Page 1

efterskolen No. 15 · 10. maj 2012 · efterskoleforeningen

se jobannoncer bag i bladet

Te m a

06 -15

mønsterbryder får selvtilliden tilbage Projekt sætter fokus på efterskolernes arbejde med socialt ansvar. Temasider i dette nummer.

03 så skodder vi Alle efterskoler skal være røgfrie. Nyt lovforslag får blandet modtagelse.

22 efterskoler skal blande sig mere

Ny næstformand vil have skoleformens synspunkter mere frem i den offentlige debat.

32 rejsens betydning Efterskolernes rejseaktivitet sat til debat på konference.


02

indhold

06 efterskole n No. 15 · 10.

maj 2012

· efterskole

foreninge

n

se jobannoncer bag i bladet

no. 15 maj 2012

Tema

06 -15

03 så skodde

r vi

Alle efterskoler skal være røgfrie. Nyt lovforslag får blandet modtagelse .

redaktion

mønsterb selvtillidenryder får tilbage Projekt sætter

fokus på efterskolern

22 efterskoler skal blande sig mere

Ny næstforman d vil have skoleformen punkter mere s synsfrem i den offentlige debat.

es arbejde

med socialt ansvar. Temasider i dette nummer.

32 rejsens

betydning

Efterskolern es rejseaktivite på konference. t sat til debat

06 -15

tema: mønsterbrud Et tæt og åbent samarbejde mellem efterskoler og kommuner er vejen frem, hvis efterskolerne skal intensivere det sociale arbejde. Projekt Mønsterbrud viser gode erfaringer.

Magasinhuset, www.magasinhuset.dk Flegborg 2A, 7100 Vejle Tlf. 40945740. E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

06

fik fokus på fremtiden

Svend Krogsgaard Jensen, journalist, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

Pjækkeri og dårlige vaner er blevet ændret for 17-årige Christoffer.

layout

Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk

08

Rounborgs Grafiske Hus

mentoren udfordres

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

Mentorrollen er vigtig, når efterskolerne arbejder med udsatte unge. Men som mentor udfordres man også uden for arbejdstiden.

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315. Annonceinformation på www.efterskolen.com

10

mønsterbrud stiller krav

deadline

Efterskoler og kommuner skal være indstillet på tæt samarbejde.

Se udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

ISSN: 0109-8535

28

nyt blik på rum Gode råd til den gode byggeproces.

32

fattigdomsturisme? Ny rapport sætter fokus på efterskolernes rejser til fjerne destinationer.

18

46

Folkeskoler og frie grundskoler påtager sig lige dele socialt ansvar.

22

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

16-årig efterskole får digte optaget i Hvedekorn. Mød digteren i serien mennesker i efterskolen.

36

alle skoleformer har et socialt ansvar

17570 Mediegruppen

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Udgives af Efterskoleforeningen. Efterskolen 44. årgang.

rablende lyrik

16

nyt fra efterskolerne

udgiver

24

ny næstfomand: skoleformen skal fylde mere Mette Sanggaard Schultz ønsker mere fokus på pædagogisk debat og udvikling både internt i skoleformen og udadtil.

nyt fra foreningen

kurser

47

efterspil


nyhed

03

28

24

slut med at ryge på efterskolerne af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Politisk flertal vil forbyde rygning på uddannelsesinstitutioner, herunder efterskolerne. Forbuddet kommet også til at gælde for de ansatte

M

rigtig. Men det er ikke loven i sig selv, der får børn og unge til at holde op med at ryge. De kan jo i princippet bare forlade skolens matrikel. Hvis ikke der samtidig bliver mulighed for fortsat at arbejde forebyggende og pædagogisk, vil loven ikke have den effekt, man ønsker. Efterskolerne skal fortsat have mulighed for at lave rygestopkurser og lignende,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Udsatte i klemme Dog er foreningen betænkelig ved, at lovforslaget ikke befordrer skolernes forebyggende aktiviteter i forhold til rygning blandt de udsatte unge. Lovforsalget lægger op til, at sociale opholdssteder lokalt kan beslutte, at unge må ryge , hvis anbringelsesstedet

tjener som bolig for den unge i en periode. Samme dispensationsmuligheder er der ikke for efterskolerne. Efterskoleforeningen opfordrer til, at der indføjes en bestemmelse om, at der kan tillades rygning for unge, som er tilmeldt en rygestopaktivitet. Netop de socialt udsatte børn og unge risikerer med lovforsalget at få sværere ved at passe ind i efterskolens fællesskab, hvis de udover personlige og familiære problemer ekskluderes på grund af, at de er rygere, lyder et velkendt argument. Men det køber de radikales sundhedsordfører Camilla Hersom ikke: Clean cut »Jeg har hørt argumentet, men jeg køber det ikke. Vi skal undgå, at unge begynder at

Tobak er et skadeligt produkt, og derfor skal vi have et rent cut i lovgivningen i forhold til børn og unge.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

ens en lang række efterskoler de senere år ad frivillighedens vej har indført rygeforbud, har andre skoler arbejdet pædagogisk på at begrænse elevernes rygning. Fremover bliver det mere enkelt for efterskolerne at forholde sig til rygningen, for det bliver ganske enkelt forbudt. Aftalen er indgået mellem regeringen og enhedslisten. Rygeforbuddet kommer til at gælde både udendørs og indendørs, og vil også omfatte de ansatte og forældre, der opholder sig på skolens område. Dog vil det fortsat være muligt for lærerne at ryge i tjenesteboliger, som ligger på efterskolens matrikel. Det er en forudsætning, at boligen alene er til privat brug, og at der ikke opholder sig elever i boligen. Efterskoleforeningen tilslutter sig en restriktiv lovning, der skal udbrede røgfrie miljøer og forebygge passiv rygning. »Vi kan kun støtte intentionen om, at der bliver røgfrie miljøer for børn og unge. Vi skal undgå at bringe børn og unge i situationer, hvor de får lyst til at ryge, og derfor er intentionen om en røgfri efterskole


04

rygning

Et rygeforbud er ikke gennemtænkt. Det er udtryk for sundhedsfanatisme, som kommer til at gå ud over dem, der i forvejen har det svært. ryge. Hvis vi har steder, hvor det er tilladt, så er det ulige meget sværere bagefter at få dem til at holde op. Tobak er et skadeligt produkt, og derfor skal vi have et rent cut i lovgivningen i forhold til børn og unge. På et socialt opholdssted kan den unge i princippet være anbragt mod sin vilje og derfor har vi lavet en undtagelse. De unge kommer frivilligt på efterskolerne og vil vide på forhånd, at de skal stoppe med at ryge. Jeg tror, det bliver ulige nemmere at arbejde med, når der er helt klare linjer,« siger Camilla Hersom. Hun opfordrer efterskolerne til at reflektere over den store rolle, de spiller i forhold til at give unge en sund livsstil. »Rygning er så stor en dræber, at vi alle må have et ansvar for at nedbringe antallet af rygere. Jeg er overbevist om, at efterskolerne kan bidrage både på det forebyggende og ved at gribe ind, hvis reglerne overtrædes. Efterskolerne er i forvejen vant til både at overholde landets love og skolens interne regler. Derfor tror jeg også, man finder ud af at håndhæve de nye rygeregler med de sanktioner, man finder er nødvendige på hver enkelt efterskole. I sidste instans har skolen mulighed for at sende eleverne hjem.

Det er en praksis, man i forvejen benytter sig af i de yderste tilfælde,« siger Camilla Hersom Sundhedsfanatisme Der er ikke megen begejstring over de nye rygeregler på Tølløse Slots Efterskole, selvom skolen allerede i dag er røgfri. »Selvom vi er røgfri skole, er det jo ikke ensbetydende med, at eleverne ikke kan finde på at bryde reglen. I dag kalder vi forældrene ind og laver en aftale med eleven. Når det bliver strafbart at ryge, er det så politiet vi skal kalde ind. Og hvis vi undlader at orientere politiet for et lovbrud, er vi så civilt ulydige,« lyder det udfordrende fra forstander Anne Fabiansen. I dag bruger efterskolen megen tid på at arbejde med eleverne rent pædagogisk. Blandt andet er der rygere blandt nogle elever med sociale problemer, hvor skolen vurderer, at der foruden rygningen er større problemer, som skal håndteres. »Min frygt er, at vi kommer til at skubbe nogle af disse elever fra os. Et rygeforbud er ikke gennemtænkt. Det er udtryk for sundhedsfanatisme, som kommer til at gå ud over dem, der i forvejen har det svært.« siger Anne fabiansen.

Skepsis over de nye regler er der også på Midtsjællands Efterskole. Her kan eleverne ryge, hvis de har en rygetilladelse fra forældrene. I år er tre elever mødt op med sådan en tilladelse, men skolens rygepolitik, som sikrer, at det er meget lidt attraktivt at ryge, betyder, at kun to af eleverne benytter sig af forældretilladelsen. »Jeg er enig i, at unge ikke skal ryge. Derfor arbejder vi pædagogisk på at få rygere til at holde op, og vi skaber ingen nye rygere her på skolen. Vi producerer ikkerygere. Jeg er bange for, at den mulighed fratages os nu, for vi får slet ikke mulighed for at møde de elever, som har et afhængighedsforhold af tobak,« siger forstander Christian Hougaard-Jakobsen. Flere smugrygere Han mener, rygeforbuddet er fostret af rådvilde politikere. Det er et dårligt og naivt forslag, lyder det fra den midtsjællandske forstander. »Jeg er pikeret over, at vi skal detailreguleres ned i det mindste. Problemet er, at et rygeforbud ikke fjerner rygerne. Alle ved, at der er en procentdel af de unge, som ryger. Derfor er jeg bange for, at vi fremover vil opleve flere smugrygere, og dem har vi ikke mulighed for at opdage, så vi kan arbejde med dem. Politikerne må indse, at de ikke kan styre alt i mindste detalje, de burde i stedet have tillid til, at vi kan flytte noget, når vi lever tæt sammen med de unge på en efterskole,« siger Christian HougaardJakobsen.

bonus Rygeforbud

efterskolen · no. 15 · maj 2012

På børneinstitutioner, skoler, kostskoler, herunder efterskoler, treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, anbringelsessteder (døgninstitutioner opholdssteder og lignende) mv. for børn og unge under 18 år, må der ikke ryges indendørs og udendørs. Rygeforbuddet skal også omfatte lærere, pædagoger, forældre og andre, der opholder sig på institutionens område. Det vil være tilladt at ryge i tjenesteboliger på institutioner, der alene tjener til privat bolig, idet borgeren selv fastlægger rygepolitikken i ”egen bolig”. Rygning skal dog ikke være tilladt, mens institutionens elever, studerende mv. opholder sig i boligen.


annoncer

05

SKAL

CAMBRIDGE INTERNATIONAL CENTRE

Styrk efterskolens INTERNATIONALE profil - bliv Cambridge skole og imødekom stigende krav om solid gymnasieforberedelse med en international dimension.

Scan og udfyld blanketten.

Din krop – dit liv 8.-10. klasse. Dansk, sundheds- og seksualundervisning, kristendom- og familiekundskab • Om unge, identitet og solariebrug • Vælg mellem temaerne: ’Krop & Identitet’, ’Empati & Ansvar’ og ’Sygdom & Død’ • Indeholder film, opgaver og lærervejledning • Prøveforberedende og opfylder en række slutmål • Velegnet til temauger og projektarbejde. Udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne i samarbejde med Efterskoleforeningen.

15

E M 12 &

D FOR NE

M

E

LL

15

LEN SO

S KR U

E

LL

E M 12 &

Kontakt Kræftens Bekæmpelse på tlf. 35 25 75 00 – E-mail: sol@cancer.dk GRAFISK LOGO

efterskolen · no. 15 · maj 2012

D FOR NE

LEN SO

M

Find det GRATIS e-magasin her: www.skrunedforsolen.dk/dinkropditliv

S KR U

Solkampagnens undervisningsmaterialer til alle klassetrin: www.skrunedforsolen.dk/undervisningsmaterialer


06

mønsterbrud

Projekt Mønsterbrud Efterskoleforeningen har gennem det sidste år kørt projekt mønsterbrud sammen med Socialforvaltningen i Brønshøj og en række efterskoler, for at afdække samarbejdsmuligheder. Projektet er led i efterskolernes arbejde med socialt ansvar. På de følgende sider bringer vi artikler om nogle af erfaringerne.

christoffer fik fokus på fremtiden efterskolen · no. 15 · maj 2012

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

For et år siden var alt kaos. Pjækkeri og dårlige vaner. 17-årig københavnerdreng har fået modet tilbage efter ophold på jysk efterskole

D

a Christoffer Kier Chodklay første gang besøgte BGI Akademiet i det østjyske for et år siden, var han en spinkel dreng med dårlige vaner. Han pjækkede fra skolen og vendte om på dag og nat. I dag har han gået på idrætsefterskolen i 9 måneder. Han er blevet en muskuløs dreng. Men ikke kun hans ydre vidner om mange timer i styrketræningscentret. Han er også blevet bedre i stand til at tage vare på sig selv. Christoffer fik kontakt med efterskolen

som led i projekt Mønsterbrud. Første gang besøgte han efterskolen sammen med en koordinator fra socialforvaltningen i Brønshøj og faldt straks for efterskolen, fordi han kunne komme til at spille en hel del fodbold. En idrætsgren han med glæde havde dyrket i B93. Men sidste forår, da han var på besøg på efterskolen var det ikke de sportslige ambitioner, der fyldte mest. I tre måneder havde Christoffer pjækket flere dage fra skole hver uge, efter han var blevet smidt ud


mønsterbrud

07

Hjemme i København har jeg venner der ryger en del hash. Det er ikke noget for mig, men jeg er bange for, at jeg havde siddet på Christiana og røget nu, hvis ikke jeg var kommet på efterskole.

bonus

Kommuner sparer penge Mens det rask væk koster 55.000 kr. eller mere om måneden for en kommune at sende en ung på et opholdssted, så er det langt billigere at bruge efterskolerne. Selvom Københavns Kommune i projekt Mønsterbrud på efterskoler betaler ekstra støttetimer til efterskolen, er det en billig løsning. Et konkret eksempel viser, at kommunen betaler forældrenes egenbetaling på godt 43.000 kr. Hertil betaler kommunen godt 16.000 til lommepenge og 16.000 kr. til rejsepenge for en elev, der går på efterskole i Jylland. Kommunen giver oven i tre støttetimer til en efterskolelærer om ugen. Dette beløber sig på et skoleår til godt 36.000 kr.

Kærestesorger og hjemvé De første måneder på efterskolen var hårde. Christoffer havde en kæreste i København, som han savnede og der var langt hjem til venner og den del af familien, som han stadig så en del til. Det var svært at undvære søsteren og onklens familie. Flere gange var Christoffer tæt på at afbryde opholdet, men støtte fra den efterskolelærer, der er knyttet på som mentor, og samtaler med kommunens kontaktperson gjorde udslaget. Han blev på skolen. Vendepunktet kom umiddelbart efter efterårsferien. Christoffer var ikke længere sammen med kæresten i København, og han var nærmest en helt ny dreng, da kom tilbage til efterskolen efter en weekend i hovedstaden. Han havde taget en beslutning om at nu gik han på efterskole. Fra den dag havde han overskud til at være efterskoleelev. »Jeg havde meget svært ved at vænne mig til at være sammen med så mange unge

hele tiden og led af hjemve. Det var hårdt. Samtidig havde jeg mange rygsmerter og måtte flere gange til undersøgelser på sygehuset. Det betød også, at jeg slet ikke måtte spille fodbold i flere måneder. Det var jo ellers, hvad jeg havde set frem til,« fortæller Christoffer. Som kompensation for fodboldtræningen brugte han i stedet en del timer i styrketræningslokalet, og resultatet titter fint frem under de korte ærmer i t-shirten. Faste rammer På efterskolen blev Christoffer mødt af rammer, der var helt anderledes end dem han levede under som en dreng uden familie. »Dagsrytmen er meget fast. Vi står op lidt i syv hver morgen og har timer indtil klokken 18. Det kan være kedeligt. Det er sket, at jeg sov over mig en enkelt gang. Det betød at jeg fik en ekstra tjans,« siger Christoffer og henviser til den dag, hvor han skulle gøre rent under madrasser i skolens springgrav. Et støvet job, han ikke ligefrem vil gøre sig umage for at påtage sig igen. Han hæfter sig ved de gode relationer til både nye venner og lærerne. »Men jeg ved ikke hvor meget, jeg kommer til at se kammeraterne igen, for rigtig mange bor jo i Jylland, så det bliver lidt svært, når jeg flytter tilbage til København.« Lærerne har Christoffer følt sig tæt knyttet til, og det har været medvirkende til, at han nu igen fokuserer på skolearbejdet. »I begyndelsen tænkte jeg bare, at jeg gerne ville have ro på det hele. Men nu tænker jeg også, at uddannelse er vigtig. Næste år tager jeg 10. klasse på en folkeskole og om jeg så skal i gymnasiet må jeg se til den tid. På en måde tager jeg et år ad gangen.« Men militæret trækker også. »Der er mange uddannelsesmuligheder inden for militæret, men selv der vil det være godt med en gymnasieuddannelse først, hvis jeg er egnet,« siger Christoffer Kier Chodklay. Og viser dermed, at han igen har kræfter til at tænke på fremtiden.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Kommunens samlede regning bliver således i alt 112.000 kr. for et helt år. Eller omkring en femtedel af udgiften til et opholdssted i samme periode. Det vil naturligvis være en konkret vurdering i hvert tilfælde, hvilket tilbud den unge har mest brug for.

hjemmefra. En oplevelse flere af hans venner fra thailandske familier også har oplevet, når de kommer op i puberten, fortæller han. »Jeg boede så i stedet hos min søster, men havde ikke overskud til at gå i skole. Jeg vendte om på nat og dag. Var vågen hele natten og var ofte sammen med vennerne, så film eller spillede computerspil. Om dagen var jeg for træt til at gå i skole og lå i stedet og sov. Andre gange gik jeg i skole uden at have sovet om natten,« fortæller Christoffer. I dag er han ikke i tvivl om, at tilbuddet om en plads på efterskolen kom på det rigtige tidspunkt, selvom han flere gange har været ved at afbryde opholdet. »Hjemme i København har jeg venner der ryger en del hash. Det er ikke noget for mig, men jeg er bange for, at jeg havde siddet på Christiana og røget nu, hvis ikke jeg var kommet i gang på efterskolen,« lyder den nøgterne konstatering fra den 17-årige københavnerdreng, som har mødt et helt andet miljø med faste rammer på den jyske efterskole.


08

mønsterbrud

man kommer til at holde af sådan en dreng af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskolelærer Flemming Bjerregaard har følt sig som en slags ekstra forældre for en elev i dette skoleår. Som mentor er der udfordringer, som skal løses, også selvom han holder fri

efterskolen · no. 15 · maj 2012

E

fterskolelærere er vant til at arbejde på alle tider af døgnet. Men som mentor for udsatte unge udfordres arbejdstiderne til det yderste. Efterskolelærer Flemming Bjerregaard har i dette skoleår oplevet flere gange – hvor maden var sat på bordet hjemme ved familien, som foruden hustruen tæller to mindre drenge - at telefonen har ringet. I den anden var efterskoleelev Christoffer Kier Chodklay, som ville drøfte et personligt problem eller måske bare lige snakke lidt. »Jeg føler aldrig, Chrisoffer har misbrug det, men det er klart, at det udfordrer ens familieliv, når man også selv har børn. Jeg har nogle gange aftalt med Christoffer at ringe tilbage, når vi havde spist eller når mine egne børn var kommet i seng. Vi har haft en aftale, som han har forstået, fordi han også kender min situation og min familie. Men som mentor er det også vigtig at give sig tid og ikke mindst overholde aftalerne, fordi udsatte unge ofte nok har følt sig svigtet,« siger Flemming Bjerregaard. For at skabe en nær relation, har efterskolelæreren fra BGI Akademiet flere gange inviteret eleverne fra kontaktgruppen hjem, og det har bl.a. også givet Christoffer mulighed for at lære Flemming Bjerregaard og hans familie at kende.

»Mit udgangspunkt har været, at hvis det skal lykkes at nå ind til sådan en dreng og få sat en ny udvikling i gang, så kan det ikke alene gøres med min lærerfaglighed, så skal det også være mere personligt,« siger Flemming Bjerregaard. I begyndelsen af skoleåret brugte han mange timer på samtaler om kærestesorger, hjemve og mange andre problemer. Den tid var udfordrende for den erfarne efterskolelærer. »Som året er skredet frem kan jeg se, at Christoffer er blevet mere glad og det er en rar oplevelse også for mig som lærer, når jeg har været så meget sammen med ham. Lige nu er min bekymring, hvordan jeg og skolen kan hjælpe ham videre her fra, for man kommer jo til at holde af en dreng som Christoffer,« siger Flemming Bjerregaard. Sparring er nødvendigt Undervejs har han fået kollegial sparring af Brian Lauersen, der dels er ansat i en halvtidsstilling som lærer og i en halvtidsstilling som pædagogisk vejleder på BGI Akademiet. I det daglig arbejde med BGI Akademiets 400 elever, prioriteres ressourcer og tid til arbejdet med pædagogisk udvikling og socialt arbejde.

»Det er vigtigt, at vi i efterskoleformen løfter en del af samfundets sociale opgaver, og som efterskole har vi en unik ramme til det arbejde og dermed også en forpligtelse,« siger Brian Lauersen, der er uddannet psykolog. Han hæfter sig ved, at det særlige i projekt Mønsterbrud er samarbejdet med kommunen, der blev påbegyndt før efterskoleopholdets start. Vigtigt at kende historien »Vi får ofte elever, hvor vi ikke kender deres baggrund, men først flere måneder inde i skoleåret finder ud af, at der har været og er nogle problemer. I projekt Mønsterbrud har vi kendt baggrunden fra begyndelsen og så har der været et åbent samarbejde med kommunen. Det gør hele forskellen i forhold til, om det lykkes i forhold til eleverne,« siger Brian Lauersen. Han tilføjer, at skolen dermed har mulighed for både at sætte ind med relevante undervisningstilbud og den nødvendige støtte. Derfor anbefaler han, at erfaringerne fra projektet bredes ud, så kommuner og efterskoler i højere grad får et samarbejde om de socialt udsatte unge.


LE O K S

G

PE P U R

R

IN

RL E B . X

TER T Æ N TEL E /2 O G H A 3D S OG U B MED F

, 5 9 FRA 9

BERLIN • PRAG • LONDON • ROM • BUDAPEST • KRAKOW • AMSTERDAM • PARIS • WIEN • M.FL.

STUDIEREJSER U D I E U R O PA Skræddersyede studierejser til hele Europa med bus eller fly! Vi arrangerer rejsen i tæt dialog med jer - med rådgivning, vejledning og gode tips til jeres rejse.

Få et tilbud - kontakt gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41 eller se mere på www.besttravel.dk/grupperejser BEST TRAVEL • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på netop jeres rejse - til den helt rigtige pris!


10

mønsterbrud

mønsterbrud stiller krav til efterskolerne af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Arbejdet med sårbare og udsatte unge kræver høj grad af samarbejde, rigelig kommunikation, udveksling af oplysninger og en afstemning af parternes forventninger. Pilotprojekt om mønsterbrud viser, at det kan lade sig gøre

S

efterskolen · no. 15 · maj 2012

årbare og udsatte unge kan have det svært på efterskole. På den ene side kan efterskolen være løsningen, på den anden side problemet. Løsningen fordi det forpligtende fællesskab kan vise nye vinkler på livet, og problemet fordi rammerne kan være så stramme, at den unge ikke kan være i dem. Et pilotprojekt, hvor Efterskoleforeningen og Børnefamilieenheden i Brønshøj, Husum og Vanløse samarbejder om at give sårbare unge succes på efterskolerne, forsøger at rydde hindringerne af vejen. Udgangspunktet for projektet, der kaldes mønsterbrud, er, at de unge kan profitere af et efterskoleophold, og målet er at beskrive, hvad der skal til, for at de udsatte unge kan fastholdes. Foreløbigt ser det ud til at være en succes, med et forsvindende lille frafald.

Projektkoordinator i Børnefamilieenheden i Brønshøj, Husum og Vanløse, Claus Emanuelsen fortæller, at projektet fra næste år bliver et fast tilbud i forvaltningen. »Jeg har hørt, at de på Nørrebro er interesserede i at gøre det samme,« siger han og peger på, at åben kommunikation og et godt samarbejde er forudsætningen for at fastholde de unge på efterskolerne. Samarbejde »Nøglen til succes ser ud til at være samarbejde,« siger konsulent i Efterskoleforeningen Maren Ottar Hessner, der er foreningens tovholder på projektet. Hun forklarer, at sager med udsatte unge altid har en række forskellige parter, som skal samarbejde, hvis projekterne skal lykkes.

Det handler om at formidle de forskellige parters kultur, at forstå hvordan andre tænker, og hvorfor de handler, som de gør. At få sat ord på hvilke forventninger man har til hinanden. Maren Ottar Hessner

»Det handler om at formidle de forskellige parters kultur, at forstå hvordan andre tænker, og hvorfor de handler, som de gør. At få sat ord på hvilke forventninger man har til hinanden,« siger hun. Forskellige verdener Omkring de udsatte unge er der meget, der tyder på, at efterskoler og forvaltninger i mange tilfælde tænker vidt forskelligt. Projektkoordinator Claus Emanuelsen fortæller, at han var meget skuffet, da han forlod det første møde med forstanderne på de efterskolerne, som skulle være med i projektet. »De snakkede om fleksibilitet, men ret hurtigt kom det til, at der jo også var regler. Regler som vores unge ville støde imod med det samme,« siger han. Den efterfølgende dialog gav ham dog et noget mere positivt syn på projektet og specielt samarbejdet med de lærere, som skulle fungere som mentorer, var positivt. »Hatten af for dem. De har hjertet på det rette sted og gør et kanon arbejde,« siger Claus Emanuelsen og tilføjer, at dygtige og engagerede lærere er en forudsætning for, at succesen kommer i hus. Støtte til mentorerne »Mentorerne er nøglepersoner. De skal


mønsterbrud integration

støttes på alle måder,« siger Claus Emanuelsen og peger på, at skolens andre ansatte desuden skal spille med, og at ledelsens opbakning er essentiel. »Vi skal også være skarpe i visitationsfasen, så vi får forventningerne afstemt korrekt,« siger han og tilføjer, at det desuden har vist sig, at det er vigtigt at være opmærksom på, at den nødvendige information bliver udvekslet. Information nødvendig »Vi har tidligere haft mange sager, hvor de unge røg hjem lige så hurtigt, som de var sendt af sted. Og mange gange havde det været undgået, hvis efterskolerne havde fået den nødvendige viden om elevens baggrund,« siger Claus Emanuelsen og forklarer, at tavshedspligten let kommer i vejen. Det er derfor en hjørnesten i projektet, at de deltagende familier skriver under på, at skoler, forvaltning og andre myndigheder kan udveksle de nødvendige informationer. Men det er også vigtigt, at informationskanalerne er åbne. »Koordinatorfunktionen er vigtig. Den kan sikre en hurtig og gnidningsløs kontakt mellem skoler, forvaltning og familier,« siger Claus Emanuelsen og tilføjer, at projektet har en hotline, som skolerne kan bruge, hvis noget kræver hurtig handling.

Afsmittende virkning Mønsterbryder projektet er endnu ikke evalueret, men det foreløbige resultat ser positivt ud.

Forstanderne snakkede om fleksibilitet, men ret hurtigt kom det til, at der jo også var regler. Regler som vores unge ville støde imod med det samme. Claus Emanuelsen

bonus Efterskoleforeningen udsender snarest 10 forslag til vigtige overvejelser for det gode samarbejde mellem skoler og kommuner omkring de udsatte unge. Den kommende publikation indeholder dels råd til skolerne dels til kommunerne. Her bringes i overskrifter de overvejelser, skolerne kan profitere af at gøre sig: 1.

Formuler en inklusionspolitik

2.

Vær bevidste om hvilke elever I mener, I kan rumme

3.

Skaf relevant information

4. Overvej nøje hvordan I møder den unge ved første kontakt 5.

Sørg for at alle rammer omkring den unge og på skolen er på plads

6.

Etabler de nødvendige netværk

7.

Etabler en mentorordning på skolen

8.

Følg op og kommuniker opdateret viden og information i netværket

9.

Tag fat på udslusning i samarbejde med UU

10. Evaluer forløbet når den unge forlader skolen De 10 trin er udviklet på baggrund af erfaringer fra projektet Mønsterbrud for udsatte unge på efterskoler. Et samarbejdsprojekt i skoleåret 2011/2012 mellem 10 efterskoler, Efterskoleforeningen og Københavns Kommune, Børnefamilieenheden i Brønshøj.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Tidlig kontakt Claus Emanuelsen fortæller, at det er rigtig vigtigt, at skolerne så tidligt som muligt tager kontakt, hvis der opstår et problem omkring en af de unge. »Vi har tidligere oplevet, at vi først bliver kontaktet, når skolerne har taget beslutning om, at eleven skal sendes hjem. Det skal vi undgå,« siger han. Maren Ottar Hessner fra Efterskoleforeningen fortæller, at det for hende har været meget overraskende, hvor svært det kan være for lærere, ledere, sagsbehandlere og andre professionelle omkring de udsatte at tage telefonen og ringe, når et problem dukker op. »En målrettet, italesat og organiseret indsats er her nødvendig. En indsats som sikrer, at man dels kender hinanden, dels forstår hinandens arbejdsvilkår,« siger hun og forklarer, at det blandt andet har fået foreningen til at lave et kursus i efteråret om, hvordan samarbejdet mellem skoler, kommuner og andre myndigheder lettest bliver en succes. Og at et dokument med gode råd til skoler og forvaltninger, om hvordan samarbejdet optimeres, er på vej.

Claus Emanuelsen forklarer, at efterskolerne kan være et rigtig godt tilbud til de sårbare og udsatte unge. Succesen er afhængig af, at både forvaltning og skole vil det og går ind i et reelt samarbejde, at nødvendig viden udveksles, at mentorerne støttes, at koordinatoren involveres og at visitationen er grundig, så man er sikker på, at elev og skole er det rette match. Desuden håber han, at projektet på længere sigt kan få den sideeffekt, at andre unge fra Brønshøj, Husum og Vanløse får øjnene op for, hvad et efterskoleophold kan betyde. »Det er jo ikke almindeligt, at man tager på efterskole, hvis man kommer fra vores lokalområde, så hvis projektet kunne få flere til at tage af sted, ville det være meget positivt,« siger han.

11 011


Kashf Z. Hussain har mødt en masse nye mennesker. Hun håber, at hun kan holde venskaberne ved lige også efter ferien, når hun skal begynde på gymnasiet i Vanløse.

mentors rådgivning øger selvtilliden efterskolen · no. 15 · maj 2012

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskoleelev fra Vanløse er mønsterbryder i Grejsdalen. Hendes mentor har hjulpet selvtilliden på vej. Og en plads på gymnasiet står og venter efter ferien


mønsterbrud

K

oranen læser hun i hver dag. Den står på hylden pakket ind i et stykke stof. Står lige ved siden af biblen, som hun har fået udleveret på skolen. 16-årige Kashf Z. Hussain er troende muslim, kommer fra Vanløse og går på en kristen efterskole i Grejsdalen ved Vejle. Det religiøse har ikke givet anledning til de store problemer. Kashf Z. Hussain synes faktisk, at det er spændende, at skolen har en kristen profil. »Det er overraskende at møde unge som udøver deres religion, som de gør her. Jeg er jo vant til det fra mig selv, men har ikke tidligere været tæt på udøvende kristne,« siger hun og fortæller, at det giver anledning til en del diskussioner og samtaler om tro, samtaler hun sætter pris på. »Selv om religionerne er forskellige er der mange ting, der er ens,« siger hun. Stofskifte problemer Kashf Z. Hussain adskiller sig dog også fra de andre. En af forskellene er hendes pakistanske baggrund, en anden er hendes tilknytning til et projekt kaldet Mønsterbryderne. Et projekt som har til formål at hjælpe udsatte og sårbare unge videre i livet. Kashf Z. Hussain har tidligere kæmpet med anoreksi og har problemer med sit stofskifte. I forbindelse med hendes forældres skilsmisse, som hun var meget påvirket af, fik problemerne et sådant omfang, at det blandt andet gik ud over hendes skolegang. Da hun fik muligheden for gennem mønsterbryderprojektet at komme på efterskole, var hun helt med på ideen. På efterskole »Jeg havde godt nok ikke regnet med, at jeg nogensinde skulle på en efterskole. Ikke at jeg ikke gerne ville, men min far har altid været imod,« siger Kashf Z. Hussain og fortæller, at faderen mente, at der var for meget fest, druk og rygning på efterskolerne. Men Kashf Z. Hussains mor, der også har forældremyndigheden, sørgede for, at

værelser

hun kunne komme af sted, og faderen har nu accepteret tingenes tilstand. »Min far er flyttet til Irland, så jeg ser ham ikke så meget mere, men han er glad for, at jeg har det godt her på efterskolen,« siger hun og tilføjer, at hun har lært rigtig meget af tiden på efterskolen. Mentor på efterskolen »Lige da jeg var startet her, havde jeg tit lyst til at tage hjem, men nu bliver jeg til den 29. juni, det er et hundred,« siger Kashf Z. Hussain, og fortæller, at hun i den første tid blev udsat for rygtedannelser og kom i konflikt med en række af de andre elever. Hun synes, at hun er blevet bedre til at tackle, når hun bliver uenig med de andre, og tilskriver det blandt andet den mentor, hun har tilknyttet på efterskolen. »Kirsten hjælper mig meget, og det er tit nogle gode forslag hun giver, når der er noget, jeg har lidt svært ved at få til at fungere,« siger Kashf Z. Hussain og fortæller, at hun taler meget med Mentor, Kirsten Ellerbek, om hvordan hun bliver bedre til ikke at isolere sig på sit værelse, når noget går hende på. »Jeg kan godt blive sur, rigtig sur, og så går jeg op på værelset og bliver der rigtig længe,« siger hun og tilføjer, at hun selv synes, at det er blevet bedre og at hun føler sig tryg ved sin mentor og er blevet bedre til at kontakte hende, når der opstår et problem.

13

Mere selvtillid Selv om Kashf Z. Hussain af og til kan føle sig uden for, oplever hun sig for det meste som en del af fællesskabet. »Det er en megafed efterskole, rigtig hyggelig. Og jeg kan mærke, at jeg har fået mere selvtillid, mens jeg har gået her,« siger hun og tilføjer, at hun desuden synes, at hun er blevet bedre til at stole på andre, at stole på sig selv og til at tage ansvar. »Og jeg har lært, at jeg kan, hvad jeg vil, jeg skal bare ville det,« siger hun og tilføjer, at hun håber, at de venner, hun har fået på skolen, er nogle, hun kan holde ved. Tætte familiebånd Kashf Z. Hussain tager ikke med efterskolekammeraterne hjem i weekenderne. Hun håber at kunne det, når efterskolen er forbi, men hun savner sin mor og sine søskende, og hver gang hun har mulighed for det, tager hun hjem på besøg. »Jeg er hjemme et par gange om måneden, skyper flere gange om ugen med mine søstre og skriver til dem hver morgen,« fortæller Kashf Z. Hussain og tilføjer, at når hun kommer tilbage til Vanløse, skal hun begynde på gymnasiet. At hun helt klart vil anbefale sine søskende og kammerater at tage på efterskole, men at hun vil foreslå, at de tager en skole, der ligger tættere på end Grejsdalens Efterskole.

Jeg havde godt nok ikke regnet med, at jeg nogensinde kom på en efterskole. Ikke at jeg ikke gerne ville, men min far har altid været imod.

spisesal

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk

ophold


14

mønsterbrud

mønsterbrud kræver tillid af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Mentoren skal opbygge et tillidsforhold til den udsatte unge, hvis mønsterbryderprojektet skal blive en succes

M

efterskolen · no. 15 · maj 2012

ønsterbrydning sker ikke bare af sig selv. Den udsatte unge skal ifølge lærer på Grejsdalens Efterskole, Kirsten Ellerbek, have støtte. Støtte og vejledning til at klare en række praktiske ting, som vask, oprydning, lektier og rengøring. En voksen at henvende sig til, når noget bliver svært at klare alene. En voksen der kan og vil lytte. En der stiller krav. En der respekterer den unge. En voksen som kan opbygge en tillidsfuld relation. En sådan voksen er Kirsten Ellerbek. Hun er mentor for en elev i et projekt kaldet mønsterbrud, hvor Børnefamilieenheden i Brønshøj, Husum og Vanløse i samarbejde med Efterskoleforeningen forsøger at afdække, hvad der skal til, for at udsatte unge har en realistisk chance for at gennemføre et efterskoleophold. »For mig har det afgørende været at skabe et tillidsforhold til min elev,« siger hun og tilføjer, at eleven ved deres første møde meget tydeligt gav udtryk for, at tillid til en voksen var helt ude af billedet. For Kirsten Ellerbek gjorde det om muligt et tillidsfuldt forhold endnu vigtigere. Tillid tager tid »Tillid tager tid at opbygge, og den kan forsvinde på et øjeblik,« siger Kirsten Ellerbek og forklarer, at den svære øvelse er på den ene side at være til stede og lytte og forstå, hvordan eleven har det og opfatter sit liv. Og på den anden side at stille krav til den unge. Det har da også taget tid og en god portion tålmodighed at skabe en bæredygtig relation. »Det har været godt for forholdet til min elev, at vi har haft en række situationer, hvor vi sammen har lavet noget i det kreative værksted,« siger Kirsten Ellerbek og tilføjer, at det har givet anledning til at komme tættere på hinanden og møde hinanden som personer. »Vi har haft mange gode samtaler om

livet, om kultur og om religion,« siger hun og fortæller, at tillidsforholdet nu er etableret, og at det bygger på en gensidig respekt. »Det er jo ikke altid, at min elev er enig med mig i de krav, jeg stiller, men jeg fornemmer, at hun synes, jeg er fair. Og det er jeg glad for,« siger Kirsten Ellerbek. Gode relationer er et mål Det glæder hende også, at den unge har udviklet sig fagligt og skal begynde på et gymnasium efter sommerferien, og at hun har etableret positive relationer til de andre unge på efterskolen. »Et af de vigtige mål er jo at skabe rum og rammer for, at min elev kan knytte kontakter til de andre unge,« siger hun og fortæller, at op mod 20 års lærergerning, erfaring som AKT lærer og en diplom i specialpædagogik har givet hende en rigtig god tilgang til arbejdet. Kirsten Ellerbek forsøger med reference til narrative metoder at give plads til sin elevs positive historie, og hun kan tydeligt se, at der har været en positiv udvikling. »Den negative fortælling er langsomt ved at blive nedtonet,« siger hun og fortæller, at hun føler sig godt klædt på til at løse opgaven. Mangler redskaber Kirsten Ellerbek kunne dog godt tænke sig noget videreuddannelse i forhold til selve mentorrollen og vil gerne have flere redskaber, som kan hjælpe med at skabe struktur. »Min elev er ikke altid lige god til at strukturere sin hverdag, og jeg ville gerne være bedre til at hjælpe hende på den gode måde,« siger hun og tilføjer, at det ofte er en balanceakt, hvor det kan være nødvendigt at give gode råd, men at det skal gøres på en måde, så man ikke er belærende. »Jeg skal jo passe på, at jeg ikke danner

Mentorarbejdet kræver at man kan bygge bro mellem forskellige verdener og kulturer.


mønsterbrud

Når man har en elev, der er med i et mønsterbryderprojekt, må man selvfølgelig forvente, at der skal tages andre hensyn.

konklusionerne for hende,« siger hun og forklarer, at støtte fra ledelsen og kollegerne er absolut nødvendigt, hvis projektet skal lykkes. Støtte fra leder og kolleger »Jeg føler at både ledelse og kolleger støtter projektet,« siger Kirsten Ellerbek. Hun har dog oplevet, at nogle af kollegerne i en konkret situation mente, at grænsen var nået, og at man burde sende eleven hjem. En situation hvor Kirsten Ellerbek måtte argumentere længe og grundigt, før der blev truffet en beslutning, som gik elevens vej. »Når man har en elev, der er med i et mønsterbryderprojekt, må man selvfølgelig forvente, at der skal tages andre hensyn,« siger Kirsten Ellerbek. Det føler hun, at ledelse og kolleger forstår og respekterer, men hun synes også, at det er vigtigt, at skolens demokratiske kultur, hvor tingene diskuteres åbent, respekteres. Givende møde Kirsten Ellerbek fortæller at Grejsdalens Efterskole har flere års erfaring med at arbejde med udsatte unge. Hun synes, at det er berigende for skolen og de andre elever, at de får mulighed for at møde unge med forskellig baggrund. »Mangfoldigheden er vigtig. Det er vigtigt, at de unge ser, at livet kan leves på forskellig vis,« siger Kirsten Ellerbek og tilføjer, at hun også personligt føler sig beriget ved at have mødt sin elev. »Det har været meget givende at opleve det ægte møde med et ungt menneske, i dette tilfælde en ung med en helt anden kulturel baggrund end min, og være i stand til at tale sammen på et betydningsfuldt niveau,« siger hun og synes, at den tid hun har brugt på arbejdet har været godt givet ud.

Til alle lærere i folkeskolen, på privatskoler og efterskoler: Invitation til konkurrencen

SKRIV TIL AVISEN 2012 For 6.-10. klasse i uge 44

VI ER

VI ER UDE er emnet for dette års aviskonkurrence. Det handler om at være ude. Det handler om, hvordan vi er, når vi ikke er hjemme. Hvordan vi taler, skriver eller opfører os, når vi er væk hjemmefra og ude i offentlige rum – alene, med en veninde eller sammen med andre i en gruppe eller bare i nærheden af andre. lad os få eleverne til at diskutere, hvad det vil sige at være ude, når klasserne skal dyste om at skrive den bedste avis i uge 44. artikler, billeder, tegninger, klummer, voxpops og meget mere skal fylde siderne i deres egen helt avis. folder og plakat om konkurrencen udsendes til skolebibliotekaren før sommerferien. Tilmelding på www.aiu.dk Senest den 9. september 2012 Med venlig hilsen berlingske, bornholms tidende, b.t., Dagbladet Holstebro, Dagbladet struer, DagblaDet ringsted/roskilde/køge, ekstra bladet, flensborg avis, fredericia Dagblad, frederiksborg amts avis, fyens stiftstidende, fyns amts avis, Helsingør Dagblad, Herning folkeblad, Horsens folkeblad, JydskeVestkysten, kristeligt Dagblad, lemvig folkeblad, lolland-falsters folketidende, midtjyllands avis, morgenavisen Jyllands-Posten, morsø folkeblad, nordjyske stiftstidende, Politiken, randers amtsavis, sjællandske (Vordingborg, næstved, slagelse), skive folkeblad, Vejle amts folkeblad, Viborg stifts folkeblad, Århus stiftstidende

Danmarks skolebibliotekarer Dansklærerforeningen aVisen i UnDerVisningen

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Oplysninger vigtige Det har været en tidskrævende opgave struktureret med to ugentlige møder med eleven, men reelt har arbejdet ligget på mange andre tidspunkter også. »Der har været mange ildebrande, der skulle slukkes. Og nogle af dem kunne måske være undgået, hvis jeg fra begyndelsen havde fået den nødvendige viden om min elev,« siger Kirsten Ellerbek og tilføjer, at det er vigtigt med relevant information om, hvad den unges udfordringer tidligere har været. Desuden peger hun på, at det også er vigtigt, at der sker en opfølgning, når den unge forlader efterskolen. »Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at vinde min elevs tillid, især når udgangspunktet var, at det ikke kunne lade sig gøre. Og jeg er meget tilfreds med den udvikling, hun har gennemgået. Det skulle helst ikke falde på gulvet, når hun kommer hjem til Vanløse,« siger Kirsten Ellerbek.

15


16

nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet Undervisning i demokrati

Naturvidenskabelig fordybelse

Musik og lyrik

Askov Efterskole opretter fra skoleåret august 2012 en ny klasse – Demokra10 – hvor der sættes fokus på demokrati og politik. Efterskolens ambition er at give eleverne bedre mulighed for at agere i den demokratiske proces, og der stilles krav om, at de kommende elever er nogenlunde afklaret i forhold til, hvad de vil med deres uddannelse. I den ny klasse vil eleverne lære om demokratiske rettigheder og pligter og få indblik i de politiske ideologier. Ved at arbejde med både dansk og international politik får de indsigt i det politiske spil og spin og indblik i de mekanismer, der ligger bag. Undervisningen bliver projektorienteret og emnebaseret og skal række udover efterskolen, så eleverne oplever ikke blot at “lege politik”, men rent faktisk ser sig selv som en del af demokratiet.

Brøruphus Efterskole har længe ønsket at give talentfulde unge – og særligt piger – med sans for naturvidenskab mulighed for at fordybe sig i deres interesse. Derfor gennemfører efterskolen lige nu en række dialogmøder med naturvidenskabsstuderende på ungdomsuddannelser og universiteter for at finde frem til de bedst mulige rammer for naturvidenskabelig fordybelse på efterskolen. Samtidig indledes et samarbejde med en række af de lokale og regionale virksomheder, som efterspørger de unge efter endt uddannelse. Målet er at etablere en naturvidenskabslinje på efterskolen i skoleåret 2013-14. Brøruphus Efterskole har modtaget 87.000 kr. fra forsøgs- og udviklingsmidlerne til projektet.

Da Svendborg Litteraturfestival løb af stablen sidst i april, var 27 af eleverne på Ollerup Efterskole – Sang og Musik med, som dem der leverede indhold til festivalen. Sammen med ti sydfynske forfattere havde de sagt ja til at skrive musik til tyve seværdige steder i Svendborg. De tyve musikstykker er der så blevet skrevet tekster til – og det hele resulterede i en stor fælleskoncert i Svendborg midtby. Koncerten blev optaget og udgivet på Spotify, TDC Play, WiMP m.fl., og overskuddet fra salget af musikken går til Læger Uden Grænser. Det er tredje gang at Lyrikspor løber af stablen, men første gang at projektet indeholder musik. Vil man se mere om konceptet – og de tidligere års udgivelser – så kan man klikke ind på www.lyrikspor.dk.

Jubilæum under ombygning

Pigefodbold i det fynske

Normalt tager man sit pæneste tøj på, når man har fødselsdag. Men når Midtjysk Efterskole fejrer sin 50-års dag, bliver det i arbejdstøj. Skolen gennemgår netop nu en større renovering. Da Midtjysk Efterskole sidst i april tog imod gæster, som ville være med til at fejre skolens 50-års jubilæum, blev de mødt af skurvogne og halvt nedrevne bygninger. En fløj er foreløbigt revet delvist ned for at gennemgå en større renovering. Mens byggeriet står på, må de berørte elever opholde sig andre steder, hvor der har kunnet findes indkvartering. Men det er ikke noget at regne i forhold til det, skolens allerførste elever blev budt for 50 år siden. Det første hold elever på Midtjysk Efterskole – Et hold som kun bestod af piger – måtte tage til takke med delvist færdige bygninger. Håndværkerne rumsterede endnu, og en af pigerne sagde dengang: »Jamen, der er jo hverken vinduer eller døre. Her tør jeg ikke være om natten.« Hun blev nu på skolen. Og siden har tusindvis af elever haft glæde af skolen og dens mange tilbud.

Midtfyns Efterskole satser på pigefodbolden. Skolen har netop indgået aftale med Stina Lykke Petersen, der står på mål for Brøndby IF og landsholdet. »Vi har gennem længere tid arbejdet på at etablere en seriøs fodboldlinje for piger, og med en tidligere olympisk mester og nuværende dansk mester med erfaring fra de helt store championsleaguekampe og mere end 100 kampe for Brøndby IF er det en yderst kompetent sparringspartner, der tilknyttes skolens fodboldteam,« siger forstander Martin Falk. Stina Lykke Petersens første arbejdsopgave på Midtfyns Efterskole bliver en træningssamling for alle skolens fodboldspillere først i det nye skoleår.

Ny forstander på Skovlund Steen Møller på 46 år tiltræder den 1. maj som ny forstander på Skovlund Efterskole. Steen Møller er gift med Tine og far til fire drenge, på 21, 20, 14 og 11 år. Han er udøvende musiker, spiller i band, og er desuden aktiv sportsmand med fodbolden som interesseområde. Steen Møller sidder desuden i skolebestyrelsen på Ølgod Skole.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Populært pedeljob At være pedel på Ulstrup Efterskole er tilsyneladende et efterstræbt job. 441 ansøgere til en ledig stilling kunne i hvert fald tyde på det. Det var noget overraskende for skolens forstander, at så mange viste interesse da den nordsjællandske efterskole søgte en pedel. »Jeg havde slet ikke forventet, at der kom så mange. Mindst 200 af ansøgerne havde gjort noget ud af det, og sendt anbefalinger, certifikater og andet med. Nogle ansøgere var fra Jylland og Fyn,« fortæller forstander Ann West til TV2 Øst.


nyt fra efterskolerne

Halvmaraton med kartofler

10 års jubilæum

Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole stod igen i år bag et professionelt afviklet halvmaraton i Lomborg. 300 deltagere havde meldt sig til at løbe de godt tyve kilometer den første maj. Alle deltagere var inviteret til spisning efterfølgende. Forstander Henrik Boye, der stod bag idéen om et lokalt halvmaraton, glædede sig over at se glade, men trætte løbere stille sulten sammen – og udveksle oplevelser fra dagens strabadser over kartoflerne. Syv naboefterskoler, forældre, ansatte, løbere fra lokalområdet samt nuværende og tidligere elever deltog i løbet.

Hjembæk Efterskole ved Jyderup fejrede 24. april ti års fødselsdag. Skolen, der er en efterskole for unge med læse-stavevanskeligheder og ordblinde, har i den tiårige periode hjulpet mange 14 til 18-årige videre i uddannelsessystemet. Skolens fokus på uddannelsesvejledning og praktisk håndværk har haft stor betydning i den sammenhæng. Fødselsdagen blev markeret med en reception.

Cyklende spejdere Når 35.000 spejdere mødes i Holstebro til Spejdernes Lejr 2012, vil en del af dem drage fordel af en række lokale efterskolers indsats. De mange spejdere har brug for cykler til at komme rundt i byen, og her træder elverne på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro, Rydhave Slots Ungdomsskole, Hardsyssel Efterskole, Vedersø Idrætsefterskole, Husby Efterskole og Staby Efterskole hjælpende til. De donerer gamle elevcykler, børnecykler og deres egne aflagte jernheste. Indtil nu er det blevet til ca. 40 cykler og en del hjelme. »Vi vil gerne støtte lejren ved at donere cykler og hjelme. Både fordi cyklerne kan være med til at aflaste biler og busser, men også fordi vi samtidig sparer benzin og tænker på klimaet,« siger forstander på Idrætsefterskolen Lægården, Niels Urup Nielsen.

Stod for presset

50 unge med indvandrerbaggrund fra Søndervangsskolen i Viby var midt i april på udflugt til Bøvling Idrætsefterskole. Eleverne, som går i syvende og ottende klasse på den århusianske skole, ankom med bus til den vestjyske efterskole. Her fik de fire timers forsmag på, hvad et efterskoleophold er. Viceskoleleder på Søndervangsskolen, Martin Bernhard, mener, at efterskoler kan være med til at sikre flere en ungdomsuddannelse, men hans elever skal have lidt ekstra hjælp for at få øjnene op for efterskolen. »Hverken vores elever eller deres forældre har nogen erfaring eller berøringsflade med efterskolerne. Så derfor laver vi en introduktion til, hvad en efterskole er, og hvad efterskolelivet omfatter,« siger han.

Rågelund løber medaljer hjem I april deltog Rågelund Efterskole med 60 ud af 70 mulige deltagere i kvart og halv maraton i Ringe. Og resultaterne var meget fine. Alle efterskolens elever gennemførte de distancer, de havde tilmeldt sig, og skolen fik førstepladser i halvmaraton for kvinder ved Ditte S. Hansen, halvmaraton for mænd ved Jonas Luccasen, halvmaraton for hold ved Kevin, Stefan og Mikkel. Endelig snuppede lærer Martin Quist første pladsen i halvmaraton for mandlige lærere.

r noget Sker de erskole? eft på din er og billeder

yhed til Korte n sendes kolerne rs et.dk e s ft u e h fra agasin m @ n e n o redakti

Basket for efterskoler Årets DM i basket for efterskoler blev afholdt over to dage på Sydøstsjællands Idrætsefterskole i Haslev. Den første dag spilledes de indledende kampe, og efter en aften med hygge, kage, film, og spil fandt man mestrene i både pige og drengerækken. På pigesiden var det Efterskolen ved Nyborg, der i suveræn stil vandt over Haslev Idrætsefterskole. Drengenes finale var en meget jævnbyrdig affære. Her besejrede Himmerlandscentrets Idrætsefterskole med en scoring på staffekast i de sidste sekunder af ekstratiden værterne fra Sydøstsjællands Idrætsefterskole.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Badmintonspillerne fra Idrætsefterskolen Ikast havde noget at leve op til, da DM for efterskoler løb af stablen i april måned. Skolens elever vandt både guld og sølv sidste år. Men dette års elever levede helt op til presset og vandt både guld, sølv og bronze i dette års udgave af mesterskabsstævnet.

Fra Århus til Bøvling

17


18

socialt ansvar

De frie grundskoler er tilsyneladende hverken bedre eller dårligere end folkeskolen i forhold til at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Jørgen Søndergaard, SFI

alle skoleformer har et socialt ansvar af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Folkeskoler og frie grundskoler påtager sig lige dele socialt ansvar. Myter om det modsatte skal luges væk. Og politikerne bør have tillid til, at de frie skoler bedst selv løser opgaven

efterskolen · no. 15 · maj 2012

P

olitikere i den københavnske borgerrepræsentation har på det seneste stillet spørgsmål ved, om de frie grundskoler påtager sig et tilstrækkeligt socialt ansvar. På den baggrund holdt Grundtvigsk Forum en konference, som satte fokus på problemstillingen. Tal fremlagt af Jørgen Søndergaard fra SFI viste, at de frie grundskoler ikke adskiller sig væsentligt fra folkeskolerne, når man ser på den baggrund eleverne kommer fra, og på hvordan skolerne løser opgaven. »De frie grundskoler er tilsyneladende hverken bedre eller dårligere end folkeskolen i forhold til at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse,« sagde han, men pegede på at der ligger masser af udfordringer for begge skoleformer, »Danmark er for eksempel det land i Norden, hvor den sociale arv slår mest igennem i forhold til det udbytte, eleverne får af undervisningen,« sagde han og nævnte desuden den store andel af elever, vi sender i specialklasser og på specialskoler som en af udfordringerne. Fælles ansvar Marianne Jelved som deltog i konferencen var særdeles opmærksom på de udfordringer, skolesystemet står overfor. Hun fortalte om problemer med diskrimination af de tosprogede elever i skolen.

»Forudsætningen for et godt læringsresultat og en ordentlig integration er, at vi anerkender hinanden,« sagde hun og opfordrede til, at de to skoleformer i fællesskab løser opgaven og inspirerer hinanden frem for at grave grøfter og opbygge myter.

forklarede, at de frie grundskoler hviler på principper om åndsfrihed, pædagogisk frihed, økonomisk frihed, frihed til at ansætte og frihed til at vælge elever. Personligt fandt han det dog naturligt, at skolerne er med til at løse sociale problemstillinger.

Myter er i vejen Flere deltagere på konferencen nævnte mytologiske forestillinger som et problem i debatten. Annette Vilhelmsen fra SF opfordrede til at tage fat i de mytologiske forestillinger. »Myter vedligeholdes, hvis ikke de tages op til åben debat,« sagde hun og var på linje med Troels Ravn fra Socialdemokraterne, der opfordrede til en åben debat også internt blandt de frie grundskoler. »Jeg oplever, at der er stor forskel på i hvilken grad, de forskellige frie skoler påtager sig et socialt ansvar. Det, synes jeg, er en åben diskussion værd,« sagde han.

Ansvaret bør være skolernes Politikerne der deltog i konferencens paneldiskussion mente alle, at de frie skoler helt indlysende skal påtage sig et socialt ansvar, og var alle tilfredse med, at de allerede gør det. »Fordommene er, at de frie grundskoler er for de rige og velbjærgede forældres børn, men sådan er virkeligheden ikke skruet sammen,« sagde Mai Henriksen fra Det konservative Folkeparti Flere gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at definere, hvad der ligger i at tage et socialt ansvar. Og fra salen blev der opfordret til, at politikerne prioriter og peger på, hvilke opgaver der er vigtigst. »Hvis vi skal ind og prioritere, er vi i gang med at regulere, og det er de frie skoler ikke tjent med,« sagde Jeppe Mikkelsen fra De Radikale. Panelet var stort set enige i denne betragtning og mente, at den mangfoldighed, der kendetegner de frie skoler er vigtig at bevare, og at skoleformen selv skal og kan tage ansvaret for opgaven.

Intet krav om socialt ansvar Seniorforsker Thorstein Balle fra Grundtvig Centret gjorde opmærksom på, at der ikke er noget i traditionen eller i lovgivningen, der betinger, at de frie skoler har et socialt ansvar. »Begrundelsen for de frie grundskoler er et demokratisk argument, et ønske om at beskytte mindretallet,« sagde han og


LAV EN RIGTIG AVIS LAV AVIS ONLINE

Politiken Skole, april 201 1

Trykke s i 500 eksem plarer - gratis

indland

Forældre vil bestemme børns ferier

Flekstid for skoleelever og valgfrie ferier bør være fremtiden for danske skoleb ørn.

! Side 2

Forældre vil i højere grad selv bestemme, hvornå r børnene holder fri.

uddannelse

Skoleelever mister indfl ydelse

Øget fokus på resulta ter giver eleverne mindre medbestemmelse. Det går ud

! Side 5

over lysten til at tage en ungdomsuddannelse, siger elevformand.

Skole leder

Redaktionen til skoleelever

Lav jeres egen avis i det professionelle avisværktøj ‘Redaktionen’ Politiken

Gladere og klogere børn

Meget tyder på, at ekstra har en særdeles positiv indidræt i skolen Gladere og klogere børn virkning på eleverne. – det er resultatet af flere idrætstimer på skema et.

Med ‘Redaktionen’ kan I lave jeres egen avis i en professionel layout-skabe lon - og få den trykt på papir og leveret til skolen. I får trykt avisen i 500 eksem plarer helt gratis. Interak tive assistenter hjælper jer med det avisfaglige undervejs. Avisen produceres på 4 eller 8 tabloid-sider og progra mmet fordeler ansvaret og sikrer undervejs i proces sen at alle opgaver bliver løst. Avisen kan handle om skolerejser, udflugter, temaer eller være decideret avisproduktion i projekt-forløb. Den færdige avis kan fordele s på skolen eller i lokalområde t, og på den måde kan klassen være med til at sætte dagsordenen. I ‘Redaktionen’ arbejd er eleverne med autentiske mål i en autentisk situation: De skal gennem processen fra idé til den bedst mulige, færdige avis. Specifikke danskfaglige og samfunds-faglige discipliner og begreber indlæres i en funktionel sammenhæng: Eleverne skrive r i forskellige journalistisk e genrer med en klar hensig t og konkrete modtagere. Herigennem opnår elever ne kendskab til livet på en avisredaktion. ‘Redaktionen ’ kan med fordel anvendes i en uges emnearbejde eller i et længerevarende forløb i den almindelige undervisning . Der kræves mindst fem dage afsat, før avisen kan sendes til tryk Så det er bare med at komme i gang. God fornøjelse!

ekstrabladet.dk/skole

politiken.dk/skole

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Kære lærer! Giv dine elever muligheden for gratis at producere deres egen avis med det professionelle avisværktøj ‘Redaktionen’. Start allerede nu på vores sites:


r e t r a frikv

klasselokale under 20

festival

Pinlige forældre på Facebook

t

d n u r n e j e v Hele – redskaber

til arbejdet

med unges

rusm

mer iddelproble

efterskolen · no. 15 · maj 2012

r, der gennem fagpersone til e ft hæ vet et er. sen har udgi iddelproblem Socialst yrel ge med rusm un øtte fra er st r ød fo m e er har brug deres arbejd em bl ro mange lp de ed rusmid pisk svært på Unge m e har det ty D g. , at deres si g tid in al rne omkr oplever ikke de og fagpersone g, erda , der fylder res liv og hv ste eller dem ør st områder i de de er lp, men r at søge hjæ ed rusmidle ldende med problemer m ho ge ba til unge er ge. mest. Mange e for disse un e i dialog. rn ge te rolle at spill ig gt de de vil of vi bå r en ven. Du få erson har du øtte til opga st år Som fagp og st n du tio r du få inspira e det an, nå du kan grib I hæftet kan n da or hv , dskaber til er. viden og re delproblem med rusmid g un en r over fo

De unge føler sig pinligt berørt over deres forældres opførsel på Facebo ok og synes, at de voksne er naive i deres brug af det sociale me die. Det er en af ko nklusionerne i et forskningsprojekt, som lektor An ne Scott Sørense n fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Sy ddansk Universitet har stået for. »Det overraske nde er, at unge me llem 20 og 25 opfatter deres forældres opførse l so m pinlig. De synes, at de ældr e bruger mediet for tankeløst og lægger for mang e private ting ud,« udtaler hun til magasinet ”NYV IDEN”. De 20 til 25 åri ge er ifølge Anne Scott Sørensen meget afklarede med, hvad de vil bruge mediet til, og mange synes, at det er banalt at lægge en masse private ting ud på Facebook. »Deres foræl dre derimod, har det med at fortælle omverdenen , når de har været til middag hos tante Oda eller ba gt en kage. Og de t oplever de 20 til 25 årige som ba nalt,« siger hun.


stort & småt

Truet ord

" træsk "

21

: Konkurrence

Skriv til avisen

Betydni ng: en pe rson som ikke er ti l at stole på . Fa lsk, lumsk, udspe kule re t ekse mpe l: Sammen havde de la gt en træsk pl an.

m o g o b d n Ny hå er m u a r t g o børn

Avisen i Undervisn ingen og dagblad ene inviterer tradit tro alle landets 6.ionen 10.klasser til at de ltage i aviskonku cen, Skriv til Avise rrenn, der laves i sama rbejde med Danm Skolebibliotekare arks r og Dansklærer for eningen. Folder og plakater er sendt ud til sko lerne, så I kan læ mere om konkurren se cen og årets emne . Folder og plaka findes også på: ww t w.aiu.dk /skriv tila visen. Tilmeldingen starte r nemlig tirsdag 1. maj på: ww w.aviseniund ervisningen.dk. Årets emne er ”V i er ude” Ude i trafikken. Ud e af krisen. Ude af os selv. Ude på gaden. Ude af vo res gode skind. Ud e blandt voksne. turneringen. Ude Ude af af kløerne på noge n. Ude på restauran Ude at rejse. Ude t. på dybt vand. Ud e i naturen. Ude blemerne. Ude på af prointernettet. Ude i rummet. Ude i no snavs. Ude i krig. get Ude af gruppen. Ude blandt fremm folk. Ude på noge ed e t? Med dette emne ønsker vi at motiv ere eleverne til via ler, billeder, tegnin artikger og grafikker at diskutere forskelle mellem at være ud n e og hjemme. Er der en forskel? Bø være én? Vi vil hø r der re de gode histor ier for talt fra eleve perspektiv og hverd rnes ag. Det er den brede opfattelse af tem aet Vi er ude, som deltagerne i Skriv til Avisen 2012 sk al behandle journ gennem repor tag alistisk er, interview, nyhe dshistorier, noter alle de andre genre og r, der kendetegner en avis. Journalist handler om virke ik ligheden, og derfo r opfordrer vi som til, at eleverne ko altid mmer ud af klasse lokalet og opsøge spændende stede r r og mennesker. Læs mere på ww

w.aiu.dk/skriv tila visen.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

e og letomfattend s øjne er en et n mpler, ar se b ek ed se tm hjælp af ca d Traumer se ve er aber d , håndbog krete redsk g giver kon tilgængelig in n d er og g jle lo ve praktisk oger, psyko ø velser og re, pædag re e og læ ld , fu re te ld er foræ ennem sm g e g til, hvordan n u g o st ø tte børn oplevelser. andre kan mer rvældende ve o t ig børn og trau ss følelsesmæ igt værk om d et n d i ru . g ch et sy ig har vi ar t, cand.p »Endel ver Susan H ri sk !« sk dan – og så på . rd til bogen ro fo e sk dan bl.a. at er budskab Bogens pmuntre o g o l ti e lov give børnen urlige lge den nat dem til at fø æssige m eres følelses bane for d elige sk n va ner på chokreaktio rsøge fo at en er ud begivenhed re lle eller kontro at censurere r fo e ik d oner, præ disse reakti s re vo e er ler projic børnene el i r ve o st g og an egen fr ygt . dem

Aviskonkurrenc e


22

ny næstformand

Mette Sanggaard Schultz er foreningens nye næstformand.

efterskolerne bør fylde mere i den offentlige debat af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

efterskolen · no. 15 · maj 2012

D

en pædagogiske debat og udvikling må gerne fylde meget mere i efterskoleverden, hvis det står til foreningens nyvalgte næstformand, 37-årige Mette Sanggaard Schultz, der selv har sæde i pædagogisk enhed. »Det er i bund og grund i det pædagogiske arbejde, skoleformen henter sin berettigelse. Nemlig i forhold til at gøre en forskel for de unges dannelse og uddannelse,« siger den nye næstformand, der beskriver sig som ambitiøs, men er beskeden nok til at insistere på at ville gøre sig fortjent til den nye position gennem det arbejde, der følger som en del af foreningens ledelse og som tæt sparringspartner for foreningens formand. Mette Sanggaard Schultz er lærer på ottende år på Ågård Efterskole mellem Vejle og Kolding, hvor hun underviser i fag som tysk, filosofi og markedsføring. Hun er uddannet i filosofi samt æstestik og kultur fra henholdsvis Aarhus Univeritet og det franske Université de Rennes. Den nye næstformand har også selv eleverfaring, idet hun har gået på både Husby og Vostrup Efterskole. »Jeg er optaget af, hvordan vi indplacerer os i en samfundsmæssig kontekst. Vi har

gjort en del ud af at skrive os ind i konkurrencestaten – og jeg har selv været med i dette arbejde – men jeg vil også insistere på, at vi ikke ukritisk skal tage hele pakken. Filosofien bag konkurrencestaten er for mig voldsomt begrænsende, og vi får et forarmet samfund, hvis det er vores eneste tilgang til mennesker og uddannelse. Som skoleform skal vi også være konstruktivt kritiske og yde modstand, være en modbevægelse. Vores samfund er mere komplekst, end det en tankegang som "hurtigere igennem og ud på arbejdsmarkedet" lægger op til,« siger Mette Sanggaard Schultz. Hun ser derfor også gerne, at efterskoleformen bidrager til, at den offentlige debat om uddannelse i langt højere grad får fokus på det pædagogiske indhold. »Spørgsmålet om uddannelse er mere kompliceret, end det vi ser i konkurrencestatens kontekst,« siger hun, og peger blandt andet på, at vi i uddannelsessystemet må interessere os for, hvad der motiverer de unge. »Ingen kan være i tvivl om, at en stærk faglighed er vigtig. Men skal uddannelsesprojektet lykkes, er det nødvendigt at

Foto: Claus Boesen

Efter blot et år i styrelsen er Mette Sanggaard Schultz valgt som ny næstformand, efter Kathrine Svane Christiansen, der valgte at gå af på grund af barsel


ny næstformand

dykke dybere ned og finde ud af, hvad der skal til for, at de unge identificerer sig med uddannelse og faglighed. På efterskolerne er vi faktisk gode til at motivere de unge. Vores udfordring er at give disse erfaringer videre og ikke mindst at skabe en motivation for læring, der rækker ud over efterskoleopholdet.«

Sammenhold er vigtig Den nytiltrådte næstformand har noteret sig, at en række efterskoler har fået sværere ved at rekruttere elever. Men hun afviser, at der er tale om en generel krise for skoleformen. »Vi skal finde en balance, hvor vi på den ene side har øje for de skoler, som har problemer, men samtidig er det vigtigt at pointere, at skoleformen som sådan ikke er i krise. Står en skole og mangler elever, kan det være svært at forstå, at vi siger, at skoleformen er i god gænge. Men fakta er, at det samlet set går godt for skoleformen.

Vi udvikler pædagogikken og placerer os centralt i omverdenens forståelse. Vi har ikke tabt vores andel af eleverne, men ungdomsårgangene er blevet mindre, så der er færre elever at rekruttere i blandt. Det betyder, at vi antalsmæssigt har mistet nogle elever,« siger Mette Sanggaard Schultz og fortsætter: »Det er en udfordring, at vi kommunikerer rigtigt i den nye situation både for at holde sammen på skoleformen og for at sende de reelle signaler til omverdenen,« siger Mette Sanggaard Schultz, der nu skal bruge lidt mere tid væk fra efterskolen i Årgård, selvom hun insisterer på fortsat at holde fast i lærerjobbet som sin hovedbeskæftigelse. Privat er den nye næstformand gift med Ulrik, som er robotforsker ved Syddansk Universitet. Parret har tre børn i alderen 2-11 år. Når Mette Sanggaard Schultz ikke bruger tid på lærer- og organisationsarbejde, bliver der tid til at spille klaver og klarinet eller læse en god bog.

Vi skal på den ene side have øje for de skoler, som har problemer, men samtidig er det vigtigt at pointere, at skoleformen som sådan ikke er i krise.

30. september – 5. oktober 2012

Bliv inspireret En uge der giver dig inspiration og styrker din faglighed. Kursus med sammenspil, kor, workshops og musikalske arrangementer på Musik og Teaterhøjskolen.

HØJSKOLEN

Se mere og tilmeld dig på www.musikogteater.dk

Workshops og sammenspil Kursusleder: Mikkel Rørbæk Undervisere: · Helle Hansen · Moussa Diallo · Esben Andersen · Peter Dombernowsky · Ole Visby · Rikke Bjerring

efterskolen · no. 15 · maj 2012

FOR MUSIKLÆRERE

Bør have en inklusionspolitik Arbejdet med skoleformens sociale ansvar har Mette Sanggaard Schultz hidtil fulgt gennem sit arbejde i bl.a. følgegruppen for det mønsterbrudsprojekt som Efterskoleforeningen kører med Københavns Kommune og ved at være involveret i arbejdet omkring to-sprogede elever. »Det ligger mig meget på sinde, at vi løfter opgaven med socialt ansvar, og ikke alene for de udsattes unges skyld. Jeg mener faktisk også, det er et væsentligt bidrag til de øvrige elevers dannelse, at vi har en mangfoldighed i elevgruppen.« For Mette Sanggaard Schultz er det ikke nok, at efterskolerne bliver bedre til at rekruttere flere sårbare og udsatte unge. Der skal også udvikles på det pædagogiske arbejde i forhold til målgruppen. Foreningen har udbudt mentorkurser, og næste skridt kunne være uddannelse i at arbejde med inklusion samt erfaringsudveksling efterskolerne imellem.

»Arbejdet med socialt ansvar stiller store krav til efterskolerne og lærerne. Derfor må vi arbejde med en lang række facetter af den indsats. Jeg mener, tiden er inde til, at efterskolerne nu også begynder at tænke i en egentlig inklusionspædagogik for at målrette indsatsen,« siger Mette Sanggaard Schultz.

23


Foto: Henning Hjorth

stor interesse for DGI´s landsstævne af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

51 efterskoler har meldt sig som deltagere ved det folkelige idrætsarrangement næste sommer. Udsigt til stigning i deltagertallet

efterskolen · no. 15 · maj 2012

D

a 3.857 efterskoleelever trådte ind på det store landsstævnestadion i Holbæk i 2009, var det deltagerrekord fra efterskolernes side i DGIs landsstævne. Antallet af elever ved stævnet i Esbjerg næste sommer kan gå hen og sætte endnu en deltagerrekord viser de første sonderinger. Indtil videre har 51 efterskoler meldt sig til stævnet, hvilket er samme antal som sidste gang. Men flere skoler forventer flere deltagere. De foreløbige prognosetal viser 3.962 elever og 390 lærere. De endelige tal kendes først i uge 43. Det er dog ikke udelukkende de samme 51 efterskoler, som deltager igen næste sommer. Faktisk er der syv nye efterskoler, mens andre syv efterskoler har valgt ikke at deltage i det fælles hold, som kræver et stort arbejde og tidsforbrug både før og under stævnet. Blandt de nye efterskoler er denne gang Brøruphus Efterskole, Hammerum Efterskole Himmerlands Ungdomsskole, Tirstrup Idrætsefterskole og Vittrup Efterskole. Nogle af efterskolerne har deltaget for år tilbage, andre er helt nye i landsstævnesammenhæng, blandt andre Thylands Idrætsefterskole. »Vi driver nu en efterskole med rigtig gode faciliteter til gymnastik og har den fornøjelse, at DGIs junior- og aspiranthold træner på skolen. Det har været med til at øge

interessen for gymnastik i området. Vi har samtidig en del elever, som bruger mange timer om ugen på gymnastik. Eleverne har 6 timer som udgangspunkt, men med forskellige tilvalg er der elever som har helt op til 12 timer gymnastik. Derfor ser vi os klart ind i landsstævnekonceptet,« siger fostander Gert Tøgersen. Efterskolen besluttede at deltage efter en længere drøftelse i lærergruppen. I begyndelsen var der en del forbehold, fordi stævnet kræver stor involvering, men efter et infomøde i forbindelse med Efterskoleforeningens årsmøde var lærerne tændte på opgaven. Forstanderen forventer i øvrigt, at landsstævnedeltagelsen kan bruges i skolens markedsføring på hjemmeside og facebook. Netop det aspekt lægger styregruppen bag efterskoleholdet også op til. »Vi lægger vægt på, at vi synliggør hele skoleformen gennem deltagelsen i landsstævnet, men de enkelte efterskoler skal også samtidig have mulighed for at få opmærksom på deres deltagelse,« siger Tina Mailil Søndergaard, der er projektleder for efterskoleholdet. To gange fest Der sker en del ændringer i efterskolernes deltagelse i forhold til tidligere. I 2013 skal efterskoleholdet alene stå for festaftenen,

men får ikke en selvstændig opvisning som tidligere. Til gengæld skal efterskoleeleverne optræde to gange med festforestillingen. Årsagen er, at landsstævnestadion denne gang kun kan rumme 15-17.000 deltagere mod op imod det dobbelt ved de seneste stævner. I Esbjerg bygges ikke et nyt stadion. Derimod benytter man superligastadion Blue Water Arena. »Eleverne bruger meget tid på at træne og øve forestillingen, og derfor er det også godt, at vi får lov til at vise den to gange,« siger formanden Tina Mailil Søndergaard. Udover deltagelse i festforestillingen får eleverne mulighed for at vælge sig ind på aktiviteter som fodbold, beach håndbold, beach volley, badminton, spring og kor. Koret bliver under ledelse af sangerinde og komponist Louise Støjberg, der er uddannet ved Det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Hun er en meget brugt korsangerinde og har været fast inventar i “Sommersang i Mariehaven” på DR og TV2. Hovedvægten af hendes koncertaktivitet ligger dog med trioen “Zenobia” der fortolker og fornyer den danske sangskat med sine op mod 100 årlige koncerter i ind og udland. De senere år har Louise Støjberg været korinstruktør på en række show-opsætninger, blandt andet ved Vesterlund Efterskoles årlige musik-show.


Moderne undervisning kræver et hurtigt netværk der altid virker

Trådløst Netværk - testet og godkendt af

Scan koden med din mobiltelefon

efterskolen · no. 15 · maj 2012

og se video om SkoleSkyen

Kontakt os på 7216 0777 eller c2it.dk


26

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e menn

rablende lyrik rykker for debutant af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

16-årig efterskoleelev har fået debut som digter. Hendes rablende lyrik har fundet vej til tidsskriftet Hvedekorn

efterskolen · no. 15 · maj 2012

D

igtene har været der længe. Inspirationen kan være en overraskende ordsammensætning, en markant hændelse, en stærk følelse eller en vedkommende oplevelse. 16-årige Nanna Kornelia Quist Krautwald er ikke bevidst om et system i det, der udløser trangen. Men hun har så længe, hun kan huske, været optaget af sproget med lyrikken som det stærkeste våben. Og hun er god til det. Så god, at hun i efteråret har fået optaget nogle af sine digte i det anerkendte tidsskrift ”Hvedekorn”. En anerkendelse der er til at få øje på, et skulderklap som Nanna Kornelia Quist Krautwald sætter stor pris på, og som giver mod på mere. »Det er stærkt motiverende, at andre sætter pris på mine digte,« siger hun og fortæller, at det var forbundet med svære overvejelser, da hun første

gang sendte nogle af sine digte ind til Hvedekorn. »Det er noget skrøbeligt noget og også meget personligt, så det var en overvindelse at involvere andre i det,« siger hun. Efterskolen giver mod Nanna Kornelia Quist Krautwald er elev på Langelands Efterskole. Hun fortæller, at efterskolen har haft stor betydning for hendes måde at håndtere den opmærksomhed, der er fulgt med udgivelsen af digtene. Hun har fået en større tro på sig selv, er blevet bedre til at holde fast i den, hun selv er, og hviler i langt højere grad end tidligere i sig selv. »det er fantastisk, at man pludselig bliver set på uden fordomme, og at både lærere og andre elever sætter pris på

nogle sider ved en, som man ikke tidligere har fået den store anerkendelse for,« siger Nanna Kornelia Quist Krautwald og tilføjer, at det gør det lettere at stå frem med digtene. Åben scene »På skolen har vi noget, der hedder åben scene, hvor man kan fremføre det, man gerne vil. Og tidligt på skoleåret lovede jeg min roomie, at jeg på et eller andet tidspunkt ville gå på scenen og læse nogle af mine digte op,« siger hun. I sidste måned gjorde hun det så, og fik særdeles positive tilbagemeldinger fra de andre elever. Det er indlysende, at det bliver lettere at stille sig frem, når man har fået det blå stempel fra Hvedekorn, men Nanna Kornelia Quist Krautwald fortæller, at hun var særdeles spændt på, hvordan det ville blive


portræt

modtaget, og specielt var hun nervøs for, hvordan kammeraterne ville reagere på nogle af de nye digte, hun havde valgt også at læse op. »Det var fedt, folk var meget begejstrede, og det var dejligt, at der var mange, som sagde, at de nye var de bedste,« siger hun og fortæller, at hun kontinuerligt skriver digte, men ikke aktuelt har planer om at udgive nogen. Sanse og tænke »Det er som om, det føles nødvendigt at skulle skrive et digt, når man gør det,« siger Nanna Kornelia Quist Krautwald og fortæller, at Søren Ulrik Thomsen engang har sagt, at digtet er så stærkt, fordi det på en gang kan sanse og tænke. »En formulering jeg synes rammer rigtig godt,« siger hun og tilføjer, at digtet for hende også er en måde at bearbejde betydningsfulde ting og hændelser. En måde at blive klogere på sig selv på. Nanna Kornelia Quist Krautwalds digte indeholder da også altid noget personligt, hvilket er med til at gøre det sårbart. Forældrene støtter »Mine forældre var nogle af de sidste, jeg viste digtene til, måske fordi man ligesom viser noget af sig selv frem,« siger Nanna Kornelia Quist Krautwald og forklarer, at lyrikken har haft en naturlig plads i hendes hjem, hvor moren underviser i dansk og er optaget af lyrik, og faren er journalist og tidligere selv har skrevet digte. »De synes selvfølgelig, at det er fedt, at det går godt for mig,« siger hun og fortæller, at interessen for lyrik ikke blev pirret specielt meget i folkeskolen, men at det har været en proces, som hun har haft kørende for sig selv.

Rable lidt mere Digtene blev ikke godtaget, og Lars Bukdahl skrev tilbage, at hun skulle huske, at det ikke var en dansk stil, hun var i gang med. »Det vidste jeg jo godt, så det irriterede mig meget,« siger Nanna Kornelia Quist Krautwald og tilføjer, at hun dog også fik lidt mere konstruktiv kritik. Lars Bukdahl syntes, at hun skulle være vildere og mere rablende. Kritikken gav ikke anledning til et specielt målrettet arbejde for at blive mere vild, men har måske alligevel

påvirket Nanna Kornelia Quist Krautwald. Under alle omstændigheder var Lars Bukdahl meget begejstret, da hun sendte ind anden gang. Selv synes Nanna Kornelia Quist Krautwald, at hun er blevet vildere og mere rablende, og at det giver god mening. »Jeg synes, det er vigtigt, at man eksperimenterer, når man digter, så måske er mine digte meget anderledes om nogle år,« siger hun og forklarer, at hun næste år regner med at skulle på gymnasiet, men at hun er sikker på, at lyrikken følger med og vil være en vigtig del af hendes liv i fremtiden.

r Råva re

i s n ot r svøbt le ik t r pa at e g nbue Vi ve d lig ne r r t r e t g forkøle sfru særlig r pa ssion e e k g a n r ik g od d i næse ugt de på e n he lt op sionsfr s r a e g p r o n s n e hje rte Je g e r s pa ssio ha r je g mit øje ld a æ r g f n e t ge til g t d s p run g od n a nbue u g e r n på e n r e næse e og min t for live e g ikke or e r j f r o v h og e at spis søde re lige til mil e r s it m u nå r n it blod? e nd m uation me nstr r a h e at fordi d Vi ve d r sure e r e r ø in e ls t g e bloda pp d mig a e m t e gøre ar d mig at hva d h d e m t a r de r fuld hva d h å ne n e m t a je g ve d a ppe lsin af løg n e n blod r e u r d r bind je g tro e tør fo t e b in fa rv lø r ha lv æret d de r e r v ig å ne n e r m ld a t a r a t h g sa og rød i s æn k d et e r sig se lv t so m d e n r a ø s k så til at u nok o g æd r o g n. d købsv i min in

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Michael Strunges univers »I skolen læste vi Dan Turell, men det var da jeg selv stødte på Michael Strunge, at jeg rigtig blev fanget ind,« fortæller Nanna Kornelia Quist Krautwald. Et helt år levede hun nærmest i Michael Strunges dystre univers. Ikke altid med det bedste resultatet til følge, men hele tiden fascineret af hans lyriske talent. Og draget af ordenes magt. »Jeg har en passion for ord. Ikke fordi jeg altid siger så meget. Men det giver mig rigtig meget at fokusere på sproget,« siger Nanna Kornelia Quist Krautwald og

fortæller, at det førte til, at hun sendte nogle af sine digte ind til Hvedekorn.

27


28

byggeri

et nyt blik på

efterskolens rum af: Morten Fisker, chefanalytiker

Efterskolerne bygger rum til profil og rum til komfort. Om byggerierne forrentes gennem stigende elevtal vil fremtiden vise. Om skolen bliver tilfreds med byggeriet afhænger i høj grad af forberedelserne, lyder budskabet i denne baggrundsartikel

F

efterskolen · no. 15 · maj 2012

or ganske nylig kunne man på Radio 24/7 høre om, at efterskolerne har oplevet en elevtilbagegang på omkring 1000 elever efter mange år at have ligget på et stabilt højt niveau. Diagnosen var klar. Mindre ungdomsårgange, økonomisk krise og øget forældrebetaling er ikke den bedste cocktail for en frivillig skoleform, der fremad i endnu højere grad er udfordret på at kunne tilbyde noget andet og mere end ”at komme langt væk hjemmefra og et fællesskab med andre unge”. For nylig kunne man i efterskolebladet læse artiklen ”Efterskolerne bygger sig ud af krisen” om en række efterskolers arbejde med at etablere nye, attraktive faciliteter til deres profilfag eller at skabe mere tidsvarende værelser til eleverne. På Sundeved Efterskole indviede man januar 2011 en springhal, og året efter var det Sorø Gymnastik Efterskoles tur. Hér kunne man i februar måned indvie et spritnyt springcenter med internationale mål til 17 millioner kroner. På Mariager Efterskole har man med 1500 nye kvadratmeter i stedet valgt at kræse om elevernes indkvartering ved at etablere en moderne elevfløj med plads til 128 elever. Rum til profil eller rum til komfort. Om byggerierne forrentes gennem stigende elevtal vil fremtiden vise.

Experimentarium for specialiserede læringsrum Når efterskolernes byggeprojekter er interessante i en større uddannelsesmæssig kontekst, så er det i særlig grad på grund af skoleformens kvalitet som læringsexperimentarium. Efterskolen har som fri skoleform nogle ganske særlige muligheder for at udvikle, teste og optimere unikke læringsmiljøer – experimentarier, hvor unge mennesker, der deler en interesse, arbejder og lærer og udvikler sig sammen. Specialiserede læringsmiljøer, hvor rum, inventar og rumlige samspil understøtter efterskolens særlige undervisningspraksis og arbejdsformer. Rundt omkring i efterskolelandskabet findes der en mængde spændende eksempler på disse specialiserede læringsrum: TV-studiet på Rantzausminde Efterskole: Rantzausminde Efterskole gik i 2007 på nettet med landets første tv-kanal for efterskoler. Tv-kanalen starter med at sende udsendelser hver 14. dag og stofområdet er livet på landets efterskoler. Tv-kanalen råder over et tv-studie og semiprofessionelt lyd- og videoudstyr. Det er et eksempel på et særligt kodet rum, som skal facilitere undervisning i IT og multimedier og give eleverne muligheder for in real life at prøve kræfter med det journalistiske værktøj og produktionsteknikken bag skærmen. ”Industrikøkkenet” på Gødvad Efterskole: På Gødvad Efterskole er køkkenet på én gang den ernæringsmæssige forudsætning for efterskolens elever og lærere og et kodet læringsrum for eleverne på linjefaget mad. Faciliteterne er professionelle, indretningen som et industrikøkken. Eleverne bliver, via det praktiske arbejde, opøvet og trænet i faglige metoder og principper for madlavning, opbevaring og anretning, oprydning og rengøring.

Musik- og bevægelseshuset på Mellerup Efterskole: I 2008 fik Mellerup Efterskole sit musik- og bevægelseshus med 6 øvelokaler og et topprofessionelt lydstudie til. Skolens elever trækker i stor stil på faciliteter. Musik og bevægelse fylder meget på efterskolen. Der tilbydes en meget bred vifte af valgfag f.eks. adventure, badminton, fodbold, lillekor, verdensorkester, IMPRO (dans, slås, spring, improviser). Men huset spiller også i stigende grad rollen som lokalt kulturhus, og i løbet af året holder man mange sammenspil-cafeaftner. -Ryslinge Efterskoles Fab Lab er stadig på tegnebrædtet, men er taget med som eksempel, fordi Ryslinge Fab Lab vil blande kontor -og arbejdsfællesskab med mindre virksomheder, kulturproduktion og vidensdeling – alt sammen med en topmoderne maskinpark og i tæt samarbejde med Ryslinge Høj- og Efterskole. På både grundskoleniveau, men især på de danske ungdomsuddannelser arbejdes der i disse år meget for at etablere partnerskaber med lokalområdet – til andre uddannelsesinstitutioner og til erhvervslivet. Naturen som pædagogisk rum: På en række af landets efterskoler har naturen i mange år indgået som et særligt pædagogisk rum. Brejning Efterskole tilbyder eksempelvis linjefaget ”Outdoor”. Outdoorlinjen er oplevelser i og med naturen og ikke bare aktiviteter i naturen. Når outdoorlinjen tager på tur, så er turen og naturen omdrejningspunktet. Aktiviteterne er noget, man oplever igennem. Eleverne får rig lejlighed til at prøve sig selv og hinanden af gennem orienteringsløb, klatring, kajaksejlads, primimad og førstehjælp. Det store antal folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, som i disse år satser på at skærpe deres profil gennem mere


bonus Dogmeregler for den gode proces: specialiserede fagtilbud og udbyggede faciliteter til profilfagene, kan med fordel lade sig inspirere af efterskolernes erfaring med at etablere specialiserede rum til specialiseret pædagogik, og deres oparbejdede indsigt i hvad de specialiserede læringsrum betyder for elevernes arbejde, hvordan det samspiller med undervisningen på fagretningen, og hvilke særlige indbyggede styrker og/eller uhensigtsmæssigheder det nye kodede efterskolerum har. Samtidig vil det for de stadig flere folkeskoler og ungdomsuddannelser, som ønsker at etablere partnerskaber og samspil med lokalområdet, være interessant at se på Fab Lab som et eksempel på et partnerskab, der udspilles under skolens tag.

Det større perspektiv Men efterskolernes byggeprojekter vil kun være interessante i en større kontekst, hvis der etableres et beredskab og en infrastruktur for videndeling om de erfaringer og indsigter, som processerne tilvejebringer og funktionalitet af de nyfortolkede rum til efterskolen, som skabes. For når efterskoler i disse år bygger

• F ormulering af vision og succeskriterier før der tænkes i forandringer • Afdækning af behov & gruppe karakteristika før der tænkes i løsninger • Indsigt i fakta for at kunne aflive myter! • Ledelsesengagement som forudsætning for brugerinvolvering • Brugerinvolvering som forudsætning for ejerskab til forandring

om, til eller helt nyt, så foregår det ganske ofte som en unik, lokal øvelse, hvor der bliver investeret ganske mange kræfter og meget økonomi i at definere og bygge rum til en fremtidssikret efterskole, der også trækker på det bedste af efterskolens arvegods. Indsatsen foregår oftest ganske lokalt i dialog mellem efterskolens egne folk, ledere, lærere og elever. Imidlertid kan der være ganske meget gensidig inspiration og læring at hente, hvis de byggende efterskoler i højere grad sammenlignede noter og diskuterede praksis undervejs – ikke mindst i byggeriets tidligste faser. Det er også interessant for kommende byggerier på andre efterskoler. Det er naturligvis ønskeligt, at både proces og resul-

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Det kulturproducerende fællesrum Samtidig har efterskolerne som skoleform i høj grad brug for rum, der formår at facilitere det store fællesskab: Aulaen, fællessalen og kantinen inden for. Det romerske amfiteater udenfor. Skolesamlingerne er en væsentlig del af efterskolens kulturproduktion. Det er i høj grad hér, at hver efterskoleårgangs unikke skolekultur formuleres og bekræftes. Det er hér eleverne optræder for hinanden og præsenterer frugterne af deres arbejde. Det er hér, de inspireres af foredrag, musik, teater og film, der kommer på besøg fra nær og fjern. Det er med andre

ord et rum som på et metafysisk plan skal byde på højt til loftet og luftige vægge. Og på det praktiske plan er det et rum, som skal kunne meget. Lys, transparens og udsigt, ja meget gerne, men også mulighed for afskærmning til slideshows og filmfremvisninger. Akustisk gerne et rum, som både kan rumme uforstærket samtale og rockmusik. Fysisk et rum, som gerne må inspirere som et kirkerum, men også skal være robust, jordnært og kunne tåle mange års skiftende brug og brugere. Fordi der er langt mere træk på disse store fællesrum på efterskolerne, end der er i folkeskoler og ungdomsuddannelserne, så er der også oparbejdet en mere præcis og nuanceret viden om disse rums muligheder og begrænsninger som flerfunktionelt rum, og om hvordan man kan matche særlige prioriterede ønsker for brug af rummet med konkrete indretningsløsninger


30

byggeri

tat fra disse skolers indsats, bliver så tilgængelige for andre efterskoler som muligt, når de i fremtiden står overfor lignede opgaver.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Værd at overveje før der bygges For første gang i mange år har efterskolerne oplevet en elevtilbagegang. Men rundt omkring i landet er efterskolernes udfordringer langt fra ligeligt fordelt. Hvor nogle skoler er så pressede, at de udlover dusør for at skaffe en ny elev til skolen, er der andre skoler, som trækker stadig flere elever til. Begge skoler er presset på deres kvadratmeter. Og derfor er det i særlig grad relevant at se på, hvordan man kan optimere anvendelsen af sine kvadratmeter eller skabe plads til andre funktioner i de kvadratmeter, der står tomme hen. SIGNAL Arkitekters observationer og analyser fra en lang række rådgivningsopgaver i folkeskoler rundt omkring i landet og fra andre typer af uddannelsesinstitutioner, viser, at der kan findes ledige kvadratmeter alle steder, hvis man er indstillet på at afgive ejerskab til kvadratmetrene. Og de viser også, at flere forskellige aktiviteter kan udspille sig i de samme rum ved at arbejde mere systematisk med tidsmæssig organisering af brugen af rummene. Hvor det er utopisk at forestille sig en 100 pct. udnyttelse af skolens forskellige rum, fordi en skole netop skal have flere rum at spille på, er der med kapacitetsudnyttelser nede på 20 – 30 pct. i en række af skolens rum, oplagte muligheder for at optimere på eksisterende kvadratmeter. Jf. tekstboks.

Er udfordringen modsat den, at elevtallet gennem nogle år har været vigende og kapacitetsudnyttelsen er lavere end ønsket, ligger der også her muligheder for at sikre ikke bare indtægter til drift og vedligeholdelse, men også at skabe sambrug, der kan inspirere. Oplagte eksempler kunne være incubationsmiljøer for små start up-virksomheder, et lokalt videncenter, eller kontorhotel. Men det er naturligvis vigtigt at tage det strategiske langsyn på i overvejelserne af hvilke brugere og former for sambrug, der kan skabe de mest interessante nye muligheder. Tag etablering af incubationsmiljøet som eksempel: Det vil rimeligvis stille krav om nye investeringer i opdaterede faciliteter, men rummer gennem sambrug også høj kapacitetsudnyttelse og lejeindtægter og hermed en bedre forretning. Det skaber også en mulighed for at kunne trække på miljøets professionelle rådgivere i iværksætteri i forbindelse med efterskolens undervisning. Hvis der skal bygges nyt Står I som efterskole i en situation, hvor der skal bygges om eller måske bygges en helt ny efterskole, kommer her et andet råd. I den proces, der ligger mellem jeres beslutning, og til at der er udviklet et konkurrenceprogram eller et byggeprogram til en arkitektkonkurrence eller en totalentreprise, vil I typisk ønske at gennemføre forskellige brugerinddragelsesprocesser og behovsundersøgelser. Og det er naturligvis afgørende vigtigt at skabe sig et klart fælles billede af, hvad der skal kunne udspille sig inden for efterskolens (nye) rum.

Men hvis der ikke i disse ofte ganske ressourcekrævende processer arbejdes med at oversætte samspillet mellem funktion og rumligheder til visuelle designprincipper eller funktionsbeskrivelser, så bliver resultatet af brugerinvolveringen ofte en noget diffus målskive for de arkitekter, der skal byde ind i det konkurrence- eller byggeprogram, som skal udbydes, når skolen skal bygge nyt. Konsekvensen er, at de arkitekter, som byder ind på opgaven, ikke oplever de beskrevne brugerbehov som en binding. Det har arkitekterne typisk ikke nødvendigvis noget imod. Det giver større frirum og ”innovationshøjde”. Men det er mere problematisk for den efterskole, der har investeret masser af tid og engagement i sagen, men som kan have svært ved at genfinde ønskerne fra brugerinddragelsesprocessen. Skal jeres pædagogiske intentioner og jeres pædagogiske praksis præge de rum I flytter ind i, eller skal rummene præge jeres pædagogiske praksis? Meget afgøres før indflytningen.

Morten Fisker, Chefanalytiker hos SIGNAL Arkitekter, som rådgiver i innovation og udvikling af nye strategier for rum til læring. SIGNAL har bl.a. udarbejdet Modelprogram for Folkeskolen og gennemført optimeringsanalyser for en lang række folkeskoler. Jf. link. www.signal-arki.dk


13912

Højt fagligt niveau

Geografi

GEOS B Nyhed til juni

geos Af Niels KjeldseN og ove PederseN HØjT fAgligT NiveAU GEOS er et nyt system til geografiundervisningen. GEOS er kendetegnende ved et højt fagligt niveau. De faglige begreber, metoder og arbejdsmåder er præsenteret gennem eksemplariske temaer.

NYe MÅl og fAglig lÆsNiNg GEOS er skrevet med udgangspunkt i Fælles Mål 2009, hvorfor der er lagt vægt på faglig læsning, samarbejdet mellem naturfagene, fokus på et hensigtsmæssigt fagsprog, undersøgelser, aktiviteter og feltarbejde samt i-bøger som en integreret del af systemet.

Se uddrag af bøgerne online

geos og i-Bog PlUs Med i-bog plus får man en digital udgave af bogen som lærer og elever kan bruge både på den interaktive tavle og på computeren. Herudover får man adgang til bl.a. animationer, opgaver, illustrationer, tests, videoer med mere.

Folkeskolen

geos.gyldendal.dk

Grundbog : 128/180 sider. Kopimappe : 128 sider. B- Udk. august 2012 Lærerresurse: 196 sider. B Udk. oktober 2012 i-bog plus: pr. år pr. klasse B i-bog udkommer sommer 2012

Kr. 189,Kr. 728,Kr. 509,Kr. 309,-

Ex moms

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

efterskolen · no. 15 · maj 2012

GEOS er et supergodt materiale, der bearbejder faget geografi yderst grundigt og tager fat i den svære overgang fra natur/ teknik og hen til faget geografi …

GEOS A og B


32

efterskolerejser

efterskolerejser

– fattigdomsturisme eller dannelse? af: Erik Bjerre, journalist

Ny forskningsrapport understreger vigtigheden af grundige forberedelser og undervisning i kulturforståelse, hvis efterskoleelever skal have et stort udbytte af rejser til den tredje verden. Rapporten blev præsenteret på et seminar om effekten af efterskolers rejser til tredjeverdens lande, som blev holdt på Ranum Efterskole

E

efterskolen · no. 15 · maj 2012

fterskolerejser til tredje verdens lande turisme, altruisme eller neoimperialisme? Og hvordan sikrer man, at efterskoleeleverne får det maksimale udbytte af rejserne? Det var nogle af spørgsmålene, da Ranum Efterskole i Himmerland var vært for et seminar om effekten af efterskolers rejser til tredjeverdens lande. Repræsentanter fra rejsende efterskoler diskuterede effekten af deres rejser med skolefolk og eksperter i pædagogik. Flere kritiske røster blandt eksperter i pædagogik har i løbet af det sidste år ytret bekymring for, at efterskolers eksotiske rejser til den tredje verden bliver en slags fattigdomsturisme, og at rejserne kan give en skæv verdensforståelse hos efterskoleeleverne og de samfund, de besøger. Forberedelser og efterbehandling af rejsen er vigtig På seminaret om effekten af efterskolers rejser til især tredje verdens lande var der bred enighed om, at det især er vigtigt at arbejde med rejselandets kultur og samfundsforhold i undervisningen både før og efter rejsen. På den måde kan eleverne blive rustet til de fremmedartede oplevelser, og så kan efterskolerejserne have meget stor værdi for de unge, som både får sat deres eget liv i perspektiv, og kommer hjem med en ny og større forståelse for verden og for globale samfundsforhold. Forstander på Horne Efterskole, Mogens Dalager Jensen, der blandt andet rejser til Tanzania med skolens elever, mener, at rejserne til udviklingslande er vigtige for elevernes dannelse: »Vi bruger dannelsesrejser, fordi vi vil, at vores elever skal møde en anden verden og kultur, end den de selv kommer fra. Det gør

vi ved at invitere fremmede kulturer ind på skolen, og vi har integration som indsatsområde. Vi gør det også ved at tage ud, udenfor Europa til for eksempel Afrika, hvor vi prøver at lade eleverne møde den lokale kultur,« siger han. På Horne Efterskole er der årligt sat 200 timers undervisning af til at klæde eleverne på til at rejse ud i verden, og Mogens Dalager Jensen fremhæver forberedelsen af udlandsrejserne som altafgørende for resultatet. Forstander på Ranum Efterskole, Olav Storm, der var vært for seminaret, står hvert år bag elevrejser til bandt andet Ghana, Indien og Nepal. Ranum Efterskole har i otte år støttet to skoler i bjergene vest for Kathmandu, og eleverne laver under hvert besøg små hjælpeprojekter ved skolerne. Olav Storm lægger stor vægt på, at eleverne også efter rejsen skal bearbejde oplevelsen ved at formidle den for andre. Olav Storm siger: »For os betyder det alt, at eleverne skal formidle deres oplevelser efter rejsen til Nepal. Det betyder, at man får en identitet ved at man sammen har gjort en forskel for andre. Det giver mening til det, man lærer i skolen. Og jeg tror, at det, at man når lidt længere ned i livet, er en af de vigtigste oplevelser, man kan have som ung,« understreger han. Det fremmede gør eleverne selvstændige Udgangspunktet for debatten på seminaret var en undersøgelse af effekten af skolens dannelsesrejser, som Ranum Efterskole bestilte i 2011, og som blev offentliggjort i forbindelse med seminaret. Undersøgelsen blev udført af de to forskere i udviklingsstudier, Peter Skøtt Pedersen og Trine Bargsteen i forbindelse med Ranum Efterskoles årlige rejse til Nepal. De to

forskere boede både før og efter rejsen flere måneder på Ranum Efterskole, og en del af undersøgelsen foregik på skolen. Forskningsrapporten, som blev lavet med udgangspunkt i Ranum Efterskoles rejse til et fattigt samfund i bjergene øst for Nepals hovedstad, Kathmandu, peger især på, at efterskoleeleverne får et stort dannelsesmæssigt udbytte af turen og bliver mere selvstændige af at opleve en fremmed kultur på egen hånd. Forberedelser forhindrer fattigdomsturisme Blandt deltagerne i debatten er forsker i pædagogik, Ulla Ambrosius Madsen, som desværre måtte melde afbud til seminaret. Hun er kritisk over for effekten af efterskolernes rejser, hvis efterskoleeleverne ikke er ordentligt forberedt i forhold til kultur og samfundsforhold i den del af verden, de besøger. Ulla Ambrosius Madsen siger blandt andet: »Hvis der ikke er tilstrækkelige faglige ambitioner med rejsen, så kan problemet opstå, at de unges eget identitetsprojekt kommer til at fylde for meget i mødet med de fremmede unge fra den tredje verden, så det overvejende bliver et spørgsmål om, hvad de danske unge selv får ud af det. Et problem kunne for eksempel være, at de unge tager fordomme om afrikanere og afrikanske leveforhold med på turen til Afrika, hvis de ikke i tilstrækkelig grad har læst om dem eller studeret dem på forhånd – i deres kulturelle og historiske kontekst vel at mærke,« siger hun. Ulla Ambrosius Madsen understreger, at der er en risiko for, at de danske skoleelever ikke kan sætte deres oplevelser i det rette perspektiv, og at rejserne dermed bliver


efterskolen 路 no. 15 路 maj 2012


34

efterskolerejser

eksotisk fattigdomsturisme, der giver eleverne et overfladisk kendskab til den tredje verden. Det var de deltagende repræsentanter fra de rejsende efterskoler ret enige i, og grundige forberedelser samt efterbehandling af rejserne stod tilbage som den vigtigste faktor i forhold til at gøre rejserne til en succes.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Rejsen skal afspejle skolens værdier Forstander på Horne Efterskole, Mogens Dalager Jensen, understregede, at det er vigtigt, at knytte rejserne til den enkelte efterskoles værdigrundlag, hvis rejsen skal hænge godt sammen med skolens faglige undervisning. »I forhold til kritikken af efterskolerejser, må jeg sige, at vi er nødt til at sammenholde rejserne med vores værdigrundlag. Og det er der heldigvis en masse skoler, der gør. På Horne Efterskole er grundlaget det kulturåbne projekt, som er båret af vores ønske om at konfrontere de unge med en helt anden verden. Det er båret af vores værdigrundlag og ikke et ønske om at markedsføre skolen,« understreger Mogens Dalager Jensen. Ude af komfortzonen opleves alt stærkere Der er ingen af de deltagende skoler, der vil undvære rejserne, som de ser som unikke muligheder for efterskoleeleverne til at få styrket deres billede af verden og af dem selv på en måde, som man ikke kan opnå i den almindelige undervisning. Lærer på Horne Efterskole, Carsten Morsbøl, mener, at selve den lange rejse til Tanzania, som Horne Efterskole hvert år besøger med sine elever, er med til at presse eleverne ud af komfortzonen og ind i oplevelseszonen: »I stedet for at tage til Afrika, kunne vi jo besøge et flygtningecenter eller tage til Vesterbro i København for at møde immigranter, men det bliver altså aldrig det samme som at rejse i tre dage for at komme frem til vores venner i Tanzania - Den rejse, som tager tre dage, er en fysisk hård oplevelse, der gør, at når eleverne når frem, helt dækkede af rødt støv, er de bevidsthedsmæssigt kommet så langt væk fra Danmark, som de kun kan komme ved at rejse langt væk,« udtaler han. Ulla Ambrosius Madsen mener også, at rejser til den tredje verden kan give efterskoleelever erfaringer, som de vil have svært ved at få på andre måder. »Unge kan få meget ud af at rejse i den tredje verden. De kan få en større forståelse for globalisering og for globale hierarkier og forskellen mellem nord og syd og mellem den rige og fattige del af verden. Ikke bare som nogle strukturelle spørgsmål, men som nogle forhold, der handler om rigtige mennesker, om børn og unge på deres egen alder. Så jeg mener, de unge kan få rigtig meget ud af at rejse i den tredje verden,« understreger Ulla Ambrosius.

Horne Efterskole på besøg i klasselokale i Tanzania

Vi kan ikke redde verden Den ene af de to rapporter, "Venskabsskolen i et udviklingsperspektiv", blev ikke debatteret i lige så høj grad som rapporten om elevernes udbytte af rejserne. Alligevel blev udviklingsperspektivet, for de lokalsamfund i udviklingslandene skolerne besøger, berørt. For selvfølgelig går det ikke ubemærket hen i et fattigt land, at der kommer en flok danske efterskoleelever på besøg. Og det kan ikke lade sig gøre at udviske de enorme forskelle mellem de rige danske efterskoleelever og de fattige lokale børn. På seminaret var der bred enighed om, at det er en faktor, der stiller store krav til elevernes modenhed og forberedelse, så de forstår, at de fattige, som de møder, ikke bare er dårligt fungerende versioner af dem selv. Lærer på Horne Efterskole, Carsten Morsbøl, siger: »Når vi er i Afrika, er vi så forskellige fra Afrikanerne, alene ved vores udseende, at de ved, at vi har flere penge end de nogensinde får. Og at vi har muligheder, de aldrig får. Derfor er magtforholdet fra starten slået fast, og derfor er der altid et element af imperialisme, når man besøger et fattigt land. Vi skal ikke være blinde for det, men acceptere det som et vilkår, vi er bevidste om. Vores opgave er at bygge bro mellem vores verdener", understreger han og tilføjer, at brobygning mellem folk altid opstår i mødet mellem mennesker.

Magien opstår i mødet mellem mennesker Hvis der var en helt overordnet fælles konklusion på seminaret, var det da også, at det er i mødet mellem efterskoleeleverne og de lokale, de møder på rejserne, at magien opstår. Det er når efterskoleeleverne bor hos de lokale og for eksempel bliver en del af en familie i nogle dage, eller når de skal arbejde sammen med folk, der er meget forskellige fra dem selv. Den erkendelse gælder også for de fremmødte efterskoler, der rejser i Danmark og Europa, som for eksempel Femmøller Efterskole, der giver deres elever oplevelsen af det fremmede på blandt andet musicalturné i Danmark. Forstander Maria Winding Perera fra Femmøller Efterskole fremhæver, at det også for dem handler om at hjælpe efterskoleeleverne med at blive gode verdensborgere. Forstander Mogens Dalager Jensen fra Horne Efterskole udtrykker det sådan: »Det mest interessante og markante fra seminaret i dag er den betoning, der er af, at uanset om man er på musicalturné gennem Danmark eller er på rejse i et uland, så bliver man personligt forbundet med den kultur, man besøger. Man møder nogle mennesker, man er nødt til at forholde sig til på et alment menneskeligt plan.«

bonus Hovedpointer fra rapporten Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv • E fterskoleeleverne bliver mere selvstændige og handlekompetente i uforudsigelige situationer, fordi de gennem rejsen blev tvunget til at agere på egen hånd og at være problemløsere. • Eleverne får sat deres egen tilværelse i perspektiv, og bliver mere opmærksomme på egne livsforhold og værdier. • Eleverne oplever en anden version af sig selv på rejsen, og oplever derigennem at have flere udviklingsmuligheder. • Eleverne fik større forståelse for forskellighederne i verden og for globale samfundsforhold. • De elever, der oplevede rejsen som usikker og for udfordrende på grund af de store krav til selvstændighed, fik mindre dannelsesmæssigt udbytte af rejsen. • Det er afgørende for udbyttet af rejser til tredjeverdenslande, at turen bliver grundigt forberedt og efterbehandlet i undervisningen på skolen. Find flere pointer og artikler om emnet på www.efterskolen.com


MASSER AF LODTRÆKNINGSPRÆMIER BLANDT ALLE, DER DELTAGER

TILMELD JER NU! DET BLIVER SJOVT AT VÆRE SUND

AKTIV RUNDT ISKOLERNES DANMARK SUNDHEDSUGER 24. SEPTEMBER TIL 12. OKTOBER 2012 AKTIVRUNDTI.DK

GRATIS KONKURRENCE FOR ALLE I 0.-10. KLASSE

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER DEN 7. SEPTEMBER Læs mere og bestil foldere på: aktivrundti.dk Anders Flaskager, Projektleder Aktiv rundt i Danmark, UC Syddanmark, afla@ucsyd.dk

TEMA 2012 Teamet bag Aktiv rundt i Danmark ønsker at bringe fornuften tilbage i elevernes sundhedsopfattelse. Vi søger gennem elevernes egen refleksion et læringsmål, hvor eleven udvikler en sundhedsopfattelse, hvor “for meget er for meget og for lidt er for lidt”. Temaet er naturligvis tilrettet de enkelte klassetrin; helt fra 0. til 10. klassetrin! SPONSORER OG SAMARBEJDSPARTNERE:

PARTNERE

efterskolen · no. 15 · maj 2012

I 2011 VAR 140.000 ELEVER TILMELDT SUNDHEDSUGERNE Brug ugerne op til Skolernes Motionsdag til at arbejde med sundhed på en sjov måde

SUNDHEDSUGERNE 2012 • Teenage-målrettet materiale til 7.-10. klasse • Forenklet pointsystem til 0.-1. klasse • Nemme og sjove aktiviteter til 0.-4. klasse med maskotten Karla • Sundhedsskrabekalender til familien med konkurrence • App til familiekonkurrence med præmier • Indsend jeres dårlige vaner til Aktiv rundt i Danmark


36

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen

Mette Sanggaard Schultz giver Berlingske svar på tiltale.

10. klasse betaler sig Efterskoleforeningens næstformand svarer i et læserbrev på lederen i Berlingske. Læs hendes svar her og resume af Berlingskes leder på modstående side af: Mette Sanggaard Schultz, næstformand i Efterskoleforeningen

efterskolen · no. 15 · maj 2012

A

t uddannelse er beskæftigelsespolitikkens vigtigste redskab, er der ikke noget nyt i. Blot kunne man have ønsket sig større opfindsomhed og mindre naivitet i forhold til løsningen på konkurrencestatens udfordringer, end Berlingskes leder under overskriften “Færre i 10. klasse” formår at fremkomme med. Af lederen fremgår det, at uddannelse er et helt afgørende råstof, hvis vi ønsker varig værditilvækst. Enig. Men herefter hopper kæden af for lederskribenten, som foreslår det stik modsatte, nemlig færre i 10. klasse. Alt tyder på, at det vil føre til mere frafald og færre gennemførte ungdomsuddannelser. Opskriften på velfærdsstatens overlevelse er besnærende simpel: styrket faglighed på kortere tid i folkeskolen og flest mulige årsværk på arbejdsmarkedet! Men det er en analyse og en retorik, der er stærkt begrænsende, med et alt for snævert uddannelsesbegreb som resultat. Medicinen har vi i uddannelsessektoren smagt i årevis, men resultaterne er ikke overbevisende. En hidtil ukendt effektivisering og disciplinering af ungdomsårgangene har ikke ført til nævneværdig stigning i antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

Vi ved fra flere undersøgelser, at det betaler sig rent samfundsøkonomisk at have unge i 10. klasse. Eleverne får dermed en markant større chance for at gennemføre deres ungdomsuddannelse og er i gennemsnit i det hele taget hurtigere igennem uddannelsessystemet. I dag fungerer 10. klasse som et overgangsår, en brobygning til ungdomsuddannelserne, og ikke som en direkte forlængelse af 9. klasse. Færre elever i 10. klasse kan altså meget nemt få den effekt, at færre kommer i uddannelse. Berlingske fremstiller de unge som umyndige tal i konkurrencestatens regnestykke. Som myrer og ikke som mennesker. Netop dette syn kan meget vel være årsagen til de unges motivationstab, som for tiden udgør en bombe under vores uddannelsessystem – og dermed også under hele velfærdsstaten. Frafald, fravalg og hvad der ellers i lederen henregnes under "alle mulige forsinkelser" er snarere en social reaktion mod effektivisering, ekstrem målretning og disciplinering frem for et spørgsmål om en individuel brist. Og nu foreslår Berlingske slagfærdigt mere af samme skuffe.


foreningsnyt

Berlingske fremstiller de unge som umyndige tal i konkurrencestatens regnestykke. Som myrer og ikke som mennesker. Netop dette syn kan meget vel være årsagen til de unges motivationstab, som for tiden udgør en bombe under vores uddannelsessystem.

37

10. klasse er reparationsår Dansk Erhverv og Berlingske rejser ny debat om 10. klasse.

D

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Det er gammel og uvirksom medicin, som avisen ikke engang har gjort sig umage for at hælde på nye flasker! Skal vi møde konkurrencestatens udfordringer, er der brug for anderledes og nytænkende bud, der i langt højere grad bevæger sig ind i det pædagogiske område. Som en skoleform, der har særdeles gode erfaringer med at motivere de unge for læring og uddannelse, har vi muligheder for at bringe løsningsmodeller i spil, der ikke reducerer unge til redskaber for økonomisk vækst, men tvært imod satser på borgere, der føler ansvar for det samfund, de er en del af. Modsat Berlingske er vi i Efterskoleforeningen glade for den opbakning børne- og undervisningsminister Christine Antorini gav 10. klasse og efterskolerne på foreningens årsmøde i marts. Ministeren har set kvaliteten i et skoleår, der fagligt, socialt og modningsmæssigt ruster de unge til livet. Der er god grund til at tro, at vi får brug for andet end en kvantitativ tilgang, hvis vi vil imødegå konkurrencestatens udfordringer. I Efterskoleforeningen vil vi hellere end gerne bidrage med både ny medicin og nye flasker.

et er atter en torn i øjet, at næsten halvdelen af alle elever i folkeskolen vælger at fortsætte i 10. klasse. Dansk Erhverv udsendte midt i april en pressemeddelelse under overskriften 10. klasse er reparationsår, hvor direktør Niels Milling siger: ”Grundforløbet i folkeskolen er mangelfuldt, og vi bliver nødt til at hæve niveauet markant, så eleverne i de store klasser ikke føler sig nødsagede til at tage et ekstra år for at blive klar til at starte på en ungdomsuddannelse.” Dagen efter fulgte Berlingske op med en leder, som krævede en målretning af 10. klasse til dem med særlige behov. Tonen er hørt før i debatten om 10. klasse. Avisen kvitterer indledningsvist for, at mange unge har glæde af et efterskoleophold, men fortsætter så i en anden retorik: ”Det nytter ikke med alle mulige forsinkelser i uddannelsessystemet med studieskift, frafald, uddannelsespauser og for en dels vedkommende 10. klasse.” Avisen ønsker, at regeringen ser kritisk på alle de elementer, der forsinker de unges vej ud på arbejdsmarkedet. ”Hvis flere, som det før har været tilfældet, startede tidligere på efterskole, ville meget være vundet. Eller hvis skolestarten blev rykket frem, ville flere gå i gang med en ungdomsuddannelse tidligere… Noget bør ske, så 10. klasse reserveres til de få, mens flertallet kommer i gang i det almindelige uddannelsessystem,” skriver avisen blandt andet.


se, den flyver af: Mette Reinhardt Jakobsen, journalist

Efterskole fyldt med naturvidenskab gennem en hel uge. Dansk Naturvidenskabsfestival søger nu flere efterskoler til at være med i næste skoleår

efterskolen · no. 15 · maj 2012

G

igantiske sæbebobler, leg med lys, et fotoværksted og en hjemmelavet luftballon. Naturefterskolen i Aalestrup boblede hele uge 39 sidste år af ideer og værksteder, hvor eleverne kunne prøve kræfter med naturvidenskab i allerbredeste forstand. »Jeg hørte første gang om Naturvidenskabsfestivalen for et par år siden,« fortæller fysiklærer Winnie Østergaard, som er årsagen til, at efterskolen satte en hel uge af til at arbejde i naturvidenskabens tegn. Igen i år får landets uddannelsesinstitutioner, herunder efterskolerne, mulighed for at være en del af Naturvidenskabsfestivalen. Tilmeldingen er allerede i gang. Fysiklærer Winnie Østergaard står i efterskolens fysiklokale og øjnene flakker jævnligt ud i lokalet, hvor der er fuldt knald på eksperimenterne ved de forskellige gruppeborde. »Jeg synes, det er vigtigt med naturvidenskab, men det kan godt være svært at få pil-

let en hel uge ud. Men i år fik jeg solgt ideen. Og det har bare været vildt fedt,« siger hun. Højt at flyve »Vi laver en luftballon.« Rasmus og Oliver, begge fra skolens 10. klasse, står koncentreret bøjet over en sammenkrøllet, hvid plastikting på et af fysiklokalets borde. De arbejder fokuseret, mens de tålmodigt svarer på spørgsmålene: »Det er underholdende, men også frustrerende, når tingene ikke gør, som man vil have,« fortæller de. »Først lavede vi en ballon, der ikke gad flyve. Så lavede vi en mere, der heller ikke gad flyve. Og nu har vi så brændt hul i posen, så vi må starte forfra igen.« Forsøget har de selv styret, og det er en stejl læringskurve, de har været igennem i løbet af festivalens fem dage: »Vi har forsøgt at gøre ballonen så let

som muligt. Vi fandt ud af, at tape ikke vejer så meget som lim. Og at briketter ikke er så tunge som stearinlys og giver mere varme,« fortæller drengene, mens de mosler med ståltråd og bunsenbrændere. Det gælder om at få forsøget klart inden frokost. For det skal præsenteres for alle de andre elever, lærere og forældre samme eftermiddag, når festivalen bliver afsluttet med et Science-Slam arrangement. En øjenåbner »Det har været rigtigt fint. Især at se den ildhu, eleverne er gået til opgaverne med. De er virkelig gået til tingene med åben pande,« fortæller Tonny Struwe. Han underviser til dagligt i dansk og drama, og de naturvidenskabelige fag ligger normalt langt uden for hans rækkevidde. Men i festivalugen har han oprettet et journalistisk værksted, hvor eleverne skal lære at


naturvidenskab

bonus

Det er underholdende, men også frustrerende, når tingene ikke gør, som man vil have. formidle al den viden, der bliver opbygget på skolen i løbet af ugen. I redaktionslokalet sidder studenter-skribenterne på stribe ned langs en lang række borde, mens de opdaterer både hjemmeside og Facebook med sidste nyt fra festivalen. Sæbebobler i fryseren I en blå sofa i efterskolens opholdsrum sidder Cecilie, Hirse og Jessie på stribe. De har arbejdet med sæbebobler hele ugen. »Vi har lært alt muligt om, hvordan man kan se lyset, hvilke farver man kan se, hvad en sæbeboble er lavet af, hvilke molekyler. Og vi har også frosset en sæbeboble ned,« fortæller pigerne ivrigt og i munden på hinanden, mens de forsøger at finde fotos af den frosne boble på Facebook-siden.

Fysikforsøg i strømpesokker Tilbage i fysiklokalet. Rasmus har nu hele overkroppen inde i luftballonen, mens Oliver er klatret op på bordet i tennissokker, for at holde ballonen oppe. »Hvad skal jeg skrive på programmet, I vil fortælle?« spørger lærer Winnie Østergaard. »Noget om varmluftsballoner, er det det? Har I styr på det?« »Ja,« lyder det let distræte svar fra drengene. »Winnie, Winnie, kom og se! Den flyver!« Rasmus og Oliver næsten hopper af begejstring, mens de kalder på deres underviser. Forsøget er lykkedes.

39

Alt det vi ikke ved Temaet for årets naturvidenskabsfestival er “Alt det vi ikke ved”. Det er et tema, der rummer mange spændende emner og indgangsvinkler, hvor lærere og elever kan stille skarpt på ting, vi gerne vil vide, eller ting, vi havde glemt, vi vidste. Dansk Naturvidenskabsfestival foregår i dagene 24.-28. september. Find inspiration og se mere om, hvordan din skole deltager på www.naturvidenskabsfestival.dk

Skoleleder til

Midtdjurs Friskole Midtdjurs Friskole er en moderne grundskole beliggende i meget naturskønne omgivelser i hjertet af Djursland. Skolen startede i 2010 og vi har nu 63 børn. På grund af sygdom må vi desværre søge ny leder. Vi har til huse i den tidligere kommunale skole med meget fine og rummelige fysiske rammer. Vores skole har fra 0.-7. klasse samt SFO og KLUB. Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i, at børnene har en aktiv skoledag med tryghed og nærhed og plads til forskellighed i fællesskabet. Vi henvender os til børn og forældre på hele Djursland og lægger bl.a. pædagogisk vægt på, at få skolen ud i naturen og naturen ind i skolen, samt anvendelse af læringsstile som en integreret del af undervisningen.

Vi søger en skoleleder som: • har lyst til at varetage den daglige skoledrift og være en del af et velfungerende miljø • har empati, engagement og er en ildsjæl • vil tilstræbe at skabe rammer for kreativitet, oplevelse, fordybelse og virkelyst

Din primære udfordring er at sikre skolens daglige drift, samt at skolen fortsat vil være attraktiv både for elever og ansatte og samtidig være visionær i tanke og handling. Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp, tlf. 2487 1905 eller skolens formand, Lone Jensen, tlf. 2844 1546. Se også skolens hjemmeside www.midtdjursfriskole.dk Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet: 368.295 - 438.154. Tiltrædelse 1. august. Der afholdes to jobsamtaler – første samtale den 6. juni, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest og til anden samtale, som afholdes den 14. juni. Ansøgning Send ansøgning samt CV og relevante bilag som en PDF- eller Wordfil på mail til MB@bogetorp.com – senest den 25. maj.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Vi tilbyder dig: • stor indflydelse på skolens vision og udvikling • en levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag • en personalegruppe, som er dygtig og loyal • en positiv forældrekreds og velfungerende bestyrelse, der bakker op om skolen

• er en tydelig og nærværende leder over for personale, elever og forældre • ser vigtigheden af at være omdrejningspunkt for skolens tre afdelinger – skole, sfo og klub


40

jobannoncer

HAARBY EFTERSKOLE UNGE MENNESKER - SPROG & SPORT

Sofiehøj Friskole søger Danmarks bedste team af lærere, pædagoger, medhjælpere, skolesekretær og pedel til skolestart i august 2012 Sofiehøj Friskole er en ny friskole i Lejre kommune, grundlagt på initiativ af forældre, som ønsker en skole

Køkkenleder

• der skaber læring for livet baseret på lokal forankring, høj faglighed, det hele menneske og bæredygtighed

Haarby Efterskole for sprog og sport søger en erfaren og selvstændig leder af skolens køkken.

• hvor børn, forældre og personale er ligeværdige medspillere i et samarbejdende miljø, præget af en kreativ og fordomsfri reflekterende dialog mod det fælles resultat:

Du får mulighed for at udvikle skolens kostpolitik i tæt samarbejde med skolens personale. En politik, som bygger på mad lavet fra bunden, varieret og med god smag.

At skabe den bedste skole og fremtid for vores børn Skal du være en del af teamet? Læs mere på vores hjemmeside og send din ansøgning til

job@sofiehoejfriskole.dk hurtigst muligt, dog senest onsdag d. 14. maj. Vi indkalder til samtaler løbende.

Koldingegnens Idrætsefterskole

søger to årsvikarer pr. 1.8. 2012, den ene med mulighed for fastansættelse Da en lærer søger nye udfordringer og en anden skal på barselsorlov, søger vi 2 lærere. Vi er en alsidig idrætsefterskole beliggende ned til Kolding Fjord med 100 motiverede og aktive elever. Har du lyst til og mod på at udfordres som lærer og blive en del af et engageret og kompetent medarbejderteam, er der nu en mulighed. Kan du undervise i spring-rytme og/eller fysik, og i flere af fagene fodbold, tysk, dansk, 10. TEMA hører vi gerne fra dig. Vi forventer af dig, at du har kendskab til skoleformen, og at du er klar til at indgå i efterskolearbejdet med fx tilsyn, gruppe- og værelseslærerfunktion. Vores mål er at være med til at skabe selvstændige, initiativrige og ansvarsbevidste unge mennesker, i et skoleliv der vægter faglighed, sociale relationer og demokratisk levevis. Vi er en skole, der bygger på et folkeligt idrætssyn, hvor idrætten forstås som alment udviklende og er mere end aktiviteten i sig selv.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Du er meget velkommen til at kontakte skolen på 7556 5400 eller 2232 0300 for mere information eller for at aftale et besøg. Vi glæder os til at modtage din ansøgning pr. mail eller post. Den skal være skolen i hænde senest d. 14.5. 2012 kl. 12. Samtaler vil foregå i uge 20 og 21. Morten Svane, forstander Koldingegnens Idrætsefterskole Drejensvej 100, 6000 Kolding forstander@kie.dk

Vi søger: x Faguddannet kok eller køkkenleder x Ledererfaring med budget-, menu- og personaleansvar x Samarbejde med forskellige personalegrupper x Ansvarlighed for egenkontrol x Omstillingsparathed ift. ændring i programmer, antal spisende og arbejdstid x Humor og overblik til at takle pressede situationer x Inddragelse af køkkenpersonalet i planlægningen Vi tilbyder: x Ansvar for en sund kostafdeling x Personlig udvikling x Engagerede kollegaer x Tydelige økonomiske rammer x En stilling med fuld tid x Tæt elevkontakt, bl.a. med de elever, som er med i køkkenet Haarby Efterskole er en efterskole for unge som både har interesse for sprog og sport. Vi har plads til 120 elever, men er i perioder 150 elever plus ansatte, når vi har udvekslingsgæster. En del af den samlede arbejdstid er weekender. – Ansættelsen er pr. 1. august. Ansøgning sendes pr. mail til: kt@haarbyefterskole.dk Ansøgningsfristen er 22. maj. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Kim Thynebjerg 2440 2035.

www.haarbyefterskole.dk Email: he@haarbyefterskole.dk

Haarby Efterskole Assensvej 8 5683 Haarby Tlf: 6473 3310


jobannoncer

DANSEINSTRUKTØR Viby Efterskole Den fynske efterskole for musik, dans, teater og musical søger pr. 1. august 2012 endnu en danseinstruktør.

41

Hammerum Efterskole søger lærere Fra 1. august 2012 har vi brug for en lærer og en timelærer, der kan dække et eller flere af følgende fag: • Tysk • Engelsk • Pigegymnastik

Vi søger en person som: – underviser i street, funk eller hiphop – har en stærk teknisk baggrund – evt. underviser i jazz eller moderne – kan koreografere og generelt har en kreativ tilgang og udtryk

Deltagelse i tilsynsopgaver på hverdagsaftener og i weekender efter aftale.

Du skal komplementere vores nuværende ballet og jazz/moderne underviser således, at vore ca. 90 danseelever får mulighed for at møde mange forskellige stilarter på højt niveau.

Skolen prioriterer omsorg for eleverne og dialog for at skabe forståelse. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: www.hamme.dk

Du skal kunne udfordre alle på vore niveaudelte hold fra begyndere til meget øvede, i et seriøst og ambitiøst miljø. Danseglæde, kreativitet og kvalitet i både proces og produkt er væsentlige værdier for Viby Efterskole.

Yderligere oplysninger samt aftale om besøg fås ved henvendelse til skolens forstander, Morten Mikkelsen, på tlf. 97 11 62 34 / 40 12 42 73.

Stillingen er en timelærerstilling – eller evt. en deltidsansættelse – som også kan indeholde andre med efterskolelivet forbundne opgaver. Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at aflægge skolen et besøg, er du velkommen til at kontakte skolens forstander, René Holm Hansen på tlf. 6442 1241. – Du kan læse mere om skolen og danselinjen her: www.viby-efterskole.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Ansøgningsfrist: d. 21. maj

Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler, som er aftalt mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgningsfristen er fredag den 18. maj. Ansøgningen sendes til: Hammerum Fri- og Efterskole Tornebuskvej 4, 7400 Herning mail: mm@hamme.dk

Vibyvej 26 a 5580 Nørre Aaby Mail: forstander@viby-efterskole.dk

Forstander søges Pr. 1.7. 2012 eller snarest herefter søger vi den forstander, der med kløgt og varme kan lede skolen videre i vores påbegyndte udvikling. Vi er en lille og charmerende skole i et naturskønt område på Nordfyn. Vi er stolte af vores fine faciliteter og vores liniefag, som er: kunst, explore, jagt og fiskeri.

Derudover kan vi tilbyde vores kommende forstander – – – –

en engageret og humørfyldt medarbejdergruppe herskabelig forstanderbolig mulighed for efteruddannelse en spændende hverdag

Vi forestiller os at du

– formår at motivere andre og selv kan tage lange seje træk – indtager en lyttende position som grundlag for al samarbejde – har fokus på skolens overordnede formål og evner at fastholde høje standarder – møder dine omgivelser med tillid og kan uddelegere ansvar – er uhøjtidelig omkring dig selv og trives med uformelle samværsformer – prioriterer netværk og formår at vedligeholde skolens gode relationer Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konst. forstander, Erik Mathiesen, tlf. 5117 2720 eller skolens formand Henning Jensen, tlf. 4014 3117. Vi byder gerne interesserede kandidater på en rundvisning.

– – – – –

efterskolen · no. 15 · maj 2012

har uddannelse som lærer Ansøgningen sendes på mail til: kontor@flyvesandet.dk har klare holdninger til at være en fri skole eller med posten til: Efterskolen Flyvesandet, har erfaring med administrative opgaver og gerne ledererfaring Flyvesandsvej 27, 5450 Otterup. har økonomisk indsigt Ansøgningsfrist: 21. maj 2012 har en anerkendende tilgang som forudsætning for det Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finanspædagogiske arbejde ministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i – har erfaring med efterskolearbejdet og evner til at yde intervallet kr. 420.722 kr. til kr. 493.201 (1. april 2012). noget særligt Læs mere om stillingen: www.flyvesandet.dk/forstander


42

rejseannoncer

“Skolerejse til Athen� 6 dage / 5 nt

Inkl. flersengsvĂŚrelse pĂĽ hotel Vi arrangerer studierejsen og stĂĽr for alle de praktiske detaljer! det sparer jer for masser af tid !

Top 3 studiebesøg: ∙ Guidede rundvisning pĂĽ Akropolis ¡ Heldagstur til Argolis ¡ Foredrag om det moderne GrĂŚkenland

super pris fra kr.

3.115,pr. person

Din personlige rejse begynder pĂĽ

Team-benns.com Kontakt Melanie pĂĽ tlf: 46 91 02 49

melp@team-benns.com

MĂŚrk verden med Jysk Rejsebureau - grupperejser til hele verden

efterskolen ¡ no. 15 ¡ maj 2012

Hos Jysk Rejsebureau er eventyrlysten den drivende kraft - ogsü nür vi sammensÌtter studie- og grupperejser. Vi tilrettelÌgger grupperejser i hele verden og arrangerer dem ud fra jeres behov og ønsker. Vores gruppeafdeling bestür af 7 rejsekonsulenter med tilsammen 52 ürs erfaring i at skrÌddersy og tilrettelÌgge rejser. Vi tilbyder en udstrakt service, der betyder, at vi er med jer under hele processen - fra idÊ til den veloverstüede rejse. Vi laver rejser til hele verden f.eks. Barcelona, Rom, London, Dubai, Bangkok, Beijing og New York. XXXKSELtHSVQQFS!KSELt5MG86 18 42 88

Vi tilbyder bl.a.: t4BNNFOT�UOJOHBGIFMFSFKTFOnZ PQIPMEPHUVSF t"SSBOHFSJOHBGUSBOTGFSPHMPLBMUSBOTQPSU t#FTUJMMJOHBGCJMMFUUFSUJMTJHIUTFFJOH BSSBOHFNFOUFSNW t4VWFS�OFQSJTBGUBMFS t3BCBUQSFKTFVETUZS t3BCBUQSFKTFGPSTJLSJOH t(SBUJTSFKTFGPSFESBH t0WFST“JTLFTFSWJDFLPOUPSFS t%“HOCFNBOEFUO“EUFMFGPO t4BNBSCFKETQBSUOFSFWFSEFOPWFS

Jysk Rejsebureau ĂĽbnede i 1982 og har i dag mere end 50 ansatte. Vi skrĂŚddersyer ĂĽrligt 20.000 eventyrlige rejser til hele verden og har egne servicekontorer, hoteller, resorts, skibe m.m. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar pĂĽ vores kontorer i Ă…rhus og Ă…lborg, for at sikre dig en rejse ud over det sĂŚdvanlige.

mĂŚrk verden


rejseannoncer

43

STUDIETUR til efteråret!

BARCELONA - ROM - PARIS

Bo tæt på en storby på en af vores dejlige campingpladser. Nemt og billigt - perfekt til en studietur. F.eks. CAMPING LE PARISIEN - 1 UGE Ved Paris - Uge 41 Bungalow pr. pers. v/6 pers. KUN

220,Ring på

70 15 41 41 til Jane eller Christina

Grupperejser

www.friferie.dk . info@friferie.dk

Skirejsen

2013

Ti vores lmeld dig nyhed www. sbrev sko på

leung

Vær fø r

doms

st med

Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk Tlf. 87 231 245 • rejser@unitas.dk www.unitasrejser.dk • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

rejser .d

ste!

k

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Ski “in and out” Lejligheder - hytter - hotel Alternative vinteraktiviteter Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig, Italien

det sid


44

rejseannoncer

FÆRØERNE

LEJRSKOLE 2012

Skibsrejse fra Hirtshals til Færøerne tur/retur på cruise færgen Norröna. 3 overnatninger/4dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn. PRIS PR. PERS. I ALT V/MIN. 15 PERS. KR.

* 1.095,-

* op til 26 år. Rejseperiode 07.01-15.06 & 25.08-30.11 2012.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MED AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER S e m e re på w w w. s m y r i l l i n e . dk / s t u di e t u r o g f ø l g o s på f a c e bo o k . c o m / s m y r i l l i n e . dk S M Y RI L L I N E D A N M A RK · O F F I C E @ S M Y RI L - L I N E . D K

TEL 96 55 85 00 WWW.SMYRILLINE.DK

Vind en ipad

så er du online

på rejsen

Gå ind på grupperejsebu reauet.dk og deltag i konkurrencen om en ipad 2

Studierejser til alle europæiske storbyer Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

KontaKt os oG få et tilbud:

44 94 60 90 info@grupperejsebureauet.dk

top 5 destinationer:

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............ prag: sort teater og gult marked ............ bruxelles: EU og Waterloo ...................

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk ...... det er os, du kommer tilbage til

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Skiferie. Cesky - Action Cesky RajRaj - Action Prag Prag Berlin . . . . . . . . . . fra Berlin Berlin Tyskland - Raj naturcamp Cesky Tyskland - naturcamp . . . . . . fra Krakau Krakau Prag Warszawa . . . . . . . . . . fra Warszawa Budapest Budapest Krakow . . . . . . . . fra NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER! NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

1.335,kr.kr. 1.335,kr. 1.055,1.055,kr. kr . 746 1.110,kr.kr. 1.110,kr. 1 .620 1.110,kr . kr. 1.110,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . kr. 1 .221 1.125,kr. 1.125,kr. 1.110,kr. 1.110,kr . 1 .271

Warszawa . . .4215 . . fravm-rejser.dk kr . 1 .312 tlf: 3698 1939 / . 7516 tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398 London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

Eget hotel med storkøkken

Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin Priser fra kr. 1.295,For hotel og transport. 4-5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk


annoncer

Tlf. 7587 2344 · info@jellingrejser.dk

skolerejse

45

EFtErSkolEForEningEn

SKIREJSER til Norge Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall fra 2.065,Hovden fra 2.445,Nesbyen (inkl. helpension) fra 2.995,-

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Europas STORBYER

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Prag 6 dg. fra 1.465,Budapest 6 dg. fra 1.565,Berlin 4 dg. fra 1.395,Paris 6 dg. fra 1.845,Inkl. bus, 3 nætter med morgenmad Priserne er ved samrejse og fuld bus. Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam ...

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag 2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

fly

New York

7 dage/5 nætter flersengsværelse på hostel, fra kr. .......

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

5.850,-

beyond sightseeing:

· City Sampler sightseeing tur ∙ Foredrag om aktuelle emner med journalist ∙ Harlem Tour med Gospel

Læs mere på kilroygroups.com Tlf.: 7022 0535 hol@kilroygroups.dk www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

Go beyond sightseeing

Annoncer Nr. 16 udkommer 24/5 Annoncefrist er 11/5 Nr. 17 udkommer 14/6 Annoncefrist er 1/6 Nr. 1 (forældrebladet) udkommer 7/8 Nr. 2 udkommer 30/8 Annoncefrist 20/8 kl. 10.

- og tjen penge på solen Læs mere på bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisionsog rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Kontakt Hanne Skøtt i Efterskoleforeningens Sekretariat, tlf. 33179586, annonce@efterskoleforeningen.dk

Lad el-måleren køre baglæns


46

kurser&møder

kalender Internationalisering i skolen Mandage 12.00 – 16.00 fra 20. august til 14. december i Haderslev UC Syddanmark udbyder to moduler for henholdsvis lærere og skoleledere. Modulerne er delvist samlæste. Blandt emnerne kan nævnes skoleudvikling, projektledelse, udvikling af interkulturelle kompetencer, støttemuligheder, den internationale dimension i fag og emner, brugen af IT. Læs nærmere på www.ucsyd.dk – efterog videreuddannelsen-diplomuddannelser eller kontakt Tove Heidemann thei@ucsyd.dk tlf dir. 72665219.

Skoleskyen – seminar 14/5, Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg 21/5 Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde 1/6 Hewlett-Packard, Company House 1, Hedeager 3, 8200 Århus N Skolerne benytter i stigende grad it i undervisningen og har brug for en it-understøttelse, der sikrer, at de kan fokusere på undervisningen og ikke it-udfordringerne. SkoleSkyen tager hånd om en lang række af de it-problemer, der dagligt er en udfordring for skolerne, og tilbyder den fleksibilitet og frihed, der efterspørges. Gratis deltagelse. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet pr. mail til: tilmelding@c2it.dk. se også www.skoleskyen.dk

efterskolen · no. 15 · maj 2012

Efterskole for alle 6. juni kl. 10.15 – 18.00 Vinde Helsinge Efterskole, Gørlev Hvordan holder vi på frafaldstruede og sårbare unge? modul 1. Workshop, hvor du får inspiration, redskaber og metoder til at hjælpe eleverne med

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@magasinhuset.dk

at bryde gamle mønstre og opdage, at det er muligt at styrke selvværd og lære at stå ved den, man er. Tilmeldingsfrsit 15/5. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Eksperter i friluftsliv Studiestart august/september. Skov & Landskab under Københavns Universitet udbyder masterkurser i friluftsliv. Masterkurserne på kandidatniveau er tilrettelagt, så de kan gennemføres ved siden af et fuldtidsarbejde. De er målrettet personer, der ønsker at forbedre deres kompetencer i arbejdet med friluftsliv, fx efterskolelærere, der gerne vil inddrage mere natur og friluftsliv i deres undervisning. Kurserne trækker på den nyeste viden om bl.a. læring, pædagogik og didaktik med naturen i fokus Ansøgningsfristen er 1. juli. www.masterifriluftsliv.dk

nastik på landets ungdoms- og efterskoler. Formålet er at styrke det gymnastikfaglige niveau hos gymnastiklærere i efterskolen, samt skabe et forum for debat og udvikling. Foruden selve kurset afholdes der generalforsamling i EGLF. Invitation udsendes elektronisk til foreningens nuværende medlemmer i august. Tilmeldingsfrist 1. september For tilmelding og nærmere information se www.efterskolegym.dk

Mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog modul 1 19. – 21. september Vejle Center Hotel Kurset henvender sig til alle lærere, der har tosprogede elever i undervisningen, samt til lærere der varetager de særligt tilrettelagte timer i dansk som andetsprog. Kursets 2. modul afholdes den 26. – 27. november 2012. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Fysik/kemi Studiestart august Vil du øge dine kvalifikationer som naturfagslærer? Så udbyder UC-Syd en modulopbygget linjefagsuddannelse i skoleåret 2012/13. Fire moduler, som kan tages enkeltvis eller samlet. Ansøgningsfrist 7. maj. Hør mere hos Gert Wahlgreen, tlf. 72663068. www.ucsyd.dk

Gymnastiklærer kursus 4. – 5. september 2012 Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, Ungdomsskolevej 8, 6500 Vojens Efterskolernes Gymnastiklærerforening EGLF Alle interesserede indbydes til det årlige inspirationskursus på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. Varieret kursus med erfarne og dygtige instruktører giver deres bud på efterskolegymnastik. Målgruppen er nye og erfarne lærere, der underviser i gym-

Inspiration og ideer til syning af teenagetøj 26. september kl. 9.30 til torsdag d. 27. september kl. 15.00. Overnatning: Danhostel Aalborg Skydebanevej 50, 9000 Aalborg På kurset arbejdes teoretisk og praktisk med tilskæring, syteknikker og enkel mønstertilretning. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture København Tilmelding: pia.brask@skolekom.dk Senest d. 20/8 2012 Arrangør: Nordjyske region i Efterskoleforeningen


synspunkt

47

efterspil vælg dine kampe med omhu af: Annette Vilhelmsen, medlem af Folketinget for SF

S

sammensat flok – og det var som at foretage en rejse ind i ukendt land. En af lærerne fortalte, at han havde læst idræt på universitetet! – det grinede jeg meget af, indtil det gik op for mig, at jeg var den eneste, der lo. Tænk sig, jeg troede idræt var noget man foretog sig – og ikke noget der kunne læses. Der kom også to lidt halvbarske gutter, der havde optjent tid fra militæret. De var ret seje. De valgte svømning og holdt sig mest for sig selv. På svømmeholdet skulle de undervise elever for at tage svømmelærerprøven. Og der blev de præsenteret for en gruppe børn, der alle var, hvad vi kaldte det dengang – retarderede. De seje gutter var sammen om en dreng, og de syntes, det var noget pjat at bruge tid på. De havde svært ved at tage ”deres” dreng alvorligt – og sådan gik en tid. En dag da bussen med børnene kom, så stod de seje gutter tilbage uden deres ”dreng”. Hej, – hvor fa’en er han??? – Jo, sagde en af de voksne, det er desværre sådan, at han er død. Der var helt stille, ingen sagde noget, de to seje gutter var pludselig ikke så seje. De var pludselig blevet til et par unge mænd, der var tydeligt bevægede over situationen. I dag læste jeg en kort overskrift på facebook fra Efterskoleforeningen. Der var en ung, der beskrev, at han var meget anderledes klædt og så virkelig forskellig ud fra de andre på efterskolen. Men han oplevede, som masser af andre i efterskoleverdenen og højskoleverdenen, at når vi først skal noget med hinanden. Når vi deler hverdag, har gøremål sammen og får tillid til hinanden – så kan vi nå rigtig langt. Jeg tror, at den kamp efterskolerne og højskolerne skal kæmpe fremover selvfølgelig er om overlevelse, økonomi, elever m.m. Men jeg ser gerne, at kampen kommer til at handle om at give plads til forskellighed og til at skabe rum for, at vi hver især kan opnå frihed i fællesskabet således at ”den anden” opnår samme frihed.

efterskolen · no. 15 · maj 2012

ådan sagde min kloge farmor til mig, da jeg var ung. Og der er og har været meget at kæmpe for. Som ung var jeg, som de fleste unge måske, mest optaget af mig selv, min nære verden, veninder, musik, kærester, film og smart tøj. Skole og uddannelse fyldte noget, men skyggede absolut ikke for dagene. Ugerne var hængt op mellem søndage aftener, hvor der skulle læses lektier, skrives opgaver og udfyldes blækregning – og i den anden ende hang fredag eftermiddag. Fredag eftermiddag med Jørgen de Mylius og top 20, og hvad musikprogrammerne nu hed. Først blev hits’ne optaget på spolebåndoptager og senere på kassettebånd. Frirummet var fredag aften til og med søndag eftermiddag, og så gik det løs igen. Weekender var fodboldkampe om foråret og sommeren, og efterårs- og vinterweekender var gymnastik og bordtennis. Egentlig en ganske overskuelig verden. Der kom ikke mange forstyrrelser udefra, og dem der kom, skabte vi selv. Af og til fulgte jeg med i TVAvisen og der dukkede billeder op af Vietnamkrigen, sultkatastrofer i Bangladesh og en ikke udtalt evig bekymring for atomkrig. Når jeg af og til engagerede mig i forskellige urimeligheder, der traf min vej, så var det farmor sagde: Vælg dine kampe med omhu! Det kunne være, at vi i skolen ikke måtte ryge på skolens grund efter kl. 7.50 om morgenen (dybt urimeligt). Det var, da jeg senere måtte acceptere, at jeg ikke kunne komme i lære på et shippingkontor, fordi jeg var pige, eller det kunne være, da min far og det halve af landsbyen blev arbejdsløse, fordi ”byens” virksomhed lukkede. Vi stillede ikke så mange spørgsmål, det var, som det var. Da jeg tog på højskole i 1979 var min horisont derfor en anelse begrænset. Det vidste jeg bare ikke, for den horisont, jeg kendte, var sådan set rigelig for mig at udforske. På højskolen mødte jeg folk, der levede liv, der var meget forskellige fra det, jeg kom fra. Vi var en utrolig


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

· 5.-10. klasse (1825 · bureauLIST.dk) EFTF14-2012

NYHED

– Digitalt atlas og leksikon

Hele verden – kort og godt • Opdaterede kort og faktuel viden er kun et klik væk • Til brug på IWB-tavler og pc’er med UNI-Login • Lige til at bruge i undervisningen

Frihed og fællesskab er udviklet til 9. klasse. Der er lagt vægt på elevernes indlevelse i de historiske begivenheder. Bogen lægger op til prøven i historie, og mange kanonpunkter berøres.

Top Maps kan særligt bruges sammen med Top Leks i fagene: • Historie • Samfundsfag • Geografi • Fysik/kemi • Biologi • Kristendomskundskab

Tyskland efter 2. verdenskrig 1945

Gå på opdagelse på topmaps.dk, og få gratis prøveabonnement.

Søg på landefakta og meget andet

Top Maps giver klassen hele verden på et øjeblik. Over 80 gennemarbejdede og opdaterede digitale kort formidler sammen med det digitale leksikon skarp og faktuel viden om alverdens emner. Lige til at bruge i undervisningen. Du skaber spændende præsentationer og forløb ved at klikke lag fra og til.

Alle informationer opdateres løbende af fagfolk. Det giver korrekt viden om hele verden – kort og godt!

Få gratis demonstration på din skole, kontakt os på tlf.: 3969 4666.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Efterskolen 15-2012  

Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you