Efterskolen 8-2017

Page 52

Annoncer

Osted Fri- og Efterskole søger

Afdelingsleder til efterskolen • Har du lyst til at være med til at udvikle og forny en 100 år gammel grundtvig/koldsk efterskole? • Ser du dig selv som holdspiller, og har du lyst til at blive en del af et stærkt og velfungerende ledelsesteam? • Kan du begejstre og engagere elever og medarbejdere? • Er du både tydelig og anerkendende – og har kan du bevare overblikket i pressede situationer? Så har vi et fantastisk job til dig med tiltrædelse snarest muligt.

Om dig

Du har efterskoleerfaring og kan motivere og begejstre dine omgivelser. Du er både tydelig og konsekvent, men er også empatisk og anerkendende i din tilgang til andre. Du er et godt forbillede for medarbejderne og er en struktureret, stabil og selvstændig person, fyldt med ideer og lyst til at præge og udvikle efter­ skolens arbejde med faglighed, dannelse og fællesskab.

Om stillingen

I samarbejde med skolens forstander er afdelingslederen med til at skabe de bedst mulige rammer for elevernes trivsel, udvikling og læring og for et godt arbejdsmiljø for skolens ansatte. Afdelingslederen forestår den daglige ledelse af efter­ skolen, herunder det overordnede tilsyn med eleverne. Der er knyttet kostskoleforpligtelser til stillingen. Vi råder over en flot tjenestebolig på 220 m2, som vi gerne ser, at du/I har lyst til at flytte ind i. Dette er dog ikke en betingelse.

52

Efterskolen · 15. marts 2017

Om os

Osted Fri­ og Efterskole er en grundtvig/koldsk kombineret skole. Efterskolen er en bred, almen efterskole med plads til ca. 120 elever. Hertil kommer en friskole med ca. 200 elever, SFO, klub og børnehave. Vi prioriterer en høj faglighed i såvel boglige som praktisk/musiske fag. I det kommende skoleår skal bl.a. skolens musikområde udvikles. Skolen har til huse i rummelige og veludstyrede lokaler, har unikke udenomsarealer med egen skov, sø og det helt nyetablerede ”NaturVærket”, hvor friluftsliv og udeskole har optimale betingelser.

Praktisk

Du kan læse mere om os på www.ofe-skole.dk eller på Facebook. Skolens nye forstander Per Krøis Kjærsgaard (2927 2559) eller formand Bjarne Lundager Jensen (4041 9333) kan kontaktes for yderligere oplysninger eller for aftale om rundvisning. Ansøgninger skal fremsendes elektronisk til job@ofe.dk. senest søndag den 26. marts. Vedlæg relevante bilag som eksamenspapirer, anbefalinger og udtalelser fra tidligere jobs. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 366.166 ­ 456.751 (april 2017)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.