Efterskolerne 9-2021 by Efterskoleforeningen

efterskolerne

MAGASINET EFTERSKOLE R NE NR . 09 — M A J 2021

Tema:

Efterskoler skal være tilgængelige for alle / SIdE 10

3 generationer har fundet kærligheden på Tommerup Efterskole / SIdE 40

Dreng, pige eller...? Flere unge sætter ligesom Arya Elvers Madsen spørgsmålstegn ved den traditionelle kønsopfattelse. Efterskoler skal være bedre til at rumme dem. / SIdE 28

Produktet kan bruges både inde og ude, med eller uden den tilhørende app.

FYSISK LEG MELLEM VENNERNE HAR ALDRIG VÆRET SJOVERE!

SÅDAN RYSTER DU DE UNGE SAMMEN! JABII kombinerer gaming med fysisk sport og leg, og skaber en social, sjov og aktiv konkurrence som involverer en forlænget boksearm. Boksearmen sender live bevægelsesdata og statistik til den medhørende app. Deres mål er at styrke samfundets sundhed i form af aktive pauser, hvor bevægelse i kombination med teknologi, er med til at skabe fællesskaber. Den tilhørende app giver blandt andet adgang til replays og kampstatistik, og samtidigt tilbydes en turneringsfunktion.

SJOVT, SOCIALT OG AKTIVT “Først og fremmest er JABII virkelig sjovt! Derudover er det, også ret hårdt, så det er helt bestemt et produkt, der kan bruges som træningsredskab eller i idrætsundervisningen.” Rasmus Sinding, Underviser Sorø Gymnastikefterskole

Giv JABII inkl. instruktionsplakat en plads til netop din efterskole for 1,456 ,- inkl. moms & fragt (SPAR 100 kr.) Ring på +45 31333918 eller skriv til kieu@jabii.com for at høre mere.

Sæt dit kamera over QR koden for at komme til www.jabii.com/da-dk

Læreruddannelsen trænger til en opsang Den seneste tid har der været stor debat om læreruddannelsen. Dette forår vedtog Folketinget et forslag om at etablere endnu en fri læreruddannelse. Lovforslaget er be mærkelsesværdigt på flere områder. Dels kan det komme til at gøre op med princippet om, at det alene er professionshøjskoler, der kan uddanne folkeskolelærere. Dels er det ikke ofte, at Folketinget pålægger regerin gen at lave en lov på så tyndt et grundlag. Det fremgår ultrakort af arbejdsgrup pens oplæg, ’at alle studerende vil skulle have undervisning i kristendom, livsoplys ning og medborgerskab (KLM), sang, musik og bevægelse, undervisningslære med re torik og pædagogik og psykologi.’ Samtidig hedder det, at den nye frie læreruddannelse skal være prøveforbe redende og fireårig. Jeg er mange gange blevet spurgt, om det bliver en at traktiv uddannelse for efterskolerne. Vi har i foreningen ikke været i dialog med arbejds gruppen bag den nye frie læreruddannelse, og med det ekstremt — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND mangelfulde grundlag for etableringen af den, ved vi derfor heller ikke, om den vil blive at traktiv for vores skoler. Efterskolerne stod sammen med Fri skolerne og Højskolerne bag oprettelsen af Den frie Lærerskole (DFL) i 1949. Dengang blev uddannelse rettet direkte mod de frie skoler, og efterskolerne er fortsat en del af skolens bagland. Men DFL er med omkring 60 årlige dimittender slet ikke stor nok til at kunne forsyne efterskolerne. Vi er derfor TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Mange skolefolk og uddannelsespolitikere er endelig kommet op af stolen til kamp for eller imod en ny fri læreruddannelse”

EFTERSKOLERNE

dybt afhængige af at kunne rekruttere nye lærere fra den offentlige læreruddannelse, og foreningen er derfor også meget opta get af fremtidens læreruddannelse og er med i dialoggruppen om evalueringen af den nuværende læreruddannelse. På efterskolerne har vi brug for stær ke lærere, som udvikles gennem mange konfrontationstimer på studiet samt stærke faglige og refleksive praktikforløb, hvor den enkelte lærerstuderende oplever sig selv i mødet med eleverne. Jeg frygter, at de se neste 15 års spareøvelser på uddannelses området har kostet på den konto, og det kan vi ikke være bekendt. Alle skoler har brug for fagligt dygtige lærere med en stærk faglig og personlig integritet. Læreruddannelsen skal sikre fundamentet. Derfor glæder vi os over den debat, den nye læreruddannelse har skabt. Mange skolefolk og uddannelsespolitikere er en delig kommet op af stolen til kamp for eller imod en ny fri læreruddannelse. Dermed har den nye lov allerede vist sit værd. Den har vækket en slumrende bjørn, så pyt med, om vi får en ny læreruddannelse – bare vi får skabt en samtale om at gøre den eksisteren de meget bedre.

indhold

Redaktøren guider Det indremissionske lokalsamfund var noget skeptisk over for tanken om en grundtvigiansk efterskole nær den vestjyske by Dejbjerg, da Hans Laurids Pedersen og fire andre tilbage i 1980’erne grundlagde Dejbjerglund Efter skole. I dag har skolen over 30 år på bagen, og Hans Laurids Pedersen har selv siddet i skolens bestyrelse lige så længe. Hør, hvorfor han aldrig kan slippe efterskolen helt (s. 22). Du kan også læse om unge, der ikke vil proppes ned i faste kønskategorier, og som udfordrer efterskolers rammer for køn (s. 28).

ILLUSTRATION Gosia Herba

I dette nummer løfter vi desuden sløret for en ny strategi, der skal sikre, at efterskoler bliver for alle, og som Efterskoleforeningens bestyr else fremlægger på foreningens generalfor samling lørdag 29. maj (s. 10).

/10

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Tema: Er efterskoler for alle?

/10

Anja Schønwandt er enlig mor med lav ind komst og har ikke råd til at sende sine børn på efterskole. En ny undersøgelse viser, at et efterskoleophold er for dyrt for mange forældre. Ja eller nej til tæt forældrekontakt /20 Vi har talt med en forstander, som insisterer på tæt forældrekontakt og med en, som lægger vægt på, at eleverne skal lære at tage ansvar for sig selv. /22 Giver stafetten videre efter 33 år Hans Laurids Pedersen var med til at købe Dejbjerglund Efterskole for en krone tilbage i 1980’erne og med til at overbevise de lokale om, at eleverne ikke ville være knallertbøller.

/22 4

Tendens: Kønsidentitet

efterskolerne Maj 2021 — NR. 09

/28 REDAKTION Redaktør: Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk Journalister: Ida Gundersen, Katrine Friisberg, Louise Wethke Buch UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 2. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Tor Birk Trads

Flere unge er transkønnede og identificerer sig hverken som dreng eller pige. Det udfordrer efterskolerne. Efterskolekærlighed i generationer /40 Natalie Sønderskov Bjerrum fandt sit livs kærlighed på Tommerup Efterskole. Samme sted, som både hendes forældre og bedste forældre mødte hinanden. Hvad er idrættens betydning på efterskoler? /44 Både stærke fællesskaber, hierarkier og intern konkurrence spiller en rolle på idræts efterskoler. Det viser et forskningsprojekt om idrættens betydning på efterskoler, som tre efterskoleforstandere står bag.

”Vi øver os på at gøre køkkenet til et læringsrum”

ISSN: 0109-8535

/54

På Frydensberg Efterskole har køkkenperso nalet succes med at styrke den pædagogiske indsats. /60 Sådan gør I de nye kostråd spiselige Få gode råd til at arbejde med de nye officielle kostråd i efterskolekøkkenet. 9 ud af 10 er tilfredse Flertallet af medlemmerne er glade for Magasinet Efterskolerne, men efterlyser flere debatindlæg af efterskolefolk.

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier

/62

“Man skal eddermame have pionerånd for at starte en ny skole op” — THORSTEN MATTHIESEN

Navne /64 Thorsten Matthiesen pendler lige nu mellem sin forstanderbolig på Aabybro Efterskole og byg gepladsen til Sports Academy Denmark, hvor han skal være forstander på fuld tid fra august. Klumme: En fars kærlighedserklæring /70 Efterskolen er et frirum, inden fælden klapper for alvor. En kile af luft for de unge, mener Lars Daneskov, som er journalist og far til fire, heraf to på efterskole.

/64 EFTERSKOLERNE

Landet rundt

Plantebaseret mad bliver hovedretten Mens eleverne var hjemsendt i vinter, brug te Efterskolen Epos tiden på at genindrette skolens køkken, så det nu er specialiseret i at lave plantebaseret mad. Samtidig har skolen justeret sin kostpolitik: Nu skal ele ver ikke længere registrere sig som vege tar eller veganer, hvis de ønsker at spise grønt. I stedet er den plantebaserede kost blevet 'menuen', og kødet er et tilvalg for

dem, der ønsker det. På den måde ønsker Epos at imødekomme skolens voksende gruppe af 'fleksitarer', som for klimaets eller sundhedens skyld gerne vil spise meget grønt, men uden helt at fravælge kødet. Ud over lune, plantebaserede retter vil der til måltiderne også altid være mættende, ve ganske salater, som indeholder proteinkil der som bælgfrugter, kerner og nødder.

FOTO Efterskolen Epos

65%

af 9. klasseseleverne, der har søgt om at komme i 10. klasse til sommer, ønsker at gå på eftersko le. I 2018 var det 59 %. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder det posi tivt, at flere unge vil på efterskole og har til Jyl lands-Posten sagt: ”Jeg er helt overbevist om, at det bidrager med rigtig meget positivt i forhold til dannelse og fællesskab og alt det, efterskoler kan levere, oveni det faglige.” KILDER Efterskolerne og Jyllands-Posten

Fra venstre: Køkkenmedarbejder Senait Wichmann, køkkenleder Maria Krogh og forstander Inger Surrow.

Tag eleverne med til Frirumsdebat om EU

Nycirkus på skoleskemaet Langelands Efterskole tilbyder fra næste år som en af de første efterskoler nycirkus som valgfag. Det bliver lærer Ann Elton, der skal undervise i skolens nye fag. Hun er uddannet i Berlin som cirkuspædagog med speciale i gulvakrobatik og lufttrapez og har mange års erfaring som performer. Ann Elton glæder sig til at vise eleverne, hvad nycirkus kan: ”Nycir kus er sprængfyldt med kreativitet og kunst nerisk bevægelse. Her får eleverne både lov til at fordybe sig i det æstetiske og lære spæn dende teknikker – samtidig med at de bliver udfordret fysisk, for det er altså benhårdt at hænge i en trapez eller jonglere.”

’Hvad er EU’s fremtid? ’ Det er overskriften på en række frirumsdebatter, som Efterskolerne afholder fra april til september 2021. Forskellige efterskoler lægger hus til disse EU-dage. Fra kl. 11.00-16.00 spil ler skolens elever rollespil, og dagen sluttes af med en Frirumsdebat om visionerne for EU’s udvikling. Debattørerne er hver gang fremtrædende politikere, og debatpiloten er international konsulent hos Efter skolerne Jakob Clausager Jensen. Se debatterne på eudebatter2021.blogspot.com.

Stor tilslutning til Efterskolernes udviklingsprojekter 35 efterskoler og 39 erhvervsskoler deltager til næste skoleår i E2E med verdensmålene i hænderne, hvor efter skoler, erhvervsskoler og virksomheder samarbejder om IBO-Brobygning for efterskoleelever med et bæredygtigt perspektiv. Dette skoleår har 21 efter skoler og 27 erhvervsskoler deltaget i E2E. I det hele taget har der trods coronapandemien været stor tilslut ning til Efterskolernes udviklingspro jekter. Det gælder f.eks. også trivsels projektet Me&We, hvor 43 efterskoler er tilmeldt i skoleåret 2021/22, så der nu arbejdes med Me&We-aktiviteter på i alt 74 efterskoler. LÆS MERE efterskolerne.dk/udvikling

“Det giver rigtig god mening for os at være med i IBO og E2E. Det rummer både brobygning, vejled ning, OSO, praktik, verdensmålene og samarbejde med lokalsam fundet og den virkelige verden”

FOTO Privat

— INA HØJBJERG WIBORG, FORSTANDER BØVLING IDRÆTSEFTERSKOLE

Skal I med til Skolevalg? Normalt deltager 80.000 elever i Skolevalg, og nu har jeres elever også chancen for at prø ve kræfter med demokratiet. Skolevalg er en autentisk gennemført valghandling for 8.-10. klasser. Statsministeren udskriver Skoleval get søndag 26. september 2021, hvorefter tre ugers undervisningsforløb med valgkamp, debatter og politiske mærkesager løber af stablen op til selve Skolevalget 14. oktober 2021. Det er Folketinget, Undervisningsmini steriet og DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der står bag, og målet er at styrke unges po litiske selvtillid og lære dem om demokratiets rettigheder og pligter. Deadline for tilmelding er 1. september. Ann Elton (billedet) er uddannet cirkuspæda gog og skal undervise eleverne i nycirkus.

LÆS MERE skolevalg.dk

EFTERSKOLERNE

OUTDOOR Rygsæk til Efterskoler mail@conda.dk • Tlf. 21623460 • www.arctichunter.dk

BG00320 er vandtæt. COVID 19 hygiejne, rengøres med sæbevand og blød svamp, skylles efter med rent koldt vand

Tema

Mange forældre opgiver at få deres barn på efterskole

Fem ud af ti forældre ville gerne give deres barn et år på efterskole, men har ikke råd. Samtidig ved de for lidt om mulighederne for økonomisk støtte, viser ny undersøgelse fra Epinion. 10

Antallet af elever, som væl ger at tage på efterskole, slår hvert år rekorder, og en ny undersøgelse blandt forældre viser, at fem ud af ti overvejer at sende deres barn på efterskole. Under søgelsen er foretaget af analyseinstituttet Epinion for Efterskolerne i april 2021. Prisen for et efterskoleophold er steget meget de seneste år, og en stor andel af de nye elever kom mer fra familier med relativt høje indkomster. Undersøgelsen fra Epinion tyder da også på, at selvom familier med en husstandsindkomst på under 600.000 kr. ønsker at sende deres barn på efterskole ophold, har de svært ved at opfylde drømmen. 66 pro cent af forældrene svarer, at de ikke har råd til det. Formanden for Efterskolerne, Torben Vind Ras mussen, mener, at det bør få landets efterskoler til at ransage sig selv: ”Når 66 procent ikke har råd til at sende deres barn på efterskole, selvom de gerne ville, bliver alle efterskoler nødt til at kigge indad og spørge sig selv: ’hvordan kan vi på vores skole være med til at sikre, at de børn også får mulighed for det. For vi skal være hele Danmarks efterskole,” siger han. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Ny strategi skal sikre, at efterskoler er for alle

Støttejungle afholder forældre fra at søge Udover, at de høje priser for et efterskoleophold er en barriere, viser undersøgelsen, at mange forældre ikke kender de muligheder, der rent faktisk er for at søge økonomisk støtte. I undersøgelsen fra Epinion svarer 57 procent af forældrene, at de har svært at finde ud af, hvilke muligheder for støtte til efterskoleophold, der er. En af dem er Anja Schønwandt fra Hobro. Som enlig mor med lav indkomst har hun ikke råd til et efter skoleophold for sine to drenge. ”Det er alt for svært at finde ud af, hvad jeg over hovedet har mulighed for at søge. Det er virkelig en jungle,” siger hun. Indtil for nylig havde hun aldrig hørt om individuel supplerende elevstøtte, som man som forælder kan søge direkte på den enkelte skole. Det samme gælder for 74 procent af forældrene i undersøgelsen. Medlem af Efterskoleforenin gens bestyrelse Mogens Jensen mener, at både Efterskoleforenin gens bestyrelse og hver enkelt ef terskole har en stor opgave foran sig i at række ud til dem. ”Vi skal have fat på de foræl dre og fortælle dem, at der er støt te, de kan søge, og at efterskolerne også er for deres børn,” siger han. — ANJA SCHØNWANDT, ENLIG MOR

• På Efterskoleforeningens generalfor samling 29. maj fremlægger bestyrelsen ’Hele Danmarks efterskole – Strategi for øget tilgængelighed’ • Strategien skal i løbet af efteråret debat teres med medlemmerne rundt i landet, så foreningen i fællesskab kan finde den endelige form på strategien • Formålet er at gøre efterskoler økono misk tilgængelige for alle, der i dag ikke har råd, ikke har opdaget eller ikke ser efterskolen som en mulighed • Bestyrelsen anbefaler i strategien en omlægning af elevstøtteskalaen, så unge fra familier med lave indkomster kan få mere støtte, end tilfældet er i dag. • Derudover foreslås det, at individuel supplerende elevstøtte skal ændres til lokal efterskolestøtte, ligesom bestyrel sen vil arbejde for at få en ny form for national efterskolestøtte. Bestyrelsen foreslår, at både den lokale og den nationale støtte skal uddeles i faste por tioner á 10.000 kr., 15.000 kr. og 20.000 kr.

KILDE ’Hele Danmarks efterskole – Strategi for øget tilgængelighed’, Efterskoleforeningen 2021

“Det er alt for svært at finde ud af, hvad jeg overhovedet har mulighed for at søge” EFTERSKOLERNE

Tema

Ny strategi for øget tilgængelighed Mogens Jensen er formand for det udvalg, der arbejder med indsatsområdet tilgængelighed, og som har udar bejdet strategien ’Hele Danmarks efterskole – Strategi for øget tilgængelighed’, som fremlægges på Eftersko leforeningens generalforsamling 29. maj. Han fremhæver, at man allerede i 2016 vedtog ’Ef terskolernes charter for socialt ansvar’, som forpligter alle efterskoler til at bidrage til skoleformens samlede sociale ansvar og til at være med til at skabe større mangfoldighed blandt skolens elever. ”Vi har forpligtet hinanden på, at det er vores fælles ansvar. Ja, jeg vil sige, at det er efterskolernes samfundspligt at løfte den opgave. Det er en opgave, vi skal blive bedre til at løfte i flok, og det er det arbejde, vi nu sætter i gang med den nye strategi,” siger han.

Bagom undersøgelsen • Analyseinstituttet Epinion har i april 2021 gennem ført en spørgeskemaundersøgelse for Efter skolerne blandt 505 forældre med børn fra 12-15 år med en husstandsindkomst på under 600.000 kr. • 53 procent af forældrene svarer, at de overvejer at sende deres barn på efterskole, men kun 23 procent af dem har umiddelbart råd til det • Over halvdelen af forældrene ved, at det er muligt at få økonomisk støtte – bl.a. statslig elevstøtte og støtte fra kommunen, som er de mest kendte støtteformer. 57 procent svarer dog samtidig, at de har svært at finde ud af, hvilke muligheder for støtte til efterskoleophold, der er ILDE Spørgeskemaundersøgelse fra Epinion for Efterskolerne, K april 2021

“Hvis støtten virkelig skulle gøre en forskel, skulle jeg vide, at vi kunne søge om større beløb” — ANJA SCHØNWANDT

De 13-årige tvillinger Martin og Anders drømmer om at komme på efterskole om to år. Sammen med deres mor har de i håb om at kunne få råd til opholdet sat deres lego til salg.

”Jeg ved ikke, hvordan pokker jeg skal få råd” Som enlig mor med en lav indkomst har Anja Schønwandt ikke råd til at sende sine to sønner på efterskole. For nylig satte familien drengenes Lego til salg i håb om at skaffe penge til opholdet.

”Jeg vil virkelig gerne have mine drenge på efterskole, men jeg ved ikke, hvordan pokker jeg skal få råd til det. Jeg er enlig mor, jeg er selv stændig og har en lav indkomst. Jeg har bare ikke de penge,” siger Anja Schønwandt. Lige nu går tvillingerne Martin og Anders i 7. klasse, men håbet er, at de i 9. klasse kan skifte hverdagen på den lokale folkeskole i Hobro ud med et efterskoleophold. ”For mine drenge er det ikke bare et luksusop hold at komme på efterskole. De er ordblinde og har virkelig brug for at komme på en efterskole, hvor der er nogle lærere, der ved, hvad de har brug for, for at kunne lære,” siger Anja Schønwandt. Anders drømmer om at blive tømrer, og Martin vil gerne være revisor; som mor vil Anja Schønwandt gøre alt for at hjælpe dem på vej til at opfylde deres drømme. Hun understreger, at de har haft nogle gode år i folkeskolen, men siden de begge blev testet ord blinde for nogle år siden, har hun erkendt, at de ikke kan få den støtte og undervisning, de har brug for, på en almindelig folkeskole. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Mangler viden om støtteordninger Drengene har også hørt fra deres søster Iben på 18 år, hvor stor og lærerig en oplevelse et efterskoleophold kan være. Da Iben i sin tid ønskede at komme på efterskole, havde Anja Schønwandt så lav en indkomst, at hun kun ne få det størst mulige statstilskud til opholdet, men selv efter det var der 50.000 kr., der skulle betales af familien selv. Det endte med, at hun og hendes eks mand fik skrabet 25.000 kr. sammen hver, og at Iben

EFTERSKOLERNE

Tema

selv lagde nogle af sine konfirmationspenge oveni, så hun kunne få råd til at komme ud at rejse med de andre på efterskolen. For Iben ville bare på efterskole! Det vil hendes brødre også, men som situationen er nu, har hverken Anja Schønwandt eller deres far penge til opholdet. Anja Schønwandt er nyopstartet selvstændig fo tograf efter en længere sygdomsperiode med stress, og sidst på måneden er der ikke noget tilbage at spare op af. Indtil for nylig vidste hun ikke, at hun både som enlig forælder med lav indkomst og med to børn, der er ordblinde, kan søge økonomisk støtte til efterskole opholdet. Det var først, da hun og drengene stod frem i den lokale avis med deres historie, at der var nogle mennesker, der fortalte hende om forskellige støttemu ligheder. Men selv med den viden aner hun ikke, hvor hun skal ende og begynde. ”Det er alt for svært at finde ud af, hvad jeg over hovedet har mulighed for at søge. Det er virkelig en jungle,” siger hun.

dem at sælge Lego for 5.050 kr., mens indsamlingen nu har rundet 11.100 kr. ”Vi har lige solgt et Lego-Technic-sæt til 300 kr. til en flink mand, og jeg er lige ved at tude, hver gang nogen sætter 50 kr. ind på indsamlingskontoen. Jeg aner ikke, om vi kommer i mål, eller om mange af le gokasserne stadig står her i stuen og samler støv til jul. Men som mor vil jeg gerne kunne sige, at jeg i det mindste har prøvet!” Uanset hvad er der dog stadig lang vej til de over 100.000 kr., som det efter statstilskud vil koste at sende drengene på efterskole. Vil ikke stemples som udsat Når Anja Schønwandt ikke har søgt kommunen om øko nomisk støtte til en ordblindeefterskole, skyldes det, at hun for alt i verden vil undgå, at hun selv eller hendes drenge bliver stemplet. ”Ja, jeg er enlig mor, og ja, jeg har en lav indkomst, men skal prisen for at få dem på efterskole, så de

23%

Så meget er gennemsnits prisen for et efterskoleophold steget fra 2008-2018. Sælger ud af drengenes legetøj Så let har Anja Schønwandt dog ikke tænkt sig at give op. For nylig fik hun en idé til, hvordan det måske alligevel kan lykkes. Kunne de måske sælge drengenes legoklod ser og spare op til efterskoleopholdet på den måde? Siden Martin og Anders var syv-otte år, har der år efter år kun stået Lego på ønskesedlen både til fød selsdage og jul. I dag er familiens rækkehus på Høders Vej i Hobro af samme årsag fyldt med de populære klodser. Alt er sirligt pakket i den originale emballage, og alle manualer er gemt. Nu er det hele sat til salg på andersogmartin.dk, og samtidig har de oprettet en facebookside og en indsamling på samlind.dk. Indtil videre er det lykkedes

Det er opgjort i faste priser renset for pris- og lønudvikling. Elevstøtten følger statens pris- og lønregulering, og det betyder, at familierne i dag samlet set selv finansierer en langt større andel af efterskoleopholdet, end de gjorde for ti år siden. KILDE Efterskolerne

Både drengene og deres mor bliver stolte, hver gang nogen køber noget af deres legetøj. Men de drømmer også om en lettere vej til at få råd til efterskoleopholdet.

bliver godt rustet til fremti den, være, at vi får et stem pel i panden som udsatte? Det, synes jeg, er pisseham rende svært,” siger hun. Indtil for nylig havde hun aldrig hørt om ’individu el supplerende elevstøtte’, som man kan søge om på den enkelte efterskole. Hun havde heller aldrig hørt om private stipendieordninger som Egmont Fondens sti pendieordning ’En Håndsrækning’, hvor familier med en husstandsindkomst under 240.000 kr. kan søge om 20.000 kr. i tilskud til egenbetalingen. ”Selv hvis jeg fik 20.000 kr., skal jeg jo stadig skaffe resten selv. Det ved jeg ikke, hvordan jeg skulle kunne, og der kommer jo rejser og løbende udgifter oveni. Hvis støtten virkelig skulle gøre en forskel, skul le jeg vide, at vi kunne søge om større beløb. Det ville også gøre en forskel for mig, hvis jeg kunne gennem skue, hvad jeg skulle søge og hvornår,” siger hun.

“Det ville gøre en forskel for mig, hvis jeg kunne gennemskue, hvad jeg skulle søge og hvornår” — ANJA SCHØNWANDT

EFTERSKOLERNE

Tema

”Vi skal nå de unge, vi ikke når i dag” På Efterskoleforeningens generalforsamling 29. maj fremlægger bestyrelsen en strategi, der skal sikre, at efterskoler bliver for hele Danmark. Torben Vind Rasmussen og Mogens Jensen fra bestyrelsen appellerer til,at skolerne står sammen om opgaven. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Anna Rossman Thejsen

Er du barn af en sosu-assistent, en kassedame eller pæ dagog er dine chancer for at komme på efterskole ikke for gode. Og er du barn af en enlig forsørger, trækker det dine chancer yderligere ned. En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epi nion har foretaget for Efterskolerne, bekræfter det bil lede. Undersøgelsen viser, at jo lavere forældrenes indkomst er, jo sværere har de ved at tro på, at de kan gøre drømmen til virkelighed. Selvom antallet af unge på efterskoler hele tiden stiger, er prisen på et gennemsnitligt skoleophold kun gået op de seneste år. Så når efterskolerne øger antal let af pladser, bliver de ifølge Danmarks Statistik pri mært besat med unge, der kommer fra familier med relativt høje indkomster. Det er glædeligt, at flere unge og deres forældre har fået øjnene op for, hvad et efterskoleophold kan, men efterskoledrømmen burde være inden for ræk kevidde for alle unge i Danmark, mener bestyrelsen. Derfor fremlægger Efterskolernes formand Tor ben Vind Rasmussen i sin mundtlige beretning på for eningens generalforsamling 29. maj ’Hele Danmarks efterskole – Strategi for øget tilgængelighed’. Udspillet skal i løbet af efteråret debatteres med medlemmerne rundt i landet, så foreningen i

fællesskab kan være med til at finde den endelige form på strategien. Sigtet står dog allerede klart: ”Som bestyrelse går vi ind til det her med et mål om, at vi skal være hele Danmarks efterskole. Vi skal ikke tilbage til, at efterskoler kun er for dem, der ikke kan andet, men vi skal heller ikke kun være for de privi legeredes børn. Efterskoler skal være allemandslyst og allemandsret," siger Torben Vind Rasmussen. Alle skoler skal leve op til samfundsforpligtelse Mogens Jensen er medlem af bestyrelsen og formand for det udvalg, der arbejder med indsatsområdet tilgæn gelighed, og som har udarbejdet strategien. Ifølge ham handler det i høj grad også om samfundsforpligtelse: ”Efterskoler er delvist finansieret af staten, og vi har pligt til at være med til at løfte uddannelsesgraden i Danmark. Hvis vi skal leve op til det, skal vi have bedre fat i de familier, der ikke har tradition for at sende deres børn på efterskoler. Dem, som ikke har råd, og dem, som ikke tror, der er plads til nogen som dem,” siger han. Der er en god grund til, at et ord som ’tilgængelig hed’ står centralt i strategien, forklarer Mogens Jensen. ”Tilgængelighed skal forstås som, at der står nogle mennesker og ser efterskolerne udefra. Hvad

ser de? Er det noget for dem? Og hvor nemt er det for dem at trænge ind i efterskoleverde nen? Det er ikke nemt for alle i dag,” siger han. Torben Vind Rasmussen understreger, at strategien skal hjælpe hr. og fru Danmarks børn: ”Vi vil ikke befolke efterskolerne med specialelever, men vi vil gøre et efterskole ophold muligt for de mange helt almindelige menneskers børn, der ikke kan komme på ef terskole i dag.” Både han og Mogens Jensen lægger vægt på, at de forventer, at skolerne er med på at trække i arbejdstøjet nu. — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND Allerede i 2016 vedtog medlemmerne ’Efterskolernes charter for socialt ansvar’, som forpligter alle efterskoler til at bidrage til skole formens samlede sociale ansvar og til at være med til ”Fra evalueringen ved vi, at alle kender det sociale at skabe større mangfoldighed blandt skolens elever. charter, og alle bruger begrebet. Men vi ved også, at I efteråret 2019 gennemførte foreningen en evalu ikke alle gør så meget ved det. Vi er nået et stykke ad ering af efterskolernes arbejde med charteret, og den vejen, men nu skal vi gå det sidste stykke sammen og viser, at 88 procent af skolerne inden for det seneste år begynde at handle på det, vi har forpligtet os til,” siger har drøftet temaet ’socialt ansvar’ i ledelsen. Torben Vind Rasmussen.

“Vi vil gøre et efterskole ophold muligt for de mange helt almindelige menneskers børn, der ikke kan komme på efterskole i dag”

Torben Vind Rasmussen og Mogens Jensen (bagerst) sætter på vegne af hele Efterskoleforeningens bestyrelse ord på, hvorfor de mener, at efter skoler bør være mere tilgængelige, end de er i dag.

EFTERSKOLERNE

Tema

For bestyrelsen handler det dog ikke om, at alle efter skoler skal løfte lige meget og på præcis samme måde. ”Der må supergerne være gymnasieforbere dende efterskoler og skoler, der går efter at tiltrække elitesportsudøvere. Så skal de bare finde ud af, hvilke andre ting, de vil have fokus på for at sikre, at de lever op til det sociale charter. Vil de f.eks. gøre en særlig indsats for unge med spisefor styrrelser eller unge, som har svært ved det boglige og har brug for et ekstra løft?” siger Torben Vind Rasmussen.

“Der skal også nye midler til, og i bestyrelsen vil vi arbejde for, at staten er med til at finansiere det”

Støtteordninger skal ændres I strategien lægger bestyrelsen op til, at det skal være meget nemmere at finde ud af, hvilke til bud om støtte og stipendier, der er. ”Noget af det her handler også om at nå — MOGENS JENSEN, MEDLEM AF BESTYRELSEN OG FORMAND FOR DET UDVALG, de unge, vi ikke når i dag. Vi skal ud i lokalom SOM HAR UDARBEJDET STRATEGIEN råderne og fortælle om vores tilbud. Vi skal ud til vejlederne på folkeskolerne, og vi skal lave kampagner, der når ud til både Kalundborg, Aalborg Øst og Vollsmose,” siger Mogens Jensen. Bestyrelsen anbefaler en omlægning af elevstøt om økonomisk støtte. Samtidig viser undersøgelsen, at teskalaen, så unge fra familier med lave indkomster kan beløb på 20.000-29.000 kr. vil have størst effekt. 37 pro få mere støtte end i dag. Det forslag stemte medlem cent vurderer, at et beløb i den størrelsesorden ville gøre merne allerede ja til på generalforsamlingen i 2018, og det muligt for dem at sende deres barn på efterskole. nu skal det realiseres. Bestyrelsen foreslår, at både den lokale og den Derudover er det en del af strategien, at indivi nationale efterskolestøtte skal uddeles i faste portio duel supplerende elevstøtte skal ændres til lokal ef ner á 10.000 kr., 15.000 kr. og 20.000 kr. terskolestøtte, og bestyrelsen vil arbejde politisk på at Som det er i dag, administrerer landets eftersko få afsat penge på finansloven til en ny form for national ler individuel supplerende støtte meget forskelligt. Nogle giver små beløb på helt ned til et par tusinde efterskolestøtte. ”Der skal også nye midler til, og i bestyrelsen vil vi kroner, mens andre aldrig får brugt alle pengene. arbejde for, at staten er med til at finansiere det,” siger ”Der er skoler, der bruger rub og stub, fordi de Mogens Jensen. bare vil sikre, at de her børn kommer på efterskole, men der er også skoler, der siger: ’J amen, vi har ikke brug Skolerne skal stadig selv uddele støtte for at dele de penge ud, vores forældregruppe har ikke behov for ekstra støtte’,” siger Torben Vind Rasmussen. Det skal stadig være de enkelte skoler, der uddeler den lokale efterskolestøtte. Men der er noget i det sidste ræsonnement, der ikke hænger sammen, mener Mogens Jensen. ”Vi kunne have valgt at putte det hele ind i et Ex celark og så lade husstandsindkomsten afgøre det. ”Det duer ikke at sige: ’vi har ikke de elever, så vi Men vi mener, at det stadig er vigtigt, at den enkelte har ikke brug for at dele beløb i den størrelsesorden skole kan vurdere, hvem der har mest brug for støtte,” ud’. Heller ikke selv om man kan sige, at man har fyldt siger Torben Vind Rasmussen. op med elever de næste fem år. Der skal være et hjørne Det skal dog overvejes, om det giver mening at af skolen, hvor der er plads til de elever.” give beløb helt ned på et par tusinde kroner, mener han. Mogens Jensen, Torben Vind Rasmussen og re Epinion-undersøgelsen har bekræftet noget, sten af bestyrelsen håber derfor, at skolerne vil tage som bestyrelsen længe har haft en formodning om: den nye strategi til sig og være med til at debattere, Skal støtteordningerne virkelig batte, skal beløbene hvordan den bedst kan føres ud i livet. være større. ”Som bestyrelse appellerer vi til vores samfunds pligt som skoleform, og vi vil gerne i dialog om, hvordan 75 procent af forældrene svarer, at det vil øge chancerne for, at de vil sende deres barn på efterskole, vi får en fælles forståelse for, at det her skal vi løfte i hvis det bliver lettere og mere gennemskueligt at søge flok,” siger Torben Vind Rasmussen.

Har I købt Højskolesangbogen? Få rabat ved køb af 20 stk.

Uden guldtryk 20 % rabat ved køb af 20 stk. Normalpris 295,Rabatpris 236,-

Med guldtryk - navn eller logo 35 % rabat ved køb af 20 stk. Normalpris 415,Rabatpris 270,*ekskl. engangspris for logokliché

hojskolesangbogen.dk/shop

ja eller nej

Ja eller nej til tæt forældre kontakt? Hvor stort et ansvar har efterskoler for at informere og holde kontakt med forældre? Vi har talt med en efterskoleforstander, som insisterer på tæt forældrekontakt og en efterskoleforstander, som lægger vægt på, at eleverne skal lære at tage ansvar for sig selv. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Ja!

hinanden at kende ved at tale om de ting, som går godt, og på den måde bliver de vanskelige ting lettere at løse. Der er jo nogle efterskoleophold, som kuldsejler. Jo mere man snakker sammen, jo nemmere kan man fore bygge det. Nogle forældre synes, det er mærkeligt, at vi blander os, og nogle vil gerne have mere kontakt. Men for de fleste forældre fungerer det godt.

Per Just • Har været forstander på Nysted Efterskole i seks år • Skolens mål er at have ugentlig personlig kontakt med alle forældrepar. Kontaktlærerne har derfor telefontid hver uge, og f.eks. skal forældre og kon taktlærer aftale over telefonen, hvor eleverne skal være i weekenden. Hvis forældrene ikke ringer, har kontaktlæreren pligt til at kontakte forældrene • Derudover er der to skole-hjem-samtaler og for skellige arrangementer for forældrene

Taler I også om elevens faglige udvikling? Ja. Ofte interesserer forældrene sig for, hvordan det går deres barn fagligt. Der kan også være det aspekt, at det er dyrt at have sit barn på efterskole. Og når man har besluttet at investere så mange penge i et efterskoleefterophold, så forventer man også at høre om det.

Er efterskoleelever ikke store nok til selv at tage ansvaret for de ting, som I nu inddrager forældrene i?

Hvorfor er det vigtigt, at kontaktlærerne taler med forældrene hver uge? Kontaktlæreren er den vigtigste professionelle om sorgsgiver. Jeg ønsker, at forældrene skal føle sig tryg ge ved, at den, de taler med, har set den unge rigtigt, og at det er den rigtige, de har givet ansvaret. De lærer

Vi er opmærksomme på, at der skal være et frirum, hvor eleverne kan prøve ting af uden forældrene. Og det har vi også. Vi fortæller ikke forældrene alt.

Nej!

Hvad betyder det for eleverne, at I gør det på den måde?

Carlo Mathiasen • Har været forstander på Gymnastikefterskolen Stevns i 24 år • Skolen har én faglig forældredag, som kombinerer skole-hjem-samtaler, og et fællesarrangement. Ved behov kontakter skolen eller forældrene hinanden, det kan f.eks. være om uddannelsesvalg • Derudover har skolen nogle sociale arrangementer, og skolen udsender nyhedsbreve

Hvad mener forældrene om kontakten til skolen? Der bliver givet udtryk for, at vi ikke har særlig meget kontakt om elevernes faglige udvikling, måske fordi de fra folkesko len er vant til at have mere kontakt. Men det skal ikke være pr. automatik, at der kommer nyt fra matematiklæreren eller dansklæreren hver tredje eller fjerde uge. Forældrene er vel komne til at kontakte faglærerne, men det sker dog sjældent.

EFTERSKOLERNE

Vi forsøger at stimulere, at efterskoleåret er et halvt skridt hjemmefra. Vores syn på dannelsesdelen af et efterskoleophold er, at det er eleverne, vi primært skal arbejde med. De skal lære at tage ansvar for sig selv. Det synes vi, at vi når rigtig langt med. Ansvar er en af skolens kerneværdier: ansvar overfor sig selv, overfor skolen og for sin uddannelse. Når de kommer på en ungdomsuddannelse, er der jo heller ikke faglige skri verier hjem om, hvordan det går. Vi går ud fra, at eleverne snakker med deres forældre. Hvis vi løber ind i nogle udfordringer, kontakter vi forældrene.

Går I glip af noget ved ikke at have en tættere kontakt med forældrene? Nej, jeg synes ikke, vi går glip af noget. Vi kan henvende os til dem, hvis vi synes, der er behov for det. Jeg synes, det er rart, at vi ikke har forældre hængende i telefonen hele tiden, men at vi har tillid. Det viser en dyb tillid, at vi ikke har flere henvendelser.

portræt

“Jeg bliver ved, til jeg ikke længere kan tygge smør” Efter 33 år i bestyrelsen på Dejbjerglund Efterskole har Hans Laurids Pedersen givet stafetten videre. Men at slippe taget om skolen med den stærke bestyrelseskultur er som at slippe en del af sig selv. TEKST Ida Gundersen, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

”1987, DEJBJERGLUND EFTERSKOLE, Rejst af elever og lærere ved skolens indvielse” står indgraveret i en mandshøj granitsten, som Hans Laurids Pedersen lige nu holder om med venstre arm, som var han den stolte far. Kan man tale om, at efterskolen har en far, så er det Hans Laurids Pedersen. Folk omkring ham kalder skolen hans ’øjesten’ og ’hjertebarn’, og i skolens kerne gemmer sig en god del af Hans Laurids Pedersens DNA. Lidt mos- og algepletter er vokset frem på den grå granitsten gennem de forgangne 34 år, mens hovedet er rykket lidt længere ned mod skuldrene på den tidligere ranke gymnast og håndboldspiller. ”Det havde stormet i dagene op til, men den her morgen var det helt vindstille. Er det ikke utroligt?” siger Hans Laurids Pedersen om den efterårsmorgen i 1987, da Dejbjerglund Efterskole skulle indvies. 17. oktober 1987 for at være nøjagtig. For Hans Laurids Pedersen er nøjagtig og husker samtidig utrolig godt. Efter fem års kamp lykkedes det. Den gamle skole nær den vestjyske by Dejbjerg var blevet til en grundt vigiansk efterskole trods områdets store tilslutning til Indre Mission.

EFTERSKOLERNE

portræt

”Vi fik overbevist lokalsamfundet om, at de unge fra efterskolen ikke ville køre rundt på knallerter i byen og vælte blomsterkrukker,” fortæller han. Købte skolen for en krone Han og en håndfuld medstiftere købte skolen for en krone. Kronen fik de igen ved indvielsen af borgmesteren. ”Nogle sagde, at hvis projektet gik galt, kunne hallen altid laves om til kornlager for de lokale landmænd,” si ger Hans Laurids Pedersen. Galt gik det dog ikke. I 34 år har skolen givet det ene hold elever efter det andet deres livs år og forvandlet dem fra ”bøvede teenagere” til modne, stolte og respektfulde unge mennesker, som Hans Laurids Pedersen siger. Og de 60 elever per årgang er blevet til 136. ”Jeg stod lige her ved stenen og skulle til at holde indvielsestalen. Så afspillede nogle elever ’Den dejligste morgen’ med Gnags inde fra et værel se. Jamen er det ikke mærkeligt?” Hans stemme knækker. I ansig tet breder sig samtidig et smil. Sidste år overlod han stenen og resten af sko len til et nyt bestyrelsesmedlem, da han trak sig efter 33 år. Dermed nåede han at være bestyrel sesmedlem fra 1987-2020, de sidste to år som formand. ”Hvis de kan i Bøvling, så kan vi også!” ”Det var virkelig svært at gå. Ikke længere at være invol veret i de store beslutninger. At telefonen ikke længere ringer. Men det vidste jeg jo. Jeg har jo selv planlagt min afgang,” siger Hans Laurids Pedersen med et smil. Overdragelsen var timet og tilrettelagt, ligesom alt andet, skolens bestyrelse foretager sig. For indtil for ny lig havde fem af bestyrelsens medlemmer siddet med siden skolens start i 1987. Flokken var på vej op i årene, og stafetten skulle gives videre, så nye kunne køres i stil ling til at drive skolens ånd videre. Derfor planlagde de en udslusning af de gamle og en indslusning af de nye. Skolens ånd. Hans Laurids Pedersen og de andre bestyrelsesmedlemmer har fået skabt en ånd så stærk og tydelig, at den ikke lige slipper sit tag i folk. Det har for stander Kjeld Lykke Christiansen mærket på egen krop: ”Da min familie og jeg kom herud i 1994, kunne vi fornemme den unikke stemning af stolthed, ihærdig hed og vilje i bestyrelsen. Det her var meget mere end en skole. Måske nærmere en bevægelse, som rummer indbegrebet af vestjysk, grundtvigsk kultur. Her yder

Blå bog • Hans Laurids Pedersen, 73 år • Uddannet teknisk assistent og har arbejdet for Vestas i 47 år, bl.a. som servicechef. Gik på pension i 2006 • Ved siden af sit arbejde har han haft en formands post i menighedsrådet og været engageret i DGI Vestjylland i over 40 år – også her som formand i 22 år • Det var passionen for at styrke lokalsamfundet gennem sport og idræt, der inspirerede ham og fire andre DGI-medlemmer til at stifte den boglige idrætsefterskole Dejbjerglund Efterskole i 1987 • Medlem af bestyrelsen på Dejbjerglund Efter skole fra 1987-2020, de sidste to år som formand • Han og konen, Jytte Bjørslev, har sæsonkort til Skjern Håndbold og dyrker deres fælles interesse med fast plads i Arenaen til Skjern Håndbolds kampe

“Jeg kunne se, at lederne i de lokale foreninger typisk havde været på efterskole eller højskole. Så kunne vi starte en efterskole her, kunne vi supplere lokalfor eningerne rigtig godt med ledere, instruktører og trænere”

mennesker på til at kunne begå sig i er hvervslivet. Det menneskelige og dan nende aspekt: ”Skolen skulle have fokus på idræt og boglighed. Ikke for meget ’lal’. Vi op træder pænt til stævner. For Dejbjerg lund-trøjen skal give respekt. At lære dem god opførsel og at respektere an dre, det er den bedste hjælp, man kan give de unge. Og det vil komme dem til gavn, når de skal ud på en rigtig arbejds plads,” siger Hans Laurids Pedersen.

En unik bestyrelseskultur Ansvar, ordentlighed og dedikation lig ger i luften omkring Hans Laurids Peder sen og Dejbjerglund Efterskole. ”Hans Laurids er en bestemt mand, der viser holdning, vilje og ret ning. Bestyrelsen består i det hele taget af nogle stærke karakterer, og her hersker en kultur, som hedder: ’Nu gør vi det, og vi gør det ordentligt’,” fortæller forstander Kjeld Lykke Christiansen. Derfor hører det til sjældenhederne, at et besty relsesmedlem stikker snuden i dagsordener, referater, økonomisnak, bestyrelseskaffe- og wienerbrød i to eller fire år og smutter igen. Som regel bliver man opslugt og

— HANS LAURIDS PEDERSEN, BESTYRELSESMEDLEM PÅ DEJBJERGLUND EFTERSKOLE FRA 1987-2020

vi et stykke frivilligt arbejde, og vi løfter i flok,” fortæller forstanderen. Engagementet i skolen bliver for mange en livsstil, fortæller Kjeld Lykke Christiansen: ”Det bliver langt mere end et arbejde, man bliver revet med med hud og hår. Det bliver et livsværk. Derfor er jeg vildt stolt af at være leder her.” For at forstå den altopslugende ånd, som skolen tilsyneladende er rundet af, skal vi tilbage til 1982 – tredje juledag for at være nøjagtig. For her spirede idéen til at starte en efterskole. ”Hvis de kan i Bøvling, så kan vi også!” sagde de fem grundlæg gere Erling Gaasdal, Svend Stensig, Kristen Jakobsen, Rigmor Sønder gaard og Hans Laurids Pedersen til hinanden. Alle var de engagerede i DGI Vestjylland, hvor Hans Laurids Pedersen senere blev mangeårig formand. Derudover var han godt i gang med en karriere hos Vestas. Han havde klare holdninger til, hvor dan man styrker et lokalsamfund: ”Jeg kunne se, at lederne i de lokale foreninger typisk havde været på efterskole eller højskole. Så kun ne vi starte en efterskole her, kunne vi supplere lokalforeningerne rigtig godt med ledere, instruktører og træ nere,” siger Hans Laurids Pedersen. Samtidig så han en vigtig samfundsopgave i at klæde unge

EFTERSKOLERNE

portræt

bliver hængende. Og giver du dit hjerteblod, bliver det belønnet, fortæller forstanderen: ”Du dukker ikke uforberedt op til et bestyrelsesmø de. Og kommer du med et forslag, bliver der lyttet. Men skal du have noget igennem, skal du være velforberedt.” Man skulle måske tro, at det kan være en ubarm hjertig opgave som ny leder at træde ind i en fasttømret bestyrelse, hvor ånden ikke står til at rokke. Men Kjeld Lykke Christiansen oplevede det modsatte, da han kom til i 1994.

”Bestyrelsen har været en fantastisk støtte og en kæm pe styrke. Som medarbejder er man ikke i tvivl om ret ningen. Til gengæld er intet fredet, hvis du har et godt argument. For det er vigtigt for bestyrelsen at følge med tiden, f.eks. pædagogisk. Derfor har man masser af mu lighed for at udvikle og ændre,” siger han. For Hans Laurids Pedersen er nøglen til bestyrel sens succes klar: ”Skal man have folk til at engagere sig, må man lægge ansvar fra sig. Så alle føler et ejerskab. Man må have tillid til, at andre kan klare en opgave. Det har været meget vigtigt for mig, og det har både den tidlige re og den nuværende forstander været enormt gode til,” siger han. Udfordringer som drivkraft Hans Laurids Pedersens eget en gagement er blevet drevet frem af alle de udfordringer, som skolen har stået overfor lige siden den spæ de start. Med enorm præcision for tæller han historier om kampe, der skulle kæmpes. Om, hvordan be styrelsen med ordentlighed, gode argumenter, benhårdt arbejde og lokalt engagement er lykkedes med det meste. Den ene historie får den næste til at presse sig på. Begejstringen viser sig som krops lige energiudladninger, udmøntet i en knyttet næve i bordet eller en ’thumbs up’. Hans Laurids Pedersen har ikke lyst til at slippe sit hjertebarn. Så han bliver ved at holde fast. Bare en smule: ”Jeg er i fuld gang med en reklamationssag om skolens fyr. Og så vil jeg hjælpe til med noget sponsorarbejde fremadrettet,” si ger Hans Laurids Pedersen. Én ting fylder dog mere hos ham end reklamationssager og pengeindsamling til nye byggeprojekter: ”Jeg vil være sikker på, at de nye bestyrelses medlemmer forstår grundidéen. Stensikker på det. Så bestyrelsen ikke bliver sløv. Det må ikke ske,” siger han og lader igen sin knyttede næve falde. ”Jeg bliver ved med at engagere mig i skolen, til jeg ikke længere kan tygge smør.”

På Dejbjerglund Efterskole hænger beviset på, at den daværende borgmester ved skolens indvielse i 1987 betalte den ene krone tilbage, som stifterne i sin tid købte skolen for.

Ski-in Ski-out Norge

Nordisk sammenhold. Klimabæredygtigt hotel og ski område (Myrkdalen) Dansk bus, færge, fuldpension, skileje, liftkort. Fleksibel vedr. antal dage samt afrejsedato. Konkurrencedygtige priser. Norges Rejser Aktiv Familie Ferie AS, Fingeren på pulsen, her hvor det sker. Kontakt: nraff@nraff.no & tel:+47 4811 6469 mvh Sune www.nraff.no/l/ungdomsture

Efterskolepsykologen.dk – Psykologi i øjenhøjde til unge og efterskoler Terapi – Jeg tilbyder psykologsamtaler på efterskolen. Trygt for eleven, nemt for skole og forældre. Vi går tur eller sætter os og tager samtalen. Online er også muligt. Rådgivning til personale og forældre. Sammen kan I bedst støtte op om eleven. – Det er ofte muligt at supplere samtaleforløb med sparring til efterskolen og/eller hjemmet. Pædagogisk sparring på skolens arbejde med elever med kendte problemstillinger eller særlige behov. Supervision til skolens personale eller ledelse, individuelt eller i grupper. Undersøgelse: Elever, som møder problemer under deres ophold, kan have bagvedliggende vanskeligheder, som ikke har været adresseret før (f.eks. opmærksomhed/koncentration, fagligt eller socialt). Jeg har de fornødne værktøjer til at foretage vurdering og kan viderehenvise ved behov. Hvem? Peter Westenholz. Autoriseret psykolog. Mere end 12 års erfaring med arbejdet omkring børn og unge.

Ring på tlf. 31 33 60 66 eller se mere på www.efterskolepsykologen.dk

EFTERSKOLERNE

Tendens

For det meste var det lidt akavet og svært, når der blev snakket om køn, og drengene og pigerne blev opdelt i grupper. Jeg vidste ikke, hvorfor det var svært, men jeg følte mig usikker ARYA ELVERS MADSEN, TRANSKØNNET ELEV PÅ ØSTERSKOV EFTERSKOLE

Unge sprænger efterskolers rammer for køn Flere unge er transkønnede eller identificerer sig hverken som dreng eller pige. Efterskoler skal være bedre til at rumme de elever, mener både LGBT+ Danmark, en psykolog og de unge selv. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types

Dreng, pige eller …?

Sidste år besøgte Susanne Branner Jespersen ti ef terskoler med sine tvillinger. Familien spurgte bl.a. om, hvordan skolerne tager imod elever, hvis kønsidentitet ikke ligger inden for normerne. Det kan være transkøn nede unge, som identificerer sig som et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen, eller unge med en nonbi nær kønsidentitet, som hverken føler sig som pige eller dreng eller som noget derimellem. Familien blev mødt af alt fra fnisen til en forstander, som opfattede det at have en nonbinær kønsidentitet som en psykisk udfordring. Familien oplevede, at meget få skoler havde taget stil ling til spørgsmålet og vidste noget om emnet. ”Det var ikke en særlig fed respons, og det betød, at mit ene barn tænkte: ’Kan jeg være her, hvis de ikke en gang ved, hvad det er?’ Det var ikke så rart,” konstaterer Susanne Branner, som udover at være mor til tvillinger er sekretariatschef i Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT+ Danmark. Efterskoler bliver nødt til at gøre noget mere for at rumme elever, som har en nonbinær kønsidentitet eller er transkønnede, mener Susanne Branner. Noget tyder på, at unge, som ikke identificerer sig hundrede procent med det køn, de har fået ved fødslen, vil komme til at fylde mere – også på efterskolerne.

• Transkønnet: Personer, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen • Ciskønnet: Personer, hvis kønsidentitet svarer til det køn, de blev tildelt ved fødslen • Nonbinær kønsidentitet: Personer, som opfatter deres køn som mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en person kan identificere sig som begge, hverken-eller eller noget mellem de to • LGBT+: En forkortelse fra engelsk for ’Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender’. + repræsenterer alle øvrige identiteter, som bryder med normer for køn, krop og/eller seksualitet • LGBTQ+: En forkortelse fra engelsk for ’Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Queer’. + repræsenterer alle øvrige identiteter, som bryder med normer for køn, krop og/eller seksualitet. Forkortelserne kan også bruges uden +. Det varierer, hvilken forkortelse forskellige personer og foreninger bruger KILDER lgbt.dk og pjecen ’Støt transkønnede børn og unge i skolen’ fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, 2021

EFTERSKOLERNE

Tendens

For transkønnede Arya Elvers Madsen har det været en lettelse, at hendes efterskole har indført kønsneutrale værelser.

ken altså være én ud af hundrede efterskoleelever, som er transkøn net eller har nonbinær kønsidentitet. Kan efterskoler rumme LGBT+personer? Samtidig viser en undersøgelse fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Dan mark fra i år, at mange flere unge med nonbinær kønsidentitet end unge med normativ kønsidentitet ikke trives. Hvis efterskolerne ikke ved, hvordan de skal rumme LGBT+ele ver, er der fare for, at de ikke vil føle, at der er plads til dem på skolerne, påpeger Susanne Branner. ”Hvis efterskoler, som har unge i den identitetsska bende fase, overser, at der findes andre kønsidentiteter, bliver skolerne jo ikke de rummende fællesskaber, som jeg ellers er helt sikker på, at de fleste efterskoler er og opfatter sig selv som,” siger hun. Og uanset hvad, er det noget, unge i dag er opta get af, understreger hun. ”Jeg tror, at der på efterskolerne er et kæmpestort behov for at vide noget mere om det. Det fylder meget i mange unges hverdag. Unge italesætter og udfolder andre kønsidentiteter langt tidligere end nogensinde før,” siger Susanne Branner. Stinne Bogh er psykolog og har særligt arbejdet med unge og LGBT+personer. Ifølge hende skyldes

Et stigende antal unge skifter køn. Siden 2014, hvor alle landets praktiserende læger begyndte at henvise transkønnede børn og unge under 18 år til Sexologisk Kli nik for behandling, er antallet af henvisninger til klinikken i den aldersgruppe steget fra fire om året til 191 sidste år. Samtidig viser en stor befolkningsundersøgelse af dan skernes seksualitet og sundhed fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, Projekt Sexus fra 2018, at det er blevet mere almindeligt, at unge identificerer sig som LGBT+personer. Mens næsten 92 procent af befolkningen opfat ter sig som heteroseksuelle, gælder det for cirka 88 procent af de 15-24-årige, specielt pigerne. Cirka 1 pro cent af de 15-34-årige opfatter sig som nonbinære eller transkønnede, og det er dobbelt så mange som gen nemsnittet. Gennemsnitligt vil der baseret på statistik

sespapirerne har en rubrik, hvor man kan sætte kryds i ’andet’ i stedet for dreng eller pige,” foreslår Stinne Bogh. Derudover er det vigtigt, at skolerne tager ansvar for at skabe et inkluderende miljø, påpeger Susanne Branner. Hun mener, at efterskolerne skal arbejde be vidst med inklusion for ikke at blive ubevidst eksklude rende. Det gælder også i forhold til andre minoriteter. ”Efterskolerne bør sige: ’Her på vores skole, hvor vi går ind for fællesskaber, skal der være plads til alle.’ Det er jo efterskolernes ’raison d’être’ og det smukke ved dem. Det handler ikke kun om LGBT+elever – det hand ler om at skabe mere kønsbevidste skoler, hvor alle får mere rum til at være de mennesker, de er,” siger hun.

stigningen i antallet af transkønnede og nonbinære unge til dels, at der er opstået et sprog for det. I forhold til tidligere er det nemmere at sætte ord på, hvis man føler sig anderledes end majoriteten. ”Det er ikke et ukendt fænomen, at når vi begynder at have et begreb om noget, så stiger antallet af dem, som kan identificere sig med det. Især i takt med, at vi taler om, at der er nuancer i kønsidentiteten, vil der også være flere, der springer ud som transkønnede, eller flere som bare ikke føler sig helt som enten pige eller dreng. Jo mere rummelige vi som samfund bliver, jo flere vil kigge ind i sig selv og identificere sig ander ledes,” siger hun. Derudover kan den unge generation i dag spejle sig i mennesker over hele verden gennem sociale me dier og internettet. ”Du behøver ikke være ung i en storby, hvor der er et synligt LGBT+miljø, for at finde LGBT+personer at identificere dig med,” siger psykolog Stinne Bogh. Tag de unge alvorligt Psykologen understreger, at det er vigtigt, at voksne ikke slår unges eksperimenter med deres kønsidenti tet hen, men tager dem alvorligt. Det kan ikke skade at anerkende og respektere, men det kan derimod skade unge, hvis omverdenen møder dem med mistro og sæt ter spørgsmålstegn ved, om det bare er en fase. Ifølge Stinne Bogh kan det medvirke til et ubehag ved sin krop og sit køn, når omverdenen konstant benævner en med et køn, man ikke identificerer sig med. Desuden kan det virke nedladende, når en voksen belærer en ung, som har gjort sig mange tanker og læst enorme mængder af information om emnet, understreger hun. ”Vi voksne kan have en tendens til at betvivle køns identiteten, men det er vigtigt at tage barnet seriøst. Der er mange, som prøver ting af, og det er vigtigt, at vi som voksne giver plads til, at de tanker ikke er forkerte,” siger Stinne Bogh. At tage det seriøst indebærer bl.a. at respekte re de pronomener, som den unge ønsker, at man bru ger. Altså sige han/ham, hun/hende, når man omtaler transkønnede unge, som ikke føler sig som det køn, de er født som, eller de/dem om dem, som hverken identi ficerer sig som piger eller drenge. På mange efterskoler er det dog en indgroet del af hverdagen at dele eleverne og de fysiske rum op i køn. Der er drenge- og pigeværelser, drenge- og pige gange, drenge- og pigetoiletter og indimellem også en række kønsopdelte aktiviteter. ”Vi forudsætter ofte, at alle er ciskønnede, og vi har det med at kønne tingene enormt meget. Skolerne kunne åbne mere for, at man har en snak med eleverne om deres kønsidentitet, f.eks. ved, at man på indmeldel

LGBTQ+elever mistrives Den første undersøgelse af LGBTQ+ elevers trivsel i den danske folkeskole viser, at markant flere LGBTQ+ elever mistrives end gennemsnittet. • 64 % har selvmordstanker • 53 % har udført selvskade • 40 % har en spiseforstyrrelse • 44 % oplever mobning eller diskrimination i skolen • 93 % oplever at blive kaldt bøsse, tranny, lebbe, homo og gay KILDE ’Stop diskrimination i skolen’, undersøgelse fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark, 2021

EFTERSKOLERNE

Tendens

”Tanken om at bo på et kønnet værelse er ikke rar” Tidligere følte transkønnede Arya Elvers Madsen sig forkert og usikker. Men på Østerskov Efterskole har hun fået lov til at bo på et kønsneutralt værelse, og det gør en kæmpe forskel. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types

”For det meste var det lidt akavet og svært, når der blev snakket om køn, og drengene og pigerne blev opdelt i grupper. Jeg vidste ikke, hvorfor det var svært, men jeg følte mig usikker. Jeg havde altid en nagende fornem melse: ’Er jeg normal? Kan jeg passe ind, hvis jeg føler, som jeg gør?’” fortæller Arya Elvers Madsen om tiden, før hun kom på efterskole. Arya Elvers Madsen er 17 år og andetårselev på Østerskov Efterskole. I løbet af sit første år på eftersko len fandt hun ud af, at hun var transkønnet og ikke dreng, som er det køn, hun fik tildelt ved fødslen. ”Det er virkelig rart. Jeg er ikke mere i tvivl om, om jeg passer ind, for alle passer ind, så længe de opfører sig ordentligt. Det er rart ikke at behøve at tænke over, at jeg har et køn, der ikke er inden for normalrammen,” siger hun. Bor på kønsneutralt værelse Arya Elvers Madsen bor på et af Østerskov Efterskoles kønsneutrale værelser sammen med to ciskønnede drenge og en med nonbinær kønsidentitet. ”Tanken om at bo på et kønnet værelse er ikke rar, hvis man ikke føler sig som det køn. Det er ikke rart, at der

Køn og værelser på Østerskov Efterskole • Sidste skoleår indførte Østerskov Efterskole kønsneutrale værelser. Inden skolestart bliver alle elever spurgt, om de helst vil bo på et drenge-, pige- eller kønsneutralt værelse • Skolen har oprettet kønsneutrale værelser for at imødekomme elever, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn • Skolen har dette skoleår fem kønsneutrale værelser, hvor der både bor transkønnede, ciskønnede og elever med nonbinær kønsidentitet KILDE Anne-Marie Fledelius, forstander på Østerskov Efterskole

“Hvis der er noget jeg har lært af efterskolen, er det at kunne stå inde for mig selv” — ARYA ELVERS MADSEN, 17 ÅR, ELEV PÅ ØSTERSKOV EFTERSKOLE

I løbet af sit efterskole ophold har Arya Elvers Madsen fundet ud af, at hun er transkønnet og ikke dreng, som er det køn, hun fik tildelt ved fødslen.

EFTERSKOLERNE

bliver puttet et køn på ens tryghedsrum og dermed på en selv. Jeg må ikke bo på et pigeværelse, fordi jeg er biologisk dreng. Derfor er det rart at bo på et værelse, hvor der kan være folk af forskellige køn,” siger hun. Usikkerheden om hvem hun var, og om hun var god nok, er væk nu. Derfor føler hun sig også klar til at komme i gang med EUX, når efterskoleopholdet slutter. ”Hvis der er noget, jeg har lært af efterskolen, er det at kunne stå inde for mig selv,” siger hun.

Tendens

”Jeg var ikke velkommen på efterskolen” Transkønnede Storm van de Wiel oplevede en ubehagelig afvisning på en efterskole, før han kom på Efterskolen Ådalen, hvor han føler sig accepteret, som den han er. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types

Storm van de Wiel er 16 år og transkønnet dreng. Han er glad for at gå på Efterskolen Ådalen, hvor han begyndte i sommer. Før han fik en plads på Ådalen, var han dog lige ved at miste modet. For på en af de første efterskoler, han besøgte sammen med sine forældre, følte han sig alt andet end velkommen, selvom skolen ellers havde gjort meget ud af at understrege, at alle var velkomne. ”Da vi fortalte, at jeg er transkønnet, sagde de, at jeg ikke var velkommen på efterskolen. Det var ikke sær ligt rart. Efter det vidste vi ikke, om vi overhovedet havde lyst til at se på andre efterskoler. Men heldigvis har min efterskole accepteret det fint,” fortæller han.

Køn og værelser på Efterskolen Ådalen • Efterskolen Ådalen har som udgangspunkt drenge- og pigeværelser, men er i gang med at udforme en officiel politik om køn og værelser • Indtil videre tages der individuelt hensyn til den enkelte elev. Det betyder som regel, at trans kønnede og nonbinære elever i begyndelsen af skoleåret bor på værelse sammen – altså en form for kønsneutrale værelser • I forbindelse med værelsesskift kommer transkønnede og ciskønnede elever ofte til at bo på værelse sammen, da forståelsen og accepten kommer helt naturligt i løbet af skoleåret

Savner flere ikke-kønsrettede aktiviteter Lige da han startede på Ådalen, blev han dog lidt skuffet. Han var blevet stillet i udsigt, at han kunne bo på værelse med ciskønnede drenge. Det kunne ikke lade sig gøre KILDE Stine Marie Aaby, mellemleder og lærer på Efterskolen alligevel, og i dag bor Storm van de Wiel på værelse Ådalen med en nonbinær værelseskammerat. I dag er han glad for det og synes i det hele taget, at han bliver accepteret, som han er, på Efterskolen Ådalen. ”De siger de rigtige pronomener og det rigtige navn og behandler mig som en normal teenager,” siger Storm van de Wiel. Når skolen deler eleverne op i drenge- og pigegrupper, kommer Storm med drengene. ”Men mine nonbinære kammerater synes, det er svært, for de ved ikke, hvor de skal gå hen, når lærerne siger drenge og piger. Jeg synes godt, skolen kunne være bedre til at finde på ting, som ikke er så kønsrettede.” — STORM VAN DE WIEL, 16 ÅR, ELEV PÅ ÅDALENS EFTERSKOLE

“Jeg synes godt, skolen kunne være bedre til at finde på ting, som ikke er så kønsrettede” 34

”Jeg fik lov til at udfolde mig og finde ud af, hvem jeg var” Nonbinære Theodore Damien Sommer Trankjær fandt sin identitet og sin selvrespekt i løbet af to år på Østerskov Efterskole. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads ILLUSTRATION e-Types

Usikker, depressiv og angst. Det er de ord, som bedst beskriver Theodore Damien Sommer Trankjær i tiden før efterskolen. Og følelsen af hverken at føle sig som en dreng eller pige. ”Jeg prøvede at komme ud i 7. klasse, men alle var bare meget forvirrede over det og ignorerede det,” fortæller de. Vi skriver i denne artikel ’de’ og ’dem’ i stedet for han og ham eller hun og hende. Det har vi lo vet Theodore Damien Sommer Trankjær, der som mange andre med nonbinær kønsidentitet har valgt at bruge andre pronomener end han/ham eller hun/hende om sig selv. For Theodore Damien Som mer Trankjær blev det et vende punkt, da de begyndte på Øster skov Efterskole i 2017. Efterskolen gav dem mulig hed for en ny begyndelse et sted, hvor der var accept af forskellige

Theodore Damien Sommer Trankjær kalder sig transmaskulin og foretræk ker at blive tiltalt med pronomenerne de/dem i stedet for han/ham eller hun/hende.

EFTERSKOLERNE

Tendens

kønsidentiteter, og hvor lærerne og de andre elever fra begyndelsen fik at vide, hvilket navn og hvilke pronome ner de gerne ville have, at andre brugte. Samtidig oplevede Theodore Damien Sommer Trankjær efterskolen som et miljø, hvor der var en åbenhed i forhold til, at køn ikke behøver at være en fast størrelse. ”Jeg fik lov til at udfolde mig og finde ud af, hvem jeg var. Jeg kunne få lov til at prøve tingene af.”

Onlinedebat om unge og kønsidentitet Efterskolerne oplever, at flere unge er eksperimen terende og søgende i forhold til deres kønsidentitet, og på Folkemødet på Bornholm i juni vil der være en debat om unge og kønsidentitet arrangeret af Efter skolerne. Debatten kan også følges digitalt hjemme fra. Tv- og radiovært Sara Bro interviewer tre unge, der definerer sig som transkønnede eller nonbinære, hvorefter hun modererer en debat mellem bl.a. for mand for Det Etiske Råd Anne-Marie Axø Gerdes, forperson for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn Marie Elisabet Lind-Thomsen og formand for Efterskolerne Torben Vind Rasmussen.

Accept førte til selvrespekt I dag er Theodore Damien Sommer Trankjær 18 år og har ansøgt om at få et cpr-nummer, som slutter på et uli ge tal. De føler sig ikke som en mand, men som en fyr. Transmaskulin kalder de sig og foretrækker som sagt pronomenerne de/dem. Større selvtillid og livskvalitet er noget af det vig tigste, Theodore Damien Sommer Trankjær tager med fra opholdet på efterskolen. ”Det, at jeg blev accepteret, gjorde, at jeg fik let tere ved at respektere mig selv og ved at stå fast på, at andre også skal respektere mig. Det gjorde, at jeg fik selvtillid. Jeg er ikke depri meret længere. Jeg har stadigvæk noget angst, men det er langt min dre, end det nogensinde har været før,” siger Theodore Damien Som mer Trankjær.

KILDE Efterskolerne

Efterskoleopholdet har givet Theodore Damien Sommer Trankjær større selvrespekt og selvtillid.

Forstandere efterlyser mere åbenhed over for elever med flydende kønsidentitet En lille håndfuld efterskoler har fået ry for at være et godt sted for elever med flydende kønsidentitet. Det betyder, at nogle elever søger skolerne af de forkerte årsager, fortæller to efterskoleforstandere. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types

Det giver lidt konflikter på skolen, fordi det betyder, at kærestepar af samme juridiske køn godt kan dele væ relse. Skolen gør dog meget ud af at tale med den enkel te elev for at finde den optimale løsning, som f.eks. kan være at bo på værelse med andre transkønnede eller nonbinære elever eller at bo på enkeltmandsværelse.

Efterskolen Epos og Østerskov Efterskole har flere ting til fælles. Begge skoler arbejder intensivt med rollespil. Begge skoler har også ry for at være gode til at rumme transkønnede og elever med nonbinær kønsidentitet. Det er de stolte af. ”Jeg betragter det som en af efterskolens ker neopgaver at hjælpe eleverne med at blive dannet og danne sig selv som personer. Potentialet for at vokse i løbet af et efterskoleår er helt utroligt. Hvis køn betyder meget for dig i den sammenhæng, skal skolen møde dig i det,” mener viceforstander på Efterskolen Epos Tue Thinggaard. Både Epos og Østerskov arbejder aktivt med at bruge de kaldenavne, som eleverne vælger. Det bety der, at eleverne i løbet af året kan skifte kaldenavn og bede om, at både lærere og elever bruger deres nye navn. Lærerne gør sig også umage med at bruge de pronomener, som eleverne vælger. Derudover fylder undervisning og samtale om respekt og rummelighed over for minoriteter en del.

Elever søger af forkerte grunde Selv om begge skoler er stolte af, at de er gode til at rumme elever med nonbinær kønsidentitet, mener de dog også, at det også kan medføre en risiko for, at en del elever ikke vælger skolerne af de rigtige årsager. ”Vi oplever, at nogle elever søger os på grund af det her ry. Der har vi en udfordring, for vi er en skole, som underviser på en meget anderledes måde. Vi går meget op i legende læring og læringsrollespil. Og fordi du er transkønnet, betyder det bestemt ikke, at du synes, at rollespil er spændende,” siger Tue Thinggaard. Han er sikker på, at alle efterskoler prøver så godt som muligt, og han er klar over, at det f.eks. for en idræt sefterskole kan rumme flere udfordringer. ”Men hvis man som transkønnet roligt kunne søge ud fra sine interesser og stadig være sikker på at blive accepteret, ville det indirekte være en hjælp for os,” siger han. Han understreger, at et inkluderende miljø ikke kun kommer transkønnede og nonbinære elever til gode. Han oplever, at det også gør, at andre elever føler sig set og rummet, som de er. ”Vi som efterskoler skal sørge for, at vores elever kan komme og have lov til at identificere sig, som de vil, og stadig føle sig set og velkomne og få en oplevelse af, at de har et værd. Det er en kerneopgave ikke kun i forhold til køn, men til alle mulige måder at identificere sig på,” siger Thue Thinggaard.

For og imod kønsneutrale værelser Sidste skoleår indførte Østerskov Efterskole kønsneutra le værelser. Det har medført, at de transkønnede og non binære elever føler sig mere som en del af fællesskabet, fortæller skolens forstander Anne-Marie Fledelius. ”Vi har en meget sammenhængende elevflok nu, hvor det med kønsidentitet ikke har betydning,” siger hun. Skolen har i år fem kønsneutrale værelser, hvor der både bor transkønnede, ciskønnede og elever med nonbinær kønsidentitet. Efterskolen Epos vil ikke tilbyde kønsneutrale væ relser. Her blander de ikke elever med forskelligt juridisk køn, fordi de vil undgå ’en Epos-baby,’ som viceforstan der Tue Thinggaard formulerer det.

EFTERSKOLERNE

Tendens

7 trin til at skabe et inkluderende miljø Det kan være svært at vide, hvordan man bedst skaber en skole, hvor elever uanset kønsidentitet føler sig rummet og velkomne. Eksperter og forstandere kommer med deres bud på, hvad der skal til. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

1. Respekter elevers kønsidentitet

5. Tal med eleverne om værelsesmuligheder

Gå ud fra, at eleverne ved mere om det end dig og har tænkt meget over det, før de er sprunget ud. Også hvis en elev fortroligt fortæller dig om sine tanker om en anden kønsidentitet, er det vigtigt, at du ikke sætter spørgsmålstegn ved, om elevens følelser bare er en fase. Lyt i stedet for at dømme.

Tal med nonbinære og transkønnede elever om, hvor dan de gerne vil bo. For nogle vil det være okay at bo på værelse med ciskønnede af samme juridiske køn. Sørg for at kunne tilbyde alternativer som f.eks. kønsneutrale værelser, enkeltmandsværelser eller værelse med an dre transkønnede eller nonbinære elever.

2. Accepter kaldenavne og pronomener

6. Undervis i respekt og anerkendelse af minoriteter

Det kan føles som at gnide salt i et sår, hvis man som transpige gentagende gange bliver kaldt han/ham og med et drengenavn, som man ikke kan identificere sig med. Og omvendt. Så brug de pronomener om eleven, som eleven selv bruger.

Ved at styrke elever og læreres tolerance og forståelse overfor forskelligheder og minoriteter i det hele taget skaber I et inkluderende miljø, hvor der er plads til alle i fællesskabet

7. Opsøg viden om forskellige former for kønsidentitet

3. Tænk over, hvorfor I deler aktiviteter og fysiske rum op i køn

LGBT+ Danmark kommer ud på skoler og fortæller om emnet og kan bl.a. være med til at skabe identifikation for transkønnede og nonbinære elever. De tilbyder også undervisningsmateriale med lærervejledninger i LG BT+rettigheder. Har I brug for mere inspiration til, hvor dan I som skole kan blive bedre klædt på til at rumme og forstå elever med flydende kønsidentitet, kan I også downloade pjecen ’Støt transkønnede børn og unge i skolen’ fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn. Det er en guide til fagprofessionelle i skoler og fritids tilbud. Find den på fstb.dk

Er der en grund til det – andet end tradition og gammel vane? Kunne I altid lade eleverne vælge aktiviteter efter interesser i stedet for køn? Kunne I f.eks. overveje at ind føre unisex-toiletter eller kønsneutrale værelser?

4. Signaler fra dag et, at I er en rummelig skole Allerede på skolens indmeldelsesblanket kan I signalere, at I rummer alle kønsidentiteter ved at gøre det muligt at afkrydse andet køn end dreng og pige. Det åbner også for, at I på forhånd kan tage en dialog om, hvordan eleven gerne vil tiltales, bo osv. Lad det ikke være op til transkøn nede elever selv at skulle melde ud om, hvordan de ger ne vil have, at andre tager hensyn til dem og tiltaler dem.

KILDER Psykolog Stinne Bogh, sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen, viceforstander for Efterskolen Epos Tue Thinggaard, forstander på Østerskov Efterskole Anne-Marie Fledelius, pjecen ’Støt transkønnede børn og unge i skolen’ fra Foreningen for Støtte til Transkøn nede Børn, 2021

ETTERSKOLE I VINTERPARADISET HALLINGDAL, NORGE FRA DKK 2000,- PR ELEV

På skitur til Ål boede vi i nogle dejlige hytter i Hallingdal Feriepark,som havde en fantastisk standard. Personalet var meget imødekommende og venlige: Opgaver og udfordringer blev løst straks. Faciliteterne er helt i top, så det er helt klart et sted, som kan anbefales!

KOSTNADSFRI AVBESTILLING

Forstander Kim Hansen, Hansen, TJELE EFTERSKOLE

INNTIL ANKOMSTDAGEN i tilfelle Covid-19 reiserestriksjoner

VI KAN TILBYDE

Vi takker for en dejlig uge med flotte opplevelser i Hallingdal! Flotte hytter, god mat og meget hyggelig og fleksibel service både i Ferieparken og Ål alpin skisenter. Vi ses neste år! Forstander Mogens Vestergård Pedersen, HØRBY efterskole

BELTEBIL-TUR TIL TOPPEN FOR DE SOM VIL PRØVE SEG MER

OFF-PIST!

15 min til Norges længste kælkebakker 1,5 og 1,3 km med eget kælketræk

Kælkebakke, skøjtebane og oplyst langrendsløjpe lige uden for hytterne

Mulighed for kiting, vinter-ridning, hundeslæde ture, snehule-gravning/ overnatning, snesko tur mm

Stort socialt fællesrum med musik, kiosk, bordtennis, fodboldspil mm

Bo i lækre, moderne designhytter langs Hallingdalselven

Alle hytter har eget bad, køkken, stue, spisebord og pejs

Vores flotte restaurant tilbyder god mad efter eget ønske og aftale

FOTO: Vegard Breie

Flot fjeldområde med over 400 km maskinkørte langrendsløjper

KUN 10 MINUTTER FRA ALPINANLÆG SOM KAN TILBYDE BÅDE DE BEDSTE NYBEGYNDER PISTER OG LANDSHOLDETS SORTE PISTER Hallingdal Feriepark har meget erfaring som norsk lejrskole. Vi tilbyder ophold med eller uden madservering. Ål ligger mellem Oslo og Bergen og er omringet af måske landets

NHO Reiseliv

flotteste fjeldområde. Flåmbanen, Rallervejen, fantastiske fjorde og udsigtspunkter er kun en lille tur fra Ferieparken. Læs mere på hallingdalleirskole.no og topcamp.no/hallingdal

Kontakt Henrik (som taler dansk) på tlf +47 412 102 73 henrik@feriepark.no • feriepark.no/grupper/leirskole Topcamp Hallingdal Feriepark • Myrovgn 15 - 3570 Ål

efterskolekærlighed

Tre generationer af Natalies familie har fundet kærligheden på Tommerup På efterskolen drømte mange om at blive kærester med Karsten Dideriksen, men det var Natalie Sønderskov Bjerrum, han faldt for. I dag er de gift og holder dermed en kærlig familietradition i hævd. FORTALT TIL Anna Rossman, Thejsen art@efterskolerne.dk FOTO Lars Krabbe og privatfoto

Foråret 2006

Karsten Dideriksen og Natalie Sønderskov Bjerrum er i dag gift og har børnene Aviaja på fem år og Evald på halvandet år.

Jeg lagde mærke til ham allerførste dag på skolen. Det var i august 2005. Han hed Karsten Dideriksen og var andetårselev på Tommerup og sad der med sit lange flotte hår og var totalt på hjemmebane. Jeg blev rigtig glad, da vi fik at vide, at vi skulle gå i 10. C sammen. Vi blev hurtigt gode venner, og jeg blev lige så hurtigt forelsket i ham. Men der var mange, der var vilde med ham. Da vi kom til november, tog jeg mod til mig og spurgte, om vi skulle være kærester. Det syntes han ikke. Han ville hellere være venner. Det var okay, men jeg var jo stadig vildt forelsket. I februar tog hele skolen på skiferie sammen. Der gik rygter om, at han var vild med en fra 10. årgang, og så gik der pludselig også rygter om, at andre ville spørge ham, om han ville være kærester. Det kunne jeg slet ikke holde ud. Da vi kom hjem fra skiferien, ringede jeg til ham. Vi havde vinter ferie, og jeg sad på et gæstevæ relse hos min mormor med tusind kusiner og søskende omkring mig, — NATALIE SØNDERSKOV BJERRUM der ikke ville lade mig være i fred. Men jeg var nødt til at spørge ham igen! Han tog heldigvis telefonen og satte sig ud i en gammel campingvogn i sine forældres have. Det viste sig, at det var mig, der var hende fra 10. årgang, han var vild med. Og så blev vi kærester over telefonen. Lidt senere på ugen kom han sammen med en flok fra efterskolen og besøgte mig i mine forældres hus i Vanløse. Der kyssede vi for første gang. Vi har været kærester lige siden. I 2013 blev vi gift, og siden har vi fået Aviaja, som er fem år, og Evald på halvandet år og bor lige nu til leje i mine forældres hus i Vanløse, hvor vi mødtes som kærester allerførste gang. I sin bryllupstale til mig jokede Karsten med, at han nærmest blev bondefanget i det øjeblik, han blev kæ reste med mig på Tommerup. Mine søskende har også joket med, at jeg har fjernet et pres fra deres skuldre ved at være den i vores generation, der fandt en kæreste på Tommerup. Min farmor og farfar blev nemlig også kærester, da de begge arbejdede på Tommerup i slutningen af 1950’erne. Hun var i køkkenet, og han arbejdede som karl – det var en landbrugshøjskole dengang. Da Tommerup blev lavet om til efterskole, var der ingen tvivl om, at min far skulle gå der. Det var i slutnin gen af 1970’erne, og der mødte han min mor og blev kæ reste med hende. Siden har flere af deres søskende gået der, og alle os børn har gået der. Karstens søsken de har også alle gået på Tommerup, og faktisk har hans

“Der gik rygter om, at han var vild med en fra 10. årgang, og så gik der pludselig også rygter om, at andre ville spørge ham, om han ville være kærester. Det kunne jeg slet ikke holde ud”

EFTERSKOLERNE

Artikelserie om efterskolekærlighed I artikelserien Efterskolekærlighed sætter vi fokus på de langvarige relationer og bånd, som efterskoler kan skabe. Det kan være to ansatte, som mødte hinanden på deres fælles arbejdsplads. Det kan være elever, som blev kærester på efterskolen. Det kan være efterskolevenner, der i en sen alder har mødt hinanden igen og er blevet kærester. Det kan være kendte og ukendte. Kender du det næste par, vi skal skrive om? Så skriv til Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk

efterskolekærlighed

farmor også gået der, så skolen betyder meget for vores familier. Vi har så mange fantastiske oplevelser derfra, og mange af os ses stadig i KFUM/KFUK-kredse med vennerne fra efterskolen. Jeg kan næsten ikke huske, at Karsten ikke har væ ret der. Jeg var 17, og han var 16, da vi blev kærester. Jeg tror, der er noget særligt ved at have gået på efterskole sammen og i klasse sammen. Bagefter gik vi i gymnasiet i hver sin ende af landet, men siden har vi stort set boet sammen altid. 11. februar i år havde vi været sammen i 15 år. Vi har snart været længere sammen, end vi ikke har været sammen. Og vil du forresten høre noget sjovt? Min fætter har lige friet til sin kæreste, som han mødte for syv år siden på Tommerup!

“Jeg kan næsten ikke huske, at Karsten ikke har været der. Jeg var 17, og han var 16, da vi blev kærester” — NATALIE SØNDERSKOV BJERRUM

Blå bog

REJS UD OG MØD VERDEN

• Natalie Sønderskov Bjerrum, 32. Uddannet møbelsnedker i 2019 og har i dag eget møbelsnedkeri

Vi samarbejder med skoler om studieture der gør eleverne til globale medborgere.

• Karsten Dideriksen, 31, skriver ph.d. i kvante fysik ved Københavns Universitet, hvor han er ansat som videnskabelig assistent

Europa og Verden Kulturmøde og frivilligt arbejde Skræddersyede programmer

• Blev kærester, da de begge var elever på Tommerup Efterskole på Fyn i skoleåret 2005/06. Hun havde gået på Midtsjællands Efterskole året forinden, mens han var ande tårselev på Tommerup. Begge deres familier har i generationer gået på Tommerup

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur eller ring 7731 0022

• Er i dag gift og bor i Vanløse. Har sammen børnene Aviaja på fem år og Evald på halvandet år

Vis dine elever, hvordan verden hænger sammen

Nu også til 9. kl.

Verdens naturfag er et nyskabende system til 7.-9. klasse, der sætter fokus på de fællesfaglige fokusområder og den fælles prøve. Systemet binder de tre naturfag sammen med grundbøger, som alle er bygget identisk op. Det gør det lettere for eleverne at overskue fagenes sammenhænge og forskelligheder. • Indledende oversigter i kapitlerne understøtter fællesfagligheden • Arbejdet med arbejdsspørgsmål og problemstillinger sætter fokus på den fællesfaglige prøve • Øvelser og eksperimenter indtænker digitale ressourcer • Alle øvelser er kompetencebaserede. Læs mere om systemet på gyldendal-uddannelse.dk/verdensnaturfag

Gyldendal Grundskole @gyldendal_grundskole

perspektiv

Savnede viden om, hvad der virker – så tog de selv affære Forstanderne på tre idrætsefterskoler ville udvikle deres måde at lave efterskole på, men opdagede, at de manglede viden. Derfor tog de selv initiativ til et forskningsprojekt, som bl.a. har gjort dem klogere på idrættens betydning for efterskoleopholdet.

Thomas Madsen blev me get overrasket, da han for seks år siden blev ansat som forstander på Glams dalens Idrætsefterskole og fandt ud af, hvor meget af arbejdet på efterskoler, der bygger på ’plejer’ og ’syns ninger’. Ikke fordi det gav dårlige resultater, men fordi der manglede viden om, hvad der virker bedst. ”Min oplevelse var og er, at meget af det, man gør på efterskoler, gør man, fordi man har erfaring for, at det virker, men at det ikke er undersøgt, hvad der virker og hvorfor,” siger Thomas Madsen. Som nyansat forstander blev han inviteret med ind i et netværk med forstanderne fra tre andre idrætsefter skoler, BGI akademiet, Vejstrup Efterskole og Oure Efter skole. Her opdagede de hurtigt, at de delte ønsket om at få mere evidensbaseret viden. De gik derfor i gang med at undersøge området. ”Vi fandt ud af, at der er langt mere forskning på folkeskoleområdet, og der er trods alt 30.000 elever, der går på efterskole hvert år. Området er simpelthen ikke blevet undersøgt godt nok,” siger Thomas Madsen. Både forstander på Vejstrup Efterskole Michael Bjørn og forstander på BGI akademiet Helle Vestergaard bakker op.

”Der er rigtig meget på eftersko ler, vi baserer på synsninger og erfaringer. Det er langt henad vejen godt, men vi ville gerne finde ud af, om det har hold i vir keligheden, det vi går og tror og synes. Hvordan oplever elever ne f.eks. efterskolen?” siger Helle Vestergaard. For tre år siden indgik Glamsdalens Idrætsefter skole, BGI akademiet og Vejstrup Efterskole derfor et samarbejde med Forsknings- og Implementeringscen ter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), og i januar i år blev resultaterne af det forskningsprojekt, der kom ud af samarbejdet på de tre skoler, offentliggjort.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Hvad betyder idræt på efterskolen? ’Forskningsinitiativet for Idrætsefterskoler’ hedder pro jektet, hvor forskere har undersøgt, hvad elever oplever som det særlige ved et ophold på en idrætsefterskole. De tre forstandere er enige om, at projektet har bekræftet dem i, at de gør meget rigtigt, men at forsk ningsresultaterne også har fungeret som en løftestang til at ændre kursen nogle steder. ”Projektet har været med til at udvikle vores skoler og har også helt konkret været med til at ændre vores

praksis på nogle områder,” fortæller Michael Bjørn og fremhæver, at undersøgelsen bl.a. har gjort Vejstrup Ef terskole klogere på, hvad idræt kan, og hvordan f.eks. det at sætte sig mål og at være motiveret for læring kan overføres fra idrætstimerne til de boglige fag. Idræt styrker fællesskabet Alle tre efterskoler har desuden fået bekræftet, at fællesskabet betyder meget for eleverne, og forsknings projektet har vist dem, hvordan de i endnu højere grad kan arbejde med det fællesskabende. I projektets spørgeskema undersøgelse svarer 86 procent af eleverne, at der i høj eller nogen grad er et godt og stærkt fælles skab på deres efterskole. Og hele 92 procent mener, at de på skolen i høj eller nogen grad har udviklet sig i forhold til at deltage aktivt i fælles skaber – både det store fællesskab på skolen, husfællesskabet og i særdeleshed også på linjefaget. Undersøgelsen viser des uden, at mange situationer og tiltag i den idrætslige praksis har indfly delse på, at der knyttes tætte bånd mellem de unge. Elever fortæller, at de har lært af at se hinanden begå fejl, give hinanden feedback og samarbejde. Meget i undersø gelsen tyder i det hele taget på, at idrætten er med til at forstær ke fællesskabet og styrker både elev-elev-relationerne og elevernes relationer til lærerne. De dygtigste idrætsudøvere er øverst i hierarkiet Der er dog også forhold, der peger i retning af, at idrætten skaber et hie rarki, som udfordrer fællesskabet og trækker negative tråde ud i efter skolens andre arenaer. I en række af undersøgelsens interview fortæller elever om intern konkurrence og hierarki, som skabes af elevernes for skellige idrætslige niveau, og som kan påvirke elever nes relationer og fællesskabet negativt. I spørgeske maundersøgelsen svarer 59 procent desuden, at det i høj eller nogen grad er nemt at blive populær, hvis man er god til sin idrætsgren.

De tre forstandere Thomas Madsen (tv.) fra Glamsdalens Idrætsefterskole, Helle Vester gaard fra BGI akademiet og Michael Bjørn fra Vejstrup Efterskole har sammen taget initiativ til et stort forskningsprojekt om efterskoler.

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Tendensen til hierarkidannelse nikker de tre forstandere genkendende til. ”Vi oplever, at nogle af de drenge, der spiller på højt niveau og i klubber, tror, de er mere værd end an dre. Det er meget vigtigt, at vi har fokus på det,” siger Helle Vestergaard. På BGI akademiet gør de derfor meget for at mindske hierarkidannelsen. ”Alle indgår i fællesskaber i både hus og køkken, og ingen kan eller skal bære den stjernestatus med ind i de fællesskaber. Det har vi arbejdet med i mange år, men vi er blevet endnu mere opmærksomme på det efter forskningsprojektet,” siger hun.

om dannelse og livsoplysning og om hele mennesker, og det arbejder vi rigtig meget med i idrætstimerne også,” siger Thomas Madsen. Fællesgymnastik kan fremme fællesskabsfølelsen Mens Glamsdalens Idrætsefterskole forsøger at styrke fællesskabet med mindre niveauopdeling af eleverne, er det på BGI akademiet og Vejstrup Efterskole obliga torisk fællesgymnastik, som især har den funktion. ”Undersøgelsen har bekræftet os i, at fællesgym nastik er en meget fællesskabende aktivitet. Her lærer eleverne at samarbejde, sætte sig mål og at være ved holdende. Det bidrager både til den personlige udvik ling og til følelsen af at være en del af et forpligtende fællesskab,” siger Michael Bjørn fra Vejstrup Efterskole. Den obligatoriske fællesgymnastik på BGI aka demiet er ifølge Helle Vestergaard også med til at tage brodden ud af hierarkierne. ”Boldspillerne bliver ofte maksimalt udfordret i gymnastiksalen. I starten kan de godt føle sig fuldstæn dig afklædte, men noget af det, fællesgymnastikken kan, er at nedbryde hierarkier og bringe alle eleverne sammen og skabe fællesskab,” siger hun. Undersøgelsen viser da også, at mens nogle elever op lever fællesgymnastikken som en nærmest magisk kropslig fællesskabsfølelse og samhø righed, oplever andre den som meningsløs og udstillende. Det gælder især nogle af dem, der ikke primært har valgt eftersko len pga. gymnastik, men f.eks. for at få linjefaget fodbold. Ifølge Helle Vestergaard ville det letteste for skolerne være at sige, at dem, der ikke har lyst, ikke skal lave gymnastik. ”Men der er en pædago gisk tanke bag, at de skal være med. Fællesgymnastik giver dem noget dannende og noget til fællesskabet. Uanset hvor meget elite du er, skal du være med. Det kan godt være, at vores sportselever brokker sig og fjoller undervejs, men fællesskabet bliver styrket af det, og når de slutter af med en opvisning foran deres forældre, så shiner de alle samme og får kredit for alt det, der har været besværligt,” siger hun.

Fodboldhold uden niveauopdeling Undersøgelsen viser også, at særligt hold- og ni veauinddeling har betydning for popularitet, social positionering og hierarki. Konkurrencen internt på de enkelte hold handler ofte om position på banen og spil letid i kampene. Thomas Madsen forstår det godt. ”Det kan gøre det svært at sikre et ligeværdigt og respektfuldt møde mellem mennesker, hvis nogle kommer på førsteholdet, og andre hele tiden ender på bænken. Forskningsprojektet har givet os en større vi den om, hvad det betyder for de unge, at konkurrence hurtigt kommer til at fylde så meget i idrætten,” siger Thomas Madsen.

“Undersøgelsen har bekræftet os i, at fællesgymnastik er en meget fællesskabende aktivitet. Her lærer eleverne at samarbejde, sætte sig mål og at være vedholdende” — MICHAEL BJØRN, FORSTANDER PÅ VEJSTRUP EFTERSKOLE

På Glamsdalens Idrætsefterskole niveaudeler de derfor mindre nu. Der er et enkelt DM-fodboldhold, der spiller for at vinde, men ellers er fodboldeleverne delt ind i tre grupper, som ikke er niveaudelt. ”I de tre grupper handler det ikke kun om at være en dygtig fodboldspiller. Det at vinde er ikke vigtigere end at have det godt. Vi oplever faktisk, at det kan sætte nogle af dem lidt fri at opdage, at de ikke skal bære hele holdet og altid være den dygtigste. Efterskole handler

HELLE VESTERGAARD, FORSTANDER PÅ BGI AKADEMIET:

”Dannelsesaspektet bliver tydeligere italesat nu” TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik

”Vi har ikke på noget tidsp unkt været i tvivl om, at idrætten er en ramme for dannelse, en ramme for at lære og for at være sammen og agere i forskellige situationer. Men forskningsprojektet fik os til at se, at lærerne kunne blive bedre til at sæt te det dannelsesmæssige aspekt i idræt i spil i andre sammenhænge på skolen også,” siger forstander på BGI akademiet Helle Vestergaard. Skolen inviterede derfor i starten af dette skoleår en af de specialestuderende fra forskningsprojektet, Julie Vang Knudsen, til at holde et oplæg for idræts lærerne om livskompetencer. Her hørte lærerne om, hvordan hun mener, de kan arbejde mere aktivt med de kompetencer, eleverne opnår og er vant til at arbej de med i linjefaget. Det kan f.eks. være mod, vedhol denhed, ansvarsfølelse, lederskab, selvdisciplin og motivation. En vigtig pointe er, at de først bliver til reelle livskompetencer, når de unge lærer at anvende dem i andre sammenhænge end i idræt. ”Vi er i gang med små skridt. Dannelsesaspektet bliver tydeligere nu end tidligere, og vi har større fokus på, hvordan eleverne kan bruge det både i deres individuelle udvikling og i fællesskabet,” siger Helle Vestergaard.

BGI akademiets idrætslærere arbejder efter forskningsprojektet mere aktivt i deres under visning med de livskompetencer, som eleverne tilegner sig i linjefagene – det gælder bl.a. mod, vedholdenhed og selvdisciplin.

EFTERSKOLERNE

perspektiv

5 vigtige fund om idrætsefterskoler TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLISTRATION e-Types, Freepik

1. Stærkt fællesskab I forskningsprojektet svarer 86 procent af eleverne, at der i høj eller nogen grad er et godt og stærkt fælles skab på deres efterskole. 92 procent mener, at de på skolen i høj eller nogen grad har udviklet sig i forhold til at deltage aktivt i fællesskaber. Venner og det sociale samvær med de andre elever fremhæves som noget af det mest betydningsfulde og vigtigste ved deres ef terskoleophold.

2. Efterskolelærere er en særlig type voksen Eleverne beskriver læreren som en særlig type vok sen, der placerer sig et sted mellem lærer og ven. Det er særligt de lærere, der er tilknyttet husfællesskabet, værelset eller linjefaget, eleverne oplever at have en tæt og fortrolig relation med.

3. Hierarkier og intern konkurrence 66 procent af eleverne giver udtryk for, at der er et hie rarki på deres efterskole, og 59 procent svarer, at det er nemt at blive populær, hvis man er god til sin idrætsgren.

4. Fællesgymnastik kan skabe fællesskab Obligatorisk fællesgymnastik kan være med til at ska be et særligt bevægelsesfællesskab og har potentiale for at binde det store fællesskab på skolen sammen. Undersøgelsen tegner dog også et billede af, at ele vernes indstilling til fællesgymnastik og deres kropslige forudsætninger for at dyrke gymnastik har betydning for fællesgymnastikkens succes.

5. Bidrager idræt med noget særligt til efter skoleopholdet?

Bagom forskningsprojektet

Bevægelse og kropskontakt fører ifølge forskerne en glæde med sig, som kan være med til at skabe tilknyt ning og fællesskab. Men forskerne understreger, at man ud fra undersøgelsen ikke kan konkludere, om det er idrætten, der skaber de stærke følelser af fællesskab mellem elever og mellem elever og lærere, eller om det mere grundlæggende handler om, at eleverne er en del af et fællesskab, hvor de deler samme interesse lige som på f.eks. en musikefterskole.

• Vejstrup Efterskole, Glamsdalens Idrætsef terskole og BGI akademiet står sammen bag ’Forskningsinitiativet for Idrætsefterskoler’. De er alle tre idrætsefterskoler, men forskel lige med hensyn til størrelse, organisering, linjeudbud osv. • Det er Forsknings- og Implementeringscen ter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), som har stået for undersøgelsen, som blev publiceret i januar 2021. FIIBL er et fælles skab af forskere fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Professionshøj skolen UC Syd og Syddansk Universitet (SDU) • Elever på de tre skoler har deltaget i spørge skemaundersøgelser, og seks specialestu derende fra SDU har gennemført kvalitative undersøgelser på skolerne • Målet har været at få indblik i, hvad elever på de tre idrætsefterskoler oplever som det særlige ved deres efterskoleophold, og hvilken rolle idræt spiller i skabelsen af det særlige ved opholdet • De tre efterskoler vil gerne dele resultaterne fra projektet med andre skoler og håber, at de dermed kan være med til at skabe større viden og dialog om, hvad der virker

KILDER ’Et individ gror i fællesskabets have’, videnskabelig artikel af Lise Maria Elkrog-Hansen, Thomas Skovgaard og Søren Smedegaard, Focus – Tidsskrift for Idræt, 2021 og ’Forskningsinitiativet for Idrætsefterskoler’, FIIBL, januar 2021

EFTERSKOLERNE

perspektiv

MICHAEL BJØRN, FORSTANDER PÅ VEJSTRUP EFTERSKOLE:

”Det har fået os til at ændre praksis i de boglige fag” TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik

På Vejstrup Efterskole har forstan der Michael Bjørn brugt forsk ningsprojektet som løftestang til at arbejde med meningsskabende aktiviteter i de boglige fag og til at stimulere elevernes lyst til læring. Undersøgelsen viste nemlig, at det havde eleverne brug for. ”Mange af vores elever er gode til at sætte sig mål i idræt og til at lægge planer for at nå deres mål. I idrætten er deres motivation helt i top, og de kan se meningen med det, de skal lære. Den målrettethed og forståelse for, hvad der skal til, ønsker vi at blive bedre til at bringe i anvendelse også i de boglige fag for herigennem at styrke elevernes motivation yderligere,” siger Michael Bjørn og fortsætter: ”Vi har elever, der er virkelig dygtige i idrætshallen og arbejder målrettet og tror på sig selv der, men ikke altid gør det i matematiktimen. Vi vil gerne sikre, at lærer ne kender eleven begge steder fra og kan hjælpe ham eller hende med at overføre noget af det gode arbejde og selvværd fra idrætten til det boglige – eller omvendt, hvis det er det, der er brug for,” siger han. Da den fælles undersøgelse var færdig, gennem førte Vejstrup Efterskole en supplerende undersøgelse blandt skolens tidligere elever og undervisere fra ung domsuddannelser. Her spurgte de bl.a. til, hvad der er svært ved at starte på en ungdomsuddannelse. ”Den nye viden har fået os til at ændre vores praksis i de boglige fag, så vi nu begynder skoleåret med at afdæk ke elevernes faglige niveau, så vi får større viden om, hvad den enkelte har brug for,” fortæller Michael Bjørn.

På Vejstrup Efterskole er de ifølge Michael Bjørn blevet bedre til at ruste eleverne til en ungdomsuddannelse.

Det betyder, at skoleåret som noget nyt bliver inddelt i det, de kalder De tre B’er: faglig basis, faglig buffet og fagligt boost. Kort fortalt handler faglig basis om at afdække elevens faglige kompetencer. Faglig buffet handler om at tilbyde hjælp der, hvor en elev har huller og at tilbyde mere udfordrende opgaver til dem, der har brug for det. Sidst på året går de over til fagligt boost, hvor der bl.a. undervises i projektledelse og det at lære at sætte sig mål og at lægge en plan for at nå sine mål. Ifølge Michael Bjørn kan elevernes erfaringer og gode oplevelser fra idrætten være med til at styrke de res kompetencer i andre fag. ”Eleverne ved godt, at hvis de vil blive rigtig dygti ge til salto, skal de arbejde med deres flikflak. De synes, det er sjovere at træne et svært spring som salto end at træne flikflak, men de ved, at det er det, der skal til. Hvis vi kan tage noget af den indstilling og motivation med over i de boglige fag, kan vi være med til at ruste dem meget bedre til en ungdomsuddannelse,” siger Michael Bjørn.

”Netværket beriger mig som leder” Idéen til forskningsprojektet opstod i fire efterskoleforstanderes fælles netværk. De er enige om, at deres samarbejde løfter både dem selv og deres skoler fagligt. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Efterskoler er konkurrenter. Ikke mindst når de har sam Forstanderne mødes fast i netværket en gang hver tred me profil. Alligevel valgte de fire idrætsefterskoler Vej je måned, men under coronaen har det været lidt oftere strup Efterskole, Glamsdalens Idrætsefterskole, Oure – dog for det meste på Zoom. Efterskole og BGI akademiet for år tilbage at danne et ”Corona har ført meget dårligt med sig, men på forstandernetværk. den gode side har vi fundet ud, at onlinemøder også kan ”Vi er hinandens konkurrenter som skoler, men noget. Det gør faktisk, at vi nok bruger hinanden endnu samtidig har vi en enorm stor glæde af at ud mere i netværket,” mener Thomas Madsen. veksle erfaringer. Jeg sætter stor pris på net værket, fordi det kommer os alle til gode, ikke mindst vores elever, at vi samarbejder på trods af, at vi er konkurrenter,” siger forstander på Vej strup Efterskole Michael Bjørn. Netværket har med tiden udviklet sig til at blive en vigtig del af deres hverdag med hyppi ge møder. ”For mig har det en stor værdi, at vi har et netværk og arbejder sammen på tværs. Jeg bliver beriget af at have tre andre ledere som så tætte sparringspartnere,” siger Helle Vester gaard, der mener, at de tre af skolernes fælles forskningsprojekt er en af de ting, der har været med til at styrke den faglige sparring. Thomas Madsen fra Glamsdalens Idræt sefterskole fremhæver også den ærlighed, der er i netværket. ”Noget af det allerbedste ved samar bejdet er, at der er en enorm stor ærlighed og åbenhed. Vi har en stor tillid til hinanden. Jeg tror sgu, jeg altid vil kunne ringe til en af de andre og Netværket består udover de tre forstandere på billedet også af forstander på Oure Efterskole Mette Romer Søborg. bede om hjælp,” siger han.

EFTERSKOLERNE

perspektiv

THOMAS MADSEN, FORSTANDER PÅ GLAMSDALENS IDRÆTSEFTERSKOLE:

”Idræt handler om meget andet, end hvem der er bedst”

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Ifølge forstander på Glamsda lens Idrætsefterskole Thomas Madsen har forskningsprojek tet bekræftet ham i, at det er vigtigere at fokusere på elever nes trivsel og fællesskabet end på fodboldspilleren eller danseren. Thomas Madsen håber, at en større viden om, hvad niveauopdeling og konkurrence betyder, kan være med til at flytte efterskoleidrætten. ”Som idrætsefterskole vil vi gerne være en mod vægt til idrætsforeningernes lidt for ensidige fokus på konkurrence. Vi vil gerne vise de unge, at idræt handler om meget andet, end hvem der er bedst.” Han vil derfor også gerne være med til at arbejde for at få flere idrætsarrangementer på tværs af efter skoler, hvor man mødes for at dyrke idræt og have det sjovt sammen frem for kun at mødes for at konkurrere om, hvem der er bedst.

Thomas Madsen vil arbejde for at få flere idrætsarrangementer på tværs af efterskoler, hvor der er mere fokus på at have det sjovt end på konkurrenceelementet.

SOCIAL TRIVSEL I FULD FOKUS FOREDRAG OM VENSKAB OG ENSOMHED AF FREDERIK SVINTH

Med besøg på mere end 50 efterskoler, højskoler og uddannelser i år, ved jeg at mange har brug for støtte. Selv dem som er kommet godt igennem nedlukning har oplevet en fornemmelse af noget der minder meget om ensomhed. Med foredraget ønsker jeg at give plads til den oplevelse, uden at overdramatisere det. Faktisk ønsker jeg at gøre det normalt, så vi kan blive ensomhedens tabu kvit. Eleverne får et sprog om venskab og får styrke til at vide hvad de også skal bidrage med, øger deres opmærksomhed på hinanden og deres kollektive ansvar. Lærerne får redskaber og inspiration til at være med til at håndtere ensomhed og styrke fællesskabet. Ring til mig på 29 71 13 87 eller skriv på frederik@snakspil.dk, hvis jeg skal holde et foredrag på jeres højskole. Læs mere på www.frederiksvinth.dk

“

“Et energisk og tankevækkende foredrag, som tog tabuet, som dét at tale om ensomhed kan være, under nænsom behandling.” Niels Eskildsen Kridal, forstander på Gyllinge Efterskole

TIDLIGERE BESØGTE EFTERSKOLE: RUDEHØJ EFTERSKOLE, DJURSLANDS EFTERSKOLE, OURE EFTERSKOLE, KOLDINGEGNENS IDRÆTSEFTERSKOLE, HAMMERUM FRI- OG EFTERSKOLE, INGSTRUP EFTERSKOLE - MUSIK OG IDRÆTSEFTERSKOLE, FRØSTRUPHAVE EFTERSKOLE, AALESTRUP NATUREFTERSKOLE, BRAMMING HOVEDGAARD, HUSBY EFTERSKOLE, EFTERSKOLEN ÅDALEN, AARHUS EFTERSKOLE, GØDVAD EFTERSKOLE, GREJSDALENS EFTERSKOLE, HELLEBJERG IDRÆTSEFTERSKOLE, VIVILD GYMNASTIK- OG IDRÆTSEFTERSKOLE, SDR BORK SCHOOL, ØLGOD EFTERSKOLE, HALSTEDHUS EFTERSKOLE, THE DANISH DESIGN AND CRAFTS SCHOOL, GYLLING EFTERSKOLE, SKOVLUND EFTERSKOLE, HOPTRUP EFTERSKOLE, SPORTSEFTERSKOLEN SINE, REJSBY EUROPÆISKE EFTERSKOLE, NØVLINGSKOV EFTERSKOLE, FLEMMING EFTERSKOLE, SVENSTRUP EFTERSKOLE, KRAGELUND EFTERSKOLE, DESIGN- & IDRÆTSEFTERSKOLEN SKAMLING, GUDENAADALENS EFTERSKOLE, ST ANDST EFTERSKOLE, SVENDBORG EFTERSKOLE, VESTERDAL EFTERSKOLE

på efterskolen

”Vi øver os på at gøre køkkenet til et læringsrum” To ud af tre unge interesserer sig ikke for madlavning, viser en ny undersøgelse. På Frydensberg Efterskole har køkkenpersonalet styrket den pædagogiske indsats og krydrer køkkenundervisningen med deres egen passion for mad.

har givet os nogle konkrete redskaber til at gøre det. Vi er blevet meget mere bevidste om, hvad der skal til for at vække deres nysgerrighed og lyst til at lære om mad,” siger Abraham Tvede. Når der før i tiden sidst på eftermiddagen stod en træt dreng i køkkenet og surt spurgte, ’hvorfor skal jeg være her, jeg får jo alligevel ikke løn for det?’ svarede Abraham Tvede: ’Nej, men det skal du!’. I dag lægger kokken langt flere pædagogiske overvejelser og energi bag sit svar.

”Hvis du skriver, at vi bare har fuldstændig styr på det der med at inddrage eleverne og alt det pædagogiske arbejde i køkkenet, så passer det altså ikke!” Ordene tilhører køkkenleder på Frydensberg Efterskole, Jette Andersen, og falder i slutningen af et interview, hvor hun sammen med skolens kok, Abraham Tvede, fortæller om, hvordan køkkenpersonalet de se neste år har styrket den pædagogiske indsats og mål rettet undervisningen af eleverne i køkkenet. Jette Andersens forbehold bliver leveret med lige dele beskedenhed og lige dele realisme og bakkes op af kollegaen Abraham Tvede. ”Man kan ikke forvente særlig meget af eleverne, fordi de simpelthen ikke kan særlig meget i et køkken. Hvis vi sætter et mål om, at alle vores elever skal blive sundhedsbevidste og gourmetkokke, bliver vores ind sats aldrig en succes. Hvis bare vi kan gøre dem nysger rige på madlavning, er det en succes,” siger han. Det billede bekræftes i en ny undersøgelse, hvor Center for Ungdomsforskning (CeFU) har undersøgt unge og madkultur og evalueret udviklingsprojektet Køkkentjansen, som Madkulturen og Efterskoleforenin gen står bag. Unge fra tre efterskoler har deltaget i undersøgel sen, og 75 procent af dem har svaret, at de ikke interes serer sig for madlavning. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne FOTO Tor Birk Trads

Bagom Køkkentjansen • Køkkentjansen er et udviklingsprojekt, drevet af Madkulturen i samarbejde med Efterskolerne og med støtte fra Nordea-fonden • Formålet er at give efterskoleelever øget viden om mad og måltider, håndværks mæssige køkkenfærdigheder og lyst til at gå mere i køkkenet • Indsatsen går primært på en pædagogisk opkvalificering af efterskolernes køkkenpersonale, der rustes til rollen som kulinariske vejledere for efterskoleeleverne • Fra 2018-2021 har køkkenansatte fra omkring 60 efterskoler været på kursus via projektet LÆS MERE køkkentjansen.nu

”Jeg vil virkelig gerne lære dem noget!” På Frydensberg Efterskole kender de alt til elever, der ikke ligefrem står i kø for at komme med i køkkenet og stege og brase, men alligevel insiste rer køkkenpersonalet her på at overøse eleverne med deres egen passion for mad. Efter at alle skolens køkkenansatte i skoleåret 2019/20 var på efteruddan nelse i Køkkentjansen, er de desuden blevet meget mere bevidste om, hvad der skal til for at rykke eleverne. ”Det har altid ligget underbevidst hos os, at vi ville lære dem noget om mad, men kurserne hos Køkkentjansen

Eleverne smager på ingredienserne for at lære, hvornår en smag er sur, sød eller umami. Idéen er at gøre dem mere nysgerrige og madmodige.

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

”Så forklarer jeg ham, at det jo ikke er et arbejde for ham, at han er her for at lære noget. Og jeg vil virkelig gerne lære dem noget! Så i stedet for at blive sur skruer jeg helt op for alle knapper og fortæller vildt og begejstret om Herbes de Provence, eller hvad navnet Spaghetti Bolognese kommer af. Det kan godt være, at han som udgangspunkt ikke gider at lære det, men passion og begejstring smitter!” siger han. Efter en kort tøven tilføjer han: ”Men det er altså hårdt nogle gange.” Hans køkkenleder er enig.

Køkkenleder Jette Andersen mener, at det er køkkenper sonalets evne til at lære fra sig til eleverne, der gør hele forskellen. Her har hun eleverne Noomi Kristensen og Frederik Sørensen med i køkkenet.

“Hvis vi med vores passion for mad og undervisning af dem kan rykke dem lidt og få dem til at spise rød peber eller boller i karry med lidt mindre kød i, så er vi nået langt” — ABRAHAM TVEDE, KOK PÅ FRYDENSBERG EFTERSKOLE

”Ja, det er hårdt, og det er en stor pædagogisk opgave for os. Men det er relationen til eleverne og vores evne til at formidle til dem og lære fra os, som gør hele forskel len,” siger Jette Andersen. Et udtryk, der går igen mange gange i interviewet, er da også ’køkkenet som læringsrum’. Både Abraham Tvede og Jette Andersen understreger, at kurserne hos Køkkentjansen var en øjenåbner for dem i forhold til at betragte køkkenet som et læringsrum, hvor eleverne på lige fod med i matematik og historie skal tilegne sig nogle kompetencer og viden – og mod og nysgerrighed på at lære mere. ”Det har virkelig ændret vores tilgang til eleverne, at vi nu ser køkkenet som et læringsrum. Det er ikke nok at kunne lide at lave mad og hygge med eleverne og at sætte dem til at rydde op og snitte grøntsager. Man skal ville de unge og have lyst til at lære fra sig. Jeg siger ikke, at vi lykkes med det hver dag, men vi øver os på at gøre køkkenet til et læringsrum. Ja, det øver hele skolen sig på,” siger Jette Andersen. Opbakning fra ledelse og kolleger er vigtig Det nye fokus har bl.a. ført med sig, at køkkenet og lærer ne sammen har fået øjnene op for, at der ligger et stort

Den elevansvarlige er ham eller hende, som sørger for, at alle ved, hvad de skal og hvorfor, og som eleverne kan gå til i løbet af dagen, hvis de har spørgsmål eller noget, de har brug for hjælp til. De gode eksempler på, hvordan man kan nå eleverne som elevansvarlig, strømmer ud af Abraham Tvedes mund. ”Når vi skræller kartofler, kaster jeg mig nogle gan ge ud i nogle lange taler om kartoflens historie eller for skellige sorter. Jeg elsker at være med til at give dem en forsmag på, hvad de kan med kartofler, hvis de bare tør ka ste sig ud i det. Det giver selvtillid at vide, at du kan noget andet med kartofler end at lave kartoffelmos på pulver.” Abraham Tvede drømmer ikke om at forvandle eleverne til klimabevidste grøntsagselskere. For som han og Jette Andersen grinende konstaterer, har de mange kødelskende drenge på skolen og knap så man ge speltmødre i forældrekredsen. Men kan køkkenpersonalet med deres undervis ning og daglige tilsmagninger af maden sammen med eleverne lære dem, hvornår en smag er sur, sød eller umami og gøre dem mere nysgerrige og madmodige, er de glade. ”Hvis vi med vores passion for mad og undervis ning af dem kan rykke dem lidt og få dem til at spise rød peber eller boller i karry med lidt mindre kød i, så er vi nået langt,” siger han.

potentiale i et større tværfagligt samarbejde, hvor de f.eks. sammen sætter fokus på en bestemt historisk pe riode og samtidig laver retter fra den periode, eller hvor de lærer eleverne om økonomi, og hvad det vil sige at lave mad inden for et husholdningsprojekt. ”Både vi, lærerne og vores ledelse har et kæmpe ønske om, at vi udvikler os,” siger Jette Andersen. For hende er det i det hele taget en vigtig pointe, at hun som køkkenleder har kollegernes og ledelsens opbakning til at gøre køkkenet til et læringsrum. Udover at det kræver en mental omstilling hos hele personalet at betragte køkkenet som det, har hun som køkkenleder også måttet tænke strukturen på køkkenpersonalets arbejde helt om.

75%

af de unge interesserer sig ikke for madlavning og mangler incitament til at gå i køkkenet. De spiser hellere fastfood og convenience food som f.eks. kop-nudler og frysepizzaer. Og selvom 64 procent af dem har været vant til at deltage aktivt i madlavningen derhjemme, har de primært været med til at dække bord, snitte grøntsager og rydde af.

Har indført elevansvarlig i køkkenet Mens det tidligere groft sagt handlede om at fordele praktiske opgaver, er elevernes fem dages uge i køk kenet nu planlagt til mindste detalje. Der er indlagt tid til undervisning i mad og maddannelse hver dag, og mens eleverne stadig gnider søvnen ud af øjnene om morgenen, kan de på en tavle i køkkenet læse, hvad de skal lave i dag, og hvem af køkkenmedarbejderne, der er dagens ’elevansvarlige’.

KILDE ’Ungdomsliv og madkultur. Om eleverne på efterskoler nes forhold til mad, klima og udbytte af køkkentjansen’, Noemi Katznelson, Maria Bruselius-Jensen & Rikke Kjærsgaard Amtoft, Center for Ungdomsforskning (CeFU), AAU, 2021

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

3 anbefalinger til at udvikle efterskolekøkkener TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-types, Freepik

1. Støt de unges forhold til klima gennem maddannelse Mange unge går i dag op i klimaspørgsmål. Den nye un dersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) viser dog også, at de har brug for hjælp til at omsætte deres klimaholdninger til handling. I rapporten opfordres efterskoler, både generelt og i køkkenet, til at hjælpe de unge med at få holdninger og handlinger i relation til klima til at hænge bedre sammen. Et forslag går på at motivere de unge til deltagelse i køkkenet ved at koble madlavningen til klimadagsordenen og sundhed.

3. Tænk køkkenpersonalet som en del det pædagogisk personale En yderligere udfordring, som undersøgelsen sætter spot på, er, at hvis efterskolekøkkenet skal lykkes med at flytte på elevernes forhold til mad og madlavning, kræver det, at køkkenpersonalet også er at betragte som et pædagogisk personale. Det kræver samtidig, at køkkenet er en åben integreret del af efterskolens liv. I rapporten slås det også fast, at meget tyder på, at hvis man skal forløse de potentialer, ligger der en lang rejse foran på flere efterskoler i forhold til at udvikle eller må ske omdefinere køkkenpersonalets kerneopgaver i en mere integreret og pædagogisk retning. Opfordringen lyder på at styrke køkkenpersonalets pædagogiske kompetencer og deres funktion, placering og rolle på skolen for derigennem at øge elevernes køkkenfærdig heder og maddannelse.

2. Forebyg usund snacking gennem fællesskaber Undersøgelsen viser, at mange elever har et fællesskab på efterskolen, som er forbundet med at købe og spise snacks sammen. Et af forslagene i rapporten går på at forebygge elevernes snacking og usunde kostvaner ved at facilitere eller skabe mulighed for mere intime måltidsrammer på efterskolerne og at inddrage det pædagogiske personale i dannelsen af disse. Køkken personalet bør særligt overveje, om man pædagogisk kan nå den gruppe af unge, der interesserer sig mindst for mad og madlavning gennem etablering af stærkere fællesskaber omkring madlavningen.

KILDE ’Ungdomsliv og madkultur. Om eleverne på efterskolernes forhold til mad, klima og udbytte af køkkentjansen’, Noemi Katznelson, Maria Bru selius-Jensen & Rikke Kjærsgaard Amtoft, Center for Ungdomsforskning (CeFU), AAU, 2021

Hvad nu hvis…

Hvad gør du, hvis det brænder? Hvis en ven er besvimet? Hvis du bliver truet på nettet? Kriseparat Ung - for efterskoleelever Pludselig er internettet nede, og strømmen er væk. Hvad gør man? Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om beredskabet. Vi kommer ind på kriser og ulykker på skolen, til festen og på nettet. Hvis en brand opstår, hvis en ven besvimer, hvis man er udsat for digitale trusler - så handler det om at forebygge og afhjælpe.

Gratis kursus - vi kommer til jer Kurset åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden og om at tage ansvar. Læs mere om kurset på www. borgerberedskabet.dk Ring eller skriv, når I er klar igen. Vi kommer til jer – både hverdag, weekend, dag og aften. Beredskabsforbundet står bag BorgerBeredskabet. Her stiller frivillige sig til rådighed og underviser, så den enkelte elev og dermed samfundet bliver mere kriseparat.

+ 45 3524 0000

guide

6 gode råd til at gøre de nye kostråd spiselige De nye officielle kostråd skal gøre maden både sundere og mere klimavenlig. Køkkenprojektkoordinator hos Efterskolerne, Eline Lange Hansen, giver gode råd til at arbejde med kostrådene i efterskolekøkkener. TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-types, Freepik

1. Eksperimentér med bælgfrugter Mange forbinder bælgfrugter med tørre og kedelige linsedeller fra 1970’erne, men der findes mange forskellige bælgfrugter, som kan blive til spændende retter. Eksperimen ter med én slags bælgfrugt hver uge, så I la ver hummus, falafler eller en salat ud af kikærter i en uge og forsøger med linser eller sorte bønner ugen efter. På den måde lærer I de forskellige bælgfrugter at kende og opdager en masse forskellige måder at bruge dem på. Find inspiration i det indiske, mexicanske og sydameri kanske køkken, hvor bælgfrugter bruges i moderne og krydrede retter som tacos, dhal eller andre karryretter. Bælgfrugter smager fantastisk, hvis man krydrer dem med fedtstof, krydderier eller syre fra eddike og citrus frugter, når de er færdigkogte og varme, så de suger smag til sig.

2. Bestil friske varer fra lokale leverandører Laks eller fiskefars er ofte førstevalget, når der er fisk på menuen. Prøv i stedet at gå efter friske fisk i sæson. Friskfangede fisk fra den lokale fiskeleverandør sma

ger meget bedre end fisk fra frost, og på den måde lærer eleverne også nye fisk at kende. Mindre hypede fiskearter kan sagtens være et billigere og mere lækkert alternativ til opdrætslaks, så både smag og økonomi går op i en højere enhed. Drop også agurk- og tomat tendensen, og spis friske grøntsa ger i sæson, så eleverne smager forskellige grøntsager hver måned. Find inspiration til grønne opskrifter i sæson på saeson-web.dk.

5. Lav spændende alternativer Indfører I vegetarisk tirsdag, bli ver det en hadetirsdag. Maden bliver meget mere indbydende og læk ker, hvis I fokuserer på alternativerne i ste det for manglerne. Kald det mexicansk pålæg i stedet for vegetarisk pålæg og skift saftevandet ud med vand med smag og pynt fra citrusfrugter og friske urter, som I dyrker i baghaven.

3. Inddrag eleverne Inddrag eleverne i jeres forsøg på at arbejde med at gøre efterskolekøkkenet grønnere. Spørg dem f.eks., hvad de kan lide. Det kan være, I laver et pointsystem og stiller en tom skål ved hver ret, så eleverne kan stemme på ugens bedste bønneret ved at lægge en bønne i en skål. I kan også involvere eleverne i at regne ud, hvor me get de forskellige madvarer belaster klimaet. Så kan de ud fra et klimaregnskab være med til at vælge ugens madplan. Bring maden tættere på eleverne ved at lade dem være med til at filetere ugens friske fisk. Det skaber en helt anden bevidsthed og nysgerrighed, når de skal spise maden.

6. Start med de gode rutiner Det tager ikke længere tid at lave retter med bælgfrugter i stedet for kød, men det kræver gode rutiner, for mange bælgfrugter skal ligge i blød i 12 timer. Det bliver lettere at gå til, hvis I laver en ugeplan og forbereder retterne dagen før, så den koldhævede dej er klar om morgenen, og bælgfrugterne har ligget i blød natten over. I kan med fordel koge dobbelt så mange bælgfrugter, som I har brug for, og lægge resten i fryseren.

4. Lav jeres eget brød og pålæg Der er rigtig meget salt i det brød og pålæg, vi køber. Hvis I bager jeres eget brød og laver hjemmelavet på læg, fjerner I automatisk meget af saltindholdet i ma den og kan f.eks. også nemmere skrue op for fuldkorn i brødet. Skær resterne af kødet fra i dagen før i skiver og server det som pålæg til frokost. Lav hjemmelavet kyllingepølse og patéer og server vegetarisk pålæg som hummus eller nye, kogte kartofler.

Nye klimavenlige kostråd Fødevarestyrelsen lancerede i januar 2021 syv nye officielle kostråd, som skal være med til at sikre sundere og mere klimavenlige kostvaner hos danskerne. De 7 kostråd 1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget 2. Spis flere grøntsager og frugter 3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk 4. Spis mad med fuldkorn 5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter 6. Spis mindre af det søde, salte og fede 7. Sluk tørsten i vand KILDE altomkost.dk

EFTERSKOLERNE

medlemsundersøgelse

MAGASINET EFTERSKOLER NE NR. 08 — MA RTS 2021

”Det var et opgør med alt” Bring fællesskabet ind i undervisningen KOlER / SIDE 10 nE EFTERS 2020 MAGASi nET AUGUST nR. 05 —

ne efterskoler

Global dannelse:

Kan eleverne blive verdensborgere hjemme på skolen? / SIDE 30

Efterskoleel til forældre:

“Jo mindre ere I hører, jo fed har vi det”

Han er stolt af at have skabt en skole for de dygtigste elever. Tom Hagedorn er ikke bange for at dele vandene. Nu stopper han efter 19 år som efterskoleforstander

/ SidE 6

12 trin til et ejde godt samarb med skolen / SidE 48

/ SIDE 42

eftersko lerne

Der er udbredt tilfredshed med Magasinet Efterskolerne, viser ny medlemsundersøgelse. Dog efterlyser mange mere og bedre debatstof.

efterskolerne

9 ud af 10 er tilfredse med Magasinet Efterskolerne

Et år

eftersko

lerne MAGASin

ET EFTE RSKO nR. 04 lER nE — MAJ 2020

velse. er en vild ople … på efterskole Bliv klogere på dit ldre! Også for foræ efterskoleforælder nye liv som / SidE 16

Alt for stille Fælless Forladte ang væ Reporta relser. Tomm uden elever. ge fra lukkedee spisesale. eftersko ler. / SidE

”Magasinet Efterskolerne er et foreningsblad, som giver medlemmerne en fællesforståelse af, at man er en del af noget større. Artiklerne bliver ofte omdrejnings punkt for samtaler på lærerværelset.” Sådan beskriver et medlem af Efterskoleforeningen Magasinet Eftersko lerne i en medlemsundersøgelse, som blev gennemført i januar 2021. Det første nummer af Magasinet Efterskolerne blev udgivet i september 2019, og formålet med under søgelsen er at finde ud af, hvad Efterskoleforeningens medlemmer mener om det nye magasin, og hvor de ser mulighed for forbedringer. 94 procent svarer i undersøgelsen, at deres ge nerelle indtryk af magasinet er, at det er interessant eller meget interessant. 68 procent læser hvert eller næsten hvert nummer, og de formater, som læses oftest, er te maet (67 procent), Landet rundt (54 procent), Leder (46 procent) og Tendens om unge (45 procent).

procent ønsker sig flere debatindlæg af efterskolefolk. ”Jeg savner mere kant og interne debatter i grundtvigsk stil,” skriver et medlem, mens et andet skriver: ”Savner virkelig bestyrelsesvinklen og debatindlæg.” I den kommende tid vil der derfor med hjælp fra medlemmerne blive udviklet nyt indhold til magasinet, herunder ikke mindst en ny form for debatstof, som skal være med til at sikre, at magasinet bliver endnu mere re levant og interessant.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

Bagom undersøgelsen I januar 2021 fik 7.206 medlemmer af Efter skoleforeningen tilsendt en spørgeskema undersøgelse om Magasinet Efterskolerne og nyhedsbrevet Efterskolelandskabet. Ca. 1.000 medlemmer gennemførte under søgelsen, hvilket svarer til ca. 13 procent. Resultaterne af undersøgelsen om nyheds brevet bliver bragt i Efterskolelandskabet.

Debatstoffet skal forbedres Undersøgelsen viser dog også, at der flere steder er potentiale for forbedring af magasinet. Blandt de mindst læste artikler ligger guiden med 7 gode råd, som kun læses af 7 procent, og #efterskolestemmer, som læ ses af 16 procent. Det giver anledning til at se på, om de formater helt skal udgå. Dertil kommer, at debatformatet ’Ja eller nej’ kun læses af 14 procent, samtidig med at 41

KILDE Medlemsundersøgelse af Magasinet Efterskolerne og nyhedsbrevet Efterskolelandskabet, januar 2021

Vi hjælper efterskoleelever med at skabe og bevare minder fra deres bedste tid

Bjarne Zuccé Dinesen Direktør

Malene Zuccé Andersen Senior Konsulent

Den Bedste Tid ® er vores nye univers, hvor vi hjælper efterskoleelever med at skabe og bevare minder fra deres bedste tid. Siden 2005 har vi hvert år leveret mindetrøjer, holdtrøjer, blå bøger, fotobøger og afholdt Gensynsfest for masser af glade unge. Vi elsker at komme ud på efterskolerne, nyder at mærke fællesskabet og det er vores passion at være med til, at finde de produkter og løsninger som eleverne efterspørger. Vi lægger vægt på ordentlighed og er til rådighed for eleverne både online og offline fra kl. 10.00 - 22.00 hver eneste dag. Det er sådan vi kan lide det og det er sådan det er. Kontakt os eller kig forbi denbedstetid.dk. Vi har helt sikkert også eteller flere produkter som jeres elever vil elske. De bedste hilsner Malene og Bjarne.

Den Bedste Tid ® er et univers kun for efterskoleelever.

Den Bedste Tid ® v/ Zuccé Conept ApS - Torvet 20,2 - 8700 Horsens Tlf. +45 70226870 - info@denbedstetid.dk - www.denbedstetid.dk

Navne

”Man skal eddermame have pionerånd for at starte en helt ny skole op” En byggeplads midt i Odense Idrætspark skal forvandles til efterskolen Sports Academy Denmark og forstander Thorsten Matthiesens nye hjem. Han siger farvel til Aabybro Efterskole for at forfølge drømmen om at bygge en skole op fra bunden. TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

Når Thorsten Matthiesen kigger ud ad vinduet på sit midlertidige kontor i Odense Idrætspark, har han ud sigt til en byggeplads, hvor den nye efterskole Sports Academy Denmark står halvt færdig. Siden januar har han hver uge pendlet mellem sin forstanderbolig på Aabybro Efterskole i Nordjylland og byggepladsen til Sports Academy Denmark, hvor han skal være forstan der på fuld tid fra august, når skolen fyldes med elever. ”Det her er et meget godt billede af at starte en ny efterskole, for alt skal bygges op fra bunden. Det er én stor bygge plads både fysisk og i forhold til at skabe en helt ny kultur og en sko lestruktur,” siger han. Til august skal den nye sportsefter skole være færdigbyg get. Til den tid vil man — THORSTEN MATTHIESEN kunne se efterskoleli vet gennem de nybyggede glasfacader, hvor op til 112 sportsglade elever kommer til at bo. Da Thorsten Matthiesen i sin tid så stillingsopsla get som forstander på et nyt efterskoleprojekt, var han nødt til at søge stillingen. ”Man skal eddermame have pionerånd for at starte en helt ny skole op. Det er fantastisk at få lov til at starte

“Vi tager det bedste fra den traditionelle efterskole og kombinerer det med en moderne sportsefterskole i 2021”

helt fra scratch kun med et blankt stykke papir og mas se tanker. Hvis jeg senere er utilfreds med noget, er jeg nødt til at se mig selv i spejlet, for så skyldes det ikke en 140 år gammel kultur før mig,” siger han. Har dedikationen tilfælles Den kultur, Thorsten Matthiesen lige nu er med til at ’byg ge’ på Sports Academy Denmark, skal tiltrække danske og internationale unge sportsudøvere, som brænder for sport, uanset hvilken sport de dyrker. Til august er der tilmeldt elever, som dyrker alt lige fra bordtennis til fodbold, håndbold, ishockey, banecykling, tennis, karate og basketball. Efterskolen skal være base for fælles skab og dannelse, mens eleverne dyrker sport i lokale klubber og foreninger. ”Jeg havde en samtale med en forælder, som sagde, at efterskolen virkede som en olympisk lands by. Der er en kæmpe kulturforskel mellem en, der dyrker karate, og en, der dyrker banecykling. Det er sindssygt spændende at bringe de forskelle sammen, hvor de har dedikationen til fælles,” siger Thorsten Matthiesen. Skolen hjælper med at etablere samarbejder med lokale sportsforeninger og skaber plads i skoleskemaet til, at eleverne kan cykle til sport om formiddagen eller efter middagen. På efterskolen vil der være fokus på boglige fag, fællessang og fortælletimer, supplerende støttetræning og vejledning, der skal hjælpe ele verne med at håndtere det pres, de kan lægge på sig selv. ”Vi tager det bedste fra den traditionelle efterskole og kombinerer det med en moder ne sportsefterskole i 2021, hvor efterskolelivet og en tidskræ vende sport spiller sammen i stedet for at stå i vejen for hin anden. Eleverne skal mere end bare dyrke sport, og det er dér, jeg som efterskolemenneske synes, det bliver spændende.”

Blå bog • 1 996: Uddannet lærer fra lærerseminariet i Silkeborg • 1996-2010: Ansat som lærer på hhv. Strandsko len i Risskov, Onsild Idrætsefterskole, Rejsby Europæiske Efterskole og Koldingegnens Idrætsefterskole • 2010-2013: Pædagogisk leder på Skæring Skole i Aarhus • 2013-2021: Forstander på Aabybro Efterskole • 2021: Ansat som forstander på Sports Academy Denmark • Er 50 år, bor i Aabybro på Aabybro Efterskole, men flytter til Odense til sommer, hvor han skal bo på Sports Academy Denmark • Er opvokset i Sydslesvig, hvor han gik på dansk skole. Lærte først den danske efterskole at kende, da han tilfældigt søgte sit første lærerjob på en efterskole og med det samme forelskede sig i efterskoletanken

Imens den nye efterskole Sports Academy Denmark er ved at blive bygget i Odense, er forstander Thorsten Matthiesen ved at bygge fundamentet til skolestrukturen.

EFTERSKOLERNE

Navne

Thorsten Matthiesen er selv glad for at dyrke vintersport og træne i fitnesscenteret, men det er ikke det, der gør ham til et godt match som forstander, mener han. ”Jeg er ganske talentløs, men jeg er dedikeret i alt, hvad jeg gør. Det er den rollemodel, jeg vil være,” siger han. MOGENS JENSEN Ny forstander, Ærø Efterskole

Klar til at slå sig ned Som rollemodel vil Thorsten Matthiesen også være synlig på efterskolen. Det kommer han til at være på alle tider af døgnet, da han skal bo under samme tag som eleverne i skolens forstanderlejlighed. ”Når jeg træder ud ad døren til lejligheden, står jeg på en elevgang, hvor det pulserende efterskoleliv fore går. Både lærerne og jeg kommer til at være sindssygt tætte på vores elever,” siger han. Når han ser tilbage på sin tid som lærer og forstan der på efterskoler, har han, siden han flyttede fra Slesvig til Danmark, aldrig boet et sted mere end fem år, indtil han blev forstander på Aabybro Efterskole. Til jobsam talen for otte år siden blev han spurgt, om han nu også ville være på Aabybro Efterskole om ti år. Thorsten Mat thiesen grinede og spurgte, om de ikke kunne sige otte. I dag – otte år senere – er han ved at afslutte sko leåret og sin tid som forstander på Aabybro Efterskole, samtidig med at han forbereder åbningen af Sports Academy Denmark, som også skal danne rammerne for hans nye tilværelse. For første gang kan han mærke, at det kommer til at blive rigtig svært at sige farvel til sit job og sit liv i Aabybro. Han kan samtidig se Sports Aca demy Denmark som et sted, hvor han for alvor er klar til at slå sig ned. ”Jeg forlader noget, jeg har været ubetinget glad for. Jeg kan næsten græde over at tænke på det. Men jeg forlader det også til fordel for noget, som jeg for håbentlig bliver endnu mere glad for, fordi jeg kan få lov til at forene noget af det bedste fra de steder, jeg har været.”

Efter i 18 år at have stået i spidsen for Horne Ef terskole i Nordjylland rykkede Mogens Jensen i påsken så meget syd på, som man næsten kan i Danmark, for at tiltræde som ny forstander på Ærø Efterskole. 54-årige Mogens Jensen kom i sin tid til Horne Efterskole for at vende den fra en kriseramt skole til en succes. Det er lykkedes, så han med ro i sindet kan overlade roret til andre. Finn Jægersdorf er konstitueret forstander på Horne Efterskole, indtil skoleåret slutter, og en ny forstander tiltræder. Selv skal Mogens Jensen forandre Ærø Efterskole fra en kriseramt spe cialefterskole med faldende elevtal til en almen efterskole, som helt i hans ånd skal have fokus på dannelse, bæredygtighed, kreative linjefag og et tæt samarbejde med lokalsamfundet. Det kommende år skal bruges på at bygge Ærø Ef terskole op på ny, så skolen kan slå dørene op for elever igen i skoleåret 2022/23. Mogens Jensen fortsætter som medlem af Efterskole foreningens bestyrelse. FOTO Privat

ELINE LANGE HANSEN Ny køkkenprojektkoordinator, Efterskolerne

Tip os om navnenyt!

Eline Lange Hansen er fra april 2021 ansat hos Efterskolerne som projektkoordinator for Køk kentjansen, et udviklingsprojekt, som er drevet af Efterskolerne i samarbejde med Madkulturen. Eline Lange Hansen har en bachelor i ernæring og sundhed, har arbejdet som kok og har over ti års erfaring med at undervise i madlavning og klimavenlig mad.

Har du skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på redaktion@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

FOTO Sofie Ekerdine

Vælg Biodiesel, når du kører med os og reducer CO2-udledningen med op til 90 %

Vi har busser til enhver lejlighed Bestil din bus på www.ditobus.dk eller ring på +45 30 10 20 30

SKOLER R E T F E ! Y E H

TILMELD

– SKAL I MED?

din efterskole på venskabsløbet.dk eller direkte via QR-koden SCAN HER

Jeres efterskole kan være med til at gøre en forskel for udsatte børn, ved at melde jer til venskabsløbet!

EFTERSKOLERNE

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

ND ER E RE LAR E M MP I GT KSE L SO 00 E .0 25

Up -Travel

Skolerejser med bus

annonce

BESTIL

EFTERSKOLESANGBOGEN TIL NÆSTE ELEVHOLD Efterskoleelever fortjener

deres egen sangbog Egen brugsbog til hver elev Stor spiraludgave til pianister og guitarister

Brug des online sli til visning rm på storskæ

Med de 175 bedste og mest populære efterskolesange

Se hele sanglisten og bestil på efterskolesangbogen.dk

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • Reparation af trafik skader. • Udskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelfilter. • Hjælp med finansiering. • Evt. services aftale. • Eftermontering af sikkerhedsseler. • Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. • Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

januar januar2010 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Kørsel for firmaer, institutioner, foreninger mm. FLEXMODUL / FLEXICUBES® //

NY HVERDAG OG MERE PLADS

Vi kører overalt i hele

Med fokus på omstændighederne, kan det blive aktuel med ekstra plads.

Europa / Norden

Flexicubes® er et ﬂeksibelt og moderne modulkoncept ideel til: • Ekstra undervisningslokaler • Fællesrum/opholdsrum • Elevværelser • Lærerum/kontor

• Busser fra 6 MED til 83RUMMELIGE personer CHAUFFØRER. RUMMELIGE BUSSER Vi er•vant alleettyper bustransport meden børn og unge. FårtilDe bedre tilbud hos af vore konkurrenter, får De 10% rabat på Deres rejse

TOPMODERNE rundt i TURISTBUSSER. Europa, hvis De vælger at køre med os Vores turistbusser er udstyret med flystole, aircondition, • Dette tilbud er gældende resten af året samt stereo, DVD, toilet og køkkenfaciliteter.

hele 2021

LOKALKØRSEL PÅ FYN OG I TREKANTSOMRÅDET. Vi kører for skoler og virksomheder over hele Fyn og Trekantområdet.

Vil i vide mere, så kontakt os på 97442333 eller salg@ﬂexmodul.dk

Hørmarken 8 • 5260 Odense S Tlf: + 45 70 70 10 66 / + 45 66 11 81 51 Email: info@bustour.dk • www.hjalleseminibus.dk

FLEX MODUL A/S / Parallelvej 5 / 7830 Vinderup / Tlf.: +45 9744 2333 / info@ﬂexmodul.dk

EFTERSKOLERNE

Klumme

Eske er flot

LARS DANESKOV Far til fire, heraf to på efterskole. Børnebogsforfatter, journalist og tidligere radiovært FOTO Privat

Allerede ordet er fantastisk. Efterskole. Kløv det i midten, og det dufter af fritid eller måske endda frihed. ”Skal vi være sammen efter skole?”, ”hvad skal du lave efter skolen?” En gang fandtes der endda en radioudsendel se, der hed ’Efter skoletid’. Det hele handler om noget, der foregår væk fra tavler og lek tier. Der, hvor livet tager over. Altså det rigtige. Sådan er det også, når de to ord finder sammen. Efterskole er selvfølgelig stadig skole, og jo, der er pensum og eksaminer, men først og fremmest er efterskole alt det andet. Nogen har kaldt det livsoplysning. Også det ord giver fuld mening. Livsoplysning på en efterskole er at bo i samme sweater i et år og for første gang have sin egen tube tandpasta. Det er at farve sit hår, at være på madhold, at have hjemve, at møde en pige fra Børkop, der får vabler af bassen, når hun spiller ’Smells Like Teen Spirit’, at skifte roomie og møde en fra Kværndrup, der spiser grimt og en fra Greve med en syg far. Livsoplysning er allerede første dag på medielinjen at møde nye ’best friends forever’, som får alle de gamle venner der hjemme til at føles bare så kedelige. Livsop lysning er efter tre uger at finde ud af, at ven nerne derhjemme faktisk fortsat er ret gode, men at der nu bare er flere. Intet af dette vil nogensinde fremgå af et eksamensbevis og kan ikke bruges som punchline på et CV. Men i en verden, hvor alt ellers helst skal kunne måles og evalueres, er det oplevelser, som er meget vigtigere

end eksaminer, fordi efterskole bliver den første smag af selvstændighed. For første gang er hjem ikke hjemme, men blandt fremmede. Efterskole er et fri rum, inden fælden klapper for alvor. En kile af luft efter at alt allerede i et helt liv har været skole og snart måske bliver det igen. En ra steplads efter skole og inden skole. Fik jeg nævnt, at bogstaverne i ordet efterskole også, hvis de bliver byttet om, kan blive til ”Eske er flot”, ”Kleo fester” eller ”elsker ofte”? Jeg vil lade være. Det kan alli gevel ikke måles.

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skri benterne repræsenterer mange forskellige fagligheder og baggrunde, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.

Vil I være med i de frie skolers store fællessangsprojekt? Åbent for nye ansøgere lige nu! Til efteråret skal vi synge sammen igen. I Syng, spis og snak inviterer i alt 45 friskoler, efterskoler og højskoler danskerne til fællessang, fællesspisning og gode samtaler rundt i hele landet. Ønsker jeres skole at være en del af projektet så send en motiveret ansøgning med jeres idéer til, hvordan Syng, spis og snak ser ud på jeres skole.

Ansøgningsfristen er mandag den 7. juni. Se mere om hvordan I søger på www.ffd.dk/ansog

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon

Tryksag 5041 0004

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

ID NR. 42042

EM ÆRK

N VA

Mit SkoleIT

Én startside med let adgang til alle skolens digitale værktøjer

Visningen er et eksempel og afhænger af jeres IT-løsninger.

Select Certified

SkoleIT Netværk og vores øvrige løsninger inkluderer Mit SkoleIT for både elever og ansatte. Læs mere på skoleit.dk/mit-skoleit

Efterskolerne 9-2021

Articles inside

Klumme: En fars kærlighedserklæring

9 ud af 10 er tilfredse

Efterskolekærlighed i generationer

Vi øver os på at gøre køkkenet til et læringsrum

Sådan gør I de nye kostråd spiselige

Tendens: Kønsidentitet

Navne

Hvad er idrættens betydning på efterskoler?