Page 1

FDA-orientering Tidsskrift for f忙llesantenneanl忙g 路 Nr. 5 路 Oktober 2000

16:9 formater Mere must carry Nordisk sammenhold


INDHOLD

Nr. 5 oktober 2000, 17. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.500 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

Must carry under UDBYGNING - helt imod tidens trend . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB) Henrik Soloy (soloy)

Udsigt til forværring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

De store deler markedet på vores bekostning . . .

6

16:9 tv-billedformatet for alvor på vej nu? . . . . .

8

Velkommen til nye medlemmer i FDA . . . . . . . . .

9

ZULU og den nye lovændring . . . . . . . . . . . . . . .

11

Deadline for indlevering af stof i 2000: 6: 21. november

Tegnsprog for døve på ny kanal fra NRK . . . . . . .

12

Større kapacitet i det samme fiberkanal . . . . . . .

13

Landsmøde program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Vil have landsdækkende trådløst net inden et år .

19

Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 13. oktober 2000. Abonnement i Danmark: Hele år 2000 kr. 350,- excl. moms. FDA medlemmer kan rekvirere et mindre antal gratis.

Fjenneslev bliver 25 år og ser fremad . . . . . . . . .

19

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Navneskift og mere fart på . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Behov for genforhandling i fremtiden?! . . . . . . .

20

Præcisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer.

Stor interesse for FDA’s forsikringstilbud . . . . . . .

21

Kabelnet lukkede i tre dage . . . . . . . . . . . . . . . .

22

For kraftig komprimering . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Konto nr. 0517-1017055

Materialebrist truer 25 satellitter . . . . . . . . . . . . .

23

Vil have set top-boxe til alle i Berlin . . . . . . . . . .

23

Eurosport sender TV2-boksning . . . . . . . . . . . . .

23

Fire Emmy’er til Dinosaurerne . . . . . . . . . . . . . . .

24

Dokumentarer er efterspurgte . . . . . . . . . . . . . .

25

Fastholder digitalt sendenet . . . . . . . . . . . . . . . .

25

TV4 laver soap i USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25

USA-strid om must carry . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25

Telenor satser endnu mere på satellitter . . . . . . .

26

Norden for lille til TCC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

Inspiration fra en konference . . . . . . . . . . . . . . .

28

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

29

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30

Personalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30

Bestyrelsen og udvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . . .

31

Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk ISSN nr. 0903-2169

541

2

Sekretariatet

FDA-orientering 5/2000

Forside: Antenneskov eller antenneboks? (Foto: Mogens Lorentsen).

186

S¿ren Birks¿ S¿rensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

E-mail: sbs@fda.dk

E-mail: soloy@fda.dk

E-mail: hsn@fda.dk

E-mail: tb@fda.dk

E-mail: msr@fda.dk

Vesterbro 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


Must carry under UDBYGNING – helt imod tidens trend Advarsel mod Stofas kontrakter om internet Af Viggo Bækgaard, landsformand for FDA

Forvrider markedet

Viggo B¾kgaard

TidsŒnden er stadig liberalistisk i det danske og internationale samfund. Det ville i almindelighed pŒ vores omrŒde f¿re med sig, at must carry skulle forsvinde. Vi har n¾sten v¾nnet os til, at det vigtige tv-stof nu kommer pŒ et utal af forskellige tv-kanaler, som har betalt i dyre domme for at fŒ eneretten til superstoffet. Ind imellem mŒ man undre sig over folkets reaktioner. Hvor vi alle reagerede vildt og voldsomt pŒ TV3Õs k¿b af diverse rettigheder til superligafodbold, synes der n¾sten at have v¾ret fuldst¾ndig tavshed omkring TvDanmarks k¿b af diverse rettigheder til landsholds- og europacup-fodbold. Det reaktionsm¿nster har undret men egentlig ogsŒ gl¾det mig. Jeg tror, det er et generelt udtryk for, at befolkningen har fŒet nok. Man er nok bevidste om, at det ikke bliver ved med at gŒ godt i den forstand, at generalforsamlinger eller afstemninger vil acceptere den ene kanal efter den anden, der s¾tter et tŒrnh¿jt prisniveau i realiteten alene pŒ at overbyde tv-rettigheder til fodbold. Politikerne synes at komme til kort i forhold til de internationale regler. Der er tilsyneladende ikke plads til danske

PŒ den baggrund mŒ det meget st¾rkt kritiseres, at Kulturministeriet til h¿ring har sendt et lovforslag om ¾ndringer af radio- og tv-loven, der vil udvide antallet af must carry-kanaler. Foreningerne ikke kun tvinges til at distribuere signalerne fra helt eller delvist licensfinansierede radio- og tv-kanaler til seerne. OgsŒ de to radiokanaler, P4 og P5, hvoraf mindst den ene ventes at blive privatejet, vil vi blive pŒlagt at sende. FDA mener, at der b¿r ske en ¾ndring af must carry-bestemmelsen. Den fundamentale uretf¾rdighed, som bestŒr i at man pŒ den ene side skal betale og pŒ den anden side ikke kan v¾lge fra, mŒ i det mindste l¿ses op. Must carry-reglen er et fundamentalt indgreb i konkurrencen og i markedets funktion. Den fratager den ene part en fravalgsmulighed uden samtidig at begr¾nse den anden parts muligheder for at stille krav. Det er klart utilfredsstillende, at et i princippet uendeligt antal radio- og tvkanaler kan blive omfattet af must carry-bestemmelsen alene som f¿lge af, at DR og TV2 diskretion¾rt beslutter, at disse indgŒr i public service-virksomheden. Da disse nye kanaler end ikke ses at foruds¾tte nogen former for tilladelse, indbydes de to stationer til et "stort tag selv bord". TV2 har efter FDAs opfattelse "Œbnet dette bal" med TV2 Zulu. Ingen af de klassiske must carry-foruds¾tninger om licensfinansiering og egentlig public service-indhold ses at v¾re opfyldt i denne underholdningskanal.

Gensidighed nødvendig I vores h¿ringssvar foreslŒr vi en ¾ndring af systemet, sŒledes at must car-

ry-status er et tilbud til kanaler, der opfylder bestemte objektive kriterier. Det kan eksempelvis v¾re licensfinansiering - helt eller delvist - og egentlig public service-indhold suppleret med en forsyningspligt pŒ kanalen. Det vil betyde, at kabelanl¾ggene ikke bare skal distribuere, men at radiofonierne ogsŒ skal levere. En sŒdan forpligtelse kunne ben¾vnes "must provide" Ð nŒr vi skal tale engelsk. Til en sŒdan "must provide" skal der knyttes det naturlige vilkŒr, at radiofonien sikrer, at distributionen i antenneanl¾g sker uden omkostninger for disse ogsŒ hvad angŒr betaling for indholdet. Kun derved kan man genetablere balancen i markedet. Antenneanl¾ggene og dermed forbrugerne - vil genvinde deres mulig for at sige nej til en kanal, hvis de ikke finder, at der er overensstemmelse mellem betalingskrav, vilkŒr i ¿vrigt og kvaliteten af indholdet pŒ kanalen.

Internet-aftaler FDA har gennem Œrene gjort sig mange anstrengelser for at sikre anl¾ggene fornuftige vilkŒr. Vi har aldrig holdt os tilbage fra at bide efter operat¿rerne, nŒr de har behandlet os eller foreningerne dŒrligt. Gennem mange Œr var det statsmonopolet, som havde det med at optr¾de arrogant. Vi har i bladets spalter det seneste Œrstid fortalt meget om udviklingen omkring datatransmissioner i kabelnettene. Der er sket meget pŒ det Œr. VilkŒrene er ¾ndrede markant. For et Œr siden var der kun en reel udbyder til anl¾ggene. I dag er der mange. Telia Stofa skal have stor kredit for at have v¾ret foregangsl¿ber pŒ omrŒdet. I dag oplever vi i FDA, at firmaet er meget aggressivt i dets bestr¾belser pŒ at overtage anl¾ggene. Det har opfundet en metode til at leje sig ind i an(forts¾ttes n¾ste side)

FDA-orientering 5/2000

regler om, at der skal v¾re public servicelignende forpligtelser over for nationale begivenheder.

3


l¾ggene n¾sten gratis. Til geng¾ld vil det tilbyde et produkt, der er meget attraktivt for kunderne. Man vil have en aftale over en vis l¾ngde, og sŒ vil man have betaling, hvis man efter et forud bestemt tidsrum mŒ forlade anl¾gget igen. Det kaldes goodwill og begrundes med de store investeringer, der skal foretages i anl¾gget for at kunne udbyde datatransmission. Personligt har jeg v¾ret med til at godkende den model pŒ et tidspunkt, hvor det var reelt, at man kun kunne fŒ internet i anl¾gget gennem Telia Stofa. SŒdan er det ikke l¾ngere.

Vil holde FDA udenfor Telia Stofa vil intet fort¾lle til deres kontraktpartnere om hvilke investeringer, det foretager, eller at den administration, der skal til for at k¿re systemet, sker helt centralt. Der er efter vores opfattelse derfor ikke noget grundlag overhovedet for at bide sig sŒ ind¾dt fast i anl¾gget, som man fors¿ger i ¿jeblikket. Telia Stofa udnytter den situation, at mange anl¾g har et voldsomt pres fra baglandet for at "komme med pŒ nettet". FDA har fors¿gt at forhandle vilkŒrene med firmaet, men vi kan ikke nŒ til enighed.

Vi er bekendt med, at firmaet indgŒr aftaler med antenneforeninger, hvor det pŒl¾gges foreningerne at holde fuldst¾ndig t¾t med aftalernes indhold. Det er s¾rligt vigtigt for Telia Stofa, at FDA ikke fŒr indholdet af aftalerne at vide. FDA tager skarpt afstand fra firmaets forhandlingsform. FDA er i ¿jeblikket i den situation, at vi ser os n¿dsaget til at frarŒde medlemmerne at indgŒ aftale med firmaet overhovedet, med mindre aftalen forinden har v¾ret omkring sekretariatet til vurdering. ■ PŒ landsm¿degensyn i Br¾dstrup.

Udsigt til forværring Kulturministeriet vil udvide antallet af must carry-kanaler

FDA-orientering 5/2000

Af Søren Birksø Sørensen, direktør, FDA

4

Et nyt lovudkast fra Kulturministeriet til en lang r¾kke ¾ndringer i radio-tvloven l¾gger bl.a. op til en betydelig udvidelse af must carry-forpligtelserne. Der skal efter udkastet v¾re must carry for landsd¾kkende rent privatejede kommercielle radiokanaler. SŒvel den fjerde landsd¾kkende som den femte n¾sten landsd¾kkende FMkanal skal v¾re omfattet af must carry til trods for, at der hverken bliver tale om licensfinansiering eller om public serviceforpligtigelser af disse radiostationer. I denne sammenh¾ng kunne den k¾tterske tanke melde sig, at det her handler om, at staten vil sikre sig en stor koncessionsafgift ved pŒ forhŒnd at sikre radiostationerne om ikke maksimal spredning, sŒ i hvert fald den, som 1,4 mio. sagesl¿se husstande med tilslutning til kabelnet giver. Det er ganske us¾dvanligt, at staten pŒ den mŒde vil favorisere en privat partner pŒ bekostning af andres interesser. Det generelle udgangspunkt for ekspropriation i grundloven er ellers, at det alene kan ske, nŒr hensynet til almenvellet begrunder det og da alene mod fuld erstatning. Liste direkte i loven FDA har i sit h¿ringssvar peget pŒ, at

der med det ganske betydelige antal must carry-kanaler nu er behov for, at det direkte i lovens tekst anf¿res hvilke kanaler, der skal nyde godt af en must carry-regel. Det er ikke l¾ngere nok, at der bare beskrives en r¾kke mere eller mindre generelle betingelser for at opnŒ en sŒdan status. Disse indgreb er sŒ dramatiske overfor antenneanl¾ggene, at det er n¿dvendigt, at lovgiverne tager pr¾cis stilling til hvilke kanaler, der skal have gavn af en position som must carry-kanal. Om lokal-tv og must carry I det nye udkast l¾gges der ikke op til ¾ndringer af reglerne for must carry pŒ lokal-tv.

Der vil sŒledes fortsat v¾re en forpligtelse til at stille Žn kanal til rŒdighed for lokal-tv i det pŒg¾ldende omrŒde. St¾rkt inspireret af forl¿bet omkring de danske udebanekampe ved kvalifikationen til n¾ste VM i fodbold overvejer FDA, om ikke denne "stillen-tilrŒdighed" fremover b¿r ske mod betaling for den forn¿dne kanalkapacitet med mindre naturligvis, at den pŒg¾ldende kanal opnŒr distribution i anl¾gget pŒ linie med det ¿vrige udbud. Sagt pŒ en anden mŒde: OpnŒr en lokal-tv kanal ikke distribution pŒ s¾dvanlig vis (valg til programfladen) stilles kapaciteten til rŒdighed mod betaling af en retm¾ssig andel af driften af det pŒg¾ldende net. sbs

Tegning: Franz FŸchsel


FDA-orientering 5/2000

Discovery

5


De store deler markedet på vores bekostning Vi mindre kabelnet i Norden bør svare igen, når man forsøger at sætte os ud på et sidespor, siger svensk veteran Af Mogens Lorentsen, redaktør, FDA Vi påduttes at være ringere

"Vi mindre kabelnet i Norden har pŒ flere omrŒder de samme behov, som vi med fordel kunne l¿se i f¾llesskab, og vi skal k¾mpe meget mere for at skabe respekt for vores arbejde. Vi er lige sŒ gode som de store, der hele tiden s¿ger at s¾tte os ud pŒ et sidespor. Det g¾lder ikke alene programk¿b og udstyr, men ogsŒ datakapacitet". Lars Aronsson fra Stockholm er vred over, at det er ved at lykkes for de store at fŒ lagt afstand til de mindre kabelnet ved at tage monopol pŒ begrebet kabeltv, mens antenneforeninger og privatejede mindre kabelnet fors¿ges isoleret under betegnelsen SMATV.

Det er ikke kun pŒ programsiden, Lars Aronsson m¾rker en nedvurderende holdning fra de store. "Et af de mindre kabelnet i Sverige fortalte mig, at det var inviteret til et m¿de hos kommunen, der skulle have internet. Telia var ogsŒ inviteret og spillede kraftigt pŒ dets kvalitet som stort selskab Ð hvad det jo er. Min kollega tilb¿d pŒ et tidspunkt, at Telia kunne fŒ adgang via hans kabelnet, hvilket ville v¾re til fordel for begge. Telia var interesseret, men han blev fnysende afvist, da han sagde, at han naturligvis skulle have betaling for at l¾gge net til". Det er for Aronsson et typisk eksempel pŒ, at de store bevidst s¿ger at give deres kunder det indtryk, at de er bedre pŒ alle omrŒder, selv om det er usandt:

FDA-orientering 5/2000

De store vil isolere os

6

"Det begyndte vel egentligt, da Telenor gik ud som udbyder af kapacitet pŒ sine egne satellitter. For at fŒ programselskaberne til at leje transpondere, mŒtte Telenor give k¿b pŒ sine priser i forhold til de etablerede satellitselskaber. Til geng¾ld for den lavere transponderleje, fik Telenor en eksklusiv ret til at forhandle deres tv-kanaler pŒ de nordiske markeder. PŒ den mŒde fŒr Telenor kompensation for den lavere indt¾gt pŒ transponderne", forklarer Lars Aronsson, der videre siger: "Det ville de st¿rste kabelnet ikke acceptere. De ville bevare friheden til at forhandle priser og vilkŒr direkte med programselskaberne, og de har sŒ mange kunder, at de kunne stŒ fast. Men Telenor fik sine ¿nsker opfyldt hos flere programselskaber for alle vi andre, fordi vi hver for sig har sv¾rt ved at fastholde den direkte kontakt med programudbyderne".

Dyrere programmer "Resultatet har vi fŒet at m¾rke. Kanaler, vi f¿r gav 1 kr. for, koster nu 5 kr. for de mindste anl¾g, mens de lidt st¿rre

Lars Aronsson, der har v¾ret med i kabel-tv siden begyndelsen af 80Õerne, startede Svenska Kabel-TV Fšreningen. Han har v¾ret projektleder for Telia Kabel-TV, i ledelsen af Kabelvision og Sweden on Line, og konsulent for flere programselskaber. Aronsson ejer flere kabelnet i Sverige og samarbejder med kommercielle operat¿rer om at skabe en platform for virksomhedsdrift i den digitale verden.

kan forhandle sig til rabatter pŒ op til 5%, i sj¾ldne tilf¾lde mŒske 10%, men der er stadig en v¾sentlig forskel pŒ det, vi giver, og det, de store betaler", mener Lars Aronsson. Selv har han fastholdt at ville bevare den direkte kontakt til programselskaberne, men han f¿ler, at vi mindre net straffes pŒ pris og vilkŒr for at udvise en Œbenhed, som de store net ikke udviser.

Men vi er lige så gode "Vi i Sverige og I i Danmark bruger de samme komponenter som Sonera, Telenor, Telia, Tele Danmark og UPC bŒde ude i vores net og i hovedstationerne. De store har koncentreret noget af deres udstyr pŒ centrale punkter, men der er ingen reel forskel. At de har kapital og kundegrundlag til supplerende udstyr, vi endnu ikke har rŒd til Ð og som vore kunder endnu heller ikke efterlyser Ð er en anden sag", siger han. "I mine net har vi samme slags udstyr som Svensk Kabel-TV (Com Hem) og StjŠrn-TV (UPC) anvender i sine anl¾g Ð og vi tilbyder bŒde kollektive og individuelle abonnementer, som de g¿r. Vi har ogsŒ kvalificeret selekteringsudstyr med dekodere, eller stjernenet", forklarer han og slutter: "PŒ datasiden er det pŒ h¿je tid at indlede et samarbejde, sŒ vi ikke bliver flŒet, nŒr vi hver for sig k¿ber kapacitet mod Internet". ■


Telia Stofa


16:9 tv-billedformatet for alvor på vej nu? Bredformat er det bedste for øjnene, men teknisk bliver det en kompliceret overgang Af Sigurd Bak Christensen, FDA · Illustrationer: Jørn Tuxen, Danmarks Radio Siden fjernsynets barndom i midten af halvtredserne har forholdet mellem bredde og h¿jde pŒ det udsendte billedsignal v¾ret uforandret, nemlig 4:3 (12:9). Billedr¿rene var dengang meget runde i kanterne, og det bet¿d sŒ, at man gik glip af billedindholdet ude i hj¿rnerne. I de senere Œr er billedr¿rene blevet mere og mere firkantede og kan nu uden problemer vise hele det udsendte signal.

Nyt format på vej I mange Œr har man ved biograffilm benyttet sig af det sŒkaldte widescreen format, hvor billedet er forholdsvis bredere, end man er vant til fra sit fjernsyn. OgsŒ almindelige fotos, 24x36, er bredere end vanlig tv, nemlig ca. 14:9. Mange fors¿g gennem tiderne har vist, at det er mere naturligt og behageligt at se pŒ et lidt bredere billede end 4:3. Det h¾nger naturligt sammen med, at mennesket har to ¿jne ved siden af

FDA-orientering 5/2000

16:9 billede i Letterboks pŒ en 4:3 sk¾rm

8

16:9 billede med sideafsk¾ring pŒ en 4:3 sk¾rm

hinanden i en vis afstand, og at vi derfor finder det naturligt at bestryge et vandret rektangul¾rt synsfelt. Skal det nye 16:9 format vises korrekt i en ordentlig kvalitet, mŒ man have et af de nye brede fjernsyn. Ganske vist kan man pŒ et almindeligt tv godt se bredformat i det sŒkaldte "letterbox" format, altsŒ med sorte felter foroven og forneden, men den lodrette opl¿sning er ikke optimal, idet kun ca. 430 af de normalt 576 aktive linier udnyttes til selve billedet. Billedet bliver derfor lidt "groft" at se pŒ.

16:9 billede i Letterboks pŒ en 16:9 sk¾rm

PAL+ kan, men… Den kendte analoge sendestandard PAL, som har v¾ret benyttet til farvefjernsyn i mange Œr og som er det signal, man s¾dvanligvis modtager via sin f¾llesantenne, kan ikke hŒndtere det nye format. Dog udsendes en del af de tyske programmer i PAL+, som indeholder till¾gsinformation i h¿jre og venstre side som supplement til et normalt 4:3 billede, sŒledes at der med en PAL+ 16:9 modtager kan dannes et korrekt bredformatbillede. PAL+ kan dog ikke benyttes i forbindelse med undertekstning og har derfor n¾ppe nogen fremtid i de nordiske lande. For fuldst¾ndighedens skyld skal ogsŒ n¾vnes den sŒkaldte anamorfe teknik, hvor man pŒ optagesiden/produktionssiden, med en s¾rlig (anamorf) linse kan "presse" et widescreen billede sammen til 4:3 format og udsende det som PAL signal. En widescreen modtager kan sŒ "brede" billedet ud igen. PŒ et almindeligt 4:3 fjernsyn vil der forekomme nogen forvr¾ngning, hvis ikke det er udstyret med en s¾rlig 16:9 omskifter. Det analoge anamorfe system mŒ dog betragtes som en overgangs-

16:9 billede vist med zoom pŒ en 16:9 sk¾rm

l¿sning til den digitale verden. Det spŒs ikke at have nogen videre fremtid.

25% i bredformat fra DR DR, DR2, TV 2 og nu ogsŒ TV2 Zulu m. fl. udsender parallelt med PAL signalet ogsŒ sine udsendelser digitalt, komprimeret efter MPEG-2 standarden. Det digitale signal indeholder alle n¿dvendige informationer for at kunne overf¿re et korrekt bredformatbillede. DR fort¾ller i ¿vrigt, at inden l¾nge vil sk¿nsm¾ssigt 25% af de danske programmer v¾re i bredformat. Fra 2003 g¾lder det alle film, og fra 2005 er det hensigten at sende samtlige programmer i bredformat.

16:9 widescreen modtagere De bredformatfjernsyn, der findes pΠdet danske marked i dag, kan typisk kun modtage PAL signaler fra antennen og altsΠikke egentlig bredformat. Apparaterne er derfor udstyret med


Har fællesantenneanlæg et problem? Stort set alle f¾llesantenneanl¾g oms¾tter signalerne i hovedstationen til PAL, uanset de modtages digitalt fra satellit*). Den oprindelig bredformat-information gŒr derfor til dels tabt allerede i hovedstationen og kan ikke genskabes helt korrekt hos seeren. De, der har investeret i et af de nye apparater, kan mŒske derfor godt f¿le sig en smule snydt, nŒr de tilslutter det til et f¾llesantenneanl¾g. For at kunne modtage et korrekt 16:9 billede er det nemlig n¿dvendigt, at signalet udsendes digitalt helt til slutbrugeren. Hvis man g¿r det i sit anl¾g med den nu standardiserede QAM modulation, ja sŒ findes der (endnu) ingen tvapparater, der kan modtage signalet. L¿sningen er indtil videre en set-top box, der kan oms¾tte digitale QAM signaler til analoge signaler, der tilf¿res bredformatfjernsynet via scart-indgangen. Kun pŒ denne mŒde kan man i dag fŒ et fejlfrit 16:9 billede pŒ sk¾rmen fra en f¾llesantenne. SŒdanne set top boxe til brug i Danmark tilbydes for n¾rv¾rende kun af Tele Danmark (Selector) og af Stofa i visse st¿rre byer. Disse boxe med scartudgang vil kunne pr¾stere korrekte 16:9 billeder. Det g¾lder ogsŒ de danske programmer, der allerede nu er i bredformat, da de udsendes eller vil blive udsendt sammen med de ¿vrige digita-

le programmer, man mŒtte abonnere pŒ. Et bredformatfjernsyn vil naturligvis ogsŒ kunne gengive korrekte billeder fra en bredformat-videomaskine, en DVD afspiller eller en digital satellitmodtager.

Hvad venter vi på? Den her skitserede situation er naturligvis uholdbar i l¾ngden. Det, vi venter pŒ, er en digital set top box, der kan k¿bes i enhver radioforretning og som uden videre kan tilsluttes de f¾llesantenneanl¾g, som har valgt at videresende digitale programmer transparent. Specifikationerne til en sŒdan box er ved at v¾re klar, og det bliver DVB MHP (Digital Video Broadcast, Multimedia Home Platform). Der er tale om en slags "intelligent" box med harddisk, der indskydes mellem kabelstik og fjernsyn, og som vil give en r¾kke faciliteter til programvalg, EPG, internet og telefoni m.v. ECCA stŒ bag konceptet og en r¾kke af de store fabrikanter slutter op om det. Men udviklingen afh¾nger jo i allerh¿jeste grad af, om og hvornŒr antenneforeningerne begynder at videresende digitale signaler i sine net, og hvornŒr de nye boxe er pŒ markedet. Den nuv¾rende tilstand er en typisk "h¿nen og ¾gget" problematik. Ikke mange k¿ber bredformatfjernsyn, fordi der ingen signaler er, og ikke mange anl¾g sender digitale signaler til brugerne, fordi der ikke er nogen, der kan modtage dem. Det forventes, at der f¿rst rigtigt gŒr hul pŒ den digitale bredformat byld, nŒr de nye MHP boxe er pŒ markedet, og det sker n¾ppe f¿r i begyndelsen af 2001. Ligeledes skal der i hovedstationen investeres i digitalt modtageudstyr og multiplexkodere, der kan "pakke" de digitale signaler sammen til typisk 6 programmer pr. "gammel" kanal, dvs pr. 7 eller 8 MHz bŒndbredde.

Bredformat i dag Det man her og nu kan bruge et bredformat tv til er:

16:9 billede vist pŒ en 16:9 sk¾rm

4:3 billede vist pŒ en 16:9 sk¾rm

¥ At fŒ et "letterboks billede" til at fylde hele sk¾rmen. ¥ At se bredformat via en "selector boks" pŒ TDK eller tilsvarende pŒ Stofa kabelnet ¥ At se bredformat via en digital satellitmodtager. ¥ At se ¾gte bredformat fra en DVD afspiller Ved k¿b af en bredformatmodtager skal man v¾re opm¾rksom pŒ den eller de mŒder et almindeligt 4:3 billede "manipuleres", og hvordan undertekster hŒndteres. ■ Se evt. ogsŒ artiklerne Digitalisering af kabel-tv net i Orientering 2/98, side 12 og DR TV pŒ satellit i Orientering 1/96 samt forbrugerbladet T¾nk+Test , nr. 6, august 2000, side 41- 43. *) Oms¾tter man de digitale signaler i sin hovedstation til PAL, skal reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed ¤4 iagttages. Anvender man en Tandberg TT1200 digital modtager, b¿r denne stŒ i stilling "Direkt" (eller "16:9 cut off" i stilling off).

Ve l k o m m e n t i l n y e m e d l e m m e r i F D A Reg. 2 Reg. 3: Reg. 5: Reg. 6: Reg. 6: Reg. 7:

R¿dding Antenneforening Grundejerforeningen Kirketoften Bullerup Antennelaug Pileparkens Antenneforening E/F BuegŒrden Grundejerforeningen PibergŒrden

Carsten Hougaard Nielsen Greta Gr¿nkj¾r Claus Due Peter Ranners Rudy K. Nielsen Peter Willumsen

S¿bakken 47, R¿dding Kirketoften 11, Herslev Skovhaven 196 Pileparken 58 BuegŒrden 15, 5.tv. PibergŒrdsvej 27

8830 Tjele 7000 Fredericia 5320 Agedrup 2605 Br¿ndby 2880 Bagsv¾rd 4040 Jyllinge

FDA-orientering 5/2000

finesser, der kunstigt kan g¿re billedet bredere. De mere avancerede af 100 Hz typen har helt op til syv mŒder at str¾kke/¾ndre 4:3 format billederne pŒ, sŒ de kommer til at fylde hele sk¾rmen. Det medf¿rer i mere eller mindre omfang et forvr¾nget billede, naturligvis mest i siderne. De widescreen fjernsyn, der har PAL+ dekoder, vil dog kunne vise et korrekt 16:9 billede, sŒfremt der kan modtages et tysk signal i PAL+, som normalt vil passere hovedstationen uforandret.

9


FDA-orientering 5/2000

BBC World

10


ZULU og den nye lovændring Det er et urimeligt lovgrundlag, TV2 Zulu har for at være must carry Af Søren Birksø Sørensen, direktør, FDA

Ekspropriation Det er FDAs vurdering, at de nug¾ldende bestemmelser pŒ dette punkt om ikke er, sŒ dog ganske meget n¾rmer sig egentlig ekspropriation. Hidtil har denne beslagl¾ggelse af kapaciteten i privatejede antenneanl¾g ikke medf¿rt nogen form for erstatning eller kompensation. Tv¾rtimod har bestemmelserne medf¿rt betydelige omkostninger til sŒvel udstyr som drift, hvortil kommer den i s¾rlig grad urimelige dobbeltbetaling for indholdet.

Særligt om Zulu Zulu bliver det nyeste skud pŒ must

carry-stammen, som derefter typisk t¾ller fem tv-kanaler og fire radio-kanaler. Heraf er en tv-kanaler og en radiokanal alene tilg¾ngelig via satellit. Zulu adskiller sig fra de ¿vrige nationale must carry-kanaler ved ikke at v¾re delvist finansieret af licensmidler. Dermed g¾lder et af de traditionelle argumenter for must carry ikke for Zulu. Der er berettiget tvivl om, hvorvidt kanalen vil opfylde de typiske krav til public service, som er det andet af de traditionelle argumenter for must carry. Det er annonceret, at kanalen bliver helt renset for nyheder og aktualitetsstof, hvorimod spillefilm, underholdning og serier vil fylde ganske meget i programfladen. Det er et sp¿rgsmŒl, om ikke ZuluÕs spredning henf¿res til lovens ¤ 18 stk. 1 - og dermed til at v¾re omfattet af must carry - alene for at tilfredsstille en statskontrolleret kommerciel medieindustri. For FDA handler det om, at den pŒf¿rer private danske antenneanl¾g urimelige og uplanlagte anl¾gs-udgifter. Andre vil nok pege pŒ konsekvenser af anden art af denne beslutning.

Dobbelt-betalingen Dertil kommer sŒ den helt uforstŒelige, urimelige og ulogiske dobbelt-betaling for indholdet i TV2 Zulu: vederlagene til Copy-Dan. Af dem fŒr radiofonierne den st¿rste andel. SŒ nŒr det fra TV2s side sŒ flot er meldt ud, at seerne ikke skal betale noget til TV2 for at fŒ Zulu, sŒ mŒ det enten skyldes uvidenhed eller bevidst fejlinformation. Realiteten er, at der fra de ca. 1.350.000 husstande, som mŒ forventes at ville kunne modtage Zulu via antenneanl¾g, tilf¿res TV2 et bel¿b i st¿rrelsesordenen 5 millioner kroner om Œret eller mere end 5% af det samlede budget for kanalen.

Flere filter-problemer Med yderligere en must carry tv-kanal skabes der en r¾kke problemer for de anl¾g, som har opdelt deres udbud i

flere pakker. Problemet er, at nu overstiger antallet af must carry-kanaler kapaciteten i bŒnd 1, hvorved et af de naturlige skillepunkter i pakketeringen gŒr tabt. Det kan betyde, at nogle anl¾g mŒ fjerne to andre kanaler for at fŒ plads til Zulu Ð eller opgive at tilbyde en mustcarry pakke.

Digital og analog Radio-tv loven forbyder, at anl¾ggene oms¾tter et digitalt must carry-signal til analog form i hovedstationen - med mindre der samtidig sker en u¾ndret spredning af det digitale signal i nettet. Det betyder konkret, at sŒfremt et anl¾g nedtager Zulu digitalt, mŒ det kun oms¾tte og distribuere signalet analogt, sŒfremt anl¾gget samtidig distribuerer det digitale signal! Der r¿g endnu en tv-kanal.

Aftale for at være lovlydig Zulu vil - pŒ linie med DR2 - v¾re krypteret fra satellitten. Det er n¿dvendigt at have et smart-card til at afkode signalet pŒ hovedstationerne. Det har for nogle af FDAs medlemmer medf¿rt ret markante reaktioner, at de afkr¾ves en aftale med en tredjepart for at kunne opfylde dansk lov. Det b¿r ikke v¾re n¿dvendigt for at opfylde dansk lovs bestemmelser om must carry, at antenneanl¾g skal indgŒ aftaler om smart-cards med tredjeparter. En form for kvittering for modtagelse af et sŒdant kort vil v¾re acceptabelt, men der b¿r ikke v¾re knyttet krav om afgivelse af oplysninger om kabelnettet ud over navn og adresse pŒ hovedstationens ejer og et registreringsnummer pŒ kortet. At det kunne v¾re nyttigt for tredjeparten at fŒ adgang til andre data kan ikke v¾re en foruds¾tning for at kunne opfylde dansk lov. ■

FDA-orientering 5/2000

15. oktober gŒr TV2 Zulu i luften. Lilles¿steren til TV2 sendes udelukkende fra satellit, vil v¾re rent reklamefinansieret og skal ikke indeholde nyheder. SŒdan som FDA har kunnet fŒ det oplyst, baserer den nye kanal sig pŒ bestemmelserne i den g¾ldende radio-tv lovs ¤18 stk. 1. Kanalen er dermed omfattet af bestemmelserne om must carry i den samme lovs ¤4 med alle de problemer og omkostninger, det betyder for anl¾ggene. FDA har hele tiden peget pŒ, at bestemmelsen om must carry i sin helhed er urimelig og un¿dvendig. De kanaler, som sender et tilstr¾kkeligt relevant og vedkommende indhold, skal nok finde plads i de danske antenneanl¾g. OgsŒ uden at det skal ske tvangsm¾ssigt. Det er n¾ppe realistisk at tro, at en total afskaffelse af denne regel ligger lige for. FDA har derfor peget pŒ, at bestemmelsen b¿r begr¾nses til alene at omfatte fuldt licensfinansierede public service-kanaler. Det vil i praksis i ¿jeblikket betyde, at reglen skulle begr¾nses til alene at omfatte de fire radio-kanaler fra DR samt tv-kanalerne DR1 og DR2. Inddrager man tillige de delvist licensfinansierede kanaler, vil TV2 ogsŒ komme med pŒ listen - men TV2 Zulu vil ikke. L¾ngere b¿r listen under ingen omst¾ndigheder blive.

11


Tegnsprog for døve på ny kanal fra NRK DR og TV2 satser på tekstning af direkte udsendelser Der arbejdes pŒ flere fronter med at udvikle tv-former for handicappede. 14. september lancerede NRK en digitalt sendt kanal for d¿ve. Rettelig mŒ man dog tale om en till¾gskanal, for NRK TegnsprŒk kan ikke stŒ alene. Men med denne kanal Œben samtidig med NRK1 vil tungh¿re og d¿ve se en tolk, som med tegnsprog "overs¾tter" det, der siges under udsendelserne i NRK1.

PIP eller to apparater Det kr¾ver, at den d¿ve enten har to tvapparater foran sig, eller har et apparat med PIP-funktion (picture in picture), sŒledes at tolken ses i et mindre billedfelt pŒ sk¾rmen. Det kr¾ver under alle omst¾ndigheder, at to tv-kanaler er i brug samtidig, og dermed ogsŒ, at norske kabelnet afs¾tter en ekstra kanal til NRK TegnsprŒk. Denne l¾gger ud med tolkning af de udsendelser, NRK1 sender kl. 18-20.

Tekstning kræver også tolk Herhjemme har Kulturministeriet nedsat en arbejdsgruppe bestŒende af DR TV, TV2, Landsforeningen for Bedre H¿relse, Danske D¿ves Landsforening og Videncenteret for d¿ve, d¿vblevne og h¿reh¾mmede, der vurderer mulighederne for at ¿ge antallet af tv-udsendelser tekstet for d¿ve. "Vi ¿nsker at tekste sŒ mange nyheds- og aktualitetsudsendelser, som det er muligt for os. Problemet har hidtil v¾ret med disse programtyper, at de oftest bliver sendt direkte, hvorved tekstning er umuligt at nŒ. Derfor ser vi frem til, at en ny teknologi, der kan oms¾tte tale til tekst, bliver f¾rdigudviklet", siger Alexander Nielsen, der er Danmarks Radios medlem af arbejdsgruppen. Han forklarer: "Det er n¿dvendigt, at talen i udsendelserne overs¾ttes af en tolk Ð pŒ nogenlunde samme mŒde som tolke i EU

FDA-orientering 5/2000

DKT 1

12

overs¾tter simultant fra et sprog til et andet, mens debatten finder sted. Seerne vil ikke kunne nŒ at l¾se det hele, hvis alt det sagte oms¾ttes til tekst. Med denne teknik vil vi kunne tekste st¿rsteparten af nyheds- og aktualitetsprogrammerne, nŒr de sendes f¿rste gang".

Kan udvikles på to år Arbejdsgruppen er overbevist om, at udviklingen af den nye teknologi kun er et par Œr undervejs, hvis der bevilges de n¿dvendige midler til det. "DR TV tekstede i 1999 godt 1500 timer specielt til d¿ve og h¿reh¾mmede, og if¿lge vores prognose for 2000 stiger dette timetal til ca. 2000 timer. Der er sŒledes ikke tale om, at DR TV blot afventer den nye teknologi. Vi s¿ger konstant at tekste sŒ meget til d¿ve og h¿reh¾mmede, som det er muligt", siger Alexander Nielsen. molo


Større kapacitet i det samme fiberkabel Arcodan præsenterer ny node og overvågning til returvejene

Mere båndbredde Hos Scientific-Atlanta Arcodan siger produktchef Bent Geismar, at kabelnettene med den nye Compact fiber node fŒr et "fremtidssikkert" produkt til en overkommelig pris. Fremtidssikringen ligger i muligheden for returvejssegmentering, som vil give kabeloperat¿rer mulighed for at for¿ge den bŒndbredde i returvejen, der er til rŒdighed for hver enkelt abonnent. "Vi ser et ¿get behov for at fŒ mere abonnentbŒndbredde ud af de eksisterende HFC-netv¾rk (Hybrid Fiber Coax) for at kunne levere multimedia services", forklarer Bent Geismar: "Compact fiber node platformen er designet med henblik pŒ enkel installation, betjening og vedligeholdelse. Den er ideel til systemopgraderinger, da den kompakte node let kan installeres i eksisterende skabe." Den nye Compact fiber node maksimerer bŒndbredden, der er til rŒdighed for det fiberoptiske kabel, uden at man skal tilf¿je mere fiber. Ved at konfigurere noden med avancerede plug-in DFB-sendere er det mu-

ligt at fordoble returvejsbŒndbredden over en enkelt fiber ved at anvende Scientific-Atlantas WDM-transmissionsteknologi (Wavelength Division Multiplexing). Alle Compact fiber nodes giver en optimal tovejskommunikation kombineret med et brugervenligt layout, og de har f¾lles plug-in tilbeh¿r.

Redundant drift For at garantere en sikker transmission i HFC-netv¾rket giver alle nodes mulighed for redundans i frem- og/eller returveje. En intelligent switch giver mulighed for redundant brug af returvejssenderen selv i segmenteret modus. Den enkelte fiber node kan udbygges med et redundant modtagermodul, hvilket giver mulighed for skift til sekund¾r fiberstr¾kning i tilf¾lde af et fiberbrud. Den indbyggede AGC-funktion sikrer et konstant udgangsniveau, selv i

tilf¾lde af, at noden modtager det optiske signal fra den sekund¾re fiberstr¾kning.

Overvågning De nye komplekse multimediaapplikationer fordrer en h¿j systempŒlidelighed og -tilg¾ngelighed. Alle fiber nodes i Compact serien kan overvŒges ved hj¾lp af Scientific-Atlantas element management system (TNCS), som udf¿rer en effektiv statusovervŒgning. Det g¿r operat¿rerne i stand til hurtigt at registrere, analysere og afhj¾lpe netv¾rksproblemer. Returvejen er udstyret med en indbygget 3-trins returvejsswitch, som styres af TNCS via Compact transponderen. Switchen g¿r det muligt at d¾mpe returvejen med 6 dB for at lokalisere fejl eller forstyrrelser i nettet. NŒr en fejl er blevet lokaliseret, kan det defekte netv¾rkssegment isoleres, indtil fejlen er blevet afhjulpet. ■

Den nye SCA Fiber Node.

FDA-orientering 5/2000

Arcodan/Scientific-Atlanta har lanceret en ny Compact Fiber Node, som giver fuld tovejskommunikation, redundans i frem- og returveje samt mulighed for segmentering i returvejen. "Ved at s¾nke udgifterne til at fŒ fiber l¾ngere ud i netv¾rket s¾tter den nye Compact fiber node kabeloperat¿rer i stand til at maksimere den m¾ngde serviceydelser, der er til rŒdighed for hver enkelt bruger", siger vicepresident Paul Coxon hos Scientific-Atlanta. "Compact fiber node platformen er velegnet til systemopgraderinger. Muligheden for redundans og returvejssegmentering via plug-in-funktioner betyder, at kabeloperat¿ren kan opgradere i sit eget tempo og implementere nye serviceydelser efterhŒnden som abonnenterne eftersp¿rger dem."

13


FDA-orientering 5/2000

CNN

14


Landsmøde program Velkommen til FDAs Landsmøde, udstilling og konference år 2000 Hotel Pejsegården danner i dagene den 17., 18. & 19. november rammen om FDAs Landsmøde, udstilling og konference år 2000. Som sidste år bliver også landsmødet i år det hidtil største. Vi er naturligvis stolte over, at landsmødet endnu engang sætter rekord. Det gælder både antallet af udstillere, udstillingsarealets størrelse ligesom konferencetilbuddene i år er vores hidtil største. Udstillingen spænder som tidligere vidt og afspejler i sig selv den udvikling, vores branche er inde i. Det kommer i høj grad til udtryk ved, at virksomheder, som primært har med internettet at gøre, nu fylder stadig mere i vores udstilling. Den samme tendens går igen i konferencen begge dele er gode udtryk for, at det netop er returveje, bredbånd og alternative tjenester, som fylder meget i antenneanlæggenes hverdag.

deltage i årsmødet for også ad den vej at bakke op om vores brancheaftale til sikring af den tekniske kvalitet i anlæggene. På de følgende sider finder du programmet for landsmøde-weekenden, og så finder du en oversigt over udstillingen sammen med en liste over standene. Vi ved af erfaring, at udstillerne lægger sig i selen for at der skal være meget nyt og spændende at komme og blive klogere på. På samme måde er der en flot tradition for at indlæggene på vores konferencer er spændende og kompetente. Sponsorerne har gennem deres engagement dertil sikret, at det er endog ganske beskedne udgifter, som knytter sig til at deltage. Det kræver kort sagt en meget god undskyldning ikke at deltage. FDA er som sagt stolte over den opbakning branchen bredt set viser vores landsmøde. Vi håber derfor at rigtig mange vil deltage ved besøg på udstillingen, deltagelse i konferencen og ved at være med til FDAs organisatoriske landsmøde om søndagen. Husk venligst at tilmelding er nødvendig.

AFOs første årsmøde Som noget nyt afvikler AFO, Aftalen for FællesantenneOmrådet sit første årsmøde. FDA er glade for, at AFO har valgt at lægge dette arrangement i tilknytning til vores landsmøde. Vi håber, at mange af AFOs “medlemmer” vil

På gensyn i Brædstrup i dagene den 17., 18. & 19. november Viggo Bækgaard Landsformand

Søren Birksø Sørensen Direktør

Fredag den 17. november kl. 14.00

Udstillingen åbner.

kl. 14.15

Officiel åbning af landsmødeudstilling 2000 v/Landsformand Viggo Bœkgaard, FDA.

kl. 15.00

AFOs 1. Årsmøde - Session 2: For alle tiltrådte; nyheder om og erfaringer med AFO.

kl. 19.00

Udstillingen lukker.

kl. 20.00

Spisning og underholdning i Saloonen - Sponsoreret af udstillerne i fœllesskab - for udstillere og anlœgsreprœsentanter.

kl. 00.30

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til Scandic Hotel Bygholm Park m.v.

kl. 01.00

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til Scandic Hotel Bygholm Park m.v.

15


16

EuroNews

Bar

CNBC

Arrow-head

Travel Channel

Radio 2

Cisco

Teleglobe

Cabel-Con A/S

dk4

NetDesign

Dansk Kabel TV

Dansk Kabel Teknik/Telecentret

BBC World

Viasat

TV★Data

Tele Danmark

Indgang FDA

CM

BBC Pri


Copy-Dan TV5

me

Eurosport

Bar

Witronic

Telia Stofa

Canal+

JCA A/S

Telenor

Radio 2 Arrowhead A/S Teleglobe dk4 Euro-News Travel Channel Cisco Cabel-Con A/S Dansk Kabel Teknik/Telecentret Viasat TV★DATA Tele Danmark NetDesign Dansk Kabel TV BBC World FDA JCA A/S Telia Stofa Eurosport CMI Copy-Dan TV5 Witronic Canal+ BBC Prime Telenor CNBC

ydsk central antenne A/S abel-tv · TV-overvågning · data

17


Lørdag den 18. november kl. 09.00

Bus - afgang fra Scandic Hotel Bygholm Park m.v. til Hotel Pejsegården.

kl. 09.00

Udstillingen åbner.

kl. 10.00

B - Bredbånd for fremtiden Gode råd og erfaringer om finansiering, informations- & beslutningsforløb ved ombygning til returvejsanlœg. Gennemgang af en rœkke eksempler. F - Kontrakter, konsekvenser og ansvar Kort gennemgang af hvad den kontraktansvarlige i et anlœg bør vœre sœrligt opmœrksom på. Eksempler fra virkeligheden vil spille en central rolle.

kl. 12.00

Frokost - sponsoreret af TV3 og 3+.

kl. 13.30

C - Bredbånd for fremtiden Gode råd og erfaringer om opbygning og struktur for returvejsanlœg (redundans, opbygningsprinper mv.). Prœsentation ved en eller flere af leverandørerne.

cip-

G - Valgt til bestyrelsen i et antenneanlœg Om de sœrlige opgaver og det ansvar generelt disse poster fører med sig sammenlignet med andet bestyrelsesarbejde. kl. 15.00

Kaffe i udstillingsarealet - sponsoreret af Cabel-Con A/S.

kl. 15.20

D - Bredbånd for fremtiden Nye tjenester på antenneanlœggene i dag og i morgen. Panel med »tjeneste-udbydere« - korte indlœg og plads til kritiske spørgsmål. H - Valgt som kasserer i et antenneanlœg Om de sœrlige opgaver og det ansvar denne post fører med sig.

kl. 16.20

E - Programfladen - principper, priser, pakker & problemer - nu og i morgen. Mindre (programleverandør) panel. J - Bredbånd for fremtiden Tekniske standarder for antenneanlœggene set med europœiske øjne. Foregår på engelsk og forudsœtter forhåndsviden.

kl. 17.00

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til Scandic Hotel Bygholm Park m.v.

kl. 18.00

Udstillingen lukker.

kl. 19.15

Bus - afgang fra Scandic Hotel Bygholm Park m.v. til Hotel Pejsegården.

kl. 19.45

Velkomst-drinks - sponsoreret af Discovery Networks Europe.

kl. 20.00

Landsmøde middag - sponsoreret af Discovery Networks Europe.

kl. 00.30

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til Scandic Hotel Bygholm Park m.v.

kl. 01.00

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til Scandic Hotel Bygholm Park m.v.

kl. 01.30

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til Scandic Hotel Bygholm Park m.v.

kl. 02.00

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til Scandic Hotel Bygholm Park m.v.

Søndag den 19. november

18

kl. 08.15

Bus - afgang fra Scandic Hotel Bygholm Park m.v. til Hotel Pejsegården.

kl. 08.45

FDAs landsmøde 2000 åbnes.

kl. 11.55

Landsmødet suspenderes.

kl. 12.00

Frokost - sponsoreret af Arrowhead A/S.

kl. 13.30

Landsmødet genoptages.

kl. 14.55

FDAs landsmøde 2000 afsluttes.

kl. 15.00

Kaffe/te - sponsoreret af TV 2 Zulu.


Vil have landsdækkende trådløst net inden et år Arrowhead tilbyder bredbånd til danske kabelnet Den nye udfordrer pŒ det danske telemarked Ð Arrowhead Ð vil v¾re landsd¾kkende med trŒdl¿se bredbŒndsforbindelse om bare eet Œr. Der er ¿konomiske muskler bag. Ejeren af Arrowhead er en af Sveriges tunge koncerner, Vattenfall, der leverer str¿m til 3.5 millioner svenske husstande, har en Œrsoms¾tning pŒ 27 milliarder og et nettooverskud i fjor pŒ 4.2 milliarder danske kroner. Pengene er ¿rem¾rket til selskabets ekspansion Ð bl.a. i Danmark. Arrowheads prim¾re mŒlgruppe er de danske antenneforeninger, hvis medlemmer fŒr 24 timers fri internetadgang til en flat rate pŒ ca. 250 kroner per bolig uanset forbrug. Prisen inkluderer routerudstyr i hovedstationen og leje af kabelmodem. Arrowhead tilbyder fra f¿rst i det nye Œr tillige telefoni i Danmark og internationalt i en professionel kvalitet.

Uafhængig af kobber Arrowhead udfordrer Tele Danmark og

de ¿vrige teleselskabers brug af kobbernettene til distribution af deres ADSL l¿sninger. PŒ det svenske marked angiver Arrowhead pŒ kort tid at v¾re blevet den f¿rende leverand¿r af bredbŒnd til antenne- og boligforeninger med "¾gte bredbŒnd nŒr de ¿nsker det, og uanset om det er pŒ 1 Mbit/s eller 34 Mbit/s".

ger, er foreningerne i de 15 st¿rste byer i landet, men ligger der st¿rre antenneforeninger udenfor disse omrŒder, etablerer vi naturligvis et direkte radiolink til foreningen", siger Kaare Siesing, der h¾vder at have markedets bedste teknologiske produkt, det hurtigste at etablere Ð og det billigste.

Garanteret båndbredde Først i 15 byer "Jeg har set, at nogle teleoperat¿rer taler om bredbŒndskrig", siger adm. direkt¿r Kaare Siesing, Arrowhead, Danmark. "Det interesserer vi os ikke for. Vi er professionelt optaget af at opbygge vores landsd¾kkende bredbŒndsnet, som vi etablerer us¾dvanligt hurtigt, fordi vi ikke skal ned i jorden og l¾gge kabler. Vi anvender radiob¿lger, der sendes fra mast til mast akkurat som tv-signaler. Efter vores planer er vi landsd¾kkende ca. 1. oktober 2001. De f¿rste antenneforeninger, der fŒr gl¾de at vores h¿jteknologiske l¿snin-

"Vi vil give vores kunder garanti for, at de permanent fŒr pr¾cist den bŒndbredde, vi aftaler. BŒde up- og downstream. Og hertil kommer, at vi er s¾rdeles fleksible. Viser der sig eksempelvis behov for mere kapacitet, kan vi ¿ge den fra dag til dag". "For os er det utrolig vigtigt at have et n¾rt og professionelt samarbejde med vore kunder, sŒ vi i f¾llesskab fŒr etableret de ultimativt bedste l¿sninger", siger Kaare Siesing, hvis mŒl er at blive den f¿rende bredbŒndsleverand¿r i Danmark. ■

Fjenneslev bliver 25 år og ser fremad Fjenneslev Antenneforening blev til ved en stiftende generalforsamling 4. november 1975. Forud havde der v¾ret megen aktivitet med Bjarne Hansen som primus motor, og det var naturligt, at han blev foreningens f¿rste formand. Efter at byggetilladelsen til en 76 meter h¿j mast var givet i februar 1976, kunne arbejdet gŒ i gang. Etableringen af anl¾gget blev overdraget Scantemo i form af en kontrakt, der reelt gav Scantemo rŒderet over anl¾gget. Det blev der rettet op pŒ, da loven om forbrugsaftaler blev til 29. marts 1978. Efter den tids forhold var anl¾gget stort. Der var alt, hvad der kunne tr¾kkes hjem, hvilket var seks kanaler: et dansk, tre tyske og to svenske. Men tiderne ¾ndrer sig, og i 1987-88 gjorde behovet, at anl¾gget blev udvidet til 300 MHz med 18 kanaler. I dag snakkes der om ny udvidelse til data og telefoni, men om det bliver i jubil¾umsŒret, mŒ tiden vise, siger formanden J¿rgen Pedersen.

Foreningen har 250 medlemmer ud af 365 mulige og forhandler med en brugergruppe i Alslev for at udvide anl¾gget dertil med en lyslederforbindelse. Det kr¾ver nok, at 60 af de 75 husstande tilslutter sig. Foreningen har ogsŒ kontakt med Sor¿ kommune om en forbindelse mellem Fjenneslev og bynettet i Sor¿, hvorved kommunen kan fŒ dataforbindelse mellem sine institutioner i de to byer. Jubil¾et markeres med Œbent hus 4. november pŒ Vrangsh¿j i Fjenneslev. Her vil der v¾re mulighed for at se en lille udstilling om behovet for tv dengang og nu samt hvad vi kan forvente os af fremtiden. Her vil husstande indenfor det etablerede nets omrŒde ogsŒ kunne fŒ et ekstraordin¾rt godt tilbud. De pŒg¾ldende kan blive tilsluttet mod at betale de faktiske omkostninger til arbejdsl¿n og materialer. ■

FDA-orientering 5/2000

Jubilæumsudstilling og rabattilbud

19


Navneskift og mere fart på Arbejdet på at skaffe flere medlemmer intensiveres PŒ Landsm¿det skal der tages stilling til, om Ekspansionsudvalget mŒ skifte navn til Kommunikationsudvalget og ¾ndre strukturen internt og i forhold til FDA's organisationsopbygning. Siden starten af udvalget i 98, hvor det blev placeret under Uddannelsen, er forskellige veje pr¿vet for et leve op til kommissoriet "at skaffe nye medlemmer til FDA". Den helt store effekt og succes er imidlertid udeblevet, og det har fŒet ud-

valget til at fremkomme med en st¿rre omstrukturering. Vi har manglet kontakt med regionerne og det lokale kendskab. Det rŒdes der nu bod pŒ ved at foreslŒ, at der v¾lges en kontaktperson i hver region. Den forventede succes vil meget afh¾nge af disse personers indsats. Kontaktpersonernes arbejde vil blive styrket med kursus. Samtidig ber' udvalget om at blive selvst¾ndig og fŒ et nyt navn. Det er ik-

ke krukkeri, men et fors¿g pŒ kunne arbejde bredere, bl.a. med social pleje af gamle foreninger og med at skabe kontakt regionerne imellem. Vores nyt¾nkning, som er et samarbejde med Tina og Henrik pŒ Sekretariatet, blev pr¾senteret og rigtig godt modtaget pŒ det fysiske m¿de i R¿rvig. Det giver os hŒb om, at den samme opbakning vil gentage sig pŒ Landsm¿det og f¿re til en godkendelse. Ekspansions-/Kommunikationsudvalget

Behov for genforhandling i fremtiden?! Overvejelse af FDAs direktør Søren Birksø Sørensen FDA, besk¾ftiger sig traditionelt ikke med indholdet i programfladen hos radio- og tvstationerne. Vi tror, at den nuv¾rende arbejdsdeling, hvor antenneanl¾ggene distribuerer det indhold, som radiofonierne producerer og sammens¾tter, er ganske god i den sammenh¾ng, vi kender i Danmark. Vi mener kort sagt, at de enkelte led i k¾den skal g¿re det, som de hver i s¾r er bedst til.

Måske en ny situation

FDA-orientering 5/2000

Hidtil har vi indgŒet aftaler med den enkelte programudbyder under den foruds¾tning, at programfladen i den pŒg¾ldende kanal Òligger sŒ nogenlunde fastÓ. Det har hidtil heller ikke mig bekendt f¿rt til problemer. Det er FDAs synspunkt, at dette system faktisk har vist sig at v¾re ganske funktionsdygtigt. Vi har derfor ikke noget s¾rligt ¿nske om, at det skal v¾re anderledes.

20

MEN pŒ det seneste har vi oplevet et par eksempler, som giver anledning til at overveje om vi fremover skal stille krav om genforhandlingsklausuler k¾det direkte sammen med om bestemte typer rettigheder fortsat findes i programfladen.

Ændret markedsværdi Baggrunden er, at nogle kanaler, efter FDAs vurdering, baserer sin (h¿je) markedsv¾rdi pŒ ganske fŒ enerettigheder. Det g¾lder til eksempel 3+, som er meget afh¾ngig af at have Superligafodbold i sin programflade ligesom mange nu vil tage TvDanmark 1 ind i sine net prim¾rt med baggrund i ¿nsket om at kunne se fodboldlandsholdets VM-udebane-kvalifikationskampe. For begge kanaler kunne det derfor overvejes at kr¾ve adgang til at kunne genforhandle distributionsaftalerne for det tilf¾lde at disse meget centrale ret-

tigheder mŒtte gŒ tabt for den pŒg¾ldende kanal.

Stald-Palle og kinderæg FDA har peget pŒ, at det forholder sig med tv-d¾kningen af boksest¾vnerne hos Stald-Palle, lidt pŒ samme mŒde, som det forholder sig med et kinder¾g: Vi betaler ikke bare en gang - til TV3 eller to gange - ogsŒ til 3+ - men hele tre gange nemlig tillige til TvDanmark 1. Det karakteristiske er, at disse typer enerettigheder fylder meget i markedsf¿ringen nŒr en kanal skal have sine distributionsaftaler pŒ plads, men at denne fokus totalt er v¾k, nŒr de samme rettigheder pludselig mŒtte skifte til en anden kanal. Den situation b¿r mŒske v¾re anderledes fremover.

Reaktioner ønskes Hvis du har kommentarer til ovenstŒende sŒ er dette tidsskrifts spalter Œbne for debat. ■

Præcisering I interviewet i FDA-orientering nr. 4 med installat¿r Steen J¿rgensen oplyste denne, at han for et par Œr siden overtog Antennecentret i Greve og flyttede det til sin afdeling i Br¿ndby. Steen J¿rgensen har bedt os pr¾cisere, at det var firmaet

Alarm- og Antennecentret i Greve, han overtog, idet det viser sig, at der er et andet firma i hovedstadsomrŒdet, der bruger navnet Antennecentret. Det kunne give anledning til forvekslinger, der ikke har v¾ret tilsigtet. ■


Stor interesse for FDA’s forsikringstilbud

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring Anl¾ggene er som medlem af FDA automatisk omfattet af denne forsikring, som d¾kker alle folkevalgte medlemmer, som mŒtte komme til skade under

udf¿relse af et stykke arbejde for foreningen. Denne forsikring omfatter altsŒ alle FDA-medlemmer og er indeholdt i det almindelige kontingent til FDA.

All-risk antenneforsikring Et yderst favorabelt tilbud om forsikring pŒ konkurrencedygtige vilkŒr. Det enkelte FDA-medlem, som ¿nsker denne d¾kning, tegner sig separat gennem m¾gleren eller kontakter sekretariatet. Prisen pŒ denne forsikring afh¾nger bŒde af den d¾kningssum og den selvrisiko, man ¿nsker.

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Dette er det sidste skud pΠstammen.

Her er tale om et utrolig godt tilbud, som ikke ses bedre pŒ markedet i dag. Denne forsikring tegnes af det enkelte FDA-medlem. Prisen for denne forsikring er for sidste kvartal af i Œr og for hele n¾ste Œr beskedne kr. 750,-. Tiltr¾delse til denne forsikring sker ved at returnere den udsendte tiltr¾delseserkl¾ring til FDAs Sekretariat.

Varige fordele Det sker, at nye medlemmer af FDA alene ved at udnytte forsikrings-tilbuddene opnŒr besparelse, som overstiger deres kontingent til FDA. Disse anl¾g har ikke v¾ret i tvivl ret l¾nge om, hvorvidt de skulle organisere sig. Og fordelene varer jo ved. soloy

MTV

FDA-orientering 5/2000

FDA har gjort det igen. Der er nu indgŒet en aftale om bestyrelsesansvarsforsikring for medlemmer af FDA. Her er tale om et af markedets mest favorable tilbud til en pris af 1/10 af lignende forsikringer pŒ markedet. Interessen har v¾ret utrolig stor, og tilslutningerne "v¾lter" ind. Det b¿r ogsŒ v¾re helt naturligt, at anl¾ggene sikrer sine bestyrelsesmedlemmer pŒ denne vis, is¾r med tanke pŒ de seneste Œrs sk¾rpelse af retspraksis pŒ omrŒdet. FDAs forsikringspakke indeholder nu f¿lgende 3 forsikringer:

21


Kabelnet lukkede i tre dage I tre dage lukkede de store kabelnet i Indien for tv til deres kunder. Det skete i protest mod, at regeringen pŒl¾gger dem flere restriktioner, de ikke har praktisk mulighed for at efterleve. Det er forbud mod at videresende obsk¿nt indhold samt reklamer for to-

bak, alkohol og moderm¾lk i satellitbaserede kanaler. Protesten var virkningsfuld og dristig, fordi den ramte midt i reportagerne fra OL i Sydney, men dagbladet The Hindu fandt ikke desto mindre mange forstŒende kunder.

"Det er dejligt med nogle lange aftener, hvor vi ikke bare ser tv" og "nu er vi fri for de evige diskussioner om, at vi unge bruger alt for megen tid foran tv" var et par af de positive reaktioner, men en ung pige bekymrede sig om faren for en depression hos for¾ldrene. ■

For kraftig komprimering Tyske seere erfarer nu, at de gyldne l¿fter om billedkvalitet og nye muligheder i digitalt sendt tv har deres begr¾nsninger. Premiere World fylder for mange tvkanaler i nogle af de transpondere, der lejes af Astra. Det gik rigtigt galt, da Fox Kids blev

lagt oven i Premiere World Infokanal, Premiere, Star*Kino, Cine Action, Cine Comedy, Sci-Fantasy, Romantic Movies, Studio Universal og 13th Street. Det gŒr hŒrdt ud over billedkvaliteten, fort¾ller www.set-top-box.de/ Det g¿r det ogsŒ, nŒr der sendes sport, hvis actionpr¾gede billeder

FDA-orientering 5/2000

EuroSportNews

22

kr¾ver god bŒndbredde. SŒ "stj¾ler" Premiere World bŒndbredde fra de film, der pŒ samme transponder sendes som NVoD (Near Video on Demand) og som abonnenterne betaler ekstra for.


Materialebrist truer 25 satellitter 27. august mistede Loral forbindelsen til satellitten Solidaridad 1, der nu anses for tabt. Det giver panderynker hos forsikringsselskaber og de selskaber, der ejer den samme udgave af 25 Hughes HS-601 bygget f¿r sommeren 1997. Blandt disse er SES med Astra 1C og Astra 1E. Problemet er satellittens to computere, der er sŒrbare, og nŒr begge svigter, er satellitten helt ude af kontrol. Det skete med Galaxy 4 i 1998, og i Solidaridad 1 faldt den ene ud i april 1999. OgsŒ i de amerikanske DBS-1, Galaxy 7 og PAS 4 er den ene computer ude af drift. Fejlen menes at v¾re, at der er brugt tin i processorerne. I 1997 skiftede Hughes til nikkel, som der ikke har v¾ret problemer med. Selskaberne har forberedt sig ved at placere andre satellitter pŒ samme positioner. Astra er med sine syv satellitter pŒ 19,2¼ ¿st d¾kket godt ind, men har i ¿vrigt ikke haft problemet. Den 12 Œr gamle Astra1A har i flere Œr lidt af svigt i et stigende antal transpondere, men det har ikke noget at g¿re med den beskrevne fejl, og satellitten er i¿vrigt af andet fabrikat. molo Astra 1C.

De 1,4 mio. abonnenter pŒ kabelnettet i Berlin skal inden udl¿bet af 2003 anskaffe en set top-box. Det er konsekvensen af aftale mellem senator Wolfgang Branoner og Deutsche Telekom om, at det store kabelnet i Berlin pŒ det tidspunkt skal skifte fra anlogt til digitalt sendt tv. Det er 7 Œr f¿r den frist, alle tyske tvkanaler har fŒet af regeringen til at standse med at sende analogt. Det er Branoners ¿nske, at berlinerne sŒ hurtigt som muligt fŒr adgang til internet, e-mail, epg, varehandel og anden service via deres tv. Ved at skifte totalt fra 30 analoge til over 200 digitale kanaler skabes ogsŒ et marked for nye digitale tv-apparater.

Wolfgang Branoner er klar over, at det kan blive sv¾rt at fŒ berlinere til at investere 1000 DM i en set top-box. Derfor pr¿ver han at skaffe penge til, at alle, der vil n¿jes med en basisudgave med fŒ faciliteter, kan fŒ den gratis eller i det mindste til en meget lav pris. Med de nuv¾rende priser vil en box til alle husstande koste 4 mia. kr. Branoner vil forhandle med leverand¿rer om store rabatter og udelukker ikke tilskud fra bystyret, men aftaler herom har han ikke. Siemens har erkl¾ret sig villig til at forhandle om rabat ved et samlet k¿b. ■

Eurosport sender TV2-boksning Eurosport vil sende en del af promotor Anders Vesters boksekampe, der hidtil alene har v¾ret sendt af TV2. Fra Vesters st¾vne i •rhus 13. oktober valgte Eurosport at sende en enkelt kamp direkte, men TV2 forudser, at samarbejdet kan f¿re til, at Vesters boksere skal bokse ved nogle af Eurosports udenlandske st¾vner. TV2 oplyser, at Anders Vesters st¾vner i gennemsnit har haft 361.000 seere pŒ TV 2 i Œr - trods den sene sendestart kl. 22.30. ■

FDA-orientering 5/2000

Vil have set top-boxe til alle i Berlin

23


Fire Emmy’er til Dinosaurerne Discovery fik flest EmmyÕer ved Œrets bed¿mmelser af dokumentarudsendelser i tv, nemlig fire. Det er rekord og en mere, end Discovery fik i 1998.

Der blev givet to anerkendelser til "Walking with Dinosaurs" og to til "Raising the Mammoth". Den f¿rstn¾vnte, der er i seks afsnit,

er produceret af BBC og Discovery, der har et meget t¾t samarbejde, mens serien om den genfundne Mammut i Sibirien er produceret af Novi for Discovery. "Walking with Dinosaurs" genudsendes ikke af Discovery eller BBC Prime, men TvDanmark 2 viser her i efterŒret de seks udsendelser om dinosaurerne, der udd¿de for 165 mio. Œr siden. ÓRaising the MammothÓ viser bjergningen af den dybfrosne Mammut og transporten til en ishule, hvor videnskabsm¾ndene unders¿ger det 20.000 Œr gamle dyr. Den genudsendes af Discovery 24. og 25. december. ■

"Raising the Mammoth" gensendes til jul

FDA-orientering 5/2000

DKT 2

24


Dokumentarer er efterspurgte Kanaler som Discovery og National Geographic er nogle af de mest popul¾re temakanaler. Der er kommet flere dokumentarkanaler rundt i verden Ð og dokumentarudsendelser er ogsŒ popul¾re i de mere brede kanaler. Det har ¿get priserne pŒ den type programmer. De er 10-doblet pŒ fem Œr. Alligevel kan de f¾rreste programmer s¾lges efter et halvt Œr. Derfor mŒ produktionsprisen for en times udsendelse ikke overstige 375.000 kr. Tv-kanaler gŒr ofte sammen om nye programmer. BBC og Discovery har sŒledes en del f¾lles produktioner. Men hvad er "egnede programmer". "De skal v¾re underholdende fra begyndelse til slutning", siger Marian Williams, der k¿ber ind til Discoverys te-

makanaler Sci-Trek, Travel & Adventure og Civilisation. Hun s¿ger udsendelser med ny vinkler og nye mŒder at fort¾lle pŒ: "En udsendelse har 30 sekunder til at vise seeren, at den er v¾rd at kigge pŒ. Hvis den ikke f¾nger, klikker han til en anden kanal". Hun siger han, fordi der er mange flere m¾nd end kvinder, der ser dokumentarprogrammer. ■

Marian Williams

Fastholder digitalt sendenet

TV4 laver soap i USA

Kulturministeriets arbejdsgruppe om et landbaseret digitalt sendenet har dr¿ftet det mediepolitiske udvalgs indstilling fra 1996 om, at ogsŒ Danmark b¿r have et terrestrisk digitalt net. Dens konklusion er den samme, at "et digitalt sendenet er den eneste mŒde at nŒ ud til hele befolkningen. Vi tror ikke pŒ, at kabelnettet nogensinde nŒr ud til alle, og der er stadig steder, hvor man ikke kan s¾tte en parabol opÇ, siger Lars Banke, der er kontorchef i Kulturministeriet og medlem af arbejdsgruppen. Rapporten fastslŒr, at det er billigere at lave et digitalt jordbaseret sendenet end at sende TV 2s og Danmarks Radios programmer via satellit. ■

Svensk TV4 kaster sig ud i en svensk-amerikansk samproduktion af us¾dvanligt omfang. I samarbejde med Dolphin Entertainment optages en soap i 130 afsnit. Hvert afsnit skal vare en time, og de optages i Miami med bŒde svenske og amerikanske skuespillere. Serien hedder ÓOcean driveÓ og handler om hvordan en svensk og to amerikanske familier bliver involveret i f¾lles problemer og gl¾der. TV4 regner med at sende de f¿rste afsnit n¾ste Œr, og de to partnere satser pŒ at s¾lge serien til tv-stationer verden over. ÓOcean driveÓ skal fastholde de store seertal, TV4 har fŒet pŒ de rent svenske dramaserier ÓNya tiderÓ og ÓSkilda vŠrldarÓ. ■

DirecTV og EchoStar, der fra egne satellitter sender programpakker til amerikanske hjem, har anlagt sag mod myndighederne med krav om oph¾velse af nye must carry-regler. De pŒl¾gger bŒde satellitsendende selskaber og kabelnet, at de skal sende alle lokale tv-stationer i et lokal-

omrŒde, hvis blot en af omrŒdets kanaler er med i en pakke. Sagen st¿ttes helhjertet af de amerikanske kabelnet, der typisk har en tredjedel af deres net belagt med must carrykanaler. ■

FDA-orientering 5/2000

USA-strid om must carry

25


Telenor satser endnu mere på satellitter Største aktionær i Inmarsat og alliance med Europe Star, som også knytter France Telecom til sig Europe Star testes hos Loral.

pŒ alm. telefoni og pŒ mobiltelefoni til biler, skibe og fly. Telenor har ¿get sin aktieandel fra 6,8 til 15% ved overtagelse af 30% af Lockheed Martins aktier i selskabet. Det amerikanske selskab er nu n¾stst¿rste ejer med 14%.

Europe Star

Telenor satser meget mere pŒ ejerskab og drift af satellitter. Det norske teleselskab, der tidligere i Œr k¿bte Sonofon, er nu st¿rste aktion¾r i Inmarsat og i strategisk alliance med Europe Star, som er ved at opbygge et satellitsystem, der d¾kker Europa, Afrika og Asien. Telenor har i mange Œr v¾ret n¾stst¿rste aktion¾r i Inmarsat, som via 9 satellitter prim¾rt ydede satellitservice til skibsfarten, men i dag satser st¾rkt

Europe Star, som er oprettet af Alcatel i Frankrig og Loral i USA, er ny som udbyder af satellitkapacitet. Det har lejet den 5 Œr gamle Koreasat 1, som med navnet Europe Star B kom til positionen 45¼ ¿st i sommer. Den har kun tre brugbare transpondere, men formŒlet er ogsŒ kun at bevare retten til positionen 45¼ ¿st, indtil den nye Europe Star 1 er pŒ plads senere i Œr. Det er en Loral Spacebus FS1300 med 30 Ku transpondere. En Europe Star 2 ventes opsendt i 2003. Med aftalen kan bŒde Europe Star og Telenor overf¿re data, tv- og radio samt telefoni til Amerika via 1¼ vest og til

langt ind i Asien via 45¼ ¿st. Afrika kan nŒs fra begge positioner. Telenor kan med partnerskabet ogsŒ formidle trafik til og fra Lorals verdensomsp¾ndende satellitsystem, som Europe Star indgŒr i.

France Telecom opgiver tv-satellitter France Telecom har officielt meddelt, at det ikke mere vil drive tv-satellitter. Eutelsat har lejet Telecom 2A og overtager dens position, nŒr satellitten tages ud af drift om et par Œr. Derimod vil France Telecom fortsat have interesser i satellitter til telefoni og data. Det har etableret et joint venture med Europe Star om en ny satellit Stellat, hvoraf 70% ejes af France Telecom og resten af Europe Star. Stellat ventes opsendt i april 2002 til 5¼ vest. Den bygges af Alcatel med 35 Ku- og 10 C-bŒnd transpondere. molo

FDA-orientering 5/2000

Norden for lille til TCC

26

Det var med vemod, Henning Kj¾r, CMI, modtog meddelelsen om, at TCC, The Childrens Channel, sendte for sidste gang 30. september, men han var ikke overrasket. "Det sidste par Œr var TCC en ren nordisk b¿rnekanal, og Norden er for lille til at b¾re omkostningerne ved at sende via satellit. T¾ppet blev trukket v¾k under TCC, da Flextech i 1998 besluttede i England at koncentrere sig om teenagekanalen Trouble", siger han. •rsagen var konkurrencen med Disney, Fox Kids og Nickelodeon til b¿rnefamilierne. Derimod var der ikke andre kanaler for teenagere end Trouble. Dens sendetid blev ¿get og teenagestoffet i TCC flyttet hertil.

TCC sendte derefter kun til Norden, og selv om det trods alt var til et par millioner husstande, var det ikke nok for TCC, der i mange kabelnet delte kanalplads med Discovery. "Der blev ellers gjort meget for at udvikle den nordiske TCC med udsendelser produceret for skandinaviske b¿rn.

Vi havde mange gode oplevelser omkring TCC, nŒr vi kom rundt i landet, og jeg havde da ogsŒ gl¾den ved at f¿lge en klasse fra Skanderborg, der vandt en tur til London i en af dens konkurrencer. TCC nŒede at sende i 15 Œr og var dermed den ¾ldste europ¾iske satellitkanal. I de sidste mŒneder har der v¾ret skarp konkurrence mellem Cartoon, Fox Kids og Nickelodeon om at overtage TCCÕs plads i kabelnettene. "Nogle kabelnet har dog i stedet valgt Animal som en velegnet kanal for b¿rnefamilier, og nogle bruger den tomme plads til en anden type kanal", konstaterer Henning Kj¾r. molo


FDA-orientering 5/2000

Cartoon Network

25


Inspiration fra en konference Normalt koster det "det hvide ud af ¿jnene" at v¾re til andre konference om kabelnet, end FDAÕs ved landsm¿det. ECLÕs "Network Scandinavia 2000" i september i K¿benhavn var gratis Ð ophold inklusive, og alligevel var der n¾sten kun danske g¾ster - samt sponsorerne, der betalte. At FDA bidrog i et panel ved S¿ren Birks¿ S¿rensen og undertegnede var sŒledes nok mest til gavn for de udenlandske firmarepr¾sentanter, der fik en indf¿ring i det danske foreningsejerskab.

"Det fŒr mig til at foreslŒ, at FDA ogsŒ hj¾lper os ved at registrere alle serviceydelser, der er eller er pŒ vej til anvendelse pŒ returvejene. Og at FDA tager kontakt til firmaer, som kan levere disse, og forhandler vilkŒr pŒ vegne af alle foreninger. BŒde anl¾g med internet og de man-

molo Der blev lyttet intenst

Hvad fik vi så ud af det? "Jeg h¾ftede mig ved det vigtige i at fŒ mange "kunder" (medlemmer) og fastholde dem", siger Helmuth Kroer, formand •BN Signalforsyning i Aabybro kommune.

FDA-orientering 5/2000

Eurosport

28

ge, som planl¾gger at fŒ det, har brug for det. Vi snakker altid internet, men der vil uden tvivl komme andre tjenester, hvoraf nogle vil v¾re med til at styrke grundlaget for ogsŒ de smŒ antenneforeninger og dermed deres fremtid i de kommende Œrs formentlig sk¾rpede konkurrence", siger han.


NOTER

Af Mogens Lorentsen og S. Bak Christensen Flere partnere i Arte

Viva fra Astra

Adgang for konkurrenter

ORF i ¯strig og TVP i Polen har indgŒet aftale med Arte om fast at levere udsendelser til denne kulturkanal. Arte drives af ARD og ZDF i Tyskland og La Sept i Frankrig.

Viva 1 sender nu ogsŒ fra Astra, bŒde analogt og digitalt, og Viva 2 f¿lger efter i januar.

FCC Ð den amerikanske telestyrelse Ð har taget de indledende skridt til et pŒbud om, at kabelnet ikke kan n¾gte konkurrerende internetudbydere adgang til deres net.

dotTV Farvel til CNN Det lykkedes ikke Rick Kaplan, der for tre Œr siden blev hentet fra ABC News, at vende tilbagegangen i CNNÕs seertal. Ved udgangen af august blev han afl¿st som nyhedschef af Sid Bedingfield.

Over 150 TV-stationer fra hele verden har oprettet hjemmesider pŒ ¿gruppen Tuvalu i Stillehavet. Dermed fŒr deres internetadresse bogstaverne tv som afslutning, f.eks. www.viva.tv

CNN har udn¾vnt Rena Golden til chef for CNN Internationals fem engelsksprogede tv-kanaler i Europa, Asien, StillehavsomrŒdet, Latinamerika, USA.

2. oktober startede NRK2 sending i 16:9, hovedsagelig mandagsfilmene.

Museum om kabelnet RTL med i spansk tv

Ny CNN-chef

Bredformat i NRK2

Efter et rekordoverskud har tyske RTL k¿bt en amerikansk banks 6% aktiepost i den spanske tv-kanal Antenne 3. RTL ejer dermed 16,23% af Antenne 3.

Time Warners chef Gerald Levin har sk¾nket 10 mio.$ til The National Cable Center and Museum i Denver i Colorado. Gaven sikrer, at museet kan Œbne n¾ste Œr, og den finansierer en professorstilling i tv-programmer ved universitetet i Denver.

Mistede ordren

Den tyske TM3 skal omdannes til en ungdomskanal med en h¿j grad af samspil med computere pŒ internettet. Det markeres bl.a. ved, at den ved Œrsskiftet skifter navn til Sun TV.

Kirchs partnere Den saudiske prins Al-Waleeds selskaber Kingdom Holdings og Capital Research i USA fastholder deres andele pΠ3,2% og 2,76% i Kirchkoncernen med indskud af hhv. 346,6 og 450 mio. Mark i Kirch Pay TV, hvor Kirch selv har 71.47% og BSkyB 22,57%.

Travel Channel FDA-orientering 5/2000

Ny profil til TM3

Trods en 8% aktiepost i UPC gik Microsoft glip af den forventede ordre pŒ UPCÕs f¿rste digitale settopboxe, der skal bruges i Wien. Ordren gik til Liberate Technologies, hvis settopboxe opfylder kravene til bl.a. e-mail, chat, ehandel og bankforretninger. Det kunne Microsoft ikke garantere.

29


Aktivitetskalender 17.-19. oktober:

EBC 2000, udstilling og seminar, i National Hall Olympia, London. www.broadband-convention.com

30. oktober1. november:

Broadband 2000, udstilling og konference, i Palais des Congres i Paris. www.cabletoday.com/broadband2000/

4. november kl. 11-16:

25 Œrs jubil¾um i Fjenneslev Antenneforening pŒ Vrangsh¿j, Thyrasvej 45, Fjenneslev.

17.-19. november: FDA udstilling, seminar og landsm¿de pŒ Hotel PejsegŒrden i Br¾dstrup. Se midtersiderne og www.fda.dk

28. november1. december:

Western Show, Los Angeles, USA. www.calcable.org

2001 14. feb. kl. 19,00: Region 8: Temam¿de i M¿rk¿vhallen 21.-22. april:

Hovedbestyrelse og regionsbestyrelser i FDA m¿des.

21.-23. maj:

ECC i ExCeL i London. www.mediacast.co.uk

25.august 2. september:

IFA, International Funkausstellung i Berlin. www.ifa-berlin.de/

P E R S O N A L I A

Produktionsselskab i Telia Stofa

Törnberg forlader topposten i MTG

Telia ¾ndrer fortsat (se FDA-orientering august) i sin danske organisation. Telia Stofas adm. direkt¿r S¿ren Gaardboe er flyttet til nye opgaver i Telia International. Hans stilling er overtaget af souschefen Ole Simonsen, der tillige er direkt¿r i det nyoprettede selskab Swedia Networks A/S - med fortsat domicil i Horsens. Swedia Networks stŒr for Telia Stofas produktion fra hovedstationer til det yderste i nettene og overtager tillige produktionsopgaver fra Telias telefonidel i Ejby. I praksis foregŒr det med samme medarbejderstab og i de samme afdelinger som i dag. Det samarbejder med Swedia Networks AB i Sverige. Det er den voksende integration mellem bredbŒndstjenesterne, der er Œrsag til den nye struktur, hvis opbygning forestŒs af en styregruppe bestŒende af Per Erik •ngman, Henrik Ingemann Nielsen fra Telia og Ole Simonsen.

Modern Times Groups adm. direkt¿r Pelle Tšrnberg blev 1. oktober afl¿st af sin n¾stkommanderende Hans-Holger Albrecht, der skal intensivere Tšrnbergs anstrengelser for at fŒ vendt de tabgivende aktiviteter til at give overskud. Hans-Holger Albrecht, der har et indgŒende kendskab til organisationen, siger, han is¾r vil arbejde med synergimulighederne i tv, radio og internet. Pelle Tšrnberg forbliver i direktionen og tager ansvaret for Metro International, der udgiver gratisaviser i flere europ¾iske storbyer.

Mannheimer i nyt job Direkt¿r for MTV Nordic i Stockholm i de seneste tre Œr, Tobias Mannheimer, flyttede i september til BredbŒndsbolaget i Stockholm.

FDA-orientering 5/2000

Ny telepolitisk chef

30

Sune Rahn har afl¿st Jane Eis Larsen som kontorchef for IT- og Teleregulering i Forskningsministeriet, efter at Jane Eis Larsen er blevet vicedirekt¿r i IT-Brancheforeningen. Sune Rahn kender forholdene indefra, idet han var kontorchef i Telestyrelsen, inden han kom til en anden kontorchefstilling i ministeriet.

Ny salgschef i Viasat Viasat har udn¾vnt den 34-Œrige J¿rn Andersen til salgschef efter Kenneth Christensen, der er flyttet til BredbŒndsbolagets danske afdeling. J¿rn Andersen har v¾ret tre Œr i Viasat, senest i afdelingen for reklamesalg.


FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo B¾kgaard Borups AllŽ 134 C, 2. tv. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 33 12 20 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirseb¾rvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: kvant@inform-bbs.dk

N¾stformand: Otto Vingaa, Reg. 8 Granvej 9 4100 Ringsted Tlf. 57 61 44 54 E-mail: ov@inform-bbs.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

J¿rn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldev¾nget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: B¿rge Kiilsholm, Reg. 5 Glentev¾nget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Niels J¿rgen Naundrup-Jensen, Reg. 5 Overgade 12B, 1. tv. 5000 Odense C. Tlf. 66 13 79 95 E-mail: gal@inform-bbs.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) R¿n AllŽ 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65 E-mail: zigurd@worldonline.dk

Sekret¾r: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 R¿dovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ik¾rvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 54 06 E-mail:Fritsb@inform-bbs.dk

Jesper Rudolph, Reg. 7. Byagerparken 68, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 96 12 E-mail: jesper.rudolph@inform-bbs.dk

Niels Buus (form. Uddan.udv.) LŒsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: niels_buus@inform-bbs.dk

John D. Steffensen, Reg. 2 Banegaardsvej 5, st. tv. 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 31 99 E-mail: jds@afoshs.dk

Finn Wammen, Reg. 8 Hyrdev¾nget 7 4390 Vipper¿d Tlf. 59 18 25 42 E-mail: fwammen@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen (Redakt¿r og form. Redaktionsudv.) Fresiavej 9, 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk

Juridisk udv.: Hanne Gr¿n ¯sterl¿kken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels •ge Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, S¿rby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: bentlarsen@get2net.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Kommu.udv.: Jytte Palmus Vesterl¿kken 5 8660 Skanderborg Tlf. + fax 86 52 41 06 E-mail: jp@afoshs.dk Finn Wammen Hyrdev¾nget 7 4390 Vipper¿d Tlf. 59 18 25 42 J¿rgen Pedersen Liljev¾nget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard K¾rsangervej 1, 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

Regionsbestyrelser

Leif Dyremose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Inger Ejstrup (sekr.) Jens •ge Thomsen Karsten H¿gh Region 2: •rhus og Viborg amter tlf. 86 52 31 99 John D. Steffensen (form.) Hans Carstensen (n¾stform.) Bent Larsen (kass.) Anders Erichsen (sekr.) Jytte Palmus

Region 3: Ringk¿bing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (n¾stf.) Jens S. M¿ller Niels Aage Jensen Knud Tandrup Leif Traberg Sven M¿ller Andersen Region 4: S¿nderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) J¿rgen Kirkmand Michael OÕHalloran

Region 5: Fyns amt, tlf. 66 13 79 95 Niels J¿rgen NaundrupJensen (form.) Erik Wagner (n¾stform.) Claus Hessellund (sekr.) B¿rge Kiilsholm Bent •bjerg Nielsen Region 6: K¿benhavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Ole Henningsen Kim Jensen

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 13 96 12 Jesper Rudolph (form.) Poul-Erik Jensen (kass.) Tage Lauritsen Preben Christensen Claus Hansen Region 8: Vestsj¾llands amt tlf. 59 18 25 42 Finn Wammen (form.) J¿rgen Pedersen (n¾stform.) Flemming R¿en Henning H. Madsen Henrik Christiansen

Region 9: Storstr¿ms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (n¾stf.)

FDA-orientering 5/2000

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

31


sjov

cool legesyg

naturlig dramatisk appetitvækkende Alle har deres favorit programmer. Fra cool musik til klassisk drama, fra talk-shows til kult komedie, fra naturprogrammer til film, fra appetitvækkende madlavning til spændende krimiserier, fra børneprogrammer til klassisk komedie. Noget for enhver på én kanal.

et godt valg Kom og besøg vores stand til FDA udstillingen 17.-19. november Vi glæder os til at se jer!

Great British Entertainment www.bbcprime.com

BBC PRIME is a trademark of the British Broadcasting Corporation

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2000-5  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

FDA-Orientering 2000-5  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded