Kurser i FDF - efterår 2023

Page 1

Efterår 2023

KURSER I FDF

FDF.dk/tilmeld

Kurser for alle!

Når du som ung eller voksen deltager på FDFs kurser, bliver du en del af et endnu større fællesskab, der rækker ud over din egen kreds. Et fællesskab, hvor vi oplever sammen, griner sammen, fordyber os sammen og knytter os til hinanden. Uanset om du er ung eller leder, er der et kursus, der passer til dig. Dette kursuskatalog samler alle de oplevelser, der venter dig på FDFs kurser dette efterår.

På alle kurser står engagerede og nærværende instruktører klar til at give dig og de andre deltagere oplevelser og minder for livet. De skaber rammerne for, at du sammen med nye og gamle venner fra hele landet kan kaste dig hovedkulds ud i sjove aktiviteter, leve dig ind i opfindsomme temarammer, prøve dig selv af og se dine idéer gro og blive til virkelighed.

HEJ FORÆLDRE

På FDFs kurser får dit barn mulighed for at prøve sig selv af i trygge rammer omgivet af venner og dygtige instruktører, der har blik for det enkelte barns trivsel i fællesskabet. Det er på kurserne, dit barn mærker det helt store fællesskabssus, når unge fra hele landet mødes i fantasifulde aktiviteter og sammen skaber minder for livet.

Vi glæder os til at give dit barn store oplevelser!

Vi glæder os til at byde netop dig velkommen –uanset om du skal af sted for allerførste gang eller allerede har rygsækken fuld af uforglemmelige kursusoplevelser.

FDFs uddannelsesforum og landsdelenes uddannelsesudvalg arbejder hele tiden med at gøre kursusudbuddet bedst muligt. Sidder du i den forbindelse inde med ønsker til kurser, der skal udbydes, så skriv endelig på uddannelsesforum@fdf.dk.

Tilmeldingsprocedure

Tilmelding og godkendelse til kurser foregår i FDFs medlemssystem, Medlemsservice, og kræver login. Deltagere og pårørende har hver sin adgang til Medlemsservice. Som forælder kan man tilmelde sit barn, når man selv er logget på.

Hjælp vedr. valg af betaler:

• Faktura til: *kreds* bruges, hvis kredsen betaler for dit kursus.

• Betal nu (med betalingskort) bruges, hvis du selv skal betale for dit kursus eller har en specifik aftale med kredsen om at lægge pengene ud.

• Anden: bruges kun efter aftale med FDFs Forbundskontor.

Heie Nielsen og Amanda Hertz. UDGIVELSE FDFs kursuskatalog udkommer to gange årligt i februar og august.
FOTOS Henrik Barfoed Larsen, Bernt Nielsen, Rasmus Bernt, Christian Kyed, Magnus Dahl Jensen, Mark Skovbo, Kristina Jørgensen, Thomas
Indhold KursusSTART 3 Seniorvæbnerkursus MSE 7 Seniorkursus Vork 11 Seniorkursus Sletten 17 Instruktøruddannelse 25 Fagspecifikke og internationale kurser 29 Lederuddannelse i FDF 38 Samlet kursusoversigt 43 2 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023

16.-20. oktober 2023

KursusSTART

Aldersgruppe Alle FDFere i 7. og 8. klasse

Tilmelding FDF.dk/tilmeld

Kursussted Hardsyssel Efterskole og Rysensteen

KURSUSSTART KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 3

KÆRE FDFER I 7. OG 8. KLASSE

Nu starter kursuslivet i FDF! På KursusSTART bliver du klogere på dig selv og FDF, får nye fællesskaber, sam¬tidig med at kurset forbereder dig på måske at blive lederassistent i kred¬sen. Et kursus er lidt som at være på lejr, hvor man får en masse fantastiske oplevelser og nye venner fra hele landet, men også lærer om det store FDF udenfor kredsen, og tankerne bag FDF.

UDFORDRINGER FOR KNOLD OG KROP

Alle aktiviteter foregår i én samlet gruppe med de øvrige deltagere. Der er undervisning i kristendom, hvor du kommer til at snakke med jævnaldrende om det at tro. Der er dramatik, hvor vi leger os frem til en masse grin. Og så skal vi snakke om FDFs ambition, værdier og pædagogik, og hvorfor det er så fedt at være FDFer. Din hjerne vil blive udfordret. Bliver du allerede nu forpustet? Det skal du ikke, for din krop bliver også udfordret med masser af løb, leg og ballade. Der vil blive grinet og svedt, tænkt og talt, og sammen får vi masser af tid til sang, musik, hyggelige timer med fortælling, lege og traveture i mørket. På kurset hjælper alle til med det praktiske såsom madlavning, rengøring og opvask.

BÅDE SJOVT OG TRYGT

Det bedste af det hele er, at det er både sjovt, spændende og trygt at tage på KursusSTART. Det er et lille kursus, hvor alle lærer hinanden rigtig godt at kende, så man senere kan tage på andre kurser i FDF og allerede på forhånd kende nogle af de andre.

BLOT ÉT MINUS

Der er kun et enkelt minus – du kan kun deltage på et KursusSTART én gang. Det gode er, at du får en oplevelse for livet, og at kurset forbereder dig til masser af andre kurser i FDF bagefter.

EKSEMPEL PÅ ET DAGSPROGRAM

KAN VÆLGE MELLEM TO KURSER

1.Rysensteen

Rysensteen ligger midt i København og huser blandt andet FDFs forbundskontor.

Rysensteen

Rysensteensgade 3 1564 København V

Kursusledelse

Emma Johanne Hansen

Tlf: 60 83 99 11

E-mail: emmajhansen@hotmail.com

Anna Nielsen

Tlf: 22 55 22 04

E-mail: annanielsen@fdf.dk

2.Hardsyssel Efterskole

Hardsyssel Efterskole er en af FDFs tre efterskoler, og ligger nær Struer.

Hardsyssel Efterskole

Hardsysselvej 2, Vejrum 7600 Struer

Kursusledelse

Cecilie Sørensen

Tlf: 42 32 56 48

E-mail: csoerensen@fdf.dk

Nanna Jakobsen

Tlf: 29 84 91 91

E-mail: nannajakobsen@fdf.dk

4 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 KURSUSSTART
DU
Go’morn’-lysning 08.00 Flag og morgenmad 09.00 Formiddagsprogram 12.00 Frokost 13.00 Pause 14.00 Eftermiddagsprogram 18.00 Aftensmad 20.00 Aftenprogram og hygge 22.30 Mørkning 23.00 Ro
07.30

INFO TIL FORÆLDRE

FDF gennemfører årligt fem ugekurser for unge i 7.-8. klasse. Kurserne ligger i de fleste skolers ferie.

Hvis dit barn skal på kursus i en undervisningsuge, opfordrer vi jer til at søge om fritagelse fra undervisning ved skolens ledelse. I kan vedlægge denne indbydelse som dokumentation.

Erfaringen viser, at en overvejende del af deltagerne på FDFs kurser, foruden at få fantastiske venskaber og blive klogere på dem selv og verden, senere i livet påtager sig et lederansvar i foreningslivet.

I FDF er KursusSTART første trin i landsforbundets lederuddannelse og supplerer således den lokale uddannelse, som mange af deltagerne også er ved at begynde på i deres kreds.

Kursusprogrammet indeholder det bedste i nutidigt dansk foreningsliv. Både i undervisningen og det øvrige samvær fokuseres der på dannelse og deltagernes adfærd i forhold til fællesskabet, samfundet og naturen. I teori og praksis øver deltagerne sig i at lede og organisere for derved at opnå en forståelse af, hvad medbestemmelse og medansvar betyder i et forpligtigende fællesskab.

Der gives i programmet særlig prioritet til følgende områder:

 Kristendomskundskab

 Friluftsliv, natur og orientering

 Sang og musik

 Leg og bevægelse

DET ER KURSUSSTARTS FORMÅL AT:

 Give deltagerne en indføring i kristendommens grundbegreber samt en oplevelse af kristendommen som nærværende og betydningsfuld.

 Bevidstgøre deltagerne om deres muligheder og ansvar som unge i et moderne demokratisk samfund og som medlemmer af en demokratisk organisation.

 Give deltagerne en forståelse af FDFs ambition og generelle værdier samt styrke deltagernes engagement i det lokale foreningsarbejde.

KURSUSSTART KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 5

PRAKTISK INFO

PRIS

Grundprisen pr. deltager er 1.858 kr. Derfra trækkes rejsegodtgørelse baseret på deltagerens afstand til kursusstedet. Prisen, som deltageren skal betale, kan være forskellig fra kreds til kreds, da det er kredsen, der bestemmer hvad deltagerne fra deres kreds skal betale. Kassereren skal godkende betalingen inden kurset (til tilmeldingsfristen) – og vil få en faktura efter kurset.

Dette kursus er omfattet af FDFs uddannelsespulje, som kan søges af kredse, der ikke kan modtage mere end 50% i kommunalt kursustilskud. Læs om kriterier og søg her: FDF.dk/uddannelsespulje

Hvis kredsen kan søge om huslejerefusion fra kommunen, udgør huslejeandelen for KursusSTART 623,29 kr.

REJSEGODTGØRELSE

Der ydes rejsegodtgørelse efter FDFs gældende retningslinjer, der kan findes på FDF.dk/uddannelse.

TILMELDING

På kurset er der højst plads til fem deltagere fra hver kreds for at sikre bedst mulig gruppedynamik.

Jo hurtigere du tilmelder dig, desto større chance har du for at komme med. Du skal tilmelde dig senest d. 16. september 2023 via FDF.dk/tilmeld

Tilmeldingen er bindende. Afbud accepteres kun ved dokumenteret sygdom.

TRANSPORT

Rysensteen: Kurset starter og slutter på Københavns hovedbanegård, under uret. Vi starter mandag den 16. oktober kl. 14.30. Vi slutter fredag dem 20. oktober kl. 11.00.

Hardsyssel Efterskole: Kurset starter og slutter for alle på Struer Station, hvorfra der er arrangeret obligatorisk transport til Hardsyssel Efterskole. Vi starter mandag den 16.oktober kl. 13.00. Vi slutter fredag den 20. oktober kl. 12.00. Instruktørerne er på stationen i god tid, klar til at tage imod dig.

INDKVARTERING

Deltagerne indkvarteres i 2-, 4-, 6- eller 8-personers rum med piger og drenge hver for sig.

DELTAGERBREV

Senest ti dage før kursets start får deltagernes forældre et deltagerbrev på mail med flere praktiske oplysninger. Hvis du ikke kan finde det i din indbakke, så er det muligt, at det er havnet i dit spamfilter. Ellers kan du efterspørge det hos den pågældende kursusleder. Se kontaktoplysninger på forrige side.

KURSUSBEVIS

Kurset er et led i FDFs lederuddannelse, og du får efter kurset et kursusbevis.

FOTOTILLADELSE

Med din tilmelding tillader du offentliggørelse af billeder taget af dig på kurset på FDFs hjemmeside og i andre af FDFs medier.

Ønsker du ikke dit billede offentliggjort, skal du skrive det i forbindelse med din tilmelding.

SOCIALE MEDIER

Se flere billeder fra KursusSTART på vores Facebook: FDF Kursusstart

6 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 KURSUSSTART

14.-20. oktober 2023

Seniorvæbnerkursus MSE

Aldersgruppe 13-15 år

Tilmelding FDF.dk/tilmeld

Kursussted Midtsjællands Efterskole

SENIORVÆBNERKURSUS MSE KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 7

INTRODUKTION

Er du seniorvæbner og klar til nye udfordringer i FDF? Længes du efter at prøve dig selv af på et kursus med leg, kreativitet og venskab i højsædet? Så er Seniorvæbnerkursus på Midtsjællands Efterskole (MSE) lige noget for dig! Du kan se frem til en uge med masser af spænding, store oplevelser og mange nye venner. Sammen med en masse andre fantastiske seniorvæbnere er du med til at skabe den helt særlige MSE-ånd i et fælles sus af glæde, venskab, oplevelser, ny viden, sang, duft og fællesskaber på kryds og tværs af landet. Vi glæder os til at byde netop dig velkommen og til at sætte gang i endnu et kursus med glade deltagere og instruktører, som fylder MSE med den vildeste stemning og energi.

Mange hilsner

Susanne Toft Nielsen og Benny Legaard Buur, kursusledere

FORMÅL

Kursets formål er, at du som seniorvæbner får:

 En oplevelsesrig start på FDFs lederuddannelse, der motiverer og inspirerer dig til at fortsætte som leder i kreds og landsforbund.

 En vedkommende forkyndelse, der vækker eftertanke.

 En række brugbare færdigheder til dit fortsatte engagement i FDF.

 Del i et forpligtende fællesskab, hvor den enkelte tager ansvar for sig selv og andre, og dermed et ståsted at møde verden fra.

ER DU AF STED FOR FØRSTE GANG?

Vi er ekstra opmærksomme på at hjælpe dig, der ikke har været med før. Er du afsted for første gang, kan du måske komme sammen med en, du kender. Som ny deltager på FDF Seniorvæbnerkursus MSE kan du vælge én kursusmakker, som du vil være i gruppe med. I skal vælge de samme grupper, og så skal I sørge for at skrive hinandens navne i bemærkningsfeltet i den digitale tilmelding. Så gør vi alt, hvad vi kan, for at få jer i samme gruppe. Vi glæder os til at tage godt imod dig for første gang på FDF Seniorvæbnerkursus MSE!

VALG AF GRUPPE

Du skal på forhånd vælge tre grupper, som passer til dig. På kurset gør vi alt, hvad vi kan, for at imødekomme dine ønsker, og oftest vil du få din første- eller andenprioritet. Hvis gruppeønskerne er fordelt meget skævt, vil nogen dog få deres tredjeprioritet. Du får at vide, hvilken gruppe du er blevet en del af, i velkomstmailen, som du modtager senest en uge inden kursusstart. I gruppebeskrivelserne kan du læse om de enkelte gruppers aktiviteter samt praktiske oplysninger, såsom hvordan du sover, spiser, og på hvilke måder du bliver udfordret. Du er sammen med din gruppe hele ugen. Der er normalt 15-20 deltagere i hver gruppe og tre instruktører. Alle grupper lægger vægt på det sociale og det at høre til på kurset, så du hurtigt føler tryg i vores store forsamling og de nye rammer.

PRAKTISK INFO

TID

Start: Lørdag d. 14. oktober 2023 kl. 14.00 på Roskilde Station.

Slut: Fredag d. 20. oktober 2023 kl. 11.30 på Roskilde Station.

STED

Midtsjællands Efterskole

Tolstrupvej 29 4330 Hvalsø

KONTAKT

Susanne Nielsen: tlf. 20 65 00 39, sus04_5@hotmail.com

Benny Legaard Buur: tlf. 20 70 56 34, blb@FDF.dk

ALDERSGRUPPE

Kurset er for alle seniorvæbnere i alderen 13-15 år – fra det halvår du fylder 13 år, til det halvår, du fylder 15 år.

TRANSPORT

Der vil før og efter kurset være fællestransport til og fra Roskilde Station. Alle mødes på Roskilde Station lørdag d. 14. oktober 2023 mellem kl. 14:00 og 15:00, hvorfra vi samlet kører i bus til MSE. Fredag d. 20. oktober 2023 kører bussen atter til Roskilde Station, så du kan nå et tog omkring kl. 11.30.

PRIS

Grundprisen pr. deltager er 2689 kr. Derfra trækkes rejsegodtgørelse baseret på deltagerens afstand til kursusstedet. Prisen, som deltageren skal betale, kan være forskellig fra kreds til kreds, da det er kredsen, der bestemmer hvad deltagerne fra deres kreds skal betale. Kassereren skal godkende betalingen inden kurset (til tilmeldingsfristen) - og vil få en faktura efter kurset.

Dette kursus er omfattet af FDFs uddannelsespulje, som kan søges af kredse, der ikke kan modtage mere end 50% i kommunalt kursustilskud. Læs om kriterier og søg her: FDF.dk/uddannelsespulje

Hvis kredsen kan søge om huslejerefusion fra kommunen, udgør huslejeandelen for Seniorvæbnerkursus MSE 441,99 kr.

TILMELDING

Du skal tilmelde dig kurset senest d. 16. september 2023 via FDF.dk/tilmeld Tilmeldingen er bindende og skal foretages af eller i samarbejde med forældre eller kredsleder.

VELKOMSTMAIL

Senest en uge før kurset modtager du en velkomstmail med et deltagerbrev indeholdende et program, en hilsen fra dine instruktører og praktiske oplysninger. Hvis du ikke kan finde velkomstmailen i din indbakke, så sørg for at tjekke dit spamfilter.

DELTAGERBEVIS

Kurset er en del af FDFs lederuddannelse. Du får bevis for din deltagelse tilsendt på mail cirka to uger efter kurset.

Følg med når vi løbende lægger billeder op under kurset på facebooksiden FDF Seniorvæbnerkurs MSE

8 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 SENIORVÆBNERKURSUS MSE
SOCIALE MEDIER

GRUPPER

De Glade Sømænd

Samarbejde, Leg og Tons, Færdigheder

Er du søstærk og ikke bange for højder, så kan gruppen De Glade Sømænd tilbyde dig en efterårsferie fuld af tons, klatring og skøre påfund, når vi sammen vil forsøge at tilegne os de færdigheder, der skal til, hvis man skal være en ægte garvet sømand. Besætningen kommer blandt andet til at prøve kræfter med navigation i alt slags vejr; motorlære i maskinrummet; klatring i skibets master og får et fantastisk samarbejde om bord på skuden. Alt sammen i jagten på at blive rigtige sømænd. Gruppen spiser og sover primært inde, men en nat eller to i hængekøje udenfor kan forekomme, hvis det skulle ske, at vi ikke når i havn før det bliver nat. Aktiviteter foregår primært ude, så pak tøj til alt slags vejr.

Fang fisk fra månen

Konkurrence, Film, Eventyr

Har DU en dragekriger gemt inde i dig? Eller måske er du dragen, der forelsker dig i æslet?

Har du sådan en lyst til at flygte fra Zoologisk Have? Så har vi konkurrencen for dig! Stillingen som “månefisker” er nu ledig hos Dreamworks Animations, og det kan blive dig, der løber med jobbet. Alle ansøgninger modtages! På gruppen “Fang fisk fra månen” skal vi på tur rundt i en masse DreamWorks-film. Vi sover og spiser som udgangspunkt indenfor, men det kan ske, at vi spiser udenfor afhængigt af program. I gruppen skal du ikke bære din egen bagage, og du får rigeligt med søvn.

Gruppen har både aktivt og stillesiddende program, og da gruppen er en konkurrencegruppe, bestemmer du selv intensiteten. Gruppen arbejder med kreativ tænkning og nyskabende aktiviteter.

Dit livs eventyr

Eventyr, Tons og Tempo, Udfordringer Har du altid drømt om at tage ud i verden og få dit livs eventyr? At bestige et højt bjerg, sejle på det store hav, genopdage en for længst glemt civilisation eller krydse indlandsisen? Det har du muligheden for nu. Vi vil tage ud for at opleve verden, udforske steder som ingen kender og sætte vores fødder, hvor ingen før har trådt. Men vær beredt, for vores ekspedition vil blive både farlig og krævende.

Gruppen vil have et højt aktivitetsniveau med fart over feltet. Det forventes, at du kan bære din bagage selv over længere distancer. Gruppen sover og spiser ude, og laver som udgangspunkt ikke mad selv, da vi vil have travlt med at være på eventyr. Hvad eventyret bringer, vil være uforudsigeligt, så vær klar på ikke at kende næste skridt, og bered dig på ikke at kunne være beredt.

Jagten på Tidevandet

Vand, Samarbejde, Udforskning

Dette er ikke en øvelse! Jeg gentager: Dette er ikke en øvelse! Tidevandet er forsvundet! Hvor kan det være blevet af? Vi har altid været afhængige af tidevandet. Hvordan skulle vi ellers kunne overleve? Vi bliver simpelthen nødt til at finde det! Derfor søger vi nye, friske, nysgerrig og opmærksomme grønskollinger, der er klar til at krydse vind og vejr for at finde tidevandet, og tage det tilbage! På turen vil I møde både landjordens og havbundens dyr, og vil få muligheden for at se verden fra en helt ny vinkel! Det lyder ikke så slemt, vel? Vi er også næsten sikre på, at I overlever!

Gruppen har et middel aktivitetsniveau, med fokus på sammenhold og vandring, både med og uden oppakning, så du skal have lyst til at møde nye mennesker og få pudset vandrestøvlerne. Gruppen sover og spiser som udgangspunkt udenfor, men ikke nødvendigvis det samme sted. Det forventes, at du selv kan bære din oppakning, både på længere og kortere afstande, er omstillingsparat, og at du er klar til at leve dig ind i en temaramme!

1
3
2
4 SENIORVÆBNERKURSUS MSE SENIORVÆBNERKURSUS MSE KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 9

Midtsjællands Politi

Lov, Fællesskab, Mysterier Kriminalitetsraten i Ny Tolstrup er steget gevaldigt de seneste par uger, og den lille politistation er blevet oversvømmet med uløste sager. Stationens fire betjente kan slet ikke følge med længere, og der er brug for flere betjente. Er du Midtsjællands Politis kommende betjent? Som ansat i politiet indgår du i et stærkt, tværfagligt fællesskab, får gode ansættelsesvilkår og en god balance mellem fritid og arbejde - men husk, man ved aldrig, hvornår de kriminelle slår til.

Gruppen sover inde og har aktiviteter ude. Hver dag serveres måltiderne i Politistationens kantine. Gruppen er en blanding af tema, tons og logik. Aktivitetsniveauet er højt, men der vil også være tid til at fordybe sig. Vi sover ude på gruppernes døgn. Det er derfor vigtigt, at man kan pakke og gå med sin bagage til en endagstur. På gruppen kommer vi til at teste nogle grænser, være meget fysisk aktive og løse utallige mysterier.

6

7

Operation Stille Torden

Hemmeligheder, Jordomrejse, Samarbejde

Er du lige den hemmelige agent, som vi mangler? Den ondskabsfulde nordkoreanske leder Kim Jong-Un er for sidste gang gået over grænsen, og det er vores job som hemmelige agenter at vælte hans regering, inden han starter tredje Verdenskrig. Vi skal både være inde og ude, og vi går til den både fysisk og psykisk. Så skynd dig at rapportere til tjeneste, så vi kan redde verden inden det er for sent!

I Operation Stille Torden skal vi rejse, gå og køre gennem kolde og våde steder. Du vil møde fremmed kultur, vanvittig natur og barske forhold. Udover kommer vi hinanden ved, og i løbet af kurset har vi lejet en togkupé, så vi kan sove indenfor alle dage med rigelig søvn, og holde vores bagage tørt og rent, men der vil også være hårdere aktiviteter, og en nat i telt blandt skove og bakker.

8

På flugt gennem galaksen

Gåder, Leg og Fantasi, Mystik

Har du hovedet skruet ordentligt på? Har du, hvad der skal til for at bekæmpe en ond alieninvasion? Har du lyst til at gøre en forskel?

Så har Q-Alliancen brug for dig! For mens du sidder derhjemme og triller tommelfingre, så overtager Armus’Hadar den ene planet efter den anden. Som en del af Q-Alliancen skal du være klar til at tænke hurtigt, når Armus’Hadar skal bekæmpes. Men pas på! Det er en farefuld mission, hvor man altid skal forvente det uventede.

Q-Alliancen sover, spiser og har aktiviteter ude. Nogle aktiviteter vil foregå i et højere tempo, men der vil også være plads til at sidde stille og hygge sig. Du skal som deltager selv kunne bære din bagage til lejrpladsen, og kunne bære en lille rygsæk med rundt på kurset, når vi gennem leg, spas, og mysterier skal bekæmpe Armus’Hadar. Du vil få nok søvn, men nataktiviteter kan forekomme. Desuden kan madlavning forekomme, men er ikke i fokus i gruppen. Ses vi?

At være eller Ægge at være

Teater, Rolleleg, Fantasi

Har du det Ægstra der skal til for at være en stjerne? Bliver du heller ikke så nemt slået ud?

Vi skal ind under den hårde skal, og udfordres på flere forskellige måder, men bare rolig, det bliver Ægstremt sjovt.

På gruppen At være eller Ægge at være, skal vi prøve at komme helt ud på scenekanten.

Vi skal fjolle med improvisation, skøre ideer og æg.

Gruppen sover og spiser inde, og aktiviteterne foregår primært inde.

Divergent

Samarbejde, Kommunikation, Personlig udvikling

Er du modig, intelligent, fredelig, ærlig, uselvisk? Måske passer du slet ikke ind i en bestemt kasse. Divergent er gruppen der udfordrer på personlige kompetencer som kommunikation, samarbejde og giver indsigt i dine styrker og svagheder. Vi lærer, hvordan det er at passe ind, at blive sat i en boks og giver modet til at bryde ud og være sig selv. Vi vil besøge de forskellige personlige kompetencer, lære nye, sætte os i andres sted og udvikle os både som gruppe såvel som individuelt. Gruppen sover og spiser ude.

10 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 SENIORVÆBNERKURSUS MSE
SENIORVÆBNERKURSUS MSE
9
GRUPPER
5

15.– 21. oktober 2023

Seniorkursus Vork

Aldersgruppe 15-18 år

Tilmelding FDF.dk/tilmeld

Kursussted Lejrcenter Vork

SENIORKURSUS VORK KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 11

VELKOMMEN TIL SENIORKURSUS –EN DEL AF DIT SENIORLIV

Du sidder her med indbydelsen til en af efterårets suverænt fedeste oplevelser! Planlægningen er i gang, for snart mødes en masse unge mennesker i Vejle for at begive sig afsted mod Seniorkursus Vork.

Uanset om du er med for første gang eller er en erfaren kursusdeltager, vil du på FDF Seniorkursus Vork få oplevelser for livet, som du sent kommer til at glemme. Du vil både komme til at opleve det store fællesskabssus, når hele kurset er samlet, du vil opleve sammenholdet i din gruppe og du vil også få plads til fordybelse og eftertanke.

På Vork vil du møde mennesker fra nær og fjern, deltagere og frivillige medarbejdere, der sammen bliver en del af et helt unikt fællesskab. Et fællesskab, hvor vi har brug for dig, hvor du kan være dig selv, kan være mere end da du kom og kan være med til at bidrage til oplevelserne, traditionerne og Vork-ånden.

Vork er et sted, hvor man VIL hinanden, passer på hinanden, accepterer hinanden – forskellige som vi er. Vi lærer os selv og andre at kende på godt og ondt. Hvert eneste år kan vi som frivillige medarbejdere med glæde sende mange seniorer hjem, som har været med til at skabe et godt og givende kursus for sig selv og ikke mindst hinanden.

Vi mener, at FDF Seniorkursus Vork er med til at give unge mennesker (DIG!) et ståsted at møde verden fra!

Vi glæder os meget til at se dig til efteråret.

På vegne af alle instruktørerne på FDF Seniorkursus Vork.

HAR DU IKKE VÆRET MED FØR?

Så kan det være svært at forstå, hvorfor Seniorkursus er så særligt og fantastisk. Du kan prøve at forestille dig FDF-aktiviteter, som du kender fra din kreds, bare kun med seniorer og meget vildere!

Sammen med andre seniorer vil du blive kastet ud i at lave skøre, finurlige og anderledes aktiviteter, som du aldrig har prøvet før. Det kan være grænseoverskridende og overvældende første gang, men vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig godt på vej, så du kan få den bedst mulige oplevelse. Vi er ekstra opmærksomme på at hjælpe dig, der ikke har været her før. Der er mange nye seniorer med hver gang, så du er ikke alene om at være ny. Der vil være dygtige instruktører, som er FDF-ledere fra hele landet, til at tage imod dig med åbne arme - klar på leg såvel som læring og udfordringer.

Hvis du er i tvivl, om seniorkursus er noget for dig, er der flere ting, du kan gøre for at blive klogere. Du kan snakke med nogle af dine ledere - de har sikkert selv været med engang. Du kan snakke med en anden senior, der har været af sted - hvis du ikke lige har en ved hånden, kan du helt sikkert finde mange via vores facebookside. Hvis du stadig er i tvivl eller blot har brug for at tale med nogen om, hvad seniorkursus er, er du også velkommen til at ringe til kursuslederen og snakke.

Vi forventer noget af hinanden både blandt frivillige medarbejdere og seniorer på Seniorkursus Vork. På den måde kan vi sammen lave det fedeste seniorkursus. Du vil opleve, der bliver forventet, at du tager del i fællesskabet, har et åbent sind og giver dig hen til de aktiviteter, der foregår på kurset. Du er en vigtig og helt særlig medspiller i, at vi alle får et fantastisk og lærerigt kursus.

FORRYGENDE FÆLLESPROGRAM

Vi tror på , at der gemmer sig uforglemmelige stjernestunder i et gennemtænkt fællesprogram. Derfor har vi på Seniorkursus Vork ekstra stort fokus på fællesprogrammet og ser stor værdi i at lære hinanden at kende på tværs af grupperne.

Vores fællesprogram består blandt andet af engagerende og anderledes andagter, dans og fest til kakaodisk, legendariske og morsomme shows med dårlige jokes og god musik, fælles løb og leg og mange andre fede fællesoplevelser.

Fællesprogrammet på Vork er af høj kvalitet - og det er her, du oplever fællesskabets sus.

VÆLG DIN GRUPPE

På de næste sider vil du kunne læse om kursets syv grupper. Gruppebeskrivelserne består af to dele: første del er en introduktion til gruppens tema og univers. Anden del er en mere konkret beskrivelse af gruppens aktiviteter: hvordan man sover, spiser, og på hvilke måder man bliver udfordret.

12 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 SENIORKURSUS VORK
Amalie Bjerre Falkesgaard KURSUSLEDER

Det betyder, at du som deltager skal sætte dig ned og læse gruppebeskrivelserne godt igennem, hvilket forhåbentlig bidrager til en bedre forståelse af de forskellige gruppers indhold, så du kan vælge de grupper, der passer allerbedst til dig. Hvis du er i tvivl om, hvad gruppen helt præcist har fokus på, kan du benytte dig af de tre keywords og del to, som beskriver gruppen mere konkret. Hvis det stadig er uklart, er du velkommen til at sende en mail til kursuslederen.

Du kan vælge mellem seks forskellige grupper, der hver især:

 Har ca. 12-18 deltagere.

 Tre inspirerende instruktører.

 Genialt og gennemtænkt program.

 Værdifuld inspiration og nervepirrende udfordringer.

 Gruppen er sammen hele kurset.

 Alle grupper bor tæt og er samlet flere gange hver dag.

På kurset gør vi alt, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker. Oftest vil du få din første- eller andenprioritet, men hvis gruppeønskerne er fordelt meget skævt, vil nogle få deres tredjeprioritet. Vælg derfor tre grupper, som du sagtens kunne forestille dig at være en del af. Du får at vide, hvilken gruppe du har fået i deltagermailen, som kommer cirka to uger inden kursusstart.

TIL FORÆLDRE OG KREDSLEDER

Alle unge bør opleve FDF Seniorkursus Vork. Den tankegang er drivkraften for alle instruktører på Vork. Derfor vil vi opfordre jer til at sende jeres teenagere af sted – det betaler sig! Seniorkurser er med til at fastholde seniorerne og give energi til kredsarbejdet. Deltagerne vil styrke deres kompetencer på en lang række områder. Det er værdifuldt på det personlige plan - men også i skolen, på arbejdet og ikke mindst i FDF-kredsen.

Alle kan deltage, også selvom man er den eneste fra kredsen. Kredslederen skal sikre, at deltagere under 18 år har forældrenes tilladelse til at deltage. Glæd dig til at få en glad og energifyldt teenager hjem med nye perspektiver på tilværelsen.

KURSETS FORMÅL

Det er FDF-seniorkursernes formål at:

 Give seniorerne en oplevelse af FDFs værdigrundlag og lederideal.

 Møde seniorerne med andagter, der giver eftertanke.

 Styrke seniorernes engagement i kredsarbejdet.

 Lære seniorerne en række brugbare FDF -færdigheder gennem oplevelser og udfordringer.

 Lade seniorerne opleve et stærkt og givende fællesskab.

SENIORKURSUS VORK KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 13

PRAKTISK INFO

TID

Start: Søndag d. 15. oktober kl. 14.00, på Vejle station.

Slut: Lørdag d. 21. oktober kl. 12.00, på Vejle station.

STED

FDF Lejrcenter Vork Vork Bakker 12 6040 Egtved

ALDERSGRUPPE

Alle seniorer i alderen 15-18 år. Er du i tvivl, om du er gammel nok eller for gammel, så kontakt gerne kursusledelsen.

PRIS

Grundprisen pr. deltager er 2689 kr. Derfra trækkes rejsegodtgørelse baseret på deltagerens afstand til kursusstedet. Prisen, som deltageren skal betale, kan være forskellig fra kreds til kreds, da det er kredsen, der bestemmer hvad deltagerne fra deres kreds skal betale. Kassereren skal godkende betalingen inden kurset (til tilmeldingsfristen) - og vil få en faktura efter kurset.

Dette kursus er omfattet af FDFs uddannelsespulje, som kan søges af kredse, der ikke kan modtage mere end 50% i kommunalt kursustilskud. Læs om kriterier og søg her: FDF.dk/uddannelsespulje

Hvis kredsen kan søge om huslejerefusion fra kommunen, udgør huslejeandelen for Seniorkursus Vork 944,54 kr.

TILMELDING

Sidste frist for tilmelding er d. 16. september 2023. Tilmeldingen er bindende, hvilket betyder, at hvis du efter tilmeldingsfristen finder ud af, at du ikke kan deltage alligevel, så vil din kreds ikke få refunderet deltageraf-

giften. Tilmeldingen foregår online på FDF.dk/ tilmeld. Husk at tale med din kredsleder og dine forældre inden du tilmelder dig.

TRANSPORT

Der er fælles transport til og fra Vork fra Vejle station. Det er her kurset starter og slutter, og det er derfor ikke muligt at ankomme direkte på Vork. Du skal selv sørge for at komme til Vejle Station med planmæssig ankomst senest søndag d. 15. oktober 2023 kl. 14.00. Hjemtransport fra Vejle Station med planmæssig afrejse tidligst lørdag d. 21. oktober 2023 kl. 12:00.

VELKOMSTMAIL

Alle tilmeldte deltagere modtager en velkomstmail omkring to uger inden kurset med en hilsen fra instruktører, program og praktiske oplysninger. Det er også i denne mail du ser, hvilken gruppe og hvilke deltagere du skal på verdens fedeste kursus med.

Bemærk: Tjek dit spamfilter, måske ligger velkomstmailen der.

KURSUSBEVIS

Kurset er et led i FDFs lederuddannelse. Du får både et kursusbevis for din deltagelse på kurset og et kompendie med de bedste idéer tilsendt efter kursets afslutning.

FØLG MED

Instagram: @seniorkursusvork

Facebook: facebook.com/SeniorkursusVork

KONTAKT

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kursusledelsen:

Amalie Bjerre Falkesgaard

Tlf: 22 25 48 08

E-mail: amaliebf@hotmail.com

14 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 SENIORKURSUS VORK

Scenen er din!

Scenekunst, Performance, Kreativitet

Håret er sat og stemmen er varmet op. Det er det her, du har ventet på og kæmpet for. De råber dit navn, du træder ud på scenen, lysene blænder, publikum er overdøvende, dine hænder er svedige, det er nu eller aldrig. Scenen er din!

I denne gruppe skal du udforske scenekunsten gennem, musik, dans, standup, teater, poetry slam og meget mere. Det kræver ingen forudsætninger at melde sig til, så om du er nybegynder eller ekspert, er der plads til dig. Vi skal lege, eksperimentere og grine os hele vejen op på scenen, juble og fejre hinanden hele vejen ned igen. Gruppen sover og spiser indenfor i backstagelokale. Vi skal selvfølgelig give den gas og prøver vores grænser af på scenen, men ellers foregår programmet i et roligt tempo, hvor du også kan være med uden at kunne bære din bagage.

Når du kommer hjem igen, håber vi, at du vil være mere komfortabel med at stå på en scene, du vil have nogle fine tricks til underholdningen på kredsens sommerlejr og du vil helt sikkert have haft det hammersjovt. Er du klar? Så er scenen din!

Aktivisterne

3

Dilemma, Samfundsengagement, Leg Kan du støtte op om sagen (!), selvom det kan sætte dig på kanten af loven? Risikere udstødning fra samfundet på grund af dine vilde holdninger og være okay med det? Så er du kommet til det rigtige sted.

I et land, langt væk, lever borgerne i Vorkea under et hårdt og brutalt styre, hvor social retfærdighed og lige vilkår konstant er under pres. Men en gruppe mennesker - jer - valgte en dag at sætte foden ned: forandring skal til. Som aktivister er vores mission at gøre op med de etablerede normer og skabe bedre rettigheder og vilkår for os alle!

Velkommen til aktivisterne: verden har brug for handling.

Ved f.eks. at organisere hemmelige protester eller overplastre gaderne med propaganda, skal vi prøve at forandre status quo - og forhåbentlig lykkes med det.

Gruppen sover og spiser ude. Deltagere på gruppen vil opleve, at der er et middel aktivitetsniveau med få nataktiviteter og rum til refleksion undervejs. At bære egen bagage er ikke et krav, men forvent at gruppen kommer til at gå (og løbe) nogle kilometer under kurset.

Gastronomerne

Muligheder, Mums, Michelin

Er du klar på at anrette trangia-mad, så den ser endnu mere appetitlig ud? Ændrer det din oplevelse af et måltid, hvis du spiser det alene? Kan man lave gourmet-burger på bål? Tag alle dine madspørgsmål med på Vork til en uge i gruppen: Gastronomerne!

Gruppen skal udforske madens verden i bedste Vork-stil. Vi skal lave mad på usædvanlige, overraskende og nyskabende måder. Kom og vær med!

Vi kommer til at have base tæt på vores eget udekøkken, så vi har et fælles sted at udforske maden fra. Det vil sige, at man ikke skal bære på sin oppakning i løbet af ugen, og at der vil være et tørt sted at sove. Vi prioriterer søvn, så alle kan være klar til dagens aktiviteter.

Vi kommer til at gå frem og tilbage med opvasken og opleve enkelte aktiviteter med tidspres, men generelt foregår gruppen i et roligt tempo, hvor mad og samvær er i fokus. Deltagerne får konkret erfaring med madlavning i flere former - fra det simple til michelinstjerne-retter, der er en ægte gastronom værdig.

Hogvorks

Tema, Udfordringer, Magi

Har du nogensinde oplevet, at du har fået uforklarlige ting til at ske? Har du haft en samtale med en kat eller måske med en slange?

Er du i tvivl om, hvorvidt gul, blå, grøn eller rød klæder dig bedst? Så er dette din heldige dagHOGVORKS åbner nemlig for tilmeldingen til et nyt magisk skolesemester!

Hogvorks er skolen for dig, som er klar til at blive udfordret i både flyvetræning og eliksirbrygning, som er interesseret i undervisning i eks. forsvar mod mørkets kræfter, og som måske endda er modig nok til at drage ud på et farligt eventyr eller syv.

I gruppen Hogvorks skal vi udforske en magisk og kendt temaramme på legende vis - primært i dagtimerne, men af og til også om natten. Hogvorks tilbyder indendørs spise- og sovesale, mens resten af tiden vil blive tilbragt udendørs.

Du vil som deltager få erfaring med aktiviteter, der udspringer af en større temaramme, der kan matche flere aldersgrupper, og du vil yderligere opnå en større forståelse for betydningen af kreativ leg. Gruppens program er aktivt, men er for alle, der har gåpåmodet og fantasien med sig!

GRUPPER
1
2
4 SENIORKURSUS VORK KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 15 SENIORKURSUS VORK

Settlers of Vork

Ressourcestyring, Nomade, Alliancer vs. Samarbejde

Velkommen til spillet Settlers of Vork, hvor du skal konkurrere og handle med dets ressourcer. Som spiller på øen Vork forventer vi, at du har mod, snilde og eventyrlyst for at kunne løbe af med sejren. Vi håber, at du er klar til at udforske det ukendte, for at finde de bedste placeringer og ressourcer.

Er du god til at skabe alliancer og samarbejde, udtænke strategier eller har du bare en smule held med dig? Så er Settlers of Vork lige noget for dig!

Gruppen sover og spiser ude, da vi skal leve som nomader. Som deltager vil du få erfaring med at skabe en spilleplade, kort og kompas, prioritering af ressourcer og udvikle kompetencer indenfor forhandling og samarbejde. På øen kan der ske mystiske ting, og der kan derfor forekomme nataktiviteter. Da vi skal udforske Vork og være friske til at handle og bytte ressourcer, vil der dog være tid til søvn.

Settlers of Vork er for alle, der ikke er bange for det uforudsigelige og som kan bære deres egen rygsæk rundt på Vork.

Forsøgskaninerne

Heist

Koder, Listighed, Konkurrence

Psst… PSST… Ja, dig! Jeg håber, at du er klar til at blive udfordret og afprøvet, så vi kan se, om du er noget værd! Vi har brug for nye rekrutter til det ultimative kup. Besidder du hjerne, muskler eller listighed, har du nu muligheden for at vise, hvad du kan og blive en del af holdet, som skal gennemføre verdens største kup. Et kup så stort, at det vil få selv Egon Olsen til at tage hatten af. Hvis du vil finpudse dine færdigheder til at dirke låse op, lære de feje kneb til at snyde og manipulere, samt gå uset i skyggerne, forventer vi at se dig. Alt kan ske, når man er på jagt efter rigdom med sine lange fingre. Heist er en færdighedsgruppe med plads til forskellige typer. Du bliver testet og udfordret både fysisk og psykisk, så vi kan finde ud af, hvad DU er bedst til. Meget af programmet er konkurrencebaseret og aktivitetsniveauet er højt, men dine kognitive egenskaber vil også blive sat på prøve. Vi tilbringer al vores tid udendørs, både spisning og søvn. Det forventes, at du kan bære dine egne ting. Forvent dog ikke at vi skal hike. Vi vil oplære jer i, hvordan man lægger en god plan, bryder ind og er listige og snu. Men husk, kun ved at løfte i flok kan missionen gennemføres.

7

Grænser, Gruppedynamik, Traume Forsøgsdeltagere søges til testning af nyudviklet hjerne-chip. Vi søger mellem 10-15 forsøgspersoner, der skal hjælpe V.O.R.K. Biotech med at teste en ny hjerne-chip, som har til formål at forbedre menneskets yde- og præstationsevne.

Hjerne-chippen Den er udviklet på baggrund af både Elons Musks opfindelse og det nye AI-system, som er ved at overtage den moderne verden. Chippen er med til at kontrollere og teste, hvor langt man som menneske kan strække sine største og mindste behov. Chippen bidrager til at øge forståelse af menneskets hjernekapacitet, fysiske udholdenhed, organfunktion og har i nogle forsøg vist øget levetid.

Derfor skal vi bruge forsøgspersoner, som kan være med til at teste, hvilken effekt denne hjerne-chip har på mennesker, deres adfærd, sociale evner, kropslige funktioner og hvor langt denne chip kan presse krop og sind.

På “Forsøgskaninerne” skal man spise og sove ude og lave masser af naturaktiviteter. Man skal kunne bære sin rygsæk 15 km. Gruppen arbejder med selvudvikling, gruppedynamikker og med at finde sine grænser. Gruppen er både fysisk og psykisk udfordrende. SES!

GRUPPER 16 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 SENIORKURSUS VORK SENIORKURSUS VORK
5
6

15.- 21. oktober 2023

Seniorkursus Sletten

Aldersgruppe 15-18 år

Tilmelding FDF.dk/tilmeld

Kursussted Friluftscenter Sletten

SENIORKURSUS SLETTEN KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 17

SENIORKURSUS –ET FÆLLESSKAB FOR LIVET

Hej! Er du klar til at tage på Seniorkursus til efteråret? Har du mod på at kaste dig ud i nye oplevelser, venskaber, fællesskaber og læring? På Seniorkursus Sletten kan du finde det og meget mere.

Til efteråret åbner Slettens store fællesskab igen op til nye oplevelser, lærdom, sjov og magi sammen med flere hundrede FDFere, og vi håber, at du også vil være med!

På Seniorkursus Sletten bliver du en del af et fællesskab, hvor vi lærer os selv bedre at kende i mødet med andre. Vi finder vores egne styrker og bliver bedre til at håndtere vores udfordringer. Vi hjælper hinanden, når noget kan være svært og overvinder vores fælles modgang. Når du træder ind på Sletten - der hvor asfalt bliver til grus - får du lov til at være, lige præcis som du er.

På kurset står næsten 100 frivillige voksne klar til at skabe en oplevelse, som du sent vil glemme. De gør det, fordi de ikke kan lade være. Fordi de har noget på hjerte, som de gerne vil give videre til netop dig. Hver og en af dem hører til i det fællesskab, som opstår når vi lærer sammen, bygger videre på hinandens idéer, skaber noget nyt og mødes i de stunder og traditioner, som mange før os har været en del af. Det fællesskab håber vi, at du også vil være en del af.

Når du har været gennem et kursus på Sletten, er vi sikre på, at du er blevet en bedre udgave af dig selv. At du har fundet ud af noget mere om dig selv og de mennesker omkring dig. At dit ståsted er blevet en lille smule stærkere. Uanset om det er første gang, du skal med, eller om det er sidste gang, du kan være med, så er vi sikre på, at Seniorkursus Sletten er noget, du godt kan glæde dig til!

På vegne af alle medarbejderne på FDF Seniorkursus Sletten.

HAR DU IKKE VÆRET MED FØR?

Hvis det er første gang, du skal med på Seniorkursus Sletten, eller måske et FDF-kursus overhovedet, så kan det godt virke en lille smule vildt at tilmelde sig. Dine idéer og forventninger til hvad kurset kan være, kan stikke i alle mulige retninger. Nogle af dem er måske rigtige, mens andre kan være skudt helt ved siden af. Noget af det vigtigste du skal vide, er dog, at vi alle sammen har været med for første gang på et eller andet tidspunkt, og vi har alle sammen skullet lære, hvad det vil sige at være med. Derfor vil vi gerne forsøge at hjælpe dig på vej, så det bliver lidt mere overskueligt at tage med første gang.

Et seniorkursus er både FDF helt som du kender det, og samtidig noget helt andet. Du kender måske kun en enkelt eller to af de andre på kurset, men alligevel føles alt en smule bekendt. Måske har du været på landslejr på Sletten og kan huske, hvor de forskellige kredse lå. Måske er det første gang, du skal med ind på grusvejen og opleve fællesskabet. Uanset hvor meget du kender til Seniorkursus Sletten, så er vi alle sammen klar til at hjælpe dig godt i gang.

En af de måder du bliver hjulpet i gang på er, at du i din tilmelding kan skrive, hvis du gerne vil i gruppe med en person, du allerede kender. Det kan tit være nemmere at blive en del af et fællesskab, hvis man allerede kender en, som er med. I skal dog huske at ønske de samme grupper og begge to skrive, at I gerne vil i samme gruppe.

På selve kurset bliver du en del af en gruppe med cirka 20 unge, som alle sammen gerne vil opleve noget fedt FDF, og lære noget nyt. Det bliver et lille fællesskab, som er en del af det store fællesskab på kurset. Den gruppe du kommer i, bliver dit første netværk på Seniorkursus Sletten. Når du kommer igen de næste mange kurser, vil du have opbygget bånd til flere og flere unge, som alle bliver en del af din seniorkursus-rejse. Samtidig sørger vi for at alle jer, der er af sted for første gang, får lov at møde hinanden.

Nogle af de aktiviteter du skal igennem, er noget du kender fra kredsen, men tit på en måde du slet ikke drømmer om. På kurset er et løb ikke bare løb, og en andagt ikke bare en andagt. Det bliver aktiviteter med mening, sammenhæng og ånd.

Hvis du stadig er i tvivl, om du skal tage på kursus, så mærk efter i maven. Virker det spændende så tag med. Er du stadig lidt urolig for, hvad du går ind til, så skriv eller ring til os og tal med os om det. Virker det hele vildt uoverskueligt, så tag og læs om de andre kurser i FDF. Måske er Seniorkursus Vork et sted du hellere vil

18 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 SENIORKURSUS SLETTEN
Morten Overgaard, kursusleder Jeppe Sølvberg Strauss, kursusleder

GRUPPEVALG

Sådan læser du beskrivelsen af grupperne og vælger de tre grupper, som passer til dig.

Gruppebeskrivelsen består af to dele: Første del er en introduktion til gruppens tema og univers. Anden del er en mere konkret beskrivelse af gruppens aktiviteter: hvordan man sover, spiser og på hvilke måder man bliver udfordret.

Dertil finder du øverst tre keywords, der hurtigt giver dig et indblik i, hvad gruppen konkret har fokus på.

Du skal derfor huske at læse alle gruppebeskrivelserne godt igennem, så du finder frem til de grupper, der passer allerbedst til dig.

På kurset gør vi alt, hvad vi kan, for at imødekomme dine ønsker. Oftest vil du få din første- eller andenprioritet, men hvis gruppeønskerne er fordelt meget skævt, vil nogle få deres tredjeprioritet. Så sørg for at vælge tre grupper, du sagtens kunne forestille dig at være en del af. Du får at vide, hvilken gruppe du er blevet en del af, i velkomstmailen, som kommer cirka to uger inden kursusstart.

På grupper med:

 Lavt fysisk udfordringsniveau vil du kunne forvente at sove nogenlunde samme mængde som du plejer, og at du skal kunne gå rundt på Sletten og kortere ture med let eller ingen oppakning.

 Middel fysisk udfordringsniveau vil du kunne forvente at sove en smule mindre end normalt, og at du skal kunne gå længere vandreture med nogen oppakning.

 Højt fysisk udfordringsniveau vil du kunne forvente at sove væsentligt mindre end du plejer, og at du skal kunne gå lange vandreture med fuld oppakning.

 Ekstremt fysisk udfordringsniveau kan du forvente at blive presset til den helt store guldmedalje. I denne gruppe vil du blive presset på hhv. mad, søvn og fysisk aktivitet dog aldrig alle tre faktorer på samme tid.

GRUPPERNE GENERELT

Der er normalt 16-24 deltagere i hver gruppe og tre instruktører. Gruppen er sammen hele ugen. Alle grupper lægger vægt på stor omsættelighed fra kursus til kredsarbejde, og at teori er koblet op på praksis. Du vil cirka en måned efter kurset modtage dit kompendie via den mail, du tilmeldte dig med.

KURSETS FORMÅL

Seniorkursus Sletten er en del af FDFs lederuddannelse. Det er seniorkursernes formål at:

 Møde seniorerne med en vedkommende forkyndelse, der vækker til eftertanke.

 Give seniorerne et indblik i FDFs ambition og værdier.

 Styrke seniorernes engagement i kredsarbejdet.

 Lære seniorerne en række brugbare FDF-færdigheder gennem oplevelser og udfordringer.

 Lade seniorerne opleve et stærkt, givende og forpligtende fællesskab.

SENIORKURSUS SLETTEN KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 19
prøve. Uanset hvad, er vi sikre på at en seniorkursusoplevelse i FDF er guld værd.

PRAKTISK INFO

TID

Start: Søndag d. 15. oktober 2023 kl. 14:00 på Skanderborg station. Bemærk at busserne kører fra Skanderborg Station kl. 14.00, så mød op i god tid.

Slut: Lørdag d. 21. oktober 2023 kl. 11.00 på Skanderborg station. Du kan tidligst nå et tog efter kl. 11.00.

Bemærk: Det er et vigtigt princip for kurset, at man deltager i HELE kursusperioden. Det betyder, at man f.eks. IKKE kan komme senere eller tage hjem før tid, fordi man skal noget andet. Kun i helt specielle tilfælde kan der dispenseres for denne regel af kursuslederne. Almindelige begivenheder som arbejde, fødselsdage og alle øvrige familiefester er ikke grund til at opnå dispensation.

STED

Friluftscenter Sletten

Bøgedalsvej 16

8680 Ry

ALDERSGRUPPE

Kurset er for alle seniorer i alderen 15-18 år. Er du i tvivl, om du er gammel nok eller for gammel, så kontakt gerne kursusledelsen.

PRIS

Grundprisen pr. deltager er 2689 kr. Derfra trækkes rejsegodtgørelse baseret på deltagerens afstand til kursusstedet. Prisen, som deltageren skal betale, kan være forskellig fra kreds til kreds, da det er kredsen, der bestemmer hvad deltagerne fra deres kreds skal betale. Kassereren skal godkende betalingen inden kurset (til tilmeldingsfristen) - og vil få en faktura efter kurset.

Dette kursus er omfattet af FDFs uddannelsespulje, som kan søges af kredse, der ikke kan modtage mere end 50% i kommunalt kursustilskud. Læs om kriterier og søg her: FDF.dk/uddannelsespulje

Hvis kredsen kan søge om huslejerefusion fra kommunen, udgør huslejeandelen for Seniorkursus Sletten 944,54 kr.

TRANSPORT

Der er fælles transport til og fra Sletten fra Skanderborg station. Det er her kurset starter og slutter, og det er derfor ikke muligt at ankomme direkte på Sletten. Du skal selv sørge for at komme til Skanderborg Station med planmæssig ankomst senest søndag d. 15. oktober 2023 kl. 14.00. Hjemtransport fra Skanderborg Station med planmæssig afrejse tidligst lørdag d. 21. oktober 2023 kl. 11:00. Bestil gerne pladsbilletten allerede nu.

TILMELDING

Sidste frist for tilmelding er lørdag d. 16. september 2023. Tilmelding sker online på FDF.dk/tilmeld. Tilmeldingen er bindende, hvilket betyder, at hvis du tilmelder dig og efter tilmeldingsfristen finder ud af, at du ikke kan deltage alligevel, så vil din kreds ikke få refunderet deltagerafgiften. Husk at tale med din kredsleder og dine forældre, inden du tilmelder dig.

VELKOMSTMAIL

Én til to uger før kurset får du en velkomstmail med program, en hilsen fra dine instruktører og praktiske oplysninger. Velkomstmailen kommer per mail til den mailadresse du bruger ved tilmelding, og vil også blive lagt på hjemmesiden. Hvis du ikke lige kan finde det i din indbakke så tjek dit spamfilter.

KURSUSBEVIS

bevis for din deltagelse tilsendt per mail cirka to uger efter kurset.

FØLG MED

Snapchat: fdfsks

Instagram: @seniorkursussletten

Facebook: facebook.com/seniorkursus.sletten

KONTAKT

Jeppe Sølvberg Strauss

Tlf.: 41 73 11 73

E-mail: jss@fdf.dk

Morten Overgaard

Tlf: 51 26 13 56

E-mail: mo@fdf.dk

20 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 SENIORKURSUS SLETTEN

GRUPPER Operation X: kursets

hemmelighed

Mystik, Samarbejde, Graverjournalistik

GRAVERJOURNALISTER SØGES!

Vi har fået fat i dokumenter, tidligere holdt skjult af ukendte bagmænd, der kalder på redaktionens opmærksomhed. På trods af mystiske bagmænds utrættelige forsøg på at undgå offentlighedens opmærksomhed, er vi med en pålidelig kilde kommet på sporet af dem. Vi tør ikke afsløre indholdet endnu, men det tyder på noget foruroligende ved Seniorkursus Sletten. Vi har brug for vågne øjne og kritiske hoveder for at komme til bunds i dette mysterium.

Gruppen arbejder med tema, samarbejde og kritisk tænkning for at løse mysteriet.

Vi skal selv opsøge alle kilder, der heldigvis alle findes på Sletten. Vi sover indenfor, da god undersøgende journalistik kræver friske veludhvilede hjerner. Vi fokuserer på at løse mysteriet og bruger derfor ikke tid på at lave mad. Aktivitetsniveauet vil generelt være lavt, og man behøver ikke at bære andet end dagtursrygsæk. Der vil dog være situationer, som kræver høj puls - men med gåpåmod kan alle være med.

The TV Challenge

Tilfældighed, Samarbejde, Ansvar

Blinkende lygter

Mafia, Flugt, Kommunikation

2

Færingen er rasende. I har ikke leveret de hælervarer, han havde krævet, og nu er der problemer. I har én eneste sidste chance for at gøre det godt igen. Hvis det ikke lykkes, venter der dårlige ting for jeres vedkommende. Færingen har nemlig flere håndlangere og et godt udvalg af håndvåben. Det SKAL lykkes.

På denne gruppe forventer vi, at du kan gå 10 km med din oppakning. Du kommer til at sove ca. seks timer i døgnet, og maden vil være af skiftende kvalitet, men rigelig.

Du kommer til at sove både inde og ude på skiftende lokationer. Der vil være både fysiske og mentale udfordringer af varierende karakterer på programmet. Når ugen er omme, vil du kunne tage gode idéer til mødeaktiviteter med hjem.

Gurli Gris after dark

3

Vil du være med til at bestemme, hvordan dit eget kursus skal se ud? Hvornår du skal opleve hvilke serier og film, hvornår du skal sove, hvad du skal have at spise? Som gruppe bestemmer I, hvordan ugens TV-program skal se ud på baggrund af jeres energiniveau, overskud og basale behov. Hvilke TV-programmer, der kan vælges, udbydes af TV-stationen, men I sammensætter forløbet.

Gruppen arbejder i forskellige temaer inden for serier og film. Vi sover, spiser og opholder os generelt udenfor. Du skal kunne stå til ansvar for dig selv og gruppen. I skal vide, hvordan I hver især har det og være ærlige overfor hinanden. Sammen skal I finde ud af, hvordan I vil sammensætte ugens program, hvor der tages hensyn til flest mulige.

Du vil blive udfordret på søvn, da den til tider vil være sparsom og generelt ikke nødvendigvis foregå sammenhængende eller om natten.

Vi vil bevæge os rundt med og uden bagage (inklusiv fælles grej), og der vil være fysiske aktiviteter i løbet af kurset.

Fantasi, Mørke, Øf-øf Gurli Gris holder børnefødselsdag og har inviteret alle hendes venner til en dag med mudderpøle, balloner og en masse sjov. Gurlis dag tager en uventet drejning. Om natten begynder mystiske lyde at fylde det stille hus. De små dyr vågner op i mareridtenes rige. Gurli Gris og hendes venner er fanget, hvor mørket hersker og uhyggelige væsner lurer omkring dem. De små venner må samarbejde og finde modet til at besejre ondskaben og genvinde freden i Gurli Gris-land.

Gruppen sover og spiser ude, nogle gange under tag og bruger ikke meget tid på madlavning. Der er mange aktiviteter om natten, men du skal nok få lov at sove dagen efter. Gruppen har et middel aktivitetsniveau. Vi arbejder med mørke som tema, så du kan forvente at blive udsat for uhygge som en del af programmet. Her opnås en legende tilgang og modet til at gå hjem i kredsen uden at være bange for at se dum ud over for tumlingerne.

1
4 SENIORKURSUS SLETTEN KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 21 SENIORKURSUS SLETTEN

GRUPPER

Ready Player One -Jagten På Ægget

Skattejagt, Fællesskab, Spil

Velkommen til det dystopiske 2045, hvor alle for længst har opgivet den virkelige verden til fordel for Gregarious Games’ OASIS. Vores vidunderlige OASIS er under angreb fra de magtfulde 6’ere. Hjælp os med at fastholde et OASIS, hvor alle kan opnå betydning i det store fællesskab.

Du kommer på kurset til at skulle løse opgaver i jagten på ægget. Ægget vil nemlig give dig kontrollen med OASIS. I opgaverne udfordres du bl.a. på taktisk tænkning og din viden om popkultur. En interesse for spil er dermed en klar fordel, men ikke en nødvendighed. Du vil i løbet af kurset - i takt med fuldførelsen af opgaverne - have muligheden for at opgradere komfort i den virkelige verden. Det vil sige, vi starter med at sove ude, og gradvis kan vi bevæge os indenfor. Heldigvis lever vi i 2045, maden vil dermed blive serveret ved bordet, så der er tid til afslapning. Alle aktiviteter kan løses med en dagstaske.

Ekspeditionen

Konkurrence, Alliancer, Ris

7

Endnu en gang er det blevet tid til kursus, men denne gang bliver det ENDNU VILDERE!!!

Vi søger nu deltagere til dette års EKSPEDITION. En intens konkurrence, hvor din fysiske såvel som psykiske udholdenhed bliver sat på prøve. Er du den hurtigste løber, den skarpeste taktiker, det stærkeste muskelbundt eller den klogeste kodeløser? Og kan du arbejde under stort pres?

Det er umuligt at komme til tops alene, men til sidst er der kun én, som kan løfte trofæet og kalde sig selv, vinder af Ekspeditionen!

I denne gruppe bliver to normale grupper slået sammen til én ekspedition. Delt i Hold Øst og Vest. Hvert hold har deres lejr, hvor de spiser, sover og tager til dyste fra -alt sammen udendørs. Undervejs vil der dog være dyste og afstemninger, som afgør hvem der skal skifte hold - ingen vil dog blive stemt over alene, og måske er det en fordel? Mad og lejrforhold afhænger af holdets resultater i dysterne. Der vil være et højt aktivitetsniveau i løbet af dagen både fysisk og mentalt, men om natten skal der for det meste soves.

Jagten på tempelriddernes skat

Mystik, Pilgrimsvandring, Skattejagt

I år 1118 drog ni franske riddere til Jerusalem for at stifte tempelriddernes orden. Ni år senere vendte de hjem til Frankrig, hvorefter tempelridderne blev den rigeste og mest magtfulde orden i Europa. Rygterne siger, at deres rigdom skyldtes, at de kom i besiddelse af værdifulde og magiske skatte. De seneste årtier har en ondskabsfuld gruppering, Det Sorte Broderskab, forsøgt at finde og stjæle Tempelriddernes skat og misbruge dens magiske profetier for at opnå evig magt og rigdom.

Vi skal pilgrimsvandre i Tempelriddernes fodspor, så vi kan finde skatten og løse de ældgamle gåder før Det Sorte Broderskab, så vi kan besejre dem én gang for alle!

Gruppen har en gennemgående temaramme i et højt fysisk tempo. Vi arbejder med logisk tænkning, samarbejde og gådeløsning, og du skal være omstillingsparat. Gruppen har et højt aktivitetsniveau, og du skal forvente maks. fem timers søvn hver nat. Store dele af gruppens program involverer vandring, hvor du skal kunne bære din egen bagage. Gruppen spiser, sover og har aktiviteter udendørs i alt slags vejr.

Mellem himmel og helvede

Dilemma, Dyd, Dommedag

8

Pludselig skilles vandene og jorden sprækker, mens enorm varme koger fra de nederste lag: helvedes flammer griber efter sjælene. Dér, i alt kaos, ses lys fra himlen - en spinkel mulighed for håb og frelse. Dommedag står nær, men er du værdig til at gribe lyset fra himlen, eller vil dine synder tynge din sjæl til dødens dyb? Vil du forsøge at løfte dine syndige medmennesker med til vejrs eller rive dydernes sjæle væk fra de få pladser i Guds rige for selv at få plads?

Johannes Åbenbaring, kap 20, v15: “Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen”.

Gruppen arbejder gennemgående i temarammen med et middel aktivitetsniveau, hvor der vil være tid til søvn, og der kan forventes nataktiviteter. Gruppen arbejder med dilemmaer og prioriteringer, hvor man enten vælger sig selv, dele af gruppen eller hele gruppen. Gruppen sover og spiser ude, og madlavning er ikke en del af det primære program. Bagage skal bæres til lejren og ellers benyttes dagtursrygsæk.

5
6 22 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 SENIORKURSUS SLETTEN

Pirates VS Vikings

Tons, Udholdenhed, Sammenhold

Nu har det stået på længe nok, nu finder vi os ikke i det længere. Verdenshavene er ikke store nok til både pirater og vikinger Nu må vi afgøre én gang for alle, hvem der er de ultimative søfarere. Når vi har tvunget de uduelige kujoner i knæ, får vi igen havene for os selv, og så skal vi ud på det helt store plyndringstogt. Vi har også nogle unge mennesker, som stadig mangler at få blod på sværdet. Det kommer til at blive hårdt, og kun ved at yde den bedst mulige indsats kan vi sejre. Der er ikke plads til fejl, bare fordi man er træt, våd eller kold. Søvn bliver sparsomt og udendørs. Maden bliver af skiftende mængde og kvalitet men til gengæld bliver aktivitetsniveauet højt - ekstremt højt. Vi forventer, at du kan gå lange distancer med tung oppakning og lave mange fysisk anstrengende aktiviteter, for vi skal finde ud af, om det er piraterne eller vikingerne, der er de bedste. Dette er bestemt ikke for sarte sjæle.

Zurvival

Overlevelse, Apokalypse, Hjerner

--KKRRTZZ--

Kalder alle ikke-inficerede.

Dette er en automatisk meddelelse fra safezone SLETTEN.

Antallet af zombier stiger med lynets hast. Vi mangler ikke-inficerede til at fortsætte arbejdet med kuren mod betaling af ly, råvarer og midlertidig sikkerhed.

Vi har en begrænset mængde ressourcer, så for at få en plads i safezonen, skal du sætte safezonens behov og overlevelse før alt, og være klar på at tage din del af slæbet.

--BESKED SLUT--

Verden, som vi kender den, er ovre. Zombier har overtaget vores verden, og mennesket er nu konstant på flugt. Gruppen kommer til at sove både ude og inde - til tider på skæve tidspunkter, og vi laver selv mad. Gruppens aktiviteter foregår udenfor, og der er mulighed for at presse ens fysiske såvel som psykiske grænser. Man skal som minimum kunne holde et middel aktivitetsniveau, og kunne gå lange distancer med en dagtursrygsæk. Du skal være omstillingsparat, og være klar til at tage af sted med kort varsel, da vi aldrig ved, hvornår vi skal kunne evakuere.

Flugten

Fællesskab, Dilemmaer, Uvished

11

Du har netop fundet en gruppe, der ligesom dig, er på flugt. Hvem er de? Kan du stole på dem?

Kan det betale sig at være teamplayer eller solo-player? Det må tiden vise! Det eneste vi ved med sikkerhed er, at vi nu står tilbage med ingenting og ikke ved, hvad fremtiden bringer.

Kan du li´, at dine valg direkte påvirker din situation og ikke vide, hvad der venter dig rundt om hjørnet? Og har du allerede lært at udtale rødgrød med fløde? Så er dette gruppen for dig! Gruppens aktivitetsniveau er middel. Vi både sover og laver aktiviteter ude under hele kurset. Gruppen vil ikke fokusere på madlavning. Som deltager vil du blive udsat for at skulle agere både som “team player” og ”solo player”. Gruppen vil ikke have en fast base, så du skal kunne bære din egen bagage hele ugen. Gruppen vil arbejde med problemløsning og dilemmaer af forskellig karakter i forskellige situationer.

Oslogjengen

Krig, Sabotage, Tillid Sletten er besat, og Kong Håkon kalder. ..../.---/.-.-/.-../.--.//!

Oslogjengen mangler nye medlemmer. Krigen har hærget i flere år, og ny energi skal til for at svække Polistapo, som administrerer besættelsen af Sletten. Her skal Oslogjengen have hjælp til at udføre operationer bag fjendens linjer, så krigen vender, og verden kan blive et fredeligt sted igen. Her skal vi gennem samarbejde, udfordringer, tillid og kryptering gøre os til landets fineste sabotører, som til hver en tid er klar på at hjælpe nationen!

Vi opererer altid udenfor, og som medlem i modstandsgruppen skal man altid være parat til operationer, både dag og nat. Det fysiske udfordringsniveau er middel, med operationer i varierende tempo. Det vil være nødvendigt at kunne vandre med sin egen oppakning, og madlavning i gruppen er ved et minimum.

9
10
12 SENIORKURSUS SLETTEN KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 23 SENIORKURSUS SLETTEN

GRUPPER

...men hjemme bedst!

Lejrplanlægning, Lejrkompetencer, Lejrliv 1000 kvadratmeter ligger øde og venter på at blive til Seniorkursus Slettens fedeste lejr. Det er op til dig at udnytte de redskaber, værktøjer og færdigheder du bliver givet på kurset for at skabe den bedste standlejr. Der skal være tjek på pionering, madlavning, hygiejne, bålhygge og brandsikkerhed, for at vi kan leve livet i sus og dus hjemme i lejren med udsigt til Julsø. Kribler det i dig ved tanken om at skabe din egen lejr, tilegne nye færdigheder og nyde bålhyggen? Så tag med, hvis du også tænker ude er godt, men hjemme er bedst!

I gruppen “...men hjemme bedst” sover vi ude i telt, og du vil ikke blive presset på søvn. Madlavning vil være en del af gruppeprogrammet, men er ikke gennemgående.

I gruppen har vi en fast lejrplads, hvor størstedelen af aktiviteter vil forløbe og din bagage forbliver. Gruppen har lavt fysisk og psykisk aktivitetsniveau og er ikke udfordrende som helhed, men til tider skruer vi op for tempoet til fordel for fede oplevelser! I gruppen vil du blive udfordret i dine færdigheder inden for pionering, madlavning, førstehjælp mm. så du selv kan opbygge og vedligeholde en god standlejr.

The Mole

Strategi, Gruppedynamik, Konkurrence

Hvem er THE MOLE? I denne actionfyldte konkurrence skal I samarbejde om at klare alverdens udfordringer og optjene point. Alt imens forsøger nogen blandt jer at sabotere opgaverne og miste point. Kan du indsamle viden og finde frem til sabotørerne? Har du evnerne til at være The Mole og lyve og bedrage uden at blive opdaget? Kan du holde hovedet koldt og tænke strategisk, når du er under pres? Så har du måske det, der skal til for at vinde THE MOLE.

Gruppen arbejder med udfordringer, konkurrence og samarbejde i en temaramme med strategi og gruppedynamik som omdrejningspunkt. Gruppen har et højt fysisk aktivitetsniveau, og du vil blive presset både fysisk og psykisk. Flere aktiviteter foregår i et højt tempo. Gruppen sover og spiser ude, men maden bliver lavet til os. Søvnen vil være sparsom, og nataktiviteter skal forventes. Du skal kunne transportere dig selv og din oppakning over længere distancer.

13
14 24 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 SENIORKURSUS SLETTEN SENIORKURSUS SLETTEN

3.-5. november 2023

FDFs instruktørkursus

Aldersgruppe Fra 18 år

Tilmelding FDF.dk/tilmeld

Kursussted Silkeborg Højskole

KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 25
FDFS INSTRUKTØRKURSUS

FDFS INTRUKTØRKURSUS

- bliv klar til mødet med instruktørrollen i FDF!

Går du rundt med en kommende instruktør i maven, eller er du allerede instruktør i forbundet? Og har du lyst til at dygtiggøre dig i rollen som instruktør?

Så er FDFs instruktørkursus noget for dig!

Kurset er for dig, som har lyst til at arbejde med dig selv som instruktør og gennem øvelser, refleksion, oplæg og aktiviteter opnå brugbar viden og færdigheder, der kan danne fundament for dit videre arbejde som instruktør på FDFs mange kurser.

FORMÅL

Formålet med instruktørkurset er at forberede dig på mødet med instruktørrollen på forbundets mange kurser. På instruktørkurset vil du blive udrustet med konkrete redskaber og værktøjer til at fungere som instruktør.

I fællesskab reflekterer vi over forskellene på at være leder i kredsen og instruktør i forbundsregi; herunder de overvejelser som den enkelte skal gøre i forbindelse med dette rolleskift. Der sættes ligeledes fokus på, hvordan FDFs formål, ambition og værdier sættes i spil i instruktørrollen.

INDHOLD

I løbet af kurset vil vi arbejde med fem centrale temaer:

 instruktøren møder deltageren

 instruktøren møder instruktørerne

 instruktøren møder sig selv

 instruktøren møder gruppen

 instruktøren møder forbundet

Vi vil arbejde med det ansvar, du har i disse relationer og sammen reflektere over, hvordan du bliver klar til at møde glæden ved instruktørrollen på forbundets mange kursustilbud.

Vi vil gerne give dig muligheden for at bidrage aktivt til kurset. Derfor vil vi bede alle deltagere om at forberede små indslag, f.eks. en morgenandagt eller en legepause.

VÆR OPMÆRKSOM

Deltagelse på kurset er ikke en garanti for at blive instruktør i FDF.

26 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 FDFS INSTRUKTØRKURSUS
Andreas Nielsen Nanna Jakobsen

TID OG STED

Start Fredag d. 3. november kl. 19.00

Slut Søndag d. 5. november kl. 14.00

STED

Silkeborg Højskole

Platanvej 12

8600 Silkeborg

ALDERSGRUPPE

FDFs instruktørkursus er for alle over 18 år

PRIS

Grundprisen pr. deltager er 1.463 kr. Derfra trækkes rejsegodtgørelse baseret på deltagerens afstand til kursusstedet. Prisen, som deltageren skal betale, kan være forskellig fra kreds til kreds, da det er kredsen, der bestemmer hvad deltagerne fra deres kreds skal betale. Kassereren skal godkende betalingen inden kurset (til tilmeldingsfristen) – og vil få en faktura efter kurset. Dette kursus er omfattet af FDFs uddannelsespulje, som kan søges af kredse, der ikke kan modtage mere end 50% i kommunalt kursustilskud.

Læs om kriterier og søg her: FDF.dk/uddannelsespulje.

Hvis kredsen kan søge om huslejerefusion fra kommunen, udgør huslejeandelen for instruktørkurset 182,14 kr.

TILMELDING

Sidste frist for tilmelding er lørdag d. 16. september. Tilmeldingen foregår via FDF.dk/tilmeld

DELTAGERBREV

Der fremsendes deltagerbrev cirka 10 dage før kurset, som indeholder praktiske informationer, en deltagerliste, få forberedelsesopgaver og hvem der står for hvilke indslag.

KURSUSBEVIS

Efter kurset udstedet kursusbevis til alle deltagere.

KONTAKT

Spørgsmål til dette konkrete kursus kan besvares ved at kontakte kursusledelsen:

Andreas Nielsen

Tlf: 25 42 82 15

E-mail: andreas.nielsen@fdf.dk

Nanna Jakobsen

Tlf: 29 84 91 91

E-mail: nannajakobsen@fdf.dk

FDFS INSTRUKTØRKURSUS KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023
PRAKTISK INFO

KursusPLUS

…vender tilbage i påsken 2024!

Den 27.-31. marts 2024 kan du igen komme med på FDFs nye kursus for unge ledere på Silkeborg Højskole.

Tilmeldingen åbner til foråret på FDF.dk/tilmeld

- men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen!

HEJ LEDER!

Få flere med på kursus – søg FDFs uddannelsespulje!

Kredse kan søge om tilskud til kursusdeltagelse på FDFs kurser for kredsens medlemmer. Puljen kan søges af kredse, der ikke kan få mere end 50 procent i kommunalt kursustilskud.

Søg på FDF.dk/uddannelsespulje

28 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023
Den særlige kursusmagi stopper ikke, bare fordi du bliver leder
FAGSPECIFIKKE OG INTERNATIONALE KURSER KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 29 Fagspecifikke og internationale kurser Tilmelding FDF.dk/tilmeld Klatring / Kanosejlads / Musik / Internationale oplevelser

Træklatrekurser

INTRODUKTION

På et træklatrekursus lærer du om teknikker til sikker træklatring. Uddannelsen er delt op i et begynderkursus, et instruktørkursus og en eksamen. På begynderkurset lærer du om klatreudstyr, rebteknikker og træer, så du efter kurset kan øve træklatring derhjemme sammen med din klatremakker. På instruktørkurset lærer du at håndtere nødsituationer, og forbereder dig til eksamen. Efter bestået eksamen er du træklatreinstruktør og må så stå for træklatring med børn i alle aldre.

Træklatrekurserne i FDF følger Klatresamrådets normer og er derfor også gyldige i andre organisationer i Danmark. Hvert af de tre kurser varer 18 undervisningstimer, svarende til en weekend. Du skal deltage i i alt tre kurser/weekender for at tage den fulde uddannelse. Læs mere om uddannelsen på FDF.dk/klatring

ALDERSGRUPPE

Begynder- og instruktørkurset er for seniorer og ledere (15 år eller 9. klasse, og opefter). Deltagere under 18 år skal have forældretilladelse. Eksaminationskurset er for ledere over 18 år.

KONTAKT

Har du spørgsmål til træklatrekurserne, er du velkommen til at kontakte kursusledelsen Ulrik Landberg Stephansen og Sanne Skov Nielsen på mailadressen klatring@FDF.dk

Alle træklatreinstruktører kan lave begynder- og instruktørkurser.

Efterårets træklatrekursus er fuldt bookede, og der er masser af efterspørgsel efter flere kurser. Er du uddannet træklatreinstruktør, kan du være med til at lave klatrekursus i din kreds, landsdel eller gennem landsforbundet.

Skriv eller ring, hvis du har brug for sparring om at afholde træklatrekurser i FDF.

Kursusleder Sanne Skov

Tlf. 51 62 88 68

E-mail: klatring@fdf.dk

30 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 FAGSPECIFIKKE OG INTERNATIONALE KURSER

Begynderkursus

På begynderkurset lærer du det grundlæggende inden for træklatring. Du vil lære om klatregrej, grundlæggende rebteknikker, samt hvilke træer der er gode at klatre i. Det meste af kurset vil være af praktisk karakter, hvor vi træner ude i træerne. Efter kurset vil du og din makker kunne klatre sammen derhjemme på egen hånd. Du behøver ikke at have klatret før for at deltage på dette kursus.

Instruktørkursus

Instruktørkurset bygger oven på begynderkurset og forudsætter, at du har trænet pensum fra begynderkurset, så du har rutine. På instruktørkurset vil du lære yderligere rebteknikker til brug i nødstilfælde, og vi vil begynde at kigge fremad mod eksamen. Det meste af kurset vil være af praktisk karakter, hvor vi træner ude i træerne.

Eksaminationskursus

For at blive indstillet til eksamen skal du have gennemført instruktørkurset, og du skal have trænet eksamensproceduren derhjemme. På kurset vil vi repetere og finpudse det, du har lært, før du kommer til eksamen. Efter bestået eksamen må du klatre med uerfarne og børn, og du må uddanne træklatreinstruktører. Eksamen forudsætter, at du har et gyldigt 8-timers førstehjælpsbevis, og at du er fyldt 18 år.

2

1
FAGSPECIFIKKE OG INTERNATIONALE KURSER KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 31
3

Kanokurser

I FDF har du mulighed for at uddanne dig til turkanoinstruktør, fra du er fyldt 18 år. Som certificeret instruktør kan du gennemføre kanoaktiviteter i kredsen – og skabe fantastiske oplevelser på vandet for kredsens børn, unge og ledere. FDF har tilsluttet sig Kanosamrådets regler for kanosejlads. Kanosamrådet er et uafhængigt samråd og netværk, der skal fremme sikkerheden ved friluftsliv med kano i Danmark. Når du har gennemført Turkanoinstruktør 1 og 2, gælder certificeringen ved alle Kanosamrådets medlemmer, herunder skoler, foreninger med flere.

Du er velkommen til at kontakte FDFs kanoarbejdsgruppe på kano@FDF.dk. Kanoarbejdsgruppen kan hjælpe dig med rådgivning i forhold til uddannelse, sikkerhed, sejlads og indkøb af grej til jeres kanooplevelser.

KOMMENDE KURSER

Der kommer løbende nye datoer for FDFs kanokurser. Følg med på FDF.dk/kano

Turkanoinstruktør 2

Aldersgruppe: fra 18

Revurdering

Aldersgruppe: fra 18 år Tid: Lørdag d. 2. september kl. 10-16. Sted: Åvangsvej 11, 5220 Odense SØ Pris: 691 kr.

Inden det femte år, efter du har bestået sikkerhedskurset samt kurserne Turkanoinstruktør 1 og 2, skal du til revurdering for at kunne bibeholde certificeringen. På dagen skal du fremvise din logbog. Derudover skal du vise, at du stadig kan de basale færdigheder, som du blev eksamineret i. Du vil i forbindelse med revurderingen blive opdateret på gældende regler. Varigheden af en revurdering er seks timer. Du skal have et gyldigt førstehjælpskursus for at bruge din kanouddannelse i kanosamrådsregi. Du skal derfor også have et gældende førstehjælpskursus i forbindelse med din revurdering.

Tid: Fredag d. 29. september kl. 20.00 til søndag d. 1. oktober kl. 13.00

Sted: Hjallesegade 4, 5260 Odense S

Pris: 1.463 kr.

Dette kursus giver dig ret til at lede kanoture med børn, unge og voksne i kendt kystnært farvand med en vind på maksimum 5 m/s og en vandtemperatur på minimum 10 grader. Ligeledes giver kurset dig ret til at tage Turkanoinstruktør 3 og undervise på sikkerhedskurset. Kurset varer hele weekenden, og der udstedes certifikat ved bestået eksamen.

På kurset får du mulighed for at stille spørgsmål til pensum, inden du går til eksamen lørdag og søndag. Eksamen er efter den fælles standard fra Kanosamrådet, og du vil blive bedømt af en censor. For at kunne deltage på dette kursus skal du:

 være fyldt 18 år.

 have gennemført Turkanoinstruktør 1 gennem FDFs Landsforbund.

 kunne dokumentere, at du kan svømme 400 meter i åbent vand eller 600 meter i svømmehal. Dette skal dokumenteres indenfor de sidste 6 måneder.

 have gennemført 20 km padling, 10 timers selvtræning og en tur med overnatning i det fri inden for de sidste 2 år. Dette skal du kunne dokumentere ud fra din logbog.

Om eksamen

Til eksamen er det muligt at gå op som et par eller som enkelt deltager. Det vil være den praktiske og caseopgaven du kan gennemføre i par. Du skal krydse af ved tilmeldingen, om du vil gå op som par eller enkelt deltager.

Hvis du deltager som enkelt deltager, så vil du på eksamensweekenden blive sat sammen med en anden deltager, som du gennemfører den praktiske del med. I vil får mulighed for at øve sammen lørdag formiddag.

Du skal fremsende din logbog kano@fdf.dk inden kursusstart. Logbogen skal godkendes af censor, inden du kan gå til eksamen.

I forhold til pensum skal du være opmærksom på, at du har turkanoinstruktør 1 og 2-hæftet, der er revideret i marts 2017. Ellers skal du købe et gennem Ungdomsringen.

Såfremt du har et Turkanoinstruktør 1 kursus gennem andre forbund eller har yderligere spørgsmål, så skal du kontakte kano@fdf.dk inden tilmelding.

32 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 FAGSPECIFIKKE OG INTERNATIONALE KURSER

14.-20. oktober 2023

FDF Orkesterkursus

Aldersgruppe For alle Tilmelding FDF.dk/tilmeld

Kursussted Rosborg Gymnasium

FAGSPECIFIKKE OG INTERNATIONALE KURSER / FDF ORKESTERKURSUS KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 33 ORKESTERKURSUS 2023

Hvorfor skal jeg med?

Du skal på orkesterkursus for at spille og lære endnu mere i en hel uge. Samtidig får du mulighed for at optræde sammen med alle dine nye venner til en flot kursuskoncert. Sammen med alle de andre på orkesterkursus leger, spiller og udfordres du på dit instrument hele kurset.

FDF Orkesterkursus er en uge fuld af musik og hygge, med undervisning af en perlerække af dygtige instruktører og dirigenter:

 Peter Bang - PRESTO

 Mathias Snejbjerg - COMODO

 Tim de Maeseneer - LARGO

 Henrik Lützen - MORENDO

VI MØDES I LEGEN OM MUSIK

I FDF mødes vi i legen og fællesskabet, hvor sang, musik og orkester i en hel uge er i centrum. I denne invitation kan du læse alt om FDF Orkesterkursus, der

er for musikere, der spiller messing- og slagtøjsinstrumenter.

FDF Orkesterkursus er opdelt i fire delkurser, hvor du kan få undervisning på lige netop dit musikalske niveau, så uanset om du er helt ny i kredsens elevorkester eller har spillet på dit instrument i mange år, har vi et tilbud til dig! En stor del af kurset vil du være sammen med det delkursus, du har tilmeldt dig. Her vil du få undervisning på dit instrument, og spille sammen med andre i store og små grupper. Andre dele af kurset er vi sammen alle sammen, hvor vi oplever at være rigtig mange. Vi har ét stort fælles tema for HELE kurset, som vi fortæller om, når vi kommer lidt nærmere.

MASSER AF UNDERVISNING

På FDF Orkesterkursus vil meget dygtige instruktører, dirigenter og delkursusledere sørge for, at du og mange andre får en pragtfuld uge i musikkens tegn på FDFs største musikkursus! Vi har samlet et stærkt hold af frivillige, professionelle og engagerede instruktører, der kan undervise lige netop dig.

DAGSKURSISTER

Har du kun mulighed for at deltage en eller to dage, så er der også plads til dig. Du kan tilmelde dig som dagskursist med eller uden overnatning på PRESTO eller COMODO lørdag, søndag, mandag, tirsdag eller onsdag. Kontakt meget gerne kursuslederen for at høre nærmere.

34 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 FAGSPECIFIKKE OG INTERNATIONALE KURSER / FDF ORKESTERKURSUS

PRAKTISK INFO

TID OG STED

Start: Lørdag d. 14. oktober kl. 14.00

Slut: Fredag d. 20. oktober kl. 21.00

Rosborg Gymnasium

Vestre Engvej 61

7100 Vejle

MÅLGRUPPE

Alle musikere i FDF, KFUM, garder, musikskoler og alle andre, der spiller på et messing- eller slagtøjsinstrument.

PRIS

kr. 1.895 for en hel uge

kr. 1.295 for en halv uge (MORENDO)

kr. 595 for to hele dage med overnatning (PRESTO og COMODO)

kr. 325 for en hel dag uden overnatning (PRESTO og COMODO)

Der pålægges et mindre gebyr for ikkemedlemmer af FDF til blandt andet dækning af forsikringer. Deltager du i flere FDFarrangementer i løbet af et år, kan du overveje medlemskab af FDF.

Grundprisen afhænger af længden på deltagelsen. Deraf trækkes rejsegodtgørelse baseret på deltagerens afstand til kursusstedet. Prisen, som deltageren skal betale, kan være forskellig fra kreds til kreds, da det er kredsen, der bestemmer hvad deltageren fra deres kreds skal betale. Kassereren skal godkende betalingen inden kurset (til tilmeldingsfristen) – og vil få en faktura efter kurset.

Hvis kredsen kan søge om huslejerefusion fra kommunen, udgør huslejeandelen for Orkesterkursus 106,50 kr. pr. døgn Rejsegodtgørelse opgøres ved tilmelding og krediteres ved betaling.

Har du spørgsmål om rejsegodtgørelse så kontakt FDFs forbundskontor: fdf@fdf.dk eller

tlf. 33 13 68 88

TILMELDINGSFRIST

Tilmeld dig senest den 17. september 2023 på www.fdf.dk/orkesterkursus

FORMÅL

Kursets formål er at dygtiggøre FDFs musikere og inspirere til gode musikoplevelser i kredse og orkestre.

FÆLLESPROGRAM

Orkesterkursus er også mange fælles oplevelser sammen med resten af kurset. Vi spiser sammen, har fælles velkomstaften, Massed Band (alle deltagere spiller sammen), gudstjeneste, festaften og selvfølgelig den store afslutningskoncert.

Derudover mødes vi hver dag til morgensang og efter aftensmaden til fælles aftenandagt. Årets legetema fortæller vi om senere, og vi vil gerne, at alle klæder sig ud til festaftenen torsdag. Der vil stå meget mere om dette i dit deltagerbrev, som kan ses på www.fdf.dk/orkesterkursus cirka 14 dage før, kurset starter.

PÅ OPDAGELSE I VEJLE -FRIEFTERMIDDAG

Instrumenterne ligger stille tirsdag eftermiddag, hvor du vil få tilbudt forskellige valgmuligheder som f.eks: bytur, biograftur, hygge på skolen og lign. Program kan ses på www.fdf.dk/orkesterkursus cirka 14 dage før kursusstart.

AFSLUTNINGSKONCERTEN

Kursets finale bliver den store afslutningskoncert. Her er din familie, FDFere og alle andre interesserede velkomne til at se og høre, hvad vi har arbejdet med i løbet af kurset. Afslutningskoncerten er gratis og bliver afholdt:

Fredag den 20. oktober 2023 kl. 18.00 – 21.00 på Rosborg Gymnasium.

OVERNATNING

På skolen i klasselokaler og du har selv liggeunderlag og sovepose med – der er dog mulighed for overnatning på hotel/vandrerhjem for deltagere over 18 år (man har selv ansvar for bestilling, og betaling er for egen regning).

RYGNING

Rygning er ikke tilladt på kurset eller på skolens område.

DELTAGERBREV

Cirka 14 dage før kursets start kan du på www.fdf.dk/orkesterkursus hente deltagerbrev, ugeprogram, dit eget delkursusbrev og alle andre praktiske oplysning.

DELTAGERBEVIS

Kurset er en integreret del af FDFs lederuddannelse, og du får et kursusbevis for din deltagelse.

KONTAKT

Du eller din orkesterleder må meget gerne kontakte kursusledelsen inden tilmelding, hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp.

KURSUSLEDER

Jan Olav Skogøy

Tlf: 31 54 00 53

E-mail: fdforkesterkursus@gmail.com

FAGSPECIFIKKE OG INTERNATIONALE KURSER / FDF ORKESTERKURSUS KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 35

PRESTO

Dette delkursus er for dig, der er helt nybegynder eller har spillet et par år. Her er det en fordel at have kendskab til noder, dette er dog ikke et krav. På PRESTO er der også plads til dig, der er lidt mere øvet, og her øver vi os i at spille i orkester, så du bliver bedre til at læse noder og til at lytte og spille sammen med andre. Når du kommer på kurset, hjælper dine instruktører dig med at tilpasse niveauet, så du lærer mest muligt. Vi har fundet de sødeste instruktører til dette rige, så det kan føles trygt at tage en uge på kursus.

COMODO

Dette delkursus er for dig, der har spillet i flere år og er mere rutineret i orkestret. Her kan du spille med et par fortegn, og arbejder med klang og intonation. Du vil lære endnu mere om at spille i et orkester, samt videreudvikle dit talent praktisk og teoretisk. COMODO er for dig, der er blevet så dygtig, at du i hjemmeorkesteret er begyndt at hjælpe de små. Her er en god mulighed for at få udfordringer og blive en endnu dygtigere musiker selv. Når du ankommer til COMODO skal du spille sammen med en af de søde instruktører, og så sætter instruktørerne dig på den stemme du passer allerbedst til.

LARGO

Dette delkursus er for dig, der er en erfaren musiker og nodelæser. Du har en del orkestererfaring og har overskud, når du spiller. På LARGO venter de største udfordringer, og derfor er dette delkursus for de ekstra motiverede musikere. Du kommer til at spille masser af brass band og tilbydes samtidig eneundervisning, og muligvis også kammermusik, hvor du skal kunne arbejde selvstændigt. Det forventes, at du altid møder til tiden, har styr på dine noder og har en blyant med til prøverne. Du vil i løbet af ugen gennem forskellige aktiviteter få inspiration og lære nye teknikker, som du kan have glæde af, når du kommer tilbage til dit hjemmeorkester.

MORENDO

Vi har et dejligt roligt tilbud på MORENDO for de voksne 18+. Kursisterne på MORENDO betaler ca. halv pris af kursusprisen, da kurset først starter onsdag kl. 10. Dette delkursus er for dig, der har spillet i rigtig mange år. Her er plads til hygge, kaffe og dejlig musik, helt fri for administration. Her har du mulighed for at læne dig tilbage, spille masser af musik og nyde god undervisning i godt selskab.

KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 FAGSPECIFIKKE OG INTERNATIONALE KURSER / FDF ORKESTERKURSUS ORKESTERKURSUS 2023

Internationale kurser Barcelona City Challenge

I mødet med andre kulturer vokser vi som mennesker. Gennem deltagelse i internationale kurser, lejre og udvekslinger kan FDFs unge og ledere opleve mangfoldighed, opbygge interkulturel forståelse og få ny inspiration med hjem til kredsen. Her finder du en oversigt over aktuelle internationale kurser, som du kan deltage i gennem FDF. FDF vil til hvert af de respektive kurser medsende en gruppeleder, der sørger for at arrangere transporten og koordinere rejsen med jer, så I rejser som én gruppe. Gruppelederen vil også sørge for, at I er forberedt på kursets indhold - herunder afstemme forventninger til, hvad I vil bidrage med som hold.

Har du yderligere spørgsmål til de internationale kurser, er du meget velkommen til at kontakte FDFs Internationale Forum på international@FDF.dk.

Alderskrav: 15-25 år

Tid: Fredag d. 3. til søndag d. 5. november 2023

Pris: 1370 kr.

Er du og dit hold klar til en tempofyldt weekend i Barcelona, hvor der konkurreres i at fuldføre udfordringer og gåder, mens I udforsker byen og dens hemmeligheder? Så saml et hold af 4-7 personer (inkl. gruppeleder, 18+), og tag med til Barcelona.

Samtidig får I mulighed for at møde andre unge fra hele Europa, og blive klogere på jer selv og jeres samarbejde.

Læs mere om kurset og tilmeld dig på: crossculture.dk/city-challenge

FAGSPECIFIKKE OG INTERNATIONALE KURSER KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 37

Lederuddannelse i FDF - et overblik

Ung i FDF

I FDF kan man komme på kursus fra man går i 7. klasse. Disse ungdomskurser kalder vi dannelseskurser, fordi de er bygget op om at udbyde et fællesskab, hvor du får præsenteret FDFs værdier, historie og ikke mindst en masse aktiviteter.

DANNELSESKURSER

7.-8. kl. KursusSTART

13-15 år Seniorvæbnerkurser

15-18 år Seniorkurser

19-25 år KursusPLUS

18 år Instruktørkurset

Vil du være leder?

Hvis du ønsker at blive leder i FDF, skal du have gennemgået FDFs grundlæggende lederuddannelse. Uddannelsen retter sig både mod kredsens unge, som er ved at blive voksne, og mod nye voksne I får ind i jeres fællesskab, der skal lære FDF at kende og lære at være FDF-leder.

Uddannelsen består af to elementer: mesterlære i kredsen hver uge og kursus i landsdelen sammen med andre nye.

DEN GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE

½-1 år Oplæring i kredsen

3 timers kursus Kursus for Nye og Kommende Ledere

Oplæringen hjemme i kredsen er mesterlære og foregår ved, at lederne i kredsen fordeler, hvem der skal oplære de nye i hvilke af de 15 tematikker. Al materiale til oplæringen i kredsen findes i en fysisk mappe i kredslokalerne, men kan også findes på FDF.dk/oplaering

Kurset i landsdelen afholdes én gang hvert halve år. Formålet er at åbne for det FDF, som ligger uden for kredsen. Deltagerne bliver introduceret til det, som binder os sammen i FDF, herunder formål, ambition, værdier, pædagogik og historie. Kurset giver også deltagerne indblik i FDFs organisering og struktur.

På FDF.dk/knkl er en oversigt over foreløbigt planlagte kurser dette forår. Følg med på siden for løbende tilføjelser om tilmelding, tidspunkter og lokationer i de enkelte landsdele.

38 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023
LEDERUDDANNELSE I FDF

Uddannelse til dig, der er leder

Som leder er der altid mulighed for at lære mere og lære nyt. I FDF er uddannelse for ledere organiseret således, at der både udbydes kurser i landsdelen og på landsforbundsplan. På landsforbundsplan tilbydes et årligt kursus for ledere, FDF Lederkursus. Det afholdes næste gang d. 21.-23. april 2024 på Sletten.

Fælles for alle lederuddannelsestilbud er, at der udbydes forskellige moduler. Her kan du lære konkrete færdigheder inden for medlemssystemet, musik, båltyper eller lege. Du kan også arbejde refleksivt med FDF-tematikker såsom pædagogik, forkyndelse, ledelse af frivillige eller projektledelse.

Navn, format og moduler varierer fra landsdel til landsdel, men fælles for lederuddannelsestilbuddene er, at det er overbygningen på Den Grundlæggende Lederuddannelse.

På de næste sider, i oversigten over al uddannelse i landsdelene, kan du se, hvornår der afholdes kurser i nærheden af dig. For at blive klogere på hvilke moduler der tilbydes, skal du finde det lokale initiativ.

ONLINE UDDANNELSE

I FDF har vi fået et nyt online uddannelsestilbud, Thinkific, hvor du fremadrettet kan dykke ned i flere og flere emner. Det er en fælles webinarbank, som samler det der udbydes i løbet af året, og moduler som du også selv kan afholde hjemme i kredsen.

FAGSPECIFIKKE KURSER

Hvis du som leder ønsker at dygtiggøre dig i et specifikt område, så tilbyder FDF kurser i orkestermusik, kano og træklatring, hvoraf flere afsluttes med en eksamen.

UDDANNELSE FOR DIG I EN SPECIFIK FUNKTION ELLER ROLLE

Hvis du som leder eller voksen i kredsen har påtaget dig at en specifik funktion som eksempelvis kredsleder eller ansvarlig for Medlemsservice, er der er også flere moduler til dig, og de udbydes både i landsdelsregi og på landsforbundsniveau.

Hvis du er blevet valgt som kredsleder i din kreds, har du påtaget dig en stor ledelsesmæssig opgave, som skal understøttes med viden og sparringsrum. Det får du på FDFs kredslederuddannelse. Her får du hjælp til at skabe et solidt fundament for kredslederarbejdet, og du vil blive klogere på at lede frivillige, skabe fællesskab og skabe overblik i de mange opgaver, der er i en kreds. Der udbydes moduler for kredsledere i din landsdel min. en gang pr. halvår.

Med et kursus i det nye medlemssystem, Medlemsservice, kan du og dine medledere blive klædt godt på til at bruge systemet til at sende information til forældre, indkræve kontingent og have al jeres medlemsdata ét sted.

KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 39
LEDERUDDANNELSE I FDF

Lederuddannelse i din landsdel 2023

11.LederLØRDAG

04.Kredslederuddannelse

11.Kursusfornyeledere

08.Kursusfornyeledere

29. sep-01. LederKræs LD7 + LD8 (O!O)

01. Kursus fornye ledere LD7 + LD8 (O!O)

LD2(Vesterbølle Efterskole)

LD2(Vesterbølle Efterskole)

26. Kursus fornye ledere LD7 (Benløse)

LD4(Sletten)

LD4(SilkeborgHøjskole)

04. Kursus for kredsens ledelse LD8 (Rysensteen)

05. LUA(Ledera en) LD1 (Dronninglund Efterskole)

05. Kursus fornye ledere LD1 (Dronninglund Efterskole)

Uge 36 Ledera en LD2 (Nørager)

28. Lederskolea en LD3 (Hardsyssel Efterskole)

23. Kredslederuddannelse LD4 (Sletten)

28. Kursus fornye ledere LD3 (Hardsyssel Efterskole)

LD5+LD6(KongeådalensEfterskole)

19.Kursusfornyeledere

25.-27. Detblåakademi -14-22år-LD7

40 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 LEDERUDDANNELSE I FDF
ILUJ
TSUGUA EBMETPES R OKTOBER NOVEMBER DECEMBER

26.-28. Det blå akademi14-22 årLD7

26.-28. L8 (Lederskole) –13-18år –LD8

26.-28. Lederskole LD3 (Hardsyssel Efterskole)

Uge6 Ledera enLD2(Viborg)

23.-25.L8(Lederskole) –13-18år–LD8

29.LUA(Ledera en)LD1(DronninglundEfterskole)

08. Kursus fornye ledere LD5 (Tinglev)

Uge21

10. Kursus fornye ledere LD5 (Skjern)

24. Kursus fornye ledere LD6 (FDFVejle 4)

09. Kursus fornye ledere LD5 (Gredstedbro)

25. Kursus fornye ledere LD6 (FDF Odense 3)

Ledera enLD2(Randers)

Du må som udgangspunkt deltage på et kursus, selvom din kreds ligger i en anden landsdel, end hvor kurset finder sted, men der kan være undtagelser. På FDF.dk/tilmeld kan du tilgå de forskellige indbydelser og tilmeldingsformularer.

KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 41 LEDERUDDANNELSE I FDF
2024
INUJ
JANUAR FEBRUAR MARTS LIRPA JAM

FDF LEDERKURSUS 2024

19.– 21. april 2024 på Friluftscenter Sletten

SÆT KRYDS i både din egen og dine medlederes kalender allerede nu!

FDF Lederkursus er for dig, der er leder i FDF. Uanset om du er aktiv i kredsen, netværket, et udvalg, landsdelen, på kurser eller laver andre FDF-aktiviteter, kan du på kurset få inspiration til at udfolde FDFs ambition og udviklingsmål og få ny viden til FDF-arbejdet.

Du vil møde nye og gamle FDF-venner fra hele landet. Kompetente instruktører med noget på hjerte vil inspirere og give dig kompetencer til, hvordan vi giver store oplevelser og fantastiske fællesskaber videre til FDFs børn og unge.

42 KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023
Genoplev FDF Lederkursus 2023 –skan QR-koden.

Kursusoversigt

EFTERÅR 2023

Silkebog Højskole Platanvej 12 8600 Silkeborg

Fra 18 år 1.463 kr. Ja 16. september 2023

Morten Overgaard Tlf: 51 26 13 56 mo@fdf.dk

Nanna Jakobsen Tlf: 29 84 91 91 nannajakobsen@fdf.dk

Andreas Nielsen Tlf: 25 42 82 15 andreas.nielsen@fdf.dk

Fra 9 år1.895 kr. (hel

Ja 17. september

KURSUSKATALOG EFTERÅR 2023 43
KURSUS DATO STED ALDERSGRUPPE PRIS REJSEGODT GØRELSE TILMELDINGSFRIST KONTAKT KURSUSLEDELSEN KursusSTART 16.-20. oktober 2023 Hardsyssel Efterskole Hardsysselvej 2, Vejrum 7600 Struer Alle i 7.og 8. klasse 1.858 kr. Ja 16. september 2023 Nanna Jakobsen Tlf: 29 84 91 91 nannajakobsen@fdf.dk Cecilie Sørensen Tlf: 42 32 56 48 csoerensen@fdf.dk KursusSTART 16.-20. oktober 2023 Rysensteen Rysensteensgade 3 1564 Kbh. V. Alle i 7.og 8. klasse 1.858 kr. Ja 16. september 2023 Emma Johanne Hansen Tlf: 60 83 99 11 emmajhansen@hotmail.com Anna Nielsen Tlf: 22 55 22 04 annanielsen@fdf.dk Seniorvæbnerkursus MSE 14.-20. oktober 2023 Midtsjællands Efterskole Tolstrupvej 29 4330 Hvalsø 13-15 år2.689 kr. Ja 16. september 2023 Susanne Toft Nielsen Tlf.: 20 65 00 39 sus04_5@hotmail.com Benny Legaard Buur Tlf.: 20 70 56 34 blb@FDF.dk Seniorkursus VORK 15.-21. oktober 2023 FDF Lejrcenter Vork Vork Bakker 12 6040 Egtved 15-18 år2.689 kr. Ja 16. september 2023 Amalie Bjerre Falkesgaard
Sletten 15.-21. oktober 2023 Friluftscenter Sletten Bøgedalsvej
8680 Ry 15-18 år2.689 kr. Ja 16. september
Tlf: 22 25 48 08 amaliebf@hotmail.com Seniorkursus
16
2023 Jeppe Sølvberg Strauss Tlf: 23 84 64 24 jss@FDF.dk
3.-5. november 2023
Instruktørkursus
uge) 1.295 kr. (halv uge) 545 kr. (2 dage m. overnat.) 325 kr. (1 dag u. overnat.)
2023
1.-3.
2023 Friluftscenter
Fra 15 år 1.957 kr. Ja Kurset er fuldt booket FDFs klatreudvalg klatring@FDF.dk Turkanoinstruktør –revurdering 2. september 2022 Åvangsvej 11 5220 Odense SØ Fra 18 år 691 kr. Nej 19. august 2023 Søren Andersen fdfsoerenandersen@gmail. com Turkanoinstruktør 2 29.sep.1. oktober 2023 Hjallesegade 4 5260 Odense S Fra 18 år 1.463 kr. Nej 15. september 2023 Peder Bertram Andreasen Tlf: 51 90 72 87 kano@fdf.dk Barcelona City Challenge 3.-5. november 2023 Barcelona 15-25 år1.370 kr. Nej 06. oktober 2023 Alex Hansen alexandriaahansen@gmail. com
Orkesterkursus 14.-20. oktober 2023 Rosborg Gymnasium Vestre Engvej 61 7100 Vejle Costar chc@FDF.dk
Jan Olav Skogøy Tlf. 31 54 00 53 fdforkesterkursus@gmail.com Træklatrekursus
september
Sletten Æblegården Bøgedalsvej 30 8680 Ry
Caspar
REJSEGODTTILMELDINGSFRISTKONTAKTKURSUSLEDELSEN GØRELSE ALDERSGRUPPEPRIS STED DATO KURSUS
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.