http://www.fagligeudvalg.dk/documents/damvadrapport

Page 10

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

at styrke elevernes indsigt i miljømæssige problemstillinger og give eleverne forudsætning for at forstå de miljømæssige begreber, der bliver brugt i erhvervet og i samfundet. Formålet er endvidere, at eleverne kan deltage i miljødebatten både i erhvervet og i det omgivende samfund, og at de har forståelse for erhvervets og husholdningens påvirkning af det indre og det ydre miljø. Der er dog tale om et relativt lille grundfag, som kan gennemføres på 1-3 uger, og det er derfor tvivlsomt, om dette fag i sig selv er fyldestgørende, i forhold til de krav erhvervslivet stiller. Der mangler samtidig et overblik over behovet for uddannelser med større fokus på bæredygtighed på tværs af de eksisterende erhvervsuddannelser. Det er ikke nok, at man blot ser på bæredygtighed ud fra enkelte eksisterende uddannelser. Spørgsmålet om bæredygtighed må også undersøges bredt i forhold til alle erhvervsuddannelser. De mange erhvervsfaglige erhvervsuddannelser må eksempelvis forholde sig til, at forbrugerne i stadig stigende grad vil stille krav i forhold til bæredygtighed, når de møder de fagligt uddannede i forretninger, på byggepladser osv. Inden for handelsuddannelserne betyder det blandt andet, at de erhvervsuddannede selv må kunne agere bæredygtigt i forretningen, kunne informere kunden om bæredygtighed i forhold til køb og anvendelse af produkterne og kunne informere kunden om bæredygtighed i forhold til fremstilling og transport af produkterne.

2.1

Hvad er miljømæssig bæredygtighed?

I 1983 besluttede FN at nedsætte en Verdenskommission for miljø og udvikling, da man på dette tidspunkt var begyndt at tvivle på antagelsen om, at udvikling og miljø var uforenelige. Ideen om en bæredygtig udvikling blev derfor for alvor sat på den politiske dagsorden tilbage i 1987 med kommissionens rapport – også benævnt Brundtland-kommisionens rapport: Vor Fælles Fremtid – Brundtland-kommissionens rapport og Miljø og udvikling3. I den fastslås det, at:

En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Det betyder, at bæredygtighed handler om at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø for vore børn, børnebørn og fremtidige generationer efter dem i både vores del og andre dele af verden. Det vil sige, at vi i dag tager ansvar for vores handlinger, da konsekvenserne af disse handlinger vil spille en rolle for fremtidige generationers livsmuligheder.

3

World Commission on Environment and Development. 1987. Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future. Også kaldet Brundtland-rapporten.

10


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.