DETONATOR af Morten Remar

Morten Remar

DETONATOR

indhold_detonator.indd 3

06-02-2017 13:46:13

Af samme forfatter: AMOK (2016)

indhold_detonator.indd 2

06-02-2017 13:46:13

"Du skal køre til motorvejsbroen ved Gl. Holte med det samme.

Det er ret alvorligt. Der er sprunget en vejsidebombe.�

indhold_detonator.indd 7

06-02-2017 13:46:13

indhold_detonator.indd 8

06-02-2017 13:46:13

Mandag den 22. august klokken 07.38 Rungsted

Sølvpapiret knitrede metallisk, da hun omhyggeligt foldede det om de fire smurte rugbrødsmadder og lagde pakken ned i den blå madkasse, ned til guleroden, rosinæsken og figenstangen. ”Vil du også have en ostehaps med, skat?” sagde hun henvendt til den mindste.

Begge drenge sad ved spisebordet og var travlt optaget af alt andet end at spise den skål havregrød, der stod foran dem. ”Jonaaas, vil du have en ostehaps med i madkassen?” forsøgte hun igen.

Denne gang reagerede han. ”Øh hvad, mor?” sagde han uden at kigge op fra sin tegning. ”Vil du … det er lige meget. Glem det. Tegn du videre, skat,” sagde hun og lagde en ostehaps i begge madkasser.

― 9 ―

indhold_detonator.indd 9

06-02-2017 13:46:13

Hun havde kun spurgt, fordi hun savnede drengenes opmærksomhed. Om det skyldtes, at hun tit var ude at rejse, eller om det var, fordi de ganske enkelt var drenge og kommet i den alder, hvor forældre kun var synlige, når det gjaldt om at få lov til noget eller få noget i maven, vidste hun ikke.

Anette var mor, men hun var også landets forsvarsminister. To opgaver, hun nogle gange lavede sjov med, var svære at skelne fra hinanden. Jonas og Jakob gik på Rungsted Private Realskole. Ikke fordi hun havde noget imod folkeskoler, men hun havde selv gået på realskolen, og der prioriterede man disciplin og den faglige indlæring meget højt. En indstilling, hendes mand også delte med hende.

B&O-radioens bløde popmusik fra P4 blev afbrudt af en trafikmelding. Den sædvanlige snak om pres på indfaldsvejene, kødannelse ved Køge og forsinkelser på Kystbanen. Sådan var det hver mandag, syntes hun. ”Øh, mor?” snøvlede Jonas, ”må jeg godt få en cola med i skolen? Villads må godt og Fiona …”

Længere fik han ikke lov til at plage. ”Det kan du godt glemme, kammerat,” svarede hun bestemt, men venligt. ”Du kan få en juicebrik med, vil du det?”

Netop som Jonas skulle til at protestere, kom Birger ud i køkkenet. ”Godmorgen, unger … godmorgen, skat,” sagde han og gik hen og kyssede hende på munden. ”Arg, stop far,” råbte Jonas. ”Det er ulækkert, uuurrg!”

― 10 ―

indhold_detonator.indd 10

06-02-2017 13:46:13

Anette syntes ikke, det var ulækkert. De havde for første gang i lang tid haft god sex. Det havde ikke været det sædvanlige hurtige hyggeknald på ti minutter med lyset slukket, men et langt mere intenst og tilfredsstillende et af slagsen. Hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde været så forløst bagefter, og nu stod han dér, lige foran hende frisk fra badet og duftede af ren mand, så hun fik helt lyst til at gentage oplevelsen fra natten, lige nu og her.

De mødte hinanden under studiet på Aarhus Universitet, og de havde været sammen lige siden. Han var en kærlig, moderne mand, der altid tog del i familielivets trivielle opgaver og brugte tid på at være sammen med drengene. Og så var han flot. Det var et godt ægteskab. ”Nu skal I gå ud og børste tænder,” sagde hun og stillede madkasserne på spisebordet.

Drengene protesterede, men rejste sig alligevel fra bordet, stillede deres halvtomme skåle på køkkenbordet og gik ud på badeværelset. Det kan godt være, det ikke var helt billigt med to drenge på privatskole, men det kom godt igen i form af velopdragenhed. Brok hørte naturligt med til at være barn, men Jakob og Jonas gjorde næsten altid, hvad de blev bedt om. Hun var sikker på, det var resultatet af en kærlig og fast hånd, og ikke som hendes far, Obersten, havde ment, det skulle være, en ærlig og hård hånd. Hvilket mindede hende om, at det var på onsdag, de skulle besøge ham. Efter hendes mor var død, var han gået helt i stå, og med en begyndende demens havde der ikke været andet at gøre end at få ham på plejehjem, hvor han satte plejepersonalets tålmodighed på prøve, når han i

― 11 ―

indhold_detonator.indd 11

06-02-2017 13:46:13

sine mere klare øjeblikke ”regerede” stedet, som var det en anden militærbase, han havde kommandoen over.

Mobilen ringede. Det var Kreutzfeldt. Hun tog den. ”Godmorgen, Kreutzfeldt. Er I tæt på?”

"Ja, godmorgen, fru forsvarsminister, vi er der om cirka ti minutter,” svarede han.

Hun takkede og lagde på. Det var dejligt at have sin egen ministerbil, men det havde taget hende og familien tid at vænne sig til, at hun altid havde selskab af en livvagt fra PET. Det var en del af pakken. PET havde også ønsket en fast vagt uden for huset, men det havde hun fået forhandlet sig fra af hensyn til naboerne. Til gengæld var huset så blevet sikret med et alarmsystem og et par overvågningskameraer. ”Bliver du hentet nu?” spurgte Birger og tømte sin kaffekop, ”så smutter jeg ungerne i skole. Ved du noget om, hvornår vi ser dig igen?”

Anette gik hen til ham og gav ham et kram. ”Jeg håber ikke, det bliver så sent, så måske kan vi gentage successen fra i nat?”

Det sidste hviskede hun i øret på ham. ”Hmm, måske, måske,” svarede han og tog hende kærligt på brysterne, netop som Jakob vendte tilbage til køkkenet med skoletasken på ryggen. ”Hva’ laver I? I er klamme,” sagde han og så træt ud. ”Kører vi nu eller hva’, far?”

Birger og drengene var netop kørt, da det ringede på døren. Hun havde ryddet det meste op i køkkenet og stod

― 12 ―

indhold_detonator.indd 12

06-02-2017 13:46:13

klar med sin ministertaske. Hun betragtede sig selv i entréspejlet. Der stod hun. Med sit kortklippede lyse hår og et ansigt, der ikke havde brug for makeup eller andre hjælpemidler for at se pænt og naturligt ud. Hun tænkte, det var hendes sunde levevis, der var årsagen. Birger jokede tit med, at hun skulle sende en smilende selfie ud til alverdens krigszoner, så ville alle lægge våbnene. Det var nok godt, at det ikke var ham, der var forsvarsminister. Hun overvejede at droppe jakken på grund af det gode vejr, men det var måske alligevel lidt for friskt at møde på arbejde i Forsvarsministeriet kun iført sort nederdel, lyseblå skjorte og højhælede sko.

Dørklokken ringede igen. Hun åbnede. Udenfor stod livvagten iført sit anonyme sorte jakkesæt, sorte sko og øresnegl. ”Så er jeg klar, Kreutzfeldt, kan du klare varmen i det sorte sæt?” spurgte hun for venlighedens skyld, mens hun låste hoveddøren efter sig. ”Jo tak, det går skam fint. Skal vi?” svarede han, smilede og gik foran.

Kreutzfeldt var altid høflig, men kortfattet i sine samtaler med hende. Hvis han en dag skulle tage en kugle for hende – hun gøs ved tanken – så var det måske vigtigt, at det hele ikke blev for personligt. Hvis Kreutzfeldt ikke kunne lide hende, ville han så gøre det? Hun skød tanken fra sig og gled ind på bagsædet i ministerbilen. Kreutzfeldt satte sig i passagersædet foran ved siden af hendes faste chauffør, Svend. ”Godmorgen, Svend,” sagde hun. Svend havde været

― 13 ―

indhold_detonator.indd 13

06-02-2017 13:46:13

ministerchauffør i snart 30 år og havde kørt med alle hendes forgængere, helt tilbage fra koldkrigstiden, så han var fuld af gode historier og anekdoter. ”Godmorgen, fru forsvarsminister. Der er nok lidt kø på motorvejen her til morgen, men det er vi vant til, ikke?” sagde han venligt som altid og begyndte at køre.

Den sorte Audi A8 gled stille ned ad Sophienberg Vænge og ned mod Bukkeballevej.

Kreutzfeldt kontaktede PET’s vagtcentral og meldte, at de kørte og ville ankomme cirka nul-ni-hundrede til Holmens Kanal.

Nu kunne hun bruge den næste halve time på at gå dagens program igennem, inden de nåede frem. Hun tog sin bærbare op af tasken og åbnede kalenderen. For en gangs skyld så dagen overkommelig ud.

Efter ministeriets egen morgenbriefing havde hun det første møde med PET om den aktuelle trusselssituation.

Den var formentlig uændret i forhold til sidste uge, så det tog nok ikke mere end en time. Derefter kom forsvarschefen og hans folk med en opdatering om situationen i Afghanistan. Og så skulle hun forberede sig på næste uges topmøde i NATO med sine egne folk. Det trak sikkert ud, men var hun heldig, kunne hun smutte allerede ved 19tiden.

De var nået ud til Helsingørmotorvejen, og bilen accelererede ud ad tilkørslen. Uden for sideruden kørte bilerne om kap for at nå hurtigst frem til den obligatoriske kø lige før Lyngby. Men hun var ligeglad. Hun ville nyde turen på bagsædet med at læse lidt op på topmødet. Det skulle nok

― 14 ―

indhold_detonator.indd 14

06-02-2017 13:46:13

blive en god dag, og så ville hun glæde sig, til hun kom hjem i aften.

― 15 ―

indhold_detonator.indd 15

06-02-2017 13:46:13