Respekt for din tid

Page 20

Med JYSK ud i Europa På knap 20 år har den danske detailkæde JYSK taget TimePlan med til foreløbig 19 europæiske lande. Næste stop bliver Rusland. Henrik Naundrup og Keld Marott har ført an på rejsen og fortæller, hvorfor TimePlan er et vigtigt værktøj i JYSKs internationale ekspansion. Det startede alt sammen med Henrik Naundrup. I 1998 arbejdede han som økonomichef i IKEA Danmark og var med til at vælge TimePlan som en erstatning for manuel håndtering af arbejdstider. "Da jeg kom til JYSK i 2000, stod vi med et lignende behov. Vi skulle finde et system, der kunne lave vagtplanlægning og tidsregistrering ikke blot i Danmark, men også i Norge, Sverige, Finland og Polen. Og så var det jo heldigt, at TimePlan viste sig at kunne udvikles i retningen af at favne i alle disse lande," fortæller Henrik Naundrup, som i dag er Executive Vice President for Finance & IT i JYSK. Nøgletal på tværs af lande De seneste knap 20 år har TimePlan således været en integreret del af det setup, som JYSK tager med ud i Europa. "For os har det været vigtigt at have de samme it-systemer og platforme hele vejen rundt," fortæller Keld Marott, som kom til JYSK i 2003 og i dag er CIO. "TimePlan giver os mulighed for at sammenligne nøgletal på tværs af lande. Hvor mange arbejdstimer vi bruger i butikkerne, hvad vores personaleomsætning og sygefravær er. TimePlan gør, at vi kan styre vores bemanding og lønudgifter."

38

For JYSK har TimePlan også været et værktøj til at sikre ordnede arbejdsforhold. "TimePlan sørger for, at vi følger de gældende regler og overenskomster. At medarbejderne får de timer og den løn, de har krav på. Det er ikke alle lande, hvor vi opererer, hvor dette bare er en selvfølge," siger Henrik Naundrup. Ikke hvile på laurbærrene I dag har JYSK over 15.000 medarbejdere i TimePlan fordelt på mere end 1.300 butikker i 19 lande. I foråret 2020 slår

“TimePlan giver os mulighed for at sammenligne nøgletal på tværs af butikker og lande.” Keld Marott CIO JYSK

Henrik Naundrup Executive Vice President for Finance & IT JYSK

detailkæden dørene op i Rusland, hvor TimePlan også kommer med. Men selvom TimePlan snart kan fejre 20-års jubilæum i JYSK-regi, er der ikke tid til at hvile på laurbærrene. "Vi har holdt fast i TimePlan, fordi programmet helt grundlæggende gør det, det skal. Men TimePlan er ligesom vores andre it-systemer kommet under øget pres, fordi forbrugerne har fået fingre i smarte apps, som er lynhurtige og intuitive. Derfor forventer vores medarbejdere og planlæggere, at TimePlan er lige sådan. I forhold til TimePlans brugergrænseflade er der fortsat plads til forbedring," lyder det fra Keld Marott.

39


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Respekt for din tid by Rex Clausager - Issuu