GreenLab Skive Masterplan

Page 1

U

D

K

A

S

GreenLab Skive

T

MASTERPLAN Februar 2015


Greenlab Skive - Masterplan © 2015 Energibyen Skive Redaktion og lay-out: Energibyen Skive. Udgivet af Energibyen Skive Rådhuspladsen 2 7800 Skive www.energibyenskive.dk Arkitekttegninger, grafiske skitser og landskabsillustrationer: SCHØNHERR Foto og grafik: Energibyen Skive 1. udgave, 1. oplag 2015 I Energibyen Skive arbejder vi med klima og bæredygtig energi. Det handler om at fremtidssikre vores kommune! Energibyen Skive fører an i arbejdet med at fremme en grøn udvikling, fordi det gavner vores borgere, vores virksomheder, vores kommune, og på et globalt niveau: vores samfund og verden omkring os. Visionen er, at vi inden 2029 skal være CO2-neutrale og selvforsynende med energi i Skive kommune. Borgerne er en vigtig medspiller i dette arbejde, da den enkelte borgers indsats kommer hele kommunen til gavn. Energibyen Skives arbejde er en opgave, der skal løftes i fællesskab, og med en fælles målsætning kan vi skabe en grøn udvikling, der sikre en fremtid i kommunen. Det er vores energi, det handler om!

2

”Vi skal slå en bule i universet!” - Steve Jobs, Apple


Indhold Forord.....................................................................................................................4 Indledning..............................................................................................................6 Visionen..................................................................................................................8 Elementerne........................................................................................................ 10 Power2Gas - anlægget........................................................................................ 12 Fysisk placering.................................................................................................. 14 Fremtidens energilandskab............................................................................... 22 Vejen Frem.......................................................................................................... 28 Organisation........................................................................................................ 30 Økonomi.............................................................................................................. 34 Tidsplan og milepæle......................................................................................... 36 Risikovurdering.................................................................................................. 38 GreenLab Skive og spin-off effekter ................................................................ 40 Energibyen Skive................................................................................................ 44

3


Forord Skive Kommune ønsker at gå forrest i omstillingen af Danmarks energiforsyning og blev i 2008 udnævnt til Danmarks første Energiby af daværende Klima- og Energiminister Connie Hedegaard. Energibyen Skive har med udgangspunkt i en ambitiøs klima og energistrategi om at Skive Kommune skal være CO2-neutral i 2029, indtaget førerpositionen i Danmark, når det gælder omstilling af blandt andet transport, varmeforsyning og anvendelse af solceller, biomasse og biogas i energisystemet. Nu tager vi et endnu et skridt i en bæredygtig retning!

4

GreenLab Skive er ikke et kommunalt projekt, men det er det vigtigste og mest vidtrækkende energiprojekt i Skive Kommune og et vigtig projekt for hele Danmark. Projektet understøtter Skive Kommunes erhvervspolitik og skal bidrage til at skabe nye arbejdspladser, ny bosætning, øget omsætning i detailhandlen, en øget erhvervsturisme samt et generelt øget uddannelses- og kompetenceniveau i kommunen. Projektet vil tiltrække virksomheder, forskere og uddannelsessøgende inden for hele klima-, energi- og miljøsektoren. Projektet forventes at blive et markant vartegn som et erhvervs-, oplevelses- og forsk-


ningscenter inden for klima og vedvarende energi. Det vil sætte sit tydelige aftryk på Skive Kommune i en omstilling og fornyelse af hele energisektoren på flere måder – i mange år frem i tiden. Derfor er GreenLab Skive det mest ambitiøse erhvervsudviklingsprojekt i Skive Kommunes historie og et projekt af regional og national betydning.

Borgmester Peder Christian Kirkegaard

5


Indledning I denne masterplan for udbygningen af GreenLab Skive er der opsat mål om udviklingen af et ”power-to-gas” anlæg (P2G-anlæg) med udgangspunkt i konkrete virksomheders tilkendegivelse af at ville undersøge forretningsmulighederne for etablering af en virksomhed i Skive kommune. GreenLab Skive er et ambitiøst projekt, som ved etableringen af P2G-anlægget vil vise, hvordan fremtidens gas- og elektricitetsforsyninger baseret på vedvarende energikilder kan afbalanceres til gavn for forsyningssikkerheden og samfundsøkonomien. Anlægget vil være kommercielt funderet og være ejet af en række virksomheder i fælles ejerskab. I tilknytning til P2G-anlægget vil virksomheder inden for vedvarende energi kunne etablere sig i en fagligt tematiseret erhvervspark, så et dynamisk forsknings-, udviklings- og demonstrationsmiljø til gavn for virksomheder, universiteter, GTS’ere og ikke mindst Skive Kommune vil opstå under navnet GreenLab Skive. I udviklingsprocessen frem mod realiseringen af ambitionen udgør denne masterplan kommunens samlede fundament fra et idéstade omkring GreenLab til netop at være det dokument, som indfanger elementer i en samlet plan for såvel den fysiske udformning af GreenLab – strukturen i organisationen som rammen omkring udviklingen af projektet. Med masterplanen bevæger GreenLab Skive fra at være et idéprojekt til at være et konkret projekt. Masterplanen udgør dermed grundlaget for dialog med: • Myndigheder og planlæggere • Eksisterende, interesserede virksomheder • Potentielle virksomheder, institutioner og universiteter, som kunne ønske sig at være en del af GreenLab Skive • Finansielle investorer om forudsætninger for tilsagn og medfinansiering • Skive Kommune i forhold til den fysiske planlægning • Interesseorganisationer og borgere. Masterplanen er for nuværende beskrevet med udgangspunkt i en interessentanalyse foretaget af NIRAS A/S december 2013, en rapport udarbejdet november 2014 af COWI om ”Organisationsmodeller til etablering af Skive GreenLab – en organisatorisk juridisk analyse” samt dialogen efterfølgende med interesserede virksomheder, rådgivere og Aarhus Universitet. Masterplanen skal således danne rammen om udvikling af projektet ”GreenLab Skive med udgangspunkt i 4 spor i perioden 2015-19.

6


7


Visionen Visionen med GreenLab Skive er at etablere Europas førende centrum for vedvarende energi, hvor teknologier til og udførsel af systemintegration af forskellige miljøvenlige energiformer kan udforskes, testes, demonstreres og anvendes i stor skala. Kernen i GreenLab Skive er etableringen af et power-to-gas anlæg (P2G-anlæg), som i fuldskala kan demonstrere, hvorledes energien i overskudselektricitet kan konverteres til energi båret på gasform, og dermed bidrage til at afbalancere el-nettet, øge forsyningssikkerheden og bedre samfundsøkonomien. Målet er at invitere virksomheder indenfor vedvarende energi, for eksempel forskellige gasformer, flydende VE-brændstoffer, geotermisk varme, solenergi og vind til at etablere sig i GreenLab Skive og indgå i anlægget eller udnytte de overskudsenergier, som fremkommer i de forskellige konverteringsprocesser.

8

PRINCIPSNIT

+ 20

1.


0M ÉN BAKKE

OPBYGNING I LAG, SOM ÉN FORM CA. 500.000M

Med GreenLab Skive søges opbygget: • et fællesskab, som gennem produktionsenheder for vedvarende energi formidler budskabet om nødvendigheden af og muligheden for at udvikle og anvende vedvarende energi • en demonstration af en energiindustri-symbiose i tråd med EU Kommissionens standarder for 2020 • et rum for nye virksomheder, som vil etablere sig indenfor de grønne teknologier • et videnscenter, som er hjem for test, afprøvning og forskning i nye teknologier og forretningsmodeller • et kommercielt og vidensmæssigt fællesskab, som gennem en bæredygtig produktion udnytter teknologiske og forretningsmæssige potentialer til at fremme anvendelsen af vedvarende energi

GreenLab Skive skal desuden bidrage til udviklingen af Skive Kommune og Region Midtjylland som en erhvervs- og turismedestination med en stærk profil som et spændende og alsidigt rejsemål i energimæssig henseende. Den arkitektoniske vision med GreenLab Skive er at forme og planlægge et fysisk område, således at de enkelte bygningskomplekser i GreenLab Skive indbygges i et designet landskab.

• et center, som vil danne ramme om forskning- og udviklingsprojekter samt inspirere til udvikling og nytænkning på globalt plan.

Hermed skaber arkitektur og landskab en helhed og opfylder tidens krav til en moderne teknologisk, landskabsarkitektonisk og bæredygtig udvikling, som også fungerer som et højteknologisk produktionscenter.

• et center, hvor uddannelse, forskning og test af fremtidens teknologier skaber nye symbioser og virksomheder.

Målet med arkitekturen er at udforme og demonstrere fremtidens energilandskab i Danmark.

9


Elementerne De klassiske elementer ild, vand, luft og jord er omdrejningspunktet for de energiaktiviteter som skal foregå i GreenLab Skive. Elementerne kan anvendes på tværs i en symbiose som energibærer, hvor energien flyttes fra et element til et andet, og denne overførsel skaber mulighed for vækst og udvikling.

Sol Solen er den største energibærer i universet. Ilden fra den røde kugle er med til at varme jorden op og skabe baggrund for udvikling og vækst på jorden. I GreenLab Skive vil solens stråler gennem de opstillede solceller i en solcellepark medvirke til at muliggøre en balancering af energisystemet og demonstrere muligheden for transformering af solens stråler og varme til nye energiformer.

10

Vand Vand (H20) består af ilt og brint og er på den måde som element energibærer. I GreenLab Skive er det målet at anvende vand i en ny form, hvor vandet gennem traditionel elektrolyse spaltes og bliver til ilt og brint. Brinten kan sammen med CO2 fra biogasanlægget i GreenLab Skive bruges til fremstilling af bionaturgas og lagres i naturgasnettet. I fremtiden vil vandet fra de geotermiske boringer i kommunen indgå som energibærer i det samlede energisystem i GreenLab Skive og i Skive Kommune, og energien som produceres i GreenLab Skive vil kunne bidrage til at understøtte udbygningen af fjernvarmenettet i Skive Kommune.


Vind Vinden blæser over GreenLab Skive, og vindmøllerne skaber elektricitet. Imidlertid er det vanskeligt at lagre vinden. I fremtiden bliver denne udfordring en forretningsmulighed for de virksomheder, som kan konvertere den elektriske energi, genereret ved vindens kraft, til energi båret på gasform. I GreenLab Skive vil energien blive omdannet til gas, som efterfølgende kan lagres i det veludviklede danske naturgasnet. Det danske naturgasnet kan lagre energi til 2 måneders forbrug, og på den måde lagres vindens energi på en innovativ og meget effektiv måde. Gassen kan så anvendes i tider hvor vindmøllerne står stille til produktion af el.

Jord Jorden omkring GreenLab Skive er frugtbar, og traditionelt har der i hundredevis af år været drevet landbrug og agerbrug i området. Gennem inddragelse af landbruget og anvendelsen af jorden omkring GreenLab Skive kan der fremstilles biogas ved anvendelse af gylle og biorester fra landbruget. Ved produktion af biogas frigøres store mængder af CO2, som efterfølgende kan anvendes sammen med brint til fremstilling af bionaturgas, som kan lægges på det eksisterende gasnet. CO2 bliver dermed en ressource, og dermed vi med til at skabe et renere miljø for fremtidens generationer.

11


Power2Gas - anlægget Et power-to-gas anlæg (P2G-anlæg) som bliver omdrejningspunkt for aktiviteterne i GreenLab Skive, er et anlæg som omdanner elektricitet til gas. Det overordnede formål med et P2G-anlæg er, at kunne lagre energien fra elektriciteten som energi i gasnettet. De helt centrale redskaber til dette er vand og gasserne brint, kuldioxid og metan. Når overskudselektricitet fra vindmøller og solceller bruges til at spalte vand (H2O) igennem elektrolyse, dannes der frit ilt (O) og frit brint (H2). Brinten bærer således energien fra elektriciteten videre. Gennem en kemisk proces mellem brinten

12

(H2) og kuldioxid (C02), som udgør ca. 40% af biogas, kan der dannes ny gas – eller metan CH4 Metan kan lagres i det nationale naturgasnet, som har en lagerkapacitet på op til to måneders forbrug af naturgas, og dermed er energien fra elektriciteten gjort lagerbar i form af energi i brændbar gas. Ilt (O) kan sættes på flasker ligesom det kan anvendes i industrien og overskydende brint(H2) kan blandt andet anvendes i transportsektoren. Teknologikæden i et P2G- anlæg kan illustreres på følgende måde:


I GreenLab Skive vil Power2Gas-anlægget være omdrejningspunkt for de aktiviteter som skal udfoldes på arealerne ved Kaastrup nord for Skive. Som ekstra komponent i teknologikæden vil 10 ha. solceller indgå i GreenLab. Disse vil blive placeret øst for hovedvej A26 men koblet sammen med anlægget på vestsiden.

13


Fysisk placering Med placeringen af GreenLab Skive i Kaastrup nord for Skive opstår en unik mulighed for at realisere ønsket om et fuldskala P2G demonstrations- og produktionsanlæg. GreenLab Skive og er på forhånd indarbejdet i Planstrategien og den nært forestående kommuneplan for Skive Kommune.

14

Placeringen er nøje udvalgt og i et energimæssigt perspektiv vurderet som det mest optimale sted i Danmark. Det planlagte område ligger nord for NOMI 4S (grøn skravering) og har en god infrastruktur i forhold til adgangsveje og hovedveje.


Kortudsnit - området omkring Kåstrup

GreenLab Skive ønskes etableret på et areal nord for NOMI 4S afgrænset af A 26 Kåstrup Bæk og Næstild Bæk (rød skravering). Dette areal er ca. 48 ha. På det planlagte område forventes opført 20-25 bygninger og tanke med en højde på op til 15-30 m i et parklignende landskab med spiralformede jordvolde af varierende højde med bl.a. det formål at indpasse/skjule anlægget/dele af

anlægget i landskabet. På arealet ønskes opstillet 3 stk. 135 m høje vindmøller. Det blå skraverede område øst for A26 viser et areal, hvor der dels er etableret forskellige industrivirksomheder og dels et område, som er udlagt til industri. Nord for dette område inddrages et 11 ha stort areal øst for A 26 til solceller (lilla skravering).

15


El- gas og fjernvarmenettet. El-nettet er under udbygning og et nyt 150 Kv kabel vil blive lagt ned i nærmeste fremtid i området omkring Greenlab Skive Gasnettet ligger i umiddelbar nærhed af GreenLab Skive og nærmeste MR station med 40 bar tryk ligger i Jebjerg tæt ved det kommende P2G anlæg. 1800 m under jorden flyder 65° varmt vand, som i nær fremtid vil blive en mulig varmekilde for opvarmning af hele Skive Kommunes fjernvarmenet som er underudbygning, men samtidig også en mulig energikilde/aftager i forbindelse med P2G anlægget i Greenlab Skive.

16

Landskab Arealet ligger jf. landskabsanalysen for Skive Kommune i landskabsegnen Midtsalling midt i et stort ensartet morænelandskab. Midtsalling er åbent uden store højdeforskelle. Mellem Lyby og Oddense varierer koterne fra ca. 10 - 40 m med jævne bløde overgange.


LedningstrĂŚk i Varmeplan for Skive Kommune(Brix & Kamp).

17


Jorden er overvejende frugtbar lerjord, terrænet er jævne plateauer og der er derfor høj opdyrkningsprocent. Der er i området mange større landbrug. I Salling står omkring 150 vindmøller, de fleste af dem i Midtsalling. Vindmøllerne, og det intensivt dyrkede landbrug, præger i høj grad opfattelsen af landskabet. Kun få landskabstræk adskiller det ene sted fra det andet oplevelsesmæssigt. Større skove findes ikke i området mellem Lyby og Oddense eller i Midtsalling i det hele taget. Byerne Oddense, Lyby, Jebjerg og Hindborg er de nærmeste byer.

18


Landskabsinteresser

Landskabsinteresser I Kommuneplan 2013 er udpeget områder med særlig landskabelig værdi. Afstanden fra anlægget til nærmeste areal med særlig landskabelig værdi er ca. 2,5 km. Rekreative interesser Der er ikke rekreative arealer eller stier i området omkring anlægget. Området vurderes heller ikke at have større rekreativt potentiale.

Landskabelig vurdering P2G anlægget placeres i nær tilknytning til NOMI 4S og erhvervsområdet , som tilsammen i forvejen rummer 8 vindmøller. Koterne varierer fra ca. 15 – 19. På genbrugspladsen er terrænet hævet fra ca. kote 24 til kote 42 – altså ca. 18 m, hvor det er højest. De planlagte jordnære anlæg er i ca. samme skala som eksisterende anlæg i området.

Kulturhistoriske interesser Nærmeste kulturhistoriske udpegning i kommuneplanen er Lyby kirkes omgivelser ca. 1,5 km øst for arealet. På selve arealet er registreret en overpløjet gravhøj.

Selv om den landskabelige uro i området bliver forøget på grund af de 3 nye store møller, vurderes den forøgede landskabelige påvirkning af området fra Greenlab at være relativt beskeden i forhold til den uro, der allerede er i landskabet.

Bygge- og beskyttelseslinjer Arealet er ikke berørt af bygge- eller beskyttelseslinjer.

Da der heller ikke er områder med særlig landskabelig eller kulturhistorisk værdi i nærheden, vurderes P2G-anlægget hensigtsmæssig placeret.

Kommuneplan 2013 Områder med særlig landskabelig værdi

19


Natur, plante- og dyreliv

Natura 2000-områder Afstanden til nærmeste Natura 2000-område er mere end 10 km. Det må derfor forventes og forudsættes, at projektet er uden betydning for disse områders udpegningsgrundlag.

Natura 2000-områder - skaverede felter.

20

§ 3-beskyttede arealer Der findes beskyttet natur (fersk eng) langs Næstild Bæk mod vest. Langs projektgrænsen mod vest, nord og øst løber beskyttede vandløb med bræmmer (Kåstrup Bæk og Næstild Bæk). Disse arealer forventes ikke hverken direkte eller indirekte berørt af projektet.

Gult: eng


Beskyttet natur. ge, Blå linje: Vandløb Blåt areal: vandhul, Blåprikket: Mose.

Bilag IV-arter Inden for det 10x10 km felt, hvori projektet ligger, er der konstateret forekomst af Sydflagermus, Odder, Markfirben, stor Vandsalamander og Spidssnuet frø. Projektet fjerner ikke vandhuller eller fugtige områder og har derfor ingen påvirkning af betydning på odder, vandsalamander og spidssnuet frø. Det er usandligt, at der skulle forekomme markfirben netop her, idet der ikke er egnede biotoper. Vindmøllerne vil muligvis være en risiko for flagermus, medens det mosaiklandskab, der forventes skabt omkring projektet, vil kunne være en forbedring af flagermusens jagtområde. Det vurderes således, at der hverken beskadiges eller ødelægges yngle- eller rasteområder for de arter, der eventuelt kunne findes i området. Bilag I-fugle og områdets fugleliv generelt Der er ikke kendskab til forekomst af sjældne fugle i området, og det er ikke forventeligt, at fuglelivet omfatter andre end landbrugslandets almindelige arter. Fredede, rødlistede og sjældne arter Der er ikke kendskab til forekomster. Lyby Sø Øst for arealet ligger den tidligere nu afvandede Lyby Sø. Det har været overvejet at genskabe søen, men det nærliggende erhvervsområde syd for området umuliggør hævning af vandstanden. Grundvand Området er udlagt med drikkevandsinteresser, men ikke særlige drikkevandsinteresser. Der vil kunne findes og indvindes grundvand i området til udnyttelse til erhvervsmæssige formål.

21


Fremtidens energilandskab Fremtidens energilandskaber repræsenterer et nyt behov, og der er hermed mulighed for at skabe nye landskabsrum og tilføje nye lag til historien.

anlægget skabe nye ’tegn’ og fortællinger. P2G-anlæggets tekniske verden og storskala mødes med oplevelser i landskabet og naturen.

På samme måde som vikingeborgene, der som cirkulære landmarks, fortæller om en svunden tid, vil vi med biogas-

Et forsøgslandskab og energifelt, hvor natur og teknik mødes.

22


Fortællingen om elementerne: Vand, Ild, Luft og Jord er idébærere i udformningen af området , der med en arkitektonisk og landskabelig bearbejdning kan ses som en oplevelsespark, som inkorporerer forskellige elementer med blandinger af tekniske, funktionelle og æstetiske færdigheder. Power2gas anlægget i GreenLab Skive ses som et energi- og kraftfelt, og projektet tager afsæt i dobbeltspiralens dynamik og kraft – et billede på den energi, der skabes i området.

23


Som en hvirvelvind eller galakse skabes en figur af overskudsjord, der på én gang slynger sig ud i området, og på samme tid trækker området og landskabet ind mod spiralens midte. På én gang åben og inviterende og samtidig lukket og omsluttende/beskyttende. Ønsket er at udnytte naturens ressourcer: Vinden, vandet, jorden og solen. Projektet er en hybrid og blanding mellem et tek-

nisk anlæg og et oplevelses- og læringslandskab. Det betyder, at parken skal understøtte de forskellige udtryk, sådanne installationer har. Dermed skal landskabet bidrage til at skabe en teknisk og æstetisk helhed, så området under ét kan eksponeres og udstilles ud fra de forudsætninger, det enkelte anlæg og installation stiller. Det samlede areal på 48 ha forventes udlagt som et stort sammenhængende parkanlæg, der gives

Centerbygning Centerbygningen ønskes givet en markant placering i parken i spiralens centrum. Spiralens indre rum er et særligt kraftcenter og en særlig oplevelse Det skal være en visuel oplevelse at komme til og opholde sig i hovedbygningen. De tilhørende nødvendige P-pladser og udeopholdsarealer, kombi-

24


en landskabelig bearbejdning, så det skiller sig ud fra omgivelserne og i færdig form gerne må fremstå som et markant og visuelt tydeligt område som udtryk for en ny fortolkning og bearbejdning af ”det åbne land”. Variationer i landskabet må gerne afspejle sig i bakker og dale, hvor ”udkigspunkter” og mindre vandhuller kan udformeres som en æstetisk og visuel berigelse af landskabet, hvor man virkelig får lyst til at ’gå på opdagelse’.

neret med mindre sø og beplantning i varierende udformning. Centerbygningen ønskes udformet som et arkitektonisk gennemarbejdet projekt med elementer af nutidig funktionelt design og gerne med et anstrøg af ’vartegn’ med ekspressive elementer og symboler.

GreenLab Skive skal således danne en ny fortolkning af en industripark, der i kraft af sine bygninger og anlæg kan ses som en ”skulpturpark” i storskala. De tekniske anlæg skal ligge i en park og ikke på en mark, og GreenLab Skive skal være et arkitektonisk vartegn.

Bygningen søges som udgangspunkt indrettet med besøgscenter, lokaler for undervisning og demonstration, faciliteter af forskningsmæssig art samt kontorfaciliteter til udleje.

25


Bæredygtighed og helhed Disponeringen af de nære udearealer skal spille op til og sammen med centerbygningen. Området skal kunne forandres og udvikles over tid, da forskellige virksomheder gives mulighed for at teste deres anlæg og eventuelt fjerne dem igen. Den landskabelige bearbejdning skal således kunne bære og understøtte disse forandringer over tid og samtidig være et sammenhængende element i hele udviklingen af erhvervsparken. Langs spiralens kant dannes amfi og opholdsmuligheder. En bro forbinder fysisk de to spiralarme og snor sig omkring bygningen. Pladsdannelsen omkring centerbygningen afspejler rummet som et magnetfelt, der suger al kraft til sig og udsondrer/kaster ny energi afsted.

Arealerne i GreenLab Skive Højden på voldene i spiralen kan varier nes højde og skala.

Fra bygningen brænder en evig flamme/ild som symbolet på vedvarende energi.

Afhængigt af hvor man færdes, vil byg lige.

Selve bygningen gløder og ulmer med en lysende skærm, der skifter farve.

Matrikelfelter vokser fra spiralens cent sible og kan skifte brugere/virksomhed

Et vandspor løber med spiralens form og oplevelse. Rekreative muligheder s både på øst og vestsiden af A26.

På det nye terræn/græsvolde er græss øjemed og hjælper med at holde græs som en rekreativ oplevelse. Nye stier le Her vil man undervejs få forskellige inf serne i et biogasanlæg og områdets øv

Beplantningen på voldene er et mere fl galt mod spiralens midte, der er et sæ

Beplantningen er grupper af træmass både oppe på spiralarmene og imellem er en stor rigdom og variation i træart der blomstrer og forandrer sig i løbet a

26


Inddragelse af ’naboområdet’ i Kaastrup Rundkørslen på A26 vil være centrum for hele design oplevelsen af at køre gennem området – mens det specifikke området nord for NOMI 4S vil være genstand for arealudviklingen for GreenLab Skive og nye virksomheder. Med placeringen af Greenlab Skive i et traditionelt industriområde er det intentionen at inddrage hele det omliggende område i udformningen af helhedsplanen for området, der skaber en visuel og sammenhængende identitet som et samlet nyt og innovativt erhvervsområde med GreenLab Skive som centrum. At køre ind i området ved Greenlab Skive vil have en høj oplevelsesværdi og vil være et omdrejningspunkt for kommunikation af stedet i fremtiden. Langs A26 vil det arkitektoniske præg på GreenLab Skive blive et unikt udstillingsvindue i verdensklasse for de involverede virksomheder.

re og matcher nogle steder bygninger-

gningerne være mere eller mindre syn-

ter og ud i landskabet. Felterne er flekd efter behov og over tid.

og fungerer som regnvandsopsamling skal indtænkes i det samlede design –

sende får, som anvendes i naturplejesset nede samtidig med, at de bidrager eder over voldene mod spiralens indre. formationer og læring omkring procesvrige tekniske installationer.

flydende lag, der bevæger sig centrifuærligt landskabsrum.

siver, der ligger med sin egen rytme, m. Mangfoldigheden er vigtig, og ønsket ter, således at der altid vil være noget, af året.

27


Vejen frem For at realisere visionen om, at Skive Kommune bliver hjemsted for et fuldskala demonstrations- og produktions P2G-anlæg i GreenLab Skive, skal der arbejdes med flere indsatsområder:

I spor 2 er en af de væsentligste opgaver at sikre Skive Kommunes interesser inden for erhvervsudvikling, energiturisme, aspekter i forhold til lokal undervisning og uddannelse samt tiltrækning af forskere.

1. Der skal arbejdes med klassiske kommunale opgaver i form af planarbejde og myndighedsarbejde inden for natur og miljø

Dette gøres ved at arbejde med etableringen, ejerskabet og driften af en spektakulær, energivenlig og bæredygtig centerbygning i GreenLab Skive. Bygningen skal rumme undervisnings-, møde-, kontor- og fællesfaciliteter for hele anlægget.

2. Der skal arbejdes med projektudvikling, herunder tilvejebringelse af et egnet areal, borgerinddragelse og udvikling og sikring af kommunens fremtidige interesser i projektet 3. Der skal arbejdes med at fremme og facilitere virksomhedernes interne afklaring og processer. Projektet har derfor 4 arbejdsspor/arbejdspakker som skal skabe det solide grundlag for realiseringen I Spor 1 skal Skive Kommune arbejde med at identificere forhindringer for realiseringen af projektet og i særdeles placeringen af P2G anlægget. Der er tale om vurdering af beliggenhed for GreenLab Skive og anlægget, myndighedsbehandling og miljøarbejdet i forbindelse med etableringen af området og anlægget.

28

Selskabskonstruktioner med Skive Kommunes involvering og arbejdet med at realise det samlede projekt ligger i dette spor. Også tilvejebringelsen af, og modelleringen af landskabet ligger i dette spor. I Spor 3 arbejdes der med facilitering af virksomhederne, som er med i projektet. Her gennemføres processer omkring og i samarbejde med virksomhederne således, at det optimale beslutningsgrundlag er tilstede for virksomhederne. Involvering af lokale virksomheder er en del af spor 3. I Spor 4, som ligger i regi af Energifonden Skive. Skal projektet udfoldes og selskabsgøres. Spor 4 aktiveres i samarbejde med de involverede virksomheder.


Arbejdsspor og arbejdspakker Spor 1

WP GreenLab Skive

Planlægning og myndighed Skive Kommune som leverandør

1.1

Myndighedsbehandling Kommune- og lokalplan Modelberegninger infrastruktur

1.2

Lokalisering af projekter, MBL 3-4 VVM-redegørelse, screening Miljøgodkendelser/spildevandstilladelser Risikovurdering/-analyser Worst-case scenarier

2.1

Finansiering Arealanskaffelse, udbygningstakt Kommunal vindmølle Borgerinddragelse

2.2

Fysisk modellering af område og landskab Fremtidigt energilandskab Fysisk anlæg af GreenLab Skive Fysisk anlæg af nære omgivelser

3.1

Samarbejde og dialog med virksomheder Samarbejdsaftaler Finansielle aftaler, ansøgninger

3.2

Forretningsmodeller

3.3

Teknologimodeller

3.4

Opsøgende kontakt med virksomheder Symbioseprocesser Inddragelse af lokale virksomheder Synergier i lokalområdet

4.1

Organisation Energifonden som projektejer Strategisk Udviklingsforum Strategiplan Kommunikation og markedsføring Fundraising

4.2

Selskabsdannelse, arealudvikling

4.3

Selskabsdannelser, organisering GreenLab A/S

4.4

Forretningsudvikling Demonstrations- og testfaciliteter Forskningsaktiviteter, samarbejde med universiteter m.m. Udstillingslokaler, undervisning Inddragelse af lokale uddannelsesinstitutioner Energiturisme, showroom, konference mv.

Spor 2 Areal og infrastruktur Skive Kommune som leverandør

Spor 3 Virksomheder, forskning og teknologier Skive Kommune som facilitator

Spor 4 Organisation, struktur og kommunikation Skive Kommune som facilitator

29


Organisation Såvel store internationale, landsdækkende og lokale virksomheder er aktive parter i projektet. På seminarer i december 2014 og januar 2015 har de involverede virksomheder og forskningsinstitutioner givet tilsagn om fortsat at arbejde videre med projektet, herunder afsøge muligheder for finansiering af individuelle pojekter og samarbejdsprojekter i GreenLab Skive. Endvidere har en af virksomhederne foretaget egne analyser for at kortlægge muligheder for videre engagement. Konkret er der indgået aftale mellem en virksomhed og en lodsejer i området omkring GreenLab Skive om leje af erhvervsareal til opstilling af 10 ha solceller i 2015. GreenLab Skive er et udviklingsprojekt, som i 2015 er forankret i Teknisk Forvaltning i Skive Kommune. Den kommunale organisering er tilrettelagt således, at Energibyen Skive som udviklingsafdeling refererer til hhv. Teknik- og Miljøudvalget samt til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der er for at koordinere informationen og beslutningerne vedr. projektet nedsat en styregruppe som bindeled mellem det politiske og det administrative niveau. Styregruppen har to repræsentanter fra hver af de to fagudvalg, ligesom direktionen i kommunen er repræsenteret ved vicekommunaldirektøren og den tekniske direktør. Den Tekniske direktør er formand for styregruppen.

30

Familie- og Børneudvalget

Sun byg


ndhed- og Foreggelsesudvalget

Byråd

Kultur- og Fritidsudvalget

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

Teknik- og Miljøudvalget

Kommunal styregruppe

Teknisk Forvaltning Energibyen Skive

Virksomhedsstyregruppe

Tværfaglig projektarbejdsgruppe

31


LAG 1

2.

Nuværende struktur Den kommunale styregruppe har følgende sammensætning pr. 1/3 2015: • Thomas Lindberg Ramsay, Teknisk Direktør (formand) • Jens Peder Hedevang, udvalgsformand Teknik og Miljø • Bente Østergaard, udvalgsmedlem Teknik og Miljø • Arne Lindgren, udvalgsformand Erhverv og Arbejdsmarked • Jan D. Andersen, udvalgsmedlem Erhverv og Arbejdsmarked • Alice Bank Danielsen, direktør for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter • Christian Bertelsen, vicekommunaldirektør • Finn Dissing, afdelingschef • Jan Ipland, stadsarkitekt • Steen Harding Hintze, International Projektkoordinator, Energibyen Skive I 2016 vil GreenLab Skive projektet overgå til Energifonden Skive, som således får det overordnede udviklingsansvar for projektet – herunder selskabsdannelser, projektudviklingsaktiviteter, samarbejdsaftaler og aftaler med og mellem virksomheder samt arbejde vedr. godkendelser og myndighedsbehandling på vegne af og i samarbejde med virksomhederne.

MAST

32


1

LAG 2

LAG 3 + 20M PYRAMIDEFORMER

CA. 500.000M

TERPLAN

OPBYGNING I LAG, SOM PYRAMIDER/ TOPPE

Arealerne til GreenLab Skive opkøbes af og overdrages af Skive Kommune til den almennyttige/ erhvervsfond Energifonden Skive, som får adgang til udvikling af arealerne. Skive Kommune køber og overdrager en vindmølle til Energifonden Skive som første demonstrationsprojekt. Vindmøllens produktion af strøm kan bidrage til finansieringen af den fortsatte drift. For at styrke udviklingen af GreenLab Skive etableres et strategi- og udviklingsforum med interessenter fra involverede virksomheder, kommune, region, styrelser m.fl. I 2016 kunne organisationen omkring GreenLab komme til at se ud som ovenstående, men den endelige konfiguration af organisationen overlades til Energifonden Skive.

33


Økonomi Anlægsomkostninger Etableringen af Greenlab Skive omfatter erhvervelse af jorden omkring Kaastrup samt udviklingsomkostninger i form af drift til et sekretariat i min. 3 år, hvorefter projektet forventes at kunne hvile i sig selv økonomisk.

Herudover undersøges muligheden for anskaffelse af en vindmølle som en del af anlægsbudgettet. I den forbindelse vil forretningsmodellen for møllen overvejes ind i det samlede anlægsbudget og driftsbudget i forhold til overdragelsen af projektet til Energifonden.

34


Driftsomkostninger Der skal etableres et sekretariat under Energifonden Skive med en sekretariatsleder/direktør og en medarbejder/projektleder, som kan arbejde for GreenLab Skives etablering. Sekretariatet placeres i tilknytning til personer/virksomhed, der kan sikre et vist fagligt fællesskab. Det må forventes, at der vil være udgifter til sekretariatet de første 2-3 år.

35


Tidsplan og milepæle Masterplanen indeholder overordnet de fire arbejdsspor med en tidslinje i perioden 2015-19. En detailtidsplan indeholdes i projektplanen, som er styregruppens daglige arbejdsredskab, hvorimod denne tidsplan kun indeholder væsentlige milepæle. Projektet har en række milepæle som udgør væsentlige indsatser eller delresultater, som undervejs definerer projektets udvikling. For GreenLab Skive er følgende milepæle udpeget pr. 1/3 2015:

2015

Spor 1 Planlægning og myndighed

2

Skive Kommune som leverandør

Spor 2 Areal og infrastruktur

3

9

4 5 6

Skive Kommune som leverandør

Spor 3 Virksomheder, forskning og teknologier

2016

1

7

8

12

Skive Kommune som facilitator

Spor 4 Organisation, struktur og kommunikation

Skive Kommune som facilitator

1. EUDP ansøgning – 4/3 2015 - Spor 3 2. Oplæg til kommuneplantillæg – 1/8 2015 – Spor 1 3. Frigivelse af arealerne omkring Kaastrup – 1/9 2015 - Spor 1 4. Solcellepark under etablering - 1/10 2015 – Spor 2 5. Samarbejdsaftale med Energifonden Skive - 1/10 2015 - Spor 2 6. Proces for borgerinddragelse - 1/10 2015 - Spor 2 7. Virksomhedernes – letter of intent – 1/2 2016 - Spor 3 8. Samarbejdsaftale mellem virksomheder – 1/3 2016 – Spor 3 9. Kommuneplantillæg, Lokalplan, miljøvurdering – 1/6 2016 – Spor 1 10. Etablering af arealudviklingsselskab - 1/6 2016 - Spor 4 11. Første spadestik 1/8 2016 - Spor 4 12. Ansøgning til øvrige midler – EU, Horizon 2020 1/8 2016 - Spor 3 13. Vindmølle under opførsel – 1/9 2016 - Spor 4 14. Biogasanlæg under opførsel – 1/6 2017 - Spor 4 15. Øvrige anlæg under opførsel – 1/9 2017 - Spor 4 36

10

11 13


2017

13

2018

2019

15

37


Risikovurdering Et projekt som GreenLab Skive, hvor målet er at få etableret et P2G anlæg i Kaastrup samtidig med, at der planlægges for etablering af en erhvervspark, er ikke et almindeligt planlægningsprojekt i kommunal sammenhæng. Her er tale om, at de enkelte komponenter i projektet vil være indbyrdes afhængige af hinanden – uden P2G anlæg, intet GreenLab Skive. En lang række faktorer kan være afgørende for ,om det lykkes, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på de risici, som projektet vil møde undervejs. Nedenstående er derfor oplistet en række konkrete risici for projektet. Listen er ikke udtømmende og vil løbende blive evalueret.

38


39


Greenlab Skive og spin-off effekter Etableringen af Greenlab Skive Erhvervspark vil medføre en række muligheder for Skive Kommune i form at blandt andet erhvervsudvikling, grøn omstilling,vækst, turisme, bosætning samt uddannelses- og forskningsaktiviteter.

Lokale udviklingsmuligheder GreenLab Skive arbejder direkte med at udvikle energiforsyningen til at blive en bæredygtig og vedvarende kilde af fossilfri energi, der vil være til gavn for kommunen og alle dens borgere. I samarbejde med de involverede virksomheder og selskaber skabes til stadighed nye udviklingsmuligheder, der dels kan nyttiggøre energikilderne på en økonomisk attraktiv måde og dels kan bidrage til at skabe en ny erhvervsudvikling, både med nye virksomheder og med nye arbejdspladser til følge. NIRAS A/S har i samarbejde med Center for Regional Turisme Forskning (CRT) estimeret be-

40

skæftigelseseffekter af forskellige grønne investeringer. I analysen estimeredes, at et samlet investeringsbehov på 220 mio. kr. til et stort biogasanlæg, fordelt over en 5 års periode, vil medføre en beskæftigelseseffekt på 270 årsværk i alt i perioden, svarende til 54 job. Etablering af GreenLab Skive vil sandsynligvis som minimum kunne generere en beskæftigelseseffekt i samme størrelsesorden. Analysen tager udelukkende udgangspunkt i de estimerede investeringsbehov, og der er ikke indregnet nogen effekt af driften af centret. Det estimerede antal fuldtidsbeskæftigede efter etablering på Greenlab Skive vil være på ca. 100 per-


soner, mens en række underleverandører og serviceleverandører vil kunne generere et lignende antal beskæftigede. I alt vil GreenLab Skive i løbet af en række år kunne vise sig at medvirke til skabelsen af 300400 nye arbejdspladser. Med en samlet investering op mod 500 mio. kr. vil der være en betydelig beskæftigelsesmæssig effekt ved etableringen af GreenLab Skive. Konkrete lokale virksomheder vil kunne drage nytte af GreenLab Skive som en del af deres forretningsmodel.

Et eksempel er NOMI 4/S, som vil være nabo til GreenLab Skive. Virksomheden kan som underleverandør bidrage med organisk affald til biogasanlægget, og efterhånden som affald lovgivningsmæssigt transformeres til ressourcer, kan NOMI 4S samarbejde om udviklingen af større bæredygtighed og genanvendelse. Skive Fjernvarme kan på lidt længere sigt ses som en aktiv medspiller omkring anvendelsen af geotermisk varme i et sammenhængende transmissionsnet – omvendt kunne indgå som aftager af overskudsenergi fra P2G-anlægget.

41


Forskning og uddannelse I forbindelse med etableringen af GreenLab Skive vil såvel de enkelte virksomheder og samarbejdet omkring symbiosen medvirke til øgede forskningsaktiviteter i Skive Kommune. Testfaciliteter og demonstrationsmuligheder i fuldskala er en mangel for mange virksomheder. Med muligheden for at tilbyde dette i GreenLab Skive er det målet, at virksomheder vil finde det attraktivt at etablere sig i nærheden af anlægget. I forhold til studerende og forskere vil GreenLab Skive medvirke til kortere eller længere tids ophold af studerende, og vil dermed bidrage aktivt til en øget internationalisering af Skive. Summer Schools og studiebesøg vil bringe Skive Kommune ind på en international arena og styrke konkurrenceevnen for egnens virksomheder. Der forudses samarbejde med både natio-

42

nale og internationale universiteter og forsknings- og testcentre. I forbindelse med kommunens satsning på at involvere lokale borgere og brugere i udviklingen inden for vedvarende energi er det væsentligt, at unge uddannelsessøgende kan inspireres til at søge nye muligheder inden for aktuelle emner som klima, energi og bæredygtighed. En satsning herpå kan i sidste ende være vejen frem til at få skabt nye uddannelser med base i Skive Kommune, så Skive Kommune også kan fastholde og tiltrække unge mennesker i fremtiden. De lokale uddannelsesinstitutioner vil kunne udvikle nye kompetencer på energiområdet og kunne etablere specialdesignede tilbud til virksomheder.


Erhvers- og kulturturisme Region Midtjylland er udnævnt til Bioenergi Region som en af seks regioner i EU og er dén region i Danmark med flest energi-attraktioner. Regionen besøges af 6-7.000 hovedsagelig udenlandske erhvervsturister inden for energi hvert år. Skive Kommune er specielt kendt i Danmark for stor drivkraft i implementering af biogas, gas til transport, forgasningsgas osv., og i Skive Kommune står energivirksomhedernes gæster tilsammen for mere end 4.000 overnatninger om året - både for at besøge de lokale virksomheder, men også for at se nogle af de teknologiske projekter, der er gennemført i Skive Kommune gennem de seneste 30 år. Det forventes, at GreenLab Skive udvikler sig til et af fyrtårnene inden for erhvervsturisme, og at centeret vil blive besøgt af op imod 2.500 erhvervsgæster årligt. GreenLab Skive kan dermed udvikle sig til en af de vigtigste energiturisme attraktioner i Danmark og på sigt Europa. En energierhvervsturist forbruger typisk 2.500-3.500 kr. i døgnet, hvilket medfører en øget lokal omsætning i størrelsesordnen 7-8 mio. kr. om året. Også Kulturturisme vil være en mulighed. I forbindelse med aktiviteterne i GreenLab Skive kan der etableres et besøgs og udstillingscenter i lighed med Danfoss Universe.

43


Energibyen Skive Skive Kommune har gennem mere end 30 år arbejdet for at skabe mere energieffektivitet gennem energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger. Dette arbejde udmøntede sig i, at Skive blev udpeget som Danmarks første Energiby i oktober 2008. Siden udpegningen har Skive Kommune sat nye standarder for arbejdet med Klima og Energi, og vi fortsætter bestræbelserne både lokalt og strategisk med at involvere alle borgere og virksomheder for at skabe et mere uafhængigt, et mere selvforsynende og et mere bæredygtigt samfund til gavn for alle i Skive Kommune. Ved udpegningen skabte kommunen en ny afdeling i Teknisk Forvaltning. Den hedder Energibyen Skive, og afdelingens udgangspunkt har været udarbejdelsen af en ambitiøs Klima og Energistrategi med en vision om, at hele kommunen skal være CO2-neutral i 2029.

44


45


Strategien har det sigte at fastholde og udbygge indsatsen for en bæredygtig fremtid i Skive, hvor kommunen fortsat kan markere sig som en af de førende i hele landet inden for energiområdet. Energibyen Skive går forrest i arbejdet med at fremme den grønne udvikling, fordi det gavner borgere, virksomheder og kommune – og på et globalt niveau vores samfund og vores omverden. Vi udvikler lokale, nationale og internationale projekter og skaber netværk til alle mulige inte-ressenter og samarbejdspartnere med det overordnede formål at gøre Skive Kommune CO2-neutral i 2029 og at udbrede kendskabet til indsatsen for en bæredygtig og fossilfri fremtid. • Vi arbejder på en langsigtet politisk dagsorden – 20 år. • Vi har gjort os attraktive som seriøse samarbejdspartnere på strategisk niveau. • Vi arbejder på tværs af landegrænser, og vi vil være kendte i hele Europa. • Vi har opnået betydelige resultater gennem afdelingens levetid. Energibyen Skive bidrager til at skabe grundlaget for en lokal forankret erhvervsudvikling, primært med relationer til klima og energi og dertil afledte effekter. Således kan Energibyen Skive betegnes som en udviklingsafdeling i Teknisk Forvaltning for klima, energi, bæredygtighed og erhverv. Mulighederne for at udnytte Skives position til at skabe nye arbejdspladser med relation til klima og energi skal udnyttes. Der er skabt flere arbejdspladser inden for solcelle-industrien, og nye projekter øger mulighederne for nye arbejdspladser inden for andre energiteknologier som geotermi, biogas, vindkraft og systemintegration af forskellige energier.

46


47



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.