Page 1

efterskolen

No. 05 · 28. oktober 2010 · efterskoleforeningen

www. efterskolen. com

08

det er cool at være supernørd

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

Innovationssamfundet har brug for teknisk nysgerrige unge, der kan få en ide og udvikle den. Bråskovgård Efterskole har taget opgaven på sig med et linjefag for tekniske supernørder.

03 regeringen bakker

18 dannelse der virker

24 kunst på skolen

En del af de planlagte besparelser på efterskolerne trækkes tilbage efter folkeligt pres og intern splid i Venstre.

Efterskolens opgave er dannelse. Det giver en livslang effekt. Nedton derfor det store fokus på profilfag, foreslår Alexander von Oettingen.

Foreningen Kunst på arbejdspladsen tilbyder 3500 værker til udstilling på efterskolerne. Kunsten kan spille med i undervisningen.


02

indhold

12

08 efterskole n No. 05 · 28.

oktober 2010

· efterskole

foreninge

n

08

www. efterskolen. com

det er coo at være l supernørd

08

Innovations samfundet får brug for teknisk nysgerrige unge, der en ide og kan få udvikle den. Bråskovgård Efterskole har taget opgaven på med et linjefag sig for tekniske supernørder .

Hvolby/Fotoco

no. 05 oktober 2010 gen bakke r

18 dannelse

Foto: Tine

03 regerin

En del af de planlagte besparelser lerne trækkes på efterskotilbage efter splid i Venstre. folkeligt pres og intern

redaktion

der virker

Efterskolens opgave er dannelse. livslang effekt. Det giver Nedton derfor en profilfag, foreslår Alexander det store fokus von Oettingen. på

24 kunst på

skolen

Foreningen Kunst på arbejdsplad 3500 værker sen tilbyder til udstilling på efterskolern Kunsten kan spille med e. i undervisnin gen.

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

linjefag for opfindere Bråskovgård Efterskole har succes med et teknisk linjefag for kommende opfindere og iværksættere.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

04

tryk Rounborgs Grafiske Hus

fleksibel uddannelse

jobannoncer og abonnement

Oppositionen vil give de unge flere indgange til en ungdomsuddannelse og genfremsætter forslag om fleksibel ungdomsuddannelse.

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncer AC Annoncer, tlf. 86280315. Annonceinformation på www.efterskolen.com

12

deadline

Midtsjællands Efterskole går nye veje for at begrænse rygningen.

en pind til rygerne

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

16

udgiver

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

dannelse med langtidseffekt Et efterskoleophold sætter sig i eleverne. Det lever med i den måde eleven former sit liv. Udviklingschef Alexander von Oettingen om efterskolernes dannelsesprojekt.

20

læserpanelet om frihed Skal efterskolerne give køb på friheden for at løse sociale opgaver. Se hvad læserne mener.

fordi jeg siger det

24

Elever vil vide hvorfor, de skal lære dette og hint. Det er ikke længere nok med "fordi jeg siger det". Nye råd i den retoriske klumme.

Foreningen Kunst på arbejdspladsen har også et tilbud til efterskolerne.

kunst på skolen

17

26

Efterskolevejledere gik i uge 40 i dialog med UU-vejlederne. Efterskolen lyttede med i Århus.

Efterskolerne har en særlig mulighed for at arbejde med børn, der oplever omsorgssvigt i hjemmet.

dialog med uu-centre

0HGLHJUXSSHQ

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Udgives af Efterskoleforeningen. Efterskolen 43. årgang.

18

barndom uden tryghed


nyhed

03

24

17

regningen ender i kommunerne hvis efterskoler bliver for dyre af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

21 ordblindeefterskoler frygter frafald af elever allerede fra næste skoleår. På sigt en øget udgift til kommunerne på 200.000 kr. pr. elev er er reel risiko for, at mange ordblinde elever ikke vil komme på efterskole, når prisen på et ophold stiger allerede fra næste skoleår, frygter 21 ordblindeefterskoler, hvis formænd nu har søgt foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg. Deres beregninger viser, at kommunerne kommer til at bære hele udgiften til undervisning af de ordblinde elever, hver gang en elev falder fra på ordblindeefterskolerne. Det koster staten mellem 110.000 og 130.000 kr. inklusiv driftsstøtte til efterskolen og støtte til forældrebetalingen, når en elev går på ordblindeefterskole. Til gengæld koster det op imod 330.000 kroner pr. årskursist, der får ordblindeundervisning på VUC. Et regnestykke foretaget af ordblindeefterskolerne viser således at hver eneste elev, der ikke kommer på efterskole, risikerer at komme til at koste 200.000 kroner i den enkelte kommunekasse, hvilket er differen-

D

cen mellem prisen på et efterskoleophold og et kursus i VUC-regi. »Hvis effekten af genopretningspakken og besparelserne på finansloven bliver at bare 250 elever ikke kommer på ordblindeefterskole, vil det medføre omkostninger for samfundet som helhed på 50 mio. kr.,« siger Per Hylander, formand for Farsø Efterskole og talsmand for de 21 ordblindeefterskoler. Ordblinde lades i stikken Ordblindeefterskolerne hæfter sig desuden ved, at en række elever vil være bosat i kommuner, hvor er ikke er et reelt undervisningstilbud til elevgruppen. Allerede i det kommende skoleår vil forældre til elever på ordblindeefterskolerne opleve så stor prisstigning, som konsekvens af regeringens besparelser, at formænd for efterskolerne frygter frafald af elever. I det lys hjælper det ikke meget, at regeringen

måske trækker yderligere besparelser i 2014 tilbage. Allerede næste skoleår vil familier med et indtægtsgrundlag på mellem 500.00 til 700.000 kr. blive ramt af prisstigninger på 15-22 procent. »Vi frygter, at en række familier i mellemindkomstgruppen ikke vil have økonomisk mulighed for at sende deres ordblinde barn på efterskole, simpelthen fordi det er for dyrt. Vi ser allerede i dag, at ordblindeefterskolerne fravælges af økonomiske årsager, så på den baggrund frygter vi at miste halvdelen af de elever, der ligger i mellemindkomstgruppen, hvilket svarer til 250 elever på årsbasis,« lyder det fra Per Hylander. Læs mere nyt om ordblindeefterskolernes foretræde på www.efterskolen.com

bonus

egeringen overvejer ifølge JyllandsPosten at trække en del af de planlagte besparelser på efterskolerne af bordet. Undervisnings- og finansministerierne arbejder på at fjerne de besparelser på 200 mio. kr., som ville ramme forældrebetalingen i 2014. Samtidig vil regeringen ændre modellen

R

for forældrestøtte så middelklasseforældre fortsat har råd til at sende deres børn på efterskole. Efterskolerne slipper dog ifølge oplysningerne ikke for besparelser på 290 mio. kr. på forældrestøtten for årene 2011-13, som er besparelser som følge af regeringens og

Dansk Folkepartis genopretningspakke. Desuden vil efterskolerne også fortsat mærke en grønthøsterbesparelse på driftstilskuddene. Regeringen trækker i land efter ugers massivt folkeligt pres og efter intern uenighed i Venstres folketingsgruppe.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

slækker måske lidt på spareforslag


04

kort nyt Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskoleforeningen.

kort nyt Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskoleforeningen.

af: Torben Elsig-Pedersen og Lisbeth Schmidt Mikkelsen

puster nyt liv i fleksibel ungdomsuddannelse Oppositionen vil give de unge flere indgange til en ungdomsuddannelse lt for mange unge kan ikke identificere sig med de muligheder, der er for ungdomsuddannelse, hvor der i princippet kun er to indgange, nemlig den gymnasiale eller den erhvervsfaglige. Derfor ønsker oppositionen at åbne for flere muligheder, så flere unge får en ungdomsuddannelse. »Partierne i oppositionen står derfor bag et forslag om en fleksibel ungdomsuddannelse, hvor unge inden for nogle faste rammer kan sammensætte deres uddannelse, som giver dem relevante kompetencer,« siger Radikale Venstres uddannelsesordfører Marianne Jelved. Forslaget har tidligere været fremsat som en afløser for den tidligere fri ugndomsuddannelse.

A

Hun ser bl.a. efterskoler og produktionsskoler som væsentlige aktører i et forløb under en fleksibel ungdomsuddannelse, som vil kræve at den unge visiteres af en UU-vejleder. »Disse skoleformer er for mange en øjenåbner, hvor de unge pludselig kan se sig selv i et uddannelsesforløb. Vi er et af de lande, hvor andelen af befolkningen med en ungdomsuddannelse er faldet fra 1998 til 2008, og derfor er der brug for, at vi ser på nye muligheder,« siger Marianne Jelved, der samtidig ser en fleksibel ungdomsuddannelse som en mulighed for, at uddannelsesinstitutioner udveksler erfaringer på tværs for at forbedre de unges muligheder.

»Det er direkte pinligt, at regeringen har ladet Danmark sakke så langt bagud, når det kommer til at give unge mennesker en uddannelse. Alle de lande, vi normalt sammenligner os med, har opdaget, at uddannelse er den eneste vej frem, hvis man ønsker en konkurrencedygtig økonomi i en globaliseret verden. Hvorfor kan Danmarks regering ikke forstå det? Hvorfor vælger regeringen uddannelse som det første sted at spare, når der skal rettes op på Danmarks ødelagte økonomi,« siger Marianne Jelved. Forslaget om en fleksibel ungdomsuddannelse fremsættes her i efteråret.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

fagenes dag skal vise efterskolens bedste undervisning frem På alle efterskoler opstår gode idéer, og lærere gennemfører eksemplariske undervisningsforløb. Nu får lærerne mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden på fagenes dag

fterskolerne bugner af gode undervisningsforløb, men sjældent spredes erfaringerne til andre i skoleformen eller for den sags skyld til lærere i folkeskolen og på de øvrige frie skoler. Det gøres der nu noget ved, når Flakkebjerg Efterskole indkalder alle interesserede lærere i skoleformen til fagenes dag, hvor der bliver lejlighed til fordybelse i eksemplariske undervisningsforløb. »Perspektivet er desuden, at efterskolerne skal vise deres værd, for der foregår rigtig meget innovativ udvikling af undervisningsforløb på efterskolerne. Det skal frem i lyset. Man kunne forestille sig, at der vil dannes en idébank, som alle kan trække på, og som kan profilere efterskoler i lærerverdenen som sådan,« siger forstander Jan Coermann om initiativet. På fagenes dag kan faglærere udveksle erfaringer med hinanden og der bliver også oplæg af lærere, som vil præsentere forløb, de har

E


kort nyt

05

to efterskoler får penge til at lave værktøjskasser til lærere Rantzausminde Efterskole og Højer Design Efterskole har fået del i et millionbeløb til forskning, som skal bidrage til, at flere unge får en uddannelse egion Syddanmark har bevilget 20 millioner kroner til to projekter, der begge placerer læreren i en central rolle. Det ene projekt fokuserer på klasselæreren som det sociale klister, der skal få klassen til at hænge sammen. Formålet er at sikre sårbare unges tilhørsforhold til klassen på deres ungdomsuddannelse. I det andet projekt skal læreren skabe øget motivation og engagement gennem anvendelsesorienteret undervisning. Her kommer de to efterskoler ind i billedet. »Vi arbejder med innovation inden for design og skal nu sammen med et gymnasium og to handelsskoler lave en værktøjskasse med eksempler på, hvordan lærere kan arbejde innovativt i for eksempel engelsk,« fortæller forstander Kirsten Hansen fra Højer Design Efterskole.

R

Innovativ undervisning fastholder eleverne Innovation er et middel til at fastholde eleverne, fordi de selv søger viden og bearbejder den. »Det får eleverne til at interessere sig for undervisningen, når de laver deres eget materiale og et produkt, der kan bruges til noget. Vi kan ikke producere alle de ideer, som vores elever genererer inden for industriel design, men de kan skabe dem i 3D og arbejde videre med produktet i en virtuel verden. Det fanger især drengene,« siger Kirsten Hansen. Højer Design Efterskole har fået 340.000 kroner til at udvikle konkrete forløb med innovativ undervisning. Rantzausminde Efterskole ved Svendborg skal for et tilsvarende beløb arbejde med pædagogisk it. Målet i

begge projekteter er, at 80 procent af eleverne oplever undervisningen som inspirerende, og at 90 procent af lærerne synes, de har de rette kompetencer og værktøjer til at gøre undervisningen motiverende. »Det handler om at lægge undervisningen tilrette, så eleverne føler, de kan bruge den til noget. Vi har for eksempel en samarbejdsklasse i Bulgarien, som kommer herop til april, og så skal vores elever være turistguider. Bare så simpelt et projekt viser eleverne, at de skal bruge det, de lærer i engelsk, til noget konkret,« siger Kirsten Hansen.

BICO – din leverandør af teaterbelysning

Bestil et gratis og uforpligtende kursus – i valg, tilslutning og brug af udstyr – samt nogle grundtrin i belysning hos Kenneth på 25 57 26 16 eller kj@bico.dk. Så er du klar til at vælge det rette udstyr.

Mose Allé 16, 2610 Rødovre, www.bico.dk

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

haft succes med. Faktisk efterlyser Flakkebjerg Efterskole lærere, der vil dele ud af deres gode erfaringer på fagenes dag, som foregår fredag den 3. december i tidsrummet kl. 9 til 15.15 på Flakkebjerg Efterskole ved Slagelse. Dagen byder desuden på præsentation af de nyeste fagdidaktiske ideer ved fagkonsulenter fra CfU Sjælland. Det koster 500 kr. at deltage i fagenes dag. Tilmelding senest 5. november til Flakkebjerg Efterskole, Slagelsevej 13, 4200 Slagelse, jan@flakkebjergefterskole. dk, med oplysning om hvilket fag man er interesseret i (dansk, matematik, engelsk, tysk/fransk, fysik/kemi, samfundsfag/historie/religion, køkkenundervisning). Indbetaling af deltagergebyr til girokonto: 0573 4337824 også senest 5. november.

Stort eller lille projekt? Du finder altid den rette teater- eller showbelysning hos BICO. Du kan – blandt meget andet – finde lamper, bevægelamper, følgespots, led, stativer, farvefiltre, gobo’er, dæmpere, røgmaskiner, lysborde, gaffa, pære, lommeknive, lommelygter og handsker hos os.


06

nyt fra efterskolerne

efterskolet e b a k s d n a l eleverne i selskab med redningsmandskabet, læger og øens enlige betjent.

Gudenådalens elever gør gode gerninger

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Elever i livagtig redningsøvelse på Samsø Når Samsø Redningskorps og Samsø Kommune jævnligt afholder redningsøvelser, sender de bud efter elever fra en af øens to efterskoler, Samsø Efterskole og Nordsamsø Efterskole. Forleden var det elever fra Nordsamsø Efterskole, der deltog i en yderst livagtig redningsøvelse, hvor en fyldt bus var væltet af vejen. Eleverne havde på forhånd sminket sig til ukendelighed som hårdt sårede. Med latex og andre virkemidler mødte der redningsmandskabet et frygteligt syn af de sårede og døde elever. Flere af eleverne sad fastklemt i bussen og måtte skæres fri, hvorefter de hårdt sårede elever blev ført til Samsø Sygehus for siden at blive fløjet væk fra øen med helikopter til behandling på fastlandet. Både elever og redningsmandskab havde en ”dejlig” dag, og efterfølgende blev redningsøvelsen evalueret af

På Gudenådalens Ungdomsskole har elever og lærere kastet sig ud i projekt "Den Gode Gerning", hvor målet er at hjælpe mennesker ved at tjene penge til organisationerne; Hjælp Voldsofre, BOS og Kræftens Bekæmpelse. Efterskolens elever har tænkt kreativt og inviteret børn fra lokale børnehaver til leg på redskabsbaner i skolens springsal. Andre elever har tilbudt praktisk hjælp til private husejere, der efterfølgende har kunne betale et valgfrit beløb for alt fra vinduesvask til legepladsbyggeri. Skolens elever har desuden arrangeret loppemarked. Og i et sponsorløb, kunne motionister deltage i løbet for 5 kr. pr. kilometer. Mens folk uden trang til at løbe i stedet kunne vælge at støtte en løber blandt skolens elever med 10 kr. pr. tilbagelagt kilometer. Læs mere om Gudenådalens projekt på www.efterskolen.com/Efterskolelandskabet

Svankjær henter inspiration i Skotland Fra Svankjær Efterskole drog forstander Preben Dahlgaard og viceforstander Berith Fyhring på studietur til Glasgow, Skotland i slutningen af september. Målet var at se nærmere på, hvordan den nye skotske læseplan "Curriculum for excellence" udarter sig i praksis. Første dag bød på skolebesøg på Grange Academy i Kilmarnoch lidt syd for Glasgow. Her var der rundvisninger, seminarer og fore-

drag, som fortalte om, hvordan skotterne underviser i entreprenørskab og foretagsomhed. Det blev også tydeligt for enhver, at der lægges stor pris på tværfagligt arbejde og på vigtigheden af arbejdsprocessen. De næste to dage stod der Scottish learning festival på programmet. Den årlige læringsmesse blev åbnet med en tale af den skotske undervisningsminister, Michael Russel, hvorefter der var mulighed for at deltage i et utal af seminarer og foredrag. Samtidig var en hel hal fyldt med alt, hvad hjertet kunne begære, af de nyeste undervisningsmaterialer, gode tips fra forskellige skoler, brugbare websites m.m. som repræsenterede alle læseplanens otte hovedområder. Turen bød også på uforpligtende samtaler med både elever og lærere, reception på byens rådhus, Robert Burns-digte, whiskysmagning, haggis og naturligvis sækkepibemusik. Alt i alt nogle gode og lærerige dage. Læs evt. mere på www.svankjær.dk

Bornholms Efterskole opgraderer Skoletasken er erstattet af MacBookcomputere på Bornholms Efterskole, der nu låner en computer ud til alle skolens elever ved skoleårets start. Samtidig har efterskolen opgraderet dens undervisningsmetoder og pædagogik. ”Vi arbejder nu med 1:1 princippet, hvor alle elever har fået udleveret en MacBook, som skal bruges 100 procent i undervisningen. I den anledning har vi gjort op med den ”gamle skole. Hele undervisningsgrundlaget og den pædagogiske tilgang er blevet revideret. Og vi er nu i fuld gang med skolen i det 21. århundrede. Alt foregår digitalt. Undervisningen, lektier, samarbejde og planlægningsværktøjer,” siger lærer Kristoffer Nyby til Bornholm.nu


nyt fra efterskolerne

07

EU-parlamentariker for en dag

Tre drenge satte sig for at gennemføre en ironman på tre dage, da Ryslinge Efterskole for nylig havde projektuge om kroppen. Under emneugen eksperimenterede skolens elever med at presse kroppen, og de tre elever med ambitioner om at gennemføre en ironman besluttede dagligt at løbe 14 kilometer, cykle 60 kilometer og svømme 1, 2 kilometer. Undervejs erfarede drengene, at et stort indtag af mad var afgørende for at gennemføre forsøget. Den første dag havde de fået for lidt mad og måtte derfor nærmest kravle over målstregen og direkte i seng for at være klar til næste dag, hvor de sørgede for at spise betydeligt mere. Selvom ingen af de deltagende elever var fysiske pragteksemplarer, kom to af dem igennem projektet uden skader, mens den tredje elev måtte sige "stop" undervejs. Eleverne kunne efterfølgende konkludere, at en ironman kræver vilje til at fortsætte og evne til at spise, selvom man ikke er sulten.

Inden debat i udvalg og afstemninger i parlamentet skulle en repræsentant fra hver af de 27 lande holde en præsentationstale om skolen, lokalområdet og landet. Fra Solgården fortalte Mikkel Skydstofte om efterskoleformens særlige tradition og placering i det danske uddannelsessystem, og hvad det vil sige at bo og leve på sin skole. Læs hele artiklen fra Solgårdens dag i Strasbourg på www.efterskolen.com/ Efterskolelandskabet

LETTE BØGER · UNG PS

PS – nu også for unge Hævnens labyrint af Jørn Jensen Krimiserie på i alt 5 bøger om hævn, narko, svigt og kærlighed

(15503) EFTF5-2010

Elever prøver kræfter med ironman

Elever fra Efterskolen Solgården var klar ved afstemningsknapperne, da 500 elever fra den europæiske unions lande fik lov til at lege europaparlamentarikere for en dag. Fire gange om året afholder EU Euroscoladag, hvor målet er at skabe bånd mellem elever fra de 27 lande i EU. Solgårdens prøvefri 10. klasse var udvalgt til at repræsentere Danmark i Europaparlamentet. Eleverne fik efter sikkerhedskontrol og fællesfotografering chancen for at tage plads i parlamentsalen med egen mikrofon og tolkebistand via headsæt, hvilket gjorde indtryk efterskolens elever. »Vi fik oversat alt, hvad der blev sagt til engelsk, så uanset om det var fransk eller italiensk, der blev talt, havde jeg mulighed for at følge med. Og så skulle vi jo stemme med rigtige knapper og det kom op på storskærm, man følte sig helt betydningsfuld, fortæller Elisabeth Morthorst fra Efterskolen Solgården.

Læs mere om projektet på Ryslinge Efterskole på www.efterskolen.com/ Efterskolelandskabet.

og yheder s til Korte n e sende rn le o k fra efters en@elsigs.dk on redakti

Læs mere på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

noget r e d r e Sk le? ftersko er e n i d på billed


Foto: Tine Hvolby/Fotoco

8 08

efterskolen efterskolernes dag

Rakettens payload bliver programmeret på computer. F.v. Anders Pagh, Kasper Precht Møller, Morten Kreutzmann Lund og Steen Aagaard Schütt.

det er cool at være

supernørd af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

På Supernørd linjen på Bråskovgård Efterskole er det sejt at være mere end almindelig teknisk interesseret. Her bliver elever med pilfingre og opfinderdrømme trænede i at gå fra ide til virkelighed – og lige nu er projektet en raketopsendelse de lyse og højloftede lokaler venter mobile computere på hjul, kassevis af avanceret Lego, høje arbejdsborde og et veludstyret værksted på at blive indtaget af unge supernørder ud i teknik og deres mindst lige så nørdede lærere Anders Pagh og Bo Lauersen på Bråskovgård Efterskole. »Allerede næste fredag skal vi have raketten færdig, så vi har faktisk en lille smule travlt,« indleder lærer Anders Pagh eftermiddagens timer i linjefaget Supernørd. De 15 supernørder – alle drenge – har i flere uger været i gang med at bygge en raket med et samlesæt fra foreningen Danish Space Challange. Eleverne er opdelt i grupper, der samler raketten, bygger beskyttelseskasse, designer rakettens farver og mønstre, konstruerer og syr faldskærm og programmerer rakettens payload.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

I

»Hvordan går det med faldskærmen, vil I kunne blive færdige i dag?« spørger Anders Pagh den ansvarlige gruppe, som nok mener, det er realistisk, hvis de skynder sig. »Jer, der laver payload, I har en smule travlt. I skal have tjekket accelerationsmåleren, så I må hoppe ned fra taget,« anbefaler Anders Pagh med et glimt i øjet En linje for opfindere Bråskovgård Efterskole har siden dens opstart i 1983 reserveret 30 procent af skolens senge til bogligt svage elever. Men for fire år siden måtte skolen erkende, at elevgruppen var blevet for tung og besluttede at modernisere skolens linjefag blandt andet med det formål at tiltrække flere ressourcestærke elever.


09

Foto: Tine Hv

olby/Fotoco

tekniknørder

B Bråskovgårds åk å d fforstander, d PPeter D Dam, ville ill udvikle d ikl et nyt linjefag, der kunne erstatte de hidtidige håndværksfag.

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

sammenknebne øjenbryn og bevæbnet med en stålgrå vinkelmåler tjekker Nicolai Meier Lunding, om kassens sektionsplader er i vatter, retter lidt på nogle af pladerne og lader derefter sin makker bore de skruer i kassen, der skal fastholde sektionspladerne, nu med det korrekte bor hentet i et værksted, der ville stille enhver håndværksmester tilfreds.

»Vi ville udvikle et fag, der kunne erstatte de håndværksfag, som efterskolen hidtil havde tilbudt. Jeg fik den ide, at vi skulle skabe et linjefag inden for opfindelse, der kunne tiltrække nysgerrige elever med interesse for teknik, vor tids pilfingre,« fortæller forstander Peter Dam, der fandt lydhørhed på lærerværelset. »To af vores lærere fængede på ideen, og inden længe var vi i gang med at definere et fag helt fra bunden af, hvor eleverne skulle trænes i at reflektere, tænke kreativt, tænke i udvikling, og i hvordan ting kan forbedres til en lettere hverdag. Et fag, hvor de kunne lære den kompetence, det er at gå fra ide til virkelighed,« siger Peter Dam.

Drømmer om at blive ingeniør »Hej far, kan du ikke lige hjælpe os med at løse et problem?« 15-årige Kasper Precht Møller har fundet mobilen frem for at spørge sin far, der er ingeniør og lige nu på arbejde i Tyskland, hvordan de klarer en teknisk udfordring med raketten. Efter en kort samtale og beriget med ny viden vender Kasper Precht Møller tilbage gruppen for at fortsætte samarbejdet omkring raketten. »Det er fint, at vi arbejder i grupper. Jeg kender ikke nogen voksne, der sidder en hel dag uden at arbejde sammen, og jeg er god til det«, siger Kasper Precht Møller, der også bliver motiveret af supernørdernes arbejdslokale. »Det er godt, at det er nye lokaler. Det ville være mærkeligt at sidde i et gammelt lokale og tænke fremad og lave nyt,« siger han. Kasper Precht Møller går i 10. klasse på Bråskovgård

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

På et veludstyret værksted »Ajj, det er løgn. Det skete bare ikke, jeg kom til at tage det forkerte bor,« udbryder Holger Kofoed og kigger på det lidt for store bor i boremaskinen. »Det er da godt, at det ikke var raketten, du borede i,« beroliger lærer Anders Pagh, der er blevet hidkaldt af udbruddet. På værkstedet er 16-årige Holger Kofoed og Nicolai Meier Lunding på 15 år i gang med at bygge den trækasse, der skal beskytte raketten på vej til opsendelsen i skydeterrænet ved Borris. Foroverbøjet, med

Et rum, der avler mere kreativitet Da Bråskovgård Efterskole startede op med det første hold af supernørder for to år siden foregik undervisningen i et klasselokale med fem kasser Lego og i skolens smedeværksted. Siden søgte og modtog efterskolen 350.000 kr. hos fonden Energi Horsens, besluttede at bekoste en tilbygning til faget og med fondens midler indrette lokalerne med det helt rigtige udstyr. »I indretningen af lokalerne har vi forsøgt at kombinere de bedste ting fra fysiklokalet, smedeværkstedet og computerrummet. Vi har ønsket at skabe et rum, som avler mere kreativitet end andre rum. Derfor har vi bevidst gået uden om skolemøbler og i stedet valgt løsninger, der ligner mere industri,« fortæller Anders Pagh, der er optaget af at skabe det ideelle læringsmiljø for innovation. »Det er helt klart mere inspirerende være i et sådant miljø end i et almindeligt klasseværelse. Samtidig er vores mål er at skabe et uformelt læringsmiljø, hvor eleverne lærer at gribe fat i de værktøjer, som passer til situationen og i mindre grad rækker hånden op og spørger vi lærere. Her er vi stadig i en læringsproces, hvor vi løbende finder ud af, hvad der virker,« siger Anders Pagh.


10

tekniknørder

Det danske samfund skal overleve på innovation og ideudvikling. Vi får brug for mange unge, der kan få en ide og udvikle den i innovationssamfundet. Efterskole og drømmer om at gå via HTX til ingeniørstudiet. Da han i sin tid surfede på nettet efter efterskoler blev linjefaget Supernørd udslagsgivende for, at han valgte Bråskovgård Efterskole »Jeg er ikke rigtig sportsagtig, og kan ikke spille musik. Men computere er spændende, det at bygge ting er spændende, og her kan vi først lave ideen på computer og bagefter bygge det på værkstedet,« siger Kasper Precht Møller, der er rigtig glad for sit valg, ikke mindst på grund af raketprojektet. »Jeg har fulgt raketopsendelsen på Bornholm i et år, og det er rigtig spændende selv at være med til at bygge en raket,« fortæller Kasper Precht Møller. Klædt på til udvikling og projekter »Vores vision er at få skabt en undervisningsform, hvor eleverne bliver klædt på til at indgå i udviklingsarbejde og projekter, får input fra omverden og bliver en del af et stort projekt,« fortæller Anders Pagh. Derfor har Anders Pagh indledt et samarbejde med lærere og studerende på VIA University College, IT-ingeniør afdelingen i Horsens. Supernørderne har været på forløb med bygning og afprøvning af bromodeller og kursus i 3D tegning på på VIA University College. Og til november skal de igen besøge

ingeniøruddannelserne, hvor de får lejlighed til at snakke med de studerende og opleve, hvor interessen for teknik kan bære dem hen. »Det er de signaler, vi får sendt, at det danske samfund skal overleve på innovation og ideudvikling. Vi får brug for mange unge, der kan få en ide og udvikle den i innovationssamfundet,« siger Anders Pagh. Udholdenhed ved computeren »Vi skal måle, hvor hårdt raketten slår ned i jorden. Det er det jeg er i gang med,« fortæller 15-årige Steen Schütt med blikket rettet mod computerskærmen. Steen Schütt fra Lemvig går i 9. klasse og regner med at fortsætte på HTX efter året på Bråskovgård Efterskole. Men lige nu er hans mål at programmere rakettens payload, der blandt andet skal gøre holdet af supernørder i stand til at finde ud af, hvor hurtigt raketten flyver. En opgave, der tilsyneladende er temmelig kompliceret – selv for en supernørd. »Nogle gange bliver jeg lidt træt af det, når tingene ikke virker med det samme, men for det meste kan jeg godt holde det ud,« fortæller Steen Schütt. Elever bliver grebet og forglemmer sig Linjefagets hovedlærer, Anders Pagh, er udlært mekaniker, siden uddannet lærer i

Ollerup og selv noget af en supernørd. Han oplever at få et såvel personligt som lærerfagligt udbytte af at undervise supernørderne. »Jeg får afløb for nogle at de ting, jeg selv har syntes, det var spændende at rode med. Og som underviser er det fantastisk, når eleverne bliver grebet af et projekt og forglemmer sig, så de ikke har tid til at holde pause. Udfordringen er til gengæld at ramme et passende udfordringsniveau for den enkelte på et hold med en kæmpe spredning fra eleven i 10. klasse der vil fortsætte på HTX til den bogligt svage elev. Når jeg ikke rammer plet, er det tydeligt, at eleverne fader ud af opgaven og pjatter og snakker i stedet, så er de teenagere med 110 i timen. Jeg vil være kok eller opfinder I en pause fra raketarbejder er 16-årige Mikkel Jørgensen i gang med at opsætte banen fra sidste års deltagelse i teknologiturneringen FIRST LEGO League, som holdet skal vise frem på Efterskolernes dag. Mikkel Jørgensen går sikkert til opgaven og glæder sig til, at supernørderne i november skal deltage i dette års turnering i at designe, konstruere robotter af LEGO for derefter at deltage i et robotløb. »Som lille har jeg bygget rigtig meget med Legoklodser, fortæller Mikkel Jørgensen, der også engang drømte om at blive opfinder. »Jeg har siddet meget og samlet ting og skilt dem ad igen for at se, hvordan de virkede, og jeg har også opfundet min egen gokart. En gang ville jeg rigtig gerne være opfinder. Nu vil jeg være forskellige ting, også kok, men jeg har altid brændt mest for at opfinde,« siger 16-årige Mikkel Jørgensen.

bonus

Foto: Tine Hvolby/Fotoco

efterskolen efterskolen· ·no. no.0505· ·oktober oktober2010 2010

Elever i gang med at konstruere beskyttelseskasse til raket. F.v. Holger Kofoed, Nicolai Meier Lunding, Kasper Munk Nielsen og Anders Pagh.

Kom raketten i luften? Bråskovgårds Supernørder blev færdige med deres raket. Søndag den 3. oktober tog de ud til det militære skydeterræn i Borris for at afprøve, om raketten kunne flyve. Steen Aagaard Schütt trykkede på knappen til tændingen og med et fantastisk "Whujs" fløj den op i de forventede 800 meters højde, faldskærmen foldede sig ud og raketten landede planmæssigt. Tekniske vanskeligheder betød dog, at supernørderne ikke kunne indsamle alle de ønskede informationer fra payloaden, men det indbyggede kamera filmede hele raketfarten. Vidoen kan ses på Youtube: http://www.youtube.com/ watch?v=5et47XuhoDY


naturvidenskab

11

fælles interesse for raketter kobler ingeniører og supernørder Samarbejde mellem ingeniørhøjskole og Supernørd-linje skal få flere unge til at vælge teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser i sport eller musik, er Supernørd en linje for de unge, der synes, at teknologi og naturvidenskab er spændende. Det er utrolig godt,« siger Lars Bech Sørensen.

olby/Fotoco

for at kunne deltage i samfundsdebatten på en ordentligt grundlag«, mener Lars Bech Sørensen. Side om side med de samfundsmæssige betragtninger handler samarbejdet mellem ingeniøruddannelerne i Horsens og Bråskovgård Efterskole dog også om fremtidig rekruttering. »Jeg håber selvfølgelig også på, at nogle af de elever, vi har på besøg, vender tilbage til os som studerende,» siger han. Som formidler får Lars Bech Sørensen besøg af elever og lærere fra en lang række folkeskoler og ungdomsuddannelser. Men særligt for samarbejdet mellem Bråskovgård Efterskole, at både efterskoleelever og ingeniørstuderende kan få nye teknologiske input. »Vi håber meget på at kunne udvide vores samarbejde med Anders Pagh og supernørd-linjen omkring deres raketopsendelse. Vi har ingen raket, så vi vil gerne koble nogle af vores studerende på projektet sammen med efterskolens elever. Det vil give vores studerende mulighed for at teste sensorer til en radiosender, der løbende kan sende data tilbage til jorden, siger Lars Bech Sørensen, der i det hele taget er begejstret for den særlige linje for supernørder. »Ligesom der er linjer til unge, der går op

Foto: Tine Hv

råskovgårds supernørder gennemgår forløb med bromodeller og 3D tegning på Ingeniøruddannelserne i Horsens, der omvendt satser på at få dens studerende med i efterskolens raketprojekt. Når ingeniørerne samarbejder med supernørderne er det langsigtede mål at få flere unge til at gå vælge en naturvidenskabelig uddannelse. »Vi vil gerne gøre unge mennesker interesserede i teknologi og naturvidenskab, da der ikke er nok unge, der vælger naturvidenskabelige fag i Danmark. Vi føler et samfundsmæssigt ansvar for at fremme naturvidenskab og teknologi. Så udover at producere studerende bør vi også, som uddannelsesinstitution, udbrede vores viden til andre end os selv,« fortæller Lars Bech Sørensen, der er underviser og formidler ved VIA University College, IT-ingeniør afdelingen i Horsens. Når Lars Bech Sørensen får besøg af skoleelever, får de lov til at afprøve praktiske forløb, men samtidig vægter han at diskutere teknologiens rolle i samfundet med eleverne. »Jeg prøver at diskutere med de unge, hvad vi som samfund kan bruge teknologi og naturvidenskab til, og hvilken teknologi vi har brug for. Alle unge, også de der ikke vælger en naturvidenskabelig uddannelse, har brug for viden om teknologi og naturvidenskab

B

Eleverne på Bråskovsgårds Supernørd-linje ser frem til at deltage i årets LEGO FIRST league, hvor eleverne skal bygge og programmere robotter. Sidste år indkasserede efterskolen en andenplads i turneringen.

Kom til møbeldage hos Thorsø d. 10.-11. november kl. 10-16. Vi byder på rundvisning, præsentation af nye produkter, en snak med vores sælgere og meget mere.

Tilmeld jer allerede nu ved at skrive en mail til info@thorsoe-moebler.dk Thorsø | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | Fax 86 96 70 03 | www.thorsoe-moebler.dk

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Vi håber at se jer til et par hyggelige dage.


12

læserne skriver

t e d r o b å p t orde Debatindlæg se

ndes til redaktio

nen@ elsigs.dk

en pind til rygerne af: Ghita Grønne, Christian Hougaard-Jacobsen og Christian Munksgaard, lærere på Midtsjællands Efterskole t valg, der, som det ser ud i dag, stadig ligger hos skolerne. På Midtsjællands Efterskole, har vi de sidste par år, med jævne mellemrum, tilpasset vores rygepolitik, så den passer bedre ind i tiden. I år valgte vi at gå lidt anderledes til sagen omkring rygerne. Ud fra vores papirer skulle vi pr. 15. august modtage seks rygere, og det var for os vigtigt at være helt klare i beskeden til dem omkring vores rygepolitik. Vi nedsatte et udvalg på tre personer, som skulle tænke det hele igennem og inddrage lærerværelset i vores tanker. Det var en klar aftale, at vi som samlet lærerværelse havde et fælles ansvar for de rygere som kom, samtidig med at vi som rygeudvalg tog beslutningerne i det daglige og specielt i opstarten, som ikke bød på rutiner og fast skema. Vi arbejdede i rygeudvalget ud fra indgangsvinklen: ”trivsel” og ikke så meget ud fra ”sundhed”. Samtidig havde vi en klar holdning til, at vi skulle gøre alt, for ikke at få flere rygere i løbet af året.

efterskolen · no. 04 · oktober 2010

E

Fællesskab uden smøger Vi er klar over, at trivsel i et rygeskur, på en rygetrappe eller andre rygesteder er et stort trækplaster og en god måde at blive en del af et fællesskab på. Tanken kom til os: Hvad ville der ske, hvis vi lavede en rygebænk, og det eneste man ikke måtte der, var at ryge? Hvad ville der ske, hvis vi fjernede ”trivslen” i rygestedet, og hvordan kunne vi gøre det? Hvordan kunne vi hjælpe rygerne til at finde fællesskabet uden en smøg i hånden? Hvordan kunne vi som skole undgå at gruppere ”rygegruppen” samtidig med, at vi imødekommer deres rygetrang? Indtil nu havde rygerne røget på en trappe bag vores bygning. Ingen andre end rygerne måtte være der. Der var ingen tag og ingen stole eller bænke og altså ikke særligt hyggeligt. I løbet af året blev der dog flere gange fjernet stole, smidt ikke-rygere væk fra stedet, og i det hele taget krævede stedet en del observation, da ikke mange lærere kom naturligt forbi trappen. Vi ville meget gerne finde en ny måde, at håndtere rygerne på. Den allerførste udfordring ville være at informere de nye ”rygende” elever om vores politik. Der skulle de ikke være samlet som gruppe, men som individuelle. Vi havde altid før samlet dem alle på læreværelset og oplyst om vores rygepo-

litik. I dag kan vi se, at vi har været dem, der har præsenteret rygerne for hinanden, og altså vist dem, at her er deres fælles rygegruppe! Efter individuelle informationsmøder blev hver enkelt præsenteret for en ”rygepind”, som befinder sig i vores skolegård.


læserne skriver

En rygepind er en ½ meter høj træstamme, som er placeret tre steder i vores skolegård, med ca. 50 meter imellem dem. Skolegården er et, for os, perfekt sted, da det ligger centralt og ikke bliver brugt meget af eleverne. Planen er så, at der kun må stå en ryger ved hver pind. Så kan kun stå tre personer i gården og ryge samtidig, dog uden at tale sammen. Der må ingen kontakt være imellem dem og altså heller ingen råb. De resterende rygere må så indefra holde øje med, hvornår der er en fri pind og så gå derud. Alt dette skal nås indenfor et kvarter. På den måde har vi fjernet al trivsel ved rygestedet, men accepteret rygebehovet. Ligeledes har vi som lærere en helt klar defineret rygepolitik med rygerne, og vi lægger megen vægt på at have dialoger med dem løbende. Vi tager stilling Vi har fulgt dem løbende i forhold til, om det var muligt for dem at opbygge et fællesskab inde på skolen, og dette har vist

13

sig, ikke at være noget problem. Rygningen er nu noget, som skal overstås for at komme ind til de andre igen. Som det ser ud nu, et lille stykke inde i det nye år, så fungerer det optimalt. Vi er mange lærere, der krydser skolegården og dermed blander os i overholdelsen af reglerne. Eleverne accepterer stilheden ved stedet og er blevet klar over, at det faktum, at de trods alt må ryge på vores skole, er positivt for dem. Der er ikke opstået en rygegruppe og et rygefællesskab, da hver især efter endt rygning, går ind til de fællesskab, de nu er en del af inde på skolen. Vi håber med vores ”isolering” og ”ikke hyggelige” rygesteder, at vi kan være med til at forebygge, så der ikke kommer flere rygere til på vores skole, og at de nuværende rygere minimerer forbruget, i hvert fald hos os. Vi mener også, at vi viser de unge respekt for deres valg, nemlig at ryge, men at vi som voksne, tager stilling til, hvordan vi ønsker at håndtere det.

stop generationstyveriet af: Villum Christensen, uddannelsesordfører, Liberal Alliance på partiets hjemmeside: Normalt er landets efterskoler fyldt med liv og glæde. Der er dog ikke specielt meget at glæde sig over, hvis efterskolerne kigger på regeringens kommende spareplan. Virkeligheden er nemlig den, at efterskolerne inden for de kommende tre år bliver 300 millioner fattigere. Hos Liberal Alliance mener vi, at efterskolerne er et symbol på det frie initiativ og mangfoldigheden – og begge dele bør vi værne om. Vi skal ikke bekæmpe forskelligheden, men i stedet styrke den. Som det er i dag, bidrager efterskolerne nemlig til

et alsidigt uddannelsessystem, som mange lande er grønne af misundelse over. Liberal Alliance vil ikke være med til at sende spareregningen til efterskolerne, når vi samtidig bruger milliarder på, at raske og rørige mennesker kan trække sig fra arbejdsmarkedet for at gå på efterløn. Vi bliver nødt til at spare, der hvor det giver mening, hvis vi vil have en fremtid, hvor efterskolerne ikke er fortid – alt andet vil være generationstyveri.

brug for bred aftale af: Partileder Margrethe Vestager, Radikale Venstre under Folketingets åbningsdebat: …Vi tror også på lærere. Det gør vi også på lærerne på de frie skoler, efterskoler og højskoler, og vi kæmper imod de enorme besparelser, som regeringen har foreslået. Jeg synes, at det ville være godt og klædeligt, hvis Folketinget kunne samle sig og lave en bred aftale for de frie skoler, som rækker flere år frem. Så kan de koncentrere sig om at drive skole i stedet for at administrere årlige besparelser.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Venstre er i gang med at skære i børn og unges muligheder på frie skoler, efterskoler, højskoler, på erhvervsskoler, gymnasier og produktionsskoler. For Venstre har mistet modet, når det kommer til at investere i viden. Det mest karakteristiske for regeringens politik er nedskæringer i uddannelse og forskning, nedskæringer i milliardklassen. Det er et valg, det er en aktiv politisk prioritering, som VKO har foretaget. Det er et klart valg, fordi der er andre muligheder…


14

stort&småt

r e t r a v frik 14

n jdsglæde e b r a g o n– lleger til at Bevar roe d deres ko en re ed b t g

re lan ævende? nogle lære bbet er kr Hvorfor er i forbinselv om jo , en d læ d n u ersøgt bejdsg rik Krogh en H aret beholde ar t sv er skole og ivselseksp benhavnsk Det har tr ø K ller æ en rt å p fo . Det et projekt bevare roen at delse med l ti en n ende ev . er er tilsynelad nder visere rere, at de l bladet U ti h g ro sf K d ti riske læ g n teret la n Henrik o e fr d n r kterisere e bliver ko d d va h g t »Det kara , uanse klassen, o bevare roen er er uro i d at l at ti , e l af d vi o å e g gå p ren gern der sig ikke d det, lære med. De la t andet en el h et g o ør n eleverne g e glade ærke, at d til« em d e desuden m hav e d bende g lø la n en er te nfliktsky, m ko Trivselseksp er bbet. ke re ik tioner i jo sfriske lære konfronta e ig d n og langtid ve d nø at tage de sørger for

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Mobiltelefon læser tte kst h k højt

Mennesker med læseva nskeligheder behøver nu ikke længere at tænde deres computer for at få hjæ lp til at læse en tekst. Et nyudvi klet program til mobilt elefonen giver ordblinde mu lighed for at skanne og få læst en tekst højt, uanset hvo r de befinder sig. Programmet SkanRead Mobile er netop kåret til Årets IT-hjælpemiddell på Hjæ lpemiddelinstituttets årli ge HITmesse. Dommerpane let begrundede blandt andet kåringen med, at progra mmet har stor nytteværd i for brugeren og giver øge t frihed. SkanRead Mobile er udv

iklet af Mikro værksted

et A/S.

festival



Nytt demokratispil til unge Blogs, partihjemmesider og valgvideoer i nyudviklet demokratispil til grundskolens ældste klaser og ungdomsuddannelser skal få flere unge til at gøre brug af deres stemmeret. En ny rapport viser, ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd, at kun 45 % af de 19-21-årige stemte ved det seneste kommunevalg, og at mange unge oplever demokratiet som et tungt ansvar frem for en mulighed, der dem giver indflydelse på samfundet og deres eget liv. Derfor har Dansk Ungdoms Fællesråd i samarbejde med firmaet Assambly Voting udviklet demokratirollespillet "Valget er dit", hvor målet er at formidle det danske demokrati på en inspirerende og respektfuld måde, der giver eleverne lyst og mod til at deltage aktivt i vores demokratiske samfund. Demokratirollespillet"Valget er dit" skaber en demokratisk valgkamp, hvor eleverne debatterer, synliggør politiske mærkesager og kæmper om at vinde valget. Valgkampen kan tage udgangspunkt i det kommunale, regionale eller nationale politiske niveau. Eleverne udfylder selv de forskellige roller i demokratiet; politiske partier og deres kandidater, kritiske vælgere, journalister og valgtilforordnede. I spillet kommer eleverne til at arbejde med de medier, som anvendes i den demokratiske debat blandt andet hjemmesider, blogs og valgvideoer. Det er eleverne, som selv sætter grænserne for måden, hvorved de udfylder spillets elektroniske flade med politiske budskaber, debat og analyser. Derudover har aviserne hver en selvstændig side, hvor spillets journalister via artikler, analyser, interviews osv. skaber debat og forholder sig kritisk til valgkampen. Flere oplysninger om demokratispillet er at finde på hjemmesiden: www.valgeterdit.net


stort&smĂĽt

6HPRGO\VHW VœIDOGHU VN\JJHUQHEDJGLJ

15



Børn er ogsü medborgere Danmission tilbyder en ny hjemmeside www.jegermedborger.dk til undervisningsbrug. Formület er at give danske børn og unge et indblik i, hvad medborgerskab betyder for børn og unge herhjemme og i udviklingslande.



ateriale Undervisningsmi hverdagen gĂĽr tĂŚt pĂĽ kemi

og øjenviphave en gang lak tigt, neglene skal rugere af rb rfo sto Hüret skal sidde rig er ke børn og unge ns Da ra. sca allerede ma perne et lag forbruget starter en at vide det. Og ud te of før t rre em nn svÌ ge kemi, de , som FDB har er en undersøgelse vis n, ere ald s -ür i 10 ilier med børn. blandt 1.100 fam viklet erdag�, der er ud �Kemien i din hv let ria ate al den sm ing om sn en Undervi lelever mere vid akten, kan give sko nt ko ole Sk B FD af t om. af os ved alt for lid ffer püvirkemi, som mange dan de kemiske sto or hv rn, bø re lÌ at t tig odukter i vig Det er n de skal bruge pr miljøet og hvorda og d he en, leder nd su els Ni res e ker de ller Bente Svan d omtanke, for tÌ me ag erd hv res de akten. af FDB Skolekont erdag" er "Kemien i din hv seks rum i bygget op omkring ukter, som od pr de m et og hjemm der i deres børrn og unge mø for kapitel hveerdag. Kapitel rne for den ve ele pr prÌsenteres sig i de er mm ge r kemi, de eksemfor m, ru e llig fforske eren ut p pel tøjet og comp midlet ske va op pü vÌrelset, enet, kk kø i t ire ap og sølvp pen i up hürfarven og make vanda so og badevÌrelset en. stu ise sp i t ke den og slik

Hjemmesiden kan bruges i undervisningen i samfundsfag, dansk, kristendom og geograďŹ i 8. og 9. klasse. Den indeholder en introduktion om medborgerskab, baggrundsinformation om demokrati og rettigheder i Egypten og Indien samt konkrete eksempler fra børn og unges hverdagsliv og medborgerskab. Her er interviews med unge fra Egypten, Indien og Danmark. Og sĂĽ er her en vejledning til undervisere med forslag til undervisningsforløb. MĂĽlet med hjemmesiden er at styrke danske børn og unges interkulturelle kompetencer og styrke interessen for og engagementet i børn og unges aktive medborgerskab ude og hjemme.

e eft efte efterskolen fte ftte ft ersko rskolen rs len en ¡ no. no o. 05 05 ¡ o oktober ktob kkto kt tob tob obe err 22010 01100 01 010

natur/teknik u dervisningen i er mĂĽlrettet un " ag erd hv terialet i din i "Kemien lagt at beny tte ma n Det er ogsĂĽ op ssetrin. kla Bogen 5 5. n. d tri me sse kla og fra biologi fra 7. i fysik/ kemi samt mulig e rn ve ele er giv hjemkundskab og m eksperimenter, so e kk rĂŚ g ffer lan sto en indeholder dukter for kemiske egne hverdagspro res rde ve te nh idi tes mi at hed for esiden ww w.ke resultater pĂĽ hjemm res de dle mi for og dag.dk et, e med FriluftsrĂĽd ejdet i samarbejd t kan bestilles pĂĽ De Materialet er udarb d. RĂĽ ke gis Skole og Det Ă˜kolo gratis, men Grønt Flag Grøn ingsmaterialet er ten.dk. Undervisn tak ww w.skolekon rto og pakning. koster 155 kr. i po

Materialet tager udgangspunkt i to af Danmissions projekter i Indien og Egypten, som arbejder med børn og unges rettigheder og medborgerskab. Pü hjemmesiden kan man blandt andre møde den 14-ürige premierminister Ranjani. Børneparlamentet i hendes indiske landsby har eksempelvis füet de voksne politikere til at sÌtte lüg pü landsbyens drikkevandstank. Man kan ogsü høre 16-ürige Mohammed og andre unge i en egyptisk børnekomite fortÌlle om, hvor svÌrt det for eksempel er at fü svar pü spørgsmül om sex og komme igennem med klager over udnyttelse pü jobbet.


16

retorik



r e r læ e d n e is v e b r e v o den orisk rådgiver

af: Michael Lykke, ret

hvorfor skal vi lære det her?

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efterskolelærer.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Han kommenterer her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed.

D

er var engang, hvor læreren var en person med høj status i samfundet, og hvor man som lærer kunne besvare spørgsmålet: "Hvorfor skal vi lære det her?"med svaret "Fordi jeg siger det!"

i deres virkelighed. Tag udgangspunkt i noget som interesserer dem, eller endnu bedre – prøv om du kan gøre noget i deres hverdag lettere, hvis de bruger det, som de har lært.

Sådan er det (heldigvis) ikke længere.

"Hvorfor skal vi lære det her?" er blevet et relevant spørgsmål i dag, fordi vi ikke længere definerer os selv ud fra nogle givne normer. Eleverne gør ligesom alle andre. De definerer sig selv ud fra nogle individuelle valg, som giver mening for DEM!

Undersøgelser viser, at moderne skoleelever forventer, at læreren er i stand til at sætte sit fag ind i en større sammenhæng, der giver mening for dem. For eleverne er det ikke længere nok at blive mødt med kravet om, at de skal lære. De vil også vide HVORFOR? Ofte begrunder vi undervisningen med, at eleverne får brug for den nye viden, når de engang er færdige med skolen. Men den forklaring er ganske enkelt ikke god nok. Skal det give mening, og skal eleverne kunne omsætte den nye viden til handling, er du nødt til at forankre undervisningen

Kontakt din lokale konsulent

I den sammenhæng er lærerens undervisning blot et ud af flere tilbud. Det skal ikke forveksles med, at eleverne vil have alting tygget på forhånd! Tværtimod – de vil ikke lefles for! Men de vil have en god begrundelse, som er til at forstå! Og det kan man vel ikke fortænke dem i?

Tlf. 70 10 44 66 www.inventarland.dk


efterskolevejledere og UU griber i fællesskab af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Modelfoto: Hanne Loop

Efterskolernes vejledere og UU skal i fællesskab gribe de unge, der er i fare for at falde igennem uddannelsesnettet.

Vejledning af udsatte unge var øverst på dagsordenen, da efterskolevejledere og UU Århus-Samsø gik i dialog i uge 40 særlige, der findes til udsatte unge,« beroliger Marie Todbjerg, der er afdelingsleder i UU Århus-Samsø. »Ja, men så er det jo en hjælp,« udbryder Ulla Holm med let overraskelse i stemmen og suppleres af Jørgen Hald, der er forstander på Nordsamsø Efterskole: »Det tager noget af panikken væk fra vejledningen, fordi det er de unge, vi skal finde skal finde muligheder for før den 15. marts.« Ah-ha oplevelsen, at samarbejde mellem efterskolernes vejledere og UU kan blive en hjælp for efterskolernes vejledere, kommer et par timer inde i et dialogmøde præget af vilje til at samarbejde. Gruppen af ledere og vejledere kender hinanden fra koordineringsarbejdet omkring brobygning og skal nu tilføje endnu en samarbejdsflade omkring de ikke-uddannelsesparate unge.

Nye muligheder i samarbejdet »Vi mangler viden om tilbuddene til de udsatte unge, og jeg kunne godt tænke mig UU-centrets hjælp til at blive bedre orienteret om de hjemlige tilbud til de ikke-uddannelsesparate unge,« efterlyser vejleder Ulla Holm med tanke på en lille gruppe af unge, hun møder i sit arbejde på Samsø Efterskole. »Men det er jo der, UU i hjemkommunen kommer ind. Det er jo ikke dig, der skal sidde og kende de mange tilbud i lokalområderne. Her kan vi tage over og vejlede eleven til de

Efterskoler og UU prioriterer udsatte unge Fælles for vejlederne i såvel efterskole som UU er, at de fremover i højere grad vil prioritere en målrettet vejledning til de 30 % af de unge, der er særligt udsatte og derfor har brug for mere vejledning. »Den gruppe unge synes ikke, det er specielt sjovt og spændende at træffe valg om uddannelse. De kommer ikke hen til vejlederen for at snakke uddannelse, men skal hentes ind. Det er en udfordring, som jeg

meget gerne ser en debat omkring, hvordan vi kan blive bedre til?« siger Ulla Holm. Kriterier for uddannelsesparathed Men også kriterierne for uddannelsesparathed til erhvervsskoler og gymnasier er genstand for drøftelser på mødet? Blandt andet oplever efterskolerne, at gymnasierne har forskellige optagekriterier, men det er et problem, som UU Århus- Samsø ifølge Marie Todbjerg i øjeblikket arbejder med. »Vi har været ud på alle ungdomsuddannelser for at høre, hvad de mener, der skal til for at være uddannelsesparat og arbejder i øjeblikket på at fastlægge mere konkrete kriterier for vurdering af uddannelsesparathed. Det skal være brede kriterier, hvor elevens motivation skal være drivkraften. Samtidig er vores mål, at de skal være meget klare, så de unge helt konkret ved, hvad de skal handle på, for eksempel at stå op om morgenen eller være god til at kommunikere med andre,« fortæller Marie Todbjerg. Under dialogmødet fandt gruppen af vejledere og ledere en række tvivlspørgsmål, som de ville hjælp hinanden med at undersøge og finde svar på. Derudover aftalte gruppen et nyt dialogmøde om de nye samarbejdsflader;vurdering af uddannelsesparathed og uddannelsesplaner, først i det nye år.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

-årige Kasper går på efterskole i Østjylland. I løbet af skoleåret bliver det tydeligt for efterskolens vejleder og lærere, at Kasper ikke besidder kompetencerne til at gennemføre en erhvervsfaglige ungdomsuddannelse og derfor ikke uden videre kan få det adgangsgivende stempel "uddannelsesparat". Spørgsmålet er nu, hvilke andre muligheder Kasper har, når han vender hjem efter 10. klasse på efterskolen? Samarbejdet omkring de ikke-uddannelsesparate unge var et hovedpunkt, da vejledere og forstandere fra Unge Hjem, Samsø Efterskole og Nordsamsø Efterskole og husholdningsskolen Sansestormerne gik i dialog med leder af UU Århus-Samsø og koordinator for brobygningen i Århus. Torsdag i uge 40 samledes de til dialogmøde på Unge Hjem Efterskole.

16


18

dannelse

dannelsesindsprøjtning der virker resten af livet af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Tag udgangspunkt i at efterskolen er en dannelsesinstitution, foreslår udviklingschef Alexander von Oettingen fra UC Syddanmark. Det sælger måske ikke så godt som springgymnastik og musik, men dannelsen er efterskolens særlige mulighed for at gøre en forskel for samfundet t efterskoleophold er en slags dannelsesindsprøjtning, som virker i meget lang tid, ja gennem hele livet. Ordene falder et for et og eftertænksomt i det lidt mørke lokale med udsigt til en park, hvor dagens første stråler fra en sensommersol er ved at finde vej ned gennem de rustrøde blade. Manden, der udtaler sig, har de seneste år stået i spidsen for et forsknings- og udviklingsprojekt om efterskolernes dannelsesmæssige opgave. Alexander von Oettingen, udviklingschef hos UC Syddanmark, er ikke i tvivl om efterskolernes betydning efter at have studeret og interviewet tidligere efterskoleelever og deres lærere. For et efterskoleophold er ikke blot en flygtig oplevelse på et år. Opholdet og indtrykkene lever med i den enkelte resten af livet, lyder konklusionen. »Efterskolen fremstår ikke som et fast minde, men erfaringerne fra opholdet forandrer sig og spiller med i kraft af og i takt med det liv, de tidligere elever lever. Efterskoleopholdet er en livskilde til menneskers fortsatte livsvej og kommer dermed til at virke dynamisk med i livet,« siger Alexander von Oettingen. Den dannelse, efterskoleeleverne opnår med afsæt i et efterskoleophold, er netop med til at skabe sammenhængskraft i samfundet, og det styrker den enkeltes identitetsdannelse. Forskerne har mødt mange elever, som har høje forventninger til efterskolerne, men som samtidig overraskes over, at et ophold bliver meget bedre, end de havde troet. »Det handler om, at det er svært at forstille sig efterskolen, for man kan ikke forstille sig det man ikke kender. Og det er netop alt det, som eleverne ikke havde forventet at møde, som de bliver mest begejstrede for, og det er ofte mødet med det ukendte, der giver dem dannelse for livet,« siger Alexander von Oettingen, hvis undersøgelse både omfatter

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

E

nuværende og tidligere elever. Nogle af dem har forladt efterskolen for 50 år siden. Ophold lever med resten af livet »Selvom opholdet ligger langt tilbage i deres liv, og selvom de dengang kun var på efterskole i et halvt år, så står det som noget meget afgørende i deres tilværelse. Efterskolen lever stadig med i livet hos de tidligere elever, og de har forholdsvist nemt ved at pege på, hvilken betydning det har for deres liv og deres valg i livet.« Alexander von Oettingen konkluderer samtidig, at efterskolen er en »kanon investering for samfundet, og et ophold gør i høj grad de unge uddannelsesrobuste.« Den livslange dannelseseffekt, som et efterskoleophold bidrager til, kommer til udtryk i den enkelte inden for tre dimensioner, som Alexander von Oettingen ridser op således: - den enkelte danner sig personligt og i forhold til venskaber. - den enkelte oplever sig anerkendt som et menneske med evner og kompetencer. - den enkelte kommer til at opleve sig som et respekteret og myndigt menneske. »Efterskolemiljøet har tryk på det venskabelige fællesskab, hvor den enkelte elev udvikler sig i gennem de forskellige relationer til andre. Effekten er enorm i forhold til at udvikle moralske, politiske og religiøse eller åndelige sider,« siger Alexander von Oettingen, der nu skriver på en bog om det store projekt, hvis udgangspunkt er, hvordan efterskolerne kan skærpe den pædagogiske og didaktiske profil. Elever søger det almene Udviklingschefen mener dog, at efterskolerne kan udvikle den dannelsesmæssige dimension endnu mere ved at fokusere lidt

mindre på skarpe profiler og linjefag. For efterskolerne har mistet blikket på det almene bidrag, men er i stedet blevet meget stærke på enkelte dele som integration, sundhed og elevernes specifikke kompetencer inden for idræt, musik og lignende. Men spørger man eleverne, er det faktisk det almene, de søger. Eleverne vælger nok efterskole ud fra nogle profilfag, men så snart de er inden for, kommer de ikke for at blive bekræftet i deres personlige interesse. Efterskolens styrke er, når den formår at sprænge det individuelle i forhold til det almendannende. »Eleverne er faktisk allermest begejstrede for efterskolen, når de tvinges til at møde det fremmede, som de ikke vidste, de kunne møde. Igennem deres liv har eleverne været vant til at kunne vælge det fremmede fra. De har været vant til ikke at deltage i det, der ikke sagde dem noget, men på efterskolen møder de et rum, hvor der er bindinger, og hvor det forventes af dem at tage del i det, der umiddelbart ikke siger dem noget. Og de opdager helt tydeligt, at den tvang, der ligger i deltagelsen, faktisk både er frisættende og dannende for dem. Det er netop mødet med det fremmede, der flytter noget i den enkelte elev. Når den enkelte bliver involveret i noget, han eller hun ikke havde forventet, så sker der noget. Det er helt tydeligt, disse udfordringer har en effekt på både den sociale dannelse og tilegnelsen af det faglige stof,« siger Alexander von Oettingen, der advarer mod specialisering i profilfag. For meget marked »Der er meget fokus på profilfag, hvor efterskolerne dyrker markedet for at tiltrække elever. Men i et dannelsesperspektiv er der mere at hente ved at sprænge profilerne og i stedet sætte turbo på den personlige dannelse på tværs af elevernes interesser


dannelse

for profilfag. Hvis det primære fokus er på profilfagene, underminerer efterskolerne sig selv, for disse fag er ikke i sig selv argumentet for efterskoleformen. Det er tværtimod den demokratiske dannelse, livsoplysningen og den folkelige oplysning.« Alexander von Oettingens betragtning om profilfagene bygger han desuden på, at efterskolelærerne i de interview, der er gennemført, i høj grad er optaget af profilfagene, men i ringe grad af refleksion og didaktiske overvejelser over, hvordan skolen kan sprænge interessefagene for i stedet at fokusere på dannelsen. »Det er ikke nok at henvise til historiske spor som Grundtvig og Kold. Jeg synes, man skal forlade den retorik og i stedet få flere overvejelser af, hvordan efterskolen kan være en dannelsesinstitution. Det er nødvendigt at se dannelsen i den tid, vi står midt i. Vi skal finde svarene i nutiden, og her må efterskolerne formulere, hvad de bidrager med til det enkelte menneskes dannelsesvej.« Efterskolens fokus bør ifølge Alexander von Oettingen være at præsentere det fremmede – det eleverne ikke forventer og kender – på en sådan måde, at eleverne bliver kvalificerede til at leve i et moderne samfund, som er fuld af overraskelser og forandring.

19

Eleverne er faktisk allermest begejstrede for efterskolen, når de tvinges til at møde det fremmede, som de ikke vidste, de kunne møde. En reaktiv skoleform »Det er ikke nok, at efterskolerne viser sig frem over for samfundet gennem gymnastikopvisninger. Efterskolen bør komme frem til nogle overvejelser om, hvordan skoleformen i højere grad kan spille en rolle i og for samfundet. For eksempel kunne det være et krav, at de idrætsinteresserede elever gennem hele efterskoleåret var i kontakt med deres lokale idrætsforening, således at efterskolen ikke er et afgrænset rum, men derimod skaber tilkoblingsmuligheder mellem de unge og det øvrige samfund. Der sker meget godt inde i efterskolen, når døren er lukket, men eleverne har brug for at komme ud igen et år efter. Derfor er det interessant, hvordan efterskolen kan sprænge lukketheden og i stedet pege ud mod samfundet. Efterskolen er som en dannelsestrykkoger, men det kunne være spændende at eksperimentere med, hvordan energien også kommer ud af trykkogeren – ud i samfundet.

Skal jeg være lidt provokatorisk, vil jeg sige, at hvis det kun simrer nede i trykkogeren, så er spørgsmålet i et samfundsperspektiv, hvad vi skal med efterskolerne.« Alexander von Oettingen mener, at efterskolernes frihed i for høj grad er et alibi for, at skolerne har ret til at passe sig selv. Det fører til en meget reaktiv skoleform, som kun svarer igen, når den bliver angrebet ude fra. »Frihedsbegrebet kunne i stedet bruges til, at efterskolerne udfordrer samfundet. Tør I ikke det, vil I forblive reaktive.« Fem forskere har været tilknyttet projektet om efterskolernes dannelsesmæssige betydning. Det ventes at en bog om arbejdet – med arbejdstitlen ”At gøre en forskel” – udkommer op til årsmødet i Efterskoleforeningen til marts.

Hvis det primære fokus er på profilfagene, underminerer efterskolerne sig selv, for disse fag er ikke i sig selv argumentet for efterskoleformen, siger Alexander von Oettingen, der opfordrer til at fokusere på den demokratiske dannelse som efterskolens helt særlige kendetegn.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010


20

læserne mener

Læserpanelet mener: Efterskoleformens fremtid var til debat på folkemødet i september. Under drøftelserne nåede nogle grupper frem til, at det kan blive nødvendigt at begrænse skolernes frihed og samlet vise vilje til i endnu højere grad at rumme sårbare unge, specialelever og unge med anden etnisk baggrund. "Vi må indskrænke vor frihed for at få lov til at overleve," lød det blandt andet. Hvad mener du om et fremtidsscenarie, hvor den enkelte efterskole forpligter sig til at optage et vist antal sårbare unge, specialelever eller unge med anden etnisk baggrund og derved giver køb på en grad af friheden?

Kirsten Tygesen, forstander Bramming Gymnastik og Idrætsefterskole Jeg mener helt klart, at mange efterskoler løfter opgaver omkring sårbare unge, nydanske unge og specialelever. Jeg vil være ked af, hvis vi får faste kvoter pr. skole, da det er den enkelte skole, der ved, hvilke opgaver den kan løfte her og nu. Jeg mener, vi selv skal blive bedre til at dokumentere og være offentlige omkring de resultater vi opnår og den indsats vi gør i forhold til de udsatte unge. Jeg forudser en mængde problemer i forhold til unge,

der skal være på efterskolen, men ikke nødvendigvis selv har valgt skoleformen og måske heller ikke kan eller vil overholde skolens regelsæt. Det er ikke kun friheden, vi risikerer at give afkald på, hvis vi får faste kvoter, men derimod ideen om, at efterskolen er et sted, hvor man kommer af egen fri vilje og af lyst. Vi skal selvfølgelig løfte vores del af den samfundsmæssige opgave, men det synes jeg allerede vi i høj grad gør – nogle mere end andre.

Jens Krogh, bestyrelsesformand

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Blåkilde Efterskole Som skoler er vi forskellige, og denne forskellighed skal vi værne om. Det giver valgmuligheder til kommende elever, men også muligheder for den enkelte skole til netop at prioritere den udvikling, skolen og dens bagland mener er afgørende for fremtidens unge. Men at stille krav om en speciel elevsammensætning er ikke nogen nem opgave at løse i en tid, hvor der bliver færre og færre ressourcer – økonomiske og dermed også ofte menneskelige – på den enkelte efterskole. Forventningerne (uanset om man tilhører den ene eller anden gruppe) til at opholdet bliver

noget ganske særlig, bliver heller ikke mindre med, at prisen stiger, og de unge forventes hurtige igennem uddannelsessystemet. Det er fair, at vi sammen skal løfte en del af den store udfordring, det vil være at mobilisere så mange unge som muligt, til at deltage i fremtidens arbejdsmarked. Men af ingenting kommer alt for ofte ingenting! I denne situation tror jeg desværre, det kunne ende værre, idet opgaven med at integrere ikke løfter sig selv. Skal det blive succes for alle grupper, skal der ydes en stor indsats. Det kan efterskolen også, men ikke ved tvang.


læserne mener

21

Poul Anker Møller, bestyrelsesmedlem Klejtrup Efterskole Via viden – via værdi! Ved at være en inddragende efterskole og derved give alle på skolen mulighed for at være sig selv i fællesskabet, så reduceres konflikternes mængde og deres alvor. Og derfor bliver der ikke tale om, at nogle er særlige elever! De såkaldt sårbare er dem, der skal opdage, at sår kan heles, og at ikke alle stikker eller sårer dem. Dem med anden etnisk baggrund vil/skal opdage, at kultur ikke er EN bestemt ting. Hvis skolen kan lade være med at opfatte kultur som noget statisk, så er vejen åben for alle. Måske – og det kan stærkt anbefales – kan man lade helt være med at tænke i kultur og i stedet arbejde med etiske principper, der skal gælde for alle. Det er værd at bemærke, at begrebet diagnose betyder: ved (hjælp af) viden. Når jeg ved, hvad der skal tages hensyn til, så kan jeg gøre det! En elev er ikke en diagnose, men HAR en diagnose, der betyder, at enkelte forhold skal være anderledes for ham. Værdi kan tilsvarende forstås som områder, jeg selv tillægger betydning. Værdibegrebet kan betegne de kriterier, som en person lægger til grund for at foretrække a fremfor b. Det kan også være vurdering af sociale goder, der er knyttet til grupper i stedet for til personer. Inde bag værdierne gemmer der sig holdninger og vaner der er afledt af værdierne. Kontakten med dem der tænker anderledes kan blive et vigtigt møde for min egen forståelse. Jeg var forstander for en skole med ordblinde elever i en årrække. Vi havde en høj grad af opmærksomhed på, at alle elever skal have lige muligheder; det kunne vi magte, men eleverne

kunne fortælle, om hvorledes tidligere skoler havde avde gjort dem mobbede, udsatte, tilsidesatte og diskriminerede. Det betød, at deres holdninger til "skole" af til kunne være meget negativ! Vi måtte bruge en del tid og samtaler på at bevise, at vi var tilregnelige på skolen. Nu er jeg blandt andet studenterrådgiver (psykolog) på en HF for ordblinde. De kommer med de samme forskelsbehandlende beretninger, men en stor del har været på en efterskole, og det var DET, der gjorde forskellen. Det samme siger mange af de øvrige HFere. Så efterskoleverdenen gør en forskel, også for de elever der af den ene eller anden grund trænger til en ny skoleoplevelse, og som kommer på hold med de elever, der kommer af tradition eller er meget målrettede. Det er nok mig der mangler fantasi, men jeg har svært ved at forestille mig, at stat, kommune eller skoler skal lave en kvotering. Jeg ved, at mange skoler holder pladser åbne til elever, der har en – skal vi kalde det – efterskolefremmed tilgang. Og det er da det mindste, vi kan gøre i efterskolen. Det kunne være en måde at give alle elever pladser og lade alle elever opleve det løft, det er at være på efterskole. Og en måde at komme før de myndigheder, der er ved at stirre sig blind på, at skoleformen kun er for de privilegerede og er for udvælgende. Alle efterskoler har formål, værdier og pædagogiske mål, det betyder at skolen kan møde elever med andre holdninger, vaner eller meninger med åben pande. Og alle elever har en diagnose; for mange er diagnosen: "normal", for andre er der tale om: "let autisme." Ved at inddrage, ved at samtale og ved at anerkende hinanden som vi er, kommer løsningerne af sig selv.

Kirsten Kammer, konstitueret forstander Efterskolen ved Høng Gymnasium i livet. dem synes jeg, vi alle har en forpligtigelse til at tage os af. Jeg synes, det er for nemt at sige, at de ligger udenfor den enkeltes skoles målgruppe, eller at vi har desværre ikke plads, en, så bør skolerne for vores skole er optaget mange år frem i tiden, reservere nogle pladser til denne gruppe. For de er tit sent ude i forhold til at komme på efterskole. Det er et ansvar, vi bør tage på os, rigtig mange af dem har rigtig stort udbytte af at komme på efterskole. Vi skal være en indkluderende skoleform og ikke en ekskluderende. Vi skal sørge for at have resurserne til at tage vores del af de sårbare, de fremmedsprogede og andre med et specielt behov, men når det er sagt, er det også vigtigt, at vi ved, hvad vi er kompetente til og får sagt fra i tide, hvis vi ikke magter en elev. Det, disse elever mindst af alt har brug for, er at blive kasseret igen.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

På en eller anden måde har vi jo allerede de elevgrupper, vi har dem i hvert fald på vores skole. Det, jeg synes, er det vigtigste, er, at vi selv får lov til at bestemme hvormange og hvilke grupper, vi gerne vil have. Min erfaring er, at det ofte er forskellen på succes og fiasko, at balancen mellem ”normalt”fungerende og elever med særlige behov er i orden. Vi har i mange år haft en tommelfingerregel om, at vi optog max 5 grønlændere, max 5 med anden etnisk baggrund og max 5 med andre problemer ud af en elevgruppe på 80, ud fra den betragtning at de skulle ind i flokken og være en del af fællesskabet på lige fod med de andre, så vi ikke fik nogle lukkede grupper af eks. grønlændere, der kun talte med hinanden, eller at vi ikke havde resurserne til at give det ekstra til dem, der havde behov for det. Men det holder ikke altid, for der er en ny gruppe som er vokset de seneste år, alle dem, der ikke på forhånd er viden om, eller hvor vi ikke får den viden, der ligger om dem, – de unge med ondt


22

portræt

n le o k s r e ft e i r e k s e n men

sportsjournalist udskifter redaktion med elever af: Stig Kongsted Hansen, journalist

I 2001 fik Jens Hveisel ”Den gyldne pen”. Men Årets Sportsjournalist fra dengang forlod journalistikken og satte sig sidste skoleår for at leve en gammel drøm ud sammen med efterskoleeleverne på Hoptrup Efterskole

om ung vidste Jens Hveisel ikke, om han skulle være lærer eller journalist. Valget faldt på det sidste, men efter flere år som journalist og kommunikationschef blev han sidste skoleår efterskolelærer på Hoptrup Efterskole. I dag er han delsvis tilbage i journalistikken, men er forsat knyttet til Hoptrup Efterskole. Han bruger flere elementer fra sine tidligere jobs i undervisningen, og eleverne er begejstrede. De udvikler sig – og det gør deres lærer også.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

S

På besøg i "Sverige" Eleverne sidder klar med tændte computere, da Jens Hveisel træder ind i klasselokalet "Sverige" for at undervise en af Hoptrup Efterskoles tre 10. klasser i dansk. Dagens emne er reklamer, og alle elever har medbragt en reklame på deres computer, som skal analyseres og diskuteres. Og det bliver de. Der er ro i klassen, og der lyttes, når den enkelte elev fremlægger. Der spørges

interesseret ind, og alle er med i diskussionen. Den koncentrerede fokus på emnet holder timen igennem, og bagefter fortæller Jens Hveisel, hvor vigtigt det er: Styrker og svagheder hos journalisten som underviser »Ligesom man skal overbevise sine læsere om, at de skal bruge tid på dét, man skriver, så skal jeg også kunne overbevise eleverne om, at de skal bruge tid på et bestemt emne, og at jeg ikke spilder deres tid. Den dygtige underviser – og leder – er den, som evner at finde ud af, hvad der driver den enkelte, så man skaber den indre motivation. Hvis ikke jeg kan gøre stoffet vedkommende, så de gider beskæftige sig med det, er jeg ikke dygtig nok,« fortæller Jens Hveisel. Meget af Jens Hveisels undervisning er lagt an på livserfaring og professionel erfaring fra tidligere jobs, men på en efterskole er pædagogik og pensummer jo også en del af hverdagen, og måske ikke lige journalistens stærkeste sider. »Angående det med pensummer, så har jeg jo via min uddannelse en evne til hurtigt at sætte mig ind i nyt stof og at få det formidlet, så modtageren forstår det. På det pædagogiske område derimod, må jeg indrømme, at jeg indimellem tager mig selv i at have mindreværdskomplekser i forhold til mine dygtige kolleger. Jeg har nogle gange savnet pædagogiske redskaber, og det har gjort ondt, men jeg har da lært noget undervejs,« fortæller Jens Hveisel. Hvis man går tæt på Jens Hveisel, handler det om, at han føler, at han er god til at gøre dygtige elever rigtig gode, hvorimod han ikke kan flytte de svage elever så langt, som han ønsker. Udover dansk, historie og engelsk har Jens Hveisel også undervist i valgfaget "Mar-

keting og branding". Her kan han igen bruge meget i undervisningen fra sine tidligere jobs. »Jeg kan fortælle om de mekanismer, motiver og virkemidler, som eleverne møder ude i virkeligheden. Her er min baggrund helt sikkert en stor fordel,« siger Jens Hveisel. Meget tyder på at fordelene er i flertal med journalisten som underviser, og det bekræftes, hvis man spørger eleverne. Max power på Jens »Vi kigger på tekster sammen i dansk på en måde, som er sjov og fascinerer. I valgfaget "Marketing og branding" har vi lært om gode måder at beskrive og sælge en vare på. Samtidig med det er der bare max power på Jens hele tiden, og det gør, at vi lærer utrolig meget. Han er den bedste lærer, jeg nogensinde har haft,« siger Mikkel Hansen, 16 år, uden at blinke med øjnene, og han suppleres af sin jævnaldrende klassekammerat Ann-Sofie Jansdal: »Det er en helt anden og mere levende måde at undervise på. Jens får os til at tænke over tingene, og vi diskuterer meget. Det er fedt, for det giver os noget input. I dansk og engelsk er han gået meget i dybden med teksten omkring sammensætning af ordklasser. Jeg har lært ting, som jeg aldrig har tænkt over før.« Eleverne drager altså fordele af journalistens kompetencer som underviser, men forstanderen på Hoptrup Efterskole, Ken Petersen, ansatte egentlig ikke Jens som journalist: »Jeg ansatte et menneske som skulle varetage en lærergerning, og det gør Jens på dygtig vis. Han er god til eleverne, og det er hans rolige, velafbalancerede og harmoniske facon, der gør det,« mener Ken Petersen.


portræt

Verden er foranderlig Det er ikke kun eleverne der har gennemgået en udvikling i dette skoleår. Et efterskoleår er som bekendt lig med syv menneskeår, og det kan Jens Hveisel godt nikke genkendende til i sit første år som lærer. »Jeg har udviklet mig ekstremt meget i løbet af dette skoleår. Den energi de unge mennesker indeholder, påvirker mig meget, og den energi snylter og suger jeg på,« siger Jens Hveisel, der dog ikke ved, om han er underviser om 10 år. Han er måske et helt andet sted: »Verden er et foranderligt og omskifteligt sted, hvor man skal dyrke sine personlige kvaliteter. Man skal være klar til at flytte sit liv derhen, hvor tingene føles rigtige. Sådan vil fremtidens arbejdsmarked og måde at leve sit liv på udvikle sig. Hvis jeg kan ruste mine elever til dét, er de godt gearet til den måde, meget kommer til at foregå på i deres voksenliv,« siger Jens Hveisel.

EFTER SKOLE PÅ 1. KLASSE

23

Verden er et foranderligt og omskifteligt sted, hvor man skal dyrke sine personlige kvaliteter. Man skal være klar til at flytte sit liv derhen, hvor tingene føles rigtige, siger Jens Hveisel, der både arbejder som journalist og efterskolelærer.

Få en stærk partner i udvikling af din efterskole. University College Syddanmark tilbyder kurser, temadage og foredrag, der bygger på vores indgående kendskab til efterskolens pædagogiske praksis. Vi udvikler gerne skræddersyede forløb præcist til din efterskoles behov. Det kan være: - Efterskolens sociale ansvar og efterskolens frihed - Dannelsesprocesser i efterskolen - Evaluering af efterskolens pædagogiske praksis - Specialpædagogik på efterskolen - Konfliktløsning i efterskolen - Udviklingsprojekter … og meget, meget mere UC Syddanmark er del af Nationalt videncenter for frie skoler og har stærke kompetencer og stor viden om efterskolerne og jeres helt særlige pædagogiske, didaktiske og skoleteoretiske problemstillinger. efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Kontakt videncenterleder Leo Komischke-Konnerup, lkk@ucsyd.dk, 7322 7142 eller uddannelsesleder Ulla Visbech, uvi@ucsyd.dk, 7322 7105 for at høre nærmere.


Mette M. Thomsen med et lille udvalg af de mange malerier, som Kunst på arbejdspladsen låner ud til sine medlemmer.

kunst på arbejdspladsen – kunst på skolen

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

af: Mette M. Thomsen, daglig leder af Kunst på arbejdspladsen

Foreningen Kunst på arbejdspladsen har i mere end 55 år udstillet moderne dansk kunst på offentlige og private virksomheder i Danmark. Med over 3500 kunstværker og 600 udstillinger om året er kunst på arbejdspladsen en af landets største udstillingsinstitutioner, som også stiller værkerne til rådighed for efterskolerne unst på arbejdspladsen er en nonprofit forening, der arbejder for at udbrede interessen for kunst. Et medlemskab giver mulighed for at låne af foreningens kunstsamling, og det åbner muligheder for mange arbejdspladser, der ikke har midler, der giver

K

adgang til kunst af den kvalitet, som samlingen indeholder. Med så stor en kunstsamling, er der kunst for enhver smag, og der er mange måder at bruge sit medlemskab på. Nogle anvender kunsten som personalepleje, som

en del af en større HR strategi, andre er interesserede i at præsentere sig flot ud ad til, og sende et bestemt signal overfor gæster og kunder. Der er mange skoler og uddannelsesinstitutioner, der er medlem af kunst på arbejds-


udsmykning

pladsen. For dem handler det primært om at give lærere og studerende nogle flotte og kreative omgivelser, der virker motiverende og inspirerer til dialog og refleksion. Flere uddannelsesinstitutioner har også bemærket, hvordan graffiti og anden hærværk naturligt ophører som konsekvens af en flot udsmykning på skolen. Måske fordi der opstår en vis ærbødighed overfor kunstværkerne, som smitter af på måden, vi anskuer vores omgivelser? I hvert fald bider kunsten på de unge, der lige så ofte som de voksne forelsker sig i værker, de har set, og ringer for at spørger, hvad et bestemt kunstværk koster, fordi de gerne vil købe det. Kunst om livet Flere uddannelsesinstitutioner bruger også kunsten aktivt i undervisningen ved at inddrage kunsten i de forskellige fag og arbejde med de tilhørende udstillingstekster. Det er særligt oplagt for uddannelsesinstitutionerne at bruge kunsten i undervisning af unge. De unge befinder sig på et udfordrende sted imellem barndommen og det voksne liv. De vokser op i et multikomplekst samfund med uanede muligheder for tilværelsen. Der er meget at forholde sig til, og der er mange valg, der skal træffes. Mange unge oplever

tiden som en søgen efter den indre kerne af ”hvem jeg egentligt er”, ”hvem vil jeg gerne være”, ”hvor vil jeg gerne hen” og ”hvad vil jeg gerne bruge mit liv til”? Kunst handler i grove træk om livet, og kunst fortæller om vores samtid. For det unge menneske, der er ved at definere sig selv og finde en plads i tilværelsen, kan kunst være et fremragende redskab til at verbalisere uartikulerede tanker og følelser. Gennem kunsten kan man diskutere og blive udfordret på sine egne antagelser og opdage nye facetter og muligheder for tilværelsen og dermed for sig selv. Kunsten kan som dialogredskab på den måde inspirere og udfordre den personlige udvikling, der finder sted hos de unge i denne periode. Kunst i undervisningen I kunsten kan man ofte finde kommentarer til vores samtid og de værdier, der præger vores samfund. I dialog om kunst kan den unge sammen med sine lærere og medstuderende åbne nye perspektiver i måden, hvorpå vi anskuer både vores fortid, nutid og fremtid. Der er mange muligheder for at drage kunsten aktivt ind i undervisningen. Det giver en inspirerende intensitet, når værkerne,

25

man arbejder med, pryder undervisningslokalerne. Derudover er det altid interessant at tale om, hvad der er kunst, og hvad der er god kunst – en diskussion som kan bringe sindene i kog overalt. Ved at diskutere den kunst, man er omgivet af, bliver den unge på en sjov og inspirerende måde introduceret for vores kulturhistorie, filosofi, samfundsvidenskab, psykologi, og kunsthistorie. Der forskes meget i disse år i kunst, og hvad kunst gør ved os mennesker. Hvordan påvirker kunsten vores hjerne, og hvorfor beskæftiger vi os som mennesker overhovedet med kunst? På den ene side kan man jo sige, at det er formålsløst at beskæftige sig med kunst. På den anden side har vi altid gjort det og faktisk i alle kulturer. Der er mange spørgsmål og mange svar på de komplekse spørgsmål, men mennesket har altid udsmykket både sig selv og sine omgivelser, så noget kunne tyde på, at menneskets tendens til at beskæftige sig med kunst ikke kun er kulturelt, men også biologisk betinget. Hvordan, kunsten virker ind på mennesket, er en kompleks størrelse, men der er bred enighed om, det er ganske centralt for vores følelse af velvære at se på noget smukt. Det er ganske enkelt rart og giver velvære at se på kunst.

bonus

Få stor kunst på skolen

Poul Gernes

Kaspar Bonnén

Medlemmerne låner kunsten af foreningen og betaler omkostningerne ved at få den hængt op og skiftet ud. Kunst på arbejdspladsen har i dag ca. 100 medlemsvirksomheder og plads til flere. Når man er medlem af foreningen, kan man låne alle de kunstudstillinger, man ønsker.

www.kunst-paa-arbejdspladsen.dk

Tom Krøjer

Stig Brøgger

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Det koster 2300 kr. at melde sig ind i foreningen. Årskontingentet er på 800 kr. Gebyr pr. udstilling 2.600 kr. En udstilling består af 17-20 værker og hænger på skolen i 8 uger.


26

omsorgssvigt

en barndom uden omsorg og tryghed af: Katrine Munch, kommunikationsmedarbejder i Børnerådet

Når Maja på 17 tager hjem på weekend fra efterskolen, er hendes far ikke hjemme. Han sidder nemlig i fængsel for narkohandel – og det er Maja, der har anmeldt ham koleåret har været i gang i par måneder, og rundt omkring på landets efterskoler er forventningsfulde unge mennesker samlet med drømme og håb for året, der kommer. Det er en blandet flok af unge fra alle samfundslag og alle hjørner af Danmark – og de gemmer alle på hver deres livshistorie. For langt de fleste er livshistorien heldigvis rimelig ukompliceret, som den helst skal være, når man er teenager. Men for nogle af de unge har livet hidtil været fyldt med udfordringer.

S

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Børn med særlige livsvilkår Maja er en af dem, der har haft sit at slås med. Hendes far har været ind og ud af fængsler lige så længe, hun kan huske. For hende har fængselsbesøg været en naturlig – men ubehagelig – del af barndommen: »Når vi besøgte min far, blev vi også låst inde i sådan et lille rum. Så følte jeg, at jeg selv var i fængsel. Sådan tror jeg, alle børn føler!«

Majas historie er speciel – men ikke enestående. Hun er nemlig en del af den gruppe af børn og unge i Danmark, der lever ’et liv med særlige udfordringer’. I Børnerådets publikation ”Helst skal man have en god barndom” fortæller 40 børn og unge om, hvordan livet opleves, når man er barn med særlige livsvilkår. Majas historie om en far i fængsel er en af dem. Men det er også historier om et liv i fattigdom eller med vold i hjemmet. Om hvordan det er at leve med et handicap eller med overvægt. Og om hvordan livet opleves, hvis man er kriminel eller vokser op som barn af asylansøgere. Store ansvar på små skuldre Fælles for mange af børnene er, at de ofte påtager sig meget store ansvar. Rigtig mange af børnene lever et liv, hvor de bliver involveret i familiens problemer i et sådant omfang, at de kommer til at ignorere deres egne behov til fordel for deres forældres eller søskendes behov. Sådan var det også for Maja, da hun i 9. klasse kom på efterskole. I tiden op til havde Maja mere eller mindre overtaget pasningen

af de mindre søskende i familien, fordi hendes far og hans kæreste som regel var helt væk på stoffer. Særligt havde Maja fået et meget nært forhold til sin yngste lillesøster. Da valget om efterskole skulle træffes, blev det en, der lå tæt på Majas hjem: »I starten var det helt umuligt for mig at give slip. Derfor lavede vi en aftale om, at jeg kunne få fri fire timer om ugen, så jeg kunne se lidt efter mine små søskende. Men nu, hvor min far er i fængsel igen, er det lidt lettere at stole på, at mine søskende har det godt, der hvor de er,« fortæller Maja. På efterskolen har man også gjort en stor indsats for at hjælpe Maja videre i sit liv: »Jeg er startet til sådan nogle socialpædagogiske samtaler med en af lærerne, og hun har hjulpet mig til at indse, at jeg er nødt til at slippe taget derhjemme. Det har virkelig været befriende,« siger Maja. Når trivslen halter Børnerådet har lavet flere undersøgelser, der viser, at helt op mod 15 % af danske skolebørn mistrives i skolen, derhjemme eller blandt vennerne. Børnene har som regel det til fælles, at deres forældre ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til at give dem trygge, sunde og udviklende opvækstbetingelser. Det er de børn og unge som i mange sammenhænge betegnes som særligt udsatte eller sårbare – og de er ofte helt afhængige af, at voksne i deres netværk er der for dem. For Per B. Christensen, der er medlem af Børnerådet og Børne- og kulturdirektør i Næstved kommune, er 15 % et skræmmende højt tal. »Det betyder, at de her børn og unge sidder rundt omkring i de fleste af landets skoleklasser. Det er vigtigt for mig at poin-


omsorgssvigt

27

Når vi besøgte min far, blev vi også låst inde i sådan et lille rum. Så følte jeg, at jeg selv var i fængsel. Sådan tror jeg, alle børn føler!

De usynlige problemer Nogle af børnene reagerer sådan, at deres problemer ikke er til at overse. Men mange af dem tumler stiltiende med udfordrin-

gerne. Heldigvis kan langt de færreste skjule deres problemer 24 timer i døgnet. Derfor har efterskolerne en helt særlig mulighed for at opdage de børn, der er eksperter i at skjule deres problemer. »Det er helt enormt vigtigt, at der er nogen, der opdager de her børn,« siger Per B. Christensen. Han fremhæver, at mobning og social eksklusion nemlig ofte rammer de børn, der i forvejen er udsatte. Ifølge nyere mobbeforskning ikke blot på grund af deres udsathed, men også i høj grad fordi de omgivelser, barnet færdes i, lider under manglende tolerance og omsorg. »Når klassekulturen ikke er rummende og inkluderende, bliver det ofte de svageste, der kommer til at stå for skud, når der skal findes et mobbeoffer. Og det er altså ofte dem, der i forvejen er i ”underskud”, fordi deres far sidder i fængsel, de er overvægtige eller på andre måder er udfordret dagligt,« siger Per B. Christensen og fortsætter: »Over for dem har vi et særligt ansvar som voksne. Det er i høj grad en samfundsopgave, som vi skal løfte i fællesskab. Men den starter der, hvor børnene færdes allermest; nemlig i skolen, på fritidshjemmet eller i børnehaven. Heldigvis er der masser af muligheder for at få øje på dem og hjælpe dem.«

bonus

Børnerådet Børnerådet er et uafhængigt, statsligt råd, der arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Rådet, der har eksisteret siden 1994, er tværfagligt sammensat og består af en formand og seks medlemmer. Børnerådet taler børnenes sag i den offentlige debat og skaber debat om børns levevilkår i Danmark. Rådet beskæftiger sig med alle sider af børns liv: Skole-, kultur- og fritidsliv, sociale og sundhedsmæssige forhold, børn med særlige behov, børns retsstilling m.v. Børnerådet behandler ikke konkrete klagesager.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

tere, at vi har en særlig forpligtelse over for dem – både som lærer, pædagog eller forældre i klassen – netop fordi deres nærmeste voksne ofte har kastet håndklædet i ringen i forhold til barnets problemer,« siger han. Desværre er også skolegangen ofte en del af børnenes daglige udfordringer. For nogle få er skolen et fristed, hvor dagligdagsproblemerne kan glemmes for en stund, men for langt de fleste udsatte børn og unge er skoletiden fyldt med mobning, følelsen af ikke at slå til, frygten for de andres dømmende blikke og angsten for at være anderledes. Da Maja startede på efterskole, besluttede hun sig for, at hun ville fortælle åbent om sit liv: »Sidst min far kom i fængsel, var jeg lige startet på efterskolen. Så hvis folk spurgte, fortalte jeg bare tingene, som de var. Altså, jeg ser det ikke som noget specielt mere, det er jo bare den måde, han er far på. Sådan har det altid været for mig, så jeg kunne lige så godt være ærlig omkring det,« fortæller Maja.


28

nyheder

nyheder Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskoleforeningen.

Undervurderer efterskolernes betydning ønderjydsk Skoleforening, der normalt arbejder på at skaffe legater til unge sønderjyders høj- og efterskoleophold, er så oprørt over de foreslåede besparelser på efterskoleområdet, at foreningens bestyrelse nu skriver direkte til de folketingspolitikere, der er valgt i det sønderjyske område. »Vi er meget forundrede over de udmeldte besparelser på efterskoleområdet herunder ikke mindst forslag til yderligere store besparelser fra 2014. Vi nægter at tro, at nogle politikere vil skoleformen til livs,

S

men tanken er nær. Vi føler, at man politisk undervurderer efterskolernes betydning for det danske samfund, herunder ikke mindst betydningen for de egne som så ”smukt” bliver betegnet som udkantsområder. Er vi ikke enige om, at disse områder fortsat skal udvikles?« Sådan lyder en del af henvendelsen til politikerne. Foreningens formand Peder Moltesen Ravn understreger, at de fleste efterskoler er et aktiv for lokalområdet, fordi de skaber arbejdspladser, og fordi de er en aktiv del af

H787J8?BB;J;DJHx.&ah$cdgbVaeg^h&%%`g#

kulturlivet. Derudover har skoleformen ført bevis for, at unge, der har gennemført et efterskoleophold, har mindre frafald ved de videregående uddannelser. »Erhvervslivet og samfundet efterspørger en række gode kompetencer. Disse kan bl.a. erhverves ved et efterskoleophold. Vi vil derfor opfordre til, at man sikrer efterskolerne gode økonomiske vilkår, så skoleformen fortsat kan være en aktiv del af et fremadrettet uddannelsesforløb,« hedder det.

tag med efterskolen til bogforum Rabatkupon til BogForum 12.–14. november 2010 i Forum Copenhagen på Frederiksberg

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

<H;$'&#'/B¤H$'&#'.I¤D$'&#'.mmm$Xe]\ehkc$Za ?Z\jcYZgk^hZg^ 

R<gjcYh`daZc RKd`hZcjYYVccZahZ

RJc\YdbhjYYVccZahZ R6cYZi

?Z\`dbbZg[gV

RHidg`³WZc]Vkc

RH_²aaVcYd\£Zg



R;nc

R?naaVcY

JcYZgh`g^[i GVWViW^aaZiiZcZg`jc\naY^\bZYjcYZgh`g^[id\V[`gnYhc^c\

@kb_kiJ^eci[dFbWZi'Ö'/(+<h[Z[h_aiX[h]9ÖC[jheb_][j_bZ´h[d

Undervisningsforlag og andre interessenter deltager igen i år på BogForum. SkoleBogForum afdelingen på balkonen har med tiden ændret sig til både at have et skolebogssigte men også med udstillere, der har tilbud til den ’almindelige’ bogmessegæst. Området kaldes derfor ikke længere ’SkoleBogForum’, men er en naturlig og integreret del af resten af BogForum-messen. Det er stadig BogForums målsætning at samle beslægtede forlag, og derfor ligger de forskellige forlag med fokus på skolebøger / uddannelsesbøger og letlæsningsbøger altså stadig fortrinsvist på balkonen. BogForum tilbyder i samarbejde med Efterskolen lærere og andre ansatte rabatbillet, som både gælder den generelle del af BogForum og den del, som handler om undervisningsmidler. Klip billetten ud og aflever ved indgangen.Programmet for BogForum kan ses på www.bogforum.dk.


&ŽƌƐƚĂŶĚĞƌ

DƵƐŝŬŽŐdĞĂƚĞƌŚƆũƐŬŽůĞŶ͕dŽĨƚůƵŶĚ ƌĚƵĞŶŵĂƌŬĂŶƚŽŐƐLJŶůŝŐůĞĚĞƌ͕ƐŽŵĞůĞǀĞƌ͕ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌĞŽŐůŽŬĂůƐĂŵĨƵŶĚŐĞƌŶĞǀŝůĂƌďĞũĚĞƐĂŵŵĞŶŵĞĚ͍ DƵƐŝŬŽŐdĞĂƚĞƌŚƆũƐŬŽůĞŶƐƆŐĞƌĞŶĨŽƌƐƚĂŶĚĞƌ͕ĚĞƌŵĞĚƐƚŽƌƚĞŶŐĂŐĞŵĞŶƚŬĂŶǀŝĚĞƌĞƵĚǀŝŬůĞŚƆũƐŬŽůĞŶŝ ƐƉčŶĚŝŶŐƐĨĞůƚĞƚŵĞůůĞŵƚƌĂĚŝƚŝŽŶĞƌŽŐĨŽƌŶLJĞůƐĞ͘ ĞƌĞƌƐƚŽƌĞĂŵďŝƚŝŽŶĞƌŽŵĂƚĨĂƐƚŚŽůĚĞ͕ƵĚǀŝŬůĞŽŐƵĚǀŝĚĞ ŚƆũƐŬŽůĞŶƐŐŽĚĞƌĞŶŽŵŵĠŝŽŵǀĞƌĚĞŶĞŶ͕ƉŽƐŝƚŝǀĞƆŬŽŶŽŵŝ ŽŐŚƆũĞĞůĞǀƚĂů͘&ĂŐŽŵƌĊĚĞƌŶĞŵƵƐŝŬ͕ƐĂŶŐ͕ůLJĚƚĞŬŶŝŬ͕ƚĞĂͲ ƚĞƌŽŐĚĂŶƐƵĚŐƆƌƚŝůƐĂŵŵĞŶĞƚƵĚǀŝŬůŝŶŐƐƉŽƚĞŶƚŝĂůĞ͕ƐŽŵ ĞŶǀĞůĨƵŶŐĞƌĞŶĚĞďĞƐƚLJƌĞůƐĞŽŐŬŽŵƉĞƚĞŶƚĞŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌĞ ďƌčŶĚĞƌĨŽƌĂƚƵĚŶLJƚƚĞ͘ >ĞĚĞůƐĞƐŽƉŐĂǀĞŶĨŽƌĚĞŶŶLJĞĨŽƌƐƚĂŶĚĞƌŽŵĨĂƚƚĞƌ͗ ͻ &ĂŐůŝŐŽŐĨŽƌƌĞƚŶŝŶŐƐŵčƐƐŝŐǀŝĚĞƌĞƵĚǀŝŬůŝŶŐĂĨŚƆũƐŬŽůĞŶ ͻ DĂƌŬĞĚƐĨƆƌŝŶŐŽŐƉŽƐŝƚŝŽŶĞƌŝŶŐĂĨŚƆũƐŬŽůĞŶƉĊůŽŬĂůƚ͕ ƌĞŐŝŽŶĂůƚŽŐŶĂƚŝŽŶĂůƚƉůĂŶ ͻ ^ŝŬƌĞĞƚƐŽůŝĚƚŽŐƚŝůƐƚƌčŬŬĞůŝŐƚĞůĞǀŐƌƵŶĚůĂŐ ͻ WĞƌƐŽŶĂůĞůĞĚĞůƐĞĂĨŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌĞŐĞŶŶĞŵĚŝĂůŽŐ͕ŶčƌͲ ǀčƌŽŐƐLJŶůŝŐŚĞĚ ͻ ^ŬĂďĞƌĂŵŵĞƌĨŽƌĞůĞǀĞƌŶĞƐƚƌŝǀƐĞůŽŐƵĚǀŝŬůŝŶŐ ͻ TŬŽŶŽŵŝƐƚLJƌŝŶŐŽŐĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝǀůĞĚĞůƐĞ ͻ <ŽŵƉĞƚĞŶƚŽŐƉƌŽĨĞƐƐŝŽŶĞůƐƉĂƌƌŝŶŐĨŽƌďĞƐƚLJƌĞůƐĞŶ

ĞƌƚŝůďLJĚĞƐĂƚƚƌĂŬƚŝǀĞǀŝůŬĊƌ͕ŚĞƌƵŶĚĞƌĞŶŶLJƌĞŶŽǀĞƌĞƚ ϮϬϬŵϮĨŽƌƐƚĂŶĚĞƌďŽůŝŐŝƚŝůŬŶLJƚŶŝŶŐƚŝůƐŬŽůĞŶ͘ ŶƐƆŐŶŝŶŐŵĂŝůĞƐƚŝůĂďĞĐΛŵƵƵƐŵĂŶŶ͘ĐŽŵĞůůĞƌƐĞŶĚĞƐƚŝů Dhh^DEE WƌŝŶƐĞƐƐĞŐĂĚĞϯϵ ϳϬϬϬ&ƌĞĚĞƌŝĐŝĂ ƐĞŶĞƐƚƚŝƌƐĚĂŐĚĞŶϭϲ͘ŶŽǀĞŵďĞƌϮϬϭϬŬů͘ϭϮ͘ϬϬ͘ zĚĞƌůŝŐĞƌĞŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌŬĂŶĨĊƐŚŽƐďĞƐƚLJƌĞůƐĞƐĨŽƌŵĂŶĚ sĂůĚĞŵĂƌ^ĐŚƵůƚnj͕ƚůĨ͘ϲϭϯϵϭϮϬϭĞůůĞƌŚŽƐƉĂƌƚŶĞƌ:ĞƉƉĞ sĂŐƚŚŽůŵͲ:ĞŶƐĞŶ͕Dhh^DEE͕ƚůĨ͘ϮϵϰϬϯϲϵϬ͘ ^ĞƐƚŝůůŝŶŐƐͲŽŐƉĞƌƐŽŶƉƌŽĨŝůƉĊǁǁǁ͘ŵƵƐŝŬŽŐƚĞĂƚĞƌ͘ĚŬŽŐ ǁǁǁ͘ŵƵƵƐŵĂŶŶ͘ĐŽŵ


30

foreningsnyt

nyt fra

efterskoleforeningen

bæredygtighed af: Lone Greve, Formand for pædagogisk enhed og medlem af styrelsen

er er ingen tvivl om, at bæredygtighed er et af de mest gennemgående temaer, vi kommer til at beskæftige os med i det kommende årti såvel lokalt som nationalt og globalt. Bæredygtighed handler om meget andet end trusler om klimaforandringer. Det handler også om fordeling af verdens goder, om politiske strategier for sundhed, om energiforsyning, om hvordan vi producerer, forbruger og skiller os af med varer, og det handler om hvilke livsvilkår kommende generationer vil få. Danmarks tidligere førerposition inden for udvikling af vindkraft er sat over styr, og vi figurerer i dag i Miljøstyrelsen og Eurostat som det land i EU, der p pro ducerer mest affald pr. producerer indbygger. Vores nationale kilder til energiforsyning, olie- og gasdepoterne i den danske del af Nordsøen, stopper i 2015.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010 0010 01 1100

D

Ansvaret for at styrke en udvikling frem mod større bæredygtighed påhviler ikke kun politikere, produktudviklere, beslutningstagere inden for de store energikonsortier og lignende. Alle må nødvendigvis tage et ansvar for at styrke en udvikling mod større bæredygtighed som borgere og som forbrugere. Som opdragere af kommende generationer er det naturligvis også os, der hver dag står med ansvar og muligheder for at påvirke unge menneskers viden, holdninger, valg og vaner vedrørende dette tema. Der er mange oplagte efterskolevinkler på dette tema: økonomiske, sundhedsmæssige, pædagogiske, fagdidaktiske og helt sikkert også PR-mæssige. Der er ingen tvivl om, at efterskolen igen vil blive set på som værende visionær, samfundsansvarlig og spændende, hvis vi i befolkningen bliver kendt som en skoleform, der også lægger vægt på at bidrage til bæredygtighed. Jeg har en drøm om, at efterskolerne i det kommende årti vil tage dette tema op i strategiske diskussioner på bestyrelsesmøder og på personalemøder, i forhold til: • Opvarmning og strømforsyning • Vedligeholdelse af bygninger • Nybyggeri, indkøb og design • Kost og sundhed • Pædagogisk udvikling Fortæl hvad I gør I første omgang handler det om at få talt om og beskrevet, hvad man allerede gør på den enkelte skole, der gøres nemlig utrolig meget så som affaldssortering, inddragelse af eleverne i overvejelser og kampagner for at spare på energi, installering af ”intelligent strømbesparelse”, brug af rengøringsartikler med lav miljøbelastning, undervisning i bæredygtighedsrelaterede emner i naturfag og samfunds i etc. At få dette beskrevet og sat ind i et bæredygtighedsperspektiv for eleverne er et godt skridt i retning af større fælles bevidsthed og ansvarlighed i forhold til dette tema. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har netop etableret et center for Bæredygtig undervisning, RCE (Regional Center of Expertise). I grundlagspapiret for RCE-Danmark lægges der vægt på at koble undervisning i bæredygtighed til den danske tradition for demokratisk deltagelse: ”I Danmark har vi særlige politiske og pædagogiske traditioner, som kan give et RCE-Danmark en markant profil og rolle globalt. For begge traditioner er demokratisk deltagelse et nøglebegreb. Vi tager afsæt i – og bygger videre på – disse traditioner for deltagelse og læring. RCE-Danmark vil udvikle undervisning i bæredygtig udvikling


foreningsnyt

31

efterskoleforeningen

med vĂŚgt pĂĽ mĂĽlgruppers kompetence til demokratisk deltagelse som forudsĂŚtning for lĂŚring og udformning af bĂŚredygtige udviklingsspor.â&#x20AC;? Efterskoler kan udvikle bĂŚredygtig pĂŚdagogik Jeg er meget optaget af, om det bliver en ressource, som vi kan bruge i efterskolen. Sandheden er nemlig, at der ikke er mange konkrete bud pĂĽ en pĂŚdagogisk tilgang til temaet, men dem kunne netop vores skoleform vĂŚre med til at udvikle, ligesom efterskoler har vĂŚret med til at udvikle ideer og metoder til undervisning i medborgerskab. I pĂŚdagogisk enhed har vi drøftet temaet, og jeg hĂĽber at vi allerede i indevĂŚrende skoleĂĽr kan invitere til en inspirationskonference for skoler, der er interesseret i den pĂŚdagogiske/didaktiske vinkel pĂĽ bĂŚredygtighed. Indtil da kan der f.eks. hentes inspiration pĂĽ http://www.dpu. dk/site.aspx?p=16044 og via undervisningsministeriet kan man gratis bestille publikationen Uddannelse for bĂŚredygtig udvikling eller hente den digitalt pĂĽ denne adresse http://pub.uvm.dk/2008/ ubustrategi.

AdventureX lĂŚrer. -Barselsvikar fra 1/1-2011 +%!$,&%&$%"! !  !$(!$%%($&(!&'$!!  %" "%+!'!$(% & &"*%  $#+)))% ! %!"$,&%&$%"! !  !(  -'!

 

efterskolen ¡ no. 05 ¡ oktober 2010


32

jobannoncer

Korinth Efterskole – Spejderskolen søger forstander Korinth Efterskole – en skole til tiden! En skole, hvor vi ønsker, at eleverne udvikler sig til selvstændige og ansvarlige mennesker for livet lige nu, og forberedes til mødet med fremtidens udfordringer – vi danner hele mennesker, hvor man bliver til nogen, før man bliver til noget. Den kommende forstander ter en visionær og pædagogisk leder, der kan sætte en klar retning for skolen. thar lyst og evne til at udvikle og forfølge de mål, der sættes. tindgår i positivt og åbent samarbejde med medarbejdere og bestyrelse. tindgår naturligt i et tillidsfuldt møde med unge, hvor inddragelse og demokrati vægtes højt. tkan se learning by doing, friluftsliv, unge leder unge, som grundprincipper i samværet og undervisningen på en efterskole. thar interesse for og indsigt i administrativ og økonomisk ledelse af en efterskole. På skolens hjemmeside – www. spejderskolen.dk – kan du læse en uddybet stillingsprofil og meget mere om skolen. Uddybende informationer om eller besøg på Korinth Efterskole Du er meget velkommen til at henvende dig til bestyrelsesformand Lisbeth Navntoft på tlf. 2534 8695 eller til konstitueret forstander, Carsten Henriksen, på skolens telefon 6265 1067. Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningsintervallet for små skoler: 35.060 - 41.100 kr. pr. måned. Ansættelsesforløb Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47. Der kan evt. blive tale om en rekrutteringstest for de ansøgere, der bliver valgt til 2. samtalerunde, som ligger i umiddelbar forlængelse af uge 47. Enhver ansøgning og forespørgsel behandles fortroligt.

Køkken-/ernæringsassistent med lyst til og mod på efterskolelivet søges fra 1. januar 2011 Brøruphus Efterskole har øget elevantallet i indeværende skoleår. Derfor ønsker vi også at udvide vores stab i køkkenet med 1 køkken-/ernæringsassistent på fuld tid, fra 1. januar 2011. Vi søger en fleksibel og ansvarsfuld person, der kan indgå i efterskolekøkkenets mangeartede og spændende opgaver i tæt samarbejde med 3 kreative og ambitiøse kolleger. Det er et must, at du er uddannet indenfor faget, er i besiddelse af et godt humør og positiv livsindstilling samt formår at have flere bolde i luften samtidig. Arbejdstiden vil primært være i dagtimerne, men aften- og weekendvagter må påregnes og du skal være indstillet på skiftende arbejdstider. Som køkken-/ernæringsassistent kommer du til at arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper på skolen, om at skabe et godt og meningsfuldt efterskoleophold for vore elever, hvorfor det er en forudsætning, at du har mod på og lyst til at arbejde med unge mennesker. Læs mere om skolen og vores kostpolitik på: www.broeruphus.dk Ansøgningsfrist: mandag den 15. november 2010. Yderligere oplysninger hos forstander Carina Scheelke på tlf.: 21 40 85 50 eller hos køkkenleder Irene Spure Christensen på tlf. 22 75 64 00. Brøruphus Efterskole er en Grundtvigsk efterskole med 155 elever mellem 14 og 18 år. Skolens kostpolitik er at lægge ramme for en forplejning, der opfylder kravene om en ernæringsrigtig, spændende og tidssvarende kost. Der bespises dagligt omkring 170 personer.

BRØRUPHUS EFTERSKOLE Brøruphusvej 5, Brørup, 8660 Skanderborg, tlf.: 86 53 89 00

/LOOH9LOGPRVH(IWHUVNROH 6¡JHUO UHUWLOIDVWVWLOOLQJSUGHFHPEHU²HOOHUVQDUHVW Lille Vildmose efterskole er en ung skole omgivet af storslået natur – Lille Vildmose, Mulbjerge og Kattegat. Vi søger en lærer, som sammen med skolens øvrige ansatte, vil styrke skolens profil som naturefterskole. Det er derfor vigtigt, at du er fortrolig med naturen og synes, det er spændende at inddrage mulighederne i friluftslivet i den daglige undervisning, så eleverne motiveres til fordybelse, faglighed, ansvar og engagement. I samarbejde med skolens øvrige personale vil du få mulighed for at præge skolens udvikling og kultur.

Ansøgning med kopi af relevante bilag fremsendes pr. e-mail lisnav@webspeed.dk eller i brev til Lisbeth Navntoft, Rydtoften 39, 2750 Ballerup.

Pædagogiske principper: Vi har beliggenhed midt i naturen, hvorfor denne også er en forankret del af skolens dagligdag. Vi tror på, at betingelserne for læring bl.a. opstår gennem oplevelser i naturen, som siden modnes, og derpå anvendes i de faglige aktiviteter. Vi er en lille, tryg efterskole, der vægter den enkelte elevs faglige og sociale udvikling højt.

Ansøgningen skal være modtaget hos Lisbeth senest den 15. november 2010 kl. 12.00.

9LKDU – En lille hyggelig efterskole, der bygger på et humanistisk menneskesyn med grundlæggende værdier som ansvarlighed, ligeværdighed, demokratisk, social kompetence. – engagerede kolleger. – plads til 80 elever fordelt på 8., 9. og 10. klasse – mulighed for, at du sammen med skolens øvrige personale kan præge skolens udvikling og kultur.

Korinth Efterskole - Spejderskolen Kaj Lykkesvej 9, 5600 Faaborg · Tlf. 6265 1067 spskolen@spejderskolen.dk · www.spejderskolen.dk

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

BRØRUPHUS EFTERSKOLE

Skolens formål er at arbejde indenfor rammerne for de frie kostskoler, og med afsæt i den internationale spejderbevægelses værdier og principper. Skolen er, som spejderarbejdet, kendetegnet ved åbenhed overfor verden og med parathed og villighed til at tage nye udfordringer op. På spejderskolen er det et mål, at både elever og skolens virksomhed i alle sammenhænge viser, at man gør sit bedste for at indfri de mål, man har sat sig for, og hele tiden flytter grænserne for, hvad man kan og vil. Korinth Efterskole – Spejderskolen er oprettet som husholdningsskole i 1922, og blev i 1987 omdannet til efterskole.

9LIRUYHQWHU – har lyst til at undervise og samarbejde med unge mennesker. – har lyst og kompetencer til at undervise i fagene dansk (9.og 10. kl.), fysik og evt. tysk. – har lyst til at være én ud af tre undervisere på vores linjefag ”Horsemanship”. – evt. har kendskab og lyst til at varetage en del af vores uu-vejledning. – har lyst til at blive en del af efterskolelivets tætte atmosfære, og indgå i tilsynsarbejde i aften-, natteog weekendvagter. – Har lyst til at arbejde tværfagligt, hvor fagene integreres i oplevelser og undervisning i naturen. Generelt: Vi hører gerne om, hvilke fag og interesser du i øvrigt brænder for, enten som underviser eller i forbindelse med almindeligt tilsynsarbejde på skolen. Yderligere oplysninger på www.denlillevilde.dk eller ved henvendelse til konstitueret forstander Rigmor Sams Jørgensen på tlf. 9677 6800. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Skriftlig ansøgning skal være skolen i hænde senest kl. 12 d. 11. november 2010. Ansøgningen sendes til

3PSSL=PSKTVZL,M[LYZRVSL 4¥SSLZ¥]LQ+VRRLKHS :[VY]VYKL


jobannoncer

33

Vikar med mulighed for fastansættelse

Lærer til Vandsports- eller friluftslinje Vi søger en lærer, der kan indgå i et af vores linjefag: Vandsport eller Friluftsliv. Vandsport kan indbefatte svømning, udspring, vandpolo, kajakpolo og andre spændende vandsportsaktiviteter. Vi har egen svømmehal med 12m x 25m bassin. Friluftsliv er traditionel nordisk friluftsliv med overnatninger, kajak(herunder også kajakture), og andre friluftsaktiviteter herunder klatring. (se nærmere beskrivelse på www.mju.dk). Endvidere skal du kunne undervise i af følgende prøveforberedende fag på 9. eller 10. klassesteam: Engelsk, dansk. Flair for hjemmesidevedligeholdelse vil være en fordel. Stillingen er et vikariat gældende fra 1/1 2011 til og med 30/6 2011. Generelt – Du har naturligvis have lyst til at arbejde med unge mennesker, som alle har forpligtiget sig på; ”at deltage aktivt i undervisningen” og ”at være en god kammerat”. – Du skal have lyst til at involvere dig i den personlige samtale med eleverne. – Du skal have lyst til at engagere dig samarbejdet med forældre og kollegaer. Skolens styrkesider: – Velfungerende teamstruktur og samarbejde. – Et fagligt stærkt og bredt funderet lærerteam. – Et levende og spændende pædagogisk miljø under stadig forandring med fokus på den anerkendende pædagogik og den personlige samtale. – Et rigt teater, musik og kreativt miljø. – Aktivt idræts- og friluftsliv. – Vi er en stor personalegruppe (i forhold til elevantal), som arbejder sammen om at skabe gode rammer for unge på efterskole. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Bo Thorup, tlf. 75 77 23 33, privat 76 87 11 24 / 26 70 06 24. Se skolens hjemmeside på: www.mju.dk Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Skriftlig ansøgning stiles til Midtjysk Ungdomsskole, Vestergade 50, 7361 Ejstrupholm, att. Bo Thorup, og skal være os i hænde senest: 3/11 2010 kl. 12.00.

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Midtjysk Ungdomsskole er en efterskole i smukke omgivelser og med meget gode faciliteter. Vi har 128 elever på 9. og 10. årgang, lige fordelt på køn. Skolen er en ren 1-årig skole, der vægter de boglige, musiske/kreative og idrætslige fag lige. Eleverne bor på blandede drenge og pigefløje.


34

annoncer

 6NLIHULH 

(JHWKRWHOPHGVWRUNÂĄNNHQ 0DVVHUDIIÂ OOHVDUHDORJ HJHQVYÂĄPPHKDO

Haastrup Friskole søger skoleleder Vi ønsker os en inspirerende skoleleder, der i et ĂĽbent samarbejde med ansatte, forĂŚldre og børn, vil stĂĽ i spidsen for vores lille friskole. Vi... â&#x20AC;&#x201C; er en Grundtvig/Koldsk friskole med fokus pĂĽ faglighed og fĂŚllesskab, natur, musik og bevĂŚgelse. Ved den daglige morgensamling søger vi at ĂĽbne verden, bĂĽde den globale og den nĂŚre. Der undervises i hold pĂĽ tvĂŚrs af klasserne, der er emneuger og fĂŚlles lejrtur og en udlandstur for de store elever. â&#x20AC;&#x201C; har en hverdag prĂŚget af engagerede, dygtige og alsidige lĂŚrere, et forpligtende fĂŚllesskab, hvor der er tid og plads til det enkelte barn â&#x20AC;&#x201C; har 62 elever og 12 ansatte â&#x20AC;&#x201C; har en velfungerende SFO â&#x20AC;&#x201C; bor i naturskønne omgivelser nord for Faaborg

Annoncefrist til nĂŚste

/DQJUHQGRJDOSLQ 

nummer er

 

3ULVHUIUDNU

)RUKRWHORJWUDQVSRUW 6NLGDJH

1. november

5LQJSnWOI ZZZ5XE\5HMVHUGN



Du er... â&#x20AC;&#x201C; ĂĽben og positiv med et glimt i øjet â&#x20AC;&#x201C; igangsĂŚttende og motiverende â&#x20AC;&#x201C; synlig i hverdagen og har en inddragende ledelsesstil â&#x20AC;&#x201C; ďŹ&#x201A;eksibel og har overblik Du har... â&#x20AC;&#x201C; en lĂŚreruddannelse og ledelseserfaring â&#x20AC;&#x201C; lyst til og evner for den administrative og økonomiske del â&#x20AC;&#x201C; erfaring fra de frie skoler, gerne ogsĂĽ pĂĽ specialundervisningsomrĂĽdet - visioner for fremtiden og kan se udviklingsmuligheder - fokus pĂĽ et højt fagligt niveau og trivsel Dine opgaver bliver bl.a... â&#x20AC;&#x201C; at fortsĂŚtte skolens pĂŚdagogiske og faglige udvikling â&#x20AC;&#x201C; at lede en kompetent og erfaren lĂŚrerstab og personale â&#x20AC;&#x201C; at varetage skolens daglige drift, administration og økonomi â&#x20AC;&#x201C; at stĂĽ for den primĂŚre kontakt til myndigheder, bestyrelse og skolekreds â&#x20AC;&#x201C; at undervise og deltage i morgensamling Yderligere oplysninger samt aftale om besøg rettes til souschef Søren Hviid, tlf.: 2926 5945, bestyrelsesformand Nan Egmose, tlf.: 6160 6284 eller til nĂŚstformanden Dorte Kristensen, tlf.: 6165 3389.

efterskolen ¡ no. 05 ¡ oktober 2010

Ansøgning med relevante bilag bedes sendt pr. e-mail til: kontor@5662.dk Ansøgningsfrist: d. 15.11.10 Der afholdes ansÌttelsessamtaler d. 23. og 24.11. 10. TiltrÌdelse d. 1.1.11

Skolerejser

KILROYS STUDIEKONCEPT     

SPARER LĂ&#x2020;REREN TID TRYGHED/TILLID SIKRER FAGLIGHEDEN SIKRER ALSIDIGHEDEN BILLIGERE

Bruxelles 5 dg./4 nt.

Christianslyst er beliggende ca. 45 km syd for den dansk/tyske grĂŚnse.

Fra kr.

2.195,-

Fly t/r, hostel i flersengsvĂŚrelse, morgenmad

Vi har rigtig gode priser til studierejsen 2011.Ring til vore rejsekonsulenter for bestilling NU - først-til-mølle princippet. Studiebesøg i Bruxelles:  EU-parlamentet  Chokoladefabrikken Duval  Udflugt til Brßgge Tlf.: 7022 0535 - hol@kilroygroups.dk kilroygroups.com

CHRISTIANSLYST Lejrskole og Kursuscenter Nottfeld ¡ D-24392 Sßderbrarup Tlf. 04641 92229 Fax 04641 922229 christianslyst@t-online.de www.christianslyst.de

AnsÌttelsesvilkür efter gÌldende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 368.295 - 438.154. Se mere pü www.haastrupfriskole.dk

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktiviteter i Sydslesvig/Sønderjylland.

Go beyond sightseeing


rejseannoncer

SKIREJSEN 2011

FRA KR.

35

1.599,-

TEAM BENNS fordi: - Erfaring/tryghed - Kompetent vejledning - Skiguider på rejsemålet - Sikker bustransport

- Velkonsolideret - Vi gør arbejdet for dig

Østrig, 6 dage m. bus inkl. halv- eller helpension: Schladming, Pension Wiesenheim inkl. helpension St. Johann, Pongau, Gasthof Schützenhof inkl. halvpension Saalbach, Gasthof Unterwirt inkl. halvpension Bad Gastein, Club TnT inkl. halvpension Rauris, Hotel Austria inkl. helpension Zell am See, Club Kitzsteinhorn inkl. halvpension Wagrain, UGE 7 Hotel Saringut inkl. halvpension

fra fra fra fra fra fra fra

kr. 1999,kr. 1899,kr. 1999,kr. 1599,kr. 1999,kr. 2299,kr. 2799,-

Sverige, 5 eller 7 dage m. bus inkl. liftkort Branäs, 5 dages tur Branäs, 7 dages tur Stöten, 7 dages tur Idre Fjäll, 7 dages tur

fra fra fra fra

kr. 1599,kr. 1849,kr. 1999,kr. 1899,-

Norge, 7 dage m. bus inkl. liftkort Skeikampen, 7 dages tur fra kr. 1999,Hafjell, 7 dages tur fra kr. 2199,Hemsedal, 7 dages tur fra kr. 2249,Kontakt os for mere på: Tlf.: 65 65 65 63 eller mail: ski@team-benns.com Kom sikkert med bus til Alperne

TEAM BENNS kører altid med min. 3-stjernede busser. I busserne er der A/C, toilet samt affaldsposer. Busserne er røgfrie. Der er mulighed for at købe øl & vand. Med TEAM BENNS kommer I sikkert frem til jeres skirejsemål.

SKOLEGRUPPER I EUROPA 2010/2011 I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdomsrejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

STORBY Amsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

SKILEJRSKOLE

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

ADVENTURE

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers. Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Sammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Nu har vi flyttet Norge til Østrig! Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.


36

rejseannoncer

STUDIEREJSER I EUROPA STORBY

ACTION

alle Europæiske storbyer, f. eks.

C ESKY R AJ

BERLIN PRAG K R A KO W AMSTERDAM BRUXELLES LONDON PA R I S STRA SBO URG

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090

Det Bøhmiske Paradis

KL AT R ING R A F T IN G M O U N TA INBIK E udfordringer af enhver art og i alle sværhedsgrader Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

- ring og få et uforpligtende tilbud…

kr. 1325,-

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

Pris pr. person inkl bus i flersengsværelser på hostel med morgenmad

Skole-/institutionsbesøg: Faglige studiebesøg Få et indblik i undervisningen i i Budapest: de ungarnske skoler/institutioner. En god idé at forberede et oplæg hjemmefra.

Virksomhedsbesøg: Besøg verdenskendte firmaer (danske/internationale) som f.eks. Nokia, Grundfos, Suzuki, Coloplast og Audi.

Foredrag om Sigøjnere: Få et indblik i den aktuelle situation for sigøjnerne i Ungarn. Relevant set i lyset af den megen diskussion om romaerne/ sigøjnerne i øjeblikket.

Erfaring/tryghed - Billigste priser - Flest rejsemål & studiebesøg - Velkonsolideret - Gør arbejdet for dig

Bestil hos Pernille: 46 91 02 49 phan@team-benns.com


annoncer

6NLUHMVHU

37

100862

EFTERSKOLEFORENINGEN

(NVHPSHOYLV

*DXWHIDOOL1RUJHGDJH

LQNO%XVWUQ WWHUI UJH VDPWVNLOLIWNRUWIUD

Berlin

fra kr.

770



Cesky Raj (Action eller ski)

fra kr.

1.335

Prag 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.055

LQNO%XVWUQ WWHUI UJH VDPWVNLOLIWNRUWIUD««

Tyskland naturcamp

fra kr.

1.430

Krakau 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.125

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk ¡ www.efterskole.dk

Warszawa 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.125

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Budapest 6 dg./3 nt.

fra kr.

1.110

1HVE\HQL1RUJHGDJH PHGKHOSHQVLRQ 

$FWLRQUHMVHU (NVHPSHOYLV

7MHNNLHWGDJHLQNO

%XVWURYHUQDWQLQJHUVDPW KHOSHQVLRQIUDÂŤÂŤÂŤÂŤ

NYT: VI TILBYDER OGSĂ&#x2026; LONDON!

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10



 ZZZMHOOLQJUHMVHUGNÂ&#x2021;LQIR#MHOOLQJUHMVHUGN

Kontakt os: www.vm-rejser.dk 36 98 19 39 & 75 16 42 15

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 ¡ berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

Nyheder, jobannoncer

www.efterskolen.com

Salg af

minibusser til skoler, institutioner, private og firmaer

Bestil den pĂĽ bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rĂĽdgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrĂŚnset hĂŚftelse - og dele af det internationale BDO netvĂŚrk bestĂĽende af uafhĂŚngige medlemsďŹ rmaer. BDO er varemĂŚrke for bĂĽde BDO netvĂŚrket og for alle BDO medlemsďŹ rmaerne. BDO i Danmark beskĂŚftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspĂŚndende BDO netvĂŚrk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande.

efterskolen ¡ no. 05 ¡ oktober 2010

Haraldsdalvej 9 ¡ 6330 Padborg Tlf. 4697 5500 www.vagnerikhvid.dk mail@vagnerikhvid.dk

Har du lĂŚst vores regnskabsanalyse?


38

efterskolen

kalender Fagenes dag i efterskolen

Fredag 3/12 kl. 9.00 – 15.15 Flakkebjerg Efterskole ved Slagelse Kom og brug en dag på at nørde dit yndlingsfag sammen med engagerede og nysgerrige kolleger fra andre efterskoler. På fagenes dag udveksles erfaringer fra gode og eksemplariske undervisningsforløb på efterskoler. Desuden oplæg fra fagkonsulenter fra DfU Sjælland om de nyeste fagdidaktiske ideer. Pris: 500,- kr Tilmelding: Senest fredag d. 5. november 2010 til Flakkebjerg Efterskole, Slagelsevej 13, 4200 Slagelse. Indbetaling: Girokonto: 0573 4337824 også senest 5. november 2010

Region Fyn 8. november Region Fyn afholder sit årlige konvent på Vejstrup Efterskole. Årets hovednavn er teenpowercoach Pia Bech Rydahl.

Kursus for nye sekretærer

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til: redaktionen@elsigs.dk

Uddannelsens hovedsigte er: - at skærpe den enkelte forstanders fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evnen til at få en udviklingsproces til at forankre sig i den daglige praksis. - at forstanderen får redskaber til at kunne skabe specifikke udviklingsmålsætninger og implementere konkrete udviklingsstrategier i egen organisatoriske praksis.

Pris 700 kr. Kontakt holm@osterskov.dk, tlf. 2860 3092 Tilmeldingsfrist 13/12

Sted: Munkebjerg Hotel, Copenhagen Coaching Center og Vejle Center Hotel Målgruppe: Forstandere på efterskoler

De danske efterskoler er i høj grad unikke i det europæiske uddannelsesbillede. Efterskoleformens fokus på dannelse og rum for udvikling af det hele menneske er enestående.

Tilmeldingsfrist d. 8. oktober 2010 www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Seminar om refleksioner 8. december Gennem 5 års intenst arbejde med realkompetencer står refleksionsevnen tilbage som en hel central kompetence som de unge har gavn af gennem hele livet og ikke mindst uddannelsessystemet. Hvordan modner vi de unge til refleksion? Kom og hør nogle bud, når vi giver erfaringer og ikke mindst refleksioner fra vores projektarbejde videre. Tilmeldingsfrist den 29. november 2010 Program med tilmelding www.efterskoleforeningen.dk/kalender Sted: Ågård Efterskole

Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik? 4. marts 2011

Dannelse er et begreb, som OECD i alt for lang tid har nedprioriteret, og som de europæiske lovgivere har tilsidesat for i stedet at fokusere på en ensartet, sammenlignelig og resultatorienteret skolepolitik. At kunne konkurrere på viden og kvalitet bliver i fremtiden meget vigtigt for Danmark og EU-landene for fortsat at kunne finansiere høj levestandard og velfærd. Efterskolerne kan være med til at spille en central rolle for at opnå det – ikke mindst ved at tilføre de værdier, som efterskoleformen bygger på. Tilmeldingsfrist den 15. december 2010 Program og tilmelding www.efterskoleforeningen.dk/kalender Sted: Nyborg Strand

Bestyrelseskursus 11. – 12. marts 2011 Liselund Kursuscenter ved Slagelse

17. – 18. november

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

For nyansatte i efterskolernes administration Sted: DGI-Byen København Tilmeldingsfrist: 16. september www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Ledelse af en skole i udvikling En uddannelse for forstandere på efterskoler. Modul 1: 22. – 24. november 2010 Modul 2: 03. – 04. februar 2011 Modul 3: 15. – 16. marts 2011

Emneuger med handling 20. – 22. december Østerskov Efterskole, Hobro Kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i undervisningen medudgangspunkt i erfaringer fra ”rollspilsefterskolen” Østerskov Efterskole. Emner som formidling gennem rollespil i klasseværelset”, krop og bevægelse, metode- og læringsstrategier i rollespilsundervisning, workshops, pædagogik osv.

Primært for nye bestyrelsesmedlemmer, men også relevant for mere erfarne bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at blive opdateret. Kurset kvalificerer til påvirke de strategiske spørgsmål vedrørende den enkelte skoles fremtidige udvikling. Tilmeldingsfrist 4/2 www.efterskoleforeningen.dk/kalender


synspunkt

39

efterspil mangfoldighed er vel også midten

af: Ellen Trane Nørby, folketingsmedlem (V)

ej jeg hedder Carsten, og jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at I ikke må skære på eftersko-

”H

Ellen Trane Nørby er medlem af Folketinget for Venstre og sidder i bestyrelsen for en efterskole. Efterspil skrives på skift af et panel af debattører. Læs mere om skribenterne på www.efterskolen.com

efterskolen · no. 05 · oktober 2010

lerne,.” ”Hej jeg hedder Leo…!” ”Jeg hedder Anne, og vil gerne fortælle om oplevelse på efterskole.” I de seneste par uger er der strømmet mails og facebookhilsner ind i min inbox. Det sker oftere og oftere, at der orkestreres en strøm af mails som en del af moderne kampagner rettet mod politikerne. Men hvor jeg hver dag irriteres over standardiserede mails om hvaldrab på Færøerne og protester mod Hundeloven, hvor det åbenbart ikke er gået op for initiativtagerne, at copy-paste kampagner kun skaber antiparti for sagen og budskabet, så har jeg læst hver og en af de mange henvendelser, jeg har fået fra såvel nuværende som tidligere efterskoleelever. Hvorfor? Fordi de velargumenterede, og dem, der bestemt ikke er det, vidner om en opbakning og et engagement til efterskolerne, som er præcis så stor, som jeg håbede og forventede. De mange mails vidner også om de mange succesoplevelser, som unge putter i den menneskelige rygsæk i forbindelse med et efterskoleophold. Erfaringer og oplevelser, der styrker dem for livet og sætter dem i stand til at tage en ungdomsuddannelse, flytte hjemmefra, tage et ansvar, tage aktivt del i samfundslivet, blive voksne og forstå sig selv. For andre er efterskoleopholdet mere et pusterum, og for nogen bliver det desværre ikke den fantastiske oplevelse, de havde drømt om. Nogen savner det der hjemme så meget, at de giver op. For andre ender tiden brat, når de sendes hjem, fordi de ikke vil indordne sig under de regler, der gælder på efterskolen. En af efterskolernes styrker er præcis mangfoldigheden. Et begreb som Efterskoleforeningen har arbejdet med gennem de senere år, hvor såvel efterskoleophold til udsatte unge, som større fokus på unge med en anden etnisk baggrund har stået højt på dagsordenen. Men mangfoldighed er vel også midten.

Hvis vi skal bevare den unikke skoleform som de danske efterskoler er, så skal vi også fremover sikre, at børn og unge fra alle samfundslag og alle typer familier fremover vil kunne tage et ophold på efterskole. Reducerer vi skoleformen til kun at inkludere de velhavendes børn og så dem samfundet betaler for, så opnår vi snarere en kopi af de engelske boarding schools, hvor samfundets spidser og rødderne fra East End samles i en blanding som er forsøgt beskrevet af såvel Jakob Ejersbo i Afrika-triologien og af Guillou i Ondskab. At sende sine børn på efterskole er i forvejen en økonomisk prioritering. Familierne betaler i forvejen noget, der svarer til en længere dannelsesrejse jorden rundt, og dermed er det noget vrøvl, når argumentet lyder, at forældrene bare kan betale selv. Den globale finanskrise har sat den danske økonomi under pres, og det betyder, at alle skal være med til at bidrage til, at gælden kan blive betalt af. Det er et ansvar, vi alle har del i. Også efterskolerne. Betaler vi ikke gælden af, så vil konsekvenserne for alvor ramme samfundet og efterskolerne. Men besparelser skal ske på en måde, der ikke underminerer hele efterskoletraditionen, der har bidraget til såvel 95%-målsætning, som formet stærke og ansvarsbevidste unge. Mangfoldighed er også mellemindkomstgrupperne, og jeg har en klar forventning om, at ministeren lytter til de forslag, som er kommet til forbedringer. Ligesom jeg glæder mig over, at det pres vi allerede har lagt, ser ud til at virke, glæder jeg mig over mailene fra Carsten, Leo og Anne i min inbox.


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Magasinpost UMM ID nr. 42042

DANSK · 7.-10. KLASSE (15441) EFTF5-2010

Gør danskfaget til et SCOOP! NYHED DOWNLOAD FRA 00’ERNE – SPROG OG STIL I Scoop 15 foretages nedslag på aktuelle temaer fra 00’erne. Med et righoldigt udvalg bestående af såvel fiktion som fakta, film og billeder belyses dette årtusindes første årti. Ved hjælp af sammenbindende tekster, opgaver og oplæg bliver der tegnet et billede af 00’erne, hvor også det sproglige fokus bliver tilgodeset i opgaverne.

Scoop-serien bruger film, billeder, digte, litteratur, nettet, fiktion og fakta som afsæt for spændende samtaler, perspektivering og analyse.

Scoop har også en elektronisk værktøjskasse, der ligger gratis på Elevunivers.dk, hvor begreber og modeller fra bøgerne uddybes, og arbejdsskabeloner til prøveform A og B kan udskrives.

Læs mere om hele serien på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Efterskolen nr. 5 2010  

03 regeringen bakker 18 dannelse der virker 24 kunst på skolen En del af de planlagte besparelser på eftersko- lerne trækkes tilbage efter f...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you