Page 1

26. september 2013 Nr. 3

Vejledning i fællesskaber skaber en fællesmængde

Foto: Peter Klode

22

10. klasse angribes KL ønsker at udvikle taberreservat, mener Efterskoleforeningen. 10

Skidt for økonomien Hedensteds borgmester vil ikke undvære efterskolerne. 12

Entreprenant succes Innovation motiverer 14


Indhold

Efterskolen 26. september 2013 Nr. 3 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskolebladet.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalister: Svend Krogsgaard Jensen, svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935 Sally Hilden Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk Rounborgs Grafiske Hus Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 46. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 7

Pris til vejleder

Rie Thomsen belønnes for forskning med fokus på fællesskaber. 10

For de svage

Tre organisationer angriber efterskolerne og 10. klasse. 12

Skidt for erhvervslivet Hedensteds borgmester mener, at KL’s angreb på 10. klasse vil gå hårdt ud over det lokale erhvervsliv. 14

Innovation motiverer Vesterdal Efterskole har succes med projektorganiseret 10. klasse. 18

Kål på menuen Inspiration til køkkenet

22

Vejledning i fællesskaber Reportage fra efterskolernes store vejlederkonference. 27

Debat 30

Ledelsen skal begejstre Skolerne skal rejse sig efter forårets konflikt, mener formand. 32

Folkeskole vs efterskole Kan vi lære af hinanden? 34

Vil inkludere

Men lærere savner redskaber og klare ansvarsområder. 38

Ung bestyrelsesformand 27-årige Stefan Ladeby Jensen vil gøre efterskolen synlig.


Nyheder

Replik

DI, KL og Dansk Metal buldrer på tomme trommer. Vil vi komme de massive frafaldsproblemer til livs, skal vi ikke gå efter at minimere adgangen til 10. klasse, og 10. klasse skal ikke stækkes, men styrkes, hvis vi ønsker at flere unge skal vælge den rigtige ungdomsuddannelse i første hug.

Q&A: Har de frie skoler en fremtid?

10. klasse

Foto: Elo West Larsen

Foto: Scanpix

Folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge, SF, og formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, i et fælles læserbrev.

Clement Kjærsgaard studievært og debattør

Elever fra Strib sprang i bæltet på stribe 100 elever fra Strib Idrætsefterskole sprang i Lillebælt på stribe, da de deltog i efterskolens ekstremdag. En svømmetur tværs over det op til 80 meter dybe bælt var en udfordring for de unge, som her ikke kun krydsede grænsen mellem Jylland og Fyn, men også nogle indre mentale af slagsen. Der blev crawlet, trådt i vande og bedrevet rygsvømning i det kolde vand, hvor nogle få mødte et marsvin og flere stiftede bekendtskab med irriterende brandmænd. Alle kæmpede med strømmen, som stort set altid er meget kraftig i bæltet og ofte varierende. På et tidspunkt så det ud til, at alle svømmere ville blive ført sydpå, men strømmen og svømmetagene bragte i

stedet de unge mennesker ind i Middelfart Havn. Her blev de mødt med klapsalver, når de steg ud af det våde element. Og de var der alle sammen. Far og mor, lillesøster og farmor og farfar. Mere end 100 pårørende, måske mest fra lokalområdet, men der var også tilskuere fra både København og Lolland-Falster og det meste af Jylland. Kaffekopperne blev flittigt fyldt op, og der var boller og kage. Der blev krammet og ønsket til lykke med bedriften. At være efterskoleelev byder på mange udfordringer. Der flyttes hegnspæle, brydes grænser og udforskes. Og mange år frem vil svømmeturen over Lillebælt stå krystalklart i de unges erindring.

De frie skoler har et godt brand og dermed en stærk position for at klare sig i fremtiden. Der bliver kamp om ressourcerne, men de frie skolers udgangspunkt er godt. Der er også en kamp imellem det offentlige og det private, hvor det ser ud til, at det private overtager stadig mere. Mange i de frie skoler har nok en selvforståelse, der ligger tættere på det offentlige end det private. Men frie skoler er vant til at agere på et frit og privat marked, og det er et godt udgangspunkt for at klare sig. I bør sætte en høj faglig standard, stille krav til eleverne. Det vigtigste er, at eleverne lærer at arbejde, så skal de nok klare sig. Samtidig bør de frie skoler gå offensivt ud og sige meget klart, at de kan løse sociale opgaver. I skal tænke i de udfordringer, der er i uddannelsessektoren og i samfundet og byde ind med løsninger.

Efterskolen · 26. september 2013

3


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

40 år i skrødstrup Skrødstrup Efterskole fejrede sin 40 års fødselsdag ved en reception den 14. september. Skrødstrup Efterskole blev ifølge Mariager Avis til, fordi en gruppe ildsjæle i lokalområdet for godt 40 år siden sammen med Indre Mission besluttede at lave efterskole i de bygninger, der tidligere havde huset centralskolen. Ildsjælene har holdt ved siden og kan glæde sig over, at efterskolen trods krise klarer sig godt og er inde i en vækstperiode. I dette skoleår er 67 elver indskrevet, og man forventer, at tallet vil stige de kommende år.

Efterskolen på Havnen Glade Bøf ‘er

Den sidste torsdag i august havde Øse Efterskole gæster. Efterskolen tog imod 250 glade børn fra omegnens folkeskoler. 88 topengagerede elever fra Øse Efterskole sørgede for, at de mange børn fik en rigtig god oplevelse på dette års Børne Øse Festival kaldet BøF-13. De mange børn kom ikke til at kede sig. I skolegården på Øse Efterskole var der sat telte op. Her kunne børnene få lavet

drabelige og blodige sår, malet ansigtsmaling, lave smykker og skraldekunst, høre fed livemusik, se teaterforestillinger, lave stop-motion film, lege med greenscreen billeder og lave graffiti eller få en midlertidig tatovering. Hvert eneste sted summede det af liv og super glade børn og humøret var helt i top. Vejrguderne viste sig fra deres bedste side, og det var med til at sikre de mange børn en god oplevelse.

Satser på håndværk Osted Fri- og Efterskole tilbyder fra dette skoleår en håndværkslinje. Ideen er, at de unge får mulighed for at prøve kræfter med håndværksfagene på en virkelighedsnær og håndgribelig måde. Lokale håndværksmestre samarbejder med skolen om at tage de unge i praktik. Flere af skolens tekniske service-medarbejdere og en enkelt lærer har en håndværksmæssig baggrund, og de vil derfor også blive inddraget i undervisningen »Tanken er, at vores elever skal stifte bekendtskab med flere forskellige håndværksfag, så de får en idé om, hvad der er noget for dem, og hvad der ikke er. Allerede i dette skoleår kan de prøve, hvad det 4

Efterskolen · 26. september 2013

vil sige at være VVS-mand, tømrer, murer eller maler, « siger Kim Thavi Albrecht, der er forstander på Osted Fri- og Efterskole. Erhvervsskolerne i området tager positivt mod det nye initiativ, og vil gerne indgå i et samarbejde. »Hvis elever allerede i folke- eller efterskolen finder ud af, hvad det vil sige at arbejde med hænderne, så ved de, hvad de går ind til, og frafaldet på for eksempel de tekniske skoler bliver langt mindre, end det er i dag. Samtidig tror jeg simpelthen, at det kan være med til at motivere eleverne til at gå i skole. Mange har brug for at se, at det, der står i bøgerne, også kan bruges til noget i praksis,« siger direktør på Roskilde Tekniske Skole Jesper Østrup.

Den 24. september blev havnen i Aalborg indtaget af nordjyske efterskoler. Efterskolerne er gået samme om at skabe et fælles event kaldet: “Efterskolen på Havnen”. Ideen er at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, en dag både for kommende, nuværende og tidligere elever samt andre, der måtte ønske at stifte bekendtskab med efterskolerne og efterskolelivet. De nordjyske efterskoler er i konkurrence med hinanden om eleverne, men har valgt at stå sammen om at lave efterskolernes egen “uddannelsesmesse”, hvor hver enkelt efterskole har mulighed for at vise deres liniefag, særlige valgfag og hvad skolen ellers generelt kan tilbyde kommende elever. Programmet bestod af basket-, fodbold- og håndboldkampe mellem de forskellige efterskoler, og gæstetræning fra Aalborg Vikings samt Aalborg Håndbold. Det hele krydret med events i byen og musik fra efterskolerne på havnenes scene og på standende.

Solceller giver gevinst Balle Musik og Idrætsefterskole sparer mange penge ved at have solceller på taget. Siden efterskolen etablerede det store solcelleanlæg foret år siden, har den sparet 400.000 kroner i udgifter til elektricitet. Skolen er nu selvforsynende med strøm.


Rundt om folk

Grønne besparelser Vandel Efterskole satser på grønne løsninger. »Grønne løsninger er godt for miljøet, godt for økonomien og et godt pædagogisk redskab,« siger forstander på Vandel Efterskole, Lars Mortensen til Fredericia Dagblad. Skolen har netop indviet et nyt solcelleanlæg, som fremover vil kunne dække omkring 60 procent af skolens elforbrug. Ifølge leverandøren Buchreitz vil anlægget have tjent sig selv ind i løbet af syv otte år.

Lis Brok Jørgensen, der er vejledningskonsulent i Efterskoleforeningen, er genvalgt til bestyrelsen i Danmarks Vejlederforening. På foreningens generalforsamling blev Ann Christensen fra Frijsenborg Efterskole samtidig genvalgt som ”aktiv” suppleant.

Claus Ottesen, lærer på Vandel Efterskole mellem Vejle og Billund, er tiltrådt en kombineret stilling som underviser på læreruddannelsen i UC Syd og som konsulent i National Videncenter for Kost, Motion og Sundhed, der også er tilknyttet UC Syd. Han bevarer et ben i efterskoleverdenen, da han fortsat er tilknyttet Vandel Efterskole som timelærer.

Nordjysk Bogby

Inger Dueholm, forstander for Ingstrup Efterskole har taget initiativ til at lancere Ingstrup som Nordjysk Bogby. Begrebet er kendt fra mange lande omkring os, og der er erfaring for at etablering af en sådan bogby kan give en hensygnende landsby nyt liv, profilere byen, tiltrække besøgende og dermed sikre byens overlevelse. Midt i september var der indkaldt til orienterende møde på Ingstrup Efterskole, hvor repræsentanter for byens mange foreninger var mødt op for at høre Line Funch og Inger Dueholm fortælle om muligheden for at deltage i en konkurrence om at blive Nordjysk Bogby. Alle var positivt stemt overfor idéen, og en arbejdsgruppe blev nedsat.

Viceforstander Ole Hauge kunne i begyndelsen af september fejre 25 års jubilæum på Sædding Efterskole ved Skjern. Ole Hauge har igennem årene undervist i mange forskellige fag og har de senere år stået for linjen ”World Wide”.

Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, styrelsesmedlem i Efterskoleforeningen, er indtrådt i bestyrelsen for Grundtvigs Fond, hvor han er kasserer.

Lars Jensen er ny forstander på True North Efterskole i Snaptun. Han har arbejdet 18 år med skoleledelse, senest på en folkeskole i Kerteminde. Lars Jensen afløser Werner Kaihøj, der 14 dage inde i skoleåret blev flyttet til en anden funktion i organisationen True North.

Rundt om folk Vi omtaler folk, der rykker til nyt job, en kollega, der har jubilæum eller rund fødselsdag. Måske har skolen skiftet ud i bestyrelsen eller måske er der en, som involverer sig særligt i et projekt. Redaktionen vil gerne have små navnenoter og portrætfoto. Så hold jer ikke tilbage, men mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 26. september 2013

5


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Projektledelse samler grundskolen og ungdomsuddannelserne

 Det osede af anderledes undervisningsmetoder og kreativitetslege i Ryslinge Efterskoles gamle fabrikshal, da den husede 260 hårdtarbejdende elever fra Odense Tekniske Gymnasium. Eleverne knoklede i 48 timer med kreativitet, innovation og entreprenørskab sammen med en håndfuld efterskole- og gymnasielærere.
Innovationscampen var en del af gymnasieelevernes introtur. »Det er rigtig spændende og samlende for vores elever at tage på introtur til Ryslinge Efterskole, hvor vi kan kombinere moderne entrepreneurship med gamle kulturtraditioner, der har afsæt i den stolte danske efterskole- og højskoletradition», udtaler Lars Frimann, som er udviklingsleder på Odense Tekniske Gymnasium.

Haslev idrætsefterskole udvider med stort fitnesscenter

På Haslev Idrætsefterskole er det blevet tid til at forbedre forholdene for fitness, styrketræning og gymnastik. Derfor er skolen for tiden fyldt med diverse håndværkere, som er i gang med at lave et nyt spring – og fitnesscenter, som forhåbentlig står klar i starten af 2014. Der skal bygges ud og bygges om, så den nuværende springhal forlænges ind i skolens gård. Her etableres der en ny

springgrav med 2 tilstødende trampoliner. På siden af springhallen bygges en fitnessafdeling. Endelig etableres en ”hænge ud” mellemzone, der kan anvendes til ophold, undervisning og samling. Fra denne er der udsigt til både fitness- og til springområdet. Hele byggeriet kommer til at ligge synligt i skolens indkørsel og kommer dermed til at signalere ”Idrætsefterskole” endnu mere end i dag.

Efterskoler i Aarhus Festuge

Femmøller Efterskole, Aarhus Efterskole og Egå Ungdomshøjskole gik i Aarhus Festuge sammen om et arrangement foran spillestedet Voxhall i den centrale del af byen. Alle tre skoler arbejder med levende scenekunst og festugearrangementet tog inspiration fra festugens tema ”Tegn på liv – i en ny virkelighed". Sang, dans, teater, akustisk musik og elektronisk musik skabte rammen om et besøg af gæster fra en anden scifiagtige, surrealistiske virkelighed.

www.thorsoe-moebler.dk 6

Efterskolen · 26. september 2013


5 hurtige

Foto: Kim Jønsson

På Vesterbølle Efterskole kan eleverne fra næste skoleår i valgfagstimerne udvikle deres færdigheder i computerspil som Counterstrike, Fifa og League of Legends, som i USA er blevet anerkendt som en regulær sport. Forstanderen på Vesterbølle Efterskole kender ikke andre efterskoler, som har e-sport på valgfagsprogrammet, men synes at spillene passer perfekt i eftertskolesammenhæng »E-sport foregår som en holdsport, så der skal øves, samarbejdes, snakkes strategi og de unge har det sjovt sammen. Og så udfordres de i høj grad på det kognitive plan,« siger forstander Martin D. Aamann til Viborg Stifts Folkeblad.

Indsamlet 100.000 kr. Vinde Helsinge Friskole, Vestsjællands Idrætsefterskole deltager i SUPERINVESTOR, som er en dyst arrangeret af Sjællandske Medier og Radio SLR i samarbejde med organisationen ”Familier med kræftramte børn”. Dysten går ud på - over en periode på tre uger - at få 10.000 kr. til at yngle mest til fordel for familier med kræftramte børn. Skolen dyster med seks virksomheder på Sjælland. Gennem salg af skrabelodder og via et arrangement kaldet super-søndag, hvor eleverne stod for en række aktiviteter har indsamlingen nu rundet de 100.000 kroner, og over 100 virksomheder har bidraget til indsamlingen.

Foto: Peter Klode

E-sport på skemaet

Rie Thomsen Modtager af Schultz´ vejlederpris 2013, lektor ved Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, leder af Forskningsprogrammet for Livslang Læring, medforfatter til bogen ”At vejlede i fællesskaber og grupper” ?: Hvad er god vejledning

God vejledning er engageret, fleksibel og professionel, og den skal ikke mindst ud af boxen. Det vil sige, at den foregår, der hvor de unge er.

?: Hvad er vejlederens væsentligste opgave Vejlederen skal møde eleverne og forbinde dem med de muligheder, der er for den enkelte, og hvis det ser ud som om, der ikke er muligheder, må vejlederen skabe dem.

?: Bør vejlederen slukke den unges urealistiske drømme Jeg mener ikke, at vejlederen kan påtage sig ansvaret for at bedømme, hvad der er muligt for andre. Jeg er inspireret af teoretikeren John Krumboltz, som siger, at man aldrig skal følge sin drøm. I stedet skal man teste drømmen gennem små skridt.

?: Hvad kan fællesskabet gøre i vejledningen Jeg vil vove den påstand, at der i fællesskaberne er uforløste potentialer i forhold til vejledningen. Ved at arbejde med fællesskaber og specielt blandt de unge kan man opnå positive resultater i forhold til frafald og kvalificere den unges uddannelsesvalg.

?: Hvad er efterskolernes force i forhold til vejledning Efterskolerne har rigtig gode muligheder for at arbejde med vejledningen i fællesskaber. Skolerne skal udnytte de særlige muligheder, der ligger i, at de unge er på skolen hele døgnet. En undersøgelse viste for et par år siden, at vejledningen er uens på landets efterskoler, så der er et potentiale for at udvikle vejledningen. Men jeg synes, at efterskolerne har taget opgaven på sig.

Efterskolen · 26. september 2013

7


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Besøg på Borgen

Narkohund på efterskole

Skanderup Efterskoles kunstlinje var i september en tur på Christiansborg. Her blev de vist rundt af MF Anni Matthiesen (V), som er ordfører for efterskolerne og de frie skoler. Som en del af rundvisningen fik eleverne mulighed for at komme til orde overfor ordføreren og fortælle, hvorfor de mener, at et efterskoleophold er vigtigt. Der var ingen tvivl blandt eleverne fra Skanderup Efterskole. De gav klart udtryk for, at et år på efterskole kommer mange gange igen, og at et efterskoleophold sikrer, at flere unge bliver mere klar til valg af ungdomsuddannelse

og på den måde sikre at flere unge fastholder deres uddannelsesvalg efterfølgende. MF Anni Matthiesen (V) gav de unge ret. »Et efterskoleophold indeholder noget, som man ikke kan gøre op i hverken penge eller tid. Et efterskoleophold giver unge mennesker dannelse og indsigt, de lærer noget om livet, og om hvordan man omgås andre mennesker. Alt sammen ting som vi hverken kan måle eller veje.« Eleverne fra Skanderup Efterskole fik rigtig meget med hjem fra Borgen, og samtidig fik de en tur til Hovedstaden.

Fond skal sikre landets bedste idrætsskoler Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole ønsker, at Danmarks bedste idrætsskoler skal ligge i Vejle. For at skolernes faciliteter kan leve op til målet om at være de bedste i Danmark, vil man oprette en fond. Skolen arbejder i den forbindelse på at samle mindst 100 støttemedlemmer. En forudsætning for, at fonden kan blive til noget. Hvis det lykkes at få mindst 100 til at bidrage med i hvert fald 50 kroner hver, 8

Efterskolen · 26. september 2013

kan tidligere elever og andre interesserede ifølge Vejle Amts Dagblad opnå skattefradrag, hvis de giver et bidrag til fonden. Og skolen får mulighed for at opnå momsfrihed på forskellige udgifter. »Oprettelsen af en ny fond vil hjælpe på mulighederne for at skabe finansiering af vores byggeprojekter,« siger forstander Ole Damgård.

Foto: Colourbox

Nislevgård Efterskole har netop haft besøg af en narkohund, der gennemstøvede skolen. Hunden fandt ikke noget ulovligt, men en enkelt e-cigaret så dagens lys. Hunden kommer på skolen et par gange om året gennem de seneste fem år. »Vi ønsker at sende et klart signal om, at vi ikke accepterer hash eller andre euforiserende stoffer på efterskolen,« siger forstander Jens Østergaard til TV2/FYN. Besøgene har præventiv karakter, og forstanderen fortæller, at hundens besøg ikke er grænseoverskridende for de unge.

Ipad for ikke at ryge Elverne på Lystruphave Efterskole har muligheden for at vinde en Ipad, hvis ikke de ryger, mens de går på efterskolen. En gang om måneden udloddes en Ipad blandt ikkerygerne. Inden konkurrencen begyndte udsendte skolen ifølge Midtjyllands Avis en liste med de unge, som kunne deltage i konkurrencen. Fire af skolens elever optrådte ikke på listen, da de var blevet afsløret i at ryge i smug. Men yderligere seks elever meldte sig selv, fordi de også havde haft fat i smøgerne. »Alle er nu nulstillet og kan deltage i konkurrencen, med mindre de ryger, mens vi har ansvaret for dem, « siger skolens forstander, Neils Martin Sørensen.


Studietur

til hele Europa

Priser fra

1.795,-

Barcelona

4 nætter inkl. bus . Fra 1.995,- pr. pers. Bus t/r • Ophold på Hostel i fleresengsværelser • Morgenmad Storbyen Barcelona, der er mere end 2000 år gammel rummer dermed mange historiske oplevelser. Der kan arrangeres ture både i og uden for byen, alt fra guidede rundture langs La Rambla til sports aktiviteter.

Berlin

4 nætter inkl. bus. Fra 1.795,- pr. pers. Bus t/r • Ophold på Hostel i fleresengsværelser • Morgenmad Berlin er vores mest populære rejsemål blandt skolegupper. Her er rigtig mange muligheder for at skræddersy en studietur med kulturelt indhold til gode priser.

Valdres

4 nætter inkl. bus. Fra 1.995,- pr. pers. 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Valdres • Bo på pisten • 4 dages liftkort ved alpin • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 15 km pister, grøn-sort • Offpist • 175 km langrend lige ved hytten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Grill ved pisten • Rejsegaranti

For yderligere information og spørgsmål, ring på tlf. 70 20 98 99 eller se mere på www.besttravel.dk/grupperejser Best travel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: grupperejser@besttravel.dk


EfterskoleLANDSKAB

10. klasse

10. klasse kun for de svage I et samlet udspil ønsker Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening en 10. klasse målrettet de svage elever. Efterskoleforeningen undrer sig og peger på, at de fagligt svage profiterer af at være sammen med de fagligt stærke Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Det skal være slut med, at unge tager 10. klasse på efterskole, når de egentligt er parate til at fortsætte i uddannelsessystemet efter 9. klasse. I hvert fald hvis det står til Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. De tre organisationer foreslår i fællesskab, at 10. klasse gøres til et tilbud til de svageste elever. De håber dermed at mindske det markante frafald, der i dag præger uddannelsesområdet. Formand for KL, Erik Nielsen, fortæller på foreningens hjemmeside, at man foreslår en ny 10. klasse, hvor dele af klasseforløbet kan foregå på erhvervsskoler eller i virksomhedspraktik, og hvor erhvervsskolerne får et direkte medansvar for at sammensætte og gennemføre de unges uddannelsesforløb. »Kræfterne skal bruges på de unge, som ikke er afklarede om deres uddannelsesvalg eller ikke er fagligt parate,« siger han og tilføjer, at det kan betyde, at der skal bruges flere ressourcer på disse unge. Ressourcer som han forestiller sig

10

Efterskolen · 26. september 2013

kan tilvejebringes ved, at de unge, der ikke har brug for afklaring eller faglig opkvalificering, springer 10. klasse over og begynder på ungdomsuddannelserne direkte efter 9. klasse. Erik Nielsen siger, at KL ikke med dette forslag går særligt efter efterskolerne. Han opfordrer til, at skolerne fokuserer mere på at få tag i 9. klasses eleverne, og at de kan være en del af arbejdet med at løse opgaven omkring de svageste. Dårlig ide at samle de svage Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring mener dog, at forslaget i praksis vil ramme efterskolerne meget hårdt. »Forslaget om adgangskrav til 10. klasse vil for mig at se lukke efterskoler rundt om i landets 98 kommuner,« siger han og undrer sig over, at KL nu vil reducere den 10. klasse, som rigtig mange kommuner ellers de senere år har gjort en kæmpe indsats for at løfte gennem 10. klassecentre rundt i landet. Han forstår desuden ikke, at KL negligerer den omfattende dokumentation, der viser, at 10. klasse rent faktisk gør mange unge

KL ønsker tilsyneladende at udvikle et taberreservat. En rigtig dårlig ide. Troels Borring Formand for efterskoleforeningen

uddannelsesparate, øger deres motivation for uddannelse og løfter deres faglige niveau. »KL ønsker tilsyneladende at udvikle et taberreservat. En rigtig dårlig ide. Forskning viser, at både karakterer og motivation styrkes markant for de fagligt svage, når de kommer i klasse med fagligt stærke elever. Nu skal 10. klasse åbenbart have samme medicin som erhvervsuddannelserne,« siger han. •


Dansk Industri, Dansk Metal og KL foreslår adgangsbegrænsning til 10. klasse. Den skal kun være for de svageste elever. Den ny 10. klasse skal samarbejde tæt med erhvervsskoler og virksomheder.

Efterskolen · 26. september 2013

11


EfterskoleLANDSKAB

10. klasse

10. klasse kun for de svage er skidt for erhvervslivet Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

En 10. klasse udelukkende for de svage vil gøre det sværere for produktionsvirksomhederne at rekruttere de dygtige unge Hedensted har mange produktionsvirksomheder og vil gerne tiltrække endnu flere. Kommunen arbejder derfor på at give de unge bedre kendskab til jobmulighederne i produktionen. I den sammenhæng har borgmester Kirsten Terkilsen svært ved at se noget positivt i forslaget fra Dansk Industri, Dansk

Metal og Kommunernes Landsforening om at lave en 10. klasse, hvor kun de svageste elever kan gå. »Det er rigtig godt, at uddannelse og erhvervsliv arbejder tæt sammen, men at samle de svageste elever i 10. klasse giver for mig at se ikke mening,« siger hun og forklarer, at produktionsvirksomhederne netop har behov for at få bedre tag i de dygtige unge. »Hvis vi vil have produktion i Danmark, og det mener jeg, at vi skal, så er der behov for de dygtige elever i produktionslivet,« siger hun og peger på, at forslaget om at samle de svage i 10. klasse sorterer de dygtige fra, som så går andre veje i uddannelsessystemet.

Der er også en dannelsesdel i tilværelsen. Og det er fint, at de unge skal være målrettede, men der skal også noget andet til, for at de kan komme gennem en uddannelse og videre i livet Kirsten Terkilsen Borgmester i Hedensted Kommune

• 9 efterskoler • Efterskolerne har 1347 elver i alt • I efterskolernes 10. klasser går der 844 elever 12

Efterskolen · 26. september 2013


Bruger kræfter på inklusion Kirsten Terkilsen fortæller, at Hedensted Kommune som alle andre kommuner har arbejdet meget intenst med inklusion de seneste år. »Arbejdet med inklusion gør, at de svage kan se, hvordan man også kan gøre, og på den måde hjælper de stærke de lidt svagere,« siger hun og har svært ved at se logikken i nu at dele de stærke og svage. Dannelsen er vigtig Kirsten Terkilsen ser desuden mange unge i netop 10. klasses alderen, som har svært ved at finde ud af, hvad de vil. »Man må erkende, at mange unge mennesker på det stade i deres tilværelse ikke ved, hvad de vil,« siger hun og forklarer, at de bør have en mulighed for at blive mere modne, enten i 10. klasse eller på en efterskole »Der er også en dannelsesdel i tilværelsen. Og det er fint, at de unge skal være målrettede, men der skal også noget andet til, for at de kan komme gennem en uddannelse og videre i livet,« siger hun og peger på, at en tiende for de svage også vil være et indgreb i forældrenes frie valg. Angreb på det frie valg »En 10. klasse udelukkende for de svage vil jo reelt betyde, at man laver adgangsbegrænsning for de stærkeste,« siger Kirsten Terkilsen, der mener, at det må være op til den enkelte familie at afgøre, hvad der er godt for deres barn. »Det bør være familien der afgør, om deres barn har brug for et ekstra år til at blive mere klar til de videre valg,« siger hun og tilføjer, at diskussionen både har en holdningsmæssig side, som handler om, hvorvidt det er rigtig eller forkert at sortere de unge i stærke og svage, og om det er det rigtige tidspunkt i livet at gøre det. Men for en kommune som Hedensted er der også mange arbejdspladser på spil. En adgangsbegrænsning til 10.

klasse kan resultere i færre ansatte på efterskolerne eller at nogle af dem helt lukker. Arbejdspladser i fare Hedensted Kommunes udvikling bygger på de særlige muligheder, som det enkelte lokalsamfund har. De ni efterskoler, der ligger i kommunen, ligger alle i nogle af de små byer. Efterskolerne har tilsammen 1347 elever. Af disse går 844 i 10. klasse. Hvis der kun må være svage elever i tiende, vil det efter alt at dømme betyde, at der bliver markant færre elever på efterskolerne. »Vi ville være rigtig kede af, at nogle af vores efterskole skulle lukke,« siger Kirsten Terkilsen og fortæller, at forslaget om udelukkende svage elever i 10. klasse vil sætte efterskolerne under pres. »Der er rigtig mange arbejdspladser i det her for vores kommune,« siger hun og tilføjer, at efterskolerne er et stort aktiv for de lokale samfund. Efterskolerne et aktiv »Vi er meget glade for vores efterskoler, de er dygtige til at tilpasse deres tilbud til de krav og forventninger, de unge har,« siger Kirsten Terkilsen og peger i den sammenhæng på BGI-akademiet, som har investeret stort i et parkouranlæg. Helle Vestergaard er leder på BGIakademiet, kommunens største efterskole. Hun fortæller, at skolen i dette skoleår har 415 elever, hvoraf cirka de 300 går i 10. klasse. Skolen har 70 ansatte, og op mod halvdelen bor i kommunen. I et vist omfang handler skolen lokalt, og når det er muligt, benytter man lokale håndværkere til nybyg og vedligeholdelse. »Så det er klart, at vi fylder i et lille samfund, som det vi ligger i,« siger hun og tilføjer, at hun ikke tror forslaget om en 10. klasse kun for de svage bliver besluttet lige med det samme. »Men det er klart, at vi følger udviklingen,« siger hun. •

»Nu har vi arbejdet meget bevidst med inklusion gennem de seneste år, så giver det ikke mening at dele de unge i stærke og svage.« siger borgmester Kirsten Terkilsen

Det bør være familien der afgør, om deres barn har brug for et ekstra år til at blive mere klar til de videre valg Kirsten Terkilsen Borgmester i Hedensted Kommune

Efterskolen · 26. september 2013

13


EfterskoleLIV

Innovation

Entreprenant succes motiverer 10 PRO klassen PRO klassen på Vesterdal Efterskole er en prøvefri 10. klasse. Eleverne har seks ugentlige valgfagstimer, som resten af skolens elever. De resterende boglige timer arbejder eleverne med innovation og entreprenørskab. Fire lærere er tilknyttet klassen med forskelligt timetal. En lærer har alle sine timer i klassen. Eleverne rekrutteres meget bredt.

Sofie Roust Hattesen sidder på en taburet, som er foldet af en nødhjælpskasse. Bag hende står Johanne Skov Jensen og Laura Lykke Valdimarsson. De fremviser eksempler på det undervisningsmateriale, som er trykt på nødhjælpskasserne. Sammen vandt de DM i entreprenørskab. De satser på at følge projektet til dørs, også når de forlader efterskolen.

14

Efterskolen · 26. september 2013

Vindere Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Et år gammel projektorganiseret 10. klasse på Vesterdal Efterskole motiverer de unge. Innovation og entreprenørskab er i fokus, og eleverne brænder for deres projekter, blandt andet fordi projekterne kan bruges i virkeligheden Larmende klapsalver, begejstret piften, blitzblinken og brede smil. Spændingen er netop udløst, og 2013 vinderen af DM i entreprenørskab er kåret. De tre vindende piger fra Vesterdal Efterskole modtager anerkendende hyldest fra dommere, lærere og de cirka 60 andre unge, som var med i årets finale. Vinderprojektet, som pigerne kalder ”Fair and Square”, genbruger de papkasser nødhjælpsorganisationer pakker nødhjælpen i. Papkasserne foldes til skamler, og forskelligt undervisningsmateriale er trykt på pappet. »Oprindeligt ville vi lave en mobil skole til brug i katastrofeområderne, men da vi havde talt med UNICEF, fandt vi ud af, at man mangler skolemøbler og undervisningsmateriale,« siger Sofie Roust Hattesen, der har udviklet projektet sammen med Johanne Skov Jensen og Laura Lykke Valdimarsson. De tre piger havde ikke regnet med at vinde,


Vi synes, at fælles mål, prøver og faglige rammer ind imellem virker begrænsende på elevernes motivation Flemming Schultz Lærer i Pro klassen på Vesterdal Efterskole.

men havde fået så mange anerkendende klap for deres projekt, at det ikke kom helt bag på dem. »For mig er det ikke overraskende, at de vinder. Og heller ikke at vores elever også vandt i delfinalerne,« siger lærer i Pro klassen på Vesterdal Efterskole, Flemming Schultz. Han fortæller, at Vesterdal Efterskole var den eneste efterskole i konkurrencen, som satser hele skoledagen på at arbejde med innovation og entreprenørskab. »Det er klart, at det giver os en fordel i en konkurrence som denne,« siger han og understreger, at det ikke er det at vinde konkurrencen, der er det vigtigste. »Jeg er selvfølgelig stolt over, at vi har taget alle førstepræmierne, men det er processen, der tæller,« siger han og fortæller, at deltagelsen i konkurrencen faldt meget naturligt og har været med til at motivere de unge. Stærkt motiverende Og motivationen er til at få øje på. De unge brænder for deres projekter, og de ti minutter, hver gruppe har til at fremlægge deres ideer for dommerne, udfyldes effektivt og overbevisende. Præsentationerne er meget professionelle og de unge særdeles engagerede. »Motivationen og engagementet er der ikke kun her til finalestævnet. Det oplever vi også i dagligdagen,« siger Flemming Schultz og fortæller, at netop motivation og engagement var noget af

det, som lærerne ønskede at fremme, da de tog initiativ til den ny 10. klasse for lidt mere end et års tid siden. »Vi synes, at fælles mål, prøver og faglige rammer ind imellem virker begrænsende på elevernes motivation,« siger han og forklarer, at skolens PRO klasse blev en realitet på baggrund af strategiske og pædagogiske diskussioner om, hvilken retning skolen skulle udvikle sig. »Vi var en gruppe lærere som gerne ville give eleverne tid og rammer til at tænke nyt og fordybe sig i en projektorganiseret undervisning. Mulighed for at gå ”all in”,« siger Flemming Schultz

»At de unge fordyber sig i det faglige og stiller sig op og fremlægger deres projekter er det væsentligste for os. Produktet betyder ikke så meget. Det er processen, der er vigtig,« siger Flemming Schultz

Frie rammer Den mulighed sætter eleverne pris på. »I Pro klassen er vi nødt til selv at tage ansvaret for vores projekter. Det er krævende men også lækkert,« siger Johanne Skov Jensen og forklarer, at lærerne har store forventninger til eleverne, men tør give rammerne fri. »I begyndelsen var det lidt skræmmende med de frie rammer, fordi man jo er vant til at få at vide, hvad man skal gøre,« siger Johanne Skov Jensen. Hun tilføjer, at det til gengæld har gjort at eleverne har lært rigtig meget. Både fagligt, men også en masse om hvordan man samarbejder. Arbejdet har også givet de unge større selvtillid. »Vi har for eksempel ringet til verdens største papkasseproducent og etableret et samarbejde med dem, og vi har haft møder med lederen af katastrofeafdelingen i Dansk Røde Kors. Det tror jeg ikke, at vi havde turdet tidligere,« siger Johanne Skov Jensen. Kolossal udvikling Mette Eckhardt, som også er lærer i PRO klassen, fortæller, at det ikke kun er den vindende gruppe, der har lært meget i løbet af skoleåret. »Alle elever udvikler sig på en efterskole, og eleverne i PRO klassen har udviklet sig på andre områder, end vi normalt ser i de boglige og sociale sammenhænge,« siger hun og tilføjer, at de udvikler en fast tro på, at de kan løse en • Efterskolen · 26. september 2013

15


EfterskoleLIV

Innovation

Udfordringen som lærer er at lade være med hele tiden at skulle ind over. Turde give slip. Turde lade dem fejle. Det er jo det, der udvikler dem mest Flemming Schultz Lærer i Pro klassen på Vesterdal Efterskole.

given opgave, og at deres mening er lige så god som andres. »De er gode til at tage initiativer til at skubbe noget videre, når de har fået en ide, tror de på, at de sagtens kan,« siger hun. Flemming Schultz tilføjer, at de unge også bliver stærke på relationer. »Når man arbejder med innovative processer, er det vigtigt, at man er klar over, hvordan man selv fungerer i en sammenhæng og respekterer den måde

andre arbejder på,« siger han og forklarer, at det projektorganiserede arbejde stiller nye og anderledes krav til lærerrollen. Læreren skal kunne tåle kaos »Udfordringen som lærer er at lade være med hele tiden at skulle ind over. Turde give slip. Turde lade dem fejle. Det er jo det, der udvikler dem mest,« siger Flemming Schultz og fortæller, at lærerne er nødt til at være i meget tæt dialog med

»Skoleformen har haft stor betydning for vores succes. De unge er her hele døgnet. Det giver nogle fantastiske muligheder for at fordybe sig,« siger Mette Eckhardt.

16

Efterskolen · 26. september 2013

de unge, for at vide hvornår der for eksempel skal presses på, og hvornår der skal gives plads. Mette Eckhardt fortæller, at det også stiller specielle krav til læreren, at eleverne er vidt forskellige steder i deres projekter. »Nogen kan være i København, mens andre skal have hjælp til printeren. Som lærer skal du kunne være i det kaos, der kan opstå, når eleverne ikke bare sidder foran dig i klasselokalet,« siger hun og tilføjer, at det giver lærerne en del arbejde med at koordinere og aftale, hvordan man for eksempel bedst hjælper en gruppe videre. »Vi bruger en del tid på overleveringer. Du ved jo ikke altid lige, hvad der er sket i den enkelte gruppe,« siger hun og fortæller, at nogle kolleger ikke har lyst til at gå ind i en sådan form for lærerarbejde. »Jeg synes, det er en fantastisk måde at arbejde på, men respekterer at det ikke er alle, der har det sådan,« siger hun og tilføjer, at kolleger og ledelse har bakket op om den ny klasse hele vejen. Meget brugbar procesmodel »Ledelsen gav os for eksempel tid til at udarbejde en procesmodel for, hvordan eleverne kommer gennem de nødvendige trin, når de arbejder med de innovative projekter,« siger Mette Eckhardt. Hun fortæller, at modellen har vist sig at være særdeles anvendelig, og den er


De tre piger fra Vesterdal Ef terskole modtager præmien som vindere af ”DM i entreprenørskab - next level” 2013. Finalestævnet blev af viklet i juni måned i Odense og 60 elever deltog i finalen.

med til at sikre de fire lærere i projektet en fælles forståelse for, hvad der er vigtigt. »Da vi fremlagde modellen for forældrene, var det et stykke tid siden, jeg havde haft fat i den. Og jeg blev helt stolt over, at vi havde lavet så god en model. Den fører de unge sikkert gennem de forskellige og nødvendige faser i arbejdet,« siger hun. Laura Lykke Valdimarsson fra det vindende hold har været glad for modellen. »Det er jo os, der har styr på, hvad der lige sker i vores projekt. Lærerne er en slags konsulenter. Modellen har været en stor hjælp, fordi den lægger en ramme ned over det, vi laver,« siger hun og peger på at det også har været meget motiverende for arbejdet i PRO klassen at projekterne hele tiden har kunnet bruges til noget også i virkeligheden.

Anvendelsesorienteret undervisning »Vores projekter har en udviklende karakter og skal altid have en vinkel ind i den virkelige verden, så det ikke bare bliver skoleprojekter,« siger Flemming Schultz og forklarer, at det er lærernes ansvar at sikre det, når projekterne defineres. »I alle projekter er eleverne ansvarlige overfor nogle uden for skolen. På den måde kan vi gøre arbejdet med vedkommende,« siger han. Lokale kontakter og forældrenetværket er i den sammenhæng blevet brugt flittigt. Men eleverne tager også ansvaret på sig. »Mange gange kontakter de unge selv virksomheder, og de har efterhånden lært, hvordan man undgår at blive stoppet i en telefonsluse,« siger han og forklarer at eleverne i PRO klassen lærer at arbejde på en anden måde, at de ikke søger et bestemt facit, og at de tager ansvar for deres arbejde.

»Det har været stærkt at opleve engagementet og arbejdsiveren,« siger Flemming Schultz, som synes, det første år med PRO klassen har været en succes. Seje, selvstændige elever »Vi bliver bekræftet i, at vi har gang i noget godt, når vi ser eleverne selv tager over,« siger Flemming Schultz. Han fortæller at en af grupperne havde gang i udviklingen en App. De kom i kontakt med Danish App Lab i København, som gav dem to dage til at forberede et oplæg på engelsk, arrangere rejsen til hovedstaden, og fremlægge deres projekt for repræsentanter for Microsoft og Nokia samt en gruppe fra det montenegrinske undervisningsministerium. »Vi spurgte selvfølgelig, om de havde brug for hjælp, men det skulle de nok selv klare. Det er da sejt. Det kunne jeg altså ikke i den alder,« siger Flemming Schultz. • Efterskolen · 26. september 2013

17


EfterskoleMAD

Opskrift

Kål, daddelost og en lille salat Korinth Efterskole - Spejderefterskolen får de unge til at spise kål.

Rosenkål med ristede mandler

6-10 personer afhængig af kålglæden. 1 kg. rensede rosenkål blancheres og kommes over i koldt vand. Duppes næsten tørre. Ca. 25 g. smør smeltes i en gryde til det bruser op og rosenkålene kommes i og svinges rundt. En håndfuld ristede, hakkede mandler kommes i og der tilsættes ca. 1 dl. æblejuice, samt smages til med salt, peber og evt. hvidløg. Det er vigtigt, at rosenkålene er møre, men IKKE udkogte! Denne opskrift er udvalgt fordi, unge mennesker (og mange andre) ofte ikke er glade for at spise kål. Mange kender heller ikke rosenkål, og det er lidt synd. Ved at tilsætte smørret øges velsmagen og bliver mere "rund". Æblejuicen søder den helt naturligt, mens de ristede mandler giver sprødhed og passer godt til kål . Flere elever har udtalt, at de normalt ikke kan lide rosenkål, men synes egentlig at det smager ganske dejligt.

Hit med en opskrift Vi vil også gerne bringe en god opskrift fra jeres efterskolekøkken. Send den sammen med en kort begrundelse for, hvorfor maden er populær hos jer. Husk også at sende foto. redaktionen@magasinhuset.dk

Skinkesalat 1 kg. skinkestrimler yoghurt 2 eller 10 %, ½ bundt purløg ½ agurk i små fine tern salt og peber Skinken kommes i en skål og alt på nær yoghurt tilsættes. Røres forsigtigt rundt. Tilsæt yoghurt lidt efter lidt så det passer med skinkemængden. Denne skinkesalat er et hit. Nem og lækker. God til rugbrød, boller, sandwich o. lign. Flere elever kommer troligt hver dag og spørger om der mon er skinkesalat i dag? 18

Efterskolen · 26. september 2013

Dadelost med springløg og ristet rugbrød 4- 6 personer

1 flødeost a 250 g. røres godt med saften af en ½ appelsin sammen med; 1 springløg i meget tynde skiver, ganske lidt flormelis, 5 dadler i små stykker, der kommes i mens man rører, for at de fordeles godt. Ved servering skæres 2- 3 stykker rugbrød i små tern og ristes i smør eller margarine. Kommes på fedtsugende papir. Dryp evt. lidt solbærsyltetøj rundt. Simpelt og godt! Denne opskrift er udvalgt, fordi den er meget populær. I starten studsede eleverne lidt over sammensætningen, men i dag er den et hit. Rugbrødsternene er desuden også et super sundt og sprødt tilbehør i stedet for kiks.


action og friluft

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

1.345 . r k fra 1.425 . r k fra

kiet k e j l /T lien d n i Sp Ita / a n a Tosc

425 . 1 . r fra k 1.545 . r k fra

ige r e v /S g n n ä e j l o År P ow/ k a Få et uforpligtende tilbud. r K Det laver vi gratis - og med glæde.

Vini, Niels og Klaus Skoleafdelingen

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Efterskolen · 26. september 2013

19


Meninger

Elevtal

?

Faldende elevtal. Elevtallet falder i Nordjylland. Det gælder også i år, hvor der er 135 færre elever end sidste år. To efterskoler i området har desuden måtte dreje nøglen.

Berith Fyhring Viceforstander på Svankjær Efterskole Hvilket indtryk gør det på dig, når du ser, at antallet af elever igen er faldet i Nordjylland? Det gør jo ondt langt ind i hjertet, når man hører om faldende elevtal og lukkede efterskoler, og jeg tror, at den periode, hvor tilskuddet faldt væk, har forandret foks daglige tale om det at sende barnet på efterskole. Vi hører i hvert fald, at familier, hvor barnet egentligt gerne ville fortsætte på efterskole, tager den unge ud, fordi det er for dyrt. Vi ville gerne have flere elever. I år har vi 54, men vi ville rigtig gerne have 80. Vi har haft tre skift på forstanderposten de sidste år, og det har haft en negativ indvirkning på elevtallet. Hvad gør I konkret på jeres skole for at vende udviklingen? Vi er sikre på, at den ny forstander vil gøre en forskel. Men vi er også blevet mere skarpe på, hvordan vi bruger vores pr-kroner. Tidligere investerede vi i annoncer i dagblade og ugeaviser og reklamerede i biografer. Men nu bruger vi pengene på digital markedsføring gennem Facebook og

20

Efterskolen · 26. september 2013

Google AdWords op til efterskolernes dag. Tidligere har vi været synlige i det lokale ved at invitere elever fra områdets skoler op på efterskole, og det har været meget fint, men nu er vi opmærksomme på at komme længere ud. I den forbindelse laver vi forskellige arrangementer. For eksempel laver vi ride-, adventure- og rugbystævner. Dels for at vore egne elever kan være med, men også for på den måde at brande skolen overfor en bredere kreds. Gør I noget sammen med de andre skoler i regionen? Vi er generelt tilfredse med samarbejdet i regionen, og vi er med i fælles annoncekampagner i forbindelse med Efterskolernes Dag. Når vi alle lægger penge i, bliver kampagnen både flottere og mere effektiv. Vi deltager ikke i regionens fælles fremstød i Ålborg sidst i september. Vi tror simpelthen ikke på, at vi kan få elever fra Ålborg. Rejsen er alt for lang. De offentlige transportforbindelser er langt bedre sydpå og østpå herfra.


Thorsten Matthiesen Forstander på Aabybro Efterskole Hvilket indtryk gør det på dig, når du ser, at antallet af elever igen er faldet i Nordjylland? Jeg tænker, at vi som skoleform har en udfordring i forhold til solidariteten mellem de enkelte skoler. Vi konkurrerer jo mange gange om de samme elever, og hvis vi for eksempel overvejede at udvide antallet af sengepladser her på skolen, kan det få en uheldig indvirkning på alle regionens efterskoler. Det er en vanskelig balance, som hele tiden bør diskuteres. Hvad gør I konkret på jeres skole for at vende udviklingen? Her går det godt. Vi har fuldt hus og har ventelister. I den sammenhæng er det som med ejendomsmæglerbranchen: Beliggenhed er vigtig, og vi ligger rigtig godt med gode offentlige transportforbindelser. Vi kan mærke, at mange af de lokale 10. klassecentre giver os mere konkurrence end tidligere. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler og optimerer skolens tilbud. Det gør vi på

forskellig vis. Vi samarbejder for eksempel med en række idrætsforeninger for, at vores fodboldog gymnastikelever kan få de rette udfordringer. Vi satser desuden på at sikre os de bedste lærerkræfter. Det nytter jo ikke noget at have en flot springhal, hvis ikke man har lærere, der kan udnytte rammerne. Gør I noget sammen med de andre skoler i regionen? Vi deltager i et fælles arrangement i Ålborg sidst i september. Det drejer sig jo om, at få fat i det uforløste elevpotentiale, få nye elevgrupper i tale, og tidligere har det i hvert fald været sådan, at storbyerne ikke har leveret så mange unge til efterskolerne. Det kunne vi måske ændre på. I den sammenhæng giver det rigtig god mening for mig, at efterskolerne går sammen og sætter fokus på, hvad skoleformen kan. Når først de unge er sporet ind på skoleformen, finder de selv ud af, hvilken skole der passer dem bedst.

Inger Dueholm Forstander på Ingstrup Efterskole og formand for Efterskoleforeningens regionsudvalg i Nordjylland Hvilket indtryk gør det på dig, når du ser, at antallet af elever igen er faldet i Nordjylland? Det er klart, at det får mig til at overveje, hvad årsagen kan være. Vi ved jo, at antallet af unge i efterskolealderen er faldende i det nordjyske, og det spiller indlysende nok ind. Og så får det mig til at overveje, hvad vi skal gøre for at vende udviklingen, både som region, men også som skole. Hvad gør I konkret på jeres skole for at vende udviklingen? Vi har de sidste tre år haft 120 elever, men i år har vi kun 100, så vi kan godt mærke tendensen. Vi har lavet en ny projektklasse for 10. klasses elever. Det er første år vi har gang i den, men den vil vi fortsætte også næste år. Og til næste år laver vi en actionsportslinje, som vi håber kan tiltrække

nogle elever, vi ikke før har haft tag i. Tidligere har vi ikke gjort meget for at reklamere for os selv. Det har vi ændret på og har ansat en person, der sørger for, at vi får omtale og reklame i en masse relevante sammenhænge, også uden for lokalområdet. Gør I noget sammen med de andre skoler i regionen? Regionssamarbejdet fungerer rigtig godt, også selv om vi i virkeligheden er konkurrenter. Vi har aktuelt et arrangement i Ålborg på vej. Sidst i september tager alle regionens efterskoler til Ålborg og laver forskellige events, så byen kommer til at syde af efterskoleaktiviteter. Desuden er vi ved at planlægge en dag, hvor alle efterskoler tilbyder 7. klasses elever en dag på efterskole.

Efterskolen · 26. september 2013

21


Vejledning

Konference

Fællesskabet giver mening i vejledningen Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Vejledningen i fællesskaber er den vejledning, vi fælles skaber

Vejledning i fællesskaber gør vejledningen mindre privat og kvalificerer de unges refleksioner. Vejlederen skal opsøge fællesskaberne og acceptere, at vejledningen foregår i samspillet mellem alle fællesskabets deltagere

22

Efterskolen · 26. september 2013

Foto: Peter Klode

Et slag pool ved billardbordet, en gruppe unge der klumper sammen i sofagruppen, en mindre gruppe på gåtur eller elever der arbejder i køkkenet. Fællesskaber af forholdsvis flygtig karakter. Men fællesskaber hvor vejledning kan have en rolle. En lyttende voksen med tilpas etisk forståelse kan tage udgangspunkt i samværets dynamik og knytte vejledningen an til det, der konkret foregår mellem de unge. Vejledningen kan foregå lige i øjeblikket, eller vejlederen kan følge op på situationen senere. Det afgørende er, at vejlederen opsøger eksisterende fællesskaber, og ikke er den, der hele tiden danner vejledningsfællesskabet. Ifølge forfatterne til bogen ”At vejlede i fællesskaber og grupper”, Rie Thomsen, Randi Boelskifte Skovhus og Rita Buhl vil en sådan ny vejledningsadfærd gøre vejledningen mere meningsfuld for de unge, fordi den tager udgangspunkt i og anerkender det, der rør sig blandt dem.

Rita Buhl Lektor og medforfatter til bogen ”At vejlede i fællesskaber og grupper”

»Når vi plæderer for vejledning i fællesskaber er det ikke for at afskaffe individuel vejledning. Det skal mere ses som et supplement,« sagde Rita Buhl, da hun og hendes kolleger på årets vejlederkonference styrede deltagerne gennem et forløb, som klædte dem på til at arbejde med fællesskaberne i vejledningen. »Vejledning i fællesskaber bygger på den kritiske psykologi, hvor fællesskabet er væsentligt og læring sker gennem deltagelse,« sagde hun og tilføjede, at individualiseringen har fyldt meget de seneste mange år.

Ny måde at vejlede på »Meget tyder på, at individualiseringen har betydet, at også vejledningen er blevet individuel, og dermed øges risikoen for, at vi overser de muligheder, der ligger i fællesskabet,« sagde hun og tilføjede, at det netop er de muligheder, som deres bog forsøger at fokusere på. »Det er en ny måde at vejlede på,« sagde Rita Buhl og pegede på, at det stiller nye krav til vejlederen. Krav om at opsøge de eksisterende fællesskaber, acceptere at fællesskaber er samlet om andet end vejledningen, ja at vejledningen måske slet ikke kommer i gang. At man ikke altid vil kunne få adgang til fællesskaberne, og at vejledningen sker i samspillet mellem alle fællesskabets deltagere. »Vejledningen i fællesskaber er den vejledning, vi fælles skaber,« sagde Rita Buhl og tilføjede, at mange forskellige former for vejledningsaktiviteter kan bringes i anvendelse i den sammenhæng. »Her griber den professionelle vejleder i sin værktøjskasse,« sagde hun og pegede på en række potentialer i den kollektive tilgang til vejledning. Det private kommer i baggrunden »I vejledningen i fællesskaber bevæger vejledningen sig væk fra det private og mod det almene,« sagde Rita Buhl og tilføjede, at det aktiverer de unge. Giver mulighed for at de indbyrdes støtter og opmuntrer hinanden. Øger deres refleksion. Og giver adgang til flere erfaringer, så de unge kan lære af hinanden. »De unge får mulighed for at spejle sig selv i andres fortællinger og derved


Når vi plæderer for vejledning i fællesskaber er det ikke for at afskaffe individuel vejledning. Det skal mere ses som et supplement Foto: Peter Klode

Rita Buhl Lektor og medforfatter til bogen ”At vejlede i fællesskaber og grupper”

De tre R´er, Rie Thomsen, Rita Buhl og Randi Boelskifte Skovhus illustrerer deres fællesskab på årets vejlederkonference. De holdt oplæg om vejledning i fællesskaber.

opleve, at de måske ikke er så ualmindelige, som de selv troede. Og så får de en oplevelse af at tilhøre et fællesskab,« sagde hun og tilføjede, at det også giver vejlederen mulighed for at hjælpe flere unge på en gang.

Foto: Peter Klode

Vejledning alle steder »At hjælpe flere kan være en effektiv måde at udnytte sin vejledningsressource på,« sagde Rita Buhl og forklarede, at vejledningen i fællesskaber involverer andre voksne end vejlederne. Det kan være køkkenpersonalet, der kommer på banen, når de unge har køkkentjans, eller det kan være vagtlærere, der spiller pool med nogle elever. »Når vejledningen således foregår alle steder kunne man frygte, at politikere eller ledere ville se en mulighed for at spare på ressourcen,« sagde hun. Rie Thomsen supplerede og pegede i den sammenhæng på, at modsvaret i fald må være en faglig argumentation for de vejledningsaktiviteter, der arbejdes med. »Jeg ved ikke, om nogen ville bruge dette til at spare på driften,« sagde hun og forklarede, at når hun rundt omkring i landet og fremlægger ideerne om vejledning i fællesskaber, finder langt de fleste det interessant og vil gerne være med til at udvikle det. • Efterskolen · 26. september 2013

23


Vejledning

Konference

Nyt vejledningssyn sikrer kvalitet i vejledningen Vejledningssyn Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist svend@magasinhuset.dk

Efterskoleforeningen har netop formuleret et nyt vejledningssyn. Det skal støtte vejledningen på den enkelte skole og sikre kvaliteten i arbejdet Stort set alle efterskoler udnytter den særlige mulighed skolerne siden 2004 har haft for at have egne vejledere på skolen. Samværet med de unge i alle døgnets timer giver optimale muligheder for god og gedigen vejledning. En godt to år gammel rapport viser da også, at efterskolerne gør det godt, men peger samtidigt på, at vejledningen er meget uens på skolerne. For ikke at falde i søvn på laurbærbladene og for at sikre

24

Efterskolen · 26. september 2013

en endnu bedre kvalitet i arbejdet, har Efterskoleforeningen netop fremlagt et nyt vejledningssyn. »Vi vil gerne støtte skolernes arbejde med at højne kvaliteten og integrere vejledningen i efterskolehverdagen, derfor har vi formuleret et vejledningssyn,« siger vejledningskonsulent i Efterskoleforeningen, Lis Brok-Jørgensen og tilfø-

Jeg har tænkt, at det skal hænge på vores vejledningskontor, så vi hele tiden kan huske på, hvad det vigtige i vejledningsarbejdet er Lotte Mathiesen, vejleder

jer, at så vidt hun er orienteret er Efterskoleforeningen stort set de eneste, der har nedskrevet deres vejledningssyn. Et vejledningssyn støtter Vejledningsforsker og lektor ved Århus Universitet, Rie Thomsen kender heller ikke til, at andre har gjort som Efterskoleforeningen. »Men jeg har netop anbefalet kriminalforsorgen at gøre det samme,« siger hun og fortæller, at man der arbejder på at professionalisere vejledningen i fængslerne. »Et vejledningssyn støtter vejlederne på den enkelte institution, så de kan relatere deres egen praksis til det fælles vejledningssyn,« siger hun og peger på, at Efterskoleforeningen på denne måde har taget ansvaret for vejledningen på sig. »De har tilrettelagt en proces, som skal sikre kvaliteten i vejledningen, men de har også sikret, at vejlederne er blevet inddraget i processen,« siger hun.


Pris

Fælles værdier vigtige Formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, ser vejledningen som særdeles væsentlig. For ham har det derfor været naturligt, at foreningen formulerer fælles værdier for arbejdet. »I vejledningssynet ligger værdier, der matcher det, vi er sat i verden for. På den måde bliver der sammenhæng mellem efterskolerne opgave og vores vejledningssyn,« siger han og forklarer, at vejledningssynet indlysende nok er et strategisk tiltag, som kan bruges i det foreningspolitisk arbejde, men at det helt afgjort også har og skal have betydning for den enkelte vejleder og skole. »Det er et vigtigt kit for den enkelte vejleder, som kan se sig selv og sin egen vejledning i forhold til det fælles syn,« siger han. Skal hænge på kontoret Lotte Mathiesen, der er efterskolevejleder på Brøruphus Efterskole finder det let at spejle sig i det nye vejledningssyn. »Jeg har tænkt, at det skal hænge på vores vejledningskontor, så vi hele tiden kan huske på, hvad det vigtige i vejledningsarbejdet er,« siger hun og tilføjer, at hun ikke opfatter indholdet i vejledningssynet som nyt. »Det er jo de samme værdier, som hele skoleformen bygger på, så det nye er, at det er skrevet ned,« siger hun.

Vejlederpris gik til forsker Lektor ved Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Rie Thomsen, har netop modtaget Schultz´ Vejlederpris 2013. Prisen blev uddelt på Efterskolernes Vejledningskonference i Vingsted, og Rie Thomsen modtog de 25.000 kroner fulgt af stående bifald. Prisen, der uddeles hvert andet år, gik til Rie Thomsen for hendes arbejde med gennem forskning at ændre praksis på vejledningsområdet. »Vejledning foregår traditionelt i et rum med to personer, men Rie Thomsen har peget på den styrke, der ligger i at flytte vejledningen ud i fællesskabet,« sagde formand for Danmarks Vejlederforening, Helene Valgreen, da hun i en kort tale motiverede valget af Rie Thomsen. Hun beskrev Rie Thomsen som en inspirerende, lyttende og konstruktiv forsker med formidable formidlingsevner. Og roste hendes evne til som forsker at kravle ned fra elfenbenstårnet. »Det er sjældent, at en forsker får så stor indflydelse på praksis, som det er tilfældet med Rie Thomsen,« sagde Helene Valgreen.

Foto: Peter Klode

Dynamisk vejledningssyn Vejledningskonsulent Lis Brok-Jørgensen forklarer, at styrken ved vejledningssynet netop er, at det bygger på den eksisterende praksis, og at indholdet på den måde ikke er nyt. »Vi har haft en række vejledere med i arbejdet med at formulere vejledningssynet, og nu skal det ud og bruges,« siger hun og peger på, at det i den sammenhæng er vigtigt, at der kontinuerligt arbejdes på at udvikle vejledningen. »Det er et dynamisk vejledningssyn, som jeg håber vil blive brugt ude på skolerne til at øge kvaliteten i vejledningen,« siger hun. •

Efterskolen · 26. september 2013

25


bullseyecom.dk

Annonce EfterskoleLIV

Hel side annonce på serveren LIFS

Er du enig med Uffe? “Det er (…) vigtigt, at eventuelle ændringer bliver til i et tæt samspil med lærerne” - Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Det er nemt at være enig med Uffe. Måske også lidt for nemt. Og bekvemt. Hos Ledere i Frie Skoler vil vi noget mere på vores medlemmers vegne. Selvfølgelig skal skolelederne lytte og være i dialog med lærerne. Men kort og godt er vi uenige i undertonerne i Uffes udmelding. Den er for vag og uambitiøs. Og så indskrænker den skoledernes handlefrihed.

Homogen lederforening med én agenda Modsat Frie Skolers Lærerforening, der har 12 gange så mange skolelærere som skoleledere at afstemme deres politiske agenda med, er vi en homogen forening kun for skoleledere. Vi har ingen konfliktende interesser mellem skolelærere og skoleledere.

Nyt ledelsesansvar I forbindelse med skolereformen har skolelederne fået et nyt ledelsesansvar samt et unikt mandat til at træffe beslutninger og skære igennem.

Det vil sige, at vores bestyrelse, sekretariat og ledelse hele tiden trækker i samme retning. Præcis sådan kan vi bedst varetage dine interesser og hjælpe dig med dine nye ledelsesopgaver.

Det betyder, at forandringer ikke nødvendigvis længere skal ske i “tæt samspil med lærerne”. Som før reformen. Måske tværtom.

Vores jurister står hele tiden parate til at rådgive dig. Samtidig hjælper vi dig i lokale lønforhandlinger og udstyrer dig med faglige værktøjer til en ny ledelsessituation.

De nye ledelseskrav vil desuden udfordre flere skoleledere. Også af den grund skal vi bakke skolelederne op og inspirere dem til at ville og turde forandre. Vi ser ikke bagud, men frem I foreningen Ledere i Frie Skoler kæmper vi aktivt for,

26

at skoleledere får optimale ledelsesvilkår. Vi ser ikke bagud og finder restriktioner. Vi ser fremad og udpeger løsninger.

Efterskolen · 26. september 2013

PS. Meld dig ind i foreningen Ledere i Frie Skoler på www.lifs.dk (du kan vælge forening helt frit).


Debat

Hvorfor taler vi ikke om folkeskolen

Kan og bør efterskolerne lære af folkeskolen ? Spørgsmålet, der er stillet af Efterskolens redaktør, har været en udfordring for undertegnede, der normalt besvarer spørgsmål som: Hvad kan folkeskolen lære af efterskolen? Det er også Lone Greve nemmere at besvare, for der formand for pæer mange ting som folkeskodagogisk enhed, medlem af Efterlen kunne lade sig inspirere skoleforeningens af fra vores verden. Jeg har styrelse selv været både lærer og leder i folkeskolen, haft børn i folkeskolen og gennem en årrække beskæftiget mig med folkeskolen som underviser i læreruddannelsen. Når jeg i dag er lærer i efterskolen, er det netop fordi jeg oplever, at det i langt højere grad at muligt at lave en kvalitetsfuld og spændende undervisning i efterskolen . Kan vi da slet ikke lære noget af folkeskolen? Jo, selvfølgelig kan vi det. En undersøgelse udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Frie Skoler i 2012 blandt 9. klasses elever i folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler kan give os interessant viden om hvad vi hver for sig gør rigtig godt i de tre skoleformer. Formålet med undersøgelsen var at indsamle viden om læringsmiljøer i de tre skoleformer, med henblik på at bidrage til en mere informeret debat om både de offentlige og de frie skoler i Danmark. Pointen med undersøgel-

Vi kan lære noget om at evaluere elevernes arbejde og give dem feedback. Lone Greve

sen var at indsamle sammenlignelig viden, der kan styrke samarbejdet på tværs af skoletyper, med henblik på at udvikle bedre læringsmiljøer. Undersøgelsen fokuserer på naturfag, matematik og dansk som også PISA undersøgelserne gjorde. Evaluering og feedback I undersøgelsen fremstår efterskolerne i følge elevernes vurdering som meget succesfulde skoler med et godt læringsmiljø. På spørgsmål om elevernes vurdering af lærernes faglige niveau, lærernes evne til at lære fra sig, lærernes evne til at anvende forskellige undervisningsformer, skabe arbejdsro, være i klassen til tiden, følge op på elevernes læring og gøre klassen til et rart sted at være, scorede efterskolelærerne markant bedre vurderinger end lærerne i de andre skoleformer. Selv indeklima og pladsforhold er i følge elevernes vurdering bedre i efterskolen end i folkeskolen og

friskolen; men der hvor vi i efterskolen ikke kan stå mål med de to andre skoleformer er i vores evne til at evaluere elevernes arbejde og give dem feedback. Det er især fagene dansk og matematik, der får en lav score i elevernes vurdering. I betragtning af hvor vigtigt det er i en læringsproces at få en vurdering eller feedback på ens arbejde, må vi erkende, at der er plads til forbedring på dette område. Inklusion Inklusion har været et centralt pædagogisk og uddannelsespolitisk tema i de senere år. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at der er behov for at vi udvikler både en mere inkluderende skole og et mere inkluderende arbejdsmarked. Det vil bidrage til mere livskvalitet for flere mennesker og økonomisk er der ingen tvivl om at de ændringer af vores velfærdsamfund som bl.a. globaliseringen har skabt fordrer at flere mennesker skal have en uddannelse og et job med henblik på selvforsørgelse. Det er min oplevelse at her er folkeskolen nået længere end os. De har større erfaring med at rumme en meget bredere elevgruppe, både dem der tidligere var i forskellige specialundervisningstilbud, dem som er skoletrætte og på landsplan har folkeskolen ca. 10 % to-sprogede. Der tror jeg, at vi kan lære noget af. •

Efterskolen · 26. september 2013

27


Debat

Arbejdstid

Arbejdets tilrettelæggelse ændres afgørende – men ikke nødvendigvis indholdet! Uffe Rostrup formand for Frie Skolers Lærerforening

Der vil blive stillet større krav til lederne. Uffe Rostrup

Frie Skolers Lærerforening (FSL) vil ligesom de fleste lærere gerne række hånden frem og finde en måde at samarbejde om at lave god skole på. Vi mener, at den eneste farbare vej i moradset efter afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale er, at der samarbejdes om processen og indførelsen af arbejdstidsreglerne fra 1. august 2014. I sidste nummer af Efterskolen fremhæver redaktøren alle velsignelserne ved de nye arbejdstidsregler. Han taler om, hvordan lederne får mulighed for at udforske deres nye ledelsesrum, og om hvordan ledelse ikke længere kun skal være administrativ og organisatorisk men også faglig. Jeg må med beklagelse meddele, at mange lærere desværre stadigt har problemer med at glemme det forløb som førte til afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale. En arbejdstidsaftale, som sikkert havde sine svagheder, men som skoleforeningerne og Moderniseringsstyrelsen desværre ikke havde tålmodigheden til at forhandle om. Den aftale, som gennem årene er blevet udviklet og brugt, var pludselig ikke længere god nok og skulle afskaffes, fordi den alene stod i vejen for udvikling af skolerne. Jeg vil nævne, at det aldrig har været arbejdstidsaftalen, som stod i vejen for, at lederne blev faglige ledere. Der er heldigvis masser af steder, hvor lederne er faglige fyrtårne, som går forrest, når der skal laves pædagogisk og faglig udvikling – det er vel en af grundende til, at så mange forældre vælger efterskoler til deres børn!?! En af de frie skolers og ikke mindst efterskolernes helt store forcer har altid været, at lærerne vokser sammen med skoleprojektet og bliver en del af skolen. Redaktøren for Eftersko-

len beskriver i sit indlæg, hvordan der vil blive en ny ledelsesrolle. Det kan sagtens være, at han har ret. Med en ny lederrolle følger en ny lærerrolle. Især hvis lederne ikke magter at inddrage lærerne i de nye måder at tænke skole på. Ved afskaffelsen af arbejdstidsaftalen har ledelsen fået ledelsesretten og dermed også ledelsespligten. Det stiller enorme krav til de i øvrigt dygtige ledere, som er mange steder, for nu skal de selv fylde hele arbejdstidspaletten med farver. Der vil blive stillet større krav til ledelserne, hvilket på sigt vil føre til, at skolerne flytter ressourcer fra det pædagogiske arbejde til ledelsen – ledelserne har såmænd rigeligt at lave allerede, men nu bliver det altså suppleret med individuelle opgaveoversigter og planlægning af hver eneste lærers arbejdstid i detaljer. Udfordringen består i, hvordan skolerne bevarer lærernes engagement i et meget mere lederstyret projekt, hvis det er den vej, som ledelsen vælger at gå. For der er altså ingen tvang! Der er stadigt mulighed for at lave skole som ”man plejer”, hvis lederen synes, at man har gode og fornuftige aftaler, så er det ikke forbudt at fortsætte med disse – men det er op til ledelsen! Så FSL’s holdning er klar. Det er afgørende, at TR indbydes til et møde, hvor ledelse og TR kan diskutere processen for, hvordan de nye arbejdstidsregler skal udmøntes fra august 2014. Måske kan det skabe en fornuftig grobund for, at lærerne får en forståelse for de ændringer, som mange steder vil præge skolerne i skoleåret 14/15 – intet andet kan. Så FSL vil gerne samarbejdet – for samarbejde er den eneste måde, hvorpå vi ikke spiller hasard med skolernes kvalitet. • Efterskolen · 26. september 2013

29


Ledelse

Ledelsen skal begejstre og skabe retning Ledere skal turde lede. Både for at sætte retning på skolen og for at ruste skoleformen til nye udfordringer, mener Efterskoleforeningens formand Tekst: Torben Elsig Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Ledere på folke- og efterskoler skal agere i et større ledelsesrum, når arbejdstidsaftalen bortfalder til sommer. Formanden for Efterskoleforeningen advarer imod at gå defensivt til ledelsesopgaven, selvom forårets konflikt har trukket spor langt ind i medarbejderkredsen. »Det at vi står i en ny situation uden en arbejdstidsaftale ændrer intet grundlæggende på ledelsesopgaven. En ledelse kan i løbet af ganske kort tid enten smadre mulighederne eller skabe begejstring for udvikling. Sådan har det altid været. Når jeg sidder til for eksempel Sorø-mødet og hører om de mange bekymringer og defensive holdninger, som skolelederne giver udtryk for, bliver jeg forundret. Ledelsesopgaven er at begejstre og sætte retning med eller uden en arbejdstidsaftale,« siger Troels Borring. Han forstår ganske udmærket, hvis der er lærere som både er sure og vrede efter forårets konflikt. Men ledelsesopgaven er at komme videre. »Det bliver sagt, at det nu handler om at skabe samarbejde på skolerne. Ja, men det har altid været den gode leders opgave at sørge for et godt samarbejdsklima på skolen. Ledelsen skal træde i karakter og vise vej. Jeg anerkender, at der efter forårets konflikt er opstået en ny situation på skolerne. Men ledelsen kan se det som et frirum, hvor man fri af centrale aftaler, nu kan sætte rammen for, hvordan der skabes engagement om at drive den skole, man mener, der er bedst for elevgruppen. Fremover behø30

Efterskolen · 26. september 2013

ver ledelse og medarbejdere ikke skæve til arbejdstidsregler eller centrale organisationer. Intet forhindrer, at man laver den bedste skole. Det giver en stor mulighed,« siger Troels Borring. Hans udtalelser falder i forlængelse af, at han samtidig ønsker at slå til lyd for at ledelsesopgaven er langt større end implementeringen af en ny måde at arbejde på som afløsning for de gamle arbejdstidsregler. En større udfordring Efterskolerne har nemlig langt større udfordringer at samles omkring, efter at de tre organisationer Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening er gået sammen om et udspil for at målrette 10. klasse. »Organisationerne vil gøre 10. klasse til et taberreservat for at spare en halv milliard kroner på vores område. Det bør få ethvert efterskolemenneske til at træde i karakter, og jeg mener, det er så alvorligt, at også ledelsesopgaven bør ses ind i dette lys.« Lykkes det de tre organisationer på sigt at få deres oplæg ført ud i livet, vil det betyde, at en række efterskoler må lukke. Samtidig vil en række lokalsamfund miste et stærkt aktiv i form af den lokale efterskole og en stor gruppe unge vil mangle en unik mulighed for at blive klædt på til livet. »Ved siden af det her hører arbejdstidsaftalerne til i småtingsafdelingen. Jeg mener, at ledelsesopgaven – hos bestyrelser og daglig ledelse – også er at have et fokus på den store opgave, som handler om skoleformens placering i samfundsbilledet,« siger Troels Borring.

Der er politisk fokus på efterskolernes bidrag til de store udfordringer i samfundet, og derfor er det afgørende, at efterskolerne forhindrer frafald i løbet af efterskoleopholdet, at der etableres partnerskaber med ungdomsuddannelserne, at vejledningen sikrer, at de unge rustes til at undgå omvalg og at flere unge får mod på en erhvervsuddannelse. Disse punkter bør hver enkelt efterskole forholde sig til, mener Efterskoleforeningens formand. »Hvis vi skal stå stærkt i kampen, så skal vi også kunne give nogle positive svar på, hvordan vi bidrager til de unge og til samfundet. Det arbejder vi på i Efterskoleforeningen, men vi har brug for samme fokus på samtlige efterskoler. Derfor er det en væsentlig del af ledelsesopgaven at sørge for, at hver enkelt efterskole helt konkret forholder sig til og løser disse udfordringer.« Et indre kompas I en tid, hvor der er meget fokus på ledelseskompetencer minder Troels Borring om, at lederens vigtigste drivkraft kommer inde fra. Det er ikke noget man kan læse sig til i tykke bøger. »En leder skal først og fremmest turde lede. Det er derfor jeg bliver bekymret, når jeg høre ledere være i defensive over for den opgave, der ligger i at udfylde et nyt ledelsesrum. Det væsentligste for en leder må være at have et indre kompas, som fortæller, hvad han eller hun står for. Lederen skal være bevidst om sine værdier og turde sætte dem i spil. Det gælder uanset, om man mister nogle arbejdstidsregler eller om der er en større uddannelsespolitisk kamp, som


skal kæmpes. Når lederens værdier står klart, kan lederen begejstre og oplive,« siger Troels Borring. »I de frie skoler må det være en forudsætning, at lederen har en holdning til livsoplysning og demokratisk dannelse, hvis ledelsen skal smitte af. Det får lederen til at være autentisk og fremstå med en troværdighed, som kan bære rigtig langt både i ledelsen af medarbejderne

på skolen og når lederen træder frem i det offentlige rum, som der er behov for, når ikke bare enkeltskoler, men hele skoleformen trues af store organisationer.« Troels Borring, der før han blev foreningsformand, var forstander i 13 år, mener at lederrollen bedst udfoldes, når der står et menneske med holdninger og indlevelse bag.

»Lederen skal være til stede og forholde sig til den anden. Det kan sætte retning og skabe et godt arbejdsmiljø på den enkelte skole. Det er vigtigere at stå frem og stå ved sig selv, frem for at gemme sig bag alle de administrative opgaver, som en ledelse hurtigt kan begraves i.« •

Foto: Peter Klode

Det at vi står i en ny situation uden en arbejdstidsaftale ændrer intet grundlæggende ved ledelsesopgaven. Troels Borring formand for Efterskoleforeningen

Ledelse er at stå frem og turde sætte en retning, mener Troels Borring Efterskolen · 26. september 2013

31


Inspiration

Meninger

Pro Et Contra:

Folkeskole vs efterskole Bente Søndergaard, folkeskoleleder: Efterskolen er god til at skabe motivation

Bente Søndergaard er skoleleder på folkeskolen Bredagerskolen i Jelling i Vejle Kommune. Kan folkeskolerne lære noget af eleverne? »Helt klart. Jeg synes, vi skal lade os inspirere af det, der virker, og her på Bredagerskolen finder vi blandt andet ud af, hvad det er ved at invitere de elever ind, som gik ud af skolen sidste år. På den måde får vi respons på, hvad der virker og hvordan de oplever deres nye uddannelser på ungdomsuddannelserne eller på efterskolerne.« Hvordan lader I jer inspirere af efterskoler? »Efterskolerne arbejder med elevgruppen som et team, hvor der er plads til alle i fællesskabet. Det er min fornemmelse, at elevfællesskabet er stærkere, og at man har en mere sammenhængende skoledag. Hidtil har en meget opdelt skoledag gjort det sværere for os i folkeskolen, men med skolereformen får vi mulighed for at tænke skolen helt om, gerne inspireret af det, der virker for efterskolerne. Efterskolerne lykkes med at skabe motivation omkring læringen, mens vi ofte hører at børn bliver skoletrætte i folkeskolen. Vi hører også børn komme tilbage fra et år på efterskole og sige, at det var det bedste år i deres liv. Det er vi nødt til at lade os inspirere af.«

32

Efterskolen · 26. september 2013

Hvad vil du gøre konkret? »Efterskolerne har linjer og profilfag. Det kan vi lade os inspirere meget mere af i folkeskolen, for det er med til at skærpe motivationen. I vores udskoling vil jeg gerne have, at vi møder eleverne som unge, der kan arbejde med iværksætteri, innovation og i det hele taget arbejder med opgaver og projekter, der giver mening for den enkelte. Desuden handler det om at se den enkelte elev.« Hvordan kan I få mere fokus på den enkelte? »Vi har været styret af klasselærerbegrebet, som også optræder i overenskomsten. Det betyder, at nogle lærere er klasselærer for måske 28 børn, mens andre lærere ikke har den funktion. Her på skolen går vi nu i gang med at arbejde med, at alle lærere har en rolle som kontaktlærere. Lidt som man kender det på efterskolerne. Det betyder, at de får 12-15 børn, som de skal være den primære voksne for. Jeg tror, det kan skabe meget mere nærhed, hvor læreren "ser" sine kontaktelever hver dag og løbende taler om lærings- og dannelsesmål. Det vil også betyde, at den unge vil opleve en mere ægte og nærværende interesse fra den voksne. Den unge vil opleve, at der er forventninger til skolegangen. Jeg tror, det er helt afgørende, at eleven føler sig set.« Hvad kan I ellers få ud af en længere skoledag? »Vi skal til i langt højere grad at inddrage idrætsforeninger, spejdere, er-

hvervsliv og musikskolen som en del af skoletilbuddet. Det vil tilføre skolen nye og frie ressourcer, som kan være med til at sætte en læring i gang. Jeg er optaget af, at lærere og pædagoger i skolen kan supplere med mennesker med en anden faglighed. Det kan være en musiker eller en tømrer. Så kan vi sætte nogle nye rammer op omkring lektielæsning ligesom efterskolerne gør. Jeg håber, det bliver en integreret del af skoledagen, og måske kan vi indrette vores kantine til et caféog ungdomsmiljø, som kan komme til at emme af læsning, hygge og duftende brød. Det må godt være rart at være på skolen.« Kan folkeskolen køre profilfag? »Ja. Jeg har tidligere været med til at køre et cykelprojekt for 6.-8. klasse på en skole i Aarhus Kommune. Vi stillede høje forventninger om fysiske, sociale og faglige mål og vi fik stillet professionelt udstyr til rådighed. Vi satte ressourcesvage og –stærke elever på det samme hold, som skulle cykle 6-8 timer om ugen. Selvom eleverne mistede nogle dansktimer, så var erfaringen, at de voksede både personligt og fagligt. Samtidig lærte de at sætte store mål og at gennemføre. Det er gode erfaringer at have med til en ungdomsuddannelse, hvor vi ellers ser, at mange falder fra.« •


Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Kan skoleformerne lære af hinanden? Jens Sørensen, forstander: Efterskolen skal åbne sig mod samfundet ligesom folkeskolerne har gjort Jens Sørensen er forstander på Han Herreders Ungdomsskole, tidligere leder i folkeskolen. Hvad er folkeskolens styrker »Den ideelle folkeskole kan være en betydningsfuld del af et lokalsamfund, så eleverne opbygger en klar identitet om, at de hører til og bidrager i et nærmiljø. Den lokale folkeskole bidrager væsentligt ikke bare til eleverne, men også til resten af det lokale samfund. Desuden har folkeskolen en god struktur i den enkelte kommune, hvor der samarbejdes med alle instanser omkring barnet.« Hvad er efterskolens styrker i forhold til folkeskolen? »Efterskolens force er, at medarbejderne kan udfordre og følge op på eleverne døgnet rundt. Lærere og elever oplever hinanden i mange situationer, og det giver god mulighed for at arbejde med elevernes karakterdannelse. Det at eleven personligt danner sin karakter er vigtigt, når eleverne senere møder et udfordrende og meget omskifteligt liv med forskellige krav og udfordringer på uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet. Efterskolen kan udfylde en væsentlig samfundsopgave ved at stille krav og udfordre de unge på at være del af et fællesskab. Helt konkret sker det, når de unge møder pligter på efterskolen. Både når det handler om, at de skal gøre rent og når de skal bidrage for at få et fællesskab til at fungere. Det viser dem meget konkret, at der er brug for den enkeltes bidrag.«

Hvad bør efterskolerne lade sig inspirere af fra folkeskolen? »Før jeg blev forstander, var jeg skoleinspektør i folkeskolen i 12 år. Så jeg har set begge skolesystemer inde fra. Folkeskolen og kommunerne har sat arbejdet med de sårbare elever i system, og det kan vi lære af i efterskolen. Efterskolerne skal blive bedre til at benytte sig af de tilbud, der ligger i kommunerne, og det er ikke mindst vigtigt nu, hvor vi alle har en forpligtelse til at fokusere på inklusion. Men det kræver, at der er tillid mellem systemerne. Det nytter ikke, at man har fordomme om hinanden. Man skal ville et gensidigt samarbejde mellem kommuner og efterskoler.« Hvad er forskellen på efterskole og folkeskole? »Omgangsformen mellem elever og lærere er vidt forskellig, og det giver sig også udslag i en helt anden lærerkultur. Man er lærer på en anden måde i efterskolen, hvor man skal have lyst til at give en større del af sig selv. Jeg siger ikke, at lærere i folkeskolen ikke kan være autentiske, men der er væsentligt andre muligheder for at få det i spil, når man er sammen med eleverne døgnet rundt. Har eleven først oplevet en lærer, der sidder på værelset om aftenen for at sige godnat, opstår der en helt anden kontakt og mulighed for påvirkning, end det man kender i dagskolen.« Kan efterskolerne lære af folkeskolen? »Jeg synes mange folkeskoler har været gode til være en del af det omgivende samfund, hvor efterskolerne måske mere

har været optaget af efterskoleprojektet. Men jeg ser i de her år et nødvendigt opbrud hos efterskolerne, hvor de byder meget mere ind i forhold til ungdomsuddannelser og kommer til at stå stærkere i det kulturelle landskab, der hvor de ligger. Det er en rigtig og nødvendig udvikling. Som efterskoler har vi en opgave i at manifestere os udadtil og her kan vi lære af folkeskolerne, som har haft tradition for at være mere åbne. På Han Herreds Ungdomsskole har vi f.eks. været med i industriprojektet, hvor vi har samarbejdet med teknisk skole og erhvervsvirksomheder. Vi skal videre ad den vej. Vi skal have et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne, så vi kan give eleverne bedre mulighed for at vælge imellem de forskellige uddannelsestilbud, herunder får flere til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne. Men det skal være et samarbejde, som også beriger ungdomsuddannelserne. Det skal gerne blive sådan, at gymnasier, tekniske skoler og lokale virksomheder ikke kan undvære samarbejdet med efterskolerne.« Ligger der i det her, at efterskolerne har været lidt for selvfede eller sig selv nok? »Nej, men vi har bare ikke haft det udadrettede fokus. Men det har ændret sig markant de seneste år. I Nordjylland arbejder efterskolerne i øjeblikket sammen om et projekt, der præcist har det mål at finde ud af, hvordan vi i højere grad kan være en uundværlig del af det omgivende samfund. Det er mit klare indtryk, at efterskolerne er meget optaget af den dagsorden.« • Efterskolen · 26. september 2013

33


Inklusion

Vil gerne inkludere, Lærerne skal kende deres ansvarsområde i arbejdet med sårbare unge.

Foto: Colourbox

Maren Ottar Hessner

34

Efterskolen · 26. september 2013


men savner redskaber 81 procent af efterskolerne vil gerne arbejde på at skabe et inkluderende miljø. Men ny undersøgelse peger på, at skolerne mangler systematik og viden Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Tre modeller Efterskoleforeningens undersøgelse om den inkluderende efterskole skitserer tre modeller for, hvordan arbejdet er organiseret rundt om i landet. Model 1: Skolen har en eller flere nøglepersoner(er), som varetager det overordnede arbejde og fungerer som sparringsperson for de andre lærere på skolen. Udfordringer her kan være at disse nøglepersoner mangler netværk og sparring. Model 2: Alle lærere på skolen har ansvaret for inklusion. Udfordringerne her er at lærerne skal blive bedre til at dokumentere det som virker og videndele med hinanden. Model 3: Skolen forholder sig ad hoc til inklusionsopgaverne. Udfordringerne her er, at skolen først opdager elevernes behov for støtte hen ad året og muligvis ikke kan give elevernes den støtte de har brug for.

Rummelighed

Viljen fejler ikke noget. Men der mangler en klar strategi. Det er konklusionen på en kortlægning af efterskolernes inkluderende indsatser og arbejde med at skabe rummelige skoler for mange typer af elever. 81 procent af de 104 efterskoler, som har besvaret undersøgelsen, oplyser, at de ønsker at arbejde på at skabe inkluderende miljøer. Undersøgelsen viser samtidig, at der er stor forskel på, hvordan inklusionsindsatsen gribes an rundt om på efterskolerne. »Det positive er, at mange efterskoler gerne vil arbejde med inklusion, mens færre har en strategi for arbejdet og hvordan det skal organiseres på den enkelte skole. Hvis vi skal ind i næste fase med det inkluderende arbejde, er det nødvendigt at samtænke de mange tiltag på den enkelte efterskole, så der kan skabes synergi. Samtidig er det nødvendigt, at alle medarbejdere forholder sig til, hvad det betyder at drive en inkluderende efterskole,« mener konsulent Maren Ottar Hessner i Efterskoleforeningen. Efterskolerne peger i undersøgelsen på, at udsatte unge giver en række udfordringer for efterskolerne, og at det er nødvendigt med kompetenceudvikling af medarbejderne, for rådgivning og udveksling af erfaringer. Få guldet frem »I Efterskoleforeningen arbejder vi gennem Udvalget for Mangfoldighed og Social Inklusion på at kunne støtte skolerne endnu mere i at skabe inkluderende miljøer. Derfor vil vi støtte etablereingen af netværksgrupper og vi er klar med rådgivning, så de gode erfarin-

ger kan spredes. Det handler om at få guldet frem,« siger Maren Ottar Hessner. Undersøgelsen peger på, at flest efterskoler ønsker at arbejde med elevernes faglige og sociale udfordringer, mens færre efterskoler vurderer, at de har kompetencer til at løfte elever med personlige udfordringer. Der er dog tendens til, at der kommer flere af den sidste elevkategori på landets efterskoler. »Efterskolerne beretter om flere ”grå zone unge”. Det er unge, som ikke har en diagnose, men som har symptomer på noget, der ligner en diagnose. Når antallet af sårbare unge generelt er voksende i samfundet, vil efterskolerne naturligvis også opleve, at disse elever fylder mere. Det fører til større efterspørgsel fra medarbejderne på redskaber og en koordineret indsats på den enkelte skole,« siger Maren Ottar Hessner. Undersøgelsen viser, at mange efterskoler har ganske stort fokus på inklusion, men at indsatsen kan forbedres, hvis alle medarbejdere involveres i strategien. »Vi ser nogle steder, at inklusion og arbejdet med sårbare unge er overladt til enkelte medarbejdere. Det kan være ret belastende, hvis ikke skolen har en klar politik, klare forventninger og giver mulighed for sparring og supervision. Medarbejderne kan bedre rumme presset, hvis de kender deres ansvarsområde i arbejdet med de sårbare unge og hvis der er klare rammer for, hvornår der kan hentes hjælp hos ressourcepersoner på skolen eller eksternt,« vurderer Maren Ottar Hessner på baggrund af de foreløbige resultater fra undersøgelsen, som ventes endelig færdig om kort tid. • Efterskolen · 26. september 2013

35


Løst og fast

Frikvarter

Erfaring er ikke, hvad vi oplever, men hvad vi gør med det, vi oplever Aldous Huxley

COLUMBUS OPDAGER

TØR - HVOR

ANDRE TIER

12. oktober 1492

AMERIKA Troede h an havde fu det vestlndet ig Indien e

FOTO: POLFOTO

Spanske Christoffer Columbus har i dag opdaget et nyt kontinent

Ekstra Bladet fortæller gamle nyheder på en ny måde På ekstrabladet.dk/tidsrejser præsenteres nogle af verdenshistoriens vigtigste begivenheder gennem 150 Ekstra Bladet forsider og tilhørende artikler, som om avisen var der, da det skete. Selv de mest tørre dele af historien bliver levende, når Ekstra Bladet vækker verdenshistorien til live. Sitet er delt op i tre kategorier: Historie, Videnskab og Sport. Når man klikker på en forside, kommer man ind på et uddybende undersite med en artikel om det pågældende emne samt videoer, billeder mm. Samlet set får man en lidt mere skæv og let fordøjelig dækning af selv de mest komplicerede emner. Tidsrejser er udarbejdet specifikt til elever i 5. til 10. klasse og deres lærere og henvender sig bredt til flere fag. Se sitet på ekstrabladet.dk/tidsrejser 36

Efterskolen · 26. september 2013

OD bejler til efterskolerne Operation Dagsværk inviterer nu efterskolerne til at blive en del af projektet, der kan bringe skolens elever sammen om et elevvalgt projekt, som engagerer dem og gør dem til aktive medborgere. Operation Dagsværk består hovedsageligt af gymnasieelever. »Vi har dog oplevet, at Dagsværk på efterskoler skaber en helt særlig fællesskabsfølelse og bliver udført med særlig energi. Derfor er vi nu ved at udbrede Dagsværk til flere af landets efterskoler,« siger Gry Alstrøm fra OD. Operation Dagsværk er 100 % elevernes organisation. Det er både eleverne der vælger årets projekt, og eleverne selv der sidder i bestyrelsen. Ud over at støtte et projekt, der uddanner unge i andre lande, er uddannelse af danske skoleelever en ligeså vigtig del af organisationen. Næste Dagsværk foregår 6. november. Læs mere på www.od.dk


Elevdemokrati

Elevinddragelse kan øge elevernes faglighed, samfundsforståelse og trivsel, viser forskning. Det vil Danske Skoleelever afprøve i et treårigt forsøg finansieret af Undervisningsministeriet.

Markant effekt af højskoleophold Ny effektundersøgelse viser, at unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, har markant bedre chance for at komme i gang igen, hvis de har været på et højskoleophold. Effektanalysen, der er udarbejdet af Lange Analyser med støtte fra Kulturministeriet, viser, at 17 procent har større chance for komme i gang med en uddannelse igen, hvis et afbrud følges op med et højskoleophold. For unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, skønnes det, at et højskoleophold øger chancen for at vende tilbage til uddannelse med mellem 25 og 30 procent. Især for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem har et højskoleophold har en positiv effekt. Trods mange unges ønsker og vejlederes anbefalinger prioriterer kommunerne ikke højskoleophold, fordi kommunerne i henhold til Betalingsloven selv skal afholde den fulde udgift for den unges ophold, skriver Højskolernes forening I en pressemeddelelse. »Erhvervsuddannelserne døjer med ekstremt højt frafald. Men selv om et højskoleophold nu beviseligt bidrager markant til, at flere unge gennemfører, er barriererne for store til, at det kan komme de unge til gode,« siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening. 

Den der venter på en passende lejlighed, mister tid. Giordano Bruno

Understøttelser Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser. Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder. Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse. Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7584 eller email: ja@lb.dk.

Tag på studietur i et udviklingsland Nu har folkeskole-, efterskole- og gymnasieklasser mulighed for at komme på studietur i udviklingslande og lære om politik, kultur, sprog og aktuelle udviklingsproblematikker. Mellemfolkeligt Samvirke har siden 1940´erne sendt unge og voksne ud i verden og skabt rammerne for mødet mellem forskellige kulturer og mennesker. Fokus for studieturene er, at eleverne skal opleve den lokale virkelighed og hvordan den hænger samme med globale strukturer. Eleverne kan blandt andet beskæftige

sig med ytringsfrihed og ungdomskultur i Myanmar, hvor de mødes med lokale unge og følger dem en dag i deres liv. Eller de kan passe kvæg og lave mad sammen med masaai-folk i Kenya og på tæt hold få indblik i deres kultur og religion. Studieturene har base på en af MS´ globale platforme, der ligger i Kenya, Tanzania, Nepal, El Salvador, Myanmar og Jordan og drives af MS´ voluntørprogram Global Contact. Læs mere på www.ms.dk/rejs-udi-verden/studieture-i-udlandet-0

Efterskolen · 26. september 2013

37


EfterskoleLIV

Mennesker i Efterskolen

Ung bestyrelsesformand satser på synlighed Stefan Ladeby Jensen 27-årig bestyrelsesformand ønsker at gøre en god efterskole bedre. Den unge alder ser han som et plus. Den gør det lettere for ham at forstå, hvad der rør sig blandt de unge. Han holder fingeren på pulsen ved at være en meget synlig bestyrelsesformand

Siden maj sidste år har 27-årige Stefan Ladeby Jensen været bestyrelsesformand på Idrætsefterskolen Klintsøgård. Hans tilknytning til efterskolen går dog tilbage til 2002, hvor han begyndte som elev på skolen. Nogle år senere, da han i et par år læste til lærer, var han i praktik på den nordvestsjællandske efterskole og kort tid efter blev han medlem af bestyrelsen, siden valgt til næstformand og sidder nu i formandsstolen. »Det var fantastisk at være på efterskole, så jeg følte, at jeg havde noget at betale tilbage,« siger han og fortæller, at han derfor meldte sig ind i skolekredsen, og at det siden udviklede sig til, at han sidste år overtog formandsposten, formodentlig som landets yngste formand.

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, Journalist svend@magasinhuset.dk

Alder ikke et problem »Jeg tænker ikke, at min unge alder gør det vanskeligere at være formand, end hvis jeg havde været oppe i årene,« siger Stefan Ladeby Jensen og tilføjer, at han dog ofte, når han for eksempel er sammen med andre bestyrelsesformænd oplever, at nogle bliver overraskede over, at han som så ung bestrider formandsposten. »Vores bestyrelse besidder mange forskellige kompetencer, og vi er gode til at udnytte hinandens stærke sider. På den måde kan også mine styrker komme i spil,« siger han og fortæller, at en af fordelene ved, at han aldersmæssigt er forholdsvis tæt på de unge, er, at han ofte bedre forstår, hvad det er, der rør sig blandt eleverne. Prioriterer Synligheden

38

Efterskolen · 26. september 2013

Blandt andet for at styrke sin viden om, hvad der sker i skolens hverdag, gør Stefan Ladeby Jensen en dyd ud af at være synlig. »Jeg tager for eksempel med på skolens årlige skitur, jeg holder afskedstalen for de unge den sidste dag på skolen, jeg er altid med til opvisninger og er ofte med, når nogle af skolens fodboldhold er af sted til turneringer,« siger han og tilføjer, at han i forbindelse med bestyrelsesmøderne på skolen altid kommer i løbet af eftermiddagen og går rundt blandt elever og lærere. »Det er rigtig godt at have tid til at tale med ansatte og elever. Det giver viden om en række konkrete problemstillinger. En viden som bestyrelsen drager nytte af,« siger han og forklarer, at skolen altid har haft et godt tag i de unge. Landets bedste idrætsefterskole »Vi har alle senge fyldt, og det kan godt være, at vi er selvfede, men vi er ikke bange for at sige, at vi er den bedste idrætsefterskole i landet,« siger Stefan Ladeby Jensen. Han har som elev oplevet hvordan efterskoleopholdet udviklede ham og var med til at give ham et større perspektiv på livet end den snævre elitesportsfilosofi, han mødte frem med. »Vi tiltrækker mange unge fra elitesportsmiljøerne, men Klintsøgård sætter det dannelsesmæssige, den sociale udvikling og det faglige meget højt. Det gør, at de unge forlader efterskolen som dygtigere elitesportsudøvere, som mere modne mennesker og med øgede faglige kompetencer,« siger Stefan Ladeby Jensen, som


Vi skal væk fra det der med at sidde på hænderne, og her tror jeg, at min alder gør, at jeg kan give nogle nye og friske indspark er meget opmærksom på, at skolen ikke hviler for tungt på laurbærbladene.

skolen den bedste, men at den indlysende nok kan blive endnu bedre.

Ikke sidde på hænderne »Vi har mange elever, som kommer på skolen, fordi de har søskende, der har gået her. Og på nogle måder har det ikke været nødvendigt for os at reklamere så meget for os selv,« siger Stefan Ladeby Jensen. Han har i sin tid i bestyrelsen gjort meget for, at skolen gør mere opmærksom på sig selv. »Vi skal væk fra det der med at sidde på hænderne, og her tror jeg, at min alder gør, at jeg kan give nogle nye og friske indspark,« siger han og fortæller, at hele skolen inklusiv forældre og tidligere elever sidste år deltog i DHLstafetten og i samme forbindelse lavede gymnastikopvisninger på centrale pladser i København. »Jeg har også været udfarende i forhold til skolens facebook side, hvor jeg jævnligt opretter meddelelser og deltager i sitets liv,« siger han og forklarer, at skolen desuden har investeret i en kunstgræsbane med lys, så de unge kan spille hele døgnet og hele året. Et projekt som blandt andet blev en realitet, fordi Stefan Ladeby Jensen har den tætte kontakt til de ansatte og unge og ved, hvad der er vigtigt for dem »Jeg håber, at jeg blandt andet vil blive husket som den bestyrelsesformand, der gav skolen et wakeup call. Fik skolen til at tænke nyt og var med til at forhindre, at vi som andre skoler pludselig løber ind i problemer med at tiltrække de unge,« siger han og forklarer, at nok er

Resultatløn til lærerne Stefan Ladeby Jensen fortæller, at skolen for at blive bedre ønsker at være lønførende blandt idrætsefterskolerne. På den måde anerkendes de nuværende lærere, men det bliver også lettere at tiltrække ny kompetent arbejdskraft. »Vi har indført resultatløn for lærerne, og gennem den vil jeg mene, at vi er lønførende,« siger han og forklarer, at hver lærer får omkring 12.000 kroner ekstra om året, hvis skolen kan fastholde alle elever hele skoleåret. »Beløbet falder i takt med antallet af unge, der dropper ud,« siger Stefan Ladeby Jensen, der arbejder som politibetjent på Bellahøj i København.

27-årige Stefan Ladeby Jensen er ikke bange for at kalde Idrætsefterskolen Klintsøgård for landet bedste idrætsefterskole. Derfor skal skolen også være lønførende, og det mener han, at den blandt er gennem en aftale om resultatløn.

Ansvaret modner »Det er let at forene mit arbejde i politiet med bestyrelsesarbejdet. Og man kan vel sige, at mit politiarbejde er med til at styrke arbejdet som bestyrelsesformand blandt andet i forhold til den del, hvor jeg er sammen med de unge,« siger han og peger på, at bestyrelsesarbejdet med det store ansvar omvendt er med til at gøre ham til en bedre politimand. »Jeg modnes af ansvaret og udvikler mig som person. Det er rigtig godt for en betjent, og det er måske også meget fint i forhold til min senere karriere,« siger Stefan Ladeby Jensen. •

Efterskolen · 26. september 2013

39


Lær at stå på ski før eleverne 40

Efterskolen · 26. september 2013


Pædagogik

Om få måneder drager mange efterskoler på skitur med eleverne. Forberedelserne bør begynde nu, for en skitur med efterskolen er ikke bare en udflugt. Efterskolelærere har brug for tekniske færdigheder og erfaring med skiundervisning og motivation af eleverne. For sikkerhedens skyld og fordi flere elever og lærere kan få bedre oplevelser

Tekst: Peter Mortensen, lærer

Der er lang tradition for at efterskoler tager på ski- eller vinterlejrskole med eleverne. Det er for mange efterskoler blevet et højdepunkt i vinterperioden og skituren skaber en fælles oplevelse for elever og lærere. Samtidig er det alle tiders mulighed for at introducere eleverne til en aktiv ferieform og give dem særlige friluftsoplevelser på en årstid, hvor mange unge ikke er ret meget ude. Men i takt med et generelt større fokus på høj-risikoaktiviteter og certificering af instruktører i en række friluftsaktiviteter, bliver det også relevant at stille spørgsmålet, om lærerne i efterskolen er tilstrækkelig rustet til at undervise elever i højalpine aktiviteter. Det kræver nemlig sin lærer, der både har fysisk og psykisk overskud, at have elever med ud i et barskt vinterfjeld. Vind, vejr og personligt overskud Sikkerhedsmæssigt er det nødvendigt, at der på alle ture er lærere, der har særlig viden om skadeforebyggelse, førstehjælp, vind- og vejrforhold, kortlæsning og turplanlægning. Men derudover er der mange efterskoler, der også selv står for undervisningen af eleverne på ski, og det kræver både gode tekniske egenfærdigheder, formidlingserfaring og personligt overskud at give de ofte uerfarne elever en god første oplevelse på ski. »Typisk er der en håndfuld lærere på skolen, der selv er gode skiløbere, og så er det jo nærliggende, at de underviser de elever, der har stået på ski før, så de også udfordres. Men den svære opgave,

der virkelig kræver teknik og didaktisk erfaring er jo at få de helt uerfarne elever godt fra start, så de får en succesoplevelse. Derfor har alle lærere glæde af flere kompetencer på området. Det handler om sikkerhed, men også om at det giver elever og lærere den bedst mulige oplevelse,« siger Flemming Torp fra Ungdomsringen, der i mange år har arrangeret skikurser for klubledere og efterskolelærere. Han mener, det er relevant for alle lærere, både erfarne og uerfarne skiløbere, at få muligheden for at forbedre egne færdigheder på ski, styrke den pædagogiske formidling af skiløb og få inspiration til, hvordan man kan motivere eleverne gennem leg og øvelser på ski. Konkrete redskaber til undervisningen En af de efterskolelærere, der sidste vinter var med Nordjyske Efterskoleregion på inspirationskursus i Østrig, er ikke i tvivl om behovet for både inspiration og kompetencer til skiundervisning. »Selvom jeg har stået på ski i mange år, fik jeg en helt ny både praktisk og teoretisk bevidsthed om bevægelser og teknik, som jeg kan bruge, når jeg underviser elever. På den måde får jeg ikke lært mine egne dårlige vaner videre, men kan bruge nogle konkrete redskaber og øvelser i undervisningen,« siger Martin Hørby fra Idrætsefterskolen Ubby. Han fremhæver også kursets undervisning i alpin sikkerhed og muligheden for erfaringsudveksling om planlægning og afvikling af skiture, som en kilde til stor inspiration. •

Alpininstruktøruddannelse Målgruppe: Efterskolelærere. Den Norske Skiskoles alpin-instruktøruddannelse, trin 1. Uddannelsen består af praktisk undervisning på pisten om dagen og teoretisk undervisning om aftenen. Den indeholder både egenfærdighedstræning og undervisningslære. Sted: Østrig Arrangør: Nordjyske Region Tilmeldingsfrist: 21. oktober, 2013

Kursus i skiinstruktion Målgruppe: Efterskolelærere. Når vi tager på ski med efterskoleelever, ønsker vi at hjælpe dem godt i gang, så de hurtigt får del i skiløbets mange glæder. Har man som underviser selv været igennem et skiforløb, har prøvet nogle øvelser og har øvet det hele lidt, er det muligt at genkalde situationen og føle sig mere på hjemmebane, når man står med eleverne på bakken. Sted: Østrig Arrangør: Nordjyske Region Tilmeldingsfrist: 21. oktober, 2013 Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kurser

Efterskolen · 26. september 2013

41


Kalender

Kurser og møder

Kursus for nye efterskolelærere

Grundkursus for bestyrelsesmedlemmer

4. november - 5. november Kurset sætter fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag. Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 3. oktober, 2013

23. november kl. 10:00- 16:00 Kurset skal bidrage til, at bestyrelsesmedlemmerne føler sig mere sikre i forhold til deres bestyrelsesrolle og -ansvar. Kurset kan især anbefales til nye bestyrelsesmedlemmer. Sted: Høng Efterskole, Sjælland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 10. november, 2013

Tillid til tillid? - Frie skolers fællesmøde 7. november - 9. november På dette års fællesmøde vil vi sætte tillidsbegrebet under lup og undersøge det fra forskellige synsvinkler – og drøfte om vi efterhånden indretter os sådan i samfundet og i vores fællesskaber (f.eks. skoler), at vi må spørge: Kan vi fortsat have tillid til tilliden? Sted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup Arrangør: Dansk Friskoleforening Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2013

Konference for sundhedsfremme 18. november kl. 10:00- 16:00 Med sundhedskonferencen 2013 ønsker vi at inspirere, skabe refleksion og debat og udfordre deltagernes opfattelser om sundhed. Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 18. oktober, 2013

42

Efterskolen · 26. september 2013

Efterskolernes miniuddannelse i undervisning i dansk som andetsprog 3. december - 5. december Kurset henvender sig til alle lærere, der har tosprogede elever i undervisningen samt til lærere der varetager de særlig tilrettelagte timer i dansk som andetsprog. Kurset forløber over 2 moduler. Sted: Vejle Center Hotel Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 3. november, 2013

Alpin instruktøruddannelse Målgruppe: Efterskolelærere. Den Norske Skiskoles alpin-instruktøruddannelse, trin 1. Uddannelsen består af praktisk undervisning på pisten om dagen og teoretisk undervisning om aftenen. Den indeholder både egenfærdighedstræning og undervisningslære. Sted: Østrig Arrangør: Nordjyske Region Tilmeldingsfrist: 21. oktober, 2013

Skiinstruktion

Se flere kurser på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Der finder du også link til tilmelding m.v.

11. december - 18. december Målgruppe: Efterskolelærere. Når vi tager på ski med efterskoleelever, ønsker vi at hjælpe dem godt i gang, så de hurtigt får del i skiløbets mange glæder. Har man som underviser selv været igennem et skiforløb, har prøvet nogle øvelser og har øvet det hele lidt, er det muligt at genkalde situationen og føle sig mere på hjemmebane, når man står med eleverne på bakken. Sted: Østrig Arrangør: Nordjyske Region Tilmeldingsfrist: 21. oktober, 2013


TRE GODE GRUNDE TIL AT JERES KLASSE ER I DE BEDSTE HÆNDER HOS OS: HOTELS & HOSTELS

God indretning

halv side annonce

Rigelig mad

Mange fritidstilbud

Aletto lt i

3x centra

Berlin Velegnet til det perfekte ophold i Berlin. Førstevalget for skole- og grupperejser i mere end 10 år!

MED KAMPAGNEKODEN ”EFTERSKOLEN” FÅR I 10% RABAT PÅ OVERNATNINGSPRISEN* Booking og forespørgsler via gr@aletto.de, www.aletto.de/gruppen eller tlf. 0049 30 233 214 200. Tilbuddet er også tilgængeligt via udvalgte rejsearrangører såsom Rose Rejser ApS, info@roserejser.dk, tlf. 73 78 00 57. Gældende for alle henvendelser for perioden 31.10.13. – 31.08.14. Særlige datoer undtaget.

*

halv side annonce COnnsebb.

MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN NR. 1961 WWW.CONNSEB.EU - TEL.: +45 4249 4580 - INFO@CONNSEB.EU


Filisofi

Kierkegaard på efterskole At være forelsket, elsket, forsmået, udsat. Kierkegaards temaer går rent ind hos de unge. Tekst: Ole Borgå, pædagogisk konsulent

Søren Kierkegaard (1813-55) havde ikke lærings- eller uddannelsesbetragtninger. Han var en fin elev og studerende hele vejen igennem og afsluttende med teologisk eksamen. Hans samtidige Grundtvig gennemførte det årtier forud på næsten samme vis. De var begge uddannelsesparate. Den første havde nogle forknytte perioder som studerende i Berlin, den anden inspirerende ophold i London, men også engang i mellem nogle nedture. Og så tordnede de ellers igennem 1800-årenes danske debat. Den første mente, at Grundtvig var støjende, mens bemærkningerne fra Grundtvig om Kierkegaard var yderst få. Han deltog ikke ved Kierkegaards begravelse i modsætning til H.C. Andersen, der for en sikkerheds skyld overvågede begravelsen lidt på afstand. Som ung højskolelærer havde jeg fornøjelsen af at høre foredrag om Kierkegaard af min forstander, Kr. Schultz Petersen, som efter det vældigt informationsmættede Grundtvig år 1972, havde lyst til at høre om andet end Grundtvig. Grundtvig her og Grundtvig der. Ebbe Kløvedal Reichs bog om Grundvig var blevet bibel for mange, mens den samtidige Kierkegaard ikke havde folkelig interesse. Han var vist mest for teologer. Men Kierkegaard er en frisk fyr. Og han er lige til efterskoleelever, hvis man lige lader fordommene om (Grundtvig og) Kierkegaard falde en smule. Har vi ikke brug for inspiration? Det kan vi få fra internationale påvirkninger, men det kan vi også få fra 1800-årenes København, en by der lugtede af afffald, regeredes af nogle inkompetente konger bistået af et 44

Efterskolen · 26. september 2013

forældet administrationsapparat, og en håbløs funderet politik over for det slesvigske problem. Det er i sådanne situationer, at det store opstår!

Kierkegaard var humorfyldt og ironisk. Hårdt på. Han skrev, sagde min gamle musikalske forstander, det smukkeste dansk, ud ad landevejen, men med hundredevis af plot og referencer. Ensom? Ja, han pegede ikke som Grundtvig på det kristne fællesskab som altafgørende, men han var alligevel i ekstrem dialog med sin samtid. Når det gik Kierkegaard på og inden han begyndte at få økonomiske kvaler, kørte han engang imellem med chauffør til Nordsjælland og indtog undervejs andebryst og hvidvin, men så kørte han også hurtigst muligt tilbage igen.

Han gik rundt i sin by hver dag. Tænkte ofte på sin elskede. Unge mennesker er optagede af Kierkegaards temaer (fra Enten Eller). At være forelsket, elsket, forsmået, udsat, at se verden som et æstetisk X-factorshow, eller være refleksiv og analyserende og ansvarlig eller som det ultimative stadium: være religiøs. Han har inspireret Sartre og Camus og eksistentialismen. Han er verdenskendt. Han var også et pjok, tilbageholdende, veg, selviscenesættende, fantaserende om Regine. Jamen Regine Olsen kender vi alle, efterskolelever har også deres Regine eller Regin, som de skal forholde sig til. Vi må vælge. Simpelthen! Det er jo forfærdelig at skulle sige det, men vi må vælge - siger Kierkegaard. Det er der jo ikke i sig selv megen sex i, ligesom han sikkert ikke havde sex med Regine, men pointen er, at vi skal finde ud af, hvad vores position, valg og forståelse er, når vi ikke får det ultimative og opnåelige. Kierkegaard er slet ikke så svær at finde ud af. I 200 året for hans fødsel er der med statslig støtte udkommet en række fremragende, overskuelige bøger om den mærkelige danske, som er international berømt. Bibragt af en række forskere til huse i Vartov i København. Også 10. klasser kan, tror jeg, kapere Kierkegaard. Han går lige ind i unges følelsesliv og giver markering og kant, der viser ud over det dennesidige.


GØR I DET GODT NOK? BDO’s regnskabsanalyse giver svaret! BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

Da Jane er i lykkelige omstændigheder, søger vi en barselsvikar pr. 1. december 2013. Har du lyst til at arbejde med unge der har svært ved dansk? Du skal undervise i dansk og matematik og indgå på 2-lærerhold. Vi ser gerne at du kan undervise i følgende: • naturfag • idræt • evt. andre valgfag • drama • filmkundskab Resten handler om hvem du er, hvad du interesserer dig for, og hvad du kan tilbyde. Et efterskolejob indebærer desuden aften- og weekendtilsyn, huslæreropgaver sammen med en erfaren kollega, og mange andre spændende opgaver. Har dette din interesse, så hører vi gerne fra dig senest torsdag d. 10. oktober 2013 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 44. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Vil du vide mere, så tjek vores hjemmeside: www.efterskolensolbakken.dk eller kontakt forstander Marianne Mortensen på 5814 1152 eller forstander@ efterskolensolbakken.dk. Send ansøgningen til ovenstående mail eller til: Efterskolen Solbakken, Ærtebjergvej 75, 4230 Skælskør Efterskolen Solbakken ligger ved Skælskør. Vi er en efterskole med 70 normaltbegavede unge mellem 14 og 18 år med læse-stave og skrivevanskeligheder. IT teknologien er en integreret som en del af vores læringsmiljø. Eleverne undervises på 5 faglige niveauer og vi tilbyder ikke afgangsprøver.

WWW.BDO.DK/SKOLER

ÅRETS SMUTTUR

BERLIN

4 dage fra kr. 998,-

LONDON

6 dage fra kr. 1.528,-

RING GRATIS 80 20 88 70 ....se også www.alfatravel.dk AlfA Travel er specialist i at arrangere skole- og grupperejser . Vi laver “rejser efter mål”, så kontakt os med jeres idéer, så sammensætter vi en rejse, der passer til netop jeres ønsker. Uanset om det er personalet, der skal på weekendtur, eller eleverne der skal på årets skolerejse, så giver vi gerne vores bud på en indholdsrig grupperejse. “Hos AlfA Travel får du altid en fast kontaktperson, som følger dig fra start til slut. Vi lægger stor vægt på god service og effektiv kommunikation i såvel tale som skrift. Vi har hvert år mere end 40 efterskolegrupper på rejse, og det betyder, at vi kender de udfordringer og behov, som netop efterskoler har. Vi ved også, at det kan være nødvendigt med stor fleksibilitet - og det bidrager vi gerne med, hvor det er muligt.” Tommy Iversen, mere end 20 års erfaring med skole- og grupperejser.

Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense søger engageret og visionær

Skoleleder til unik friskole gerne fra 1. december 2013 Yderligere oplysninger www.balletskolen-odense.dk Ansøgningsfrist d. 20. oktober 2013.

Ring GRATIS 8020 8870 info@alfatravel.dk www.alfatravel.dk

Efterskolen · 26. september 2013

45


Jobannoncer

FORSTANDER TIL ONSILD IDRÆTSEFTERSKOLE Vores forstander gennem de sidste 22 år har valgt at gå på pension. Derfor søger 84 idrætsglade elever og 18 engagerede kollegaer en initiativrig og inspirerende forstander, der vil være med til at tage nye og spændende skridt fremad for en veletableret og rummelig idrætsefterskole.

Onsild Idrætsefterskole kan tilbyde dig:

Løn og tiltrædelse:

• En idrætsefterskole, der afspejler livets mangfoldighed og forskellighed, og som Ansættelsen sker i he nhold til overenskoms derfor også har elever med fysiske handicap i alle klasser t mellem Finansministe Aflønning i intervallet riet og LC. 420.722 kr. - 493.201 • En humørfyldt dagligdag, præget af faglighed, sammenhold, idræt, kultur og sangglæde kr. (pr. 31.03.2012) Tiltrædelse 1. februar • En empatisk og rummelig arbejdsplads med engagerede, dygtige og loyale kolleger 2014 (eller efter aftale ). • Lækre og tidssvarende faciliteter, herunder også en indbydende og moderne forstanderbolig på 170 kvm. tæt på skolen (med bopælspligt) Yderligere spørgsmål og ansøgningsfrist: • Stor frihed til ledelse og dermed også stor indflydelse på skolens fremtidige udvikling Yderligere spørgsmål, • En positiv og velfungerende bestyrelse, der bakker op om dig og skolen eller aftale om besøg på skolen, kan rettes bestyrelsesformand Jen til s Lykke på tlf. 98 54 • En veletableret skole med en sund økonomi 43 84 / 29 23 18 18 ell næstformand Karen Hø er j Kjeldsen på tlf. 98 31 55 46 / 22 92 77 52. Du kan tilbyde Onsild Idrætsefterskole: Ansøgninger – inklus ive CV og relevante bil ag – sendes som PDF til: formand@onsild.d eller wordfil k senest onsdag den • Åbenhed, empati, rummelighed og passion for idræt og unge mennesker 23. oktober 2013 kl. 12. Der holdes 1. ansætte 00. lsessamtale torsdag d. • Ledelseserfaring - kombineret med pædagogiske, organisatoriske og 7. november 2013 og 2. ansættelsessamtale eventuel ma nd ag de n 11. november 2013. økonomiske kompetencer • Ledelse i øjenhøjde, hvor samarbejde er vejen til resultater Læs mere om Onsild Idr ætsefterskole på www.o nsild.dk. • Evnen til at tage beslutninger – også de upopulære • En motiverende tilgang til elever, forældre og kolleger Onsild Idrætsefterskole Se voreeosher • Iderig og lyst til at videreudvikle en velfungerende skole Præstemarken 7, Onsil profilvid d • Økonomisk sans 9500 Hobro Telefon: 98 54 44 33


Friskolen Østerlars søger

ny skoleleder pr. 1. december Godt og vel hundrede skoleglade elever, deres engagerede forældre og medarbejderne på Friskolen Østerlars søger en dynamisk, visionær og innovativ skoleleder. Skolen er grundlagt i 1964 og har elever fra 0. til 9. årgang og egen SFO. Vi er inde i en meget positiv udvikling med stigende elevtal, en sund økonomi og mange nye og spændende tiltag. Vi kan tilbyde en skole med fokus på høj faglighed, glade og videbegærlige elever og en dygtig og engageret personalegruppe, som aktivt bruger en kreativ/musisk tilgang til undervisningen i alle fag.

Vi søger en leder, der kan konsolidere denne udvikling. Du kan se hele opslaget og en stillinsbeskrivelse på skolens hjemmeside www.friskolen-oesterlars.skoleintra.dk hvor du også orientere dig i skolens nyhedsarkiv. Yderligere oplysninger kan du få ved at ringe til konstitueret skoleleder Kira Lintrup Jensen på telefon 5649 8280 og du er, efter aftale, meget velkommen til også at besøge os. Lønnen aftales inden for intervallet kr. 408.947 – 490.339. Ansøgningsfristen er 26. september 2013.

Vi har igangsat mange både faglige, pædagogiske og kreative nyskabelser. I dette skoleår har vi bl.a. indført engelsk fra 1. årgang og et helt nyudviklet fag, Innovation og Iværksætteri, allerede fra 6. årgang. Vi har med stor succes opløst den traditionelle klassestruktur og der undervises nu i hold på tværs af årgange.

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Send ansøgning, CV og øvrige relevant bilag via denne adresse: kira@friskolen-oesterlars.dk Alle ansøgninger behandles med diskretion.

Er du Margrethe Reedtz Skolens nye skoleleder? Margrethe Reedtz Skolen er en velfungerende friskole beliggende i Ryde, Holstebro Kommune. Skolen har 86 elever i bh.kl. til 7.kl. og har eksisteret siden sommeren 2012. Ryde er en lille landsby med et rigt foreningsliv, beliggende i et naturskønt område tæt ved skov og fjord. www.ryde.dk. Bag skolen står en engageret forældrekreds, som lægger vægt på et positivt og konstruktivt samarbejde og en tæt dialog parterne imellem. Desuden er der et tæt samarbejde med områdets foreninger og børneinstitutionen Gården. www.gaarden-info.dk Hvem søger vi? Vi søger en visionær, handlingsorienteret og gæv skoleleder, der vil være med til at videreføre og videreudvikle vores fantastiske friskole. Vi forventer at du: • Brænder for friskole-tanken, og kan se dig selv som en del af skolens profil. margrethereedtzskolen.dk • Er udadvendt, lyttende og god til at kommunikere og formidle budskaber • Har lyst til personaleledelse, og samtidig har lyst til at deltage aktivt i undervisningen • Er engageret og har lyst til at ”brænde igennem” • Kan bevare roen og overblikket i en til tider presset hverdag • Brænder for bevægelse, udeliv og musik

• Har et personligt drive, og kan arbejde selvstændigt • Er tillidsvækkende, har let til smil og humoristisk sans • Er fleksibel, forandringsparat og klar til at tænke i nye løsninger • Har lyst til en åben ledelsesstil, hvor samarbejde og uddelegering af ansvar er i fokus • Har ledelseserfaring, eller er indstillet på at efteruddanne dig Du får: • Mulighed for at blive en vigtig ”brik” i vores Friskole Direkte indflydelse på skolens virke, vision og udvikling samt stor frihed til ledelse. • Stor opbakning fra engageret forældrekreds og lokalsamfund • Unikke fysiske rammer med plads til at udfolde sig både inde og ude • Kreative og dygtige kolleger

Vil du vide mere? Nærmere oplysninger kan fås ved nuværende skoleleder Claus Pihl (tlf. 30 72 13 31) eller bestyrelsesformand Gunhild Sigaard Hansen (tlf. 97 44 05 06 eller mobil 30 54 08 59), hvor det også er muligt at aftale fremvisning af skolen. Ansøgning: Ansøgningsfrist d. 20/10 2013 kl. 12.00. Tiltrædelse senest pr. 1/1 2014. Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til: job@margrethereedtzskolen.dk. Samtaler forventes afholdt først i uge 44. Løn og Ansættelsesforhold: Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 – 443.868 (april 12). Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.

Er du Margrethe Reedtz Skolens nye skoleleder? Margrethe Reedtz Skolen er en velfungerende friskole beliggende i Ryde, Holstebro Kommune. Skolen har 86 elever i bh.kl. til 7.kl. og har eksisteret siden sommeren 2012. Ryde er en lille landsby med et rigt foreningsliv, beliggende i et naturskønt område tæt ved skov og Efterskolen · 26. september 2013 47 fjord. ryde.dk Bag skolen står en engageret forældrekreds, som lægger vægt på et positivt og konstruktivt samarbejde og en tæt dialog parterne imellem. Desuden er der et tæt samarbejde med områdets


Annoncer

Hårslev Efterskole 2 lærere Hårslev Efterskole søgersøger 2 lærere Hårslev Efterskole er envelfungerende moderne, velfungerende og efterskoveludbygget efterskoHårslev Efterskole er en moderne, og veludbygget med 80 elever, beliggende mellem Slagelse. le med 80leelever, beliggende mellem Næstved ogNæstved Slagelse. og Vi vægter et Vi vægter et og udviklende samvær med vores højtkreativt i et levende kreativt positivt ogpositivt udviklende samvær med vores elever højt i elever et levende ogatvidet synes, at detatereleverne vigtigt, at fårogenspændengrundig og spændenmiljø, og vimiljø, synes, er vigtigt, fåreleverne en grundig de undervisning. de undervisning. Da enlærere af vores harjob fåetogandet job og enpå anden skal på barsel, søger Da en af vores har lærere fået andet en anden skal barsel, søger vi 2 lærere: vi 2 lærere: Den førsteDen stilling er med undervisning i engelsk, samfundsfag, gerne fæl- gerne fælførste stilling er med undervisning i engelsk, samfundsfag, lessang og valgfag.og Fast stillingFast medstilling start 1.med november først muligt. lessang valgfag. start 1.eller november eller først muligt. Den anden er stilling undervisning på skolens dramalinje, Den andenerermed stilling er med undervisning på skolensi dansk dramalinje, i dansk og gerne biologi, geografi, og valgfag. Dette er et barselvikariat og gerne biologi,fællessang geografi, fællessang og valgfag. Dette er et barselvikariat med start med 1. januar start2014. 1. januar 2014. Til begge stillinger hører de med kostskolearbejdet forbundne opgaver, Til begge stillinger hører de med kostskolearbejdet forbundne opgaver, som aften– og weekendvagter.

som aften– og weekendvagter.

Vi søger lærere, der har lyst til efterskolelivet og lyst til at være sammen lærere, har lyststor til efterskolelivet lyst til atog være sammen med ungeVi ogsøger udfordre dem.der Vi lægger vægt på positivog indstilling, unge og udfordre Vi lægger stor grad vægtafpå positiv indstilling, og ønsker et med godt samarbejde prægetdem. af humor, tillid, stor frihed, medet godt samarbejde præget af humor, tillid, stor grad af frihed, medansvar ogønsker medindflydelse.

ansvar og medindflydelse.

Ansættelserne sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Der er mulighed for tjenestebolig. Ansættelserne sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Der er mulighed for tjenestebolig.

Ansøgning senest d. 9. oktober 2013. Samtalerne vil finde sted i uge 43 Ansøgning senest d. 9. oktober 2013.

Samtalerne vil finde sted i uge 43

Hårslev Efterskole • Hårslevvej 33 • 4262 Sandved rb@haarslevefterskole.dk Tlf. 2444 6266 • www.haarslevefterskole.dk Hårslev Efterskole • Hårslevvej •33 • 4262 Sandved

Tlf. 2444 6266 • www.haarslevefterskole.dk • rb@haarslevefterskole.dk På Hårslev Efterskoles vegne Rasmus Biørn, forstander

På Hårslev Efterskoles vegne Rasmus Biørn, forstander

50

team benns Jubilæumstilbud til berlin, london & dublin

år

1963 2013

berlin tilbud

1: Gratis rejse for 2 lærere • 2: Gratis entréer

1 2 lærere rejser gratis i perioden 01.11 – 16.03 2014 ved min. 20 betalende. Med rutebus og på udvalgte hoteller. 2 GRATIS billetter til entréen til en række seværdigheder: • 25 billetter pr. gruppe til DDR Museum fra 01.11 – 30.04 2014

• 25 billetter pr. gruppe til ”Sightseeing med opgaver” fra 01.11-30.04 2014 • 25 billetter pr. gruppe til ”Story of Berlin” fra 01.02-28.02 2014

4 dg./3 nt

695

Fra kr.

london tilbud 2: GRATIS cruise på Themsen • 2: 10 Gratis billetter pr. gruppe til udvalgte aktiviteter 1 GRATIS Cruise på Themsen til alle London grupper - til alle deltagere! Ruten er fra Westminster – Towerpier, eller omvendt. 2 Få 10 GRATIS billetter til en af flg. aktiviteter*: • Madame Tussauds • London Dungeon • Sealife London Aquarium

5 dg./4 nt Fra kr.

1995

• Dagskort Hop on/Hop Off busser • Madpakker • Dagskort til Hop on hop off Red Rover cruise • Pub menu (Max 2 retter) • Buffet på Pizza Factory (2 retter) • Bustransfer den ene vej, når der bestilles t/r OBS! Betingelse at resten af gruppen køber billetter til samme aktivitet gennem Team Benns London tilbudene gælder i komb. med udvalgte hostels/hoteller i min. 3 nt. og for nye bestillinger frem til 15.10 2013, med afrejse frem til april 2014, for min. 20 deltagere

dublin tilbud

1: spar kr. 195 pr. person 2. spar kr. 600 pr. gruppe

1 Spar op til 195 kr. pr. person ved afrejse i foråret 2014. Besparelsen er baseret på ophold i 4 nætter. 2 Spar 600 kr. pr. gruppe på en række tilkøb, eks. bustransfer, guidede ture, foredrag og mange andre muligheder. Dublin tilbudene gælder i komb. med udvalgte hostels/hoteller i udvalgte perioder og for nye bestillinger frem til d. 15.10. Min. 20 deltagere/gruppe.

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 59

mera@team-benns.com www.team-benns.com

48

Efterskolen · 26. september 2013

OBS! Først-til-mølle princip på alle tilbud pga. begrænset antal.

5 dg./4 nt Fra kr.

2195


Skolerejser med fagligt indhold Vi går helt tæt på de store oplevelser og den faglige indsigt Skal I vide noget om Tysklands historie, se en saltmine i Krakow, på historisk byvandring i Prag eller på kanalrundfart i Amsterdam, så er vi behjælpelige med at sammensætte det helt rigtige program. Berlin

bus 4 dage/3 nætter

fra kr. 1.195

Prag

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Krakow

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

Amsterdam

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.395

Bruxelles

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.360

München

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.460

Budapest

bus 6 dage/3 nætter

fra kr. 1.495

Aktivtur til Cesky Raj i Tjekkiet Det Bøhmiske Paradis i Tjekkiet byder på udfordringer af enhver art og masser af hygge og kammeratskab. • Klatring i Krkonosebjergene • Rafting i Jizerafloden • Mountainbike på skråningerne Mulighed for andre aktiviteter. I har egen bus til rådighed, så mulighederne er mange for udflugter i naturen eller nærliggende byer. Kan kombineres med overnatning i Prag.

Med bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.685 Prisen inkluderer bustransport i 4-stjernede turistbusser, 3 overnatninger med helpension, 3 aktiviteter med professionelle instruktører og bussen til rådighed til udflugter.

44 94 60 90

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk

Ring og få et tilbud

SKOLEREJSER MED BUS! Adventurerejser: Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser: Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow 

Skirejser: Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

www.uptravel.dk  lene.bang@uptravel.dk  tlf. 2112 4122 Efterskolen · 26. september 2013

49


Annoncer

Kreativ supervision Et træningskursus i kollegial supervision Se mere på:

hostgaard.dk

HØsTGAArD

SKOLEREJSE TIL

amsterdam 6 dage/3 nætter på hotel & i egen bus, fra kr.

1.370

Deadlines: Nr. 4 Udkommer 31. oktober Annoncefrist 18. oktober

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG 50

Efterskolen · 26. september 2013

kilroygroups.com

Nr. 5 Udkommer 28 november Annoncefrist 15. november

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Forslag til skolebesøg: • Skole-/institutionsbesøg • Besøg i Anne Franks Hus • Besøg på center for gadebørn

Nr. 6 Udkommer 19. december Annoncefrist 6. december

Kontakt os for mere information: • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

Kontakt

gør skolerejsen en klasse bedre

Skiferie.

Eget hotel med storkøkken 150 under samme tag Store fællesarealer og egen svømmehal Langrend og alpin Priser fra kr. 1.395,For hotel og transport 5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 Øvrige annoncer AC annoncer Tlf 86 28 03 15 Annonceinformation på www.efterskolen.com


Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

Har KL opbakning blandt lokalpolitikerne? Konkurrencestatens nyttetænkning, om at alt skal kunne betale sig på den korte bane, er også baggrunden for det nye angreb på 10. klasse som DI og Dansk Metal har haft held til at sætte i søen sammen med Kommunernes Landsforening. Men effektivitetstænkning burde ikke være en hindring for at man tænker sig lidt mere om, og tænker lidt længere end til det første regneark, man støder på. Det er ganske vidst ikke nyt, at KL vil begrænse 10. klasse. Allerede i marts lancerede kommunernes organisation oplægget ”Udvikling gennem bedre uddannelser”, hvori det blandt andet hedder: ”At andelen af elever i 10. klasse kan og bør nedbringes. At elever som vurderes at være uddannelsesparate efter 9. klasse som udgangspunkt bør påbegynde en ungdomsuddannelse straks.” I Altinget sagde formanden for KL’s Børne- og Ungeudvalg Jane Findahl (SF) dengang, at “unge, som fagligt, socialt og personligt er parate, bør begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Og fremtidens folkeskole bør sikre, at endnu flere er klar efter 9. klasse.” Samtidig lagde hun op til, at efterskolerne må skrue ned for serviceniveauet eller forældrene betale mere af gildet selv. Så KL’s angreb på 10. klasse har været undervejs et stykke tid. Spørgsmålet er så blot om KL har forregnet sig.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

Efterskolerne fylder ganske meget i mange af landets kommuner. Efterskolerne giver mange af kommunernes unge et tiltrængt år, hvor de kan udfolde flere af deres kompetencer, og hvor de skoletrætte kan få mod på uddannelse. Samtidig er efterskolerne ganske store arbejdspladser i en lang række kommuner. I dette nummer kan vi således berette fra Hedensted Kommune, hvor der alene ligger ni efterskoler. Altså en sektor, der fylder ganske meget i kommunens erhvervsstruktur. Det kan godt være, at nogle få embedsmænd og toppolitikere i KL har lavet en alliance med DI og Dansk Metal, men spørgsmålet er, om KL har taget landets kommunalpolitikere i ed. For ude lokalt vil det være fatalt både for de unge og for kommunerne, hvis efterskolerne rammes af et indgreb mod 10. klasse. Det koster arbejdspladser både på efterskolerne og hos de mange servicevirksomheder og lokale købmænd, som er afhængige af efterskoler. KL er kommunernes og lokalpolitikernes organisation. Om halvanden måned er der valg til byrådene, så det vil være helt oplagt at konfrontere kommunalpolitikerne med det angreb, deres egen organisation har rettet mod 10. klasse og efterskolerne. Står byrådspolitikerne bag det, eller vil de tage til genmæle mod KL? Kort sagt: Spørg dine lokale politikere om KL’s politik, også er deres politik.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

MATEMATIK

EN L A T r IK o T p A FAG ATEM M L I T L. K . 7.-10

Scan koden og se præsentationsvideo

8856

MATEMATIK.GYLDENDAL.DK består af en lang række undervisningsforløb, der tilsammen udgør et fuldt dækkende matematiksystem til 7.-10. kl., hvor alle fagets trin- og slutmål bliver dækket. Forløb Rækkefølgen af undervisningsforløb bygger på en naturlig faglig og didaktisk progression i arbejdet med de matematiske emner. Materialets fleksible opbygning giver også mulighed for at sammensætte egne forløb. Forløbene er opbygget, så de veksler mellem faktasider, anvendelsessider og selvrettende færdighedsopgaver på flere niveauer. Værktøjer Portalen indeholder en række værktøjer, fx MatLex – et matematisk opslagsværk, Notesbogen, der er til elevens egne noter og arbejdsark og Planlæggeren, som giver mulighed for at planlægge året med udgangspunkt i klassetrin, forløb, trinmål og kompetencer. Skoleabonnement pr. år pr. klasse kr. 700,- ex moms

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Brug SkoleTubes web 2.0-værktøjer DIREKTE fra fagportalen!

tilskud

Efterskolen 3-2013  

Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen Efterskole, undervisning, paedagogik, debat, oplysn...