FDF LEDEREN - 01 2022

Page 30

Den blå kasse

Føle, famle, mærke… AHA! En følekasse er for børnene et møde med det ukendte. De mærker spændingen og vover sig ind i legen uden at vide, hvor den fører dem hen. Snasket slim, klistret dej, blødt mel og tørre krummer. Sanserne arbejder på højtryk, fra det øjeblik puslingen rækker hænderne ind gennem de to huller i følekassen og møjsommeligt begynder at undersøge kassens indre. For hvad har lederen gemt derinde i mørket? Nysgerrigheden er vakt: Er det noget klæbrigt, noget der stikker – eller måske noget levende? Der er kun én måde at finde ud af det på… Det kræver mod at overskride sine grænser og træde ud i det ukendte. En følekasse er oplagt til på én gang at pirre børnenes

30 FDF LEDEREN februar 2022

nysgerrighed og i et trygt rum lade dem opleve at skulle tage mod til sig i mødet med det ukendte. På skift træder børnene frem og stikker deres arme ind i følekassen. De skal hver især beskrive, hvad deres hænder mærker uden at nævne tingens navn. Føles det varmt, blødt, rundt, tungt, glat, spidst? De andre børn gætter løs, og ved fælles hjælp og vedvarende hints fra føleren findes til sidst frem til det, kassen gemmer på.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
FDF LEDEREN - 01 2022 by FDFerne - Issuu