Page 1

ÅRSMØDEPROGRAM

02

FORORD

04

KANDIDATER

06

BERETNING

12

ÅRSREGNSKAB 2013

32

EFTERSKOLEFORENINGENS ÅRSMØDE 2014

Årsmødehæfte med foreningens skriftlige beretning

Foto: Peter Klode


2

Efterskoleforeningens årsmøde

Program Efterskoleforeningens årsmøde 2014 Fredag den 28. februar 3 kursustilbud 14.00-18.00 1) Rekrutteringsdesign og pressearbejde 14.00-18.00 2) Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen 14.00-17.00 3) Vinderkultur - ledelse i forandringstider 19.00 Middag Lørdag den 1. marts 08.30  Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer 09.30  Generalforsamling i Efterskoleforeningen • Valg af dirigenter og stemmetællere • Beretning fra styrelse og enheder 10.45-11.15 Tale ved undervisningsminister Christine Antorini 11.15-11.30 Kaffepause 11.30-12.45 Paneldebat med Folketingets ordførere med Clement Kjersgaard som ordstyrer 13.00 Frokost Generalforsamlingen genoptages 14.00-17.30 • Forelæggelse af revideret regnskab • Behandling af forslag • Behandling af forslag til budget og kontingent • Valg af styrelsesmedlemmer og suppleanter • Eventuelt 20.00 Middag i store sal med efterfølgende dans til ”Gasoline” Søndag den 2. marts 09.00  orgensang og musikalsk foredrag ved Phillip Faber, M chefdirigent for DRs pigekor - ”Løft din glædes vinger – et indblik i fællessangen, stemmens udtryksmulig-heder og den danske sangtradition.” 10.15 Kaffepause 10.45 Foredrag ved Tor Nørretranders ”Sammenhæng i sammenfundet” Årsmødet afrundes af formanden 12.00 Derefter frokost og afrejse


Efterskoleforeningens årsmøde

3

Foto: Peter Klode

Årsmødehæfte med Efterskoleforeningens skriftlige beretning Tag hæftet ud og medbring det til årsmødet i Nyborg. Beretningen er skrevet af Efterskoleforeningens styrelse. Grafisk design: Magasinhuset. Foto: Peter Klode og Vibeke Green. Tryk: ArcoRounborg.


4

Forord

Udviklingens år Det sidste år har på mange måder været særdeles begivenhedsrigt. I sin mundtlige beretning ved foreningens årsmøde i 2013 opfordrede formanden medlemmerne til at sove med støvlerne på. Dette var sagt ud fra en forventning om, at vi ville gå et forandringens, udviklingens og udfordringens år i møde. Og når man kigger tilbage på året, der gik, må man konstatere, at der på mange områder har været al mulig grund til at sove med støvlerne på.

udfordringerne på uddannelsesområdet, hvor særligt debatten om 10. klasse har fyldt i efterskoleverdenen.

På de indre linjer skal skolerne være i konstant udvikling for at kunne imødekomme forventningerne fra såvel staten som fra eleverne og forældrene. Nogle skoler har haft sværere ved at fastholde elevtilgangen end andre, og enkelte har måttet indstille virksomheden. Men der er også kommet nye skoler til. I skoleformen som helhed kunne der i september meldes om stabilitet i elevtallet, hvilket er særdeles tilfredsstillende i en tid, hvor ungdomsårgangene er faldende, og den økonomiske krise fortsat præger hjemmene.

I Efterskoleforeningen har både styrelse og sekretariat haft fuld fart på for at kunne imødegå de mange udfordringer og forandringer. Det har kort sagt været et særdeles spændende år.

Derudover har også efterskolerne være påvirkede at forårets lærerkonflikt. Det var en ualmindelig vanskelig situation for alle parter, og der er blevet brugt stor energi på i første omgang at få afsluttet skoleåret på en god måde og ligeledes at få genoprettet den gode arbejdsplads. Og nu er alle i fuld gang med at føre de nye regler for arbejdstid ud i livet. På de ydre linjer, som også påvirker skoleformen, har det også været et turbulent år. Både grundskolereformen og erhvervsskolereformen har fyldt meget i det politiske landskab, og bølgerne har gået højt i debatten. Sideløbende med det politiske reformarbejde på Christiansborg har diverse organisationer ikke holdt sig tilbage med at komme med bud på løsning af

Lovindgreb, der fører til nye arbejdstidsregler, en folkeskolereform, en erhvervsskolereform, en vejledningsreform og en inklusionslovgivning har alt sammen indflydelse på vores skoleform og har således også sat sit præg på Efterskoleforeningens arbejde i det forgangne år.

Med venlig hilsen Styrelsen Troels Borring, formand Mette Sanggaard Schultz, næstformand Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, kasserer Povl Asserhøj, formand for juridsk/øknomisk enhed Thomas Buch, medlem af juridsk/øknomisk enhed Dorthe Frimann, fmd. for kommunikationsenheden Lone Greve Petersen, formand for pædagogisk enhed Helle Krogsgaard, medlem af pædagogisk enhed Bent Bisballe Østergaard, medl. af jur./økonomisk enhed


Forord

5

Drama. Foto: Peter Klode


6

Kandidater

Kandidater til styrelsen Fem kandidater stiller op til styrelsesvalget og skal kæmpe om de tre pladser, der er på valg. Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ Ÿ

Hans Jørgen Karlshøj-Andersen Torben Vind Rasmussen Mette Ibsen Thesbjerg Ole-Kristian Warthoe Stine Marie Aaby


Kandidater

Kandidater til styrelsen Hans Jørgen Karlshøj-Andersen Bestyrelsesformand Gymnastikefterskolen Stevns

CV Landmand, født 1949 Skolegang: Friskole, efterskole, højskole, landbrugsskole Formand for Gymnastikefterskolen Stevns Tidligere formand for Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd, samt diverse bestyrelsesposter Medlem af styrelsen siden 2005. Foreningens kasserer, medlem af Kommunikationsenheden. Programerklæring Min tilgang er at: Ÿ Efterskoleforeningen skal være en forening for hele skoleformen. Det er en styrke, at foreningen kan rumme alle, der arbejder med/på/for en efterskole, at der kan skabes resultater, når man evner både at blæse og have mel i munden. Ÿ Efterskoleforeningen skal opsamle, formidle og styrke nye ideer og tiltag skolerne imellem, omkring både 9. og 10. klasse. Ÿ Efterskoleforeningen skal udvikle sig i tiden (gerne lidt foran) - og skabe rum for skoleformen og den enkelte efterskoles individuelle udvikling. Ÿ Efterskoleforeningen skal overfor det politiske - og ikke mindst det erhvervspolitiske system påpege, at efterskoleformen er både innovativ, forandringsparat og nyskabende; en skoleform, der vil og kan mere end uddanne en excel-generation, nemlig udstyre unge

mennesker med livsværdi, selvtillid, sund fornuft og demokratisk dannelse, gerne med et internationalt tilsnit. Det vil jeg gerne være en del af. Stillerliste Helle Vestergaard, BGI akademiet Troels Ross Petersen, BGI akademiet Troels Aamand, Bjergsnæs Efterskole Heine Boe, Efterskolen for Scenekunst Anders Iburg Andersen, Efterskolen for Scenekunst Kirsten Jeppesen, Efterskolen Solbakken Carlo Mathiasen, Gymnastikefterskolen Stevns Åsmund Kaldråstøyl, Gørlev Idrætsefterskole Henrik Friis, Karise Efterskole Rune Peitersen, Skanderup Efterskole Kathrine Svane Christiansen, Sundeved Efterskole Gitte Edelgaard, Svenstrup Efterskole Finn Tarpgaard, Vedersø Idrætsefterskole Anne Nyhus, Vesterlund Efterskole

7


8

Kandidater

Torben Vind Rasmussen Forstander Ryslinge Efterskole

CV 1992-1993 1996-1997 2000-2003 2002-2003 1998-2012 2003-2009 2009- 2011- 2013-

Lærer, Broby Efterskole Lærer, Hardsyssel Efterskole Lærer, Vandel Efterskole Medlem, Pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen Bestyrelsen for Den Frie Lærerskole Herunder formand 2004-2012 Leder, Ryslinge Friskole Medstifter og forstander, Ryslinge Efterskole Fælles forstander, Ryslinge Højskole – og Ryslinge Efterskole Master i ledelse, CBS/DPU (afsluttet modul 2, januar 2014)

Programerklæring Jeg vil kæmpe for hele skoleformens tradition, virkelighed og udvikling. Efterskolens store styrke er mangfoldigheden hvad angår form, indhold og geografisk placering. Den mangfoldighed skal styrkes og udvikles i gensidig dialog imellem medlemmer, sekretariat og styrelse. Jeg tror på, at det er vigtigt at fortsætte de gode takter med at åbne skoleformen op for det omkringliggen-de samfund. Der ligger uanede ressourcer i det netværk imellem skole, lokalsamfund og erhvervsliv, som vi skal dyrke og udvikle. Efterskoleelever i dag er en del af et globalt netværk. Jeg tror på, at dannelse i dag handler om at kende

sin egen kultur, og det handler om at kunne navigere lokalt, nationalt og globalt. Stillerliste Lars Kristensen, Agerskov Ungdomsskole Inge Amelung, Bernstorffsminde Efterskole Troels Aamand Sørensen, Bjergsnæs Efterskole Kristian Grell, Brejninggaard Efterskole Peter Dam, Bråskovgaard Efterskole Heine Boe, Efterskolen for scenekunst Rasmus Clausen, Elbæk Efterskole Margrethe Brunsbjerg, Frijsenborg Efterskole Christian Hougaard-Jacobsen, Midtsjællands Efterskole Jens Østergaard,Nislevgaard Efterskole Kåre Bauer, Nr. Åby Efterskole Jesper Vognsgaard, Ollerup Efterskole - sang og musik Bente Mousten, Ringe Fri- og Efterskole Rune Peitersen, Skanderup Efterskole Lars Mortensen, Vandel Efterskole René Hansen, Viby Efterskole Ole Sørensen, Ågård Efterskole


Kandidater

Mette Ibsen Thesbjerg Sekretær DHE – Skjern Efterskole

CV 46 år, gift med 1984 1984 - 2004 - 2008 2008 - 2009 2009 2013

Jakob og har 3 børn Handel og kontoruddannet Aktiv i idrætsforeninger, instruktør Idrætskoordinator DGI Vestjylland, Ulfborg Sekretær - DHE Skjern Efterskole Håndboldtræner for 35 udviklings hæmmede i Skjern Håndbold Ambassadør for DGI Vestjylland (L2009 Holbæk) Styrelsesmedlem i DGI Vestjylland (L2013 Esbjerg)

Programerklæring Jeg er overbevist om, at efterskolerne med hver deres profil er medaktører for unges dannelse både individuelt og kollektivt. Dannelse og uddannelse er uadskillelige størrelser, da vi må oplive, inden vi oplyser – og her kan socialt samvær, mangfoldighed og inklusion ikke negligeres. Vi er forskellige, og derfor må efterskolens fundament være dynamisk og udviklende, så vi kan rumme alle. Dette bør styrelsen ligeledes afspejle. Med erfaring som sekretær og mor til børn på efterskoler, har jeg den fornødne kapacitet til at bidrage med nuancer og skabe de bedst tænkelige vilkår for vores skoleform, både økonomisk og politisk. Det er eksistentielt, at styrelsen tilføres øjne, der befinder sig et andet sted i efterskoleorganet.

Stillerliste Else Bloch, Blåkilde Efterskole Anita Høj Juhl, Brejninggaard Efterskole Alan Larsen, Brejninggaard Efterskole Bent Østergaard, Bøvling Idrætsefterskole Hanne Brokholm, Dejbjerglund Efterskole Kjeld Lykke Christiansen, Dejbjerglund Efterskole Bjørn Scherbarth, DHE – Skjern Efterskole Søren Nørgaard, DHE – Skjern Efterskole Otto Pilgaard, DHE – Skjern Efterskole Laura Holm, DHE – Skjern Efterskole Brian Jensen, DHE – Skjern Efterskole Karen Lønborg, Efterskolen, Solgaarden Mona Aagaard, Fenskær Efterskole Lena Kjær Olesen, Fenskær Efterskole Ann Susgaard, Fjordvang Ungdomsskole Margrethe Brunsbjerg, Frijsenborg Efterskole Pia Christensen, Faarevejle- Fri og Efterskole Michael Madsen, Idrætsefterskolen Klintsøgaard Stefan Ladeby, Idrætsefterskolen Klintsøgaard Rikke Lund Nielsen, Lyngs Idrætsefterskole Henrik Møldrup, Nørre Nissum Efterskole Anders Boll Mikkelsen, Staby Efterskole Peder Toft, Staby Efterskole Lene Kristensen, Vedersø Idrætsefterskole Tom Christoffersen, Ågård Efterskole

9


10

Kandidater

Kandidater til styrelsen Ole-Kristian Warthoe Forstander Strib Idrætsefterskole

CV 1983 1983–1992 1992–1993 1993 1993–2000 1998-1999 2000-2008 2002 2008

Lærer, Tønder Statsseminarium Lærer, Bråskovgård Efterskole Lærer, Grønland Uddannet friluftsvejleder i DGI, aktiv i idrætsudvalg og landsudvalg, Lederuddannelser i DGI, bestyrelses medlem i DGI Sydøstjylland Lærer, Midtjysk Ungdomsskole Konstitueret forstander, Midtjysk Ung domsskole Forstander, Skamlingsbanke Eftersko le, ledelse på IBC Juridisk enhed, næstformand regions udvalg Fyn, forstanderudvalget Fyn Forstander, Strib Idrætsefterskole

Programerklæring Efterskoleforeningen er hele skoleformens forening. Jeg vil arbejde for, at vores skoleform har et godt tilbud til de unge, uanset deres kompetencer samt for bevarelse af skolernes mangfoldighed, uanset tilbud eller skolernes størrelse. Skolerne er afhængige af de økonomiske ressourcer, som bevilliges. Jeg vil arbejde for, at vi får de bedste økonomiske muligheder for at drive skolerne. Vi er i en skoleform, som har friheden til at nytænke og udvikle vores faglighed. Det er vigtigt, at vi tør gøre en forskel. Jeg vil arbejde for, at vi får bedre muligheder til at gå nye veje, og at det øvrige uddan-

nelsessystem vil se kvaliteten i det, der nytænkes. Det er vigtigt, at der sættes ressourcer, forskning- og forsøgsmidler af til disse opgaver. Jeg vil arbejde for, at de foreninger, der repræsenterer skoleformen, arbejder tæt sammen for gennem samarbejdet at styrke skoleformen. Stillerliste Inge Amelung, Bernstorffsminde Efterskole René Thomsen, Bernstorffsminde Efterskole Per Flyvbjerg, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole Kirsten Thygesen, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole Erik Rosenbæk Bollerslev, Dybbøl Efterskole Kåre Kramer, Eisbjerghus Efterskole Charlotte R. Tegen, Eisbjerghus Efterskole Susanne Brandt, Glamsbjerg Fri- og Efterskole Lene Møller, Glamsdalens Idrætsefterskole Åsmund Kaldråstøyl, Gørlev Idrætsefterskole Per Lindgren, Gørlev Idrætsefterskole Finn Jægersdorf, Klejtrup Musikefterskole Solvejg Wagner Holst, Ladelund Efterskole Steffen Bendix Pedersen, Ladelund Efterskole Jens Østergaard, Nislevgård Efterskole Bjarne Flymann, Nordfyns Efterskole Christina Flymann, Nordfyns Efterskole Kåre B. Bauer, Nørre Åby Efterskole Carsten Pedersen, Oure Efterskole Sport & Performance Jens Pedersen, Oure Efterskole Sport & Performance Lasse Christensen, Strib Idrætsefterskole Lone K. Jørgensen, Strib Idrætsefterskole Thorkild Specht, Tommerup Efterskole Esben Jensen, Vejstrup Efterskole Anne Tingager, Vejstrup Efterskole


Kandidater

Stine Marie Aaby Lærer Farsø Efterskole

CV 33 år, uddannet på Den Frie Lærerskole i Ollerup - en øjenåbner i forhold til skoleudviklingsarbejde, Grundtvig og beslutningsprocesser. Har selv gået på Vandel Ungdomsskole. Ansat på Farsø Efterskole som underviser i dansk, sprog og kreative/dannelsesfag for ordblinde elever. Diplomopgaver i læse- og skrivevanskeligheder og interesse for dannelse, fællesskaber og IT-didaktik. Arbejder med og på sociale medier, hjemmesider og blogs. (www.stineaaby.dk). Programerklæring Jeg ser efterskolen som et brændpunkt, hvor mange værdier brydes, og hvor rammer har stor indflydelse på hvordan, der kan drives skole. Vi er gode til at prøve at påvirke de rammer, der kommer udefra. Og det skal vi også. Og heri ligger en stor del af styrelsens arbejde. Men det, der berettiger til at være en fri skole, en efterskole, er, at man har noget at tilbyde. Noget der er et alternativ eller et vægtigt supplement til folkeskolens tilbud. Det har vi. Det værner vi om ved at værne om de rammer, hvor skoleånd bliver til. Vi skal undgå at begynde at opfatte os selv mere som virksomheder end som skoler. Kreativitet og innovation opstår, når man søger løsninger i brydningsfelter. Det kan være mellem værdier og rammer, mellem tradition og fornyelse, mellem dannelse og videnstilegnelse. Vi er som skoleform med til

11

at skabe brydninger til inspiration for samfundet og for det enkelte menneske på vore skoler.   Stillerliste Brian Vittrup, Design- og Idrætsefterskolen, Skamling Søren Dolmer, Farsø Efterskole Thomas Felter, Farsø Efterskole Hanne Skjold Knudsen, Farsø Efterskole Gitte Iversen, Farsø Efterskole Lone Primdah, Farsø Efterskole Jette Tinggaard, Farsø Efterskole Troels Mynster, Kastanievej Efterskole Linda Møberg Royal, Kongeådalens Efterskole Hans Elbæk, Ladelund Efterskole Ole Jacobsen, Ladelund Efterskole Anna Jensen, Ladelund Efterskole Jens Aaby, Ladelund Efterskole Line Amby-Falkenberg, Lunderskov Efterskole Anne Louise Haaber Hassing, Ollerup Efterskole Morten Budde, Thorsgaard Efterskole Julie Pi Dilling-Petersen, Thorsgaard Efterskole Bodil Budde, Vandel Efterskole Svend Budde, Vandel Efterskole Else Laursen Jokumsen, Vesterbølle Efterskole Ole Grønbæk, Vesterdal Efterskole


12

Beretning

Fra Fald Til Valg - til Plus Efterskole

”Man kan ikke overvurdere betydningen af efterskoler i de små lokalsamfund. Efterhånden som alt andet lukker, er efterskolen, der bliver tilbage, en af grundpillerne i de små samfund.” Minister for By, Bolig- og Landdistrikter, Carsten Hansen (S).


Beretning

+

16 årig dreng

rig dreng

+

højere karakterer

højere karakterer

højere karakterer

+

frafald

++

frafald

hurtigt færdig

=

=

13

10. klasse på efterskole

hurtigt færdig

=

Selv om ligningen er lidt lang, håber vi, at politikerne også kan regne den ud: Adgangen til efterskolen bør ikke Selvbegrænses. om ligningen er lidt lang, håber vi, at politikerne

10. klasse på eftersko

også kan regne den ud: Adgangen til efterskolen ikke frafald hurtigt færdig 10.børklasse på efterskole Tal fra Danmark Statistik viser nemlig, at unge, der har gået

begrænses. i 10. klasse på efterskole, får højere karakterer på den ung-

domsuddannelse, de vælger. At de har et væsentligt lavere frafald end dem, Statistik som går direkte 9. klasse.at Ogunge, faktisk der også har fra Danmark viserfranemlig, gennemfører en evt. videregående uddannelse hurtigere.

Tal gået i 10. klasse på efterskole, får højere karakterer på den ungSelv om ligningen er lidt lang, håber vi, at politikerne domsuddannelse, deHusk vælger. At de har et væsentligt lavere Så kære politikere: på ligningen, også kan regne den ud: Adgangen til efterskolen bør ikkenår I nu går i gang frafald dem, som går direkte fra 9. Ikke klasse. også medend at forhandle uddannelsesreformer. bareOg forfaktisk de begrænses. mange tusinde skyld – men for hele Danmarks fremtid. gennemfører enunges evt. videregående uddannelse hurtigere. Tal fra Danmark Statistik viser nemlig, at unge, der har gået Så kære politikere: Husk på ligningen, når I nu går i gang i 10. klasse på efterskole, får højere karakterer på den ungmed at forhandle uddannelsesreformer. Ikke bare for de domsuddannelse, de vælger. At de har et væsentligt lavere mange tusinde unges skyld – men for hele Danmarks fremtid. frafald end dem, som går direkte fra 9. klasse. Og faktisk også gennemfører en evt. videregående uddannelse hurtigere. Så kære politikere: Husk på ligningen, når I nu går i gang med at forhandle uddannelsesreformer. Ikke bare for de mange tusinde unges skyld – men for hele Danmarks fremtid.


14

Beretning

Vi skal ikke vælge frygtens vej I den uddannelsespolitiske debat har der i en årrække været stigende fokus på tests og karakterer. Gang på gang har vi fået at vide, at vores unge ikke klarer sig godt, og tv-programmer som fx ”9.z mod Kina” har bidraget til forståelsen af at uddannelse er en konkurrence, man enten kan vinde eller tabe.

ønsker – helt i Grundtvigs ånd – at danne vores unge til livet. Vi ønsker, at vores unge skal være ikke kun fagligt kompetente individer, men også ansvarsbevidste og livsduelige borgere, der forstår nødvendigheden af at deltage i det fællesskab, som skaber vores samfund.

Ingen kan være i tvivl om, at det er essentielt at kunne skrive og regne, og at det er tvingende nødvendigt, at vi forbereder vores unge til et arbejdsmarked, der stiller høje krav til deres faglige kompetencer. Men hvad vinder vi, hvis vi med kronisk skelen til Asien bygger vores uddannelsessystem på frygt for at tabe?

På en efterskole får de unge faglige, personlige og sociale kompetencer, alt det, arbejdsmarkedet efterspørger. Det er ikke det hele, der kan aflæses i tests og målinger, men vi er ikke i tvivl om, at efterskoleophold har stor værdi for den enkelte unge og for samfundet som helhed.

Flere og flere er heldigvis enige om, at vi ikke skal vælge frygtens vej, som den franske filosof D. Mörsi har formuleret det. Med andre ord: Vi skal ikke kopiere Kina. Vi skal i stedet for være modige og tro på de styrker og kvaliteter, vi igennem mange år har opbygget i det danske uddannelsessystem - herunder i efterskoleverdenen.

Men vi må ikke blive blinde for forandringer i omverdenen. Vi har som forening, som skole og som medarbejder til stadighed et ansvar for at sikre, at vi giver vores unge de bedste muligheder i livet, ligesom vi fortsat skal arbejde på at sikre, at dannelse og uddannelse går hånd i hånd på vores skoler.

Debatten, om hvorvidt det er dannelse eller uddannelse, der er svaret på samfundets udfordring, er stadig præget af grøftegravning. De to tilsyneladende forskellige uddannelsespolitiske retninger er ved at rive den danske uddannelsesdebat fra hinanden. I efterskoleverdenen tror vi ikke, at det handler om et enten eller, men om et både og.

Fra Fald Til Valg

Efterskolen har en klar mission. Vores mål er ikke alene at uddanne vores unge til mere uddannelse; vi

I det forgangne år har vi endnu en gang haft en offentlig debat om 10. klasse. En diskussion, der allerede i januar 2013 blev sat på dagsordenen af DI og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og som kulminerede i september, da flere vægtige erhvervsorganisationer og KL i en meget klar udmelding anbefalede, at 10. klasse fremover udelukkende skal være et tilbud til de svageste unge.


Beretning

Men i Efterskoleforeningen tror vi ikke på, at det vil være klogt at afskaffe den almene 10. klasse. Derimod har vi længe ment, at det valgfri skoleår skal udvikles. Umiddelbart efter årsmødet 2013 iværksatte styrelsen derfor et projekt med det formål at redegøre for værdien af efterskolernes 10. klasse, og samtidig undersøge 10. klasses potentiale for udvikling. Arbejdet strakte sig over flere måneder. Blandt andet blev en række samarbejdspartnere og meningsdannere i den uddannelsespolitiske verden inviteret til en 24 timers arbejdslejr. Her skulle parterne komme med ideer til, hvordan efterskoleformens 10. klassetilbud kan nytænkes. Processen blev til pjecen Fra Fald Til Valg. (Se næste side).

Folkemødet på Bornholm Fra Fald Til Valg blev første gang præsenteret for offentligheden til Efterskoleforeningens, Dansk Industris og Danske Erhvervsskolers fælles debatarrangement på Bornholm. De tre parter blev enige om følgende fælles retningslinjer for 10. klasse: - 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse frem for afslutningen på grundskolen. - Efterskolerne skal tiltrække flere såkaldt svage unge og blive bedre til at spore de unge ind på en erhvervsuddannelse. Der skal skabes forpligtende samarbejder mellem efterskoler og erhvervsskoler. - Der skal skabes et tættere samarbejde mellem virksomheder og efterskoler.

15


16

Beretning

Samfundet har brug for robuste unge Uddrag fra pjecen Fra Fald Til Valg: 10. klasse på efterskole er allerede en del af løsningen. 10. klasse på efterskole er en god start på en ungdomsuddannelse. I 10. klasse på efterskolen skal der fokuseres på uddannelses- og karrierevejledning til den enkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetencer, som 24/7-skolemiljøet muliggør. Vi vil styrke vores opgave og øge effekten yderligere.” I pjecen beskrives der også under overskriften ”Sådan vil vi skabe merværdi” kort en række temaer, hvor der er særligt udviklingspotentiale for 10. klasse: - Styrke motivation og robusthed og derved uddannelsesparathed - Inkludere og målrette tilbud til elever med behov for miljø- og fagligt skifte - Bruge den undervisningsmæssige frihed til talentudvikling for alle - Bygge bedre broer og overgange - Afprøve nye kursusformer og samarbejdsrelationer Pjecen kan findes på foreningens hjemmeside - www.efterskoleforeningen.dk

FRA FALD TIL VALG SÅDAN GIVER 10. KLASSE PÅ EFTER-­ SKOLE VÆRDI FOR DE UNGE OG FOR SAMFUNDET


Beretning

17

Plus Efterskole

Hvad nu?

Men til trods for denne gensidige forståelse valgte DI alligevel at være med som afsendere på den kronik, der som tidligere nævnt skabte røre i efterskoleverdenen i starten af efteråret. DI, Dansk Metal og KL satte dermed en politisk dagsorden for 10. klasse, som vi var nød til at svare på, så det kunne høres både på Christiansborg og i det ganske land.

Der har indtil nu været bred, politisk opbakning blandt partierne på Christiansborg til en almen 10. klasse, og ved redaktionens afslutning medio januar ser det ikke ud til, at 10. klasse bliver berørt i forbindelse med regeringens erhvervsskolereform.

I midten af september måned besluttede foreningen sig derfor for, at der skulle afsættes midler til en offentlig kampagne, som skulle sætte fokus på værdien af 10. klasse. Det blev til Plus Efterskolekampagnen. Første del af kampagnen faldt i ugen op til Folketingets åbning, hvor Efterskoleforeningen indrykkede en række annoncer i landets aviser. Tusindvis af mennesker med efterskoletilknytning blev samtidig aktiverede på de sociale medier. Efterskolernes pic-badge (en tilføjelse af et lille, grønt kryds på dit profilbillede på facebook) lå i november nummer to over mest brugte billeder. Til sammenligning er nummer et Kræftens Bekæmpelses pink sløjfe. I kampagnens anden del indrykkede foreningen i ugerne op til kommunalvalget annoncer i de fleste regionale aviser. Blandt lokalpolitikerne og KL’s egne medlemmer var der bred opbakning til efterskolerne, viste en undersøgelse i bladet Efterskolen. Ikke mindre end 88 procent af de daværende lokalpolitikere men-te, at efterskolerne spiller en vigtig rolle for lokalsamfundet, mens 67 procent var uenige eller delvist uenige med KL i, at 10. klasse skal målrettes de svage, og til TV2 Fyn sagde minister for By- Bolig- og Landdistrikter, Carsten Hansen (S), efterfølgende: - Man kan ikke overvurdere betydningen af efterskoler i de små lokalsamfund. Efterhånden som alt andet lukker, er efterskolen, der bliver tilbage, en af grundpillerne i de små samfund.

Men i Efterskoleforeningen vurderer vi, at diskussionen om 10. klasse sandsynligvis vil fortsætte. Vi vil også i de kommende år gå i offensiven for ikke blot at bevare det frie optag til 10. klasse, men også sikre, at efterskolernes 10. klasse fortsat udvikles. Det er uomtvisteligt, at der er behov for at sætte en fremadrettet dagsorden for 10. klasse i de kommende år, således at efterskolerne så vidt muligt får mulighed for at bestemme, hvordan 10. klasse skal se ud i fremtiden.


18

Beretning

Lockout og ny lovgivning Foråret 2013 vil sent blive glemt på landets efterskoler og i Efterskoleforeningen. Strandede overenskomstforhandlinger resulterede i en næsten månedlang lockout, og på mange efterskoler blev en stor del af de dedikerede medarbejdere sendt hjem. Det betød, at efterskolerne måtte køre for nedsat blus eller holde helt eller delvist lukket i de uger, lockouten stod på. Det påvirkede naturligvis skoleåret for alle implicerede: Det var både elever, forældre, lærere, ledelser og øvrige ansatte, der kom i klemme. Lockouten kom til at vare frem til lørdag d. 27. april – væsentligt længere end de fleste havde forestillet sig. I Efterskoleforeningen blev der brugt stor energi på at rådgive skolerne om håndtering af problemstillinger i forhold til både de lockoutede lærere og de lærere, der var på arbejde, og i forhold til ledelser, elever og forældre. Efterskoleforeningen brugte også ressourcer på at sikre, at tilskuddet fra staten blev bevaret for den periode, hvor der var lockout. Resultatet blev, at skolerne fik mulighed for at indhente den undervisning efterfølgende, som eleverne var kommet til at mangle under lockouten. Ingen af skolerne kom således til at miste tilskud på grund af lockouten. Lovindgrebet, der afsluttede lockouten, medførte, at der vil komme nye rammer for lærernes arbejdstid fra 1. august 2014. Allerede i januar 2013 besluttede styrelsen at ned-

sætte en tænketank sammensat af lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer. Tænketanken skulle styrke skoleformens evne til at give bud på fremtidens efterskole, hvor virkeliggørelsen af de pædagogiske visioner understøttes gennem skabelsen af gode arbejdspladser. Tænketankens arbejde afsluttes med udgivelsen af rapporten ”Indstil dit kompas” og en dertilhørende pixi-udgave, samt tre medlemsmøder i starten af februar. Det skal give skolerne inspiration til, hvordan de griber de nye udfordringer an. Det er foreningens håb, at både ledere, lærere og bestyrelser ude på skolerne vil se den nye virkelighed som et mulighedsfelt, der skal udnyttes til gavn for alle parter og ikke mindst for efterskolernes pædagogiske og organisatoriske udvikling. Der er ingen tvivl om, at implementeringen af de nye regler vil give store udfordringer ude på skolerne, og det vil komme til at fylde meget på den enkelte skole i 2014. Af samme grund har Efterskoleforeningen også afsat væsentlige ressourcer til at støtte skolerne i processen. Allerede i umiddelbar forlængelse af lockouten afholdt foreningen medlemsmøder rundt i landet. Efterfølgende har der været afholdt temadage, hvor der dels er blevet orienteret om de nye regler og dels er givet inspiration til skolerne til, hvordan de kan gribe anledningen til at fokusere på at lave den bedst mulige efterskole.


Beretning

19

Lockout. Foto: Peter Klode


20

Beretning

Foreningen har både under og efter konflikten haft god dialog med såvel Moderniseringsstyrelsen som Frie Skolers Lærerforening, og vi ser frem til at kunne fortsætte det samarbejde i forbindelse med det videre arbejde. Det er vores klare overbevisning, at vi har en fælles opgave i forhold til at skabe de bedst mulige rammer for at drive god skole til gavn for de unge.

Forslag om socialt taxameter via omstillingsreserven Det har igennem flere år været drøftet, hvordan vi kan gennemføre en model for socialt taxameter til efterskolerne. Dette både for at tilgodese de skoler, der tager et ekstra stort socialt ansvar, men også for at imødegå den kritik, der i stigende grad bliver rejst af, at andelen af velstillede elever er stigende på efterskolen samlet set. I finanslovsforslaget for 2014 blev det foreslået, at der i 2014-17 afsættes beløb til den såkaldte omstillingsreserve, hvilket vil betyde en reduktion af efterskolernes tilskud i hvert af årene på to procent.

Mere frihed til efterskolerne? Højskolerne er blevet overflyttet til Kulturministeriet og har efterfølgende fået deres egen lov, hvor de har fået øgede frihedsgrader til at drive højskole. Efterskoleforeningen har derfor ønsket at få en politisk afklaring af, om efterskolerne også kunne opnå tilsvarende frihedsgrader. Der foregår derfor en løbende drøftelse med Undervisningsministeriet om eventuel lovrevision. Lovgivningen bør efter foreningens mening opdateres, så den kan understøtte nutidens behov og skolevirkelighed. En del af de nuværende bestemmelser i lov om frie kostskoler virker begrænsende på efterskolernes mulighed for udvikling og for at drive effektiv skolevirksomhed til gavn for elever og det omgivende samfund - og hæmmer mulighederne for, at skolerne kan tage et øget samfundsmæssigt ansvar. Dialogen med ministeriet og ordførerne fortsætter i 2014.

Efterskoleforeningen vil gerne komme politikerne i forkøbet til næste år således, at vi kan sikre, at omstillingsreserverne føres tilbage til skoleformen i form af et socialt taxameter for 2015-17, som vi selv har taget initiativ til og dermed er med til at definere. Alle skoler kan og vil få fordel af et socialt taxameter, men det tilgodeser især de skoler, der i særlig grad løfter sociale opgaver over for elever, der er socialt udsatte eller kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Dette kan både dreje sig om tiltag i forhold til enkeltelever og til det sociale og pædagogiske miljø omkring eleven. Formålet med forslaget er: • At der på skoler med socialt udsatte elever skabes økonomisk mulighed for at gå i gang med forskellige forebyggelsesprojekter, mentorordninger, overgangsprojekter osv. • At uddannelsesparatheden øges i den ellers uddannelsesfremmede elevgruppe både ved hjælp af faglige og vejledningsmæssige tiltag. • At mindske frafaldet både i løbet af efterskoleopholdet og den efterfølgende ungdomsuddannelse. Det er afgørende, at et socialt taxameter skal være enkelt at administrere både for staten og for skolerne. Det er foreningens principielle holdning, at tilskuddet


Beretning

21

bør udmøntes til skolerne efter et eller flere objektive kriterier. Det er derfor foreningens foreløbige forslag, at taxameteret gives til skolerne som en tillægstakst, der er afhængig af et gennemskueligt, let kontrollerbart og tilgængeligt datagrundlag, nemlig forældrenes indkomstgrundlag.

15 temamøder på ét år Den nye inklusionslov, lockouten og lovindgrebet udløste et behov for hele 15 temamøder med tilsammen 1.106 deltagere om emnerne inklusion og specialundervisning, ”efter lockouten”, konsekvenserne af OK13 og det nye arbejdstidsparadigme.

Alle skoler kan og vil få fordel af et socialt taxameter, men det tilgodeser især de skoler, der i særlig grad løfter sociale opgaver over for elever, der er socialt udsatte eller kommer fra uddannelsesfremmede hjem.


22

Beretning

Efterskolernes Landsstævnehold 2013 DGI Landsstævnet 2013 var et triumf-år for efterskoleholdet. Den første uge i juli var Esbjerg invaderet af 4.600 glade efterskoleelever i alarmblåt træningstøj. Efterskoleholdets deltagelse i DGI Landsstævnet var rekordstor, og holdets helt store opgave var de to opvisninger på Blue Water Arena for 15.000 tilskuere fredag og lørdag aften. Det store show ”Fremtidens Stjerner – en bevægende aften” var et udsolgt festfyrværkeri i farver, musik og gymnastik. Ideen var at beskrive de følelser, de unge har i kroppen, når de starter på efterskole, og der var både sommerfuglevinger og pudekamp på det store stadium. Efterskoleholdets deltagelse i DGI 2013 har været længe undervejs: I to år har en fuldtidsansat projektleder og et utal af frivillige og deltidsbetalte kræfter arbejdet på at koordinere show, logistik, musik og mad til de mange tusinde unge gymnaster. Efterskoleholdets deltagelse på landsstævnet er en vigtig del af foreningens arbejde med at synliggøre og konkretisere folkeoplysning og dannelse, sagde Troels Borring i forbindelse med landsstævnet. Efterskoleholdet fik meget positiv opmærksomhed for den velkoordinerede deltagelse og det fantastiske show. Holdets store arbejde betød blandt andet, at DGI i efteråret nominerede Efterskoleholdet til Kulturministeriets Idrætspris. I den indstilling, DGI har skrevet til Kulturministeriet, hedder det, at opvisningerne med de 4.600 elever viste en sammenhængende og udfordrende koreografi, og det i sig selv var en logistisk præstation. Men endnu mere vigtigt var det,

at holdet demonstrerede, hvordan så mange unge mennesker med så mangfoldige kompetencer, kan samles i et fællesskab til en forrygende opvisning. Efterskoleforeningen er allerede nu i tæt dialog med DGI om L17, der skal afholdes i Ålborg. Alt tyder på, at efterskolerne også her kommer til at spille en central rolle. Rammerne i Ålborg giver mulighed for spændende nytænkning af landsstævnet, og det arbejde indgår Efterskoleforeningen gerne i.

Tonsvis af havregryn 4.600 elever og 500 lærere fra 48 efterskoler. Det er ottende gang, Efterskoleholdet er med til DGI Landsstævne – første gang var i 1985 med 470 elever. 19 efterskolelærere med en kreativ leder har koreograferet ”En bevægende Aften”. Det var et udstyrsstykke: 2.700 sæt sommerfuglevinger, 1.900 pyjamasskjorter og 1.360 bolde i seks forskellige farver stod blandt andet på bestillingslisten, og i alt blev der købt 70.000 rekvisitter til eleverne. 160 frivillige køkkenfolk bespiste eleverne og deres lærere. I løbet af den uge, efterskoleholdet var i Esbjerg, nåede de at fortære 2,5 ton havregryn og cornflakes, 120.000 stykker frugt og knapt 8.000 liter mælk.


Beretning

23

Landsstævne. Foto: Vibeke Green

”Efterskoleholdets deltagelse på landsstævnet er en vigtig del af foreningens arbejde med at synliggøre og konkretisere folkeoplysning og dannelse.” Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen


24

Beretning

Overgange og inklusion På vej mod ungdomsuddannelse

Erhvervsorienterede overgange

En stor andel af de unge afslutter ikke en ungdomsuddannelse, ligesom der er mange unge, der går fra den ene ungdomsuddannelse til den anden. En særlig udfordring ses på erhvervsuddannelserne: Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse, og frafaldet på erhvervsuddannelserne er alt for højt.

Allerede nu arbejder flere og flere efterskoler med erhvervsorienterede overgangsprojekter. Efterskoleforeningen har i år udgivet vejledningsmateriale – inkl. en række små film – til projekter, som kan hjælpe efterskoler i gang med at arbejde med erhvervsorienterede overgange.

Derfor har der i Efterskoleforeningen de sidste år været stort fokus på at udvikle pædagogiske projekter, der skal give skolerne konkrete og brugbare værktøjer til at klæde de unge godt på til overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Efterskolerne har i kraft af vores 24-timers pædagogik og integrerede vejledning en unik mulighed for at styrke og kvalificere de unges ungdomsuddannelsesvalg.

Vejledningen vil både være at finde digitalt på foreningens hjemmeside og i trykt form til årsmødet. Her kan man også hente inspiration i en folder med konkrete eksempler på erhvervsrettede overgangsprojekter fra en række forskellige efterskoler.

Industriprojektet

Særligt efterskolernes 10. klasse har potentiale til at blive et kvalificerende overgangsår, da de ikke er bundet op på de samme indholdsmæssige krav som 9. klasse og dermed giver gode muligheder for alternative forløb. 10. klasse er allerede nu en del af løsningen, og vi skal i endnu højere grad sikre, at der fokuseres på den gode overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Et af de erhvervsorienterede overgangsprojekter, der har fået stor opmærksomhed, er industriprojektet. Skoleåret 2012/13 blev det år, hvor forberedelserne til industriprojektet blev ’tryktestet’ ude i de tre lokale projekter på Flakkebjerg Efterskole, Dejbjerglund Efterskole og Han Herred Ungdomsskole. Alle tre steder bestod de faglige forløb og praktiske forberedelser, som efterskolerne havde lavet sammen med henholdsvis tekniske skoler, tekniske gymnasier og industrivirksomheder.

9. klasse er dog også en del af løsningen for de elever, der er parate til at tage væk hjemmefra og på efterskole. Derfor har vi iværksat et større projekt, der skal være med til at kvalificere vores tilbud i 9. klasse, så de unge også der bliver godt rustet til at gå videre i uddannelsessystemet.

I det kommende skoleår vil skolerne blandt andet arbejde på muligheden for at bruge de ældre og erfarne elever på erhvervsskolerne og erhvervsgymnasierne som mentorer for efterskoleelverne. I skoleåret 2013/14 skal parterne i Flakkebjerg-projektet således udvikle en efterskolepædagogisk mentoruddannelse for unge, målrettet elever på ungdomsuddannelser (specielt HTX og erhvervs-skoler).


Beretning

25

Foto: Peter Klode


26

Beretning

På Dejbjerglund- og Han Herredprojekterne arbejder man i det indeværende skoleår på at udvikle en efterskole-virksomheds-relationsmodel. Her vil man se på, hvordan man nemmest og bedst får oversat industriens produkter og processer til efterskolebrug (herunder til faglige begreber) og omvendt, hvordan man nemmest og mest respektfuldt får klædt virksomhedernes folk på til mødet med uddannelsessøgende unge/elever i praktikken - og til efterskolens uddannelsestænkning.

Vejledningssyn Vejledingen har fået en stadig større rolle på landets efterskoler, da den blandt andet er med til at styrke den unge i at træffe et reflekteret uddannelsesvalg og forberede eleverne overgangen til ungdomsuddannelserne. I det forgange år har foreningens vejledningsudvalg derfor udarbejdet et vejledningssyn, der bygger på de forskningsresultater, der blev præsenteret i bogen ”Vejledning i samspil” (Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen, Schultz, 2011) om efterskolernes vejledning. Et af resultaterne viste, at den integrerede vejledning var den organisering, som havde den største effekt. Vejledningssynet er efterskolens overordnede ramme for vejledning og angiver fælles retning og udgangspunkt for efterskolernes vejledning, ligesom det er en platform for den enkelte skoles praksis. Vejledningssynet blev præsenteret på Vejlederkonferencen i september 2013, og kan findes på foreningens hjemmeside.

Inklusion Inklusion handler i efterskolesammenhænge om kernen i efterskolen – nemlig hvordan vi skaber fællesskaber. Så når vi arbejder med ’Mangfoldighed og inklusion’ i Efterskoleforeningen er det både med fokus på hvem, vi har med i vores fællesskaber, og hvordan vi håndterer diversiteten i dagligdagen.

Specialundervisning og inklusion I begyndelsen af skoleåret 2013/14 trådte den nye inklusionslov i kraft. Det betyder, at der nu kun gives støtte til specialundervisning for elever med et støttebehov på mindst ni timer ugentligt. Til gengæld kan efterskolerne opnå tilskud til inklusion af elever med mindre støttebehov gennem en inklusionstakst. Loven om tilskud til inklusion gælder ikke for specialefterskoler, der i indeværende og næste skoleår vil modtage støtte efter den gamle ordning. Vi har i Efterskoleforeningen – med god støtte fra skolerne - brugt en del ressourcer på at samarbejde med ministeriet om den nye lovgivning, og arbejdet fortsætter frem mod næste finanslov, hvor der skal vedtages en ny lovgivning for specialundervisningen. Det er afgørende for foreningen, at skolerne fortsat har det nødvendige økonomiske grundlag for at kunne imødekomme elevernes behov.


Beretning

27

Foto: Vibeke Green


28

Beretning

Efterskoleforeningen vil i forbindelse med årsmødet udgive en folder om foreningens inklusionssyn. Den vil kunne findes i trykt form på årsmødet og i digital form på foreningens hjemmeside.

Mangfoldighed Som et led i Efterskoleforeningens ønske om at fremme inklusion og social ansvarlighed på landets efterskoler har foreningen nedsat Udvalget for Mangfoldighed og Inklusion. Udvalget har til formål at fremme Efterskoleforeningens og efterskolernes arbejde med inklusion. Udvalget skal bl.a. kvalificere den politiske dagsorden, analysere muligheder og forhindringer i inklusionsarbejdet, iværksætte konkrete indsatser og evaluere på igangværende indsatser.

Rapport om inklusion I efteråret lå rapporten ’Status på efterskolernes inklusionsarbejde’ klar. Rapporten peger utvetydigt på, at efterskolerne repræsenterer en mangfoldighed og gerne vil arbejde inkluderende. Samtidig viser den også, at der er nogle grupper af unge, som skolerne har mere plads til og mod på at modtage flere af. Til det arbejde efterspørger man primært støtte fra andre efterskoler og fra Efterskoleforeningen. Det kræver målrettede rekrutteringstiltag og ikke mindst opkvalificering af medarbejdere. Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening har i samarbejde udarbejdet, søgt og fået bevilget midler til udviklingsprojektet ”Den inkluderende efterskole”. Projektet vil have fokus på kompetenceudvikling på enkeltskoler og i skoleformen bredt. I begyndelsen af 2014 indkaldes til deltagelse i projektet.

Grønlandske unge på efterskole

Røgfri efterskole

I sommeren 2013 blev Efterskoleforeningen bedt om at udfærdige en rapport for Grønlands Selvstyre. Selvstyret ønsker nemlig, at flere grønlandske unge får en ungdomsuddannelse og ser et dansk efterskoleophold som et af midlerne til målet. Rapporten, der udkom i december, slog blandt andet fast, at man fra alle sider registrerer, at de grønlandske unge, der kommer på efterskole i Danmark, kommer med svagere sproglige og faglige forudsætninger end tidligere. Hvis et dansk efterskoleophold fortsat skal være et godt tilbud til grønlandske unge, kræver det derfor bl.a., at efterskolerne udvikler deres tilbud med udgangspunkt i de faglige forudsætninger og behov, som de unge kom-mer med. Derudover kommer rapporten med konkrete anbefalinger til at styrke vejledningen i Grønland og styrke samarbejdet mellem grønlandske instanser og samarbejder mellem grønlandske huse og efterskolerne i Danmark.

I 2012 blev det forbudt at ryge på landets efterskoler. Loven har vist sig både at have fordele og ulemper for efterskolerne. Foreningen har derfor taget initiativ til et projekt, som Sundhedsstyrelsen støtter med ½ million kroner i alt i årene 2013-15. Foreningen har ansat en projektkoordinator for 10 efterskoler, der får uddannet to rygestopvejledere. Meldingen fra skolerne er, at en klar og kompetent formuleret rygepolitik, tilbud om rygestop og rådgivning og samarbejde med elevens nære netværk, bidrager til at give en bedre skole med langt færre konflikter og problemer på grund af rygning.


Beretning

10 Trin til det gode samarbejde ”Det er vigtigt at vise både skoler og kommuner, at det er muligt at arbejde sammen om de unge på en god og konstruktiv måde. Alt for ofte er det endt med, at kommunen har stået i det ene ringhjørne og skolen i det andet – og begge har de skudt skylden for et mislykket efterskoleophold på den anden. Men sådan behøver det jo ikke at være”. Sådan sagde den daværende socialminister Karen Hækkerup, da publikationen ”Gode relationer, tydelige rammer, klar kommunikation – 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge” blev offentliggjort i starten af 2013. Lanceringen fandt sted på Københavns Rådhus med tilstedeværelse af en række samarbejdsparter. 10 Trin bygger på resultaterne fra pilotprojektet Projekt Mønsterbrud, der blev gennemført med Københavns Kommune i 2011/2012. Her sendte man 11 socialt udsatte unge på efterskole. De unge efterskoleophold var succesfulde, fordi man fra starten af projektet fokuserede på at skabe et tæt samarbejde omkring den unge mellem kommune og efterskole. Publikationen er en guide til et bedre samarbejde mellem efterskoler og kommuner og giver en række konkrete anvisninger til tiltag, der kan lette samarbejdet. Det er Efterskoleforeningens forhåbning, at både skoler og kommuner af hensyn til de udsatte unge vil tage folderens anbefalinger til sig. ”Gode relationer, tydelige rammer, klar kommunikation - 10 Trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge” kan findes og downloades på Efterskoleforeningens hjemmeside.

29

Den professionelle bekymring Daværende socialminister Karen Hækkerup har haft et særligt fokus på efterskoleformen i 2013. Sammen med Undervisningsminister Christine Antorini står Socialministeren bag nedsættelsen af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de to ministerier, fra KL samt fra de frie skolers foreninger. Arbejdsgruppen har haft til opgave at skærpe bevidstheden og viden om underretninger blandt det faglige personale på de frie skoler. Der er blandt andet blevet afholdt to konferencer om emnet og udgivet vejledningen ’Den professionelle bekymring – en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte’.

Kommunale samarbejder På baggrund af de succesfulde resultater fra Projekt Mønsterbrud og med publikationen 10 Trin i ryggen har Efterskoleforeningen indgået en samarbejdsaftale med Københavns Kommune om udsatte og sårbare unge på efterskole. Det er vores håb, at aftalen fremover vil sikre et langt bedre og mere tillidsfuldt samarbejde mellem efterskolerne og kommunen. Samtidig skal det være afsæt for flere samarbejder med de fire andre største kommuner i Danmark. Efterskoleforeningen er desuden i dialog med KL´s Børne- og familie- og skolenetværk med henblik på at etablere en række regionale dialogmøder bestående af repræsentanter fra efterskoler samt repræsentanter fra kommunerne. Formålet med disse dialogmøder er at skabe grobund for det gode samarbejde mellem kommuner og skoler. I efterskoleforeningen er vi meget glade for at dette samarbejde er under opbygning, og vi forventer os meget af det.


30

Beretning

Globale perspektiver Verden ind i efterskolen Efterskoleentreprenørskab med globalt tvist I slutningen af november løb elever fra Ryslinge Efterskole med prisen for bedste idé i kategorien for grundskoler til Danish Entrepeneurship Award 2013. Her var 5.000 studerende, undervisere og erhvervsfolk samlet i Fredericia for at fejre innovation og iværksætteri som en del af Danmarks iværksætteruge. De fem elever vandt prisen for deres app-koncept. ”How To Culture” er en rejse-app, der guider til god opførsel i andre lande: "Man kan trykke på et land, og så kommer der nogle oplysninger om, hvordan man skal opføre sig i landet. For eksempel er det ikke en god idé at fløjte på åben gade i Indien, da det opfattes som uhøfligt. På den måde er man bedre rustet til at begå sig og ikke lave dumme misforståelser," sagde de fem elever Halfdan, Malene, Emilie, Sofie og Frederikke dengang til Fyens Stiftstidende.

Mange efterskoler arbejder i disse år aktivt med at forberede de unge til en globaliseret verden: Flere og flere efterskoler tilbyder engelsksproget undervisning på topniveau og studieture til fjerne egne af verden, samtidig med at et stadig stigende antal udvekslingselever fra hele verden kommer til danske efterskoler. Efterspørgslen på de internationale efterskolelinjer er generelt stor, og det tegner et billede af, at de unge er bevidste om, at det arbejdsmarked, de møder efter endt uddannelse, stiller store krav til deres faglighed og dannelse. Derfor ser vi, at de, allerede før de starter på deres ungdomsuddannelse, forsøger at optimere deres sproglige færdigheder og internationale udsyn. Også i Efterskoleforeningen er globalisering i stigende grad et indsatsområde: På årsmødet 2013 godkendte medlemmerne Efterskoleforeningens indstilling til en øget indsats for at sætte efterskoleophold i en global ramme og understøtte foreningens vision om, at et efterskoleophold skal bidra-ge til at danne verdensborgere. Det har i 2013 resulteret i en række kulturmøder og udvekslingsaftaler, konsulentbistand til skolerne, konferencer og kursusforløb. Det er tydeligt, at det er et område i rivende udvikling.


Beretning

31

Efterskolerne ud i verden Men det arbejde handler ikke blot om øget international aktivitet på de enkelte efterskoler. I efterskoleforeningen mener vi, at efterskolerne også har meget at byde på ude i verden. Uddannelsespolitik og pædagogik er blevet globale temaer. De, der nationalt har skabt succeser, får global opmærksomhed. Vi tror, at der på nuværende tidspunkt internationalt set er grobund for/behov for nye tanker omkring unges uddannelse, skole, læring, vilkår og muligheder, og efterskolerne er et relevant bud. Der har i mange år været fokus på angelsaksisk uddannelsestænkning, der er præget af nationalt styret curriculumtænkning og tests, målinger og arbejdsmarkedstænkning. Den pædagogiske og dannelsesmæssige tradition, som efterskoleformen er rundet af, er, i modsætning til højskolen, kun i meget begrænset form kendt i udlandet, og den har helt andre pædagogiske idealer, historie og målsætninger. Efterskolepædagogik er ikke umiddelbart til at kopiere, men vi tror, at begreber som dannelse, det forpligtende fællesskab og medborgerskab kan være til inspiration for andre. Derfor arbejder efterskoleforeningen lige nu på at etablere kontrakt til en række udenlandske uddannelsesforskere med henblik på at afholde en større, international konference om efterskolen og dens pædagogik i 2015. Antagelsen er desuden, at skoleformens anseelse kan styrkes gennem det partnerskab/samarbejde med universiteter, som vi ønsker at etablere i denne forbindelse, samt at den pr-værdi og ikke mindst den politiske opmærksomhed, som vi håber at kunne skabe gennem dette initiativ, bl.a. ved at invitere skolepolitikere som deltagere/oplægsholdere, vil bidrage til skoleformens anseelse og kvalitetsmæssige udvikling.

Foto: Peter Klode


32

Årsregnskab 2013

Ledelsesberetning Foreningen realiserede i 2013 et overskud på 203 tkr. mod budgetteret 183 tkr. Umiddelbart er resultatet i pæn overensstemmelse med det planlagte. Resultatet dækker imidlertid over temmeligt store afvigelser på såvel indtægter som udgifter. En ikke forventet udgift på 1.232 tkr. til 10. kl. kampagnen opvejes af bl. a. en positiv udvikling i Efterskolebladet og finansielle indtægter samt af indtægtsførsel af hensættelse foretaget i 2012. Der redegøres nærmere herfor efterfølgende. Foreningens indtægter Skolekontingentet udgjorde i 2013 17,8 mkr. svarende til et fald på 0,8 mkr. i forhold til 2012. Kontingentet udgjorde i 2013 655 kr. pr. årselev, hvilket er uændret i forhold til 2012. Nedgangen i kontingentindtægten kan derfor udelukkende henføres til et fald i årselevtallet på 1.300 til 27.178. Finansielle poster udgør samlet en indtægt på 552 tkr., hvilket er en stigning på 312 tkr. i forhold til 2012. Dette skyldes væsentligst indtægtsførsel af en urealiseret kursgevinst på værdipapirbeholdningen. I forhold til budgettet er der tale om en positiv afvigelse på 463 tkr. Udover den nævnte urealiserede kursgevinst er afvigelsen forårsaget af modtagne udbytter, der ikke budgetteres. Regnskabspraksis for værdiansættelse af værdipapirbeholdningen er ændret i 2013. Foreningens udgifter En stor del af foreningens indtægter medgår til lønninger. Netto udgør udgiften hertil efter tilskud til konsulenter m.m. 9,7, mkr., hvilket er en stigning på 0,4 mkr. i forhold til 2012. Denne stigning skyldes bl. a. en øget journalistisk indsats.

I lighed med i 2012 har der i 2013 været et meget højt aktivitetsniveau i foreningen med øgede udgifter til rejser og møder til følge. Bl. a. har der været afholdt en række møder vedr. de nye arbejdstidsregler, ligesom foreningen deltog i folkemødet på Bornholm. Der blev i 2013 opkrævet et bidrag fra skolerne på 70 kr. pr. årselev svarende til 1,9 mkr. til øget markedsføringsindsats. Hele beløbet er jf. note 6 anvendt på kampagnevirksomhed. De kommende år forventes at forstærke behovet for øget markedsføring. På det seneste årsmøde i foreningen blev det vedtaget at fastholde bidraget pr. årselev i 2014 på 70 kr. På det kommende årsmøde 1. – 2. marts vil blive fremsat forslag om som en engangsforeteelse at forøge bidraget til 90 kr. pr. årselev. Der anvendes fortsat væsentlige ressourcer til drift og ikke mindst udvikling af foreningens hjemmesider. I 2013 794 tkr. mod 939 tkr. i 2012. I efteråret 2013 forsøgte visse organisationer at rejse en stemning for begrænsning af søgningen til 10. kl. For at imødegå dette blev gennemført en modkampagne. Den samlede udgift hertil udgjorde jf. note 3 1.232 tkr. Trods et mindre antal udgivelser i 2013 (fra 16 i 2012 til 10 plus et særnummer i 2013) lykkedes det godt og vel at fastholde annoncesalget i 2013 i Efterskolebladet på 1,4 mkr. I forhold til budgettet der var indrettet på det mindre antal udgivelser ligger annoncesalget betydeligt over. I lighed med 2012 er der i 2013 modtaget distributionstilskud fra Bladpuljen på 189 tkr. Tilskuddet falder i 2013 som følge af de færre udgivelser. Som


Årsregnskab 2013

følge af de færre udgivelser er opnået besparelser på udgifter til trykning og porto. Der blev i 2012 hensat 250 tkr. til imødegåelse af evt. driftsmæssige forstyrrelser i forbindelse med relanceringen af Efterskolebladet. Hensættelsen er nu overflødig og indtægtsført i 2013 i bladets regnskab som følge af den vellykkede relancering. Netto indgår driften af Efterskolebladet i foreningens regnskab 2013 med en udgift på 0,6 mkr. mod 1,4 mkr. i 2012. Efterskolebladets regnskab fremgår af note 4. Foreningen har i 2013 opstartet et større udviklingsog forskningsprojekt om 9. klasse. Projektet løber frem til 2016. Der er i 2013 hensat 461tkr. til færdiggørelse af projektets fase 2, som omfatter indsamling af vidensgrundlag. Foreningen har i 2013 administreret midler fra Undervisningsministeriet på 2,7 mkr. til forsøg og udvikling, orlov og konsulent- og kursusvirksomhed. Der henvises i denne forbindelse til side 39 for en nærmere specifikation. På integrationsområdet administreres ligeledes store summer til stipendier til efterskoleophold. Der er i 2013 samlet anvendt 3,3 mkr. hertil. Der foreligger bevillinger til dette formål til anvendelse i skoleårene 2013/2014 – 2015/2016 på samlet 12,6 mkr. Foreningen administrerer også midler til dækning af skolernes transportudgifter i forbindelse med brobygning. I 2013 2,9 mkr. Budget og kontingent 2014 På årsmødet 2013 blev besluttet en kontingentstigning på 20 kr. til 675 kr. pr. årselev i 2014. Budget 2014 er baseret på et årselevtal på 27.000 hvilket giver et samlet skolekontingent på 18,2 mkr. og et budget-

33

teret resultat på 100 tkr. Det oprindelige budget for 2014 var baseret på et årselevtal på 27.178. Det lavere årselevtal svarer til en kontingentnedgang på 120 tkr. Forslag til budget og kontingent 2015 For at kompensere for pris- og omkostningsudviklingen samt et øget aktivitetsniveau generelt vil det være nødvendigt med en mindre forhøjelse af kontingentet i 2015 på 2,2%. Det foreslås derfor at forhøje kontingentet for 2015 med 15 kr. til 690 kr. pr. årselev. Årselevtallet budgetteres uændret til 27.000. Som nævnt ovenfor foreslås det endvidere som en engangsforeteelse at hæve bidraget til ekstra markedsføring i 2015 med 20 kr. til 90 kr. pr. årselev. Baseret herpå udgør den samlede opkrævning 2,4 mkr. Heraf henlægges 0,5 mkr. til en særlig reserve eller beredskab, hvis behovet herfor skulle opstå. Der er baseret herpå budgetteret et resultat for 2015 på 197 tkr.


34

Årsregnskab 2013

Årsregnskab 2013 Resultatopgørelse 2013 (1000 kr.) Note

Real. 2012

Real. 2013

Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015

Skolekontingent Medlemskontingent Bidrag til kampagnemidler Finansielle poster

18.654 38 1.110 240

17.806 33 1.900 552

17.802 35 1.904 89

18.225 34 1.890 35

18.630 34 2.430 10

Indtægter i alt

20.042

20.291

19.830

20.184

21.104

-2.656 -1.438 -567 -2.381 -2.066 -1.461 -2.333 -5.857 -651

-4.297 -648 -568 -2.411 -1.801 -1.446 -2.782 -5.375 -760

-2.640 -1.219 -585 -2.398 -1.887 -1.500 -2.803 -5.875 -740

-2.802 -1.158 -620 -1.850 -1.900 -1.639 -2.849 -6.321 -945

-2.837 -1.201 -620 -2.405 -1.943 -1.855 -2.880 -6.300 -866

-19.410

-20.088

-19.647

-20.084

-20.907

-85

0

0

0

0

547

203

183

100

197

Indtægter 1

2

Udgifter 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Styrelsen Efterskolebladet Årsmøde Kampagnevirksomhed Kommunikationsvirksomhed Pædagogisk virksomhed Juridisk/økonomisk virksomhed Sekretariat Lokaleudgifter

Udgifter i alt Afskrivninger

Årets resultat


Årsregnskab 2013

Noter Note 1

Real. 2012

3

4

Budget 2013

Budget 2014

Budget 2015

Skolekontingent Årselevantal Kontingent pr. elev kr.

2

Real. 2013

28.480 655

27.178 655

27178 655

27.000 675

27.000 690

Finansielle poster Renter og udbytter papirer Renter bank Kursreg. værdipapirer Gebyrer

282 32 -55 -19

376 0 222 -46

114 10 0 -35

75 0 0 -40

50 0 0 -40

I alt

240

552

89

35

10

Refusion styrelsesmedlemmer Rejser og møder Historisk projekt 10 kl. kampagne Rådgivning Særlige aktiviteter Andet

-1.502 -617 47 0 -17 -495 -72

-1.560 -869 0 -1.232 0 -479 -157

-1560 -575 0 0 -40 -400 -65

-1.575 -650 0 0 -40 -400 -137

-1.585 -675 0 0 -40 -400 -137

I alt

-2.656

-4.297

-2.640

-2.802

-2.837

Indtægter Annoncer Abonnement Særnummer Distributionstilskud

1.441 15 71 277

1.486 13 75 189

1.140 15 70 190

1.300 12 60 175

1.340 12 62 175

Indtægter i alt

1.804

1.763

1.415

1.547

1.589

Udgifter Tryk Kreativ produktion Porto Andet

-513 -1.546 -648 -535

-429 -1.507 -525 50

-438 -1546 -440 -210

-455 -1.515 -500 -235

-470 -1.555 -525 -240

Udgifter i alt

-3.242

-2.411

-2.634

-2.705

-2.790

Efterskolebladet i alt

-1.438

-648

-1.219

-1.158

-1.201

Styrelsen

Efterskolebladet

35


36

Årsregnskab 2013

Årsregnskab 2013 Noter fortsat Note 5

6

7

Real. 2012

Budget 2013

Budget 2014

Budget 2015

Årsmøde Indtægter måltider Kongresfacilitet Eksterne honorarer Andet

670 -973 -79 -185

738 -1.075 -93 -138

675 -975 -125 -160

750 -1.075 -100 -195

750 -1.075 -100 -195

Årsmøde i alt

-567

-568

-585

-620

-620

Forbrug kampagnemidler Kommunikationsmidler Politisk beredskab

-1.858 -523 0

-1.913 -498 0

-1.904 -494 0

-1.100 -750 0

-1.100 -765 -540

Kampagnevirksomhed i alt

-2.381

-2.411

-2.398

-1.850

-2.405

-939 -928 -199

-794 -919 -88

-910 -832 -145

-930 -835 -135

-960 -843 -140

-2.066

-1.801

-1.887

-1.900

-1.943

Personaleudgifter Tilskud til konsulenter Øvrige indtægter

-2.456 1.234 122

-2.494 1.265 180

-2.510 1.240 144

-2.562 1.269 164

-2.592 1.084 170

Personaleudgifter netto

-1.100

-1.049

-1.126

-1.129

-1.338

-225 -105 -31

-201 -130 -66

-245 -90 -39

-230 -120 -160

-235 -120 -162

-1.461

-1.446

-1.500

-1.639

-1.855

Kampagnevirksomhed

Kommunikationsvirksomhed Hjemmesidedrift-/udvikling Personaleudgifter Andet Kommunikationsvirksomhed i alt

8

Real. 2013

Pædagogisk enhed

Pædagogiske aktiviteter Vejledningsaktiviteter Internationale aktiviteter Pædagogisk enhed i alt


Årsregnskab 2013

Noter fortsat Note 9

10

Real. 2012

Budget 2013

Budget 2014

Budget 2015

Juridisk/økonomisk enhed Personaleudgifter Salg af ydelser netto Andet

-2.534 171 30

-2.736 108 -154

-2.678 100 -225

-2.729 100 -220

-2.760 100 -220

Juridisk/økonomisk enhed i alt

-2.333

-2.782

-2.803

-2.849

-2.880

Personaleudgifter Administrationsgebyrindtægter Lønrefusion Reg. feriepengehensættelse Sociale ydelser Øvrige personaleudgifter

-4.685 275 20 -158 -141 -402

-4.956 557 0 44 -151 -156

-4.692 212 0 -10 -140 -275

-5.054 200 0 -20 -147 -380

-5.110 200 0 -20 -150 -265

Personaleudgifter i alt

-5.091

-4.662

-4.905

-5.401

-5.345

-142 -78 -254 -102 -190

-93 -118 -237 -73 -192

-200 -105 -285 -100 -280

-150 -120 -275 -100 -275

-160 -125 -285 -100 -285

Sekretariatet (excl. enheder)

Øvrig administration Porto Telefon IT/internet Revision Andet kontorhold Øvrig administration i alt

-766

-713

-970

-920

-955

-5.857

-5.375

-5.875

-6.321

-6.300

Husleje incl. varme Rengøring Vedligehold

-517 -69 -65

-530 -72 -158

-575 -85 -80

-660 -85 -200

-675 -88 -103

Lokaleudgifter i alt

-651

-760

-740

-945

-866

Sekretariatet i alt 11

Real. 2013

Lokaleudgifter

37


38

Årsregnskab 2013

Årsregnskab 2013 Balance pr. 31. dec. 2013 Note

Real. 2012

Real. 2013

0

0

Tilgodehavender hos bevillingsgivere Tilgodehavender i øvrigt

2.999 1.123

301 1.173

Tilgodehavender i alt

4.122

1.474

Værdipapirer Likvider Likvide beholdninger i alt

7.381 15.926 23.307

8.085 12.526 20.611

Aktiver i alt

27.429

22.085

Egenkapital Grundfond Anden egenkapital Overført overskud

2.500 4.796 547

2.500 5.343 203

Egenkapital i alt

7.843

8.046

Omkostningskreditorer Skyldig vedr. bevillinger Skyldig vedr. brobygning Landsstævne 2013 Skyldige offentlige ydelser Skyldige feriepenge Anden gæld

907 5.429 2.916 7.269 154 1.073 1.838

292 7.603 2.800 695 181 1.079 1.389

Gæld i alt

19.586

14.039

Passiver i alt

27.429

22.085

Aktiver Driftsmateriel og inventar

12

Passiver


Årsregnskab 2013

Bevillingsanvendelse Undervisningsministeriet Bevilling for 2013 Heraf modtaget:

1000 kr. 2013 2.701 2.400

Kurser, orlov og konsulenter Landsdækkende almene kurser afviklet i 2013 Landsdækkende almene kurser med forløb i 2013-2014 Regionale kursusaktiviteter afviklet i 2013 Regionale kursusaktiviteter med forløb i 2013-2014 Konsulentvirksomhed Administration Orlov med fri vikar afviklet i 2013 Orlov med fri vikar med forløb i 2013-2014

507 285 35 115 719 81 31 170

I alt

1.943

Bevilling

2.001

Til disposition i 2014

58

Pædagogiske aktiviteter Støtte til projekter på efterskoler

0

Projekter i Efterskoleforeningsregi: Udviklings- og forskningsprojekt 9. kl. I alt Bevilling forsøg og udvikling

462 462 700

Til disposition i 2014

238

Stipendier (integration) Anvendt i 2013 Evaluering Disponeret til lønudgift/projektledelse 2013 Stipendier Støtte til opsøgende arbejde

53 315 2.885 8

I alt 2013

3.261

Status bevillinger pr. 31. december 2013 Restmidler bevilling vedr. årene 2014-2016

12.656

Til integration i alt pr. 31. december 2013

12.656

39


Efterskolerne i tal I sommeren 2013 startede i alt 27.403 unge på efterskole. Det var 204 flere end ved skolestart i 2012. 1.041 8. klasse: 8.390 9. klasse: 10. klasse: 17.267 Antal elever på skoler, der ikke opdeler 705 på klassetrin i 8.og 9. klasse: Nordjylland: Vestjylland: Østjylland: Syd- og Sønderjylland: Fyn: Sjælland:

3.554 3.274 6.912 3.618 4.611 5.434

Ved årsskiftet 2013/14 fandtes der i alt 251 efterskoler i Danmark. Almene efterskoler: 213 Efterskoler for unge med særlige behov: 18 Efterskoler for ordblinde unge: 20 Nordjylland: Midt- og vestjyske: Midt- og østjyske: Vejle: Syd- og Sønderjylland: Fyn: Sjælland og Bornholm:

38 32 37 20 35 37 52

I 2013 var der seks skoler, der lukkede, mens to nye kom til. Ved redaktionens afslutning har desuden Fanø Efterskole varslet en kommende lukning, mens to nye efterskoler har meddelt, at de åbner for elever ved næste skoleårs begyndelse.


Årsmødehæfte 2014  

Årsmødehæfte 2014

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you