/2010_06_Brand_august

BRANDVÆSEN NR. 6 · august 2010

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Livsfarlig indsats En tagbrand i et gammelt palæ i København udviklede sig helt uventet og skabte flere gange livsfarlige situationer for brandmændene. Foto: Tommy Kjær.

Side 64-69

BRANDVÆSEN NR. 6 · august 2010 · 8. ÅRGANG ISSN1603-0362

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ny adresse pr. 1. juni 2010: Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder.

Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves.

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Jesper Djurhuus (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Brandchef Steen Finne Jensen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2010 er 30. august 2010.

2

BRANDVÆSEN

Indhold Leder: Med faglighed når FKB langt Af Jesper Djurhuus, formand for FKB............................................ side 3 Navne: Flemming Christensen. Farvel til Mr. Forebyggende........................ side Lars Hviid, ny BRC i Århus. Store hændelser må ikke stoppe service... side Frederik Schydt, BRS: Det statslige og de kommunale beredskaber supplerer hinanden.................................................................... side Niels Mørup, kandidat til ny formand for FKB: Store kredse styrker FKB.............................................................................. side Nyt om navne............................................................................ side

8 9

FKB: – Søer, åer og havne er vores område..........................................

FEU: Hotel-certificering endnu ikke klar i Danmark.........................

Fejl-rykker.................................................................................

Djurhuus opstiller ikke................................................................

10 10 11 11

side side side side

4 5 6

Ressourcebank. Et hurtigt klik til naboens ressourcer.... side 12 – Skal vi acceptere risikoen eller kræve flere røgalarmer?

Af Jacob Christensen................................................................. side 15 Interschutz: Nyheder fra hele verden.............................................................

Bygget til skovbrande.................................................................

Til lands og til vands...................................................................

Flyvende droner analyserer giftige skyer.......................................

Super vandkanon.......................................................................

Slut med glasskår......................................................................

side side side side side side

16 17 17 18 18 19

1.000 gæster til årets CTIF-konkurrence............................ side 20 SINE: Flot tilslutning til fælles SINE-indkøb.............................................. side Snart slut på 2 års forhandlinger................................................. side SINE er færdig om 2-3 år........................................................... side Man vil lytte til beredskabernes behov.......................................... side KOAS eller kaos......................................................................... side Noter om SINE.......................................................................... side

57 57 58 58 59 59

Midlertidig overnatning: Skærpelse af reglerne................................................................

Sikkerheden er ikke til diskussion.................................................

Sportsstævner får problemer med overnatning.............................

Hotel-reglen..............................................................................

DGI: Skole-overnatning har stor betydning.....................................

Nej efter beredskabsloven – måske efter byggeloven......................

60 60 61 61 62 62

side side side side side side

– Måske er vi for meget politi og for lidt rådgivere.......... side 63 Dehns Palæ i København: Storbrand med 4 gange ”tæt på” Af Flemming Christensen..........................................................

Brandens udvikling.....................................................................

Hvorfor gik det så galt?

Af Flemming Christensen..........................................................

Ingen radio til ISS.......................................................................

side 64 side 65 side 68 side 68

Brandvæsnet skal redde dyr – også når dyret er en hval.... side 70 Hvor stort er et (hval)hjerte Af Jan Lehmann......................................................................... side 73 Hvem sælger............................................................................ side 74

leder

Med faglighed når FKB langt Det gælder både i foreningens daglige arbejde og ved det kommende årsmøde Foran os ligger et nyt årsmøde og en generalforsamling. I den forbindelse bør vi stoppe op et øjeblik og gøre en slags status over, hvad tiden siden sidste årsmøde har bragt af udfordringer for FKB, samt hvilke mål, der er nået.

Indledningsvis må vi sige, at FKB har nået et meget vigtigt mål – nemlig at være den beredskabsfaglige rådgiver for KL ved bl.a. udformning af høringssvar. Den faglige baggrund for samarbejdet med KL er de faggrupper, der er etableret i kredsene, og som favner uddannelse, operative forhold, forebyggelse samt materiel og logistik.

Samtidig er der etableret et strategisk dialogforum i KL, hvor Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og FKB mødes.

nuværende situation for ansættelse og fastholdelse af deltidsbrandmandskab.

I årets løb har en ny uddannelse som professionsbachelor inden for beredskab fundet sin form, og de første elever begynder uddannelsen i efteråret 2010.

Faglighed i fokus Samlet set må man sige, at FKB har nået mange af sine mål i løbet det sidste år, og vi er samtidig i god dialog med vores samarbejdspartnere. Det mener jeg, at vi kan tilskrive den samlede beredskabsmæssige faglighed, som foreningen tegner, og jeg håber, at man fremover kan bevare fokus på fagligheden i bestyrelsen.

En af de udfordringer, som året har budt på, er FKB har nået mange af sine mål i løbet etablering af kontrolrum til det sidste år, og vi er samtidig i god SINE-projektet. Her har FKB dialog med vores samarbejdspartnere. gennem hele udbuds- og etableringsforløbet påpeDet mener jeg, at vi kan tilskrive den get, at konceptet vedrøsamlede beredskabsmæssige faglighed, rende kontrolrum er forkert.

Man har glemt eller ikke som foreningen tegner, og jeg håber, ønsket at bringe alarmcenat man fremover kan bevare fokus på tralerne ind i billedet som det koordinerede led med fagligheden i bestyrelsen et samlet beredskabsmæssigt overblik. Man har således kun opnået en halv løsning med SINESamarbejde til flere sider systemet.

Når øjet falder på Beredskabsstyrelsen, kan vi Årsmødet og generalforsamling 2010 foreher konstatere, at der på baggrund af anbefagår i Brøndby Hallerne, som giver nogle gode lingerne i AG DIMSUM er iværksat en justering rammer for årsmødet. Her vil de omkring 100 af kommuneudvalget samt en tilpasning af udstillere være med til at styrke det faglige Beredskabsstyrelsens arbejdsgrupper, så de miljø og bidrage til en god, faglig dialog. Der harmonerer med de fire fagområder, der er skal derfor lyde en stor tak til udstillerne. aftalt med KL. Sluttelig ønsker jer alle et rigtigt godt årsSammen med Falck har FKB gennemført møde – på gensyn i Brøndby Hallerne. et projekt med henblik på at afdække den

Af Jesper Djurhuus Formand for FKB

BRANDVÆSEN

3

Navne

Farvel til

“Mr. Forebyggende” Drengedrømmen gik i opfyldelse for Flemming Christensen, der slutter efter 34 år ved Københavns Brandvæsen Af Erik Weinreich For 34 år siden skiftede Flemming Christensen et skrivebord hos FLS-koncernen ud med indsatsdragt og hjelm hos Københavns Brandvæsen. Et bytte, han aldrig har fortrudt.

Praktisk erfaring fra virkeligheden er en vigtig ballast i det forebyggende arbejde, og med en uddannelse som ingeniør og over 3.600 udrykninger som indsatsleder i København har Flemming Christensen haft et solidt grundlag for gennem 19 år at have været chef for Forebyggende Afdeling under Københavns Brandvæsen.

Når han med udgangen af august stopper, er det for at begynde den tredje periode i livet, mens han stadig føler sig ung – og ikke fordi han er træt af sit arbejde. Tværtimod, for de i alt 34 år på Københavns Hovedbrandstation har været opfyldelsen af en drengedrøm.

4

BRANDVÆSEN

Hans far var brandinspektør i Lyngby, og det ville unge Flemming også være.

Om sit arbejde fortæller han: – Det ultimative mål for den forebyggende afdeling er at nedbringe antallet af branddøde og af store brande, men udsvingene i antallet er utrolig svært at sammenkæde med effekten af arbejdet. I stedet kan man påvise en effekt i opfattelsen af tryghed, og afdelingen har gennem årene givet et godt bidrag til at gøre København til en mere tryg by – blandt andet ved at tilbyde beredskabsmapper til institutioner og kurser til medarbejdere på diskoteker.

– Lige som opbygning af eget-beredskab på virksomheder er den slags med til at give en adfærdsregulerende forebyggelse.

– Et andet emne har været udviklingen med funktionsbaserede brandkrav, hvor Københavns Kommune har været på forkant. Store og spændende byggerier som Fisketorvet og Fields var aldrig blevet opført, hvis det ikke havde været for dygtige medarbejdere, der har orienteret sig udadtil, hvad man gør såvel i Australien som i Sverige.

– Langt hen ad vejen er det erfaringer fra København, der er baggrund for det regelsæt,

man nu arbejder med, og som gør det muligt at bygge utraditionelt – også fordi man nu kan beregne sig til sikkerheden, siger Flemming Christensen.

Sideløbende med det forebyggende ansvar har han hver anden uge haft brandchefvagt i København, så han blev tilkaldt ved større indsatser som blandt andet de store brande i Odd Fellow Palæet og Slotskirken, begge i 1992 og i Dehns Palæ i år.

Og ser han længere tilbage, er den måske mest ultimative indsats, han har oplevet, eksplosionen i sojakagefabrikken på Islands Brygge i 1980, hvor 23 mennesker blev såret, og der skete skader for 200 mio. kr.

Reception Overbrandinspektør og afdelingschef Flemming Christensen har sidste

arbejdsdag den 31. august hvor

Københavns Brandvæsen tager afsked med ham ved en reception på Hovedbrandstationen.

Navne

Lars Hviid, 53 år, har siden årsskiftet været konstitueret leder af beredskabet i Århus. Blandt ti ansøgere er han nu valgt som ny beredskabschef i landets næststørste kommune.

Store hændelser må ikke stoppe den almindelige service Århus er midt i en opgradering af beredskabsplanerne, fortæller kommunens nye beredskabschef, Lars Hviid Af Erik Weinreich

I sine 18 år som leder af brandvæsnet i Tønder og det sidste år som viceberedskabschef i Århus har Lars Hviid haft fokus på et enheds-brandvæsen, hvor alle funktioner – det operative, det planlæggende og det forebyggende – hver for sig er uundværlige, også selv om de ikke er lige synlige i hverdagen.

I juni udnævnte Magistraten Lars Hviid til ny beredskabschef i Århus efter Jakob Andersen, der ved årsskiftet overtog ledelsen af Københavns Brandvæsen, og i den forbindelse glæder Lars Hviid sig over nogle meget engagerede og kompetente medarbejdere.

Og engagerede medarbejdere har han i høj grad brug for i den igangværende

opgradering af beredskabsplaner for hele den kommunale organisation. I de senere år er der kommet stigende fokus på, at kommunen skal kunne fastholde et uændret serviceniveau over for borgerne samtidig med, at den skal håndtere en ekstraordinær hændelse. Lars Hviid forklarer det således: – Vi skal kunne håndtere en drikkevandsforurening i ét område uden at slække på sikkerheden for vandforsyningen i resten af kommunen. Byen skal køre videre, eller som vi siger, vi skal have en plan for fortsat drift, mens vi allokerer ressourcer til en stor hændelse.

– Alle erfaringer viser, at ved store, komplekse hændelser går det kun godt, hvis

man har et robust beredskab, der er forberedt. Ellers taber man, og som flere andre kommuner er vi i Århus ved at dreje fokus, så vi ikke kun ser på den enkelte hændelse men på helheden. Det er en del af tankegangen i et helhedsorienteret beredskab.

Fokus på havnen – Århus er en by i en fantastisk udvikling i såvel infrastruktur som udvikling af boliger, industri og havn, og så gælder det om at have medarbejdere til at håndtere alle virksomhedstyper lige fra den lille børnehave til meget brandfarlige Seveso kolonne-3 virksomheder, for pludselig bliver det hele meget stort.

– Lige nu er vi midt i en stor opgradering af vores materiel til at imødegå store hændelser på havnen. Her er ikke tale om standardudstyr, men voldsomt materiel, der skal dimensioneres og bygges specielt. Der er heller ingen standard undervisning i den taktiske indsats i ekstreme hændelser, når vi skal uddanne ledere og mandskab.

– Endelig skal vores planer koordineres med, at havnen i disse år selv anskaffer udstyr, så den opfylder de nye bestemmelser om brandfarlige væsker, der trådte i kraft i januar i år, fortæller Lars Hviid som billede på beredskabets udfordringer for såvel den forebyggende afdeling som den operative del og uddannelsesafdelingen.

BRANDVÆSEN

5

Navne

Det statslige og de kommunale beredskaber supplerer hinanden godt – Opgaverne for det statslige beredskab bliver ikke mindre, men de flytter sig.

Foruden på den operative assistance håber jeg, at der i forhold til kommunerne fortsat vil være fokus på Beredskabsstyrelsens rådgivende rolle. Det kunne eksempelvis være formidling af ny viden inden for slukningsmetoder og indsatstaktik.

Gennem 14 år som direktør for Beredskabsstyrelsen har Frederik Schydt sat sit præg på beredskabets udvikling. I anledning af, at han har valgt at gå på pension, giver Frederik Schydt her en uofficiel status for et beredskab i konstant tilpasning – og forventninger til udviklingen Ved Erik Weinreich

Til danske forhold mener jeg helt grundlæggende, at det niveaudelte beredskab er en hensigtsmæssig konstruktion, som i en årrække har vist sit værd. Jeg synes, der er udvik-

6

BRANDVÆSEN

let en fornuftig arbejdsdeling mellem det kommunale beredskab, der tæt på borgeren løser de daglige opgaver, og Beredskabsstyrelsen, som bidrager med ekstra mandskab

Det kommunale og statslige redningsberedskab fungerer som velsmurte tandhjul, hvor det statslige redningsberedskab supplerer det kommunale redningsberedskab med relevante, komplementære kapaciteter, konkluderer tidligere direktør i Beredskabsstyrelsen, Frederik Schydt. Dermed er han enig i konklusionen fra Arbejdsgruppen DIMSUN for et par år siden.

Foto: Beredskabsstyrelsen

og specialmateriel ved særligt langvarige eller store ulykker og katastrofer.

for forbedrede muligheder for at tilpasse beredskabet til de lokale behov er rigtigt.

Det niveaudelte beredskab giver desuden borgerne meget beredskab for pengene – også i international sammenhæng.

Kapaciteter skal tilpasses Modsat er det klart, at der kan opstå ulemper, når der er tale om forskellige pengekasser i et sammenhængende system. Skærer man i det kommunale beredskab, stiller det større krav til Beredskabsstyrelsens operative kapacitet og den statslige betalingsvilje.

Reducerer man i muligheden for statslige assistance, kan det give problemer i forhold til det kommunale beredskab.

Det er derfor vigtigt at fastholde de senere års gode samarbejde mellem styrelsen og kommunerne i takt med, at man tilpasser kapaciteterne til de aktuelle behov. Det vil den fortsatte gennemførelsen af den såkaldte 10-punktsplan, og herunder de nye, regionale kontaktudvalg, kunne medvirke til.

Risikobaseret dimensionering Tilpasningen skal også ske i forhold til den risikobaserede dimensionering, som jeg umiddelbart synes har været en succes. Princippet om at slippe for centrale og i nogle tilfælde rigide regler til fordel

Den risikobaserede dimensionering stiller imidlertid endnu større krav til beredskabets faglighed. Man kan ikke længere i den enkelte kommune bruge de centrale regler som et objektivt bolværk i forhold til eventuelle politiske besparelsesdagsordener.

Det er klart, at hvis de nye regler og de nye muligheder for fleksibilitet skulle føre til, at alle landets beredskaber skæres ned til absolutte minimumsberedskaber, vil den risikobaserede dimensionering ud fra et beredskabsfagligt synspunkt være problematisk.

Glad for ny uddannelse Som en logisk konsekvens af omlægningen fra et krigsmæssigt til et fredsmæssigt beredskab, ophørte den såkaldte etatsuddannelse i det statslige redningsberedskab. Siden har vi forsøgt os med forskellige ordninger og må i dag erkende, at beredskabet vil kunne have gavn af nogle nye længerevarende, beredskabsfaglige uddannelsesforløb.

Beredskabsstyrelsen har ganske vist ikke hidtil haft problemer med rekruttering af kvalificerede ledere, men der kan fremover opstå problemer. Styrelsen har derfor været aktiv i udviklingen af den nye bacheloruddannelse, og jeg ved, at mange glæder

Værnepligt eller?

Vi har også været glade for de mange værnepligtige i redningsberedskabet. 90 % gennemfører en brandmandsuddannelse, som de efterfølgende kan anvende i bl.a. det kommunale redningsberedskab – til glæde for begge parter. Og måske derfor melder rigtig mange sig frivilligt.

Hvis værnepligten forsvinder, vil det blive vanskeligere at rekruttere eksempelvis deltidsfolk til det kommunale beredskab, og kommunerne vil samtidig skulle finde yderligere ressourcer til at rekruttere og uddanne flere brandmænd.

Samtidig ville man skulle gentænke det statslige redningsberedskab. En mulighed ville være at erstatte værnepligten med en værneret, hvor unge mænd og kvinder melder sig frivilligt til at gøre tjeneste i redningsberedskabet på værnepligtslignende vilkår.

Det må så være en politisk beslutning, om styrelsens kapaciteter på det internationale område skal udvikles yderligere til at omfatte opgaver i forbindelse med civil genopbygning.

Navne

der er udviklet en fornuftig arbejdsdeling mellem det kommunale beredskab, der tæt på borgeren løser de daglige opgaver, og Beredskabsstyrelsen, som bidrager med ekstra mandskab og specialmateriel ved særligt langvarige eller store ulykker og katastrofer

sig til at modtage praktikanter fra uddannelsen.

Sektoransvaret et godt princip Grundlæggende er sektoransvaret et godt og bæredygtigt princip, hvor den myndighed, der har ansvaret for at løse opgaverne til dagligt, også har ansvaret for at planlægge for og håndtere de situationer, hvor det går galt.

Udfordringen er selvfølgelig de situationer, hvor ulykker og katastrofer går på tværs af myndigheder. Overordnet har vi i en årrække været meget opmærksomme på den problemstilling, og sektoransvaret er derfor suppleret med et tværgående krisestyrings-setup med lokale koordinerende stabe, den nationale koordinerende stab samt regeringens kriseberedskabsgruppe.

BeredskabsstyrelHvis værnepligten sen fokuseforsvinder, vil det blive rer i øvrigt vanskeligere at rekruttere løbende på myndigeksempelvis deltidsfolk hedernes beredskabstil det kommunale beredplanlægskab, og kommunerne vil ning, hvor samtidig skulle finde styrelsen bl.a. genyderligere ressourcer til nemfører at rekruttere og uddanne en årlig flere brandmænd sårbarhedsudredning – og særligt i forhold til komOpgaver langt væk munerne har udviklet konDet kan så ses i sammenceptet for helhedsorienteret hæng med, at Beredskabsstyberedskabsplanlægning, som relsen som en naturlig koninden for den enkelte komsekvens af regeringens aktive mune er en slags tværgående udenrigspolitik fremover vil planlægningstilgang. skulle løse endnu flere opgaJeg har således indtryk af, ver i udlandet. Styrelsen har at beredskabstænkningen i eksempelvis i år haft indsatser bred forstand i dag er meget i Haiti, Chile, Grækenland og mere fremherskende i såvel Polen, og jeg tror, der er tale stat som kommuner. om en klar tendens.

BRANDVÆSEN

7

Navne

– De store kredse styrker FKB Niels Mørup, 47 år, beredskabschef i Helsingør og Fredensborg Kommuner, og leder af det fælleskommunale Nordsjællands Brandvæsen, er bestyrelsens kandidat til ny formand i FKB Af Erik Weinreich

– De større kredse, hvor der er blevet plads til både en formand og en næstformand, har styrket FKB, og nu skal vi lære at udnytte kredsene noget mere.

– Det vil vi bl.a. kunne, når bestyrelsen alligevel holder møder forskellige steder i landet. Så er det nærliggende at afsætte et par timer, hvor man kan møde kredsens medlemmer og udveksle holdninger.

Forslaget kommer fra Niels Mørup, som bestyrelsen foreslår valgt til ny formand for FKB på den kommende generalforsamling. Niels Mørup fortsætter: – Bestyrelsen skal med andre ord udnytte kredsene noget mere, lytte mere til, hvad der foregår i kredsene, og være mere synlig i forhold til kredsene.

– Med en sådan større kontakt vil medlemmerne også føle, at de bliver hørt noget mere. Det er noget, jeg selv har savnet.

– Ved samme lejlighed bliver vi også nødt til at se på, hvordan vi skal gøre ting fremover. Noget, der ligger lige for, er at se på sammensætningen af arbejdsgrupper.

– Er man særlig kompetent, fordi man sidder i bestyrelsen? Jeg tror, vi skal dyrke fagspecialister noget mere, og her er det lige netop kredsformændene, der ved,

8

BRANDVÆSEN

redningsberedskab skrues sammen osv. Det er flot, at vi er med, og det skal vi udnytte og udbygge.

Vi må se på størrelsen – Lige nu, hvor vi har en presset økonomi i kommunerne, er vi nødt til at se på princippet work smarter – not harder.

– Det kan kredsene måske være med til via en idé-bank, hvor vi hjælper hinanden.

I det hele taget er vi nødt til at se på vores netværk – vi kan ikke alle være specialister i alle faglige og strategiske spørgsmål. Jeg er selv i et samordnet beredskab, og jeg tror, at udviklingen med øget samarbejde brandvæsenerne imellem vil føre til nogle større brandvæsener, end vi har i dag.

Niels Mørup forudser behovet for større netværk i fremtiden.

hvem der er de største specialister.

Vigtige kontakter – FKB har et rigtig godt samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet, KL, Falck, Primo og flere andre, og det skal vi videreudvikle og bygge oven på,

så vi bliver brugt endnu mere til faglig sparring og vi skal afgive kvalificerede høringssvar, når vi bliver spurgt.

– Hvad enten vi vil eller ej, så høres vi også om andet end lige det fagspecifikke.

FKB er med ved bordet om Beredskabsstyrelsens udvikling, hvordan det statslige

Husk praktikanter – Hvis vi fortsat skal stå stærkt i kommunerne, skal ledelsen af brandvæsnet være på niveau med de øvrige forvaltninger i kommunerne.

– Her tæller uddannelse højt, og jeg glæder mig over, at der er taget hul på bachelor-uddannelsen på Metropol, for som det er nu, stjæler vi færdiguddannede medarbejdere fra hinanden.

– Det er vigtigt, at vi selv uddanner ledere til beredskabet, og jeg vil opfordre mine kolleger til at bakke op

– Ligeledes vil to mindre kommuner sagtens kunne gå sammen om at dele nogle praktikanter.

Flere opgaver til beredskabet – Så er der debatten om at skaffe folk til deltidsberedskaberne. Her skal vi hjemme i kommunerne se på, hvordan vi gør beslutDet er vigtigt, at vi selv ningstagere opmærkuddanner ledere til somme på, beredskabet, og jeg vil at de er nødt opfordre mine kolleger til at lægge opgaver ud til at bakke op om til bereduddannelsen og sikre, skabet, hvis de ønsker at at Metropol får de nødbibeholde vendige praktikpladser, en hurtig så vi kan få dygtige udrykning i dagtimerne. medarbejde i fremtiden – Vi skal have en bred forståelse hos både kommutigt, at der er en så bred palet nernes direktion og kommusom muligt at vælge praktiknalbestyrelse samt de lokale pladser ud fra. virksomheder om, at det – Der vil naturligt være også er deres ansvar at medforskelle på praktikanternes virke til, at der fortsat kan arbejdsopgaver, og i de komdrives deltidsbrandvæsen muner, hvor risikostyringen i Danmark. ligger i beredskabet, må vi opfordre til, at praktikanterne får det med.

CV Navne

om uddannelsen og sikre, at Metropol får de nødvendige praktikpladser, så vi kan få dygtige medarbejde i fremtiden.

– Det kan vi ligeledes bruge kredsene til. Kredsformændene kan påvirke medlemmer til, at de tager praktikanter, og det gælder ikke kun de store kommuner. Det er vig-

Niels Mørup, 47 år. Etatsuddannet i det statslige redningsberedskab. Har blandt andet bestridt stillinger ved Beredskabscenter Nordsjælland som uddannelsesleder og sektionsleder, Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole på Bernstorff Slot som kursusleder og sektionschef, samt Beredskabsstyrelsens Løn- og Personalekontor som sektionschef.

2001-2008 beredskabschef i Stevns Kommune. Siden 2008 beredskabschef i Helsingør og Fredensborg Kommuner.

Pædagogisk eksamen fra Danmarks pædagogiske Universitet. Næstformand og repræsentant for FKB i Dansk Førstehjælpsråd, KLs repræsentant i Uddannelsesfagligt Dialogforum.

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere.

Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk

Nøgleboksen - uden nøgler…! …….Vi ses naturligvis i Brøndby på stand nr. 15…...

Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen nøgler

GODKENDT www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733

BRANDVÆSEN

9

FKB

– Søer, åer og havne vores område Efter 15 år har dykkersagen fundet en løsning Af Erik Weinreich

I 1995 kørte en bil i havnen i Helsingør, og tre svenskere druknede.

Ulykken afdækkede en gråzone uden fastlagt ansvar for redning, og lige siden har adskillige beredskabschefer arbejdet på at få redningsansvaret for søer, moser, åer og havne lagt ind under det kommunale redningsberedskab.

Nu, efter 15 år, er løsningen i hus, fortæller Jesper Djurhuus, der har ønsket at følge netop denne sag til dørs, inden han om et år forlader FKBs bestyrelse.

Det er nu fastslået, at redning i de nævnte områder er et kommunalt ansvar. Spørgsmålet har som det sidste være behandlet i Beredskabskontaktudvalget og i Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd og mangler nu blot at blive tilføjet til retningslinier for indsatsledere, samt rettet i SAR-håndbogen, oplyser Jesper Djurhuus.

De nye regler gælder alene redning.

Hvis der derimod er tale om bjærgning af f.eks. druknede personer, er dette et politimæssigt ansvar.

FEU står for Federation of the European Union Fire Officer Associations – www.f-e-u.org

Hotel-certificering endnu ikke klar i Danmark Vi mangler at aftale, hvem der har ansvaret for certificering Af Erik Weinreich

Hotelsikkerhed er et af flere fokusemner i den europæiske brandchefsammenslutning FEU, og de første hoteller er netop blevet certificeret og tildelt en stjerne med en flamme som bevis for, at såvel de fysiske forhold som personalets uddannelse lever op til kravene fra safehotel-projektet.

For 15 år siden var Danmark med til at grundlægge FEU, der to gange om året indkalder til et møde for at drøfte fælles anliggender, som der så i den mellemliggende periode arbejdes videre med via mail.

Fra dansk side deltager formand og næstformand i FKB i møderne, og førnævnte hotel-projekt er et af dem, som Danmark har engageret sig meget i, fortæller FKB-formand Jesper Djurhuus. I Danmark mangler projektet så blot implementeringen, idet man ikke har fastlagt, hvem der skal inspicere hotellerne. Skal det være det

lokale brandvæsen eller måske DBI? Og hvem skal betale omkostningerne?

Et andet projekt med dansk engagement er FEUcare, der undersøger og sammenligner karrieremuligheder for ledende brandfolk, herunder krav til uddannelse til forskellige niveauer i brandberedskabet.

Begge projekter udføres med støtte fra EU-kommissionen.

FEU benyttes også som en fælles erfa-gruppe i forbindelse af indførelse af fælles EU-regler som fx tilrettelæggelse af arbejdstid for brandmænd.

Nye regler har bl.a. medført, at Hamborgs Brandvæsen har måttet omlægge arbejdstiden til 12-timers vagter i toholdsskift.

Nævnes kan også en nordisk parlør for brandudtryk, og det er en af de meget få opgaver, der ikke er udarbejdet på fællessproget engelsk, fortæller Jesper Djurhuus.

Københavns Brandvæsen Overbrandinspektør og afdelingschef Flemming Christensen har sidste arbejdsdag tirsdag den 31. August 2010, og Københavns Brandvæsen tager afsked med han ved en åben reception fra kl. 13:30 - 15:30 i Remisen på Hovedbrandstationen, H. C. Andersens Boulevard 23.

10

BRANDVÆSEN

I forbindelse med udsendelse af rykkere for kontingent er der ved en fejl også udsendt rykkere til flere FKBmedlemmer, der allerede havde betalt.

Vi undskylder for det besvær, som disse rykkere har været årsag til.

FKB-sekretariatet

Bestyrelsen foreslår Niels Mørup som ny formand for FKB Af Erik Weinreich

Jesper Djurhuus ønsker på grund af sygdom ikke at fortsætte som formand for FKB, sådan som han ellers tidligere havde lagt op til.

Han forudser, at sygdommen vil medføre en del fravær, og det mener han ikke er foreneligt med formandsposten, hvorfor han har valgt at trække sit kandidatur tilbage.

På den kommende generalforsamling indstiller bestyrelsen derfor Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen, som ny formand.

Jesper Djurhuus, der i efteråret afløste Peter Staunstrup som formand,

har endnu et år tilbage af sin valgperiode i FKBs bestyrelse, og han forventer at kunne klare denne opgave – ikke mindst for at sikre en vis kontinuitet i bestyrelsens arbejde.

FKB

Fejlrykker

Djurhuus opstiller ikke Christensen, Tønder, og Søren Ibsen, Kolding.

Kandidater til bestyrelsen Ændringen i forslag til formand betyder, at bestyrelsen indstiller genvalg til bestyrelsen af Svend Urban Hansen, Sorø, og Ole Nedahl, Gladsaxe, samt nyvalg af Jacob

www.pro-safe.dk Pro-Safe RIB-gummibåde Altid attraktive priser – og varer er på lager Kontakt os for tilbud !

Coltri Sub kompressorer

Dansk importør i mere end 15 år med Nordens største reservedelslager

Pro-Safe A/S :: Møllevangen 60 :: DK-4220 Korsør :: Tlf: +45 3295 2878 email: info@pro-safe.dk

BRANDVÆSEN

11

Et hurtigt klik til naboens ressourcer En ny ressourcebank er på vej for beredskabet i Storkøbenhavn, skabt af og for brugerne og først og fremmest beregnet som et værktøj for Alarmcentralen for Storkøbenhavn, der dækker 18 kommuner i hovedstadsområdet Af Erik Weinreich

• Hvor er de nærmeste flyde spærringer?

• Hvor hurtigt kan vi få nogle A-slanger?

• Hvor finder man materiel til brug ved en akut drikkevandsforurening?

• Hvor mange kemikalie indsatsdragter kan der skaffes på en halv time?

Det store overblik over alt materiel i Storkøbenhavn vil inden længe kunne hentes på Internettet, når de 18 kommuner i Beredskabsforum Storkøbenhavn hver for sig får lagt deres egne oplysninger ind, og det er slet ikke så besværligt eller tidskrævende, lyder det fra viceberedskabschef Rasmus Storgaard Petersen fra Lyngby-Taarbæk.

Han er tovholder i et projekt om en ny ressourcebank med et usædvanlig lavt budget på blot 135.000 kr.,

som de 18 kommuner skal deles om. Dertil kommer en forventet årlig driftsudgift på kun 35.000 kr. til fordeling på samtlige kommuner i forhold til indbyggertal.

arbejdsgruppe, der løbende har godkendt opbygningen af såvel indhold som søgefunktioner, fortæller Rasmus Storgaard, der ligeledes har sørget for fuld opbakning

Det store overblik over alt materiel i Storkøbenhavn vil inden længe kunne hentes på Internettet, når de 18 kommuner i Beredskabsforum Storkøbenhavn hver for sig får lagt deres egne oplysninger ind, og det er slet ikke så besværligt eller tidskrævende Den lave pris skyldes ikke mindst et stort engagement fra webmasteren på den nye hjemmeside, Ole Gregersen, der selv er indsatsleder i Lyngby-Taarbæk.

Som sparring har han en

fra blandt andre alarmcentralens chef, Kim Jakobsen.

Nabohjælp De første tanker om den nye ressourcebank dukkede op, da man i Beredskabsforum

Storkøbenhavn, der er et fællesskab for kommunerne under Alarmcentralen for Storkøbenhavn, diskuterede muligheden for en fælles, risikobaseret dimensionering.

Her ville et bredere kendskab til hinandens ressourcer være grundlæggende.

Ud fra princippet om, at alle ikke skal kunne det hele, skal ressourcebanken præcis kunne fortælle, hvad naboen har eller kan. Det gælder både til brug i det daglige arbejde og ved de helt store hændelser.

Ansvar for egen side Grundkoncepter for siden er færdigt, og det er nu op til hvert brandvæsen eller hver brandstation i løbet af efteråret selv at lægge egne oplysninger ind og efterfølgende selv opdaterer oplysningerne, når der sker ændringer, og

Vi leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk | Tlf.: 5636 0466

12

BRANDVÆSEN

det burde være en overkommelig opgave, selv uden instruktion.

Hver enkelt brandstation vil figurere med adresse, funktioner, samarbejdspartnere som fx. entreprenører, samt medarbejdere såvel som materiel og eventuel egen hjemmeside.

Ved et klik på det enkelte køretøj, kan man se betegnelse, årgang, specialudstyr som fx tung frigørelse, overtryksventilator, termisk kamera og skæreslukker.

For trailere som påhængspumper oplyses, hvilket køretøj, de normalt bliver efterspændt, og for hver station oplyses endvi-

dere specialmateriel, som kan pakkes ned på kort tid. Det kunne være flydespærringer eller en røgsuger, som måtte ligge som reserve.

Menneskelige ressourcer For mandskabet skal ressourcebanken kunne oplyse antal af indsatsledere, holdledere og brandmænd på vagt eller tilkald, samt deres eventuelle specialer, hvis de er uddannet kemikaliedykkere eller kan sejle redningsbåd.

Som en ekstra oplysning vil kommunens fleetmap til SINE kunne lægges ind som en telefonbog, så man her kan se SINE-numre til såvel ledende

beredskabsfolk som til hvert enkelt køretøj.

På kryds og tværs Vigtigst af alt er søgefeltet med mulighed for at søge på alle typer oplysninger.

Her er man bevidst om, at samme type materiel både skal hedde det samme og til daglig kaldes det samme på alle stationer.

Selve hjemmesiden bliver åben for alle interesserede, og bag vil der blive et lukket forum med mulighed for interne debatter, hvor brugere fra beredskabet vil kunne skrive til hinanden – ja, måske et forum for hver brandstation, fortællet Rasmus Storgaard.

I denne afdeling vil man også kunne lægge mere interne oplysninger så som aftaler med lokale entreprenører, som hver station samarbejder med, mødereferater, efterlysning af materiel m.v.

Den nye ressourcebank bliver helt naturligt tilpasset forholdene i Storkøbenhavn, men der vil ikke være noget i vejen for, at man fx i Region Nordjylland kopierer ideen, så man til enhver tid kan se, om naboen har lige dét, man står og mangler.

LINK

www.rbis.dk

Århus Brandvæsen – Viceberedskabschef Århus Kommune er i en rivende udvikling, som stiller store krav til byens beredskab. Blandt meget andet kan nævnes opførelse af nye boligområder, spektakulære byggerier på de bynære havnearealer, tunnelprojekt m.v.

Udfordringerne er store og opgaverne mange, og derfor søger vi nu en ny viceberedskabschef, der har lyst til at sætte sit præg på udviklingen af beredskabet i landets næststørste by.

Om stillingen

Vi går desuden ud fra, at du har en bred beredskabsmæssig indsigt og erfaring, herunder indgående kendskab til beredskabslovgivningen.

Til gengæld kan vi tilbyde dig en unik mulighed for at sætte dit præg på et af landets førende beredskaber. På vores hjemmeside – www.aarhusbrandvaesen.dk – finder du en uddybende beskrivelse af stillingen. Århus Kommune ønsker at fremme etnisk ligestilling og opfordrer derfor personer af alle nationaliteter til at søge.

Vi søger en markant personlighed, der har lysten og viljen til at gå forrest i den fortsatte udvikling af Århus Brandvæsen.

Ansøgningen

Stillingen som viceberedskabschef stiller store ledelsesmæssige og faglige krav. Du får ansvaret for en bred vifte af funktionsområder, herunder Brand- og Redningsberedskabet, Krise- og Støtteberedskabet, Kontrol- og Overvågningscentret, Uddannelsescentret samt Bygninger og Service.

Udover ansøgning og CV skal du medsende et 1 - 2 siders notat om dit syn på fremtidens kommunale beredskab, til:

Det forventes derfor, at du har dokumenteret ledererfaring, kan agere i en politisk ledet organisation, arbejde på tværs af faggrænser og forholde dig strategisk til økonomien.

Din ansøgning mærket »Viceberedskabschef« skal være os i hænde senest den 31. august 2010, kl. 12.00.

Århus Brandvæsen, HR og Sikkerhed, Ny Munkegade 15, 8000 Århus C. Du kan også maile ansøgningen til: umo@aarhus.dk

Århus Brandvæsen har leveret tryghed og sikkerhed til byens borgere siden 1885. Vores udstyr er moderne, kompetencerne i top – og vi yder den bedst mulige indsats i forbindelse med brand- og redningsopgaver. Det forebyggende arbejde er kernen i vores virksomhed. Brandsyn, rådgivning og information mindsker hver dag risikoen for brand og ulykker. Vi har stor viden og ekspertise inden for risikoanalyse og beredskabsplanlægning og rådgiver andre på området. Endelig driver vi et professionelt uddannelsescenter, hvor vi træner egne og andres brandfolk og underviser offentlige institutioner og virksomheder i blandt andet førstehjælp, brand og redning.

BRANDVÆSEN

13

STILLINGER

Roskilde Brandvæsen søger Beredskabsinspektør Genopslag Med ønske om et bredere fagligt ansøgerfelt er det besluttet, at genopslå stillingen som Beredskabs-inspektør ved Roskilde Brandvæsen.

Roskilde Brandvæsen varetager de opgaver, der lovmæssigt stilles til kommunerne, og derudover har vi aftaler som efter vores opfattelse falder godt i trin med et moderne beredskab.

Bl.a derfor har Roskilde Brandvæsen en ambulancetjeneste, som dækker ca. 250.000 mennesker i Region Sjælland.

Arbejdsopgaver: Den rette person til det forebyggende afsnit skal kunne se mulighederne i et moderne beredskab, hvor man ikke er bundet af "det plejer vi at gøre", men vil og tør udfordre eksisterende metoder og systemer til fælles gavn for det samlede beredskab.

Udover de eksisterende opgaver som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling vil arbejdet i stor udstrækning dække over andre opgaver, som naturligt ligger i et beredskab. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdsparter.

Indsatsledelse står i tæt forbindelse med det forebyggende arbejde i Roskilde Brandvæsen, så derfor skal man påregne at indgå i fast vagttjeneste.

Kvalifikationer: Roskilde Brandvæsen har store ambitioner omkring udvikling af Brandvæsenets opgaver, og derfor søger vi en, som har ambitioner på udvikling, og vi ser meget gerne, at du www.roskildekom.dk

eksempelvis har en ambition om at tilegne dig masteruddannelsen i brandsikkerhed.

Derudover forventer vi, at du er resultatorienteret, og det vil være en fordel, at du har kendskab til bl.a. projektvirksomhed.

Det er vigtigt, at du er systematisk og vedholdende i tanke og virke, og at du er indstillet på at indgå i teams i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Roskilde Brandvæsen.

Vi tilbyder: Et godt job med mange udviklingsmuligheder, et afslappet og til tider hektisk arbejdsmiljø med gode kollegaer, som igennem mange år har medvirket til, at Roskilde Brandvæsen er en god arbejdsplads.

Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår. Ansættelsen sker i henhold til gældende overens-komst og lønnen forhandles på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer.

Den ugentlige arbejdstid er efter overenskomsten gennemsnitlig 37 timer.

Ansøgningsfrist: den 1. september 2010 kl.

12.00.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 13. september 2010.

Hvis dette har din interesse, kan du sende en ansøgning med relevant dokumentation for uddannelse til : Roskilde Brandvæsen Gammel Vindingevej 10 4000 Roskilde Kommune eller på mail: roskildebrandvaesen@roskilde.dk På Hjemmesiden kan du finde flere relevante oplysninger om stillingen og Roskilde Brandvæsen.www.roskilde112.dk

ROSKILDE KOMMUNE

– Skal vi acceptere risikoen? … eller kræve røgalarmer i alle boliger – også de eksisterende, spørger beredskabschefen i Tønder.

Han opfordrer til at bruge kredsene til at styrke den forebyggende indsats Af Jacob Christensen, beredskabschef i Tønder

I Danmark gør vi rigtig meget for at sikre os mod brand og især mod, at mennesker omkommer ved brand. De sidste mange år har været forskånet for brande, hvor mange personer er omkommet på en gang. Åbenbart har vi så nået et niveau for antallet af branddøde, der er politisk acceptabelt.

De sidste år har antallet af døde været.

70-80 om året. De fleste af disse dødsfald (ca. 50-60) forekommer i private hjem.

Selv om der bliver gjort rigtig meget med uddeling og opsætning af røgalarmer rundt omkring, er det åbenlyst for de fleste, at den eneste rigtige måde at få knækket kurven er ved at lovgive om at få opsat røgalarmer i alle boliger og ikke kun i nybyggeri.

Vi mangler erfa-udveksling Vi bør blive bedre til at skabe forum for erfaringsudveksling på det brandforebyggende område. Der er ingen tvivl om, at det er i kommunerne, at den

Problemet er måske tilmed stigende, største viden og ekspertise vedrørende fordi beboerne ikke må ryge i fællesomden borgernære brandforebyggelse råder af henfindes. Der er allerede i dag den eneste rigtige måde at syn til arbejdsmiljøreglerne, søsat mange gode få knækket kurven er ved der forbyder initiativer rundt omkring, men der at lovgive om at få opsat personalet at er også mange røgalarmer i alle boliger være i nærheden, når bebouløste problemer. og ikke kun i nybyggeri ere ryger.

Eksempelvis Der findes synes der at være formentlig mange gode initiativer til et problem vedrørende brandskadede at forebygge dette problem (rygeforpersoner på plejehjem pga. rygning, klæder, mobile sprinklere, selvslukkenfordi en glød fra en cigaret sætter ild til de cigaretter, imprægnering af møbler tøj eller møbler inde på den enkelte stue. og tøj), men de er ikke udbredt og kendt.

Jeg er helt sikker på, at kredsstrukturen i FKB i dag rummer potentiale til at fremme det brandforebyggende arbejde, hvor man f.eks. fandt løsninger på ovenUd over at være beredskabschef stående problem. i Tønder er Jacob Christensen For at få forløst potentialet kræves i kandidat til FKBs bestyrelse første omgang en målrettet indsats fra på generalforsamlingen kredsledelsen og bestyrelse. i Brøndby.

Jacob Christensen

Vagt n g Ø d

store skader – store udfordringer ... www.storskade.dk

BRANDVÆSEN

15

interschutz

Nyheder fra hele verden 90.000 kvadratmeter Af Erik Weinreich

Hundredvis af danske brandfolk valfartede i juni til Leipzig for at få inspiration på verdens største messe for brand og redning, Interschutz 2010. Ikke færre end 1.350 udstillere fra 46 lande fyldte 90.000 kvadratmeter udstil-

lingsareal. BRANDVÆSEN tog med på FKB Kreds 2´s bustur til en oplevelse af nyheder.

Noterne på de kommende sider kan kun blive sporadiske glimt og indtryk. Nogle nyheder er allerede fremme

Der er (næsten) ingen grænse for, hvor høj en lift, man kan bygge, hvilket Bronto Skylift beviste på Interschutz med en 112 meter redningslift til 112-beredskabet. Ny verdensrekord lød det fra den finske producent.

hos forhandlerne. Andre er på vej, og atter andre var blot prøveballoner og prototyper for de ideer, som virksomhederne arbejder med.

Overordnet viste udstillingen et væld af detaljer med mere ergonomi, lettere betjening, mere fjernbetjening, flottere design osv. inden for alt, hvad der omfatter brand, redning, sikkerhed, førstehjælp, paramedicin, katastrofebeskyttelse og forebyggelse.

Sammenlagt havde Interschutz 125.000 gæster

Hvorfor skal en brandslange være grå? Hvorfor ikke rød, grøn eller gul? Farvemarkering var i det hele taget meget fremme på Interschutz med fx mørkerøde indsatsdragter eller som her gulgrønne brandslanger.

fordelt på de seks åbningsdage.

Næste Interschutz holdes i juni 2015 i Hannover.

Overordnet viste udstillingen et væld af detaljer med mere ergonomi, lettere betjening, mere fjernbetjening, flottere design osv. inden for alt, hvad der omfatter brand, redning, sikkerhed, førstehjælp, paramedicin, katastrofebeskyttelse og forebyggelse Blå blink som en integreret del af designet på et brandkøretøj.

16

BRANDVÆSEN

Bygget til skovbrande

interschutz

En af de allerstørste udfordringer for brandfolk er det stigende antal skovbrande, og Japans største fabrik for brandkøretøjer, Morita, viste på Interschutz en koncept-brandbil til bekæmpelse af skovbrande, dvs. en prøvemodel, hvor man både har set på den tekniske side og et utraditionelt design.

En højbenet, firhjulstrukken brandsprøjte, hvor et iøjnefaldende design viser nytænkning hele vejen.

Ud over vand og vandkanon er bilen bl.a. udstyret med LED-projektører og satellitkommunikation til brug i øde områder uden almindelig telefonforbindelse. Faktisk kan køretøjet, kaldet Tsuwamono, fundere som en mobil kommandostation.

Til lands og til vands Manøvredygtigheden var i fokus på det amfibiekøretøj, som Magirus og Iveco har udviklet til brug, når brand og redning skal nå hurtigt frem på

vanskeligt tilgængelige steder. Køretøjet eller skibet har en totalvægt på 15 tons, hvoraf nyttelasten er to tons.

Ud over plads til føreren/styrmanden ude foran er der rigelig plads til to mand på det 8 kvadratmeter store lad/dæk, som kan indrettes efter ønske.

På vej kører fartøjet 85 km/timen, og i vand giver den 280 hk store motor en fart på op til 8 knob.

Strømforsyning med automatisk frakobling af systemet Rettbox ®-air: Overstående samt tilslutning af luft (Max 13 BAR)

Vær sikker på, at dit køretøj er klar til action ved afgang! ®

Rettbox : Kr.3.695,Retbox®-air: Kr. 5.595,-

Automatisk frakobling ved start af motoren af køretøjet

Nem installation: Forbind stikkene

Lader til Batteri i køretøjet

Alle dele passer perfekt sammen Let installation Testet og kontrolleret tusindvis af gange

Foldervej 12A l 4623 Lille Skensved Tlf. 5616 1920 l www.autotec.dk

Special tilbud, som gælder til d. 30. november 2010 Alle priserne er eksklusive moms og montering

BRANDVÆSEN

17

interschutz

INDSATSLEDER TH U LE AI R BASE - GRØN LAN D Til et spændende og anderledes job søges en indsatsleder.

Greenland Contractors har 2 brandstationer på Thule Air Base, med den primære opgave at opretholde et højt uddannet beredskab til brandforebyggelse, bygnings- og flybrandslukning, samt redningsog ambulancetjeneste.

Vi tilbyder et udfordrende job i et spændende miljø, en god løn ogfine fritidsaktiviteter.

LÆS MERE OM STILLINGEN OG LIVET PÅ THULE AIR BASE HER:

WWW.GC.GL Yderligere oplysninger kan fås hos Finn Kjær Hansen på telefon 3634 8000.

Du kan søge stillingen via på vores hjemmeside eller sende ansøgning via mail til job@gc.gl eller nedenstående adresse.

Indiavej 1 · Postboks 2669 · 2100 København Ø www.gc.gl

18

BRANDVÆSEN

Flyvende droner analyserer giftige skyer Ved store brande kan store skyer af røg og gas være en alvorlig risiko for mennesker, der bor eller opholder sig i nærheden; men hvor giftige sådanne gasskyer kan være, har man hidtil måttet gætte sig til, fordi man kun kunne måle ved jorden.

En af nyhederne på Interschutz var flyvende droner, der løser dette problem. Der er tale om små, ubemandede fly, der med moderne teknologi kan analysere giftigheden i såvel et kemisk som et radioaktivt udslip.

Dronerne blev præsenteret af firmaet GfG i Dortmund, for hvem den helt store udfordring har været udviklingen af letvægtssensorer, fordi de flyvende droner ikke må veje over 5 kg, hvis de skal have flyvetilladelse.

LINK

www.gasmessung.de

Super vandkanon Virksomhedsberedskabet hos BASFs kemifabrik i Ludwigshafen har fået en super vandkanon, der kan levere 22.500 liter vand i minuttet. Rækkevidden for vandstrålen er 120 meter, og naturligvis kan vandet tilsættes skumvæske, hvis det ønskes.

interschutz

Det tager kun et øjeblik at rulle filmen ud på vinduet med den tilhørende holder. Derpå er det blot at knuse vinduet, fx med frigørelsesværktøj …

Klæbrig film beskytter både fastklemte passagerer og redningsfolk Af Erik Weinreich

Med en ny og meget lavteknologisk opfindelse kan redningsfolk nu knuse en bilrude stort set uden at få tusindvis af glasskår spredt ud i bilen,

over en fastklemt person eller over sig selv. Opfindelsen, der blev præsenteret på Interschutz, hedder Packexe Smash og består af en kraftig,

klar film med en lige så kraftig lim.

Filmen rulles ud på vinduet og klæber til glasset, også selv om det er vådt af regn, og når ruden så efterfølgende knuses, sidder gasskårene fast på filmen og kan let fjernes.

Hele operationen er både lettere og hurtigere end at skulle ind i bilen og dække fastklemte personer af.

Ideen kom oprindelig fra en engelsk deltidsbrandmand,

… og efterfølgende sidder den knuste rude fast på filmen og er lige til at fjerne.

der brugte producentens noget tyndere afdækningsfilm til sit andet deltidsjob som maler og dekoratør. Derefter er gået 2-3 år med udvikling og afprøvning af den rigtige film i samarbejde med britiske brand- og redningsfolk, og filmen sælges allerede i blandt andet Finland, Ungarn, Australien og USA. Et startsæt med holder og to ruller film á 50 meter koster omkring 1.500 kr., mens supplerende ruller film fås for godt 300 kr. Der er endnu ingen forhandler i Danmark.

LINK

www.packexesmash.com

BRANDVÆSEN

19

1.000 gæster til årets

CTIF-konkurrence … og åbent hus på Teknisk Skole i Tinglev Af Erik Weinreich

Vejende flag, godt humør, kammeratskab og traditioner er grundlaget for den årlige CTIF Brandmandskonkurrence, hvor der både kappes blandt professionelle brandmænd og blandt gæster. I år blev konkurrencerne holdt på Beredskabsstyrelsen Tekniske Skole i Tinglev, hvor der samtidig var åbent hus, hvilket tilsammen tiltrak over 1.000 besøgende.

Otte danske hold deltog i de officielle konkurrencer, og som sædvanlig havde de besøg af deres usædvanlig trofaste gæster fra Norge, Brannidrettsgruppen fra Karmøy Brann- og Redningsvesen. De kappedes i disciplinerne slukningsangreb og forhindringsstafetløb.

Konkurrencerne kaldes også DM for brandmænd, og de blev afviklet for 20.

Aabenraa Ungdoms Brandværn havde ansvaret for denne familiekonkurrence – uden aldersmæssige begrænsninger.

gang, i øvrigt i tæt samarbejde med den tekniske skole, Aabenraa Brand og Redning samt Tinglev Frivillige Brandværn, mens skolen havde inviteret beredskabsaktører

fra Sønderjylland og SlesvigHolsten til at give det åbne hus en bredde. Bl.a. fik publikum selv mulighed for at frigøre en ”fastklemt person” med frigørelsesværktøj, lige som Flyvestation Skrydstrup fremviste en stor Crashtender.

Eneste hjertesuk kom fra arrangørerne, der gerne

ser flere deltagende brandmandshold, og der blev kraftig opfordret til, at både statslige og kommunale beredskaber laver konkurrencegrupper og deltage i brandmandskonkurrencer for på den måde at styrke fællesskabet og få kendskab til andre beredskaber udenfor det nære område.

Årets vindere I klassen Brandværn uden alderspoint fik holdene fra Herning Brandvæsen, Billund-Grindsted Brandkorpsforening og Tønder Frivillige brandværn henholdsvis Guld-, Sølv- og Bronzemedalje.

Den tilsvarende placering for hold med alderspoint blev Frederikshavn Brandvæsen, Viborg Brandvæsen og Falck Hornslet.

Viborg Brandvæsen fik pokalen for det hurtigste slangeudlæg.

Herning Brandvæsen fik pokalen for det hurtigste forhindringsstafetløb.

Fyrkatpokalen for Fair play blev tildelt Brandidrettsgruppen fra Karmøy med begrundelsen: Stor fightervilje, godt kammeratskab både i og uden for gruppen og ikke mindst et altid strålende humør.

20

BRANDVÆSEN

19 kommuner i Region Syddanmark har bestilt 1.500 terminaler hos Motorola. Nu undersøges mulighederne for fællesskab om kontrolrum Af Erik Weinreich

Ikke færre end 19 af de 22 kommuner i Region Syddanmark har tilsluttet sig et stort fællesindkøb for SINEterminaler. De 19 kommuner har tilsammen bestilt 1.500 terminaler, og det er pænt over målet på de mindst 1.000 terminaler, der skulle til for at udløse den maksimale rabat.

Kun tre kommuner har valgt en anden løsning, fortæller beredskabschef Søren Ipsen, Kolding, der er tovholder i den regionale SINE-styregruppe.

Rabatten ligger tæt på den rammeaftale, som SINEsekretariatet tidligere har

forhandlet for store ordrer, og som egentlig var beregnet på enkelt-kunder. Samlet giver det en besparelse på 1,5 mio. kr. til de 19 kommuner, som nu kan vælge at supplere indkøbet med en serviceaftale.

Storindkøbet vedrører Motorola-terminaler, som vandt på points i en regional brugervenlighedstest.

Kontrolrum som tilbud Lige som fællesindkøbet af terminaler hele vejen igennem har været et tilbud til kommunerne, er næste mål for styregruppen et tilbud

for kontrolrum. Tanken er, at finde en teknisk løsning, som kommunerne kan tilslutte sig, hvad enten de ønsker en simpel opkobling af egen vagtcentral, eller de ønsker at gå med i en mulig fælles, døgnbemandet vagtcentral for flere kommuner.

Fællesskabet skal så gerne appellere til alle kommuner, uanset om de har kommunalt brandvæsen, en sluknings-

Selvbestaltet …

Den kommunale SINEstyregruppe i Region Syddanmark begyndte som et samarbejde mellem syv beredskabschefer, der ret hurtigt orienterede alle kolleger i kredsen om målet: at finde løsninger, der henvender sig til alle.

Styregruppen er således godt nok selvbestaltet, men den er også accepteret fra alle sider, også fordi den ud over at melde tilbage til beredskabscheferne ligeledes refererer til kommunekontaktrådet, KKR, der har godkendt kommissoriet, oplyser Søren Ipsen.

Styregruppen sørger for den løbende proces og har som støtte en arbejdsgruppe af teknisk kyndige beredskabsfolk.

sine

Flot tilslutning til fælles SINE-indkøb

kontrakt med Falck eller begge dele.

Søren Ipsen Ud over at være beredskabschef i Kolding er Søren Olsen kandidat til FKBs bestyrelse på generalforsamlingen i Brøndby.

Snart slut på 2 års forhandlinger Staten og Terma er ved at nå til enighed om, hvordan kontrakten om SINEkontrolrum skal ophæves Af Erik Weinreich

Marathon-forhandlingerne mellem SINE-sekretariatet og Terma nærmer sig en afslutning. Kontrakten på kontrolrumssoftware for over 300 mio kr. er ved at blive skåret ned til under 50 mio. kr. og skulle nu kun dække en radio-dispatch. Det er det program, der kan binde de egentlige kontrolrum sammen med hinanden og med de centrale servere, der skal

registrere og gemme trafik på nettet, samtaler og anden kommunikation.

Forinden vil kammeradvokaten skulle vurdere, om man i det hele taget må skære så meget ned på en oprindelig kontrakt uden at lave et helt nyt udbud også for den resterende del. EU-reglerne om udbud er ret skrappe, og man kan let forestille sig, at andre virksomheder, der også kan

levere en dispatch, ønsker at byde på opgaven.

Frit marked Terma kan også risikere at tabe den sidste del af kontrakten på gulvet, fordi de enkelte beredskaber formentlig vil have ret til at købe deres radio-dispatch, hvor de vil, også selv om Terma får en kontrakt på den ”officielle” udgave.

Andre leverandører kan dog forvente at skulle have deres pris ”prøvet” ved et udbud.

Erstatning Der foreligger intet om det økonomiske mellemværende mellem Staten og Terma. Det vil helt afhænge af, hvordan man i den endelige aftale vil fordele ansvaret for, at det hele gik galt.

BRANDVÆSEN

57

sine

d Nyt SINE-udbu

SINE er færdig om 2-3 år Kvalificeret gæt på en ny tidsplan. Stor frihed for beredskaberne. Kun krav om tilslutning til minimumsløsning Af Erik Weinreich

En ny tidsplan er ved at tegne sig for færdiggørelsen af SINE-projektet. En hurtig oversigt viser, at der endnu er mange ender at binde sammen, og et kvalificeret gæt på en plan ser således ud: Efterår 2010 • Forhandlinger med Terma afsluttes.

• Alle beredskaber indbydes til drøftelser om ny kravspe cifikation for kontrolrum.

• SINE-sekretariatet udarbej-

der kravspecifikation til nyt udbud for kontrolrum.

• Regionerne laver eget udbud for kontrolrumssoftware.

• Beredskabsstyrelsen laver eget udbud for kontrolrumssoftware.

Forår 2011 • Kravspecifikation i høring hos beredskaberne. Et grundlæggende tema vil være et krav om at skabe det nationale overblik.

• Nyt udbud om kontrol rumssoftware. Udbuddet

vil indeholde en minimumsløsning, som alle dele af beredskabet skal benytte direkte eller indirekte via samarbejdsaftaler. Desuden vil udbuddet indeholde et eller flere mulige tilvalg.

Efterår 2011 • Valg af leverandør til kon trolrumssoftware.

Forår 2012 • Levering af kontrolrumssoft ware til pilotområde.

Efterår 2012 • Godkendelse af kontrol rumssoftware.

• Første egentlige levering af kontrolrum til forskellige dele af beredskabet.

2013-2014 • Levering og implemente ring af kontrolrum til resten af beredskabet, herunder også politiet. Muligvis vil der blive givet yderligere frist til dem, der i mellem tiden har købt egne løsnin ger.

• Forhandlinger om erstat ning (fra Staten) til de dele af beredskabet, ikke mindst regionerne, der har måttet investere i dyre, midler tidige løsninger, fordi de lovede kontrolrum ikke blev leveret. (Eventuel erstatning fra Terma til Staten er et helt andet kapitel).

d Nyt SINE-udbu

Man vil lytte til beredskabernes behov Tilbud om en ICCS, der kan koble andre radiosystemer på SINE-nettet Af Erik Weinreich

Lige så snart, forhandlingerne mellem SINE-sekretariatet og Terma er afsluttet, indledes en høringsfase, hvor ikke mindst de kommunale beredskaber vil blive spurgt om behov og ønsker til kontrolrum. Det bliver den bedste – men også den sidste – chance for at præge det endelige resultat, og så gælder det om, at FKBs forhandlere er klædt godt på.

Ud over ønsker til grundlæggende funktioner og muligheder for tilvalg fra forskellige leverandører, er det også vigtigt med klare udmeldinger om samarbejde, organisering og dermed om hvilke opgaver,

58

BRANDVÆSEN

fremtidens kontrolrum bør kunne varetage, fx: • Samarbejde mellem flere kommuner?

• Samarbejde med regioner og politi?

• Kommunale opgaver inden for alarmer, hjemmepleje, vagtordninger, forsyning m.v.

Nyt: Alle bliver hørt Indholdet af det nye udbud for kontrolrumssoftware vil også afhænge af de erfaringer, som brugerne har gjort sig, og i løbet af efteråret vil SINEsekretariatet indbyde til en tæt dialog med alle beredskaber.

Selvfølgelig vil alle ønsker ikke nødvendigvis kunne

opfyldes, men som udgangspunkt er det vigtigt med et forkromet overblik over alle erfaringer og behov.

SINE-sekretariatet har helt sikkert lært af den voldsomme kritik, som haglede ned over Økonomistyrelsen, der stod for det første udbud.

Trods advarsler havde Økonomistyrelsen dengang hverken forståelse for brandvæsnernes reelle behov eller for kommunernes forskelligheder.

Denne gang vil ikke mindst de kommunale redningsberedskaber have mulighed for at være med til at udarbejde den kravspecifikation, der skal indgå i udbuddet.

Muligheder og behov Det er langt fra sikkert, at det nye udbud for kontrolrum vil blive så omfattende som det første. Kravene vil ikke mindst blive sat på baggrund af erfaringer fra brug af nettet og erfaringer fra udlandet.

Et eksempel er dynamiske grupper, som har været meget omtalt siden projektets start, men som der ikke er reelle erfaringer med fra virkeligheden.

Det er slet ikke sikkert, at disse vil få en høj prioritering i beredskabernes behov, når man i forvejen har nogle tværgående skadestedssæt.

KOAS eller kaos Af Erik Weinreich

En afgørende fase i SINEprojektet indledes nu med fire nye arbejdsgrupper, der skal fastlægge, hvordan nettet skal bruges: Hvordan taler hvem med hvem? En slags færdselslov for brug af nettet. Det lyder måske ikke så svært, men når forskellige aktører pludselig får mulighed for at tale sammen i samme net, vil det skabe kaos, hvis alle medbringer gamle vaner og uvaner.

Kaos på nettet skal forhindres gennem arbejdsgrupperne KOAS, ROAS, POAS og TOAS. Den tværgående TOAS er en forkortelse for Tværgående Operativ Anvendelse af SINE, og det er navnet på den overordnede arbejdsgruppe, som i praksis er en afløser for den så-

kaldte arkitekturgruppe, der er færdig med sit arbejde.

Opgaven er at samle og behandle input fra de tre andre arbejdsgrupper om alle tværgående emner, der går ud over det enkelte beredskab. Under ledelse af SINE-sekretariatet vil TOASgruppen derefter udarbejde retningslinier for den endelige brug af SINE-nettet.

TOAS-gruppen har mindst to repræsentanter fra hver del af beredskabet, der benytter SINE: KL, regionerne, forsvaret, politiet etc.

Kommunernes gruppe Den vigtigste arbejdsgruppe for brand og redning er KOAS, der står for Kommunernes Operative Anvendelse af SINE. Den skal være mellemled mellem TOAS og de kommunale beredskaber, så den både indsamler erfaringer og forslag fra egne rækker, kommer med anbefalinger og bearbejder

indstillinger fra TOAS. Sammensætningen af denne centrale arbejdsgruppe er grundlæggende for det fingeraftryk, som de kommunale beredskaber vil kunne sætte på den fremtidige

kommunikation. Som start har man derfor hentet to garvede repræsentanter fra arkitekturgruppen, nemlig beredskabschef Lars Hviid, Århus, og Niels Ole Blirup, der er chef for brand- og redningsafdelingen i Københavns Brandvæsen.

Lige netop deres erfaring og indsigt er uvurderlig i forhold til SINE såvel som i forhold til operative forhold.

Lars Hviid, der tidligere var beredskabschef i Tønder, har som noget meget vigtigt erfaringer fra både en decideret landkommune og en bykommune med over 300.000 indbyggere, mens Niels Ole Blirup kan supplere med sin brede viden om Storkøbenhavns særlige struktur.

Hver kreds i FKB udpeger en repræsentant for at sikre en spredning og input med de nødvendige erfaringer, FKBs bestyrelse repræsenteres af Ole Nedahl og Niels Christensen, hvor sidstnævnte i flere år har været med

sine

Nye arbejdsgrupper får en central opgave med at samle erfaringer og skabe overblik over brugen af SINE. Nu fastlægges færdselsloven for trafikken på SINE-nettet.

Måske den vigtigste del af hele SINE-projektet

i SINEs konceptgruppe. Desuden vil SINEs pilotprojekt på Lolland, Falster og Sydsjælland være repræsenteret.

Endvidere vil KL være repræsenteret i arbejdsgruppen, som også officielt forankres i KL. Opgaver Ud over at indsamle viden og formidle anbefalinger og beslutninger vil KOAS også have et vist ansvar for at formidle visse beslutninger til den tekniske SINE-projektgruppe.

Selv beskæftiger KOAS sig alene med den praktiske brug af SINE-nettet, men det vil naturligt medføre en del tekniske tilretninger og forhandlinger om, hvad der egentlig er muligt.

KOAS får ligeledes et vist ansvar for, at beslutninger i TOAS bliver implementeret i de kommunale beredskaber.

Beslutninger om implementering af selve SINE hører ikke med til opgaven.

Andre arbejdsgrupper Også andre store aktører i SINE-projektet har eller skal nedsætte arbejdsgrupper, der skal referere til TOAS. Arbejdsgruppen ROAS står således for Regionernes Operative Anvendelse af SINE, mens arbejdsgruppen POAS står for Politiets Operative Anvendelse af SINE. Disse arbejdsgrupper har ikke noget direkte samarbejde, men referer udelukkende til egne organisationer.

Det tværgående samarbejde foregår alene i TOAS.

Noter om SINE • 70 kommuner har nu købt eller bestilt SINE-terminaler.

• Hele Beredskabsstyrelsen benytter nu SINE. • Vejledning om tilslutning til og brug af SINE-nettet blev sendt i høring ved årsskiftet. SINE-sekretariatet arbejder fortsat med svarene, og den endelige høringsrapport fore ligger endnu ikke.

BRANDVÆSEN

59

Skærpelse af regler for midlertidig overnatning Fra nytår må der højst være én overnatningsperiode om året pr. skole eller idrætshal, hvis bygningen ikke opfylder samme sikkerhedsmæssige krav som hoteller. Ingen mulighed for dispensation Af Erik Weinreich

En ny fortolkning af ”driftsmæssige forskrifter” vil fra årsskiftet blokere for tusindvis af midlertidige overnatninger i sportshaller og i skoler. Den nye fortolkning betyder, at der fremover højst må være en enkelt midlertidig overnatningsperiode i indtil 5 dage om året pr. hal eller skole – med mindre bygningen opfylder de samme brandmæssige sikkerhedskrav som hoteller.

Langt de fleste kommuner har haft en klar opfattelse af, at reglerne for midlertidige overnatninger ikke havde nogen antalsmæssige begrænsninger, men det er der, lyder det fra Beredskabsstyrelsen,

og hverken styrelsen eller det lokale brandvæsen, der giver tilladelse til midlertidige overnatninger, har mulighed for at dispensere og fx give tilladelse til en ekstra midlertidig overnatningsperiode, hvis arrangørerne etablerede en vågen vagt i hvert lokale.

Der er tale om et enteneller. Enten opfylder lokalet de samme regler som gælder for hoteller, eller også gør de ikke. Der findes ingen mellemløsning.

Bygningsreglementet Det er bygningsreglementet, der anviser indretning og dermed brandsikkerhedskrav

for bygninger i forhold til deres anvendelse som butik, biograf, hotel eller andet.

Derefter er det brandvæsnets opgave at sikre, at de brandmæssige forskrifter overholdes, oplyser kontorchef Elsebeth Grinvalds fra Beredskabsstyrelsen.

Samme sikkerhed Elsebeth Grinvalds tilføjer, at ”det skal være lige så sikkert at sove efter en dag med fodbold eller lignende kulturelle aktiviteter, som efter en dag på ferie.” Elsebeth Grinvalds fastslår, at der ikke er nogen saglig grund til, at sikkerhedsniveauet skulle være lavere,

blot fordi overnatningen sker i tilknytning til sportsarrangementer og lignende.

5 døgn Det er brandvæsnet, der i 50 år har kunnet give tilladelse til midlertidige overnatninger, men først i de driftsmæssige forskrifter i den seneste bekendtgørelse fra 2008 om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v. blev begrebet ”kortere tidsrum” præciseret til ”i indtil fem døgn”. Overgangsordningen er indført for at give kommunerne tid at få ændret bygninger, så de opfylder kravene. Reglen om de fem døgn er meldt tydelig ud.

Sikkerheden ikke til diskussion Om fem år vil alle skoler i Roskilde have ABA-anlæg. Roskilde Universitet indretter bygninger til midlertidig overnatning Af Erik Weinreich

– Det er ikke brandvæsnet, der har et problem, vi skal blot administrere reglerne, forklare dem og komme med gode brandmæssige løsninger. Reglerne skal sikre et minimum af sikkerhed og er til for brugerne.

Ordene kommer fra viceberedskabschef Jan B. Kristiansen i Roskilde, der har været med til at udarbejde de driftsmæssige forskrifter.

Han ønsker ikke at gå på kompromis med personsikkerheden og fortsætter: – Historisk har det været fint, at en klasse kunne overnatte på skolen for at lære hinanden bedre at kende, og

60

BRANDVÆSEN

– Midlertidige overnatninger i skoler gælder ofte børn, der ikke er kendt med forholdene, og som forældre ønsker jeg helt naturligt, at mine børn skal have det Midlertidige overnatninger i sikkert nok.

– Man bør så nok skoler gælder ofte børn, der indrette lokaler til overnatikke er kendt med forholdene ning med samme brandtekniske installationer og sikkerhedsniveau som bl.a. hoteller og overnatning, bør sikkerhedsniveauet kollegier. også hæves, da brugerne ikke kun er – Roskilde Brandvæsen har dialog dem, som bruger lokalerne i dagligdamed Roskilde Universitets gen, men i stor udstrækning er mange Center (RUC), der nu arbejder andre. tilsvarende for en børnehave, men når udviklingen tager til, og nogle lokaler oftere og oftere benyttes som en billig

på at indrette nogle af deres bygninger, så de opfylder kravene til overnatninger, og så er det kun dér, det må forekomme.

– Roskilde Kommune har afsat flere millioner kr. årligt til ekstraordinær sikring af kommunens bygninger og herunder også skolerne, og vi arbejder på, at alle skoler inden for fem år får installeret ABA-anlæg, hvis de ikke har det i forvejen. Vi har 18 skoler, og i år har vi

bl.a. sikret to plejehjem og to skoler med ABA anlæg.

– Et ABA-anlæg koster mellem 400.000 og 700.000 kr. alt afhængig af skolens størrelse.

– Hvis der kommer en meddelelse eller bekendtgørelse, der siger, at der højst må være én midlertidig overnatning om året, så har vi en lov, vi skal forholde os til, og så er det vores opgave at informere, rådgive og orientere.

Vi skal være aktive og kontakte alle dem i kommunen, der har med midlertidige overnatninger at gøre.

– Denne dialog medvirker til at kunne forklare, hvorledes bestemmelserne er skruet sammen, og allerhelst skal vi komme med gode forslag, så overnatningsmulighederne alligevel er til stede med et godt sikkerhedsniveau, slutter Jan B. Kristiansen.

Hvor skal vi sove i nat?

Ungdoms- og sportsstævner får problemer med overnatning Krav om bedre sikkerhed kan betyde halvering af midlertidige overnatninger.

Kun få skoler har ABA-anlæg Af Erik Weinreich

Reglerne for midlertidige overnatninger fungerer ganske udmærket, og der er ingen grund til at begrænse overnatningerne til en enkelt gang om året pr. hal eller skole, lyder det fra en række brandvæsner rundt i landet.

De skærpede krav kommer helt uventet og vil volde store problemer for alle slags arrangører, da kun få skoler i dag

opfylder hotel-kravene til især ABA-anlæg.

De færreste ungdomsstævner og sportsstævner vil kunne gennemføres uden de billige overnatninger på skoler. Så hænger økonomien ikke sammen, lyder det fra brandchef Finn Antonisen i Lolland Kommune, der hvert år får anmeldelse op imod 200 midlertidige overnatninger: – Tyngden ligger nok på sportsarrangementer med overnatning på skoler, der har badefaciliteter i orden.

– Ansvaret bør blive ude hos

os, så vi giver tilladelse til overnatninger efter de hidtidige krav, der er ganske fornuftige.

Man skal også passe på, at man ikke hæmmer al aktivitet ud over, hvad almindelige hoteller kan bære. Teltlejre begrænser sig jo til sommermånederne.

– Ved store arrangementer har vi som udgangspunkt krav om to mand på vågen vagt, og hvis ikke vi selv har vagten, kontrollerer vi, at vagten er der. Det krav kunne man selvfølgelig øge, men ellers er det fint nok, at der nu er krav om højst to meter op til underkant af redningsåbninger, siger Finn Antonisen.

Nej til halvdelen I Odsherred forudser bered-

skabschef Jens Larsen, at han næste år må sige nej til halvdelen af de omkring 60 skoleklasser og idrætsforeninger, der søger om midlertidige overnatninger, og i forhold til, at skoleovernatningerne kun sker i stueplan, hvor alle klasselokaler har døre ud til det fri, mener han ikke, der er problemer med sikkerheden.

– Rimelig sikkerhed Beredskabschef Jacob Christensen i Tønder er enig i, at stramningen vil betyde aflyste sportsstævner. Eksempelvis har kommunen alle skoler i brug både hver påske til et fodboldstævne og igen senere på året til et volleyballstævne.

Hotel-reglen Bygningsreglementets krav til hoteller m.v. med over 10 soverum eller over 50 sovepladser er bl.a.: • Vandfyldt slangevinde.

• ABA-anlæg (automatisk brandalarmerings-anlæg).

• Panikbelysning ved samlet areal over 1.000 kvm.

• Røgalarmanlæg tilsluttet strømforsyning og med batteribackup.

BRANDVÆSEN

61

Det vil være super ærgerligt at skulle aflyse et sådant arrangement, siger han og vurderer, at sikkerheden har et rimeligt niveau, også selv om ingen af skolerne har installeret et ABA-anlæg. Årligt har Tønder 70-80 ansøgninger om midlertidig overnatning.

Idrætsstævner i fare I Struer mener beredskabschef Birgitte Buskov også at have styr på overnatningerne.

Ingen skole i kommunen har i dag et ABA-anlæg, og hun forudser en millionudgift for kommunen, hvis blot Parkskolen, der er nabo til sportshal, svømmehal og sportsbaner, skal opgraderes til hotel-standard med hensyn til brandsikkerhed.

Skolen benyttes som overnatning 20-25 gange om året til store sportsstævner med op til 400 deltagere.

I forvejen er Birgitte Buskov omhyggelig med at kræve røgalarmer i alle lokaler, der benyttes til overnatning,

samt at kontrollere redningsåbninger i forhold til antallet af overnattende.

Men den nye stramning er for meget, mener hun og foreslår i stedet højst én overnatning om måneden.

I modsat fald vil eksempelvis store arrangementer som håndboldklubbens Danske Bank Cup i september og Struer Saints flagfootball-cup i oktober være i fare. Begge har overnatning på Parkskolen.

– Beredskabet skal forhåbentligt ikke ind på ”først til mølle” tilladelser. Vi bør i stedet koncentrere os om sikkerheden, siger hun.

Randers har ikke råd Randers har masser af sportsbegivenheder med indkvartering i skoler, og på årsplan bliver det til 120-130 indkvarteringer.

En enkelt idrætshal i Randers er ved at få det installeret et ABA-anlæg, men ingen af kommunens skoler har et, og i de nuværende

sparetider har Randers helt sikkert ikke råd til at opfylde de skærpede krav, forudser beredskabschef Peter Allentoft.

– Hvis man vurderer, det er nødvendigt med stramninger, skal vi naturligvis være på forkant og forebygge ulykkelige situationer, men her mener jeg, at man har glemt at spørge det politiske niveau inden stramningen, og ikke mindst kan det undre, at Beredskabsstyrelsen ikke for lang tid siden er kommet med en tydelig udmelding om ændringerne, siger Peter Allentoft.

Han slår samtidig til lyd for, at det ikke skal være det lokale brandvæsen, der skal godkende midlertidige overnatninger, men at opgaven flyttes til bygningsmyndigheden, der jo i anden henseende fastlægger bygningens sikkerhedsniveau ud fra dens benyttelse og ud fra bygningsreglementet.

– Man kunne spørge Erhvervs- og Byggestyrelsen

om, hvorfor de midlertidige overnatninger ikke ligger i en bestemmelse under anvendelseskategori 5, hoteller m.v., siger han.

Eventuelt kunne sikkerheden ved midlertidige overnatninger suppleres med krav om flere røgalarmer i forhold til areal og antal rum, flere vågne vagter og krav om døre med bredde som flugtveje og direkte til terræn i det fri, foreslår Peter Allentoft.

Stor betydning En af landets store arrangører i idrætsstævner, DGI, er også en stor bruger af midlertidige overnatninger i skoler og idrætshaller. Det er en overnatningsmulighed, der har rigtig stor betydning for, om stævnerne kan gennemføres, lyder det.

Nej efter beredskabsloven – måske efter byggeloven Dispensationer fra byggeloven vil kunne redde nogle overnatninger ved idrætsstævner, dog under visse vilkår, der vurderes i hvert tilfælde Af Erik Weinreich

De kommunale brandmyndigheder må næste år kun i begrænset omfang give tilladelse til midlertidige overnatninger, men løsningen kan i nogle tilfælde findes hos de kommunale byggemyndigheder, der har ansvaret for byggetilladelse, når der sker en væsentlig ændring i, hvad en bygning benyttes til.

62

BRANDVÆSEN

Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser således, at byggemyndigheden i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om der kræves byggetilladelse, og om bygningen opfylder kravene til det nye formål.

Er det ikke tilfældet, er der efter byggelovens paragraf 22 stk.1 mulighed for at give dispensation, hvis vel at mærke de manglende forhold

kan opfyldes på anden vis, forklarer Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Et eksempel kan være indkvartering på en skole. Her vil den kommunale byggemyndighed konkret skulle vurdere, hvad der efter byggelovgivningen kan erstatte formålet med et manglende ABA-anlæg.

Man kunne måske forestille sig, at byggemyndigheden

mener, det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at give dispensation, at der indsættes en eller flere vågne brandvagtet ud over, hvad der ellers ville være krav om.

Erhvervs- og Byggestyrelsen understreger, at sådanne løsninger beror på den enkelte kommunes konkrete vurdering i hver enkelt sag.

– Måske er vi for meget politi og for lidt rådgivere Stigende interesse for smiley for god brandsikkerhed – i Tønder og Roskilde Af Erik Weinreich

Siden 2006 har brandvæsnerne i Tønder og Roskilde haft en smiley-ordning for institutioners og virksomheders brandsikkerhed, og interessen for at få en smiley vokser år for år, lyder det fra beredskabsinspektør Kristian Müller i Tønder.

Han synes, at beredskaberne skal arbejde mere for at synliggøre det brandforebyggende arbejde i kommunerne ved fx at indføre smileyordninger eller lignende, og han glæder han sig over at kunne give sine plejeinstitutioner en anerkendelse, når tingene er i orden: – Vi har i flere år haft fokus på et godt samarbejde med plejehjemsledere og teknisk

brandalarmer på plejeinstitutionerne, så ved den enkelte ansatte præcis, hvad hun eller han skal gøre.

– På den måde er en smiley også et udtryk for, medarbejderne har en høj brand-forståelse.

– Vi har en idé om, at antallet af brande nok er uændret, men konsekvensen er måske mindre. Vores instruktion betyder, at alle ved, hvordan de skal håndtere situatio-

vi kan tydeligt mærke, at når vi har brandalarmer på plejeinstitutionerne, så ved den enkelte ansatte præcis, hvad hun eller han skal gøre serviceledere, og vi kan tydeligt mærke, at når vi har

nen, og blot som en detalje er der nu altid nogen til at

tage imod os, når vi ankommer.

– Jeg tror, vi mange steder har været for meget ”politi”

og for lidt rådgivere, når vi har gået brandsyn, og vi oplever en positiv ændring, efter at det er blevet pligtigt at varsle brandsyn. Blandt andet er det altid de rette

folk, vi møder og taler med, når vi kommer.

– Samtidig har de kunnet læse i pressen om smileyordningen, og de spørger ligefrem efter den. Syv af kommunens 13 plejehjem har i dag en smiley, dertil det lokale gymnasium, nogle børneinstitutioner og en stor virksomhed, Hydro Aluminum med 240 medarbejdere, fortæller Kristian Müller.

Tønder og Roskilde uddeler glade smiley’er for god brandsikkerhed, og de sender gerne smiley-logoet til andre kommuner, der vil være med i ordningen.

BRANDVÆSEN

63

Lille Pavillon under brandens første fase. Ilden har godt fat, men intet tydede på, at den kunne brede sig nærmest ukontrollabelt.

Foto: Tommy Kjær.

Storbrand med

4 gange “tæt på” En tagbrand i det over 250 år gamle Dehns Palæ i København udviklede sig helt uforudset som en katastrofe for selve bygningen og var fire gange ved at koste liv og førlighed for brandfolk Af Flemming Christensen, chef for Forebyggende Afdeling, Københavns Brandvæsen

Fire gange var brandfolk i overhængende livsfare, da Dehns Palæ i Bredgade i København blev hærget ved en storbrand den 4. maj.

Alt begyndte ellers som en – ganske vist alvorlig – men tilsyneladende overskuelig tagbrand.

Første meldinger kom til huset servicemedarbejder

64

BRANDVÆSEN

tidligt om morgenen fra et alarmfirma på baggrund af temperatur- og teknikalarmer.

Alarmerne var angiveligt forårsaget af strømsvigt og af for høj temperatur i kølesystemet til bygningens serverrum. 17 minutter senere kl. 02.44 indløb en alarm til Københavns Brandvæsen fra det automatiske brandalarmeringsanlæg.

Vi sendte en sprøjte med seks mand, der ved ankomst mødtes med husets servicemedarbejder og sammen med ham opsøgte ABA-centralskabet i kælderen. Her bliver de mødt af kraftig røg, som mindede brandmesteren om røg fra el-installationer. Der blev udlagt en højtryksslange

til kælderen samtidig med, at der blev foretaget udluftning.

Da røgen var lettet, uden at årsagen til røgudviklingen var fundet, kunne man på centralskabet læse, at der foruden meldere i kælderen var aktiveret to meldere på 5. etage af det, der kaldes Lille Pavillon, det vil sige den

venstre tårnbygning, set fra Bredgade.

og udvendig slukning fra gårdsiden.

Pavillon ned mod mellembygningen.

Brandens anden fase To timer henne i brandforløbet blev der opdaget røg omkring det, der blev betragtet som en skorsten over mellembygningen, men som senere viste sig at være Da røgen var lettet, uden at årsagen en zinkinddækket ventilationskanal. til røgudviklingen var fundet, kunne Tagetagen på mellemman på centralskabet læse, at der bygningen blev konstant foruden meldere i kælderen var overvåget og med hjælp fra aktiveret to meldere på 5. etage af det, husets servicemedarbejder fandt vi adgangen til spidslofder kaldes Lille Pavillon tet over Store Pavillon hvorfra det mellem hulrum langs spærene var muligt at se ned at være under fuld kontrol.

Derpå gik det slag i slag, mod mellembygningen uden Men allerede kl. 03.50 og i de kommende timer at konstatere røg af betydindtraf den første af flere blev udrykningen suppleret ning. faretruende hændelser, da flere gange, så den samlede Alligevel skete der først en etageadskillelsen til spidsstyrke til sidst bestod af 44 antændelse i mellembygninloftet falder ned. Fire mand, brandfolk. Dertil en styrke gens spidsloft og kort efter der er indsat ved loftslemfra Beredskabsstyrelsen kl. 05 en overtænding af men og på 4. etage, blev i Næstved og Støttepunkt spidsloftet over Store Pavillon ramt af bygningsdele og Greve, blev rekvireret til med påfølgende brand i det spredt fra hinanden. fyldning af flasker samt opomfattende arkiv på loftetaForbindelsen til den ene sætning lys. gen under spidsloftet. af mændene blev samtidig Materiellet er senere optalt Sideløbende med udvikling afbrudt, fordi et stik blev til: af tagbranden blev der også revet ud af radioerne, og • 4 autosprøjter rapporteret om brand på der gik mange minutter, • 6 stiger etagerne i mellembygningen inden der var sikkerhed for, • 1 røgtender blandt andet • køretøjer til følgeskadei skabe og i bekæmpelse Forbindelsen til den ene elevatorskakt.

Det førte til Ved den kraftigste del af af mændene blev samtidig en opdeling indsatsen blev der indsat 7 afbrudt, fordi et stik blev af skadesteC-rør i en indvendig slukrevet ud af radioerne, og det i to med ningsindsats samt foretaget en indsatsudvendig slukning fra stiger der gik mange minutter, leder og to med en vandkanon og to inden der var sikkerhed skadestedsleC-rør. dere, hvoraf for, at alle var kommet den ene med Vanskelig adgang ned i god behold supplerende Eneste adgang til spidsansvar for loftet var en lille loftslem følgeskadebekæmpelse og at alle var kommet ned i 3 meter over gulv og med værdiredning. god behold. brug af en transportabel På trods af sammenstige. Her blev første stråleRisiko fra tung styrtningen var det fortsat rør sat ind. udsmykning antagelsen, at branden Andre rør blev indsat på Ved 8-tiden lavede vi ny kunne begrænses til taget etagen under og fra den standsningslinje mellem over Lille Pavillon, ikke tilstødende portbygnings Store pavillon og 2. melmindst fordi en kontrol af tag. Desuden blev branden lembygning, hvilket gav mellembygningens tagforsøgt bekæmpet fra stilangt bedre mulighed for en etage ikke afslørede røg getop fra gadeside. Tilbygeffektiv indsats. Dels kunne eller varme, samt på grund ninger i gården forhindrede vi sætte ind fra en tagteraf stor højdeforskel fra Lille anvendelse af drejestige Ild på loftet Da loftslemmen til 5. etage blev løftet, blev brandfolkene mødt af kraftige flammer på spidsloftet over Lille Pavillon.

Tæt på – 1. gang På dette stadie blev branden betragtet som isoleret til en tagbrand over Lille Pavillon, dog endnu uden

Brandens udvikling 02.27 Temperaturalarm 02.38 Teknikalarmer 02.44 ABA alarm til Københavns Brandvæsen 02.50 Sprøjte og 6 brandfolk ankommer 03.09 Vagthavende brandinspektør, røgtender, drejestige, afprodsstige og pionerkøretøj ankommer 03.20 B/C udlægning etableret med vand fra samtlige udløb 03.50 Etageadskillelsen til spidsloftet falder ned. Fire brandmænd i akut fare.

04.30-05.00 Røg omkring en skorsten, som senere viste sig at være en ventilationskanal 05.10 Overtænding af spidsloftet over Store Pavillon. Nu 39 brandmænd indsat 07.30-8.00 Indsatsstyrken øges til 44 brandmænd 8.30 Indsatsen går ud på at begrænse branden til tagetagen, nedtage loft m.v. afslukning og efterslukning 14.15 Kraftige spær over Lille Pavillon skrider ned.

Fire brandmænd i akut fare.

19.15 Loft på 2x5 m falder ned. En brandmand må trækkes fri af kolleger.

01.00 Kollaps i Store Pavillon. Brandmænd og ISS-folk kaldt ud forinden.

rasse på 2. mellembygning, dels lykkedes det at finde en loftslem i forbindelsen fra mellembygningen ind til Store Pavillon, så vi fik mulighed for et direkte indvendigt angreb ind mod Store Pavillons arkivetage.

En påbegyndt indsats med fire tågesøm langs standsningslinjen måtte opgives af frygt for sandstensfigurernes

BRANDVÆSEN

65

Kl. 14.23 var der vand på gulvet i salen i Store Pavillon, og loftet var lidt misfarvet, men intet tydede på en katastrofe. ISS-folk reddede om eftermiddagen også den store lysekrone ud. Foto: Allan Skovlund.

stabilitet og risiko for, at stigerne kunne blive ramt ved sammenstyrtning.

Opmærksomheden blev også rettet mod udsmykningen langs murkronen (to store sandstensfigurer og fire sandstensvaser).

Indsatsen fra drejestigerne blev omprioriteret og fokus rettet mod afslukning omkring sandstensfiguren over Store Pavillon, således at den kunne bibeholde så stor en del af sin forankring som mulig.

Formålet var at undgå en situation som den, der indtraf ved branden i Odd Fellow Palæet i 1992, da en lignende

66

BRANDVÆSEN

Fire mand, der arbejdede med efterslukning af mindre brande i det område af mellembygningen, blev næsten et døgn efter alarmen, og mens en omgivet grab fra kranvognen var ved at løfte og fjerne af et virvar af røg og ventilations- og tagdele for at aflaste konflere tons struktionen, knagede det i bygningen. På det nedfaldne bygningsdetidspunkt var to hold indsat til efterslukning, le. Heldigvis og et hold fra ISS var i færd med værdiredning nåede alle at redde sig i sikkerhed omkring døråbninspær fra Lille Pavillon skred til at knække og sætte gang ger på etagen. ned og trak store dele af i et progressivt kollaps af Adgang til brandstedet taget og etageadskillelsen samtlige etager. blev på ovenstående bagsamt loftet over gangen på grund yderligere begrænset 4. etage i mellembygningen Tæt på – 2. gang og bygningsinspektøren kaldt med.

Om eftermiddagen skete udsmykning styrtede ind på taget og vægten fik de meget svære bjælker i etagedækket

den anden hændelse, som var tæt på at få fatale følger, da et af de meget kraftige

En time over midnat kollapsede etagedækkene i Store Pavillon. Der er ikke meget tilbage af salen. Bemærk, at bjælker tilsyneladende er flækket. Foto: Henrik Tvermose.

til brandstedet for at vurdere risikoen for yderligere sammenstyrtninger.

Tæt på – 3. gang Den tredje ”tæt på hændelse” indtraf kl. 19.15, da endnu en del af loftet i et kontor i mellembygning faldt ned.

På trods af, at indsatsen i området foregik fra en meget bred dørfyldning, blev en brandmand ramt og måtte trækkes fri af kollegaerne. Efter en tur på skadestuen kunne alle glæde sig over, at han tilsyneladende var sluppet heldigt fra hændelsen, men ikke uden mén, idet der

senere er konstateret revne på hofteben.

Tæt på – 4. gang Ved 01-tiden – næsten et døgn efter alarmen, og mens en grab fra kranvognen var ved at løfte og fjerne ventilations- og tagdele for at aflaste konstruktionen, knagede det i bygningen. På det tidspunkt var to hold indsat til efterslukning, og et hold fra ISS var i færd med værdiredning.

Overbrandmesteren fik øjeblikkelig kaldt alle ud, og de kunne nu høre en rumlen og lyden af træ, der flækkede, hvorefter etageadskillelserne successivt i accelererende

tempo under den dynamiske påvirkning brød sammen og efterlod et rektangulært hul fra stuetagen og hele vejen op igennem den halvdel af Store Pavillon der vender mod Bredgade.

Kollapset skete i den halvdel af bygningen hvor man indtil da havde afventet fjernelse af sandstensudsmykningen inden bygnings- og ventilationsdele kunne fjernes fra taget.

Efterslukning Efterslukningen af det, der nu i en del af bygningen mest mindede om en brandtomt, fortsatte helt frem til om morgenen den 7. maj.

Blandt andet blev en brand i et kælderrum slukket, og det kunne konstateres at en svær bjælke på ca. 30 x 30 cm med forbindelse til den lodrette kanal var brændt helt væk på et stykke.

Der blev fortsat arbejdet med at nedtage bygningsdele med brandvæsenets kran, og med kran tilkaldt fra BMS blev sandstensfigurerne fra murkronen skåret i mindre bidder og nedtaget.

Det samlede areal af hver af de enkelte etager i Lille Pavillon, Mellembygning og Store Pavillon er mellem 600 og 700 kvm.

Det er planen at genopføre bygningen.

BRANDVÆSEN

67

1

2

3

1. Tagbrand i venstre ”tårn” og sammenstyrtning.

2. Brandspredning til tagkon struktion på mellembygning.

5 Port

4. Brandspredning til kælder etage.

5. Sammenstyrtning i forreste del af midterste ”tårn”

4

Port

Trappe

Bygning intakt

Port

Bredgade Tagterrasse Trappe Elevator

Bredgade Tag bortbrændt i resterende bygning

Spindeltrappe

Naboejendom

Trappe Enkelte skader på tag.

Bygning intakt

Frederiksgade

Dør

Tag styrtet sammen

Naboejendom

3. Brandspredning til midterste ”tårn” og sammenstyrtning.

Tag bortbrændt og alle etager styrtet sammen

Henrik Tvermose, sagsbehandler ved Københavns Brandvæsen, har med denne tegning søgt at vise det usædvanlige brandforløb.

Hvorfor gik det så galt?

Brandsektionering var et ukendt begreb i 1752-56, da Dehns Palæ blev opført. En senere brandsektionering af loftet og brandisolering af lodrette ventilationsskakte kunne formentlig have begrænset ilden væsentligt Af Flemming Christensen, chef for Forebyggende Afdeling, Københavns Brandvæsen

Hvordan kan en tagbrand i den ene ende af en gammel bygning ende som en katastrofe, hvor det meste af bygningen styrter sammen?

Svaret er i første omgang meget vanskelige adgangsforhold og ikke mindst den kendsgerning, at der ikke var nogen brandmæssig adskillelse mellem de enkelte bygningskroppes tagflader.

68

BRANDVÆSEN

Ilden kunne således uhindret brede sig til hele taget.

Ingen tænkte på brandsektionering, da Dehns Palæ blev opført for 250 år siden, og heller ikke ved en gennemgribende ombygning og istandsættelse i 1984-1986 blev der opsat brandadskillelse.

Ved fremtidig renovering af lignende bygninger, anbefaler vi, at man undgår sammenhængende tagrum, der

Ingen radio til ISS Branden i Dehns Palæ viste med al tydelighed den forøgede risiko, der er ved enhver brand, også selv om indsatslederen umiddelbar vurderer det forsvarligt at gå ind og redde genstande ud.

I dette tilfælde gjorde ISS en stor indsats med at fjerne møbler, kunstgenstande og IT-udstyr, og heldigvis fik overbrandmesteren dem kaldt ud, da konstruktionen over dem begyndte at knage.

Hændelsen kunne give anledning til overvejelser om, hvorledes radiokontakt kan opretholdes til alle med lovligt ærinde på et skadested.

2. etage set nedefra. Under 4. etage ses en intakt stålgitterdrager fra renoveringen i 1984-86.

Foto: Henrik Tvermose.

giver mulighed for røg- og brandsmitte over forskellige bygningskroppe.

Brandisolering er en vigtig detalje Medvirkende til brandens omfang kan også have været usektionerede lodrette skakte, specielt skakten ved et trapperum. Sådanne lodrette skakte bør fremstå som selvstændige brandsektioner og afsluttes uden mulighed for brandsmitte imellem etager.

Muligvis har ventilationsanlægget også spillet en rolle.

Desuden må det også her konstateres, at udluftning og afslukning i de faste undertage udgør en stor udfordring.

Endelig viser branden vigtigheden af, at stållasker skal brandisoleres forsvarligt, have tilstrækkelig styrke og antal gennemgående bolte.

I forbindelse med kollapsen af etagedækkene i Store Pavillon ser det ud til, at flere af de lasker, der var påført bjælkeenderne i forbindelse med tagrenovering, har sluppet deres vederlag og at bjælkerne tilsyneladende er flækket

hvor laskerne har været boltet sammen.

De gennemgående bolte har svækket træet, og vridninger i laskeforstærkningerne i den øverste dækkonstruktion kun-

ne indikere at brandisoleringen ikke har været tilstrækkelig.

2 mulige årsager En del af bygningens ventilationsanlæg var placeret på

spidsloftet over Lille Pavillon. Herfra blev ventilationen i hele Lille Pavillon og i mellembygningen ned til stueetagen reguleret.

I forhold til branden kan vi se to mulige scenarier: • Branden kan være startet som en kortslutningsskade i et elkabel i kælderen, og via tilstødende hulrum og en ventilationsskakt op til loftet har ilden bredt sig hen over mellembygnin gens spidsloft til spidsloftet over Lille Pavillon.

• Et mere sandsynligt scenarie er en kortslutningsskade i en el-tavle ved ventila tionsanlægget på spidslof tet af Lille Pavillon. Via den anden del af bygningens ventilationsanlæg i Store Pavillon, som hørte til ventilationen af blandt andet kælderen, er der skabt et undertryk i kæl deren, så røgen gennem skakten har kunnet brede sig til kælder og fylde denne med røg.

Dan L. Skjoldborg, Stationschef

Vestegnens Brandvæsen I/S:

Se demoversionen eller prøv den gratis i 2 måneder på:

“Vi er nu begyndt at bruge Group Planner til vagtplanlægningen af vores deltidsbrandmænd på stationen i Glostrup. Vi har længe vagtplanlagt via et Excelark, og ved opdateringer sendt dette rundt via mail, sammen med opdateret telefonliste, men så fandt vi Group Planner!

Nu er alt online, administrationen af vagtplanen er nem og ligetil, medarbejderne er nu en meget større del af dette, samt opdateringen af telefonlisten ligger hos den enkelte. Brandsvendene bruger det flittigt til vagtbytninger.

Mailadvisering, sms sender, log og brugbare statistikker, Group Planner, så bliver det ikke nemmere!”

BRANDVÆSEN

69

Brandvæsnet skal redde dyr – også når dyret er en hval Som indsatsledere er vi uddannet til at håndtere ledelse i et kaosmiljø, og at få ”klaveret til at spille” sammen med mange forskellige instanser og myndigheder.

Og det var netop tilfældet i denne situation Af Jan Lehmann, beredskabsinspektør og vagthavende indsatsleder ved Vejle Brandvæsen

Man kan sidestille en strandet hval med et forulykket tog.

Læringen er den samme for både kaosledelse og mediehåndtering, og for Vejle Brandvæsen har strandingen af en 17 meter lang finhval i hvert fald været en lærerig opgave.

Hvalen lå godt nok ikke ved kysten, og vi var ikke sikre på, om denne opgave er en del af brandvæsnets opgaveportefølje. På den anden side skal vi efter beredskabsloven redde mennesker og dyr, og da vi har overfladeredning på Vejle Fjord, besluttede vi, at så længe ingen havde sagt, at den skulle dø, ville vi prøve at holde den i live.

Vi modtog meldingen om hvalen onsdag morgen kl.

7.15 og efter at have ringet til Vejle Havn kørte jeg som

70

Godt nok hårdt arbejde i timevis at sprøjte vand på en hval, men alle gik til opgaven med entusiasme.

Foto: Henning Christensen/112alarm.dk

vagthavende indsatsleder til stedet.

Hvalen var i live, bevægede både krop og hale, og trak

vejret ca. hvert 6.-8. minut.

Den ragede ca. en halv meter

Hvalen lå på så lavt vand, at dykker Nicolaj T. Larsen kunne sagtens kunne bunde, mens han ”vandede” hvalen.

Foto: Henning Christensen/112alarm.dk

op over vandet, og solen skinnede fra en skyfri himmel.

Det er almindelig kendt, at havpattedyr ikke har godt af at ligge blottet for solen og uden at blive holdt fugtig.

Fri for en stund Fra en pumpe på stranden fik vi lagt slanger ud til hvalen, så vi med to strålerør kunne køle og holde hvalen våd, indtil der kom flere eksperter og myndigheder frem til stedet. Den første hvalekspert roste indsatsen men kunne efter en

sejltur ud til hvalen også konstatere, at den muligvis var syg og i hvert fald ikke var i ”god form”.

Vi fortsatte overrislingen frem til om eftermiddagen, hvor vandstanden i fjorden ville være på sit højeste, idet vi håbede, at hvalen da kunne komme fri. Det så da også ud til at lykkes.

Hvalen begyndte at bevæge sig mere og mere, og kom på et tidspunkt fri, men svøm-

mede desværre den forkerte retning ind mod Vejle Havn og sad snart efter fast igen, selv om brandvæsnets båd var fulgt med for at forsøge at få hvalen til at vende ”snuden” den anden vej.

Et nyt forsøg på at ”skræmme” hvalen ved at lave larm med brandvæsnets båd foran dens hovede hjalp heller ikke.

Manglende respekt I løbet af dagen ankom flere eksperter og myndigheder, bl.a. fra Søfartsmuseet i Esbjerg, Statens Naturhistoriske Museum i København, samt Skov- og Naturstyrelsen, og på et fælles møde besluttede vi til

sidst, at naturen nu skulle have lov til at gå sin gang. I princippet var der ikke noget unikt i at lade hvalen dø. Dyr dør hele tiden i naturen.

Hval-fakta Finhval, han Længde 17,2 meter Vægt ca. 24 tons Hjerte ca. 200 kg

71

I den lune sommeraften blev ophalingen af finhvalen det store tilløbsstykke i Vejle Havn med tilskuere både på land og fra søsiden.

Foto: Henning Christensen/112alarm.dk

Vi besluttede samtidig at lave en form for afspærring med bøjer rundt om hvalen i håb om, at tilskuere både på land og til søs ville respektere denne afspærring.

Det håb holdt imidlertid ikke, og et par timer efter, at vi var taget hjem, bad politiet om vagt på stedet, da flere personer og både var meget tæt på hvalen.

Marinehjemmeværnet mente ikke, at det var en opgave for dem, og til sidst blev aftalen, at Politihjemmeværnet skulle varetage opgaven i samarbejde med brandvæsnets båd.

Hvem ejer hvalen?

Det viste sig, at Skov og Naturstyrelsen var ansvarlig for en strandet hval, så længe den er i live. Derefter overgår ejerskabet til Statens Naturhistoriske Museum, der overtager hvalen og skal sørge for, at den bliver fjernet.

72

”Klap en hval” kunne billedet hedde, men dykker Henrik Due er blot med til at sikre, at ophalingen af hvalen på de store jernplader fungerer som planlagt. Foto: Henning Christensen/112alarm.dk

Det blev derfor Skov og Naturstyrelsen, der i de kommende dage tog imod ideer og forslag til at redde hvalen, der fortsat var i live om torsdagen og om fredagen, hvor den tilmed kom fri for anden gang – blot for atter at gå på grund.

Lørdag var den fortsat i live, hvor den blev det helt

store tilløbsstykke. Vejlensere og folk fra hele landet strømmer til.

Er den død?

Søndag formiddag fik Vejle Brandvæsen endelig en melding om,

at hvalen formentlig nu var død, men vi skulle være helt sikre på at den var død, inden vi begyndte bjergningen.

Alt gik som planlagt. Med to spil monteret i toppen af en kran og på en lastbil blev hvalen trukket op på land, liggende på nogle store køreplader. Foto: Henning Christensen/112alarm.dk

Ellers ville en lille bevægelse fra fx halen kunne få katastrofale følger for de mennesker, der skulle fastgøre bjergningsstropper i hvalens hale.

Opgaven tilfaldt en dyrlæge fra Veterinærinstituttet. Hun blev sejlet ud til hvalen og ved en undersøgelse af pupilforandringen i dens ene øje, samt ved til sidst at prikke den i øjet med en finger, kunne hun erklære den for død.

Derpå kunne brandvæsnets dykkere sætte en strop om dyrets hale.

Hval-entreprenør Vejle Brandvæsen fortsatte nu

som entreprenør på ”Operation hval”, idet man besluttede, at den skulle parteres på Vejle Havn, nærmere bestemt på Sydkajen.

Opgaven med at få den 24 tons tunge hval op blev lagt i hænderne på vognmand Knud Gade, der ville hægte køreplader (store jernplader) sammen til en samlet længde på 12 meter. Planen var at lægge pladerne ud i vandet, trække hvalen ind på pladerne, og derefter trække både plader og hval op på kajen.

Planen lykkedes, og sent søndag aften lå hvalen klar til partering dagen efter.

Miljømæssig partering Også ved parteringen havde Vejle Brandvæsen en væsentlig opgave, nemlig at sikre havnen mod forurening. Afløb blev proppet til, og en slamsuger skulle holde standby i tilfælde af, at der ville komme meget blod og fedt, når parteringen gik i gang.

Allerede ude i fjorden havde vi bemærket en 5-7 cm bred olie/fedt bræmme hele vejen rundt om hvalen, så det var ikke uden grund, at vi var klar.

I løbet af tirsdagen blev det sidste af hvalen parteret, læsset og kørt væk.

God oplevelse Konklusionen på løsningen af denne meget usædvanlige opgave må være, at det gik rigtig godt.

Alle myndigheder og private virksomheder, der var involveret, var indstillet på, at det var opgaven, der skulle være i fokus. Det betød, at alle var meget samarbejdsvillige.

En af de opgaver, man ikke ville være foruden og aldrig vil glemme.

Hvor stort er et hjerte?

En af Vejle Brandvæsens mange opgaver i forbindelse med ”Operation hval” var at skaffe en beholder til hvalens hjerte, som menneskekirurger fra Skejby Sygehus skulle have med hjem.

Ingen anede, hvor stort sådant et hjerte var, men man mente, det kunne være i en palletank.

Det kunne det heldigvis.

Dernæst skulle der skaffes 700 liter formalin til at opbevare hjertet i. Det klarede brandvæsnet hos en lokal virksomhed, Brenntag, som man kendte fra brandsyn og miljøtilsyn, og samme virksomhed kunne også opbevare palletanken, indtil den kunne transporteres til Skejby.

73

1. affugtningsanlæg

hvem sælger ...

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarm- og meldeudstyr

s Dansk Brandteknik a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 5. Beredskabsplaner Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

74

BRANDVÆSEN

7. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier

DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer 8. brandventilation

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 9. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten.

Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Præstemarken 13 A, 4700 Næstved Tlf. 5573 5573, fax 5573 5575 Henning Hansen, mobil 3036 1868 hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00 Fax 75 85 84 86 Skumvæsker og skumvæsketest fra NORDIC FIRE FOAM s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PARATECH EUROPE Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højdered ningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør - SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 10. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 12. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands.

Flydespærre, granulater, olieskim mer m.m. Markedets bredeste pro gram. Mulighed for levering døg net rundt.

13. Gnistdetektering og -slukning Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 14. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERIEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted

19. rådgivende firmaer

DANSK ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com

16. lofts- og vægbeklædning DEKO, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk 17. maritimt sikkerhedsudstyr Pro-Safe Reflection A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kom pressorer, reflekser.

Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk 18. radio-/kommunikationsudstyr INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere NIROS COMMUNICATIONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com RADIOCOM DANMARK BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk.

Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bær bare og mobile radioer. Skade stedsradioer. Dataradioer. Marine radioer. Flyradioer. Scannere.

SEPURA/SINE distributør i Danmark.

Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEVN TEKNIK Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer.

Rådgivning. Uddannelse.

24x7 service.

20. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 21. stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

22. total renovering af sekundærskader

24. vandfyldte slangevinder

AREPA FIRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygningskontrol A/S Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 ISS Damage Control Døgnvagt tlf. 70 10 08 88 STORSKADEBEREDSKAB Tlf. 70 10 08 88 GLOSTRUP 38 10 40 11 Holbæk 59 44 40 11 ODENSE 65 93 03 30 VEJLE 75 72 73 48 Esbjerg – Haderslev VORDINGBORG 55 37 19 83 AALBORG 98 15 64 00 Frederikshavn/værft 98 42 64 64 ÅRHUS 87 38 81 81 Aulum – Randers www.iss.dk NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON Skadebegrænsning MUNTERS Fugtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange skabe – godkendte Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 25. vandtåge slukningsanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk Novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

hvem sælger ...

15. informationssystemer

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

23. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...”

Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN

75

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Energivej 3, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.