Efterskolen 7 2014

23. januar 2014

Nr. 7

Ny metode kortlægger læringsstilen 10

Missionske lærere ønskes Efterskoler med tilknytning til Indre Mission og KFUM&K vil rekruttere lærere med naturligt tilhørsforhold til organisationerne.

8

Inklusion i øjenhøjde Specialefterskoler vil dele ud af erfaringer med inklusion.

16

Fælles Mål øger fagligheden Debat om nye Fælles Mål. Vil de være en spændetrøje for lærernes arbejde eller vil de give fagligheden et løft?

24

Indhold

Efterskolen 23. januar 2014 Nr. 7 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Arcorounborgs A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 8

Missionske lærere søges Det kristne ligger ikke i murstenene eller i, hvordan man løser en andengradsligning. Det ligger i de ansattes livs- og menneskesyn.

10

Pædagogisk udvikling Rydhave Slots Efterskole sætter kulør på læringsstilen.

24

Efterskolen der løftede Valby

Mød manden, der skabte en efterskole, som giver synergi til idrætslivet i københavnsk bydel.

27

Debat 31

Kurser og møder 32

14

Fanø lukker

Rod i økonomi og uro i bestyrelsen.

16

Frikvarter 18

Inspiration til inklusion Specialefterskoler vil dele ud af deres viden.

Spændetrøje eller faglig udvikling?

Nye Fælles Mål skaber debat.

42

Efterspil

Nyheder

Replik

10. klasse » I de frie skoler har markedsterminologien sat sit præg på vores sprog . Vi taler om “at levere varen”, kalder vores skoletilbud et “produkt”, som vi er optagede af at “sælge”. I naturlig forlængelse er elever og forældre blevet til “kunder i butikken”, der “shopper” uddannelse og skal have “noget for pengene”...

Mit nytårforsæt er at arbejde endnu hårdere for at styrke bevidstheden om, at skoler er og skal ses og opleves som forpligtende fællesskaber, hvor man er sammen om at lære noget betydningsfuldt.

Mette Sanggaard Schultz www.efterskolefilosoffen.dk

Uddrag af debat i Kristeligt Dagblad

Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri: I stedet for alene at være et tilbud om et ekstra år for de dygtige og afklarede unge bør efterskolerne være en del af løsningen for de mange, der i dag har det svært i uddannelsessystemet.

Kære Efterskoler – bliv nu en del af løsningen i stedet for krampagtigt at holde fast i det eksisterende.

Esben Lunde Larsen, Venstre, MF og uddannelses- og forskningsordfører Jeg oplever i den grad, at landets efterskoler er omstillingsparate, er fokuserede på nye læringsmetoder og en erhvervsrettethed, som ikke på samme måde er set tidligere, samt at 10. klasse ikke er afslutningen på grunduddannelsen, men begyndelsen på en ungdomsuddannelse.

Bent Ole Bærenholdt, forstander på Aarhus Efterskole: Netop dette faktum, at her (red: på efterskolerne) mødes forskellige unge fra forskellige miljøer og med hver deres forudsætninger i et særligt omsorgsfuldt miljø med voksne, der tør vejlede og hjælpe på vej, er med til at fastholde de mest ”sårbare” elever i de senere ungdomsuddannelser – i modsætning til mange af dem, der ikke har været på efterskole i 10.

Drømmen lever på Skovbo Efterskole En teaterkoncert med titlen “We have a dream…” løb af stablen midt i januar på Skovbo Efterskole. Titlen tager udgangspunkt i personalismen, en filosofisk retning, som blandt andet er personificeret ved Martin Luther King, Desmond Tutu og Vaclav Havel. »Hele skolen har arbejdet på højtryk, og det er fedt med et stort fælles projekt i efterskolens liv,« siger Anja Ohlsen, der er dramaturg og teaterlærer på efterskolen.

Hver dag siden juleferien har eleverne haft 30 minutters undervisning om teorien bag stykket, hvorefter de i workshops, har beskæftiger sig med alt, der skal til for at få opsætningen til at spille. Meget synligt har kunstsporets arbejde været. En kæmpe jordklode, som under inspiration af billedkunstner Karsten Auerbach, er blevet dekoreret af et hold elever og skal stå som et symbol på ulighed i verden.

Efterskolen · 23. januar 2014

3

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Efterskoleelever høster gulerødder

Ny filmfestival for efterskoler Nye filmlinjer dukker op som paddehatte på landets efterskoler. Nu har de også fået deres egen filmfestival.

Midt i januar holdt Lunderskov Efterskole for første gang Dolly Awards med deltagelse af seks efterskoler, som til sammen præsenterede 12 film.

Håbet er, at filmfestivalen kan vokse sig større de kommende år.

Vinderen af Dolly Awards 2014 blev ”Grusgraven” fra Lunderskov Eftersko-

Efterskolernes dag syd for grænsen 15. februar afholder grænseforeningen efterskolernes dag på A.P. Møllerskolen i Slesvig. Mellem kl. 11 og 14 inviteres forældre og kommende elever til at komme og høre om efterskolernes tilbud til de unge.

Der er tale om en slags messe, hvor en række efterskoler, der er repræsenteret ved lærere og elever, informerer om de fantastiske oplevelser, de kan tilbyde.

Desuden vil der være en bod med sydslesvigske elever, der allerede har erfaringer med et år på en efterskole.

4

Efterskolen · 23. januar 2014

le, der også er initiativtager til og vært for Dolly Awards.

Hovedpræmien i Dolly Awards er en direkte finaleplads i Danmarks største filmfestival for unge, Oregon. Udover finalepladsen får skaberne af Grusgraven også 3 dages ophold i København i forbindelse med festivalen.

Men Dolly Awards er andet og mere end en konkurrence. Hele dagen deltog eleverne i workshops lige som de så og kommenterede hinandens film.

Lækker svedig soulmusik Motown musicalen “WIZ” bliver opført på Viby Efterskole sidst i januar. Skolens 112 elever har sat alle sejl til og knokler i seks uger med at skabe en professionel opsætning af Motown udgaven af historien om troldmanden fra OZ. Dansere, musikere, skuespillere, sangere, lyd- og lysteknikere, sminkører, pr-gruppen samt holdene bag scenografien, rekvisitter og kostumer arbejder koncentreret og hårdt og får gennem projektet mulighed for at afprøve deres drømme inden for musik- danse- og teaterverdenen.

Eleverne fra Vostrup efterskole har haft fingrene dybt begravet i den danske muld. Som led i Danmarksindsamlingen har skolens elever midt i december hjulpet med at grave gulerødder op. En lokal grøntsagsavler deltager i et projekt, hvor målet er at teste, hvorvidt brugen af maskiner forringer kvaliteten af jorden.

50 elever trak derfor i arbejdstøjet og knoklede i fem timer med at hive gulerødderne op af jorden på en 600 kvadratmeter stor mark. Pengene, der kommer ind ved salget af gulerødderne, bliver doneret til Danmarksindsamlingen.

Elever prøver deres tysk af i Hamburg I december var elever fra Adventure Efterskolen en tur i Hamburg, hvor de blandt andet besøgte Globetrotter – en meget stor outdoor- og sportsbutik. Her blev de orienteret om kæden, branchen og konceptet bag Globetrotter. Alt foregik selvfølgelig på tysk, som elverne dagligt arbejder med på højt niveau. På Advendture Efterskole hedder højniveau tysk ”Wirtschaftsdeutch” og har et merkantilt fokus. »Ligesom i Danmark beklager arbejdsgiverne i Tyskland sig over, at de unges niveau er for lavt. Det kniber med modenhed, regnefærdigheder og disciplinen.

På Adventure Efterskolen melder vi os aktivt på banen desangående,« udtaler forstander Henrik Hartvig.

Skolens tysklærer Sally Flindt fortæller, at skolen ønsker at være med til at forberede de unge mennesker, så de på længere sigt ville kunne begå sig i Tyskland og eksempelvis få en praktikplads syd for grænsen uden at sproget bliver en forhindring.

Rundt om folk

Flere rejser til de unge Eleverne på Agerskov Ungdomsskole kan ifølge JyskeVestkysten se frem til flere rejser i fremtiden. Fra august kan eleverne ud over skiferien og en dykkertur til Ægypten forvente yderligere rejseaktivitet. Skoleleder Lars Kristensen ser den øgede rejseaktivitet som et vigtigt led i elevernes faglige og personlige udvikling, og alle turene indeholder faglige elementer. »Vores mål er at give eleverne mulighed for at opleve noget af verden og gøre dem i stand til at navigere i nye sammenhænge. Det er vigtigt at kunne fungere med forskelligartede mennesker, og vores opgradering af rejserne styrker netop denne egenskab,« udtaler Lars Kristensen til det vestjyske medie.

Nyt flygel på Rinkenæs Efterskole Rinkenæs Efterskole indviede officielt et nyt flygel midt i januar. Det nye flygel er blevet indkøbt efter en ihærdig indsats, hvor det er lykkedes efterskolen at samle penge ind fra forskellige fonde.

Flyglet vil fremover fungere som akkompagnement for skolens kor, ligesom det giver mulighed for at afholde stemningsfyldte koncerter for lokalsamfundet.

Ved den officielle indvielse var det bl.a.

Rune Maahn Christensen, afgangselev på klassisk klaver fra Aarhus Musikkonservatorium, der gav flyglet lyd.

Thomas Buch har valgt at stoppe sit arbejde i Efterskoleforeningens styrelse ved årsmødet i marts. Baggrunden er, at han gerne vil fokusere 100 procent på forstanderjobbet i en tid, der rummer store forandringer i forhold til ny arbejdstid og omlægning af specialundervisningsstøtten. »Jeg har haft 6 fantastisk gode år i styrelsen, og jeg har glædet mig til hvert møde.

Det er min opfattelse, at styrelsen er meget velfungerende, og jeg har fået lov til at være blandet ind i mange spændende ting. Især arbejdet med arbejdstidsaftalen og specialundervisning/inklusion har haft min store interesse, og jeg vil efter aftale med styrelsen fortsætte med arbejdet vedrørende omlægning af specialundervisningstilskuddet til det er færdigt.«

Hans Jørgen KarlshøjAndersen og Mette Sanggaard Schultz genopstiller til Efterskoleforeningens styrelse i marts. Nye kandidater skal anmelde deres kandidatur senest 3. februar.

Se nærmere i sidste nummer eller på foreningens hjemmeside.

40-årige Nikolai Terp flytter fra sit job på Vandel Efterskole vest for Vejle til Limfjordsøen Venø for at blive forstander på Venø Efterskole. Nikolaj Terp har tidligere været lærer på Himmerlands Ungdomsskole.

Efter 11 måneder som forstander på Adventure Efterskole på Broagerland har Henrik Hartvig sagt sin stilling op. Opsigelsen skyldes, at han familiemæssigt ikke kunne få det til at hænge sammen.

Hustruen er skoleleder på Fyn.

Jette Greve, forstander for både Magleby Friskole og Magleby Efterskole, får hjælp i ledelsen, idet Anders Kay Gormsen, Strynø, bliver leder af efterskoledelen i en tidsbegrænset stilling.

Mindeord: Tidligere forstander på Lyshøj Friskole, efterskolelærer på bl.a.

Kongenshus Efterskole og bestyrelsesformand på Ulstrup Efterskole, Peder Kofoed, er død.

Peder Kofoed blev blot 44 år og døde uden forudgående sygdom. Han gik bare i seng den 29. december og vågnede aldrig igen.

Peder var skolelærer. Det blev han ad omveje. Efter studentereksamen og en tid i forsvaret, hvor han var sergent, arbejdede han en sæson som altmuligmand i et omrejsende tivoli. Derpå blev han pedel på Kongenshus Efterskole.

Sideløbende tog han diverse linjefag på seminariet og udviklede sig snart til en dygtig underviser i især de praktiske og naturvidenskabelig fag, og han var samtidig en enormt god vagtlærer. Senere blev han skoleleder på Lyshøj Friskole i Odsherred. Han glemte aldrig fri- og efterskolelivet og var eksempelvis en periode bestyrelsesformand på Ulstrup Efterskole. Æret være Peders minde.

Af Niels Sørensen, Nykøbing Sj.

Rundt om folk Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 23. januar 2014

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Elever underviser de lokale børn Skanderup Efterskole gør en dyd ud af at blive en aktiv del af lokalsamfundet. I den forbindelse har skolen taget initiativ til en billedskole for de lokale børn. Det er 20 elever fra skolens kunstlinje, der sammen med deres lærere står for den ny billedskole. Undervisningen af de lokale strækker sig over otte torsdage, og skolen har allerede fået tilmeldinger fra de lokale børn. Skolen vil gerne være synlig i lokalsamfundet og gøre opmærksom på, at områdets beboere er velkomne, når skolen afholder koncerter, foredrag eller andre arrangementer.

Mange bolde i luften Der var mange bolde i luften, da Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) stod som arrangør af de Nordjyske Mesterskaber i badminton for hold.

Stævnet havde deltagelse af elever fra ni skoler, og i alt var 24 hold bestående af seks spillere i aktion ved stævnet, hvor der blev spillet 288 kampe i løbet af dagen.

Stævnet forgik i tre haller med de afsluttende kampe i HCI’s egen hal. Her var der spænding og nerve i finalerne. I

B-rækken blev det til guld til værterne fra HCI, som finalebesejrede Rebild med 6-2, medens HCI også vandt guld i C-rækken ved at besejre Vesterbølle med 5-3.

D-rækken måtte ud i et afgørende “golden set”, før man kunne uddele guldmedaljer til Han Herreders Ungdomsskole, medens sølvet gik til HCI. Vinderne i de respektive rækker har kvalificeret til DM-stævnet, som spilles i Vejle til foråret.

Elever stod for fodboldstævne

Bor på efterskolen og tager erhvervsuddannelse

En gruppe elever fra Vandel Efterskole havde i december arrangeret et fodboldstævne i skolens hal. Ti hold kæmpede om ære og præmier, og overskuddet gik til Red Julen.

Eleverne havde forberedt stævnet, som en del af deres undervisning, og efterfølgende var de tilfredse med arrangementets forløb. »Det hele klappede, som det skulle, og vi fik endda et pænt overskud, som vi donerer til det gode formål,« udtalte en af elverne, Jakob Jeppesen.

Ifølge Kristeligt Dagblad får 10 elever fra Bisnapgård Efterskole nu mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, mens de bliver boende på efterskolen. Ideen er, at de unge dermed bevarer den sociale og faglige opbakning fra efterskolen, samtidigt med at de kaster sig ud i en ungdomsuddannelse.

Projektet er kommet i stand som et nyt samarbejde mellem erhvervslivet, efterskolen og Aalborg Kommune, og ideen er, at det skal være med til at sikre en bedre overgang til erhvervsuddannelserne.

6

Efterskolen · 23. januar 2014

Nyt lydstudie på Rudehøj Med indgangen til december tog man et nyt lydstudie i brug på Rudehøj Efterskole. »At indspille musik er en meget lærerig proces, hvor man bliver klogere på sin egen og andres musikalitet. At denne indspilning nu kan foregå i ordentlige rammer er med til at hæve musikmiljøet på skolen.« skriver efterskolen i en kort meddelelse. Man peger desuden på, at det at indspille er en stimulerende kreativ proces, hvor lyst til leg og eksperimenteren går hånd i hånd med musikalsk læring. Fremad giver det mulighed for at undervise i lydteknik og studiebrug, og det åbner nye perspektiver for skolens musikmiljø.

5 hurtige

Askov har planer om flere 10. klasser Askov efterskole har ifølge JyskeVestkysten planer om at oprette to nye 10.

Klasser. Aktuelt har skolen en linje kaldet Flexibili10, der er tænkt som et afklarings- og brobygningår med fokus på vejledning, og en der hedder Demokra10.

Her kan eleverne fordybe sig i politik, samfundsfag og journalistik.

Fra det kommende skoleår er planen at oprette yderligere to linjer. En der skal hedde Innova10, hvor naturvidenskab og innovation er i centrum, og hvor der skal samarbejdes med virksomheder. En anden linje kommer til at hedde Bri10sh, og her fokuseres på det internationale, og undervisningen skal foregå på engelsk

Peter Bruhn Jepsen, forstander, Sportsefterskolen Sjælsølund i Hørsholm.

Medlem af ministeriets arbejdsgruppe om Fælles Mål i faget tysk ?: Hvad er din baggrund for at være med i arbejdet med nye Fælles Mål

Jeg har i mange år været censor i faget tysk i både folkeskolen og på seminarierne, ligesom jeg har udarbejdet undervisningsmateriale. Desuden var jeg med til at starte tysklærerforeningen og var formand ind til for et par år siden. Jeg har fulgt det tysk-faglige arbejde tæt igennem flere år og vil derfor også gerne bidrage til Fælles Mål.

?: Er det dit indtryk, at efterskolelærere bruger de Fælles Mål

Det er mit klare indtryk, at hverken folke- eller efterskolelærere bruger Fælles Mål nok. Det er mit håb, at den forenkling, der er lagt op til, kan føre til, at Fælles Mål vil blive anvendt i langt højere grad. I efterskolen kan der ydermere være en tendens til, at vi er lidt frelste og er os selv nok. Men vi bør altså kunne lade os inspirere af Fælles Mål og samtidig holde fast i efterskolens særlige sigte og værdigrundlag.

?: Har du selv brugt de Fælles Mål

Ja, jeg har brugt dem, men jeg synes heller ikke, jeg selv har haft nok glæde af de hidtidige mål. Det har nok mest været i forhold til at vurdere, om eleverne har brugt de forskellige kompetencer målene lægger op til og i forhold til at evaluere min egen undervisning. Jeg håber det bliver mere udbredt fremover.

Kamp under kurvene 21 hold fra 6 forskellige nordjyske efterskoler var med, da Himmerlandscenterts Idrætsefterskole (HCI) stod som arrangør af de Nordjyske Mesterskaber i basketball den første tirsdag i 2014.

Værtsskolen har gennem de senere år opbygget en god basketballtradition og var selv repræsenteret med ikke mindre end 8 hold ligelig fordelt mellem drenge og piger.

Senere på året spiller finaleholdene med ved DM, som afvikles på SINE i Løgumkloster.

?: Hvad er din drivkraft i arbejdet

Det er at arbejde med fagligheden inden for faget. Min drivkraft er at skabe nogle rammer, så vi kan klæde eleverne bedst muligt på rent fagligt. Men også at bidrage med synspunkter, så vi sikrer både det rent faglige, det dannelsesmæssige og lærernes metodefrihed.

?: Hvordan kan du med en efterskolebaggrund bidrage i arbejdet

Det kan godt være, at efterskolerne ikke så ofte er repræsenteret i denne type arbejde, og det mener jeg faktisk er en skam. For efterskolen udmærker sig ved, at der er kort fra idé til handling. Det betyder, at efterskolen er bedre egnet til det hurtige udviklingsarbejde. Samtidig er efterskolerne nogle små enheder og har engagerede medarbejdere. Så vi har alle forudsætninger for at prøve noget nyt af.

Læs mere om nye Fælles Mål inde i bladet.

Efterskolen · 23. januar 2014

7

EfterskoleLIV

Ansættelsespolitik

Ønsker flere missionske lærere på efterskolerne Efterskoler med tilknytning til Indre Mission og KFUM&K har svært ved at rekruttere lærere, der har en naturligt relation til de to organisationer. Et større antal lærere med en sådan forbindelse vil ellers gavne både efterskolerne og de to organisationer

Det kan blive for lukket, hvis alle lærere på en skole tænker helt ens. Det er vigtigt, at eleverne møder forskelligheden, mener Jens Medom Madsen.

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

8

Efterskolen · 23. januar 2014

Der bliver færre og færre efterskolelærere med en organisatorisk tilknytning til Indre Mission og KFUM&K. Forstander på Skrødstrup Efterskole og bestyrelsesmedlem i Indre Mission, Jens Medom Madsen, fortæller, at mange af hans kolleger kæmper med at skaffe lærere, der har en naturlig relation til de to organisationer. »Jeg hører, blandt andet i sammenslutningen af efterskoler med tilknytning til Indre Mission og KFUM&K, om mange skoler, som har problemer med at tiltrække lærere, der har en selvfølgelig forbindelse til organisationerne,« siger han og forklarer det blandt andet med, at det kirkelige landskab har forandret sig ret markant de seneste år. »Nyuddannede lærere med et kristent grundsyn har ikke nødvendigvis deres gang i Indre Mission, men måske i en fri valgmenighed eller en anden af de kirkelige organisationer, der de seneste år har set dagens lys,« siger han og peger desuden på, at efterskolerne også skal gribe i egen barm i den sammenhæng. »Vi skal arbejde på at gøre vores skoler mere attraktive for de nyuddannede, der kommer fra vores baglandsorganisationer, så de oplever, at der er plads til at give det kristne en ordentlig skalle,« siger Jens Medom Madsen, som synes, at organisationerne og efterskolerne kan berige hinanden gensidigt

Gensidig berigelse »Som efterskole bør vi samarbejde med organisationerne,« siger Jens Medom Madsen og forklarer, at det når en af hans lærere for eksempel arrangerer en buskgudstjeneste, ville det være oplagt at bruge en af Indre Missions konsulenter som prædikant, og når søndagsskolerne arrangerer juniorsportscamp kan det oplagt foregå på efterskolen. »Vi har lokaler og plads til overnattende, og vores lærere har den faglige ekspertise,« siger han og tilføjer, at efterskolen i den forbindelse profiterer af, at en stor gruppe unge fra baglandet opdager, at der findes efterskoler. »Det er jo vigtigt for os at gøre opmærksom på, at vi er til på den fede måde,« siger han og tilføjer, at samarbejdet bliver ulig lettere, hvis efterskolelærerne har en naturlig relation til organisationerne.

Forskelligheden vigtig Jens Medom Madsen ser derfor gerne flere efterskolelærere med indre missionsk baggrund, men finder det samtidigt vigtigt, at lærerkorpset repræsenterer en stor grad af mangfoldighed. »Der er en fare for, at skolen lukker sig om sig selv, hvis for mange er ens,« siger han og peger på, at de unges dannelse er afhængig af mødet med forskellige værdier.

Sammenslutningen af efterskoler med tilknytning til Indre Mission og KFUM&K er et uformelt mødested for omkring 30 efterskoler. Sammenslutningen fungerer som et inspirationsforum og har to årlige møder. Der er kræfter, der arbejder for at gøre den mere formel.

Det er klart, at vi som alle andre arbejdspladser er underlagt regler for, hvad vi må spørge om i forbindelse med ansættelse af lærere, men for mig ville det være utænkeligt, at en lærer på min efterskole ikke kunne spejle sig selv i skolens værdigrundlag.

»På min skole har vi da også lærere med forskellige tilgange til livet,« siger han og tilføjer, at alle dog nødvendigvis skal have et kristent livs- og menneskesyn. »Det er klart, at vi som alle andre arbejdspladser er underlagt regler for, hvad vi må spørge om i forbindelse med ansættelse af lærere, men for mig ville det være utænkeligt, at en lærer på min efterskole ikke kunne spejle sig selv i skolens værdigrundlag,« siger Jens Medom Madsen og fortæller, at det hidtil er gået smertefrit, og at det heller ikke har været vanskeligt at sikre den nødvendige faglighed i forbindelse med læreransættelser.

Det faglige og værdierne Leder af Kristent Pædagogisk Institut, lektor i pædagogik, Carsten Hjorth Pe-

dersen, fortæller, at de kristne efterskoler vedvarende diskuterer sammenhængen mellem værdigrundlaget og fagligheden. »Det er vigtigt, at lærerne kan spejle sig i skolens værdigrundlag, men der er helt indlysende også nogle faglige kompetencer, som skolen nødvendigvis må sikre er til stede blandt de ansatte,« siger han og tilføjer, at det dog ser ud til, at skolerne løser opgaven på tilfredsstillende vis. »Det er en meget væsentligt diskussion, som det givet vis også er på andre efterskoler,« siger han og forklarer, at det særlige ved en kristen efterskole jo netop er de ansatte. »Det kristne ligger jo ikke i murstenene eller i, hvordan man løser en andengradsligning. Det ligger i de ansattes livs- og menneskesyn,« siger Carsten Hjorth Pedersen. �

Foto: Colourbox

Jens Medom Madsen

Jeg hører, blandt andet i sammenslutningen af efterskoler med tilknytning til Indre Mission og KFUM&K, om mange skoler, som har problemer med at tiltrække lærere, der har en selvfølgelig forbindelse til organisationerne.

Jens Medom Madsen

Efterskolen · 23. januar 2014

9

EfterskoleLIV

Pædagogik

Farver konkretiserer elever og læreres foretrukne læringsstil, når 4Mat metoden lægger rammen for den pædagogiske udvikling. Rydhave Slots Efterskole rusker på denne måde op i en kultur, som har hvilet vel længe på laurbærrene Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

4Mat

Gnister fra vinkelsliberen danser på gulvet. Svejseflammer oplyser lokalet. Og en traktor står med åben motorhjelm.

To elever lægger vægt bag fastnøglen for at stramme kæden på et par motocrossere. Og to andre er ved at tømme en motor for vand. Duften af metal og olie hænger i rummet, og al samtale foregår nødvendigvis i noget, der nærmer sig råben. Vi er i værkstedet på Rydhave Slots Efterskole, og omkring ti unge roder med deres praktiske projekter. Og sådan har det i øvrigt været i mange år. Det nye er, at der i et hjørne af værkstedet er indrettet et teorilokale. En mulighed for på en naturlig og øjeblikkelig måde at inddrage teori i undervisningen. Et udtryk for at nye vinde blæser på efterskolen. »Vi er i gang med at implementere 4Mat metoden her på skolen, og det betyder blandt andet, at der i alle undervisningssituationer veksles mellem teori og praksis,« siger forstander, Ole Conrad Kondrup og forklarer, at alle elever og lærere er blevet testet, og har fået sat en farve på deres foretrukne tilgang til læring. »Men 4Mat giver ikke kun et bud på den enkeltes præferencer, den giver også en praktisk ramme for, hvordan undervisningen skal tilrettelægges.

Præferencen giver en farve og de fire farver er samtidigt udtryk for fire faser undervisningen skal komme omkring,« siger han og tilføjer, at undervisning jo er det, som læreren gør, men læring er noget, der sker for den enkelte elev. »Det betyder, at differentiering er en 10

Efterskolen · 23. januar 2014

nødvendighed. Testen giver læreren et billede af den enkeltes foretrukne læringsstrategi. Denne viden tager læreren med i sin planlægning, differentierer undervisningen og bruger modellen til praktisk at sikre, at undervisningen når omkring de nødvendige faser,« siger Ole Conrad Kondrup, der forklarer, at de fire faser - motivation, teori, øvelse og perspektivering – indlysende nok vægtes forskelligt fra situation til situation.

Han peger på, at langt den meste undervisning dog generelt tilrettelægges med for lidt fokus på motivation, øvelse og perspektivering.

Har løftet undervisningen Lærer Lisbeth Nykjær har øget sit fokus på netop motivation, og øvelse har fået en mere fremtrædende plads i hendes undervisning. Hun er begejstret for arbejdet med 4Mat, som har løftet hendes undervisning. »Og så er jeg meget mere opmærksom på den enkelte elev og på, at de har forskellige strategier i læringssituationerne,« siger hun og tilføjer, at metodens fokus på den enkeltes styrker giver rigtig god mening for hende. »Tidligere havde vi en tendens til at give eleverne skylden, hvis noget ikke virkede, nu er fokus rettet mod, hvordan vores undervisning kan løse eventuelle problemer,« siger hun og fortæller, at også det, at lærerne selv er blevet testet, giver god mening. »Jeg er opmærksom på, at jeg bringer nogle af de ting ind i undervisningen, som ikke nødvendigvis ligger naturligt til mig,« siger hun og tilføjer, at det også er inspirerende, at skolen har valgt konsekvent at gå ind for metoden. »Tidligere var det meget op til den

enkelte lærer, hvordan man lige ville undervise, men nu går vi all-in, og metoden gennemsyrer hele vores hverdag,« siger Lisbeth Nykjær.

Pædagogisk udvikling nødvendig Efter Ole Conrad Kondrups opfattelse har netop den konsekvente brug af metoden været nødvendig. »Opgaven er at sikre kvaliteten på hele skolen,« siger han og fortæller, at da han tiltrådte som leder for godt et års tid siden viste en analyse, at skolen stod stille på en række områder. »Skolen havde gennem en årrække profileret sig ved at være konservativ, men mistede elever, fordi den ikke kunne følge med udviklingen i ungdomskulturen,« siger han og fortæller, at bestyrelsen derfor ledte efter en metode, der kunne forny en skole med en meget fagligt kvalificeret lærergruppe, der ikke længere ramte elevernes behov.

•

Man kan sige, at de nødvendige faglige kvalifikationer var til stede, men det var pædagogisk utilstrækkeligt.

Ole Conrad Kondrup

Mange af drengene i metalværkstedet har grønne præferencer. Foretrækker altså den praktiske tilgang til læring. Men 4Mat metoden er med til at sikre, at de også udfordres på teorien og perspektiveringen.

Kulørt metode skal sikre pædagogisk udvikling Efterskolen · 23. januar 2014

11

EfterskoleLIV

Pædagogik

»Man kan sige, at de nødvendige faglige kvalifikationer var til stede, men det var pædagogisk utilstrækkeligt,« siger han og fortæller, at han derfor gennem ansættelsesforløbet gav sine bud på, hvordan man kan vende den udvikling.

Forandringer på mange planer »Jeg bød ind med den positive psykologi og situeret læring, og jeg pegede på 4Mat som metode,« siger Ole Conrad Kondrup og tilføjer, at ledelsesstilen inspireres af U-teorien og af ”Unboos”. Der er således sket forandringer på mange planer. Ny profil med fokus på det internationale og elitebadminton er en anden del af det nye. Aktuelt er skolen i begyndelsen af processen, men Ole Conrad Kondrup oplever, at både lærere, elever og forældre tager godt imod det nye. »Det er klart, at de ansatte skal forholde sig til mange nye ting, og der er da også sket nogle få tilpasninger i lærerstaben, men ånden er positiv,« siger han og tilføjer, at den åbenhed og ærlighed, der kræves i forhold til at beskrive egne dyder overfor kollegerne, er med til at skabe en god og konstruktiv stemning i lærerkollegiet. »På lærerværelset ligger et tæppe med modellens fire felter, og jævnligt træder lærere op på tæppet for at forklare, hvor de hører til, og om der er forandringer på vej i deres præferencer. Det giver anledning til megen morskab og er en god måde at få os til at tale om det, vi har gang i,« siger han Ikke nok at råbe højt Lærer, Lisbeth Nykjær, stiller sig smilende i det grønne felt, som viser, at det praktiske og kreative falder hende naturligt. Når de ansatte på denne måde viser og taler om hinandens forcer, bliver det nogle nye ting, der afgør, hvem der skal løse en konkret opgave. »Tidligere var det ofte den, der råbte højest, der fik ret, men nu er det i højere grad et spørgsmål om, hvem der har de bedste forudsætninger for at løse en opgave. Det er en befriende forandring,« siger hun og fortæller, at 12

Efterskolen · 23. januar 2014

Forstander Ole Conrad Kondrup er uddannet til at undervise i 4Mat metoden, På længere sigt håber han, at han kan udnytte den kvalifikation til at hjælpe andre skoler i gang. Ambitionen er, at Rydhave Slots Efterskole bliver et center for udbredelsen af 4Mat.

Testen fra 4Mat har givet Louise Jentzsch fra 10. klasse en større forståelse for sine egne reaktioner i forhold til læring. Hun er nu meget opmærksom på at få tilstrækkelige forklaringer på, hvorfor hun skal gå i gang med opgaverne i skolen.

Tidligere havde vi en tendens til at give eleverne skylden, hvis noget ikke virkede, nu er fokus rettet mod, hvordan vores undervisning kan løse eventuelle problemer.

Lisbeth Nykjær

Lisbeth Nykjær står på det grønne felt, som viser, at hun mest naturligt tager udgangspunkt i det praktisk og kreative. Farverne repræsenterer desuden de faser, enhver undervisning må komme omkring efter 4Mat metoden.

også elverne er glade for at sætte ord på hvilken type de er.

Eleverne forstår bedre sig selv Louise Jentzsch der går i 10 klasse fortæller, at det mange gange er lettere at forstå kammeraterne, når man ved hvilken type de er, og at det gør samarbejdet i grupper meget lettere.

»Og så har det været fedt at opdage, at det røde er vigtigt for mig. Jeg har rigtig svært ved at komme i gang, hvis ikke jeg kan se, hvorfor jeg skal lave en eller anden ting,« siger hun og fortæller, at hun nu kan se, at det altid har været sådan.

Nu har hun bare fået en form for forklaring, som hjælper hende til at forstå megen af den modstand, hun kan have på skolegangen.

Langt endnu »Vi kan se, at mange elever profiterer af metoden, men det er stadig så nyt, at det ikke er muligt at drage deciderede konklusioner endnu,« siger Ole Conrad Kondrup, som er klar over, at en del af succesen kan skyldes den opmærksomhed nyt altid fører med sig. »Vi er klar over, at vi langt fra er i mål, og at der ligger en fare i at bygge skib, mens man sejler,« siger han, men peger på at systemet er evindensbaseret og har vist sin holdbarhed i andre sammenhænge og lande. »Herhjemme er 4Mat mest slået igennem i erhvervslivet, men i USA er det meget anvendt på læreranstalter,« siger han og fortæller, at planerne for den kommende tid er omfattende. »Jeg regner med, at vi skal bruge seks fulde arbejdsdage og tre løststående temadag på at udvikle modellen lokalt,« siger han og peger på uddannelse og supervision som væsentlige forudsætninger for at arbejdet bliver en succes.

Metoden skal brede sig Ole Conrad Kondrup er dog ikke i tvivl om, at succesen ligger lige om hjørnet, og ambitionen går ud over skolens rammer. »Jeg håber, at andre skoler vil at tage modellen op, og jeg forestiller mig, at vi bliver en slags center for arbejdet med og udviklingen af 4Mat, så vi kan tage rundt og hjælpe andre i gang,« siger han. � Efterskolen · 23. januar 2014

13

NYHED

Fanø Efterskoler er erklæret konkurs. Men ikke kun økonomiske problemer har fyldt i skolens sidste tid.

Der har været en del uro i bestyrelsen op til lukningen

Fanø Efterskole er gået konkurs Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Skifteretten i Esbjerg har erklæret Fanø Efterskole konkurs.

3F havde begæret konkursen. Det var således økonomien, der fældede skolen, som indstillede driften lige inden jul. Men den sidste tid inden lukningen var desuden præget af uro i bestyrelsen.

Skolens tidligere bestyrelsesformand, Karsten Schmidt, fortæller, at bestyrelsen ikke kunne blive enige om, hvordan

den skulle forholde sig til nogle samarbejdsproblemer på skolen. På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 28. november trak han sig på den baggrund som formand og forlod helt bestyrelsen. Ny formand blev Nils Suenesson.

Lige inden jul besluttede bestyrelsen at sende eleverne hjem med besked om ikke at komme igen, da skolens drift var indstillet. Samtidigt indkaldte man til en ekstraordinær generalforsamling i skolekredsen den 8. januar med henblik på en endelig beslutning om at lukke skolen.

Skolekredsen ville ikke lukke skole Men skolekredsen ønskede ikke at lukke skolen. Godt 40 af skolekredsens medlemmer var ifølge Karsten Schmidt mødt frem, og kun syv stemte for en lukning. Dermed kunne man ikke officielt lukke skolen, da betingelserne for en lukning ifølge skolekredsens vedtægter ikke var opfyldt. Til gengæld har det ikke været muligt at undgå konkursen.

Med efterskolens lukning forsvinder en af Fanøs største arbejdspladser, og kommunen mister sandsynligvis også en del penge på konkursen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til lukningen fra den siddende bestyrelsesformand. �

Fakta

Fanø Efterskole er oprettet i juni 2005 Skolen har haft 6 forstandere.

14

Efterskolen · 23. januar 2014

Gratis og digitale forløb gør det nemt at sætte trafik på skemaet: 360˚ – Kom hele vejen rundt om en virkelig ulykke - Interaktiv dokumentarfilm, der fordrer til dialog og refleksion

Sikker Trafik LIVE

- En personlig fortælling om konsekvensen af en alvorlig trafikulykke

Skillevej – Valget er dit

- Involverende forløb, der diskuterer valg og fravalg i ungdomslivet Hvert forløb kan afvikles på to lektioner og dækker trinmål for dansk, samfundsfag og færdsel.

Løst og fast

Frikvarter

Hvordan kan unge leve sundere?

Røde Kors sætter pris på førstehjælp Hvis din efterskole gør en særlig indsats for at uddanne medarbejderne i førstehjælp, kan du indstille din arbejdsplads til Røde Kors Førstehjælpsprisen!

Ved en prisuddeling den 29. april 2014 hædrer Røde Kors igen i år en person, der har reddet et andet menneskes liv ved at bruge førstehjælp – og en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at uddanne medarbejderne i førstehjælp.

Du kan indstille din/en arbejdsplads til Røde Kors Førstehjælpsprisen, hvis du synes, at der bliver gjort en stor indsats for at uddanne medarbejderne i førstehjælp. Det kan både være din egen eller en anden arbejdsplads, du kender til, som du ønsker at indstille til prisen. Du kan gøre dette ved at gå ind på http://bit.ly/efterskolen-foerstehjaelpsprisen og besvare 3 spørgsmål inden den 15. marts 2014.

Fakta

3.500 mennesker i Danmark rammes hvert år af hjertestop uden for landets hospitaler.

For hvert minut der går fra en person får hjertestop falder overlevelseschancerne med 10 %, hvis der ikke ydes førstehjælp.

Førstehjælp er ikke kun nødvendigt ved hjertestop – f.eks. kommer 20.000 personer hvert år til skade i trafikken.

I følge en undersøgelse fra Røde Kors vurderer hver fjerde dansker, at de ikke vil være i stand til at yde førstehjælp.

16

Efterskolen · 23. januar 2014

Alt for mange unge er i dag i dårlig form, overvægtige, drikker for meget og begynder at ryge. Hidtil har det været sparsomt med undersøgelser om de 16-20-åriges sundhed, men med en bevilling på 35 millioner kroner fra TrygFonden kan Center for Innovationsforskning nu sætte en række projekter i gang.

Centret vil blandt andet undersøge effekten af ryge- og alkoholforbud på ungdomsuddannelser og hvad der kan få inaktive unge til at motionere.

Flere unge bliver overvægtige.

I alt 20 procent af unge mænd i alderen 16-20 år er moderat eller svært overvægtige, mens det samme gælder for 16,9 procent af pigerne.

Kilde: National sundhedsprofil Unge, 2011.

Nu skal alle have blåt sundhedskort Den offentlige rejsesygesikring ændres – alle rejsende skal have blåt EU-sundhedskort fra 2014.

Den offentlige rejsesygesikring, som vi i dag kender som det gule sundhedskort, afskaffes med aftalen om finansloven for 2014. Det betyder, at man fra sommeren 2014 ikke længere kan bruge det gule sundhedskort ved rejser uden for Danmark. Alle efterskolens elever og lærere, som fremover deltager i rejser til udlandet, skal derfor have et blåt EU-sundhedskort. Ændringen betyder, at dækningen til lægehjælp og sygehusbehandling i mange tilfælde bliver ringere end i dag.

22,3 procent af de 16-20-årige overskrider de anbefalede genstandsgrænser for indtagelse af alkohol.

Kilde: National sundhedsprofil Unge, 2011

Efterskole mangler brugte bærbare computere til Tanzania og Trankebar

Gode venner kan lave alting sammen – men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen.

Peter Plys

Mange familier udskifter deres bærbare computer til en ny model. Ofte køres den gamle på genbrugspladsen, selvom den stadig virker.

Vestfyns Efterskole har brug for bærbare computere til skolens projekter i Trankebar og i Tanzania. »Computeren må ikke være alt for gammel og den skal være brugbar. Selvom batteriet kun holder kort tid, så er vi glade, bare der medfølger en strømforsyning,« siger Poul Petersen, der er tidligere forstander på Vestfyns Efterskole.

I efteråret havde Vestfyns Efterskole besøg af Daudi fra Tanzania. Daudi var på Demokratikursus på Vestfyns Efterskole i 90 erne. Efter hjemkomsten startede han et smede- og træværksted hjemme i landsbyen i Afrika. »Daudi har en drøm om at lave en skole for unge mennesker, hvor de kan lære håndværk.

Daudi kunne i den forbindelse godt tænke sig også at tilbyde computerundervisning. Eleverne fra Vestfyns Efterskole skal besøge Daudi i Tanzania i februar måned. Her ville det være rart, om vi kunne tage nogle bærbare computere med i kufferten,« siger forstander Marie Klit.

Mens efterskolens elever er i Tanzania, rejser Poul Petersen til Trankebar, hvor han som næstformand i Foreningen Trankebar skal igangsætte undervisning for de lokale af byens unge. I forbindelse med et lille Maritimt Museum er man ved at opbygge et historisk bibliotek. Her ville det være rart at have nogle bærbare computere.

Efterskoler eller private med computere til overs kan henvende sig til Poul Petersen på tlf.

40 92 26 37.

Efterskolen · 23. januar 2014

17

EfterskoleLIV

Videndeling

Inklusion i øjenhøjde Specialefterskolerne har viden og erfaring med inklusion, som de almindelige efterskoler kan drage nytte af. Nyt Task Force vil realisere denne erfaringsudveksling både på det teoretiske plan, men så sandelig også i øjenhøjde i mødet mellem praktikere Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

INKLUSION

Inklusion kan være en vanskelig øvelse, og på stort set alle efterskoler prøver man at udvikle pædagogik og didaktik, så der er plads til alle. Men måske er det ikke nødvendigt, at genopfinde den dybe tallerken igen og igen. Specialefterskolerne har gennem årene opbygget en viden og ekspertise, som de almindelige efterskoler med held kan trække på.

For at bringe denne viden i spil har tre specialefterskoler etableret et Task Force, som kan rykke ud og støtte udviklingen på den enkelte skole. Projektet er kommet i stand som et partnerskab mellem Ulbølle Idrætsefterskole, Tolne Efterskole, Karise Efterskole og University College Syddanmark, og alle efterskoler kan benytte sig af tilbuddet.

Konkret og praktisk inklusion På Rudehøj Efterskole har man allerede taget imod tilbuddet. Skolen afsætter hvert år 8 til 10 pladser til elever med særlige vanskeligheder, og ind imellem er opgaven udfordrende. For at udvikle arbejdet med de sårbare elever, har skolen derfor haft besøg af en lærer og en 18

Efterskolen · 23. januar 2014

pædagog fra Idrætsefterskolen Ulbølle.

Et besøg som skolen sætter meget stor pris på. »Man kan sige, at vi her oplevede inklusionen i øjenhøjde og fik konkrete praktiske bud på, hvordan man kan arbejde med at inkludere de unge,« siger forstander på Rudehøj Efterskole, Jacob Hørning. Han fortæller, at netop det konkrete og praksisnære har gjort en forskel. »De to gæster fra Ulbølle gav bud på, hvordan de arbejder med at inkludere ADHD elever, og efterfølgende refererer vi jævnligt til deres oplæg og de diskussioner, vi havde, da de besøgte os,« siger han og tilføjer, at det blandt andet har ændret lærere og ledelses syn på nogle af eleverne, og på hvordan man formulerer og stiller krav til de unge, samt skærpet opmærksomheden på hvordan man på skolen skal håndtere konfliktsituationer. »Styrken var helt klart det konkrete, men vi havde også tidligere arbejdet med det teoretiske,« siger Jacob Hørning.

Teorien også vigtig »Projektet tilbyder både teoretisk,

»Vi har fået rigtig meget ud af projektet, og i dagligdagen refererer vi jævnligt til de diskussioner, der opstod i mødet med lærere og pædagoger fra Ulbølle,« fortæller Jacob Hørning.

»Man kan sige, at vi her oplevede inklusionen i øjenhøjde og fik konkrete praktiske bud på, hvordan man kan arbejde med at inkludere de unge.

Jacob Hørning

Projektet tilbyder både teoretisk, praktisk og ledelsesmæssig hjælp til arbejdet med inklusionsudfordringen.

Thomas Buch

praktisk og ledelsesmæssig hjælp til arbejdet med inklusionsudfordringen,« siger Forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle, Thomas Buch. Han er en af initiativtagerne til projektet, og for ham er det vigtigt, at de tre områder udvikles parallelt »Det er jo for eksempel afgørende, at man både teoretisk og praktisk ved, hvordan man skal gå til en ung med ADHD,« siger han og fortæller, at projektet er tænkt, så de tre specialefterskoler kan give praktiske og ledelsesmæssige input, mens University College Syddanmark kan stå for den teoretiske del.

Chefkonsulent og ph.d.-stipendiat ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, UC Syddanmark,

Leo Komischke-Konnerup, der også er en af initiativtagerne til projektet, mener, at teorien er vigtigt, men for ham er det lige så interessant, at lærere møder andre lærere og udveksler viden og erfaringer. »Dette projekt er netop tænkt som en mulighed for at give også den praktiske ekspertise videre,« siger han, og fortæller, at når skoler står over for en ny udfordring, ringer de traditionelt til en forsker og beder ham komme og give et bud på, hvordan man kan gribe problemet an. »Men i forhold til inklusion er det i høj grad et spørgsmål om, hvordan man gør rent praktisk, både didaktisk og ledelsesmæssigt,« siger han.

Anbefaler konceptet På Rudehøj Efterskole har man haft stor glæde af den praktiske del af projektet, og forstanderen anbefaler andre efterskoler at benytte sig af tilbuddet. »Vi havde en rigtig god oplevelse, og efterfølgende har jeg og min viceforstander været på besøg på Ulbølle for at få flere billeder på, hvordan det er, de arbejder med de sårbare elever,« siger Jacob Hørning. �

Hvis du vil vide mere: Man kan læse mere om projektet på www.ieu.dk - se under videncenter.

25.-26. marts 2014, Bella Center, København

Mød mulighederne på Danmarks Læringsfestival!

Danmarks Læringsfestival er en kombineret udstilling og konference om læremidler, it og læring. Arrangementet erstatter Uddannelsesforum og Skolemessen i Roskilde.

Mød på konferencen bl.a. Christine Antorini, Manu Sareen, Stine Bosse, Mads Thimmer og Jørn Lund. På udstillingen kan du møde omkring 150 udstillere og se 65 faglige oplæg arrangeret af udstillerne.

www.DanmarksLæringsfestival.dk Alle kan være med

Udstilling med udstilleroplæg: 50 kr.

Konferencepriser: Se web

Efterskolen · 23. januar 2014

19

EfterskoleLIV

Opskrift Opskriften stammer fra Risskov Efterskole. Har køkkenet på din ef terskole en opskrift I vil dele med læserne, så send til redaktionen@magasinhuset.dk

Vegetarmenu Quinuadunser med rødbede.

Bagte rodfrugter m/ pærer.

Mungbønnesalat med ananas og chili-limedressing Quinuadunser med rødbede 1 dl quinua (3 dl kogt) 1 ¾ dl vand 150 g rødbede 100 g løg 1 fed hvidløg 1 dl grahamsmel 2 tsk karry 1 tsk salt 2 æg olie til stegning

Bagte rodfrugter.

1 kg kartofler 1 lille selleri 3 rødbeder 5 gulerødder 2 pærer 1½ spsk. rapsolie 2-3 spsk. æbleeddike 1 spsk. flydende honning 1 tsk. groft salt peber

Sådan gør du : 1. Skyl quinuaen i koldt vand i en sigte.

Sådan gør du: 1. Skrub kartoflerne og skyl pærerne.

2. Kog den i vandet i 10 min. under låg. Tag gryden af varmen, rør lidt salt i, og lad den trække under låg i 10 min.

2. Skræl selleri, rødbeder og gulerødder.

3. Skræl rødbeden, pil løget og riv begge dele groft på et rivejern.

4. Vend kartoflerne, grønsagerne og pære med olie, æbleeddike, honning, salt og peber.

4. Kom presset hvidløg, grahamsmel, karry og salt i en skål sammen med de revne grønsager.

5. Vend den kogte quinua i og herefter æggene. Hvis quinuaen er kold, kommer du det hele i skålen på en gang.

6. Lad farsen hvile lidt, mens du laver tilbehøret.

7. Læg en spiseskefuld fars med top pr. dunse på en varm pande med olie og flad dem ud, så dunserne er ca. 1 ½ cm høje.

8. Skru ned for varmen til middel og steg dem i ca. 5 min. på hver side, til de er faste brune og sprøde.

20

Efterskolen · 23. januar 2014

3. Skær kartofler og grønsagerne i stave.

5. Fordel grøntsagerne på bagepapir i en bradepande.

6. Bages i ovnen ved 200°C i ca. 45 minutter.

Mungbønnesalat med ananas og chili-limedressing Mungbønner er en positiv overraskelse, både smagsmæssigt, og fordi de skal koge meget kort tid. Bønnerne skal ikke udblødes. Salaten smager også godt som fuldt måltid med varme ris.

200 g tørrede mungbønner 1 fed hvidløg. 1 tsk hel spidskommen og grønsagsbouillon til kogning.

50 g valnødder 2 avokadoer 300 g frisk ananas uden skræl 250 g rød peberfrugt 1 håndfuld frisk mynte

Chili-limedressing: ½ tsk hel spidskommen 1/2-1 rød chili 3 spsk friskpresset limesaft 2 tsk ahornsirup Salt Sådan gør du : 1. Skyl bønnerne og kog dem med grofthakket hvidløg, spidskommen og grønsagsbouillon i 15-20 min, til de er møre. Hold skarpt øje med dem, da de pludselig koger ud. Når de har meget let bid, tager du dem af varmen, og lader dem trække et par minutter, før du sigter vandet fra. De må gerne serveres lune.

2. Rist nødderne på en tør, hed pande. Hak dem evt. groft. Gem til senere.

3. Rist spidskommen på en hed pande, til den dufter, ryst panden hele tiden. Knus den let i en morter. Del chilien i to på langs, fjern kerner og membraner. Snit eller hak chilien fint. Bland spidskommen og chili med limesaft og ahornsirup til en dressing.

Smag til med salt.

4. Skær avokadokød, ananas og peberfrugter uden kerner i små terninger og kom dem i dressingen sammen med bønnerne. Smag salaten til med salt, limesaft og sirup.

5. Pynt med mynte og nødder.

Østrig Saalbach Zell am See SkiAmade Obertauern

Obertauern uge 2, 2015 Spar kr. 300 pr. person

fra kr. 2.295 fra kr. 2.475 fra kr. 2.625 fra kr. 3.095

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Få råd og vejledning til skolerejsen Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Foto: Tourismusverband Saalbach Hinterglemm

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Voxpop

Efterskolernes aften

Vi har spurgt fem tilfældige efterskoler, hvordan det gik, da de på Efterskolernes Aften havde besøg af eventuelt kommende elever.

?

Frøslevlejrens Efterskole: Bandet ”Dúné” var gæstelærere på Frøslevlejrens Efterskole i forbindelse med Efterskolernes Aften. Bandmedlemmerne underviste i løbet af dagen skolens musikhold og spillede sammen med eleverne til en koncert for aftenens gæster. I forbindelse med koncerten gav ”Dúné” selv tre af deres numre. Og arrangementet viste sig som et godt

trækplaster. Forstanderen Jens Boddum fortæller, at omkring 130 gæster kom på skolen, og at cirka 20 interesserede elever tog imod tilbuddet om en samtale. Mange af dem ville gå hjem og tænke nærmere over det, men gav udtryk for at de meget vel kunne finde på at tilbringe et års tid på den sønderjyske efterskole.

To unge meldte sig til med det samme.

Hestlund Efterskole En oplyst skole mødte de omkring 100 gæster, der lagde vejen omkring Hestlund Efterskole på Efterskolernes Aften. En lysallé lavet af brændende træstammer ledte op til skolen, og i hvert fald 500 levende lys var placeret rundt på skolen. Et par dage før arrangementet havde skolen sendt 100 små lysende varmluftsballoner op i nattehimlen og filmet det på en video, som reklamerede for aftenen. Elever og ansatte havde desuden været rundt i Herning, Skjern, Vejle, Ikast og andre byer, hvor de havde delt omkring 1000 stearinlys ud som en form for invitation.

22

Efterskolen · 23. januar 2014

Forstander Johannes Pedersen vurderer, at indsatsen har båret frugt i den forstand, at antallet af besøgende var tilfredsstillende. Han er dog usikker på, om man også næste år vil kaste de samme ressourcer efter arrangementet. »Det er tredje år, vi laver en meget stor PR-indsats i forbindelse med Efterskolernes Aften, og vi kan se, at det har hjulpet på elevoptaget. Vi er tæt på at have fuldt hus,« siger han.

Video med lysballoner: https://www.youtube.com/ watch?v=lseamaxIid0

Salling Efterskole Et professionelt og spektakulært fyrværkeri sluttede Efterskolernes Aften af på Salling Efterskole. Forud var gået en aften, hvor de godt 150 besøgende havde været rundt og se skolens værksteder, besøgt elevgangene, overværet en gymnastikopvisning og oplevet modeshow. Skolens 9. klasser arbejdede op til aftenen med et projekt, hvor de blandt andet skulle arbejde sammen med lokale virksomhe-

der. En gruppe elever arrangerede i den forbindelse et modeshow med drengetøj sammen med en tøjbutik fra Skive.

Forstander Leif Lundsgaard fortæller, at der i år var flere gæster end de forrige år, og at han på aftenen fik otte indmeldelser. »Vi havde en god fornemmelse og er meget tilfredse med aftenens arrangement,« siger han.

Vestfyns Efterskole Efterskolernes Aften bød på gummistøvler og lommelygter, da landets mindste efterskole tog imod eventuelt kommende elever. En skattejagt førte de besøgende rundt på skolen og i dens nærmeste omgivelser. Turen gik blandt andet omkring hønsehuset, hvor man kunne hilse på hønsene, der roligt sad på deres pind. I kartoffelkælderen var der pyntet op med lys, og ude i mørket var der arrangeret bowling med knæklys.

Fire familier mødte frem og deltog i aftenens program, og forstander Marie Klit fortæller, at det var nogenlunde, hvad hun havde forventet, da skolen kontinuerligt tager imod potentielt nye elever.

Marie Klit havde en god og konstruktiv samtale med de fire unge og deres familier, og alle var meget positive overfor at skulle begynde på efterskolen.

Nørremarksvej 21 - 5690 Tommerup

Idrætsefterskolen Grønsund Omkring 150 mennesker havde lagt vejen forbi Idrætsefterskolen Grønsund på Efterskolernes Aften. Rundvisning på skolen og fælles kaffebord med mulighed for at tale med en ansat var med til at give gæsterne en ide om, hvad et efterskoleophold indebærer.

Rundt på skolen fremviste de nuværende elever en række forskellige sportsgrene. Her kunne de kommende elever blandt andet få et indtryk af, om niveauet passede dem.

Forstander Peter Mikkelsen fortæller, at han i løbet af aftenen fik en halv snes indmeldelser,

og det var han godt tilfreds med. »Jeg synes aftenen var succesfuld. Tidligere har jeg været noget skeptisk i forhold til Efterskolernes Aften, men efter denne oplevelse har jeg ændret opfattelse,« siger han og forklarer, at aftenen i forhold til Efterskolernes Dag opleves mere rolig, blandt andet fordi de besøgende ikke skal nå at se andre skoler. »Vi har også fået rettet arrangementet til. Det første år havde vi alle ansatte i gang, men i år var det kun omkring halvdelen, der deltog,« siger han.

Efterskolen · 23. januar 2014

23

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Efterskolen der I 14 år har Jan Barslev arbejdet på at skabe en idrætsefterskole i Valby, som både løfter bydelen og de unge. I dag er han 44 år og kigger mod nye udfordringer

24

Efterskolen · 23. januar 2014

Omkring årtusindeskiftet var Valby Idrætspark et trist syn. Et nedslidt anlæg, der hurtigt ledte tankerne hen på henfalden østeuropæisk arkitektur.

Foreningslivet slæbte sig også lidt af sted. Alligevel gik Jan Barslev og to andre rundt med planer om at etablere en efterskole i området. De havde en idé om at skabe en skole for unge idrætsinteresserede, som skulle knyttes tæt til de oplevelser og kompetencer, de kunne få ved at være involveret i det lokale idrætsliv, samtidig med at de gik på efterskolen.

Forarbejdet tog tre år, inden Jan Barslev i 2004 kunne tage imod de første 72 elever i en nybygget skole, som var blevet rejst med massiv opbakning fra Københavns Kommune og de tre idrætsforeninger Boldklubben Frem, boldklubben Fremad Valby og håndboldklubben Ajax-København. »Selvom vi driver efterskole i hovedstaden, så er Sydhavnen og området omkring Valby Idrætspark også en slags periferi i forhold til, hvad der ellers sker i Københavns Kommune. Et forsømt område, hvor statistikkerne taler om lavt uddannelses- og indtægtsniveau. Men akkurat som efterskoler i landdistrikter kan vi se, at Københavns Idrætsefterskole (KIES) har været med til at skabe mere liv i nærområdet. Skolen har været en kraftig katalysator for udviklingen i området,« fortæller Jan Barslev.

Han kan glæde sig over, at Københavns Kommune har investeret flere hundrede millioner kroner i nye idrætsfaciliteter og anlæg i området. I dag bor efterskolen således side om side med de tre idrætsforeninger i Valby Idræts-

park. Området er blandt andet tilført en svømmehal, nye kunststofbaner og omfattende renovering af en stor idrætshal. Efterskolen er således nabo til fire idrætshaller, fire kunststofbaner og 37 fodboldgræsbaner. Faciliteter, som skolen benytter sig af til eleverne, der enten har tjekket ind på håndbold- eller fodboldlinjen.

Efterskolerne risikerer at falde i søvn, hvis ikke de udfordres på, hvad de bidrager med til samfundet.

Jan Barslev, forstander Fra eliteidræt til efterskole Det lå måske ikke lige i kortene, at Jan Barslevs karriere skulle gå i retning af et forstanderkontor, da han som ung blev uddannet i salgs- og økonomifunktionen i SAS. Senere læste han idræt og historie på Københavns Universitet, mens han samtidig var dybt involveret som træner og leder på eliteplan inden for håndboldsporten. »Det var gennem håndboldsporten, jeg fik øje på efterskolerne, for der var allerede dengang for femten år siden nogle efterskoler, som begyndte at gøre sig bemærkede med nogle ret ambitiøse håndboldtilbud til eleverne, og det var ganske givet med til at føde vores ide om at skabe Københavns Idrætsefterskole,« siger Jan Barslev.

løftede 2450 SV

Foto: Jan Christensen/DHF

Jan Barslev ses her på bænken som assisterende landstræner for U18. I efterskolekredse er han kendt som forstander og initiativtager til Københavns Idrætsefterskole.

Ideen slog an, og i dag er skolen næsten vokset til dobbelt størrelse og har venteliste. Trods successen har Jan Barslev i en alder af 44 år valgt at stemple ud engang i foråret, når en ny forstander er fundet. Hvad han skal lave derefter står endnu åbent, bortset fra fritidsjobbet som assisterende landstræner for håndboldkvindernes U18.

Pionertiden er slut »Det at starte en skole og drive den de første år bliver lidt lige som at få et barn.

Men lige som børn på et tidspunkt skal flytte hjemmefra, så har det også hele tiden været mit mål, at KIES skal kunne klare sig uden mig. Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle være på KIES altid, for jeg tror, at det er godt både for skolens

udvikling og for mig, at vi skilles. Man skal gøre sig klart, at et arbejdsforhold ikke varer evigt. Bliver man et sted alt for længe, kan man godt risikere at falde lidt i søvn eller blive blind på udviklingsmulighederne. Derfor tror jeg også, det er godt for skolen, at der efter en lang pionertid nu kommer nye øjne og ser på, hvordan skolen skal drives i den nuværende fase, hvor konceptet og faciliteterne er på plads,« siger Jan Barslev.

Han lægger ikke skjul på, at det bedste ved forstanderjobbet er, når det lykkes at skabe rammer for, at elevernes kreativitet kan blomstre, og når fællesskabet folder sig ud. »Så har det været meget opmuntrende at se, hvordan det gennem et samarbejde med foreningslivet og kommunen er

lykkes at få hele området til at løfte sig.

Det er ikke alene efterskolens fortjeneste, men med skolens placering i området, begyndte der at være et grundlag for at ting kunne ske. På KIES havde vi en drøm om, at skolen skulle være åben over for foreningslivet, at den aldrig måtte lukke sig om sig selv, og den drøm mener jeg, vi har realiseret,« siger Jan Barslev.

Foruden de tre foreninger i baglandet samarbejdes med en lang række øvrige foreninger. Blandt andet fordi det er en filosofi, at eleverne skal kunne dyrke idræt i foreningslivet, mens de går på efterskole.

Profil er afgørende Den afgående forstander mener, at • Efterskolen · 23. januar 2014

25

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

en del af skolens succes bunder i en meget tydelig idrætsprofil. I dag satser skolen udelukkende på fodbold og håndbold, men tidligere var der et par idrætslinjer mere på menukortet. De blev valgt fra. »Vi valgte at lave en mere homogen skole og samtidig satse der, hvor vi var stærkest. På den måde har vi kunnet tilbyde den bedste profil til vores elever, og samtidig har vi kunnet forfølge vores vision om at have et meget tæt samarbejde med foreningerne, og det er naturligvis nemmere, når vi koncentrerer os om to idrætsgrene.« Samspillet med foreningerne betyder, at eleverne ikke alene oplever at dyrke deres idræt, men at de også udfordres i at tage ansvar som både træner og leder. »Vi rykker helt klar ved andelen af unge, som også er aktive i foreningslivet, når de vender hjem fra efterskolen.

Vi ved jo, at de 14-18-årige ofte falder fra i foreningslivet, og tager man på efter-

skole uden foreningstilknytning, kan det for nogle være vanskeligt at finde ind i foreningen igen bagefter. Derfor satser vi benhårdt på samarbejdet med klubberne.« Det udfolder sig naturligvis mest med de tre naboklubber, men i dette skoleår spiller eleverne for 21 forskellige klubber i hovedstatsområdet.

er klar til at stå mål med de forventninger, man med rette kan stille til skoler med store statslige tilskud,« siger Jan Barslev.

Han mener, at samfundet og forældrene har god ret til at få at vide, hvad det er, skolerne udretter for pengene. »Derfor er vi heller ikke berøringsangste over for at måle på elevernes kompetencer,« siger Jan Barslev med reference til, at han synes, det har virket lidt som om efterskolefolk nærmest blev fornærmede, når samfundet spurgte, hvad det præcist var, man fik for pengene på en efterskole. »Det er ganske sundt, at man selv og andre engang imellem spørger, hvad vi bidrager med. Efterskolerne risikerer at falde i søvn, hvis ikke de udfordres på disse spørgsmål, og derfor må vi indstille os på, at vi hele tiden kan definere det gode, vi udretter for de unge,« siger Jan Barslev. �

Et kritisk blik Der har de senere år været en tydelig tendens til, at flere skoler bliver mere tydelige på deres profil. Det har KIES været et godt eksempel på lige siden skolens start. »Da jeg startede KIES, oplevede jeg, at mange i efterskoleverdenen var berøringsangste for at blive målt og vejet. Diskussionerne har siden bevæget sig meget imellem værdier, indhold og hvordan efterskolen bidrager til samfundet. Jeg synes, Efterskoleverdenen har bevæget sig, så vi i dag i højere grad

Giv hele skolens personale nye indsigter og nye muligheder!

4MAT - Lær 4 sprog på én dag!

Arrangementet varer en halv til en hel dag og sætter fokus på øget effektivitet, kvalitet og trivsel gennem optimal læring og god kommunikation.

4MAT

dag! på én Sprog O P L E V E L S E 4 r Læ S K E N

T I T A S F A N

e

rlig tager og n natu nnesker op g - de måder me gsstile. Du læggende nd gru r det lærin e Der er fir . Vi kalde on er, og du l ati sti gs rer inform en læ rin alle i processe ad din eg engagere ud af, hv tivere og vil finde me to de n. du kan mo AT an 4M ord , hv at br uge d ve vil opdage ng , hv er ga en gr up pe

Lærin

4 1 3 2 e Anvend Træne

For mere information kontakt: Forstander, Ole Conrad Kondrup Telefon: 9744 1522 Email: ock@rydhave.dk - og se mere på www.4mat.dk

s proce

Motivere

Informere

te a m ig o g

et

brug for, e - d ad har du lære? Hv til et ker du at situation, foretræk en lærings i r Hvordan du let rke e sty hvordan ximere din n? Opdag for at ma som har ssituatio er, ejd typ arb en me er i ødekom møde ell sprog"... dig og im ler deres at strække så du "ta kan lære end din, des profil en anderle

Sama

rb e jd

4 1 3 2

sk Dynami k Praktis

k Empatis k Analytis

u n ik a

ti o n

to de komm ste ps me es fu ld 4 l og succ som den e en en ke mundtlige ug br at b vel i den Læ r dit budska tion - så at , ika du un sikrer , i din komm e metode mo tiv at ion Med denn er bå de e. mm lig ru ift els e. skr ager - og r an ve nd din mo dt ek tiv fo ram me r et pe rsp og g ha nd lin ind ho ld,

Succ

e s fu ld

4 1 3 2

hvis?

Hvad nu ?

Hvordan

Hvorfor?

Hvad?

4mat.dk

4MAT Rydhave Slots Efterskole, Holstebrovej 38, Rydhave, 7830 Vinderup 26

Efterskolen · 23. januar 2014

Debat

Indspark

Af Steen Nepper Larsen, lektor

Dannelse er afkaldet på at blive gjort dum og uværdig "Det er ikke Massen af, hvad et Menneske ved eller har lært, der bestemmer hans Dannelse, men den indre Bearbejdelse og Tilegnelse til en ejendommelig Livsfylde og selvstændig Dom" Dannelsestanken er både uudgrundelig og en gamDenne smukke og slidstærke formulering står at læse i mel vision. Med den i blodet kan der formuleres et godt det uundværlige værk Salmonsens Leksikon. Opslaget råd: Vær varsom med at falde på halen af benovelse over om Dannelse i femte bind forfattet af den danske filosof flotte og forkromede ord som kreativitet, innovation og og sociolog Claudius Wilkens i 1916. Næsten hundrede kompetence. Jo større ordene er, desår efter vil mange læsere nok studse to lettere er det for det falske at snige over, at navneordene skrives med sig ind i dem, som den tyske filosof stort, finde behag i ordenes udsøgte Ernst Bloch formulerede det. musik og nyde den elegante sætningsDannelse er andet og mere end danopbygning og kadence. Men dvæles nethed og en elites smagsregime(nte). må der også ved tekstfragmentets Dannelsesprocesser emmer af en rig substans. For hvad er det, der siges og levende arv og inviterer det nye inom Dannelse? denfor uden angst. Dannelsestanken Paradoksalt nok lader dannelsen må aktualiseres og revitaliseres hvér sig slet ikke planlægge eller designe eneste dag. Frem for alt må den gøres af samfundets normsystem, opdravirkelig i praksis i lærdomsinstitutiogerne, skolesystemet eller læreren, ner, hvor nogen vil noget med nogen, da den må skabes og erobres af hvert det vil sige i det vidtstrakte felt, hvor enkelt menneske hele livet igennem.

Steen Nepper Larsen der designes og gennemføres uddanDannelse er således andet og mere nelser og bedrives undervisning og end uddannelse. Det drejer sig ikke pædagogik. blot om at hælde oktan-95-blyfri Samtiden kalder ikke på selvhøjtidelige dannelsesdansk, biogas-matematik eller diesel-engelsk på unge apostle, men på mennesker, der af egen drift har mod tomme tanke. Antallet af eksaminationer, timer, ord og til at bruge deres forstand uden andres ledelse, samtidig tegn er ikke det eneste afgørende for, om livet lykkes. med at de kan tåle at erfare, at de ikke ved eller kan alt; Kvantitet slår ikke nødvendigvis om i kvalitet, og cirkumen at de altid kan lære noget mere, og at verden ikke er lationen af mere information er ikke nødvendigvis idenfarlig eller ligegyldig, men en mulighed for åbne og nystisk med mere viden i samfundet, en rigere offentlighed gerrige søgeprocesser og udvekslinger. eller en større erfaringsfylde for det enkelte menneske.

Dannelse hører livet til, den er autonom og er måske Bemærk venligst ordene: "ejendommelige", "Livsendda sin egen begrundelse, ligesom kunsten, glæden og fylde", "selvstændig Dom". Allierer man sig med kærligheden. Dannelse er afkaldet på at blive gjort dum dannelsesbegrebet, entrer man et felt, hvor rene og uværdig. � mål-middel-rationelle overvejelser, herunder ”studiefremdriftsreformen”, må melde hus forbi. Dannelsen lader sig ikke operationalisere eller formalisere, til stor fortrydelse for økonomistyring, taxametertænkning, Steen Nepper Larsen har netop skrevet bogen Dannelse skiftende ministre og statslige og lokale uddannelsesen samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering. Forlaget planlæggere. Den er principielt også frisat fra opstilling af Fjordager 2013. 53 sider. 89 kr. http://www.fjordager. tvangsneurostiske opstillinger af læringsmål, nyttekalkucom/forlag. Steen Nepper Larsen er lektor ved Institut for lationer, prognoser og andre statistiske stiløvelser fra arUddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. bejdsmarkedet og den alt for servile konkurrencestat.

Efterskolen · 23. januar 2014

27

Debat

Hvorfor taler vi ikke om ssamarbejde

Bestyrelsen til medarbejderne efter lockout:

Tag på studietur – og I skal ud at flyve

Christian HougaardJakobsen forstander Midtsjællands Efterskole

28

På Midtsjællands Efterskole besluttede bestyrelsen lige efter lockout-perioden at sende medarbejderne på en studietur. Formålet var at få en momentant splittet medarbejderflok samlet igen og at give mulighed for pædagogisk debat, der kunne pege fremad. ”Nu har I været spredt for alle vinde i en lang periode. Derfor skal I på en rejse sammen. Det skal være en rejse, der kræver en flybillet, og I bestemmer selv, hvor I vil hen. I skal have god tid til på den ene side at tage nogle af de debatter, som det kan være svært at nå derhjemme i en travl hverdag og på den anden side til at få nogle kulturelle oplevelser sammen. Og så til sidst: Vi skal nok overtage skolen for jer imens” Sådan var meldingen fra vores bestyrelse til det første møde efter lockout-perioden. Det havde været en hård tid at komme igennem, og nu handlede det om at få samlet op på resten af skoleåret, men også på den kommende tid – og ikke mindst hinanden. Den del lykkedes vi godt med, og bestyrelsens beslutning om at sende os på en studietur var med til at løfte den ellers noget matte stemning, der hang over os alle som en dyne.

Det gode spørgsmål handlede om, hvordan vores bestyrelse også kunne være med til at få medarbejderne godt tilbage på skolen. Som medarbejderflok lever vi en dagligdag med hinanden og havde derfor gode muligheder for at få samlet op på hinanden, men vores bestyrelse havde ikke de samme muligheder.

De sidder med et overordnet ansvar for skolens ve og vel, men var Efterskolen · 23. januar 2014

i denne situation uden mange muligheder for at praktisere dette. Det gode svar på denne udfordring blev: ”I skal være sammen nu, hvor I har været splittet ad”.

I november måned fløj vi derfor til Berlin på studietur og havde der en forlænget weekend med hinanden. I medarbejderflokken var der flere Berlin-kyndige, der kunne guide os rundt og som bl.a. havde planlagt segway-tur, teaterforestilling og besøg i en bayersk Bier-Halle. Den faglige del af turen handlede om vores fremtidsønsker og -drømme for vores skole. Vi skabte fælles billeder af vores nuværende elevgruppe og af vores tanker om, hvordan vi gerne ser denne udvikle sig i de kommende år. I det hele taget blev der talt meget om ”vi”, ”os” og ”vores skole”.

Den mulighed, som bestyrelsen gav os, har bl.a. været med til at genskabe den fælles klangbund, som har været kendetegnende for os som skole og medarbejderflok. Denne klangbund var, af udefrakommende årsager, under pres i perioden med lockout. Hverdagen havde vi hurtigt fået til at fungere igen, og studieturen gav os mulighed for at diskutere ned i skolens værdimæssige materie. Den gav os mulighed for at blive kittet tættere sammen gennem de debatter, vi havde.

Rejsen kom således til at pege frem mod den proces, som er en udløber af forårets lockout, og som var kernen i konflikten, nemlig en ny arbejdstidsaftale. Vi er endnu helt uafklarede på, hvordan modellen skal være hos os, men vi er klar over, at den fælles klangbund er af afgørende betydning, når vi også

fremover skal drive god efterskole.

Denne pointe er naturligvis åbenbar og ligetil, men den kan måske let gå tabt i en tid, hvor der er meget fokus på de forskellige roller, som vi udfylder på skolerne. Der er sat spot på bl.a. lederrollen i paradigmeskiftet, men et for intenst blik her kan skævvride det samlede billede, der handler om, at vi er sat sammen for at drive god efterskole.

Der er i de frie skoler tradition for en udpræget samarbejdskultur, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor ledelsesstrukturen ofte er flad.

Der er risiko for, at vi sætter dette over styr i den forandringsproces, der er i gang – og som er nødvendig på flere områder. Samtidig står det klart i dette forløb, at der kan være langt fra en ministeriel styrelse og ud til den konkrete hverdag på den enkelte skole. Derfor må vi finde de modeller, der passer den enkelte skole bedst, og som fastholder den kultur og ånd, som vores skoleform er født ud af.

Og bestyrelsen? De nød at være på skolen sammen med eleverne.

Pludselig oplevede de meget håndgribeligt, hvordan deres bestyrelsesarbejde har betydning for dagligdagen for såvel elever som medarbejdere. De skulle pludselig stå for undervisningen af godt 100 elever, sørge for bespisning og gå rundt om aftenen og sige ”godnat”.

De fortalte efterfølgende, at det havde været meget meningsgivende at overtage skolen for en stund, ligesom det havde givet nye perspektiver til bestyrelsesarbejdet. De havde med andre ord selv været på en studietur. �

Debat

Arbejdstid

I vildrede om den nye arbejdstid

Carsten Plagborg Efterskolelærer Vejstrup Efterskole

Der har de sidste måneder været diverse artikler i skoleforeningernes og FSL´s blade, hvor forskellige problemstillinger omkring arbejdssituationen efter 1. august 2014 har været på tapetet. Der har også været store forventninger til det cirkulære, som skulle komme fra Moderniseringsstyrelsen. Det kommer så åbenbart ikke, og alle drejer rundt om sig selv for at finde svar på de mange spørgsmål, det giver. For mig giver det blot en mistanke om, at Moderniseringsstyrelsen er lige så meget i vildrede, som vi andre er på nuværende tidspunkt. Vi skal nok indstille os på, at der ikke kommer nogen og hjælper os med at finde de gode løsninger på den fremtidige arbejdssituation. Vi må selv i arbejdstøjet og være med til at definere de forventninger, vi som arbejdstagere har til det nye.

Jeg har for nylig hørt om en skole, hvor medarbejderne har lavet en liste over de forventninger og ønsker, de har til den ny arbejdstid efter 1. august 2014. Der kan selvfølgelig ikke stilles ensidige krav, men det er da oplagt at fremsætte forventninger til den arbejdssituation, man selv bliver en del af. Faktisk synes jeg, ideen er så god, at jeg håber alle lærere vil tage fat i den og komme frem med de forventninger, som de har til den nye arbejdstid på netop deres skole. Det vil give ledelsen på de enkelte skoler et godt og konstruktivt medspil til, hvordan den nye arbejdstid kan indrettes til alles tilfredshed og således give et godt og innovativt arbejdsmiljø på den enkelte skole.

Sæt turbo på I Efterskolen nr. 6, 2013 er fem forstandere citeret for deres nuværende mening om den nye arbejdstid, og det er for mig meget tydeligt, at også de er frustrerede og i vildrede om, hvordan den nye arbejdstid skal integreres på deres skoler. Jeg tror, de fem er et generelt billede på, at der rundt om på skolerne er kommet gang i tankerne, om hvordan den nye arbejdstid kan implementeres i hverdagen efter sommerferien.

Men også kun lige, og det er ikke et sekund for tidligt.

Hvis det skal blive godt og brugbart, så skal der turbo på processen, ellers kommer vi til at stå med halve og måske dårlige løsninger til august.

Når jeg læser artikler om den nye arbejdstid og tænker generelt, kan jeg godt blive bange for, at mange vil gøre lidt som vi plejer og så ellers fylde tilstedeværelsestimer på skemaet, så mellemtimer er fyldt ud, og der er mulighed for teamsamarbejde og lignende. Det er i mine øjne ikke godt nok, så sætter vi overlæggeren for lavt.

På min egen skole prøvede vi at lægge 5 tilfældige læreres nuværende skema ved siden af hinanden for at finde det hul, hvor alle kunne mødes. Det gav 1½ time pr. uge for de 5 lærere.

Hvis bare en af dem har et andet team, eller fagudvalg, som også skal mødes inden for den 1½ time, har vi balladen. Selvfølgelig kunne vi sikkert også finde 5 lærere, som havde 3-4 times sammenfald, men min pointe er, at skal der komme noget konstruktivt for alle, ud af fælles forberedelsestid, så skal det med fra •

Der skal være plads til, at alle har gode og brugbare forberedelsesmuligheder både mentalt og fysisk.

Efterskolen · 23. januar 2014

29

Når jeg læser artikler om den nye arbejdstid, kan jeg godt blive bange for, at mange vil gøre som de plejer.

Carsten Plagborg

starten af skemalægningen, der hvor forudsætningerne stilles op. Man kan ikke bare lave et skema og så efterfølgende fylde ud med tilstedeværelsestimer, så værdsætter man ikke den enkelte læreres forberedelsestid. Der skal være plads til, at alle har gode og brugbare forberedelsesmuligheder både mentalt og fysisk på den enkelte skole. Det kræver gode rammer og konstruktiv planlægning fra dem, der har ansvaret.

Vi skal tælle opgaver En anden meget stor opgave, som ligger på ledelsens bord er opgave- og stillingsbeskrivelser. Vi er i et fag, hvor det ikke har været normalen, at der for den enkelte har været stillingsbeskrivelser og opgavebeskrivelser på alle arbejdsopgaver. Efter min bedste overbevisning er det et punkt, hvor der efter 1. august 2014, sker en meget stor forandring i vores arbejdssituation. Det kan godt være, vi ikke mere skal tælle timer, men så skal vi ”tælle” opgaver i stedet. Jeg tilhører dem, som ikke tror på, at

MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN NR. 1961 WWW.CONNSEB.EU - TEL.: +45 4249 4580 - INFO@CONNSEB.EU

30

Efterskolen · 23. januar 2014

vi med den nye arbejdstid har sagt farvel til regneark og skemaer vedrørende arbejdstiden.

Tværtimod kan jeg godt være bange for, at der vil komme en del bureaukrati i forbindelse med den nye arbejdstid. Vi har siden 1993-94 været vant til at opgøre vores arbejdstid i timer.

Det vil kræve en stor tilvænning at komme fri af opgørelser og det at tælle timer. Der har fra flere sider været fremført problemstillinger omkring tidsregistrering vedrørende aldersreduktion, plustid, overtid mv. Det skal der findes løsninger på, ellers giver det ikke mening, at vi har den slags begreber.

Jeg forventer mig meget af den nye arbejdstid og vil gerne gå konstruktivt ind i arbejdet med at finde gode løsninger. Samtidig er jeg meget bevidst om, at jeg som udgangspunkt ikke har haft indflydelse på den aftale, som jeg nu skal være underlagt. Derfor forventer jeg, at alle parter gør deres til, at vi i samarbejde finder de gode og konstruktive løsninger, således vi får en god hverdag og et godt arbejdsmiljø. �

milj

uddannelse

KURSER Faglighed

&

viden

Kurser og møder

skole

Kalender

5. februar kl. 13:00- 16:00 Efterskoleforeningen indbyder alle medlemmer til møde, hvor de nye arbejdstidsregler for lærere er på dagsordenen.

Sted: Midtfyns Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 30. januar, 2014

Medlemsmøde om arbejdstid 6. februar kl. 13:00- 16:00 Efterskoleforeningen indbyder alle medlemmer til møde, hvor de nye arbejdstidsregler for lærere er på dagsordenen.

Sted: Frijsenborg Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 30. januar, 2014

Arbejdsmiljøuddannelse 11. - 13. marts Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse”.

Sted: Roskilde Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

11. - 12. marts Et kursus om inklusion af unge med udviklingsforstyrrelser.

På kurset får du viden om udviklingsforstyrrelser som f.eks. ADHD og Aspergers syndrom, forståelse for de vanskeligheder, som kan opstå i undervisningen af denne målgruppe og målrettede redskaber til den pædagogiske og undervisningsmæssige indsats i forhold til disse unge.

Sted: Kursuscenter Brogaarden, Strib Arrangør: Generator Tilmeldingsfrist: 10. februar, 2014

Efterskoleforeningens Lederuddannelses forløb 13. - 14. marts God ledelse gør en forskel i tider med brydninger, markante forandringer og stigende kompleksitet. Efterskoleforeningen udbyder i samarbejde med konsulentvirksomheden Cubion A/S et nyt uddannelsesforløb.

Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen og Cubion Tilmeldingsfrist: 12. februar, 2014

MØDE

debat

Diagnosticerede unge

LÆRING

Medlemsmøde om arbejdstid

sprog

Kursus for sekretærer 31. marts - 1. april Personlig effektivitet: Få mere ud af din tid samt inspiration til at bryde daglige vaner og mønstre. Indsigt og træning i konkrete kommunikative værktøjer og persontypologi. Netværk med andre sekretærer.

Arbejdsret og personaleadministration.

Sekretærernes egne ansættelsesforhold.

Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 25. februar, 2014

Kursus for pedeller Kursus for køkkenpersonale - samarbejde og relationer 20. - 21. marts Målgruppe: Køkkenansatte på efterskoler, der har de unge med i køkkenet.

Sted: Bollegård Bed and Breakfast, 8950 Ørsted Arrangør: Arbinger Institute Tilmeldingsfrist: 7. februar, 2014

Se flere kurser på

2. - 4. april Det årlige pedelkursus giver pedeller eller pedelmedhjælpere relevant faglig viden og inspiration, og det giver en fin mulighed for mødes med andre inden for samme arbejdsområde.

Sted: Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 31. januar, 2014

www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

Efterskolen · 23. januar 2014

31

Fag & Pædagogik

Vil nye forenklede Fælles Mål være en spændetrøje for lærernes arbejde, eller vil de kunne inspirere til et løft af fagligheden.

Efterskoleforstander opfordrer til at give målene en chance

Efterskolerne kan hæve fagligheden gennem Fælles Mål Tekst: T orben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

FÆLLES MÅL

Fælles Mål Undervisningsministeriet har nedsat 27 arbejdsgrupper bestående af forskere og praktikere, som skal udarbejde nye fælles mål for, hvad eleverne skal lære i grundskolen.

I dag er der over 100 mål for, hvad undervisningen i eksempelvis matematik i folkeskolen skal indeholde.

Målet er, at de nye Fælles Mål skal være forenklede og præciserede, så de bliver mere brugbare i lærernes arbejde.

Arbejdsgrupperne slutter deres arbejde i april. Går alt efter planen kan de nye Fælles Mål besluttes politisk før sommerferien, så de er klar til det nye skoleår.

32

Hverken lærerne i folkeskolen eller efterskolen bruger i tilstrækkelig grad de Fælles Mål for fagene. Men det kan nye og mere forenklede mål måske rette op, vurderer efterskoleforstander Peter Bruhn Jepsen, forstander på Sportsefterskolen Sjælsølund i Hørsholm. Han har en fortid som formand for tysklærerforeningen og er selv med i arbejdsgruppen for de nye Fælles Mål i faget tysk.

Dermed tager han en positiv tilgang til nye Fælles Mål, som ifølge Undervisningsministeriet skal blive et mere konkret redskab for lærerne. Men netop intentionen om at forenkle målene har affødt voldsom kritik.

Kritikerne frygter, at målene bliver en spændetrøje og et nyt målesystem, der vil erstatte lærernes professionelle dømmekraft. »De nuværende Fælles Mål har ikke inviteret lærerne til at blive brugt. Det er en god begrundelse for at se på, om ikke det er muligt at gøre dem mere anvendelige,« mener Peter Bruhn Jepsen.

Selvom han er med i arbejdsgruppen omkring de nye Fælles Mål for faget tysk, er han ikke bekymringsfri omkring intentionen med at forenkle og præcisere målene. »På den ene side er en forenkling nødvendig, hvis målene skal være til nytte for lærerne. Modsat må arbejdet ikke ende i en så stor ensartethed, at der er få fortolkningsmuligheder tilbage for lærerne. Det er vigtigt, at lærerne stadig har metodefrihed og kan sætte deres fingeraftryk på undervisningen,« siger han.

Efterskolen · 23. januar 2014

Kom ind i kampen En forenkling og præcisering kan være et skræmmebillede, hvis der er for få fortolkningsmuligheder. »Det må ikke ende i en ensrettet motorvej uden afkørsler. Jeg vil gerne være med i processen for at sætte fingeraftryk, så det ikke ender i en situation, hvor lærerne mister deres metodefrihed,« siger Peter Bruhn Jepsen og opfordrer samtidig efterskolerne til at gøre brug af friheden til at lave forsøgsarbejde med blandt andet afgangsprøverne, men også til at forholde sig til de Fælles Mål. »Efterskolen kendetegnes ved, at den har lettere ved at gå andre veje end folkeskolen. Så hvis Fælles Mål skal opleves relevante på efterskolerne, er det nødvendigt, at efterskolerne hver især kan udfolde sig og gå forskellige veje. Men samtidig skal vi også i efterskolen holde os for øje, at det altså er den samme prøve, vi fører eleverne op til, som man gør i folkeskolen, og derfor må det også give mening, at vi arbejder med de samme Fælles Mål, så længe der blot efterlades en bevægelsesfrihed til os.« Frit materialevalg Men efterskoleforstanderen er også skeptisk overfor de rygter, der har været fremme om, at målene kan understøttes af udvalgte undervisningsmaterialer.

Modsat taler Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på Via University College og faglig projektleder for paraplyen af arbejdsgrupper om de Fælles Mål, for at målene kan blive suppleret med vejledende materialer. »Når lærerne sidder med de eksisterende Fælles Mål, efterspørger de hjælperedskaber til at gå fra

Men jeg er ikke enig i alle de tanker, der er fremme i processen. For eksempel er der også megen fokus på, at alt skal være evidensbaseret, at det skal kunne måles og vejes. Det er ikke min tilgang, men jeg mener, det er vigtigt, at vi også som efterskolefolk er med i dette arbejde, for alternativet er, at vi sætter os uden for indflydelse,« siger Peter Bruhn Jepsen.

Tænketanken Sophia frygter modsat, at mere forenklede mål vil styre undervisningen. »De fremelsker en lærertype, som vil rette ind efter målene og dermed luge ud i de mere dannelsesmæssige aspekter,« udtaler lærer Erik Schmidt, der er med i Sophias bestyrelse.

Så negativt ser Peter Bruhn Jepsen ikke på det. »I efterskolen kan vi stadig både danne eleverne og undervise i medborgerskab, selvom vi også arbejder med nogle forenklede og præciserede Fælles Mål.

Jeg har ikke den opfattelse, at Fælles Mål skal være på bekostning af dannelse. Jeg ser det alene som et arbejde, der skal højne det faglige niveau.«

Pædagogisk udvikling Det positive ved en forenkling og præcisering er, ifølge efterskoleforstanderen, at det også kan blive et ledelsesredskab. »Jeg ser Fælles Mål som et ledelsesredskab, der går fint hånd i hånd med den nye arbejdstidsaftale. Lederen kan som en del af evalueringssamtalen med medarbejderne tage afsæt i de Fælles Mål og dermed skabe grobund for en drøftelse af, hvordan fagligheden løftes på skolen. Fælles Mål skal ikke stå alene, men efterskolerne har samtidig friheden til at satse mere på teamsamarbejde og til at lave flere forsøg med prøver og undervisning.

Efterskolerne kunne godt byde mere ind med et udviklingsarbejde, der udfordrer fagligheden,« mener Peter Bruhn Jepsen.

Samtidig ser forstanderen nogle mere forenklede mål som en mulighed for, at det kan blive muligt at drøfte fagene med forældrene, fordi det bliver mere overskueligt, hvilke kompetencer og fagligheder, der lægges vægt på i undervisningen. �

Foto: Hanne Loob

det overordnede mål til operative pejlemærker for konkrete undervisningssituationer,« siger han til folkeskolen. dk og bemærker samtidig, at det f.eks. kan være en mulighed, at lærerne fra de enkelte færdigheds- og vidensmål skal kunne klikke sig direkte videre til noget undervisningsmateriale og nogle evalueringsredskaber.

Men så vidt håber efterskoleforstanderen fra Hørsholm ikke, at det kommer med de nye Fælles Mål. »Læreren skal fortsat selv have mulighed for at tilrettelægge undervisningen og vælge materialer, ellers vil jeg mene, at vi kommer i en situation, hvor vi er tæt på, at metodefriheden anfægtes. Og det er ikke min tilgang til arbejdet med de nye Fælles Mål,« siger Peter Bruhn Jepsen.

Men han mener, at de nuværende Fælles Mål er alt for uoverskuelige, hvilket er baggrunden for, at de ikke bliver brugt i særligt stort omfang. Derfor er politikerne nødt til at reagere. »Enten må man helt afskaffe de Fælles Mål, eller også må man forsøge at sætte en proces i gang, sådan som det nu er sket.

Lærerne skal have nye, forenklede mål for undervisningen. Hensigten er at øge fagligheden, men der er opstået stor debat, om det vil fratage lærerne deres metodefrihed.

Efterskolen · 23. januar 2014

33

Annoncer

Gudenaadalens Efterskole søger en vikar Vi har brug for en dygtig og engageret lærer, der kan indgå i vores lærerteam fra uge 8 eller senest 1. marts 2014. Der er tale om et vikariat på fuld tid gældende for resten af skoleåret 2013/14.

Du skal kunne undervise i dansk (FS10) og tysk (FS10). Vi hører gerne om andre fag og ting, du brænder for.

Gudenaadalens Efterskole er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med 176 elever i 9. og 10. klasse. Vi er et godt og velfungerende medarbejderteam på 38 ansatte. Vi har en veludbygget skole med gode faciliteter som hal, springsal med springgrav, et helt nyt springcenter og gode undervisningslokaler beliggende i et naturskønt område med Gudenåen som nærmeste nabo.

Du kan se mere på www.gudenaadalen.dk Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skolens forstander Jesper Emil Sørensen eller viceforstander Torben Stampe på 8646 3133.

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest den 31. januar 2014 kl. 12.00 og sendes eller mailes (ansogning@gudenaadalen.dk) til: Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup Att: Jesper Emil Sørensen/ Torben Stampe

Forår på Samsø?

Samsø Efterskole søger barselsvikar til dansk og samkult (Samkult er en sammenlæsning af samfundsfag, historie og kristendomskundskab) Samsø Efterskole tilbyder eleverne oplevelser til lands, til vands og i luften. De 30 valgfag, som skolen tilbyder eleverne, spænder vidt lige fra dykning og sejlads til ridning og billedfag. Den boglige undervisning foregår på niveaudelte hold.

I perioden 7. april – 30. juni 2014 søger Samsø Efterskole en barselsvikar til at dække dansk (8.-9. klasse) og samkult (8.-9.kl.). I begge fag skal eleverne forberedes til afgangsprøverne.

Vi mangler også en underviser til drengenes fodboldhold, så kan du trylle med en bold, må du gerne skrive lidt om det i din ansøgning.

Vi forventer at du: • kan inddrage ”til vands, til lands og i luften” i din undervisning • er engageret i unge menneskers udvikling og formår at gå i dialog med dem • trives med varierende arbejdstider • har let til smil Til stillingen er tilknyttet kontaktgruppelærerfunktion, tilsyn og andre kostskolerelaterede opgaver.

Vi tilbyder: en aktiv skole med 32 engagerede kolleger og 156 unge mennesker fra hele landet et job i centrum af Danmark på den skønneste ø Ring til forstander Lasse Ovesen 8659-1111 / 3036-4111 for yderligere oplysninger.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. Ansøgningsfrist: d. 17. februar 2014 kl. 12.00 Ansøgningen sendes til:

“Barselsvikariat” - Samsø Efterskole Besser Kirkevej 30, 8305 Samsø info@samsoefterskole.dk

Ny skoleleder til Landsgrav Friskole Da vores dygtige skoleleder har valgt at flytte til en anden del af landet, søger vi en visionær leder, der kan riet og LC, indenfor intervallet kr. 408.947 • En engageret og ressourcestærk Da vores dygtige skoleleder har valgt at sikre detilrette rammer for den pædagogiske og faglige udvikling på vores skole, forældregruppe – kr.samt: 490.339. flytte en anden del af landet, søger vi en visionær leder, der kan sikre de rette • En skole der følger godt med på - Kan identificere sigogmed skolens grundtvig-koldske værdigrundlag Straffeattest og børneattest indhentes. rammer for den pædagogiske faglige it-fronten Ansøgning med relevante bilag mailes som udvikling på vores skole, samt: • En økonomisk stabil og - Har ledelseserfaring og evner at skabe et tillidsfuldt velkonsolideret samarbejde på skolen PDF-fil til ansoegning@landsgravfriskole. skole • Kan identificere sig med skolens -grundtvig-koldske Har humor værdigrundlag og kan bruge det konstruktivt • En flok glade og velfungerende elever dk senest torsdag den 20. februar klokken 12. Samtaler afholdes i uge 12. Tiltrædelse • -Har ledelseserfaring og evner at skabe Fremstår tydelig og autentisk snarest muligt, dog senest 1. august 2014. et tillidsfuldt samarbejde på skolen Landsgrav Friskole blev stiftet i 1869 og Kan styrke videreudvikle skolens profil fremstår i dag som en moderne grundt• -Har humor og kan og bruge det Du er meget velkommen til at aftale et friskole beliggende i den vestli-konstruktivt Har administrativt og økonomiskvig-koldsk overblik ge del af Slagelse. besøg på skolen. Henvendelse kan rettes • Fremstår tydelig og autentisk - Kan være en samlende figur for skolens fællesskab - herunder til morgensang • Kan styrke og videreudvikle skolens til konstitueret skoleleder Ditlev Witte Mogensen på 5852 3344 (mobil 2145 5714 profil Skolen har godt 200 elever fordelt på et Vi kan - mail: viceskoleleder@landsgravfriskole. spor fra 0-9. klasse og en velfungerende • Hartilbyde: administrativt og økonomisk dk) eller til skolens formand René Hansen overblik SFO med omkring 100 børn. Skolen har fagligt velfunderet og kreativgode personalegruppe undervisningsrammer og grønne på 2217 2298.

• -Kan En være en samlende figur for skolens fællesskab herunder til morgensang udendørs arealer og står umiddelbart - En engageret og ressourcestærk forældregruppe foran en udbygning og renovering af vores Vi har adresse på Bagervej 5, skole der følger godt med påindskolingsafdeling. it-fronten 4200 Slagelse og du kan læse mere om os Vi kan En tilbyde: Løn og ansættelsesvilkår er efter gældenpå www.landsgravfriskole.dk • -En fagligt velfunderet og kreativ En økonomisk stabil ogpersovelkonsolideret skole nalegruppe de overenskomst mellem Finansministe-

-

En flok glade og velfungerende elever

Landsgrav Friskole blev stiftet i 1869 og fremstår i dag som en moderne grundtvig-koldsk friskole Efterskolen · 23. januar 2014 34 beliggende i den vestlige del af Slagelse. Skolen har godt 200 elever fordelt på et spor fra 0-9. klasse og en velfungerende SFO med omkring 100 børn. Skolen har gode undervisningsrammer og grønne udendørs

forstander Vi kan tilbyde: • en skole med godt 100 årselever - i god drift og en sund økonomi • dygtige og engagerede medarbejdere • gode muligheder for at videreudvikle skolen i respekt for skolens traditioner og værdigrundlag • tidssvarende undervisningsfaciliteter • ny separat forstanderbolig

Skolens forstander gennem de seneste 22 år har ønsket at fratræde med udgangen af indeværende skoleår, og derfor søger vi en ny forstander med tiltrædelse senest 1. august 2014.

Høng Efterskole er en almendannende skole, hvor fysisk aktivitet og praktiske, kreative og musiske fag vægtes i samme grad som de boglige fag, der alle er niveaudelt.

Vi søger en forstander som: • er synlig i hverdagen – internt som eksternt • forstår at agere mellem tradition og fornyelse • har pædagogisk indsigt og erfaring – gerne fra efterskole e.l.

• er god til skriftlig og mundtlig kommunikation • har økonomisk indsigt og forståelse • tager udgangspunkt i samarbejde, motivation og personaleledelse

• har overblik og god situationsfornemmelse • er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger • vil bo med sin familie på skolen Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i lønintervallet 456.110 – 528.589 (pr. 31.03.2012) Se mere om skolen på www.hoengefterskole.dk Du er også velkommen til at besøge skolen – kontakt forstander Bente Johnsen tlf. 58 85 20 05.

Ansøgningsfrist 24. februar 2014. Ansøgning sendes til skolens formand Verner Hansen, vernerhansen@mail.tdcadsl.dk Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.

Høng Ef t Erskol E · t r a n EV Ej 15 · 4270 Høng

Syddjurs friskole søger ny skoleleder til sommer

Da vores nuværende leder efter mange års ansættelse går på pension, søger vi en visionær og handlekraftig friskoleleder, der har undervisningserfaring, gerne ledererfaring – og som glæder sig til fremtidens udfordringer. En person, der i respekt for skolens værdier, vil være med til at skabe sammenhæng i det pædagogiske såvel som det faglige miljø, med de særlige muligheder friskolen giver.

Beskrivelse af os Syddjurs Friskole er smukt beliggende mellem Rønde og Ebeltoft.

Skolen har 33 år på bagen og er inspireret af den franske pædagog Freinets tanker.

Med udgangspunkt i et godt børneliv for vores 190 dejlige skolebørn og førskolebørn er det vores mål at bidrage til, at eleverne udvikler et godt selvværd, stor ansvarlighed og høj faglighed.

Skolen har en dynamisk personalegruppe med mange forskelllige kvalifikationer, fagligt velfunderet og meget engageret.

Skoleåret byder på mange traditioner, som vi sætter stor pris på. Med et glimt i øjet arbejdes der med alt fra Pippi Langstrømpe til Einstein.

For mere information Henvendelse til viceskoleleder: Birgitte Lund Tlf.: 61 66 78 62 eller bestyrelsesformand Inge Ulsted Sørensen, Tlf.: 30 50 77 69.

Ledelsesopgaver Skolen ledes i et tæt samarbejde med bestyrelse og medarbejdere.

En vigtig opgave for vores nye skoleleder er den daglige pædagogiske ledelse. Synlighed i dagligdagen og deltagelse i skolens liv har stor betydning for os.

Vi ønsker os en leder, der har blik for medarbejdernes forskelligheder og ideer, og kan fungere som sparringspartner.

Bestyrelsen har det overordnede økonomiske ansvar, og skolelederen er ansvarlig for den daglige drift. Derfor fordrer stillingen en vis indsigt og interesse i økonomi og administration.

Detaljer kan findes i stilingsbeskrivelsen på skolens hjemmeside.

Ansøgningsfrist: Mandag d.3. marts 2014 Mail ansøgning til: kontoret@syddjursfriskole.dk Eller send den til: Syddjurs friskole, Molsvej 80b, Egens 8410 Rønde

Tiltrædelse 1. august, gerne tidligere hvis muligt.

Første samtalerunde forventes afviklet i uge 11.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønintervallet for skoleder er kr. 408.947 til 490.339 excl. pension.

Læs mere om os på: www.syddjursfriskole.dk

Efterskolen · 23. januar 2014

35

Annoncer

Viceforstander til efterskolen Vores dygtige og afholdte viceforstander går på pension den 1. august, 2014.

Vi søger derfor en ny viceforstander med tiltrædelse 1. april 2014 eller snarest derefter.

Viceforstanderen står for den daglige ledelse af efterskoleafdelingen og indgår i ledelsesteam med forstanderen og souschefen i friskolen.

Vi søger en person der • har lyst til – i tæt samarbejde med skolens forstander - at lede en velfungerende efterskole i en spændende udvikling • er en inspirerende personaleleder med blik for udvikling og brug af den enkelte efterskolelærers kompetencer • har fokus på det kollegiale fællesskab • har lyst og evner til at arbejde pædagogisk med 82 dygtige og velfungerende elever i 9. og 10. klasse • kan fastholde den gode dialog med efterskolens forældre og øvrige samarbejdspartnere Udover ledelsesopgaven indeholder stillingen et mindre antal undervisnings- og tilsynstimer. Erfaring med efterskoleformen er en fordel, men ingen betingelse.

Tømmerup Fri- og Efterskole er en velfungerende skole, baseret på de Grundtvig/Koldske skoletanker. Skolen er normeret til 180 elever i friskolen og 82 elever i efterskolen og er beliggende 4 km. fra Kalundborg i naturskønne omgivelser. Skolen har stor elevsøgning til begge skoleformer.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen forhandles indenfor intervallet 373.098-443.868 kr. Yderligere oplysninger og evt. aftale om besøg på skolen kan fås ved henvendelse til forstander Jens Boldt, tlf. 59 50 72 99 / 414 313 04.

Derudover kan der hentes informationer fra skolens hjemmeside: www.tfe.dk. Ansøgning med relevante bilag sendes til forstander@ tfe.dk eller med alm. post til skolens adresse, att. forstander Jens Boldt. Ansøgning skal være skolen i hænde senest fredag den 7. februar 2014 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.

Tømmerup Fri- og Efterskole · Andaksvej 19 · 4400 Kalundborg

Castberggård Højskole søger ny afdelingsleder Castberggård Højskole er Danmarks eneste højskole, der arbejder målrettet med kurser for døve og hørehæmmede.

Højskolen er beliggende i Urlev mellem Vejle og Horsens.

Dine opgaver Jobbet består dels af en ledelsesdel og dels af opgaver som kursusdesigner.

Ledelsesdelen indebærer ansvaret for højskolens aktiviteter og planlægning heraf, mens man som kursusdesigner deltager i udvalgte teams omkring design og udvikling af kurser.

Din profil • Du har en ledelsesmæssig baggrund • Du er visionær og kan føre dine ideer ud i livet • Du er fleksibel og kan uddelegere opgaver og ansvar til dine medarbejdere • Du besidder en gennemslagskraft og kan træffe vigtige beslutninger • Du evner at motivere og skabe et godt arbejdsmiljø • Du evner at skabe struktur og få det bedste ud af dine medarbejdere • Du evner at danne overblik og se sammenhænge • Du kan udvikle sunde relationer til eksisterende og nye samarbejdspartnere • Du kan formulere dig på et professionelt niveau, både skriftligt og mundtligt • Du har solide kommunikationsevner og kan synliggøre dine mål • Du besidder empati, rummelighed og åbenhed • Kendskab til døve og mennesker med høreproblemer vil være en stor fordel men er ikke et krav. Hvis du ikke behersker tegnsprog, skal du være villig til at lære det.

Hvis du vil vide mere Læs hele stillingsopslaget på www.cbg.dk eller kontakt chefforstander Erik Kristensen på tlf. 7568 7900.

Ansøgningsfrist Ansøgningen sendes til ek@cbg.dk senest søndag d. 16. februar 2014.

Vi forventer at holde samtaler i uge 8.

Tiltrædelse Pr. 1. april eller efter aftale.

Østerskovvej 1, Urlev, 8722 Hedensted, tlf.: 7568 7900 SMS: 2778 3661, E-mail: admin@cbg.dk, www.cbg.dk 36

Efterskolen · 23. januar 2014

SportSefterSkolen SIne

søger danselærer Er Du kLar TiL ET faST forhoLD? VI SØGER EN DYGTIG DANSELÆRER/LÆRER MED EN STÆRK PROFIL TIL VORES DANSELINJE. Du skal have kompetencer indenfor specifikt moderne dans og have undervisningserfaring med aldersgruppen 15-17 årige. På danselinjen præsenteres eleverne for dansens univers gennem grundlæggende teknisk arbejde, fysisk træning, koreografi, udtryk og show indenfor forskellige dansestilarter.

Derudover bliver de undervist i dansehistorie.

Vi søger en danselærer med en relevant dansebaggrund indenfor moderne dans eller ballet og som har en stærk teknik. Du vil primært skulle undervise i moderne dans, jazz og ballet. Du skal have pædagogiske evner og lyst til at arbejde med dansere både i dansesalen, på studieture, og gerne have erfaring med opsætning af en danseforestilling. Du vil indgå i tæt samarbejde med en anden danselærer.

Derudover skal du kunne indgå i hverdagen på SINE, som vagtlærer og gerne undervise i bogligefag. Der er tale om ansættelse snarest da vores ene danselærer skal på barsel.

Vil du vide mere om stillingen eller SINE kan du finde os på www.sine.dk, eller ringe til forstander René Jacobsen

SINE er en boglig rettet sportsefterskole. Vi er opbygget som en læringsorganisation. Vi er uafhængige af politiske og religiøse organisationer.

Holstebro Friskole er parat til et seriøst forhold med en ny skoleleder.

Vi fletter ikke nødvendigvis fingre på første date – men er kemien rigtig, kan vi blive din allerede fra 1. april 2014.

Du får: ¢ En Grundtvig-Koldsk friskole med vokseværk ¢ 125 dejlige børn – der med tiden skal blive op til ca. 180 ¢ En nyetableret børnehave med 30 børn ¢ En lærer- og forældreflok, der tager del og ansvar ¢ En sund samling grundværdier, der er opbygget igennem 30 år.

Til gengæld forventer vi, at du er: ¢ Humoristisk, ildsjæl, tal-jonglør, anerkendende, pioner, visionær, empatisk, handlekraftig, tålmodig og nysgerrig ¢ Tydeligt kommunikerende, fyrtårn, begejstret og inspirerende, kreativt tænkende, tillidsfuld, tillidsvækkende og fuld af integritet ¢ Fantasifuld, velformuleret, imødekommende, en god sparringspartner, fagligt velfunderet, respektfuld, et forbillede, og lydhør over for kritik ¢ Åndelig, glad for traditioner, praktisk, rummelig …og rar!

Send os et brev – gerne parfumeret og med billede. Mærk brevet ”True Love”.

Læs mere på holstebrofriskole.dk

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest 30 januar.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC

Idrætsvej 23 | 6240 Løgumkloster | 7474 4990 I www.sine.dk

ansøgningsfristen er 20. februar 2014.

Send til: Holstebro Friskole, Lægaardvej 102, 7500 Holstebro / info@holstebrofriskole.dk.

Har du spørgsmål, eller vil du besøge skolen, så ring til Daisy / Niels Henrik: 9742 4011.

Løn og ansættelse følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC – løn aftales i intervallet 368.295 - 458.154 kroner.

• Efterskolen · 23. januar 2014

37

Annoncer

Forstander

til Bernstorffsminde Efterskole

Privatskolen i Frederikshavn er centralt beliggende i et boligkvarter med grønne områder. Der er 440 elever fordelt på to spor fra bh. – 10. klasse + SFO 145 børn.

Skolen har en sund økonomi og særdeles gode bygningsmæssige rammer. Der er moderne undervisningslokaler og administrationslokaler.

Der er tilknyttet ca. 50 dygtige medarbejdere, som fungerer i en hverdag med høj faglighed. Der arbejdes kvalitetsmæssigt på et højt plan.

Skolen er traditionsrig og står for ansvarlighed og åbenhed. Skolen prioriterer ligeværdigt samvær med fokus på elevernes trivsel.

Vi tilbyder dig • en velfungerende skole, der giver dig stor indflydelse på dens funktion, vision og udvikling – frihed til ledelse.

• en levende arbejdsplads, en sund og humørfyldt hverdag.

38

Efterskolen · 23. januar 2014

• en dygtig, engageret og loyal personalegruppe.

• en skole med undervisningsfaciliteter af høj kvalitet – god økonomi.

• en skole, der har et positivt image.

• en skole, hvor det personlige og ligeværdige møde mellem børn og voksne vægtes højt.

• en skole med en positiv og velfungerende bestyrelse, som bakker op om skolen og dens ledelse.

Vi søger en leder, som • har ledererfaring og skolemæssig arbejdsbaggrund.

• har pædagogisk indsigt og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation.

• er synlig i hverdagen - internt som eksternt – skolens frontfigur.

• har økonomisk forståelse og er en god personaleleder.

• har personlig udstråling, overblik og god situationsfornemmelse.

• er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger.

• har lyst til at være blandt børn og forældre.

• vil samarbejde med personale og bestyrelse.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job – og personprofilen på www.bogetorp.com eller www.privatskolenifrederikshavn.dk Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905), bestyrelsesformand Kim Lessèl (2046 7007) eller konstitueret skoleleder Henrik Hougesen (6062 0935).

Tiltrædelse efter aftale. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 444.796 – 535.482.

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til: MB@bogetorp.com senest den 22. februar. Jobsamtaler afholdes 06. og 19. marts.

KORINTH EFTERSKOLE-SPEJDERSKOLEN SØGER

VICEFORSTANDER

På Korinth Efterskole – Spejderskolen På Korinth Efterskole – Spejderskolen vilvilvivi kendes vi med udgangspunkt i spejkendes på, på, at viatmed udgangspunkt i spejderbevægelsens principper, udvikler skolens derbevægelsens principper, udvikler skolens elever til selvstændige ansvarlig unge. elever til selvstændige og og ansvarlig unge.

Unge, er parate til møde at møde fremtidens Unge, der der er parate til at fremtidens udfordringer, og som igennem tiden efterudfordringer, og som igennem tiden påpå efterskolen fårgodt et godt afsæt til gennemføre at gennemføreenen skolen får et afsæt til at uddannelse ogattilsætte at sætte spor i verden. uddannelse og til spor i verden.

Skolen er midt en rivende udvikling Skolen er midt i eni rivende udvikling ogogforforat at understøtte den, søger en viceforstanunderstøtte den, søger vi en vi viceforstander. der. Viceforstanderen skal i samarbejde Viceforstanderen skal i samarbejde med med forstanderen, være med til videreudvikle at videreudvikle en forstanderen, være med til at skolesom som dog dog holder holder fokus en skole fokuspå påsine sinetraditiotraner og vil vil indebærer både ditioner ogværdier. værdier.Stillingen Stillingen indebærer administration og og undervisning og bådeledelse, ledelse, administration undervisning ønskesbesat besat pr. pr. 1. og ønskes 1. marts marts2014.

2014.

søger en en person person som ViVisøger somkan kan”tænde ”tændeild” ild” både bål bål og og begejstring begejstring hos i ibåde hoselever eleverogog medarbejdere, som medarbejdere, som har harerfaring erfaringmed/indsigt med/indsigt efterskolemiljøet, har i iefterskolemiljøet, har undervisningserfaring, undervisningserfaring, harledererfaring ledererfaring eller har eller lederevne lederevneder derkan kan vividereudvikles,har harkendskab kendskabtiltil administration administratidereudvikles, i form af skemalægning, nye arbejdsregler, i on form af skemalægning, nye arbejdsregler, arbejdsplaner samt samt erfaring arbejdsplaner erfaringmed medbudget budgetogog økonomistyring. økonomistyring.

Deadlines: Nr. 8 Udkommer 20. februar Annoncefrist 7. februar Nr. 9 Udkommer 27. marts Annoncefrist 14. marts Kontakt Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586

Annonceinformation på www.efterskolen.com

Ansættelsesforhold

Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til fællesoverensDuskal skal have have konstruktive konstruktive samarbejdsevner, sker i henhold til fællesoverensDu samarbejdsevner, Ansættelse komst mellem Finansministeriet og Lærernes værefremsynet, fremsynet, struktureret komst mellem Finansministeriet Lærernes fra Centralorganisation – dvs. i og lønintervallet være struktureretog ogen endygtig dygtig afslutter, have have lyst lyst og – dvs. i lønintervallet fra skoler.

368.295 til 438.154 gældende for små afslutter, og evne evnetiltilkonflikthåndkonflikthåndte- Centralorganisation tering samt være godtiltilatatkommunikere kommunikere og og 368.295 til 438.154 gældende Tjenestebolig kan tilbydes.for små skoler. ring samt være god formidle. Skulle Skulle du formidle. du derudover derudoverhave havekompekompe- Tjenestebolig kan tilbydes. tencer indenfor indenfor hjemmesider, ogog Ansøgning med kopi af relevante bilag sentencer hjemmesider,intranet, intranet,PR PR marketing, så plus!

Ansøgning medtilkopi af relevante bilag sendes pr mail lisnav@webspeed.dk eller med marke-ting, såererdet detetetekstra ekstra plus!

For yderligere information om skolen samt despost pr mail til lisnav@webspeed.dk eller med til bestyrelsesformand Lisbeth Navntoft, stillingsbeskrivelse, se vores hjemmeside post til bestyrelsesformand Lisbeth Navntoft, og Rydtoften 39, 2750 Ballerup.

Ansøgning For yderligere information om skolen samt http://www.korinth-efterskole.dk, og ring til Rydtoften 39, 2750 Ballerup.naturligt Ansøgning og forespørgsel behandles fortroligt. stillingsbeskrivelse, se vores hjemmeside skolens forstander Henrik Madsen på forespørgsel behandles naturligt fortroligt http://www.korinth-efterskole.dk, og skolens ring til telefon 62 65 10 67 Henrik eller forstanderens Ansøgningsfrist: 31. januar 2014.

Ansøgningsfrist: skolens forstander Madsen påmobil sko-

lens telefon 62 65 10 67 eller forstanderens mobil 20 73 50 67 for uddybende informa-

Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15

20tioner 73 50 og/ 67 for uddybende eller aftale ominformationer besøg med og/ rundeller aftale på omskolen. besøg med påenergi visning Har rundvisning du masser af skolen.

Hartildu masser af energimed og lyst til i og lyst i tæt samarbejde forstandtæteren, samarbejde forstanderen, lede og at lede med og udvikle Korinthatefterskoleudvikle Korinth efterskole-spejderskolen og li-om spejderskolen og ligeledes at tage hånd geledes atudfordringer tage hånd omsom de nye udfordringer de nye ligger i fremtiden, som ligger i fremtiden, modtager vi gerne din modtager vi gerne din ansøgning. ansøgning.

11. februar 2014 – og der afholdes samtaler den 24. og 26. februar.

Skoleleder Danmarks skønneste ø Fur søger til nystartet friskole engageret skoleleder med de rette personlige, sociale og faglige egenskaber til at skabe en fantastisk skole for egnens børn.

Fur Friskoles værdigrundlag er inspireret af de Grundtvig – Koldske skoletanker omsat til moderne tid, hvor IT, samarbejde med øens virksomheder og øens enestående natur indgår som en naturlig del af undervisningen.

Har du lyst til at vide mere, så klik ind og læs mere på friskolens hjemmeside: www.furfriskole.dk Ansættelse pr. 1. august 2014.

Ansøgningsfrist: mandag den 13. februar.

For yderligere oplysninger kontakt: Formand Knud Peder Jensen, mobil 6127 3832 eller 9759 3816 Næstformand Jesper Schrøder, mobil 4051 1411 (kun aften og weekend) Ansøgning sendes til bestyrelsesformand Knud Peder Jensen, Boagervej 3, 7884 Fur eller til mail: knud.peder.jensen@gmail.com

Efterskolen · 23. januar 2014

39

Annoncer

25 året for Berlinmurens fald Berlin er den storby i Europa, der har gennemgået den mest dynamiske udvikling gennem de seneste 25 år. Det skyldes ikke mindst Berlinmurens fald i november 1989. Det skal fejres og vi tilbyder GRATIS 1/2 dags byrundtur i Berlin med dansktalende guide for alle rejser, der bestilles i perioden jan.-okt. 2014.

Berlin

bus 4 dage/3 nætter

GRATIS BYRUNDVISNING MED GUIDE 10-året for udvidelsen af EU mod øst fra kr. 1.095

Der er mange muligheder for studiebesøg og spændende oplevelser i Berlin f.eks.: • Besøg i rigsdagskuplen • Stasi-museet • Check Point Charlie • Det tekniske museum • Berliner Unterwelten • Sachsenhausen • TV-tårnet • Potsdam og Cecilienhof

Ring og få et tilbud

De østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004. Vi bidrager til jubilæumsåret og giver GRATIS 1/2 dags byrundvisning med guide for alle rejser, der bestilles i perioden jan.-okt. 2014.

Prag

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.295

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.495

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.640

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Bestil næste års skolerejse nu  og få flere valgmuligheder!

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser: Tjekkiet, Østrig og Tyskland

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122

40

Efterskolen · 23. januar 2014

F I N A L

C A L L AlfA Travel er ekspert i skolerejser, og vi laver tilpassede tilbud til hver enkelt gruppe. Vi laver skolerejser til det meste af verden, - og så er AlfA Travel et dansk, uafhængigt og privatejet rejsebureau.

1.898,-

loNDoN | 5 dage m. fly fra kr.

Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser.

Uanset om I skal rejse i foråret eller efteråret 2014, så er det nu, der skal bestilles tilbud.

1.448,-

loNDoN | 6 dage m. båd fra kr.

VIND EN IPAD Det skader aldrig at få en ”second opinion”. Vi trækker lige nu lod om en Ipad blandt alle, der har bestilt tilbud på en grupperejse.

Gå ind på www.alfatravel.dk/finalcall og se mere. Vi laver et gratis tilbud helt uforpligtende.

Science Museum, london odense Tekniske Gymnasium

Ønsker du en uforpligtende snak om jeres skoles rejseaktiviteter, så kommer vi gerne på besøg hos jer. Bestil besøg i dag.

Christian Skadkjær er AlfA Travels levende londonkort. Han har mere end 25 års erfaring med skolerejser og sidder klar til at hjælpe med tips og gode råd.

Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller skriv en mail til info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk.

RING GRATIS på kundenummeret 80 20 88 70 Se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk

Efterskolem_23-01.indd 1

1/6/2014 9:17:35 AM

Kompetent rådgivning til studierejsen Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Budapest fra kr.

1835,med fly, 5 dg/4 nt.

Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med jer hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse Andre rejsemål: New York, fly, 6 dg/4 nt ................................

Dublin, fly, 5 dg/4 nt ......................................

London, fly, 5 dg/4 nt .....................................

Prag, egen bus, 6 dg/3 nt ..................................

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

5330,2165,1690,1235,-

Top 3 studiebesøg i Budapest: • Skole/institutionsbesøg • Virksomhedsbesøg • Foredrag om sigøjnere Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på tlf: 46 91 02 59 group@team-benns.com team-benns.com/studierejser

Mød os på facebook.com/TeamBenns

Efterskolen · 23. januar 2014

41

Annoncer

BERLINSPECIALISTEN

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE

SKOLEREJSE TIL

istanbul 5 dage/4 nætter Fly, fra kr.

2.245

Danmarks førende i grupperejser til Berlin

Hjælp til skolelederskifte!

Kombinerer studietur og undervisning

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

kilroygroups.com

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles Forslag til faglige besøg: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: ønske og behov.

• Skolebesøg • Virksomhedsbesøg, fx. Hyundai • Besøg hos en Imam. Mulighed for at spørge til islam

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Kontakt os for mere information: • 7022 0535 s. 12 s.s.12 12 • hol@kilroygroups.dk

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Det kunne f.eks. være: de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

gør skolerejsen en klasse bedre

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Fysik konkurrence

Fysik på Den Frie Lærerskole i Ollerup udskriver en konkurrence for årets bedste el- og elektronikforsøg.

På lærerskolen ønsker vi at lave et videnscenter for undervisningsforløb og forsøg i fysik og kemi. Dette skal være tilgængeligt for alle via vores hjemmeside.

Få nærmere information om konkurrencen , besøg vores hjemmeside: http://dfl-fysik.dk/konkurrence.html januar 2010

Fagudvalget for fysik og kemi på DFL Ollerup

42

Efterskolen · 23. januar 2014

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Alt skal effektiviseres Vi lever i en tidsalder, hvor alt skal effektiviseres og forenkles. Denne logik handler nu ikke blot om skolens økonomiske ressourcer og organisering, men også helt ned i, hvad eleverne skal lære i skolen.

27 arbejdsgrupper er i øjeblikket i gang med at forenkle og præcisere Fælles Mål. Det er der sikkert også ganske god grund til, når det fremgår, at der i dag er over 100 mål for, hvad eksempelvis undervisningen i matematik i folkeskolen skal indeholde. Det betyder naturligvis, at målene er ret vanskelige at håndtere i praksis. Det er da også en udbredt opfattelse, at mange lærere benytter sig vidt forskelligt af Fælles Mål. Derfor er intentionen, at Fælles Mål fremover skal være et mere konkret redskab for lærerne.

På efterskolerne vil man også fremover kunne definere sine egne mål og indholdsplaner for fagene. Alligevel er diskussionen om Fælles Mål relevant, fordi de sætter en retning for folkeskolens undervisning, som efterskolerne skal stå mål med.

Det interessante er, hvad der sker, når man konkretiserer og forenkler målene i en sådan grad, at de i langt højere grad kan blive en manual for undervisningen. Nogle taler endda om, at der i forlængelse af målene vil komme vejledende undervisningsmaterialer, hvilket naturligvis kan ses som en hjælp, men også hurtigt vil sætte spørgsmålstegn ved lærernes metodefrihed.

Det er tankevækkende i en tid, hvor man taler om undervisningsdifferentiering, som kræver lærerens fokus på hver enkelt elev, at man samtidig i effektiviseringens navn, mener, at materialevalget skal kanoniseres.

Indsnævres fagene til at omhandle det ”væsentlige” – ud fra nogle færre mål, som kan måles – ved

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

vi, at det også vil være dette indsnævrede pensum, der bliver undervist i.

Ikke uden grund vækker fornyelsen af Fælles Mål debat.

Lærer Erik Schmidt fra tænketanken Sophia mener, at de Fælles Mål kan blive en spændetrøje, og han er skeptisk over for hensigten. ”Det virker på mig, som om formålet først og fremmest er at ændre styringen af skolen og få etableret et mere operationelt målsystem på færdigheder og kompetencer,« siger han til folkesklen.dk Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen og medlem af en af arbejdsgrupperne for nye Fælles Mål, mener, at det, der har været styrende for den gode lærer i den demokratiske, danske folkeskole, har været evnen til at træffe relevante stofvalg ud fra en konstruktivt kritisk tilgang til fag, undervisningsmidler og elevforudsætninger.

Men med forenklede og evidensbaserede Fælles Mål ”fjernes den kritisk konstruktive tilgang, de såkaldte brokkere, fra udformningen af den danske skole,” skriver han på sin blog. ”Vi har beredt vejen for den standardiserede middelmådighed, som i fremtiden vil få danske skoleklasser med forbedrede karakterer til at tabe til kinesiske ikkeeliteklasser i både samarbejde og kreativitet. Men vi har skabt en læseplan, der er i pagt med den New Public Management-styring af skolen, som lockouten lagde op til.”

Får kritikerne ret, giver det for alvor mening, at efterskolerne selv kan definere mål og indholdsplaner.

Men det stiller så også krav om mod til ikke bare at stå mål med folkeskolen, men også mod til at stå imod denne indsnævring og forenkling af, hvad eleverne skal lære i skolen. Efterskolen må insistere på, at ville så meget mere på elevernes vegne.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

FAGLIG LÆSNING

R E G lse BØ

G rdybe A F RE g fo ere

O e fagli re læs T S nd sik DE rere ring til i p s In ford d u og

Pr. bog 48 sider kr.142,- ex moms

Få opgaver til 250 bøger i et år for kr. 529,-

9011

DE STORE FAGBØGER er overskuelige og beskriver de for-

skellige emner bredt og nuanceret. Serien udfordrer de sikre læsere med masser af faglig viden inden for bl.a. historie, religion, geografi, biologi, teknik og videnskab. Bøgerne er skrevet af danske forfattere og tilrettelagt for elever fra 11 år.

På fagliglaesning.dk kan du med et årsabonnement hente opgaver til alle titler i serien.

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

se

på websitet

bestil

til gennemsyn

køb online

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk