Forholdet mellem medskabelse og dygtiggørelse
løbet af den ene dag, hun er ude og undervise dem. Set ”udefra” - med en kritisk konstruktiv distance til de forståelser, der er på spil i dansefeltet, giver det ikke uden videre mening både at ville sørge for, at eleverne i 5. og 6.klasse stifter bekendtskab med noget nyt OG samtidig også når at fordybe sig i selvsamme nye faglige tilgang. Der indgår på flere måder implicitte hensigtserklæringer og fagsammenhænge, der kunne tænkes nærmere over. Eksempelvis bliver det tydeligt i flere af beskrivelserne af elevernes engagement, at de tager ejerskab og selv sætter initiativer i gang. •
I forløbet i MIDT er det tydeligt, at danseformidleren står spændt ud mellem flere interesser. Dansehallerne har et fokus, mens eksamen (implicit) er relateret til forventninger, der inkluderer en eller anden form for tydelig dygtiggørelse. Det er en udfordring at manøvrere mellem flere undervisningsinteresser som disse. Medskabelse og dygtiggørelse er ikke nødvendigvis modsætninger, men de synliggør umiddelbart forskellige vægtninger og forventninger til henholdsvis proces og produkt – eller forevisningen – forbundet med forløbet. Det kræver ofte noget helt ekstra pludselig at skulle reflektere anderledes om sin undervisningspraksis end man regnede med. Det er værd at bemærke sig, at eleverne er meget optaget af at lære hiphop dansen, og at de i den sammenhæng føler et fælles ansvar for, at det lykkes. Det er en fællesdans, hvor alle deltager og er afhængige af hinanden – som specielt eksemplificeret i forbindelse med udførelse af den baglæns salto i armkrog. På den ene side er der tale om et eksempel på, at danseformidleren bliver sat i en situation, der gør, at hun praktiserer dansens læringspotentialer anderledes end forventet. Omvendt ser det også ud til, at eleverne lærer rigtig meget af det forløb, hvor den bevægende og den udtrykkende krop er i fokus.
Det er oplagt fremadrettet at være opmærksom på, at det at være involveret i medskabende aktiviteter og tage ejerskab for bevægelserne er forudsætninger, som skaber grundlag for fordybelse. Det er således væsentligt, at man som danseformidler er opmærksom på disse forhold før man ser sig om efter tegn på, at eleverne er involveret i fordybelse.
Danseformidlerne medbringer en bestemt kropslig erfaring, ligesom de også medbringer en forhåndsforståelse og fortolkning af, hvad der er på spil i egen undervisningspraksis – som referencen til fordybelse eksemplificerer. Deres forståelse af egen praksis inkluderer i høj grad deres egen fortælling om det at være danser og det at arbejde med dans. •
Forløbene i MIDT er med til at understrege, at det fremadrettet vil være et vigtigt projekt for Dansehallerne og danseformidlerne at kunne præcisere, hvordan dygtiggørelse er forbundet med æstetiske og kreative dansepraksisser. Nok slutter en hel del af analyserne af elevernes skabende og sansende kropslige involveringer af med at pege på, at disse aktiviteter på sigt vil bidrage til at udvide elevens bevægelsesrepertoire. I de analyser, der præsenteres i de to første specialer (de tre cases: NORD, ROK og Trekanten) kan der dog kun være tale om en indikation.
Fremadrettet kan man pege på, at det vil være vigtigt om danseformidlerne i højere grad sætter et konstruktiv kritisk fokus på egne forhåndsforståelser. Det vil forventeligt bidrage til, at de kan manøvrere endnu mere nuanceret i den fortsatte refleksion om den gode praksis - for hvert enkelt danseforløb. 78