Efterskolerne 06-2020

Page 1

efterskolerne

MAGASinET EFTERSKOlE R nE nR . 06 — OK TOB E R 2020

Skole gik fra at være tæt på konkurs til succes / SidE 10

Sådan kan du tale med unge om kroppen / SidE 38

Burger uden bøf? Efterskoler skal blive bedre til at lave livretter uden kød og til at lære eleverne om klimaaftryk og madspild / SidE 18


5

Sideflade

1 x +3 y =– ― 2

4

1 a =–― 2

3 2 1 x

0 0

-1

1

2

3

4

5

-1

,2) 1

1 a=– ―

2

y = ax + b x 2

1

3

4

Er det tid til at skifte jeres træningssite ud? A

b = 6

c = 4

a1 g(x) = 0,1 x

b1

B

a = 3

C1 f(x) = 0,05 x + 800 P = (16000, 1600)

PRØV 30 DAGE GRATIS

KvikMat er Gyldendals nye supplerende website til matematik, der gør det nemt at sammensætte matematiske træningssæt. Sitet består af en omfattende opgavebank, hvor opgaverne tilpasser sig den enkelte elevs niveau. Den innovative peer learning-del har fokus på de matematiske kompetencer. Her arbejder eleverne med åbne problemløsningsopgaver, der styrker deres evne til at kommunikere, samarbejde og give hinanden feedback. Læs mere på kvikmat.gyldendal.dk

C


3

Skab sunde alkoholvaner – ikke forbud “Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.” Sådan er Sokrates citeret for at have sagt for 2.400 år siden. Ungdommen har altid været centrum for kritisk opmærksomhed. I øjeblikket handler det om alkoholvaner. Her i efteråret er 22 organisationer gået sammen om at anbefale at indføre en 18-års grænse for salg af alkohol. Negative konsekven— TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND ser som afhængighed, ulykker og vold er bare nogle af argumenterne. Det kalder selvfølgelig på handling, når alkohol afstedkommer noget så alvorligt. Her har vi som voksne et stort ansvar, og her har vi også som efterskoler et ansvar. Stort set alle efterskoler er helt alkoholfrie i skoletiden. Til gengæld holdes der mange steder store elevfester, hvor alkohol er omdrejningspunktet. Her er der plads til refleksion og måske forbedringer. Det letteste er jo bare at lave et alkoholforbud. Så er vi fri for at skabe læring, fri for at tage snakken og fri for at være bekymrede, når elevfester med forældreTEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Med et alkoholforbud mister vi muligheden for at finde gode løsninger sammen med de unge.”

EFTERSKOLERNE

deltagelse løber af stablen. Men det er ikke den frihed, vi skal holde i hævd. Med et alkoholforbud mister vi muligheden for at finde gode løsninger sammen med de unge. Efterskolerne har i dag både muligheden for og forpligtelsen til at gå i dialog med eleverne om deres alkoholkultur. Det er ikke nødvendigvis populært eller let, men det er nødvendigt. Vi arbejder i forvejen 24/7 med at skabe gode vaner i skoletiden, og hvorfor ikke – med den tillid, som de unge viser os – tage det sidste skridt og være med til at skabe gode festvaner efter skoletid? At stimulere til det gode ungdomsliv. En ukontrolleret alkoholkultur bør ikke være noget af det, som de unge tager med hjem fra et efterskoleophold. Retningslinjerne for corona begrænser muligheden for de store elevfester. Det er et godt tidspunkt at tale om sundere rammer for ungdomslivet. Det er et godt tidspunkt at stimulere den gode adfærd såvel i skolen som i fritiden. Uden forbud – men med samtale.


indhold

Redaktøren guider Revolutionen kom fra køkkenet, da Oure Efterskole for nogle år siden skruede gevaldigt op for bæredygtighedsindsatsen. I starten klagede elever, forældre og ansatte, men i dag er tilfredsheden stor, og det, der startede ved gryderne, har nu bredt sig til hele skolen. Få inspiration til, hvordan I kan kickstarte bæredygtighedsindsatsen på jeres skole (s. 18).

ILLUSTRATION Gosia Herba

Det krævede også sværdslag, da forstander Jytte Aggeboe for fem år siden satte sig selv i spidsen for at redde den kriseramte Ølgod Efterskole. Få historien om skolens turnaround (s. 10). I dette nummer kan du også blive klogere på unges forhold til kroppen (s. 38), få inspiration til gruppearbejde (s. 66) og til skole uden skældud (s. 74).

/10

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Skole vendte krise til succes På fem år gik Ølgod Efterskole fra at være tæt på konkurs til at være en skole med venteliste.

Tema: Bæredygtige køkkener

/10

/18

Efterskoler skal være bedre til at lære de unge om sund mad og CO2-udledning, mener fagfolk. Få inspiration til at gøre køkkenet mere bæredygtigt. Ja eller nej Skal skolestarten være helt mobilfri?

/28

“Min manglende læreruddannelse har spændt ben for mig” /30 Viceforstander på Emmerske Efterskole Mogens Madsen Zabel har undervist i mere end 20 år, men han har aldrig fået sig en læreruddannelse.

/18 4


5

Tendens: Ny kropskultur

/38

Unge i dag har en forestilling om, at det er deres eget ansvar at forme deres krop. Få gode råd til at tale om kroppen med eleverne. Derfor er weekender vigtige Det styrker fællesskabet at blive på efterskolen i weekenden, mener elever. “Min lærer havde en evne til at overbevise én om, at man kunne ting” Et efterskoleophold og særligt én lærer har givet Ida Skibsted Cramer større mod på at kaste sig ud i nye ting.

Hvad kan vi lære af coronaundervisningen? Den digitale undervisning under skolelukningerne har sat nogle elevers faglige trivsel under pres – få gode råd til at hjælpe dem. Få også lærere og elevers bud på, hvordan vi kan bruge erfaringerne fra foråret. Giv gruppearbejdet et eftersyn Få syv gode råd til at få det bedste ud af gruppearbejde.

/48

/50

/54

/38 /66

efterskolerne Oktober 2020 — NR. 06 REDAKTION Redaktør: Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk Journalister: Katrine Friisberg, Karen Greve, Marlene Grøftehauge, Mette Dahlgaard, Nora Rongsted UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 2. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC Annoncer ApS, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEILLUSTRATION e-Types

Navne /68 Se, hvem der er gået fra sportsverdenen til efterskoleverdenen, hvem der har fået nyt arbejde, og hvem der kan fejre jubilæum. Klumme: Efterskole uden skældud Der er stadig alt for meget skældud i skolen. Der er dog håb forude, skriver forsker Erik Sigsgaard.

/74

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

EFTERSKOLERNE


Landet rundt

Elever prøvede kræfter med havsvømning

FOTO Poul Petersen

Efter en 63 kilometers cykeltur fik elever fra Vestfyns Efterskole en udfordring: Vil du udfordre dig selv med at forsøge at svømme hele vejen fra Skovballe til Birkholm – fem kilometer i åbent hav? 15 tog udfordringen op, og langdistancesvømmere blev fulgt af følgebåde hele vejen. Svømmeturen var en del af en tur til øen Birkholm i slutningen af august, hvor eleverne overnattede og hjalp med at indfange efterskolens køer og får, som traditionen tro skulle sejles hjem til Fyn.

22.232 Så mange går dette skoleår i 10. klasse på efterskole. Det svarer til 72 procent af det samlede antal elever på efterskole. Sidste skoleår var tallet 70 procent. 8. og 9. klasse udgør 28 procent af elevtallet mod 30 procent sidste år. KILDE Efterskolernes årlige optælling af antallet af elever på alle landets efterskoler, 2020

Efterskole skaber nye rammer for måltidsfællesskaber Dybbøl Efterskole har længe ønsket at skabe et nyt, centralt samlingspunkt på skolen, hvor måltidsfællesskabet for skolens elever understøttes, og hvor der er en gennemtænkt, pædagogisk refleksion bag indretningen. Det ønske bliver nu til virkelighed, efter at Den A. P. Møllerske Støttefond har givet 14,9 millioner kroner til projektet. Den resterende del af det 25,5 millioner store projekt har efterskolen selv skaffet. Planen er ifølge forstander Jakob Carl Christensen, at byggeriet skal stå færdigt i starten af 2022, og målet med de nye rammer er at skabe større trivsel blandt eleverne, stærkere integration i fællesskabet og at øge elevernes maddannelse og viden om sundhed. Dybbøl Efterskole er for elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder.

6


7

God vejledning tager udgangspunkt i det hele menneske

Integrationskoordinator skaffede 10 stipendier

Efterskolevejledere har adgang til en masse viden om eleverne, fordi de ikke kun ser dem i undervisningssituationer. Det giver dem særligt gode forudsætninger for at give vejledning, som kommer rundt om det hele menneske, mener professor i psykologi og rektor på Designskolen i Kolding Lene Tanggaard. “God vejledning handler om at have fornemmelse for det menneske, der sidder over for en – mere end det handler om at kunne bestemte vejlednings-

Det er blevet sværere at få økonomisk støtte som elev med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Derfor har efterskolelærer og integrationskoordinator i Efterskoleforeningens sjællandske region Julie Høj Thomsen taget sagen i egen hånd. Hun tog selv kontakt til en række fonde og endte med via fonden Østifterne at skaffe penge til i alt 10 stipendier målrettet elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Hvert stipendium er på 28.000 kroner og kan søges i skoleåret 2021/22.

teknikker eller have en specifik vejledingsmodel. Vejledning er ikke ren funktionalitet,” siger hun til efterskolerne.dk. Lene Tanggaard skulle have været hovedtaler på Efterskoleforeningens vejlederkonference 14. september, som 350 medlemmer deltog i. Pga. coronasituationen var konferencen dog skåret ned til én dag og med færre oplæg. Lene Tanggaard bliver i stedet hovedtaler på næste års vejlederkonference.

LÆS MERE efterskolerne.dk/Integrationskoordinator

FOTO Ditte Valente

LÆS MERE efterskolerne.dk/lenetanggaardvejlederkonference

FOTO Dybbøl Efterskole

Ny højskolesangbog med efterskoleaftryk

EFTERSKOLERNE

12. november 2020 udkommer Højskolesangbogens 19. udgave, men den kan allerede nu bestilles i forsalg. 125 sange er røget ud, og 150 nye kommet med. Mindst én af de senest tilkomne sange har rødder i efterskoleverdenen. ’Gi’ os lyset tilbage’ med tekst af Per Krøis Kjærsgaard og melodi af Rasmus Skov Borring blev tilbage i 2009 skrevet som fællessang til Efterskoleholdet ved DGI’s landsstævne. LÆS MERE hojskolesangbogen.dk


OUTDOOR Rygsæk til Efterskoler mail@conda.dk • Tlf. 21623460 • www.arctichunter.dk



på efterskolen

Hvordan Ølgod Efterskole fordoblede sit elevtal På fem år gik Ølgod Efterskole fra at være en skole i krise og tæt på konkurs til at være en skole med begejstring og venteliste. Det har dog krævet hårde kampe og til tider barske metoder, fortæller forstander Jytte Aggeboe. TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

September 2019. Unge mennesker og deres forældre baner sig vej mellem hinanden gennem gangene for at følge de elever, som viser dem rundt på Ølgod Efterskole. Køkkenpersonalet fylder røde kaffekander og kander med saftevand op i et væld. På markerne omkring skolen dirigerer medhjælpere trafikken, så bilerne, der blinker ind mod skolen, ikke danner kø på Herningvej. Og indimellem sætter hjælperne sedler under vinduesviskerne med teksten: ’Undskyld vi ikke så dig ordentligt i dag. Men kom til en af vores besøgsdage på følgende datoer ...’. Over 600 unge og forældre besøgte Ølgod Efterskole til Efterskolernes Dag i 2019. Og der er allerede venteliste på nogle skolens linjer til de to næste skoleår. Sådan så det langt fra ud i 2014. Dengang rungede det tomt i spisesalen til Efterskolernes Dag, hvor kun 55 besøgende dukkede op. Der gik 96 elever på skolen,

10


11

Som ny forstander fyrede Jytte Aggeboe en stor del af den daværende lærerstab. Ifølge hende var det nødvendigt for at få opbygget en personalegruppe, hvor der var plads til forandring og begejstring.

EFTERSKOLERNE


på efterskolen

som dengang havde plads til 120. Et par år før i 2012/13 havde elevtallet ramt bunden med 80 elever. Dette er historien om, hvordan en af landets efterskoler – med 100-års jubilæum i 2022 – vendte et støvet ry og en negativ nedadgående spiral til en positiv udvikling med venteliste og begejstrede medarbejdere, ledelse, bestyrelse og elever. Den nu 61-årige Jytte Aggeboe kan tage en del af æren for den udvikling. Den 1. februar 2010 flyttede hun ind i forstanderboligen, som ligger midt i det hele på Ølgod Efterskole. Skolens bestyrelse måtte spørge hende mere end én gang, før hun sagde ja til stillingen som forstander. Hun arbejdede dengang som leder af et tiendeklassecenter, som hun selv havde bygget op i Tønder. Her gik alt, som det skulle, og hun var glad for sit job. Alligevel vakte Ølgod Efterskole hendes interesse. “Det er min nysgerrighed, der driver mig. Jeg blev nysgerrig på skolen, personalet og eleverne,” forklarer hun.

“Lærerne havde erfaret, at det var lettere at lede sig selv. Der var en utryghed, der gjorde, at de stod skulder ved skulder,” fortæller Jytte Aggeboe. August 2010. Jytte Aggeboe tager i dørhåndtaget til elevgangen. Mørket og stilheden omslutter hende. Hun ånder lettet op. Klokken er et om natten, og roen på gangen betyder, at hun kan gå tilbage i seng og få lidt søvn, inden resten af personalet møder ind til endnu en arbejdsdag. Bestyrelsen havde på forhånd advaret Jytte Aggeboe om, at økonomien så sløj ud. Efterhånden som den nyansatte forstander dykkede ned i papirerne, gik det dog op for hende, at situationen var langt mere alvorlig, end hun først havde antaget. “Det var så slemt, at det var heldigt, at vi havde en god bank,” siger hun. De følgende måneder holdt skolen mange møder med banken. En bank, som var med på at arbejde for, at Ølgod Efterskole skulle overleve. Ølgod Efterskole fik en god kassekredit, så nye tiltag, som kunne vende den økonomiske situation på den gamle skole, kunne lade sig gøre. Derfor var det Jytte Aggeboe selv, som tog de fleste nattevagter i de første år. Alle arbejdede meget, og hun havde sjældent fri.

Nattevagten Det var ellers ikke ukompliceret at træde ind som ny forstander. Bestyrelsen havde fyret den tidligere forstander. Hverken personale eller elever forstod hvorfor. De var vrede. Skolen havde kørt uden en leder i et halvt år.

Fyringsrunden Som ny forstander stillede Jytte Aggeboe spørgsmål til både bestyrelse og personale om alt på skolen. ’Hvorfor gør I sådan?’ ’Kunne man ikke …?’ På det første personalemøde ville en lærer vide, hvad Jytte Aggeboe egentlig havde tænkt sig at forandre. “Der var nogle indgroede vaner, og der blev brugt meget tid på at diskutere,” husker Jytte Aggeboe, som oplevede, at det drænede energien i personalegruppen. Al lyst til forandring blev pløjet i jorden. Derfor tog hun en drastisk beslutning. “Jeg fyrede en stor del af lærerstaben. Det var ikke rart, men nødvendigt. Jeg valgte nogle, som blev, og fyrede resten, til jeg havde en stab, som jeg var sikker på, ville være loyale og udviklende. Nogle, som jeg kunne se muligheder i. Dem, der var tilbage, var jeg sikker på, ville være med til at give den en ordentlig en på goddagen.” I første omgang betød forandringerne ikke noget positivt for udviklingen på Ølgod Efterskole. Da Jytte Aggeboe begyndte, gik der 118 elever på skolen. Fra hun blev ansat i 2010 til skoleåret 2012/13, faldt elevtallet til 80. “Jeg er sådan indrettet, at jeg tror, at alt lykkes. Det kan godt være, at vi har det hårdt, men jeg tager det roligt. Jeg er god til at se muligheder,”

For at få økonomien til at hænge sammen tog forstander Jytte Aggeboe selv de fleste nattevagter i de første år.

12


13

Elevtallet er fordoblet, og nu arbejder skolen med nye mål. For Jytte Aggeboe er det vigtigt, at skolen bliver ved med at udvikle sig.

Den nye vision Op gennem 00’erne blev der i den landsdækkende skolepolitik stadig større fokus på, at elever med særlige behov skulle inkluderes i normalundervisningen. Det havde Jytte Aggeboe mærket som kommunalansat, og den viden besluttede bestyrelsen at udnytte på Ølgod Efterskole. Skolen etablerede i skoleåret 2010/11 en afdeling for ti specialelever, som siden har været fuldt besat. Afdelingen dannede grobund for et stabilt nøk opad i elevtallet. Det skabte grundlag for, at skolen efterhånden kunne opbygge en personalegruppe og en ledelse, som var klar på forandringer og på at kæmpe for skolen. “Det eneste, vi ikke væltede, var fagene. Alt andet startede vi forfra med at bygge op. Jeg tror, det var nødvendigt,” siger Jytte Aggeboe.

Bagom Ølgod Efterskole • Skolen har rødder tilbage til 1872, hvor den var højskole • I 1922 blev Ølgod Efterskole grundlagt. Den bygger på et grundtvig-koldsk grundlag • Skolen har plads til 165 elever, hvoraf ti af pladserne er reserveret til elever med særlige behov. Skolen har særligt specialiseret sig i at inkludere unge med ADHD, Asperger og autisme, men optager også et begrænset antal elever med boglige eller sociale udfordringer

November 2014. I et kulturhus er alle samlet: Lærere, pedeller, køkkenpersonale, bestyrelse og forstander Jytte Aggeboe. Og så en, de ikke kender. Bestyrelsen har hyret en udviklings-

• Ølgod Efterskole har 45 ansatte. Skolens bestyrelse består af fem medlemmer KILDER Jytte Aggeboe, forstander på Ølgod Efterskole, oelgodefterskole.dk og JydskeVestkysten

EFTERSKOLERNE


på efterskolen

konsulent. Han sætter gang i workshops, hvor de udvikler vilde idéer. Skal skolen f.eks. have en skibakke? Jytte Aggeboe kan mærke det. I løbet af dagen breder sig en stemning af begejstring: Yes. Vi kan gøre det her!

og profilerede sine linjefag. Hurtigt begyndte elevtallet at vokse. De opnåede 165 elever på skolen to år tidligere, end hvad der var ambitionen. “I slutningen af 2018 kunne vi se, at målet var nået. Jeg tror, det var begejstringen, som gjorde det. Når man leger sammen om en fremtid, bliver man begejstret,” udbryder Jytte Aggeboe.

Opsamlingerne for visionsdagen brugte ledelsen, som udover Jytte Aggeboe bestod af skolens afdelingsledere, efterfølgende til at skabe en femårsplan i samarbejde med udviklingskonsulenten. “Han puffede ledelsen bagi, og vi kunne sparre med ham. Han satte et kæmpe udviklingsarbejde i gang. Han kunne gå ind på tværs og bygge et billede af den fremtidige skole,” fortæller Jytte Aggebo.

November 2019. Hele personalegruppen, bestyrelsen og nu en ny udviklingskonsulent er igen samlet i Varde Fritidscenter. På bordet står bobler og kransekage. De har opnået resultater så hurtigt, at de har glemt at fejre det. Men nu skåler de og klapper hinanden på skuldrene. Og så går de i gang med en ny visionsdag. Med nye workshops, nye vilde idéer og begejstring.

Succesen “Sommeren 2015 satte vi det hele i søen. I løbet af fem år ville vi have 165 elever, tydelige linjefag og en stærk profil,” siger Jytte Aggeboe. Skolen holdt fast i sin grundtvig-koldske tradition og er bredt funderet. Skolens ni linjefag spænder fra adventure over science til fodbold. “Vi er en almen efterskole. Vi tror på, at når du bevæger dig i hovedet og i kroppen, så udvikler du dig som menneske. Vi holder fast i fortælletimer, sangtimer og den demokratiske dannelse, fordi vi tror, det er godt at have plantet vores fødder i vores kultur,” siger Jytte Aggeboe. Fra 2015 til 2018 renoverede skolen flere elevfløje og investerede i en ny, købte jord til en ny fodboldbane

Efterfølgende arbejder ledelsen og udviklingskonsulenten på nye planer. Skolen betaler stadig af på nogle belastende lån optaget i 1990’erne, men der er plads til at drømme og investere. Skolen skal ikke have flere elever på årsbasis. Drømmene går mere i retning af at gøre en ekstra indsats for dem, som har det sværest, og for de allerdygtigste – og så at drive højskole i sommermånederne. Forår 2020. Forår 2020. Da Ølgod Efterskole ligesom alle andre efterskoler må lukke på grund af coronavirussen i foråret 2020, rammer usikkerheden både personale og bestyrelse. Vil deres store indsats for at skabe en succesfuld skole drukne i corona? Vil det påvirke søgningen til skolen negativt på sigt? Men de klør på med undervisning og rundvisninger – nu bare virtuelt. Og efter nogen tid kan de ånde lettet op: Skolen klarer sig gennem det usikre forår, uden at det påvirker elevtallet. De kan se frem til et nyt skoleår med fuldt hold.

Jytte Aggeboe oplever, at hun har en personalegruppe, som tager medansvar og er med på at kaste sig ud i nye ting.

Da eleverne på årgang 2019/20 forlader skolen for sidste gang, betyder det heller ikke, at Ølgod Efterskole holder lukket for sommeren. Bedsteforældre med børnebørn, vandrere og mennesker med strikning som hobby indtager værelser, undervisningslokaler og spisesal på sommerhøjskole. Endnu et skridt på vejen mod de mange fremtidsdrømme for skolen er taget, siger Jytte Aggeboe. “Vi er i gang. Det er sindssygt spændende, men vi skal løbe stærkt. Min mission er, at skolen bliver ved med at være i udvikling.”

14


Besøg os på www.skoleit.dk Ring til os på 43 58 45 75

SkoleIT

#SKOLEIT NETVÆRK

798 Likes SkoleIT Efterskoleliv - Teknologi - Udvikling #Netværk til en digital verden Siden 00’erne har vi leveret netværk som i dag forbinder 91 frie skoler til det store internet. Vores netværksdesign og Cisco’s udstyr baner vej for gode oplevelser med IT hele året. #Netværk mellem frie skoler Vi bygger en digital bro mellem landets frie skoler. Det betyder i praksis, at I med vores netværk får hurtigt internet på jeres egen efterskole, men også logger automatisk på nettet, når I besøger andre skoler med SkoleIT Netværk. #Netværk med ét fælles mål Vores rødder i efterskolernes rækker giver kvalificeret sparring til IT i en levende skoleverden. I SkoleIT samarbejder vi med 150 frie skoler og jeres hverdag, værdier og kultur inspirerer os til at videreudvikle løsninger i spændingsfeltet mellem mennesker, teknologi og læring. Tænk på os som jeres #Netværk. Vi tænker på jer

��

#DinITafdeling #Frisupport #SkoleITNetværk

SkoleIT samarbejder med Select Certified


bagom tallet

30.669 unge 2020

ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Ny elevrekord i 2020 30.669 unge har valgt at tage på efterskole i skoleåret 2020/21. Det er 600 flere end sidste skoleår og det højeste antal nogensinde. Regionalt er den positive udvikling i elevtallet især sket på efterskolerne i Nordjylland og i Sydøstjylland. KILDE Efterskolernes årlige optælling af antallet af elever på alle landets efterskoler, 2020

16


The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 679,- (ekskl. moms) som dækker én skole, koster Dkr 679,- (ekskl. moms)

Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer:  Teacher og Student login Teacher og Student login til undervisningsportalen til undervisningsportalen Artikler online som audiotekster i MP3 format Artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, Adgang til School Times Archive, numre & audiotekster udgivet siden 2004 numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: Aktuelle og kommende emner: ‘A Green European Future’; ‘Liverpool FC: You’ll ‘A Green European Future’; ‘Liverpool FC: You’ll Never Walk Alone’; ‘Street Cat Bob’; ‘Swedish Never Walk Alone’; ‘Street Cat Bob’; ‘Swedish Mystery Deepens’; ‘World’s Most Inexpensive Mystery Deepens’; ‘World’s Most Inexpensive E-Car’; ‘John Lewis Crosses Selma Bridge’ E-Car’; ‘John Lewis Crosses Selma Bridge’ Derudover film news, environment, music news, Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner sport, og mange andre emner 

Start et 2021 abonnement nu med vores Start et 21’ 2021 abonnement medos vores ‘Early Bird tilbud. Ring ellernu email for info ‘Early Bird 21’ tilbud. Ring eller email os for info

For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler & audio, For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler & audio, besøg The School Times webside på: besøg The School Times webside på:

schooltimes.com schooltimes.com | | schooltimes.eu schooltimes.eu

The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 4110 3394  email: st@schooltimes.com The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 4110 3394  email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline facebook.com/schooltimesonline


tema

Skær ned på bøffer og kødsovs Der er stor variation i, hvordan efterskolekøkkener arbejder med bæredygtighed. Nogle er slet ikke i gang. Men efterskoler har en særlig stor forpligtelse til at lære de unge om sund mad og CO2-udledning, mener fagfolk.

18


19

25 procent af verdens CO2udledning stammer fra produktionen af mad. Og hver dag sætter mere end 30.000 elever på landets efterskoler tænderne i frisklavet mad fra skolernes køkkener. Med en kostpris på, lavt sat, 40 kroner per elev per dag betyder det, at efterskolerne serverer mad for over én million kroner hver eneste dag. Efterskoler bærer derfor et stort ansvar for at skabe en bæredygtig madkultur, påpeger Judith Kyst. Hun er direktør i Madkulturen, som er en selvejende videns- og forandringsinstitution under Miljø- og Fødevareministeriet, der bl.a. arbejder for at fremme en bæredygtig madkultur. “Alle kan gøre en forskel, og det har man selvfølgelig også et ansvar for på efterskolerne. Men på efterskolerne er det dobbelt så vigtigt som andre steder, fordi de har de unge mennesker mellem hænderne. Her er de unge, som kommer ud i verden, hvor jorden brænder under dem på grund af klimaforandringer. Efterskolerne kan vise vejen. Hvis de serverer burger med bøf eller lasagne med oksekød til hvert eneste måltid, sender de et forkert signal til de unge,” siger Judith Kyst. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Bagom bæredygtig udvikling • Bæredygtig udvikling betyder kort sagt, at mennesker skal leve og tage valg, som ikke vil skade frem­ tidige generationer • Bæredygtighed handler ikke alene om klimaet, men også om social og økonomisk bæredygtighed • I 2015 opstillede FN 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som alle FN’s 193 medlemslande er forpligtede på. De 17 mål understreger, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling er tæt forbundet, og at bæredygtig udvikling kræver, at man ikke kan gøre én ting uden at tænke på konsekvensen for de andre mål

lang vej igen Der findes ingen opgørelser over, hvor mange efterskolekøkkener, der arbejder bæredygtigt. Men 40 ud af landets 240 efterskoler har det økologiske spisemærke, hvilket ikke imponerer Uffe Truelsen, der er tidligere køkkenleder på Horne Efterskole, hvor han gennemførte en gennemgribende bæredygtig forandring. Nu er han selvstændig i virksomheden Køkkenkultur, hvor han som konsulent kommer ud i efterskolekøkkener og arrangerer kurser i bl.a. bæredygtighed. “Spredningen på efterskolerne er enorm. Nogle er mere progressive end andre,” siger Uffe Truelsen.

KILDER verdensmaalene.dk, Brundtlandrapporten, sustainabledevelopment.un.org og ecolabel.dk

Som en del af arbejdet med at gøre maden mere bæredygtig serverer Skolerne i Oure altid årstidens frugt og grønt til måltiderne.

EFTERSKOLERNE


tema

Uffe Truelsen er enig, men mener samtidig, at der er et stort uopdyrket potentiale i efterskolekøkkenerne. Han opfordrer skolerne til at bakke op om de køkkenmedarbejdere, der allerede er, og ikke tro, at man skal lade en hær af unge visionære kokke og ernæringseksperter erobre køkkenet, før der kan ske en forandring. Det bedste er i hans øjne en blanding. “Køkkenpersonalet har nogle superduper kompetencer og vil gerne bidrage, men de vil også behandles ordentligt. Køkkenfolk kan meget mere, end de selv tror. Mange siger, at fremtiden ikke er noget for dem, men det er en ledelsesopgave at klæde dem på til det,” siger Uffe Truelsen. Mads Dreyer, som er medlem af ledelsesteamet i spisehuset på Skolerne i Oure og også sidder i Efterskoleforeningens Køkkenudvalg, er enig i, at det er en vigtig ledelsesopgave. “Man skal have ledelsen med. Og hvis man er en forstander, som gerne vil have køkkenet med, er det vigtigt, at man skaber en fælles forståelse for tidsrammen og udgangspunktet: Hvor er vi nu, og hvor vil vi gerne være om et år og om to år. Det er vigtigt, at man har en opbakning,” påpeger han. Alle de fagfolk og eksperter, Magasinet Efterskolerne har talt med, mener, at der ingen vej er udenom, at landets efterskolekøkkener skruer op for bæredygtighedsindsatsen. “Om nogle år vil der være forældre og elever, som vælger de skoler fra, som ikke går op i bæredygtighed,” siger Uffe Truelsen. Oliver Peerless tror på sin side, at der inden længe kommer myndighedskrav til storkøkkener, som modtager offentlige tilskud, om at blive mere bæredygtige: “Hvis man ikke tager nogle valg nu, så kommer der om to-tre år nogle krav om, at man skal gøre det. Derfor kan man i princippet lige så godt gå i gang nu.”

Eleverne Mejse Olsen (tv.), og Filippa Borgstrøm smager den veganske sauce til retten ’Mac and Cheese’ til – en ostesauce uden ost.

Som nævnt findes der ingen officielle opgørelser, men en rundspørge foretaget af Magasinet Efterskolerne via Efterskoleforeningens facebookgruppe ’Køkkenansatte i efterskolen’, tyder på, at viljen er der. I alt 33 køkkenansatte har deltaget i rundspørgen, og alle svarer, at de allerede er i gang med bæredygtige tiltag, mens de fleste af dem også ser positivt på at arbejde med at gøre køkkenet mere bæredygtigt. Svært at ændre vaner En ting er vilje og lyst til at gøre noget. Noget andet er, at vaner og arbejdsgange indarbejdet gennem mange år kan være svære at bryde, fremhæver Oliver Peerless, der er uddannet kok og professionsbachelor i sundhed og ernæring. Som partner i virksomheden Bærekraft hjælper han storkøkkener med at gennemføre bæredygtige forandringer. “Hvis man har været kok eller ernæringsassistent i mange år, har man en tilgang til at arbejde i køkkenet, som man har lært, da man gik på kokkeskole eller køkkenassistentuddannelsen. Den tilgang er enormt svær at vende. Det kan være svært at se, hvorfor man skal gøre det, og om det overhovedet hjælper,” siger han og fortsætter: “Men i bund og grund handler det om, hvad der kommer ned på tallerkenen. Der kan vi rykke mange kilo CO2.”

Klimavenlige kostråd på vej Til januar lancerer fødevareminister Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen nye klimavenlige kostråd, som skal gøre det lettere at vælge en både sund og klimavenlig kost. Kostrådene bygger på en rapport udarbejdet af forskere ved DTU Fødevareinstituttet. Her slås det bl.a. fast, at bælgfrugter, mørkegrønne grøntsager, nødder og frø skal fylde mere i de officielle kostråd, hvis kosten skal være både sund og bæredygtig. KILDE Miljø- og Fødevareministeriet

20


21

Køkkenet har revolutioneret madkulturen på Oure

I løbet af syv år har Skolerne i Oure gennemgået en rivende madudvikling, hvor sund ernæring og bæredygtig kost er kommet på menukortet. Men der har været sværdslag med både personale, elever og forældre undervejs.

Menuen på Skolerne i Oure lyder denne dag på den klassiske amerikanske ret ’Mac and Cheese’. Eleverne Fillippa Brostrøm, Mejse Olsen og Mads Sønderby fylder det ene fad efter det andet med grove pastaskruer dækket af sauce, drysser lidt ost over og stiller fadene på stativer, som skal ind i ovnene. Ca. 1.000 mennesker kokkererer de tre elever til sammen med køkkenpersonale og klassekammerater. 640 efterskoleelever, 200 gymnasieelever og 150 medarbejdere. Carlo Cairo, en klassekammerat, som har bagt brød i en anden del af køkkenet, stiller sig i døråbningen. “Smager det godt?” “Det smager fint. Man kan ikke engang smage forskel på vegetar og veganer,” svarer Mejse Olsen. Siden 2013, hvor Mads Dreyer blev ansat som medlem af spisehusets ledelse på Oure med ansvar for udvikling, har spisehuset gennemgået en ernæringsmæssig og bæredygtig revolution. Nu bruger spisehuset lokale og økologiske råvarer, er indehaver af det økologiske spisemærke i guld og vandt sidste år årets økopris fra Økologisk Landsforening. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Udvikling af nye retter Pastaskruer med ostesauce lyder måske ikke som den mest klimavenlige ret. Men stivelsen i gulerødder og kartofler tilfører den cremede konsistens, som osten ellers sørger for. De spisende får maks. fem gram ost i retten. I den veganske ret giver gærflager den karakteristiske ostesmag, som er altafgørende for retten, forklarer elev Fillippa Brostrøm. Mens de har lavet mad, har Mads Dreyer fortalt om principperne bag dagens ret. Sådan er det med alle retterne i spisehuset på Oure. Personalet udvikler hele tiden nye måder at lave retterne på, så de ikke indeholder så mange animalske produkter. Både køkkenpersonale og skolens ledelse havde tænkt, at der skulle ske noget, da Mads Dreyer blev ansat, fortæller Mette Romer Søborg, som er forstander på Oure Efterskole. “Men Mads har et ambitionsniveau, som rækker langt ud over vores. Han sparkede

Medlem af Spisehusets ledelse Mads Dreyer (tv.) giver sammen med eleverne Mejse Olsen, Mads Sønderby og Filippa Borgstrøm retten det sidste pift, før den skal i ovnen.

EFTERSKOLERNE


tema

tilstrækkeligt meget til skoleledelsen. Vi blev taget lidt på sengen,” erkender hun. “Så længe vi ikke sprænger budgetterne, de kan se en mening med galskaben, og ingen forlader os i hobetal, er det et lykkeligt match,” konstaterer Mads Dreyer. Et budget, der gik i nul, var en del af den præmis, han gik ind på, da skolens mål om at omlægge til bæredygtigt køkken blev sat. For Mads Dreyer drejer omstillingen sig desuden i lige så høj grad om ernæring som om økologi. Han er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, og hans udgangspunkt er Sundhedsstyrelsens kostråd: Meget mindre kød, meget mere grønt, frugt, bønner og linser. Forældrene klagede Omstillingen kom dog ikke til at ske uden sværdslag. “Nogle elever blev sure. De havde en kultur med hjemmefra, som byggede på, hvad de godt kunne lide. En kæmpestor flæskesteg for det får man store muskler af,” siger Mads Dreyer, som tydeligt har kunnet mærke palæokost og andre proteinrige diæters sejrsgang i Danmark. De første år modtog forstander Mette Romer Søborg da også mange klager fra forældre, som bekymrede sig for, om deres børn fik den ernæring, som de havde brug for. Derfor gennemførte køkkenet en undersøgelse, hvor en håndfuld af de mest aktive elever vejede og skrev nøjagtigt ned, hvad de spiste. Ernæringsmæssigt var der ikke noget at komme efter. Eleverne og forældrene var imidlertid ikke de eneste, som havde det svært med omstillingen. Nogle køkkenansatte har forladt skolen i protest. Også dele af resten af skolens personale murrede i krogene. “Der var nogle hårde år, hvor vi måtte sætte os igennem. Men det vidste jeg godt, da vi startede. Derfor ansatte jeg nogle flere professionsbachelorer i sundhed og ernæring, så der i køkkenet er en fælles forståelse af, hvilken mad vi skal lave,” siger Mads Dreyer.

Eleverne Louis Loland og Alberte Schlüter er klar til at sætte tænderne i dagens klimavenlige ret.

40 ton I løbet af et år skar skolen 40 ton af sit årlige madspild. Desuden modtager skolen datovarer fra lokale leverandører. Da de begyndte med det, var det nogle af eleverne, der i løbet af en temauge var med til at kontakte de lokale producenter. KILDE Mads Dreyer, medlem af ledelsesteamet af Spisehuset på Skolerne i Oure og af Efterskole­ foreningens Køkkenudvalg

40 ton mindre madspild I køkkenets bagerafdeling fylder eleven Carlo Cairo brød fra i går i en maskine, som med en høj brummende lyd kværner brødet til rasp. “Det er selvfølgelig meget anderledes end at lave mad derhjem-

22


23

me, men personalet er gode til at forklare det,” siger han, mens han skovler rasp over i et fad. En del af Oures arbejde med at skabe et mere bæredygtigt køkken er også at reducere madspild. Efter køkkenet var begyndt at omlægge til økologi og indføre kostrådene som ernæringsmæssige mål, satte skolen ind mod madspild. I løbet af et år skar skolen 40 ton af sit årlige madspild. Desuden modtager skolen datovarer fra lokale leverandører. Da de begyndte med det, var det nogle af eleverne, der i løbet af en temauge var med til at kontakte de lokale producenter. I 2017 blev FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling desuden skrevet ind i skolens værdigrundlag. Dem tager skolens temauge hvert år udgangspunkt i, og køkkenet udgør i det hele taget et vigtigt omdrejningspunkt. Ikke bare i løbet af temaugen, men hver dag, når eleverne hjælper i køkkenet. Her taler personalet med dem om værdierne bag den mad, de laver. “Det er et unikt rum, hvor de har lyst til at komme. I fysik og kemi bliver der kørt forsøg, hvor eleverne undersøger, hvordan vi kan spare på vand, el og varme. Det er elevbårne initiativer. Det breder sig ud i systemerne, men det er i køkkenet, det starter, fordi det er så dejligt konkret,” siger Mette Romer Søborg.

Bagom Skolerne i Oure Skolerne i Oure Sport & Performing Arts består af Oure Efterskole, Oure Kostgymnasium og Oure Højskole. Skolerne i Oure udgør Danmarks største kostskolemiljø med mere end 950 elever og 250 ansatte. Skolerne har to spisehuse, et til elever på efterskolen og gymnasiet og et til højskoleelever. I spisehuset er der tre ledere med hvert deres ansvarsområde: Mads Dreyer har ansvar for udvikling, Dorte Larsen for pædagogik og Tove Rasmussen for den daglige drift. KILDER Mads Dreyer, medlem af ledelsesteamet af Spisehuset på Skolerne i Oure og af Efterskole­ foreningens Køkkenudvalg og oure.dk

Ved salatbordet ordner eleverne Kamille Panduro og William Eliassen auberginer og tomater. William Eliassen er en glad kødspiser, men kan næsten ikke smage forskel på maden her og hjemme. “Det er virkelig lækkert,” siger han. Kamille Panduro er vegetar, og for hende betyder det meget, at køkkenet er bæredygtigt. “Jeg går meget op i økologi, så jeg er ret glad for, at de er næsten hundrede procent økologiske. Deres vegetarmad er virkelig god,” fortæller hun. Der er gået næsten halvandet år, siden en bekymret mor eller far sidst sendte Mette Romer Søborg en e-mail med klager over maden. Heller ikke til forældremøder sætter forældrene spørgsmålstegn ved ernæringen på skolen. Personalet kan mærke, at flere tænker på klimatiltag og verdensmål. “Vi har tiden med os,” konkluderer Mette Romer Søborg og fortsætter: “I virkeligheden har det været en kulturforandring. Alle er med på vognen nu og synes, det er fantastisk. Men nogle gange har jeg kigget på Mads og tænkt, at det er meget godt, at han har et gran af vanvid,” siger hun med et smil.

Eleverne William Eliassen og Kamille Panduro blander en tomatog squashsalat med grøn pesto.

EFTERSKOLERNE


tema

Mac & Cheese Til ca. 100 pers. Mads Dreyer fra køkkenet i Oure har givet den klassiske amerikanske ret Mac and Cheece et bæredygtigt twist og serverer den med masser af velsmagende grønsager. Retten kan varieres i det uendelige, alt efter årstiden, og hvad man har på hylderne i køkkenet.

Ingredienser

Fremgangsmåde

3 kg løg i tern 2 kg kartofler i tern 3 kg knoldselleri i tern 5 kg gulerødder i tern 2 kg gule flækærter 5 l kokosmælk 4 l grønsagsfond 1 kg revet parmesanost 1 kg solsikkekerner (gerne udblødt) 300 g gærflager ost til gratinering rasp til gratinering salt hvidløg gurkemeje (for farvens skyld) sort peber 10 kg makaroni

1. Sauter løg og hvidløg, til de er møre. Tilsæt så alle grønsager, fond og kokosmælk og kog forsigtigt det hele mørt. Ca. 25 min.

24

2. Hold lidt af kogevæsken tilbage og blend så sovsen, til den er lækker og cremet. Juster smag, konsistens og farve med kogevæske, salt, parmesan, peber og gurkemeje 3. Kog pastaen i rigeligt saltet vand, til den er let underkogt 4. Bland pasta og sovs sammen, hæld op i ovnfaste fade, drys med revet ost og rasp på toppen og gratinér


25

8 veje til et mere bæredygtigt køkken TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types

1. Stå sammen Uanset om ønsket om bæredygtig udvikling af køkkenet kommer fra ledelsen, køkkenpersonalet eller anden side, er det vigtigt at få hele skolen med på idéen om, at der skal ske forandringer. Nedsæt evt. en styregruppe, som alt efter ambitioner og skolens størrelse har deltagere fra flere, helst alle skolens personalegrupper.

2. Find ud af, hvor I vil sætte ind Alle køkkener gør noget godt. Det skaber en positiv stemning, hvis I tager fat der og gør mere af det, der går godt. Hvis I f.eks. er gode til at sortere affald, kan det være her, I skal begynde med at gøre en ekstra indsats. Hvis eleverne er vilde med en af jeres kødløse retter, kan det være, I skal prøve at servere flere vegetarretter, f.eks. ved at bruge flere af de proteinrige bælgfrugter i maden eller noget helt andet. Find ud af, hvad I vil, og hvad bæredygtig udvikling betyder for jer. Og husk, at I ikke behøver at gøre alt på en gang. Find ud af, hvad der giver mest mening at begynde med for jer.

3. Klæd personalet på Der findes mange kurser, som kan klæde køkkenpersonalet på til bæredygtig udvikling. Flere konsulenter tilbyder også at komme ud på skolerne og holde workshops og på andre måder hjælpe efterskolekøkkener i gang med en bæredygtig udvikling. Hvis I ikke har budget til input udefra, så tag fat på nogle af de efterskoler, som er længere fremme end jer. De vil højst sandsynligt meget gerne dele ud af deres viden og erfaringer.

EFTERSKOLERNE


tema

6. Opfind et nyt sprog

4. Sæt ind der, hvor det gør den største forskel Selvom I selv vælger, hvordan I vil starte rejsen mod et mere bæredygtigt køkken, kommer I ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke udenom før eller siden at servere mindre kød. DTU Fødevareinstituttet forsker i og formidler bæredygtige og værdiskabende løsninger inden for fødevarer og sundhed, og ifølge instituttet er rødt kød en af de helt store klimasyndere. DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet en rapport, som danner basis for myndighedernes klimavenlige kostråd. Her lægger Fødevareinstituttet bl.a. vægt på, at det gør en forskel at vælge det mest klimavenlige alternativ inden for en fødevaregruppe, f.eks. kylling i stedet for oksekød og sild og makrel i stedet for fladfisk. Desuden gør en indsats mod madspild en stor forskel. Undersøgelser i storkøkkener har vist, at de kan reducere madspild med 40 procent.

Skriv kødet til sidst på menuen. Det får jer til at tænke anderledes og bruge flere grøntsager. For det lyder ikke godt at skrive ’Syltede rødbeder med frikadeller’ på menuen. I stedet vil I måske udvikle en rødbedesalat. Find på nye navne til vegetarretterne. Hvis I kalder jeres grøntsagstærte for vegetartærte vil de, som ikke er vegetarer tro, at den ikke er for dem. Kald den f.eks. efterårstærte med butternut squash.

7. Arbejd med de fem grundsmage At lave mad med mindre kød kræver, at I i køkkenet arbejder med de fem grundsmage: surt, sødt, salt, bitter og umami. Bliv inspireret af områder, hvor de som udgangspunkt bruger flere krydderier, f.eks. Asien og Mellemøsten. Brug også gerne kød som krydderi frem for som hovedingrediens i dine retter. f.eks. pocheret svinekød til din bønnecassoulet eller bacon til suppen.

5. Samarbejd med lokale producenter Transport er ofte noget af det, der bonner ud i klimaregnskabet. Derfor giver det god mening at aftage produkter fra lokale producenter. Tag gerne imod skæve og grimme frugter og grøntsager. Det er også en måde at undgå madspild på. Hvis I som personalegruppe evt. sammen med eleverne kan få lov til at besøge landmanden og se, hvordan råvarerne bliver dyrket og plejet, giver det jer en forståelse for både råvaren og producenten.

8. Inddrag eleverne Tal med eleverne om den mad, I serverer – og hvorfor den er lavet, som den er – både i køkkenet og i spisesalen. Efterskolekøkkener kan få stor indflydelse på de unges maddannelse – både i forhold til at lære at lave mad og i forhold til at forstå, hvordan mad påvirker klima og miljø. På den måde spiller I i køkkenet en vigtig rolle, idet I er med til at forme fremtidige generationers madvaner og holdning til mad.

KILDER Seniorforsker Anne Dahl Lassen, DTU Fødevareinstituttet, konsulent Uffe Truelsen, Køkkenkultur, konsulent Oliver Peerless, Bærekraft, medlem af ledelsesteamet i Spisehuset, Skolerne i Oure, Mads Dreyer og madkulturen.dk

26


27

• Godt fællesskab • Professionelt gamerlokale • Esports-træneruddannelse EFTERSKOLERNE

Tag din HF på FYNs HF

FYNs HF I Kottesgade 2 I 5000 Odense C I hfesport.dk


ja eller nej

Skal mobilen være slukket i begyndelsen af efterskoleopholdet? Bliver unge asociale af at have en mobil­ telefon ved hånden, når de begynder på efterskole? Eller dæmper mobilen omvendt hjemve og kærestesorger? Vi har spurgt to skoler med hver sin mobilpolitik. TEKST Mette Dahlgaard, redaktion@efterskolerne.dk

28


29

Ja!

højere formål. Vi oplever, at alle er med på præmissen, og hvis det brænder på, kan de låne en telefon og ringe hjem.

Nogle eksperter mener, at unge selv skal lære at regulere brugen af mobiler. Er I enige?

Lars Allerup Jacobsen, viceforstander Vestsjællands Idrætsefterskole

Det tror vi faktisk ikke, de kan. Man kan informere nok så meget, og det gør vi også. Men de skal have en aha-oplevelse, hvor de finder ud af, at de ikke behøver at hænge over mobilen. Vi ser, at flere får den oplevelse, og at mobilen bliver på værelserne i løbet af dagen. Vi har også haft en elev, der sagde, at hun blev ramt af hjemve, når hun sad med telefonen. Hun fandt ud af, at det hjalp at lægge den væk.

• Den første skoleuge er helt mobil- og computerfri • Resten af året er mobiler ikke tilladt i spisesalen og skal afleveres kl. 22 på skolens ’mobilhotel’.

Hvorfor er introugen mobilfri? Fordi det er supervigtigt, at eleverne kommer ud af værelserne, møder nye mennesker og bliver rystet sammen. Eleverne skal lære hinanden at kende og ikke hænge fast i vennerne eller familien derhjemme.

I har også et mobilhotel, hvor elever afleverer telefoner hver aften. Hvorfor? Vi oplever, at fraværet af mobiler gør eleverne mere veludhvilede og opmærksomme. De unge ligger ikke længere sent på aftenen og ser Netflix eller sender snaps. Til gengæld taler de mere med deres værelseskammerater.

Oplever I modstand mod jeres politik? Eleverne kender spillereglerne, inden de begynder, og ved, at reglerne er ens for alle. De ved også, at det tjener et

Nej!

mobilen giver os frihed, gør den også noget dårligt for søvnen og evnen til at fokusere. At de skal huske at være til stede i nuet.

René Dahl Brorson, forstander Grejsdalens Efterskole

Oplever I, at mobilen dæmper følelsen af hjemve? Vi har i hvert fald vurderet, at det var godt, at de kunne få sagt godnat til familien. Det gælder især de unge, der af forskellige årsager føler et stort ansvar hjemme. For dem kan det være en tryghed, at de hurtigt kan tjekke ind.

• Mobiler er tilladt i introuger • Dog må mobiler ikke være fremme i undervisning, til fællessamlinger eller i spisesalen

I overvejer at ændre reglerne til næste skoleår. Hvorfor?

Hvorfor giver I eleverne lov til at beholde deres mobiler i opstartsfasen? Fordi de netop ikke skal kappe forbindelser. De skal have mulighed for at tale om savn og få gode tilkendegivelser fra venner og familie tilbage om, at de også er savnet, og at man glæder sig til, at de kommer hjem.

Ser I tegn på, at mobilen bremser eleverne i at vænne sig til efterskolelivet? Vi oplever, at de er på og fokuseret. Vi taler også meget med dem om, at man ikke behøver at være kontaktbar. At selvom

EFTERSKOLERNE

Vi har haft episoder, hvor vi gerne vil være ’først på bolden’. En ung, der har hjemve, kan give en sort-hvid-version af sine oplevelser: ’Det er frygteligt at være her, og der er ingen at tale med’. Samtidig kan vi, der er tæt på eleven, se, at det faktisk går rigtig fint. At der er en god dialog med andre, og at trivselslæreren har opmærksomhed på eleven. Vi har ikke truffet en beslutning, men overvejer, om der måske er en fordel i, at vi kan være med til at forme fortællingen hjem til.


portræt

Viceforstander på Emmerske Efterskole Mogens Madsen Zabel er nærmest født ind i efterskoleverdenen. Han har undervist i mere end 20 år, men han har aldrig fået sig en læreruddannelse. Det har spændt ben for nogle af hans drømme. TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

“Efterskolen er omdrejningspunktet i mit liv” 30


31

EFTERSKOLERNE


portræt

Emmerske Efterskoles nye viceforstander foran skolens ældste bygning, som engang rummede en kirke.

Mogens Madsen Zabel var otte år og fire måneder, da hans ældste storebror Flemming startede på efterskole. Ofte stod Mugge, som han allerede dengang blev kaldt, med tilbageholdt åndedræt og ventede på, om han måtte komme med i bilen, når storebroren skulle køres fra familiens hus i Trunderup de 20 kilometer hen til Vejstrup Efterskole på det sydlige Fyn. “Det var ikke altid, der var plads til mig, men når der var, følte jeg mig virkelig heldig,” siger han. Selvom det er 42 år siden, husker han længslen efter selv at blive efterskoleelev; den forventningsfulde stemning på bagsædet af bilen, duften af nybagt kage når de ankom til skolen, de tyndslidte trappetrin og drengelatteren på vej op til ’Jylland’, gangen som storebroren boede på. Som den yngste af fire drenge måtte Mugge vente, til brødrene Flemming, Bjarne og Carsten alle havde været afsted, før det i 1985 endelig blev hans tur til at blive sat af på Vejstrup om søndagen.

32


33

“Ingen af os kan huske, at vi fik valget, om vi ville på Vejstrup. Det var en selvfølge. Jeg husker, hvor meget jeg glædede mig til det. Jeg var generelt glad for at gå i skole, det boglige sagde mig ikke så meget, men tiden på efterskolen elskede jeg,” husker han. De fire brødre endte med at gå to år på efterskole, og alle gik på Vejstrup det første år. Det skyldtes ikke kun, at skolen lå så tæt på barndomshjemmet, men også at deres far selv havde gået der i starten af 1950’erne. Deres mor var elev på Stidsholdt Efterskole i slutningen af 1950’erne. “Det var usædvanligt at komme på efterskole i 1950’erne, så det er nok ret enestående, at begge vores forældre var det. Min mor har fortalt, at hun elskede det, og det er tydeligt, at det har præget hende meget.” Moren var hele hans barndom instruktør i den lokale gymnastikforening, og han gik også selv til gymnastik, men var indtil efterskoleopholdet nok mest optaget af håndbold og fodbold.

“Men på Vejstrup tog gymnastikken mig. Jeg elskede lyden af at gå i takt og det med bare at blive ved og ved med at øve sig i bl.a. at stå på hænder,” siger han. Fra landmand til efterskolelærer Efter Vejstrup gik turen i 10. klasse til Bjergsnæs Efterskole, og fra det år står særligt ét minde klart. Han fik lov til at reparere cykler i pedellens værksted. Her kunne han bruge timevis på at lappe og ordne de andres cykler. Da skoleåret var omme, var han tæt på at sige ja til et job på pedellens værksted, men endte med at gå i sin farfars fodspor og uddanne sig til landmand. I den periode brugte Mogens Madsen Zabel dog de fleste af sine vågne timer på gymnastik. Først som gymnast og senere som instruktør rejste han verden rundt og lavede opvisninger med bl.a. ’Lilleholdet’ for tidligere Vejstrupelever. Efter et ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup tog han et år til Sydamerika og underviste i gymnastik og idræt. Her gik det op for ham, at han kunne noget med at undervise. Så da han i 1997 som 27-årig fik tilbudt job som gymnastik-, idræts- og engelsklærer på Vandel Efterskole, slog han til. Også selvom han ikke havde nogen læreruddannelse, og selvom det betød, at han endegyldigt måtte opgive landmandsuddannelsen. Det var kun et års vikariat, så efter det år overvejede han, om han burde begynde på læreruddannelsen. “Men det der med at gå på seminariet sagde mig ikke rigtig noget. Jeg tænkte, at det ikke var nødvendigt.” Kort tid efter fik han arbejde på Vojens Idrætsog Gymnastikefterskole, og der var han, indtil han fik tilbudt drømmestillingen som gymnastiklærer på Vejstrup Efterskole. Daværende forstander Esben Jensen, der i dag er medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse, havde kun én betingelse for at give ham jobbet. Mogens Madsen Zabel måtte love, at han sideløbende med arbejdet ville tage læreruddannelsen. “Jeg havde nogle fantastiske år der og lærte meget af Esben. Tiden som tillidsrepræsentant på skolen gav mig også en masse viden om samarbejdsfelterne på en efterskole.” Det endte dog med, at han forlod skolen efter otte år – uden at have holdt det, han lovede forstanderen. Undervejs måtte Mogens Madsen Zabel erkende, at det ikke var muligt for ham at gennemføre en uddannelse samtidig med et fuldtidsjob, træning af Lilleholdet

Mogens Madsen Zabel har et blødt punkt for skolens pedelværksted. Han tilbragte selv mange timer på værkstedet, da han gik på efterskole.

EFTERSKOLERNE


portræt

og Svendborg Gymnastikforenings herrehold i TeamGym. Det gjorde det hellere ikke lettere at få timerne til at slå til, at han i mellemtiden både var blevet valgt som formand for Efterskolernes Gymnastiklærerforening og var meget aktiv i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI. I løbet af de otte år på Vejstrup nåede han også at blive gift, at få sit første barn og at blive skilt, men i efteråret 2007 mødte han kærligheden igen, Michaela Zabel, som også er efterskolelærer og aktiv gymnast. I dag er hun mor til deres to yngste børn. I 2008 flyttede Mogens Madsen Zabel fra Fyn til Sønderjylland og blev ansat som lærer på Højer Efterskole, hvor Michaela Zabel arbejdede både dengang

og nu. I den periode begyndte han også på en diplomuddannelse i ledelse, fordi han ønskede at forfølge en gammel drøm om en dag at blive efterskoleforstander. I 2013 stoppede han dog efter en sygemelding både med at arbejde på Højer, med den igangværende uddannelse og med meget af sit frivillige foreningsarbejde. Han havde brug for en pause fra det hele. Drømmen om at blive leder Siden fulgte en lang periode med ledighed, men efter 14 måneder gjorde han så noget, han ikke havde troet, han ville. “Jeg søgte en lederstilling på den lokale folkeskole og fik den sgu.” Dengang forestillede han sig, at det skulle være en kort overgangsperiode, men han blev meget glad for jobbet og endte med at være leder på Øster Højst Skole i seks år. Som tiden gik, længtes han dog mere og mere efter at blive en del af efterskoleverdenen igen. Han søgte flere lederstillinger og kom til samtaler, men uden at gå derfra med en kontrakt. “Jeg har oplevet, at min manglende læreruddannelse har spændt ben for mig, at min erfaring ikke talte.” Alligevel var han hverken parat til at droppe drømmen om at blive efterskoleforstander eller om at komme tilbage i efterskoleverdenen. “Efterskolen har været omdrejningspunktet i hele mit liv og har haft en kæmpe betydning for, hvor jeg er i livet. Jeg ville så gerne være en aktiv del af den verden igen.” Første skridt blev i 2016 at stille op til bestyrelsen på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, som flere af familiens børn har gået på. Han blev valgt ind, og ret hurtigt derefter blev han bestyrelsesformand. I mellemtiden søgte han videre, og i starten af 2020 blev han viceforstander på Emmerske Efterskole, som ligger tæt på hans og Michaelas hjem i Ubjerg ved Tønder. Emmerske er for unge, som har svært ved at lære at læse, skrive og regne. Muligheden for at give netop den gruppe unge en god skoleoplevelse og for at få en

Da Mogens Madsen Zabel gik på efterskole, fik han lov til at låne pedellens værksted til at lappe og ordne elevernes cykler.

34


35

lederstilling i efterskoleverdenen gjorde, at han ikke var et sekund i tvivl om at takke ja til jobbet. Fra jeg til vi Det føles stadig rigtigt. Også selvom han fik en hård start, fordi forstander Thomas Lyhne havde orlov på grund af sygdom i nærmeste familie, og fordi corona ramte fjorten dage, efter han var begyndt. “Jeg blev kastet ud i det, men Emmerske har en dygtig personalegruppe, og jeg har altid haft troen på, at hvis man er flere sammen om noget, klarer man det meget bedre,” siger han. Han mener selv, at troen på ’vi’et hænger sammen med hans mange års efterskoleerfaring. “På en efterskole bliver et ’jeg’ til et ’vi’. En af vores fornemmeste opgaver er at lære eleverne, at vi har brug for hinanden, og at alle skal bidrage til fællesskabet for at få det til at fungere.” Følelsen af at løfte i flok er også noget af det, han har sat sig for at opdyrke endnu mere i personalegruppen.

Blå bog • Mogens Madsen Zabel, 50 år • Har været lærer på fire forskellige efterskoler i 16 år og leder på en folkeskole i seks år, indtil han 1. marts 2020 blev ansat som viceforstander på Emmerske Efterskole • Har flere kortere uddannelsesforløb inden for bl.a. coaching og medarbejderudvikling og er ved at færdiggøre en diplomuddannelse i ledelse • Var i 2009 styregruppemedlem af Efterskoleholdet ved DGI Landsstævne og i 2016-2018 medlem af bestyrelsen på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, det sidste år som formand • Hans far, mor og tre brødre har gået på efterskole. Selv har han været elev på Vejstrup i 1985/86 og Bjergsnæs i 1986/87 • Bor i Ubjerg ved Tønder og er gift med efterskolelærer Michaela Madsen Zabel. De har tilsammen fem børn, og de tre af dem har allerede været på efterskole

EFTERSKOLERNE

“Det er vigtigt for mig, at jeg bliver til vi – også i personalegruppen. Alle arbejder for, at eleverne får et godt år. Vi hjælper hinanden. Pedellerne underviser elever i værkstedet, og vores lærere hjælper nogle gange med at gøre rent eller slå græs, hvis der er brug for det, ligesom jeg selv i travle perioder hjælper vores sekretær med noget af det administrative.” Emmerske Efterskoles hovedfokus er at gøre eleverne uddannelsesparate. “Det handler om at danne de unge mennesker, så de både bliver parate til at tage en uddannelse og til at komme ud i livet,” siger Mogens Madsen Zabel. Men hvordan harmonerer det med, at han aldrig selv har fået taget en uddannelse? “Jeg fortryder ikke mine valg, jeg har det supergodt og er tilbage i efterskolen – nu som leder. Og jeg vil også vove at påstå, at autodidakte kan rigtig mange ting og også kan undervise og lede, selvom de ikke har en lang akademisk uddannelse bag sig. Det afgørende er, at man arbejder hårdt og sætter sine kompetencer i spil, ” siger han. Alligevel er der en del af ham, der ville ønske, at nogen havde sagt til den unge Mugge, at han burde færdiggøre mindst én uddannelse. “I en årrække havde jeg kun min 10. klasse. Hvis jeg havde gjort landmandsuddannelsen færdig, havde det givet adgang til noget andet. Det gør det lettere at forfølge sine drømme, at man har et eller anden form for uddannelsespapir på sig.”


NATURFAG I SPIL Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 25. november 2020, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro Faglige oplæg og workshopper om alle fællesfaglige fokusområder Jo Røislien - Fra flad fakta til levende læring Morten DD - Naturoplevelser og vild natur i undervisningen Prøverne i naturfag - Bæredygtig energiforsyning med isolering Bæredygtig madkultur - Grundvandet en dyrebar ressource KloakLab for sanserne og forstanden - Strålings indvirkning på levende organismer - Engineering og Teknologiens betydning for menneskets levevilkår

9908 - jyst - 08.20

viacfu.dk/naturfagispil

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Gør som IDRÆTSEFTERSKOLEN GRØNSUND – brug Check’N’Report til dokumentation af jeres daglige såvel som natlige kontrol af skolens områder. Med Check’N’Report er det nemt at dokumentere, at det daglige tilsyn med skolens elever, bygninger m.m. er gennemført. Du kan nemt og enkelt rapportere om åbne døre, elever truffet på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og andre relevante informationer, skolen ønsker at holde øje med. Vagthavende lærer går en eller flere runder og scanner med mobiltelefonen. Du vælger selv tidspunkt, hvilke områder og hvordan uregelmæssigheder skal registreres. Bestil eksempel på brug og evt. demo på: https://www.checknreport.dk/skoler/

Allerup.Com A/S CVR: 78429011 • E-mail: info@checknreport.com • Telefon: 2170 3468


Skal I på ski i 2021 eller 2022? Vi har ledige pladser på vores skirejser i 2021, og 2022 sæsonen kan også bookes nu. Der er dog rift om de gode rejsetidspunkter og indkvarteringssteder, så book gerne i god tid. Vi er eksperter i at håndtere efterskolegrupper på ski, og det er uanset om skituren går nord- eller sydpå. Liftkort og skileje inkluderet Vores skipriser inkluderer altid transport i form af busrejse eller færge, indkvartering, liftkort og skileje. Desuden får I halvpension inkluderet i Neukirchen og helpension inkluderet i Nassfeld.

Skitur til Vrådal

Inkl. bl.a. 5 overnatninger, færge, transfer og 4 skidage Fra kr.

1.748

Skitur til Hafjell

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, busrejse og 4 skidage Fra kr.

2.898

Brian, Lise og Christian er dine rejserådgivere brian@alfatravel.dk lise@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 27 +45 96 10 04 23 +45 96 10 04 21

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Skitur til Neukirchen

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse, 4 skidage og halvpension Fra kr.

2.748

Skitur til Nassfeld

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse, 4 skidage og helpension Fra kr.

3.498


KIM KARDASHIAN WEST

tendens

af pigerne i 9. klasse er utilfredse med, hvordan deres krop ser ud. Det samme gælder for 6 procent af drengene. 26 procent af pigerne i 9. klasse føler, at de skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i deres klasse, det samme gælder for 14 procent af drengene. KILDE ’Krop, køn og digital adfærd’, rapport udgivet af Børns Vilkår og TrygFonden, juni 2020

38


39

Når kroppen bliver et projekt Der er vokset et nyt og intensivt fokus på kroppen frem i ungdomskulturen. De unge har en forestilling om, at det er deres eget ansvar at forme deres krop. Det skaber både smerte og glæde, og det skal vi voksne turde tale med dem om, lyder det fra eksperter.

JAMES DEAN

TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Gregory Pace/Shutterstock/Ritzau Scanpix, Martin Sylvest/Ritzau Scanpix, Morten Kjær/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix, Christopher Peterson/Splash/Ritzau Scanpix, Pxhere

Der er hormoner på spil, og det tager tid at lære sin egen krop at kende, når den skifter form i teenageårene. Så meget ved vi, og de fleste af os kan også huske, hvordan vi engang gerne ville have haft krøller i stedet for glat hår, større eller mindre bryster, bredere skuldre, fladere mave, længere ben, færre bumser osv. Utilfredshed med egen krop er en usikkerhed, der især hører teenageårene til. For dem, der er teenagere nu, er der dog også noget andet på spil. Det forklarer forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen. “Der er en række ting på spil i ungdomslivet i dag, som også rammer kroppen. Vi har i mange år talt om en individualiseret strømning, en øget oplevelse af, at vi konstruerer vores eget liv. Dit liv er dit projekt, og du styrer det derhen, hvor du vil.” Den forestilling smitter af på vores kropsopfattelse, forklarer han: “Blandt mange unge er der en forestilling om, at kroppen er formbar. Det handler om at træffe de rette valg, så kan du få den krop, du gerne vil have.”


tendens

CHRISTOPHER

Selvfølgelig ved vi alle sammen godt, at vi har dna, der bestemmer vores former og farver, men den fortælling er trådt i baggrunden. “Unge ved godt, at vi er bygget forskelligt, men fokus er på, hvad vi gør. Det kommer til at handle om moral og determination. Du skal tage dig sammen, ikke være doven. Hvordan du ser ud, er op til dig, og det, du gør.” Herlig succes eller fæl fiasko Der er mange mulige veje at tage i projekt ’den perfekte krop’: Kalorietællere, træningsapps, proteinpulver, skridttællere, kostplaner, og der er rig inspiration at finde i tv-programmer om det sunde liv og hos influencere på sociale medier. Komplet Marketing har lavet en top 10-liste over de mest fulgte danskere på Instagram, og her findes hele fire fotomodeller: Josephine Skriver (1), Natasha Thomsen (2), Nina Agdal (4) og Mathilde Gøhler (8) plus en personlig træner Mia Sand (7), der giver råd om vægttab. Ifølge Niels Ulrik Sørensen er der ingen tvivl om, at de sociale medier forstærker en tendens i tiden til at stræbe efter den perfekte krop. Konsekvenserne for unge, der befinder sig i en livsfase, hvor de skal lære at mestre en krop, der i forvejen kan føles fremmed og er i konstant forandring, kan gå flere veje. “Nogle unge får en oplevelse af glæde ved at lykkes med at omforme deres krop. Det er herligt at nå frem til et mål, og det er spændende at udforske kroppen. Det at mærke sin krop, få fornemmelse for smerte, styrke, nedtrykthed, spænding, glæde kan alt sammen give fede oplevelser. Intensivt fokus på kroppen kan gøre noget godt, men det kan også give en skamfuld fornemmelse af ikke at

JOSEPHINE SKRIVER

slå til, for hvis det ikke lykkes, er det i den individualiserede forståelse kun din egen skyld,” siger Niels Ulrik Sørensen.

40

Kroppen i klassen Børns Vilkår og TrygFonden har i år udgivet rapporten ’Krop, køn og digital adfærd’, der viser, at hver fjerde pige i 9. klasse føler, at hun skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i klassen. For drengene gælder det 14 procent.


41

EFTERSKOLERNE

derledes, handler det om strukturer og normer, som vi navigerer i. Lærerne kan gøre meget ved at tale om det med eleverne.” Efterskolen som vaccine Og så er der grund til at glæde sig over, at du som efterskolelærer faktisk får noget forærende, når det gælder om at hjælpe en sund kropskultur på vej blandt de unge, mener forsker Niels Ulrik Sørensen. Som han ser det, kan det uundgåelige morgenhår og søvn i øjnene på efterskolen tjene et højere formål. “Det at være på en efterskole, sove på værelse med andre og se hinanden uden makeup og stylet hår kan fungere som en vaccine mod perfekthedskulturen. Det hører jeg de unge selv tale om. Det at møde hinanden i forskellige kontekster og lære at mestre det virker afvæbnende,” siger Niels Ulrik Sørensen. Og ved siden af fotomodellerne, de personlige trænere og skuespillerne findes der også alternativer online, fremhæver Niels Ulrik Sørensen: “I øjeblikket ser vi også en kultur omkring kroppen, der går imod det perfekte. Det kan være overvægtige, der insisterer på at vise deres krop frem. Kvinder, der nægter at barbere hår under armene, unge med fokus på det naturlige. Alle mulige modstandsformer, som er meget interessante at følge og vigtige også at tale med de unge om.”

JADA

Rapporten viser også, at det især er dem, der er utilfredse med deres egen krop, der oplever normerne for at passe ind som snævre. Det gælder 45 procent, mens kun 15 procent af dem, der er tilfredse med deres krop, mener, at man skal se ud på en bestemt måde for at passe ind i klassens fællesskab. I rapporten er der bl.a. anbefalinger til folkeskolen om at bruge flere undervisningsmaterialer, der signalerer en mangfoldig kropskultur. Rapporten peger også på et behov for mere undervisning i digital adfærd for børn og unge. Ida Hilario Jønsson er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår og vil gerne uddybe anbefalingerne. “De unge bliver påvirket i en sårbar alder fra sociale medier og medier generelt, og eksponeringen af perfekte kroppe er massiv. Herefter vil jeg hurtigt sige, at den også er mangfoldig. Udfordringen kan være digitale algoritmer, som har betydning for det indhold, du eksponeres for – hvis du googler Kim Kardashian, får du mere af den type indhold. Derfor kræver det en indsats at få øje på mangfoldigheden i tykke, tynde, smalle og brede kroppe, som findes derude, og det kan de unge godt bruge en voksens hjælp til,” forklarer Ida Hilario Jønsson. Hun understreger også, at det handler om at tage alvorligt, at de unges fællesskaber er digitale og så diskutere normerne der med de unge i undervisningen. “Hvad er god stil? Hvad betyder hele det design af likes, kommentarer og følgere for vores følelse af at høre til og blive set?” siger Ida Hilario Jønsson. Som voksne skal vi passe på med at ville fikse de unges problemer, mener hun. I stedet skal vi hjælpe dem med at få øje på de strukturer i samfundet, der påvirker deres trivsel og hjælpe dem til at dele erfaringer, så de får en fælles bevidsthed om, at de ikke er alene hver især med deres tanker. “Det vigtigste er at få fat i deres eget perspektiv. På trods af gode intentioner dur det ikke at sige: ‘Du er perfekt, som du er. Bare vær ligeglad med andre og vær den du er.’ For wow, det er en stor opgave for unge, hvis naturlige udvikling er at navigere efter fællesskabet. ‘Vær den, du er’ bliver også et ideal, de skal leve op til,” siger Ida Hilario Jønsson. I stedet foreslår hun, at man som lærer taler med sine elever om, hvilke ord vi bruger til at beskrive kroppen, og sammen se på billeder af forskellige mennesker og diskutere normer i dem. For ligner alle pigerne på skolefotos f.eks. hinanden, og hvad betyder det for normerne i klassen? Det kan også være en idé at gå tilbage i tiden og diskutere forskellen på kvindeidealer som Marilyn Monroe i 1960’erne og Kate Moss i 1990’erne. “Det handler om at skabe en fælles bevidsthed om, at individet ikke er forkert. Når nogle føler sig an-


tendens

42


43

Her på efterskolen er vi 116 forskellige typer Er jeg god nok? Ser jeg godt nok ud? Det bekymrer mange unge ifølge syv efterskoleelever sig om. De oplever samtidig, at der på efterskolen er en ny og mere rummelig kultur for, hvordan man skal se ud for at være inde i varmen. TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Syv efterskoleelever på Gribskov Efterskole har sagt ja til at tale om kropskultur og normer. For kan de genkende det billede, som undersøgelser tegner af dem? Føler de, at der er grund til bekymring over deres kropsforståelse og kropskultur? Og hvordan oplever de selv, at sociale medier påvirker dem? Emil Olsen, Maya Klein, Viktor Gelbek, Alberte Sondrup, Ida Christensen, Loke Gjettermann og Kristina Jensen er en blandet gruppe 15-16-årige elever fra Gribskovs to linjer Outdoor og Medie, og de nikker alle til det første spørgsmål: Kan I genkende et billede af en ungdomskultur, hvor hver fjerde pige føler, at hun skal se ud på en bestemt måde for at passe ind i fællesskabet?

Loke Gjettermann: “Jeg kender det fra min gamle klasse. Pigerne snakkede meget om det. Nogle af dem kunne bare ikke se sådan ud, selvom de gerne ville … hvor drengene var fuldstændig ligeglade.” Kristina Jensen: “Jeg er ikke overrasket. Det burde jeg måske være, for det er da forfærdelig mange, men jeg ved det godt. Jeg har da selv været igennem den fase; er jeg god nok, ser jeg godt nok ud? Der er mange, der har det sådan.” Alberte Sondrup: “Når man går sammen med nogen, så kommer man til at sammenligne.” Men er det en fase, der går over? Eleverne fra Gribskov Efterskole kan alle genkende billedet af, at mange piger føler, de skal se ud på en bestemt måde for at passe ind i fællesskabet.

Kristina Jensen: “Ja, men det kommer an på, om man bearbejder det, om man kan bearbejde det. Nogen kan have det sådan hele deres liv. Der er voksne kvinder, der har det sådan.”

EFTERSKOLERNE


tendens

Alberte Sondrup: “Her er der jo mulighed for en frisk start, hvis du gerne vil det.” Maya Klein: “Vi lærer meget af at bo sammen med andre mennesker. Om os selv.” Ida Christensen: “Vi er forskellige typer. 116 forskellige typer, for vi er 116 elever.” Det vrimler med fotomodeller og perfekte kroppe på Instagram og andre sociale medier. Hvad tænker I om det? Ida Christensen: “Vi ved jo godt, at der er en bagside af medaljen. Alle prøver at virke perfekte. Vi ved godt, at de ikke ser sådan ud.” Viktor Gelbek: “Ingen mennesker tror, at det er sådan som på Instagram. Lige fra vi startede i børnehave, har folk fortalt os om det. Vi har haft om emnet, jeg ved ikke hvor mange gange i skolen.” Alberte Sondrup: “Men jeg kan stadig godt forstå, at nogen bliver påvirket af det. Jeg viser da heller ikke lige det grimmeste billede, jeg tager.” Ida Christensen: “Jeg føler godt, man kan blive lidt misunderlig på nogen. Man kan da godt få det dårligt ved at kigge for meget på det.” Loke Gjettermann: “Jeg ved ikke altså. Det er jo bare et billede. Jeg har da både rigtig gode billeder af mig selv og rigtig dårlige billeder af mig selv.” Kristina Jensen: “Men er det ikke mere på mode at følge nogen, der ikke er så perfekte? Det er sjovere. At se nogen med både et pænt foto, og så kan man swipe og se et grimt … Det er mere menneskeligt.” Maya Klein: “På min gamle skole var der en, som startede en trend med at gå uden makeup. Det var nice, den der mere naturlige måde. Men jeg synes også, at det kan blive et pres hele tiden at skulle skille sig ud og finde på noget nyt.” Ida Christensen: “Det uperfekte kan også være en måde at være perfekt.”

Eleverne oplever, at de er blevet mere afslappede omkring, hvordan de ser ud, efter at de er begyndt på efterskole.

Ida Christensen: “Jeg kender det også fra min gamle klasse, og jeg tror, at det pres over at skulle se ud på en bestemt måde kommer tidligere og tidligere, nu skal de have Lala Berlin-tørklæder i 3. klasse!” Emil Olsen: “Flere af pigerne i min gamle klasse havde sådan en dresscode, mens drengene var pænt ligeglade. Det er jeg også selv.” Flere af jer nævner kulturen i jeres gamle klasse. Hvordan er det her på efterskolen? Kristina Jensen: “Her bor vi, så her bliver det automatisk mere afslappet. Her går jeg i joggingtøj, ligesom jeg altid har kunnet finde på at gøre efter skole derhjemme.” Viktor Gelbek: “Ja, her kommer vi forskellige steder fra og har forskellig stil. Det er mindre ens, og så betyder det nok også noget, at vi er blevet lidt ældre.”

Men hvordan er det for jer at sidde her og snakke om krop og udseende? Ida Christensen: “Jamen, se nu bare hvordan vi er helt åbne alle sammen, og vi har kun været på efterskolen i kort tid. Når vi kommer til sommer, så ved jeg ikke …”

44


Er du (også) ordblind? 45

Tag din HF på FYNs HF EFTERSKOLERNE

FYNs HF I Kottesgade 2 I 5000 Odense C I vucfyn.dk/hfordblind


tendens

7 veje til en god kropskultur Pernille Ane Egebæk er projektleder i Sex & Samfund og tidligere lærer. Hun giver gode råd til, hvordan du som voksen kan hjælpe med til, at unge får et sundt forhold til egne og andres kroppe. TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix, Sonia Moskowitz/Zuma/Ritzau Scanpix, Pxhere

ELVIS PRESLEY

1. Anerkend i stedet for at bagatellisere En teenagers krop er en svær størrelse, og den følelse skal vi som voksne anerkende. Vi skal møde de unge i, at kroppen kan ’drille’, uanset om ønsket er at være høj eller lav, tyk eller tynd eller at have store eller små bryster. Selv om hensigten er god, nytter det ikke bare at sige til unge mennesker, at de skal elske sig selv, som de er, og være ligeglade med andres mening. At møde dem med forståelse er til gengæld med til at skabe et trygt rum, hvor de kan turde være sig selv og føler sig taget alvorligt.

2. Tal generelt om kroppe

SOFIE LINDE

En vigtig regel er, at vi aldrig taler om vores egne kroppe i et læringsrum. Vi ser på og taler om andre kroppe. Ellers bliver det nemt for følsomt. Hvis de unge bliver præsenteret for forskellige billeder af mangfoldige kroppe og inviteret til at tale om forskellige former for kropskultur, vil de kunne genkende sig selv i noget af materialet, uden at de behøver blotte sig og fortælle personlige historier.

3. Vis alsidige billeder af kroppe Det bedste, vi som voksne kan gøre, er at vise kroppens mangfoldighed og sørge for, at unge mennesker ser alle slags kroppe. Det er så let at udskamme de sociale medier som udstillingsvindue for de perfekte kroppe, men det er de ikke kun. De kan også noget positivt, og der findes fora for forskellige kropsopfattelser.

46


47

4. Lær de unge normkritik

7. Vær opmærksom på modediller

Det kan åbne for en snak om normer at læse tekster, hvor f.eks. tykke mennesker bliver udskammet. I Harry Potter, som de fleste kender, er de tykke enten ’goofy’ eller lede. Men også Anders Matthesen har en tyk figur, stedbroren, i Ternet Ninja, der er med til at bekræfte normen om, at hvis man er tyk, bliver man udskammet. Hvorfor er det sådan? Det er godt spørgsmål at stille i klassen eller kontaktgruppen.

Der kører hele tiden forskellige diller. Så skal alle have en bagdel som Kim Kardashian, så handler det om sixpack eller thigh gab. Vi kan godt tale med de unge om, hvilke tendenser de er optaget af i øjeblikket. Her er det vigtigt at hjælpe dem til at se, at det ofte er dem, der har netop den krop, som svarer til tidens normer, som lægger mange billeder op på sociale medier, og på den måde virker det, som om mange ser sådan ud. Men det er jo ikke sandt. De er ikke mange, de fylder bare meget.

5. Se på krops– idealer gennem tiden De græske statuer på Glyptoteket i København viser tydeligt et kropsideal fra antikken. Malerier af konger med runde maver (et tegn på velstand) viser et andet. At kigge på kropsidealer gennem tiden er en måde at få diskussionen lidt ud i strakt arm og berolige ved at sige, at vi altid har været optaget af kroppen og haft idealer. Det er ikke noget nyt eller særligt for de unge i dag, vi har altid haft forbilleder og stræbt efter noget, og det er umuligt at følge med, for vi er jo ikke Barbapapa, der lige kan modelleres i alle faconer.

På sexogsamfund.dk finder du undervisningsmateriale, der er velegnet til at tage et emne om kropskultur op. • På determinkrop.dk, en undervisningsside under Sex & Samfund, kan du f.eks. finde materiale, der er tilpasset de enkelte klassetrin. Her er der bl.a. en film, hvor en modefotograf fortæller om, hvordan ansigter bliver manipuleret, f.eks. skønhedspletter der bliver fjernet. Det kan være en fin optakt til en diskussion af, hvor meget virkelighed, vi egentlig ser på billeder.

NINA AGDAL

6. Pas på alles privatliv (også dit eget)

Få inspiration til undervisning om kroppen

Lad være med at inddrage dig selv og dine egne erfaringer i undervisningen. Dels skal du beskytte dig selv, så du ikke kommer til at dele noget sårbart, du helst ville beholde privat, dels skal du beskytte eleverne mod at få information, de ikke har lyst til at kende. Vi kender sikkert alle en lærer fra vores egen tid, som f.eks. i forbindelse med seksualundervisning fik sagt for meget i bedste mening, men det er der ingen grund til.

• Body Book, som kan købes via sexogsamfund. dk, kan danne grobund for at tale om kroppens mangfoldighed. I bogen er der vist 55 nøgne kroppe i alle aldre fra 19 til 80 år. Det er tynde og tykke kroppe, nogle med ar og rynker, og de har alle en historie om deres krop. Der er opgaver til. KILDE Projektleder i Sex & Samfund Pernille Ane Egebæk

EFTERSKOLERNE


#efterskolestemmer

Hvad giver det at blive på efterskolen i weekenden? TEKST Nora Rongsted, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Anna Rossman Thejsen

Toke Amtrup, elev på Oure Efterskole 2019/20 Asta Kjær Jensen, elev på Oure Efterskole 2019/20

Det styrker fællesskabet på efterskolen, når man bliver i weekenden. I hverdagen på skolen har vi mange faste rammer og ting, vi skal. I weekenden er der plads til at høre høj musik eller at spille computer hele natten med sine venner, hvis det er det, man har lyst til.

I weekenden snakker man altid med nogle nye, fordi man bliver blandet mere på kryds og tværs. Derfor bliver fællesskabet styrket i weekenderne. Nogle gange kan det godt være svært om fredagen, hvor man kan få lyst til at tage hjem, hvis mange af ens venner gør det, men det bliver for det meste rigtig sjovt om lørdagen.

Victor Vibe, elev på Oure Efterskole 2019/20 Det er utroligt så meget, der kan ske i løbet af en weekend. Når man har været hjemme en weekend, kommer man tilbage på efterskolen og tænker: ’Ej fuck, der gik jeg virkelig glip af noget’. Der sker altid noget sjovt i weekenden, man gerne ville have været med til.

Patrick Peterson, elev på Oure Efterskole 2019/20 Friheden er langt større i weekenderne, fordi der kan man gøre lige, hvad man har lyst til. I hverdagen skal man til fodbold og i skole, men i weekenden kan man bare være sammen med sine venner en hel dag og være vågen til sent.

48


Var det noget med en studietur til Island, Færøerne eller Grønland?

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Grønland | Fly | 5 dg/4 nt.

5.695

Island | Fly | 5 dg/4 nt.

2.798

Færøerne | Fly | 5 dg/4 nt.

3.395

Inkl. helpension

Ekskl. morgenmad

Inkl. morgenmad

Mulige faglige besøg: • Tundrasafari • Moskussafari • Isfiskeri • Hundeslædetur • Overnatning i Sisimiut

Mulige faglige besøg: • Foredrag om geothermal energi • Den Gyldne Cirkel • Byrundtur i Reykjavik • Ridetur på islandske heste • Gletschertur

Mulige faglige besøg: • Klippeøen Mykines • Ridetur til Trælanipan • Bøsdalafossur-vandfaldet • Midvágur • Færøsk aften • Fjeldvandring • Besøg i Gjógv

Andre rejser med bus fx. 685,-

Berlin | 3 dg/2 nt München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt 1.125,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk - forbehold for prisændringer.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


eftertryk

“Som 16-årig er man kronisk bange for at blive til grin”

Ida Skibsted Cramer gik på Brøruphus Efterskole i 2014/15. I dag er hun 22 år og bor og arbejder som ’all around handy woman’ på Krogerup Højskole. Til næste sommer vil hun søge ind på litteraturvidenskabsstudiet.

50


51

Ida Skibsted Cramer havde aldrig troet, at hun ville turde læse personlige digte op, holde tale foran en hel skole eller nogensinde blive i stand til at løbe et halvmaraton. Et efterskoleophold og særligt én særlig lærer gav hende dog mod til at prøve nye ting af.

170 efterskoleelever og deres forældre er samlet i den store sal på Brøruphus Efterskole. Det er lørdag. Det er afskedsdag. Det er Store Tudedag. Ida Skibsted Cramer har netop afsluttet 10. klasse på skolen, og nu er det tid til at sige farvel. Hun sidder yderligt på stolen, for hun ved, at om lidt er det hendes tur til at gå op på scenen. I hånden har hun den tale, hun selv har skrevet og skal holde om lidt. Hun bevæger sig op mod scenen, mens musikholdet stadig spiller. Hendes fodboldlærer og hendes kontaktlærer kommer op og sætter sig ved siden af hende. De lægger en hånd på hendes skulder uden at sige noget. For Ida Skibsted Cramer er det den bedste anerkendelse, hun kan få lige i det øjeblik. Det indgyder mod. Da hun står på scenen få minutter senere, gennemfører hun talen uden at græde. Hun får sagt alt det, hun har forberedt og formuleret på sit papir – bl.a. disse ord: “Det bedste er, at jeg har pakket det 1. At turde bevæge sig ud i det ukendte hele – skolen og alle jer – ind i mit hjerte, hvor 2. At alle mennesker har noget, der er værd I vil være for altid og for evigt være en kæmat udforske og møde med nysgerrighed pe del af mig. Det her er kun begyndelsen, 3. At de vigtigste relationer måske ikke er og vi har knyttet livslange bånd.” blevet givet ved fødslen, men kan opstå TEKST Marlene Grøftehauge, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

4 ting Ida Skibsted Cramer lærte af et år på efterskole

i andre sammenhænge 4. At det er vigtigt at have noget andet end sig selv og sit ego

EFTERSKOLERNE

Ville vise taknemlighed Det er fem år siden, Ida Skibsted Cramer holdt den tale. Hun husker tydeligt, at det var magtpåliggende for hende at holde den og sætte ord på, hvad året på efterskole havde betydet for hende. “Det skulle manifesteres, hvor vildt det egentlig havde været. Og hvad jeg håbede at tage med ud i verden. Samtidig havde jeg et behov for at vise taknemlighed over for de mennesker, jeg havde lært at kende på skolen: Elever, lærere og det øvrige personale,” siger Ida Skibsted Cramer.


eftertryk

Det var ikke første gang, hun stillede sig op foran flere hundrede mennesker og talte. For hun havde tidligere været elevrådsformand og havde prøvet at holde tale til mange. Men der var alligevel noget andet på spil netop denne særlige lørdag. “Jeg var nervøs, og natten før havde jeg ikke sovet, fordi vi alle sammen vidste, at nu var slut. Jeg skulle på lige efter musikholdet, hvor filmen knækkede for de fleste, og hvor de begyndte at græde. Jeg sad og prøvede ikke at ryge med ned i et hul af gråd, og der var det en kæmpe støtte, at mine lærere lige kom hen til mig.”

Ida Skibsted Cramer troede ikke selv på, hun kunne. Men læreren fik overtalt hende til at tage med til den første træning, hvor han løb med hende hele vejen og gav gode råd om løbestil og om at minimere presset. “Han fik opbygget en gejst, og efter løbet følte jeg mig uovervindelig”, fortæller Ida Skibsted Cramer og holder et øjebliks pause. Så samler hun tankefuldt op: “Tænk, at man kan have så stor indvirkning på et andet menneskes liv og opfattelse af egne evner, som min lærer Peter havde på mig.” Et rum til at blotte sig To af pigerne på hendes årgang fandt på at arrangere poesiaftener. Konceptet var, at man skulle stille sig op og læse et digt eller dagbogsnotater op for hinanden.

Med mor på efterskole Ida Skibsted Cramer kommer fra Aarhus, hvor hun voksede op med sin mor, der var efterskolelærer. Morens arbejdsliv gav hende mulighed for tidligt at snuse til en verden, som, hun syntes, var spændende med en særlig energi og et særligt fællesskab som kendemærker. Hun var så heldig at komme med på flere rejser og ture med morens efterskoleklasser, og for hende blev det næsten en selvfølge, at hun selv skulle afsted. Så det var kærkomment, da hun endelig kunne pakke sin taske og tage af sted til Brøruphus Efterskole i Midtjylland. Hun var IDA SKIBSTED CRAMER, spændt, men følte også, at TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV hendes udgangspunkt var lidt farligt. “Jeg havde jo set, hvor fantastisk et elevhold kan blive, og hvordan synergien kan blive mellem mennesker, der tilfældigt bliver sat sammen. Så måske var min forventning større end andres,” siger hun.

“Tænk, at man kan have så stor indvirkning på et andet menneskes liv og opfattelse af egne evner, som min lærer Peter havde på mig.”

Ida Skibsted Cramer gjorde det også, selvom det var grænseoverskridende. “Som 16-årig er man kronisk bange for at blive til grin, men der opstod et fint rum, hvor man kunne blotte sig og blive grebet. Det var virkelig stærkt og gjorde os forbundne,” siger Ida Skibsted Cramer. Hun er dybt taknemlig for, at hun fik prøvet så mange ting af på efterskolen. “Jeg fik mod til at bevæge mig ud i det ukendte. Jeg oplevede den legende tilgang til livet, hvor man er ligeglad med, hvad resultatet er, fordi man er så fokuseret på nuet. Jeg tror, det er rigtig sundt, og der mener jeg, at efterskoler har en afgørende betydning for samfundet. Efterskoler kan proppe så meget håb og mod ind i ungdommen. Det fik jeg selv, og derfor kan jeg også sige, at året blev det vigtigste i mit liv.”

Følte sig uovervindelig Efterskoleåret bød på mange andre store oplevelser og betydningsfuld læring. Som f.eks. at finde modet til at kaste sig ud i en halvmaraton. Hun gik på foldboldlinjen og var vant til at løbe, men alligevel havde hun aldrig forestillet sig, at hun skulle gennemføre at løbe 21,3 kilometer i ét stræk. Det gibbede derfor voldsomt i hende, da hendes lærer sagde: ’Ida, du skal da med. Det bliver sjovt’. “Min lærer Peter Banke havde en evne til at overbevise én om, at man kunne ting, man aldrig selv havde overvejet som en mulighed. Da han talte om løbet i begyndelsen af året, grinede jeg bare,” husker hun.

52


FleXmOdUl / FleXicUbes® //

Hvad gør man når der mangler ekstra plads MORTEN AGERSKOV Underviser & Foredragsholder Foredraget Afghanistan tur/retur Ønsker I at inspirere jeres elever, og muligvis tilføje jeres undervisningsforløb en ekstra dimension?

Lej ekstra undervisningslokaler hurtigt

Lad os tage hånd om hele byggeprocessen. Flexicubes® bygger på et moderne modulkon- Kontakt os på cept ideel til: 97442333 eller • Ekstra undervisningslokaler • Fællesrum/opholdsrum salg@flexmodul.dk • •

Elevværelser Lærerum/kontor

Moderne lokaler med lyst og behageligt indeklima.

FLEX MODUL A/S / Parallelvej 5 / 7830 Vinderup / Tlf.: +45 9744 2333 / info@flexmodul.dk

Som tidligere professionel soldat, og nuværende folkeskolelærer, har jeg oplevet en stigende interesse og nysgerrighed fra eleverne, for de konflikter som finder sted i verden – fx i Irak og Afghanistan. Jeg har erfaring med at tilpasse foredraget til undervisningsforløb og skolens ønskede fokus. Foredraget har til formål, at give indsigt, viden og muligheden for at eleverne kan stille spørgsmål om livet som soldat i frontlinjen. Oplægget er delt op i to dele:

– Fortælling og fremvisning af billede/video materiale. 60-90 min. (efter ønsket tid). – Spørgsmålsrunde. Eleverne kan stille spørgsmål, som de har forberedt, eller opstår undervejs. Foredraget stiller skarpt på en kampsoldats overvejelser og oplevelser. Krig kan være meget kompleks at forstå, og kræver mange etiske og moralske overvejelser. Jeg bruger mine egne og andres oplevelser, til at synliggøre over for eleverne – at der altid er et menneske bag. Billeder og videoklip er en stor del af foredraget. Foredraget kan også gennemføres på engelsk. Pris: 5000,- Kørsel. Mvh Morten Agerskov


perspektiv

Bliver det den tabte årgang eller en årgang, som i højere grad sætter pris på fællesskaber og fysisk undervisning? ANE QVORTRUP, PROFESSOR VED SYDDANSK UNIVERSITET (SDU)

54


55

Seks ud af ti efterskoleelever oplevede, at de fik meget ud af den digitale undervisning under den første corona­bølge, men en lille gruppe blev sat af. Der er brug for ekst­ra opmærksomhed på disse elevers faglige trivsel og tro på egne evner, siger forskere.

Da al undervisning i marts blev gjort digital, kastede det lærere og elever ud i nyt og uprøvet terræn. Flere undersøgelser af coronaundervisningen i foråret viser dog, at eleverne oplevede, at deres lærere gjorde deres bedste. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt knap 900 efterskoleelever svarede 57 procent også, at de fik et højt eller meget højt udbytte af den faglige virtuelle undervisning. “Flere af eleverne fremhævede, at de kunne mærke, at lærerne gjorde rigtig meget for at gøre timerne anderledes og sjove. Nogle af dem svarede desuden, at de følte sig mere trygge i timerne og fik mere ro til at komme i dybden med opgaverne,” siger Lise Maria Elkrog-Hansen, der er ph.d.-studerende ved Forskningsog Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), som står bag undersøgelsen. Men selv om det overordnede billede af den virtuelle undervisning er positivt, er der ifølge Lise Maria Elkrog-Hansen behov for at se på, hvorfor ni procent af eleverne svarede, at de fik et lavt eller meget lavt udbytte af den faglige digitale undervisning. “Som lærer er det vigtigt at være nysgerrig på, hvorfor de elever oplevede det sådan, og hvordan man bedre ville kunne få dem med, hvis det skulle blive nødvendigt med virtuel undervisning igen,” siger hun.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Bagom undersøgelserne Forskningsinitiativet for idrætsefterskoler • 865 elever primært fra 10. klasse på Glamsdalens Idrætsefterskole, Efterskolen BGI akademiet og Vejstrup Efterskole deltog i foråret 2020 i en spørgeskemaundersøgelse om deres oplevelse af hjemsendelsen under coronanedlukningen • Undersøgelsen er gennemført af Forskningsog Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) og er en del af ’Forskningsinitiativet for idrætsefterskoler’, som ledes af ph.d.-studerende Lise Maria Elkrog-Hansen

Digital undervisning er tilbage på skemaet Efterårets coronaopblussen har allerede gjort det aktuelt igen. Ved Magasinet Efterskolernes deadline havde en mindre gruppe efterskoler oplevet tilfælde med coronavirus blandt enkelte elever eller lærere og derfor været nødt til at sende eleverne hjem i en kortere periode for at blive testet. Når en skole sender flere klasser eller evt. hele skolen hjem pga. coronasmitte er skolen forpligtet på at tilbyde nødundervisning, som f.eks. kan være i form af virtuel undervisning.

Nødundervisning under coronakrisen • 5.953 elever i 6.-9. klasse og 4.955 forældre fra grundskoler i Aarhus, Frederikshavn, Hjørring, Lemvig, Odense og Svendborg deltog foråret 2020 i en spørgeskemaundersøgelse • Undersøgelsen er foretaget af forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet (DPU)

EFTERSKOLERNE


perspektiv

Hvis det bliver nødvendigt at undervise eleverne virtuelt igen i en kortere eller længere periode, er det interessant at se på, hvad en gruppe forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet (AU) kom frem til i en undersøgelse af forårets nødundervisning blandt knap 6.000 elever fra grundskolens 6.-9. klasser. 57 procent af eleverne oplevede, at de selv klarede fjernundervisningen godt, men 20 procent oplevede, at de ikke gjorde det. Uanset om det er ni procent, som i efterskoleundersøgelsen, eller 20 procent som i grundskoleundersøgelsen, der har haft en dårlig oplevelse med fjernundervisning, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på de elever, understreger en af forskerne fra SDU. “Det er vigtigt, at lærerne får samlet de elever op igen. Vi ved fra andre studier, at de på sigt kan få svært ved at tro på egne evner, og at det har stor betydning for, hvordan de klarer skoleopgaverne. Hvis eleverne ikke oplever, at de mestrer undervisningen, lærer de simpelthen mindre,” siger Ane Qvortrup, der er professor ved SDU, hvor hun forsker i almen didaktik.

mærksomme på dem nu, hvor digital undervisning kan komme på tale igen i kortere perioder. Men det er også vigtigt på længere sigt, fordi de negative oplevelser kan præge dem i lang tid efter. “Det var en stor omvæltning for de fleste børn at sidde alene hjemme og for nogles vedkommende med en følelse af, at hverken lærere eller forældre kunne hjælpe dem, at de ikke mestrede undervisningen og savnede vennerne. For nogle vil der være et stort efterslæb af ikke at være god nok og ikke at have lært nok,” siger hun. Ane Qvortrup fremhæver dog også, at det har været en dannelsesoplevelse for eleverne. “Der er ekstremt meget dannelse i at opleve et samfund i krise og samtidig at være en del af et fællesskab, som er med til at finde en vej ud af krisen. Men vi ved ikke, hvad konsekvenserne af den oplevelse bliver. Bliver det den tabte årgang eller en årgang, som i højere grad sætter pris på fællesskaber og fysisk undervisning? Det er vi nødt til at følge tæt og så hjælpe dem, der har behov for det.“ siger hun.

Kan få langvarige negative konsekvenser Ane Qvortrup understreger, at det er vigtigt, at lærere og andre voksne omkring de børn unge er særligt op-

Sådan styrker du elevers faglige selvværd i fjernundervisning Tre faktorer er afgørende for, om elever oplever, at de klarer sig godt i fjernundervisning.

“Det er altid vigtigt, at læreren gør meget ud af, at eleverne forstår, hvad de skal lave, og hvordan de kan få hjælp. Men når det er fjernundervisning, bliver det endnu mere vigtigt,” siger Ane Qvortrup, der er professor ved SDU, hvor hun forsker i almen didaktik. Hun er en af forskerne bag en undersøgelse om nødundervisningen under coronakrisen blandt knap 6.000 elever i 6.-9. klasse i grundskolen. Forskerne fandt frem til særligt tre faktorer, som er afgørende for elevernes oplevelse af at klare sig godt ved fjernundervisning.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

56


57

FAKTOR 1

FAKTOR 2

Eleverne skal kunne afkode, hvad læreren vil have dem til at gøre

Det skal være let at få hjælp af læreren, hvis man ikke forstår en opgave

I undersøgelsen svarede hver femte elev, at de oplevede, at det under fjernundervisningen var svært at forstå, hvad læreren ville have dem til. Ifølge Ane Qvortrup stiller fjernundervisning endnu større krav til læreren om at være bevidst og tydelig om, hvad opgaven består i, og hvad eleverne skal have ud af den. I onlineundervisning kan det nemlig være mere vanskeligt for elever at afstemme forventninger med læreren og de andre elever undervejs. “Lærere er vant til, at det kan man tage undervejs i processen som en del af det relationelle arbejde i timen, men det kan man ikke på samme måde, når man sidder bag hver sin skærm. Derfor er tydelig og klar kommunikation endnu mere vigtigt der,” siger Ane Qvortrup.

Den sociale kontakt med læreren og følelsen af at kunne få hjælp og feedback er også afgørende for, om eleverne oplever, at de klarer sig godt i fjernundervisningen. I undersøgelsen svarede 30 procent af eleverne, at de oplevede, at det var svært at få hjælp. “Vi kan desværre se, at feedback er noget af det, mange elever manglede i perioden med fjernundervisning. Det er sikkert blevet sådan af tidsmæssige hensyn, for det er enormt krævende for læreren at give alle feedback. Men det er vigtigt, at det ikke kun bliver gjort til et tidsspørgsmål. Feedback er helt afgørende for den enkelte elevs fornemmelse af at have lært noget og fået noget ud af undervisningen,” siger Ane Qvortrup.

FAKTOR 3:

Det skal være nemt at følge med i undervisningen Den enkeltes følelse af at kunne følge med i timerne er enormt afgørende for læringen. “Eleverne skal have oplevelsen af, at de mestrer situationen. Hvis de ikke oplever, at de kan følge med, er der en større risiko for, at de kobler af og får sværere ved at holde fokus på en opgave og være vedholdende i forhold til skolearbejdet,” siger Ane Qvortrup. Hun råder derfor lærere til at sikre en meget klar rammesætning for den digitale undervisning med løbende forpligtelser og indtjekning i løbet af dagen som f.eks.: ’På det og det tidspunkt mødes vi alle, så mødes du med din gruppe, og så skal I gøre det og det sammen’. “Det er vigtigt, at eleverne får en plan, de kan forholde sig til, så dagen ikke bliver for flydende,” siger hun. Hvis man som lærer formår både at give eleverne en følelse af, at der er en plan for undervisningen, at det er nemt at følge med, at opgaverne er til at afkode, og at hjælp og feedback er inden for rækkevidde, sætter det ifølge Ane Qvortrup en positiv læringsspiral i gang, som styrker den enkeltes tro på egne evner og motivation for at lære noget.

EFTERSKOLERNE


perspektiv

Lærere og elever: Det har vi lært af efterskole på afstand 58


59

Fire efterskolelærere og tidligere elever ser tilbage på, hvad der fungerede godt og dårligt under skolehjemsendelserne i foråret. De giver også deres bud på, hvad de mener, man kan lære af erfaringerne. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Kira List, lærer på Koldingegnens Idrætsefterskole:

“Det sociale er det allervigtigste” Hvordan fungerede den digitale undervisning hos jer? “I starten føltes det lidt som en mulighed for at gøre noget andet og udfordre hinanden på at lave efterskole på en anderledes måde. Jeg underviser i 10. klasse, og i de første 14 dage kørte vi udelukkende fagmoduler, hvor vi f.eks. havde dansk en hel dag for at kunne lave et større projekt. I de to uger lavede vi medarbejdere dog også på skift udfordringer lidt væk fra skærmen til eleverne som f.eks.: ’Lær at stå på hænder’ og ’lav et gækkebrev’. Efter de første 14 dage justerede vi skemaet til en nærmest én til én version af det normale fysiske skema – med morgensamling, idrætsundervisning, sang og eftermiddags- og aftenaktiviteter. Vi gjorde vores bedste under omstændighederne. Eleverne har lært de mål, der var for undervisningen, men jeg tror dog ikke, at de har fået lige så stort udbytte, som hvis undervisningen havde været fysisk. Det var hårdt at komme igennem uden muligheden for at stille spørgsmål og uden det fysiske nærvær. F.eks. havde vi et forløb om sexsygdomme. Sådan noget er jo langt federe og nemmere at tale om, når man sidder sammen.” Lærer Kira List brugte gruppe­­arbejde som et vigtigt redskab til at styrke elevernes sociale interaktion under fjernundervisningen i foråret.

EFTERSKOLERNE

Hvad var den største udfordring ved at lave efterskole på afstand? “Nærværet. Både i samtaler og i undervisningen. I min fysiske undervisning har jeg altid en intention om at have


perspektiv

interaktion med hver enkelt elev – det er bare ikke muligt på samme måde virtuelt.”

Er der noget, du vil gøre anderledes, hvis det igen bliver nødvendigt at lave efterskole på afstand? “Struktur og forudsigelighed er altafgørende for eleverne. Det forsøgte vi også at skabe sidste år, men vi var nødt til at planlægge, mens vi var i det. Jeg tror, det er vigtigt at skabe den bedste udgave af undervisningen digitalt – at man tager udgangspunkt i situationen, og hvad der er behov for. Hvis vi kommer til at stå i en lignende situation igen, er det vigtigt, at vi tænker i fællessamling. Sidst havde vi lærere nok en tendens til at tænke, at det ikke var fedt, at alle 100 var samlet på Zoom på en gang, fordi vi ikke kunne skabe nærhed på den måde, men det blev mere og mere tydeligt for os, at eleverne havde behov for at se hinanden. Og så skal vi også have fokus på samvær om eftermiddagen. Det er vigtigt, at vi som efterskole skaber den struktur, eleverne har behov for for at kunne blive ved med at have social interaktion. Det er ikke det sociale, man må give køb på. Det sociale er det allervigtigste.”

Oplevede du, at der var nogen elever, du ikke kunne nå? “Der var nogle elever, vi var bekymrede for. Man har ikke den samme kontakt og kontrol, når en elev falder ud eller sidder og tegner kruseduller. Der er stor forskel på stille og roligt at gå hen forbi eleven i klasselokalet og på at påpege det, mens alle lytter med over Zoom.” Hvad gjorde I for at nå de elever? “Da jeg oplevede, at flere elever begyndte at blive fjerne i blikket i timerne, besluttede jeg mig for, at vi skulle lave mere gruppearbejde for at styrke deres sociale interaktion. Jeg omdannede stort set al undervisningen, så de skulle mødes i små grupper over Zoom, hvor alle havde billede på, og hvor de så skulle diskutere et emne sammen og skrive i et dokument sammen. Den vigtigste prioritering for mig blev, at de var sammen om det. På det tidspunkt havde alle i lærergruppen fokus på, at eleverne savnede hinanden meget, og at de havde brug for så meget interaktion med hinanden som muligt. Vi aftalte også, at vi som kontaktgruppelærere skulle have kontakt med hver elev i vores gruppe i løbet af en uge. Det var godt, vi gjorde det, men et formelt opsat møde via en skærm kan aldrig blive det sammen som de uformelle snakke, man ellers har med eleverne, når man møder dem rundt om på skolen.” Gav det mening at forsøge at imitere efterskolehverdagen online? “Vi valgte noget af det ud, som er så centralt for vores hverdag på skolen, at vi var nødt til at flytte det med over digitalt. Det gjaldt f.eks. det ugentlige fællesmøde, som vi fortsatte med digitalt. Vi prøvede os frem, og mange ting gav det mening at oversætte til en digital virkelighed. Jeg tror, det handler om at tage det for, hvad det er. Vi kunne ikke genskabe vores efterskolehverdag fuldstændigt digitalt, og alt var selvfølgelig ikke optimalt, men det fungerede.”

Kira List savnede det fysiske nærvær og relationsarbejdet med eleverne under skolelukningen. Her er hun sammen med sin kontaktgruppe i det nye skoleår.

60


61

Albert Toft, 16 år, 9. kl., Koldingegnens Idrætsefterskole, 2019/20:

Det er vigtigt, at efterskolen giver eleverne følelsen af at være en del af et større fællesskab – også når de sidder hver for sig derhjemme, mener tidligere elev Albert Toft.

“Prøv at være mere kreative i jeres undervisning” Hvordan fungerede den digitale undervisning? “Den fungerede fint nok, men det blev til lidt for mange diktater og matematikopgaver, lidt for meget gammeldags skole. Normalt var lærerne på min skole ellers rigtig kreative og gode til at motivere, men det gik lidt tabt under corona. Når man bliver undervist gennem en skærm, kan læreren heller ikke holde øje med en eller hjælpe en på samme måde. Man kan godt komme til at føle sig lidt lost, når man ikke kan få den hjælp, man har brug for. Det var der flere af mine venner, der oplevede, fordi deres forældre heller ikke kunne hjælpe dem. Min motivation faldt også, når vennerne ikke var der til at hive mig op.” Hvordan fungerede de sociale møder? “De fungerede fint. I vores kontaktgruppe lavede vi yoga sammen et par gange og bagte kage. Selvom det ikke var det samme, var det en mulighed for at lave noget lidt anderledes og hyggeligere med hinanden. Men efter den første virtuelle sangtime, gik jeg derfra med en flad fornemmelse. Nærheden manglede. Den specielle nerve, der opstår, når alle 100 synger sammen, lader tankerne flyde væk og overgiver sig til fællesskabet. Det er dér, magien opstår. Det savnede jeg.” Hvad ville dit råd være, hvis det bliver nødvendigt at lave efterskole på afstand igen? “Prøv at være mere kreative i jeres undervisning og lav også flere fællesaktiviteter om aftenen som f.eks. banko, et onlineforedrag, fællesspisning. Noget, man kan være sammen om allesammen. Efterskole er jo også skole, men det, der gør efterskole til noget andet, er, at man også er sammen i fritiden. Det tror jeg, at efterskolerne skal tænke meget over. Da vi var sendt hjem, kunne det lidt føles som om, at vi kun var sammen med vores klasse. Men vi havde brug for at være sammen med alle for at kunne bevare vores fællesskabsånd. Så husk på det, hvis det sker igen: Alle eleverne sidder og savner fællesskabet – så hellere lave noget sammen online end at sidde alene derhjemme. Lærerne skal vise eleverne, at skolen stadig er der.”

EFTERSKOLERNE


perspektiv

Lærer Peter Fjordbak Sørensen, Østhimmerlands Ungdomsskole:

“En mulighed for alternative måder at undervise og være sammen på”

Hvordan fungerede den digitale undervisning hos jer? “I begyndelsen sendte læreren opgaver ud, f.eks. en tekst, som eleverne så læste hver især og skrev noget om. Så mødtes vi til sidst i klassen og talte sammen om opgaven på Zoom. Det gjorde vi bl.a. for, at de ikke skulle sidde alt for mange timer bag en skærm. Men vi afprøvede også andre modeller; en hvor alle var mere sammen i et digitalt klasseværelse, og en hvor vi prøvede at dele dem op i mindre grupper på Zoom.”

Hvad var den største udfordring ved at lave efterskole på afstand? “I starten valgte vi at prioritere det boglige frem for det kreative. Men jeg ville ønske, at ministeriet havde aflyst eksaminerne noget før, så ville vi hurtigere have kunnet give de unge noget mere af den undervisning og det samvær, som er med til at skabe fællesskabsfølelse og engagement. Personligt oplevede jeg også, at det er udfordrende at skulle være tekniker og nærværende lærer samtidig. Det er svært at mærke, om eleverne er mentalt med eller bare sidder og stirrer ind i skærmen, fordi de skal.

For musiklærer Peter Fjordbak Sørensen er det noget af det fedeste at opleve stemningen, når hans elever spiller sammen. Den stemning var svær at genskabe online.

62


63

Det er ret svært at få alle med i det store læringsrum, og jeg manglede nogle gange også selv overskuddet til at tjekke, om en elev var okay. Du kan heller ikke gøre det, uden at alle bemærker det, som du kan i det fysiske klasselokale, hvor du bare kan gå hen til eleven og tale stille sammen, mens de andre arbejder med en opgave. Det fungerede bedst, når eleverne arbejdede i mindre grupper, hvor jeg havde bedre mulighed for at nå at besøge dem som lærer.” Oplevede du, at der var nogen elever, du ikke kunne nå? “Ja, der var tydeligvis nogle elever, som var slået ud og følte, at noget meget vigtigt var blevet taget fra dem – og det kan man jo godt forstå.” Hvordan fungerede de sociale møder? “Kontaktgruppemøderne var noget af det, der lykkedes bedst. Eleverne hungrede efter at være sammen på mere uformel basis. Vi prøvede at skabe et rum, hvor der var en masse tid til at tale om alt og intet. Morgensamlingerne fungerede ikke altid lige godt. Men uanset hvad er fællessamlinger vigtige for følelsen af stadig at høre til i et fællesskab.” Gav det mening at forsøge at imitere efterskolehverdagen online? “I starten prøvede vi at imitere vores normale skolehverdag. Men jeg kunne mærke på mange elever, at det ikke fungerede for dem. Selv tænkte jeg også lidt: ’Hvorfor prøve at imitere noget, hvis det kun kan blive halvgodt?’ Jeg er musiklærer, men måtte hurtigt erkende, at det ville være for teknisk udfordrende og tidskrævende at forsøge at få f.eks. online-sammenspil til at fungere. I stedet sagde jeg: ’Hvad kan vi gøre, som vi ikke plejer, og som rent faktisk tager udgangspunkt i, at vi sidder hjemme hver for sig?’ Vi afprøvede f.eks. programmet Soundtrap, som bruges til kollektiv musikkomposition. Det er jo ikke det samme som at stå i samme rum og spille musik sammen, men det var sgu egentlig meget sjovt og gjorde, at vi kunne føle, at vi var bare en lille smule sammen om at lave noget med musik.”

Peter Fjordbak Sørensen måtte ty til alternative måder at undervise i musik på under hjemsendelserne i foråret. Med programmet Soundtrap som redskab kastede han og musikeleverne sig ud i kollektiv musikkomposition.

være muligt at få hjælp online undervejs og så til sidst vise hinanden resultatet. Jeg tror, det ville give eleverne mulighed for ikke bare at tænke tilbage på, at det var en træls periode, hvor de ikke kunne gå rigtigt på efterskole og i stedet sikre, at de med stolthed og selvtillid kunne sige, at de havde lært og opnået noget spændende. Jeg synes, vi skulle se sådan en periode, hvor vi ikke kan være fysisk sammen, som en mulighed for at tænke i mere alternative måder at undervise og være sammen på.”

Er der noget, du vil gøre anderledes, hvis det igen bliver nødvendigt at lave efterskole på afstand? “Måske skal man droppe idéen om, at man kan lave noget, der minder om en almindelig skolehverdag. I mine øjne er det bedre at lave noget helt andet end noget dårligere. Jeg har leget med tanken om, at vi kunne stille eleverne en opgave, hvor vi sagde: ’Se det som din personlige mulighed for i 14 dage at dykke ned i noget, du altid har drømt om’. Det kunne være alt fra selv at søge viden om og dyrke en særlig kunstart til at lære alt om en person eller et land, man er fascineret af. Så skulle det

EFTERSKOLERNE


perspektiv

Viktor Pedersen, 17 år, 10. kl., Østhimmerlands Ungdomsskole, 2019/20:

Hvordan fungerede den digitale undervisning? “Den fungerede godt, når man mødtes kort i klassen og snakkede sammen, og så gik hver til sit og løste opgaven. Jeg ved godt, at mange havde det anderledes, men jeg havde virkelig brug for at cutte Zoom og selv koncentrere mig om min opgave. Det fungerede til gengæld godt at mødes bagefter og præsentere det, vi havde lavet, for hinanden. Jeg gik på skolens musiklinje, og det var ret nederen at blive revet væk fra det. Lærerne prøs. 12 vede at genskabe det, der var før corona. Men det kunne jo ikke blive det samme som på skolen. Jeg ville ønske, at de i stedet havde tænkt det helt om og givet os eneundervisning. Det fungerede godt med de valgfag, de skræddersyede til os under corona. Jeg deltog meget i de aktive valgfag som f.eks. løbe- og hjemmetræning. Vi mødtes bare lige online og snakkede sammen, og så løb vi hver for sig. I de fag kunne man mærke, at lærerne havde taget udgangspunkt i den situation, vi stod i, og ikke bare prøvede at kopiere noget, som ikke kunne overføres til en digital virkelighed.”

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

FOTO Privat

“Alt det uden om undervisningen er det vigtigste”

Den digitale undervisning fungerede bedst, når lærerne var kreative og fandt på helt nye undervisningsformer, synes Viktor Pedersen.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Hvordan fungerede de sociale møder? “Møderne med vores kontaktgruppe var hyggelige, men det var også lidt mærkeligt. Der var tit dårlig forbindelse, og det fungerer bare heller ikke online at tale i munden på hinanden.” Hvad ville dit råd være, hvis det bliver nødvendigt at lave efterskole på afstand igen? “Mit bedste råd til lærerne ville være at fokusere mere på den situation, man er i. Det duer ikke bare at gøre det samme, som når man er sammen fysisk. Tænk også i fællesevents om aftenen, f.eks. fællesspisning i grupperne i grupperne, hvor man kan sidde og snakke og hygge sammen over Zoom. Jeg oplevede, at når vi var sammen om noget med efterskolen under corona, handlede det mest om det boglige, men det er jo ikke det, efterskole handler om. Hvis lærerne kan finde på små hyggelige ting, som minder en om, hvorfor det er rart at gå på efterskole, er det godt. Alt det uden om undervisningen er det vigtigste.”

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

64


Sdr. Feldings Efterskole søger en energisk leder til vores køkken Sdr. Feldings Efterskole er en efterskole for normaltbegavede unge i læse- og stavevanskeligheder. Vi har 124 skønne elever fordelt på 8., 9. og 10. klasse. Målet er at levere spændende madoplevelser for elever og medarbejdere. Du skal brænde for at lave mad og vægte fagligheden og håndværket højt. Sundhed og den gode smag går hånd i hånd.

Vi søger en idérig og kreativ leder til vores køkken, der har lyst til: - at praktisere synlig ledelse - at skabe et givende og inspirerende miljø for og med eleverne i køkkenet - at stå for udviklingen af køkkenet - at bidrage med personlige initiativer og godt humør - at få det bedste ud af sæsonens råvarer, samt at forstå at bringe tidens trends i spil, og skabe variation og oplevelser - at arbejde selvstændigt, kan bevare overblikket og har økonomisk sans - at motivere, begejstre og uddanne personalet gennem positiv dialog og læring - at vægte en god tone og arbejdsglæde højt.

Vi tilbyder: - Et spændende job, hvor du kan være med til at udvikle køkkenet - Gode løn-, pensions- og arbejdsvilkår - Et stærkt personalesamarbjede - En skole i stærk udvikling - Bolighjælp hvis nødvendigt. Har du lyst til at høre mere eller se skolen, så kontakt viceforstander Maiken Kjærgaard på tlf 97 19 89 00 eller se på www.sfeefterskole.dk Ansøgningsfrist: 6. november 2020 kl 12:00. Ansøgning sendes til mk@sfeefterskole.dk Forventet samtaler i uge 47.

Kørsel for firmaer, institutioner, foreninger mm.

Vi kører overalt i hele

Europa / Norden • Busser fra 6 MED til 83RUMMELIGE personer CHAUFFØRER. RUMMELIGE BUSSER Vi er•vant alleettyper bustransport meden børn og unge. FårtilDe bedre tilbud hos af vore konkurrenter, får De 10% rabat på Deres rejse

TOPMODERNE rundt i TURISTBUSSER. Europa, hvis De vælger at køre med os Vores turistbusser er udstyret med flystole, aircondition, • Dette tilbud er gældende resten af året samt stereo, DVD, toilet og køkkenfaciliteter.

hele 2021

LOKALKØRSEL PÅ FYN OG I TREKANTSOMRÅDET. Vi kører for skoler og virksomheder over hele Fyn og Trekantområdet.

Hørmarken 8 • 5260 Odense S Tlf: + 45 70 70 10 66 / + 45 66 11 81 51 Email: info@bustour.dk • www.hjalleseminibus.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • Reparation af trafik skader. • Udskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelfilter. • Hjælp med finansiering. • Evt. services aftale. • Eftermontering af sikkerhedsseler. • Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. • Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk


guide

gode råd

1. Lær eleverne at arbejde i grupper Selvom eleverne har mange års erfaring med gruppearbejde, er der også på behov for, at I på efterskolen taler med eleverne om, hvordan man skaber et godt samarbejde. Tal f.eks. om, hvor vigtigt det er at lytte til hinanden, argumentere og kommunikere klart og respektfuldt. Det er også en god idé at hjælpe eleverne til at reflektere over deres svage og stærke sider, når det kommer til gruppearbejde.

2. Overvej, hvornår eleverne skal arbejde i grupper

– til at få mest ud af gruppearbejde Når gruppearbejde lykkes, udvikler eleverne sig fagligt og bliver bedre til at samarbejde. Men gruppearbejde kræver en stor indsats fra både elever og lærer. Seniorkonsulent Ditte Nissen Storgaard fra Danmarks Evaluerings­ institut (EVA) giver gode råd til gruppearbejde.

Gør det klart for dig selv og for eleverne, hvorfor og hvornår i et læringsforløb, eleverne skal arbejde i grupper. Skal de arbejde i grupper, for at alle får mulighed for at tale tysk, bruge fagtermer i fysik eller bruge hinandens styrker i en medieproduktion? Eller skal gruppearbejdet styrke deres evne til at argumentere for deres holdninger eller til at idéudvikle? Vær i det hele taget opmærksom på, hvilken type opgaver der egner sig til gruppearbejde. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt lærere og elevers perspektiver

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Bagom undersøgelsen Danmark er et af de OECD-lande, hvor gruppearbejde er mest udbredt i undervisningen i grundskolen. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt læreres og elevers perspektiver på gruppearbejde. I januar 2020 udgav EVA konklusionerne på læreres perspektiver på gruppearbejde, i juni udkom undersøgelsen om elevernes perspektiver, og i løbet af efteråret formidles erfaringerne fra et udviklingsprojekt om gruppearbejde. LÆS MERE eva.dk

66


67

på, hvad der skal til for at få gruppearbejde til at lykkes, og undersøgelserne viser, at lukkede opgaver med et entydigt svar sjældent egner sig til gruppearbejde. Opgaven skal helst åbne for en fælles refleksion.

kompetencer i hver enkelt gruppe. I andre situationer kan det øge motivationen at lade eleverne vælge sig ind i en gruppe, hvor de brænder for emnet. Det er også vigtigt, at eleverne øver sig i selv at finde nogle, som de arbejder godt sammen med.

3. Opstil klare rammer og instruer tydeligt

6. Vær klar til at hjælpe, men forstyr ikke

Det er vigtigt for eleverne, at de ved, hvad de skal. Det skaber tryghed i grupperne, når de har en fælles forståelse af opgaven, og det betyder, at de hurtigere kommer i gang og lettere undgår misforståelser, uvished og forvirring, som let kan føre til fjolleri.

Det kan føles som en balancegang at være lærer ved gruppearbejde. På den ene side er det vigtigt, at du er klar til at træde til og hjælpe en gruppe videre, hvis den går i stå. På den anden side må du ikke forstyrre for meget. Grupperne skal have mulighed for selv at finde løsninger. Det gælder om at finde den rette balance, så eleverne ved, at de kan få hjælp, når de har brug for det, men at du samtidig ikke fortaber dig for lang tid i én gruppes arbejde, så andre grupper skal vente i lang tid, før de kan få hjælp.

4. Giv alle mulighed for at deltage Gruppearbejde kan løbe af sporet, hvis én elev tager teten og styrer arbejdet, mens andre stempler ud. Hjælp eleverne til at se, hvordan og hvornår de kan byde ind. Inddel f.eks. gruppearbejdet i faser, så grupperne skal arbejde med idéudvikling, hvor alle skal byde ind med idéer, før de rykker videre til næste fase osv. Du kan også give dem forskellige roller, hvor en skal fremlægge, og de andre agere kritisk ven, give feedback el.lign. Sørg også for, at nogle af opgaverne kan løses på forskellige niveauer, så alle kan være med.

7. Samarbejd med dine kolleger I kan skabe kontinuitet, hvis I taler og arbejder sammen om gruppearbejdet på efterskolen. Hvis I har samme indstilling til, hvordan man er en god makker, og hvordan man bruger gruppearbejde i undervisningen, gør I det lettere for eleverne at få det til at fungere. Det kan også forbedre det didaktiske arbejde, hvis I taler sammen om, hvornår og hvordan I bruger gruppearbejde på efterskolen.

5. Vær bevidst om gruppernes sammensætning Overvej, hvordan grupperne skal opdeles i forhold til formen på gruppearbejdet. I nogle situationer er det bedst, at læreren inddeler grupperne, så der kommer elever med forskellige

EFTERSKOLERNE


Navne

THOMAS KORTEGAARD Ny lærer, Hou Maritime Idrætsefterskole Thomas Kortegaard skiftede 1. august fodboldlivet ud med et lærerjob på Hou Maritime Idrætsefterskoles fodboldlinje. Thomas Kortegaard har de seneste 20 år været professionel fodboldspiller og træner. “Jeg er både glad og stolt over, at vi kan tiltrække en kapacitet som Thomas her til skolen. Der er ingen tvivl om, at Thomas kommer til at passe perfekt ind i medarbejderstaben og hans personlighed gør, at eleverne vil komme til at få både menneskeligt og fodboldfagligt udbytte af mødet med ham,” siger forstander Peter Gordon i en pressemeddelelse. Thomas Kortegaard startede sin fodboldkarriere i AaB, inden han i 2007 endte i AC Horsens, hvor han har spillet 316 kampe for AC Horsens og dermed er den spiller, der har spillet flest superligakampe for klubben. “Da jeg havde rundet de 30 år, begyndte jeg at filosofere over, hvad jeg havde lyst til, når fodbolden sluttede, og mit valg faldt på lærergerningen,” siger Thomas Kortegaard i en pressemeddelelse. Derfor har han de seneste tre år fulgt fjernundervisning på læreruddannelsen og er nu halvvejs igennem. “Jobbet hos HMI er helt perfekt, da jeg samtidig med, at jeg gør min uddannelse færdig, også får prøvet virkeligheden af og lov til at arbejde med både fodbold og elever i de ældste klasser,” siger Thomas Kortegaard. Samtidig med at han begyndte på sit nye job som efterskolelærer, forlod han AC Horsens, hvor han det seneste år har været assistenttræner. FOTO Hou Maritime Idrætsefterskole

Forstander Peter Gordon (tv.) byder tidligere fodboldspiller Thomas Kortegaard velkommen som ny lærer på Hou Maritime Idrætsefterskoles fodboldlinje.

68


69

RASMUS KILSMARK BÆK JENSEN Ny forstander, Rydhave Slots Efterskole

LARS JUUL MIKKELSEN Ny forstander, Hedemølle Efterskole

41-årige Rasmus Kilsmark Bæk Jensen blev i sommerferien 2019 ansat som viceforstander på Rydhave Slots Efterskole. Allerede 1. december samme år blev han konstitueret som forstander, og 1. juli blev han officielt ansat som skolens nye forstander. Han afløser Kåre Heide-Ottosen, der i løbet af tre år har været med til at vende udviklingen fra en lukningstruet skole til en skole med succes. Rasmus Kilsmark Bæk Jensen er uddannet lærer i 2004 og har bl.a. arbejdet i 11 år på VUC, før han i 2016 først blev lærer på Staby Efterskole og siden Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole. Han har desuden mange års ledererfaring som håndboldtræner.

I august tiltrådte den læreruddannede 43-årige Lars Juul Mikkelsen som ny forstander på Hedemølle Efterskole. Han kommer fra en stilling som skoleleder på en kristen friskole i Bramming og med erfaring som lærer fra henholdsvis friskoler og Skibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole. Hedemølle er en kristen efterskole, hvilket ifølge Lars Juul Mikkelsen selv passer ham godt. Han er nemlig vokset op i Luthersk Mission og har bl.a. været volontør for Luthersk Mission i Tanzania. Lars Juul Mikkelsen overtager efter Jens Dam, der går på pension efter at have været på skolen i 40 år – heraf 34 år som forstander.

FOTO Rydhave Slots Efterskole

FOTO Hedemølle Efterskole

LISBETH MIKKELSEN Afgående lærer, Midtsjællands Efterskole

MARGRETHE BRUNSBJERG Ny pædagogisk leder, Brøruphus Efterskole

Efter 38 års ansættelse på Midtsjællands Efterskole stopper lærer Lisbeth Mikkelsen. Hun har undervist i mange forskellige fag på skolen, men engelsk, dansk og madkundskab har været bærende elementer gennem alle årene. I en årrække var hun desuden viceforstander. Lisbeth Mikkelsen har ifølge forstander på Midtsjællands Efterskole Christian Hougaard-Jakobsen altid haft et glødende engagement i elevernes og kollegernes trivsel og skolens liv, og han er med egne ord taknemmelig for Lisbeth Mikkelsens kolossale indsats.

Margrethe Brunsbjerg er fra og med dette skoleårs start pædagogisk leder på Brøruphus Efterskole. Hun har i de seneste 12 år været ansat som lærer på Frijsenborg Efterskole og af flere omgange været konstitueret viceforstander. Herudover er hun formand for Efterskoleforeningens midt- og østjyske region. Og hun er med forstander Andreas Vinds ord ‘et rendyrket efterskolemenneske med dybe rødder i de frie skoler’. Ledelsen på Brøruphus består nu af Margrethe Brunsbjerg, Jan Møller Nielsen og Andreas Vind. FOTO Brøruphus Efterskole

FOTO Midtsjællands Efterskole

EFTERSKOLERNE


Navne

KARSTEN DEGNBOL OG MAJ-BRITT HALLE Forstanderskifte, Store Andst Efterskole Forstander på Store Andst Efterskole gennem fem år Karsten Degnbol valgte i april sidste år at trække sig tilbage fra en aktiv arbejdskarriere for at få mere tid til privatlivet, familien og politisk arbejde. Han efterlod ifølge bestyrelsesformand Bent Jørgensen en skole, der er godt rustet til fremtiden, og som i hans forstandertid har fået 40 procent flere elever. Maj-Britt Halle er ansat som ny forstander. Inden hun i august tiltrådte, var hun skoleleder på en folkeskole. Maj-Britt Halle er 47 år og oprindeligt uddannet lærer, men har siden bl.a. suppleret med lederuddannelse og proceskonsulentuddannelse. Hun har selv haft flere børn på efterskole og set, hvordan det har formet og udviklet dem og bl.a. derfor fået lyst til selv at blive en del af efterskoleverdenen.

MATHIAS GRANUM Fra forstander til lærer, Efterskolen Epos En af stifterne bag Efterskolen Epos og skolens hidtidige forstander Mathias Granum skiftede i august lederstillingen ud med et job som lærer på samme skole. Ifølge Mathias Granum selv er det ud fra et ønske om at kunne hellige sig andre typer arbejdsopgaver end ledelse og drift. Sammen med sin kone Alea Moreno fik han for syv år siden idéen til Efterskolen Epos, hvor unge lærer gennem simulationer og rollespil. Mathias Granum er uddannet cand.mag. i musikterapi og har tidligere været lærer på Vester Thorup Efterskole. Fra og med august har skolens viceforstander Tue Thinggaard været konstitueret som forstander og fortsætter med at være det, indtil bestyrelsen ansætter en ny leder. FOTO Efterskolen Epos

FOTO Store Andst Efterskole

LARS HANSEN OG THOMAS SOMMER Nyt forstanderteam, Hestlund Efterskole

Ladelund Efterskole har fået ny forstander. Klaus Wiinberg Andersen er 49 år og kommer fra en stilling som forstander på Korinth Efterskole, hvor han har været ansat siden 2014. Han har et grundigt kendskab til efterskoleverdenen, hvor han både har arbejdet som lærer, viceforstander og forstander. Derudover har han tidligere arbejdet som udviklingskonsulent i DBU.

Hestlund Efterskoles hidtidige viceforstander Lars Hansen er blevet ansat som forstander, mens lærer på Hestlund Thomas Sommer tiltræder jobbet som viceforstander. Efter 10 år på forstanderposten på Hestlund har Johannes Pedersen nemlig besluttet sig for at prøve kræfter med noget nyt. “I bestyrelsen vil vi gerne sige tusind tak for den kæmpestore indsats, som Johannes har gjort som forstander på Hestlund Efterskole. Samtidig er det en stor glæde og stolthed at kunne meddele, at Lars og Thomas nu skal stå Har du skiftet job for nylig, i spidsen for udviklingen af Hesthar du jubilæum el.lign., lund Efterskole,” udtaler bestyrelså fortæl os om det på sesformand Claus Rasmussen i en redaktion@efterskolerne.dk pressemeddelelse. og send gerne foto med.

FOTO Ladelund Efterskole

FOTO Hou Maritime Idrætsefterskole

KLAUS WIINBERG ANDERSEN Ny forstander, Ladelund Efterskole

Tip os om navnenyt!

70


SDE.DK

Hvem kan følge sin største interesse? Med en uddannelse på Syddansk Erhvervsskole står alle dine muligheder åbne for fremtiden. Både hvis du vil læse videre eller ud i en spændende karriere inden for branchen. Hos os lærer du både i værksteder, klasseværelser og ude i virkeligheden på en læreplads. Flere af vores uddannelser har gode muligheder for læreplads, så du er klar til en spændende karriere. ERHVERVSKOLLEGIET - BO TÆT PÅ DIN UDDANNELSE Du har mulighed for at bo på Erhvervskollegiet i enten Vejle eller Odense, mens du tager din erhvervsuddannelse. Du bliver en del af et attraktivt studiemiljø med aktiviteter og nye faciliteter både ude og inde.

Du finder os i Odense, Vejle og Grindsted Vi holder ÅBENT HUS den 21. november kl. 10

VÆLG MELLEM: ROBOT, TEKNOLOGI OG AUTOMATIK BYGGERI, ENERGI OG KONSTRUKTION MOTOR, TRANSPORT OG TEKNOLOGI GASTRONOMI, ERNÆRING OG SERVICE MENNESKER, LIVSSTIL OG SUNDHED IT, NETVÆRK OG DESIGN EUX – NYSGERRIG OG STORE DRØMME Vælg en EUX, fordi den åbner så mange døre for fremtiden. Med en EUX får du det bedste af det hele. Du får fag på gymnasialt niveau samtidig med at du dyrker interessen for et håndværk.


SÆT SPOR I UDSKOLINGEN

LITTERATUR · SKRIFTLIGHED · MUNDTLIGHED · PRØVER Prøveforløb ON

TH

fra arbejdet med dansk.

: S IM

opgivelser.

TI

ON

Prøveoplæg

RA

IL

LU

ST

fordybelsesområder.

Lodtrækning, søgning

og valg af prøveoplæg • Træk fordybelsesområdet. • Overvej muligheder for

Når du har trukket dit

prøveoplæg.

fordybelsesområde: ON

TH

• Søg, læs, se og lyt til forskellige prøveoplæg. • Vælg, og få godkendt dit

ON

: S IM

prøveoplæg.

LU

ST

RA

TI

1. Undersøg • Undersøg, hvilke muligheder

IL

NYHED

Overblik over opgivelser og fordybelsesområder • Tjek notater og oversigter • Få overblik over klassens

• Deltag i tilrettelæggelse af

der er i dit fordybelsesomr åde. modalitet, periode, forfatter eller tema du kan eller skal arbejde med.

• Tænk over, hvilken genre, Fordybelsesperiode og synopse • Undersøg, analysér, fortolk, perspektivér

• Udvælg dit oplæsningsstyk

ke.

og vurdér dit prøveoplæg.

Fordybelse • Udarbejd din synopse.

• Underskriv, og aflevér din

2. Overvej • Overvej, hvor og hvordan

synopse.

du vil søge dit prøveoplæg.

• Søg, læs, lyt og se på flere

3. Vælg • Vælg det prøveoplæg, der passer

Den mundtlige prøve • Forbered din prøve ved at gå dybere ned i dit prøveoplæg. • Undersøg dit prøveoplæg, fx gen •

Brug relevante danskfaglige beg Sæt spor til• den mundtlige prøve reber og udtryk,

og hvor du kan vise din

muligheder, der matcher

til dit fordybelsesområde,

faglighed.

af din lærer.

LU

ST

RA

TI

ON

: S IM

ON

TH

• Få prøveoplægget godkendt

FORDYB ELSESO MRÅDE

– FASCINATION – FAGLIGH ED

Synopse

Prøveoplægget skal være: • inden for en af de genrer,

når du undersøger og fordyber sæt OVERBLIK | FORDYBELSE dig i dit prøveo | FORMIDLING spor

plæg.

dit fordybelsesområde.

fascinerer dig,

IL

Tilrettelæg din mundtlige præsentation.re, modalitet, type, kilde, forfatter og layout. • Mød klar og velforberedt til prøven. • Præsentér dit arbejde med • Overvej, hvilke til prøveoplægget gange der kan v (ca. 10 minutter). ære relevante i • Uddybarbejdet med p dit arbejde og dine overvejelser røveoplægget. i samtale med lærer og censor (ca. 10 • Lærer og censor voterer, minutter). og du får karakter og begrundelse. • Læg mærke til prøveoplæggets indhold, komposition, sprog, virkemidler, symboler og temaer.

der indgår i fordybelsesomr

• Husk, du kan søge vejledning ho

ådet

• ukendt fra undervisningen

s din dansklærer.

• på dansk, dvs. med dansk sprog i både skrift og tale. Enkelte udenlandske ord • 5-10 sider, hvis det er kan indgå en tekst

Særlige brændpunkter

De fem spørgsmål

• 2-10 minutter, Synopsen hvis det skal er være en film

Kildekritisk analyse

Layout

• præsentation af prøveoplæg

Sproglige virkemidler

rækkefølge du vil formidle

NYT

• præsentation af analyse-

Billedkomposition

Kommunikationsmodel

Berettermodel

prøve

sæt spor

Argumentation og hovedsynspunkter

TH VÆ N

O M SI

GENREEKSEMPLER

M E DL E M S RABAT

TR

AT

IO

N

:

Vendepunkt Højdepunkt Fortælling

Handlingsforløb At trække tiden

INFORMATION

FIKTION

OPINION

REFLEKSION

Holdninger

Åbent brev

Synspunkter

In medias res

Erindringer Tanker

Personligt brev

Fremstillingsformer

Kommentar

Argumenter

Personlig fortæller Appelformer Generelt plan, Personlig tale »man« Fakta Konkret plan, Inden for hver af de »jeg« fire genrekategorier Essay finder du en række Debatindlæg fremstillingsform er. Når du bruger det sprog og den struktur, der passer til en bestemt Erindring genre, tydeliggør du den genre, du skriver i. Klumme, blog R

YT

TE

R

Politisk tale

AR

LO

TT

E

TH

H : C

EL

N

OD

R

æ

US

TR

AT

IO

N

:

UG

e end

tten Bere

en de

E

RY

TT

ER

Be

tt re Be

e

kte ren d

e

kt Refle

e nd ere

TT

de

re te ku Dis

re n nt e

skr ive nde

de

REFLEKSION

L

O

de

te

Fo GØR ON rt B R

riv

FIKTION

OPINION

nd

KS I

• personlige oplevelser, tanker og erindringer • refleksioner • sansende beskrivelser • skift mellem »jeg« og »man«/»vi«.

sk

Infor

LE

Be

• erfaringer.

EF

INFORMATION

sæt spor

Re fe

Fremstillingsformer

A

e

• argumenter • appelformer • fakta og viden

e Argum

Sæt skrivespor til prøven

ILL

FREMSTILLINGSFORMER

Ø I ON G R B R U G

:

me ren

IN

• synspunkter og holdninger

AF

e

OP

nd lle

• beskrivelser.

e nd ive kr es

F:

B

F:

• brug af kilder

GØ R BR I ON UG KT F I • ét handlingsforløb A og én fortæller • fortælleskelet: indledning in medias res, vendepunkt, konfliktoptrapning og slutning • at trække tiden, hvor det er mest spændende • sansende og beskrivende sprog • replikker (direkte og indirekte tale).

nd

AT I ON GØR B RU RM

• en objektiv og neutral fortæller • fakta og viden fra virkeligheden

Be r et

IN

SI

M

O

M

FO

:

Læs mere på dansklf.dk/bogpakke

Kilder Beskrivende scener

Vinkel Fakta

AF

Bestil senest 9. novem ber

US

Novelle

GENRETRÆK Objektiv fortæller

Nyhedsartikel

G

PÅ NYH E DE R

ILL

Øjenvidneberetning Informationstekst

Reportage

M

O

D

EL

:

CH

AR

kan være:

Fortællende Stormen rev i de nøgne træer i den dunkle skov. En mørk skikkelse nærmede sig langsomt, snigende og helt lydløst. Han lyttede opmærksomt til alle skovens lyde og tænkte: »Hvordan i alverden havnede jeg her?«

Berettende Min sommerferie startede med cykelferie på Bornholm. Senere rejste vi videre til Møn for at vandre på Camønoen i tre dage. Til sidst slappede vi af med badeferie i Lalandia.

Sæt skrivespor til prøven

Beskrivende Kulden omklamrer mig,

så snart jeg åbner døren ud til skolegården. Gården er helt hvid og meget stille. Den eneste lyd, jeg hører, er sneen, der knirker under mine sko, når jeg går. Kulden begynder at trænge ind under min hud, og jeg trækker min jakke tættere omkring mig.

Informerende Halloween fejrer man hvert år den 31. oktober. Halloween har intet med kristendommens skikke at gøre. Traditionen har vi overtaget fra USA, hvor græskarudskæring, uhyggelige udklædninger og optog med børn, der tigger om slik, fylder mange mørke gader denne oktoberaften.

Reflekterende En tommeltot, et hjerte, en positiv kommentar er altafgørende på de sociale medier, især for os unge. Hvorfor er vi blevet så afhængige af likes? Antallet af likes er ofte lig med, hvor mange venner man har – og hvad, hvis man ingen venner har?

Argumenterende Vores klima er udfordret. Det fortæller alle eksperter og rapporter os, og dem må vi tro på. Hvis nu vi almindelige mennesker holdt op med kun at tale om klimaproblemerne, men faktisk også gjorde tanke til handling, så kunne vi i fællesskab gøre en forskel. For eksempel ved at skære ned på vores flyrejser til udlandet, genbruge vores tøj og spise flere grøntsager.

NYT

sæt spor

PLAKATSÆT Læs mere om udgivelserne, se uddrag, og bestil på dansklf.dk/shop

TI RA ST

Farvesymbolik

Fremstil tre eksemplarer af synopsen og prøveoplægget – et til dig, et til din lærer Du og din lærer skal underskrive og et til censor. alle tre eksemplarer.

Med din synopse viser du, OVERBL I K

Vis et sikkert overblik over prøveoplægget, fordybelsesområdet og faget.

Sæt spor til den mundtlige

60 %

LU

tekster og andre kilder, der er anvendt i analysearbejdet .

OVERBLIK | FORDYBELSE | FORMIDLING

Tekster kan inddeles i fire genrekategorier : information, fiktion, opinion og refleksion

sområder

oplæsningsstykke

• kildefortegnelse over læste

PLAKATSÆT

Genrekategorier

dvs. i hvilken

dine punkter i og fortolkningspunkter

• præsentation af perspektivering

• angivelse og motivering af

Det gyldne snit

Sæt spor til den mundtlige

spor

og begrundelse for

• disposition for den mundtlige prøve, Perspektiv Fortællestil

OVERBLIK | FORDYBELSE | FORMIDLING

TH

OVERBLIK | FORDYBELSE | FORMIDLING

valget af dette

Nærlæsning

Vinkling

: S IM

• dit navn og prøveniveau

Sæt spor til• den titel på mundtlige dit fordybelsesomr prøve åde og på sætdit prøveoplæg

Aktantmodel

Temaanalyse

i. ON

ser.

kort eller og lignende nem at orientere modalitet. sig

Den skal indeholde:

ON

analyse med konkrete iagttagel

IL

HUSK at dokumentere din

hvad du vil fokusere på til FO

RDYBE L S

E

Fordyb dig ud fra en sikker bevidsthed om danskfaglige tilgange.

prøve

sæt spor

FO

din prøve!

RM I D L I N

G

Formidl dit arbejde på en sikker, åben og velargumenteret måde.


Up -Travel

^

Skolerejser med bus www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

E R U T E I D U T S Europa f a e t s e m t e d il -t

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad

 Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

tornvigs.dk

jser, e ir k s , e js e r y b r Sto uilding b m a e t & n io t c a

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk


Klumme

“På efterskolen troede man ikke på skældud”

ERIK SIGSGAARD (82) er uddannet lærer og senere cand. pæd. Han har i 30 år forsket i og skrevet en lang række bøger om den skadelige effekt af skældud på børn og unge i dagtilbud og på skoler. Har bl.a. været ansat på Professionshøjskolen UCC og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). FOTO Peter Jensen

“Jeg lærer ikke noget af skældud, men bliver kun bange,” siger en 8. klasses elev fra en folkeskole i bogen ’Skole uden skældud’, som skoleforsker Louise Klinge, lærer Mette Thor Jørgensen og jeg selv står bag, og som udkom i august i år. Både tidligere forskning og vores nye samtaler med børn og unge i forbindelse med bogen viser, hvordan skældud i skolen fører til ondt i maven, irritation, vrede, gråd, frygt, stress og udmattelse. Børn og unge har brug for en skole uden skældud. De har brug for en skole, hvor de kan udfolde sig og lære at tro på sig selv og på andre. Skældud og straf truer dette. Af vores mange samtaler med elever, lærere og pædagoger fremgår det desværre, at der stadig er alt for mange børn og unge, der skældes alt for meget ud. En skole uden skældud er dog realistisk. Fordi rigtig mange voksne allerede møder børn venligt og hjælpsomt eller ønsker at gøre det. I forbindelse med vores arbejde med bogen var vi f.eks. ude på en efterskole, hvor en efterskoleelev i en fokusgruppesamtale sagde sådan her: “Vi blev mødt i øjenhøjde af lærerne. De var vores ligemænd, og de var vores venner (…) De har givet os plads og støtte (…). Havde man gjort noget, man ikke skulle have gjort, har man fortrudt det, fordi man mærkede, at det gjorde ondt på ens kammerater og på fællesskabet, men

74

ikke fordi man blev skældt ud. På efterskolen troede man ikke på skældud.” De elever, vi talte med, oplevede, at de på efterskolen fik plads til at udfolde sig, og at deres mening talte. Som forskere så vi en skole, hvor den hierarkiske og ydre styring, der typisk fører til modstand og skældud, ikke var udtalt som på andre skoler, vi undersøgte. Og når den form for styring erstattes af selvregulering, er der ganske enkelt mindre at skælde ud over. Og når lærerne er ’vores venner’, vil der også blive skældt mindre ud. Hvis du ønsker at være med til at skabe en skole uden skældud, at få inspiration og konkrete værktøjer til det og selv dele ud af egne erfaringer, håber jeg, at du vil læse vores bog og diskutere videre med os og andre skolefolk på skoleudenskældud.dk.

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skribenterne repræsenterer mange forskellige fagligheder og baggrunde, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.


SYNG S P I S OG SNAK


E

Tryksag 5041 0004

ID NR. 42042

S

EM ÆRK

T

N VA