http://www.fagligeudvalg.dk/documents/damvadrapport by Stig Yding Sørensen

August 2010

Rapport

Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne i Region Sjælland Udarbejdet af DAMVAD til Undervisningsministeriet

viden skaber muligheder

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Forord Region Sjælland vil være en grøn region. Derfor er vi glade for at have deltaget i samarbejdet omkring denne undersøgelse af miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne. Vi har bidraget til den viden, som Damvads arbejde har tilvejebragt. Øget viden om miljømæssig bæredygtighed er centralt for både borgerens valg i hverdagen og for virksomheders udviklingsmuligheder. Regionens uddannelsesinstitutioner er i denne sammenhæng helt afgørende spillere, fordi de kan fungere som brobyggere mellem borgere, miljø og erhvervsliv i en hel generation. Det er derfor glædeligt, at en række erhvervsuddannelser i Region Sjælland har medvirket i undersøgelsen. For virksomhederne er adgang til højt kvalificeret ekspertise og arbejdskraft en afgørende faktor for udvikling af processer og produkter. Derfor er den kompetenceudvikling, der finder sted på erhvervsuddannelserne omkring miljømæssig bæredygtighed, vigtig for at styrke regionens udvikling som grøn region. Det er også vigtigt i sammenhæng med Vækstforum Sjællands satsning på cleantech, som er en af de erhvervsmæssige styrkepositioner i regionen. Borgerne i Region Sjælland får øget tilgængelig viden og ekspertise om miljømæssige bæredygtige valg i hverdagen. Det bliver fx lettere at hente viden om miljørigtig energiforsyning i boligen og at få en kvalificeret håndværker, som kan vejlede og installere den bedste løsning. Undersøgelsen viser et tydeligt billede af det, virksomhederne efterspørger: Nemlig at nyuddannede skal være fagligt klædt på inden for miljømæssig bæredygtighed. Undersøgelsen dokumenterer en direkte sammenhæng mellem den viden, de unge tilegner sig på deres uddannelse, og virksomhedernes behov, efterspørgsel og udviklingspotentiale. Derfor er miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne også et vigtigt område i fremtiden for Region Sjælland. Her er en oplagt mulighed for at knytte uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og borgerne tættere sammen og derigennem styrke Region Sjællands position. Undersøgelsen er også et mønstereksempel på, hvordan regionale strategiske satsninger kan udvikles sammen med både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Region Sjælland vil gerne invitere til flere sådanne samarbejder.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Region Sjælland ser frem til et fortsat godt samarbejde om miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne og dermed om at styrke regionen som en grøn region.

Steen Bach Nielsen Regionsrådsformand

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Indhold 1

SAMMENFATNING .................................................................................................... 5

INDLEDNING.............................................................................................................. 9

2.1 2.2 3

UDDANNELSESBEHOV I REGION SJÆLLAND ........................................................... 17

3.1 3.2 3.3 4

Hvad er miljømæssig bæredygtighed?............................................. 10 Analysens datagrundlag .................................................................. 13 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse ........................................ 17 Resultater af undersøgelsen ............................................................ 20 Sammenfatning ............................................................................... 30

MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED I EKSISTERENDE ERHVERVSUDDANNELSER ...... 31

4.1 Kortlægning af undervisning i miljømæssig bæredygtighed på erhvervsuddannelserne ............................................................................. 32 4.2 Supplerende undersøgelser............................................................. 37 4.3 Initiativer der understøtter undervisningen i bæredygtighed .......... 43 4.4 Sammenfatning ............................................................................... 45 5

PERSPEKTIVERING – UNDERVISNING I BÆREDYGTIGHED I ANDRE LANDE ............ 47

5.1 5.2 5.3 5.4 6

Inspiration på systemniveau............................................................ 47 Inspiration på skoleniveau............................................................... 49 Inspiration på underviserniveau ...................................................... 50 Sammenfatning ............................................................................... 51

KONKLUSION OG ANBEFALINGER ........................................................................... 53

6.1

Anbefalinger ................................................................................... 54

BILAG 1 GRUNDFORLØB: OVERSIGT OVER MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED I LOKALE UNDERVISNINGSPLANER ........................................................................................ 59 BILAG 2 HOVEDFORLØB: OVERSIGT OVER MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED I BEKENDTGØRELSER OG UNDERVISNINGSPLANER ................................................. 66 BILAG 3

RESPONDENTER ............................................................................................... 73

BILAG 4

INTERVIEWGUIDER .......................................................................................... 76

Bilag 4.1 Interviewguide til virksomheder i Region Sjælland ...................... 76 BILAG 5

SPØRGESKEMAER ............................................................................................ 78

Bilag 5.1 Spørgeskema blandt undervisere ................................................ 78 Bilag 5.2 Spørgeskema til virksomheder i Region Sjælland ......................... 85 BILAG 6: DELTAGERLISTE FRA SEMINAR I SORØ 17. MARTS 2010 .................................... 93

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Sammenfatning

At integrere princippet om miljømæssig bæredygtighed i alle dele af samfundet bliver til stadighed en mere og mere påtrængende udfordring, der senest i forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009 blev aktualiseret. Herværende rapport har som formål at undersøge status på udfordringen i forhold til det hjørne af samfundet, der handler om undervisningen på erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde med Region Sjælland og er derfor afgrænset til erhvervsskolerne i denne region. Rapporten indeholder resultaterne af en række forskellige undersøgelser. Først er erhvervslivets behov for erhvervsuddannede med kompetencer i forhold til bæredygtighed belyst gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse. Dernæst er den eksisterende integration af bæredygtighed i undervisningen på erhvervsskolerne i Region sjælland belyst via en systematisk gennemgang af bekendtgørelser og undervisningsplaner. Som supplement til den formelle kortlægning af integrationen af bæredygtighed i bekendtgørelser og undervisningsplaner, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et mindre udsnit af undervisere, ligesom der er gennemført en række interviews med udvalgte undervisere. Dermed er der skabt grundlag for at sammenholde virksomhedernes udtrykte behov med en kortlægning af den eksisterende undervisning i bæredygtighed. Resultaterne af undersøgelserne blev præsenteret på et seminar for uddannelseschefer og undervisere, hvor konklusioner og mulige anbefalinger ligeledes blev diskuteret og leverede input til rapportens anbefalinger. Undersøgelsen er gennemført som et elektronisk spørgeskema, der er tilsendt i alt 2994 arbejdspladser. Heraf blev 493 e-mails returneret med besked om, at e-mail adressen ikke kunne identificeres, således at i alt 2461 arbejdspladser har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. 675 af disse arbejdspladser har besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent på 27 pct. For at sikre validiteten af resultaterne af undersøgelsen opererer vi i afrapporteringen med 6 hovedbrancher, således at der er tilstrækkeligt mange respondenter inden for hver af de opgjorte brancher. Gennemførslen af spørgeskemaundersøgelsen er nøjere forklaret i afsnit 2.2. Hovedresultatet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse er, at der er et stort behov for erhvervsuddannede med kompetencer i forhold til bæredygtighed, og at dette behov ikke på nuværende tidspunkt imødekommes af de erhvervsuddannede. Endvidere forventes fokus på bæredygtighed at stige yderligere fremover, hvorved efterspørgslen efter erhvervsuddannede med bæredygtighedskompetencer også forventes at stige. Og endelig kan det konstateres, at denne vurdering og den deraf afledte efterspørgsel går på tværs af alle brancher og virksomhedsstørrelser.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Blandt virksomheder med erhvervsuddannede blandt sine medarbejdere finder 32 pct., der repræsenterer samtlige brancher, at de erhvervsuddannede mangler kompetencer i forhold til bæredygtighed, mens 43 pct. er i tvivl. De kompetencer, der efterspørges, handler primært om virksomhedernes egen produktion, men der er også stor efterspørgsel efter øvrige aspekter af bæredygtighed hele vejen gennem produkternes livscyklus fra råmaterialer over produktion til forbrug og skrotning. Undersøgelsen af den eksisterende undervisning i bæredygtighed i de eksisterende erhvervsuddannelser giver et billede af, at emnet endnu ikke er integreret i et omfang, der modsvarer den efterspørgsel efter erhvervsuddannede med bæredygtighedskompetencer, der allerede findes, og som kan forventes at stige i de kommende år. Undervisningen i bæredygtighed er i høj grad båret af den enkelte undervisers eget engagement og er understøttet af den enkelte undervisers egen research efter egnet undervisningsmateriale. Dette er med til at sikre, at materialet er opdateret og målrettet netop den undervisningskontekst, det skal anvendes i. Herved opnås, at emnet fremstår relevant og vedkommende for de studerende, hvorfor det overvejende indtryk blandt de undervisere fra netværket af klimalærere, der har bidraget til undersøgelsen, også er, at eleverne finder bæredygtighed relevant. Andre undervisere har i interviews peget på netop de studerendes motivation som en udfordring, der gør emnet vanskeligt at undervise i. En vurdering er, at der er ved at ske en udvikling i retning af, at flere studerende er motiverede, og at der ofte også sker en udvikling undervejs i undervisningsforløbene i retning af større motivation. Hvis bæredygtighed i højere grad skal inddrages i undervisningen, så er det vigtigt at underviserne har let adgang til opdateret og relevant materiale, som de kan basere deres undervisning på. Undervisningsministeriet har taget en række initiativer, der netop skal understøtte undervisningen. Disse initiativer finder i høj grad anvendelse blandt lærere bredt set. Således er der allerede efter få måneder tilmeldt flere end 2000 såkaldte klimalærere under initiativet klimaundervisning.dk. Heraf er der imidlertid blot godt 60 undervisere fra erhvervsskoler. Den ad hoc baserede integration af bæredygtighed, hvor det skønnes relevant og kan indpasses, har mange gode egenskaber. Men der er et behov for at skabe et større overblik over, hvad aftagerne af de erhvervsuddannede kan forvente i forhold til bæredygtighedskompetencer. Spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomhederne viste, at de er usikre på, hvilke kompetencer de erhvervsuddannede besidder ift. bæredygtighed. Denne usikkerhed afhjælpes ikke af den motivationsbårne og ad hoc prægede inddragelse af emnet i undervisningen, uagtet at denne kan være en hensigtsmæssig måde for den enkelte underviser at få enderne til at nå sammen. Undersøgelserne peger derfor samlet set på, at der er behov for initiativer i forhold til at understøtte undervisningen i bæredygtighed på erhvervsskolerne, og at der er behov for initiativer, der kan skabe overblik og synlighed i forhold til den undervis-

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

ning, der faktisk gennemføres og de kompetencer, som de erhvervsuddannede faktisk har. Rapportens anbefalinger i forhold til disse to indsatsfelter er samlet i de to nedenstående figurer. Figur 6.1

Anbefalinger vedr. understøttelse af undervisningen i bæredygtighed

Bedre udnyttelse af eksisterende materiale

Erfaringsudveksling mellem skolerne

Midler til forsøg med undervisning

Understøtte undervisningen Konkret undervisningsmateriale

Konkurrencer de studerende kan deltage i

Efteruddannelse af lærere

DAMVAD, 2010

Figur 1.2

Anbefalinger vedr. skabelse af synlighed og overblik over undervisningen i bæredygtighed

Detaljeret jortlægning af eksisterende undervisning

Inddrage virksomheder som cases i undervisningen

Synlighed og overblik

Synliggøre eksisterende undervisning

Indarbejde bæredygtighed i bekendtg. og underv.planer

DAMVAD: 2010

Der er samlet set tale om i alt 10 anbefalinger i relation til de to primære indsatsfelter, som undersøgelserne når frem til at anbefale at arbejde videre med. Det varie7

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

rer, hvem anbefalingerne retter sig mest direkte imod. Det er imidlertid samtidigt en pointe, at succesfuld handling i relation til de fleste af anbefalingerne kræver, at flere parter arbejder aktivt sammen om at løfte opgaverne. Det kan derfor overvejes at etablere en tværgående ressourcegruppe, der kunne arbejde med at konkretisere, hvem der i praksis kunne tage ansvar på de enkelte opgaver. Deltagerne på det seminar, der markerede afslutningen på denne undersøgelse, tilbød sig selv som en sådan ressourcegruppe. Den var naturligvis ikke repræsentativt sammensat, ligesom den helt overvejende dækkede aktører fra Region Sjælland. Men den kunne være et sted at starte. Og hvis der udvikles løsninger, der virker på Sjælland, så kan de nok også bruges i andre dele af landet. Udfordringerne med at integrere bæredygtighed i undervisningen på erhvervsskolerne er betydelige – præcis som de er det i stort set alle andre dele af samfundet. Men undersøgelsen af udfordringerne har ledt frem til en række muligheder for at handle på dem. Det betragter vi som undersøgelsens hovedresultat.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Indledning

Spørgsmålet om miljømæssig bæredygtighed er i stigende grad væsentligt for alle dele af samfundet og uddannelsessektoren. I Danmark blev klimaspørgsmålet yderligere aktualiseret af afholdelsen af FNs klimatopmøde, COP15, i december 20091. Stort set alle dele af det danske samfund har måttet overveje, hvordan de vil kunne bidrage til opfyldelsen af målsætningerne på klimaområdet, og ikke mindst om de kan bidrage til, at Danmark indtager en rolle som foregangsland, der ikke alene tilfredsstiller politiske ambitioner, men også åbner økonomiske muligheder. Spørgsmålet om bæredygtighed er i høj grad relevant for uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, der skal ruste de kommende generationer til at begå sig i en verden præget af en ny politisk dagsorden og med behov for både løsningsforslag og handlingskompetence. Emnet har da også stor bevågenhed i uddannelsessystemet og har specifikt været drøftet i relation til erhvervsuddannelserne ved Undervisningsministeriets årlige FoU-konferencer både i 2009 og 2010. På det internationale plan har FN’s generalforsamling udnævnt perioden 2005-2014 til at være årtiet for uddannelse inden for bæredygtig udvikling (Decade of Education for Sustainable Development). Det danske Undervisningsministerium har offentliggjort Uddannelse for bæredygtig udvikling - strategi for FN’s tiår 2005-2014, der skal sikre, at børn, unge og voksne bliver bevidste om begrebet bæredygtig udvikling, og at de gennem tilegnelse af viden, kundskaber og færdigheder bliver i stand til at handle bæredygtigt. Som det også fremgår af denne strategi, har bæredygtig udvikling siden 2005 været inddraget ved revision af målbeskrivelser, læreplaner og vejledninger for grund- og ungdomsuddannelserne. Inden for erhvervsuddannelsesområdet er der også fokus på bæredygtighed, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved analyser inden for særlige ”bæredygtige brancher”. En nylig analyse for Undervisningsministeriet har undersøgt, om vindmølleindustrien har brug for nye jobtyper, som kræver etablering af nye erhvervsuddannelser eller justeringer af eksisterende uddannelser. Analysen konkluderer, at vindmølleindustriens virksomheder generelt er tilfredse med at ansætte personer med en traditionel teknisk erhvervsuddannelse som for eksempel smed, mekaniker og elektriker. Bæredygtighed er da også en del af de eksisterende uddannelser blandt andet igennem grundfaget miljø2. Det er imidlertid langt fra givet, at dette fag i sig selv er tilstrækkeligt i forhold til de krav om bæredygtighed, som eleverne møder i erhvervslivet. Formålet med faget er

http://en.cop15.dk/frontpage

Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25451

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

at styrke elevernes indsigt i miljømæssige problemstillinger og give eleverne forudsætning for at forstå de miljømæssige begreber, der bliver brugt i erhvervet og i samfundet. Formålet er endvidere, at eleverne kan deltage i miljødebatten både i erhvervet og i det omgivende samfund, og at de har forståelse for erhvervets og husholdningens påvirkning af det indre og det ydre miljø. Der er dog tale om et relativt lille grundfag, som kan gennemføres på 1-3 uger, og det er derfor tvivlsomt, om dette fag i sig selv er fyldestgørende, i forhold til de krav erhvervslivet stiller. Der mangler samtidig et overblik over behovet for uddannelser med større fokus på bæredygtighed på tværs af de eksisterende erhvervsuddannelser. Det er ikke nok, at man blot ser på bæredygtighed ud fra enkelte eksisterende uddannelser. Spørgsmålet om bæredygtighed må også undersøges bredt i forhold til alle erhvervsuddannelser. De mange erhvervsfaglige erhvervsuddannelser må eksempelvis forholde sig til, at forbrugerne i stadig stigende grad vil stille krav i forhold til bæredygtighed, når de møder de fagligt uddannede i forretninger, på byggepladser osv. Inden for handelsuddannelserne betyder det blandt andet, at de erhvervsuddannede selv må kunne agere bæredygtigt i forretningen, kunne informere kunden om bæredygtighed i forhold til køb og anvendelse af produkterne og kunne informere kunden om bæredygtighed i forhold til fremstilling og transport af produkterne.

2.1

Hvad er miljømæssig bæredygtighed?

I 1983 besluttede FN at nedsætte en Verdenskommission for miljø og udvikling, da man på dette tidspunkt var begyndt at tvivle på antagelsen om, at udvikling og miljø var uforenelige. Ideen om en bæredygtig udvikling blev derfor for alvor sat på den politiske dagsorden tilbage i 1987 med kommissionens rapport – også benævnt Brundtland-kommisionens rapport: Vor Fælles Fremtid – Brundtland-kommissionens rapport og Miljø og udvikling3. I den fastslås det, at:

En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Det betyder, at bæredygtighed handler om at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø for vore børn, børnebørn og fremtidige generationer efter dem i både vores del og andre dele af verden. Det vil sige, at vi i dag tager ansvar for vores handlinger, da konsekvenserne af disse handlinger vil spille en rolle for fremtidige generationers livsmuligheder.

World Commission on Environment and Development. 1987. Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future. Også kaldet Brundtland-rapporten.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

I løbet af de sidste tyve år er fokus på bæredygtighed blot blevet større. FN’s klimatopmøde COP15, der blev afholdt i Danmark i december 2009, er et af de væsentligste eksempler på betydningen af denne dagsorden – og samtidig et eksempel på, at Danmark har placeret sig helt i front i forhold til denne problemstilling. Der skelnes mellem tre dimensioner inden for bæredygtighed: Den sociale-, den økonomiske- og den miljømæssige bæredygtighed. Det er samspillet mellem de tre dimensioner, der bestemmer om en bæredygtig udvikling kan opnås. Den sociale bæredygtighed omhandler bl.a. at overlevere en velfunderet og velfungerende solidarisk og demokratisk praksis til kommende generationer. Det handler om, at man har brug for en social organisering, man føler sig tryg indenfor. Derudover er der et behov for en sikker og velkendt kulturel identitet. Den økonomiske bæredygtighed omhandler levering af samfundsøkonomien til kommende generationer. Eksempelvis har man i Danmark oplevet at samfundsudviklingen har sikret danskerne en større økonomisk og materiel velstand end tidligere. I denne rapport er det imidlertid den miljømæssige bæredygtighed, der er i fokus. Da analysen dækker over et meget bredt spektrum af uddannelser, har vi på den ene side måttet fastholde en meget bred definition af bæredygtighed, men på den anden side også måttet specificere den i forhold til den enkelte uddannelsesretning. I forbindelse med analysen af ”bæredygtighed i erhvervsuddannelserne” refereres der således til følgende former for kompetencer: 1. Viden om miljøbelastning forårsaget af de råvarer, halvfabrikata m.v., der anvendes i en given produktion – altså miljømæssige konsekvenser forud for produktionen i virksomheden (anvendes der sjældent forekommende materialer, er træet fremkommet ved ulovlig skovhugst, eller fra en plantage, hvor der genplantes osv.). 2. Viden om miljøbelastning forårsaget af en given produktion (energiforbrug, vandforbrug, forurening m.v.), og hvordan produktionsprocessen kan påvirke dette. 3. Viden om miljøbelastning forårsaget af transport af produkter og mennesker. 4. Viden om produkters miljømæssige kvaliteter ift. 1. 2 og 3., dvs. de miljømæssige konsekvenser, der ligger før forbrugerens møde med produktet og beslutning om at forbruge det. 5. Viden om den miljøbelastning, der følger af brugen af et givet produkt. 6. Viden om den miljøbelastning, der knytter sig til produktet, når det ikke længere er i brug og ender som affald. 7. Viden om, hvordan forbrugerne agerer ift. bæredygtighed. 8. Viden om de miljømæssige konsekvenser af egen adfærd, der ikke er knyttet snævert til produkter.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Hvilke af disse typer kompetence, der er relevante i relation til en given erhvervsuddannelse vil variere. Den frisørstuderende skal måske primært vide noget, hvorvidt hårplejeprodukter kan påvirke deres eget helbred eller miljøet (drivgasser m.v.), mekanikeren skal kende til håndtering af miljøskadelige stoffer, tømreren til isolering af huse, chaufføren til energiøkonomisk kørsel, ekspedienten til miljø som salgsparameter osv. Det har været vigtigt i undersøgelsen netop at spørge ind til, hvordan bæredygtighed opfattes og forstås af den enkelte afhængigt af kontekst. Herunder er gengivet nogle af de bæredygtighedsopfattelser, som nogle af de interviewede virksomheder har givet udtryk for:

En næsten uforandret påvirkning af det omkringliggende samfund og miljø ved en væsentlig forøgelse af virksomhedens aktivitet

En grundlæggende forståelse af at miljømæssig bæredygtighed bliver et krav for fremtidens kunder. Derudover er det en vis form for anstændighed, at vi som borgere og virksomheder tænker bæredygtigt - af hensyn til os selv men ikke mindst af hensyn til fremtidige generationer. Hvis vi alle arbejder på at aflevere vores jord lidt bedre, end vi modtog den, så er der jo håb forude.

Vi producerer planter på økologisk facon, undtagen gødningen der er konventionel. Vi tager mange diskussioner med folk, om det er det rigtige eller ej. Det vigtigste er at tage stilling. Uddannede skal i højere og højere grad være klædt på til disse diskussioner. Økologi f.eks. er ikke altid det bedste for naturen måske... Miljømæssig bæredygtighed er også åbenhed over for andre kulturer i medarbejderstaben, en etisk forsvarlighed i al sin gøren og laden...

Udarbejde produkter og løsninger som såvel produkt- og procesmæssigt er bedre i forhold til miljøpåvirkning fra vugge til grav.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

2.2

Analysens datagrundlag

Undersøgelsen har fra starten været tænkt som bestående af fire analyseelementer: 1. Kortlægning af eksisterende undervisning i bæredygtighed 2. Bæredygtighed i udenlandske uddannelser 3. Uddannelsesbehov i regionen 4. Workshop med fokus på fremadrettede tiltag Rapportens centrale omdrejningspunkt er en kortlægning af den eksisterende undervisning i bæredygtighed på erhvervsskolerne. Kortlægningen har været baseret på gennemgang af bekendtgørelserne for grundforløbene på de 12 indgange samt skolernes lokale undervisningsplaner for grundforløbene. Dernæst har udvalgte hovedforløb med de højeste elevtal på samme måde været gennemgået. Dermed får man et fyldestgørende billede af, i hvilket omfang undervisning i bæredygtighed på det formelle plan er implementeret. En sådan kortlægning baseret på formelle kilder indebærer imidlertid en risiko for ikke at afspejle virkeligheden på skolerne. Afvigelsen kan gå begge veje: Der kan være tale om, at en skole på papiret lever op til kravene, men i virkelighedens verden ikke gennemfører undervisningen som forudsat. Eller der kan være tale om, at underviserne faktisk inddrager bæredygtighed i en række sammenhænge, der ikke fremgår af det nedskrevne materiale. Derudover giver en kortlægning i sig selv ikke meget information om, hvilke udfordringer og muligheder der knytter sig til at inkludere bæredygtighed i undervisningen. For at komme denne usikkerhed til livs samt for at opnå større indsigt blev det besluttet at udvide analysen med en spørgeskemaundersøgelse til underviserne på erhvervsskolerne i Region Sjælland. Desværre ønskede skolerne af ressourcemæssige grunde ikke at deltage i denne undersøgelse, hvorfor den måtte opgives. I stedet har der været gennemført forskellige andre delanalyser for at supplere den grundlæggende kortlægning af bekendtgørelser og undervisningsplaner. Der har således været gennemført interviews med udvalgte undervisere, ligesom der har været udsendt spørgeskemaer til undervisere fra erhvervsskoler i Region Sjælland, der er medlemmer af et netværk for klimalærere under Dansk Naturvidenskabsformidling. Også i forhold til afdækningen af uddannelsesbehov i forhold til bæredygtighed har der været gennemført både en spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interviews. I alt 2954 virksomheder blev udvalgt til at besvare et spørgeskema om deres behov for, at medarbejderne har kompetencer i forhold til bæredygtighed, deres erfaring med erhvervsuddannede og deres forventninger til fremtidige behov.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Spørgeskemaet blev imidlertid sendt ud til et udsnit af virksomheder beliggende i Region Sjælland, der alene skulle matche den generelle sjællandske erhvervsstruktur og geografiske fordeling. Heriblandt er der mange virksomheder uden ansatte, mange virksomheder med ansatte, men uden erfaring med erhvervsskoler og mange virksomheder inden for brancher, hvor bæredygtighed ikke tillægges stor betydning. Alt sammen faktorer, der indebærer, at mange af respondenterne vil finde dele af analysen irrelevant for dem, hvorved svarprocenten uundgåeligt falder. Man kunne have valgt at fokusere på virksomheder inden for erhverv, hvor bæredygtighed på forhånd kunne forventes at blive opfattet som et relevant og vedkommende emne at bidrage til en analyse af eller kun at inddrage virksomheder med flere end eksempelvis 5 ansatte. Begge dele ville givetvis have hævet svarprocenten, men ville samtidigt have fordrejet resultaterne af undersøgelsen på en måde, hvor det efterfølgende ville have været meget vanskeligt at afgøre, hvor dækkende resultaterne kunne siges at være for det samlede erhvervsliv lokaliseret i Region Sjælland. Ud af de 2954 virksomheder, der fik spørgeskemaet tilsendt elektronisk via e-mail kom mailen retur fra 493 af dem med besked om, at den pågældende e-mail adresse ikke kunne identificeres. Der er således i alt 2461 virksomheder, der har modtaget spørgeskemaet. Heraf har i alt 675 virksomheder besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på godt 27 %. Det må betragtes som en høj svarprocent ved udsendelse til et tilfældigt udsnit af arbejdspladser. I afrapporteringen af resultaterne herunder opereres der med 6 hovedbrancher, således at antallet af besvarelser inden for den enkelte branche er tilstrækkeligt højt til at besvarelserne er valide. Samlet set vurderes det derfor, at virksomhederne har fundet undersøgelsen relevant og at svarprocenten er tilstrækkelig høj til at resultaterne er valide. Det totale antal respondenter tillader dog ikke, at virksomhedernes besvarelser fordeles ud på et stort antal brancher, idet antallet af respondenter i den enkelte branche dermed ville blive utilstrækkeligt til at resultaterne kan tillægges værdi. Det er derfor valgt at operere med en fordeling på blot 6 brancher. En oversigt over fordelingen af besvarelserne på de 6 brancher og en vurdering af repræsentativiteten fremgår af afsnit 3.1 herunder. Det er under alle figurer angivet nøjagtigt hvor mange besvarelser den enkelte figur er baseret på. Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen blev der også blandt virksomheder fra forskellige erhverv gennemført interviews for at uddybe og nuancere besvarelserne. Endelig har der også været gennemført interviews med aktører med kendskab til erhvervsskolerne og udfordringerne i forhold til et inkludere et nyt emne som bæredygtighed i undervisningen. I nedenstående tabel præsenteres de forskellige datakilder, der er anvendt i undersøgelsen, med en kort beskrivelse af, hvilken viden de forskellige datakilder bidrager med samt en beskrivelse af datakilderne.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Tabel 2.1.

Datakilder i undersøgelsen

Datagrundlag

Bidrager med viden

Omfang

Kortlægning af eksisterende undervisning i bæredygtighed Desk research

Viden om, hvilken rolle miljømæssig bæredygtighed på nuværende tidspunkt spiller i erhvervsuddannelserne.

Indsamling af grundforløbets bekendtgørelser målbeskrivelser for samtlige 12 indgange på erhvervsuddannelserne på samt for ét hovedforløb inden for hver af de 12 indgange*. Indsamling af lokale undervisningsplaner for skolernes grundforløb samt for ét hovedforløb inden for hver af de 12 indgange**.

Kvalitativ data - Interviews med undervisere på erhvervsrettede uddannelser i Region Sjælland - Interviews og dialog med relevante aktører Kvantitative data -

Spørgeskema

Nuancere desk research samt indblik i, hvorledes undervisning i miljømæssig bæredygtighed foregår i praksis. Viden om udfordringer og barrierer ift. miljømæssig bæredygtighed i undervisningen. Viden om, hvilken rolle miljømæssig bæredygtighed på nuværende tidspunkt spiller i erhvervsuddannelserne.

8 telefoninterviews med undervisere i miljømæssig bæredygtighed på erhvervsuddannelserne. Interviews og dialog med bl.a. Håndværksrådet, Dansk Naturformidling, professor fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik m.v. Spørgeskemaundersøgelse blandt 59 undervisere på erhvervsuddannelserne i Danmark, som alle er en del af et netværk i Dansk Naturvidenskabsformidling. Svarprocent på: 12%

Nuancering af desk research og kvalitativ data med undervisere i region Sjælland. Bæredygtighed i udenlandske uddannelser Desk research

Viden om, hvorledes andre lande håndterer miljømæssig bæredygtighed i erhvervsrettede grunduddannelser, der er sammenlignelige med de danske erhvervsuddannelser

Gennemgang af relevante initiativer og netværk - Nettverk for miljølære i Norge, Mediterranean Education Intiative for Environment and Sustainability i Middelhavet, Global Learning and Observations to Benefit the Enviroment (GLOBE). Et international netværk, Federal Institute for Vocational Education and Training (BiBB) i Tyskland.

Kvalitativ data

Viden om, hvorledes andre lande håndterer miljømæssig bæredygtighed i erhvervsrettede grunduddannelser, der er sammenlignelige med de danske erhvervsuddannelser

Dialog med udenlandske aktører

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Uddannelsesbehov i Region Sjælland Kvalitativ data

Viden om udfordringer ift. miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne og i virksomhederne

Dialog med to uddannelseskonsulenter i Region Sjælland

Kvantitativ data

Viden om, hvilke behov der er i regionen ift. kompetencer på erhvervsuddannelsesniveau inden for miljømæssig bæredygtighed

Webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 2461 offentlige institutioner og private virksomheder i regionen. Svarprocent: 27 pct. (675 arbejdspladser)

Uddybe og nuancere spørgeskemabesvarelser

8 telefoninterviews med regionens virksomheder

– Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i Region Sjælland Kvalitative data – Interviews med regionens virksomheder

Workshop Workshop

Forankring af undersøgelsens resultater

Workshop med 25 deltagere

Viden om, hvilke tiltag der kan iværksættes for at imødekomme de behov, analysen har afdækket Bidrager til rapportens anbefalinger *Undervisningsplanerne undersøges på skoler i Region Sjælland, som udbyder erhvervsuddannelser: CELF, Handelsskolen Sjælland Syd, EUC Ringsted, EUC Sjælland, Køge Handelsskole, Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole, Slagteriskolen Roskilde, Selandia, EUC Nordvestsjælland samt 4 SOSU skoler: SOSU Skolen Greve, Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland, SOSU Næstved Center for social. Og sundhedsuddannelser, SOSU Nykøbing F. **De udvalgte hovedforløb er de største inden for hver indgang ifølge Undervisningsministeriets elevtal for 2008 (www.uvm.dk) Kilde: DAMVAD, 2010

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Uddannelsesbehov i Region Sjælland

3.1

Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse

Bæredygtighed har allerede i en årrække været et yndet emne for skåltaler ved højtidelige lejligheder, og selvom emnet efterhånden optager flere og flere, så er det stadig et lidt svævende og abstrakt emne for de fleste.

Formål med spørgeskemaundersøgelsen Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at opnå viden om, hvilke behov der er i forhold til kompetencer på erhvervsuddannelsesniveau inden for miljømæssig bæredygtighed. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 2954 offentlige institutioner og private virksomheder i Region Sjælland.

Derfor har et første skridt i Spørgeskemaundersøgelsen er blevet suppleret med analysen været at belyse, 8 interviews med relevante virksomheder, som har hvilken rolle bæredygtighed deltaget i undersøgelsen. Formålet med interviewspiller på de arbejdspladser, rækken var at få nuanceret og uddybet spørgeskemaundersøgelsen. hvor de studerende fra erhvervsskolerne skal have arbejde, hvilke kompetencer der efterspørges, og hvilke erfaringer med de erhvervsuddannede arbejdspladserne har. Formålet hermed var at belyse, hvilke ønsker og behov arbejdspladserne har til erhvervsskolerne ift. bæredygtighed i undervisningen. I kapitel 4 fremlægges resultaterne af en kortlægning af den eksisterende undervisning i bæredygtighed på de sjællandske erhvervsskoler, så det på den baggrund kan vurderes, om ønsker og behov modsvares af den eksisterende undervisning. Der har i forbindelse med gennemførslen af spørgeskemaundersøgelsen været foretaget en række afvejninger og valg. Overordnet set handler det om, hvorvidt respondentgruppen skal skæres til, så den modsvarer profilen af de arbejdspladser, der har erhvervsfagligt uddannede medarbejdere, eller om den skal afspejle erhvervslivet i Region Sjælland som helhed. Vælger man at skære respondentgruppen til, er sandsynligheden for, at de virksomheder, der får spørgeskemaet tilsendt, finder det relevant og vælger at svare, høj. Dermed opnår man en høj svarprocent fra et mindre udsnit af erhvervslivet. Vælger man, at respondentgruppen skal være repræsentativ for det sjællandske erhvervsliv, vil flere respondenter opleve undersøgelsen som irrelevant for netop dem, og svarprocenten vil derfor blive lavere. Men svarene vil til gengæld i højere grad afspejle erhvervslivets samlede vurdering af de stillede spørgsmål. 17

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

I denne undersøgelse er den sidste af to tilgange valgt. Respondentgruppen er lavet, så den matcher erhvervslivet i Region Sjælland for så vidt angår geografi, branchefordeling og virksomhedsstørrelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom virksomhederne er udvalgt, så de afspejler erhvervslivet i Region Sjælland som helhed, så er det ikke sikkert, at de indkomne besvarelser også afspejler sammensætningen af erhvervslivet som helhed. Herunder har vi derfor vist, hvordan de 675 respondenter fordeler sig på virksomhedsstørrelse og branche sammenholdt med virksomheder i Region Sjælland som helhed. Erhvervsstrukturen i Region Sjælland er karakteriseret ved et stort antal mindre virksomheder, hvorfor dette går igen både blandt de adspurgte virksomheder. Figur 3.1 viser, at virksomheder med op til 10 ansatte er underrepræsenterede i blandt de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet: Figur 3.1

Fordeling af besvarelser baseret på virksomhedsstørrelse

Kilde: DAMVAD, 2010, n=675

At antallet af besvarelser fra virksomheder med under 10 ansatte er relativt mindre end i erhvervslivet i Region Sjælland som helhed afspejler formentlig, at der i denne gruppe af virksomheder er relativt få, der har erfaringer med erhvervsuddannede og derfor har fundet spørgeskemaet mindre relevant for dem. I virkeligheden kan man sige, at det er overraskende, at så mange fra denne gruppe har gjort sig den ulejlighed at besvare spørgeskemaet. Fordelingen af de indkomne besvarelser fordelt på 6 forskellige brancher fremgår i tabel 3.1 herunder.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Tabel 3.1

Oversigt over besvarelser fra spørgeskemaundersøgelse

Branche

Beskrivelse

Antal besvarelser inden for branchen

Procentfordeling af fuldstændige besvarelser

Procentfordeling af det samlede antal virksomheder i region sjælland

Fremstilling

13 %

155

30 %

21 %

13 %

22 %

10 %

13 %

19 %

10 %

15 %

30 %

100 %

Handel, hotel og transport Videnservice

Øvrig service

Off. virksomhed

Øvrige brancher

Handel, hotel & restauration og transport Videnservice, pengeinstitut- og finansvirksomhed m.v. samt organisationer m.v. Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester samt fast ejendom Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring, undervisning samt sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Primære erhverv, energi, bygge & anlæg, andre serviceydelser samt extraterritoriale

I alt

Fuldstændige besvarelser

513

I alt

Ufuldstændige besvarelser*

162

Total

Fuldstændige og ufuldstændige besvarelser

675

*Ufuldstændige besvarelser er besvarelser, som enten ikke er besvaret 100 pct., eller hvis en respondent ikke har trykket ’afslut’ sidst i spørgeskemaet. Kilde: DAMVAD, 2010

I kolonne 1 og 2 fremgår hvilke brancher respondenterne er inddelt i. I kolonne 3 fremgår hvor mange fuldstændige besvarelser inden for de enkelte brancher, som undersøgelsen er baseret på. I den fjerde kolonne er disse besvarelser opgjort i procent. Og i femte kolonne fremgår hvor stor en procentdel af det samlede antal virksomheder i region sjælland, som de 6 brancher udgør. Der er således indkommet i alt 69 fuldstændige besvarelser inden for branchen fremstilling, hvilket udgør 13 pct. af det samlede antal besvarelser (69/512*100), mens fremstilling kun udgør 4 pct. af det samlede antal virksomheder i region sjælland. Dermed er branchen fremstilling overrepræsenteret i undersøgelsen. Ved at sammenholde kolonne 4 og 5 kan man ligeledes se, at Handel, hotel og transport samt Offentlig virksomhed er overrepræsenteret i undersøgelsen mens Videnservice og Øvrige brancher er underrepræsenterede.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Samlet set er det vurderingen at respondentgruppen afspejler profilen på samtlige arbejdspladser i region Sjælland tilstrækkeligt godt til at besvarelserne er repræsentative herfor. Ser man f.eks. på, hvilke brancher der finder bæredygtighed relevant (figur 3.2 herunder), så er der flest inden for fremstilling (der er overrepræsenteret i undersøgelsen) og næst flest blandt øvrige brancher (der er underrepræsenteret i undersøgelsen). Den branchemæssige variation er derudover generelt begrænset.

3.2

Resultater af undersøgelsen

3.2.1

Miljømæssig bæredygtighed er relevant for virksomhederne

Et af undersøgelsens vigtigste resultater er, at miljømæssig bæredygtig er relevant for virksomhederne. Samlet set svarer 61 pct. af de adspurgte virksomheder, at miljømæssig bæredygtighed er relevant eller meget relevant for deres virksomhed. Figur 3.2

Oversigt over, hvilke brancher der vurderer, at miljømæssig bæredygtighed er relevant eller meget relevant for virksomheden

Kilde: DAMVAD, 2010; n=602

Som det fremgår af figur 3.2, dækker svaret imidlertid over nogle markante branchemæssige variationer. Der er flest virksomheder inden for fremstilling, der finder bæredygtig relevant og færrest inden for videnservice, hvilket er et helt forventeligt resultat. Ser man bort fra fremstilling, så er det overordnede resultat, at mellem 1/2 og 2/3 af virksomhederne i samtlige brancher finder miljømæssig bæredygtig relevant eller meget relevant for deres virksomhed. I et af de uddybende interviews illustreres relevansen af bæredygtighed i forhold til byggeri således:

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Arkitektfirmaet Finn Prip Byggeriet kan bidrag til en bæredygtig udvikling Tankerne om bæredygtig udvikling blev beskrevet i Brundtland-rapporten således: Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - ved at sikre, at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. At sikre en bæredygtig udvikling i byggeriet tager afsæt i bestræbelserne på at minimere ressourceforbruget til opførelse af byggeri og at reducere energiforbruget. Energiforbruget til byggeri og drift af bygninger står for halvdelen af Danmarks energiforbrug, mens materialeforbruget til byggeri og anlæg udgør hovedparten af forbruget af danske råstoffer. Det er derfor en væsentlig udfordring at synliggøre og begrænse ressourceforbruget og miljøbelastningerne for bygningers samlede livsforløb. Byggeriets energiforbrug er stort og dermed klart med til at forværre verdens energimæssige betingede klimaproblemerne. Opførelsen af energirigtigt byggeri og energirenovering af eksisterende bygninger er et af de områder, hvor man kan opnå størst og varig reduktion af energiforbruget og CO2-udledning hvert eneste år fremover. Vigtige afsæt i byggeriet er derfor en omhyggelig stillingtagen til materialer og konstruktioner samt at bringe energiforbruget over på vedvarende energikilder. Arkitektfirmaet Finn Prip arbejder med byggeri på grundlag af principperne for bæredygtig udvikling. Firmaet har i de i sidste 10 år arbejdet med træbaseret- og energibesparende byggeri. I de seneste år har firmaet fokuseret på parcelhusbyggeri. Desværre er efterspørgslen inden for bæredygtig- og energibesparende byggeri ikke helt slået igennem endnu. Når kunderne ringer til arkitektfirmaet er de interesserede i energibesparende byggeri, men de vil desværre sjældent gå længere end til at opfylde bygningsreglementets mindstekrav til en byggetilladelse. Kunderne er usikre på, om økonomien til bæredygtig- og energibesparende tiltag er lønsomme. De fleste kunder tilsidesætter den miljømæssige og bæredygtige side ved et byggeri. Et lavenergihus giver en mærkbar komfort, sundt indeklima og medføre lavere varmeudgifter. Højere energipriser og grønne afgifter er helt sikkert på vej. Arkitektfirmaet Finn Prip forventer efterspørgsel efter erhvervsuddannede til projektering og udførelsen med viden om de nævnte forhold i forbindelse med nybyggeri og energirenovering af eksisterende bygninger. Byggeerhvervene må i højere grad bidrage med rationelt og industrialiseret byggeri. Lovgivningen vil fremover fastlægge skærpede krav til byggeri og komponenter, til certificering og dokumentation for at kunne sikre en bæredygtighed udvikling.

Ser man på, hvordan svarene fordeler sig på forskellige virksomhedsstørrelser, fremtræder det, at en større andel af virksomhederne vurderer, at miljømæssig bæredygtighed er relevant, jo større virksomheden er. Det er igen et helt forventeligt resultat. En oplagt forklaring på dette kunne være, at jo større virksomhederne er, jo bedre er de i stand til at fokusere på emner, der ikke er direkte knyttet til drift og produktion.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Figur 3.3

Oversigt over virksomhedens størrelse, ift. om miljømæssig bæredygtighed er relevant for virksomheden

Kilde: DAMVAD, 2010; n=583

3.2.2

Usikkerhed om de erhvervsuddannedes kompetencer

Som gennemgået i indledningen til dette kapitel udgør små virksomheder en stor andel af såvel det sjællandske erhvervsliv som respondenterne til denne undersøgelse, hvorfor mange af respondenterne ikke selv har erfaringer med, hvilke kompetencer de erhvervsuddannede har i forhold til bæredygtighed, endsige om kvaliteten af kompetencerne er tilstrækkelig høj. Der er imidlertid blandt respondenterne i alt 393 virksomheder, der har ansatte med en erhvervsuddannelse. Vurderingen fra 32 pct. af disse virksomheder er, at de erhvervsuddannede mangler kompetencer i forhold til miljømæssig bæredygtighed, mens 43 pct. er usikre.

Figur 3.4

Fordeling over, om de erhvervsuddannede på nuværende tidspunkt mangler kompetencer i forhold til miljømæssig bæredygtighed 22

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Kilde: DAMVAD 2010; n=393

Spørger man lidt mere detaljeret til vurderingen af de erhvervsuddannedes nuværende kompetenceniveau i forhold til bæredygtighed, fremkommer der et billede, som er præget af usikkerhed. Relativt få er entydigt positive eller negative, mens det helt overvejende flertal er uklare og derfor har svaret det neutrale ”nogenlunde” eller ”ved ikke”, hvilket fremgår af figur 3.5 herunder. Figur 3.5

Fordeling over virksomhedernes vurdering af kvaliteten af de erhvervsuddannedes viden om miljømæssig bæredygtighed på baggrund af virksomhedens erfaringer med nyuddannede

Kilde: DAMVAD, 2010; n=399

Ser man på, hvordan de virksomheder, der finder, at de erhvervsuddannede mangler kompetencer i forhold til bæredygtighed, fordeler sig på brancher, fremkommer nedenstående billede: Figur 3.6

Fordeling på brancher blandt virksomheder, som mener, at de erhvervsuddannede mangler kompetencer inden for bæredygtighed

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Kilde: DAMVAD, 2010; n=393

Overordnet set er variationen overraskende lille mellem de forskellige brancher. Det er dog især brancherne fremstilling og øvrige brancher, der mener, at de erhvervsuddannede mangler kompetencer inden for miljømæssig bæredygtighed. Det er interessant idet det også var disse to brancher, der finder at miljømæssig bæredygtighed er mest relevant for deres virksomhed. Men den brede konklusion synes at være, at der inden for alle brancher er et udækket behov for kompetencer om bæredygtighed. Hvilke kompetencer, det specifikt handler om, vil til gengæld variere. I en række opfølgende interviews er der blevet spurgt mere ind til vurderingen af de erhvervsuddannedes kompetencer i forhold til bæredygtighed. Resultaterne heraf er et mere nuanceret billede, hvor der både fremkommer positive og mere negative tilkendegivelser, hvilket fremgår af tabel 3.2 herunder: Tabel 3.2

Citater fra virksomhedsinterview om erhvervsfagliges kompetencer

Branche

Citat

Transportvirksomhed

”Det er svært at forklare nye chauffører, hvad det betyder for miljøet og pengepungen at køre miljørigtigt”

Arkitekt

”Vi har haft praktikanter – tekniske tegnere. Her havde vi en meget dårlig dialog med skolerne”

Fremstilling

”Jeg synes ikke, at de erhvervsuddannede ved nok om området. Institutionerne gør ikke nok i at tage de nye ting ind i undervisningen. Det skyldes, at det ikke står i loven. De [institutioner og ministeriet], der er medbestemmende, skal være mere positive og åbne. De skal lytte til iværksættere og tage nyheder ind i undervisningen”.

Køreskole

”Kørelærere kommer løbende på efteruddannelse, som passer til det, de netop underviser i. Det vil sige, at de bliver specialister på deres område”

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

”Vi har mange praktikanter. De er mere opmærksomme og ved mere om miljø og energi, end dem der er kommet ud tidligere. Dette skyldes deres uddannelse, men også at der er meget fokus på det i dag”

Handel

Kilde: DAMVAD. Interview med virksomheder i Region Sjælland, 2009.

I spørgeskemaundersøgelsen blev der også spurgt ind til, hvilke kompetencer i forhold til bæredygtig udvikling virksomhederne navnlig efterspørger. Der blev her skelnet mellem en række forskellige aspekter af miljømæssig bæredygtighed, og resultatet var klart. Der efterspørges først og fremmest kompetencer om sammenhængen mellem virksomhedernes produktion og den deraf direkte afledte miljømæssige belastning som følge af materialeforbrug, energiforbrug, vandforbrug, forurening m.v.: Figur 3.7

Fordeling af, hvad virksomhederne efterspørger i forhold til miljømæssig bæredygtighed.

Kilde: DAMVAD, 2010; n=378

Det er især viden og kompetencer om bæredygtighed i forhold til virksomhedens produktion (materiale-, energi- og vandforbrug, forurening m.v.), virksomhederne efterspørger (46 pct.). 35 pct. af virksomhederne efterspørger viden og kompetencer om den miljøbelastning, brugen af virksomheders produkter kan give anledning til. Eksempelvis udtrykker en virksomhed, at den har brug for, ”At kunne videregive og begrunde valget af bæredygtige løsninger”. Men samlet set er der en meget bred interesse for forskellige typer af kompetencer i forhold til bæredygtighed. Samlet set kan det konkluderes, at der er usikkerhed om de erhvervsuddannedes kompetencer i forhold til bæredygtighed. Det kan også konkluderes, at der er en efterspørgsel efter erhvervsuddannede med kompetencer i forhold til bæredygtighed, og at denne efterspørgsel er meget jævnt fordelt over alle brancher og derfor også omhandler kompetencer i meget bred forstand – og med et særligt fokus i retning af de miljømæssige konsekvenser af virksomhedens egen produktion.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

3.2.3

Fremtidige behov

Beder man virksomhederne se fremad og vurdere deres forventede fremtidige behov, så angiver over halvdelen (52 pct.), at bæredygtighed kommer til at spille en større rolle i forhold til virksomhedens aktiviteter i fremtiden. Ser man på, om denne forventning til, at bæredygtighed kommer til at spille en større rolle i forhold til virksomhedens aktiviteter fremover, er koncentreret i bestemte brancher, så fremkommer nedenstående billede. Figur 3.8

Fordeling af virksomheder, der forventer, at bæredygtighed kommer til at spille en større rolle i forhold til virksomhedens aktiviteter i fremtiden.

Kilde: DAMVAD, 2010; n=538

I forhold til vurderingen af betydningen af miljømæssig bæredygtighed i fremtiden deler brancherne sig i 2 grupper. Det er tydeligt, at det er de brancher, der medfører størst miljøbelastning, der har de største forventninger til, hvilken rolle bæredygtighed kommer til at spille i fremtiden, mens serviceerhvervene og de offentlige virksomheder ikke i lige så høj grad forventer, at bæredygtighed kommer til at spille en større rolle i fremtiden. Ser man på, hvordan svarene er fordelt på virksomhedsstørrelser, så matcher forventninger i meget høj grad vurderingen af den nuværende relevans af bæredygtighed for virksomhederne, som det fremgik af figur 3.3. Jo større virksomhederne er, jo større er forventningerne til hvilken rolle miljømæssig bæredygtighed kommer til at spille for dem i fremtiden:

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Figur 3.9

Fordeling af virksomhedsstørrelse, ift. om miljømæssig bæredygtighed vil spille en større rolle i fremtiden.

Kilde: DAMVAD, 2010; n=521

Spørger man videre ind til, om den større betydningen af bæredygtighed i fremtiden forventes at få betydning for virksomhedernes efterspørgsel efter erhvervsuddannede med kompetencer inden for bæredygtighed, så svarer godt en tredjedel, at det er deres forventning. Igen er det interessant at se, om det er inden for bestemte brancher, at der navnlig kan spores en forventning om øget efterspørgsel efter erhvervsuddannede med bæredygtighedskompetencer.

”I forhold til miljø, så er det noget, som man kommer til at forholde sig mere til. Der bliver svinet mere, og det koster kroner og ører. Man kan spare penge på området, og det er til at mærke.”

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Figur 3.10

Fordeling af brancher, ift. om de forventer en større efterspørgsel af erhvervsuddannede med øget viden om miljømæssig bæredygtighed i fremtiden.

Kilde: DAMVAD, 2010; n=506

Endnu engang er det fremstillingserhvervet og øvrige brancher, der dækker over de primære erhverv, energi, bygge & anlæg samt andre serviceydelser, der i højest grad forventer en øget efterspørgsel efter erhvervsuddannede med øget viden om miljømæssig bæredygtighed i fremtiden. Drivkræfterne bag denne udvikling er mange, hvilket har været søgt uddybet i opfølgende interviews. Flere peger på markedsudviklingen som den stærkeste drivkraft, men der er også eksempler på, at strammere regulering forventes at påvirke efterspørgslen. En virksomhed udtrykker sig således i forhold til deres forventninger: Munkbøl’s Transportservice ApS Munkbøls’s Transportservice ApS blev etableret i 1997 og har på nuværende tidspunkt 12 ansatte. Deres transporter udføres primært inden for stykgods, flytninger, kurer, følgevogn til særtransport samt øvrige specialopgaver. Virksomheden har meget fokus på miljømæssig bæredygtighed. Dette giver sig til udtryk gennem benyttelse af miljømæssigt brændstof, miljøvenlig sæbe m.v. De tænker miljømæssig bæredygtighed i alt, hvad de foretager sig. Det skyldes dog ikke lovgivningen på området, men derimod deres egen vilje til det. For at virksomheder tænker mere miljømæssigt og bæredygtigt, skal de have et økonomisk incitament til det. Det er vigtigt at vise det på bundlinjen. Det kan man f.eks. se ved, at der sker færre skader på bilen, og der spares penge derved, som derfor kan bruges på miljøforbedringer i stedet for.

En anden virksomhed peger også på, at forventningen til forøget fremtidig efterspørgsel i høj grad afhænger af de reguleringsmæssige rammer, virksomhederne underlægges: 28

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Ja, det forventer vi, men det skyldes, at regeringens krav er blevet strammere, og derfor vil der komme en større tilgang med erhvervsuddannede med øget viden om området.

Selvom forventningerne til øget efterspørgsel efter erhvervsuddannede med bæredygtighedskompetencer er markante og meget interessante, så skal det ikke glemmes, at 44 pct. ikke forventer dette. I de opfølgende interviews har dette også været søgt belyst. En virksomhed forklarer deres efterspørgsel således:

Det er grundforudsætningerne, der er vigtige. Det vil sige, at jeg ikke ansætter en ny pga. deres viden om miljø og energi. Jeg vægter deres faglige kompetencer højere end deres viden om miljø og energi.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

3.3

Sammenfatning

Erhvervslivet er ikke i tvivl om, at miljømæssig bæredygtighed er et emne, der så at sige er kommet for at blive. De efterspørger derfor allerede nu erhvervsuddannede med kompetencer i forhold til bæredygtighed, og de forventer, at efterspørgslen i fremtiden vil stige. Det er hovedresultatet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af arbejdspladserne i Region Sjælland. Opmærksomheden på bæredygtighed er større jo større virksomhederne er og den er størst inden for fremstillingserhvervet og øvrige brancher, hvorunder bl.a. hører bygge & anlæg. Men generelt er det påfaldende så lille branchemæssig variation der er i besvarelserne. Blandt virksomheder med erhvervsuddannede blandt sine medarbejdere finder 32 pct., der repræsenterer samtlige brancher, at de erhvervsuddannede mangler kompetencer i forhold til bæredygtighed, mens 43 pct. er i tvivl. De kompetencer, der efterspørges, handler primært om virksomhedernes egen produktion, men der er også stor efterspørgsel efter øvrige aspekter af bæredygtighed hele vejen gennem produkternes livscyklus fra råmaterialer over produktion og forbrug til skrotning. Endelig udtrykker 52 pct. af virksomhederne på tværs af samtlige brancher og virksomhedsstørrelser, at de forventer, at fokus på bæredygtighed fremover vil øges. Dette forventes blandt godt en tredjedel af virksomhederne at føre til forøget efterspørgsel efter erhvervsuddannede med bæredygtighedskompetencer i fremtiden. Endnu engang er denne forventede forøgede efterspørgsel størst inden for fremstillingserhvervet og øvrige erhverv. Samlet set kan det således konstateres, at der er et stort behov for erhvervsuddannede med kompetencer i forhold til bæredygtighed, og at dette behov ikke på nuværende tidspunkt imødekommes af de erhvervsuddannede, og at fokus på bæredygtighed forventes at stige yderligere fremover, hvorved efterspørgslen efter erhvervsuddannede med bæredygtighedskompetencer også forventes at stige. Og endelig kan det konstateres, at denne vurdering og deraf afledte efterspørgsel går på tværs af alle brancher og virksomhedsstørrelser, men er størst jo større virksomhederne er og inden for fremstilling og øvrige brancher. På baggrund af denne kortlægning af erhvervslivets nuværende og forventede efterspørgsel efter erhvervsuddannede med kompetencer i forhold til bæredygtighed, er det relevant at undersøge, hvad erhvervsskolerne gør for at imødekomme efterspørgslen. I kapitel 4 følger derfor en kortlægning af den nuværende indarbejdelse af bæredygtighed i erhvervsuddannelserne.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Miljømæssig bæredygtighed i eksisterende erhvervsuddannelser

Kortlægningen af miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne er baseret på en omfattende gennemgang af bæredygtighed i lokale undervisningsplaner på grundforløb på samtlige erhvervsskoler i Region Sjælland samt en gennemgang af bæredygtighed i bekendtgørelser og undervisningsplaner på udvalgte hovedforløb på de 12 indgange. Resultaterne af kortlægningen præsenteres i afsnit 4.1. Kortlægningen giver et billede af, hvor langt erhvervsskolerne formelt er kommet med at implementere bæredygtighed i uddannelserne. Kortlægningen afspejler imidlertid ikke nødvendigvis virkeligheden fuldstændigt. I nogle tilfælde kan der være udfordringer med at omsætte ordene i undervisningsplanerne til handling, mens bæredygtighed i andre tilfælde kan være blevet inddraget i undervisningen, uden at dette er afspejlet i undervisningsplanerne. For at supplere kortlægningen, som er baseret på de formelle informationskilder, er der derfor gennemført en række andre aktiviteter: Der er gennemført interviews med undervisere på de erhvervsrettede uddannelser i Region Sjælland og med andre aktører såsom Håndværksrådet og Professionshøjskolen Metropol. En spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige undervisere på erhvervsskolerne i Region Sjælland måtte til gengæld opgives, da skolerne som følge af ressourcemangel og generelt tidspres ikke ønskede at deltage i dette. Formålet med den supplerende dataindsamling var flersidet. For det første skulle den fungere som et realitetstjek: Giver kortlægningen et retvisende billede af virkeligheden? Dernæst skulle den give indblik i de udfordringer, der kan være forbundet med at inddrage bæredygtighed i undervisning. Og endelig skulle den om muligt lede os på sporet af eksempler på, at bæredygtighed har været inddraget i undervisningen med succes og på en måde, som andre kunne lade sig inspirere af. Resultaterne af den supplerende kortlægning fremgår af afsnit 4.2. For at afhjælpe udfordringerne forbundet med at inddrage bæredygtighed i erhvervsuddannelserne har Undervisningsministeriet taget en række initiativer, der kan understøtte undervisningen. I afsnit 4.3 gennemgås disse initiativer for at belyse, hvilken form for hjælp de kan yde. Og endelig foretages der i afsnit 4.4 en opsummering af resultaterne af kortlægningen og de supplerende aktiviteter.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

4.1

Kortlægning af undervisning i miljømæssig bæredygtighed på erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne i Danmark har 12 indgange: 1. Bil, fly og andre transportmidler 2. Bygge og anlæg 3. Bygnings- og brugerservice 4. Dyr, planter og natur 5. Krop og stil 6. Mad til mennesker 7. Medieproduktion 8. Merkantil 9. Produktion og udvikling 10. Strøm, styring og it 11. Sundhed, omsorg og pædagogik 12. Transport og logistik Resultaterne af den gennemførte kortlægning viser, at størstedelen af indgangene ikke har beskrivelser af miljømæssig bæredygtighed (eller lignende betegnelser) i deres bekendtgørelser. Kun indgangene medieproduktion, merkantil og strøm, styring og it beskriver miljømæssig bæredygtighed, jævnfør bilag 1. Nedenstående tabel er en oversigt over hvilke indgange, der har en beskrivelse af miljømæssig bæredygtighed i bekendtgørelsen:

Tabel 4.1.

Bekendtgørelse omhandlende miljømæssig bæredygtighed for grundforløbene på de 12 indgange

Indgang

Miljømæssig bæredygtighed eller lignende i bekendtgørelsen

Bil, Fly og andre transportmidler

Nej

Bygge og anlæg

Nej

Bygnings- og brugerservice

Nej

Dyr, planter og natur

Nej

Krop og stil

Nej

Mad til mennesker

Nej

Medieproduktion

4: 5. arbejde på en sikkerheds- og miljømæssig

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

forsvarlig måde i henhold til gældende regler Merkantil

4: 3. løse merkantile arbejdsopgaver ved at inddrage viden om virksomhedens organisering, arbejdsmarkedsforhold og miljø- og samfundsforhold

Produktion og udvikling

Nej

Strøm, styring og it

1: 3. udføre sine arbejdsopgaver sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler”

Sundhed, omsorg og pædagogik

Nej

Transport og logistik

Nej

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Undervisningsministeriets bekendtgørelser, 2010

På udvalgte hovedforløb ser billedet dog anderledes ud. Her er det kun hovedforløbet social- og sundhedshjælper inden for indgangen sundhed, omsorg og pædagogik, der ikke beskriver miljømæssig bæredygtighed, jævnfør bilag 2. Følgende tabel viser eksempler på beskrivelser af miljømæssig bæredygtighed i bekendtgørelserne for et hovedforløb inden for hver af erhvervsuddannelsernes 12 indgange.

Tabel 4.2.

Eksempler på bæredygtighed i bekendtgørelser for udvalgte hovedforløb.

Indgang og hovedforløb Bil, fly og andre transportmidler – Mekaniker Bygge og anlæg – Træfagenes byggeuddannelse Bygnings- og brugerservice – Serviceassistent

Dyr, planer og natur – Anlægsgartner

Krop og stil – Frisør Mad til mennesker – Gastronom Medieproduktion – Skiltetekniker

Beskrivelse 4: 8. arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling 1: 6. planlægning og udførelse af opgaverne i respekt for det nære, omliggende og globale miljø 4: 3. vælge og anvende korrekte midler i henhold til overflader og opgavens art og under planlægning og udførelse af rengøringsopgaver tage hensyn til personlig sikkerhed og det interne samt eksterne miljø

4: 2. udføre de praktiske elementer i ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse og økologisk plejearbejde på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. 4: 11. anvende de grønne produkter med tilhørende teori. 4:3. udføre arbejdet under hensyntagen til hygiejne, miljø, arbejdsmiljø, arbejdspladssikkerhed, tid, økonomi og kvalitet. 1: 1. forståelse for branchens ansvar for sikring af det nære, det omliggende og det globale miljø.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Merkantil - Generelt for indgangen

Produktion og udvikling – Smedeuddannelsen Strøm, styring og it – Elektriker

4: 3. løse merkantile arbejdsopgaver ved at inddrage viden om virksomhedens organisering, arbejdsmarkedsforhold og miljøog samfundsforhold. 4: 3. arbejde energi- og miljøbevidst, overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder har forståelse for bæredygtighed, 3: 1. udføre stærk- og svagstrømsinstallationer samt teledatainstallationer i bygninger håndværksmæssigt korrekt under vejledning, herunder vælge og anvende el-materiel efter fabrikantens anvisninger under hensyntagen til el-sikkerhed, miljø og sikkerhed på arbejdspladsen.

Transport og logistik – Vejgodstransportuddannelsen

4: 1. føre køretøjer nationalt og internationalt på en trafiksikker, energi- og miljørigtig, rationel og defensiv måde, anvende vejtransportens regler samt håndtere transportdokumenter og normalt forekommende godstyper, vurdere vægtfordeling samt udføre lastsikring af gods.

Sundhed, omsorg og pædagogik - Social og sundhedshjælper

Har ingen beskrivelse af miljømæssig bæredygtighed i deres bekendtgørelse

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Undervisningsministeriets bekendtgørelser, 2010

Miljømæssig bæredygtighed (eller lignende betegnelser) optræder samlet set i meget varierende omfang i skolernes lokale undervisningsplaner, jævnfør henholdsvis bilag 1 og 2. På grundforløbet er det cirka en femtedel af de lokale undervisningsplaner, der indeholder fag, hvor miljømæssig bæredygtighed (eller lignende betegnelser) er beskrevet. Følgende indgange på grundforløbet har miljømæssig bæredygtighed (eller lignende betegnelser) i de lokale undervisningsplaner: Dyr, planter og natur, Mad til mennesker og Merkantil. Et eksempel herpå ses i nedenstående uddrag af CELF’s lokale undervisningsplan for faget miljøtema-gartner 09-10 under indgangen dyr, planter og natur4:

Målet er, at du lærer om:

•

Naturens kredsløb f.eks. vand og næringsstoffer

•

Forbrug af f.eks. el, vand og andre ressourcer. "Brug så lidt som muligt - men så meget som nødvendigt" samt sortering af affald

•

Ansvar omkring miljø, økologiske sammenhænge og medmennesker i forbindelse med arbejdet

Kilde: https://www.elevplan.dk/offentlig/Pages/Lup/LokalUndervisningsplan.aspx?id=805

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Som led i undersøgelsen har flere af de skoler, der gennemfører forløb i bæredygtighed, været besøgt. Et eksempel er Roskilde Tekniske Skole: Roskilde Tekniske Skole – Vilvorde Indgang: Dyr, planter og natur Vilvorde er en del af Akademiet for grønne uddannelser i Danmark. Skolen tilbyder grundforløb i Dyr, planter og natur samt en lang række hovedforløb inden for området. Vilvorde har en gård med dyr. Den bliver drevet økologisk og bliver primært brugt til undervisning. Gården har været økologisk igennem de sidste 7-8 år. Årsagen til, at gården blev økologisk i sin tid, var primært et ønske fra lærerne om at vise økologi som et alternativ til den konventionelle tilgang. Vilvorde har ikke mulighed for at vise eleverne de nyeste ting og den nyeste teknologi, og derfor giver gården dem mulighed for at vise eleverne noget helt andet. Undervisningen i miljømæssig bæredygtighed kan foregå på følgende måde: I faget Planter og miljø er undervisningen meget teoretisk. Jeg starter med at forklare teorierne. Hernæst får eleverne mulighed for at lave et projekt, som afsluttes med en udstilling f.eks. plancher, model. På hovedforløbet starter faget teoretisk. Dernæst besøger vi virksomheder for at høre om deres bæredygtighed. Til sidst arbejder eleverne med et projekt skriftligt, hvor de skal tænke enten på den virksomhed, som de arbejder i, eller en anden virksomhed, i forhold til hvordan den kan gøre tingene mere bæredygtige. - Faglærer Stine Cortzen

De øvrige skoler, som tilbyder erhvervsuddannelser, har miljømæssig bæredygtighed (eller lignende betegnelser) formuleret som en relativ uforpligtende sætning, der kan tolkes i retning af ikke at være målrettet undervisning i miljømæssig bæredygtighed. For mange fags vedkommende er der tale om en enkelt lektion, hvor man lærer om f.eks. CO2 kredsløbet eller økosystemer. Dette beskriver en underviser således: … vi har arbejdet med rigtig mange forskellige ting, men bæredygtighed er ikke et emne, som vi specifikt har arbejdet med. Det har mere været ét aspekt i relation til vores arbejde med arbejdsmiljø.(Kilde: Dialog med underviser)

På de udvalgte hovedforløb ser billedet ikke anderledes ud. Her er det cirka en fjerdedel af skolernes lokale undervisningsplaner for de udvalgte hovedforløb, der indeholder beskrivelser af miljømæssig bæredygtighed (eller lignende betegnelser). Følgende indgange på udvalgte hovedforløb har miljømæssig bæredygtighed (eller lignende betegnelser) i de lokale undervisningsplaner: Bil, fly og andre transportmidler, Dyr, planter og natur, Krop og stil, Mad til mennesker og Transport og logistik. Nedenstående tabel giver et samlet overblik over, hvilke indgange der beskriver miljømæssig bæredygtighed

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Tabel 4.3.

Samlet oversigt over bekendtgørelser og lokale undervisningsplaner, som beskriver miljømæssig bæredygtighed (eller lignende betegnelser) Grundforløb

Indgang

Bekendtgørelser

Udvalgte hovedforløb*

Lokale undervisningsplaner

Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg

Lokale undervisningsplaner

Bygnings- og brugerservice

Dyr, planter og natur

Krop og stil Mad til mennesker

Medieproduktion

Merkantil

X X

Produktion og udvikling Strøm, styring og it

Bekendtgørelser

X X

Transport og logistik

Sundhed, omsorg og pædagogik *Udvalgte hovedforløb er baseret på det største antal elevtal på hovedforløbene for den enkelte indgang (baseret på UVM’s databank 2008). Følgende hovedforløb undersøges: Mekaniker, Træfagenes byggeuddannelse, Serviceassistent, Anlægsgartner, Frisør, Gastronom, Web-integrator og Detailuddannelsen. Kilde: DAMVAD, 2010

Samlet set viser kortlægningen, at undervisning i miljømæssig bæredygtighed mange steder ikke er slået igennem som et selvstændigt tema, der eksplicit er nævnt i bekendtgørelser eller lokale undervisningsplaner. På baggrund af kortlægningen synes der således at være potentiale for, at skolerne arbejder mere målrettet med at sikre, at dette sker. Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der rundt omkring på skolerne meget vel kan foregå undervisning i miljømæssig bæredygtighed på en måde, der ikke fremgår af kortlægningen, idet emnet kan være blevet behandlet som en integreret del af anden undervisning som casemateriale m.v. For at belyse om dette

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

er tilfældet, er der gennemført en række supplerende undersøgelser, der præsenteres i det følgende.

4.2

Supplerende undersøgelser

De supplerende undersøgelser har først og fremmest haft til formål at udgøre et realitetstjek på den gennemførte kortlægning af miljømæssig bæredygtighed i bekendtgørelser og undervisningsplaner. Undersøgelserne har derudover tjent til at give et indblik i de udfordringer, det kan indebære, at få miljømæssig bæredygtighed integreret i undervisningen. Endelig har det også været et formål at finde frem til inspirerende eksempler på, hvordan miljømæssig bæredygtighed i praksis kan integreres i undervisningen. For at belyse, i hvor høj grad bekendtgørelser og undervisningsplaner afspejler virkeligheden, blev der søgt gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige undervisere på erhvervsskolerne i Region Sjælland. Denne undersøgelse lod sig imidlertid ikke gennemføre, da skolerne af ressourcemæssige grunde ikke ønskede at deltage i dette. I stedet er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere, der er tilknyttet ”Klimaundervisning.dk”, der er et netværk som Dansk Naturvidenskabsformidling står bag. Derudover er der gennemført i alt 8 interviews med udvalgte undervisere, der på forskellig måde har erfaring med undervisning i miljømæssig bæredygtighed, samt øvrige aktører med indblik i området. Den gennemførte kortlægning af, i hvilket omfang miljømæssig bæredygtighed er integreret i bekendtgørelserne og i lokale undervisningsplaner, gav som nævnt et indtryk af stor variation og plads til, at emnet i endnu højere grad end hidtil søges indarbejdet. Det samlede indtryk på baggrund af de gennemførte interviews og den supplerende spørgeskemaundersøgelse er, at dette ikke er et helt retvisende billede af virkeligheden. Der undervises formentlig mere i bæredygtighed, end man kan læse ud af bekendtgørelser og undervisningsplaner. Samtidig viser de supplerende undersøgelser, at der kan være betydelige udfordringer forbundet med at omsætte bekendtgørelsernes krav til virkelighed. Flere af de interviewede undervisere giver således udtryk for, at bekendtgørelserne er så brede, at det er op til dem selv at tolke retningslinjerne og indholdet i deres undervisning. Dette nævner flere af underviserne, at de synes er svært. En underviser udtrykker sig således:

Det handler om at have en tragt at putte bekendtgørelserne ned i. Så skal vi selv kombinere. Vi bestemmer selv. (Kilde: Interview med underviser)

Generelt er undervisningsplanerne ikke særlig detaljerede, hvilket kan skyldes, at hvis der er fag, som ikke direkte er miljøfag, så ligger det ikke i undervisningsplanernes format og ”tone” at nedskrive en detaljeret plan. Mange af undervisningspla37

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

nerne virker ligeledes umiddelbart som en ”klip og kopier” fra tidligere årganges undervisningsplaner, hvilket kan betyde, at der muligvis ikke er tænkt meget over at få en ny og opdateret undervisningsplan, som er offentlig tilgængelig. Dette er også med til at holde tidsforbruget nede blandt underviserne, som oplever, at de i forvejen har meget at se til. Når flere af indgangenes bekendtgørelser ikke indeholder krav om undervisning i miljømæssig bæredygtighed, kan det være svært for underviserne at få plads til det i deres undervisning. Underviserne har i årevis været bebyrdet med en masse emner, de skal nå at undervise deres elever i. Selvom underviserne erkender, at miljømæssig bæredygtighed er et vigtig tema, kan det være svært for dem at presse det ind i undervisningen og især, hvis det ikke er et krav, at de gør det. En fra erhvervslivet pointerer problemstillingen således:

Jeg synes ikke, at de erhvervsuddannede ved nok om området. Institutionerne gør ikke nok i at tage de nye ting ind i undervisningen. Det skyldes, at det ikke står i loven. (Kilde: Interview med en virksomhed)

De supplerende undersøgelser viser, at bæredygtighed af de engagerede lærere ofte inddrages som eksempler eller cases i forskellige fag for at gøre disse mere vedkommende og interessante for de studerende, uden at det er nedskrevet i bekendtgørelserne eller i en lokal undervisningsplan. Følgende citat fra en underviser beskriver det således, da vedkommende bliver spurgt om, hvordan underviserne har det med at undervise i miljømæssig bæredygtighed: De ser det som en integreret del af deres undervisning. De trækker miljøområdet ind i deres andre fag. Dvs. det er integreret. Det er ikke skrevet i bekendtgørelserne. Det er integreret i andre fag [end miljøfaget] og i praktikken. Det er for at gøre undervisningen mere spændende, interessant, motiverende og give et flow. (kilde: interview med underviser)

Det supplerende spørgeskema blev udsendt til en gruppe af i alt 67 lærere, hvoraf blot 10 udfyldte spørgeskemaet. Resultaterne af undersøgelsen skal derfor læses med de to forbehold, at gruppen af lærere ikke er repræsentative for underviserne som sådan, men netop en gruppe der aktivt har søgt tilknytning til et netværk af lærere, der er interesserede i klimaspørgsmål, og at kun et mindre udsnit besvarede skemaet. Alligevel er de fremkomne resultater interessante at fremdrage. Undersøgelsen bekræfter indtrykket af, at der nogle steder gøres en indsats for at integrere miljømæssig bæredygtighed i undervisningen, der ikke nødvendigvis er afspejlet i de lokale undervisningsplaner. Det skyldes, at det ikke nødvendigvis inddrages som et selvstændigt emne eller tema, men i højere grad på ad hoc basis, når det skønnes relevant, som det fremgår af figur 4.1 herunder.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Figur 4.1.

Oversigt over undervisernes inddragelse af miljømæssig bæredygtighed i undervisningen

70%

60%

60% 50% 40% 30%

20%

10%

10% 0% Lejlighedsvis, Hver gang det er Som når det lige relevant at selvstændigt passer inddrage emne eller tema

Andet

Kilde: DAMVAD, 2010

Resultatet tegner et billede af en undervisning, der er baseret på personligt engagement snarere end krav og bekendtgørelser. Dette bekræftes i undersøgelsen. De to typer motivation kan naturligvis meget vel supplere hinanden, som det fremgår af figur 4.2, hvor underviserne kunne vælge at angive flere svar.

Figur 4.2

Hvori består din motivation for undervisning i miljømæssig bæredygtighed

Kilde: DAMVAD, 2010

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Dette resultat er på den ene side positivt, idet det som nævnt klart indikerer, at kortlægningen af inddragelsen af miljømæssig bæredygtighed i bekendtgørelser og undervisningsplaner undervurderer omfanget af undervisningen i emnet. Men denne mere ad hoc baserede praksis rejser til gengæld et centralt spørgsmål: Hvordan sikres det, at underviserne har de nødvendige forudsætninger for deres undervisning, når denne ikke er fastlagt på forhånd. Spørger man underviserne selv, svarer de, at deres forudsætninger består i viden, de på egen hånd har tilegnet sig fra forskellige kilder, som det fremgår af figur 4.3. Figur 4.3

Hvilke af følgende forudsætninger har du for at undervise i miljømæssig bæredygtighed?

Kilde: DAMVAD, 2010

At underviserne selv sørger for at tilegne sig den nødvendige viden kan bestemt være positivt, da det medvirker til at sikre, at det grundlag, der undervises på, er opdaterede og målrettede problemstillinger, som de studerende er bekendte med og finder relevante. Netop elevernes oplevelse af relevans og deres deraf følgende motivation for at medvirke positivt til undervisningen i bæredygtighed er naturligvis af afgørende betydning. De gennemførte interviews og spørgeskemaundersøgelsen giver her modsatrettede indtryk. På den ene side nævner flere undervisere, at det kan være svært at undervise i miljømæssig bæredygtighed, fordi eleverne tager meget forskelligt imod undervisning i emnet. Kun ganske få af erhvervsuddannelserne har adgangskrav. Det eneste, der kræves, er typisk, at eleven har gennemført undervisningspligten fra folkeskolen eller tilsvarende. Dette betyder, at elevernes forudsætninger på erhvervsuddannelserne kan være meget forskellige, hvilket kan være en stor udfordring for underviseren. Nogle elever kan slet ikke forstå, hvorfor de skal have undervisning i miljømæssig bæredygtighed og finder det irrelevant. Flere af disse elever ændrer dog holdning, når underviseren forklarer årsagen og baggrunden for, hvorfor de skal lære om miljømæssig bæredygtighed. Dette udtrykker en underviser således: 40

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Målet er forståelsen for bevidsthed og handlinger i forhold til fremtidige generationer. Det er en hurdle at få alle eleverne med til det. Nogle rykker sig dog små skridt. Men de bliver også påvirket meget af, hvor de bor. Også om de flyttet hjemmefra, hvor pengene kan være lidt små og så kan de se f.eks. det at slukke lyset hjælpe økonomisk. (Kilde: Interview med underviser)

Andre elever tager rigtig godt imod emnet og er utrolig engageret i undervisningen. Måske er der ved at ske en ændring blandt de studerende, som i selv vil virke befordrende for at integrere bæredygtighed i undervisningen, som en af interviewpersonerne har oplevet det:

Slagteriskolen i Roskilde Indgang: Mad til mennesker Slagteriskolen har primært erhvervsuddannelser inden for indgangen Mad til mennesker. Skolen gør meget i undervisning inden for miljømæssig bæredygtighed. De underviser ikke kun i det lovpligtige. De har også en ekstra indsats, hvor de bl.a. bruger den nyeste viden på området. De har f.eks. brugt materialer i forbindelse klimatopmødet COP15 i København i december 2009. Eleverne virker interesserede i miljømæssig bæredygtighed. De kan godt mærke, at der er sket en ændring de senere år. Eleverne er blevet mere ansvarsbevidste. Der er sket en holdningsændring. Området bliver også prioriteret i folkeskolen. Al den omtale og kampagner har en betydning. Eleverne ser mange naturudsendelser på TV, og de er interesseret i det. Skolen er et godt forbillede for de unge. De er nemlig i gang med at bygge et nyt anlæg, hvor der er fokus på at spare energi. Årsagen til det nye anlæg begrundes med, at det for det første er et godt eksempel udadtil vedrørende miljøet, og samtidig sparer skolen penge internt.

Interviewene med underviserne har givet et billede af, at undervisningen i miljømæssig bæredygtighed typisk sker ved, at underviseren starter med et oplæg, hvorefter eleverne selv arbejder videre med emnet og udarbejder en rapport eller et projekt. Derudover besøger de flere virksomheder i forløbet. Underviserne i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de studerende helt overvejende finder emnet relevant og er positivt indstillet over for undervisningen.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Figur 4.5

Opfatter eleverne miljømæssig bæredygtighed som et relevant problemfelt?

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at de adspurgte underviserne overvejende ikke finder, at der er behov for ændringer, der kan understøtte deres undervisning i bæredygtighed.

Figur 4.6

Synes du, at der er behov for ændringer, der kan understøtte miljømæssig bæredygtighed?

Kilde: DAMVAD, 2010

Selvom underviserne i undersøgelsen overvejende ikke finder behov for yderligere tiltag for at understøtte deres inddragelse af bæredygtighed i undervisningen, så er det alligevel et emne, der ikke kan betegnes som irrelevant. Det skyldes, at de undervisere, der har besvaret spørgeskemaet, er karakteriseret ved at være båret af egen motivation for emnet og selv have søgt tilknytning til netværket af klimaundervisere. Et netværk, der trods alt kun omfatter 67 undervisere fra erhvervsskolerne på tidspunktet for gennemførslen af undersøgelsen i februar 2010.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

På det seminar, der blev afholdt som et sidste element i gennemførelsen af denne analyse, blev ovenstående resultater fremlagt og vurderet af de ca. 25 tilstedeværende uddannelseschefer, undervisere m.fl. Vurderingen i dette forum var utvetydigt, at vurderingen af, at der undervises mere i bæredygtighed end det antydes i bekendtgørelser og undervisningsplaner, er for positiv. Det var deltagernes vurdering, at der snarere undervises mindre. Den eneste sikre konklusion herpå er, at dette kunne fortjene en grundigere undersøgelse, sådan som det blev forsøgt i forbindelse med denne analyse, men at det vil kræve, at skolerne accepterer at medvirke hertil. Uanset om det virkelige omfang af undervisningen i bæredygtighed er lidt større eller mindre end antydet i bekendtgørelser og undervisningsplaner, så er der helt givet brug for initiativer, der kan understøtte underviserne i forhold til at inddrage bæredygtighed i undervisningen. Undervisningsministeriet har taget en række initiativer, der netop sigter på at understøtte underviserne. Disse præsenteres i det følgende afsnit.

4.3

Initiativer der understøtter undervisningen i bæredygtighed

Undervisningsministeriet har i stigende grad fået mere fokus på miljømæssig bæredygtighed. Inden for Undervisningsministeriets område er der taget en række nyere initiativer, som gør det muligt for interesserede at indhente inspiration om miljømæssig bæredygtighed. Herunder præsenteres 5 af initiativerne: 1. Klimaundervisning.dk 2. Det Globale Miljø 3. Danmarks Undervisningsportal 4. Portalen for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 5. Dansk Regional Centre of Expertise

4.3.1

Klimaundervisning.dk

I 2009 er Danmark vært for FN’s klimatopmøde, og i den forbindelse lancerede Undervisningsministeriet i foråret 2008 projektet Klimaundervisning 2009 i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF). Klimaundervisning 2009 omfatter flere end 2000 klimalærere inden for folkeskoler, gymnasier, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Heraf er kun godt 60 af undervisere inden for erhvervsuddannelserne tilknyttet som klimalærer. Formålet med projektet er bl.a. at udbrede kendskabet til klimaproblemstillinger og samtidig lære elever og studerende selv at handle bæredygtigt. Derudover er målet

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

at øge samarbejdet mellem elever, lærere, fag, institutioner, formidlere af klimaundervisning og relevante virksomheder således, at der skabes et grundlag for et dansk og internationalt samarbejde med klimarelateret undervisning. Projektet søger at skabe et overblik over de mange tilbud, der er relateret til klimaundervisning. Hjemmesiden klimaundervisning.dk er en del af projektet, hvor danske klimaundervisere kan få inspiration i en stor database med forslag til undervisning og aktiviteter i klimarelaterede emner. Her kan underviserne ligeledes få nyhedsbreve tilsendt og tilmelde sig klimaformidlernetværket. På klimaundervisning.dk er det også muligt at få et overblik over forskellige arrangementer og tiltag i forbindelse med klimaet. Eksempelvis afholdtes i efteråret 2009 den første internationale konference, ICE09, om klimaundervisning for undervisere i udskolingen, gymnasiet og andre interesserede. En international udgave af klimaundervisning.dk er Teachercop15.dk, som er en engelsksproget hjemmeside. På denne hjemmeside er det bl.a. muligt at uploade innovative undervisningsforløb m.v.

4.3.2

Det Globale Miljø

Det Globale Miljø (www.globalemiljoe.dk) minder meget om klimaundervisning.dk og er henvendt til miljøundervisning i biologi i gymnasiet, HF og HTX m.v. Hjemmesiden er brugt af undervisere fra erhvervsuddannelserne, som henter inspiration herfra. Formålet med hjemmesiden er at give inspiration og materialer (herunder bl.a. artikler, links, opgaver, animationer, video-debatoplæg, quizzer m.v.) til undervisningen.

4.3.3

Danmarks Undervisningsportal

På Danmarks Undervisningsportal (www.emu.dk) er det muligt ligesom på klimaundervisning.dk og globalemiljoe.dk at finde inspiration til klimaundervisning i erhvervsuddannelserne. Her er det muligt for undervisere i grundskolen, i gymnasiet eller på erhvervsuddannelserne at få inspiration inden for natur og miljø, herunder drivhuseffekt, biodiversitet og vand. På hjemmesiden er det ligeledes muligt for skolerne at deltage i en national konkurrence, hvor den studerende skal beskrive, hvordan vedkommendes skole integrerer klimaemnet i undervisningen

4.3.4

Portalen for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Portalen for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (ubuportalen.dk) er endnu en portal, hvis formål er at give et overblik over, hvilke aktiviteter der er på klimaområdet. Derudover giver portalen nogle smagsprøver på, hvad de indholdsmæssige udfordringer og dilemmaer i forbindelse med uddannelse for bæredygtig udvikling kan være og præsenterer ligeledes undervisningsmaterialer i form af links, artikler, litteraturforslag m.v. til inspiration for undervisere. 44

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

4.3.5

Dansk Regional Centre of Expertise5

I december 2009 blev det nye danske netværk Dansk Regional Centre of Expertise officielt åbnet af Bertel Haarder. Netværket er støttet af Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet med 2,25 millioner kroner hver og bliver forankret og koordineret på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Netværket består bl.a. af forskere, folkeskolelærere, bibliotekarer, journalister og andre, som har relation til bæredygtig udvikling og klimaændringer. Netværket vil give skoler, museer, biblioteker, medier og andre interesserede mulighed for at formidle den nyeste viden om bæredygtig udvikling til danskerne og omverdenen. Eksempelvis får lærerne mulighed for at bruge de nyeste forskningsresultater i deres undervisning, samtidigt med at forskerne får mulighed for at bruge lærernes praktiske erfaringer til at udvikle og målrette deres forskning. Ifølge tidligere Videnskabsminister Helge Sander vil netværket være med til, at bæredygtig udvikling og klimaændringerbliver bedre integreret i uddannelsessystemet6. Der er således taget en række initiativer for at få øget fokus på miljømæssig bæredygtighed og understøtte underviserne i at inkludere emnet i deres undervisning. Det er de danske initiativer Klimaundervisning.dk, Det Globale Miljø, Danmarks Undervisningsportal, Portalen for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og Dansk Regional Centre Expertise alle gode eksempler på.

4.4

Sammenfatning

Undersøgelsen af undervisningen i bæredygtighed i de eksisterende erhvervsuddannelser giver et billede af, at emnet endnu ikke er integreret i et omfang, der modsvarer den efterspørgsel efter erhvervsuddannede med bæredygtighedskompetencer, der allerede findes, og som kan forventes at stige i de kommende år. Det er et billede, der er sammenstykket af mange forskellige informationer. For det første viste kortlægningen af, i hvilket omfang miljømæssig bæredygtighed – eller lignende begreber – er at finde i bekendtgørelser og lokale undervisningsplaner på såvel grundforløb som udvalgte hovedforløb med flest studerende, at dette endnu ikke er tilfældet alle steder. Der synes derfor på den baggrund at være grundlag for, at skolerne arbejder mere målrettet med at sikre, at dette sker.

www.uvm.dk samt www.dpu.dk

http://www.uvm.dk/Uddannelse/De%20videregaaende%20uddannelser/Om%20de%20videregaaende%20u ddannelser/Nyheder/Videregaaende%20uddannelser/Udd/Videre/2009/Dec/091211%20Uddannelse%20i%20baere dygtig%20udvikling%20styrkes%20i%20nyt%20netvaerk.aspx

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Samtidigt er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der rundt omkring på skolerne meget vel kan foregå undervisning i miljømæssig bæredygtighed på en måde, der ikke fremgår af kortlægningen, idet emnet kan være blevet behandlet som en integreret del af anden undervisning som casemateriale m.v. De supplerende undersøgelser bekræfter, at dette i et vist omfang er tilfældet. Miljømæssig bæredygtighed inddrages i undervisningen på ad hoc basis, når det er relevant, uden at det nødvendigvis kan aflæses i undervisningsplanerne. Denne inddragelse af bæredygtighed i undervisningen er i høj grad båret af den enkelte undervisers eget engagement og understøttet af den enkelte undervisers egen research efter egnet undervisningsmateriale. Dette er med til at sikre, at materialet er opdateret og målrettet netop den undervisningskontekst, det skal anvendes i. Herved opnås, at emnet fremstår relevant og vedkommende for de studerende, hvorfor det overvejende indtryk blandt de undervisere fra netværket af klimalærere, der har besvaret spørgeskemaet, også er, at eleverne finder bæredygtighed relevant. Andre undervisere har i interviews peget på netop de studerendes motivation som en udfordring, der gør emnet vanskeligt at undervise i. En vurdering er, at der er ved at ske en udvikling, i retning af at flere studerende er motiverede, og at der ofte også sker en udvikling undervejs i undervisningsforløbene i retning af større motivation. Hvis bæredygtighed i højere grad skal inddrages i undervisningen, så er det vigtigt at underviserne har let adgang til opdateret og relevant materiale, som de kan basere deres undervisning på. Undervisningsministeriet har taget en række initiativer, der netop skal understøtte undervisningen. Disse initiativer finder i høj grad anvendelse blandt lærere bredt set. Således er der allerede efter få måneder tilmeldt flere end 2000 såkaldte klimalærere under initiativet klimaundervisning.dk. Heraf er der imidlertid blot godt 60 undervisere fra erhvervsskoler. Den ad hoc baserede integration af bæredygtighed, hvor det skønnes relevant og kan indpasses, har mange gode egenskaber. Men der er et behov for at skabe et større overblik over, hvad aftagerne af de erhvervsuddannede kan forvente i forhold til bæredygtighedskompetencer. Spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomhederne i kapitel 3 viste, at de er usikre på, hvilke kompetencer de erhvervsuddannede besidder ift. bæredygtighed. Denne usikkerhed afhjælpes ikke af den motivationsbårne og ad hoc prægede inddragelse af emnet i undervisningen, uagtet at denne kan være en hensigtsmæssig måde for den enkelte underviser at få enderne til at nå sammen. Kortlægningen af inddragelse af bæredygtighed i erhvervsuddannelserne peger derfor samlet set på, at der er behov for at skabe større synlighed og klarhed over, hvor og i hvilket omfang erhvervsskolerne faktisk har integreret miljømæssig bæredygtighed i undervisningen.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Perspektivering – undervisning i bæredygtighed i andre lande

Bæredygtighed er en global udfordring. Danmark er derfor heller ikke det eneste land, der er stillet over for udfordringen med at sikre, at uddannelser på alle niveauer sikrer de studerende de rette og nødvendige kompetencer på dette område. Som en afsluttende del af undersøgelsen har der derfor været gennemført en kortlægning af, hvilke initiativer der er taget i lande, der med hensyn til deres erhvervsuddannelsessystem er sammenlignelige med Danmark. Når man ser til udlandet for at hente mulig inspiration, er det afgørende, at man gør sig klart, hvad man leder efter inspiration til. Integration af et nyt emne som miljømæssig bæredygtighed kan udfordre erhvervsuddannelserne på flere niveauer: 1. Erhvervsuddannelsessystemet 2. Den enkelte skole 3. Den enkelte lærer I det følgende gives eksempler til mulig inspiration på disse tre niveauer

5.1

Inspiration på systemniveau

Det norske erhvervsuddannelsessystem minder meget om det danske system. I Norge er der ni indgange på erhvervsuddannelserne – sammenlignet med 12 indgange i Danmark. På Utdanningsdirektoratets hjemmeside er det muligt at finde de norske bekendtgørelser for erhvervsuddannelserne, hvor miljømæssig bæredygtighed (eller lignende begreber) bliver beskrevet. Nedenstående uddrag er formål og kompetencemål for Bilfaget, tunge køretøjer under indgangen Teknik og Industriel produktion. Uddraget er rimelig repræsentativ for alle de norske bekendtgørelser inden for erhvervsuddannelserne: LÆREPLAN I BILFAGET, TUNGE KJØRETØY7 Formål: Bilfaget, tunge kjøretøy skal bidra til å utvikle kompetanse innenfor feilsøking, reparasjon og service på tunge kjøretøy. Tunge kjøretøy har en

http://www.udir.no/grep/Lareplan/?laereplanid=623341

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

sentral rolle i dagens samfunn med hensyn til transport av mennesker, dyr og gods. Faget skal fremme trafikk- og driftssikkerhet for kjøretøy. Videre skal faget bidra til at bransjen kan møte økte krav om effektivitet og skjerpede krav til reduksjon av miljøutslipp. … Videre skal opplæringen bidra til å utvikle den enkeltes fagstolthet og respekt for mennesker, miljø, utstyr og kostnader. Opplæringen skal vektlegge krav til helse, miljø og sikkerhet. Kompetencemål: •

utføre kildesortering og behandle spesialavfall i tråd med bedriftens internkontrollsystemer

•

utføre avgassmåling og tolke utslippsverdier i tråd med gjeldende forskrifter

Formålet med eksempelvis bilfaget i Norge inden for miljømæssig bæredygtighed er, at uddannelsen bl.a. skal bidrage til, at branchen kan møde de øgede krav om effektivitet og skærpede krav til reduktion af miljøudslip. Derudover lærer de studerende at respektere mennesker og miljøet samt kunne udføre sortering og behandling af affald i overensstemmelse med virksomhedernes interne kontrolsystemer. Ovenstående uddrag er som tidligere nævnt rimelig repræsentativ for de norske erhvervsuddannelser. Det betyder, at Norge har mere fokus på miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne i deres bekendtgørelser end i Danmark. Men da underviserne i Norge ligesom i Danmark har metodefrihed, er det ikke ensbetydende med, at graden af undervisning i miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne i Norge er større end i Danmark. Erhvervsuddannelsessystemet i Australien (Vocational Education Training (VET)) er også sammenligneligt med det danske vekseluddannelsessystem. For at imødekomme Australiens stigende efterspørgsel efter energieffektive huse og bygninger er det vigtigt, at der uddannes erhvervsstuderende med grønne kompetencer og færdigheder. I de australske erhvervsuddannelser har der været meget fokus på bæredygtighed, hvilket bl.a. skyldes en stramning af lovgivningen på området. Der er sket mere på erhvervsuddannelsesområdet end på universitetsområdet grundet en strammere regulering for erhvervsuddannelserne. Et eksempel herpå er den nye forhandling af National Green Skills Agreement, som uddannelsesminister Julia Gillard bød velkommen den 20. november 2009. Aftalen redegør for engagementet af de australske stater, som skal arbejde sammen med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet således, at bæredygtighed bliver en integreret del af erhvervsuddannelserne og på samme tid er relevant for erhvervslivet. The Rudd Government har ligeledes annonceret den 20. juli 2009 50.000 nye grønne jobs samt træningsmuligheder således, at Australiens grønne økonomi bliver forbedret8.

http://www.deewr.gov.au/Skills/Pages/GreenJobs.aspx

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Den australske regering forventer, at alle erhvervsuddannede, som påbegynder deres uddannelse efter den 1. januar 2010, vil dimittere med et sæt af grønne kompetencer og viden herom, da det vil være en del af deres uddannelse. Regeringen forventer ligeledes, at over de næste par år vil 30.000 lærlinge inden for brancherne; bygge og anlæg, skov og landbrug, minedrift og energi, transport samt inden for fabriks- og maskinbranchen blive færdiguddannet med øget grønne kompetencer9. Bundesinstitut for Berufsbildung (BiBB) er et statsligt erhvervsforskningsinstitut10. BiBB hører under Ministeriet for Uddannelse og Forskning og blev etableret i 1970. BiBB har 55 ansatte, som er organiseret i fire afdelinger med 16 sektioner og en central serviceafdeling. Dens formål er at finde fremtidige udfordringer for erhvervsuddannelserne og stimulere innovation i det nationale og internationale erhvervssystem. Derudover arbejder BiBB med at udvikle nye og praktiskorienterede løsninger for erhvervsuddannelserne. Målgruppen for BiBB er bl.a. personer, der er involveret i planlægning af erhvervsuddannelser f.eks. ministerier, foreninger, centrale medarbejdere m.v. BiBB har bl.a. fokus på betydningen af bæredygtighed I uddannelsessystemet. De har bl.a. været involveret i forberedelserne af programmet Vocational Education and Training for Sustainable Development (også kendt som German abbreviation of BBNE) ved f.eks. at promovere forskellige pilotprojekter.

5.2

Inspiration på skoleniveau

Nettverk for miljølære i Norge er etableret for at skabe samarbejde mellem skoler, miljøforvaltning, forskningsinstitutioner og frivillige organisationer11. En række ministerier og direktorater står bag netværket bl.a. miljøministeriet, ministeriet for uddannelse og forskning samt uddannelsesdirektoratet. Formålet med netværket er at understøtte læring i bæredygtig udvikling på alle klassetrin – fra grundskole til videregående uddannelser. Netværket indeholder op til 155 aktiviteter, som eleverne kan gennemføre som en del af deres undervisning i samarbejde med f.eks. kommunale enheder eller frivillige organisationer. Aktiviteterne kan vælges ud fra skolens årsplan, klassens interesser og lokalmiljøet. Aktiviteterne omfatter både undersøgelser, som kan gennemføres i lokalmiljøet, samt diskussionsforslag, afrapportering og erfaringsudveksling og formidling via f.eks. udstilling eller indslag i lokalradio eller -TV. Som medlem af netværket kan skolen hente informationer fra en fælles database, men de skal også selv levere resultater fra deres aktiviteter, som andre medlemmer i netværket kan drage nytte af. På den måde er det muligt at sammenligne resultater og observationer med andre.

http://www.pm.gov.au/node/6078

www.bibb.de

www.miljolare.no

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

5.3

Inspiration på underviserniveau

Mediterranean Education Intiative for Environment and Sustainability i Middelhavet og internationale GLOBE er begge netværkssteder, som er med til at få bæredygtighed ind i undervisningen ved at understøtte undervisere, men kan også sagtens inspirere på skoleniveau. De to netværk har til formål at styrke samarbejdet mellem skoler, miljøforvaltning, frivillige organisationer og forskningsinstitutioner således, at det bliver nemmere at udveksle projektresultater på tværs af skoler og institutioner. Netværkene har ligeledes til formål at styrke underviserne, så de har et bedre grundlag til at inddrage bæredygtighed i undervisningen, samt at inspirere og skabe forståelse blandt eleverne omkring bæredygtighed.

Mediterranean Education Initiative for Environment and Sustainability (Medies) i Middelhavet mener, at uddannelse i bæredygtighed uden tvivl er nøglen til bæredygtig udvikling. Medies er ligeledes et netværk, hvor et af målene bl.a. er at fremme integrationen af miljø- og udviklingskoncepter i alle uddannelsesprogrammer. Netværket er for alle, der er involveret i undervisning i miljømæssig bæredygtig udvikling. Hjemmesiden fungerer som et hjælpemiddel til at finde undervisningsmaterialer for undervisning i miljømæssig bæredygtighed samt nyttige links til området. Netværksmedlemmerne får mulighed for at deltage i specialiserede workshops og konferencer omkring miljømæssig bæredygtighed, som er organiseret af Medies. Netværksmedlemmerne er ligesom de andre nævnte netværk forpligtet til bl.a. at formidle udviklingen i deres aktiviteter, formidle relevant information om uddannelses- og/eller miljømæssige sager fra deres hjemland.

Global Learning and Observations to Benefit the Enviroment (GLOBE) er et internationalt netværk, der blev etableret af daværende vicepræsident i USA, Al Gore, i 199412. Netværket har repræsentanter fra 110 lande. GLOBE er et netværk, hvor elever, undervisere, forskere og borgere arbejder sammen om at forstå og forbedre miljømæssig bæredygtighed. Netværkets mission er dermed at fremme undervisning og læring om miljømæssig bæredygtighed. GLOBE School Network er et netværk, som forbinder skoler og lokalsamfund således, at eleverne får mulighed for at deltage i forskningsprojekter. Når de har deltaget i et forskningsprojekt, lægger eleverne data og informationer (efter en vis standard) i en database således, at alle interesserede kan benytte og blive inspireret af dem, herunder også forskere. GLO-

www.globe.gov

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

BE er dermed med til at øge elevernes bevidsthed om miljømæssig bæredygtighed og bidrager med data, som forskerne kan bruge i deres forskning.

5.4

Sammenfatning

Fremvæksten af bæredygtighed som et emne, der skulle medtænkes i alle dele af samfundet på alle niveauer, har været – og er fremdeles – en kæmpe udfordring. Det afgørende for, at den samfundsmæssige udvikling ændrer sig i bæredygtig retning er jo netop, at det sker på alle niveauer. Vi kan udvikle den flotteste lovgivning, men hvis de, der skal føre den ud i livet, ikke har forudsætninger og ressourcer til at gøre det, vil forandringen forblive begrænset. Eller vi kan omvendt styrke den enkeltes bevidsthed og faglighed, men hvis rammerne for at omsætte dette til handling ikke understøtter, at det kan lade sig gøre, så vil forandringen forblive begrænset. At hente inspiration i udlandet er derfor både givende og vanskeligt omsætteligt. Men kan ikke blot hive et enkelt element frem på et enkelt niveau og derefter føle sig tryg ved, at man nu har bidraget til at skabe forudsætninger for forandring. Ser vi på systemniveauet, så er det tydeligt, at Norge er relativt langt fremme i forhold til miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne. Australien er ligeledes begyndt at have fokus på området, og det samme kan man se, at Tyskland og Canada har. Danmark kan helt givet lade sig inspirere sig af de udenlandske tiltag og overføre erfaringerne. Men det vil selvfølgelig være nødvendigt med tilpasning til det specifikke danske erhvervsuddannelsessystem. På skoleniveau kan der bestemt også være inspiration at hente i Norge. Men de øvrige elementer i den samlede undersøgelse peger imidlertid i retning af, at der i første omgang kunne være rigtig meget at vinde ved at understøtte en højere grad af videndeling og inspiration på tværs af erhvervsskolerne internt i Danmark. Det synes begrænset, hvor meget man kender til, hvad der foregår på de forskellige skoler, hvorved mulighederne for at lade sig inspirere af det selvsagt svækkes. De øvrige kortlagte initiativer ligner i højere grad initiativer, som vi allerede har taget i Danmark for at understøtte den enkelte underviser. De udenlandske initiativer afviger på flere måder fra de danske og kan derfor supplere. Men spørgsmålet er, om det gode formål om at understøtte de enkelte undervisere i virkeligheden svækkes ved, at viden og inspiration spredes ud på mange forskellige netværk og internetportaler. Der er som gennemgået allerede en flerhed af danske internetportaler og netværk. I første omgang synes potentialet i forhold til yderligere integration af bæredygtighed i undervisningen i erhvervsuddannelserne i højere grad at ligge i at gøre flere bekendt med disse og få dem anvendt end i at udvikle nye initiativer. Som nævnt er der kun godt 60 undervisere fra erhvervsskolerne ud af de i alt over 2000 såkaldte 51

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

klimalærere. Dernæst kunne man fokusere på at sikre, at portalerne kan bidrage til informationsudveksling underviserne imellem, så både gode og dårlige erfaringer i højere grad, end tilfældet er i dag, kan komme alle til gode.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Konklusion og anbefalinger

At integrere bæredygtighed i erhvervsuddannelserne er en stor udfordring – præcis som det er en stor udfordring at integrere dette princip i alle andre dele af samfundet. At det ved undersøgelsens afslutning kan konstateres, at der er grundlag for en forstærket indsats er således ikke en konklusion, der gælder isoleret for erhvervsuddannelserne. Men det er nu engang dem undersøgelsen handler om, og som derfor også skal i fokus for konklusioner og anbefalinger. At bæredygtighed opleves som et vanskeligt begreb at arbejde med i praksis er blevet bekræftet adskillige gange i forløbet med at udarbejde analysen. Det fremstår nogle gange som om oplevelsen af begrebets vanskelige karakter i sig selv er en barriere for, at der arbejdes med det. Det bliver for svært. Det blev på det afsluttende seminar foreslået, at der i stedet opereres med vendingen ”respekt for miljøet”, som en langt mere ordret formulering af, hvad begrebet handler om. Det er vi meget enige i. At begrebet virker vanskeligt at arbejde med i praksis var ifølge flere tilbagemeldinger på spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomhederne medvirkende til, at flere valgte ikke at besvare spørgeskemaet. Det virkede simpelthen for svært eller kompliceret for nogle. På baggrund af de indkomne besvarelser kan det konstateres, at der eksisterer et uopfyldt behov for erhvervsuddannede. Det kan ligeledes konstateres, at denne efterspørgsel kan forventes at stige i de kommende år. Der efterspørges kompetencer i forhold til bæredygtighed i bred forstand, men dog primært i forhold til virksomhedernes egen produktion. Endelig kan det konstateres, at der hersker usikkerhed blandt virksomhederne i forhold til, hvilke bæredygtighedskompetencer de erhvervsuddannede har. Det er ikke en opgave, der kan løses med et snuptag, men der kan omvendt peges på handlinger, der vil kunne bidrage til at afhjælpe dette. For det første bør det kortlægges, hvad der undervises i i relation til bæredygtighed på erhvervsuddannelserne og i hvilket omfang. Og dernæst bør dette synliggøres. Begge dele vil indgå i vores anbefalinger på baggrund af analysen. Undersøgelsen har vist, at der på en række indgange ikke er skrevet bæredygtighed ind i bekendtgørelser og undervisningsplaner. Bedst ser det med bekendtgørelserne for udvalgte hovedforløb og værst ser det ud med bekendtgørelser og undervisningsplaner for grundforløbene. Vurderet på den baggrund er der således endnu et stykke vej til at bæredygtighed er integreret i tilfredsstillende omfang i erhvervsuddannelserne. Det er et åbent spørgsmål, om bæredygtighed i virkelighedens verden er mere eller mindre integreret i undervisningen end kortlægningen viser. Det lod sig ikke gøre at undersøge dette. Men i det omfang der er tilfældet, viser de supplerende undersø53

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

gelser, at det sker ad hoc præget og båret af personligt engagement hos den enkelte underviser snarere end som udtryk for en overordnet prioritering. Den klareste konklusion på kortlægningen af den eksisterende undervisning i bæredygtighed på erhvervsuddannelserne er, at der er behov for at skabe større synlighed og klarhed over, hvor og i hvilket omfang erhvervsskolerne faktisk har integreret miljømæssig bæredygtighed i undervisningen. Det vil således indgå i vores anbefalinger på baggrund af rapporten. Undervisningsministeriet har taget en række initiativer for at understøtte underviserne. Disse initiativer anvendes kun i begrænset omfang af undervisere på erhvervsskolerne. Således er blot 67 ud af flere end 2000 klimalærere tilknyttet erhvervsskolerne. Der er større potentiale i at få flere til at bruge de eksisterende portaler og netværk end at introducere flere. Undersøgelsen af undervisning i bæredygtighed i erhvervsuddannelserne i udlandet viste, at der bestemt er inspiration at hente på både system, skole og underviserniveau. Men der i første omgang større potentiale i at skabe en højere grad af erfaringsudveksling mellem danske skoler og undervisere end ved at se til udlandet.

6.1

Anbefalinger

Deltagerne på det gennemførte seminar i Sorø den 17. marts 2010 foreslog, at de blev benyttet fremadrettet som en slags ressourcegruppe i forhold til at komme videre med at integrere undervisningen i bæredygtighed i erhvervsuddannelserne. Denne gruppe bestod af en række uddannelseschefer samt undervisere. Deltagerne fremgår af bilag 6. Gruppen var selvsagt ikke repræsentativ for skolerne som sådan, lige som den helt overvejende repræsenterede erhvervsskolerne i Region Sjælland. Men tanken om etablering af en form for ressourcegruppe, der kan bidrage til den fremadrettede integration af bæredygtighed i erhvervsuddannelserne kan være perspektivrig og bør overvejes nøjere. Udover etableringen af en sådan ressourcegruppe har analysen ført frem til en række anbefalinger vedrørende to centrale temaer: 1. Anbefalinger vedr. understøttelse af undervisningen i bæredygtighed 2. Anbefalinger vedr. skabelse af overblik og synliggørelsen af de erhvervsuddannedes kompetencer Først og fremmest er det vores vurdering, at der er behov for yderligere at understøtte undervisningen i bæredygtighed på erhvervsskolerne. Samlet set har analysen peget på 6 mulige tiltag, der er præsenteret samlet i figur 6.1. herunder: Figur 6.1

Anbefalinger vedr. understøttelse af undervisningen i bæredygtighed

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Bedre udnyttelse af eksisterende materiale

Erfaringsudveksling mellem skolerne

Midler til forsøg med undervisning

Understøtte undervisningen Konkret undervisningsmateriale

Konkurrencer de studerende kan deltage i

Efteruddannelse af lærere

DAMVAD, 2010

Erfaringsudveksling mellem skolerne er den anbefaling, derefter gennemførslen af analysen træder tydeligst frem af dem alle. Det er vores indtryk, at der er meget begrænset kendskab til, hvad der foregår i forhold til evt. inddragelse af bæredygtighed i undervisningen på tværs af skolerne. Faktisk er det i en række tilfælde vores indtryk, at der også er meget begrænset kendskab til aktiviteter inden for den enkelte skole. Med skolernes aktive medvirken må dette relativt enkelt og hurtigt kunne afhjælpes, hvilket vil kunne give inspiration og hjælp til mange undervisere. I forlængelse heraf er det vores anbefaling, at arbejde mere med at sikre udnyttelsen af det allerede eksisterende materiale end at søge efter yderligere inspiration og materiale. Som nævnt flere gange er der på landsplan kun 67 ud of flere end 2000 klimalærere, der er tilknyttet erhvervsskolerne. Der kan i den forbindelse arbejdes med etablering af en form for koordinatorer for bæredygtighedsområdet på de enkelte skoler, som undervisere kan gå til for råd og vejledning om det eksisterende materiale. Flere skoler har med succes afprøvet koncepter, hvor de studerende konfronteres med konkrete bæredygtigheds problemstillinger på små camps, hvor de inden for en given tidsramme skal udvikle forslag til løsninger, der vurderes af et kompetent dommerpanel. Konkurrenceelementet i kombination med en meget koncentreret og konkret arbejdsindsats vurderes af disse skoler at have en meget positiv indflydelse på de studerende motivation for at arbejde med bæredygtighed. I forlængelse heraf har flere deltagere i undersøgelsen peget på behovet for en form for udviklingsmidler til udvikling af nye metoder og koncepter for inddragelse af bæredygtighed i undervisningen. Det oven for nævnte koncept blev oprindeligt udviklet i regi af IDEA-house, der havde modtaget udviklingsmidler til at udvikle me55

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

toder og koncepter for integrering af entrepreneurskab i undervisningen. Der kan givetvis hentes inspiration herfra, men også være behov for at udvikle andre koncepter og metoder, der er målrettet bæredygtighed. I forlængelse heraf er der naturligvis behov for efter uddannelse af undervisere, for hvem bæredygtighed i sig selv kan være et fremmed og vanskeligt tilgængeligt begreb at forstå og derfor formidle til de studerende. Der blev vist stor interesse for seminaret, der afsluttede herværende analysearbejde, ligesom der er blevet forespurgt på muligheden for at holde et lignende seminar i Jylland. Behovet og motivationen for mere viden på området synes således at eksistere, og bør mødes af yderligere tiltag, der er mere involverende og interagerende end etablering af internetportaler. Endelig efterlyser mange mere konkret undervisningsmateriale målrettet netop deres fag. Det er tydeligvis en stor udfordring, at omsætte et meget bredt dækkende og diffust begreb til en konkret faglig og undervisningsmæssig kontekst. Ovenstående 6 handlingsrettede anbefalinger vil efter vores vurdering kunne bringe integrationen af bæredygtighed i undervisningen et meget stort skridt videre. Der er naturligvis et ressourcebehov knyttet til alle anbefalingerne, men ingen af dem er i sig selv meget omkostningskrævende. Der er tale om relativt overskuelige tiltag, der kan gennemføres uafhængigt af hinanden, og som til sammen vil udgøre en meget betydelig styrkelse af området. En styrkelse af undervisningen i bæredygtighed er en nødvendig forudsætning for at imødekomme erhvervslivets behov herfor, men det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Det er derfor nødvendigt at fokusere særskilt på, hvordan der kan skabes overblik over, hvad der foregår på erhvervsskolerne i relation til bæredygtighed og hvordan de studerendes kompetencer kan synliggøres. I relation hertil har analysen ført frem til 4 anbefalinger, der præsenteres samlet i figur 6.2 herunder:

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Figur 6.2

Anbefalinger vedr. skabelse af synlighed og overblik over undervisningen i bæredygtighed

Detaljeret jortlægning af eksisterende undervisning

Inddrage virksomheder som cases i undervisningen

Synlighed og overblik

Synliggøre eksisterende undervisning

Indarbejde bæredygtighed i bekendtg. og underv.planer

DAMVAD: 2010

Vi har med analysen søgt at kortlægge den eksisterende undervisning i bæredygtighed på erhvervsskolerne. Den primære metode har været kortlægning af i hvilket omfang bæredygtighed eller lignende begreber er integreret i bekendtgørelser og undervisningsplaner på grundforløb og hovedforløb. Bekendtgørelser og undervisningsplaner er vigtige, fordi de er retningsgivende for indholdet i undervisningen. Hvis bæredygtighed skal integreres i undervisningen er det af afgørende betydning, at det er integreret i alle retningsgivende dokumenter m.v. Arbejdet med at udfylde de tomme felter i tabel 4.3 bør derfor have høj prioritet. Men bekendtgørelser og undervisningsplaner er ikke hele virkeligheden. Vi har ved hjælp af en række supplerende undersøgelser søgt at skabe et mere dækkende billede af virkeligheden, hvilket i et vist omfang er lykkedes. Men det er vores vurdering, at det vil have værdi, at få gennemført en bredt dækkende kortlægning af den nuværende integration af bæredygtighed i erhvervsuddannelserne. Det er derfor vores anbefaling at der tages en dialog med erhvervsskolerne om dette. I forlængelse af denne kortlægning er det vigtigt at få synliggjort den eksisterende undervisning i bæredygtighed, så der kan skabes kendskab til, hvilke kompetencer virksomhederne kan forvente, at de studerende besidder i forhold til bæredygtighed. Endelig bør der fokuseres på så vidt muligt at trække virksomhederne tættere på undervisningen. En række er de personer, vi har talt med i forbindelse med undersøgelsen, har peget på, at det er en betydelig udfordring at skabe denne kontakt. Denne udfordring løses naturligvis ikke af, at tættere kontakt endnu engang anbefa57

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

les. Men fokus på udfordringen må fastholdes og mulige koncepter og løsninger afprøves. Det vil tjene det dobbelte formål, at virksomhederne på den ene side kan levere konkrete problemstillinger, der kan arbejdes med på camps, som beskrevet i anbefalingen vedrørende udviklingsmidler. Men samtidigt vil det give virksomhederne en bedre fornemmelse af, hvilke kompetencer de studerende på erhvervsuddannelserne har. Samlet set er det således vores vurdering, at der er grundlag for at igangsætte en målrettet indsats for at fremme integrationen af undervisning i bæredygtighed i erhvervsuddannelserne. Det er ligeledes vores vurdering, at der er en række mulige tiltag, der vil kunne have en positiv effekt. Og vi håber med denne rapport at have bidraget til, at nogle af dem får opmærksomhed og bliver taget op.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Bilag 1 Grundforløb: Oversigt over miljømæssig bæredygtighed i lokale undervisningsplaner I de følgende tabeller er en oversigt over miljømæssig bæredygtighed i skolernes lokale undervisningsplaner for grundforløbene.

CELF, Center for Erhvervsrettede uddannelser, Lolland Falster

Indgang Dyr planter og Natur

Nævnes bæredygtighed? Ja

Omfang

Skolens egen beskrivelse

del af element på 5-8 dage

Forbrug af f.eks. el, vand og andre ressourcer. Brug så lidt som muligt men så meget som nødvendigt Sortering af affald

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer) Fagnr. 07578 Eleven kan handle hensigtsmæssigt og udvise ansvars-, miljø- og kvalitetsbevidsthed ved praktiske opgaver i inden for uddannelsesområdet på baggrund af en generel biologisk, miljømæssig og økologisk indsigt.

Ansvar omkring miljø, økologiske sammenhænge og medmennesker i forbindelse med arbejdet. Mad til mennesker

Bil, fly og andre

del af element på 5 dage

Indeholder emner som "Energiformer i produktionen", "Affaldssortering", "Økologi" og "Kredsløb (CO2) med spørgsmål som f.eks.: · Hvordan ser kuldioxid (CO2) kredsløbet ud? · Hvordan kan du nedsætte udslippet af CO2? · Hvordan ser vands (H20) kredsløb ud? · Hvordan kan du spare på vandet? Hvordan håndterer du rengøringsmidlerne i forhold til miljøet?

Nej

Fagnr. 23020 Eleven kan forstå den betydning, de miljømæssige tankegange, begreber og metoder har for erhverv og dagligdag. Eleven har indsigt i samspillet mellem samfund og miljø. Eleven skal opnå grundlæggende økologiske tankegange og begreber i forbindelse med stof- og energikredsløb i naturen. Eleven kan søge, udvælgeog anvende relevante miljømæssige informationer fra forskellige informationskilder, herunder fra IT-baserede.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

transportmidler

Bygge og anlæg

Nej

Bygnings- og brugerservice

Nej

Krop og stil

Nej

Produktion og udvikling

Nej

Strøm, styring og it

Nej

Sundhed, omsorg og pædagogik

Nej

Transport og logistik

Nej

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2009

EUC Nordvestsjælland Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Bil, fly og andre transportmidler

Nej

Bygge og anlæg

Nej

Produktion og udvikling

Nej

Strøm, styring og it

Nej

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

Sundhed, omsorg og pædagogik Nej (08/2009) Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2009

EUC Ringsted Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Merkantil

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Politikområde: En del af et element på 25 lektioner

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer) Fagnr. 23030 Eleven får kendskab til grundlæggende sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourceanvendelse i globalt perspektiv. Eleven får kendskab til den inter-

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

nationale arbejdsdeling og betydning heraf for det danske arbejdsmarked. Bil, fly og andre transportmidler

Nej

Krop og stil

Nej

Mad til mennesker

Nej

Produktion og udvikling

Nej

Strøm, styring og it

Nej

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra data fra elevplan.dk, 2010

EUC Sjælland

Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

Bil, fly og andre Nej transportmidler Bygge og anlæg Nej Krop og stil

Nej

Produktion og udvikling

Nej

Strøm, styring og it

Nej

Sundhed, omsorg og pædagogik

Nej

Transport og logistik

Nej

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2009

Handelsskolen Sjælland Syd

Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Merkantil

Nej

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

Landbrugsskolen Sjælland i Høng

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Dyr, planter og natur (Sammen Ja med Roskilde Teknisk skole)

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

Der skal gennemføres del af element et tema i: Hvad er på 2 uger økologi.

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

Køge handelsskole

Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Merkantil

Nej

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

Roskilde Tekniske Skole

Indgang Dyr, planter og natur

Nævnes bæredygtighed?

Udbudt undervisningsforløb

Biologi

Dyr, planter og Ja natur

Omfang

del af element Undervisninger ompå 2 uger handler centrale økologiske sammenhænge herunder vækst, regulering og genetiske forandringer af populationer, herunder stabilitet i økosystemer, akkumulering af fremmede stoffer i fødekæder, menneskets udnyttelse og påvirkning af naturen

Grundforløbsprojekt: Dyrepasser

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer) Fagnr. 23003

Fagnr. 07579 Eleven opnår grundlæggende viden om naturbevarelse, truede dyrearter og naturbevarelsesprojekter.

Bil, fly og andre Nej transportmidler Bygge og anlæg Nej Medieproduktion

Skolens egen beskrivelse

Nej

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Produktion og udvikling

Nej

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

Selandia

Indgang Dyr, planter og natur

Nævnes bæredygtighed? Ja

Mad til menne- Ja sker

Omfang

Skolens egen beskrivelse

del af element på 30 dage

Miljø: 1 uge

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer) Fagnr. 23003

Formålet med faget er at styrke elevernes indsigt i miljømæssige problemstillinger. Faget skal give eleverne forudsætning for at forstå de miljømæssige begreber, der bliver brugt i erhvervet og i samfundet. Formålet er endvidere, at eleverne kan deltage i miljødebatten både i erhvervet og i det omgivende samfund samt have forståelse for erhvervets og husholdningens påvirkning af det indre og det ydre miljø.

Eleven kan forholde sig til forskellige teknologiske udviklingsmuligheder og deres betydning for faget, naturen og samfundet, samt de centrale økologiske sammenhænge Fagnr. 23020 Eleven kan forstå den betydning, de miljømæssige tankegange, begreber og metoder har for erhverv og dagligdag. Eleven har indsigt i samspillet mellem samfund og miljø. Eleven skal opnå grundlæggende økologiske tankegange og begreber i forbindelse med stof- og energikredsløb i naturen. Eleven kan søge, udvælge og anvende relevante miljømæssige informationer fra forskellige informationskilder, herunder fra ITbaserede.

Produktion og udvikling

Nej

Strøm, styring og it

Nej

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Bil, fly og andre Nej transportmidler Bygge og anlæg Nej Transport og logistik

Nej

Merkantil

Nej

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

Slagteriskolen i Roskilde

Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Mad til menne- Ja sker

Bygnings- og brugerservice

Omfang

Skolens egen beskrivelse

del af element "den grønne bager" på fem uger

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer) Fagnr. 23020 Eleven skal opnå grundlæggende økologiske tankegange og begreber i forbindelse med stof- og energikredsløb i naturen.

Nej

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

SOSU-uddannelser Greve

Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Sundhed, omsorg og pædagogik

Nej (kun beskrivelser af uddannelsen samt kompetencemål og ikke egentlig uddannelsesplan)

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland

Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Sundhed, omsorg og pædagogik

Nej

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

SOSU Næstved Center for social- og sundhedsuddannelser

Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Sundhed, omsorg og pædagogik

Nej

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010 SOSU Nykøbing F.

Indgang

Nævnes bæredygtighed?

Sundhed, omsorg og pædagogik

Nej

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Bilag 2 Hovedforløb: Oversigt over miljømæssig bæredygtighed i bekendtgørelser og undervisningsplaner Tabel 1.

Bekendtgørelse omhandlende miljømæssig bæredygtighed for udvalgte hovedforløb for de 12 indgange

Indgang

Hovedforløb*

Miljømæssig bæredygtighed eller lignende i bekendtgørelsen

Bil, Fly og andre transportmidler

Mekaniker

4: 8. arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling

Bygge og anlæg

Træfagenes byggeuddannelse

1: 6. Planlægning og udførelse af opgaverne i respekt for det nære, omliggende og globale miljø

Bygnings- og brugerservice

Serviceassistent

4: 3. vælge og anvende korrekte midler i henhold til overflader og opgavens art og under planlægning og udførelse af rengøringsopgaver tage hensyn til personlig sikkerhed og det interne samt eksterne miljø

Dyr, planter og natur

Anlægsgartner

3: 9. handle hensigtsmæssigt og udvise ansvars-, miljø- og kvalitetsbevidsthed i praktiske opgaver inden for uddannelsesområdet på baggrund af en generel biologisk, miljømæssig og økologisk indsigt, 4:2. udføre plejearbejde ved jord og pleje af grønne områder på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde samt i samarbejde med andre udarbejde et enkelt plejeprogram, 4. udføre plantesundhedsarbejde

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, og har bestået delprøve 2 og 3 (anlægsgartnerdelen) til sprøjtecertifikat i henhold til Miljøministeriets regler, 6. anvende biologiske midler til forebyggelse af skadevoldere i haver, parker og andre grønne anlæg i henhold til gældende miljø- og arbejdsmiljøregler, 13. udføre de praktiske elementer i ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse og økologisk plejearbejde på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Krop og stil

3: 8. redegøre for hvorledes man beskytter sig selv og salonmiljøet ved arbejde i frisørfaget med de kemiske og grønne produkter, samt redegøre for hvorledes kunden beskyttes mod de kemiske produkter og dermed undgår allergiske reaktioner, 9. søge den grundlæggende viden i brancherelevante informationskilder, herunder de danske myndigheders bekendtgørelser, EU’s kosmetikdirektiv og ”Den miljøkyndige salon”,

Frisør

4: 11. anvende de grønne produkter med tilhørende teori, Mad til mennesker

Gastronom

1: 3. Miljø- og sikkerhedshensyn, ressourceanvendelse, arbejdsplanlægning, organisering og samarbejde. 4: 3. udføre arbejdet under hensyntagen til hygiejne, miljø, arbejdsmiljø, arbejdspladssikkerhed, tid, økonomi og kvalitet,

Medieproduktion

Web-integrator

Nej

Merkantil

Detailhandelsuddannelsen

Nej

Produktion og udvikling

Smedeuddannelsen

4: 3. arbejde energi- og miljøbevidst, overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder har forståelse for bæredygtighed, 4: 30. vejlede kunden om den mest hensigtsmæssige reparation i

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

forhold til ønsker og forventninger om driftssikkerhed og økonomi, krav til sikkerheds- og miljøbestemmelser, Strøm, styring og udvikling

Elektriker

3: 1. udføre stærk- og svagstrømsinstallationer samt teledatainstallationer i bygninger håndværksmæssigt korrekt under vejledning, herunder vælge og anvende el-materiel efter fabrikantens anvisninger, under hensyntagen til el-sikkerhed, miljø og sikkerhed på arbejdspladsen, 4: 18. designe og beregne lysinstallationer, der opfylder kravene til komfort, miljø og energi,

Sundhed, omsorg og pædagogik

Social- og sundhedsmedhjælper

Nej

Transport og logistik

Vejgodstransportuddannelsen

4: 1. føre køretøjer nationalt og internationalt, på en trafiksikker, energi- og miljørigtig, rationel og defensiv måde, anvende vejtransportens regler samt håndtere transportdokumenter og normalt forekommende godstyper, vurdere vægtfordeling samt udføre lastsikring af gods,

* Valg af hovedforløb er baseret på elevtal fra 2008 på UVM's hjemmside. De største hovedforløb inden for hver indgang er valgt. Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

I de følgende tabeller er en oversigt over miljømæssig bæredygtighed i skolernes lokale undervisningsplaner for de udvalgte hovedforløb. Selandia Indgang og hovedforløb Bil, fly og andre transportmidler Mekaniker

Fag Miljø (herunder automiljø)

Nævnes bæredygtighed?

Omfang

1 uge

Skolens egen beskrivelse

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

Eleven har indsigt i miljømæssige problemstillinger.

Fagnr. 03293

Eleven har forudsætninger for at forstå de miljømæssige begreber, der bliver brugt i autobranchen og i samfundet.. Der lægges vægt på følgende i bedømmel-

Eleven kan forstå betydningen af de daglige miljømæssige sammenhænge i forbindelse med autofaget. Eleven kan forstå og arbejde ud fra de miljømæssige bekendtgørelser og kender til baggrunden for deres tilbli-

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

sen: At eleven kan forstå den betydning, de miljømæssige tankegange, begreber og metoder har for erhverv og dagligdag. Har indsigt i samspil mellem samfund og miljø. At eleven kan redegøre for de grundlæggende økologiske tankegange og begreber i forbindelse med stof- og energikredsløb i naturen. At eleven kan søge, udvælge og anvende relevante miljømæssige informationer fra forskellige informationskilder, herunder ITbaserede.

velse. Eleven kan vurdere samspillet mellem samfund og miljø, herunder bæredygtighed set ud fra autofaget. Eleven kan søge, og udvælge og anvende relevante miljømæssige informationer fra forskellige informationskilder, herunder itbaserede kilder. Eleven kan anvende gældende lovgivning i forhold til konkrete auto-faglige arbejdsopgaver.

Eleven kan forholde sig til miljøspørgsmål set i forhold til beskæftigelse, produktion og livskvalitet for den enkelte medAt eleven kan forstå og arbejder.' vurdere, hvordan produktionen kan ændre naturgrundlaget set i et historisk og økonomisk perspektiv og danne baggrund for den globale arbejdsdeling, der eksisterer i dag. Bygge og anlæg - Træfagenes byggeuddannelse Dyr, planter og natur - Anlægsgartner Mad til mennesker - Gastronom

Nej

Miljø

1 uge

Fagnr. 23020 Eleven kan forstå den betydning, de miljømæssige tankegange, begreber og metoder har for erhverv og dagligdag. Eleven har indsigt i samspillet mellem samfund og miljø. Eleven kan redegøre for de grundlæggende økologiske tankegange og begreber i forbindelse med stof- og energikredsløb i naturen.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

og det ydre miljø.

Produktion og udvikling - Smedeuddannelsen Strøm, styring og it - Elektriker Transport og logistik - Vejgodstransportuddannelsen

Eleven kan søge, udvælge og anvende relevante miljømæssige informationer fra forskellige informationskilder, herunder fra ITbaserede.

Nej

Nej Speciale – godschauffør: Kvalitet og miljø i logistikkæden

Der er ikke en beskrivelse af faget.

0,5 uge

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

EUC Sjælland Indgang og hovedforløb

Fag

Nævnes bæredygtighed?

Bil, fly og andre Miljø transportmidler Mekaniker Bygge og anlæg - Træfagenes byggeuddannelse Produktion og udvikling - Smedeuddannelsen Strøm, styring og it - Elektriker

Der er ikke en beskrivelse af faget Nej

Krop og stil - Frisør

Mad til mennesker - Gastronom

Nej

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

2 uger

Nej

Nej Som en del af 4. skoleperiode

Miljø og ergonomi indgår som naturlige elementer i den daglige undervisning.

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

CELF, Center for Erhvervsrettede uddannelser, Lolland Falster Indgang og hovedforløb Bil, fly og andre transportmidler - Mekaniker Bygge og anlæg - Træfagenes byggeuddannelse

Fag Automiljø

Nævnes bæredygtighed? Der er ikke en beskrivelse af faget Nej

Omfang 74 lektioner

Skolens egen beskrivelse

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Produktion og udvikling - Smedeuddannelsen Bygnings- og brugerservice - Serviceassistent

Nej

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

EUC Nordvestsjælland Indgang og hovedforløb Bil, fly og andre transportmidler - Mekaniker

Fag

Nævnes bæredygtighed?

Automiljø

Omfang

Skolens egen beskrivelse

del af et element på fem uger

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer) Fagnr. 03293 Eleven kan søge, og udvælge og anvende relevante miljømæssige informationer fra forskellige informationskilder, herunder it-baserede kilder. Eleven kan forstå og arbejde ud fra de miljømæssige bekendtgørelser og kender til baggrunden for deres tilblivelse. Eleven kan vurdere samspillet mellem samfund og miljø, herunder bæredygtighed set ud fra autofaget.

Bygge og anlæg - Træfagenes byggeuddannelse Produktion og udvikling - smedeuddannelsen Strøm, styring og it - Elektriker

Nej

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk, 2010

Roskilde Tekniske Skole Indgang og hovedforløb

Fag

Nævnes bæredygtighed?

Medieproduktion -Web-integrator

Nej

Strøm, styring og it - Elektriker Produktion og Udvikling - Smede-

Lokal undervisnings-plan ikke fundet Nej

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

uddannelsen Dyr, planter og natur - Anlægsgartner

Miljø

1 uge

Fagnr. 23020 Eleven opnår forståelse for den betydning, de miljømæssige tankegange, begreber og metoder har for erhverv eller dagligdag, Eleven opnår indsigt i samspillet mellem samfund og miljø Eleven kan redegøre for de grundlæggende økologiske tankegange og begreber i forbindelse med stof- og energikredsløb i naturen Eleven kan søge, udvælge og anvende relevante miljømæssige informationer fra forskellige informationskilder, herunder IT-baserede

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk og skolens egen hjemmeside, 2010

Handelsskolen Sjælland Syd Indgang og hovedforløb Merkantil - Detailhandelsuddannelsen

Fag

Nævnes bæredygtighed?

Omfang

Skolens egen beskrivelse

Nej

Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra elevplan.dk og skolens egen hjemmeside, 2010

Beskrivelse ifølge UVM (evt. UVM nummer)

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Bilag 3

Respondenter

Herunder er opstillet de respondenter, som DAMVAD har været i dialog med eller som har deltaget i et interview. Respondenterne optræder primært anonymt i projektet.

Undervisere Interview/ dialog

Indgang

Sted

Ebbe Lauridsen, inspektør

Interview

Mad til mennesker

Slagteriskolen i Roskilde

Bent Flensbak, faglærer

Interview

Bil, fly og transportmidler

EUC Sjælland

Hanne Vaagø Tost, direktør

Dialog

Sundhed, omsorg og pædagogik

Social og Sundhedsskolen Vestsjælland

Michela Binets, faglærer

Interview

Mad til mennesker

EUC Ringsted

Poul Krøldrup, faglærer

Dialog

Medieproduktion

Roskilde Tekniske Skole

Stine Cortzen, faglærer

Interview

Dyr, planter og natur

Roskilde Tekniske Skole

Svend Karstensen, faglærer

Interview

Bygge og anlæg

EUC Sjælland

Navn

Interview/ dialog

Virksomhed

Branche

Finn Prip, selvstændig

Interview

Arkitektfirmaet Finn Prip

Liberaler

Bjarne Pedersen, daglig leder

Interview

Sydøstsjællands køreskole ApS

Undervisning

Hans Tegner, selvstændig

Interview

Tegner Holding ApS

Liberaler

Henrik Dahl, butiksog marketingschef

Interview

Nautic Fritid ApS

Butik

Virksomheder

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Jørgen Starup, driftsleder

Interview

Borup varmeværk AMBA

Energi

Michael Munkbøl, direktør

Interview

Munkbøl's Transportservice ApS

Transport- og godhåndtering

Vagn Erik Aarøe, fabrikschef

Interview

Lammefjords Grønt A/S

Fremstilling

Ebbe Lauridsen, inspektør

Interview

Slagteriskolen i Roskilde

Undervisning

Øvrige Navn

Interview/dialog,

Virksomhed m.v.

Heike Hoffmann, uddannelsespolitisk medarbejder

Interview

Håndværksrådet

Henrik Lilja, energipolitisk medarbejder

Interview

Håndværksrådet

Jens Andersson, lektor

Interview

Professionshøjskolen Metropol

Karsten Jacobsen, Formand for Skolesamarbejdet Sjællandsregionen

Dialog

EUC Ringsted

Finn Andersen, Sekretær for lederforum, adm. chef

Dialog

EUC Nordvestsjælland

Karen Vesterager, konsulent

Dialog

Dansk Naturvidenskabsformidling

Nanna Bergman, studentermedhjælper

Dialog

Dansk Naturvidenskabsformidling

Udenlandske kontakter Navn

Interview/dialog

Sted

Gaute Grønstøl

Dialog

miljolare.no

Vicky Malotidi, Secretariat

Dialog

MEdIES (Middelhavsøerne)

Dr. Dianne Chambers

Dialog

University of Melbourne

Dr. Klaus Hahne

Dialog

BiBB (Tyskland)

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Dr. Dagmar Winzier

Dialog

BiBB

Professor Noah Feinstein

Dialog

Wisconsin University

Dr. Ermenia Pedretti

Dialog

University of Toronto

Michael Ball Education Officer - Environmental Education Curriculum and Assessment Policy Branch Ministry of Education

Dialog

Ontario (Canada)

Dr. Hilary Inwood

Dialog

University of Toronto

Dialog

Sekretariat der Kultusministerkonferenz (Tyskland)

Sven Päßler

Lars Runar ZahlJensen Avdeling for Læreplan

Dialog

Utdanningsdirektoratet i Norge

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Bilag 4

Interviewguider

Bilag 4.1 Interviewguide til virksomheder i Region Sjælland Spørgeramme til interviews med nøglepersoner fra virksomheder i Region Sjælland:

1. Indledende spørgsmål a. Hvad beskæftiger virksomheden sig med? (med mindre vi ved det fra spørgeskemaet) b. Hvilket marked afsætter virksomheden primært sine produkter/ydelser på? c. Hvad er du ansat som? d. Hvor stor er virksomheden (antal ansatte)? Hvor gammel er virksomheden (cirka)? e. Har virksomheden været i vækst? 2. Miljø og energi (miljømæssig bæredygtighed) a. Hvad tænker du, når du tænker på miljø og energi? b. Hvordan er miljø og energi relevant ift. din virksomhed? c. Oplever du stigende krav til virksomheden ift energi og miljø? d. Hvilke udfordringer vurderer du, der er ift. miljø og energi? e. Hvilke gevinster vurderer du, der er ift. miljø og energi? 3. Erfaringer med erhvervsuddannede a. Hvilke erfaringer har I med erhvervsuddannede omkring miljø og energi? b. Bidrager de erhvervsuddannede, efter din vurdering, med viden omkring miljø og energi? c. Hvad er, efter din vurdering, de største fordele ved at en erhvervsuddannet ved noget om miljø og energi? d. Hvad er, efter din vurdering, de største barrierer og udfordringer ved at en erhvervsuddannet ved noget om miljø og energi? e. Skal de erhvervsuddannede, efter din vurdering, vide noget om miljø og energi? 4. Afsluttende spørgsmål

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

a. Eventuelle opfølgende spørgsmål til spørgeskemabesvarelsen, som ikke er blevet berørt under hovedtemaerne. b. Har du afsluttende eller ydereligere kommentarer?

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Bilag 5

Spørgeskemaer

Bilag 5.1 Spørgeskema blandt undervisere INDLEDENDE SPØRGSMÅL I de følgende spørgsmål vil du blive spurgt om din undervisning 1. I hvilken Region underviser du?

Sæt venligst et eller flere kryds

Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Andet – uddyb gerne

2. Hvilken type undervisning varetager du?

Sæt venligst et kryds

Underviser på erhvervsuddannelser Underviser på efter-/videreuddannelser Underviser på både erhvervsuddannelser og efter-/videreuddannelser Andet – uddyb gerne

3. På hvilke indgang(e) underviser du? Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil

Sæt venligst et eller flere kryds

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik

4. Inddrager du miljømæssig bæredygtighed i din undervisning?

Sæt venligst et kryds

Ja Nej Ved ikke

Hvis Nej 5. Hvorfor inddrager du ikke miljømæssig bæredygtighed i undervisningen?

Sæt venligst et eller flere kryds

Det er ikke relevant i mit fag Det er måske relevant, men jeg har haft mit fokus andre steder Jeg har ikke haft ressourcer til at sætte mig ind i det Andet – uddyb gerne

Herefter videre til spm. 12

Hvis ja skal de videre her 6. Hvis du underviser på flere indgange, på hvilke underviser du i miljømæssig bæredygtighed? Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice

Sæt venligst et eller flere kryds

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik

7. I hvilket omfang underviser du i miljømæssig bæredygtighed?

Sæt venligst et kryds

Lejlighedsvis, når det lige passer Hver gang det er relevant at inddrage Som selvstændigt emne eller tema Andet – uddyb gerne

8. Hvordan vil du beskrive miljømæssig bæredygtighed ift. dit fag? Uddyb venligst.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

FAGLIGE FORUDSÆTNINGER I det følgende vil du bliver spurgt om dine faglige forudsætninger for at undervise i miljømæssig bæredygtighed 9. Oplever du, at du har tilstrækkelige forudsætninger for at undervise i miljømæssig bæredygtighed?

Sæt venligst et kryds

Ja Nej Ved ikke

10. Hvilke af følgende forudsætninger har du for at undervise i miljømæssig bæredygtighed?

Sæt venligst et eller flere kryds

Har deltaget i kurser Har målrettet opsøgt viden på hjemmesider målrettet undervisning i bæredygtighed Har målrettet opsøgt viden andre steder Anvender min almene viden Andet – uddyb gerne

UNDERVISNING I PRAKSIS I de følgende vil du blive spurgt om, hvordan undervisning i miljømæssig bæredygtighed udføres i praksis

11. Angiv venligst hvor enig du er i følgende udsagn om din motivation for undervisning i miljømæssig bæredygtighed (angiv venligst kun ét svar pr udsagn) Meget enig

Enig

Uenig

Fordi jeg synes, at det er spændende Fordi det er et krav for skolens side Fordi det er et krav i fagets bekendtgørelse

Meget uenig

Ved ikke

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Fordi det er vigtigt for eleverne at kende til bæredygtighed Fordi der er stor politisk fokus på det Fordi virksomhederne efterspørger det

12. Synes du, at der er behov for ændringer, der kan understøtte miljømæssig bæredygtighed i undervisningen?

Sæt venligst et kryds

Ja Nej Ved ikke

13. Har du forslag til tiltag, der kunne understøtte miljømæssig bæredygtighed i undervisningen? Uddyb venligst.

ELEVERNES DELTAGELSE

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

I de følgende spørgsmål vil du blive spurgt om elevernes holdninger til miljømæssig bæredygtighed 14. Opfatter eleverne miljømæssig bæredygtighed som et relevant problemfelt?

Sæt venligst et kryds

Ja Nej Ved ikke

15. Oplever du eleverne som positive over for undervisning i miljømæssig bæredygtighed?

Sæt venligst et kryds

Ja Nej Ved ikke

FREMTIDEN I det følgende vil du blive spurgt om din vurdering af miljømæssig bæredygtighed med henblik på fremtiden 16. Kommer der, efter din vurdering, øget fokus på miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne i fremtiden?

Sæt venligst et kryds

Ja Nej Ved ikke

17. Er der, efter din vurdering, en øget efterspørgsel blandt virksomheder/aftager til de erhvervsuddannedes kompetencer inden for miljømæssig bæredygtighed i dag sammenlignet med tidligere? Ja Nej Ved ikke

Sæt venligst et kryds

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

18. Vil der, efter din vurdering, være en øget efterspørgsel blandt virksomheder/aftagere til de erhvervsuddannedes kompetencer inden for miljømæssig bæredygtighed i fremtiden?

Sæt venligst et kryds

Ja Nej Ved ikke

AFSLUTTENDE SPØRGSMÅL 19. Har du nogen afsluttende kommentarer til undersøgelsen? Uddyb venligst.

INTERVIEW I forbindelse med denne undersøgelse af miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne ønsker vi eventuelt at gennemføre korte telefoninterviews med udvalgte undervisere, der har positive eller negative erfaringer med undervisning i miljømæssig bæredygtighed i undervisningen. Formålet med disse interviews er at uddybe og nuancere spørgeskemabesvarelser. Interviews gennemføres per telefon og varer ca. 15 minutter.

20. Må vi kontakte dig for at aftale et telefoninterview som opfølgning på denne undersøgelse?

Sæt venligst et kryds

Nej Ja

Navn: E-mail: Telefonnummer:

TAK FOR DIN TID

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Bilag 5.2 Spørgeskema til virksomheder i Region Sjælland

VELKOMMEN

VELKOMMEN til en undersøgelse om miljømæssig bæredygtighed. I samarbejde med Region Sjælland er analyse- og konsulentvirksomheden DAMVAD i gang med at gennemføre en undersøgelse for Undervisningsministeriet om miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne. I den forbindelse er det vigtigt for os at få viden, høre synspunkter fra virksomheder i Region Sjælland, og få viden om hvilke behov de ser i forhold til erhvervsuddannedes kompetencer inden for bæredygtighed. Analysen vil kunne bidrage til videreudvikling af eksisterende erhvervsuddannelser – og eventuelt oprettelse af nye uddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen startes ved at klikke på "Næste" og tager 5-10 minutter at besvare. Alle oplysninger i spørgeskemaet vil blive behandlet fortroligt og præsenteres i anonymiseret form. Spørgeskemaet vil være online indtil fredag den 2. oktober 2009. Vi beder dig venligst færdiggøre din besvarelse inden denne dato. Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte: • Chefkonsulent Stefan Brendstrup på e-mail stefan@damvad.dk eller telefonnummer 2283 2024 eller På forhånd tak for din deltagelse.

DEFINITION AF MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

Bæredygtig udvikling defineres som en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. I denne undersøgelse benyttes begrebet miljømæssig bæredygtighed. Miljømæssig bæredygtighed i forhold til erhvervsstuderende kan bl.a. omfatte de studerendes forståelse af miljømæssige problemstillinger, der bliver brugt i erhvervet og i samfundet. Yderligere omfatter miljømæssig bæredygtighed i forhold til erhvervsstuderende, om de kan deltage i miljødebatten både i erhvervet og i det omgivende samfund samt har en forståelse for erhvervets og husholdningens påvirkning af det indre og ydre miljø. Inden for handelsuddannelserne betyder det bl.a., at de erhvervsuddannede selv må kunne agere bæredygtigt i forretningen, kunne informere kunden om bæredygtighed i forhold til køb og anvendelse af produkterne og kunne informere kunden om bæredygtighed i forhold til fremstilling og transport af produkterne

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

INDLEDENDE SPØRGSMÅL

1. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?

(Angiv kun ét svar)

2-10

11-50

51-100

>100

Ved ikke

VIRKSOMHEDEN

I de følgende spørgsmål vil du blive spurgt om miljømæssig bæredygtighed i forhold til din virksomhed.

2. I hvilken grad er miljømæssig bæredygtighed relevant for virksomheden? (Angiv kun ét svar)

Meget relevant

Relevant

Hverken eller

Mindre relevant - Gå til 5

Ikke relevant - Gå til 5

Ved ikke

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

3. Hvilke kompetencer i forhold til miljømæssig bæredygtighed efterspørger din virksomheder? (Angiv gerne flere svar)

Viden/kompetencer om den miljøbelastning brugen af virksomhedernes produkter kan give anledning til

Viden/kompetencer om virksomhedens produkters miljømæssige kvaliteter og/eller belastning

Viden/kompetencer om bæredygtighed ift. virksomhedens produktion (materialeforbrug, energiforbrug, vandforbrug, forurening m.v.)

Viden/kompetencer om bæredygtighed ift. produktudvikling (grønne løsninger på nutidens/fremtidens udfordringer)

Viden/kompetencer om bæredygtighed ift. valg og anvendelse af råmaterialer, halvfabrikata m.v.

Andet – uddyb gerne ________________________________________________ __ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _________________________________________________

4. Er miljømæssig bæredygtighed et fokuspunkt for virksomheden? (Angiv kun ét svar)

Nej

Ved ikke

5. Forventer virksomheden, at miljømæssig bæredygtighed vil spille en større rolle fremover i forhold til virksomhedens aktiviteter? (Angiv kun ét svar)

Nej

Ved ikke

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

BESKRIVELSE AF EN ERHVERVSUDDANNELSE

En erhvervsuddannelse er en praktisk betonet uddannelse, og det meste af den foregår i en praktikvirksomhed. Det kan være i en større industrivirksomhed, et mindre værksted, et køkken, en butik, et kontor, en transportvirksomhed, et hospital, et plejehjem, en børnehave, på en gård eller et helt andet sted. Der er 12 retninger:

- Bil, fly og andre transportmidler - Bygge og anlæg - Bygnings- og brugerservice - Dyr, planter og natur - Krop og stil - Mad til mennesker - Medieproduktion - Merkantil - Produktion og udvikling - Strøm, styring og it - Sundhed, omsorg og pædagogik - Transport og logistik

I de følgende spørgsmål vil du blive spurgt om dit kendskab/erfaringer med erhvervsuddannede samt din vurdering af deres kompetencer inden for miljømæssig bæredygtighed.

6. Har virksomheden ansatte med en erhvervsuddannelse? (Angiv venligst kun ét svar)

Nej - uddyb gerne hvorfor ikke - Gå til 11 _________________________________________________ _________________________________________________ _________________________________________________

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

7. Bidrager de erhvervsuddannede med viden om miljømæssig bæredygtighed? (Angiv kun ét svar)

Nej

Ved ikke

8. Hvad er din samlede vurdering af kvaliteten af de erhvervsuddannedes viden om miljømæssig bæredygtighed, på baggrund af dine erfaringer med nyuddannede? (Angiv kun ét svar)

Fremragende

God

Nogenlunde

Ringe

Ved ikke

9. Mener du, at det er relevant, at de erhvervsuddannede ved noget om miljømæssig bæredygtighed? (Angiv kun ét svar)

Nej

Ved ikke

EFTERSPØRGSEL

I de følgende spørgsmål vil du blive spurgt om virksomhedens efterspørgsel i forhold til de erhvervsuddannede og deres kompetencer.

10. Mangler de erhvervsuddannede på nuværende tidspunkt kompetencer i forhold til

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

miljømæssig bæredygtighed? (Angiv kun ét svar)

Nej

Ved ikke

11. Forventes der, ift. til din virksomhed, en øget efterspørgsel af erhvervsuddannede i fremtiden? (Angiv kun ét svar)

Nej

Ved ikke

12. Forventes der, ift. din virksomhed, en øget efterspørgsel af erhvervsuddannede med øget viden om miljømæssig bæredygtighed i fremtiden ? (Angiv venligt kun ét svar)

Nej

Ved ikke

AFSLUTTENDE SPØRGSMÅL

13. Hvordan vil du beskrive miljømæssig bæredygtighed i forhold til din virksomhed?

_________________________________________________ _________________________________________________ _________________________________________________

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

14. Har du nogen afsluttende kommentarer til undersøgelsen? (Angiv kun ét svar)

Nej

Ja - uddyb venligst _________________________________________________ _________________________________________________ _________________________________________________

INTERVIEW

I forbindelse med denne undersøgelse af miljømæssig bæredygtighed i forhold til din virksomhed ønsker vi at gennemføre interviews med udvalgte virksomheder. Formålet med disse interviews er at uddybe og nuancere spørgeskemabesvarelser. Interviews gennemføres per telefon og varer ca. 20 minutter.

15. Må vi kontakte dig for at aftale et telefoninterview som opfølgning på denne undersøgelse? (Angiv kun ét svar)

Nej

Ja - skriv venligst navn, e-mail og telefonnummer _________________________________________________ _________________________________________________ _________________________________________________

TAK FOR DIN TID

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Bilag 6: Deltagerliste fra seminar i Sorø 17. Marts 2010

Navn

Titel

Arbejdssted

E-mail

Finn Prip

Selvstændig

Arkitektfirmaet Finn Prip

arkitekt@finnprip.dk

Camilla Sandfelt

Konsulent

Business Center Bornholm

cs@bornholm.biz

Nicolai Sederberg Rottbøll

Sekretariatsleder

Copenhagen Cleantech Cluster

nsr@cphcleantech.com

Stefan Brendstrup

Chefkonsulent

DAMVAD

stefan@damvad.dk

Birger T. Christensen

VVS-konsulent

DS Håndværk og Industri

btc@ds-net.dk

Niels Erik Christensen

Uddannelseschef

EUC NORDVESTSJÆLLAND, Processkolen i Kalundborg

nec@eucnvs.dk

Charlotte Ørsø

Uddannelseskonsulent

EUC Sjælland

choer@eucsj.dk

Leif Dam Pedersen

Afdelingsleder

EUC Sjælland, energiteknisk afdeling

ldpe@eucsj.dk

Michael Elbo

Afdelingsleder

EUC Sjælland, Produktion og udvikling

miel@eucsj.dk

Michael Stabell

Afdelingsleder

EUC Sjælland, transport

mist@eucsj.dk

Vibeke Pakkenberg

Uddannelseschef

EUC Sjælland

vipa@eucsj.dk

John Norman

Uddannelseschef

EUC Sjælland, HTX og Akademiuddannelse

jono@eucsj.dk

Anne Eriksen

Planteavlslærer

Grindsted Landbrugsskole

anne.eriksen@grindls.dk

Klaus Hornebo Jensen

Underviser

Handelsskolen Sjælland Syd, Vordingborg

khje@hssyd.dk

Der var til seminaret inviteret repræsentanter fra de faglige udvalg for at sikre at de var orienterede om undersøgelsens resultater og kunne deltage i drøftelserne af mulige anbefalinger. Ingen repræsentanter fra de faglige udvalg svarede imidlertid positivt på invitationen.

- Miljømæssig bæredygtighed i erhvervsuddannelserne -

Søren Nybo

Uddannelseschef

Handelsskolen Sjælland Syd, Vordingborg

nybo@hssyd.dk

Bøje Winther

Regionsrådsmedlem

Region Sjælland

bowi@regionsjaelland.dk

Christina Meta Karlsen

Konsulent

Region Sjælland

cmk@regionsjaelland.dk

Dorthe McKay

Funktionschef

Region Sjælland

dpm@regionssjaelland.dk

Eva Levinsen

Regionsrådsmedlem

Region Sjælland

evcl@regionsjaelland.dk

Jan Huss Vestergaard

Udviklingschef

Region Sjælland

jhv@regionsjaelland.dk

Maj-Britt Jensen

Konsulent

mbj@regionsjaelland.dk

Martin Fly Rasmussen

Faglærer

Region Sjælland Roskilde Tekniske Skole

Poul Krøldrup

Faglærer

Roskilde Tekniske Skole

pk@rts.dk

Helge Arildsø

Uddannelseschef,

Selandia, Landbrugs- og gartnerskolen

hear@selandia-ceu.dk

Niels Bøgeblad

Uddannelseschef

Selandia, Bygge & anlæg

nibo@selandia-ceu.dk

Anne Kirstine Hull Fregerslev

Konsulent

Social- og Sundhedsskolen Vestsjælland

anf@sosuvest.dk

Gunna Andersen

Underviser

University College Nordjylland, Teknologi og Business

gua@noea.dk

Finn P. Jensen

Uddannelseschef

Via Erhvervsuddannelser, Horsens, bygge & anlæg

fpj@viauc.dk

mara@rts.dk