Efterskolen nr. 6 2011

efterskolen

No. 6 · 3. november 2011 · efterskoleforeningen

www. efterskolen. com

12

Foto: Claus Boesen

ny minister vil se på efterskolernes økonomi Men det er for tidligt at sige noget om, hvornår og hvad det kommer til at betyde.

03 revidering af rygelov kan føre til forbud

18 bæredygtigheden begynder på skolerne

22 frustrationer

Efterskolernes særstatus omkring elevernes rygning tages op til diskussion i en revision af rygeloven.

Efterskolerne står med gode kort på hånden i forhold til udfordringerne omkring bæredygtighed.

Regler, om hvem man bor på værelse med, kan føles snærende for eleverne, men de er med til at sikre deres udvikling.

skaber udvikling

02

indhold

08 efterskole n

30

No. 6 · 3. novembe

r 2011 · efterskole

foreninge

n

www. efterskolen. com

12

ny ministe vil se på r efterskole rnes økonomi

03

revidering af rygelo kan føre til v forbud

redaktion

Boesen

Men for tidligt at sige noget og hvad det om, hvornår kommer til at betyde.

Foto: Claus

no. 06 november 2011

Efterskolern es særstatus omkring elevernes rygning tages op til diskussion af rygeloven. i en revision

18 Bæredygtigh eden begynder på skoler ne

Efterskolern

e står med gode kort i forhold til på hånden udfordringe rne omkring bæredygtig hed.

22 frustrationer skaber udvikl ing

Regler, om hvem føles snærende man bor på værelse med, kan for eleverne, at sikre deres men de er udvikling. med til

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740.

E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

12

lysten skal tilbage i skolen Minister for børn og undervisning, Christine Antorini, tror, at efterskolerne kan inspirere andre dele af uddannelsessystemet.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

04

26

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

Kriterierne for hvordan skolerne opnår kvalitetsmærkning er nu på plads.

Arbejdsgruppe diskuterer, hvordan en tilskudsordning kan skrues sammen, så den tager højde for, at efterskolerne bliver stadig mere forsekllige.

øvrige annoncer

08

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnement

AC Annoncer, tlf. 86280315.

Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadline

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com .

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen.

Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiver

efterskolen · no. 06 · november 2011

Udgives af Efterskoleforeningen.

Efterskolen 44. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

kvalitetsmærke på vej

i praktik på efterskole Elever med indvandrerbaggrund bor en uge på efterskole i det vestjyske.

19

bæredygtige helte Drenge har brug for en konkret og oplevelsesmæssig tilgang til det bæredygtige.

22

tvang kan styrke dannelsen faste regler om hvem man bor på værelse med kan være et gode, men det skal følges op af en pædagogisk indsats.

24.

ny roomie flere gange om året Bjergsnæsskolen har lavet ny værelsesordning.

større forskellighed

28

en autentisk efterskole autensitet kræver ifølge Nikolaj Stagis mod, fordi det gør op med mainstreamopfattelser.

30

rulles elevstøtten tilbage Styrelsesmedlem Povl Asserhøj fokuserer på forventninger til dagens politikere.

38

kurser og møder

nyhed

03

39

18

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

revidering af rygelov kan føre til forbud

Et forbud mod rygning på efterskolerne er en mulighed, men andre initiativer, der begrænser de unges rygning, kan måske forhindre det

D

en nuværende rygelov, hvor efterskolerne er undtaget for kravet om, at der ikke må ryges på skolerne, skal revideres i dette folketingsår. Det kan ifølge sundhedspolitisk ordfører for de radikale, Camilla Hersom, føre til et forbud også for efterskolerne, men andre muligheder er i spil. »Det afgørende for mig er, at færre unge ryger, og i den forbindelse skal vi gøre det, der virker. Et forbud kan selvfølgelig komme på banen, men der kan lige så vel tænkes andre tiltag,« siger hun. Camilla Hersom er opmærksom på, at efterskolerne med kostskoleformen har en anden udfordring end folkeskolerne, og det er hendes umiddelbare opfattelse, at mange efterskoler arbejder med at begrænse elevernes rygning.

Imod forbud Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring ville være ked af et forbud. Han mener, at efterskolerne er bedst stillet ved selv at løse opgaven i respekt for den forskellighed, der er på skolerne. Men han mener samtidigt, at skolerne har en forpligtigelse til at hjælpe eleverne med at holde op med at ryge, og det er foreningens holdning, at efterskolerne skal fremme sundhedsmæssige forhold og udvikle røgfri miljøer. »Hvis der skulle komme et forbud, så finder vi også en løsning på det, men meget tyder på, at vi kan løse det indenfor den nuværende lovgivning,« siger Troels Borring.

Forbud vil ramme de svageste Forstander på Rens Ungdomsskole, Kim Thavi Albrecht, er bange for, at et forbud vil betyde, at en række unge fra belastede familier vælger efterskolerne fra. »Der skal være et efterskoletilbud også til unge fra svage familier,« siger han og forklarer, at flere elever på hans skole har psykiske

problemer, og at den fysiske sundhed derfor skubbes i baggrunden. »Vi har selvfølgelig en rygepolitik, og vi arbejder for elevernes sundhed, men et forbud vil gøre det sværere for os at løse problemet,« siger Kim Thavi Albrecht.

Camilla Hersom fra de radikale ser gerne, at efterskolerne løser en opgave også i forhold til unge i problemer, men det må ikke betyde, at det bare er i orden, at de ryger. »Vi ved jo hvor farligt tobak er, og vi kan ikke bare acceptere, at unge i problemer ødelægger deres helbred,« siger hun og forklarer, at revisionen af loven efter hendes mening bør tage hensyn til efterskolernes erfaringer med den nuværende lov. »Vi skal gøre det, der virker,« siger hun.

Det afgørende for mig er, at færre unge ryger, og i den forbindelse skal vi gøre det, der virker.

efterskolen · no. 06 · november 2011

Fokus på rygningen Pædagogisk konsulent i Efterskoleforeningen Ole Borgå fortæller, at efterskolerne de sidste år har haft stærkt fokus på rygeproblematikken blandt andet for at ændre det image, som mange efterskoler tidligere havde, som et sted hvor de unge lærte at ryge, hvis ikke de gjorde det i forvejen. »Et stort flertal af efterskolerne har forbud mod rygning, og tager man dem med, der har rygepolitikker og obligatorisk rygestoptilbud, når man op på rigtig mange,«

vurderer han, blandt andet på baggrund af en undersøgelse lavet for knap to år siden.

Han tilføjer, at der ikke er noget, der tyder på, at skoler med et forbud eller en formuleret politik skulle være blevet færre siden da.

04

kvalitet

Afbrydelse af et efterskoleophold skal altid ske i så tæt samarbejde med elevens forældre eller værge som muligt. Ved ethvert ophør er efterskolen forpligtet til at hjælpe eleven videre i sit uddannelsesforløb.

nu kan skolerne få et kvalitetsmærke af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Kriterierne for hvad der er god kvalitet i efterskolearbejdet er nu på plads

efterskolen · no. 06 · november 2011

fterskolerne får egne dogmeregler for, hvad der er god efterskole. Efter godt et halvt års debat om et kvalitetsmærke i efterskolen, har en række efterskoler udarbejdet et sæt kriterier, som efterskolerne kan vælge at arbejde efter for at signalere, at skolens virke lever op til en særlig efterskolekvalitet.

Arbejdet blev under stor debat skudt i gang af en lille initiativgruppe, som præsenterede tankerne på Efterskoleforeningens årsmøde i marts. Siden har der været holdt to arbejdsmøder. Senest med 20-25 deltagere, som spiller ud med et sæt retningslinjer, der peger indad mod efterskolens virke. »Projektets mål er at sætte en dagsorden for skoleformens videre udvikling. Der ligger

nu et sæt kvalitetskriterier, som efterskolerne hver især kan vælge at arbejde efter og dermed også vælge at bruge mærket ”Kvalitet i efterskolen” på hjemmesider mv.,« siger forstander Heine Boe, der er en af initiativtagerne til kvalitetsmærket.

Arbejdsgruppen vælger at offentliggøre kriterierne for, at debatten om kvalitetsmærket nu kan foregå ude på de enkelte efterskoler, som må afgøre om de vil arbejde ud fra dogmereglerne. Til februar holdes et nyt møde, hvor det skal konkretiseres, hvordan skolerne rent praktisk kan tilslutte sig mærket og hvad skolerne skal gøre for at leve op til kriterierne. Det kan f.eks. være deltagelse i et årligt møde, hvor mærket og kriterierne

drøftes. Der bliver derimod ikke tale om, at skolerne skal kvalitetsvurderes af en ekstern instans.

Heine Boe er klar over, at kvalitetsmærket har bragt en intens debat frem i skoleformen, men mener samtidig, at der er stor interesse for den mere konkrete del, som handler om at arbejde med efterskolernes værdier, etiske forhold i relation til forældre mv. »Det er min fornemmelse, at der er meget af det indholdsmæssige, vi kan blive enige om i skoleformen, og det er den del, vi fokuserer på med de forskellige kriterier i dogmereglerne,« siger han. torben@magasinhuset.dk

Foto: Tage Jepsen

E

kvalitet

05

dokumentation

Kvalitet i efterskolen P

å et arbejdsmøde fredag den 7.oktober 2011, udfærdigede en række efterskolefolk nærværende dokument. Dokumentet vil nu blive offentliggjort internt i efterskoleverdenen med det formål at skabe fortsat debat om kvalitet i efterskolen. På et opfølgende møde vil det blive debatteret, hvordan man som skole kan tiltræde papiret og dermed bakke op om de kvalitetskriterier, der fremgår heraf. Det vil også blive debatteret, hvorvidt der skal udfærdiges et dokument rettet til skolernes brugere; elever og forældre.

Dokumentets ordlyd, som den er udfærdiget på arbejdsmødet, er følgende: Målet med “Kvalitet i Efterskolen” er: • At skabe opmærksomhed om skoleformens fælles opgave og værdier.

• At sikre en åben og rummelig skoleform.

• At sikre kvalitet og udvikling på den enkelte skole og i skoleformen.

Skolens vilkår Efterskolerne er selvejende institutioner, der med afsæt i et selvvalgt værdigrundlag arbejder med elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.

Efterskolerne har mulighed for statstilskud, men er i øvrigt frie til at træffe egne valg og definerer sig frit i forhold til fortid, samtid og fremtid, i en stadig fortsat proces.

Hovedsigtet Skolen forpligter sig til gennem undervisning og samvær at arbejde med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse samt at styrke elevens selvværd, selvtillid og selvagtelse.

Værdier Skolens værdier danner grundlaget for samværet på skolen og der er en tydelig sammenhæng mellem værdier og handlinger.

Skolen forpligter sig til at værdierne kommer til udtryk i regelsættet og måder at håndtere konflikter på.

Skolens værdier og fællesskab forpligter og rummer alle deltagere, såvel ansatte som elever.

At lykkes i nuet Efterskolemiljøets forpligtende samvær har unikke muligheder for at udvikle den enkelte elevs sociale og personlige kompetencer. Det sker i mødet med det andet menneske, med det uventede og udfordrende, der spejler elevens selvforståelse.

Skolen forpligter sig til at arbejde for et efterskolemiljø, der er trygt, mangfoldigt, rummeligt og åbent for alle, der måtte ønske at deltage.

Skolen forpligter sig til at afsætte ressourcer til, at kunne støtte også mindre ressourcestærke elever til at kunne lykkedes med efterskoleopholdets faglige, personlige og sociale udfordringer.

At lykkes i fremtiden Skolen bestræber sig på, at sætte eleven i stand til at tage hånd om sit eget og sine næres liv, samt at indgå i et aktivt medborgerskab såvel lokalt som globalt.

Skolen forpligter sig til at oplyse eleverne om centrale udfordringer i samtiden og arbejder for at give eleverne mod, motivation og viden til at træffe sunde og bæredygtige valg for sin fremtid.

Skolen forpligter sig til at arbejde for, at eleven er personligt, socialt og fagligt stærkt rustet til sit fortsatte uddannelsesforløb og livslang læring.

Etik i samarbejdet mellem hjem og skole Skolen forpligter sig til at skabe en tydelig sammenhæng mellem det, efterskolen siger og det, den gør. Det gælder såvel skolens værdier i hverdagen, dens tilbud om undervisning og aktiviteter, samt den måde den håndterer konflikter på.

Skolen forpligter sig til at være tydelig omkring sine forventninger til forældre og elever samt de vilkår der gælder for opholdet, gerne gennem en skolekontrakt, der tager afsæt i standartkontrakten i Efterskoleforeningens Etik og Kontrakt.

Skolen forpligter sig til at arbejde for at så mange elever som overhovedet muligt kan gennemføre hele efterskoleåret.

Afbrydelse af et efterskoleophold skal altid ske i så tæt samarbejde med elevens forældre eller værge som muligt. Ved ethvert ophør er efterskolen forpligtet til at hjælpe eleven videre i sit uddannelsesforløb.

Efterskolen er forpligtiget til at skabe gennemsigtighed om den samlede pris for et elevophold samt evt. afbrydelsesgebyer.

efterskolen · no. 06 · november 2011

Relationer Kostskolemiljøets særlige pædagogiske rum byder på værdibaseret samvær i alle døgnets 24 timer, 7 dage om ugen, i alle døgnets aktiviteter og på tværs af skole/fritid og det private/ fællesskab.

Skolen forpligter sig på, at eleverne møder kompetente, engagerede, troværdige og nærværende lærere, der udfordrer og styrker elevernes intergenerationelle og sociale kompetencer.

Det pædagogiske personale på en efterskole forholder sig derfor

åbne og nysgerrige til det hele menneske og alle elevtyper uanset kulturelle og sociale baggrunde.

06

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Reklamefremstød i Grønland Mejlby Efterskole vil gerne have flere grønlandske elever. For at gøre reklame for efterskolen har forstander Gyrite Andersen og viceforstander Jørn Frank været i Grønland, hvor de besøgte en række skoler for at fortælle om, hvad Mejlby Efterskole kan tilbyde.

Turen var en del af en flydende nordjysk uddannelsesmesse, Seashow, hvor repræsentanter for i alt 16 nordjyske uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, Aalborg Kommune og Aalborg Havn besøgte fem større byer på den grønlandske vestkyst. I hver by gjorde den sejlende messe reklame for uddannelsesmulighederne i det nordjyske.

Efterskolen har indgået aftale om at opføre skolens musical på Koldinghus fem gange i foråret.

Michael Schweigler, der er fungerende forstander på Øse Efterskole, er begejstret over, at efterskolen nu kan spille for et større publikum. Skolens musical plejer at samle fulde huse, når den spilles på efterskolen, men nu får flere mulighed for at se den, da koncerterne på Koldinghus er ekstra opførelser.

Koldinghus sætter i foråret fokus på kongerækken, og i den sammenhæng passer Øse Efterskoles musical rigtig godt.

Manuskriptet til musicalen, ”Christian” er skrevet af forstander på Øse Efterskole Jens Rode Petersen. Den bygger på historiske kilder, Rose Tremains roman, ”Musik og Stilhed”, og fri fantasi.

Som en del af samarbejdet får efterskolen adgang til nogle af de kostumer, der findes på slottet.

Nordjyske efterskoler løb halvmaraton Bornholm på Borgen Onsdag den 12. oktober havde Himmerlandscentrets Idrætsefterskole HCI arrangeret et kvart og et halvt maratonløb for alle interesserede elever på nordjyske efterskoler. 135 elever fra ni efterskoler deltog, og 35 valgte at gennemføre en halvmaraton med en distance på godt 21 kilometer. Ruten gik fra Skørping Idrætscenter via Rebild Bakker til St. Økssø og retur.

En gruppe elever fra Bornholms Efterskole benyttede kulturnatten til at arbejde for Christine Antorini. Ministeren for Børn og Undervisning mødte efterskoleeleverne til sommerens folkemøde og blev meget inspireret af den måde, eleverne arbejdede med de digitale medier. Eleverne var inviteret ind på Borgen, hvor de på

efterskolen · no. 06 · november 2011

Efterskole sætter musical op på Koldinghus Eleverne på Øse Efterskole kan se frem til at spille musical i historiske omgivelser.

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder yhed til Korte n sendes kolerne e ft fra e rs en@elsigs.dk on redakti

kulturnatten brugte deres IPads til at filme besøgende, som via en kort video kunne give den ny regering et godt råd, ris, ros eller en opsang.

Elevernes videoer kan ses på Christine Antorinis facebookside eller på efterskolens hjemmeside.

Månedens succes Frøstruphave Efterskole er af JydskeVestkystens læsere kåret som månedens succes i september.

Eleverne samlede sidste år 100.000 kroner ind til handicappede børn på Aunt Louise School i Uganda. Eleverne har lejet deres arbejdskraft ud og tilrettelagt forskellige arrangementer, hvor overskuddet er gået til indsamlingen. en stolt forstander og en storsmilende “skolemor” glædede sig over udnævnelsen. »Margit fik for ti år siden ideen til, at man kunne sælge elevernes arbejdskraft en dag om året til et godt formål. Andre skoler har forsøgt det, men det er ikke lykkedes.

Men her er det måske lykkedes så godt, fordi der er så stor opbakning lokalt,« siger forstander Erik Back Pedersen.

nyt fra efterskolerne

Efterskoleelever indgår ægteskab På Aabæk Efterskole resulterede en temauge i historie og kristendom i et giftermål og en bryllupsfest. Afslutningen på temaugen var en bryllupsfest hvor eleverne spillede alle roller fra brud og brudgom til kok og tjener. de to elever der indgik ægteskab var i forvejen kærester, men skridtet til ægteskab kan være vanskeligt I så ung en alder. Præsten som forrettede vielsen havde da også ændret en smule i bryllupsritualets formuleringer » Så tilspørger jeg dig, Morten, vil du en dag gifte dig med Michelle? Og ligeså spørger jeg dig, Michelle, vil du en dag gifte dig med Morten? Så lad os tro på, at Guds kærlighed må blive til virkelighed mellem Morten og Michelle,« sagde han.

Folkeoplysning om Europa Seks danske organisationer står bag en helt ny måde at lave folkeoplysning. En række debatmøder i oktober, november og december skal engagere befolkningen i europadebatten.

Møderne afholdes rundt i landet, og de bud på løsninger mødedeltagerne kommer frem til samles op på hvert arrangement og videreformidles til politikerne på et afsluttende politikermøde på Christiansborg kort før jul.

Deltagerne skal udfra et oplæg, en film, en quiz og et særligt udviklet materiale diskutere med hinanden og tage stilling til fire udvalgte europæiske udfordringer: dalende konkurrenceevne, aldrende befolkning, klimaudfordringen og videnskapløbet.

Bag initiativet står AOF Danmark, LOF, FOF, FIC, Nyt Europa og Europabevægelsen og er støttet økonomisk af Dansk Folkeoplysnings Samråd og Europa-Nævnet.

Initiativet kan følges på facebooksiden ”Europa i verden”, og filmen kan ses på www.youtube.com/FICDK Første møde blev afholdt 27. Oktober og de resterende møder afholdes efter følgende plan: 16. november – Efterskolen Smededal 21. november – Sundeved Efterskole 29. november – Tømmerup Fri- og Efterskole 1. december – Frijsenborg Efterskole 5. december – Fjordvang Ungdomsskole 6. december – Eisbjerghus Efterskole 7. december – Vittrup efterskole 8. december – Vrigsted Efterskole 17. november kl. 17-20 Regionalt møde København i Vartovs store sal.

Uge 50-51 Afsluttende politikertopmøde på Christiansborg.

Kartoffeldag på Ryå Efterskole

Gørlev Idrætsefterskole i 25 år Omkring 400 gæster fejrede lørdag den 15. oktober, at Gørlev Idrætsefterskole har fungeret i 25 år.

Skolen begyndte med 63 elever og et køkken, hvor der ikke kunne laves varm mad. I dag har skolen 113 elever og storkøkken. Der undervises nu på otte forskellige linjer, og skolen er gennem årene udvidet med både en elevfløj, et udeområde til friluftsundervisning og en sportshal med springgrav.

Skolens bestyrelsesformand, Henning Dyreborg, har været med alle 25 år og er stolt af, hvad skolen har udviklet sig til. »Vi har været utroligt heldige med nogle medarbejdere og elever, som brænder for skolen,« fortæller han.

yheder

d. 23. & 24. november

Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk

efterskolen · no. 06 · november 2011

elige dage

r af n med masse

hold en stor del af de kartofler elverne spiser, og skolen har netop haft en hel temadag med fokus på den spiselige rodknold.

Undervisningen havde fokus på kartoflens historie, på dens anvendelse og lignende og dagens ret var kartofler.

Om eftermiddagen stod den på kartoffeloptagning på gammeldags manér. Og der var indlagt konkurrencer om, hvem der kunne tage flest knolde op. Resultatet var blandt andet en masse beskidte elever.

Efterår og kartoffelhøst hænger sammen. På Ryå Efterskole producerer skolens landbrugs-

at se jer l i t s o r e vi glæd ygg til et par h

07

08

samarbejde integration

af: Jannik Hjarup, journalist

en uge på prøve Abdi, Dian og Dejbjerglund ser hinanden lidt an. Over en mudderkamp, hygge, håndbold og fodbold. Med nye venner, rengøring og mere til har de sat hinanden stævne på Dejbjerglund Efterskole. I en uge. Abdi og Dian lever den ud en uge på efterskole. En uge på Dejbjerglund Efterskole.

En uge på prøve

D

efterskolen · no. 06 · november 2011

ian Muhammad står med sine 14 år, en lyseblå lånt træningsdragt og lidt mørkere glød end de andre på brinken af mudderpølen, mens hans nye kammerater igen og igen dykker i mudderets befriende substans, alt imens deres ydre antager mere og mere mørke nuancer. Dian Muhammad ser til og nøjes til en start med lidt stænk.

Det regner og blæser. På en pløjemark lidt uden for Skjern. En pige indbyder med sin hånd Dian til at deltage i dagens mudderbad, der bider på indbydelsen.

Der kunne på mange måder ikke være meget længere mellem den virkelighed de to drenge, der har somalisk og irakisk baggrund, lever ud i en uge på efterskole mellem Lem og Skjern og den virkelighed de til dagligt lever i ottende klasse på Søndervangskolen, 8230 Viby J – en rejse på et par hundrede kilometer, fra én realitet til en anden.

Skole på prøve I alt otte drenge og piger med indvandrebaggrund er taget på efterskole i en uge i det midt- og vestjyske. To af dem er Abdirisak Khalif Mohamed (Abdi blandt venner) og Dian Mohamad (begge 14 år). De er taget til Dejbjerglund Efterskole for at finde ud af, hvordan det er at gå på efterskole. »Jeg havde hørt, at det var spændende og sjovt, og at man kunne blive mere social af det og lære nye mennesker at kende,« siger Abdi. Ugen har ifølge Abdi været både sjov og spændende, om end alt begyndelse er svær, ikke mindst, når man kommer som ny ind i en sammentømret flok. »Første dag var det hårdt, man tænkte meget på dem der hjemme, men det er meget nemmere nu,« lyder det onsdag aften, hvor fjerdedagen går på held. Både Abdi og Dian har fået mange nye danske venner. De

to drenge, der til daglig går i samme klasse, har ikke fået lov til at bo på samme værelse, selvom de ønskede det. Man mente ikke, at de to vil få det samme ud af det, hvis de boede sammen. De skulle ikke have lov til at gemme sig bag hinanden. Og det er Abdi og Dian nu enige i. »Vi havde fortrudt det, hvis vi havde boet sammen. Nu bliver vi nødt til at tale med vore værelseskammerater.« Fire efterskoler og en folkeskole De otte efterskolepraktikanter kommer alle fra Søndervangskolen i Viby ved Århus, hvor skolelederen Rani Hørlyck har søsat et projekt under navnet Kendskab Skaber Venskab.

Efter en præsentation af efterskolerne på

Abdi fik flere nye venner under sin test af efterskolen.

Søndervangskolen var der så mange elever, der meldte sig under fanerne, at man måtte trække lod om en uge på efterskole.

Rani Hørlyck mener, at mange af hendes elever, gennem et efterskoleophold, kan få et sidste nøk op ad, så de bliver bedre rustet til at tage en ungdomsuddannelse. Og her er Abdi og Dian helt på linje med deres skoleleder. De mener begge, at det generelle faglige niveau på skolen er meget rimeligt, men især kan sproget hjælpes på vej ad et efterskoleophold. Til daglig er der ikke mange danskere i de to drenges daglige omgangskreds, i denne uge er der ikke andet. »Derhjemme er der en masse arabere og somaliere. Det er der ikke her. Man lærer meget dansk her. Det er klart, når man går sammen med en masse danskere. Her får man et meget større ordforråd,« lyder det enigt fra drengene, der på trods af formfuldendt aarhusiansk gerne vil lære mere og bedre dansk og lære mere om danskere. »For det er jo her man skal bo,« som Abdi siger.

For deres og vores skyld »Mine elever skal have noget ud af det.

De skal opleve elever med en anden etnisk baggrund og andre kulturer. De skal lære, at mediebilledet ikke er sandt.« Sådan lyder det fra Kjeld Christiansen, der er forstander på Dejbjerglund Efterskole.

Han erkender at det ikke kun er for de nye danskeres skyld, at skolen deltager i projektet. Der skal også være en gevinst for skolen og dens elever. I Dejbjerg og omegn lever der ikke ret mange med anden etnisk baggrund end dansk, og derfor er det medierne, der tegner det billede, eleverne, som primært er lokale, har af de nye danskere.

Og det mener Kjeld Christiansen ikke er fyldestgørende.

integration

09

Dian får en hjælpende hånd til en tur i mudderet. I en uge testede to unge med anden etnisk baggrund end dansk Dejbjerglund Efterskole på en pløjemark ved Skjern.

bonus

Han er ikke i tvivl om, at de to Vibydrenge kan få noget med hjem fra Vestjylland.

Nogle oplevelser, som de kan tage med hjem og få tanken om efterskolerne til at brede sig i Aarhus.

Det er nemlig også en af årsagerne til praktikprojektet. Det er ikke blevet nemmere at fylde efterskolerne op, og nye markeder skal dyrkes.

Om Abdi og Dian skal på efterskole til næste år, hersker der stadig tvivl om. Abdi er ikke i tvivl om, at hans mor vil synes, at det er en rigtigt god ide, men han ved ikke om han vil kunne undvære vennerne derhjemme. Dian er mere i tvivl. »Hvis jeg selv kunne bestemme så vil jeg gerne på efterskole, og jeg tror mine forældre vil acceptere det,« siger Dian, mens hånden for enden af hans højre arm vipper i en bop bop-bevægelse.

Og der hersker næppe nogen tvivl om, at Abdi og Dian vil tage hjem til Viby og fortælle gode historier om efterskolerne. De faktisk ikke noget som hest dårligt at sige om efterskolen.

Praktik Otte elever, to piger og seks drenge, fra Søndervangskolen i Viby har været i praktik på fire midt- og vestjyske efterskoler.

Udover Dejbjerglund er det Venø Efterskole, Rydhave Slot Ungdomsskole og Bøvling Idrætsefterskole.

På Dejbjerglund vil man gerne lave et lignende projekt næste år.

»Man følte sig måske lidt som en outsider til at begynde med. Vi stod der med vores mørke hår og sådan, men de har fået os til at føle os meget velkomne, og man finder ud af, at det kun er inde i ens hoved, man er en outsider,« siger Dian. »Ja, mennesker er jo mennesker,« tilføjer Abdi.

Vi stod der med vores mørke hår og sådan, men de har fået os til at føle os meget velkomne. Man finder ud af, at det kun er inde i ens hoved, man er en outsider.

efterskolen · no. 06 · november 2011

»Vores elever skal have mere indsigt og dermed mere tolerance. Vi kan på den måde bygge bro mellem mennesker. Det her er en væsentlig bro. Og da Abdi og Dian havde været her i to dage, var der også nogle, der sagde ”de er jo bare ligesom os”,« siger Kjeld Christiansen.

Sebastian Braae bor på værelse med Abdi, og har været en af to elever, der har fungeret som værter for de to nytilkomne, og han erkender gerne, at besøget har været lidt af en øjenåbner. »Jeg kommer til at se anderledes på dem. Jeg vil være mere åben og ikke dømme dem på første øjekast. Det har jo være fedt og spændende at få lov til at møde en med en anden baggrund og høre om, hvor slemt han har haft det i hans barndom. Alligevel er han utrolig sjov og flink,« siger Sebastian Braae, som indrømmer, at han ofte har forbundet mennesker med en anden etnisk baggrund med noget dårligt. I hans 16-årige liv har der været én, som ikke har været pæredansk fra fødslen. En bosnisk pige på hans tidligere skole.

10

læserdebat

t e d r o b å p t orde ndes Debatindlæg se

til redaktionen@

magasinhuset.d

k

den fleksible arbejdstidsaftale af: Arne Pedersen, formand, Frie Skolers Lærerforening I Efterskolen nr. 4, september 2011, er der en udmærket artikel om, hvorledes man på Bork Havn Efterskole - inden for rammerne af den gældende arbejdstidsaftale - har tilpasset lærernes arbejdstid til de lokale forhold og ønsker.

Skolen har benyttet muligheden i den gældende arbejdstidsaftale til at indgå aftale med Frie Skolers Lærerforening om at opgøre lærernes arbejdstid på en anden måde end normalt.

Således er bl.a. lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen indeholdt i skolens nye begreb ”Professionstid”.

Inden skolen og lærerforeningen skrottede regnemaskinen, har vi dog sikret os, at lærernes arbejde er timeneutralt i forhold til den traditionelle måde at opgøre arbejdstiden på.

Frie Skolers Lærerforening er åbne overfor andre efterskoler, der ønsker at opgøre lærernes arbejdstid på en anderledes måde.

Skolerne er altid velkomne til at ansøge lærerforeningen om fravigelser af arbejdstidsbestemmelserne og FSL vil i hvert enkelt tilfælde gå i konstruktiv dialog med skolen.

Arbejdstidsaftalen på Bork Havn Efterskole er et udtryk for, hvor fleksibel den eksisterende arbejdstidsaftale faktisk er.

småligt at håne andre

efterskolen · no. 06 · november 2011

af: Birgitte Refshauge Kjær, Bestyrelsesmedlem på Blidstrup Efterskole Jeg har sjældent læst noget så opblæst, arrogant og dumt i dette blad som læserbrevet fra René Jacobsen, forstander på SINE i sidste nummer.

Den skelnen han plæderer for mellem begreberne sport og idræt er et fantasifoster. Ordbogen forklarer det ene med det andet og modsat. Hverken historisk eller lingvistisk har det noget på sig, selvom forskellen naturligvis eksisterer i synet på, hvorfor man udfolder sig fysisk. Man kan bare ikke klistre de to ord på henholdsvis det ene og det andet, hvor meget det end ville passe i forstanderens kram.

Dernæst holder han sig ikke tilbage for at håne de skoler, der har haft lyst til og brug for at nytænke og nyformulere deres tilbud. Noget af det sker af nød, og sommetider går der panik i skoler, så de griber til det, der virker andre steder. Jeg tror ikke, det er en god strategi, men derfor behøver man da ikke træde på andre.

Og så virker det som om, han mener, at der har eksisteret enighed om, hvad et begreb dækker. Som om betegnelsen ”grundtvigsk” for eksempel nogensinde har været en tydelig markør for noget ganske bestemt rent fagligt. Til alle tider har vi skullet fortælle ganske meget om, hvad det er, vi vil, på den enkelte skole, for at forældrene ved, hvad det dækker. Ligeledes kan man heller ikke sige, eller med rimelighed mene, at

lige præcis det eller det skal til timemæssigt, lærermæssigt eller udstyrsmæssigt, for at man må kalde sig sports-efterskole eller drama-efterskole, eller hvad det nu er. Men det værste her er, at René Jacobsen taler ned til forældrene, som om de kan lokkes til at sende deres guld hen på en skole, der står for noget helt andet end det, den fortæller. De finder da selv ud af, hvis en skole sælger sig på noget, de ikke kan tilbyde.

Endelig, og det er det værste ved det læserbrev, i hvert fald det dummeste, - så skal kristne holdningsskoler lige have en over nakken. Driver man skole på et kristent fundament, er det jo ikke det eneste, der er at sige om den skole. Det kristne kommer frem på mange forskellige måder landet over på de kristne efterskoler, men de har jo deres særlige kendetegn rent fagligt derudover, som de naturligvis også er nødt til at fortælle om. SINE har vel også andet at fortælle kommende forældre end det rent sportslige, som umuligt kan være eneste punkt i værdigrundlaget.

Dit læserbrev, René Jacobsen, var fuldstændig overflødigt. Vi har ikke brug for den slags smålighed i denne tid!

11

1 Dansk Billardservice ApS TILBUD på klædeskift!

Vi har Danmarks bedste priser på klædeskift Bestil Priskørsel kr. 2.495,Bestil nu!

– nu!

Pris–incl. kr. 2.495,Original Johnson poolbord

Pris fra 9995,Spar 1995,-

Airhockey bord

Biganzoli – bordfodboldspil

Pris fra 3995,Spar 1000,-

Stiga Privat Roller

Pris fra 3295,Spar 1000,-

Pris fra 3995,Spar 1000,-

www.danskbillardservice.dk Søndervold 258 7200 Grindsted Ole Widding Tel. 30 70 91 44

Alle priserne er excl moms og excl levering!

efterskolen · no. 06 · november 2011

Frank F. Pedersen Tel. 30 70 91 33

ny regering

Foto: Claus Boesen

12

af: Torben Elsig-Pedersen, redakt酶r

ny minister:

efterskolen 路 no. 06 路 november 2011

lysten skal tilbage

ny regering

13

Skolerne skal være bedre til at arbejde med læringsstile, fordi unge lærer forskelligt. Ny børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, vil gerne lade efterskolerne inspirere de øvrige uddannelser til at få lysten til at lære mere ind i skolen

i skolen

efterskolen · no. 06 · november 2011

ny regering

efterskolen · no. 06 · november 2011

Foto: Claus Boese n

14

Efterskolen spiller en vigtig rolle og er et godt uddannelsestilbud til mange. Sådan lyder det fra den ny børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), som giver sin fulde opbakning til skoleformen.

Men efterskolerne skal ikke forvente store forandringer på det økonomiske område her og nu. Regeringen har sendt et signal, men der er ikke afsat penge, og ministeren vil ikke forudsige, hvad der kommer til at ske i finanslovsforhandlingerne.

Signalet er dog ikke til at tage fejl af.

I regeringsgrundlaget står således som et mål, at ”det for alle familier er økonomisk overkommeligt, at deres børn kommer på efterskole”. »Jeg har hørt, at efterskolefolk mener der kommer flere penge til efterskolerne nu.

Så meget lover vi ikke. Vi synes efterskolen er et rigtig godt uddannelsestilbud, og alle partier bag regeringen har stemt imod nedskæringer på efterskolerne. Så man skal forstå regeringsgrundlaget sådan, at vi kigger på økonomien. Men hvordan, hvor hurtigt og hvornår ved vi ikke endnu. Skoleformen skal dog ikke være i tvivl om, at vi har sendt et klart signal.« Selvom Christine Antorini ikke kan sige, hvornår det kan ses på finansloven, at der er kommet en ny regering, så lader hun ingen tvivl om, at målsætningen er klar. »Vi ikke bare anerkender skoleformen, vi vil også være med til at udvikle området sammen med foreningerne. Det er nyt. Den tidligere regerings attitude var, at 10. klasse på efterskole var et spildår. Det mener vi ikke, og Efterskoleforeningen kan jo også dokumentere, at flere unge får en ungdomsuddannelse, når de har været på efterskole. Så efterskolerne giver et væsentligt bidrag til, at vi opfylder vores mål om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse.«

Christine Antorini kalder det nye ministerium for et ”95 procent målsætningsministerium”, og understreger dermed hovedopgaven; At flere unge får en uddannelse. Men at flere unge skal hurtigere igennem deres uddannelse, skal ikke ramme 10. klasse. »Det der for alvor betyder noget er om de unge gennemfører deres ungdomsuddannelse og deres videregående uddannelse.

Falder de fra, er der for alvor tale om, at uddannelsestiden forlænges. Når vi kan se, at det styrker unge til at gennemføre deres uddannelse, hvis de tager 10. klasse på efterskole, er det en god investering.« Plads ti alle Børne- og undervisningsministeren ser gerne, at efterskolerne fortsat udvikler tilbuddet, så der er en bred sammensætning af elever på de enkelte efterskoler.

Vi kigger på økonomien. Men hvordan, hvor hurtigt og hvornår ved vi ikke endnu.

»En af kvaliteterne ved efterskolerne er, at det er et tilbud til meget forskellige unge. På en efterskole får man så meget mere med, udover at man tager sin 9. eller 10. klasse.

Man forpligtes på at bidrage til, at det bliver en god oplevelse for alle, og de unge lærer en masse kompetencer, lige fra at der skal ryddes op på værelset til at være med til at lave mad. Eleverne får en oplevelse af, at i et forpligtende fællesskab må alle tage ansvar for sig selv og de andre. Derfor skal efterskolen være et tilbud til alle unge,« siger Christine Antorini.

Hun synes, det er ærgerligt, at den tidligere regering italesatte, at det skulle være for dem, der havde det virkelig svært. »Jeg ser efterskolen som et tilbud, der er godt for meget forskellige unge. Derfor må det også være et opmærksomhedspunkt for efterskolerne, at de har forskellige linjer og profiler, så det bliver attraktivt for en bred vifte af unge at komme på efterskolen. Hvis en efterskole kun bliver for nogle unge af samme slags, mister efterskolen noget af sin værdi.« Blandt andet bør efterskolerne se på, hvordan de appellerer til forskellige grupper af unge, og Christine Antorini nævner specifikt unge med anden etnisk baggrund. »Der er en række kulturelle barrierer og de rammer især pigerne, som ikke får lov til at komme på efterskole. For at sige det som det er, kan jeg godt forstå forældrene, for efterskolen er en meget dansk kultur. På Efterskolernes Dag er kæreste- og kyssetavlen det første, man møder. Det tager vi som givet, men det er det ikke i andre kulturer.

Derfor synes jeg, der ligger en opgave i at tænke over, om efterskolen har fået udtrykt sig på en sådan måde, at det er svært for mennesker med en anden kulturel baggrund at afkode, hvad der foregår,« siger Christine

ny regering

15

Antorini, der selv er mor til to børn, som har været på efterskole.

Lysten ind i skolen Christine Antorini vil gerne kendes på at sætte en ny prioriteret dagsorden for ud-

Det vil være ærgerligt, hvis efterskolerne taber terræn, fordi man ikke appellerer til unge, der vil gå håndværkervejen. dannelsessektoren, hvor hovedmålet er at få flere til at gennemføre en uddannelse. Men der skal også fokuseres mere på metoderne. »Det er ikke nok bare at lade de tusind blomster blomstre, og så se hvad der sker.

Jeg ønsker et professionelt eksperimentarium, hvor vi kobler forskning på skoleudviklingen, og hvor vi deler de gode erfaringer.« Målet er et pædagogisk-didaktisk løft lige fra daginstitutioner til ungdomsuddannelser. »De sidste ti år er uddannelsesløftet gået i stå, fordi VK-regeringen havde en snæver dagsorden. Mit mål er, at mange flere gennemfører uddannelse på et højt fagligt niveau, men samtidig at det sker på en mere spændende måde. Vi har brug for et gigantisk uddannelsesløft, hvor alle får ungdomsuddannelse, erhverver sig erhvervskompetencer og får et job,« siger Antorini.

Samtidig skal lærerne blive dygtigere til at arbejde med læringsstile til mange forskellige børn og unge. »Det kan være med til at fastholde unge i uddannelse, men også til at de bevarer lysten til at lære meget bedre. Efterskolerne har været gode til at give unge mulighed for at udfolde sig i deres interesser inden for idræt, musik, drama og så videre. Det tager afsæt i lysten, men det er ikke bare fri leg.

Skal man være god til drama, må man øve sig, lære at stå frem, lære at formidle osv.

Efterskolerne får de unge til at gøre disse ting af lyst, og her kan det øvrige uddannelsessystem lade sig inspirere.« Krav til en fri skole De frie skoler er historisk et supplement til statsskolen, og det rører den socialdemokratiske undervisningsminister ikke ved. »Den fri skole skal være et pædagogisk eller idépolitisk alternativ til folkeskolen. Men der er samtidig en høj statsbetaling til skoleformen, så det er også rimeligt, at der sker en evaluering og dokumentation med det formål at sikre, at unge efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse. Det mål skal efterskolerne akkurat som folkeskolerne bidrage til bliver opfyldt,« siger Christine Antorini.

Samtidig vil den nye minister have de frie skoler til at optage en bred vifte af unge.

Men hun har ikke umiddelbart planer om at indføre et socialt taxameter i forbindelse med tildeling af tilskud. »Vi har ikke planer om et socialt taxameter på efterskolerne, men vi vil på et tidspunkt gå i dialog med efterskolerne for at se på, hvordan finansieringen kan skrues sammen og i den forbindelse kan et socialt taxameter godt være et af de elementer, der skal drøftes.« torben@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 06 · november 2011

Vigtig vejledning Den ny børne- og undervisningsminister lægger vægt på, at efterskolerne har et stærkt fokus på vejledningen. »Jeg ved skolerne har udviklet sig på det område de senere år, men det bør fortsat være i fokus, fordi målet er, at de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

Derfor er det vigtigt, at vejledningsopgaven udføres godt og foregår i tæt samarbejde med uu-centrene.« Christine Antorini undrer sig i øvrigt over, at en relativt stor andel af efterskoleeleverne vælger at tage det almene gymnasium, mens få tager en erhvervsuddannelse. »Hvad er det der sker, når man primært vejleder over til det almene gymnasium og i langt mindre grad til erhvervsuddannelserne.

Jeg synes, efterskolerne skal overveje om ikke den praktiske tilgang til fagene og de håndværksmæssige dimensioner i nogle af linjefagene kan bruges til at åbne skoleformen mere i retning af erhvervsuddannelserne,« siger Christine Antorini og minder om, at de tekniske skoler nu har mulighed for at udbyde 10. klasse. »Det vil være ærgerligt, hvis efterskolerne taber terræn, fordi man ikke appellerer til unge, der vil gå håndværkervejen. Efterskolen står på mange måder for en meget virkelighedsnær uddannelseskultur, så det vil være rigtig spændende, hvis efterskolerne vil gribe den bold og ikke bare overlade det til erhvervsskolerne at udbyde 10. klasse til dem, der vil den vej.«

16

stort&småt

r e t r a frikv

klasselokale under 16

festival

Elever kan fo

rske sig til 22

d ensomhed

o Konference m

tion pe social isola for at bekæm e jd be ar de. s rå en m Mar y Fond m ny t indsatso nsomhed” so ”E ed st m ko nu om udvides e personlige tabu, med stor re. ld et æ er d og he ne m ks Enso børn, unge, vo de bå er m m re ninger, der ra te nogen at væ unge savner of år føler 65 er 9 % af danske ov re ke dans . Cirka 65.0 00 en eneste sammen med unge har ikke og rn bø ge an M e. m d ramm he so m en sig t med. Enso n tale fortrolig er. ns ve ek ns god ven, de ka r store ko grupper og ha nmark.

Da i m le ob mer alle alders pr t et stor t og reel er d r det he ive om bl ns ”E . Med tiden at være ensom dt sker. on ne r en gø m t e de dr Og lationer til an re e ab sk at et rt bu at br yde ta kejtet og svæ n være med til ka vi at b, gs in hå sn Det er mit et viden og lø bidrage til øg og d or sf he se m el so yr om en , udtaler best y. n for området” ar de M in r e le ss el se in od m H. Kronpr y Fonden, H.K. ficielt ved mand for Mar d” lanceres of he om ns ”E t de rå m so Den Sorte Indsat en afholder i m Mar y Fond so , ce en sløret for er nf så en ko Her lø ftes og 14. november. n t. de t de an rå am om Di indenfor første projekt land ud og dMar y Fondens in eksper ter fra vil n ce en lige er on nf rs På ko kus på de pe der vil være fo og og g, je læ ve e op e hold d samt på hvilk ved ensomhe lleser fæ i ng d ni in st ko og n om ensomhede af ud r de le r initiativer, de

efterskolen · no. 06 · november 2011

skabet.

5.000 kr

Er du lærer og har et par lyse hoveder i din kla en ung, naturfa sse? Eller er du glig begavelse? selv Så er det nu, du Fra den 1. okto skal ud af busk ber er tilmeldin en. ge n til Unge Forskere Unge naturvid 2012 i gang. enskabelige ta lenter i alle ald kan dyste med re fra 0. klasse hinanden om ko til 3. g ntante præmier en lang række for 225.00 0 kr rejser og spænd . og en de sponsorpræ I grundskolen mier. er det kun fant as ien , de r sætter græns projekter, man er for, hvilke kan deltage m ed. Unge Forsk chance for at pe ere er en enes ppe undervisn tående ingen lidt op m konkurrenceelem ed et spænden ent. de Ud af de indsen dte projekter bl ive r 12 0 projekter invit semifinale hos en af de tre re eret til gionale arrang og Nordby. Fra ører i Sorø, Bjer semifinalerne gå ringbro r i alt 50 projek som i 2012 fore ter videre til fin går på Aarhus alen, Universitet den 29.-30. april.

Tilmelding på w w w.ungeforsk ere.nu

stort&småt

HD:

med AD e g n u m o g o Ny b Konstant uro

sen han fik diagno sig selv, inden as hi at Det M . er dan beskriv r om sin ADHD ke sammen! Så nt uro fortælle ik ta t ns sle Ko jo ille n rn ng ge Pe Jeg ha til udtryk. unge, der i bo erne kommer en af de otte De ordan symptom ADHD. Han er hv g, nger alle lyde. fa un er til ør g s kelligt fra un v, mens Anne lsi pu im et er meget fors eg ss er m n er hyper. Je hverfortæller, at hu et sig godt i en uvæsentligt. fra t lig nt se og har befund væ le ne ko el rs sk te ef ke ik kan har gået på unge går eller mer. fortælles om Flere af bogens lagt i faste ram er v sli fagfolk. I dem e- og fritid interview med af s er re m le dag, hvor skol m pp le su inger til familiemed onlige beretn r er gode råd De .

HD De unges pers AD af g g og behandlin generel diagnosticerin r lægges op til de om es lig , . se og undervisere e diagno omdiskutered debat om den ttilgængelig og le de bå giver en der Konstant uro problematik, duktion til en tro in t re ce n an nu le af boge undervisere. De berører mange udvalgte om es lig g, dervisnin kan indgå i un med unge læses i dialog interviews kan keligheder. somhedsvans med opmærk ndergaard: Per Straarup Sø ed ADHD” – om unge m ”Konstant uro w.turbine.dk Turbine – w w 229,- kr.

136 sider - ill. .11.2011 03 : er Udkomm

17

Truede o rd: Vindbøjte l ba jads brødflo v

Ny undersøgelse

:

Netværk og opb ak indvandreres sk ning sikrer olegang

rebog

Copy-paste din egen læ

efterskolen · no. 06 · november 2011

eget undervisfor, at læreren skaber sit Nyt forlag giver mulighed i forlagets trer klis og pe puteren at klip ningsmateriale ved på com r for at supplere giver helt nye mulighede digitale udgivelser. Dette lærers behov. Det til den enkelte elevs eller og tilpasse materialerne , der ud over at Tea de skolebogsforlag Dig er det nye digitalt basere den enkelte for ere lett det , nu også gør tilbyde digitale lærebøger rappor t fra en ge Iføl ne. aler teri ma dvikle lærer individuelt at videreu aterialer, em lær ne i højere grad ”tilbyde Teknologirådet bør forlage frem , selv øb forl reudvikle indhold og hvor det er muligt at vide ger læg Det ie.” tser duk en bestemt pro for at fastlåse skolerne til forlaget DigTea nu op til.

Gode venner, et godt nærmiljø og opbakning fra forældrene er afg ørende for, om un ge indvandrere klarer sig godt i sko len. Det viser en interviewundersøgelse fra AKF, An vendt KommunalF orskning. Undersøgelsen er ba seret på dybdegåe nde interview med 13 unge ind vandrere i 8.-9. kla sse på en skole, hvor halvdelen af eleverne stammer fra ikke-vestlige lande. De unge ind vandrere i interview undersøgelsen klarer sig godt fagligt i skolen og har det til fælles, at deres egne faglige ambitioner er høje, og at de har et netværk, hvor de kan hente hjælp til deres lektier. De unge er også meget opmæ rks omme på, om undervisning en i skolen er god.

Alle de unge oplever, at de ha r et godt forhold til lærerne, som de først og fremm est vurderer på de res undervisningsmæssige kv alifikationer. Deru do ver er gode kammeratskaber også vigtige for de unges faglige trivsel, viser unde rsøgelsen.

18

bæredygtighed

bæredygtigheden

skal komme nede fra

Foto: Morten Sestoft

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskolerne har gode muligheder for at gøre bæredygtigheden til en naturlig del af hverdagen. Konference i Bjerringbro kan være startskuddet til, at det sker

efterskolen · no. 06 · november 2011

E

n siloformet, futuristisk bygning i metal, glas og beton huser Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro, og den 12. oktober var huset rammen om en konference om bæredygtig efterskole.

Omkring 75 efterskolefolk fik input og udvekslede erfaringer, som skal med hjem på skolerne, og omsættes til bæredygtig pædagogik og drift eller optimalt som en kombination af driften og pædagogikken.

I sin velkomst lagde Mette Sanggaard Schultz fra Efterskoleforeningens styrelse vægt på, at det bæredygtige kommer fra skolerne. At der allerede rundt på landets efterskoler arbejdes med bæredygtighed, og at øvelsen bliver at samle denne viden op og formidle den til alle foreningens medlemmer. »Vi satser på, at vi kan gøde jorden for en stærk bevægelse, som udspringer i skolernes ideer og praksis,« sagde Mette Sanggaard Schultz og pointerede, at foreningen prioriterer arbejdet med bæredygtighed, både fordi det er vigtigt for kloden og fremtiden, men også fordi der her er tale om en samfundsopgave, som efterskolerne har specielt gode forudsætninger for at tage på sig, »Efterskolerne kan på dette område komme til at fremstå som en aktiv medspiller,

der er helt uundværlig for samfundsudviklingen,« sagde hun.

Foreningens fire pejlemærker Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring fortæller ligeledes, at foreningen satser på det bæredygtige. Styrelsen er i gang med at udarbejde et program for, hvor efterskolerne skal bevæge sig hen i fremtiden, og et af de fire pejlemærker i dette program er bæredygtigheden. Programmet gøres færdigt i løbet af januar måned og bliver en del af årsmødets indhold. »Det bæredygtige har i virkeligheden indflydelse på alt, hvad der sker på en efterskole,« siger Troels Borring og forklarer, at foreningen finder alle vinkler af bæredygtigheden vigtige. »Jeg tror, at et stærkt fokus på det bæredygtige kan være med til at fastholde efterskolernes position i fremtiden,« siger han.

Ifølge Troels Borring er det Efterskoleforeningens opgave at italesætte og inspirere skolerne til at arbejde med det bæredygtige. »Det vil og skal være forskelligt, hvordan den enkelte skole arbejder med bæredygtigheden, og processen må ikke blive topstyret,« siger han.

Bottom up Konferencen i Bjerringbro er udtryk for denne bottom up tankegang. Den er blevet til med baggrund i forstander for Frijsenborg Efterskole, Jens Petersens, indsats blandt andet på seneste årsmøde.

Jens Petersen forestiller sig, at konferencen er en del af den proces, der gerne skal gøre det bæredygtige til en meget væsentlig del af efterskolernes værdigrundlag.

Konkret regner han med, at flere og flere skoler vil fokusere på det bæredygtige, og han mener, at foreningens opgave bliver at samle og formidle de mange tiltag, der er på skolerne. »På skolerne står vi alle med hver vores lille snor, der filtres sammen til en tovende, som efterskoleforeningen har fat i,« siger Jens Petersen og fortæller, at Efterskoleforeningen skal formidle det der sker rundt på skolerne samt udvikle og koordinere netværksdannelser.

Konferencen i Bjerringbro sluttede med, at resultaterne fra en række workshops blev fremlagt. Ideen er, at de input konferencedeltagerne kom med skal indgå i grundlaget for et oplæg på efterskoleforeningens landsmøde.

bæredygtighed

19

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

den bæredygtige helt

er kropslig Foto: Morten Sestoft

Bæredygtigheden kræver rollemodeller, og der ligger en fare i, at en meget naturvidenskabelig og rationel tilgang svækker den oplevelsesmæssige dimension. Drengene kan let blive tabere i dette spil

Olav Ballisager: »Efterskolerne skal huske, at det bæredygtige skal appellerer til drengene.«

P

Kroppen som bevis og redskab Kroppen er ifølge Olav Ballisager på en gang

beviset for, om man lever bæredygtigt, men også et vigtigt redskab, når eleverne skal handle og ændre egne eller andres forhold. »Hvis ikke vi lever bæredygtigt, føler vi det på kroppen som allergier og lignende,« siger han og forklarer, at det kropslige samtidigt er vigtig, når efterskolelærerne tænker i, hvordan det bæredygtige kan blive en naturlig del af skolens hverdag, ikke mindst i forhold til det motiverende. »Det er vigtigt, at det bæredygtige gøres konkret, så eleverne kan genkende det på det følelsesmæssige plan,« siger Olav Ballisager.

Dilemmaer Vi spændes ud mellem følelserne og det rationelle, når vi bevæger os i det bæredygtige felt. For elever i efterskolealderen kan det ifølge Olav Ballisager være en vanskelig balance, hvor en kritisk tilgang til problemet let kan føre til, at de unge forsøger at gøre vold på egne følelser for at leve op til de rationelle argumenter. »Selv kører jeg i en stor benzinsluger af en bil og har konstant dårlig samvittighed,«

siger Olav Ballisager og forklarer, at netop denne dårlige samvittighed ikke må være drivkraften i arbejdet med det bæredygtige. »Det er klart, at det kritiske kan åbne elevernes øjne for en problemstilling, men det er også vigtigt, at eleverne lærer at stå ved egne følelser,« siger han.

Opnåelige mål En række konkrete mål, som det er muligt at nå, er ifølge Olav Ballisager løsningen, hvis efterskolerne vil undgå, at det bæredygtige kommer til at bygge på askese og dårlig samvittighed. Han forklarer, at den hastighed som verden forandrer sig med gør det umuligt at opstille langsigtede mål, da sådanne hele tiden flytter sig. Efterskolerne bør derfor arbejde med delmål. »Det er vigtigt, at de unge oplever, at det de laver er meningsfyldt, de skal kunne relatere sig direkte til det, og målene skal kunne nås,« siger Olav Ballisager. svend@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 06 · november 2011

olitisk korrekthed og en høj grad af fornuftsstyring inficerer let det bæredygtige.

Det kan betyde, at man glemmer galskaben og den kreative tilgang i det pædagogiske arbejde. Ifølge Olav Ballisager, der er seniorkonsulent i Grundfos og holdt oplæg om globale udfordringer på konferencen om bæredygtig efterskole, er det vigtigt, at det kropslige og det oplevelsesmæssige får en fremtrædende plads, når efterskolerne i de kommende år vil fokusere på det bæredygtige. Han mener, at specielt drengene i efterskolealderen er under pres og har brug for rollemodeller, så de kan se sig selv i en bæredygtig sammenhæng. »Vi har brug for bæredygtige helte, og det skal være nogle drengene kan spejle sig i,« siger Olav Ballisager og forklarer, at det er en generel udfordring at få drengene med i efterskolealderen, men at den er særdeles aktuel i forhold til det bæredygtige. »Derfor er det vigtigt, at efterskolerne tænker i den kropslige tilgang,« siger han.

Billedtekst om oplevelser i parken Explorama, Cumulus, Segway etc.

Billedtekst om oplevelser i parken

efterskolen 路 no. 06 路 november 2011

Explorama, Cumulus, Segway etc.

efterskolen 路 no. 06 路 november 2011

22

værelsespædagogik

tvang hjælper

dannelsesprocessen på vej af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Krav om, at efterskoleeleverne bliver hos en værelseskammerat, de er røget uklar med, er med til at danne de unges personlighed.

Men regler og krav skal følges op med pædagogiske tiltag

M

efterskolen · no. 06 · november 2011

ødet med værelseskammeraten. For nogle begyndelsen på et livslangt venskab, for andre et kort bekendtskab, der slutter når efterskolen forlades, og for nogle få kilden til konflikter, som er svære at holde ud.

Værelsespædagogikken er en vigtig brik i dannelsesprocessen, og fælles for næsten alle efterskoler er, at der er en vis grad af tvang forbundet med tildeling af værelseskammerater.

Leo Komischke-Konnerup, der er leder af Videncenter for Almen Pædagogik på University College Syddanmark, ser tvangen som en naturlig og nødvendig del af den demokratiske dannelsesproces. »At tænke og handle demokratisk kommer ikke af sig selv, det skal læres, og en pædagogisk praksis bygger altid på et magtforhold,« siger han og forklarer, at når efterskolerne bestemmer, hvem der skal bo sammen, giver de eleverne mulighed for at møde mennesker, de måske aldrig ville have mødt, og på den måde lære at livet kan leves på forskellig vis. »Man kan sige, at den pædagogiske tvang bliver til pædagogisk fornuft på efterskolerne,« siger Leo Komischke-Konnerup og forklarer, at efterskoleformens styrke ligger i struktureringen af betydningsfulde fællesskaber.

Tre fællesskaber I bogen ”Dannelse der virker” beskriver Leo Komischke-Konnerup og hans medforfattere tre forskellige fællesskaber, som efterskoleeleverne indgår i. Det venskabelige fællesskab, hvor de unge møder andre og har mulighed for at eksperimentere med, hvem de egentlig er. Interessefællesskabet hvor de unge udvikler og udfordrer deres interesser.

Og det solidariske fællesskab hvor eleverne lærer nødvendigheden af at tilsidesætte egne interesser og behov.

Alle fællesskaber fungerer på baggrund af en vis form for tvang og er væsentlige for dannelsesprocessen.

Livet på elevernes værelser falder ind under det venskabelige fællesskab. »I det meste af elevernes liv vælger de selv hvilke fællesskaber de indgår i,« siger Leo Komischke-Konnerup og forklarer, at efterskolen har lagt strukturer ned over fællesskabet på værelserne. Strukturer som er med til at udvide de unges oplevelse af, hvad et godt liv kan være.

Frustrationer skaber udvikling Psykolog Lars Hugo Sørensen fortæller, at de strukturerede fællesskaber, og det at efterskolerne for eksempel forlanger, at eleverne bliver hos en værelseskammerat, de ikke lige er på bølgelængde med, kan sætte eleverne i situationer, hvor de oplever en høj grad af frustration. En frustration som er med til at udvikle personen. »Behovsudskydelse, at vente og at gøre noget man ikke umiddelbart har lyst til, er en central del af dannelsesprocessen,« siger Lars Hugo Sørensen og forklarer, at det i den forbindelse er vigtigt, at lærerne har fokus på, hvilken grad af frustration eleverne oplever. »Frustrationsniveauet kan blive så højt, at al læring stopper,« siger han og forklarer, at det betyder, at lærerne skal være ekstremt dygtige til at håndtere konflikterne, og at reglerne måske ind i mellem må tages op til diskussion.

Flere forskellige regler Efterskolerne har forskellige regler for om eleverne kan få nye værelseskammerater i

løbet af skoleåret. Der er skoler som under ingen omstændigheder lader eleverne skifte værelse, nogen hvor udgangspunktet er, at eleven har den samme værelseskammerat hele året, men at man tager det op, hvis der opstår problemer, og nogle hvor man skifter en eller flere gange i løbet af skoleåret. »Det afgørende er ikke reglerne, men om der etableres lærings- og dannelsesprocesser i forbindelse med værelsesfællesskaberne,« siger Leo Komischke-Konnerup og forklarer, at dannelsesprocessen kan være lige så kvalificerende på en skole, hvor reglerne er rigide, som på en skole hvor der er åbnet for værelsesbyttet. »Det der betyder noget er, om de unge oplever, at de har mulighed for at diskutere reglerne og forholde sig kritisk til dem,« siger Leo Komischke-Konnerup Individuelle hensyn Psykolog Lars Hugo Sørensen mener, at reglerne er vigtige for elevernes dannelse, men hvordan, de er udformet, er knap så vigtigt. For ham er det afgørende, om de voksne opdager når, og hvis en elev tager for meget på sig og i for høj grad undertrykker egne behov. »Lærerne er nødt til at udvikle en høj grad af lydhørhed overfor de tegn eleverne udsender,« siger han og forklarer, at individuelle samtaler med eleverne i den forbindelse kan være med til at fange eventuelle trivselsproblemer. Han er klar over, at det kan være ressourcekrævende, men er nervøs for om kontaktgruppesamtaler kan stå alene. »De unge er meget solidariske med hinanden, og vil ikke nødvendigvis fortælle om konkrete problemer i en gruppe,« siger han.

værelsespædagogik

23

Modelfoto: Hanne Loop

Samme værelse hele året

Ad hoc løsninger

På Skyum Idrætsefterskole kan eleverne ikke skifte værelse.

Hvis der opstår problemer på et værelse, skal de løses af dem, der bor på værelset. Kontaktlærerne og i nogle tilfælde forstanderen hjælper i den forbindelse, med at løse opståede problemer. »Inden eleverne begynder hos os, gør vi et stort nummer ud af at fortælle, at de ikke kan skifte værelse i løbet af skoleåret,« fortæller forstander Hanne Haldrup og forklarer, at eleverne på den måde kender betingelserne.

Hanne Haldrup mener, at skolens politik omkring værelseskammerater ligger fint i tråd med skolens værdier. »Det er vigtigt, at de unge udvikler tolerance og rummelighed, og det hjælper vi dem med, når vi fastholder, at de selv skal løse problemerne på værelset,« siger Hanne Haldrup og tilføjer at reglerne også er en beskyttelse af de svageste, som således ikke bliver sat i situationer, hvor de bliver nødt til at skifte værelse.

På Unge Hjems Efterskole bor man som udgangspunkt sammen med dem, man bliver sat på værelse med. Hvis der i løbet af skoleåret opstår problemer, tager man dem op og løser dem ad hoc. Det kan således godt forekomme, at nogle elever bliver flyttet rundt.

Udgangspunktet for efterskolens pædagogik er, at eleverne skal møde mangfoldigheden og opleve, at mennesker er forskellige, og i den forbindelse kan det at bo sammen med tilfældige kammerater være en del af det. »Vi har overvejet at lave reglerne om,« siger forstander, Bent Ole Bærenholdt. Efter hans opfattelse behøver det ikke nødvendigvis at være på værelset, man møder mangfoldigheden, og i det lys kunne man godt ændre reglerne. »Eleverne er jo ikke så meget på værelserne, men når de er der, er det vigtigt, at de kan få ro og slappe af uden at skulle forholde sig til store grundlæggende konflikter i forhold til en værelseskammerat,« siger Bent Ole Bærenholdt og forklarer, at det aldrig rigtig er blevet til noget med nye regler, blandt andet fordi skolen foreløbigt har løst de problemer, der er opstået, på tilfredsstillende vis.

efterskolen · no. 06 · november 2011

Værelseskammeraten bliver ofte en ven for livet, men nogle gange fører det tætte samvær til konflikter, som er svære at løse

24

værelsespædagogik

jeg vil ha´ en ny roomie af: Lisbeth Schmidt Mikklesen, journalist

Stadigt flere af Bjergsnæskolens elever ser et værelsesbyt som eneste mulige løsning på konflikter med roomien. Det har fået skolen til at give værelsesordningen den helt store makeover

efterskolen · no. 06 · november 2011

»

Vi er meget forskellige, det går bare ikke,« sådan har det de senere år i stigende grad lydt fra Bjergsnæsskolens elever efterfulgt af ønsket om et værelsesbyt. Udviklingen har fået den midtjyske efterskole til at ændre radikalt på retningslinjer, metoder og struktur for værelsesordningen. »Vi oplever, at eleverne får sværere ved at bo på værelse sammen,« fortæller Morten Graae, lærer og en del af Bjergsnæsskolens værelsesudvalg.

Specielt pigerne reagerer, ifølge Morten Graae, hvis den spejling de søger i værelseskammeraten ikke passer, fordi de har forskellig tøjstil eller interesser, og kontaktlærerne hører ofte indvendinger som ”Vi er meget forskellige” og ”Vi går ikke op i de samme ting”. Men også småkonflikter, som at den ene roder, og den anden vil have lyset tændt

for lang tid om aftenen, resulterer i kold luft på værelset. »Eleverne har fået sværere ved at acceptere hinanden, og nogle er slet ikke villige til yde noget som helst for at løse konflikterne, men ser et værelsesbyt som eneste løsning.

Og hvis de ikke får det, som de vil have det, ringer de hjem og græder, hvorefter forældrene ringer og presser på,« uddyber Morten Graae, der udover mindre udholdenhed hos elever og forældre, ser urealistisk forventninger til efterskoleopholdet som en del af forklaringen på problemet. »Eleverne har fået at vide af dem, de kender, at det er fantastisk at gå på efterskole og har et rosenrødt billede af et efterskoleophold, hvor konflikter og udfordringer er udeladt. Og hvis de ikke får opfyldt drømmen om verdens bedste værelseskammerat, ser

nogle værelsesbyt som den eneste løsning,« forklarer Morten Graae.

Ny værelseskammerat til jul Bjergsnæsskolen blødte for nogle år siden op på princippet om, at værelsesbyt ikke var en mulighed og tillod sidste skoleår et skift på 8 ud af 60 værelser. Det tal fik skolen til at beslutte sig for at skabe en ny kultur omkring værelserne. »Vi fandt ud af, at vores ordning med at tillade værelsesbyt om nødvendigt, ikke stemmer overens med skolens værdigrundlag, der blandt andet siger, at eleverne ved aktiv deltagelse i et forpligtende fællesskab og samvær skal tage ansvar og præge med den de er og kan, og at det livgivende samvær opstår i lysten til at ville hinanden i troen på det gode i mennesket. Det værdigrund-

værelsespædagogik

25

Modelfoto: Hanne Loop

På Bjergsnæsskolen har man oplevet et stigende antal elever, som har villet skifte værelse i løbet af skoleåret.

Ingen nemme løsninger »Vi ønsker at udvikle elevernes kompetencer i at bo sammen med nogen. Det obligatoriske

værelsesbyt vil give eleverne en mulighed for at lære endnu en kammerat rigtig godt at kende, og aktivt bruge de erfaringer, de har gjort i det første værelsesforløb i det nye værelsesfællesskab,« fortæller Morten Graae.

Fremover kan eleverne ikke længere bytte værelser i utide, med mindre der er en helt specielle pædagogisk årsager. »Vi vil være benhårde i forhold til værelsesbyt. Det kan i princippet ikke lade sig gøre,« siger Morten Graae, der ikke er i tvivl om, at den klare linje kommer eleven til gode: »Vi tror på, at fastholdelsen gør, at eleverne i højere grad vil involvere sig frem for at gå efter den nemme løsning. Når man forpligter sig til et fællesskab skal man yde og mærke, at der kommer noget godt ud af det.

Det vil kvalificere dem til deres videre liv.« redaktionen@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 06 · november 2011

lag skal også præge værelsessituationen,« fortæller Morten Graae.

Fra dette skoleår vil Bjergsnæsskolens elever komme til at dele værelse og boenheder med klassekammerater, og når eleverne cirka halvvejs ind i skoleåret får ny roomie, bliver det en ny klassekammerat fra boenheden.

Teamet af lærere omkring boenheden vil udover klassefunktionen have opgaven med at støtte værelserne mest muligt. Det skal ske med redskaber fra en fælles værktøjskasse til at løse forskellige problemstillinger, en fast struktur for værelsesbyt og en evalueringsproces opdelt over flere omgange. Trivslen på værelserne vil få høj prioritet.

26

analyse

efterskolerne bliver til stadighed

mere forskellige af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Store forskelle i elevsammensætning, ugepris og løsningen af sociale opgaver tyder på, at skoleformen er ved at knække midt over. Arbejdsgruppe diskuterer i øjeblikket konsekvenser og nye støtteordninger

efterskolen · no. 06 · november 2011

S

ocialt udsatte børn går på én type efterskoler. De riges børn på en anden.

Polariseringen skolerne imellem er tiltagende og den understøttes af det nuværende tilskudssystem.

Samtidig er mantraet om, at skoleformen skal være åben for alle, stadig kodeordet i Efterskoleforeningen. Men i realiteten er det måske kun nogle efterskoler, der er er åbne for alle, fordi ugeprisen på andre efterskoler er så høj og statsstøtten så lav, at en stadig større gruppe forældre ikke har et frit skolevalg til deres børn. Samtidig med disse tendenser understreger regeringen i det nye arbejdsgrundlag, at det skal være en økonomisk overkommelighed for alle familier at sende deres børn på efterskole.

Bag udsagnene gemmer sig imidlertid en virkelighed, hvor polariseringen imellem efterskolerne er vokset så meget, at en lang

række efterskoler reelt ikke er åbne for alle og hvor der er stor forskel på, hvilke opgaver de enkelte efterskoler løser.

En arbejdsgruppe med vicedirektør Bjarne Lundager Jensen fra uddannelses- og innovationstænketanken DEA i spidsen analyserer i øjeblikket skoleformen for Efterskoleforeningens styrelse. Arbejdet ventes at munde ud i oplæg til årsmødet i marts. Blandt andet drøftes det om nye tilskudsformer kan hindre den øgede polarisering. Denne artikel giver et indblik i noget af den viden, arbejdsgruppen generer gennem sit arbejde og anskueliggør også nogle af dilemmaerne.

Sidste gang skoleformen diskuterede tilskudsmodeller, stødte processen på grund, da debatten ret hurtig mundede ud i en ufrugtbar konflikt imellem store og små skoler. Denne gang tager analysearbejdet udgangspunkt i de opgaver skoleformen bør

løse, men også i forhold, der skaber politisk legitimitet for statens tilskud til efterskolerne.

I regeringsgrundlaget lægges op til, at en række andre uddannelsesområder får et socialt taxameter. På efterskoleområdet drøftes det derfor også, hvordan det kan sikres, at efterskolerne løser samfundsmæssige opgaver i form af, at unge i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse, laver mønsterbrud og i hvilket omfang efterskolerne rekrutterer elever fra alle samfundslag.

I det lys er det relevant om tilskudssystemet skal indrettes, så det i højere grad understøtter denne opgave. Men også hvad der skal til for at forhindre at stadig øget polarisering efterskolerne imellem fører til, at skoleformen på sigt risikerer at miste sin samfundsmæssige legitimitet.

Analyserne viser helt tydeligt, at der er ved at opstå A, B og C skoler målt på økono-

analyse

27

Det nuværende tilskudssystem til efterskolerne giver et fast grundtilskud til alle, hvorimod de store efterskoler nyder godt af stordriftsfordele og det ens taxametertilskud pr. elev. Det betyder, at de får samme tilskud til både den første elev og til elev nummer 200.

Foto: Hanne Loop

miske muligheder og elevmæssig sammensætning. Frygten er, at en vækst i antallet af A skoler, som primært har børn af ”rige” forældre, vil fjerne skoleformens politiske opbakning.

Ikke alle har frihed til at vælge At eleverne i højere grad fordeler sig på efterskolerne efter sociale skel underbygges af et kig på forældres indkomster. Målt på forældreindkomster er der meget store forskelle efterskolerne imellem. På en enkelt efterskole har forældrene således en gennemsnitlig husstandsindkomst på blot 350.000 kr., mens husstandsindkomsten på en efterskole i den anden ende er på 705.000 kroner. Dette vidner om – og understreges klart af den øvrige statistik – at eleverne i stigende grad går i skole med børn, der kommer fra hjem med de samme økonomiske muligheder.

Samlet set rekrutterer efterskoleformen fortsat elever fra alle samfundslag, men elevernes fordeling på de enkelte efterskoler er i stigende grad skæv.

Det fremgår tydeligt af statistikmaterialet, at det er dyrere at være elev på en af de større skoler. Der er således en forskel på 11.000 kroner i gennemsnitlig egenbetaling på de mindste og de største efterskoler, hvilket dels har baggrund i forskel i skolepengene, dels i statsstøtten, fordi forældre på de mindske efterskoler tjener mindst og dermed får mere i støtte.

Bladet vil følge arbejdet frem til årsmødet i marts – og åbner samtidig for, at debatten bredes ud i skoleformen. Send derfor gerne reaktioner og holdninger til læserdebatten på mail: redaktionen@magasinhuset.dk

efterskolen · no. 06 · november 2011

Profilskoler fylder sengene De nye analyser viser blandt andet et billede, hvor de store efterskoler og skoler med en klar musisk eller idrætslig profil har den bedste kapacitetsudnyttelse. Fx har skoler med mere end 150 elever stort set ingen ledige pladser, mens fx de mindste efterskoler med 24-69 elever kun har en kapacitetsudnyttelse på 85 procent.

Umiddelbart kan det tyde på, at de store efterskoler har indrettet sig efter markedets vilkår og leverer en vare, der har stor efterspørgsel. Disse skoler har også haft mulighed for at hæve skolepengene, uden det er gået ud over elevsøgningen. Et spørgsmål kan derfor være om ikke øvrige skoler så bare kan lære af de store profilskoler? Men så enkelt er det ikke.

Bag tallene dukker også andre sandheder op. Nemlig, at især de mindste skoler med under 89 elever udbyder 8. klasse. Statistikken viser samtidig, at de mindste efterskoler er relativt bedre til at optage elever på 9. klassetrin og elever med integrationsbag-

grund. Alt sammen tegn på, at de mindste skoler løser sociale opgaver.

Socialt taxameter Regeringen overvejer i øjeblikket at indføre et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne. Bredes tankegangen ud til efterskolerne, vil det umiddelbart få den konsekvens, at efterskoler med mange elever fra hjem, hvor forældre fx har lav indkomst og svag uddannelsesbaggrund, får et øget statstilskud.

Som elevfordelingen er i dag vil det især gavne de små og mellemstore efterskoler – netop de efterskoler, der ud fra analysematerialet ser ud til at have en overvægt af elever fra hjem med en svag socioøkonomisk profil.

Spørgsmålet er dog om det løser den egentlige problemstilling, nemlig en tiltagende polarisering skolerne imellem, eller om det blot vil omfordele tilskuddet. Er målet, at forældre har frit valg af efterskole, kræver det, at skolepengenes og statstilskuddets størrelse er sådan, at forældrene ikke skal spekulere på, om de skal sende Ida på en lille almen skole eller på en profileret idrætsefterskole. Men et direkte indgreb i hvor højt efterskolerne må sætte skolepengene vil nok af mange blive opfattet som indgreb i skolernes frihed.

Om et socialt taxameter i sig selv kan flytte elever skolerne imellem er et åbent spørgsmål. Et socialt taxameter kan være en finansiering af, at nogle skoler løser særlige opgaver med et socialt sigte. Men skal det omfordele eleverne, så de er mere ligeligt fordelt efter social profil, så kræver det måske ikke bare et incitament i form af et socialt taxameter, for analyserne viser allerede, at en række skoler kan fylde skolerne til et relativt dyrt skoletilbud, fordi der er forældre som kan og vil betale for det. Derfor skal diskussionen måske også stå om, hvorvidt skoler som ikke rekrutterer elever fra bestemte elevgrupper, skal trækkes forholdsmæssigt i tilskuddet.

Dilemmaerne står i kø i debatten om skoleformens tilskud. Men i sidste ende bør målet – nemlig en skoleform der i praksis er åben for alle – stå højere end et hensyn til, hvordan enkeltskoler er tilgodeset i det nuværende tilskudssystem.

28

kronik

Nikolaj Stagis mmd er forfatter til bogen Den autentiske virksomhed, som udkommer på Gyldendal i januar 2012. Nikolaj Stagis er grundlægger af brandbureauet Stagis A/S, som rådgiver private og offentlige organisationer om strategi, kommunikation og udvikling af autentisk identitet.

af: Nikolaj Stagis, forfatter og direktør

på udkig efter efterskolens

autentiske styrker Det kræver mod at være en autentisk efterskole, for det betyder, at man tilllader sig at gøre noget andet end de fleste og bryde med mainstream, skriver Nikolaj Stagis, oplægsholder på Efterskoleforeningens lederkonference

efterskolen · no. 06 · november 2011

Gennem de seneste år er vores behov for autenticitet blevet mere tydeligt. Vi vurderer i stigende omfang en virksomheds autenticitet og integritet, før vi vælger at indgå i en relation til virksomheden. Forbrugere viser større præference for produkter, services og oplevelser, der er forbundet til en autentisk organisatorisk identitet. Derfor er virksomheders evne til at relatere deres arv og historie til nutiden, handle ud fra egne holdninger og repræsentere lokalt nærvær afgørende for deres omdømme og succes på markedet.

For efterskolerne handler det om at få de rigtige elever, tiltrække dygtige medarbejdere og udvikle efterskolen, så den også er et relevant alternativ fremover.

Musikefterskole eller idrætsefterskole De fleste efterskoler er navngivet efter det sted, de hører til. Når man hører Vesterdal, Hjemly og Kastanievej er det tydeligt, at her er tale om et sted. En kode for autenticitet er at knytte sin identitet til det sted, man kommer fra. Det har folk og stammer gjort i årtusinder. Men hvis man ikke kender efterskoleverdenen er det svært at kende forskel på Vesterdal og Vesterlund. Eller Magleby

og Mejlby. For de fleste siger disse navne ikke meget om skolen. På en liste med 261 efterskoler, var der kun syv navne, som ikke indeholdt et stednavn.

Efterskolerne specialiserer sig også i fag for at skabe nicher og differentiere sig. Der er idrætsefterskoler, naturefterskoler og musik- og dramaefterskoler. Omtrent 22% af efterskolerne har tilføjet en faglig retning som fx “idræt” eller “musik” til deres navn, hvilket giver dem en mere tydelig identitet, når man ser navnet.

Efterlysning: Efterskolernes originaler Nu er efterskolens navn heldigvis ikke det eneste man møder. Det fysiske møde og samtalen med skolen byder heldigvis på meget mere. Blot illustrerer navnene en vis ensartethed blandt efterskolernes identitet, når man ikke kender landskabet af efterskoler. Ligesom alle andre brancher der vil skabe en stærk identitetsfølelse i organisationen og markedsføre sig effektivt over for sin omverden, kan efterskolerne spille på mange andre strenge end stedet og de populære faglige retninger, når skolens identitet og image skal udvikles.

Når man ser ud over efterskolelandskabet, kan man godt savne den mangfoldighed blandt skolerne, som vores samfund ellers byder på – uanset om jeg sammenligner med kommercielle virksomheder eller andre institutioner i samfundet. Hvor er efterskolen med den særlige undervisningsform? Eller den elitære naturfaglige efterskole? Eller den grønne efterskole? Eller hvad med landets billigste efterskole? Den sidste ville jeg ikke anbefale (eller ønske at gå på), men det gode slagtilbud er en markedsposition og identitet, som findes blandt næsten alle andre typer virksomheder. Hvor er efterskolernes unikke og originale identiteter?

Gå på opdagelse i efterskolens autentiske styrker Kigger man ind på efterskolernes hjemmesider, er der nogle ord, som bliver brugt igen og igen. Den gode nyhed er, at de er både positive og fornuftige. Den knap så gode nyhed er, at det er svært at kende forskel på efterskolerne, uanset om man er en 13-årig kommende elev, om man er forælder eller potentiel medarbejder. En omskrivning af efterskolens tekst og et nyt design af hjem-

kronik

29

Visuel identitet skal helst afspejle kernen i efterskolens autenticitet

mesiden kan naturligvis hjælpe. Men udfordringen er for de fleste mere fundamental.

Hvis den enkelte efterskole skal skabe den bedst mulige skole for sine elever, forældre og medarbejdere, skal efterskolen definere sin autentiske identitet – den overbevisning og praksis, som gennemsyrer alt hvad skolen foretager sig og som kan skabe identifikation for medarbejdere og elever, og retning for udviklingen af skolens fremtid.

Mange virksomheder og deres ledere tror fejlagtigt, at virksomhedens styrke er det fag, de arbejder med. I virkeligheden er det ofte en kompleks sammensætning af kendetegn, kompetencer og værdier, som danner den autentiske identitet og skaber værdien for kunderne. Det gælder også på efterskolerne. Jeg gik selv på efterskole i to år, og den velkendte kliché gælder også for mig – det var to af mine bedste år nogensinde.

Siden har jeg arbejdet sammen med mere end ti efterskoler, som uden undtagelse har budt på unikke, autentiske styrker.

På Femmøller Efterskole fandt vi ud af, at Femmøller især var gode til at lave “rytmebrud”. De bryder rytmer i skemaet, i undervisningen, i elevernes vaner og selvfølgelig i musikken. Derfor siger Femmøller “bryd rytmen” på brevpapiret, på hjemmesiden eller når der bliver budt velkommen til et nyt elevhold. Det gode ved “rytmebrud” er, at det er en værdi der kan praktiseres og som samtidig adskiller efterskolen fra andre. Hver eneste efterskole har nogle særlige egenskaber, karakteristika og styrker, som bliver udlevet i større eller mindre grad. Det er bare ikke altid, at efterskolen selv har gjort sig helt klart, hvad de autentiske styrker er.

Efterskolerne skal turde være sig selv Uanset om man ser det fra den enkelte efterskoles perspektiv eller fra det lidt større perspektiv, som handler om at gøre alle efterskoler så gode som mulige og udbrede skoleformen fordi den gør noget godt for vores samfund, så er det en fordel, hvis

den enkelte efterskole finder sin autentiske identitet og dyrker sine særlige forcer. Det giver gode arbejdspladser, tydelige alternativer for de unge og et samfund med et bredt spekter af kompetencer. For den enkelte efterskole kræver det mod, at være sig selv.

Det betyder nemlig potentielt, at man tillader sig at gøre noget andet end de fleste og bryde med mainstream. Det betyder også, at man lever sine særlige overbevisninger og styrker i alt hvad skolen gør. Det gælder for eksempel udbudet af fag, undervisningsformen, skolens indretning, planlægningen af året, rekrutteringen af nye medarbejdere og kommunikationen til omverdenen.

Hvis man er nysgerrig efter, hvilken forskel det gør, om en virksomhed lever og udtrykker sin autentiske identitet, behøver man ikke lede længe. I Danmark har vi for eksempel LEGO, som er verdensberømt for kreativ leg og Noma, som de seneste to år er blevet kåret som verdens bedste restaurant. Begge virksomheder har været gode til at definere deres identitet, bryde med normerne og tydeliggøre deres autentiske styrker. Hvad er din efterskoles svar på LEGO klodsen eller Ny Nordisk Mad?

Hvor er efterskolernes unikke og originale identiteter? Hvad er din efterskoles svar på LEGO klodsen eller Ny Nordisk Mad?

efterskolen · no. 06 · november 2011

Alle er gode til noget – man skal bare finde ud af, hvad det er De færreste bekymrer sig om efterskolens identitet til hverdag. Vi behøver ikke tænke over, ”hvem vi er”, for det er vi bare. I hvert fald så længe det går godt. Faktisk begynder organisationer typisk at beskæftige sig med deres identitet, når de er i krise. Identitetskriser hos organisationer minder ganske meget om menneskers. Den svære fødsel, barndommen, ungdomsårene, finder sammen

eller skilles osv. Den mest udbredte krise er, når der ikke er kunder nok og eksistensen er truet. Så bliver ledelsen og resten af virksomheden opmærksom og spørger sig selv: ”Hvad skal vi leve af?” ”Hvad er vi gode til?” og ”Hvem er vi egentlig?”.

Nogen stiller heldigvis spørgsmålene mens det stadig går godt, og forsøger hele tiden at gøre efterskolen til en mere klar og tydelig version af sig selv. Der er en rigdom af potentialer i en efterskole, som blot skal genopdages, udvikles og leves. Både ledere og medarbejdere kan med fordel gå på opdagelse i organisationen og kortlægge efterskolens autenticitet på tre dimensioner: (1) Den historiske, som handler om arv og oprindelse, (2) den refleksive, som handler om overbevisninger og evnen til at handle ud fra dem og (3) den ekspressive, som handler om iscenesættelse, nærvær og passion.

30

nyt fra efterskoleforeningen

nyt fra

mens vi forventningsfuldt venter på at få

elevstøtten rullet tilbage af: Povl Asserhøj medlem af styrelsen og formand for juridisk-økonomisk enhed

D

efterskolen · no. 06 · november 2011

er skal forståeligt nok blandt Efterskolebladets læsere være nogle, som lige efter Folketingsvalget og etablering af et nyt regeringsgrundlag, vil opfatte dette som et politisk indlæg. Sådan er det ikke tænkt. Det er derimod et indspark i, hvad jeg betragter som en meget væsentlig debat om grundlæggende værdier i vort samfund.

Som mangeårig leder i dansk erhvervsliv, hvor et væsentligt element i vor ledelsesfilosofi var baseret på et veldefineret værdigrundlag, og hvor jeg bilder mig ind, at vi med held har praktiseret værdibaseret ledelse, - og nu som styrelsesmedlem i en værdibåren og værdibærende organisation som Efterskoleforeningen, så må jeg forundres og græmmes.

Ved en hurtig og helt uvidenskabelig gennemgang af værdigrundlaget for en række førende danske erhvervsvirksomheder støder man på ord som: - Vi skal være åbne og ærlige - Vi skal være troværdige og redelige - Vi siger, hvad vi gør – og - Vi gør, hvad vi siger Ved en hurtig og helt uvidenskabelig søgen efter et værdigrundlag for politiske partier er det straks noget sværere at finde værdibegreber, som er forpligtende.

Kan det måske skyldes: - at politikere ikke er ærlige?

- at politikere ikke er troværdige?

- at politikere ikke holder, hvad de lover, og ikke gør, hvad de siger?

- at der gælder andre normer og værdier for politikere end for alle andre samfundsborgere?

Jeg spørger bare!

Når man som de fleste af Efterskolebladets læsere er stærkt engageret i en verden – efterskoleverdenen – hvor stærke holdninger og

31

efterskoleforeningen

Sammen er vi

bedst til dansk!

Vi byder velkommen til nye medlemmer med en smuk særudgivelse. Meld dig ind i Dansklærerforeningen nu, eller hverv et nyt medlem. Så modtager du antologien “Med varsomhed og vovemod” – ny antologi med tekster om og til dansklærere. Og når du vender bogen om, får du ”Vær beredt” – en læsedagbog!

Dansklærerforeningen er alle dansklæreres faglige forening. Som medlem får du: Inspiration

Ingen efterskoleforstander ville overleve en dag i jobbet, hvis hun eller han havde et så lemfældigt forhold til grundlæggende værdier som ærlighed, troværdighed og redelighed.

Viden

Dialog

Indflydelse

Meld dig ind inden 1. december 2011 på mit.dansklf.dk eller send en mail til dansklf@dansklf.dk.

Er du allerede medlem, kan du skaffe et nyt medlem – og få antologien som gave!

Når kontingentet er betalt, modtager du særudgivelsen ’Med varsomhed og vovemod’ helt gratis!

Og så lige til sidst et spørgsmål – mens vi forventningsfuldt venter på at få elevstøtten rullet tilbage: Er det, vi skal forstå ved lovens ord om demokratisk dannelse, at vi skal lære de unge at forstå, at der gælder andre normer og værdier for politikere end for andre samfundsborgere, og at alle kneb gælder, når det drejer sig om magten i samfundet?

Jeg spørger bare !

”Det lyder måske højstemt, men jeg kan huske, at jeg den eftermiddag sendte min dansklærer en taknemmelig tanke. For jeg tror faktisk, at hans anerkendende blik den januardag og det år, jeg havde ham som dansklærer, har betydet meget for mig.”

(Forfatteren Josefine Klougart – citat fra bogen)

mit.dansklf.dk · Tlf: 33790010

efterskolen · no. 06 · november 2011

ord som ærlighed, ansvarlighed og troværdighed er ord, som betyder noget, og som skal tages meget alvorligt i den dagligdag, der udfolder sig på en efterskole, så er det – synes jeg – svært at forstå, at man som politiker kan tilkæmpe sig magten i samfundet ved at tilsidesætte helt grundlæggede normer og værdier.

Ingen erhvervsleder og slet ingen efterskoleforstander ville overleve en dag i jobbet, hvis hun eller han havde et så lemfældigt forhold til grundlæggende værdier som ærlighed, troværdighed og redelighed. Ja, faktisk vil det være min påstand, at hun eller han i givet fald ikke bare ville modtage sin opsigelse. Nej, hun eller han ville blive bortvist uden løn.

Hvis nogen nu tænker: Man kan vel ikke skære alle politikere over én kam? Nej, det kan man da heldigvis ikke.

Du må selv bestemme, hvilke politikere, der baseret på dit værdigrundlag ville kunne blive forstander på din skole.

32

annoncer

DEADLINE

Grejsdalens Efterskole søger forstander Vi søger en forstander, der … … er en synlig, lyttende og handlekraftig leder. Du er tillidskabende og får det bedste frem hos alle på skolen.

Du fremmer et sundt og tillidskabende miljø, hvor den enkelte motiveres.

Du kommunikerer tydeligt og sætter mål for skolen, medarbejderne og eleverne.

Annoncefrist: Blad nr. 7 udkommer 24. nov. deadline 11. nov.

Ansættelsen sker iht. Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Årlig løn forhandles i intervallet 420.721,86 - 493.201,36 kr. (april 2011)

Du skal være en smittende kristen med solidt kendskab og engagement i skolens bagland.

Du fortæller gerne, hvorfor du selv er kristen.

Blad nr. 8 udkommer 15. dec. deadline 2. dec.

Læs det fulde stillingsopslag på www.grejsdalens.dk.

Ansøgningsfrist 15. november 2011 kl. 12.00

Med humør, begejstring, energi og engagement er du en synlig og udadvendt leder både internt og eksternt.

Du kommunikerer og motiverer med en anerkendende og tillidsfuld ledelsesstil.

Blad nr. 9 udkommer 19. jan. deadline 9. jan.

se mere på www.efterskolen.com

grejsdalens efterskole • tlf.: 75 82 23 77 RABATBILLET ENTRÉ 80 kr

. (normalpris 110 kr.)

Kom billigt i Bogforum

efterskolen · no. 06 · november 2011

Få adgang til årets BogForum i Forum, København, til specialpris med Efterskolens rabatkupon. Klip kuponen ud og tag den med.

BogForum fejrer i år sit 20-års jubilæum og har udviklet sig til en solid succes og årets bogbegivenhed for bogelskere.

Foruden et omfattende program, udstilling og salgsboder fra landets forlag, præsenterer en række undervisningsforlag også deres materialer.

tjek programmet på Jeg underviser i Jeg kommer fra

din smartphone: m.b

ogforum.dk

❏ Grundskolen ❏ Voksenuddannelse ❏ Storkøbenhavn ❏ Fyn

❏ Ungdomsuddannelse ❏ Andet ❏ Sjælland og Øer ❏ Jylland

Se programmet på www.bogforum.dk.

Rabatbilletten er kun

Julius Thomsen Plads

Underskrift

gyldig med underskrif

1 · 1925 Frederiksber

t og afkrydsning

g C · Metro lige til dør

en!

jobannoncer

Rejsby Europæiske Efterskole søger barselsvikar

33

- Midtsjaellands Efterskole En oplevelse for livet

Med tiltrædelse 1. januar 2012 søger vi en barselsvikar i en 80% stilling frem til sommerferien. Vi er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med en europæisk og boglig profil, 138 elever og 25 ansatte.

Vi forventer, at du...

• har lyst til at arbejde i et miljø med unge mennesker og andre faggrupper • vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspekter, herunder besøg fra vores udenlandske samarbejdspartnere, rejser, tilsyn og weekendarrangementer • kan undervise i et eller flere af disse fag: Kristendom, dansk og engelsk • har idéer til og mod på at varetage et eller flere valgfag, herunder idrætsfag, som passer ind i skolens profil • har et grundlæggende kendskab til IT, da vores kommunikation foregår elektronisk Yderligere oplysninger om skolen kan du finde på www.rejsby-efterskole.dk For at få et godt billede af jobbet og atmosfæren på efterskolen, er du meget velkommen til at ringe på 7475 3622 og komme forbi på et besøg.

Ansættelse efter overenskomst ml. Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er den 14. november med morgenposten – samtaler onsdag den 16. november.

Din ansøgning, mærket ”lærer” sendes som brev eller mail til:

Kogsvej 3, Rejsby, 6780 Skærbæk • kontor@rejsby-efterskole.dk

Dansk-, engelsk og kristendomslærer søges til vikariat i perioden februar – juni 2012 Vi tilbyder et spændende og udfordrende vikariat i et tæt og engagerende arbejdsfællesskab, der omfatter både unge og medarbejdere.

Vi skal først og fremmest have dækket: dansk, engelsk og kristendom. Derudover lytter vi gerne til, hvad du kan byde ind med. Det kunne f.eks. være dans, rytmisk gymnastik eller tekstil.

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde sammen med unge, engagere dig i efterskolelivet og aktivt tage del i de mange forskellige opgaver, der er forbundet hermed.

Arbejdsopgaverne omfatter også vinterlejrskole på ski, påskeoplevelsesdage samt lejrskole i maj.

Vi har blinde og svagsynede elever på skolen, og har du erfaring hermed vil det være fint. I nogle fag vil du indgå i et tolærersystem med blinde elever. Vi har desuden elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Lærer søges Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 120 elever.

Skolens kerneord er, forpligtende fællesskab, ligeværd, alsidighed og faglighed.

Erfaring fra det frivillige børne- og ungdomsarbejde vil være en fordel. Skolen er oprettet i tilknytning til de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer bl.a. KFUM og KFUK og FDF. Vi arbejder ud fra et bredt kristent livs- og menneskesyn og ønsker derigennem at give unge styrke, mod og kræfter til at leve i hverdagen.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC.

Følgende fag ønskes dækket: • Samfundsfag i overbygningen • Dansk på mellemtrinet/overbygningen

Ansøgningsfrist: fredag d. 18. november 2011 Samtaler forventes afholdt i uge 48

Kendskab til It. administration samt tysk vil være en fordel.

Du er meget velkommen til at kontakte os for at få mere at vide om skolen, ligesom der er mulighed for at besøge os. Se også vores hjemmeside: www.mse.dk. Henvendelse til forstander Christian Hougaard-Jakobsen; cj@mse.dk

Oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Uffe Kirk 8668 2582.

Skriftlig ansøgning, frist den 14. november 2011, samtaler i uge 46/47.

Gudenådalens Friskole Bjerring Hede 13B, 8850 Bjerringbro www.gufs.dk • kontor@gufs.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Midtsjællands Efterskole Tolstrupvej 29 4330 Hvalsø tlf. 4649 6096

efterskolen · no. 6 · november 2011

Vi søger en lærer med tiltrædelse pr. 1. december eller 1. januar.

efterskolen 路 no. 06 路 november 2011

34 rejseannoncer

rejseannoncer

Studierejse til Paris olen eftersk ember

720,pr. person

efterskole 2010 ·

Foto: Thoma

s Havlyk

ke

· 16. sept

Kr.

rtage Repo fra et ød folkem

n

foreninge

No. 03

35

06

r atione provok ansvar er fremm

efterskolekab, hvor nger. get leders e foreni es i linjefa i de frivllig iv fremm ledere og initiat til at blive d rustes Handlekraft på Lollan elever

effekt

r erevne at samar

l væk er ska ttelse af parels en rening 03 bes ordinær nedsæ kolefo med ekstra 2014. Efters i Uhørt restøtten foræld terer. protes

ikler led

ne

baree for sår for sårbar

værdi r i komhar stor 12 sto baggrund koleophold rt med

lærer elever kter. Alt samm 08 udv r Steen koleophold løse konfli

en

Et efters i rappo lyder det arbejde. unge, sociale munernes

r og t, mene Et efters tage ansva erhvervslive bejde, vner i e. ledere sor i ledels brugbare profes randt, Hildeb

FLY BUS

5 dg/4 nt frakr. 2.280,6 dg/3 nt frakr. 1.640,-

Med fly i flersengsværelser på hostel

BEYOND SIGHTSEEING: • Kloakkerne (Kloakmuseum) • Parc de la Villette (Videnskabsbyen) • Bateaux Mouches (sejltur på Seinen)

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

TRIO

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Skolerejser Rutebus til Berlin 4 dage / 3 næTTer

Med rutebus og i flersengsværelse på hostel.

Top 3 studiebesøg: - Berliner Unterwelten - Rigsdagen - Sachsenhausen koncentrationslejr

Kontakt Tina 46 91 02 49 tian@team-benns.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86 annonce@efterskoleforeningen.dk

Go beyond sightseeing

Skole- og ungdomsrejser Adventure • Natur • Storby • Kultur • Friluftsliv • Ski

Bestil studierejsen nu!

Mangler du inspiration?

Et besøg af os hjælper dig godt på vej

Island - varme kilder, spyende geysere og rå gletsjere.

Se øen fra hesteryg, bus eller til fods - naturoplevelsen er unik! Færøerne - spændende kulturhistorie i kombination med friluftsliv, fx. fjeldvandring i den mageløse natur, sejltur ved fuglefjeldene/grotterne eller en frisk fisketur.

Antikkens Grækenland - pulserende Athen med Akropolis, historiske Delphi, Korinterkanalen og de imponerende Svævende Klostre. Israel - ”Indtryk, som vil sætte sig for livet i vore elever”, fortalte Oddsherreds Efterskole begejstret, hjemvendt fra Det Hellige Land.

Få den bedst mulige service før, under og efter rejsen.

Rådgivning og dialog er basis for en god oplevelse!

Kontakt os for udarbejdelse af tilbud Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Tlf. 87 231 245 rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk

efterskolen · no. 6 · november 2011

Vi skræddersyr efterårets studietur ud fra jeres behov!

36

rejseannoncer

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRASBOURG

CESKY RAJ

alle Europæiske storbyer, f. eks.

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING MOUNTAINBIKE udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

- ring og få et uforpligtende tilbud…

Skeikampen, norge

7 dage (29. jan. - 4. feb.)

4* stjernet lejligheder, 4 - 6 pers. inkl. bus, 5 dages liftkort, 5 dages skileje, slutrengøring. gå afstand til ski centeret, langrendsspor, spa og mange andre aktiviteter.

Pris pr. person . . . . . . . kr.

efterskolen · no. 06 · november 2011

Team Benns Ski byder på et væld af muligheder, når det handler om at finde den helt rigtige skiferie til jeres skolegruppe!

Vi skræddersyer turen, så både varighed og transport matcher jeres ønsker og behov, vi arrangerer alt og står for alle de praktiske detaljer.

Team Benns Ski har masser af erfaring med skolegrupper i Norge, sikkerheden er i top og vore mange dygtige og engagerede danske skiguider står klar til at hjælpe på pisterne.

Kontakt Tina på tlf: 96 75 07 03 tina@tbski.dk

www.team-benns.com/skiferie

2.529,-

annoncer

Tlf. 7587 2344 · info@jellingrejser.dk

Berlin. . . . . . . . . . . .

Cesky Raj . . . . . . . .

Prag . . . . . . . . . . . .

Krakow . . . . . . . . . .

Warszawa . . . . . . . .

Budapest . . . . . . . . .

London . . . . . . . . . .

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

765 1.395 1.109 1.190 1.250 1.315 1.605

10% PÅ CESKY RAJ SEPT./OKT. Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Annoncefrist for næste nummer er 11. november.

37

EFtErSkolEForEningEn

SKIREJSER til Norge Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall fra 2.065,Hovden fra 2.445,Nesbyen (inkl. helpension) fra 2.995,-

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Europas STORBYER

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Prag 6 dg. fra 1.465,Budapest 6 dg. fra 1.565,Berlin 4 dg. fra 1.395,Paris 6 dg. fra 1.845,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam ...

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

annonce@ efterskoleforeningen.dk www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Bogetorp.indd 1

30/06/10 21.15

læs rapporten på www.bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

WWW.BDO.Dk/skOler

efterskolen · no. 6 · november 2011

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

BDO har taget temperaturen på efterskOlerne

38

kurser&møder

kalender

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Lærende konference om ordblindhed 21. og 22. marts 2012 Crowne Plaza Copenhagen Towers Internationale oplæg, lærende workshops om dysleksipædagogik, faglige netværk, pecha kucha (japansk præsentationskoncept), udfordrende paneldebatter, faglig markedsplads med stande.

På konferencen kan du møde fagpersoner fra den pædagogiske praksis og en række dysleksiforskere Se program på www.ord12.dk Tidlig tilmelding til Ord12 inden 17. oktober 2011 koster kr. 3.000,Derefter koster konferencen kr. 4.000.

se mere på www.efterskoleforeingen.dk/kalender

Multikulturelle skoler 21.-22./11 Nyborg.

Konferencen sætter fokus på de ældste tosprogede elever i grundskolen og på hvordan flest mulig tosprogede elever kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Handlekraftige teammøder Se mere: www.efterskoleforeingen.dk/kalender

Fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Tilmelding senest 8/11 på www.efterskoleforeingen.dk/kalender

8/12 kl 9-11.30 Hotel Vilcon, Holbæk

Efterskole for alle - Hvordan holder vi på frafaldstruede og sårbare elever?

3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Arr.: professionshøjskolen UCC

Ordblindeefterskolerne i Danmark er medarrangør af konferencen.

Ledelse af en skole i udvikling Uddannelse for forstandere på efterskoler

Kurserne er en enestående mulighed for at forberede sig på en lederstilling i efterskolen.

Modul 1 er et egentligt afklaringsmodul. Er et lederjob som fx forstander overhovedet noget for mig? Kurset er udviklet af Efterskoleforeningen i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Modul 2 er et mere redskabsorienteret modul.

22. november Brandbjerg Højskole, Vejle Efterskolelærere får på denne workshop/kursusdag inspiration, redskaber og metoder til at hjælpe eleverne med at bryde gamle mønstre og opdage, at det er muligt at styrke selvværd og lære at stå ved den, man er.

Deltagerne skal være parate til at ”sætte sig selv i spil” og dele fra eget liv, så de kan få en fornemmelse af, hvad det er eleverne oplever, når de bedes om det samme.

Tilmeldingsfrist: Nu.

Skaber jeres teammøder udvikling?

Få inspiration til spædende mødeprocesser, hvor sagen kommer i centrum og engagementet udvikles. Få indblik i forskningen indenfor mødeudvikling.

Og gå hjem med konkrete værktøjer til videreudvikling af jeres teammøder.

Målgruppe: lærere.

Pris: 695 kr.

Foredragsholder: Konsulent og efterskolelærer Tine Dalskov – www.tinedalskov.dk 30232519 Tilmelding: info@tinedalskov.dk senest 28/11-11

efterskolen · no.

06 05 · november 2011 efterskolen · no. · oktober 2011

Se mere på www. efterskoleforeningen.dk/kalender Kursus i fællessang

Kursus for lederteam i efterskolen

17.-18. november Den Rytmiske Højskole

22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

Jesper Moesbøl, Stig Kaufmanas og Uffe Raahede vil give en intensiv indføring i spil til fællessang med udgangspunkt i sange fra højskolesangbogen.

Førlederkursus Kend dig selv - og få afklaret hvad du vil Modul 1: 24.-25. november Modul 2: 16.-18. april 2012.

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

synspunkt

39

efterspil af: Steen Hildebrandt, professor i ledelse

rest-danmark U

kontanthjælpsmodtagere, om mennesker, der som meget unge har fået tildelt livsvarig invalidepension. Det handler om meget store grupper af ordblinde mennesker og mennesker, der er funktionelle analfabeter. Det drejer sig om arbejdsløse akademikere, der ikke reelt har udsigt til et arbejde i Danmark, der ligger inden for deres kompetencefelt. Og inden vi får set os om, drejer det sig desuden ikke bare om en stor gruppe arbejdsløse akademikere, men om en stor gruppe både inkompetente og arbejdsløse akademikere, der aldrig vil få et job svarende til deres formelle uddannelse, ikke primært fordi der ikke er ledige jobs, men ganske enkelt fordi de ikke har de kompetencer, som deres uddannelse formelt set skulle indebære.

Vi får ganske enkelt et stigende proletariat af arbejdsløse og udygtige akademikere. Der skal efter min opfattelse helt sikkert ikke flere unge mennesker ind på de eksisterende universiteter, men formentlig ind på helt andre, for nogles vedkommende endnu ikke eksisterende uddannelser.

Alt dette repræsenterer et selvstændigt og stort problem for alle disse mennesker og deres familier – isoleret set. Samtidig er det et kæmpemæssigt socialt og velfærdsmæssigt problem. Man kan med nogenlunde stor sikkerhed sige, at mange af de grupper af mennesker, jeg har omtalt oven for, umiddelbart set ikke har de nødvendige kompetencer til at kunne deltage i de produktions- og værdiskabelsesprocesser i samfundet, der skal finde sted i Danmark i fremtiden. Medmindre…?

Mange af disse problemer kan ikke og bliver ikke adresseret og håndteret inden for de eksisterende uddannelser og systemer. Men de er der, og de er alarmerende i omfang og alvorlighed. Et gigantisk problemkompleks, som den nye regering må adressere. Og som er så sammensat, at det formentlig kun kan adresseres og håndteres, såfremt flere ministerområder involveres og bidrager. Og det er en hastesag!

efterskolen · no. 06 · november 2011

ddannelseslokomotivet er tordnet gennem landskabet op igennem den periode, hvor industrisamfundet for alvor blev udviklet, nemlig i sidste halvdel af 1900-tallet.

Centralisering, koncentrering, professionalisering, fusionering, globalisering var nøgleord. Alt det kan der siges meget godt om. Og det er gjort. Men vi skal tage os i agt, så det ikke går os, som Jern-Henrik, der et sted siger: ”Jeg er faret vild, men jeg skyder en god fart”.

Op gennem de seneste årtier er der opstået, hvad jeg vil kalde en stribe restproblemer i det danske samfund, der for en stor dels vedkommende har deres rod i uddannelsessektoren.

I det danske samfund findes der en uhyggelig stor gruppe af mennesker, der er kørt ud på forskellige sidespor, alt imens hovedtoget buldrer frem med store pres og krav om høje præstationer, hurtige gennemførelsestider på studierne, specialundervisning i stadigt stigende omfang i folkeskolen, overalt krav om høje karaktergennemsnit, der offentliggøres og kan sammenlignes – dvs. nationale og internationale sammenligninger af karaktergennemsnit, to lærere pr. klasse, 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre (én af de eksisterende) ungdomsuddannelser, 60 pct. af alle unge skal have en (af de eksisterende) videregående uddannelser; flere unge end nu skal have en (hurtig) universitetsuddannelse, Danmark skal være blandt de bedste i Europa, i Verden, ja i universet, når det handler om målbare simple resultater inden for både det ene og det andet. Alt sammen sikkert godt nok og udtryk for én eller anden form for engagement.

Men, men! Ude på en række sidespor hober der sig stadig flere mennesker op, som næsten ingen opmærksomhed får. De er tabt. De er tabere. Det handler om mange ufaglærte mennesker. Det handler om mere end ét hundrede tusinde helt unge mennesker, der er uden for både uddannelses- og arbejdsmarkedet. Det handler om betydelige grupper af flygtninge og indvandrere, om

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Tysk · 7.-9. klasse

(16345 · BureauLIST.dk) EFTF6-2011

Lær tysk som en tysker • autentiske sprogoplevelser • elevens aktive sprogarbejde i fokus • film og tegnefilm

zeit identitet Tysk – på den naturlige måde Ach so! lægger vægt på de naturlige sprogtilegnelsesmekanismer. Eleverne er aktive og tilegner sig sproget på samme måde som ved indlæring af deres modersmål.

Nåh, på den måde!

Det er elevernes arbejde med sproget, der styrer undervisningen – ikke teksterne. De gennemdidaktiserede film og tegnefilm er produceret specielt til systemet for at understøtte de unges sproglige og kulturelle forståelse. På den måde oplever de den tyske kultur og brugen af sproget indefra – og lærer tysk på den naturlige måde.

Se mere på achso.alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666