Erhverv Aarhus årsmagasin 2012

Page 1



6

Erhvervslivets lokale stemme

8

En lokal forankret erhvervsorganisation

Bestyrelsesarbejde

Repræsenterer erhverv, kultur og uddannelse

10

Kultur som vækstgenerator

12

Kulturliv er væsentligt for byens fremtidige vækst

15

Internationale medarbejdere

Erhverv Aarhus løfter Aarhus og Region Midtjylland internationalt

150 år

23

I erhvervslivets tjeneste

Byudvikling & Infrastruktur

Involvering i byudvikling og infrastruktur

26 28

Arrangementer

Medlemsarrangementer i Erhverv Aarhus

Repræsentationer og relationer

30

Stærke relationer til mange beslutningstagere

Det politiske samarbejde

32

Tæt samarbejde gavner erhvervslivet

Erhverv Aarhus Prisen

Anerkendelse af ildsjæle i det aarhusianske erhvervsliv

34

Medlemsskab

Bliv en del af byens fælles stemme



En livfuld 150-årig organisation Velkommen til årsmagasinet som præsenterer Erhverv Aarhus for nuværende og nye medlemmer. Anledningen til at gøre noget specielt er, at Erhverv Aarhus i år kan se tilbage på 150 år som den erhvervsorganisation, der altid er på banen, når Aarhus-området skal udvikle sig. Siden 1862 er det vores medlemmer, der bliver lyttet til i væsentlige erhvervsmæssige spørgsmål. Også velkommen til Erhverv Aarhus som organisation. Både bestyrelsen og sekretariatet, med vores direktør Bente Steffensen i spidsen, er klar til at arbejde for de bedste betingelser for at drive virksomhed i Aarhusområdet. Det sker i tæt samarbejde med vores partnere og medlemsvirksomheder - og hvis I ikke allerede er medlem, så er der også plads til jeres virksomhed i Erhverv Aarhus. Vi håber, at magasinet giver et indtryk af, hvad der sker i og omkring organisationen. Vi har valgt at lade en række personer beskrive deres relationer til Erhverv Aarhus, og vi har mødt en kolossal velvilje, som vi siger tak for. Man kan læse om en borgmesters opfattelse af det nære erhvervspolitiske samarbejde, om to bestyrelsesmedlemmers arbejde, interview med tre af foreningens medlemmer og meget mere. Vi kan selvfølgelig ikke have alt med i magasinet, så brug vores hjemmeside, hvor man kan læse flere detaljer om Erhverv Aarhus, om året der gik, og om året der kommer. God fornøjelse med læsningen og på gensyn i Erhverv Aarhus! Peter Kjær, Formand for Erhverv Aarhus’ bestyrelse


Michael Flintholm

Direktør for Flintholm Global Telemarketing A/S

Erhvervslivets lokale stemme Erhverv Aarhus er en lokal og uafhængig erhvervs­organisation, som fokuserer på at styrke og optimere rammebetingelserne for at drive virksomhed i Aarhus-området. Byens brede erhvervsliv bliver samlet – lige fra nystartede enkeltmandsvirksomheder til internationale koncerner. Som en proaktiv organisation i den lokale erhvervs­ politiske debat, er det vores mål at være den fortrukne dialogpartner omkring erhvervsudvikling i såvel Aarhus som Region Midtjylland. Erhverv Aarhus samarbejder med både regionale og landsdækkende organisationer, samt brancheorganisationer for at opnå indflydelse på vegne af vores medlemmer. For det enkelte medlem er der forskel på, hvad Erhverv Aarhus betyder for dem, for deres virksomhed og for Aarhus.

6

Hvad betyder Erhverv Aarhus for dig? Erhverv Aarhus er STEDET, hvor jeg hurtigt finder information om nye erhvervstiltag i lokalområdet og i regionen. Erhverv Aarhus’ arrangementer er en oplagt mulighed for at udvide sit netværk. Hvad betyder Erhverv Aarhus for FGT Business Research A/S? Flintholm Global Telemarketing A/S (FGT) har stor glæde af International Community. Erhverv Aarhus og International Community har kontakt til mange herboende personer af forskellige nationaliteter. Står vi f.eks. og mangler en brasilianer til at lave research på markedet i Brasilien, ja, så er International Community klar med kontakt til en herboende brasilianer. Hvad betyder Erhverv Aarhus for byen? Erhverv Aarhus ser jeg som en katalysator for regionens erhvervstiltag og en meget væsentlig formidler af disse. Medarbejderne hos Erhverv Aarhus brænder for at få områdets erhvervsliv sat ind i de rammer, hvor det hører hjemme. Opstartsvirksomheder får tilbudt et globalt udsyn og de etablerede virksomheder holdes ajour med, hvad der sker i Aarhus’ vækstlag. Det betyder, at de små lærer af de store og omvendt – og i sidste ende er det Aarhus, der får glæde af, at Erhverv Aarhus har sat rammerne for de mange virksomheder.


Terje Vammen

Ebbe Malte Iversen

Hvad betyder Erhverv Aarhus for Epinion A/S? For Epinion er det helt naturligt at være en aktiv medspiller i byens erhvervs-, sports- og kulturliv, herunder Erhverv Aarhus som erhvervslivets lokale stemme. Epinion vil gerne, som medlem af Erhverv Aarhus, være aktiv og synlig og være med til at gøre en indsats for at medvirke til vækst og dynamik. Aarhus er med mange unge og veluddannede borgere et smørhul for viden­virksomheder som Epinion – den udvikling vil vi naturligvis gerne styrke yderligere.

Hvad betyder Erhverv Aarhus for Per Aarsleff A/S? Erhverv Aarhus er med til at skabe synlighed omkring erhvervslivet, og dermed en forståelse for erhvervslivets vigtige rolle i vores samfundsmodel. Det bliver på den måde lettere at høste fordelene af offentligt/privat samarbejde. Erhverv Aarhus er med til at fremskaffe facts i konkrete politiske overvejelser og vejleder om konsekvenser af en given politisk beslutning.

Direktør for Epinion A/S

Hvad betyder Erhverv Aarhus for dig? For mig personligt er Erhverv Aarhus en af flere gode indgange til at mødes med et interessant og forskelligartet netværk af kolleger i mange brancher i det aarhusianske erhvervsliv. Samtidig synes jeg, at sekretariatet gør et glimrende arbejde for Aarhus – og det betyder virkeligt meget for gennemslagskraften.

Hvad betyder Erhverv Aarhus for byen? Jeg synes, Erhverv Aarhus har formået at spille en mere synlig og betydende rolle i de senere år. Det er vigtigt med et kompetent og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet, til fælles gavn for områdets attraktivitet som erhvervs- og bosætningsområde, særligt med de høje ambitioner Aarhus har. Hos Epinion anerkender vi værdien af et meget aktivt samarbejde, både internt i erhvervslivet og sammen med kommunen som ramme for at styrke vækst og udvikling.

Adm. Direktør for Per Aarsleff A/S

Hvad betyder Erhverv Aarhus for dig? Erhverv Aarhus sætter dagsordenen ved medlems­ arrangementer og seminarer samt prioriterer indsatsområder og er talerør for virksomheder. Jeg deltog for første gang i Aarhus Konferencen for ca. tre år siden og blev ­positivt overrasket over den konstruktive og meget ak­ tuelle debat. Jeg blev inspireret og fik et godt kontaktnet, som jeg har benyttet mig af i en række situationer.

Hvad betyder Erhverv Aarhus for byen? Byen har behov for et godt samspil mellem virksomhederne og bystyret. Det er afgørende for, at udviklingen kan fortsætte i samme gode retning. Erhverv Aarhus er central for synliggørelsen af denne problemstilling, og dermed for at omsætte de gode intentioner til praksis.

7


Bestyrelsen i arbejdstøjet Erhverv Aarhus ledes af en bestyrelse på ni personer, som bliver valgt på den årlige general­forsamling. De er med til at sikre rammerne og den strategiske fremtid for Erhverv Aarhus. Forretningsudvalg: Peter Kjær, Formand – Direktør, A/S Schouw & Co.

Hans Hansen, Næstformand – Direktør Heine Bach – Områdedirektør, Nordea

Bestyrelsesmedlemmer: Marianne Bedsted – Direktør, Musikhuset Aarhus

Jan Børjesson – Partner, LETT Advokatfirma Jens Otto Kjær Hansen – Rektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Jens Gert Sørensen – Salgsdirektør, FAZE2 Marketing Communication Arne Vesterdal – Direktør, Incuba Science Park Hanne Wick – Direktør, Wick Kommunikation

8

Marianne Bedsted i Store Sal i Musikhuset Aarhus


Marianne Bedsted

Jens Otto Kjær Hansen

Hvorfor blev du valgt ind i Erhverv Aarhus’ bestyrelse? I 2006 startede jeg som direktør for de to Scandic hoteller i Aarhus. Hurtigt herefter blev jeg en del af Erhverv Aarhus og startede sammen med en håndfuld engagerede medlemmer UdviklingsTjenesten, som har fokus på nytænkning og har en kreativ tilgang til erhvervsudvikling. Kort derefter blev jeg valgt ind i bestyrelsen. Jeg tror, blandingen af underholdnings- og oplevelsesbranchen, som er min baggrund, er et godt mix i forhold til den øvrige bestyrelse. Jeg gik ind i bestyrelsesarbejdet for at gøre en forskel og hjælpe med at styrke erhvervslivet i Aarhus. Hvis det ikke går godt for erhvervslivet, går det ikke godt for byen.

Hvorfor blev du valgt ind i Erhverv Aarhus’ bestyrelse? Gennem nogle år arbejdede jeg for Aarhus Handels- og Industriforening (som Erhverv Aarhus hed på daværende tidspunkt) med kommunikation gennem Image Selskabet A /S, som jeg dengang drev. På den baggrund blev jeg inviteret med i et strategiarbejde om foreningens fremtid, hvor bl.a. det nuværende navn blev foreslået og senere vedtaget. Min involvering i det arbejde førte så til, at jeg blev valgt ind i bestyrelsen i 1999.

Direktør for Musikhuset Aarhus, og bestyrelsesmedlem af Erhverv Aarhus siden 2006

Hvordan oplever du selv, at du bidrager til bestyrelsens arbejde, til Erhverv Aarhus og til Aarhus? Som bestyrelsesmedlem bidrager man på flere niveauer. Jeg repræsenterer ikke kun Musikhuset, men jeg kommer med en række kompetencer og erfaringer, som kan bruges i Erhverv Aarhus. Jeg ser det som en styrke at samle mennesker i bestyrelsen med så forskellige baggrunde, erfaringer og interesser. At vi i bestyrelsen tilsammen repræsenterer erhverv, kultur og uddannelse gør, at vi altid er opdateret på forskellige områder. At samle erhvervslivet på tværs af brancher betyder samtidig, at vi som organisation bliver talerøret for byens erhvervsliv, som kan påvirke og inspirere byens politikere og andre beslutningstagere. Derudover ser jeg mig selv som ambassadør – jeg har altid ”Erhverv Aarhus-kasketten” på, både i forhold til at tiltrække nye medlemmer men også i forhold til at kommunikere Er­hverv Aarhus’ holdninger og lytte til input.

Rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og bestyrelsesmedlem af Erhverv Aarhus siden 1999.

Hvordan oplever du selv, at du bidrager til bestyrelsens arbejde, til Erhverv Aarhus og til Aarhus? Nu har jeg først været en del af konsulentbranchen og de senere år af uddannelsessektoren. Jeg engagerer mig i mange forskellige initiativer undervejs – lige fra det første store erhvervsudviklingsprojekt i Aarhus omkring 1990 og frem til klyngearbejdet op til kulturby 2017. Det giver både mange erfaringer og et bredt netværk. Min interesse er især det strategiske perspektiv, og på det område forsøger jeg at bidrage både for byen og for foreningen. Det vil jeg holde fast i, for Erhverv Aarhus spiller en vigtig rolle her. Desuden er der mange gange, hvor min erfaring inden for kommunikation er blevet bragt i spil. Hvad er din største glæde ved at indgå i bestyrelses­ arbejdet? For mig er bestyrelsesarbejdet en meningsfyldt ramme i lyset af historikken og samtidig en måde at få et godt informationsniveau på. Det krydsfelt mellem aldeles forskellige sektorer og virksomhedstyper, som bestyrelsesmedlemmerne kommer fra, gør det til et både sjovt og spændende forum at arbejde med i.

Hvad er din største glæde ved at indgå i bestyrelsesar­ bejdet? Der findes mange gode brancheforeninger og sammenslutninger, men hos Erhverv Aarhus får man lov til at repræsentere og arbejde for byens brede erhvervsliv som én helhed. Det er en fornøjelse at indgå i bestyrelsesarbejde i en organisation, hvor der er fokus på både erhverv, kultur og uddannelse. Derudover så er det fantastisk, at det ikke kun er tomme ord, der er på dagsordenen. Når noget bliver vedtaget, bliver det også eksekveret med stor professionalisme af organisationen i Pakhus 13. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

9


Kultur som vækstgenerator for Aarhus Aarhus’ kulturliv er væsenligt for byens fremtidige vækst. Det er derfor essentielt, at en bred erhvervsorganisation som Erhverv Aarhus, bakker op om byens kulturelle initiativer.

#1 Folkeuniversitetet - Sten Tiedemann, Rektor

#7 AROS - Bjarne Bækgaard, Kommunikationschef

”Det er smukt at se, hvordan græsrøddernes originale og skæve kulturprojekter kommer op at flyve vha. erhvervslivets støtte. Netop samarbejdet mellem nye legekammerater kan skabe noget helt u­nikt og pege frem mod skøre og modige projekter. God kultur skubber til vores vante forestillinger og kan være katalysator for helt nye og innovative måder at gøre tingene på. I krydsfeltet mellem viden og kultur befinder sig en innovativ kraft, som er et stærkt fundament for fremtidig vækst i Aarhus.”

”At Erhverv Aarhus bakker op om museets ambitioner ved medlemskab af ARoS’ erhvervsklub, Art Club, er en erkendelse af, at kunst og kultur spiller en væsentlig rolle i et frugtbart samspil med er­hvervslivet. Derved bidrager Erhverv Aarhus til, at ARoS kan bevare sin ambition om på én gang at været et internationalt orienteret museum og forankret i det lokale. Det er helt afgørende for en by, der vil være europæisk kulturby, at man til stadighed holder sig ajour med verdens-pulsen.”

#2 Moesgaard Museum - Jan Skamby Madsen, Direktør ”Moesgaard Museum mærker lige nu erhvervslivets interesse og opbakning omkring byggeriet af det nye museum. Samspillet med erhvervslivet er en vigtig basis for fremtiden, hvor museet kan være møde- og konferencested. Kultur er vigtig. Om man oplever nærmest en renselsesproces ved iRequim i Domkirken, lærer noget, har det sjovt eller på anden vis bevæges, er netop det der får én til at føle sig godt tilpas. ”

”Kultur er ikke bare underholdning og dekoration - kultur er byens DNA. Et aktivt kulturmiljø skaber et frirum, hvor ideer spirer og trives og skaber mulighed for at folk kan udvikle sig. Kultur er nødvendigt for, at byen fortsat er interessant. At Aarhus har et attraktivt kulturliv, betyder at studerende tiltrækkes til byen, og at byen kan holde på dem i erhvervslivet, når de er færdiguddannet. Derfor er det fortsat vigtigt med opbakningen og samarbejde fra byens erhvervsliv.”

#3 Festugen - Anders Dahlstrup, Sponsor- og administrationschef

#9 Bora Bora - Jesper De Neergaard, Kunstnerisk leder

”Erhverv Aarhus er en god medspiller for byens kulturliv – der bliver ikke sagt, hvad kultur skal være og indeholde – de har derimod fokus på at skabe de rette rammebetingelser for kulturlivet i Aarhus. Hos erhvervslivet skaber de samtidig forståelse for, at kultur er nødvendig som vækstgenerator for Aarhus. Et godt eksempel på, at kultur er et kerneområde for vækst, er vores Expat Reception i samarbejde med International Community, Aarhus Universitet, Grundfos og Arla – her bliver kultur brugt, som en brik til at fastholde international arbejds­ kraft i Aarhus-området.”

”Det er afgørende for alle kulturinstitutioner, at en organisation som Erhverv Aarhus bakker os op. Det er den direkte kommunikation til medlemmerne OG den anden vej. Byens kulturliv er vigtigt for byens fremtidige vækst, da et varieret kulturudbud tiltrækker dygtige og nysgerrige erhvervsfolk. Nytænkning er hverdag for os alle, og til det har vi brug for stadig flere “case-stories”. Kunsten er det labora­torium, hvor nytænkning udklækkes.”

#4 BYiBY - Peter Kruse, Projektleder ”Erhverv Aarhus har drevet etableringen af Erhvervsklyngerne, hvor små og store virksomheder og organisationer fra det private erhvervsliv og den offentlige sektor mødes. Klyngerne giver en super ramme for snurrige folk, der søger støtte og inspiration. Aarhus Gruppen, som er tæt forbundet med Erhverv Aarhus, gav startkapitalen til BYiBY, der fysisk dokumenterede over for 2017-juryen, at ”kapitalen og de kreative” allerede arbejder sammen i Aarhus. Erhverv Aarhus skaber rammerne for handling.”

#5 Sailing Aarhus - Thomas Capitani, Direktør “Erhverv Aarhus involverer sig og åbner døre til erhvervslivet. Der er et stort vækstpotentiale i et tæt og involverende samarbejde mellem forenings- og erhvervsliv. Et godt eksempel er samarbejdsprojektet, hvor internationale medarbejdere blev involveret i Aarhus Sejlklub. Her blev skabt tætte relationer og noteret gevinster på begge sider.”

#6 Aarhus Elite - Jan Christensen, Adm. Direktør “Med sine mange arrangementer og netværk er Erhverv Aarhus en væsentlig facilitator for, at erhverv og kultur mødes og udveksler ideer og viden. At relationer opstår og dyrkes – formelt og uformelt – det er en af Aarhus’ styrker. De fleste mennesker ønsker at bo og arbejde et sted, hvor de udfordres og underholdes. Hvor der er dynamik, overraskelser, energi og inspiration. Det stiller byens mange kulturinstitutioner til rådighed på hver deres måde.”

10

#8 Godsbanen - Kim Bisgaard, Leder

#10 Kulturby 2017 - Anne Glad, Bestyrelsesmedlem ”Samarbejdet med regionens erhvervsliv er helt afgørende for 2017s succes. Det var også centralt i juryens begrundelse for kåringen af Aarhus som Kulturhovedstad: Ikke alene var der politisk opbakning på tværs i regionen. Man lagde også vægt på erhvervslivets store engagement. Aarhus 2017 handler ikke kun om kultur – det er også en vision for byudvikling, erhvervsudvikling, turisme, innovation og infrastruktur i Aarhus og Region Midtjylland. Kultur er en fantastisk accelerator for vækst.”

#11 Classic Race Aarhus - Niels Brøchner, Bestyrelsesformand ”Uden opbakning fra erhvervslivet og kommunen kunne en event som Classic Race Aarhus ikke lade sig gøre. Det er derfor vigtigt, at erhvervslivet, kulturevents og kommunen spiller sammen. Den ene part kan ikke alene lave events som Classic Race Aarhus uden de andre – det er samspillet, der er skabende. Jeg tror ikke, at man direkte tiltrækker de gode medarbejdere fordi der er én god event i Aarhus. Men jeg tror, det fastholder nogen gode medarbejdere, og at det giver noget på goodwill kontoen, at der sker noget i og omkring Aarhus.”

#12 Aarhus Teater - Henning Kærsgaard, Direktør “Aarhus Teater er medlem af Erhverv Aarhus, fordi det er et fantastisk forum for etablering af kontakter med byens erhvervsliv. Kontakter som bl.a. har resulteret i nye samarbejdsaftaler med teatret. Når erhvervslivet bakker op om kulturlivet i Aarhus, giver det os mulighed for at præstere noget ekstraordinært. Og det er vigtigt for en by som Aarhus, der skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft og skabe vækst. Et rigt kulturliv er med til at skabe optimisme i samfundet, og for vores bys vedkommende spiller Erhverv Aarhus her en vigtig rolle.”


3

1

2

4

5

6

7 10 11

8

9

12 11


Internationale medarbejdere er en gevinst for virksomheden Mange virksomheder i Business Region Aarhus agerer globalt og ser derfor ud over landets grĂŚnser for at sikre de dygtigste medarbejdere.

12


Arla Foods er blandt de virksomheder i Business Region Aarhus, som støtter op om Erhverv Aarhus’ internationale indsats, International Community.

Hvordan tiltrækker, modtager og fastholder man internationale medarbejdere og en eventuel medfølgende familie? Det spørgsmål har Erhverv Aarhus’ internationale netværksorganisation International Community fokuseret på siden grundlæggelsen i 2008. Arla Foods er blandt de virksomheder, som fra starten bakkede op om et internationalt set-up i byen. Allerede dengang var virksomheden klar over, at de ville komme til at rekruttere flere og flere internationale talenter, da de opererer i et omskifteligt globalt miljø.

medarbejdere hurtigt føler sig hjemme og som en del af Arla. Derudover bruger vi International Community, der fungerer som en forlængelse af virksomheden til at hjælpe med at skabe tilknytning til samfundet”, fortæller Jais Valeur.

Internationalisering styrker virksomhedskulturen Arla er gået fra at være en dansk virksomhed til at være en dansk/svensk virksomhed til at blive en international virksomhed. Internationaliseringsprocessen er dog først lige begyndt. Ifølge Ulla Kjær er der både faglige og virksomhedskulturelle fordele ved at rekruttere internationale medarbejdere.

”Vores opbakning til International Community var med til at sende et signal internt. Vi fik yderligere fokus på det internationale og fik adgang til et netværk, der kan være med til at ”Vi har åbnet døren til en verden, der giver os masser af fastholde vores internationale medarbejdere og deres familie”, muligheder både i forhold til produkter og medarbejdere. De siger Ulla Kjær, Senior HR manager hos Arla. kandidater, vi rekrutterer, er med til at dygtiggøre os og skabe et mere internationalt miljø. Internationale medarbejdere har Vækst giver udfordringer ofte en anden vinkel på tingene og er med til at skabe den Arlas internationale fokus bunder i virksomhedens globale diversitet, vi ønsker. De er med til at videreudvikle vores kultur vokseværk. Det betyder internationalisering af forretningen, og åbne for noget nyt. Det ligger i vores kultur at være omstil­ hvoraf kun 17-18 procent foregår i Danmark i dag. lings- og forandringsparate. Vores koncernsprog er engelsk, og vi arbejder hårdt for at få internationale medarbejdere ”Som virksomhed skal vi spørge os selv, om vi reflekterer det introduceret til virksomheden”, fortæller Ulla Kjær. marked, vi befinder os i – og har vi de kompetencer, der skal til for at betjene det? Svaret skal gerne give sig selv. Vi er nødt Genvej til trivsel og viden til at internationalisere den måde, vi arbejder på. Derfor skal Arlas internationale medarbejdere får gerne support til vi løbende rekruttere dygtige udenlandske talenter,” siger Jais sprogundervisning, kulturtræning samt en introduktion til Valeur, Executive vice president hos Arla Foods. International Community og deres netværk for medfølgende ægtefæller, Spouse Community. ”Det er familien vi tager imod Ifølge Jais Valeur har Arla gode forudsætninger for at tiltræk- ikke bare medarbejderen – og det har vi fokus på lige fra det ke og fastholde de bedste medarbejdere. ”For det første er vi indledende interview. Det betyder rigtig meget for familiens en virksomhed, der vokser, og bliver ved med det. Samtidig trivsel, og dermed medarbejderens performance, at en evener vores værdier og gennemskuelige organisationskultur tuel partner kan få indhold i dagligdagen eksempelvis via et attraktiv, når vi rekrutterer. Når de først er ansat, er målet job, fritidsinteresser og muligheden for at lære engelsk eller desuden at være så åben og inkluderende som mulig, så nye dansk”.

13


Spouse Community er et af initiativerne i International Community’s arbejde med at fastholde og tiltrække internationale medarbejdere til Region Midtjylland. Her kan medfølgende ægtefæller netværke til professionelle og sociale events.

Medlemskabet af International Community giver desuden Arla mulighed for at være up to date med den nyeste viden inden for området. Især netværksmøderne er en kilde til inspiration. ”Det er vigtigt at have adgang til den nyeste viden på området. Vi har både deltaget i og været vært for seminarer, hvor man kan få input fra virksomheder, som muligvis er skridtet længere. Vi er forholdsvis få, der arbejder med internationale medarbejdere, og det kan derfor være svært at hente inspirationen indefra. Så det er rigtig fint at indgå i et netværk med andre virksomheder og HR-medarbejdere med samme fokus. Det er en god genvej til viden og betyder, at vi ikke behøver opfinde den dybe tallerken hver gang”, forklarer Ulla Kjær.

Netværk giver indhold i dagligdagen En af de medarbejdere, der har prøvet at flytte til Aarhus som nyansat international medarbejder er franske Paul Cornillon, Senior Vice President R&D hos Arla.

Det er nemmere at tiltrække en franskmand end en københavner Ifølge Jais Valeur og Ulla Kjær er der en anden væsentlig årsag til at rekruttere internationalt. Det er ganske enkelt ofte nemmere at rekruttere eksempelvis en franskmand som Paul Cornillon end kandidater fra hovedstaden. ”København er foran os på mange punkter og har et mere attraktivt jobmarked, som gør det svært at lokke kandidaterne herover, ligesom vi også har svært ved at tiltrække svenskere. Så jo længere væk kandidaterne kommer fra, jo nemmere er de egentlig at tiltrække – selv om Aarhus ikke har status som europæisk storby. Hvis vi rekrutterer fra eksempelvis Malaysia eller Frankrig, er det relativt nemt, og rigtig mange bliver glade for at være her – især børnefamilierne. Byen kan jo tilbyde rigtig mange af de ting, som de internationale medarbejdere og deres familie efterlyser; flot natur, en god, sikker atmosfære, international skolegang og masser af aktiviteter målrettet internationale tilflyttere blandt andet takket være International Community og byens mangfoldige kulturliv”.

n mu

ity :

m

”Da jeg ankom til Aarhus blev jeg hurtigt introduceret til International Community og deltog derfor i et af de faste måned­lige cafebesøg, ”First Tuesday”. Det var en god mulighed for mig for at komme ud og socialisere med andre internationale, da min kone og tre børn først ankom tre måneder efter mig. Derudover har vi været glade for at modtage det ugentlige nyhedsbrev, som giver et fint overblik over relevante aktiviteter for internationale i Aarhus efter arbejdstid”, siger Paul Cornillon.

henvende sig, hvis man har behov for assistance. Selv om vi ikke har lige så stort behov for International Community nu, som vi havde i starten, er det godt at have dem i baghånden, siger Paul Cornillon”.

14

e rn a t i o n a l Co

”Vi har desværre haft behov for info om sundhedsvæsnet, da vi har tre børn, som jævnligt kommer til skade, og skal en tur på skadestuen. Det er rart at vide, at der er et sted, man kan

• Erhverv Aarhus’ netværk for virksomheder med en international profil • Vandt Aarhus Kommunes Integrationspris 2012

• Understøtter erhvervslivets rekruttering, modtagelse og fastholdelse af højtuddannet, international arbejdskraft • Arbejder for at styrke Østjylland som et attraktivt område for internationale medarbejdere og deres familier

In t

Udover at bruge International Community til at få inspiration til fritids- og netværksaktiviteter har familien også brugt netværket til at finde praktisk information.


150 책r ERHVERV A A R H U S


18 62-2012 Bestyrelsesformand Konsul J.M. Mørk (1827-1889)

Købmand, politiker, bladmand, uddannet i flere europæiske lande og første formand for Aarhus Handelsforening (est. 1862). Konsul J.M. Mørk var anerkendt i datidens Aarhus for sin store passion for byen og ugentlige ledende artikler i Århus Stiftstidende om politiske, økonomiske og kommunale spørgsmål.

J.M. Mørk var kendt for sine store talegaver og yderst velbevandret i litteratur. Mørk havde ved flere lejligheder sammenstød med daværende Aarhus borgmester Ulrich v. Schmidten. Borgmesteren var eksempelvis irriteret over, at Mørk ville ”samle laurbær”, som han mente tilkom anden part. Mørk svarede igen med et citat: ”Hold dig smukt til facta kære! Lad motiverne gå fri”.

Mørk var dog ikke en mand med fjender og hans person ”havde ikke saa lidt af Englændernes Værdighed og Beherskelse”, som stammede fra et studieophold i London. Mørk blev hyldet som Aarhus-borger ved sin død af Amtsavisen Århus; ”Med hele sit liv og sit virke tilhørte han Århus, og få eller ingen har som han haft rod i det brede lag af befolkningen her i byen”.

Storhandel og Storby hører sammen Konsul J.M. Mørk har om nogen været med til at sætte Dagsordenen for Udviklingen i Byen. Erhverv Aarhus’ Arkiver har bunkevis af Information om Organisations spæde Start. Følgende ”Citater” af Hr. Mørk viser en visionær Handelsstand og illustrerer Fokusomraaderne i hans første Aar som Formand. Hvorfor har Byen brug for Aarhus Handelsforening? ”Storhandel og Storby hører sammen. Kun, hvor der er Muligheder for at drive Storhandel, og hvor der findes Mænd, som forstaar at udnytte disse Muligheder, kan Storbyen trives. Vi har netop overhalet Aalborg i Indbyggertal og er nu Jyllands største By. Hvis vi staar sammen kan vi snart overhale Odense og indtage Rangen som den vigtigste Handelsstad efter Kjøbenhavn.” En af jeres Mærkesager er Byens Infrastruktur, hvorfor det er værd at bemærke, at den jydske Hovedbane nu er lagt om til Aarhus? ”Der var næppe mange som for 75 Aar siden drømte om, at Jernbanerne skulde faa en saa gennemgribende Betydning for Erhvervslivet, som Tilfældet blev. De store Østkystbyer havde deres Havne og behøvede derfor ikke Jernbanen i saa

16

høj Grad. Saaledes mente man dengang. Men nu ser vi Jernbanetrafikkens uhyre Betydning give sig kraftige Udslag, og betyder hurtig Udvikling for Handelsstaden.” I har med stor Succes oprettet Byens første Handelsskole? ”Aarhus Handelsforening har altid næret den mest levende Interesse for de unge Handelsmænds Uddannelse, og en af de første Opgaver, Foreningen tog op, var da ogsaa Oprettelsen af en Aftenskole. Paa sigt bør Byen være Jyllands samlingspunkt for en Handelsskole, hvori først og fremmest de Unge, som har taget Afgangseksamen fra de forskellige Byers Handelslærlingeskoler kan søge Videreuddannelse.”


18 62-2012

De første emner på dagsordenen

Næringsloven af 1857 frigav handlen i Danmark og dannede dermed baggrunden for Aarhus Handelsforenings tilblivelse d. 2. oktober 1862. Denne skiftede i 1942 navn til Aarhus Handelsstands‐ og Industriforening inden den blev til Erhverv Aarhus i år 2000. Dengang som nu er formålet; at arbejde for at styrke erhvervslivet i Aarhus-området. Her er en række citater og illustrationer, som viser en række af de største begivenheder i foreningens begyndelse.

Aarhus Havn, jernbanen, uddannelse og og indflydelse var blandt de første emner på dagsordenen.

Formålet anno 1862: ”At virke til fremme af handel, skibsfart, industri og dermed forbundne erhverv, såvel i almindelighed som særlig for Århus by, samt at varetage medlemmernes interesser og rettigheder; At give unge mennesker af handelsstanden adgang til teoretisk købmandsuddannelse gennem opretholdelsen af en god handelskole”.

Aarhus Havn: ”Den, der nu vandrer rundt og ser paa de mægtige og bestandig voksende Anlæg, der hedder Aarhus Havn, tænker næppe paa, at den lille smalle Aamunding i Hjørnet af inderste Havnebassin er spiren, hvoraf det hele er vokset frem”.

Jernbanevæsen: ”Den rivende Udvikling, som det danske Jernbanevæsen har været genstand for, kom i betydelig Grad Aarhus til gode, og inden ret mange Aar var forløbne, var Aarhus at regne som de jydske Baners Knudepunkt”.

Uddannelse: “Naar man ser tilbage på Aftenskolens Virksomhed i de 48 Aar, der er forløbne siden dens Stiftelse, vil det staa klart, at her har Handelsforeningen paataget sig - og med største Ære - løst en vigtig Opgave, hvis betydning paa en maade staar i omvendt Forhold til Stilfærdigheden af det Arbejde, der er udført”.

Indflydelse: ”Foreningen er blevet draget ind i Samfundets Forvaltning og er blevet accepteret som en af de koordinerende Kræfter. De nye vilkår betyder mere Arbejde og færre Resolutioner; men de betyder også større Indflydelse”.

17


18 62-2012

Samarbejdet med erhvervslivet og den fælles stemme er væsentlige faktorer for at sikre udvikling.

Fra ideer til realiteter - en kort rute i Erhverv Aarhus Som i 1860’erne, da Erhverv Aarhus blev grundlagt, er samarbejdet og den fælles stemme væsentlige faktorer for at sikre erhvervslivet udvikling, indflydelse og gode rammebetingelser. Erhverv Aarhus sikrer at vigtige budskaber lander hos de rette modtagere i det politiske liv. For alle aktive parter i erhvervslivet er udvikling bydende nødvendigt. Fastholdelse af dynamik og energi, i organisationer som Erhverv Aarhus, kræver dedikerede parter omkring organisationen. 00’erne var ingen undtagelse. År 2000 blev med formanden Torben Jørgensen, Danske Bank, markeret med et navneskift til Erhverv Aarhus. Torben Jørgensen var efter Mogens Boyter endnu en karismatisk formand i rækken siden Mørk. Torben kaldte Erhverv Aarhus for erhvervslivets græsrødder med et mål om at udfordre bureaukratiet, undgå at stivne og hele tiden være klar til bevægelse. Torben Jørgensen fik en væsentlig rolle i Erhverv Aarhus’ og byens udvikling. Med sin position og mest af alt med sin skarphed, utålmodighed og viljestyrke fik han tingene igennem. Et studenterhus, hvor erhvervskontakt og tværfaglighed var nøgleordene. Et fast og forpligtende samarbejde mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv. Linjen var ikke til lange forhandlinger og tunge rapporter – handling, tak.

18

Senere kom bo- og interessefællesskabet til, der nu er lokaliseret i Pakhus 13. Her er erhvervsorganisationer samlet under samme tag.

Internationalisering på dagsordenen Som i 1862 er blikket vendt mod omverdenen. Med tætte relationer til virksomhederne i Advisory Board og med formanden Karina Boldsen, Vestas, i spidsen, arbejdes der for de bedst mulige resultater for erhvervslivet, når det gælder de internationale samarbejder samt tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft. En base for det samlede møde med myndigheds Danmark blev skabt i One Stop Shop, som Nordea Fonden støttede oprettelsen af. Senere er initiativet løftet til et nationalt initiativ i International Citizen Service.


18 62-2012 Tværfagligt Studenterhus med stærk erhvervskontakt bliver en realitet. Alle uddannelsesinstitutionerne bakker op og Toldboden får nyt liv. Erhvervenes Hus i Toldboden bliver den nye lokalitet – sammen med en lang række aktører, der også ”arbejder for byen” skabes fællesskabet, der senere flytter til PAKHUS 13.

Resultater fra 00’erne

dviklingsTjenesten, hvor grænserne mellem U erhvervsliv, forskning, uddannelse og kultur for alvor nedbrydes gennem involvering. Nøgleord er delemod og givisme. rhverv Aarhus prisen indstiftes. Prisen er den E lokale anerkendelse af særlige indsatser for byen og området. arhus Konferencen tager temperaturen på byen – og A sætter fokus på konkrete udfordringer. Markante og internationale profiler kommer med gode råd og der lyttes. International Community udvikler sig til at være frontrunner, samler viden og de stærkeste kompetencer inden for internationalisering.

Banebrydende ny model for myndighedssamarbejde

sættes i gang med One Stop Shop for tilflyttende udlændinge – senere løftes dette til et nationalt initiativ. Infrastruktur er et af de HELT faste punkter og indsatsområder. Engagement i Det Midtjyske Lufthavnsråd – Kattegatkomitéen – og naturligvis alle de mange lokale udfordringer, som løbende diskuteres i relevante sammenhænge. Den mentale infrastruktur er i fokus gennem de mange ”indgreb” som Erhverv Aarhus tandhjulet har i det omgivende samfund. Det er vigtigt at alle vidensog udviklingskanaler holdes åbne.

Pakhus 13 fungerer som connecting point for byens erhverv, kultur og uddannelse.

Relationer tæller

Erhvervsklynger bakker op om Kulturhovedstad 2017

Med mere end 100 arrangementer er der mulighed for at møde en stor del af det aarhusianske erhvervsliv. På dansk og på engelsk opfordrer Erhverv Aarhus til at stå sammen. Etablerede og nystartede virksomheder mødes til gensidig gavn og glæde.

I samarbejde med Danske Bank og kulturforvaltningen i Aarhus Kommune er der etableret en række såkaldte erhvervsklynger. Der er skabt et godt netværk, hvor op mod 100 erhvervsledere siger ja til at være med i den kæmpesatsning, som Aarhus og Region Midtjylland er i gang med.

UdviklingsTjenesten, der initierede helt nye typer af arrangementer, markerede nye tider med appel til de modige medlemmer. Man lærer mest af nogen, der kan noget andet end én selv. Gennem UdviklingsTjenesten skabes kontakter, relationer og efterfølgende en lang række erhvervsmæssige samarbejder.

19


ERHVERV AARHUS Erhverv Aarhus er den samlende kraft for erhvervslivet i regionen, hvad angår politik, videndeling og facilitering af samarbejder.

BUSINESS REGION AARHUS Aarhus er nu hovedby i Business Region Aarhus, som strækker sig fra Aalborg i nord til Vejle i syd og til Herning i vest.

ERHVERVSSAMARBEJDE Ud over København er der etab­ leret nært erhvervssamarbejde med bl.a. Hamborg, Berlin, London, Oslo og Stockholm.

FORBEDRET INFRASTRUKTUR Temaet for markante arbejdsgrupper har været Kattegatforbindelsen og helt nye måder at benytte flytrafik.

2021


Iklædt visionsbrillerne, har Erhverv Aarhus set krystalkuglen dybt i øjnene for et indblik i, hvordan byen og organisationen ser ud anno 2021. Erhverv Aarhus er organisationen, der udvikler helt nye koncepter og ideer omkring samarbejde og erhvervsudvikling. Med mere end 1000 medlemmer er Erhverv Aarhus en stemme der lyttes til langt ud over landets grænser. Der arbejdes tæt sammen med en række interesseorganisationer inden for handel, turisme mv. Samarbejdet er en videreudvikling af de relationer, der blev skabt med ”bofællesskabet” i Toldboden og Pakhus 13. Erfaringer fra projekter og ideer, med spor helt tilbage til 2012, er grundlaget for positionen i 2021. Nye ideer og innovative tilgange får løst såvel lokale som samfundsmæssige opgaver – en vigtig del af organisationens DNA som giver markante resultater.

Kreativ infrastruktur Nye transportformer gør sig gældende og den fysiske infrastruktur skal løbende tilpasses. Det kræver at kompetencer og indsigt samles på tværs af tidligere kendte opdelinger. Kattegatforbindelsen og helt nye måder at benytte flytrafik har været temaer for markante arbejdsgrupper. Der er opnået en række delresultater og Erhverv Aarhus sikrer, at der er fokus på helhed i planlægning og gennemførelse, for at nå helt i mål. Erhverv Aarhus sikrer mentorer og knytter relevante kontakter på tværs af forskning, erhvervsliv og de mere kreative vinkler fra kulturens verden. Erhverv Aarhus har i samarbejde med områdets uddannelsesinstitutioner gennemført udviklingsprojekter, der sikrer at børn og unge uddannes til en global indsigt. Sproglige og kulturelle kompetencer er løftet til at være landets førende.

Globale relationer Der er etableret tæt samarbejde med organisationer i andre business regions – eksempelvis Oslo, London, Stockholm, Berlin og Hamborg. Erhverv Aarhus har tætte relationer til de lokale politikere, her drøftes byudvikling og erhvervsliv i et åbent samspil, hvor retningen er udvikling. Den direkte kontakt mellem organisationen og landspolitikerne er stærk, og når EU eller andre internationale organer forholder sig til danske forhold, er Erhverv Aarhus en helt naturlig dialogpartner.

Kulturen blomstrer Kulturhovedstadsprojektet i 2017 har medført en lang række nye samarbejder og øget kendskab til kompetencer i regionen. Kulturlivet blomstrer igennem traditionelle og avantgarde kulturinstitutioner, der benytter Erhverv Aarhus som et relations skabende forum med det formål at være i tæt kontakt med det erhvervsliv, hvortil kulturen bidrager til innovation og globalisering.

21


Aarhus Handelsforening var starten og grundlaget for Erhverv Aarhus, som i dag har været byens lokale og uafhængige erhvervsorganisation i 150 år.


Byudvikling & infrastruktur Den fysiske, digitale og mentale infrastruktur og udvikling er områder, som Erhverv Aarhus hele tiden beskæftiger sig med. I alle undersøgelser af erhvervslivets bud på hvilke faktorer der er af størst betydning, kommer disse elementer ind på førstepladsen.

Den generelle urbanisering bidrager til vokseværk og udvikling i Aarhus. Byudviklingsprojektet på havnen skaber en helt ny bydel, som skal spille sammen med øvrige dele af byen.

23


Væksthuset i Botanisk Have står som et lysende symbol på vækst og udvikling i Aarhus-området.

Erhverv Aarhus forholder sig til relevante aktuelle emner omkring infrastruktur og byudvikling. Dertil kommer et meget stærk engagement – set fra helikopteren. Vi forsøger løbende at skabe basis for den overordnede debat om udvikling, og dermed bidrage til at der ikke suboptimeres, men skabes rammer ud fra behov nu og ikke mindst i den fremtid vi med rimelighed kan diskutere kvalificeret ud fra. Som i 1862 er der meget store forandringer i gang i by og omegn. De mange byudviklingsprojekter på havnen, i vestbyen og langs indfaldsvejene taler et tydeligt sprog. Her sker det. Den generelle urbanisering bidrager til vokseværket og udviklingen i byen. Derfor er det væsentligt, at der er åbne døre mellem det offentlige/politiske og erhvervslivets interesser. Disse samarbejder danner basis for, at tilgængelighed og fremkommelighed fungerer – også under processen. Virksomheder placerer investeringer, hvor der er god infrastruktur i bred forstand. Fysisk, digitalt og mentalt.

Fysisk infrastruktur Den fysiske infrastruktur skal kunne håndtere tilgængelighed og en fornuftig fremkommelighed. Her er der brug for kontinuerligt at holde et vågent øje med de aktuelle udfordringer.

24

Uanset om det er parkeringspladser tæt på byens handelsmæssige centralnervesystem, eller det er let og enkel transport ind og ud af byen, er det nødvendigt at adressere udfordringerne effektivt. Konkrete større infrastrukturprojekter, som Erhverv Aarhus engagerer sig i er, blandt andre: en kommende Kattegatforbindelse, elektrificering af jernbanen fra Fredericia til Aarhus, udvidelse af E45 og naturligvis, at vi får sikret de bedst mulige flyforbindelser. Aktuelt arbejdes der i Kattegatkomitéen for at anskueliggøre fordelene i at binde landet sammen. Her er bestyrelsesmedlemmerne Peter Kjær og Heine Bach bannerførere for den rigtige løsning. Aarhus Havn fylder meget i den fysiske og mentale bevidsthed. Med udviklingen af store dele af havnen til byområde skabes der en helt ny bydel, som skal spille sammen med den øvrige del af byen. Erhverv Aarhus lader dygtige internationale byudviklere adressere de udfordringer det store projekt afføder. Jan Gehl og Bjørn Nørgaard er nogle af de stemmer, vi har givet plads overfor politikere og andre beslutningstagere. Erhvervshavnen er stadig et meget vigtigt omdrejningspunkt,


Man kan fremad se, at de har været udset til at læse

Aarhus er en by med fremdrift, dynamik og udvikling – det ses i de mange byudviklingsprojekter på havnen, i vestbyen og langs indfaldsvejene.

og der skal løbende sikres gode forhold for udviklingen af denne. At der skal være plads til vækst og udvikling, både erhvervsmæssigt og som bydel, stiller særlige krav.

Digital infrastruktur Den digitale infrastruktur er i dag en selvfølge, og næppe mange overvejer overhovedet, at det kunne være en udfordring. Satsningen på Katrinebjerg med Alexandra Instituttet og fokus på ”IT i alting”, har i høj grad været med til at sætte Aarhus på det digitale landkort og sikre, at vi har studerende og veluddannede medarbejdere inden for disse fagområder.

Mental infrastruktur Den mentale infrastruktur ser Erhverv Aarhus primært relateret til, at der er kompetencer og uddannelser, som efterspørges af erhvervslivet. Samtidig skal byen have et så tilpas interessant og spændende kulturliv, at erhvervslivet kan tiltrække og fastholde talenterne.

højskole. Senere kom etablering af et vestdansk universitet på plads. Gennem alle årene har der været meget tæt kontakt mellem uddannelsesinstitutionerne og Erhverv Aarhus, som løbende har været involveret i udvikling af de kommunale uddannelsespolitikker. At Aarhus er en videns- og uddannelsesby, har stor indflydelse på byens udvikling og erhvervslivets ønsker om at placere sig her. Der ligger en stor udfordring fremadrettet i at sikre, at byen kan mønstre de allerbedste inden for såvel væsentlige akademiske områder som dygtige håndværkere, handels- og produktionsfolk. De seneste skud på uddannelsessiden er sikring af engelsksproget skolegang af høj kvalitet til børn af internationale forældre. Såvel udenlandske borgere, som danske med en international karriere, kan nu få deres børn i international børnehave, grundskole og gymnasium.

På uddannelsessiden har Erhverv Aarhus fra dag et haft maksimal fokus på at sikre virksomhederne de dygtige medarbejdere. I 1862 kom efterspørgselen efter de dygtigste medarbejdere i høj grad fra den spirende handel, som jernbanen og havnen satte skub i. Det blev til Den Jyske Handels-

25


3

1

2

4

5

Arrangementer

6 #1 IDEAZOO

#4 IT UPDATE

Uformelle aftenmøder som bobler af kreativitet og idéudvikling. Her er der plads til inspiration samt udvikling og sparring på egne gode ideer.

Otte forskellige virksomheder har otte minutter på podiet, til at fortælle om deres projekt. Et hurtigt, dynamisk overblik over de mest spændende, sjove og bemærkelsesværdige projekter og initiativer i den midtjyske region lige nu.

#2 Aarhus Konferencen Den årlige Aarhus Konference sætter aktuelle emner fra erhvervslivet på dagsordenen. I 2012 var fokus vækst, og hvorfor nogle byer er i stand til at fastholde vækst, mens andre ikke er. Moderator, Niels Krause Kjær, spurgte: ”AARHUS - Hvad skal du være, når du bliver stor?”

#3 Generalforsamling Erhverv Aarhus’ generalforsamling 2011. Denne gang med oplæg om mediebilledet 2020 fra Lisbeth Knudsen, Koncernchef og ansv. Chefredaktør hos Berlingske Media. Aftenen sluttede af med middag og god stemning blandt de mange deltagere.

26

#5 Netværksbussen til Hamburg Netværksbussen kørte til Hamborg, hvor der var inspiration på dagsordenen for arrangementets deltagere. Turen bød på tyske gloser, netværk, besøg i iværksættercentret BetaHaus, sejltur i Hafencity og meget mere.

#6 Nytårskur Glade og festklædte gæster indtog Store Scene i Musikhuset, hvor middagen til årets nytårskur blev serveret. Erhverv Aarhus Prisen 2012 blev uddelt til Ditlev Engel, Vestas, og senere var der nytårskoncert med Aarhus Symfoniorkester i sprudlende Champagnegalop. Aftenen sluttede af med late night snack og muligheden for at netværke.


9 7

8

10

11

12

#7 Bedre Bestyrelse

#10 Lån en akademiker

Uddannelsesforløb målrettet virksomhedsejere og -ledere i Aarhusområdet. På tre halve dage blev deltagerne klar til at udvælge og bruge en bestyrelse, der kan sikre optimal sparring og bedre bundlinje.

Samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelse, hvor virksomheder og studerende kunne høre om udfordringer og muligheder ved brugen af sociale medier. Aftenen sluttede af med netværksmiddag med matchmaking mellem kommende speciale studerende og virksomheder.

#8 Virksomhedsbesøg hos Vestas Hvert år besøger Erhverv Aarhus’ medlemmer årets Erhverv Aarhus prismodtager. Ditlev Engel modtog 125 deltagere hos Vestas’ hovedkontor i Aarhus N.

#9 Meet and Eat Byens virksomheder blev inviteret til at tage frokosten under armen og holde frokostpause på Bispetorv. Arrangementet bød på masser af networking og underholdning.

#11 Morning Seminar Engelsksprogede morning seminars med fokus på internationale udfordringer. Rækken af seminarer henvender sig til medarbejdere og ledere af virksomhedere, som arbejder med tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft.

#12 Insight & Influence Halvdagskonference der præsenterede et overblik over den sidste udvikling indenfor tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft.

27


ERHVERV AARHUS

28


Et udsnit af Erhverv Aarhus’ repræsentationer:

Aarhus Academy for Global Education Er Aarhus-områdets internationale skole – Erhverv Aarhus/International Community’s repræsentanter er Poul Anker Lübker, ROMO Wind A/S, og Søren Adamsen, COWI.

Aarhus Festuge Erhverv Aarhus’ repræsentant i bestyrelsen er Heine Bach, som er næstformand i Aarhus Festuges bestyrelse

Byens stærke relation Erhverv Aarhus har fingeren på byens puls og har en direkte relation til mange af Aarhus-områdets beslutningstagere. Denne indflydelse har stor betydning for udviklingen af erhvervslivet og grundlaget for at drive erhverv i Aarhus. Karina Boldsen, Director for People & Culture hos Vestas, er advisory board formand for Erhverv Aarhus’ internationale indsats, ”International Community”, som har fokus på tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft i Region Midtjylland. Udover denne formandspost og stærke tilknytning til Erhverv Aarhus, er Karina Boldsen engageret en række andre steder, som bl.a. omfatter: Formand for bestyrelsen i Aarhus Academy for Global Education og Århus Købmandsskole samt bestyrelsesmedlem i Erhvervsakademi Aarhus, Consortium for Global Talent, Vækstforum Region Midtjylland, Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles og Studenterhuset Aarhus. Ifølge Karina er der god grund til at engagere sig i bestyrelsesarbejde. ”Jeg synes, det er rigtig spændende at involvere mig i Aarhus’ udvikling på flere områder. Mit håb er, at mine kompetencer også kan bidrage i andre sammenhæng end i mit daglige arbejde hos Vestas. Jeg brænder for at udvikle konstruktive og forhåbentlige innovative løsninger, der skaber resultater. Samtidigt får jeg selv mulighed for at udvikle mine personlige kompetencer og netværk. I mit bestyrelsesarbejde forsøger jeg at perspektivere den større kontekst til et Aarhus perspektiv. Det betyder blandt andet, at jeg i min involvering gør meget ud af at arbejde på at koble initiativer, tiltag, fagområder og personer sådan at udbytte maksimeres. Målet er at de bedste resultater opnås for erhvervslivet i Aarhus, men også at byens gode erfaringer deles, så de kan bidrage i andre sammenhæng.” Medlemmernes store engagement i Aarhus’ erhvervsudvikling via eksempelvis bestyrelsesposter gør netop Erhverv Aarhus til byens stærke relation.

ARoS Erhverv Aarhus’ repræsentant i bestyrelsen er Dan Boyter, Pressalit A/S.

Den Gamle By Erhverv Aarhus’ repræsentant er Peter Kjær, som er en del af forretningsudvalg i Den Gamle By’s bestyrelse.

Det Lokale Beskæftigelsesråd Bidrager til udvikling og understøttelse af et velfungerende arbejdsmarked. Bente Steffensen er Erhverv Aarhus’ repræsentant.

Dokk1 Det nye hovedbibliotek på havnen. Erhverv Aarhus’ repræsentanter er Jens Gert Sørensen i Idégruppen og Peter Kjær i Strategigruppen.

Erhvervskontaktudvalget Samler erhvervslivet og det politiske i Aarhus Kommune. Udvalget rådgiver byrådet i relation til erhvervslivet. Erhverv Aarhus’ repræsentant, Formand Peter Kjær, er en del af udvalgets formandskab.

High:Five Har til formål at hjælpe tidligere straffede videre i erhvervslivet – Erhverv Aarhus’ repræsentant i den østjyske følgegruppe er Hanne Wick.

Kattegatkomitéen Arbejder for en fast Kattegatforbindelse – Erhverv Aarhus’ repræsentanter er Peter Kjær og Heine Bach.

Sport Aarhus Events Har til formål at tiltrække store nationale og internationale sports­ begivenheder til Aarhus. Jan Børjesson er Erhverv Aarhus’ repræsentant og formand for bestyrelsen i Sport Aarhus Events.

Studenterhus Aarhus Etableret i 2003 på initiativ af Erhverv Aarhus. Jan Børjesson varetager som bestyrelsesformand rollen, som Erhverv Aarhus repræsentant i den nuværende bestyrelse.

VUC Aarhus Tilbyder kompetencegivende uddannelse til unge og voksne – Erhverv Aarhus’ repræsentant i bestyrelsen er Advokat Mogens Birkebæk, Advokatfirmaet Abel & Skovgaard Larsen.

Århus Købmandsskole Udvikler og gennemfører merkantile uddannelser og kurser af høj kvalitet – Erhverv Aarhus’ repræsentanter i skolens bestyrelse er: Director Karina Boldsen, Vestas A/S (formand), Direktør Hans Hansen, Regionsdirektør Allan Aagaard, Danske Bank og HR Direktør Jan Verhoek, JYSK.

29


30

Borgmester Jacob Bundsgaard understreger vigtigheden i et godt og gensidigt samarbejde med Erhverv Aarhus – Den tætte dialog er det supplement, der giver overblik og ”hands on” viden, som basis for erhvervspolitiske beslutninger.


Tæt samarbejde gavner erhvervslivet Et tæt samarbejde med det politiske liv i Aarhus er essentielt for at kunne arbejde på at udvikle de bedste rammebetingelser for at drive virksomhed i Aarhus-området. Aktuelle emner, udfordringer og problem­ stillinger fra erhvervslivet er på dagsordenen, når Erhverv Aarhus fire gange årligt mødes med borgmesteren og kommunens topembedsmænd. Allerede den første dag som borgmester valgte Jacob Bundsgaard at holde frokostmøde med Erhverv Aarhus og repræsentanter fra øvrige organisationer i Pakhus 13. En tydelig anerkendelse af den betydning, som samarbejdet med erhvervslivet har. ”Selvom jeg tager ud og besøger virksomheder hver eneste uge, så kan jeg ikke nå ud til alle. Derfor er det helt afgørende, at jeg har et godt samarbejde med Erhverv Aarhus, som kan samle de relationer op, der ligger hos virksomheder, og får dem sendt videre”, forklarer Jacob Bundsgaard.

Gensidigt samarbejde ”Medlemmerne af Erhverv Aarhus bidrager til byens udvikling i form af at skabe arbejdspladser og vækst i Aarhus. Erhverv Aarhus påtager sig et samfundsmæssigt ansvar, som ligger udover summen af medlemmer. Erhverv Aarhus er med til at udvikle Aarhus, både ved at komme med ideer og indspark, men ikke mindst ved at være en meget tæt samarbejdspartner, som vi kan sparre og udvikle ideer med. Det er samar­ bejde, når det er allerbedst”, forklarer Jacob Bundsgaard. Den tætte dialog med Erhverv Aarhus er for valgte politikere det supplement, der giver overblik og ”hands on” viden, som basis for erhvervspolitiske beslutninger. Ifølge Borgmesteren har Erhverv Aarhus en klar forståelse for den rolle, organisationen spiller i forhold til byens udvikling og det politiske samarbejde med erhvervslivet. ”Relationen til Erhverv Aarhus er blevet bygget op gennem et mangeårigt samarbejde mellem byens borgmestre og Erhverv Aarhus som erhvervsorganisation. Det tætsluttede og gensidige samarbejde er helt afgørende for, at vi på rådhuset har sikkerhed for at de erhvervspolitiske beslutninger, som bliver truffet, er de rigtige”, fortæller Jacob Bundsgaard.

Ansvar, anerkendelse og stolthed i erhvervslivet Erhverv Aarhus er proaktive i den lokalpolitiske debat. Ved den årlige Aarhus Konference, der sætter aktuelle emner fra erhvervslivet på dagsordenen, fungerer Erhverv Aarhus

som talerør for hele byens erhvervsliv. For Jacob Bundsgaard er Erhverv Aarhus mere end et talerør ”Det, at man som organisation påtager sig et ansvar, selvfølgelig på vegne af organisationens medlemmer men også for byens udvikling, gør, at man er interessant og værdifuld som samarbejdspartner”. Borgmesteren påpeger desuden vigtigheden og betydningen af Erhverv Aarhus Prisen. ”Når man står frem og peger på én

”Erhverv Aarhus er med til at udvikle Aarhus, både ved at komme med idéer og indspark, men ikke mindst ved at være en meget tæt samarbejdspartner, som vi kan sparre og udvikle ideer med. Det er sam­ arbejde, når det er allerbedst.” af dem, som har gjort noget særligt for Aarhus i det forgangne år, så påtager man sig et ansvar overfor dem, som har været med til at gøre noget helt specielt for byen. Man skal ikke underkende, at når respekterede virksomheder og erhvervsfolk sætter sig sammen, og peger på én, og siger: ”det er dig der i år har gjort noget helt særligt for Aarhus”, så er det en fantastisk stor anerkendelse, der skaber stolthed.”

Internationalisering af Aarhus Igennem International Community, organisationens internationale indsats, er Erhverv Aarhus med til at løfte den kæmpe opgave det er, at flytte Aarhus i en mere international retning. Jacob Bundsgaard forklarer: ”Man har brug for nogle stærke aktører til at lede den proces – og det er Erhverv Aarhus. Organisationen har den fornødne indsigt i, hvordan Aarhus agerer i en international kontekst, og det er en enorm drivkraft for byens internationalisering. Det er en af de vigtigste opgaver, vi står overfor i de kommende år – at få løftet Aarhus fra at være en by i Europa til at være en europæisk by”.

31


Erhverv Aarhus prisen i form af et smukt kunsthåndværk pryder prismodtagernes virksomheder, hvor den skaber stolthed og fremtidig motivation.

Erhverv Aarhus prisen Anerkendelse af ildsjæle i det aarhusianske erhvervsliv Ved den traditionsrige Erhverv Aarhus nytårskur bliver der hvert år hædret en ildsjæl fra det aarhusianske erhvervsliv. Siden 2004 er prisen - sponsoret af Nykredit - blevet uddelt til en person, en gruppe af personer eller en virksomhed/organisation. Prisen bliver uddelt på baggrund af, at prismodtageren har gjort en særlig indsats for erhvervslivet i og omkring Aarhus, og har synliggjort det attraktive ved at drive virksomhed i Aarhus-området. Grundlaget for at modtage Erhverv Aarhus prisen er, at prismodtageren eksempelvis har: været med til at etablere (gerne utraditionelle) netværk eller samarbejder, der har haft bred positiv effekt, udvist fremragende lederskab, der har skabt positiv opmærksomhed, eller etableret eller udviklet virksomhed. Til højre kan du møde tre tidligere prismodtagere, som fortæller om betydningen af at modtage anerkendelsen.

32

Henrik Lindberg

Direktør for LINDBERG A/S

Modtog Erhverv Aarhus prisen 2011 ved den årlige nytårskur En motivations pris af kaliber

”Det er en stor personlig glæde og ære, at have modtaget Erhverv Aarhus prisen. Jeg er stolt over, at kunne være med til at sætte Aarhus på verdenskortet sammen med så mange dygtige mennesker, som alle deler en vision om det lokale engagement og det globale udsyn. LINDBERG A/S har igennem årene modtaget en lang række internationale priser for vores innovative design, og vi er glade og stolte af hver og én. Erhverv Aarhus prisen er dog en pris, som ingen andre. Fremfor at anerkende vores design og produkter, hædrer denne pris de tætte bånd og relationer til Aarhus og til det aarhusianske erhvervs-, sports- og kulturliv, som vi som virksomhed sætter en stor ære i at udvikle og bevare. Det er en meget betydningsfuld pris at få, da ens indsats bliver anerkendt af netop de mennesker, som på lige fod deltager aktivt i byudviklingen, både på det erhvervsmæssige og det kulturelle plan. En motivationspris af kaliber, som er med til at højne det lokale engagement, både for mit eget og for mine erhvervskollegers vedkommende.”


Prisen uddeles på tværs af erhverv, kultur, uddannelse og forskning. Fokus er, at prismodtageren har gjort en særlig indsats for erhvervslivet i Aarhus-området.

Thomas Bloch Ravn Direktør for Den Gamle By

Flemming Besenbacher

Et kæmpe skulderklap

Erhverv Aarhus prismodtager i 2009 bl.a. for sit arbejde med at forbinde forskning og erhverv Vekselvirkning mellem forskning og erhverv

”At modtage en pris fra en organisation som repræsenterer det brede aarhusianske erhvervsliv er et kæmpe skulderklap, som jeg blev meget glad for at kunne modtage. For mig betyder det anerkendelse fra byens erhvervsliv, og med en sådan pris får man virkelig lyst til at fortsætte. Jeg blev animeret til fortsat at arbejde med det jeg gør og fortsætte i samme kurs. I Den Gamle By prøver vi nye ting – så kan andre få lov til at fortsætte med det de gør, mens de siger ”som vi plejer”. Det er dejligt at mærke, at nytænkning er værdsat.

”Jeg har tidligere modtaget både nationale og internatio­ nale priser fra forskningsverdenen, men det var virkelig en ære og anerkendelse at modtage en pris fra det lokale erhvervsliv. Det er jo fantastisk at få en pris, for det man arbejder med på ens hjemmebane. Samtidig er det for mig en særlig pris, da det ikke er alle, der forbinder forsknings- og erhvervsmiljøet. For at få et blomstrende erhvervsliv, er det vigtigt at uddanne nogle kloge hoveder. Samarbejde og vekselvirkning mellem forskning og erhvervslivet er derfor yderst vigtigt.

Samtidig vil jeg gerne give stor ros til Erhverv Aarhus for, at de valgte at give prisen til en kulturinstitution – eller kulturvirksomhed, som jeg plejer at betegne det. Kultur er ikke kun en udgift, men en investering i byens udvikling, som også skaber vækst og økonomi til området. Selvom museet modtager tilskud og dermed koster skattekroner, så skaber den også indtægter og jobs i andre brancher. Jeg er glad for, at man således betragter Den Gamle By som erhverv, for det er der mange, der ikke gør. Vi gør det selv, og har gjort det længe, og derfor er det også et skulderklap at få prisen.”

Universitetets største produkt er højtuddannede unge mennesker og gennem et samarbejde med erhvervslivet, sikrer vi på iNANO en større jobparathed hos nyuddannede. Det er fremsynethed at forbinde forskning og erhverv, og det bliver der lagt mærke til ude i verdenen. Da jeg besøgte Aarhus’ venskabsby Harbin i Kina sammen med den daværende borgmester, Nicolai Wammen, og på det tidspunkt rådmand, Jacob Bundsgaard, var det en pris, der fandt værternes interesse.”

Modtog i 2008 som den første person fra kulturmiljøet Erhverv Aarhus prisen

Grundlægger og leder af Aarhus Universitets iNANO*

* et tværfagligt center, hvor kemikere, fysikere, matematikere og biologer arbejder med nanoteknologi

33


Tak

Vi vil gerne sige TAK til alle, der medvirker i dette magasin. TAK for jeres historier og de mange pæne ord. Og TAK for alle de åbne døre vi har mødt, når der skulle tages billeder.

“Ligesom Danske Bank vil Erhverv Aarhus hele tiden forsøge at sætte “New Standards” til gavn for kunderne. Derfor har vi valgt at støtte dette unikke Foto-magasin, som på en ny måde fortæller både historien og visionen for Erhverv Aarhus”

Allan Aagaard, Regionsdirektør, Danske Bank

”Samarbejdet med Erhverv Aarhus har fungeret perfekt, og det har været et stort privilegium at opleve en helt ny side af byen. Bedst, som vi troede at vi vidste det meste, måtte vi erkende, at vi kun havde berørt overfladen af byens muligheder. Hele vejen rundt i netværket har vi mødt åbne døre, oprigtig samarbejdsvilje og fantastisk dygtige mennesker. Vi har fundet ny inspiration og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med byen.” Casper Tybjerg, Fotograf

New Normal

34


Den glokale erhvervsorganisation

Erhverv Aarhus’ formål

Erhverv Aarhus er den uafhængige og brede erhvervsorganisation med blikket og indsatserne rettet både indadtil og ud i verden. Vi er proaktive i den lokale erhvervspolitiske debat, og sætter pris på at være markant dialogpartner omkring erhvervsudvikling i Aarhus og hele Region Midt. Vi arbejder for åbenhed, internationalisering og interkulturel indsigt med det formål at skabe vækst og udvikling i danske virksomheder.

Vi arbejder for at skabe værdi for byen og organisationens medlemmer gennem dynamik, udvikling og vidensdeling. Målet er optimale rammebetingelser for erhvervslivet og for vækst og udvikling i hele området.

Én fælles stemme

Kontakt Erhverv Aarhus hvis du ønsker at blive en del af byens erhvervsorganisation, og derved en del af byens fælles stemme. Vi inviterer gerne på en kop kaffe i Pakhus 13 og fortæller om, hvordan du og din virksomhed kan få gavn af et medlemskab.

Erhverv Aarhus samler byens interessenter på tværs af erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, offentlige partnere og kulturvirksomheder. Kvartalvise møder med byens borgmester, dialog med embedsmænd, sparring til og fra virksomheder, input fra uddannelsesinstitutioner og inspiration fra kulturlivet. De stærke relationer og tætte samarbejder, gør Erhverv Aarhus til et betydningsfuldt knudepunkt på tværs af byen og området.

Hvem er medlem?

Connecting point

Erhverv Aarhus danner rammen om alle brancher i områdets erhvervsliv inklusiv uddannelses-, kultur- og offentlige virksomheder.

Udover at støtte Erhverv Aarhus’ arbejde og indflydelse, giver medlemskabet mulighed for at deltage i en stribe medlemsarrangementer på både dansk og engelsk. Her er faglige inputs og inspiration – og altid mulighed for at udvikle og udvide netværket gennem nye og etablerede relationer.

MEDLEM – sådan!

Et medlemskab er ikke blot ensbetydende med individuel udvikling og gevinster, men er med til at hæve erhvervslivets fælles stemme i Aarhus-området. Medlemmer af Erhverv Aarhus ønsker at gøre en forskel for området, og er aktive i Aarhus’ udvikling.

At knytte kontakter er en meget væsentlig del af arbejdet i Erhverv Aarhus. Teamet har fingeren på pulsen og leverer idéer, forslag og relevant sparring.

35


PAKHUS 13 Nordhavnsgade 4 8000 Aarhus C Denmark T: +45 8612 7200 F: +45 8619 2355 mail@erhvervaarhus.dk www.erhvervaarhus.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.