http://www.fagligeudvalg.dk/images/stories/Analyser/OEM_analyse%20af%20detailhandlen by Stig Yding Sørensen

Analyse af detailhandelen

Analyse af detailhandlen

Oktober 2009

Analyse af detailhandlen

Analyse af detailhandlen Oktober 2009 Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-2620 Albertslund Telefon: 43 63 23 00 E-mail: Schultz@schultz.dk Publikationen kan hentes på www.oem.dk Omslag: Oplag: ISBN: ISBN:

Schultz Grafisk 100 Trykt udgave 978-87-7862-301-0 Elektronisk udgave 978-87-7862-302-7

Redaktionen er afsluttet den 25. september 2009 Trykt i Danmark, september 2009 af: Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K Telefon: 33 92 33 50 E-mail: oem@oem.dk Hjemmeside: www.oem.dk

INDHOLD

Indledning

1. Økonomiske rammer for detailbranchen 1.1 Produktion og værdiskabelse......................................................................................................1 1.2 Produktivitet og effektivitet ......................................................................................................13 1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer ...........................................................................................25 1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence.......................................................................37

2. Reguleringsmæssige rammer for detailbranchen 2.1 Erhvervsmæssige rammer ........................................................................................................49 2.2 Forbrugermæssige rammer ......................................................................................................78 2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen............................................................86

3. Tendenser i detailbranchen 3. E-handel, grøn detailhandel og CSR .........................................................................................99

Appendiks 1 – Branchekoder........................................................................................................115 Appendiks 2 – Administrative byrder..........................................................................................119

Indledning Detailhandlen har en central placering i erhvervslivet. Det er en branche, der involverer en lang række aktører. De fleste mennesker er i daglig kontakt med detailhandlen enten i rollen som forbruger, eller som del af producent- eller leverandørleddet. Detailhandlen spiller desuden en vigtig rolle i forhold til beskæftigelse og integration på arbejdsmarkedet. Samtidig er detailhandlen kendetegnet ved et højt niveau af iværksætteraktivitet. Med andre ord har detailhandlen – ud over den sociale funktion - en væsentlig betydning for dansk økonomi. Udviklingen i detailhandlen hænger derfor tæt sammen med den generelle økonomiske udvikling. Formålet med denne analyse er at skabe et overblik over detailhandlen, herunder de centrale rammevilkår med betydning for branchens virke og udvikling. Analysen har til hensigt at identificere udfordringer og eventuelle behov for fremtidige indsatser med det formål fortsat at sikre gode rammevilkår, vækst og udvikling for branchen. Detailhandlen er i lighed med mange andre brancher påvirket af den aktuelle økonomiske nedgang. Fokus i denne analyse er imidlertid på de strukturelle udviklingstræk og rammevilkår, der kendetegner branchen. Analysen består af følgende elementer. De centrale økonomiske rammer for detailhandlen Analysen fokuserer i første omgang på de centrale økonomiske rammer for detailhandlen. Det drejer sig om, hvordan detailvirksomhederne samlet set klarer sig, herunder branchens produktion og værdiskabelse, produktivitet og effektivitet, beskæftigelse, løn og kompetencer, branchesamspil, iværksætteri og konkurrence.

De lovgivningsmæssige rammer for detailhandlen En væsentlig forudsætning for detailhandlens fremtidige vækst er effektive og stabile rammevilkår, herunder de reguleringsmæssige. Reguleringen for detailhandlen dækker mange forskellige aspekter af den forretningsdrivendes hverdag. Nogle former for lovgivning er direkte møntet på detailhandlen, f.eks. lukkeloven. Andre beskæftiger sig delvist med detailhandlen, f.eks. planloven og næringsloven. De love og bestemmelser, der har den største indflydelse på detailhandlen, præsenteres her. Disse love, der på forskellig vis sætter rammerne for detailhandlen, indebærer en række betingelser og krav, virksomhederne skal efterleve. Der præsenteres her et overblik over de administrative byrder, der følger af disse krav samt de forenklingsinitiativer, der har til hensigt at lette byrderne og dermed frigøre ressourcer til øget innovation og vækst. Tendenser i detailhandlen Detailhandlen er kendetegnet ved at være en dynamisk branche, der er under konstant omstrukturering. Det drejer sig om f.eks. ændringer i samarbejdsformer, kapitalstruktur (frivillige/kapitalkæder) og ændrede afsætningskanaler. Den dynamiske udvikling gør det endvidere relevant at se på de fremtidige udviklingstendenser på området. I det sidste afsnit af rapporten præsenteres en række udvalgte tendenser vedrørende udvikling og forbrugeradfærd for detailhandlen. Tendenserne ligger fortrinsvis inden for udnyttelsen af den teknologiske udvikling, miljø og virksomhedernes samfundsansvar - CSR, da de vurderes at være de mest fremtrædende.

1. Økonomiske rammer for detailbranchen 1.1 Produktion og værdiskabelse 1.2 Produktivitet og effektivitet 1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer 1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence

1.1 Produktion og værdiskabelse Resumé Hovedbudskaberne i dette afsnit er: •

Detailbranchen spiller en central rolle i dansk økonomi. Detailbranchen og engrosbranchen står til sammen for ca. 10¼ pct. af værdiskabelsen i Danmark og beskæftiger i alt ca. 410.000 personer.

•

Detailbranchen er sammen med engrosbranchen et afgørende bindeled mellem producenter og forbrugere.

•

Der er en klar tendens til stigende direkte internationalisering gennem etableringer af danske butikker i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark.

Detailbranchens mange facetter Detailhandlen er centralt placeret i dansk økonomi i kraft af detailbranchens direkte kontakt til forbrugerne. Detailbranchen fungerer sammen med engrosbranchen som det afgørende bindeled mellem produktion og efterspørgsel i økonomien. Det vil sige mellem producenter af varer på den ene side og forbrugerne på den anden side. Detailbranchen skaber nytteværdi for forbrugerne ved at sammensætte et godt og bredt varesortiment, som matcher kundernes ønsker og som sparer tid for husholdningerne. Samtidig skaber detailbranchen nytteværdi for forbrugerne ved den service, der bliver ydet for forbrugeren. Det gælder også, når medarbejderne i detailhandlen formidler viden til forbrugeren i forbindelse med en købssituation. Detailbranchen har i tilgift til dens økonomiske værdi også en væsentlig social værdi i samfundet. Detailbranchens sociale værdi kan komme til udtryk på mange måder. I følgende er der imidlertid alene fokuseret på sociale værdier, som er kvantificerbare såsom beskæftigelse og integration, mens skabelsen af sociale værdier såsom et levende

forretningsliv i bysamfund rundt om i landet ikke er analyseret. Detailbranchen har mange facetter og sælger et bredt udvalg af varer til husholdningerne. Nogle dele af detailbranchen er rent kundeorienterede. Mens andre dele af detailbranchen er nært knyttet til eller ligefrem sammensmeltet med engroshandel, design og vareproduktion. Det sker ofte i form af kædedannelser, hvor virksomhederne kan høste stordriftsfordele ved at integrere og effektivisere indkøb, distribution og butikssalg. Detailbranchens grænseflader til fremstillingsvirksomhed viser sig blandt andet, når detailvirksomheder får produceret varer, som de sælger under eget navn (dvs. private labels), eller når producenter etablerer konceptbutikker, der forhandler en enkelt mærkevare. De mange facetter ved detailbranchen kommer også til udtryk ved løbende brancheglidninger. Det gælder eksempelvis, når den brugerdrevne innovation fører til, at detailbranchen bevæger sig ind på convenience-markedet, gør indkøbssituationen til en oplevelse eller begynder at sælge rejser, forsikringer osv. Der findes imidlertid ikke tilstrækkelige statistiske oplysninger, der kan belyse omfanget af brancheglidninger mellem detailbranchen og andre brancher. Figur 1.1.1 Det centrale bindeled mellem virksomheder og forbrugere

Produktion

Engroshandel

Efterspørgsel

Detailhandel

1.1 Produktion og værdiskabelse Boks 1.1.1 Detailhandel vs. engroshandel Detailhandel er videresalg af varer til husholdninger, dvs. business-to-consumer. Engroshandel er videresalg eller formidling af varer til andre virksomheder, dvs. business-tobusiness.

Traditionelt skelnes der i de officielle økonomiske statistikker mellem detailhandel og engroshandel. Detailhandel kendetegnes ved videresalg af varer til husholdningerne. Detailhandel går undertiden også under betegnelsen businessto-consumer. Detailbranchen adskiller sig fra den øvrige servicebranche ved, at detailbranchen hovedsagelig sælger varer, mens servicebranchen sælger tjenesteydelser. Detailbranchen fremstiller eller forarbejder som hovedregel ikke selv nogen varer, men fungerer som bindeled mellem producenter og indkøbere af varer på den ene side og forbrugerne på den anden side. De fleste detailhandlere ejer de varer, de sælger, men detailhandlere kan også optræde som agenter for andre og sælge varer i konsignation/kommission. Engroshandel er derimod karakteriseret ved videresalg eller formidling (dvs. agentur) af varer til andre virksomheder. Engroshandel betegnes dermed i visse sammenhænge som business-to-business. De virksomheder, som engrosvirksomhederne handler med, kan både være detailhandlere, industrivirksomheder, institutioner eller andre grossister. Engroshandel omfatter ofte samling, sortering, opdeling, ompakning, oplagring, nedkøling, levering og installation af varer, visse salgsfremmende foranstaltninger for kunderne og udformning af etiketter. Denne sondring mellem en branche for detailhandel og en branche for engroshandel er i noget omfang historisk betinget. Mange virksomheder vil imidlertid opfatte deres

branche som værende mere omfattende og mere forgrenet end den, der fremgår af en given brancheklassifikation. I praksis sker der også løbende brancheglidninger, hvor nogle virksomheder bevæger sig fra at tilhøre en branche til at tilhøre en anden branche. Tilsvarende er der virksomheder, som spænder over flere brancher. En given brancheklassifikation vil under alle omstændigheder indeholde begrænsninger og give en forenklet beskrivelse af erhvervslivet. Det skal blandt andet ses i lyset af, at den økonomiske statistik skal kunne skabe overblik over de overordnede økonomiske sammenhænge i samfundet og belyse samfundsøkonomiens strukturelle og konjunkturelle udvikling, hvilket i sagens natur indebærer en række generaliseringer i erhvervsbeskrivelsen. Samtidig skal den økonomiske statistik kunne være sammenlignelig på tværs af lande med forskellige virksomhedsforhold og erhvervsstrukturer. Det skal dog understreges, at brancheklassifikationer undergår en løbende revision og opdatering i takt med, at den økonomiske udvikling og ny teknologi skaber nye aktiviteter og produkter, som får stigende betydning. Brancheklassifikationen tilpasses således med jævne mellemrum med henblik på at sikre, at den økonomiske statistik til stadighed afspejler virkeligheden. I nationalregnskabsstatistikken – som primært ligger til grund for nærværende analyse – grupperes virksomhederne i brancher efter den økonomiske aktivitet, de udfører (fx fremstilling, handel mv.), og ikke efter hvilke produkter de har at gøre med. Det betyder, at virksomheder, der udøver den samme form for økonomiske aktivitet, hører til i samme branche. I de tilfælde, hvor en virksomhed består af én og samme enhed (fx 1 enkeltstående butik), hører virksomheden til i én branche. Virksomheden – og hele dens omsætning – placeres i den branche, hvorfra den største

1.1 Produktion og værdiskabelse del af virksomhedens værditilvækst1 hidrører. Eksempelvis vil hele omsætningen i en enkeltstående frisørforretning blive grupperet som omsætning i servicebranchen for frisør- og skønhedssaloner, hvis den største del af værditilvæksten kommer fra frisørydelser. Det gælder således også for den del af forretningens omsætning, som måtte stamme fra detailsalg af varer såsom shampoo mv. Mange virksomheder består imidlertid af flere forskellige lokale (faglige) enheder, der kan have forskellige økonomiske aktiviteter, der kan spænde over flere forskellige brancher. I nationalregnskabsstatistikken vil omsætningen i sådanne virksomheder blive forholdsmæssigt fordelt på brancher efter omfanget af deres økonomiske aktivitet i de respektive brancher.2 Hvis man for eksempel forestiller sig en detailhandelsvirksomhed, som består af en række kædebutikker, og som sideløbende også omfatter en grossistvirksomhed med indkøb og leverancer til andre virksomheder, vil virksomhedens omsætning blive fordelt ud på både detailhandel og engroshandel i nationalregnskabsstatistikken. Det betyder, at kædebutikkernes omsætning vil ligge i detailhandel, mens grossistdelens omsætning vil ligge i engroshandel. Se boks 1.1.2 for konkrete eksempler på virksomheder inden for detailhandel og engroshandel. Derimod bliver der i regnskabsstatistikken på firmaniveau – som også anvendes i denne analyse, og som ligger til grund for Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase – ikke foretaget nogen opde1

Virksomhedens værditilvækst er omsætning og andre driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer/tjenester. 2 Se Danmarks Statistik (2002) Nationalregnskab – kilder og metoder, for en nærmere beskrivelse af, hvordan en virksomheds omsætning spredes ud på faglige enheder, og hvordan disse indgår i opgørelsen af nationalregnskabet.

ling af firmaoplysninger på de faglige enheder, en virksomhed består af. Dermed bliver en virksomhed (forstået som den juridiske enhed med eget cvr-nummer) placeret i én enkelt branche i regnskabsstatistikken på firmaniveau. Virksomheden tilhører den branche, hvorfra den største økonomiske aktivitet hidrører. Det betyder eksempelvis, at der i regnskabsstatistikken på firmaniveau skelnes mellem virksomheder (juridiske enheder) som værende enten detailvirksomheder eller engrosvirksomheder. I regnskabsstatistikken på firmaniveau betragtes virksomhederne som værende udelukkende detailvirksomheder, hvis den største del af deres værditilvækst hidrører fra videresalg af varer til husholdningerne. Tilsvarende bliver virksomhederne betragtet som værende udelukkende engrosvirksomheder, hvis den største del af deres værditilvækst hidrører fra videresalg eller formidling af varer til andre virksomheder. Det kan i nogle tilfælde indebære, at en virksomhed kan opfatte sig selv som hørende til en anden branche, end den der fremgår af branchekodningen i cvrregisteret. Den principielle forskel mellem nationalregnskabet og regnskabsstatistikken på firmaniveau (som begge anvendes i denne analyse) indebærer, at regnskabsstatistikkens opgørelse af fx omsætningen inden for henholdsvis engroshandel og detailhandel ikke nødvendigvis er fuldt ud samstemmende med nationalregnskabets opgørelse heraf. Forskelle i opgørelserne skyldes sondringen mellem økonomisk aktivitet i henholdsvis juridiske enheder og lokale faglige enheder. Dertil kommer, at regnskabsstatistikken på firmaniveau alene er baseret på regnskabsoplysninger, mens nationalregnskabsstatistikken er baseret på flere forskellige typer oplysninger, herunder spørgeskemaer, lønsums- og beskæftigelsesoplysninger og sammenkøring af diverse registre.

1.1 Produktion og værdiskabelse Boks 1.1.2 Eksempler på virksomheder inden for detailog engroshandel For nogle virksomheder er der en klar sondring mellem detailhandel og engroshandel, da de kun har aktiviteter inden for én af disse brancher. For andre virksomheder er detailhandel og engroshandel tæt forbundet, da de har aktiviteter, som spænder over begge brancher. Endvidere er der virksomheder, som ikke alene har aktiviteter inden for detailhandel og engroshandel, men fx også fremstillingsvirksomhed. Nedenfor er eksempler på virksomheder, som spænder over en eller flere brancher. I nationalregnskabsstatistikken indgår virksomhedernes omsætning forholdsmæssigt efter deres aktivitet i de respektive brancher. I regnskabsstatistikken på firmaniveau indgår virksomhederne alene i den branche, hvor de har deres hovedaktivitet. Kun detailhandel: • SuperBest er en kæde af discountforretninger, der udelukkende har aktiviteter inden for detailhandel. Kun engroshandel: • Sanistål A/S er en grossist til dansk industri og håndværk og har alene aktiviteter inden for engroshandel med isenkram og varmeanlæg samt tilbehør. Detailhandel og engroshandel: • DT Group A/S er en engrosvirksomhed inden for handel med træ, trælast og byggematerialer. Virksomheden omfatter blandt andet kæden Stark, som primært har aktiviteter inden for engroshandel. Derudover omfatter virksomheden byggemarkedskæden Silvan, som er detailhandel. Da størstedelen af DT Group's værditilvækst hidrører fra engroshandel, placeres den juridiske enhed i regnskabsstatistikken i engrosbranchen. Detailhandel, engroshandel og fremstilling: • HTH Køkkener A/S er en fremstillingsvirksomhed, der producerer køkkenelementer og -møbler mv. Derudover har virksomheden aktiviteter inden for både detailhandel og engroshandel, idet virksomheden sælger køkkener til private via køkkenbutikker og leverer køkkener til andre virksomheder. I regnskabsstatistikken er den juridiske enhed placeret i fremstilling, da værditilvæksten primært stammer fra køkkenproduktion. Kilde: Cvr-registeret.

Detailbranchens organisationer har peget på, at detailbranchen og engrosbranchen i en række tilfælde er tæt forbundne. Det gælder ikke mindst de store detailhandelskæder, hvor flere af virksomhederne har aktiviteter inden for både detailhandel og engroshandel. Udviklingen inden for engroshandel kan således være væsentlig i forståelsen af de centrale udviklingstræk inden for detailhandel. En fuldstændig udeladelse af engroshandel fra nærværende analyse af detailhandel vil således kunne svække analysens resultater. Engroshandel er imidlertid ikke alene et bindeled mellem produktionen og detailhandlen. Engroshandel er også et bindeled mellem forskellige produktionsvirksomheder, ligesom engroshandel er et bindeled mellem dansk produktion og eksport til udlandet. Det er ikke muligt særskilt at belyse den del af engroshandlen, som kun vedrører videresalg til detailhandlen. Tidsserier for engroshandel findes alene for engroshandel i alt. Beregninger på input-output statistikken viser, at kun 18 pct. af aktiviteten i engroshandlen føres over i det private forbrug. 37 pct. af aktiviteten i engroshandlen fører til eksport, 10 pct. går til investeringer og 35 pct. bliver til input i produktion i andre brancher. Kun 18 pct. af grossisternes aktiviteter har således direkte med dansk detailhandel at gøre. Og 82 pct. af aktiviteten i engroshandel vedrører salg mv. til udlandet og til andre virksomheder. Nærværende analyse fokuserer således primært på detailbranchen, som den statistisk set er afgrænset. Da virksomhederne inden for detailbranchen har mange facetter, er analysen i det omfang, det er muligt og relevant, perspektiveret i forhold til engrosbranchen. Af hensyn til sammenlignelighed af data er analysen baseret på Danmarks Statistiks brancheopdeling. Danmarks Statistik følger EU's fælles branchenomenklatur (NACE), som med Kommissionens forordning er

1.1 Produktion og værdiskabelse gældende i alle EU-medlemsstater. EU's fælles branchenomenklatur er (i meget stor udstrækning) sammenfaldende med FN's branchenomenklatur (ISIC). Detailhandlens brancheorganisationer har endvidere gjort opmærksom på, at tankstationer står for en væsentlig del af omsætningen inden for segmentet kioskhandel, og at tankstationernes markedsandel er stigende.3 Det er imidlertid international standard, at bilforhandlere, autoreparation samt tankstationer (med og uden kiosksalg) ikke tælles med i beskrivelsen af detailbranchen. Det skyldes primært, at handel med biler mv. er væsensforskellig fra anden form for detailhandel. Den primære aktivitet for tankstationer er salg af brændstof og tælles derfor normalt heller ikke med i detailbranchen. Kiosksalget af andre varer har dog nogen betydning for tankstationerne.4 Men sammenlignet med detailbranchen som helhed er værdiskabelsen fra tankstationer forholdsvis beskeden.5 Tankstationer indgår på den baggrund ikke i nærværende analyse af detailbranchen. Se appendiks for en nærmere beskrivelse af afgrænsning af detailbranchen.

Jf. Stockmann-Gruppen (2008) Kioskhåndbogen – nærbutikker i dansk dagligvarehandel 2008. 4 Der findes ikke tilgængelige oplysninger for, hvor stor en del af tankstationernes omsætning, der stammer fra kiosksalg. Antallet af tankstationer er faldende. Der findes i dag ca. 2.000 tankstationer i Danmark, hvoraf 900 er bemandede og 1.100 er ubemandede. Der kan således alene forekomme kiosksalg på under halvdelen af tankstationerne. Den procentvise andel af bemandede tankstationer er faldende. 5 Tankstationer står for 0,08 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark. Tankstationer ville dermed udgøre 2,2 pct. af værdiskabelsen i detailbranchen, såfremt disse blev medregnet i beskrivelsen af detailbranchen. Der kan imidlertid ikke med tilgængelige data sondres mellem tankstationernes detailsalg af motorbrændstof og deres kiosksalg, herunder videoudlejning.

Detailbranchens størrelse Udviklingen i detailbranchen hænger naturligt sammen med den generelle økonomiske udvikling i Danmark og navnlig det private forbrug af varer, se figur 1.1.2. Den tætte kobling til det private forbrug indebærer, at detailbranchen i høj grad er påvirket af de økonomiske konjunkturer i Danmark, hvilket blandt andet kommer til udtryk i den aktuelle konjunkturafmatning. Engroshandlen vokser (ligesom udenrigshandlen) hurtigere end den indenlandske værdiskabelse. Detailbranchen omfatter 24.500 virksomheder fordelt på 29.300 butikker6 i Danmark. Branchen beskæftiger omkring 227.000 personer7 og tegner sig for 3¾ pct. af den samlede værdiskabelse (dvs. bruttoværditilvækst) i Danmark. Til sammenligning er der omkring 16.600 engrosvirksomheder, og engrosbranchen beskæftiger 182.000 personer. Værdiskabelsen inden for engroshandel er dog større end i detailhandel, idet engrosbranchen står for ca. 6½ pct. af bruttoværditilvæksten i Danmark. Fokus i nærværende analyse er, hvordan detailhandelsvirksomhederne samlet set klarer sig, og ikke hvordan det private forbrug af forskellige typer varer udvikler sig. Detailbranchen er en forholdsvis sammensat branche, der består af blandt andet supermarkeder og specialbutikker med fødevarer, varehuse og stormagasiner, apoteker og materialister, tøj- og skoforretninger, forretninger med boligudstyr og en række andre specialforretninger samt reparationsvirksomheder. Se appendiks for en nærmere beskrivelse af, hvilke virksomheder der indgår i detailbranchen. At branchen er meget sammensat betyder, at de forskellige dele af 6

Målt efter antal arbejdssteder med hver deres fysiske adresse. 7 Dvs. både fuldtids- og deltidsbeskæftigede.

1.1 Produktion og værdiskabelse branchen kan følge forskellige forbrugsmønstre og tendenser, ligesom de branchespecifikke rammevilkår kan være forskellige. Blandt andet derfor kan dele af detailbranchen udvise forskellige udviklingstræk. Detailbranchen sælger et bredt udvalg af varer til husholdningerne såsom fødevarer, medicin, kosmetik, beklædning, møbler, elektriske husholdningsapparater, isenkram mv. samt diverse reparationsydelser. Danmarks Statistik foretager hvert femte år en stikprøvebaseret undersøgelse, der belyser detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper. Undersøgelsen er senest foretaget i 2007.8 Undersøgelsen viser på den ene side, hvilke varer de forskellige dele af detailbranchen sælger, og på den anden side i hvilke detailvirksomheder de forskellige varegrupper sælges. Boks 1.1.3 Dagligvarer vs. udvalgsvarer Detailbranchen sælger et bredt udvalg af varer til husholdningerne. I flere sammenhænge, herunder i relation til Lukkeloven og Planloven, skelnes der mellem begreberne dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarer er en betegnelse for varer, der forsvinder, når de bliver brugt (dvs. ikke-varige forbrugsgoder). Dagligvarer er fx fødevarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og husholdningsartikler. Udvalgsvarer er – i modsætning til dagligvarer – en betegnelse for varer, der bliver ved med at eksistere, når de bliver brugt, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode (dvs. halvvarige og varige forbrugsgoder). Udvalgsvarer er fx bøger, møbler, beklædning og hårde hvidevarer. Som udgangspunkt er der sammenfald mellem udvalgsvarer og nonfood-varer. Der er imidlertid en del nonfood-varer, som falder under betegnelsen dagligvarer. Det er fx rengøringsartikler, artikler til personlig pleje, lys, servietter m.v. 8

Jf. Nyt fra Danmarks Statistik, Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper, serviceerhverv 2007, nr. 434, 14. oktober 2008.

Figur 1.1.2 Bruttoværditilvækst og privat forbrug Indeks

Indeks

300

250

200

150

100

50 1980

1985 1990 1995 2000 2005 Privat forbrug i alt Bruttoværditilvækst, Engroshandel Bruttoværditilvækst, Detailhandel

Anm.: Indeks 1980 = 100. 2000-priser, kædede værdier. Data findes frem til 2008. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.

Dagligvarer er en betegnelse for ikke-varige varer, som forsvinder ved forbrug såsom fødevarer og drikkevarer, jf. boks 1.1.3. Fødevarer og andre dagligvarer udgør i 2007 ca. 37 pct. af den samlede omsætning i detailvirksomhederne. 9 pct. af omsætningen kommer fra salg af medicin og kosmetik. Omsætningen af tøj og sko udgør 14 pct., og andre forbrugsvarer samt diverse reparationer udgør knap 41 pct. af den samlede detailomsætning, se figur 1.1.3. Ser man alene på detailvirksomheder, der hovedsagelig handler med fødevarer mv. fremgår det, at fødevarer og andre dagligvarer udgør 79 pct. af disse virksomheders omsætning. Den resterende omsætning ligger især inden for andre forbrugsvarer. Det skyldes navnlig, at supermarkeder også sælger bøger, aviser og blade samt en række andre nonfood produkter. I forhold til undersøgelsen fra 2002 er der sket en forskydning i retning af en mindre andel af fødevarer og en større andel af nonfood-varer, idet fødevarer mv. udgjorde 81 pct. af omsætningen i disse virksomheder i 2002. Forskydningen stemmer overens med oplysninger fra detailbranchen om, at der er højere profitmargin på nonfood-varer end på fødevarer.

1.1 Produktion og værdiskabelse Figur 1.1.3 Detailbranchens omsætning fordelt på varer 2007

Detailhandel i alt

Figur 1.1.4 Omsætningen af varer fordelt på brancher Detailomsætning i alt

2007

2002 2007

Detailh. m. fødevarer

2002

2002 Føde- og andre dagligvarer

2007 2002

2007

Varehuse, stormag.

2002

Medicin, kosmetik

2007 2002

2007

Apoteker, materialister

2002

2007

Beklædning

2007

Detailh. m. beklædning

2002 Øvrig detailh., rep.virks.

2007

2002 Andre varer, rep.

2007 2002

2002 0

100 Pct.

Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning

Medicin, kosmetik Andre varer, rep.

Anm.: For hver branche summer omsætningen fordelt på varer til 100 pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Serviceerhverv, 2003:65 og 2008:25 samt tabel DETA2007 i Statistikbanken.

For varehuse og stormagasiner er der derimod sket en betydelig forskydning i retning af en større andel af fødevarer og andre dagligvarer. I 2007 stammede 53 pct. af omsætningen i varehuse og stormagasiner fra salg af fødevarer og andre dagligvarer mod 40 pct. i 2002. Denne forskydning er dog udtryk for, at antallet af varehuse er steget i forhold til antallet af stormagasiner. Ser man omvendt på, i hvilke typer forretninger husholdningerne køber de forskellige varer, fremgår det, at 78 pct. af fødevarer og andre dagligvarer købes i supermarkeder mv. og 21 pct. i varehuse og stormagasiner, se figur 1.1.4. Det er stort set uændret i forhold til 2002.

Detailh. m. fødevarer Apoteker, materialister Øvrig detailh., rep.virks.

100 Pct. Varehuse, stormagasiner Detailh. m. beklædning

Anm.: For hver varegruppe summer omsætningen fordelt på brancher til 100 pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Serviceerhverv, 2003:65 og 2008:25.

Inden for beklædning er der tale om en specialisering, hvor køb af tøj og sko i større omfang finder sted i tøj- og skoforretninger og en mindre andel købes i supermarkeder, varehuse og stormagasiner. I 2007 købte husholdningerne omkring 70 pct. af deres beklædning i tøj- og skoforretninger, mens 12 pct. blev købt i varehuse og stormagasiner og knap 3 pct. i supermarkeder. For en mere detaljeret gennemgang af undersøgelsen henvises til Nyt fra Danmarks Statistik og Statistiske Efterretninger, Serviceerhverv.

1.1 Produktion og værdiskabelse Produktion og værdiskabelse Detailbranchens omsætning afspejler husholdningernes køb af varer og er dermed forholdsvis konjunkturfølsom. Det gælder navnlig omsætningen af varige varer (fx møbler), mens omsætningen af ikke-varige varer (fx fødevarer) følger en mere jævn udvikling, hvilket også ses i den aktuelle konjunkturafmatning, se figur 1.1.5. Detailomsætningen er desuden præget af sæsonmønstre hen over året.

Figur 1.1.5 Mængdeindeks for detailomsætningen Indeks, 2005=100 130

130

120

110

100

60 2000

Detailomsætningen er dog ikke et udtryk for den merværdi detailbranchen skaber. Da detailbranchen ikke selv producerer varer, er der for denne branche en principiel forskel på begreberne 'omsætning' og 'produktion'. Mens detailomsætningen i væsentlig grad er et udtryk for salg af varer, som er blevet fremstillet i andre brancher, så er detailbranchens produktion et udtryk for den tjeneste, som ydes i forretningen. Denne tjeneste afspejler blandt andet merværdien for forbrugerne ved at forskellige varer fra forskellige producenter samles på ét sted, den service detailbranchen yder for forbrugeren og formidling af viden til forbrugeren i forbindelse med salget. Detailbranchens produktion defineres dermed som detailomsætningen fratrukket detailbranchens køb af de varer, den sælger. Værdien af detailbranchens produktion var på 92 mia. kr. i 2008. Det svarer til, at detailbranchen står for knap 3 pct. af den samlede produktion i Danmark. Til sammenligning står engrosbranchen for 6¼ pct. af den samlede produktion. Når man vurderer værdiskabelsen i en branche, betragter man som hovedregel bruttoværditilvæksten frem for værdien af produktionen. Bruttoværditilvæksten er den del af produktionen, der er tilbage til aflønning af medarbejdere og forrentning af den investerede kapital, når andre udgifter i forbindelse med produktionen (fx husleje, strøm, transport, rengøring mv.) er trukket fra.

2002

2004

Detailhandel i alt Beklædning

2006

2008

Føde- og dagligvarer Andre forbrugsvarer

Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Figur 1.1.6 International sammenligning af handelsbranchens omfang i økonomien LVA LTU MKD GRC SVK EST CHE BEL NLD CYP CZE ROM AUT SVN HUN DNK TUR MAL EU27 SWE ITA IRE FIN DEU FRA LUX NOR 0

25 Pct.

Anm.: Data for 2007. Bruttoværditilvækst i autohandel, engroshandel og detailhandel i pct. af samlet bruttoværditilvækst. Årets priser. Målt i euro. Data findes ikke for detailhandel alene. Kilde: Eurostat.

1.1 Produktion og værdiskabelse Figur 1.1.7 Udvikling i bruttoværditilvæksten Indeks 300

300

250

200

150

100

50 1980

1985

Detailhandel

1990

1995

Engroshandel

2000

2005 Hele økonom ien

Anm.: Indeks 1980 = 100. 2000-priser, kædede værdier. Data findes frem til 2008. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.

Bruttoværditilvæksten i detailbranchen var 56 mia. kr. i 2008. Det svarer til 3¾ pct. af al bruttoværditilvækst i Danmark. I engrosbranchen var bruttoværditilvæksten 94 mia. kr. svarende til 6½ pct. af den samlede bruttoværditilvækst. Internationalt set har detailbranchen i Danmark en gennemsnitlig størrelse.9 Bruttoværditilvæksten for handelsbranchen (dvs. autohandel, engroshandel og detailhandel) under ét udgør 12 pct. af bruttoværditilvæksten i Danmark, hvilket svarer til gennemsnittet af EU27-landene, se figur 1.1.6. Forskellige udviklingstræk og forskellige rammevilkår kan være medvirkende til forskelle i branchens omfang i de forskellige lande. Set i et længere tidsperspektiv vokser bruttoværditilvæksten i detailbranchen målt i mængder omtrent i samme takt som bruttoværditilvæksten for hele økonomien, se figur 1.1.7. Derimod vokser engroshandlen (ligesom udenrigshandlen) hurtigere end den indenlandske værdiskabelse.

Figur 1.1.8 Bruttoværditilvækst i detailbranchen fordelt på primære forretningsområder Pct. 100

100

0 1980 2005 Øvrig detailhandel, rep.virks. Detailhandel m . beklædning Apoteker, m aterialister Varehuse, storm agasiner Detailhandel m . fødevarer mv.

Anm.: Pct.vise andele af bruttoværditilvæksten i detailbranchen målt i årets priser. Data på dette brancheniveau findes frem til 2005. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.

Ser man på værdiskabelsen inden for detailbranchen står detailhandelsvirksomheder, der hovedsagelig handler med fødevarer og andre dagligvarer for 27 pct. af bruttoværditilvæksten i detailbranchen, se figur 1.1.8. Detailhandel i varehuse og stormagasiner samt detailhandel med beklædning og fodtøj udgør henholdsvis 12 og 14 pct. af bruttoværditilvæksten. Øvrig detailhandel med boligudstyr, detailhandel fra andre specialforretninger og reparationer af husholdningsapparater tegner sig for 41 pct. af bruttoværditilvæksten i detailbranchen. Over tid er det naturligt, at der i takt med den stigende velstand sker en forskydning i det private forbrug i retning af en mindre andel af fødevarer mv. og en større andel af varige forbrugsgoder fx møbler. Det afspejles også i bruttoværditilvæksten. Tendensen forstærkes af, at værdiskabelsen (målt i mængder) inden for detailhandel med fødevarer har været faldende siden midten af 1990'erne.

Under forudsætning af at fordelingen mellem autohandel, engroshandel og detailhandel internationalt set er lige stor.

1.1 Produktion og værdiskabelse Internationalisering I modsætning til engroshandel er detailhandel kendetegnet ved salg til husholdninger. Dermed er detailbranchen grundlæggende set et hjemmemarkedserhverv, der ikke medvirker til den danske eksport. Når den danske eksport af varer opgøres for forskellige brancher, tages der udgangspunkt i den branche, der har produceret (eller medvirket til at producere) varen. Detailbranchen udmærker sig ved, at den sælger varer, som den ikke selv har været med til at producere eller emballere. Det betyder, at den danske eksport af fx tøj ikke kan regnes som eksport fra detailbranchen, men derimod bliver regnet som eksport fra tekstilog beklædningsindustrien. En beskrivelse af vareeksporten af fx tøj ligger derfor uden for rammerne af nærværende brancheanalyse. Tilsvarende bliver indtægter fra turisters køb af detailvarer i Danmark og indtægter fra grænsehandel i vid udstrækning regnet som eksport fra den branche, der har fremstillet de solgte varer. Grænsehandel adskiller sig principielt ikke fra andre former for international handel. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det en fordel, at varerne købes dér, hvor de produceres bedst og billigst. Grænsehandel er derfor kun et samfundsøkonomisk problem i det omfang, grænsehandlen er drevet af forskelle i moms og afgifter. Danskeres grænsehandel er generelt faldet de seneste år, mens udlændinges grænsehandel i Danmark er steget.10 Det gælder navnlig grænsehandlen med nydelsesmidler såsom øl og spiritus. Baggrunden herfor er overvejende nedsættelser af afgifter i Danmark relativt til udlandet. Derimod er der en stigende grænsehandel med andre varer såsom tøj, som ikke er pålagt punktafgifter, men alene moms. Opgørelsen af grænsehandlen med

andre varer er dog behæftet med væsentlig usikkerhed. Mens international outsourcing er forholdsvis udbredt inden for engroshandel, er der grundlæggende forholdsvis få jobfunktioner i detailbranchen, som kan flytte til udlandet. En ny undersøgelse af omfanget af danske virksomheders outsourcing af jobfunktioner til udlandet peger blandt andet på, at detailbranchens outsourcing er beskeden.11 Hver fjerde virksomhed inden for engroshandel har outsourcet jobfunktioner til udlandet, mens det kun gælder for hver tyvende virksomhed inden for detailhandel. Det skyldes, at en væsentlig del af værdiskabelsen i detailbranchen ligger i den tætte kontakt til forbrugerne, ligesom detailbranchen ikke selv fremstiller de varer, den sælger. Der er dog visse hjælpefunktioner, som detailbranchen kan outsource til udlandet. Det drejer sig fx om distribution og logistik, marketing og salg, it-drift og telekommunikation samt administrative og management funktioner. Internationaliseringen inden for detailbranchen sker i højere grad gennem direkte investeringer ved etableringer og opkøb af virksomheder. Danske virksomheder har investeringer i udlandet med ejerskab eller virksomhedskontrol for 795 mia. kr. (ultimo 2007), se figur 1.1.9. Ud af disse står detailbranchen for 7 mia. kr. svarende til 0,9 pct. af de danske investeringer i udlandet. Sammenlignet med andre brancher har detailbranchen forholdsvis små investeringer i udlandet, idet detailbranchen udgør 3¾ pct. af dansk økonomi. Detailbranchens andel af investeringerne i udlandet er dog stigende.

11 10

Jf. Skatteministeriet, Status over grænsehandel, juni 2007.

Jf. Statistikbanken og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2008) Danske virksomheders outsourcing, Økonomisk tema nr. 6, juni 2008.

1.1 Produktion og værdiskabelse Figur 1.1.9 Danske direkte investeringer i udlandet

Figur 1.1.11 Udenlandske direkte investeringer i Danmark

M ia. kr. 900

800

700

600

500

400

300

200

100

0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 I alt

I alt

Detailhandel (højre akse)

Anm.: Ultimo året. Direkte udenlandske investeringer er investeringer, der giver ejerskab af eller kontrol over virksomheder i udlandet. Investeringerne omfatter opkøb af eller fusion med en allerede eksisterende virksomhed eller etablering af en ny virksomhed. Investeringerne er ekskl. gennemløbsinvesteringer (dvs. investeringer, der videreinvesteres i et andet land, og dermed ikke giver realøkonomisk aktivitet i det land, som de gennemløber). Kilde: Danmarks Nationalbank, Årlig beholdningsstatistik for direkte investeringer.

Figur 1.1.10 Udenlandske butikker i Danmark og danske butikker i udlandet Antal 9.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Udenlandske kædebutikker i Danmark Danske kædebutikker i udlandet

Anm.: Ultimo året. Kilde: Stockmann-Gruppen, Kæder i dansk detailhandel 2009.

Detailhandel (højre akse)

Anm.: Se figur 1.1.9. Kilde: Danmarks Nationalbank, Årlig beholdningsstatistik for direkte investeringer.

Detailbranchens investeringer i udlandet kommer blandt andet til udtryk ved, at der er 85 danske butikskæder, der har etableret ca. 8.200 butikker i udlandet, se figur 1.1.10. Der er navnlig tale om butikker, der handler med tøj, sko eller boligtekstiler. Eksempelvis har Bestseller etableret flest tøjbutikker i udlandet, se boks 1.1.4. Blandt de øvrige danske kæder, der har etableret flest butikker i udlandet, kan nævnes Jysk, Ecco Sko, B&O og Netto. Der er en klar tendens til, at de danske kæder bliver mere internationaliserede. Alene fra 2003 til 2008 er antallet af danske kædebutikker i udlandet steget med 45 pct. Tilsvarende har udenlandske virksomheder investeringer i Danmark for 669 mia. kr., hvoraf 4 mia. kr. svarende til 0,6 pct. er investeret inden for detailhandel, se figur 1.1.11. Også for de udenlandske direkte investeringer i Danmark er detailbranchens andel relativt lille sammenlignet med detailbranchens størrelse. Andelen af udenlandske investeringer i detailhandel er dog ligeledes steget over tid. De udenlandske kæder ejer knap 2.600 butikker i Danmark, se figur 1.1.10. Det svarer til ca. 8½ pct. af de danske butikker. Blandt de største udenlandsk ejede kæder i detailhandlen i Danmark er 11

1.1 Produktion og værdiskabelse eksempelvis Aldi, Rema 1000, 7-Eleven, Intersport og Colorama, se boks 1.1.4. Antallet af danske butikker i udlandet er væsentligt større end udenlandske butikker i Danmark. Det skyldes alene, at butikkerne er målt i det absolutte antal og ikke relativt til det samlede antal butikker. Boks 1.1.4 Top 10 over kæder Danske kæder Antal i udlandet butikker Bestseller 1.800 1. Jysk 1.390 2. Ecco Sko 800 3. Bang & Olufsen 762 4. Netto 736 5. Flügger 262 6. BoConcept 236 7. IC Companys 227 8. B-Young 185 9. 156 10. Synoptik

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Udenlandske kæder i Danmark Aldi Marked K/S Rema1000 7-Eleven Intersport Colorama Blockbuster Hennes & Mauritz HTH Køkkener A/S Lidl Telia

Antal butikker 249 175 134 86 71 70 67 64 58 54

Anm.: Data for 2008. Tankstationer er her udeladt fra top 10-listen, da det ikke er international standard at tælle disse med i beskrivelsen af detailbranchen. Kilde: Stockmann-Gruppen, Kæder i dansk detailhandel 2009.

1.2 Produktivitet og effektivitet Resumé Hovedbudskaberne i dette afsnit er: •

Siden 1995 er produktiviteten i Danmark og EU vokset langsommere end i USA. Det skyldes blandt andet en svagere totalfaktorproduktivitetsvækst inden for detailbranchen og engrosbranchen. Stigende produktivitet i detailbranchen og engrosbranchen er dermed ikke alene væsentlig for brancherne selv, men har også en makroøkonomisk betydning.

Figur 1.2.1 Vilkår der påvirker produktiviteten Produktivitetsniveau

Samlede vækstvilkår

Arbejdsmarkedsforhold

Uddannelse

Investering Anvendel- Produktog se af markedsopsparings- viden og konkurforhold teknologi rence

Rammevilkår bag de vækstskabende faktorer

•

Sammenligningen af produktivitetsudviklingen i Danmark og USA skyldes netop, at rammevilkårene for detailbranchen i Danmark og USA er væsentligt forskellige. De forskellige rammevilkår er en væsentlig forklaring på den forskellige produktivitetsudvikling. De forskellige rammevilkår, herunder planlovgivningen, og den deraf følgende byudvikling har ikke alene forskellig social og kulturel påvirkning. Rammevilkårene kan også medvirke til en bedre udnyttelse af stordriftsfordele i detailbranchen i USA. Større virksomheder har mulighed for at være mere produktive og implementere ny teknologi. I Danmark er der tilbagegang i produktiviteten i detailhandel med fødevarer, mens der er produktivitetsfremgang inden for andre dele af detailhandlen. Store detailvirksomheder med mange beskæftigede har en højere totalfaktorproduktivitet end små detailvirksomheder. Detailbranchen består imidlertid primært af små virksomheder, idet 90 pct. af virksomhederne har mindre end 10 ansatte. Den offentlige regulering af butikkernes størrelse, beliggenhed og åbningstider kan medvirke til at fastholde en branchestruktur, der kan virke hæmmende for udnyttelsen af stordriftsfordele.

Hvad er produktivitet? En høj produktivitet er en forudsætning for at være et velstående land. Det gælder generelt, at der i lande med en høj produktivitet vil være råd til, at virksomhederne betaler mere i løn til de ansatte, hvilket vil øge velstanden for den enkelte. Der er mange ting, der er med til at påvirke væksten og produktivitetsudviklingen. Høj produktivitet kræver først og fremmest gode rammevilkår, der sikrer veluddannet arbejdskraft, og som gør det attraktivt at spare op og investere. Samtidig skal virksomhederne være gode til at anvende de muligheder, som den nye teknologi medfører, og det skal sikres, at der er en sund konkurrence på alle produktmarkederne, se figur 1.2.1. For en virksomhed gælder det om at udnytte arbejdskraften og produktionsudstyret (kapitalen) bedst muligt for at maksimere sit overskud og klare sig i konkurrencen med andre virksomheder. De virksomheder, der ikke løbende forbedrer sig, vil typisk lukke, mens nye og mere effektive virksomheder vil åbne i deres sted. Forudsætningen for et lands velstand er, at virksomhederne hele tiden satser på at skabe høj produktivitet. For de enkelte virksomheder er det væsentligste, hvor meget de tjener i kroner og ører. For en detailvirksomhed er det i princippet

1.2 Produktivitet og effektivitet underordnet, om den sælger et større antal varer eller, om virksomheden kan tage en højere pris for den enkelte vare. Begge dele vil øge detailvirksomhedens indtjening. Men for Danmarks samlede velstand er det vigtigt, hvor meget der bliver produceret i mængder. Jo større den samlede producerede mængde bliver, desto rigere bliver alle danskere. Det betyder, at Danmark bliver rigere, hvis hver butiksmedarbejder i detailhandlen kan sælge flere og flere varer, men velstanden i Danmark stiger ikke, hvis butikker sætter priserne på varerne op. Til belysning af produktiviteten anvendes som udgangspunkt begrebet arbejdsproduktivitet. Arbejdsproduktiviteten viser, hvor meget værdi der bliver skabt pr. arbejdstime inden for et erhverv. Derudover anvendes så vidt muligt begrebet totalfaktorproduktivitet. Med totalfaktorproduktivitet menes den del af produktiviteten, der ikke er et resultat af mere kapital (dvs. maskiner, bygninger mv.) eller kvalificeret arbejdskraft i produktionsprocessen. Vækst i totalfaktorproduktiviteten kan fx skyldes tekniske fremskridt eller bedre organisering af og effektivitet i produktionen på arbejdspladsen. Udviklingen kan også være forårsaget af omfordeling af ressourcer mellem virksomhederne, så de mere produktive virksomheder får en højere andel af arbejdsstyrken eller kapitalapparatet. Endelig kan en vækst i totalfaktorproduktiviteten skyldes en forbedring af virksomhedernes rammevilkår, som muliggør en mere effektiv anvendelse af virksomhedens ressourcer. Når det er relevant ikke alene at betragte arbejdsproduktiviteten, men også totalfaktorproduktiviteten, skyldes det, at arbejdsproduktiviteten i nogen grad afhænger af, hvor meget kapital der anvendes pr. præsteret arbejdstime. De brancher, der har særligt meget kapital pr. arbejdstime, vil normalt have en væsentligt højere arbejdsproduktivitet, da en stor del af værditilvæksten går til 14

at forrente den investerede kapital. Hertil kommer, at uddannelsesniveauet blandt de ansatte også påvirker arbejdsproduktiviteten. Når man sammenligner produktiviteten mellem forskellige brancher, giver det derfor bedst mening at søge at korrigere for disse forhold, der ofte er branchespecifikke.

Produktivitet i detailog engrosbranchen i et internationalt perspektiv Med henblik på at anskueliggøre at produktivitetsforbedringer er en central udfordring for detailbranchen og engrosbranchen, er det relevant at sammenligne med produktivitetsudviklingen i andre lande. I den forbindelse er det her valgt at sammenligne produktivitetsudviklingen i Danmark med USA. Det skyldes netop det forhold, at rammevilkårene for detailbranchen i Danmark og USA er væsentligt forskellige. De forskellige rammevilkår er en væsentlig forklaring på den forskellige produktivitetsudvikling. Den internationale sammenligning af produktivitetsudviklingen har desuden til formål at belyse, at stigende produktivitet i detailog engrosbranchen ikke alene er væsentlig for brancherne selv, men er central for udviklingen i den samlede danske økonomi. De europæiske lande har siden anden verdenskrig haft en større økonomisk vækst end USA, ligesom væksten i arbejdsproduktiviteten har været langt større i Europa end i USA. Frem til 1970'erne skyldes den højere vækst i arbejdsproduktiviteten i Europa navnlig, at USA var den internationalt førende økonomi, og Europa kunne opnå en højere vækst ved at kopiere USA's metoder. Derved kom de europæiske økonomier tættere på USA's niveau. Fra 1970 til 1995 var den gennemsnitlige årlige vækst i arbejdsproduktiviteten ca. 1 pct.point højere i EU15-landene end i USA.

1.2 Produktivitet og effektivitet Figur 1.2.2 Gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktivitet, 1995-2005 Pct. 7

-1

-1 DNK, KLEMS DNK, DST 1995-2005 1995-2008 Markedsmæssig økonomi

EU Detailhandel

USA Engroshandel

Anm.: Bruttoværditilvækst i 2000-priser pr. præsteret arbejdstime. For Danmark er bruttoværditilvæksten opgjort i 2000-priser, kædede værdier. På grund af manglende data på detaljeret brancheniveau omfatter EU alene Danmark, Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Spanien, Tyskland, UK og Østrig. Kilde: EU KLEMS database, marts 2008 og Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel NAT23.

Figur 1.2.3 Gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktivitet, 1995-2005 UK FIN AUT NLD ITA DEU ESP DNK, KLEMS 1995-2005 DNK, DST 1995-2008 BEL FRA -1 Engroshandel

I denne periode skal den højere vækst i arbejdsproduktiviteten i Europa især ses i sammenhæng med en stigende kapitalintensitet. Blandt andet har strukturelle forhold på de europæiske arbejdsmarkeder ført til stigende lønomkostninger, hvilket har bidraget til i højere grad at substituere arbejdskraft med kapital.12 Efter 1995 vokser arbejdsproduktiviteten langsommere i Europa, mens den er tiltaget i USA. De seneste internationalt sammenlignelige produktivitetsberegninger fra EU KLEMS-projektet13 viser, at en stor del af forskellene skyldes, at produktiviteten i detailbranchen og engrosbranchen vokser væsentligt hurtigere i USA end i Europa, se figur 1.2.2.

Jf. Van Ark, O'Mahoney, Timmer (2008) The Productivity Gap between Europe and the United States: Trends and Causes, Journal of Economic Perspectives, vol.22, nr. 1. 13 Se http://www.euklems.net for en nærmere beskrivelse af projektet, datamaterialet og dets resultater.

Detailhandel

6 Pct. Markedsmæssig økonomi

Anm.: Bruttoværditilvækst i 2000-priser pr. præsteret arbejdstime. For Danmark er bruttoværditilvæksten opgjort i 2000-priser, kædede værdier. Kilde: EU KLEMS database, marts 2008 og Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel NAT23.

Også i Danmark er væksten i arbejdsproduktiviteten inden for detailhandel og engroshandel beskeden sammenlignet med produktivitetsvæksten i USA. Væksten i arbejdsproduktiviteten er højere inden for engroshandel end detailhandel. Det gælder også i USA, og den lavere produktivitetsvækst i Danmark og Europa kan dermed ikke forklares af forskydninger i indtjeningen mellem detailleddet og engrosleddet. Som det fremgår af figur 1.2.3, hører Danmark til i den lave ende af de europæiske lande, når det gælder væksten i arbejdsproduktiviteten i detailbranchen.

1.2 Produktivitet og effektivitet Figur 1.2.4 Gennemsnitlig årlig vækst i totalfaktorproduktivitet, 1995-2005

Figur 1.2.5 Gennemsnitlig årlig vækst i totalfaktorproduktivitet, 1995-2005

Pct. 5

FIN

AUT

DEU NLD

0 DNK Markedsmæssig økonomi

EU Detailhandel

USA

DNK

Engroshandel ITA

Anm.: 2000-priser. For Danmark er totalfaktorproduktiviteten opgjort i 2000-priser, kædede værdier. På grund af manglende data på detaljeret brancheniveau omfatter EU alene Danmark, Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Spanien, Tyskland, UK og Østrig. Kilde: EU KLEMS database, marts 2008.

ESP FRA BEL -2

KLEMS-beregningerne findes imidlertid kun frem til 2005. Derfor er der i figur 1.2.2 og figur 1.2.3 tilføjet seneste data fra Danmarks Statistik, der med samme metode er opdateret frem til 2008. Produktivitetsudviklingen for perioden frem til 2008 er knap så positiv som for perioden frem til 2005, og for detailbranchen er der et svagt fald i arbejdsproduktiviteten. Nyere sammenlignelige data for de øvrige lande er imidlertid ikke tilgængelige. EU KLEMS-beregningerne viser, at forskellene mellem produktivitetsudviklingen i detailbranchen og engrosbranchen i USA og Europa især kan forklares af forskelle i disse branchers totalfaktorproduktivitet. Totalfaktorproduktivitet som fx kan skyldes tekniske fremskridt, innovation mv. er et udtryk for den produktivitet, der ikke er et resultat af mere kapital eller kvalificeret arbejdskraft i produktionsprocessen.

-1

Engroshandel

Detailhandel

5 Pct.

Markedsmæssig økonomi

Anm.: 2000-priser. For Danmark er totalfaktorproduktiviteten opgjort i 2000-priser, kædede værdier. Kilde: EU KLEMS database, marts 2008.

Totalfaktorproduktiviteten i detailbranchen og i særdeleshed engrosbranchen i USA er vokset kraftigt fra 1995 til 2005, mens totalfaktorproduktiviteten i detailhandlen og engroshandlen er stagneret, se figur 1.2.4. Det gælder også i Danmark, hvor totalfaktorproduktiviteten i detailbranchen er stagneret siden 1995. Ser man på de enkelte europæiske lande, er der lande med en relativt høj vækst i totalfaktorproduktiviteten i detailbranchen i denne periode, mens der samtidig er lande med fald i totalfaktorproduktiviteten, se figur 1.2.5. Der er flere faktorer, der bidrager til at forklare, hvorfor totalfaktorproduktiviteten i detailbranchen og engrosbranchen vokser svagere i Europa end i USA, og netop dette spørgsmål er genstand for international økonomisk forskning inden for produktivitet.

1.2 Produktivitet og effektivitet Blandt andet er der forskning, der peger på, at detailbranchen i USA i større grad har været præget af omstruktureringer, hvor mindre produktive virksomheder erstattes af mere produktive virksomheder.14 Som udgangspunkt er der stor forskel på, hvor produktive de enkelte detailvirksomheder er. Det er dermed en kilde til vækst, at de virksomheder, der lukker ned, hører til gruppen af virksomheder med lavest produktivitet. Dette empiriske resultat kendes også fra fremstillingserhverv og bekræfter, hvad der inden for økonomisk teori kaldes for 'creative destruction'. En række studier forklarer disse omstruktureringer ud fra en bedre udnyttelse af stordriftsfordele i detailhandlen i USA. Udviklingen i detailbranchen i USA er kendetegnet ved udbredelsen af varehuse i særdeles stort format såkaldte big boxes som fx WalMart. Større enheder har mulighed for at være mere produktive som følge af stordriftsfordele og har bedre forudsætninger for at implementere ny teknologi, som kan være forbundet med store etableringsomkostninger.15 Forekomsten af big boxes i USA skal ses på baggrund af forskelle mellem USA og Europa i rammevilkårene for detailbranchen. USA og Europa er over flere årtier gået i hver sin retning med hensyn til den offentlige regulering, herunder planlovgivning, der har betydning for væksten i og omkring storbyerne.16

USA har fremmet vidt udstrakte byer med boligområder med lav befolkningstæthed og detailhandel i store shoppingcentre i udkanten af byerne via investeringer i en infrastruktur baseret på privatbilisme, skattesubsidier til ejerboliger og en mindre restriktiv planlovgivning end i Europa. Europa har derimod fremmet en højere befolkningstæthed i byerne, grønne områder i forstæderne og detailhandel i centrum af byerne med gågader og små butikker. Det er gjort gennem subsidiering af kollektiv trafik, lavere subsidiering af ejerboliger og en planlovgivning, der regulerer størrelsen og beliggenheden af varehuse og shoppingcentre. Dermed har den forskellige regulering og deraf følgende byudvikling i USA og Europa ikke alene forskellig social og kulturel påvirkning, men kan også medvirke til en højere produktivitetsvækst i USA end i Europa. Afvejningen mellem disse forhold er i sagens natur en politisk prioritering. Derudover er der studier, der peger på, at detailhandlen i USA har været bedre til at udnytte ny informations- og kommunikationsteknologi end detailhandlen i Europa.17 Se afsnit 3 for en nærmere beskrivelse heraf. Eksempelvis har amerikanske Wal-Mart, som er verdens største detailkæde, udviklet et omfattende logistiksystem, der sikrer, at de enkelte forretninger til enhver tid har de

Jf. Foster, Haltiwanger, Krizan (2002) The link between aggregate and micro productivity growth: evidence from retail trade, NBER working paper nr. 9120. 15 Jf. Basker (2007) The causes and consequences of Wal-Mart's growth, Journal of economic perspectives, vol. 21, nr. 3, s. 177-198. 16 Jf. Gordon (2004) Why was Europe left at the station when America's productivity locomotive departed? NBER working paper nr. 10661, McKinsey Global Institute (2002) Reaching higher productivity growth in France and Germany – sector case: retail

trade og McGuckin, Spiegelman, van Ark (2005) The Retail Revolution – Can Europe Match U.S. Productivity Performance? Conference Board, Research Report. 17 Jf. McGuckin, Spiegelman, van Ark (2005) The Retail Revolution – Can Europe Match U.S. Productivity Performance? Conference Board, Research Report samt Beck, Grajek, Wey (2005) Hypermarket Competition and the Diffusion of Retail Checkout Barcode Scanning, WZB Berlin, SP II 2005 - 19.

1.2 Produktivitet og effektivitet

Den internationale sammenligning af produktivitetsudviklingen peger på produktivitetsforbedringer som en væsentlig udfordring for navnlig detailbranchen. Detailbranchen har dog som tidligere nævnt mange facetter, og det er derfor relevant at belyse forskellighederne i produktivitetsudviklingen i forskellige dele af branchen. Figur 1.2.6 Udvikling i arbejdsproduktiviteten Indeks 250

250

225

200

175

150

125

100

100 75

75 1980

1985

1990

1995

Engroshandel Markedsmæssig økonomi

2000

2005

Detailhandel

Anm.: Bruttoværditilvækst i 2000-priser, kædede værdier pr. præsteret arbejdstime. Indeks 1980=100. Data findes frem til 2006. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel NAT23.

Jf. Basker (2007) The Causes and Consequences of Wal-Marts Growth, Journal of Economic Perspectives, vol. 21, nr. 3, s. 177-198.

Øvrig detailh., rep.virks.

Detailh. m. beklædning

Apoteker, materialister

Detailh. m. fødevarer

6 5 4 3 2 1 0 -1 -2 -3 Varehuse, stormagasiner

Produktivitet i detailog engrosbranchen i Danmark

Pct. 6 5 4 3 2 1 0 -1 -2 -3 Detailhandel i alt

Den internationale sammenligning af produktiviteten understreger, at produktivitetsudviklingen i detailbranchen og engrosbranchen er helt central for udviklingen i den danske økonomi. Stigende produktivitet i detailbranchen og engrosbranchen er ikke alene væsentlig for brancherne selv, men en kilde til vækst og velstand for den samlede danske økonomi.

Figur 1.2.7 Vækst i arbejdsproduktiviteten, 1995-2005

Engroshandel

produkter på hylderne, der efterspørges af deres kunder.18

Anm.: 2000-priser, kædede værdier. Data på dette detaljeringsniveau findes frem til 2005. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel NAT23.

Arbejdsproduktiviteten i den danske detailbranche steg pænt frem til 1990'erne. Men fra omkring midten af 1990'erne er detailbranchens produktivitet imidlertid stagneret, se figur 1.2.6. De senere års udvikling i detailbranchen adskiller sig dermed fra udviklingen i engrosbranchen og den øvrige markedsmæssige del af økonomien. Ser man nærmere på udviklingen i arbejdsproduktiviteten i de forskellige dele af detailbranchen siden midten af 1990'erne, viser det sig, at arbejdsproduktiviteten er faldet inden for detailhandel med fødevarer og andre dagligvarer, mens arbejdsproduktiviteten er steget i de øvrige dele af detailbranchen, se figur 1.2.7. Den negative produktivitetsudvikling inden for detailhandel med fødevarer og andre dagligvarer trækker betydeligt ned i detailbranchens samlede arbejdsproduktivitet, da detailhandel med fødevarer og andre dagligvarer vejer forholdsvis tungt.

1.2 Produktivitet og effektivitet Figur 1.2.8 Udvikling i totalfaktorproduktiviteten

1 0

-1 -2

-3

175

120

150

110

125

100

100 75

90 1980

1985

1990

1995

Engroshandel Markedsmæssig økonomi

2000

2005

Detailhandel

Øvrig detailh., rep.virks.

1 0

200

130

Detailh. m. beklædning

Apoteker, materialister

225

Varehuse, stormagasiner

Detailh. m. fødevarer

Pct. 4

Detailhandel i alt

140

250

Engroshandel

Indeks 150

Figur 1.2.9 Gennemsnitlig årlig vækst i totalfaktorproduktiviteten, 1995-2005

Anm.: 2000-priser, kædede værdier. Indeks 1980=100. Data på dette detaljeringsniveau findes frem til 2005. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel NAT25.

Udviklingen afspejler, at bruttoværditilvæksten (målt i mængder) inden for detailhandel med fødevarer og andre dagligvarer har været faldende siden midten af 1990'erne, men at dette ikke har ført til en tilsvarende nedjustering af beskæftigelsen (målt i timer). Det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget er derimod steget i samme periode, mens antal personer vokser svagt.

Den negative produktivitetsudvikling indenfor detailhandel med fødevarer og andre dagligvarer skal blandt andet ses i lyset af den stigende udbredelse af discountforretninger i denne periode. Discountforretninger er karakteriseret ved en mindre værdiskabelse/avance end traditionelle supermarkeder, hvilket trækker i retning af en lavere bruttoværditilvækst i detailhandel med fødevarer. Samtidig har udbredelsen af discountforretninger sat avancerne under pres i supermarkeder. Det ses eksempelvis ved, at traditionelle supermarkeder i stigende grad fører billige produktserier som alternativ til det øvrige sortiment. Virkningen på produktiviteten som følge af en udbredelse af discountforretninger er imidlertid ikke entydig, da tendensen til flere discountforretninger også kan medvirke til produktivitetsforbedringer i det omfang, at det fører til effektiviseringer af driften i øvrigt. Der er imidlertid ikke datagrundlag for en nærmere analyse heraf.

Betragter man udviklingen i totalfaktorproduktiviteten – der fx skyldes tekniske fremskridt, organisering, regulering mv. – genfindes billedet af en stagnerende produktivitetsudvikling i detailbranchen siden midten af 1990'erne, mens produktivitetsudviklingen har været stærkere i engrosbranchen, se figur 1.2.8. Også for totalfaktorproduktiviteten dækker udviklingen i detailbranchen over forskelle inden for branchen. Siden midten af 1990'erne er totalfaktorproduktiviteten faldet inden for detailhandel med fødevarer og andre dagligvarer, mens den er steget i de andre dele af detailbranchen, se figur 1.2.9.

1.2 Produktivitet og effektivitet Figur 1.2.10 Udvikling i bruttoværditilvækst og salgsareal Indeks 140

140

130

120

110

100

60 1988

1992

1996

2000

2004

Bruttoværditilvækst, detailhandel m. fødevarer Salgsareal, discountbutikker og superm arkeder

Anm.: Indeks 1995=100. Bruttoværditilvækst i 2000priser, kædede værdier. Data for salgsarealer for discountbutikker findes kun tilbage til 1988. Salgsarealer for discountbutikker er opgjort ultimo året, mens salgsarealer er for supermarkeder opgjort medio året. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Stockmann-Gruppen, Supermarkedshåndbogen 2008, særkørsel fra Dansk Butiksregister og egne beregninger.

Derudover er der tegn på, at produktivitetsudviklingen påvirkes negativt af en øget tendens til etablering af dagligvarebutikker, der ligger under lukkelovens omsætningsgrænse. Denne tendens kan være et resultat af den offentlige regulering, idet butikker med omsætninger under lukkelovens omsætningsgrænse kan holde åbent i den almindelige lukketid. Tendensen til flere butikker med en omsætning under lukkelovens omsætningsgrænse bekræftes af udviklingen i butikkernes salgsarealer, se figur 1.2.10. Over de seneste tyve år har der været en fortsat kraftig vækst i antal kvadratmeter salgsareal i discountbutikkerne og supermarkederne. Udviklingen i værdiskabelsen i disse butikker er imidlertid ikke fulgt med salgsarealerne. Fra 1995 til 2005 er antallet af kvadratmeter i discountbutikker og supermarkeder steget med 29 pct., mens bruttoværditilvæksten i detailhandel med fødevarer mv. er faldet i samme

periode med 22 pct. Det indebærer alt andet lige et fald i produktiviteten.19 En tendens i retning af flere butikker med relativt lav omsætning kan under de givne rammebetingelser være en fordelagtig forretning for virksomhederne i detailbranchen. Men for samfundsøkonomien som helhed vil denne tendens alt andet lige trække i retning af en lavere produktivitet. Nye beregninger af produktiviteten på virksomhedsniveau på Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase peger på, at der er produktivitetsforskelle mellem små og store virksomheder.20 Ser man på arbejdsproduktiviteten, kan det umiddelbart se ud som om, de mindste virksomheder er mere produktive end de mellemstore virksomheder, se figur 1.2.11. Forklaringen er dog, at de mindste virksomheder råder over forholdsvis meget kapital pr. medarbejder, hvilket alt andet lige vil medvirke til en høj arbejdsproduktivitet. Den forholdsvis store mængde kapital pr. medarbejder blandt små detailvirksomheder skyldes, at virksomhederne typisk har behov for at have en vis mængde kapital til rådighed uanset antallet af medarbejdere. Det kan fx være kasseapparater, hylder mv., som ikke øges proportionalt med antallet af medarbejdere. Ser man i stedet på totalfaktorproduktiviteten (hvor arbejdsproduktiviteten korrigeres for blandt andet mængden af kapital pr. medarbejder) fremgår det, at der er produktivitetsforskelle mellem små og store virksomheder. Store detailvirksomheder med mange beskæftigede har således en højere 19

Tilsvarende har en stramning af planlovgivningen i UK i 1996 ført til mindre butiksstørrelse, hvilket har mindsket væksten i totalfaktorproduktiviteten i detailbranchen i UK, jf. Haskel, Sadun (2009) Regulation and UK retailing productivity: evidence from micro data, CEPR, discussion paper nr. 7140. 20 Resultatet bekræfter analyserne af sammenhængen mellem danske virksomheders størrelse og produktivitet, som blev foretaget i Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005) Vækstredegørelse 05, kapitel 3.

1.2 Produktivitet og effektivitet totalfaktorproduktivitet end små detailvirksomheder, se figur 1.2.11. Forklaringen på den højere effektivitet kan være, at en række produktivitetsforbedrende tiltag er forbundet med stordriftsfordele. Det gælder eksempelvis udnyttelse af ny informations- og kommunikationsteknologi, som kan være forbundet med store etableringsomkostninger, organisatoriske ændringer og en effektiv udnyttelse af virksomhedens ressourcer. Det samme billede tegner sig også for virksomheder inden for detailhandel med fødevarer og andre dagligvarer, se figur 1.2.12.

Figur 1.2.11 Arbejds- og totalfaktorproduktivitet i detailbranchen efter virksomhedsstørrelse, 2001-2005 Indeks 1,4

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

0,0 Arbejdsproduktivitet Totalfaktorproduktivitet

1-9

10-19

20-49

50-99

100-249

250-499

>500

Detailbranchen består imidlertid primært af små virksomheder, idet 92 pct. af virksomhederne har mindre end 10 ansatte, jf. afsnit 1.4. Den offentlige regulering af butikkernes størrelse, beliggenhed og åbningstider kan medvirke til at fastholde en branchestruktur, der kan virke hæmmende for udnyttelsen af stordriftsfordele.

Anm.: Alle værdier er normaliseret, så de mindste virksomheder (1-9 medarbejdere) antager værdien 1. Gennemsnitlig arbejds- og totalfaktorproduktivitet for perioden 2001 og 2005 efter virksomhedsstørrelse. Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase, jf. boks 1.2.1.

Organisering i kæder inden for navnlig detailhandel med fødevarer og andre dagligvarer medvirker dog til at forbedre produktiviteten, jf. afsnit 1.4.

Figur 1.2.12 Arbejds- og totalfaktorproduktivitet i detailhandel med fødevarer og andre dagligvarer efter virksomhedsstørrelse, 2001-2005

Endvidere er der tegn på, at produktiviteten i detailbranchen vil kunne forbedres gennem anvendelse af ny teknologi. En bedre udnyttelse af de data, som blandt andet scannersystemerne frembringer, vil kunne forbedre produktivitetsudviklingen, jf. afsnit 3. Små virksomheder har dog vanskeligere ved at udnytte deres datamængder systematisk end store virksomheder.

Indeks 1,4

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

0,0 Arbejdsproduktivitet Totalfaktorproduktivitet

1-9

10-19

20-49

50-99

100-249

250-499

>500

1.2 Produktivitet og effektivitet Boks 1.2.1 Beregning af totalfaktorproduktivitet på virksomhedsniveau Totalfaktorproduktiviteten (TFP) i virksomhederne er beregnet på baggrund af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedsdatabase, der indeholder regnskabsdata for individuelle virksomheder. Med totalfaktorproduktivitet menes den produktivitet, der ikke er et resultat af mere kapital eller kvalificeret arbejdskraft i produktionsprocessen. Der tages udgangspunkt i en loglineariseret Cobb-Douglas produktionsfunktion, hvor produktionen (virksomhedens omsætning) Y skabes i en proces med input af kapital K, arbejdskraft L, uddannelse H og vareforbrug X. I modellen er desuden inkluderet dummyer D for branche, ejerskabsform og år. Modellen er estimeret for perioden 2001-2005 ved brug af random effects-estimatoren. Fejlleddet u består af TFP og et idiosynkratisk støjled ε, der antages at være nul over de estimerede fem år. lnYit = βK·lnKit + βL·lnLit + βH·lnHit + βX·lnXit+ βD·Dit + uit uit = lnTFPi + εit

Kapitalintensitet Detailbranchen er et erhverv, der er forholdsvis arbejdskraftintensivt – og dermed ikke særlig kapitalintensivt. Det skyldes især, at detailbranchen ikke har maskiner til produktion ligesom fx industrien. Dertil kommer, at detailvirksomhederne i vidt omfang ikke selv ejer sine butikslokaler, men lejer sig ind. Detailbranchens kapital består dermed primært af interiør i butikkerne. Detailbranchen har ifølge regnskaberne anlægsaktiver pr. beskæftiget, der ligger betydeligt under gennemsnittet i de private byerhverv. Kun bygge og anlæg har mindre beholdninger af ikke-finansielle anlægsaktiver pr. medarbejder, se figur 1.2.13.

Figur 1.2.13 Kapitalintensiteten Transport Kemisk industri Post og tele I alt Fødevareindustri Cementindustri Hotel, restaurant Apotek, materialist Træindustri Engros. undt. biler Beklædningsindustri Møbelindustri Autohandel Supermarkeder mv. Jern og metal Forretningsservice Detailhandel i alt Detailh. i øvrigt Bygge og anlæg Detailh. beklædning 0

200

400

600 800 1000 1200 1400 1000 kr. pr. beskæftiget

Anm: Data for 2007. Kapitalintensiteten er beregnet som den regnskabsmæssige værdi af ikke-finansielle anlægsaktiver i forhold til antallet af årsværk for branchen. Varehuse og stormagasiner fremgår ikke af figuren pga. manglende data. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, regnskabsstatistikken.

De brancher, der har særlig meget kapital pr. beskæftiget, vil normalt have et højere arbejdsproduktivitetsniveau. Den relativt lave kapitalintensitet i detailbranchen bidrager således til at forklare det relativt lave niveau for arbejdsproduktiviteten i detailbranchen. Selvom kapitalintensiteten i detailbranchen generelt er lav, er der dog forskelle i kapitalintensiteten inden for detailbranchen. Supermarkeder mv. har forholdsvis meget kapitaludstyr pr. medarbejder, mens detailhandelsvirksomheder, der handler med beklædning, har relativt lidt kapitaludstyr pr. medarbejder til rådighed.

1.2 Produktivitet og effektivitet vitet, men ikke er i stand til at tjene penge til ejerne, så vil det være meget vanskeligt for branchen at tiltrække kapital til nye investeringer.

Figur 1.2.14 Investeringsintensitet Fødevareindustri Cementindustri Supermarkeder mv. I alt

Det er et problem at sammenligne regnskabstal for selvstændige med oplysninger fra selskaber, da de selvstændige ikke modtager løn, men en del af overskuddet. Derfor bliver overskuddet pr. definition højere for brancher med mange selvstændige. I det følgende er der således kun set på selskaber, mens enkeltmandsvirksomhederne er udeladt. Det kan medføre en vis usikkerhed, da der er forholdsvis mange selvstændige inden for detailbranchen.

Jern og metal Transport Beklædningsindustri Engros. undt. biler Hotel, restaurant Detailhandel i alt Post og tele Autohandel Træindustri Kemisk industri Forretningsservice Detailh. i øvrigt Møbelindustri Detailh. beklædning Bygge og anlæg 0

14 Pct.

Anm: Data for 2007. Investeringsintensiteten er beregnet som investeringer netto divideret med omsætningen minus varekøb. Varehuse og stormagasiner fremgår ikke af figuren pga. manglende data. Apoteker og materialister er udeladt af figuren, da de har meget høje investeringer i immaterielle anlægsaktiver i 2007. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, regnskabsstatistikken.

Der investeres løbende i ny kapital og ny teknologi i detailbranchen. Investeringerne i branchen er imidlertid på et niveau, der er lavere end gennemsnittet for andre private byerhverv, når der ses på investeringerne i forhold til branchens værditilvækst – beregnet som omsætning minus varekøb, se figur 1.2.14. Det relativt lave investeringsniveau i detailbranchen bidrager til at forklare stagnationen i arbejdsproduktiviteten i detailbranchen.

Forrentning af kapitalen Når en branches effektivitet skal vurderes, er det også relevant at se på dens indtjening. Hvis en branche har en høj arbejdsprodukti-

Hvis det skal være interessant for investorer at sætte penge i en branche, skal der være en rimelig forrentning af egenkapitalen i branchen. Engrosvirksomhederne har i gennemsnit en lidt højere forrentning af egenkapitalen end forrentningen for alle brancher under ét, mens detailvirksomhedernes forrentning af egenkapitalen ligger lidt under gennemsnittet, se figur 1.2.15. Der er imidlertid forholdsvis store forskelle i egenkapitalforrentningen inden for detailbranchen. Egenkapitalforrentningen er således forholdsvis høj i reparationsvirksomheder, detailvirksomheder, der handler med beklædning og øvrige specialforretninger med udvalgsvarer. Egenkapitalforrentningen supermarkeder mv. er derimod forholdsvis lav. Regnskabstallene bekræfter dermed forskellene i produktiviteten inden for branchen. Den relativt høje forrentning af egenkapitalen i engrosvirksomhederne og lidt lavere egenkapitalforrentning i detailvirksomhederne findes også, hvis man ser på medianvirksomheden. Medianvirksomheden er den virksomhed, hvor der er præcis lige mange virksomheder, der har en højere forretning og en lavere forrentning end den pågældende virksomhed. Det er relevant at se på både gennemsnit og median, hvis der er stor spredning i virksomhedernes forrentning.

1.2 Produktivitet og effektivitet Figur 1.2.15 Forrentning af egenkapital Cementindustri Bygge og anlæg Kemisk industri Detailh., reparation Transport Engroshandel Møbelindustri Detail, beklædning Detailh., øvrig spec. Autohandel Jern- og metal I alt Detailh., boligudstyr Udlejning Detailh., fødevarer Fødevareindustri Post og tele Detailhandel i alt Forretningsservice Hotel, restaurant Beklædningsindustri Træindustri 0

Gennemsnit

30 Median

50 Pct.

Anm.: Data for 2007. Egenkapitalens forrentning i pct. for selskaber (A/S, Aps., Amba. mv.). Varehuse og stormagasiner fremgår ikke af statistikken på grund af for få observationer. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, regnskabsstatistikken.

Sammenligningen af median og gennemsnit viser, at medianvirksomhedens forrentning af egenkapitalen er højere end den gennemsnitlige forrentning for detailog engrosvirksomhederne. Når forrentningen for medianvirksomheden er højere end den gennemsnitlige forrentning, betyder det, at nogle enkelte virksomheder klarer sig mindre godt og opnår en lav forrentning af deres egenkapital, mens det går forholdsvis godt for en række af detailog engrosvirksomhederne.

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer Resumé Hovedbudskaberne i dette afsnit er: •

Detailbranchen og engrosbranchen beskæftiger henholdsvis 227.000 og 182.000 personer. Det er relativt mange personer i forhold til branchens størrelse. Det afspejler blandt andet, at branchen beskæftiger forholdsvis mange personer på deltid.

Figur 1.3.1 Beskæftigelse 1.000 personer 250

3.000

225

2.900

200

2.800

175

2.700

150

2.600

125

2.500

100

2.400 1980

•

Detailbranchen rekrutterer mange kvinder, unge og nydanskere, og er dermed godt rustet i forhold til den fremtidige demografiske udvikling. Men detailbranchen tiltrækker i mindre grad personer med en videregående uddannelse, hvilket kan indebære en stigende rekrutteringsudfordring i takt med, at uddannelsesniveauet stiger i samfundet. Løntillæg på omkring 20 pct. efter kl. 18 på hverdage øger butikkernes marginalomkostninger ved at holde længere åbent. Det mindsker alt andet lige butikkernes incitament til at udvide åbningstiderne.

Udvikling i beskæftigelsen

Der er omkring 227.000 personer21 beskæftiget i detailbranchen og ca. 182.000 personer i engrosbranchen.22 Det svarer til henholdsvis 7¾ og 6¼ pct. af den samlede beskæftigelse. Disse andele har ligget forholdsvis konstant siden 1980, og dermed følger beskæftigelsen i detailog engrosbranchen stort set udviklingen i den samlede beskæftigelse, se figur 1.3.1. 21

Dvs. både fuldtids- og deltidsbeskæftigede. Input-output statistikken viser, at 18 pct. af den økonomiske aktivitet i engrosbranchen har direkte at gøre med detailbranchen. Det er dog ikke muligt at vurdere, om det er en tilsvarende andel af de beskæftigede i engrosbranchen, der direkte har at gøre med detailbranchen.

1985

1990

1995

2000

2005

Hele økonom ien, højre akse Detailhandel Engroshandel

Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antal personer (dvs. både fuldtids- og deltidsbeskæftigede) og er ekskl. orlov. Data findes frem til 2008. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.

Figur 1.3.2 Beskæftigelsen i detailbranchen fordelt på forretningstyper Pct. 100

100

0 1980

Detailh. m. fødevarer mv. Apoteker, materialister Øvrig detailh., rep.virks.

2005 Varehuse, stormagasiner Detailh. m. beklædning

Anm.: Data på dette detaljeringsniveau findes frem til 2005. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.

Inden for detailhandel er beskæftigelsens fordeling på forskellige forretningstyper også forholdsvis stabil over tid. Dog beskæftiger varehuse og stormagasiner i dag en lidt større andel end i 1980, og øvrig detailhandel og reparationsvirksomhed beskæftiger en lidt mindre andel, se figur 1.3.2.

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer mange sammenlignet med andre brancher, se figur 1.3.4.

Figur 1.3.3 Præsterede arbejdstimer Indeks 130

130

120

110

100

80 70

70 1980

1985

Hele økonomien

1990

1995

2000

Detailhandel

2005 Engroshandel

Anm.: Indeks 1980 = 100. Præsterede arbejdstimer er antal job gange antal præsterede arbejdstimer pr. job. Data findes frem til 2008. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.

Detailvirksomheder, der hovedsagelig handler med fødevarer og andre dagligvarer, beskæftiger ca. 70.000 personer (2005-tal), mens varehuse og stormagasiner beskæftiger 28.000 personer. Detailhandel med beklædning og fodtøj beskæftiger 26.000 personer og apoteker og materialister beskæftiger ca. 9.000 personer. Endelig er der 68.000 personer beskæftiget i øvrig detailhandel og reparationsvirksomhed. Målt som antal personer vokser beskæftigelsen i detailbranchen omtrent i samme takt som den samlede beskæftigelse. Men måler man beskæftigelsen i antal præsterede arbejdstimer er beskæftigelsen vokset langsommere i detailbranchen end i resten af økonomien siden 1980, jf. figur 1.3.3. Det betyder, at det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. person er faldet mere i detailbranchen end i engrosbranchen og i resten af økonomien. Årsagen til, at det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. person falder mere i detailbranchen end i engrosbranchen og i resten af økonomien, er blandt andet den udbredte tendens i detailbranchen til at arbejde på deltid. I dag arbejder mere end hver tredje i detailbranchen på deltid. Det er forholdsvis 26

Detailbranchens organisationer peger på, at det primært er dagligvarebutikkerne, der ansætter medarbejdere på deltid. Det er navnlig de store butikker, der har deltidsansatte, mens godt 80 pct. af de ansatte i små butikker (med under 10 ansatte) er fuldtidsansatte.23 De deltidsansatte er først og fremmest unge. Detailbranchen oplyser, at studerende og skoleelever typisk bliver ansat til at udføre lettere opgaver såsom opfyldning, mærkning, rengøring, simple ekspeditioner mv. Dertil kommer arbejde på skæve tidspunkter. 76 pct. af de deltidsansatte arbejder om lørdagen. For de 15-20 årige er andelen 82 pct.24 Deltidsmedarbejdere giver detailhandlen mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, så der kan være flest medarbejdere i butikkerne på de tidspunkter, hvor der er flest kunder. Det gælder ikke alene i forhold til variationen i indkøbsmønstret i løbet af den enkelte dag eller uge, men også i forhold til sæsonbetonede ændringer i indkøbsmønstret. Detailbranchen fortæller blandt andet, at de fleste butikker hyrer midlertidige assistancer til julehandlen. En fleksibel arbejdskraft vil alt andet lige medvirke til højere produktivitet.

Jf. DMA/Research (2003) Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte i detailhandlen, april 2003. 24 Jf. DMA/Research (2003) Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte i detailhandlen, april 2003.

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer Figur 1.3.4 Deltidsfrekvens

Figur 1.3.5 Udvikling i deltidsfrekvensen

Hotel, restaurant Detailhandel Forretningsservice Autohandel Udlejning mv. Post og tele Træindustri Beskæftigede i alt Fødevareindustri

Pct. 40

Forsyning

Engros undt. biler

0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008

Beklædningsindu. Transport Forsikring, finans

Hele økonom ien, m ænd

Hele økonomien, kvinder

Detailhandel, m ænd

Detailhandel, kvinder

Anm.: Data pr. 1. januar. Deltidsfrekvensen er antal deltidsbeskæftigede i forhold til det samlede antal beskæftigede personer. Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, 1994-2008.

Sundhedsvæsen Møbelindustri Bygge og anlæg Kemisk industri Jern- og metal Cementindustri 0

10 Mænd

20 30 Kvinder

50 Pct.

Anm.: Data pr. 1. januar 2008. Sorteret efter deltidsfrekvens i alt. Deltidsfrekvensen er antal deltidsbeskæftigede i forhold til det samlede antal beskæftigede personer. Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, 1. januar 2008.

Mens der for økonomien som helhed er en tendens til faldende deltidsfrekvenser for kvinder og svagt stigende deltidsfrekvenser for mænd, er deltidsfrekvensen i detailhandel stigende for både mænd og kvinder, se figur 1.3.5. Deltidsfrekvensen angiver antallet af deltidsbeskæftigede i forhold til antal beskæftigede personer. Den stigende tendens til deltidsbeskæftigelse i detailhandlen skal muligvis ses i sammenhæng med liberaliseringerne af lukkeloven, som kan have medført et øget behov for detailvirksomhederne for at have en fleksibel arbejdskraft. Der findes imidlertid ikke nogen samlet opgørelse over udviklingen i butikkernes åbningstider, der kan bekræfte dette.

Lønindkomst Ligesom i de øvrige private erhverv er godt 90 pct. af de beskæftigede i detailbranchen lønmodtagere og knap 10 pct. er selvstændige. Andelen af lønmodtagere er desuden jævnt stigende. Det kan hænge sammen med en tendens til færre, men større virksomheder, kædedannelser og en tendens til selskabsdannelse frem for enkeltmandsvirksomheder. Den årlige lønindkomst for beskæftigede i detailbranchen ligger noget under lønniveauet i andre private erhverv. Det fremgår af figur 1.3.6, hvor den årlige lønindkomst er opgjort for personer med samme uddannelsesniveau beskæftiget i forskellige brancher. Det lave lønniveau i detailbranchen skal blandt andet ses i sammenhæng med, at detailbranchen har en forholdsvis lav arbejdsproduktivitet sammenlignet med andre brancher, se afsnit 1.2. Det relativt lave lønniveau er således ikke udtryk for nogen ny tendens.

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer Figur 1.3.6 Årlig lønindkomst fordelt på branche og uddannelse Forsikring, finans Forsyning Kemisk industri Engros. undt. biler Træindustri Cementindustri Fødevareindustri Transport Jern og metal Post og tele Bygge og anlæg Forretningsservice Autohandel Udlejning mv. Møbelindustri Beklædningsindustri Detailh. i øvrigt Varehuse, stormag. Apotek, materialist Detailhandel i alt Hotel, restaurant Detailh. fødevarer Detailh. beklædning 100 Grundskole

200

300

400 1.000 kr.

Tallene tager desuden ikke højde for variationer i arbejdstid, arbejdsstilling og erfaring. Desuden kan de beskæftigedes reelle kompetencer være større end deres formelle uddannelsesniveau, i det omfang virksomhederne efteruddanner og opkvalificerer deres medarbejdere med henblik på varetagelse af nye og krævende funktioner.

Erhvervsuddannelse

Anm.: Data for 2006. Median. Lønindkomsten er opgjort som årets AM-indkomst, dvs. den samlede lønindkomst før AM- og SP-bidrag fratrukket eget ATP-bidrag og evt. indbetaling til arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Opgørelsen dækker kun fuldtidsbeskæftigede personer mellem 30 og 60 år med henblik på at betragte stabile indkomster. Kilde: Egne beregninger på en 33 pct. stikprøve af befolkningen (Lovmodellen).

Til sammenligning er lønniveauet for beskæftigede i engrosbranchen forholdsvist højt. Lønforskellen mellem engrosbranchen og detailbranchen skal blandt ses i sammenhæng med det højere produktivitetsniveau i engrosbranchen. Forskellen kan også afspejle, at der er sket forskydninger fra detailleddet til engrosleddet, hvor mere vidensintensive funktioner i dag varetages i engrosbranchen. Det gælder generelt, at lønindkomsten er højere for erhvervsuddannede end for personer, der ikke har modtaget uddannelse ud over grundskolen. Det afspejler, at produktiviteten generelt er stigende med uddannel28

sesniveauet, se figur 1.3.6. I figuren er lønniveauet sammenlignet på tværs af brancher for henholdsvis personer uden uddannelse og personer med en erhvervsuddannelse. Det gennemsnitlige lønniveau i fx apoteker er imidlertid højere end, hvad der fremgår af figur 1.3.6, da der er en større andel med en videregående uddannelse. Lønniveauet for personer med en videregående uddannelse kan imidlertid vanskeligt sammenlignes på tværs af brancher, fordi der i nogle brancher (herunder detailbranchen) er relativt få personer med en videregående uddannelse.

Lønfastsættelsen inden for detailhandel er domineret af butiksoverenskomsten, der ifølge parterne (direkte og indirekte) berører mere end 100.000 ansatte på detailhandelsområdet. Overenskomsten blev senest indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel for perioden 1. marts 2007 til 1. marts 2010.25 Butiksoverenskomsten fastsætter en minimalløn for de ansatte som pr. 1. marts 2009 er 16.340 kr. pr. måned for ufaglærte og 17.840 kr. pr. måned for faglærte.26 Det svarer til ca. 102 kr. pr. time for ufaglærte og ca. 111 kr. pr. time for faglærte. Minimallønsystemet betyder, at der i den centrale overenskomstforhandling bliver fastsat en 25

Jf. Landsoverenskomst for butikker 2007 mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel, marts 2007. 26 Samme minimallønssatser indgår i overenskomsten mellem HK Handel og COOP Danmark Butik 2007 (i COOP Danmark-ejede butikker) samt overenskomsten mellem HK Handel og Brugsens Arbejdsgiverforening 2007.

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer mindsteløn til de ansatte. Dertil kommer forskellige tillæg til lønnen som fastsættes ved lokale forhandlinger på de enkelte virksomheder. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales direkte mellem virksomheden og medarbejderen. Den faktiske løn ligger dermed i praksis højere end overenskomstens minimalløn. I butiksoverenskomsten indgår også tillæg for arbejde på særlige tidspunkter (forskudttidstillæg) inden for den normale effektive arbejdstid på 37 timer pr. uge. Arbejdstid ud over 37 timer i gennemsnit aflønnes som overarbejde. Forskudtidstillægget i overenskomsten er et fast kronebeløb på 22,60 kr. pr. time pr. 1. marts 2009 for arbejde på hverdage efter kl. 18 og indtil kl. 6. På lørdage efter kl. 15 ydes et tillæg på 40,10 kr. pr. time, og på søndage og helligdage er tillægget 45,35 kr. pr. time.27 For elever og unge under 18 år er tillægget det halve af disse satser. Forskudttidstillægget indebærer, at minimaltimelønnen for ufaglærte stiger fra 102 kr. til 125 kr. på hverdage efter kl. 18, og at minimaltimelønnen for faglærte stiger fra 111 kr. til 134 kr., se figur 1.3.7. Det svarer til en stigning i minimaltimelønnen på 20-22 pct. på hverdage efter kl. 18. På lørdage er der en stigning i minimaltimelønnen på 36-39 pct. efter kl. 15. På søndage og helligdage ligger minimaltimelønnen 41-45 pct. over minimaltimelønnen på hverdage.28 De procentvise stigninger i lønnen ved forskudt 27

I COOP Danmark-overenskomsten og i BA-overenskomsten er satserne pr. 1. marts 2009 23,60 kr. pr. time på hverdage efter kl. 18 og 40,35 kr. pr. time på lørdage efter kl. 15. På søndage og helligdage er satsen 48,85 kr. pr. time i COOP Danmarkoverenskomsten og 49,60 kr. pr. time i BA-overenskomsten. 28 For ansatte under COOP Danmark-overenskomsten og BA-overenskomsten indebærer det højere tillæg på søndage og helligdage, at minimaltimelønnen ligger 44-49 pct. over minimaltimelønnen på hverdage.

arbejdstid kan dog være mindre i det omfang, at der gives lokale tillæg til minimallønnen. Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter i overenskomsterne øger butikkernes marginalomkostninger ved at holde længere åbent. Overenskomsterne medvirker dermed – alt andet lige – til at mindske butikkernes incitament til at udvide åbningstiderne. Figur 1.3.7 Minimallønninger inkl. tillæg for forskudt tid i overenskomsten for butikker Kr. pr. time 180

180

160

140

120

100

40 Minimalløn Hverdag kl. Lørdag kl. Søn-/hellig18-06 15-24 dag kl. 0-24 Unge u. 18 år Elever, 1. år Elever, 4. år Ufaglærte Faglærte

Anm.: Lønninger pr. 1. marts 2009. Minimallønnen pr. time findes ved at dividere månedslønnen med 160,33 timer. Forskudttidstillæg betales for arbejde inden for normal effektiv ugentlig arbejdstid på 37 timer. For unge under 18 år, elever og studerende under 25 år beskæftiget højst 15 timer om ugen er tillægget halvdelen af satserne for øvrige ansatte. Kilde: Landsoverenskomst for butikker 2007 mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel.

Selvom lønningerne i detailbranchen hører til blandt de laveste i Danmark, ligger de blandt de højeste i Europa. Det skal blandt andet ses i lyset af den relativt lave lønspredning i Danmark. En international sammenligning af timelønsomkostningerne for handelsbranchen (dvs. autohandel, engroshandel og detailhandel under ét) indikerer, at lønningerne i danske detailvirksomheder er blandt de højeste i Europa, se figur 1.3.8. Lønningerne i handelsbranchen i Danmark ligger ca. 35 pct. højere end gennemsnittet for EU15-landene og 75 pct. højere

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer end gennemsnittet for EU27-landene. Der kan dog være vanskeligheder ved uden videre at overføre sammenligningen på detailbranchen, da opgørelsen som nævnt er foretaget for den samlede autohandel, engroshandel og detailhandel. Højere danske lønninger er et generelt fænomen og afspejler den større velstand i Danmark, se figur 1.3.9. Detailbranchen er et hjemmemarkedserhverv. Derfor er kravene til, at et højt lønniveau modsvares af høj produktivitet, ikke nær så stærke som for andre erhverv, der er udsat for international konkurrence. Figur 1.3.8 Timelønsomkostninger i handelsbranchen DNK CHE SWE ISL BEL FRA FIN DEU AUT EU15 LUX UK EU27 ESP PRT SVN CYP MAL CZE HUN POL EST SVK LTU LVA ROM BUL

Lønniveau, indeks EU27=100 200 SW E DNK CHE BEL ISL FRA FIN

150

DEU

AUT UK

EU27

100 PRT

HUN

ROM

POL LTU

ESP SVN CYP

MAL CZE

EST SVK LVA

BUL

0 0

50 100 150 BNP pr. indbygger, indeks EU27=100

200

Anm.: Data for 2006. Indeks EU27 = 100. Timelønsomkostningerne er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel. BNP pr. indbygger er opgjort i købekraftspariteter. Kilde: Eurostat.

Rekrutteringen af medarbejdere Rekruttering af medarbejdere er i væsentligt omfang præget af konjunkturudviklingen. Detailbranchen og engrosbranchen har dermed i lighed med mange andre brancher oplevet problemer med rekruttering af medarbejdere under højkonjunkturen.

35 Euro

Anm.: Data for 2006. Timelønsomkostningerne er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag fra arbejdsgiverne mv. Kilde: Eurostat.

Figur 1.3.9 Timelønsomkostninger i handelsbranchen og BNP pr. indbygger

På kort sigt er ansættelse af udenlandsk arbejdskraft en af de måder, hvorpå virksomhederne kan opfylde deres behov for arbejdskraft i en konjunktursituation med mangel på arbejdskraft. Detailbranchens ansættelse af udenlandsk arbejdskraft er imidlertid ringe belyst i de officielle statistikker.29 Flere brancheorganisationer vurderer, at der under højkonjunkturen er blevet ansat polske og tyske lagermedarbejdere i de store kæder i dele af Jylland, svensk arbejdskraft i butikkerne i hovedstadsområdet 29

Det skyldes blandt andet, at statsborgere fra de øvrige nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige) frit kan indrejse, opholde sig og arbejde i Danmark og ikke skal søge om hverken opholdseller arbejdstilladelse. Endvidere er antallet af aktive arbejdstilladelser ikke opdelt på brancher.

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer

Detailbranchen beskæftiger også en relativt stor andel nydanskere (dvs. indvandrere og deres efterkommere). Ca. 7¾ pct. af de beskæftigede i detailbranchen er indvandrere eller efterkommere mod ca. 7¼ pct. i økonomien som helhed og ca. 5¾ pct. i engroshandel, se figur 1.3.10. Også på længere sigt er det en fordel for branchen at kunne tiltrække nydanskere, fordi de strukturelle udfordringer i at rekruttere medarbejdere øges i takt med den demografiske udvikling. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det gevinst, når detailbranchen fungerer

Figur 1.3.10 Indvandrere og efterkommere i pct. af de beskæftigede Pct. 12

Indvandrere

Øvr. detailh. rep.virks.

2 Detailh. m. beklædning

Apotek, materialist

Varehuse, stormag.

Detailh. m. fødevarer

Detailh. i alt

Detailbranchen skiller sig ud ved, at branchen beskæftiger forholdsvis mange kvinder. 58 pct. af de beskæftigede i detailbranchen er kvinder mod 47 pct. i hele økonomien. Der er dog betydelige kønsforskelle inden for detailbranchen. Mens apoteker og materialister samt tøj- og skoforretninger er udprægede kvindefag, er der forholdsvis få kvinder beskæftiget i virksomheder, der handler med øvrig detailhandel og reparationsvirksomhed.

Inden for detailbranchen er der dog forskel på andelen af nydanskere. Særligt varehuse og stormagasiner har forholdsvis mange indvandrere og efterkommere blandt deres medarbejdere. Mens indvandrere og efterkommere udgør 10½ pct. af de beskæftigede i varehuse og stormagasiner og 9¼ pct. i detailhandel med fødevarer, er der kun 6 pct. indvandrere og efterkommere blandt de beskæftigede i apoteker og materialister. Denne forskel skal ses i sammenhæng med det højere uddannelsesniveau i apoteker.

Engroshandel

For så vidt angår de langsigtede rekrutteringsudfordringer tyder det nuværende rekrutteringsmønster i detailbranchen ikke på, at medarbejdersammensætningen i detailbranchen i sig selv er nogen væsentlig strukturel udfordring i forhold til den fremtidige demografiske udfordring. Detailbranchen er således i dag i stand til at tiltrække kvinder, unge og nydanskere. Detailbranchen tiltrækker dog i mindre grad personer med en videregående uddannelse, hvilket kan indebære en stigende rekrutteringsudfordring i takt med, at uddannelsesniveauet stiger i samfundet.

som springbræt til varig beskæftigelse for indvandrere og efterkommere.

Hele økonomien

og Nordsjælland, ligesom bagerierne og bagere i de store dagligvarekæder har ansat polske og tyske medarbejdere. Det er branchens indtryk, at det blandt andet er højere lønninger i Danmark, der har gjort det muligt for butikkerne i hovedstadsregionen at tiltrække svenske medarbejdere.

Efterkommere

Anm.: Data for 2006. Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase.

Detailbranchen skiller sig også ud i forhold til den aldersmæssige sammensætning af medarbejderne. Detailbranchen beskæftiger forholdsvis mange unge sammenlignet med resten af økonomien, se figur 1.3.11. Knap 30 pct. af de beskæftigede personer i detailbranchen er under 25 år. Særligt varehuse og stormagasiner, detailhandel med fødevarer mv. og detailhandel med beklædning og fodtøj har en stor andel af unge medarbejdere, se figur 1.3.12. De mange unge medarbejdere skal blandt andet ses i lyset af, at detailbranchen har mange deltidsbeskæftigede. For en del af de unge er der således 31

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer tale om et fritidsjob, mens de er under uddannelse eller et midlertidigt job mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Det afspejler blandt andet, at de uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne få job i nogle dele af detailbranchen er forholdsvis lave. Figur 1.3.11 Aldersfordeling blandt de beskæftigede Pct. 35

Hele økonomien

> 65 år

60-64 år

55-59 år

50-54 år

45-49 år

40-44 år

35-39 år

30-34 år

25-29 år

0 < 25 år

Detailhandel

Anm.: Data for 2006. Kilde: Egne beregninger på en 33 pct. stikprøve af befolkningen (Lovmodellen).

Figur 1.3.12 Aldersfordeling blandt de beskæftigede i detailbranchen

Varehuse og stormagasiner Beklædning og fodtøj Apoteker og materialister

> 65 år

0 60-64 år

0 55-59 år

10 50-54 år

10 45-49 år

40-44 år

35-39 år

30-34 år

25-29 år

< 25 år

Pct. 60

Detailhandel med fødevarer Detailhandel i øvrigt

Anm.: Data for 2006. Kilde: Egne beregninger på en 33 pct. stikprøve af befolkningen (Lovmodellen).

Figur 1.3.13 De beskæftigedes uddannelsesniveau Pct. 100

100

0 Hele økonom ien Detailhandel

Grundskole Videregående uddannelse

Engroshandel

Ungdom suddannelse

Anm.: Data for 2008. Tallene angiver højeste fuldførte uddannelse. Grundskole er inkl. uoplyst uddannelse. Tallene findes ikke på mere detaljeret brancheniveau. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Uddannelsesniveauet i detailbranchen er overordnet set lidt lavere end i resten af økonomien. Det kan blandt andet have betydning for virksomhedernes evne til at tilegne sig og udnytte ny teknologi og dermed produktiviteten og konkurrenceevnen, fordi produktiviteten generelt er stigende med uddannelsesniveauet. Der er relativt få i detailhandlen med en videregående uddannelse sammenlignet med engroshandel og med økonomien som helhed, se figur 1.3.13. Undtagelsen er dog ansatte i apoteker, som har et relativt højt uddannelsesniveau. Der er derimod en forholdsvis stor andel i detailhandlen med en ungdomsuddannelse. 64 pct. af de beskæftigede i detailbranchen har en ungdomsuddannelse mod 47 pct. i hele økonomien. Af disse er der flest med en erhvervsuddannelse. Andelen af personer, som ikke har modtaget uddannelse ud over grundskolen svarer til gennemsnittet. Blandt de formelle erhvervsuddannelser er det typisk detailhandelsuddannelsen, teknisk prægede erhvervsuddannelser og kontoruddannelsen, der finder anvendelse i detail-

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer handlen. Detailhandelsuddannelsen giver kendskab til handel og kundeservice i en butik. Alt efter speciale lærer den enkelte fx at sælge fødevarer, rådgive om gaveartikler, arrangere blomster, dekorere vinduer eller købe varer ind og føre regnskab. De teknisk prægede erhvervsuddannelser, som detailhandlen typisk benytter, er uddannelser, der knytter sig til salget i butikken. Det er uddannelser som detailslagter, bager og konditor, urmager, cykelmekaniker m.fl. Kontoruddannelsen er en administrativ uddannelse, hvor eleverne lærer om administration, sagsbehandling, økonomi, løn og regnskab. Indholdet i uddannelsen tilpasses den branche, som den enkelte specialiserer sig inden for. Derudover er der ifølge detailbranchens organisationer et bredt udsnit af detailvirksomhederne, der benytter AMU-kurser til opkvalificering af medarbejderne. Der findes 100-150 forskellige AMU-kurser målrettet detailhandlen. Emnerne spænder fra konflikthåndtering og coaching til administration af kundereklamationer og personligt salg. Blandt de korte videregående uddannelser benytter detailbranchen typisk handelsøkonomuddannelsen til personer med jobfunktioner som indkøb, salg og markedsføring. Det er typisk de større virksomheder og kæder med marketingafdelinger, der benytter denne uddannelse. På niveau med de korte videregående uddannelser findes også de videregående voksenuddannelser, der udbydes under lov om åben uddannelse. Videregående voksenuddannelser kan bruges som videre- og efteruddannelse eller som overbygningsuddannelse. Blandt de videregående voksenuddannelser findes akademiuddannelsen i retail, der specifikt er målrettet detailhandlen. Uddannelsen kvalificerer til at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der bredt vedrører konceptstyring, salg, indkøb, kommunikation, driftsoptimering og ledelse

i detailhandelsvirksomheder, såvel på driftsmæssige som på medarbejderrelaterede områder. Detailbranchen vurderer, at den typiske bruger af uddannelsen er en nøgleperson i virksomheden som fx en butikschef, salgschef, salgsmedarbejder m.fl. Derudover bruger en del detailvirksomheder også akademiuddannelsen i ledelse, der henvender sig til nuværende og kommende ledere. Uddannelsen kvalificerer til at analysere, planlægge og udføre ledelse i både private og offentlige virksomheder, både nationalt og internationalt. Inden for diplomuddannelserne har det været overvejet at etablere en HD 2-delsuddannelse målrettet detailhandlens (kommende) butiksledere og indkøbsansvarlige samt ansatte i leverandørernes salgsorganisationer. Detailvirksomhederne har imidlertid over for uddannelsesinstitutionerne givet udtryk for, at der ikke er behov for uddannelser på dette niveau, hvorfor uddannelsen ikke blev oprettet. På kort sigt kan en relativt lav uddannelsesmæssige tærskel for at kunne finde job i detailbranchen være en fordel for virksomhederne, som dermed kan være mere fleksible i deres rekruttering af medarbejdere. Men på længere sigt udgør den uddannelsesmæssige sammensætning en udfordring for branchen. Efterhånden som det generelle uddannelsesniveau i samfundet stiger, vil det alt andet lige blive vanskeligere for detailbranchen at tiltrække arbejdskraft med det nuværende rekrutteringsmønster. Det formelle uddannelsesniveau giver dog ikke nødvendigvis et fuldstændigt billede af de beskæftigedes kompetencer. Detail- og engrosbranchen varetager også egne uddannelser og kurser med henblik på at udvikle medarbejdernes kompetencer. Kompetenceudvikling medvirker også til at forbedre mulighederne for at tiltrække kvalificerede medarbejdere til branchen.

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer Eksempelvis benytter større dagligvarekæder som Dansk Supermarked og COOP deres egne interne uddannelsesforløb. Kæderne har oprettet karriereakademier med tilbud om traineeuddannelser til nøglepersoner med lederpotentiale/-ambitioner. Endvidere har for eksempel IKEA sit eget interne lederudviklingsforløb 'Væksthuset', ligesom Bestseller har etableret 'Bestseller Academy' med virksomhedsspecifikke detailuddannelser. En virksomhed som XL BYG har også egne uddannelser. Udfordringen i forhold til at rekruttere arbejdskraft kan også betragtes i en social og kulturel sammenhæng, hvor fx ændringer i familiemønstret gør det vanskeligt at tiltrække medarbejdere til detailbranchen på grund af skæve arbejdstider. Detailbranchens organisationer giver blandt andet udtryk for, at åbningstiderne i daginstitutioner mv. kan virke hæmmende for detailvirksomhedernes rekruttering af arbejdskraft og dermed være en barriere for butikkernes åbningstider. Det skal dog bemærkes, at regeringen i forbindelse med dagtilbudsloven, der trådte i kraft 1. august 2007, har givet kommunerne mulighed for, at familien kan kombinere deltidsplads i kommunen med et tilskud til privat pasning efter deres eget behov. Dertil kommer, at nogle kommuner har gode erfaringer med familiefleksordninger, hvor familierne kan vælge pasningsmoduler i dagtilbud efter behov fx 25, 35 eller 45 timer ugentligt. Detailhandlen fremhæves ofte som eksempel på en branche med mindre attraktive arbejdsvilkår primært som følge af arbejdstiderne og den relativt lave løn.30 Navnlig stillingen som 'kassedame' rangerer som en af de laveste i undersøgelser af, hvilke typer job befolkningen forbinder med prestige.

Jf. LO, Ugebrevet A4, Tema: Job og Prestige, 2006.

Det gælder også blandt jobs, der ikke kræver nogen uddannelse. Målinger af arbejdsmiljøet peger på, at arbejdet inden for detailhandel er præget af at være fysisk anstrengende, at tempoet er højt, og at udviklingsmulighederne er lave.31 Til gengæld rapporterer de ansatte ikke om problemer med støj, kemikalier, stillesiddende arbejde, store arbejdsmængder eller følelsesmæssige krav. En undersøgelse af medarbejdertilfredsheden i detailbranchen viser imidlertid, at de ansatte i detailbranchen generelt er tilfredse.32 Undersøgelsen sondrer mellem tre typer medarbejdere i detailbranchen: midlertidigt ansatte, stabil kernearbejdskraft uden karriereambitioner og medarbejdere med ønsker om at gøre karriere inden for detailhandel. Alle tre typer medarbejdere i undersøgelsen udtrykker generel tilfredshed, men ud fra forskellige ønsker og behov. De midlertidigt ansatte er fx studerende uden planer om en karriere inden for detailhandel. Deres tilfredshed afhænger af mulighederne for at supplere deres indkomst, fleksible arbejdstider og et godt socialt arbejdsklima. Den faste kerne af medarbejdere er derimod tilfreds med faste arbejdstider og en stabil indkomst. For de ambitiøse medarbejdere er det de korte karriereveje inden for detailhandel, der giver tilfredshed.

Jf. Hermann Burr, Elsa Bach, Helle Gram og Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljø i Danmark 2005 – et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, 2006. 32 Jf. Lars Esbjerg, Klaus G. Grunert, Nuka Buck og Anne-Mette Sonne Andersen, Working in Danish Retailing – Transitional workers going elsewhere, core employees going nowhere and career seekers striving to go somewhere, Aarhus School of Business, april 2007.

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer Figur 1.3.14 Detailbranchens andel af det samlede antal praktikpladser Pct. 20

10 5

0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Igangværende uddannelsesaftaler ultimo året Indgåede uddannelsesaftaler i løbet af året

Anm.: Igangværende uddannelsesaftaler er udtryk for beholdningen af praktikpladser, mens indgåede uddannelsesaftaler er udtryk for en bruttotilgang af praktikpladser. Afgangen af elever, som bliver udlært, er ikke angivet. Kilde: Undervisningsministeriet, Dynamisk praktikpladsstatistik.

Blandt fordelene ved at arbejde i detailhandlen fremhæver de butiksansatte især kontakten til kunderne, at møde nye mennesker, godt arbejdsklima, at to dage aldrig er ens og mulighed for indflydelse på arbejdsopgaverne.33 Blandt ulemperne fremhæver de butiksansatte lønnen og arbejdstiderne.

omfang de imødekommer branchens behov for elever. På baggrund af oplysninger fra brancheorganisationerne er det indtrykket, at detailbranchen har fået vanskeligere ved at rekruttere medarbejdere. Brancheorganisationerne peger således på, at detailbranchen selv arbejder aktivt på at være attraktiv for både nuværende og potentielle medarbejdere. Det ses blandt andet ved, at detailbranchen markedsfører sig med hurtige karriereveje i butikkerne. Eksempelvis har Dansk Supermarked, isenkræmmerkæden Dias og Matas kørt kampagner om deres karriereveje.34 Detailbranchen fokuserer også på god ledelse som middel til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Derudover har detailbranchen arbejdet for at forbedre sine rekrutteringsmuligheder gennem deltagelse i uddannelsesmesser, uddeling af priser, generel omtale mv.

Mobilitet Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det en fordel med et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdskraften er geografisk og fagligt mobil, så arbejdskraften kan flyttes derhen, hvor ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Praktikpladsstatistikken viser ikke tegn på, at detailbranchen de seneste år har haft sværere end andre brancher ved at tiltrække elever til branchen. I perioden 2003 til 2008 har detailbranchens andel af den samlede beholdning af praktikpladser været stabil, se figur 1.3.14. I samme periode er det samlede antal praktikpladser vokset i takt med beskæftigelsesudviklingen. Detailbranchen har ligeledes haft en forholdsvis stabil andel af (brutto)tilgangen af praktikpladser.

For den enkelte virksomhed er det på den ene side en fordel med fleksibel arbejdskraft og gode muligheder for rekruttering af medarbejdere. På den anden side kan høj mobilitet være en ulempe for virksomheden, hvis mobiliteten afspejler, at virksomheden har svært ved at fastholde medarbejdere, ligesom en stor personaleomsætning kan gøre det vanskeligt at fastholde viden i virksomheden.

Udviklingen i det faktiske antal praktikpladser siger imidlertid ikke noget om, i hvilket

Mobiliteten i detailbranchen er forholdsvis høj. Sammenlignet med beskæftigede i an34

Jf. DMA/Research, Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte i detailhandlen, april 2003.

Jf. www.karriereakademiet.dk, www.butikselev.dk og www2.matas.dk/NR/rdonlyres/E6EFB95F-2151465A-AF1A-ED3B1C02BD3A/5283/ Elevkampagne.pdf.

1.3 Beskæftigelse, løn og kompetencer dre brancher skifter de beskæftigede inden for detailhandlen branche i større omfang. Ud af 100 beskæftigede i detailbranchen, er de 71 personer stadig beskæftiget i detailbranchen året efter, mens 20 personer har fået job i en anden branche, se figur 1.3.15. Til sammenligning er 78 pct. af alle beskæftigede fortsat i samme branche fra et år til et andet, mens 16 pct. har skiftet til et job i en anden branche. Når de beskæftigede i detailbranchen har en større mobilitet på tværs af brancher end andre beskæftigede, hænger det blandt andet sammen med, at der er forholdsvis mange unge i detailbranchen, som typisk er mere mobile.

heder, der hovedsagelig handler med fødevarer mv. og varehuse/stormagasiner. Det skyldes formentlig, at jobbene i disse to dele af detailhandlen er forholdsvis nært beslægtede. Beskæftigelsen i apoteker og materialister er derimod mere specialiseret og mobiliteten i forhold til den øvrige del af detailbranchen er dermed forholdsvis beskeden. Figur 1.3.15 De beskæftigedes mobilitet over i andre brancher Pct. 100

100

Mobiliteten mellem detailhandel og engroshandel er forholdsvis høj, hvilket skal ses på baggrund af de tætte relationer mellem detailbranchen og engrosbranchen. Ser man på de personer, der kommer ind i detailbranchen fra beskæftigelse i et andet erhverv, kommer ca. 15 pct. fra engroshandel. Blandt de personer, der går ud af detailbranchen til beskæftigelse i et andet erhverv, går ca. 16 pct. til engroshandel, se figur 1.3.16. Det er en forholdsvis stor andel i betragtning af, at engroshandel udgør 6¾ pct. af beskæftigelsen i andre erhverv. Derudover er der forholdsvis mange beskæftigede i detailbranchen, som går fra at være i beskæftigelse til at være under uddannelse. Det kan skyldes, at unge, der holder et 'sabbatår', inden de påbegynder en videregående uddannelse, i overvejende grad finder job i detailbranchen. Ser man på underopdelinger af detailbranchen er de beskæftigede i detailhandel med fødevarer mv. og de beskæftigede i varehuse og stormagasiner mest mobile i forhold til at få job uden for detailbranchen. Inden for detailbranchen er der størst mobilitet mellem beskæftigelse i detailvirksom-

0 Beskæftigede i Alle beskæftigede detailhandel Pension, ledighed, orlov m v. Uddannelse Beskæftiget i anden branche Beskæftiget i sam m e branche

Anm.: Socioøkonomisk status i 2006 for personer, der var beskæftiget i 2005. Kilde: Egne beregninger på en 33 pct. stikprøve af befolkningen (Lovmodellen).

Figur 1.3.16 De beskæftigedes mobilitet mellem detailhandel og engroshandel Fra

Til

Engroshandel 15 pct.

Engroshandel 16 pct.

Detailhandel Øvrige erhverv 85 pct.

Øvrige erhverv 84 pct.

Anm.: Data for 1996-2006. Kilde: Egne beregninger på en 33 pct. stikprøve af befolkningen (Lovmodellen).

1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence Resumé Hovedbudskaberne i dette afsnit er: •

Detailbranchen er præget af høj iværksætteraktivitet og mange små virksomheder. Der er generel tendens til færre, men større virksomheder. Halvdelen af butikkerne er organiseret i kæder.

•

Overordnet set er konkurrencen forholdsvis effektiv inden for detailbranchen og engrosbranchen i detailhandlen. Men inden for visse segmenter er der områder, hvor konkurrencen er knap så stærk. Det gælder navnlig blandt apoteker primært som følge af offentlig regulering. Konkurrencestyrelsens undersøgelse af priserne på mælk, smør og brød for perioden august 2007 til marts 2009 viser desuden tegn på svag konkurrence inden for visse fødevarer.

Virksomhedsstruktur Detailbranchen bærer præg af, at der er forholdsvis mange virksomheder. Der er 24.500 detailvirksomheder og 16.600 engrosvirksomheder i Danmark, hvilket svarer til henholdsvis 8 pct. og 5½ pct. af det samlede antal virksomheder i Danmark. Antallet af detailvirksomheder er forholdsvis stort, når det sammenholdes med, at de står for 3¾ pct. af værdiskabelsen i hele økonomien. Der er derimod relativt få engrosvirksomheder, idet engroshandel udgør 6½ pct. af den samlede værdiskabelse. Inden for detailhandel skelnes der typisk mellem butikker og virksomheder, idet antallet af butikker i detailhandlen er større end antallet af detailvirksomheder. Det skyldes, at nogle detailvirksomheder er organiseret som kæder, der drives fra flere butikker. Firma- og regnskabsstatistikken beskriver antal virksomheder som aktive juridiske enheder, men målt efter antal arbejdssteder med hver deres fysiske adresse

er der således 29.300 butikker i detailbranchen. Omkring en fjerdedel af virksomhederne og butikkerne i detailbranchen handler fortrinsvis med fødevarer mv., en femtedel sælger beklædning og fodtøj, mens omkring halvdelen af virksomheder og butikkerne er øvrige specialforretninger og reparationsvirksomheder, se figur 1.4.1. Detailbranchen er præget af mange små virksomheder. 92 pct. af detailvirksomhederne har mindre end 10 medarbejdere, men disse virksomheder står kun for 29 pct. af omsætningen i branchen. De store detailvirksomheder med mere end 100 medarbejdere omfatter kun 0,3 pct. af virksomhederne. Til gengæld står de store virksomheder for 45 pct. af omsætningen, se figur 1.4.2. For engrosvirksomhederne er forskellene mellem størrelse og omsætning knap så markante, idet de mellemstore engrosvirksomheder tegner sig for en lidt større del af engrosomsætningen. Figur 1.4.1 Virksomheder og butikker fordelt på forretningsområder Tusinde 30

0 EngrosDetailButikker i virksomheder virksomheder detailhandlen Detailh. m. fødevarer Varehuse, stormagasiner Apoteker, materialister Detailh. m. beklædning Øvrig detailh., rep.virks. Engroshandel

Anm.: Data for 2007. Inaktive virksomheder indgår ikke. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Generel firmastatistik og arbejdsstedsstatistik.

1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence Antallet af virksomheder afhænger blandt andet af de generelle afsætningsmuligheder, adgang til kapital og omfanget af offentlig regulering af erhvervet. Inden for detailbranchen er der en tendens til, at der bliver færre, men større virksomheder og butikker. Det kan på sigt medvirke til en højere produktivitet, idet større enheder kan udnytte stordriftsfordele. Udviklingen i antallet af detailvirksomheder i Danmark svarer omtrent til den udvikling, der ses i andre sammenlignelige lande. Antallet af detailvirksomheder i forhold til BNP pr. indbygger er således forholdsvis lavt i Danmark og i andre nordeuropæiske lande, mens effektiviseringen i detailbranchen er mindre i de nye medlemsstater og i sydeuropæiske lande, se figur 1.4.3. Samarbejde mellem detailvirksomhederne gennem etablering af kæder er en måde, hvorpå virksomhederne kan høste stordriftsfordele. Kædesamarbejdet kan være mere eller mindre bindende. Der skelnes typisk mellem kapitalkæder og frivillige kæder. Forskellen mellem kapitalkæder og frivillige kæder består i ejerforholdene. Butikker i kapitalkæder har samme ejer, mens butikker i frivillige kæder har forskellige ejere, se boks 1.4.1. Afgrænsningen mellem de forskellige typer kæder er imidlertid ikke entydig, fordi de frivillige kæder kan have kapitalkæder som medlemmer. Omkring halvdelen af butikkerne i detailhandlen indgår i et kædesamarbejde, se figur 1.4.4. Denne andel har været forholdsvis stabil de seneste år. Der er dog stor forskel på udbredelsen af kæder i detailbranchen. Kædesamarbejde er navnlig udbredt inden for detailhandel med fødevarer og andre dagligvarer.

Figur 1.4.2 Omsætning og antal virksomheder fordelt efter størrelse Pct. 60

0 0 1-9 10-19 Detailomsætning Engrosomsætning

0 20-49 50-99 100+ Antal detailvirksomheder Antal engrosvirksomheder

Anm.: Data for 2006. Intervallerne angiver antal ansatte, idet nul angiver virksomheder, hvor kun ejeren er beskæftiget. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Generel firmastatistik.

Figur 1.4.3 Antal detailvirksomheder i EU-lande POL ITA ESP FRA ROM DEU PRT GRC UK CZE HUN LTU NLD BEL SWE AUT LVA DNK FIN NOR CYP SVK IRL SVN EST LUX 0

15 20 25 30 35 Antal virksomheder i ft. BNP pr. indbygger

Anm.: Data for 2006. Antal virksomheder i detailbranchen i forhold til PPP-korrigeret BNP pr. indbygger. Kilde: Eurostat.

1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence Boks 1.4.1 Kæder Kapitalkæder: Samme ejer (person eller selskab) af mindst 4 butikker. Frivillige kæder: Organiseret samarbejde mellem selvstændige butikker med eller uden fælles navn. – Franchising: Detailvirksomheder køber en ret til at anvende et i forvejen kendt koncept. – Indkøbskæder: Organiseret samarbejde mellem detailvirksomheder med henblik på effektiviseringsgevinster ved samordnet indkøb. – Markedsføringskæder: Organiseret samarbejde mellem detailvirksomheder med henblik på effektiviseringsgevinster ved samordnet markedsføring af butikkerne. Uafhængige butikker: Intet formaliseret samarbejde med andre butikker.

Figur 1.4.4 Butikker i kædesamarbejde Pct. 100

100

0 2003

Kapitalkæder

2004

2005

Frivillige kæder

2006

2007

Uafhængige butikker

Kilde: Stockmann-Gruppen, Kæder i dansk detailhandel 2008, Danmarks Statistik, Statistikbanken, arbejdsstedsstatistik og egne beregninger.

Branchesamspil Detailbranchen er som tidligere nævnt karakteriseret ved salg af varer til husholdningerne. Detailbranchen fungerer dermed som et betydningsfuldt bindeled mellem producenter og indkøbere af varer på den ene side og forbrugerne på den anden side. Detailbranchens centrale placering i dansk økonomi i kraft af branchens direkte kontakt

til forbrugerne ses blandt andet af, at det private forbrug udgør omkring halvdelen af BNP. Som nævnt i afsnit 1.1 har detailbranchen mange facetter. Nogle dele af branchen er rent kundeorienterede, mens andre dele er tæt forbundet med engrosbranchen. Den tætte grænseflade mellem detailhandel og engroshandel kommer navnlig til udtryk ved kædedannelser, hvor virksomhederne kan høste stordriftsfordele ved at integrere indkøb, distribution og butikssalg. Der findes en lang række konkrete eksempler på virksomheder, der har integreret detailhandel og engroshandel, jf. også boks 1.1.2. Der findes imidlertid ikke tilgængelige oplysninger på virksomhedsniveau, der kan belyse, hvor mange detailvirksomheder eller hvilke typer detailvirksomheder der formelt eller uformelt er nært beslægtede med engroshandel. Tilsvarende er det ikke muligt at bekræfte formodningen om en tendens til et mere intensivt samspil mellem detailhandel og engroshandel. Der er dog studier, der peger på, at navnlig udnyttelse af ny teknologi i detailbranchen (lean retailing) har haft en indflydelse på styrkeforholdet mellem detaillister, grossister og producenter i værdikæden. Ny teknologi, der kan generere øjeblikkelige ordrer af nye varer på baggrund af forbrugeradfærden i butikkerne, medfører et skift fra en udbudsstyret til en efterspørgselsdrevet varestrøm, hvilket giver detailleddet en mere dominerende rolle i værdikæden.35 Detailbranchen har også en naturlig grænseflade til fremstillingsvirksomhed. Det ses blandt andet i form af en stigende tendens til private labels, som er betegnelsen for produkter, som detailvirksomhederne sælger under eget navn. I Danmark udgjorde private labels produkterne 13 pct. af dagligvare35

Jf. fx Nordås, Grosso, Pinali (2008) Market structure in the distribution sector and merchandise trade, OECD trade policy working paper nr. 68.

1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence salget i 2005, mens private labels på verdensplan udgjorde 21 pct.36 Private labels kan være fremstillet for detailvirksomhederne af fremstillingsvirksomheder, men er pakket ind i en anden emballage og markedsføres typisk som et billigere alternativ til kendte mærkevarer, som producenterne sælger i eget navn. Detailbranchen peger dog på, at der er en ny tendens til, at private labels ikke alene udgør et billigere alternativ til mærkevarer, men også et særligt kvalitetsstempel. Inden for dagligvarehandel gælder det eksempelvis Dansk Supermarkeds serie princip!, SuperBest's serie Noget Særligt, Irmas udvalgte og COOP's mærke Änglamark. Inden for handel med udvalgsvarer ses brancheglidningen mellem detailhandel og fremstillingsvirksomhed navnlig ved etableringer af konceptbutikker, der forhandler en enkelt mærkevare. Samspillet mellem detailbranchen og andre brancher samt samspillet mellem virksomheder inden for detailbranchen kan også komme til udtryk ved, at virksomhederne indgår i klynger, hvor virksomhederne har en positiv afsmitning på hinanden gennem vidensdeling mv. Blandt andet muliggør en geografisk tæthed af virksomhederne en række fordele, der især fremmer vidensspredning og innovation. Det kan fx ske gennem træk på et fælles specialiseret arbejdsmarked, udveksling af viden, samspil med bestemte underleverandører, overførsel af viden i forbindelse med jobskifter mv. Der kan også være tale om, at virksomhederne opnår lavere omkostninger på grund af en transportmæssig gunstig beliggenhed eller god adgang til råvarer.

klynger. Men fælles for de forskellige teorier om klynger er blandt andet, at de udspringer af økonomisk teori om international handel. Selv hvis der anvendes en forholdsvis bred tilgang til klynger, er det en forudsætning, at virksomhederne i en klynge er udsat for international konkurrence.37 Selvom detailhandelsvirksomhederne ikke beskrives som egentlige klynger, har butikkernes geografiske beliggenhed alligevel væsentlig betydning for deres egen og indbyrdes indtjening. Derfor ser man eksempelvis, at der inden for et sammenhængende byområde kan være flere forskellige 'klumper' af butikker. Butikkernes beliggenhed er primært væsentlig for at kunne tiltrække flest mulige kunder. Derfor er der som udgangspunkt en positiv sammenhæng mellem antal butikker og indbyggertallet. Sammenhængen med indbyggertallet er imidlertid ikke lineær. Eksempelvis er der i turistområder relativt mange butikker sammenlignet med antallet af fastboende indbyggere. Desuden er der en tendens til, at butikkerne i og omkring de store byer er relativt større, hvorfor antallet af butikker ikke er proportionalt stigende med indbyggertallet.

Almindeligvis indgår detailhandel imidlertid ikke i studier af klynger, da detailbranchen er et udpræget hjemmemarkedserhverv. Der findes ikke én entydig definition af begrebet

Andre butikkers beliggenhed har også væsentlig indflydelse på, hvor en detailhandelsvirksomhed vælger at placere sin butik. På den ene side vil virksomhederne ønske at distancere sig mest muligt fra deres konkurrenter målt i afstand og/eller i varesortiment. På den anden side vil virksomhederne placere sig i nærheden af andre butikker for at opnå et større kundegrundlag. Derfor vil det for nogle butikker være fordelagtigt at placere sig i indkøbscentre eller på hovedstrøg, mens det for andre butikker kan være en fordel med en beliggenhed langs indfaldsvejene.

Jf. Forbrugerstyrelsen, Forbrugerredegørelse 2007, kapitel 3.

Jf. Porter (1990) The Competitive Advantage of Nations.

1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence Iværksætteri Gennem nye virksomheder sker der en stadig afprøvning af nye ideer og nye måder at gøre tingene på. Iværksætterne er også med til at styrke konkurrencen, fordi de udfordrer de eksisterende virksomheder. Nye virksomheder bidrager ligeledes til produktivitetsvæksten. Studier viser, at nettotilgangen af virksomheder bidrager med knap 17 pct. af den årlige gennemsnitlige vækst i produktiviteten i Danmark.38 Detailbranchen er karakteriseret ved mange iværksættere. Det ses blandt andet af, at der i erhvervet er mange unge virksomheder sammenlignet med andre erhverv. Inden for detailhandel er 29 pct. af virksomhederne således under 3 år gammel, se figur 1.4.5. De mange unge virksomheder inden for detailhandel afspejler en forholdsvis stor udskiftning inden for branchen. Hvert år er der forholdsvis mange nye detailvirksomheder, der starter op, se figur 1.4.6. Tilsvarende er der også forholdsvis mange af de eksisterende detailvirksomheder, der lukker ned, se figur 1.4.7. Det skal understreges, at når der hvert år er ca. 18 pct. af virksomhederne inden for detailhandel, der lukker, så skyldes det i langt overvejende grad den almindelige dynamik inden for erhvervet og hænger kun i mindre grad sammen med konkurser. Set over længere tid er detailvirksomheder ikke mere ramt af konkurser end virksomheder i andre brancher, når antallet af konkurser ses i forhold til antal virksomheder i branchen. Det gælder også i den nuværende konjunkturnedgang med et meget højt antal konkurser. Det forhold, at der er mange nystartede detailvirksomheder, synes dog ikke at være tilstrækkeligt til at have hævet produktivitetsudviklingen i erhvervet. En mulig forkla-

Jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækstredegørelse 03, 2003, kapitel 3.

ring kan være det relativt lave uddannelsesniveau inden for detailhandel. Blandt nye virksomheder skelnes der ofte mellem iværksættere og vækstiværksættere, som har en meget høj vækst. Når vækstiværksætterne har et særligt fokus, er det fordi vækstiværksættere bidrager mere til den økonomiske udvikling gennem en mere effektiv anvendelse af kapital og arbejdskraft. Dette kan også udtrykkes ved, at vækstiværksætterne har en meget høj produktivitet. Analyser viser, at vækstiværksætternes totalfaktorproduktivitet er 30-40 pct. højere end i en gennemsnitlig privat virksomhed.39 Figur 1.4.5 Aldersfordeling af virksomheder Post og tele Hotel, restaurant Forretningsservice Bygge og anlæg Udlejning mv. Detailhandel Transport Engros undt. biler Jern og metal Beklædningsindu. Fødevareindustri Træindustri Autohandel Møbelindustri Forsikring, finans Cementindustri Kemisk industri Forsyning 0

100 Pct.

Under 3 år

3-10 år

over 10 år

Anm.: Data for 2006. Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase.

Jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækstredegørelse 05, 2005, kapitel 4.

1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence Figur 1.4.6 Opstart af virksomheder

Figur 1.4.7 Lukning af virksomheder

Hotel, restaurant

Post og tele

Forretningsservice

Udlejning mv.

Hotel, restaurant

Bygge og anlæg

Beklædningsindu.

Fødevareindustri

Detailhandel

Forretningsservice

Engros undt. biler

Detailhandel

Træindustri

Transport

Udlejning mv.

Jern- og metal

Møbelindustri

Engroshandel

Bygge og anlæg

Autohandel

Transport i alt Kemisk industri

Træindustri

Autohandel

Cementindustri

Jern- og metal

Beklædningsindustri

Fødevareindustri

Møbelindustri

Cementindustri

Kemisk industri

Forsyning

Finans, forsikring

Forsikring, finans

Forsyning 0

20 Pct.

30 Pct.

Anm.: Data for 2005. Antal nystartede virksomheder i pct. af bestanden af virksomheder i samme branche. Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase.

Anm.: Data for 2005. Antal lukkede virksomheder i pct. af bestanden af virksomheder i samme branche. Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase.

I dansk sammenhæng anvendes vækstiværksættere som betegnelse for nye virksomheder, som har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering. De nye virksomheder skal desuden have en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 pct. i antallet af ansatte i de efterfølgende tre år.40 Definitionen på en vækstiværksætter er imidlertid ikke entydig, og antallet af vækstiværksættere vil kunne variere alt efter, hvilken definition man vælger. Valg af definition beror typisk på, hvor detaljeret det tilgængelige datamateriale er. I andre sammenhænge vil der derfor kunne optræde alternative definitioner på vækstiværksættere.

Efter denne definition er der 313 vækstiværksættere i Danmark (2006-tal), svarende til 0,15 pct. af virksomhederne i de private byerhverv. Sætter man antallet af vækstiværksættere i forhold til antallet af virksomheder inden for de respektive brancher, viser det sig, at detailbranchen har en forholdsvis lille andel vækstiværksættere, mens der er relativt mange vækstiværksættere inden for engroshandel, se figur 1.4.8.

Jf. Regeringen, Danmark i den globale økonomi, Konkurrenceevneredegørelse 2009, kapitel 13.

Der er således forholdsvis mange nystartede virksomheder inden for detailhandel, men blandt disse nystartede virksomheder er der i sammenligning med andre brancher forholdsvis få, der kommer ind i solide vækstforløb og kan karakteriseres som vækstiværksættere.

1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence Figur 1.4.8 Vækstiværksættere i pct. af virksomheder i branchen Engroshandel

kvote end andre iværksættere og ældre virksomheder. Det er blandt andet også gennem et højt investeringsniveau, at væksten kan skabes. På den baggrund kunne det tyde på, at detailbranchens aldersmæssige og uddannelsesmæssige sammensætning kan være hæmmende i forhold til at få de nyetablerede detailvirksomheder ind i solide vækstforløb.

Industri Finansiering og forretningsservice mv. Private byerhverv i alt Bygge og anlæg Transport, post og tele Handel, hotel og restauration Detailhandel Energi- og vandforsyning 0,0

0,1

0,2

0,3

Både for detailbranchen og for samfundsøkonomien er det vigtigt at have en kultur, der understøtter vækstiværksætterne. Hvis man antager, at man kunne fordoble antallet af vækstiværksættere ved, at almindelige iværksættere tilegnede sig de samme karakteristika, der kendetegner vækstiværksættere, ville BNP kunne øges med mere end 7 mia. kr. svarende til et permanent løft på omtrent 0,6 pct. i den private sektors værdiskabelse.41

Pct.

Anm.: Data for 2006. Vækstiværksættere er nye virksomheder, som har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering, og som har en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 pct. i antallet af ansatte i de efterfølgende tre år. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og særkørsel fra Danmarks Statistik.

Analyser af, hvad der personligt kendetegner vækstiværksættere frem for andre iværksættere, peger på, at vækstiværksætteren er noget ældre og har mere erhvervserfaring. Dertil kommer, at en stor andel af vækstiværksætterne drager nytte af, at de i forvejen har et godt branchekendskab. Desuden har flere en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse, ligesom vedkommende ofte er formuende ved etableringen. Iværksættere, der opnår en meget høj vækst, er også kendetegnede ved, at de har medarbejdere med et højt uddannelsesniveau – når der renses for andre faktorer af betydning for væksten. Ser man på de økonomiske forhold, er det karakteristisk, at vækstiværksætterne har en højere investerings-

En række rammevilkår er vigtige for iværksætteri, men Erhvervs- og Byggestyrelsens iværksætterindeks viser, at særligt iværksætteri i uddannelsessystemet, adgangen til kvalificeret rådgivning, iværksætterkultur samt håndteringen af virksomheder i økonomiske problemer og under konkursbehandling har betydning for vækstiværksættere. Dertil kommer person- og selskabsskatter. Betydningen af rammevilkårene er vurderet efter, om der er en høj samvariation mellem indikatorerne for politikområdet og iværksætteraktiviteten, og om lande med de bedste vækstiværksætterpræstationer har særlig gode rammevilkår på disse områder.42

Konkurrenceforhold Konkurrencestyrelsen udpeger hvert år en række brancher med væsentlige konkurren-

Jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækstredegørelse 05, 2005, s. 74. 42 Jf. Erhvervs- og Byggestyrelsen, Iværksætterindeks 2006.

1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence ceproblemer.43 Overordnet set er det vurderingen, at konkurrencen er forholdsvis effektiv inden for detailbranchen og engrosbranchen i detailhandlen. Blandt apotekerne finder Konkurrencestyrelsen dog tegn på væsentlige konkurrenceproblemer.44 Dette er primært et resultat af offentlig regulering. Antallet af apoteker er reguleret gennem et bevillingssystem, som også fastlægger apotekernes geografiske placering. Derudover er der fastsat regler for apotekernes salgspriser på apoteksforbeholdte lægemidler, apotekernes avance, apotekernes mulighed for at modtage rabatter og bonus samt apotekernes sortiment og åbningstider. I den øvrige del af detailbranchen og engrosbranchen indenfor detailhandlen finder Konkurrencestyrelsen ikke brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. Det er dog ikke ensbetydende med, at konkurrencen er lige stærk inden for alle segmenter. Det er således vurderingen, at konkurrencen helt overordnet set er stærkere inden for dagligvarer end inden for udvalgsvarer. Det skyldes blandt andet, at virksomheder, der handler med udvalgsvarer, har lettere ved at segmentere sig. Udviklingen i retning af en større andel af discountbutikker har desuden øget konkurrencen inden for dagligvarehandel. Tendensen i retning af 43

Udpegningen af brancher med konkurrenceproblemer tager udgangspunkt i ni kvantitative indikatorer, der omfatter offentlig regulering, koncentration, importkorrigeret koncentration, tilgangsrate, mobilitet af markedsandele, spredning i produktivitet, lønpræmier, afkastningsgrad og prisniveau. De kvantitative konkurrenceindikationer kan påpege en risiko for konkurrenceproblemer i en branche. Specielle forhold i branchen, måleproblemer i data mv. kan dog bevirke, at udslag på en stor del af indikationerne ikke i alle tilfælde er ensbetydende med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. Derfor udarbejdes der også en konkret vurdering af konkurrenceintensiteten i de enkelte brancher. 44 Jf. Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse 2009.

færre, men større virksomheder og organisering i kæder kan isoleret set bidrage til at hæmme konkurrencen i detailog engrosbranchen.45 Større enheder og kædedannelse kan imidlertid også bidrage til en højere produktivitet. At der er segmenter inden for detailhandel og engroshandel, hvor konkurrencen er svag er blandt andet kommet til udtryk ved udviklingen i visse fødevarepriser i Danmark i perioden 2007-2009. Den danske inflation har siden begyndelsen af 1990’erne været afdæmpet og har ligget stabilt omkring de 2 pct. som følge af fastkurspolitikken. Forbrugerprisinflationen var i juli 2007 nede på 1,2 pct., men steg kraftigt til 4,3 pct. i august 2008. Forbrugerprisinflationen er efterfølgende reduceret til godt 1 pct. i juli 2009, se figur 1.4.9. Stigningen i inflationen i 2008 skyldes i høj grad stigende energi- og fødevarepriser. Figur 1.4.9 Inflation Pct. 12

-2

-2 -4

-4 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Forbrugerpriser

Fødevarepriser

Anm.: Procentvise årlige stigninger i forbrugerprisindeks og fødevareprisindeks. Indeks 2000 = 100. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

De frivillige kæders horisontale aftaler (de indbyrdes forpligtelser mellem kædemedlemmerne) har siden 1. juli 2005 været omfattet af de almindelige konkurrenceregler. Konkurrencestyrelsen har udarbejdet en vejledning, så kæderne kan udforme deres kædesamarbejde på en måde, så de ikke kommer i konflikt med konkurrencereglerne.

1.4 Branchesamspil, iværksætteri og konkurrence Udviklingen i forbrugerpriserne på fødevarer i Danmark afspejler i nogen grad den internationale prisudvikling på fødevarer. De internationale råvarepriser på fødevarer steg markant i 2007 og 2008 som følge af både en højere efterspørgsel på verdensmarkedet og et lavere udbud af fødevarer på verdensmarkedet. Siden efteråret 2008 er råvarepriserne på fødevarer faldet igen. Prisudviklingen på fødevarer i Danmark er imidlertid ikke alene et resultat af den internationale råvareprisudvikling. Inden for visse fødevarer er der også tegn på svag konkurrence. Konkurrencestyrelsen har undersøgt prisudviklingen for mælk, smør og brød for perioden august 2007 til marts 2009. Konkurrencestyrelsen har undersøgt, i hvilket omfang de enkelte omsætningsled har bidraget til prisstigningerne i 2008, og hvorfor priserne ikke er faldet i takt med den internationale prisudvikling i 2009.46 Undersøgelsen af priserne på mælk og smør viser, at prisstigningerne på mælk og smør i 2007 og 2008 var begrundet i højere råvarepriser. Prisstigningerne afspejlede dermed udviklingen på de internationale markeder. Fra midten af 2008 begyndte råvarepriserne at falde. Men det var i marts 2009 ikke slået fuldt igennem i forbrugerpriserne på smør og mælk, som på dette tidspunkt stadig lå et godt stykke over niveauet fra sommeren 2007. Forbrugerpriserne for mælk var i marts 2009 mellem 3 og 11 pct. højere end i august 2007. Smør og blandingssmør lå 2021 pct. højere. Stigningen i forbrugerprisindekset var i perioden 5 pct. Når faldet i råvarepriserne ikke er slået igennem i forbrugerpriserne, skyldes det primært mejeriernes priser over for supermarkederne. Der er imidlertid stor forskel på 46

Jf. Konkurrencestyrelsen, Fødevarepriser, oktober 2008 og juni 2009.

de forskellige typer mælke- og smørprodukter. For billigmælk47 er mejeriernes prisstigninger blevet udlignet ved, at supermarkederne har sænket deres avance. På de øvrige produkter har også supermarkederne bidraget til prisstigningerne fra 2007 frem til marts 2009 gennem højere avancer. Det samlede salg af mælk til danske forbrugere er stort set uændret i denne periode, men forbrugerne har reageret på de højere priser ved at købe mere billigmælk på bekostning af dagfrisk mælk. Det kan have medvirket til at skærpe konkurrencen blandt supermarkederne. Siden marts 2009 har flere supermarkedskæder gennemført prisnedsættelser. Blandt andet er priserne på økologisk mælk nedsat væsentligt. Undersøgelsen af brødpriserne viser, at de danske møller, brødproducenter og supermarkeder i 2007 og 2008 hævede priserne betydeligt mere, end hvad stigningen i kornpriserne kunne begrunde. Da kornpriserne igen faldt, satte brødproducenterne deres priser ned. Derimod har møller og supermarkeder langt fra reduceret priserne tilsvarende. Møllernes tilpasning til de faldende kornpriser har været træg, hvilket blandt andet kan tilskrives længerevarende kontrakter. Supermarkederne har gennem hele perioden øget deres bruttoavance på brød. Set over hele perioden august 2007 til marts 2009 er forbrugerpriserne på brød fortsat steget mere end forbrugerpriserne samlet set. Det kan skyldes, at markedet for fabriksfremstillet brød er kendetegnet ved ganske få virksomheder, og at nogle virksomheder indgår i samme koncern.

Billigmælk omfatter Danmælk fra Arla Foods og en række af supermarkedernes egne mærker, der sælges til lavere priser end den dagfriske mælk. Dagfrisk mælk omfatter fx Ekspres mælk fra Arla Foods og mælk fra Bornholms Mejeri.

2. ReguleringsmĂŚssige rammer for detailbranchen 2.1 ErhvervsmĂŚssige rammer 2.2 ForbrugermĂŚssige rammer 2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen

2.1 Erhvervsmæssige rammer Resumé Hovedbudskaberne i dette afsnit er: •

Der er en lang række forskelligartede love og regler, der regulerer detailhandlen. De erhvervsmæssige rammer for detailhandlen dækker over de regler, der på forskellig vis regulerer en butiksejers handlemuligheder.

•

Lukkeloven er en af de vigtigste love for detailbranchen. Loven indeholder en revisionsklausul, og en analyse er derfor udarbejdet.

•

handleren, relationen til forbrugerne eller de administrative byrder, der præger branchen. I dette afsnit, der omhandler de erhvervsmæssige rammevilkår, er det især valgt at fokusere på lukkeloven. Lukkeloven har traditionelt haft stort fokus hos både forbrugere og erhvervet, og samtidig har den nuværende lukkelov indbygget en revisionsklausul, der betyder, at der skal ske en revision af loven i folketingsåret 2009-2010. Det er baggrunden for, at Økonomi- og Erhvervsministeriet har bedt analyseinstituttet Retail Institute Scandinavia om at foretage en analyse af henholdsvis butikkernes og forbrugernes anvendelse af lukkeloven.2

I samarbejde med detailhandlens hovedinteressenter er desuden udvalgt de love, der har størst indflydelse på branchen og butiksejerne.1 Gennemgangen af lovene viser, at reglerne løbende tilpasses den erhvervsmæssige udvikling. Der tilstræbes således de bedst mulige rammevilkår for branchen under hensyn til miljø- og forbrugermæssige forhold.

De øvrige love har ikke været genstand for selvstændige analyser, og der redegøres alene for deres indhold.

De erhvervsmæssige rammer for detailhandlen

Formålet med lukkeloven er at regulere butikkernes åbningstider.

Effektive og stabile rammevilkår for detailhandlen er vigtige parametre for branchens fremtidige vækst. Rammevilkårene er mangeartede og forskellige og regulerer alt lige fra butikkernes åbningstider til reklamationsret for forbrugerne.

Principperne i den gældende lukkelov stammer fra 1995. Siden hen er lukkeloven blevet liberaliseret i 2000 og igen i 2005. Den gældende lukkelov har især betydning for, hvornår der må holdes søndagsåbent.

I samarbejde med repræsentanter for detailhandlen er de love og bestemmelser, der har den største indflydelse på detailhandlen udvalgt og gennemgås i nedenstående. Lovene er tematisk opdelt, alt efter om de refererer til de erhvervsmæssige rammer for detail1

De love, der her vil blive gennemgået, er valgt på baggrund af en undersøgelse blandt en række interessenter fra detailbranchen, der hver især har fremhævet de fem love, der efter deres vurdering, har størst betydning for detailbranchen. Coop Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Detail, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet, Håndværksrådet og Dansk Industri har indsendt bidrag.

Lukkeloven Baggrund og formål med loven

Lovens indhold Lukkeloven omfatter butikker m.v., der sælger varer til forbrugere. Som hovedregel gælder der ingen lukketidsregler for butikkerne fra mandag morgen kl. 6.00 til lørdag eftermiddag kl. 17.00. Dvs. i dette tidsrum kan alle butikker holde åbent døgnet rundt, hvis de vil. Fra lørdag eftermiddag kl. 17.00 til mandag morgen kl. 6.00, samt på helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag og efter 2

De samlede analyser fra analyseinstituttet er tilgængelige på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside.

2.1 Erhvervsmæssige rammer kl. 15.00 på nytårsaftensdag skal butikkerne som hovedregel holde lukket. Der er dog nogle undtagelser. Alle butikker kan holde åbent den første søndag i hver måned samt alle søndage i december før juleaftensdag. Hvis den første søndag i måneden falder på en helligdag eller grundlovsdag, falder den dog helt bort. Påske- og pinselørdag samt den sidste lørdag før juleaftensdag kan alle butikker holde åbent indtil kl. 20.00. Herudover har alle butikker mulighed for at holde åbent 6 løse søndage om året, hvoraf de to skal placeres i juli eller august. Søndagene kan dog ikke placeres på helligdage, juleaftensdag, grundlovsdag eller nytårsaftensdag efter kl. 15.00. Visse særlige varer kan dog altid sælges om søndagen, bl.a. brændsel, planter, blomster og havebrugsvarer. Ligeledes kan visse særligt beliggende butikker altid holde åbent om søndagen, bl.a. butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver og dyreparker. Butikker, der hovedsageligt sælger dagligvarer, og som har en omsætning under p.t. 30,5 mio. kr.3, er helt undtaget fra lukkelovens regler om lukketider. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har herudover mulighed for at give tilladelse til, at dagligvarebutikker i landområder undtages fra lukketidsbestemmelserne. Bestemmelsen bruges kun i meget begrænset omfang. Lukkeloven indeholder endvidere nogle overgangsbestemmelser for bl.a. havnebutikker og butikker i visse sommerhusområder. Lukkeloven viderefører også nogle gamle tilladelser givet under tidligere lukkelove.

Dette er 2009-tal. Omsætningsgrænsen reguleres årligt med stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsætningsindeks.

Kommende tiltag på området Lukkeloven skal som nævnt tages op til revision i folketingsåret 2009-2010. Den 11. august 2009 afholdt økonomi- og erhvervsministeren et møde med en række erhvervsorganisationer og detailbranchen, der præsenterede et bud på en fremtidig udformning af lukkeloven. Forslaget gik ud på, at der skulle ske en gradvis liberalisering af lukkeloven, så det pr. 1. juli 2010 bliver muligt for alle butikker at holde åbent første og sidste søndag i hver måned, hele december måned og fire løse søndage. Pr. 1. oktober 2012 foreslås det, at alle butikker skal kunne holde åbent alle søndage, således at der fremover kun vil være lukketidsregler på helligdage. Det er forventningen, at økonomi- og erhvervsministeren vil fremsætte forslag til liberalisering af lukkeloven på baggrund af dette forslag i løbet af efteråret 2009.

Analyse af lukkeloven Retail Institute Scandinavia har foretaget en analyse af henholdsvis butikkernes og forbrugernes anvendelse af lukkeloven.4 De vigtigste observationer og konklusioner gengives her. For at sætte analysen i perspektiv indledes med en beskrivelse af lukkelovens udvikling samt udviklingen af butiksstrukturen. Dele af disse områder er behandlet i afsnit 1, men der vil være nye elementer beskrevet her, som er med til at tegne billedet af detailbranchens udvikling. Derefter følger den første del af analysen, hvor butikkernes anvendelse af den nuværende lukkelov beskrives. I forlængelse heraf indgår en afdækning af de forventede konsekvenser for butiksstrukturen, hvis lukkeloven ophæves. 4

Retail Institute Scandinavias rapporter er tilgængelige på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside via flg. link: http://www.oem.dk/sw1892.asp.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Den anden del af analysen fokuserer på forbrugernes anvendelse af lukkeloven. Her analyseres, i hvilket omfang forbrugerne i dag udnytter lukkelovens muligheder, herunder især muligheden for at handle om søndagen. Endvidere er det analyseret, om forbrugerne ønsker en yderligere liberalisering af lukkeloven. Afslutningsvis følger en analyse af erfaringer fra lande, som vi normalt sammenligner os med. Analysen er baseret på såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser fra bl.a. Danmarks Statistik, Stockmann Gruppen og Retail Institute Scandinavia A/S.

Lukkelovens og butiksstrukturens udvikling Som det fremgår af tabel 2.1.1, er lukkeloven siden 1995 gradvist blevet liberaliseret, og der er således ikke mange åbningsrestriktioner tilbage. Den generelle udvikling i antallet af butikker, der er omfattet af lukkeloven har været status quo i perioden 1995 - 2006, se figur 2.1.1. Som beskrevet i afsnit 1.4 svarer dette til den udvikling, man kan konstatere i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Boks 2.1.1 Metode til analysen Detailhandlen er sammensat af vidt forskellige enheder, lige fra små specialbutikker til meget store varehuse. Dagligvare- og udvalgsbutikkerne er derfor her opdelt i fire overordnede butikskategorier baseret på forbrugernes indkøbsmønstre og købeadfærd: • Dagligvarer købes adskillige gange om ugen oftest opdelt i et hovedindkøb og to-fire supplerende indkøb. Inkluderer alt fra mindre købmænd til store dagligvarehuse. • Udvalgsvarer 1 er mindre anskaffelser, der ligger inden for rammerne af impuls og hurtige beslutninger. Typisk er planlægningsniveauet lavt, og/eller der købes ind, når lejligheden byder sig. Eksempler kan være isenkram og tøj. • Udvalgsvarer 2 er planlægningskøb, hvor der sker en længerevarende planlægning, og hvor der ofte investeres nogen kræfter i at afsøge markedet, inden købet besluttes, og butikken vælges. Eksempler er lamper og radio/tv. • Udvalgsvarer 3 er typisk baseret på planlægning, både i form af, hvad der skal købes, men også i planlægningen af, hvordan varerne skal fragtes hjem, da almindelige transportmidler kan være en begrænsende faktor. Eksempler kan være byggemarkeder og møbler. Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Tabel 2.1.1 Oversigt over lukkelovsrevisioner siden 1995 1995-lov

2000-lov

2005-lov

Generelle lukketider Lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00 Lørdag kl. 17.00 til mandag kl. Lørdag kl. 17.00 til mandag kl. samt på helligdage, grundlovsdag 6.00 samt på helligdage, grund- 6.00 samt på helligdage, grundog juleaftensdag. lovsdag og juleaftensdag. lovsdag, juleaftensdag og efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag. Søndage Sidste søndag før juleaftensdag Sidste søndag før juleaftensdag åbent til kl. 20.00. åbent til kl. 20.00, plus: 4 løse søndage/året fra 2003 4 yderligere løse søndage/året, som skal lægges i juli eller august.

Sidste søndag før juleaftensdag åbent til kl. 20.00, plus: første søndag i hver måned alle søndage i dec. før juleaftensdag 6 løse søndage/året, hvoraf de to skal være i juli eller august.

Mindre dagligvarebutikker Undtaget hvis den forventede årlige omsætning ikke overstiger 12,5 mio. kr.5 ekskl. moms og ekskl. punktafgifter for tobaksvarer (grænsen pristalsreguleres).

Undtaget hvis den realiserede omsætning for sidste regnskabsperiode ikke overstiger 23 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter (grænsen pristalsreguleres). For nye butikker bruges den forventede omsætning.

Undtaget hvis den realiserede omsætning for sidste regnskabsperiode ikke overstiger 27,1 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter (grænsen pristalsreguleres, 2009 = 30,5). For nye butikker bruges den forventede omsætning.

Alkoholbestemmelse Forbud mod salg af alkohol på: hverdage fra kl. 20.00-6.00 lørdag kl. 17.00 - mandag kl. 6.00 helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag. Krav om afskærmning af alkohol, når det ikke må sælges.

Forbud mod salg af alkohol fra Ikke forbud mod at sælge alkohol kl. 20.00-6.00. på bestemte tidspunkter af døgKrav om afskærmning af alkohol, net. når det ikke må sælges.

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 16.

Omsætningsgrænsen reguleres som nævnt årligt. Der er derfor her tale om en omsætningsgrænse med 1995-tal.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Figur 2.1.1 Udvikling i antal butikker omfattet af lukkeloven Antal 1.000 butikker 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1995 1996 1997 Kiosker Hypermarkeder Udvalgsvarer 2

40 35 30 25 20 15 10 5 0 1998

1999 2000 2001 Discountbutikker Specialbutikker Udvalgsvarer 3

2002

2003 2004 2005 2006 Supermarkeder Udvalgsvarer 1 Servicestationer m. kiosksalg

Anm.: De stiplede linjer markerer databrud. Bagatelgrænse er forhøjet fra og med 1999. Servicestationer er inkluderet i statistikken fra og med 1999. Discountbutikker indgår til og med 2002 i kategorien supermarkeder. Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, figur 5.

Inden for de enkelte kategorier af butikker har der været større udsving. Således har antallet af dagligvarebutikker været faldende, navnlig for specialbutikkerne, dvs. slagtere, vinhandlere, bagere osv. Til gengæld har den samlede omsætning for dagligvarebutikkerne generelt været stigende. For udvalgsbutikker er udviklingen en lidt anden, idet der her er sket en vækst både i antallet af butikker og den samlede omsætning. Der er sket en stigning i antallet af butikker med alle typer udvalgsvarer, men særligt udvalgsvarer 1, dvs. tøjforretninger, isenkræmmerbutikker osv., er steget meget. Overordnet set kan det konstateres, at udviklingen inden for de enkelte butikstyper er den samme som på landsplan, nemlig et fald i antallet af dagligvarebutikker og en stigning i antallet af udvalgsbutikker. Hvis man ser på udviklingen af butikker geografisk i forhold til befolkningstæthed, har hovedstadsområdet og især landdistrikter og byer med under 3.000 indbyggere haft en større tilbagegang i antallet af dagligva-

rebutikker i forhold til landet generelt6. For landdistrikter og byer med under 3.000 indbyggere er antallet af butikker generelt steget mindre end i forhold til resten af landet særligt for udvalgsvarer 1 og 3. Analysen fokuserer samtidig på udviklingen i kædestrukturen i de respektive butikskategorier, dvs. udviklingen mellem frivillige kæder, kapitalkæder og butikker uden kædetilhørsforhold7. Som beskrevet i afsnit 1.4 er kædesamarbejdet navnlig udbredt inden for detailhandlen med fødevarer og andre dagligvarer. I forhold til udviklingen i kædeandele for dagligvarebutikker udgør kapitalkædebutikkerne således omkring 30 pct. af det totale antal butikker, og står for ca. 60 pct. af omsætningen. De frivillige kædebutikker har en lidt større omsætningsandel end antal butikker, mens butikkerne uden for kædesamarbejde har en betragtelig mindre omsætningsandel set i forhold til deres 6

Jf. figur 10, side 31 i ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven” er der sket i fald i perioden 1999 til 2006 fra indeks 100 til ca. 86. 7 De forskellige typer af kæder er defineret i afsnit 1.4, boks 1.4.1. For information om danske detailkæder i udlandet og udenlandske kæder i Danmark se side 11, afsnit 1.1.

2.1 Erhvervsmæssige rammer samlede antal butikker. Butikkerne uden for kædesamarbejde udgør således ca. 40 pct. af det samlede antal dagligvarebutikker, men står kun for ca. 10 pct. af omsætningen. Kædebutikkerne har generelt siden 1999 øget både deres andel af antal butikker og samtidig deres andel af omsætningen. Specialdagligvarebutikkerne (bagere, slagtere osv.) er for de flestes vedkommende uden for kædesamarbejde, hvilket også bekræfter den nedgang i antallet af specialdagligvarebutikker, der tidligere er nævnt. I forhold til kædebutikkerne inden for udvalgsvarekategorierne tegner der sig nogenlunde det samme billede som for dagligvarer, om end tendensen med øget andel af butikker og omsætning er tydeligst for udvalgsvare 3 kategorien. Generelt kan man konstatere, at udviklingen af små butikker går nedad. Det skyldes imidlertid en række forskellige faktorer, så som fx forbrugsudviklingen, og kan dermed ikke isoleret set henføres til de liberaliseringer, der er blevet foretaget af lukkeloven. Forbrugsudviklingen er en anden indikator for udviklingen af butiksstrukturen8. Som det fremgår af nedenstående figur har dagligvareforbruget siden 1995 været faldende, mens der for udvalgsvareforbrugets vedkommende, med undtagelse af et fald i 2002, har været tale om en stigning, der i sidste del af perioden har været betydelig, se figur 2.1.2.9

Figur 2.1.2 Udvikling i danskernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer 1000 kr. (2005-priser) 52

38 1995

1999

D agligvarer

2002

2005 U dvalgsvarer

Anm. Forbruget er opgjort pr. husstand. Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, figur 25.

Forbruget af udvalgsvarer er de senere år fortsat med at stige, hvilket hænger tæt sammen med den generelle positive udvikling i økonomien.10 Med finanskrisen er der dog sket en kraftig opbremsning, der kan aflæses i omsætningstal, forbrugertillid osv. Udviklingen i afstanden til nærmeste dagligvarebutik Som tidligere nævnt er antallet af butikker i landdistrikter og byer med under 3.000 indbyggere ikke steget så meget som i de andre kategorier. Her har analysen fokuseret på, hvilke eventuelle ulemper det mindre antal butikker kan medføre. Et vigtigt parameter er i den sammenhæng forbrugernes afstand til den nærmeste dagligvarebutik.

Retail Institute baserer deres konklusioner vedr. forbrug på tal fra Danmarks Statistik, der er samlet i to kategorier, nemlig dagligvarer og udvalgsvarer, se side 48 i rapporten. 9 Dette bekræfter samtidig ændringen i retning af øget salg af nonfood-varer frem for fødevarer pga. den generelt højere profitmargin, jf. afsnit 1.1 side 6.

Som tidligere beskrevet giver generelt stigende velstand sig ofte udslag i et højere forbrug af varige forbrugsgoder frem for fødevarer, jf. afsnit 1.1 side 9.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Tabel 2.1.2 Gennemsnitlig mindsteafstand til nærmeste kolonialbutik i km (1999-2008) Urbaniseringsområde

1999

2008

Forskel

Hovedstadsområdet

0,41

0,46

50 m

Provinsbyer med over 20.000 indbyggere

0,68

0,75

70 m

Forstæder til Århus, Odense og Ålborg

0,59

0,61

20 m

Byer med 3.000 – 20.000 indbyggere

1,05

1,25

200 m

Landdistrikter og byer med under 3.000 indbyggere 1,25

1,46

210 m

Anm.: Kolonialbutik svarer til discountbutikker, supermarkeder og hypermarkeder, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, side 9. Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 34.

Retails undersøgelse viser, at forbrugerne uanset geografisk placering har fået marginalt længere til nærmeste dagligvarebutik. Den gennemsnitlige afstand til den nærmeste kolonialbutik er dog kun mellem 500 og 1.500 meter.11 Butikkernes anvendelse af den eksisterende lukkelov I analysen af lukkeloven er fokus på butikkernes anvendelse af lukkelovens rammer fra mandag til lørdag, samt mulighederne for at holde åbent om søndagen. Butikkernes anvendelse af lukkelovens rammer fra mandag til lørdag Inden for rammerne af den nuværende lukkelov kan butikkerne holde ubegrænset åbent fra mandag morgen kl. 6 til lørdag eftermiddag kl. 17, dvs. maksimalt 131 timer med mindre butikken er undtaget for reglerne og dermed kan holde åbent 144 timer. I den forbindelse er det blevet undersøgt, i hvor høj grad disse åbningsmuligheder bliver udnyttet, se figur 2.1.3.

For en beskrivelse af den metodiske beregning se Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, side 9-12 samt bilag 3 side 151.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Figur 2.1.3 Ugentlig åbningstid mandag til lørdag, fordelt på butikskategorier Andel af butikkerne i pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Under 40 timer

40-45 timer

Dagli gvarer

46-50 timer Udvalgsvarer 1

51-55 timer

56-60 timer

61+ timer

Udvalgsvarer 2

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, figur 28.

Undersøgelsen viser, at der er forskel på udvalgsvarer og dagligvarer i forhold til den gennemsnitlige åbningstid. De fleste udvalgsvarebutikker holder åbent mellem 40 45 timer og 46 -50 timer fra mandag til lørdag, mens dagligvarebutikkerne primært holder åbent fra 56-60 timer og over 61 timer. Forskellene afspejler blandt andet, at kapitalkædebutikkerne generelt holder åbent længere end både de frivillige kædebutikker og butikker udenfor kædesamarbejde.12 Samtidig har de større butikker, der ligger i omsætningsklassen fra 51 mio. kr. og opefter, en større tendens til at holde mere åbent end de mindre butikker. Der har ikke været konstateret nogen væsentlige geografiske forskelle i åbningstiderne. Ovenstående oversigt over de typiske åbningstider illustrerer, at butikkerne typisk ikke udnytter mulighederne for at holde åbent fuldt ud, se tabel 2.1.3.

Se Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, bilag 9-12.

Uoplyst

Udvalgsvarer 3

2.1 Erhvervsmæssige rammer Tabel 2.1.3 Typiske åbningstider fordelt på butikskategorier Dagligvarer

Udvalgsvarer 1

Udvalgsvarer 2

Udvalgsvarer 3

Åben

Lukket

Åben

Lukket

Åben

Lukket

Åben

Lukket

Mandag -torsdag

09.00

19.00

10.00

17.30

09.30

17.30

10.00

17.30

Fredag

09.00

19.00

10.00

18.00

09.30

18.00

10.00

18.00

Lørdag

08.00

16.00

10.00

13.00

10.00

13.00

10.00

14.00

Søndag

10.00

17.00

10.00

16.00

10.00

16.00

10.00

17.00

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 35.

De hyppigste årsager til, at man fra butikkernes side ikke udnytter mulighederne i lukkeloven, er i følge undersøgelsen, at længere åbningstider ikke giver nok omsætning samt, at de butiksansatte har et ønske om at holde fri. Især blandt de butikker, der handler med udvalgsvarer 1 er der en del, som ikke udnytter mulighederne, fordi konkurrenterne ikke udnytter mulighederne13. Hovedårsagen til, at butikker uden for kædesamarbejde ikke i højere grad udnytter mulighederne, skyldes ønsket om mere fritid, mens dette ønske ikke i samme omfang kommer til udtryk for butikker med kædetilknytning. Butikkerne i de højeste omsætningsklasser lader ikke til at skele til konkurrenterne, når åbningstiderne fastlægges. Butikkernes anvendelse af lukkelovens rammer om søndagen Med udgangspunkt i de begrænsninger, der eksisterer for at holde åbent om søndagen, er butikkerne blevet spurgt, i hvilket omfang de udnytter mulighederne for at holde åbent om søndagen. 1) Fast søndagsåbent. Lukkeloven giver dagligvarebutikker med en omsætning på mindre end 30,5 mio. kr. (inkl. moms) mulighed for altid at holde åbent om søndagen. 13

Blandt de butikker, der fast kan holde søndagsåbent, svarer 90 pct., at de udnytter muligheden. Det skyldes - i prioriteret rækkefølge – øget omsætning, fastholdelse af kunderne og et ønske om at yde service over for kunderne. 2) Søndage op til jul. Lukkeloven tillader alle butikker at holde åbent alle søndage i december indtil juleaftensdag. Dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne udnytter i høj grad mulighederne, mens mellem 40 og 50 pct. af butikkerne i udvalgsvarer 2 og 3 holder åbent på søndagene op til jul. Derudover holder kædebutikkerne i højere grad end frivillige kædebutikker og butikker uden for kædesamarbejde søndagsåbent i december. De tre hyppigste årsager til, at der holdes åbent om søndagen i december er, at det giver øget omsætning, service over for kunderne og endelig fordi julen er højsæson (fx henter mange isenkræmmerbutikker store dele af deres omsætning i december måned). Det er meget få dagligvarebutikker og udvalgsvare 1 butikker, der ikke holder åbent på søndagene op til jul. Flere udvalgsvarer 3 butikker, dvs. havecentrene m.v., påpeger dog, at julen for dem ikke er så vigtig for deres omsætning, og at de derfor vælger at holde lukket.

Se tabel 36 i Retails rapport side 55.

2.1 Erhvervsmæssige rammer For så vidt angår butikkernes beliggenhed, fremgår det, at butikkerne på handelsstrøg/gågader holder åbent, for at kunderne ikke skal handle hos konkurrenterne, mens butikkerne i butikscentrene følger centrets beslutning om søndagsåbent. De fleste butikker i butikscentre anvender muligheden for at holde åbent søndagene i december op til jul. I de tilfælde, hvor det ikke sker, er det fordi centret ikke ”forventer” det, og fordi det er svært at skaffe personale. Omvendt holder butikkerne i gågaderne overordnet set ikke søndagsåbent, da det er for omkostningsfuldt og giver for lidt omsætning. Figur 2.1.4 Anvendelse af muligheden for at holde åbent søndagene op til jul Pct. 100

100

20 0

0 Dagligvarer Udv.varer 1 Udv.varer 2 Udv.varer 3 V ed ikke

Nej

Nog le bu tikker i kæden, men ikke alle

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, figur 29.

debutikkerne, frem for de frivillige kædebutikker og butikker uden for kædesamarbejde, der holder åbent den 1. søndag i måneden. De tre hyppigste årsager til, at butikkerne vælger at holde åbent første søndag i måneden er, at det giver omsætning, at det betragtes som en service til kunderne, og for at forhindre kunderne i at handle andre steder. De hyppigste årsager til, at butikkerne ikke holder åbent er i følge undersøgelsen, at personalet ønsker at holde fri, en forventning om, at det ikke giver tilstrækkelig omsætning og endelig en overbevisning om, at kunderne vil foretage deres indkøb de dage, hvor der ellers er åbent. For butikkerne i butikscentrene gælder det desuden om at følge centrets beslutninger om søndagsåbent. Figur 2.1.5 Anvendelse af muligheden for at holde åbent den første søndag i måneden Pct. 100

100

0 Dag lig varer Ved i kke

Udv.vare r 1 Ne j

U dv.va rer 2

Udv.varer 3

Ja - men i kke al le 6 sønd age

3) Første søndag i hver måned. Lukkeloven tillader alle butikker at holde åbent den første søndag i måneden.

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, figur 30.

Muligheden for at holde åbent første søndag i hver måned benyttes langt overvejende af dagligvarebutikkerne, idet 80 pct. svarer, at de holder åbent. Muligheden udnyttes også i nogen grad af udvalgsvarer 3, altså havecentrene osv. Under 20 pct. af butikkerne i udvalgsvarer 2 holder åbent, mens lidt under 30 pct. af butikkerne i udvalgsvarer 1 vælger at holde åbent. Igen er det i højere grad kæ-

4) Seks løse søndage. Med få begrænsninger giver lukkeloven mulighed for, at alle butikker kan vælge at holde åbent på seks løse søndage.

Dagligvarebutikkerne anvender i højere grad muligheden for at holde åbent de seks løse søndage (ca. 80 pct.) end udvalgsvarebutikkerne. Især for udvalgsvarer 2’s vedkommende er udnyttelsesgraden ret lav (lidt over

2.1 Erhvervsmæssige rammer 20 pct.), mens udvalgsvarer 1 og 3 ligger mellem 50 og 60 pct. I forhold til de kategorier af butikker, der holder åbent på de løse søndage er mønstret det samme, nemlig, at kædebutikkerne i højere grad end butikker udenfor kædesamarbejde udnytter mulighederne, og også, at de større butikker anvender muligheden i højere grad end de mindre butikker. I følge undersøgelsen er de tre hyppigste årsager til, at butikkerne udnytter muligheden for at holde åbent i seks løse søndage, at det giver omsætning, er en service over for kunderne og for at følge centret/city foreningerne. Det er især kædebutikkerne, der udnytter muligheden. De hyppigste grunde til, at butikkerne ikke anvender muligheden, er et ønske om, at personalet skal holde fri, en forventning om, at det ikke giver nok omsætning, og endelig, at kunderne kommer de andre dage butikkerne har åbent. Figur 2.1.6 Anvendelse af muligheden for at holde åbent på de seks løse søndage Pct. 100

100

0 Dagligvarer Udv.varer 1 Udv.varer 2 Udv.varer 3

Ved ikke

Nej

Ja, men ikke alle 6 søndage

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”, figur 31.

Ophævelse af lukkeloven I dette afsnit analyseres konsekvenserne for butikkernes åbningstider ved en ophævelse af lukkeloven14. En overvejende andel af butikkerne angiver, at de vil holde åbent på samme niveau som det nuværende, hvis lukkeloven skulle afskaffes. Dog vil flere af dagligvarebutikkerne vælge at holde åbent hver søndag. Samtidig er der også butikker indenfor udvalgsvarer 3 (havecentre m.v.), der vil vælge at holde åbent hver søndag, mens der for alle udvalgsvarekategorierne kun er ganske få, der giver udtryk for, at de vil vælge at holde åbent flere søndage. Endelig kan det konstateres, at udvalgsvarer 1 og 3 butikkerne i højere grad end de øvrige butikskategorier forventer at få vanskeligt ved at skaffe personale, hvis lukkeloven afskaffes. I forhold til kædetyperne viser besvarelserne, at kapitalkæderne i højere grad end de frivillige kædebutikker og butikkerne uden for kædesamarbejde både vil øge åbningstiden og holde åbent alle søndage. Det er især de mindste butikker, målt i forhold til omsætning, der ikke vil ændre deres åbningstider. Samtidig vil butikkerne i butikscentrene i højere grad end butikker på handelsstrøg og gågader øge åbningstiden. Endelig kan det konstateres, at der ikke er nogen særlig forskel på butikkernes reaktion, uanset geografisk placering. Med hensyn til om butikkerne indretter deres adfærd efter konkurrenternes reaktion, 14

Det har været overvejet, om der skulle opstilles andre scenarier fx et spørgsmål om, hvad butiksejeren ville gøre, hvis lukkeloven blev delvist liberaliseret. Dog kunne flere scenarier skabe unødig forvirring, og samtidig var det opfattelsen, at respondenterne stort set ville svare det samme, da der ved en fuldstændig liberalisering er tale om et forholdsvist begrænset antal søndage. Som nævnt er der kun et begrænset antal søndage tilbage, hvilket understreger, at en mellemløsning i forhold til respondenterne ikke ville være hensigtsmæssig.

2.1 Erhvervsmæssige rammer angiver ca. halvdelen, med en klar overvægt hos udvalgsvarer 1 og 2 (65 og 50 pct.), at deres beslutning om ændringer i åbningstiden er afhængig af konkurrenternes reaktion. Den anden halvdel, med en klar overvægt af dagligvarebutikker (ca. 60 pct.), svarer til gengæld, at deres reaktion ikke afhænger af konkurrenternes reaktion. Ud fra de afgivne svar viser det sig, at det især er kædebutikkernes reaktion, der er afhængig af, hvad de andre butikker i området vælger at gøre, mens butikkerne uden for kædesamarbejdet vil holde deres åbningstider uændret, uagtet hvad de andre butikker i området vælger at gøre15. Forbrugernes anvendelse af den eksisterende lukkelov Denne del af analysen fokuserer på, i hvilket omfang forbrugerne udnytter den nuværende lukkelovs muligheder for at handle om søndagen og på hverdagsaftener. Derudover analyseres forbrugernes holdninger til den nuværende lukkelov og behov for en yderligere liberalisering af lukkeloven. 86,2 pct. af forbrugerne handler nogle gange om søndagen, jf. tabel 2.1.5. Undersøgelserne viser, at for alderskategorierne fra 18 til 65 år ligger andelen af forbrugere, der handler om søndagen stabilt mellem 87,8 pct. og 100 pct. For alderskategorien 66-75 år udgør andelen 58 pct. og for de 76-84-årige handler 49,6 pct. nogle gange om søndage. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at børnefamilier i væsentligt højere grad handler om søndagen end familier uden børn. Fsva. geografisk spredning, er der ikke nogen signifikant forskel på land og by.16

Tabel 47 Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”. 16 Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, side 10-13.

Tabel 2.1.5 Anvendelse af søndagen til indkøb Handler du nogle gange Pct. om søndagen? Ja

86,2

Nej

13,1

Ved ikke

0,7

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, “Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 10.

Samtidig viser det sig, at der primært handles dagligvarer om søndagen, og fortrinsvis i discountbutikker. I den sammenhæng har det dog en betydning, at mange discountbutikker ligger under omsætningsgrænsen på 30,5 mio.kr., hvormed de må holde åbent alle søndage og overvejende også gør det. Tabel 2.1.6 Hyppighed af anvendelse af muligheden for at handle om søndagen Hvor ofte Dagligvarer handler du om Pct. søndagen af hhv. dagligvarer og ikke dagligvarer?

Udvalgsvarer Pct.

Hver eneste søndag

12,8

3,6

Hver anden søndag

42,3

16,5

Hver den første søndag i måne- 23,6 den

19,7

Søndagene op til jul

2,8

16,0

1-2 gange om året

18,3

33,5

Aldrig

0,2

10,6

Total

100

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 12.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Forbrugerne handler generelt ikke meget i udvalgsvarebutikker om søndagen, hvilket bl.a. skyldes, at mulighederne herfor er mere begrænsede end for dagligvarebutikkerne. Som tidligere nævnt, udnytter udvalgsvarebutikkerne ikke i samme omfang som dagligvarebutikkerne de muligheder, der ligger i lukkeloven, se tabel 2.1.6. Generelt går forbrugerne efter specifikke varer og forsøger dermed at reducere den tid, de anvender på indkøb om søndagen, så de kan holde fri. Søndag er ikke den primære indkøbsdag hverken for dagligvarer eller udvalgsvarer, se tabel 2.1.7.

15,2

22,7

3,8

3,6

1,1

Passer godt

25,0

23,2

44,7

43,6

39,0

45,8

12,6

8,8

4,2

Passer dårligt

26,8

25,6

24,0

19,2

24,9

16,2

32,2

34,0

29,7

Passer meget dårligt

38,9

44,8

21,2

5,9

18,8

13,8

48,8

50,8

63,6

Ved ikke

1,6

3,1

1,4

2,1

1,5

2,6

2,9

1,4

Total

100

Passer meget godt

11,8

7,0

7,3

13,4

11,7

11,3

1,3

1,4

Passer godt

29,3

29,1

34,6

30,5

33,7

37,2

6,3

5,4

3,0

Passer dårligt

18,1

20,1

19,3

24,0

20,4

19,4

28,3

28,2

27,6

Passer meget dårligt

37,5

39,9

35,5

26,9

30,3

28,1

59,8

60,3

64,9

Ved ikke

3,3

3,8

3,2

5,2

3,9

4,1

4,3

4,7

3,6

Total

100

Jeg foretager hovedparten af mine indkøb om søndagen

29,2

Jeg foretager større indkøb end resten af ugen (flere varer / flere penge)

8,7

Jeg flytter mine fredags og lørdags indkøb til søndag

Jeg går efter de specielle weekendtilbud

3,3

Jeg kører ud og foretager planlagte køb

Jeg køber kun det mest nødvendige, så jeg kan komme hjem igen og holde fri

7,7

Jeg søger inspiration

Passer meget godt

Hvor godt passer følgende udsagn til den måde du handler dagligvarer/ udvalgsvarer på om søndagen?

Jeg "oser" rundt og kigger

Jeg laver nogle gange impulskøb

Tabel 2.1.7 Hvordan handler forbrugerne om søndagen

Dagligvarer

Udvalgsvarer

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 18.

2.1 DE ERHVERVSMÆSSIGE RAMMER Det er ikke særlig udbredt blandt forbrugerne at flytte fredags- og lørdagsindkøb til søndag, hverken i forhold til dagligvarer eller udvalgsvarer.

handle, når de har fri, jf. tabel 2.1.8. Det gælder særligt for børnefamilierne.

De forbrugere, der handler om søndagen, gør det fortrinsvis, fordi det betragtes som mere fleksibelt og mindre stressende at

Det er sjovere at handle om søndagen

Det er en familieudflugt, hvor vi hygger os

Det er mindre stressende når man har fri

Personalet har mere tid til mig

Det er fleksibelt

Der er bedre plads i butikkerne, fordi der er færre kunder

Så kan børnene komme med

Jeg handler om søndagen fordi....

Jeg har ikke tid i løbet af ugen

Tabel 2.1.8 Hvorfor handler forbrugerne om søndagen

Meget enig

5,9

1,1

4,5

21,1

1,2

12,0

1,9

3,1

Enig

21,3

5,8

22,1

44,6

6,6

34,8

8,6

7,0

Hverken enig eller uenig

26,6

29,0

30,9

19,4

42,7

26,2

28,2

36,3

Uenig

32,1

35,1

28,7

9,3

34,4

17,7

34,7

36,0

Meget uenig

14,0

29,0

13,8

5,6

15,1

9,4

26,6

17,6

Total

100

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 37.

I følge undersøgelsen handler en større andel af forbrugerne ikke om søndagen. Forbrugerne tilkendegiver, at det skyldes et fravalg, fordi de ikke vil bruge deres søndag på at handle. Således er 78,2 meget enig/enig i, at de ikke gider handle om søndagen, ligesom 93,8 pct. sagtens kan nå at handle de øvrige dage i ugen. Desuden er 82,5 pct. meget enig/enig i, at de butiksansatte skal have lov at holde fri, som begrundelse for, at de ikke handler om søndagen.

2.1 Erhvervsmæssige rammer

Jeg ikke gider at handle om søndagen

Jeg kan sagtens nå at handle de andre dage

Jeg handler ikke om søndagen fordi...

Jeg synes de butiksansatte skal have lov at holde fri

Der er kun unge mennesker i butikker, og de kan ikke give den service/vejledning jeg skal have

Tabel 2.1.9 Hvorfor handler forbrugerne ikke om søndagen

Meget enig

55,4

43,8

17,5

69,1

Enig

27,1

34,4

12,5

24,7

Hverken enig 11,4 eller uenig

16,4

35,8

4,5

Uenig

5,4

3,9

23,3

1,3

Meget uenig

0,6

1,6

10,8

0,4

Total

100

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 46.

Overordnet set foretrækker forbrugerne at handle dagligvarer i butikker, der ikke ligger i butikscentre eller på handelsstrøg, når de handler om søndagen. Det er samme billede på hverdage og på lørdage. Når forbrugerne derimod skal handle udvalgsvarer, foretrækker forbrugerne at handle i butikscentre – ligesom på hverdagsaftener og i modsætning til hverdage i løbet af dagen og lørdage, hvor forbrugerne foretrækker at handle på handelsstrøg. Set i forhold til transporttid er forbrugerne generelt mere villige til at køre længere for at handle – både dagligvarer og udvalgsvarer – i weekenden, hvor der er mere tid til rådighed. Forbrugernes anvendelse af aftener til indkøb Det viser sig, at mere end halvdelen af forbrugerne udnytter de rammer, lukkeloven giver på hverdagsaftener, og handler efter

kl. 19. Her gælder det, at børnefamilier i højere grad end familier uden børn handler på hverdagsaftener, såvel dagligvarer som udvalgsvarer. En yderligere tendens er, at de forbrugere, der handler om søndagen, er overrepræsenteret (63,7 – ja) blandt de forbrugere, der handler på hverdagsaftener, se tabel 2.1.10. De primære årsager til, at forbrugerne foretager deres indkøb på hverdagsaftener, er, at forbrugerne ikke har tid i løbet af dagen, der er bedre plads i butikkerne, og at roen har sænket sig over familien17. Det gælder både indkøb af dagligvarer og udvalgsvarer. Tabel 2.1.10 Hvilke varer handler forbrugerne på hverdagsaftener Hvilke varer handler du på hverJa dagsaftener efter kl. 19.00?

Nej

Ved ikke

Gennemsnit

Dagligvarer

34,7

8,3

7,1

31,1

Ikkedagligvarer

1,7

0,0

1,4

Både daglig- 27,3 varer og ikke-dagligvarer

6,3

0,0

24,4

Ingen af delene

9,5

13,4

42,9

10,3

Jeg handler aldrig på hverdagsaftener

26,8

72,0

50,0

32,9

Total

100

Anm.: Der er her foretaget et kryds med de respondenter, der handler om søndagen. Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 67.

Jf. tabel 68, Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Forbrugernes kendskab og holdning til lukkeloven Holdning til søndagsåbent

gerne har et ønske om mere søndagsåbent i udvalgsbutikkerne. Dog er der 38,8 pct. af forbrugerne, der ønsker mere søndagsåbent i dagligvarebutikkerne, mod 23,9 pct. der hverken er enige eller uenige og 37,3 der er uenige/meget uenige heri. Det er i højere grad i hovedstadsområdet, at forbrugerne mener, at der burde være mere søndagsåbent i dagligvarebutikkerne.

De svar, forbrugerne har givet, vidner om generel tilfredshed med det nuværende antal søndage, hvor der er mulighed for at handle. Jf. tabel 2.1.11 svarer i alt 63,8 pct., at de er meget enige/enige i, at de er generelt tilfredse med butikkernes åbningstider. Samtidig tyder denne undersøgelse ikke på, at forbru-

Der burde være mere søndagsåbent i dagligvarebutikkerne

Der burde være mere søndagsåbent i ikkedagligvarebutikkerne

Der burde være åbent alle søndage i dagligvarebutikkerne

Der burde være åbent alle søndage i ikkedagligvarebutikkerne

Det er fint, at butikkerne har åbent alle søndage i december

Det er fint, at butikkerne har åbent hver den første søndag i måneden

Det er fint at butikkerne har 6 ekstra søndage de kan holde åbent henover året

Jeg er generelt tilfreds med butikkers åbningstider

Tabel 2.1.11 Forbrugernes holdning til søndagsåbent

Meget enig

19,3

12,7

19,1

11,8

30,5

19,9

19,3

25,1

Enig

19,5

18,1

16,2

11,2

40,2

40,3

35,1

38,7

Hverken enig 23,9 eller uenig

27,8

24,3

28,9

18,6

24,7

28,9

19,1

Uenig

21,8

24,5

22,4

28,0

6,1

10,0

10,9

12,7

Meget uenig

15,5

16,9

18,0

20,1

4,6

5,0

5,8

4,4

Total

100

Hvor enig er du i følgende udsagn?

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 79.

Der er en svag tendens til, at børnefamilier har et ønske om mere søndagsåbent i begge kategorier af butikker. Efterfølgende er forbrugerne blevet spurgt, om de ønsker, at der burde være åbent alle søndage. For så vidt angår dagligvarer, kan der ikke spores en generel tendens ud over en mindre hældning blandt børnefamilier til søndagsåbent. Når det gælder udvalgsvarer, viser besvarelserne, at der ikke er et stort ønske fra forbrugernes side, om at have åbent hver søn64

dag. Således er 23 pct. af forbrugerne (med og uden børn) meget enige/enige i, at der burde være åbent alle søndage, se tabel 2.1.12.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Tabel 2.1.12 Forbrugernes holdning til søndagsåbent Der burde være åbent alle sønIngen dage i ikkebørn dagligvarebutikkerne

Har børn

Meget enig

11,0

Enig

Tabel 2.1.13 Forbrugernes holdning til søndagsåbent

Gennemsnit

Jeg er generelt tilfreds med butikkers åbningstider

Ingen børn

Har børn

Gennemsnit

13,2

11,8

Meget enig

25,4

23,8

24,9

11,6

10,6

11,2

Enig

39,7

37,4

38,9

Hverken enig eller uenig

27,6

31,4

28,9

Hverken enig eller uenig

17,9

21,6

19,1

Uenig

28,4

27,3

28,0

Uenig

12,5

13,0

12,7

Meget uenig

21,4

17,5

20,0

Meget uenig

4,4

4,2

4,4

Total

100

Total

100

Anm.: Udsagnet ”Der burde være åbent alle søndage i ikke-dagligvarebutikkerne” er her krydset med respondenter fra børnefamilier. Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 87.

Anm.: Udsagnet ”Jeg er generelt tilfreds med butikkernes åbningstider” er her krydset med respondenter fra børnefamilier. Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 91.

Der er generelt stor tilfredshed med søndagsåbning i december og den første søndag i måneden. I alt 70,8 pct. er således meget enige/enige i, at det er fint, at butikkerne har åbent alle søndage i december, mens i alt 60,2 pct. er meget enige/enige i, at det er fint, at butikkerne har åbent den første søndag i måneden. I alt 54,4 pct. er meget enige/enige i, at det er fint, at butikkerne har åbent 6 ekstra søndage om året. I alle tre tilfælde er der ingen nævneværdige forskelle på, om forbrugerne har børn eller ej18.

Forbrugernes kendskab og holdning til den eksisterende lukkelov

Over halvdelen af forbrugerne er tilfredse med butikkernes åbningstider, se tabel 2.1.13.

Se Retail Institute, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, side 68-70.

Forbrugerne er blevet stillet en række spørgsmål vedrørende deres kendskab til rammerne for den eksisterende lukkelov. Forbrugerne indikerer her, at det er vanskeligt at finde ud af, hvornår butikkerne har søndagsåbent, og at det er forvirrende, at alle butikker ikke holder åbent de samme søndage. Samtidig kan det konstateres, at 43,2 pct. af forbrugerne har tilkendegivet, at de er meget enige/enige i, at de ikke kender lukkeloven særlig godt, mens 42,7 pct. af forbrugerne er meget enige/enige i udsagnet ”jeg er tilfreds med lukkeloven”. Her gælder det, at børnefamilierne er mindre tilfredse end de familier, der ikke har børn, se tabel 2.1.1419. 19

Udsagnet ”jeg er tilfreds med lukkeloven” er sammenholdt med kategorien børnefamilier, jf. tabel 98.

2.1 Erhvervsmæssige rammer

Jeg er tilfreds med lukkeloven

Jeg ved at alle typer butikker må holde åbent hele tiden fra mandag kl. 06.00 til lørdag kl. 17.00

Jeg ved at dagligvarebutikker, der sælger for mindre end 29 mio. om året må holde åbent alle søndage

Det er forvirrende, at alle butikker ikke holder åbent de samme søndage

Jeg kender den ikke så godt

Hvor enig er du i følgende udsagn om den gældende lukkelov?

Det er svært at finde ud af, hvornår butikkerne har søndagsåbent

Tabel 2.1.14 Forbrugernes kendskab til lukkeloven

Meget enig

15,6

9,3

18,4

16,6

9,5

15,0

Enig

33,7

33,9

34,6

36,7

27,0

27,7

Hverken enig eller uenig

24,7

35,1

25,7

31,1

40,6

32,2

Uenig

21,8

17,7

16,8

11,5

17,0

15,4

Meget uenig

4,2

4,0

4,5

4,1

5,8

9,7

Total

100

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 92.

I forhold til den eksisterende lukkelov har forbrugerne ikke markante holdninger hverken for dagligvarebutikker eller udvalgsbutikker. Der er således stor spredning i besvarelserne. Eksempelvis er 38,1 pct. meget enige/enige i, at de gerne vil kunne handle i de store dagligvarebutikker om søndagen, mens tilsvarende 35 pct. er uenige/meget uenige heri, og den resterende del er hverken enig eller uenig. I forhold til udsagnet om, at det ikke er nødvendigt at holde åbent om søndagen, fordi man kan handle de øvrige dage, er 49,7 pct. meget enige/enige, mens 25,5 pct. er meget uenige/enige. I øvrigt erklærer 57 pct. sig meget enige/enige i, at det er godt, at lukkeloven beskytter de små dagligvarebutikker, mens 15,2 pct. er uenige/enige heri, se tabel 2.1.15.

2.1 Erhvervsmæssige rammer

Det er ikke nødvendigt at holde åbent om søndagen - man kan sagtens handle de andre dage

Det er fint, at det kun er de mindre dagligvarebutikker, der må holde åbent om søndagen

20,8

14,2

15,0

23,1

21,1

13,3

Enig

36,2

23,4

23,1

25,7

28,6

28,2

Hverken enig eller uenig

27,9

25,8

27,0

27,7

24,8

32,7

Uenig

10,6

24,8

22,4

15,4

17,8

18,1

Meget uenig

4,6

11,8

12,6

8,1

7,7

Total

100

Jeg vil gerne kunne handle i de store dagligvarebutikker om søndagen

Meget enig

Hvor enig er du i følgende udsagn om, hvordan lukkeloven virker?

Det er godt, at den beskytter de små dagligvarebutikker

Det er ikke nødvendigt at holde åbent om søndagen - de butiksansatte skal også holde fri

Den hindrer mig i at handle, når jeg har tid og lyst

Tabel 2.1.15 Holdning til konsekvenser af den nuværende lukkelov

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 99.

Tabel 2.1.16 Forventninger til adfærd på hverdagsaftener

Der er som nævnt ikke nogen entydig tendens til, om forbrugerne føler sig begrænset af lukkeloven i forhold til at handle, når de har lyst. Der er dog en tendens til, at børnefamilierne i lidt højere grad end resten føler sig begrænset og er større tilhængere af, at butikkerne er åbne om søndagen. Samtidig er det dem, der i forvejen handler om søndagen og på hverdagsaftener, der i højere grad ønsker mere søndagsåbent. Forbrugernes forventninger til fremtidig adfærd ved en evt. afskaffelse af lukkeloven I forhold til hverdagsaftener indikerer forbrugerne, at hovedparten ville handle både dagligvarer og udvalgsvarer omkring kl. 18, mens andre større grupper ville handle henholdsvis kl. 19 og 20. Det er alt sammen muligt inden for rammerne af den eksisterende lukkelov, se tabel 2.1.16.

Forestil dig, at alle Dagligbutikker har åbent til varer midnat på hverdage – omkring hvilket tidspunkt tror du, at du ville handle?

Udvalgsvarer

Kl. 18.00

44,9

43,3

Kl. 19.00

26,6

26,4

Kl. 20.00

20,4

22,3

Kl. 21.00

5,5

5,1

Kl. 22.00

1,7

2,0

Kl. 23.00

0,1

Senere

0,8

0,7

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 106.

I forhold til weekendeftermiddage/aftener ville hovedparten foretrække at handle både daglig- og udvalgsvarer i tidsrummet 12-17. En stor del ville foretrække at handle før kl. 12, mens kun færre ville handle fra kl. 1720. Det ligger inden for de åbningstider, 67

2.1 Erhvervsmæssige rammer som mange butikker i forvejen anvender om lørdagen, og på de søndage, hvor den nuværende lukkelov giver mulighed for at holde åbent. Det vil med andre ord sige, at forbrugerne kunne forestille sig at handle i butikkerne på tidspunkter, der ligger inden for den nuværende lukkelov og i de fleste tilfælde også inden for butikkernes nuværende anvendelse af lukkeloven, se tabel 2.1.17. Tabel 2.1.17 Forventninger til adfærd i weekenden Forestil dig, at alle Dagligvarer butikker har åbent hele døgnet i weekenden – omkring hvilket tidspunkt tror du, at du ville handle?

Udvalgsvarer

Før kl. 12

34,6

27,0

Fra kl. 12 til kl. 17

46,1

53,3

Fra kl. 17 til kl. 20

14,3

13,9

Fra kl. 20 til kl. 22

4,2

4,9

Efter kl. 22

0,8

Total

100

Før kl. 12

34,6

27,0

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 109.

Lukkeloven i andre lande Der er flere af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, der i større eller mindre grad har liberaliseret lukkeloven mere, end det er tilfældet herhjemme. På den baggrund har analyseinstituttet indsamlet data fra England, Tyskland, Nederlandene og Sverige og undersøgt, hvorvidt der kan drages erfaringer fra de lande i forhold til de forventede konsekvenser for Danmark af en ophævelse af lukkeloven.20

Se nærmere omkring metode for dataindsamlingen i kapitel 5, Retail Institute Scandinavia A/S, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”.

I tabel 2.1.18 kan man se de valgte benchmarklandes lukkelovsbestemmelser sammenlignet med de danske.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Tabel 2.1.18 Åbningstider i benchmarklande Land

Mandag-fredag

Lørdag

Søndag/helligdage

Sverige

Ingen begrænsninger

England

Ingen begrænsninger

Ingen begrænsninger for små butikker under 280 m² Større butikker kun 6 timer mellem kl. 10-18

Nederlandene

Kl. 6-22

Principielt lukket, undtagelser: – Kommuner kan tillade op til 12 åbne søndage – Kommuner kan gøre område til ”turistområde” og holde åbent alle søndage

Danmark

Lukket mellem kl. 0-6 mandag ellers ingen begrænsninger. Undtaget dagligvarebutikker med omsætning under 30,5 mio. kr.

Fra kl. 0-17, derefter lukket. Undtaget dagligvarebutikker med omsætning under 30,5 mio. kr.

Principielt lukket, undtagelser: – Dagligvarebutikker med omsætning under 30,5 mio. kr. må holde åbent altid – Søndage op til jul i december – Første søndage i mdr. – 6 løse søndage henover året

Tyskland (bestemmes i Ingen begrænsninger, delstaterne) undtagelser: – Rheinland-Pfalz og Sachen: kl. 6-22 – Saarland og Bayern: kl. 6-20

Ingen begrænsninger, undtagelser: – MecPom: kl. 6-22 – Rheinland-Pfalz og Sachen: kl. 6-22 – Saarland: kl. 6-20 – Sachsen-Anhalt og Thüringen: kl. 0-20

Principielt lukket, undtagelser f.eks. – Trafiklokationer – Turiststeder Andre undtagelser kan gives af delstaten

Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S, ”Forbrugernes anvendelse af lukkeloven”, tabel 50.

Som det fremgår af tabellen er det reelt kun Sverige, der ikke har nogen form for begrænsninger i åbningstiderne for butikkerne, mens der i England kun er ret få begrænsninger. Omvendt er der flere begrænsninger i både Nederlandene og Tyskland end i Danmark. I denne forbindelse vil de relevante konsekvenser for butikkerne og forbrugerne blive gennemgået for hvert enkelt af benchmarklandene.

Sverige Sverige har ikke haft en lukkelov siden 1972. Antallet af udvalgsvarebutikker har været stigende i sidste halvdel af 1980’erne afløst af et lille fald mellem 1996 og 2002, hvorefter der i 2006 og 2007 har været en lille stigning igen. Antallet af dagligvarebutikkerne har, med undtagelse af en mindre stigning i 69

2.1 Erhvervsmæssige rammer 1990 været udsat for et lille fald i hele perioden. Et andet vigtigt parameter er butiksstørrelsen. Sverige har ikke en planlov, hvilket medfører, at de har nogle langt større butiksstørrelser, end vi ser i Danmark. Det kan konstateres, at butiksstrukturerne for dagligvarer og udvalgsvarer 3 minder om hinanden. Ligheden kommer bl.a. til udtryk ved, at andelen af de mindre butikker er mindre i dagligvare- og udvalgsvarekategorierne end i udvalgsvare 1 og 2 kategorierne. Niveauet for de mindre butikkers andele er dog højere i Sverige end i Danmark. Butikker med en omsætning på op til 10 mio. svenske kroner (SEK) udgør således næsten 70 pct. af dagligvarebutikkerne, mens denne gruppe i Danmark kun udgør ca. 60 pct. For udvalgsvarer 1 og 2's vedkommende er andelen af små butikker på samme niveau som det danske, mens andelen indenfor udvalgsvarer 3 er på ca. 75 pct. i Sverige og på ca. 60 pct. i Danmark. I forhold til udviklingen i geografisk spredning er der sket et mindre fald i antallet af dagligvarebutikker i de mindre tætbefolkede områder, mens udviklingen har været rimelig konstant i de andre kategorier. Den samme tendens gør sig gældende i forhold til udvalgsvarer 1. Udvalgsvarer 2 udviser flere udsving. I den første periode fra 1984 til 1990 er der generelt en markant stigning i antallet af butikker. Stigningen sker især i områderne uden for de største byer. I perioden fra 1996 til 2002 er udviklingen i de mindre tætbefolkede områder og de største byer lidt dårligere end landsgennemsnittet, mens de mindre tætbefolkede områder i perioden fra 2006 til 2007 klarer sig bedre end landsgennemsnittet. For udvalgsvarer 3's vedkommende udvikler forstadsområderne og de mindre byer sig i perioden fra 1984 til 1990 bedre end landsgennemsnittet, mens de mindst tætbefolkede områder udvikler sig mindre positivt end 70

landsgennemsnittet. I perioden fra 1996 til 2002 er det de mellemstore kommuner, der udvikler sig under landsgennemsnittet. Endelig er det i perioden fra 2006-2007 de mindre tætbefolkede områder, der udvikler sig mindre positivt end resten af landsgennemsnittet. England Den største liberalisering af lukkeloven fandt sted i 1994. Liberaliseringen i 1994 betød, at alle restriktioner på åbningstiderne fra mandag til lørdag blev fjernet, ligesom alle butikker fik lov til at holde søndagsåbent, dog med den begrænsning, at butikker med et areal større end 280 m2 kun måtte holde åbent seks timer om søndagen. I 2004 kom der så en mindre ændring i lukkeloven, hvorefter butikker større end 280 m2 ikke må holde åbent juledag. I 2006 blev der i England foretaget en undersøgelse for at fastlægge, om lukkeloven skulle liberaliseres yderligere. Undersøgelsen afdækkede, hvilke konsekvenser lukkeloven og særligt lukkelovsændringen fra 2004 havde for butikkerne generelt, de små butikker og forbrugerne. For butikkerne generelt kunne der overordnet set ikke konstateres nogen vækst i detailhandelsomsætning pga. ekstra søndagsåbent, selvom søndagene udgør en stadig større del af omsætningen. Til gengæld gav især de små butikker udtryk for, at der var stigende omkostninger ved at holde længere åbent i form af lønninger og ressourceforbrug. Derudover havde de små butikker i direkte konkurrence med de store butikker mistet omsætning grundet søndagsåbent, men til gengæld havde de små butikker, der komplementerede store butikker ved at ligge i umiddelbar nærhed af disse, fået øget deres omsætning. En anden udvikling var i øvrigt, at begrænsningen om, at butikker under 280 m2 fik adgang til ubegrænset søndagsåbent havde

2.1 Erhvervsmæssige rammer ført til, at de store detailkæder havde udviklet conveniencekoncepter, der holdt sig under grænsen og derved var en direkte konkurrent til de små butikker. De engelske forbrugere gav udtryk for, at de sparede tid, idet folks indkøbsvaner blev spredt ud over et større tidsrum, hvilket bl.a. gav sig udslag i mindre myldretid både i butikkerne og på vejene til og fra butikkerne. Nederlandene Den seneste liberalisering af lukkeloven i Nederlandene fandt sted i 1996. Siden da er åbningstiden forøget med næsten 40 pct. Det er primært varehuse, stormagasiner, supermarkeder og kædebutikker, der har øget åbningstiden. En undersøgelse foretaget i 1998 to år efter liberaliseringen af lukkeloven, viste en positiv effekt for stormagasiner/varehuse og supermarkeder. Omvendt oplevede specialdagligvarebutikkerne en negativ effekt, hvilket kan skyldes, at de ikke ændrede deres åbningstider væsentligt. 26 pct. af det samlede antal butikker oplevede en omsætningsfremgang, og af de 26 pct. var det især de store butikker, der oftest noterede en fremgang i omsætningen. Samtidig kunne det i forhold til omsætningsforventningerne også konstateres, at over 80 pct. af butiksejerne ikke forventede en øget omsætning som konsekvens af den øgede åbningstid. Detailhandelsstrukturen har i Nederlandene ændret sig siden 1995 i retning af flere større butikker frem for små. Udviklingen gælder både for dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne. Det er ikke muligt at isolere, hvilken effekt liberaliseringen af lukkeloven har haft betydning for udviklingen. På trods af øget konsolideret/stordrift/større enheder er spredningen og dermed tilgængeligheden til supermarkeder høj. 82 procent af den hollandske befolkning har et super-

marked indenfor en km radius af deres hjem, kun 0,6 procent skal rejse længere end fem km for at komme til et supermarked. I lille skala er små selvstændige butikker begyndt med fænomenet ”funhopping”. Butikkerne ligger ikke på A-lokationer, men i flotte, turistprægede områder i byen, og har kun åbent fredag, lørdag og søndag. De reklamerer for sig selv i specialmagasiner og/ eller på hjemmesider. I forhold til forbrugerne har de øgede åbningstider i hverdagen betydet en fremgang i handlen om søndagen. I 1998 handlede 40 pct. af befolkningen af og til om søndagen, mens dette tal i 2007 var steget til 55 pct. Der er en tendens til, at det typisk er yngre kvinder med højere uddannelser i større byer, der benytter sig af muligheden for at handle om søndagen. Generelt er det dog vanskeligt at uddrage klare sammenlignelige konklusioner i forhold til Danmark, da den aktuelle nederlandske lukkelov er mindre liberal end den danske. Tyskland Fra at være et statsanliggende blev den tyske lukkelov fastlagt på delstatsniveau i 2006. I de fleste delstater er det muligt at holde åbent 24 timer i døgnet på hverdage, mens søndagsåbent som hovedregel fortsat ikke er tilladt, selvom visse delstater tillader op til 10 åbne søndage om året. De længste åbningstider findes i områder med arbejdende i centrum af især de større byer og turistområder. Undersøgelser har vist, at fra 2007 øgede omkring 10 pct. af butikkerne i Tyskland deres åbningstider om aftenen, men mange af disse butikker er vendt tilbage til deres oprindelige åbningstider, da effekten ikke har været nævneværdig.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Derudover viser en undersøgelse, at søndagsåbent er steget lidt, dog fra et relativt lavt niveau (mindre en én pct. i 2007). I de fleste butikker overstiger de ekstra personaleomkostninger den ekstra omsætning, men samtidig kan det konstateres, at de udvidede åbningstider har bragt 40.000 flere i arbejde i 2007 primært inden for dagligvarer og varehuse og fortrinsvis på deltid. Forbrugerne har i undersøgelser givet udtryk for, at siden lukkelovsreglerne er blevet underlagt delstaterne har det været vanskeligt at gennemskue, hvornår butikkerne har åbent. Generelt blev liberaliseringen af lukkeloven i 2006 dog godt modtaget af forbrugerne. En spørgeskemaundersøgelse viser, at 76 pct. mener, at liberaliseringen er positiv herunder især de yngre forbrugere.

Planloven Baggrund og formål med loven Lov om planlægnings (planloven) overordnede formål er at sikre, at den fysiske planlægning skaber og bevarer kvaliteten i byområder og i det åbne land. Det betyder, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø. Målet er, at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Planloven udstikker de overordnede rammer for kommunens udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner, der er bindende for grundejerne. Den første planlov er fra 1991, og bygger på en betænkning over Forslag for lov om planlægning udarbejdet af et udvalg under Miljøministeriet. Loven er siden hen blevet ændret flere gange med den seneste ændring i 2008.

Planloven indeholder særlige regler for planlægning til butiksformål. De blev vedtaget i 1997, justeret i 2002 og senest revideret i 2007 på baggrund af anbefalinger fra et af regeringen nedsat udvalg for planlægning og detailhandel. Formålet med planlovens detailhandelsregler er at fremme udvikling i mindre og mellemstore byers bymidter, sikre at butikker placeres, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og fremme en bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Baggrunden for planlovens detailhandelsbestemmelser i 1997 var en udvikling, hvor mere end halvdelen af butiksinvesteringerne koncentrerede sig til de største byer i Danmark med over 20.000 indbyggere, og at over halvdelen af butiksarealet blev etableret uden for bymidter, ofte i store butikker og storcentre ved omfartsveje. Udviklingen havde negative konsekvenser for såvel byernes midter og de mindre byer i oplandet og medførte en større afhængighed af bil. Det af miljø- og energiminsteren nedsatte detailhandelsudvalg havde i 1996 konkluderet, at hvis udviklingen fortsatte, ville mindre byer under 20.000 indbyggere blive truet på omfang og variation i vareudbuddet. Udvalget vurderede, at hvis man ønskede en anden udvikling, end den stærke koncentration af detailhandlen i de 20-30 største byer, hvis man ønskede at støtte bymidterne, og hvis man ønskede at mindske bilafhængigheden og stille forbrugere uden bil bedst muligt, ville det være nødvendigt at fastsætte præciserede målsætninger og retningslinjer for planlægning af detailhandlen. Udvalget foreslog derfor en række ændringer af planloven, bl.a. bestemmelser om maksimale butiksstørrelser og lokaliseringsprincipper for udlæg af butiksarealer i den centrale del af byen. Dette ville mindske afhængigheden af bil og give de mindre

2.1 Erhvervsmæssige rammer byer bedre mulighed i konkurrencen med de større byer, end hvis butikkerne blev etableret eksternt uden for bymidterne. Siden lovændringen i 1997 har der været begrænsede muligheder for at etablere storcentre og store butikker uden for bymidterne. De to lovændringer i 2002 og 2007 har ikke ændret ved det overordnede formål med planlovens detailhandelsbestemmelser, men har blandt andet givet kommunerne større selvbestemmelse, hvor de har overtaget den kompetence, som tidligere lå hos de regionale myndigheder. Herudover er der justeret på butiksstørrelserne. Lovens indhold Planloven indeholder en række bestemmelser, der vedrører detailhandlen. Hovedreglen er, at kommunen skal udlægge arealer til butiksformål i den centrale del af en by. I større byer kan der udlægges bydelscentre. Loven indeholder nogle få undtagelser fra denne hovedregel. Der kan fx planlægges for mindre lokalcentre og lokale butikker til betjening af en begrænset del af en by, en landsby eller et sommerhusområde. Desuden kan der planlægges for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Disse er defineret i loven som biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Endelig er der visse steder etableret aflastningsområder, hvor der fortsat kan placeres butikker i et begrænset omfang. Kommunen skal afgrænse bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varegrupper samt eventuelle aflastningsområder. Kommunen skal fastsætte det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område samt de maksimale butiksstørrelser for de enkelte butikker.

Dagligvarebutikker må højst være 3.500 m2, og udvalgsvarebutikker må højst være 2.000 m2. Enkeltstående butikker og butikker i lokalcentre må ikke være større end 1.000 m2. Undtaget er butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, hvor det er kommunen, der fastsætter den maksimale størrelse. I byer med mere end 40.000 indbyggere kan kommunen desuden hvert 4. år planlægge for op til 3 nye udvalgsvarebutikker, der er større end 2.000 m2 i bymidten, ligesom det i de 5 største byers aflastningsområder er muligt hvert 4. år at planlægge for 3 udvalgsvarebutikker, der er større end 2.000 m2. De seneste initiativer på området Indenfor det sidste år er der gennemført tre tiltag, der konkretiserer planlovens regler. I hovedstadsområdet, som er ét sammenhængende byområde, har miljøministeren i et landsplandirektiv fastlagt beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder de aflastningsområder, hvor der kan etableres store udvalgsvarebutikker over 2.000 m². Det gælder områder i Københavns Kommune, herunder i City og i Ørestaden, samt i Lyngby, Høje-Taastrup, Flintholm, aflastningsområdet i Gentofte (ved IKEA), Hundige og Roskilde. Udover store butikker giver landsplandirektivet mulighed for at etablere to nye bymidter i hovedstadsområdet: En bymidte ved Grønttorvet i Valby i Københavns Kommune og en bymidte i St. Rørbæk i Frederikssund Kommune. I Århus har miljøministeren tilsvarende fastlagt beliggenheden af 2 aflastningsområder ved Skejby og Tilst, hvor der kan etableres store udvalgsvarebutikker over 2.000 m2. Der er endvidere udstedt en bekendtgørelse om, hvordan bymidter og bydelscentre skal afgrænses, hvis kommunen vil planlægge for udvidelse af de eksisterende arealer til butiksformål. Bekendtgørelsen er et redskab, 73

2.1 Erhvervsmæssige rammer som kommunerne skal benytte for at sikre, at udvidelser af butiksarealer sker i tilknytning til eksisterende bymidter og bydelscentre. Kommende tiltag på området Miljøministeren skal afgive en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om udviklingen i kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen hvert 4. år, svarende til plankadencen (næste gang senest i 2011).

Erhvervslejeloven Baggrund og formål med loven Formålet med lov om leje af erhvervslokaler mv. (erhvervslejeloven) er at opnå et smidigt og velfungerende erhvervslejemarked, som dels tilgodeser behovet for individuelle aftaler mellem to kyndige parter tilpasset det enkelte lejeforhold, dels tilgodeser behovet for, at lejevilkårene løbende kan tilpasses udviklingen i markedslejeniveauet samtidig med, at lejeren har tryghed med hensyn til den fremtidige ret til de lejede lokaler. Det betyder, at loven skal sikre en høj grad af aftalefrihed mellem udlejer og lejer, men samtidig bevare en beskyttelse af lejeren i nogle specifikke situationer. Tidligere var erhvervslejeforhold reguleret dels i lejeloven dels i erhvervslejereguleringsloven. Bestemmelserne blev i 1999 samlet i én lov på baggrund af lejelovskommissionens betænkning fra februar 1997 samt fælles forslag fra udlejer- og lejerorganisationer. Loven blev vedtaget med et bredt flertal og trådte i kraft den 1. januar 2000.

Lovens indhold Erhvervslejeloven gælder for alle lejeaftaler, uanset hvornår aftalen er indgået.21 Erhvervslejeloven gælder for leje, herunder fremleje, af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse. I følge erhvervslejeloven kan visse regler ikke fraviges til skade for lejeren. Det gælder fx beskyttelsen af lejeren mod udlejeres opsigelse af lejekontrakten og udlejers ophævelse af lejekontrakten. Loven indeholder derudover en bestemmelse om, at en udlejer kan kræve, at en butik, et hotel eller en restauration holdes åben i sædvanligt omfang og i forsvarlig drift.22 Seneste tiltag på området Det blev i forbindelse med erhvervslejelovens vedtagelse besluttet, at loven skulle evalueres efter en årrække. Alle relevante organisationer blev inddraget i evalueringen, som fandt sted i efteråret 2006. Evalueringen omfattede blandt andet reglerne om markedsleje, og evalueringen viste, at der var bred enighed om, at loven generelt er velfungerede, og at markedslejebegrebet fungerer efter hensigten. På baggrund af evalueringen er det vurderingen, at loven fortsat tilgodeser de oprindelige hensyn, og dermed sikrer en god balance mellem på den ene side hensynet til aftalefriheden og fleksibiliteten på erhvervslejemarkedet og på den anden side hensynet til at beskytte lejeren. I forbindelse med vedtagelsen af lov om detailsalg fra butikker i 2005 blev det vedtaget, at det ikke kan pålægges lejere af forretninger i butiksfællesskaber at holde åbent mandag til fredag efter kl. 20.00 og fra lør21

Dog er der visse overgangsbestemmelser i lovens kap. 16 for de lejeaftaler, som er indgået inden lovens ikrafttræden.

Lovens § 39.

2.1 Erhvervsmæssige rammer dag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00. Hvis der i en lejeaftale indgået inden den 1. juli 1995 er fastsat gyldige, individuelle vilkår om åbningstider, vil disse dog fortsat kunne gøres gældende indtil den 1. juli 2010.

værker, industridrivende, vognmand, speditør, auktionsholder og vekselerer. Som følge af implementeringen af servicedirektivet ophæves kravene imidlertid til de tre sidstnævnte erhverv pr. 28. december 2009.

Formålet med forbuddet har været at sikre en øget liberalisering af åbningstiderne, samtidig med at små specialbutikker i butikscentre m.v. skulle beskyttes bedst muligt mod at blive pålagt at holde åbent i et omfang, der ikke er rentabelt for dem.23

En af de vigtigste bestemmelser i næringsloven er kravet om fast forretningssted. Dette betyder, at handlende, håndværkere og industridrivende som udgangspunkt kun må afsætte deres varer fra et fast forretningssted.

Kommende tiltag på området

Til kravet om, at detailsalg af varer generelt kun kan ske fra fast forretningssted, er der dog nogle undtagelser:

Erhvervslejeloven fungerer tilsyneladende godt i den nuværende form. Der er færre retssager end tidligere, og interesseorganisationerne på området har ikke meldt om nogen ønsker til nye eller reviderede bestemmelser. Der er derfor ingen aktuelle planer om ændring af erhvervslejeloven.

Dagligvarer (varer som ”forsvinder ved forbrug”), kan som udgangspunkt sælges ved omførsel, dvs. fra et ikke-fast forretningssted som fx en vogn, der kører omkring, eller fra et kortvarigt udsalgssted. Det gælder dog ikke tobak, alkohol, chokolade- og sukkervarer, sodavand samt fyrværkeri.

Næringsloven tilgodeser en række overordnede formål, hvor regulering af næringslivet tidligere var det primære sigte. Det væsentligste regelsæt er nu reglerne om fast forretningssted, som har forbrugerbeskyttende effekt.

Næringsmidler (drikke- og fødevarer) kan generelt sælges ved torvehandel, på markeder og ved dyrskuer, selvom det ikke sker fra fast forretningssted.

Næringsloven blev første gang vedtaget i 1966, men kan føres tilbage til anordning af 23. april 1817 om handelsberettigelse m.v. Den gældende næringslov er fra marts 1988, og er senest blevet ændret i maj 2009.

Omførselsreglerne i næringsloven blev liberaliseret i 2006, således at det blev muligt at sælge flere slags dagligvarer ved omførsel end hidtil dvs. fx fødevarer og rengøringsmidler. Visse højafgiftsvarer blev dog som nævnt fortsat undtaget fra omførselsmuligheden på grund af risiko for snyderi med skatter og afgifter samt af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager.

Næringsloven Baggrund og formål med loven

Lovens indhold Næringsloven indeholder nogle overordnede krav til virksomhed som handlende, hånd23

Forbuddet er i overensstemmelse med Østre Landsrets dom fra 4. marts 2005, hvor lejere meget sjældent vil være forpligtede til at holde åbent på hverdage efter kl. 20 eller om søndagen.

Seneste tiltag på området

Sammen med liberaliseringen blev der indført krav om registrering af omførselsvirksomheden i et offentligt register, hvis virksomheden solgte de nye dagligvarer. Med liberaliseringen fik SKAT også mulighed for at føre tilsyn med overholdelse af omfør-

2.1 Erhvervsmæssige rammer selsreglerne. SKAT fik endvidere mulighed for at beslaglægge varer, som solgtes ulovligt ved omførsel, og der skete en generel skærpelse af sanktionsbestemmelsen. Kommende tiltag på området Der blev i forbindelse med liberaliseringen i 2006 fastsat bestemmelse om, at der skal ske en revision af loven senest i folketingsåret 2009-10.

Konkurrenceloven Baggrund og formål med loven Formålet med konkurrenceloven er at fremme en fri og effektiv konkurrence. Effektiv konkurrence er en af de væsentligste drivkræfter for at skabe fornyelse og innovation. Men i en række brancher i Danmark er konkurrencen i dag utilstrækkelig, og det danske prisniveau er højere end i sammenlignelige lande. Derfor sigter konkurrenceloven mod at forbedre erhvervslivets konkurrenceforhold via to forbudsbestemmelser: et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og et forbud mod misbrug af en dominerende stilling. Forbudsprincippet betyder, at konkurrencebegrænsende aftaler og adfærd er gjort ulovlige. Konkurrenceloven har siden den 1. januar 1998 hvilet på dette forbudsprincip, der svarer til konkurrencereglerne i EU. Loven er siden ændret flere gange, senest i 2007 med virkning fra 1. januar 2008. Lovens indhold Konkurrenceloven sigter mod at fremme effektiviteten og fri adgang til markedet. Loven berører principielt alle former for aftaler inden for detailhandlen, fx aftaler om kædesamarbejde, indkøbsaftaler og etableringsbegrænsninger – i det omfang, de indeholder konkurrencebegrænsende vilkår. Lovens regler om forbud mod misbrug af dominerende stilling sikrer mod misbrug både fra leverandører og fra store detailhandels-

kæder. Alt i alt har loven til hensigt at fremme en dynamisk udvikling i strukturen inden for detailhandlen. I forhold til konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, har EUKommissionen udarbejdet en række gruppefritagelser, og seks af disse er indarbejdet i den danske lovgivning. For detailhandlen har gruppefritagelsen for vertikale aftaler, fx franchiseaftaler, eneforhandlingsaftaler og eksklusive købsaftaler særlig betydning. Konkurrencestyrelsen har udarbejdet en vejledning24 til frivillige butikskæder, som beskriver, hvordan de mest almindelige vilkår i kædeaftaler vurderes efter konkurrenceloven, med konkrete eksempler på vilkår der næsten aldrig vil være problematiske, og vilkår der er – eller kan være – forbudte. Den retter sig primært mod de ”traditionelle” frivillige kæder, dvs. detailhandelskæder, der er dannet via samarbejdsaftaler mellem selvstændige butiksejere. Men vejledningen kan også bruges af andre kædetyper, fx franchise- og grossiststyrede kæder.25 Konkurrencelovens regler om fusionskontrol har også en betydning for detailhandlen. Fusionskontrollen giver mulighed for at forbyde fusioner, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling. Konkurrencestyrelsen har mellem 2000 og 2008 godkendt omkring 10 anmeldte fusioner i detailhandlen, der var omfattet af fusionsreglernes tærskelværdier. 24

http://www.ks.dk/konkurrence/regler/vejledninger/ve jledning-til-frivillige-kaeder-2005/1-indledning/?0 25 I denne sammenhæng nævner branchen, at frivillige kæder som følge af loven ikke har mulighed for, at føre samme pris på tværs af butikkerne. På lignende vis har de frivillige kæder ikke mulighed for udveksling af oplysninger om salg. Det er faktorer, der har betydning for, at flere frivillige kæder i dag omdannes til kapitalkæder, hvor de pga. fælles ejerskab kan høste stordriftsfordele og lave bindende afsætningspriser.

2.1 Erhvervsmæssige rammer Konkurrencestyrelsen har hjemmel til at foretage uanmeldte kontrolundersøgelser og indhente dokumentation for overtrædelse af loven fx ulovlige prisaftaler, aftaler om markedsdeling, tilbudskoordinering eller forsøg på at tvinge forhandlerne til at overholde bestemte mindstepriser. Det er et vigtigt instrument, der skal sikre, at risikoen for ”opdagelse” er reel. Sådanne ulovlige aftaler har altid den effekt, at varerne bliver dyrere for forbrugerne samtidig med, at det svækker konkurrencen i erhvervslivet. Seneste tiltag på området Et udvalg under Økonomi- og Erhvervsministeriet anbefalede i december 2008 ændringer af fusionskontrolreglerne for at sikre, at den danske fusionskontrol er lige så effektiv som i de lande, vi normalt sammenligner os med. Udvalget anbefalede bl.a. en væsentlig nedsættelse af tærskelværdierne – dvs. det loft, som fusionens samlede omsætning ikke må overstige. Sænkes tærskelværdierne som anbefalet, vil flere fusioner fremover skulle godkendes af konkurrencemyndighederne. For detailhandlen vil en sænkning af tærskelværdierne betyde, at flere virksomhedsopkøb vil skulle anmeldes til konkurrencemyndighederne. Sådanne opkøb vil blive godkendt med mindre de hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Kommende tiltag på området Regeringen vil i efteråret 2009 fremlægge en ny konkurrencepolitisk strategi. Strategien retter sig både mod den private og offentlige sektor og indeholder bl.a. målsætninger og initiativer i forhold til forbedrede internationale rammer for konkurrence, mindre konkurrencebegrænsende regulering, styrket konkurrence om offentlige opgaver og en sund konkurrencekultur. Økonomi- og Erhvervsministeren vil ligeledes fremsætte et lovforslag, som bl.a. skal følge op på fusionsudvalgets anbefalinger og sikre en effektiv håndhævelse af konkurrenceloven. 77

2.2 Forbrugermæssige rammer Resumé Hovedbudskaberne i dette afsnit er: •

De forbrugermæssige rammer for detailhandlen dækker over en kategori af love, der regulerer forholdet mellem forhandler og forbruger.

•

I samarbejde med detailhandlens hovedinteressenter er de love, der har størst indflydelse på detailbranchen og forbrugerne, udpeget.

•

De forbrugermæssige rammer justeres løbende via lovændringer, som imødegår de udfordringer, der følger den dynamiske udvikling i detailbranchen.

•

For eksempel har internettets stigende udbredelse og anvendelse af både forbrugere og virksomheder aktualiseret behovet for lovændringer, for at opretholde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

De forbrugermæssige rammer for detailhandlen Forholdet mellem forhandler og forbruger reguleres af en række love og regler. Samlet set, skal disse love og regler blandt andet sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Gode forhold for forbrugerne betyder, at de kan have tillid til kvaliteten af produkter og ydelser på markedet og tillid til, at virksomheder og brancher overholder regler, standarder og lovgivning. Derudover er det væsentligt for forbrugerne, at de relativt nemt kan få overblik over udbud, priser og kvalitet på markedet – og samtidig opleve, at der eksisterer effektive klagebehandlingssystemer, som både forbrugere og virksomheder anerkender.

Boks 2.2.1 Forbrugerforholdsindekset Forbrugerforholdsindekset er en interviewbaseret måling af forbrugernes opfattelse af forbrugerforholdene. Forbrugerforholdsindekset er sammensat af tre enkeltindeks, der ud fra et forbrugersynspunkt har særlig betydning for, om et marked har gode forbrugerforhold. Det drejer sig om forbrugertillid, gennemsigtighed og klageforhold. Forbrugertillid: Forbrugernes tillid til et givent marked måles ud fra spørgsmål om, hvorvidt varerne på markedet lever op til det forventede, om virksomhederne markedsfører sig på troværdig vis, og om virksomhederne overholder de regler, der skal beskytte forbrugeren. Gennemsigtighed: Et markeds gennemsigtighed måles på baggrund af spørgsmål til forbrugerne om, hvor let eller svært det er at sammenligne pris og kvalitet, om konkurrencen på markedet sikrer fair priser, og om der er gode muligheder for at få oplysninger om pris. Klageforhold: Klageforholdene måles ud fra, hvordan den faktiske situation er vedrørende tvistløsning (dvs. mulighed for at få en klage behandlet ved et klagenævn og efterfølgende få fx prisnedslag eller en erstatningsvare eller ydelse), efterlevelse (dvs. i hvilket omfang en given branche efterlever afgørelserne, når forbrugerne får medhold) og klagetrend (et mål for udviklingen i antallet af klager de seneste fem år).

Forbrugerstyrelsen laver en årlig måling af forbrugerforholdene i Danmark, se boks 2.2.1. Generelt er forbrugerforholdene i Danmark gode, og målt på forbrugerforholdsindekset er forbrugerforholdene i 2008 blevet forbedret i forhold til året før.1 1

For detailhandlen er der en forholdsvis stor spredning i, hvor gode forholdene er, afhængigt af, hvilke varer der er tale om. Blandt de bedst placerede varegrupper hører bøger, møbler, boligudstyr, isenkram, byggematerialer, cykler og knallerter, sko og tøj. Det skyldes blandt andet, at forbrugerne finder det let at sammenligne produkter og priser på disse varer, og at forbrugerne har tillid til de varer, de køber. Blandt de lavest placerede i forbrugerforholdsindekset hører personlig plejeprodukter, kosmetik mv. og fødevarer. Det skyldes navnlig en lav vurdering af klageforholdene.

2.2 Forbrugermæssige rammer I nedenstående vil en række af de love, der har størst indflydelse på branchen og forbrugerne blive gennemgået. Lovene er blevet udvalgt i samarbejde med detailhandlens hovedinteressenter. Gennemgangen vil herefter koncentrere sig om markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og produktsikkerhedsloven.

Markedsføringsloven Baggrund og formål med loven Markedsføringslovens overordnede formål er at sikre, at erhvervsvirksomheder drives anstændigt og rimeligt under hensyn til såvel konkurrenter som forbrugerne og almene samfundsinteresser. Herudover har loven også indført Forbrugerombudsmandsinstitutionen. Markedsføringsloven fastsætter minimumstandarderne for virksomheders markedsadfærd og indeholder den generelle regulering af markedsføring i Danmark.2 I 1974 blev markedsføringsloven vedtaget. Siden er der blevet foretaget en del justeringer af loven, både i form af tilpasninger til nye markedsvilkår og som direkte implementering af EF/EU direktiver. I 2003 nedsatte den daværende økonomi- og erhvervsminister et markedsføringsudvalg til at undersøge markedsføringsloven og prismærkningsloven. Udvalget skulle komme med forslag til modernisering af de to love med henblik på at skabe velfungerende markeder med klare rettigheder, effektiv information, sikring af forbrugernes frie valg og effektiv konkurrence. Markedsføringsudvalgets betænkning3 førte til den gældende markedsføringslov som trådte i kraft den 1. juli 2006. Markedsføringsloven er herudover blevet ændret i 2006 og 2009 som led i gennemfø2

Lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring 3 Betænkning nr. 1457/2005 om markedsføring og prisoplysning.

relsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv4 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked samt som led i gennemførelsen af servicedirektivet5. Lovens indhold Den gældende markedsføringslov indledes med at fastslå, at markedsføring skal være i overensstemmelse med god markedsføringsskik under hensyn til forbrugerne, andre erhvervsdrivende samt almindelige samfundshensyn. Markedsføringsloven gælder enhver handling, der er foretaget i erhvervsøjemed, dvs. fra den indledende reklame over produktion, distribution og salg og til den efterfølgende service og inkasso. Markedsføringsloven gælder altså også handlinger, der ikke har et salgsfremmende formål. Markedsføringsloven gælder private erhvervsvirksomheder6 og offentlige virksomheder, der udbyder varer og tjenesteydelser på markedet. Markedsføringsloven berører en række emner, som alle har regulerende betydning for detailhandlen. De vigtigste heraf kan nævnes: Adfærd Markedsføringsloven indeholder en række generelle bestemmelser om adfærd på mar4

Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked som gennemført ved lov nr. 1547 af 20. december 2006. 5 Rådets direktiv af 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, som bl.a. er gennemført ved lov nr. 364 af 13. maj 2009 om ændring af næringsloven, markedsføringsloven, erhvervsfremmeloven og forskellige andre love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. 6 Erhvervsvirksomhed omfatter al forretningsmæssig virksomhed indenfor service, handel og industri, samt håndværk, landbrug, transport og liberale erhverv. Det afhænger af virksomhedens karakter, og ikke af organisationen, om den er omfattet af loven.

2.2 Forbrugermæssige rammer kedet og regulerer den erhvervsdrivende virksomheds relation til dens konkurrenter og forbrugere. Blandt de væsentligste bestemmelser heri, findes § 3 om vildledende og utilbørlig markedsføring. Denne fastslår, at en vares kvalitet og egenskaber skal være i overensstemmelse med de angivelser, den er blevet markedsført med. Endvidere må fx et supermarked i et reklamefremstød ikke benytte sig af nedsættende omtale af konkurrenter, for derved at fremhæve egne produkter. Det er lovligt at sammenligne egne produkter med konkurrenternes, såfremt der er tale om videregivelse af korrekt, relevant og loyal information.

De seneste tiltag på området Den seneste markedsføringslov af 2006 indeholder herudover en række ændringer, hvoraf følgende kan nævnes: •

En ny, strafbelagt bestemmelse om, at reklamer klart skal kunne identificeres.

•

Nye specifikke regler om markedsføring rettet mod børn og unge.

•

Nye generelle regler om prisoplysning for tjenesteydelser udbudt fra fast forretningssted.

Forbrugerombudsmanden

•

En generel pligt til at udstede en faktura.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at private erhvervsvirksomheder og offentlige virksomheder, i det omfang der udbydes varer og tjenesteydelse på markedet, efterlever lovens bestemmelser. Efter forhandlingsprincippet7 søger Forbrugerombudsmanden på eget initiativ eller på baggrund af klager og henvendelser gennem forhandling at påvirke virksomhederne til at virke i overensstemmelse med loven. Ligeledes kan Forbrugerombudsmanden - efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer søge at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd ved at udarbejde og offentliggøre retningslinjer for markedsføring på specifikke områder. Forbrugerombudsmanden har også mulighed for at afgive forhåndsbesked om sit syn på lovligheden af en påtænkt, konkret markedsføringsforanstaltning. Således har detailhandlens erhvervsdrivende mulighed at indhente en sådan forhåndsgodkendelse, hvis der fx kan være tvivl om indholdet af annoncer, kampagner eller salgsfremstød.

•

Nye regler om varsling og ændring af gebyrer.

Forhandlingsprincippet går ud på, at retten skal træffe sin afgørelse på grundlag af og inden for rammerne af de af parterne fremsatte krav og tilvejebragte oplysninger. Kilde: Justitsministeriet.

Derudover blev specialforbuddene om mængdebegrænsning og tilgift ophævet og erstattet med en generel bestemmelse om anvendelse af salgsfremmende foranstaltninger. Bestemmelsen fastsætter en række oplysningskrav, som skal sætte forbrugerne i stand til selv at vurdere indholdet af et tilbud, hvori salgsfremmende foranstaltninger som fx tilgift, indgår. Endelig blev prismærkningsreglerne overført til markedsføringsloven, hvilket indebar, at Forbrugerombudsmanden også skal føre tilsyn med reglerne om prisoplysning på samme måde, som han hidtil har ført tilsyn med overholdelsen af markedsføringsloven. Kommende tiltag på området Den 23. april 2009 afsagde EF-domstolen dom i en sag mod et belgisk firma, hvor domstolen fastlægger, at direktivet om urimelig handelspraksis er til hinder for en national forbudsbestemmelse i den belgiske lov om markedsføring samt forbrugeroplysning og beskyttelse. Der er efter den belgiske bestemmelse tale om et forbud mod en-

2.2 Forbrugermæssige rammer hver ydelse af tilgift over for forbrugeren, som afgives af en sælger.

som udgangspunkt kan vælge mellem afhjælpning eller ombytning til ny vare.

På nuværende tidspunkt undersøges de nærmere konsekvenser af dommen for reglerne i markedsføringsloven.

Formodningsreglen angår tilfælde, hvor der konstateres fejl på varen. Det er som udgangspunkt køberen, der skal bevise, at varen er mangelfuld. I forbindelse med implementeringen af forbrugerkøbsdirektivet blev forbrugerens bevisbyrde imidlertid lettet det første halve år efter købet. Det betyder, at såfremt fejlen ved varen viser sig inden for det første halve år, formodes det, at fejlen var til stede ved leveringstidspunktet. Derudover blev reklamationsfristen udvidet fra et til to år. Udvidelsen kan betyde, at de erhvervsdrivende kan blive ramt af en ”reklamationsklemme”, hvor forhandleren kommer i klemme mellem den toårige ufravigelige reklamationsfrist i købeloven og en kortere frist overfor producenten/leverandøren, der frit kan aftales.

Købeloven Baggrund og formål med loven Formålet med købeloven er at regulere relationen mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende før og efter et køb. Den beskriver altså både forbrugerens rettigheder i forbindelse med et køb og de forpligtelser sælgeren har overfor køberen. Købeloven regulerer dermed det mest fundamentale led i detailkæden: vareovergangen fra sælger til køber. Den oprindelige lov om køb (købeloven) er fra 1906 og bygger på et fællesskandinavisk kommissionsudkast. Loven er siden blevet ændret mange gange, men den gældende købelov trådte i kraft i 2002. I 2007 blev der foretaget visse ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb mv. Indhold Den seneste lovrevision blev gennemført i 2002 i forbindelse med implementeringen af forbrugerkøbsdirektivet, vedtaget af Europa Parlamentet og Rådet i maj 1999. Direktivet indeholder en række markedsføringsregler og civilretslige regler, der fungerer som minimumskrav til medlemslandenes lovgivning. Dvs. at medlemslandene som minimum skal vedtage eller fastholde regler, som lever op til direktivets krav, men også gerne må indføre strengere regler. For dansk lovgivning medførte direktivet en række forbedringer i forhold til forbrugerbeskyttelsen. Heriblandt indførelsen af formodningsreglen, udvidelsen af reklamationsfristen samt muligheden for, at man som forbruger

Udgangspunktet i loven er, at reglerne ikke kan fraviges til skade for forbrugeren. Der kan i en købssituation fx ikke aftales en kortere reklamationsfrist end de to år, og såfremt der alligevel indgås aftaler, der forringer forbrugerens rettigheder, vil de være ugyldige. Forbrugeren må derimod gerne blive stillet bedre end efter købeloven, fx med en garanti. Ændringerne af købeloven pr. 1. januar 2002 medførte formelt en væsentlig bedre forbrugerbeskyttelse, men i de tilfælde, hvor reglerne ikke efterleves korrekt i praksis, kan forbrugeren reelt blive dårligere stillet. Fx viste Forbrugerredegørelsen 2005, at hver femte erhvervsdrivende fejlagtigt kun vil hjælpe forbrugerne inden for de første seks måneder (formodningsregler), selvom der reelt er to års reklamationsret. Det er derfor vigtigt for både forbrugerbeskyttelsen og butikkerne selv, at betjeningspersonalet i

2.2 Forbrugermæssige rammer detailhandlen har et indgående kendskab til købelovens regler.8

vælge den rette løsning mht. tillægsforsikringen10

Seneste tiltag på området

Kommende tiltag på området

Forbrugerstyrelsen og Dansk Erhverv står bag en kampagne (velkommentilmarkedet.dk), der er målrettet iværksættere med henblik på at give dem en nem og hurtig indføring i bl.a. købeloven og markedsføringsloven. Kampagnen blev første gang lanceret i september 2007. Kampagnen blev relanceret i juni 2008, efter den var blevet evalueret og styrket, så den bl.a. også henvender sig til erhvervsdrivende, der sælger serviceydelser inden for rensning, flytning, personlig pleje, frisørfaget og reparationer. Hjemmesiden er ved at blive evalueret for at vurdere, om der er grundlag for at fortsætte. Formålet med hjemmesiden er at give erhvervsdrivende konkrete svar på, hvad love og regler siger. Derudover er der tilføjet nogle gode råd til, hvordan man som erhvervsdrivende sikrer sig selv bedst muligt, når man handler med forbrugerne.

Kommissionen har den 8. oktober 2008 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008) 614 endelig). Justitsministeriet har endnu ikke analyseret forslagets nærmere betydning for de danske regler og det danske forbrugerbeskyttelsesniveau, men hvis direktivet bliver vedtaget, vil det blandt andet betyde ændringer i både forbrugeraftaleloven og købeloven.

Dansk Erhverv, HK Handel og Forbrugerstyrelsen har endvidere i 2008 udviklet et elæringsværktøj samt hjemmesiden ”Velkommen til markedet”, der skal give butiksansatte en større viden om købeloven.9 I 2008 blev der også lanceret et andet elæringsværktøj, som omhandler salg af tillægsforsikringer. Værktøjet er udarbejdet af Dansk Erhverv i samarbejde med en række udbydere og forhandlere af tillægsforsikringer. E-læringsværktøjet præsenterer brugeren for de gældende regler i forhold til tillægsforsikringer, gode råd til ekspedienten og består desuden af en række scenarier, brugeren stilles overfor, med henblik på at

Det skal nævnes, at man ifm. undersøgelsen spurgte alle butiksansatte om deres kendskab til købeloven, og ikke kun de butiksansatte med kundekontakt. 9 Se http://www.uddannelsesfonden.dk/materiale

Justitsministeriet har i januar 2009 udgivet betænkning nr. 1502 om visse køberetslige regler vedrørende sikkerhedsmangler. Denne blev udarbejdet af et udvalg under Justitsministeriet med deltagelse af Forbrugerrådet. Betænkningen anbefaler, at der indføres regler, som giver købere af defekte produkter mulighed for at benytte alle mangelsbeføjelser i købeloven, herunder som noget nyt mulighed for at kræve erstatning for skade, som den mangelfulde genstand forvolder på person eller andre ting (produktskade). Udvalget foreslår, at der i købeloven indsættes en bestemmelse, der indeholder en ikke udtømmende opregning af, hvilke poster køberen kan kræve erstattet som følge af mangler ved salgsgenstanden. Bestemmelsen indebærer, at en køber, der lider tab som følge af mangler ved salgsgenstanden, ikke alene kan rejse krav om erstatning for udgifter forbundet med dækningskøb, afsavnserstatning, erstatning for driftstab mv., men også erstatning for det tab, køberen måtte have lidt ved salgsgenstandens skadeforvoldelse på person eller andre ting. Betænkningen er pt. i høring, og det vides endnu ikke, 10

Se http://elearning.danskerhverv.dk/insurance/ index.html

2.2 Forbrugermæssige rammer hvorvidt og i hvilket omfang, der vil ske ændringer af købelovens regler på baggrund af betænkningen.

Formålet med loven er primært at sikre forbrugeren en øget beskyttelse mod misbrug og en rimelig retsstilling på områder, hvor der er et specielt behov herfor samt at værne om privatlivets fred. Dette gør sig især gældende ved ’fjernsalg’. Det vil sige, når forbrugeren køber en vare eller en tjenesteydelse, uden at ”mødes fysisk” med sælgeren. Det vil typisk ske, når der handles pr. telefon, pr. brev, over internettet, via kupon fra et kuponhæfte eller en annonce.

I følge loven må erhvervsdrivende ikke uden forudgående anmodning tage personlig eller telefonisk kontakt til en forbruger, hverken på forbrugerens bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvor der ikke er almindelig adgang, med det sigte at indgå en aftale. Personlige eller telefoniske henvendelser fra erhvervsdrivende til forbrugere er kun lovlige, hvis forbrugeren selv har bedt om en personlig eller telefonisk henvendelse fra den erhvervsdrivende. En sådan anmodning skal være udtrykkelig og utvetydig. Det betyder, at en skriftlig meddelelse om, at den erhvervsdrivende vil aflægge forbrugeren et besøg, såfremt han ikke hører andet, eller en forbrugers anmodning om yderligere oplysninger, ikke er tilstrækkelig til, at forbrugerne må opsøges.

Den oprindelige lov om visse forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven) er fra marts 1978. Loven tilsigtede at gennemføre en række forslag, som blev fremsat i Forbrugerkommissionens betænkning III om forbrugerens retsstilling og retsbeskyttelse (betænkning nr. 738/1975).

Loven indeholder endvidere regler om fortrydelsesret ved aftaler indgået uden for fast forretningssted og ved fjernsalg. Det betyder, at forbrugerne har mulighed for at fortryde et køb eller et bud, hvis det er indgået uden for fast forretningssted inden for 14 dage.

Forbrugeraftaleloven er siden hen blevet ændret adskillige gange, men gældende lov er fra 2004. Med dette lovforslag gennemførtes en modernisering af den gældende forbrugeraftalelov og en forenkling af lovens opbygning mv. Samtidig blev der gennemført et EU-direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Lovforslaget byggede i det væsentlige på betænkning nr. 1440/2004 afgivet af Justitsministeriets udvalg om revision af forbrugeraftaleloven.

Den erhvervsdrivende har pligt til at informere forbrugeren om fortrydelsesfristen og er i øvrigt forpligtet til altid at levere en række oplysninger om varen/tjenesteydelsens pris og egenskaber, vilkår om betaling og levering, samt kontaktoplysninger for den erhvervsdrivende.

Forbrugeraftaleloven Baggrund og formål med loven

Lovens indhold Forbrugeraftaleloven (Lov om visse forbrugeraftaler) indeholder regler for virksomheders henvendelse til forbrugerne. Herunder bestemmelser om fjernsalg (dørsalg) af varer og tjenesteydelser (bl.a. finansielle tjenesteydelser) og regler om fortrydelsesret.

Det meste af den danske detailhandel foregår fortsat fra fast forretningssted, men det er vurderingen, at E-handlen vil få større udbredelse i fremtiden, jf. afsnit 3. Derfor vil forbrugeraftaleloven også få en større betydning for detailbranchen end den har for nærværende. Det er i tråd med nedenfor beskrevne tiltag. Seneste tiltag på området Forbrugerombudsmanden har udarbejdet en guide (Net-tjek.dk) til erhvervsdrivende og forbrugere om køb og salg på internettet. 83

2.2 Forbrugermæssige rammer Her kan man som erhvervsdrivende få mere information om e-handel, online markedsføring og de informationer om nethandel, som hjemmesiden skal indeholde for at være lovlig, hvis man har en webbutik. Kommende tiltag på området

Produktsikkerhedsloven Baggrund og formål med loven Formålet med loven er at forhindre, at forbrugerprodukter medfører sundheds- og sikkerhedsmæssig fare for personer eller ejendom.

Den 12. juni 2009 vedtog Folketinget en ændring af forbrugeraftaleloven vedrørende opsigelsesvarsler. Konsekvensen af lovændringen er, at forbrugeren som udgangspunkt har ret til at opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder efter aftalens indgåelse. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2010 for aftaler indgået efter 1. januar 2010. For så vidt angår forbrugeraftaler om levering af tv-programmer, hvor der samtidig som led i aftalen stilles modtageudstyr til rådighed for forbrugeren, træder ændringen i kraft, når aftalen er indgået den 1. januar 2012 eller senere.

Produktsikkerhedsloven11 stammer i sin struktur og udformning fra 1994, hvor det første generelle EU produktsikkerhedsdirektiv blev implementeret i dansk ret. Efterfølgende har vedtagelsen af et nyt produktsikkerhedsdirektiv i 200112 resulteret i mindre ændringer i loven i 2003.

De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til handel og markedsføring på internettet fra 2002 bliver pt. revideret med henblik på generelt at blive ført ”up to date” i forhold til lovgivningen og den generelle teknologiske udvikling. Det forventes, at det opdaterede standpunkt bliver vedtaget i løbet af 2009.

Produktsikkerhedsloven er dermed i høj grad relevant for detailbranchen, men særlovgivning såsom legetøjsdirektivet spiller også en rolle.

Kommissionen har som tidligere nævnt den 8. oktober 2008 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008) 614 endelig). Justitsministeriet har endnu ikke analyseret forslagets nærmere betydning for de danske regler og det danske forbrugerbeskyttelsesniveau, men hvis direktivet bliver vedtaget vil det blandt andet betyde ændringer i både forbrugeraftaleloven og købeloven.

Lovens indhold Produktsikkerhedsloven dækker med visse undtagelser ethvert produkt13, der bringes i omsætning. Samtidig er fast ejendom omfattet af produktbegrebet, og endelig gælder loven for tjenesteydelser, der har tilknytning til et produkt.

Loven gælder, hvis et produkt ikke er underlagt anden lovgivning. På den måde udfylder loven de huller, der måtte være i sektorlovgivningens krav til produkters sikkerhed og tilhørende håndhævelsesbeføjelser. Fabrikanter, importører og salgsled har ansvaret for, at de produkter, der bringes i omsætning er sikre, og både producenter og distributører er underlagt en række forpligtelser. De er således forpligtede til at foreta11

Lov nr. 364 af 18-05-1994 om produktsikkerhed. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (2001/95) 13 Ved produkt forstås efter loven enhver løsøregenstand, dvs. en rørlig eller flytbar ting, uanset om den er en råvare eller et naturprodukt. 12

2.2 Forbrugermæssige rammer ge forebyggende foranstaltninger, så det undgås, at et produkt forvolder fare for personer eller ejendom. Hvis disse forebyggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, har producenter og distributører forpligtelser til at træffe afhjælpende foranstaltninger fx at tilbagekalde et produkt fra forbrugerne.

bl.a., at anvendelsesområdet indskrænkes, så kun produkter til forbrugere omfattes. Det betyder også, at kun produkter, der er farlige for forbrugere omfattes, mens produkter, der kun kan gøre skade på ting, herunder dyr, ikke omfattes14, men foreslås reguleret andetsteds, evt. i særlovgivning.

Herudover medfører lovens bestemmelser om kontrolmyndighedernes forpligtelser for detailhandlen, idet kontrolmyndighederne bl.a. kan rette henvendelse til den enkelte butik og kræve de nødvendige oplysninger samt under visse betingelser få adgang uden retskendelse og udtage produkter til kontrol. Kontrolmyndighederne har endvidere mulighed for at foretage indgreb over for såvel producenter som distributører af produkter. Loven lægger også op til et tæt samarbejde mellem producenter, distributører og myndigheder, når det gælder om at få fjernet eller advaret mod farlige produkter. Det betyder ofte, at detailhandlen involveres, når farlige produkter kaldes tilbage fra forbrugerne. I den situation vil produkterne afhængigt af, hvad der aftales mellem producenter og distributører, eventuelt kunne leveres tilbage til butikken, hvor de er solgt.

Derudover anbefales det, at myndighederne, for at forhindre farlige produkter i at forårsage skader, får mulighed for at tage aktion på producenter og distributørers vegne og for deres regning. Muligheden foreligger dog kun, hvis de erhvervsdrivende ikke selv kan eller vil gøre, hvad der er nødvendigt for at forhindre farlige produkter i at forårsage skade. Det er særligt muligheden for at destruere produkter på andres vegne, der er ny. Det anbefales også, at der udtrykkeligt gives mulighed for at føre kontrol på baggrund af tilsendt dokumentation frem for på baggrund af fysiske kontrolbesøg. Særligt denne anbefaling kan være en fordel for detailhandlen. Det skyldes, at der skabes et mere fleksibelt grundlag for kontrollen.

Kontrolmyndighederne forsøger som udgangspunkt at rette indgreb mod det primære led i handelskæden. I de fleste tilfælde træffer producenter og distributører selv de nødvendige foranstaltninger efter at være blevet oplyst om, at Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at der er en fare ved et produkt. Seneste tiltag på området Det såkaldte produktsikkerhedsudvalg med repræsentanter fra organisationer, erhvervet og ministerier, udarbejdede i foråret 2009 en rapport til økonomi- og erhvervsministeren, der indeholder overvejelser og anbefalinger på udvalgte områder. Rapporten skal danne grundlag for en revideret produktsikkerhedslov. Det anbefales blandt andet i rapporten, at loven lægger sig tættere op ad direktivet. Hvis anbefalingerne følges, betyder det

Det anbefales også, at strafferetlige sanktioner ved overtrædelse af reglerne skal have en reel præventiv effekt. Derfor anbefales det, at der blandt andet lægges vægt på overtrædelsens grovhed og virksomhedens omsætning, når straffen skal udmåles. Kommende tiltag på området Produktsikkerhedsudvalgets anbefalinger danner grundlag for et forslag til en revideret produktsikkerhedslov. Loven forventes fremsat i folketingsåret 2009-2010. Den vil udover de nævnte anbefalinger blive gjort mere klar og enkel i sit udtryk. Hensigten er, at loven skal udgøre et effektivt og entydigt redskab for alle, der bruger den.

http://www.oem.dk/sw25570.asp. Rapporten blev offentliggjort den 27. maj 2009.

2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen Resumé Hovedbudskaberne i dette afsnit er: •

•

Den lovgivning, der regulerer detailog engrosbranchen, indeholder en række administrative byrder. De administrative byrder for detailog engroshandlen udgør i alt ca. 4,26 mia. kr. årligt på samfundsniveau og ca. 16 pct. af de samlede byrder for al erhvervslovgivning. Flere af byrderne er forbundet med vigtige krav til fx beskyttelse af forbrugere, herunder fødevarehåndtering samt prismærkning.1 Regeringen arbejder på at reducere de administrative byrder ved fx at gøre reglerne mere simple, fjerne unødvendige procedurer og generelt at effektivisere den offentlige administration bl.a. ved hjælp af digitale løsninger.

De administrative byrder for detailog engrosbranchen Den del af erhvervslovgivningen, der gælder for detailbranchen, der blev beskrevet i foregående afsnit, medfører en række administrative byrder for virksomhederne. Dette afsnit giver et overblik over de administrative byrder, der er forbundet med at drive detailog engroshandel. Samtidig beskrives en række af de forenklingsinitiativer, som regeringen har sat i søen for at sikre, at erhvervslovgivningen bliver så smidig og let at efterleve så muligt. Med disse initiativer er det hensigten at frigøre ressourcer til øget innovation og vækst i virksomhederne. 1

De krav, detailvirksomhederne skal efterleve, opgøres rent metodisk som administrative byrder. Der er dog visse reguleringsmæssige krav i forbindelse med fx fødevarehåndtering, der i branchens optik ikke betragtes som en administrativ byrde, men som et naturligt tiltag for at sikre forbrugerne ordentlige varer.

De samlede byrder for branchen De administrative byrder er målt ved hjælp af AMVAB metoden2. Denne metode opgør, hvor lang tid virksomhederne bruger på at efterleve krav i danske love og bekendtgørelser omregnet i kroner. Det samlede estimerede byrdetal ved at drive detailvirksomhed er på i alt ca. 804 mio. kr. årligt. Hovedparten af de administrative byrder stammer fra krav til egenkontrol i virksomhederne. Det samlede estimerede byrdetal ved at drive engrosvirksomhed er på i alt ca. 108 mio. kr. årligt. Dertil kommer et samlet byrdetal for både detailog engrosvirksomhed på ca. 3,35 mia. kr. årligt, der ikke er muligt at fordele på henholdsvis detailog engroshandlerne. Hovedparten af disse administrative byrder stammer fra krav til prismærkning. For både detailog engroshandlen er der således tale om løbende byrder på ca. 4,26 mia. kr. årligt på samfundsniveau. Endelig kommer et estimeret byrdetal for virksomhedernes efterlevelse af skatte- og afgiftslovene på i alt ca. 0,6 mio. kr. årligt pr. virksomhed.3 Disse tal skal ses i forhold til det samlede byrdetal for al erhvervsrettet lovgivning, som på nuværende tidspunkt er på ca. 27 mia. kr. årligt på samfundsniveau. Dvs. at et skøn er, at byrderne for detailog engroshandlen svarer til ca. 16 pct. af de samlede byrder (når der ses bort fra byrderne forbundet med skattelovgivningen). 2

AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Se en beskrivelse af den metodiske opgørelse af byrderne i appendiks 2. 3 Dette tal er udtryk for fordelingen af samtlige byrder forbundet med efterlevelse af skatte og afgiftslovene på samtlige virksomheder i Danmark og kan derfor ikke overføres på den enkelte detailvirksomhed. For alle tal gør det sig gældende, at estimatet er forbundet med stor usikkerhed, idet målingerne ofte ikke lader sig opdele.

2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen Der er overordnet set mange administrative byrder forbundet med detailog engroshandel. Flere af disse byrder er som nævnt forbundet med vigtige krav til beskyttelse af forbrugere, sikring af fødevarehåndtering mm., der er nødvendige for denne type branche.

ningsstørrelsen for at gøre brug af undtagelse for lukketider. Erklæringen skal være underskrevet af en revisor. Indsendelse af erklæringen foregår på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside. Den digitale løsning har været tilgængelig på hjemmesiden siden 2000.

Dog er visse af de administrative byrder unødvendige eller uforholdsmæssigt store i forhold til den ønskede effekt, og der er derfor iværksat flere forenklingsinitiativer på området.

Byrden for denne informationspligt er for de detailhandlende 126.000 kr. årligt på samfundsniveau.

Regeringens har en målsætning om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. i 2010. For at nå denne målsætning har regeringen løbende iværksat initiativer til at lette byrderne, senest i forbindelse med offentliggørelsen af regeringens afbureaukratiseringsplan i marts 20094. Denne plan indeholder 37 initiativer, hvoraf flere initiativer vil få en betydning for detailog engroshandlen. Nedenfor er angivet en oversigt over de love, der regulerer detailhandlen, hvor de administrative krav samt niveauet af administrative byrder er angivet. Endelig er de forenklingsinitiativer, der er sat i værk for at reducere byrderne inden for disse specifikke love, beskrevet.

Administrative byrder for detailog engroshandlen Lukkeloven Lov om detailsalg fra butikker m.v. Detailhandlere skal indsende en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om omsæt4

http://www.eogs.dk/graphics/publikationer/Administr atve%20lettelser/LET_Administration_Afbureaukrati seringsplan.pdf. Siden 2001 er erhvervslivets samlede administrative byrder reduceret med 15 pct. svarende til, at der er frigjort ressourcer i virksomhederne for ca. 4,8 mia. kr. på samfundsniveau.

Bekendtgørelse om dokumentation af omsætningens størrelse m.v. Butikker, der gør brug af undtagelsesbestemmelsen i lov om detailsalg fra butikker m.v., skal til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ikke udelukkende eller hovedsagelig består af udvalgsvarer. For at omsætningen hovedsagelig består af udvalgsvarer, kræves det, at mere end 50 procent af omsætningen kan henføres hertil. Byrden ved denne informationspligt er for de detailhandlende primært beregnet på udgiften til revisorpåtegnelse på i alt 492.000 kr. årligt. Samlet er byrden for butikker, der gør brug af undtagelsesbestemmelsen i lov om detailsalg fra butikker m.v. § 5 ved at indsende erklæring om omsætning og andel af udvalgsvarer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 618.000 kr. årligt på samfundsniveau. Næringslov og næringsbrevslov Næringsloven Auktionsholdere og vekselerere skal have et næringsbrev. Disse virksomheder skal derfor ansøge herom. Endvidere skal 3. person orienteres om næringsbrevsindehaverens og næringsdrivende med fast forretningssteds navn på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne, evt. automater skal være forsynet med indehaverens navn(firma) og forretningsadresse, og ved omførsel skal der på salgsstedet ske orientering af 3. mand ved tydelig anførsel af sælgers navn og adresse.

2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen Såfremt næringsbrevet mistes, skal der ske indberetning til den udstedende myndighed. Virksomheder kan ansøge om tilladelse til at anvende betegnelsen ”mester”.

De administrative byrder for informationspligterne i bekendtgørelsen om næringsbreve er i alt ca. 1,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau.

Byrderne for disse informationspligter er i alt ca. 120.000 kr. årligt på samfundsniveau.

Markedsføringsloven Lov om markedsføring

Det bemærkes, at kravet om næringsbrev til auktionsholdere og vekselerere i medfør af loven ophæves pr. december 2009.

Loven omhandler god markedsføringsskik for alle omfattede virksomheder, og den rammer derfor bredere end selve detailområdet. Omvendt omfatter den fx ikke engrosvirksomheder, når disse ikke sælger direkte til forbrugere. Der er specifikke informationspligter forbundet med sammenlignende reklamer, som indeholder særtilbud, hvor der skal oplyses om særtilbuddets ophørelse og/eller omstændigheder vedr. begrænset rådighed/særlige betingelser over varer/tjenesteydelser i særtilbud. Endvidere er der specifikke informationspligter forbundet med skiltning af priser på varer, der sælges over Internettet.

Nyt krav, der trådte i kraft 1. juli 2007 Erhvervelse af omførselstilladelse. Det er en ny byrde, der ikke er målt endnu. Den må dog være begrænset, da der er tale om en straksafgørelse via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside. Udfyldelse af ansøgningen vurderes at tage 10 minutter for ca. 70 virksomheder om året. Bekendtgørelse om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og restaurations- og hotelvirksomhed m.v. Stort set alle fødevarevirksomheder skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens næringsdatabase. Såfremt man ikke har en relevant uddannelse, som automatisk giver ret til næringsbrev (fx bager, detailslagter mv.), skal man tage en prøve, der giver autorisation til at drive fødevarevirksomhed. Den autoriserede skal registreres i Erhvervsog Selskabsstyrelsens næringsbrevsdatabase. Det foregår ved at udfylde en række oplysninger om virksomhedens CVR og lignende, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen manuelt eller digitalt. Endvidere skal ændrede oplysninger indberettes, og der er også byrder forbundet med indbetaling af registreringsafgiftsbeløb (årligt beløb for registrering). Det koster 500 kr. i registreringsafgift. Der er ca. 28.000 registrerede næringsbreve, hvilket giver en årlig registreringsafgift på som udgangspunkt 14 mio. kr. (nogle virksomheder er undtaget for betaling). Dette er dog ikke en administrativ byrde.

Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 26,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau, men dette tal skal tages med forbehold for, at det også omfatter andre virksomheder end detailhandlere. For førstnævnte informationspligt er populationen ca. 5.400 virksomheder, men det fremgår ikke hvor mange af disse, der er detailhandlere. For sidstnævnte informationspligt er hele byrden ca. 1,3 mio. men for detailhandlen ca. 0,9 mio. kr. jf. ex-ante målingen5 af lov om markedsføring, og der er derfor kun medtaget de 0,9 mio. kr.

En måling, der foretages på baggrund af et endnu ikke vedtaget lovforslag, hvor man foretager et skøn over de byrder, det måtte medføre. Ex-ante målingerne følges altid op af almindelige AMVAB-målinger, når lovforslaget er vedtaget, og man derved har det fulde overblik over byrderne.

2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen Bekendtgørelse om mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet Denne bekendtgørelse finder umiddelbart anvendelse på engrosleddet. Mærkningen skal indeholde oplysninger om sammensætningen af det pågældende fodtøjs tre dele, overdel, foring og bindesål, og ydersål. Mærkningen, der skal give oplysninger om materialet, udgør mindst 80 pct. af overfladearealet af fodtøjets overdel og foring og bindsål og mindst 80 pct. af rumfanget af ydersålen. Såfremt ingen af materialerne udgør 80 pct., skal der gives oplysninger om de to vigtigste bestanddele. Såfremt mærkningen sker ved tekstangivelse, og fodtøjet sælges eller udbydes til salg i detailleddet her i landet eller med henblik på sådant salg, skal tekstangivelsen være på dansk. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 42 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Bekendtgørelse om betegnelse og mærkning af tekstilvarer Denne bekendtgørelse finder umiddelbart anvendelse på engrosleddet. Tekstilvarer skal i hvert produktions- eller omsætningsled mærkes i overensstemmelse med §§ 4-7 (materialesammensætning) og samme mærkning gør sig gældende ved salg eller udbud til salg til forbrugere af tekstilvarer i kataloger, brochurer mv. En tekstilvare, der består af to eller flere dele, som ikke har samme fibersammensætning, skal mærkes ved samlet at angive fibersammensætningen for hver enkel af disse dele. Mærkningen er ikke nødvendig for dele, der udgør mindre end 30 pct. af varens samlede dele. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 48 mio. kr. årligt på samfundsniveau.

Planloven Bekendtgørelse af lov om planlægning samt Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning Der er kun informationspligter forbundet med opførsel af anlæg, der er omfattet af reglerne om en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Her skal der ansøges om tilladelse. Byrden for denne informationspligt er i alt ca. 15,7 mio. kr. årligt på samfundsniveau, men det fremgår ikke, hvor mange detailhandlere ud af de ca. 90 årligt omfattede, der bliver omfattet af kravet. Miljøregler Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr Informationspligterne forbundet med at tage elskrot tilbage påligger importører og producenter, dvs. engrosleddet. De skal håndtere hvor mange produkter, der er sendt på markedet, og hvor mange, der er taget tilbage. Der skal ske en indberetning til WEEEsystemet6 af, hvilket affald der er modtaget fra hvem, og hvilken behandling der er sket. Endvidere er der informations- og oplysningspligt til 3. part gennem salgs- og informationsmateriale, hvor der skal gives oplysning om genbrug og behandling. Derudover er der også en mærkningspligt af elektrisk og elektronisk udstyr, hvor der skal påsættes et særligt mærke, som angiver, at udstyret ikke smides i affaldsspanden. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 18 mio. kr. årligt på samfundsniveau.

WEEE er en forkortelse for ”Waste Electrical and Electronic Equipment” og anvendes i hele EU som en fælles betegnelse for affald af elektriske og elektroniske produkter (elskrot). WEEE-System er den organisation, som administrerer reglerne om producentansvar i Danmark.

2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen Boks 2.3.1 Forenklingsinitiativ 85 pct. af byrderne stammer fra de kollektive ordningers krav til medlemmernes (importører og producenters) indberetning. De kollektive ordninger pålægger således medlemmerne at indberette oplysninger til ordningen en gang månedligt. Bekendtgørelsen stiller ikke krav om månedlig indberetning, men de kollektive ordninger har valgt at tilrettelægge dataindsamlingen fra medlemmerne på denne måde. Hvis den månedlige indberetning til den kollektive ordning kan ændres til kvartalsvis indberetning, vil dette i sig selv medføre lettelser for virksomhederne på ca. 10 mio. kr. Miljøstyrelsen er i dialog med ordningerne med henblik på at afklare, om det være vil muligt for de kollektive ordninger at basere sig på sjældnere indberetninger. Det ligger dog uden for Miljøministeriets kompetence, at tvinge de kollektive ordninger til at foretage ændringer i deres praksis. Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Bekendtgørelse om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke Øl-, sodavand- og læskedriksproducenter skal tilmelde sig Dansk Retursystem A/S med en række oplysninger om virksomheden. De skal endvidere tilmelde hver enkelt emballage, og der skal ske indberetning om solgt mængde genpåfyldelige emballager månedsvis og årligt samt årligt om modtaget mængde tom emballage. Den månedsvise pligt gælder endvidere for eksportører og importører. Dagligvarebutikker, returmodtagere og distributører kan tilmelde sig mhp indsamling af engangsemballage, hvilket ligeledes indebærer en række oplysninger om virksomheden, den type emballage den modtager retur mv. Disse skal endvidere indberette månedsvis modtaget tom emballage. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 1,7 mio. kr. årligt på samfundsniveau.

Boks 2.3.2 Forenklingsinitiativ I løbet af efteråret 2008 er der gennemført to forenklingsinitiativer på dette område: 1. Emballager til testmarkedsføring og smagsprøver er undtaget fra krav til mærkning samt indberetning af salg og returtagning. 2. Der er indført en dispensationsmulighed for især mindre producenter og importører, således at de blot skal indberette salgsoplysninger én gang årligt. Anm.: Det er endnu ikke muligt at estimere, hvad disse to forenklingsinitiativer vil give i lettelser Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Konkurrenceloven Bekendtgørelse af konkurrenceloven Informationspligter i denne lov omhandler alle på nær én pligt om anmeldelse til Konkurrencestyrelsen. Anmeldelserne kan eksempelvis omhandle fritagelse fra forbuddet mod at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, eller de kan omhandle fusioner. Derudover er der pligt til at give Konkurrencestyrelsen alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 11,2 mio. kr. årligt på samfundsniveau, men det vides ikke hvor mange detailhandlere/engrosvirksomheder, der årligt er omfattet af lovens informationspligter, og tallet skal derfor tages med forbehold. Produktsikkerhedsloven Lov om produktsikkerhed Producenter, distributører og forhandlere af legetøj skal oplyse 3. part om produktets sikkerhed. Der skal udtages stikprøver til undersøgelser og afprøvninger af sikkerheden, og der sker løbende en kontrol med

2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen produktsikkerheden. Endvidere skal der tilvejebringes og opbevares sporbarhedsdokumentation. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 14 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler Producenter, distributører og forhandlere af legetøj skal indgive en skriftlig anmodning om typegodkendelse, hvis ikke man følger en bestemt standard (dette vurderes de fleste at gøre). Hvis man vælger typegodkendelse, skal der opbevares en plomberet model af den godkendte legetøjskonstruktion i 10 år, og der skal fremvises og opbevares dokumentation i 10 år. Endvidere skal legetøjet CE-mærkes, og den, der bringer legetøjet i omsætning, skal forsyne det med sit navn og/eller mærke samt adresse, og være i besiddelse af og efter kontrolmyndighedens pålæg kunne fremlægge dokumentation samt opbevare denne i 10 år. Ved kontrol har de relevante myndigheder/virksomheder uden retskendelse adgang til fabrikations-, salgs- og lagerlokaler m.v. og til transportmidler samt til alle de oplysninger, der skønnes nødvendige. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 550.000 kr. årligt på samfundsniveau. Forbrugeraftaleloven Lov om visse forbrugeraftaler samt Bekendtgørelse vedrørende oplysning om fortrydelsesret i henhold til lov om visse forbrugeraftaler: Loven omfatter alene virksomheder udenfor fast forretningssted. Ved salg af varer skal den erhvervsdrivende på mødet med forbrugeren give tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten og om navn og adresse på

den person eller virksomhed, over for hvem fortrydelsesretten kan udøves. Ved fjernsalgsaftaler skal virksomheden navn, adresse, varens karakteristika, fortrydelsesret mv. også oplyses. Der er endvidere målt en informationspligt i bekendtgørelsen vedr. fortrydelsesret. Byrderne i loven for disse informationspligter er på i alt ca. 580.000 kr. årligt på samfundsniveau, mens byrden i bekendtgørelsen er på i alt ca. 140.000 kr. årligt, men heri skal der tages forbehold for, at en række af pligterne også omfatter salg af tjenesteydelser (som dermed ikke er detailhandel). Lov om forbrugerklager Såfremt der rettes en klage mod virksomheden, skal der gives en række oplysninger, som typisk er krav om oplysning om virksomhedens forhold (CVR nr./ansvarlig indehaver) samt krav om, at den erhvervsdrivende kommenterer de oplysninger, som klageren har givet i sin klage og evt. yderligere oplysninger, som Forbrugerstyrelsen indhenter i forbindelse med sagsbehandlingen, fx oplysninger fra en sagkyndig. Byrden for informationspligten er på i alt ca. 3,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Dette tal skal dog tages med forbehold, idet klagen ikke nødvendigvis vedrører en detailhandlende. Mærkningsregler Bekendtgørelse om mærkning af cykelstel mv. Bekendtgørelsen omfatter både engrosleddet og forhandlere, dvs. detailleddet. Derudover omfattes også fabrikanter og importører, som også går ind under engrosleddet. Grossister og forhandlere er pålagt en registreringsforpligtelse af cykelstel om hvem, hvert enkelt stel sælges videre til, dvs. oplysninger om fx overdragelse, navn og adresse på den, som cykelstellet er overdraget til, cykelstellets nummer (stelnummer) mv. Samme pligt

2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen er fabrikanter og importører pålagt, og disse virksomheder er endvidere også pålagt en lovpligtig mærkning af cykelstellet. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 172.000 kr. årligt på samfundsniveau. Bekendtgørelse om mærkning med nettomængde af færdigpakninger af vaske- og rengøringsmidler, pudse- og poleremidler, husholdningskemikalier, malevarer, strikkegarn og vat (Nettomængdebekendtgørelsen): Bekendtgørelsen omhandler forhandlere af ovenstående færdigpakninger, og disse virksomheder skal mærke færdigpakninger (ikke portionspakninger) med nettomængde angivet som nettovægt eller nettorumfang. Hvis en færdigpakning består af flere færdigpakninger, er den yderste pakning også omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsen, medmindre enkelte pakningers nettomængde let kan ses. Byrderne forbundet med disse informationspligter er på i alt ca. 260.000 kr. årligt på samfundsniveau. Bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer Bekendtgørelsen omfatter fødevareproducenter, men herunder falder også engros- og detailhandlere. Følgende informationspligter indgår i bekendtgørelsen: • • •

Anmodning om registrering til primærproduktion for så vidt angår produktion af mælk til konsum. Anmodning om registrering af aktiviteter af primærproducents direkte afsætning til forbruger "stalddørssalg". Ansøgning om autorisation som engrosvirksomhed, hvor der foregår tilvirkning af fødevarer med henblik på salg.

• • •

• •

•

• •

Ansøgning om autorisation til at foretage slagtning med henblik på salg. Ansøgning om godkendelse som engrosvirksomhed, hvor der ikke foregår tilvirkning. Anmodning om registrering af engrosvirksomhed, hvor der alene sker opbevaring, transport eller salg af emballerede, ikke-letfordærvelige fødevarer. Ansøgning om godkendelse som detailvirksomhed. Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (modtagelse af fersk kød, der indeholder rygsøjle) kan iværksættes. Anmodning om registrering som detailvirksomhed indenfor bestemte områder, der i begrænset omfang er forbundet med hygiejniske problemer. Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (Engrossortering, pakning, -mærkning, -opbevaring eller salg af friske frugter og grøntsager) kan iværksættes. Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (indførsel, fremstilling eller engrossalg af materialer, der er bestemt til at komme i berøring med fødevarer) kan iværksættes. Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (indførsel af fødevarer) kan iværksættes. Kontrolmærkning af animalske fødevarer.

Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 143,8 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Der er i seneste folketingsår gennemført et projekt om forbedring af ansøgningsblanketten samt arbejde med bedre vejledning på hjemmesiden. Fødevarestyrelsen har vurderet lettelserne som følger heraf til ca. 30 mio. kr.

2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen Bekendtgørelse om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød Denne bekendtgørelse omhandler slagterforretninger, slagterier og varehuse med slagter. Disse detailog engroshandlere skal frivilligt eller obligatorisk mærke kødet samt indsende egenkontrolprogram og ledsagedokumenter, hvor referencenummeret for kødet indgår. Virksomheder skal desuden mærke og registrere om kødet stammer fra dyr, der er yngre end 12 måneder. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 230 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Fødevareministeriet arbejder for en reduktion på 11 mio. kr., som følger af eventuel ændring i EU forordning om ansøgning ved frivillig mærkningsordning. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer Denne bekendtgørelse omhandler fødevareproducenters mærkning af deres varer samt engroshandleres mærkning af deres emballage. Endvidere indgår også detailhandleres mærkning af færdigpakkede fødevarer mv. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 558,8 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Fødevareministeriet har i folketingsåret 07/08 reduceret byrderne med ca. 130 mio. kr. ved at lave en lang række nye regler om mærkning på fødevarer. Fødevareministeriet forventer yderligere lettelser på området med op til 25 mio. kr. som følge af ændringer i EU reglerne om mærkning af særlige varegrupper. Prismærkningsbekendtgørelserne Der findes en lang række prismærkningsbekendtgørelser, som alle omhandler skiltning

med en vares pris og fakturering7. Informationspligterne for disse bekendtgørelser er næsten enslydende – blot for forskellige varer. Byrderne for prismærkningsbekendtgørelserne og for selve loven om prismærkning udgør i alt ca. ca. 2.374.500.000 kr. årligt på samfundsniveau.8 Derudover er der en række bekendtgørelser, som alene omhandler producenters mærkning af deres produkter9. Disse er medtaget, da det ikke er helt entydigt om producenter er i engrosleddet, og da byrderne forbundet med bekendtgørelserne er relativt små. Byrderne udgør i alt ca. 1.130.200 kr. årligt på samfundsniveau. Boks 2.3.3 Forenklingsinitiativ Forenkling af prismærkningsbekendtgørelserne indgår i regeringens afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område. En del af indsatsen pågår i et projekt, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Forbrugerstyrelsen i dialog med en række virksomheder forsøger at afdække, hvor de reelle byrder i prismærkningsbekendtgørelserne ligger, og hvad man kan gøre for at lette eller forenkle disse byrder. Projektet forventes afsluttet ultimo 2009. Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Skatte- og afgiftslove Der findes et stort antal skatte- og afgiftslove, hvoraf en del berører detailog engroshandlere.10 For nogle gælder det dog kun i visse tilfælde, fx såfremt virksomheden er i selskabsform. For den enkelte regel er byrdernes omfang beregnet som et simpelt gennemsnit på virksomhedsniveau, da det fx ikke er muligt at 7

se appendiks 2. Opgørelsen af byrdeniveauet på prismærkningsbekendtgørelserne er under opdatering. 9 Se appendiks 2. 10 Se appendiks 2. 8

2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen estimere, hvor mange af aktieselskaberne, der er detailog engroshandlere. Dette byrdetal vil dog ofte være højere end det reelle byrdetal for den enkelte virksomhed, da de enkelte informationspligter ikke gælder for alle de omfattede virksomheder. Der er flere forenklingsinitiativer i gang på skatteområdet. Se boks 2.3.4. Boks 2.3.4 Forenklingsinitiativer på skatteområdet For detailhandlen er de væsentligste initiativer muligheden for at foretage virksomheds- og momsregistrering på én gang, samt optimering af vejledning og overblik over momsindberetning. Virksomheds- og momsregistrering i Erhvervsog Selskabsstyrelsen vil foregå samlet via en ny internetbaseret selvbetjeningsløsning. Denne løsning vil både lette de administrative byrder samt forenkle processen, således at en ny detailhandlende vil kunne modtage registreringsbeviset indenfor 7-8 timer og vil herefter kunne drive virksomhed. Den fælles virksomheds- og momsregistrering vil være klar i 2009. Initiativet til bedre vejledning og overblik over momsindberetning bliver gennemført via en ny portalløsning, en forbedret struktur og en ny søgemaskine i SKAT. Vejledning og illustrationer af sagsprocesserne vil give virksomhederne hurtigt overblik over, hvordan de får deres moms refunderet, og vil gøre det lettere at udfylde momsblanketten. Det vil betyde mindre tidsforbrug i virksomhederne. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de administrative lettelser, disse initiativer vil medføre for detailog engrosvirksomhederne. Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Varemærkeregler Regler om varemærker/patenter indgår ikke i AMVAB-målingen, da der ikke er tale om obligatorisk regulering og dermed ikke om regulering, der pålægger virksomhederne administrative omkostninger.

Fødevareregler Se regler om prismærkning og til en vis grad om egenkontrol under beskrivelsen af mærkningsregler. Bekendtgørelse om kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet Fiskehandlere skal klassificere deres varer, og de skal mundtligt, telefonisk eller skriftligt indberette om tilbagetagelse af fisk fra markedet. Endvidere har de pligt til at være til disposition ved myndigheders kontrol. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 3 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol (autorisationsbekendtgørelsen) Alle fødevarevirksomheder skal føre egenkontrol, hvilket indebærer beskrivelse og indsendelse af primærproducentens og virksomhedens egenkontrolprogram, der skal indeholde sikringsprocedurer indenfor områderne, og at primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse. Byrderne for disse informationspligter er på i alt ca. 768 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Boks 2.3.5 Forenklingsinitiativ på fødevareområdet Fødevareministeriet har tilkendegivet, at der vil blive kigget på reglerne vedrørende en mere risikobaseret egenkontrol for virksomhedernes hygiejneprodukter. Det er estimeret at lettelser som følge heraf vil kunne løbe op i ca. 190 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

2.3 Administrative byrder for detailog engrosbranchen Regler om statistik Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik Loven omhandler alle statistikker der indsamles i Danmark. For detailhandlere er der et selvstændigt segment, hvor detailhandleren skal indberette sin samlede månedlige omsætning fordelt på andre forbrugsvarer, beklædning, fodtøj mv., fælles budskab og fødevarer og andre dagligvarer. Byrden ved denne informationspligt er på i alt ca. 1,3 mio. kr. årligt. Der er dog også yderligere statistikker, som detailog engroshandlere skal afgive, men disse er opdelt på helt andre segmenter så som eksportog importvirksomheder, producentvirksomheder osv., som det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at opdele logisk. Boks 2.3.6 Forenklingsinitiativ inden for statistik Pr. 1. januar 2009 har Danmark reduceret dækningsgraden for importindberetninger til intrastat. Dette har medført at ca. 2000 primært mindre virksomheder slipper for at indberette til intrastat, hvilket forventes at reducere de administrative byrder med ca. 10 mio. kr. årligt. Hvor mange detailog engrosvirksomheder, der er omfattet, kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Kilde: Erhvervs – og Selskabsstyrelsen.

3. Tendenser i detailbranchen 3. E-handel, grĂ¸n detailhandel og CSR

3. Tendenser i detailbranchen Resumé

Figur 3.1 E-handel

Hovedbudskaberne i dette afsnit er: •

En tendens, der kraftigt præger detailhandlen, er den teknologiske udvikling.

•

Internettet har forandret de traditionelle salgskanaler, og for virksomhedernes vækstpotentiale er anvendelsen af ny teknologi derfor væsentlig. Således er eksempelvis e-handelen vokset kraftigt inden for det seneste årti.

Mio. internetbetalinger 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 99 00 01 02

11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 03

Dankort og Visa/Dankort

•

Inden for detailbranchen er der desuden stigende fokus på miljø og bæredygtighed. Detailbranchen kan i kraft af sin rolle som bindeled mellem leverandører og forbrugere medvirke til et bedre klima ved at stille klimakrav til leverandører samt at informere forbrugerne. Desuden har detailbranchen mulighed for at prioritere andre områder som fx CSR - samfundsansvar - og stille krav til producenter og leverandører om eksempelvis bæredygtighed.

Tendenser i detailbranchen Som tidligere beskrevet er detailhandlen en branche med mange facetter og aktører involveret. Derfor er der mange faktorer, der har indflydelse på udviklingen inden for detailbranchen. I dette afsnit præsenteres en række udvalgte tendenser vedrørende udvikling og forbrugeradfærd i detailbranchen. Tendenserne ligger fortrinsvis inden for den teknologiske udvikling, klima og CSR, da de vurderes at være de mest fremtrædende. Tendenserne er dels beskrevet rent databaseret, dels ud fra cases og endelig i lyset af internationale erfaringer og regeringsinitiativer. Inden for de udvalgte tendenser er der flere internationale erfaringer at trække på til inspiration, og som vidner om et potentiale for udvikling.

Internationale kort

Anm.: Danske kortbetalinger på internettet. Kilde: PBS.

Den teknologiske udvikling Den teknologiske udvikling har stor betydning for detailhandlen. Teknologien bidrager til at gøre det lettere at drive en butik fx i form af nye metoder til bedre lagerstyring, ordrehåndtering, markedsføring, varescanning mm. Samtidig repræsenterer internettet en række redskaber, virksomhederne med fordel kan benytte i dagligdagen, eksempelvis til at give kunderne adgang til virksomhedernes produktkatalog og priser samt tilbud om muligheden for e-handel. I denne sammenhæng vil fokus være på e-handel, scannere samt RFID teknologi. E-handel E-handelen er vokset kraftigt i løbet af det seneste årti. Antallet af kortbetalinger over internettet er således vokset fra 20.000 betalinger i 2. kvartal 1999, da statistikken blev påbegyndt, til over 10 mio. betalinger pr. kvartal i 2009, jf. figur 3.1. Danmark hører desuden til blandt de lande i Europa, hvor befolkningens køb på internettet, brug af internettet og adgang til internet i hjemmet er mest udbredt.1

Ifølge Dansk E-handels analyse udgør fysiske produkter 57 pct. af e-handels salget, serviceprodukter, ( fx flybilletter, taletid) udgør 34 pct. mens online

3. Tendenser i detailbranchen Stort set alle virksomheder med mindst 10 ansatte gør brug af it, 97 pct. har internetadgang og knap 85 pct. af de private virksomheder har en hjemmeside, jf. figur 3.2. Via en hjemmeside kan virksomhederne markedsføre sig, og det er typisk også det første skridt til at udvikle handel over internettet. Det er imidlertid kun 33 pct. af de private virksomheder, der har modtaget ordrer via internettet. Inden for detailhandel er andelen lidt mindre, idet 70 pct. af detailvirksomhederne har en hjemmeside, mens 30 pct. af detailvirksomhederne har modtaget ordrer via internettet. Senest har dog især de store detailhandelskæder for alvor sat fokus på e-handel i form af online-butikker, se boks 3.1.2 I takt med at e-handlen er i vækst opstår der løbende nye metoder og former til denne type salg. En af disse nye modeller er ”broking”, der forventes at blive udbredt i løbet af den kommende årrække, se boks 3.2. Man kan se eksempler på, at broking-modellen anvendes i Danmark. Det drejer sig fx om Trendsales, Bilbasen, DBA.dk, Boliga m.fl.

Figur 3.2 Virksomheder der har en hjemmeside, og virksomheder der har modtaget ordre via internettet Forretningsservice

Industri

Handel, hotel og restaurant Private virksomheder i alt

Bygge og anlæg

Detailhandel

Transport, post og tele 0

100

100 Pct.

Virksomheder med hjemmeside Virksomheder der har modtaget ordre via internettet

Anm.: Data for 2007. Pct. vis andel af antal virksomheder i branchen. Det gælder både almindelige virksomheder og internetvirksomheder. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel fra 'Danske virksomheders brug af it 2007'.

Boks 3.1 butikker

produkter (mp3-musikfiler, software etc.) udgør 6 pct. (3 pct. kan ikke huske, hvad de har købt). Nøgletal for 2. kvartal 2009. 2 Detailbranchen bemærker, at trods stigningen i nethandel er der en barriere for branchen i form af gebyrer. For at afhjælpe PBS’s økonomiske byrde med nye sikkerhedssystemer kan PBS indkræve et gebyr som en procentsats ift. det handlede beløb – modsat handel med betalingskort i butikker, hvor der er en fast pris.

Butikskædernes

online-

De seneste år er antallet af butikskæder, der supplerer deres fysiske butikker med salg via nettet, vokset gradvist. Fra 2008, hvor 36 pct. af butikskæderne i Danmark havde en netbutik, forventes dette tal i 2010 at nå op på 44,5 pct. For virksomhederne gælder det om at få del i den stigende omsætning på nettet. En lang række af butikskæder tilbyder online salg, eksempelvis IKEA, Jysk Sengetøjslager, Bestseller og Magasin. Kilde: Stockmann Gruppen ”Kæder i Dansk Detailhandel 2009” samt estimat fra Dansk Erhverv, 2009.

3. Tendenser i detailbranchen Boks 3.2 Broking – en ny e-handels model En af de forretningsmodeller for internettet, der forventes at få en større udbredelse i de kommende år er broking, dvs. virksomheder sælger varer online, som de ikke selv producerer. Eksempelvis Amazon.com benytter denne model. I modsætning til andre virksomheder, som fx Dell, der anvender nettet til at fjerne salgsleddet mellem producenten og forbrugeren har Amazon.com, der tidligere var kendt som boghandler, erobret positionen som brokeren, der har fundet en stærk position mellem producenten og forbrugeren. På Amazon.com kan der købes alt fra bøger, ure og kunstværker til vitaminpiller, badmintonketchere og barberblade, hvor Amazon ikke selv producerer nogle af disse varer. Denne brokermodel forventes fremover at blive benyttet af flere udbydere, der også i stigende grad vil sælge immaterielle produkter som services, software, underholdning og information. Salg af immaterielle produkter forventes at blive en af de allerstørste faktorer i fremtidens marked de kommende år, men også traditionelle dagligvarer forventes at opnå et større netsalg end hidtil. Internationale brancheforeninger peger på, at online detailsalget allerede i 2012 vil være steget mere end 300 pct. sammenlignet med niveauet i efteråret 2008. Kilde: ReD Associates, 1. april 2009.

varebutikker tilbyder bestilling over internettet. Udbuddet af egentlige internetsupermarkeder med et bredt sortiment er forholdsvis begrænset, og de er ikke alle landsdækkende. Som eksempler på internetsupermarkeder kan nævnes Intervare, Torvet, Esupermarked, Osuma og Yellowman, hvoraf nogle er integrerede med eller har samarbejde med fysiske dagligvarebutikker. Det er dog vurderingen, at ingen af de danske internetsupermarkeder har helt lige så stort varesortiment som almindelige fysiske dagligvarebutikker, som det eksempelvis kendes fra Storbritannien, se boks 3.3. Figur 3.3 Befolkningens internetkøb af varer inden for det seneste år Tøj, sport- og fritidsudstyr Bøger, aviser mv. Elektronik mv. Nyt internet/teleabbonement Software (udover spil)

E-handel inden for dagligvarer Inden for detailbranchen er der stor forskel på, hvor udbredt e-handel er. Når forbrugerne handler over internettet, køber de primært udvalgsvarer, mens køb af dagligvarer på internettet er forholdsvis beskedent, jf. figur 3.3.

Møbler og husholdningsartikler

En undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen af markedet for udbringning af dagligvarer viser, at en fjerdedel af dagligvare- og fødevarebutikkerne pakker og leverer varer til forbrugerne.3 Hos de fysiske dagligvare- og fødevarebutikker kan bestillingen typisk foretages pr. telefon, fax eller e-mail. Men kun 5 pct. af de fysiske dagligvare- og føde-

Medicin

Computer hardware Video- eller computerspil Dagligvarer

50 Pct.

Anm.: Data for 2009. Køb af tjenesteydelser er ikke vist i figuren. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Jf. Forbrugerstyrelsen, Resultater af markedstjek af udbringning af dagligvarer, juli 2007.

101

3. Tendenser i detailbranchen Boks 3.3 Online dagligvarehandel i UK I Storbritannien kan forbrugere over hele landet vælge mellem adskillige store online-udbydere af dagligvarer, f.eks. Tesco, Asda, Waitrose og Ocado. I Tesco kan alle varer i butikken købes on-line. Det er en af de få virksomheder i Europa, der har haft stor succes med e-handel med dagligvarer. Markedet for online-dagligvarer i Storbritannien er på 2,4 mia. pund, hvilket svarer til to procent af det samlede marked (2007). 40 procent af de britiske forbrugere forventer, at de om ti år overvejende vil købe dagligvarer over nettet, ligesom hver tiende britiske forbruger forventer, at det i løbet af fem-ti år er overflødigt at besøge fysiske supermarkeder. Kilde: Retail Institute, Trendrapport, side 6.

Udover de få internetsupermarkeder med et bredt dagligvaresortiment findes der et større antal internetforretninger, der har specialiseret sig inden for udvalgte fødevarer fx økologiske produkter, grøntsager, fisk og kød, råvarer tilpasset en eller flere middage mv. Det gælder eksempelvis Fiskehuset, Frugtogfjerkrae, Funkisfood, Gaardbutikkendirekte, Nettorvet, Retnemt, Ricewood, Skagenfood, Strib-groent, Thyfisk og Aarstiderne. En del af disse specialiserede internetforretninger baserer deres salg på abonnementsordninger, hvor kunden typisk får en kasse med fødevarer leveret en gang om ugen. Detailbranchens organisationer peger på, at der er en række barrierer for virksomhederne for at sælge dagligvarer på internettet. For det første fremhæver detailbranchen omkostningerne ved at være en af de første virksomheder, der sælger dagligvarer på internettet, som en væsentlig barriere. Detailbranchen refererer i den forbindelse til ISO’s manglende succes på området. I 1998 åbnede ISO det første danske internetsupermarked under navnet ISO TeleKøb. ISO TeleKøb lukkede i marts 2002, da det efter 4

102

år ikke var lykkedes at skabe overskud på driften.4 For det andet peger detailbranchen på omkostningerne ved opbygning af ny logistik som en barriere. For det tredje er det detailbranchens vurdering, at efterspørgslen er begrænset, og at etablering af e-handel med dagligvarer i noget omfang blot vil indebære tab af markedsandele fra de fysiske butikker. Detailbranchen fremhæver i den forbindelse det fintmaskede butiksnet, hvor de fleste danskere ikke har ret langt til de daglige indkøb.5 For det fjerde påvirkes efterspørgslen efter e-handel med dagligvarer blandt andet af varepriserne og leveringsomkostningerne. Forbrugerstyrelsens undersøgelse fra 2007 peger på stor variation i priserne på levering, idet nogle butikker tilbyder gratis levering, mens undersøgelsens dyreste levering koster 150 kr.6 Det fremgår dog ikke, om de butikker, der tilbyder gratis levering, har overført leveringsomkostningerne i højere varepriser. Der er med andre ord en række udfordringer forbundet med e-handel i forhold til dagligvarer. Der er dog som nævnt eksempler fra udlandet, der vidner om, at der er et stort potentiale inden for dette område. Det er man også opmærksom på fra politisk side, hvor der arbejdes for at fremme online dagligvarehandel, se boks 3.9.

Der kan imidlertid også opstå fordele ved at være pioner inden for e-handel med dagligvarer, jf. teorien om ”first mover advantage”. 5 Se tabel 34 ”Gennemsnitlig mindste afstand til nærmeste kolonialbutik i kvm (1999-2008), Appendiks II, Retail Institute Scandinavia, ”Butikkernes anvendelse af lukkeloven”. 6 Sammenligningen af leveringspriser er baseret på indkøb af dagligvarer for minimum 500 kr. og en maksimal udbringningsafstand på 5 km uden køb af særligt tunge eller uhåndterlige varer.

3. Tendenser i detailbranchen Andre former for ny teknologi Produktiviteten inden for detailbranchen kan som i andre erhverv forbedres ved anvendelse af ny teknologi og nye måder at tilrettelægge arbejdet på. Stort set alle virksomheder med mindst 10 ansatte anvender it. Og i gennemsnit anvender 2 ud af 3 private danske virksomheder software til ordrehåndtering ved køb eller salg. Det samme gælder for detailvirksomhederne.7

3.4. Det omvendte er tilfældet for engrosbranchen.8 Tilsvarende er der relativt få detailvirksomheder, der integrerer deres styring af produktion, logistik eller serviceydelser med deres ordrehåndteringssystemer, mens dette i højere grad er udbredt i engrosbranchen. Figur 3.4 Integration af it-systemer med software til ordrehåndtering Engroshandel

Blandt de virksomheder, der har software til ordrehåndtering, har over 80 pct. af virksomhederne integreret ordresystemerne med faktura- og betalingssystemer. Når det gælder anden software til ordrehåndtering, skiller detailbranchen sig ud ved, at 56 pct. har interne systemer til genbestilling af varer mod 43 pct. for private virksomheder under ét. Desuden har 39 pct. af detailvirksomhederne med ordrehåndteringssystemer integreret sit ordresystem med leverandørernes it-systemer. Det er en relativt høj andel sammenlignet med den gennemsnitlige andel på 25 pct. for private virksomheder, hvilket afspejler den betydelige interaktion mellem engrosbranchen og detailbranchen. En anden måde at udnytte de nye teknologiske redskaber er at implementere customer relationship management-systemer til at håndtere informationer om kunder, herunder kundeanalyse til markedsføring (fx prisfastsættelse, reklame o.l.). Der er imidlertid relativt få detailvirksomheder, der har introduceret markedsføringssystemer, se figur

Industri

Transport, post og tele Private virksomheder i alt

Forretningsservice

Detailhandel

Bygge og anlæg

70 Pct.

Markedsføringssystemer fx CRM-systemer Systemer til styring af produktion, logistik eller serviceydelser

Anm.: I pct. af virksomheder der har software til ordrehåndtering. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel fra 'Danske virksomheders brug af it 2007'.

Jf. Danmarks Statistik, særkørsel fra 'Danske virksomheders brug af it 2007'. Undersøgelsen af virksomhedernes brug af it er foretaget blandt virksomheder med mindst 10 ansatte. Anvendelsen af it kan således være mindre for virksomheder med færre ansatte. Det gælder ikke mindst for detailbranchen, som især består af mange små virksomheder. Det skyldes, at it-anvendelsen er stigende med virksomhedens størrelse, idet 98 pct. af virksomheder med 10-19 ansatte anvender it mod 100 pct. af virksomhederne med over 100 ansatte.

Detailbranchen nævner i denne forbindelse, at lov om betalingsmidler udgør en barriere, da der er forbud mod at indsamle købsoplysninger via kundernes betalingskort.

103

3. Tendenser i detailbranchen Figur 3.5 Anvendte teknologier

Boks 3.4 Stregkoder

RFID-teknologi Stregkode-teknologi Anden tagging-teknologi Sensor-teknologi GPS Simuleringsværktøj Mobiltelefoni Web-teknologi E-handel B2B E-handel B2C EDI Database-programmer Kvalitetsstyringssystem Produktionsstyringssystem Økonomistyringssystem Planlægning-, logistiksyst. Business intelligence syst. CRM Generelle it-programmer Tilpassede it-programmer Andet 0 Private erhverv i alt

Detailhandel

100

Pct. Engroshandel, logistik

Anm.: Data baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt 271 repræsentativt udvalgte virksomheder. Kilde: Teknologisk Institut, Analyse af teknologiens betydning for kompetencebehov, bilagsrapport, tabel A, maj 2007.

En lidt bredere undersøgelse fra Teknologisk Institut af virksomhedernes anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi peger på, at private virksomheder i overvejende grad anvender generelle itprogrammer såsom Office-pakken og skræddersyede it-programmer, der er specielt tilpasset virksomhedens behov, se figur 3.5.9 Der er ligeledes en udbredt forretningsmæssig anvendelse af mobiltelefoni, webteknologi og økonomistyringsprogrammer som fx SAP. Disse teknologianvendelser gør sig også gældende for detailbranchen.

Jf. Teknologisk Institut, Analyse af teknologiens betydning for kompetencebehov, maj 2007.

104

Dagligvarebutikker i USA førte an i indførelsen af stregkoder og -scannere i detailhandlen. I 1974 blev en pakke Wrigley's tyggegummi scannet som den første vare i USA. Europa har været langsommere til at indføre stregkodeteknologien. I Europa blev den første vare (Melrose teposer) scannet i UK i 1978. Udbredelsen af stregkoder er også gået hurtigere i USA end i Europa. Fra den første vare blev scannet i USA, gik der to år før 75 pct. af alle supermarkedsvarer var mærket med stregkoder. Til sammenligning gik der fire år i UK fra den første stregkodescanning til 75 pct. af varerne var mærket med stregkoder. Statistik for udbredelsen af stregkodescannere er forholdsvis begrænset. EAN (European Article Numbering) opgjorte antallet af butikker med faste stregkodescannere fra begyndelsen af 1980'erne til 1996. Disse data kan imidlertid vanskeligt sammenlignes på tværs af lande. EAN ophørte disse opgørelser, da antallet af forskellige typer scannere blev for omfattende, ligesom håndholdte scannere blev mere udbredt. Kilder: McGuckin, Spiegelman, van Ark (2005) The Retail Revolution - Can Europe Match U.S. Productivity Performance? Conference Board, Research Report. Beck, Grajek, Wey (2005) Hypermarket Competition and the Diffusion of Retail Checkout Barcode Scanning, WZB Berlin, SP II 2005 - 19.

Sammenlignet med andre brancher skiller detailbranchen sig navnlig ud ved en udbredt anvendelse af stregkode-teknologi, som bruges af 72 pct. af detailvirksomhederne. En række studier peger på, at detailbranchen i USA har været hurtigere til at indføre stregkodeteknologien end detailbranchen i Europa, se boks 3.4.

3. Tendenser i detailbranchen Boks 3.5 Selvscanning Dansk Supermarked har startet forsøg med selvscanning i Netto og Føtex, hvor kunderne selv skal scanne varerne og klare betalingen. I en Netto-butik på Nørrebro er der sat 3 selvscanningskasser op i stedet for en enkelt af de normale kasser. Systemet kaldes Fastlane og betragtes som en ny hurtigkasse. Kunderne scanner og pakker selv varerne og kan betale med kontanter eller dankort. Kunderne kan dog få hjælp af medarbejderne til selvscanningen. Kasserne er et ekstra tilbud til kunderne på Nørrebro og testes med henblik på at vurdere, om teknologien kan vinde indpas i Danmark. Ikea har på baggrund af lignende forsøg åbnet 16 selvbetjeningskasser i Gentofte og Tåstrup afdelingerne, så halvdelen af kasserne er selvbetjente. Ikea planlægger at åbne selvbetjeningskasser i de øvrige Ikea-butikker i løbet af 2009. Muligheden for selvscanning har imidlertid eksisteret længe i udlandet. Eksempelvis tilbød den belgiske supermarkedskæde Delhaize allerede i 2002 mulighed for selvscanning i 48 af deres butikker. Kilde: Netto, Ikea og Delhaize.

Butikkernes indførelse af stregkodescannere antages at have givet et positivt bidrag til produktiviteten i detailbranchen.10 En måde hvorpå butikkerne kan bruge stregkodescannere til yderligere produktivitetsforbedringer er gennem indførelse af selvbetjeningskoncepter, hvor kunderne selv scanner deres varer, se boks 3.5.11

På grund af manglende data er det ikke muligt at sammenholde udbredelsen af stregkodescannere i danske butikker med produktivitetsudviklingen i samme periode. 11 Det skal i denne forbindelse nævnes, at udbydere at betalingskort opkræver et gebyr på 50 øre pr. transaktion ved betaling ved selvscanningskasser frem for traditionelle betalingskasser. Det er dog vurderingen, at detailbutikkerne sparer løn til personale ved de traditionelle kasser og derved kompenserer for selvscanningsgebyret.

Boks 3.6 RFID RFID er en forkortelse for 'Radio Frequency Identification' og er den seneste teknologiske udvikling inden for identifikation og mærkning. RFID-mærker (tags) kan sættes på paller, kasser eller enkeltvarer, og via radiobølger kan information med vareidentifikation overføres over afstand. RFID-mærkningen kan indeholde information om pris, holdbarhedsdato mv. RFIDmærkningen er mere avanceret end stregkoder. Eksempelvis kan stregkoder give information om at en palle varer indeholder fx æbler, mens RFID mærkning kan skelne en palle med æbler fra en anden palle med samme type æbler. RFID er dermed et væsentligt fremskridt i forbindelse med lagerstyring og -optimering. På samme måde som mærkater i bilruden kan registrere betaling ved motorvejsbetalingsanlæg, giver RFID teknologien detailhandlen mulighed for at kunne registrere betaling for en hel indkøbsvogn ad gangen. Kilder: McGuckin, Spiegelman, van Ark (2005) The Retail Revolution - Can Europe Match U.S. Productivity Performance? Conference Board, Research Report. Beck, Grajek, Wey (2005) Hypermarket Competition and the Diffusion of Retail Checkout Barcode Scanning, WZB Berlin, SP II 2005 - 19.

Stregkodens afløser er den mere avancerede RFID-teknologi, (Radio Frequency Identification) jf. boks 3.6. Andelen af virksomheder, der har taget RFID-teknologien i brug er dog fortsat beskeden, hvilket gælder for private virksomheder generelt. Ifølge undersøgelsen fra Teknologisk Institut forventer virksomhederne dog, at udnyttelsen af navnlig denne teknologi vil stige, efterhånden som prisen falder på de tags, der benyttes og standardiseringen af dem øges. Hidtil har RFID især været benyttet på dyre produkter og containere. RFID kan forbedre virksomhedernes sporbarhed, og på den baggrund er det virksomhedernes generelle forventning, at anvendelsen af RFID-teknologi vil kunne få væsentlig betydning for udviklingen inden for supply chain management. Disse forhold kan medføre en gunstig virkning på produktivitetsudviklingen. Se boks 3.7 for erfaringerne

105

3. Tendenser i detailbranchen med RFID fra Tyskland og USA. RFID er desuden også vigtig af andre grunde, idet der fx på fødevareområdet stilles krav om, at alle virksomheder i fødevarekæden skal være i stand til at identificere leverandører.12 Undersøgelserne fra Danmarks Statistik og Teknologisk Institut indikerer, at detailbranchen har informations- og kommunikationsteknologi til rådighed, men at detailbranchen i mindre udstrækning udnytter de data, som blandt andet scannersystemerne frembringer. Det gælder primært de mindre butikker. I modsætning til engrosvirksomheder er der eksempelvis relativt få detailvirksomheder, der anvender business intelligence-systemer. Med business intelligence-systemer kan en virksomhed udnytte sine mange data fra fx økonomisystem, kundedata, timeregistrering, lønsystem mv. til at skabe overblik over sammenhænge mellem fx omsætning og omkostninger og på den baggrund træffe intelligente beslutninger. En bedre udnyttelse af de tilgængelige informationsmængder i butikkerne og mellem leverandører og butikker vil kunne forbedre produktivitetsudviklingen i detailbranchen. Dette forudsætter dog, at detailbranchen kan tiltrække de fornødne analytiske kompetencer, hvilket kan være en udfordring i forhold til det nuværende rekrutteringsmønster som beskrevet i afsnit 1.3 i den økonomiske analyse. Desuden vil små virksomheder alt andet lige have vanskeligere ved at udnytte datamængderne systematisk end store enheder. Overordnet set giver den teknologiske udvikling detailhandlen en række nye muligheder, der vil kunne øge produktivitetsudviklingen i branchen. Samtidig vil nye teknologiske tiltag betyde, at det vil blive lettere for forbrugerne at handle, og at de samti12

Europaparlamentet og Rådets Forordning (EF) nr. 178/2002.

106

dig vil få stillet flere valg til rådighed i forbindelse med indkøb, jf. boks 3.8. Boks 3.7 Erfaringer med RFID i Tyskland og USA I Tyskland har Metro oprettet et ”Fremtidens supermarked”. Her eksperimenterer man både med RFID i forhold til at bestille varer, i styringen af lageret, i specialbutikkerne, i selve supermarkedet samt i private husholdninger. Implementeringen af RFID er indtil videre begrænset til større logistiske enheder. Tidligere skulle ansatte i handelsog distributionsvirksomheder scanne hver eneste enhed, når de pakkede paller, som skulle sendes videre. Med RFID kan de scanne alle enhederne elektronisk og samtidig. I USA begyndte detailhandelskæde Wal-Mart at implementere RFID-teknologien i 2003 og er fortsat i gang hermed. Studier af implementeringen af RFID i Wal-Mart viser, at RFID reducerer antallet af varer, der ikke kan sælges i butikken, fordi de er udgået fra lageret, med 30 pct. i gennemsnit. Gevinsten ved RFID er desuden stigende med varernes omsætningshastighed. Kilde: Jf. Hardgrave, Waller, Miller & Walton (2006) RFID’s Impact on Out of Stocks: A Sales Velocity Analysis, RFID Research Center, Information Technology Research Institute, University of Arkansas, working paper 068-0606.

Boks 3.8 Øvrige teknologiske muligheder Fremover vil følgende teknologiske muligheder kunne bidrage til at hæve produktivitetsudviklingen i detailbranchen og yde forbrugerne mere service: • Stigende organisering af indkøb over nettet, • Udbredelse af e-handelsformerne C2B (Consumer-to-Business), hvor forbrugeren fortæller om sine behov og lader virksomhederne komme med et bud, og C2C (Consumer-to-Consumer) – fx auktioner på nettet gennem E-bay, • Udvikling af nye betalingsformer, fx via mobiltelefonen, • Udvikling af sociale netværk i kombination med online shopping. Kilder: Institut for Fremtidsforskning,”Fremtidens forbruger – socioøkonomi, demografi og sundhed”, 2009.

3. Tendenser i detailbranchen Forskning og innovation I mange brancher er udvikling af helt nye produkter og tjenesteydelser igennem forskning og udvikling et væsentligt grundlag for at skabe sig en bedre markedsposition med en højere indtjening til følge. Inden for detailhandlen er det vanskeligt at opfinde helt nye tjenesteydelser, og derfor er niveauet af forskningsaktivitet begrænset. Fornyelsen inden for detailhandel kan derfor i højere grad finde sted ved fx øget anvendelse af ny teknologi og forretningsudvikling gennem brugerdreven innovation mv. Økonomi- og Erhvervsministeriet har fået foretaget en spørgeskemaundersøgelse af innovationsniveauet i forskellige brancher. Figur 3.6 Innovation Cementindustri Fødevareindustri Forretningsservice Kemisk industri Forsikring, finans Transport Jern- og metal Hotel, restaurant Træindustri Møbelindustri Engros undt. biler Autohandel Beklædningsindu. Detailh., rep.virks. Bygge og anlæg 0 Procesinnovation

Organisatorisk innovation

100 Pct.

Anm.: Data for 2001-2004. Der er kun få oplysninger om innovation for de enkelte brancher. Tallene bør derfor fortolkes med varsomhed. Kilde: Innovationssurvey og Økonomi- og Erhvervsministeriets Virksomhedsdatabase.

Når der ses på innovationsniveauet inden for detailvirksomhed, viser det sig, at det er mindre end i andre brancher, se figur 3.6. Dog har ca. 40 pct. af detailvirksomhederne foretaget innovationer i form af nye produktionsprocesser eller logistiksystemer. Eksempelvis har både Ikea og Dansk Supermarked som nævnt foretaget teknologiske innovationer i form af selvbetjeningskasser i udvalgte butikker, jf. boks 3.5. Derudover har 40 pct. af detailvirksomhederne introduceret nye organisationsformer. Det ses blandt andet ved den udbredte tendens til kædedannelser inden for detailhandel. Brugerdreven innovation Et særligt emne inden for innovation er brugerdreven innovation, hvor der satses på løsninger, der er særligt tilpasset kundernes specielle behov. Detailbranchen har tæt kontakt med kunderne, og arbejder derfor som en integreret del af dagligdagen med at imødekomme kundernes behov. Begrebet brugerdreven innovation er derfor ikke nyt i branchen, og i de senere år er der kommet mere fokus på innovation i detailhandlen. Det gælder særligt i relation til oplevelsesøkonomi. Det betyder, at flere detailvirksomheder arbejder aktivt med at udvikle koncepter, hvor der er integreret oplevelser for kunderne i indkøbssituationen. Det gælder eksempelvis Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde, der i 2007 vandt en international innovationspris ’The Global Innovator Award – honoring housewares retailing excellence’ for blandt andet sin butiksindretning, hvor lys og lyd anvendes på en ny måde. Et andet eksempel på brugerdreven innovation i detailhandlen er Build-A-Bear, hvor konceptet går ud på, at produktet personaliseres hos slutbrugeren, ved at kunden får oplevelsen af selv at skabe sin bamse.

107

3. Tendenser i detailbranchen Boks 3.9 Program for brugerdreven innovation Regeringens program for brugerdreven innovation har blandt andet støttet to projekter, der fokuserer på detailhandlen. Styrkelse af innovationsevnen i handelsog servicevirksomheder: Formålet med projektet var at udvikle handelsog servicevirksomheders evne til at arbejde med brugerdreven innovation og strategisk design i deres forretningsudvikling. Derudover var det formålet med projektet at udvikle metoder til brugerdreven innovation ”i øjenhøjde” dvs. metoder, der særligt er tilpasset små og mellemstore virksomheders ressourcer og kompetencer. 10 handelsog servicevirksomheder, 12 designbureauer samt kunder, brugere, forskere, innovationscoaches og antropologer deltog i projektet, der bl.a. fokuserede på at udvikle nye koncepter og ydelser, fx afkodning af brugernes grundlæggende behov. Erfaringer fra projektet vil blive stillet til rådighed for andre virksomheder og skal være med til at udvikle nye serviceprodukter. Projektet blev afsluttet i maj 2009.13 Fremtidens interaktive dagligvarehandel: Formålet med projektet er at udvikle et koncept for et brugbart virtuelt supermarked, der kan imødekomme en række af de krav, som forbrugerne stiller, når de skal handle dagligvarer. Projektet vil koble brugerdreven innovation med værktøjer fra fremtidsforskning samt med computer- og mediebranchen i forsøget på at skabe en bæredygtig løsning for fremtidens dagligvare. Nogle af perspektiverne ved etableringen af et virtuelt supermarked er bl.a. at bekæmpe overvægt, gøre indkøb til en oplevelse, gøre det at handle tidsbesparende, og at hjælpe den aldrende del af befolkningen med indkøb. Projektet ventes afsluttet ultimo 2010. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Danmarks Erhvervsråd har tidligere udarbejdet en rapport om brugerdreven innovation i dansk erhvervsliv, der beskrev behovet for en bred satsning på blandt andet bruger13

Projektet afventer en afslutningsrapport, hvor resultaterne vil indgå.

108

dreven innovation både i forhold til varer og tjenesteydelser, hvis dansk erhvervsliv skal være med blandt eliten.14 Inden for detailhandlen konkurreres ofte udelukkende på prisen. Det gælder særligt dagligvarer, jf. afsnit 1.4. Ifølge rapporten vil detailhandelsvirksomhederne fremover ikke kunne klare sig med udelukkende at konkurrere på prisen, men vil blive nødt til at fokusere på andre parametre så som fx brugerdreven innovation, hvorved man kan adskille sig fra konkurrenterne ved at ramme det, kunderne vil have i fremtiden. Foruden nye produkter kan det fx omhandle nye salgskanaler, ydelser knyttet til eksisterende produkter, design, koncepter, nye forretningsmetoder, branding mv. Rapporten påpeger, at innovation enten skal gøre virksomhedernes produkter og serviceydelser mere individualiserede eller bygge unikke koncepter op omkring det, virksomhederne sælger. Herved skabes en identitet og nogle oplevelser omkring produktet, så virksomheden kan konkurrere ved at sælge noget unikt. Regeringen har iværksat flere initiativer til at fremme brugerdreven innovation fx inden for detailhandel, se boks 3.9. Brancheglidninger Innovation i detailbranchen kommer også til udtryk ved brancheglidninger, hvor varesortimentet bliver sat sammen på nye måder, som det tidligere er nævnt i afsnit 1.4. Det sker eksempelvis, når fødevarebutikker sælger hele måltider som færdigretter. Flere supermarkeder og kiosker handler i dag med tilberedt mad. Dermed bevæger dagligvarehandlen sig over i convenience industrien. Brancheglidninger finder ligeledes sted ved, at fx flere tankstationer handler med dagligvarer, og dermed bevæger sig ind på et om14

Danmarks Erhvervsråd, ”Handlingsplan for brugerdreven innovation”, 2007.

3. Tendenser i detailbranchen råde, som kiosker tidligere har dækket. Eksempelvis købte den norske Reitan-kæde, som ejer en række detailkæder15, i 2006 Hydro Texacos forretning i Norge og Danmark mhp. at indføre 7-Eleven-konceptet på de fleste af de tidligere Hydro-Texaco servicestationer.16, 17

menhæng mellem energiforbruget pr. kvadratmeter og butiksarealet. Det indikerer, at nogle butikker potentielt kan forbedre deres indtjening gennem besparelser på energi. Variationen kan dog også dække over forskelle i åbningstider, og om butikken har en bagerafdeling mv.

Grøn detailhandel

Generelt bruger supermarkeder væsentligt mere energi end resten af detailbranchen. Der er derfor et større potentiale for energibesparelser, men samtidig rammes supermarkederne også økonomisk af øgede energiafgifter.

Detailbranchen har i kraft af sin centrale rolle som bindeled mellem producenter/leverandører og forbrugere mulighed for indirekte at medvirke til CO2-reduktion. Detailbranchen kan således stille klimakrav til underleverandører. Desuden kan detailbranchen informere forbrugerne om produkternes klimapåvirkning og om, hvordan produkterne kan anvendes, så de belaster klimaet mindst muligt. Endelig kan detailbranchen udbyde klimavenlige varer. Detailbranchens egen klimapåvirkning i form af CO2-udledning er dog marginal sammenlignet med andre brancher. Således har detailbranchen et moderat energiforbrug i forhold til produktionsværdien i branchen, jf. figur 3.7. Detailbranchens forbrug af energi består overvejende af forbrug af el til blandt andet belysning.18 Inden for detailbranchen er der – selv for sammenlignelige butikker – betydelige forskelle i energiforbruget. En sammenligning af elforbruget i 37 forskellige Super Brugsen butikker i Hovedstadsområdet viser en pæn spredning i elforbruget pr. kvadratmeter, se figur 3.8. Der er ikke nogen entydig sam-

For de butikker, der kan drive grøn, klimarigtig detailhandel, forventes der at være fordele på flere fronter. I forhold til forbrugerne kan der opnås stor pr-værdi, og grøn detailhandel forventes i fremtiden at blive et konkurrenceparameter, som kunderne vil vælge indkøbssted efter.19 Desuden kan omkostninger ved drift af butikker og distribution reduceres, se boks 3.10. Som led i forberedelserne til klimatopmødet i 2009 har regeringen taget initiativ til et strategisk partnerskab om klimaansvar i detailhandlen. I samarbejde med detailbranchen er detailbranchens muligheder for at medvirke til at håndtere klimaudfordringerne blevet kortlagt, se boks 3.11.

Reitan har bl.a. via Reitan Servicehandel masterfranchise-rettighederne til 7-Eleven i Skandinavien. 16 Oliebranchen i Danmark, Olieberetning 2006. 17 Som det er beskrevet i afsnit 1.1 tælles bilforhandlere, autoreparation samt tankstationer (med og uden kiosksalg) ikke med i beskrivelsen af detailbranchen. Det skyldes primært, at handel med biler mv. er væsensforskellig fra anden form for detailhandel. 18 Det kan imidlertid være problematisk at sammenligne energiforbrug på tværs af brancher, som er væsensforskellige.

Forbrugerredegørelse 2008.

109

3. Tendenser i detailbranchen Figur 3.7 Bruttoenergiforbrug

Boks 3.10 Grøn detailhandel Grøn detailhandel handler om at drive sin forretning klimarigtigt ved at: - reducere energiforbruget i butikkerne og distributionen, - reducere mængden af emballage og fokusere på biologisk nedbrydelig emballage, - reducere CO2-udslippet forbundet med transport af varer ved at source lokalt og anvende transportformer med lavt CO2-udslip (f.eks. jernbaner), - føre et økologisk sortiment.

Transport Cementindustri I alt Kemisk industri Fødevareindustri Træindustri Detailhandel Beklædningsindu. Autohandel Møbelindustri Hotel, restaurant Engros undt. biler

Kilde: Retail Institute Scandinavia, Trendrapport, side 12.

Jern- og metal Bygge og anlæg Forretningsservice

Boks 3.11 Strategisk partnerskab om klimaansvar i detailhandlen

Post og tele Sundhedsvæsen Forsikring, finans Udlejning mv. 0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

TJ pr. mio. kr.

Anm.: Bruttoenergiforbrug i TJ ift. produktionsværdien i mio. kr., årets priser. Bruttoenergiforbruget dækker både det direkte energiforbrug i branchernes respektive produktion og det indirekte energiforbrug via forsyningssektoren (dvs. el, varme, gas) Transportbranchen høje bruttoenergiforbrug skyldes bl.a. danske skibe og flys køb af brændstof i udlandet. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.

Figur 3.8 Elforbrug pr. kvadratmeter i forskellige Super Brugsen butikker Kwh pr. m 1400

1400

1200

1000

800

Gennemsnit

600

400

200

0 1

0 35 Butikker

Anm.: Data for de seneste 12 mdr., pr. 1. halvår 2009. Kilde: Elsparefonden.

110

I april 2008 blev der på anbefaling af regeringens Erhvervsklimapanel nedsat fire strategiske partnerskaber til reduktion af CO2-udledning. Partnerskaberne har haft til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger og initiativer til, hvordan danske virksomheder kan blive bedre til at håndtere risici og udnytte de markedsmuligheder, der følger af klimaudfordringen. Partnerskabet har i marts 2009 afleveret sine anbefalinger og initiativer til Erhvervsklimapanelet. Regeringen anbefales bl.a. at styrke klimadimensionen i miljømærkerne samt at igangsætte udvikling af let anvendelige klimaråd til forbrugerne. Detailhandlen vil bl.a. afholde en klimauge i uge 41 2009, hvor klimarådene og klimavenlige produkter markedsføres. Derudover vil rådgivningen til handelsvirksomheder, der ønsker at tage et klimaansvar, blive styrket. Udvalgte anbefalinger og initiativer fra partnerskabets afrapportering vil indgå i Erhvervsklimastrategien, der forventes offentliggjort i efteråret 2009. Kilde: Erhvervsklimapanelet.

3. Tendenser i detailbranchen CSR – Virksomhedernes samfundsansvar Klima og bæredygtighed har været på dagsordenen de seneste par år, ligesom der er en tendens til, at forbrugerne lægger større vægt på bæredygtighed. Dermed bliver CSR også i stigende grad et konkurrenceparameter, og denne tendens betyder for alle butikstyper, at det vil være vigtigt at fokusere på CSR. Mange forbrugere placerer ansvaret for, at produkterne er bæredygtige hos virksomhederne, se figur 3.9. Forbrugernes vilje til at handle bæredygtigt er stor, men der er imidlertid også nogle barrierer for det bæredygtige forbrug. Lavere priser, større/bredere udbud og bedre information ville således kunne stimulere det bæredygtige forbrug, se figur 3.10. På andre områder som fx menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder har detailbranchen også i kraft af sin rolle som bindeled mellem producenter/leverandører og forbrugere mulighed for at medvirke til at fremme virksomhedernes samfundsansvar. Detailbranchen kan stille krav til leverandører og producenter samt informere forbrugerne herom. Detailbranchens muligheder for at stille krav til danske og internationale leverandører og producenter afhænger af styrkepositionerne imellem dem. Styrkepositionerne afspejler blandt andet konkurrencesituationen på markedet.20 Detailbranchens muligheder for at stille krav kan således variere efter, hvilke varer der er tale om. Tilsvarende kan detailbranchens muligheder for at stille krav i væsentlig grad afhænge af, om der er tale om danske eller

internationale leverandører og producenter. Detailbranchen består generelt af mange små virksomheder. Det vil derfor være vanskeligere for små enkeltstående detailvirksomheder end for store detailkæder at stille krav til leverandører og producenter. De senere års udvikling viser, at virksomheders evne til at tage samfundsansvar nationalt og internationalt har fået stigende betydning for deres forretningsmæssige succes – uanset om der er tale om større eller mindre virksomheder. Der er derfor ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem, at en virksomhed udviser ansvarlighed og samtidig styrker sin konkurrencedygtighed og grundlaget for øget indtjening. Figur 3.9 Ansvar for varernes bæredygtighed Virksomhederne

Forbrugerne

Alle

Politikerne

Myndighederne

Interesseorganisationerne

Ved ikke

Andel af forbrugere i pct. 20

Jf. Jungk (2006), Complicity in human rights violations: a responsible business approach to suppliers, The human rights & business project, Danish Institute for Human Rights.

Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.

111

3. Tendenser i detailbranchen Figur 3.10 Forbrugernes incitament til at handle bæredygtigt

Boks 3.12 Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Handlingsplanen har fire indsatsområder: 1) Udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar. 2) Fremme af samfundsansvar gennem statens aktiviteter. 3) Styrkelse af erhvervslivets klimaansvar. 4) Markedsføring af Danmark som ansvarlig vækstnation. Udgangspunktet for regeringens politik er, at virksomheders samfundsansvar skal være forretningsdrevet og internationalt orienteret. Økonomi- og Erhvervsministeriet har desuden udviklet et CSR-kompas i samarbejde med DI og Institut for Menneskerettigheder. CSRkompasset hjælper virksomheder med at stille krav til underleverandører og dokumentere virksomhedens CSR-arbejde over for erhvervskunder.

Billigere produkter Større/bredere udbud Bedre kvalitet Lettere at finde i butikken/tilgæ ngelighed Større troværdighed Bedre information Køber alt, hvad jeg kan, bæredygtigt Intet kunne få mig til at købe bæredygtigt Andet

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ved ikke 0

Andel af forbrugere i pct. Køber bæ redygtigt

Køber ikke bæ redygtigt

Anm.: Det var muligt at angive flere svar. Derfor overstiger summen af tallene 100 pct. Kilde: Forbrugerundersøgelser 2008, Forbrugerstyrelsen.

En undersøgelse fra Dansk Erhverv blandt virksomheder inden for engroshandel, detailhandel, transport og logistik samt anden servicevirksomhed viser, at 75 pct. af de danske servicevirksomheder mener, at samfundsansvar spiller en vigtigere rolle for at drive forretning i dag end for fem år siden. Og 81 pct. mener, at samfundsansvar kommer til at spille en større rolle i de kommende fem år.

112

Detailbranchens organisationer bekræfter således, at mange detailhandelsvirksomheder arbejder med CSR i relation til blandt andet medarbejdere, energiforbrug, emballage og genanvendelse samt leverandørstyring. Desuden arbejder en stor del af tekstilbranchen målrettet med CSR-initiativer sammen med detailbranchen. Regeringen offentliggjorde i maj 2008 en handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Handlingsplanen skal bidrage til, at danske virksomheder i højere grad drager fordel af at være i en global førerposition, når det gælder erhvervslivets samfundsansvar. Samtidig er det et mål for handlingsplanen, at Danmark og danske virksomheder bliver internationalt kendt for ansvarlig vækst, se boks 3.12. På trods af den aktuelle økonomiske krise har virksomhederne tilsyneladende ikke sænket deres ambitioner, når det gælder indsatsen for at fremme miljømæssige og sociale hensyn. Ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Industri forventer hver fjerde

3. Tendenser i detailbranchen virksomhed at øge den frivillige indsats på CSR-området i de kommende år. Det til trods for, at knap halvdelen af virksomhederne forventer faldende omsætning og flere afskedigelser.21

for. I takt med, at markedet for bæredygtige produkter modnes, skabes der også flere muligheder for indtjening og plads til flere aktører. Det bæredygtige forbrug vil hermed også være en bæredygtig forretning.

Virksomhederne kobler i stigende grad CSR-aktiviteter direkte til forretningsstrategien, hvilket gør CSR-indsatsen til et effektivt konkurrenceparameter. Konkurrencefordelene kan eksempelvis være i form af øget energieffektivitet, bedre kvalitet i leverancer, større medarbejderloyalitet og bedre omdømme.

Figur 3.11 Virksomhedernes CSR-tiltag

Miljø- og medarbejderaktiviteter topper listen over CSR-aktiviteter, som virksomhederne forventer en stigning inden for de kommende år. Dernæst følger tiltag rettet mod leverandørkæden og CSR som led i innovation og anti-korruption, se figur 3.11. Uanset virksomhedernes størrelse forventes CSR-aktiviteterne at stige de kommende år. Særligt i bilbranchen, fødevarebranchen og i metal- og maskinindustrien fokuseres der stærkt på CSR-innovation.22

Pct. 18 16 14

18 16 14

12 10 8

6 4 2 0

6 4 2 0 Tiltag i f.t. Tiltag i f.t. Tiltag i f.t. Tiltag der Tiltag mod medarmiljø leveran- integre- korruption bejdere dører rer CSR i innovation

Anm.: Andel af virksomheder, der forventer at benytte de enkelte tiltag. 49 pct. af virksomhederne vurderer et uforandret omfang af CSR-aktiviteter. 25 pct. af virksomhederne svarer ”ved ikke”. Kilde: DI Virksomhedspanel. Survey blandt 557 medlemsvirksomheder. Afsluttet primo april 2009.

Generelt er klima, miljø og bæredygtig udvikling for alvor kommet på dagsordenen både nationalt og internationalt. Det gælder eksempelvis initiativer til at stimulere forbrugernes efterspørgsel efter bæredygtige produkter. Vurderingen blandt en række fremtidsforskere23er, at efterspørgslen efter bæredygtige produkter forventes at stige og blive en fast forankret del af forbruget. De forbrugere, der er optagede af bæredygtighed vil fremover tage for givet, at produkter er bæredygtige, og de vil ikke betale ekstra her21

”Virksomhederne øger den ansvarlige indsats”, Dansk Industri, Undersøgelse blandt DI’s virksomhedspanel, herunder 557 virksomheder, april 2009. 22 Dansk Industri Indsigt, Maj 2009. 23 ReD Associates, Instituttet for Fremtidsforskning samt Lighthouse CPH A/S for Forbrugerstyrelsen 2009.

113

APPENDIKS 1 - BRANCHEKODER Boks A1 Branchekoder Detailbranchen er i denne analyse afgrænset til detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler (NR-branche 5200) i henhold til Dansk Branchekode (DB03). NR-branche NR-branche DB03-branche (53 grupper) (111 grupper) (111 grupper) 52109 Detailhandel med fødevarer mv. 52.11.00 Supermarkeder og kolonialhandel 52.11 Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger med hovedvægten lagt på føde-, drikke- og tobaksvarer 52.11.10 Kolonialhandel 52.11.20 Døgnkiosker 52.11.30 Supermarkeder 52.11.40 Discountforretninger 52.20.00 Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger 52.21 Frugt- og grøntforretninger 52.21.00 Frugt- og grøntforretninger 52.22 Slagter- og viktualieforretninger 52.22.00 Slagter- og viktualieforretninger 52.23 Fisk- og vildtforretninger 52.23.00 Fisk- og vildtforretninger 52.24 Detailhandel med brød, chokolade og konfekture 52.24.10 Brødudsalg 52.24.20 Chokolade- og konfektureforretninger 52.25 Vinforretninger 52.25.00 Vinforretninger 52.26 Tobaksforretninger 52.26.00 Tobaksforretninger 52.27 Anden detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger 52.27.10 Osteforretninger 52.27.30 Helsekostforretninger 52.27.90 Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt 52299 Varehuse og stormagasiner 52.29.09 Varehuse og stormagasiner 52.12 Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger 52.12.10 Varehuse 52.12.20 Stormagasiner 52300 Apoteker og materialister 52.30.00 Apoteker og materialister 52.31 Apoteker 52.31.00 Apoteker 52.32 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 52.32.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 52.33 Detailhandel med kosmetik, produkter til personlig pleje mv. 52.33.10 Parfumerier 52.33.20 Materialister 52419 Detailhandel med beklædning og fodtøj 52.41.09 Detailhandel med beklædning og fodtøj 52.41 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 52.41.00 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv.

115

APPENDIKS 1 - BRANCHEKODER 52.42 Detailhandel med beklædningsartikler 52.42.10 Dametøjsforretninger 52.42.20 Herretøjsforretninger 52.42.30 Herre- og dametøjsforretninger (blandet) 52.42.40 Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger 52.43 Detailhandel med skotøj og lædervarer 52.43.10 Skotøjsforretninger 52.43.20 Lædervareforretninger 52449 Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed 52.44.09 Detailhandel med boligudstyr 52.44 Detailhandel med møbler og andre boligtekstiler, belysningsartikler, køkkenudstyr mv. 52.44.10 Møbelforretninger 52.44.30 Boligtekstilforretninger 52.44.40 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv. 52.44.50 Detailhandel med belysningsartikler 52.45 Detailhandel med elektriske husholdningsapparater, radio- og tv-udstyr samt musikinstrumenter 52.45.10 Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner og -apparater 52.45.20 Radio- og tv-forretninger 52.45.30 Pladeforretninger 52.45.40 Forhandlere af musikinstrumenter 52.46 Detailhandel med isenkram, byggematerialer, maling og tapet 52.46.10 Isenkramforretninger 52.46.20 Byggemarkeder 52.46.30 Farve- og tapetforretninger 52.48 Anden detailhandel fra specialforretninger 52.48.01 Tæppeforretninger 52.47.09 Detailhandel fra øvrige specialforretninger 52.47 Bog- og papirhandlere 52.47.00 Bog- og papirhandlere 52.48 Anden detailhandel fra specialforretninger 52.48.05 Urmagerforretninger 52.48.10 Urmager- og guldsmedeforretninger 52.48.15 Guldsmede- og juvelerforretninger 52.48.20 Optikere 52.48.25 Fotoforretninger 52.48.30 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst (gaveboder) 52.48.35 Kunsthandel og gallerivirksomhed 52.48.40 Frimærke- og møntforretninger 52.48.45 Sportsforretninger 52.48.50 Detailhandel med legetøj og spil 52.48.55 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 52.48.60 Cykel- og knallertforretninger 52.48.66 Detailhandel med computere og standardsoftware 52.48.67 Detailhandel med kontormaskiner 52.48.70 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 52.48.75 Blomsterforretninger 52.48.80 Planteforhandlere og havecentre 52.48.85 Dyrehandel 52.48.90 Forhandlere af fyringsolie og fast brændsel til husholdningsbrug 52.48.95 Pornobutikker

116

APPENDIKS 1 - BRANCHEKODER 52.48.99 Detailhandel med andre varer 52.50 Detailhandel med brugte varer fra forretninger 52.50.10 Bogantikvariater 52.50.20 Antikvitetsforretninger 52.50.90 Andre forhandlere af brugte varer 52.61 Detailhandel fra postordreforretninger 52.61.00 Detailhandel fra postordreforretninger 52.62 Detailhandel fra stadepladser og markeder 52.62.10 Frugt- og grøntstader 52.62.90 Anden detailhandel fra stadepladser og markeder 52.63 Anden detailhandel bortset fra butikshandel 52.63.00 Anden detailhandel bortset fra butikshandel 52.70.00 Reparation af husholdningsapparater 52.71 Reparation af sko eller andre lædervarer 52.71.00 Reparation af sko eller andre lædervarer 52.72 Reparation af elektriske husholdningsapparater samt radio- og tv-reparationsværksteder 52.72.10 Reparation af elektriske husholdningsmaskiner og -apparater 52.72.20 Radio- og tv-reparationsværksteder 52.73 Reparation af ure 52.73.00 Reparation af ure 52.74 Reparation af cykler; låsesmede og anden reparationsvirksomhed 52.74.10 Cykelreparationsværksteder 52.74.20 Låsesmede 52.74.90 Anden reparationsvirksomhed af varer til personligt brug eller husholdningsbrug Kilde: Danmarks Statistik

117

APPENDIKS 2 – ADMINISTRATIVE BYRDER Metodisk opgørelse af de administrative byrder De administrative byrder er målt ved hjælp af AMVAB metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Denne metode opgør, hvor lang tid virksomhederne bruger på at efterleve krav i danske love og bekendtgørelser omregnet i kroner. De administrative byrder er fordelt på love fra Økonomi og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Miljøministeriet, Justitsministeriet, Fødevareministeriet og Klima- og Energiministeriet. Lovene og bekendtgørelsernes navne er ikke nødvendigvis overensstemmende med seneste lovgivning på området, men angiver navn på det tidspunkt, lovene og bekendtgørelserne senest er opdateret. Der er derfor her tale om byrdeniveauet fra seneste opdatering af Folketingsåret 2007/2008, dvs. gældende lovgivning 30. juni 2008 Det samlede antal detailhandlere, der anvendes i forbindelse med målingen af byr-

derne for detailhandlen, er 31.500 (tallet er fra 1997). Populationerne, der ligger til grund for beregningerne, er samlet ind i forbindelse med første AMVAB måling i 200405. Populationerne bliver ikke opdateret løbende, da det ikke vil være muligt at monitorere udviklingen i regeringens målsætning, hvis byrderne stiger og falder som følge af populationsændringer. Derfor opereres der her med et andet antal detailvirksomheder end nævnt i afsnit 1.4. Derudover er byrderne ved at drive engrosvirksomhed målt, men antallet af engroshandlere, der har med detailhandlen at gøre, kendes ikke.

Prismærkningsbekendtgørelser Der er en række prismærkningsbekendtgørelser, som alle omhandler skiltning med en vares pris og fakturering. Da informationspligterne er næsten enslydende – blot for forskellige varer - og disse er medtaget i nedenstående tabel. Derudover er selve loven om prismærkning også medtaget, se boks A3.1.

Tabel A3.1 Prismærkningsbekendtgørelser Bekendtgørelse

Byrder i alt årligt i kr. på samfundsniveau

Bekendtgørelse om mærkning eller skiltning samt annoncering med kort- 106.532.586 varige generelle prisnedsættelser for varer Bekendtgørelse om mærkning og skiltning i trælasthandler, tømmerhandler 23.100.536 og byggemarkeder Bekendtgørelse om mærkning og skiltning samt annoncering med priser 70.449.430 m.v. for øl og mineralvand i returflasker Bekendtgørelse om prisskiltning for motorbrændstof

1.640.520

Bekendtgørelse om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugsvarer 18.344.821 Bekendtgørelse om skiltning og annoncering med priser for gulvtæpper

259.088

Bekendtgørelse om skiltning og annoncering med priser for motorkøretøjer 4.887.750 m.v. Bekendtgørelse om prisskiltning for visse tobaksvarer samt dag- og uge- 106.538.319 blade

119

APPENDIKS 2 – ADMINISTRATIVE BYRDER Lov om mærkning og skiltning med pris

2.042.726.796

I alt

2.374.479.846

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Bekendtgørelser vedr. producenters mærkning af deres produkter Derudover er der en række bekendtgørelser, som alene omhandler producenters mærkning af deres produkter – disse er medtaget i nedenstående tabel, da det ikke er helt entydigt, om producenterne befinder sig i engrosleddet, og da byrderne forbundet med bekendtgørelserne er relativt små. Tabel A3.2 Bekendtgørelser vedr. producenters mærkning af produkter Bekendtgørelse

Byrder i alt i kr. årligt på samfundsniveau

Bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer

67.750

Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elek- 54.561 triske kølemøbler til husholdningsbrug Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende kom- 27.571 binerede vaske-/tørremaskiner til husholdningsbrug Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende tørre- 18.548 tumblere til husholdningsbrug Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende klima- 37.207 anlæg til husholdningsbrug Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende va- 24.799 skemaskiner til husholdningsbrug Bekendtgørelse om mærkning og oplysningspligt vedrørende opvaskema- 34.015 skiner Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elek- 430.756 triske lyskilder til husholdningsbrug Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende el- 104.285 ovne til husholdningsbrug Bekendtgørelse om mærkning med nettomængde af færdigpakninger i 330.750 rulleform af køkkenruller, toiletpapir, husholdningsfolie af plast og aluminium, bagepapir og madpapir I alt Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

120

1.130.242

APPENDIKS 2 – ADMINISTRATIVE BYRDER Skatte- og afgiftslove Der findes et stort antal skatte- og afgiftslove, hvor en del berører detailog engroshandlere. For nogle gælder det dog kun i visse tilfælde, fx såfremt virksomheden er i selskabsform. Reglerne er medtaget i tabelform, da det vil blive for kompliceret at redegøre nøjagtigt for de enkelte informationspligter. For den enkelte regel er byrdernes omfang endvidere taget som et gennemsnit på virksomhedsniveau, da det fx ikke er muligt at estimere, hvor mange af aktieselskaberne, der er detailog engroshandlere. Dette byrdetal vil dog ofte være højere end det reelle byrdetal for den enkelte virksomhed, da de enkelte informationspligter ikke gælder for alle de omfattede virksomheder. Tabel A3.3 Regel

Estimerede årlige byrder i kr. på virksomhedsniveau

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

9.429

Bekendtgørelse om visse ligningslovsregler m.v.

647

Bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven (momsloven)

12.844

Bekendtgørelse af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (kulaf- 6 giftsloven) Bekendtgørelse af lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven)

Bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsbekendtgørelsen)

155

Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven)

551

Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand (vandafgiftsloven)

Bekendtgørelse af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (olie- 95 afgiftsloven) Bekendtgørelse af lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice 20.512 og pvc-folier Bekendtgørelse om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

373

Bekendtgørelse af lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium- 3.493 akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) Bekendtgørelse af lov om afgift af mineralvand m.v.

4.646

Bekendtgørelse af lov om afgift af konsum-is

4.031

Bekendtgørelse af lov om afgift af spiritus m.m.

98.674

Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse, banderolering, lister over EU- 6.849 handel og registreringsoplysninger efter lov om afgift af spiritus m.m. Bekendtgørelse af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

8.834

Bekendtgørelse af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer

6.928

121

APPENDIKS 2 – ADMINISTRATIVE BYRDER Bekendtgørelse af lov om tobaksafgifter

7.538

Bekendtgørelse af lov om forskellige forbrugsafgifter

9.785

Bekendtgørelse af toldloven

2.940

Bekendtgørelse om toldbehandling

15.773

Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) 16.135 Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervs- 69.842 drivende (virksomhedsskatteloven) Bekendtgørelse af skattekontrolloven

246.821

Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og 18.321 amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. I alt Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

122

565.269

Analyse af detailhandelen

Analyse af detailhandlen

Oktober 2009