Feltpost nr. 1, 2009 by N. Jensen

Totalforsvarsregion København | Nr. 08 | 3. årgang | April 2009

Hjemmeværnet 1949-2009 : En 60-års-jubilars historie | Kulturhistorie i plakatformat · Hjemmeværnet anno 2009 : Klar til Afghanistan | På patrulje med politiet | Taktik : Svingdøre & hængsler | Bornholms flyvende hjemmeværn · NYT : Uddannelsesofficerens materielbrevkasse

Totalforsvarsregion Københavns

jubilæumsmarch Hjemmeværnet 1949-2009

Årets Amagermarch foregår lørdag den 2. maj med starttidspunkt kl. 08:00 fra Holmen

På årets Amagermarch kan du stoppe efter 12½, 16, 21 eller 30 km. Du kan også vælge at gå hele ruten på 45 km. Selv når fødderne gør ondt, er det svært at bevare pessimismen, for stemningen er høj, og mange glade mennesker vil hjælpe dig til at tage skridtet videre. Brug muligheden til at udfordre dig selv, dine venner og din familie. Tilmelding sker på selve dagen ved startstedet. Det er i år gratis at deltage i anledning af hjemmeværnets 60-års-jubilæum. Amagermarchen er godkendt som træning til Nijmegen.

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Du kan læse mere på www.amagermarch.dk

FELTPOST INDHOLD Redaktion Jeanette Serritzlev, informationschef, ansv. redaktør Rita Runager, informationsmedarbejder

Distriktrepræsentanter: James Pedersen, Nordsjælland Lasse Wagener, København City Suzanne Foverskov, Storkøbenhavn Charlotte Bjørnager Kjølby, Bornholm Kontakt På telefon 33 47 94 21 eller tfrk-isek@hjv.dk. Layout Medieguruerne Forsidefoto Hverveplakat fra hjemmeværnet Tryk From & Co. Oplag 16.000 stk. Næste udgave Udkommer medio juni 2009. Materialedeadline er 15. maj 2009. Forslag til artikler sendes til tfrk-isek@hjv.dk. Vi modtager meget gerne idéer og artikler, men garanterer ikke, at det bliver bragt, og vi forbeholder os ret til at redigere i alt indsendt materiale. Annoncer Kontakt Printguruerne på telefon 33 32 50 63 eller kontakt@printguruerne.dk. Om FELTPOST FELTPOST udgives af Totalforsvarsregion København og udkommer fire gange årligt. Magasinet sendes bl.a. til regionens hjemmeværnssoldater, personel i den regionale føringsstruktur, medlemsvirksomheder i InterForce Region Hovedstaden og Bornholm og samarbejdspartnere. Abonnementet er gratis og kan tegnes ved at sende en e-mail til tfrk-isek@hjv.dk. Magasinet kan også læses som e-magasin på www.feltpost.dk. Om Totalforsvarsregion København Totalforsvarsregion København dækker hærhjemmeværnet i Region Hovedstaden og har ca. 10.000 hjemmeværnsfolk og 100 ansatte. Hertil kommer ca. 200 mand i den regionale føringsstruktur. Tilmeldt Dansk Opslagskontrol.

Veteranen fra Ballerup. Han var med, før organisationen blev

skabt. Med under krigen. Og selvfølgelig er han med, når hjemmevær- net fylder 60. Læs om 60 års historie.

Kulturhistorie i plakatformat

Plakater ser jo ud, som de gør. Men de gør det af en grund. Derfor æn- drer det visuelle udtryk sig.

Meget at se tilbage på. Meget at se frem til.

Et stykke Helmand i Oksbøl

Interview med regionschefen. Nogle gange kan øvelser være meget virkelige. Det var de for den bevogtningsdeling, der er i gang med at uddanne sig til Afghanistan.

Regionen rundt:

Storkøbenhavn: Chefens hjørne | Sneberedskab Bornholm: Et flyvende hjemmeværn | Nytårsparole København City: En beruset billist mindre | Med på politipatrulje Nordsjælland: Nyt logo til MOTINF | Hjemmeværnet støtter Livgarden

Troværdighed i uniformen. Tænker du på, hvordan du går klædt?

Hvis ikke ; så burde du nok gøre det.

PERSPEKTIV: Soldaterlegatet

Oberstløjtnant (R) Christian Herskind fortæller om initiativet Sol- daterlegatet, som han er medstifter af.

Uddannelsesofficerens materielbrevkasse

Klar til kamp – om præmien og æren

Hvad er fup, og hvad er fakta? Bliv klogere på materiellet. Der trænes hårdt forud for Hjemmeværnets Gruppekonkurrence 2009.

Taktik på delingsniveau: · Hvordan bør en motoriseret infanterideling organiseres? · Infanteriets anvendelse af svingdøre og hængsler

ANMELDELSE

Officersdans: Læs anmeldelsen af bogen Lær at danse lancier.

Klædt på til overlevelse 14 hjemmeværnsfolk trodsede magelighed

og kulde og tog på overlevelsestur i Jægerspris.

Historie. En klarinets beretning

1-1-2-dag. En dag i beredskabets tegn.

Uddannelse

Er du opdateret? Og ved du, hvor du bliver det?

Kalender

Få overblik over de mange uddannelsesmuligheder i regionen.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

Erik Ursin, en veteran i hjemmeværnet

Veteranen fra Ballerup Tekst: Nicholas Lundgard

Foto: Nicholas Lundgard samt privatfoto

Køreturen fra modstandsgruppens tilholdssted på fabrikken ”Ivers Maltbolsjer” gennem et stadigvæk besat København var i sig selv ikke uproblematisk. At målet med køreturen var afhentning af ti maskingeværer hos to gamle damer på Gråbrødre Torv, gjorde turen direkte farlig for Erik Ursin, som var på sin første opgave som motorordonnans i den danske modstandsbevægelse. Den 14. april 2009 fylder Erik Ursin 84 år. En stor del af sit liv har han været aktiv i hjemmeværnet – helt tilbage til dengang, 4

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

hvor ordene ”hjemme” og ”værn” betød netop det. At passe på Danmark mod trusler udefra. Som han sidder her i køkkenet i lejligheden i Ballerup og fortæller om sine 60 år i hjemmeværnet, lyser Eriks øjne op. Mere end 60 år med oplevelser, udfordringer og et helt unikt kammeratskab, som for Eriks vedkommende tog sin spæde begyndelse, da han som ung mand begyndte at arbejde for den danske modstandsbevægelse under anden verdenskrig. Fra krig til fred – og fra fred til forening Modstandsorganisationen ”Københavns-

ledelsens Motorordonnanskorps” havde hovedkvarter på Bryggeriet Stjernen på Frederiksberg, og herfra kørte Erik og hans kammerater mange ture med vigtige signaler og kendeord til de forskellige grupper af modstandsfolk i og omkring København. Erik og de andre modstandsfolk fortsatte som motorordonnanser efter krigen. Under kaptajn Molins ledelse blev Hjemmeværnets Motorordonnanskorps oprettet i slutningen af 1945 og var således en af de første hjemmeværnsforeninger i Danmark.

De ildsprudlende motorordonnanser poserer til ære for fotografen

Eriks hjem er fyldt med minder fra 60 år i hjemmeværnet

”Vi var en lille, broget skare af mænd, som kørte for Københavnsledelsen. Min første chef, kaptajn Hjalmar Molin, var et prægtigt menneske. Da jeg var den mindste på holdet, kom han på den idé, at jeg skulle have et nyt navn. Og hvad var vel mere nærliggende end at kalde mig ”Palle” efter bogen Gøngehøvdingen? Den dag i dag kalder gamle venner mig for Palle,” fortæller Erik.

det vigtigt at have en forstående kone. At Eriks kone vitterlig var forstående, vidner de mange historier og billeder om. Men hun satte foden ned, da parrets første barn blev født. Så måtte den gamle Nimbus motorcykel med sidevogn lade livet til fordel for en praktisk VW folkevogn, som dog straks blev indviet og brugt til hjemmeværnsformål.

Foreningen var i første omgang et udpræget socialt og kammeratligt samlingssted for Erik og hans kammerater, og den bød på flere ture til udlandet i årene efter krigen. Netop turene til udlandet, bl.a. til Norge i 1947 og specielt til Frankrig i 1949 gjorde, at Hjemmeværnets Motorordonnanskorps af Forsvarsministeriet officielt fik betegnelsen Hjemmeværnskompagni 6033. Korpset var dermed det første hjemmeværnskompagni, som blev godkendt, da Hjemmeværnsloven trådte i kraft den 1. april 1949.

En ny militær organisation ser dagens lys I perioden ’47–’49 voksede spændingen i Europa. Forud for dannelsen af de to tyske stater i 1949 blev Vestberlin udsat for en sovjetisk blokade, og i Tjekkoslovakiet indførtes et kommunistisk etpartistyre i 1948. Fra det glade foreningsliv i de første år efter krigen blev hjemmeværnet i ’49-’50 mere seriøst, da USA og en række andre vestlige lande i samme periode oprettede Atlantpagten, hvor også Danmark blev medlem.

”Man skal have en kone, som ikke brokker sig ...” Den lille lejlighed i Ballerup vidner om et langt liv med mange oplevelser. Overalt hænger der gamle sort/hvid-billeder, ordener, minder og indrammede avisudklip.

Erik holder kontakt til gamle venner og omverden via sin computer

”Inden min elskede kone gik bort, havde vi hvert vores rodeværelse. Hun havde kommandoen over stuen, og jeg kunne bestemme over det ene værelse, som var min egen lille hule med hjemmeværnsting og sager. Nu er jeg alene på borgen og er dermed blevet forfremmet til Kommandant i Hovedkvarteret, så nu kan jeg rigtigt brede mig,” ler Erik. Når man som Erik var en særdeles aktiv og berejst hjemmeværnsmand, der som oftest var på ugelange øvelser væk hjemmefra, var Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

Det kunne Erik og hans kammerater i Hjemmeværnskompagni 6033 også mærke, og møderne og træningen blev gennemført oftere og mere struktureret end før. HJVK 6033 fik også en ny chef, kaptajn Jørgen Fog, som snart sørgede for endnu mere uddannelse til svendene. Den nye kompagnichefs far var oberst H.M.A. Fog, som var chef for Garderhusarregimentet. Via sine gode kontakter til Gardehusarerne fik kaptajn Fog fat i befalingsmænd fra regimentet, som snart begyndte at undervise Erik og de andre motorordonnanser på Frederiksberg Slot. ”Kaptajn Fog var en meget vellidt kompagnichef, som selv tog initiativ til en række øvelser og udflugter. Jeg husker bl.a. en improviseret tur til Sverige, hvor de svenske koner skræmt kiggede frem bag skottede døre og straks ringede til polisen med besked om, at fremmede tropper havde invaderet landet! Det vakte stor morskab for alle. Selv for kaptajn Fog, som dog måtte stå

til skideballe hos chefen for at have ført NATO-soldater ind i neutrale Sverige, men sådan var han,” smiler Erik. 60 år – og tid til fornyelse Ifølge Erik har hjemmeværnet stadigvæk relevans den dag i dag, til trods for at der ingen umiddelbare nationale trusler er at spore. ”Det, at hjemmeværnet nu er begyndt at løse militære opgaver uden for Danmarks grænser, gør, at man bør redefinere hjemmeværnets rolle, funktion og opstillingsgrundlag. Måske lidt i stil med den amerikanske National Guard og på den måde afstemme værnet til den nye virkelighed og de nye opgaver. Men det er alt sammen politik, og det interesser mig ikke synderligt,” forklarer Erik.

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

”For os var fædrelandskærlighed, stolthed og Dannebrog en naturlig ting, som vi hverken tog for givet eller brugte synderligt meget energi på at tænke over. Det var der bare som en naturlig del af vores hverdag. Vi var sammen om noget, sammen om en masse oplevelser i uniform, uanset om vi var arbejdsmænd eller direktører. Igennem vores stærke venskab og kammeratskab fik og skabte vi oplevelser og historier nok til at fylde indtil flere liv med, og det er jeg dybt taknemmelig for,” afslutter jubilaren.

Om ganske kort tid skal Erik og en række andre hjemmeværnsveteraner til Nymindegab for at møde de kongelige og have overrakt deres 60-års-tegn.

Københavnsledelsens Motorordonnanskorps det er Erik i sidevognen yderst til venstre

For Eriks vedkommende betyder turen til Nymindegab også en naturlig milepæl for hans mange år i uniform sammen med hans trofaste kammerater, af hvem de fleste ikke er her længere.

En ung Erik Ursin klar til at indtage landevejene på sin Nimbus motorcykel

SSR SØGER O GSÅ TIL Operatio S nssektio T A BEN n e n ? O- og EE f t e rretning SEK Info ssektion en?

-møde 1 Patr u lje 4. april 2 o g a n de n stab ln 009, kl 1 fo -møde 900 på K 18. maj astellet. 2009, k l. 1900. Sv anemølle ns Kasern e.

Har du viljen, så har vi udfordringerne Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) er specialiseret i indhentning af informationer under vanskelige taktiske forhold. SSR skal bl.a. kunne afgive personel til støtte for Forsvarets nationale og internationale opgaver, herunder støtte til Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps. Derfor søger SSR også folk til staben. Har du evnerne til at indgå i staben, eller viljestyrken til at gennemføre patruljeoptagelsen, så får du til gengæld udfordringer, som du ellers kun finder få andre steder i forsvaret. Kontakt SSR direkte for yderligere information på ssr@hjv.dk og telefon 70 22 65 04.

www.hjv.dk/ssr

Vi træder frem,

Nr. 08 | April hvor2009 andre FELTPOST viger tilbage

60 års kulturhistorie i plakatformat Det hed oplysningsarbejde, før det blev til informationsarbejde, men målet er i bund og grund det samme. Det handler om at rekruttere nye folk til hjemmeværnet og om at skabe forståelse i befolkningen for hjemmeværnets virke.

Tekst: Jeanette Serritzlev

Synes De, kære læser, at plakaten på forsiden virker bekendt? Så er det meget muligt, at det er, fordi De tænker på gamle amerikanske plakater med ”Uncle Sam”, men plakatkonceptet har også været brugt i England og altså herhjemme i hjemmeværnsregi. I dag ville den næppe virke på samme 8

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

måde. Ligesom kvinden med barnet, der er beskyttet af den mandlige soldats skygge, formentlig ville blive modtaget af kritik fra kvindeorganisationer. Eller hvad mener De om den grænsebrydende pingvin ? Hjemmeværnets rekrutteringskampagner er ikke blot en mangfoldig samling plakater og brochurer, men også et stykke dansk kulturhistorie, der beretter om ændringer

i samfundet som helhed, i selvopfattelse, kønsroller og trusselsbillede. Det hører sig til at nævne, at plakaten fra forsiden virkede. I 10-års-jubilæumsværket ”Det danske hjemmeværn” fra 1959 omtaler daværende konsulent P.A. Heegaard-Poulsen den kampagne, som plakaten er en del af :

Hjemmeværnets plakater vidner om mangfoldighed. ”Har du brede skuldre og nerver af stål?” hører til blandt den nyere del af samlingen.

”Et årstid efter Koreakrigens overgang til våbenhvile sættes et stort organiseret fremstød ind på landsplan. Ved hjælp af presse, radio, udstillinger og først og sidst ved hundredvis af store og små møder landet over fik hjemmeværnet befolkningen i tale. (…) Dens facit var, at nye tusinder fandt vej ind i hjemmeværnet, at andre tusinder blev overbevist om rigtigheden i Danmarks forsvars- og udenrigspolitik og om hjemmeværnets nytte, selvom de ikke i denne omgang fandt vej til hjemmeværnets aktive styrke.” Reklamer fortæller måske bedre end meget andet om folks håb og drømme; og om deres frygt. Nogle er kunstneriske i deres udtryk; andre mere humoristiske. Hvor man tidligere har kunnet bruge autoritære træk og tale til samfundsbevidstheden, forsøger vi ofte nu at skabe lyst hos modtageren. ”Lad os mødes i hjemmeværnet” ville ikke gå som plakat i dag, men den går godt her i magasinet, for den fortæller et stykke historie. At den også i 1953 vakte opsyn, bevidner de to datidige presseklip fra hhv. Børsen og Ekstra Bladet. Tak Tak til Historisk Udvalg i Totalforsvarsregion København og en særlig tak til Niels Poppenbøll for at værne om plakaterne om og for at have tilvejebragt de to presseklip. Læs mere På hjv60.dk er der righoldigt læsestof om hjemmeværnets historie. Se også menupunktet Historisk virksomhed på hjv.dk under HJK, hvor der er adgang til en lang række plakater. Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

Meget at se tilbage på. Meget at se frem til. Selv har han fire års erfaring i den nu 60 år gamle organisation. Fire år lyder måske ikke af meget, men meget er sket. Og meget af forandringen er til det bedre.

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Hjemmeværnet har vind i sejlene. Vi har masser af dygtige folk og masser at byde ind med.

Tekst: Jeanette Serritzlev

Foto: Allan Andersen

Da han kom fra hæren til hjemmeværnet i 2005, havde han én kongstanke. At synliggøre hjemmeværnets potentiale i internationale operationer. Det må siges at være sket. ”Der er sket meget, bare i de år, jeg har været regionschef,” siger oberst Anders Olesen. Han er glad for den udvikling, han er vidne til. ”Det går godt for hjemmeværnet,” siger han, og det er ikke kun takket være de gode resultater som bevogtningsdeling i Afghanistan. Det gælder også herhjemme. ”Vi har et rigtigt godt samarbejde med politiet, og flere og flere har fået øjnene op for den ressource, hjemmeværnet er.” Det er ikke et problem at få opgaver ; det kan være et problem at have folk nok til at løse dem. ”I år med flere topmøder må vi forudse, at der bliver trukket meget på hjemmeværnet,” siger obersten. ”Derfor har vi også set på, hvordan vi bedst muligt kan fordele opgaverne på flere skuldre.” Han hentyder til, at der er en del opgaver, som indtil nu kun har kunnet varetages af politihjemmeværnet, men som med en kort supplerende uddannelse sagtens ville kunne udføres af hjemmeværnsfolk fra områdekompagnierne. ”Derfor har vi iværksat omskolingskurser allerede her fra sidste efterår,” fortæller han. At der nu er særligt fokus på at uddanne flere folk, skyldes ikke mindst efterårets

store opgaver, herunder med klimatopmødet. ”Det er altid en stor udfordring med den slags arrangementer. Erfaringen siger, at folk synes, at det er interessant at være med, og det er en god mulighed for os for at træne procedurer og samarbejde,” fortæller obersten. Han glæder sig over, at allerede mere end 500 hjemmeværnsfolk har meldt sig som interesserede. En organisation i bevægelse For Anders Olesen betyder 60-års-jubilæet en mulighed for at huske på, hvad hjemmeværnet udspringer af. ”Som Mindelunden juleaften eller 5. maj,” siger han. Han mener, at det er et vigtigt element i forsvaret at holde på traditionerne og værne om historien. Regionens egen markering af jubilæet foregår bl.a. i forbindelse med Amagermarchen, der i år afholdes som Totalforsvarsregion Københavns jubilæumsmarch. Det sker lørdag den 2. maj, og det er obersten selv, der sender deltagerne af sted. ”Det er en god markering. På festlig vis fejrer vi de 60 år og viser i bogstaveligste forstand, at vi er en organisation i bevægelse.”

mens andre fortsætter til 30. ”Folkeligheden er en vigtig del af hjemmeværnet,” siger obersten. ”Den enkelte hjemmeværnssoldat skal kunne sit militære håndværk, men det er samtidig en vigtig funktion ved organisationen, at den fungerer som bindeled mellem den civile befolkning og forsvaret.” Et forlig på vej I skrivende stund har Forsvarskommissionen endnu ikke offentliggjort sin rapport, men obersten tør godt udstråle optimisme. ”Hjemmeværnet har vind i sejlene. Vi har masser af dygtige folk og masser at byde ind med,” siger han. Medvinden betyder dog ikke, at vi blot skal læne os tilbage. ”Vi skal til stadighed rekruttere tilstrækkeligt med nye kræfter, og vi skal løbende tilsikre, at vores uddannelser er tilfredsstillende, og at organisationen er skruet hensigtsmæssigt sammen. Hjemmeværnet har været igennem nogle store forandringer de seneste år. Vi har vist, at vi har kunnet, og vi leverer nogle flotte resultater. Nu skal vi have lov til at arbejde videre på det grundlag, der er skabt. Det tror jeg også, at politikerne kan se god ræson i,” slutter obersten.

Amagermarchen er kendt for at favne bredt ; den er godkendt som træningsmarch for Nijmegen, og den er populær blandt familier, hvor nogle måske stopper efter 12,5 km, Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

Et stykke Helmand i Oksbøl Tekst: Oversergent Niels Chr. Schmidt, næstkommanderende for bevogtningsdelingen til hold 7 i Afghanistan Foto: Uddannelsesofficer, premierløjtnant C.B. Rahbek

Hjemmeværnets anden bevogtningsdeling til Afghanistan: Braget runger stadigt i mine ører. Lugten er tyk af en fed røg, der river i næsen. Mine øjne løber i vand, og jeg kan kun se omkring en meter frem for mig. Tankerne flyver gennem mit hoved. En fæl stank af brændt kød hænger i luften. Varmen fra de meterhøje flammer brænder på min kind. 12

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

To, nej tre – mere eller mindre – livløse kroppe kan jeg se ligge rundt omkring på jorden. En enlig støvle står fuldstændigt grotesk ved siden af et mindre krater. En fjerde livløs krop kommer til syne. Jeg tænker febrilsk, forsøger at huske alt, hvad jeg har lært, men ... Det her er alt for meget. Jeg råber efter hjælp og tager fat i den første sårede. Hans vejrtrækning er hæmmet af blod i munden. Hurtigt om på siden med ham og videre til næste. Jamren, men ingen umiddelbare synlige blødninger. Nu må der snart komme nogen til hjælp. Han kan vente. Videre til næste. Jeg glemmer et øjeblik, hvor jeg er, og tænker, at det her sagtens kunne være resultatet af en selvmordsbombe … Helmand på den jyske hede … og det er lige det, der er meningen, for selv om scenen kunne være fra Afghanistan, så er det bare øvelse i Oksbøl. Rammen for hele øvelsen er en 80 gange 80 meter stor lejr bygget op af tre meter høje og to meter tykke sandvægge – ”Hesco Bastions”, som de hedder i fagudtryk. Lejren har beboelsestelte til vores deling og har desuden et ”tower”, en ”sangar”, ”main gate” og en ”outpost” – egentligt bare udenbys benævnelser på forskellige typer af arbejdspladser for de soldater, der er på vagt.

tolk. I modsætning til figuranterne taler jeg nemlig ikke arabisk. Selvom der primært tales pashto og dari i Helmandprovinsen – og ikke arabisk, var pointen alligevel klar. Vi er nødt til at forholde os til nogle personer, der ikke taler hverken dansk eller engelsk, og al kommunikation må derfor ske gennem tolk. Heldigvis forventede rådet ikke af mig, at jeg havde magt til at ændre deres dagligdag i en håndevending, og vi endte med ’bare’ at aftale et tidspunkt for et nyt møde, hvor vi kunne fortsætte drøftelserne.

Jeg råber efter hjælp og tager fat i den første sårede. Hverdag i lejren Momenterne har også en mere ’dagligdags’ karakter med lastbilchauffører, der kommer til lejren for at levere varer, lokale arbejdere, der arbejder i lejren, syge, der ønsker adgang til lejrens infirmeri eller egne styrker, der kører ud og ind af ”main

gate” for at komme til eller fra patrulje. Reaktionen på et stort koordineret angreb på lejren – med mortér og fremstormende geværskytter – blev også indøvet, selvom den situation anses som ekstremt usandsynligt. Alligevel skal vagtstyrken naturligvis også være i stand til at håndtere denne værst tænkelige situation, der samtidig er en god kontrol af, hvor godt delingen er sammentømret. Vi er klar At vi 32 hjemmeværnsfolk, der er nyligt ansatte i hæren, er blevet godt sammentømret efter en forberedelsesfase, der for nogle startede tilbage i september, er ikke længere til at skjule. Opgaverne løses generelt på fremragende vis, med kun få skønhedsfejl, og er der lidt større svipsere, så tager vi kritikken alvorligt og retter fejlen til næste moment. Det er i hvert fald det, vi får at vide i instruktørernes tilbagemeldinger. Vi føler os klar, og man fortæller os, at vi er klar. Alligevel ligger der en uges skydelejr i Borris, en uges missionsorienteret uddannelse på Varde Kaserne, en påskeferie og pakning af materiel, før vi for alvor kan sætte snuden sydpå.

Lejren ligger smukt placeret i Oksbøl Øvelsesterræn med udsigt over en lille sø og et hedelandskab med fyr- og grantræer stående rundt omkring. Ikke lige nøjagtig det landskab, der venter os i Afghanistan, men med lidt fantasi og en skyfri blå himmel bliver søen et fatamorgana, lyngen til miler og træerne forsvinder. Sværere er det dog at fantasere sig væk fra temperaturerne, når indersiden af beboelsesteltet om morgenen er dækket af et tyndt lag is. Selvmordsbomben er ét moment i en del af en længerevarende øvelse, hvor forskellige situationer øves. Det er gjort på realistisk vis ved brug af sminkede figuranter, indvolde og blod fra grise og mindre eksplosioner. Det er dog ikke alt, der er død og ødelæggelse. Tværtimod. Jeg har deltaget i et ”shura” – et møde med landsbyen Mirimdabs stammeråd, der ønskede mere patruljering for at holde Taleban væk. Seks personer til et møde, som jeg skulle lede ved brug af Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

REGIONEN RUNDT

STORKØBENHAVN

CHEFENS HJØRNE Tekst: Oberstløjtnant Paul Gordon Nielsen, chef for HHD Storkøbenhavn

Opstilling af BEVDEL til ISAF 7 Sig nærmer tiden ! Mandag 9. marts 2009 tegnede vi kontrakt med de 30 soldater, der skal udsendes til Afghanistan medio april. Det har været og er stadig en fornøjelse at følge udviklingen af personel i delingen. Alle arbejder hårdt, engageret og målrettet, og jeg er ikke i tvivl om, at delingen vil løse de opgaver, den bliver pålagt. Der har været en massiv interesse fra medierne. Både fra den trykte og fra den elektroniske presse. Også her har det været en fornøjelse at følge de udtalelser, vores soldater er kommet med. Alle fremstår modne, velovervejede, afklarede og særdeles professionelle. Det tegner et rigtig godt billede af, hvilke kapaciteter hjemmeværnet råder over, og det er en uvurderlig rekrutteringsbase.

politiet i bl.a. trafikregulering ved større begivenheder og/eller katastrofer. Vi er endvidere blevet anmodet om at støtte uddannelsen af politiets indsatsgrupper og -delinger onsdag 29. april i tidsrummet 17:30–22:00. Her skal vi bl.a. agere ballademagere, førstehjælpsofre mv. Hvis du har lyst til at hjælpe med, håber vi du vil tilmelde dig via e-mail til distriktet hhdskb@ hjv.dk. Distriktets sagsbehandler er PL Søren Meilvang.

Samarbejde med Vestegnens Politi Samarbejdet med politiet fungerer rigtig godt og tilfredsstillende. Det er et samarbejde, der er til glæde og gavn for både hjemmeværnet og politiet. Politiets behov og træk på vores støtte til et væld af forskellige opgaver er klart stigende.

IOC-møde og Klimatopmøde Som tidligere nævnt skal vi alle være forberedte på at yde en omfattende støtte til de store opgaver, der ligger i efteråret/ vinteren 2009. Det er naturligvis politiet, der har det overordnede ansvar for at løse disse opgaver, men der er ikke tvivl om, at politiet har behov for vores støtte til et væld af opgaver. Det er en meget omfattende sikkerhedsopgave, som kræver et stort engagement fra alle. Politiet arbejder intenst på disse opgaver, men har endnu ikke det fulde overblik over støttens omfang. Vi håber meget at kunne give yderligere detaljer omkring opgaver og vilkår i løbet af foråret.

Vi vil i løbet af foråret og sommeren tilbyde et reduceret politifunktionskursus. Formålet hermed er at få uddannet så mange hjemmeværnssoldater som muligt til at kunne yde støtte til samfundet under ledelse af politiet. Kurset vil have en varighed på tre–fire timer og vil omhandle skadestedslære og støtte til politiet som ”Almindelig hjælp”. Efterfølgende vil vi forhåbentlig have langt bedre mulighed for at støtte

Halling-systemet Distriktet vil i løbet af foråret få adgang til et nyt it-system, der meget enkelt og hurtigt vil kunne give os et overblik over den enkeltes uddannelsessituation i forhold til vedkommendes aktuelle funktion. På den måde vil vi ligeledes kunne identificere enhedens (gruppens, delingens og kompagniets) operative status i forhold til, hvor mange der er fuldt uddannet.

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Når vi har fået adgang til systemet, er det vores hensigt at indkalde hver enkelt kompagnichef og næstkommanderende med henblik på at gennemgå kompagniets og dets enheders status. Med dette som udgangspunkt vil kompagniet kunne indgå uddannelsesplaner med hver enkelt soldat, således at alle forhåbentlig opnår at være fuldt uddannede i forhold til den funktion, de bestrider. Herunder vil der i særlig grad blive lagt vægt på, at alle får gennemført den lovpligtige uddannelse inden for den afsatte tid. Meritering og konvertering af uddannelser : Alle, der mener at være berettiget til at blive meriteret eller at få gamle uddannelser konverteret til nye, anmodes om at tage kontakt til egen kompagnichef, der så vil kunne behandle hvert enkelt tilfælde direkte med kompagniets uddannelsesofficer. Rekruttering Hvis nu hver gruppe i distriktet kunne rekruttere bare én ny soldat i løbet af året, vil distriktet få ca. 100 nye soldater ! Det ville da være dejligt, ikke …? God arbejdslyst!

STORKØBENHAVN

REGIONEN RUNDT

Sneflokke kom vrimlende Sneberedskabet opstilles i hvert distrikt med en lastbil med særligt udstyr til hjælp for de civile myndigheder i tilfælde, hvor deres materiel og mandskab ikke længere slår til. Hjemmeværnskompagni Kongens Lyngby er de første til at blive kaldt ud i Storkøbenhavn, og da kompagniet fik opgaven for to år siden, var vi sikre på, at det aldrig ville ske – især ikke her i det storkøbenhavnske område. Men … Tekst: Kompagnichef, kaptajn Dan Cato-Frederiksen

Allerede det første år blev vi aktiveret ved en snestorm. Først kom ordren til at afhente lastbilen på distriktet ; senere var vi i beredskab med stadig kortere tidsfrister, og til sidst kom ordren til indsættelse. Et antal personer fra kompagniet læssede lastvognen med det specialmateriel, der allerede var oplagt ved kompagniet, chauffør og vognkommandør blev tilkaldt, og indsættelsen blev påbegyndt. Første opgave var hjælp til en HT-bus, der havde vanskeligheder ved Ballerup. Opgaven blev løst på ca. 1 time, og så gik turen igen mod Kongens Lyngby. Sneberedskabet nåede dog ikke hjem, idet de blev dirigeret til Roskilde-Holbæk-området, og derefter så vi ikke lastvognen

Foto: Suzanne Foverskov

før fire dage senere. Kompagniets opgave var med endnu en lastvogn hver ottende time at stille afløsningsmandskab for chauffør og vognkommandør. Sneberedskabsvognen var tilknyttet Roskilde Politi, der benyttede den til patrulje, idet ingen af politiets biler kunne køre i snestormen. Politiet undersøgte biler, der var forladt på vejene, for at sikre sig, at ingen sad tilbage, og når der blev fundet folk i bilerne, blev de kørt til beredskabscentre. Senere kørte vognen rundt med ti politifolk, der skulle foretage afløsninger, og også kørsel af politi til Roskilde sygehus, hvor der skulle foretages afhøringer, blev klaret. Her ønskede sygehuset at benytte lastbilen

til transport af færdigbehandlede patienter, der kunne køres hjem, men her sagde vi nej. En lastbil er ikke et godt transportmiddel for folk med rollator eller andre svageligheder. Senere skulle der fjernes biler fra kørebanen overalt, så snerydningsmandskabet kunne komme frem, og de folk, der var kørt til beredskabscentrene, blev kørt til deres biler for selv at forsøge at komme hjem, efter at vejene var ryddet. Også en grisetransport blev trukket fri, og de små grise var meget glade for at komme ind i en varm stald.

køre hjem til kompagniets hjemadresse på Sorgenfri Slot. Men – Politiets Centrale Vagtleder på politigården i København ønskede ikke at give slip på vor indsatsvogn, så vi forblev i beredskab og overnattede på Sorgenfri Slot klar til indsættelse. Først efter en lille uges indsættelse kunne vi afblæse vor aktion, og derefter kunne vi vurdere vores indsats og stille forslag til ændringer og forbedringer. Alle, der havde deltaget, var glade for opgaven, og det var en god følelse, at vi have gjort en god indsats til gavn for samfundet i en situation, hvor vi kunne gøre en forskel.

Endelig blev antallet af opgaver mindre ved Roskilde Politi, og vor sneberedskabsbil kunne

Ved udstillingen i anledning af 112-dagen på Christiansborg Slotsplads onsdag d. 11. februar 2009 deltog også Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavns sneberedskab.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

REGIONEN RUNDT

BORNHOLM

BORNHOLMS FLYVENDE HJEMMEVÆRN Eskadrille 206 BORNHOLM, Det Bornholmske Hjemmeværn, har en flyvende enhed. Eskadrillen råder ikke selv over fly ; dem lejer man af et lokalt flyselskab, men eskadrillen har piloter og navigatører til at bemande flyene. Tekst & foto : Informationsofficer, kaptajn Hanne M. K. Hueg

Lørdag, den 31. januar deltog den flyvende enhed med to fly i en vinterøvelse, planlagt af næstkommanderende ved hjemmeværnskompagni HASLE, Tino Mortensen , og med deltagelse af hjemmeværnskompagnierne HASLE, RØNNE, NEXØ og stabskompagniet. Personel fra HASLE, RØNNE OG NEXØ lå i BSO (beredskabsområde, hvil) i Torpebakker mellem Hasle og Klemensker, men fra daggry ved 8–9-tiden blev der indsat fjender fra stabskompagniet – støttet af den flyvende enhed – mod hjemmeværnsfolkene. Piloter fra Eskadrille 206 – Kaj Munch og Georg Müller – mødte tidligt op i Bornholms Lufthavn denne morgen, og sammen med fungerende eskadrillechef Knud Børge Johansen klargjorde de flyene i hangaren.

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Alt blev set efter og kontrolleret, motorerne fik lidt varme fra en varmeblæser i den kolde morgen, radiofrekvenser beordret, og de sidste briefinger fra eskadrillechefen, der i øvrigt selv er en erfaren pilot, blev givet. Snart ankom øvelsesledelsen fra Haslekompagniet, der blev kikket kort sammen med piloterne. Strategierne blev lagt helt fast, og snart efter var det tid at trække de små 4-personers fly ud af hangaren og starte motorerne op. Begge fly blev fyldt op med spændte hjemmeværnsfolk. Der blev spøgt lystigt fra piloternes side om ”poser,” men samtidig fik deltagerne også beroligende ord om, at vejret så ud til at arte sig vel. Et sidste vink fra eskadrillechefen, og de 2 små fly taxiede ud på run-way’en, og snart var de i luften på vej mod Nordbornholm.

Den flyvende enhed blev denne lørdag benyttet som et led i en hjemmeværnsøvelse med et krigsscenarie. Enheden kan til enhver tid yde støtte til det bornholmske samfund, f.eks. ved større brande, eftersøgninger til lands og vands, olieforureninger etc. – altid på anmodning fra politiet. FAKTA OM DEN FLYVENDE ENHED Eskadrille 206 BORNHOLM har som nævnt piloter og navigatører, så de altid kan være klar til at gå i luften. Alligevel søger eskadrillen efter nye folk, så indsatsen kan fordeles på flere skuldre end nu. Desværre er det ikke muligt at erhverve flycertifikat gennem hjemmeværnet. Det må den enkelte selv bekoste, og derefter er vilkårene også rimeligt skrappe: årlig helbredsundersøgelse – mindst 10 flytimer i kvartalet – og 200-meters svømmeprøve.

BORNHOLM

REGIONEN RUNDT

Før, nu og i fremtiden Smuk nytårsparole med fokus på både historie, nutid og fremtid. ”Årets bedste hundefører” (tv.) og ”Årets bedst skydende underafdeling” (th.) med en tilfreds distriktschef i midten.

Tekst & foto: Charlotte Bjørnager Kjølby

Det Bornholmske Hjemmeværn afholdt den 10. januar nytårsparole på Almegårds Kaserne. Der deltog 80 personer, herunder samarbejdspartnere: politi, beredskab, regionskommunen, lufthavnene samt repræsentanter fra bataljonen på Bornholm.

Støtten til uddannelse af bataljonen i forberedelserne før udsendelse til ISAF6 samt støtte til OPKBTN i forbindelse med øvelsesaktivitet.

Før opstart, blev de hjemmeværnssoldater, der gik bort i løbet at 2008, mindet med et minuts stilhed.

Mere end 1000 timers støtte til Bornholms Politi med trafikregulering.

Nytårsparolen var et tilbageblik på mange af de store begivenheder, der er løbet af stablen ved Det Bornholmske Hjemmeværn i løbet af 2008. Herunder blev blandt andet nævnt ;

Støtte til told samt Bornholms Politis indsatsenhed.

klasse fik en eye-opener for, hvordan totalforsvaret/beredskabet virker i det daglige. Øvelsen ESBERN SNARE blev trukket frem som en spændende og givtig øvelse, som regionen mener, de bornholmske soldater bør tage til sig.

Beredskabsstyrelsen Bornholm, hvor vi har støttet ved en uddannelsesøvelse med de værnepligtige.

Samtidig blev der holdt status over de lovpligtige uddannelser, som de frivillige ved Det Bornholmske Hjemmeværn har gennemført i 2008, og fokus er nu lagt på at få de resterende igennem forløbet.

Deltagelse i beredskabsspillet, hvor en bornholmsk gymnasie-

Endelig blev de gode rollemodeller blandt soldaterne

på øen taget frem i form af vandrepokaler for den bedst skydende underafdeling – der i år gik til POKMP. Årets hundefører fik ligeledes, som noget nyt, overrakt en pokal. Udmærkelse som årets bedste hundefører gik til Gregers Jensen fra HVK RNE. Men også Ole Due fra HVK RNE kunne bryste sig af at have opnået et bronzemærke, og Niels Carlsen fra HVK RNE et guldmærke. Afslutningsvis afholdt oberstløjtnant Karsten Kjær fra OPKBTN et levende og engageret foredrag omkring bataljonens virke og udsendelse senere i år.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

REGIONEN RUNDT

KØBENHAVN CITY

Politihjemmeværnet tog en

spritbilist under øvelse

”Realskade” lød det over radioen. Delingsførerens første frygt var, at det gjaldt et af kompagniets egne køretøjer. Det var det ikke. I stedet var det en civil bil med en noget beruset fører.

Tekst & foto: Delingsfører, løjtnant Anders Marcussen, Politihjemmeværnskompagni Amager

Politihjemmeværnskompagni Amager var på øvelse i slutningen af januar med to andre enheder. Vi havde fået til opgave, at vi skulle lave opklaring af nogle patruljer, som de to andre enheder havde i et givet område i Nordsjælland, nærmere omkring Græsted. Vi stillede ca. 25 m/k til denne ret så spændende opgave, og vi var godt forberedte. 7 stk. GD’er, hunde, natoptik m.m. Da øvelsen havde været i gang nogle timer, fik jeg over radioen af vide, at der var en realskade ; et færdselsuheld. Jeg fik koordinaterne og frygtede selvfølgelig, at det var en af vores biler, som var kørt galt, og jeg sendte straks alle vores biler til stedet. Da vi ankom, faktisk i fem GD’er samtidigt, viste det sig at være en civil bil, som var kørt i grøften. Kvinden, som førte bilen, var mere end beruset. Det samme gjaldt for manden, der var med i bilen. Da kvinden steg ud af bilen ved vores hjælp, kunne hun knapt nok stå på 18

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

benene og lugtede langt væk af spiritus. Hun blev spurgt, om hun var kommet til skade, hvilket hun umiddelbart ikke var, andet end et sår på det ene knæ. Hun fik at vide, at hun var tilbageholdt, indtil politiet fra Helsingør kom til stedet og overtog sagen. I ventetiden observerede vi blot, at hun ikke indtog yderligere alkohol, idet sagen ellers ville falde. Så efter ca. 20 minutter kom der en patrulje fra Helsingør, og hun blev derefter anholdt for spirituskørsel og for at have forårsaget færdselsuheld. Vi trak bilen op af grøften og fik parkeret den på en nærliggende parkeringsplads. Politiet takkede for det gode samarbejde og var glade for vores hjælp. Herfra skal også lyde en stor ROS til vores folk fra Politihjemmeværnskompagni Amager, som ydede førstehjælp, både fysisk og psykisk til kvinden og manden, og for, at vi fik en farlig bilist væk fra vejene.

KØBENHAVN CITY

REGIONEN RUNDT

En nat i byen med politiet Udrykning, overfald, uroligheder. Det er hverdagskost for en politibetjent. Læs beretningen fra otte timers patrulje med Politiets Centrale Udrykningsleder (CU). Tekst: Premierløjtnant Thomas Clemmensen, Politihjemmeværnskompagni Politigården

For at synliggøre hjemmeværnet over for politiet er der iværksat et forsøg med, at kompagnichefer og næstkommanderende fra alle politikompagnier i København har fået tilbud om at køre med den Centrale Udrykningsleder (CU) på forskellige datoer. Jeg fik muligheden kort før jul og blev hentet på min bopæl kl. 20.00 af en chauffør og CU. Først kørte vi til Sydhavnen, hvor en større spiritusrazzia var i gang. En god snak med MC-betjentene, en tolder, som havde konfiskeret en ny Mercedes, og et par promillekørsler var aftenens fangst. Det gik med udrykning derfra, fordi der var røveri et sted i byen. Men kort før vi var der, blev vi dirigeret til Forum, hvor en patruljevogn havde mi-

stet herredømmet over sin vogn og smadret tre andre. Da vi ankom, så vi fire smadrede biler, fire andre patruljevogne, som afspærrede området, og flere betjente, som afhørte vidner. CU’s opgave er at danne sig det store forkromede overblik og få kontrol over situationen, bl.a. at få rekvireret fejeblade til at fjerne køretøjer. Chaufføren, som kørte patruljebilen, var ganske ung og var på vej til røveriet. Han var lettere chokket. Og her må jeg indrømme, at jeg blev overrasket over, hvor godt de tager sig af hinanden. Tidspunktet nærmede sig for et vagtskifte, men lige inden skulle vi til et andet sted på Frederiksberg. Der var en anmeldelse om skyderi. Da vi ankom, så jeg 3–4 patruljer i området. Det viste sig at have været en ’and’.

foregik mellem lufthavnen og Tårnby politistation. Straks herefter satte vi kursen mod Lergraven Metrostation, hvor der var brand. Det var kun en mindre brand i cykelkælderen, og vi var hurtigt videre. Vi fik et opkald om en død person og kørte derud. Det var dog en lidt underlig fornemmelse at se en død. Konklusionen af min tur i dette forsøg er, at jo mere hjemmeværnet kan deltage, jo mere bliver samarbejdet styrket. Hjemmeværnets rolle – og potentiale – bliver også klart for politiet. Det skulle gerne gå hen og blive en naturlig ting for CU at kontakte hjemmeværnet i de situationer, hvor der kan gøres en forskel.

Vagtskifte. Vi hentede de to, som skulle overtage vagten, og selve overdragelsen Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

REGIONEN RUNDT

NORDSJÆLLAND

Motoriseret infanterihjemmeværnskompagni Hillerød – eller i daglig tale – MOTINF Hillerød, skifter navn til

Motoriseret infanterihjemmeværnskompagni Nordsjælland Tekst: Claus Piper

Navneskiftet sker netop nu for at markere tilhørsforholdet til hele Nordsjælland. Ved samme lejlighed har kompagniet fået tegnet et helt nyt logo af designeren Troels Maaløe. Logoet bærer to hjorte som symbol på kongernes Nordsjælland med de store skovområder. De danske farver symboliserer selvfølgeligt fædrelandet, mens sværdet markerer et kompagni med offensive kapaciteter. Kompagniet, der blev oprettet i 2003, er kendetegnet ved, at personellet er i god fysisk form og har en professionel tilgang til tjenesten. Hovedparten af personellet er tidligere professionelle soldater, befalingsmænd og officerer fra hæren, som ønsker at vedligeholde deres militære færdigheder samt støtte samfundet.

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Kompagniet har udsendt folk til Afghanistan på hold 6 og stiller igen med folk på hold 7. Kompagniet afgiver ligeledes løbende folk til hæren, til løsning af specialopgaver.

”Kompagniet oplever en fremgang og et aktivitetsniveau, der lover godt for fremtiden,” siger kompagnichef, kaptajn Erik Lange. Specielt ser han frem til kompagniets deltagelse i Hjem-

meværnets Gruppekonkurrence 2009, Erna Raid i Estland og inspektion af 1 MOTINFDEL til efteråret.

NORDSJÆLLAND

REGIONEN RUNDT

Hjemmeværnsfolk kører

Piranha for Livgarden Lørdag den 31. januar 2009 afholdt Den Kongelige Livgarde forældredag på Høvelte Garderkaserne. Igen var der brug for hjemmeværnet; denne gang til at køre pårørende og venner, til de værnepligtige gardere, rundt i terrænet i pansrede mandskabsvogne. Der var mulighed for at prøve at køre både med en Piranha og PMV m/113. Tekst & foto: Informationsofficer, kaptajn James Pedersen

Det kan måske synes at være en irrelevant opgave for hjemmeværnet, men fakta er, at det er medvirkende til at give civilbefolkningen en positiv oplevelse, ikke alene af hjemmeværnet, men af hele det danske forsvar. Det giver også vores folk lejlighed til at træne deres færdigheder i at håndtere de store køretøjer. 20 hjemmeværnsfolk fra Stabskompagniet i Nordsjælland samt hjemmeværnskompagnier i Gribskov og Gladsaxe deltog.

Der var 1389 tilmeldte pårørende og venner, der havde valgt at besøge Garderkasernen denne lidt råkolde januar dag. For at sikre, at alle gæsterne blev guidet det rigtige sted hen, gav Politikompagniet Hillerød–Helsingør også en nødvendig hånd med. Hjemmeværnet gjorde i det hele taget deres til, at det blev en god oplevelse. Der var konstant kø for at komme ud og køre med de pansrede køretøjer. En stor del af de besøgende og flere værnepligtige fik en tur i terrænet. Det hele blev ledet med vanlig sikker hånd af transportofficer Stig Hansen.

”Det er vigtigt, at hjemmeværnet bruger disse lejligheder til at vise vores nye ansigt, der både fokuserer på støtte til samfundet og samtidig er på vej til at blive en vigtig brik i udsendelsen af soldater til internationale opgaver,” siger distriktschef, major Ulrik Skytte. Han mener samtidigt også, at det er en god mulighed for de værnepligtige for at se, hvad hjemmeværnet er for en størrelse. Hjemmeværnsfolkenes arbejdsdag var dog ikke slut, da arrangementet sluttede. Efterfølgende skulle de nemlig ud at øve bevogtning sammen med ISAF hold 7.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

Troværdigheden sidder i

uniformen Uniform betyder ”ensartet sæt tøj” og har til hensigt at vise et bestemt tilhørsforhold til en organisation. Den danske uniform til soldater viser således en tilknytning til de danske væbnede styrker, herunder hjemmeværnet.

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Hvad gælder, og hvad gælder ikke? På hjv.dk kan du finde hjemmeværnets uniformsreglement, der for nylig er blevet opdateret.

Tekst: Informationsofficer Mads Kildegaard Larsen

Vi kender den alle sammen i hjemmeværnet ; diskussionen om uniformen, hvordan den bæres og navnlig ikke bæres. Vi har vel alle set eksempler på, at uniformen ikke bæres helt korrekt. Uniformen har derved en meget klar signalværdi. Jeg vil vove den påstand, at uniformen er hjemmeværnets mest markante imageelement. Det slørede mønster bruges i næsten alt vores informationsmateriale, der skal profilere hjemmeværnet over for nye potentielle aspiranter til tjenesten i det frivillige forsvar, men også for den generelle information, der skal oplyse borgerne om vores virke. En væsentlig forudsætning for militære enheders evne til at løse deres opgaver er troværdigheden i arbejdet? Med andre ord ; tror andre på, at enheden er i stand til at løse den pålagte opgave. Populært kan man sige, at de væbnede styrker udgør det værn, der i sidste ende skal sikre samfundet og beskytte det mod en lang række trusler og fare, f.eks. terrorhandlinger, miljøkatastrofer og væbnet angreb på danske territorium. Det giver sig selv, at her tæller troværdighed som en reel faktor, der kan forhindre disse hændelser. Uniform = image = troværdighed Hjemmeværnet har en folkekontrakt med befolkningen og politikerne. Vi skal kunne løse vores opgave troværdigt, og derfor skal vores image understøtte en troværdig militær kapacitet. Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, ikke den lokale fritidsforening. En hjemmeværnssoldat, der ikke optræder korrekt, viser et forkert og negativt billede

af hjemmeværnet og bidrager til at styrke fordommene. Det er de fordomme, vi alle gerne vil slippe af med. Det at gå i en beskidt uniform, mærkelig skotøj, uniformsgenstande kombineret med civilt tøj eller andre kreative forsøg påfører hjemmeværnets troværdighed ridser i lakken. Når vi danner os førstegangsindtryk af mennesker, vi møder, bruger vi ganske få sekunder på at bedømme dem. Det billede er svært at ændre på, og den efterfølgende adfærd kan så enten bekræfte eller afkræfte det billede vi har dannet. Vi kender det fra os selv ; vi er alle tilbøjelige til ubevidst at lede efter en adfærd, der styrker ens førstegangsopfattelse. Denne adfærd gør sig også gældende, når du som hjemmeværnssoldat sidder i S-toget, cykler eller tager bussen, og andre bedømmer dig – og det er ikke kun dig, der bedømmes.

De skal være velkomne igen ; når støvlerne er sorte og pudsede God kammerathjælp Uniformen gør, at hele hjemmeværnet bedømmes, og fordommene over for hjemmeværnet gør, at vi skal yde en ekstra indsats for at afkræfte fordommene. Fordommene som krigsliderlige weekendkrigere, madglade idioter eller øldrikkende hjemmeværnsmænd styrkes, når man sidder i sløset uniform, er usoigneret, drikker øl eller leger med gevær for at nævne nogle få eksempler.

Når jeg er ude som informationsofficer ved arrangementer og øvelser i hjemmeværnet, møder jeg tit følgende holdning til holdnings- og uniformsspørgsmålet : ”Jeg er ligeglad med, hvordan man ser ud, bare de løser opgaven korrekt.” En sådan holdning er langt mere skadelig, end man umiddelbart vil tillægge de uskyldige ord. Hjemmeværnets troværdighed som en militær partner i totalforsvaret afhænger af det generelle billede, vores image viser. Hjemmeværnets fortsatte beståen og opgavevaretagelse afhænger af vores troværdighed i forhold til befolkningen og politikerne. Vi har alle en forpligtigelse til at bidrage til et positivt og troværdigt billede af den kapacitet, vi stiller til rådighed. Det er ikke utidig indblanding at påpege ukorrekt uniformering, en mystisk baretføring eller åbentstående lommer. Det er derimod god kammerathjælp. I informationsofficerskredsen i Totalforsvarsregion København har vi givet hinanden håndslag på, at vi ikke lukker øjnene for f.eks. uniform og civile støvler til en udstilling. Det skal slet og ret ikke accepteres, og ser vi det, forbeholder vi os ret til at sende folk hjem igen. De skal være velkomne igen ; når støvlerne er sorte og pudsede. Man kan ikke adskille form og indhold, og ligeså kan man ikke adskille den militære troværdighed fra uniformen. Troværdigheden sidder i uniformen. Derfor skal uniformen sidde ordentligt.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

PERSPEKTIV

Soldaterlegatet – også for hjemmeværnet

Et nyt initiativ har set dagens lys. Navnet er Soldaterlegatet, og bag det står en kreds af engagerede mennesker med tilknytning til forsvaret.

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

PERSPEKTIV

Soldaterlegatet har til formål at hjælpe hjemvendte soldater og deres pårørende samt efterladte, der har mistet et familiemedlem i tjenesten.

Tekst: Christian Herskind, næstformand for Soldaterlegatet og formand for InterForce i Region Hovedstaden. Desuden adm. direktør for Ejendomsselskabet Refshaleøen A/S og oberstløjtnant af reserven. Foto: Rita Runager

Danmark har siden starten af 1990’erne udsendt flere end 40.000 soldater på internationale missioner i blandt andet Irak, Afghanistan og på Balkan. I denne periode har mere end 40 soldater mistet livet, mens yderligere knap hundrede er blevet alvorligt såret. Dertil kommer et ofte overset og tabuiseret problem, der består i psykiske eftervirkninger som for eksempel posttraumatisk stress, depression eller angst. Der er meget fokus på disse problemer hos både forsvaret og de øvrige offentlige myndigheder, ligesom en lang række initiativer såsom InterForce, Familienetværk, Kammeratstøtteordningen, STSOP og Veteranhjem har set dagens lys. Derudover kan danske soldater, herunder personel tilknyttet hjemmeværnet og civilpersoner i militær tjeneste, som vender hjem med fysiske eller psykiske mén efter udstationering i verdens brændpunkter, nu se frem til en økonomisk håndsrækning fra Soldaterlegatet. Soldaterlegatet har til formål at hjælpe hjemvendte soldater og deres pårørende samt efterladte, der har mistet et familiemedlem i tjenesten.

erhvervslivet og den offentlige sektor. Soldaterlegatet er uafhængigt af politiske interesser, og det har fået opbakning fra en bred kreds af engagerede mennesker. Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har indvilget i at være Soldaterlegatets protektor. Der er foreløbigt etableret en uddelingskapital på 30 mio. kr., der kommer fra en række af de største danske fonde. Støtten uddeles i form af legater, typisk i størrelsesordenen 50.000–200.000 kroner. Legaterne uddeles efter indstilling, og modtagerne udvælges af en legatuddelingskomité på seks personer, som alle har et godt kendskab til danske soldaters vilkår både under og efter udsendelsen. Der tilstræbes størst mulig diskretion omkring den enkelte tildeling. Soldaterlegatet er både for dem, der lige har været eller er udsendte, og for dem, der var det for mange år siden. Det er derfor vigtigt for os at komme i kontakt med så mange som muligt, således at vi også kan samle de soldater op, der måske er gledet lidt ud i glemslen. Jeg håber derfor, at alle, der i deres virke kommer i kontakt med mulige legatmodtagere, vil hjælpe os med at hjælpe andre.

Soldaterlegatet er stiftet af Kredsen Mars og Merkur, der blandt andet har som mål at styrke samarbejdet mellem forsvaret,

Brug Soldaterlegatet Vi lægger meget vægt på en hurtig, effektiv og ubureaukratisk proces, hvor der ikke er masser af tunge papirer, der skal udfyldes. Mener du, at der er én, der trænger til hjælp, så er det allernemmeste at kontakte vores sekretariatschef Ann-Christina Salquist på acs@soldaterlegatet.dk eller gå ind på vores hjemmeside www.soldaterlegatet.dk, hvor det også fremgår, hvordan man nemmest får fat i os.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

Uddannelsesofficerens materielbrevkasse Der er kommet et spørgsmål ind til en brevkasse, som ingen vidste eksisterede. Imponerende nok, men ikke desto mindre tilfældet. Uddannelsesofficer C.B. Rahbek er derfor i denne anledning udnævnt til intet mindre end FELTPOSTs første brevkasseredaktør. Tekst: Premierløjtnant C.B. Rahbek, uddannelsesofficer ved Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn

Let maskingevær M/62: Hvad sker der på dette område? Let maskingevær M/62, også kaldet LMG, er ved at blive udfaset. Forsvarets Materieltjeneste (FMT) køber ikke længere LMG ind. Den bliver ikke produceret af Rheinmetal i Tyskland længere. Det er dog muligt at købe nogle, som er produceret i Pakistan på licens fra Rheinmetal, men det er ikke den kvalitet, man ønsker. Hæren er i gang med at kigge efter en afløser, og såfremt der bliver fundet penge til en afløser i det forsvarsforlig, som er lige på trapperne, vil hjemmeværnet (HJV) blive inviteret med i processen at skaffe en afløser. Om HJV ønsker at deltage, vil fremtiden vise. Hele processen med at der ikke ville blive købt LMG’er mere fra FMT har fået Hjemmeværnskommandoen til at gennemgå behovet for LMG i forhold til de indsættelsesformer, hjemmeværnet opererer under. Nationale indsættelser: Det vurderes ikke at være nødvendigt med LMG i de indsættelser, som hjemmeværnet bliver indsat i herhjemme. Der er få, som har 26

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

fantasi til at forestille sig et scenarie, hvor LMG vil gøre den store forskel herhjemme. Derfor er man gået over til den mere handy LSV. Dette betyder, man frigør en hjælper, som nu kan være geværskytte. Der er simpelthen taget en vurdering af effekten i LMG vs. LSV og den øgede effekt, der er i LMG (større skudkadence, større gennemtrængningskraft) er ikke nødvendig herhjemme. Selv i et terrorscenarie vil dette ikke indebære mål, som skal stoppes på lange afstande, som ikke kan klares af LSV. Sagt på en anden måde: Hjemmeværnet skal ikke kæmpe med fjender, som har ”hårde” køretøjer, der skal et LMG til at stoppe. Alt, hvad vi kan møde, kan stoppes af LSV’et. Internationale operationer: Hvad så når vi vælger at tage med på udsendelse gennem hjemmeværnet, lyder det opfølgende spørgsmål. Der vil blive lavet en uddannelsespakning, der indeholder bl.a. LMG. Dette betyder, at hvis man melder sig til en bevogtningsdeling til

Afghanistan, vil man blive omskolet til LMG, hvis man ikke er det i forvejen. Ganske som man i dag bliver omskolet til pistol, hvis man ikke har den i forvejen, når man skal være med i en international operation. Hvad med taktikken? Man har under de foreløbige forhold ikke benyttet feltaffutagen/trefoden. Derfor vil forskellen mellem LMG og LSV være ret lille i det taktiske scenarie. Derfor ændres formationer og taktikbøger kun lidt. Der vil komme en revideret udgave af håndbøgerne ”Taktik for gruppen” og ”Taktik for delingen” sidst på året/starten på 2010, når alle LMG er ombyttet til LSV. I dem vil LMG-hjælperen blive en geværskytte. Sikringsretninger bliver måske ændret en smule; ellers vil der ikke være de store ændringer. Hvad betyder dette i praksis? Alle motoriserede infanteri- og patruljeenheder vil i løbet af året blive bedt om at indlevere deres LMG for at få LSV i stedet. Denne proces er allerede sat i gang flere steder. Det er også derfor, at LMG-sigter er blevet inddraget for at blive lavet om til LSV-sigter. Hvorfor skal motoriseret overvågning (MOTOV) ikke indlevere? Hvis man ser på ovenstående, burde MOTOV jo også skulle have LSV i stedet for LMG. Dette er korrekt, men da sikkerheden på en kørende GD med et LMG vs. LSV er markant forringet for køreren, fastholder man LMG for MOTOV indtil videre.

ammunition inden for enheden ikke alene gøres muligt, men uhyre nemt. Ammunitionen skal således ikke omlades fra et bånd til magasiner. Tak for information til: Forsvarets materieltjeneste, Hærens kampskole, Hjemmeværnsskolen og Hjemmeværnskommandoen samt motov.dk. Let maskingevær M/62 er et fuldautomatisk 7,62 mm luftkølet og båndfødet rekylgevær. Maskingeværet anvendes primært mod personel og upansrede mål.

Alt, hvad vi kan møde, kan stoppes af LSV’et Det er fremstillet af Rheinmetall i Tyskland under navnet MG3. Våbenet er baseret på (og ligner meget) maskingeværet Maschinengewehr Modell 42 benyttet af tyskerne under 2. Verdenskrig, hvor maskingeværet dog benyttede kaliber 7,92 mm.

I hæren er LMG M/62 erstattet af LSV i infanterienheder, mens spejderenheder stadig råder over LMG som supplement til LSV. I hjemmeværnet forventes LMG M/62 at blive udfaset i MOTOV og MOTINF i takt med indfasning af LSV. Indfasning af LSV i MOTOV afhænger dog af vurderinger af de sikkerhedsmæssige aspekt, der undersøges som følge af LSV’ets kortere pibe. LMG M/62 bliver dog ikke længere personligt udleveret, men kun som gruppevåben. Information Producent: Rheinmetall, Tyskland Licensproducent: Pakistan Ordnance Factories Betegnelse: MG3 Dansk forsvars betegnelse: Let maskingevær M/62 Tekniske data: Kaliber: 7,62 mm Vægt: 11,6 kg Længde: 122 cm Pibens længde: 67 cm Riffelgange: 4 Skudkadence: ca. 1200 skud/min. Skudafstand på støtteben: indtil 600 m Skudafstand i feltaffutage: indtil 1000 m Mundingshastighed: 820 m/s Kampvisér: 300 m

Nyt om LSV: Som en sidste information angående LSV arbejdes der på at skaffe magasiner, som kan håndtere flere skud end de 30 og ikke har de problemer som de 100-skuds-magasiner, der findes. Foreløbig regnes der med, at man ender på et specialmagasin, der kan tage 70-90 skud. Fordelene ved LSV er indlysende; det er i samme familie som gevær M/95 og karabin M/96 og har som følge deraf mange kompatible komponenter og samme kaliber. Ydermere er det magasinfødet og kan benytte samme magasiner som gevær M/95 og karabin M/96, hvorfor omfordeling af

Har du spørgsmål om materiel, kan du sende det til tfrk-isek@hjv.dk. Vi garanterer ikke svar, men vi vil tage spørgsmål op, som synes at have almen interesse.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

Nedtælling til

HG09 Til maj skal der atter konkurreres på livet løs ved Hjemmeværnets Gruppekonkurrence – i år med selskab fra Sverige og Norge. Rundt om i regionen trænes der hårdt op til.

Tekst : Journalistpraktikant Camilla Taulbæk Foto : John Sværke

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Så er det igen blevet tid til Hjemmeværnets Gruppekonkurrence (HG09), men en noget anderledes en af slagsen i år. Sverige og Norge stiller nemlig også op med to grupper hver, og Nordsjælland møder ikke kun op med to, men med hele tre grupper. HG09 løber af stablen den 21.–23.maj og skal foregå i Sønderjyllands smukke natur. Det er Totalforsvarsregion Syd, der i år står for konkurrencen. Nordsjælland stiller op med en hjemmeværnsgruppe fra Gribskovkompagniet, mens de to øvrige grupper begge er fra Motoriseret infanterikompagni Nordsjælland. Den tredje gruppe deltager som et led i træningen op til ERNA RAID, som finder sted i Estland og er en af de længste og vanskeligste patruljekonkurrencer i verden. Ruten er omkring 130 km lang, og de deltagende hold skal gennem uvejsomt terræn og sumpet skovbund. I konkurrencen skal

holdet kæmpe mod andre specialenheder fra hele NATO. Derfor ville HG09 være en god forsmag på de hårde strabadser, de skal møde i efteråret. Det var i 2003, at Hjemmeværnets Gruppekonkurrence første gang så dagens lys, og initiativtageren var seniorsergent Orla Mogensen fra Det Bornholmske Hjemmeværn. Formålet med HG var blandt andet, og er stadig, at de mange tusinde hjemmeværnsfolk skulle have mulighed for at afprøve og vise deres kompetencer – over for sig selv og hinanden, og at hjemmeværnet blev synliggjort som en troværdig samarbejdspartner over for forsvaret og den øvrige del af samfundet. Intensiv træning Til udtagelsen til HG09 skal grupperne igennem fem forskellige øvelser : natorienteringsmarch, skydning (nat og dag og med

forskellige våben), en handlebane, CBRNøvelser (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben), og så skal det samlede hold igennem en forhindringsbane i fuld udrustning. Der bliver givet point for udførelsen af alle øvelserne, som herefter bliver lagt sammen. De hold, der skal deltage i HG09, træner hårdt og ambitiøst op til konkurrencen. Sanitetstræning, skydning (både nat og dag) og orienteringsøvelser er kun nogle få af de mange moduler, de skal igennem op til konkurrencen, og som også indgår i den. Ryk tilbage til start Der bliver især lagt vægt på mørkeorientering, da konkurrencen – som det fremgår af navnet – for det meste skal foregå om natten. Ved træningen får deltagerne udleveret et kort og et kompas ; samtidig får de angivet retning og distance. Deltagerne skal så tælle deres skridt, samtidig med at de holder øje med retningen, og hvis de gør det rigtigt, når de deres post. Hvis de er mindre heldige og ikke når posten, er de nødt til at gå vejen tilbage og

starte forfra, hvilket betyder, at de igen skal holde øje med retning og distance. Under konkurrencen vil der blive kæmpet hårdt om æren og guldet. I 2007 gik guldet og titlen for såvel den bedste hjemmeværns-

gruppe som den bedste hjemmeværnssoldat, Kristian P. Tang, til Hærhjemmeværnskompagni Rønne. I alt løb kompagniet med syv medaljer. Det bliver spændende at se, hvor mange medaljer regionens enheder kan tage med hjem i år.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

Hvordan bør en motoriseret infanterideling

organiseres? Som opfølgning på artiklen i forrige nummer af FELTPOST (december 2008) om gruppetaktikken for en motoriseret infanterigruppe kommer her en udgave om delingssammensætningen (se også s. 32 artikel 2).

Tekst: Næstkommanderende, premierløjtnant Erling S. Veidal, Motoriseret infanterikompagni Nordsjælland

Denne artikel er en kort gennemgang af, hvordan vores delinger relativt nemt kunne komme til at ligne hærens, og lidt omkring uddannelse og materiel. Forskellene En infanterideling i hæren eller hjemmeværnet består af tre grupper og en deltrop. Gruppernes sammensætning og personel afhænger af typen af enhed og vil ikke yderligere blive beskrevet her1. Deltrop I hjemmeværnets MOTINF2-delinger består deltroppen af tre mand; delingsføreren (DF), næstkommanderende (NK/DEL) og en signalmand til delingsføreren. Hjemmeværnet 1. DF 2. NK 3. SIGMD

Hæren 1. DF 2. NK 3. SIGMD 4. SANMD

I hæren har man valgt også at have en sygehjælper (sanitetsmand), der følger næstkommanderende. Fordelene ved hærens løsning er, at NK/DEL har en makker, der kan varetage sikringsopgaver og fungere som radiomand, hvis der er behov for dette. En indlysende fordel er, at delingen får en ekstra sygehjælper, der ikke indgår i en af grupperne og derved nemmere kan frigøres fra kamphandlinger. En afledt fordel er, at NK/DEL ikke længere skal bruge tid på placering af reder til syge og sårede og derved kan koncentrere sig om den primære opgave, som er delingens materieltjeneste samt gøre delingen klar til kamp. Uddannelse af deltroppen For DF’s vedkommende er uddannelsen på et meget højt niveau, med instruktører og censorer fra hæren. Eksamen foregår på samme vilkår og bedømmelsesgrundlag, som det tidligere var for reserveofficerer.

I NK/DEL-uddannelsen er der endnu ikke lavet et specielt kursus for infanteriet, hvilket gør, at der kan være visse mangler i forståelsen for materiellet og i særdeleshed køretøjernes vedligeholdelse. Dette er en forudsætning for NK/DEL primære opgave ; som er delingens materieltjeneste og at gøre delingen klar til kamp. Materiel Der er selvfølgeligt nogle forskelle i det materiel, som vi har, og det materiel, som de har i hæren. Hvis vi kigger på deltroppen, er det mørkekampsmidler (igen), der er den store forskel. En anden kuriøs forskel er, at vi i hjemmeværnet kun har en stor radio (RDO 371). NK/DEL er derved afskåret fra kompagninettet, hvilket virker underligt, da NK/DEL skal kunne sende FADSUM3-meldinger til kompagniet og rekvirere sygetransport mm. Ikke mindst skal han kunne overtage kampen, hvis delingsføreren er væk. Køretøjer Omkring køretøjer er der selvfølgeligt også nogle store forskelle ; vi kører stadig rundt i upansrede lastvogne af typen MAN8 eller MAN10, mens de i hæren kører i forskellige pansrede køretøjer. Jeg kan sagtens forstå argumentet for, at vi fortsat kører i almindelige lastvogne, men det kan undre, at MOTINF-enhederne ikke har faste køretøjer, som de råder over. Det ligger ellers lidt i navnet motoriseret infanteri, at man altid har en motoriseret kapacitet, kunne man mene. Kørekort Efter at hæren har lavet deres værnepligt om, er der nu færre personer, der modtager stort kørekort i hæren. Dette kan allerede nu mærkes ved MOTINFDEL, da der er meget få blandt den yngre personel der har stort kørekort. På sigt vil det derfor blive et problem for MOTINFDEL at kunne stille det nødvendige antal kørere for at kunne transportere sig selv, hvis der ikke findes en løsning. En løsning kunne evt. være, at hjemmeværnet stiller et meget begrænset antal kørekort til rådighed for de berørte enheder. Vi fortsætter med taktikdiskussionen i artiklen på næste side …

Se artikel i forrige udgave af FELTPOST, der beskriver nogle af forskellene på

grupperne

Motoriseret infanteri 3

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Fanger, Ammunition, Døde, Sårede, Udrustning og Materiel.

TAKTIK:

Infanteriets anvendelse af svingdøre og hængsler Af løjtnant Christian Bergqvist, delingsfører, MOTINF København City, og premierløjtnant Erling S. Veidal, næstkommanderende, MOTINF Nordsjælland

Svingdøre og hængsler er ikke blot obligatoriske rekvisitter i en klassisk cowboyfilm, men tillige en integreret del af infanteriets kampeksercitser. Således vil en moderne infanterideling, både i hæren og hjemmeværnet, gennemføre den sidste fase i et angreb som en SVINGDØR, mens gruppen kan vælge af gå ind i målet via et HÆNGSEL. Nedenfor skal begge begreber nærmere forklares, idet det anbefales, at taktikken generelt indøves og anvendes i alle hjemmeværnsenheder, der skal kunne løse offensive kampopgaver. Hærens reglement 023-004, Infanteridelingen, danner grundlag for uddannelsen og indsættelsen af hærens mekaniserede infanteridelinger (MEKINFDEL)1 samt HJV’s motoriseret infanteridelinger (MOTINFDEL), med enkelte modifikationer.2 Tilsvarende danner det parallelle (gruppe) reglement 023-057, Den mekaniserede infanterigruppe, grundlag for uddannelsen og indsættelsen af en MEKINFGRP i hæren, samt, ligeledes med relevante modifikationer, hjemmeværnets MOTINFGRP. Begge reglementer repræsenterer i den aktuelle udgave (2007 og 2008) væsentlige omskrivninger og opdateringer fra ældre udgaver, navnlig det forudgående DELreglement fra 1995. Bl.a. er der reglementarisk beskrevet en række (nye) kampeksercitser som f.eks. SVINGDØR og HÆNGSEL, der anvendes i forbindelse med DEL og GRP gennemførelse af et angreb. Nedenfor gennemgås de to kampeksercitser som en introduktion til personel uddannet på baggrund af ældre reglementer og/eller personel, der generelt arbejder eller ønsker at arbejde med INF-taktik. Der fokuseres alene på DEL/gruppen, upåagtet af at DEL arbejder i en KMP-ramme, hvor KMP danner forudsætningen for, at DEL kan angribe et selvstændigt mål, jf. f.eks. SVINGDØREN. Derudover anvendes SVINGDØREN i realiteten også på højere niveauer end DEL, idet KMP og BTN arbejder på baggrund af identiske principper. Gennemgangen nedenfor starter med delingens anvendelse af SVINGDØR, hvorefter gruppens anvendelse af HÆNGSEL gennemgås. Begge eksercitser anvendes af HJV MOTINFDEL, men kan med fordel indøves generelt i HJV. Delingens anvendelse af SVINGDØRE Kampeksercitsen SVINGDØR anvendes i tilknytning til den sidste fase i et angreb, dvs. stormen, hvad enten dette gennemføres efter 1

MEKINF er identisk med det, som tidligere blev benævnt panserinfanteri

(PNINF).

Modifikationerne er primært en konsekvens af forskellene i organisering og

materiel.

opmarch (planlagt og forberedt) eller fra bevægelse (i forlængelse af en fremrykning eller som et modangreb), og beskriver den måde, hvorpå støtten etableres og flyttes, jf. tegningen Principperne bag SVINGDØREN på næste side. Grundelementet heri er, at der etableres støtte på begge sider af den enhed, der gennemfører selve stormen, ofte betegnet manøvreenheden, samt at støtten flyttes ”udad”, i takt med at manøvreenheden når ind i målet. Det er det sidste element, dvs. at støtten gradvis flyttes, som danner grundlag for betegnelsen svingdør. Ud over at DEL egen støtte jf. SVINGDØREN nu etableres fra begge sider af manøvreenheden samt flyttes til højre og venstre i forhold hertil, efterhånden som målet indtages, er der med indførelsen af kampeksercitsen, SVINGDØR i DEL-ramme tillige sket en omdisponering af DEL personel. Simplificeret set indsættes der nu langt flere våben som støtte, mens ”angrebsstyrken”, dvs. manøvreenheden, tilsvarende er reduceret. I ”gamle dage” ville INFDEL have gennemført stormen som et L, i hvilken forbindelse DEL ville opstille et ”støttehold”, typisk NK/DEL + dele af grupperne, f.eks. et eller flere LMG/DYSK, evt. KØ’erne, og et ”angrebshold”, typisk DF + 3 x GRP (-). ”Støtteholdet” og ”angrebsholdet” ville endvidere være placeret vinkelret i forhold til hinanden og målet, dvs. som et L, samtidig med at angrebsholdet ville gennemføre selve stormen springvis, dvs. at grupperne (og skytterne) ville skiftes til at springe/støtte (ild og bevægelse). Endelig ville KMP normalt indsætte en eller flere INFDEL, samt tildelte støtteenheder, f.eks. kampvogne, m.v. som støtte mhp. at skabe den fornødne grad af ildoverlegenhed. DEL kunne normalt ikke forventes selv at skabe denne. Ved anvendelsen af kampeksercitsen SVINGDØR i DEL-ramme gennemføres angrebet i stedet som et omvendt V, hvor støtten leveres af 2 x GRP, placeret ved hvert af benene i V’et, mens selve stormen gennemføres af 1 x GRP fra ”bunden” heraf, som Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

Principperne bag SVINGDØREN

”Gammel L-taktik” vs. SVINGDØREN

MÅLMÅL

ÅL

MÅLMÅL

MÅLMÅLMÅL

1. Delingens tre grupper på linje

2. Alle tre grupper beskyder

Gammel taktik: Delingen er foldet ud som et L, og

med front mod målet.

målet.

stormen gennemføres springvis gruppevis.

MÅL MÅL

MÅL

3. Den midterste gruppe bevæger

4. Den midterste gruppe er nu

SVINGDØR: Deling er udfoldet jf. svingdøren, og stormen

kommet i stilling, beskyder målet

gennemføres så vidt muligt i et spring, indledningsvis på

flytter deres sikringsretninger.

og kan iværksætte selve stormen.

enkeltkolonne, hvis forholdene tillader det.

Ud over at stormen gennemføres som en SVINGDØR, vil der tillige blive tilstræbt en udflankering, hvor en af grupperne bringes på højde med målet. Derved bindes målet, og en frigørelse forhindres samtidig med at modangreb imødegås. Ved endvidere at lade manøvreenheden gennemføre stormen i en flydende bevægelse, dvs. uden de traditionelle støtte/spring-bevægelser, øges hastigheden væsentligt. Navnlig da den massive støtte gør det muligt indledningsvis at anvende enkeltkolonne, jf. nærmere nedenfor. SVINGDØREN fremstår derved både hurtig og effektiv og øger derfor væsentligt sandsynligheden for et succesfuldt angreb. Endvidere kan eventuelle støtteenheder, f.eks. KMP øvrige DEL eller tildelte støtteenheder bruges til at forstærke SVINGDØREN, ved at ligge på hver side af DEL og således reelt lave en KMP-SVINGDØR. Fordele ved svingdøren Selvom manøvren set på BTN- eller evt. KMP-niveau ligner det, som blev indøvet og foreskrevet i ”gamle dage”, har introduktionen af DEL-eksercitsen SVINGDØREN dels opstillet en fleksibel ramme, som DF kan anvende ved et angreb, jf. nærmere nedenfor, og dels medført en egentlig reglementarisk beskrivelse heraf. Samlet repræsenterer SVINGDØREN derfor en række fordele, der i Reglement 023-004 (p. 112) er udtrykt således: ”Ved ”svingdøren” forstås princippet om at etablere støtte på begge sider af den enhed,

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

MÅL

sig frem, mens de andre grupper

illustreret ovenfor. Manøvreenheden vil endvidere indledningsvis kunne gennemføre stormen på enkeltkolonne og først afslutningsvis folde ud (jf. nærmere ovenfor). Efterhånden som angrebet føres igennem til målet forlægges ilden fra støttegrupperne udad, og grupperne overgår afslutningsvis til at sikre, således at et modangreb fra en af flankerne kan imødegås. Forskellen mellem den ”gamle L-taktik” og den nye SVINGDØR på DEL-niveau er forsøgt illustreret med ovenstående tegning.

MÅLMÅL

der udfører en bevægelse. På den måde kan den del af delingen, der bevæger sig, udnytte ildoverlegenheden længst muligt og samtidigt fokusere sin kampkraft mod den fjende eller del af terrænet, der udgør målet for bevægelsen. Støttes der kun på den ene side af bevægelsen, vil enheden, der trænger frem, hurtigt blive ekstremt sårbar over for beskydning fra modsatte side end den, hvorfra egen støtte leveres. Bevægelsen maskerer simpelheden støtten, og manøvreenheden eller -elementet tvinges til tidligt at flytte dele af sin fokus mod sin ”åbne” flanke; sandsynligvis tvinges den til selv at udskille støtte til den udsatte side.” Sammenlignet med ”ældre” principper (L-taktikken) medfører anvendelse af SVINGDØRE altså at: 1. Støtten i målet kan leveres i længere tid, idet manøvreenheden (gruppen som stormer) først sent maskerer ilden. Da manøvreenheden endvidere indledningsvis kan vælge at storme på enkeltkolonne og derved først folder ud, når støtten bliver ineffektivt, øges hastigheden meget betydeligt. 2. DEL kan, som følge af den forøgede støtte, nu (i højere grad) selv gennemføre angrebet, dvs. uden støtte fra resten af KMP. Endvidere kan ilden, via den gradvise flytning heraf, tillige anvendes til at hindre modangreb og fremførelsen af forstærkninger bag ved eller flanken af målet, navnlig hvis en udflankering er etableret. 3. NK/DEL er ved anvendelsen af SVINGDØREN ikke bundet af en ”gruppeopgave”, men kan i stedet koncentrere sig om DEL-opgaver, som eksempelvis at overtage føringen af DEL, såfremt DF skulle få forfald, eller fokusere på de traditionelle NK-opgaver; det være sig håndteringen af sårede, modtagelsen af forsyninger eller indsættelsen af tildelt ingeniørstøtte.

Som en sidste fordel giver anvendelsen af SVINGDØREN mulighed for, at DEL kan opstille en reserve til eventuelt at videreføre stormen, såfremt manøvreenheden ”går i stå” i eller foran målet. SVINGDØR med reserve

MÅL

DF kan enten lade en af støttegrupperne fortsætte stormen eller forud for gennemførelsen heraf have designeret en egentlig reserve. Det sidste kan fx ske såfremt det ”ene ben” i støtten leveres af NK/DEL + KØ’erne og et eller flere skyttemakkerpar, således at en GRP (-) kan holdes i reserve bag DF. Eventuelt omvendt, dvs. NK/DEL opstiller en reserve, mens støtten leveres af 2 x GRP (-).1 Dette er illustreres med tegningen ovenfor, hvor DF har holdt en GRP (-) i reserve bag stormlinjen. NK er samtidig indsat som fører for det ene støttehold, opstillet på baggrund af KØ’erne + et LMG/ LSV fra ”reservegruppen”. Støtten flyttes jf. svingdøren efterhånden som manøvreenheden når ind i målet, som tidligere gennemgået. Såfremt manøvreenheden går i stå, enten inde i målet eller umiddelbart foran dette, kan reserven kaldes frem med henblik på at fortsætte stormen, indtil målet er taget. Såfremt reserven ikke indsættes under stormen, kan denne i stedet føres frem, når målet helt eller delvis er indtaget, med henblik på at håndtere fanger og sårede. Derved kan manøvreenheden koncentrere sig om at få renset målet i dybden samt få etableret sikring på den anden side heraf. Igen forventes hastigheden i angrebet at blive forøget, samtidig med at behovet for ad hoc-løsninger reduceres, både i forhold til en videreførelse af stormen, hvis denne går i stå, samt håndteringen af fanger. Gruppens anvendelse af HÆNGSEL Parallelt med SVINGDØREN er der tillige udgivet reglementariske bestemmelser for en gruppetaktik, det tidligere omtalte HÆNGSEL, der reelt overfører nogle af elementerne fra SVINGDØREN til

gruppeniveau. Hovedelementet i HÆNGSEL er, at gruppen, når den er kommet inden for en afstand af 30 til 50 meter fra et mål, kan vælge at ”tage” målet ved anvendelse af HÆNGSEL, forudsat at målet alene består af en enkelt stilling/skyttehul. Såfremt der er flere skyttehuller, evt. en udbygget kampstilling, vil gruppen kunne vælge at anvende en anden eksercits end HÆNGSEL.2 Meget simplificeret, så er kampeksercitsen HÆNGSEL en kort måde at fortælle hele gruppen, hvilket hold der sikrer,3 samt hvilket hold der laver stillingsskift, indtil de kommer inden for stormafstand af målet og delmål heri, f.eks. et skyttehul. Der opereres med udtrykkende hængsel højre samt hængsel venstre. Ved ”hængsel højre” er det det hold, der er placeret til højre med front mod målet, der laver selve angrebet (hold 2), mens det andet hold (hold 1) støtter eller sikrer. Ved ”hængsel venstre” er det selvfølgeligt modsat. Nedenfor er ”hængsel højre” forsøgt illustreret med fire tegninger på side 35. ”Hængsel venstre” er i sagens natur en spejlreflektion heraf. Formålet og fordelene ved kampeksercits HÆNGSEL er igen sammenfattet i det underliggende reglement, idet det fremgår af Reglement 023-057, p. 464, at ”Formålet med kampeksercits ”HÆNGSEL” er under en ildkamp – hurtigt at kunne udpege det hold, der skal ”trænge frem og nedkæmpe fjenden”, og det hold der ved STØTTE – fortsætter med at holde fjenden nede. HÆNGSEL anvendes mod skyttehuller eller isolerede fjendtlige ”bunkere” uden løbe- og forbindelsesgange. Hængsel iværksættes fra en afstand på ca. 30 meter fra indbrudsstedet. Når GF skal vælge mellem hængsel, venstre eller højre, afgør fjendens ild, rådig støtteild og terrænet hvilket hold, der har de bedste muligheder for at udføre manøvren.” Sammenlignet med andre principper, f.eks. delt stillingsskifte, medfører anvendelsen af HÆNGSEL, således at: 1. GF med en kort kommando, f.eks. ”hængsel venstre”, umiddelbart kan iværksætte både støtte og angreb. Endvidere er kommandoen kort og præcis og rummer kun få muligheder for misforståelser. 2. GF udstyres med en kampeksercits, der ikke forudsætter efterfølgende kommandoer, men i realiteten kan implementeres 2

F.eks. at kommandere et hold frem ad gangen, dvs. at lade et enkelt hold tage

et skyttehul ad gangen/trænge ned i løbegangen.

I hæren vil en reserve eventuelt kunne blive dannet på baggrund af enheder fra

En INFGRP består af 2 hold, benævnt hold 1 og hold 2. Den præcise opdeling i

KMP manøvrestøttesektion, såfremt KC tildeler DEL enheder herfra.

de to hold afhænger af enhedstypen, MEKINF vs. MOTINF.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

MÅL

2 2 1

GRP, støttet af DEL, er kommet inden

GRP er klar til at gennemføre et

Et hængsel højre er påbegyndt, hold 2

Når målet er taget, trækkes hele grup-

for en afstand af fjenden, hvor et hæng-

hængsel. Hold 1 er placeret til venstre,

skifter stilling. Hold 2 udnytter sving-

pen op på linje og sikrer i den af DF

sel kan gennemføres (ca. 50 m).

hold 2 til højre.

dørsprincippet (nu med 3 mand) til det

befalet sikringsretning, mens GF melder

yderste og tager målet.

målet inde til DF.

af de enkelte skytter, upåagtet af et eventuelt GF-forfald. I modsætning hertil er et delt stillingsskifte langt mere sårbart, såfremt GF såres og derfor ikke kan fuldføre kommandoen.

3. Gruppen har en eksercits, der overfører det ovenfor skitseret svingdørsprincip til gruppeniveau og således tillige giver en langt bedre støtte ind i, og bag, målet. I realiteten er der en meget høj grad af overlap mellem principperne i SVINGDØREN og HÆNGSEL, idet et HÆNGSEL rummer en ”minisvingdør”, jf. ovenstående tegning. Endvidere kan gruppen og GF udnytte den med SVINGDØREN etableret ildoverlegenhed maksimalt, ved f.eks. at starte stormen på enkeltkolonne, overgå til spredt orden, efterhånden som DEL forlægger ilden og herefter ”afslutte” med et HÆNGSEL. Derved sikres der ikke blot kontinuerligt ild i målet, men tillige en meget smidig og hurtig storm, navnlig sammenlignet med en storm, som alene gennemføres som en række ”delte stillingsskifter”, enten i DEL- eller GRP-ramme. Nedenfor er den samlede manøvre forsøgt illustreret, dvs. både DEL SVINGDØR, og gruppens storm, der starter på enkeltkollone, fløjer ud og overgår til et ”hængsel højre”. Såfremt gruppen ikke har mulighed for at trænge uset frem til < 50 m af målet og således må iværksætte stormen på en større afstand, er der muligt at kombinere forskellige kampeksercitser, herunder delt stillingsskifte og HÆNGSEL. Gruppen vil i så fald indledningsvis trænge frem via et eller flere delte stillingsskifter fremad, hvor MÅL2, skiftes til at springe og støtte.MÅL HOLD 1 og HOLD Når afstanden til målet herefter når under 30-50 m, iværksættes et HÆNGSEL. Der er ingen forskel på den nye og den gamle taktik, efter at målet er taget. GRP vil stadig gå igennem målet og etablere en stilling i bagkanten af dette og derfra sikre/støtte jf. DF befaling. Endvidere vil DF trække hele DEL op med henblik på at reorganisere og imødegå modangreb.

Sammenfatning om SVINGDØR og HÆNGSEL Selvom de taktiske principper bag SVINGDØREN, og vel i realiteten også HÆNGSEL, langt hen ad vejen alene er en refleksion af traditionel KMP- og BTN-taktik, er optagelsen af reglementarisk beskrivelse heraf på DEL/GRP-niveau en væsentlig nyskabelse. Herigennem har DF og GF ikke blot fået et fleksibelt værktøj, der anvendt korrekt skaber et langt højere grad af sammenhæng i kampen, men tillige et reglementarisk udgangspunkt for uddannelsen af enheder. Begge eksercitser anvendes og indlæres ved hærens HRU-enheder, dvs. MEKINF og PIINF samt ved hjemmeværnets MOTINF-ENHEDER, men kan med fordel mere generelt indlæres og anvendes i HJV, bl.a. mhp. at sikre konvergens i uddannelse og doktriner. Det skal derfor anbefales, at førere på alle niveauer i hjemmeværnet og det øvrige totalforsvar som minimum stifter bekendtskab med de to (nye) doktriner, og hvis muligt indøver disse.

MÅL

2 2 1

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

ANMELDELSER

Boganmeldelse

Dansen til de bonede gulve Tekst: Jeanette Serritzlev

Lancier. Eller Les lanciers, som det korrekt hedder. Husker De hvordan? For mange går associationerne til årsfesten i 3. g eller til bal på officersskolen. Og det er ikke helt forkert, når vi forbinder lancieren med officerer. Dansens eksakte oprindelse er ukendt, men bogen fortæller, at den form, vi kender, har sit udspring i England, hvor en herre, John Duval, komponerede et sæt danse til en fest. Disse danse

kaldte han for ”The Lancers Quadrilles” – ”Lansernérernes (eller lansedragernes) Kvadriller”. Dansen blev meget populær og forsvandt så i en periode – men kun for at blive genopfundet og revitaliseret ved Napoleon den 3.’s hof. I Frankrig blev den til ”Les lanciers”, og fra Frankrig kom den til Danmark og blev en obligatorisk del af en ung officers (ud)dannelse. For en sådan skulle jo kunne begå sig på de bonede gulve.

Lær selv ”Lær at danse lancier” er en meget overskue-lig gør det selv-bog, der har følgeskab af en cd med musik af Den Kongelige Livgardes Messingeensemble. Bogen er ganske god til dem, der foretrækker at dumme sig på stuegulvet frem for i balsalen – for efterfølgende at kunne begå sig i sidstnævnte. ”Lær at danse lancier” er rigt illustreret og har en detaljeret gennemgang af dansens fem ture. Endelig inde-

holder bogen et balkort, der er klart til at klippe ud. Tilbage er der kun at spørge: Hvem byder op til dans? Titel: Lær at danse lancier – trin for trin til musik Af: Jesper Asmussen Sider: 40 + cd Forlaget Mellemgaard

SSR søger personel til staben SSR har rigtig travlt, og derfor skal de bruge flere dygtig folk til efterretningssektionen og den øvrige stab.

FOTO: Efterretningssektionen studerer et af patruljernes mål under øvelse DANEX. Tekst & foto: Premierløjtnant, presse- og informationsofficer Nikolaj Grøn

SSR skal bl.a. kunne støtte Jægerkorpset og Frømandskorpset med stabspersonel – også i forbindelse med internationale operationer. For at kunne imødekomme forventningerne til enheden har SSR behov for flere dygtig folk til samtlige funktioner i staben. Måden, hvorpå SSR-staben er organiseret, minder om staben ved et hjemmeværnsdistrikt: Administrationssektion, informationssektion, efterretningssektion, operationssektion, forsyningssektion og signalsektion. ”Den frivillige tjeneste ved SSR stiller store krav til den enkelte, også i staben. Vi forventer, at du er blandt de bedste

på dit område, er funktionsuddannet og har erfaringer fra en tilsvarende stilling i det frivillige hjemmeværn eller fra forsvaret. Erfaringer fra internationale operationer og fra stabe er en fordel.” Sådan siger kaptajn Morten Rask, der er chef for SSR, om den rette ansøgerprofil. Tilmelding via ssr@hjv.dk eller www.hjv.dk/ssr er obligatorisk.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

Klædt på til overlevelse

Der er hverken små lune retter eller en blød seng at sove i. Til gengæld er der masser af oplevelser for dem, der ikke er bange for dårligt vejr. Konceptet hedder ”Winter Camp” og blev i marts for tredje gang afholdt af Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland (HHD NSJ).

Tekst: Jeanette Serritzlev

Foto: Allan Andersen & Jeanette Serritzlev

”Vi gik mindst 20 kilometer,” lyder et bud. En anden mener otte. Virkelighedens distance ligger vist på en 11-12 km, men i nattens mørke kan det være svært at vurdere. De 14 overlevelsesklare deltagere mødte fredag den 6. marts sidst på eftermiddagen med den oppakning, de havde fået besked på at medbringe. Herefter fulgte noget undervisning, som skulle danne grundlag for den videre øvelse. Havde deltagerne forventet en stille nat i skoven, blev de snydt. Foran dem ventede en længere infiltration. De blev kørt til et ukendt sted, hvor de fik oplyst koordinaterne for bestemmelsesstedet. Undervejs gjorde en større momentstyrke fra Politihjemmeværnskompagni City naturligvis sit til, at det ikke foregik uden hindringer. Nattens scene blev yderligere krydret med både hunde og Piranhaer. 36

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Den normale bivuak er denne weekend udskiftet af et shelter. Det tager længere tid at bygge, men komforten er også bedre. Her er mulighed for at holde på varmen og isolere mod regn og blæst. Det færdige resultat vurderes af en instruktør fra Frømandskorpset. ”Det er lækkert at have tid til at gøre noget ud af det,” lyder det fra en af deltagerne. Han er en af fire patruljefolk fra Hærhjemmeværnsdistrikt København City. De øvrige 11 er fra hhv. Politihjemmeværnskompagni Frederikssund og Hillerød-Helsingør. Normalt er det ikke to enhedstyper, der arbejder meget sammen, men kombinationen her fungerer godt. ”Min oplevelse er, at begge grupper har løftet sig,” siger uddannelsesofficer, premierløjtnant Jacques Kühlmann.

Han agerer en art ’konsulent’ på weekendens øvelse, mens de virkelige bagmænd er Søren Tanggaard og Jesper Damgaard. Det er dem, der opfandt øvelsen i sin tid, og som har udviklet konceptet. Et koncept, der helt basalt går ud på at lære at opretholde kampkræften; også når det regner og er koldt. Grønt er godt Humøret omkring shelteret er højt. Det er spisetid. ”Uhm,” lyder det fra flere steder. For der er lagt kræfter i maden. Den er ikke hældt ud af en konservesdåse, men tilberedt af rå fisk og grøntsager. Sergent Erik Weidinger er gruppefører i Politihjemmeværnskompagni Frederikssund. For ham er det rart at lave noget ”rigtigt grønt”, og han glæder sig som de øvrige over, at der er god tid til at arbejde grundigt med tingene. ”Jeg er med, fordi jeg har hørt fra andre, at det var rigtigt godt,” fortæller han. Han er glad for arrangementet og kan sagtens se sig selv af sted igen næste år. ”Det her handler om at nå ind til kernen i soldatermæssige færdigheder,” siger major Ulrik Skytte. Han er chef for HHD NSJ og er ude at se til folkene. Han mener, at erfaringerne med bevogtningsdelingerne til Afghanistan har været en øjenåbner og givet anledning til selvransagelse i systemet. Tidligere har man fokuseret meget på enhedsuddannelse, men det må ikke ske på bekostning af enkeltmandsuddannelsen. De grundlæggende enkeltmandsfærdigheder skal være på plads, og soldaterne skal kunne samarbejde, også under pres. Det er dog ikke kun det faglige indhold, distriktschefen hæfter sig ved. Som han siger, er det ”bemærkelsesværdigt, hvor positive folk er”. Han glæder sig over, at konceptet er ved at blive en tradition. ”Det her vil vi gerne fokusere meget mere på,” siger han. ”Det er jo det, de skal kunne.”

Se mere På www.tfrk.dk kan du under menupunktet ”Film om HJV” finde link til en film om Winter Camp. Filmen er lavet af Claus Piper og Niels Poppenbøll fra informationselementet ved HHD NSJ.

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

EN KLARINETS BERETNING Hjemmeværnsregion VI Musikkorps kan i 2009 fejre sit 60-års jubilæum. Regionschef, oberst Skjoldager ønskede fra første færd, at regionen skulle have et musikkorps, især til brug til hvervning. Dets første fremtræden var den 23. april 1949 i Kastellet. Som musiker i korpset gennem 47 år, har Erik Jensen haft mange oplevelser, som du kan læse om her. Erik Jensen 2008. Foto: Lotti Dyna, Lokalstøtteelement Kastellet.

Tekst: Jeanette Serritzlev

Jeg er født i 1929 i København og blev i 1953 ansat i KTAS (det senere TDC, red.). Alle ansatte var tvangsudskrevet til ”Bedriftværnet”, som alle store virksomheder skulle have. Den eneste mulighed for at slippe var ved at melde sig til Telekompagni 6317. Det var vi mange, der gjorde, og jeg blev optaget i maj 1962. KTAS havde et salonorkester, som jeg spillede i (klarinet). Den 1. juni 1962 skulle blæserne fra salonorkestret deltage i ”Fagenes Fest” på Østerbro Stadion. Ca. 500 amatører spillede under ledelse af Tivolis Musikchef Echard Hansen. Det var en Københavnerbegivenhed, der hvert år samlede et fyldt Østerbro Stadion. Det var her, jeg mødte nogle musikere fra Hjemmeværnsregion VI Musikkorps. Da de fik at vide, at jeg var i 6317, syntes de, at jeg skulle besøge dem på Østerbrogades Kaserne, hvilket jeg gjorde medio juni 1962. På stranden ved Dunkirk Musikkorpset var i 1980 inviteret til Frankrig og Belgien for at deltage i at markere begivenheder og hædre veteraner fra 2. Verdenskrig. 38

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Om formiddagen spillede vi – som de eneste amatører – på stranden, hvor afskibningen foregik ved Dunkirk. Seks engelske musikkorps og vi var linet op. Ceremonien var meget langvarig, da der var præster for alle de religioner, soldaterne repræsenterede. Efter prædikerne spillede vi på skift.

Derefter blev der dyb tavshed, og vi var jo lidt spændte på, hvad der nu skulle ske. Pludseligt – midt i stilheden – kom to engelske jagere drønende på tværs af stranden og vippede med vingerne. Jeg glemmer det aldrig! Det var den oplevelse, veteranerne

Koncert i Kastellet. Dirigent John Hansen. Fotograf ukendt.

Østerbro Idrætsanlæg i begyndelsen af 1950’erne. Anledningen og fotografen er ukendt. Musikkorpset er iklædt australske uniformer. Tamburmajoren er dirigenten John Hindsberg. Fotograf ukendt.

havde, da de lå på stranden med deres våben uden ammunition og ventede på at blive evakueret til England. Pludselig røg alle baretter op i luften, og der blev råbt (som kun englændere kan) ”Hip hurra!”. Vi fik at vide, at RAF på den måde var med til at holde humøret oppe hos de desillusionerede soldater på stranden. Derefter marcherede alle musikkorpsene gennem byen. En uforglemmelig oplevelse med højtråbende og klappende tilhørere. Vi fik endnu mere bifald, hvilket undrede os noget. Vi havde jo ikke deltaget i disse tragiske hændelser. Men vi var utrolige populære i hele området, hvilket vi nød i fulde drag, og vi betalte aldrig for øl på en pub! Man har at lytte I Erik Jørgensen-perioden har musikkorpset haft mange storslåede oplevelser, såsom vagtparade i Gråsten med efterfølgende koncert for den kongelige familie. I Dronning Ingrids tid hilste dronningen efter koncerten på hver enkelt musiker, og et år måtte vi bese dronningens private have på Gråsten.

Et andet år blev vi af dronningen inviteret til at spille til et aftenselskab på Gråsten Slot. Vi tog af sted tidlig fredag morgen, og om aftenen sad vi ude på terrassen og spillede. Gæsterne var borgmestre, foreninger m.m. fra det sønderjyske. Vi spillede, mens snakken gik lystigt. Pludselig rejste dronningen sig op og sagde, at når et musikkorps kom helt fra København for at underholde, så havde man at høre efter. Sådan! Vi holdt nogle pauser, så man kunne snakke, og bifaldet bragede, da vi færdige, og alle gæsterne kom ud til vort sidste nummer. Det kalder jeg pli. Vi havde lånt en musiker fra Livgarden. Han sagde bagefter: ”Sådan en succes har jeg aldrig oplevet i Livgarden.”

Koncert for den amerikanske ambassadør på ”Rydhave”. Dirigent Erik Jørgensen. Fotograf ukendt.

FAKTA Formanden for Hjemmeværnets Historiske Kommission, Hans L. Raahauge, har anmodet Erik Jensen, medlem af Hjemmeværnsregion VI Musikkorps siden 1962, om at skrive en beretning om sit hjemmeværnsliv i musikkorpset. Erik Jensens beretning er fortalt som hans personlige oplevelser i medgang og modgang gennem de snart 47 år, han har været i musikkorpset. Kommissionen siger tak for bidraget. Se hele Erik Jensens beretning på www.hjv.dk/Historisk arbejde/Historisk arbejde-lokalt/tfrk. Historisk Udvalg modtager meget gerne andre beretninger, supplerende materiale, fotos og dokumentation. Adressen er: Fabriksparken 26, 2600 Glostrup – eller e-mail: hisukøbenhavn@hjv.dk

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

En kold, men god dag i beredskabets tegn

Totalforsvarsregion København var med, da den første 1-1-2-dag blev afholdt på Christiansborg Slotsplads.

Tekst & foto: Rita Runager

Udstyret med både sanitetstrailer, firetrainer, sneberedskab og pionerkarosseri skulle der skabes opmærksomhed omkring det samlede beredskab på den koldeste 11 FEB i mands minde. Flankeret af blandt andre brandvæsen, politi og beredskabsstyrelsen var 35 frivillige fra Totalforsvarsregion København inklusiv Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst klar til at 40

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

instruere de interesserede børn og deres forældre i at udøve førstehjælp og i at slukke en ildebrand i en computer i den såkaldte ’firetrainer’. Der var flere tilbud til børn og barnlige sjæle, bl.a. en trafikskole, hvor politiet venligt stillede en færdselsbetjent til rådighed, så børnene kunne lære hvordan man opfører sig i trafikken. En vogn var opstillet med sminkører, hvor man kunne

blive sminket med skudsår med mere og begge disse tilbud var godt besøgt. Flest besøgende havde sanitetstraileren dog, der på deres ”dukker” viste hvordan livreddende førstehjælp skal gøres. Vejret viste sig dog ikke fra sin bedste side, så det var en kold oplevelse, men når man fryser, så står man sammen. Og det blev på denne måde en positiv

netværksdag for det samlede beredskab. Tanken bag 1-1-2-dagen er, at samfundets samlede krise- og katastrofeberedskab skal markeres en gang om året for at skabe opmærksomhed omkring det samlede beredskab. Ud over København blev dagen markeret i Haderslev og på Bornholm samt i andre europæiske lande.

Det behøver ikke at være svært at finde den rigtige kaffe! KAFFE PÅ JOBBET. Café Bar leverer driftsikre automater med velsmagende kaffe, kakao og andre drikke i høj kvalitet. Vi leverer selv alle varer direkte til vores kunder, og tilbyder gratis service og garanti, så længe de står for den daglige rengøring og kun køber ingredienser hos Café Bar. Dermed skal du som Café Bar kunde ikke tænke på andet end at nyde den gode kaffe. Café Bar Danmark A/S er en del af Europas største koncern på markedet, og sørger for at du altid får de maskiner og den kaffe, der passer til dit behov og din smag.

Café Bar Danmark A/S Tel: +45 70 27 14 15 Fax: +45 70 27 14 16 salg@cafebar.dk www.cafebar.dk Nr. 08 | April 2009 FELTPOST

Videoredigering, sikkerhedspolitik og justeret lovpligtig uddannelse Er du helt opdateret på uddannelserne? Er du bekendt med alle de uddannelsesmuligheder, der er i hjemmeværnet? For der er mange. Selvfølgelig kan du bruge kalenderen her i FELTPOST, ligesom du kan bruge kompagniets, distriktets og regionens AKOS, men der er mange andre steder, hvor du kan læse mere om uddannelse. Er du opdateret om revisioner af uddannelserne, og ved du helt præcist, hvordan den justerede lovpligtige uddannelser ser ud? Find uddannelserne og direktiverne bag www.hvs-info.dk er Hjemmeværnsskolens (HVS) eget informationscenter. Her kan du finde uddannelsesdirektiver og fagplaner for alle uddannelser i hjemmeværnet, og du finder en oversigt over de forskellige uddannelser, som afholdes på HVS. Det er også her, at du kan læse om de justeringer, der er sket af den lovpligtige uddannelse. Har du hørt om det? Det er ikke en ny uddannelsesstruktur, men en optimering af den eksisterende. Overlappende lektioner er minimeret, og kontrolprøven er udgået. Så mangler du stadig brand og redning, har du nu endnu mindre grund til ikke at skynde dig af sted.

FELTPOST

Nr. 08 | April 2009

Hold øje med gode tilbud På www.tfrk.dk finder du regionens AKOS, og det er her, at du vil kunne finde andre uddannelsestilbud. F.eks. afholder Totalforsvarsregion København søndag den 17. maj et videoredigeringskursus for øvede. Kursister, der deltog i det første kursus sidste år, har fortrinsret, men der forventes at være pladser til kursister med en vis erfaring med redigering. Regionen arbejder også på at udbyde et kursus i fotografering af foråret. Dette vil ligeledes blive annonceret på www.tfrk.dk. Sol, sommer og sikkerhedspolitisk? Endelig skal vi her heller ikke undlade at reklamere for Hjemmeværnsskolens sommerskole, som løber fra den 28. juni til 3. juli. Her er der masser af muligheder for spændende undervisning; ikke mindst Sikkerhedspolitisk kursus, der byder på spændende eksterne oplægsholdere og mange diskussioner. Du skal indstilles til kurset af din distriktschef. Vi tør godt helt upartisk her på redaktionen love, at Sikkerhedspolitisk kursus er værd at bruge en uge på. Det er oberstløjtnant Jens Sund og informationschef Jeanette Serritzlev, der står for kurset. Læs mere om dette kursus og de øvrige tilbud på årets sommerskole i sidste nummer af HJV-magasinet.

KENDER DU DINE MULIGHEDER? KALENDER 2009

NB! ÆNDRINGER KAN FOREKOMME!

PERIODE

AKTIVITETSNAVN

STED

APRIL 17– 26 APR 2009 17– 24 APR 2009 21 APR 2009 25 APR 2009 25 APR 2009

Grundskole Resterende lovpligtige uddannelse militær del Hjemmeværnsledelsens rundrejse Branduddannelse Miljøuddannelse

Bornholm Christiansminde Ringsted Allinge Allinge

MAJ 01– 03 MAJ 2009 02 MAJ 2009 15–17 MAJ 2009 15–17 MAJ 2009 17 MAJ 2009 22–24 MAJ 2009

Politifunktionsuddannelse II ”Særlig hjælp” Amagermarch (se annonce i magasinet) Regional føringsuddannelse modul 1 Regional føringsuddannelse modul 2 Videoredigeringskursus for øvede Kontrolmarch til Nijmegen

Christiansminde Amager Christiansminde Christiansminde Jonstruplejren Christiansminde

JUNI 06 JUN 2009 06 – 07 JUN 2009 07 JUN 2009 07 JUN 2009 19 JUN 2009 19 –28 JUN 2009 20 JUN 2009 20 JUN 2009 21 JUN 2009 21 JUN 2009 28 JUN– 03 JUL

Branduddannelse Redningsuddannelse Miljøuddannelse Almindelig hjælp til politiet Miljøuddannelse Grundskole Redningsuddannelse Almindelig hjælp til politiet Branduddannelse Almindelig hjælp til politiet Sommerskole

Christiansminde Hedehusene Christiansminde Christiansminde Allinge Christiansminde Allinge Christiansminde Allinge Almegårds Kaserne Hjemmeværnsskolen

Masser af muligheder Der bliver løbende afholdt kurser i regionen. De fleste afholdes på regionens uddannelsescenter Christiansminde (UDC CHRM) i Jægerspris eller på Almegaards Kaserne på Bornholm. Kontakt dit distrikt for at høre nærmere.

Ændringer kan forekomme – og nye tilbud komme tilbud! Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer i forhold til det, der står i oversigten. På regionens hjemmeside www.trfk.dk finder du en opdateret liste – se under punktet Uddannelse.

Forkortelser HHD: Hærhjemmeværnsdistrikt, NSJ: Nordsjælland, DBH: Det Bornholmske Hjemmeværn, E.n.o.: Efter nærmere ordre, TFUAFD: Totalforsvarsunderafdeling, HJV: Hjemmeværn; REFØ: Regional føringsstruktur; UAFD: Underafdeling

Nr. 08 | April 2009

FELTPOST

www.hjv.dk

Kort om Totalforsvarsregion København Totalforsvarsregion København har ca. 10.000 frivillige hjemmeværnssoldater og dækker hærhjemmeværnet i samme område som Region Hovedstaden. Regionen råder tillige over 200 mand i den regionale føringsstruktur og er sekretariat for InterForce i Region Hovedstaden.

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland

Det Bornholmske Hjemmeværn Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn

Hærhjemmeværnsdistrikt København City

Vil du vide mere?

Du kan læse meget mere på regionens hjemmeside www.tfrk.dk. Her finder du også links til de enkelte distrikters hjemmesider. Hvis du ønsker at modtage Totalforsvarsregion Københavns månedlige nyhedsbrev, kan du sende en mail til tfrk-isek@hjv.dk