Page 1

GENBYG SKIVE

Afslutningsrapport Projekt Genbyg Skive Støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business


Indhold: - Baggrund

s. 3

- Beskrivelse af projektet

s. 4

- Resultatkrav

s. 5

- Analysedelen

s. 5

- Forretningsmodeller

s. 6

- Udbud

s. 8

- Nedbrydningsmodel som i dag

s. 10

- Efterspørgsel

s. 12

- Konklusion

s. 14

- Evaluering

s. 17

- Fremtid

s. 18

- Bilag

s. 20

- Bilag 1: Statusrapport 31. januar 2015 til Region midt

s. 20

- Bilag 2: Genbyg Skive - Idekatalog Erhvervsakademi DANIA

s. 24

- Bilag 3: Genbyg Skive - Business Case: Rensning af mursten, offentlig version

s. 69

- Bilag 4: Genbyg Skive - Business Case: Database for brugte byggematerialer

s. 71

- Bilag 5: Genbyg Skive - Business Case: Nedbryderuddannelse

s. 82

- Bilag 6a: Genbyg Skive - Anmeldelsesskema, formular A, uden pcb

s. 94

- Bilag 6b: Genbyg Skive - Anmeldelsesskema, formular B, med pcb

s. 97

- Bilag 7: Indkøbspolitik

s. 101

- Bilag 8: Genbyg Skive - Innovationsworkshop 2015

s. 102

Udarbejdet af:

Birte Wind-Larsen

Projektleder biwi@skivekommune.dk T: 9915 3654 Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2 7800 Skive

2


Baggrund: Cirkulær økonomi er, at skabe konkurrencedygtige forretningsmodeller baseret på genanvendelse, bæredygtighed og værdioptimering. Cirkulær økonomi er en ny måde at tænke produktion og forbrug på, som er miljømæssigt og kom­ mercielt bæredygtig. Inspirationen kommer fra naturens cyklus, hvor intet går til spilde, men tværtimod giver næring til hinanden. Den cirkulære økonomi er et opgør med den nuværende lineære form, hvor virksomheder producerer en vare og sælger den til forbrugeren, som så smider den ud, når den er brugt.

Projekt Genbyg Skive

Baggrunden for at ansøge om tilskud til et pilotprojekt vedr. cirkulær økonomi er, at Skive Kommune i en årrække har arbejdet målrettet med klima og energi, og har således også en strategi for, hvordan kommunen, som geografisk område kan blive CO2 neutral senest 2029: Klima og Energistrategi 2029 Klima og energi går hånd i hånd med ressourceanvendelse og bæredygtighed, og daværende udvalg for Klima, Energi, Turisme og Erhverv besluttede derfor, at cirkulær økonomi skulle implementeres i Skive Kommune som et nyt fokusområde i Energibyen Skive. Udvalget for Teknik og Miljø tiltrådte i 2013 en politisk tilkendegivelse af at fremme genanvendelsen i Skive Kommune, så der i kommunens affaldsplan 2015 -2024 kunne tilføjes bestemmelser om genanvendelse af bestemte affaldsfraktioner under hensyntagen til regeringens ressourcestrategi. Formålet med igangsættelsen af Genbyg Skive projektet var at demonstrere en metode til implemente­ ring af cirkulær økonomi ved nedrivning af huse. Dette skulle ske gennem et samarbejde mellem ­Energibyen Skive, Erhvervsakademi Dania, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og Skive Kommune. Skive Kommune ville med projektet skabe nye erhvervsmuligheder indenfor genbrug af bygningsmateriale, så der bl.a. kunne stilles krav til genbrug ved nedrivning, renovering og opførelse af kommunale bygninger. Samtidig skulle der udvikles forretningsmodeller, der kunne danne basis for nye erhvervsklynger i kommunen. Dette blev udført i form af forskellige arbejdspakker: • der skulle findes ud af, hvordan man kan indføre en ny strategi for brugte komponenter i kommu­ nalt byggeri. • der skulle udarbejdes materiale til en ændret indkøbspolitik for anvendelse af genbrugs­materialer indenfor kommunale bygninger. • nye procedurer og udbud med krav til genbrug af egnede byggematerialer ved nedrivninger af kommunale byggeprojekter. • skabe efterspørgsel for genbrugsmaterialer. • lave nye forretningsmodeller for anvendelse af nedrivningsprodukterne. • åbne op for nye virksomheder. Sidst men ikke mindst skulle der ske en løbende formidling af alt det, som blev sat i gang i projektet.

3


Beskrivelse af projektet: I ‘Danmark uden affald genanvend mere – forbrænd mindre’ og ‘Regeringens ressourceplan for affalds­ håndtering 2013- 2018’, er der angivet nogle initiativer, som vi i Skive Kommune har forholdt os til i affaldsplanen 2015 – 2024 og i projektet Genbyg Skive.

Nogle af initiativer fra regeringens ressourceplan:

• Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får et bedre og mere samlet overblik over de materialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet.

• Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer. Med initiativerne forventes følgende effekter:

• Bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet samtidig med at en høj genanvend­ elsesprocent bliver opretholdt: mindst 70% af den samlede materialemængde af bygge- og anlægs­affald anvendes til nye formål.

Kun en mindre del af bygge- og anlægsaffaldet anvendes i dag til formål, der rangerer højt i affalds­ hierarkiet. Som eksempler kan nævnes gamle mursten og vinduer, der i begrænset omfang genbruges eller forberedes til genbrug ved renoveringer eller i nybyggeri, samt gips- og asfaltaffald, der genanvendes i produktionen af nye materialer. For at øge ressourcebesparelsen ved renoveringer og nybyggeri er der behov for at understøtte, at nyttiggørelsen af bygge- og anlægsaffald i højere grad sker ved forberedelse til genbrug og gen­ anvendelse. I projekt Genbyg Skive har vi lavet et praktisk stykke arbejde med udgangspunkt i regeringens ini­ tiativer. En del af konklusionerne fra arbejdet er blevet medtaget som målsætninger i den nye affalds­ plan 2015 – 2024 for Skive Kommune. I Skive Kommunes affaldsplan for 2015 – 2024 beskriver vi, at vi vil arbejde med holdninger, visioner og krav til håndtering af affald fra nedbrydning af bygninger ud fra en cirkulær økonomisk tanke. Den cirkulære tankegang skal fremme genbrug af alle materialer fra nedbrydning af bygninger, så ressourcerne bliver disponeret så højt i affaldshierarkiet som muligt. Der skal være styr på, at farlige stoffer frasorteres og behandles separat. Der skal vedtages en politik om skånsom miljørigtig nedrivning af husene i kommunen, og på sigt skal der udarbejdes udbud, så nedbrydningsmaterialerne i videst muligt omfang kan genbruges. Udbudsmateriale skal laves med specifikke krav til genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialer ved nedrivning af kommunalt ejede bygninger, baseret på de anbefalinger og kriterier der er fremkommet i forbindelse med projekt Genbyg Skive.

4


Resultatkrav: Bilag 1 - oversigt over resultatkravene

Analysedelen I projektet blev der i alt nedrevet tre huse, hvoraf de to huse dannede baggrund for det arbejde, som et hold af produktionsteknologisturende fra Erhvervsakademiet Dania arbej­d­­­ede med. Der blev arbejdet med kortlægning af materialestrømme og lavet nye forretningsmodeller indenfor den cirkulære økonomi ved nedrivning af et hus samt bæredygtige løsninger (Bilag 2- Idekatalog til Genbyg Skive).

Nannas hus, Grønnegade 5 i Roslev - Stenene og grunden skulle bruges til den nye tilbygning på Roslev Skole

De to huse blev nedrevet i samarbejde med Salling Entreprenørfirma. Det første hus blev nedrevet ved brug af maskine uden hensyntagen til genbrug og genanvendelse af materialer. Det andet hus blev selektivt nedrevet ved brug af mandetimer inden maskinen blev benyttet, og en del af materialerne blev indsamlet til genbrug/genanvendelse. Økonomisk var forskellen ikke så stor på de to nedrivninger, men det var dyrest for kommunen at nedrive hus nr. to, der skete som en selektiv nedrivning, selv om der var en mindre udligning, ved at mandetimer er billigere end maskintimer. Ved begge nedrivninger analyserede, kortlagde og identificerede de studerende alle materialer til nye aftagere af materialerne. Resultaterne af arbejdet blev 6 nye projekter/forretningsmodeller, som kan anvendes til udpegning og specificering af nye virksomhedskoncepter.

Roslev Skoles nye tilbygning, Grønnegade 5 i Roslev

5


Forretningsmodeller 1. EKSUM uddannelsen - socialøkonomisk projekter/forretningsmodel.

Uddannelsen tager omdrejningspunkt ud fra tanken, at følgende skal arbejde sammen: entreprenør, kommune, social, uddannelse og miljø (deraf navnet). Modellen tager udgangspunkt i problematikken, om hvordan man bygger et system, der sikrer kvaliteten af materialerne fra huse, der skal nedrives, så materialerne kan genbruges/genanvendes. Der skal derfor udvikles en uddannelse, som kan henvende sig til personer på sociale ydelser og tager udgangspunkt i allerede eksisterende AMU kurser, der er sammensat til nedbryderens behov. Nedenfor er beskrevet en sådan business case udarbejdet af SET (Skiveegnens Erhvervs-og Turistcenter).

2. Genbrugsmaterialer.

Der er taget udgangspunkt i genanvendeligheden af træ fra nedrevne huse. Der er blevet analyseret på kvaliteten af træet, og deraf er der fremkommet 4 kategorier: træ til deponi (imprægneret træ), afbrænding, genbrug til spånpladeproduktion og i bandes til plaststøberi og spærretræ til møbelproduktion. Muligheden for genbrug af nedrivningstræ for lokale virksomheder, designer m.m. er uanede og genbrug til spånpladeproduktion burde forholdsvis let kunne lade sig gøre.

3.Genbygsplads.

Projektet tager udgangspunkt i behovet for en systematisering af de genanvendelige materialer fra nedrivning af huse. Ved at sortere og regi­strere materialerne i et landsdækkende online system, kan genanvendelsen af materialerne blive mere udbredt end det er i dag. Nedenfor er beskrevet en sådan business case udarbejdet af SET.

4. Fremtidens nedbrydning i en cirkulær økonomi og 5. Mobilt rensningsanlæg til gamle mursten.

Disse projekter beskriver hvordan man kan lave en mobil prototype af et rensningsanlæg til gamle mursten. Mobiliteten er en god ide, da anlægget kan tages ud på nedrivningsstedet, rense murstene og leverer direkte til kunden. Dette vil kunne spare en del C02 i forhold til i dag, hvor stenene kun renses få steder i Danmark. SET har nedenfor udarbejdet en Business case på virksomheden Gl. Mursten i Svendborg.

6. Nedbrydningsgrab.

Der er stor efterspørgsel på gamle kvalitets mursten, og i den forbindelse kiggede dette projekt på, hvordan man kunne lave en ny form for nedrivningsgrab, der neddelte dele af muren for at bevare så

6


mange sten intakte som muligt. Gruppen kom frem til, at det ikke ville være fornuftigt at udvikle en sådan grab, med de udfordringer der er ved en nedrivning i dag, da bygningerne ikke er konstrueret ens. Sideløbende og i samarbejde med erhvervsakademiet og entreprenøren udarbejdede SET 3 business cases, som konkret kan benyttes af virksomheder i Skive Kommune.

Business casen ”Gl. mursten”

(Bilag 3) Er en beskrivelse af en forretning for rensning af gamle mursten. I casen bliver der gennemgået forskellige forhold, som var gældende ved et besøg hos Gamle Mursten i Svendborg. Efterfølgende er resultaterne præsenteret i form af forskellige scenarier.

Business casen ” Database for brugte byggematerialer

(Bilag 4) Tager udgangspunkt i at finde en løsning, der konverterer genanvendelse til genbrug. Casen tegner et billede af, at det kan være relevant at arbejde med en database over brugte byggematerialer til genbrug. Der er indikationer af, at involverede virksomheder kan øge deres nuværende forretning samtidig med, at der sikres en miljøgevinst. Det indikeres også, at der blandt aktørerne er forventning om, at en database over byggematerialer til genbrug kan tæn­kes at øge den samlede efterspørgsel efter genbrugs- byggematerialer og bidrage til, at befolkningen i stigende grad tænker i baner af genbrugs­ materialer, når bygningen skal fornyes eller forbedres.

Business casen ”Nedbryderuddannelse”

(Bilag 5) Fokuserer på uddannelsesmulighederne for medarbejdere hos landets nedbrydere. Casen tager udgangspunkt i det nuværende uddannelsesudbud på området, og bearbejder både eksisterende forslag til ændringer fra branchens side, og også overvej­elser omkring den indflydelse, de nye regler og lovkrav der er på vej fra blandt andet Miljøstyrelsen, vil få på uddannelserne. Målet er, at uddannelserne skal give den nødvendige viden hos nedbryderne til at sikre den mest optimale og skånsomme nedbrydning, som giver størst muligt potentiale for genbrug af nedbrydningsmaterialerne. Business casen berører også kort de socialøkonomiske muligheder, der kunne ligge i at målrette kortere udgaver af en nedbryderuddannelse til personer på overførsels­indkomst, og dermed give disse personer en mulig vej ind på arbejdsmarkedet.

7


Udbud Allerede i 1996 blev der udarbejdet en Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996- kaldet NMK 96, som er en brancheaftale om selektiv nedbrydning m.v. indgået mellem Miljø- og Energiministeren og entreprenørforeningens nedbrydersektion og tiltrådt af Bolig­ministeriet. Ifølge denne aftale skal selektiv nedrivning gennemføres med henblik på størst mulig genanvendelse, dvs. at materialer og affald udtages og sorteres i materialefraktioner af fornødent renhed inden bortfjernelse fra byggepladsen med henblik på at muliggøre en høj grad af genbrug/genanvendelse m.v. Som en konsekvens af projekt Genbyg Skive, er der udarbejdet forslag til udbudsmateriale (se nedenfor) med nye specifikke krav til genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialer ved nedrivning af kommunalt ejede bygninger, dette materiale skal der arbejdes videre på. Ved det konkrete udbud er det vigtigt, at der foretages en vurdering af, hvilke vilkår (f.eks. lovgivning) og hvilke specifikke emner, der er relevante at inddrage for det aktuelle projekt med fokus på cirkulær økonomi. Ved nedrivning af hus nr. 3, Nannas hus i Roslev, blev det muligt at genbruge murstene i et projekt til en tilbygning til Roslev skole, som skulle ligge der hvor Nannas hus lå før. Denne del af projektet skal ses som et forsøg, som kan bane en politisk vej for en mere generel beslutning om genbrug/genanvendelse af byggematerialer.

Nedrivning af Nannas hus 10.03.14

Det er ikke udelukket - i fremtidige projekter - at enkelte genanvendelige komponenter kan indgå i kommunale projekter. Det vil dog nok være en opfattelse, at de mange regler, der er om byggekomponenter, sætter mange begrænsninger for, hvilket materialer vi som offentlig virksomhed må anvende. Skive Kommune har tidligere gemt gamle byggematerialer, som fliser, tagsten, naturskiffer, faconsten, gode sanitetsgenstande, ting i RF-stål, tekniske anlæg osv.

8


Skive kommune har et lager, hvor der har været opbevaret den slags ting. Det er noget, som der i fremtidig kan være god mening igen at sættes fornyet fokus på. Der kan være megen fornuft i, at også Skive Kommune igen vil nedbryde til eget lager, hvilket behovsmæssigt efterfølgende og løbende skal vurderes. Her kan der blive tale om at bevare bygningskomponenter, som har stor værdi eksempelvis: naturskifer, brosten, natursten, og særlige tagsten og facadesten.

Åbning af Roslev Skoles nye tilbygning, der til dels blev bygget med genbrug­ smusten fra huset, der tidligere lå på grunden.

9


Nedbrydningsmodel som i dag Det første hus, der blev nedrevet, skete, som det er kutyme ved nedbrydningsarbejder: at kommunen “giver” sine spildprodukter fra ejendommen til nedbryderen, som så nedbry­­­­d­er, fjerner og bortskaffe de enkelt fragmenter i henhold til alle de gældende regler, der er for den slags arbejder.

Nedrivning af huset på Tønderingvej 29, Roslev

Nedbryderen kan efter eget for godt befindende afhænde de materialer, der kan omsættes. Udgifter til bortskaffelse er derefter en sammensætning af: arbejdsløn, maskintimer, miljøafgifter samt fortjenester på salgbare effekter udgør den pris, som kommune skal betale for den pågældende nedrivning. Andet og tredje hus blev nedrevet så mange af materialerne kunne genbruges/genanvendes, hvilket har givet os et bud på en alternativ model for nedbrydning.

Her arbejdes der på en model, som er opdelt i følgende faser: Fase 1 - Registrant.

Der foretages en registrering af de basisbyggematerialer, som den aktuelle nedbrydningsejendom består af. Registreringen foretages af teknikere fra Kommunale Bygninger i Teknisk Forvaltning. Der sker en egnetheds- og værdimæssig vurdering af de basale bygningskomponenter samt en særlig registrant over let omsættelige byggekomponenter. Registreringen har til hensigt at skaffe udbudsgrundlag for overgang til fase 2. OBS Viser registreringen, at der ingen genanvendelige materialer er i nedbrydningen vil udbud ske efter de ordinære udbudsregler. Registreringen af farlige materialer sker i henhold til gælden lovgivning og affaldsregulativer.

Fase 2 – For-udbud af genanvendelige byggematerialer

Der udarbejdes udbudsmateriale med henblik på salg af genanvendelige byggematerialer fordelt på enkelte fraktioner, og med mulighed for at byde på enkeltområder som eksempelvis genbrugstræ, gulvbelægninger, gamle mursten, tagsten osv.

10


Fraktionerne sælges efter højeste tilbudt pris eller alternativt efter lodtrækning. Det er her en væsentlig betingelse, at de solgte effekter sælges ab plads for den enkelte nedbrydning. Udbudsrunde annonceres og der afholdes licitation - og regler om betaling m.v. udarbej­des (OBS. moms).

Fase 3 – Endeligt udbud – selektiv nedbrydning.

Der udarbejdes endeligt nedbrydningsudbud, hvor der tages hensyn til, at nedbryder laver en selektiv nedbrydning (NMK96), som skal sikre, at de, der har købt de genanvendelige bygningsmaterialer, kan hente dem på pladsen efter de aftaler, der nu kan indgås des­angående. Her er erfaringen, at en sådan selektiv nedbrydning vil koste ca. 10 % mere end den normale nedbrydningsmodel. Her kan salg af byggematerialer medvirke til at reducere merudgiften.

Fase 4 – Licitation

Der afholdes indbudt licitation efter et udvælgelseskriterium om laveste tilbudspris.

Fase 5 – Nedbrydning

Nedbrydningsprocessen igangsættes efter aftaler (kontrakt) er indgået. Nedbryder eller bygherre styrer og koordinerer, at de firmaer, der har budt på genanvendelige byggematerialer, kan få de varer, de har købt. Denne model er styret af, om der er et aktuelt eller kommende marked til afsætning af genbrugsmaterialer. Herved undgås unødvendig ophobning af materialer, som kunne ske ved andre modeller. Det er vigtigt her, at alt sker på byggepladsen, så ikke der skal køres materialer på lager. Som en del af projektet har Skive Kommune udarbejdet en ny anmeldelsesprocedure og et nyt digitalt skema for nedrivningsaffald (bilag nr. 6), som betyder at bygherrer, som en del af anmeldelsen skal tage stilling til, om dele af ”affaldet” kan anvendes til direkte genbrug. Samtidig ændres processen, således at bygherrer bliver påvirket til at indsende anmeldelsen tidligere end før, så kommunen får bedre mulighed for at orientere bygherrer og nedrivere om muligheden for at genbruge mere af affaldet. Det nye system skulle gøre det nemmere at lave en anmeldelse, så kommunen så tidligt i nedrivningsforløbet vil kunne få anmeldelsen ind. En sådan tidlig anmeldelse medfører, at vi i forvaltningen får bedre mulighed for at sikre, at det affald, som ikke går til genbrug eller genanvendelse, bliver bortskaffet på den miljømæssige korrekte måde.

11


Efterspørgsel Genbrug af byggematerialer har i dag kun ringe bevågenhed hos byggeriet, når der i et byggeprojekt skal planlægges, hvilke materialer der skal benyttes. Projektet har vist, at kommunen er nødt til at ændre i den gældende indkøbsstrategi og politik, så den også vil være gældende for køb af genbrugs byggematerialer til egne byggeprojekter. Indkøb kan være et redskab til at løfte et samfundsmæssigt ansvar og realisere politiske målsæt­ninger, og Skive Kommune bør derfor forpligte sig til at stille en række yderligere miljø- og klimakrav til produkter, byggematerialer og til de kontraktindgåelser, som kommunen indgår med sine leverandører. Miljø- og klimahensyn bør være et væsentligt parameter i alle indkøb. Miljø- og klimakrav til produkter og byggematerialer sikrer eksempelvis, at kommunen går forrest, når det gælder om at mindske miljø- og klimabelastningen. Vores projekt har sat fokus på ting, som der skal arbejdes på at få indføjet i kommunens indkøbspolitik. (Bilag 7 viser nogle steder i Skive Kommunes gældende indkøbspolitik, hvor der kunne ske en æn­ dring) Undervejs i hele projektet er der sikret en effektiv og god formidling samt markedsføring af, hvad der er sket, og når noget skulle ske. Markedsføringen skulle primært fokusere på at skabe efterspørgsel efter genbrugsmaterialer, og for at sætte gang i efterspørgslen på det at skulle bruge genbrug/genanvende bygningsmaterialer, blev mange forskellige medier taget i brug. Brugen af de forskellige medier er ligeledes sket, fordi projektet skulle henvende sig til mange forskellige interessenttyper og give dem indsigt i hvilke problemstillinger, men også samfundsmæssige og økonomiske fordele genbrug/genanvendelse kan medføre. På Energibyen Skives hjemmeside under Genbyg Skive er der løbende blevet skrevet aktuelle ting om, hvad der har rørt sig i projektet. Der har ligeledes været en stor pressedækning igennem hele projektets forløb (bilag 8 – oversigt over avisudklip). Der er udarbejdet en folder, en brochure og en tegnefilm, som skal benyttes i Energi­byen Skives regi for at gøre opmærksom på genbrug og genanvendelse ved kommende nedrivningsprojekter. Filmen beskriver processen, fra hvordan en typisk nedbrydning sker i dag, og til at nedbrydningen kan ske, så det meste af materialerne kan genbruges/genanvendes til f.eks. et nyt hus. Som afslutning på projektet blev der afholdt en innovationsworkshop om nedbrydning og genbrug af materialer, temaet var ressourceanvendelse og bæredygtighed. Tegnestuen Vandkunsten udstillede en prototype, som netop har været udstillet i Oslo. Den er et fremragende eksempel på, hvordan materialer enkelt kan forvandles fra et formål til et andet. Arkitekt Peter Skjalm præsenterede projekterne ” Skansen hus og have” og projekt ”Lys i Mørke” som inspiration til workshoppen. Deltagerne kom fra mange forskellige faggrupper såsom arkitekter, entreprenører, råd­givere, kommunale medarbejder og andre både fra det lokale område og fra andre steder i Danmark. Mange af del­ tagerne har efterfølgende tilkendegivet en positiv respons på netop det, at der var så mange forskelige faggrupper i workshoppen, var meget berigende for dem. I løbet af dagen blev der afholdt omkring 60 møder på kryds og tværs. Der er blevet udarbejdet et katalog med små mødereferater fra alle møder, og hvor deltagerne er listet op med kontaktinformation, så alle deltager senere kan benytte dette til at danne nye netværk m.m.

12


(Bilag 8: konklusioner, tendenser og visioner fra Innovationsworkshoppen).

Det videre arbejde

Projektteamet har været meget opmærksomme på, at med afslutningen af Genbyg Skive projektet skulle der være basis for en række nye projekter. Det har været hele intentionen med projektet. Det viste sig tideligt, at det har været vanskeligt inden for projektperioden at etablere en forening eller klynge af virksomheder med fokus på cirkulær økonomi. I slutningen af projektforløbet besluttede vi at skrive en ansøgning til Grøn Omstillingsfond med henblik på at få midler til etablering af en klynge. Vi fik desværre ikke tilsagn, men blev anbefalet at søge andre fonde. Der er opstået en lang række små projekter omkring Genbyg Skive, og en del af dem vil muligvis blive gennemført succesfuldt. Erfaring fra andre projekter i Energibyen Skive har vist, at det også kræver en mere overordnet strategisk tilgang til fremtiden. Vi har derfor været igennem et forløb med hjælp fra Jesper Minor Group for at få udviklet et konceptpapir på Skive som center for genbyg. I dette arbejde har vi blandt andet fået identificeret en lang række virksomheder og andre samarbejdspartnere i Region Midt, som kan være stærke partnere til nye projekter.

Innovationsworkshoppen 21. januar 2015

13


Konklusion Med stigende efterspørgsel på genbrugs/genanvendelses materialer vil der i fremtiden blive mere fo­ kus på nedrivningsmetoderne. Nedbrydningerne skal ske som selektivt (skånsom) nedbrydning og med fokus på bevarelse og genbrug af ressourcerne. Vi skal sørge for at sikre, at nedbrydningsmaterialerne, når der kommer rigtig mange, og fra mange forskellige nedbrydere, på et så tidligt tidspunkt i nedrivningsprocessen bliver dirigeret til genbrug, da efterspørgslen på varer til direkte genbrug er støt stigende. Skal der laves opsamlingssteder for de mange materialer, skal det undersøges om det kan ske på den lokale genbrugsplads, hos den lokale entreprenør, en filial af Genbyg Amager eller noget helt andet? Som sidegevinst har den lokale entreprenør, efter sin deltagelse i projektet, solgt sine materialer inden nedrivningen af husene – dette sker bl.a. i samarbejde med firmaet Genbyg på Amager. Samarbejdet er blevet formidlet via projektet Genbyg Skive. I projektet har vi udarbejdet nogle cirkulære økonomiske business cases ”Nedbryderuddannelse”, som kræver medvirken fra lokale erhvervsskoler og virksomheder. Erhvervsskoler skal uddanne folk til selektiv nedbrydning, virksomheder der kan transportere og be­ arbejde bygge- og anlægsmaterialer og virksomheder, der kan sælge genbrugsmaterialerne. Se også Business casen ” Database for brugte byggemateriale” (bilag 4). Der bør ses nærmere på hvordan der kan ske en klassifikation af materialerne, hvordan kata­logiserer man dem og spørgsmålet om de enkelte materialers kvalitet. Kvalitet på genbrugs­materialer vil komme til at betyde meget, så de skal have en eller anden form for certificering. Hvordan certificere/klassificere vi genbrugs-materialerne som husene skal bygges af, det kunne være: • Bog der følger huset • Hvilke materialer – historien • BBR registrering • Æstetik omkring bygningen, sjæl og patina.

14


Det er endvidere Skive Kommunes målsætning at arbejde for at få ændret reglerne i affaldsbekendtgørelsen, så man på landsplan kan få anvisningsret i forhold til kildesorteret bygge- og anlægsaffald (erhvervsaffald) egnet til materialenyttiggørelse, så Skive Kommune i fremtiden f.eks. vil kunne pålægge en virksomhed at aflevere mursten til genbrug frem for nedknusning. Projektet efterlader nogle løse ender i forhold til den alternative udbudsmodel, som skal undersøges nærmere/løses inden vi kan føre tingene ud i livet. • Det skal afklares, om der kan sælges til private eller om der kun kan sælges til momsregistrerede virksomheder. Forhold omkring moms ved salg til skal afklares. • Hver enkelt fase skal nøjere bearbejdes for kunne gennemføres. Det forventes, at det kan klares med et registreringsværktøj evt. et skema og nogle vurderingskriterier indenfor de enkelte byggematerialer. • Et annonceringskoncept samt et udbudsparadigme. • Projektet har vist at vi skulle have lavet flere forskellige typer udbud/revet flere huse ned på forskellige måder, da grundlaget har været for lille til, at vi kan fastlægge den bedste løsning for udbud i fremtiden. Efter projektafslutning er Energibyen Skive blevet kontaktet af organisationen Clean (som er Danmarks førende grønne cleantech klyngeorganisation) om at indgå i samarbej­de med andre kommuner om et projekt, der skal, som resultat af projektet, udmøntes i udarbejdelsen af forslag til udbudsmateriale med nye specifikke krav til genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialer ved nedrivning. For at kunne føre en del af de mange målsætninger og resultater fra projektet ud i livet, kræves der nogle nødvendige politiske beslutninger. • Der skal ske en politisk tilkendegivelse af, at man ønsker, at egnede genanvendelige materialer fra kommunale nedbrydningsprodukter kan genbruges, såfremt der er et marked. • Det skal ligeledes tilkendegives, at der må ske en fordyrelse af nedbrydningsarbejder på op til 10% ved en selektiv nedbrydning ud over gældende lovbekendtgørelse –om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. En alternative nedrivningsmodel skal forelægges til politisk afgørelse. • Nye strategier vedrørende mulig anvendelse af genanvendelige byggekomponenter i kommunalt byggeri, skal politisk forankres. • Der skal stilles krav til udbudsmaterialer til genbrug/genanvendelse ved nedrivninger, renoveringer og ved opførelser af kommunale bygninger. Skive kommune bør få udarbejdet en målsætning om, at kommunen vil foretage en prioritering ud fra såvel økonomisk betragtninger som bæredygtige hensyn når der skal udarbejdes nye byggeprojekter.

15


16


Evaluering Projekt deltagerne har været igennem et spændende projekt med rigtig mange delelementer/delprojekter på trods af en begrænsende tidsfaktor. Det personlige engagement fra de mange forskellige aktører (kommunalt/erhvervsakademiet/SET og virksomheder) har betydet alt for projektets fremdrift. Da det har været et pilotprojekt, har de fleste følt, at der var ret frie tøjler, hvorfor projektet hurtigt viste, at det var nødvendigt at trække på andre eksterne ressourcer, f.eks. folk fra Århus Universitet. Projektet gav på denne måde mange nye indfaldsvinkler og mange spændende diskussioner og resultater, som ikke alle gav resultater, men processerne var meget givtige. Projektet har lært os, at det kan være svært at være projektleder og projektmedarbejder i den kommunale organisation, det er svært at få frigjort tid og ressourcer, og for enkelte medarbejder har det været en kamp om, hvad der skulle prioriteres: projekt eller den daglige sagsbehandling. Projektet har fået et rigtig godt omdømme, og er blevet kendt udenfor kommunen, da der tit kommer forespørgsler fra andre- det er kommuner, KL, arkitekter, virksomheder m.m., som vil høre om projektet og evt. i netværk med os. Projektet har taget en meget positiv drejning, som vi i starten ikke helt havde regnet med, og når det er afsluttet den 31.januer 2015 – vil der være en sidegevinst i form af rigtig mange nye ideer til kommende projekter.

17


Fremtid Vision:

Skive er med sin Energiby-satsning allerede kommet langt med at skabe energigrundlaget for cirkulær økonomi, og med satsningen på biogasproduktion er kommunen også godt i gang med at få det bio­ logiske kredsløb etableret. Med Genbyg Skive projektet har Skive påbegyndt arbejdet med at etablerer det tekniske kredsløb, med udgangspunkt i en specifik branche, byggeriet som står for 40% af affaldsproduktionen i Danmark. Hvis arbejdet fra projekt Genbyg Skive videreføres og udbygges til et udviklingsprojekt for fremtidens cirkulærer byggeri, kan det lægge fundament for, at Skive kan blive en forgangs kommune for cirkulær økonomi.

Nye projekter:

Hvilke projekter kunne Energibyen Skive udover ovennævnte videreførelse og udbygning af Genbyg projektet, sammen med andre projektpartner, og så arbejde videre med i fremtiden. Her er et lille udsnit af mindre projekter/delprojekter som lægger op til ovnnævnte store vision/ambition om at blive center for Genbyg i Danmark: Brug af nedrivningsaffald til opbygning af nye projekter. De færreste byggerier bygges på jomfruelig jord. De fleste byggeprocesser vil derfor begynde med en nedrivningsproces, hvor de eksisterende bygninger på grunden fjernes. En sådan tankegang har været udgangspunkt for Londons strategi for opførelse af de nye olympiske anlæg 2012. Et af de mange fremsynede miljøtiltag er at anvende materialerne fra nedrivningen på området til at opføre den nye olympiske park. Byggepladsen bliver derved et sted, hvor man river eksisterende bygninger ned, omformer dette materiale og bruger det til genopførelse af de nye bygninger. En byggeplads vil derfor typisk starte med at genererer en stor mængde affald, som normalt vil blive kasseret. Men hvorfor ikke se materialerne fra det eksisterende byggeri som en ressource i forhold til den nye bygning på stedet, som vi gjorde med Nanna’s hus i Roslev, som blev en ny tilbygning til Roslev skole. Vidensformidling omkring fremtidens byggeri evt. udfra cradle to cradle- byggemanual (1). Tænke fremtiden ind nu hvordan bygger man i dag så det kan skilles ad i fremtiden. Hvordan certificere/ klassificerer vi husene som skal bygges – skal det være en bog som følger huset /udvidelse af BBR. Hvilke materialer kan benyttes, hvilke klæber m.m. certificering af nedrivningsmaterialer og æstestik i fremtidens byggematerialer Hvordan bygger man i dag – så det kan skelles ad i fremtiden? Fremme af industiel symbiose, hvor virksomheder knytter deres materialestrømme sammen – så en virksomhedsaffald kan blive en ressource for en anden virksomhed. Etablere et videnscenter for ressourcer, der skal samle viden og erfaring inden for lukkede kredsløb. Kunne man tænke sig et lokalplan område – godt beliggende Åplan området måske - med betingelsen af at byggematerialerne var gode genbrugsmaterialer (det kunne måske tiltrække et mere penge­ stærkt klientel til kommunen). Bygge et hus (på et uddannenlsessted/Krabbesholm Slot, kunne det være noget for dem) af genbrugs­ materialer ved at indbyde arkitekter m.m. som kunne have gode forslag. Hvad kan trykimprægneret træ bruges til? Kan vi gøre noget med det?

18


Kunne være projekt i samarbejde med Aarhus Universitet? Erhvervsakademi Dania har i deres katalog skrevet om mulige projektkategorier der skal arbej­des videre med fremtiden på skolen (Bilag 1. side 24).

(1) Cradle to cradle ((*)vugge til vugge) – byggemanual. Hovedtanken i vugge til vugge produktionsfilosofien er ganske enkel. Alt hvad der bliver produceret skal i alle produktets livsfaser udlede og efterlade et minimum af forurening, spild og affald. Således bliver et restprodukt fra en produktion videreført til at indgå som en bestanddel af produktionsmate­ rialet for et nyt produkt, som så igen kan genanvendes til at skabe en række nye produkter.

19


Bilag Bilag 1: Statusrapport 31. januar 2015 til Region Midt

Resultatkontrakt Vedrørende

Rethink Business – nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 – 1.februar 2014

Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Region:

Kontraktens parter

Region Midtjylland

Operatør:

Skive Kommune

Regional Udvikling

Rådhuspladsen 2

Skottenborg 26

7800 Skive

8800 Viborg

Ean-nr: 5 798 002 763 850

Kontaktperson:

Birte Wind-Larsen 99 15 36 54

Kontaktperson:

biwi@skivekommune.dk

Elinor Bæk Thomsen

CVR. Nr: 29 18 95 79

22 74 93 75

ebt@rm.dk

Resumé

Skive kommune vil skabe nye erhvervsmuligheder indenfor genbrug af bygningsmateriale. Det skal bl.a. ske ved

at stille krav til genbrug ved nedrivning, renovering og opførsel af kommunale bygninger. Samtidigt skal der udvikles forretningsmodeller, der kan danne basis for en ny erhvervsklynge i kommunen.

20

Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg


Opfølgning pr. 31. januar 2015 1. Redegørelse for projektets fremdrift, herunder mål og resultatkrav Der er nu lavet en afslutningsrapport for projektet, som er vedlagt

2. Skematisk opfølgning på mål og resultatkrav

Resultatkrav

Resultatkrav 1.1

En ny ressourceplan for Skive Kommune

Målemetode

Mål 1 - effekter

Opfølgning

Foreligge et beslutnings-

Der ligger nu et udkast til affaldsplan / ressourceplan

(31. december 2014)

den endelig kan vedtages. Affaldsplan 2014-2024 er

grundlag / udkast til ressourceplan

for Skive kommune. Planen skal politisk behandles i fe-

bruar måned og derefter skal den 8 uger i høring, inden vedlagt.

Desværre kunne vi ikke komme igennem med at planen skulle hedde en ressourceplan – da der stadig i affaldsbekendtgørelsen står at vi skal udarbejde en affaldsplan.

 Resultatkrav 1.2

En ny strategi for anvendelse af brugte kompo-

nenter i kommunalt byggeri

Udkast inden

Der er indskrevet en strategi i afslutningsrapporten.

(31. december 2014)

Resultatkrav 1.3

Skriftlig beskrivelse af

Der er udarbejdet et digitalt anmeldelsesskema, hvor

rivning implementeret

(31.december 2014)

Ny procedure og doku-

menthåndtering ved nedResultatkrav 1.4

Udbudsmateriale med

krav til genanvendelse og genbrug af egnede byg-

gematerialer ved nedriv-

den interne metode (og

det er muligt at indskrive at man udnyttet nedbryd-

arbejdsgange)

ningsmaterialer til genbrug / genanvendelse.

Skriftligt udbudsmateriale

(31.december 2014)

Der er ikke lavet et skriftligt udbudsmateriale, men i afslutningsrapporten er beskrevet hvordan der kan ar-

bejdes videre på de ideer der er fremkommet ved de 3 nedrivninger.

ning af kommunale byggeprojekter

Side 2

21


 Resultatkrav 1.5

Beslutningsgrundlag for

indkøbspolitik for anven-

delse af genbrugsmateria-

ler indenfor kommunale

Materiale til politisk beslutning

(31. december 2014)

bygninger og institutioner Resultatkrav 1.6

Business cases for gen-

brug af byggematerialer

Resultatkrav 1.7

Forretningsmodeller for nye anvendelser af nedrivningsmateriale

Resultatkrav 1.8 og 3.1

Forening af interessentvirksomheder etableret

Resultatkrav

Resultatkrav 2.1

Løbende involvering og formidling af resultater

Der er beskrevet nogle muligheder i afslutningsrapporten for at ændre skive kommunes indkøbspolitik. Pro-

jektet skal arbejde sammen med indkøbsafdelingen her

i kommunen og evt. andre kommuner – inden det kan videregives til politisk beslutning. Det er ikke helt besluttet endnu hvordan det videre arbejde skal foregå.

 3 business cases for kon-

Der er udarbejdet 3 businesscase, omhandlende gen-

1.september 2014 og de

krete virksomheder - opfølgningstidspunkt er

3cases endelig færdige. (31. december 2014)

Studenterprojekt inkl.

nedrivning af hus gennemført

I alt 10 forretningsmodeller beskrevet

1. september 2014)

brug af murstensfraktionen, uddannelse for nedbrydere og en database over nedbrydningsmateriale. Bilag 3 -5

Der er udarbejdet et stort katalog over processen med

nedrivningen af husene og de efterfølgende projektopgaver /forretningsmodeller. Bilag 2.

Mindst 15 virksomheder

Der er etableret et stort netværk af interessenter i for-

(31. december 2014)

station kan og vil lave samarbejde med i fremtiden.

har underskrevet aftale om deltagelse.

løbet af dette projekt. Interessenter som Skive kommu-

ne , SET , Erhvervsarkademiet Dania og Salling Maskin-

Mål 2 - aktiviteter

Målemetode

5-6 virksomhedsmøder gennemført

Opfølgning

Dania Erhvervsarkedemiet og SET har haft møder med en hel del virksomheder i forbindelse med udarbejdel-

sen af forretningsmodeller, workshop og businesscases.

Alle aktiviteter formidles via hjemmeside Projekthjemmeside opdateres løbende

(31. december 2014)

http://www.energibyenskive.dk/da/projekter/genbygskive/

og sociale medier.

Side 3

22


Resultatkrav 2.2

Vejlednings- og inspirationsmateriale

Implementeringsmanual til kommuner.

Der er udarbejdet en brochure og en folder om genanvendelige materialer som kan distribueres til andre kommuner. Begge ting kan findes på

http://www.energibyenskive.dk/da/projekter/genbygskive/

Der er udarbejdet en animationsfilm som ligeledes kan

Animationsfilm

(31. december 2014)

findes på

http://www.energibyenskive.dk/da/projekter/genbygskive/

 Resultatkrav 2.3

Cirkulær økonomi konference

Resultatkrav 3.1

Beslutning taget om 1-

Der er afholdt en 1- dags innovations workshop den

(31. december 2014)

dags konference.

Konferencemateriale

21.januar 2015.

Mål 3 – organisering

Ikke relevant mere – lagt sammen med krav 1.8

Side 4

23


Bilag 2: Genbyg Skive - Idekatalog Erhvervsakademi DANIA

IDEKATALOG TIL  GENBYG  SKIVE    

          Udarbejdet  af  Erhvervsakademi  Dania  Skive  2014   Uddannelseskoordinator  på  Produktionsteknologuddannelsen  Sussi  Hørup   og  underviser  på  Produktionsteknologuddannelsen  Louise  Vilsgaard    

24


Indhold   HENSIGT  OG  BAGGRUND  ........................................................................................................................................  4   PARTNERE  I  PROJEKTET  .................................................................................................................................................................  4   PARTNERSKABSAFTALEN  ......................................................................................................................................  4   OVERSIGT  OVER  FORLØB  MED  INDHOLD  .........................................................................................................  5   WORKSHOPS  DER  AFSPEJLER  EN  DYNAMISK  INNOVATIONS-­‐  OG  UDVIKLINGSPROCES  ........................................................  5   INDLEDENDE  RESEARCH  OG  UDVIKLINGSWORKSHOP  ................................................................................  8   ARBEJDSGRUPPE  1:  STATEN  .................................................................................................................................  8   VÆRDIER  ...........................................................................................................................................................................................  8   NETVÆRK  ..........................................................................................................................................................................................  9   KUNDER/BRUGERE  .........................................................................................................................................................................  9   KOMPETENCER  .................................................................................................................................................................................  9   VÆRDIKÆDE  ..................................................................................................................................................................................  11   VÆRDIFORMULAR  .........................................................................................................................................................................  11   ARBEJDSGRUPPE  2:  SKIVE  KOMMUNE  .............................................................................................................  11   VÆRDIER  ........................................................................................................................................................................................  11   NETVÆRK  .......................................................................................................................................................................................  12   KUNDER/BRUGERE  ......................................................................................................................................................................  12   KOMPETENCER  ..............................................................................................................................................................................  12   VÆRDIKÆDE  ..................................................................................................................................................................................  12   VÆRDIFORMULAR  .........................................................................................................................................................................  13   ARBEJDSGRUPPE  3:  TRANSPORTFIRMA  (MED  SORTERING)  ...................................................................  13   VÆRDIER  ........................................................................................................................................................................................  13   NETVÆRK  .......................................................................................................................................................................................  14   KUNDER/BRUGERE  ......................................................................................................................................................................  14   KOMPETENCER  ..............................................................................................................................................................................  14   VÆRDIKÆDE  ..................................................................................................................................................................................  14   VÆRDIFORMULAR  .........................................................................................................................................................................  14   SORTERING  (AFHENTNING  OG  SORTERING):  ...........................................................................................................................  15   SPØRGSMÅL  TIL  UNDERSØGELSE  ................................................................................................................................................  15   ARBEJDSGRUPPE  4:  GENBRUGSFIRMA  ............................................................................................................  16   VÆRDIER  ........................................................................................................................................................................................  16   NETVÆRK  .......................................................................................................................................................................................  16   KUNDER/BRUGERE  ......................................................................................................................................................................  16   KOMPETENCER  ..............................................................................................................................................................................  16   VÆRDIKÆDE  ..................................................................................................................................................................................  17   ARBEJDSGRUPPE  5:  ERHVERVSAKADEMI  DANIA  ........................................................................................  18   VÆRDIER  ........................................................................................................................................................................................  18   Idekatalog  -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

25

2


NETVÆRK .......................................................................................................................................................................................  19   KUNDER/BRUGERE  ......................................................................................................................................................................  19   KOMPETENCER  ..............................................................................................................................................................................  19   VÆRDIKÆDE  ..................................................................................................................................................................................  19   VÆRDIFORMULAR  .........................................................................................................................................................................  20  

ARBEJDSGRUPPE 6:  NEDBRYDNINGSFIRMA  ..................................................................................................  20   VÆRDIER  ........................................................................................................................................................................................  20   NETVÆRK  .......................................................................................................................................................................................  20   KUNDER/BRUGERE  ......................................................................................................................................................................  21   KOMPETENCER  ..............................................................................................................................................................................  21   VÆRDIKÆDE  ..................................................................................................................................................................................  21   VÆRDIFORMULAR  .........................................................................................................................................................................  22   INDTÆGTER:  ..................................................................................................................................................................................  22   OVERSIGT  OVER  MATERIALESTRØMME  VED  NEDBRYDNINGEN  SOM  DET  ER  I  DAG  ......................  22   MULIGE  PROJEKTKATEGORIER  DER  SKAL  ARBEJDES  VIDERE  MED  .....................................................  24   TITLER  PÅ  DE  PROJEKTER  DE  STUDERENDE  HAR  VALGT  ........................................................................  25   UDSNIT  FRA  DE  6  PROJEKTRAPPORTER  ........................................................................................................  26   EKSUM  UDDANNELSEN  –  SOCIALØKONOMISK  FORRETNINGSMODEL  ................................................................................  26   GENBRUGSMATERIALER  ..............................................................................................................................................................  29   GENBYGSPLADS  .............................................................................................................................................................................  32   FREMTIDENS  NEDBRYDNING  I  EN  CIRKULÆR  ØKONOMI  ........................................................................................................  34   MOBILT  RENSNINGSANLÆG  TIL  GAMLE  MURSTEN  .................................................................................................................  37   NEDBRYDNINGSGRAP  ...................................................................................................................................................................  39   STATUS  15.  DECEMBER  2014  .............................................................................................................................  44   EVALUERING  ..................................................................................................................................................................................  44   PERSPEKTIVERING  ........................................................................................................................................................................  45          

             

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

26

3


Hensigt og  baggrund    

Erhvervsakademi Dania  indgår  i partnerskabet  omkring  projektet  Rethink  Business  –  nedrivning  af  huse.  Genbyg  Skive     Projektforslaget  er  indsendt  af  Skive  Kommune  til  Rethink  Business’  kommunepulje.   Rethink  Business  hører  under  indsatsområdet  ”Innovation  og  forretningsudvikling”  i  Vækstforums   erhvervsudviklingsstrategi  og  handlingsplan,  og  beskæftiger  sig  med  ”Morgendagens  forretningsområder”.  Rethink   Business  tager  udgangspunkt  i  den  stigende  ressourceknaphed  og  arbejder  med  nye  forretningsmuligheder  indenfor   den  cirkulære  økonomi.  Kommunepuljen  skal  styrke  kommunal  efterspørgsel  efter  og  offentlig-­‐privat  samarbejde  om   bæredygtige  løsninger.   Erhvervsakademi  Dania  indgår  i  partnerskabet,  da  man  på  produktionsteknologuddannelsen  arbejder  med  innovation   og  nye  forretningsmodeller  i  en  cirkulær  økonomi  og  derfor  kan  bidrage  med  kompetencer  i  projektet  samtidig  med,   at  akademiet  oparbejder  erfaringer  med  den  type  samarbejde,  der  er  nødvendig  i  en  verden,  hvor  der  er  brug  for  at   gentænke  produkter,  processer  og  systemer.   Erhvervsakademi  Dania  ønsker  gennem  deres  partnerskab  at  være  med  til  at  skabe  jobs  og  vækst  i  Skive  Kommune   indenfor  den  cirkulære  økonomi.    

Partnere i  projektet  

Partnerskabet i  projektet  består  af  følgende  partnere:   projektejer  

Energibyen Skive  v/  Karl  Egeriis  Krogshede    

projektleder for  Wp1-­‐6  

Skive Kommune,  Natur  og  Miljø  v/  Birte  Wind-­‐Larsen  

koordinator for  Wp1  

Skive Kommune,  Natur  og  Miljø  v/  Michael  Gramkow  

koordinator for  Wp2  

Skiveegnens Erhvervs-­‐og  Turistcenter  v/  Thea  Lyng  Thomsen  

koordinator for  Wp3  

Erhvervsakademi Dania  v/  Sussi  Hørup  

koordinator for  Wp4  

Energibyen Skive  v/  Gunnar  Sigaard  og  Teia  Stennevad  

koordinator for  Wp5  

Skive Kommune,  Kommunale  bygninger  v/  Justus   Clemmensen  

koordinator for  Wp6  

Skive Kommune,  Natur  og  Miljø  v/  Birte  Wind-­‐Larsen  og   Energibyen  Skive  v/  Karl  Egeriis  Krogshede  

Partnerskabsaftalen  

I følge  partnerskabsaftalen  forpligter  Erhvervsakademi  Dania  sig  på  følgende  resultatkrav:     Forretningsmodeller  for  nye  anvendelser  af  nedrivningsmaterialer   Der  beskrives  i  aftalen  følgende  opgaver:     Studerende  kan  bl.a.  udarbejde  værdikæde  for  hele  den  cirkulære  økonomi  ved  nedrivning  af  et  hus.   Ligeledes  kan  der  opsættes  logistiske  processer  i  forhold  til  nedbrydningen.  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

27

4


Opgaven indeholder  følgende  trin:   1.  Nedrivning  af  et  gammelt  hus.   2.  Analyse  af  materialer   3.  Identificér  aftagere  til  materialer   4.  Analysér  genanvendelsesprocenten  i  dag  og  opstil  målsætning  for  fremtiden.   5.  Beskrive  en  arbejdsproces,  der  kan  forbedre  forretningen.   Resultatet  af  projekterne  er  nye  forretningsmodeller,  der  kan  anvendes  til  udpegning  og  specificering  af   nye  virksomhedskoncepter.  F.eks.  Hvordan  genanvendes  et  gammelt  trægulv  til  et  nyt  hus.  Kan  kabler   samles  og  genanvendes  effektivt  og  identificere  nye  genvindingsvirksomheder.    

Oversigt over  forløb  med  indhold    

Gennem tidligere  projekter  med  udgangspunkt  i  Cradle  to  Cradle  og  Cirkulær  økonomi  (på   produktionsteknologuddannelsen,  Erhvervsakademi  Dania  Skive),  har  vi  erfaret,  at  projekternes   kompleksitet  og  innovationspotentiale  ikke  udfoldes  inden  for  en  enkelt  faggruppe.  Vi  har  konstateret,  at   konklusionerne  i  projekterne  ofte  har  påpeget  den  manglende  indsigt,  ekspertise  og  forskellige  fagligheder   og  niveauer,  der  ville  have  muliggjort  denne  udfoldelse  gennem  cocreation  og  partnerskaber  på  tværs  af   fagligheder,  det  offentlige  og  virksomheder.     Vi  har  sammen  med  SET  (Skiveegnens  Erhvervs-­‐  og  Turistcenter)  og  professor  Peter  Lindgren,  Århus   Universitet  udviklet  et  koncept  til  et  procesforløb,  hvor  partnere  og  interessenter  er  med  i  hele   udviklingsprocessen  med  henblik  på  at  erfare  cocreation,  som  metode  for  udvikling  samt  for  at  skabe   grundlag  for  integration  af  nødvendige/mulige  forandringer  på  alle  niveauer  i  værdikæden  for  alle  partnere   og  interessenter.  Konkret  har  vi  fordelt  over  hele  procesforløbet  afholdt  4  workshops  faciliteret  af   professor  Peter  Lindgren,  Århus  Universitet  med  deltagelse  af  partnerne  i  projektet,  interessenter  og   aktører  fra  virksomheder,  andre  uddannelser,  netværket  i  Rethink  Business  og  repræsentanter  fra  fx   renovationsselskabet  NOMI/4S.    

Workshops der  afspejler  en  dynamisk  innovations-­‐  og  udviklingsproces     Workshop  1:  research  og  afklaring  af  kontekst   • • •

Besøg på  ejendommen  Præstegaardsbakken  9,  Tøndering  før  nedbrydning   Gennemgang  af  ejendommens  konstruktionsprincipper  og  præsentation  af  materialer  i  ejendommen   Præsentation  af  ’Kuben’,  model  til  analyse  og  udvikling  af  forretningsmodeller  samt  første  indsigt  i   konteksten  for  nedbrydning  af  gamle  bygninger.    

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

28

5


Workshop 2:  ideskabelse   • • •

Præsentation af  registreringsmaterialet  fra  1.  nedbrydning  samt  1.  skitse  til  materialeflow  og  mulige   aftagere   Ideskabelse  i  grupper  på  tværs  af  partnere  og  interessenter   1.  bud  på  interessante  forretningsmodeller    

Workshop 3:  konceptudvikling   • • • •

præsentation af  Genbyg  Skive  projektet   præsentation  af  de  studerendes  første  ideer  til  forretningsmodeller   videreudvikling  af  koncepter  på  tværs  af  partnere,  aktører  og  interessenter   koncept  for  nedrivning    

Workshop  4:  status  og  perspektivering   • • • • •

præsentation af  erfaringer  på  nedrivning  2   status  på  de  studerenderes  projekter   afdækning  af  barrierer  og  muligheder   fremtidig  anvendelse  af  materialer  fra  nedrivning   fremtidens  byggeri  i  en  cirkulær  økonomi  

 

  Idekatalog  -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

29

6


Herunder et  billede  af  nogle  af  de  studerende  der  observerede  den  første  nedrivning                                                                                                                 i  Thorum  i  december  2013.  TVMV  var  forbi  og  dække  begivenheden.  

Herunder billede  af  Gregers  Frederiksen  fra  Salling  Entreprenører  viser                                                                                                                                               de  forskellige  fraktioner  fra  nedrivningshuse.  

               

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

30

7


Indledende research  og  udviklingsworkshop       Kommunen  vil  købe  nedbrydning.  Prisen  er    30.000  kr.  Del  af  8  huse.   Nedbrydningsfirmaet  har  nogle  kunder,  som  er  de  forskellige  aktkører  –  kunder  og  brugere   Om  10  dage  brydes  det  ned  ift  den  gamle  forretningsmodel.   Vi  starter  med  at  observere  nedrivningen  under  de  metoder  der  anvendes  i  dag.    Derefter  kan  nye  forretningsideer  udvikles.     Nuværende  værdier,  kunder  og  netværkspartnere     1. 2. 3. 4. 5. 6.

Staten Kommunen   Transportfirma     Genbrugsfirma/genanvendelsesfirmaet     Dania   Nedbrydningsfirmaet  

Herudfra vælger  de  studerende  sig  ind  i  grupper  og  videreudvikler  på  temaerne  

Arbejdsgruppe 1:  Staten   Værdier   -­‐ -­‐

I vækstplan  for  2013-­‐2014  afsat  400  millioner  til  nedrivning  eller  istandsættelse  af  dårlige                               boliger  i  landdistrikter  med  henblik  på  at  gøre  det  mere  attraktivt  at  bo  i  yderområderne.   Ejendomsværdi  (for  tilbageblevne/eksisterende  ejendomme)  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

31

8


-­‐ -­‐

-­‐ -­‐

-­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Overskudsindbyggere (minus  nomadefamilier)   Gør  yderdistrikterne  mere  attraktive   Kræve  flere  initiativer   • Mulighed  for  attraktive  jobs   • Transportmuligheder   • Skoler  +  institutioner   • Indkøbsmuligheder   Skaber  arbejde  (skatteindtægter)   Mindre  bloktilskud  til  kommunerne  (?)   • Fx  til  vedligehold  +  drift  til  infrastruktur   à  fx  transport,  forsyningsnet   Skabe  indtægter  i  yderområderne  (kommunerne)   Miljøforbedringer   Natur   Turisme   Herlighedsværdier   Et  demokratisk  projekt  

Netværk -­‐

-­‐

EU/Verden • Inspiration   • Forpligtelser/partnerskaber   • Knowhow   Lovgivning/regulering   Udvikling  og  information   • Kommunerne   • Brugere  

Kunder/brugere -­‐

-­‐

Befolkningen • Følelser   • Politik   • Demografi   Kommunerne  

Kompetencer Produktteknologi   -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Lovgivning Embedsmænd   Politikere   Vælgere   Konsulenter  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

32

9


Produktionsteknologi -­‐ -­‐ -­‐

Midler Rammeaftaler   Strategier  (à  ressourcestrategi)  

Procesteknologi -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Udførende Analyser   Anbefalinger   Målsætninger/resultater  

-­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Embedsmænd Politikere   Vælgere   Konsulenter   Eksperter   Jurister   Politi  

HR

Systemer/organisation -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Demokrati (folkevalgt)  3-­‐kammer  system   Stat-­‐kommune  (region)   Miljø   Klima  og  energi   By-­‐,  bolig-­‐  og  landdistrikter   Indenrigs   Skatter   Arbejdsmiljø/tilsynet  

Kultur -­‐ -­‐ -­‐

Fysisk Psykisk   Virtuelt  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

33

10


Værdikæde Medier  

Behov, landsbyborgere  -­‐   opråb  

Kommunen har  et   problem  

Værdioptimering -­‐  Ny  viden  

(`lere)

Afsætning Genbrug,  kraft/ varme,  deponi,   vejfyld  

EU-­‐midler ?  

Staten -­‐  strategi   ny  lovgivning  +   midler   Rammeaftaler  

Udførende Entreprenører  

Kommunen Rammeaftaler,   udbud,   licitationer,   lokalplaner  

Uddannelse Forskning   Udvikling  

Værdiformular Udgifter:   -­‐ -­‐

Ejendomsskatter Energiafgifter  

Indtægter: -­‐

Afgifter • Brandstofafgift   • Skatter  

Bedre omdømme  omkring  klima  og  energi  og  miljø.  

Arbejdsgruppe 2:  Skive  Kommune   Værdier   -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Fjernelse af  faldefærdige  huse,  der  skæmmer  området   Undgå  at  der  bor  mennesker  i  huse,  der  ikke  længere  er  egnede  til  beboelse  (nomadefamilier)   Mindre  sygdom  ved  for  eksempel  skimmelsvamp   Genanvendelse  af  grunden  til  forskønnelse   Sikre  at  materialerne  så  vidt  muligt  bliver  genanvendt  eller  fjernet  på  forsvarlig  vis  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

34

11


-­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Undgå at  tiltrække  nomadefamilier,  der  belaster  kommunekassen   Højere  ejendomsværdi  for  naboer   Nemmere  at  tiltrække  de  ”attraktive”  familier   Service  for  nedbrydningsfirmaer  

Netværk -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Entreprenører Beboerforeninger   Politikere   Staten   EU   Erhvervsstyrelsen   Miljøstyrelsen   Sociale  myndigheder   Genbrugspladser   Genanvendelsesfirmaer  

Kunder/brugere -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Entreprenører/nedbrydningsfirmaer/nyopførelse Genbrugspladser   Nærområde  til  huset   Købere  af  grunden  evt.  landmænd  eller  naboen   Borgere  

Kompetencer  

Teknologier -­‐

-­‐

-­‐

Materiale • • Produktion   • • Proces   • • • •

IKT Database   IKT   Database   IKT   Ansøgningsblanket  (tilladelse)   Tilsyn   Database  

Værdikæde Step  1:   1. Kommunen  modtager  en  ansøgning,  hvor  en  person  ønsker  at  rive  et  hus  ned  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

35

12


2. Kommunen kigger  på  huse,  der  ikke  har  været  beboet  i  en  årrække   3. Kommunen  eksproprierer  en  ejendom   Step  2:   -­‐

Der vurderes,  hvad  der  skal  gøres/hvilke  materialer  har  vi  at  gøre  med?  

Step 3:   -­‐

Sendes i  licitation  

Step 4:   -­‐

Tilbuddene vurderes  

Step 5:   -­‐

Arbejdet uddeles  

Step 6:   -­‐

Opfølgning på,  om  arbejdet  bliver  udført  på  forsvarlig  vis  

Step 7:   -­‐

Grunden gensælges  

Værdiformular -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Skat EU-­‐puljer   Statstilskud   Brugerbetaling   Sælge  serviceydelser  

Arbejdsgruppe 3:  Transportfirma  (med  sortering)   Værdier   -­‐ -­‐

-­‐ -­‐ -­‐

Afhentning • Logistik   Håndtering   • Grov  sortering   • Fin  sortering   Bortskaffelse  på  korrekt  vis/deponi   Miljøhensyn  à  kv  +  regulativer  følges   Arbejdspladser   • Ufaglærte   • Specifik  fokus  på  fraktioner  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

36

13


Netværk -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Kommuner à  Teknisk  Forvaltning   Genbrugspladser   Genanvendelsesfirmaer   Opkøbere  af  råmaterialer/fraktioner  

Kunder/brugere -­‐ -­‐

Nedbrydningsfirmaer og  entreprenører   Opkøbere  af  råmaterialer/fraktioner   • Genanvendelsesfirmaer  

Kompetencer Teknologiske:   -­‐ -­‐ -­‐

Logistik Lastbilerne   • IT   • •

Skal være  af  et  vis  niveau  à  opdeling  af  materialerne  (containere)   Software  à  registrering  af  materialer   GPS  

HR:   -­‐

Medarbejdere/chauffører • Uddannelse  à  viden  om  håndtering  af  materialerne  

Værdikæde -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Ordren modtages  fra  entreprenør/private   Logistik   • Hvad,  hvor,  hvorhen?   Værdisætning  af  materialer  (inkl.  sortering  i  fraktioner)  à  værdisætningen  sker  i  egen  lagerhal   Opbevaring  af  materialer  til  det  er  økonomisk  rentabelt   Salg  af  fraktioner   Logistik   • Hvad,  hvor,  hvorhen?  

Værdiformular Afhentning  (A-­‐B):   -­‐ -­‐

Vi tager  penge  for  at  afhente  materialer   • Udlejning  af  containere   Vores  udgifter:   • Diesel  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

37

14


• • •

Vedligeholdelse af  lastbiler   Løn   Bygninger/husleje  m.m.  

Sortering (afhentning  og  sortering):   -­‐ -­‐ -­‐

Vi tager  penge  for  at  afhente  materialer  (lavere  pris  end  deponi)   • Udlejning  af  containere   Videresalg  af  finsorterede  fraktioner   Vores  udgifter:   • Diesel   • Vedligeholdelse  af  lastbiler  og  maskiner   • Løn   • Bygninger/husleje  m.m.   • Deponiafgift  

Spørgsmål til  undersøgelse   Er  det  muligt  at  uddybe  værdikæden  yderligere?   -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Hvordan er  arbejdsgangene  i  dag  i  forhold  til  logistikken?   Er  det  muligt  at  opliste  forskellene  mellem  en  transportvirksomhed  med  sortering  og  en  uden,   således  det  er  lettere  at  forstå  forskellene  i  arbejdsgangene  hos  virksomhederne?   Hvordan  kan  værdikæden  være  med  til  at  udpege  virksomhedens  netværk  og  kunder/brugere?     Ligeledes  –  kan  der,  set  i  forhold  til  værdikæden,  udledes  flere  værdier  hos  virksomheden?  

Hvad med  kompetencer?  Hvilke  kompetencer  besidder  en  transportvirksomhed,  og  hvilken  nytte  gør  den?   Herunder  billede  fra  workshop  nr.  3,  hvor  ideerne  blev  udviklet  

           

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

38

15


Arbejdsgruppe 4:  Genbrugsfirma   Værdier   -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Sortering og  genbrug  af  materialer   Miljøforbedring/miljørigtig  afskaffelse   Arbejdspladser   CO2  besparelse  

Netværk -­‐ -­‐

-­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Kommunen Lokale  virksomheder   • Entreprenører   • Sorteringsfirma   • Genbrugsfirma   • Forbrænding   Transportvirksomheder   Uddeling  af  ”knowhow”   Udenlandske  virksomheder   EA  Dania  -­‐  Skive  

Kunder/brugere -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Sorteringscentral (Kåstrup/grovsortering)   Finsorteringsfirma  –  specialeorienteret   Bearbejdning/omsmeltning  af  råvarer   Forbrændingsanlæg  

Kompetencer Teknologi:   -­‐

-­‐

-­‐

Produktionsteknologi • Specialmaskiner   • Specialemetoder   Produktteknologi   • Råvarer   • Brændsel   Procesteknologi   • Knowhow   • Sorteringsmetoder   • Overholdelse  af  standarder  

HR: -­‐ -­‐ -­‐

Ufaglærte Faglærte   Ingeniører  o.  lign.  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

39

16


-­‐ -­‐

Jurister Ledere  

Systemer/organisation: -­‐ -­‐ -­‐

Faste procedurer   Analysering   Lovgivning  

Kultur: -­‐ -­‐ -­‐

Nytænkning Åbenhed   Udvikling  

Værdikæde

Værdiformular Indtægter:   -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Deponi Videresalg   Støttekroner   Salg  af  knowhow   Muldjord  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

40

17


Udgifter: -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Løn Maskiner   Energi   Brændstof   Husleje   Afgifter   Vedligeholdelse   Transport   Certificering  

Non-­‐profit:   -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

CO2-­‐besparelser Miljø   Jobmuligheder   Undervisning  

Arbejdsgruppe 5:  Erhvervsakademi  Dania   Værdier   -­‐

-­‐ -­‐ -­‐ -­‐

-­‐

-­‐

-­‐ -­‐

Iværksætteri • starte  virksomhed   • lokal  samfundsudvikling   Uddannelse   Nytænkning     • Ny  teknologi   Kommende  arbejdspladser   Kendskab  til  bygningskonstruktion   • Forbedret  nybyggeri   • Kendskab  til  miljø   • Mere  miljøvenlig   Omtale   • Positivt   • Flere  studerende   Praktisk  indflydelse   • Forståelse   • Læring   Kendskab  til  virksomhed   Kendskab  til  lokalsamfundet  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

41

18


Netværk -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Undervisere Internet   Studerende   Kommunen   Avis   Virksomheder   Lokalsamfundet   Andre  uddannelser   Staten   Politikere   Nedbrydningsfirmaer   Vugge  til  Vugge   Regionen   Rethink  Business  

Kunder/brugere -­‐ -­‐

Virksomheder Studerende  

Kompetencer Teknologiske   -­‐ -­‐ -­‐

IT, computer,  software   Lokaler   Fronter,  elektronisk  skema  

-­‐ -­‐ -­‐

Studerende Undervisere   Koordinator  

HR

Organisation -­‐

Hierarkisk

Kultur   -­‐

Undervisningstradition

Værdikæde Miljørigtig  nedrivning:   -­‐

EA Dania  får  projektet  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

42

19


-­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Er ude  at  se  huset   Indsamler  data   Klarlægge  (vide)  materialernes  vej   Klarlægge  (finde  ud  af)  mulighederne   Gode  ideer   Sammensæt  en  nedbrydningsplan  

Værdiformular Indtægter:   -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Tilskud Omtale  (kan  føre  til  indkomst)   Ekstra  deltagere   Pulje  

Udgifter: -­‐ -­‐

Løn Bygninger  

Arbejdsgruppe 6:  Nedbrydningsfirma   Værdier   -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Korrekt håndtering  af  genbrugsmaterialer   Miljøcertificeret   Nedbrygning  foretages  inden  for  gældende  lov/standard/rammer   Materiale  kendskab   Materiale  sortering   Nedbrydning  til  den  rette  pris   Service  om  ansøgning  

Netværk -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Entreprenører Energiselskaber  (El/vand)   Genbrugsstationer   Transportfirmaer   Genvindingsfirmaer   Teknisk  Forvaltning  

   

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

43

20


Kunder/brugere -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

-­‐

Det offentlige/Kommuner  (Teknisk  Forvaltning)   Second  hand  shop/fabrikker   Private   Genvindingsfirmaer   • Mursten   • Træ   • El-­‐skrot   • Jern   • Beton   Transportfirmaer  

Kompetencer Teknologi:   Produkt:   -­‐

Materialer: Dokumentation  for  arbejdsgange  

Produktion: -­‐

Maskiner: Gummiged,  betonhammer  etc.  

Proces: -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Arbejdsgang • Tilbud  til  kunden/kommune  om  nedbrydning  (gode  værdier)   Kontakt  til  energiselskab   Kontakt  til  entreprenører   Sortering   Kundekontakt  (genvinding/transport/genbrug/secondhand)   Transport   Aflevering  af  saneret  grund  

Værdikæde -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐

Kommunen/kunden Energiselskaber   Entreprenører   Transport   Genbrugsstationer   Second  Hand   Genvindingsfirma  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

44

21


Værdiformular Indtægter:   -­‐ Nedbrydningscertifikat  (service  til  kunden)   -­‐ Nedrivningstilbud  (på  90  m2)     -­‐ Materialesalg  (mursten)  (10.000*4,00  kr./stk.)   -­‐ Materialesalg  (træ)  (møbelfabrik)     -­‐ Materialesalg  af  jern  og  el-­‐skrot     -­‐ Materialesalg  til  private  (vinduer/dør)  

         

         

 0,00                                    30.000,00                                    20.000,00                                          5.000,00                                          2.000,00                                          1.000,00  

I alt:  

                               58.000,00  

         

                                         500,00                                    16.250,00                                      4.500,00                                        4.000,00                                        4.000,00                                        5.000,00  

                             34.750,00  

Difference mellem  udgifter  og  indtægter:    

                         +23.250,00  

Udgifter: -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ -­‐ I  alt:  

Nedbrydningscertifikat (tilladelse)     Arbejdstimer/maskintimer  (25*650,00)   Transport/container  (3  containere)     Bortskaffelse  af  deponeret  inkl.  transfer   Salgsudgifter       Diverse  (brønd,  kloak,  strøm,  vand  m.m.)    

Oversigt over  materialestrømme  ved  nedbrydningen  som  det  er  i  dag  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

45

22


Herefter blev  der  uddraget  nogle  overskrifter  på  de  vigtigste  problemstillinger    

Herunder billed  af  processen,  hvor  der  arbejdes  med  ”kuben”  modellen  og  BeeBoards  til  udarbejdelse  af   forretningsideer  udarbejdet  af  Professor  Peter  Lindgren  fra  Aarhus  Universitet    

   

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

46

23


Mulige projektkategorier  der  skal  arbejdes  videre  med        

Disse understående  kategorier  var  de  studerende  kommet  frem  til  efter  …workshop.                                                   Kategorierne  blev  diskuteret  og  kvalificeret.                                                                                                                                                                                                                   Nedrivningsmetode:  Den  metode  der  anvendes  i  dag,  giver  ikke  mulighed  for  at  bevare  materialerne  af  god   stand,  da  alt  rives  ned  med  en  gravko.  Der  skal  udvikles  en  anden  nedrivningsmetode,  for  at  sikre  de  gode   materialer  til  genanvendelse.   Kemi:  Efter  indsigt  i  Salling  Entreprenørs  test  at  materialer  som  klinker  og  maling,  er  der  i  boliger  fra  1950   og  op  fundet  kemi  der  overskrider  grænseværdierne.  Disse  materialer  skal  håndteres  forsvarligt.  Hvordan   kan  en  køber  af  en  bolig  få  indsigt  i  husstandens  kemi?  Kan  der  udvikles  et  system  til  nybyggede  huse,  der   dokumentere  den  anvendte  kemi  der  løbende  bliver  opdateres  ved  restaurering?   Automation:  Hos  Gamle  Mursten  findes  landets  første  automation  af  rensning  af  mursten.  Der  er  dog  flere   processer  der  varetages  via  håndkraft.  Kan  større  dele  af  processen  automatiseres  –  også  de  mursten  efter   1950érne  hvor  der  er  beton  i  mørtlen?   CØ:  Hvordan  sikres  en  CØ  af  materialerne  fra  nedrevne  huse?   Nye  materialer  af  gamle:  Hvilke  materialer  fra  nedrevne  huse  kan  blive  til  nye  byggematerialer?  Hvad  skal   der  til?   Politik:  Hvilke  politiske  beslutninger  begrænser  udviklingen  på  området  -­‐  og  hvilke  politiske  beslutninger   skal  påvirkes?   Transport:  Ved  genanvendelse  af  materialer  fra  nedrevne  huse,  hvilken  logistik  kræves  for  at  materialerne   kommer  ind  i  en  cyklus  igen?   Fremtid  C2C:    Med  kendskab  til  udfordringerne  omkring  genanvendelse  af  gamle  byggematerialer,  hvis   levetid  ikke  er  designet/overvejet  efter  huset  er  udtjent,  hvordan  skal  krav  så  til  nybyggeri  formuleres  og   illustreres?   Socialøkonomiske  forretningsmodeller:  Der  er  et  potentiale  i  at  inddrage  socialøkonomiske   forretningsmodeller  til  udvikling  af  nye  metoder  til  nedrivning  af  huse.  Hvordan  kan  en  model  udvikles  der   tager  hensyn  til  menneskelige  kompetencer,  kvaliteten  af  materialer  samt  økonomien  for  det  endelige   produkt?   Herefter  valgte  de  studerende  kategori  efter  interesse  og  dermed  dannes  grupperne.      

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

47

24


Herunder et  billede  på  udvælgelsen  af  temaer  og  gruppedannelse                          

      Titler  på  de  projekter  de  studerende  har  valgt       EKSUM  uddannelsen  –  socialøkonomisk  forretningsmodel   Genbrugsmaterialer   Genbygsplads   Fremtidens  nedbrydning  i  en  cirkulær  økonomi     Mobilt  rensningsanlæg  til  gamle  mursten   Nedbrydningsgrap    

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

48

25


Udsnit fra  de  6  projektrapporter      

EKSUM uddannelsen  –  socialøkonomisk  forretningsmodel      

 

Projektet tager  udgangspunkt  i  problematikken  omkring  hvordan  man  bygger  et  system,  der  sikre   kvaliteten  af  materialerne  fra  huse  der  skal  nedrives  så  materialerne  kan  genanvendes.   Under  observation  af  nedrivningsprocesserne,  blev  det  klart  at  materialerne  der  kan  genanvendes,   skulle  tages  ned  og  finsorteres  med  hånden  inden  nedrivningsmaskinerne  kommer  på  banen.   For  at  det  bliver  en  rentabelt  forretning  for  entreprenøren,  kan  det  ikke  være  entreprenørens   ansatte  der  er  uddannet  til  maskinhåndtering,  der  varetager  det  tidsomfattende  nedtagning  af   genanvendelige  materialer.   Vi  har  derfor  udviklet  en  uddannelse  der  henvender  sig  til  personer  på  sociale  ydelser.   Uddannelsen  tager  udgangspunkt  i  allerede  eksisterende  AMU  kurser,  der  er  sammensat  til   Entreprenørens  behov  for  hands-­‐on  nedrivere.  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

49

26


Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

50

27


Understående model  viser  uddannelsens  moduler  som  er  eksisterende  sammensatte  kurser  der  I  sin  helhed   udgør  EKSUM  uddannelsen.  

Konklusion   For  at  EKSUM  uddannelsen  kan  blive  en  realitet,  kræves   det   at  de  tre  hovedaktører,  nemlig   entreprenøren,  uddannelsesinstitutionerne   og  kommunen  indleder  et  samarbejde,  hvor  der   udarbejdes  en  forretningsplan/forretningsmodel.    

I vores  forretningsmodel  har  vi   udarbejdet  et  uddannelsesforløb  af  eksisterende  AMU  kurser.  Dette  gør   det  nemt  for  eksempelvis  M ercantek,  tekniske  skoler   og  AMU   centre  at  blive  en  del  af  et  sådant  projekt.    

Da EKSUM  uddannelsen  kan  opbygges   af  de  samme  AMU   kurser,   som  bruges   i  de  eksisterende   uddannelser,  er  det  muligt  at  indlede  et  samarbejde  med  de  institutioner,  som   allerede  nu  tilbyder   uddannelse/kurser  inden  for  området.   Ved  at  bruge  EKSUM  uddannede   personer  til  nedrivning  af  bygninger,  giver   det  en  bedre  mulighed   for  at   sortere  og  genbruge   de  enkelte  materialer  til  fordel  for  miljøet.    

Ved at  tilbyde  personer  i  det  sociale  system,  en  opkvalificering  i  form   af  et  EKSUM  forløb,   giver  det  den   involverede  person  en  større  mulighed   for  at  komme  ind  på  arbejdsmarkedet   i gen,   samtidig  med  at   kommunen  får  løst  problemet   med  gamle  bygninger,  som   står  til  nedrivning.     Perspektivering   Vi  tror  på  at  vores  forretningsmodel  kan  realiseres,  men  det  kræver   et  øget  politisk   fokus  på  problemet,   og  at  de  involverede  parter   indleder  et  AKTIVT   samarbejde  på  tværs  af  økonomi   og  miljø,   samt  at  den   eksisterende  lovgivning  tilpasses   denne  udfordring   som   vi  alle  står   med.  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

51

28


Genbrugsmaterialer  

Projektet tager  udgangspunkt  i  genanvendeligheden  af  træ  fra  nedrevne  huse.                                                                                                       Der  er  blevet  researchet  og  analyseret  på  kvaliteterne  af  træ  fra  nedriveshuse,  hvoraf  vi  er  kommet  frem  til     4  katagorier:  downcycling  af  imprineret  træ  til  deponi,  downcycling  af  træ  til  afbrænding,  genbrug  af  træ  til   spånpladeproduktion  og  i  bandes  til  plaststøberi    samt  upcycling  af  spærretræ  til  møbler.   Herunder  en  model  der  giver  overblikket  over  de  4  kategorier  

  Herunder  ses  billeder  af  det  spærretræ  der  kan  upcycles  til  møbler  

 

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

52

29


Herunder ideer  og  eksisterende  eksempler  på  hvad  spærretræ  kan  anvendes  til                                                                                                     inden  for  møbelproduktion.  

  Herunder  en  oversigt  over,  hvor  i  modellen  ”The  Butterfly”,                                                                                                                                                             spærretræ  og  knust  træ  indgår.  Her  ses  hvilke  ressourcer  der  skal  til,                                                                                                                                                       for  at  få  materialerne  tilbage  i  cyklus.                                                                                                                         http://www.ellenmacarthurfoundation.org/circular-­‐economy/circular-­‐economy/interactive-­‐system-­‐diagram    

 

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

53

30


Konklusion Grunden  til  at  genbrugstræ  ikke  kan  bruges  til  nybyggeri  er  de  stigende  krav  til  bæreevne  og  det  faktum,  at   eksempelvis  spær  i  dag  bliver  lavet  af  en  spærproducent,  som  kun  kan  blive  certificeret  ved  at  bruge  nyt,   friskt  træ,  hvor  egenskaberne  kan  dokumenteres.  Så  længe  nedrivningstræet  ikke  er  sorteret  og  er  af   forskellige  dimensioner,  vil  mange  aftagere  hellere  gøre  brug  af  nyt  træ,  da  dette  sparer  dem  for  meget   arbejde.     Jo  ældre  levetid  træet  har  efter  fældning,  jo  mere  skånes  miljøet,  da  man  ved  længere  levetid  slipper  for  at   fælde  nye  træer  i  naturen.  Hver  gang  man  får  et,  allerede  anvendt,  træprodukt  til  at  indgå  i  en  ny  cyklus,   skånes  miljøet.   Efter  udsagn  fra  Salling  Entreprenørs  ejer,  Gregers  Frederiksen,  kan  vi  konstatere,  at  det,  pga.  den  danske   lovgivning,  er  billigere  at  køre  det  nedrevne  træ  til  Tyskland  til  forbrænding,  hvor  man  ikke  skal  betale   afgift,  end  det  er  at  aflevere  det  hos  forbrændingen  i  Danmark.  Ligeledes  kan  det  ikke  betale  sig  at  aflevere   træet  hos  genbrugsstationerne  i  Danmark,  da  afgiften  her  også  er  høj.   Mulighederne  med  genbrug  af  nedrivningstræ  for  lokale  virksomheder,  designere  med  mere,  er  uanede.   Det  er  nærliggende  at  antage,  at  en  virksomhed  der  ønsker  at  følge  vores  koncept,  kan  have  stor  mulighed   for  vækst,  da  der  nærmest  er  gratis  råmateriale.   Perspektivering   For  at  føre  idéen  med  genbrugsmøbler  ud  i  den  virkelige  verden,  er  det  en  nødvendighed,  at  en   iværksætter  med  viden  og  interesse  inden  for  dette  område  tager  projektet  til  sig.  Derudover  kræver  det  at   iværksætteren  har  et  sted  til  selve  produktionen,  dette  kunne  evt.  være  i  samarbejde  med  en   socialøkonomisk  virksomhed,  som  f.eks.  Genvirk  på  Mors  der  i  forvejen  producere  forskellige  emner  af   genbrugsmaterialer  med  en  socialøkonomisk  grundtanke.   Idéen  med  at  entreprenøren  afsætter  træet  til  spånpladeproduktion  ved  Novopan,  burde  være  forholdsvis   let  at  føre  ud  i  den  virkelige  verden,  da  dette  er  en  allerede  eksisterende  forretningsmodel.  Dog  åbner   denne  forretningsmodel  for  en  helt  ny  model,  hvor  en  entreprenør  som  f.eks.  Gregers  (ejer  af  Salling   entreprenør)  kan  tage  penge  for  at  modtage  andre  entreprenørers  affaldstræ.  Dette  træ  kan  han  så   afsætte  til  Novopan  uden  omkostninger  og  derved  kan  Gregers  tjene  penge  på  at  distribuere  andre   firmaers  affald.  Gennem  vores  tidligere  korrespondance  med  Novopan,  har  vi  erfaret  at  de  ikke  udelukker   nye  kunder,  derfor  vil  vi  anbefale  Gregers  at  tage  kontakt  til  dem,  for  at  undersøge,  hvor  vidt  det  er  muligt   at  få  en  aftale  i  stand.              

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

54

31


Genbygsplads  

Projektet tager  udgangspunkt  i  behovet  for  en  systematisering  af  de  genanvendelige  materialer  fra   nedrevne  huse.  Ved  at  sortere  og  registrere  materialerne  i  et  landsdækkende  online  system,  kan   genanvendelsen  af  materialerne  blive  meget  mere  udbredt  end  det  er  i  dag.                                                                                                       Databasen  som  vi  har  udviklet  er  inspireret  af  Autoophuggernes  datalager,  da  reservedele  i  bilbranchen  er   fuldt  ud  udviklet  og  tilgængeligt.    

Herunder  et  kort  over  Danmark  med  forslag  til  hvor  fysiske  Genbygspladser                                                                                                                               og  lager  kunne  placeres  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

55

32


Herunder et  designforslag  til  Genbygspladsens  hjemmeside  

Konklusion   Klassificeringen  af  materialer  skal  foregå  på  genbygspladsen,  det  er  her  vi  ser  muligheder  for  en   uddannelse.  Uddannelsen  skal  lære  folk  at  sorterer  korrekt  samt  klassificere  korrekt  i  forhold  til  vores  mål.   Denne  klassificering  skal  sikre  at  kunderne  får  den  samme  standard  af  materialer  i  hele  landet.     Målgruppen  i  vores  projekt  er  entreprenører  og  private.  Vi  vil  skabe  et  nyt  marked  for  entreprenørerne,  så   de  kan  bygge  huse  og  andre  ting  af  gamle  materialer.  Det  vil  derfor  skåne  miljøet,  dette  kan  entreprenøren   også  brande  sig  på.     De  private  kunder  vi  har,  er  de  lidt  mere  kræsne  og  miljø  bevidste  kunder.  Altså  dem  der  vil  have  en   ”historie”  med  på  sit  køb,  f.eks.  en  dør  fra  en  gammel  kirke  eller  anden  offentlig  bygning.     Mht.  betalingsformer  kunne  der  involveres  en  rabat,  som  udløses  hvis  man  levere  de  materialer  tilbage   som  man  købte  engang.  På  denne  måde  skaber  vi  cirkulærer  materialer,  som  bliver  genbrugt  mere  end   bare  en  enkelt  gang.     Vi  vil  placere  vores  genbygspladser  ved  en  entreprenører,  på  den  måde  kan  han  spare  penge  ved  at   aflevere  materialerne  til  genbygspladsen,  i  stedet  for  at  køre  det  til  forbrænding.  Når  materialerne  er  blevet   kontrolleret,  skal  de  ligges  ind  i  databasen.  Hvis  der  ikke  er  en  kunde  via  databasen,  kan  entreprenøren   tilbyde  hans  lokale  kunder  at  købe  materialerne  til  nybyggeri/renovering  -­‐  på  denne  måde  kan  der  spares   penge  i  forhold  til  nye  materialer,  og  ikke  mindst  CO2  besparelse.     Perspektivering   I  dag  sælges  meget  genbrugsmateriale/produkter  via  mange  forskellige  platforme  som  f.eks.  DBA,   GulogGratis,  Skave  nedbrydning  og  Genbyg.dk.                                                                                                                                                                                                                               Det  kunne  være  fordelagtigt  at  samle  alle  produkter  via  en  platform  eller  at  alle  flatforme  kunne  arbejde   sammen,  dette  ville  kunne  få  flere  materialer  i  cirkulation  og  sætte  fokus  på  genanvendelse.    

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

56

33


Fremtidens nedbrydning  i  en  cirkulær  økonomi     Ved  research  på  genanvende  gamle  mursten  i  andre  lande,  er  følgende  information  tilgængeligt   Belgien     I  Belgien  er  det  meget  udbredt  at  bygge  nye  huse,  og  bygninger  ud  af  gamle  mursten.  Med  andre  ord,  går   trenden  mod  klassisk  skønhed  når  vi  snakker  om  at  bygge  huse.    Det  skyldes  til  dels  det  rustikke  look  det   giver,   når   et   hus   opføres   i   genbrugssten.   Men   samtidig   er   Belgien   et   land   fyldt   med   gamle   historiske   bygninger,  hvor  arkitekturen  virkelig  er  i  højsædet.  Hvilket  de  nok  gerne  ville  fortsætte  med,  men  samtidig   udvikle   på.     Ydemere   er   de   meget   beviste   om   genbrugs   materialer.   Efterspørgslen   på   brugte   mursten   i   Belgien   er   rigtig   stor,   så   stor   at   nogle   teglværker   har   maskiner   til   at   få   nye   mursten   til   at   se   gamle   ud.   Hvilket  er  rigtig  energitungt,  og  som  viser  at  markedet  for  genbrugssten  virkelig  er  der.       Holland       Holland  er  ligesom  Belgien  et  land  fyldt  med  historiske  bygninger,  landet  og  i  særdeleshed  Amsterdam  er   kendt   for   dets   mange   kirker   der   virkelig   er   arkitektur   i   topklasse.   Går   man   en   tur   ned   gennem   gaderne   bryder  bylivet  ud  med  gamle  skæve  bygninger,  som  hver  især  sætter  deres  præg  på  Amsterdam  som  den   historisk   by   det   er.   Og   det   er   nok   også   en   stor   grund   til,   de   vælger   at   bygge   mange   af   husene   og   bygningerne  af  genbrugssten,  for  at  bevare  det  rustikke,  som  jo  er  et  af  kendetegnene  ved  byen.     Danmark     I  Danmark  er  det  også  ved  at  være  en  trend  at  genanvend  mursten  til  nybyg.  Flere  og  flere  har  opdaget  den   charme   det   har   når   et   hus   bygges   af   gamle   mursten,   og   efterspørgslen   på   genbrugsstenene   er   stødt   stigende  ifølge  Claus  Juul  Nielsen,  indehaver  af  fabrikken  ”Gamle  mursten”  i  Svendborg.  Som  fortæller  at   efterspørgslen  på  genbrugssten  faktisk  er  så  stor,  at  de  ikke  kan  lever  det.  En  anden  ting  er  at  danskerne   generelt  er  blevet  meget  bevidste  omkring  det  at  genbruge  ting,  frem  for  at  smide  det  ud.  Det  gælder  både   byggematerialer,  husholdning  og  persongenstande.   Den   danske   regering   har   lavet   en   2022   plan   ”Danmark   uden   affald”.   Hvor   målsætningen   heder   at   genanvendelsesprocenten  som  minimum  skal  ligge  på  50%  når  vi  går  ind  i  år  2022.   Kilde:  www.mim.dk  

Et mobilt  rensningsanlæg   Fordelene   ved   et   mobilt   anlæg   ligger   i   at   det   kan   tages   direkte   med   ud   til   nedbrydningsstedet,   hvor   alt   kan   gøres   på   en   gang.   Huset   rives   ned,   stenene   bliver   renset,   sorteret   og   til   sidst   pakket   på   paller   klar   til   forsendelse  eller  opmagasinering,  på  den  måde  reducerer  man  miljøbelastningen.  En  anden  stor  fordel  ved   et   mobilt   anlæg   er,   at   affaldet   sorteres   direkte   ude   ved   kilden,   og   derefter   kan   det   transporteres   derhen   hvor   det   skal   anvendes   umiddelbart   lige   efter   sorteringen.   Ydemere   kan   en   palle   genbrugssten   spare   atmosfæren   for   et   ½   ton   CO2,   det   fortæller   Claus   Juul   Nielsen   indehavere   af   fabrikken   ”Gamle   mursten”   Svendborg.        

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

57

34


Understående illustrationer  er  en  prototype  af  et  rensningsanlæg  til  gamle  mursten    

 

           

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

58

35


Der høre   selvfølgelig   omkostninger   med   til   at   etablere   et   mobilt   anlæg.   Der   ville   også   være   driftsomkostninger  i  forbindelse  med  et  mobilt  anlæg,  der  skal  betales  løn  til  den  medarbejdere  man  har  til   at  arbejde  på  anlægget.  Der  er  omkostninger  i  form  af  brændstof/diesel  til  lastbilen  der  skal  transportere   anlægget  ud  til  nedrivningsstedet,  og  hente  det  igen.   Herunder  har  jeg  valgt  at  fokusere  på  anlægsomkostningerne:    

Konklusion    

Efter megen  research  må  jeg  konkludere  at  der  er  et  kæmpe  potentiale  i  genbrugsmursten.       Efterspørgslen  er  så  stor,  at  jeg  har  min  tvivl  om  der  overhovedet  er  så  mange  sten  som  der  er   efterspørgsel  på.       I  virkelighedens  verden  er  det  selvfølgelig  rart,  hvis  projektet  er  en  succes.   Som   jeg   ser   det,   er   det   mobile-­‐anlæg   en   rigtig   god   forretning,   da   markedet   er   der,   og   det   at   kunne  klargøre  stenene  direkte  ved  kilden  skåner  både  miljøet  og  økonomien.     Perspektivering   Set  i  forhold  til  de  politiske  tendenser  i  relation  til  genbrug  generelt,  så  burde  der  være  potentiale  for   konceptet  med  et  mobilt  rensningsanlæg.   Adfærdsregulering  i  form  af  love  der  pålægger  højere  afgifter  på  deponi  affald  vil  naturligvis  også  kunne   have  en  positiv  effekt  på  potentialet  for  konceptforslaget.   Succesen  for  et  projekt  af  denne  type  er  altid  meget  påvirkeligt  af  politiske  tendenser.  Genbrug  afgøres   primært  af  politik  og  økonomi.        

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

59

36


Mobilt rensningsanlæg  til  gamle  mursten    

Der er  brug  for  en  løsning,  hvorpå  virksomheden  Gamle  Mursten  kan  tage  ud  på  de  store   nedrivningspladser  og  rense  mursten  på  pladsen,  og  levere  direkte  til  kunden.  Dvs.  der  kræves  en  fase  der   renser  murstenen,  en  kvalitets  kontrol  og  en  stable/pakke  fase.  Visionen  er,  at  man  opbygger  maskinen  i  en   eller  flere  40´  containere  så  den  kan  fragtes  med  skib,  eller  lastbil  til  de  steder  i  verdenen  der  er  brug  for   den.  Der  er  visse  arbejdsmiljøkrav  som  skal  overholdes,  da  det  skal  være  en  arbejdsplads,  der  ikke  kræver   menneskeligearbejdskraft.  Der  skal  tages  hensyn  til  miljøet,  med  henblik  på  energiforbrug  til  maskinen,  at   der  ikke  indgår  kemikalier  eller  andre  værdifulde  ressourcer  i  renseprocessen  såsom  vand.     Her  ses  en  skitse  af  det  mobile  rensningsanlæg.  

Set  fra  venstre  mod  højre  på  billedet,  i  tragten  på  enden  af  vognen  hældes  de  gamle  mursten  ned  i   maskinen,  hvor  der  er  kraftige  vibrationer  til  at  ryste  det  værste  af  mørtel  af  stenene.  Derefter  spyttes  de   ud  på  båndet,  som  også  ryster  for  at  løsne  det  sidste  mørtel  af,  inden  stenene  køres  igennem   blæsesystemet,  hvor  stenene  blæses  efter  samme  princip  som  i  en  sandblæser,  bare  med  eget  mørtel  for   optimal  genbrug  af  hvert  materiale.  Efter  ’mørtelblæsning’  kører  stenene  videre  til  robotten,  som  stabler   og  pakker  stenene.  Nu  er  de  klar  til  direkte  afhentning  af  et  givent  firma  eller  en  privat,  som  vil  udføre  sit   bygningsværk  med  gamle  mursten.     Konklusion   Vi  kan  konkludere  at  vi  har  fundet  løsningsidéer  til  opbygningen  af  et  mobilt  rensningsanlæg  til  mursten.   Denne  opbygning  består  i  at,  man  tager  en  40´  container,  deri  putter  man  et  rystebord,  en   sandblæsekabine,  en  stablerobot  og  et  par  medarbejdere  til  kvalitetskontrol  og  drift  af  maskinen.  Der   opnås  stabilitet  ved  at  opbygge  den  i  en  container,  på  denne  måde  stilles  der  ingen  krav  til  underlaget  på   byggepladsen.  Løsningen  bevirker  derudover,  at  containeren  hurtig  og  nemt  kan  flyttes  fra  internationale   nedrivninger  til  andre  nedrivning,  da  sådanne  en  container  er  bygget  til  at  fragtes  med  lastbil,  skib  og  Fly.   Denne  container  er  et  lukket  rum,  som  giver  gode  muligheder  for  at  forhindre  støv  og  støj  i  at  slippe  ud,           så  der  skabes  et  godt  arbejdsmiljø  rundet  om  anlægget.  Derimod  er  der  støre  udfordringer,  hvis  en   medarbejder  skal  opholde  sig  inde  i  containeren  under  driften.  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

60

37


VI havde  flere  idéer  oppe  at  vende  angående  hvilken  metode  der  skal  anvendes  til  at  rense  stenene.  Vi   afprøvede  at  blæse  stenene  rene,  hvor  vi  blev  ret  tilfredse  med  resultatet.  Dog  skal  der  arbejdes  videre   med  denne  idé  for  at  beskytte  de  synlige  sider,  hvor  vi  er  kommet  med  en  løsning.  Denne  indebærer  et   gummibånd  der  klemmer  om  stenen,  og  skåner  siderne  fra  direkte  og  indirekte  blæsning  af  siderne.     Løsningen  med  at  sandblæse  stenen,  vil  også  fjerne  det  manuelle  arbejde  med  en  murehammer,  da  stenen   er  helt  ren  efterfølgende.  Dette  bevirker  at  rensningen  bliver  delvis  automatisk  fordi  der  stadig  vil  være   brug  for  et  kvalitetstjek,  som  skal  udføres  visuelt  af  en  medarbejder.       Maskinen  må  ikke  fylde  mere  end  det  en  container  fylder,  fordi  en  container  har  så  generelle  mål  mht.   flytbarhed  og  pladsforbrug  i  nedrivningsområdet.  Dog  er  det  ikke  aktuelt  at  anlægget  fylder  på  pladsen,  da   den  kun  skal  ud  til  store  byggepladser,  eller  steder  som  Salling  Entreprenørs  Plads,  hvor  der  er  masser  af   plads.    Lovgivningen  omkring  lastvognstransport  siger  at,  et  køretøj  ikke  må  overskrive  48  tons  ved  6  aksler.   Akseltrykket  må  ikke  overskride  10  ton.   Anlægget  skal  opbygges  med  tanke  på  arbejdsmiljø  lov.  Denne  er  omtalt  tidligere,  nogen  af   hovedpunkterne  er.     • •

Ifølge en  bekendtgørelse  fra  Arbejdstilsynet  må  ingen     udsættes  for  støj,  som  overstiger  85  dB(A)  eller  spidsværdier  af  impulser  over  137  dB.   Når  man  bearbejder  og  nedbryder  I  murværk,  puds  og  beton,  kommer  der  store  mængder  støv.   Støvet  indeholder  kvarts.  Når  man  indånder  fint  kvartsstøv,  kan  det  give  stenlunger  og  måske   lungekræft.  Støv  skal  derfor  minskes  vha.  udsugningsanlæg.   Når  der  bæres  under  gang  –  det  vil  sige  over  en  afstand  på  mere  end  ca.  2m-­‐  vil  grænsen  for  løft  gå   ved:     o Ca.  20  kg  tæt  ved  kroppen   o Ca.  12  kg  i  underarmsafstand   o Ca.  6  kg  i  3/4-­‐armsafstand  

Perspektivering Vi  har  ikke  arbejdet  med  økonomien  i  dette  projekt,  hvilket  vi  meget  gerne  ville  have  gjort.  Det  har  dog  ikke   været  muligt,  at  nå  så  langt  at  vi  har,  kunne  fastsætte  en  kostpris  på  anlægget.  Så  vi  har  ikke  haft  grundlag   for  at  gå  i  dybden  med  det  økonomiske.  Vi  er  dog  opmærksomme  på,  at  denne  del  er  en  meget  vigtig  del  af   sådanne  et  projekt.     Det  kunne  være  spændende,  at  arbejde  videre  med  dette  projekt,  for  at  afklare  flere  problemstillinger.  Da   vi  ikke  har  nået  at  opbygge  et  færdigt  design  af  containeren,  men  er  kommet  med  idéer  til  denne.  Det  ville   være  hensigtsmæssigt,  at  starte  et  samarbejde  med  McCloskey  som  producere  og  udvikler  transportable   maskiner  til  sortering  og  rensning  af  sten  og  andet.  Deres  produkt  findes  i  mange  grusgrave  rundt  i  landet.   Et  sådant  samarbejde  kunne  være  rigtig  spændene,  da  vi  formoder  firmaet  må  have  nogle  kompetencer  og   noget  viden  vi  kan  nyde  godt  af.  Ikke  mindst  må  de  have  et  produktionsanlæg  der  kan  håndtere  en   opbygning  af  anlægget.  Det  er  dog  en  ulempe,  at  virksomheden  ligger  i  USA  så  der  vil  være  nogle  geografi   missige  udfordringer.  Derfor  er  Bruce  Wachers  også  en  mulighed,  da  dette  firma  ligger  i  Irland,  og  har  også   et  salg  af  lignede  maskiner.    

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

61

38


Nedbrydningsgrap  

Dette projekt  tager  udgangspunkt  i  mursten  og  måden  de  kan  blive  genbrugt  til  nye  bygninger,  eller  til   reparationer/renoveringer  af  eksisterende  bygninger.  Kunden  efterspørger  kvaliltets  sten,  det  kan  vores   grab  hjælpe  med  at  opfylde.   I  dette  projekt  giver  vi  svar  på  en  ny  form  for  nedrivningsgrab,  der  klipper  dele  af  muren  ned  for  at  bevare   så  mange  sten  intakte  som  muligt.  Maskinen  giver  operatøren  et  bedre  overblik  under  arbejdet  i  en   nedrivning  af  bygninger,  hvorved  operatøren  kan  undgår  unødige  skader  på  murstene.   Herunder  et  billede  af  de  første  skitseideer  af  nedbrydningsgrappen.  

Herunder  ses  en  illustration  over  en  ide  hvor  stenene/dele  af  muren  frigøres  via  vandskæring.  Vorres  ide   ved  vandskæring  gik  ud  på,  om  man  kunne  sætte  flere  dyser  på  en  maskine  som  så  kunne  køre  på  muren   imens  en  computer  og  sensorer  udregnet  hvor  mørtelen  imellem  stene  er.    På  billedet  ved  siden  af  kan  man   se  hvordan  vi  hade  tænkt  os  at  det  kunne  se  ud.  Maskinen  skulle  spændes  fast  på  en  entreprenørmaskine  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

62

39


som styrret  hvor  vandskæring  maskinen  kørte  på  muren.  Dyserne  kan  køre  selv  frem  og  tilbage  på   skinkerne  og  vippe,  så  de  hele  tiden  er  så  tæt  på  murstenen  som  muligt.          

               

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

63

40


Vi afprøvede  vandskæring  på  mursten  hos  IN-­‐Service  i  Karup  som  ses  på  billederne  herunder.                                                 Testen  var  en  succes  og  der  blev  tilført  meget  knowhow.    

 

Da  vandskæring  viste  sig  at  være  for  hård  ved  murstenene,  valgte  vi  at  gå  videre  med  en  ide                                                             om  at  skære  dele  af  muren  ned.  Dette  viser  det  næste  billede.    

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

64

41


Grabben set  forfra,  her   er  det  komponenten   med  skæret  der  presser   ind  på  muren.    

Her  ser  man  bagstoppet,  

det er  det  stop  der  skal  ned  

mellem  facade  og  bag  mur.      

Den holder  stop  på  muren   når  den  klipper.  

                 

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

65

42


Konklusion Funktionen  i  vores  grab,  er  at  klippe  muren  ned  i  større  stykker.   Vi  er  kommet  frem  til,  at  det  ikke  vil  være  fornuftigt  at  investere  i  udviklingen  af  en  grab.  Den  vil  ikke  kunne   udfører  jobbet  ved  alle  bygninger,  da  bygninger  ikke  er  lavet  ud  fra  en  standardisering,  som  desværre  ikke   forefindes  på  nuværende  tidpunkt  inden  for  byggeriet.     Gennem  research  og  workshops  har  vi  kunne  konstatere,  at  det  på  nuværende  tidspunkt  ikke  er  muligt  at   lave  en  grab  der  kan  øge  effektivteten,  og  samtidig  gøre  nedtagningen  på  mursten  mere  skånsomt.  Derfor   ville  vores  grab,  ikke  kunne  øge  mængden  af  materialer  der  kunne  indgå  i  CØ.   Perspektivering   GENBYG  SKIVE  projektet  har  vist  det  vanskeligt,  at  kunne  lave  et  tydeligt  svar  på  løsningen,  på  at  nedrive  en   bygning.  De  to  nedrivninger,  som  vi  har  været  en  del  af,  viste  med  tydelighed  hvilke  udfordringer  der  ligger   i  fortidens  byggeform  og  materialevalg.  Bygningen  1,  hulmuren  indeholdte  rockwool,  som  kan  risikere  at   blæse  væk  i  processen,  og  forurene  naturen,  hvorimod  bygning  2  var  hulmursisoleret  med  skum.  Som   vanskeligegøre  rengøring  af  mursten,  og  måske  forhindre  genanvendelsen  af  stenen.  Dette  faktum,  at   bygningerne  ikke  er  konstrueret  enes,  og  indeholder  forskellige  materialer,  vil  dette  kunne  vanskeliggøre   brugen  af  klippegrabben,  til  en  effektivt  metode  under  en  nedrivning.  Det  som  må  være  udslagsgivende,  før   klippegrabben  kan  blive  en  del  af  materielet  i  en  nedrivning  proces,  må  være  en  mere  ensartede  bygge   form  i  fremtiden.   Fremtidens  nedrivninger  kunne  gøres  bedre  ved  at  arkitekter  og  designere,  og  håndværkere  tager   udgangspunkt  C2C  tanken,  Sådan  materialernes  evne  til  blive  genanvendt  eller  up-­‐cyclet.  En  anden  metode   i  byggeformen,  kunne  bidrage  til  at  vores  klippegrab  bliver  fremtidens  værktøj  til  en  entreprenør.   Hvis  denne  grab  skal  realiseres,  skal  der  foretages  flere  dybdegående  undersøgelser  på  hvordan  byggeriet   ser  ud  nu  og  i  fremtiden.  Vores  viden  kunne  ligge  til  baggrund,  for  en  kommende  standardisering,  i  valg  af   materialer  for  hulmurs  isolering,  og  hulmursbindinger,  samt  byggemetoder.                      

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

66

43


Status 15.  december  2014     Som  det  fremgår  af  tidsplanen,  afsluttes  de  studerendes  engagement  i  Genbyg  Skive  med  aflevering  og   præsentation  af  deres  projekter  medio/ultimo  juni  2014.     To  studerende  fortsætter  dog  arbejdet  med  en  socialøkonomisk  virksomhed  og  nedbrydningsuddannelse   (Eksum).  Hen  over  sommeren  har  de  haft  møder  med  bl.a.  Salling  Entreprenørfirma  og  SET.  For  den  ene   studerende  følges  der  op  på  forretningsmodellen  beskrevet  i  Eksum  projektet  i  et  kommende  praktikforløb   og  afgangsprojekt  i  foråret  2015.     I  efteråret  har  tre  studerende  desuden  arbejdet  videre  med  udvikling  af  et  anlæg  til  rensning  af  mursten  fra   byggerier  efter  1960  –  altså  opmuret  med  cementmørtel.  Projektet  afsluttes  i  første  omgang  i  slutningen  af   januar  2015  som  deres  3.  semester  eksamensprojekt.   SET  (Skive  Erhvervs-­‐  og  Turistcenter)  udvikler  i  samarbejde  med  jobcenter  og  Salling  Entreprenørfirma   videre  med  uddannelse  og  nedbrydning  og  har  desuden  valgt  at  arbejde  videre  med  Genbygsdatabasen.  De   researcher  i  øjeblikket  med  henblik  på  at  afklare  i  hvis  regi  genbygsdatabasen  bedst  vil  kunne  etableres.     Salling  Entreprenørfirma  samarbejder  desuden  med  studerende  og  SET  omkring  udvikling  af  anlæg  til   rensning  af  mursten.     Slutteligt  har  de  studerende  på  1.  semester  arbejdet  med  genbrug  af  træ  fra  nedbrydning  af  gamle  huse  i   design  og  produktudvikling  af  flytbare  møderum  til  tre  specifikke  miljøer.  Design  og  udvikling  er  sket  i   samarbejde  med  en  lokal  designvirksomhed.  

Evaluering     Ifølge  samarbejdsaftalen  har  Erhvervsakademi  Dania  forpligtet  sig  til  at  levere  6  nye  forretningsmodeller  til   nedbrydning  af  gamle  huse  og  genanvendelse  af  materialer  fra  nedbrydning.   Procesforløbet  for  at  komme  frem  til  nye  forretningsmodeller  har  været  bygget  op  omkring  to  konkrete   nedrivninger  af  gamle  bygninger,  hvor  de  studerende  har  observeret  og  registreret  nedrivningerne  fra  start   til  slut.  Materialet  er  blevet  brugt  på  workshopsene  som  grundlag  for  at  afklare  næste  skridt  –  det  være  sig  i   form  af  konkrete  handlinger  og  at  udvikle  ideer  til  nye  forretningsmodeller.     Der  er  beskrevet  5  nye  forretningsmodeller.  Den  6.  og  sidste  forretningsmodel    er  desværre  udgået  grundet   en  langstidssygemelding.  Forretningsmodellens  hovedide  går  ud  på  at  etablere  en  certificeringsordning  til   nybyggeri,  hvor  alle  materialer,  som  anvendes  er  registrerede  og  certificerede  i  henhold  til  genbrug  og   genanvendelse.  Certificeringen  opdateres  løbende  i  forbindelse  med  renovering,  udskiftning  af  materialer,   vedligehold  fx  maling  og  evt.  tilbygninger.  Certificeringen  skal  være  et  salgsparameter  og  giver  mulighed  for   at  kortlægge  evt.  farlige  stoffer/materialer  og  løbende  forbedre  med  ufarlige  stoffer/materialer.       Ud  over  de  5  forretningsmodeller,  der  er  uddybet  i  de  studerendes  1.  års  eksamensprojekter  (juni  2014),   findes  der  i  denne  afrapportering  et  katalog  over  ideer/koncepter  til  flere  forretningsmodeller.  Disse  ideer   eller  koncepter  ligger  i  en  ubearbejdet  form  som  inspirationsmateriale  til  det  videre  arbejde  med   genanvendelse  af  materialer  fra  nedbrydning  af  bygninger  i  en  cirkulær  økonomi.  

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

67

44


Workshopsene har  fungeret  som  skabende  (cocreative)  milepæle,  hvor  næste  step  besluttes  i  fællesskab.   Det  er  en  samarbejdsform,  der  er  ny  for  flere  af  deltagerne,  hvorfor  det  fulde  potentiale  ikke  er  udfoldet.     Samtidig  har  den  model  som  Erhvervsakademiet  har  brugt  i  deres  engagement  i  projektet,  vist  sig  frugtbar   ved  at  lade  samarbejde  på  tværs  af  institutioner,  private  og  offentlige  aktører  og  interessenter  i  de  tidlige   udviklingsfaser  være  fundamentet  i  fremdriften  i  processen.  Det  har  bl.a.  været  med  til  i  processen,  at   afklare  både  muligheder  og  barrierer  for  en  implementering  af  nye  nedbrydningsmetoder,  der  muliggør   anvendelse  af  materialer  fra  nedbrydning  samt  været  med  til  at  pege  på  de  forandringer,  der  er   nødvendige  både  i  henhold  til  reguleringer,  dokumentation,  certificeringer  og  partnerskaber  på  tværs  af   det  offentlige  og  private.   Samlet  set  vurderer  vi,  at  vi  til  fulde  har  levet  op  til  vore  forpligtelser  som  samarbejdspartner  i  Genbyg   Skive  projektet.    

Perspektivering   Med  Erhvervsakademi  Danias  bidrag  i  Genbyg  Skive  projektet  er  der  skabt  grundlag  for  en  videreudvikling   af  de  5  beskrevne  forretningsmodeller.   Som  nævnt  arbejdes  der  konkret  videre  med  to  af  forretningsmodellerne  i  studieprojekter,  og  derudover   arbejdes  der  i  regi  af  SET  videre  med  en  af  de  øvrige  forretningsmodeller.   Certificering  af  anvendte  materialer  i  nybyggeri,  mener  vi,  der  bør  arbejdes  videre  med,  da   forretningsmodellen  har  et  reelt  potentiale  i  en  langsigtet  strategi  for  nybyggeri  i  en  cirkulær  økonomi.     Vi  ser  frem  til  virkeliggørelsen  af  en  cirkulær  økonomi  gennem  videreudvikling  og  realisering  af  de   studerendes  ideer  til  nye  forretningsmodeller.                   Hvis  de  studerendes  rapporter  ønskes  tilsendt  kontakt  Uddannelseskoordinator  for   Produktionsteknologuddannelsen  i  Skive     Sussi  Hørup   suh@eadania.dk      

Idekatalog -­‐  Genbyg  Skive  -­‐  Erhvervsakademi  Dania  Skive  

68

45


Bilag 3: Genbyg Skive - Business Case: Rensning af mursten, offentlig version.

Salling Entreprenørfirma A/S – Genbrug af mursten via nænsom nedbrydning Salling Entreprenørfirma er ved at etablere nye forretningsmodeller, der sikrer at virksomheden i fremtiden kan løse opgaver på en bæredygtig måde, der også rummer et økonomisk potentiale. Salling Entreprenørfirma har i projektet Genbyg Skive varetaget nedbrydningen af 3 ejendomme. Dette arbejde har betydet at virksomheden har fået øget sit fokus på grønne forretningsmodeller. Der har særligt været arbejdet med murstensfraktionen og de muligheder der er for at genbruge mursten fra nedrevne bygninger. Den nye forretningsmodel rummer et stort potentiale, både med hensyn til økonomi, CO₂besparelser og ressourceforbrug. Genbrug af mursten er som sådan ikke nyskabende, men i forbindelse med Genbyg Skive er der blevet arbejdet med at nytænke hvordan nedtagning, rensning og distribution kan håndteres på en måde, der er både bæredygtig og med et stærkt forretningsmæssigt sigte. Salling Entreprenørfirma testede ved nedrivning af den anden ejendom en mere nænsom nedbrydningsmetode, hvor maskinerne arbejder mere skånsomt og hvor målet er at sikre, at så mange sten som muligt tages ned hele. Der har vist sig at være meget at hente her, næste skridt er så at få renset de hele mursten, så de kan genanvendes. I Genbyg Skive har der været et godt samarbejde mellem de involverede parter. Produktionsteknologistuderende fra Erhvervsakademi Dania har ved flere workshops udviklet og præsenteret innovative perspektiver og håndgribelige produktideer. Dette er kommet Salling Entreprenørfirma til gode og der er skabt gode kontakter til studerende der kan bidrage til den fremtidige udvikling af virksomheden. Salling Entreprenørfirma arbejder på at udvikle en prototype, således at man får konstrueret et anlæg til effektivt at rense murstenene. En løsning der er fremtidssikret, hvilket vil sige at der er mulighed for også at fjerne mørtel fra sten der er muret efter 1960. Dette er ikke muligt med de maskiner der bruges til at rengøre mursten i dag, eksempelvis hos virksomheden Gamle Mursten, som er partner i projekt Genbyg Skive. I projekt Genbyg Skive har det været muligt at få hjælp fra eksterne konsulenter med kompetencer indenfor produktionsanalyser og tidsoptimering. Der er blevet udarbejdet en rapport der ved at undersøge et eksisterende produktionsanlæg, peger på nogle af de udfordringer og begrænsninger som knytter sig til processen omkring rensning. Det betyder at virksomheden har et godt fundament for det videre arbejde med at lave bæredygtig nedbrydning, der også er godt for bundlinjen. Det har vist sig at der er et stort potentiale i genanvendelse af materialer fra gamle huse. Det er ikke kun mursten, men også spær og gulv er salgsbare materialer.

”Arbejdet i Genbyg Skive har vist os, at man ved at lave en nænsom nedbrydning kan sikre at en større del af materialerne kan genbruges. Det er både godt for forretningen og for miljøet.”

69


”Vi er meget opmærksomme på at vi med de ting vi laver også tænker på at ’skabe mennesker’, der skal være plads til manuelt arbejde og til alle kan bidrage og vokse i virksomheden. Der er nogle mennesker, der i dag har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. De skal have en hjælpende hånd og et konkret stykke arbejde. Det er også bæredygtighed for os.” Gregers Frederiksen, indehaver af Salling Entreprenørfirma

Om virksomheden: Virksomhedsnavn: Salling Entreprenørfirma A/S Antal ansatte: 50 Primære produkter/services: Jordarbejde, nedbrydning, kloakering og anlægsgartneri. Nye forretningsområder: Nænsom/grøn nedbrydning, genbrug af mursten, fraktioner fra nedbrydning som ressource i anden produktion/produkter, genbrug af spær og gulvbrædder. Om Genbyg Skive: Hvad er Genbyg Skive? Genbyg Skive er et pilotprojekt der med udgangspunkt i cirkulær økonomi beskæftiger sig med nedrivning af huse i Skive Kommune. Projektet har fokus på flere aspekter af nedrivningen, både det forretningsmæssige potentiale i genanvendelse og udvikling af ny teknologi, samt udvikling af nye procedure og dokumenthåndtering i Skive kommune. I forbindelse med projektet nedrives en række ejendomme i kommunen med det formål at samle viden og afprøve nye metoder og samarbejder. Projektet er finansieret af Region Midtjylland, med med-finansiering af de tre samarbejdspartnere. Hvem laver Genbyg Skive? Projektet er et samarbejde mellem Skive Kommune, Erhvervsakademi Dania og Skiveegnenserhvervs- og tristcenter, desuden er virksomhederne Troldtekt A/S, Gamle Mursten Aps og Tom Probansky Genvinding og Transport A/S med som partnere. Disse tre virksomheder er frontløbere i forhold til genanvendelse og cirkulær økonomi. I projektet bidrager de med viden, sparring og gode eksempler. Skive Kommune har projektledelsen. Projektet er en del af Rethink Business, der arbejder med grøn omstilling i Region Midtjylland. Rethink Business er et udviklingsprojekt, der er sat i søen for at styrke grøn erhvervsudvikling, skabe vækst og arbejdspladser.

70


Bilag 4: Genbyg Skive - Business Case: database for brugte byggematerialer.

 

Genbyg Skive  Database for brugte byggematerialer 

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter  01-12-2014 

71


Baggrund Byggesektoren  står  på  verdensplan  for  ca.  40%  af alt  affald,  og  med  hastig  global  vækst  i  middelklassen  forventes  det  at  behovet  for  infrastruktur  og  bygninger  fordobles  over  de  kommende  40  år.  I  Danmark  genererer byggesektoren, der beskæftiger ca. 5% af den samlede danske arbejdsstyrke, ca. 30% af landets  affald1.  Affald  som  opstår  i  forbindelse  med  bl.a.  renovering  og  sanering  af  den  eksisterende  bygningsmasse.     Som  det  er  i  dag  afbrændes  nogle  af  affaldsfraktionerne  og  genanvendes  dermed  i  energi-  og  varmeforsyning, mens de tungere fraktioner som tegl og beton ofte knuses og genanvendes som vejfyld.  Men  er  det  den  bedste  udnyttelse  af  disse  ressourcer,  og  kan  man  gøre  det  bedre  for  forbrugerne,  virksomhederne, samfundet og miljøet?     Business casen her tager ikke så meget udgangspunkt i at genanvendelsesgraden for byggematerialer, der i  dag ligger på ca. 87%2, kan blive endnu højere, men sigter i stedet primært mod en løsning, der konverterer  genanvendelse til genbrug. Dvs. at visse affaldsfraktioner fra byggeriet ikke blot bliver genanvendt til andre  formål end de oprindelige, men at de genbruges til samme formål som det oprindelige.     Denne ambition ligger i umiddelbar forlængelse af de indsatser der pr. pågår i mange af landets kommuner  som  følge  af  den  nationale  ressourcestrategi  fra  2013,  og  lovgivningsmæssigt  åbnes  der  op  for  denne  praksis  gennem  f.eks.  Restproduktbekendtgørelsen.  Også  lokalt  her  i  Skive  Kommune  arbejdes  der  med  opgaven, hvilket bl.a. fremgår af Nomi4S’ ’Anmeldelse af affald fra nedrivning/renovering’.      

    Som udgangspunkt er det naturligvis fornuftigt, at byggeaffaldet genanvendes, men ved egentligt genbrug  hæves værdien af ressourcerne betragteligt, samtidig med at der kan opnås en betydelig miljøgevinst.    

                                                           1

Kilde: Vejen til et styrket byggeri i Danmark – regeringens byggepolitiske strategi, november 2014   Kilde: Danmark uden affald, oktober 2013 

2

72

  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 


Tager man for eksempel udgangspunkt i mursten, vil der alt efter nedtagningsmetode umiddelbart kunne  opnås mellem faktor 3,5 og 28 i brutto-værditilvækst ved at genbruge stenene til oprindeligt formål frem  for at ’køre dem i vejen’3. Samtidig sparer 2.000 genbrugte mursten miljøet for rundt regnet 1t co24.    Nærværende  businesscase  skal  alene  give  et  indledende  fingerpeg  om,  hvorvidt  det  er  værd  at  arbejde  videre med tankerne om en national database for genbrug af brugte byggematerialer, og vil ikke i sig selv  udgøre  et  komplet  beslutningsgrundlag.  Casen  bør,  hvis  udfaldet  er  positivt,  suppleres  med  yderligere  undersøgelser og analyser forud for en endelig beslutning om at investere i en evt. database for genbrug af  brugte byggematerialer.      Nuværende markedsstruktur  Det  ser  på  den  baggrund  umiddelbart  ud  til,  at  der  kan  være  både  forretning  og  miljø  i  øget  genbrug  af  f.eks.  tegl.  Og  det  er  der  allerede  nogen,  der  har  fået  øje  på.  F.eks.  kan  der  findes  brugte  døre  hos  Genbyg.dk i Kastrup og brugte mursten hos Gamle Mursten i Svendborg.  Bango i Kjellerup ligger inde med  en del brugte vinduer og hos Fluesmækkeren i Skave kan man også være heldig.     Der  er  altså  sporadiske  tiltag  til  konkrete  løsninger  på  feltet,  men  det  er  også  en  del  af  problemet.  Markedet er fortsat relativt uoverskueligt, og for den enkelte forbruger venter der en ’detektiv-opgave’, når  jagten går ind på et konkret genbrugs-byggemateriale.     For  det  første  er  det  langt  fra  alle  nedbrydere  og  entreprenører,  der  arbejder  med  genbrug  af  byggematerialer.  For  det  andet  annoncerer  hver  enkelt  nedbryder  eller  entreprenør  i  langt  de  fleste  tilfælde  sine  produkter  via  egen  hjemmeside  eller  måske  ligefrem  via  trykte  medier,  og  det  forringer  tilgængeligheden af materialerne.    Godt nok er der enkelte tilløb til samlende initiativer, der kan øge de brugte byggematerialers synlighed. Et  eksempel  er  ok-priser,  der  fra  Vejle  og  Langå  formidler  forskellige  nye  og  brugte  byggematerialer  fra  en  række nedrivningsfirmaer og distribuerer varerne over hele Danmark.     Det  ændrer  dog  ikke  ved,  at  det  generelle  indtryk  er  et  marked,  der  er  svært  gennemskueligt  for  såvel  professionelle som for privatkunder, og hvor ressourcerne ikke træder tydeligt frem. Der leveres med andre  ord  ikke  et  nuanceret  markedsoverblik  for  potentielle  købere.  Det  er  en  helt  central  tese  for  denne  business  case,  at et  sådant  overblik  vil kunne  fremme  såvel  bevidsthed om og efterspørgsel efter  brugte  byggematerialer.     Mulig model for markedsoptimering  Med  dette  udgangspunkt  er  spørgsmålet,  hvordan  tilgængeligheden  af  de  brugte  byggematerialer  kan  forbedres. For ikke at skulle ’genopfinde den dybe tallerken’ har vi i forbindelse med casen her orienteret  os efter brugbare løsninger i og omkring genbrugsfeltet.     En række alternativer har været bearbejdet, men mest lovende har vi fundet systemer fra autobranchen,  hvor genbrug af brugte autoreservedele er udbredt.                                                                 3

Forudsætninger for udregning: Vægt mursten ca. 2,4 kg, ~ 417 sten/ton. Alt efter nedtagningsmetode påregnes  spildprocent på 35 - 90, dvs. mellem 42 og 271 brugbare sten. Disse sælges pt. typisk for mellem ca. dkr. 4,8 og  7,2/stk. (excl. Moms). Her er der konservativt regnet med 4,8,- og stenene repræsenterer dermed en værdi på mellem  dkr. 200,- og 1.301,-, der sammenholdes med værdien af knuste sten til vejfyld på dkr. 58,-/ton (se f.x. Kingo.dk).  4  Kilde: www.gamlemursten.dk 

73

  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 


Når eksemplet med brugte autoreservedele er så velegnet som model i forbindelse med genbrug af brugte  byggematerialer, er det i første omgang fordi strukturen på markedet er ganske sammenlignelig. For brugte  autoreservedele gør det sig således også gældende, at delene ligger spredt ud over hele landet, og det ikke  umiddelbart er synligt for forbrugerne, hvor de kan finde dele, der passer til deres aktuelle behov. Men det  er der fundet løsninger på.    Børge  Madsen  fra  DAG  (Dansk  Auto  Genbrug),  der  sammen  med  BGB  organiserer  de  danske  autoophuggere,  oplyser,  at  der  på  markedet  for  brugte  autoreservedele  findes  to  parallelle  sammenslutninger  i  form  af  Nemdele.dk  og  Autoophuggernes  Datalager,  der  hver  især  formidler  brugte  autoreservedele  for  hhv.  30  og  39  ophuggere  i  Danmark.  På  den  måde  kan  forbrugerne  via  en  enkelt  hjemmeside  tilgå  lagerlister  hos  en  række  ophuggere  og  hurtigt  og  bekvemt  afsøge  markedet  for  den  konkrete del.     

                  Begge  løsninger  tilbyder  uploading  af  billedmateriale  og  beskrivelse  af  den  enkelte  reservedel  med  angivelse  af  varekategorisering  og  -kvalitet.  Systemerne  giver  endvidere  gode  muligheder  for  konstant  opdateret  lagerstyring  gennem  anvendelse  af  stregkodesystemer,  samt  differentiering  af  priser  for  forskellige  kundegrupper.  Dertil  kommer  muligheder  for  angivelse  af  leveringstider  og  eventuelle  transportomkostninger. Alt sammen elementer, der også er relevante for et systematiseret overblik over  brugte byggematerialer.               Med  492  ophuggere  i  Danmark  giver  de  to  systemer  ikke  noget  komplet  billede  af  markedet  for  brugte  autoreservedele.  Faktisk  svarer  det  til,  at  de  tilsammen  repræsenterer  ca.  1/7  af  markedet  –  en  tilslutningsgrad på 14%. Det er dog en betydelig forbedring i forhold til de aktuelle vilkår på markedet for  brugte byggematerialer.    Når  der  ikke  er  flere  ophuggere  med  i  samarbejderne,  kan  det  skyldes,  at  sådan  en  samlet  indsats  er  forbundet med omkostninger.     Hos  Nemdele.dk  fortæller  Ole  Møller  Andersen,  at  udviklingen  af  et  tilsvarende  system  til  genbrug  af  byggematerialer estimeret vil koste i omegnen af dkr. 1 mio. Umiddelbart har vi fundet denne pris relativt  høj, men lokale IT-specialister bekræfter, under hensyntagen til varekategorier og  -strukturer, samt øvrigt  funktionalitetsbehov, at prisen ikke er ’helt ved siden af’.    

74

  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 


Dertil kommer, at drift og vedligehold/løbende tilpasning og forbedring af systemet estimeres at beløbe sig  til ca. dkr. 1 mio/år. Både udvikling og drift af systemerne koster altså penge, og det er medlemmerne af  Nemdele.dk og ADData, der betaler gennem abonnementer og brugsafgifter.               Indledende markedsindikation  På  baggrund  af  de  økonomiske  forudsætninger  har  vi  søgt  at  tage  temperaturen  på  muligheden  for  et  lignende  system  indenfor  brugte  byggematerialer.  Det  er  gjort  gennem  et  begrænset  rundspørge  hos  aktører i markedet for brugte byggematerialer.    Vi  har  i  den  forbindelse  primært  spurgt  ind  til  attraktiviteten  i  en  samlet  formidlings-database  –  om  en  sådan løsning kan bidrage til deres eksisterende forretning og om aktørerne kunne tænkes at abonnere på  en løsning, der minder om autobranchens.    I  forbindelse  med  rundspørget  har  vi  lagt  et  regneeksempel  til  grund,  som  bygger  på  oplysninger  fra  autobranchens  system.  Udgangspunktet  er,  at  et  system  for  brugte  byggematerialer  kan  opnå  en  tilslutningsgrad på 14% ligesom i markedet for brugte autoreservedele. I praksis betyder det, med en total  population på 385 aktører5 indenfor nedrivning, at 54 nedrivere tilslutter sig systemet, og tilsammen bærer  dets samlede udviklings- og driftsomkostninger, der i vores regneeksempel fordeles ligeligt iblandt dem.    Med dette udgangspunkt kommer udviklingen af systemet forventeligt til at koste ca. kr. 19.000,- for hver  tilsluttet  virksomhed.  Denne  omkostning  optræder  blot  i  forbindelse  med  etablering  af  systemet.  Drift,  tilpasning og vedligehold af systemet vil derimod optræde som en årlig tilbagevendende omkostning der  ligeledes  vil  beløbe  sig  til  ca.  19.000,-  pr.  tilsluttet  virksomhed6.  Det  svarer  til,  at  den  enkelte  aktør  skal  sælge  i  mellem  3.000  og  4.000  mursten  til  genbrug  frem  for  som  vejfyld,  for  at  finansiere  den  årlige  driftsomkostning.    Udviklingsomkostningen kan evt. sættes ind i en finansieringsmodel med afbetaling over f.eks. 3 eller 5 år. I  tabellen  nedenfor  er  der  taget  udgangspunkt  i  rentefod  på  8%  og  halvårlige  terminer7,  og  vores  regneeksempel fra før, kan ses i linje 2.    Nu er det dog ikke kun nedbrydere, der ligger inde med brugte byggematerialer. Derfor har vi i tabellens  nederste  linjer  udvidet  populationen  til  også  at  omfatte  hhv.  NACE  43.12.00  (Forberedende  byggepladsarbejder) og 43.99.90 (Anden bygge-  og anlægsvirksomhed, der kræver specialisering).  Når  en  tilslutningsprocent  på  14  fortsat  fastholdes,  resulterer  det  i  populationer  på  hhv.  208  og  759  tilsluttede  virksomheder8.      Antal tilsluttede  virksomheder 

Årlig driftsomkostning pr.  virksomhed 

Udviklingsomkostning pr.  virksomhed 

Udviklingsomkostning v/ finansiering over 3  år 

Halvårlig ydelse  v/ finansiering  over 3 år 

Udviklingsomkostning v/ finansiering over 5  år 

Halvårlig ydelse  v/ finansiering  over 5 år 

                                                           5

Der er taget udgangspunkt i NACE 43.11.00.    Beregningerne bygger på estimater og erfaringer fra udvikling og drift af Nemdele.dk.    7  Særligt interesserede kan evt. se udvalgte amortisationsplaner i bilag.   8  Medio december udgjordes NACE 43.12.00 af 1.098 aktive virksomheder mens NACE 43.99.90  bestod af 3.937 aktive  virksomheder. Oplysninger iflg. NN Erhverv.  6

75

  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 


30 54  208  759 

33.000 19.000  4.800  1.300 

33.000 19.000  4.800  1.300 

37.771 21.747  5.494  1.488 

6.295 3.624  915  248 

40.686 23.425  5.918  1.603 

4.069 2.343  592  160 

  Den enkelte virksomheds primære udbytte ved tilslutning til systemet vil umiddelbart være:    1) Mulighed for at arbejde med genbrug frem for genanvendelse   2) Øget værdi af de håndterede materialer  3) Mulighed for at forbedre virksomhedens driftsvilkår  4) Øget synlighed af de varer der til enhver tid er på lager  5) Adgang til et nationalt marked       Vores  rundspørge  har  vist,  at  der  generelt  er  interesse  for  et  samlende  site,  der  kan  formidle  brugte  byggematerialer til genbrug.     Flere af de adspurgte kender nemdele.dk og/eller Autobranchens Datalager, og synes det er gode systemer  der  letter  adgangen  til  dele  og  øger  muligheden  for  genbrug.  Der  er  således  blandt  de  adspurgte  en  umiddelbar  tro  på,  at  initiativet  med  en  hjemmesidebaseret  database  over  brugte  byggematerialer  til  genbrug vil kunne styrke efterspørgslen efter genbrugs-byggematerialer.    Ligeledes fremgår det af rundspørget, at flertallet af de adspurgte tror på, at en samlet databaseløsning for  feltet,  gennem  en  lettet  adgang  til  konkrete  materialer,  kan  resultere  i  at  flere  potentielle  kunder  rent  faktisk konverterer, hvilket forventes at kunne gavne deres virksomheders omsætning og rentabilitet.     Ift.  løsningens  pris-aspekt  har  vi  primært  spurgt  ind  med  baggrund  i  eksemplet  med  54  tilsluttede  virksomheder. Dvs. en udviklingsomkostning på dkr. 19.000,- (engangsomkostning) og et årligt abonnement  på kr. 19.000,- plus brugsafgifter. Flere af de adspurgte gør allerede i dag et stort arbejde ud af at opdatere  og  pleje  deres  egne  hjemmesider  for  at  optimere  synligheden  af  de  varer  der  er  på  lager,  og  de  er  ikke  umiddelbart afskrækkede af hverken udviklings- eller driftsomkostningerne som de er skitserede.    Nogle af de adspurgte har allerede i dag kunder fra hele landet og endda også enkelte udenlandske kunder,  men de ser alligevel potentiale i et samlet site til formidling af brugte byggematerialer, og tror på, at det  kan gavne såvel efterspørgslen som forretningen. Dog er flere af respondenterne i tvivl om, hvorvidt der  kan findes 54 virksomheder, der vil tilslutte sig, og dermed om de prismæssige forudsætninger holder.     Sammenfatning  Nærværende case tegner et billede af, at det kan være relevant at arbejde videre med en database over  brugte  byggematerialer  til  genbrug.  Der  er  indikationer  af,  at  involverede  virksomheder  kan  øge  deres  nuværende forretning samtidig med at der sikres en miljøgevinst.  Dette må anses som en grundlæggende  forudsætning  for,  at  virksomhederne  kan  motiveres  til  at  engagere  sig  i  arbejdet  og  for  at  en  sådan  database-løsning slutteligt kan realiseres.    Samtidig  indikeres  det  også,  at  der  blandt  aktørerne  er  forventning  om,  at  en  database  over  byggematerialer til genbrug kan tænkes at øge  den samlede efterspørgsel efter genbrugs-byggematerialer  og  bidrage  til,  at  befolkningen  i  stigende  grad  tænker  i  baner  af  genbrugsmaterialer,  når  boligen  skal  fornyes eller forbedres. Denne forventning bygger de i vidt omfang på et tilgængeligheds- og convenience-

76

  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 


argument, idet  de  oplever  at  handler  jævnligt  går  i  vasken  da  forbrugeren  ikke  finder  frem  til  et  brugbart/optimalt produkt til sit byggeprojekt.     Casen peger således også i retning af, at en database over brugte byggematerialer til genbrug kan tænkes  at  få  betydning  for  de  overordnede  miljømæssige  ambitioner  der  arbejdes  med  på  lokalt,  regionalt  og  nationalt plan.    Perspektivering  I forhold til det videre arbejde med realisering af en database over brugte byggematerialer til genbrug er  der flere faktorer der kunne være interessante at se nærmere på. Nærværende case har primært fokuseret  sine regneeksempler mod genbrug af mursten, og selvom flere af de interviewede virksomheder fra vores  rundspørge handler med et bredt udvalg af brugte byggematerialer, er det I forhold til det videre arbejde  nærliggende at opstille regneeksempler for andre produkttyper.    Vores rundspørge har som nævnt været relativt begrænset og rummer en vis variation blandt  respondenternes feedback. På den baggrund ser vi det som formålstjeneligt, om den videre proces omkring  at skabe en database for genbrug af brugte byggematerialer, kommer til at omfatte en mere  tilbundsgående analyse af virksomhedernes interesse og motivation for projektet.  Derudover bør der ses nærmere på klassifikationen af produkterne. I forhold til autobranchen findes et  veludbygget system omkring reservedelskataloger og -numre mm., som danner grundlag for en relativt  enkel og præcis identifikation af de enkelte produkter og reservedele. Der findes ikke umiddelbart noget  direkte sammenligneligt system omkring byggematerialerne, hvilket kan være med til at komplicere den  endelige klassifikation af materialerne og hæmme den tilgængelighed og convenience som ser ud til at  være så vigtig for forbrugerne.  Det samme gælder for spørgsmålet om det enkelte byggemateriales kvalitet. Autobranchen har listet nogle  kvalitetskategorier for i alt 3 overordnede produkttyper, nemlig 1) Motor, gearkasser og bagtøj, 2) Karosseri  og pladedele samt 3) Andre reservedele. Disse dele kan så vurderes på mellem 8 og 16 kvaliteter (se evt.  bilag for de konkrete kombinationsmuligheder). I forhold til brugte byggematerialer for genbrug kan man  naturligvis lade sig inspirere af et sådant system, men det kan f.x. være omfangsrigt at kvalitetsbestemme  et parti mursten på 20 tons, ligesom det kan være svært at fastslå f.x. produktionsår, brændingsproces og  fabrikant mm.   

77

  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 


B I L A G 

78

  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 


Amortisationsplaner v/ 30 tilmeldte virksomheder og hhv. 3 og 5 års løbetid. Der er regnet med rentefod på  8% og halvårlig rentetilskrivning. 

Hovedstol

33.000,00

I alt renter

4.770,86

2

I alt afdrag

33.000,00

I alt Udgifter

37.770,86

Antal terminer pr år Nom. Rente/ år

8,00%

(Max 30 år ved 4 terminer og 10 år ved 12 3,0 terminer årligt)

Løbetid i år

kr 6.295,14

Ydelse/per termin Termin

Rente

Afdrag

Ydelse

1

År 0

Restgæld 33.000,00

1.320,00

4.975,14

6.295,14

akk. Rente 1.320,00

akk. Afdrag 4.975,14

2

1

28.024,86

1.120,99

5.174,15

6.295,14

2.440,99

10.149,29

3

1

22.850,71

914,03

5.381,11

6.295,14

3.355,02

15.530,41

4

2

17.469,59

698,78

5.596,36

6.295,14

4.053,81

21.126,76

5

2

11.873,24

474,93

5.820,21

6.295,14

4.528,74

26.946,98

6

3

6.053,02

242,12

6.053,02

6.295,14

4.770,86

33.000,00

7

3

0,00

0,00

6.295,14

6.295,14

4.770,86

0,00

 

Hovedstol

33.000,00

I alt renter

7.686,01

2

I alt afdrag

33.000,00

I alt Udgifter

40.686,01

Antal terminer pr år Nom. Rente/ år

8,00%

(Max 30 år ved 4 terminer og 10 år ved 12 5,0 terminer årligt)

Løbetid i år

kr 4.068,60

Ydelse/per termin Termin

 

Rente

Afdrag

Ydelse

1

År 0

Restgæld 33.000,00

1.320,00

2.748,60

4.068,60

akk. Rente 1.320,00

akk. Afdrag 2.748,60

2

1

30.251,40

1.210,06

2.858,55

4.068,60

2.530,06

5.607,15

3

1

27.392,85

1.095,71

2.972,89

4.068,60

3.625,77

8.580,03

4

2

24.419,97

976,80

3.091,80

4.068,60

4.602,57

11.671,84

5

2

21.328,16

853,13

3.215,47

4.068,60

5.455,70

14.887,31

6

3

18.112,69

724,51

3.344,09

4.068,60

6.180,20

18.231,40

7

3

14.768,60

590,74

3.477,86

4.068,60

6.770,95

21.709,26

8

4

11.290,74

451,63

3.616,97

4.068,60

7.222,58

25.326,23

9

4

7.673,77

306,95

3.761,65

4.068,60

7.529,53

29.087,88

10

5

3.912,12

156,48

3.912,12

4.068,60

7.686,01

33.000,00

79

  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 


Amortisationsplaner v/ 54 tilmeldte virksomheder og hhv. 3 og 5 års løbetid. Der er regnet med rentefod på  8% og halvårlig rentetilskrivning.   

Hovedstol

19.000,00

I alt renter

2.746,86

2

I alt afdrag

19.000,00

I alt Udgifter

21.746,86

Antal terminer pr år Nom. Rente/ år

8,00%

(Max 30 år ved 4 terminer og 10 år ved 12 3,0 terminer årligt)

Løbetid i år kr 3.624,48

Ydelse/per termin Termin

Afdrag

Ydelse

1

År 0

Restgæld 19.000,00

Rente 760,00

2.864,48

3.624,48

akk. Rente 760,00

akk. Afdrag 2.864,48

2

1

16.135,52

645,42

2.979,06

3.624,48

1.405,42

5.843,53

3

1

13.156,47

526,26

3.098,22

3.624,48

1.931,68

8.941,75

4

2

10.058,25

402,33

3.222,15

3.624,48

2.334,01

12.163,89

5

2

6.836,11

273,44

3.351,03

3.624,48

2.607,45

15.514,93

6

3

3.485,07

139,40

3.485,07

3.624,48

2.746,86

19.000,00

7

3

0,00

0,00

3.624,48

3.624,48

2.746,86

0,00

 

Hovedstol

19.000,00

I alt renter

4.425,28

2

I alt afdrag

19.000,00

I alt Udgifter

23.425,28

Antal terminer pr år Nom. Rente/ år

8,00%

(Max 30 år ved 4 terminer og 10 år ved 12 5,0 terminer årligt)

Løbetid i år

kr 2.342,53

Ydelse/per termin Termin

 

Afdrag

Ydelse

1

År 0

Restgæld 19.000,00

Rente 760,00

1.582,53

2.342,53

akk. Rente 760,00

akk. Afdrag 1.582,53

2

1

17.417,47

696,70

1.645,83

2.342,53

1.456,70

3.228,36

3

1

15.771,64

630,87

1.711,66

2.342,53

2.087,56

4.940,02

4

2

14.059,98

562,40

1.780,13

2.342,53

2.649,96

6.720,15

5

2

12.279,85

491,19

1.851,33

2.342,53

3.141,16

8.571,48

6

3

10.428,52

417,14

1.925,39

2.342,53

3.558,30

10.496,87

7

3

8.503,13

340,13

2.002,40

2.342,53

3.898,42

12.499,27

8

4

6.500,73

260,03

2.082,50

2.342,53

4.158,45

14.581,77

9

4

4.418,23

176,73

2.165,80

2.342,53

4.335,18

16.747,57

10

5

2.252,43

90,10

2.252,43

2.342,53

4.425,28

19.000,00

80

  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 


System for kvalitetsbestemmelse af autoreservedele   Kilde: Nemdele.dk  Motor-gearkasser og bagtøj.      A - Som ny.  B - Svarer til årgang og kørte kilometer.  C - Div. små fejl som kan/skal udbedres.  D - Store fejl og mangler - evt. defekt.     1 - Afprøvet i eget firma  2 - Afprøvet hos leverandør     Karrosseri og pladedele.   A - Som ny, hvis farven passer skal den kunne sættes på uden videre.  B - Små ridser, svarer til årgang og kilometer. Ingen opretning.  C - Kant/ydre rust, ingen gennemtæring.  D - Gennemtæring, skæv eller defekt.     1 - Som ny  2 - Små prik buler, ingen opretning.  3 - Op til 30 min. Opretning.  4 - Over 30 min. Opretning.     Andre reservedele.   A - Som ny. Over middel  B - Svarer til årgang og kilometer, ikke bedre og ikke ringere. Middel  C - Slidt, ridset men fuld funktionsdygtig. Under middel  D - Defekt, skadet eller har mangler.     Ingen tal betyder ikke afprøvet.  1 - Afprøvet   

81

  Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 


Bilag 5: Genbyg Skive - Business Case: nedbryderuddannelsen

Genbyg Skive Nedbryderuddannelse

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 01-12-2014

82


Baggrund En opgørelse foretaget af Momentum for Kommunernes Landsforening i 20121, viser at over 10.000 huse landet over, er så forfaldne, at de egner sig bedst til nedrivning. Derfor nedrives der løbende et stort antal huse i Danmark. De nedrivningsegnede huse ligger primært i udkantsområder som for eksempel Skive kommune, og det er også i udkantsområderne, at stigningen i antallet af ubeboede boliger er størst.

Andel af tomme boliger i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik og DR (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/27/144800.htm)

Udvikling i antal tomme boliger i kommunen fra 2010 til 2014. Kilde: Danmarks Statistik og DR (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/27/144800.htm)

1

Kilde: http://www.kl.dk/Momentum/Over-10000-huse-burde-javnes-med-jorden-id103485/ Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 1

83


Alene i Skive Kommune nedrives der på årsbasis mere end 150 huse2. Dette antal må formodes at være stigende i de kommende år, da antallet af ubeboede boliger i kommunen er steget med 11 % fra 2010 til 2014.

Ændring i antal tomme boliger i Skive Kommune fra 2010 til 2014. Kilde: Danmarks Statistik og DR (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/27/144800.htm)

Med det store antal nedrivningsmodne huse, og en målsætning fra Miljøministeriet3 om at genanvende og genbruge en større andel af byggematerialerne fra de nedrevne huse, er det yderst relevant at se nærmere på de forskellige muligheder for at øge genbrugsgraden, og dermed konvertere det, som ellers blot ville blive betragtet som affald, til at være en ressource der kan bruges igen. Genanvendelsesgraden for byggematerialer er allerede i dag høj, 87 % iflg. Miljøministeriets ressourcestrategi fra 2013, men en stor del af dette er i form af knust beton og mursten, der benyttes som vejfyld. Med større viden om materialerne og deres håndtering, er der mulighed for at genanvendelsen til for eksempel vejfyld, kan ændres til direkte genbrug, hvor mursten, tømmer osv. genbruges til det oprindelige formål. På den måde fastholder materialerne en højere placering i ”materialeværdihierarkiet”, i stedet for at blive omdannet til knust vejfyld, som har lav værdi. En af måderne hvorpå genbrugsgraden af materialerne fra nedbrudte huse kan øges, er ved at gennemføre nedbrydningerne med større nænsomhed og omtanke for håndteringen af de enkelte affaldsfraktioner. En vigtig forudsætning for større omtanke, er et højere vidensniveau hos nedbrydningsfirmaer, både på lederniveau og på medarbejderniveau. Derfor er uddannelsesniveauet et vigtigt element i bestræbelserne på at øge genbrugsgraden. Denne business case fokuserer derfor på uddannelsesmulighederne for medarbejdere hos landets nedbrydere. Hvordan er det nuværende uddannelsesudbud på området, hvilke forslag til ændringer er der 2

Kilde: Rethink Business, http://rethinkbusiness.dk/f/dokumenter-pdf/skive-genbyg-case-rethink-business.pdf Kilde: Miljøministeriets ressourcestrategi Danmark uden affald 2013, http://mst.dk/media/mst/Attachments/Ressourcestrategi_DK_web.pdf

3

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 2

84


fra branchens side, og hvilken indflydelse kan de nye regler og lovkrav der er på vej fra blandt andet Miljøstyrelsen, få på uddannelserne. Målet er, at uddannelserne skal give den nødvendige viden hos nedbryderne, så de kan sikre den mest optimale og skånsomme nedbrydning, som giver størst muligt potentiale for genbrug af nedbrydningsmaterialerne. Business casen berører også kort de socialøkonomiske muligheder, der kunne ligge i at målrette kortere udgaver af en nedbryderuddannelse til personer på overførselsindkomst, og dermed give disse personer en mulig vej ind på arbejdsmarkedet.

Nuværende uddannelsessituation Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E), som er brancheforening for maskinstationer og entreprenører, vurderer, at mange mindre nedbrydere mangler viden om krav og regler på området. En af grundene til dette er, at nedbrydning for mange entreprenører er et sekundært forretningsområde, og at nedbrydernes medarbejdere derfor typiske ikke er uddannede i netop dette fagområde. Der er flere forskellige uddannelsestilbud, som er relevante for medarbejdere i nedrivningsfirmaer, men fælles for dem er, at de primært baserer sig på udvalgte AMU-kurser. AMU-kurser er primært målrettet mod personer med faglært eller ufaglært baggrund. De AMU-kurser der vedrører området bygge/anlæg og industri, håndteres af Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri4 (EBAI) under Byggeriets Uddannelser. Om ”junglen” af uddannelsesmuligheder siger Dansk Byggeri: ”Der findes over 500 uddannelser inden for bygge/anlæg og industri. For at skabe inspiration til, og overblik over, de mange efteruddannelsesmuligheder, der foreligger i AMU, har Byggeriets Uddannelser samlet efteruddannelsesmulighederne i kursuspakker. Målet er at hjælpe virksomhederne og medarbejderne til at få et overblik over, hvordan medarbejderen kan styrke sin jobprofil inden for branchen.” EBAI’s forslag til de AMU-kurser der er relevant for nedrivere er følgende5:

Nedrivning 47464

Affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen

3,0 dage

45581

Betjening og vedligeh. af håndværktøjsmask. - b/a

2,0 dage

40985

Bygningshåndværkerens takt og tone

0,5 dage

47338

Farlige stoffer i byggebranchen - Fortidens synder

1,0 dag

40687

Kvalitetssikring og dokumentation i bygge & anlæg

2,0 dage

4 5

http://www.bygud.dk/voksen-efteruddannelser.aspx http://www.bygud.dk/voksen-efteruddannelser/efteruddannelseskurser/nedrivning.aspx Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 3

85


45578

Nedrivning - anvendelse af love og regler mv.

3,0 dage.

45727

Nedrivning - bygge- og anlægskonstruktioner

5,0 dage.

45816

Nedrivning - indvendig

3,0 dage.

45642

Nedrivning - materialehåndtering

5,0 dage

40166

Nedrivning - praktisk tilrettelæggelse

3,0 dage

45804

Nedrivning - produktionsanlæg

5,0 dage.

45730

Nedrivning - stabilitet

5,0 dage.

45805

Nedrivning - ustabile konstruktioner

4,0 dage.

47271

Nedrivning af trækonstruktioner med motor-kædesav

3,0 dage

46833

Nedrivning med entreprenørmask. og større materiel

4,0 dage

42905

PCB - Håndtering, fjernelse og bortskaffelse

1,0 dag

45890

PCB - Nedrivning af PCB-holdige konstruktioner

3,0 dage

45845

Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer

4,0 dage.

40085

Sikkerhed ved udv. arbejde med asbestmaterialer

1,0 dage

Et alternativt (og delvist overlappende) bud på en nedriveruddannelse som også er en kursuspakke sammensat af AMU-kurser, er fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond, som om pakken skriver: ”Uddannelsen til nedriver giver dig en grundig, alsidig viden og praktiske færdigheder. Som nedriver er du i stand til at udføre arbejdet forsvarligt i forhold til dig selv og dine omgivelser.” Sammensætningen af AMU-kurser i denne uddannelsespakke er følgende:

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 4

86


Se produktbladet på uddannelsen her: http://www.bygud.dk/media/205713/nedriver_print.pdf

AMU-kurser er betalingskurser, hvor egenbetalingen i 2014 er mellem 122 kr. og 182 kr. pr. kursusdag, afhængig af hvilket kursus der er tale om. For kursister (med højest en erhvervsuddannelse) der er i arbejde, kan der udbetales tilskud i form af VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Modtageren af VEUgodtgørelsen er enten virksomheden eller kursisten, afhængig af om kursisten modtager løn under kurset eller ej. VEU-godtgørelsen svarer til 80 % af højeste dagpengesats. Se de nærmere regler og satser for VEU-godtgørelse og befordringstilskud her: http://www.veug.dk/ Derudover er der også, under visse betingelser, mulighed for at arbejdsgiveren kan søge et ekstra tilskud på 65 kr. pr. time fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. Se nærmere om tilskuddet på: http://www.bygud.dk/media/213760/bua_a4_til_print.pdf

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 5

87


For personer uden erfaring fra bygge- og anlægsområdet, findes der en nedriveruddannelse6 som er etableret af 3F og Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri. Medlemmerne af Dansk Byggeris Nedbrydningssektion, pt. 15 nedbrydervirksomheder, stiller sig til rådighed med praktikpladser, og tilbyder at skrive uddannelseskontrakt med eleverne. Uddannelsen udbydes af Learnmark i Horsens, varer 1½ år, og er opbygget, så kontrakteleven skiftevis deltager i kurser på Learnmark Horsens og arbejder i den virksomhed, der er indgået uddannelseskontrakt med. Der er 10 skoleperioder på 2 ugers varighed. I alt 20 uger hvor der undervises i hovedområder som bygningskonstruktioner, sikkerhed, materialelære, miljøforhold, maskinbetjening og værktøjers betjening. I skoleforløbet får eleven certifikat til bl.a. stillads og truck. Mellem skoleperioderne arbejder eleven i virksomheden på lige fod med de øvrige medarbejdere i 2 eller 3 mands sjak. De 15 praktikvirksomheder er følgende: Bergmann Gruppen A/S Brandis A/S CMP Nedrivning A/S G. Tscherning A/S H. J. Hansen Råstoffer A/S IF Nedbrydning A/S JC Nedrivning A/S Kingo Karlsen A/S LH Hockerup A/S Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen Odense Nedbrydning ApS P. Olesen og Sønner A/S Søndergaard Nedrivning A/S Villy C. Petersen Entreprise A/S Weisleder Nedrivning A/S Den fulde modulplan for uddannelsesforløbet kan ses her: http://www.learnmark.dk/media/1036187/Modulplan-hold-11.pdf.

6

http://www.learnmark.dk/media/972507/03028_AMU_nedriver_230914_web.pdf Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 6

88


Love, regler og krav til nedbrydere Der findes i dag en række relevante love og regler på nedrivningsområdet7: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse om affald Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald Cirkulæreskrivelse om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål m.v. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbygninger Bekendtgørelse om asbest Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Derudover findes affaldsregulativer i de enkelte kommuner. For at kunne leve op til disse love og regler, er det vigtigt at det rette viden- og uddannelsesniveau er til stede, både blandt nedbrydernes ledere og medarbejdere, men også hos rådgivere og kommunens medarbejdere. Dansk Byggeri vurderer at pt. kun ca. 30 - 50 % af fjernelse af miljøfarlige stoffer ved nedrivninger udføres korrekt. Årsagerne til at reglerne ikke altid overholdes i forhold til miljø og arbejdsmiljø er:  Manglende viden  Der er mange penge at spare ved ikke at overholde reglerne. Flere og bedre uddannelser vil kunne mindske specielt den første af disse årsager. Fra Arbejdstilsynets side er der også en række krav8 til nedriveres uddannelse. Det drejer sig specielt om:  Brug af gaffeltruck og teleskoplæsser  Opstilling af stillads  Indvendig nedrivning med asbest  Svejsning og skæring i jern  Ansvar som sikkerhedsrepræsentant Dansk Byggeris Nedbrydningssektion (den daværende Entreprenørforenings Nedbrydningssektion) og Miljø- og Energiministeren indgik i 1996 aftalen ”NMK 969 - Nedbrydningsbranchens MiljøKontrolordning”, som er en brancheaftale om selektiv nedbrydning m.v., og tiltrådt af Boligministeriet. Denne aftale indeholder de forpligtelser, der er for Dansk Byggeris Nedbrydningssektion, til at foretage selektiv nedbrydning til fremme af øget genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Aftalen indeholder regler for styring af kvalitet, kontrol og miljøsikring under nedbrydningsprocessen, ligesom den indeholder en ordning om uvildig kontrol heraf, samt kontrol af aftalens krav til genanvendelse m.v. Ovenstående gennemgang omhandler de eksisterende love, regler og krav på nedrivningsområdet, men med udgangspunkt i blandt andet Miljøministeriets Ressourcestrategi ”Danmark uden affald”10 fra 2013, og

7

Kilde: DM&E, http://www.dmoge.dk/entreprenor/nedbrydning/love-og-regler Kilde: Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, http://www.bar-ba.dk/media/2601664/Faktablad-omuddannelseskrav-for-nedrivere.pdf 9 http://mst.dk/media/mst/70262/NMK-96_01.pdf 10 http://mim.dk/media/mim/67847/Ressourcestrategi_DK_web.pdf 8

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 7

89


dens udmøntning i ”Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-18”11, pågår der for tiden en del arbejde med at udarbejde nye krav og regler på området. Blandt andet er der ny lovgivning på vej fra Miljøministeriet omkring selektiv nedrivning, og der forventes også lovgivningskrav til uddannelse for nedbrydere. Lovgivningen om nedbryderuddannelse var forventet i 2014, men forventes nu senest i 2015. Populært sagt, forventes reglerne fremover at komme til at sige, at der ikke skabes ”affald” ved nedrivninger, kun ”ressourcer”, og at anvendelsesmulighederne af materialerne skal øges fra genanvendelse til genbrug, så behandlingen af affaldet flyttes op i den høje og bedste ende af affaldshierarkiet. Brancheforeningen Danske Maskinstationer og Entreprenører, DM&E, som repræsenterer mange af de mindre nedbrydervirksomheder, arbejder aktivt på at påvirke de nye regler og krav. Blandt andet arbejder DM&E sammen med Miljøstyrelsen og Kommunerne Landsforening om at fastlægge nødvendige kompetencer for nedbrydere. Dette arbejde er dog endnu ikke på plads, og der er ikke nogen termin for færdiggørelsen. Set med lokale øjne, forventes det at Skive Kommunes Affaldsplan 2015-2024, vil komme til at omfatte krav til nedriverne, så affaldet fra renoveringer og nedrivninger bliver håndteret med omtanke, til glæde for miljøet. Nye uddannelsesmodeller En bedre, og mere bredt anvendt nedbryderuddannelse, vil kunne give bedre økonomi for nedbryderne i kraft af hurtigere gennemførelse, og bedre kvalitet af nedbrydningen, resulterende i bedre kvalitet af restmaterialerne, som derfor kan sælges til en bedre pris. Kommunernes Landsforenings rapport ”Tomme huse med muligheder - forfinelse giver fortjeneste”12, som omhandler grøn nedrivning af tomme boliger, anbefaler også et kompetenceløft til alle involverede parter i nedrivninger: ”Kompetenceløft til alle involverede parter vil sikre optimale nedrivninger, hvor miljøkrav bedre overholdes og potentialer ved grøn nedrivning bedre udnyttes. Grundig screening og kortlægning af bygningens materialer inden udbud er essentielt, både for miljø og økonomi, og udbud skal indeholde udgifter til fjernelse af uforudsete farlige stoffer” Under arbejdet med udarbejdelsen af denne business case, er det blevet klart for os, at det igangværende arbejde med ændring af love, regler og krav vil have så stor indflydelse på området, at det ikke giver mening at udarbejde detaljerede forslag til fremtidige nedriveruddannelser, før dette arbejde er nået så langt, at der tegner sig et mere tydeligt billede af de kommende regler. Derfor munder denne business case ikke ud i konkrete forslag til sammensætning af nedriveruddannelser, men i stedet listes, i resten af dette afsnit, de anbefalinger og ønsker til uddannelser, vi har opsamlet i vores arbejde: Overordnet set er det vigtigt, at uddannelserne også fremover vil fokusere på disse områder:  Viden om materialer generelt, og i særdeleshed om miljøfarlige stoffer som PCB, asbest og bly  Arbejdsmiljø og -sikkerhed  Dokumentation og registrering 11 12

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/05/978-87-93178-55-7.pdf http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_68033/cf_202/Tomme_huse_i_spil_-_anbefalinger_fra_projekt_Gr-n_.PDF Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 8

90


DM&E’s medlemmer ønsker en komprimeret og effektiviseret uddannelse til nedbrydernes menige medarbejdere, med kortere praktikperiode, evt. helt uden praktik. Mere som form af ”kursus” end som ”uddannelse”. Dette er specielt vigtigt for de mindste nedbrydervirksomheder. AMU-kurser ses som en rigtig god vej, blandt andet på grund af tilskudsmulighederne, men AMU-kurserne vurderes til, nogle gange, at være lidt for lange tidsmæssigt i forhold til indholdet. Udover uddannelser til nedbrydernes menige medarbejdere, ser DM&E også et behov for at fokusere på uddannelses- og vidensniveauet på både lederniveau hos nedriverne, de private rådgivere og hos kommunerne. Det overordnede mål er, at få ens krav og retningslinjer hele vejen igennem systemet. Forslag til nødvendige kompetencer: Medarbejderuddannelse:  PCB  Asbest  Andre miljøskadelige stoffer  Materialehåndtering/sortering  Arbejdsmiljø  Begrebet selektiv nedrivning  Indholdet af eksisterende nedbryderuddannelse Arbejdsleder/miljøansvarlige:  Vurdering og registrering af konstruktioners indhold af forurenende stoffer  Vurdering og anvendelse af regler om: o Forurenet jord, kortlagte ejendomme o Farlige stoffer o Prøveudtagning og tolkning af analyseresultater o Konstruktioners alder og tidstypiske materialer, arbejdsmetoder og planlægning o Begrebet selektiv nedbrydning  Indhentning og anvendelse af oplysninger fra: o BBR o OIS o LER o Tegningsmateriale m.m.  Kendskab til: o Affaldslovgivning o Miljølovgivning o Arbejdsmiljø o Kvalitetssikring og -styring Et yderligere perspektiv på området, er muligheden for at inddrage kontanthjælpsmodtagere og andre personer på kanten af arbejdsmarkedet i nedbrydningsarbejdet. KL’s rapport ”Tomme huse med muligheder - forfinelse giver fortjeneste”13 nævner muligheden: ”Aktiveringsprojekter som medspiller er 13

http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_68033/cf_202/Tomme_huse_i_spil_-_anbefalinger_fra_projekt_Gr-n_.PDF Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 9

91


udfordret af, at feltet kræver høje faglige kvalifikationer. Muligheden er, at de aktiverede indgår i eksisterende firmaer og opkvalificeres.” Som en del af projektet Genbyg Skive, har en gruppe produktionsteknolog studerende fra Erhvervsakademi Dania i Skive, arbejdet med forskellige forretningsmodeller for nye anvendelser af nedrivningsmaterialer. En af de rapporter, der kom ud af dette arbejde, har titlen ”EKSUM-uddannelsen” (Entreprenør, Kommune, Social, Uddannelse, Miljø), og omhandler følgende emner:     

Hvordan kobles nedrivning af gamle bygninger og social/cirkulær økonomi sammen? Hvordan får vi relevante uddannelsesinstitutioner involveret i uddannelse af personer på overførselsindkomst, med henblik på nedrivning/genanvendelse? Kan EKSUM-uddannelsen kobles sammen med eksisterende uddannelser inden for nedrivning, som f.eks. findes på Horsens tekniske skole? Hvordan kan en manuel, og dermed mere skånsom nedrivning af bygninger, bidrage til miljøet? Hvordan kan nedrivning af gamle bygninger bidrage til jobskabelse og vækst?

EKSUM rapporten foreslår en model for en uddannelse, som er målrettet mod kontanthjælpsmodtagere, og er på et lavere kompetenceniveau end for de fleste eksisterende medarbejdere hos nedbryderne. Det sociale aspekt, i form af muligheden for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere ind på, eller tilbage på, arbejdsmarkedet, er en bærende del af konceptet. Rapporten oplister et foreslået indhold af uddannelsen, og indeholder også forskellige forslag til, hvordan økonomien i en sådan socialøkonomisk indsats kan deles mellem kommunen og entreprenøren, der beskæftiger den pågældende (tidligere) kontanthjælpsmodtager. Rapportens konklusion indeholder blandt andet nedenstående model for den cirkulære økonomi i samarbejdet mellem entreprenør, uddannelsesinstitution og kommune, men understreger, at realisering af modellen kræver politisk fokus, aktivt samarbejde på tværs af interesseskel, og tilpasning af eksisterende lovgivning.

Figur: Kommunen står med opgaven (nedrivning af gamle bygninger). Derudover udbetaler kommunen sociale ydelser i form af bl.a. kontanthjælp. Kommunen kan udvælge deltagere til uddannelse, som kan give mulighed for fast arbejde. Derved opnås øgede skatteindtægter til kommunen.

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 10

92


Rapporten ”EKSUM-uddannelsen” kan rekvireres hos uddannelseskoordinator Sussi Hørup, Produktionsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Dania, Skive.

Sammenfatning og perspektivering Nærværende business case tegner et billede af, at der bliver behov for udvikling af nye uddannelsestilbud på nedbryderområdet, men også at det, set i lyset af det igangværende, men ikke afsluttede arbejde med nye love, regler og krav på området, ikke giver mening for nuværende at udarbejde detaljerede forslag til sammensætningen af uddannelserne. Casen peger også i retning af, at det vil være relevant at arbejde mere i dybden med overvejelserne om det socialøkonomiske element, som bliver behandlet i EA Dania rapporten om EKSUM-udannelser. Når retningen for de nye love og regler ligger fast, vil det give mening at gennemføre en dybere kortlægning af det nuværende uddannelses- og videnniveau for medarbejdere og ledere hos nedbryderne, hos de private rådgivere og blandt kommunernes medarbejdere, og i hvor høj grad de forskellige parter benytter de forskellige uddannelsesmuligheder. Denne kortlægning vil, sammen med kendskabet til de nye regler og lovkrav, kunne benyttes af uddannelsesinstitutioner eller andre spillere, til at sammensætte en ny palette af uddannelsestilbud på nedbryderområdet.

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter 11

93


Bilag 6a: Genbyg Skive - Anmeldelsesskema, formular A, uden pcb Nomi4s i/s - formular A (test-udgave)

Side 1 af 3

Anmeldelse af affald fra nedrivning/renovering udenfor PCB-perioden Dette anmeldelsesskema anvendes ved nedrivning og renovering af bygninger, som er opført eller renoveret før 1950 og/eller efter 1977. Hvis du skal nedrive eller renovere flere bygninger som både er fra 1950-1977 og uden for denne periode, skal du gå et skridt tilbage og vælge den valgmulighed der inkludere PCB-screening.

Bygherre

Husk det indtastede

Navn Adresse Kontaktperson CVR-nummer Telefonnummer Mail

Entreprenør

Husk det indtastede

Navn Adresse Kontaktperson CVR-nummer Telefonnummer Mail

Anmeldelsen er indsendt af: Anmeldelsen er indsendt af

Bygherre

Entreprenør

Ejendommens adresse samt bygningsoplysninger Adresse/Postnr. Bygningsnummer ifølge BBR Type af bygning Opførelsesår Renoveringsår

 

Beskrivelse af projektet

Tilføj bygning

Oplysninger om tidsplan Forventet startdato

Ved modtagelse af nedrivningstilladelse

Arbejdet forventes at tage

uger

Arbejdet udføres hverdage i tidsrummet Arbejdet udføres lørdage i tidsrummet Arbejdet udføres søn- og helligdage i tidsrummet

Oplysning om affaldshåndtering, -mængder og -modtager Affaldstransportør Affaldstransportør Kontaktperson Adresse CVR-nummer Er transportør registreret i det Digitale Affaldsregister?

Ja

Nej

Tilføj transportør

http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=1305

10-02-2015

94


Nomi4s i/s - formular A (test-udgave)

Side 2 af 3

Affald til direkte genbrug Affaldstype

Mængde (tons)

Affaldsmodtager: Navn og adresse

Mursten Vinduer og døre Tømmer Metal og beslag Tagsten

Affald til Genanvendelse/nyttiggørelse Affaldstype

Mængde (tons)

Affaldsmodtager: Navn og adresse

Er modtager registreret i Det Digitale Affaldsregister

Murbrokker

Ja

Nej

Beton

Ja

Nej

Blanding af murbrokker og beton

Ja

Nej

Uglasseret tegl

Ja

Nej

Jern og metal

Ja

Nej

Gips

Ja

Nej

Jord

Ja

Nej

Asfalt

Ja

Nej

Pap

Ja

Nej

Plast

Ja

Nej

Papir

Ja

Nej

PVC - hård

Ja

Nej

Elektronik/kabler

Ja

Nej

Hvidevarer

Ja

Nej

Vinduer/planglas

Ja

Nej

Træ - ubehandlet

Ja

Nej

Træ - behandlet

Ja

Nej

Træ - trykimprægneret

Ja

Nej

Ja

Nej

Ja

Nej

Affald til forbrænding Affaldstype

Mængde (tons)

Affaldsmodtager: Navn og adresse

Er modtager registreret i Det Digitale Affaldsregister

PCB-holdigt affald med PCB indhold under 50 mg/kg

Ja

Nej

Bly-holdigt affald med bly indhold mellem 40 og 2500 mg/kg

Ja

Nej

Forbrændingsegnet affald

Ja

Nej

Træ - Kreosotbehandlet

Ja

Nej

Tagpap

Ja

Nej

Vinyl

Ja

Nej

 

Hvad består affaldet af?

Affald til deponi Affaldstype

Mængde (tons)

http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=1305

10-02-2015

95


Nomi4s i/s - formular A (test-udgave)

Side 3 af 3

Affaldsmodtager: Navn og adresse

Er modtager registreret i Det Digitale Affaldsregister

Murbrokker fra skorsten

Ja

Nej

Asbestaffald

Ja

Nej

Keramik, toiletter, håndvaske, glaserede tegl og fliser

Ja

Nej

PCB-holdigt affald med PCB indhold på 0,1-50 mg/kg

Ja

Nej

Bly-holdigt affald med bly indhold på 40-2500 mg/kg

Ja

Nej

Mineraluld og glasuld

Ja

Nej

Blød PVC

Ja

Nej

Ja

Nej

Ja

Nej

Farligt affald Affaldstype

Mængde (tons)

Affaldsmodtager: Navn og adresse

Er modtager registreret i Det Digitale Affaldsregister

Bly-holdigt affald med bly indhold over 2500 mg/kg

Ja

Nej

PCB-holdigt affald med PCB indhold over 50 mg/kg

Ja

Nej

Ja

Nej

Ja

Nej

nulstil

send

http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=1305

10-02-2015

96


Bilag 6b: Genbyg Skive - Anmeldelsesskema, formular B, med pcb Nomi4s i/s - formular B (test-udgave)

Side 1 af 4

Anmeldelse af affald fra nedrivning/renovering indenfor PCB-perioden Dette anmeldelsesskema anvendes ved nedrivning og renovering af bygninger, som er opført eller renoveret i perioden 19501977. Hvis du skal nedrive eller renovere flere bygninger som både er fra 1950-1977 og uden for denne periode, skal du også bruge dette anmeldelsesskema.

Bygherre

Husk det indtastede

Navn Adresse Kontaktperson CVR-nummer Telefonnummer Mail

Entreprenør

Husk det indtastede

Navn Adresse Kontaktperson CVR-nummer Telefonnummer Mail

Anmeldelsen er indsendt af: Anmeldelsen er indsendt af

Bygherre

Entreprenør

Ejendommens adresse samt bygningsoplysninger Adresse/Postnr. Bygningsnummer ifølge BBR Type af bygning Opførelsesår Renoveringsår

 

Beskrivelse af projektet

Tilføj bygning

Oplysninger om tidsplan Forventet startdato Arbejdet forventes at tage

Ved modtagelse af nedrivningstilladelse uger

Arbejdet udføres hverdage i tidsrummet Arbejdet udføres lørdage i tidsrummet Arbejdet udføres søn- og helligdage i tidsrummet

Oplysninger om PCB Bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977 kan indeholde miljøgiften PCB. Bygninger fra denne tidsperiode skal derfor screenes. Screening foretages ved at svare på nedenstående spørgsmål. Findes der i bygninger og/eller anlæg: Elastiske fuger omkring døre og vinduer, der kan være fra perioden 1950-1977?

Ja

Nej

Elastiske fuger ved samling af facade- eller vægelementer, der kan være fra perioden 1950-1977?

Ja

Nej

Andre elastiske fuger, der kan være fra perioden 1950-1977?

Ja

Nej

Maling, der kan være fra perioden 1950-1977?

Ja

Nej

Gulvmasse, der kan være fra perioden 1950-1977?

Ja

Nej

http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=1306

10-02-2015

97


Nomi4s i/s - formular B (test-udgave)

Side 2 af 4

Andre materialer, der mistænkes for at indholde PCB?

Ja

Nej

Du skal være opmærksom på, at elektrisk udstyr med kondensatorer f.eks. belysnings-armaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer, pumper, samt højspændingsinstallationer herunder transformatorer, kondensatorer eller strømgennemføringer, der vurderes at være fra perioden 1950-1986 kan indeholde PCB, og skal håndteres som PCB-holdigt affald.

Hvem har udført screeningen Navn Adresse CVR-nummer (kun virksomheder) Dato for screening

10

feb

2015

Kortlægning af PCB Hvis du har svaret JA til et eller flere af spørgsmålene, skal der jf. Affaldsbekendtgørelsens § 79 foretages en kortlægning af de bygningsdele, som kan indeholde PCB. Kortlægningen skal som minimum redegøre for nedenstående: 1. Navn og adresse på den, der har udført kortlægningen. 2. Dato for kortlægningen. 3. Resultat af analyser af repræsentative materialeprøver og en beskrivelse af den visuelle vurdering, der ligger til grund for materialeprøver. 4. Forekomsten og mængden af PCB-holdigt materiale. 5. Placering af PCB-holdigt materiale angivet med billede eller tegning, hvor der kan opstå tvivl. 6. Hvordan PCB-holdigt materiale gennem mærkning, skiltning eller andre tiltag er identificeret. 7. Hvordan PCB-holdigt materiale er planlagt fjernet og håndteret.

Gennemse...

Upload kortlægning her (max. 2 MB)

Oplysning om affaldshåndtering, -mængder og -modtager Affaldstransportør Affaldstransportør Kontaktperson Adresse CVR-nummer Er transportør registreret i det Digitale Affaldsregister?

Ja

Nej

Tilføj transportør

Affald til direkte genbrug Affaldstype

Mængde (tons)

Affaldsmodtager: Navn og adresse

Mursten Vinduer og døre Tømmer Metal og beslag Tagsten

Affald til Genanvendelse/nyttiggørelse Affaldstype

Mængde (tons)

Affaldsmodtager: Navn og adresse

Er modtager registreret i Det Digitale Affaldsregister

Murbrokker

Ja

Nej

Beton

Ja

Nej

Blanding af murbrokker og beton

Ja

Nej

Uglasseret tegl

Ja

Nej

Jern og metal

Ja

Nej

Gips

http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=1306

10-02-2015

98


Nomi4s i/s - formular B (test-udgave)

Side 3 af 4

Ja

Nej

Jord

Ja

Nej

Asfalt

Ja

Nej

Pap

Ja

Nej

Plast

Ja

Nej

Papir

Ja

Nej

PVC - hård

Ja

Nej

Kabler

Ja

Nej

Hvidevarer

Ja

Nej

Planglas

Ja

Nej

Træ - ubehandlet

Ja

Nej

Træ - behandlet

Ja

Nej

Træ - trykimprægneret

Ja

Nej

Ja

Nej

Ja

Nej

Affald til forbrænding Affaldstype

Mængde (tons)

Affaldsmodtager: Navn og adresse

Er modtager registreret i Det Digitale Affaldsregister

PCB-holdigt affald med PCB indhold under 50 mg/kg

Ja

Nej

Bly-holdigt affald med bly indhold mellem 40 og 2500 mg/kg

Ja

Nej

Træ - Kreosotbehandlet

Ja

Nej

Tagpap

Ja

Nej

Vinyl (uden PCB)

Ja

Nej

Forbrændingsegnet affald

Ja

Nej

 

Hvad består affaldet af?

Affald til deponi Affaldstype

Mængde (tons)

Affaldsmodtager: Navn og adresse

Er modtager registreret i Det Digitale Affaldsregister

Murbrokker fra skorsten

Ja

Nej

Asbestaffald

Ja

Nej

Keramik, toiletter, håndvaske, glaserede tegl og fliser

Ja

Nej

PCB-holdigt affald med PCB indhold under 50 mg/kg

Ja

Nej

Bly-holdigt affald med bly indhold mellem 40 og 2500 mg/kg

Ja

Nej

Mineral og glasuld

Ja

Nej

Blød PVC

Ja

Nej

Ja

Nej

Ja

Nej

Farligt affald Affaldstype

Mængde (tons)

Affaldsmodtager: Navn og adresse

Er modtager registreret i Det Digitale Affaldsregister

Bly-holdigt affald med bly indhold over 2500 mg/kg

Ja

http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=1306

Nej

10-02-2015

99


Nomi4s i/s - formular B (test-udgave)

Side 4 af 4

PCB-holdigt affald med PCB indhold over 50 mg/kg

Nulstil

Ja

Nej

Ja

Nej

Ja

Nej

Send

http://nomi4s.dk/Default.aspx?ID=1306

10-02-2015

100


Bilag 7. Indkøbspolitik Bilag 7. Indkøbspolitik.

indkøbspolitikkens overordnede mål - punkt 2 : Med udgangspunkt i en helhedsbetragtning ønsker vi i Skive kommune at sætte focus på både økonomi og bæredygtighed (herunder klima, miljø samt socialt ansvar). Disse hensyn går ofte hånd i hånd, men kan også være modstridende. Hvis det er tilfældet, vil vi tage stilling fra sag til sag ud fra både økonomiske og bæredygtige hensyn. Indkøbspolitikkens indhold - punkt 4. : •

At der skal foretages en miljø- og klima vurdering i relevant og nødvendigt omfang ved alle kommunale indkøb og udbud for at fremme størst muligt hensyn til disse områder.

Miljøvurdering af leverandører og produkter punkt 6 eller punkt 6.2: Sk ønsker via sin indkøbs- og udbudspolitik at tage et samfundspolitisk ansvar. Derfor tager vi hensyn til miljø, klima og sociale forhold via vores indkøb og udbud. Miljø­ og klimahensyn Sk har et mål om senest at være co2 neutrale i 2029 i forhold til opvarmning og elforbrug. Derudover arbejder SK løbende på at nedsætte co2 udledningen generelt i kommunen. Dette gøres bla. ved at fremme udviklingen og anvendelsen af mindre miljøbelastede produkter og ydelser. Indkøbs- og udbudspolitikken skal derfor også ses i samspil med SK overordnede klimapolitik. Ved indkøb og udbud af varer og ydelser indgår klima- og miljøhensyn i relevant og nødvendigt omfang sammen med øvrige parametre som pris, kvalitet m.m. for at leve på til målsætningen om en miljøbevidst indkøbs- og udbudspolitik skal der ske en bevidst inddragelse af miljøhensyn ved udbud. Dette kan være i forhold til: - produktets levetid, kvalitet og energiforbrug, herunder minimering af indholdet af uønskede stoffer. - Minimering af miljøbelastning ved produktion, distribution og bortskaffelse. - Muligheder for genbrug / genanvendelse. - Vugge til vugge princippet (*)

(*)Vugge til vugge princippet (hovedtanken i vugge til vugge produktionsfilosofien er ganske enkel. Alt hvad der bliver produceret skal i alle produktets livsfaser udlede og efterlade et minimum af forurening, spild og affald. Således bliver et restprodukt fra en produktion videreført til at indgå som en bestanddel af produktionsmaterialet for et nyt produkt, som så igen kan genanvendes til at skabe en række nye produkter).

101


Bilag 8: Genbyg Skive - Innovationsworkshop Kan downloades på: www.energibyenskive.dk

GENBYG INNOVATIONS WORKSHOP NE T VÆR KSM AGASIN Kulturcenter Limfjorden d. 21 . januar 2015

102


02

Forord

Indholdsfortegnelse

FORORD I Paris skal alle materialer fra nedrivning af gamle huse genanvendes og må ikke forlade byen. Skive Kommune har i en årrække arbejdet målrettet med klima og energi og har således også en strategi for, hvordan kommunen, som geografisk område, bliver CO2neutral inden 2029. Klima og energi går hånd i hånd med ressourceanvendelse og bæredygtighed, og Skive Kommune har besluttet, at cirkulær økonomi skal være et nyt fokusområde i Energibyen Skive, der er kommunens erhvervsudviklingsafdeling for klima og energi. Projektet Genbyg Skive er første skridt imod en fremtid, hvor cirkulær økonomi er sat højt på dagsordenen, og hvor der kan skabes helt nye erhverv og økonomier. Det er således en ambition, at projekter i Energibyen Skive, ved samarbejde på tværs af kommuner, virksomheder, institutioner og organisationer i Danmark, kan føre til lokal, regional og national udvikling på området.

04 08 11 12

14 16

Intentionen med workshoppen var at samle en bred vifte af forskellige faggrupper i værdikæden for at drøfte ideer og udvikle netværk. Workshoppen afviklede 45 møder af højt-motiverede og engagerede deltagere, der havde svært ved at løsrive sig fra diskussionerne. Det har resulteret i nærværende magasin, som indeholder en række gode ideer og inspiration til nye projekter.

19 20

22 24 26

I magasinet findes en oversigt over alle møder, hvilke deltagere der var til hvert møde, samt hvilke emner der blev debatteret. Jeg håber, at dette magasin vil inspirere dig til nye ideer og samarbejdsrelationer, så vi én gang for alle får sat gang i cirkulær økonomi og bedre udnyttelse af vores ressourcer.

28 30 33 34 36

En workshop kommer ikke af sig selv, og jeg vil derfor gerne sige tak til Region Midt UMT, Rethink Business , alle udstillere og deltagere i workshoppen.

39 40 42

God læsning

45 46 Karl Krogshede Klimakoordinator, Skive Kommune

48

SE VIDEO FRA DAGEN HER

04

50

Inspirationscase

03

Case: Genbyg Skive Aktivering af det politiske niveau Arkitekternes samarbejde med nedbrydning Genanvendelse af betonelementer Fælles database for nedbrydningsmaterialer Hvilke miljøfarlige stoffer accepteres i genbygsmaterialer? Fuld sporbarhedssystem for genbrugsmaterialer Krav til design af nybyg (hensyn til nedrivning) Case: Upcycle House Take back-system til zink, kalk etc. Nye byggeelementer af nedtagne elementer Hvordan holdes prisen nede på genbrugsmaterialer? Design assembly (da) og design disassembly (dda) Feltet mellem alle faggrupper Genanvendelse af gamle skifertage Netværk som løftestang for CØ i byggebranchen Hands-on workshop, materialer + muligheder Kommunernes rolle? hvad ønskes? Case: The Scrap House CØ-kvalificering gennem tværfaglighed Hvordan kan genbyg blive et nyt væksterhverv? Social økonomi kontra cirkulær økonomi Materialet der dikterer designet kontra designet... Infografik Historiefortælling og CØ Afsætning af genbrugsmaterialer Cirkulær økonomi ind i uddannelser Case: Genbyg hovedgaden i Mørke Byg til adskillelse af milijøfarlige stoffer At få god økonomi i genbrugsmaterialer Miljøfarligt affald – ressource eller forhindring Case: Villa Welpeloo Kommunale krav til nedbrydning, miljø og genbrug Genanvendelse i nedbrydningstilladelser Offentlige udbud løser morgendagens udfordringer Afsætning af genanvendelsesmaterialer Sikring af materialer uden miljøfarlige stoffer Kriteriesystem for farligt affald i genbrugsmaterialer Krav om nedrivningsmaterialegenanvendelse Skabelse af innovation, job og vækst i virksomheder gennem CØ? Hvad er Next Step? Hvad kan vi gøre nu? Deltagerliste

Inspirationscase

05

GENBYG SKIVE

Det er ingen hemmelighed, men det er kun de færreste, der ved det. Gamle, faldefærdige huse er ikke blot affald, der skal fjernes hurtigst muligt. De er en vigtig ressource, som kan anvendes til at bygge nyt med. Genbyg Skive har fået nedbrudt et antal huse på traditionel vis og et antal, hvor fokus har været på, at materialerne skulle bevares.

”VI SER DET SOM EN SAMFUNDSMÆSSIG OPGAVE AT HJÆLPE MED TIL, AT VI I FREMTIDEN KOMMER TIL AT GENANVENDE DE RESSOURCER, VI NU ENGANG HAR, PÅ DEN BEDST TÆNKELIGE MÅDE”

I dag koster det 50.000 kroner at bryde et hus ned, men det kunne i fremtiden blive gratis, hvis byggematerialerne ender med at blive mere værd. Vi ser det som en samfundsmæssig opgave at hjælpe med til, at vi i fremtiden kommer til at genanvende de ressourcer, vi nu engang har, på den bedst tænkelige måde.

Processerne er blevet fulgt nøje i samarbejde med Erhvervsakademi Dania og en forsker fra Aarhus Universitet. Der er blandt andet blevet set på, hvordan den nye nedbrydningsform kan effektiviseres endnu mere, for at kunne blive så god en forretning som muligt for nedbryderen.

103


“GENNEM NETVÆRKSSAMARBEJDER OG VIDENSDELING TAGER VI DEL I BEVÆGELSEN MOD MERE GENANVENDELSE OG CIRKULÆR ØKONOMI”

08

Referat

AKTIVERING AF DET POLITISKE NIVEAU

ARKITEKTERNES SAMARBEJDE MED NEDBRYDNING

VÆRT: KARL KROGSHEDE, SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE

VÆRT: MARIE PILEGAARD, ARKITEKT MARIE PILEGAARD

Der er mange forhindringer i forbindelse med genbrug af materialer, da de miljømæssige hindringer spænder ben for genbrugen. Derfor skal aktørerne i branchen råbe politikerne op, således at det ikke kun er embedsmændene, der påvirker politikerne, men derimod erhvervslivet der tager teten, da der ofte er mere pondus bag aktørerne, der står med problemstillingen.

I forbindelse med nedbryderen er problematikken, at hvis han/hun ikke står med en køber til materialerne, bliver det ikke genanvendt, da der ofte ikke er mulighed for at opbevare materialerne. Derfor burde der etableres et genbrugsbyggemarked, som kan fungere som en platform for udveksling og opbevaring. For at optimere genbrugsprocenten kunne der eventuelt estimeres med mere tid til nedbrydningsprocessen.

Derudover er samarbejde mellem kommuner vigtig for at få skabt en vidensdeling og erfaringsudveksling. I den forbindelse bør et tværfagligt vidensdelingsnetværk etableres, således at flere forskellige ministre bringes i spil. I forlængelse heraf skal der dannes et netværk for bæredygtig erhvervsnedrivning. For at få området til at fungere optimalt skal der etableres nogle retningslinjer og rammer, på samme måde som man ellers ser inden for hele energiområdet.

For arkitekten bliver problematikken, at det er svært at tegne et materiale ind, hvis man ikke kender til kvaliteten, standen og miljørigtigheden. Derfor bør der etableres forskellige faggrupper imellem nedbryderen og arkitekten, således at de får mulighed for at udveksle viden. For at debatten bliver aktuel, er markedsføringen af genbrugsmaterialer vigtig, da der skal skabes en efterspørgsel. Derfor bør markedsføringen lægge vægt på den gode historie, hvilket kan være med til at skabe en accept af, at lidt genbrug er bedre end ingen genbrug.

MODUL 05, BORD 06

MODUL 04, BORD 06

DELTAGERE: GREGERS FREDRIKSEN, SVEND ERIK NISSEN, METTE BØGH, PETER LAURSEN, SUSANNE SKAARUP, ASBJØRN LUND, SUSSI HØRUP, LARS KØLLE

DELTAGERE: HENRIK SCHJØTH, KATRINE PINDSTOFTE, ASBJØRN LUND, LISBETH SYLVESTRE, PETER CARSTENS, INGE VESTERGAARD, RICHARD KRISTENSEN

104


10

Interview

Referat

11

GENANVENDELSE AF BETONELEMENTER VÆRT: KARL KROGSHEDE, SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE

Her er virkelig en kæmpe mulighed for et nyt forretningsområde. Betonelementer kan genanvendes til fx parkeringspladser (så man sparer sand), kystsikring (som fundament), staldbyggeri (downgrading-eksempel) og måske som vandskærer (privatbrug). Udbuddet er stigende. Det skal systematiseres og tilgængeliggøres, derved skabes et marked (push-strategi). Det offentlige er oplagt primær målgruppe (fx til større anlægsopgaver). Systemet kunne være en tværfaglig database (fx med auktionslignende forhold) samtidig skal der være opmagasinerings- og opskæringsfaciliteter (her er dog også nye mulige forretningsområder). Det skal bare gøres tilgængeligt, måske i starten for erhvervskunder.

KARL KROGSHEDE ENERGIBYEN SKIVE ”Vores mål er at samle en masse forskellige faggrupper, som ellers aldrig ville mødes”

Problematikkerne er de farlige stoffer, fx PCB (dette kan dog forsegles, og materialet kan bruges som sokkel), den til tider indbyggede isolering samt jernarmeringen. Men der skal produktudvikles på dette, så der kan skabes større klarhed over mulighederne. En ide kunne være at skabe et koncept med opbygning ligesom Lego. Det er godt at blive presset over ressourceknapheden, det hjælper på innovationen.

Måske kunne man tænke i mobile enheder, i stedet for at transportere materialerne til en stationær plads.

KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN

MODUL 07, BORD 04 DELTAGERE: INGE VESTERGAARD, SUNE DOWLER NYGAARD, HANS JØRGEN PEDERSEN, MARCUS MEISSNER, HENRIK SCHJØTH, CHRISTIAN VRIST, METTE BØGH, MARIE PILEGAARD, FRANK LASSEN, STEEN GINNERUP, RUNE PEDERSEN, MICHAEL GRAMKOW MODUL 02, BORD 05 DELTAGERE: JOAN KAHR, LARS HOLST ANDERSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, KRISTEN HEDEGAARD

12

Referat

Referat

13

FÆLLES DATABASE HVILKE MILJØFARLIGE FOR NEDBRYDNINGS- STOFFER ACCEPTERES I MATERIALER GENBYGSMATERIALER?

FULD SPORBARHEDSSYSTEM FOR GENBRUGSMATERIALER

KRAV TIL DESIGN AF NYBYG (HENSYN TIL NEDRIVNING)

VÆRT: GERT LØKKE LETH,

VÆRT: KATRINE PINDSTOFTE, HOLSTEBRO KOMMUNE, CIVILINGENIØR

VÆRT: CHRISTIAN BOYSEN, AARHUS TEKNOLOGIPARK

VÆRT: CHARLOTTE PEDERSEN, MARIUS PEDERSEN

Der er en uvished i branchen om, hvilke materialer med miljøfarlige stoffer som kan genanvendes. Ifølge reglerne må man ikke genanvende materialer, der indeholder miljøfarlige stoffer, men reglerne tolkes forskelligt, hvilket skaber en forvirring. Virksomheder der arbejder med genbrugsmaterialer, kender ikke altid til, hvilke miljøfarlige stoffer de arbejder med inden for definitionen af farlige stoffer.

Der kan være mange restriktioner for sporing af genbrugsmaterialer. Nye EU-krav omkring sporing af materialets ophav skaber nye muligheder for afsætning. Kan nybyggede huse tilknyttes en materialeoversigt, der kan videregives, hvis materialerne senere skal genbruges. Kan en logbog over materialerne være med til at oplyse om materialets indhold og historik. Kan QR-koder anvendes til at spore materialets oprindelse, så det er lettere for borgeren.

Kan vi udnytte hele værdikæden og udbrede forståelsen for alle led i byggeprocessen. Et arbejde på tværs af brancher, hvor vi har kendskab til samarbejdspartnere. En oplagt mulighed for at inddrage lokale virksomheder.

SKIVEEGNENS ERHVERS- OG TURISTCENTER

Nedbrydningsmaterialer skal gøres mere synlige, således at de bliver lettere tilgængelige for potentielle kunder, hvilket er med til at få økonomien med ind i feltet. Ud over synligheden skal der laves retningslinjer, så der er nogle specifikke krav til de forskellige materialer. I den forbindelse burde der udformes en historik i databasen, således at man kan se, hvor genbrugsmaterialer stammer fra. Dette kan være et led i virksomhedernes dokumentation af genbrugsmaterialernes kvalitet. For at databasen kan realiseres, skal problematikken omkring oplagring af materialerne løses. Skal man have lagrene liggende lokalt eller skal der være et stort lager til de samme genbrugsmaterialer. Overordnet handler emnet om at få skabt noget struktur inden for området, således at databasen kan være med til at øge genbrugsprocenten.

Derfor bør der udformes et fælles regelsæt om, hvordan man arbejder med miljøfarlige stoffer, hvilket skal være med til at skabe en kultur, der får virksomheder til at overholde disse regler og dermed sikre et bedre marked.

Ved screening finder man kun det, man leder efter, så hvornår ved man, at materialerne er rene. Kan der indføres regler for, hvordan man måler renheden af genbrugsmaterialer, evt. en skala for renhed. Det vil højst sandsynligt kræve, at myndighederne går ind og lovgiver på området. Der opleves barrierer fra Miljøstyrelsens side, der er tilbageholdende med at lovgive, men der er behov for politisk mod på området.

MODUL 05, BORD 02 STEEN GINNERUP, CHARLOTTE PEDERSEN, JEPPE VESTERGAARD, GITTE BAK, SØREN YDE, HANS JØRGEN PEDERSEN, KRISTEN HEDEGAARD, RICHARD KRISTENSEN, HENRIK SCHJØTH, KASPER KELLGREN NIELSEN

Udvikling af et fungerende system gennem ”trial and error”-metoden. Er det en mulighed at sænke bygningens levetid – dette er fx relevant i forbindelse med murerarbejde, hvor der er sket en udfasning af gammel mørtel og nu arbejdes med cementtung mørtel, hvilket øger beskadigelsen af materialer ift. genanvendelse.

MODUL 05, BORD 01

MODUL 01, BORD 01 DELTAGERE: FRANK LASSEN, MARCUS MEISSNER, GREGERS FREDRIKSEN, RUNE PEDERSEN, MARTIN JUUL HANSEN, MORTEN STOUBY, JENS ESKILDSEN, KRISTEN HEDEGAARD.

Kan der stilles krav til arkitekter eller øge fokus på området under uddannelsen og generelt sprede kravene til hele byggebranchen. Krav omkring adskillelse og mulighed for genanvendelse ved opførelse af nyt, og hvordan materialer i det hele taget genanvendes. Hvordan brugen af genbrugsmateriale er med til at skabe et særpræg. Ved nybyg kan der tænkes i moduler, og her er boligselskaber den største spiller på markedet. Kan vi udvikle et customized standardprodukt, der kan tilpasses andre materialer.

MODUL 07, BORD 01

DELTAGERE: CHRISTIAN VRIST, TRINE BJØRN OLSEN, NIELS MIKKELSEN. MICHAEL GRAMKOW, SUNE DOWLER NYGAARD, JOHNNY KRISTENSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, GRETA NEDERGAARD

DELTAGERE: GREGERS FREDRIKSEN, MARTIN JUUL HANSEN, RICHARD KRISTENSEN, MORTEN STOUBY, PETER LINDEQUIST MADSEN, BIRTE WIND-LARSEN

105

MODUL 04, BORD 04 DELTAGERE: METTE BØGH, CHRISTIAN BOYSEN, MARTIN JUUL HANSEN, IDA ELISA BODE, GITTE BAK, DANIEL HASAGER, FRANK LASSEN, GRETA NEDERGAARD


14

Inspirationscase

Inspirationscase

UPCYCLE HOUSE

Realdania Byg udvikler, opfører og formidler et enfamiliehus, ’Upcycle House’, ud fra princippet om upcycling og udmønter dermed en helt aktuel tendens i et håndgribeligt og overskueligt eksempel. Upcycle House er opført indenfor et anlægsbudget på en million kroner og bliver dermed ikke blot tilgængeligt for de fleste danske familier, men demonstrerer samtidig, at anvendelse af upcycleprincippet også har økonomiske fordele.

”EN BEGRÆNSET ØKONOMI HAR GJORT AT DER I UPCYCLE HOUSE ER FOKUSERET PÅ OPTIMAL UDNYTTELSE AF BYGNINGENS PASSIVE EGENSKABER”

vinter, placering af funktioner/zoner, dagslysoptimering, rumhøjde etc. En central del af de genanvendte og oparbejdede materialer består i Upcycle House af shipping-containere, som pga. den skæve eksport/import balance mellem Asien og Vesten hober sig op i europæiske havne, og som kan erhverves billigt. Containerne ses ikke primært som rum i sig selv, men som konstruktive byggeelementer, hvis ’hulhed’ er udnyttet supplerende i husets rumlighed.

Huset er placeret på en parcelhusgrund i Nyborg, Fyn, hvor Realdania Byg på sigt vil samle en række eksperimenterende enfamiliehuse. Upcycle House er tænkt og designet med brug af bæredygtige tiltag. Grundet den begrænsede økonomi er der fokuseret på en optimal udnyttelse af bygningens passive egenskaber. Upcycle House er derfor grundlæggende designet ud fra form, orientering, termisk tilpasning sommer/

16

Referat

TAKE BACK-SYSTEM TIL ZINK, KALK ETC.

NYE BYGGEELEMENTER AF NEDTAGNE ELEMENTER

VÆRT: NIELS MIKKELSEN, MINOR CHANGE GROUP

VÆRT: KATRINE WEST KRISTENSEN, TEGNESTUEN VANDKUNSTEN

Take back-systemer er blevet en del af CSR og tænkes efterhånden ind i forretningsplanen.

Hvordan kan vi genbruge materialer til at lave byggekomponenter i standardstørrelser. Hvordan er kvaliteten og kan disse kategoriseres ift. indhold af skadelige stoffer og derudfra anvendelse, da det ellers kan bremse genbrugen. Størstedelen af husets materialer kan i virkeligheden genbruges, men huse er ikke bygget med det formål, hvilket gør adskillelsen svær. Dette bør indtænkes i opførelsen af huse fremadrettet. Økonomien er vigtig ved genbrug. Det er dyrt at være frontløber inden for området og flere medspillere på markedet vil sænke prisen. Mindre byggerier kan sagtens bygges af genbrugsmaterialer, men med større bygninger er det en udfordring, da det kræver en stor mængde af ens materiale. Kunne materialerne lejes ved større byggerier.

Lovgivningen er ligeledes på plads, hvorfor der nu bliver skabt et behov. Inden for byggeriet er det relevant at udfordre spørgsmålet omkring, hvor vidt vi skal bygge for 100 år. Kan vi arbejde i moduler og mulighed for udskiftning af enkelte dele, ved både ydre og indre rammer. Hvordan ejer vi ting - er der mulighed for nye leasing-systemer, med automatisk udskiftning ved ny udvikling. Kan vi tænke anderledes ift. huse i udkants-Danmark, der er nedrivningsklare, men hvor materialet ikke kan genanvendes. Hvad kan husene ellers bruges til. I takt med større sortering falder afgiftsprisen, hvilket er en udfordring for grøn omstilling, da affaldsbranchen ofte tænker økonomisk. Med de grønne briller kan værdien af affald revurderes og blive en stærk ressource, men der skal være business og økonomi i det. Der ses et skisma mellem forbrændingsaffald og genanvendelse samt fjernvarme, hvor det kommunale selvstyre ikke har været medvirkende til at optimere området.

Kan vi bruge materialerne, som de er, i stedet for at bearbejde dem. Er det muligt at lave standardskeletter, men individuelle vægmoduler. En generel overbevisning er, at gamle møbler og interiør gerne må have skrammer og patina, men at huse gerne skal være fejlfri, hvilket er en udfordring på området.

MODUL 01, BORD 02 DELTAGERE: CHRISTIAN BOYSEN, NIELS MIKKELSEN, SUNE DOWLER NYGAARD, HENRIK SCHJØTH, ANNE GINNERUP

15

MODUL 02, BORD 07 DELTAGERE: PETER CARSTENS, ASBJØRN LUND, BIRTE WIND-LARSEN, BENTE RÜBNER

106


18

Interview

Referat

19

HVORDAN HOLDES PRISEN NEDE PÅ GENBRUGSMATERIALER? VÆRT: KATRINE PINDSTOFTE, HOLSTEBRO KOMMUNE, CIVILINGENIØR

Det er vanskeligt at gøre noget ved endnu. Tendensen i samfundet er, at folk tænker, at genbrug skal være billigere end nyt materiale. Det er en tendens, der skal bearbejdes, for det er nødvendigvis ikke billigere. At genanvende koster mere og er mere besværligt, men det giver en højere kvalitet. Fx genbrug af træ til konstruktion. Det er en dyr proces, men kvaliteten af det gamle træ er bedre end nyt. Og det ser tit bedre ud. Men der er stor forskel på, om det er et kosmetisk element eller et bærende element.

PETER SKJALM RUM3 STUDIO ”Det undrede mig meget, at man ikke brugte nedrevne huse aktivt”

Måske kunne man sprede tendenserne gennem netværk, så fx én aktør har et overblik over, hvor der nedbrydes, og hvor der bygges op. Et netværk med lagerføringsprincip. Kan dette gøres konkurrencemæssigt fordelagtigt. En graduering eller standardiseringer ift. hvor rene genbrugsmaterialer skal være, kunne være rigtig godt. Hvis man vil fremme markedet, så er regulering et godt middel. Måske kunne forsikringsselskaberne hjælpe til med at skubbe til markedet, ved fx at udstede garantier. Det tager tid, men folk skal opleve noget kvalitet.

Kan det give merværdi at skabe fysiske prøver. Så kan folk se og opleve kvaliteten. Der kan sagtens vises eksempler på, at genbrugsprodukter er bedre end nye produkter. Det er vanskelig at gøre noget, når markedet ikke er til stede endnu. Der skal skabes en efterspørgsel. Folk skal opleve kvaliteten.

KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN

MODUL 08, BORD 02 DELTAGERE: RUNE PEDERSEN, MARIE PILEGAARD, HENRIK SCHJØTH, SUNE DOWLER NYGAARD, JOHNNY KRISTENSEN, MARCUS MEISSNER, CHRISTIAN FREDSØ, HANS JØRGEN PEDERSEN

20

Referat

Referat

21

DESIGN ASSEMBLY (DA) OG DESIGN DISASSEMBLY (DDA)

FELTET MELLEM ALLE FAGGRUPPER

GENANVENDELSE AF GAMLE SKIFERTAGE

NETVÆRK SOM LØFTESTANG FOR CØ I BYGGEBRANCHEN

VÆRT: CHRISTIAN BOYSEN, AARHUS TEKNOLOGIPARK

VÆRT: PETER SKJALM, RUM3 STDUIO

VÆRT: BENTE RÜBNER, RÜBNER APS

VÆRT: METTE BØGH,

Ud fra en produktionstankegang og automatisering tænkes der i forbedringer i forhold til assembly/disassembly i en nedrivningssammenhæng. Derfor er det vigtigt, at man fra starten tænker i adskillelse af elementer, der går på tværs af mulige brancher. I den forbindelse er det oplagt at tænke det ind i en forretningsmodel, hvor det ikke kun er CSR-værdi, som er i centrum, men også forretningsværdien. Derudover er det vigtigt at have en stærk forretningscase, således at man kan demonstrere forskellig brug af materialer, og på den måde gøre kunderne opmærksomme på de mange muligheder.

Fokus i denne snak var på, hvordan barrieren både fagfelter og befolkning imellem nedbrydes. Der bliver trukket et eksempel frem angående en fransk landsby, der blev renoveret af arbejdsløse. En mulighed på det danske marked er at inddrage borgerne.

Genanvendelse af skifer fra gamle tage til møbler. Der er ikke rigtig andre, der genbruger skiferplader. Det fungerer bedst, hvis materialerne bruges som det oprindelige uden at ændre størrelse og form, så kan materialet i princippet anvendes til tag igen.

Region Nordjylland har igangsat projektet Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE), hvor virksomheder skal drage nytte af hinanden. Ønsket er at udvide samarbejdet til flere kommuner og regioner.

Dette kan ske igennem en forberedende workshop med forventninger til udvikling af byen, og hvordan dette kan gøres med hjælp fra fx frivillige. Samtidig en workshop efterfølgende med oplevelser af projektet. Innovation er et godt redskab.

Hvilke genbrugsmaterialer kan anvendes i indretning? Vægge af gamle ventilationsrør, moduler af gamle døre, standardiserede elementer af gammelt byggemateriale. Det kan være dyrt at lave noget af genbrug, da det skal upcycles. Netop fordi få laver genbrugsmøbler, og nedbrydning koster mange penge, da der ikke bygges med henblik på nedbrydning. Der fokuseres på prisen og ikke på materialets liv, og i Danmark har vi tendens til at nedbryde i stedet for at genbruge elementer. Til dels fordi der ikke arbejdes med standard-designs, og mange nye materialer er blandet med forskellige stoffer, der gør det udfordrende at genbruge.

Hvis der tales om disassembly af bygninger, skal der andre traditioner til, end dem vi har i dag. Hvis vinduer ikke lever op til de eksisterende krav, fjernes de fra bygninger, selvom de ingenting fejler. På nuværende tidspunkt skrottes de, men man kan kunne i stedet skille dem ad i de forskellige bestanddele og genanvende disse. En interessant problemstilling i forlængelse af emnet er, at energikravene ofte står i vejen for muligheden for at genbruge materialer.

Fremover skal der bygges med genbrug i tankerne og gerne med lokale materialer.

DELTAGERE: GERT LØKKE LETH, SUSSI HØRUP, TRINE BJØRN OLSEN, CHRISTIAN FREDSØ, MICHAEL GRAMKOW, STEEN GINNERUP

Vækst skaber vækst, og det handler grundlæggende om strategien og de udviklingsmuligheder, der findes – hvordan vi kan skubbe virksomhederne i den rigtige retning. Samarbejdet kræver fokus på den økonomiske tankegang, og der er en økonomisk vinding i den miljømæssige tilgang, som skal italesættes for de potentielle parter. Netværket kan anvendes som værktøj til at forstå og dermed bruge hinanden på tværs af virksomheder. Det skal være med til at gøre hinanden gode, og parterne skal klarlægge deres bidrag til netværket, samt være indstillet på at investere ressourcer i det for at få det til at fungere. Der skal være styr på nøgletallene i de virksomheder, der melder sig, og disse skal holdes til ilden, så der hele tiden bidrages til samarbejdet. MODUL 08, BORD 01

MODUL 05, BORD 04 MODUL 02, BORD 03

AALBORG, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

MODUL 01, BORD 07

DELTAGERE:JENS ESKILDSEN, RUNE PEDERSEN, LOUISE VILSGAARD, PETER CARSTENS, MARTIN JUUL HANSEN, KATRINE WEST KRISTENSEN, CHRISTIAN FREDSØ, MARCUS MEISSNER, MORTEN STOUBY

DELTAGERE: ASBJØRN LUND, HANNE MENTZ NEDERGAARD, KASPER KELLGREN NIELSEN, MARIE PILEGAARD, STEEN GINNERUP

107

DELTAGERE: CHRISTIAN VRIST, CHARLOTTE PEDERSEN, JEPPE VESTERGAARD, LEON AAHAVE UHD, LARS KØLLE, FRANK LASSEN, KASPER KELLGREN NIELSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, LARS HOLST ANDERSEN, SUSANNE SKAARUP


22

Referat

HANDS-ON WORKSHOP, MATERIALER + MULIGHEDER

KOMMUNERNES ROLLE? HVAD ØNSKES?

VÆRT: ANNE GINNERUP, SKIVEEGNENS ERHVERVS- OG TURISTCENTER

VÆRT: KATRINE PINDSTOFTE, HOLSTEBRO KOMMUNE, CIVILINGENIØR

Vi skal bruge en hands-on-approach til genanvendelse i stedet for blot snak. Der skal noget kreativitet til, vi skal ikke bare gøre som vi altid har gjort. Der skal skabes en efterspørgsel for at få tingene i gang, men man burde have et register over forespørgsler eller en fælles database på nationalt plan, her kunne man fx lave en auktion på materialer.

Der skal stilles krav og retningslinjer. Det vil gøre det lettere for alle. Og gerne landsdækkende krav, så det bliver ens vilkår landet over. Hvis man fx havde et screeningsteam, som kunne påtage sig kravene, så hjælper man kommunerne. Kommunerne kan nemlig ikke sætte krav om et screeningscertifikat.

Derfor skal der også laves en undersøgelse ved en nedrivning ift. materiale. Man kunne oplægge bygherren en ressourcekortlægning ved nedbrydning. Så kender man de enkelte materialer, herved kunne man arbejde med en økonomisk gevinst ift. nedrivning og genanvendelse. Det er bare svært at prissætte nedbrudte materialer. Og hvor skal man gøre af materialerne? Her kunne man stille krav om hjemmeopbevaring, men der opstår et problem med lagerføring, specielt ift. nationalt plan. Samtidig er det ressourcekrævende at bearbejde materialerne, men her kunne man gøre brug af social økonomisk arbejdskraft, fx ved nedpilning af enkelte materialer, og derefter i samarbejde med et nedrivningsfirma.

En drejebog kunne være med til at skabe retningslinjerne. Så kunne man bruge erfaringerne fra fx Skive og Skanderborg Kommune. Kommunerne skal gå forrest med deres kommunale ejendomme. Og entreprenører ser gerne, der kommer projekter i gang, så der kan skabes konkrete erfaringer. Byg fx en børnehave af genbygningsmateriale. Der er et tidsperspektiv i det. Screeningen skal ind før udbuddet for at skabe klarhed for nedrivningsprocessen. Man kan ikke nå screeningen efter vundet udbud, og til nedrivningen skal gå i gang. Man skal typisk være færdig efter en uge. Derfor er det vigtigt, at screeningen er tilstede, før man byder på en opgave. Husk erhvervslivet – de vil meget gerne deltage, og netværk er afgørende i en udviklingsproces. Der skal være plads til både store og små virksomheder.

MODUL 06, BORD 04 DELTAGERE: CHARLOTTE PEDERSEN, HANS JØRGEN PEDERSEN, RICHARD KRISTENSEN, MARTIN JUUL HANSEN, LOUISE VILSGAARD, MORTEN STOUBY, ANNE GINNERUP, MARCUS MEISSNER

24

MODUL 06, BORD 02 DELTAGERE: SUSANNE SKAARUP, LEON AAHAVE UHD, STEEN GINNERUP, NIELS MIKKELSEN, HENRIK SCHJØTH, BIRTE WIND-LARSEN, LARS KØLLE

Inspirationscase

Inspirationscase

THE SCRAP HOUSE

The Scrap House I samarbejde med World Environmental Day 2005 blev et team i San Francisco bestående af arkitekter, kunstnere, entreprenører, embedsmænd og konstruktører udfordret i at opføre et hus udelukkende bestående af bjærgede og skrottede materialer. Huset skulle opføres foran rådhuset og stå færdigt på fire uger. DESIGN Teamet gentænkte et standard-familiehus og skabte en elegant designløsning inspireret af overfloden af skrotmaterialer. Alle materialer fra fundament til hoveddør var regenereret og genanvendt.

MATERIALER Næste udfordring var at finde passende innovative materialer, og teamet gennemsøgte på tre uger kystområdet for byggematerialer, møbler med mere. Noget af det skrottede materiale blev genanvendt til deres oprindelige formål, men andet blev reinkarneret på usædvanlige måder.

”EN MANDS SKRALD – EN ANDEN MANDS HUS”

OPFØRELSE Den sidste udfordring var opførelsen af huset, der i sidste ende skulle resultere i åbning for offentligheden. Scrap House er et unikt eksempel på genanvendelsen af materialer indsamlet fra bjærgningsværfter, lossepladser og affaldsbunker på byggepladser. En midlertidig opførelse, der demonstrerer, at materialer, der er smidt væk eller betragtet som skrot, stadig har en effektiv levetid. En mands skrald - en anden mands hus.

108

25


26

Referat

Referat

27

CØ-KVALIFICERING GENNEM TVÆRFAGLIGHED

HVORDAN KAN GENBYG BLIVE ET NYT VÆKSTERHVERV?

SOCIAL ØKONOMI KONTRA CIRKULÆR ØKONOMI

MATERIALET DER DIKTERER DESIGNET KONTRA DESIGNET...

VÆRT: LOUISE VILSGAARD, ERHVERVSAKADEMI DANIA

VÆRT: : NIELS MIKKELSEN, MINOR CHANGE GROUP

VÆRT: PETER LAURSEN, ERHVERVSAKADEMI DANIA

VÆRT: LOUISE VILSGAARD, ERHVERVSAKADEMI DANIA

Vi skal igennem til ledelsen af virksomheder for at udbygge muligheden for tværfagligt samarbejde. Her igennem spredes budskabet om CØ; gennem tværfaglige workshops med facilitatorer, kan der netværkes på tværs af brancher hele værdikæden igennem.

Hvis Skive Kommune skal kunne slå igennem, skal vi lade CØ gennemsyre alt i kommunen.

Social økonomi og cirkulær økonomi hænger sammen. Virksomheder forpligter sig til at gøre brug af folk i aktivering og praktik og lignende. Bearbejdning af genbrugsmaterialer kunne være rigtig godt meningsfyldt arbejde, og noget af arbejdet med at gøre materialerne brugbare igen kan gøres manuelt. Man kunne lave en mini-genanvendelsesuddannelse.

Der foreligger et design, men materialet passer ikke nødvendigvis ind. Hvordan kan vi ændre synspunktet, så materialet i stedet dikterer designet. Kunne der oprettes en database med tilgængelige genbrugsmaterialer fra nedbrydning eller industri. Dette har Skanderborg Kommune gjort, hvor databasen er tilgængelig for både borgere og kommunen.

Kommunerne skal stille krav til virksomhederne i fx udbudsrunder, og så skal disse håndhæves. Pt er Erhvervsakademi Dania og Salling Genbyg i gang med et samarbejde om emnet.

Designet må dog stadig godt diktere materialet. Hvordan kan vi definere genbrugsmateriale og dets egenskaber. Skal man kun kigge på, hvordan vi kan genbruge et materiale eller skal man også kigge på, om dette materiale kunne erstattes af et andet. Det er problematisk at nedbryde huse, der ikke er bygget til nedbrydning. Materialerne kan være giftige, så genbrug ikke er mulig.

Vi skal igennem muren både ledelsesmæssigt og politisk. Og det kræver større efterspørgsel. Eksperter skal spørges til råds om nye idéer. Yderligere fokus på at arbejdskraften kan komme igennem arbejdsløse unge, med faglige eksperter bag. Et eksempel er genbygning af lille romantisk fransk by.

MODUL 01, BORD 04 DELTAGERE: LISBETH SYLVESTRE, METTE BØGH, HANS JØRGEN PEDERSEN, LEON AAHAVE UHD, INGE VESTERGAARD, CHRISTIAN FREDSØ, IDA ELISA BODE

28

Der skal bruges de lokale kræfter, der allerede er eksisterende i lokalsamfundet (højskolen, uddannelsesinstitutioner, fx EA Dania som allerede er involveret i Genbyg-projektet osv.). I Skive skal man kunne uddanne sig inden for genbrug og CØ.Viden skal deles, og det giver mening at lave værdikæder, sådan at de, der har mulige genbrugsmaterialer, kan komme i kontakt, med de der kan bruge disse genbrugsmaterialer. Der skal skabes to centre i DK med eksperter på genbrugsområdet, hvor der kan opbygges stor viden på tværs af faggrupper. Der skal tiltrækkes højtuddannede. Region Syd er ved at opbygge en database med direkte genbrug og byggematerialer. Skive Kommune vil gerne hjælpe med at opbygge værdikæder af virksomheder, som aftager genbrugsmaterialer fra hinanden. Måske skal man ud i større skala end bare en enkelt kommune.Skive Kommune vil gerne være frontløber på disse ting.

MODUL 04, BORD 05

MODUL 07, BORD 06

DELTAGERE: HANNE MENTZ NEDERGAARD, JEPPE VESTERGAARD

Der mangler en fælles kommunikation mellem nedbrydere og f.eks. arkitekter, så der kan findes et fælles fodslag. Kan der stilles krav til nybyggeri omkring genanvendelse.

DELTAGERE: JEPPE VESTERGAARD, SVEND ERIK NISSEN, SØREN YDE, LOUISE VILSGAARD, KRISTEN HEDEGAARD, PETER LAURSEN, GERT LØKKE LETH, JENS ESKILDSEN, CHARLOTTE PEDERSEN, CHRISTIAN BOYSEN, LARS HOLST ANDERSEN, LARS KØLLE

MODUL 06, BORD 06

MODUL 02, BORD 06

DELTAGERE: METTE BØGH, GREGERS FREDRIKSEN, RUNE PEDERSEN, LARS HOLST ANDERSEN, MARIE PILEGAARD, FRANK LASSEN, KATRINE WEST KRISTENSEN

DELTAGERE: SVEND ERIK NISSEN, INGE VESTERGAARD, RUNE PEDERSEN, CHARLOTTE PEDERSEN, MARIE PILEGAARD

Infografik

Infografik

21

KVINDELIGE DELTAGERE

ARKITEKT OG DESIGN

37

BYGGE- OG KONSTRUKTION GENBRUG- OG MILIJØVIRKSOMHEDER

MANDLIGE DELTAGERE

KOMMUNALE UDDANNELSE

200 MIN.

Hver deltager ‘arbejdede’ i cirka 200 min.

100 MIN.

Hver deltager spiste og drak i cirka 100 min.

DIALOGBORDE

DAGEN VAREDE I ALT 390 MIN.

ENERGINIVEAUET og humøret var højt hele dagen

300*

UDVEKSLEDE VISITKORT *cirka (Selvudnævnt)

VERDENSREKORD

15

Flest timer tilbragt i en håndboldhal uden musik

Forudbestemte emner

30

Deltagerbestemte emner

109

29


30

Referat

HISTORIEFORTÆLLING OG CØ

AFSÆTNING AF GENBRUGSMATERIALER

VÆRT: JOAN KAHR, SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE

VÆRT: JOHNNY KRISTENSEN, RGS 90 A/S

Det er vigtigt at få genbrugsmaterialernes historie med videre i byggeriet, for at give det mere charme. Hvis det videreformidles rigtigt, bliver folk mere opmærksomme på det, og genbyg bliver mere udbredt. Man skal skabe efterspørgslen for historien i materialerne, så mange flere bliver interesserede i materialer med historie, i stedet for nye.

Det vil være oplagt at gøre afsætningen af genbrugsmaterialer lettere tilgængeligt, således at genbrugsvirksomheder kan tjene penge på materialerne. Lige nu er det er svært at genbruge materialer fra nedbrudte huse, da de ofte er forurenede. I Danmark gøres der meget for, at de ”nemme” materialer som fx mursten kan genbruges, mens myndighederne glemmer de ”svære” materialer som fx døre med blyholdigt materiale. Der burde laves nogle brugskrav for de forurenede materialer, alt efter hvor farlige de er. Derfor bør et system etableres, hvor genbrugsmaterialer med forurening skal godkendes, inden de kan bruges, således at de forurenede materialer kan spores. I den forbindelse opstår problemstillingen, at man ikke nødvendigvis kender hundrede procent til genbrugsmaterialernes detaljer.

Salling Entreprenørfirma er en af de virksomheder, som skriver, hvor materialerne kommer fra. Mange mener, Skive Kommune er førende i genbyg, fordi de er bedre til at informere om det end mange andre. Men man skal informere meget mere om, at det er genbrug, som er i byggerier. Det skal være en naturlig ting.

MODUL 06, BORD 07 DELTAGERE: JEPPE VESTERGAARD, LISBETH SYLVESTRE, ASBJØRN LUND, PETER CARSTENS MODUL 03, BORD 06 MODUL 03, BORD 07 DELTAGERE: JEPPE VESTERGAARD, HENRIK SCHJØTH, MARIE PILEGAARD, BENTE RÜBNER, HANNE MENTZ NEDERGAARD, KARL KROGSHEDE

32

DELTAGERE: SØREN YDE, LARS KØLLE, GERT LØKKE LETH, DANIEL HASAGER, GRETA NEDERGAARD, KATRINE WEST KRISTENSEN, CHRISTIAN BOYSEN, TRINE BJØRN OLSEN, CHARLOTTE PEDERSEN

Interview

Referat

33

CIRKULÆR ØKONOMI IND I UDDANNELSER VÆRT: SUSSI HØRUP, ERHVERVSAKADEMI DANIA

Der skal skabes et paradigmeskift fra lineær til cirkulær tankegang på samfundsplan – og dermed inden for alle fag og uddannelser. Der skal skabes en bevægelse. CØ skal være moderne. Derfor skal der gøres en indsats på uddannelserne. CØ skal være et tværfagligt element som et naturligt parameter. Specielt på ungdomsuddannelserne skal CØ sælges ind, da ungdommen er trendsætter for fremtiden.

SUSSI HØRUP ERHVERSAKADEMI DANIA

Der er mange forskellige fagområder, hvor der kan gøres en indsats, fx på håndværkerfagene, her kan CØ hjælpe med at få genoplivet selve håndværket. CØ kan være med til at få håndværkerfaget tilbage og skabe stolthed her igen. Men det er også vigtigt i arkitektfaget, det skal med i selve designet. Når et hus designes, skal man allerede vide, hvad det skal bruges til, når det skal nedbrydes igen, ligesom vugge-til-vugge-tankegangen. CØ handler om innovation.

”Som en uddannelsesinstitution er det unikt, at vi både arbejder sammen med en kommune samt nogle virksomheder. Det kan både viderebringe vores erfaringer og bringe ny viden tilbage til uddannelsen”

KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN

Der skal samtidig også laves efteruddannelser omkring CØ, det tilbud er der ikke nu. Her kommer innovationen og nytænkningen ind igen. Man kan kombinere det gamle og det nye materiale. CØ skal leges ind, så måske kunne man tænke, at det også fik fokus i børnehaverne. Det skal langsomt sive ind i folks hverdag. En dame i England har allerede udgivet en bog om CØ i børnehaven (find den på Rethink Business’ hjemmeside). Vigtigt at CØ kommer med i den kommende erhvervsuddannelsereform, der arbejdes med LIGE NU. Det skal på den politiske dagsorden – NU.

MODUL 01, BORD 05 DELTAGERE: TRINE BJØRN OLSEN, PETER LAURSEN, JEPPE VESTERGAARD MODUL 04, BORD 01 DELTAGERE: SVEND ERIK NISSEN, KASPER KELLGREN NIELSEN, NIELS MIKKELSEN, SUSANNE SKAARUP, LARS KØLLE, JOAN KAHR

110


34

Inspirationscase

Inspirationscase

GENBYG HOVEDGADEN I MØRKE Forsøg med cirkulær økonomi som en metode for genoplivning af hovedgaderne i by- og områdefornyelsens mindre byer.

03 En økonomisk gevinst i form af en model for samfinansiering mellem offentlige og lokale private parter af GENBYG-initiativer i hovedgaden.

Forsøget er en del af den allerede igangsatte beslutning om områdefornyelse i Mørke, som forløber frem til 2018.

HVAD ER PROJEKTETS RESULTAT? Fra et lokalt perspektiv er projektets resultat en ny metode til genoplivning af hovedgaden i Mørke. Metoden vil blive udviklet sammen med lokale aktører og afprøvet på konkrete pilotprojekter i tilknytning til hovedgaden. Metodeudviklingen koordineres med aktiviteter i den igangværende områdefornyelse i Mørke, så de konkrete forsøg med facadefornyelse, bygningsforbedring og forskønnelse af byrum og friarealer indgår i og understøtter den samlede indsats for fornyelse af hovedgaden. Samtidig koordineres de konkrete forsøg med reorganisering af sociale ressourcer og samfinansiering med den borgerinddragelsesog dialogproces med borgere og bygningsejere, der allerede er i gang i forbindelse med områdefornyelsesprojektet.

GENBYG = EN SOCIAL, EN FYSISK, EN ØKONOMISK OG EN MILJØMÆSSIG GEVINST FOR BYFORNYELSEN I DE MINDRE BYER GENBYG-metoden skal give de mindre byer: 01 En fysisk gevinst i form af fornyede facader, forbedrede bygninger eller forskønnede friarealer langs hovedgaden ved hjælp af byggematerialer, der genanvendes fra nedrivning samt omdannelse af bygninger eller arealer i en lokal kontekst. 02 En social gevinst i form af et styrket socialt fællesskab om og et fælles ansvar for at genoplive og forskønne hovedgaden.

36

”GENBYG GIVER EN SOCIAL, EN FYSISK, EN ØKONOMISK OG EN MILJØMÆSSIG GEVINST FOR BYFORNYELSEN I DE MINDRE BYER”

Fra byfornyelsens perspektiv er projektets resultat udvikling og afprøvning af en ny metode, som kan give fysisk, social og økonomisk merværdi til den støtte, der gives til nedrivning, bygningsfornyelse og friarealforbedring i forbindelse med by- og områdefornyelsesprocesser i mindre byer. Metoden formidles til kommuner, der ligesom Syddjurs Kommune ønsker at arbejde med genanvendelse af materialer, reorganisering af sociale ressourcer og samfinansiering i forbindelse med områdefornyelsesprojekter i andre mindre byer, som også har tomme butikker, udtjente erhvervslejemål og nedslidte boliger langs med byens hovedgade.

Referat

BYG TIL ADSKILLELSE AF MILIJØFARLIGE STOFFER

AT FÅ GOD ØKONOMI I GENBRUGSMATERIALER

VÆRT: BIRTHE WIND-LARSEN, SKIVE KOMMUNE, TEKNIK OG MILJØ

VÆRT: MARTIN JUUL HANSEN, SKIVE KOMMUNE, BYGNINGSKONSTRUKTØR

Vi skal have skabt pilotprojekter/prøvebaner med det offentlige som tovholdere, plus arkitekter og håndværkere. Der skal arbejdes tværfagligt. Der skal holdningsændringer til, ift. hvad der er genanvendeligt.

Økonomien er en stor drivkraft i vores byggeri, og hvis vi skal have genbrug af byggematerialer til at batte, skal det skabe økonomisk værdi for deltagerne. Vi har stadig lang vej for at skabe forståelse for den økonomiske gevinst. Sammenligningsgrundlaget skal tænkes omhyggeligt, og det er vigtigt at værdifastsætte mere end kun byggematerialet, fx miljøet omkring det, udseendet og æstetik, indeklima, CO2-belastning, patina, herlighedsværdi samt proviens (historien).

Lige nu bliver der screenet for farlige stoffer inden nedbrydning, men der skal skabes en skalering af certificeringer/screeninger, det skal ikke være sort/hvidt. Dette gælder også for arbejdet med medarbejdere og arbejdsmiljø. Sammenlignet med hvad det koster at producere nye materialer, giver det mening at arbejde med genbyg-tankerne. Man skal tænke i langsigtede løsninger, der er ikke noget quick fix. Det handler om at starte en bevægelse inden for alle brancher.

Social økonomi kan tænkes ind, fx ved at man lader kontanthjælpsmodtagere lave noget af ’håndarbejdet’. Dette er dog et politisk betændt emne og det skal selvfølgelig være meningsfyldt arbejde. Men det er vigtigt at fokusere på hele markedet og ikke kun det offentlige, derfor kunne det private benytte mere social økonomi, og det offentlige kunne

MODUL 03, BORD 03

MODUL 03, BORD 05 DELTAGERE: HANS JØRGEN PEDERSEN, NIELS MIKKELSEN, GREGERS FREDRIKSEN, CHRISTIAN FREDSØ, ASBJØRN LUND, MARCUS MEISSNER, MORTEN STOUBY

35

DELTAGERE: INGE VESTERGAARD, SVEND ERIK NISSEN, LISBETH SYLVESTRE, LEON AAHAVE UHD, PETER LAURSEN, SUSANNE HØRUP, KASPER KELLGREN NIELSEN, MICHAEL GRAMKOW, PETER CARSTENS, LARS HOLST ANDERSEN, METTE BØGH, FRANK LASSEN, CHRISTIAN VRIST

111


38

Interview

Referat

39

MILJØFARLIGT AFFALD – RESSOURCE ELLER FORHINDRING VÆRT: BIRTHE WIND-LARSEN, SKIVE KOMMUNE, TEKNIK & MILJØ

Det er en stor udfordring at kortlægge, hvilke stoffer der er i forskelligt materiale. Men PCB er utrolig vigtigt at få screenet for. Men bestemt også stoffer som kviksølv, bly og asbest. Man skal have kriterier på genbrugsmaterialer ift. farligt affald. Der mangler grænseværdier fra national side for især PCB. Miljøstyrelsen har godkendt København Kommunes grænseværdier, så de er lige nu uofficielt gældende. At lave grænseværdier er sprængfarligt, politisk, fordi det påfører borgerne store udgifter til arkitekter, rådgivere osv. Det kræver ret mange ressourcer at rense gamle produkter, så måske ville det være nemmere bare at grave det hele ned, så er det fjernet fra strømmen af materialer. Men som CØ har vist, så er det muligt at genanvende farlige stoffer i fx elektronik, så det er muligt, og der er en masse genanvendelige ressourcer.

KATRINE WEST KRISTENSEN VANDKUNSTEN ”Der er et kæmpe arkitektonisk potientiale, både fordi materialerne har patina og historie”

KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN

Man skal lade husene stå og renovere indholdet, som første udvej, og rense husene, inden de renoveres. Entreprenørerne skal kende opgavens omfang, så der skal screening til. Problemet er bare, at denne screening ikke skal laves af fagfolk, det er den enkelte borgers ansvar. Så der er ikke noget regelsæt omkring screening, så man kunne udarbejde et katalog for ’Hvad skal jeg kigge efter?’. Det ville være en kæmpe hjælp.

MODUL 01, BORD 03 DELTAGERE: CHRISTIAN VRIST, GITTE BAK, LARS KØLLE, LARS HOLST ANDERSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, PETER CARSTENS, SØREN YDE, KATRINE PINDSTOFTE

40

Inspirationscase

Inspirationscase

41

VILLA WELPELOO

Villa Welpeloo i Enschede, Holland, ligner ikke ved første øjekast et hus opbygget af recycle materiale, men det er det bestemt. Arkitekterne Jan Jongert og Jaroen Bergsma vendte den typiske rækkefølge på designprocessen – først huset, så materialer – på hovedet og startede i stedet med at spejde efter genanvendelige materialer fra det lokale område. Nye incitamenter til udviklingen af designet opstod på baggrund af de fundne overskudsmaterialer, hvilket resulterede i nye former og konstruktionsformer.

”NYE INCITAMENTER TIL UDVIKLINGEN AF DESIGNET OPSTOD PÅ BAGGRUND AF DE FUNDNE OVERSKUDSMATERIALER”

Facaden er lavet af lameller fra tusindvis af kabeltromler fra en nærliggende fabrik. De er blevet varmebehandlet efter en naturlig vejrbestandig hollandsk teknik kendt som PLATO-processen. Genanvendelsen fortsætter i interiøret, hvor kasserede reklametavler er brugt til køkkenelementer. Fronterne er blevet malet, men når skufferne åbnes, afslører siderne et farverigt glimt af de tidligere reklamer.

Hovedkonstruktionen består af stålprofiler, der tidligere udgjorde en maskine for tekstil-produktion, som har været en vigtig industri i regionen. Én maskine var nok til hele konstruktionen på villaen.

112


42

Referat

KOMMUNALE KRAV GENANVENDELSE I TIL NEDBRYDNING, NEDBRYDNINGSTILMILJØ OG GENBRUG LADELSER VÆRT: GREGERS FREDERIKSEN, SALLING ENTREPRENØRFIRMA A/S

VÆRT: KARL KROGSHEDE, SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE

Der skal laves regler for, hvordan man laver en screening, og hvem der må lave den. Det må ikke blive utroværdigt. I dag ender ansvaret hos den enkelte husstand. Måske skal det være entreprenøren eller nedrivningsfirmaet. Men det er kommunerne, som skal sætte kravene.

Der er en problematik forbundet med, at borgere ikke på samme måde som kommuner er forpligtede til at genanvende materialer – hvordan kan vi opfordre til det. Kan vi arbejde med en ressourcekortlægning inden nedrivning og muligheden for økonomisk gevinst for borgeren. Er der en værdi forbundet med fortællingen om bidraget til genanvendelse for borgeren. På nuværende tidspunkt foregår genanvendelsen på frivillig basis, da der ikke er mulighed for at stille lovmæssige krav, og det kunne derfor være fordelagtigt at informere borgerne om, at de kan få penge for genbrugsmaterialet.

Salling Entreprenørfirma har stor succes med genanvendelse af materialer ved nedbrydning. Op til 95% genanvendes i dag. Der er forretning i genanvendelse og der er en vigtig diskussion omkring, om det er affald eller ressource. Det skal italesættes på samme vis fra kommunen og entreprenøren, og det skal støtte op om CØ. Kommunerne kan stille skarpere krav i deres nedbrydningstilladelser. Mere specifikke krav til hvordan affaldet håndteres, lige nu er der ingen. Struer Kommune har arbejdet med at pre-kvalificere entreprenøren med forskellige krav. For entreprenøren er det vigtigt, da det adskiller de ’gode’ fra de ’dårlige’. I branchen er der mange, der ikke overholder de miljømæssige krav. Det er underminerende for de virksomheder, der arbejder efter dem. Her kunne mere kontrol fra kommunen være en løsning.

Kan vi gøre det let at sende materialer til genbrug, således borgerne ikke selv skal stå for salget. Herved er der dog forbundet en udfordring omkring oplagring. Kommunen skal gå forrest og selv anvende genbrugsmaterialer. Det kan være en udfordring at bygge med genbrugsmaterialer ift. mål og tegninger, da materialerne ikke er kendt på forhånd, hvilket besværliggør planlægningen. Det er også problematisk at materialerne kan være forurenede.

MODUL 02, BORD 02

MODUL 01, BORD 06

DELTAGERE: FRANK LASSEN, PETER LAURSEN, SUSANNE SKAARUP, HANNE MENTZ NEDERGAARD, MARCUS MEISSNER, KATRINE PINDSTOFTE, MORTEN STOUBY, IDA ELISA BODE, KASPER KELLGREN, GITTE BAK

DELTAGERE: RICHARD KRISTENSEN, MICHAEL GRAMKOW, JOAN KAHR, CHARLOTTE PEDERSEN, KATRINE WEST KRISTENSEN, SUSANNE SKAARUP, JOHNNY KRISTENSEN, GRETA NEDERGAARD, SVEND ERIK NISSEN

44

Interview

Referat

45

OFFENTLIGE UDBUD LØSER MORGENDAGENS UDFORDRINGER VÆRT: LEON AAHAVE UHD, CLEAN CLUSTER

Hvordan kan vi skabe en konkurrencedygtig form inden for nedrivning, der inddrager flere parter for at styrke værdikæden. Kan vi skrue op for volumen for at få andre virksomheder og ikke blot kommunen med på ideen og dermed styrke samarbejdet via netværk. Der er meget arbejde ved genanvendelse af materialer, og modellen skal derfor udarbejdes således, at der bliver et økonomisk incitament. Hvilken nytænkning skal der til for at få iværksat initiativet. Og kan vi opsætte krav for nedbryderne. Ambitionen må være at have solgt materialerne inden nedrivning, hvilket en database for nedbrudte materialer kunne danne grundlaget for. De forskellige arbejdsopgaver skal ligeledes forsøges at sættes i udbud, hvor det ud fra et CSR perspektiv kan gøres attraktivt for virksomheder at byde ind, ud fra den gode historie og det miljømæssige synspunkt.

LEON AAHAVE UHD CLEAN CLUSTER ”Vores mål er at skabe nye grønne løsninger og dermed job og vækst i Danmark”

KLIK HER FOR AT SE VIDEOEN

Der skal være fokus på forretningspotentialet, og hvor der kan skabes job og vækst via grøn omstilling. Værdikæden analyseres og aktørerne medtages i processen, så ønsker og behov klarlægges ift. udbuddet. Hvordan kan eksisterende ordninger være afsæt for nye samt skabe en merværdi.

Udbudsmaterialet kan gå to veje: retningslinjer for hvordan materialet skal genanvendes eller en åben model, hvor der bydes ind med forslag til genanvendelsen. Dette kan være vanskeligt, da det bliver en subjektiv vurdering af udbudsmaterialet. Der kan evt. ligge en prækvalifikation af aktørerne i CLEANmodellen, hvor disse er ligestillede herfra. Erhvervsstyrelsen vil til at anvende crowdsourcing, hvor aktørerne inddrages og byder ind på løsninger, da det kan løfte opgaver, kommunen ikke selv er bekendt med. Jo højere grad af standardisering jo lettere bliver det for erhvervslivet at byde ind. Myndighederne skal derfor træde i karakter og rammesætte modellen, men omvendt ikke være innovative bare for at være det – det kommer der ingen gode resultater ud af.

MODUL 02, BORD 01 DELTAGERE: MARTIN JUUL HANSEN, LEON AAHAVE UHD, GRETA NEDERGAARD, SØREN YDE, METTE BØGH, ANNE GINNERUP, LARS KØLLE, CHRISTIAN VRIST MODUL 07, BORD 02 DELTAGERE: PETER CARSTENS, JOHNNY KRISTENSEN, CHRISTIAN FREDSØ

113


46

Referat

Referat

47

AFSÆTNING AF GENANVENDELSESMATERIALER

SIKRING AF MATERIALER UDEN MILJØFARLIGE STOFFER

KRITERIESYSTEM FOR KRAV OM NEDRIVFARLIGT AFFALD I GEN- NINGSMATERIALEBRUGSMATERIALER GENANVENDELSE

VÆRT: RICHARD KRISTENSEN, KINGO KARLSEN A/S

VÆRT: KATRINE PINDSTOFTE, HOLSTEBRO KOMMUNE, CIVILINGENIØR

VÆRT: BIRTHE WIND-LARSEN, SKIVE KOMMUNE, TEKNIK & MILJØ

VÆRT: KARL KROGSHEDE,

Primært fokus på hvordan udbud og efterspørgsel kan dannes og opfyldes.

De miljøfarlige stoffer skal væk. PBD skal ikke genanvendes i noget som helst. Men hvilke stoffer er egentlig miljøfarlige? Der er forskellige tolkninger på PBD. Derfor skal der laves en PBD-handlingsplan på grænseværdien af miljøfarlige stoffer. Miljøstyrelsen er ved at lave en certificeringsordning, det er vigtigt.

Der skal skabes et værktøj, et kriteriesystem, som har tankerne med fra CØ koblet med lovgivningen. Det er vigtigt, at et kriteriesystem skelner mellem de forskellige ressourcer og åbner op for flere kategorier ud over farlig/ ikke farlig. Nogle kommuner skulle lave et pilotprojekt sammen og skabe en succes. En paragraf 19 er nok nødvendig.

En national database og dokumenteret kvalitet af brugte ressourcer er et must for at kunne realisere ønsket om at inddrage private husejere. De private skal inddrages, fordi der i dag bliver spildt rigtig mange ressourcer (størstedelen af materialet fra et nedrevet hus bliver i dag til vejfyld). De skal motiveres, måske lovmæssigt. Miljøstyrelsen er ved at lave en vejledning i selektiv nedrivning. Her kan der sikkert hentes noget motivation.

Der burde laves en form for database med optimerede søgekriterier på landsplan, som fx skrotbilsdatabase. Der skal være en god kategorisering, måske virtuel opbygning med brugte materialer. Der skal skabes markedsføring af materialerne, her blandt andet fokus på patina og materialernes historie, fx som murstenene. Genbrugsmaterialer skal hypes og vi skal have inddraget hele befolkningen. Undring omkring muligheder for finansering med krav omkring genbrugsmaterialerne. Vi skal nå frem til industrialisering af genbrugsmaterialerne, der skal opnås volumeomsætning.

Man kunne arbejde med et begreb, som kunne hedde selektiv nedbrydning. Så kunne man lave en udvidet produktbeskrivelse af materialerne, det er vigtigt at vide hvor genbrugsmaterialet er fra. Så skulle man leve op til nogle minimumskrav ift. et nedsat regelsæt. Alle skal følge dette, og der skal føres tilsyn.

Det skal være et smidigt system for ikke at være for tidskrævende. Sammen er det muligt at påvirke Kommunernes Landsforening og få dem til at gå med/gå foran for at skabe større efterspørgsel, samt få flere kommuner til at følge med. Der skal fælles fodslag til, for at vi kan skabe ændringer.

Så finder man dem, som ikke overholder regelsættet. Lige nu er det kun de større byggerier, hvor det kan betale sig at undersøge materialet. Det er nok for dyrt og vanskeligt lige nu ift. nedrivning af et køkken. Men alle burde på sigt være med. Lige nu skal der bare fokus på de større byggerier. Så det er oftest kommunerne, som skal gå forrest i denne sag.

Det kunne man med et netværk. Information og viden er vigtig. Motivationen er for vores efterfølgeres skyld.

SKIVE KOMMUNE, ENERGIBYEN SKIVE

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal med i dialogen om, hvordan vi gør det. De samler erfaringer i et katalog, så de er interesseret i gode idéer og forslag. Kommunerne må i dag ikke stille krav til erhvervslivet ang. genanvendelse, men de må inspirere til, at man gør det, som fx Skive Kommune med Genbyg-projektet. Derfor er det vigtigt at fx nedbrydere informeres om disse tiltag og muligheder. Et forslag/pilotprojekt kunne være boligområder med krav om genanvendelse ved nedrivning. Eksportaftaler kunne også være vejen frem.

MODUL 02, BORD 04 DELTAGERE: DANIEL HASAGER, JEPPE VESTERGAARD, HENRIK SCHJØTH, HANS JØRGEN PEDERSEN, JENS ESKILDSEN, NIELS MIKKELSEN, SUNE DOWLER NYGAARD

48

MODUL 03, BORD 02 MODUL 05, BORD 05

DELTAGERE: SUSANNE SKAARUP, RICHARD KRISTENSEN, PETER LINDEQUIST MADSEN, KRISTEN HEDEGAARD, SUNE DOWLER NYGAARD

KATRINE PINDSTOFTE, LARS HOLST ANDERSEN, FRANK LASSEN

MODUL 06, BORD 05 DELTAGERE: JENS ESKILDSEN, SØREN YDE, KRISTEN HEDEGAARD, PETER SKJALM

Referat

Referat

SKABELSE AF INNOVATION, JOB OG VÆKST I VIRKSOMHEDER GENNEM CØ?

HVAD ER NEXT STEP? HVAD KAN VI GØRE NU?

VÆRT: SUSSI HØRUP, ERHVERVSAKADEMI DANIA

De studerende i dag er kommende ledere, og skal allerede nu præsenteres for mulighederne. Hvordan får vi den cirkulære økonomi ind i virksomheder, der ikke tænker i den retning. Hvordan kan vi udarbejde en strategi, der skaber en efterspørgsel både lokalt og globalt og lader virksomheder agere ambassadører. Kan cirkulær økonomi skabe en selvstændig branche og danne grundlag for nye virksomheder - ikke kun inden for genbrugsmaterialer, men også leasing. Materialerne har en unik historie, men det er svært at konkurrere med masseproduktionen og derfor skal vi arbejde med det på et større plan og lave en industri ud af det. Hvordan kan man skabe virksomheder, der specialiserer sig inden for forskellige områder.

49

VÆRT: BIRTE WIND-LARSEN, SKIVE KOMMUNE, TEKNIK & MILJØ, NIELS MIKKELSEN, MINOR CHANGE GROUP

Der skal smedes mens jernet er varmt, alle de ideer fra dagen i dag skal på en eller anden måde følges op, så de ikke bliver glemt, og at der ikke sker noget. Og alle led i værdikæden skal engageres:

Vi fokuserer meget på produktet – hvordan kan vi tænke ud af boksen. Hvilke virksomheder har maskinel til at anvende genbrug og kan der oprettes en database, hvor brugere foreslår anvendelsesmuligheder. Pt er det svært at finde materialer, da virksomhederne ikke sender det til genbrug. Kan vi lave genbrugspladser, hvor materialer efterspørges. Vi skal også gøre virksomhederne opmærksomme på at der er en økonomisk gevinst ved den grønne omstilling og forsøge at nå helt ud til de små virksomheder.

01

Erhverv

02

Uddannelser

03

Kommuner

Der skal arbejdes med lovgivningen, sådan at genbrugen bliver mulig og ikke møder bureaukratiske forhindringer på vejen.

MODUL 07, BORD 07

Der var 2 ting, alle var enige om, var vigtige: 01 At få etableret databasen - så snart behovet er defineret, er det en oplagt opgave for en privat virksomhed at påtage sig at udvikle og drifte, var holdningen. 02 At kommunen laver et konkret forsøgsprojekt, fx opførelse af en ny børneinstitution med genbrugsmaterialer, hvor der kan afklares alle de spørgsmål, som er i forbindelse med nedbrydning mht. genbyg, screeningsprocedure, håndtering af forurenede materialer, adskillelse og oparbejdning af byggematerialerne. Opfølgende arrangementer ligger på Skive Kommune/Genbyg Skives skuldre. Der er stemning for, at de forskellige faggrupper kan skabe synergieffekt sammen frem for hver for sig. Der er klart mere energi på at skabe og arbejde med flere projekter og workshops. MODUL 08, BORD 06

DELTAGERE: BENTE RÜBNER, IDA ELISA BODE, KASPER KELLGREN NIELSEN, TRINE BJØRN OLSEN, SUSANNE SKAARUP, ANNE GINNERUP, KATRINE WEST KRISTENSEN

DELTAGERE: CHRISTIAN BOYSEN, JOAN KAHR, GRETA NEDERGAARD, GERT LØKKE LETH, ASBJØRN LUND, PETER LAURSEN, LOUISE VILSGAARD, IDA ELISA BODE

MODUL 06, BORD 01 MODUL 08, BORD 04

DELTAGERE: INGE VESTERGAARD, JOHNNY KRISTENSEN, CHRISTIAN FREDSØ, PETER LINDEQUIST MADSEN, CHRISTIAN VRIST, TRINE BJØRN OLSEN, SVEND ERIK NISSEN, GITTE BAK, MICHAEL GRAMKOW

DELSTAGERE: STEEN GINNERUP, ANNE GINNERUP, KRISTEN HEDEGAARD, SØREN YDE, JENS ESKILDSEN, GREGERS FREDRIKSEN, MORTEN STOUBY, RICHARD KRISTENSEN, SUSSI HØRUP

114


50

Deltagerliste

Deltagerliste

DELTAGERLISTE Lisbeth Sylvestre, ecoBETA A/S, ecobeta@ecobeta.com Louise Vilsgaard, Erhvervsakademi Dania, lovi@EADania.dk Marcus Meissner, Meissner + Sigh Aps, mm@m-s.dk Marie Pilegaard, Arkitekt Marie Pilegaard, info@mariepilegaard.dk Martin Juul Hansen, Skive Kommune, Bygningskonstruktør, mjha@skivekommune.dk Mette Bøgh, Aalborg Kommune, Miljø- & Energiforvaltningen, mbb-teknik@aalborg.dk Michael Gramkow, Skive Kommune, Teknik & Miljø, migr@skivekommune.dk Morten Stouby, Stouby Tømrerfirma, morten@stouby.dk Niels Mikkelsen, Minor Change Group, nm@minorchangegroup.com Peter Carstens, Erik Einer Holms Tegnestue ApS, pc@eeh.dk Peter Laursen, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania Peter Lindequist Madsen, Reno Djurs, plm@renodjurs.dk Peter Skjalm, Arkitektfirmaet Rum3 Studio, skjalm@me.com Richard Kristensen, Kingo Karlsen A/S, r.kristensen@kingo.biz Rune Pedersen, Løvig Entreprenør & Nedbrydning ApS, loevig.ent@gmail.com Steen Ginnerup, Steen Ginnerup A/S, sg@ginnerup.dk Sune Dowler Nygaard, RenoSyd, kundechef, sdn@renosyd.dk Sussi Hørup, Erhvervsakademi Dania, suh@EADania.dk Susanne Skårup, Skanderborg Kommune, susanne.skarup@skanderborg.dk Svend Erik Nissen, UMT, svend-erik@innonetlifestyle.com Søren Yde, Arkitekt MAA Søren Yde Aps, yde@arkitektyde.dk Trine Bjørn Olsen, Herning Kommune, mikto@herning.dk

Allan Munk, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania Anne Ginnerup, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, agi@skiveet.dk Asbjørn Lund, Tegnestuen Vandkunsten A/S, al@vandkunst.dk Bent Siewertsen, Murermester Bent Siewertsen, siewertsen@mail.tele.dk Bente Rübner, Rübner ApS, br@rubner.dk Birte Wind-Larsen, Skive Kommune, Teknik & Miljø, biwi@skivekommune.dk Charlotte Pedersen, Marius Pedersen, pedersencharlotte1@gmail.com Christian Boysen, Aarhus Teknologipark, chb@teknologisk.dk Christian Fredsø Jensen, Region Midtjylland, christian.fredsoe@ru.rm.dk Christian Vrist, VIA University College, cvr@via.dk Claus Juul Nielsen, Gamlemursten ApS, claus@gamlemursten.dk Daniel Hasager, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania Frank Lassen, Norddjurs Kommune, fam.lassen@mail.tele.dk Gert Løkke Leth, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, gle@skiveet.dk Gitte Bak, Nomi4s, gba@nomi4s.dk Gregers Frederiksen, Salling Entreprenørfirma A/S, salling@entr.dk Greta Nedergaard, Københavns Kommune, Teknik- og Miljø, grnede@tmf.kk.dk Hanne Mentz Nedergaard, Afdelingschef, Erhvervsakademi Dania Skive, hmn@EADania.dk Hans Jørgen Pedersen, Skive Tekniske Skole, hjp@skivets.dk Henrik Schjøth, MiljøTeam A/S, henrik.schjoeth@mtas.dk Ida Elisa Bode, Københavns Kommune, Teknik- og Miljø, A02Y@tmf.kk.dk Inge Vestergaard, Arkitektskolen Aarhus, inge.vestergaard@aarch.dk Inger Haarup Borchmann, Bacon A/S, ihb@bascon.dk Jens Eskildsen, Skive Kommune, Arkitekt, jees@skivekommune.dk Jeppe Vestergaard, RenoSyd, sdn@renosyd.dk Joan Kahr, Skive Kommune, Energibyen Skive, joka@skivekommune.dk Johnny Kristensen, RGS 90 A/S, johnny.kristensen@rgs90.dk Justus Clemmensen, Skive Kommune, Teknik & Miljø, jlcl@skivekommune.dk Karl Krogshede, Skive Kommune, Energibyen Skive, kkro@skivekommune.dk Kasper Kellgren Nielsen, Produktionsteknolog, Erhvervsakademi Dania Katrine Pindstofte, Holstebro Kommune, civilingeniør, katrine.pindstofte@holstebro.dk Katrine West Kristensen, Tegnestuen Vandkunsten A/S, kwk@vandkunst.dk Kristen Hedegaard, Entreprenør, kristen.hedegaard@mail.dk Lars Holst Andersen, Norddjurs Kommune, lha@norddjurs.dk Lars Kølle, Norddjurs Kommune, lark@norddjurs.dk Leon Aahave Uhd, Clean Cluster, lau@cleancluster.dk

FOTO CREDITS: s. 4-5: Gamle Mursten, s. 14-15: Jesper Ray, s. 23: Tegnestuen Vandkunsten, s. 24-25: Brad Lauster, s. 31: Tegnestuen Vandkunsten, s. 34-35: RSfoto, s. 37: Tegnestuen Vandkunsten, s. 40: Allard van der Hoek, s. 43: Gamle Mursten. KONCEPT OG DESIGN: WorldPerfect.dk

115

51


Genbyg Skive

Energibyen Skive Teknisk Forvaltning R책dhuspladsen 2 7800 Skive

116

Genbyg Skive Afslutningsrapport inklusiv bilag  
Genbyg Skive Afslutningsrapport inklusiv bilag  
Advertisement