Efterskolen 6-2013

Page 5

Rundt om folk

Målmand vinder tur til England Maria Dalgaard Larsen, der går på Glamsdalens Idrætsefterskole, har vundet et fodboldophold i England. Det 16-årige målmandstalent deltog, som eneste pige i en fodboldcamp i Odense, og blev af trænerne udpeget som den heldige vinder af turen til fodboldens moderland. Det er endnu ikke afgjort hvilken klub hun skal besøge, men Liverpool FC og Everton er i spil.

Carpet Bowls i det nordvestjyske Eleverne på Svankjær Efterskole får nu mulighed for i fritiden at more sig med at spille Carpet Bowls. I samarbejde med Svankjær Krocket & Petanqueklub og DGI blev elever og lærere introduceret for spillet i julemåneden. Håbet er, at der skabes en tættere kontakt mellem lokalbefolkning og skole, elever og lærere. Efterfølgende forventes det, at elevernes interesse er vakt, så de fremover som aftenbeskæftigelse efter aftale kan benytte Svankjær-klubbens baner med løbende støtte fra klubbens medlemmer og lærerne.

Mindeord: Christian Kloppenborg-Skrumsager er sovet stille ind i en alt for ung alder kun 41 år. Det tidligere styrelsesmedlem efterlader sig kone og to børn på 9 og 11 år. Christian blev sidste år ramt af kræft, han blev i august erklæret rask, men kræften vendte tilbage og han blev syg igen i oktober, herfra gik det stærkt, Christian sov stille ind i sit hjem med sine kære omkring sig. Christian var bestyrelsesformand på Design- & Idrætsefterskolen Skamling i 6 år. Han har gjort en helt ekstraordinær stor indsats for skolen gennem alle årene, både når der skulle arbejdes med visioner, når der skulle tages svære beslutninger og når der rent fysisk skulle tages ved. Christian har fulgt skolens dagligdag tæt, han kom ofte på skolen, hvorfor han altid havde fingeren på pulsen og en god fornemmelse for skolens liv og trivsel. Christian var som formand visionær og var en central figur i skolens profilændring, han har en stor del af æren for at skolen i dag er fyldt op og er i ”god trivsel”. Christian formåede med sit strategiske blik og lune sind at rammesætte et bestyrelsesarbejde, der var præget af engagement, arbejdsomhed og stor humor. Christian har i en kort periode været medlem af Efterskoleforeningens styrelse, et arbejde han kastede sig over med stor ildhu. Livet koster livet, det ved vi alle. Men at en familiefar på 41 år ikke skal have lov at se sine børn vokse op er ganske uforståeligt. For vores skole er det svært at forstå at vi har mistet en formand, der utrætteligt kæmpede for vores skole, skolens forankring i lokalsamfundet og for efterskoleformen generelt. Æret være Christians minde. På bestyrelse og medarbejderes vegne Ulla Visbech og Brian Vittrup

Mette Hjort-Madsen, 37, er ansat som ny konsulent i Efterskoleforeningens sekretariat med første arbejdsdag 6. januar. Hun er uddannet cand. scient. pol og kommer fra en en stilling i Rigsrevisionen. Der var 62 ansøgere til stillingen. Kulturminister Marianne Jelved og professor Ove Korsgaard er tildelt N.F.S. Grundtvigs Pris. De fik prisen for deres lavmælte men ihærdige indsats for i en bred offentlighed – med tydeligt afsæt i Grundtvigs tanker - at insistere på vigtigheden af at tale om det fælles, om hvad det er for et samfund vi vil have. For at insistere på frihed og dannelse til medborgerskab og på engagement i verden. Lene Blinksbjerg er pr. 1. november ansat som ny forstander på Nørbæk Efterskole. Lene er 52 år og har været lærer på Nørbæk siden 1989. Hun kommer oprindeligt fra Fyn og var med til at starte Oure Idrætsefterskole. Hun har endvidere for 2-3 år siden været konstitueret forstander på Nørbæk, så hun er ikke helt ukendt med arbejdet. Privat er Lene gift med Søren Kristensen, som også er lærer på skolen. Halvandet år fik Edwin Koolen som forstander på Efterskolen Flyvesandet. Det hurtige farvel til efterskolen skyldes et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Edwin Koolen fik et tilbud om at blive en del af ledelsesteamet på Nislevgård Efterskole. På Efterskolen Flyvesandet har man konstitueret Kristian Holme Andersen i forstanderstillingen. Han kommer fra Nordjylland og havde frem til sommerferien en lignende stilling på Vittrup Efterskole. Kristian Holme Andersen skal ikke kun fungere som konstitueret leder, men skal også bistå bestyrelsen med at finde den kommende forstander.

Efterskolen · 19. december 2013

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.