Erhverv Aarhus årsmagasin 2015 by Erhverv Aaarhus

2015

» AARHUS ER

LOKOMOTIVET Interview: Heine Bach & Rune Kilden

» STORBY MED

LANDSBYCHARME Interview: Lone Skriver Pedersen & Nino Rosenlund

» UDDANNELSE

STYRKER AARHUS Interview: Jan Verhoek & Konstantin Lassithiotakis

» SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

TRANSFORMERER AARHUS Interview: Merete Andersen & Peer H. Kristensen

6 10 12

16 18

INDHOLD Forord ................................................................................................

Status på erhvervslivet og byens udvikling ved Peter Kjær .............

Aarhus er lokomotivet .......................................................................

Storby med landsbycharme ..............................................................

Erhverv Aarhus’ fire fokusområder ..................................................

Uddannelse styrker Aarhus ..............................................................

Samarbejde på tværs transformerer Aarhus ...................................

Magasinsponsor: Handelsbanken Aarhus City .................................

Erhvervslivets stemme gennem 153 år ............................................

Flere internationale kompetencer i spil ...........................................

Netværk, viden og inspiration ...........................................................

Bestyrelse og udvalg .........................................................................

Erhverv Aarhus’ sekretariat ..............................................................

Foto: Ard Jongsma, Still Words

UDVIKLINGEN ACCELERERER I AARHUS Velkommen til Erhverv Aarhus 2015. Konklusionen først: Udviklingen accelererer i Aarhus! De kommende sider giver i tekst og billeder indblik i byens udvikling, da vi – traditionen tro – anvender magasinets spalteplads på de gode historier. Otte lokale ildsjæle deler, hvilke potentialer de ser inden for Erhverv Aarhus’ fire fokusområder: Erhvervslivet & Byens udvikling, Internationalisering, Uddannelse & Innovation samt Kultur & Sport. Det er deres betragtninger, der leder os til konklusionen, at Aarhus accelererer – og at der er potentiale for yderligere udvikling, når vi står sammen på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport. I takt med at byen udvikler sig, opstår der nye udfordringer og behov. Det er Erhverv Aarhus’ fornemmeste opgave at påpege og imødekomme disse på vegne af byens brede erhvervsliv. Som uafhængig organisation er Erhverv Aarhus medlemmernes forening og taler med erhvervslivets stemme overfor relevante beslutningstagere. Erhverv Aarhus’ sekretariat og bestyrelse ser frem til endnu et spændende år med fokus på udvikling. Arbejdet med at styrke rammebetingelserne for at drive virksomhed i Aarhus-området kan bedst lade sig gøre i samarbejde med dig og byens samlede erhvervsliv. Derfor håber vi at se dig til vores arrangementer, til en kop kaffe eller i en helt tredje sammenhæng, da det er i mødet mellem mennesker idéerne og mulighederne opstår. Vi vil være med til at udvikle Aarhus yderligere i det kommende år – og håber at møde dig på vejen. God læselyst og på gensyn!

Bente H. Steffensen, direktør

Jan Børjesson, bestyrelsesformand

STATUS PÅ ERHVERVSLIVET OG BYENS UDVIKLING Tekst: Peter Kjær Rammevilkårene for at drive erhverv i Aarhus skal være attraktive – nu og i fremtiden. Derfor er det naturligt, at Erhverv Aarhus, som byens brede erhvervsorganisation, løbende sætter fokus på aktuelle og fremtidige udfordringer for at spotte udviklingsmuligheder og uudnyttede potentialer. Erhverv Aarhus har fire fokusområder, som jeg her vil kommentere på.

Foto: Ard Jongsma, Still Words

Peter Kjær, direktør i Schouw & Co, har i mange år været stærkt engageret i det aarhusianske erhvervsliv og personificerer derfor Erhverv Aarhus’ slogan: Erhvervslivets stemme. I 2014 trådte han tilbage som bestyrelsesformand i Erhverv Aarhus efter 10 år på posten. Peter Kjær har også talt erhvervslivets sag via en lang række bestyrelsesposter og som Erhverv Aarhus’ repræsentant i Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalg. Derfor kan Peter Kjær om nogen gøre status på byen og erhvervslivets udvikling. 7

Foto: Ard Jongsma, Still Words

Erhvervslivet & Byens udvikling Urbanisering og vækst vil udvikle Aarhus til en ægte storby med 450.000 indbyggere og 250.000 arbejdsplader frem mod år 2050. Aarhus og de omkringliggende kommuner i Business Region Aarhus har derfor status som landets næststørste vækstcenter efter hovedstadsområdet – en udvikling der fordrer løbende forbedringer og særligt af byens infrastruktur. Den østjyske vækstmotor når nemmest tophastighed uden stopklodser på vejen. Forhindringer på fx E45, i midtbyen og på Randersvej sænker hastigheden, men der er lys forude. I efteråret meldte transportministeren ud, at E45 bør udvides, efter at Erhverv Aarhus, det østjyske erhvervsliv og politikere i Business Region Aarhus længe har rykket for en løsning. Samtidig kan vi se frem til, at den kommende letbane bliver bindeled mellem byens opland og arbejdspladserne. Letbanen vil strække byen større og bliver en katalysator for byudvikling langs rutenettet. I forhold til lufttrafikken ser vi frem til at få afklaret, om det er muligt at flytte Aarhus Lufthavn og tilbyde international lufthavnsbetjening. Erhverv Aarhus har været fortaler for en snarlig løsning, så vi én gang for alle kan få afgjort, om en flytning har gang på jord. De mange kraner, der tårner over byen, symboliserer en by i udvikling. Tag blot havneområdet, hvor byen er kommet tættere på vandet i takt med, at fx uddannelsesinstitutioner, virksomheder, kulturelle tilbud og Aarhus’ nye vartegn Dokk1 har indtaget området. Samtidig har kreative ildsjæle skabt et livligt miljø mellem bygningerne – lige fra Ø-Haven i Aarhus Ø til Kulbroen ved Sydhavnen.

Jeg håber at se en tilsvarende udvikling i Aarhus Syd, hvor Erhverv Aarhus i efteråret inviterede lokale virksomheder og organisationer til et møde med områdets potentialer som omdrejningspunkt.

Internationalisering Som det naturlige centrum i Danmarks andet vækstcenter er Aarhus i stigende grad en international by. Aarhus skal være en by med virksomheder, uddannelses- og kulturinstitutioner i international topklasse, så byens borgere, virksomheder, hjemvendte udlandsdanskere og internationale medarbejdere og deres familier oplever Aarhus som et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. I dag konkurrerer mange af byens virksomheder globalt, og de har et stigende behov for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede internationale kompetencer. Siden etableringen af International Community i Erhverv Aarhus i 2008 er der skabt markante resultater på vegne af det internationalt orienterede erhvervsliv. Med stærk opbakning fra erhvervslivet har Erhverv Aarhus/ International Community bl.a. udviklet International Citizen Service, velkomstpakker, faglige og sociale netværk, mentorprogrammer og seminarer for virksomheder. Indsatsen inkluderer også lead partner-rollen i et regionalt projekt fra 2011 til 2015 og partnerskab i det nationale projekt, Talent Attraction Denmark. I dag er indsatsen også målrettet ’repats’, som er danskere, der vender hjem med internationale kompetencer efter karriere i udlandet.

”

Aarhus rummer en enestående mangfoldighed af potentialer

Uddannelse & Innovation Aarhus’ status som videns- og uddannelsesby har enorm indflydelse på byens udvikling. Også her præger fysisk udvikling og internationalisering billedet. Flere uddannelses institutioner udvider eller bygger nyt og fokuserer på international anerkendelse for at tiltrække de dygtigste studerende og forskere. Erhverv Aarhus’ repræsentationer og tætte kontakt til uddannelsesinstitutioner og det brede erhvervsliv er med til at sikre balance mellem uddannelse og erhvervslivets behov. Samtidig opfordrer Erhverv Aarhus altid virksomheder til at ansætte praktikanter. For virksomhederne er det en gevinst at få adgang til den nyeste viden, mens de studerende får værdifuld erfaring og tilknytning til det aarhusianske erhvervsliv. Der er en tendens til, at der opstår stadig flere uddannelser, som ikke nødvendigvis hænger sammen med de kompetencer, erhvervslivet efterspørger. Med et udbud på 843 uddannelser i 2015 er det svært for de unge at vælge – og svært for erhvervslivet at gennemskue, hvad der ligger bag titlerne. Det bør forenkles til fordel for både studerende og erhvervsliv.

I disse år kan vi glæde os over, at byens markante kultur institutioner nyder stor succes, som smitter af på fx mindre kulturaktører, hoteller, restauranter og butikker. Vi oplever også, at flere enkeltdagsarrangementer afvikles med stor opbakning fra borgere og erhvervsliv. Der ligger fortsat – både op til og efter 2017 – et stort potentiale i et tættere erhvervs- og kultursamarbejde. Erhverv Aarhus ønsker at være med til at skabe innovative og skalérbare samarbejdsmodeller med gensidig udvikling for øje. Den gode udvikling inden for kultur og sport er værdifuld for både nuværende medarbejdere og potentielle tilflyttere og sikrer, at Aarhus bevarer sin status som et naturligt, inter nationalt centrum i det vestlige Danmark. For alle fokusområderne gælder det, at Aarhus rummer en enestående mangfoldighed af potentialer. Det er selvfølgelig ikke alle potentialer, der udfoldes til trods for de bedste intentioner. Selv når tingene mislykkes, er det vigtigt at bevare et positivt fokus på byens udvikling på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport – og glæde os over de adskillige tiltag, som lykkes i ‘smilets by’.

Kultur & Sport Samarbejde mellem erhvervsliv, kultur og sport kan føre til vækst og udvikling. Erhverv Aarhus arbejder for at skabe stærke samarbejder og relationer mellem erhverv og kultur, så erhvervslivet kan få glæde af kulturlivets kreativitet, mens kulturlivet får indblik i, hvordan de kan videreudvikle deres koncepter og nå ud til et større publikum.

FOKUSOMRÅDE: ERHVERVSLIVET & BYENS UDVIKLING

AARHUS ER LOKOMOTIVET

Heine Bach og Rune Kilden taler om, hvordan erhvervslivet og byens udvikling er hinandens forudsætninger i Aarhus. Heine Bach er medlem af Vækstforum i Region Midtjylland, bestyrelsesmedlem i Erhverv Aarhus og en række andre bestyrelser og tidligere områdedirektør i Nordea. Rune Kilden er byudvikler og ejendomsinvestor med særlig interesse for aktivitet og byliv mellem husene, ligesom han bestrider en række forskellige bestyrelsesposter.

Foto: Ard Jongsma, Still Words

Heine Bach og Rune Kilden brænder for samarbejder, der udvikler erhvervslivet og Aarhus. Flere burde involvere sig med ambitioner på byens vegne, mener de.

Heine Bach supplerer: ”Jeg synes i øvrigt, at kommunen og Borg mesterens Afdeling spiller godt med, når vi i Erhverv Aarhus mødes med dem om erhvervspolitiske emner.”

”For mig er Aarhus vækst, vækst, vækst,” indleder Heine Bach.

Rune Kilden mener, at der er sket et skift i mentaliteten i det politiske system: ”Vi har i Aarhus et relativt ungt byråd, der samarbejder for byens bedste og lytter til erhvervsliv og borgere for at bringe byen fremad. Der er et helt andet drive og en anden åbenhed i dag. Det er et fedt miljø at arbejde i,” siger Rune Kilden.

Byen vokser og Aarhus spiller som vækstmotor en vigtig rolle for Region Midtjylland, Den Østjyske Millionby og Business Region Aarhus. ”Aarhus er lokomotivet, men der er ikke noget ved at have et lokomotiv uden vogne, så byen hænger uløseligt sammen med resten af regionen,” siger Heine Bach. For Rune Kilden er væksten også til at få øje på: ”Man kan tydeligt se, når en by er i en positiv spiral, hvor successer føder hinanden, og det er Aarhus for tiden,” tilføjer Rune Kilden og nævner Aarhus Ø og Dokk1 som eksempler på nogle af de mange nye projekter.

I Aarhus spiller vi hinanden gode Aarhus, der er kendt som verdens mindste storby, har vokseværk og store ambitioner. Byens størrelse gør dog stadig, at de fleste kender hinanden, og at der ikke er langt fra idé til handling. ”Der ligger en enorm styrke i, at vi kender hinanden. Det er hurtigt at identificere andre, der har ambitioner for byen, og som man kan samarbejde med,” siger Rune Kilden. Heine Bach er helt enig: ”Aarhus er ikke større end, at der kan være mange i lokomotivet. Derfor er det også vigtigt, at man trækker på sine relationer, hvis man vil sætte noget i gang.” ”Præcis! Hvis man vil noget i Aarhus, er der lynhurtigt døre, der åbner sig for en,” siger Rune Kilden.

Én hånd til virksomheden og én til byen

Erhverv Aarhus som medspiller Erhverv Aarhus er fortaler for og praktiserer selv tætte og konstruktive samarbejder. Det ved Heine Bach fra sin tid som næstformand og bestyrelses medlem i Erhverv Aarhus. ”Det er vigtigt at samle erhvervslivet i én organisation og have repræsen tationer rundt om i byen. Både for at man kan melde tilbage til Erhverv Aarhus om, hvad der foregår, men også for at erhvervslivet er repræsenteret inden for uddannelse, kultur, by udvikling med videre,” siger Heine Bach.

For Rune Kilden er Erhverv Aarhus Både Rune Kilden og Heine Bach brænder lig netværk, nye samarbejder og for samarbejder, der udvikler byen til muligheden for at flytte Aarhus: glæde for virksomheder og borgere. ”Jeg oplever Erhverv Aarhus som en medspiller, der er med til at skabe ”Det kan sagtens kombineres med forbindelser og gøre mig opmærksom kerneforretningen, at man også på nye mulige samarbejdspartnere. gør noget for byen. Jeg kunne godt Man må gerne skubbe lidt til det ønske mig, at der var endnu flere, der etablerede og have blik for, at der er blandede sig. Man kan fx gå ind i idræts- mange små initiativer i undergrunden, foreninger, kulturtilbud mv. og være som man kan være med til at løfte.” med til at udvikle byen på den måde,” siger Rune Kilden. Netop engagement og opbakning til ét samlet netværk for erhvervslivet er et Heine Bach tilføjer, at det ikke kun er ift. centralt element at have for øje. sponsorater, men også arbejdsmæssigt med rådgivning, bestyrelsesarbejde ”Man skal sørge for at møde op til eller fx udlån af lokaler, at erhvervslivet Erhverv Aarhus’ arrangementer og lære kan byde ind på forskellige projekter. nogen at kende. Det er ikke nok bare at modtage et girokort, betale det og så ”Man skal holde fast i sin metier og sige, ’nu har vi støttet udviklingen i udvikle sin forretning, men der er Aarhus’. Det vigtigste er, at man enga mange flere, der kunne gøre noget for gerer sig,” siger Heine Bach. at udvikle byen. Man har så at sige én hånd til virksomheden – og én til byen,” forklarer Heine Bach. ”Man må gerne have ambitioner for andre end en selv. Erhvervsfolkene, der har øje for det skæve, er derude, og jeg synes, at det kunne være fedt at forbinde det kreative vækstlag endnu mere med erhvervslivet,” uddyber Rune Kilden.

FOKUSOMRÅDE: INTERNATIONALISERING

STORBY MED LANDSBYCHARME

Vi har bedt Lone Skriver Pedersen, Group Mobility Manager hos Grundfos, og Nino Rosenlund, General Manager hos Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus, tage den internationale puls på Aarhus. Nino Rosenlund betragter sig selv som udlænding med danske rødder efter 24 år med topposter i 6 forskellige lande. Lone Skriver Pedersen er bredt engageret i området qua sit job, formandskab i International Communitys Advisory Board og plads i Aarhus Kommunes Internationaliseringsudvalg. 12

Foto: Moment Fotografi

Aarhus og regionen udvikler sig løbende i en mere international retning, mener Lone Skriver Pedersen og Nino Rosenlund. De betragter Aarhus som en ’metropollandsby’, der er attraktiv for internationale medarbejdere og virksomheder. Men der er plads til forbedring – og samarbejde er vejen frem.

”Det er vigtigt, at både medarbejder og ægtefælle har nogen at henvende sig til med praktiske spørgsmål og til at navigere i samfundet. Virksomheder kan typisk ikke afsætte ressourcer til at svare på alle de praktiske og personlige spørgsmål. Det skal de have hjælp til, og derfor er International Community vigtig,” siger Nino Rosenlund.

”Internationalisering er et kompliceret begreb uden et facit,” fastslår Nino Rosenlund og Lone Skriver Pedersen indledningsvis. De er samtidig enige om, at Aarhus er en storby, når man ser på byens rammer.

”Det sociale og mulighederne udenfor arbejdstid har enorm betydning for både medarbejder og familie. Vi ved, at hvis familien ikke trives, så er der risiko for, at investeringen i medarbejderen slår fejl. Dialog er derfor vigtig. Den skal sikre, at vi ved, hvad de internationale medarbejdere og deres familier har behov for – og så er det op til os som virksomhed, International Community og andre aktører på området at efter komme disse behov og sikre deres trivsel,” siger Lone Skriver Pedersen.

”Aarhus er en storby med en landsbys charme. Flot natur, strand, skov og storbyliv er samlet ét sted – en fantastisk by at komme til som udlænding. Man skal ikke gå mange meter i midtbyen, før man hører et andet sprog end dansk, så diversiteten er her. Samtidig er der god mulighed for at få hjælp til det praktiske ved ankomst, og det gør det nemmere at få en god start både som medarbejder og ægtefælle,” konstaterer Nino Rosenlund. ”Samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og International Community rykker Aarhus og regionen i en mere inter national retning. Vi har et stort internationalt miljø med fx internationale skoler, international borgerservice og mange tilbud til internationale tilflyttere. Det gør det lettere at tiltrække internationale medarbejdere end for blot få år siden – men vi skal rykke os i fællesskab i takt med, at behovet og konkurrencen vokser,” siger Lone Skriver Pedersen.

Fokus på familien Aarhus – og Danmark generelt – kommer dog til kort på flere områder, mener Lone Skriver Pedersen og Nino Rosenlund. Det internationale helheds indtryk skæmmes fx af dårlig skiltning, manglende engelsk kommunikation fra offentlige aktører og en ofte hård tone i udlændingedebatten. Omvendt vejer et stigende holistisk fokus på de inter nationale tilflytteres trivsel tungt.

Danskere er en del af målgruppen I dag har virksomheder ikke kun fokus på internationale medarbejdere, men på internationale kompetencer. Det vil sige, at man i stigende grad betragter hjemvendte udlandsdanskere, de såkaldte ’repats’, som en del af den internationale målgruppe. ”Hos Grundfos kan vi køre en udenlandsk familie i stilling på relativt kort tid. Men danskere, der vender hjem, er en overset gruppe med flere udfordringer, som vi skal fokusere mere på for at hjælpe dem på plads og sætte deres internationale kompetencer ordentligt i spil,” siger Lone Skriver Pedersen. ”Ja, hvis der er for mange udfordringer, kan det nemt afholde udlandsdanskere fra at vende hjem. Jeg er ikke dansk gift, og i min kones tilfælde tog det over et halvt år at få et CPR-nummer, til trods for at vi har været gift i mange år og har børn. I sådanne tilfælde kunne systemet godt være mere smidigt. Men når man får sit CPR-nummer, så fungerer systemet,” siger Nino Rosenlund.

Aarhus skal markedsføres Den til tider lave kendskabsgrad til Aarhus er en anden udfordring i forhold til at tiltrække internationale kompetencer. Aarhus skal vælges frem for større og mere kendte europæiske byer. ”Jeg kendte ikke så meget til Aarhus, men da min kone og jeg besøgte byen, inden jeg blev tilbudt jobbet, havde vi en ’wow-oplevelse’. Det er på mange måder en vidunderlig by at komme til som udlænding, og det er vigtigt at fortælle omverdenen,” siger Nino Rosenlund. ”Der ligger en indsats i at markedsføre Aarhus endnu mere som en inter national by. Vi kan med god samvittighed fortælle, at der er masser af tilbud til internationale familier, og at det er attraktivt at drive virksomhed i området,” siger Lone Skriver Pedersen.

Send studerende til udlandet Ifølge Nino Rosenlund og Lone Skriver Pedersen ligger der også et uforløst potentiale i at forberede flere stude rende til en international karriere. Uddannelsesinstitutionerne skal være på forkant med det internationale erhvervslivs behov. ”Danske kandidater er i hård konkurrence med internationale medarbejdere, da vi og mange andre virksomheder værdsætter den diversitet og dynamik, de bidrager med. Derfor er det også vigtigt at internationalisere uddannelserne, og at man skubber til de studerendes internationale mindset og kompetencer. De studerende skal have modet til at søge ud og få nogle internationale erfaringer, som de kan sætte i spil, når de vender hjem,” siger Lone Skriver Pedersen. ”Der er også potentiale i at tænke i andre sprog end engelsk. Uddannelses institutionerne kan fokusere mere på verdens vækstmarkeder, fx Tyskland, Kina og Rusland, og give de studerende en ’cultural awareness’, som ruster dem til at begå sig i en global verden,” slutter Nino Rosenlund.

Foto: Ard Jongsma, Still Words

ERHVERV AARHUS’ FIRE FOKUSOMRÅDER Fokusområderne er omdrejningspunkter for vores arbejde og indflydelse.

Erhvervslivet & Byens udvikling

Byens udvikling skal stå mål med det brede erhvervslivs behov. Erhverv Aarhus forener derfor erhverv, kultur og uddannelse, så vi i fællesskab kan fremme erhvervsudviklingen i Aarhus-området.

Internationalisering

Erhverv Aarhus sætter internationalisering på dagsordenen sammen med en række stærke samarbejdspartnere lokalt, regionalt og nationalt. Aarhus og regionen skal løftes til at være blandt verdens mest attraktive karriere destinationer for internationale medarbejdere og deres familier.

Uddannelse & Innovation

Aarhus’ position som videns- og uddannelsesby har stor betydning for byens udvikling og erhvervslivets adgang til kvalificeret arbejdskraft. Erhverv Aarhus’ repræsentationer og tætte kontakt til uddannelses institutioner og det brede erhvervsliv er med til at sikre balance mellem uddannelser og erhvervslivets behov.

Kultur & Sport

Samarbejder mellem erhverv, kultur og sport bidrager til gensidig vækst og udvikling. Under begrebet ‘Business to Culture’ arbejder Erhverv Aarhus for at skabe stærke samarbejder og relationer mellem erhverv, kultur og sport – og har haft dette fokus igennem 20 år.

550

95.000

medlemsvirksomheder

medarbejdere i medlemskredsen

4.370

arrangementer det seneste år

deltog i årets arrangementer 15

FOKUSOMRÅDE: UDDANNELSE & INNOVATION

UDDANNELSE STYRKER Aarhus’ store udbud og den høje kvalitet af uddannelser er en stor fordel for byens udvikling og erhvervslivet. Tæt samarbejde er vejen frem, mener Jan Verhoek og Konstantin Lassithiotakis. Tæt samarbejde sikrer, at de studerende uddannes i overensstemmelse med virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, ligesom virksomhederne får adgang til den nyeste viden og dygtige studerende. Én måde at samarbejde på er gennem erhvervsrepræsentanter i uddannelses institutionernes bestyrelser. ”Bestyrelsen har repræsentanter fra skolen, fagforeningen og erhvervslivet, så der er en god balance af interesser til at varetage skolens udvikling. Vi forholder os til både de studerende, kvoter, reformer og praktiske ting,” siger Jan Verhoek om sit engagement i Aarhus Business College. ”Hos VIA har vi også en række fora, som fx bestyrelse og uddannelsesudvalg med et flertal af eksterne parter. Praktik- og projektsamarbejder er vigtige indsatser, for de studerende skal uddanne sig i tæt samarbejde med erhvervslivet,” siger Konstantin Lassithiotakis.

Studerende tilfører værdi Samarbejde mellem studerende og virksomheder handler ikke kun om, at de studerende skal prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Virksomhederne får adgang til den nyeste viden og stude rende, der er sultne efter at sætte deres kompetencer i spil og levere resultater. ”Nye øjne giver nye idéer, og det er sundt for alle virksomheder. Som studerende har man lyst til at prøve tingene af, og det får man lov til hos

JYSK. Vi samarbejder helt bevidst med uddannelsesinstitutioner i Aarhus og har gode erfaringer med det,” siger Jan Verhoek. ”Det mest optimale ville være, hvis uddannelsesinstitutioner og virksomheder boede under samme tag, for de studerende skal have kontakt til erhvervslivet under deres studier,” siger Konstantin Lassithiotakis og fortsætter: ”Aarhus skal være glad for de mange stærke uddannelsesinstitutioner, for her er dygtige medarbejdere, og det gør også byen attraktiv for virksomheder.”

Virksomheder efterspørger særlige kompetencer Konstantin Lassithiotakis og Jan Verhoek er enige om, at virksomheder i særlig grad vil efterspørge nogle helt specifikke kompetencer hos deres medarbejdere fremover. ”De studerende skal især kunne kommunikere med og forstå andre kulturer og faggrupper – og så skal de evne at tænke ud af boksen. Entreprenørskab er et centralt element i alle vores uddannelser,” siger Konstantin Lassithiotakis. ”Det er købmandskabet, altså entreprenørånden, der har gjort JYSK til en succes, og derfor efterlyser vi den egenskab hos alle medarbejdere. Idérigdom, evnen til at sætte noget i gang og få det eksekveret, betyder meget for os. Uddannelsens faglighed er vigtig, men de studerende skal også have det rette mindset,” tilføjer Jan Verhoek. ”Sammensætter man teams på tværs af etnicitet, køn, alder, fagområder osv., udfordrer man hinanden, og innovationen stiger,” siger Konstantin Lassithiotakis og påpeger behovet for

øget internationalisering af uddannelser og virksomheder.

Meget mere internationalisering Behovet for at kommunikere med og forstå andre kulturer er hverdag for både Jan Verhoek og Konstantin Lassithiotakis, der begge arbejder i internationale miljøer. ”Vi skal blive bedre til at få internationale studerende til at blive i Danmark, for der er tale om rasende dygtige studerende. De vil gerne gøre karriere i Danmark, men kan have svært ved at finde arbejde, så de ender ofte med at rejse igen,” siger Konstantin Lassithiotakis. Jan Verhoek fremhæver særligt inter nationale studerendes drive: ”De udviser et stort initiativ ved at rejse til Danmark. De er flittige og har tillært sig den danske måde at gribe problemløsning an på. Den kombination er guld værd. Det smitter af på deres danske studiekammerater, så diversiteten er en stor gevinst.” Danske studerende og medarbejdere bør overveje en periode i udlandet, mener Konstantin Lassithiotakis: ”De danske studerende, der rejser ud, vender hjem med stor erfaring. Men vi har langt flere indgående end udgående studerende på udveksling. Sulten for at rejse ud er desværre ikke stor blandt danske studerende.” Jan Verhoek supplerer: ”Vores oplevelse er, at medarbejdere, der har været i udlandet og kommer tilbage, besidder og tilfører virksomheden mange nye erfaringer videns- og holdnings mæssigt. Det er en kæmpe styrke, så meget gerne mere internationalisering af både uddannelser og virksomheder.”

Foto: Moment Fotografi

AARHUS OG BYENS VIRKSOMHEDER

Jan Verhoek, Executive Vice President HR hos JYSK, og Konstantin Lassithiotakis, direktør for VIA Erhverv, taler om Aarhus’ position som studieby og samarbejdet mellem erhvervsliv og uddannelses institutioner. Jan Verhoek repræsenterer Erhverv Aarhus i bestyrelsen hos Aarhus Business College. Konstantin Lassithiotakis er direktør for hovedområdet, der samler VIAs privatrettede uddannelser.

FOKUSOMRÅDE: KULTUR & SPORT

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS TRANSFORMERER AARHUS

Merete Andersen, director hos Deloitte, og Peer H. Kristensen, direktør i VisitAarhus, kommer med deres syn på samarbejdet mellem erhverv, kultur og sport. Merete Andersen er bestyrelsesformand for Kvindemuseet og involveret i Erhvervsklyngerne i 2017regi. Peer H. Kristensen er involveret i området via sit daglige arbejde i VisitAarhus og en bestyrelsespost hos Sport Aarhus Events.

Foto: Moment Fotografi

Erhverv, kultur og sport er hinandens forudsætninger. Lige nu trives samarbejdet på tværs, og det kan mærkes på byen, som i øjeblikket transformerer sig, mener Merete Andersen og Peer H. Kristensen. Gensidigt udbytte er nøgleord, når Merete Andersen og Peer H. Kristensen gør status på samarbejdet mellem Aarhus’ erhvervsliv, kulturinstitutioner og sportsklubber. ”Der er inspiration at hente hos hin andens måder at gribe forretning an på, da der er forskellige drivkræfter i spil. Erhvervslivet bidrager typisk med kompetencer inden for struktur og økonomistyring, mens kulturlivets kreative ånd kan bidrage med alternative metoder til udvikling af fx medarbej dere og til at tænke ud af boksen,” siger Merete Andersen. ”Ja, der er helt sikkert en performancekultur og vindermentalitet i kultur- og sportsverdenen, som kan komme erhvervslivet til gode, så det ikke udelukkende handler om de sædvanlige KPI’er. Samtidig er der så meget viden i kulturlivet, som venter på at komme i spil. Fx siger vi, at der skal flere kvinder i bestyrelser, og det kan Kvindemuseet måske bidrage til,” siger Peer H. Kristensen. Merete Andersen og Peer H. Kristensen mener, at dialog er nøglen til at bringe kulturlivets viden i spil – og at der er sket en holdningsændring blandt aarhusianerne, da flere har lyst til at samarbejde på tværs.

sport, er der i dag gensidig respekt og åbenhed for strategiske partnerskaber. Der er dog hård konkurrence om erhvervslivets støtte. ”Før blev man lidt mødt af korslagte arme, men den tid er slut. Nu er der respekt for hinanden, og mange partnerskaber handler om meget mere end kroner og øre. Man giver ikke bare penge til et godt formål. Erhvervslivet forventer udbytte på flere parametre, hvor networking og relationer ofte er en stor del af det,” siger Merete Andersen. ”Tiden hvor man bare afleverede en check er slut. Det er en strategisk investering og forretningsmæssigt samarbejde, der driver det. Samar bejdet kan bestå af mange elementer, men som jeg ser det, så er de kultur institutioner, som har været dygtige til at fundraise også dem, der har været dygtige til at fremme de forretnings mæssige perspektiver,” siger Peer H. Kristensen og tilføjer: ”Konkurrencen om støtten i Aarhus er stor i øjeblikket. Sportsklubberne har ikke den største opbakning fra erhvervs livet, når vi sammenligner os med andre steder i landet. Det skyldes et rigt kulturliv, hvor mange er dygtige til at positionere sig.”

Ingen trækker håndbremsen

Slut med korslagte arme

Både Merete Andersen og Peer H. Kristensen oplever, at Aarhus rykker i øjeblikket. De nævner udviklingen på havnen og Erhverv Aarhus’ klynge arbejde i Kulturhovedstad 2017-regi som eksempler, hvor forskellige organisationer og mennesker arbejder sammen mod fælles mål.

Hvor der for få år siden i kulturlivet var en vis berøringsangst for samarbejder på tværs af erhverv, kultur og

”Når Aarhus rykker så meget, som den gør i øjeblikket, så er det fordi, der er

rigtig mange mennesker, der vil byens bedste. Erhvervslivet, kulturinstitutioner og ildsjæle knokler på. I øjeblikket har vi også en kommune, som gerne vil lege med. Der er ingen, der trækker håndbremsen. Det, der foregår i Aarhus lige nu, transformerer byen og er bæredygtigt,” siger Peer H. Kristensen. ”Derfor er det også interessant at forestille sig tiden efter 2017, hvor tingene skal bæres videre og forankres. 2017 er et stærkt afsæt til videre udvikling og ikke formålet i sig selv,” siger Merete Andersen.

Speederen skal i bund efter 2017 Ifølge Merete Andersen og Peer H. Kristensen skal Aarhus betragtes som en kulturmetropol både nu og i tiden efter 2017 – og alle interessenter skal sættes i spil for at sikre forankring. Her kommer Erhverv Aarhus’ rolle som bindeled mellem erhverv, kultur og sport ind i billedet. ”Vi skal anerkende, at Aarhus i dag er en kulturmetropol. Det handler om, at vi ikke trykker på bremsen, når vi rammer 31/12/2017. Det er faktisk dér, vi skal trykke speederen i bund. Men der er nogen, der skal have det fortsatte samarbejde til at fungere,” siger Peer H. Kristensen. ”Erhverv Aarhus gør meget i den henseende. Erhvervsklyngerne, Ressourcebanken i 2017-regi og rollen med at udpege erhvervsledere til bestyrelsesarbejde i kulturinstitutioner skaber rum til at møde hinanden på tværs. Der ligger også en opgave i at forankre resultaterne af den rejse, vi er på mod 2017 – og her er græsrødderne og Erhverv Aarhus’ facilitatorrolle vigtig,” siger Merete Andersen.

”Handelsbanken har bred erfaring med og mangeårigt kendskab til erhvervslivet i Aarhusområdet. Vi deltager i en række projekter og samarbejder med et stort antal virksomheder og rådgivere, som er afhængige af et godt erhvervsklima. Det vil vi gerne være med til at udvikle, og derfor støtter vi op om dette årsmagasin og Erhverv Aarhus’ indsats på vegne af byens brede erhvervsliv.”

DIREKTØR ESBEN KJELDSEN HANDELSBANKEN AARHUS CITY

• Deltager aktivt i byens erhvervsliv og i mange netværk • Samarbejdspartner med ARoS, Musikhuset og Aarhus Festuge • Støtter projektet Aktive Unge • Finansierer flere af byens nye boligprojekter, bl.a. Lighthouse, Åhusene og de kommende på Frederiks Plads og Pakhusene • Stor tilgængelighed og udvidede åbningstider

MAGASINSPONSOR

Jeres behov er vores fokus Som erhvervskunde i Handelsbanken får I blandt andet: • Et stærkt internationalt set-up Vi er Nordens mest internationale bank og er til stede i 25 lande

• Individuelle løsninger Vores fokus er jeres situation og fremtidsplaner

• Høj service Vi har Danmarks mest tilfredse privat- og erhvervskunder

• Kompetencer til alle behov Adgang til relevante produkter, services og specialistfunktioner

• Tryghed Vi er blandt verdens stærkeste banker

• Nem og direkte kontakt Vi møder jer når, og hvor det passer jer

Fortæl os, hvordan vi kan hjælpe jer.

Handelsbankens kunder er Danmarks mest tilfredse ifølge EPSI 2013, 2014 og 2015

Åboulevarden 11 / 8000 Aarhus C / tlf. 4456 5300 aarhuscity@handelsbanken.dk / handelsbanken.dk/aarhuscity

153 ÅR SOM ERHVERVSLIVETS Erhverv Aarhus styrker det erhvervspolitiske samarbejde og relationen mellem virksomhederne i medlemskredsen. Formålet er at sikre erhvervslivet optimale rammevilkår for at drive forretning i landets næststørste vækstcenter. Storhandel og storby hører sammen Konsul J.M. Mørk stiftede i 1862 Aarhus Handelsforening med ordene ”Kun, hvor der er Muligheder for at drive Storhandel, og hvor der findes Mænd, som forstaar at udnytte disse muligheder, kan Storbyen trives.” I dag har foreningen ændret navn, men formålet er det samme: at styrke erhvervslivet i Aarhus på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport.

Erhvervslivets stemme

Det konstruktive samarbejde er oparbejdet og styrket gennem mange år, sådan at der bliver lyttet til Erhverv Aarhus’ bidrag, når kommunen træffer erhvervspolitiske beslutninger.

Relationer og netværk Medlemmer kan deltage i arrangementer og netværks aktiviteter, hvor der er mulighed for at styrke relationerne til byens øvrige erhvervsliv. Medlemskabet giver mulighed for spændende samarbejder, sparring og aktiv involvering i nye initiativer. Ved at deltage i arrangementer og gøre brug af netværket er der ikke langt fra idé til handling, hvis man vil enga gere sig og have indflydelse på erhvervslivet og byens udvikling.

Internationalisering

Som privat og uafhængig organisation er Erhverv Aarhus medlemmernes forening. Opbakningen fra det brede erhvervsliv maksimerer gennemslagskraften overfor politikere og medier, fordi byens virksomheder taler med én fælles stemme.

Erhverv Aarhus har arbejdet indgående med internationali sering siden 2008, hvor International Community blev stiftet. Formålet er at styrke Aarhus og Region Midtjylland som attraktive karrieredestinationer for højt kvalificerede inter nationale medarbejdere og deres familier.

Erhverv Aarhus’ tætte kontakt til byens politiske beslutnings tagere har stor betydning for erhvervslivets rammevilkår. Samarbejdet inkluderer fire årlige møder med borgmesteren plus ad hoc møder med rådmændene, hvor Erhverv Aarhus sætter dagsordenen med emner, der vedrører medlems virksomhedernes erhvervsbetingelser.

Repat in Denmark er et nationalt netværk for hjemvendte udlandsdanskere og deres familier. Netværket er med til at sikre, at virksomheders medarbejdere, der vender hjem efter en udstationering, får sat deres internationale kompetencer i spil. Repat in Denmark tilbyder bl.a. seminarer, praktisk info og sociale arrangementer.

Foto: Casper Tybjerg, TTF

FÆLLES STEMME Talent Attraction Denmark er et tilbud til virksomheder, der rekrutterer internationale medarbejdere til Danmark. På talentattractiondenmark.dk kan man downloade gratis materialer til brug ved rekruttering og internationale samarbejder (artikler, videoer, fotos mv.), der markedsfører dansk arbejds kultur og Danmark som en attraktiv karrieredestination.

Bestyrelse, forretningsudvalg, arrangementsudvalg og International Community Advisory Board

Repræsentationer sikrer indflydelse

International Communitys Advisory Board sætter retning og træffer beslutninger om, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med i relation til virksomhedernes rekruttering og fastholdelse af internationale medarbejdere og deres familier.

Erhverv Aarhus udpeger løbende repræsentanter fra medlemskredsen til bestyrelsesposter i organisationer inden for erhverv, uddannelse og kultur, som har betydning for byens udvikling. Dermed har Erhverv Aarhus en direkte relation til mange af byens beslutningstagere og organisationer. Det sikrer erhvervslivets indflydelse i mange af byens institutioner. Eksempler på repræsentationer: • ARoS • Den Gamle By • Kvindemuseet • Langkær Gymnasium • Sport Aarhus Events • Aarhus Academy for Global Education • Aarhus Business College

Erhverv Aarhus’ bestyrelse bliver valgt på den årlige general forsamling ultimo november. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der repræsenterer et bredt udsnit af områdets erhvervsliv. Tre af disse medlemmer udgør forretningsudvalget.

Arrangementsudvalget er et tværgående udvalg, der tilsammen repræsenterer bredden i Erhverv Aarhus. De tegner og udtænker de overordnede linjer for Erhverv Aarhus’ arrangementer. Se medlemmerne af ovennævnte på side 28-29.

Se flere repræsentationer på erhvervaarhus.dk.

FLERE INTERNATIONALE KOMPETENCER I SPIL Erhverv Aarhus/International Community har stået i spidsen for et storstilet EU-projekt i Region Midtjylland fra 2011-2015. Erhvervslivets behov for dygtige internationale medarbejdere var omdrejningspunkt i projekt ‘Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II’. Indsatsen har udviklet den offentlige service, faglige og sociale netværksaktiviteter og igangsat initiativer målrettet medrejsende partnere.

Internationalisering er et fokusområde for Erhverv Aarhus og omdrejningspunktet for organisationens internationale netværk, International Community. Målet er, at Aarhus, Østjylland og regionen skal være blandt verdens mest attraktive karrieredestinationer for dygtige, internationale medarbejdere.

Stigende antal internationale medarbejdere vælger Aarhus-området

eventuel medfølgende partner og familie. Den gode service skal ikke kun være til rådighed ved velkomst, men gennem hele deres ophold,” siger Kenneth Mølgaard-Pedersen. Medfølgende ægtefæller er netop fokus i et projekt, som International Community og Aarhus Universitet samarbejder om fra 1. november 2015.

En Epinion-undersøgelse fra august 2015 understreger behovet for indsatsen. Det aarhusianske erhvervsliv rekrutterer i stigende grad internationale kompetencer; i alt 2.495 højtkvalificerede internationale medarbejdere er flyttet til Aarhus Kommune siden 2010 – og tallet stiger hvert år. ”Undersøgelsen bekræfter os i, at virksomheder har et stigende behov for dygtige internationale medarbejdere, og at det i højere grad lykkes at fastholde dem – bl.a. takket være den målrettede indsats. Samarbejdet med Grundfos, Arla, Vestas, DuPont, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune i International Communitys Advisory Board er en væsentlig faktor. Virksomheder står i dag stærkere, når de skal rekruttere, modtage og fastholde internationale medarbejdere og deres familier på grund af de resultater, vi opnår i fællesskab,” siger Tiny Maerschalk, Head of International Community.

360 graders indsats Ifølge virksomhederne i International Communitys Advisory Board tilfører internationale medarbejdere specialiserede kompetencer og bidrager til øget produktivitet, udvikling og diversitet. Men vilkårene for at tiltrække, modtage og fastholde internationale kompetencer skal kontinuerligt forbedres, mener Kenneth Mølgaard-Pedersen, Global Head of Executive Search & Talent Management hos Vestas. ”Medfølgende partnere oplever stadig udfordringer med at falde til, og derfor skal deres muligheder for at få job og etablere sociale og professionelle netværk forbedres. Samtidig kan den offentlige service forbedres, så man får en 360 graders tilgang til internationale medarbejdere og en

Facts om regionens expats (Epinion, 2015) • Internationale specialister vælger i stigende grad at gøre karriere i Aarhus-området: 6.467 højtkvali ficerede expats er flyttet til Region Midtjylland i perioden 2010-2014. Heraf er 2.495 flyttet til Aarhus Kommune. • Antallet af internationale tilflyttere stiger hvert år. I 2014 kom 1.566 højtkvalificerede expats til Region Midtjylland sammenlignet med 1.168 i 2010. • Top 10 nationaliteter i Aarhus: Indien, Tyskland, Polen, Rumænien, USA, Italien, Storbritannien, Kina, Sverige og Spanien. • Epinion-undersøgelsen er udarbejdet på vegne af Erhverv Aarhus/International Community og Aarhus Kommune.

International Community

International Community er Erhverv Aarhus’ netværk for virksomheder med en international profil og for internationale medarbej dere, der er bosat i Østjylland. Netværket understøtter erhvervs livets rekruttering, modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft og arbejder for at styrke regionen som en attraktiv destination for internationale medarbejdere og deres familier. International Community: • Nyhedsbrev til ca. 3.500 modtagere hver torsdag • 50 årlige arrangementer • Mentorprogram for medfølgende partnere • Matchning mellem internationale tilflyttere og byens foreningsliv • Seminarer målrettet virksomheder • Løbende fokus på udvikling af offentlig service og regler i relation til rekruttering, modtagelse og fastholdelse af internationale kompetencer Læs mere på internationalcommunity.dk

Repat in Denmark

Erhverv Aarhus/International Community lancerede i 2014 netværket Repat in Denmark målrettet hjemvendte udlandsdanskere og deres familier. Repat in Denmark er etableret på baggrund af virksomheders behov for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede medarbejdere med international erfaring. Repat in Denmark: • Netværksarrangementer med fokus på erfaringsudveksling for virksomheder, der ud- og hjemstationer medarbejdere • Platforme på LinkedIn og Facebook, hvor hjemvendte udlandsdanskere kan dele viden og erfaringer • Website med ‘Repat Guiden’ og information om at flytte tilbage til Danmark • Erfaringer fra udlandsdanskere, der deler deres oplevelser med ud- og hjemstationering • Professionelle og sociale events i samarbejde med International Community, så hjemvendte udlandsdanskere kan møde byens internationale tilflyttere Læs mere på repatindenmark.dk

Foto: Casper Tybjerg, TTF

Udvikling i Aarhus Syd hos Racehall

Expat Reception i FO-byens gård

Styrk dine relationer Erhverv Aarhus er platform for netværk, videndeling og inspiration. Som medlem kan du deltage i professionelle og inspirerende arrangementer, hvor du kan styrke dine relationer til beslutningstagere i byens øvrige erhvervsliv. Arrangementerne sætter fokus på emner inden for Erhverv Aarhus’ fire fokusområder: Erhvervslivet & Byens udvikling, Internationalisering, Uddannelse & Innovation og Kultur & Sport. Erhverv Aarhus skaber overblik over byens øvrige virksomhedsrettede arrangementer via Erhvervskalenderen. Se Erhvervskalenderen på erhvervaarhus.dk. Aarhus 2017-arrangement i Ridehuset

Aarhus Konferencen 2015 på Dokk1

Nytårskur 2015 i Musikhuset

NETVÆRK, VIDEN OG INSPIRATION Erhverv Aarhus Prisen

Prismodtagere

Erhverv Aarhus Prisen uddeles i forbindelse med den årlige nytårskur. Prisen tildeles en person/virksomhed, som har gjort en særlig indsats for erhvervslivet i og omkring Aarhus.

2015 – Anders Byriel, Kvadrat A/S 2014 – Peder Tuborgh, Arla Foods Amba 2013 – Jens Kristian Gundersen, Unisense 2012 – Ditlev Engel, Vestas Wind Systems A/S 2011 – Henrik Lindberg, LINDBERG A/S 2010 – Michael Holm, Systematic A/S 2009 – Flemming Besenbacher, iNANO Aarhus Universitet 2008 – Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By 2007 – Ulla Stæt Andersen og Jette Rantala, Århus Charter 2006 – Peter Bohnsen, Unifeeder A/S 2005 – Ole Lehrman Madsen, Alexandra Instituttet 2004 – Erling Lindahl, A/S Schouw & Co

Anders Byriel, direktør for Kvadrat A/S blev tildelt Erhverv Aarhus Prisen 2015

Foto: Moment Fotografi

Erhverv Aarhus’ bestyrelse 2015 Bestyrelsen består af ni medlemmer, der repræsenterer et bredt udsnit af områdets erhvervsliv. Bestyrelsen bliver valgt på den årlige generalforsamling ultimo november. Jan Børjesson (formand): Heine Bach (næstformand): Terje Vammen: Peter Kjær: Arne Vesterdal: Hanne Wick: Ken Cordes: Erik Rasmussen: Karina Boldsen:

Partner, LETT Advokatpartnerselskab Tidligere områdedirektør, Nordea Partner & Executive Director, CCO, Epinion Direktør, Schouw & Co. Direktør, INCUBA A/S Direktør, Wick Kommunikation Managing Director, Emerson Climate Technologies Adm. direktør, Via Biler A/S Chief Commercial Officer, Solitwork A/S

Jan Børjesson, Heine Bach og Terje Vammen udgør Forretningsudvalget.

Revisorer Bente Damgaard: Klaus Tvede-Jensen: 28

Direktør, schmidt hammer lassen architects Partner, Deloitte

International Community Advisory Board 2015 International Community Advisory Board sætter retning og træffer beslutninger om, hvilke indsatsområder International Community skal fokusere på. Lone Skriver Pedersen (formand): Jeppe Dørup Olesen: Ulla Kjær: Kenneth Mølgaard-Pedersen: Lene Skyttegaard Bach: Christian Lausten Sørensen: Bente H. Steffensen:

Lone Skriver Pedersen

Group Mobility Manager, Grundfos Funktionschef, Aarhus Universitet Senior HR Manager, Talent Acquisition, Arla Foods Amba Global Head of Executive Search & Talent Management, Vestas HR Director, Nordics, DuPont Nutrition and Health Specialkonsulent, Aarhus Kommune Direktør, Erhverv Aarhus

Jeppe Dørup Olesen

Ulla Kjær

Kenneth Mølgaard-Pedersen

international

community Lene Skyttegaard Bach

Christian Lausten Sørensen

Bente H. Steffensen

Erhverv Aarhus’ arrangementsudvalg 2015 Arrangementsudvalget fastlægger de overordnede linjer for Erhverv Aarhus’ arrangementer. Marianne Bedsted: Kristian Thorn: Esben Kjeldsen: Torben Dreier: Terje Vammen:

Marianne Bedsted

Direktør, Salling A/S Vicedirektør, AU Uddannelse, Aarhus Universitet Direktør, Handelsbanken Aarhus City Skoleleder, FO-Aarhus Partner & Executive Director, CCO, Epinion

Kristian Thorn

Esben Kjeldsen

Torben Dreier

Terje Vammen

SEKRETARIATET

Bente H. Steffensen Direktør/CEO

Kristine Holst Rasmussen Business Coordinator (barselsorlov)

Kirsten Rosenlund Event & Project Manager

Jesper Theil Head of Communication

Tiny Maerschalk Head of International Community

Lars Møller Andersen Project Manager

Christina Lundby Project Coordinator

Studentermedhjælpere og praktikanter

Carina Hjortshøj Student Employee

Jesper Miles Student Employee

Tsveta Atanasova Communications Intern

Valdemar Kühl Communications Intern

international

community

Hvis du er nysgerrig efter at høre mere om Erhverv Aarhus/International Community, giver vi gerne en kop kaffe. Se kontaktoplysninger på alle medarbejdere på erhvervaarhus.dk eller skriv til mail@erhvervaarhus.dk. Vi ses!

Tekster: Peter Kjær Jesper Theil Lars Møller Andersen Carina Hjortshøj Bente H. Steffensen Layout: Lars Møller Andersen Tsveta Atanasova Foto: Ard Jongsma Moment Fotografi Casper Tybjerg, TTF Erhverv Aarhus

PAKHUS 13 Hack Kampmanns Plads 10 8000 Aarhus C Danmark Tlf.: +45 8612 7200 mail@erhvervaarhus.dk www.erhvervaarhus.dk