Havnemagasinet FLID & FAKTA nr. 1, marts 2025 by Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID)

FL ID & FAKTA

Havnemagasinet

FLID & FAKTA

FLID & FAKTA er medlemsblad for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og udkommer 4 gange om året.

Bladet sendes direkte til havnepersonale og -bestyrelsesmedlemmer m.fl.

FLID er lystbådehavnenes interesseorganisation med 325 medlemshavne.

FLID taler lystbådehavnenes sag over for bl.a. myndigheder og har siden stiftelsen i år 2000 haft stor succes med at præge og ændre nye bekendtgørelser og regler til fordel for danske lystbådehavne.

Ideer og indlæg til bladet sendes til: redaktionen@flidhavne.dk

Deadline for FLID & FAKTA 2025 Nr. 2 / juni- deadline 4. april 2025

Udgiver

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark c/o Voxevaerket

Havnevej 1

4000 Roskilde

Tlf.: 4345 4360 www.flidhavne.dk www.havneguide.dk

Layout og tryk

Lynge Olsen Group A/S

Oplag 950 stk.

Artikler i FLID & FAKTA kan citeres med kildeangivelse jf. ophavsretslovens bestemmelser om citater. Gengivelse af hele artikler kan kun ske efter skriftlig tilladelse fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.

Sekretariat

Direktør

Jesper Højenvang jesper@flidhavne.dk Tlf.: 4345 4360

Redaktion og annoncer

Merete Ettrup merete@flidhavne.dk Tlf.: 2842 5626

Specialkonsulent

Tom Elmer Christensen tom@flidhavne.dk

Tlf.: 2120 8889

Bæredygtighedskonsulent

Torben Gade torben.flid@gmail.com

Tlf.: 3150 1715

Administration og faktura

Anna-Grethe Madsen administration@flidhavne.dk

Tlf.: 5149 0742

Forsidefoto:

Oprensning til genanvendelse på Lynæs Havn Foto: Merete Ettrup

Denne tryksag er fremstillet på Svanemærket certificeret papir.

5 Formandens ord

Velkommen til nye havne og havnefogeder

Havneportræt: Kolding Lystbådehavn giver ikke op

Masser af fakta og FLID

Tidslinje 2000 – 2025

FLID skal fejres

21 Mennesker på havnen: Knud Madsen, havnechef i Juelsminde

Årets Havn 2024: Tillykke til Sønderborg, Agersø og Rødvig 25 Vallensbæk Havn vandt retssag

Aarø fik eftertragtet forsøgstilladelse

Lån fra KommuneKredit for anden gang

Klapning: Ny aftale for Limfjorden er en (lille) sejr

Sæson 2024: Lille fremgang 36 Regningen røg videre til Søfartsstyrelsen

Brevkassen: Hvad er havnens ansvar, når en båd i havnen lækker olie?

Lovstof: Her taler FLID havnenes sag

Ny serie: Guide til Myndigheder - Kystdirektoratet

Kort nyt om nye projekter

Det kan lytbådehavne bruge FLID til

Opslagstavlen: FLIDs generalforsamling og jubilæumsreception 19. marts

Opslagstavlen: Velkommen til nye leverandører

Alt vores tilbehør er velegnet til montering på TrygFondens stolper

Nyhed 2025 er, at alle vores produkter er endnu mere synlige i gul farve!

KONTAKTOSGERNE MEDJERESSPØRGSMÅL,ELLERHVIS I ØNSKER ATBOOKEET MØDE

Vi besøger jer gerne, eller tager et møde via Teams hvis det passer bedre.

Lars Johnson Tel. +46 (0)33 23 16 21, Mobil +46 (0)70 823 16 76

Mail lj@fristadplast.se

www.rescuelife247.se

25 års jubilæum

I år er det 25 år siden, at FLID så dagens lys. Det vil dette blad naturligvis være præget af, og jeg vil også bruge denne spalte til at komme med lidt betragtninger om FLID’s virke, og hvordan jeg ser de kommende år.

FLID har gennem årene hjulpet medlemmerne med utallige opgaver omkring blandt andet myndighedsbehandling i forbindelse med havnenes vedligehold og udvidelser, bistand til bestyrelserne og havnemesteren i forbindelse med havnens daglige drift, samt en række andre opgaver, som vil fylde alt for meget i dette forord at remse op. Men det at lystbådehavnene har fået en fælles stemme efter dannelse af FLID er uomtvistelig, og det er på det grundlag vi i ledelsen og bestyrelsen vil videreudvikle FLID, så vi altid er relevante for vores medlemmer.

Et kig i krystalkuglen

20002025

og en opgave vi ikke nødvendigvis selv kan løse – der bliver brug for politisk opbakning, da det efter min opfattelse også er en samfundsmæssig opgave.

Desuden vil vi blive mødt med større og større krav til at beskytte miljøet i og omkring vores havne. Det kan være alt lige fra hvordan vi sikrer at de produkter vi anvender på havnen skal være mere miljørigtige, til at vi skal kunne behandle rensning af både på en miljømæssig optimal måde.

Vi skal give den bedst mulige vejledning til vores medlemmer, og så skal vi i FLID arbejde på at gøre rammevilkårene så optimale for havnene som muligt.

Hvis vi prøver at kigge i krystalkuglen og se lidt på hvordan fremtiden vil forme sig, kan vi måske få et indtryk af, hvad vi tror fremtidens opgaver vil byde på. Der er utvivlsomt et par områder, der vil få stor bevågenhed i de kommende år. Vi har allerede set hvad klimaudfordringerne har at byde på, og de vil uden tvivl kun blive større med årene. Vi kommer til som lystbådehavne at forholde os til, og arbejde med, at klimatilpasse os. Det er en kæmpe opgave,

Bestyrelsen

Begge områder vil kræve at vi i FLID hele tiden er på forkant med hvad der sker af lovgivning på områderne. Vi skal give den bedst mulige vejledning til vores medlemmer, og så skal vi i FLID arbejde på at gøre rammevilkårene så optimale for havnene som muligt.

Det kræver såmænd ikke en krystalkugle for at se ind i fremtidens opgaver. Vi kommer fortsat til at arbejde med at tilegne os den viden, som er nødvendig for at rådgive foreningens medlemmer. Men vi kommer til, og nok i endnu højere grad end vi gør i dag, at bruge tid på at påvirke politikerne og lovgivningen, således at havnene ikke rammes af unødvendige krav fra lovgivernes side.

– Bent Ole Jonsen Formand FLID

Bent Ole Jonsen, formand. Hejlsminde Lystbådehavn, formandflid@gmail.com

Finn Mortensen, næstformand. Kolding Lystbådehavn, fcm@djk.dk

Anders Dahl. Augustenborg Yachthavn, anders@augustenborg-yachthavn.dk

Kenneth Borum Kjærgaard. Lemvig Havne, Kenneth.Borum.Kjaergaard@lemvig.dk

Jesper Tjott. Skovshoved og Hellerup Havne, jet@gentofte.dk

Kenneth Højlund Jensen. Køge Marina, kenneth.hoejlund.jensen@koege.dk

Lis Mylenberg. Nyborg Marina, lim@nyborg.dk

Christian Heibel Godsk. Udbyhøj Lystbådehavn, christian.heibel.godsk@randers.dk.

christian.heibel.godsk@randers.dk

Velkommen til nye FLIDmedlemshavne

1. Vive Bådelaug

Vive Bådelaug har siden 1980-erne administreret Vive Havn, der ligger på nordsiden af Mariagerfjord. Den lille havn, der ligger midt i den smukke fjord, har de seneste år oplevet en stigende interesse fra gæstesejlere, og ifølge formand Jan Christensen vokser aktiviteten i den lille havn støt. Vive Havn, Nygårdsvej 33, 9560 Hadsund

2. Kongsdal Bådelaug

Fra Vive Havn kan man se over på Kongsdal Havn, der ligger på den sydlige side af Mariagerfjord. Her drives havnen af Kongsdal Bådelaug, der også kan bydes velkommen i FLID. Havnen er beliggende i et meget idyllisk naturområde med små fiskehuse og et stort fugleliv med mulighed for fine traveture i naturen. Ved anløb af havnen fra vandsiden kendes den på det fine fyrtårn som er havnens kendetegn.

Kongsdal Havn, Kongsdal Havn 8, 9550 Mariager

3. Høllets Bådelaug

Lidt længere inde i Mariagerfjord, lige overfor Mariager. ligger den idylliske naturhavn Høllet Havn. Omkring år 1970, etablerede et par initiativtagere den første bro i den lille Skibehøl Vig, hvor der er læ. Broerne er nyrenoveret og giver plads til 31 joller og 15 større både. Havnen har to gæstepladser, og der er toilet og adgang til vand, strøm på broerne, samt grillplads og en overdækket terrasse.

Under skoven 9, 9500 Hobro

4. Sejl- og Motorbådsklubben Frem

Lige midt i centrum af Odense, med 15 min gang fra Odense banegård, ligger Sejl- og Motorbådsklubben Frem i Odense Havn. Klubben råder over 58 bådpladser og dens 70-80 medlemmer kunne i 2023 fejre 75 års jubilæum.

Gammelsø 49, 5000 Odense C

5. Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub

Godt nok holder Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub til i den eneste havn der er ved Skanderborg sø, men ifølge klubbens formand Thomas Uhrenholt, er der gode muligheder for havnens 123 fastliggere for en sejltur på søen, hvor der altid kan ﬁndes læ. Klubben har netop afsluttet en total renovering af havnen, og den over 100 år gamle havn fremstår nu som helt ny, med nye broer, y-bomme, kran, 150 bådpladser mm.

Sølystvej 32, 8660 Skanderborg

6. Appenæs Bådelaug

Tæt på Næstved, langs udløbet fra Suså, ligger den lille naturhavn Jakobshavn og Appenæs Bådelaug. Bådelauget har lige holdt 50 års jubilæum, men havnens historie går længere tilbage. Den smalle 1,5 m dybe rende, der fører ind til havnen, er afmærket. Havnen har 70 bådpladser, et nyt slæbested og på land ﬁndes klubhus med bad, toilet og køkkenfaciliteter.

Jacobshavn 4, 4700 Næstved

FLID-HAVNE

Velkommen til nye ansigter på havnen

Frederiksværk Havn

Ravn Hamberg overtog havnefogedopgaven i Frederiksværk Havn den 15. november. Ravn er uddannet tømrer og har haft eget tømrer-snedker ﬁrma. Han er selv sejler, og har tidligere haft sejlbåd i Lynetten. Men det var udsigten til det meget åbne job, med mange forskellige opgaver, der ﬁk Ravn til at skifte tilværelsen som selvstændig ud med jobbet som havnefoged. Ravn bor ved Hillerød.

Samsø Havn

Allan Bremer Obling har overtaget stillingen som havnefoged på Samsøs Havne. I begyndelsen er det stadig med bopæl i Århus, men planen er at ﬁnde en fast bolig på øen. Allan er uddannet i butik, og har sammen med sin livsledsager tidligere drevet Blommehave Camping ved Marselisborg. Allan udtrykker efter de første måneder, at der er en stejl læringskurve i hans nye job, men også at han kan trække på sine erfaringer med at tage godt imod gæster og levere god kundeservice.

Tillykke til ...

Havnene arbejder i stor stil med at sætte redningsudstyr op Rundt om i landet er lystbådehavnenes arbejdshold godt i gang med at sætte redningsudstyr op med det mål at blive Sikker Havn certiﬁceret.

Tillykke til Rantzausminde Lystbådehavn med certificering som Sikker Havn og Bisserup Havne med recertificering som Sikker Havn. Her i det nye år er Bornholm Regionskommunes havne blevet certificeret.

Taarbæk Havn

På Taarbæk Havn er Peter Øvre Jensen tiltrådt som havnefoged og driften af de små 100 bådpladser havnen råder over. Peter er selv tidligere tømrer og entreprenør, og så ejer han Lynæs bådeværft. Men der er nu blevet kortere til arbejde for Peter, der bor med sin kone og 2 børn i Lyngby.

Holbæk Havn

Thomas Petersen er den 1. december tiltrådt som konstitueret Havnemester i Holbæk Havn. Den kommunale havn dækker ﬂere havnebassiner, og en af Thomas´s første store opgaver bliver at realisere et projekt til over 80 mio kroner. Thomas har siden 1. august 2022 været assistent på havnen. Der kom han fra Holbæk Marina, som havnefoged. Thomas er udlært automekaniker og har også tømrerfærdigheder og erfaring med store maskiner.

Faldsled Havn

Carsten Dan Madsen er ny havnefoged i Faldsled Havn. Carsten, der har en kommerciel baggrund som blandt andet administrerende direktør, er oprindelig fra lokalområdet. Men for 3 år siden vendte han tilbage til Faldsled efter ﬂere år i blandt andet København og udlandet. Carsten er selv sejler og det var naturligt at søge mod havnen, hvor han blev valgt ind i bestyrelsen sidste år. Da stillingen som havnefoged blev ledig sprang han til, og supplerer stillingen, der ikke er fuldtid, med bestyrelsesposter i andre foreninger.

Det er havnene i Allinge, Bølshavn, Gudhjem, Hammerhavn, Hasle, Nørrekås, Sandvig, Svaneke og Tejn der nu opfylder kravene til Sikker Havn certiﬁcering. Tillykke også til Haderslev Kommunes havne, Haderslev Nord Lystbådehavn og Årø Lystbådehavn med de gennemførte Risikovurderinger.

Status for Sikker Havn indsatsen er nu, at 52 lystbådehavne er Sikker Havn certiﬁcerede, og 157 lystbådehavne har gennemført en Risikovurdering med Anbefalinger.

KYSTSIKRING

- Vi sikrer de danske kyster

EKSEMPLER PÅ

KYSTSIKRING Se mere på www.zøllner.as

Skræntfodssikring Bølgebrydere Høfder Skråningsbeskyttelse Diger Højvandsmure

Kolding Lystbådehavn giver ikke op

I Kolding ligger en af Danmarks største lystbådehavne. De omkring 1000 bådpladser fordeler sig i dag i to havne, men omkring 2028-29 er planen at det hele er samlet i den del, der nu hedder Sydhavnen. Et storstilet og ambitiøst projekt, der indtil nu har været 15 år undervejs. Mange gange har det set ud til at blive lagt i graven – men projektet er i den grad levende og begynder at kunne ses på havnen

Af: Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk

Det er et stort projekt, der er på vej i lystbådehavnen i Kolding. Havnen er en stor del af det ambitiøse Marina City-projekt, der har været på vej siden 2013. Målet er en topmoderne bæredygtig lystbådehavn, med visioner om at være en af landets største og sætte nye standarder for bæredygtighed og genbrug.

Kolding Lystbådehavn er en selvejende institution, og består af to lystbådehavne og fem foreninger: Sejlklubben, Bådelauget, Motorbådsklubben, Jagt- og Strandjagtsforeningen og Fritidssejlerne.

Nordhavnen er den ældste af de to havne og har 500 bådpladser. Sydhavnen kom til i 1979, blev udvidet i 1980-erne og har i dag ligeledes 500 bådpladser.

Havnefoged Lars Guldberg (tv) og bestyrelsesformand Finn Mortensen på den nye strandpromenade, der også fungerer som dige og kystbeskyttelse. Foto: Merete Ettrup

En af Danmarks største lystbådehavne

Med 1000 bådpladser i alt er Kolding Lystbådehavn en af Danmarks største. Begge havne er fuldt besat, og der er en venteliste på ca. 150 både. Havnebestyrelsen har besluttet, at fastpladsgebyret skal ligge i den lave ende.

Kolding Lystbådehavn har ca. 15% lavere prisleje, end nabo havnene. Havnen har en god og sund økonomi, der normalt giver 1,5 – 2 mio. kr. i overskud. Reperationer efter stormﬂoden har dog betydet at 2024 ender på et underskud på 2 mio. kr.

En havn fyldt med fastliggere, giver en god og stabil økonomi. Gæstesejlere ﬁnder også vej til Kolding, og havnen er med i frihavnsordningen. Kolding Fjord har en smuk indsejling, men med en placering i bunden af en 10 km lang

fjord er det ikke de omkring 3000 gæstesejlere havnen bygger sin økonomi på.

De første nye anlæg er taget i brug

Der er dejligt i Sydhavnen, hvor Finn Mortensen og Lars Guldberg tegner og fortæller om de dele af Marina City planerne, der omhandler lystbådehavnen.

De store linjer i alt det nye går ud på at samle de to havne. Arealerne, som Nordhavnen ligger på, er blevet sagt op, og en ﬂytning har længe været planen. Visionen for sammenlægningen er at bevare samme antal bådpladser, gøre plads til 30 husbåde, etablere optimeret, større og bedre faciliteter, bygge en ny servicebygning og et nyt masteskur. Og så skal området forskønnes med en ny strandpromenade til glæde for hele byen, og beskyttes af et nyt dige, hvor den nuværende kvote i havneområdet hæves fra 2,56 m til 2,80 m.

Selv om ansøgningsforløbet til de nødvendige tilladelser til Marina City projekt har trådt vande siden 2021, og dermed forsinket mange dele af det store projekt, er havnen i fuld gang med de dele af projektet, der allerede nu kan realiseres.

Rundturen på havnen fører forbi en ny bedding, vaskeplads og vinteroplagsplads, der allerede er etableret og taget i brug. Vi gør stop på en ny ﬂydebro i havnen, som er et af de spændende elementer i den nye bæredygtige proﬁl, Kolding har prioriteret højt for alle nye tiltag i lystbådehavn.

Materialerne til broen er fremstillet af genbrugsmaterialer og består af 60% genbrugte tekstiler og 40% genbrugte PE-poser. Da der er tale om helt nye materialer, samarbejder lystbådehavnen med leverandøren Retextil, om at teste produktets anvendelighed til de udfordringer en ﬂydebro skal kunne klare. Foreløbig ser projektet meget lovende ud, og når Sydhavnen bliver udvidet med 500 nye bådpladser, vil det, til glæde for miljøet, højst sandsynligt være med nye broer lavet af gammelt tøj og brugte poser.

På vestsiden af Sydhavnen er Kolding å i gang med at blive klimasikret med et dige, der også hæver kvoten i havnen til 2,8 m. En ﬂot nyanlagt strandpromenade åbner bunden af havnen op, og skaber en smuk rekreativ sammenhæng mellem å, skov og lystbådehavnen. Inden årets sejlsæson starter, er arealerne foran havnens ikoniske røde og gule eksportstalde også blevet færdige, og vil stå klar med legeplads til børnene og en indbydende opholdsplads for alle.

Tidsplan, stormflod og uddybning udfordrer Nordhavnen

Nordhavnen er mere udsat. Den blev hårdt ramt af stormﬂoden forrige efterår, og indsejlingen er sandet til. Det har givet store ekstraregninger for Lystbådehavnen, der har været nødt til at trække 1,5 mio. ud af driften til midlertidige løsninger, så havnen fortsat fungerer. Med udsigt til at havnen helt skal ﬂyttes, er det naturligt nok ikke de langsigtede løsninger, der bliver brugt i havnen. Både havnebestyrelsen og havnefoged Lars Guldberg ser frem til datoen, hvor sammenlægningen af de to havne bliver en realitet.

Stadig mange ubekendte

Lige nu afventer Marina City-projektet en ny VVM og lokalplan, der, ifølge Finn Mortensen, forventes at komme på plads i efteråret 2025. Projektgruppen er også ved at lave en revision af økonomien. Den ekstra lange proces med nye lokalplaner og tilladelser skubber tidsplanen, og imens er verden omkring Kolding forandret og har betydet store prisstigninger på materialer. De 500 mio. kr. projektet er budgetteret til holder ikke, og endnu engang må planerne revideres.

Finn Mortensen og havnens bestyrelse vakler dog ikke i troen på, at Marina City når i mål inden udgangen af 2020’erne. Måske skal der skæres lidt i ønskesedlen til nye faciliteter, men de store linjer er der ikke tvivl om kommer i mål.

Vakler opbakningen for de store drømme?

Marina City projektets tidsmæssige og økonomiske udfordringer ramte alligevel forsiden på de lokale aviser i begyndelsen af året. Igen blev projektet samtaleemne i byen, da læserne blev mødt med overskrifter som:

”Nu smuldrer den politiske opbakning til Marina City” og om ”Socialdemokratiets Marina City-exit”.

Årsagen til overskrifterne var et opslag fra Koldings 1. viceborgmester, Birgitte Munk Grunnet (S), der ifølge aviserne havde mistet tålmodigheden til projektet. Et telefoninterview med Birgitte Munk Grunnet et par uger efter fortæller en anden historie:

- Mit formål med at råbe op var at få skilt tingene lidt ad. Selve Marinaen skal uden tvivl gennemføres. Det er boligdelen, der udgør usikkerheden, både økonomisk og ved indhentning af tilladelser. Lystbådehavnen har ventet og ventet, og især i Nordhavnen kan bådene ikke komme ind på grund af tilsanding. Der er mange præmisser, der er ændret siden start – og vi ved ikke hvad det betyder for projektet, fortæller Birgitte og bekræfter, at hun og socialdemokraterne i byrådet stadig bakker fuldt op om at samle lystbådehavnen på sydsiden af Kolding Å.

Kolding giver ikke op

Der er mange bump på vejen i store projekter, og Kolding er ikke blevet sparet. Men bestyrelsesformand Finn Mortensen, havnebestyrelsen og havnefoged Lars Guldager fortsætter

Scan og gå til vores website

støt vejen mod målet om at skabe Danmarks 2. største, mest bæredygtige, og moderne lystbådehavn. Projektet er i fuld gang på havnen, og Finns bud er stadig, at snoren for den færdige havn kan klippes inden udgangen af 2028.

Flydebroer af bæredygtige genanvendte materialer fra Retextil bliver testet i havnen. Foto: Merete Ettrup

• Vedligeholdelsesfri i rustfrit stål

• Gitter i bunden gør den rengøringsfri

• Mulighed for møntlås

• Luftgummihjul gør den synkefri

• Få havnens navn udfræset i vognen

OPGRADER TIL TALLYWEB

Spændende nyt!

Når det gælder HAVNEADMINISTRATION, KRANBOOKING og SÆSONPRODUKTER, har vi interessant nyt at fortælle

Og vi tilbyder som altid Gæstesejler-løsninger, Tallyweb Free (et gratis gæste-modul) + Fastligger-modul til effektiv styring af strøm og betaling mm.

Har I kaffe på kanden, tager vi kage med til en snak om, hvad Tallykey kan gøre for jeres havn.

OPGRADER TIL TALLYWEB

Vidste du...

at Tallykey tilbyder renovering og teknisk opgradering af forsyningsstandere fra næsten alle fabrikater - også de konkurrerende?

KONTAKT

Henrik Bonde Salgschef i Danmark +45 2515 4387 hbo@tallykey.dk

Når dine forsyningsstandere er blevet opgraderet, opnår du disse fordele:

· Enkel digital selvbetjening med et minimum af administration

· Fastliggere, gæstesejlere og autocampere betaler for deres strømforbrug

· Faciliteter såsom bådplads, vinteropbevaring og vaskeri kan nemt kobles til

· Brugervenlig løsning med selvbetjening via mobiltelefon

· Besparelse på strømforbruget på op til 30-40%

Ønsker I et uforpligtende møde...

på havnen eller til et bestyrelsesmøde? Vi tilbyder en snak om, hvordan Tallyweb kan hjælpe jer til bedre driftsøkonomi og en enklere hverdag med mindre administration.

Tallykey A/S · Fabersvej 9 · DK-7500 Holstebro Tlf. 9784 1277 · info@tallykey.dk · www.tallykey.dk

25 år bygget på FAKTA og masser af FLID

I år er det 25 år siden kursen blev lagt for hele Danmarks brancheforening for Lystbådehavne. Den 17. maj 2000 dannede Kolding rammen om FLIDs stiftende generalforsamling, og 33 lystbådehavne var med fra start. I januar 2025 rundede foreningen medlemshavn nr. 325, det er i gennemsnit en tilgang på 1 havn hver måned siden start. Hver en ny medlemshavn bliver modtaget i FLID med glæde, stolthed og ydmyghed. Det er vitterlig en stor glæde at byde nye havne velkommen, og høre de forskellige grunde der ligger bag beslutningen om at melde havnen ind i FLID.

De fleste havne har hørt om FLID gennem andre havne, og ønsker at være en del af fællesskabet, og nyde godt af det stærke netværk, med adgang til medlemsarrangementer, kurser, Leverandørnetværk og vidensbanken. Nogle havne melder sig ind af nød og behov for hjælp til at håndtere myndigheder og finde rundt i junglen af love og regler for lystbådehavne. Vi er stolte fordi havnene selv henvender sig og fordi FLIDs medlemshavne er gode til at opfordre nye havne til at komme med i foreningen. Og så er det altid med stor ydmyghed vi byder nye havne velkommen. For vi ved godt, at både nye og gamle lystbådehavnes opbakning er den vigtigste ressource for, at FLID har vokset sig stor og voksen, med indflydelse og ansvar.

Mange lange seje træk

FLID er vokset, ud fra et behov om vedvarende fokus på lystbådehavnenes rammevilkår. Området er uudtømmeligt, og ingen kunne, eller kan, forudsige omfanget af opgaver, FLID skulle og skal håndtere. Sekretariatet er stille og roligt vokset over årene, fra begyndelsen med frikøb af Jesper Højenvang fra sit daværende job i Dansk Sejlunion nogle få timer om ugen, til i dag 7 ansatte og en geografisk fordelt og kompetent bestyrelse på 8 medlemmer. Dertil skal lægges en omfattende portefølje af opgaver, netværk, vigtige samarbejdspartnere og politiske relationer, for ikke at glemme vigtigheden af opbygning af FLIDs leverandørnetværk med over 130 virksomheder fra branchen.

Udvikling tager tid, og resultaterne kommer ikke over natten. De politiske sager trækker tænder ud, og nogle nødder er bare væsentlig hårdere at knække end andre. Vi kan nævne stormflodssagen, klapning, autocamper-spørgsmålet og de mange myndighedssager. De skal hele tiden følges op på, forhandles på mange niveauer og holdes i kog ved at opsøge politikere og lovgivere for at sikre, at nye regler og afgørelser bygger på et oplyst grundlag, med forståelse for lystbådehavnenes rammevilkår.

På de næste sider har vi samlet milepæle og succeser i FLID´s 25 års virke.

FLIDs formål er stadig det samme som vedtaget på den stiftende generalforsamling 17. maj 2000, at: Repræsentere lystbådehavne i Danmark og varetage disse havnes almennyttige og faglige interesser. Herunder i fælles anliggender at stå for: Hjælp og rådgivning til medlemmerne i konkrete situationer. Kontakt til myndigheder. Vidensformidling, uddannelse og videreuddannelse af medlemmerne.

2000 - 2025

FLID & FAKTA

FLID stiftes

Generalforsamling i

Kolding – 33 havne melder sig ind.

Medlemsbladet FLID & FAKTA er ældre end FLID. Det startede nemlig som et nyhedsbrev før stiftelsen. I 2006 blev det omdøbt til medlemsbladet FLID & FAKTA og i 2019 til Havnemagasinet FLID & FAKTA.

Opnår høringsret

Udvalgte begivenheder i FLIDs historie

Bedre struktur for Schengen

FLID rettede kontakt til såvel Indenrigsministeriet som Rigspolitiet vedr. Schengen med det formål at få gennemført nogle fælles og mere hensigtsmæssige regler for de danske lystbådehavne – og det lykkedes at få en aftale på plads, der ikke påfører havnene ekstra byrder og forpligtigelser.

Lystbådehavnene bliver høringsberettiget hos myndighederne.

Uddannelsesudvalg nedsættes

Der findes ingen Havnefogeduddannelse og FLID har derfor fra starten haft et uddannelsesudvalg, der arrangerer kurser, seminarer og regionale møder. I dag afholder FLID årligt et Efterårsseminar, hvor 300 havnerepræsentanter fra hele landet er samlet.

Indflydelse på Standardreglementet

En af de første sager efter stiftelsen, som FLID fik sat sit fingeraftryk på, var et nyt Standardreglementet for danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne.

Aftale om lempet administrationsgrundlag FLID indgår aftale med Kystdirektoratet om at havne, inden for de dækkende værker, kan renovere, vedligeholde og etablere visse mindre anlæg og ændringer uden tilladelse.

Havneteknisk sparring

Ordning hvor medlemmerne kan få faglig sparring og vejledning lanceres.

Havnene går sammen om en intensivering af markedsføringen.

SIKKER HAVN 2.0

TrygFonden bevilger

FLID 1,5 mio. kr. til højnelse af havne - sikkerheden.

Vild med Vand & Havnens Dag Nordea-fonden bevilger 8 mio. kr. til Vild med Vand. FLID har i samarbejde med Dansk Sejlunion siden 2015 kæmpet for at vende udviklingen inden for sejler Danmark. Flere danskere ønsker at komme på vandet, det har Vild med Vand gjort muligt gennem et kæmpe engagement blandt 100 havne over hele landet.

Bedre lånemuligheder for havnene Låntagning i Kommunekredit kommer på dagsordenen.

mindre opgaver for havnene mod honorar – til dato har FLID hjulpet over 100 havne med ansøgninger om oprensning, nyttiggørelse og klapning samt prøvetagning, sediment analyser, visionsplaner m.m.

2004

2005

Afrensning af bundmaling FLID får forhåndsgodkendt en standardformulering om afrensning af bundmaling, der kan tilføjes den enkelte havns ordensreglement, uden fornyet godkendelse.

2007 2008

Kærgården-modellen – en af de store landvindinger FLID får afgørende indflydelse på ny klapvejledning – den såkaldte ”Kærgården” model. Efter argumentation om, at mængden af forurening i en større havn ikke fylder mere, end hvad der kan være i en pakke Kærgården smør, vinder gehør hos Miljøministeren Hans Christian Schmidt, der beslutter grænseværdier som muliggør, at flere havne end tidligere, får mulighed for at klappe deres sediment og dermed opnår en stor økonomisk besparelse.

Kampagne for at få flere sejlere til Danmark Samarbejde Samarbejde med Visit Denmark bl.a. udgives Temahæfter om danske sejlerfarvande på 4 sprog for at lokke udenlandske turister til Danmark.

2021

Fælles bookingsystem Marinabooking.dk lanceres efter fælles drøftelse med havnene.

SIKKER HAVN certificering

Mulighed for at opnå certificering for øget sikkerhed i havnen.

2010

Vejloven gælder! Legalisering af autocamperes parkering på havnene.

2022

Coronas FLID model Gæstesejlere under udenlandsk flag får lov at sejle til danske havne, ved at udfylde en særlig FLID-formular.

Fiskeredskaber

FLID forhandler aftale på plads om fritagelse for indsamling af fiskeredskaber i lystbådehavne. 2023

2010

2009

FLID 10 år 161 medlemmer

Politisk arbejde

FLID opnår både ministermøder og bred politisk bevågenhed om situationen for de stormflodsramte havne.

Mediedarling

FLID medvirker i over 200 medieomtaler, blandt andet efter offentliggørelse af data om stormflodsramte havne

Nationalt ålegræsprojekt FLID udøver diplomati i Ålegræs - projekt, så havnene undgår begrænsninger i forhold til placering af udplantningsområder.

Kampagnen ”Regning til dig” FLID er med til at sætte fokus på sejlernes brug af ulovlig TBT-bundmaling for at spare havnene dyre oprensninger af havnebassinerne.

17. maj 25 års jubilæumsdag

150 SIKKER HAVN Risikovurderinger 2023

2024

2024 2024

Lystbådehavne risikovurderes

2025 2025

2025

19. marts

Jubilæumsreception i Kolding

Tålelige regler for klapning i Limfjorden

Politikere lytter til FLID og vedtager tålelig aftale om klapning i Limfjorden.

SIKKER HAVN

50 SIKKER HAVN certificeringer

FLIDs Havnemesse Afholdes for første gang.

FUTTE

VI HAR OMBYGGET VORES LILLE

GRAVEFLÅDE ”FUTTE” - OG HUN

FUTTER RIGTIG GERNE AFSTED MOD

JERES UDDYBNINGSPROJEKT...

DBB Futte er vores mindste graveflåde, som kan klare de helt små vanddybder ned til 1 m. vand Hun er perfekt til mindre havne og er klar til at komme afsted.

Vi hjælper gerne med hele ombygningen af jeres havn fra uddybning og oprensning til sætning af pæle og opbygning af broer. Helle Saj ses herunder med gravemaskine og hun har mulighed for montering af sidegrip-vibrator til nedvibrering af pæle og rør.

Kontakt Stefan Andreasen på email stefan@dbbdredging.dk eller telefon 2010 9167. DBB Dredging står altid til rådighed for en dialog og sparring på jeres projekt.

Jubilæumshilsner

FLID er intet uden medlemshavne, samarbejdspartnere og leverandører. Tak for opbakningen og tilliden, og de mange givtige relationer, opgaver og samarbejdsprojekter, der er med til at hæve niveauet for os.

Vordingborg Kommunes Havneteam ønsker FLID tillykke

Hip hip hurra og stort tillykke til jer - og ikke mindst til os, som er så heldige at have jer med i vores hverdag! Vi sætter utrolig stor pris på, at I altid har svar på stort som småt, og leverer høj service, smil og ikke mindst, rigtig god og kompetent sparring og vejledning, når vi har brug for det. Vi har kendt jer og samarbejdet med jer i mange år - det er en fornøjelse at stå på sidelinjen og se, hvordan I er vokset og hele tiden udvikler.

I 2023 vedtog vores politikere en ny stor samlet strategiplan, for alle Vordingborg Kommunes mange havne - vi vil gerne sige stor tak for alle jeres input, jeres deltagelse i borgermøder, interne møder og sparring, så vi sikrede, at vi kom hele vejen rundt og fik skabt et stærkt resultat under overskriften “Vand til Mere”.

Vi sætter stor pris på, at I, i sommeren 2024, hjalp os lynhurtigt med en ekstra markedsføringsindsats, da vi stadig kæmpede med efterdønningerne fra stormfloden i 2023. Og at vi sammen med jer har udviklet en ny forretningsorden til alle vores havne, som vi håber andre medlemshavne også kan få glæde af.

For ikke at tale om jeres kompetencer indenfor oprensning og uddybning - tak! Vi håber I får en skøn jubilæumsfest.

Kærlig Hilsen. Betina Nymand, Vordingborg Kommunes Havneteam

Invitation til FLIDs 25 ÅRS

JUBILÆUM

Det vil glæde FLID at se medlemshavne, nuværende såvel som tidligere bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere til jubilæumsreception:

Onsdag den 19. marts 2025 kl. 14 - 16

i Kolding Sejlklubs lokaler, Kolding Lystbådehavn, Dokvej 1, 6000 Kolding

FLID blev stiftet – netop i Kolding – for 25 år siden. Det skal fejres med lidt at spise og drikke, taler og snak på tværs af tid og erfaringer.

Tilmelding

Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig og sker her:

www.ﬂidhavne.dk/ﬂids-25-aars-jubilaeum/

Danske Tursejlere

ønsker FLID tillykke med de første 25 år

Gennem årene har FLID vokset sig til en kendt organisation som varetager interesser for de danske lystbådehavne. Og uden lystbådehavne –ingen fritidssejlere. I et tæt samarbejde har vi gennem adskillige år talt både havnenes sag og fritidssejlernes sag for derigennem at påvirke relevante politikere og myndigheder til at have øget fokus på det blå fritidsliv.

Samarbejdet har fungeret perfekt uanset om vi talte om adgangsbegrænsninger til havet, miljø og bæredygtighed, eller udfordringer omkring forsikring og identificering af fritidsfartøjer.

Danske Tursejlere ser frem til et fortsat godt samarbejde til gavn for sejler Danmark.

Leif Nielsen Formand Danske Tursejlere

Tillykke til FLID med 25-års jubilæet!

Siden 2018 har Søværnets Havmiljøvogterkampagne haft fornøjelsen af at samarbejde med FLID, og det har været et partnerskab båret af fælles værdier og engagement. Sammen har vi arbejdet for at gøre en forskel for vores havmiljø. FLID's havne har været fantastiske ambassadører for kampagnen, hvor uddelingen af vores havfaldsposer og materialer er nået bredt ud til lystsejlere og besøgende. Vores budskaber om et rent havmiljø har også fundet vej til medlemsbladet, men vigtigst af alt, deler vi glæden ved havet og ønsket om at aktivere folk i havnene til at passe på vores fælles blå skat.

Vi ser frem til mange flere år med samarbejde og fælles indsats for et rent og sundt havmiljø. Tak for jeres dedikation og støtte!

Mange maritime hilsner fra Søværnets Havmiljøvogterkampagne

KYSTSIKRING OG HAVNEANLÆG

Hvad angår kyst- og klimasikringsarbejder i Danmark, løfter vi hos VG snart sagt alle opgavetyper.

Det gælder både skråningsbeskyttelse, sandfodring, diger, stenrev og etablering af høfder eller bølgebrydere. Desuden byder vi ind med uvurderlig sparring – også i forhold til sikring af økosystemer og biodiversitet. For hos VG går et højt kompetenceniveau hånd i hånd med en vilje til at beskytte både natur og mennesker.

VI KAN BYDE IND PÅ ALLE PROJEKTER LANGS KYSTEN

MENNESKER PÅ HAVNEN

HAVNECHEF

KNUD MADSEN

ANSÆTTELSE:

FULD TID

ERFARINGER:

INGENIØR MED TEKNISK/KOMMERCIEL BAGGRUND. 40 ÅR I INTERNATIONALE EKSPORTVIRKSOMHEDER

SEJLER:

Ja, jeg har haft båd her i havnen i 20 år

OPGAVER:

DRIFTS- OG PERSONALEANSVARLIG OG SPILLENDE TRÆNER

TIMER PÅ HAVNEN/KONTORET:

50/50. VI PRIORITERER HØJT AT VÆRE SYNLIGE PÅ HAVNEN

KOLLEGAER:

2 FULDTIDS HAVNEASSISTENTER + EKSTERN BOGHOLDER

PEJLEMÆRKE:

Høje ambitioner. Vi skal blive i toppen

STÆRKE SIDER:

JEG ER GOD TIL KOMMUNIKATION, LEDELSE OG AT BEVARE OVERBLIKKET

STØRSTE UDFORDRING:

OKTOBER STORMEN, DER SMADREDE VORES HAVN FOR MERE END 1 MIO.

MOTTO:

SÅ LÆNGE VI KAN SE VAND, ER DER PLADS

JUELSMINDE HAVN OG MARINA

SELVEJENDE INSTITUTION

BÅDPLADSER:

550, 4 havnebassiner

Vinterpladser: 150 på land

Venteliste: Nej, alle pladser slås åbent op

ÅRLIG OMSÆTNING:

8 MIO. KRONER

EFTERLADTE BÅDE:

Ja, men vi er skrappe. Der er ingen både på land til Sankt Hans

SOLGTE GÆSTEBILLETTER I 2024:

9.000 til både, 2.000 til autocampere

FRIVILLIGE:

60ér aktivisterne, der hyres til småopgaver

VEDLIGEHOLDELSESPLAN:

Ja fra A1, god til planlægning og budget

FORENINGER PÅ HAVNEN:

JUELSMINDE SEJLKLUB REPRÆSENTERER ALLE TYPER VANDAKTIVITETER

UDFORDRINGER:

Dækmolen synker. En ny løsning koster o. 50 mio. kr.

HVORFOR FLID:

Fællesskabet, erfaringer og vejledning HVAD VIL I KENDES FOR:

SYNLIGHED. MAN KOMMER TIL JUELSMINDE HAVN OG FÅR EN GOD OPLEVELSE OG GOD SERVICE

Sønderborg Lystbådehavn

ÅRETS HAVNE ‘08-24

2008

Årets Havn 2024

– En sønderjysk perle og fokus på stormflod

Da FLID’s havnemesse blev afholdt i november, var det som altid med den spændende afsløring af Årets Havn vinderen. Sønderborg Lystbådehavn scorede topkarakterer og løb med titlen, mens hele to havne fik hæderen som Årets Skulderklap.

I maj 2024 blev der åbnet for Årets Havn afstemningen, som Danske Tursejlere står bag, i samarbejde med FLID, Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og Minbaad.dk. Deltagerrekorden fra sidste år blev endnu engang slået, og hele 2586 sejlere var inde og stemme på mere end 250 forskellige havne. Resultatet blev en sejr til den sønderjyske perle, Sønderborg Lystbådehavn.

Det er utroligt smukt at sejle ind mod Sønderborg Lystbådehavn. Uanset om du kommer fra nord eller syd, kommer du igennem fantastisk sejlerfarvand, omgivet af skøn natur. Når du anduver havnen, får du allerede her et utroligt godt indtryk af havnen, der fremstår med utroligt ﬁne faciliteter. Beliggenheden er alletiders, med god afstand til Sønderborg by og masser af oplevelser, både i havnen og i nærområdet. Det er en havn, som indbyder til at du kan ligge her i ﬂere dage.

Men de mange sejlere, der stemte på Sønderborg Lystbådehavn i konkurrencen, fremhævede især de utroligt behagelige og servicemindede medarbejdere i havnen, som har en tydelig tilstedeværelse i havnen, og altid gør en ekstra indsats for havnens gæster.

Netop god service og et imødekommende, venligt personale er noget, der vægter tungt for de danske sejlere, når nye havne skal udvælges til besøg. Det blev endnu engang tydeligt understreget i de mange kommentarer.

Sønderborg Lystbådehavn overrækkelse: Morten Vohs, Bent Hansen, Sune Abelgren Olsen, Klaus Brock, Bent Grau Hansen og Brian Lybæk Petersen.

Stormflod og ø-idyl

Stormﬂoden i 2023 forårsagede massive ødelæggelser i en lang række danske havne, og det var noget, som sejlerne bed mærke i, da der skulle stemmes på Årets Havn. Stormﬂoden var også i fokus for juryen, der skulle udvælge en vinder af Årets Skulderklap, som uddeles blandt landets mindre havne. Her valgte de nemlig at hædre hele to havne: Rødvig Havn og Agersø Lystbådehavn.

Rødvig Havn var en af de havne, der blev hårdest medtaget af stormﬂoden. Men lokale kræfter samlede sig og har på imponerende vis genopbygget moler, broer, pæle og de ikoniske røde ﬁskerhuse.

Og det er for den forbilledlige indsats, at Rødvig Havn modtog prisen som Årets Skulderklap. Sejren skal derfor ses som et symbol for alle de havne, der har arbejdet hårdt for at komme på fode igen.

Udvælgelsen af Agersø Lystbådehavn skete på baggrund af de mange kommentarer omkring den ekstraordinære hjælpsomhed og gæsteservice, som havnefogeden, Palle Petersen, yder stort set døgnet rundt. Modtagelsen og serviceniveauet er en meget vigtig del af oplevelsen, når man besøger nye havne, og her markerede den lille ø i Storebælt sig. En ø, der i øvrigt ﬁk ros for at ose af ægte ø-idyl med et autentisk kystmiljø, lækre spisesteder og ﬂotte naturområder.

Få højvandssikring tilpasset det danske klima

E昀er stormen og højvande, har NS Entreprise ha昀 travlt med at højvandssikre bomme ved udsa琀e danske havne og kystlinjer. Ved højvandssikring monteres styring og el i et styreskab, som monteres højt oppe på bomhuset, så det derved ikke er så udsat.

Nikolaj Skovgaard fortæller at der er sparet rigtig mange penge og bekymringer fra de havne som har fået udført højvandssikring. En god invistering hvis bommen står udsat ved et slæbested eller ligende.

En anden fordel ved at vælge ELKA fra NS Entreprise, er at ELKA er produceret i Nordtyskland, og bygget til det nordiske hårdføre klima.

Bl.a. er ELKA-bommene produceret i pulverlakeret aluminium, så de ikke ruster, når de står på de danske havne.

Nikolaj Skovgaard har 17 års erfaring med ELKA, som opererer i Danmark, Norge og Sverige og har Skandinaviens største lager af ELKAprodukter, herunder reserve- og sliddele. NS Entreprise kan klare de 昀este opgaver, også når det virkelig haster - en service som de er kendt for. Som Nikolaj Skovgaard siger - det ligger i 昀rmaets DNA.

Rødvig Havn overrækkelse: Sune Abelgren Olsen med Lars Olsen, havnefoged i Rødvig Havn.

Agersø Lystbådehavn overrækkelse: Sune Abelgren Olsen med Palle Petersen og Bent Jansson fra Agersø Lystbådehavn

DOCK SIDE PLADS TIL SEJLERE

Retten har slået fast, at Vallensbæk havde ret til at holde fast i aftale om bortskafning af en båd, selv om båden efterfølgende var blevet solgt. Foto: Illustrerer efterladt båd, men ikke den aktuelle båd fra sagen.

Vallensbæk havn vandt retssag:

Sælger slap ikke for betaling til havnen trods ejerskifte

Vallensbæk Havn fik rettens ord for, at det er den, der sælger en båd, som skal følge op på og sørge for, at den nye ejer kommer ned til havnekontoret og underskriver en ny aftale med havnen. Så længe der ikke er en ny aftale, er den tidligere ejer stadig ansvarlig over for havnen og skal betale udgifter til bådplads, strøm m.m.

Af Jesper Højenvang

En bådejer underskrev en aftale med Vallensbæk Havn om at have en båd stående på land på havnens arealer, men at den senest et år efter skulle være fjernet fra havnen. Såfremt båden ikke blev fjernet, kunne Vallensbæk Havn, ifølge aftalen, blandt andet opkræve pladsleje for bådens opbevaring efter Vallensbæk Havns almindelige takster.

Båden skifter ejer

Omkring en måned inden båden jf. aftalen skulle være fjernet, ﬁk havnen en mail fra den oprindelige ejer om, at båden var solgt. Havnen meddelte da, at de ikke ville acceptere ejerskiftet før den nye ejer kom ned til havnekontoret og lavede en ny aftale. Sælger havde aftalt med den nye ejer, at han skulle kontakte havnen for at lave en aftale om en bådplads. Men den nye ejer kom aldrig.

Oprindelig ejer skal betale

Idet den nye ejer ikke havde indgået en ny aftale med Vallensbæk Havn, fandt retten, at det fortsat var den oprindelige ejer, der over for Vallensbæk Havn var ansvarlig for båden.

Det at den oprindelige ejer havde lavet en købsaftale med en nye ejer medførte således ikke, at den oprindelige ejer blev frigjort fra sine aftaleretlige forpligtelser med Vallensbæk Havn.

Den oprindelige ejer var derfor forpligtet til at fjerne båden fra Vallensbæk Havn, hvilket vedkommende rent faktisk gjorde, men ca. 5 måneder senere end aftalt. I henhold til købsaftalen, var Vallensbæk Havn berettiget til at opkræve pladsleje efter havnens almindelige takster, hvorfor retten fandt det godtgjort, at den oprindelige ejer skulle betale 12.020 kr. i pladsleje for perioden på ca. 5 måneder.

På baggrund af Vallensbæk Havns beregning af det gennemsnitlige elforbrug fandt retten det også godtgjort, at den oprindelige ejer skulle betale 2.548 kr. i elforbrug.

Hold fast i den oprindelige ejer

Dommen er et godt eksempel på hvor vigtigt det er, at havnen holder fast i, at det er den oprindelige ejer der er ansvarlig over for havnen. Havnen bør derfor gå efter at få deres tilgodehavende hos den oprindelige ejer, så længe der ikke er indgået en aftale mellem havnen og en ny ejer. Hvad sælger aftaler med tredjemand er således havnen uvedkommende.

Såfremt havnen ikke følger dette princip, har det i visse andre sager vist sig at være problematisk for havnen dels at få kontakt til den nye ejer, dels at få betaling for fx bådfjernelse og havneleje.

Oplev unikke

» Over 25 års erfaring

» Over 1000 tilfredse kunder funktioner miljøvenlige

» Over 1000 km af flydebroer

www.vikingegaarden.com

Miljøvenlig

alternativ - specielt da vi nu kan

tilbyde grøn beton.

Lav vedligeholdelse vedligeholdelse.

Modulopbyggede træ/beton

Flydebroer et langt mere miljøvenligt Flydebroerne kræver minimal Høj holdbarhed giver langsigtede Flydebroerne tåler skiftende

økonomiske besparelser i

Onkostningseffektiv havneprojekter.

Opdrift og stabilitet bevarer styrke og stabilitet. vandstand og hårdt vejr, mens de

flydebroer, der tilbyder tidløs design

perfekt til nem fortøjning af joller og og minimal vedligeholdelse.

evakuering og hjælper til en sikker exceptionel levetid, stabilitet og opdrift

Vikingegaarden A/S er Pontech I samarbejde med

glade for at kunne tilbyde

DANMARK følgende lande: dig Pontech produkter i

Lavprofil

Aarø fik én af i alt 9 forsøgstilladelser

Et skridt nærmere – men langt fra i mål med ansøgninger til myndighederne

Som én af kun 9 turismeprojekter på landsplan, ﬁk Haderslev Kommune i efteråret en forsøgstilladelse, der giver mulighed for at realisere projekter, der ellers ikke ville kunne gennemføres under de nuværende regler.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriet, der har udstedt de 9 (ud af 16 mulige) forsøgstilladelser. For Haderslev Kommune betyder det, at udviklingsprojektet ”Aarø Naturø” er kommet et skridt nærmere.

Af: Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk

Alle der kender til driften af en havn ved, at nye ideer og projekter også betyder ansøgninger til en række myndigheder. Skoven af lovgivning og bestemmelser for at udvikle i kystområder er lang for havnene, men ligger havnen på en af de danske småøer, er der endnu ﬂere myndighedsbump på vejen.

Et sådant projekt er ”Aarø Naturø”, der blandt andet omfatter nye tiltag, der skal styrke Aarø Havn og forbindelsen mellem havn og by. Projektet blev formuleret for ﬂere år siden og kommunen har også modtaget penge til dele af projektet fra Nordeafonden. Den del af projektets elementer, der ikke kræver særlige tilladelser, er sat i gang.

Men dele af projektet skal etableres i områder, der er klassiﬁceret som landzone i henhold til planloven. En mindre del er lokalplanlagt. Ifølge lovgivningen er det umuligt at få tilladelse til etablering af nye tiltag. Men Haderslev Kommune gav ikke op, og sendte sidste forår ansøgningen om forsøgstilladelse afsted til By, Land- og Kirkeministeriet, der årligt giver op til 16 projekter indenfor kyst- og naturturisme et smuthul gennem regelmuren.

Fokus på fire kriterier gav bonus i ansøgningen

Forsøgsprojekterne bliver vurderet af By-, Plan- og Kirkeministeriet ud fra forskellige kriterier i Planloven. I pressemeddelelsen, der omtaler forsøgsprojekterne, nævnes forskellige kriterier, der lægges vægt på i vurderingen af projekterne:

» Vækst, udvikling og turismepotentiale

» Sammenspil mellem arkitekturen, og området natur og landskab

» Projektets mulighed for at skabe lokal udvikling, vækst og ﬂere arbejdspladser i landdistrikterne

» Projektets sammenhæng med eksisterende aktiviteter og udnyttelse af overﬂødiggjorte bygninger

Byplanlægger Søren Nellemann fra Haderslev Kommune fortæller, at tilbagemeldingen på deres ansøgning om forsøgstilladelse, og aftalekredsens begrundelse for at den slap igennem nåleøjet, var, at de havde lagt ekstra vægt på denne del i ansøgningen:

– Vi fik at vide, at det der talte positivt var, at den måde vi havde beskrevet projektet på var at projektet passer godt ind i naturen. Vores grundige forarbejde, hvor vi har været i tæt dialog med øboerne, og mange interessenter har også vægtet positivt, fortæller Søren, og fortæller videre om de næste skridt: Nu er vi kommet så langt, men projektet kræver mange flere dispensationer. Vi ved, at når vi er ude i naturen er det nærmest et vilkår. Forsøgstilladelsen var et stort skridt på vejen, men der er flere ansøgninger og myndigheder. Vores projekt ligger i et Natura 2000 område, er indenfor Strandbeskyttelse og § 3 områder, og omfatter også fortidsminder. Vi har sat 2025 af til at opnå disse tilladelser, fortæller Søren Nellemann.

Søren Nelleman er optimistisk overfor projektet og fortæller, at de har god dialog med de mange involverede parter i projektet. Men det er en balancegang, fortæller byplanlæggeren, når både fonde og lodsejere skal holdes varme mens de forskellige tilladelser bliver hentet hjem:

– Nu har vi forsøgstilladelsen på plads, men vi er ikke klar til at stikke en spade i jorden lige nu. Vi har penge til dele af de initiativer vi har fået forsøgstillaldelse til, men der er også private lodsejere og investorerne, der nu skal inddrages igen og tilpasse deres del i projektet. Nu kan de komme i gang med at udvikle de forretningsplaner, der skal gøre projekterne rentable.

Udviklingsplaner for Aarø Havn er kommet et skridt nærmere realisering.

Men der er lang vej igen, når afstanden til kysten sjældent er mere end 300 meter, området byder på unik natur og fortidsminder, og antallet af myndigheder der skal involveres, er omfattende.

Foto: Venligst udlånt af Haderslev Kommune

Gode energil sninger på havnen

Shell brændstof til tankanlægget

Vi kan levere benzin, diesel og GTL Fuel, som er fremstillet af naturgas. Sejlerne er meget glade for GTL, da de oplever færre gener med lugt og røg.

Effektiv ladeløsning på parkeringspladsen

der passer bedst til jer og jeres kunder.

Varmepumpeløsning til havnens bygninger

dialog til installation og efterfølgende service.

Ring og hør mere

Allan Jensen

Key Account Manager Østsjælland, Lolland og Falster 2220 5212

Claus Monberg

Senior Key Account Manager

Midt- og Nordjylland 2220 5129

Arne Hansen

Key Account Manager Syd- og Sønderjylland 2220 5130

Pia Mathiasen

Account Manager

Sjælland, Fyn og Øer 2220 5431

Carsten Skov

Henningsen

Key Account Manager Fyn og Vestsjælland 4186 3484

Nicolai Kirchmann

Olsen

Account Manager

Jylland 4186 3465

Vi samarbejder med FLID om energiløsninger til lystbådehavne

Sammen former vi fremtiden

Lånet fra Kommunekredit skal bruges på at forbedre forholdene i havnebassinet og indsejlingen til den populære gæstehavn.

Bjarne Stubager er formand for havnebestyrelsen i Korsør Lystbådehavn.

Privat foto

Lån fra KommuneKredit til Korsør Lystbådehavn

Tom Elmer Christensen, tom@flidhavne.dk

For anden gang har Korsør Lystbådehavn amba opnået kommunens garanti for lån i KommuneKredit, denne gang til et moleprojekt, der forventes at gøre havnen mere attraktiv at have båd i.

Lystbådehavnen og Slagelse kommune har aftalt en model, hvor garantien i første omgang er til en byggekredit på 9,5 mio. kr. Når anlægsprojektet er færdigt, ændres kommunens garanti til et fast lån på 7 mio. kr. og et anlægstilskud på 2,5 mio. kr.

Bjarne Stubager er formand for Korsør Lystbådehavn amba, og meget glad for denne løsning. ”Dels skaber de to kommunale garantier ro om projektets ﬁnansiering, og særlig det kommunale anlægstilskud er en stor hjælp. For uanset lystbådehavnen er et amba-selskab, er det også et ”hvile i sig selv selskab”, hvor overskuddet indgår i havnens drift og vedligehold.

Desuden ligger lystbådehavnen på kommunalt ejet jord. Derfor skal anlægsprojektet i udbud, og et udbud ville kunne skabe usikkerhed, hvis de indkomne bud oversteg 9,5 mio. kr. Derfor er anlægstilskuddet på 2,5 mio. kr. en buffer, som gør det muligt for havnen at tilpasse projektet”.

På grund af den kommunale garanti, skal anlægsprojektet i udbud efter offentlige regler. Bestyrelsen i lystbådehavnen vurderer, at det risikerer at skabe større usikkerhed om den

faktiske pris. Derfor skal anlægstilskuddet på 2,5 mio. kr. virke som en buffer.

Korsør Lystbådehavn indskyder også et millionbeløb fra egenkapitalen.

Hvad går projektet ud på?

Anlægsprojektet skal ændre moleforløbet, så tilsanding begrænses og indsejlingsforhold forbedres i den meget populære gæstehavn. Desuden bliver der mere plads og et roligere bassin i havnen. På tegningen ses den planlagte udretning af molen og opbygning af en inder mole.

Derfor støtter Slagelse kommune projektet

For Slagelse Lystbådehavn har det været et vedholdende arbejde med at informere kommunalbestyrelsen om de fordele, som kommunen får med en af Sjællands mest populære havne.

Blandt andet fremhæver Bjarne Stubager: – Havnen er kommunens attraktion nummer et i forhold til at tiltrække overnattende turister. Desuden er havnen medvirkende til at kommunen kan tiltrække nye bosættere. I lystbådehavnen er der fastliggere fra 23 postnumre, og mon ikke nogen af dem med tiden også ﬂytter til Korsør, spørger Bjarne Stubager retorisk, og konstaterer: Bidrag til Bosætningspolitik er vigtigt.

Af:

Nye regler for klapning i Limfjorden – en lille sejr for havnene

Aftaleparterne bag Havplanen er enige om en ny model for klapning i Limfjorden. Den tager i højere grad hensyn til havmiljøet i Fjorden, men tilgodeser også lystbådehavnes muligheder for almindelig vedligeholdelses af sejlrende og havnebassiner. Samtidig er der igangsat et arbejde, der skal understøtte, at opgravet materiale fra havbunden bliver nyttiggjort i stedet for klappet.

Når bølger og strøm ﬂytter rundt på sand på havbunden, har havnene løbende behov for at grave havnebassiner og sejlrender fri, så sejlads kan fortsætte. I dag omplaceres dette havbundssediment i høj grad ved klapning.

Med aftalen om Danmarks Havplan fra 2023 blev alle Folketingets partier enige om at gennemføre tiltag, der skal minimere den negative påvirkning af klapning på havmiljøet. Derfor indføres fra 1. januar 2026 bl.a. et nationalt forbud mod klapning på vanddybder lavere end 6 meter. Det følger af havplanaftalen, bl.a. efter pres fra FLID, at der i Limfjorden er særlige forhold som en lav gennemsnitsdybde og lang afstand til alternative klappladser, som indebærer, at der fortsat skal være mulighed for at klappe på lavere vanddybder end 6 meter, og at der skal ﬁndes en konkret model herfor.

I dag er miljøtilstanden i Limfjorden, ifølge Miljøministeriet, så dårlig, at muligheden for at få nye tilladelser til klapning eller etablering af nye klappladser på vanddybere lavere end 6 meter, vil være yderst begrænset. Beregninger fra Miljøstyrelsen viser også, at de eksisterende klappladser i Limfjorden er ved at være fyldte.

Derfor er aftalepartierne bag Danmarks Havplan (S, V, M, SF, DD, LA, K, EL, RV, DF og ALT) blevet enige om en nye model for klapning i Limfjorden:

”Aftalepartierne noterer sig, at uanset denne aftale medfører miljøtilstanden i Limfjorden, at muligheden for at opnå en tilladelse til klapning på vanddybder lavere end 6 meter fremover er yderst begrænset. Fsva. Limfjorden er aftalepartierne enige om, at når gældende tilladelser er udløbet, vil kun lystbådehavne kunne opnå tilladelse til at klappe (eller etablere nye klappladser) på vanddybder lavere end 6 meter, og kun hvis der er tale om almindeligt vedligehold af havne og sejlrender. Det vil fortsat være muligt for alle havne at ansøge om klapning på vanddybder dybere end 6 meter. Tilladelser til klapning på vanddybder lavere end 6 meter kan kun gives, hvis alle gældende miljøkrav opfyldes, herunder hensyn til ålegræs, Natura 2000-områder og fjordens kemiske tilstand.

Miljø- og Ligestillingsministeriet fremlægger i 1. halvår 2025 forslag for aftalekredsen til bl.a. lokalt forankrede initiativer, der kan øge mulighederne for nyttiggørelse.

Målet er at finde løsninger for de lystbådehavne, der er afhængige af klapning i udfordrede områder med vanddybder under 6 meter, så der fortsat er mulighed for at fastholde det lokale liv i og omkring lystbådehavnene i Limfjorden. Aftalekredsen genbesøger denne aftale om fem år med henblik på at eventuelt justere aftalen om Limfjorden, hvis miljøforholdene i fjorden har ændret sig.”

Miljøminister Magnus Heunicke kommenterer aftalen på følgende måde: "Limfjorden har brug for, at vi gør alt for at forbedre tilstanden og beskytte dens natur. Den nye model for klapning sikrer, at vi i højere grad beskytter fjordens unikke økosystem og samtidig sikrer, at vi ikke gør det økonomisk sværere end nødvendigt for lystbådehavnene i fjorden. Lystbådehavnene må dog nok desværre forvente, at det fremover bliver sværere at klappe på grund af fyldte lavvandede klappladser, dårlig miljøtilstand og strammere hensyn til natur og miljø herunder navnlig EU-direktivkrav. Derfor skal vi også skubbe på for, at mere materiale nyttiggøres i fx byggeprojekter”.

FLID hilser den nye aftale velkommen

I FLID glæder vi os over, at der fra politisk side, er blevet lyttet til vores ønsker om at lystbådehavnene fortsat skal have mulighed for at klappe sediment fra helt almindelige og nødvendige oprensninger af sejlrender og havnebassiner. Vi er dog godt klar over, at mulighederne kan være begrænsede på grund af manglende kapacitet på pladserne og øgede naturkrav.

Vi vurderer dog alligevel, at det for visse havne fortsat vil blive muligt, at klappe på under 6 meter vand. Særligt, og især, hvis alternativerne bliver meget kostbare.

Mere fokus på nyttiggørelse

FLID har rakt ud til departementet og tilbudt at bidrage i det forestående arbejde med at finde alternativer til klapning. I FLID har vi en del erfaring, idet vi har hjulpet flere af vores medlemshavne med at opnå tilladelser til at nyttiggøre sediment på land. I vores optik er det afgørende, at potentialet undersøges nærmere, for at finde ud af, hvor store nyttiggørelsesmulighederne reelt er.

Stor ekstra regning for oprensning af Jammerbugt Kommunes havne

I forbindelse med en proces omkring havnestrukturen i Jammerbugt Kommune, er de fremtidige forhold og udfordringer med oprensning af sejlrenderne, blevet belyst.

Mulig løsning for oprensning af Gjøl Havn inden sæsonstart 2025 bliver dyr Idet der er risiko for at der ikke forligger en klaptilladelse til oprensningen af sejlrenden for Gjøl Havn har forvaltningen arbejdet med at identificere et muligt alternativ. Dette vil betyde, at det oprensede sediment skalhåndteres/nyttiggøres/deponeres på land eller vand. Der er aktuelt ingen projekter i Jammerbugt Kommune, hvor dette kan ske. Derfor er eneste mulighed for oprensning, såfremt der ikke opnås klaptilladelse inden april 2025, at nyttiggøre sedimentet ved Aalborg Havn eller deponere sedimentet i Rærup.

Nyttiggørelse ved Aalborg Havn vil betyde en forventet øget udgift på 216 kr. /m3. Første oprensning af Gjøl Havn 2025 udgør således 1,5 mio. kr. hvilket betyder en merudgift på 1,14 mio. kr. i forhold til oprensning på Gjøl i foråret 2024.

Deponering ved Rærup vil betyde en forventet øget udgift på 290 kr. /m3. Første oprensning af Gjøl Havn 2025 forventes således at udgøre 1,9 mio. kr., hvilket betyder en merudgift på 1,54 mio. kr. i forhold til oprensning på Gjøl i foråret 2024.

Udgangspunktet er, at der kan ske nyttiggørelse ved Aalborg Havn, henset økonomien.

De forventede udgifter for første oprensning til sæson 2025 fordeler sig derfor således:

Forventet omkostning

Forventede mængder

Attrup Havn 2.499 m3

1,2 mio. kr.

1,0 mio. kr. Haverslev Havn 2.046 m3

1,5-1,9 mio. kr.

Gjøl Havn 6.770 m3

3,7-4,1 mio. kr.

Havne- og marinaforsikring

First har siden 2014 været den foretrukne forsikrings-partner for havne og marinaer og tilbyder markedets bedste All Risk-dækninger fra MS Amlin. I samarbejde med FLID har vi skabt en skræddersyet brancheløsning, der sikrer maksimal tryghed, komplet overblik og en økonomisk fordelagtig dækning. Med First får du ekspertise, kvalitet og den stærkeste beskyttelse – uden kompromis.

Jeres forsikring kan indeholde:

- Kollektiv bestyrelsesansvarsforsikring

- Kollektiv vragfjernelse

- Stormﬂods- og højvandsforsikring

- Bygningsforsikring

- Løsøreforsikring

- Ansvarsforsikring

- Kranforsikring

- Retshjælp

- Maskinkasko

- Løft- og opbevaringsansvar

- Drifttabsdækning

- Gods i transit

- Skibe med kasko og ansvar

- Passageransvar i henhold til Søloven

- Erhvervsansvar

- Kollektiv brandforsikring for både på land

First samler og forenkler alle havnens forsikringsdækninger i en samlet police, der giver et nemt og enkelt overblik over administrationen af havnens samlede forsikringer.

Flere storme og oversvømmelser har konsekvenser

Mange lystbådehavnes tankanlæg får i disse år kostbare skader forvoldt af stormﬂod og oversvømmelser. Danske HAMAG har løsningen – og der er travlt hos fabrikken i Rødekro.

”Alene i går havde jeg to kundemøder med lystbådehavne, som vil sikre deres tankanlæg,” fortæller Peter Smed Jensen, salgschef hos HAMAG.

”Tankanlæg står ude i forreste skudlinje. De er bygget til at modstå en barsk omgang vind og vejr, men tankanlæg og elektronik er ikke bygget til at stå under vand. Derfor har vi hjulpet adskillige havne med enten at hæve eksisterende tankanlæg eller bygge dem ind i containere, som kan ﬂyttes, når der er varslet stormﬂod og oversvømmelse”.

Stormsikring betaler sig Lystbådehavne i Sønderborg, Jyllinge, Grenaa, Egå og Næstved er blandt dem, HAMAG allerede har hjulpet. I Smålandsfarvandet syd for Sjælland er Femø et eksempel på en lystbådehavn, som har valgt at have sit tankanlæg i en container, der kan ﬂyttes, når vandstanden er faretruende høj, og betalingsstanderen står nu sikret på en hævet betonklods.

”Et oversvømmet tankanlæg kan hurtigt blive en alvorlig hovedpine for en lystbådehavn. Ofte vil forsikringen ikke dække skaderne. Reparationer af tankanlæg er dyre og ved stormﬂod kan der hurtigt opstå lang ventetid på service. Det betyder driftstop, hvilket påvirker havnens driftsøkonomi. Salg af brændstof er en betydelig del af mange lystbådehavnes økonomi – ikke mindst transithavnene – og med et tankanlæg ude af

drift søger sejlere mod andre havne, hvilket påvirker alle erhvervsdrivende i en havn, som i forvejen er hårdt ramt,” forklarer Peter Smed Jensen.

Specialist blandt giganter HAMAG er en dansk specialist i en branche med globale giganter. Den sønderjyske virksomhed har al udvikling og produktion i Danmark. Med lige dele flid og dygtighed har Hamag tilkæmpet sig en førende markedsposition indenfor håndtering af brændstoffer, drivmidler og E-Mobility. I dag står der HAMAG-udstyr på flere end 1.000 servicestationer herhjemme.

”Vores succes skyldes uden tvivl, at vi går på to ben. Vi leverer grej af høj kvalitet og vi lytter til vores kunder og deres behov. Hos os er der ikke to løsninger, som er ens. Hver havn er unik og skal have løst sine udfordringer på den måde, som passer havnen bedst,” slutter salgschefen, inden han iler videre til næste kundemøde.

Kontakt

Peter Smed Jensen Salgschef hos Hamag psj@hamag.dk

(+45) 7332 3859

(+45) 2092 9217

Lille fremgang af gæsteovernatninger i 2024

For 3. år i træk har der været flere udenlandske gæstesejlere end danske på besøg i lystbådehavnene. Det er da også takket være vores udenlandske gæstebåde, at sæsonen slutter med en lille stigning sammenlignet med 2023. Stigningen for det samlede antal overnatninger for hele landet lyder ifølge Danmarks Statistik på 2 procent.

Af: Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk

2024 var samlet set en god sæson Vi kan allerbedst lide, når der er fremgang og udvikling i forretningen fra år til år. Sådan er det også for lystbådehavne. Mange havne byder gæstesejlere velkommen, og investerer mange ressourcer i at tage imod dem med gode faciliteter, service og oplevelser. Det handler om gæsterne, men det handler jo også om pengene. For indsatsen koster, og skal også gerne stå mål med resultatet. Antallet af gæsteovernatninger i de danske lystbådehavne har de seneste 10 år udviklet sig i en meget positiv retning.

Fra 2015 til 2024 er udviklingen ifølge Danmarks Statistik på 36 %. I samme periode er der

Sejlsæsonen 2024 ligner stort set 2023. Maj måned bød på gode sejldage og med overnatningstal, der ligner året før.

Juni var til gengæld alt for stille i havnene. Dels var vejret skidt, men i de sydlige farvande viste det sig også klart, at særlig de tyske gæstesejlere holdt sig tilbage, også på de gode dage. Det skulle vise sig, at vinterens debat om de stormﬂodsramte havne havde efterladt et indtryk hos sejlerne om, at havnene stadig var lukket. Vordingborg Kommune tog konsekvensen og bad FLID om at lave en Facebook-kampagne henvendt til de tyske sejlere, der slog fast at også de stormﬂodsramte havne var blevet klar til sæsonen.

Juli vejret havde ikke meget godt at byde sejlerne fra start, men i løbet af måneden overhalede antallet af overnatninger alligevel 2023, og endte med omkring 34.000 ﬂere gæster. Vejret blev bedre, og effekten af Vordingborg Kommunes kampagne ﬁk, ifølge dem selv, også en god effekt. August blev rigtig god og slog alle rekorder i de danske lystbådehavne. Resultatet blev den bedste august måned

nogensinde registreret i Danmarks Statistiks opgørelser. September var også god, selv om den ikke gav lige så gode tal i havnene som året før.

Vækstkurven mindre stejl Ved at sammenligne tallene måned for måned for de to år, kan vi se hvordan vejret indvirker på aktiviteten i havnene, men for 2024 bliver sæsonens slutresultatet mere eller mindre det samme som året før, når vi rammer oktober.

Selv om der er registreret 35.000 ﬂere overnatninger i 24 end i 23, har mange havne givet tilbagemelding om, at 2024 har være en god sæson, men heller ikke meget mere. Flere har oplevet mindre tilbagegang, sammenlignet med året før. De 2 % stigning som Danmarks Statistisk opgørelse viser, fortæller om en ﬂot sæson. Men 2 % er også så tæt på status Quo, man kan komme. Tallene bygger på lystbådehavnenes indberetninger, og her er alle tal for 2024 endnu ikke hentet hjem. Der er naturligvis plads til variationer, og kigger vi på tallene for de seneste 10 år, så er den positive vækstkurve for gæsteovernatninger, ikke længere lige så stejl, som i årene lige før, under og umiddelbart efter Corona.

Udenlandske gæstesejlere sikrer fremgang De danske gæsteovernatninger falder i 2024 for 3. år i træk. I 2022 var der 13 % færre danske overnatninger end året før, hvor udenlandsrejser var Corona-aflyst. Året efter var faldet på 2 % og sidste år 1,5 %. Det er godt at se, at den faldende kurve flader ud, og det er også godt at konstatere, at de danske gæsteovernatninger stadig ligger et par procent over før-Coronas rekordår 2018. Det er hos de udenlandske gæstesejlere vækstpotentialet sidste år udfoldede sig bedst. Tallene fortæller om en stigning på lidt over 5 %, og dermed er danskerne for 3. år i træk i mindretal. I 2023 år var der 4 % flere udenlandske flag i havnene, i 2024 var dette tal steget til 11 %. På den sidste illustration ses det, at særlig de tyske gæsteflag vejrer i de danske havne. Men også at vores nordiske naboer så småt vender tilbage, og at de Hollandske gæstesejlere står for den største vækst.

Ny måde at regne på har givet 700.000 flere overnatninger

Pludselig er der 700.000 ﬂere gæsteovernatninger i de danske lystbådehavne. Hvor kom de lige fra? Sidste år kunne vi glade konstatere, at antallet af gæsteovernatninger i Lystbådehavnene rundede millionen.

I år har Danmarks Statistik registreret i alt 1.867.802 overnatninger i havnene. Det er en vild opskrivning, som der naturligvis er en forklaring på. Når havnene indberetter gæstebådsovernatninger, er det antallet både, uanset hvor mange der er om bord. Ligger en båd to dage i havnen, er det tal der opgives til Danmarks Statistik et 2-tal. Men når Danmarks Statistik offentliggør overnatningstal, så er

antallet af både blevet ganget med en gennemsnitlig besætningsstørrelse, der er beregnet ud fra en stikprøveundersøgelse foretaget af Visit Denmark: Lystsejlerturisme i Danmark 2017. Omregningsfaktoren er nu implementeret i overnatningstallene, og det har betydet en regulering, der mildest talt er til at få øje på. Danmarks Statistik anvender lidt forskellige faktorer for at udregne antallet af personovernatninger, afhængig af hvilket ﬂag båden sejler under. For danske, tyske og svenske både beregnes gennemsnits besætningsstørrelsen til 3,4 personer pr. båd, og for andre lande anvendes 4,5 som omregningsfaktoren. De nye besætningsstørrelser er noget større end dem, der tidligere blev brugt. Danmarks Statistik forklarer, at det er fordi der tidligere blev taget udgangspunkt i den økonomiske rejsegruppe, altså dem der tager penge op lommen. Det nye er, at omregningstallet nu tager udgangspunkt i alle personer om bord. De nye beregninger er gennemført med tilbagevirkende kraft, og betyder altså, at forholdet mellem 2023 og 2024 stadig bygger på de samme tal, men udviser et større antal overnatninger nu, end det gjorde da vi kiggede på overnatningstallene i FLID & FAKTA nr.4, 2023.

VisitDenmark gennemfører i år en ny stikprøveundersøgelse, med omkring 700 interviews med sejlere rundt i landet. Denne undersøgelse følger op på ”Lystsejlerturisme i Danmark 2017”. FLID er løbende i dialog med VisitDenmark og ser frem at kunne præsentere resultaterne, når de foreligger engang i efteråret.

Bogense Havn sendte regningen videre til Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen betalte Bogense Havn 11.000 kr. for at få bortskaffet en drivende ubemandet båd, der (uden forudgående aftale med havnen) var slæbt ind i Bogense Havn

Af: Jesper Højenvang, jesper@flidhavne.dk

I sommeren 2024 blev der observeret en mindre ubemandet sejlbåd, i dårlig tilstand, drivende omkring nord for Fyn. Hændelsen var blevet meldt til Maritime Assistance Service (MAS) under Søværnskommandoen. De ringer til Thomas Fløjborg-Lading, Maritim leder i Bogense Havn og Marina, og fortæller, at der er en drivende båd i nærheden af Bogense. Thomas Fløjborg-Lading fortæller at båden ikke er hjemmehørende i Bogense Havn. Efter et par timer ringer MAS og fortæller, at Dansk Søredningsselskab (DSRS) nu er i gang med at slæbe vraget til Bogense. Grunden til at båden skal i havn er ifølge MAS, at der er udsendt en navigationsadvarsel, da båden er til fare for skibstraﬁkken. De oplyser, at navigationsadvarslen derfor nu afmeldes, og at Søfartsstyrelsen vil overtage sagen.

Thomas Fløjborg-Lading udtaler: ”Jeg sagde til MAS, at jeg ikke ville have båden ind i min havn og at de måtte slæbe den et andet sted hen. Desuden henviste jeg til vores havnereglementets paragraf 9.1”. Her fremgår følgende:

”9.1 Et fartøj eller et vrag må ikke oplægges/efterlades/indbringes i havnen uden havneopsynets skriftlige tilladelse. En sådan skriftlig tilladelse vil indeholde de fornødne praktiske anvisninger/betingelser om økonomisk sikkerhed, overholdelse af givne tidsfrister, tilsynspligt m.v.”

MAS tager ikke ovenstående til efterretning, og efter yderligere et par timer ender vraget i Bogense Havn og Marina.

Thomas Fløjborg-Lading kontaktede efterfølgende Søfartsstyrelsen og meddelte dem, at vraget var slæbt i havn i strid med dels havnens eget reglement, dels standardreglementets 2.17 der siger:

”Vrag må ikke indbringes i havnen uden havnemyndighedens udtrykkelige tilladelse. Et sådan vrag henligger i enhver henseende for ejers regning og risiko”.

Søfartsstyrelsen brugte herefter en del tid på sagen. Under vejs var Fyns politi også involveret i sagen. De var bl.a. ombord på båden, men uden at kunne ﬁnde oplysninger, der kunne lede til ejeren. Politiet registrerede herefter båden i et register for fundne genstande og oplyste til havnen, at hvis de ikke havde fået nogen henvendelser på båden inden for en uge, ville den overgå til hittegods, som ville tage sig af den. Men det skete ikke.

Bogense Havn havde undervejs i forløbet fået et konkret tilbud fra et ﬁrma, der ville fjerne og hugge båden op for 11.000 kr. og havde forelagt det for Søfartsstyrelsen.

Men det er tilsyneladende lidt svært for myndighederne at ﬁnde ud af, hvordan sagen skal håndteres. Først efter et halvt år, og efter at havnen en del gange havde rykket for at få båden fjernet, sker der noget.

Søfartsstyrelsen meddeler, at de vil betale havnen 11.000 kr., hvis havnen vil tage sig af at få bortskaffet båden.

FLID: Behov for afklaring af ansvarsforhold

Sagen i Bogense viser, at der er uklarhed omkring ansvarsforholdene, når myndighederne giver besked på, at et givet vrag skal slæbes i havn, uden at havnen forinden har givet tilladelse hertil jf. reglerne i standardreglementet.

I første omgang har en god og tæt dialog med Dansk Søredningsselskab ført til udarbejdelse af en række nye guidelines vedr. bugsering af vrag, for at undgå lignende uheldige situationer i fremtiden. Selv om Søredningsselskabet i denne sammenhæng blot udfører ordre fra MAS eller andre, er det ikke sikkert, at et vrag altid bør slæbes i havn.

SPILDEVANDSLØSNING

TIL DANSKE HAVNE

PIERPUMP FRA VOGELSANG

Danske havne kan nu tilbyde sejlerne en enkel og pålidelig løsning til bortskaffelse af spildevand og lænsevand fra både og yachts. PierPump sikrer hurtig og problemfri tømning, hvor spildevandet ledes direkte til havnens system med et tryk på en knap – en service, som både havnen og miljøet vil nyde godt af.

Med PierPump tager I ansvar for miljøet og giver sejlerne en værdsat service. Den er nem at installere og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket gør den til en ideel løsning for havne, der ønsker at være førende inden for bæredygtig spildevandshåndtering.

Lad os tage en snak om, hvordan PierPump kan blive en del af jeres havn.

VOGELSANG – LEADING IN TECHNOLOGY

Vil du vide mere, så kontakt os på: Telefon: +45 9737 2777 I info@vogelsang-as.dk vogelsang.info

BREVKASSE: SPØRG FLID OM FAKTA

Spørgsmål

Hvad skal havnebestyrelsen gøre, hvis en af havnens bådejere lækker olie i havnen. Hvordan skal vi agere, og hvilket ansvar har vi?

SVAR fra direktør Jesper Højenvang:

Det er havnen, der har meldepligten ved olieforurening, og det er også havnen, der som udgangspunkt er ansvarlig for udgifterne til bekæmpelse af forureningen.

Kommunens beredskab og - planer

Havnen er pligtig til at anmelde olieforureninger i havnen til det kommunale beredskab. Hvis det er en meget lille forurening, vil beredskabet muligvis ikke rykke ud. Men når de rykker ud og udlægger ﬂydespærringer, vil de efterfølgende typisk sende havnen en opkrævning for arbejdet.

I kan overveje at anskaffe en mindre olieabsorberende ﬂydespærring, så I selv kan klare mindre udslip.

Hvis der er tale om et større tilfælde af olie- eller kemikalieforurening på kommunens kyster og i havne, forestås sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne af kommunalbestyrelsen.

POLITISK OG TILLADELSER:

SIKKERHED: Tom Elmer Christensen

POLITISK OG

TILLADELSER:

Konsulent i FLID og

SIKKER HAVN

Jesper Højenvang Direktør for FLID

SEND DIT SPØRGSMÅL TIL REDAKTIONEN

Skriv til redaktionen@flidhavne.dk senest den 14. april 2025

Kommunalbestyrelsen kan pålægge havnebestyrelsen at udarbejde beredskabsplan for forurening i havnen, og drage omsorg for, at nødvendigt materiel er til rådighed efter havmiljøloven:

Stk. 2. Ved forureninger af kyststrækninger i to eller ﬂere kommuner afholdes udgifterne til saneringsforanstaltninger i fællesskab af de berørte kommunalbestyrelser.

Stk. 3. Kommunen afholder udgifter til bortskaffelse af affaldet.

Hvem betaler?

Udgifter ved forurening af havne afholdes af havnebestyrelsen efter strandrensningsbekendtgørelsen:

§ 3. Ved forureninger af kyststrækninger i en kommune afholdes udgifterne til saneringsforanstaltninger af kommunalbestyrelsen. Ved forurening af havne afholdes udgifterne til forureningsbekæmpelsen af havnebestyrelsen.

Havnen vil altså i første instans skulle afholde udgifterne til forureningsbekæmpelsen. Der gælder dog, at det principielt påhviler den ansvarlige for forureningen at afholde udgifterne.

Hvor der er tale om væsentlige forureninger, vil forureneren som oftest være kendt, og det vil derfor være muligt for havnen at opnå erstatning hos denne ved at sende en opkrævning. Den pågældende bådejere kan eventuelt få dækket sine udgifterne hos vedkommendes forsikringsselskab.

Retten til at drage bådejeren til ansvar for udgifterne hentes i Havnens standardreglement, hvor det af punkt 4.5 fremgår: Havnen vil således i første instans skulle afholde udgifterne til forureningsbekæmpelsen. Principielt er det den ansvarlige for forureningen, der skal afholde udgifterne.

TEKNISK: Hans Jørgen Kallehauge Pensioneret havneingeniør

JURA: Henrik Frandsen

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

Udpumpning af olieholdigt vand i havnen er forbudt

Havnebestyrelsen kan således, hvor det er muligt at bevise årsagen til forureningen og identiﬁcere forureneren, sende regningen videre.

Dokumentation

Det kan i visse tilfælde være svært at bevise, hvilket skib forureningen stammer fra. Selv en lille sjat olie fra resterne af en dåse tun, der hældes ud i vasken, kan skabe olieﬁlm på vandet, og dermed skabe bekymringer for olieudslip.

Men omvendt kan det siges, at i de tilfælde, hvor forureningen kommer fra et skib der er sunket, vil det være ret indlysende, og her vil havnen kunne sende regningen videre til forureneren, der oftest vil kunne sende den videre til bådens forsikringsselskab.

Læs mere om reglerne her:

https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/havet/beredskab-for-havmiljoe/olie-og-kemikalieforureningefter-havmiljoeloven

FORSIKRING: Niels Schiellerup

SIKKERHED: Tom Elmer Christensen Konsulent i FLID og SIKKER HAVN

Uvildig forsikringsrådgiver i Forsikringsmæglergruppen FMG

FORSIKRING: Niels Schiellerup Uvildig forsikringsrådgiver i Forsikringsmæglergruppen FMG

Er du klar til en ny sæson?

Som FLID-havn spiller du en vigtig rolle i vores indsats for rene kyster. Tak fordi du vil hjælpe Søværnet med at uddele havfaldsposer og havfaldssække i din havn. Det er her, de frivillige Havmiljøvogtere kan få fat i poser og sække til opsamling af affald i havet og på strandene.

Husk at bestille poser og sække

Du modtager ikke automatisk havfaldsposer og -sække fra os. Hold derfor øje med, hvornår du er ved at løbe tør og bestil flere på info@havmiljovogter.dk, når du har brug for det.

Læg op til affaldssortering Mange havne giver mulighed for at affaldssortere, og du kan skubbe dine besøgende i den rigtige retning. Sig til folk, at de gerne må tage flere poser, så de kan sortere i fx plast-, papir- og restaffald.

Vi sætter stor pris på din indsats og ønsker dig en god sæson!

HER KAN DU HENTE

HAVFALDSSÆKKE OG HAVFALDSPOSER

Brug plakaten!

Skriv åbningstider på, så Havmiljøvogterne kan se, hvornår de kan hente poser.

Her taler FLID havnenes sag også

Fokus på efterladte både

FLID har sammen med Dansk Industri været til møde i Miljøministeriets

Departement for at præsentere viden, og drøfte udfordringer og mulige løsninger, i forhold til de mange efterladte og herreløse både, der findes i de danske lystbådehavne og på kysterne. Mødet kom i stand efter at miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV2-Nord havde udtalt: "Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Det var derfor nærliggende at søge at få et møde i stand med netop embedsværket. Hvad der kommer til at ske i forhold til efterladte både, er endnu for tidligt at sige noget om. Men det indgår i et arbejde som FLID, sammen med de øvrige sejlerorganisationer, Skib og Båd, Dansk Industri m.fl. gennemfører, for bl.a. at løse udfordringer med efterladte både.

Møde med turismens minister Morten Dalin

Som led i FLID´s arbejde med at fremtidssikre lystbådehavne mod kommende stormﬂoder, var vi inden jul så heldige, at få et møde med Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter, herunder turisme. Ved mødet ﬁk vi også lejlighed til at fremføre vores synspunkter i forhold til autocamperturismen på lystbådehavne, som er lidt under pres for tiden.

FLID til møde i arbejdsgruppe om reglerne på campingområdet

Som opfølgning på regeringens landdistriktsudspil, har Plan- og Landdistriktsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på reglerne på campingområdet. Første møde omhandlede autocampere og ifølge kommissoriet skulle der bl.a. ses på muligheden for campingpladsdrevne stellpladser, drevet som satellitpladser. FLID fremførte, at vi frygter at en mulighed for campingpladsdrevne stellpladser, vil føre til konﬂikter mellem lystbådehavne og campingpladser om ”retten” til at betjene de autocampere, der benytter lystbådehavnene. Det er desværre en problemstilling vi allerede ser i dag. For os er det derfor afgørende, at campingpladser eller andre aktører ikke får mulighed for at drive satellit stellpladser på lystbådehavnes landområder. Vi har naturligvis ikke noget imod, at det kan ﬁnde sted andre steder. Arbejdsgruppen skal efter planen fremlægge sit arbejde sidste på foråret.

OVER& UNDER VANDET

med c

B Betal h cPay gæs havnepla steapp ads

det e - er helt en yg nkelt. pp

Betalingsautomat

ink d hi

Klar til el-refusion

AdgangviaQR Adgang via QR, Nr-pladegenkendelse cSight digitale

Autocamper

Alt dette kan be

Opladning af bil

Parkering/quick or start, stop og f ( v Bådplads og ha

Udlejningafbile

dlejning af bile U

Automatisk uds er el øm i pakk Str

Slæbested og kr øk eri, k ask båd, v

oder p -k Scan QR

e betalin hurtiger e, bom el-stander

GUIDE TIL MYNDIGHEDER:

FLID sætter fokus på Myndigheder, og de mange instanser der kan komme i spil, når I tager fat på opgaver i havnen. Som havneleder kan du komme i kontakt med mange myndigheder, som hver især kan have noget at skulle have sagt.

Med denne serie tager vi myndighederne en ad gangen, og kigger nærmere på ansvarsområder krav, muligheder og gode råd.

KYSTDIREKTORATET

Kystdirektoratet er den statslige kystenhed i Danmark og en del af Miljøstyrelsen, som er en styrelse i Miljø- og Ligestillingsministeriet under Miljøminister Magnus Heunicke.

Kystdirektoratet varetager myndighedsopgaver indenfor kystbeskyttelse (kystsikring) og havne. Jf. Kystbeskyttelsesloven, kræver det en tilladelse at opføre anlæg, eller anbringe faste eller forankrede indretninger eller genstande på søterritoriet.

Kystdirektoratet skal ansøges og giver tilladelser til bl.a.:

» Nyanlæg eller udvidelser af havne

» Ændring af molekonstruktioner herunder hævning af molekote (fx stormflodssikring)

» Placering af husbåde, flydende shelters, flydende saunaer o.lign

» Uddybning (hvis vanddybden offentliggjort i den officielle havneplan skal øges)

» By-pass af havnesedimenter. Ansøgning skal dog altid sendes til Miljøstyrelsen, der oversender sagen til Kystdirektoratet, hvis analyser viser, at sedimentet forureningsmæssigt er rent nok til by-pass.

» Opfyldning og inddæmning på søterritoriet

» Etablering af badebroer, slæbesteder, fortøjningsbøjer m.m.

Hvad skal en ansøgning indeholde?

Kystdirektoratet har udarbejdet et administrationsgrundlag. Et digert værk, der anlæg for anlæg dels beskriver lovgivningen, dels beskriver de forhold, som ansøger bl.a. skal redegøre for, samt hvilke krav og betingelser, der som udgangspunkt er forbundet hermed. Desuden fremgår de vurderingskriterier, som indgår i Kystdirektoratets behandling af en ansøgning.

Administrationsgrundlaget ﬁndes på kystdirektoratets hjemmeside (kyst.dk), men du kan også ﬁnde det i FLID´s vidensbank.

» Havnebade, dykkerstier, kajakpolobaner, svømmebaner og hoppepuder

» Dispensation ift. standsbeskyttelse. Hvis et havneområde ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen må der i udgangspunktet ikke etableres nogen former for bygninger eller lignende uden en dispensation. Forbuddet inden for strandbeskyttelseslinjen gælder dog ikke for havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, for så vidt angår placering og udvidelse af bebyggelse og anlæg og lign. til havneformål. Afklar med Kystdirektoratet, om jeres projekt kan betegnes som havneformål.

Smidighedsnotatet

– det der ikke kræver en tilladelse fra Kystdirektoratet

Tilbage i 2017 forenklede Kystdirektoratet administrationen af reglerne efter kystbeskyttelseslovens §16a. for lystbådehavne, så havnene fremover kunne føre små ændringer ud i livet, uden at søge om tilladelse. Det skete som følge af en aftale mellem Kystdirektoratet og Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.

Aftalen betyder, at en række projekter i de ﬂeste tilfælde kan gennemføres uden tilladelse fra Kystdirektoratet. Det drejer sig bl.a. om:

» Renovering

» Reetablering

» Forstærkning/forbedring af konstruktioner inden for en havns dækkende værker, bl.a. som følge af storm og stormflod.

» Etablering af nye broer, badeplatforme eller flydebroer, såfremt det gennemføres inden for havnens dækkende værker.

» Ændringer af bådpladsernes størrelse og antal.

En mindre udvidelse af antallet af bådepladser anses også som værende fritaget for krav om tilladelse, såfremt det ikke medfører et behov for en ændring i havnens dækkende værker. Det samme gælder ramning af nye pæle og ﬂytning af Y-bomme. Ovennævnte projekter vil i udgangspunktet være af så beskeden karakter, at de ikke vil kunne udgøre en negativ påvirkning på et Natura2000 område eller beskyttede dyrearter.

BEMÆRK: Af hensyn til forsigtighedsprincippet skal sager i eller nær Natura2000 områder dog fortsat indsendes til Kystdirektoratet, for at sikre, at sagerne er så små, at de ikke vil kræve tilladelse.

Gode råd til ansøgningen

» Ifølge Kystdirektoratet handler den gode ansøgning først og fremmest om, at projektet lever op til administrationsgrundlaget og at projektet, herunder påvirkninger, kan belyses tilstrækkeligt.

» Undervurder i den forbindelse ikke betydningen af at benytte en rådgiver.

» Klima: Havneanlæg er i udgangspunktet omfattet af kystbeskyttelseslovens § 16a og derfor vil en forhøjelse af en ydermole ikke være almindelig kommunal kystbeskyttelse jf. § 3. Det er altså op til havnene at forholde sig til en evt. forhøjelse eller forstærkning af molerne pga. stigende vandstand

» Søg Kystdirektoratet i god tid inden I ønsker et projekt skal starte (gerne +6 måneder forinden – ved større projekter – væsentlig længere).

“Send gerne en mail med jeres projektidéer eller et skitseprojekt. Kystdirektoratet vejleder gerne og går i dialog, men vi rådgiver ikke om et projekts udformning. Vores vejledning er ofte så tydelig, at vores praksis fremstår ret klart og dermed vores forventede vurderinger” siger Thomas Larsen, chefkonsulent i Kystdirektoratet.

Myndigheder i Temaserien:

Kystdirektoratet

» Nyanlæg eller udvidelser af havne

» Placering af husbåde, flydende shelters o.lign

» Uddybning og by-pass af havnesedimenter

» Opfyldning og inddæmning, badebroer, slæbesteder

Miljøstyrelsen

» Klapning

» Nyttiggørelse af havnesedimenter

» Godkender havnens affaldsplan

Trafikstyrelsen

» Havneloven

» Standardreglementet

» Havnens individuelle reglement

Geodatastyrelsen

» Søkort og havneplaner

» Er havnen blevet udvidet, uddybet eller ændret skal styrelsen opdatere jeres havneplan

» Søopmåling

Søfartsstyrelsen

» Efterretninger for søfarende

» Huser Søsportens Sikkerhedsråd og Sejl Sikkert

» Afmærkning, havvindmøller eller broer samt broreglementer m.m.

» Tekniske forskrifter eksempelvis ramslag

Forsvarsministeriet

» Kystredningstjenestens 21 redningsstationer

» Værnsfælles Forsvarskommando, Søværnet

» Havmiljø og forureningsbekæmpelse herunder Havfaldskampagnen

Antallet af faldende sejlere er desværre stigende

Vil du være med til at forebygge drukneulykker i din havn?

Alene sidste år har der været 3 fatale ulykker, hvor lystsejlere er faldet i havnen. Derfor sætter Søsportens Sikkerhedsråd nu fokus på forsigtig færden på havnen gennem vinteren.

Du kan bestille skiltene, der minder havnens gæster om at gå forsigtigt, ved at skrive en mail med ønsket antal til info@soesport.dk.

Se også videoen – scan QR-koden og bliv mindet om, at sikkerhed til søs starter på bådebroen.

Skilt A

Skilt B

Kort Nyt om nye projekter

i Lystbådehavne

Holbæk Ny Havn – nye bådpladser

Der er nye bådpladser på vej i Holbæk, efter kommunalbestyrelsen har besluttet at optage et KommunalKredit lån på 32,4 mio. kroner til etablering af 100 nye bådpladser i byens gamle traﬁkhavn. Ud af de 100 nye bådpladser, besættes 30 af dem af Holbæk Ny Havns Bådelaug, der skal ﬂyttes fra anden placering i havnen. De 70 resterende pladser er nye, og udbydes til Holbæk Havns venteliste, der i december talte omkring 200 både.

De nye bådpladser etableres i havnens østlige ende, og kommer til at bestå af en primær flydebro med bølgedæmpning på 5 meters bredde. Broerne kommer til at have en niveaufri adgang via landgangsbroen til "det flydende byrum", hvilket betyder at alle kan tilgå og færdes på flydebroerne.

For at indfri intentionerne i helhedsplanen om mulighed for at komme tættere på vandet ved havnepromenaden, så er bredden på den primære ﬂydebro (med bølgedæmpning) øget fra de traditionelle 2,5 meter til 5 meter, hvormed der bliver mulighed for færden og ophold for andre end lystsejlerne.

Som en del af projektet ønsker kommunen også, at der bliver opført en ﬂydende servicebygning på ydersiden af ﬂydebroerne, samt at affaldshåndtering og tankanlæg til sejlerne indplaceres i tilknytning til servicefaciliteterne.

Havnemester Thomas Petersen regner med at projektet er sendt i udbud i slutningen af februar, og, naturligvis afhængig af hvornår tilladelserne fra Kystdirektoratet er indhentet, forventer han, at havnen kan tages i brug i slutningen af sæson 2025.

Hesnæs Havn solgt til Guldborgsund Kommune

Selv om Guldborgsund Kommune fremover står som ejer af Hesnæs Havn, er den tidligere private ejer, Det Classenske Fideicommis, stadig en del af havnens fremtidige planer. Hesnæs Havn blev hårdt ramt af stormﬂoden i oktober 2023. Først lukkede havnen helt ned, og snart fulgte de erhvervsdrivende på havnen efter.

Skitseplan for 100 nye bådpladser i Holbæk Ny Havn

De tidligere ejere er en fond, der blandt andet driver Corselitze Gods, og ifølge en artikel på TV2 Øst, er det alene af historiske grunde, at de også har drevet Hesnæs Havn. Fonden vil gerne deltage i udviklingen af området, men ser sig bedst i rollen med at udvikle huse og udlejningsejendomme. Derfor er de glade for aftalen med Guldborgsund kommune.

Til TV2 Øst udtaler Guldborgsunds borgmester Simon Hansen (S) sig om kommunens køb af Hesnæs Havn: - Kommunen overtager havnen, og vi sikrer os, at der igen bliver drevet forretning ved havnen. Samtidig forpligter ﬁdeicommiset sig til at bygge de ejendomme, de har fået tilladelse til i lokalplanen, men de forpligter sig også til at bruge eksisterende ejendomme til at skabe ﬂere overnatningsmuligheder, siger borgmester Simon Hansen (S) til TV2 Øst.

Men først skal parterne konkretisere projektet med genopbygning af den stormﬂodsramte havn, et arbejde kommunen, ifølge TV2 Øst, regner med at tage fat på her i foråret.

Stubbekøbing Havn

Guldborgsund Kommune har igangsat en udviklingsplan for Stubbekøbing Havn, der har til formål at kortlægge hele havnenes udviklingspotentiale for de fysiske rammer, og derigennem sikre udviklingsmuligheder, interesser og samspil mellem, og for, erhverv, foreningsliv, kulturliv og turisme på havnen.

Kommunen har indgået aftale med en erhvervsdrivende fond; Projekt 2850, om leje af havnearealerne ved de tidligere DLG-bygninger. Fonden påtænker ifølge projektbeskrivelsen, at anvende området til kulturelle formål. Kommunen ønsker at udvikle en helhedsplan for hele havnen, hvor havnens øvrige erhverv, foreninger og brugere også involveres i processen.

Første udkast til udviklingsplanen forventes sendt i høring til maj 2025.

Tjek vores hjemmeside for tilbehør til mobile bådstativer:

>>Ekstra ben

>>Motorbådsvanger og bukke

>>Vinkeladaptere

>>Stævnstøtter

>>Kædesikring

Vi kan også levere flytbar opbevaringsreol med plads til 12 paller for opbevaring af tilbehør.

30 Ton mobilt bådstativ m/ ekstra ben, motorbådsbukke og 60 mm spindler

MECMARINE

Æblevænget 18 6094 Hejls T: +45 4063 8831 M: kristian@lyngborg.dk www.mecmarine.dk

UDSTYR TIL LYSTBÅDEHAVNE

Mecmarine er leverandør af produkter til lystbådehavne. Firmaet har agenturer for markedsførende firmaer.

FLYDEBROER

A1 Consult er et uafhængigt rådgivende ingeniør昀rma, der tilbyder højt specialiseret ingeniørbistand inden for anlægstekniske og tværfaglige projekter. Med A1 får du individuel rådgivning og sparring i øjenhøjde, og vi ved, hvad der skal til for at drive og udvikle moderne havne, maritime miljøer, klimasikring af overgangen mellem vand, havn og by m.m. Vi bliver en del af dit projekt via tæt dialog og personlig kontakt, og vi slipper ikke, før opgaven er løst. Kontakt Direktør Ulrik Max Jørgensen for en uforpligtende snak.

HAVNE, VANDBYGNING OG KLIMASIKRING

- Bygherrerådgivning

- Masterplaner

- VVM og myndigheds forhold

- Klimasikring og byudvikling

- Investeringsanalyse

- Maritim Sikring (ISPS) og uddannelse

- Industrihavne

- Færgehavne

- Lystbådehavne

- Kystbeskyttelse og strande

- Veje og cykelstier

- Parkeringskældre og P-pladser

- Stibroer og tunneler

- Byggemodninger

- Besejlingsforhold

- Sedimentation

- Havnekraner

- Aptering

- Broanlæg (Flyde- og faste broer)

- Byggegruber

- Fundamenter

- Afvanding og kloakering

- Vedligeholdelsesplanlægning

- Udbudsforretning

- Tilsyn og byggeledelse

- Driftsudbud

- Tilstandsvurdering

Røsnæs Havn

FLID-HAVNE HAR MANGE FORDELE OG KAN ALTID FÅ HJÆLP

Husk, at du som FLID-havn kan trække på lang erfaring, stor viden og et stærkt netværk.

Få vejledning, hjælp og sparring i sekretariatet – FLID´s medarbejdere er klar til at hjælpe og alle spørgsmål om havnedrift og -udvikling er velkomne.

Få faglig sparring fra FLID’s havneingeniør, der kan vejlede om byggeri, havneværker, levertidsforlængelse m.m. Sparring der kan klares over telefon og mail kan medlemmerne gratis gøre brug af 1-2 timer pr. år. Sparring derudover, og havnebesøg, skal der betales for.

Juridisk havnerådgivning ved Advokatfirmaet DLA Piper starter med en gratis telefonsamtale med FLID´s medlemshavne. Herefter aftales og faktureres arbejdet mellem advokat og havnen.

56 sider fagligt indhold i Havnemagasinet FLID & FAKTA. Magasinet udkommer 4 gange om året med nyheder fra havnene om drift og udvikling, teknik og materialer, nye love og alt der er relevant for lystbådehavne.

Adgang til over 100 faglige artikler i Lystbådehavnenes Vidensbank med et FLID login, og smart søgefunktion.

Direktør Jesper Højenvang jesper@flidhavne.dk

Administration Anna-Grethe Madsen administration@flidhavne.dk

Studentermedhjælper Sofie Bech sofie@flidhavne.dk

Markedsføring på Danmarks største online havneportal: havneguide.dk. FLID-havne har flere oplysninger med, og bliver ekstra eksponeret med aktuelle aktiviteter, seværdigheder, spisesteder i nærheden af havnen.

Medlemstilbud og -rabatter hos udvalgte virksomheder fra FLIDs Leverandørnetværk.

Via FLIDs samarbejde med Forsikrings Mægler Gruppen (FMG), kan havnen for en meget attraktiv pris få en uvildig gennemgang af havnens forsikringer.

Kollektiv bestyrelsesansvarsforsikring til ekstraordinære lave priser hos

First A/S. Selskabet tilbyder også FLIDs medlemshavne forsikringer kombineret med en række specialforsikringer særligt tilpasset lystbådehavne.

Portal for ledige bådpladser på havneguide.dk er populær hos sejlerne og gratis at bruge for FLIDs medlemshavne.

Redaktør og komm. ansvarlig Merete Ettrup merete@flidhavne.dk

Specialkonsulent Tom Elmer Christensen tom@flidhavne.dk

FLID´S YDELSESKATALOG

– DET KAN DU OGSÅ BRUGE OS TIL

Ud over al den råd og vejledning der er indeholdt i kontingent, hjælper vi mange af vores medlemshavne med at løse konkrete opgaver mod betaling.

Herunder har vi lavet et samlet katalog over mulighederne:

Prøvetagning og analyser i forbindelse med oprensning af havnebassiner og sejlrender

Udarbejdelse af ansøgning om klapning, nyttiggørelse, by-pass af havnesediment og dialog med myndigheder på vegne af havnen.

Spulepladser og miljøforhold, herunder bl.a. udarbejdelse af myndighedsansøgninger i forbindelse med anlæggelse af en spuleplads.

Bæredygtighed

- få hjælp af FLID´s bæredygtighedskonsulent fx til at komme i gang med en bæredygtighedsstrategi for havnen, hvad de gode valg er, når man skal i gang med noget nyt, have tænkt bæredygtighed ind i udbud og meget andet.

Workshops for havnebestyrelser - vi hjælper med at få bestyrelsesarbejdet sat på skinner.

Havnerådgiver Hans Jørgen Kallehauge hansjorgenflid@icloud.com

Bæredygtighedskonsulent Torben Gade jesper@flidhavne.dk

Havnens individuelle ordensreglement - hjælp til revision inklusive dialog med Trafikstyrelsen.

Vedtægter - tjek af og input til revision af havnens vedtægter, bådpladsbestemmelser m.m.

Hjælp til udformning af en Stormflodsberedskabsplan – hvad der kan gøres ved varsel om forhøjet vandstand.

Markedsføringskampagner for havnene via FLID´s Facebookmålgruppe på 50.000 personer.

Havneguide abonnement

- vi opdaterer oplysninger om jeres havn på Havneguide for jer.

Risikovurdering af havnen

- få besøg af FLID´s Sikker Havn vejledere.

Tag fat i FLID, hør mere om mulighederne og få et konkret tilbud.

I samarbejde med LEDONs kompetente team fik vi kreeret en legeplads, der passer ind i miljøet på vores havn. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med LEDON, der fra start til aflevering af en færdigmonteret og godkendt legeplads, har ageret yderst professionel og kompetent.

Horst Wilken, Hou Lystbådehavn

Tiltræk besøgende med en ny vedligeholdelsesfri legeplads

Scan QR-koden og bliv inspireret

Lad børnene gå på opdagelse i LEDONs Explore-serie eller prøv en af vores 5 andre fantasifulde temaverdner …

• Havnens legeplads tiltrækker besøgende

• Vedligeholdelsesfrie legeredskaber

• Gratis konsulentbesøg og indretningsforslag

• Vi hjælper jer hele vejen fra idé til byggetilladelse og montage 12% FLID medlemsrabat

Pia Jeppesen

Telefon: 41 80 65 65

E-mail: pj@ledon.dk

FLIDs generalforsamling & 25 års jubilæumsreception

Onsdag den 19. marts 2025 kl. 11.30 Generalforsamlingen afholdes på Kolding Lystbådehavn, i Kolding Sejlklubs lokaler, Dokvej 1, 6000 Kolding med dagsorden i henhold til foreningens vedtægter.

Husk tilmelding

Alle er velkomne, idet dog kun den ene er delegeret og dermed stemmeberettiget. Tilmeldingslink (i forhold til forplejning) samt dagsorden med eventuelt indkomne forslag og revideret regnskab, fremsendes inden generalforsamlingens afholdelse. Deltagelse er gratis.

FLID´s 25 ÅRS JUBILÆUM

Efter generalforsamlingen inviteres Du/I til jubilæumsreception samme sted (kl. 14-16) i anledning af at FLID blev stiftet – netop i Kolding – for 25 år siden.

The choice of professionals

CC Design A/S er en virksomhed med speciale i flydende konstruktioner og vandbygning.

I Danmark og andre nordiske lande udfører vi havnebyggerier, marinaer, havnebade, husbåde, ramning af pæle og faste broer.

CC Design A/S og Marinetek: www.marinetek.net kan tilbyde den bredeste produktlinje og største erfaring indenfor flydebroer, med alt fra lette betonbroer, til store bølgebrydere, husbådspontoner samt fortøjningsbomme.

Vi tilbyder gerne assistance med projektering af en ny opgave, i forbindelse med nyetablering eller renovering af en havn, eller med udvikling af øvrige aktiviteter i havnen.

Vi kender vigtigheden af en god og gennemtænkt projektering, der kan minimere risikoen for uforudsete hændelser og optimere økonomien i projektet.

Vi leverer desuden ydelser inden for ramning af pæle, faste broer, fortøjningsudstyr, spunsarbejde.

Vi arbejder og producerer under ISO 14001, ISO 9001 samt Inspecta kvalitetsstyrings systemer.

Produkter

•Vandbygning

•Flydende løsninger

•Flydebroer

•Bølgebrydere

•Havnebade

•Marinaer

•Husbåde

•Fortøjningsudstyr

•Redningsudstyr

•Klyds, klamper

•Fortøjningsringe

•Forankringspæle

•Agterfortøjningspæle

•Landgange

•Badebroer

•Fender

CC Design A/S

Adresse

Kohaven 15

5300 Kerteminde

Kontaktperson

Christian Christiansen

Telefon

6532 3396

E-mail

cc@ccdesign.dk

Hjemmeside

www.ccdesign.dk

OPSLAGSTAVLEN

Nye firmaer i FLIDs leverandørnetværk

Brug FLIDs leverandørliste på hjemmesiden, når du søger produkter og services til havnene

Velkommen til:

Frostline:

Frostline er en dansk virksomhed, der leverer holdbare, stilrene vandløsninger, der sikrer tryghed og komfort udendørs – uanset årstiden. Navnet Frostline refererer til frostlinjen under jorden – den dybde, hvor frosten ikke når ned – og symboliserer virksomhedens brusere og haner, der er designet til at modstå selv de koldeste måneder.

Spuma®, Green Team:

Spuma® er et miljøneutralt ukrudtsbekæmpelsesmiddel, der er 100% pesticidfri, baseret på naturlige produkter med majs- og kokossukker og skader ikke jord, vand eller omgivende kulturplanter. Spuma® fjerner ukrudt mere effektivt end dampbehandling og 4-8 gange så effektivt som gasbrænding. Det kan bruges til at fjerne selv invasive ukrudtsarter. Kontakt Spuma® for behandlingsfaste aftaler – de dækker hele Danmark.

ER I KLAR TIL SEJLSÆSONEN PÅ HAVNEGUIDE.DK?

Vi har over 1 mio. klik på lystbådehavnenes fælles havneportal: Havneguide.dk

I den kommende tid vil vi skrive ud til jer alle sammen og bede jer om at opdatere havnens proﬁl. I kan selv rette

Kaj Bech

Kaj Bech er et alsidigt entreprenørﬁrma med rødder tilbage til 1946. Firmaet er beliggende i Holstebro og drives i dag af tredje generation. Fra at have haft omdrejningspunkt i Holstebro er de i dag landsdækkende og kommer hele landet rundt på både store og små projekter. Virksomheden beskæftiger over 200 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger: Byg, Anlæg, Park og Vej.

THE Consulting

takster og faciliteter, mens ændringer til tekst, billeder og oversættelser sendes til FLID.

LAD FLID HJÆLPE MED DEN ÅRLIGE OPDATERING

Tegn et abonnement, og bliv ringet op af FLID i foråret inden sejlsæsonen sætter ind. FLID læser proﬁlen igennem med kritiske øjne og hjælper med at alt er blevet opdateret og har de rigtige oplysninger.

Kontakt Merete og hør mere om mulighederne: merete@flidhavne.dk

THE Consulting er specialister i rådgivning og løsninger for havne, der har udfordringer med efterladte både, eller manglende betalinger fra bådejere. THE Consultings fokus er at tilbyde juridisk rådgivning og praktisk assistance, så havne kan sikre en smidig og effektiv håndtering af efterladte fartøjer uden at pådrage sig unødvendige omkostninger eller juridiske problemer. 20002025

BEGAVET GENBRUG:

Husk du kan sætte brugt udstyr til salg på Køb og salg på flidhavne.dk

Send billede og tekst til merete@ﬂidhavne.dk HUSK at oplyse kontaktinformationer.