Page 1

efterskolen No. 1 · august 2011 · efterskoleforeningen

Foto: Henrik Kastenskov/fotoco

GRATIS magasin til forældre

06

giv dit barn en god start på efterskolen Hvilke udfordringer møder din teenager den første tid på efterskolen, og hvordan bakker du bedst op som forælder? Erfarne forstandere tegner et billede af udfordringerne og giver gode råd.

04 sendte et barn, fik en voksen hjem Renée Toft Simonsen fortæller om familien Helmigs møde med efterskolen: Om børn, der bliver modne og selvstændige.

16 en uddannelse i at leve sit liv Melodi grand prix drengene - A Friend in London - mødtes på efterskolen. Her lærte de "alt det man ikke kan sætte ned på papir."

30 følsomme aalbæk Filmmand Peter Aalbæk sender i år datteren på efterskole for andet år i træk. Han lider afsavn, men datteren udvikler sig fagligt og menneskeligt.


02

indhold

08

04 efterskole n · efterskole

foreninge

n

toco

No. 1 · august 2011

Foto: Henrik

Kastenskov/fo

GRATIS magasin til forældre

no. 01 august 2011 redaktion

04

06

giv dit bar en god sta n på eftersk rt olen

Hvilke udfordringe

r møder din på efterskolen, teenager den første og hvordan tid bakker du Erfarne forstandere bedst op som tegner et forældre? billede af og giver gode udfordringe råd. rne

04 sendte et barn, fik en voksen hjem

Renée Toft Simonsen fortæller migs møde med efterskolen: om familien Helmodne og Om børn, selvstændig der bliver e.

16 en uddan at leve sit nelse i liv

30 følsomme

Melodi grand prix drengene Filmmand - mødtes Peter Aalbæk - A Friend på efterskolen. in London efterskole sender i år Her lærte man ikke datteren på for andet de "alt det kan sætte år i træk. men datteren ned på papir." Han lider afsavn, udvikler sig ligt. fagligt og menneske-

aalbæk

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740. E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

sender et barn af sted får en voksen hjem Psykolog Renée Toft Simonsen - tidligere fotomodel og gift med Thomas Helmig - har haft to børn på efterskole. Hun oplever, at de udvikler sig enormt.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

06

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

støt på distancen Gode råd til, hvordan du støtter dit barn: Hold igen med telefonopringninger, anerkend dit barns problemer, men lad være med at overtage dem.

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315. Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadline

08

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com .

smid facaden

abonnement

Den unge møder mange nye og uvante udfordringer den første tid på efterskolen. I høj grad handler det om at smide facaden og gå ind i fællesskabet.

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

fra efterskole til melodi grand prix Bandet A Friend in London mødtes på efterskole. I år repræsenterede de Danmark ved det internationale melodi grand prix. Læs om deres udbytte af efterskoleopholdet.

19

dannelse for resten af livet Efterskolen er en dannelsesmæssig trykkoger og sætter sig spor, viser ny forskning.

10

30

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Tre forældre fortæller om deres møde med efterskolen.

Filmproducent Peter Aalbæk græder, når datteren er på efterskole. Men det er så godt, at hun får et år mere.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

12

37

Mange er spændte på hvem de skal bo på værelse med. Men det er ikke nødvendigvis en fordel at være alt for ens. Vær i stedet åben for at lære et nyt og anderledes menneske at kende, lyder et råd fra en tidligere elev.

Efterskolerne er en god ramme til at integrere flygtninge- og indvandrerelever og til, at de kommer videre i uddannelsessystemet. Mød tyrikiske Hatice Kübra Ôksüm, der kalder efterskoleopholdet "det bedste, hun har gjort".

udgiver

Udgives af Efterskoleforeningen. Efterskolen 44. årgang.

forældrene taler

livet på værelset

ISSN: 0109-8535 14608 Mediegruppen

efterskolen · no. 01 · august 2011

16

filmmand græder

integration der rykker


intro

06

03

30

12

et skoleår, der rækker langt ind i livet Velkommen til skoleåret 2011/12 Efterskolen er en skoleform: • hvor mødet med andre unge og ansvar lige voksne udvikler elevernes engage ment og livsappetit. •

hvor eleverne i et miljø med fokus på sundhed får mulighed for at folde hele deres menneskelige og faglige potentiale ud og tilegner sig nye færdigheder.

• hvor udfordringerne styrker elevernes eget livsprojekt, og udvikler dem til ansvarlige og engagerede verdens borgere.

af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen med et globalt sigte, og på efterskolen får de unge en uddannelsesrobusthed og parathed, fordi de oplever at læring og undervisning giver mening for deres liv og videre uddannelsesvej. Efterskoleformen spiller en central rolle i forhold til at give mange unge lyst til at lære og søge nye veje. Dermed har efterskoleopholdet også en stor effekt på karrierevalget. En efterskole er en virksomhed, som bygger på værdier, traditioner, skolemæssig faglighed, pædagogisk indsigt og ikke mindst passion og vilje. Det er den gnist og den dannende betydning, som gør et efterskoleophold til en oplevelse og en erfaring, der rækker langt ind i voksenlivet.

efterskolen · no. 01 · august 2011 efterskolen · no. 01 · august 2010

Vi vil give plads til dem alle, og det er vores opgave at modne dem til livet med alt, hvad det indebærer, og vi vil pleje talentet i hver eneste elev. Livet på efterskolen er helt særligt. De unge har brug for det i nuet, og samfundet har brug for det i morgen og på længere sigt. Danmark skal være leverandør af verdens mest innovative, kreative medarbejdere og borgere. Vi skal udvikle et samfund, hvor den enkelte er socialt robust og kompetent til at kunne håndtere det at være medborger i et globalt samfund og at arbejde i virksomheder, hvor omstillingspresset er konstant. Vi har behov for i vores samfund, at mangfoldigheden får plads – det er her igennem der skabes teater, musik, idræt, gymnastik, kunst, leg, design, kultur, spil m.m. i en kombination med de mere klassi-

ske boglige faggrupper. Samfundet har brug for, at vi gør noget sammen og er afhængige af hinanden. Vi skal kunne bevæge os på tværs af landegrænser og kunne samarbejde med mennesker fra mange forskellige lande, kulturer og religioner og efterskolen skal inkludere unge med mange forskellige baggrunde. Det lovformelige hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, som har til hensigt at bidrage til, at eleven udvikler sig til en fri, ansvarlig, oplyst og reflekterende borger, som interesserer sig for livet i samfundet. Borgeren, der bruger sin fornuft og handler ud fra overvejelser, der ikke blot er økonomiske, men også æstetiske, religiøse eller etiske. Livsoplysning handler om eksistentielle spørgsmål, så som hvordan man får et godt liv med andre. Folkelig oplysning er med til at skabe mennesker, der kan se ud over det individuelle perspektiv. En borger kan se sig selv og andre i forhold til små og store fællesskaber – lokalt, nationalt og globalt. Den demokratiske dannelse insisterer på opdragelse i de grundlæggende rettigheder og ikke mindst pligter, der knytter sig til den myndige borger, som deltager aktivt i det demokratiske samfundsliv. Et efterskoleophold giver de unge tryghed og tillid til at kunne selv og til at stole på egne læringsmuligheder. Det styrker og udvider de unges selvtillid, selvværd og selvagtelse. Alle unge skal have en uddannelse


04

udvikling

”man sender et barn af sted - og får en voksen hjem” næsten

af: Lotte Edberg Loveless, journalist

Renée Toft Simonsen har haft to børn på efterskole det forgangne skoleår. Hun oplever, at de begge har udviklet sig enormt, og at verden på mange måder har åbnet sig for dem under opholdet. Også hendes eget liv har været påvirket

efterskolen · no. 01 · august 2011

H

verdagen har set en del anderledes ud hjemme hos Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig det seneste år, hvor hendes søn Jens Kristian og datteren Ulrikke har gået i henholdsvis 9. og 10. klasse på hver sin efterskole. Den aarhusianske psykolog, forfatter og mor, Renée Toft Simonsen frygtede før skolestart, hvordan livet derhjemme ville blive uden børnene. »Men jeg vænnede mig forbavsende hurtigt til det. Godt nok var der tomt – de fylder meget i den alder og har altid fem kammerater i kølvandet. Og ja, jeg savnede dem, men jeg har også nydt, at der var ro og mere plads til vores yngste søn på 12 år. Og så er det da også meget rart ikke hele tiden at skulle rende rundt med lange arme ovre i Netto og tanke op til alle de mennesker,« siger Renée Toft Simonsen med et grin. De aftener, hvor den yngste også har været ude af huset, har hun og hendes mand, Thomas Helmig, for alvor mærket, at ungerne er ved at være flyveklare. »Så har vi pludselig siddet helt alene tilbage, kigget på hinanden og sagt: ’Vi gider ikke lave mad, vel?’ og i stedet bestilt et eller andet take-away eller åbnet en dåse torskerogn,« fortæller Renée Toft Simonsen. Fantastisk mulighed Thomas Helmigs datter, Ida Marie, gik på efterskole forrige år, så Renée Toft Simonsen havde i forvejen en fornemmelse af, hvad hun og børnene gik ind til.

»Efterskolen er en fantastisk mulighed. De unge er i en fase af deres liv, hvor de ikke gider høre mere på forældrene. De har brug for at løsrive sig og prøve sig selv af. På efterskolen oplever de at være på egne ben, samtidig med, at de er i kontrollerede og trygge rammer, hvor der bliver stillet krav. De møder super-kompetente voksne, der er engagerede og støtter dem,« siger Renée Toft Simonsen. »Vores børn er alle meget forskellige, men de er hver især vokset under deres efterskoleophold. De har fået redskaber og rum til at finde sig selv. Man sender et barn af sted og får en - næsten - voksen hjem,« siger hun. Nyttig læring De første tre måneder på efterskole var af flere grunde ikke nogen ubetinget succes for Ulrikke. Kæresten derhjemme trak, og hun havde svært ved at engagere sig i efterskolelivet. Samtidig stressede det hende meget at bo på et fire-mands-værelse. »Efter at hun slog op med kæresten og rykkede ind på et to-mands-værelse, kom der ro på, og hun gik helhjertet ind i livet på skolen. Selvom det var hårdt, da det ikke fungerede med det første værelse, lå der en enorm læring i selv at gå til en lærer med problemerne, få det afsluttet ordentligt i forhold til de andre på værelset og efterfølgende at få det til at fungere med den nye roomie,« siger Renée Toft Simonsen.

Efterskolen er en fantastisk mulighed for de unge på et tidspunkt i livet, hvor de ikke gider høre mere på forældrene, mener den tidligere fotomodel, psykologen Renée Toft Simonsen.

Stærk fælles bevidsthed Sønnen - Jens Kristian på 15 år – er typen, der har svært ved at sidde stille, og før han kom på efterskole, var han heller ikke videre praktisk anlagt. Han har haft stor glæde af at bo sammen med en dreng fra årgangen over ham. »Han er blevet mere rolig, og de holder orden på værelset. Det har helt klart betydet noget at kunne spejle sig i en ældre dreng,« siger Renée Toft Simonsen. Hun ser en enorm social læring i netop det, at eleverne bor sammen med andre, der ikke nødvendigvis ligner dem selv. »Skal det fungere, er de nødt til at samarbejde og være diplomatiske. De lærer at sætte sig igennem, når det er nødvendigt, og give sig, når der er brug for det,« siger Renée Toft Simonsen og fortsætter:


05 Foto: Polfoto

udvikling

Det er skønt at følge deres modning og se, hvor selvstændige de bliver. Som forælder vokser du også, når du ser alt det, de rent faktisk kan klare selv.

har Jens Kristian altid haft brug for at være tæt på sin base i hjemmet. »Bare det at han er blevet tryg ved at være et fremmed sted sammen hundrede unge, han ikke kendte i forvejen, og en flok nye voksne, det er da fantastisk,« siger Renée Toft Simonsen. Hun mener, at sønnen er den, der har udviklet sig allermest under sit efterskoleophold. Han har fået en ny modenhed, og derhjemme har han også mere plads til sin lillebror. Og faktisk er Jens Kristian så glad for sin efterskole, at han har valgt at tage 10. klasse med.

Mere moden Mens Ulrikke allerede før hun kom på efterskole var ret selvstændig og udadvendt, så

Sindssygt dyrt En anke har Renée Toft Simonsen dog midt i alle roserne.

»Det er simpelthen ved at blive for dyrt. Vi har råd til at betale, men for mange hænger det ikke sammen at betale så mange penge for et skoleforløb. Efterhånden bliver det sådan, at det kun er bedrestillede folks børn, der kommer på efterskole, og det er rigtig ærgerligt.« Renée Toft Simonsen frygter, at den høje forældrebetaling er på vej til at skyde hul i efterskolens grundvold. »Det er ikke bare synd for de unge, som aldrig får chancen: Efterskolen og dens elever har brug for diversiteten. Det er rigtig skidt, hvis vi får en klassedeling, og de unge ender med kun at møde andre, der ligner dem selv. Et efterskoleophold er så vigtigt et udviklingsår, at vi som samfund skal gøre det tilgængeligt for alle,« siger hun.

efterskolen · no. 01 · august 2011

»Efterskolen giver de unge en stærk fælles bevidsthed. Man accepterer og rummer hinanden - får det til at fungere på trods af forskelligheder. Alle bidrager og har et ansvar over for fællesskabet, og alle er lige vigtige uanset om du er punker eller poptøs.« Også på andre planer har efterskolen åbnet verden for hendes børn. »Lige pludselig har de venner i Nørre Snede og Nordjylland,« siger hun. »Det er skønt at følge deres modning og se, hvor selvstændige de bliver. Som forælder vokser du også, når du ser alt det, de rent faktisk kan klare selv,« siger Renée Toft Simonsen.


Foto: Finn Iversen

06

gode råd

mødet med efterskolen af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Lære nye mennesker at kende, finde plads i fællesskabet og turde smide facaden. Udfordringerne er spændende og store i den første tid som efterskoleelev

efterskolen · no. 01 · august 2011

»Det var lidt vildt at starte på efterskole, fordi der var så mange nye mennesker,« sådan husker en tidligere elev sin første tid på efterskole, og enhver der har prøvet at skifte arbejdsplads kan vist levende sætte sig ind i graden af den udfordring. Lige nu er din søn eller datter midt i udfordringen. Efterskoleopholdet er ikke længere forestillinger, forventningsfulde snakke, pakkeliste og nervøsitet. Dit barn står på egne ben blandt en stor gruppe jævnaldrende og voksne på efterskolen. Uden mulighed for at komme hjem og slappe af foran en tvserie eller et computerspil og bagefter vende tingene med dig henover aftensmaden. Vi har bedt elever og efterskoleforstandere fortælle om udfordringer ved mødet med efterskolelivet. Det store fællesskab »Det gjaldt bare om at få snakket med en masse, få nogle nye venner og lige falde til. Det var selvfølgelig lidt hårdt indimellem, men alle havde det jo ens,« fortæller Niels Nørgaard Kirketarp om sin første tid på efterskole. Eleverne glæder sig til fællesskabet på efterskolen, men har ikke tænkt på, at de også skal kæmpe for at opnå et godt fællesskab i elevflokken. De første dage er udfordringen at lære de mange nye kammerater at kende, men alle er i samme båd og gør sig umage for at være åbne og positive overfor hinanden. Efter de første par uger ændrer udfordringen karakter. Den første fascination er ovre, og de unge begynder at markere sig mere i gruppen og oplever at have meget på

spil, fordi det handler om at finde sin plads i fællesskabet. Og til forskel fra tidligere kan de unge ikke tage hjem og slappe af i familien efter endt skoledag. Efterskolerne lader ofte skoleskemaet ligge den første uges tid og planlægger en lang række sjove aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at skabe relationer på kryds og tværs af elevgruppen. Skolerne bruger samtidig kontaktgruppen som den base, hvor eleverne har mulighed for at finde tryghed sammen med en lille gruppe af kammerater og en kontaktlærer. Værelseskammerater »Vi skulle lige finde os tilpas og vide, hvor vi havde hinanden. Så selvom vi snakkede godt sammen, var vi ikke så meget på værelset i begyndelsen,« husker Michelle Lundby om starten på værelsesfællesskabet. Mange unge bliver utrygge, når de møder unge, der er anderledes end dem selv. Første dag kommer de måske ind på værelset og opdager, at deres nye værelseskammerat allerede har hængt plakater op, sat musik på eller har en tøjstil, der slet ikke er dem, og tænker "hold da op, det her får jeg aldrig til at lykkes." En anden udfordring i forhold til værelseskammeraten er at skulle dele det eneste rum på efterskolen, hvor de har en chance for at være sig selv med en anden. Ofte tager det lidt tid før værelseskammeraterne kender og kan vise hensyn til hinandens behov. Efterskolens udgangspunkt er, at værelsesfællesskabet er med til at udvikle de

unge som mennesker. Volder bofællesskabet problemer, snakker kontaktlæreren med de unge og hjælper dem til at få samværet på værelset til at fungere. Uden makeup og hårvoks »I folkeskolen ser man mest folks gode sider, fordi man kun er sammen i nogle få timer i løbet af dagen, og man tror, alle de andre er perfekte. Men på en efterskole går du op og ned af folk i 24 timer, oplever alle sider af hinanden og ser, at alle har et eller andet,« fortæller Niels Nørgaard Kirketarp. Når eleverne begynder på efterskolen, er de vant til at møde deres kammerater med overskud, makeup og voks i håret. Men efterskolelivet er et 24/7 foretagende, og de unge vil opleve, at det er umuligt altid at vise sig fra deres bedste side. Mange elever er bange for at blotte sig selv over for kammeraterne og komme til at græde, råbe eller på anden måde give udtryk for svære følelser. Og når det sker, er de bagefter nervøse for, at de andre ikke kan lide dem længere og at blive udelukket af fællesskabet. Nogle unge opsøger en voksen efter en episode, hvor de føler, de har blottet sig selv. Andre gange hører de voksne om det ad omveje og tager kontakt til den ulykkelige elev. De voksne vil forsøge at hjælpe den unge frem til den erkendelse af, at de både kan være menneskelige og samtidig blive accepterede. At det at turde vise sig selv over for kammeraterne er nødvendigt for, at de kan udvikle sig som mennesker.


Jeg har et WildCard fordi …

kom godt igang

07

ƒ så får jeg op til 50% rabat på togbilletten, når jeg besøger dem derhjemme. ƒ det giver mig adgang til de vildt billige klapsædebilletter til 69 kr., så jeg kan rejse på tværs af landet og besøge mine venner. ƒ rabatten på 25% i togets salgsvogn er penge lige ned i lommen.

Du kan få WildCard, hvis du er mellem 16-26 år eller på SU. efterskolen · no. 01 · august 2011

Køb dit WildCard nu på dsb.dk/wildcard


08

kom godt igang

sådan støtter du

på distancen Hold igen med opringninger og stol på, at dit barn kan klare udfordringerne på efterskolen, sådan lyder to af flere gode råd til nye efterskoleforældre

S

om mor eller far til en efterskoleelev, skal du nu vænne dig til at være forældre på distancen. Det er ikke nødvendigvis svært, og slet ikke, når dit barn lyder begejstret og glad i telefonen. Men en dag overvældes din teenager måske af udfordringerne ved at gå på efterskole og du får et trist eller grædende barn i telefonen. Vi har spurgt efterskoleforstandere til råds om, hvordan du bedst støtter dit barn på distancen.

efterskolen · no. 01 · august 2011

Mor er på vej. Det er fristende at tage affære, når efterskolelivet udfordrer.

Hold igen med opringninger Nogle skoler beder eleverne aflevere deres mobiler den første uges tid, mens andre lader det være op til forældre og elever at finde en passende balance for sms´er og opringninger. Som forældre er det en god ide at holde igen med opringninger og sms´er, så dit barn får mulighed for at slippe det derhjemme til fordel for hverdagen og kammeraterne på efterskolen. Har dit barn hjemve og græder i tele-


09

Foto: Michael Bo Rasmussen

kom godt igang

Loop Foto: Hanne

ik send sl e og brev

fonen hver aften, bør du overveje, om det er godt for dit barn, at I ringer sammen på det tidspunkt. En kontakt dagligt er rigelig, og for mange vil et par opringninger i løbet af ugen være tilstrækkelig. Aftal eventuelt hjemmefra, at dit barn ringer eller sms´er, når behovet er der. Overtag ikke problemet Lyt til det, dit barn fortæller og spørg ind til, hvad der gør hende ked af det. Anerkend at hun har et problem og spørg, hvad hun synes, I skal gøre. Undlad at ynke og tage affære for at løse problemet for hende, selvom det kan være fristende. Som forælder kan du hjælpe dit barn igennem en krise, men ikke udenom, da hun også har brug for at gøre sine egne erfaringer. Anbefal dit barn at søge hjælp til at løse problemet hos kontaktlæreren.

Tag kontakt til skolen Anbefal dit barn at betro sig til sin kontaktlærer ved hjemve, problemer med værelseskammeraten eller lignende. Men har dit barn endnu ikke den fornødne tryghed til at gå til den voksne på skolen eller sidder fast i et problem, er det en god ide at ringe til kontaktlæreren og fortælle om din bekymring. Spørg, om I sammen kan finde en løsning. Selvom efterskolens voksne er opmærksomme på elevernes trivsel, kender de endnu ikke de enkelte unges reaktioner på for eksempel hjemve, der kan spænde fra fjolleri til indelukkethed. Vær åben omkring dit barn For dit barn er efterskoleopholdet en fantastisk chance for at afprøve nye sider af sig selv og justere rollen i kammeratskabsgruppen. Derfor kan det synes nærliggende at undlade at fortælle efterskolen om tidligere vanskeligheder i dit barns liv. Men forstanderne råder forældre til at være åbne omkring deres barns særlige udfordringer. De voksne på efterskolen vil agere, som om de ikke ved noget om de tidligere problemer

og give den unge mulighed for at vende et blad. Samtidig har de dog en baggrundsviden, der gør, at de kan være ekstra opmærksomme og gribe tidligt ind, hvis dit barn får problemer.

Følg med i livet på efterskolen Selvom din teenager er væk hjemmefra, har han meget brug for, at du følger med i hans verden på skolen. Men hvordan gør du det, når I ikke længere deler hus og hverdag? Mange efterskoler gør meget for at informere forældre og lægger jævnligt billeder og nyhedsbreve ud på skolens hjemmeside, så du kan følge med i aktiviteter og begivenheder på efterskolen. Det giver dig et godt udgangspunkt til at spørge konkret ind, næste gang du snakker med din søn og gerne vil nå lidt længere end "det går godt". Sig endelig "ja tak", når efterskolen inviterer til forældreovernatning, gymnastikopvisning eller forældrecafe. Det giver dig et fantastisk indblik i vennerne, lærerne, forstanderen, maden, fællesskabet og atmosfæren og er samtidig en chance for at dele efterskolen med din teenager for en stund.

efterskolen · no. 01 · august 2011

Giv dit barn opbakning til at blive Som forælder skal du vise tillid til, at dit barn kan klare udfordringerne på efterskole. Det giver eleverne en ro at vide, at forældrene tror på, at de kan klare efterskoleopholdet, og de unge vil tage ansvaret på sig. Insistér på, at dit barn ikke kan vurdere om et efterskoleophold er noget efter en til to uger, men undlad også at sige "nu giver vi den lige indtil efterårsferien". Måske har dit

barn brug for lidt længere tid til at falde helt til, og du mister troværdighed som forælder ved at love noget, du ikke holder, når det kommer til stykket.

at d e gør, er, forældre e o g et in ik m sl t, ”De tlig pose n e rd an o n s å ve d m s end er e mellem, i .” g e n a m g derhjem brev en er på en k n tæ e at d sen, run Han Nikolaj B elev. le o eftersk re e g li d ti


forældrene om efterskolen

F Foto:

inn Iv

er s en

10

Bare se at få ungerne afsted

Kirsten Bak Hansen, Sig ved Varde. Har haft en datter på efterskole i 9. klasse: »Hun har stortrivedes dernede, og vi kunne se fra dag et, at det her fungerer. Vi havde nogle bekymringer fra starten, fordi hun nogle gange kan have brug for at være sig selv. På en efterskole er der jo mennesker 24 timer i døgnet. Vi sagde til hende, at hun skulle cykle eller gå sig en tur, hvis hun havde brug for at være alene. Vi har kun en gang måtte henvende os til skolen som forældre, da hun godt kunne tænke sig nogle større udfordringer i engelsk og tysk. Der havde vi en snak med kontaktlæreren. Hun er blevet et mere selvstændigt menneske, og en humørspreder. Jeg tror også hun er en, der sørger for, at der ikke kommer konflikter, eller at der ikke er nogle, som bliver holdt udenfor. Der tror jeg, hun har fået en vigtig social rolle. Hun er også blevet bedre til at fokusere på det faglige, når det er det, hun skal. Hun er blevet bedre til at træffe nogle valg om at nu er det fest, og nu er det det faglige, der er i fokus.«

Foto: F in

n Ivers

en

John Gede, Højby ved Nykøbing Sjælland, har en søn på efterskole i 10. klasse: »Det var dejligt at sige farvel. Det er den tredje dreng, vi sender på efterskole. Mange synes at det er lidt sørgmodigt, men de unge har nogle kanonoplevelser. Vi har slet ikke oplevet nogen problemer. Vi sendte en dreng af sted, men det er en mand, vi har fået tilbage. Han er blevet mere selvstændig og gør mange flere ting af sig selv og tager stilling til flere ting. Før kunne han ikke selv finde ud af at tage til stranden, men nu tager han toget hjem hele vejen derovre fra. Et godt råd til forældrene må være, at man bare skal se at få dem sendt af sted, og så tror jeg ikke, man skal være for pylret. Hvis lille Peter ringer og siger, han gerne vil hjem, skal forældrene være stærke og give tid, inden man trækker sit barn ud. Man skal jo ikke blive for enhver pris, men enhver forandring kræver tid. Man skal ikke bare give op med det samme, der er hjemve. Man skal give det nogle chancer.«

Er blevet mere selvstændig

efterskolen · no. 01 · august 2011

MUSIK TRÆVÆRKSTED IT NATUR STYRKEI&IMOTION METALVÆRKSTED KØKKEN T E C H N O I & I B E A T S WELLNESS FRILUFTSLIV SYI&IMALEVÆRKSTED

Sofie Rifbjerg Efterskole NYE MULIGHEDER OG VENNER FOR LIVET sofierifbjerg.dk telefon: 54 43 21 26

Hårdt at sige farvel Helle Holm Norup, Kolding, har en søn på efterskole i 9. klasse: »Han har udviklet sig meget og blevet meget mere rummelig. Han var vores tredje søn på efterskole, men alligevel var det hårdt at sige farvel til ham. Hårdere end jeg havde regnet med. Vi lod ham følge den vej, han gerne ville uden egentligt at rådgive ham. Han fik lov at følge sit hjerte, selvom den håndboldklub han spiller i ikke var så meget for det. Jeg vil råde andre forældre til ikke at sige, det er synd for børnene, når de har hjemve. Man skal bakke dem op, men ikke bare tage dem hjem igen. Vi gjorde det, at når vi var på besøg på efterskolen, kørte vi en lidt længere tur og fik snakket tingene igennem. De tager ikke skade af, at man skubber lidt på dem. Vi skal ikke have for mange af de der curlingbørn. Vores ældste søn sagde ”tusinde tak fordi I holdt ud,” da han var færdig med sit efterskoleophold.«


Vil du have hele pakken?

efterskolen 路 no. 01 路 august 2011


12

livet på værelset

Sissel Iversen Aboagye og Trine Sahlholdt deler værelse: Opstår der problemer er det vigtigt at kunne tale om det, siger de

af: Tinus Elsig, journalistpraktikant

»det er rodet på gulvet, der gør, at man bliver rodet i hovedet« For fire efterskoleelever har der været mange tanker og udfordringer forbundet med at begynde på efterskole, for at bytte sit store værelse derhjemme ud med et mindre, og ikke mindst at skulle dele det med et helt fremmed menneske

efterskolen · no. 01 · august 2011

D

et er et hyggeligt værelse, pigerne har indrettet sig. Væggene er gennem de sidste 10 måneder blevet til store kollager af plakater og avisudklip, og sengene står i forlængelse af hinanden. Det er sådan de helst vil have det, siger de. Sissel Iversen Aboagye (16) og Trine Sahlholdt (15) er værelseskammerater, men sådan var det ikke, da de startede året. Sissels ”roomie”, som det hedder på efterskoleslang, droppede ud, og Trine blev enig med sin om, at det var bedst at prøve noget andet.

»Vi kunne godt snakke sammen, men havde ikke rigtigt noget tilfælles. Og derfor var det heller ikke et problem at tale om at flytte fra hinanden. Det var ikke akavet som man måske kunne have frygtet det ville blive,« siger Trine og fortsætter: »Jeg havde været nervøs for at komme til at bo sammen med én, jeg ikke kunne sammen med.« Både Sissel og Trine havde gjort sig mange tanker, om det ville påvirke efterskoleoplevelsen negativt, hvis det ikke funge-

rede med værelseskammeraten, men de har begge oplevet, at nogle af de problemer, der opstår, er uundgåelige. Trine er bare glad for, at de kunne tale åbent om det, så de kunne finde en god løsning. »Det har heldigvis været meget nemmere at løse problemerne, end jeg havde troet, det ville være. Det handler om at finde balancen mellem at være sammen og samtidigt kunne sige, når man har behov for at være alene.«


Foto: Henrik Kastenskov/fotoco

livet på værelset

13

»ikke nødvendigvis

en fordel

at være ens« D

ov/foto stensk nrik Ka Foto: H e

efterskolen · no. 01 · august 2011

Om at finde balancen »Det er vigtigt, at man kan finde ud af at slappe af sammen, men det kan være en stor udfordring at komme til det punkt. Der behøver ikke nødvendigvis at ske noget hele tiden,« påpeger Sissel. »Det handler om at finde balancen mellem at være sammen og samtidigt kunne sige, når man har behov for at være alene. Det betyder ikke, at man ikke gider den anden,« siger hun. Begge piger har det fint med, at de næsten ikke ser hinanden i løbet af dagen, og de bruger ikke meget tid på værelset. »Vi er begge meget afhængige af at være sammen med andre. Vi skal ikke være sammen om dagen,« fortæller de. »Men det er nu rart at få snakket om det hele, når vi ligger i sengene om aftenen,« indskyder Sissel. Til sidst på spørgsmålet om, hvorvidt de to aldrig kommer op at skændes, tøver de begge, men så griner Sissel. »Okay, jeg kan godt være et rodehoved, eller det er jeg. Så breder min side af værelset sig ud og overtager det hele. Dér kan Trine godt få et flip. Og nogen gange er det rodet på gulvet, der gør, at man bliver rodet i hovedet.«

co

et er Jonas Bech Vestergaards (17) andet år på efterskole. Han bor sammen med Andreas Christensen(16), der er handicappet og kørestolsbruger. Skolen har flere handicappede elever, hvorfor skolens faciliteter og lokaler også er indrettet så alle kan færdes på lige vilkår. Jonas havde på første år sagt ja til at ville bo sammen med en handicappet på andet år, og han havde i sommerferien gjort sig mange tanker om at skulle bo sammen med Andreas. Han var særligt spændt på, hvordan hverdagen ville være anderledes. »Jeg var spændt på, hvor meget det ville komme til at fylde på værelset. Jeg havde aldrig rigtigt kendt en handicappet person, og derfor havde jeg også nogle underlige forestillinger om handicappede, der løbende er blevet afkræftet. Det har udvidet min horisont og været rigtigt spændende.« Jonas har oplevet, at folk har spurgt ham, om ikke det er underligt at bo sammen med en person med et handicap, men det er det ikke. »Det er jo også et spørgsmål om, hvad og hvor meget man forventer af sin værelseskammerat,« siger Andreas, og Jonas nikker. »Det er ikke nødvendigvis vigtigt at kunne lave de samme ting, og vi er i øvrigt også vidt forskellige,« siger Jonas. »Det er jo også derfor man tager på efterskole,« indskyder Andreas. »For at møde nye og anderledes mennesker, og lære af dem. Det er ikke nødvendigvis en fordel at være ens.«


Er efterskolen bare det bedste?

…SÅ FORTSÆT I NYBORG

STX HF IB

NyBorg gymNasiums kostskole, mens du tager en af de tre

Bo på

Fællesskab, fede oplevelser og et internationalt studiemiljø

ungdomsuddannelser:

stX studentereksamen HF Højere Forberedelseseksamen iB international Baccalaureate Nyborg Gymnasium & Kostskole

tlf +45 65 31 02 17 · www.nyborg-gym.dk · post@nyborg-gym.dk


få værelset til at fungere

15

fællesskab og udfordringer af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

på værelset

Selvom værelseskammeraten på efterskolen ikke ved første øjekast lever op til drømmen, er der al mulig grund til at give det en chance. Både udfordringer og fællesskab på værelset udvikler de unge som mennesker

»

efterskolen · no. 01 · august 2010

Vi kan snakke med hinanden om alt: venner, kærlighed og problemer,« sådan beskriver to efterskolepiger deres bofællesskab. Og netop den drøm møder mange elever op med, når de begynder på efterskole. De har fra kammerater, forældre og familie hørt, hvor fantastisk det er at gå på efterskole, og hvor gode venner de får. Forventningerne er med rette store. Men virkeligheden lever ikke altid helt op til drømmen, og de tidligere efterskoleelever har ofte glemt at fortælle om udfordringerne, de måtte overvinde for at opnå venskaber og fællesskab i særklasse. Efterskoleformens udgangspunkt er, at værelsesfællesskabet er med til at udvikle de unge som mennesker, og en af prøverne hedder ”forskellighed.” Specielt pigerne reagerer, hvis den spejling de søger i værelseskammeraten ikke passer, fordi de har forskellig tøjstil og interesser, og efterskolelærere hører ofte indvendingen ”Vi er meget forskellige”. Netop forskelligheden er dog med til at skabe udvikling, forklarer en forstander: »Mødet med en ung, der er anderledes end dem selv, giver den unge mulighed for at erkende, at der bag en facade af tøjstil og musiksmag er et menneske med glæder og sorger som dem selv. En person, der måske ender med at blive deres bedste ven eller veninde trods forskelligheder. Senere i livet betyder den proces, at de vil være mindre tilbøjelige til at dømme mennesker, fordi de har oplevet, at der bag strithår eller perfekt makeup er et dejligt menneske.« Mødet med anderledes grænser for opførsel kan også blive en kilde til irritation. Små velkendte hverdagsproblemer som at fjerne lange hår i håndvasken, gøre kummen rent efter toiletbesøg og tage sin del af rengøringstjansen kan i længden få temperaturen på værelset til at dale, fortæller en skolemor, der har taget en coachuddannelse for at kunne hjælpe elever godt igennem den slags konflikter. »Eleverne føler sig gået for nær og svigtede, når de oplever, at deres værelseskammerat ikke respekterer deres personlige grænser eller bidrager til fællesskabet, og de har brug for at lære at sætte egne grænser og løse konflikterne gennem kommunikation,« forklarer hun. På denne som mange andre efterskoler, er holdningen, at eleverne ikke kan bytte værelser i løbet af skoleåret, men skal få tingene til at fungere med støtte fra de voksne. »Vi tror på, at det styrker de unge bedst muligt at få tacklet konflikterne og komme godt igennem dem. Det hjælper vi dem blandt andet med ved spørge ind til, hvad de gerne vil have til at fungere, hvordan de vil få tingene til at fungere, og hvad de opnår ved at løse problemerne,« forklarer efterskolens skolemor. Men også forældre kan hjælpe deres barn til at komme godt igennem konflikterne. »Forældre føler sig helt forståeligt magtesløse, når de får et grædende barn i telefonen, og det kan være fristende at forlange, at skolen fjerner barnet fra problemerne. Men prøv at have tillid til, at skolen kan hjælpe de unge igennem konflikten. Tag kontakt til skolen, spørg ind til og få en forståelse for begge sider at problematikken, tal med jeres barn og tro på, at skolen bedst muligt hjælper på vej,« lyder rådet.


af: Jannik Hjarup, journalist

en uddannelse i at leve sit liv De danske melodi grand prix drenge, A Friend in London, er ikke i tvivl om, at det betyder alverden at gå på efterskole. Et efterskoleophold er med til at danne eleverne som mennesker og fremelsker tolerance, rummelighed og respekt. De kalder sig selv en omvandrende efterskole

S

olbrillerne hænger skødesløst i halskæden, tøjet sidder tilstrækkeligt løst og selvtilliden peger samme vej som frisurerne. I alle retninger. De fire unge mænd først i 20’erne, er sammen summen af A Friend in London. De er cool. Casual, men cool. De mødte hinanden i Vestjylland på efterskole. Det har de ikke fortrudt. »Det har vi fået rigtigt meget ud af. Det er der man bliver dannet som menneske, og det er der, det bliver bestemt, hvem man skal være resten af livet,« siger Tim Schou, der spiller guitar og synger i bandet, der hentede en femteplads til Danmark ved det internationale Melodi grand prix i Düsseldorf i maj. »Man får en respekt for andre mennesker, der er helt vild. Inden jeg kom på efterskole, troede jeg jo kun, man kunne være et godt menneske, hvis man har en bestemt personlighed. Man lærer at respektere andre mennesker. Man bliver nødt til at være mere rummelig. Man bliver meget bevidst om andre mennesker, og hvordan de er, når man går på efterskole.«

Lovord Det skorter ikke på lovord, når de fire unge mænd skal sætte ord på, hvad de har fået ud af at gå på efterskole. De gik i 2005/2006 på en vestjysk efterskole med musikken og kreativiteten i højsædet, og de erkender, at de måske ikke rykkede så meget på det boglige. Men hvad der manglede i bolig eksercits, fik de til gengæld i musikalsk og menneskelig udvikling. »Vi lærte alt det, man ikke kan få ned på papir, om det der ikke kan måles. På efterskole bliver man ikke til et samlebåndsmenneske. Det er nogle andre menneskelige værdier end i folkeskolen,« siger Sebastian Vinther, bandets guitarist. Og der er da også generel enighed i bandet om, at de alle godt kunne have gået direkte i gymnasiet fra niende klasse, men også at de ikke vil have undværet efterskolen. »Det er en uddannelse i at leve sit liv,« supplerer Esben Svane, der er trommeslager i A Friend in London. Han mener, at efterskoler i høj grad er med til at forme de unge og give


bonus

En boble Selvom efterskolelivet gør én opmærksom på de mennesker, der er på skolen,

fremhæver bandet også efterskolelivet som en boble, et socialt eksperiment, hvor den omkringliggende verden næsten mister sin betydning. Det gør efterskoleopholdet til en meget intens oplevelse, som de fleste husker tilbage på som noget betydningsfuldt resten af deres liv. Noget der er med til at danne dem som mennesker. »Det er ligesom om, man er inde under en stor klokke, der bliver sænket ned over skolen, hvor det kun er skolen og dem, der er på skolen som betyder noget.« Det er efterhånden fem år siden bandet forlod boblen, men Tim Schou, Sebastian Vinther, Aske Bramming og Esben Svane trækker stadig på deres fælles efterskoleballast. De har det stadig bedst, når de er sammen, og de kender efterhånden hinandens rytmer og grænser. Efter gymnasiet flyttede de fire unge sammen i et hus i Herlev, for at professionalisere bandet. »Vi tog efterskolen med hjem, og vi er en omvandrende efterskole,« siger Tim Schou.

Fakta om bandet A Friend in London mødte hinanden på en musisk kreativ efterskole i 2005/06. De er siden blevet et kendt navn i især Canada, hvor de har optrådt adskillige gange både på scener rundt om i landet og på tv. I 2011 vandt de det danske melodi grand prix, og blev nummer fem ved det internationale. I 2008 vandt bandet den europæiske finale i musikkonkurrencen Bodog Million Dollar Battle of the Bands, hvor mere end 40.000 bands stillede op på verdensplan.

efterskolen · no. 01 · august 2011

dem den selvtillid, der skal til for at finde ud af, hvilken af livets stier de skal gå ad. »Det giver så meget at være væk fra far og mor og være kastet ud i virkeligheden. Og mange af dem, der havde haft det svært i folkeskolen, fik det bedre på efterskolen.« A Friend in London oplevede, at der blev bygget bro over den milebrede og afgrundsdybe kløft, der kan være mellem krop og hjerne, når man er ung. Det er blandt andet skoleformens kontinuerlige livlighed, der fremkalder begejstring i stemmelejet hos de fire unge popmusikere. »Når timerne er slut, er dagen ikke slut. Der bliver virkelig rusket op i hverdagen, der er ikke mulighed for at sidde foran fjernsynet eller computeren. Man er aktiv døgnet rundt. Man er aldrig overladt til sig selv, og lærerne bliver også ens venner,« siger Aske Bramming, bassist.


18

email

v忙relseskammerater

telefon

sms

chat

Vejledning om hvad du kan efter skolen...

efterskolen 路 no. 01 路 august 2011

et tilbud til dig og dine for忙ldre...

www.evejledning.dk - 70 22 22 07

Dag - Aften -Weekend


efterskolens betydning

19

Foto: Finn Iversen

resten af livet af: Jannik Hjarup og Torben Elsig-Pedersen

Efterskolen varer resten af livet, og kan få stor betydning for den unges valg fremover. Det er summa summarum af et forskningsprojekt på University College Syddanmark

E

t efterskoleophold er en slags dannelsesindsprøjtning, som virker i meget lang tid, ja gennem hele livet. Det viser et forskningsprojekt, som konkluderer, at efterskolen ikke bare står som et fast minde, men at erfaringerne fra opholdet forandrer sig og spiller med i kraft af og i takt med det liv, de tidligere elever lever. Efterskoleopholdet er en livskilde til menneskers fortsatte livsvej og kommer dermed til at virke dynamisk med i livet. Også mens eleverne er på skolen får opholdet betydning. Ikke bare for eleven.

Lærer at lære De fleste efterskoleelever vil også opleve, at de får et anderledes syn på skolen. »At gå i skole og det at lære giver pludseligt mening for dem. De får et andet perspektiv på undervisningen,« siger Alexander von Oettingen. Blandt andet er det tætte forhold mellem lærere og elever med til at vække begejstringen og forståelsen for skolearbejdet. De får noget med, som de kan bruge videre i deres uddannelsesforløb, og det er ifølge udviklingschefen med til at give eleverne en robusthed.

En del af en kage Sidst men ikke mindst er efterskolernes fællesskab med til at give eleverne perspektiv på tilværelsen. De finder ud af, at de er en del af noget større – et større fællesskab. Og de lærer at se ud over her og nu, hvilket er med til at give dem en forståelse af, at der er noget, der er større end dem selv. »Det rækker langt ind i deres liv. I deres valg af uddannelse, job og når de selv stifter familie engang. Det er meget energigivende i deres liv fremadrettet,« siger Alexander von Oettingen. For de nye elever vil det kommende år byde på en masse erfaringer med at indgå nye venskaber, udvikle nye interesser og finde deres plads i større fællesskaber. »Vi har nu evidens for, at det vil vare resten af livet,« siger Alexander von Oettingen.

Det rækker langt ind i deres liv. I deres valg af uddannelse, job og når de selv stifter familie engang. Det er meget energigivende i deres liv fremadrettet

efterskolen · no. 01 · august 2011

Venner »Det er en dannelsesproces, der griber dybt ind i familien. Man kan sige, at hele familien tager på efterskole,« siger udviklingschef Alexander von Oettingen fra University College Syddanmark. Han er medforfatter til bogen "Dannelse der Virker", der er et produkt af et to-årigt forsknings- og udviklingsprojekt. Et projekt, der har haft efterskoler og deres virke under lup. Og noget tyder på, at efterskolerne virker. Noget af det, som har størst effekt på efterskoleelever er de anderledes fællesskaber, eleverne kommer til at indgå i. De unge bliver venner med mennesker, som de slet ikke troede, de kunne være venner med, og på den måde får de noget, de ikke regner med.

»Det giver livskraft,« siger udviklingschefen. Alexander von Oettingen kalder efterskolen for en dannelsesmæssig trykkoger, hvor den enkelte udvikler selvtillid gennem deltagelse i fællesskabet.


20

udvikling

rejsen fra barn

til ung voksen af: Mette Kaae, journalist

Tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager har lige fået sin datter hjem fra efterskole: Det er et år, hvor de unge udvikler sig med lynets hast, siger hun

»

Det gælder om at finde en balance mellem at følge med i de unges liv, og samtidig give dem ro til deres efterskoleophold. At være der for dem, når de har brug for det, og ellers have tillid til, at de klarer skærene selv.« Det mener den radikale leder Margrethe Vestager, som i sommer fik sin datter hjem efter et år på Lolland. »Selv om man ikke længere skal stå i kø ved telefonboksen med sine fedtede én kroner for at ringe hjem, så er et år på efterskole nogenlunde, hvad det altid har været,« siger Margrethe Vestager, der selv gik på efterskole tilbage i 1982/83. »Det er et år, hvor de unge udvikler sig med lynets hast, og hvor efterskolen træder til med noget meget værdifuldt. Nemlig et tilbud om at tage ansvar for et stort fællesskab, hvor hver enkelt person er vigtig.« Den tidligere undervisningsminister peger blandt andet

Enkle regler »Vi har været helt trygge ved, at skolen har dannet en god ramme om vores datters liv. De har løst konflikter og fundet løsninger på de udfordringer, der helt naturligt vil være på en efterskole med 100 elever,« siger Margrethe Vestager. Hun mener, at klare regler gør det let for både de unge og deres forældre at gebærde sig gennem puberteten. »Efterskolerne kan tillade sig at forbyde alkohol og rygning fuldstændig, og det giver ro for både voksne og unge.« Savn og eftertanke »Vi har savnet vores datter, og hendes mindre søskende har savnet hende, men det opvejes af den glæde, hun har udstrålet, når hun en sjælden gang har været hjemme på weekend,« fortæller Margrethe Vestager. At der ”mangler” en datter i hverdagen giver mere plads i familien, fysisk og mentalt, og savnet er derfor på godt og ondt. Samtidig giver det anledning til at overveje sine vaner i for-

: Foto K im s Vad

efterskolen · no. 01 · august 2011

Efterskolerne bør være tilgængelige for alle, mener Margrethe Vestager. »Det er jo netop en af styrkerne, at eleverne møder andre unge end de ville have gjort på folkeskolen henne om hjørnet.«

på efterskolernes undervisningsform med mulighed for projektarbejde, køkkentjanser og sportstilbud. »Det er efterskolernes styrke nummer et, at de har de unge mellem hænderne 24 timer i døgnet. Her bærer de guldet, som de skal forvalte at være sammen med, at uddanne og forpligte til fællesskab,« siger hun.

hold til sine børn, mener den radikale leder. »Jeg ser ikke længere min datter som den lille 7-årige pige med fletninger, der bare er blevet lidt længere. Nu ser jeg en ung voksen som i dén grad kan tage ansvar for sig selv, og som ikke længere har brug for min opvartning. Jeg tror, efterskoleopholdet giver os lidt for servicerende forældre en chance for at give noget af ansvaret tilbage til den unge, og det er i høj grad gavnligt for deres videre færd gennem uddannelsessystemet.« Et vigtigt tilbud Margrethe Vestager mener, at efterskolerne er en integreret og helt uundværlig del af uddannelsessystemet. »15-årige unge i dag er modne og modige unge, der tager de chancer, livet byder, og efterskolerne er en attraktiv mulighed for at få lov til at tage et større ansvar for sig selv og sin uddannelse, mener hun, og det ærgrer hende, at prisen på efterskoleophold er steget efter den borgerlige regerings genopretningspakke i foråret. »Efterskolerne bør være tilgængelige for alle, og det er en stor styrke, at eleverne repræsenterer alle lag i samfundet. Det er jo netop en af styrkerne; at eleverne møder andre unge end de ville have gjort på folkeskolen henne om hjørnet.«

thes Margre råd: et bedste

at d ed jeg, r datter v in å pakke m sm ra g F stkort o i o v p t a få , t n er a ed hu fra. Så v h ø ve r hjemme og vi be , e d n e h å at p nen for tænker e i telefo g n . æ n h e ikke erdag rtere hv afrappo

k ae r


Morsø Gymnasium Hvis du vil videre ...

Dramatik eller Musik på højeste niveau i alle tre gymnasieår Samarbejde med professionelle kunstnere Spændende workshops Turne, ekskursioner og studierejser Du har lyst, talent og gå-på-mod, - vi har den professionelle ramme hvor du kan udvikle dig i samarbejde med engagerede elever fra hele landet

teater-musiklinje.dk


LÆRERUDDANNELSEN & HF I NØRRE NISSUM

HF i Nissum Næsten som at gå på efterskole...

l Almindelig HF l Ordblinde HF l Grøn HF

Faglighed

Kultur l l l l l

Faglighed & fællesskab Kollegier Campus miljø Aktivt studiemiljø Foreninger

Svinget 5 . Nørre Nissum 7620 Lemvig T: 87 55 32 55 E: hfin@viauc.dk W: viauc.dk/hfinissum

Kollegier l l l l l

Fælless

kab

Idræt & kultur Koncerter Teaterforestillinger Udlands rejser Lektie café


voxpop

sådan

23

oplever eleverne efterskolen Ayoe Vadum Prehn, 16 år, går i 10. klasse. Er fra Ringsted: »Jeg er blevet meget meget mere selvstændig, og har fået mere mod på at møde nye mennesker. Jeg synes det er en rigtig god måde at ”flytte hjemmefra”, og prøve at stå på egne ben. Det er sindssygt trygt og lærerne er rigtigt gode til at tage sig af en. Jeg tænkte ”åh skal jeg nu bo sammen med en lærer,” men efterskolelærere er noget helt andet. Jeg havde hjemve den første uge, men i løbet af den første weekend fandt jeg ud af, hvor fedt det er.« Gode råd til forældrene: »Man skal ikke lægge pres på eleverne for at få dem hjem. Det er ok at savne sit barn, og det må man gerne sige, men det skal også være ok at blive på skolen, hvis man vil det.«

Frederik Østergaard, 18 år, går i 10. klasse. Er fra Karlby: »Jeg har udviklet mig rigtigt meget, jeg er blevet mere social. Det er blevet nemmere at møde andre mennesker, og nu kan jeg finde ud af det med alle. Jeg er også blevet mere selvstændig og mere voksen inde i hovedet. Jeg kunne ikke forestille mig selv, hvis jeg ikke havde gået på efterskole. Nu gør jeg ting af mig selv, som jeg ikke gjorde før. Nu kan jeg finde på at rydde op og gøre rent af mig selv. Det var lidt mærkeligt at flytte hjemmefra, pludseligt havde man ikke sit eget værelse, men efter lidt tid, syntes jeg faktisk det var dejligt.« Gode råd til forældrene: »Forældrene behøver ikke bekymre sig. Det er meget trygt, og man er i supergode hænder. Jeg kan huske, at min mor var helt sikker på, at jeg ville falde ned af en stejl trappe her på skolen – det gjorde jeg ikke. Lærerne tager sig godt af en, det er en superrar følelse. Jeg føler mig meget smuk.«

Birita Poulsen, 17 år, 10. klasse. Kommer fra Sandø på Færøerne: »Jeg har fået så meget ud af det. Personligt er det helt vildt, hvordan man udvikler sig. Jeg har fundet ud af meget om mig selv. Ikke at jeg helt ved, hvad jeg skal bagefter, men jeg har fundet ud af, hvad jeg kan, og hvad jeg er god til. Og jeg er blevet klart mere selvstændig. Pludselig stod jeg og skulle rejse alene hjem, og her kan man ikke flygte fra problemerne. Især ikke når man kommer så langvejsfra.« Gode råd til forældrene: »Da jeg fik lus, kunne jeg godt have brugt min mor, men ellers har jeg ikke rigtigt haft hjemve. Det var der nogle, der havde i starten, men lærerne er rigtigt gode til at hjælpe en. Forældrene bliver jo lidt erstattet. Det er som om, man er en kæmpefamilie her. Forældrene skal ikke være pylrede. De skal støtte en, men de skal ikke bare sige, at man kommer hjem, når man har hjemve. Man kan jo bare ringe hjem, men det kan være en farlig vej at gå, da man så kan blive helt syg efter at komme hjem.«

Thomas Unmack Larsen, 16 år, 9. klasse. Kommer fra Odense:

Gode råd til forældrene: »Forældrene skal ikke være alt for pylrede. Det er vigtigt, at når man har hjemve især i starten, at forældrene er der for en og støtter, men de skal ikke bare lade deres søn eller datter komme hjem, fordi han eller hun har hjemve. Her var der nogle stykker som tog hjem meget hurtigt, fordi de savnede det derhjemme. De kom aldrig rigtigt ind i efterskolestemningen. Jeg havde det også svært de første par uger.«

efterskolen · no. 01 · august 2011

»Her har jeg lært at være bedre til at være sammen med vennerne, og det var fedt at komme hjemmefra. Her er man sammen med vennerne hele tiden, men det er selvfølgelig en balancegang, for det skal jo ikke gå op i sjov og spas det hele. Det kan godt være lidt svært at lave lektier her, men jeg er blevet fagligt stærkere.«


24

hjemvé Telefonen var flittigt i brug, da Ellen Fiil Hjorths tvillinger Maren og Matilde led af voldsom hjemve på efterskolen

telefonsamtaler

kurerede voldsom hjemve af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Ellen Fiil Hjorths stædighed, et godt samarbejde med døtrenes kontaktlærer og utallige telefonsamtaler gjorde, at hendes tvillinger overvandt deres stærke hjemve og gennemførte et efterskoleophold

D

efterskolen · no. 01 · august 2011

en første tid på efterskolen kan være svær. Nye kammerater, nye omgivelser, nye lærere og væk hjemmefra i en grad som de fleste aldrig før har prøvet. Det fører let til hjemve. For Ellen Fiil Hjorths tvillinger Maren og Matilde var det lige, hvad der skete. Det var deres eget ønske at komme på efterskole. Skolen havde de selv været med til at vælge. En skole hvor deres interesse for elitefodbold kunne udvikles. Og de havde tårnhøje forventninger, da de mødte op den første dag på efterskolen.

Men den anden dag om aftenen havde Ellen Fiil Hjorth pigerne i røret. De græd og var kede af det, uden at kunne forklare hvad der var galt, eller hvad de gerne ville. Hver aften frem til jul førte Ellen Fiil Hjorth lange telefonsamtaler med en eller begge piger. »Jeg vidste, det ville være bedst for pigerne at gennemføre skoleopholdet, så meget hurtigt fortalte jeg dem, at de ikke skulle regne med at komme hjem,« siger Ellen Fiil Hjorth og forklarer, at hun fra flere efterskolelærere havde hørt, at man skal presse børnene, når de ringer og vil hjem. Selv havde

hun ingen erfaring med hjemve. Hendes andre børn havde ikke haft problemet. Jeg var da i tvivl Maren og Matilde var til gengæld hårdt ramt af hjemveen. De havde svært ved at sætte ord på, hvad der var galt. Men når Ellen Fiil Hjorth spurgte, om de da gerne ville hjem, svarede pigerne hver gang, at det ville de ikke. »Det var en hård tid, og selvfølgelig var jeg ofte i tvivl, om jeg nu også gjorde det rigtige,« siger Ellen Fiil Hjorth. Men hun

SAMMENHOLD • FODBOLD • FÆLLESSKAB • HESTE • HAVKAJAK

www.vejlefjordskolen.dk


hjemvé

25

Jeg vidste, det ville være bedst for pigerne at gennemføre skoleopholdet, så meget hurtigt fortalte jeg dem, at de ikke skulle regne med at komme hjem. GOLF? vidste, at det ville være et meget stort nederlag for pigerne, hvis de gav op. Mange gange fremmanede hun billeder for pigerne. Billeder af hvordan det ville være at komme hjem. At stå nede ved den lokale bager igen. At gå på den gamle skole. At alt igen var, som det plejede at være. Og hver gang konkluderede pigerne, at de hellere ville blive på efterskolen. Hjemveen svær at beskrive Ellen Fiil Hjorth kredsede ofte om, hvad der kunne være årsagen til pigernes hjemve. Det var vanskeligt for tvillingerne at sætte ord på, mens det stod på og heller ikke let efter skoleopholdet. »Det nærmeste vi kan komme er, at tvillingerne på en eller anden måde opfattede sig som forkerte, fordi de ikke følte, at de var glade nok for efterskolelivet. De syntes, at de andre piger havde det meget sjovere,« fortæller Ellen Fiil Hjorth og forklarer, at døtrene havde store forventninger til efterskoleopholdet. De havde hørt fra deres større søskende, at det var en fantastisk oplevelse, og de havde været meget aktive for at finde den rigtige skole.

HÅNDBOLD? RIDNING?

FODBOLD? HUS.DK

D W.HALSTE D PÅ WW t… SÅ KLIK IN ve li r fo e ls -en opleve

le Nakskov s Eftersko Halstedhu lsted, 4900 s Vej 2, Ha hus.dk Halstedhu ed lst ha 32 ntor@ E-mail: ko x: 54 93 96 96 31 - Fa Tlf.: 54 93

Godt samarbejde med lærerne Tvillingerne gik på en idrætsefterskole og deres kontaktlærer var som Ellen Fiil Hjorth sikker på, at det var bedst for pigerne at blive på skolen. Kontaktlæreren gjorde en stor indsats for, at tvillingerne skulle føle sig trygge, og Ellen Fiil Hjorth var meget glad for samarbejdet. »Det var en fantastisk indsats, kontaktlæreren gjorde. Flere gange husker jeg, at hun kørte 25 km hjemmefra og op til skolen for at få en snak med mine døtre, når jeg ved ti-tiden havde haft dem grædende i telefonen,« siger Ellen Fiil Hjorth og fortæller, at hvis andre kommer i en lignende situation, bør de straks tage kontakt til skolen. »Samarbejdet er vigtigt, når man tager kampen op, og man skal ikke bøje af, selv om det er hårdt. De voksne ved, hvad der er bedst for børnene på lang sigt,»« siger Ellen Fiil Hjorth.

www.vgi.dk

efterskolen · no. 01 · august 2011

En succes til sidst Det viste sig, at Ellen Fiil Hjorth havde gjort det rigtige. Pigerne gennemførte skoleforløbet. Deres hjemve forsvandt omkring jul, og døtrene fortæller bagefter, at de er rigtig glade for, at deres mor holdt dem fast. Fortæller at de har lært utrolig meget af den hårde tid. Og Fortæller at de er blevet mere udadvendte og bedre til at komme i kontakt med andre mennesker. »Sidst vi talte om det, sagde pigerne, at det ville have været et stort nederlag for dem, hvis jeg havde ladet dem komme hjem,« siger Ellen Fiil Hjorth og forklarer, at hun nu er rigtig glad for, at hun stod fast. At det var hendes stædighed, støtten fra familie og venner og samarbejdet med lærerne, der bar projektet igennem, men også pigernes egen vilje til at blive trods de svære følelser havde afgørende indflydelse.


26

efterskoleliv

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

efterskolen skaber

engagerede unge

Foto: P olfoto

TV-avisens studievært Kim Bildsøe Lassen konstaterer, at datteren Camille har haft et super godt år på efterskole. Det har givet hende ny gejst på at fortsætte i gymnasiet

»

efterskolen · no. 01 · august 2011

også til udtryk på andre fronter. Tidligere oplevede forældrene, at hun godt kunne trække sig lidt, når den samfundsorienterede familie diskuterede politik hjemme om middagsbordet. »Det kan selvfølgelig også have noget med hendes alder at gøre, men jeg oplever meget tydeligt hendes engagement og at hun ved meget mere og har mere at bidrage med nu,« siger Kim Bildsøe Lassen. Det samme oplevede tv-journalisten og hans kolleger også, da efterskolen var på besøg i DR-Byen. De er vant til at få besøg af folkeskole- og gymnasieklasser, men sjældent er eleverne så engagerede, som de kammerater Camille havde med fra efterskolen. »De var helt oppe på beatet med begavede spørgsmål om moralske dilemmaer og etiske overvejelser i forhold til det at arbejde med medier. Vi oplever sjældent sådan et engagement fra skoleklasser,« siger Kim Bildsøe Lassen. Hans oplevelse blev bekræftet af en kollega, der betegnede efterskoleelevernes interesse som ”stærkt opløftende”.

Engagementet vokser Camilles nyvundne engagement kommer

Foto: Scanpix

En stor del af det at komme på efterskole handler også om, at den unge selv skal prøve at gøre tingene på sin måde, og derfor bør vi nok som forældre trække os lidt i baggrunden. Vi kan interessere os for vores børn, men vi behøver ikke gøre alt for dem, for de har været vant til et ret højt serviceniveau ind-

til de kommer på efterskole. Det er sundt for både børn og forældre at komme på afvænning med det.« Ordene kommer fra tv-avisens studievært Kim Bildsø, der ser det at sende datteren på efterskole som en del af løsrivelsesprocessen hjemmefra. »Formålet med efterskolen var for Camille ikke at træne sin faglighed i de almindelige skolefag, for hun er i forvejen en dygtig elev, der godt kunne være gået direkte i gymnasiet. Men hun manglede lysten til gymnasiet, og den har hun til gengæld genoplivet i løbet af året på efterskole. Hun har fundet ud af, at det er sjovt at lære, og hun har mødt et anderledes læringsrum, hvor hun bliver udfordret på helt nye måder.« Samtidig oplever Kim Bildsøe Lassen, at datteren har udviklet sig på helt andre præmisser, end dem det almindelige skolesystem lægger op til. »Der har været et imponerende fagligt niveau på efterskolen, som ikke findes bedre i nogen folkeskole, jeg kender.«

P å s s t s l l

Sofie Gråbøl, skuespiller:

Chancen for at bryde ud af fastlåst rolle

»Efterskolen ligger på et tidspunkt i livet, hvor man er voldsomt klar til at møde nye udfordringer. Jeg skiftede tit skole som barn, men hvis man har gået på den samme skole altid, bliver man nemt låst fast i en rolle, hvor de andre ved, hvad man vil sige og holder op med at forvente noget andet. Derfor er det fantastisk at komme et nyt sted hen. Du lærer dig selv bedre at kende, når folk ser dig på en ny måde.«

O


På Oure Gymnasium kan du fortsætte det kostskoleliv, som du kender så godt fra dit efterskoleophold. Du kan her gå på gymnasiet i tre år og samtidig dyrke det fantastiske liv, som kostskolen tilbyder dig. Gymnasieundervisningen består af faglig fordybelse indenfor tre forskellige faglige hovedområder: naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Følgende sport- og performancelinjer kan vælges på gymnasiet: musik, dans, teater, dokumentarfilmlinje, adventure, cykling, fodbold, håndbold, golf, mellemog langdistanceløb, sejlads, ridning, svømning, triathlon og individuelt sportsvalg. Oure Gymnasium giver dig et unikt læringsrum i samspillet mellem stx og sport & performance og måske vigtigst af alt: venner for livet! Skolerne i Oure Sport & Performance består foruden gymnasiet af en højskole og en efterskole.

efterskolen · no. 01 · august 2011

OURE GYMNASIUM SPORT & PERFORMANCE


HFC-efterskoleannonce:Layout 1 31/05/10 11.10 Page 1

28

turbo på udviklingen

Fra efterskole til Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelse. Det kunne være ”efterskoleklassen” på Efterslægten: HF-Centret i Storkøbenhavn. Hvert år i august starter en klasse på Efterslægten for efterskoleelever fra 10. klasse. Her kan du og andre tidligere efterskoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bære jeres efterskoleerfaringer med ind i jeres ungdomsuddannelse. Vi skaber sammenhæng i jeres overgang fra 10. klasse på efterskole til en ungdomsuddannelse i 1. HF i København.

efterskolen · no. 01 · august 2011

Og forældrene? Når jeres unge er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvorfor ikke gøre noget ved det sprogfag du altid har haft lyst til, eller kast dig ud i psykologi eller dansk. Vi har HF- enkeltfag på alle niveauer – også på nettet – for de ”rigtig voksne”! HF-Centret Efterslægten • Hyrdevangen 62 • 2400 Kbh. NV • Tlf. 3396 4000 • hfc@hfc.dk • www.hfc.dk


klumme

29

man tænder et lys

sammen af: Rasmus Windstrup Sørensen, tidligere efterskoleelev

E

vitet, og selvbevidsthed. For mig at se er det en skæv tænkning. For mig at se er det betydeligt vigtigere, at man som menneske er i besiddelse af selvstændighed, sociale kompetencer, og ikke mindst ydmyghed overfor livets mange facetter. Disse krav, samt mange flere, får man opbygget på en efterskole; en skole hvor man som elev rent ud sagt vil skide hul i karaktererne, men hvor man i stedet lægger kræfter i at tilgodese alle parter, og være en del af det sociale. Der skal ikke herske tvivl om, at det faglige naturligvis er en utrolig vigtig faktor for at få sig en uddannelse, samt gennemføre den så hæderligt som ens evner rækker til. Jeg mener blot, at sociale aspekter er mindst ligeså vigtige og burde vægtes mindst ligeså højt. Dette er desværre ikke tilfældet i vores talfikseret og firkantet samfund. Efterskolerne giver os dog for et år et andet fokus og udvikler nye kompetencer. Som daværende efterskoleelev kan jeg sidde i dag med et stort ønske om, at alle nuværende efterskoleelever har fortjent at

vide, hvor meget dette igangværende år vil komme til at fylde for dem i fremtiden. Når man er en del af eventyret, er det ganske naturligt, at man ikke stopper op og gør sig tanker om, hvilken betydning et sådant år vil få for en – dette er først noget man finder ud af, når tiden er forbi, når man har stået i en rundkreds og sagt farvel til de personer, som har formet en som person. Jeg kan ikke anbefale forældre nok til at opfordre deres unger til at tage på efterskole. Lige præcis et efterskoleår, bliver uden tvivl det bedste år i ens liv, et år man altid vil huske, og altid vil mindes. Man vil mindes den varme, det fællesskab, og den atmosfære, man har været en del af. Man vil kunne se sig selv i øjnene med stolthed, man vil kunne erkende, at man har været en del af et unikt fællesskab, som bærer på nogle værdier som er langt større og langt vigtigere end profit, BNP osv. Man tænder et lys sammen, når året begynder; og man slukker det ufrivilligt sammen den dag, hvor året når sin ende!

Foto: P a

lle Sko v

n almindelig søndag midt i august, siddende i en hal fyldt med andre spændte og ukendte unge mennesker, blev vi budt velkommen af en lærerstab, som vi ikke på det tidspunkt havde intentioner om skulle blive en stor og betydningsfuld del af vores år. For at lave en overordnet konklusion, så kan jeg den dag i dag sige, at jeg første skoledag ikke i min vildeste fantasi havde drømt om, at sådan et år ville ende med at blive så indflydelsesrigt på den person, jeg er i dag. At man med 120 vidt forskellige mennesker, som hver især er i besiddelse af vidt forskellige værdier, og vidt forskellige tilgange til livets mange udfordringer, kan få opbygget et så unikt fællesskab, som tilgodeser alles behov og holdninger; det er en speciel ting, og en ting som jeg uden tvivl er pave stolt over, jeg har været en del af. Det er en realitet her i 2010 (og mange år frem), at færdigheder, der kan måles og vejes vægtes højt. Men samtidig efterspørger erhvervslivet selvstændighed, kreati-

Foto: Peter Klode

er Klod Foto: Pet

e

efterskolen · no. 01 · august 2011

Jeg kan ikke anbefale forældre nok til at opfordre deres unger til at tage på efterskole.


30

savn

aalbæk græder, når han tænker på datteren på efterskole

af: Jannik Hjarup, journalist

Peter Aalbæk savner sin datter, men kan på den anden side godt se, hvor meget godt efterskolen gør for hende. Hun har lagt det vrantne pubertære bag sig, og har udviklet sig til halvvoksen

efterskolen · no. 01 · august 2011

D

et kan godt være, man kender ham med bar røv, cigaren i sky og selvtillid nok til ti. Men han bliver decideret grådlabil og selvmedlidende, når han tænker på sin datter, der går på efterskole i det jyske. Peter Aalbæk var fra begyndelsen i mod at sende den just fyldte 15-årige datter, Hedvig, til Jylland. For selvom storesøsteren med stor succes havde været på samme efterskole, syntes han, at det var tidligt i niende klasse. Konen, derimod, så en kærkommen mulighed for at pleje karrieren. »Jeg var imod det fra starten. Men når mor og datter rotter sig sammen, kan man lige så godt strække våben. Og når man ser, hvor glad hun er for det, vil det også være en grusomhed af rang, hvis vi tog det væk fra hende,« siger filmmanden Peter Aalbæk Jensen. Og selv om han savner datteren, kan han også godt se, at mange ting er blevet bedre, efter hun kom af sted. »Man må sige, det har været en succes. Vi sendte et vranten pubertetsbarn, men får en halvvoksen kvinde hjem.« Datteren kan nu pludseligt argumentere for sine meninger med et ordforråd, der hører hjemme i voksenverdenen og med et ditto intellektuelt beredskab, i stedet for blot at bryde ud i »forkælet hysteri,« når hun ikke får sin vilje, og Peter Aalbæk fremhæver netop efterskolens evner til at pille det forkælede af de unge mennesker. »Det er de stjernegode til. Der var jo en grund til, at man sendte de 14-årige ud at tjene i gamle dage, men det er ikke så populært længere – og så er efterskolen det bedste alternativ,« lyder det fra den 55-årige filmproducent. Han har tidligere haft sin ældste datter, Sigrid, på efterskole, hvilket også var en stor

succes, men hun tog først af sted i tiende klasse, hvilket passede Peter Aalbæk lidt bedre. Døtrenes storebror Jasper kom aldrig af sted. »Men havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved i dag, skulle han helt sikkert også have været af sted.« Tillid og overskud Peter Aalbæk, der er vant til, og kan lide, at have en stor familie omkring sig, kalder det »røvsygt« at sidde derhjemme alene, mens konen passer karrieren, men til gengæld kan han så glæde sig til at få Hedvig hjem. Hun har, ifølge faren, udviklet sig til et lille overskudsmenneske. »Min kone er glad. Det er kun mig, der hænger med næbet derhjemme. Men når jeg ser hende komme hjem og ser hvordan hendes selvtillid vokser, og hendes tillid til andre, og den måde hun bruger sine sociale færdigheder på, er det sgu det hele værd. Hun er jo ved at lære at klare sig selv. Hun var sgu ikke noget socialt tilfælde, men jeg tror, det er godt for alle at komme ud af den bås, man sidder i og starte forfra. Man vasker jo tavlen ren, når alt er nyt,« siger Peter Aalbæk. Han foreslår, at man sender børnene et godt stykke væk, så de ikke kan komme kravlende hjem i tide og utide. De skal selv lære at takle de problemer, de står overfor og løse deres egne konflikter på skolen. »Det skal ikke være sådan, at de lige kan komme hjem om onsdagen for at få vasket tøj.« Ridderkors Når Hedvig fik lov til at tage på efterskole i niende klasse, var det ikke bare hendes egen stædighed og konens magelighed, men også

efterskolens forstander, der fik taget Peter Aalbæk under myndig psykologisk behandling, så han måtte opgive enhver modstand mod datterens rejseplaner. »Alle efterskolelærere skulle have et ridderkors. Det er nærmest rørende at se, hvordan de tager sig af andre folks unger, og når de så oven i købet har psykologisk indsigt til at tage sig af forældrene også, er det jo helt fantastisk,« siger Peter Aalbæk. Han har det helt fint med, at nogle andre tager ansvaret for datteren nu, da det efter hans mening er meget kompetente folk. Peter Aalbæk oplever, at der stilles større krav til hans datter, end der blev i folkeskolen – også på det faglige plan. »Det er ikke lejrbål og guitarspil det hele.« Pludselig har familien fået en datter, der går op i sine lektier og ligefrem har set lyset i naturfag, og i det hele taget er meget mere fokuseret på sit faglige niveau. »Det er jo 10 gange mere effektivt end deres PISA-pis,« kommer det fra Peter Aalbæk, der fortsætter: »Det her er jo en ret unik dansk ting, der skaber en platform for sådan nogle evner som erhvervslivet skriger på, og som de fleste arbejdspladser tager imod med kyshånd. Folk der har lært at indgå i grupper og arbejde i større forsamlinger. Så det er jo bare at komme af sted.« Han må vente endnu et år på, at datteren kommer hjem, da hun har besluttet at tage 10. klasse med. »Jeg accepterer smerten, fordi det går hende så uendeligt godt.«


savn

31

Foto: Polfoto

Jeg accepterer smerten og savnet ved at have min datter på efterskole, fordi jeg ved det gør hende så godt, siger filmproducent Peter Aalbæk.

Alle efterskolelærere skulle have et ridderkors. Det er nærmest rørende at se, hvordan de tager sig af andre folks unger. efterskolen · no. 01 · august 2010


32

efterskolen

- Midtsjaellands Efterskole En oplevelse for livet

www.mse.dk ☎ 4649 6096

Efterskolen Østergård

- en praktisk- musisk- kreativ efterskole for elever med generelleog specifikke indlæringsvanskeligheder

Ny idRæTSEFTERSKOLE FRa 12/13

FOdbOLd daNS OUTdOOR SpRiNg/paRKOUR cyKLiNg

bESøg OS på

EFTERSKOLE.NU VINDE HELSINGEVEJ 41 4281 GØRLEV TLF.: 58 859 100 KONTOR@VHFE.DK

MIDTFYNS EFTERSKOLEN der tilbyder: der:

e t k ab nd ss la lle t ! ud fæ ve t il e r li re n d f o Tu igte ner pl e n V

r Fo

Søger du

 Høj faglighed

 Niveaudelt undervisning  Gymnasieforberedende matematik

Ad ve n

tu

re

 Aktive og udfordrende linjefag

efterskolen · no. 01 · august 2010

M

Tjek ind på: www.MidtfynsEft

erskole.dk · Tlf. 6599 1144

Special Efterskolen Østergård tilbyder unge mennesker med særlige behov, et godt afsæt til voksenlivet. Vi tillægger værdierne livsoplysning, demokratisk dannelse og fællesskab meget stor betydning. I skal være velkommen til at besøge os. Efterskolen Østergård, Østergårdstræde 42, 4735 Mern, 5539 6130, e-mail kontor@oe42.dk www.oe42.dk

U

S

I

C

N SIG E D

EFTERSKOLE


ungdomsuddannelse

33

af: Jannik Hjarup, journalist

unge bliver vejledt på efterskoler Efterskoler skal vejlede de unge, så de træffer uddannelses-, karriere- og livsvalg på det bedste grundlag. Forældre kan også gøre noget

D

er er på danske efterskoler 497 vejledere, der kan – og i øvrigt skal – vejlede og rådgive de unge, inden de træffer valg om deres videre færd i livet efter et efterskoleophold. Når den unge kommer på efterskole, overtager skolen vejledningspligten fra UUcentret, og den unge står ikke ringere end, hvis han eller hun havde gået i folkeskole eller andet. 9. klasserne får undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, mens 10. klasserne deltager i brobygning, hvor de kommer ud på en uges ophold på en ungdomsuddannelse. Og så skal man i 10. klasse også lave en selvvalgt obligatorisk opgave, hvor de unge tager fat på deres drømme og tanker om job og uddannelse, og reflekterer over, hvad de gerne vil. Opgaven skal indeholde en skriftlig del, men kan også indeholde andre fortælleformer og medier.

eVejledning Som noget nyt kan man også gøre brug af eVejledningen. En online vejledningstjeneste, hvor man kan ringe, chatte eller e-maile med en af tjenestens vejledere – også om aftenen og i weekender. eVejledningen er anonym og kan være med til at give ideer og et overblik over, hvilke muligheder der er inden for ungdomsuddannelser. »Vi arbejder med det på fuld tid, og ved derfor en hel masse om uddannelser også for eksempel, hvad man skal vælge, hvis man vil noget bestemt efter sin ungdomsuddannelse. Det kan måske være lidt svært for vejlederne på efterskolerne, at vide det hele om, hvad der foregår inden for alle uddannelser og hvilke adgangskrav, der er. På den anden side kender vi ikke den unge, som læreren på efterskolen gør. Han eller hun ved bedre med hensyn til, hvad der er det rigtige for en bestemt elev,« siger Kirsten Hahn Larsen, der er leder af eVejledningen. På den måde er e-vejledningen, med sin ekspertise inden for uddannelsesområdet et godt supplement til skolens vejleder med sit kendskab til den unge. »Det sker da også, at vi har skolevejledere, som kontakter os. Og man kunne jo tænke sig, at en ung kunne skrive sammen med sin vejleder til os,« siger Kirsten Hahn Larsen. Samtidig tilbyder den virtuelle vejledning en øget tilgængelighed, som kan være praktisk for efterskoleelever. Så kan man også blive vejledt i weekenderne, mens den unge er hjemme hos forældrene.

bonus

www.evejledning.dk eVejledningen hører under Undervisningsministeriet og har siden opstarten i januar i år haft cirka 30.000 henvendelser. De unge henvender sig mest via chat, men de voksne er mere tilbøjelige til at bruge de øvrige kanaler. Sms, e-mail og telefonopkald. eVejledningen har åbent mandag til torsdag fra 10 til 22, fredag fra 10 til 20 og på lørdage og søndage fra 12 til 20. www.evejledning.dk

efterskolen · no. 01 · august 2011

Forældrenes opgave Som forældre kan man orientere sig via efterskolens hjemmeside. Nogle skoler tilbyder ekstra vejledning som for eksempel en ekstra brobygningsuge og muligheder for erhvervspraktik. »Og så synes jeg, at forældrene skal blande sig og stille spørgsmål til deres søn eller datter, også selvom de bliver trætte af det. Vejlederen vil også stille de trælse spørgsmål. Man kan jo også altid kontakte skolen, hvis man som forældre er usikker. Og så skal man jo som forældre også være medunderskriver på uddannelsesplanen,« siger Lis Brok-Jørgensen, der er vejledningskonsulent hos Efterskoleforeningen. Ligesom alle andre steder skal de unge på efterskoler også lave en uddannelsesplan,

hvor man skal gøre rede for sine tanker og valg omkring uddannelse.


34

efterskolen

Strand EFTERSKOLEN

PÅ DANEBOD

Ubby Fri- og Efterskole - vejen til din fremtid

• Mange dansk-, engelsk- og matematiktimer på mindre hold.

Faglighed - fællesskab individuelle udfordringer

• Valgfag: drama, musik, udeliv, skoleavis, billedkunst, trædrejning, smedie, rollespil, m.m.

LI NJEFAG:

(ZNOBTUJLt4LJUVSt.VTJDBM

RYTME/DANS FODBOLD, drenge MUSIK

HÅNDBOLD

SPRING

www.ubby.dk

• 8., 9. og 10. klasse. • Mulighed for at aflægge Folkeskolens Afgangsprøve i alle fag (FSA) og 10. klasses afgangsprøve (FS10).

E F T E R S KO L E N I A A R H U S PERFORMANCE MUSIK SPORT FOTO DANS OUTDOOR efterskolen · no. 01 · august 2011

En efterskole på Als for normaltbegavede unge, der har svært ved at læse og stave, og som har lyst til at komme på efterskole for at lære mere og få gode efterskoleoplevelser.

KUNST S E M E R E PÅ

WWW.UNGEHJEM.DK

• Idræt: kajakroning, surf, rappelling, fodbold, volley, cykelcross og meget andet. • Fællesøvelser og oplevelser med emneuger og skolerejser i Danmark eller udlandet. Efterskolen Strand på Danebod Færgevej 5, Fynshav 6440 Augustenborg Tlf. 7442 2160 info@efterskolenstrand.dk www.efterskolenstrand.dk


efterskoleliv

det er

35

krise at blive sendt hjem

D

et sker hvert år, at elever må forlade fællesskabet på en efterskole. Nogle elever bliver fx sendt hjem, hvis de bryder skolens regler. Psykolog Lars Hugo Sørensen, der i flere år har løst opgaver for efterskoler, giver her gode råd til forældrene, hvis det skulle ske: »Jeg vil ikke tøve med at bruge krisebegrebet. Langt de fleste unge vil reagere meget voldsomt på at risikere at miste fællesskabet på efterskolen og deres netværk af 100 venner. For dem er fællesskabet langt vigtigere end skolegangen på efterskolen,« fastslår Lars Hugo Sørensen. Men også skuffelsen over sig selv vil fylde i den unge efter et brud med skolens regler og hjemsendelse.

»Den unge har haft en drøm om at blive en positiv del af fællesskabet og få et godt år på efterskole, men kan ikke leve op til sit eget ideal og mister sin drøm. Den unge vil opleve at have svigtet sig selv, sine forældre og lærerne,« siger Lars Hugo Sørensen. En naturlig forældrereaktion vil være fortvivlelse og vrede over, at sønnen eller datteren har trådt ved siden af efterskolens regler og spoleret det skoleår, der ellers var sat på skinner. Forældre kan da også roligt fortælle den unge, at de er kede af situationen, men bebrejdelser og yderligere sanktioner fraråder Lars Hugo Sørensen.

»

På vej på efterskole« er en bog for elever, der gerne vil fordybe sig lidt mere inden opholdet. 8 unge fortæller om at flytte hjemmefra, om store oplevelser, om faste sengetider og pligter og alt det andet, der følger med, når unge bor tæt sammen. »På vej på efterskole« er skrevet af journalisterne Torben Elsig-Pedersen og Henrik Stanek. Bogen koster 99 kr. i boghandlen. Eller bestil på forlag@mail.dk (99 kr. + porto).

Støtte og hjælp til refleksion »Den unge har ikke brug for flere sanktioner, men støtte og hjælp til refleksion i en tilstand, hvor han er ked af det, forvirret og har vanskeligt ved at tænke sig om, fordi følelserne tager over. Mange unge vil desuden have svært ved at forestille sig at skulle tilbage til skolen igen med stemplet fra regelbruddet på sig. De ved ikke, hvordan de skal forklare deres handling, og hvor mange de er nødt til at forklare sig til,« siger han. Lars Hugo Sørensen råder forældre, der oplever at få deres teenagebarn hjem i utide, til at lytte og forsøge at forstå, hvordan den unge har oplevet situationen.

is dit barn Gode råd hvmve: skulle få hje fast ene, men stå • Ly t til børn ne er ng di el m ud • Vær klar i med skolen er, • Samarbejd på, hvad det e sætte ord en rn • Lad bø til de vil hjem

Dit barn bliver selvstændigt

efterskolen · no. 01 · august 2011

Hvis barnet ikke ringer hjem, bliver den voksne mindet om, at han eller hun ikke er betydningsfuld og uundværlig på samme måde længere. Barnet er ved at blive selvstændigt. Men der er kun en vej for forældrene; det er at slippe barnet. »Tag en tudetur sammen med en veninde. Græd ud og erkend, at du savner dit barn. Men lad i første omgang være med at overvælde dit barn med dine følelser, for banet skal have tid til at etablere nye kontakter og være væk hjemmefra. Her hjælper det ikke, at mor eller far forsøger at holde fast,« siger ungdomscoach Pia Bech Rydahl.


36

integration

her er plads til at leve mit liv, som jeg vil af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

På efterskole oplever 16-årige Hatice Kübra Öksüm, at hun kan få lov til at være præcist den, hun er; social, viljestærk, ambitiøs, humoristisk og rebelsk

Foto: Johnny Wichmann efterskolen · no. 01 · august 2011

D

en første student i familien, studier i antropologi og japansk og job i udlandet. 16-årige Hatice Kübra Öksüm drømmer om uddannelse, spændende jobs, familie, god økonomi og mest af alt - plads til at leve sit liv, som hun gerne vil. Også selvom det betyder, at hun ikke lever op til alle hendes families forventninger til en pige med tyrkisk baggrund. Og Hatice Kübra Öksüm lader det ikke blive ved drømmene. Sidste år gik hun på efterskole for at tage 10. klasse og var dermed en af de stadig flere unge med indvandrerbaggrund, som finder vej til efterskolerne. »At komme på efterskole er det bedste, jeg har gjort, fordi jeg kan være mig selv her og ikke behøver at have hemmeligheder for de voksne.« Hjemme hos sin familie i Køge oplever hun at skille sig ud fra mange af de andre nydanskere med tyrkisk baggrund i boligområdet, blandt andet fordi hun har mange danske veninder og snakker dansk uden accent. »Men jeg vil leve mit liv, som jeg gerne vil. Jeg ved, hvad, der gør mig lykkelig, og det skal min familie respektere,« fastslår Hatice Kübra Öksüm med et blik, der understreger alvoren i hendes erklæring. På efterskole falder facaden Drømmen om et år på efterskole opstod, da en af hendes veninder tog på efterskole, og Hatice Kübra Öksüms forældre, der er fraskilte, var åbne for ideen. Hendes mor kendte til skoleformen fra en venindes datter, og da Hatice Kübra Öksüm fik mulighed

for at få støtte og et stipendium til efterskoleopholdet, blev drømmen også økonomisk opnåelig. »Den første dag var det lidt underligt at komme op på værelset og møde min roomie, Bianca, og vide ”Okay, vi skal bo sammen i mange måneder.” Men selv om jeg er et rodehoved, mens Bianca elsker at gøre rent, og vi har forskellige vennekredse, så accepterer vi hinanden og finder ud af det sammen,« fortæller Hatice Kübra Öksüm, der især sætter pris på de snakke om venner, sjove oplevelser, ja faktisk alt mellem himmel og jord, som de to piger har på værelset om aftenen, inden en lærer kommer rundt og siger godnat til eleverne. Når Hatice skal uddybe, hvorfor hun trives og kan være sig selv på efterskolen, er hun ikke i tvivl. »Det er menneskene. Der er ingen facader, fordi det ikke holder at udgive sig for en anden, end den man er, på efterskole. Jeg kan snakke med alle på skolen og har en rigtig god vennegruppe. Når jeg er ked af det, snakker jeg med mine to bedste veninder, Ida og Michelle, der næsten er ligesom søstre for mig,« fortæller Hatice Kübra Öksüm. Også forholdet til lærerne på skolen fremhæver den 16-årige efterskoleelev. »Jeg har altid haft et godt forhold til flere af mine lærere i folkeskolen. Men på efterskole er det særligt, fordi lærerne ikke, som i folkeskolen, kun ser os i timerne, men 24 timer 7 dagen om ugen. Lærerne er jordnære, kan tage sjov, man kan komme i kontakt med dem, de skubber ikke en væk

og er gode at snakke med, fordi de forstår unge og deres behov,« siger Hatice Kübra Öksüm. Hendes dage på efterskolen er fyldt op med undervisning i de obligatoriske fag på 10. klassetrin, linjefaget teater, morgensamling med sang fra højskolesangbogen, stilletime med lektielæsning, møder i kontaktgruppen med elevernes trivsel på dagsordenen og praktiske pligter. Lige nu er Hatice Kübra Öksüm efterskoleelev med hud og hår. »Efterskolen har gjort mig mere moden, fordi jeg har fået lov til at være mig selv her. Og den forståelse for den danske kultur, som jeg får ved at bo sammen med så mange andre danske unge, vil helt sikkert også hjælpe mig igennem gymnasiet,« mener Hatice Kübra Öksüm. Endnu få nydanske piger på efterskole Den 16-årige nydanske pige er en af de relativt få danske piger med tyrkisk baggrund,


integration

Pigerne kan måske være nervøse for at spørge deres forældre, om de må komme på efterskole og risikere at skabe konflikt i familien.

37

god

integration

»

ichma nny W Foto: Jo h

efterskolen · no. 01 · august 2011

der går på en dansk efterskole, og Hatice Kübra Öksüm mener at kende forklaringen. »Pigerne kan måske være nervøse for at spørge deres forældre, om de må komme på efterskole og risikere at skabe konflikt i familien. Og forældrene vil ikke have, at deres døtre skal bo samme sted, som der er drenge. Især fædrene har også fordomme om, at man spiser svin, og at maden er uhygiejnisk, fordi den bliver tilberedt sammen med svinekød. Fordomme, som bliver luftet, hvis man fortæller, at ens datter går på en dansk efterskole,« fortæller Hatice Kübra Öksüm. »En af grundene til, at jeg fik lov til at komme på efterskole, er nok, at min mor snakker flydende dansk og er meget integreret. Hun har lige fejret 25 års jubilæum som pædagogmedhjælper i den børnehave, hun arbejder i. Og jeg behøver slet ikke spise retter med svinekød her på efterskolen, men får tilbudt retter med andet kød eller vegetarretter,« siger hun.

nn

Efterskolen ser ud til at være en velegnet ramme til at integrere flygtninge- og indvandrerelever og ruste dem til at komme videre i uddannelsessystemet,” skriver EVA – Danmarks Evalueringsinstitut - i en evaluering af efterskolernes tiltag i forhold til unge med anden etnisk baggrund. ”Som elev lærer man at stå til ansvar for sig selv, man lærer sig selv at kende og man lærer at indgå i et kulturelt og socialt fællesskab,” skriver EVA. Ifølge rapporten peger efterskolerne selv på, at skoleformen er en ideel ramme om samfundets integrationsprocesser. En række elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund har mulighed for at få et ophold med et særligt tilskud, fordi det har vist sig at være en god forberedelse til en ungdomsuddannelse. Elever under stipendieordningen har kun halvt så meget frafald som de øvrige elever på landets efterskoler. Der er således kun halvt så stor sandsynlighed for at Mustafa falder fra i løbet af sit efterskoleophold, som der er for danske Mathias. I hvert fald, hvis Mustafa er under den særlige stipendieordning, hvor der ydes økonomisk støtte og gives ekstra vejledning. Det er en af de overraskende konklusioner i rapporten fra EVA.


38

NORGE

efterskolen

KROATIEN

ENGLAND

SPANIEN

TJEKKIET

POLEN

IRLAND

FRANKRIG

GRÆKENLAND

TYRKIET

EGYPTEN

GRØNLAND

NEPAL...

„Verden bliver større - i 9. og 10. kl...„ Ranum Efterskole er en boglig efterskole, der rejser 3 uger i løbet af skoleåret til hele verden. Vi tilbyder internationale engelsksprogede forløb, som forbereder dig til f.eks. et studieår i udlandet. Ring på 96 66 44 00!

Bindernæs Efterskole - gå løs på livet

Er du til en skole, hvor fællesskab betyder alt ? Vil du gerne fordybe dig, og har interesse for et af vores liniefag?

• Alternativ idræt • Fodbold • Gastronomi • Jern • Kreativ • Musik • Naturværksted • Performance • Ridning • Styling

ÅBENT H25U/9S SØNDAG D.

R FRA 2012-13

LEDIGE PLADSE

Så er du til Bindernæs Efterskole

www.ranumefterskole.dk DYKNING

SEJLADS

RIDNING

ADVENTURE

GOLF

DANS

MEDIE

DESIGN

MUSIK

PERFORMANCE...

Se mere på www.bindernaesefterskole.dk eller ring på tlf. 54 60 40 40

Hou Maritime Idrætsefterskole Vil du opleve et år fuld af fart, fællesskab og fordybelse? Vil du spille håndbold, fodbold, sejle og teste dig på outdoorlinjen? Vil du kort sagt udfordre dig selv fagligt, sportslig og personligt i et år sammen med 129 andre? Så er Hou Maritime Idrætsefterskole den helt rigtige ramme om et uforglemmeligt år i dit liv.

efterskolen · no. 01 · august 2010

Du kan gå i 9. eller 10. kl. og afslutte med Folkeskolens afgangsprøve eller 10. kl. prøven. Mange af dine lærere er de samme, som du møder på linjefagene, og det er med til at give dig en oplevelse af helhed under skoleopholdet.

Håndboldlinie

Fodboldlinie

badmintonlinie

Løbelinie

Danselinie

Basketlinie

På www.houmi.dk kan du finde meget om os H O U M A R I T I M E I D R Æ T S E F T E R S K O L E

Hou Maritime Idrætsefterskole, Villavej 13-17, Hou 8200 Odder, mail: info@houmi.dk, tlf.: 8655 7100

Idrætsvej 23 | 6240 Løgumkloster I 74 74 49 90 I www.sine.dk


efterskolen

39

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Ny Musikefterskole på Fyn ● ● ● ●

Rytmisk Musik Klassisk Musik Sanglinje Producerlinje (nyhed fra 2011)

9. og 10. klasse med særlig vægt på sprogundervisning og internationale kontakter

– Stadig ledige pladser skolestart 2012

www. rytmiskefterskole.dk

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

nyheder om efterskoler og uddannelsespolitik B

ladet Efterskolen udkommer 16 gange om året med nyt fra efterskolerne til bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og andre interesserede. Hvis du er ansat på en efterskole eller bestyrelsesmedlem, kan du melde dig til gratis at få bladet på www.efterskoleforeningen.dk. Forældre og andre interesserede kan tegne et årsabonnement for 310 kr. Bestilles på tlf. 33179586 eller e-mail: hs@efterskoleforeningen.dk

Håndbold

Golf

• Drømmer du om at komme på efterskole? • Har du svært ved at læse og stave? • Vil du gerne være en del af et fællesskab? Mejlby Efterskole er for normaltbegavede unge mellem 14 og 18 år, der er ordblinde eller har andre stave- og læsevanskeligheder. – Vi vægter det boglige og det praktiske lige højt. – Vi tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve. – Vi har 8.-9.-10. kl. samt alternativ 10. årgang. – Vi lærer dig at bruge digitale hjælpemidler. – Vi har mange værkstedsfag: træ- og metal, landbrug, hestehold, kreative fag og musical, sundhed og friluft.

Mejlby Efterskole

Engelsk Cambridge engelsk Tysk Cambridge Tysk Fransk Spansk

Dans Fodbold På Haarby Efterskole får du mange idrætstimer. Sport er en stor del af skolens hverdagen, både på skemaet og i fritiden. Vi elsker at dyrke sport og tror på, at det giver nogle unikke oplevelser, der ikke kan fås i andre sammenhænge. Så vil du øge din selvtillid, dit selvværd og din selvagtelse samtidig med, at du forbedrer dig fagligt og sportsligt, så er Haarby Efterskole lige dig!

Golf Håndbold Dans Fodbold Plus valgidræt

HAARBY EFTERSKOLE UNGE MENNESKER - SPROG & IDRÆT

efterskolen · no. 01 · august 2010

Smorupvej 1-3, 9610 Nørager · Tlf. 9865 1155 kontor@mejlbyefterskole.dk www.mejlbyefterskole.dk

Haarby Efterskole er for dig, der ønsker et spændende 10. skoleår med tætte venskaber, exceptionelle oplevelser og en dagligdag med høj faglighed samt sproglig og sportslig udvikling. Hos os kan du styrke dine faglige og sproglige kompetencer, inden du påbegynder din ungdomsuddannelse.


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Ét efterskoleår svarer til syv menneskeår.

Efterskoleforeningen • efterskole.dk • tlf. 33 12 86 80

Efterskolen nr. 1 2011  

efterskoleforeningens blad

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you