Det personligt skabende by elsebeth balsløw

det personligt skabende

issuu no.1

"det personlige skabende" eksamensopgave smu13 modul 1 linje : multimedie performance art scenekunstens udviklingscenter aflevering november.2013

af elsebeth balslĂ¸w

indholdsfortegnelse intro

s. 5

narrativt

s. 6

nedslag

s. 7

teoretisk perspektivering

s. 7

citat bilag

s. 10

refleksion over teori

s. 1

nye handlemuligheder

s. 13

afslutning

s. 13

bilag plakat & værkshæfte

s. 14

litteratur/ kilde liste

s. 16

intro Optikken for denne eksamensopgave er med arkitekt brillen på næsen, hvilket var mit udgangspunkt, da jeg startede det nye studie "Multimedie Performance Art". Det bliver de personlige kompetencer og relationelle interaktioner, jeg vil lade brillen kikke på. Da jeg finder en stor motivation ved at træde ind i et helt nyt, for mig, kunstnerisk praksis fællesskab, åbner det nemlig op for at se nærmere på : 1. Hvilke oplevelser og udfordringer ligger der i at gøre dette ? Hvilke kompetencer hos mig selv udfordres ? 2. Hvilke teoretikere kan jeg anvende til en hjælpende forståelsesramme og rent praktisk, for at udvikle mine kompetencer, når jeg nu ønsker at arbejde på tværs af kunstneriske fagligheder med andre, og skabe multimedie performance art som et fælles tredje.

narrativet

Horisontalt betragtet : Kender du den helt særlige oplevelse: At se verden forvandle sig? Ikke fordi den er blevet en anden, men fordi du er blevet en anden: Har fået nye øjne at se med. Det er det, der kan ske i kunstens verden. Jeg forlader teater rummets halvmørke og opdager, at verden fremstår anderledes. Jeg ser en film som vender op og ned på tilværelsens fortolkningen. Jeg lytter til et stykke musik, som får nye rytmer, melodiske forløb og klange til at dukke frem. Oplevelsen er forunderlig - stiller krav til såvel budbringer som mig der modtager. Budbringeren skal stille krav – store krav. Skal udfordre og overvurdere sin modtager. Og jeg som modtager, skal anstrenge mig ! For den lille knap i hjernen, som kontrollerer at jeg ser verden på samme måde dag efter dag, den lille stabiliseringsenhed som er så afgørende for at kunne håndtere hverdagens rutiner, - skal jo alligevel sidde en lille smule løst. Der skal kunne skrues på den. Og jeg skal turde gøre det,- turde lade det ske. Det samme sker i videnskabens verden. Ikke hver dag, naturligvis, for også i denne verden er jeg som regel på hårdt arbejde, i forgæves søgen efter sammenhæng, gennemgang af uendelige mængder af litteratur eller data materiale, som støtter eller modsiger den ide, jeg har fået. Denne uddannelse med titlen Multimedie Performance Art, er valgt med ønsket og troen på uendelig mange aha oplevelser fra denne slags erkendelses skuffe, og det allerhelst både af kunstnerisk og videnskabelig karakter. Jeg husker stadigvæk det forår, hvor jeg i to uger burede mig inde i et sommerhus og læste den sære tyske sociolog Niklas Luhmanns hovedværk : Soziale Systeme. 661 siders ! – hvad skal man kalde det – tysk videnskabelig avantgarde. Først hang ingenting sammen. Så begyndte en sætning her og et afsnit der at give mening: Men ny mening, vel at mærke. Og pludselig så verden anderledes ud. Paradigmeskift kalder man det, når der ikke er tale om at detaljer skiftes ud, men at hele strukturprincippet vendes på hovedet. Dette er min motor, intet mindre er det en af mine største visioner med dette studie. mærke angsten og frustrationerne ved at træde ud af komfort zonen. Jeg vil som Tor Nørretranders kalder det, turde være nybegynder i eget voksen liv. Betræde helt nyt terræn. Stille mig selv i helt nyt praksis fællesskab. Scenekunst - GISP. Jeg stiller mig hvor jeg ikke kender noget som helst til vaner og traditioner. Ikke har forstand. Stille mig til rådighed til tider med de opblæste respektløse dumme spørgsmål som fællesskabet / kulturen måske ikke ville stille. Mærke lænkerne af egne indgroede praksis traditioner, vaner og tankegange. Mærke angsten ved nyt, og gøre alligevel. Samtidig med at jeg skal tro på egen talent masse / kapacitet og gennem stort arrangement og åbenhed i bedste fald tilføre fællesskabet noget andet af positiv værdi.

nedslag

Vertikalt nedslag : Jeg ønsker at forstå mig selv og andre i en ny forståelsesramme. Derfor vil jeg undersøge selvets betragtning gennem Ole Fogh Kirkeby teori. Ved hjælp af Niklas Luhmann og Claus Otto Scharmer´s system teorier, ser jeg nærmere på kommunikations vigtighed. Med henblik på at kunne forstå og agere indenfor scenekunstens iboende værdier / magt parametre.

teoretisk perspektivering På modul.1 har den narrative historie, genereret utrolige mængder af materiale til kunstneriske etuder, hvilket har givet mig en stort bevidsthed overfor egen og andres måde at bruge ord. Sideløbende har jeg oplevet interessante uenigheder og deraf diskussioner omkring brugen af begreber / ord imellem os medstuderende og lærer. Ord / kommunikation synes at være en af vejene til større forståelse af dette, for mig, nye praksis fællesskab.

Jeg er i den forbindelse blevet inspireret af den danske filosof og ledelsesteoretiker OLE FOGH KIRKEBY. Specielt hans teori om selvet; som primært formet af ”sjælens samtale” med sig selv. Ifølge ham er bevidsthedens kerne samvittigheden. Således kan bevidstheden anskues som en løbende dialog med et jeg, der repræsenterer erfaring, erindring, begær og viden, og et jeg, der gennem værdier forholder sig refleksivt hertil. Han beskriver så fint, min før nævnte lille erkendelsesknap, som jeg tilstræber at løsne og skrue på. Ifølge hans teori er det afgørende ”det tredje jeg”, der er det ikke-diskursive vidne til denne dialog, og den mulige garant for vished. Fra begivenhedens perspektiv er det afgørende begreb her øjebliksbegivenheden. På ethvert tidsrum rummer det tredje jeg nemlig et hierarki af værdier og normer, en konstellation, der kan skifte med begivenheder, positioner, livsalder, relationer og meget andet i begivenheden og dens kontekster. Der er således altid i os en konkret værditeori konstellation, der bla indeholder æstetik og etik - og det er den, som gør etisk selvrefleksion mulig. Erkendelsesteoretisk er Kirkebys teori om selvet bygget op over en teori om glidningen fra erfaring til erkendelse gennem flere niveauer. En teori om erindringen som en skabende begivenhed, og en teori om sprogets oprindelse. Sproget ifølge ham, opstår ikke primært gennem en indeksikal ( ansigtsudtryk og kropssprog er feks indeksikale tegn for følelser og sindsstemninger), refererende funktion, men gennem den enkeltes evne til at artikulere det stemningsmæssige indtryk af interaktionen med verden. En interessant tilgang, der gør sproget til al erfarings horisont. Man kan sige, at Kirkeby advokerer for en ny realisme ud fra en teori om en radikal immanens, men en immanens der nødvendigvis må indeholde sin egen grænse, og dermed åbne mod betydningen af det, vi ikke ved, at vi ved.....

Interessant er NIKLAS LUHMANN nu at hive på banen. Ifølge Luhmann er verden hyberkompleks, vanskelig at manøvrere i, hvilket indebærer dannelse af mere eller mindre lukkede systemer med egne definerede succeskriterier, værdivaluta, en slags succes / fiasko kriterium hvormed man reducerer, afviser og lukker af for støj udefra. Scenekunst kan betragtes som et sådan system hvori man justere et passende tankesæt og sprogbrug. Det er her vigtigt for mig at slå fast jeg ikke taler om enkeltstående personer der udøver magt, men om den kommunikation der foregår indenfor dette system. Når man kommer udefra og iagttager er det tydeligt at her er et system som giver mening ud fra dets egne regler, sprog og værdimedium, og også en vis lukkethed da der primært refereres til sig selv og dennes logik ( lige såvel som det også gøres i arkitektverden ! ) Det synes derfor nødvendigt for mig at forstå værdi termerne og kunne anvende dette sprog, hvis jeg vil "indenfor". Samtidig ligger der i skyen af støj fra omverden uanede mængder af muligheder for at danne kunstneriske tværfaglige nye universer som kan danne en fælles tredje platform. Brugbart er det at henlede opmærksomheden på Luhmann´s teori om strukturelle koblinger. Disse forstået som ikke ødelæggende interaktioner med omgivelserne. Der vil sædvanligvis være en del sprækker i et system, i en søgen efter ny næring eller passende forstyrrelse. Disse sprækker kan ideelt set bibringe masser af forandring for mig og andre involverede. Ved at jeg kommer indenfor, skal jeg dog være mit ansvar bevidst ; det er min opgave at bringe mit medbragte støjkaos til positive udfordringer og bevidst problem formulering. Denne åbning / sprække rører nemlig ved et fantastiske resurse felt : mulighedsoverskuddet. Jeg håber at kunne berige med nye / andre måder at kvalificere de valg der ligge i den kreative proces ved at håndtere denne rigdom af muligheder. Haleroret for disse valg vil bevidst ligger inden for den kunstneriske kode : mening / ikke mening. Det er min erfaring, at i alt praktisk arbejde med kreativitet, er det af den største betydning, for at kunne håndtere mulighedsoverskuddet, at denne kode ligger fast. Med indgangskoden har man etableret en platform - tilvirket til og fravalg. Hvis den anden kobling kan være etablering af empatiske koblinger, har man bevist, man har overskud til at lukke op på andre fronter. CLAUS OTTO SCHARMER er interessant i håndteringen af empatiske koblinger. Scharmer taler om – åbent sind, åbent hjerte, åben vilje. Scharmers Teori U, 2008, handler meget kort fortalt om, at vi kan være forskellige steder i sindet, være opmærksomme på forskellige måder, og opnå forskellige erkendelser afhængigt af det, og den handler om, at hvis vi skal have adgang til vores dybeste og mest ægte kilde til viden og væren, så skal vi åbne sindet, hjertet og viljen.

9 Her er der dog flere dagsordner. Den ene dagsorden er den indre proces : Hvad interessant nyt sker der med mig som menneske hvis jeg bevidst arbejder med Scharmers u- bevægelse. Gennem fokus på vanetænkning ; nulstille, omdirigere, give slip og til sidst måske når helt ned i en "magtbefriet" samtale, kendetegnet ved maksimalt nærvær og indlevelse. Den anden er forandrings processen fra vanetænkning over nyskabelse til etablering af en ny praksis. Scharmer giver mig med andre ord både metode til den kreative proces og til en af de måder jeg vil tilstræbe at håndtere den på. Otto Scharmer kalder dette for u-bevægelsen. At iagttage verden med et åbent sind – observere og sanse. At reflektere og tillade indre viden tage form. At omsætte indsigter til nyskabelser Ligeså firkantet Luhmann kan forekomme lige så følende og new-age agtig kan Carl Otto Scharmer forekomme. Luhmann spalter verden i fragmenterede systemer men anviser kommunikation som det store nødvendige håb. Scharmer er derimod mere påvirket af ændringen inde i os selv, inde i vores gruppe sammenhæng. På den måde kan Scharmer være det indre afsæt til netop at iværksætte den for Luhmann så vigtig kommunikation.

C I TA T B IL A G ”Presencing er vores dybeste, mest ægte kilde til viden og væren….” Carl Otto Scharmer

"Praksis er bevægelse og dermed proces, og det processerende har en intensitet – svag eller stærk – der gør os til deltagere i en dramatisk proces uden bagvedliggende plot" Ole Fogh Kirkeby 2001

"Der eksisterer kun gensidige relationer og de bestandige kløfter mellem intentioner i relation til hinanden" Mikael Foucault

"Hvis nomaden er noget i vores verden så er han den der altid lader noget bag sig; men ikke et tomrum ; han er den, der efterlader lidenskabens glød" Ole Fogh Kirkeby, 2001

11 ”De resultater, du skaber, udspringer af den sindstilstand, du har, når du udfører dem” C. Otto Scharmer, 2008

”...Blinde pletter findes i individer, grupper, institutioner, samfund og systemer, og de afslører sig i vores teorier og ideer i form af dybe epistemologiske og ontologiske antagelser". Carl Otto Scharmer, 2008.

"Det som skaber forandring og bevægelse, altså udvikling, er patos, passionen, begejstringen, kampen og spændingen" Ole Fogh Kirkeby, 2001

"Man ved først, hvad man tænker, når man hører sig selv tale, man kan først tænke over, hvad man har sagt, når man har hørt sig selv tale." Ole Fogh Kirkeby, 2001

refleksion over teori

Efter disse tiltag af små studier i Scharmer, Luhmann og Kirkeby er hensigten at samle disse brobyggertråde i en buket af tanker der forhåbentlig kan levendegøres fremadrettet. Ved at anvende Luhmann, muliggøres at situationer kan objektiviseres. Dette er interessant for mig, da denne objektivisering løfter holdninger der er tæt forbundet med mit subjekts følelser og eksisterende væren, op i et større kommunikations teoretisk perspektiv. Det er hensigtsmæssig på den måde at kunne løfte blikket, og åbne op for nye empatiske eller strategiske forbindelser, ind i en anden måde at tænke og samarbejde på. Bruger jeg Luhmanns indgang, og det gør jeg, er nøglebegreberne tillid og åbenhed hos alle parter. En stadig bevidsthed og ærlighed omkring min egen iagttagelses position og melde denne klart ud. Dette giver mig på den ene side en bevidsthed overfor mig selv, om at jeg anskuer et problem fra et bestemt hjørne, og at det jeg siger ikke er sandheden, men sandheden som jeg ser den. I tillid til at modparten gør det samme. Det vil forhåbentlig åbne flanker, og invitere til en nysgerrig fremdrift, der kan indebære nye erkendelser ( gerne for begge parter) og ikke kun en bekræftelse af egne standpunkter. Scharmer og han teori u anviser nogle andre stier, der er hensigts mæssige da jeg jo ser fordele ved at flytte "os" fra samtænkning, til lydhørighed, i et sådan nyt praksis fællesskab. Jeg fascineres især af hans underfundige teknik hvor man lader forestillingen om fremtiden være en måde at finde sin nuværende blinde plet på. Det er Scharmer, der har opfundet begrebet presencing, som er en sammensmeltning af ordene presence og sensing, og han bruger ordet til at beskrive den tilstand, hvor vi begynder at tænke og handle ud fra fremtiden, mens den opstår. Opmærksoms punkter for at lykkes : Vanetænkning ,- jeg møder noget nyt og bruger en gammel mental forestilling, der bagatelliserer det nye. Det blokerer. Kynisme ,- jeg indser, at der er noget nyt, men distancerer mig fra det for at beskytte mig. Det betyder, at jeg ikke kan få det nye ind under huden og arbejde med det, Jeg kan ikke føle det, få det til at blive en del af min tænkning. Det blokerer. Frygt ,- Jeg er bange for at fejle. Jeg tør ikke give slip på det gamle. Det blokerer. Ole Fogh Kirkeby´ s teorier om ord / kommunikation er i den grad blevet til flere bekræftende aha oplevelser allerede, og bliver som sagt en væsentlig nøgle til min integration i det nye praksis fællesskab. Derudover præciserer han ganske fint punktvis nogle af de kreative kapaciteter vi med fordel har arbejdet med hos Sten Håkon og gennem Elton Mayo´s interview metode. Jeg vil fremhæve : Improvisationen : som åbner for muligheden for at give nuet og øjeblikket en udstrækning. Den befinder sig i det kildende parløb mellem en helt åben frihed i forhold til sine udfoldelser og en fokuseret strenghed i forhold til det man improviserer over.

13 Modtageligheden : At sige ja ! Modtage gaver og afgive med gavmildhed. At være en frugtbar jord for andres ideer. Omtanken : Evnen til at se en sag i et større perspektiv, selv om man måske sidder med størstedelen af sin mentale energi nede i sagens mylder af detaljer. Afslutningsvis bør jeg i forbindelse med at skulle bekende min iagttagelses position nævne at min gennemgang af disse teoretikere bevidst er ikke blot voldsomt forsimplet - men også med en vis livsoptimistisk tilgang tilrettelagt så den passer denne opgaves fokusområde.

nye handlemuligheder Styrket i forståelsen af personlige og relationelle kompetencer bevæger jeg mig optimistisk, nysgerrig og forventningsfuld hen mod næste modul 2 med en stor ny kuffert, fyldt med masser af brugbart praktisk arbejdsværktøj til at muliggøre meningsfyldte relationer, produktive alliancer og udbytterigt netværk. Frugten har jeg allerede høstet i det små, ved at indlede et vanvittig spændende projekt sammenarbejde med Nana Francisca Schottlander. Hun og jeg har gennemtænkt et spirende frø. Et multimedie performance art projekt, som vi har navngivet "Private / Public". En proces hvor vi begge har stort fokus på at udnytte hinandens baggrunde og kapaciteter. Et projekt hvor vi begge er kommer til udtryk etisk og æstetisk. Hvor det skal give mening for os begge. Desværre alt for lang at komme nærmere ind på her. Se bilag "Værk" plakat & link til et "Værk" hæfte.

afslutning ”Den, der ikke bevæger sig, mærker ikke sine lænker”. Sådan hedder et gammelt indiansk ordsprog,....Nu vil jeg så bevæge mig.... derud hvor man mærker masser af mentale og følelsesmæssige barrierer, forbud og begrænsninger. Jeg kan ikke; Jeg må ikke; Jeg tør ikke! MEN JEG VIL !!!!! for det føles også FANTASTISK at være nybegynder i eget liv. Således kunne du læse, at jeg skrev på de sociale medier tilbage i september. En lang spændende uddannelses og udviklings rejse er kun lige begyndt. Jeg er i ukendt land, og suger til mig. Det bliver en rejse jeg ikke har det fjerneste anelse om hvor ender. Men det var en del af beslutningen om at starte ; som den søgende ; den omvandrende : nomaden. "Læring handler om at gå fra det vi ved, til det der er muligt at vide" Ole Fogh Kirkeby 2011

bilag

se hele hĂŚftet : http://issuu.com/ellebelle1/docs/public.private.h__fte

litteratur/ kilde liste Allan Holmgren 2007: Teorier om læring. kap 7 ; Læring i et radikalt refleksivt narrativt perspektiv Allan Holmgren 2002 : Organisationer-mysterier og samskabelse Carl Otto Scharmer 1900 : Teori U- lederskab der åbner fremtiden mod en ny social teknologi - presencing Elton Mayos interviewmetode af 1933 Etienne Wenger 2003 : Praksis fællesskaber Flemming Andersen2006: Selvledelse Gergen og Gergen : Social Kontruktion ind i samtalen, kap.1. Henri Lefebvre, 1996: The Production of Space. Oxford: Basil Blackwell Kenneth J.Gergen & Mary Gergen 2005 : Socialkonstruktion Ind i samtalen Luhmann : http://workz.dk/luhmann_intro og http://workz.dk/sites/all/files/filer/aa_luhmann_intro_08.pdf Ole Fogh Kirkeby 2013: Hvem er jeg. Om sjælens billeder. En lille bog om det man måske kan vide om sig selv. Ole Fogh Kirkeby, 2011 : Hvem er jeg ? net publikation http://www.lederweb.dk/Dig-Selv/Lederrollen/Artikel/90634/Hvem-er-jeg. Sten Håkon, Scenekunstens udviklingscenter okt & nov 2013 : Improvisations Workshops

slut