Gazeller og platin
Støtte til næste generation
TimePlan Software har gennem årene høstet både priser og anerkendelse. Først som Gazelle-virksomhed i Børsen i 2008, 2009 og 2010. Dernæst som den syvende dygtigste IT-virksomhed i Danmark inden for softwareudvikling på Computerworlds Top 100-liste i 2017 og nummer 17 på hovedlisten.
I 2001 sendte TimePlan Software A/S for første gang julekort fra SOS Børnebyerne ud til kunderne. Dette blev i 2004 forvandlet til en årlig donation af kundernes julegaver til SOS Børnebyerne, som har været en kær tradition lige siden. Hvor man som privatperson typisk støtter et enkelt barn gennem den såkaldte sponsorbarn-ordning, støtter TimePlan Software hovedorganisationen SOS Børnebyerne, der hjælper forældreløse og udsatte børn i blandt andet Afrika. "Vi ønsker at støtte børnenes skoler og byer, så de får en tryg og rar opvækst. I byerne har børnene en SOS-mor, som tager sig af dem og de får en uddannelse," siger Henrik Baasch, grundlægger og bestyrelsesformand, TimePlan Software. I 2008 besøgte Henrik Baasch selv en af SOS Børnebyerne i Gambia med sin hustru Kis Flindt og oplevede hermed arbejdet med børnene på nærmeste hold.
De seneste 15 år har TimePlan Software A/S været AAA-krediteret for højeste kreditværdighed, og er nu blandt kun 120 virksomheder i Danmark, som kan bryste sig af at være AAA Platin.
Nepal Cup og andre sponsorater Siden 2015 har TimePlan Software desuden støttet fodboldturneringen Nepal Cup og genopbygningen af skoler i Nepal efter jordskælvet. Vi sponserer også ad-hoc projekter, senest Spar Nords cykelløb for Børnecancerfonden og en gåtur på Caminoen i Spanien til fordel for Lion Club Gugs anti-mobningskampagne. Som julegave i 2019 blev et beløb tildelt Ønskeland, der arbejder med sårbare børn og unge i Nordjylland.
58
59