Page 1

3. august 2017

Nr. 1

Gratis il magasinrte foræld

Foto: Peter Klode

Venner for livet

Gode råd til forældre:

Få dit barn godt igang på efterskole

Trænes i fællesskab Personlige kvalifikationer fra efterskolen er i høj kurs, mener professor Lene Tanggaard. 6

Slap af hønemor Hjemvé ja. Men vi klarer det, siger tre elever, der har prøvet et år hjemmefra. 10

Peter Myginds råd Der er en ven til alle. 36


Fra efterskole til Efterslægten Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelse Hvert år i august starter en ”Efterskoleklasse” på Efterslægten i København. Efterskoleklassen er for efterskoleelever fra 9. eller 10. klasse. Her kan du og andre tidligere efterskoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bruge jeres efterskoleerfaringer i jeres ungdomsuddannelse. HF i Efterskoleklassen skaber en god overgang fra din efterskole til en ungdomsuddannelse i København.

OG MOR OG FAR? Når jeres søn eller datter er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvorfor ikke gøre noget ved et fag du altid har haft lyst til?

hfc.dk

På Net-HF kan du læse alle HF-fagene, hvor du vil og når du vil.

HF-Centret Efterslægten · Efterslægtsvej 5 2400 København NV · Tlf. 3396 4000 · hfc@hfc.dk


Velkomst

Kære forældre Som forældre har I sendt jeres børn på 245 forskellige efterskoler, som uafhængig af størrelse, geografi, værdier og profiler skal omsætte begreberne livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse til noget håndgribeligt og brugbart. Det er efterskolens hovedsigte og dermed kerneopgave. I har hver især valgt den efterskole, I finder rigtigst for jeres børn. Det er det bedste udgangspunkt for et stærkt efterskoleår Vi sender vores børn på efterskole, fordi vi vil give dem faglig og menneskelig styrke. Gøre dem klar til at møde livets mange forskellige gøremål. Kvalificere dem til at finde deres egen vej i livet, hvor de beskæftiger sig med det, de er optaget af og gerne vil fordybe sig i. Nutidens børn og unge kommer til at leve i en tid med store udfordringer som ulighed, globalisering, migration, urbanisering, miljø og klima, teknologiudvikling. For at klare sig som medborger peger OECD peger på fire kompetenceområder, som er vigtige i fremtiden: • • • •

Fagspecifikke kompetencer Kompetence i at lære Kompetence i at udforske og skabe Kompetence i at kommunikere, samarbejde og deltage

I Danmark har vi tillid til hinanden. Vi har tillid til, at andre mennesker grundlæggende vil os det godt, og til at samfundets institutioner som udgangspunkt arbejder for borgerens sag. Men vi lever også i en tid, hvor vores tillid bliver udfordret på mange måder: Terror, krig og flygtningestrømme skaber frygt, Brexit ryster vores europæiske selvforståelse, Trump udfordrer alt levende fra tidlig morgen til sen aften, og på de sociale medier hersker en parallel virkelighed, hvor særligt vores børn og unge bliver sårbare. Vores tillid er ikke en selvfølge. Har tilliden nogen betydning for andre end dem, der sælger friske jordbær og nye kartofler i små skure langs landevejene, og dem der går på café, mens deres børn sover i barnevogn udenfor? Jo, tilliden skaber social sammenhængskraft, der igen giver grobund for en stærk samfundsøkonomi og produktionskraft. Vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem. Vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde. Vi skal udvikle de unges rodnet, så de kan håndtere livets store storme, finde vej til deres videre uddannelse, byde sig til i verden og ikke mindst have mod og styrke til at sætte sig selv i spil sammen med andre end sig selv.

Det er vigtigt, at vores unge opøves i selvstændighed, og at de kan tage ansvar for sig selv og andre. Et efterskoleår hjælper unge med at finde retning og mening, baseret på en tillidsfuld tilgang til hverdagslivet. Den proces skal vores børn have fred til, uden at vi forældre hele tiden skal blande os i deres dispositioner. Et efterskoleår er også at ”holde fri” for os forældre. På Efterskolen møder de unge værdier som ligeværd, personlig frihed, frivillig samhørighed og forpligtende fællesskaber på tværs af alle skel og grænser. Efterskoleåret udvikler den almene dannelse og sikrer den fælles forståelse af mennesker og samfund - af frihed og lighed og ansvar for fællesskab. Vi skal i al uddannelse give hver eneste ung optimale vilkår for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. De unge skal erfare, at de mestrer noget, opleve anerkendelse og respekt for det, de præsterer, og lære at deres bidrag til fællesskabet har betydning. Et efterskoleår består i at vælge sin videre vej gennem uddannelsen – formelt eller uformelt – på et oplyst grundlag. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Efterskolen · 3. august 2017

3


Indhold

Efterskolen 3. august 2017 Nr. 1

- særudgave til forældre

Det har stor betydning for eleverne, at de har en oplevelse af læreren som en, der kender dem som person.

Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk

Lene Tanggaard, professor.

Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Tlf. 33179586, hs@efterskoleforeningen.dk Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 50. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

10

Forældre skal ikke pusse-nusse

Ingen grund til bekymring, det skal nok gå, lyder det fra elever, der har prøvet et år på efterskole. 14

Gode råd fra coachen Bevar roen, når dit barn ringer hjem og er ked af det. 16

God effekt

10. klasse fører til mere uddannelse.

4

Efterskolen · 3. august 2017

19

Roomien gør dit barn rummelig

Man lærer meget af at bo sammen med en, der har andre vaner. 22

Hjerte for efterskolen Jes Aagaard har haft tre børn på efterskole. 26

Mere afklaret

Elever bliver sikre på deres studievalg.


Replik

Peter Myginds forældreråd Her får du Peter Myginds råd til de forældre, der skal have deres børn på efterskole: »Vis at du er der, men samtidigt skal du skubbe dem lidt. Der vil sikkert være nogen, der ligger på værelset og græder: ”Jeg vil hjem!” Så må man spørge: Hvorfor er det, du vil hjem? ”Jeg er alene og har ikke fået nogen venner endnu!” Her er det okay at sige til sine børn: Det er helt normalt. Der er ingen, der får venner på to dage! Og jeg tør vædde på, min skat, der er mindst 40 andre, der har det fuldstændigt ligesom dig, og ligger lige nu og ringer til deres mor og far. Prøv at se om du kan finde dem. De er der. 100! Kunsten er jo at klæde ens børn på, så de får mod til at turde gå ud i verden og sige Hej! Jeg hedder Camilla! Hvad hedder du? Og forældrene skal gøre det klart for deres børn, så de ved, at nu står du selv med ansvaret. Vi er her ikke til at redde dig. Jo. Vi henter dig, vi støtter dig og vi elsker dig, men nu - NU - står du på egne ben. Og de unge får her et wake up call – og de får en helt anden ansvarlighedsfølelse, som de skal tage alvorligt.« Læs artiklen med Peter Mygind på side 32. 32

Elsk med Mygind

Peter Mygind er gået til kamp mod mobning. 38

Snuser din teenager? Ny trend i ungdomskulturen. 40

Bløde færdigheder

Erhvervslivet efterspørger samarbejdsevne, kommunikation og ansvarlighed. 50

Luna fra bagedysten

Besøg en efterskole Efterskolernes Dag Foregår i år den 24. september klokken 13 til 17, hvor alle efterskoler holder åbent hus. Efterskolernes Aften Efterskolernes Aften foregår hvert år den anden onsdag i januar klokken 18.00 til 21.00. Næste gang er 10. januar 2018. Husk at du også altid er velkommen til at kontakte en efterskole og aftale et besøg.

…fik brev hjemmefra.

Efterskolen · 3. august 2017

5


Interview

Personlige egenskaber er i høj kurs Efterskolens fællesskab og særlige pædagogik træner de unges sociale færdigheder, så de i høj grad er rustede til at begå sig på fremtidens arbejdsmarked, mener Lene Tanggaard, professor i psykologi. Hun forsker i kreativitetens betydning for læring og arbejdsmarkedet. For to år siden var hendes ældste søn på efterskole, og det kom der en række gode oplevelser ud af Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk Foto: Katrine Becher Damkjær / Scanpix

6

Efterskolen · 3. august 2017


Kompetencer

Efterskolerne træner de unge i selvforvaltning og i at tage ansvar, og det er begge egenskaber, de unge får god gavn af senere i livet, mener professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet, hvor hun beskæftiger sig med kreativitet og læringsprocesser. Hendes erfaring bygger hun på et nært kendskab til læring, pædagogik og efterskolerne gennem sit arbejde, men også gennem hendes ældste søns efterskoleophold for to år siden. »Efterskolen har et helt andet læringsrum, end det de fleste møder i folkeskolen. Vores søn kom en dag hjem fra efterskolen og spurgte mig, om jeg troede, han lærte noget. ”For vi bliver næsten ikke undervist”, sagde han. Det han observerede var det meget bredere læringsrum, der udfolder sig på en efterskole, hvor eleverne i høj grad lærer ved at deltage i fællesskabet, ved at eleverne får ansvar i både undervisningen og for alt det, der foregår i den frie tid,« siger Lene Tanggaard.

Efterskolen · 3. august 2017

7


Interview

Som forældre mødte hun også selv, at det var noget helt andet at komme til forældresamtale på efterskolen. »Det gjorde stort indtryk på mig, at kontaktlæreren var i stand til at koble den måde, vores søn var til stede på i teaterforestillingen, med hans ageren på fodboldbanen og det der foregik i engelsktimen. Hun så og anerkendte ham, men var også i stand til at give ham en formativ feedback, som gav ham et indblik i, hvordan han kunne overføre sine ressourcer fra fodboldbanen til hans præstationer i de boglige fag. Der var tale om en helt anden tilgang, end det fokus på test og resultater, som vi oplevede i folkeskolen, hvor vi typisk mødte dansk- og matematiklæreren, men ikke så meget til de andre faglærere,« fortæller Lene Tanggaard. Hun mener, at efterskolens styrke er, at lærerne ser eleverne i mange forskellige kontekster og dermed kan bruge det i det pædagogiske arbejde med den enkelte elev. Venskab med lærerne Gennem sit arbejde har Lene Tanggaard læst en del litteratur om efterskolepædagogik. Hun hæfter sig ved, at det gennemgående er, at eleverne beskriver, de har en form for venskabsrelation med lærerne. »Det har stor betydning for eleverne, at de har en oplevelse af læreren som en, der kender dem som person. Det er en stor pædagogisk styrke at kunne arbejde med det faglige gennem det personlige og med det personlige ind i det faglige. For det fører til, at eleven har en oplevelse af at blive set og anerkendt.« Trænes i fællesskab Men også selve kostskolemiljøet danner de unge. Lene Tanggaard kender det fra sit eget højskoleophold, hvor hun var nødt til at få tingene til at fungere med de andre.

8

Efterskolen · 3. august 2017

»Vores søn kom til at bo på værelse med en dreng, han under andre omstændigheder ikke ville være blevet ven med. De var meget forskellige, men de fik tingene til at fungere. Når man er i kostskolemiljøet, kan man ikke bare gå hjem, man er nødt til at få det bedste ud af det. Sådan er det også i et uddannel-

De unge trænes i at indgå i et fællesskab med andre. Lene Tanggaard, professor

sesmiljø eller på arbejdsmarkedet, hvor man heller ikke selv vælger, hvem man skal være sammen med. På den måde er efterskolen en god forberedelse til at kunne indgå i de voksnes fællesskaber.« Disciplineringen opbygges ligeledes, når alle skal deltage i rengøring, køkkentjans, en gymnastikopvisning eller noget helt fjerde. »De unge trænes i at indgå i et fællesskab med andre. Nogle tænker måske, at et år er kort tid. Men i en 16-årigs liv er et år, hvor man lever så tæt sammen, faktisk lang tid, og derfor kan det år sætte sig markante spor,« siger Lene Tanggaard. Sociale færdigheder i høj kurs I øjeblikket er hun i gang med en undersøgelse om talentudvikling for finanssektoren, og heri indgår en spørgeskemaundersøgelse om, hvad medarbejdere i sektoren lægger vægt på som fremtidens kompetencer. Øverst

på hitlisten ligger relationelle og sociale færdigheder, efterfulgt af følelsesmæssig intelligens. »Det er jo lige præcist disse ting, efterskolen træner gennem deltagelsen i kostskolefællesskabet. Eleverne bliver givet et stort ansvar, og det forventes også at de selv tager det og handler på det. På et arbejdsmarked, hvor stadig flere ting kan automatiseres kommer de bløde færdigheder i høj kurs. I en bank handler det måske ikke længere så meget om at kunne lave kalkulationer, men derimod om at kunne samarbejde med kolleger og at kunne møde kunden. Fremtidens arbejdsmarked kalder på kreativitet, innovation og forståelse af fællesskaber i langt mere markant grad, end vi hidtil har forestillet os,« siger kreativitetsprofessoren. Lene Tanggaard er efterspurgt foredragsholder i erhvervsorganisationer og i uddannelsessektoren. Blandt andet fordi hun meget præcist advarer imod den indskrænkning af de menneskelige potentialer, der følger af en skolepolitik baseret på test og læringsmål. Test dræber kreativiteten »I et meget testorienteret skolesystem, er der ikke plads til at undre sig og til at være kreativ. Det nuværende system belønner det reproducerende. Her ser jeg efterskolen som en modvægt, fordi man arbejder helt anderledes rent pædagogisk,« siger Lene Tanggaard. Samtidig peger hun på de personlige egenskaber: »Det er de personlige kvalifikationer som ydmyghed, vedholdenhed og flid, der er i høj kurs i erhvervslivet nu, og hvis man først har tilegnet sig disse egenskaber – for eksempel gennem et efterskoleophold – så ved vi også, at det er ret langtidsholdbare kvalifikationer. De forsvinder ikke bare igen.« •


10. klasse i udlandet med Explorius

High School 14-18 år

Go study - have fun!

Valgmulighederne er mange – Har du valgt hvad du skal næste år og har du valgt rigtigt? Hvorfor ikke springe ud i noget helt nyt, og tage din 10. klasse på en High School i udlandet? Du bliver flydende i et fremmedsprog, du får internationale venner, oplevelser du aldrig får igen, og en unik chance for at opleve en anden kultur indefra. Gå ind på www.explorius.dk og læs mere om hvad udveksling kan komme til at betyde for dig.

Explorius Education, Hørkær 24, 2730 Herlev, telefon: 70 26 20 02, info@explorius.dk Explorius Danmark


Elever

Godt igang

Man skal ikke pusse Tre elever giver gode råd til forældrene

Du ved ikke nødvendigvis, hvordan du reagerer med alle de helt nye mennesker. Oscar Frederik Blomgren Ambjørner, Østerbro, København

Hvad sagde dine forældre til, du ville på efterskole?

Det var deres idé. De spurgte, om jeg havde lyst, da jeg ikke var helt parat til videre uddannelse. Jeg sagde først nej, men det blev klart, at det var bedst at få et ekstra år og blive mere moden inden gymnasiet.

Hvordan skal man tage afsked med sine forældre?

Perioden op til var sjov. Jeg kunne mærke, at mine forældre vidste, jeg skulle væk i lang tid. De kendte det fra min storesøster. De tog det dog med oprejst pande, og var glade for jeg skulle opleve noget nyt. Alle var meget optimistiske og spændte. Det første stykke tid ringede de til mig – hver aften…

Hvilket godt råd vil du give til forældre for kommende efterskoleelever?

Hør efter. Hør på dit barn. Vi ved bedst, hvad der foregår! Når man kommer væk fra familien, og skal ind helt ny verden, med helt nye mennesker, så ved du ikke nødvendigvis, hvordan du reagerer. Så jeg var glad for, mine forældre lyttede til mig og spurgte til, hvordan jeg havde det. Og hvad jeg havde brug for.

10

Efterskolen · 3. august 2017


-nusse for meget Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Anne Bangsgaard Nielsen, Løsning

Hvad sagde dine forældre til, du ville på efterskole?

Min far var sådan rigtig positiv, og at det skulle jeg bare gøre. Han har selv været et år i USA som ung. Min mor, derimod, kunne ikke rigtigt undvære mig derhjemme, og havde svært ved at give slip. Men til sidst sagde hun OK, men kun fordi jeg havde en lillesøster, der stadig var hjemme.

Hvordan skal man tage afsked med sine forældre?

Min mor lå syg derhjemme med en diskusprolaps, så det var kun min far, der var med. Det var hårdt, da jeg sagde farvel til min mor. Hun havde det ikke godt, fordi skolen havde en regel om to uger uden mobil. Hun er sådan en rigtig hønemor, hun savner mig stadig og glæder sig til, jeg kommer hjem igen. Tror dog, at min mor og far kunne mærke på mig, det nok skulle blive et godt år. Og de var også glade for, at jeg skulle have den kæmpe oplevelse.

Hvilket godt råd vil du give til forældre for kommende efterskoleelever?

Man skal ikke pusse-nusse for meget om børnene og ikke være bekymrede. Lad dem lære at vaske deres eget tøj. De skal lære at blive voksne. Forældrene skal selvfølgelig stadig være der, men de skal sørge for, deres børn kan prøve at være selvstændige.

Min mor havde svært ved at give slip. Hun er sådan en rigtig hønemor.

Efterskolen · 3. august 2017

11


Elever

Godt igang

Forældre skal vide, at det jo ikke er sådan, at I ikke kommer til at se jeres børn igen. Sofie Høffner, Stepping ved Christiansfeld

Hvad sagde dine forældre til, du ville på efterskole?

De tog det pænt. Jeg ville ikke til at begynde med. Følte mig ikke klar til det. Tog dog en beslutning til sidst, fordi jeg ikke havde det godt i min egen klasse. Jeg havde brug for at få flere venner, da jeg ikke rigtigt havde nogen. Min mor syntes, det var en go idé. Hun har selv været på efterskole og sagde, det var det fedeste år i hendes liv. Hun sagde, jeg bare skulle prøve at være mig selv – og klare mig selv. De tog de rigtigt pænt.

Hvordan skal man tage afsked med sine forældre?

Jeg selv var jo indstillet på det, og vidste, der var nogen tæt på, der holdt øje med mig. Vi bor ikke langt fra efterskolen, og det har givet mig en tryghed. Min mor sagde, det nok var hårdest for hende. Jeg kunne også mærke det på hende. Vi har altid været tætte, så det var hårdt for hende at blive skilt fra mig. Min mor har fortalt, det var svært at give slip, men hun kunne se, at jeg blev mere og mere udadvendt, mere smilende og glad – og så blev hun også rigtigt glad.

Hvilket godt råd vil du give til forældre for kommende efterskoleelever?

Jeg har hørt nogle, der ringede hjem hver dag. Så blev der lavet en ordning om en gang om ugen. Forældre skal vide, at det jo ikke er sådan, at I ikke kommer til at se jeres børn igen. Og man skal ikke komme rendende, bare fordi de græder og vil hjem. I skal guide jeres børn til at være seje og komme igennem den første tid.

12

Efterskolen · 3. august 2017


INVITATION TIL GODE VANER Der er nu, du skal tilmelde dig efterårets workshops! BÆREDYGTIG OMSTILLING PÅ ØKOLAB

SMAGEN AF GODE VANER PÅ SMAGSLAB

På Arla® ØKOlab bliver du på en forfriskende måde udfordret af underviserne fra Frugtformidlingen, der sætter fokus på fremtidens gode køkkenvaner og giver dig nye rutiner i køkkenet og i udvekslingen af erfaringer med dine kolleger.

Vi eksperimenterer med skyr til alle måltider og lader hytteost blive til spreads, velsmagende mayonnaise og strukturfuld remoulade med lavt fedtindhold.

Vi skruer op for økologien og ned for madspildet, alt imens du får nye kompetencer til at tage endnu flere bæredygtige skridt i din køkkenhverdag. Få inspiration til gode vaner som Økologi uden meromkostninger, Madspildsjagten og Økologiske hverdagsopskrifter.

Alle dine sanser kommer på arbejde i køkkenet, og du får øjnene op for, hvordan smag og gode vaner nemt kan følges ad. Det handler om SMAG – og om leg med forskellige smagssætninger af bl.a. mejeri. Der er fokus på fløde og grønt i det sundhedsbevidste køkken.

SMAGSlab

Ingredienser til et herligt måltid: Vidste du, at hytteost kan blive til: Spread Pålægssalat

Remoulade

Popcorn

HVEM KAN DELTAGE?

Gratis workshops i Aarhus og København for køkkener med mere end 100 bespisninger om dagen: Kantiner • Efterskoler og højskoler • Hoteller og konferencecentre Pladserne tildeles efter ’først-til-mølle’ princippet. Max. 2 personer fra samme køkken

TILMELDING

Læs mere, se workshop-datoerne og tilmeld dig på: arlafoodservice.dk/workshop


EfterskoleLIV

Godt igang

Træningslejr for teenagehjerner Sofie har pakket. Faktisk har hun gennemgået pakkelisten fra efterskolen mindst 10 gange for at tjekke, om hun har husket det hele. Hun er vildt spændt og voldsomt nervøs på samme tid.

Hjemme hos Christian virker mor mere nervøs end Christian selv. Mor spørger, om han har husket det hele – selvom hun i virkeligheden har overvåget pakkeseancen nøje. Christian kan mærke uro og spænding i kroppen. Han glæder sig til alle oplevelserne på efterskolen og til at komme væk hjemmefra.

Tekst: Grethe Lindbjerg Sørensen, teenagecoach og tidligere efterskolelærer

Teenagere

Teenagehjerner er forprogrammerede til at tage afstand fra forældrene. Frigørelse fra forældrene er en naturlig del af teenagetiden. For at udvikle sig til et sundt og selvstændigt menneske, skal man lære at træffe sine egne beslutninger og selv mærke, hvad der er rigtigt og forkert. I teenageperioden er det ikke nok at gentage forældrenes holdninger, uanset hvor fornuftige disse måtte være. En teenager må gøre sig sine egne erfaringer og lære af dem. På en efterskole kan teenagere afprøve deres spirende selvstændighed. Efterskolen kan være en tryg og stabil ramme for teenageres frigørelsesproces. Mulige konflikter bliver ofte nedtonet på efterskolen. De fleste teenagere har ofte nemmere ved at lytte til råd og vejledning fra efterskolelærere end fra

14

Efterskolen · 3. august 2017

forældre. Af den simple grund, at lærerne netop ikke er deres forældre.

hun siger. Det er noget med værelseskammeraterne…

Udbyttet af et efterskoleophold Forventningerne til et efterskoleophold kan være enorme. Jeg kan være bekymret for, om forventningerne er kørt lidt af sporet. Hvis en kommende elev forventer, at et efterskoleophold er fantastisk og uproblematisk fra første dag, er det helt misforstået efter min mening. Det gode efterskoleophold er fyldt med udfordringer. Faktisk vil jeg påstå, at det netop er udfordringerne, der baner vejen for de allervigtigste efterskoleerfaringer.

Det er i situationer som ovenstående, din rolle som efterskoleforælder står sin prøve. De fleste mødre vil sandsynligvis mærke et voldsomt sug i maven ved at høre en ulykkelig datter i telefonen, og den instinktive reaktion går i retning af straks at redde datteren fra denne forfærdelige situation. Men er det den rette løsning? Inden du hovedkulds kaster dig ud i en redningsaktion, er det værd at huske et par ting.

Når efterskolen er en udfordring Sofie ringer hjem. Hun græder i telefonen, og Sofies mor kan næsten ikke høre, hvad

Teenagehjerner Jeg hørte for nylig Ann E. Knudsen, der er cand.mag. i psykologi, anbefale, at vi som forældre forsøger at agere pandelapper for vores teenagere. Pandelap-


At være forælder på afstand Christian ringer hjem. Han vil stoppe på efterskolen. Lærerne er negative hele tiden… Noget af det sværeste, ved at være efterskoleforælder, er kunsten at være forælder på afstand. Det kan være virkelig svært at afkode, hvad der i virkeligheden ligger bag ved, når Sofie ringer hjem og er ked af det, eller når Christian siger, han vil stoppe på efterskolen. Måske er der tale om en her-og-nu frustration, som kan lindres af en lyttende og forstående forælder. Forbigående frustrationer kan nemt opstå i en intens efterskolehverdag, og i disse situationer kan din søn eller datter bruge dig til at få luft for disse frustrationer. Jeg vil foreslå, du holder igen med dine gode råd og løsningsforslag – og lytter. Nogle gange er der bare brug for, at du lægger øre til. For Christian hjalp det at få snakket tingene igennem med sin far. Det viste sig, at der var tale om en misforståelse mellem Christian og en lærer.

Håndtering af udfordringer Hvis det drejer sig om en tilbagevendende eller alvorligere problematik, forandrer situationen sig. Det er stadig utrolig vigtigt, at du forsøger at bevare roen på trods af din søn eller datters frustration. Hvis du som forælder selv bliver revet med af følelserne, kan du ikke agere pandelapper for din teenager. Jeg foreslår, at du starter med at lytte til dét din datter eller søn fortæller. Brug tid på at berolige, udvise forståelse og empati. Stil spørgsmål som kan hjælpe jer med at se situationen fra flere vinkler. Overvej i fællesskab hvordan andre involverede kan have oplevet situationen. Snak om hvilke muligheder din søn eller datter har for at håndtere udfordringerne. Skal han/hun søge råd hos en efterskolelærer eller selv forsøge sig med at løse problemerne. Efterskoleproblemer løses som regel bedst på efterskolen af de invol-verede elever og lærere.

Grethe Lindbjerg Sørensen har tidligere arbejdet som efterskolelærer og har selv været efterskoleforælder. Hun er forfatter til ”Tal med din teenager – kvæl konflikterne og styrk selvværdet” en lille håndbog til teenageforældre. Du finder mere om bogen og Grethe her: www.giraff.dk

Efter at have snakket med sin mor søgte Sofie råd hos en efterskolelærer, som hjalp hende med at løse konflikterne på værelset. Det giver teenagere en uvurderlig indre styrke at klare udfordringer. Ved at hjælpe teenagere til selvhjælp styrker vi den vigtige selvstændighedsproces, og et efterskoleophold kan blive en fantastisk træningslejr for teenagehjerner. •

Når din teenager ringer hjem 1. Bevar roen. 2. Lyt, lyt og lyt. 3. Vis forståelse og empati. 4. Hjælp med at overskue hele situationen. 5. Hjælp din søn/datter til selv at håndtere udfordringerne. 6. Hvis du er usikker – ring til efterskolen. *

Foto: Emil Klitsgaard

perne er den del af hjernen, som hjælper os med at regulere overvældende følelser, overskue alle aspekter af en aktuel situation og forudsige konsekvenserne. Pandelapperne er ikke færdigudviklede hos teenagere, så derfor har teenagere brug for hjælp fra voksne for at håndtere udfordrende situationer. Forældre skal ikke fjerne eller løse alle udfordringerne, men derimod hjælpe teenagerne til selv at håndtere de problematiske situationer.

*En god dialog mellem forældre og efterskolen er af stor betydning for et vellykket efterskoleophold

Efterskolen · 3. august 2017

15


Gennemførelse

Effekt

Efterskole fører til ungdomsuddannelse Unge med en et ophold i 10. klasse på efterskole har mindre frafald og gennemfører i højere grad end andre unge en ungdomsuddannelse

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Foto: Peter Klode

Når dit barn tager et år i 10. klasse på efterskole, er der større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der afslutter grundskolen med folkeskolens 9. klasse. Det viser en omfattende undersøgelse af ca. 1,4 millioner skoleelever, der har afsluttet grundskolen i årene 1995-2015. En af årsagerne er, at eleverne får fornyet lyst og motivation for at gå i skole. Olivia Laustrup fortæller om sit efterskoleophold i sidste skoleår, at opholdet var en stor hjælp for hende i forhold til at blive moden og få redskaber til at håndtere livet. »Jeg lærte en masse om mig selv og fik rigtig god støtte af efterskolelæreren i kontaktgruppen. Det hjalp mig helt vildt, og jeg fik mange redskaber, som jeg kan bruge, når jeg bliver udfordret, og når jeg er sammen med andre,« siger Olivia

16

Efterskolen · 3. august 2017

Laustrup, der på grund af sine personlige problemer også var ude i selvskadende adfærd. Men en god støtte på efterskolen gav hende nyt håb for fremtiden. »Jeg lærte meget om mig selv, og det er helt sikkert, fordi man hele tiden bliver udfordret i samværet med andre på en efterskole. Nu har jeg troen på, at jeg godt kan gå efter en længerevarende uddannelse, men det var absolut ikke en drøm, jeg turde have, før jeg begyndte på efterskole. Dengang var jeg optaget af helt andre problemer,« siger Olivia Laustrup. Tallene fra undersøgelsen viser samtidig, at de elever, der har gået i 10. klasse på efterskole har 16 procent mindre sandsynlighed for at afbryde gymnasiet og 11 procent mindre sandsynlighed for at afbryde en erhvervsuddannelse. De gode effekter af et efterskoleophold i 10. klasse slår også igennem på de elever, der vælger at tage en videregående uddannelse. •

Effekter af 10. klasse på efterskole En højere sandsynlighed på ca. 11% for at have gennemført en ungdomsuddannelse efter 5 år. En højere sandsynlighed på ca. 8% for at påbegynde en ungdomsuddannelse.

16% mindre sandsynlighed for at afbryde gymnasiet og 11%

mindre sandsynlighed for at afbryde en erhvervsuddannelse.

ca. 31% mindre sandsynlighed for hverken at have gennemført eller være i gang med en ungdomsuddannelse efter 6 år


HVOR TAGER DINE FØDDER DIG HEN? TAG MED OS PÅ EN FAGLIG OG PERSONLIG REJSE Bliv en del af et fantastisk fællesskab på Danmarks smukkeste og mest traditionsrige kostskole. Herlufsholm er for dig, der ønsker: Høj faglighed • Internationalt miljø • Udlandsrejser • Talentkonkurrencer • Sport, kreativitet og musik i fritiden • Små, hyggelige elevgårde • Masser af venner • ..og en ret fed skoleuniform! Åbent hus lørdag d. 7. oktober og lørdag d. 9. december 2017

herlufsholm.dk/flyt-ind


F T. D K / U N D E RV I S N I N G

Kom helt tæt på demokratiet

” Vi f i k lov selv at prø ve, hvorda n det foregå r i v i r keli g heden, ma n f i k e t r i g t i g god t billede af det .” ELEVCITAT

Folketingets gratis undervisningstilbud til dig og dine elever i 8., 9. og 10. klasse i samfundsfag er blevet samlet på en ny undervisningsportal. På portalen ft.dk/undervisning kan du bl.a. se 17 nye film om folkestyret og Folketingets arbejde og hente opgaver til filmene. booke et dialogbaseret undervisningsforløb på Christiansborg og komme helt tæt på de demokratiske processer.

melde din klasse til Ungdomsparlament 2018, hvor eleverne skal lave forslag til løsninger på samfundets største udfordringer. 179 dygtige og heldige elever udvælges til ungdomsparlamentsdagen, hvor de skal debattere og stemme om deres egne forslag og stille spørgsmål til ministrene fra Folketingets talerstol.

Se mere om de forskellige tilbud på www.ft.dk/undervisning.


EfterskoleLIV

Værelseskammerater

Roomies gør dig rummelig Sådan bor de På Morten og Sofies efterskole bor eleverne i huse med plads til 12 elever i hver. Alle huse indeholder fire tremandsværelser, to drengeværelser og to pigeværelser. Hvert hus har også to badeværelser og et fællesområde med sofaer og et køleskab, som dog sjældent er i brug.

Omvæltning: I 1980’erne var et typisk børne- eller ungdomsværelse på max 10 kvm, og ofte måtte man dele pladsen med sine søskende. I dag er det ifølge Danmarks Statistik ikke unormalt, at de unge har 15 kvm helt for sig selv. Derfor kan skiftet fra eget værelse til efterskoleliv med roomies være en stor mundfuld Tekst: Marie Enevoldsen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk foto: Majbritt Press

bofællesskab

Navn: Morten Korsbæk Nielsen Alder: 17 år Klassetrin: 10. klasse Hjemby: Lyngby Sjælland

Navn: Sofie Svava Alder: 16 år Klassetrin: 10. klasse Hjemby: Lyngby

Morten Korsbæk Nielsen og Sofie Svava er enige. Det ér en stor omvæltning at bo tæt sammen på en efterskole. Men fordelene er flere end ulemperne. Ifølge de to, udgør bofællerne nemlig en slags familie i det år, man er væk hjemmefra. Og så bliver man rummelig af at bo sammen med andre. »Man bliver tætte på en anden måde, når man bor sammen i et hus og deler et fælles sted,« fortæller Morten, som dog husker den første tid på efterskolen som en smule overvældende: »Lige i starten var jeg lidt nervøs. Det var lidt mærkeligt, at jeg ikke havde mit eget værelse, hvor jeg kunne være helt mig selv og få fred. Der var hele tiden nogen omkring mig, og der skete hele tiden noget. Så det var klart, at det var noget, jeg skulle vænne mig til.«

En tavs forhandling Hverken Morten eller Sofie har aftalt en masse regler med deres roomies. Til gengæld mener de, at man som elev på en efterskole hurtigt lærer at vejre stemningen. »På mit værelse accepterer vi hinanden meget. Hvis den ene har behov for ro, så går de andre ud. Vi har kun lavet én aftale; at vi går forholdsvis tidligt i seng. Så hvis der for eksempel er en, der ligger og tager billeder med blitz om aftenen, så stopper man, hvis det forstyrrer de andre,« fortæller Sofie, som påpeger, at det mest af alt handler om at føle sig frem, så der er plads til alle. »Man lærer meget af at bo tæt sammen. Man bliver mere åben og lærer at tage ansvar for sine handlinger,« uddyber hun og bakkes op af sin skolekammerat: »Der er for eksempel ikke nogen, der rydder op efter dig, så det skal du selv sørge for, så de andre også kan være der,« siger Morten. Som i de fleste andre sociale sam- • Efterskolen · 3. august 2017

19


EfterskoleLIV

Værelseskammerater

Foto: Per Gudmann

imod mig, så jeg lærte hurtigt den flok at menhænge, opstår der dog ind imellem kende. Det hjalp også, at da jeg var blevet konflikter på efterskolen. Men ifølge Sovenner med dem fra mit værelse og mit fie kan den slags hurtigt løses, når man hus, så lærte jeg kender hinanden også deres venner godt. at kende,« husker »Jeg synes, at vi Sofie. i vores hus er gode Hvis nogen bliver Ifølge Morten til at løse konflikuvenner, er det hurtigt gør de såkaldte ter. Det er ikke såglemt, for man skal jo leve husdage også en dan, at vi skændes tæt sammen bagefter. kæmpe forskel tit, men hvis nofor forholdet til gen bliver uvenbofællerne. Cirka ner, er det hurtigt hver anden måned er der afsat en hel glemt, for man skal jo leve tæt sammen dag til sjove og afslappende aktiviteter bagefter. Ellers bliver det ikke et særligt for beboerne i de enkelte huse. I samgodt år,« siger hun. råd med husets kontaktlærer vælger de unge selv, hvad de vil bruge dagen på, og Det lille fællesskab gavner det store nogle tager derfor på udflugt til Zoo eller Modsat Morten, var Sofie ikke med fra Tivoli, mens andre hygger sig med mad skoleårets start. Først to måneder inde og film derhjemme. i efterårssemestret besluttede hun at »Det er jo en familie, du bor i – det tage på efterskole, og derfor stod hun lille hus der - så det er dejligt at lave ting overfor en ekstra udfordring, da hun sammen, der ikke involverer alle de anstartede. På det tidspunkt kendte de andre. Man kan bedre være sig selv, når dre elever allerede hinanden godt. man kun er 10-12 stykker fra huset. De »Folk havde jo fundet lidt sammen, ved, hvordan du er, og hvordan de skal men det var faktisk ikke så svært at håndtere dig, hvis du er sur eller ked af komme ind i fællesskabet, som jeg havde det.« • frygtet. Mine roomies tog nemlig godt

4 Gode råd til nye ’roomies’ 1. Vær åben og positivt indstillet. Giv noget af dig selv, så åbner andre sig også overfor dig. 2. Vær god til at give hinanden plads, men sig det også, hvis noget går dig på. 3. Husk at man får lov til at starte forfra på en efterskole, så vær ikke bange for at være dig selv. 4. Det er i orden også at være alene. Man behøver ikke at føle, at man går glip af noget, når andre på skolen laver noget sjovt. Det er i orden at trække sig lidt fra fællesskabet og tage en pause indimellem.

Nogle bliver vanvittige af rod, andre ser det ikke.

20

Efterskolen · 3. august 2017


EN VERDEN AF MULIGHEDER, VIDEN OG VENNER På teknisk gymnasium får du rig mulighed for at udvikle dig selv personligt, fagligt og socialt. Ud over en række af de traditionelle gymnasiefag, får du mulighed for at lege med – og forberede dig til studier inden for – kommunikation, it, design og medier, arkitektur, naturvidenskab eller sundhedsvidenskab. Som noget nyt har vi en studieretning med idræt og bioteknologi. Læs mere – eller se filmene – på aarhustech.dk/gym Sæt kryds i kalenderen! Orientering og vejledning om HTX, lørdag den 20. januar 2018, kl. 10.00 på Dollerupvej 2, 8000 Aarhus C og Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg. Teknisk Gymnasium Viby

Teknisk Gymnasium Skanderborg

AARHUS TECH Aarhus Gymnasium

KENDER DU EN, DER SKAL PÅ

EFTERSKOLE? EN PRAKTISK GUIDE,

med mulighed for personliggørelse, til de unge, som står overfor den spændende omvæltning, det er at skulle på efterskole. Derudover er bogen krydret med kreative indslag og essays af den ene forfatter Amalie, som er skrevet, mens hun selv var på efterskole og stod i alt det nye.


EfterskoleLIV

Forældre

Et hjerte for efterskolen Jes Aagaard er ekspert på dyr og natur, og bliver ofte brugt i Go’ Morgen eller Go’ aften Danmark. Han ved dog også noget om mennesker og relationer. Og ved siden af kærligheden til jagt og natur banker der et stort hjerte for efterskolen, hvor alle Jes’ tre børn selvfølgelig har gået Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Kaffe. Sort. Jes Aagaard byder velkommen og hælder gæstfrit op i rummelige krus. Vi sætter os i de rustikke, 50 år gamle, læderbetrukne Børge Mogensen stole ved det hjemmelavede, gedigne egetræsbord. Der skal koffein til at holde den kørende. Han har været oppe siden klokken fire om morgenen. På jagt. Og så bagefter på job i Dyrehaven, hvor han er ansat som biolog og naturvejleder hos Naturstyrelsen. Jes Aagaards hverdag er fyldt op med natur og jagt. Han er ekspert på området, og det er ham, de tager ind i Go' Morgen Danmark, når der skal gives gode råd til at fjerne flåter eller findes Karl Johan’er. Han har også siddet i Dyreetisk Råd i de sidste 4 år. Men ved siden af at være et inkarneret naturmenneske og jæger, så banker Jes Aagaards hjerte intenst for efterskolen og alle dens værdier. »Altså, jeg er jo en virkelig stor tilhænger af fællesskabet. Det betyder jo, at man anerkender, at mange af de ting, man skal i sit liv, er båret af et fælleskab. Og at mange af de udfordringer, man får i sit liv, i virkeligheden også bliver løst i kraft af, at man har et fællesskab. Og det har jeg dyrket i min familie,« fortæller Jes Aagaard. Han er – som han selv siger – rundet 22

Efterskolen · 3. august 2017

af et forblæst vestjysk hjørne, hvor han boede i Lemvig de første tyve år inden uddannelse, kæreste og job trak ham til København. Og så har han været spejder i hele sit liv. Han har lært, at man støtter hinanden, udvikler hinanden og udfordrer hinanden – hele tiden. Det har defineret rollemodeller og idealer, hvor det at være åben og demokratisk overfor andre mennesker, er det centrale. Det er de grundlæggende værdier, han har forsøgt at give sine børn. Og de værdier har familien Aagaard fundet på efterskolen, hvor alle deres tre børn har haft givende og blivende oplevelser.

skulle på efterskole. Det valgte de selv. Og forældrene måtte så spare sammen til opholdene som en investering i deres børns fremtid. »Det er jo ikke nødvendigvis bare evnen til at stave og lægge tal sammen, der er vigtige for vores børn. Og efterskolen leverer på det humanistiske plan. Her finder vi nogle af de værdier, der i dag er stærkt, stærkt nødvendige at have som menneske i et moderne samfund. Hvis du ikke evner at indgå i grupper, organisationer og kommunikative samfund, som ændrer sig hele tiden, så er man meget udfordret i dag,« siger Jes Aagaard.

Vigtige bløde værdier Det er dog slet ikke far og mor Aagaard, der har besluttet, at deres børn – Anna (25 år), Jens (21 år) og Astrid (17 år)

De der udenoms ting Det har ikke været muligt at samle hele familien i dag. De to store – Anne og Jens – er fløjet fra reden, og Astrid er i

Det er de der udenomsting. Evnen til at skabe et helt menneske, evnen til at være selvstændig, være reflekterende og dybest set evnen til at være demokratisk!


Jes Aagaard finder svar på mange af livets spørgsmål igennem sin store viden om natur, biologi og mennesker. For ham er efterskolen det helt rigtige svar på de udfordringer, som vores verden byder de unge i dag.

gymnasiet. Så Jes har bedt sine unger, som han kalder dem, om at give deres bud på, hvad der er det bedste, de har taget med sig fra efterskolen. »Det er de dér udenoms ting. Evnen til at skabe et helt menneske, evnen til at være selvstændig, være reflekterende og dybest set evnen til at være demokratisk. Det er det dannelsesmæssige. Det er det, de synes, efterskolen har givet dem,« fortæller Jes Aagaard og fortsætter: »Når talen falder på det uddannelsesmæssige siger de; aaaargh, det er ikk’ li’e dér, vi har fået mest valuta for pengene. Og de fortæller, de heller ikke har søgt det selv, men omvendt er de heller ikke blevet afkrævet nogen form for skarp faglighed.« Og netop dét ser Jes Aagaard som en udfordring for flere efterskoler. Han på-

peger, at man i en verden, hvor der er efterspørgsel på meget stor faglighed, skal passe på med at give køb på det, fordi de menneskelige værdier bliver mere væsentlige. Han er også begejstret for at flere og flere efterskoler specialiserer sig og tilbyder mere målrettede og professionaliserede linjer omkring eksempelvis innovation, musik, iværksætteri, idræt eller natur. »Jeg synes i høj grad, at efterskolerne løfter en opgave, som vores folkeskole ikke får lov til. Folkeskolen er blevet en politisk kampplads. Den selvbestemmelse og smule af pædagogisk selvstændighed, som jeg godt kunne tænke mig folkeskolen også har, den er blevet banket helt ned af strukturelle mål og kontrolregimer. Når først landspolitikerne er færdige, så overtager lokalpolitiker-

ne. Og det, der er tilbage, det er, hvilken farve toiletpapiret skal have siger en lettere oprevet Jes Aagaard. Han ser, at der er en frihed for efterskolerne til at skabe et væsentligt udfoldelsesrum. Payback time Netop derfor har Jes Aagaard selv taget en bestyrelsesplads på en efterskole. For at kunne bidrage til, at der sker en professionalisering. Egentlig var det lidt tilfældig, at han de seneste 5 år har fyldt en del af sin fritid ud med bestyrelsesarbejde for en efterskole. Pludselig kom Anne, den ældste datter og proklamerede, hun nu ville på efterskole. Det inspirerede senere de andre to søskende i flokken samt flere af familiens andre børn. »Så da jeg på et tidspunkt blev spurgt, • Efterskolen · 3. august 2017

23


EfterskoleLIV

Forældre

Det er real life. Og det er stærke sager. Der sker nogle tigerspring, når de selv kommer ud og øver sig i trygge rammer.

om jeg kunne tænke mig at stille op til bestyrelsen, når jeg nu havde haft tre unger på efterskole, tænkte jeg: O’kay, det er måske tid til lidt payback. Vores samfund ændrer sig. Det gør de normer, vi eksisterer under også, og der stilles nye krav til de unge. Jeg synes faktisk, det er rigtigt sjovt at være med til at skabe det grundlag, hvorpå skolen udvikler sig,« siger Jes Aagaard. Han har ikke længere en snæver egoistisk interesse i at få en god skole for sine egne børn, men der kan komme børnebørn på et tidspunkt, siger han med et smil. Det er dog mere ønsket om at bidrage til en professionalisering af efterskolen, der motiverer den energiske biolog. Han vil gerne bidrage til en proces, der udvikler professionelle efterskolelærere og en professionel efterskole. »Det, at det ikke nødvendigvis er et kald, hvor det er mig som menneske, der går ind i forhold til eleverne, men at det er mig, som faglærer, der giver eleverne nogle værktøjer og hvis de ikke virker, så kan jeg tage noget andet værktøj op. Det er det, jeg mener med at få en professionel rolle til det at være lærer eller faglærer på en efterskole. Du må stadig have engagementet i det, men du skal skabe den der professionelle holdning til det. De rollemodeller, som nogen efterskoler har kaldt på, har måske haft en meget personlig tilgang,« mener Jes Aagaard. Han oplevede, at der tidligere sad en bestyrelse af gamle, velmenende lærere. Der skete det, at når lærerne gik 24

Efterskolen · 3. august 2017

på pension, så indtrådte de i skolebestyrelsen i stedet for. »Og så havde man sådan set lidt af en venneklub. Det er fint, hvis skolen fungerer godt. Men hvis man vil have en efterskole med en klar akse, dels til forældre og dels til det omkringliggende samfund, så skal man have en professionel bestyrelse, der kan tage vare på, at skolen er levedygtig både økonomisk og pædagogisk. Det synes jeg, er smaddersjovt at være med til,« fortæller han. Der er naturligvis også et professio-

Jes Aagaard finder også stor inspiration i det frivillige bestyrelsesarbejde for efterskolen.

nelt og personligt element i Jes Aagaards engagement som bestyrelsesmedlem. Og han arbejder for, at eleverne kommer ud, slipper klasseværelserne og lærer i naturen. Samtidigt er han begejstret for sine bestyrelseskollegaer, efterskoleforstander og lærere. »Jeg oplever som bestyrelsesmedlem mange fantastisk gode diskussioner med mine dygtige bestyrelseskollegaer. De har nogle vinkler, der giver mig gode perspektiver på verden, som jeg kan bruge i min hverdag som naturvejleder,« fortæller Jes Aagaard. Han håber, flere forældre vil involvere sig i efterskolernes bestyrelsesarbejde. Også selvom deres poder kun skal gå et eller to år på efterskole. Tigerspring i trygge rammer Er det tiden og pengene værd at sende sine børn et eller to år på efterskole i dag? Ja, mener Jes Aagaard. Han husker dog, hvorledes hans far i gamle dage truede ham og tvillingebroren med, at de ville blive sendt på efterskole eller ungdomsskole på grund af en karakterbog med anmærkninger om, at de snakkede for meget i timerne. »Det var jo dengang, hvor det var nummeret lige før ungdomsfængsel. Det var en straf, at komme på efterskole… – ungdomsskole, hed det vist dengang. Men da vores børn ville på efterskole fattede vi meget hurtigt sympati for både lærerkollegiet og skoleforstanderen. Som forældre kunne vi se, det var nogle helt


fantastiske muligheder for, at vores unger kunne udvikle sig i en tryg ramme,« fortæller Jes Aagaard. Han har, som han selv siger, forsøgt at opdrage sine børn i 14-15 år med mere eller mindre held. Han mener derfor, de unge har stor gavn af at komme ud i den virkelige verden og opleve virkelig kommunikation – ikke kun via en skærm. De skal også prøve at være sammen 24/7. »Man kan lugte, når ens venner prutter, og høre når de snorker om natten. Det er real life. Og det er stærke sager. Der sker nogle tigerspring, når de selv kommer ud og øver sig i trygge rammer. Jeg synes, vi har fået foræret nogle unger retur fra efterskolen, som alle har gennemgået en enorm udvikling og lært at være selvstændige og tage ansvar,« siger en glad Jes Aagaard og fortæller, at børnene har fået styrket deres personlighed og tro på sig selv, og endvidere har fået en masse fantastisk gode relationer og et kæmpe netværk. Obligatorisk efterskole for alle Efterskolen har rammerne og mulighederne for at hjælpe de unge på vej videre i livet – både med den personlige udvikling samt videre mod uddannelse og job. »Det er det efterskolen kan. Fordi, den har de unge 24/7. Også når det er svært. Du kan godt opretholde en facade et stykke tid, men det kan du ikke et helt efterskoleliv, fordi du på et tidspunkt må møde verden, som du er. Og få andre til at forholde sig til den, du er, og forstå andre som de selv er. Det er den der øvelse i at kunne tolerere andre, men også at kunne håndtere andre,« fortæller Jes Aagaard. Han er overbevidst om, at efterskolen har kvalificeret hans børn til den videre færd ud i uddannelse og job. Undersøgelser viser også, at efterskoleelever har en bedre evne til at begå sig i samfundet og på uddannelser. De, der har en efterskoleuddannelse scorer højere og er mere vedholdende på de videregående uddannelser. Jes Aagaard er derfor også fortaler for, at efterskolen faktisk burde være obligatorisk som en automatisk over-

Datteren Astrid har lært, at forældre også er forskellige, og at det giver vennerne på efterskolen forskellige forudsætninger

bygning på folkeskolen. Han er så entusiastisk omkring hele efterskoleideen, at han sad og ventede i 45 minutter i telefonslusen, da DRdebatten havde en åben, politisk debat om ambitionen for at fjerne tilskuddet til efterskolerne. »Hvorfor ikke placere efterskolen ind i folkeskolen. Det der med at skabe en meget mere forpligtende uddannelsesramme i relation til folkeskolen, eller gøre efterskoleåret obligatorisk, vil give masser af fordele for samfundet, og det vil være med til at knække den der sociale arv og hjælpe de, som aldrig nogensinde får chancen,« mener Jes Aagaard. At turde give slip Datteren Astrid på 17 år er kommet hjem fra gymnasiet. Hun falder hurtigt, let og naturligt ind i vores samtale i alrummet. Hun fortæller, hvorledes hun oplevede den første tid på gymnasiet: Der var en kæmpe forskel på de elever, der havde været på efterskole og de, der ikke havde. Efterskoleelever har en selvstændighed og evne til at gå ind i en proces, der er større og mere engageret, end hvis man er vant til at verden bliver serveret for en, har hun erfaret. Astrid er glad for sit efterskoleophold, da det har givet hende masser af forskel-

lige billeder på verden og den forskellighed, der er omkring os. Blandt andet at ikke kun elever og venner er forskellige. Det er forældre også. »Jeg synes, det var sjovt at se, hvor forskellige forældre er. De agerer forskelligt, og det er også noget, man skal lære at håndtere som ung. Min veninde Lea’s mor er meget anderledes end min. Hun er enemor til tre børn, muslim, og så var Lea det første barn på efterskole. Jeg var det tredje i en flok. Så der var forskellige forudsætninger for, hvor løse tøjler vi fik under vores efterskoleår,« siger Astrid. Hun mener, at forældrene generelt skal lære at give lidt slip og ikke tage deres barn hjem hver weekend. De unge vil nemlig også gerne være på efterskolen, passe sig selv og lære hinanden at kende. Far Aagaard bakker sin datter op. »Ja, vi forældre skal turde tro på, at ungerne nok klarer sig selv. Også selvom det er svært. Det ér en kæmpe udfordring for nogle, i den der overgang fra at være i en tryg familierelation, til det at skulle være i en stor flok med mange nye rammer. Nogle lider jo stærkt af hjemve, og dér skal man som forældre turde tro på, at selvom et barn græder meget, så er der ikke nogen, der er døde af det. Og i virkeligheden bliver man stærkere af at overleve det,« siger Jes Aagaard. • Efterskolen · 3. august 2017

25


Uddannelsesvalg

Foto: Mogens Laier

Elever

Efterskolen har gjort os sikre på vores studievalg 26

Efterskolen · 3. august 2017

Gymnasium, erhvervsskole eller noget helt tredje? Når de unge forlader landets efterskoler, står de overfor et stort valg. For Kirstine, Stine og Noa, som netop har afsluttet henholdsvis 9. og 10. klasse på en efterskole, har valget af ungdomsuddannelse dog ikke været svært. Det gælder nemlig for dem alle, at efterskolen har gjort dem mere sikre på sig selv og deres – ganske forskellige – studievalg


Tekst: Marie Enevoldsen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk

Gymnasium + mekaniker

Jeg tror, mekanikeruddannelsen er super sjov. Det er jo en slags Lego for voksne. Kirstine Paolina Fotel er 16 år og har netop afsluttet 9. klasse på sin efterskole. Hvad vil du læse bagefter? »Jeg har søgt ind på amtsgymnasiet i Roskilde. Når jeg er færdig på gymnasiet, vil jeg gerne være mekaniker – og når jeg så bliver 21, vil jeg måske søge ind som politibetjent. Idéen om at læse til mekaniker kom efter, at jeg var til et racerløb, mens jeg gik her på skolen.« Hvad tiltrækker dig ved uddannelsen som mekaniker? »Jeg tror, mekanikeruddannelsen er super sjov. Det er jo en slags Lego for voksne. Da jeg var lille, var jeg et kæmpe legebarn, som syntes, det var sjovt at få ting til at fungere.« Har efterskolen påvirket dit valg af studie? »Jeg har fået en bedre fornemmelse af, at jeg kan. Før var jeg ikke sikker på, at jeg var god nok, eller at mine karakterer var gode nok. Jeg har lært virkelig meget på efterskolen og er blevet rigtig meget bedre til mange ting fagligt. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg har gidet på en anden måde, og det var som om, lærerne også gad på en anden måde. Der var en stemning af, at vi skal nok klare det. Jeg får aldrig den der nervøsitet, som siger, at det her kan jeg ikke, og jeg kommer nok ud fra eksamen med -3. For jeg havde fået opbakning hele vejen.« •

Efterskolen · 3. august 2017

27


Elever

Pædagogisk assistent på SOSUuddannelsen

Uddannelsesvalg

Derhjemme vender man alting med sine forældre – det gør jeg ikke her på efterskolen. Stine Andreasen er 17 år og har netop afsluttet 9. klasse på sin efterskole. Hvad vil du læse bagefter? »Jeg vil gerne på SOSU-uddannelsen i Næstved og tage den pædagogiske linje, for jeg vil gerne hjælpe udsatte børn. Jeg har altid vidst, at jeg ville være pædagog, men eftersom jeg ikke passede min 9. klasse i første omgang, blev jeg rigtig usikker på, hvad jeg faktisk ville med mit liv. Så startede jeg forfra på 9. klasse her på efterskolen, og nu er det kommet på plads.« Hvorfor tror du, at det er sket på efterskolen? »Det er fordi, jeg var hjemmefra. Jeg skulle selv tage beslutninger uden mine forældre, og det gjorde mig meget mere selvstændig. Derhjemme vender man alting med sine forældre – det gør jeg ikke her på efterskolen.« Hvorfor vil du læse på SOSU-uddannelsen? »Jeg var engang på Julemærkehjem. Det bånd, jeg fik til de lærere, som hjalp mig igennem den tid, var unikt. Det er lidt ligesom her på efterskolen. Min største drøm er at komme ud på et Julemærkehjem og dele ud af mine erfaringer fra dengang, jeg selv var der.«

28

Efterskolen · 3. august 2017


Handelsgymnasium + politiskole

Vi har haft en masse fede valgfag, og det har stille og roligt trukket mig væk fra skoletrætheden. Noa Jepsen er 17 år og har netop afsluttet 10. klasse på sin efterskole. Hvad vil du læse bagefter? »Jeg skal på HHX (handelsgymnasium, red.) i min egen hjemby, og derefter vil jeg gerne starte på en politihøjskole.« Hvorfor vil du det? »Jeg vil rigtig gerne have en karriere indenfor politiet, men så skal man have en gymnasial uddannelse og STX (alment gymnasium, red.) er ikke lige noget for mig. Jeg har været skoletræt de sidste fire år og har kæmpet rigtig meget med mine karakterer og med min skolegang. Det var blandt andet derfor jeg tog et efterskoleår i 10. for at komme lidt væk fra det hele og for at få en anden type undervisning, end den jeg plejede at få derhjemme.« Har tiden på efterskolen haft betydning for dit studievalg? »Ja, jeg vil sige, at næsten alt har rykket sig på det år. På efterskolen har vi fået lov at tage en masse beslutninger selv. Det har gjort mig mere villig og frisk på at studere videre derhjemme. Efterskolen er meget forberedende – også socialt.« Har tiden på efterskolen rykket på din skoletræthed? »Vi har haft en masse fede valgfag, og det har stille og roligt trukket mig væk fra skoletrætheden. Jeg tror egentlig først, jeg opdager, hvad jeg har taget med mig fra efterskolen, når jeg kommer hjem.«

Efterskolen · 3. august 2017

29


StudieLIV

Uddannelsesvalg

»Jeg er en af dem, der mener, at efterskolerne bør hyldes, da de giver så meget til de unge mennesker midt i den dannelsesrejse, der skal hjælpe dem med at finde svarene på, hvem de er, og hvem de gerne vil være. På efterskolen er de unge midt i puberteten, altså i gang med at løsrive sig. Når de nu møder nye voksne, er sammen med nye kammerater og skal fungere i et fællesskab, bliver de hele tiden udfordret på, hvem de er.« Lola Jensen, familievejleder

Personlig udvikling

»Simon blev en anden dreng af at gå på efterskole i 10. klasse. Han fik selvtillid og blev mere udadvendt. Han kom til at spille godt sammen med andre, og der er ingen tvivl om, at han udviklede sin egen personlighed meget i løbet af det år.« Lars Løkke Rasmussen, statsminister og far, om sønnens år på efterskole

Tjekliste til livet

»Bare det at vaske tøj, bo sammen med nogen, man ikke kender, stå foran en flok fremmede mennesker. Det er som om, man får en tjekliste på alle de ting, man skal igennem for at blive voksen, og så er det ellers bare at gå i gang. Jeg havde mange førstegangsoplevelser på efterskolen.« Ida Corr, sanger 30

Efterskolen · 3. august 2017

Vejlederen er tæt på På efterskolen er vejlederen tæt på, så uddannelsesvalget kommer til at spille en del i løbet af skoleåret. På efterskolerne er det nemlig en eller flere af lærerne, der også fungerer som vejledere, og dermed vil eleverne opleve en integreret vejledning som en naturlig del af skoledagen. »Vejlederen er også tæt på elevens faglærere og på kontaktlæreren. Man kan derfor lynhurtigt skabe et samlet billede af, hvilke styrker og udfordringer en elev står med,« siger konsulent i Efterskoleforeningen, Lis Brok-Jørgensen og peger på, at samarbejdet omkring blandt andet uddannelsesparathedsvurderingerne har lettere kår, og vurderingerne derfor får høj kvalitet. »Gennem efterskolens vejledning er der særligt gode muligheder for også at fokusere på den unges personlige, faglige og sociale forudsætninger og skabe et billede af det hele menneske. Og det er jo netop de tre forudsætninger, der ligger til grund for uddannelsesparathedsvurderingen,« siger hun og fortæller, at efterskolernes vejledning er af mindst samme kvalitet som den, man møder i UU-centrene.

Uddannelsesguiden (ug.dk) Her finder du aktuel og fyldestgørende information om alle offentligt anerkendte uddannelser i Danmark. Ug.dk giver mulighed for på egen hånd at finde svar på faktuelle spørgsmål om uddannelse og job eller at hente inspiration og støtte til uddannelsesvalget. eVejledning
 UddannelsesGuiden omfatter desuden eVejledning, hvor du kan chatte eller ringe til en vejleder. Også i weekenden, når dit barn er hjemme fra efterskolen. Hjælp til forældrene På Uddannelsesguiden er der et afsnit, som giver bud på, hvordan forældrene kan hjælpe deres børn med uddannelsesvalget (www. ug.dk/6til10klasse/tilforaeldre), og der findes link til forældreguiden, som på facebook giver mulighed for at dele erfaringer og få svar på en række spørgsmål. •

Foto: Emil Klitsgaard

Løsrivelse


DIN UDDANNELSE DIT VALG – DIN FREMTID

ER DU VILD MED … ROBOTTER, IT, METAL, GASTRONOMI, MOTOR, SUNDHED, DESIGN ELLER BYGGERI, SÅ TAG EN UDDANNELSE TIL BÅDE HOVED OG HÆNDER. Mange af vores uddannelser kan også tages som EUX. EUX = Håndværk + studenterhue

FIND DINE

fremtidsdrømme

PÅ SDE.DK


Portræt

Fællesskab

Elsk T-shirten sender sit eget tydelige budskab, som Peter Mygind elsker. »Jeg har faktisk taget den på i dagens anledning,« siger han, da vi sætter os for at snakke om fællesskab, social ansvarlighed, efterskole, unge, forældre- og lærerroller. Som samtalen skrider frem bliver det tydeligt, at det at elske er noget, Peter Mygind tager alvorligt og har taget ind. I sit hjerte. I alle faser af sit liv. Tre etager med hjerterum Peter byder hjertevarmt på kaffe i den hyggelige villa i Charlottenlund. Han er meget åben, imødekommende, umiddelbar og frem for alt autentisk. Her bor han med sin familie. Én stor familie. I én megastor villa. Tre etager med hjerterum. Øverst bor Tove, der er Peters svigermor. Hun har taget imod invitationen om at komme og blive en del af storfamilien, passe på og blive passet på. Og på første etage er sønnen Julius på 25 år netop flyttet ind med sin kæreste. »De er gravide, og jeg er simpelthen så glad for, Julius og kæresten er flyttet ind,« fortæller Peter Mygind. Det har nemlig altid været hans drøm at samle alle i familien under ét tag. Peter’s Mor, Jytte Abildstrøm, bor der dog ikke. »Hun er meget optaget af at forandre sig i en økologisk retning, og stortrives i et bofælleskab i Roskilde. Vi har desværre alt for få solfangere, muldtoiletter og genbrugsmaterialer i vores hus til, at hun kan bo her. Men hun kommer her meget tit, og hun er bedste venner med svigermor,« fortæller Peter. Han bor i stueetagen med sin kone gennem godt 26 år, Performance- og erhvervscoach Lise Mühlhausen, og yngstesønnen Valdemar på 19 år, der netop er blevet student. •

32

Efterskolen · 3. august 2017

Elsk med Mygind Peter Mygind er vokset op med masser af kærlighed, og han har masser at gi’ af. Han har lært sig selv ikke at råbe af andre, og at man kommer langt med kærlighed og respekt – både til sig selv og til andre. Vi har mødt ham til en snak om forældre og efterskolens betydning for de unge Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk Foto: Claus Peuckert


Efterskolen ¡ 3. august 2017

33


Portræt

Fællesskab

All you need is … social ansvarlighed Der er masser af kærlighed i Peter Myginds liv og dét, der betyder allermest for ham, er rollen som forældre. »Der er ingen tvivl om, at det at være forældre er mit livs nøglepunkt. Lise og jeg møder hinanden, for godt 26 år siden, og hun bliver gravid efter 5 uger,« fortæller Peter. Han indskyder med et skævt smil, at det jo går hurtigt, når Scorekaj er på banen. Så bliver han seriøs i blikket igen: »Da jeg står dér og ser Lise føde Julius på Hvidovre Hospital, da går det op for mig, der er noget, som er meget større end mig selv.« Peters verdensbillede styrter dog i grus, og familien bliver væltet voldsomt omkuld, da Julius i sit 13’ende år bliver overfaldet på Svanemøllen Station på vej hjem fra skole. Til trods for politiets forsikringer, om at sådan noget statistisk ikke sker igen for samme person, bliver Julius overfaldet igen, tre uger senere. Han er tæt på hjemmet i Charlottenlund, da en helt anden gruppe unge slår, sparker og bestjæler ham. I begge situationer er der ingen af de forbipasserende, der hjælper. »Jeg var vildt frustreret. Løb ud på gaden for at finde dem, men væk var de... Dér stod vi. Nedbrudte, usikre og ulykkelige. Det lykkedes at få samlet frustrationerne konstruktivt til en artikel i Politiken omkring social ansvarlighed: Hvad er det for et samfund, vi gerne vil have? Hvad er det for et samfund, vi gerne vil være?« fortæller Peter Mygind. Det bliver starten på hele rejsen omkring social ansvarlighed og fælleskabets betydning, hvor forældreroller og voksnes ansvar udgør en helt central del af Peters livsmission. »Jeg har fundet af, jeg som skuespiller har et godt værktøj til at formidle, til at kommunikere. Det har jeg valgt også at bruge i denne sags tjeneste – som den private Peter Mygind.« I dag rejser han rundt og formidler sit elskelige budskab om fællesskab og so-

cial ansvarlighed. Han har besøgt mere end 500 efterskoler og skoler, han holder op mod 80 foredrag om året, og så er det også blevet en eye opener for ham selv – som menneske. Når far råber Specielt én oplevelse har gjort dybt indtryk. På et tidspunkt efter overfaldene på Julius er de alle samlet hos en familieterapeut. Den yngste søn Valdemar er da 9 år. Terapeuten spørger Valdemar, om han kan fortælle lidt om sin familie? Om der er noget, der går ham på? Valdemar ved ikke helt, hvad han skal svare, og der opstår en lang pause. »Men så siger min 9-årige søn pludseligt: Grunden til at jeg råber så højt, det er fordi, det gør min far også…« fortæller Peter Mygind flovt og fortsætter: »Jeg kan love dig for, det rammer mig lige i hjertet. Og jeg beslutter mig for, at jeg vil

gør noget grimt mod mig, og samtidigt siger: Du er en idiot, en fucking idiot! Så kan jeg love dig for, at det eneste, du tænker, det er: Narrøv! Du tænker ikke: Gud?! Han kalder mig en idiot. Så må jeg jo lige tænke over, hvad jeg gør.« Pas på hvad I siger – og gør Peter Mygind er bevidst om, at efterskolerne har de unge i en sindssyg svær tid. Det er 9-10 klasses elever, der har en teenagehjerne, som kan lukke ned. Der er simpelthen nogle ting, den ikke kan. »Empati og alle de her almindelige ting, som vi kender, de er der slet ikke på samme måde. De unge lever her og nu. Altså, den fest i aften, det er den vigtigste fest i hele livet, så jeg er ligeglad med alle de andre fester. Indtil der er en ny – om fire dage …« siger Peter og griner. Samtidigt kan det også være svært at være voksen. Voksne kan også blive revet med, blive ophidsede og få grænser overskredet. »Kunsten er derfor, at voksenautoriteterne ikke må glemme, hvor stor en værdi, de har for det enkelte unge menneske. Det kan man godt glemme, når tiden går. Jeg prøver hele tiden at minde lærere og pædagoger om, at I skal bare vide én ting: Én sætning, I siger til et ungt menneske, kan påvirke det menneske resten af livet!« advarer Peter Mygind, der også har et bitte til alle forældre: »Jeres forældrerolle er meget større, end I går og tror. I påvirker jeres børns adfærd, hvordan de ser og møder verden. Spørg lige dig selv som forældre: Hvordan forholder dine børn sig til verden, når de er vrede og ophidsede? Hvordan har du selv forholdt dig? Jeg kan love jer for, jeres børn er et spejl af os. Derfor tænker jeg også rigtigt meget over, hvordan jeg selv er som forældre.«

I skal bare vide én ting: Én sætning, I siger til et ungt menneske, kan påvirke det menneske resten af livet!

34

Efterskolen · 3. august 2017

lære at sætte mig i respekt. Jeg vil lære at sætte grænser, uden jeg behøver råbe. Og ja. Jeg har råbt af mine børn. Og jeg har aldrig haft en lykkelig udgang af det!« Peter har siden studeret emnet og er blevet inspireret af begrebet ”Ikkevoldelig-kommunikation”. Det handler om at bruge sin indfølingsevne til at vise medfølelse. Uanset hvad det menneske, du står overfor, siger eller gør, så skal du tænke over, hvordan du får et andet menneske til at tænke over, hvad vedkommende gør. »Det tænker jeg selv rigtigt meget over – i mit liv: Hvordan kan jeg kommunikere med dig, så du tager det til dig. Så du får lyst til at lytte, og måske også får lyst til at ændre adfærd af egen vilje. Hvis du

Kærlighed til de svage og stille Peter er ikke typen, der har manglet charme, selvtillid og lækkert hår. Han har været fremme i skoene og klaret sig. Selv i hårde tider, da han som kun


14-årig blev sendt alene på kostskole i Schweitz af sin far. Peters forældre var netop blevet skilt, og den unge Peter var lidt for vild, festede døgnet rundt og drak noget alkohol. På kostskolen oplever han for første gang ensomhed, og hvor svært det kan være at komme ind i fælleskabet, når man ikke kan ”sproget”. Han lærer sig dog hurtigt at tale tysk og bliver en del af fællesskabet på kostskolen. »Jeg har altid jagtet fællesskabet for at blive en del af det. Så jeg har altid været bevidst om, hvad det kræver at komme ind i et fællesskab, men også hvor svært det er, hvis du ikke lige har den der udadvendthed og det mod, der skal til. Derfor har jeg altid været opmærksom på de svage i fællesskabet,« fortæller Peter. Han overlevede 5 år på kostskolen og afsluttede med en god eksamen. Peter siger selv, det kun lykkedes på grund af trygheden, han oplevede i barndommen sammen med sin morfar og mormor samt forældrenes åbenhed overfor fremmede mennesker, som han havde med i bagagen. Han havde en grundfølelse af, at han nok skulle klare den. Undervejs flyttede Peter så på værelse med en, der stod helt udenfor fælleskabet. »Jeg var ikke den, der gik direkte ind, når nogen blev moppet. Jeg var ham, der samlede op. Jeg ville beskytte ham og mobningen aftog også, fordi han boede med mig. Men det var hårdt, fordi jeg satte mig selv i en situation, hvor man er mikroskopisk tæt på selv at blive et moppeoffer.« Peter Mygind har altid antennerne ude efter de svage i fællesskabet. Og i dag får han tit henvendelser fra både unge og voksne, der skriver til eller møder ham med: ”Jeg er ikke en del af fællesskabet, jeg bliver moppet. Hvad skal jeg gøre?” »Eksempelvis var jeg ude og holde foredrag, og så står der lige pludselig en forlegen dreng foran mig. Jeg siger hej og spørger: Hvordan går det? Har du det godt? Har du det godt i din klasse? Nej, svarer han. Og så bryder han fuldstændig sammen,« fortæller Peter. Han havde heldigvis god tid den dag. Så

han bruger to timer på at få drengens 23 klassekammerater til at se vigtigheden i, at vi alle sammen har et ansvar for, der er ikke nogen, som er ensomme eller ulykkelige i klassen. »Det kan jo have store konsekvenser, når der er nogen, som er ulykkelige på holdet og ikke har nogen at hænge ud med. Pludselig er der en, som forlader efterskolen med store sår på sjælen.« siger Peter. Nyt liv på efterskolen Det kan tage lang tid og sætte dybe spor, når man som ung står udenfor fællesskabet. Efterskolen kan dog tilbyde et frirum, hvor mange vokser, får en ny mulighed for at være den de er, og blive en del af fælleskabet. »Mange ensomme unge eller moppeofre fortæller mig, hvor dejligt det er på efterskolen. Pludselig er du i et nyt fællesskab. Du får renset ud i alle de måder, folk tidligere har set på dig. Du nulstiller ligesom. De unge fortæller, de på efterskolen oplever, at andre har det ligesom dem selv. Og de begynder at kunne sætte ord på, hvad de har oplevet, og hører andre fortælle det samme. Det er jo også der, man som voksen bliver lidt glad for, man ikke står alene med alle livets problemer. Du ved, når man møder en ven, der fortæller, at livet s’gu ikke bare er en dans på roser. Livet er hårdt nogen gange, det gør ondt, og man bliver deprimeret. Det skal vores børn også lære. Det er okay at være ked af det, ulykkelig og vred. Det er en okay følelse. Det handler ikke om at undertrykke den, det handler om at finde ud af, hvor det kommer fra, hvorfor den er der. Og prøve at acceptere det eller selvfølgelig også prøve at gøre noget ved det, hvis man kan det.« fortæller Peter Mygind. I Peters verden skal man bruge

• Efterskolen · 3. august 2017

35


Portræt

Fællesskab

tid på at spotte de stille unge, der måske kan have brug for hjælp til at blive en del af fællesskabet. Der skal være plads til forskellighed. Man skal kunne tage konflikter frem og løse dem. Og så skal man passe på hinanden. »Mit åbningsspørgsmål er altid: Hvad er det vigtigste ved at gå på efterskole? 99,9% svarer: At have nogen venner! Så fællesskabet er enormt vigtigt. Fællesskabet er jo, der er nogen, der ser dig, og der er nogen, som anerkender dig, for den du er.« En moppet Mygind Der er også en skrøbelighed i Peters liv. Måske blev det grundlagt, da han i 8. klasse spillede en af hovedrollerne i skolekomedien. »Det var mit livs lykkeligste øjeblik – i hele mit folkeskoleliv. Og den jeg så allermest op til, min dramalærer, siger så efterfølgende til mig: Du bliver aldrig skuespiller!« fortæller Peter trist og sender et budskab til alle lærere og forældre: »Lad være med at sige til nogen, om de bliver til noget eller ej. Lad være! I har ingen anelse, om vedkommende har et talent. Altså: Hvad er et talent? Ja, der vil altid være nogen, der stråler mere end andre, men ikke dermed være sagt, at den, der ikke stråler, ikke har et talent! For som jeg siger til de unge: Hvis du gør dig umage, har du en chance for, din drøm går i opfyldelse, men der er ingen garanti for noget. Jeg har haft store drømme som ung, og jeg kan love dig, jeg har nået kilometer videre end, jeg har drømt om…« Oplevelsen med dramalæreren sidder dybt i Peter, og han har siden skullet lære sig selv at reagere og sige fra, når nogen overskrider hans grænser. Som næsten 54årig skuespiller har han oplevet masser af succes, vundet Emmy’er og er blevet kåret til årets skuespiller, man han slås stadigvæk med et lille mindreværd. 36

Efterskolen · 3. august 2017

»Forleden optrådte jeg foran en masse mennesker. Jeg var konferencier, og jeg sang med et band. Og alle var simpelthen så glade, og jeg fik så meget ros. Så er der lige én kvinde, der kommer hen og siger: ”Jeg har totalt gehør. Jeg kan høre hver en falsk tone. Og du skal bare vide: Du synger falsk, Peter Mygind. Du synger ikke bare lidt falsk. Du synger sindsygt, piv falsk.” Og hun bliver ved, og hun bliver ved... Og du ved, for nogle år siden, der havde jeg ligesom gået ind og prøvet at forstå og lytte, men her kunne Jeg bare mærke: Sådan skal du bare ikke tale til noget menneske. Det vil jeg sim-

…pludselig er du i et nyt fællesskab. Du får renset ud i alle de måder, folk tidligere har set på dig. Du nulstiller ligesom.

pelthen ikke finde mig i! Du skal slet ikke tale sådan – til mig. Eller til noget menneske. Og så gik jeg bare…« fortæller Peter Mygind. Det er tydeligt, han ikke helt kan give slip på den oplevelse. Han pointerer, hvor vigtigt det er, vi også lærer vores børn og unge at sætte grænser. Når nogen gør eller siger noget ydmygende, grimt eller dårligt. De skal lære at sige stop! »I virkeligheden handler det om, at de unge skal lære at acceptere sig selv, og ikke bruge så meget energi på, hvad andre måtte mene. Det er noget, vi alle sammen slås med. Men vi bliver stærkere af at have gode venner. Jeg ved, det kan være rigtigt svært, men jeg er fuldstændigt overbevidst om, der er en ven til os alle sammen derude. Det kræver bare noget mod, og at man holder af sig selv – som udgangspunkt – for at kunne nærme sig et andet menneske. Man skal stole på, at jeg er o’kay.« siger Peter Mygind og fortsætter: Jeg plejer at fortælle de unge, at det er dem, der hælder lort i hovedet på dig, der har et problem. Det er ikke dig, der fejler noget. Prøv simpelthen at tænke på, det har intet med mig at gøre. Det kan fan’me være svært, hvis det foregår dagligt. Til sidst begynder skallen at krakelere. Tænk bare på, at jeg – store, stærke Peter Mygind – bruger to dage på at forholde mig til én kvindes, latterlige, uforskammede, grænseoverskridende kommentarer. Det gør mig vred og ophidset. Og jeg tænker: o’kay, man må have lort i butikken, siden man har brug for at hælde det ud over mig. Samtidigt siger jeg til mig selv, at jeg elsker mig selv og accepterer mig selv, for den jeg er. Jeg ér den, jeg er, og jeg har det talent, jeg har. Og til slut sender jeg hende kærlighed og tilgiver hende!« slutter Peter Mygind. Peter Myginds mantra er i øvrigt: ”Jeg tilgiver dig og sender dig kærlighed”. Elsk! •


Højskolesangbogen Alle tiders efterskolesangbog med 572 sange til hele livet

“Der ligger et stærkt dannelsesideal i at møde både ældre og nyere sange i Højskolesangbogen. Det skaber et kulturelt fundament.”

”Højskolesangbogen er stadig skoleformens foretrukne.” Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Rasmus Skov Borring, pianist og komponist til bl.a.“Gi’ os lyset tilbage”

Normalpris kr. 215,-

Rabatpris kr. 183,- pr. stk. ved køb af mindst 20 højskolesangbøger.

NYHED! Det Blå SaNghæfte med 17 nye sange og cd med akompagnement. hæfte 25,-/cd 99,-

17 nyE SanGE

ork ew f th ro ne ow

rodu rep

served. Unauthorised ced re copy ing, hir

ing , le nd ing

,p

nd

ing of this recording pro hibite dcast broa d.

eP rod of t h

a ce

© all r ights

an

rakk ompa Pian ist: R gnemen t til asmus skov fællessan borr g ing

rm rfo pe

Klave

ic

de s a n t bl å ghæ fte

uc er an d

e

l ub

th

SanGhæfTE mEd 17 nyE SanGE

dbs20

16 © ff

d’s fo rlag

App med sangene hent app med højskolesangbogen og det blå sanghæfte i Google Play eller apple app Store. app’en rummer sangtekster, melodier, noder og baggrundstekster.

SanGBøGERnE kan køBES På:

hojskolesangbogen.dk


UngdomsKULTUR

Snus

Snuser din teenager?

Forældre kan være med til at bremse eskalerende misbrug af snus, hvis de taler med deres børn om den nye subkultur, som er mere udbredt end de fleste tror

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Opdragelse

Snus er blevet ret udbredt blandt de unge de sidste par år. Og selvom mange unge helt ned i 7.-8. klasse har kendskab til snus, så er forældrene ofte uvidende om problemet. Snus er lettere at skjule end cigaretrøg, hash og alkohol. »Jeg vil sige, at snus er ret udbredt. Jeg har ikke været ude til et møde blandt unge det sidste havlandet år, uden der også er nogle, der bringer snus op som et emne. Tidligere hørte vi slet ikke om det,« siger ungebehandler Torben Vangsted fra Unge og Rusmidler i Odense Kommune. Flere undersøgelser peger på et udbredt fænomen. En profilanalyse fra Odense siger, at 22 procent har prøvet snus, mens 4 procent bruger det dagligt. Andre undersøgelser fortæller om et større antal daglige brugere. »Omfanget udvikler sig ret meget i øjeblikket, så det vil ikke undre mig, hvis det reelle antal brugere er højere nu,« siger Torben Vangsted. Også på efterskolerne er snus blevet en helt almindelig udfordring. For ligesom efterskolerne har regler om at eleverne ikke må indtage alkohol, hash eller ryge, så er det også bandlyst at bruge snus på efterskolerne. Alligevel var der i sidste skoleår en lang række eftersko38

Efterskolen · 3. august 2017

Snus er blevet en del af ungdomskulturen. Derfor rammer trenden også efterskolerne, siger efterskolelærer Stine Bossen.

ler, som kunne konstatere, at deres elever havde stort kendskab til snus. Nogle steder blev eleverne sendt hjem for at tænke sig om. En del af ungdomskulturen »Snus er blevet en samfundsudfordring som også rammer efterskolerne. Det er som om snus, pludselig er blevet en del af ungdomskulturen, og når mange unge er samlet et sted som på en efterskole, så bliver det naturligvis også en problemstilling, som bliver ret synlig for os,« fortæller efterskolelærer Stine Bossen, der også sidder i Efterskolefor-

eningens bestyrelse. Før sommerferien deltog hun netop i et kursus om, hvordan efterskolerne kan håndtere problematikken. Efterskoleforeningen ønsker sammen med efterskolerne at udbrede viden og redskaber, så snus ikke udvikler sig til et uoverstigeligt problem på de enkelte efterskoler. »Vores bedste råd er, at efterskolelærere og forældre går i dialog med de unge. Vi har en fælles udfordring, som vi er nødt til at tale åbent med eleverne om. Når vi som voksne – lærere og forældre – taler med de unge om det, kan vi også ruste dem til at turde sige nej tak,


De unge søger grænser og træffer valg i livet, de ikke kan gennemskue konsekvenserne af. Som forældre skal vi sætte gang i deres refleksioner, så de forstår konsekvenserne af deres valg. Vi skal prøve at forstå, hvorfor snus er med til at skabe de unges identitet, og hvorfor det kan være en billet til fællesskabet. Torben Vangsted, ungerådgiver

Hvorfor bruger de unge snus? • • • • • • • •

Identitetsskabende Trendy – det er sejt Nyt, spændende og smart Billet til fællesskab Rollemodeller som f.eks. professionelle idrætsudøvere bruger snus Ruseffekt på grund af store mængder nikotin Kan ”ryge” skjult uden at blive opdaget Det er let tilgængeligt i butikker og på nettet, selvom det er ulovligt at sælge i Danmark. Snus kan købes billigt fra cirka 20 kroner for en dåse

når de bliver tilbudt snus,« siger Stine Bossen. Udfordrer fællesskabet På nogle efterskoler frygter man, at snus kan være en udfordring mod fællesskabet, fordi snus er med til at skabe en subkultur med vindere og tabere. En efterskoleforstander siger: »Jeg frygter, at nogle elever kan blive presset ud i et misbrug for at være en del af fællesskabet, ligesom nogle få elever forsøger at skabe en forretning som snuspushere. Vi er blevet overhalet indenom af en galoperende ungdomstrend.« Lovgivningen er heller ikke rigtig fulgt med den nye trend. Snus er ganske vist ulovligt at sælge, men fakta er, at mange kiosker slet ikke efterlever loven. »Vi hører fra vores elever, at snus er ret nemt at få fat i, og at det er udbredt i kammeratskabsgrupperne,« fortæller lærer Stine Bossen. En del af identiteten Selvom snus øger risikoen for kræft, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme er det ifølge ungerådgiver Torben Vangsted ganske udbredt. Der kan være flere grunde til, at snus bliver en del af de unges identitet. »For nogle har det nyhedens interesse, for andre er det måske en billet til fællesskabet. Er man for eksempel lige begyndt på en ny skole og gerne vil

Forældre kan lære deres børn, at det er ok at sige nej tak, hvis de bliver tilbudt snus, siger ungerådgiver Torben Vangsted.

bygge et venskab op med en, der bruger snus, er det for nogle nærliggende at prøve det. Desuden er snus udbredt blandt visse eliteidrætsudøvere, så nogle unge tænker måske også, at det ikke er så farligt, når deres idoler bruger det,« siger Torben Vangsted. Tal med dit barn Han opfordrer forældrene til at tale med deres børn. Gerne inden de har prøvet snus første gang. »Løftede pegefingre virker ikke. Prøv i stedet at være lidt nysgerrig på det: Om jeres barn kender til snus, om kam-

meraterne bruger det, om han eller hun selv har prøvet det? Det handler på den ene side om at møde de unge, men som voksen må vi også gerne selv give vores meninger til kende, så de unge får nogle gode normer at læne sig op ad. Det tror jeg, de har behov for, når de møder snus ude i det ungdomsmiljø, som de er en del af,« siger Torben Vangsted. Han opfordrer desuden forældrene til at læse lidt om snus på Kræftens Bekæmpelses eller Sundhedsstyrelsens hjemmesider. »Det er lettere at tale med de unge, hvis man har en lille smule viden om det,« siger han. • Efterskolen · 3. august 2017

39


Kompetencer

Arbejdsmarkedet

Når bløde færdigheder er hård valuta Efterskolen er netop den skole, der kan levere dannelse og uddannelse i bløde værdier og færdigheder, som fremtidens arbejdsmarked efterspørger. Der er gode penge i de bløde færdigheder, som er mindst lige så vigtige som de faglige og måske endda vigtigere, viser undersøgelser

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Dannelse

Bløde færdigheder rangerer højest OECD – verdensorganisationen for økonomisk samarbejde og udvikling – peger på fire kernekompetencer, som er vigtige at børn og unge får med fra skolen, så de kan imødegå de største udfordringer: Faglighed, læringsevne, innovation og iværksætteri samt det sidste punkt: Kommunikation, samarbejde og deltagelse. Hos arbejdsgiverne rangererer netop det sidste punkt i dag højest, viser undersøgelser. De efterspørger nemlig først og fremmest færdigheder omkring kommunikation, samarbejdsevne, omstillingsparathed, integritet, venlighed, høflighed, ansvarlighed og sociale færdigheder.

40

Efterskolen · 3. august 2017

Bløde færdigheder er efterspurgte hos fremtidens virksomheder. De unge skal være omstillingsparate og leveringsdygtige. Det sætter en ny dagsorden, hvor kvaliteter som kommunikation, samarbejdsevne, omstillingsparathed, integritet, høflighed, ansvarlighed er dyder, der mange steder vægtes højere end rent faglige og tekniske færdigheder. »Vi ser et opgør med de traditionelle værdier, der alene fokuserer de faglige og tekniske kvalifikationer. I dag lægges der stor vægt på bløde værdier hos arbejdsgiverne« fortæller Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen. Og forskningen bekræfter ham. Helt op mod 75 - 85 procent af folks succes på arbejdspladsen skyldes deres bløde færdigheder fremfor de faglige. Virksomhederne skal klare sig i en ny, globaliseret, digitaliseret, højteknologisk, mangfoldig, meget hurtig og foranderlig verden. Det kræver robuste mennesker, der kan samarbejde og kommunikere med andre, er høflige og forstår værdien af ansvarlighed. Men de unge bliver stadig skolet i, at de, for at klare sig godt, skal være effektive omkring det faglige og score høje karakterer. Undersøgelser viser, at unge op til 9. klasse kan komme langt med det fokus, men når de skal videre fra grundskolen til

ungdomsuddannelserne får de brug for de såkaldte big five-færdigheder. Her handler det om at være åben overfor nye ting, vedholdende og robust, udadvendt, samarbejdsvillig og følelsesmæssig stabil. Tid til at øve bløde færdigheder Efterskolen er skolen, hvor de unge klædes på til livet. De personlige og sociale kompetencer skal udvikles ved siden af de faglige.

I efterskolen er der god plads til at udfolde og afprøve personlige og sociale kompetencer. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen


Robuste unge med tillid og åbenhed er efterskolernes vigtigste uddannelsesmål.

»Det faglige kommer ikke af sig selv. Det ved vi. Men det gør det personlige og sociale heller ikke. Personlige og sociale kompetencer er noget, der skal læres sideløbende med det faglige,« siger Troels Borring. Det er dog ofte svært at finde tid til at øve de bløde færdigheder i grundskolen, hvor der er meget andet, der skal nås. Her tilbyder efterskolen mere tid og rum. »I efterskolen er der god tid og plads til at udfolde og afprøve personlige og sociale kompetencer,« fortæller Troels Borring, og pointerer, at efterskolen giver de unge fremtidens vigtigste uddannelse; nemlig vejen til at blive et helt,

robust menneske med tillid og åbenhed. På et eller to års efterskoleophold indhentes meget, og efterskoleelever klarer sig derfor generelt bedre i de kommende ungdomsuddannelser. De bløde færdigheder kommer også til sin ret ude i erhvervslivet – både når de unge skal ud at finde job, og når de skal beholde det. Øl-direktør søger samarbejde På Herslev Bryghus ved man, at de bløde værdier er vigtige. Det er et af Danmarks mest succesfulde, økologiske bryghuse. Forretningen har udviklet sig kraftigt igennem de senere år, og det giver til tider en hektisk hverdag, hvor

alt skal fungere imellem de 15 ansatte. Derfor kan direktør Tore Jørgensen let få øje på værdien af de færdigheder, som efterskolen giver de unge, »Det rent faglige kan man lære folk. Det er ikke det, der alene gør, om folk lykkedes på arbejdspladsen,« fortæller Tore Jørgensen. Han synes, det er vigtigt, at man har et drive til at ville noget, er arbejdsom og at man kan selv. Den robusthed ser erhvervsmanden og bryggeren hos efterskolens elever. »Jeg oplever, at efterskoleelever typisk har flere ressourcer, og at de gerne vil udvikle sig personligt. For mig er det vigtigt at få medarbejdere, der er åbne •

Efterskolen · 3. august 2017

41


Kompetencer

Arbejdsmarkedet

Bløde færdigheder – hård valuta Efterskoleforeningen har med kampagnen ”Bløde færdigheder er HÅRD VALUTA” sendt inspirationsmateriale ud til alle efterskoler. Kampagnen skal skabe fokus på at efterskolerne leverer et ophold, der klæder eleverne på, så de kan klare sig endnu bedre på alle fem trin af den såkaldte ” The Big Five” personlighedsskala og være mere: 1. Åbne overfor nye ting 2. Vedholdende og robuste 3. Udadvendte 4. Samarbejdsvillige 5. Følelsesmæssigt stabile. Det rent faglige kan man lære folk. Det er ikke det, der alene gør, om folk lykkedes på arbejdspladsen, mener Tore Jørgensen, der har succes som brygger på det lille Herslev Bryggeri. Han ser efterskolernes bidrag til de bløde kompetencer som en nødvendighed for fremtidens arbejdsmarked.

og kan spille sammen i et team,« fortæller Tore Jørgensen, der har samarbejde som et af de vigtigste områder i sin forretning. Erfaringen rigere Det passer erhvervslederen godt, at efterskolens elever får tid og ro til at gøre sig nogle erfaringer og kommer omkring forskellige fag og mennesker. Og Tore Jørgensen synes faktisk, den lidt krøllede vej, er den bedste vej, men samtidigt beder han også efterskolerne sørge for, at eleverne lærer at holde fokus. »Nogen, der har prøvet meget, har et godt grundlag for at lære nyt. De er gode til at tilpasse sig på en arbejdsplads og blive en del af fællesskabet. Jeg oplever desværre også unge, der er flagrende og ikke formår at have fokus på opgaven. Det er helt afgørende på alle arbejdspladser. Man skal vide, hvad man vil og lære at finde ro og holde fokus på opgaven,« siger Tore Jørgensen. Samarbejdet og en fælles dedikation til bryggeriets opgaver, driver forretningen den rigtige vej. »Vi har klare værdier omkring øko-

42

Efterskolen · 3. august 2017

Jeg oplever, at efterskoleelever typisk har flere ressourcer. Tore Jørgensen, direktør, Herslev Bryghus

logi, bæredygtighed og kredsløb. Og vi vil bidrage til at skabe en forandring her i Danmark. Jeg ser sådan set ikke nogen forskel mellem de værdier, og så det at få arbejdspladsen til at fungere med de bløde værdier, som vi snakker om. Det er jo sådan, at arbejdspladsen fungerer og leverer, hvis det er i orden. Og så stiger vores effektivitet og resultat,« fortæller Tore Jørgensen, der ud fra den filosofi har leveret gode regnskaber de seneste år.

Samtidigt bruger Efterskoleforeningen kampagnen som afsæt for at bidrage til den generelle samfundsdebat om, hvordan vi skal vurdere – eller rettere revurdere – de bløde færdigheder i forhold til de hårde.

Fælleskabets værdi De praktiske erfaringer og vurderinger, som vi ser hos Herslev Bryggeri, matcher den internationale forsknings observationer omkring værdien af de bløde værdier. ”21st Century Skills” er OECD’s rammer for de kompetencer som uddannelsessystemer bør have fokus på, for at de unge kan klare sig godt i fremtidens samfund. Her har man specielt fokus på begrebet ”togetherness” (fælleskabsforståelsen), og de værdier der ligger deri. Begrebet kan gå hen og blive en kerneværdi for fremtidens studerende, som vil lære at være mere åbne for at lære at leve og arbejde sammen. Med andre. Fra forskellige baggrunde. »Togetherness, den indbyrdes forståelse for værdien af fællesskab, kan bidrage til at skabe forandring og motivation for livslang læring i arbejdet for at opbygge en bæredygtig og fredelig verden,« fortæller Yuri Belfali, som sidder i OECD’s direktion for uddannelse og færdigheder. •


NYBORG GYMNASIUM

Bo på kostskolen, mens du tager din uddannelse STX, EUX, HHX, IB, EUD, HF eller 10. klasse Elsker du det helt særlige fællesskab, der er på en efterskole? Så vil du helt sikkert også være vild med at bo på Nyborg Gymnasiums kostskole, når du skal i gang med din uddannelse efter sommerferien. Hos os får du dit eget værelse, venner fra hele verden, lækker økologisk mad, trygge rammer og din egen kontaktperson. Vælg lige præcis den uddannelse, du drømmer om. Ring eller besøg os gerne, hvis du vil vide mere.

NYBORG GYMNASIUM Tel +45 65 31 02 17 www.nyborg-gym.dk Følg os på facebook


5 hurtige

Ungdom

Fem spørgsmål om bløde færdigheder til professoren Vi skal skabe en bedre verden, siger professoren. Det lyder ikke som noget af det, der burde ligge først for, når man snakker virksomhedsudvikling og ledelse. Men ikke desto mindre er Steen Hildebrandt meget stor fan af, at de danske virksomheder får implementeret FN’s 17 verdensmål mod at nå en bedre verden. Det gør han, fordi der ligger masser af nye forretningsmuligheder i det, og fordi god ledelse kræver en ordentlighed og en forståelse for, vi er afhængige at et fællesskab og samarbejde. Og de færdigheder, der efterspørges omkring fælleskabsforståelse og samarbejde er lige netop dem, efterskolerne arbejder på at levere.

Hvad mener professoren om efterskolernes speciale i at danne og uddanne unge i de bløde færdigheder. Vi har spurgt Steen Hildebrandt, der er professor og tilknyttet både Aarhus Universitet og Copenhagen Business School. Han er en af Danmarks førende eksperter, når det gælder ledelse, organisation og virksomhedsudvikling Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

?: Hvordan passer efterskolernes arbejde med at danne og uddanne de unge ind i virksomheders behov fremover Jeg er overbevist om, at de bløde færdigheder er meget vigtige i fremtiden. De bliver mere og mere vigtige, efterhånden som vi udvikler en mere og mere værdig og retfærdig verden. Og det tror og håber jeg, at vi gør. Der er klare sammenhænge mellem de bløde kompetencer og indsigter og det at skabe en bedre, mere retfærdig og mere bæredygtig verden. Det er også det, FN’s 17 verdensmål handler om.

?: Du er jo kendt for at være en varm fortaler for FN’s 17 verdensmål, og at de skal implementeres i de danske virksomheders visioner og missioner. Hvorfor er det så vigtigt Verdensmålene er vigtige af mindst to grunde: Dels fordi vi gennem verdensmålene kan skabe en meget bedre verden for

44

Efterskolen · 3. august 2017


Jeg synes, efterskolerne skal være modige og synlige omkring arbejdet med de bløde værdier. Steen Hildebrandt, professor

mange hundrede millioner mennesker. Dels fordi det er nødvendigt at realisere verdensmålene, hvis vi vil undgå alvorlige katastrofer i fremtiden. Danmark har store muligheder og store forpligtelser: Vi har stor viden og erfaring på mange af de områder, som verdensmålene dækker – og viden forpligter. Og derudover har mange danske erhvervsvirksomheder både viden og produkter at tilbyde en hel verden, der skal implementere verdensmålene. Det giver omsætning og arbejdspladser.

?: Efterskolerne ønsker at ruste unge til at håndtere de såkaldte BIG FIVE (at være åbne, vedholdende, udadvendte, samarbejdsvillige og følelsesmæssig stabile). Hvordan vurderer du efterskolernes mission

dermed have blik for disse værdier og kompetencer. Det er der også en del af de nuværende ledere, der har. Jeg tror dog, vi halter lidt bagefter, fordi vi er opdraget til, at tal og kun tal og kroner tæller. Og der er rigtig meget mere end kroner og ører, der tæller. Så vi skal hele tiden stille os selv spørgsmålet – både i virksomheder og i skoler: Tæller vi det, der tæller?

?: Hvordan sikrer vi, at de unge, nye medarbejdere og ledelsen på arbejdspladsen har samme forståelse omkring de bløde værdier. Kan det ikke meget let blive fanget i de traditionelle, økonomiske opgørelser

Jo, og derfor burde vi tale for andre og bredere regnskabsopgørelser. Og for at vende tilbage til verdensmålene, så kunne verdensmålene godt i fremtiden være den referenceramme, som man som skole og virksomhed måler sig op imod. Så målene bliver noget, man aktivt bruger, når man hvert år skal gøre Efterskolerne har en meget stor mission. Dels fordi det i op, hvad man har nået eksempelvis i den private virksomhed. sig selv er vigtigt at arbejde med og respektere disse Big Vi taler allerede i nogle virksomheder om økonomiske, sociale Five, men også, og måske i særlig grad, fordi der i samog miljømæssige regnskaber, og den vej kommer mange flere fundet er et stort behov for, at nogle arbejder mere sevirksomheder til at gå. riøst og intenst med disse værdier og kompetencer. Til slut vil jeg gerne sige, at jeg mener, det er meget, meget Også fordi der er så mange, der desværre ikke gør det. vigtigt, at vi respekterer menneskers forskellighed. Derfor bør Jeg synes, efterskolerne skal være modige og synlige omkring diversitet disse holdninger og satsningsområder. Hvad mener professoren om efterskolernes speciale i atvære en overskrift og en værdi. danne og uddanne unge i de bløde færdigheder.Det Vi har spurgtblandt andet, at alle ikke skal lære det samme; betyder Steen Hildebrandt, der er professor og tilknyttet både Aarhus ?: Hvordan ser du fremtidens lederskab i de danske alle skal lære at 2 + 2 er 4. Men på en række områder skal man Universitet og Copenhagen Business School. virksomheder. Kan virksomheder og organisationer Han er en af Danmarks førende eksperter, nårrespektere, det gælderat mennesker er forskellige og derfor skal de lære organisation virksomhedsudvikling matche de ungesledelse, forventning om at og blive honoreret at være forskellige. •

på deres bløde værdier

Der er mange krav til fremtidens ledere. Nogle af de elever, der begynder på efterskole nu, vil blive ledere i fremtiden og

Efterskolen · 3. august 2017

45


BLIV KLOG PÅ AKTIVREJSER

Dage

5

Club La Santa

Dage

6

Torrevieja

Dage

5

Krakow

5 dage/4 nætter, fra kr. 3.798,-

6 dage/5 nætter, fra kr. 3.298,-

5 dage/4 nætter, fra kr. 1.998,-

inklusiv: -flyrejse t/r -indkvartering i lejligheder -fri adgang til kompleksets faciliteter

inklusiv: -flyrejse t/r -indkvartering i lejligheder -morgenmad under opholdet -2 t. daglig leje af fodboldbaner

inklusiv: -flyrejse t/r -indkvartering i flersengsværelser -morgenmad under opholdet -unikke programmuligheder

Aktivrejser for idrætsefterskolen eller sportslinjen! Find inspiration her i nogle af vores aktivrejser. Skal I have den fulde sportspakke på Club La Santa, træne i Torrevieja eller klatre i huler og rafte i Krakow? Vi laver meget gerne tilbud på netop jeres rejsemål og rejseperiode. Vil du høre mere?

Ring til os: tlf. 8020 8870 Skriv til os: info@alfatravel.dk TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK


Noter

Forældre spiller stor rolle i valg af uddannelse

Støtte til opholdet

Der er især tre voksne, som spiller en afgørende rolle, når de unge vælger uddannelse. 76 procent af eleverne i 10. klasse på efterskolerne siger, at uddannelsesvejlederen på efterskolen har påvirket dem i deres valg, men skarpt herefter kommer mor og far. Godt halvdelen af eleverne i 9. klasse og næsten 60 procent af eleverne i 10. klasse, siger, at forældrene spiller en rolle i deres valg af ungdomsuddannelse, viser en interviewundersøgelse fra Damvad Analytics.

Forældre, som har vanskeligt ved at finde de fornødne penge i budgettet til at betale for den unges efterskoleophold, har mulighed for at søge om tilskud til betalingen. Alle efterskoler får et årligt beløb, som er øremærket til individuel supplerende elevstøtte, men det er forskelligt, hvordan den enkelte skole bruger pengene. Så spørg efterskolen, om I kan komme i betragtning. Nogle skoler har udarbejdet meget tydelige retningslinjer for, hvordan pengene skal tildeles, og nogle steder bruger man væsentligt flere penge, end man har fået tildelt.

Foto: Emil Klitsgaard

Egmont Fonden støtter

Et nyt partnerskab ”En Håndsrækning” mellem Efterskoleforeningen og Egmont Fonden vil de kommende år gøre det lettere for familier med lav indkomst at få deres børn på efterskole. Familier med meget lave indkomster kan ansøge om i alt 20.000 kroner, der skal gå til at dække en del af omkostningerne ved et år på efterskole. Disse familier betaler i dag ofte minimum 35.000 kroner for et årsophold. Ordningen træder i kraft allerede i år. Det ventes at cirka 60 unge kan få glæde af ordningen hvert år, når den er fuldt indfaset i 2019. Direktør for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministra-

tion, Henriette Christiansen, siger: »Et efterskoleophold giver unge mulighed for at skifte miljø på et kritisk tidspunkt i deres liv. For mange bliver efterskolen en ny start, hvor de kan vende negative skoleoplevelser til noget bedre, genfinde deres motivation for at lære, styrke deres sociale relationer eller få sociale problemer i hjemmet på afstand. Det kan være med til at give dem, det faglige, personlige og sociale boost, som kan gøre dem i stand til at komme godt videre i livet.« Se mere på www.efterskoleforeningen.dk

Lider du af ENS - Empty Nest Syndromet Psykologi

Kender du det? Man ser det ikke, før det er væk. Pludselig er ungerne afsted. Reden er tom. Der er bare stilhed, hvor der før var venner, larm og rod. Dit barn er taget på efterskole, og du føler dig trist, og savner tiden med dit barn omkring dig. Det er du ikke alene om. I takt med at forældre og børn i dag er meget tættere knyttet end tidligere, så stiger antallet af forældre, som føler sorg og tristhed, når deres børn forlader reden. Faktisk er der nu så mange, der søger hjælp, at læger, psykologer og psykoterapeuter verden over har etableret en fælles – om end ikke klinisk – beskrivelse af fænomenet. Det hedder Empty Nest Syndrome. Man rammes af en pludselig tristesse, sorg eller i værste fald depression. Både mænd og kvinder rammes, men det er flest kvinder. Enlige forældre er også mere udsatte. Nye undersøgelser viser, at kvaliteten af relationen mellem forældre og børn er betydende for separationen. Forældre, der har gode relationer med deres børn, klarer sig bedst. Det anbefales, at man selv holder øje med, hvor længe og med hvilken intensitet, man er ramt af Empty Nest Syndrome. Hvis følelsen er overvældende og vedvarende, bør man søge læge og få snakket om problemerne. Psykoterapi kan hjælpe med at forstå og håndtere reaktionen. Det kan betale sig at forberede separationen med sine børn. Det anbefales, at man langsomt bruger mere tid til at udvikle og dyrke sig selv, ægteskabet, venskaber, hobbyer, karriere og uddannelse.

Efterskolen · 3. august 2017

47


Engagement

Tilliden får et boost

Foto: Peter Klode

Unge med efterskoleerfaring har højere tillid til andre mennesker end unge i kontrolgruppen i en undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion. 56 procent af de tidligere efterskoleelever giver således udtryk for, at de stoler på andre mennesker, mens tallet er 41 procent for dem, der ikke har et efterskoleophold bag sig. Undersøgelsen viser samtidig et stort samfundsengagement hos de tidligere efterskoleelever. De er i langt højere grad end unge, der ikke har gået på efterskole, medlemmer af og aktive i sportsklubber, kulturelle og religiøse foreninger, samt foreninger, der har med fritidsinteresser at gøre. Undersøgelsen viser også, at 49 procent af de tidligere efterskoleelever udfører frivilligt arbejde. Til sammenligning er det kun 35 procent af de unge, der ikke har været på efterskole, som gør det. •

- fortsæt efterskolelivet i Gymnasiet

VI TILBYDER:

· Kostgymnasium · Skarpe studieretninger · Den enkelte elev i centrum · Rigtig mange fritidstilbu d · Fantastisk beliggenhed · Kristne værdier

7589 5202 · vejlefjordskolen.dk 48

Efterskolen · 3. august 2017


Har I et ledigt værelse? Drømmer I om at opleve andre kulturer? Hvorfor ikke byde en fremmed kultur velkommen hjemme hos jer selv, og give en ung elev en oplevelse for livet? Hos Explorius sender vi ikke kun udvekslingselever på efterskole i udlandet, men byder også med glæde unge velkommen til Danmark. Lyder det som noget for jer, kontakt os på 7026 2002 og hør mere, eller læs om vores programmer på www.explorius.dk

Explorius Education, Hørkær 24, 2730 Herlev, telefon: 70 26 20 02, inbound@explorius.dk


Hjemmefra

Luna fra Den Store Bagedyst:

»At få brev hjemmefra var en stor ting« I 2016 deltog Luna Richardt i Den Store Bagedyst på DR 1. Før efterskolen var Luna kun interesseret i en ting, nemlig atletik. Men efter et år med mange nye input, fik hun også nye hobbyer, ikke mindst kagebageriet.

50

Efterskolen · 3. august 2017


For fem år siden startede den nu 21-årige Luna Richardt i 10. klasse på en efterskole. Dengang var det hårdt at sige farvel til mor og far, for Luna var og er et stort familiemenneske. Derfor husker hun brevene fra familien som noget ganske særligt Tekst: Marie Enevoldsen, journalist redaktionen@magasinhuset.dk Foto: Anders M. Teibel

Det var egentlig ikke planen, at Luna Richardt skulle på efterskole. Hun havde slet ikke tænkt i de baner, for i hendes familie var der ikke tradition for den slags. Men i 9. klasse, da flere af Lunas venner og veninder kom hjem fra Efterskolernes Dag og fortalte, hvor fantastisk det var, ombestemte hun sig. »Jeg gik direkte hjem fra skole og undersøgte det på nettet. Da min far kom hjem, fortalte jeg ham, at jeg gerne ville afsted. Han syntes, det var den fedeste idé,« husker Luna. Hendes mor reagerede anderledes. »Hun begyndte at stortude. Hun syntes, det var for tidligt, at jeg skulle hjemmefra. Men så gik hun en lang tur i skoven, og så fik jeg lov alligevel,« fortæller Luna, som i dag ikke er i tvivl om, at beslutningen om at tage på efterskole, er den bedste, hun nogensinde har taget. »Indtil da var hele mit liv jo planlagt for mig. Det var vuggestue, børnehave og folkeskole, så det her var ligesom den første rigtige beslutning, jeg selv kunne tage.« Du er ikke glemt I det år, Luna var på efterskolen, fik hun jævnligt breve hjemmefra. Især hendes morfar var flittig til at skrive. •

Efterskolen · 3. august 2017

51


Hjemmefra

»Hver torsdag fik jeg brev fra ham. Så jeg fik samlet en hel stak i løbet af året. Han skrev lidt om, hvad ham og min mormor havde lavet og sendte fine billeder af hunden og haven. Det var en virkelig fin måde at holde kontakt med dem derhjemme på,« fortæller Luna og fortsætter: »Jeg fik også sendt nogle breve retur, men jeg tror ikke, det blev til mere end tre-fire stykker i løbet af året.« Ikke desto mindre fortsatte strømmen af breve fra Lunas morfar – og hendes forældre var også flittige til at sende post. »De sendte primært ting, de vidste, jeg havde brug for – lidt slik og penge,« siger Luna og påpeger, at brevene mest af alt fungerede som en påmindelse om, at hendes familie tænkte på hende. »Det at få brev hjemmefra var en stor ting. Når folk fik pakker, skulle vi altid

Min mor begyndte at stortude. Hun syntes, det var for tidligt, at jeg skulle hjemmefra. Luna

se, hvad de havde fået, og hvad folk skrev til dem. På efterskolen er man jo i sin egen boble, så det er eneste kontakt ude-

8 VEJE TIL MERE END 300 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

HTX

EN HÅNDGRIBELIG GYMNASIAL UDDANNELSE

fra. Det var en hyggelig ting, som mindede os om, at vi ikke var blevet helt glemt derhjemme,« forklarer hun. Alle rejser sig På Lunas efterskole var brevene også del af en fast tradition. Ofte modtog en af eleverne nemlig et såkaldt ”Alle rejser sig”-brev. Den slags breve kom typisk fra de gamle venner og veninder derhjemme, og de kunne godt være pinlige at modtage. »Der stod aldrig navn på de breve. I stedet stod der en hel masse udsagn uden på konvolutten, for eksempel ”Alle, der kommer fra Jylland”. Så skulle jyderne blive stående, mens resten satte sig. Løbende snævrede spørgsmålene ind, så der til sidst kun stod én person tilbage – den, som brevet var til. På den måde kom der mange sandheder på bordet. Det var et af højdepunkterne!« •

STUDIERETNINGER PÅ VTG

RE M E DE R UNUEN H

Arkitekt, ingeniør, biolog, datamatiker, journalist, sygeplejerske, laborant – hvilket job drømmer du om? Med en HTX står du stærkt rustet til fremtiden, og du har alle forudsætninger for en spændende karriere. På HTX vil du opleve en uddannelse, hvor der arbejdes tæt sammen med erhvervslivet, og hvor der er fokus på verden omkring os. Her kan du dyrke dine interesser og styrke dem med én af de mange studieretninger.

MEDICOSCIENCE PRODUKTUDVIKLING & DESIGN KOMMUNIKATION, IT OG PROGRAMMERING BIOTECH INFOSCIENCE SCIENCE BIOTECH SAMFUND DESIGN OG KOMMUNIKATION

ften a o f n i hus og 2017 kl. 10-14 t n e b Å ber novem -14 . 0 den 18 18 kl. 1 Lørdag uar 20 n ja . 3 kl. 19 den 1 r 2018 a Lørdag u n ja . den 17 Onsdag

instavtg

VTG.DK


JOE Y MOE ER OFFICIEL AMBAS SADØR FOR COOL UDEN RØG . FOTO: SØREN SOLK ÆR Vinderfoto 2015

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE OM RYGNING OG IDENTITET FOR 7.-9. KLASSE Meld din klasse til på xit-web.dk/cool


EfterskoleINFO

Et år der modner

De unge har brug for et skoleår, hvor de fagligt, socialt og personligt bliver afklaret og modnet til valg af uddannelse. Det siger 79 procent af de adspurgte forældre, der har barn på efterskole, i en undersøgelse med svar fra 1700 forældre. Undersøgelsen viser, at forældre tænker langsigtet, når de vælger et efterskoleophold til deres barn. Det handler ikke nødvendigvis kun om at blive klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det handler også om at blive klar på, hvem man er som menneske. »Jeg tror, at undersøgelsens resultater skal læses som et

Foto: Palle Peter Skov

udtryk for forældrenes omsorg for deres børn. De vil sikre, at deres børn får en personlig og faglig robusthed, der kan bringe dem helskindet gennem ungdomsuddannelserne og ud i et videre uddannelsesforløb,« siger Bjarne Lundager Jensen, direktør for Efterskoleforeningen. 72 procent af forældrene svarer i Efterskoleforeningens forældreanalyse, at en af efterskolens vigtigste egenskaber er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet. 75 procent mener, at de unge får nye venskaber og minder for livet på efterskolen.

Fire gode råd til forældre 1. Giv jeres barn tid og plads til at falde til. Det kan tage flere uger før han/hun føler sig godt tilpas på skolen.

Motivationen i top 96 % af elever, der har gået i 9. klasse på efterskole vurderer,

at det i høj grad eller i nogen grad passer på dem, at de har lyst til lære nye ting. 95 % af elever, der har gået i 9. klasse på efterskole vurderer, at de møder frem til timerne på ungdomsuddannelsen. 91 % af dem, der har gået i 10. klasse på efterskole vurderer, at de er aktive i timerne på ungdomsuddannelsen. Kilde: Damvad Analytics.

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk

2. Aftal ikke, at I skal ringe sammen hver aften. Der er ingen grund til at dyrke en eventuel hjemvé. 3. Ton ned for den indre ’hønemoder’ – giv barnet plads til selv at finde ud af den nye tilværelse, så får han eller hun mest ud af opholdet. 4. Stol på skolen, hvis der opstår konflikter – de har som regel det bedste overblik.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410


HAR DU SKILLS? Træd ind i et fællesskab, hvor du vokser med opgaverne, får faglig stolthed og personlig succes. På Skills Akademiet får du rig lejlighed til at udfordre dig selv og indlede en superspændende kreativ, nørdet, teknisk, gastronomisk, trendy erhvervs- eller EUX-uddannelse! Du får en sjov og anderledes skoledag hos os. Sæt kryds i kalenderen! Orientering og vejledning for efterskoleelever lørdag den 20. januar, 2018, kl. 10.00 på Dollerupvej 4, 8000 Aarhus C.

Læs mere på aarhustech.dk/skills

Skills og EUX Akademiet

OTG

A S IU M – E T GYM N T IL A L L E S D A L P D E M

DEN VIRKELIGHE i? Å P E R E T T TÆ knolog ikation eller te

mun verden? idenskab, kom i den virkelige Er du til naturv teorier holder om e, st i livet? te ud at eer, som føres Kan du godt li´ le? itet og vilde id tiv ea kr r er plads til al n, de tio lt miljø, hvor cia Er du til innova so dt elser? fe nn et da af egående ud at blive en del ng til alle vider ga Har du lyst til ad r ve gi r de kabet! studenterhue, del af fælless Ønsker du en sievalg. Bliv en na m gy e tig rig Så er OTG det

SKAB NATURVIDEN

TION KOMMUNIKA

TEKNOLOGI

OTG.DK


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

STEMMERET, VÆRNEPLIGT, SELVINDSIGT. annonce klar i mappe

fra efterskoleforeningen

Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men de fleste er enige om, at de, der har gået på efterskole, er forberedt på mere. Tallene viser i hvert fald, at efterskoleelever har lavere frafald, højere karakterer og gennemfører videregående uddannelser hurtigere end gennemsnittet. Forbered dig på Efterskolernes Dag sidste søndag i september eller Efterskolernes Aften anden onsdag i januar. Find den skole, du vil besøge, på efterskole.dk

Efterskolen · 3. august 2017

Efterskolen 1-2017  

Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen Efterskole, undervisning, pædagogik, debat, oplysni...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you