FDF LEDEREN - 03 2021

Page 36

Tæt på FDF

Vores energi skal skabe mest mulig værdi FDF bruger i stigende omfang undersøgelser som redskab til at afdække behov og tendenser ude i de lokale kredse. Med de nye udviklingsmål er man begyndt at bruge flere forskellige undersøgelsesmetoder, som bidrager til at give et mere fyldestgørende billede. Forbundssekretær Anne Kathrine Østerby Muldbjerg er med til at sørge for, at udviklingsmålene føres ud i livet på det bedst mulige forhåndsvidensgrundlag.

Undersøgelser er i stigende grad et anvendt værktøj i indsamlingen af viden på forskellige områder i FDF. Der er også tidligere blevet brugt undersøgelsesværktøjer, men som noget nyt skabes nu et samlet overblik over alle de forskellige undersøgelser, der laves, og de indsigter, de giver os. Fremgangsmåden gør det muligt at belyse det samme felt fra forskellige vinkler og skal give et mere fyldestgørende billede – en viden, der kan vise, hvordan kredsene understøttes bedst muligt. Det er ikke mindst gavnligt i arbejdet med FDFs tre udviklingsmål, som landsmødet vedtog i 2020, og som vi i fællesskab og kredsene hver især skal arbejde med at føre ud i

36 FDF LEDEREN august 2021

livet over de næste år. De tre udviklingsmål lyder: 1 Flere nye kredse 2 Tiltrække og fastholde flere børn, unge og voksne 3 Kredsen fortæller FDF Anne Kathrine Østerby Muldbjerg er forbundssekretær i FDF. Hun er uddannet antropolog og arbejder indgående med undersøgelser i FDF - med særligt fokus på netop udviklingsmålene. Hun mener, at undersøgelserne er et vigtigt redskab for FDF, når vi skal undersøge virkeligheden ude i de lokale kredse.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
FDF LEDEREN - 03 2021 by FDFerne - Issuu