Issuu on Google+

efterskolen No. 16 · 24. maj 2012 · efterskoleforeningen

Foto: Polfoto

se jobannoncer bag i bladet

22

hvem er frie? Åndsfrihed til debat. Hvordan står det til med åndsfriheden i et land, der kan finde på at diskutere burkaforbud og tager patent på demokratiopfattelsen?

03 to skoler lukker

04 eksport umulig

10 sangskriverne

Svigtende elevtal får Rens Ungdomsskole og Østersøens Idrætsefterskole til at dreje nøglen.

Store penge i eksport af uddannelse. Men lovgivning kan forhindre efterskoler i at tage del i festen.

Sangskriverlinjen på Oure Efterskole udvikler de unges musikalitet, samarbejdsevne og kreativit.


02

indhold

10

04 efterskole n No. 16 · 24.

maj 2012

· efterskole

foreninge

n

Foto: Polfoto

no. 16 maj 2012

se jobannoncer bag i bladet

22

hvem er frie ?

Åndsfrihed til debat. Hvordan står den i et land, det til med der åndsfriheog tager patent kan finde på at diskutere på demokratiop burkaforbud fattelsen?

03 to skoler

lukker

Svigtende elevtal får Rens Ungdomssk Østersøens Idrætsefters ole og kole tilat dreje nøglen.

redaktion

04 eksport

umulig

Store penge i eksport af uddannelse. Men lovgivning kan forhindre i at tage del efterskoler i festen.

10 sangsk

riverne

Skriverlinjen på Oure Efterskole musikalitet, udvikler de samarbejdse vne og kreativit. unges

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740. E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

22

pres på åndsfriheden 21 teser om åndsfrihed offentliggjort og udgangspunkt for konference på Christiansborg i åndsfrihedens navn.

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

04

16

Tom Hagedorn fra Odsherreds Efterskole ærgrer sig over, at danske efterskoler ikke kan eksportere uddannelsesydelser.

18

uddannelseseksport ikke mulig

Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

06

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

kinesisk samarbejde Odsherreds Efterskole profiterer af at samarbejde med Kina. Det skærper blandt andet de danske læreres klasseperformance.

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315. Annonceinformation på www.efterskolen.com

08

deadline

nyt fra efterskolerne

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

abonnement

10

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

kreativ sangskrivning Sangskriverlinjen på Oure Efterskole udvikler elevernes musikalitet og samarbejde samt deres innovative kompetencer.

udgiver

vinder kåret Peter Tall fra Kastanievejens Efterskole vandt DM i sangskrivning for Efterskoler.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

efterskolelærere i Bruxelles Studietur til EUs institutioner giver de deltagende efterskolelærere mere viden og større indsigt.

26

efterskolen er f***ing fed Efterskolelærer skriver ungdomsbog om, hvordan det er at gå på efterskole.

28

nyt fra foreningen

30

ordblinde får lyst til læring Nyt forskningsprojekt skal kaste lys på hvorfor ordblinde tilsyneladende profiterer af at gå på efterskole.

12

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

17571 Mediegruppen

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Udgives af Efterskoleforeningen. Efterskolen 44. årgang.

frikvarter

14

ordet på bordet Formanden for Frie Skolers Lærerforening kigger nærmere på lærernes lønsystem.

38

kurser

39

efterspil


nyhed

03

28

24

to efterskoler lukker af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Rens Ungdomsskole og Østersøens Idrætsefterskole drejer nøglen om ved skoleårets afslutning

B

placering tæt på den tyske grænse har været den væsentligste årsag til de økonomiske problemer. »Jeg tror, at der er mange forskellige grunde til vores økonomiske problemer, og jeg er sikker på, at finanskrisen og den generelle økonomiske afmatning spiller ind,« siger han og fortæller, at Rens Ungdomsskole har kæmpet med at tiltrække elever i flere år. Skolen har plads til 146 elever, men har ikke haft så mange meget længe. Da 105 elever var, hvad der skulle til, for at økonomien kunne hænge sammen, og kun 35 havde meldt sig til det kommende år, så bestyrelsen ikke anden mulighed end at afvikle skolen. Usikkerhed om resten af skoleåret »Det har været en meget tung beslutning, og lige nu kæmper vi for at sikre, at vores nuværende elever kan få lov at gøre skoleåret færdigt,« siger Gunnar Weber og fortæller, at det er undervisningsministeriet, der afgør elevernes skæbne. Foreløbigt er det lykkedes at sikre skolen frem til 1. juni, men økonomien for den sidste tid, hvor eleverne blandt andet skal gennemføre de mundtlige afgangsprøver, er stadig ikke faldet på plads. »Jeg tror på, at vi får en ordning, så de nuværende elever ikke bliver ladt i stikken,« siger Gunnar Weber.

Finanskrisen Gunnar Weber, som er bestyrelsesformand på Rens Ungdomsskole tror ikke, at skolens

Ikke generel krise Formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, er ked af, at de to skoler må lukke,

men opfatter det ikke som et udtryk for, at skoleformen generelt er i krise. »Det er et grundvilkår, at efterskolerne er underlagt markedskræfterne. Vi ved, at folk i disse år holder lidt mere på pengene. Og det ser ud til, at det påvirker nogle skoler mere end andre,« siger han og tilføjer, at Efterskoleforeningens tal viser, at der siden 1990 er lukket 29 efterskoler og kommet 86 til. I det kommende skoleår ser tre nye efterskoler således dagens lys. Den ene er en helt ny skole med fokus på scenekunst. De to andre er tidligere husholdningsskoler, som nu skifter over under efterskolelovgivningen.

Det har været en meget tung beslutning, og lige nu kæmper vi for at sikre, at vores nuværende elever kan få lov at gøre skoleåret færdigt.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

estyrelserne på Rens Ungdomsskole i Sønderjylland og Østersøens Idrætsefterskole på Ærø har kastet håndklædet i ringen og besluttet, at skolerne lukker med udgangen af dette skoleår. En tung men nødvendig beslutning. »Det er med blødende hjerte, at vi har været nødt til indstille til generalforsamlingen, at skolen må lukke. Det kan ikke mere hænge sammen,« siger bestyrelsesformand på Østersøens Idrætsefterskole, Jan Gudmundsson. Et faldende elevtal har gjort det drastiske skridt nødvendigt. Skolen skal have omkring 65 elever for, at økonomien kan hænge sammen. I år er der 33 elever på skolen, og forrige år var der 44. Da der kun var 20 elever tilmeldt det kommende skoleår, fandt bestyrelsen det nødvendigt at lukke og slukke. »Det har været vigtigt, at vores nuværende elever ikke blev Sorteper, og det er heldigvis lykkedes at sikre resten af dette skoleår,« siger Jan Gudmundsson og tilføjer, at efterskolens placering på en ø har givet en ekstra udfordring i forhold til at tiltrække elever. »Vi synes selv, at vi har profileret os med vores linjer, men det har ikke været tilstrækkeligt, så måske har transporttiden også haft betydning,« siger han.


eksport umulig af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskoler må ikke tjene penge på virksomhedsdrift. Et muligt eksporteventyr ser derfor ud til at fortabe sig i tågerne

efterskolen · no. 16 · maj 2012

E

t eksporteventyr, hvor efterskolerne kunne tjene store penge på at sælge kreative og innovative didaktiske modeller, kan ikke realiseres, fordi det ikke er foreneligt med lovgivningen på området. Forstander Tom Hagedorn fra Odsherreds Efterskole mener, at lovgivningen er gammeldags og burde laves om. »I en tid hvor efterskolerne er under pres, er det da dumt ikke at udnytte de muligheder, der viser sig for at sælge den knowhow, vi besidder,« siger han og tilføjer, at det også giver god mening i forhold til Danmarks muligheder for at klare sig i en globaliseret verden. »Hvis vi skal fastholde vores velfærds-

samfund, er det viden, vi skal leve af. Og det er bare med at komme i gang. Der er allerede en række andre lande på markedet,« siger han og fortæller, at skolens samarbejde med kinesiske uddannelsesinstitutioner er ved at ændre sig, så der potentielt er mulighed for at tjene penge. Nye forretningsmodeller Odsherreds Efterskole har i flere år sammen med Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol arbejdet med at udvikle modeller for kreativitet og innovation. »Vi kan blive de første med et politisk godkendt curriculum for innovativ undervisning, som gør, at kinesiske skoler kan leve op

til de krav, der kommer oppefra i systemet. Krav om at omlægge til mere kreativ og samarbejdsorienteret undervisning,« fortæller Tom Hagedorn. I den forbindelse har Odsherreds Efterskole og professionshøjskolen indledt et samarbejde med Væksthus Sjælland, som hjælper med at udvikle forretningsmodeller, sikre beskyttelsen af rettigheder, udarbejde budgetter, prissætte og lignende. »Vi bør ikke forære vores undervisningsekspertise væk, og vi taler om muligheden for at tjene store penge, og for at ansætte mange mennesker både i Danmark og i Kina,« siger Tom Hagedorn. Det ærgrer ham, at hans skole ikke har mulighed for at


uddannelseseksport profitere af det store arbejde, der har ligget i at udvikle modellerne og opbygge tilliden til de kinesiske samarbejdspartnere. Lovgivning i vejen En efterskoles midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Det er derfor ikke foreneligt med lovgivningen, at etablere en virksomhed i forbindelse med efterskolen. Annette Vilhelmsen fra SF er meget tilfreds med denne passus i bekendtgørelsen. Hun mener ikke, at uddannelse og virksomhed skal blandes sammen. »Skrækscenariet ville være, at efterskolerne skulle finansiere sig selv ved indtægtsgivende virksomhed,« siger hun. Enhedslisten er også betænkelig ved at blande forretning og undervisning. »Indtægtsfinansieret skoledrift er i strid med grundlæggende værdier i vores skolesystem, og vi er imod en markedsgørelse af undervisningssektoren,« siger Lars Dohn. Men han finder det interessant, at vores velfærdssamfund har udviklet en række kompetencer og systemer, som andre kan bruge. Har noget at byde ind med Troels Ravn fra socialdemokraterne finder projektet på Odsherreds Efterskole særdeles interessant. »Det glæder et gammelt uddannelseshjerte som mit, at vi i det danske uddannelsessystem faktisk har noget andre kan lære af. Et vidnesbyrd om at vi kan noget,« siger han. Det ligger desuden lige op af aktuelle debatter om, at Danmark bør eksportere velfærdsydelser. Troels Ravn vil derfor gerne kigge nærmere på hvilke muligheder, der kunne være for projektet, men mangler mere konkret viden om detaljerne. »Tanken er spændende, og det ville være dumt bare at lade det ligge på grund af en lovgivning, som ikke er opdateret,« siger han. Esben Lunde Larsen fra Venstre vil også gerne kigge nærmere på problematikken. »Grundlæggende må et uddannelsessystem ikke være for stift. Der sker jo hele ti-

den nyt, og nye muligheder åbner sig. Jeg er bestemt ikke afvisende overfor at se, om det er noget, der kan gøres noget ved, men det kræver, at jeg får en mere præcis beskrivelse af, hvad problemet er,« siger han. Forslag til en model De radikale ser gerne nærmere på, hvordan en model eventuelt kan laves. Men det er vigtigt, at eleverne og efterskolernes formål hele tiden tænkes med. »Efterskolerne må ikke udvikle sig til kursusvirksomheder eller storkøkkener, som for eksempel leverer mad til det lokale plejehjem,« siger Jeppe Mikkelsen og forklarer, at hvis man kan lave en model, hvor man ikke udnytter elevernes arbejdskraft og lever op til formålene, så er han helt åben over for at se nærmere på det. »Jeg har ikke fundet de vises sten i denne sammenhæng, men Efterskoleforeningen kunne eventuelt i samarbejde med Tom Hagedorn komme med et bud på, hvordan en model kunne skrues sammen,« siger han. Etabler et privat firma Alex Ahrendtsen fra DF har vanskeligt ved at forestille sig en sådan model. »Sammenblanding af offentlige midler og forretning er ikke gangbar. Skolen må gøre op med sig selv, om den vil have statstilskud eller tjene penge, og den kan jo give afkald på statstilskuddet,« siger han og tilfø-

Forstander Tom Hagedorn

jer, at han ikke kan se, at der er et problem. Et privat firma etableret uden forbindelse til efterskolen er for ham at se løsningen. Mange scenarier Tom Hagedorn fortæller, at han og samarbejdsparterne har behov for en løsning på den korte bane. En løsning, som selvfølgelig skal være i overensstemmelse med lovgivningen. Et advokatfirma er derfor i gang med at se på, hvordan en forretningsmodel kan skrues sammen. »Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at se ud, der er mange scenarier,« siger han og tilføjer, at han dog gerne på den lange bane så en løsning, så også efterskoler kunne gå med i lignende projekter. Bekymret for fremtiden »Jeg er oprigtigt bekymret for, hvordan vores land skal klare sig i konkurrencen med lande som for eksempel Kina,« siger Tom Hagedorn og undrer sig over, at regering og andre på den ene side taler om at støtte op om eksport at velfærdsydelser, og på den anden side vil fastholde en lovgivning på uddannelsesområdet, som forhindrer samme eksport. »Udenrigsministeriet trækker den ene vej og uddannelsessektoren den anden, og jeg forstår ikke den forskrækkelse, der er omkring forretning. Vi er jo nødt til at tænke forretning hver dag, for at vores efterskole ikke skal lukke,« siger han.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Vi bør ikke forære vores undervisningsekspertise væk, og vi taler om muligheden for at tjene store penge, og for at ansætte mange mennesker både i Danmark og i Kina.

05


06

uddannelseseksport

samarbejde med Kina kvalificerer dansk undervisning af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Odsherreds Efterskole samarbejder med Kina. Kineserne profiterer af en lang dansk tradition for at arbejde med kreativitet og innovation, og den danske efterskole får et pædagogisk og fagligt løft

D

efterskolen · no. 16 · maj 2012

anske efterskoler har en lang tradition for at tænke uddannelse, pædagogik og social udvikling sammen med økonomi og forretning. Den lille enhed en efterskole udgør, den korte afstand mellem ledelse og lærere, og det tætte forhold til eleverne gør desuden efterskolerne ideelle som pædagogiske laboratorier. Hvis man yderligere stiller skarpt på den danske tradition for at fokusere på processer, har man ifølge forstander på Odsherreds Efterskole, Tom Hagedorn, en vare, som efterspørges mange steder i verden. Den nordvestsjællandske efterskole har gennem de seneste år i samarbejde med læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol udviklet en metode til at arbejde med kreative og innovative processer. Det pædagogiske samarbejde kan potentielt skabe grundlag for en givtig forretning, men den kvalificerer også undervisningen på den danske efterskole. »Samarbejdet med Kina har givet os et ordentligt løft og et spark over skinnebenet,« siger Tom Hagedorn og fortæller, at de metoder, som skolen udvikler til Kina, er dem, som lærerne selv bruger i den daglige undervisning, og når modeller og metoder

skal sælges i Kina, betyder det, at lærerne gennemarbejder og forfiner dem til glæde for de danske elever. »Når vi præsenterer vores arbejde i Kina, skal den sidde lige i skabet. Vi skal levere med en skarphed, som gør, at vi også bliver skarpere her,« siger Tom Hagedorn og tilføjer, at mødet med kinesisk skoletradition på mange måder er et wake-up call for de danske lærere og ledere. Kineserne vil lære noget »Kinesiske elever sidder i klasselokalet for at lære noget, hvor man ind imellem her hjemme får indtryk af, at de unge er mere optagede af, hvornår de får fri,« siger Tom Hagedorn og fortæller, at det både kan være en rystende oplevelse, der stiller store krav, men også en stor inspiration for de danske lærere at komme til Kina og undervise. »De kinesiske elever sidder med et intenst blik og stirrer på dig i forventningen om, at du har noget at tilbyde. Stærkt fokuserede på resultater,« siger Tom Hagedorn og tilføjer, at kombinationen af kinesernes stærke orientering mod resultater og det danske fokus på processer skaber magi. »Dialog, inddragelse, samarbejde, dynamik, diskussion. Alt det med processer, kreativitet og innovation, det er vi gode til, og når så vi fokuserer på resultaterne, på hvad der kom ud af det, om det var bedre end i går, så rykker det,« siger han.

Fordommene gøres til skamme Netop det kreative og innovative er noget de kinesiske myndigheder har været optaget af et stykke tid. Odsherreds Efterskole og samarbejdsparter har derfor udviklet et koncept til kreativ og innovativ undervisning og prøvet det af dels her hjemme og dels i Kina. »Når vi er i Kina og forklarer eleverne, at de skal gennem det kreative -, det innovative - og det entreprenante rum, før de skal præsentere løsningerne. Når de hele tiden fodres med ny information og arbejder med komplekse problemstillinger. Så gør de det, og de gør det bedre end de danske elever,« fortæller Tom Hagedorn og tilføjer, at det godt kan være, de ikke er helt med første gang, de skal arbejde efter den nye metode, men hvis man først får etableret en stemning i klassen, hvor der er plads til også at være afslappet, kaster de sig engageret ind i det. »Alle vores fordomme om, at vi er de kreative, og de er robotter, falder desværre fuldstændig til jorden,« siger han. Centralistisk tradition Den kinesiske tradition med en stor grad af centralisering og et meget hierarkisk system virker også overvældende i forhold til, hvor hurtig en udvikling kan sættes i gang. »Hvis de kinesiske myndigheder beslutter, at man vil arbejde efter en speciel model i uddannelsessystemet, så retter man ind ude på skoler og universiteter. Så skal det ikke lige diskuteres i lærerkollegiet eller bestyrelsen,« siger Tom Hagedorn og forklarer, at det godt kan gøre ham lidt nervøs for vores eget lands fremtid, når han ser, hvor hurtigt kineserne kan flytte sig. »Vores kontakter til Kina kvalificerer undervisningen for de danske elever, dels fordi mine lærere bliver dygtigere til at performe i


klasselokalet, men også fordi de får en dyb forståelse for, hvad globaliseringen konkret betyder,« siger Tom Hagedorn og tilføjer, at det også får danskerne til i højere grad at være skarpe på, hvad det er, vi er gode til.

Lovgivningen er i vejen Den nuværende lovgivning på efterskoleområdet giver ifølge Tom Hagedorn ikke mulighed for at drive større virksomhed ved siden af efterskolevirksomheden, og det ærgrer ham. »Det er er muligvis noget, der stammer tilbage fra Tvindlovene, men jeg synes det er ærgerligt, at lovgivningen ikke støtter en fantastisk mulighed for at opdyrke et stort eksportmarked,« siger han og tilføjer at mange andre lande tilsyneladende ikke har problemer med at eksportere uddannelse. »I Australien er det den næststørste eksportartikel,« siger Tom hagedorn.

30. september – 5. oktober 2012

Bliv inspireret En uge der giver dig inspiration og styrker din faglighed. Kursus med sammenspil, kor, workshops og musikalske arrangementer på Musik og Teaterhøjskolen.

HØJSKOLEN

Se mere og tilmeld dig på www.musikogteater.dk

Workshops og sammenspil Kursusleder: Mikkel Rørbæk Undervisere: · Helle Hansen · Moussa Diallo · Esben Andersen · Peter Dombernowsky · Ole Visby · Rikke Bjerring

efterskolen · no. 16 · maj 2012

FOR MUSIKLÆRERE

Efterskolen som guerilla enhed Ifølge Tom Hagedorn er efterskolen god til at udvikle ny pædagogik og didaktiske modeller. »Vi er en lille enhed. Vi er sammen med eleverne hele døgnet. Vi kan hurtigt efterprøve om noget virker. Vi er det perfekte pædogogiske laboratorium. En slags pædagogisk guerilla enhed,« siger han

og forklarer, at der i eksport af uddannelse ligger et fantastisk potentiale for danske efterskoler. »Vi er jo vant til at tænke økonomi, forretning og indtægter samtidigt med skole, uddannelse og social udvikling. Og vi er hurtigt omstillelige, så vi er de oplagte spydspidser i forhold til at skabe nye markeder,« siger Tom Hagedorn og tilføjer, at det i en tid, hvor der er faldende elevtal, måske er en god ide at kigge sig om efter nye indtjeningsmuligheder. Han er dog klar over, at det ikke kan lade sig gøre inden for den nuværende lovgivning.


08

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Han overtager stillingen efter Henrik Stougaard Larsen, der valgte at skifte forstanderjobbet ud med en stilling som leder af Ungnorddjurs. I den mellemliggende periode fra 1. maj til 1. august er viceforstander Jacob Mangelsen konstitueret forstander.

5

JUNI 2012

,

EFTERSKOLE KOLE, OLLERUP OLLERUP FRIS P OG KOLEN I OLLERU GYMNASTIKHØJS YDER TIL: ERSKOLE INDB DEN FRIE LÆR

GRUNDLOVSFEST 2012 5 JUNI 2012 KL 13-21 KOLEN I OLLERUP PÅ GYMNASTIKHØJS

TALERE:

PER STIG MØLLER TORBEN STENO

UNDERHOLDNING:

PIERRE DØRGE ESTRA & NEW JUNGLE ORCH OLLERUP EFTERSKOLE OLLERUP FRISKOLE DEN FRIE LÆRERSKOLE EN I OLLERUP GYMNASTIKHØJSKOL

T: ANDET GOD*,-&% #.*

!"#$%&'()"&'*+%& )*'6%&%:*+%0* &%#*%#*)18#%&&%#%*9 /"&0102*1*3#1)45',"&%67* -#%2<#*(<*%2%6*"0'8"#.* "&* -(;-)&*1*,"''10%6*3 #*$>,*"3*%6*+<)9&*+ "&$4#8%0*+%&*%))% 6%#C218%#* /%'(1'01027*="2*+ &3A0*'B)2%#*'+<(#-&4$ #1'$*@A ?4)10" (<*()"&'%0.* ,%D&%. #%'*"# -+*&% 103-#+"9-0*

LÆS MERE PÅ LERUP.DK WWW.DETSKERIOL

ARRANGEMENTET

BORG KOMMMUNE

ER STØTTET AF SVEND

KÆMPE grundlovsfest i Ollerup Ollerup Friskole, Ollerup Efterskole, Ollerup Gymnastikhøjskole og Den Frie Lærerskole i Ollerup inviterer for tredje gang til stort grundlovsmøde! Programmet er pt. i støbeskeen og der arbejdes på at det indeholder et musikalsk navn (Pierre Dørge – New Jungle Orchestra – tidl. statsensemble), talere i ministerklassen (Per Stig Møller) og journalisten Torben Steno, der som bekendt har rødder i Svendborg. Desuden vil der være optrædener, opvisninger og koncertindslag med elever fra de fire frie skoler: friskoleelever, efterskoleelever, højskoleelever og studerende fra Den Frie Lærerskole Det er tanken, at grundloven anno 2012 skal italesættes af kunstnere/lyrikere og en politiker. Det er ikke tanken, at dagen skal være et parti-politisk møde, men derimod et møde, hvor de overordnede værdier i samfundet skal udtrykkes i ord, dans og musik.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Ny forstander på Kragelund Efterskole Den 1. august 2012 tiltræder Jens Lau Pedersen stillingen som forstander på Kragelund Efterskole. Jens er 47 år og gift med Helle. De bor sammen med deres 4 døtre i Jelling. Jens kommer fra en stilling som skoleleder på Gadbjerg Skole. Som ung og nyuddannet lærer var Jens Lau Pedersen med til at starte Kragelund Efterskole. Han var ansat på skolen i 8 år.

Tour de klima I april måned har eleverne fra Vestfyns Efterskole været på klimatur til Lolland/Falster og Møn. Fokus har været på Lollands mange tiltag til grøn energi, og turen er foregået på cykel, i traktor og i skolens båd, Olivia. Eleverne har på skift sejlet båden eller cyklet, og traktoren har været med som backup for cyklisterne. Der er i alt blevet cyklet 2540 km, traktoren har kørt ca. 430 km og båden har sejlet mere end 200 sømil, hvoraf halvdelen af strækningen har været for sejl. Billedet viser sejladsholdet ud for Møns Klint.

Solen skinner i Bramming Bramming Gymnastik- og idrætsefterskole har opsat et solcelleanlæg på taget af den ene idrætshal . Anlægget forventes at producere 50.000Kwh om året eller det, der svarer til godt en femtedel af skolens forbrug. »Vi har et ønske om at være bevidste energiforbrugere og vil gerne i såvel undervisningen som i vores signal til omverdenen vise, at alternative energiformer er en god investering,« siger forstander Kirsten Tygesen. På en skærm i skolens forhal kan man løbende følge med i, hvor meget energi det nye anlæg producerer. »Vi forrenter de 900.000 kr. bedre på taget end i banken, og vi afviser ikke, at der kan komme flere solpaneler på tagene i fremtiden,« fortæller forstanderen.

Hjemly møder Barcelona Hjemly håndboldlinje kom lige før påske hjem fra en uges ophold i Barcelona. Turen bød foruden mange træninger og kampe mod spanske ungdomshold også på et møde med Barcelonas kendte håndboldhold. Hjemlys elever overværede Barcelonas træning og havde efterfølgende et møde med den danske landsholdsspiller Jesper Nøddesbo, hvor han fortalte om sit liv i den spanske storklub. Under opholdet faldt det også så heldigt ud, at der var en spændende Champions League kamp mellem Barcelona og Montpellier fra Frankrig, som Hjemlys elever overværede. Eleverne nåede desuden at være på sightseeing i Barcelona, bade i Middelhavet, cykle på mountainbike i bjergene, lave canoping (træklatring) og laser combat (lege krig med laservåben). »Det, de fleste elever mest husker fra turen, er mødet med alle Barcelonas stjerner og specielt at være sammen med Jesper Nøddesbo.« siger Steen Povlsen fra Hjemly Idrætsefterskole.

En dråbeformet spisesal Ladelund Efterskole indvier i maj måned en ny spisesal. Siden hovedbygningen blev bygget i 1889 har den huset både forstanderbolig, køkken og spisesal. En gammel tilbygning er nu revet ned og en selvstændig dråbeformet spisesal er bygget ud i haven. Hovedbygningen i rød tegl skulle arkitektonisk være sin egen. Derfor blev den nye spisesal dels trukket lidt tilbage fra facaden i hovedbygningen, dels placeret i tættere kontakt med parken og de grønne arealer. Køkkenet bliver moderniseret og den ny spisesal står som kontrast til den høje rektangulære hovedbygning. Også materialerne i det nye hus er anderledes, idet der er brugt sort træ udvendig og lyst birketræsfiner indvendigt. Salen har plads til 180 elever. Hele projektet er begyndt med, at eleverne kom med forslag til tegninger, og det er arkitektfirmaet Mejeriet i Kolding, der har stået for projektet.


nyt fra efterskolerne

Erfaren højskolemand ny forstander på Højer Efterskole Han har været landstræner for det færøske badmintonlandshold, lærer på Idrætshøjskolen i Sønderborg og forstander på Idrætshøjskolen Bosei på Sydsjælland. Nu rykker Erling Joensen vestpå for at tiltræde stillingen som forstander på Højer Efterskole. Dermed får skolen en stærk profil fra såvel idræts- som højskoleverden ved roret i det kommende skoleår. »Højer Efterskole er en traditionsrig skole med nogle helt unikke rammer, og jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for at videreudvikle skolen. Mit hjerte brænder for den frie kostskoleform, som jeg har et indgående kendskab til fra mit højskolevirke. Min ambition er i samspil med bestyrelse og ansatte at skabe en moderne skole med respekt for værdierne og traditionerne på Højer Efterskole,« siger Erling Joensen. Erling Joensen er halvt færing og er oprindeligt læreruddannet fra seminariet i Skaarup. Han har i en lang årrække været aktiv inden for den frivillige idræt og har bl.a. været cheftræner for DGI’s verdenshold i badminton. Desuden er Erling Joensen en aktiv foreningsmand, og han har gennem årene bestridt flere tillidsposter i DGI Sønderjylland og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD). Erling Joensen tiltræder som forstander på Højer Efterskole den 1. Juni

Nyt navn og skærpet profil Onsdag d. 18. april afholdt Ubby Fri- og Efterskole sin årlige generalforsamling med et større fremmøde end de tidligere år. Generalforsamlingen var præget af en meget positiv stemning, til trods for at både formanden og forstanderen i deres beretninger kom ind på den svigtende tilmelding til efterskolen. Begge beretninger forholdt sig aktivt til problemet. Der er allerede taget en række nye initiativer til at vende udviklingen, herunder en skærpelse af skolens profil. Generalforsamlingen gav sin fulde opbakning til, at skolen skærper profilen yderligere og tager et nyt navn. I 2012 oprettes yderligere en idrætslinje: ”Krop og sundhed”. På arbejdspapiret er Ubby Fri- og Efterskole blevet til Idrætsefterskolen Ubby og Friskolen Ubby.

Når Regentparret på dette års sommertogt med Dannebrog lægger til kaj i Stubbekøbing på Grundlovsdagen d. 5. juni, vil

Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. 2 besøge Gunslevholm Idrætsefterskole. Gunslevholm har de sidste år vist sig at være et meget aktivt sted for idæts- og kulturlivet på Falster og Sydsjælland. Derfor har kommunen også valgt skolen, som et af de steder den vil vise dronningen under regentparrets besøg i Guldborgsund kommune. Det er med glæde, stolthed og spænding skolens ansatte og elever vil forberede sig til dette fornemme besøg. Det er planlagt at give Dronningen en flot oplevelse af den energi, stemning og glæde, som ikke bare Gunslevholm men efterskolerne generelt summer af i det daglige samspil med nutidens unge mennesker. Der vil blive vist udpluk fra musik/ sang, kreative fag og idrætten.

erfaring om dyr, natur og jagt,» siger Rene Henriksen, viseforstander.

De bestod jagtprøven

60 års fødselsdag

Fire store drenge, der har svært ved det boglige, kan være rigtig stolte i disse dage. Sidst i april bestod de nemlig deres livs første eksamen. Ikke i dansk, sprog eller matematik, men derimod i kendskab til dyr og natur. Anders, Kevin, Henrik og Alex har nemlig bestået jagtprøven. Drengene er elever på Sofie Rifbjerg Efterskole, som er skole for elever med særlige læringsforudsætninger. Skolen har for første gang tilbudt undervisning i Jagttegn, og drengene meldte sig. »Jeg tænkte, at det ville jeg prøve, også selv om der ikke er jægere i min familie,« siger en af de fire drenge, Henrik. Drengene har lært en masse om regler, om dyr og om våben. Af hensyn til elevernes kunnen har Aage Smedegaard undervist anderledes, end han ellers gør på jagtkurser. Blandt andet har han brugt mange billeder og huskeregler. Hele jagtholdet på 11 elever har været med Aage Smedegaard på ande og bukkejagt. Fire elever blev indstillet til prøve og Aage Smedegaard var meget stolt, da de sidste fire skud lød, som bevis på bestået prøve. »Som skole er vi stolte og meget glade på elevernes vegne. Der har været mange fine pædagogiske oplevelser i undervisningen, hvor eleverne har bidraget med hver deres kompetencer, hjulpet hinanden og alle 11 elever har oplevet og fået en masse viden og

Rinkenæs Efterskole har netop fejret 60 års fødselsdag. Det lokale Rinkenæs Brandværnsorkester modtog omkring 200 tidligere elever og lokale beboere, da festen blev skudt i gang. Helga Petersen, som var elev på skolens første hold bar efter planen fanen ind sammen med en af skolens nuværende elever, og festprogrammet indeholdt taler, middag og underholdning. Rinkenæs Efterskole kan takke Hoptrup Højskole og Efterskole for sin opståen. Allerede før 2. verdenskrig var efterskolen syd for Haderslev vokset ud af sine rammer, og man ledte efter et nyt sted at etablere skolen. Men krigen kom i vejen, så Rinkenæs Efterskole blev først stiftet i 1952, da den flyttede ind i Rinkenæs Overkro. I 1980'erne havde efterskolen op til 104 elever. I år er der 54 elever. »Elevtallet stiger og falder i takt med ungdomsårgangene, men vi tilpasser os og lægger budget efter, at tiden lige nu ikke giver fløde til kaffen,« fortæller forstander John Østergaard til JydskeVestkysten.

Ny bestyrelsesformand på Hoptrup Efterskole I forbindelse med den ordinære generalforsamling på Hoptrup Efterskole blev der skiftet ud i efterskolens bestyrelse. August Kragh og Johan Kulmbach har valgt at forlade bestyrelsesarbejdet efter at have været med siden skolens oprettelse i 2006. Nyvalgt blev hhv. Klavs Kildeby og Poul Martin Langdahl. Klavs Kildeby har i mange år været ansat på tekniske skoler – senest som direktør for EUC-Syd. Desuden er han barnebarn af Hans Kildeby, der grundlagde Hoptrup Højskole tilbage i 1920. Poul Martin Langdahl er sognepræst i Hoptrup Sogn. Han kommer fra en stilling i Århus, hvor han igennem mange har været yderst aktiv indenfor foreningslivet. Den nye bestyrelse har konstitueret sig som følger: Ole Frier-Meineche (formand), Kirsten Heissel (næstformand) og bestyrelsesmedlemmerne Henrik Brink, Hanne Henningsen, Anne-Sophie Brodersen, Klavs Kildeby og Poul Martin Langdahl.

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder

yhed til Korte n sendes kolerne t.dk e ft fra e rs magasinhuse en@ n o ti k a red

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Dronningen gæster Gunslevholm

09


10 sangskrivning

skaberkraft i centrum af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Sangskriverlinjen på Oure Efterskole udvikler de unges musikalitet, samarbejdsevne og kreativitet

G

ustav Berntsen slår et par akkorder an på sin Fender Mustang, Emilie Lyderer sætter mikrofonen på stativ. Lærer Carsten Lykke er optaget af mixerpulten, og Oskar Dinesen spiller trommer inde bag ruden i den lydisolerede del af lydstudiet på Oure Efterskole. Resten af niende klasses musikhold er langsomt sevet ud i tilstødende øvelokaler. »Skal vi høre kliksporet alle sammen,« spørger Gustav Berntsen og fortæller, at musikholdet lige har haft besøg af en producer fra New York, som råder dem til, at alle bruger kliksporet hele tiden, når de er i studiet. Fra trommesættet svarer Oskar Dinesen, at han i hvert fald gerne vil have det på. De tre 16-årige elever er ved at gøre klar til at indspille et nummer, de har skrevet. Et nummer som de vil sende ind til DM i sangskrivning for Efterskoler. »Vi blev opfordret af lærerne til at deltage, og jeg synes, det er en fed mulighed for, at andre kan høre noget af det, vi alligevel har gang i,« siger Oskar Dinesen og fortæller, at det er en rigtig god oplevelse at gå på sangskriverlinjen på Oure Efterskole, at det er spændende og udfordrende at skulle lave sin egen musik. »Vi har overhovedet ikke spillet covernumre her nede, kun musik vi selv har skrevet,« siger han.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Ideen bag sangskriverlinjen Lærer Carsten Lykke fortæller, at ideen med skolens sangskriverlinje er at sætte fokus på den skabende proces.

Elevens motivation er langt mere interessant end talentet.

»Vi underviser ikke eleverne i et instrument. Selvfølgelig bliver de bedre til at spille, fordi de spiller så meget, som de gør, men det er ikke målet,« siger han og forklarer, at skolens sangskriverlinje er tænkt som et alternativ til de mange musikskoler og andre efterskoler, hvor man arbejder med kopimusik og har fokus på sammenspillet og på elevernes instrumentelle færdigheder. »Det skabende er i centrum, så vi arbejder med elevernes musikalitet, med samarbejde og med innovative processer,« siger Carsten Lykke og forklarer, at skolen gør et stort arbejde ud af at fortælle kommende elever, hvad der venter dem, når de kommer på skolen Udfordrende »Den første dag vi kom her, blev vi sat sammen med nogle andre elever og skulle skrive en sang,« fortæller Oskar Dinesen. For nogen er det en grænseoverskridende udfordring. En opgave der kræver respekt for, at mennesker er forskellige. »Nogen vil måske helst skrive en sang helt alene. Nogen bliver inspireret af andre. Nogen vil måske kun arbejde med en genre. Og nogen er måske ikke så stærke på musikteorien. Men jeg synes, at vi har været gode til at give plads til, at alle kan bidrage med noget,« siger Oskar Dinesen og fortæller, at både han selv, men også de andre elever langsomt har fået øjnene op for, at god musik kan være mange ting. »Det handler om, at man er åben, at man udnytter hinandens styrker og lader sig inspirere af de andres musik,« siger han. Individuelle planer »Når eleverne begynder her, er de ofte lukkede omkring deres eget musikunivers, men langsomt åbner de sig og fokuserer mere på, hvad der er fedt, om det så er metal eller pop,« siger Carsten Lykke og tilføjer, at skolens opgave netop er at udfordre elevernes stereotyper og vise totaliteten i musikken.


sangskrivning

11

Det skabende er i centrum, så vi arbejder med elevernes musikalitet, med samarbejde og med innovative processer. Den pædagogiske udfordring ligger i at finde den rette balance mellem på den ene side at respektere, at den skabende proces er individuel og skrøbelig og på den anden side støtte og udfordre eleverne, så de også udvikler sig. »Vi arbejder med individuelle planer for eleverne, fordi de er forskellige, og fordi vi dels skal hjælpe dem på vej, men også passe på ikke at dræbe deres kreativitet,« siger Carsten Lykke. Han er meget opmærksom på, hvordan han støtter de unge og fortæller, at nogle elever måske allerede har færdige sange i sig, og kan få dem ud alene ved at benytte de rammer, skolen har med gode instrumenter, mikrofoner og studiemuligheder, mens andre skal have mere hjælp. »Vi kan jo ikke forvente, at inspirationen bare drypper ned her midt på Oure mark en tidlig tirsdag morgen, så vi hjælper selvfølgelig de kreative processerne på vej,« siger han. Benspænd »Man skal have valgmuligheder, men også tage beslutninger, når man skriver sange,« siger Carsten Lykke og fortæller, at kreativiteten lettere udfordres, når man ”spænder ben” for eleverne. Når man sætter rammer for opgaverne. Det kan være, at eleverne skal skrive en kærlighedssang set fra den forladtes side. Det kan være, at de skal bruge et bestemt antal akkorder i deres sang. Eller det kan være, at en række bestemte ord skal indgå i teksten. »Det kan også være, at jeg giver dem en guitar figur, men så skal jeg være opmærksom på balancen, for det er jo eleverne, der skal være kreative, og det skal være deres sang,« siger Carsten Lykke.

Gæstelærere »Når Kasper Eistrup i eftermiddag kommer som gæstelærer, så ved eleverne, at de vil få en subjektiv bedømmelse, og hvis ikke de mener, at de kan klare det, så skal de ikke komme med noget,« siger Carsten Lykke. Selv er han varsom med at give for meget udtryk for, hvad han synes om det, eleverne laver. »Hvis jeg synes, at noget er helt fantastisk, og jeg roser det for kraftigt, risikerer jeg, at en lang række af de andre elever kommer til at føle, at deres måske ikke er godt nok, og omvendt skal jeg jo heller ikke nedgøre noget. Jeg skal finde den rette balance og holde igen med min egen mening,« siger han og tilføjer, at det derfor er rigtig godt med gæstelærerne, fordi eleverne også har brug for at få subjektive bedømmelser af deres arbejde. Markedsføring I det hele taget er det vigtigt, at elevernes sange bliver hørt af andre. At de unge på den måde kan stå ved deres produkter og få respons på dem. Eleverne arbejder derfor også med at markedsføre deres sange og udforske de muligheder, der er på blandt andet nettet for at distribuere musik. »Vi er ikke så meget optaget af markedsføring i forhold til, hvordan musikken kan blive en forretning, men som et redskab til at udbrede sangene,« siger Carsten Lykke, som ser DM i sangskrivning for Efterskoler, som en af de platforme eleverne kan bruge. Han ved, at flere har ambitioner om at komme til at leve af deres musik, men synes ikke, at forretningsvinklen skal fylde på skolen. »Her får eleverne muligheden for at skabe god musik i et økonomisk frirum. Det, vi laver, skal ikke sælges, og studietid skal ikke finansieres, så vi kan koncentrere os om den kunstneriske og skabende side« siger Carsten Lykke. Motivation og talent Oskar Dinesen kunne godt tænke sig at komme til at leve af sin musik, men er lige nu optaget af selve musikken og sin udvikling som sangskriver. »Jeg er blevet meget mere bevidst om,

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Musik og smag Den sidste akkord hænger i rummet, klinger ud, og i et par sekunder er der ingen, der siger noget, så stopper Carsten Lykke optagelsen, og de tre elever begynder at diskutere, om take one nu også var god nok. Oskar Dinesen er ikke helt tilfreds med trommerne og vil gerne have et nyt forsøg. »Jeg synes, at indledningen er for lang. I skal komme på med sangen med det samme. Når nogen hører den på Spotify, vil rigtig mange springe videre til et nyt nummer, fordi der sker for lidt,« siger Carsten Lykke. Eleverne bliver enige om at afprøve lærerens forslag, og Oskar Dinesen går igen ind til trommerne i den lydtætte del af studiet. Carsten Lykke fortæller, at han er meget opmærksom på, hvad han gør, når han går ind og giver råd og bedømmer elevernes arbejde.

»Musik handler jo også om smag, og som lærer skal jeg være varsom med at dømme ud fra min egen smag,« siger han og fortæller, at skolen benytter gæstelærere i stort omfang. Gæstelærernes opgave er, ud over den symbolværdi der ligger i, at de er kendte producere og sangskrivere, at give subjektive bedømmelser af elevernes musik.


hvordan man når frem til den gode sang. Hvad det kræver af mig, hvad jeg er god til, og hvor jeg kan forbedre mig,« siger han. Carsten Lykke synes, det er fantastisk at følge de unges udvikling. Han synes, at de unge er rigtig dygtige, og han arbejder med at sætte overliggeren højt, men han er også opmærksom på, at de unge skal forstå, at succes kræver arbejde. At talent ikke er nok i sig selv.

»Der er helt sikkert nogle fremtidige sangskrivere i min klasse. Men vi skal også lære dem at være realistiske i forhold til, hvad de vil og kan med musikken,« siger han og forklarer, at eleverne jo kun er 16 år og kan nå at skifte interesse mange gange i livet. For Carsten Lykke er det afgørende således, at eleverne arbejder seriøst med musikken og udfordrer deres talent. »Elevens motivation er langt mere interessant end talentet,« siger han og tilføjer, at det er rigtig fint, hvis eleverne bruger efterskoleopholdet til finde ud af, at det ikke er sangskrivning, de skal bruge deres liv på.

De tre unge er nået til afslutningen på sangen. De sidste takter er uden sang og trommer. Kun Gustav Berntsens Fender Mustang guitar fylder rummet. »Slå kliksporet fra nu, Carsten,« siger han og slutter sangen af med at sætte tempoet ned over de sidste takter.

Emilie, Gustav og Oskars bidrag til DM i sangskrivning kan ses her

Udvikling af kreativiteten »Eleverne har en alder, hvor det er rigtig godt at være kreativ. Så det giver god mening at arbejde med at udvikle kreativiteten. Det de tager med her fra, kan de bruge i mange andre sammenhænge,« siger Carsten Lykke.

vinderen er fundet Peter Tall har med “Folk snakker for meget” sikret sig førstepladsen i DM i sangskrivning for Efterskoler

D

M I sangskrivning for Efterskoler har haft massiv tilslutning. 95 numre fra 42 forskellige efterskoler har deltaget I konkurrencen, og nu er vinderen udpeget. Peter Tall fra Kastanievejens Efterskole har med nummeret ”Folk snakker for meget” vundet førstepræmien på 10.000 kr. til en professionel studieindspilning. »”Folk snakker meget” er overraskende professionelt lavet, men først og fremmest er det det gode og vedkommende indhold i teksten, som jeg reagerede på,« siger Lau Højen. Han er forsanger i Carpark North og har været med til at udpege vinderen. Sammen med de to andre jurymedlemmer, bandcoach Per Wium og rapper, coach og projektkoordinator Pelle Møller, samt sidste års vinder Amanda Bøg, overraskede Lau Højen vinderen ved at møde op på Kastanievejens Efterskole til en præmieoverrækkelse.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

2. pladsen og to Roskilde-billetter går til Askov-eleverne Aksel og Siska alias Fokal for nummeret "Noget om noget" 3. pladsen og et gavekort på 500 kroner til TP Music går til "Mr.Goodvibe", der er skrevet af elever fra Femmøller Efterskole.

Se vindervideoen her


efterskolen 路 no. 16 路 maj 2012


14

læserdebat

t e d r o b å p ordet ndes til Debatindlæg se

redaktionen@m

agasinhuset.dk

bliver det i år, at vi får et nyt lønsystem? af: Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

efterskolen · no. 16 · maj 2012

S

ygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger og lærere interesserer sig ikke for løn! Så længe lønnen er på et rimeligt niveau, som kan sammenlignes med deres kolleger på andre skoler, så er lønnen mindre interessant. Det er dokumenteret i mange undersøgelser sidst i SFI’s rapport om ledelse, læring og trivsel fra 2011. Sådan er det også på det frie skoleområde. Lærerne på de frie skoler er ikke specielt optaget af deres lønforhold – i hvert fald ikke på de skoler, hvor man har en løn, som ligger på linje med lønnen i folkeskolen. På disse skoler bruger lærerne kræfterne på det væsentlige – nemlig at undervise og give eleverne en god start på deres uddannelsesrejse. På de skoler, hvor man ikke betaler så meget i løn, er den evige ævl og kævl om løntillæg et problem, fordi det fjerner fokus fra det væsentlige. Lærernes løn består af en basisløn og nogle forskellige centralt aftalte tillæg. Hertil kommer ”ny løn”, som blev indført i overenskomsterne i 1999, og som vi siden har kæmpet for at få til at fungere. Det helt basale princip i ny løn er, at skolen ved at anvende midler til forskellige arbejdsopgaver eller kvalifikationer,

skaber større motivation for læreren og samtidigt giver lederen et ledelsesredskab. Princippet virker muligvis i økonomers hjerner og i maskinrummet hos landets jurister. Men på arbejdspladser, hvor fokus er mere på dannelse og læring og indlevelse i de mennesker, som de har med at gøre, end hvad de får for det – er det et håbløst system. Lærerne bryder sig ikke om lønsystemet, og det har også vist sig umuligt at holde trit med lønudviklingen i folkeskolen. Det betyder, at lærerne på det frie skoleområde er den eneste uddannede erhvervsgruppe i privat regi, som har en dårligere løn end den tilsvarende i den offentlige. Både Finansministeriet/skoleforeninger og Frie Skolers Lærerforening (FSL) har prøvet at få systemet til at fungere. Der er lavet lønstatistik, aftalt minimumsgarantier og et såkaldt råderumspapir, og der er aftalt mulighed for lokal lønmægling og så videre. Alt sammen fordi det er åbenlyst, at ny-lønssystemet ikke udløste så mange lønkroner, som det var meningen. Blandt andet er det i aftalen vurderet, at der i gennemsnit er plads til en ny-lønspulje i år på ca. 7,8 procent af den samlede lærerlønsum stigende i 2013 til 8,7 procent (det

såkaldte råderum). Det har aldrig været tanken, at alle skoler skulle udmønte det samme, så derfor er det også svært at pålægge den enkelte skole at udmønte 7,8 eller 8,7 procent af den samlede lønsum som tillæg til lærerne. Ideen har været, at skolerne i gennemsnit skulle nå dette niveau. I FSL har vi netop kortlagt lønnen på alle efterskoler i landet. Det er vores tillidsrepræsentanter, som har gjort det store arbejde med at skaffe tallene på skolerne, så vi har mulighed for at se, hvor meget skolerne udmønter i ny løn. Der er 261 efterskoler i Danmark, og kun 12 af dem udbetaler løn svarende til forventningerne i råderumspapiret eller derover. Derfor skal man ikke være noget stort matematisk geni for at regne ud, at det kan være endog meget svært at få et gennemsnit på efterskoleområdet, som ligger bare i nærheden af 7,8 procent, som var tanken. Gennemsnittet for efterskolerne ligger da også på 5 %. Det svarer til, at en lærer på en efterskole i gennemsnit får knap 16.000 kr. mindre i årsløn, end de forventninger der lå i den aftale, vi indgik i 2011. Heraf udgør de 6.000 kr. den højere løn efterskolelærere bør have sammenlig-


MatematiKan Kom godt i gang med 8.0

ang odt i g Komtringnet m Melle Kom godt i gang Kom Mellemtrinnet godt i gang Mellemtrin net

MatematiKan til brug i hverdagen og ved afgangsprøverne

En lærer på en efterskole får i gennemsnit knap 16.000 kr. mindre i årsløn, end de forventninger der lå i den aftale, vi indgik i 2011.

1) Det skal være gennemskueligt. Lærerne skal kunne læse og forstå deres lønseddel. Det midlertidige lønsystem

skal erstattes af et varigt, og der skal ske en forenkling. 2) Lønsystemet skal sikre lærerne den løn, som er aftalt. Problemet har været, at det kun er udmøntningsgarantien på de 3,6 %, som har ligget fast. Råderummet er mere et sigtemærke, men da alt for få skoler sigter på råderumspapirets 7,8 %, så bliver udmøntningen alt for lav. Vi har derfor brug for fastere pejlemærker. 3) Sidst men ikke mindst, så skal et nyt lønsystem understøtte skolens pædagogiske virke. Lønnen skal ikke skabe ævl og kævl på skolerne – den skal skabe virkelyst. Derfor er det væsentligt, at et nyt lønsystem opleves som retfærdigt af både ledelser og lærere. I FSL ser vi frem til de kommende forhandlinger, som forhåbentligt vil kunne lede frem til et godt nyt lønsystem, hvor ledelser og lærere igen forenes om det fælles projekt – at lave god skole.

Forbered dine ele ver fremove til ra bruge PC t til afgangsp røve i matem rne atik. Matema tiKan er et god t bud!

Få en kommuneaftale Læs mere og tilmeld dig på www.matematikan.dk

Ønsker I en særlig introduktion på jeres skole eller i jeres kommune, kommer vi gerne, hvis I er mindst 10 lærere samlet.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

net med andre lærere, fordi de har skæve arbejdstider. Af statistikken fremgår det i øvrigt, at på 73 efterskoler udgør ”ny løn” mindre end 4 %, og det endda på trods af, at der i aftalen står: ”… at den lokale løndannelse senest ved lønforhandlingerne i oktober 2011 som absolut minimum skal udgøre 3,6 % af den samlede lønsum…”. Det vil sige, at knap 28 % af samtlige efterskoler har valgt at lægge sig på et absolut minimum, når det gælder tillæg til lærerne. Derfor hilser FSL det også velkomment, at vi har aftalt et projekt med Finansministeriet, som efter planen skal starte her i maj måned. Her skal vi sammen prøve at opfinde et nyt lønsystem, som tilgodeser de udfordringer, som findes i det eksisterende. Vi ved godt, at det er krisetid, og at nye lønsystemer har trange kår i krisescenarier. Ikke desto mindre vil FSL gøre, hvad vi kan for at samarbejde om at lave et nyt lønsystem, som skal opfylde tre krav:

“Kom godt i gang“ bøgerne for henholdsvis begyndertrin, mellemtrin og ældste trin giver eksempler på, hvordan MatematiKan virker og giver forslag til, hvordan eleven kan arbejde med MatematiKan.


16

stort & småt

r e t r a v frik

klasselokale under 16

cool

Vær med din performance

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Midt i en prøvetid, hvor samtlige af landets elever og studerende sidder og sveder over, hvordan de får deres forberedelse til eksamen til at hæn ge sammen, så de får den karakter, der er nøglen til den uddannelse, og det liv de drømmer om, er der fokus i pres sen på, at et stigende antal studerende har alvorlige stres s symptomer, lavt selvværd og præstationsangst. Boge n MINDDRUGS – Vær cool med din performance støtt er læseren i at sætte realistiske og optimistiske forventnin ger til sig selv og de prøver, der venter forude. Bogens forfatter Stina Stær feldt har selv kæmpet med dårlige vaner og manglende struktur til eksamener.          

festival

u n d a Hv g i r d l a g e j s i hv d n y t r blive

. o g ung e ge børn ti g æ lrv e ræ ge fo o m ov rk. Man ntarfilm i Danma dokume e y g n ti g n e æ overv rvægt. titlen på ung e e r g til ove es s om end e er børn og rholde si an brug 0 Ovenstå fo 0 r o .0 o , 0 n rf 4 e gk e 2 g d t å in a n m s elv værd g s å . y ger m.fl Det ansl , mode, til overb o n g o le a a si d ri lu æ k te re, p etik, in ingsma dre, lære omme, ndervisn tere ford et ny t u u r k e is n d e l Film ge erne ska h e d. ervægti når elev mmelig er, at ov ru is oplæg, v g r o e g d to , nn e m åvirknin rætfilm eger ige mediep r en port or understr tynd" e n r aber, hv e e sk v m s li il e F b tiv t liv. ed i fæll g aldrig k . a m je e g is re ig o v tl t æ h n u væse t sund af at v "Hvad n n leve e n er d et gh e d en u n g e ka rier, vigti aktivitete r to o is v h h e g børn og onlig net, o res pers underord rsen. teenage nd et er e e erd Pete s d G u e n g e o rl n a te M væg ceret af r produ mp.dk Filmen e w.filmco w w e s fo Mere in


stort & småt

Vær med til at udvikle "Værdier i hverdagen" Nyt projekt fra Efterskoleforeningen skal sætte fokus på værdier i hverdagen. Foreningen søger skoler, der vil være med til udvikle undervisningen i en række fag.

17

Indtil du skrive r dine så ka n de må l ne d, sa m ligne s me d me nfrø ude n gødnin g. Zig Ziglar

Efterskoleforeningen søsætter i det kommende skoleår et projekt med titlen Værdier i hverdagen. Det er formålet, at eleverne arbejder med det vigtige emne værdier, og hvilken betydning disse har. At de lærer at identificere værdierne bag forskellige ytringer, handlinger, institutioner og regelsæt. At eleverne er med til at formidle, hvad en værdibåren skoleform kan bidrage med og hvilke værdier, de selv vil tage med og bruge i deres fremtidige karriere. Efterskoleforeningen søger efterskoler, der i 2012-13 vil arbejde med emnet værdier. Foreningen udarbejder et forslag til undervisningsforløb med materiale, som kan være en del af pensum i kristendomskundskab, samfundsfag og eventuelt dansk. Forløbet er tænkt i en ramme på fem-sy v lektioner af en times varighed, som skolerne selv kan placere i skemaet i løbet af februar/marts 2013. Der planlægges desuden en konference for de deltagende efterskoler og for en fokusgruppe i København den 9. april 2013. Spørgsmål kan rettes til foreningens næstformand Mette Sanggaard Schultz eller konsulent Ole Borgå på 3317 9760, hos hvem tilmelding kan foregå på OB@efterskoleforeningen.dk

HPV giv og mæn er også drenge og kræf d kønsvorter t

Og budskabet er klart:

Brug kondom og bliv vaccineret mod HPV

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Drenge og mæn d ka n o g drenge ik så få k ø ke gratis nsvorter HPV-vac og kræft behandli cination ng e r e t i penis. A på lige fo p lligevel ti roblem, fokus på d med p lbydes m en er S H P V og igerne. D e x & S am mænd m enne fors M en fu n d e d et ny t , som bla kelss danske website. nd t and e piger får forældre t sætter gratis HP – fortsat V -v accine, m selv beta ikke fors å drenge le, hvis d kel på k ø ne – elle e vil vacc n og sek for at bli r deres ineres. M sualitet. ve smitte en HPV-v D re n t g m e ir ed H P V o båd e k ø u g s m kender æ nd har li som pig nsvorter ge så sto er. Og b og alvorl og analk liver de sm r risiko ige kræft ræft. De ittet, kan typer so nne fors fund. m h o ve d det føre kelsbeha /halskræ til ndling e ft, penis r et prob Orga kræft lem, me nisation n er S e x en arbejd en ny in & S am er derfo formatio r m e d at nsside p gratis HP sæ å nettet tte foku V-vaccin s på pro om dren ation og blemet m ge og H Samfund så til dre PV samt ed netop la n g e for at få . S n o c eret et n m en d e en d el a indført l af indsa y t HPV-s f Sexlinie ite for d tsen har n, har ad renge og Sex & ressen se mænd. S xlinien.d itet, der k /hpvma er nd


18

EU studietur

vingesuset

i magtens centrum af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Studietur til Bruxelles giver mere viden om og større indsigt i den europæiske udfordring. Målet er at kvalificere undervisningen om EU

E

efterskolen · no. 16 · maj 2012

n flok danske efterskolefolk fyldte ikke meget i Spinellibygningen, der midt i Bruxelles huser Europaparlamentet, når ikke det residerer i Strasbourg. Til gengæld fyldte de europæiske udfordringer hos deltagerne på Efterskoleforeningens tredje studietur til EU´s administrative centrum. Det tre dages besøg i Europas magtcentrum gav trods forhindringer som en konkurs hos CimberAir, kompakt belgisk trafik, og omfattende sikkerhedstjek de 25 danskere et grundigt billede af, hvordan EU arbejder, hvad der fylder i debatten og hvilke pædagogiske og didaktiske redskaber, det er godt at bruge i den hjemlige undervisning om EU. »Formålet med disse studieture er at give primært samfundsfagslærere mere detaljeret viden om EU, give dem redskaber til at kvalificere deres undervisning samt skabe debat om, hvad det er, vi vil med Europa.« fortæller Jakob Clausager Jensen, der er Efterskoleforeningens konsulent for internationale aktiviteter. Han tilføjer, at de elever, der nu går på efterskolerne, sandsynligvis kommer til i denne regeringsperiode at skulle tage stilling til to af de danske forbehold. Fremme debatten »Den generelle viden om EU er meget mangelfuld i Danmark, så skolerne har en vigtig rolle i forhold til at motivere de unge og skabe en debat om det europæiske projekt,« siger han og forklarer, at det er hans håb, at undervisningen om EU kan blive mere fængende for eleverne, og at det efter hans mening bedst gøres ved at tager EU vinklen med ind i tematiserede undervisningsforløb. « Et tre uger forløb om EU er ikke så motiverende, som hvis man planlægger 10

temaer, og i hvert af dem inddrager den europæiske vinkel,« siger han. En af turens deltagere, Caroline Leth-Nissen fra Askov Efterskole, følte sig inspireret af denne tilgang til undervisningen og ville tage den med i sine fremtidige didaktiske overvejelser. »Det har været inspirerende at høre de mange oplæg, vi har fået om EU, og det har været godt med den undervisningsmæssige vinkel,« siger hun og tilføjer, at også det at møde andre lærere og udveksle erfaringer med dem har været særdeles lærerigt. »Og det har været inspirerende at være midt i det hele, se det og fornemme stemningen i byen og i de europæiske institutioner,« fortæller hun. Opfattelser kan flyttes »Et kursus bliver altid bedst, hvis man river deltagerne ud af deres hverdag,« siger Jakob Clausager Jensen og fortæller, at han klart fornemmer, at deltagerne både på dette, men også på de forrige kurser, får flyttet lidt på deres opfattelser, når de helt fysisk ser og oplever de europæiske institutioner. »Jeg er mere positivt stemt overfor kommissionen efter at have besøgt den og hørt om, hvordan arbejdet foregår,« siger Peter Kapke, deltager på turen og til dagligt lærer på Nordborg Slots Efterskole. Han har haft en del skepsis tidligere, fordi kommissionen har stor magt, men ikke noget demokratisk mandat. »Kommissionens objektivitet har overrasket mig,« siger han og tilføjer, at hele besøget har givet ham en anden og mere nuanceret forståelse for, hvad EU er og

kan. En forståelse der kan give mere vægt og validitet til hans daglige undervisning. Vingesuset De 25 danske besøgende indgår som en meget lille procentdel af de over 300.000 mennesker, der årligt besøger europaparlamentet. Gæster som alle sikkerhedstjekkes grundigt, føres rundt på gange og trapper, står i kø til elevatoren, besøger gruppeværelser der er større end den danske folketingssal, betages af udsigten fra Spinellebygningens top og bliver lettere højstemte, når de træder ind i selve parlamentssalen. »Det berører en, det der med at stå, hvor beslutningerne bliver taget,« siger Caroline Leth-Nissen. Direktør i Fagligt Internationalt Center, Claus Larsen-Jensen, der var med til arrangere turen og tidligere har været formand for folketingets europaudvalg fortæller, at der efter hans mening er langt mere format over det politiske arbejde i EU end i det danske folketing. »Det danske folketing er som en sandkasse i forhold til den politiske dagsorden i EU. Hernede føler man det politiske vingesus,« siger han og tilføjer, at det lige nøjagtig derfor er vigtigt, at Danmark også er på banen, at vi søger indflydelse, og at vi hæver os over den tilbagevende diskussion omkring for og imod. Indflydelse ? »det er indlysende, at man skal være skeptisk overfor de beslutninger, der tages, men det giver ikke mening at tale om at melde Danmark ud. Vi er en del af Europa ligegyldigt, om vi er med eller ikke, så er det da klart at foretrække at være med, at få indflydelse,«


EU studietur

siger Claus Larsen-Jensen og fortæller, at over 70 % af dansk lovgivning er underlagt beslutninger i EU. Efterskolegruppen fik i parlamentet besøg af tre europaparlamentarikere. Den ene var Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, som indlysende nok gerne så at Danmark forlader EU. Han var bekymret for mange ting, men pegede blandt andet på, at projektet mangler folkelig opbakning. »Ingen føler sig repræsenteret, og som en modreaktion er der tegn på og risiko for en fascistisk reaktion,« sagde han og tilføjede, at han bestemt ikke er imod internationalt samarbejde, men det skal ikke foregå gennem EU. Anne E. Jensen fra Venstre stillede ikke spørgsmålstegn ved Danmarks medlemskab, men hun problematiserede den indstilling, der kan være i EU til, at de enkelte lande udelukkende fokuserer på, hvad de selv får ud af det. »Vi sejrede siger alle, når de skal fortælle deres vælgere, hvad de fik med hjem fra en forhandling, og sjældent er der nogen, der stiller krav om noget, der gavner hele fællesskabet,« sagde hun. Væk med vi og de Caroline Leth-Nissen savner denne opfattelse af at være sammen om et projekt, fornemmelsen af at være europæer og ikke kun dansker eller tysker.

19

»Jeg tror at EU´s største udfordring er at finde det fælles fodslag, at blive enige selv om vi er forskellige, i højere grad at forstå hinanden,« siger hun og tilføjer, at hun derfor savnede at møde politikere fra andre lande. »Jeg savnede at høre en af de udskældte grækere,« siger hun. Jakob Clausager Jensen synes, det er en rigtig god ide. »Jeg vil gerne arbejde for, at vi og de ikke fylder så meget i debatten, så jeg vil kigge på det til næste studietur, der kommer om et års tid,« siger han. Unge europæere På vej til lufthavnen, hvor Flight SK2590 skulle bringe rejseselskabet tilbage til Kastrup, blev vejen lagt ind omkring en af Europaskolerne. Her går 3100 unge i alderen fra seks til atten dagligt i skole. Børn hvis forældre arbejder i kommissionen, parlamentet eller ministerrådet, børn fra mange forskellige lande. Børn for hvem vi og de ikke i samme grad er i spil. To drenge fra henholdsvis Italien og Østrig fortalte om deres hverdag på skolen og begge gav de udtryk for, at de opfatter sig selv som europæere mere end som østrigere eller italienere.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Det danske folketing er som en sandkasse i forhold til den politiske dagsorden i EU. Hernede føler man det politiske vingesus


20

EU studietur

derfor er vi i Bruxelles Anders Buhl, bestyrelsesformand på Bjergsnæsskolen Jeg er med, fordi vi har et udviklingsarbejde i gang på skolen, hvor vi kigger på, om vi skal udvide med en international linje. Jeg vil derfor gerne danne mig et overblik i forhold til hvilket undervisningsmæssigt potentiale, der ligger i at beskæftige sig med EU. Og her er jeg blevet positivt overrasket over, hvor mange muligheder der både er for at skabe god og almendannende undervisning, for at etablere udvekslingsforløb og studieture for de unge, og for at lærerne modtager god og motiverende efteruddannelse. Det har overrasket mig, at der ligger så forholdsvis mange puljemidler, som er åbne for danskere. Turen har givet mig et mere nuanceret billede af, hvad der foregår i EU, men jeg mangler stadig at få svar på, hvordan projektet kan blive bæredygtigt og ikke kun fokusere på vækst. Noget vi som skole skal hjælpe de unge med at finde kvalificerede svar på. Et positivt skridt i den rigtige retning er, at fællesskabet nu også er et socialt projekt. Jeg kan klart anbefale andre bestyrelsesformænd at tage på lignende ture.

Svenn Suhr Andersen, lærer på Næsgaard Efterskole Jeg tog med, fordi jeg synes, at det her var en god mulighed for at få levendegjort et område i min undervisning, som kan være tungt stof. En mulighed for at få input til at gøre min undervisning mere vedkommende og motiverende. Vi har fået en række gode oplæg fra politikere og embedsmænd, og meget af stoffet kan jeg bruge direkte i min undervisning. Det har været en positiv oplevelse at møde det engagement, som alle oplægsholdere har lagt for dagen. Vi er en skole i udvikling og afsøger hele tiden horisonten for nye muligheder. Jeg synes, at det er interessant for vores skole i højere grad at have fokus på det internationale. Vi er ved at opdyrke internationale rejseaktiviteter og lægger helt sikkert billet ind på et besøg i Strasbourg næste år. Jeg er tidligere modstander og stadig skeptisk i forhold til en række områder indenfor EU, men turen her har givet meget flere nuancer på problemerne, og jeg har også ændret holdning på nogle områder.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Karsten Friis viceforstander på Rejsby Europæiske Efterskole Samfundsfag fylder rigtig meget hos os, og selv om vi kommer her hvert år med eleverne er det noget andet at komme som lærer. Vi har ledelsesmæssigt prioriteret, at sende samfundslærerne af sted. Jeg forventede, at vi blev opdateret på nogle af de aktuelle problemstillinger, og jeg synes, at det har været godt at møde parlamentarikerne. Et besøg som dette giver et mere nuanceret billede af, hvad der rør sig, og det er godt. Vi regner med at deltage i nogle af de nye projekter, som Jakob omtalte i sit oplæg, men har det problem, at hver gang vi gerne vil deltage i noget nyt, er vi nødt til at lade være med at gøre noget af det, vi allerede har gang i, og det kan ind imellem være vanskeligt.


EU studietur

Forening bør tage herned konkret. Men den skal vide, hvad den går efter

21

Matematik på Spil Matematikkens Dag 2012

Tilmeldingen er startet på

www.dkmat.dk

EU indflydelse

kræver skarp analyse af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Internationale netværk er nødvendige. Efterskoleforeningen søger samarbejdspartnere, men det er vigtigt at vide, hvad man går efter

U

Ambition om netværk Formand i Efterskoleforeningen, Troels Borring, fortæller, at foreningen meget gerne vil danne internationale netværk, men at det ikke er helt indlysende, hvor den største indflydelse opnås. Foreningen har kontakt

til the European Forum for Freedom in Education (EFFE), men det ser ikke ud til, at den kontakt er den rigtige. Styrelsen skal frem til næste årsmøde komme med et oplæg til, hvordan og i hvilket omfang man skal satse på det internationale arbejde, og en analyse af potentielle netværksmuligheder kommer sandsynligvis til at indgå i dette arbejde »Vi har en ambition om at opdyrke netværk og søger efter egnede platforme. Vi har en skoleform, som bør udbredes, og vi vil meget gerne inspireres af andre,« siger Troels Borring og tilføjer, at mange efterskoler allerede har internationale kontakter og aktiviteter, og at foreningen godt kunne tænke sig, at der også blev mulighed for, at udenlandske elever kunne komme på danske efterskoler blandt andet med det mål at udbrede kendskabet til skoleformen. Efterskoler har noget at tilbyde »Jeg har tidligere på forskellige møder i Bruxelles oplevet en stor interesse for det, vi kan,« siger Troels Borring. Claus Larsen-Jensen fortæller, at Danmark er bedre til at klare restgruppe problematikker end andre europæiske lande, og han ser efterskolerne som en væsentlig bidragyder til dette arbejde. »Efterskolerne er jo et alternativ til det officielle skolesystem. Et alternativ som kan være med til at samle op på restgruppen. Et sådant system har man ikke i andre lande, derfor vil efterskoleformen være interessant for mange,« siger han uden dog at have svar på, hvordan de danske efterskoleideer konkret kan bredes ud til andre.

Tilmeld dig til konferencen om Matematikkens Dag 21. september i Odense. Tidlig tilmelding giver bl.a. en rabat på 20 % Bestil materialet ‘Matematik på spil’ inden 23. juni og få 10 % på bogen, medlemmer i alt 20 % Tilmeld din klasse til de gratis konkurrencer på Matematikkens Dag 15. november og få adgang til Matematikkens Univers i hele 4. kvartal

Læs mere hos Danmarks Matematiklærerforening på

www.dkmat.dk

efterskolen · no. 16 · maj 2012

ddannelsespolitik er ikke en del af EUs portefølje, men det er almindelig kendt, at de 27 landes undervisningsministre i høj grad netværker og inspirerer hinanden. En fremherskende fortælling er, at ministrene, når de forlader de lukkede møder i Bruxelles, tager hjem, og til alles overraskelse får stort set de samme gode ideer. Der kan derfor være ræson i, at uddannelsesorganisationer søger indflydelse i EU. Danmarks lærerforening har da også en fast repræsentant i Bruxelles. Ifølge tidligere formand for Folketingets europaudvalg, Claus Larsen-Jensen giver det ikke mening for Efterskoleforeningen at have en fast repræsentant. »Forening bør tage herned konkret. Men den skal vide, hvad den går efter,« siger han og forklarer, at foreningen må gøre op med sig selv, hvad den gerne vil opnå med EU i forhold til det, der sker i Danmark, og i forhold til hvordan efterskoletanken kan inspirere og udbredes til andre lande. »Når analysen er klar, skal man finde ud af, hvilke aktører der er vigtige i det politiske system, i institutionerne men også i civilsamfundsorganisationerne, og så etablere netværk med dem,« siger Claus Larsen-Jensen og tilføjer, at han dog ikke på stående fod kan pege på konkrete organisationer, som ville være oplagte at danne netværk med.

Tilmeld dig til konferencen nu og få rabat


22

åndsfrihed

er åndsfriheden presset? af: Tinus Elsig

Åndsfriheden er under pres. Det mener i hvert fald 91 danskere, der i slutningen af februar offentliggjorde 21 teser om åndsfrihed. Den 7. maj var der med udgangspunkt i disse teser indbudt til konference i åndsfrihedens navn i fællessalen på Christiansborg

D

efterskolen · no. 16 · maj 2012

et var hævet over en hver tvivl, at åndsfriheden er den måske allervigtigste grundpille i vores samfund, da omkring hundrede deltagere mødtes til konference om åndsfrihedens velbefindende. Langt større uenighed var der om, hvem eller hvad man skal pege på, når den største trussel mod åndsfriheden skal findes. ”Staten er blevet for stor”, ”Islam er åndsfrihedens modsætning”, ”Tilliden til medmennesket er svækket”, lød det blandt andet. Konferencen var i sig selv en privilegeret demonstration i åndsfrihed, hvor meninger blev brudt i frisindets navn, og det kom der en vedkommende og ikke mindst, for det meste af tiden i hvert fald, konstruktiv debat ud af. Frihed skabes i frihed I oplægget ”Er åndsfriheden under pres, eller er det klynkeri?” udpegede folketingsmedlem for Liberal Alliance, Mette Bock, staten som en af de største trusler mod åndsfriheden. »Det enkelte menneskes frihed er gennem de seneste årtier blevet stærkt begrænset af en altfavnende stat, der i den bedste mening vil det gode for os alle sammen,« sagde hun og oplistede i flæng elevplaner, handlingsplaner, evalueringer som eksempler på kontrolformularer, der pålægges den enkelte. »Men hvor er friheden – inklusiv friheden til at være anderledes, til at dumme sig, til at tænke og handle anderledes end flertallet?« spurgte hun. Mette Bock påpegede, at allerede Grundtvig gjorde op med forestillingen om, at staten kan skabe et folkebegreb og advarede dernæst: »Hvis vi ikke hver især påtager os et personligt ansvar, så dør det, Grundtvig betegnede som det levende folkebegreb.« Hun glædede sig over, at burkaforbudet i sin tid ikke blev vedtaget.

»Tiltag som disse må bekæmpes i åndsfrihedens navn. Det enkelte menneskes frihed kan kun skabes i frihed. Langt de fleste af os trives, hvis vi ikke skal gå i takt med dirigentens stok.« Et andet af Bocks eksempler på åndsfrihedsberøvelse i vor tid omhandlede situationen i det arabiske forår, hvor man ser en vestlig værdiimperialisme trænge sig på. »Vi jublede over landenes frihed for derefter hurtigt at stille krav til deres nye forfatninger. Der skal helt sikkert stå noget om kvinders rettigheder og ytringsfrihed, men helt sikkert ikke noget om islam,” sagde hun. Endelig gav folketingsmedlemmet sig selv og sine kollegaer på borgen en reprimande: »Målet med den politiske debat er at sætte den anden fri. Her tales, men lyttes aldrig. Når det handler om frisind, skal man ikke se til Christiansborg. For her er tonen sådan, at den ville få enhver klasselærer til at banke pegepinden i katederet.« Ja og nej til teser At nedfælde 21 teser på skrift om åndsfrihed må forekomme de fleste at rumme et paradoks, for hvordan indfanger man et så vidtfavnende og komplekst begreb uden at gå på kompromis og tilgodese visse aspekter? Det var i høj grad dette spørgsmål, der havde delt vandene mellem underskrivere og ikke-underskrivere. En af dem, der havde sat pen til papir var højskoleforstander Jørgen Carlsen, der indledte sin begrundelse: »Man skal være påpasselighed med at tage åndsfriheden som en selvfølge. Vi skal ikke bilde os ind, at det nærmest ligger i os som et DNA. Der er jo ingen, der går imod åndsfrihed,« sagde han og mindede om, at en konkretisering som den i de 21 teser derfor altid er nyttig. Ikke for at lukke begrebet

Jo mere uenighed et samfund kan rumme, desto stærkere er det. Jørgen Carlsen

i kasser, men for at åbne til en diskussion af det. Generalsekretær Jens Ole Christensen, Luthers Mission, underskrev teserne, fordi åndsfriheden, som han ser den, er under pres. Ikke mindst som følge af en stat, der overvåger og sætter både kristne og muslimske friskoler under ekstremismetilsyn. Også Sognepræst Claus Thomas Nielsen erklærede sig enig i dette. »Åndsfriheden trues af statens indblanding og overvågning,« sagde han og foreslog, at man giver pengene for skoleundervisning tilbage til forældrene. Kulturel selvfornægtelse ikke vejen frem I Humanistisk Samfund overvejede man stærkt, hvorvidt teserne kunne underskrives, men eftersom de med Sidsel Kjems ord, »er udarbejdet på et grundlag af kristne symboler« får de en ekskluderende diskurs, der ikke byder mindretallet af ikke-kristne indenfor i det danske fællesskab. »Teserne giver det indtryk, at kristendom og åndsfrihed er det samme,« lød kritikken. Hun brugte julefest i skolerne som eksempel på en begivenhed, hvor børn deles op i grupper af indenfor- og udenfor fællesskabet, og foreslog, at man med fordel kan udskifte disse til fordel for arrangementer, hvor alle kan være med. Her mindede Claus Thomas Nielsen om, at tanken om et værdineutralt samfund er utopisk, og at julen til eksempel ikke bare kan værdineutraliseres. »Vi kan ikke fornægte eksistensen af dansk kulturhistorie,« sagde han. Jørgen Carlsen påpegede videre, at det, ikke at give udtryk for sin kulturarv, jo ikke er det samme som at være åndsfrisindet. »Sidsel, du gør dine børn til kulturelle analfabeter, hvis de ikke må få deres kulturarv, som, hvad enten du vil det eller ej, er kristen, fortalt,« sagde han. »Selvfornægtelse har snarere den modsatte effekt. At nogen kan lade sig anfægte er kun godt. For anfægtelse og åndsfrihed er nært beslægtede størrelser. Jo mere uenighed et samfund kan rumme, desto stærkere er det.« sluttede han.


efterskolen 路 no. 16 路 maj 2012


Teserne giver det indtryk, at kristendom og åndsfrihed er det samme. Sidsel Kjems

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Vestager: ”De andre skal også være her” Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestagers gav indspark til debatten med oplægget Åndsfrihed i et konkurrencesamfund – med udblik til de frie skoler. »Den egentlige kerne i åndsfriheden er, at de andre også har lov til at være her,« sagde Vestager. »Man skal ikke stille sig tilfreds med at have sin egen ghetto. Åndsfrihedens opgave er at sikre mangfoldigheden. Det er først i frisindet og storsindet, at vi oplever åndsfriheden som en realitet.« Hun opfordrede endvidere til at bryde med en os-og-dem retorik, som hun mener har været med til at så uhensigtsmæssige skel mellem danskere og nydanskere, kristne og ikke-kristne og i stedet prøve at se på vores medmennesker som nogen, der vil os det bedste. Galopperende mikrostyring virker ikke Ministeren gik videre til at tale om tillid med fokus på skolesystemet. Hun bemærkede, at der har sneget sig en udpræget mistillid ind i vores samfund. En mistillid, der ikke blot har inficeret den finansielle og politiske sektor, men som også præger forholdet mellem medborgere og medmennesker. Her fremhævede hun de frie skoler som symboler på tillid og frihed, og gav samtidig den nuværende skolestyring en overhaling: »De frie skoler står som et symbol på det frie valg. Vi har haft en galopperende mikrostyring af skolevæsenet som helhed, og derfor er vores folkeskole blevet svag. Ansvaret skal derfor gives tilbage til dem, der driver skolerne, for den statskontrollerede folkeskole virker ikke. Og når det nu viser sig ikke at virke, gang på gang, skal vi så ikke prøve at gå en anden vej? Den ånd, der er i skolerne, skal skabes i skolerne og ikke på Christiansborg,« sagde Vestager. Seniorforsker Thorstein Balle, der var opponent, erklærede sig enig og tilføjede: »Det tillidsforhold, der engang var imellem stat og skole, er helt væk. Nu er det baseret på et kontrolprincip, der bygger på den grundlæggende overbevisning, at folk vil snyde hinanden.« Han kommenterede også på det forhold, at de mindskede tilskud til de frie skoler har

resulteret i, at det fortrinsvist bliver de bedre stillede forældre, der kan benytte sig af det frie valg. »Men det ikke står mål med det, der legitimerer skolerne, nemlig åndsfrihed, mindretalshensyn og forældrerettigheder,« sagde Balle. Det frie valg bliver for fåtallet og på den måde hypotetisk, konkluderede han.

Vores børn har ret til åndsfrihed Vestager plæderede også for barnets egen ret til åndsfrihed og brugte som eksempel, at mange forældre ser børneopdragelsen som en succes, hvis deres børn bliver ligesom dem selv. »Hurra, det lykkedes. Men det er jo ikke åndsfrihed. Hvis man står for noget, må man også være villig til at lade sine omgivelser tage stilling til det, herunder vores børn,« sagde hun og fortsatte: »Der skal være plads til barnets åndsfrihed mellem forældrenes ret og statens tilsyn, og det rum skal integreres og dyrkes i undervisningspligten. Her skal folkeskolen løfte en opgave, for lige nu efterlader den kun et lille rum for den selvstændige tanke. Hvad kan vi gøre for at sikre, at vores børn lærer at tænke selv? Dette spørgsmål bør man stille sig overalt i vores uddannelsesinstitutioner.« Thorstein Balle henviste herefter til det pædagogiske paradoks, hvor vi skal opdrage til frihed og påpegede en, for ham at se, uheldig formulering, der har sneget sig ind i skolelovgivningen fra 2005 under Bertel Haarder, hvor der kom til at stå, at skolerne ikke blot skal lære eleverne om dansk kulturhistorie, men også lære dem at have respekt for den danske ånd. »Man bør og kan ikke lovgive om et bestemt sindelag, for det er berøvelse af åndsfriheden at diktere noget sådant,« lød det fra Balle. § 266, styk b. Folketingsmedlem Marie Krarup (DF) tog fat i racismeparagraffen, som hun ønsker ophævet med den begrundelse, at en skærpet retorik ikke fører til en mere sober debat, men derimod en debat med tvungne rammer. »Ytringsfrihed er kun ytringsfrihed, når den giver os retten til at sige de ting, som man ikke vil høre,« sagde hun. »Åndsfrihed i praksis udryddes, når man giver særrettigheder til minoriteter, der af ideologiske eller religiøse årsager bekæmper åndsfrihed.«

Ordkrig under bæltestedet At man med Mette Bocks ord ikke bør se til Christiansborg, når det handler om at lytte, skulle deltagerne selv få lov til at opleve et eksempel på. Da folketingsmedlem Esben Lunde Larsen (V) således først tilsluttede sig et citat af bundeskansler Angela Merkel om ”at problemet omkring islam ikke er for meget islam, men for lidt kristendom” svarede Marie Krarup »Ja, jeg er enig i, at problemet er for meget islam og for lidt kristendom«. Kort latter fra salen og en karikatur på noget, der tidligere var blevet sagt fra de deltagendes rækker, nemlig at åndsfrihed og frisind på det grundlæggende plan handler om at høre det, man ikke har lyst til at høre. Åndsfriheden syntes igen at komme på prøve, da Mohammed Fouad Albarazi fra Det Islamiske Forbund tog ordet. »At respektere mindretallet er fundamentalt. Mindretallet har en positiv påvirkning på samfundet, og jeg kræver en offentlig debat for at begrænse fundamentalismen,« sagde Albarazi, og stillede to spørgsmål til Marie Krarup: »Hvorfor koncentrerer man sig udelukkende om islam? Kan kirken forbyde nonnerne at bære tørklæder?« Hertil svarede Krarup prompte: »Hvorfor vi altid taler om Islam? – det korte svar er, at det ikke er katolske nonner, der fløj ind i de to tårne. Og det var heller ikke katolske nonner, der løb rundt med en økse efter Kurt Westergaard.« Pludseligt syntes duerne, der på programomslaget tjente som frihedssymboler at have meget lidt rum at baske rundt på i den ellers, indtil nu, så højloftede fællessal. Man erindrede som tilhører Mette Bocks ord tidligere på dagen om, at ”åndsfrihed er en skikkelig måde at blive klogere på”. Men Krarups udbrud var snarere gement end skikkeligt, og klogere var der vist næppe nogen, der blev. En unik håndsrækning fra mindretallet til flertallet om en åben dialog blev viftet væk. Ærgerligt, men samtidig sagen om åndsfrihed i en nøddeskal, og et godt billede på, hvor svært det er at efterleve åndsfrihedens spilleregler, når det virkelig gælder. Også selvom man er påstået bannerfører for den. Krarups udfald bidrog i en ikke helt uvæsentlig grad til, at deltagerne måtte trække på smilebåndet, da dagens ordstyrer, Kåre Gade, afsluttede konferencen med et citat af den tidligere premierminister Tony Blair. Et citat, der netop syntes at rumme åndsfrihedens iboende konflikt. Han sagde: »Tolerance er det, der gør Storbritannien til Storbritannien – så tilpas jer, eller hold jer væk.«


annoncer

25

Fællessang, fællesskab og livsglæde DGI sanGboG

Redigeret af Niels-Otto Johansen, Else Højgaard Smidt, Erik Jakobsen, Lone Lindhardt, Rie B. Nielsen og Sámal Lamhauge. Ud over de gode, gamle sange indeholder DGI sangbogen et bredt udsnit af nye danske og engelske sange. Der er noder og becifringer til alle melodier. Pris: 120 kroner. Varenr. 99430 For at kunne købe DGI sangbogen og DGI melodibogen skal man være medlem af en forening, der er medlem af DGI.

DGI meloDIboG

Melodibogen indeholder alternative melodier til en del af sangene samt ”krydrede” akkorder. Der er noder og becifringer til alle melodier. Til en stor del af sangene er der udarbejdet historiske noter, som er anført i forbindelse med de enkelte sange. DGI melodibogen – som er i A5-format med spiralryg – indeholder endvidere litteraturliste og biografisk liste over tekstforfattere og komponister. Pris: 240 kroner. Varenr. 99440

CD til DGI sanGboGen

På denne cd er indspillet første vers af 50 sange fra DGI sangbogen og DGI melodibogen, som er mindre kendte og/eller mere komplicerede end gennemsnittet. Formålet med udgivelsen er at give brugerne en mulighed for lettere at kunne anvende disse sange ved at høre den klingende realitet. Derfor er indspilningerne foretaget i nøje overensstemmelse med nodelinjer og akkorder. Pris: 157 kroner. Varenr. 99450

sanGboGstaske

Tasken kan rumme 30 sangbøger + melodibog og cd. Pris: 153 kroner. Varenr. 99406

Bestilles hos DGI: www.dgi.dk/butikken Ved spørgsmål ring til Søren på 20 51 77 69

Annonce DGI sangbog CD melodibog 050707.indd 1

Café nyt til unge læsere

Frilæsningsbøger på blåt niveau (lix 8-10) Spejlet – en gribende historie om anoreksi og livskvalitet. På fire hjul – spændende krimi med unge i hovedrollen. Engelsk café på rødt niveau (lix 12-15) Fire – Bob vil stege pølser på et bål, men ilden tager magten. A Hero – Mia finder en kasse i skoven. Der kommer lyde fra den…

Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk

Krimi-let

15-05-2012 12:53:17

En minister bliver bortført af terrorister. En storstilet jagt går ind. Sporet fører direkte til katakomberne uden for Rom. Mord i katakomberne kr 98,-

Greyline Den første bog i den helt nye serie handler om intet mindre end den danske forfatning, præsenteret på en ligetil, utraditionel og underholdene måde. Hvad fatter fatter kr 98,-

GREYLI

NE

Priser exCl moms

Læs mere om indhold og niveauer på www.spf-herning.dk

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Kr 46,- pr bog

b at n d i ra e 1 0 % f mer e a er b g ø ø k b ve d ang 30 s


26

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e menn

efterskole er

f***ing fedt

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Jesper Gerlach er begejstret for efterskolen. Så f***ing begejstret at han har skrevet en bog, der skal inspirere unge til at tage på efterskole

H

efterskolen · no. 16 · maj 2012

ovedpersonen i bogen, ”Fuck, hvor var det fedt”, tager sidst i romanen en tårevædet afsked med sin lærer. Hvis nogen i begyndelsen af skoleåret havde fortalt ham, at afskeden ville påvirke ham så meget, havde det højst afstedkommet en lettere hovedrysten. For efterskolelærer og forfatter til bogen, 31-årige Jesper Gerlach, er afskedsscenen et sigende billede på den udvikling, de unge gennemgår i løbet af et efterskoleophold. »Efterskolen er fantastisk. Fantastisk for eleven, men også for læreren,« siger Jesper Gerlach og fortæller, at hans egne gode oplevelser som efterskoleelev og senere som lærer satte ham i gang med at skrive ungdomsromanen, der udkom sidst i april. Feedback fra de unge Ideen har været at skrive en bog til unge, som går og overvejer, om de vil på efterskole. En bog, som viser den udvikling de unge gennemgår. En bog om op og nedture. En bog skrevet i et ungt og vedkommende sprog. I forhold til det sproglige har Jesper

Gerlach draget fordel af sit arbejde på Ølgod Efterskole, hvor han blandt andet underviser i dansk. »Mine elever har forholdt sig til det sproglige. Ikke, at de har bestemt, hvordan jeg skriver. Men de har for eksempel læst dele af dialogen og peget på, hvor den ikke fungerede,« siger Jesper Gerlach og fortæller, at det har været en stor mundfuld at få bogen gjort færdig. Tålmodighed på prøve Han har skrevet bogen i sine ferier, fordi det kan være svært at finde tid til at skrive, når man også har fuldtids lærerjob. Han begyndte på den for godt to år siden, men ideen har han haft siden gymnasietiden. Han præsenterede bogen for et forlag for et års tid siden. Forlaget godtog bogen med det samme, men der har været en del ping pong siden. »Da jeg første gang fik bogen tilbage med forslag til rettelser, var jeg lige ved at smide det hele i skraldespanden,« siger han og tilføjer, at han egentligt er lidt dovent anlagt, men her tog han alligevel udfordringen op. »Når jeg sætter mig nogle mål, så vil

jeg åbenbart også nå dem,« siger han og fortæller, at han har haft skriverierne med sig i mange år. Skrev teaterstykke Lærerne i både folkeskolen, på efterskolen og på gymnasiet syntes alle, at han havde talent for skrivningen, og da han efter gymnasietiden var involveret i teatermiljøet i Århus, skrev han et ungdomsstykke sammen med en skuespiller. Senere kontakte skuespilleren ham per brev og titulerede ham i den forbindelse som forfatter in spe. »Jeg vidste overhovedet ikke, hvad det betød, men kan jo nu se, at han alligevel har haft fat i noget,« siger Jesper Gerlach. Han er fokuseret på det skriftlige sprog også i sin undervisning, hvor han gør meget ud af at motivere og inspirere eleverne. »Jeg var selv en elendig elev, og har fået meget elendig undervisning, så jeg prøver altid at undervise, så jeg selv havde kunnet holde det ud, da jeg gik i skole,« siger han og fortæller, at han længe var sikker på, at det var efterskolelærer han ville være.


portræt

27

Jeg synes selv, at jeg er bedst som lærer, når jeg opfanger de små signaler fra eleverne. Lærer via fusk »Men det er noget af en fuskervej, jeg har taget til lærerjobbet,« siger Jesper Gerlach og fortæller, at han dels har været et år på seminariet i Århus og i to omgange har læst på Den frie Lærerskole. Men ingen af delene førte til en lærereksamen. »Da jeg kom tilbage til lærerskolen efter praktik, forekom det mig meningsløst at skulle studere, også fordi jeg var en dårlig studerende,« siger han. Til gengæld syntes han, at han var en rigtig god lærer, så han forlod skolen og fik job på Fjordvang Efterskole og kom siden til Ølgod, hvor han nu lever et lykkeligt singleliv i en lærerbolig. »Faktisk troede jeg, at Ølgod lå i nærheden af Vejle. Det var først den dag, jeg skulle til samtale, at jeg fandt ud af, at det krævede en længere rejse at nå frem, og havde jeg vidst det, er det muligt, at jeg aldrig havde søgt,« fortæller Jesper Gerlach. Men han har ikke fortrudt sit valg.

Ordekvilibrisme »Jeg er jo vild med sprog og specielt det skriftlige, og jeg kan godt lide ordekvilibrister,« siger Jesper Gerlach. Han lader sine elever lave et hav af forskellige ordlege i undervisningen og har et valghold, hvor der er fokus på det skriftlige. »Eleverne synes valgholdet er sjovt. Her skriver de bare. Der er ikke noget, der er forkert. Her kan de finde deres eget udtryk,« siger han og fortæller, at han vil fortsætte som efterskolelærer mange år endnu, og at han meget gerne vil kombinere det med noget mere skriveri. Noveller om tabuer Jesper Gerlach har altid godt kunnet lide at give udtryk for sine holdninger gennem det skriftlige og har altid holdt af at

skrive essays. Han forestiller sig da også, at hans næste udgivelse er holdningspræget. »Når lige det værste postyr omkring udgivelsen af ”Fuck, hvor var det fedt” har lagt sig, kunne jeg godt tænke mig at skrive igen. Jeg har en novellesamling i kraniet. En række samfundskritiske noveller om tabuemner,« siger Jesper Gerlach.

t fedt or var de Fuck, hv h. r Gerlac af Jespe Siesta. Forlaget r. 149 kr. 124 side

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Fedt job »Det er fedt at være efterskolelærer,« siger han. Det tætte forhold til de unge. At følge dem i et år hvor de i den grad flytter sig og bliver mere seriøse med deres liv. At se dem bryde grænser og

langsomt blive mere modne. For Jesper Gerlach er der ikke noget, der slår det. »Jeg synes selv, at jeg er bedst som lærer, når jeg opfanger de små signaler fra eleverne, følger op på dem, og det viser sig, at jeg har set rigtigt, at de lige nøjagtigt havde brug for et lyttende øre eller et godt råd,« siger han og forklarer, at han elsker arbejdet med kontaktgrupperne, men at han også sætter pris på de faglige udfordringer.


28

nyt fra foreningen

nyt fra

efterskoleforeningen

inklusion lykkes i kombination af samvær og undervisning D

efterskolen · no. 16 · maj 2012

af: Thomas Buch, medlem af Efterskoleforeningens styrelse

er har længe været fokus på folkeskolens specialundervisningen og det stadigt voksende ressourceforbrug hertil, og regeringen gennemfører med virkning fra august en inklusionslovgivning på folkeskoleområdet, hvor en betragtelig del af midlerne til specialundervisning flyttes fra den enkelte elev til skolens samlede tilbud. Skolernes opgave bliver at bruge disse midler til inklusion af unge med specialundervisningsbehov ved at styrke helheden. Det at vores samfunds uddannelsessystem skal inkludere alle unge er et menneskesyn, man kun kan bifalde – men samtidig kan man være noget bekymret for, om praksis kan leve op til intentionerne. Med et slag betragtes en stor del af de unge, der før har haft krav på specialundervisning, (alle der modtager under 9 timers specialundervisning om ugen) ikke længere som specialundervisningselever, og inklusionen af disse unge lykkes ikke, alene fordi man tilfører normalsystemet ressourcer. Det er den pædagogiske praksis, der skal ændres og tænkes nyt omkring. Det er nødvendigt at ændre synet på den unge, så man i stedet for at fokusere på fejl og diagnoser, fokuserer på den enkelte unges særlige læringsforudsætninger og indretter det pædagogiske miljø efter dette. Det er nødvendigt at skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og potentialer. Populært sagt får et ungt menneske med ADHD ikke nemmere ved at sidde stille og koncentrere sig ved, at der kommer en ekstra lærer i klassen. Der skal i stedet ændres pædagogisk praksis.

Ændringen af rammerne for specialundervisning i folkeskolen får i den grad indflydelse på efterskolernes muligheder for at yde specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeriet har inviteret Efterskoleforeningen til at indgå i et udredningsarbejde vedrørende revision af den specialpædagogiske støtte til efterskoler på baggrund af ændringen af Folkeskoleloven, og dette arbejde er vi naturligvis gået ind i. Der er masser af udfordringer i denne opgave. For det første er det ikke muligt at lave samme omfordelingsøvelse på efterskoleområdet som i folkeskolen. Efterskoler er frie skoler, der ud fra deres selvvalgte værdigrundlag udformer deres tilbud om undervisning og samvær. Man kan altså ikke omfordele en stor del af specialundervisningsmidlerne til alle skoler, fordi vi ikke kan og heller ikke skal sikre, at disse penge bruges til inklusion af flere unge med særlige læringsforudsætninger. Dette fritager efter min mening ikke alle efterskoler for at påtage sig en rimelig del af inklusionsopgaven, men vi må fortsat have et system, der sikrer at unge med støttebehov kan komme på efterskole og få den støtte, der sikrer deres fortsatte udvikling. For det andet adskiller efterskolen sig fra folkeskolen ved, at efterskolen er et kursus af et til to års varighed i modsætning til folkeskolen, der kender deres elever fra børnehaveklassen. Med den nye lovgivning ydes der ikke automatisk individuel PPR rådgivning til elever med et støttebehov på under 9 timer, og dermed bliver det vanskeligere for efterskolerne at få den nødvendige rådgivning, der sikrer et udbytterigt efterskoleophold også for disse unge. Dette er en problemstilling, der bør løses kvalificeret. For det tredje adskiller efterskolerne sig jo markant fra folkeskolen ved at være et


nyt fra foreningen

29

Velling Friskole og Naturhuset søger skoleleder – med engagement, ånd og faglighed Vores afholdte leder gennem tyve år går på efterløn til sommer, og derfor søger vi en ny leder pr. 1. august 2012. Velling Friskole er en Grundtvig-koldsk friskole med tilhørende børnehave og SFO. Vi lægger vægt på et forpligtende fællesskab og høj faglighed inden for alle fag. Skolen tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til og med 8. årgang. I øjeblikket er vi 100 skoleelever og 35 børnehavebørn. Friskolen er et centralt omdrejningspunkt i Velling ved Ringkøbing Fjord. Velling har et godt børnemiljø, et aktivt foreningsliv og et levende kulturliv med efterskole og højskole. Vi forventer • Du står i spidsen for fællesskabet på Velling Friskole og Naturhuset, og du brænder for stedets værdigrundlag. • Du har relevant faglig uddannelse og erfaring. • Du er med til at varetage undervisning, herunder morgensang og fortælling. • Du er den pædagogiske leder indadtil og stedets ansigt udadtil. • Du har økonomisk/administrativt indsigt og overblik. • Du kan bringe vores mangfoldighed af kompetencer i spil. • Du indgår i tæt sparring med bestyrelsen og afdelingslederen i Naturhuset. Vi tilbyder • Kort vej fra idé til handling. • En stabil og kreativ medarbejderflok. • Stort engagement og opbakning fra forældregruppen. • Venlige og gode fysiske rammer med lys, luft og god plads såvel ude som inde. Det kræver styrke og pædagogisk fundament at være leder på Velling Friskole, til gengæld kan vi tilbyde dybt engagerede medarbejdere og glade børn, som gerne lader sig inspirere og tænde. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. For yderligere information se hjemmesiden: www.vellingfriskole.dk eller kontakt bestyrelsesformand Torben Damsgaard på tlf 9732 4480 eller nuværende friskoleleder Ejvind Haubjerg, tlf. 9732 1659. Ansøgningsfrist 11. juni 2012 kl. 12.00. Ansøgningen sendes på mail til konsulent Per Søgaard på kontakt@persoegaard.dk, som også kan kontaktes på tlf. 4016 5529. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 19. juni og 23. juni.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

24 timers tilbud 7 dage om ugen, der har lige stor fokus på undervisning og samvær. Inklusionsprojektet lykkes i den grad allerede på efterskoleområdet, og det er min overbevisning, at den helt store årsag til dette netop er kombinationen af undervisning og samvær, og de rammer efterskolerne tilbyder de unge mennesker. En ny lovgivning på området bør derfor i høj grad tage hensyn til dette. Et ungt menneskes støttebehov forsvinder ikke bare fordi undervisning veksles til samvær. Efterskoler udfører og lykkes i høj grad allerede med inklusionsopgaven. Dette sker på mange efterskoler, hvor få elever med støttebehov er inkluderet, det sker på en del skoler, hvor man har oprettet særlige hold, der i et vellykket fællesskab med skolens øvrige elever udvikler kompetencer til at indgå i samfundet, og det sker på specialefterskolerne, der har udviklet særlige kompetencer og undervisningsteknologier, der sammen med efterskolens kombination af undervisning og samvær kvalificerer de unge, der har større støttebehov, til på værdig vis at blive inkluderet i samfundet. Mange af de unge med støttebehov, der kommer til vores skoler, har desværre haft tidligere skoleforløb, der ikke har været særligt vellykkede. De har lært, at de ikke kan lære. Det er en meget væsentlig opgave for de efterskoler, der påtager sig denne opgave at bruge den unikke kombination af undervisning og samvær til at lære de unge, at de kan lære og dermed blive mennesker, der indgår ligeværdigt i vores samfund. Det er derfor mit håb, at en kommende lovgivning på området vil sikre: - At pengene fortsat tilfalder de elever, der har behov - At vi dermed kan sikre, at alle unge stadig har muligheden for at komme på efterskole - At vi sikrer, at der stadig er mulighed for, at efterskoleformen kan bidrage til inklusion både for enkeltinkluderede elever, for særlige hold på almene efterskoler og for de elever. der har brug for de specialiserede skoler. - At vi sikrer, at den enkelte unge har ret til en uvildig vurdering af støttebehov, når de påbegynder et efterskoleophold, og efterskolerne dermed sikres muligheden for a gøre arbejdet bedst muligt - Og at en kommende lovgivning tager hensyn til at efterskolernes tilbud lovfæstet er et tilbud om undervisning og samvær.


30 30

nyhed efterskolen

efterskolernes bidrag til ordblinde undersøges af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

M

efterskolen · no. 16 · maj 2012

eget tyder på, at ordblindeefterskolernes helt særlige undervisning og miljø har stor betydning for elevernes lyst til læring og videre uddannelse. Nyt forskningsprojekt ved Center for Ungdomsforskning skal belyse efterskolernes indsats for de unge. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med de 21 ordblindeefterskoler. »Mange af de ordblinde elever kommer til efterskolerne med en følelse af manglende faglige kundskaber, lav slevvurdering og manglende motivation, fordi de har oplevet nederlag i skolen. Men for mange ser der ud til at ske en forandring på efterskolen,« siger forstander Kirsten Weile fra Vrigsted Efterskole. Det bekræfter ph.d. cand.scient.soc Niels-Henrik Møller Hansen, som skal lede forskningsprojektet, der ventes afsluttet i foråret 2013. »Vores hypotese er, at de ordblinde efterskoleelever klarer sig på lige fod med andre unge. Der er mange anekdoter om, at efterskolerne giver dem værktøjer og motivation til at klare sig godt videre i uddannelsessystemet. Nu undersøger vi så mere håndfast, hvad det er, efterskolerne bidrager med,« siger NielsHenrik Møller Hansen. Hvert år går 1700 unge med ordblindhed på en af ordblindeefterskolerne. Forskningsprojektet vil både undersøge de nuværende elevers opfattelse af ordblindeefterskolernes pædagogik og bidrag, ligesom der bliver lavet en registerkørsel på, hvordan det er gået de elever, som er gået ud af en ordblindeefterskole for 3-4 år siden. Målet er at se, hvordan det er gået dem uddannelses- og erhvervsmæssigt. »Vi undersøger, hvilken betydning de unge selv mener, at deres ophold på efterskolen har haft for dem. Hvilken betydning tilskriver de unge selv, deres ophold på ordblindeefterskole i forhold til deres videre forløb i uddannelsessystemet? Et væsentligt tema bliver også, hvordan de unge ordblinde oplever overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse,« siger Niels-Henrik Møller Hansen. Projektet kan samtidig medvirke til at give de deltagende efterskoler større viden om de forhindringer og udfordringer, deres elever møder efter opholdet på efterskolen og dermed understøtte en fortsat kvalitetssikring af undervisningen. Blachman med i følgegruppe En følgegruppe med både faglig og personlig indsigt i dysleksi skal udfordre og inspirere undervejs i projektet. I følgegruppen sidder bl.a. musikeren Thomas Blachman, som selv har dysleksi, hvilket han under et besøg på Gylling Efterskole for nylig betegnede som en Guds gave, fordi det åbner for en nuancerigdom. »Som ordblind tænker man tusindvis af tanker i minuttet, der arbejdes i millisekunder og med 500 km. i timen, hvor ”almindelige” mennesker kun har kapacitet til at køre med 180 km. i timen,« siger Thomas Blachman, der minder om, at mange store genier som Einstein, H.C. Andersen og Walt Disney var ordblinde. »De ordblinde har potentiale til at blive genier, de skal have at vide, at det er, fordi de er genier, at de ikke forstår det, og ikke fordi de er idioter. De er for intelligente, har for skarp en hjerne, der arbejder på for højt et plan, så måske skal der i virkeligheden skrues en smule ned for intelligensen for at lære at læse,« lyder det fra den tidligere X-factor dommer.

Mejlby Efterskole Vi søger 1 årsvikar og 1 barselsvikar pr. 1. august 2012 Begge stillinger er fuldtidsansættelser. Du er læreruddannet og kan tilbyde at undervise i nogle af fagene; dansk, matematik og engelsk. Desuden vil det være godt, hvis du kan tilbyde undervisning i et af vore værkstedsfag. Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for specialpædagogik og måske har du erfaring med at føre op til Folkeskolens Afgangsprøve. Mejlby Efterskole er en ordblindeefterskole for 90 normaltbegavede unge med specifikke indlæringsvanskeligheder – herunder ordblindhed. Skolen ligger i landsbyen Mejlby tæt ved Rold Skov mellem Hobro og Års. Vi underviser eleverne på mindre niveaudelte hold i de boglige fag og tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve. Vi vægter også de musisk-kreative fag højt og tilbyder en række værkstedsfag indenfor landbrug, hestehold, kreativt område, sundhed, adventure og friluftsliv, musik og teater samt træ- og metalværksted. Kan du svare ja til nedenstående spørgsmål, så har vi måske jobbet til dig: • Du kan undervise i nogle af de ovennævnte fag samt et eller flere af værkstedsfagene. • Du er engageret i dit fag og du har lyst til at undervise elever med boglige vanskeligheder. • Du er god til at sætte aktiviteter i gang med eleverne uden for undervisningstiden. • Du er indstillet på efterskoleformens skæve arbejdstider. • Du brænder for at arbejde med unge i aldersgruppen 14 -18 år. • Du har humoristisk sans og gode samarbejdsevner. • Du lader dig ikke vælte omkuld af en omskiftelig hverdag. Vi kan til gengæld tilbyde: • En spændende arbejdsplads med 28 dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer. • Gode muligheder for medindflydelse på dine arbejdsvilkår. • I tæt samarbejde med kollegaer og ledelse at være med til at udvikle skolen. • En skole hvor det boglige og det praktiske spiller sammen. • En skole, hvor IT spiller en vigtig rolle i undervisningen. • Sundhedsordning for de ansatte. • Og sidst men ikke mindst; 90 elever der giver din hverdag mening. Ansøgningsfrist: mandag d. 11. juni 2012. Ansættelsessamtaler foregår i uge 25. Tiltrædelse 1. august 2012. Ansøgning sendes til: kontor@mejlbyefterskole.dk Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander Gyrite Andersen, 98 65 11 55 eller viceforstander Jørn Frank på tlf: 98 65 11 55 eller formand Thyge Trads, 98 65 12 24. Se mere om skolen på: www.mejlbyefterskole.dk eller facebook: mejlby efterskole (officiel) Mejlby Efterskole, Smorupvej 1- 3, Mejlby, 9610 Nørager


jobannoncer

31

Er du vores nye super-rytmiske

musiklærer? Pr. 15. august 2012, søger Rødding Højskole en engageret musiklærer på fuld tid.

Flakkebjerg Efterskole søger en årsvikar Vi søger en motiveret og dygtig lærer til at dække fagene musik, matematik og medborgerskab. Det kan eventuelt kombineres med sprogfag eller fysik/kemi. Flakkebjerg Efterskole tænker i projekter og er helt fremme i skoene når det kommer til kreativitet, tværfaglighed og handling. Vi griber eleverne der hvor de er med deres drømme, kompetencer og potentialer og vi brænder for at støtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Vi har et åbent og udviklingsorienteret lærergruppe, som ser frem til at få dig på holdet. Vi forventer - at du kan bakke op om skolens værdigrundlag - at du vil være efterskolelærer, med alt hvad det indebærer - at du har lyst og evne til at engagere dig i den enkelte elev og samarbejde i læringsorienterede team - at du har faglige ambitioner og kan tænke ud af boksen

Du skal have lyst til at gentænke vores hovedfag i musik. Derudover skal du kunne undervise i en række musikrelaterede sidefag samt kunne spille klaver til fællesarrangementer. I din ansøgning forventer vi et visionært oplæg om hvilken musiklinie du ønsker at etablere her og hvorfor den vil kunne tiltrække elever.  Ansøgningen bedes sendt pr. mail til Anja Rykind-Eriksen på anja@rhskole.dk senest den 15. juni 2012 kl. 12

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ring til forstander Jan Coermann på 30 63 54 44. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest torsdag den 7. juni kl.12. Flakkebjerg Efterskole, Slagelsevej 13, 4200 Slagelse flakkebjergefterskole.dk

Rejsby Europæiske Efterskole søger musiklærer Da en af vore lærere har søgt orlov hele næste skoleår søger vi en orlovsvikar til en fuldtidsstilling hele næste skoleår. Så kan du… • stå for ansvaret for vores musik i valgfagsdelen med blandt andet sammenspil samt i vores hektiske dramauge • undervise i et eller flere af disse fag: Dansk, fysik, fransk, samfundsfag eller andre fag på prøveniveau • bruge iPad, bærbar og interaktive whiteboards som en naturlig del af din hverdag på efterskolen

• deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspekter, herunder rejser, projektuger, besøg og weekendarrangementer?

Yderligere oplysninger om skolen kan du finde på www.rejsby-efterskole.dk. Få et godt billede af jobbet ved at ringe på 7475 3622 og aftal eventuelt et besøg. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er mandag den 4. juni senest kl. 11.00 – samtaler afvikles tirsdag den 5. juni fra kl. 15.00. Din ansøgning, mærket ”lærer” sendes som brev eller mail til:

Kogsvej 3, Rejsby, 6780 Skærbæk

efterskolen · no. 16 · maj 2012

• arbejde i et miljø med unge mennesker og andre faggrupper og forskellige fremmedsprog

Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med en europæisk profil, 139 elever og 26 ansatte.


32

jobannoncer

NORD-SAMSØ EFTERSKOLE SØGER TO KOLLEGER PR. 1. AUGUST 2012 Nord-Samsø Efterskole tilbyder både obligatoriske prøvefag, valgfag og linjefagene musik, teater, multimedie, billedkunst og friluftsliv/sejlads. Vi har temadage, projekter og alternative uger.

Desuden må du meget gerne kunne spille klaver eller volleyball eller noget andet, der kan indgå i vores fagtilbud og elevernes aktive fritid. Eller måske kan du bidrage med noget helt tredje?

Vi er 69 forventningsfulde elever og 12 engagerede kolleger, der glæder sig til at du bliver en del af vores fællesskab.

Lad os høre, hvad du har at byde på.

Demokrati og åbenhed er et omdrejningspunkt hos os. Du skal være villig til at indgå i beslutningsprocesser på lige fod med dine kolleger – og sammen med eleverne. Du skal desuden være fortrolig med brugen af IT i undervisningen og digitale medier. Alle elever får udleveret en MacBook, som udgør deres skoletaske. Vi forventer, at du – har lyst til at involvere dig fagligt og socialt i unge mennesker. – er robust og initiativrig. – kan udfordre eleverne holdningsmæssigt og fagligt. – har en lærereksamen eller tilsvarende faglig baggrund. Vores ene nye kollega skal kunne undervise i linjefaget multimedie, og I skal begge to kunne undervise i ”almindelige” skolefag. Vi er temmelig fleksible, så det kan både dreje sig om fagene i den humanistiske blok og fagene i den naturfaglige blok. Der er også mulighed for at deltage i vores projekt i 10. klasse om innovation og entreprenørskab.

Der er knyttet kontaktlærerfunktion samt aften- og weekendvagter til stillingen. Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Den ene stilling er foreløbig tidsbegrænset til et år. Det kan være et stort spring at flytte til Samsø. Derfor vil vi også gerne hjælpe med at finde en bolig til dig og måske din familie? Klik ind på www.n-s-e.dk eller ring til os på tlf. 86 59 65 00 for mere information. Skriftlig ansøgning skal være modtaget senest mandag den 4. juni 2012. Samtaler forventes afholdt den 7. og 8. juni 2012. Ansøgning sendes til

Nord-Samsø Efterskole Sdr. Møllevej 5 8305 Samsø

Lærer til mellemtrinnet Vores skole bygger på et menneske- og skolesyn med udspring i det grundtvig-koldske, og vi kan tilbyde dig at blive en vigtig medspiller i det store, fælles skoleprojekt; hver dag at formidle læring, dannelse, glæde og livsduelighed blandt 215 børn, forældre og 28 kolleger. På grund af øget aktivitet, søger vi en ny lærer fra 1. august 2012.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Du skal være dansk- og klasselærer på mellemtrinnet (4.-6.kl.) og have lyst til at deltage i videreudvikling af mellemtrinnets udeskole-pædagogik. Herudover er vi åbne overfor, hvad du kan tilbyde, men idræt og musik står højt på vores ønskeliste, ligesom kompetencer indenfor engelsk, matematik, specialundervisning og læsevejledning er interessant. Det er afgørende for os: • at du på netop vores skole kan se udviklingsmuligheder for både dig og fællesskabet, og at du har lyst til at blive medskaber af læringsmiljøets videre udvikling hos os.

• at du er tiltrukket af en tillidsbaseret samarbejdskultur, hvor vi både kan trække samme vej og give plads til hinanden – med mangfoldighed, tillid, åbenhed og anerkendelse som de bærende værdier i samvær og samarbejde mellem alle skolens parter. • at nærvær, engagement, kreativitet, refleksion og humor også kan forbindes med din person. Ansættelsen bliver på mindst 80%, og sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Se det fulde opslag og meget mere om os, vores dagligdag, vores værdigrundlag og vores rivende udvikling af såvel rammer som indhold på www.vskfri.dk Ansøgning mrk. ”Ny lærer” mailes til: skoleleder@vskfri.dk – senest 9. juni kl.12.00. Samtaler den 12. og 14. juni. Yderligere oplysninger ved skoleleder Jens Fabricius, tlf. 63 24 16 03 eller 40 46 00 40.

Vester Skerninge Friskole, Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge


Søger lærer til sportslinjen Her får du en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på en ”ny” efterskole. Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste skove gør den til en af landets absolut smukkeste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole for elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 4 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige. Mulighederne er mange på vores skole, så uanset dine fagkombinationer bør du overveje at søge. Vi vil gøre os umage med at lave et godt skema til dig.

Vi søger en ”sportsnørd” som… - har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker - brænder for og er dygtig til at undervise på vores sportslinje - kan præstere kompetent undervisning i et eller flere af vores boldspilsfag - vil føre elever til prøve i matematik på FS10 niveau - drømmer om at undervise i vores nye fysikauditorium - forestiller sig selv som en betydningsfuld person i elevernes frie rum - muligvis også kan undervise i andre boglige fag

Vi tilbyder… - engagerede og kompetente medarbejdere som løfter i flok - en efterskole i udvikling - ressourcestærke elever - mulighed for (videre)uddannelse - særdeles gode undervisningsfaciliteter

Næsgaard Efterskole Sport – Natur – Kreativitet Att. Anders B��je Jørgensen Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på 54 86 80 30.

Se mere på www.næsgaard.dk

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgninger der skal være skolen i hænde senest mandag den 11. juni klokken 12.00 stiles til:


34

jobannoncer

Viceforstander Emmerske Efterskole søger ny viceforstander! Du â&#x153;&#x201D; â&#x153;&#x201D; â&#x153;&#x201D; â&#x153;&#x201D; â&#x153;&#x201D; â&#x153;&#x201D;

brÌnder for skoleformen og elevgruppen har et anerkendende og positivt livssyn tager ansvar og tør tage stilling og handle har lyst til at undervise har flair for tal og lyst til administrative arbejdsopgaver har gode it-kundskaber og kan vÌre en aktiv medspiller i skolens it-udvikling

Emmerske Efterskole er en specialefterskole for normaltbegavede unge med lÌse- og skrivevanskeligheder LÌs mere om skolen og stillingen pü www.eeskole.dk. Du er velkommen til at kontakte skolens forstander Gitte Bønning Kristensen, 7472 4433/2334 5536 Ansøgningsfrist 01.06.12 kl. 1200 Samtaler afholdes 11.06.12 AnsÌttelse sker pr. 01.08.2012 AnsÌttelsen sker ifølge overenskomst med Finansministeriet og LÌrernes Centralorganisation Send din ansøgning med relevante bilag til: Best.formand Marianne Garder, Tonagervej 1, 6270 Tønder

Frijsenborg Efterskole søger medielĂŚrer Er du journalistisk/fotograask interesseret og brĂŚnder for at undervise, sĂĽ har du en super chance... Vi søger en lĂŚrer til fastansĂŚttelse pr. 1. august 2012, som â?&#x2013; har lyst til at arbejde engageret med unge mennesker â&#x20AC;&#x201C; og kan møde dem i øjenhøjde â?&#x2013; har et positivt livssyn og en humoristisk sans â?&#x2013; har faglige ambitioner â?&#x2013; har interesse og viden indenfor mediefaget â?&#x2013; kan undervise i matematik og/eller et sprogfag (engelsk/tysk) Vi tilbyder â?&#x2013; et innovativt undervisningsmiljø â?&#x2013; ambitiøse kollegaer som løfter i ďŹ&#x201A;ok â?&#x2013; en smuk og veldrevet skole med gode faciliteter â?&#x2013; en nĂŚrvĂŚrende skole med globalt udsyn â?&#x2013; en skole, der vĂŚgter medborgerskab og et inkluderende miljø Yderligere oplysninger kan fĂĽs ved henvendelse til skolens forstander, Jens Petersen pĂĽ 87641071/30620951. Besøg ogsĂĽ vores hjemmeside: www.fus.dk AnsĂŚttelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Emmerske Efterskole â&#x2013;Ş Ă&#x2026;benrĂĽvej 14 â&#x2013;Ş 6270 Tønder â&#x2013;Ş ee@eeskole.dk

Ansøgningen skal vÌre hos os torsdag den 7. juni senest kl. 12 og sendes til info@fus.dk (kun elektronisk ansøgning). Samtaler er planlagt til mandag den 11. juni.

efterskolen ¡ no. 16 ¡ maj 2012

Ĺ&#x;Ä&#x152;Ä&#x160;Ä&#x2014;Ä&#x17E; Ä&#x201D;Ä&#x2014;Ä&#x2DC;Ä&#x2122;Ä&#x2020;Ä&#x201C;Ä&#x2030;Ä&#x160;Ä&#x2014;Č&#x20AC; Ä&#x201D;Ä&#x2014;Ä&#x2DC;Ä&#x2122;Ä&#x2020;Ä&#x201C;Ä&#x2030;Ä&#x160;Ä&#x2014;Ä&#x2022;Ä&#x2020;Ä&#x2014; Vesterbølle Efterskole er en mindre efterskole i Vesthimmerland. Her forsvinder man ikke i mĂŚngden. Vi lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ det faglige indhold og ser vigtigheden i godt samvĂŚr og gode og spĂŚndende, udfordrende oplevelser. PĂĽ Vesterbølle Efterskole kan man vĂŚre den man er â&#x20AC;&#x201C; og man bliver set.

Kan du se meningen? SĂĽ er det mĂĽske dig, der skal vĂŚre YRUHVQ\HIRUVWDQGHUIUDDXJXVW 2012?

9LKDU¿UHPDUNDQWHSUR¿OHU9ROOH\EDOO  ,GU W0XVLN WHDWHU.UHDWLYHIDJRJ)ULluftsliv. Desuden har vi nogle spÌndende rejseprojekter. I 10. kl. er der mulighed for at komme til Afrika.

Ansøgningsfrist d. 7. juni 2012

Det giver god mening! Stillingsopslag-v2-kort.indd 1

Samarbejdspartnere

Se hele jobannoncen pĂĽ www.v-e.dk

Du er meget velkommen til at aftale et besøg pü skolen. Vesterbølle Efterskole skal opleves!

Yderligere oplysninger: Skolens formand Jørn Schmidt Hansen WOI 1XY UHQGHIRUVWDQGHU.ULVWLDQ'LVVLQJ WOI

5/10/2012 11:53:51 PM


jobannoncer

Barcelona

35

... og action i Nationalparken Sierra De Guara

Ti vores lmeld dig nyhed www. sbrev sko pĂĽ

Barcelona Adventure i Sierra De Guara Sportsophold syd for Barcelona ... mulighed for at kombinere det hele!

leung

VÌr fø r

doms

st med

det sid

rejser .d

ste!

k

LĂŚs mere pĂĽ www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 â&#x20AC;˘ rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk â&#x20AC;˘ Glarmestervej 20A â&#x20AC;˘ 8600 Silkeborg

MĂŚrk verden med Jysk Rejsebureau - grupperejser til hele verden

Hos Jysk Rejsebureau er eventyrlysten den drivende kraft - ogsü nür vi sammensÌtter studie- og grupperejser. Vi tilrettelÌgger grupperejser i hele verden og arrangerer dem ud fra jeres behov og ønsker.

XXXKSELtHSVQQFS!KSELt5MG86 18 42 88

t4BNNFOTÂ?UOJOHBGIFMFSFKTFOnZ PQIPMEPHUVSF t"SSBOHFSJOHBGUSBOTGFSPHMPLBMUSBOTQPSU t#FTUJMMJOHBGCJMMFUUFSUJMTJHIUTFFJOH BSSBOHFNFOUFSNW t4VWFSÂ?OFQSJTBGUBMFS t3BCBUQÂŹSFKTFVETUZS t3BCBUQÂŹSFKTFGPSTJLSJOH t(SBUJTSFKTFGPSFESBH t0WFSTÂ&#x201C;JTLFTFSWJDFLPOUPSFS t%Â&#x201C;HOCFNBOEFUOÂ&#x201C;EUFMFGPO t4BNBSCFKETQBSUOFSFWFSEFOPWFS

Jysk Rejsebureau ĂĽbnede i 1982 og har i dag mere end 50 ansatte. Vi skrĂŚddersyer ĂĽrligt 20.000 eventyrlige rejser til hele verden og har egne servicekontorer, hoteller, resorts, skibe m.m. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar pĂĽ vores kontorer i Ă&#x2026;rhus og Ă&#x2026;lborg, for at sikre dig en rejse ud over det sĂŚdvanlige.

mĂŚrk verden

efterskolen ¡ no. 16 ¡ maj 2012

Vores gruppeafdeling bestĂĽr af 7 rejsekonsulenter med tilsammen 52 ĂĽrs erfaring i at skrĂŚddersy og tilrettelĂŚgge rejser. Vi tilbyder en udstrakt service, der betyder, at vi er med jer under hele processen - fra idĂŠ til den veloverstĂĽede rejse. Vi laver rejser til hele verden f.eks. Barcelona, Rom, London, Dubai, Bangkok, Beijing og New York.

Vi tilbyder bl.a.:


36

rejseannoncer

Adventure

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Skolerejser 12/13 Det behøver ikke blive så dyrt!

Storby

Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …

Ski

Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Linjeture

Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...

Få et tilbud og læs mere på:

www.up-travel.dk

lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Vind en ipad

så er du online

på rejsen

Gå ind på grupperejsebu reauet.dk og deltag i konkurrencen om en ipad 2

Studierejser til alle europæiske storbyer efterskolen · no. 16 · maj 2012

Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

top 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............ prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

KontaKt os oG få et tilbud:

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til


annoncer

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin Priser fra kr. 1.295,For hotel og transport. 4-5 Skidage

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Skiferie. Eget hotel med storkøkken

37

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Cesky - Action Cesky RajRaj - Action Prag Prag Berlin . . . . . . . . . . fra Berlin Berlin Tyskland - Raj naturcamp Cesky Tyskland - naturcamp . . . . . . fra Krakau Krakau Prag Warszawa . . . . . . . . . . fra Warszawa Budapest Budapest Krakow . . . . . . . . fra NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

1.335,kr.kr. 1.335,kr. 1.055,1.055,kr. kr . 746 1.110,kr.kr. 1.110,kr. 1 .620 1.110,kr . kr. 1.110,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . kr. 1 .221 1.125,kr. 1.125,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . 1 .271

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Warszawa . . .4215 . . fravm-rejser.dk kr . 1 .312 tlf: 3698 1939 / . 7516 tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398 London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

superpris

Skolerejse til Budapest

fra kr.

2.795,pr. person

Skolerejse til Madrid

BUS

6 dage / 5 nætter

FLY

Inklusiv flersengsværelse på hostel med morgenmad

Top 3 studiebesøg: • Besøg på en af Spaniens største aviser: El Pais • Prado-museet • Børsen i Madrid 2013 Skolerejsen Bestil den allerede nU! Kontakt Vibeke på tlf: 46 91 02 59 vije@team-benns.com

6 dg/3 nt fra kr. 1.490,5 dg/4 nt fra kr. 2.125,I flersengsværelser på hostel

BEYOND SIGHTSEEING:

• Skole- og institutionsbesøg • Virksomhedsbesøg på f.eks. Grundfos eller Coloplast • Foredrag om sigøjnere

HUSK! Studierejsen 2013 kan bestilles allerede nu!

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk

Lad el-måleren køre baglæns - og tjen penge på solen Læs mere på bdo.dk/skoler

Annoncer

Kontakt Hanne Skøtt i Efterskoleforeningens Sekretariat,

tlf. 33179586, annonce@efterskoleforeningen.dk

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Go beyond sightseeing

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisionsog rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.


38

kurser&møder

kalender

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

Internationalisering i skolen Mandage 12.00 – 16.00 fra 20. august til 14. december i Haderslev UC Syddanmark udbyder to moduler for henholdsvis lærere og skoleledere. Modulerne er delvist samlæste. Blandt emnerne kan nævnes skoleudvikling, projektledelse, udvikling af interkulturelle kompetencer, støttemuligheder, den internationale dimension i fag og emner, brugen af IT. Læs nærmere på www.ucsyd.dk – efterog videreuddannelsen-diplomuddannelser eller kontakt Tove Heidemann thei@ucsyd.dk tlf dir. 72665219.

Eksperter i friluftsliv

Mytens genkomst

Tyskkursus i Bremen

23. – 26. august Liselund , Slotsalleen 44, 4200 Slagelse

13. – 16. september

Er traditionstabet ved at slå helt igennem? Eller er udviklingen efter en tid med afmytologisering ved at vende sådan, som der er meget, der tyder på? Fokus på myterne og deres betydning i skole, højskole og kirke. Mellem myte og historie – Trolden og bygmesteren - Tiden, fortællingen og skolen – ”The Tree of life” – Drømmen om Amerika – C.S.Lewis. At fortælle evangeliet på ny – Fortællingen i kirken – Mytens genkomst Pris efter værelsestype fra kr. 2.250 til kr. 2.700,-. Tilmelding og information : www.kirkehojskolen eller tlf. 58 52 31 20.

Kurset indeholder skolebesøg, byrundtur, seminarer om sprog og kultur samt workshop: Sport og fritid. Hotelindkvartering i enkeltværelse. Pris 3000 kr. Se detaljer: Sproglæreren nr.2/2012 eller Skolekomkonferencen: Sproglærerforeningen eller Tysk FSK Tilmelding og kontakt: annette.d.soerensen@mail.dk el. tlf.44 99 26 56 Tysk Fagudvalg/Sproglærerforeningen

Mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog modul 1 19. – 21. september Vejle Center Hotel

Studiestart august/september. Gymnastiklærer kursus Skov & Landskab under Københavns Universitet udbyder masterkurser i friluftsliv. Masterkurserne på kandidatniveau er tilrettelagt, så de kan gennemføres ved siden af et fuldtidsarbejde. De er målrettet personer, der ønsker at forbedre deres kompetencer i arbejdet med friluftsliv, fx efterskolelærere, der gerne vil inddrage mere natur og friluftsliv i deres undervisning. Kurserne trækker på den nyeste viden om bl.a. læring, pædagogik og didaktik med naturen i fokus Ansøgningsfristen er 1. juli. www.masterifriluftsliv.dk

efterskolen · no. 16 · maj 2012

Fysik/kemi Studiestart august Vil du øge dine kvalifikationer som naturfagslærer? Så udbyder UC-Syd en modulopbygget linjefagsuddannelse i skoleåret 2012/13. Fire moduler, som kan tages enkeltvis eller samlet. Ansøgningsfrist 7. maj. Hør mere hos Gert Wahlgreen, tlf. 72663068. www.ucsyd.dk

4. – 5. september 2012 Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, Ungdomsskolevej 8, 6500 Vojens Efterskolernes Gymnastiklærerforening EGLF Alle interesserede indbydes til det årlige inspirationskursus på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. Varieret kursus med erfarne og dygtige instruktører giver deres bud på efterskolegymnastik. Målgruppen er nye og erfarne lærere, der underviser i gymnastik på landets ungdoms- og efterskoler. Formålet er at styrke det gymnastikfaglige niveau hos gymnastiklærere i efterskolen, samt skabe et forum for debat og udvikling. Foruden selve kurset afholdes der generalforsamling i EGLF. Invitation udsendes elektronisk til foreningens nuværende medlemmer i august. Tilmeldingsfrist 1. september For tilmelding og nærmere information se www.efterskolegym.dk

Kurset henvender sig til alle lærere, der har tosprogede elever i undervisningen, samt til lærere der varetager de særligt tilrettelagte timer i dansk som andetsprog. Kursets 2. modul afholdes den 26. – 27. november 2012. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Inspiration og ideer til syning af teenagetøj 26. september kl. 9.30 til torsdag d. 27. september kl. 15.00. Overnatning: Danhostel Aalborg Skydebanevej 50, 9000 Aalborg På kurset arbejdes teoretisk og praktisk med tilskæring, syteknikker og enkel mønstertilretning. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture København Tilmelding: pia.brask@skolekom.dk Senest d. 20/8 2012 Arrangør: Nordjyske region i Efterskoleforeningen


synspunkt

39

efterspil på vej ind i et nyt bæredygtigt samfund af: Steen Hildebrandt, professor, ph.d., Aarhus Universitet

D

Hertil kommer i den nuværende meget store omstillingsproces, at det danske samfund stort set er uden en bevidst formuleret og bare nogenlunde klar vision og strategi for samfundets udvikling. Der findes ikke en vision for det nye samfund på samme måde, som der fandtes en vision for det velfærdssamfund, der blev opbygget i årtierne efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Tvært imod – kunne man sige – så forsøger mange politikere og andre at fastholde og formidle en forestilling om, at vi ganske vist er i en vanskelig krise og i en nedskæringsperiode, men at der er veje tilbage til det gamle velfærdssamfund. Mange forsøger på den måde at hævde, at vi kan bevare velfærdssamfundet, men at det skal justeres og moderniseres på forskellig vis. Jeg siger også med disse bemærkninger, at jeg ser for mig, at det danske samfund i disse årtier gennemgår så fundamentale forandringer, at det er berettiget – og nødvendigt – at tale om et paradigmeskifte. Jeg forestiller mig, at i hvert fald én af overskrifterne på dette nye samfund bliver bæredygtighed; en anden overskrift kender vi allerede, nemlig begrebet vidensamfundet, og denne overskrift vil formentlig vise sig at ville overleve, og den kan og bør integreres med bæredygtighedsbegrebet. Jeg ser selvsagt ikke velfærd afskaffet, måske tvært imod, men jeg ser for mig en række betydelige ændringer i den måde, som vi definerer, måler og forvalter velfærd på. Jeg forestiller mig også, at hele spørgsmålet om måling af samfundets produktion, livskvalitet mm. vil blive aktualiseret og føre til væsentlige ændringer i måle- og opgørelsesmetoder.

efterskolen · no. 16 · maj 2012

anmark gennemgår fundamentale ændringer i disse årtier. Det gamle velfærdssamfund gennemgår en transformation. Samfundets struktur ændres. Velfærdsbegrebet omdefineres. Arbejdsmarkeds- og frivillighedsbegreberne ændres. Der gennemføres betydelige ændringer, nogle med stor hastighed, andre langsommere, og alt i alt tager det lang tid at gennemføre sådanne store samfundsændringer, bl.a. fordi vi ikke klart ser, hvad der reelt foregår. Vi er tilbageholdende med at tale klart om det, der sker, bl.a. fordi der er store vælger- og professionsprotester imod mange af de tiltag, der gennemføres. Den demokratiske styreform virker meget forskelligt under opgang/fremgang og under nedgang/tilbagegang. Der er forskel på at gennemføre forbedrings- og vækstprocesser og på at reducere, eliminere og rationere. Det første er det let at skabe politisk flertal for, undertiden med den konsekvens, at væksthastighederne bliver for store og for kostbare; nedskæringer i eller fjernelse af ydelser, ordninger, systemer mm., som befolknings- og professionsgrupper har vænnet sig til, er det derimod ofte meget vanskeligt at italesætte endsige at skabe politisk flertal for. Det er nok alment forstået og til dels også accepteret, at politikere, der er demokratisk valgte, har en klar tendens til at tænke og handle meget kortsigtet. Vi accepterer det, bl.a. fordi vi ikke kan se, hvorledes det kan være anderledes. Denne kortsigtethed har forskellige konsekvenser i opgangs- og i nedgangsperioder. I nedgangstider er én af konsekvenserne, at der bremses for sent og for lidt. Det demokratiske system har en iboende tendens til at ophobe en række uløste problemer og udfordringer foran sig, som dermed så at sige bliver skubbet ind i fremtiden, bl.a. med den konsekvens, at mange af problemerne vokser og bliver endnu vanskeligere at løse.


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

(16863 · bureauLIST.dk) EFTF16-2012

Dansk · 7.-10. klasse

Ungdomsroman, der har alt … af Johannes Fibiger

Alexander er startet i gymnasiet, og nerverne sidder uden på tøjet. Der er piger, venner, lektier, fester og musikken, som fylder i hverdagen. Og så er der vennen Antoine, som efter bedste evne styrer mod kanten. Sammen udfordrer de grænserne uden at være klar over, at det kan få fatale følger.

Alt handler om at tage de svære valg og fravalg og finde et ståsted. En fortælling om vor tids generation, der har fået alt, men søger efter noget ... For hvad er væsentligt, når alt betyder noget? Johannes Fibiger er lektor ved VIA-University College. Har tidligere undervist en del år i gymnasiet. Medforfatter til en lang række artikler og bøger, bl.a. Litteraturens veje. Se læseprøve på alinea.dk.

er kla raturguide e tt li s ti ra G 2012. skolestart

r til

alinea.dk · tlf.: 3369 4666


Efterskolen 16-2012