34
Inspirationscase
Inspirationscase
GENBYG HOVEDGADEN I MØRKE Forsøg med cirkulær økonomi som en metode for genoplivning af hovedgaderne i by- og områdefornyelsens mindre byer.
03 En økonomisk gevinst i form af en model for samfinansiering mellem offentlige og lokale private parter af GENBYG-initiativer i hovedgaden.
Forsøget er en del af den allerede igangsatte beslutning om områdefornyelse i Mørke, som forløber frem til 2018.
HVAD ER PROJEKTETS RESULTAT? Fra et lokalt perspektiv er projektets resultat en ny metode til genoplivning af hovedgaden i Mørke. Metoden vil blive udviklet sammen med lokale aktører og afprøvet på konkrete pilotprojekter i tilknytning til hovedgaden. Metodeudviklingen koordineres med aktiviteter i den igangværende områdefornyelse i Mørke, så de konkrete forsøg med facadefornyelse, bygningsforbedring og forskønnelse af byrum og friarealer indgår i og understøtter den samlede indsats for fornyelse af hovedgaden. Samtidig koordineres de konkrete forsøg med reorganisering af sociale ressourcer og samfinansiering med den borgerinddragelsesog dialogproces med borgere og bygningsejere, der allerede er i gang i forbindelse med områdefornyelsesprojektet.
GENBYG = EN SOCIAL, EN FYSISK, EN ØKONOMISK OG EN MILJØMÆSSIG GEVINST FOR BYFORNYELSEN I DE MINDRE BYER GENBYG-metoden skal give de mindre byer: 01 En fysisk gevinst i form af fornyede facader, forbedrede bygninger eller forskønnede friarealer langs hovedgaden ved hjælp af byggematerialer, der genanvendes fra nedrivning samt omdannelse af bygninger eller arealer i en lokal kontekst. 02 En social gevinst i form af et styrket socialt fællesskab om og et fælles ansvar for at genoplive og forskønne hovedgaden.
36
”GENBYG GIVER EN SOCIAL, EN FYSISK, EN ØKONOMISK OG EN MILJØMÆSSIG GEVINST FOR BYFORNYELSEN I DE MINDRE BYER”
Fra byfornyelsens perspektiv er projektets resultat udvikling og afprøvning af en ny metode, som kan give fysisk, social og økonomisk merværdi til den støtte, der gives til nedrivning, bygningsfornyelse og friarealforbedring i forbindelse med by- og områdefornyelsesprocesser i mindre byer. Metoden formidles til kommuner, der ligesom Syddjurs Kommune ønsker at arbejde med genanvendelse af materialer, reorganisering af sociale ressourcer og samfinansiering i forbindelse med områdefornyelsesprojekter i andre mindre byer, som også har tomme butikker, udtjente erhvervslejemål og nedslidte boliger langs med byens hovedgade.
Referat
BYG TIL ADSKILLELSE AF MILIJØFARLIGE STOFFER
AT FÅ GOD ØKONOMI I GENBRUGSMATERIALER
VÆRT: BIRTHE WIND-LARSEN, SKIVE KOMMUNE, TEKNIK OG MILJØ
VÆRT: MARTIN JUUL HANSEN, SKIVE KOMMUNE, BYGNINGSKONSTRUKTØR
Vi skal have skabt pilotprojekter/prøvebaner med det offentlige som tovholdere, plus arkitekter og håndværkere. Der skal arbejdes tværfagligt. Der skal holdningsændringer til, ift. hvad der er genanvendeligt.
Økonomien er en stor drivkraft i vores byggeri, og hvis vi skal have genbrug af byggematerialer til at batte, skal det skabe økonomisk værdi for deltagerne. Vi har stadig lang vej for at skabe forståelse for den økonomiske gevinst. Sammenligningsgrundlaget skal tænkes omhyggeligt, og det er vigtigt at værdifastsætte mere end kun byggematerialet, fx miljøet omkring det, udseendet og æstetik, indeklima, CO2-belastning, patina, herlighedsværdi samt proviens (historien).
Lige nu bliver der screenet for farlige stoffer inden nedbrydning, men der skal skabes en skalering af certificeringer/screeninger, det skal ikke være sort/hvidt. Dette gælder også for arbejdet med medarbejdere og arbejdsmiljø. Sammenlignet med hvad det koster at producere nye materialer, giver det mening at arbejde med genbyg-tankerne. Man skal tænke i langsigtede løsninger, der er ikke noget quick fix. Det handler om at starte en bevægelse inden for alle brancher.
Social økonomi kan tænkes ind, fx ved at man lader kontanthjælpsmodtagere lave noget af ’håndarbejdet’. Dette er dog et politisk betændt emne og det skal selvfølgelig være meningsfyldt arbejde. Men det er vigtigt at fokusere på hele markedet og ikke kun det offentlige, derfor kunne det private benytte mere social økonomi, og det offentlige kunne
MODUL 03, BORD 03
MODUL 03, BORD 05 DELTAGERE: HANS JØRGEN PEDERSEN, NIELS MIKKELSEN, GREGERS FREDRIKSEN, CHRISTIAN FREDSØ, ASBJØRN LUND, MARCUS MEISSNER, MORTEN STOUBY
35
DELTAGERE: INGE VESTERGAARD, SVEND ERIK NISSEN, LISBETH SYLVESTRE, LEON AAHAVE UHD, PETER LAURSEN, SUSANNE HØRUP, KASPER KELLGREN NIELSEN, MICHAEL GRAMKOW, PETER CARSTENS, LARS HOLST ANDERSEN, METTE BØGH, FRANK LASSEN, CHRISTIAN VRIST
111