Efterskolen 2-2018

5. september 2018 Nr. 2

Hvem tager ansvar for elevernes fester

Rasmus Weng Karlsen. Ritzau Scanpix

24

Elevtallet boomer Rekordoptag pĂĽ efterskolerne.

4

14 Integrationen virker Samfundet fĂĽr fuld valuta for pengene.

Regering stopper tilskud Slut med penge til integration.

20

Indhold

Efterskolen september 2018 Nr. 2 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Marie Enevoldsen. marie@magasinhuset.dk. Tlf. 51526104 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 51. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

29.206

Så mange går på efterskole i år.

Det er rekord.

6

Nyt fra efterskolerne 14

Integrationen virker

Markant sproglig og social fremgang for unge indvandrere på efterskole.

18

YK

SA

Et mangfoldigt lærerværelse, giver også mangfoldighed i elevgruppen.

61

TR

8

Mangfoldighed virker 1 G N R . 54

-

20

Finanslov skærer i integrationen 22

Frikvarter

24

Når sprutten går ind…

Hvem har ansvaret?

Forældrene eller efterskolen.

32

Et hjerte af guld Portræt af Jørgen Dahl, efterskolelærer på 46. år.

36

Bestyrelsen styrer

1.700 bestyrelsesmedlemmer leder landets efterskoler.

40

Vi har strammet for meget

Interview med Venstres uddannelsesordfører Anni Mathiesen.

55

Liberalt knæfald

Nyheder

Replik

Jeg vil gerne skabe en skole, hvor jeg ville ønske, at jeg selv havde gået.

Rasmus Bro Henriksen, i Kristeligt Dagblad efter sin første uge som ny forstander på Aarhus Efterskole.

Det benhårde fokus Nye skærpede krav for at komme i gymnasiet kan blive en brat opvågnen for mange elever og forældre.

Foruden en uddannelsesparathedsvurdering, skal eleverne opnå mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse.

Samtidig skal eleverne have bestået folkeskolens afgangseksamen. Det vil sige at de skal opnå mindst 2,0 i gennemsnit af alle prøvekaraktererne.

I Nordjyske Stiftstidende kalder docent og Ph.d. ved University College Nordjylland, Preben Olund Kirkegaard, ændringerne for et paradoksalt skridt i mod en mere sorterende skole. Han frygter at flere falder fra ræset i den ”instrumentelle skole”.

Afgående forstander Mads Lunau, Østerskov Efterskole, frygter, at det kan flytte elevers og forældres fokus på de lange linjer og den brede fremtid, for i stedet at tænke kortsigtet mod den konkrete udfordring der ligger foran dem i form af eksamen og et optagelseskrav:

OrkesterEfterskole vil have nordiske elever OrkesterEfterskolen i Holstebro har oprettet en ny linje for nordisk folkemusik.

Målet er at introducere det danske efterskolesystem for unge fra hele Norden og naturligvis at få nogle af dem til at tage et efterskoleår i Holstebro.

Der arrangeres også to korte, nordiske folkemusikcamps, hvor elever og gæstelærere fra blandt andet Sverige og Finland kan deltage.

Det nordiske fremstød støttes af tre fonde: Færchfonden, Nordisk Kulturfond og Clara Lachmanns Fond.

»Der vil måske i fremtiden være nogle forældre, der tænker, jeg ved, hvad jeg har her på eksempelvis Brønderslev Skole, lige her er jeg sikker på, at mit barn nok skal få en karakter, der får ham ind på gymnasiet. Omvendt kan de så måske være usikre på, om det vil være tilfældet på en efterskole.

Det bliver interessant om forældrene i højere grad sætter fokus på forløb, der fokuserer benhårdt på eksamener.«

Efterskolen · 5. september 2018

3

Elevtal

Rekordoptag

Grafisk kan udviklingen i elevtallene gennem de senest 10 år vises s hvor udgangspunktet er år 2009, med indextallet 100.

Elevtallets udvikling. 2009=index 100 140

Elevtalsanalyse 2018.

120

Stadig flere vælger efterskolen 100 80

Der er i skoleåret 2018/19 optaget 29.206 elever ved skolesta 60 For første gang nogensinde runder detmod samlede elevtal 29.000 2018 28.842 i august 2017. Det er en stigning på 364 ele 40 til 1,26 procent fra 2017 til 2018.

Udvikling i antallet af skoler 20 0

Antal skoler Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Selvom der er lukket seks efterskoler det seneste år, formår skoleformen samlet set at sætte elevrekord med 29.206 elever i dette skoleår. Der er tale om en stigning på 1,26 procent i forhold til elevtallet året før, samlet set en stigning på 364 elever, hvor især 9. klasse tegner sig for den største fremgang. Derimod er antallet af elever i 10. klasse stort set status quo med en lille fremgang på 66 elever. »Vi glæder os meget over det stigende elevtal. Det viser, at et afklaringsår med efterskolens værdier som dannelse, fordybelse og forpligtende fællesskab efterspørges i stadig stigende grad,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen.

2009

2010

2011

2012

Efterskolerne i Sydøstjylland Se elevtallene her Efterskolernes samlede elevtal

2013

2018

2014

2017

2015

2016

2017

2018

21 21 8.+9. klasse 10. klasse Elevtal Midt- og vestjyske region 32 32 i alt Antal fordelt på årgange 2018 2017 Midt-elever og østjyske region 36 38 2017-18 Undervisningspligtige (8. og 9. kl.)

9.927 9.629 Nordjyske region 30 30 Grafen viser, at andelen af undervisningspligtige elever i 3,1% 2018 er sva Ikke undervisningspligtige (10. kl.)

19.279 19.213 0,3% Region Fyn 35 36 stigende efter en række år, hvor elevtallet på disse årgange i periode region 52 faldende.

54 2009-2013 og igen i 2017 ellers har29.206 været ISjællandske alt 28.842 1,26% Syd- og sønderjyske region 35 35 Stadig flere vælger at tage efterskole i den undervisningspligtige alder (8. og især 9. klasI alt 241 246 se), mens der stort set er konstant elevtal på 10. årgang.

Det øgede elevtal på efterskolerne gælder især for de undervis Fordelingen i efterskolernes regioner. elever, som for langt den overvejende del udgøres af 9. klasse Seks efterskoler i lukketi regionerne siden august Udviklingen i elevtallene ser 2017. såledesDisse ud er efterskoler antallet er steget med 298.

Elevtal fordelt på regioner Borremose, Båring, Kongenshus, Vesterborg, Phønix og Falster Elevtal i regionerne 2017 2016842017-18 Antallet af elever, som ikke2018 er undervisningspligtige, i praksis Aalborg Efterskole er startet august 2018 med elever.

Efterskolerne i Sydøstjylland 3.359 3.295 3.261 1,9% elever, er øget med 66 elever.

Midt- og vestjyske regioner Oure3.609 3.503 med3.407 3,0% efterful Største efterskole Efterskole 636 elever Midtog østjyske region 4.439 4.465 4.405 -0,6% Akademiet med og Ranum Efterskole 428erelever.

Mind Konklusionen er,548 at andelen af 10. klassesmed elever nogenlund Nordjyske region 3.484 3.411 3.322 2,1% er Minatil Hindholm 27 elever efterfulgt af med Rødd forhold 2017, ogEfterskole andelen afmed 9. klasses elever er steget Region Fyn 4.646 4.644 4.686 0,0% og Efterskole med 33 efterskoleelever. Vestfyns Efterskole og Bo forhold til 2017.

Sjællandske region 5.747 5.684 5.554 1,1% Efterskole har hver 38 elever.

Syd- og sønderjyske region 3.922 3.840 3.816 2,1%

Største procentvisefremgang tegner efterskolerne i midt-på og vestjyske region sig for med Der er ca. 121 elever i gennemsnit efterskolerne.

Medianen 10 års udvikling 3 procent fremgang fra 2017 til 2018.

Der er status quo på Fyn, mens Midtog østjylland elever.

Der er fremgang i regionerne Sydøstjylland, Midt- og vestjyske, Nord tegner sig for en lille tilbagegang.

Sjællandske og Syd- og sønderjyske.

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

8.+9. klasse 11.906 11.058 10.533 10.136 i10.372 10.380 På Fyn er der status quo,12.246 og der er en mindre nedgang elevtallet iM Har skolerne så modtaget det forventede antal elever?

10. klasse 16.285 16.750 16.639 16.666 17.264 17.741 18.180 østjyske region.

Har skolerne modtaget det forventede elevtal?

Elevtal i alt

6 skoler er lukket Seks efterskoler er lukket siden august 2017, mens en enkelt efterskole, Aalborg Efterskole, er startet august 2018 med 84 elever. De lukkede efterskoler er Borremose Erhvervsefterskole, Den rytmiske Efterskole i Båring, Kongenshus Efterskole, Vesterborg Efterskole, Phønix Efterskole og Falster Efterskole.

4

Efterskolen · 5. september 2018

28.531 28.656 27.697 27.199 27.403 28.113 28.560

Har I opnåetog detSydforventede elevtal, eller har I ledig kapacitet?

Nordjyske og sønderjyske regioner har begge haft36,9 en fremg % undervisningspligtige 42,9 41,5 39,9 38,7 36,9 36,3 Antal Procent 2,1 procent fra 2017 til 2018. % ikke undervisningspligtige 57,1 58,5 60,1 61,3 63,1 63,1 63,7 Ja. Vores elevtal svarer til det forventede

77

33,5%

20 7 11 230

8,7% 3,0% 4,8% 100%

Ændring fra år til år Antal fremgang 1845 125 -959 -498 vestjyske 205 709 447 Største procentvise Vi har venteliste til det aktuelle skoleår er der i Midt- og 79 34,3% region m procent fra 2017 0-5 til 2018.

Vi har ledig kapacitet % 36 15,7%

Vi har ledig kapacitet 6-10% Vi har ledig kapacitet 11-20% Vi har ledig kapacitet >20%

230 skoler har svaret på dette spørgsmål. 33,5 % har fået det fo elevtal og 34,4 % havde venteliste til dette skoleår. Det betyder, svarende til 67,8 % af skolerne har opnået det elevtal de ønsked

Efterskolerne har nu et gennemsnitligt elevtal på 121 elever. Tallet dækker dog over store udsving imellem den største efterskole med 636 elever og den mindste med 27 elever.

Fremgangen i elevtallet afspejler sig i, at alle regioner bortset fra midt- og østjyske region oplever fremgang eller i det mindste stagnation. Hvor der for få år tilbage var fald i elevtallet i blandt andet nordjyske region, så har de nordjyske efterskoler de sidste par år oplevet fremgang. Det seneste år alene på 2,1 procent.

Frem mod 2030 forventes et fald i antallet af unge i Danmark på 10 procent, viser en analyse fra Danske Regioner. Så når efterskolerne aktuelt har fremgang tyder meget på, at skoleformen i disse år opnår nye markedsandele. Det er også

nødvendigt fremover at rekruttere en større andel af de unge, hvis efterskolerne skal bevare elevtallet i takt med, at det samlede antal af unge falder.

Udsolgte sengepladser Langt størsteparten af efterskolerne har i dette skoleår modtaget det antal elever, de forventede. I alt har godt 2/3 af skolerne opnået det ønskede elevtal, og 34 procent af skolerne har oveni købet venteliste. Tallene bygger på, at 230 efterskoler har svaret på rundspørgen, som er udsendt af Efterskoleforeningen.

Tallene viser også ledige sengepladser på de restende efterskoler. 36 procent har 0-5 procent ledig kapacitet. Mere kritisk ser det ud for de 11 efterskoler, som har mere end 20 procent ledig kapacitet. •

Komplet system til ENGELSK:

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

Store og små efterskoler Største efterskole er Oure Efterskole med 636 elever, efterfulgt af BGI Akademiet med 548 og Ranum Efterskole med 428 elever.

Mindste efterskole er Mina Hindholm Efterskole med 27 elever, efterfulgt af Rødding fri fag- og Efterskole med 33 elever og Vestfyns Efterskole og Bornholms Efterskole med 38 elever.

Stifinderen som videoanimation

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” gennemgås i 18 videoanimationer à 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition.

Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo.

Vælg selv mellem danske eller latinske betegnelser.

Se kapitel 3 gratis på www.andrico.dk.

Tilbud! Videoerne følger gratis med ved køb af papirbogen i klassesæt (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

Efterskolen · 5. september 2018

5

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Dyr nøgle Landsretten har afgjort, at tre elever og deres forældre skal betale i alt 128.000 kroner til Farsø Efterskole, som kompensation for, at de tre drenge tilbage i 2014 stjal nøgle fra et nøgleskab på efterskolen.

Beløbet dækker over, at Farsø Efterskole på grund af nøgletyveriet måtte udskifte samtlige låse på skolen. Dertil kommer sagsomkostningerne, som løber op på omkring 50.000 kroner.

Syriske flygtningebørn på efterskole-camp Dejbjerglund Efterskole har igen med succes afviklet deres årlige Sportscamp, hvor de også inviterer syriske flygtningebørn til at deltage gratis. I samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune og DGI finansierer Dejbjerglund Efterskole de otte syriske børns deltagelse på årets sportscamp: »Det er tredje år, vi har elever med syrisk oprindelse. Og det er faktisk tydeligt, at der sker en positiv udvikling. De ved, at de, ligesom alle andre deltagere, skal bidrage med rengøring, hvordan de skal opføre sig i fællesskaber og hvordan de

samarbejder i større grupper. Det er en succes, når tidligere deltagere fortæller små søskende, venner og forældre om det, de har lært hos os,« siger Kjeld Christiansen, der er forstander på Dejbjerglund Efterskole til Dagbladet Ringkjøbing. I alt 140 børn har deltaget på Dejbjerglund Sportscamp. »Det fællesskab, de oplever på campen, adskiller sig markant fra det, de kender hjemmefra, hvor familien er det naturlige samlingspunkt. På campen lærer de vigtigheden og værdien i samarbejde og forpligtende fællesskaber.«

Investerer yderligere 30 mio. kroner Bork Havn Efterskole for ordblinde har investeret godt 30 millioner kroner i en stor udvidelse og netop budt 23 nye elever velkommen, så der nu er 123 elever på skolen. Den nye tilbygning er på 2.000 kvadratmeter. Der er 16 nye elevværelser, ny spisesal og foredragssal, nyt køkken, nyt cykelskur, depot samt en udvidelse af fitnessrummet.

Skolen har selv sparet de 30 millioner kroner op, oplyser forstander Michael Poulsen til VesterhavsPosten. Han har været med siden skolen startede i 1997.

Bork Havn Efterskole har 27 ansatte og tilbyder 8., 9. og 10. klasse.

Vi går mod rekordoptag med 85 elever.

Fredag var jeg i Jysk for at købe tre madrasser ekstra, så vi har ikke plads til flere. Vi har ikke planer om, at vi skal være en stor efterskole, men vi er meget glade for, at vi kan fylde alle pladser op.

Martin Højbjerg, forstander, Bøvling Idrætsefterskole 6

Efterskolen · 5. september 2018

DK-TOUR 2019 Eksplosivt, magisk, tankevækkende og emotionelt!

9.

11.

13.

14.

17.

23.

25.

30.

2.

3.

7.

april Esbjerg april Sønderborg april Kolding april Odense april Odense april Haderslev april Ollerup april Roskilde maj Farum maj Næstved maj Skjern

8.

10.

13.

15.

16.

20.

21.

24.

26.

27.

28.

maj maj maj maj maj maj maj maj maj maj maj

Silkeborg Holstebro Aalborg Randers Nykøbing Mors Horsens Aarhus Vejle Operaen Kbh Operaen Kbh Operaen Kbh

Billetsalget åbner d. 1. september 2018 Køb din billet på www.billetten.dk

Nyt fra efterskolerne

Fo t o

: Co

lo u r

box

EfterskoleLANDSKAB

Efterskole-tyverier gjort op:

Stjal cykler for 3,1 millioner Anklageskriftet mod en polsk mand er klar. I efteråret kommer han for retten, tiltalt for 453 cykeltyverier, som alle er begået på danske efterskoler i løbet af 2017, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Erhvervsefterskole lukker Få uger før skoleårets start besluttede bestyrelsen bag Borremose Erhvervsefterskole at lukke. Der var tilmeldt 26 elever, men der skulle have været mindst 50. Skolens 11 ansatte er sagt op og bestyrelsen har indgivet konkursbegæring.

Borremose Erhvervsefterskole har de seneste år satset hårdt på at give et målrettet skoletilbud til unge, der efterfølgende ønsker en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt andet tog skolen navneforandring og lod erhvervsefterskole indgå klart i profilen. »Vi tror desværre, at ordet ”erhverv” er en del af forklaringen på, at det er gået tilbage. Folk har forbundet det med noget andet, måske en produktionsskole eller en egentlig erhvervsuddannelse - og har valgt skolen fra. Derfor valgte vi at fjerne ordet igen her i vinter, men det har altså ikke været nok til at vende udviklingen,« siger bestyrelsesformand Ulrik Simoni.

Efterskolen meddeler, at der har været kontakt med øvrige efterskoler om at optage de indskrevne elever, så de kan få et efterskoleår et andet sted.

8

Efterskolen · 5. september 2018

Ny 10. klasse til Vojens Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole, VGIE, tilbyder en helt ny 10 klasse til sine 133 elever det kommende skoleår. Eleverne kan forberede sig på en ungdomsuddannelse ved at vælge en af fire forskellige spor, der passer til deres interesser eller planer for fremtiden. »Den nye 10. klasse tilbyder fire forskellige spor, der forbereder dem til ungdomsuddannelserne STX, HTX, HHX, EUX og EUD. Eleverne kan nemlig vælge mellem forskellige overbygninger: Globalt Udsyn, Handel og Erhverv, Håndværk eller Naturvidenskab,« fortæller Tommy Mikkelsen, der er forstander på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, »Vi har bygget denne nye 10. klasse op i tæt samarbejde med gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler, så de fire overbygninger repræsenterer alle ungdomsuddannelserne. På den måde er der noget for alle eleverne.«

Nordfynsk musikefterskole konkurs med milliongæld Den Rytmiske Efterskole i Båring er lukket. Skolen er gået konkurs med en gæld på omkring 14 mio kr. Et sidste sats på e-sport formåede ikke at tiltrække nok elever. ”Vi har mod forventning ikke fået nok elever til, at skolen kan fortsætte«, fortæller næstformand i bestyrelsen Jens Pheiffer til Fyns Stiftstidende. Igennem de seneste to år har der kun været henholdsvis 60 og 53 elever tilmeldt skolen.

Konkursen betyder i øvrigt, at man ikke er i stand til at tilbagebetale indmeldelsesgebyret på 1.000 kroner til de omkring 57 elever, der var tilmeldt dette skoleår.

Den Rytmiske Efterskole i Båring har også gjort sig bemærket i forbindelse med en række konflikter mellem den daglige ledelse og bestyrelsen. I efterskolens ni-årige historie har der således været fem forskellige forstandere.

Da vi gik i gang for to år siden, tænkte vi, at hvis vi kunne få otte til ti elever på E-sport linjen de første år, så var vi glade. Det lokale, vi havde tænkt til det, fik vi aldrig i brug, for vi startede med over tyve det første år. I år går 45 ud af 85 elever på skolen på e-sport-linjen.

Flemming West, forstander på Kongensgaard Efterskole, til TV MidtVest

0,- bekymringer – med leasing til efterskoler Finansieret

Installeret

Serviceret

Vaskeløsninger

Køkkenudstyr

Billede & lyd

Vi samarbejder både med Miele og Electrolux – de to største brands inden for professionelle vaskeløsninger.

Fleksibel service og reparation på stedet. Vi hjælper med alt fra en enkelt opvaskemaskine til et komplet køkken.

Vi skaber professionelle totalløsninger der tilgodeser alle behov med de bedste mærker på markedet.

Spar op til 50% på leasing af brugte produkter Efterset, rengjort og afprøvet på vores klargøringscenter, så du er sikret fuld funktionsdygtighed!

72 15 11 15

skoleleasing.dk

Løsninger til erhvervslivet

Rundt om folk

Jens Aaby, som har været formand på Ladelund Efterskole siden 2014, har valgt at træde tilbage, for at lade nye komme til. Jens Aaby har været lærer på Ladelund Landbrugsskole og derefter både inspektør og afdelingsleder frem til Landbrugsskolens lukning i 1999. Jens og hans kone Edel var nogle af initiativtagerne til Ladelund Efterskole og Jens blev valgt ind i den første efterskolebestyrelse i 1999. Her i starten af 2018 viser det sig at bestyrelsen har afholdt 110 møder siden starten i 1999. Jens Aaby har deltaget i 109 møder. Ny formand for Ladelund Efterskole er Susanne Steiner Schelde.

På billedet ses afgående formand Erik Christoffersen, skolens nye formand Lise Munk Petersen samt skolens nye forstander Søren Thomsen.

45-årige Søren Thomsen er tiltrådt som ny forstander på Tolne Efterskole efter 6 måneder som konstitueret forstander.

Han har været ansat som lærer på skolens motor/metalværksted siden 2009, og kom tilbage til skolen februar 2018 efter et års orlov som maritim uddannelseskoordinator ved MARCOD.

Anders Lausten Ohlsen, 52, er ny forstander på Efterskolen Lindenborg, der er en musik- og idrætsefterskole med afsæt i kristne værdier. Han kommer fra en stilling som souschef på Nordskolen i Odsherred.

Finn Jægersdorf er efter syv år som forstander på Klejtrup Musikefterskole gået på pension. Ny forstander er Thomas Hagge, der i mange år har virket som lærer og viceforstander på Femmøller Efterskole på Mols.

Forstander Mads Lunau er fritstillet fra sit job på landets første rollespilsefterskole, Østerskov Efterskole, som han var med til at starte i 2006. Bestyrelsen ønsker ikke at komme nærmere ind på årsagen til bruddet. Bestyrelsesformanden siger dog, at det har været drøftet længe og intenst i bestyrelsen.

Skolen har rekordoptag i dette skoleår.

Jakob Bavnshøj er indtil videre konstitueret forstander og varetager alle ledelsesopgaver

Klintebjerg Efterskole har fået ny viceforstander. Det er Jens Thygesen som kommer fra en konsulentstilling hos foreningsfællesskabet Ligeværd. Jens har for år tilbage været først lærer og siden afdelingsleder på Klintebjerg Efterskole inden han valgte at prøve kræfter med jobs uden for efterskolen.

Hou Maritime Idrætsefterskole har ansat Anders Kragh Martinusen på håndboldlinjen.

Han bliver dermed en del af det stærke håndboldteam, som HMI har tilknyttet. Dermed kan eleverne på håndboldlinjen se frem til at blive coachet af et team bestående af Minik Dahl Høgh (Landsholdsspiller og Ajax København), Kim Heine Sørensen, Marlene Bentsen og nu også pædagoguddannede Anders Kragh Martinusen, 24 år, der er aktiv ligaspiller i Aarhus Håndbold.

Lærer Kirsten Mouritsen har modtaget Dronningens Belønningsmedalje for 40 års ansættelse på Galtrup Efterskole på Mors.

Bent Jørgensen, 58 år, uddannet revisor og gennem 22 år regnskabschef og økonomichef for Uldalls Jernstøberi A/S er ansat som ny forretningsfører for Askov Høj- og Efterskole. Han afløser Bjarne Bundsgaard der har fået job som konsulent i Efterskoleforeningen. Bent Jørgensen har en politisk fortid som medlem af Vejen Byråd og formand for Udvalget for skoler og børn.

1. august 1978 blev en ung gymnastiklærer ansat på Vinde Helsinge Fri- og Efterskole. Sammen med sin hustru, Else, kom Per til efterskolen med en stærk gymnastikfaglig ballast efter to rejser med Flensted Jensen – forløberen for verdensholdet. Efter 9 års virke i Vinde Helsinge gik turen til Gørlev Idrætsefterskole. I år kan Per Lindgren således fejre 40 år i efterskolen.

Alle navnenyheder har vores interesse. Send redaktionen et tip og et foto.

Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

10

Efterskolen · 5. september 2018

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ølgod bygger på succes

Den enes død …

Efter at have været helt nede og vende for seks år siden med 80 elever, lagde man en plan i Ølgod. Og i dag, efter flere års målrettet indsats, har man netop udvidet efterskolen, så den nu har plads til 142 elever.

Musikefterskolen i Humble nød godt af lukningen af Den Rytmiske Efterskole i Båring på Nordfyn lige op til sommerferien. Det medførte en sand telefonstorm fra af elever og forældre, der ville have plads på Musikefterskolen i Humble på Langeland. »De var i chok. Mange af dem havde jo været skrevet op i flere år. Heldigvis havde vi plads og kunne hjælpe, fortæller Henrik Harvig, der er forstander på Musikefterskolen i Humble til Fyns Amtsavis.

Så i stedet for at se et skoleår med kun 51 elever i øjnene kom de op på 70 elever.

Det er dog stadig 30 færre end idealet på 100 elever, men ambitionen er, at kreativitet og oplevelser skal vende udviklingen med dalende elevtal.

Og de 19 nye elever fra Den Rytmiske Efterskole har gjort, at det kommende skoleår går fra at være et økonomisk skidt

25%

af de danske efterskoler har nu E-sport på skoleskemaet, viser nye tal. Antallet er femdoblet på bare to år.

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

til at være nogenlunde. »Det er jo en katastrofe, at Den rytmiske Efterskole lukker, men umiddelbart er vi da glade,« siger Henrik Hartvig, der dog må regne med et lille underskud i år. Lige nu er der allerede skrevet 26 elever op til skoleåret 2019/20, og det er ifølge ham et godt skridt på vejen mod de ønskede 100.

OBS!

Lige nu 4 å rs “OMKOSTN INGSGARA NTI” UDEN merp ri s og UDEN s erviceaftale !

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Efterskolen · 5. september 2018

11

EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Ny efterskole for udviklingshæmmede Varde Kommune og bestyrelsen for Kvie Sø Efterskole har indgået aftale om køb om en tidligere Døgninstitution. Den skal fremover rumme Kvie Sø Efterskole og elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Planen er, at de første elever vil tage skolen i brug i august 2019. »Det er rigtig glædeligt, vi får udnyttet de glimrende fysiske rammer, der er på stedet. En ny efterskole betyder arbejdspladser og vil derudover have en positiv effekt på livet i området,« siger Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune.

Kvie Sø Efterskole kommer til at modtage elever i alderen 16 til 21 år, som andre efterskoler ikke har mulighed for at rumme. Det kan eksempelvis være elever med Down syndrom, autisme og erhvervede hjerneskader, som får muligheden for at opnå større livsduelighed, så de kan få et så selvstændigt og ligeværdigt voksenliv som muligt.

Ranum vil have maritim base Ranum Efterskole har ambitioner om en maritim base på Rønbjerg Havn. Den skal både give eleverne flere, nye aktivitetsmuligheder og samtidig give nye tilbud til offentligheden. »Bliver det, som vi helst vil, så vil vi kunne stå for udlejning af både og andet udstyr, ligesom der vil kunne blive adgang til vildmarksbad og andet for andre end efterskolens elever. Vi går i gang under alle omstændigheder,« fortæller forstander Olav Storm til Nordjyske.

Ranum Efterskole beder kommunen om 500.000 kroner til en ny flydebro.

Efterskolen vil så selv forsøge at finde resten af pengene, der beløber sig til yderligere nogle millioner kroner, hvis projektet skal realiseres fuldt ud. Det forlyder, at kommunen er meget interesseret i projektet, da man gerne vil have mere at tilbyde både elever og turister.

12

Efterskolen · 5. september 2018

Sangtime trak fulde huse…

”At bygge bro” var hovedtemaet på årets Kulturmøde, der for 6. gang i træk blev afholdt på Mors. Her mødtes godt 20.000 mennesker for at debattere kunst og kultur over to døgn i slutningen af august. Og der blev i høj grad bygget bro mellem børn og unge, da godt 200 elever fra Blidstrup Efterskole, Galtrup Efterskole og Sjørringvold Efterskole mødtes med hundredvis af øens friskole- og folkeskolebørn til en times morgensang med skøn udsigt over Limfjorden. Ved klaveret sad Rasmus Skov Borring, der sammen med percussionist Ricco Victor, fik varmet de mange stemmer godt op. Det var Blidstrup Efterskole, der i samarbejde med Efterskoleforeningen havde arrangeret sangtimen, og konstitueret formand for foreningen Torben Vind Rasmussen gentager gerne arrangementet til næste år: »Det er en helt eminent mulighed for at vise, hvad et efterskoleophold kan, når

vi sætter elever fra lokale efterskoler sammen med Rasmus, og lader dem synge.

Fri- og folkeskoleelever fik sammen med mange andre kulturmødedeltagere en stærk fornemmelse af, at det må være fedt at gå på efterskole, fordi her synger vi - og vi synger sammen.« I år var efterskolerne også repræsenteret i to debatter. Anna Martens, tidligere elev fra Ryslinge Efterskole var den unge stemme i en debat - med deltagelse af bl.a. filosoffen Anders Fogh Jensen og forfatteren Dy Plambeck - om, hvordan det står til med dannelsen anno 2018. Og fredag styrede efterskolelærer Sanne Krause-Sørensen fra Skibelund Gymnastik – og Idrætsefterskole slagets gang i en Frirumsdebat mellem SF og Liberal Alliance – hvor uenigheden - og ikke mindst forsøget på at mødes - kredsede om kvote 2, karakterræs og unges trivsel i uddannelsessystemet.

Color Splash Portarit. Sådan afsluttede eleverne skoleåret på Eriksminde Efterskole. Efterskolen har mange ansigter og farver.

Anneberg sat på stand-by Det var lige ved og næsten for den nye Anneberg Efterskole. Værelser og faciliteter stod klar til at modtage årets efterskolehold, men skolen er endnu ikke blevet godkendt af Undervisningsministeriet, og har derfor ikke statsstøtte for skoleåret 2018/2019.

Anneberg Efterskole ved Nykøbing er et

tidligere vandrerhjem. Der skulle have været omkring 40 elever i 10. klasse med tre linjer fordelt med fokus fødevarer, sejlads og outdoor.

Udover den manglende godkendelse havde skolen fået tilsagn fra godt tyve elever, men mange faldt fra, så skolen faktisk kun havde 12 elever til skolestart i august.

Bestyrelsen bag Anneberg Efterskole har derfor besluttet, at der først bliver skolestart i 2019. Planen er nu at finpudse lokalerne i det kommende år og så lave et par efterskole-camps for eventuelle kommende skoleelever, som overvejer et år på efterskolen.

Efterskolen · 5. september 2018

13

Baggrund

Integration

Integration går hurtigere på en efterskole Unge flygtninge- og indvandrebørn får et boost både fagligt, sprogligt og socialt med et ophold på efterskole. Men der mangler midler til nye stipendier, hvis samfundet skal have fuld valuta for en integration, der virker NY RAPPORT Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Lujain var 17 år, da hun kom på Hoptrup Efterskole sidste sommer efter kort tid i Danmark.

I dag ser den syriske pige tilbage på et år med intenst efterskoleliv, hvor hun ikke bare har rykket sig sprogligt, men også fået dansk kultur ind under huden. »Jeg er så taknemmelig for at være kommet på efterskole.

Jeg er blevet så god til dansk, og det er godt for mig og min fremtid,« fortæller hun.

Lujain er ikke alene. En ny undersøgelse fra Als Research om ”Efterskolernes erfaringer med unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund” viser, at de unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund opnår et stort sprogligt, fagligt og socialt udbytte af et år på efterskole. Udbyttet afhænger i høj

grad af, hvor længe de unge har opholdt sig i landet forud for efterskoleopholdet, deres sproglige niveau og generelle kendskab til dansk kultur og det danske samfund.

Rapporten konkluderer, at unge, som

har opholdt sig få år i Danmark, opnår en markant sproglig forbedring, som følge af det intensive læringsmiljø på efterskolen, hvor de konstant hører og taler dansk. Foruden det daglige samvær med danske unge, så spiller dansk som andetsprog ligeledes en rolle for de unges sproglige udvikling.

17-årige Lujain er ingen undtagelse. Hun kunne ikke meget dansk, da hun begyndte på efterskolen sidste år i august, men det ændrede sig hurtigt. »Jeg har lært sproget meget hurtigere, end hvis jeg bare var fortsat i sprogskole. Her på efterskolen er vi sammen 24 timer i døgnet. Jeg deler værelse med danske piger, vi spiser sammen og vi har timer sammen – jeg er sammen med mennesker hele tiden. Derfor er jeg nødt til at tale dansk, og så bliver man også god til det,« fortæller hun.

De unge flygtninge- og indvandrerunge opnår desuden et fagligt udbytte, som delvist

Den der gode integration, hvor vi ved, at i løbet af det år, der er altså bare sket noget.

Det ville måske have taget mange flere år at komme så godt ind i det danske samfund.

14

Efterskolen · 5. september 2018

Citat fra interview i rapporten ”Efterskolernes erfaringer med unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund”

Foto: Peter Klode Et år på efterskole giver stort løft til ikke-vestlige elever, viser ny analyse. Nu vil regeringen dog fjerne penge fra efterskolernes integration. Læs nyheden på side 20.

skyldes deres egen målrettede og ihærdige indsats, muligheden for at få lektiehjælp og nærværende og støttende lærere.

Stipendier virker I år går et sted mellem 500 og 600 elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund på efterskole. Tallet har været støt stigende gennem de seneste ti år, hvilket i høj grad skyldes en stipendieordning, hvor de ikke-vestlige elever har mulighed for at få en væsentligt del af opholdet finansieret. Stipendieordningen har imidlertid et begrænset antal pladser, der ikke længere står mål med antallet af ansøgere.

Efterskoleforeningen peger derfor på behovet for øgede midler til stipendier, hvis staten skal have det fulde potentiale ud af den mulighed for integration, som ligger lige for på efterskolerne.

»Der efterlyses fra politisk side integrationstiltag, der virker, og rapport fra Als Research viser i høj grad, at integrationen på efterskolerne virker,« siger konsulent Maren Ottar Hessner fra Efterskoleforeningen. Hun peger på, at der politisk er behov for at følge op med flere midler på finansloven til efterskoleophold for økonomisk trængte flygtninge – og indvandrerfamilier.

Vejledere ser stipendier som nødvendighed Als Research har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten ”Efterskolernes erfaringer med unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund” også interviewet en række UU-vejledere i kommunerne.

De melder samstemmende tilbage, at stipendieordningen er helt afgørende for, at de unge med flygtninge-/indvandrerbaggrund får mulighed for at kom-

me på efterskole. Uden stipendierne har familierne ganske enkelt ikke råd.

Trods stipendieordningen står familierne typisk tilbage med en egenbetaling på op imod 18.000 kroner, udgifter til lommepenge og transport. Nogle efterskoler vælger at yde et ekstra tilskud til familierne, og det hjælper.

En UU-vejleder forklarer, at han er mere tilbøjelig til at foreslå en efterskole, der tidligere har vist sig villig til at give et økonomisk bidrag. Samtidig påpeges det fra en caseskole, at der kan være en psykologisk pointe i, at familierne har en egenbetaling. Dette for ikke at fjerne incitament og ejerskab over opholdet og forebygge, at de unge dropper ud. Dette bakkes op af flere UU-vejledere, som mener, at det er nødvendigt for familierne at forstå, at ”de skal yde noget selv”, uanset hvor lille dette beløb måtte være. • Efterskolen · 5. september 2018

15

Baggrund

Integration

Skolernes håndtering af ansøgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund Der er forskel på, hvordan efterskolerne håndterer ansøgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Men de skoler, der har deltaget i undersøgelsen fra Als Research har typisk en fast procedure, hvor der tages højde for flygtninge-/indvandrerfamiliernes særlige behov for ekstra afklaring, tolk, genbesøg mm.

BGI akademiet har en fast procedure mht. elever med F/I baggrund, som tager højde for, at de ikke er efterskolevante.

Denne indbefatter, at de unge skal komme på besøg ifølge med deres forældre. Dette for at klæde forældrene på ift. hvad en efterskole er, hvilke forventninger der er til dem som forældre samt hvilke regler og krav, der er til de unge; noget som ikke er muligt, hvis ikke forældrene har været på skolen. Skolen har også udviklet en forældrefolder, som måned for måned beskriver hvilke udfordringer, der typisk er for eleverne.

Frydensberg Efterskole afholder både en fælles introduktion til skolens værdigrundlag og personlige optagelsessamtaler for alle elever og forældre. For familier med F/I baggrund lægges særlig vægt på, hvilken type skole det er samt praktiske forventninger. Her støtter skolen sig op ad familiens eventuelle kontaktperson eller lærere på elevens nuværende skole, og vurderer i hver enkelt sag, hvad der er behov for.

På Galtrup Efterskole mødes familierne med kontaktlæreren, hvor deres bekymringer om f.eks. alkohol og det modsatte køn kan adresseres. Skolen har gode erfaringer med at berolige forældrene og oplever aldrig, at en ung ikke kommer i gang med opholdet, hvis først forældrene har været til det første møde. Den første rundvisning varetages altid af en elev, der taler samme sprog som familien, der er på rundvisning, for at ”der skal være en genkendelse, en identifikation i elevgruppen”.

På Flakkebjerg Efterskole skal alle elever ligeledes til en optagelsessamtale, hvor underviseren i dansk som andetsprog deltager, når der er tale om unge med F/I baggrund. Elever med F/I baggrund inviteres ekstraordinært til en elevdag, hvor også forældrene er velkomne. Som et særligt tiltag har man, i forbindelse med uledsagede unge, iværksat et forældrenetværk, som i weekenderne påtager sig forældrerollen på skift.

Rapporten ”Efterskolernes erfaringer med unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund” kan findes på www.efterskoleforeningen.dk 16

Efterskolen · 5. september 2018

6,6 millioner til Frirummet DEBATKULTUR Initiativet Frirummet, der et samarbejde mellem de frie skoleforeninger, har modtaget en bevilling på 6,6 millioner fra TrygFonden. Bag Frirummet står efterskolerne, friskolerne og folkehøjskolerne med et ønske om at skabe gode og konstruktive kår for den politiske og offentlige debat i Danmark, som et modsvar til en stigende tendens til, at vi kun mødes med dem, vi er enige med.

Frirummet har været i gang i to år, og med den nye bevilling er der lagt op til, at aktiviteterne i Frirummet vil blive videreudviklet og fremover køre i to spor: et debatspor og et pædagogisk spor. Debatsporet handler om at uddanne såkaldte debatpiloter, der er lærere, forstandere og andre med tilknytning til de frie skoler, der bliver uddannet i at arrangere og afholde lokale debatter.

I det pædagogiske spor vil der blive arbejdet med det potentiale, der ligger i at trække principperne fra Frirummet helt ind i klasselokalet. Børn og unges demokratiske engagement står centralt i den kommende projektperiode med et fokus på ikke at grave grøfter, men at lære at bygge broer og skabe forståelse for andre synspunkter og holdninger end ens egne – uden at det dermed handler om at blive enige.

Aflyst møde MEDLEMMER Sensommermødet, som skulle være et nyt dialog- og debatmøde mellem Efterskoleforeningen og medlemmerne, er aflyst på grund af for få tilmeldinger. Der vil blive indkaldt til nye medlemsmøder i efteråret, hvor blandt andet nyt forslag til vedtægter kan drøftes. I kommende nummer af Efterskolen vil der være oplæg om vedtægtsændringerne omkring medlemsdemokrati.

Skrædd ersyet til 10. k lasse

På danskportalen får du nyt gods til undervisningen i 10. klasse. Materialet møder eleverne i øjenhøjde og har fokus på det, der er særligt for faget i 10. klasse. Med det brede tekstudvalg kommer du godt omkring i mange forskellige genrer og teksttyper – fra dokumentar- og reklamefilm til podcast og youtube-produktioner. Eleverne får redskaber til at repetere deres viden, og de støttes i deres forberedelse frem mod prøverne.

Alt det – og meget mere til dig, der underviser i 10. klasse – på dansk.gyldendal.dk

5 hurtige

Integration

Et mangfoldigt lærerværelse giver mangfoldige elever ?: H vad er der brug for, hvis efterskolerne skal lykkes med integrationsopgaven også i de kommende år

Maren Ottar Hessner, konsulent i Efterskoleforeningen, glæder sig over gode erfaringer med integration på efterskolerne.

Ny undersøgelse fra Als Research om ”Efterskolernes erfaringer med unge med flygtningeog indvandrerbaggrund” viser et stort potentiale for sproglig og social udvikling

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

At mange parter trækker den samme vej. At efterskolerne kommer ud af efterskolen og oplyser de unge og forældrene, hvor de er, om efterskoleformen.

At vi får mulighed for at finansiere vores undervisning af flygtningeunge i dansk som andetsprog. At kommunerne støtter op og deltager i såvel oplysningen som i finansiering af efterskoleophold.

?: Hvad er perspektivet i, at flere unge med flygtninge-/indvandrerbaggrund kommer på efterskole

Det er en stærk – måske den stærkeste – vej til social integration af unge flygtninge og indvandrere i Danmark. Fordi man skaber sit eget nye fællesskab sammen i et nyt miljø på nye præmisser i forhold til det, man kommer fra som ung, uanset hvem man er. Derudover styrkes deres sprog, og det man kunne kalde deres danske sociale og kulturelle kompetencer væsentligt. Unge flygtninge- og indvandrere lærer, hvordan man begår sig, socialiserer og får venner i en dansk ungdomskultur. Det får de i den grad brug for, når de skal danne relationer og netværk fremover.

?: E fterskolerne er generelt set gode til at fastholde flygtninge/ indvandrerelever. Især ses lavt frafald blandt elever omfattet af stipendieordningen. Hvad er årsagen til dette?

I forhold til stipendieordningen skyldes det, at ansøgningsprocessen er relativt håndholdt. Det betyder, at der følger 18

Efterskolen · 5. september 2018

oplysninger, skoleudtalelser og anbefalinger til indsatser med omkring den enkelte elev. Det betyder, at den modtagende efterskole har gode forudsætninger for at forberede modtagelsen af netop denne elev, så han eller hun kan komme godt fra start.

Generelt er der mange ting, der spiller ind. Men jeg vil tro, at noget af den væsentligste årsag er, at det for netop disse unge ofte er en meget bevidst proces at vælge et efterskoleophold. For det er ikke noget, de bare gør af automatik, da det ikke er udbredt i deres omgangskreds. Derfor har de og deres forældre måttet sætte sig grundigt ind i, hvad en efterskole er, hvad et efterskoleophold vil sige, hvilken efterskole, de skal vælge og så videre.

?: Undersøgelsen viser, at det kan være svært for eleverne at blive optaget på de efterskoler, der fanger deres interesse, fordi ikke alle efterskoler reserverer pladser til elevgruppen, og at der er flere års venteliste til særligt eftertragtede efterskoler. Det er jo en gammel problematik, hvorfor kommer flere efterskoler ikke ind i kampen?

Hmm – det må du spørge efterskolerne om. Jeg vil tro, det handler om bekymring i forhold til økonomien. Men tænker da klart, at flere skoler skal reservere pladser, bl.a. da der jo netop er en stor fastholdelsesprocent for de her grupper, så er risikoen jo faktisk ikke så stor, som man måske frygter.

Der er også nogle skoler, der har en geografisk udfordring, da de ligger langt væk fra de store grupper af flygtningeog indvandrerunge, som typisk bor i de

Efterskolen er måske den stærkeste vej til social integration.

Maren Ottar Hessner, Efterskoleforeningen

større byer. Så her tænker man måske, at det ikke giver så meget mening, fordi de ikke kommer alligevel. Det kan der være en vis ræson i.

?: D er peges på at efterskolernes særlige betoning af et bestemt fællesskab, kan få nogle til at føle sig uden for. Hvad er på spil her og hvad er løsningen?

Det kræver mange forskellige løsninger på de forskellige typer af efterskoler med deres forskellige tilgange til, hvordan man skaber fællesskab. Men jeg plejer gerne at sige, at for at skabe et inkluderende fællesskab, er det gennemgående vigtigt, at dem der træder ind på skolen får en oplevelse af, at her er det normalt at være forskellig. Altså sagt med andre ord, der er ikke en bestemt

norm, dresscode etc. for, hvordan man skal være, tale, se ud og så videre. Nemmere sagt end gjort. Men én vej er f.eks. at sørge for, at man på lærerværelset har en stor mangfoldighed af køn, alder, etnicitet, geografisk oprindelse, politiske holdninger… Det er de voksne, de unge spejler sig i. Så jo mere mangfoldig gruppen af voksne er, jo mere mangfoldig bliver gruppen af unge, man tiltrækker. •

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre lærere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med.

Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning.

Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer.

Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år.

Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at det store frikvarter først begynder sidst i juni.

Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem.

Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

Finanslovsforslag 2019

Glæde og skuffelse hos efterskolerne Regeringen giver med den ene hånd og tager med den anden i årets finanslovsudspil. Efterskoleforeningen får sine to tilskudsønsker fra urafstemningen igennem, men mister samtidigt integrationstilskud til flygtninge og indvandrere.

Det omdiskuterede omprioriteringsbidrag fortsætter også Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Efterskoleforeningen er både glad og skuffet over regeringens finanslovforslag til 2019. Der er glæde over, det er lykkedes at få hævet tilskuddet med 182.000 kr. til hver efterskole og glæde over, at få beregnet den individuelle, supplerende elevstøtte efter skolernes andele af elever fra lavindkomstfamilie.

Det var de to tilskudsemner, der efter urafstemningen blev bragt med videre til Christiansborg fra Efterskoleforeningens årsmøde.

Lille håndsrækning »Vi er glade for, at politikerne i den henseende har lyttet til efterskolerne, og har taget det med på finansloven,« siger Torben Vind Rasmussen, der er fungerende formand i Efterskoleforeningen.

Han påpeger dog, at det er en lille smule kringlet, da der ikke bare er tale om en forøgelse af grundtilskuddet, men derimod tale om et nyt tilskud, som ministeriet har kaldt ”Nyt Geografisk Tilskud”. »Ministeriet har lyttet til os til punkt og prikke her. Vi får en yderligere takst, som er taget direkte af driften og dermed pris- og lønfremskrevet, så sektoren ikke mister penge,« forklarer Torben Vind Rasmussen og fortsætter:

»Det vil være en lille håndsrækning til en række små efterskoler. Der er nemlig nogle grundlæggende vilkår ved det at drive skole, som ikke er taxameter-afhængige, men som alle skoler har, og dér er de små skoler udfordrede i dag,« siger Torben Vind Rasmussen.

Efterskoleforeningen fik også sit andet ønske fra urafstemnigen opfyldt. Det drejer sig om den individuelle, supplerende elevstøtte, der er beregnet efter skolernes andel af elever fra lavindkomstfamlilier – under 450.000 kr. / år.

Tilskud til indvandrere forsvinder Hos Efterskoleforeningen er der derimod slet ingen forståelse for regeringens ønske om at fjerne tilskuddet til unge flygtninge og indvandrere på efterskole. Tilskuddet er på omkring 10 mio. kr. årligt. »Besparelsen vil ramme både de unge indvandrere og efterskolernes integrationsindsats hårdt. Vi står helt uforstående over for regeringens tiltag,« siger Bjarne Lundager Jensen, der er direktør i Efterskoleforeningen. Han henviser samtidigt til den nye rapport, der dokumenterer, at unge flygtninge og indvandrere får et stort udbytte af at være på

Det er trist, at regeringen vil trække tæppet væk under en integrationsindsats, der virker.

Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen 20

Efterskolen · 5. september 2018

efterskole. Rapporten konkluderer, at unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund opnår et stort dansksprogligt, fagligt, socialt og personligt udbytte af et efterskoleophold, får større viden om det danske samfund og danske traditioner samt en stærk oplevelse af at være en del af fællesskabet »Det er trist, at regeringen vil trække tæppet væk under en integrationsindsats, der virker, og som i den grad styrker unge indvandreres deltagelse i og bidrag til det danske samfund,« siger Bjarne Lundager Jensen.

Regeringen giver og tager Selvom regeringens finanslovsudspil måske har givet lidt med den ene hånd, så tager den anden stadig mere og mere fra det danske uddannelsessystem. Det meget omdiskuterede omprioriteringsbidrag skal nemlig fastholdes frem til 2022. Her er landets uddannelsesinstitutioner forpligtet til hvert år at reducere deres budget med 2% – ovenpå sidste års 2% besparelse, år efter år. »Det er et fortsat udpineri af hele uddannelsessektoren med den salamimetode, som skærer ind til benet år efter år. Det hører ikke nogen steder hjemme at spare på et så centralt område. De fleste politikere har jo også erkendt, at efterskolerne spiller en vigtig rolle«, siger Torben Vind Rasmussen. Han frygter konsekvensen vil blive, at det arbejde som de danske efterskoler startede for to år siden med det sociale charter, vil blive udsultet, og at der år efter år vil være færre skoler, som kan finde midler til at løfte den vigtige samfundsopgave. •

Digitalfaget Komplet digitalt undervisningsmateriale

Blokprogrammering, Python, JavaScript og HTML ... Lær eleverne de nye sprog.

PRØV GRATIS

Materialet på Digitalfaget sigter efter at opøve elevernes kreative, analyserende og innovative digitalfaglige kompetencer og færdigheder gennem virkelighedsnære problemstillinger. Der er derfor fokus på, at eleverne arbejder med programmering i en meningsfuld sammenhæng.

Og bare rolig, alle lærere kan være med!

Prøv gratis i 30 dage på Digitalfaget.dk

Løst og fast

Frikvarter

Slip legen fri

Foto: Colourbox

Legen er udfordret – ikke kun af iPads og teknologi, men i høj grad også af de voksne, der konstant overvåger børnenes leg. Samtidig er børnelivet blevet mere målorienteret og struktureret, og den udvikling er ikke gunstig for legen.

I DPU’s magasin Asterisk siger legeforsker Lars Geer Hammershøj: »Legen er et rum, der er frit, hvor man kan gøre sine erfaringer. Derfor er det vigtigt at se legen som noget, der har værdi i sig selv, og ikke bare som løftestang for at udvikle bestemte kompetencer.« z

Ny fælles efterskolesang efterlyses

FOLLOW US  @pe5sportstours  /PE5sportstours

www.pe5sportstours.com

Tilbyder kvalitets fodboldrejser for efterskoler og fodboldklubber

Efterskolesangbogen har udskrevet en sangkonkurrence for at finde en ny, solid efterskolesang, der kan være med til at styrke fællessangen på efterskolerne.

Vindersangen kåres i november 2018 af en jury bestående af forsanger i Carpark North, Lau Højen, rapper og sanger Shaka Loveless, sangskriver Marcus Winther-John og singer-songwriter Sys Bjerre.

Der er penge på højkant til vinderen, og sangen optages naturligvis også i næste udgave af Efterskolesangbogen, der udgives i 2019.

Sangen skal være velegnet til fællessang på efterskolerne, og tematisk skal den have fokus på identitet.

+ Udenlandske fodboldrejser + Premier League Match Day oplevelser + Træning med professionelle trænere + Kampe imod lokale modstandere + Kulturelle oplevelser + Stadionrundvisninger Kontakt PE5 Sports Tours for at drøfte den perfekte rejse for Jer i næste sæson PE5 SPORTS TOURS

+44 (0) 131 564 1950 | info@pe5sportstours.com

PE5 udbyder nu følgende sportsgrene:

22

FOOTBALL

BASKETBALL

DANCE

RUGBY

NETBALL

HOCKEY

Efterskolen · 5. september 2018

Det kan fx dreje sig om det at være ung, identitetsdannelsen, livet på efterskolen, de store spørgsmål, de små øjeblikke. Bidragyderne kan selv vælge deres perspektiv på temaet.

Læs mere og indsend senest d. 15. oktober på efterskolesangbogen.dk

Regeringen vil forenkle og sammenlægge elev- og uddannelsesplanerne i folkeskolen, så de bliver et konkret arbejdsredskab for lærerne. I dag er der for mange krav til, hvilke informationer, der skal med i planerne i forhold til, hvad de bruges til.

Kærester – og dilemmaer Ny konkurrence for eleverne i udskolingen sætter spot på kæresteforhold, og at grænser nemt kan blive overtrådt. Mange unge oplever, at deres grænser bliver overtrådt i deres kæresteforhold. D 36 % af de unge mænd og 33 % af de unge kvinder siger, at de er meget enige eller enige i, at det kan være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæresteforhold.

Konkurrencen ”Skal – skal ikke” efterlyser kreative bidrag fra unge på 7.10. klassetrin, hvor de fx forholder sig til disse spørgsmål: • Hvad gør det ved én, hvis man bliver overtalt eller presset til noget, man i virkeligheden ikke har lyst til?

• Hvordan kan man være sikker på, at det man selv gør, er i orden?

• Og hvordan finder man ud af, om begge vil det samme?

De kreative bidrag kan være film, noveller/digte eller billeder og fotos.

Se meget mere på www.brydtavsheden.dk Fik vi nævnt at der er gode kontante præmier?

Salg af nye og brugte busser/minibusser Dialog er noget godt og en forudsætning for, at vi mennesker kan forstå hinanden. Men i dag er begrebet dialog stjålet og bruges typisk af den stærke part i en konflikt til at sørge for, at der ikke sker nogen forandringer. Nu har vi haft en dialog – jeg hører, hvad du siger!

– og så fortsætter alt ellers, som det plejer.

Svend Brinkmann i Politiken.

• • • • • • • • • • • •

Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

Reparation af trafik skader.

Udskiftning af ruder.

Maling og foliearbejde.

Montering og rensning af partikelfilter.

Hjælp med finansiering.

Evt. services aftale.

Eftermontering af sikkerhedsseler.

Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

Mulighed for hjælp med transport til og fra vores værksted.

Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Efterskolen · 5. september 2018

23

EfterskoleFEST

Hvis er ansvaret

Når sprutten går ind går forstanden ud

24

Efterskolen · 5. september 2018

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Det går som regel godt, når unge efterskoleelever fester udenfor skolen, men det kan også gå galt. Der er enighed blandt efterskolerne om, at den enkelte skole ikke bærer noget juridisk ansvar for elevernes egne, private fester udenfor efterskolen. Mange efterskoler påtager sig dog gerne et moralsk ansvar for, at eleverne er klædt på til at begå sig i festens univers

Foto: GKenneth Nguyen . Ritzau Scanpix

FESTKULTUR

Vi har gjort det i mange, mange hundrede år. Festet. Der har været lange fester, kedelige fester, skønne fester, forfærdelige fester, sene fester og vilde fester. Og festerne? Ja, de er kommet for at blive. Festen er med til at skabe og vedligeholde vores sociale bånd og genererer oftest stor glæde. Men festen kan også være ødelæggende for både de menneskelige fælleskaber og materielle omgivelser. Og festen kan sågar, i sin mest tragiske konsekvens, ende skæbnesvangert. En ting er sikkert; når sprutten går ind, går forstanden som oftest ud. På godt og ondt.

Rundt om på landets efterskoler kender man elevernes behov for at feste. De unge, de vil mere end blot et par sodavandsparty på efterskolen. De vil drikke, måske ryge og være lidt vildere og senere oppe end dagligdagen tillader. De vil feste, som masser af unge danskere har gjort i generationer før dem. Så de arrangerer selv fester, udenfor efterskolen, typisk i et forsamlingshus. Her kan de gøre, som de vil og efterskolen kan ikke blande sig. Eller kan den? Skal den?

Vi har været en tur rundt i landskabet, og der er bred enighed hos efterskolerne om, at de ikke bærer noget juridisk ansvar for elevernes egne, private fester udenfor efterskolen. Når det kommer til det moralske ansvar forholder det sig anderledes. Flere efterskoler mener nemlig, man bør påtage sig et moralsk ansvar og hjælpe med at klæde de unge på til festlivets univers. Ikke kun for de unges skyld, men også for efterskolens egen skyld.

Hjælp til festforældre »Vi har flere gange oplevet, at nogle af vores elever, allerede inden skolestart, er i gang med at planlægge fester i august – med udvalgte inviterede,« fortæller Lone Greve, der er lærer og afdelingsleder på Frijsenborg Efterskole.

• Efterskolen · 5. september 2018

25

Hvis er ansvaret

»Derfor opfordrer vi allerede i maj elever og forældre til at vente med at arrangere fester, til vi har lært hinanden lidt bedre at kende. Vi lover at tage spørgsmålet om elevfester op på forældremødet, som vi altid holder i september,« siger Lone Greve.

På forældremødet i september, hvor fester blot er et punkt blandt andre, fortæller Frijsenborg Efterskole forældrene, hvor vigtigt det er for hele holdet, at elevernes egne fester, bliver gode fester, og at de lærer at finde ud af at feste og afprøve sig selv i fællesskabet. Skolen ser på festerne som en erfaringsdannelse, der har stor betydning for, hvordan relationerne udvikler sig på skolen – efter festerne. »Vi lægger op til, at forældrene danner et forældrefestråd, som stiller sig bag eleverne i arbejdet med at organisere og sætte de rammer, som de finder relevante,« fortæller Lone Greve. Skolen inviterer altid en forælder fra forrige års festudvalg til at holde et lille oplæg. »Der er ofte debat om festrygning, samt hvordan man hjælper unge til at styre deres alkoholindtag. Derudover typisk en praktisk snak om, hvordan man får hjulpet de elever, der bor langt væk med overnatning eller transport,« siger Lone Greve, der er glad for forældrenes opbakning til både eleverne og skolen.

Klædt på til fest På Frijsenborg tager man gerne et ansvar i relation til at klæde sine elever på til at feste. »Det er klart, vi tager et ansvar. Vi sørger naturligvis for – både overfor forældre og elever - at italesætte det dilemma, der er i, at elevene har vidt forskellig alder, erfaringer, behov og kultur. Vi har også muslimske elever, der ikke må drikke,« fortæller Lone Greve.

Hun finder det helt naturligt at implementere snakken om fest, alkohol, håndtering af krænkelser og 26

Efterskolen · 5. september 2018

eksempelvis seksuel debut i undervisningen. Eleverne på Frijsenborg laver ofte også temafester, og de bruger før festen meget tid på at snakke om, hvad de skal have på og hvilken musik, der skal spilles. »Vi snakker også gerne med eleverne efter deres fest. Hvem kyssede hvem og hvad skete der?« fortæller Lone Greve.

På den måde kan efterskolen også fange eventuelle konflikter og løsne dem, så sammenholdet og hverdagen kan fortsætte intakt på Frijsenborg. »Det er et kæmpestort ansvar – socialt, praktisk og økonomisk – at stå for en fest med en hel efterskoles unge.

Derfor skal der naturligvis også være voksne bag, som har forholdt sig til, hvad rammerne skal være, og hvornår de eventuelt skal gribe ind,« siger Lone Greve. Hun understreger, at det ikke er skolens ansvar, når eleverne fester udenfor skolen, men hun opfordrer alle efterskoler til at gå ind i arbejdet med at hjælpe forældre og elever til at tage ansvar for afvikling af festerne. For at sikre, at alle elever får noget ordentligt at spise inden festen, tilbyder køkkenet på Frijsenborg Efterskole eksempelvis også, at eleverne kan lave deres festmad i køkkenet. »Det er også en god læringsopgave at beslutte, hvad der skal købes ind, forberede og tilberede alt, klargøre til transport med videre,« fortæller Lone Greve. •

FRIVILLIGE FORÆLDRES FESTKRAV Leo Vejling og de frivillige festforældre omkring Frijsenborg Efterskole har stillet krav til de unges, eksterne elevfester, så det kan blive en fest for alle.

• Ingen forfest.

• Eleverne skal spise sammen til festen.

• Der skal være en liste med forældrekontakter på alle festdeltagere • Vi skal vide, hvor hver enkelt skal hen bagefter. Man kan ikke bare gå eller tage en taxa og køre fra festen.

(Et godt råd til andre efterskoler: Lad være med at holde festerne inde i de store bymiljøer. Det er for let at komme videre ud i nattelivet.)

• Eleverne skal have drinkskort, så der er styr på, hvor meget den enkelte får. (1 kryds for sodavand og to for alkoholgenstande.)

• Der serveres ikke stærk spiritus.

Der er breezers, færdigmixede drinks, øl og vand.

• Ingen må selv medbringe alkohol • Al bagage sættes i et rum for sig, og det rum kan ikke umiddelbart tilgås under festen.

• Stoffer medfører øjeblikkelig bortvisning – dvs afhentning af forældre.

Foto: Colourbox

EfterskoleFEST

Avis på engelsk

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt.

Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster kun Dkr 649,- (ekskl. moms) Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: Teacher og Student login til undervisningsportalen School Times artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, alle numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: Fake News, Russia 2018, Recycling Ocean Waste Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner For at bestille online, hente mere information, eller finde pøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com

EfterskoleFEST

Hvis er ansvaret

Eleverne bliver altid hentet i bus sidst på eftermiddagen og samlet kørt sammen til festen med al maden. På den måde er der ikke lagt op til forfester, hvor nogle måske ville have drukket for meget alkohol, inden de er under forældreopsyn. »Det er naturligvis op til den enkelte skole at afgøre, hvordan de vil forholde sig til dette, men jeg vil absolut opfordre skolerne – og hermed mener jeg både bestyrelse og personale – til at tage en drøftelse af, hvordan de forholder sig til elevfester, og hvordan de på skolen kan bidrage til at eleverne får positive oplevelser og erfaringer med fra deres efterskolefester. Dårlig omtale i medierne af efterskolefester, der ender i vold og ballade, kan også påvirke efterskolen og hele vores skoleform negativt,« siger Lone Greve, der også er bestyrelsesmedlem i Efetrskoleforeningen.

Foto: Colourbox

Forældre med en klar festholdning Leo Vejling fra Viborg har igennem flere år været med til at tage ansvar og som frivillig festforælder hjulpet til ved en del fester for efterskolens elever. Han har selv haft to børn på efterskole og derfor opbygget en god portion erfaring.

Leo Vejling har sine klare holdninger til, hvad en fest skal indeholde – alt efter hvilken alder eleverne har. »Der er nogle elever, der starter på efterskolen som 15-årige og nogle der starter som 17-årige. Det er vi nødt til at tage hensyn til i vores setup. Helt fra starten har vi festforældre sagt, at det er os, som er ansvarlige for, hvad der foregår i baren. Og vi kan sige: Du kan ikke få mere at drikke, det er slut for i aften

28

Efterskolen · 5. september 2018

eller; du kan ikke få noget den næste times tid,« siger Leo Vejling bestemt. Den vurdering forbeholder han sig strengt retten til. »I forældregruppen har vi en fælles holdning til, at det er OK, man er blevet lidt beruset, og er lidt til den sjove side, men det er ikke OK, når man begynder

Set ud fra et kommunikationsperspektiv mener jeg, at skolerne har meget at vinde ved også at interessere sig for, hvad der sker, når eleverne ikke er på skolen.

Marianne Kalb, kommunikationsekspert

at være det, jeg kalder ”væk” eller hvor det ser besværet ud, når man går.« Der har dog kun været enkelte episoder, hvor Leo Vejling har måttet fortælle lidt for feststemte unge, at de ikke kunne få mere at drikke. »Der sker jo nogle gange noget med kærester og jalousi, men hvis man holder lidt øje med, hvad der foregår, så kan man jo se, når der er ved at være optakt til et eller andet. Så går vi aktivt til den unge og siger: Du er nødt til at finde ud af, om du har lyst til at være her ellers må du forlade selskabet,« fortæller Leo Vejling. Han har haft en enkelt episode, hvor en af de unge blev lidt aggressiv, men så tog han den unge mand med på en lille gåtur med frisk luft og en god snak om, hvad det krævede at være med til festen. »Det endte med, vi kom tilbage til festen og de to stridspersoner sad faktisk og snakkede rigtigt pænt sammen resten af aftenen,« fortæller Leo Vejling lidt stolt.

Han råder til, at man er meget tydelig og klar i den festforventningsafstemning, der skal

laves i forældregruppen og med eleverne. »Det er vigtigt at have en klar og tydelig dialog i forældreudvalget, så alle forstår, og er enige om, rammerne. Og sørg for at have en klar dialog med de unges festudvalg, så alle ved, hvordan vi skal mødes til festen,« anbefaler Leo Vejling.

Han er i øvrigt meget taknemmelig for den støtte de frivillige forældre har oplevet på Frijsenborg Efterskole. »Frijsenborg tager ikke ansvar for fester, der foregår udenfor skolen, men jeg føler, at skolen gør et stort arbejde i forberede de unge på festlivet. Og jeg synes også, de har været gode til at følge op på det efterfølgende - eksempelvis; hvad sker der, når der opstår jalousi, og hvordan man skal håndtere det.« Ikke vores bord På Smededal Efterskole kører de eksterne elevfester på samme devise som på Frijsenborg: Det er ikke skolens ansvar, men derimod en privat sag, der håndteres af eleverne og deres forældre privat. Distancen til de eksterne elevfester er dog noget større og mere eksplicit hos ledelsen på Smededal Efterskole. »Vi lægger ikke op til, der kan holdes fest udenfor skolen. Og vi blander os heller ikke i, om nogen vil holde en privat fest for nogle elever eller alle. Vi påpeger ikke, at man skal huske at invitere alle med. Vi har en meget klar skillelinje: Det, der foregår i elevernes fritid, det er deres og deres forældres ansvar.

Og hvad de laver på skolen, det er vores ansvar,« siger Mads Granlien, der er forstander på Smededal Efterskole. Han synes ikke, efterskolen skal facilitere med noget i forbindelse med elevernes eksterne fester. »Jeg synes simpelthen, det er en glidebane, at man som skole siger, vi prøver at lave et festmiljø, men vi vil ikke tage ansvar for det. Så derfor siger vi, at vores festmiljø, det er det, der foregår på skolen og under skolens regler. Hvad man laver i sin weekend, det er simpelthen op til forældre og elever i samarbejde. Og vi •

koledag

Book en s

koler e.dk/fries

på univers

en unik d e m g n ri t js e g e b b a k S ag og udfordrende skoled Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park.

Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske robotteknologiens verden. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Universe Lejrskole Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø, der kombinerer overnatning og adgang til Universe Science Park.

Ved overnatning i Universe Science Park har i mulighed for at opleve parken før og efter almindelig åbningstid.

Se mere på: universe.dk/lejrskole

Universe Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab Efterskolen · 5. september 2018

29

EfterskoleFEST

Hvis er ansvaret

står ikke for nogen kommunikation omkring det,« forklarer Mads Granlien og mener, man må være helt klar i spyttet. »Fordi det er en efterskole og dermed ligesom en 24/7 pakke, så må man stadig skelne, hvornår et skoleansvar træder til og hvornår, det

EFTERSKOLETUR

TIL PRAG

6 DAGE/3 NÆTTER, FRA KR. 1.250,Vi tilbyder også skolerejser til Barcelona, Berlin, London og mange flere destinationer...

98 12 70 22 • info@eurotourist.dk • www.eurotourist.dk

30

Efterskolen · 5. september 2018

træder fra. Hvis man som efterskole er ude på at sige: Vi har også nogle fede fester udenfor skolen, og vi vil gerne være kendt for det, så spiller man på to heste og så må man også bære ansvaret,« siger Mads Granlien bestemt. Han refererer til det ambivalente i en skole med festudvalg for elever og forældre, der mødes på skolen, og at skolen gerne vil slå på, man har overbygningsfester, men at det er forældrenes ansvar. »Hos os må eleverne planlægge deres fester udenfor skolen. Det er ikke noget, vi faciliterer. Vi har valgt denne løsning for netop at undgå at komme til at sidde i en dobbeltrolle,« fortæller Mads Granlien.

Efterskolen og Folkedomstolen Men hvordan er det med ansvaret? Er det noget, man helt selv kan styre eller er det defineret af, hvor andre måtte mene, det ligger? Marianne Kalb er ekspert i krisekommunikation med speciale i netop efterskoler. Hun fortæller: »Sagen er jo den, at det langt fra altid er nok at have juraen på sin side. Når først ”Folkedomstolen” på sociale medier eller i de traditionelle medier har talt, vil man se, at moral, værdier og etik fylder mindst lige så meget som jura,« fortæller Marianne Kalb og fortsætter: »Så på den ene side kan man godt som efterskole fralægge sig ansvaret, men på den anden side rejser spørgsmålet sig; om det egentlig giver mening, fordi man som efterskole sagtens kan blive draget med ind i en sag, der løber af sporet - også selvom man har juraen på sin side. Og det kan potentielt udvikle sig til noget, man som skole i hvert fald kommunikationsmæssigt må bruge tid og kræfter på.« Marianne Kalb opfordrer til, at efterskolerne har et tæt, afklarende forældresamarbejde, da det ofte er uafklarede emner og manglende forventningsafstemning med forældre, der i dag fører til mange af de negative overskrifter i både sociale medier og de traditionelle. »Efterskolen skal alligevel følge op på eventuel skade sket under elevernes fest. Det kan være ændring i gruppe-

dynamikker, fællesskab og konflikter. Set ud fra et kommunikations- og værdimæssigt perspektiv mener jeg, at skolerne har meget at vinde ved også at interessere sig for hvad der sker, når eleverne ikke er på skolen,« siger Marianne Kalb.

Tag et ansvar Efterskoleforeningen ser gerne, at de enkelte skoler påtager sig et moralsk ansvar og giver de unge en god festkultur med forståelse for de dejlige, glade fællesskabsmuligheder, men også alvorlige faldgruber, der ligger i festens univers. »Det står helt klart, at den enkelte efterskole ikke har et juridisk ansvar for de elevfester, der ligger uden for skolen, men derfor kan de godt påtage sig et moralsk ansvar,« mener Anette Ingemansen, der er vicedirektør i Efterskoleforeningen, og fortsætter:

Det er OK, man er lidt beruset og er lidt til den sjove side, men det er ikke OK, når man begynder at være det, jeg kalder ”væk” eller hvor det ser besværet ud, når man går.

Leo Vejling, forældre-festansvarlig

med eleverne og forældrene om det. Det er oplagt at lade det være en naturlig del af undervisningen og kontaktlærerarbejdet.« Anette Ingemansen påpeger, at Efterskoleforeningen ikke ønsker at lave regler, men anbefalinger. Og det er foreningen netop gået i gang med. Målet er at revidere det eksisterende materiale til skolerne med råd til og anbefalinger om, hvorledes efterskolerne kan håndtere elevfesterne, der foregår udenfor skolen. •

»Det er jo en væsentlig del af rigtig mange unges liv, og derfor mener jeg, det bør være et dannelseselement, som alle efterskoler bør forholde sig til ved at være i dialog

Giv eleverne et sundt indeklima

– miljøvenligt og meget billigere

MicroVent er rørløs og energibesparende ventilation, som gør det nemmere og billigere at forbedre indeklimaet.

Dronninglund Efterskole

Diskrete skærme udvendigt.

Fordele ved MicroVent:

a50 % lavere anlægspris a85 % lavere elforbrug a85 % varmegenvinding aMeget lavt lydniveau aHøj brugerkomfort aTil værelser, opholdsrum, undervisningslokaler, bad og toilet.

Optager ingen plads indenfor.

+10.000 enheder installeret i DK Se referencer på inventilate.dk

InVentilate Orionvej 2 7430 Ikast Tlf. 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Et hjerte af guld Han har været lærer i mere end fire årtier på samme efterskole. Og Jørgen Dahl på 70 år er fortsat aktiv på Efterskolen Skamling – nu på det 46’ende år. Vi besøgte den engagerede og kærlige efterskolelærer, der bærer et hjerte af guld.

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

32

Efterskolen · 5. september 2018

1972. Modsætningernes år. Året, hvor krig, terror, fred og kærlighed mødes.

Vietnamkrigen fortsætter. Danmark melder sig ind i EF. Anker Jørgensen bliver statsminister. Glistrup stifter Fremskridtspartiet. Nixons Watergateindbrud. Sorte Septembers OL-terror i München, Bloody Sunday i Irland og Ulrike Meinhof fra Rote Armee Fraktion arresteres. Roskilde Festival åbner for første gang, og endelig udgiver Neil Young albummet Harvest, hvor vi finder sangen Heart of Gold.

Efterskolelivet begynder i 1972 for Jørgen Dahl. Han har besluttet sig for at blive efterskolelærer, og ikke folkeskolelærer som alle de andre lærere fra seminariet i Kolding. Ved siden af sine faglige kundskaber fra seminariet tager Jørgen sit allervigtigste værktøj med ud i et langt liv med de unge i efterskolen, nemlig et hjerte af guld. »Jørgen, han har simpelthen hjertet på rette sted. Han er et meget, meget humanistisk menneske med en fed streg under humanistisk. Han har nogle idealer og værdier, som han aldrig går på kompromis med, og Jørgen er altid den svagestes ambassadør,« fortæller Brian Vittrup, der er forstander på Efterskolen Skamling. Han har dog kun været på Skamling, som de kalder skolen lokalt, igennem de seneste 10 år, men det er tydeligt, han sætter pris på at have Jørgen Dahl i huset. Han bærer jo også på 46 års vigtig kulturhistorie for Skamling.

Da Brian Vittrup begyndte som forstander tog han en snak med alle ansatte. Under samtalen med Jørgen Dahl spurgte han: »Helt ærligt, Jørgen; du har været her i 36 år. Du kunne jo være på pension. Nu kommer en ung fløs som mig og skal være forstander. Gider du det? Og så svarer Jørgen: ”Ja, lige nu skal jeg da ikke stoppe, for nu sker der da noget nyt. Det skal jeg da være med til. Og det beskriver Jørgen rigtigt godt. Til trods for, han har været her i så mange år, så er han på ingen måde bagstræberisk eller bærer af nogen ”vi-må-ikke-prøvenoget-nyt” attitude. Tværtimod,« siger Brian Vittrup.

Kaldet som efterskolelærer Jørgen Dahl er født og opvokset i Kolding, og han blev i 1965 optaget på det private seminarium i Kolding. Da han skulle i praktik, ville han ud på en efterskole, men det havde man ikke hørt om tidligere. Den praktikansvarlige spurgte; om han ikke var klar over, man uddannede lærere til folkeskolen »Jo, det vidste jeg udemærket, men min fremtidige arbejdsplads skulle altså være på en efterskole. Det vidste jeg helt klart,« fortæller Jørgen Dahl, der så kom i praktik på Balle Efterskole hos den karismatiske forstander, Andreas Andersen. Under studierne tjente Jørgen Dahl penge som korrekturlæser på Jyske Tidende. Her mødte han rengø-

Jørgen Dahl er 70 år, og han har været efterskolelærer på Efterskolen Skamling siden 1972. Han gik på pension i 2012 – efter 40 år som lærer, men han kommer stadig på skolen og hjælper til med både undervisning og arrangementer.

ringskonen fra Skamling Efterskole, som også var korreturlæser. »Vi fik mange gode snakke, og hun anbefalede mig at søge ud på Skamling, da det var en god efterskole. Og det gjorde jeg så,« fortæller Jørgen Dahl.

Men den daværende forstander ville helst ansætte par, så Jørgen Dahl kom ikke i betragtning. Det var politikken dengang, da man havde tjenesteboliger på skolen, der gerne skulle fyldes op.

Jørgen Dahl fik i stedet job som lærer på en stor folkeskole i Kolding. »Så en dag i 1972 ringede forstander Johannes Larsen, og fortalte, at nu havde han et job på Skamling, hvis jeg stadig var interesseret – og det var jeg bestemt,« fortæller Jørgen Dahl. Han husker, at det var en diametral modsætning til den store folkeskole inde i Kolding.

Grønlænderårene Der var 56 elever på skolen i 1972. Udelukkende grønlændere de første to til tre år. Der var nogle meget store ungdomsårgange på Grønland, og der var simpelthen ikke plads til alle i de grønlandske skoler. »Man vidste, det var et boom, og at de næste årgange blev små igen. Derfor ville man ikke bygge skoler, der senere skulle stå tomme. Løsningen blev at man sendte de overskydende grønlandske børn på skole i Danmark – sådan klassevis. Så vi fik hele 8, 9 og 10’ende klasser ned,« fortæller Jørgen Dahl.

Mange af lærerne kunne ikke klare det og rejste. Mest fordi de ikke kunne acceptere, at deres elever havde et andet sprog, hvor de kunne tale sammen, uden at læreren forstod dem. »Grønlændere er jo meget lattermilde, så de – lærerne - troede, at eleverne

grinede af dem,« husker Jørgen.

Undervisningen var præget af, at det var grønlandske elever. Så når det var godt vejr blev undervisningen droppet, og der blev i stedet gået lange vandreture og badet ved stranden. »Vi skulle ud. Jeg kan se og høre, at man er begyndt at genindføre det i dag.

Det har nemlig en stor værdi for elevernes indlæring og vel. Det gjorde vi så allerede i 1972,« griner Jørgen Dahl.

Efterhånden som de store grønlandske ungdomsårgange ebbede ud omkring 1975, kom der flere danske elever ind på skolen. Men Jørgen Dahl savner grønlænderårene lidt. Han kigger eftertænksomt ud i rummet og husker: »Den der umiddelbarhed som de grønlandske elever har, kunne jeg godt lide. Som lærer var man aldrig i tvivl om, hvor man havde de grønlandske elever.

De var meget ærlige, og hvis noget var •

Efterskolen · 5. september 2018

33

EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

godt, så var der ro og fred, men var der noget, de var utilfredse med, så meldte de frejdigt ud, at de synes, det var kedeligt. Jeg kunne godt lide deres ærlighed, og så var de i øvrigt rigtigt gode til at tage sig af hinanden …« Kulturchokket Det havde dog store omkostninger for mange af de grønlandske elever sådan at blive næsten deporteret til Danmark. Det var et kulturchok for mange, og den unge Jørgen Dahl fik også selv testet sine mentale og menneskelige egenskaber i de første år som efterskolelærer. »En af mine gode elever, som jeg holdt rigtigt meget af, var fra Nordgrønland. Han var faktisk blevet en nær ven af familien og var ofte barnepige for mine børn, når vi skulle noget. Da han kom hjem til Grønland igen, kunne han simpelthen ikke trives, fordi han havde oplevet det danske miljø efter tre år hernede. Så han begik selvmord. Han skød sig selv,« siger Jørgen Dahl og fortæller videre om andre tragiske hændelser igennem grønlænderårene. Blandt andet har han også måttet fortælle en elev, at faren havde begået selvmord. Og så var der hende, der sprang ud af vinduet fra øverste etage, fordi hun troede, hun kunne flyve, efter at havde taget stoffer. Hun overlevede og fik kun enkelte knubs, og Jørgen måtte hjælpe hende tilbage på rette vej. »Jeg tror nok, vi havde meget vide rammer for at arbejde med elever, der havde det svært. Og vi arbejdede meget på at give dem et godt ophold og undgå, at skulle sende dem hjem, der ikke havde det godt og måske derfor ikke opførte sig helt ordentligt. Vi havde meget højt til loftet med hensyn til at arbejde med eleverne, hvis der var noget, vi skulle rette op på,« fortæller Jørgen Dahl.

Man kan godt undre sig over, at det er muligt at holde til så store udfordringer i sin lærergerning. Og det havde nok ikke været muligt at komme igennem

en anden pige. Hun var grønlandsk og havde mistet sin far, lige før hun kom på skolen. »Vi fik også en nær relation, og hun kom tilbage senere i livet og spurgte efter mig. Hendes datter skulle møde mig; ham, der havde betydet så meget for sin mor. Det er sådan nogle ting, der gør et stort indtryk på mig,« siger Jørgen Dahl. Han er egentligt dansklærer, men han er også den, der synes, det er vigtigt, at give de unge mennesker en solid ballast af værdier at leve sit liv på. »På ”Gamle Elevers Dag” sidste år, blev der pludseligt råbt nede fra den anden ende af bordet: ”Jørgen, jeg skylder dig en stor tak. Du var den eneste, der troede på, jeg kunne klare gymnasiet!” Der var ingen i hendes familie, der troede på hende, og nu læser hun økonomi på universitet i Århus,« fortæller Jørgen.

Da hun skulle forlade efterskolen, havde hun købt nogle æbletræer til mig, som jeg skulle plante, så jeg aldrig ville glemme hende.

Lønnen i sig selv 34

Efterskolen · 5. september 2018

alle årene uden et hjerte af guld og et inderligt ønske om at støtte og være der for de svage. Så for Jørgen Dahl har arbejdet med både grønlandske og danske elever, igennem livet som lærer, båret lønnen i sig selv. »Men det må du ikke sige til forstanderen,« griner Jørgen Dahl og fortsætter: »Jeg havde en pige engang, hvis far lige var død af kræft. Så det var en svær start på efterskolen for hende. Senere i efterskoleåret, fik hun et brev. Hun gik grædende over på sit værelse. I brevet stod der, at hendes mor havde fundet sig en kæreste, som faktisk var en ven af huset derhjemme, der havde hjulpet derhjemme i forbindelse med farens sygdomsforløb. Det kunne hun slet ikke klare, så jeg blev sådan en slags far for hende igennem den svære tid. Da hun skulle forlade efterskolen havde hun købt nogle æbletræer til mig, som jeg skulle plante, så jeg aldrig ville glemme hende. Det har jeg heller aldrig gjort.

Det er sådan noget, der gør indtryk på en gammel efterskolelærer som mig,« fortæller Jørgen Dahl, og husker også

24/7 - og de nye tider I dag omtales efterskolen som en 24/7 institution, og mange lærere er nok også mere på efterskolen end deres kollegaer i folkeskolen, men i 70’ og 80’erne var det anderledes. Der var det 24/7 for alvor. »Ja, man var der hele tiden. Spiste både morgen, middag og aftensmad.

Også selvom man ikke havde vagt. Vi holdt også tit nytårsaften og fester sammen på skolen. Alle lærere var altid med på udflugter og til fester. Når nogen var syge, så vikarierede vi for hinanden – og det blev ikke skrevet på lønsedlen eller afspadseret senere. Og i sommerferien malede vi værelser, skiftede fjedre i sengene, lagde nye stoffer på og gjorde i det hele taget skolen klar til det nye skoleår og elevhold. Det stillede man ikke spørgsmål ved. Det forandrede sig dog med de nye arbejdstidsregler,« si-

ger Jørgen Dahl. Han mener, man i dag hænger sig mere i, hvor mange timer man leverer på skolen end tidligere.

Med de nye tider kom også årsplanerne, og det var ikke just Jørgens kop the. »Ja, man er jo blevet noget pisket til at lave de årsplaner. Jeg har dog altid undret mig over, man kan lave uddannelsesplaner for elever, man aldrig har set. Jeg har ikke lavet planerne, før jeg har haft eleverne i et stykke tid. Det ved forstanderen godt,« griner han.

Klar til nye efterskoleår I dag forsætter Jørgen Dahl med at hjælpe på Efterskolen Skamling. På 46’ende år. Han arrangerer hvert år ”Gamle Elever Fest”, og han underviser stadig lidt.

Han kunne være gået på pension for 6 år siden, da han havde 40 års jubilæum, men der var stadig brug for Jørgen. »Der skete det, at en lærer rejste, og så fik jeg pludseligt et helt danskhold.

Siden overtog jeg også en andens lærers hold, da han skulle have orlov. Så jeg kunne slet ikke stoppe. Det er jo det med savsmuldet og de gamle cirkusheste. Det er svært for mig at undvære efterskolen,« fortæller Jørgen Dahl. Han elsker at arbejde med dannelse hos de unge. Og med et hjerte af guld er han der altid for de svage og sårbare.

Jørgen Dahl ser gerne fremad, og er godt tilfreds med efterskolernes arbejde generelt. »De unge skal forstå, at de ikke skal få komplekser over de måske er lidt skæve, ikke har den nyeste mobiltelefon, tøj og måske ikke er som alle flest. Det er helt ok. Det er vores opgave at lære dem det. Det er vigtigt, efterskolerne går ind og lærer de unge at navigere på nettet, være varsomme med, hvad de lægger ud og deler. De skal også lære, at der er et liv udenfor skærmen. Det synes jeg, efterskolerne gør godt i dag,« siger Jørgen Dahl.

Han har de senere år også helliget sig andre aktiviteter. Han er nu blevet for-

Jeg har altid undret mig over, man kan lave uddannelsesplaner for elever, man aldrig har set. mand for menighedsrådet i Hejls Pastorat, og han arbejder frivilligt i projektet ”Tro mod tro”; hvor en ung muslim, kristen og jøde rejser rundt til efterskoler og fortæller om deres religion.

skriv

»Men så længe jeg også kan bruges her på Skamling, så er jeg klar på det. Jeg kan nemlig rigtigt godt lide at være her,« slutter Jørgen Dahl. •

den nye efterskolesang

Sangen velegnet t skal være il og tematis fællessang k have fok us på identite t

til alle danmarks efterskoleelever

Den bedste sang kommer med i næste udgave af Efterskolesangbogen, der udgives i 2019.

Derudover præmieres vinderen med 5.000 kr.

Vindersangen kåres af en jury bestående af forsanger i Carpark North, Lau Højen, rapper og sanger Shaka Loveless, sangskriver Marcus Winther-John og singer-songwriter Sys Bjerre.

ng via formularen på Læs mere og indsend dinsesa 15. oktober 2018. d. st ne dk n. oge gb an les ko rs te ef Efterskolen · 5. september 2018 ESS18_ann_104x140.indd 1

35 11/04/18 14.54

Ledelse

Frivillighed

De styrer da bar’ for vildt Rundt om på landets efterskoler sidder i dag tilsammen omkring 1.700 bestyrelsesmedlemmer og arbejder for, at efterskolerne kan udvikle sig og matche de unges efterskolebehov. Det er en yderst vigtig og professionel udfordring, der både giver glæde og gråt hår EFTERSKOLEBESTYRELSE Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

»En god bestyrelse består af så forskellige individer, at alle kan bidrage med noget, hvor de specifikt er gode.

Det kan nemlig føre til både gode og

Der arbejdes seriøst på at blive et bedre bestyrelsesmedlem til glæde for efterskolen.

36

Efterskolen · 5. september 2018

også udfordrende diskussioner. For det er alene i ”provokationen” i en diskussion, vi kommer ud over komfortzonen og rammerne.« Ordene kommer fra Britta Køhler fra Esbjerg. Hun er en af de mange bestyrelsesildsjæle. Hun valgte at træde ind i efterskolens bestyrelse, da hun oplevede, at efterskolerne gjorde en kæmpe forskel for unge.

Og hun er ikke bange for et bestyrelses-

arbejde med meningsforskelle: »Det er det, som i virkeligheden skaber dynamikken på skolen.« Til daglig er Britta Køhler speditør hos Norsea Group, men har opnået stor bestyrelseserfaring gennem de seneste 16 år, som bestyrelsesmedlem og formand på Aabæk Efterskole. I dag sidder hun i bestyrelsen for Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole. Brit-

ta Køhler er desuden også formand for Efterskolebestyrelseskurset, der er en selvstændig forening under region Syd- og Sønderjydske i Efterskoleforeningen.

Det vigtige bestyrelsesarbejde Det er bestyrelsen, der i sidste ende styrer skolen. Den sætter dagsordenen, og den bestemmer blandt andet, hvem der ansættes. Bestyrelsen er også med til at skrive scriptet for, hvornår og hvordan efterskolen skal udvikle sig. Så der er noget på spil, og efterskolestyrelser landet over styrer da bare for vildt – på godt og ondt.

Med den indflydelse er det selvfølgelig utroligt vigtigt, at efterskolens bestyrelse er dygtig, professionel og i lige så høj grad sammensat, så der repræsenteres mangfoldighed og god efterskoleånd.

Mangfoldighedens fordele »Ledelsen på efterskolen skal til hver en tid være klar over, at der bag dem står en samlet, fasttømret bestyrelse, som vil bidrage til at skabe arbejdsro og arbejdsglæde,« understreger Britta Køhler. Men det kræver også, at bestyrelsen kan navigere og sikre efterskolen i en dynamisk verden, der udvikler sig hurtigere end nogensinde, og hvor søgningen til efterskolerne er stigende og i en rivende udvikling. Derfor er det vigtigt, at efterskolerne får opbygget en bestyrelse, der rummer mangfoldighed, mener Britta Køhler.

•

”Det er godt, som voksen, at prøve at være efterskoleelev et døgns tid og sove på tomandsværelser.”

Astrid Metelmann, 65 år, referent i bestyrelsen på Aabæk Efterskole igennem 10 år Jeg er bestyrelsesmedlem, fordi jeg som tidligere lærer, hvor jeg underviste i udskolingen, oplevede unge mennesker, der ikke trivedes. Men når de kom til Aabæk, blomstrede de op, fik selvværd og fandt ud af, at de havde “skjulte talenter”. Jeg ønsker at være med til, sammen med ledelsen og lærerne, at skabe rammerne for en skole, hvor eleverne er topmotiverede og danner rammerne om deres gode ungdomsliv.

Jeg deltager på bestyrelseskurset, fordi jeg får udbytterige idéudvekslinger med andre bestyrelsesmedlemmer fra andre efterskoler. Jeg hører nyt fra Efterskoleforeningen, og deltager i workshop med masser af nye idéer, vi kan tage med til Aabæk Efterskole.

Og så er der det sociale samvær med masser af sang, gode foredrag, underholdning og hygge.

Det er godt, som voksen, at prøve at være efterskoleelev et døgns tid og sove på tomandsværelser. Kan kun anbefales at lære i voksenlivet.

Efterskolen · 5. september 2018

37

Bestyrelsen

Kursus

Meld dig til bestyrelseskursus

Ledelsen på efterskolen skal til hver en tid, være klar over, at der bag dem står en samlet, fasttømret bestyrelse, som vil bidrage til at skabe arbejdsro og arbejdsglæde.

Britta Køhler, bestyrelsesmedlem på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

Kursus for bestyrelsesmedlemmer: Fest og faglighed En af mulighederne for at skabe ny dynamik og inspiration i bestyrelsen er at deltage i det årlige Efterskolebestyrelseskursus, der netop i år byder på et stort og dynamisk seminar, som samtidigt markerer kursets 20 års jubilæum med et attraktivt program af faglige og festlige aktiviteter.

Det store Efterskolebestyrelseskursus afvikles i dagene 5. – 6. oktober 2018 Alle tilbagemeldinger viser, at deltagerne på kurset får masser af netværk, inspiration og læring med hjem, som giver god, ny energi til deres bestyrelsesarbejde. Du kan læse om weekendkursets aktiviteter og tilmelde dig her: https://bit.ly/2PjdtBQ Eller se opslaget og tilmeld dig på www.efterskoleforeningen.dk under kurser.

Tilmeldingsfrist er 10. september.

38

Efterskolen · 5. september 2018

»Det at være på kursus sammen med andre fra ens bestyrelse giver mest tilbage til skolen.« Henrik Søgård Jørgensen, 64 år, bestyrelsesmedlem på Nørbæk Efterskole (efterskole for normalt begavede ordblinde).

Jeg er bestyrelsesmedlem, fordi jeg selv har været ansat på Nørbæk efterskole og oplever, at Nørbæk er en god efterskole for ordblinde. Jeg har derfor fortsat lyst til at bakke den op og være med til at skabe en god skole for såvel elever som ansatte.

Jeg deltager på bestyrelseskurset, fordi jeg mener, det er vigtigt at være klædt på til bestyrelsesarbejdet. Det er vigtigt at få ny inspiration til, hvordan man kan kvalificere bestyrelsesarbejdet og dermed skolen. Det er i den sammenhæng godt

at høre, hvordan man gør på andre skoler.

Hvordan bestyrelserne arbejder. Vi har som bestyrelsesmedlemmer også brug for at snakke sammen om udviklingen i efterskoleverdenen, og det giver kurset mulighed for.

Jeg har været afsted alene, men også sammen med andre fra bestyrelsen. Det at være på kursus sammen med andre fra ens bestyrelse giver mest tilbage til skolen. Diskussionerne i pauserne bliver mere fokuseret på ens egen skole.

»Jeg tror, vi nogle gange går for meget i samlet trop, når vi tænker på rekrutteringen. Jeg tænker, at det er meget mere et spørgsmål om, hvad hver bestyrelse skal beslutte sig for at gå efter, set i lyset af hvad har man i pipelinen af ønsker til byggeri, pædagogisk linje, fagudbud, elevrekruttering og så videre,« siger Britta Køhler. Hun anbefaler, at man undgår at strømline rekrutteringen til bestyrelsen, og i stedet vurderer individuelt, hvad man vil gå efter og på den måde sikrer en mangfoldighed i bestyrelsens sammensætning.

Motivér og engagér For at bestyrelsesmedlemmerne ikke lulles ind i proforma handlinger og bare er der af navn og ikke gavn, er det vigtigt med motiverede og engagerede bestyrelsesmedlemmer. En af måderne er, at deltage aktivt i skolens liv og mærke dets puls. »Det er meget vigtigt, at man som bestyrelse møder både ansatte og eleverne.

Man skal have mulighed for at hjælpe til, spise sammen, deltage i forældredage eller spille rundbold sammen og føle sig som en enhed med skolen,« siger Britta Køhler, der elsker det som efterskolen kan give. Derfor prioriterer hun også meget højt at møde ansatte og elever, så hun kan følge den udvikling, der sker. »Jeg synes, det er så synd, hvis det at være medlem af bestyrelsen, kun begrænser sig til at gå ind ad skolens dør

Britta Køhler er medlem i bestyrelsen på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole og formand for Efterskolebestyrelseskurset

til bestyrelsesmøde for derefter at gå ud af samme dør igen, så snart mødet er slut!,« siger Britta Køhler.

Derfor har efterskolernes bestyrelse også et ansvar for at motivere deres bestyrelsesmedlemmer, og det kan gøres gennem en aktiv udvikling og deltagelse i de relevante kurser, der udbydes til bestyrelsesmedlemmer. »Man kunne måske forestille sig, at det allerede er indskrevet, som en del af bestyrelsens forretningsorden, at medlemmerne skal deltage i mindst to aktiviteter eller et kursus årligt,« foreslår Britta Køhler. •

»…en kærkommen lejlighed til at blive klogere på, hvilke områder, man skal tage sig af og hvilke, der hørte til daglig ledelse på skolen.« Poul Erik Petersen, 72 år, sekretær samt medlem af forretningsudvalget og ansættelsesudvalget på Klintebjerg Efterskole igennem 25 år.

Jeg er bestyrelsesmedlem fordi jeg i begyndelsen var lærer på en folkeskole med specialklasser og derfor interesseret i at være med til at starte en efterskole for, hvad vi dengang kaldte, ”bogligt svage” elever. I 1992 blev jeg skole- og ungdomsvejleder for specialklasseelever ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Odense, og da jeg blev opfordret til at stille op bestyrelsen på Klintebjerg, var der i mit sind ingen tvivl; det var det jeg skulle, da hele mit virke jo stort set drejede sig om netop den elevgruppe.

Jeg deltager på bestyrelseskurset, fordi det alt sammen er spændende og relevant, og ikke mindst samværet med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, enten i gruppearbejder eller under afslappende former sidst på fredagen, er utroligt givende og meget hyggeligt. Det var også i begyndelsen en kærkommen lejlighed til at blive klogere på, hvilke områder, man skal tage sig af og hvilke, der hørte til daglig ledelse på skolen.

Efterskolen · 5. september 2018

39

Politik

Interview

Anni Mathiesen:

En bunden opgave at få flere til at vælge erhvervsuddannelse Christiansborg er nødt til at holde fokus på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, mener Venstre uddannelsesordfører Anni Mathiesen, som i foråret spillede ud med forslag om at flytte de kommunale 10. klasser over på erhvervsskolerne

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

De seneste reformer af erhvervsuddannelserne har ikke haft den fornødne effekt. Der er stadig for få unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Ny opgørelse viser således, at de seneste reformer har haft stik modsat effekt, så der i dag er 27 procent færre unge, der vælger en erhvervsuddannelse. For Venstres Anni Mathiesen er målet fortsat klart, nemlig at Christiansborg er nødt til at stå sammen om nye reformer, der får flere unge til at få øjnene op for de erhvervsfaglige uddannelser, hvis Danmark skal have håndværkere, ingeniører og naturvidenskabelige specialister nok i fremtiden. Derfor glæder hun sig også over, at netop erhvervsuddannelserne er et af de fokuspunkter statsministeren har sat for efterårets forhandlinger.

Det var med det udgangspunkt Anni 40

Efterskolen · 5. september 2018

Vi er nødt til at tænke efter og se om der er steder, hvor vi har strammet for hårdt til.

Anni Mathiesen, uddannelsesordfører (V)

Mathiesen i foråret foreslog, at de kommunale 10. klasser burde lægges ind under erhvervsskolerne. Eller som hun præciserer i dag, fik en tilknytning til erhvervsskolerne. Forslaget fik en del kritik. »Mit ønske var at sætte gang i en debat, for at bane vej for nogle forandringer. Jeg mener fortsat, man skal arbejde i den retning, men vil også godt anerkende at en 10. klasses tilknytning til en erhvervsskole kan tage sig ud på mange måder.

Det er dog vigtigt, at der bliver et langt større samarbejde mellem de kommunale 10. klasser og erhvervsskolerne. For mig er det ikke afgørende, hvem der leder 10. klassetilbuddet – om det er kommunerne eller erhvervsskolerne – men jeg ser gerne en tilknytning til erhvervsskolen, for der er 10. klassestilbud i dag, hvor tilbuddet ikke fungerer godt nok. Men jeg kan også finde pragteksempler på, hvor det fungerer godt. 10. klasse i Grindsted

»Der var år, hvor vi tænkte for meget på bundlinje og effektivisering.

Det har sendt forkerte signalertil de unge,« siger Anni Mathiesen.

ligger f.eks. i et selvstændigt center, men på et campusområde tæt på erhvervsskolens værkstedsfaciliteter,« siger Anni Mathiesen, og mener at det giver de unge et godt grundlag for valg af ungdomsuddannelse. »Når de unge færdes i sådan et miljø, har de bedre mulighed at blive afklaret. Det står i kontrast til nogle af de kommunale 10. klasser, som ligger på en almindelig folkeskole, hvor jeg hører elever sige, at det er et spildår, hvor de godt nok er blevet et år ældre, men hvor de ikke har flyttet sig. Det sidste kan vi ikke være lige glade med, der må vi som politikere sætte en dagsorden, så der sker forandringer.« Hæmmer det frie valg Uddannelsesforsker Randi Boelskifte Skovhus fra VIA University College har til folkeskolen.dk sagt, at en flytning af 10. klasse til en erhvervsskole vil begrænse elevernes frie valgmuligheder.

Men det argument preller af på Venstres uddannelsesordfører. »Det er jeg ikke enig i. Jeg har hele tiden sagt, at man ikke skal lukke en dør. Selvom vi endte ud med at placere 10. klasse på samme matrikel som en erhvervsskole, så skal eleverne fortsat have en række almene skolefag, så de har mulighed for at vælge det almene gymnasium. Men eleverne vil i højere grad møde nogle praktisk-faglige fag, så de får afprøvet om en erhvervsuddannelse er noget for dem,« siger Anni Mathiesen.

Hun blev på et tidspunkt spurgt af en journalist, om ikke det ville være synd, at nogle elever skal have praktiske fag i gennem et år, hvis de vil i gymnasiet. »Mit svar er, at ingen vil tage skade af at møde praktiske fag, uanset om man vil have en lang videregående uddannelse. Det er da godt for alle at afprøve, om man har flair for det praktiske arbejde,« siger hun.

Også efterskolerne har udtrykt bekymring for forslaget om at flytte de kommunale 10. klasser. Frygten er, at den almene 10. klasse vil ændre status og dermed blive til et særligt valg, hvis den reduceres til en ”forskole” til erhvervsuddannelsen. »Jeg forstår ikke helt efterskolerne bekymring, for efterskolerne har jo allerede gjort det rigtigt godt med at tilbyde forskellige profiler. Så det at vælge 10. klasse på en efterskole, er jo for mange allerede et særligt valg. Det er ikke blot et valg af et alment skoleår. Når efterskolerne toner deres profil med idræt, musiske, kreative fag eller praktiske linjer, så giver det jo de unge mulighed for at prøve sig af inden for nogle særlige muligheder og retninger. Det er rigtig godt, og jeg tror bestemt ikke, efterskolerne har noget at frygte,« siger Anni Mathiesen, der ikke lægger skjul på sin opbakning til efterskolerne.

• Efterskolen · 5. september 2018

41

Politik

Interview

Udspil på vej Tilbage står spørgsmålet om ikke politikerne i stedet for store strukturændringer omkring 10. klasse, blot kunne bede de kommunale 10. klassecentre om at udbyde forskellige profiler. »Jo, det kunne man. Og det kan også være, at det ender i en sådan model. Jeg valgte at gå ud for at sætte gang i en debat. Derfor gik jeg langt i mit forslag. Det gav debat, og jeg tror, det flytter noget, og det er jeg tilfreds med. Også selvom mit forslag ikke bliver gennemført i præcist den ordlyd, jeg fremlagde det,« siger Anni Mathiesen, som forventer, at forhandlingerne om en EUD-reform går i gang inden for de kommende uger.

Hvor meget 10. klasse kommer til at fylde i den reform, tør hun ikke spå om.

En del af afsættet bliver netop offentliggjort analyser om rekrutteringen til erhvervsuddannelserne. Her er markante afsnit om 10. klasse og UU-centrenes vejledningsrolle i forhold til erhvervsuddannelserne. Det er ikke entydigt om en flytning af 10. klasse til en erhvervsskole vil ændre søgemønster og de unges valg. »Jeg synes, analysen siger, at vi er nødt til at gøre noget ved 10. klasse, men jeg tror ikke det politiske landskab er til så stort et skridt, som jeg lagde op til i min udmelding i foråret.« Kom mere ud af skolen Før sommerferien indgik et flertal i Folketinget en aftale om flere praktiske og musiske fag i udskolingen. Lige som eleverne får ret til erhvervspraktik. »Forliget er for mig kun første skridt.

Hvis vi i gennem hele skoleforløbet kan

42

Efterskolen · 5. september 2018

nå frem til, at teori og de boglige fag i højere grad kobles med noget konkret og praktisk arbejde, tror jeg, mange børn lettere vil forstå, hvad de lærer i skolen. Hvis flere desuden skal vælge erhvervsfaglige uddannelser, er det ikke gjort med, at de bliver præsenteret for muligheden i udskolingen,« siger Anni Mathiesen. Hun minder om, at det mange husker fra deres skoletid var de dage, hvor undervisningen bød på anderledes oplevelser.

Selv hæfter hun sig ved et projekt i historieundervisning, hvor det teoretiske blev koblet med besøg i et vikingecenter og efterfølgende arbejde med at bygge en minimodel af et bosted i ler og træ.

Eller det år, hvor biologiundervisningen var forlagt til den lokale tudsedam. »De børn der har lidt svært ved det boglige, tror jeg nemmere knækker kurven, hvis de også har en praktisk dimension og nogle konkrete oplevelser med i undervisningen,« siger Anni Mathiesen, og minder igen om, at efterskolerne har fat i noget vigtigt: »På efterskolerne er der mere tid og nærvær til at afprøve nye sider af sig selv, der måske ikke har været mulighed for i folkeskolen. Når de unge får lov til at udfolde sig i idræt, e-sport eller en musical og dermed udleve de fag, de brænder for, får de en større begejstring for at lære. Det er noget af det efterskolerne kan give de unge.« Sidegevinsten er ifølge uddannelsesordføreren, at de unge finder ud af, hvem de er, og de får mere selvværd, når de bliver bekræftet i, at de besidder kompetencer, som kan bruges.

Reformer gik for langt Anni Mathiesen er bevidst om, at både efterskoler og øvrige uddannelsesinstitutioner i stigende omfang modtager elever, der er sårbare, stressede og lider af angst. Hun mener det kalder på politisk opmærksomhed, men er heller ikke bleg for at tilskrive noget af presset på de unge til de reformer, som hendes eget parti har været med til at vedtage. »Som politikere skal vi have mod og være ærlige til at sige, at vi har gennemført reformer, som har lagt et pres på mange unge. Derfor bør vi også se, om der er ting, vi skal lave om. Jeg mener helt klart for egen regning, at fremdriftsreformen og uddannelsesloftet har sendt nogle forkerte signaler til de unge. Det kan godt være, vi som politikere tænker, det ikke kan være et problem, men vi kan jo se, at de unge er påvirket af det, fordi der sendes nogle signaler om, at de skal komme hurtigt igennem for at bidrage til samfundskassen,« siger Anni Mathiesen.

Hun ønsker ikke at spole det hele tilbage, men derimod ser hun gerne en debat om, hvor der kan justeres. »Der var nogle år, også tilbage i Anders Fogh Rasmussens tid, hvor man tænkte for meget på bundlinje og havde for meget fokus på, hvordan vi kunne effektivisere det hele. Man kan ikke afvise, at det har lagt et forventningspres på de unge mennesker. Dem der er hårdføre, og ved hvad de vil, skal nok klare presset, men det er alarmerende når også unge fra helt almindelige, stabile familier bukker under. Så er vi nødt til at tænke efter og se om der er steder, hvor vi har strammet for hårdt til.« •

En rigtig efterskolefamilie Anni Mathiesen og samleveren Kurt Kirkegaard har tilsammen seks drenge, hvor af de fem har gået på efterskole. Et skoleår, der har haft betydning for både børnenes udvikling og uddannelsesvalg. Annis yngste søn, Søren, gik på Vandel Efterskole, er netop blevet færdig med erhvervsgymnasiet og vil efter et sabbatår læse noget med salg og økonomi, mens Thomas på sit efterskoleår på Skanderup Efterskole fik skærpet sine musikalske kompetencer og derfor netop er vendt hjem fra et år med rockmusik på et engelsk universitet. I dag læser han digital design og kombinerer det med musikinteressen.

Ingen vil tage skade af at møde praktiske fag, selvom man vil have en lang videregående uddannelse.

Kurt Kirkegaards tre drenge har alle gået på Bramming Efterskole, hvor Kurt sidder i bestyrelsen. Både Kurt og hans mor har også gået på Bramming Efterskole, mens et barnebarn er på vej. Et andet barnebarn går i øjeblikket på Vandel Efterskole. »Sådan et år burde være obligatorisk. Det er en god tid, hvor man prøver at komme væk fra mor,« lyder det i en sidebemærkning fra Kurt Kirkegaard.

Anni Mathiesen, uddannelsesordfører (V)

NATURFAG I SPIL

Få viden til at vælge VIA Center for

Undervisningsmidler

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro Faglige oplæg og workshopper om alle fællesfaglige fokusområder Den fælles naturfagsprøve - rammer og bestemmelser – På min skole - helt praktisk Biodiversitetsfesten – Genanvendelse af plast – Engineering i naturfagene – Vand er liv Klimaændringer – Radon - den snigende dræber – Bakterierne i dit liv - den inderste grænse Vurdering af naturfaglig kompetence – Den fælles naturfagsprøve

viacfu.dk/naturfagispil

Efterskolen · 5. september 2018

43

FSL

Minikursus Efterår

2018 FabLabs i undervisningen

Lær, hvordan designtænkning, digital fabrikation og programmering kan integreres i undervisningen gennem anvendelse af FabLab, Makerspaces eller andre former for digitale værksteder.

Feedback i praksis Giv god og formativ feedback til dine elever og lær, hvordan du kan bruge nye metoder til at evaluere og reflektere over elevernes opgaver og arbejde.

fsl.dk /kurser

2,5

times

koncentreret inspiration

Foldebøger i dine fag Prøv kræfter med at lave foldebøger og lær, hvordan de kan bruges til at puste ny energi ind i dine fag.

Gratis for FSLmedlemmer Ti kurser spredt over hele landet Inspirerende og praksisnær undervisning Alle kurserne finder sted i tidsrummet 16.30-19.00 Tilmeld dig på

fsl.dk/kurser

til efterskolers elever og lærere

Foto: Colourbox

Mange veje til flere på erhvervsskole

Pakkeløsninger funktionelle kvaliteter stærke priser

Ny analyse fra Rambøll/Qvartz for Undervisningsministeriet viser, at det ikke entydigt forbedrer gennemførelse af en erhvervsuddannelse, hvis eleverne i 10. klasse har gået på EUD10 eller gennemført 20/20-ordningen, som begge var elementer i erhvervsskolereformen, der skulle få flere til både at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Analysen går behændigt uden om forslaget om konsekvent at samle de kommunale 10. klassestilbud på en erhvervsskole, men opridser i stedet en lang række af muligheder for at få flere elever til at få smag for en erhvervsuddannelse.

Derimod er der et forslag om, at efterskolerne kan målrette brobygningen mod ungdomsuddannelser nær elevernes bopæl. Det vil give logistiske udfordringer for efterskolerne.

Desuden er udfordringen, at efterskolen, som det er i dag, mister dagstaksten, hvis eleven tager hjem i forbindelse med brobygning. I praksis tilbyder de fleste efterskoler i dag brobygning tæt på efterskolen - ogsåfor at bevare efterskolelivet i brobygningsperioden.

I den ene analyse udført af Rambøll/Qvartz lyder en af vurderingerne, at erhvervsuddannelserne vil blive et mere genkendeligt valg for eleverne, hvis folkeskolens undervisning og prøver bliver mere praksisrettede. »Det giver god mening, at børn og unge skal arbejde konkret med erhvervsuddannelsernes fagområder for at kunne vide, om det er en af de veje, de ønsker at udforske mere i en ungdomsuddannelse,« siger undervisningsminister Merete Riisager.

Analysen konkluderer også, at meget få kommuner har en strategi for at nå den nationale målsætning om, at flere skal søge en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse.

Analyserne vil blive en del af afsættet for de kommende forhandlinger om en ny reform på erhvervsskoleområdet. •

4447 Dame Hoodie

4448 Herre Hoodie

3445 Unisex Pulli

COOLDRY® KVALITET, ÅNDBAR OG SVEDTRANSPORTERENDE 3 dele ekskl. moms

5449 Unisex Pant

599,Inkl. moms 748,75

Ved årsaftale på 1, 2 el. 3 år ekstra 10, 15, 20% i rabat (Ved køb af min. 50 sæt)

Kontakt Image Kompagniet for nærmeste forhandler på tlf. 7585 8493

Kalender

Kurser

Digital dannelse i efterskolen

Efterskolebestyrelseskursus

De såkaldt udfordrende og udfordrede unge

Bliv klogere på, hvordan de digitale medier er med til at skabe og ændre betingelserne for samvær og kommunikation i såvel undervisnings- som det frie rum på efterskolerne, Oplæg ved læge og forfatter Imran Rashid, der har skrevet bogen "SLUK - kunsten at overleve i en digital verden" samt Jeppe Bundsgaard, professor i fagdidaktik og it ved DPU og forfatter til bogen "Digital dannelse". Ågård Efterskoles lærere vil desuden fortælle om deres erfaringer fra det seneste skoleår, hvor de sammen med eleverne har lavet forskellige eksperimenter og undervisningsforløb, hvor den digitale dannelse har været omdrejningspunkt på forskellig vis.

Tid: 4. oktober Arrangør: Ågård Efterskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 24. september, 2018

Kom og vær med til et par spændende dage sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer fra alle landets efterskoler. Der er både politiske- og faglige input samt en masse erfaringsudveksling og sparring med andre bestyrelsesmedlemmer.

Tid: 5. oktober - 6. oktober Sted: Frøslevlejrens Efterskole Arrangør: Bestyrelsesudvalget under efterskoleforeningens region syd samt Efterskoleforeningen

- hvordan håndterer vi dem?

Dette kursus handler om unge, som er de såkaldte udfordrende og udfordrede elever som ikke kun har faglige problemer, men også de unge som er udfordret på det personlige plan og i deres følelsesmæssige og sociale relationer til kammerater og voksne. Kurset består af 2 gange internat den 22. - 24. oktober og den 3. - 5. december 2018 samt opsamlingsdag den 11. marts 2019.

Tid: 22. oktober - 24. oktober Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 19. september, 2018

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde Er I klar til at modtage en eller flere unge sydslesvigere i skoleåret 2018/19? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og lav besøgsaftaler med danske skoler i Sydslesvig. Målgruppe: Lærere og ledere, hvis efterskole tilbyder "14 dage på efterskole" for sydslesvigske unge i 2018/19 samt lærere og vejledere fra danske skoler i Sydslesvig.

Tid: 4. oktober - 5. oktober Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. september, 2018

46

Efterskolen · 5. september 2018

Kontaktseminar i Danmark for skoler fra hele verden Short introduction to areas of interest for school collaboration: Nordplus, Erasmus+ KA1 and KA2, student exchanges, eTwinning and online cooperation. Participants' project ideas will be presented with a view to finding partners and discussing future cooperation.

Tid: 10. oktober Sted: Den frie Lærerskole, Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskolerne, Højskolerne og Dansk Friskoleforening

The Power of Belonging The second togetherness conference.

The 1st Togetherness Conference explored 'Togetherness as Motivation' and discussed whether this might be thought of as a 21st century skill. In this we shall look at the power of belonging in an educational context, at what it means to belong, at integrating individual fulfilment with collective action and social responsibility, at developing a sense of interdependence and a future in which all can belong.

Tid: 11. oktober Sted: Den frie Lærerskole, Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole, Efterskolerne, Højskolerne og Dansk Friskoleforening

Kursus for nye lærere i efterskolen Kurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Du får sammen med de andre kursister mulighed for at fordybe dig i din egen og de andres hverdag, de formelle rammebetingelser som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Tid: 26. november kl. 12:00 - 28. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 28. oktober, 2018

Det synlige køkken Kursus for køkkenledere og forstandere.

Hvordan arbejder vi bedst med køkkenbudgettet? Hvordan finder vi pengene til forandringer. Og hvordan skaber vi et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø i køkkenet så vi kan klare enhver situation?

Tid: 4. december - 5. december Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. november, 2018

Snart-leder 2018

Arbejdsmiljøuddannelse

Gennem dette afklarings- og udviklingsforløb bliver du klogere på, hvordan ledelse kan være noget for dig og du bliver klædt på til at arbejde videre med din personlige ledelsesstil. Du får konkret feedback gennem udarbejdelse af en præferencescore (MBTI 2) og mulighed for at arbejde med ledelsesdilemmaer og -situationer i praksis.

Tid: 7. november - 8. november Sted: Severin kursuscenter, Middelfart Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2018

- den obligatoriske Nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen særligt tilrettelagte kurser for de frie skoler.

Tid: 25. september - 27. september Sted: Roskilde Arrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

Lederkonference 2018 Årets lederkonference handler om konsekvens.

Konsekvens i forhold til elever og konsekvens i forhold til personale.

Vi skal bl.a. tale om sanktioner. Hvordan beslutter man i fællesskab, hvad den rette konsekvens skal være?

Tid: 30. oktober - 1. november Sted: Hotel des Nordens, Tyskland Arrangør: Marie Klit, Vestfyns Efterskole - Anders Bøtker, Rågelund Efterskole - Ole Kristian Warthoe, Strib Idrætsefterskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 16. september, 2018

Grønlandske unge på efterskole Kursus- og netværksdag arrangeret i samarbejde med Det Nordatlantiske Hus i Odense. Dagen er for alle, der er i berøring med grønlandske elever på efterskolerne. Den består af en variation af ekspertoplæg og erfaringsudveksling mellem deltagerne.

Tid: 27. september Sted: Det Nordatlantiske Hus i Odense Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 17. september, 2018

Miniuddannelsen i undervisning i dansk som andetsprog Kurset har til formål at kvalificere den sprogpædagogiske indsats og styrke fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på efterskolerne. Kurset foregår over 5 dage, den 14. - 16.11.18 og den 24.

- 25.1.19.

Tid: Start 14. november kl. 09:30 - 16. november 15:30 Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2018

Verden ind i efterskolen Efterskoleforeningens internationale udvalg ønsker med kurset at sætte fokus på Iben Jensens forskningsprojekt om den internationale dimension på efterskolerne samt Efterskoleforeningens visioner for verdensborger-skab Tid: 4. december kl. 09:00- 16:00 Sted: Vejle Idrætsefterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 26. november, 2018

Friluftskonference for friluftslærere Inklusion med IT Elever med læse- og skrivevanskeligheder skal løftes endnu mere.

For undervisere af elever med læse- og skrivevanskeligheder.

Tid: 12. september kl. 10:00- 14:30 Sted: Emmerske Efterskole Arrangør: Kompetencecenter for ordblinde

I dette døgn får undervisere i friluftsliv/ adventure inspiration og ny viden til undervisning og aktiviteter. Temaerne i workshopperne vil blandt andet være friluftsdidaktik og teamtankegang, overnatning og turplanlægning, vild mad.

Tid: 4. oktober kl. 12:00 - 5. oktober 12:00 Sted: Annonceres senere Arrangør: Efterskoleforeningen

Se alle kurser på www.efterskoleforeningen.dk

Efterskolen · 5. september 2018

47

SKOLEÅRET 2018-19

FSLLÆRER K UR S S

U

a

FSL-Lærerkursus er to dageLÆRERFORENING med dygtige oplægsholdere, FRIE SKOLERS masser inspiration konkrete redskaber • FSL@ F S L . og DK + 4 5 8 til 7 lærerarbejdet 469110 FRIE S KOLER S L ÆR E RF O RE N I N G 29.- 30. oktober 2018

KOLLEGIAL SUPERVISION Lær at give og modtage supervision, der højner din undervisning.

5.- 6. februar 2019

Litteraturkursus Få fyldt på med ny inspiration til litteraturundervisningen.

Mød en aktuel dansk børnebogsforfatter

Hornstrup Kursuscenter

Hornstrup Kursuscenter

19.-20. november 2018

13.-14. marts 2019

Teamsamarbejde

DIGITAL DANNELSE

Vilvorde Kursuscenter

Vilvorde Kursuscenter

22.-23. januar 2019

3.- 4. april 2019

Træn kompetencerne i at forstå og lede et team, og lær konkrete redskaber i udviklingsprocesser, mødeafvikling, kommunikation og koordinering.

KONFLIKTHÅNDTERING Få et godt teoretisk og praktisk udgangspunkt i håndteringen af konflikterne.

Vilvorde Kursuscenter

Inddrag elevernes erfaringer, styrk deres etiske dømmekraft, og pust ny energi i din undervisning.

Fortælling

Giv et løft til alle skolens fag. Lær at fortælle og at inspirere eleverne til at bruge fortællingens mange udtryk.

Hornstrup Kursuscenter

Læs mere om disse kurser og flere andre på www.fsl.dk/kursus

Mindeord

Finn Slumstrup

Brænder du for at være kaptajn på Emmerske Efterskole?

Kan du se dig selv helt i front som forstander for en levende, tidssvarende og kvalitetsbevidst skole med et engageret personale og en sund økonomi - en skole, der tror på at unge kan og vil noget?

Så er det dig, vi søger!

Af H anne Lautrup, konsulent, Efterskoleforeningen

Tidligere højskoleforstander, chef for DRP1, formand for Grænseforeningen med mere Finn Slumstrup er desværre død helt pludseligt torsdag den 5. juli, 76 år gammel. Vi havde i Efterskoleforeningens sekretariat netop aftalt, at han som sædvanlig skulle holde sit Grundtvigforedrag ”Folkeoplysning belyst gennem højskolesangbogen” sammen med Jesper Moesbøl på klaver på foreningens årlige kursus for nye efterskoleledere i oktober. Et stærkt, inspirerende foredrag, altid med en ny vinkel, og underbygget af udvalgte sange fra højskolesangbogen, som vi sang undervejs. Hver gang han holdt sit foredrag, var han meget velforberedt og gav det et lille nyt tvist, men det handlede altid om hvorfor vi er her, behovet for frie skoler, livsoplysning, det historisk-poetiske, mundtlighed, vekselvirkning, samtale, folkelighed og fællesskab underbygget af sange som f.eks. Er lyset for de lærde blot, Jeg gik mig ud en sommerdag, At lære er at ville, Tit er jeg glad og Danskerne findes i mange modeller. En typisk spontan tilbagemelding på oplægget fra de nye ledere var hver gang: ”Et fantastisk oplæg om det, det hele handler om – værdierne og fundamentet for efterskolerne’.

Vi kommer virkelig til at savne det kloge, milde menneske med de stærke værdier.

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

Vigtigst af alt er, at du som forstander brænder for: - at give unge mennesker en ballast til at udvikle sig både menneskeligt og fagligt gennem efterskoleåret samt give dem mod på og lyst til fortsat læring og uddannelse.

- at skabe en skole med et stærkt sammenhold, hvor efterskoleånden lever og til stadighed næres.

Vi forventer af dig som forstander, at du: - har en pædagogisk baggrund, ledelseserfaring og evner at holde styr på økonomien - har kendskab til og gerne erfaring med efterskoleverdenen - kan træffe beslutninger og føre dem ud i livet - kan kommunikere klart – internt som eksternt - sammen med elever og personale skaber stolthed - er udadvendt og i stand til at profilere skolen - har pondus, er tydelig, empatisk, ambitiøs og nærværende - har humor, kan begejstre, går foran og fører skibet sikkert i havn Kom og besøg skolen og få yderligere oplysninger om stillingen. Ring til bestyrelsesformand Sally Hansen på tlf. 22 62 07 01, eller konstitueret forstander Birgit Clausen, tlf. 74 72 44 33.

Du kan læse mere om skolen på www.eeskole.dk. Der er ingen tjenestebolig tilknyttet efterskolen.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, hvor lønrammen er fra 466.028 til 540.083 (1. april 2015).

Tiltrædelse pr. 1. december 2018, eller snarest herefter.

Ansøgning med relevante bilag fremsendes pr. mail til ee@eeskole.dk, senest tirsdag den 25. september 2018.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.

Emmerske Efterskole er en specialefterskole for normaltbegavede unge med læse- og skrivevanskeligheder, med plads til 94 elever. Derfor er det vigtigt, at eleverne her får styrket både deres faglige kvalifikationer, de musiske og kreative evner, samt bliver fortrolige med tidssvarende kompenserende hjælpemidler. Gennem et aktivt samvær i efterskolens fællesskab, tror vi på, at eleverne udvikler selvværd, og at de opdrages til aktiv deltagelse i samfundslivet som demokratiske og ansvarlige medborgere. Endelig anser vi det for vigtigt, at eleverne kender til vores danske kulturbaggrund, for derigennem at blive forberedt til mødet med andre kulturer.

Mogens Marquards Vaskerier ApS V/ Morten Marquard Tlf. 30981370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614 Efterskolen · 5. september 2018

49

Annoncer

Efterskoleforeningen søger en dygtig kontorelev inden for administration til ansættelse pr. 1. oktober 2018 eller snarest derefter Som kontorelev i Efterskoleforeningen gennemgår du en både faglig og personlig udvikling, hvor du lærer at tage ansvar for dine arbejdsområder.

Vi tilbyder en god og alsidig kontoruddannelse med administration som speciale, hvor du får indblik i forskellige typer af jobfunktioner.

Vi er en dynamisk og uformel organisation med et højt fagligt ambitionsniveau og en arbejdsplads præget af både travlhed, projekter og deadlines, men også af rutineprægede driftsopgaver, der udføres med høje kvalitetskrav.

Vi kan love dig en afvekslende arbejdsdag sammen med dygtige kolleger.

Du vil som kontorelev få et stort ansvar for de opgaver, du sidder med, og vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt med dem.

Du vil under uddannelsen komme til at beskæftige dig med arbejdsopgaver inden for områder som: • • • • • •

Administrations- og projektstyring Kommunikation Layout Økonomi Kundekontakt og markedsføring Ad hoc opgaver

VICEFORSTANDER Bjergsnæs Efterskole søger pr. 1/12 2018 en viceforstander, der skal indgå i vores lederteam.

Som viceforstander indgår du i ledelsen af skolen sammen med forstander og afdelingsleder.

Ledelsesvisionen på Bjergsnæs bygger på, at lederne har både undervisning og/eller tilsyn, og på den måde er tæt på eleverne og den pædagogiske udvikling. Skriv derfor gerne om, hvilke fag du kan undervise i.

50

Efterskolen · 5. september 2018

Vi forventer, at du sætter pris på en alsidig elevplads i en værdibåren og politisk styret organisation. Det vil være en fordel, hvis du har flair og interesse for grafisk arbejde, samt at du: • • • • • •

Har gode evner for kommunikation Har en positiv indstilling til job, opgaver og kolleger Er selvstændig og selvkørende Er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk Er god til at have mange bolde i luften på én gang Har afsluttet EUX kontor eller EUS kontor for elever med gymnasial baggrund, eller er villig til at tage det

Ansøgning og tiltrædelse Stillingen er en fuldtidsstilling, ansættelsen sker i henhold til aftale om løn som kontorelev i staten.

Din ansøgning og CV sendes pr. mail til: job@efterskoleforeningen.dk Ansøgningsfristen er fredag den 14. september 2018.

Vi forventer af afholde ansættelsessamtaler i uge 39.

Hvis du har brug for yderligere information, kan du rette henvendelse til vicedirektør Anette Ingemansen, 33 17 95 81 eller elevansvarlig Bente Toft Henriksen, 33 17 95 87.

Som viceforstander er du stedfortræder for skolens forstander og deltager i skolens daglige ledelse.

Stillingen er ledelsesmæssigt bredt sammensat af både pædagogiske og administrative funktioner, ligesom der også ligger arbejdsopgaver inden for personaleledelse og skoleudvikling.

Ansøgningsfrist mandag d. 1. oktober 2018.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning forhandles i intervallet 421.999 - 489.715 kr. (april 2018).

Læs mere om skolen og stillingen på bjergsnaes.dk, eller ring til forstander Troels Aamand på tlf. 2963 0815 Ansøgningen sendes på mail til: www.bjergsnaes.dk/ansoegning

Island fra kr. 2.598,-

Dublin fra kr. 1.998,-

Malta fra kr. 2.398,-

Rom fra kr. 2.248,-

TOP-REJSEMÅL FOR EFTERSKOLER Søg inspiration til jeres studietur eller linjetur blandt nogle af de mest populære rejsemål for efterskoler.

Fandt du ikke det du søgte? - så tøv ikke med at kontakte os for en snak om mulighederne!

Dublin - fly 5 dage fra kr. 1.998,Malta - fly 5 dage fra kr. 2.398,Island - fly 5 dage fra kr. 2.598,Rom - fly 5 dage fra kr. 2.248,Skal I på studietur? Ring til os idag for en snak om jeres ideer og om mulighederne i jeres rejseperiode.

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende aktiviteter

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

*Priserne er baseret på billigste rejseperiode i 2019.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Annoncer

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

E R U T E I D U T S pa o r u E f a e t s e m - til det

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad

 Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

52

Efterskolen · 5. september 2018

tornvigs.dk

r, e js e ir k s , e js e r Storby ilding u b m a e t & n io t ac

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Skræddersyede, billige studieture til hele verden Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 55 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Berlin | Egen bus | 3 dage/2 nætter London | Fly | 5 dage/4 nætter Barcelona | Fly | 5 dage/4 nætter Dublin | Fly | 5 dage/4 nætter Reykjavik | Fly | 5 dage/4 nætter* Edinburgh | Fly | 5 dage/4 nætter Budapest | Fly | 5 dage/4 nætter

628 1.335 1.598 1.698 2.550 1.748 1.398

New York | Fly | 7 dage/5 nætter* Rom | Fly| 5 dage/4 nætter Beijing | Fly | 7 dage/5 nætter Firenze | Fly | 5 dage/4 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Paris | Bus | 6 dage/3 nætter Boston | Fly | 7 dage/5 nætter*

Alle priser er FRA-pris i kr. pr. person inkl. transport, overnatning og morgenmad. * Ekskl. morgenmad i New York, Boston og Reykjavik.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

4.116 2.199 4.995 1.897 2.199 1.775 5.398

Annoncer

BERLINSPECIALISTEN

SKOLEREJSER der gør en forskel

Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

SKOLEREJSEN DER UDFORDRER ELEVERNE En aktiv skolerejse sikrer, at alle elever får en oplevelse for livet.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® fra kr.

790

s. 12

s.s.12 12

pr. person

www.berlinspecialisten.dk

I Harrachov i Tjekkiet kan I prøve kræfter med • Cave-Expedition og Kickbike • Mountainbike og Zipline • Klatring og Rapelling • Bjergvandring m. overnatning • ...

“

Vi har haft alletiders tur til Tjekkiet. Eleverne fik i den grad prøvet deres grænser af

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Kim Clausen Lærer på Bornholm Efterskole

FOKUS PÅ DETALJERNE I skal altid have den bedste rejseoplevelse. Hos os får I et bureau, som har fokus på: • Tryghed • Fleksibilitet • Personlig service Ring for et møde om jeres tur.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® KONTAKT OS Få et skræddersyet tilbud med program og aktiviteter, der matcher jeres ønsker, behov og budget.

Læs mere på www.aktivferie.dk

54

Efterskolen · 5. september 2018

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Tlf.: 82 303 909 Mail@aktivferie.dk

januar 2010

AktivFerie.dk Jernbanegade 44 | 6000 Kolding

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

januar januar2010 2010

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Liberalt knæfald Er der nogen bedre måde at blive en del af det danske samfund på end at leve tæt sammen med danske unge 24/7 på en efterskole igennem et helt år. Svaret giver sig selv. Og jeg var indtil fremlæggelsen af regeringens finanslov 30. september, så naiv at tro, at langt de fleste uanset politisk observans ville være enige. For unge indvandrere får på en efterskole lov til at dele værelse, måltider, fællessang og værdier med helt almindelige blonde og blåøjede unge.

Det er integration, der virker.

Selv Dansk Folkeparti har tidligere ved flere lejligheder accepteret, at efterskolerne kan noget særligt på det område. Senest i et interview her i magasinet i maj måned sagde partiets skoleordfører Alex Ahrendtsen, at de indvandrerfamilier, man ikke kan sende hjem bør integreres, ”og gerne gennem et ophold på en efterskole.”

Så meget mere besynderligt virker regeringens anslag mod integrationsindsatsen på efterskolerne.

Godt nok sagde Alex Ahrendtsen i samme nummer af Efterskolen, at ”det har irriteret mig , at Efterskoleforeningen har så voldsomt fokus på at særbehandle indvandrerelever.”

Er det dette synspunkt, regeringen har valgt at falde totalt på knæ for. Men hvorfor er det Venstre, Konservative og Liberal Alliance som egenhændigt spiller ud med et forslag om at fjerne tillægstaksten for indvandrere og efterkommere. Der er tale om 10 sølle millioner kroner, som beviseligt giver stor effekt, som

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

nu skal fjernes for at signalere fasthed og hård kurs i forhold til integrationen.

Det er et kraftigt slag mod skoleformens mulighed for at gennemføre den helt nødvendige integrationsopgave, som hvert år får godt 500 integrationselever til at blive helt fortrolige med det danske samfund og danske unge.

Det er helt uforståeligt, at en liberal regering på den måde benytter en finanslov til at føre symbolpolitik.

Sagen er nemlig, at uden de særlige tilskud (som nu afskaffes) – og uden de særlige stipendier, hvis skæbne indtil videre er uvis – så risikerer man at smadre en af de integrationsindsatser, som virker. Effekten af integrationen beskrives i artikler i dette nummer. Vil regeringen, som gerne vil have et samfund i balance og med sammenhængskraft, virkelig destruere det integrationsarbejde, som efter års slid og mange forhindringer nu begynder at virke på efterskolerne, for blot at kunne være med på en stram retorik på integrationsområdet?

Hvad forestiller man sig egentlig der skal blive af 17-årige Lujain og hendes ligesindede. Lujain fortæller, at hun er så taknemmelig for at være kommet på efterskole. ”Jeg er blevet så god til dansk, og det er godt for mig og min fremtid,” siger hun.

Man fristes til at sige, at det er godt for Danmark. For hun er nu på vej i videre uddannelse, og kommer til at bidrage på lige fod med alle andre danske unge. I høj grad fordi hun fik et godt afsæt på efterskolen. Bevar den mulighed.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring (sygemeldt) Torben Vind Rasmussen, fung. formand

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

Vi driver din IT, så du kan fokusere på dine elevers læring Netværk og gæsteportal er skolens digitale rygrad.

Med Scanditek IT Solutions i ryggen får jeres skole et gennemført og højtydende trådløst netværk, der forankrer undervisning, læring og projektforløb.

Scanditek IT solutions leverer og installerer det ITudstyr, din skole har brug for. Hverken mere eller mindre. Samtidig tager vi hånd om alle processer i implementeringen af vores IT-løsninger. Du slipper altså helt for at skulle spekulere på IT, så du i stedet kan bruge din tid og energi på indlæringen.

Skolefaglig rådgivning, kommunikation i øjenhøjde og øjeblikkelig support står øverst på vores prioritetsliste.

Bestil et uforpligtende inspirations- eller løsningsmøde ved at kontakte Cean Lystrup på cl@scanditek.dk eller på telefon 87 42 52 00, hvis du vil sikre, at lige netop din skole er med på fremtidens netværk!

Scanditek Vest Eriksvej 24, 8960 Randers Sø

Wi-Fi fra Aruba og Aruba Clearpass sørger for digital gæstfrihed og læring, samtidig med, at de sætter de digitale regler for takt og tone for alle skolens aktører.

Høj driftsikkerhed og oppetid.

Samspil med UNI-Cs produkter og skolens internetudbyder Særlig brug af internettet i forbindelse med eksamener Sikker regulering af BYOD - elevernes ønske om at kunne bruge deres private mobile enheder på skolen Sikrer forskellige adgangsmuligheder for medarbejderne på skolens netværk.

Scanditek Øst Smedeland 36 2600 Glostrup