FDF LEDEREN - 03 2023

03 AUGUST 2023

KURSUSLEDERE FORTÆLLER

ET LANGVARIGT ENGAGEMENT

FRIVILLIGHED UNDER FORANDRING

ENGAGEREDE VOKSNE

FOTOREPORTAGE

STORE SMIL PÅ SILLE OG SIGURD-DAG

DANNELSE PÅ SILKEBORG HØJSKOLE

DEN SKØNNE UNGDOM

REDAKTIONEN

Store oplevelser på stribe

Redaktionen har i dette nummer set nærmere på tendenser indenfor frivillighed. I Engagerede voksne kan du finde nedslag i nyere rapporter om frivilligt engagement og få inspiration til kredsens eget arbejde med at tilpasse sig til en ny virkelighed.

I Den skønne ungdom fortæller forstander for Silkeborg Højskole, Claus Staal, og to unge FDFere om, hvordan et højskoleophold giver både almen dannelse og ny energi til FDF-arbejdet.

Kom derudover med FDF Skovlunde på fjeldtur i Rejs ud, hvor kredsens seniorer har skrevet dagbog fra Jämtlandsfjeldet, og bliv inspireret til nyt grej, gode mødeaktiviteter og meget andet på bladets øvrige sider.

God læselyst!

Fordybelse og stilhed midt i fællesskabet.

Foto: Mark Skovbo

Mia Fanefjord Hansen Hedehusene miap@fdf.dk Redaktør

Kim Horsevad Østervrå kim@horsevad.dk Naturundervisning.dk

Rasmus Lind Valby rl@FDF.dk Redaktør

Sebastian Faber Nyborg sebbefh@gmail.com Produktionsmedarbejder

Stina Lykke Hyllested Volf Ishøj slhv@FDF.dk Redaktionssekretær

Sarah Kamilla Amfelt København sarah@amfelt.dk Studerende

Thomas Heie Nielsen København thomas.dj@cool.dk Fotoredaktør og fængselsbetjent

Udgiver Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Telefon 33 13 68 88 Forsidefoto Thomas Heie Nielsen Layout Superego, Holstebro Tryk Lasertryk.dk A/S Oplag 6.100 ISSN 1398-3121 FDF LEDEREN er Frivilligt Drenge-og Pige-Forbunds blad til samtlige af landsforbundets medlemmer over 18 år.

Bladet udkommer fire gange årligt og ekspederes af FDFs forbundskontor.

2

FDF LEDEREN AUGUST 2023

”Det gør en positiv forskel på elevholdene, når vi har FDFere på skolen. De tager et ansvar for fællesskabet, fordi de godt ved, at det ellers ikke ville fungere. Derfor tager vi meget gerne imod flere FDFere.”

- CLAUS STAAL, FORSTANDER PÅ SILKEBORG HØJSKOLE

INDHOLD

16 Sille og Sigurd-dag i Landsdel 8 02 REDAKTIONEN 04 SIDEN SIDST Nyheder fra FDF 05 NYT TIL HYLDEN Podcast Sjov og viden for børn 06 ENGAGEREDE VOKSNE Udviklingsmål Frivillighed i forandring 10 TESTEN Drybags Den bedste vandtætte opbevaring 12 DEN SKØNNE UNGDOM Dannelse Silkeborg Højskole 16 FOTOREPORTAGE Sille og Sigurd-dag Glade puslinge og tumlinge

20 PROFILEN Ungdomsrepræsentanter Oplevelser på Folkemødet 22 TRO Pilgrimsvandring Tid til nærvær og refleksion 25 ANNONCE Nyt for pilte Amelias Eventyrklub 26 10 TING Legekassen Gode idéer til alsidig leg 28 REJS UD FDF Skovlunde Dagbog fra fjeldet 32 TÆT PÅ FDF Kursusledere En langstrakt indsats

03 AUGUST 2023

22 Pilgrimsvandring med børn

28 Dagbog fra fjeldet 35 LANDET RUNDT Stort og småt Historier fra hele FDF 36 LEG Sang og musik Klapperytmer og sanglege 38 DEN BLÅ KASSE Legeolympiade Leg amok i kredsen 40 BAGSIDEN Puslingearbejdet sætter spor

FDF LEDEREN AUGUST 2023

3

Siden sidst FOLKEMØDE Engagerede FDFere deltog i årets folkemøde på Bornholm.

I løbet af de tre dage samlede FDF-delegationen inspiration, deltog i debatter og mødtes med politikere og andre aktører i civilsamfundet.

Tre mest læste på Facebook BYGGEUDVALGET VEDR. RYSENSTEEN SØGER MEDLEMMER Hovedbestyrelsen nedsætter et byggeudvalg, der skal udarbejde forslag til det samlede renoveringsprojekt vedr.

Rysensteen. Byggeudvalget følger projektet gennem hele byggeperioden og varetager planlægning og styring af renoveringsprojektet. /6131

NYT FORMANDSKAB I INTERNATIONALT FORUM

den. Sara Lentz og Kamilla Palbjørn er dette forår tiltrådt rollerne som formænd. /6103

VM I LEG I aften samles 1.500 FDFere, når Væbnermesterskabet skydes i gang i Skovlunde. Befinder du dig i København og omegn, vil du højst sandsynligt støde på en masse blå skjorter, når de mange patruljer løser skæve opgaver for at samle point. /5907 facebook.com/FDFerne

I FDF giver vi børn og unge et sted at møde VERDEN fra! Internationalt Forum i FDF træder stierne og skaber mulighederne for at FDFere kan komme ud og møde vores fælles ver-

FIRE NYE KREDSE HAR SET DAGENS LYS Fire nye kredse havde i juni stiftende generalforsamling. Resten af FDF kan derfor byde velkommen til FDF Græsted, FDF Ørestad, FDF Samsø og FDF Jyllinge. Kredsene er en del af kredsstartprojektet, der siden 2021 nu har ført til 10 nye kredse.

46.410 KR.

a udbetalt fr uljen i Medlemsp år 2023 første halv

KREDSUNDERSØGELSENS RESULTATER ER KLAR Resultaterne fra kredsundersøgelsen, der i foråret har været udsendt til kredsledere i alle kredse, er nu tilgængelige på FDF.dk. Kredsundersøgelsen giver et indblik i landsforbundets udvikling, og på tværs af landsforbundet giver den en dybere forståelse for en række vigtige temaer i FDF.

FOTO MADS ST RØJER RASM USSEN

”Som ledere i FDF skal vi turde tale om troen, for troen giver et bud på, hvem vi er, og hvad vores liv betyder. Vi skal sætte os selv i spil, for det er sådan, børn og unge får mulighed for at stille spørgsmålene og finde deres egne svar.”

- DORTE FOG, FORMAND FOR FDFS HOVEDBESTYRELSE

FRAVALG AF FDF LEDEREN PÅ TRYK Du kan vælge, om du ønsker at modtage den trykte udgave af FDF LEDEREN med posten. Log ind på din profil i Medlemsservice på medlem.FDF.dk.

Her kan du fravælge FDF LEDEREN på tryk. Du modtager fortsat magasinet per mail.

4

FDF LEDEREN AUGUST 2023

TEKST STINA LYKKE HYLLESTED VOLF FOTO: THOMAS HEIE NIELSEN

Nyt til hylden

SJOVE OG LÆRERIGE PODCAST

Her er fem gode og gratis podcast, som du og dine FDF-børn kan høre i siestaen eller inden sengetid på weekendture og lejre – eller måske som en rolig stund på det ugentlige møde.

BARN, KEND DIN KROP! OLDEFARS DRØMMEBIL Sisses oldefar har efterladt hende en mystisk, gammel bil, som kan køre ind i hendes drømme. Børn indsender scenarier til podcastværten Sisse, der så bruger dem som udgangspunkt for afsnittene – og det går ikke stille af sig!

Psykolog Anna Krogh Andreasen og læge Lærke Damgaard fortæller om kroppens funktioner og finurligheder sammen med andre fagpersoner. I hvert afsnit inviterer de en gæst til at fortælle om et nyt emne i øjenhøjde med børnene.

ALDER: 7-12 ÅR

BAMSEN GEO En rolig og søvndyssende stemme fortæller om Bamsen Geo, der med sine gule gummistøvler altid er klar på et eventyr inden sengetid. Podcast er et godt supplement til godnathistorien inden sengetid – og måske særligt til de mindre børn i familie-FDF.

ALDER: 4-12 ÅR

VERDENS PINLIGSTE FAR Freja og Malte har verdens pinligste far, som altid ender ud i de mest akavede og pinlige situationer.

Podcasten viser med stor overdrivelse, hvor pinlige forældre til tider kan være i deres børns øjne.

Gør klar til krummede tæer!

ALDER: ALLE

ALDER: 3-6 ÅR

SILLE OG SIGURD Ja, den er god nok!

Historierne om Sille og Sigurd udkommer nu i deres egen podcast. Her møder I et lydunivers, hvor de to FDFere, egernet Felix, lederen Kalle og alle deres venner vækkes til live i et helt nyt format.

ALDER: 5-10 ÅR

FDF LEDEREN AUGUST 2023

5

ENGAGEREDE VOKSNE

TIDEN VI GIVER TIL FRIVILLIGHED TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO THOMAS HEIE NIELSEN OG DANIEL GODSK

Når vi engagerer os frivilligt, giver vi vores tid.

I Danmark vil vi gerne bruge vores tid på frivilligt engagement – men måden, vi engagerer os på, er under forandring.

D

en kan stå stille, og den kan flyve af sted.

Den kan føles spildt eller være godt givet ud. Vi kan se den an - og lade den arbejde for os. Man kan give af sin egen og takke andre for deres. Tiden er en værdifuld ressource for det enkelte menneske. Værdifuld, fordi vi kun har en vis mængde til rådighed. Værdifuld, fordi ethvert valg, der tager vores tid, samtidig er et fravalg af andre muligheder. Det, vi vælger at bruge vores tid på, er med til at definere, hvem vi er.

blev spurgt. Det understreger den stærke frivillighedskultur, vi har i Danmark, samt vidner om et stort potentiale for at engagere endnu flere i det frivillige foreningsliv.

Det optager os, om vi bruger vores tid rigtigt. Forskning inden for frivillighed peger på, at vores egne interesser og behov i dag er mere styrende for, hvordan vi engagerer os.

Hvor foreninger hidtil har beroet deres virke på et kontinuerligt og stabilt engagement over lang tid, er det blevet mere almindeligt og legitimt at engagere sig midlertidigt i en sag.

Frivilligrapporten, som løbende udgives af Center for Frivilligt Socialt Arbejde, peger på, at flere og flere engagerer sig i såkaldte “episodiske indsatser”. Det vil sige enkeltstående aktiviteter, hvor den frivillige kun forpligter sig for en kort, afgrænset periode. Det kan fx være som indsamler til velgørenhed eller som frivillig på en festival. I FDF kan periodisk frivillighed fx udspille sig ved løsningen af enkelte praktiske opgaver eller en tantetjans på kredsens sommerlejr.

FRITID MED FRIVILLIGHED Når vi engagerer os, giver vi vores tid – og i Danmark vil vi gerne engagere os frivilligt. Den seneste frivillighedsundersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at 40% af danskerne i 2020 havde arbejdet frivilligt inden for det seneste år. En andel, der har været stabil de sidste to årtier. Samtidig ville næsten halvdelen (44%) af dem, som ikke er frivilligt engageret, gerne være det, hvis de

6

FDF LEDEREN AUGUST 2023

ENGAGEMENT I FORANDRING Traditionelt har frivilligheden i stort omfang knyttet sig til livslange medlemskaber i foreninger. Og selvom det stadig er foreningerne og det faste engagement, der er omdrejningspunktet for frivillighed i dag, er den traditionelle måde at engagere sig på under forandring.

Tendensen er især udtalt blandt unge, som i højere grad er

Følelsen af anerkendelse og fællesskab er to vigtige årsager til, at voksne holder fast i deres frivillige engagement.

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL  P å hvilken måde kan kredsen

frivillige i enkeltstående aktiviteter med mulighed for at flekse ind og ud. For dem er selve aktiviteten vigtigere end tilknytningen til foreningen.

VEJE TIL VARIGT ENGAGEMENT I kredsens arbejde med at tiltrække engagerede voksne er det netop relevant at se på den periodiske frivillighed. Gode oplevelser med enkeltstående opgaver kan på sigt ende i et længerevarende fast engagement. Derfor kan det for den enkelte kreds være værd at overveje, om nye frivillige kan starte med mindre forpligtende opgaver for så at udvide, opbygge relationer og med tiden få en større tilknytning, som fører til varigt engagement.

skabe rum for forskellige former for engagement?

 H vilke opgaver i kredsen kan med fordel

løftes med hjælp fra episodiske frivillige?

 H vordan kan kredsen vise nye frivillige

kvaliteten af et længerevarende og mere forpligtende engagement?

 P å hvilken måde tager I imod nye i jeres

voksenfællesskab?

Afgørende er det, at kredsen formår at tage godt imod de nye voksne og fra start få dem til at føle sig inkluderet i fællesskabet. Tungtvejende årsager til at engagere sig frivilligt er følelsen af at være anerkendt og følelsen af at indgå i et fællesskab, viser VIVEs frivillighedsundersøgelse. På den måde skal den tid, vi vælger at bruge, give noget igen.

KILDER: VIVE, CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE, INGERFAIR

FDF LEDEREN AUGUST 2023

7

Følelsen af anerkendelse og fællesskab er to vigtige årsager til, at voksne holder fast i deres frivillige engagement.

ENGAGEREDE VOKSNE

Plads til engagement Når vi skaber plads til forskellige former for engagement i kredsen, er det med til at åbne vores fællesskab for flere.

I

arbejdet med FDFs igangværende udviklingsmål Engagerede voksne er det en fælles opgave på tværs af FDF at være nysgerrige på nye måder at tiltrække og fastholde flere frivillige i FDFs kredsfællesskaber.

Her er det vigtigt, at vi som organisation løbende forholder os til aktuelle tendenser i måden, vi engagerer os på, mener FDFs udviklingschef Anna Buur Vistesen. At der er flere veje ind i FDFs fællesskab, kan være en fordel for nye frivillige, der ønsker at bidrage, men også for kredsen selv.

- Vi ved fra FDFs årlige kredsundersøgelse, at mange kredse mangler hænder til opgaverne. Ved at skabe plads til flere former for engagement kan kredsen invitere flere voksne med.

For nogle kan en specifik opgave til at starte med være vejen ind i fællesskabet, siger Anna Buur Vistesen og fortsætter: - Der er mange måder, man som voksen kan engagere sig i kredsens fællesskab. De forskellige former for

8

FDF LEDEREN AUGUST 2023

engagement kan tilsammen være det, der gør det muligt for kredsen at skabe gode oplevelser for børn og unge.

ÅBEN KULTUR ER VIGTIG

have forskellige former for engagement i forskellige faser af deres liv, medvirker til at styrke og åbne kredsens fællesskab for endnu flere voksne.

- Det handler meget om, hvor man er i livet, og hvad der ellers optager en. Engagementet hos den enkelte kan ændre sig over tid, og det er vigtigt, at vi giver hinanden rum og plads til, at man i nogle perioder kan engagere sig meget i FDF, og at der i andre perioder ikke er plads til, at engagementet ANNA BUUR VISTESEN, fylder så meget.

UDVIKLINGSCHEF

Når nye voksne kommer til gennem mere specifikke opgaver, kan en god velkomst ifølge Anna Buur Vistesen være medvirkende til, at de engagerer sig yderligere.

”For nogle kan en specifik opgave til at starte med være vejen ind i fællesskabet.”

- Det er vigtigt, at man som kreds løbende gør sig overvejelser om, hvordan nye frivillige kommer godt med i fællesskabet. Det er afgørende for at fastholde deres engagement, siger hun.

Hun peger også på, at det samtidig er vigtigt at skabe rum i den samlede lederflok for samtalen om, at engagement kan se forskelligt ud.

- En åben dialog blandt lederne og de øvrige voksne om, at mennesker kan

- Det kan være svært at finde den balance, hvor der er voksne nok til opgaverne, så fællesskabet opleves meningsfuldt for alle voksne, og hvor der er plads til forskelligt engagement. Det er et fælles ansvar, at den opgave løftes kontinuerligt, slutter Anna Buur Vistesen.

”Jeg er frivillig i FDF, fordi jeg kan se glæde n i børn og unges øjne og vide, at jeg gør en forskel.”

LYT MED I den nye podcast Fangst fortæller ledere, hvordan de fandt vej ind i FDFs fællesskab, hvad der driver deres frivillige engagement, og hvorfor deres tid er godt givet ud her.

REBECCA L. RIC HARDSEN, NY LEDER I FDF FREDERICI A 2 CHR. SOGN

Lyt til podcasten via din foretrukne podcasttjeneste, og glæd dig til flere afsnit i løbet af efteråret.

”Det e r samm et tilhørsfo e som ræ nhold, et fæ rhold, et ene on kker langt u llesskab, d sd er af s ag om ugen over den t noget ed. Jeg ser , hvor jeg meget FDF so s t ø r re end m ALEX BÜLO det.”

GAM W MEL , NY LE DER HOLT I FD E

”Jeg føler, jeg har gjort en forskel, når jeg går hjem. Det er vildt, at man kan nå det på halvanden time, men det føler jeg ugentligt.”

-VED

KATRINE KONDRUP, NY LEDER I FDF FREDERICIA SØNDERMARKEN

BÆK F

værets ramt af vandge En leder bliver og Sigurd-dag. stråle til Sille

Opgaven løse s ved fælles h jælp og med på landslejre store grin n sidste som mer.

sterbro.

hos FDF Ve ng med evolutionsleg

Børn og ledere i fuld ga

FDF LEDEREN AUGUST 2023

9

Testen

HOLD DIG TØR PÅ TUR Du er træt. I har vandret hele dagen i silende regnvejr, og du har lige fået vand ind under regnjakken, da I slog teltet op. Lige nu glæder du dig mere end noget andet til en kop varm suppe og et par tykke, tørre sokker. Men nu opdager du, at både tændstikker og sokker er lige så våde som resten af dine ting.

I dette nummer af FDF LEDEREN har den gode GEÅ-medarbejder Holger testet, hvordan du bedst holder dine ting tørre.

TEKST OG FOTO: HOLGER KJØLLER OG NIKE SØRENSEN

et Holger har simuleret hoppe ordentligt uvejr ved at veligt i havnen med tre angi en. vandtætte poser i task med De tre poser var fyldt evet toiletpapir, som er bl og efter kontrolvejet både før turen i vandet.

10

FDF LEDEREN AUGUST 2023

SEA TO SUMMIT LIGHTWEIGHT DRYBAG 13 L Testens dyreste drybag er Sea to Summits version fra deres mellemvægt-serie.

Den er lavet i 70D nylon, har et opgivet vandsøjletryk på 10.000mm, PU-imprægnering med tapede sømme og en vægt på 81 gram. Det er et meget slidstærkt nylonstof, der virkelig kan tåle nogle tæsk. Drybaggen har samtidig en plastikafstivning i lukkemekanismen, som giver en solid følelse og samtidig gør det nemt at lukke den meget tæt. Ved tilkøb af Sea to Summits Dry Bag Sling kan denne drybag omdannes til en vandtæt skuldertaske ved hjælp af ankringspunkterne i top og bund.

Sea To Summits Lightweigt Drybag tog intet vand ind under testen og klarede sig dermed med bravur. Den var efterfølgende nem at åbne, uden at indholdet blev vådt, og den hvide inderside gjorde det nemt at finde rundt i indholdet.

Denne drybag anbefales til dig, der regner (haha, red.) med at blive rigtig våd – for eksempel på kanoturen.

TLT DRY BAG 12 L TLT er Eventyrsports eget mærke, og denne lidt billigere løsning er det danske markeds letteste drybag i denne størrelse med en vægt på kun 30 gram. Den er lavet i et 20D-nylonmateriale med ripstop og både silikone- og indvendig PU-behandling.

Den lettere konstruktion gør drybagen mindre slidstærk, men ripstop-vævningen opvejer lidt for dette. Plastlukningen er også lettere og mindre solid, så man skal være mere opmærksom for at få den lukket helt tæt.

Denne drybag klarede også testen uden at tage vand ind, men under udpakningen var det vanskeligt at undgå at indholdet blev lidt vådt.

Drybagen fra TLT anbefales til dig, der skal på vandretur og gerne vil slæbe på så lidt som muligt, men forventer rigeligt regn.

NETTO BÆREPOSE Den absolut billigste løsning – som nok også er den mest brugte – er to indkøbsposer. De er både billige og overraskende slidstærke og hjælper også på organisering i tasken. Derudover fås de i forskellige størrelser og farver så man kan genkende dem fra hinanden.

I testen blev disse poser snorelukket i to lag. Poserne klarede sig dårligst i testen, men alligevel havde toiletpapiret kun suget et enkelt gram vand efter turen i havnen.

Denne løsning anbefales til dig, der er meget prisbevidst og samtidig mangler noget at bruge alle dine mange bæreposer fra supermarkedet til.

FDF LEDEREN AUGUST 2023

11

DEN SKØNNE UNGDOM

de udvalg af linjefag

Friluftsliv er ét af højskolens bre 12

FDF LEDEREN AUGUST 2023

TEKST RASMUS LIND FOTO BERNT NIELSEN OG EMIL MOGENSEN

PÅ DANNELSESREJSE I ET STÆRKT FÆLLESSKAB FDF etablerede i 1969 Silkeborg Højskole som en gave til den danske ungdom. Forstander Claus Staal fortæller her om ambitionerne for eleverne og inviterer endnu flere unge FDFere til et ophold på den midtjyske højskole.

D

et er vores helt klare ambition, at hver enkelt elev i løbet af et ophold på Silkeborg Højskole mærker, at fællesskabet kan noget, som den enkelte ikke kan klare alene.

Sådan lyder det, når Claus Staal, forstander på Silkeborg Højskole, sammenfatter værdien af et ophold på den midtjyske højskole. Han forklarer videre, at et ophold på Silkeborg Højskole er en dannelsesrejse.

- Hver enkelt elev gennemgår selvfølgelig sin helt egen faglige og personlige udvikling under opholdet, men jeg er overbevist om, at de alle tager herfra med en oplevelse af, at de er forpligtede på at være en del af noget større – og det er med til at skabe sammenhængskraft i samfundet. I løbet af et ophold her på skolen finder eleverne ud af, at fællesskabet – både det store og det nære – rummer en styrke, der rækker ud over dem selv, siger han.

Et ophold på Silkeborg Højskole ligger enten i foråret eller efteråret. Eleverne vælger et hovedfag, og derudover

sammensætter de individuelle skemaer med en blanding af eksistensfag og valgfag. Som en del af et ophold på højskolen kommer alle elever også på en studierejse.

Claus Staal ser en særlig kvalitet i et bredt udbud af fag, som dels giver eleverne afveksling i løbet af opholdet, og dels forbereder dem på sidenhen at træffe store beslutninger om deres liv.

- Eleverne får lov at prøve mange forskellige ting i løbet af deres halve år hos os. De kan blandt andet prøve kræfter med kunst, keramik, musik og vandsport i hovedfagene, og de kan fordybe sig filosofi, teologi, litteratur og naturforståelse i vores eksistensfag. De får prøvet sig selv af i mange sammenhænge, så de kommer til at mærke, hvad de finer glæde i, og hvad der gør dem lykkelige. De erfaringer hjælper dem, når de senere i livet skal træffe store beslutninger om uddannelser, livspartnere og andre af tilværelsens livsvalg, siger han.

FDFERE TAGER ANSVAR FOR FÆLLESSKABET Silkeborg Højskole, der ligger med ud-

FDF LEDEREN AUGUST 2023

13

sigt over Silkeborg Langsø midt i det naturskønne søhøjland, er en gave fra FDF til den danske ungdom. Idéen om en højskole med samme værdimæssige grundlag som FDF har været bragt frem adskillige gange frem til 1964, hvor et flertal på FDFs landsmøde vedtog at påbegynde etableringen af skolen.

- Vi kan mærke, at det gør en positiv forskel på elevholdene, når vi har FDFere på skolen. Når vi skal bruge nogle frivillige til en opgave, er det altid FDFerne, der melder sig – eller elever fra KFUM og KFUK og andre lignende organisationer. De tager et ansvar for fællesskabet, fordi de godt ved, at det ellers ikke ville fungere. Derfor tager vi meget gerne imod flere FDFere på vores elevhold, siger han.

”Eleverne finder ud af, at fællesskabet rummer en styrke, der rækker ud over dem selv.”

- Der er meget ved højskolen, som adskiller sig fra FDF, men også meget, der binder os sammen. Vi står på de samme værdier. På Silkeborg Højskole møder eleverne rollemodeller – lærere, ledere og andet personale – som de kan spejle sig i, ligesom børn og unge møder voksne rollemodeller i FDF-arbejdet. Og Silkeborg Højskole er bygget op omkring frivillighed, som jo også er kernen i FDF, forklarer forstanderen.

Som afsluttende bemærkning opfordrer Claus Staal alle FDFere til at være stolte over at være del af et forbund, som har haft værdigrundlaget og modet til at kaste sig ud i at bygge en højskole, som nu gennem mere end 50 år har dannet rammen om flere end 10.000 ungdomsliv.

- Jeg håber, at alle FDFere mærker en stolthed over, at FDF har skabt Silkeborg Højskole, der nu som en af landets største højskoler er toneangivende i højskolemiljøet. Det er et vildt projekt, som er lykkedes efter en modig beslutning af FDF, slutter han.

”Vi tager meget gerne imod flere FDFere på vores elevhold.”

Det kan ifølge Claus Staal mærkes, når der blandt eleverne er FDFere og medlemmer af andre lignende organisationer, og han vil gerne byde endnu flere FDFere ind til en stor ungdomsoplevelse.

Silkeborg Højskole tog imod første hold elever i efteråret 1969, og efter 54 år summer det stadig af ungdomsliv bag højskolens grå betonmure.

Et ophold på Silkeborg Højskole varer et halvt år. Hver enkelt elev sammensætter et indviduelt skema med hovedfag, eksistensfag, valgfag og de særlige faglige fredage.

Læs mere om Silkeborg Højskole på www.silkeborghojskole.dk

Det nye friluftshus har åbnet nye mulighe der for samvær og fælless kab

14

FDF LEDEREN AUGUST 2023

et er Højskoleliv g end fagli meget mere r plejes e udvikling. H kaber ns e v g relationer o

Maria Vingborg

Philip Vivet

FDF Bjerringbro

FDF LIND

21 år gammel. Gik på Silkeborg Højskole i foråret 2023.

22 år gammel. Gik på Silkeborg Højskole i foråret 2022.

HVORFOR VALGTE DU AT TAGE PÅ SILKEBORG HØJSKOLE?

HVORFOR VALGTE DU AT TAGE PÅ SILKEBORG HØJSKOLE?

- Jeg var på backpackertur i Mexico med en veninde, som lige havde været på højskole. Så fandt jeg lidt spontant ud af, at det skulle jeg også prøve. Jeg havde hørt godt om højskolen fra flere, som tidligere havde været elever der, og jeg havde også mødt højskolen på landslejren. Mit indtryk var, at Silkeborg Højskole var en god og rummelig almen højskole med et bredt udvalg af linje- og valgfag. I FDF har jeg oplevet, at man hjælper hinanden og er fælles om tingene, så det tænkte jeg også, at en FDF-højskole måtte være. Derfor endte jeg med at tilmelde mig fra et bussæde i Mexico.

- Jeg havde haft et rigtig fedt efterskoleår, så jeg besluttede, at jeg også gerne ville på højskole efter gymnasiet. Selvom Silkeborg Højskole har rødder i FDF, var det ikke derfor, jeg valgte den. Men jeg kunne læse mig til, at værdierne i forhold til fællesskab, relationer og personlig udfordring og udvikling var på linje med dét, jeg allerede kendte og var glad for i FDF, og nogle af lederne i min kreds havde gået der tidligere og fortalte godt om den. Det gjorde mig mere tryg i mit valg. Og så udbød de lige præcis den slags fag – musik, friluftsliv og nogle aktive valgfag – som jeg godt kunne tænke mig.

HVORDAN OPLEVEDE DU DIT HØJSKOLEOPHOLD?

HVORDAN OPLEVEDE DU DIT HØJSKOLEOPHOLD?

- Jeg mødte stor omsorgsfuldhed i et fordomsfrit fællesskab, hvor der var plads til os alle sammen. Det har jeg virkelig nydt. Og i aktiviteterne har jeg mærket en vilje hos mig selv til at prøve noget nyt.

- Jeg oplevede at blive en del af et stort fællesskab med andre unge, som gerne vil hinanden og som gerne vil fællesskabet. Jeg synes selv, jeg har udviklet mig socialt i løbet af det halve år på højskolen. Og jeg har selvfølgelig også haft en masse faglige oplevelser og udviklet nye kompetencer inden for naturforståelse, kajakpolo, filosofi og meget andet, som jeg ikke ville være stødt på andre steder.

- Jeg har været glad for at møde nye mennesker på vores rejser til Kenya og til Israel/Palæstina. I det hele taget var mit højskoleophold en god balance mellem eksistensfag, hvor vi dykkede ned i forskellige livsaspekter, og sjove aktiviteter som vandsport, musik og ølbrygning.

HVAD BÆRER DU MED VIDERE FRA HØJSKOLEOPHOLDET? - Jeg har mærket en fællesskabsfølelse, som jeg også altid har haft på kurser og andre steder i FDF. Når vi har haft fællessang og andre fælles aktiviteter, har det føltes ligesom i FDF. Og det særlige gåpåmod og viljen og lysten til at lege med er også noget, højskolen og FDF deler med hinanden.

- Jeg er kommet fra højskolen med ny energi og et nyt tankesæt, hvor jeg føler at alt er muligt. Jeg er helt sikkert blevet modnet, så jeg kan træffe beslutninger med mere overskud.

HVAD BÆRER DU MED VIDERE FRA HØJSKOLEOPHOLDET? - Det særlige fællesskab og de mange aktiviteter, hvor jeg har kunnet kaste mig ud i sjov og leg sammen med andre unge voksne, er det samme, som jeg kender fra FDF. Jeg er instruktør på seniorvæbner- og seniorkurser, og jeg kom hjem fra højskolen med et boost af glæde og lyst til mere FDF-arbejde. Helt konkret har jeg fået inspiration til nye aktiviteter og nogle stærke FDF-relationer med mig.

FÅ STØTTE TIL OPHOLDET Ledere i FDF kan søge Holger og Carla Tornøes fond om støtte til et ophold på Silkeborg Højskole. Ansøgningsskemaet udleveres af højskolen.

FDF LEDEREN AUGUST 2023

15

TEKST RASMUS LIND FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

FOTOREPORTAGE

SJOV OG BALLADE MED I forsommeren samledes en stor flok puslinge og tumlinge – sammen med deres ledere – til Sille og Sigurd-dag i landsdel 8. Ansigtsmalingen, bålet, vandlegene, afslapningsområdet, naturen og det gode vejr gav en lørdag med fuld sommerlejrstemning.

3

od til e giver m n r te a r e Kamm 16

FDF LEDEREN AUGUST 2023

pringet

at tage s

1

Skovbund

en er per

fekt til fri

leg og sto

re smil

2 En tur i sminken giver tid til en rolig stund

FDF LEDEREN AUGUST 2023

17

4 5

dag Ingen sommer ed m g le uden vand ne er nn ve

Et knitrende bål,

røg i luften og snob

rød til frokost

9

FOTOREPORTAGE

FORTSAT

10 Tak for en dejlig dag!

levelser om sine op e lt a rt fo le Sil Felix og egernet med Sigurd

18

FDF LEDEREN AUGUST 2023

6 Modellervoks er også et hit under åb en himmel

7

gte Veltilrettela r e iv g r te aktivite d ti d o g e ledern

8

Jakob Kramer har tegnet Sill e og

Sigurd i 20 år FDF LEDEREN AUGUST 2023

19

HVAD ER EN UNGDOMSREPRÆSENTANT? Ungdomsrepræsentanternes rolle er at være de unges stemme i landsdelsledelserne. Her får ungdomsrepræsentanterne lov til at sidde med rundt om bordet for at sikre, at de 15-18-årige unge bliver hørt og inddraget i landsdelsledelsernes beslutninger og landsdelens aktiviteter.

HVORDAN VÆLGES UNGDOMSREPRÆSENTANTERNE? Alle landsdele afholder valg for ungdomsrepræsentanter – eksempelvis lederskoler eller ungdomsweekender i landsdelene.

Alle seniorer skal inviteres og have mulighed for at stille op, og ungdomsrepræsentanterne vælges af de fremmødte seniorer.

Ungdomsrepræsentanter skal vælges senest 13 måneder forud for hvert ordinært landsmøde, og mandatet udløber, når landsmødet er afholdt.

20

FDF LEDEREN AUGUST 2023

Profilen

e r t m e n n e g t e s Folkemødet sentanters øjne æ r p e r s m o d g un

til Bornholm for re Fe D F re d n a d e en m e r tog i juni samm dvis af forskellig te re n d n ta u n h r se vo ræ h p l e a sr iv tifest Tre ungdom 23 – en demokra 0 2 t e d ø rs af holdninger. m e æ lk tv å Fo i p s e e g a d ø lt e m d t a ltagere g tusindvis af de o r e n o ti a is n a rg o LT

MILLA AMFE

TO SARAH KA TEKST OG FO

I

gen i år deltog en delegation af FDFere i Folkemødet. De 12 deltagere fik her en mulighed for at opleve, hvad demokratiet, civilsamfundet og fællesskabet betyder for samtalen og dialogen i vores samfund. Delegationen var sammensat af hovedbestyrelsesmedlemmer, ansatte, ungdomsrepræsentanter og andre frivillige FDFere.

De tre ungdomsrepræsentanter i delegationen var Julie Obsen fra Landsdel 2, Laura Fonseca Munk Thuesen fra Landsdel 6 og Sofia Køster fra Landsdel 8. De deltog alle tre for at opleve Folkemødet i selskab med andre FDFere.

Laura Fonseca Munk Thuesen fortæller, at Folkemødet var en stor oplevelse, både socialt og fagligt.

OPLEVELSER DER OVERRASKER OG SÆTTER SPOR I løbet af Folkemødet har 114.000 mennesker lagt deres vej forbi Allinge på Bornholms nordvestlige spids, og det store fremmøde har sat sine spor i ungdomsrepræsentanternes oplevelser.

- Det er kommet bag på mig, at så mange mennesker er samlet på ét sted, og hvor der er så mange, der brænder for samtalen og dialogen under debatterne, siger Julie Obsen.

“Det har været særligt spændende at høre om andres blik på tro og religion blandt unge.”

Laura Fonseca Munk Thuesen havde forud for Folkemødet forberedt sig på at opsøge debatter om tro.

- Det har været særligt spændende at høre om andres blik på tro og reliLAURA FONSECA MUNK THUESEN gion blandt unge. Det er en fed debat at deltage i som FDFer, og det er fedt - Det var en stor personlig oplevelse at kunne vise, at man er FDFer på en for mig. Jeg har mødt mange nye mennesker, fået nye perspektiver på forskellige emner og deltaget i anden måde, end man normalt gør, siger hun. mange spændende debatter, siger hun.

Efter tre dage i demokratiets tegn tog de tre ungdomsrepræsentanter – og FDF-delegationens øvrige medlemmer – hjem igen Sofia Køster oplevede også, at de forskelligartede debatter gav med rygsækkene fulde af oplevelser og nye perspektiver. Julie mulighed for at reflektere over FDF som aktør i civilsamfundet.

Obsen har været særlig glad for at opleve, hvordan man godt kan have en god og sund debat på trods af - Der har været mange debatter, vidt forskellige holdninger. hvor man kan sætte emnet i sammenhæng med, hvad der sker i FDF, og hvilken rolle FDF har. Jeg har fået et kæm- Jeg har oplevet, at alle ikke behøpe skud gå-på-mod omkring debatter ver være have den samme mening om og politik, og hvordan frivillighed og tingene. I de mange debatter hørte jeg foreningsliv spiller en rolle i samfundet, mange forskellige synspunkter på emnerne, og jeg oplevede, at det er okay, siger hun.

SOFIA KØSTER at forskellige folk ser forskelligt på tingene, siger hun.

“Der har været mange debatter, hvor man kan sætte emnet i sammenhæng med FDF.”

AT DELTAGE SOM FDFER

Julie Obsen fra Landsdel 2 har mærket, at det har givet noget særligt at deltage på Folkemødet sammen med andre FDFere som en del af FDFs delegation.

- Det giver selvtillid at være her i skjorten, siger hun.

Også Sofia Køster synes, at det gør en forskel at deltage på Folkemødet i de FDF-blå farver.

- Det giver noget at tage afsted alle sammen som en delegation med FDF-skjorte på. Nogle gange er skjorten en samtalestarter, fordi mange af dem, vi møder, selv har haft en oplevelse med FDF eller ønsker at høre mere om, hvorfor vi er afsted som FDFere, siger hun.

NY VIDEN MED TIL KREDSE OG LANDSDELE Oplevelserne på klippeøen kommer til at sprede sig til arbejdet i ungdomsrepræsentanternes kredse og landsdele. Sofia Køster slutter beretningen fra Folkemødet med begejstring og forventning om at engagere sig mere i foreningsdemokratiske dagsordener: - Det har været fedt at blive klogere på nogle nye emner og så kunne tage den nye viden med tilbage i landsdelen og kredsen.

Efter de her dage på Folkemødet har jeg fået en boost i lysten til at gå ud og arbejde med lignende ting i FDF, siger hun. 

FDF LEDEREN AUGUST 2023

21

Tro

PÅ PILGRIMSVANDRING MED

BØRN OG UNGE Pilgrimsvandringer kan være lange og korte.

De kan vandres alene eller i fællesskab med andre. Og med den rette variation mellem stilletid, fri samtale og guidet refleksion er pilgrimsvandring en oplagt FDF-aktivitet.

TEKST ANNE KATRINE BERTHOU SYLVEST FOTO THOMAS HEIE NIELSEN OG AUGUSTA WIKBORG

22

FDF LEDEREN AUGUST 2023

Pilgrimsvandring er personlig fordybelse i trygt nærvær med kammeraterne

FDF LEDEREN AUGUST 2023

23

Derudover skal man også tænke på, hvor langt man vil gå.

Selvom en pilgrimsvandring ikke handler om at gå længst eller tracke det højeste tal på skridttælleren, er det faktisk helt godt at opleve, at kroppen bliver træt, at fødderne bliver ømme. Når vi mærker trætheden, sker det ofte, at vi lader nogle af vores skjolde falde, og så åbner der sig nye rum for samtale med dem, man går sammen med.

nyttes til Pauserne kan ud t refleksion samtale og guide

D

e fleste af os har hørt om vandring på Caminoen, om muslimers pilgrimsfærd til Mekka eller kristne, der rejser til Rom for at se paven, men der har ikke været stor tradition for pilgrimsvandringer i Folkekirken. Det har ændret sig de seneste år, hvor flere og flere kirker er begyndt at gå pilgrimsvandringer sammen – nogle over flere dage med oppakning og overnatninger, men langt de fleste af et par timers varighed, ofte som en tilbagevendende begivenhed.

Når ruten er lagt, skal man finde på enten et tema eller en startfortælling for vandringen for at sætte en ramme for, hvad man gerne vil have, at deltagerne skal reflektere over. Herefter kan man begynde at overveje de virkemidler, man vil bruge undervejs, og om man overhovedet vil styre refleksionen undervejs eller hellere vil have en fri vandring med tema- eller startfortælling og så afrunding ved mål.

For de fleste deltagere vil det være givende, at der veksles mellem tid til bare at gå og være sammen og hygge – hvor nærværet med de andre får plads – og så tidspunkter med bundne opgaver.

”En pilgrimsvandring giver troen og kirken ben at gå på.”

Vi ved alle, at det er sundt at gå – mange holder regnskab med de 10.000 daglige skridt – men i en pilgrimsvandring er der noget mere på spil. Man har noget i sit indre, som man tager med. Det kan være en sorg, en glæde eller måske bare nogle af alle de små tusinde ting, der kan fylde i vores hverdag. Man kan bruge vandringen som en proces og en mulighed for at reflektere over sit eget liv.

Nogle gange har en pilgrimsvandring en religiøs destination, måske en kirke eller et særligt gravsted, men oftest har turen et større formål, nemlig at vandre i Guds natur, at vandre med sine medmennesker og at vandre med Gud. Det handler om for en stund at give slip og lade sig opsluge af øjeblikket, lade sig fange af gåturen.

NÆRVÆR I NYE SAMMENHÆNGE Jesus vandrede det meste af sit liv – både fysisk, men også i overført betydning. Han vandrede fra sted til sted, men han var også på en sjælelig vandring for at komme overens med sin rolle som Guds søn og med sin egen død. På samme måde vandrer vi gennem livet, nogle gange alene, andre gange sammen med gode venner. Men altid går Gud med os.

Man kan eksempelvis lade deltagerne gå to og to sammen og snakke om et eller to spørgsmål, som de får udleveret. Enten kan man selv finde på spørgsmål inde for temaet, eller man kan lade sig inspirere af andagtsformen quiz og byt og så bare undlade at bytte så ofte.

I STILHED MED EGNE TANKER Mange oplever det både skræmmende og meget givende at gå i stilhed med sine egne tanker om et emne. Det sker ikke så tit, at vi er i stilhed. De fleste af os trækker mobilen frem, lige så snart vi er alene. En opgave om at gå i stilhed sammen med andre kan derfor virkelig noget. Men for at det lykkes, skal man helt konkret få skabt et rum, hvor det er let for børnene og de unge at blive i stilheden. Lad dem gå på en række én efter én, så de ikke fristes til at forstyrre hinanden, men har mulighed for at tænke og reflektere.

For at gøre dem opmærksomme på naturen og området, som vandringen går gennem, kan man bede deltagerne om at finde noget på ruten, der hænger sammen med tema et eller fortællingen.

I de indlagte pauser – antallet kan afhænge af turens længde – kan man som vandringens leder bygge videre på temaet med bønner, andre fortællinger eller ved at afholde nadver undervejs. Mulighederne er mange, men begrænsningens kunst er også vigtig. Giv tid til de enkelte elementer, og vær ikke bange for den frie tid til vandring – den kan være lige så givende som de guidede refleksioner. Vi kender det fra lejre og ture, hvor magien ofte opstår, når man ikke har planlagt det store. Når man bare er sammen, opstår der mulighed for samtale, og mulighed for at åbne op om dét, man nu har brug for at få sagt.

”Når vi mærker trætheden, åbner der sig nye rum for samtale.”

Det er dét, en pilgrimsvandring handler om, nemlig at minde os om, at livet er større end lige her og nu, men samtidig også, at være til stede lige her og nu i øjeblikket. En pilgrimsvandring giver troen og kirken ben at gå på, giver den krop og åbner for at opleve bøn og stilhed og nærvær i nye sammenhænge.

Pilgrimsvandringerne giver mulighed for at rykke troen fra hovedet ned i kroppen, fra et intellektuelt plan til et kropsligt plan.

Groft sagt handler det ikke om at gå langt, men om at gå sammen og opleve nærværet med hinanden og med Gud.

PILGRIMSVANDRING MED BØRN OG UNGE Har man mod på at kaste sig ud i en pilgrimsvandring som FDF-aktivitet med børn og unge, skal man som det første overveje, om man vil gå med et mål for øje eller bare vandre i naturen. Man kan undersøge, om der er der nogle spændende kirker i området, som enten kunne være endemål eller måske et pausested med en indlagt refleksion. Er man så heldig, at der er flere kirker i det område, man vil vandre i, så kan man også lave sin rute som en egentlig kirkevandring og holde refleksionspauser på de enkelte kirker eller kirkegårde.

24

FDF LEDEREN AUGUST 2023

Find færdige pilgrimsvandringer eller inspiration til refleksioner på www.konfirmandcenter.dk og www.DetMedGud.dk Læs også meget mere i bogen Pilgrimsvandring med børn og unge

Amelias Eventyrklub NYT MØDEMATERIALE TIL PILTE

LEDERHÆFTE

Indeholder en introduktion til det nye pilteunivers, beskrivelser af de tre første møder og eventyrklubbens helt egen sang.

EVENTYRPAS

Piltenes helt eget eventyrpas har plads til farverige “stempler” for hvert møde.

REJSEDAGBOG

Møderne slutter med forkyndelse, hvor pilte og ledere sammen reflekterer over dagens tema og udfylder en side i rejsedagbogen.

Amelias Eventyrklub er et nyt mødemateriale til pilte i temarammen fra FDF Landslejr 2022. Det er planen, at FDFs pilteudvalg over efteråret vil udvikle og udgive flere mødeidéer.

Find materialerne til Amelias Eventyrklub her FDF LEDEREN AUGUST 2023

25

10 TING TIL LEGEKASSEN

“10 evergreens til den velassorterede legekasse.”

26

FDF LEDEREN AUGUST 2023

Legekassen er uundværlig på sommerlejren og til en masse mødeaktiviteter. En alsidig legekasse redder dagen, når der pludselig er tid til overs, eller når græsplænen kalder på en rask konkurrence. Her er ti evergreens til den velassorterede legekasse.

RESEARCH SEBASTIAN FABER TEKST RASMUS LIND FOTO CHRISTIAN KYED

HER ER 10 TING TIL LEGEKASSEN

1. DUPLO-KLODSER De farvestrålende klodser kan bruges til næsten alt. De går aldrig i stykker, og de kan tåle at blive våde. Brug dem som point-markører, lav tilfældig holddeling ved at trække dem op fra en pose, eller giv mulighed for en rolig byggepause.

2. TOMME PLASTFLASKER Tomme flasker inspirerer naturlig til vandleg, men de er også gode musikinstrumenter. Og hvem vil ikke være med i en konkurrence om at bygge det højeste flasketårn?

3. SPANDE Spande har den smarte egenskab, at de kan fyldes med ting.

Har du prøvet et mudderfodbad? De er selvfølgelig også gode til vandlege af alle slags. Og så kan du opbevare de andre legeredskaber i dem og bruge dem som små skamler.

4. MUGS Mugs kan bruges til alt. Mugs kan markere en bane. Mugs kan flytte sand eller vand. Mugs kan bruges til insektsamling. Og skal man have en spisepause midt i legen, kan de også bruges til dét – men vask dem lige først!

5. KEGLER Kegler er endnu bedre til at markere en bane (men til gengæld kan man ikke spise af dem). De kan så til gengæld ses på længere afstand. Med kegler i flere farver er mulighederne uendelige.

6. SKUMBOLDE Skumbolde findes i alverdens forskellige farver og størrelser. En skumbold punkterer ikke, og den er ikke slem at få i hovedet.

Alle kommer i legehumør, når de ser en farvestrålende bold.

7. HULAHOPRINGE Helt klassisk bruges de til rytmiske hoftesving, men de kan så meget mere. Hop fra ring til ring i en skær stafet, eller kast til måls efter dem med klodser og bolde. De dygtigste kan endda sjippe om kap i dem.

8. REB Masser af lege skal bruge et afgrænset område eller en opdeling af banen. Sådan et sørger rebet for. Det er også velegnet til tovtrækning, eller når lederen skal bindes forsvarligt fast til flagstanden.

9. TENNISBOLDE Til forskel fra skumbolde er tennisbolde ikke rare at få i hovedet – så de dur ikke til stikbold. Lær i stedet at jonglere, spil rundbold eller improvisér en omgang petanque.

10. STORE TRÆKLODSER Byg flotte tårne af træklodser, og vælt dem så med tennisboldene. Eller dyst i en kongespils-turnering.

Træklodser er måske det mest simple legeredskab, men derfor også det mest alsidige.

FDF LEDEREN AUGUST 2023

27

DAG 0 – Pakkedagen To dage før vi skulle af sted, mød tes vi i kredshuset med vores tasker, som var pakket med vores personlige sager. Her havd e lederne stillet al fællesbagagen frem.

For at gøre fællesbagagen overskue lig, var den inddelt til telthold på tre personer , som så fordelte det mellem sig. Da alt var fordelt og pakket, blev hver enkelt taske vejet, så vi sikre de at vægten passede til personen.

DAG 1 - Togturen Vi tog sammen toget til Malmø, hvor vi skiftede til det hyggelige Snälltåget. Her tilbr agte vi de næste 18 timer sammen i tre sovekabi ner med plads til seks personer i hver.

Vi guffede snacks i store mængde r, spillede kort, og nogle tog sig også en lille lur, inden vi kl. 20.30 fik aftensmad i restaurantvognen.

Derefter var det godnat fra hele holdet.

Jämt

DAG 2 - Første vandredag

ig dag. Vi vågnede I dag har været en begivenhedsr kørende tog et men – nat okay en efter t i toge tid efter var kort og – søvn te beds giver ikke den ra tog vi en bus vi fremme på Enafors Station. Herf e Storulvån Fjeldstation, hvor vi fyldt kene op og brugte snackbeholdningen og drikkedun et godt stykke tid. et rigtigt toilet for sidste gang i på ryggen ud i det er task e fyldt med det Herfra gik e fjeld: først mod uvisse – og med retning bestige det i at vi te valg n fode Ved n. ulvå Stor Det viste sig at stedet for at vandre rundt om det. dag, hvor e først være lidt af en mundfuld på vi klarede os men e, fuld helt var ig stad taskerne lejr ved søen slog vi hvor , igen op på bjerget og ned mrede over en Ulvatjärnen. Her blev vi lidt beky nde mod vores kæmpe flok rensdyr, der kom løbe om. uden lejr, men de løb heldigvis i teltene, og nogle Inden aftensmaden hyggede vi l på trangia, men Dah var tog en lur. Aftenens menu e købt en billig havd rne Lede r. leme prob i ind vi løb ud – måske gas n inge kom der gas fra Silvan, men – så to ledere var på grund af en produktionsfejl onen for at købe nødt til at løbe tilbage til fjeldstati igvis perfekt. Vi held de virke Primus-gasflasker. De asker for at spare gasfl e andr de med af os fede skaf lægge os til at sove. på vægten, og endelig kan vi nu

28

FDF LEDEREN AUGUST 2023

TEKST RANJA HOLTZE OG STEFAN MUNK FOTO FDF SKOVLUNDE

Lejrplads - Smuk udsigt fra lejrpladsen på dag 6

DAGBOG fra

tlandsfjeldet 14 SENIORER OG LEDERE FRA FDF SKOVLUNDE VAR I BEGYNDELSEN AF JULI PÅ 10 DAGES FJELDTUR TIL JÄMTLANDSFJELDET I SVERIGE. HVER AFTEN SKREV SENIORERNE DAGBOG OVER DAGENS OPLEVELSER.

FDF LEDEREN AUGUST 2023

29

DAG 3 – Anden vandredag

I dag har været en mere normal dag. Vi sov lidt længe og startede stille og rolig t, fordi vi var lidt udmattede efter at have besteget bjerget fra i går.

Efter en rolig morgen tog vi afste d, og vi glædede os til en dag med færre højdeme ter. Næste stop var Sylarna Fjeldstation, men vore s ledere mente ikke, at ville nå det på én dag. Vi ville så gerne nå derhen, så vi satte et højt tempo, og det gode vejr hjalp på både humør og hastighe d. Vi endte med at slå lejr meget tæt på fjeldstationen , og vi gik i gang med aftensmaden, så snart vi havd e slået lejr. Efter en god one pot-pasta og lidt hygg e er vi nu på vej i seng.

DAG 5 – Tredje vandredag

rit, så vi startede I dag har det været varmt og skyf t sidste dag være har Det e. rem solc dagen med op på Östra le skul vi for med mange højdemeter, thøjeste plateau. næs det til kun men n, öjde alsh End den af en stor og Vi har nu sået lejr lige ved bred i dag ligger lads lejrp s vore i Ford elv. flot meget lig mange virke her er , dage ere lavere end de tidlig telte nu – men vi myg. Derfor er vi samlet i vores n vi flygtede fra nåede lige en dukkert i elven, inde gen. mor i dag ny myggene. Vi ses til en

DAG 6 – Fjerde vandredag

os. Dagens rute gik I dag har vi igen haft vejret med end de tidligere åde langs et mere bevokset omr landskab. bjerg end skov e mer var dage. Det os godt undervejs, Vi har gået langs elven og hygget Vi har nydt turen e. stor helt det sket og der er ikke med lidt færre sted et og solen, og vi har fundet trætte efter de godt er os af del En n. lejre til myg . seng i t tidlig vi går varme dage, så nu

skønt Gennem et ed m ab sk land en. g på rygg oppaknin

DAG 4 - Hviledag ved Sylarna Fjeldstation

dag. I morges I dag har været en rigtig hyggelig meget tæt på. kom som fik vi besøg at et rensdyr, vi skulle kun gå Vi kom tidligt af sted i dag, men onen. Her slog en enkelt kilometer op til fjeldstati forberedt lidt e havd rne lede og , igen op vi lejren te at valg e Nogl os. til r forskellige aktivitete og spille kort inde slappe af, gå i bad, nyde solen en dagstur til på fjeldstationen. Andre tog på åde med en stor sø omr eligt Tempeldalen – et hygg tog på en hårdere ker styk e nogl Og e. bjerg e flott og mere end 1700 r ligge der len, Lilsy tur til toppen af ra er vild. Det gode meter over havet. Udsigten derf gen kunne blive ved dagens vandreture var, at baga i lejren.

DAG 7 – Femte og sidste vandredag I dag var den sidste dag, hvor vi har vandret med bagagen. I morges fortalte lede rne os, at vi skulle tilbage til Storulvån Fjeldstation, så det har vi glædet os til.

Dagens rute var ikke så godt afm ærket, men vi skulle heldigvis bare følge elven, så det var let nok at finde vej. Terræn gjorde turen var lidt hårdere end forventet.

Vi er kommet frem til fjeldstationen som planlagt, så nu har vi forsynet os med snacks og bruge et ordentligt toilet igen. Nu kommer skal vi bare slappe af og spille lidt kort resten af aftenen.

igen tid til Efter dagsaktiviteterne blev det et til frysetørret aftensmad, og fra i dag er vi skift rne overraskede Lede . aften og st froko både til mad af turen skal n reste på vi som a, os med et skem e retter. Dagens bruge til at anmelde de forskellig og nu går vi i seng. ret fik vist ret gode anmeldelser, Godnat.

Vandrestave, store smil. raske skridt og

30

FDF LEDEREN AUGUST 2023

DAG 8 – Hviledag ved Storulvån Fjeldstation

I dag har været den store hyggedag , og vi startede med at sove længe. Igen i dag havde lederne forberedt en valgfri dagstur op på Getryggen i mere end 1400 meters højde for dem , der havde lyst.

Desværre var der ret tåget, så sigtb arheden var kun fem meter deroppe.

Ligesom på første hviledag brug te resten af holdet dagen på fjeldstationen med snac ks og kortspil.

MADANMELDELSE Ret

Gennemsnitlig bedømmelse

Real Turmat Chicken Tikka Masala Adventure Food Chili Con Carne Adventure Food Gulasch Adventure Food Pasta Bolognese Adventure Food Pasta Ai Funghi Real Turmat Creamy Salmon with Pasta Adventure Food Chicken Curry Adventure Food Pasta Carbonara Adventure Food Mince Beef Hotpot Adventure Food Cashew Nasi

4,50 4,38 3,97 3,65 3,52 3,27 3,11 2,75 2,74 2,56

Storulv an Fjeld stati rigtige toilette on havde r bade. S og varme and luk sus.

DAG 9 – Hjemturen

til Danmark, I dag er vi begyndt på turen hjem pene, at det krop i rke mæ men og vi kan alle sam længe i morges, og efterhånden er tiltrængt. Vi sov et rigtigt bad på mange af os valgte at betale for fjeldstationen. bustur hen til Første del af hjemrejsen var en Snälltåget. Vi på ede togstationen, hvor vi hopp på at snakke om, uren togt af del e først t brug har den frysetørrede hvordan vi hver især har anmeldt nem. Vi har igen ogen mad. Og så har vi læst dagb om vi gjorde på liges t, uran resta ts toge på t lige spis lig at få noget vej afsted, og det var lækkert ende pose. mad, som ikke kommer fra en i Malmø og så I morgen skal vi af toget kl 7.00 e, hvor vi lund Skov til ge tilba tog med re vide skal vi sige så Og r. giae tran og skal vaske telte efter en et ordentligt farvel til hinanden vi er kommet udfordrende og rigtig god tur, hvor i at samarbejde os øvet har og tættere på hinanden i pressede situationer. at komme tidligt op Nu går vi i seng, så vi er klar til med i vores dagbog læst har du i ford Tak, gen. i mor fra fjeldet.

til at et er klar Hele hold l Danmark igen. ti em hj tage

GODE RÅD FRA FDF SKOVLUNDES SENIORER

 P ak mindre, end du tror.  V andrestave er lækre, de er ikke kun

for gamle mennesker.

 S tol aldrig på det, når du ser toppen.

Der kommer altid en top til.

 H old tingene rene, og gør lidt ekstra

den sidste dag.

 I mprægnér sko og regnjakke nok, så

de rent faktisk bliver vandtætte.

 H usk at bade, når muligheden byder sig.  S kriv fælles dagbog. Det er sjovt, og så

kan man huske turen.

FDF LEDEREN AUGUST 2023

31

Tæt på FDF

"Jeg håber, at deltagerne tager fra kurset med følelsen af at høre til" TEKST MIA FANEFJORD HANSEN FOTO CHRISTIAN KYED OG TROELS LAUGE LARSEN

32

FDF LEDEREN AUGUST 2023

Måneders planlægning ligger forud for hvert kursus i FDF for at skabe gode og trygge rammer for de unges kursusoplevelser.

I spidsen står kursuslederne, hvis opgave rækker langt ud over selve kurserne i både tid og indsats.

FDF LEDEREN har mødt tre af dem.

O

Amalie Falkesgaard

m få uger drager flere hundrede unge i FDF af sted på efterårets kurser – forventningsfulde og klar på en uges intensivt fællesskab på tværs af kredse.

For mange deltagere er det et glædeligt gensyn med det helt særlige fællesskab, der opstår på kurserne, mens andre kan se frem til at mærke det for allerførste gang.

Kursusleder på Seniorkursus Vork

Sammen kaster de unge sig hovedkulds ud i nye oplevelser, udfordrer sig selv og hinanden og knytter stærke bånd med nye venner, som de kun lige har mødt. I kursernes trygge fællesskab tør de prøve nyt.

- Jeg har valgt at være kursusleder, fordi jeg trives godt i at være med i en proces fra start til slut – helt fra den første frivillige medarbejder ringes op, til det sidste gulv er vasket, og man kan køre hjem med en god følelse i maven. Derudover elsker jeg at bruge min tid på Lejrcenter Vork og at være sammen med de mennesker, der engagerer sig i stedet og i kurset.

Følelsen af tryghed er afgørende for kursusoplevelsen.

Den kommer ikke af sig selv, men er et resultat af et langvarigt engagement hos de frivillige, der er knyttet til det enkelte kursus. Planlægningen er en langstrakt proces, som begynder adskillige måneder i forvejen. Med hjælp fra instruktører og medarbejdere gør kursuslederne en massiv indsats for at opbygge de strukturer og rammer, der skal gøre kursusfællesskabet til et trygt rum for deltagerne.

Så hvad driver egentlig kursusledere? Og hvordan formår de at opretholde motivationen hos sig selv og kursets øvrige frivillige over så lang tid, som planlægningen af et kursus kræver? Mød tre af dem her.

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE KURSUSLEDER?

HVORDAN HOLDER DU MOTIVATIONEN OPPE I SÅ LANGSTRAKT ET ENGAGEMENT? - Ja, det ene kursus er jo nærmest kun lige slut, før det næste begynder at tage form. For mig er det vigtigt at have nogle gode folk at sparre med og spørge om hjælp, når jeg har brug for det. Derfor sætter jeg stor pris på, at jeg tidligt i processen kan samle en plan-gruppe, som er med til at lægge vejen for det kommende kursus. Derudover er det vigtigt for mig at strukturere min tid, så jeg både har tid til at holde pauser undervejs og får sat tid af til at lave kursus, så jeg ikke drukner i opgaver.

HVAD HÅBER DU SOM KURSUSLEDER PÅ AT GIVE KURSETS DELTAGERE MED HJEM?

”Jeg trives godt i at være med i en proces fra start til slut - helt fra den første frivillige medarbejder ringes op, til det sidste gulv er vasket.”

- Jeg håber, at deltagerne tager fra Seniorkursus Vork med følelsen af at høre til – både i deres gruppe, på Vork, i FDF og i verden. Jeg håber, at de får udvidet deres horisont, får prøvet grænser af og oplever bare en snert af den magiske Vork-ånd, som jeg selv og mange andre har fået lov til at være en del af. Seniorkursus Vork, og FDF-kurser generelt, kan bare noget helt særligt.

AMALIE FALKESGAARD

FDF LEDEREN AUGUST 2023

33

Simon Svir Hansen Kursusleder på KursusPLUS HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE KURSUSLEDER? - Da jeg blev spurgt, om jeg ville være kursusleder, var jeg enormt beæret – og det er jeg i grunden stadig! Jeg valgte at sige ja, fordi jeg mener, at vi dækker et hul i FDFs uddannelseslandskab. Det er et kursus, som jeg selv manglede og ville have elsket.

HVORDAN HOLDER DU MOTIVATIONEN OPPE I SÅ LANGSTRAKT ET ENGAGEMENT?

Anna Cecilie Nielsen Kursusleder på KursusSTART HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE KURSUSLEDER? - Jeg er vild med at planlægge og være den med det store overblik, hvilket er nogle ting, der blandt andet kræves af en kursusleder. Da tilbuddet kom, kunne jeg bare mærke, at det var jeg nødt til at sige ja til, og det er jeg så glad for, at jeg gjorde.

- I mine øjne er den sværeste del at skelne mellem, hvornår jeg er på (kursusleder)arbejde, og hvornår jeg har fri. Der sker så meget i mit liv, at jeg er nødt til at have klart defineret, hvad og hvornår noget skal laves. Min motivation stammer hovedsageligt fra en kanon medarbejdergruppe, der virkelig gerne vil kurset og er gode til at byde ind med, hvordan det skal udformes. Derudover har jeg en virkelig sej med-kursusleder, som jeg kan sparre og afklare med, hvordan vi gerne vil gå til opgaven. På den måde er der altid opbakning til opgaverne. Selv de mere trælse.

HVAD HÅBER DU SOM KURSUSLEDER PÅ AT GIVE KURSETS DELTAGERE MED HJEM? - Jeg håber, at vores deltagere får en ordentlig omgang ambitioner med hjem. Noget blod på tanden og en lyst til at være "dem dér, der gør det dér" ude i FDF-landskabet. Samtidig arbejder vi undervejs på kurset med at lære metoder til at lykkes med det.

HVORDAN HOLDER DU MOTIVATIONEN OPPE I SÅ LANGSTRAKT ET ENGAGEMENT? - Jeg tror, det vigtigste er at have en god med-kursusleder at lave kurset sammen med, så man hele tiden har den anden at sparre med – og så man kan holde hinanden i gang. Ellers er der ikke så meget, der er afgørende for at holde motivationen.

Det kommer helt af sig selv, når man er så vild med at planlægge, som jeg er.

HVAD HÅBER DU SOM KURSUSLEDER PÅ AT GIVE KURSETS DELTAGERE MED HJEM? - Da jeg er kursusleder på KursusSTART, som er deltagernes første kursus, håber jeg på, at de alle går hjem med en lyst til at tage på flere kurser efterfølgende, og at det giver dem en større forståelse for, hvor “stort” FDF er sammenlignet med det almindelige kredsarbejde. Og så er det også altid et kæmpe plus, når man kan mærke alle de tætte relationer, som man har været med til at skabe for deltagerne under kurset.

34

FDF LEDEREN AUGUST 2023

Læs mere om FDFs uddannelsestilbud i kursuskataloget.

Landet rundt

100-året for første lejr på Slettens område Lørdag den 1. juli – med en regngrå himmel som baggrund – var der fuldt hus på Historisk Samling i anledning af 100-årsdagen for den første instruktionslejr på dét område, der siden blev FDF Friluftscenter Sletten. Dagen blev markeret med kaffe, taler, hygge og ture rundt blandt samlingens mange historiske genstande.

490 FDFere fra Landsdel 5 i Østrig I første uge af juli var 490 børn, unge og voksne fra Landsdel 5 på sommerlejr i nærheden af storbyen Innsbruck. Fra lejrpladsen i 900 meters højde med udsigt over de østrigske alper.

Med base ved det populære Pfadfinder Zentrum tog sommerlejrens deltagere på ture til områdets mange aktiviteter og seværdigheder. Rygtet vil vide, at de modigste vovehalse prøvede kræfter med bobslædekørsel i halsbrækkende fart.

Børge Schmidt fortalte enkelte anekdoter fra den første tid og annoncerede, at dette arrangement er startskuddet til en længere 100-årsfejring af Sletten.

Ny bog om Mellerup Centret Centralt i Sønderjylland – midt mellem Ribe og Sønderborg – ligger Mellerup Centret. I bygningerne, der frem til 1968, hvor FDF overtog stedet, var tysk landsbyskole og siden dansk folkeskole, er nu et velbesøgt lejr- og uddannelsescenter.

Hans Kirkegaard, Mellerup Centrets tidligere formand, har skrevet en ny bog, der rigt illustreret indeholder mange gode historier fra FDF-centrets første 55 år.

Vil I have jeres historie i FDF LEDEREN? Så send en tekst på maks. 200 ord og et billede til FDF@FDF.dk

FDF LEDEREN AUGUST 2023

35

l lejrbå leger i V a t s 1. s ik r sie i lege og m u 2. V s ang r e g i le er 3. V opfind ing leger i V læ k dn 4. er u d g le i 5. V

LEG

VI LEGER SANG OG MUSIK TEKST PETER RANDORFF LARSEN, FORMAND FOR FDFS LEGEUDVALG FOTO JIMMY DAMSGÅRD, MADS STRØJER RASMUSSEN OG FDF K 19 - VANLØSE

K

an du forestille dig et FDF uden sang og musik? Et lejrbål uden Dampen er oppe, en andagt uden aftensang og et seniorkursus uden millioner af tændte stjerner. Sang og musik er vævet så tæt ind i den måde, vi laver FDF på, at vi indimellem glemmer, hvor vigtigt det er.

I denne artikel vender vi blikket mod sang og musik, og vi ser særligt på, hvordan vi gennem legen skaber de bedste rammer for musikken.

36

FDF LEDEREN AUGUST 2023

KLAPPERYTMER PÅ KLINTEBORG FDF K 19 - Vanløse er en af Danmarks største kredse og også en af de få, der stadig har et fungerende tamburkorps.

Da vi spurgte seniorleder Anders Damkjær Grysbæk om kredsens tilgang til musik, hev han en historie fra den årlige sommerlejr på Klinteborg ved Fårevejle.

- Hvert år bliver vores spisesal igen og igen transformeret om til en symfoni af klapperytmer. Vi har opbygget en tradition med syv-otte forskellige rytmer, som alle i salen spiller på bordene, og de kan startes op når som helst.

Jo flere dage vi er på lejren, jo mere komplekse bliver rytmerne, fortæller han.

JEG VIL BARE VÆR’ ET FÅR Første deltager synger: Jeg vil ikke vær' en gris

GODE RÅD TIL DEN MUSIKALSKE LEG Her er tre gode råd til at komme godt i gang med den legende sang og musik:

1 2 3

De andre svarer: En gris?

Første deltager gentager: Jeg vil ikke vær' en gris

GENTAGELSER GIVER FÆLLESSKAB Gentagelser er nøglen til at lære og huske sangtekster og melodier, og samtidig skaber de en følelse af fællesskab og samhørighed mellem deltagerne.

KLAP OG FAGTER ER OGSÅ MUSIK Vi har mange gode sange med klap og fagter i FDF. Klap og fagter tilføjer rytmiske og visuelle dimensioner til musikken, hvor alle kan deltage aktivt. Find måske på jeres egne traditioner.

HAV MODET TIL AT SYNGE FOR Det kan være at leve sig ind i sangen – selv i en fællessang – hvis man føler sig genert eller usikker på sin stemme. Men når vi voksne synger for, ser børnene, at de også trygt kan slippe bekymringerne og synge med.

De andre svarer igen: En gris?

Første deltager afslutter: Nej, for de lugter sådan af fis!

De andre svarer: Nåeh, men hvad vil du så være?!

Alle synger omkvædet: Jeg vil bare vær’ et får med krøllet hår

Forslag til alternative vers: “Jeg vil ikke vær' en vædder – for den står jo bare dér og æder” “Jeg vil ikke vær' en hoppeborg – for så bliver man hoppet på for sjov” “Jeg vil ikke vær' en kop – for så skal man hele tiden vaskes op”

Om klapperytmerne er årsagen til, at bordene på Klinteborg skiftes hvert fjerde år, melder historien intent om – men seniorlederen vil heller ikke udelukke det.

Anders Damkjær Grysbæk er ikke helt sikker på, hvordan traditionen med klapperytmerne begyndte, men den er sandsynligvis opstået ud af kredsens lange orkestertradition. Han peger på, at det fantastiske ved klapperytmerne er, at alle i kredsen kan være med – også dem, der ikke spiller musik.

SANGLEGE ER VEJEN FREM For kredse, der ikke har et traditionelt

fokus på musik-aktiviteter, findes der mange andre kreative veje til at inkorporere melodier og rytmer på møder og ture.

FDF Visse viser vejen med et fremragende eksempel, hvor de har fundet stor glæde ved at bruge sanglege.

Legene bruges ofte til at bryde isen og skabe en festlig atmosfære, især blandt de lidt ældre børn.

I yndlingssanglege som Olele og Bjørnen sover får børn og voksne mulighed for at være fjollede sammen. Og med den særlige favorit Jeg vil bare vær’ et får (nr. 49 i March og lejr), hvor lederne

med stor kreativitet finder på nye vers, udvikler sangen sig tit til leg.

Sanglegen er ikke kun sjov, men også meget inkluderende, fordi alle deltagere har en rolle, hvor de enten skal komme med et rim eller svare på rimet.

Sangen gentages ofte, så alle vil hurtigt lære teksten og kunne deltage aktivt i at finde på tilføje deres egne kreative input eller eksperimentere med forskellige rytmer og variationer. Sådan skaber sanglegen en legende atmosfære, hvor ingen idéer er forkerte, og hvor alle bidrag kan bruges.

FDF LEDEREN AUGUST 2023

37

TEKST SARAH KAMILLA AMFELT FOTO MADS STRØJER RASMUSSEN

DEN BLÅ KASSE

DEN STORE LEGEOLYMPIADE Her er fem gode lege, som du kan bruge til at afholde kredsens helt egen legeolympiade.

38

FDF LEDEREN AUGUST 2023

HELIX FELIX

DEN PRIKKENDE KONGE

Alle deltagere stiller sig i en cirkel, vender sig til venstre og tager fat på skuldrene af personen foran sig. Legen starter med, at alle går rundt i ring og siger “helix-felix-helix-felix ...” indtil en udpeget deltager råber “NU!”

Alle stiller sig tæt sammen i en cirkel. Der udpeges en konge, som skal gå rundt inde i midten. Kongen skal holde sig for øjnene med den ene håndog placere den anden hånd fladt på ryggen med håndfladen udad. Kongen går nu rundt i cirklen, og på et tidspunkt prikker en af deltagerne i cirklen på kongens hånd. Herefter vender kongen sig om og prøver at gætte prikkeren.

Alle skal nu forsøge at løbe tre gange rundt om personen foran sig - mens denne person også løber tre gange rundt om personen foran sig. Når man har klaret udfordringen, skal man stille sig i en superhelt-position.

Legen er kort, så den kan leges mange gange.

Deltagerne i cirklen skal undgå at blive opdaget. Hvis kongen gætter prikkeren, bytter de to deltagere plads, og ellers fortsætter kongen i cirklen i endnu en runde.

Tid: 5 min - Antal deltagere: 10-20

Tid: 10 min - Antal deltagere: 10-15

HVISKELEG MED BEVÆGELSER

ANKELMØFLING

Alle deltagere står på række med ansigtet i samme retning, så de kigger ind i ryggen på hinanden. Legen starter ved, at den næstbagerste deltager vender sig om og kigger på den bagerste. Den bagerste deltager laver nu en eller flere bevægelser. Den næstbagerste forsøger nu at kopiere bevægelsen, mens den næste i rækken kigger på.

Sådan fortsætter kæden, indtil den forreste person skal forsøge at efterligne bevægelsen.

Ankelmøfling foregår på et afgrænset område - fx en cirkel lavet af reb. Legen starter med, at alle deltagerne bøjer sig forover og tager fat om sine ankler, så de står med numserne i vejret. Legestarteren råber “START”, og så gælder det for deltagerne om at bevæge sig rundt og vælte de andre deltagere uden at slippe deres egne ankler – og uden selv at blive væltet.

Man dør, hvis man bliver væltet, hvis man bliver skubbet ud af banen, eller hvis man slipper sine ankler.

Er den samme bevægelse vandret hele vejen gennem kæden?

De døde deltagere står rundt om banen og hepper, indtil der kun er én deltager tilbage. Legen kan leges mange gange i træk.

Tid: 5 min - Antal deltagere: 10-20

Tid: 5 min - Antal deltagere: 10-20

DEN FLITTIGE BI Brug et reb til at lave en cirkel med en diameter på 1,5-2 meter. Læg genstande fra kredshuset, deltagernes sko eller noget helt tredje ind i cirklen, og udvælg en flittig bi blandt deltagerne.

Den Flittige Bi skal nu sørge for at holde cirklen helt ren ved at skubbe genstandene ud derfra. De øvrige deltagere skal i stedet forsøge at smide alle genstandene ind i cirklen igen.

Legen stopper, når den flittige bi har smidt alle genstandene ud af cirklen, eller når de andre har fået alle genstandene ind til den flittige bi igen.

FDF har udgivet bogen Leg gør os til mennesker. Her kan du læse om legens betydning for samfundet og for det enkelte menneske.

Du kan gentage legen flere gange.

Tid: 5 min - Antal deltagere: 10-20

TIP! Sæt en ramme om mødeaktiviteten. I kan fx:

FInd mange flere lege

 p røve at lege flest forskellige lege  p røve at lege den samme leg flest gange  g ive hver leg sjovheds- eller sværheds-point

Forklar reglerne godt og forståeligt, inden I går i gang.

FDF LEDEREN AUGUST 2023

39