Efterskolerne 13-2021

Page 24

Efterskolekærlighed

Direkte og indirekte selvskade

"Det man skal forstå omkring selvskade, som aktiv handling er, at den paradoksalt nok bliver en form for mestringsstrategi."

“Jeg fortryder ikke et sekund, jeg ville ikke have været Tage foruden” —  MINNA KROGSGÅRD

Minna og Tage Krogsgård blev efterskolekærester i 1978. I dag er de gift og har to børn og fire børnebørn sammen.

Der holdt de i hånd for første gang, og på en lang gåtur sammen skar de deres navne ind i et hjerte på et træ. “Det var jo ret tidligt på året, og rent kammeratligt fik vi måske lukket os selv lidt ude af det store fællesskab på skolen. Men jeg fortryder ikke et sekund, jeg ville ikke have været Tage foruden,” siger Minna Krogsgård.

Selvom de den første tid sammen på skolen ikke ænsede så meget andet end hinanden, har de dog begge andre rigtig gode minder fra efterskoletiden. Tage Krogsgård og Per Skov Madsen kom til at bo på værelse sammen og blev tætte venner. For Minna er det især en dansklærer på efterskolen, som kom til at gøre en forskel for hende. “Jeg havde ikke haft helt let ved det i folkeskolen, og over for min dansklærer gik jeg til bekendelse om, at jeg var meget dårlig til at læse og skrive. Han tog mig under sine vinger, og uden at de andre opdagede det, fik jeg nogle særlige opgaver, som betød, at jeg rykkede mig meget det år. Jeg fik bl.a. til opgave at læse ‘Borte med Blæsten’. Det havde jeg aldrig klaret uden hans hjælp,” siger hun. Da året på Hardsyssel Efterskole var omme, skulle forholdet mellem Minna og Tage stå sin prøve på distancen. Det første år skiftedes de til at tage toget de 45 kilometer mellem Aulum, hvor han boede, og Skive, hvor hun boede. Allerede i 1980 flyttede de dog sammen i en lille kvistlejlighed i Skive, og 1. september 1984 blev de gift. Sammen har de fået to sønner, som begge har været afsted på efterskole. I dag bor parret i Svendborg, “og vi elsker stadig hinandens selskab,” som Minna Krogsgård siger. Og Per Skov Madsen fra efterskolen er stadig en god ven af parret og minder dem gerne om, at det var ham og hans tavleskriverier, der har æren for, at de fandt sammen.

En forbindelse for livet Tage Krogsgård mener også, at det har en betydning, at de blev kærester så tidligt på året. “Det gav os en særlig forbindelse, som har holdt os sammen,” siger han.

Artikelserie om efterskolekærlighed I artikelserien Efterskolekærlighed sætter vi fokus på de langvarige relationer og bånd, som efterskoler kan skabe. Det kan være to ansatte, som mødte hinanden på deres fælles arbejdsplads. Det kan være elever, som blev kærester på efterskolen. Det kan være efterskolevenner, der i en sen alder har mødt hinanden igen og er blevet kærester. Det kan være kendte og ukendte. Kender du det næste par, vi skal skrive om? Så skriv til Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk

Desværre er selvskadende adfærd blandt unge et voksende problem. Debutalderen er ofte 11-17 år, og det er i forvejen en sårbar alder og livsfase. Det kan umiddelbart være svært at forstå, at mennesker, der på den ene eller anden måde har ondt i livet, har lyst til at udsætte sig selv for yderligere smerte. Det man skal forstå omkring selvskade, som aktiv handling, er at den paradoksalt nok bliver en form for mestringsstrategi. Den, der gør skade på sig selv, kan, mens handlingen udføres, selv kontrollere, hvornår og hvordan det skal gøre ondt. Hvis man er vokset op i et kaotisk miljø, har man måske ikke været vant til selv at have kontrollen. Derfor er det vigtigt, at man som fagperson omkring en ung, der har det svært, er ekstra opmærksom på, om der er risiko for selvskadende adfærd, selvom det kan være svært at få øje på, før det er sket.

Selvskadende adfærd kan komme til udtryk på mange måder. Der er både set eksempler på unge, der har brændt sig selv, stukket i eller slået sig selv. Denne form for selvskadende adfærd kan kategoriseres som direkte selvskade. Derudover findes der også indirekte selvskade, som blandt andet ses ved forskellige typer af misbrug, spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi samt generel risikoadfærd. Kompleksiteten i selvskadende adfærd stiller store krav til den pædagogiske og psykologiske værktøjskasse, hos berørte fagpersoner, for at de er i stand til at håndtere de medfølgende problematikker; Hvordan spotter man selvskadende adfærd? Hvordan taler man med den unge om det? Er der ting, der er 'rigtige' eller 'forkerte' at sige? Hvordan kan man støtte den unges pårørende, som kan reagere med både vrede, magtesløshed og frygt?

Svarene på disse spørgsmål kan virke ind på, om adfærden bliver spottet tidligt, og hvordan man som fagperson kan håndtere udfordringen. Den 7.-8. marts 2022 afholder Generator – pædagogik og psykologi todagskurset Direkte og indirekte selvskade, hvor ovenstående spørgsmål vil stå centralt. Psykologerne Malene Klindt Bohni og Signe Rasholm klæder dig på til at lære at spotte den selvskadende adfærd og håndtere den nænsomt, men effektivt – mens du passer på dig selv.

LÆS MERE OM KURSET PÅ GENERATORPP.DK

46


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.