Efterskolerne 05-2020

Page 1

efterskolerne

MAGASinET EFTERSKOlE R nE nR . 05 — AUGU ST 2020

Efterskoleelev til forældre:

“Jo mindre I hører, jo federe har vi det” / SidE 6

12 trin til et godt samarbejde med skolen / SidE 48

Et år … på efterskole er en vild oplevelse. Også for forældre! Bliv klogere på dit nye liv som efterskoleforælder / SidE 16


FORTSÆT REJSEN BO PÅ KOSTSKOLE Hvad vil du savne mest fra dit efterskoleliv? Er det vennerne? Fællesskabet? Det at flytte hjemmefra? Flyt ind på kostskolen, mens du læser på Nyborg Gymnasium. Her får du et hjem væk hjemmefra. Du får eget værelse, venner fra hele verden, lækker økologisk mad og din egen kontaktperson. Vi glæder os til, at du bliver en del af vores fællesskab.

STX | HF | HHX | IB | EUD 10. | EUX | KOST Nyborg Gymnasium er mere end bare en skole. Ét valg - en verden af muligheder.

RING ELLER BESØG OS Hvor: Nyborg Gymnasium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg Tlf. Kostskolen: 65 31 02 17 Læs mere på www.nyborg-gym.dk


3

Efterskolerne fremkalder unge Livet kan ligesom romaner inddeles i kapitler, hvor man kan stoppe op og se tilbage på det seneste kapitel og forberede sig på det næste. Når I som forældre står ved indgangen til at skulle være efterskoleforældre, skriver I et nyt kapitel i jeres eget liv og i særdeleshed i jeres børns liv. I har sammen med jeres barn taget et valg om at gå en ny vej. For nogle familier har efterskole været det naturlige valg gennem generationer. For andre er det allerførste gang, I sender et barn afsted. For jeres barn er det et selvstændigt, nyt og personligt valg. Under alle omstændigheder spørger I sikkert jer selv med både forventning, spænding og en smule vemod: Er mit barn virkelig allerede klar til at være hjemmefra i et helt år? Til det er der bare at sige JA! Dit barn er klar, — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND og efterskolerne er SÅ klar til at fremkalde den allerbedste udgave af dit barn. Vi ved, hvad vi gør, og jeres barn står på skuldrene af mere end en million andre unge, der gennem tiden har gået på efterskole. På efterskolerne tror vi på, at ingen har nok i sig selv. Man udvikler sig i fællesskabet. I foråret oplevede vi flere måneder, hvor vi ikke måtte mødes for at spille fodbold eller badminton, snakke sammen eller synge sammen. Det var ikke godt for de unge, det TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Vi vil gøre alt for, at jeres barn finder sig selv og sin plads i fællesskabet.”

EFTERSKOLERNE

var ikke godt for efterskolerne, og det var ikke godt for udviklingen af unge mennesker til fremtidens samfund. Selvom om coronakrisen næppe er forbi endnu, så lærte vi, at det fysiske møde – også på efterskolerne – er noget, vi skal værne om. Det er vores tradition og hverdag. Og det er det, I som forældre nu bidrager til ved at sende jeres barn på en efterskole. Vi vil gøre alt for, at jeres barn finder sig selv og sin plads i fællesskabet. Der er brug for at udvikle og uddanne stærke og bevidste samfundsborgere, der har vilje og evne til at reflektere både over eget liv og den verden, de er en del af. Velkommen som efterskoleforældre. Velkommen til jeres barns næste kapitel. Efterskolerne vil arbejde for, at det bliver spændende læsning.


indhold

Redaktøren guider “Der er ingen grund til at bekymre jer, hvis vi ikke skriver så tit. Det betyder bare, at vi har det så fedt, at vi glemmer at skrive.” Sådan lyder rådet til nye efterskoleforældre fra tidligere efterskoleelev Maja Frouvne Vincentz (s. 6). Som forælder skal du nok i det hele taget vænne dig til det nye liv med et barn på efterskole. Det kan tage tid, siger Mie Juul Ingerslev, der er projektleder på et trivselsprojekt på efterskoler. I et stort tema om at være forælder til et barn på efterskole (s. 16) fremhæver hun samtidig, at det er vigtigt at have tillid til skolen.

ILLUSTRATION Gosia Herba

“Det kan virke vildt at aflevere en 15-årig, men husk, at der er voksne omkring de unge hele tiden,” siger hun.

/38

I dette nummer af Magasinet Efterskolerne kan du også blive klogere på skole-hjemsamarbejde på efterskoler (s. 48) og få gode råd fra tre forældre, der har haft børn på efterskole (s. 38).

“Det er vigtigt at give jeres barn plads” Få tidligere efterskoleelevers gode råd til dos and don'ts, når dit barn starter på efterskole.

Anna Rossman Thejsen Redaktør

/6

Tema: Dit nye liv som efterskoleforælder /16 Det kan være både udfordrende, udviklende og lidt underligt at være forælder på afstand. Bliv klogere på, hvad du kan forvente dig af det kommende skoleår. Forsanger i Carpark North: Efterskolen smeltede os sammen Forsanger i Carpark North Lau Højen har både stærke venskaber og et band, der stammer fra hans efterskoletid.

/10 4

/10


5

Tendens: Det stærke fællesskab

efterskolerne August 2020 — NR. 05 REDAKTION Redaktør: Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk. Journalister: Katrine Friisberg, Karen Greve, Marlene Grøftehauge, Nora Rongsted UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 1. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC Annoncer ApS, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Trine Bukh

/28

Fællesskabet på efterskolen ruster unge til bedre at klare de udfordringer, livet byder på. 3 forældres bedste råd til nye efterskoleforældre /38 Du skal turde give slip på dit barn, lyder et af rådene fra tre forældre, der har haft børn på efterskole. 12 trin til et godt samarbejde med skolen /48 Du er en vigtig medspiller, når det gælder om at skabe gode betingelser for dit barns efterskoleår.

Perspektiv: Efterskole i coronaens tid

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

/54

Du skal turde give slip på dit barn, lyder et af rådene fra tre forældre, der har haft børn på efterskole. Det har efterskolen betydet for mig /60 Syv personer, som har gået på efterskole fra 1970'erne og frem til i dag, fortæller, hvordan deres efterskoleophold har været med til at præge dem og deres liv. Klumme: Lærerne bliver efterskolens forældre Nora Rongsted havde hjemve og svært ved at falde til på efterskolen. Det tætte forhold til lærerne hjalp hende.

/70

/54

EFTERSKOLERNE


#efterskolestemmer

Hvad er dit bedste råd til nye efterskoleforældre? TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik FOTO Anna Rossman Thejsen, Privat

Laura Sand Kernel, 10. kl., Glamsdalens Idrætsefterskole, 2019/20

Nora Rongsted, 9. klasse, Rågelund Efterskole, 2018/19 Jeg havde meget hjemve i starten og havde brug for at fortælle mine forældre alt om efterskolen. Min mor havde ikke brug for at høre om alt, der foregik på efterskolen. Jeg tror, det er vigtigt, at ens forældre ved, at det godt kan være svært at falde til. Jeg tror også, det er vigtigt, at barnet på efterskolen selv tager initiativ til at kontakte forældrene – og at hvis jeres barn så gør det, at I tager jer tid til at lytte til jeres barn. Men at I også råder jeres barn til at tale med kontaktlæreren om det – det hjalp i hvert fald mig.

En uge før jeg skulle starte på efterskole, syntes jeg pludselig, at det var verdens dårligste idé. Når man starter, er man bare helt alene, og det er hårdt, at man hele tiden er nødt til at være social. Men lad jeres barn opleve det og komme igennem det. Det er det værd, og der er hele tiden lærere, man kan snakke med.

Asta Kjær Jensen, 10. klasse, Oure Efterskole, 2019/20 Forældre kan godt blive irriterede over, at deres barn bare ligger i sengen hele dagen, når de er hjemme i weekenden, og kun kommer ned for at spise. Men sådan er det altså – i hvert fald i starten af skoleåret og nok også i vintermånederne.

6


7

Maja Frouvne Vincentz, 10. klasse, Midtsjællands Efterskole, 2019/20

Claudia Vikbjerg, 10. klasse, Gymnastik­ efterskolen Stevns, 2019/20

Det er på mange måder ret vildt at starte på efterskole. Men det er vigtigt, at forældrene giver plads. Der er ingen grund til at bekymre jer, hvis vi ikke skriver så tit. Det betyder bare, at vi har det så fedt, at vi glemmer at skrive. Jo mindre I hører, jo federe har vi det.

Det er helt normalt, hvis I ikke ser jeres barn, selvom han eller hun er hjemme på weekend. Især i starten vil man bare gerne sove, når man kommer hjem. Det er ikke, fordi der er noget galt. Der er bare så mange indtryk hele tiden, så det, man har mest brug for, er bare at sove.

Patrick Petersen, 10. klasse, Oure Efterskole, 2019/20

Victor Vibe, 10. klasse, Oure Efterskole, 2019/20 Det er jo helt fair, at ens mor gerne vil se en, når man kommer hjem på weekend, men lad være med at bombardere dit barn med ønsker om, at I skal lave noget sammen hele tiden. Ring f.eks. og lav en aftale på forhånd og sig: ’Hey, skal vi ikke lavet noget sammen et par timer lørdag.’ Man vil jo gerne være sammen med sin mor, men man vil også gerne se sine venner hjemmefra og bare slappe af.

I skal ikke forvente, at jeres barn har lyst til at tage med til en hel masse familiefester eller har lyst til at være social hele tiden de første weekender i efterskoleåret. Det skal være okay, at man bare kan komme hjem for at slappe af og trække stikket i en weekend.

Lærke Sofia Caspersen, 10. klasse, Gymnastik­ efterskolen Stevns, 2019/20 Intet nyt er godt nyt. Selvom det kan virke hårdt, at jeres barn lige pludselig flytter hjemmefra, er det vigtigt at give plads. De fleste skriver først hjem, hvis noget går galt. Tag det i stedet som noget positivt, at I ikke hører fra jeres barn. Hun har bare travlt med at lære en ny hverdag at kende, få nye bekendtskaber og have det sjovt.

EFTERSKOLERNE


Hjælp jeres elever godt til rette på skolebænken, i fællesskabet og i livet! Vi hjælper jer med at skabe et fælles sprog og en fælles platform for et professionelt, målrettet trivselsarbejde og -samarbejde på skolen. Vi tilbyder: • • • •

Kurser & workshops – indblik i forskningen bag og fingrene “i materien” Konkrete og effektfulde metoder og materialer klar til brug med jeres elever Rådgivning & sparring tilpasset jeres institution Sparring, modellering & samtaleteknik i forhold til enkelt-elever

Vi hjælper børn og unge i skoleregi til at kunne stå stærkt, trygt og kærligt i sig selv, i fællesskabet og i livet. Vi har årelang erfaring med at udvikle og implementere forløb og projekter inden for forskningsbaseret trivsel i skoleregi. Se mere på: www.ibendam.dk

R E A L . W O R K . Since 1828

Begynd din uddannelse på AARHUS TECH I 1828 blev H.C. Andersen student. I samme år blev AARHUS TECH etableret – det er snart 200 år siden. Vi uddanner fortsat håndværkere på højeste niveau. Hos os står vores elever nemlig på skuldrene af stolte traditioner og forfinede teknikker, mens de med det nyeste grej skaber verden omkring sig. Du får ▪ løn under uddannelse ▪ fantastiske jobmuligheder ▪ mere end 28 erhvervsuddannelser og 18 EUX-uddannelser at vælge i mellem På AARHUS TECH er der medansvar og mening; selvstændighed og samarbejde; forundring og fordybelse. Følg din interesse, og find dit fag. Det hele begynder på aarhustech.dk

Forskningsel baseret trivs i i skolereg


FRA EFTERSKOLE TIL EFTERSLÆGTEN Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelse Hvert år i august starter en ”Efterskoleklasse” på Efterslægten i København. Efterskoleklassen er for efterskoleelever fra 9. eller 10. klasse. Her kan du og andre tidligere efterskoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bruge jeres efterskoleerfaringer i jeres ungdomsuddannelse.

HF i Efterskoleklassen skaber en god overgang fra din efterskole til en ungdomsuddannelse i København. Og mor og far? Når jeres søn eller datter er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvorfor ikke gøre noget ved et fag du altid har haft lyst til? På HF E-learning kan du læse alle HF-fagene, hvor du vil og når du vil.

HF-CENTRET EFTERSLÆGTEN · Efterslægtsvej 5 2400 København NV · Tlf. 3396 4000 · hfc@hfc.dk

hfc.dk


portrĂŚt

10


11

“Der er så mange kærlighedstråde mellem os” Efterskoleopholdet og venskaberne derfra er ifølge musiker Lau Højen blevet den smukkeste underlægningsmusik til resten af hans liv.

TEKST Marlene Grøftehauge, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Se, nu stiger solen af havets skød Luft og bølge blusser i brand, i glød Hvilken salig jubel, skønt alt er tyst Medens lyset lander på verdens kyst En sommerdag i 1996 sidder den 16-årige Lau Højen ved et rundt bord i spisesalen på Mellerup Efterskole. Hans forældre er lige kørt, og nu skæver han nervøst rundt til sine nye kammerater. En lærer rejser sig og beder eleverne finde ‘Se, nu stiger solen af havets skød’ i salmebogen, og eleverne stemmer forsigtigt i. Lige dér – i spisesalen – ved Lau Højen ikke, at den salme skal blive et underliggende tema til hans efterskoletid, og at han vil komme til at synge den rigtig mange gange på skolen og bagefter. Han ved heller ikke,

EFTERSKOLERNE


portræt

at salmens stærke og poetisk ladede ord som ‘brand’, ‘glød’ og ‘salig jubel’ kommer til at definere hans år og de mange tætte venskaber, han får på efterskolen. “Sangen er en fejring af ungdommen og den kraft, der eksploderede ud over verden, mens jeg gik på efterskole. Men bagefter har jeg også sunget den mange gange – også i mere dystre sammenhænge som ved min mors begravelse,” fortæller Lau Højen. De fleste kender Lau Højen som den energiske forsanger og guitarist i rockbandet Carpark North, som på 20. år har stor succes. Det første frø til bandet blev lagt på Mellerup Efterskole, hvor to tredjedele af bandets medlemmer gik på samme årgang. Venner igennem musik Tilbage i 1996 var det ikke helt tilfældigt, at Lau Højen endte på Mellerup Efterskole, der er en af landets ældste musikefterskoler. Hans storebror gik på skolen fem år tidligere, og da han kom hjem, var han med Lau Højens ord ‘helt bjergtaget’. Det var derfor oplagt, at den musikinteresserede lillebror også kom på Mellerup Efterskole for at dyrke sit guitarspil. Allerede de første LAU HØJEN, FORSANGER I CARPARK NORTH OG TIDLIGERE ELEV PÅ MELLERUP EFTERSKOLE dage fik han fornemmelsen af at være havnet på en pude af kærlige relationer og faglige vibrationer. “Det føltes som om, de sejeste musikere havde valgt at ‘hooke up’ lige dér. Det var et helt andet niveau af dygtighed at lande i, og det var så inspirerende. Det år blev så afgørende for mig fagligt og menneskeligt. Vi grinede så meget, lærte og følte rigtig meget. Det var den sygeste petriskål af social sameksistens, hvor man virkelig fik lov at dyrke nogle sider af sig selv,” siger Lau Højen. På efterskolen blev han hurtigt gode venner med Søren Balsner, der siden blev bassist i Carpark North, hvor Lau Højen er guitarist og forsanger. Det skulle bare være et sjovt og lærerigt år. Men han fø“De dybeste venskaber blev med nogle af dem, ler sig heldig at have fået livsvidner, som stammer helt jeg spillede med. Og sådan én som Søren betragter jeg tilbage fra tiden som ‘Mellerupper’. i dag som min livsledsager. Jeg har kendt ham i længere Han mener ikke, at man som elev eller forælder tid, end jeg har kendt mine kone,” lyder det med et grin skal gøre det til et succeskriterium for efterskoleåret, fra Lau Højen. om man får skabt venner for livet, men efterskolen som institution skaber grobund for det. “På efterskolen oplevede jeg en ægte forståelse Lykkelig gennem rapsmark Inden Lau Højen tog på efterskole, havde han ingen forog kærlighed til hinanden. Jeg havde nogle fordomme ventninger om, at det skulle give ham venner for livet. om københavnere og sønderjyder, men de blev jo to-

“Det år blev så afgørende for mig fagligt og menneskeligt. Vi grinede så meget, lærte og følte rigtig meget.”

12


13

Blå bog • Lau Højen er født 20. juli 1980 i Aarhus • Gik sammen med vennen Søren Balsner på Mellerup Efterskole ved Randers Fjord i skoleåret 1996/97 • Guitarist og forsanger i rockbandet Carpark North, der blev dannet i 1999. De øvrige bandmedlemmer er Søren Balsner fra efterskolen (bas) og Morten Thorhauge (trommer). Bandet fik en andenplads ved DM i Rock i 2000, før de for alvor slog igennem med nummeret ’There's a Place’ • I 2003 udkom bandets debutalbum ‘Carpark North’, hvor især nummeret ‘Transparent and Glasslike’ blev et stort hit. I 2019 lavede bandet en video, hvor de genindspillede nummeret sammen med 150 medlemmer fra fem efterskolebands på Mellerup Efterskole • Gik på Det Jyske Musikkonservatorium fra 2001 til 2003, men færdiggjorde ikke uddannelsen på grund af bandets succes. Elev på Testrup Højskole i et halvt år i 2004 • Gift med Thilde, som han har børnene Gerda på syv år og Edith på ni år med. Familien bor i Valby ved København

talt sprængt i stykker. Man lever sammen 24 timer i døgnet og kan ikke gemme sig, hvis man bliver ked af det. Man lærer at inkludere hinanden uanset baggrund.” Lau Højen ler pludselig højt. Hans venskabsminder fra efterskolen står tydelige i hans hukommelse. “Nogle dage før afslutningen på året var vi vågne i døgndrift. For at få det hele med til sidst. Nogle af mine venner fandt et fadølsanlæg, fordi den lokale fodboldklub havde holdt fest. Vi drak de sidste dråber fra anlægget, og så gik vi hjem gennem en rapsmark – med bukser helt våde af dug og vildt lykkelige,” husker han. Vildt lykkelig var han også, når han efter en weekend hjemme kom retur til skolen og fik øje på alle vennerne. “Det var en eksplosion af kram og gensynsglæde. Som om vi ikke havde set hinanden i et år. Men det var

Lau Højen har allerede tilmeldt sine to døtre på ni og syv år Mellerup Efterskole, hvor han selv gik.

EFTERSKOLERNE


portræt

altså bare tre dage! Mellerup smeltede os sammen, og det er jo ikke bare noget, Mellerup kan. Det oplever man på alle efterskoler, for fanden.”

Lau Højens 3 råd til at støtte dit barns efterskolevenskaber 1.

Støt op om alle de arrangementer, der måtte være. Kommer dit barn med til fester og udflugter, skaber det et godt grundlag for stærke efterskolevenskaber

2.

Lad dit barn invitere en eller flere af de nye venner med hjem til jer i en eller flere weekender i løbet af året

3.

Hjælp med at arrangere transport i bus, bil eller tog, så dit barn let kan deltage i arrangementer i andre dele af landet eller besøge sine nye venner

Rødglødende telefon og kærlighedstråde Store tudedag kom. Som den gør på alle efterskoler. Lau Højen og hans kammerater stod i gymnastiksalen og forsøgte at gennemføre ‘Se, nu stiger solen’. Som de havde sunget den allerførste dag og mange andre dage. Den sidste dag på skolen sammen var stemmerne bare ikke så rene. “Vi brød sammen på skift. Men jeg tror, at vi gennemførte, selvom det var så mega svært.” Lau Højen trækker vejret dybt ved tanken om den dag. Han kan stadig træde tilbage i følelsen af tomhed over at skulle væk fra skolen. “Verden blev pludselig farveløs. Jeg forstod næsten ikke, hvordan jeg skulle leve videre,” siger han. Efter et kort øjebliks tavshed ler han ved tanken om livlinen – den rødglødende fastnettelefon, der dengang stadig stod i hans forældres hjem. For den blev brugt trods hans fars formaninger. “Da jeg kom hjem, blev der ringet flittigt. Og vi kunne falde ind i samtalerne hurtigt igen. Der var så mange kærlighedstråde imellem os. Og det føler jeg også i dag, når jeg ser mine venner fra efterskolen eller andre gamle ‘Melleruppere’. Vi har set noget smukt.” I dag har Lau Højen stadig to håndfulde efterskolevenner, som han ser jævnligt. Han betragter dem som sine tætteste venner, og selv om der er kommet børn de fleste steder, lykkes det at ses med jævne mellemrum. Til julefrokoster og om sommeren, hvor de har skabt en fast tradition med at mødes på Blågårds Plads. Så står de tæt og synger ‘Se, nu stiger solen’. Fra det dybeste sted i efterskolehjerterne.

Den fælles kærlighed til musik holder stadig Lau Højen og mange af vennerne fra efterskolen sammen.

14


FIND DIT POTENTIALE Find det, du er god til - og bliv bedre! Herlufsholm er for dig, der vil udfordres. Dig, der vil opleve noget. Dig, der vil gøre en forskel for andre. En skole, hvor det ikke bare er okay at være god, men også at være en af de allerbedste. Hvor du også udvikles personligt, lærer at tro på dig selv og begå dig overalt. Hvor der er engagerede lærere, som ser lige netop dig, hvad du er god til, og hvad du kan blive!

E-Sport

Kreative fag

Aktiv fritid

Udelivsprogram

Kan du lige at være kreativ?

Med mere end 50 forskellige

Lær at begå dig i naturen, øv

Tager du din gaming seriøst, så finder du hurtigt ligesindede

På Herlufsholm udbydes de

fritidsaktiviteter kan du

samarbejde, styrk din selvtillid

kreative fag musik, billedkunst

nemt finde noget sjovt

og opnå bronze i the Duke of

på Herlufsholm. Spil for sjov i fritidsaktiviteten E-Sport eller

og madkundskab som valgfag

og udfordrende at lave på

Edinburgh International Award.

for eleverne i 7. og 8. årgang

skolen sammen med

Udelivsprogrammet kulminerer

Bliv en del af teamet NOTA og

- og på 9. årgang opsætter

klassekammeraterne og

i 9. kl. med en fed overlevelsestur

deltag sammen med vennerne i

eleverne et stort teaterprojekt.

på tværs af årgange.

- helt uden voksne!

forskellige gaming turneringer.

Læs mere på herlufsholm.dk og tag potentialetesten Har du lysten og viljen til at vide mere, kunne mere og gøre mere? Så er vi klar! Kost- og Dagskole 6.-10. klasse Gymnasiet Pre-IB og IB Diploma


tema

Det kan være både udfordrende, udviklende og lidt underligt at være forælder på afstand. Bliv klogere på, hvad du kan forvente dig af det kommende skoleår. TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Et år med en forældr 16


17

ny erolle EFTERSKOLERNE


tema

På den første biltur hjem fra efterskolen, hvor du har krammet farvel og ønsket dit nyslåede efterskolebarn held og lykke, kan flere ting ske. Måske nynner du grådkvalt Kim Larsens ‘De smukke unge mennesker’? Måske skråler du højlydt i bedste Aretha Franklin-stil ‘Oh Freedom, oh Freedom’? Eller også sidder du bare tænksom i bilen og spekulerer over, hvad det egentlig vil sige ‘at give slip’. For at give slip (uden helt at slippe taget) er nu din opgave som mor eller far, og det kan, udover at være modsætningsfyldt, være både opløftende og vemodigt. Mie Juul Ingerslev er tidligere efterskolelærer og selv mor til to børn, der har været på efterskole. I dag er hun ansat som projektleder i Efterskoleforeningen på

Me&We, et trivselsprojekt på efterskoler over hele landet. Ifølge hende skal forældre på godt og ondt være forberedt på en ny rolle under et efterskoleophold. “I begyndelsen ryger du som forælder ud i periferien. Der sker så meget nyt på efterskolen, og de første uger er en lang intro til alt fra toiletpapir til teambuilding, og de unge skal have ro til det forløb. Det kan være hårdt at modtage hjerte-emojis og ‘jeg savner dig’-beskede fra mor, især hvis hjemveen presser sig på,” siger Mie Juul Ingerslev. Som forælder skal du vænne dig til stilheden uden dit barn derhjemme og til, at andre voksne er tættere på dit barn, end du er. Forandringen fra en hverdag, hvor du måske dagligt har modtaget informationer på Aula om skoleopgaver og klassens trivsel, er også noget, der kan mærkes. På efterskolen gælder det, at intet nyt er godt nyt. “Tillid til skolens lange erfaring med unge er noget af det vigtigste,” siger Mie Juul Ingerslev og fortsætter: “Jeg har aldrig mødt en efterskolelærer, som ikke vil barnet det bedste. Det kan virke vildt at aflevere en 15-årig, men husk, at der er voksne omkring de unge hele tiden.” Mie Juul Ingerslev fremhæver også, at de fleste forældre føler sig overvældet til at begynde med. “Følelsesmæssigt er det en rutsjetur for mange forældre, og det er ret almindeligt at græde, når man kører fra skolen. Nogen fortsætter i flere dage. Jeg fældede selv et par tårer, da mit andet barn skulle på efterskole samtidig med, at mit ældste barn boede i Japan. Men da jeg havde tørret øjnene, tog jeg på vinbar med min mand, hvor vi skålede på, hvor fantastisk det er at have børn, som tør tage ud,” siger Mie Juul Ingerslev. Starten på året kan opleves vidt forskelligt for de unge mennesker, der skal stå på egne ben for første gang. “De første uger af efterskoleopholdet har jeg oplevet alt fra en dreng, der fra første uge hævdede, at han ville flytte ind for altid. Og i den anden ende af skalaen en pige, der nægtede at pakke ud. For hun skulle jo alligevel ikke blive. Jeg har også oplevet elever, der først bliver på skolen en weekend efter jul.”

Fem gode råd til nye efterskoleforældre 1.

Husk, at intet nyt er godt nyt Hav tillid til skolen og til dit barn. Du hører om det, hvis der er problemer. Måske kan I aftale fast kontakt en gang om ugen? Det giver ro for alle parter

2.

Al begyndelse er svær Det er almindeligt at have startvanskeligheder. Hold ud og hold fast, hvis dit barn ringer og vil hjem. Du må gerne kontakte kontaktlæreren, men hast ikke til undsætning med det samme

3.

Lyt meget, tal mindre Din opgave er at lytte. Lyt, spørg nysgerrigt ind uden at dømme og undgå for mange gode råd. Og ja, det er lettere sagt end gjort

4.

Deltag i ting på skolen De unge er stolte over at vise deres skole og nye liv frem. Aflys alt andet og tag med, når I bliver inviteret til at deltage i arrangementer på efterskolen. Det betyder meget

5.

Hjemme på weekend Når I har vænnet jer til den nye hverdag, kan I begynde at glæde jer til den første weekend hjemme, men her gælder det om ikke at forvente ret meget som forældre. “Ofte kommer de unge hjem dødtrætte efter nye indtryk, og de vil helst være i fred og fordøje det hele. Eller også har de travlt med at se deres gamle venner, som de gerne vil bevare kontakten med. Der er ikke meget tid i en weekend, hvor de har transport frem og tilbage til efterskolen, og skilsmissebørnene skal nå at se både mor og far,” remser Mie Juul Ingerslev op. “En weekend hjemme kan være overvældende, og det skal man som forælder have forståelse for.”

Send breve, kort og pakker Måske er det den eneste gang, dit brev bliver hængt op på en opslagstavle? Men det sker altså. Send gerne pakker, der kan deles på værelset. Det er hyggeligt og styrker sammenholdet

KILDE Mie Juul Ingerslev, projektleder på trivselsprojekt i Efterskoleforeningen og tidligere efterskolelærer

18


19

“Det er frugtbart for samarbejdet mellem skolen og hjemmet, at du er ærlig omkring dit barn. Særlige hensyn eller et ekstra øje på særlige tidspunkter er også fint at orientere kontaktlæreren om,” foreslår Mie Juul Ingerslev.

Så selvom du gerne vil høre lidt om skolen, undervisningen og de nye venner, er det vigtigere at hjælpe med at sørge for ro i hjemmeweekenderne. Det kan også være en god idé på forhånd at lave aftaler voksne og unge imellem om, hvor lidt eller hvor meget de skal deltage i sociale arrangementer, når de er hjemme på weekend. “Jeg synes, man skal lade de unge vælge selv, hvor meget familietamtam de vil deltage i, mens de er på efterskole. Hvis mormor fylder rundt, eller I har en konfirmation til foråret, kan det være obligatorisk, men ellers behøver de ikke være med til alt,” siger Mie Juul Ingerslev. “De kan være helt mast og trænge til ro hjemme. De er i gang med at udforske en helt ny verden, og nye ting kræver ofte, at du giver afkald på noget andet,” siger hun. Omvendt advarer Mie Juul Ingerslev også mod at gøre for meget ud af at servicere ens efterskolebarn derhjemme. Du kan let komme til at varte op, fordi du har savnet dit barn, og det helst skal være hyggeligt, når I nu endelig er sammen, men det er godt at holde fast i, at almindelige husregler som at rydde op efter sig og tømme opvaskemaskinen også gælder for savnede efterskoleelever. Ellers kan det blive lidt tungt at få et almindeligt familieliv tilbage om et år.

Rygstød videre For flertallet af de rekordmange unge, der sidste år startede på efterskole, er erfaringen, at et år ude giver et kæmpe rygstød til deres videre færd frem i verden. “Et ophold på efterskole er en unik mulighed for at flytte hjemmefra og blive selvstændig i trygge rammer. De står på egne ben, men hvis de falder, er der nogen, som samler dem op. De får nogle mestringsoplevelser, der er så nødvendige for deres livsduelighed. Så de kan lære at klare sig selv,” siger Mie Juul Ingerslev. “Der er grund til som forælder at glæde sig til at se sit barn blomstre. Nu er de første femten år gået med at opdrage og give dem værdier, så nu må det briste eller bære, og det er fantastisk at opleve, at de godt kan selv. De bliver opslugt af noget nyt. Det er smukt.”

“Det kan være hårdt at modtage hjerte-emojis og ‘jeg savner dig’-beskeder fra mor, især hvis hjemveen presser sig på.”

Hvis noget er galt Hvad så hvis dit barn virkelig har hjemvé, hvis hun eller han ringer hjem og græder, og måske trygler dig i telefonen om at komme og hente? “De kan godt ringe hjem og græde. Så er det vigtigt at MIE JUUL INGERSLEV, PROJEKTLEDER PÅ TRIVSELSPROJEKT huske, at det går op og ned i I EFTERSKOLEFORENINGEN OG TIDLIGERE EFTERSKOLELÆRER løbet af et år. Mit bedste råd er at lytte og lade dem tale færdig, men samtidig holde fast i at de selv skal forsøge at løse situationen,” siger Mie Juul Ingerslev. Det gør du bedst ved at opfordre dit barn til at kontakte en voksen på skolen, og du må selvfølgelig også gerne selv tale med kontaktlæreren, især hvis dit barn ringer tit. Selvom alle lærere er opmærksomme og erfarne, kan de unge nogle gange skjule, hvordan de har det. Ingen ser alt, og en konstruktiv dialog med hjemmet er altid velkommen. Men i stedet for at give efter og tilbyde at hente, så spørg dit barn, hvad hun eller han har brug for fra dig? Tal om det næste bedste skridt og stol på, at kontaktlæreren sætter noget i værk, hvis dit barn har brug for det.

EFTERSKOLERNE


tema

Et kig ind i teenagehjernen … … vil afsløre, at store dele er under ombygning. Så hvis du i løbet af det næste år ind i mellem ikke kan kende dit barn, handler det ikke kun om efterskoleopholdet.

“Test af ansigtstolkninger viser, at det område i hjernen, der handler om perception, er forstyrret i løbet af teenageårene,” siger hun. Et biokemisk kaos “Scanninger af hjernen viser, at store områder er grå i teenageårene og et stykke ind i 20'erne. De grå områder betyder, at der skabes nye nerveforbindelser, som gør teenagere klogere på de områder, de beskæftiger sig meget med i perioden. Men samtidig virker de nye forbindelser ikke så godt endnu,” forklarer Karin MajBritt Kehlet, der kalder teenagerens hjerne for ‘et biokemisk kaos’. “De unges mulighed for at planlægge fornuftigt og rationelt er ikke god, for det område i hjernen er ramt. Til gengæld er det emotionelle center styrket, og der er fuld knald på. Hjernen prioriterer følelser over fornuft, og så sker det, at du som forælder prøver at tale fornuft med et ungt menneske, der kun lytter med sine følelser.” Teenagere er lige så forskellige fra hinanden som andre mennesker. Nogle reagerer ikke så voldsomt, mens andre forandrer sig meget. Det vigtige er, at du som forælder er opmærksom på, at teenagehjernens kaos kan føre til misforståelser, bekymring, måske mistro og konflikter. Det kan opleves ekstra intenst, når I kun ses kortvarigt på en hjemmeweekend fra efterskolen.

TEKST Karen Greve redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

“Du er sur. Hvorfor er du altid så sur?” Måske kender du situationen? Du har stillet et, synes du selv, neutralt spørgsmål som f.eks.: “Spiser du hjemme i aften?” Og din teenager føler sig angrebet, selvom det slet ikke var din hensigt. Det kan skyldes, at teenageres evne til at tolke ansigtsudtryk er forstyrret. Flere forsøg, hvor unge mennesker under 20 år, udstyret med elektroder på hovedet, har skullet bedømme ansigtsudtryk, viser, at de oftere end voksne tager fejl. Karin Maj-Britt Kehlet er psykolog, har skrevet speciale om forandringer i hjernen i løbet af teenageårene og har rådgivet både forældre og efterskolelærere i 15 år om udfordrede og udfordrende unge. Hun mener, at alle forældre har godt af at huske på, hvorfor teenagere i mange tilfælde reagerer anderledes, end vi forventer.

20


21

“Som forældre kan vi miste tålmodigheden med dem og komme til at presse dem, men vi skal være optaget af at bevare en god relation i disse år og stole på, at de unge kommer sig. De bliver fornuftige igen,” lover Karin Maj-Britt Kehlet og tilføjer, at for drenge sker det typisk lidt senere end for piger.

Drøn på udviklingen Dit barn er på en efterskole i en periode, hvor hjernen er under ombygning. Pludselig væk hjemmefra, ude af dine hænder og udsat for en anden påvirkning med nye omgivelser, andre voksne og nye venner. Det kan speede udviklingen i hjernen lidt op, at der kommer så mange nye impulser til, og det kan sætte fart på løsrivelsen. Det er du sikkert forberedt på. Det kan dog være godt at huske, at en del af løsrivelsen sker ved at prøve forskellige ting og måske venskaber af, skifte fokus med korte intervaller og i det hele taget være mere optaget af forandring end forankring. “Det er forskelligt fra person til person, men efterskoleelever kan løsrive sig med en hastighed, der kan være smertefuld for forældrene. De er så emotionelle og skifter fokus hele tiden, og så bliver vi som forældre urolige, for vi kan bedst lide, at de foretager blivende, gode valg. Men de unge kan godt rumme omskifteligheden. Lige dét er deres hjerne godt gearet til.”

En støtte på sidelinjen Som forælder kan du opleve, at din teenager tager en dårlig beslutning, lader sig styre af impulser og følelser i stedet for fornuft og måske render rundt om natten på efterskolen, selvom det er forbudt, tager ind til den nærliggende by og køber alkohol eller smugler en dåse snus ind på værelset. Psykologens råd til at tackle situationer som disse lyder sådan her: “Mor og far skal være en støtte på sidelinjen. Adskillige undersøgelser viser, at forældre, der opmuntrer deres unge til at danne egne meninger, står bedst både på den korte og lange bane i modsætning til forældre, der forsøger at formane deres teenagere.” Karin Maj-Britt Kehlet foreslår, at du stræber efter at blive en rolig, stabil, omsorgsfuld, nysgerrig og åben forælder og tydeligt viser en uforbeholden kærlighed til dit barn. Heldigvis tilføjer hun, at ingen forældre er perfekte, så hvis du også bliver godt gal i skralden, er det helt normalt. “Sig undskyld og forklar, at alt KARIN MAJ-BRITT KEHLET, PSYKOLOG, RÅDGIVER FORÆLDRE OG går så stærkt, at du ikke kan følge EFTERSKOLELÆRERE OM UDFORDREDE OG UDFORDRENDE UNGE med. At fejle er også en del af det at være forælder. Og sørg så for at have store ører. Lyt. Gå på opdagelse i dit barn. Vær nysgerrig i forhold til, hvilket menneske hun eller han er på vej til at blive. Der er kameler, som skal sluges i den periode for de voksne. Det er der!”

“De er så emotionelle og skifter fokus hele tiden, og så bliver vi som forældre urolige, for vi kan bedst lide, at de foretager blivende, gode valg. Men de unge kan godt rumme omskifteligheden.”

EFTERSKOLERNE


tema

“Det strammer lidt i navlestrengen� 22


23

3 børn på efterskole Kirsten Svane Christensen og Torben Svane Christensen er forældre til Ida på 17 år, der gik på Øse Efterskole i 2019/20. De har desuden Jørgen på 19 år, der har gået på Askov Efterskole, og Rosalina på 28 år, der gik på Skals Efterskole.

Kirsten og Torben Svane Christensen har haft tre børn på efterskole og har nydt at se dem vokse undervejs. Men i de første uger efter skolestart har de hver gang skullet vænne sig til tomheden.

Sidste år begyndte Kirsten og Torben Svane Christensens yngste datter Ida Svane Christensen på Øse Efterskole lidt udenfor Varde. Hendes ældre bror og søster har begge været på efterskole, og i familien var der aldrig tvivl om, at hvis hun havde lyst, så skulle hun have chancen. “Det betyder alt at få den mulighed, så selvom det kan være stramt økonomisk, er det for os et spørgsmål om at prioritere,” siger Kirsten Svane Christensen. På en smuk dag i august 2019 kørte forældrene derfor familiens yngste fra hjemmet i Vissenbjerg på Fyn til Vestjylland, afleverede en datter med helt tjek på pakkeliste og dagsprogram og sank, for Kirsten Svane Christensens vedkommende, i løbet af dagen et par alvorligt store klumper i halsen. “Ida skulle helst ikke mærke, at jeg var sorgfuld. Det er ikke hendes ansvar, at jeg stadig føler navlestengen strammer lidt. Det er et hårdt cut, for så store er de jo ikke i 10. klasse. Og hjemme var der tomt, faktisk kunne jeg slet ikke tåle at gå ned på hendes værelse de TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

EFTERSKOLERNE


tema

Sammen med sin mand har hun i løbet af året deltaget i forældredage, hvor de bl.a. skulle være med i en quiz og gætte deres barns rolle i en gruppe og en anden gang danse line dance. “Det var sjovt. Eleverne havde jo øvet sig, og det havde vi bestemt ikke,” siger Torben Svane Christensen, der under besøg på efterskolen især nød at se sin datter i en kærlig flok af kammerater. “Ida kom fra en folkeskole, hvor hun var kørt lidt træt i det sociale, men her kunne man virkelig mærke, at hun var på bølgelængde med de andre,” siger han. Hans kone peger også på de nære venskaber som den største gevinst ved datterens efterskoleophold. “De kommer så tæt på hinanden. Og så var det også en mulighed for at få mere frihed, musik og kunst. Ida har altid været dygtig i skolen og kører hårdt på. Det har været fint for hende at prøve nogle andre sider af sig selv af.”

Kirsten og Torbens 3 bedste råd til nybagte efterskoleforældre 1. Vær indstillet på, at de første uger kan føles sorgfulde. Det bliver bedre med tiden, især når du efterhånden oplever dit barn vokse og trives 2. Deltag i sociale arrangementer på skolen i løbet af året – det er godt for både dit efterskolebarn og dig selv, fordi du oplever skolen og de nye venner indefra 3. Husk at opmuntre dit barn til at gennemføre opholdet og stol på, at de voksne på efterskolen er vant til at håndtere hjemve og de kriser, der kan opstå undervejs

Stadig brug for mor og far På weekender hjemme har forældrene oplevet en datter, der både var træt efter mange indtryk, men som også gerne ville fortælle om sine oplevelser. Fra deres to ældre børn vidste de også, at de kunne forvente at få et mere selvstændigt barn hjem efter et år ude. Det er dog aldrig helt til at vide hvordan på forhånd. “Det er jo forskelligt, hvad de lærer mest af. Med Ida er jeg måske lidt overrasket over, at hun valgte kunst, for det er noget, jeg beskæftiger mig med, og det har hun ellers altid lagt afstand til. Med vores søn var den største forandring, at han strøg direkte på Roskilde Festival efter sit efterskoleår. Det havde vi ikke regnet med. De ved, de kan nogle ting selv, de har oplevet at være uafhængige, og det er så lækkert at se,” siger Kirsten Svane Christensen. Der er også noget andet, hun har lært, nemlig at den gryende selvstændighed ikke betyder, at mor og far ikke er vigtige. Tværtimod. “Vi har kørt Ida meget frem og tilbage, fordi Øse ikke ligger så godt i forhold til offentlig transport. Undervejs i bilen har vi fået nogle gode snakke, for der er ro til det. Og tit har jeg siddet på bagsædet og bare holdt om hende. Det har vi begge haft brug for.”

første dage efter,” siger Kirsten Svane Christensen med et ‘nu er det heldigvis overstået’-smil i stemmen. Hun har prøvet de første uger før som nybagt efterskolemor og ved, at følelsen af tomhed letter lidt efter nogle uger. Der er så meget positivt at se frem til. For Torben Svane Christensen har det fremadrettede fokus gjort adskillelsen lettere. “Jeg synes ikke, det har været så hårdt som min kone. De bliver jo afleveret til noget, som er en stor og god oplevelse. Jeg har fuld tillid til, at der bliver taget hånd om de unge. Men det er da rart at høre fra dem undervejs,” siger han. Sult efter nyt På Øse Efterskole oprettede forældrene en facebookgruppe fra begyndelsen, hvor de kunne udveksle nyheder og arrangere praktiske ting som fester uden for skoleregi og fælles transport til og fra skolen i weekender hjemme. På skolens facebookside var der også ind i mellem glædeligt gensyn. “Vi er jo som forældre sultne efter at se vores børn trives, og skolen vidste også godt, at vi gerne vil være lidt med. Det var dejligt at se billeder fra deres hverdag,” fortæller Kirsten Svane Christensen.

24


Dannelsesprocessen på efterskolerne passer fint til Frederiksberg hf-kursus

På Frederiksberg hf-kursus oprettes efterskoleklasser

FAGPAKKER MED MASSER AF

design INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

FAGPAKKER MED MASSER AF

FAGPAKKER MED MASSER AF

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

bevægelse kunst

FAGPAKKER MED MASSER AF

musik

INFORMATIONSDAG FOR ELEVER PÅ EFTERSKOLER

www.frberg-hf.dk  Tlf. 3877 3800

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk

Lørdag den 25. januar 2020 kl. 13-15 tilmelding: fhf@frberg-hf.dk

Sønderjyllands Allé 2 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 www.frberg-hf.dk


bagom tallet

19.937 Så mange unge ønsker at gå i 10. klasse på efterskole

ILLUSTRATION Freepik, e-Types

Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er en stigning på 851 unge eller 4,5 procent i forhold til året før. Det er især midtjyder, københavnere og sjællændere, der i højere grad vælger efterskole i 10. klasse.

KILDE Tal fra Børne- og Undervisningsministeriets statistikbank på uddannelses­statistik.dk, som bygger på 9. klasseelevers tilmelding til ­ungdomsuddannelse og 10. klasse pr. 1. marts 2020. Tallene er trukket 1. marts og dermed før coronakrisen og skolelukningerne

26


Vi har tid, når I har tid

Gratis kursus for efterskoleelever Hvad nu hvis… strøm og internet pludselig er væk, det brænder eller en ven er bevidstløs? Giv jeres elever et kursus, som åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden - og om at tage ansvar

Kriseparat på 3 timer - vi kommer til jer • • • • •

Hvad gør man, hvis der ikke er strøm eller internet i 72 timer? Hvad gør man, hvis det brænder? Introduktion til førstehjælp Hvad er en evakuering, og hvordan skal man forholde sig? Hvordan tager man hånd om en ven, der udsættes for ubehagelige oplevelser? • Hvad gør man, hvis en ven virkelig har brug for hjælp?

Med afsæt i hverdagens rammer lærer eleverne både at forebygge og handle hurtigt og rigtigt, hvis en kritisk situation opstår. Undervisningen kombineres med små videoer, gruppearbejde, øvelser og åben dialog. Vi har tid, når I har tid. Ring eller skriv, når I er klar igen.

Beredskabsforbundet står bag BorgerBeredskabet, som har udviklet et kursus målrettet efterskoleelever. Her stiller frivillige sig til rådighed og underviser, så den enkelte elev og dermed samfundet bliver mere kriseparat.

+ 45 3524 0000


tendens

Fællesskaber styrker unge På efterskoler opstår der positive fællesskaber, som kan ruste unge til bedre at klare de udfordringer, livet byder på. Det viser flere undersøgelser. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh og Ditte Valente

28


29

3 trin til at hjælpe dit barn ind i fællesskabet 1. For nogle kan det føles som en omvæltning at komme til en ny skole. Men selvom dit barn måske kan føle, at alle andre er meget anderledes end hende eller ham selv, er det vigtigt ikke at give op. Opfordr dit barn til at forsøge at være åben over for andre og for nye oplevelser

Du kan næsten ikke sige efterskole uden at sige fællesskab. Tænk på fællesskabet til skolens store gymnastikopvisning, hvor alle elever er på gulvet, eller teaterforestillingen hvor alle har bidraget på en eller anden måde. Tænk også på de mindre fællesskaber på værelset, til linjefag og i kontaktgruppen, hvor eleverne taler med kontaktlæreren og hinanden om stort og småt. Fællesskaber skaber en tryg og positiv følelse, som sågar kan måles videnskabeligt. Peter Berliner er professor i psykologi ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, ved Aarhus Universitet og Grønlands Universitet. Han har i mange år forsket i, hvordan positive fællesskaber kan styrke mennesker i udsatte positioner. “Sociale relationer skaber trivsel. Hvis man har gode sociale relationer og er en aktiv medskaber af sociale netværk, er man mere parat til at gå i uddannelse og løse de problemer, som dukker op. Social samhørighed gør, at man er mere sund og trives mere,” siger han. Det handler om tillid: “For tillid giver selvtillid,” understreger Peter Berliner.

2. Hvis dit barn fortæller, at han eller hun føler sig udenfor, eller at han eller hun ikke passer ind, så spørg ind til situationen, og hvad det er ved de andres opførsel, der gør, at han eller hun føler sig udenfor. Prøv at hjælpe dit barn til at se situationen fra en anden side, og opfordr ham eller hende til at deltage i de fælles aktiviteter på skolen, selv om det er svært 3. Hvis dit barn fortsat ikke føler sig som en del af fællesskabet, så opfordr dit barn til at tale med sin kontaktlærer om det eller ring selv og få en snak med kontaktlæreren. Det er i høj grad efterskolens ansvar, at alle bliver inkluderet i fællesskaberne på skolen, og de voksne på skolen vil hellere end gerne hjælpe dit barn til at blive en del af fællesskabet KILDER Irene Stapel Melander, forstander Lunderskov Efterskole og Peter Berliner, professor ved DPU, Aarhus Universitet og Grønlands Universitet

Løfter både svage og stærke Fra sin forskning ved han, at fællesskaber ikke alene styrker socialt udsatte, men også ressourcestærke. Derfor kan arbejdet med at skabe positive fællesskaber på efterskolen også løfte alle de elever, som føler, at de hører til og tager aktivt del i fællesskaber. Ved at indgå i skolens fællesskaber bliver de unge ressourcestærke. “Det, der gør én ressourcestærk, er evnen til at kunne indgå i fællesskaber, evnen til god konfliktløsning, til ikke at være fornærmelsesparat. At man kan bruge sproget til at relatere, og at man kan planlægge og behovsudskyde. Det giver ressourcer, og det giver social resiliens i et fællesskab,” siger Peter Berliner. Han forklarer, at resiliens betegner evnen til at klare sig godt på trods af de udfordringer, man kommer ud for. Hvor resiliens tidligere blev betragtet som en evne eller kraft, det enkelte menneske kunne opbygge, ses resiliens af forskere i dag som en proces mellem mennesker.

De forskningsprojekter, han har deltaget i, f.eks. i Grøn­ land og Mexico, viser, at de ressourcer, mennesker udvikler i positive fællesskaber, hænger ved i andre sammenhænge – både andre steder og i fremtiden. F.eks. viste et forskningsprojekt, at unge grønlændere, som indgik i et positivt fællesskab i skolen, også følte sig trygge og havde selvtillid uden for skolen. I et andet projekt deltog Peter Berliner i arbejdet med at opbygge positive fællesskaber i et lokalsamfund. Det resulterede i færre husspektakler og vold i hjemmet og færre indlæggelser på hospitalet. Den effekt varede ved i fem år efter projektets afslutning.

EFTERSKOLERNE


tendens

Det får Peter Berliner til at konkludere, at en positiv oplevelse med at indgå i fællesskaber på efterskolen vil præge unge mennesker, deres selvtillid, deres evne til at klare sig og til at være med til at skabe nye positive fællesskaber, længe efter at efterskoleopholdet er slut. “Der er meget udviklingspsykologisk forskning, der viser, at i den tidlige til den sene pubertet er et år lige så vigtig som de tre første leveår. Hjernens udvikling er enorm. Det er den periode, hvor unge mennesker går fra at udvikle sig fra at være MARIA BRUSELIUS, LEKTOR PÅ CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, et medlem af familien til at være AALBORG UNIVERSITET samfundsborgere,” påpeger han.

“På efterskolen præsterer man mere som et fællesskab. Der bliver åbnet for, at man kan slappe af i forhold til individuelle krav.”

Modvirker pres Maria Bruselius er lektor på Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Aalborg Universitet og forsker i unges fællesskaber og i madkultur på efterskoler. Hendes undersøgelser viser, at de fleste unge holder fast i de fællesskaber, de deltager i, også selvom de flytter eller begynder på noget nyt.

Når unge først har oplevet at være en del af et positivt fællesskab på en efterskole, giver det dem en større selvtillid og mod på at skabe nye gode relationer senere i livet.

30


“De studier, vi har lavet for nylig, viser, at unge generelt er meget optaget af at holde fast i de fællesskaber, de har indgået i. De tager deres fællesskaber med sig videre,” siger Maria Bruselius. Når de unge er en del af et fællesskab, giver det dem desuden en tro på og tillid til positive fællesskaber og en erfaring med, hvordan man skaber og vedligeholder dem. “Hvis man har de erfaringer, kan man lede efter det og genskabe det andre steder,” siger hun. De erfaringer er værdifulde at have i en tid, hvor flere undersøgelser viser, at stress og ensomhed blandt unge stiger. Professor Peter Berliners forskning viser sågar, at de positive fællesskaber kan være med til at modvirke det pres, som den unge kan opleve, der ligger på ham eller hende. Maria Bruselius er enig og peger på, at fællesskabet på efterskolen kan udgøre en pause fra et individualiseret samfund, som ellers stiller høje krav til de unge i forhold til at præstere og være på. “Et år på efterskole kan være en pause fra det individuelle pres, som retter sig mod, hvad man vil være – ikke som menneske, men i sin karriere – om at få gode karakterer og at vide, hvad man vil. På efterskolen præsterer man mere som et fællesskab. Der bliver åbnet for, at man kan slappe af i forhold til individuelle krav,” siger hun. Fællesskabet hjælper også den enkelte med at finde ud af, hvem han eller hun vil være som menneske. “Fællesskabet er der, hvor man passer sig ind i forhold til andre. Samtidig er det der, man bliver til som individ. Man bruger andre til at spejle sig i og finde ud af, hvem man selv er. Ungdommen handler om at prøve sig selv af. På den ene side tilpasser man sig fællesskabet og lærer af de andre, og på den anden side lærer man andre om sig selv,” siger hun.

I en tid, hvor flere oplever stress, pres og ensomhed, er det vigtigere end nogensinde, at unge lærer at knytte bånd til andre.


tendens

Unge har sværere ved at indgå i fællesskaber i dag Fællesskabet udgør selve grundlaget for efterskolerne, men det falder ikke unge så naturligt at indgå i fællesskaber, som det gjorde engang, mener to efterskoleforstandere.

På en måde er alt ved det gamle. Siden Christen Kold efter Grundtvigs forbillede grundlagde den første efterskole i Ryslinge på Fyn i 1851, har efterskoler rustet elever til at indgå i fællesskaber. Lige meget hvilken efterskoleforstander du spørger, vil han eller hun understrege, hvor vigtige fællesskaberne er på deres skole. Det kræver dog mere af skolerne, end det gjorde engang. Det mener de to efterskoleforstandere Michael Bjørn fra Vejstrup Efterskole og Irene Stapel Melander fra Lunderskov Efterskole. “Det er blevet sværere at skabe de fællesskaber. Helt almindelige unge mennesker skal hjælpes ind i fællesskaberne, fordi de i højere grad har haft digitale fællesskaber end fysiske fællesskaber,” siger Irene Stapel Melander. Så selv om der snart er gået 170 år, siden den første efterskole blev grundlagt, er opgaven med at ruste de unge til at deltage i fællesskaber ikke blevet mindre, mener Michael Bjørn. “Vores opgave er større end nogensinde. Den primære grund er, at mange unge føler sig isolerede fra fællesskabet. Børn leger mindre sammen end tidligere, de isolerer sig mere foran computeren, og når de kommer i puberteten, falder mange ud af idrættens fællesskaber. Der er en tendens til, at unge deltager i færre fællesskaber,” siger Michael Bjørn. TEKST Katrine Friisberg FOTO Ditte Valente

Styrker elevernes væredygtighed Før han blev forstander på Vejstrup Efterskole, var Michael Bjørn med til at lede Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL),

32


33

hvor han koordinerede forskningen i fællesskaber blandt børn og unge. Derfor arbejder Vejstrup Efterskole ud fra forskningsbaseret viden om, hvordan fællesskaber kan styrke de unge. Begrebet resiliens – evnen til at klare sig godt på trods af de udfordringer, man kommer ud for – har skolen oversat til væredygtighed. “Igennem fællesskaber vil vi gerne styrke elevernes væredygtighed. For os betyder væredygtighed at lære at håndtere de udfordringer, man møder, og have det godt med det,” siger Michael Bjørn. Til det har skolen udviklet det, de kalder MAVEegenskaber, Mod, Accept, Vedholdenhed og Empati, som skolen gennem fællesskaberne arbejder på at styrke. “Det handler om, at de bliver modige og tør at sige til og også tør at sige fra. At de accepterer andre og også sig selv. At de kan arbejde vedholdende og holde fast. Og at de udvikler empati, det at kunne forstå andres signaler,” forklarer Michael Bjørn.

Forpligtet til at lære elever om fællesskaber Efterskoler er ifølge Efterskoleloven forpligtede på at lære eleverne om fællesskaber. Ifølge Efterskoleloven er efterskolernes hovedsigte livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse Livsoplysning handler bl.a. om at lære eleverne at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår Folkelig oplysning drejer sig bl.a. om store og små fællesskaber, og hvordan de forholder sig til det individuelle. Eleverne skal lære, hvordan det individuelle og det fælles er to sider af samme sag og hinandens forudsætninger Demokratisk dannelse fokuserer på, at mennesket lever i politiske og demokratiske fællesskaber. Eleverne lærer, hvad det vil sige at deltage i demokratiske processer både ved at lære om demokrati og ved selv at deltage i demokratiske processer KILDER ‘Indholdsplaner i de frie kostskoler’, Efterskoleforeningen m.fl., juni 2008, retsinformation.dk, Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler

Fordi børn leger mindre sammen i dag og bruger meget af deres tid bag computeren, har de i stigende grad brug for hjælp til at lære, hvordan de bliver en del af et fysisk fællesskab, oplever efterskoleforstandere.

EFTERSKOLERNE


tendens

For Michael Bjørn er det tydeligt, at det, at de unge indgår i færre fællesskaber, hænger sammen med, at en større andel af unge føler sig ensomme og stressede. For fællesskaber løsner presset på den enkelte, fordi man bliver flere om at løfte en byrde eller stå imod modgang. Af samme grund arbejder efterskolelærere i teams, hvor de samarbejder om elevernes læring, ligesom skolerne ofte gør en del for at sikre, at eleverne

også kan mærke det gode fællesskab blandt personalet. I begyndelsen af skoleåret bruger skolernes ansatte meget tid på at etablere fællesskaber på kryds og tværs, i kontaktgrupper, i linjefag, til samlinger osv. Ofte med et konkret udgangspunkt som f.eks. musik og forskellige aktiviteter. “Det er godt at have noget konkret at være fælles om, så man kan glemme sig selv og glide ind i et fællesskab,” siger Irene Stapel Melander. Bliver dygtige til at holde fast Begge forstandere kan mærke, hvordan fællesskabet får de unge til at vokse. “De ser sig selv med andre øjne,” siger Irene Stapel Melander og nævner som eksempel en dreng, som altid havde set sig selv som den kloge dreng i klassen, men gennem sit nye fællesskab på Lunderskov Efterskole fandt ud af, at han også kan være attraktiv socialt. “Vi prøver at danne de her samfundsborgere. Stærke mennesker, som tør være en del af fællesskabet, hvor der er plads til den enkelte. Man må godt være sær og have del i fællesskabet,” siger Irene Stapel Melander. At det gør en forskel, kan de se og mærke på deres tidligere elever som f.eks. drengen fra Lunderskov. På Vejstrup Efterskole viser skolens egne statistikker desuden, at de tidligere elever klarer sig godt. “Vi ved, at vores unge er dygtige til at holde fast, også når det bliver svært. Vi ved, at de gennemfører deres ungdomsuddannelser. Det med at kunne arbejde vedholdende bliver de bedre til,” siger Michael Bjørn. Irene Stapel Melander hører også ofte fra sine tidligere elever, at de på deres uddannelser kan mærke, hvem der har gået på efterskole. “Det er jo alle efterskoler, der kan bygge de her fællesskaber op,” siger hun.

“Vi prøver at danne de her samfundsborgere. Stærke mennesker, som tør være en del af fællesskabet, hvor der er plads til den enkelte. Man må godt være sær og have del i fællesskabet.” IRENE STAPEL MELANDER, FORSTANDER PÅ LUNDERSKOV EFTERSKOLE

34


Skab begejstring med en unik og udfordrende skoledag

Book ag d e l o k s n i d olerne k/eftersk

e.d på univers

Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park. Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske naturens kræfter. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Undvisningsforløb i Universe Raketdesigner

Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

Eleverne kan konstruere enkle modeller og får bl.a. viden om enkle mekanismer

Iværksætteren Eleverne får viden om enkelproduktudvikling, designe modeller m.m.

3D - Design og Print Eleverne får viden om teknologiudvikling gennem tiden.

e flere..

Og mang

rskellige om de fo re e m s øb på Læ ningsforl undervis isning rv e .dk/und universe

sparken enskab Oplevelsvee r en vid jo hvor s


bagom tallet

85% af eleverne i 10. klasse oplever, at det ekstra år i grundskolen gør dem mere modne. Særligt elever, der går i 10. klasse på efterskole, oplever, at de udvikler deres evne til at være udadvendte, føle empati og være tolerante. Det viser en undersøgelse af elevernes syn på 10. klasse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Over halvdelen af eleverne oplever også, at det ekstra skoleår gør dem fagligt dygtigere. Især fagligt svage elever angiver, at de oplever et løft. Bagom undersøgelsen ‘Elevernes syn på 10. klasse’ er en del af forløbsundersøgelsen ‘Unges veje mod ungdomsuddannelse’, lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 1.184 elever, som gik i 10. klasse i foråret 2019 samt 28 kvalitative interviews med elever fra 10. klasse. LÆS MERE eva.dk

36


- en del af

IB – den internationale studentereksamen Verden er i konstant forandring. Hos os lærer du at se at se muligheder, gribe dem og selv skabe forandringen. På IB bliver du del af et verdensomspændende fællesskab, der finder styrke i forskellighed. Hos os finder du udsyn og udvikling; medansvar og mening; kreativitet og kvalitet. Vi snakker kun engelsk, har blandet andet undervisere fra Ukraine og England og mere end 20 nationaliteter blandt vores elever. Den internationale profil betyder, at mange af vores IB-studerende fortsætter skolelivet på videregående uddannelser både i Danmark og resten af verden. Derfor kan vi med ro i maven sige IB, truly international.

Læs mere om IB på aarhusgym.dk/ib-in-aarhus – det hele starter hos AARHUS GYMNASIUM, Tilst

D ER EG Å EN D

E U D D A N N EL

SE R

T N E D U T S X T M BLIV H K E G Y MN A SIU

7 VE

EN D 30 0 VI JE TI L M ER E

FR A V E JL E T E

K NIS

S T U D IE R E T N

IN G E R PÅ V T

G

DE SI GN B TE KN OL OG I A, EM AT IK A FY SI K A, M AT /I T A M UN IK AT IO N ER IN G B, KO M M M RA OG PR IK A B, M AT EM AT IN FO RM AT IK EK N OL OG I A ID RÆ T B, BI OT N /I T A M M UN IK AT IO DE SI GN B, KO IK A I A, M AT EM AT BI OT EK N OL OG

FOAFTEN ENT HUS OG IN VI HOLDER ÅB kl. 10-14 vember 2020 Lørdag d. 21. no . 19.00 januar 2021 kl Tirsdag d. 26.

Vejle Tekniske Gymnasium Jernbanegade 28 7100 Vejle Tlf: 7642 6229

VTG.DK


Fra forælder til forælder

Vores bedste råd Tre forældre deler ud af de råd, som de gerne selv ville have haft, da deres børn begyndte på efterskole. De opfordrer til at have tillid til skolen, at turde give slip på sit barn og ikke at male et skønmaleri af året på efterskole. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

38


39

Det kom som lidt af et chok for Lea Blenstrup, at hendes datter ikke havde et lige så stort behov for at dele sine oplevelser på efterskolen med sin mor, som hun havde for at høre om dem.

EFTERSKOLERNE


Fra forælder til forælder

Ida Blenstrup kastede sig ud i efterskolelivet uden at se sig tilbage. Efterskolelivet levede på alle måder op til den spænding og forventning, som hun havde bygget op igennem de fem år, hun havde været skrevet op til en plads på Hou Maritime Efterskole. Tilbage stod hendes mor Lea Blenstrup. Hun ville så gerne følge med, men det var svært. “Det gik op for mig, at det ikke handlede om mig. Ida har ikke nogen interesse i at fortælle mig om sine venner. Hun synes, det er fint, at jeg ikke har styr på dem alle sammen. Hun gør ikke noget aktivt for at hjælpe mig. Det var lidt svært at give slip på hendes liv,” erkender Lea Blenstrup. Hun forsøgte at følge med, så godt hun kunne. Hun deltog aktivt i en facebookgruppe, som skolen oprettede til forældrene, og hun hjalp til elevfester. “Det bedste, jeg har gjort, har været at være med til de elevfester, der bliver arrangeret. Så ved man pludselig lidt om de andre og kan tænke: ‘Nå, det var ham, som var klædt ud som læge’ eller ‘det var hende, som blev syg.’ Jeg vil rigtig gerne se de unge mennesker og vide, hvad og hvem min datter snakker om,” siger Lea Blenstrup.

Lea Blenstrup arbejder i en stofbutik og er mor til Ida Blenstrup, som gik på Hou Maritime Efterskole i skoleåret 2019/20, og til Gry Blenstrup, som skal gå på Vivild Gymnastik- og Idræts­ efterskole i år

Nytårsaften i Langtbortistan Først efter et halvt år stod det for alvor klart for Lea Blenstrup, at hun blev nødt til at give slip. “Jeg tror, det gik op for mig nytårsaften, da hun sagde: ‘Jeg holder lige nytårsaften i Langtbortistan’,” siger Lea Blenstrup, som altid har været vant til at vide, hvor og med hvem datteren tog til fest. Det blev et vendepunkt, da Ida Blenstrup kom hjem og fortalte sin mor, at der var foregået noget, som, hun syntes, var uansvarligt, og at hun ikke havde deltaget. “Det var nærmest en lettelse. Det gik op for mig, at det nok skal gå. Hun er på vej til noget rigtig godt. Jeg har ikke været i tvivl om det, men det var bare første gang, jeg kunne se det,” forklarer Lea Blenstrup. Vendepunktet betød, at hun i den sidste halvdel af efterskoleåret kunne nyde at se sin datter folde sig ud. “Hold op, hvor sker der meget med ens barn på efterskolen. Vi kunne mærke, hvordan hun blomstrede og bare var glad. Det var fantastisk at opleve.” Hvis Lea Blenstrup kunne gå tilbage i tiden og give sig selv et godt råd, da hun stod som nybagt efterskolemor, ville det være at give slip. “Du er nødt til at give slip. Du kan ikke styre noget som helst. Da jeg gav slip, kunne jeg læne mig tilbage og nyde min datters udvikling,” siger hun.

Giv slip – selvom det er svært Lea Blenstrups tre bedste råd til nye efterskoleforældre 1.

Giv slip. Det kan føles som en lettelse, når man først giver sig selv lov til at give slip 2. Følg med, hvor du kan. Hjælp f.eks. med til elevfester og vær aktiv i skolens aktiviteter på sociale medier, så du får en chance for at lære de andre elever og forældre at kende 3. Nyd at se dit barn udvikle sig

40


41

“Hold op, hvor sker der meget med ens barn på efterskolen. Vi kunne mærke, hvordan hun blomstrede og bare var glad. Det var fantastisk at opleve.” LEA BLENSTRUP, MOR TIL IDA BLENSTRUP, MOR TIL EN TIDLIGERE OG EN NUVÆRENDE EFTERSKOLEELEV

EFTERSKOLERNE


Fra forælder til forælder

“Den perfekte verden findes ikke på efterskolen. Jeg tror, det er sundt, at både vi som forældre og de unge får snakket om det i starten og undervejs.” ULRIK BANG, FAR TIL EN TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV

42


43

Ulrik Bang vidste godt, at det ville blive en stor mundfuld for hans datter Aviaja Bang at begynde på efterskole. Familien har boet i Grønland, fra hun var to år, til hun begyndte i 8. klasse, så hun er vant til en helt anden hverdag end den danske. Alligevel ville han i mindre grad have talt efterskoleåret op til at blive noget helt fantastisk, hvis han kunne skrue tiden tilbage til datterens efterskolestart. “Jeg tror, at både vores og Aviajas forventninger har været høje. Både de unge og vi som forældre kan være tilbøjelige til at skrue forventningerne for højt op. Vi kunne – ligesom alle andre – have været dygtigere til at tale om det, hvis vi havde været mere bevidste om det,” siger han.

Ulrik Bang, bestyrer af Knivholt Hovedgård, far til Aviaja Bang, som gik på Hørby Efterskole i skoleåret 2019/20

Brug for alenetid Selvom Aviaja Bang var meget glad for at gå på efterskole, var der også noget, der var svært. Med en grønlandsk opvækst er hun vant til en anden kultur end den danske. Desuden er Aviaja Bang enebarn og skulle vænne sig til en anden livsstil på efterskolen. “Hun er vant til natur og stilhed og et afslappet forhold til mange ting. Hun er vant til en omgangstone og en hverdag, som ikke er så planlagt som i Danmark,” forklarer Ulrik Bang. Derfor gjorde forældrene en del ud af undervejs at tale med deres datter om, at det er vigtigt at huske, at der altid både vil være gode og dårlige dage. “Vi har talt en del om, at det ikke behøver at være perfekt. For det er det ikke. Den perfekte verden findes ikke på efterskolen. Jeg tror, det er sundt, at både vi som forældre og de unge får snakket om det i starten og undervejs,” siger Ulrik Bang. I starten af efterskoleåret overraskede det forældrene, i hvor høj grad deres datter havde behov for at være alene, når hun var hjemme på weekend. “Hun kunne komme og sige, at hun trængte til at hvile ørene og til at være selv,” fortæller Ulrik Bang. Derfor afstemte forældrene undervejs i efterskoleåret forventningerne med familien, så de ikke havde en forestilling om, at deres datter ville deltage i alle familiesammenkomster.

Tal om, at alt ikke er fantastisk Ulrik Bangs tre bedste råd til nye efterskoleforældre 1.

Pas på, at I ikke udelukkende taler om, at efterskoleåret bliver fantastisk. Der vil altid være både gode og dårlige dage 2. Læg øre til, når dit barn synes, at noget er svært 3. Det kan være en god idé at afstemme med resten af familien, hvor meget eller hvor lidt barnet deltager i familiesammenkomster i løbet af efterskoleåret

EFTERSKOLERNE


Fra forælder til forælder

Kan de nu finde ud af det? Gitte Berthelsen vidste egentlig godt, at det kunne både efterskolen og hendes barn, men alligevel har spørgsmålet naget hende, både da hendes søn Andreas Berthelsen i sin tid begyndte på efterskole, og da det nogle år senere blev datteren Camilla Berthelsens tur. At hendes søn har type 1 diabetes gjorde det ikke bedre. Siden han var otte år, har familien indarbejdet rutiner, som sikrer, at hans blodsukker ikke kommer ud af kontrol. Da han skulle på efterskole, skulle Gitte Berthelsen give slip og lade skolen tage over. “Der var nogle mor-bekymringer, som jeg skulle have parkeret. Skolen har jo stået i den situation før, men det var min dreng, jeg skulle sende af sted, så der havde jeg virkelig brug for at stole på skolen.” Hvis der var noget, som hun gerne ville have vidst, før hun sendte Andreas Berthelsen på efterskole for fem år siden, var det, at det nok skulle gå. Både efterskolen og hendes søn var klar. Hun kunne stole på dem. Også selv om det hele ikke nødvendigvis blev gjort på den måde, hun som mor ville have gjort. Derfor er der særligt en ting, som hun gerne vil give videre til nye efterskoleforældre: “Stol på, at det, I har givet jeres børn med hjemmefra, er godt nok. De kan godt klare den.”

Gitte Berthelsen, yogalærer, mor til Andreas Berthelsen, som gik på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole i to år fra 2015-2017, og Camilla Berthelsen, som gik på Vedersø Idrætsefterskole i to år fra 2018-2020

Stol på skolen og på de unge

Intet nyt er godt nyt Den erfaring hjalp hende, da datteren Camilla Berthelsen to år senere skulle af sted på en anden efterskole. Camilla Berthelsen lider af en mild form for ordblindhed, så igen oplevede moren, at det var afgørende, at hun stolede på skolen og på sin datter. Det måtte hun minde sig selv om, da den nye efterskole viste sig at være helt anderledes, end hvad de var vant til og med andre regler og måder at gribe tingene an på. Igen måtte Gitte Berthelsen erkende, at det var ude af hendes hænder, og at både skolen og hendes barn nok skulle klare det. Denne gang vidste hun fra begyndelsen, at hun ikke kunne kontrollere tingene hjemmefra. Og hun vidste, at hun kunne forvente stilhed. “Det er virkelig rigtigt, at intet nyt er godt nyt,” Gitte Berthelsen har også prøvet det modsatte. Begge børn har ringet hjem fra skolen i forskellige situationer, hvor de var enten brødebetyngede, ude af den eller kede af det. Andreas Berthelsen har ringet hjem til sine forældre, både engang hvor han havde trådt over grænserne for skolens regler, og personalet havde bedt ham om at ringe hjem, og engang, hvor hans blodsukker var for lavt, og han havde brug for hjælp.

Gitte Berthelsens tre bedste råd til nye efterskoleforældre 1.

Så længe du ikke hører noget, har dit barn det godt på efterskolen 2. Stol på, at skolen og de unge kan klare det og på, at det, du har givet dem med i bagagen, er godt nok 3. Bliv ikke forskrækket, hvis du glemmer dit barn lidt i hverdagen

44


45

“Stol på, at skolen har prøvet det før. Når vi ikke hører noget, så har børnene det godt.” GITTE BERTHELSEN, MOR TIL TO TIDLIGERE EFTERSKOLEELEVER

“Ikke at jeg ikke troede på, hvad Camilla sagde, men det er vigtigt, at vi forældre trækker i samme retning som lærerne,” siger hun. Børnenes efterskoleophold har også lært Gitte Berthelsen, at man kan vænne sig til stilheden og til en telefon, der ikke ringer hele tiden. Faktisk er det kommet bag på hende selv, hvor lidt hun har tænkt på børnene, mens de var på efterskole. “Man skal ikke blive forskrækket over, at man i hverdagen glemmer dem lidt. De vokser med opgaven. Så længe du ikke hører noget, går det godt,” lyder det råd, som hun gerne selv ville have haft, da børnene begyndte på efterskole.

“Når man har diabetes og får for lavt blodsukker, kan man godt finde på at gøre det, som er rutine,” fortæller Gitte Berthelsen. For Andreas Berthelsen var det rutine at bede sine forældre om hjælp, ikke lærerne. Hans forældre sørgede så for at få fat på en lærer, som kunne hjælpe ham med at få styr på blodsukkeret. Gitte Berthelsen husker også engang, hvor hendes datter ringede hjem fra efterskolen, fordi der var opstået problemer mellem de piger, hun boede på værelse med. Moren forsøgte i første omgang at guide og trøste i det omfang, hun kunne. Gitte Berthelsen har dog erfaret, at den bedste måde at løse problemer i løbet af efterskoleåret på, er at tage fat i lærerne. Det kan være svært på afstand at finde hoved og hale i, hvad der er sket.

EFTERSKOLERNE


OPHOLD FOR EFTERSKOLER 2020 - rejser med karakter

STUDIEREJSER

Tag på studietur med A+ Studierejser Eksempler på rejsemål Hamborg • Barcelona • Fly • New York Rom • Krakow • Bus • Prag • Firenze Bratislava • Tog • Berlin • Bruxelles...

• Nordsjællands ophold for efterskoler tæt på alle attraktioner på Sjælland. • Bo i vores hytter med og uden forplejning. • Stor legeplads, bål sted til snobrød, hoppepude , fodboldbane, bordtennis. • Ring nu og book jeres næste ophold, vi er klar til at hjælpe jer.

Tisvildeleje Camping Nordsjælland Her laver vi god mad  Med venlig hilsen Anitta & Kim Sandager 40 35 303 7 / 24 89 37 73

Få tryghed før, under og på studieturen

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser. • Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker. • Reparation af trafik skader. • Udskiftning af ruder. • Maling og foliearbejde. • Montering og rensning af partikelfilter. • Hjælp med finansiering. • Evt. services aftale. • Eftermontering af sikkerhedsseler. • Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. • Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. • Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

STUDIEREJSER

www.aplusstudierejser.dk

Tlf.: 8646 1060 | grupper@aplus-studierejser.dk Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1731

DANSK BUS RENOVERING

k

amping.d

vildelejec

www.tis

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk


E R U T E I D U T S uropa E f a e t s e m t e d - til

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

tornvigs.dk

jser, e ir k s , e js e r y b r Sto ilding u b m a e t & n io t ac

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Din nemmeste vej til nyheder om mulighederne hos puljer og fonde Kalendere som giver overblik over kommende ansøgningsfrister Trends og inspiration til udvikling af nye unikke projekter Direkte i din mailbox hver uge! + Adgang til viden og redskaber til at skrive ansøgninger

Opret dit abonnement på fundraisingupdate.dk 1.100,- kr. for 6 måneder / 2.000,- kr. for 12 måneder

Flere brugere kan tilknyttes for 50,- kr. pr. bruger for 6 måneder (Priser ekskl. moms)


guide

trin – til et godt samarbejde med skolen Du kan ikke følge med i dit barns skoleliv på helt samme måde, som før dit barn kom på efterskole. Du er dog stadig en vigtig medspiller. Trivselslærer på Halstedhus Efterskole Lene Sonnenborg Christiansen og kontaktlærer på Osted Efterskole Troels Mynster guider dig til et godt samarbejde med skolen. TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

48


49

Det kan du gøre 1. Stol på din beslutning (og på skolen) Det er en stor omvæltning at sende et barn på efterskole. Nogle forældre bliver overraskede over, hvor stærkt det kan føles. Din opgave er at få ro i maven, huske på hvorfor I valgte netop denne skole og vide, at intet nyt er godt nyt. Skolens voksne skal nok sørge for dit barn. Når det er sagt, er det stadig dig, der kender dit barn bedst, og hvis du er bekymret, fordi dit barn virker for overvældet, trist eller usikker, må du hellere ringe til skolen en gang for meget end at vente, til situationen har udviklet sig til et større problem. Forsøg først at få dit barn til selv at handle ved at kontakte en lærer, og hvis du kan mærke, at det ikke sker, må du selv have fat i kontaktlæreren.

3. Meld ærligt ud For mange elever er efterskolen en kærkommen ‘ny start’, en mulighed for at komme væk fra gamle roller og mønstre og møde nye lærere og venner, der ikke på forhånd har en holdning til, hvem man er, og hvad man kommer med. Nogle forældre undlader – i bedste mening og i håb om at støtte deres barn i en ny start – at fortælle skolen om nogle af de problemer, som barnet tidligere er løbet ind i. Men ærlig kommunikation giver dit barns nye lærere de bedste forudsætninger for at hjælpe, så sørg for at dele vigtige oplysninger med skolen. Det gælder også, hvis dit barn har oplevet sorg i forbindelse med f.eks. en skilsmisse eller sygdom i familien. Det er ikke noget, alle på skolen behøver at vide, men det kan give en forståelsesramme for lærerne, som er vigtig for at sikre dit barns trivsel.

2. Vent med at fikse Når du henvender dig til skolens kontor eller dit barns kontaktlærer, er en god strategi enten at stille spørgsmål (f.eks. hvis der er noget, der undrer dig) eller at bidrage med information om dit barn (f.eks. at du oplever, at hun eller han ikke trives). Hold dig fra at foreslå en løsning. Det er efterskolens opgave at beslutte, hvordan det er bedst at handle på et problem. Måske oplever du, at dit barn ikke kan med sin værelseskammerat, men det er ikke dig, der skal fikse det ved at foreslå at bytte rundt. Det er ikke anderledes end i samarbejdet med dit barns tidligere grundskole, men det kan kræve lidt mere af dig at holde dig tilbage, fordi du er langt væk fra dit barn, og situationen er ny for jer begge.

EFTERSKOLERNE


guide

med? Det er også en god idé at sende breve og pakker med jævne mellemrum. Alle vil gerne på den ene eller anden måde mærke, at deres forældre bakker op om deres ophold og aktiviteter på efterskolen.

6. Inviter venner hjem

4. Forvent kriser

Har du mulighed for det, så inviter nogle af dit barns nye venner med hjem på weekend.Det er rart for dig at lære dem at kende, og det er med til at skabe sammenhold blandt de unge. Samtidig giver det dit barn mulighed for at koble sine to verdener lidt sammen.

Hvis du har talt med forældre til tidligere efterskoleelever, har du uden tvivl hørt den helt eventyrlige fortælling om det fuldkommen fantastiske år, hvor børnene vokser enormt og bliver selvstændige som aldrig før. Sådan ser det måske ud, når man ser tilbage og husker alle de gode ting. Men ingenting er kun fantastisk. Det går op og ned i løbet af et år. Nogle elever har en krise i starten, andre får det senere hen. Og det er bl.a. de kriser, der får de unge til at vokse, når de får lov at styre igennem dem og opleve, at der er lys på den anden side af det meste. Det bedste, du kan gøre, er at indstille dig på, at kriserne kommer og være klar til at lytte og vise dit barn den tillid undervejs, der giver ham eller hende styrke til at klare ærterne selv.

5. Vær deltagende socialt Det er positivt for samarbejdet med skolen, når familiens medlemmer deltager i de arrangementer, som alle efterskoler afholder i løbet af året. Måske er der bedsteforældre eller søskende, som også gerne vil

50


51

Det gør skolen 7. Sørger for generel information Skolens hjemmeside giver dig mulighed for at finde generel information om praktiske ting og skolens overordnede værdier. På hjemmesiden kan du ofte også få indtryk af dagligdagen fra tidligere elever. Måske har du også fået stukket en folder i hånden, der forklarer hvilke begivenheder, der løber af stablen det næste år på dit barns efterskole? Til forskel fra folkeskolen vil du ikke modtage en daglig strøm af beskeder om dit barns dagsprogram og undervisning, men de store linjer kan du altid orientere dig i. Måske sender skolen også nyhedsbreve ud, hvor forstanderen giver et indblik i livet på skolen og kommer med praktiske informationer om arrangementer og ture.

9. Deler på sociale medier Mange efterskoler lægger løbende billeder op fra dagligdagen på f.eks. Facebook og Instagram, så forældrene kan følge lidt med på distancen. Det betyder ofte noget for de unge, at du liker og måske også kommenterer på nogle af de billeder, som skolen offentliggør. Det kan føles som en lille hilsen hjemmefra, at mor eller far har set, at skolen har været på tur eller fejret en bestemt tradition. Det er en måde at bakke op, der er velkendt for de unge. Så selvom du måske normalt mest bare kigger med i stedet for at reagere direkte på sociale medier, har du i de unges øjne først været der, når du har liket eller kommenteret.

8. Alle elever får en kontaktlærer Alle elever får en kontaktlærer, og medmindre det drejer sig om praktiske ting, som du kan afklare med skolens kontor, er det kontaktlæreren, du skal ringe eller skrive til, hvis der opstår behov for at tale om dit barn. Lærerne har stor erfaring i at hjælpe nye efterskoleelever i gang, men de ser ikke alt, og især i begyndelsen kender de ikke de unge så godt. De har dog prøvet det før, og du kan være sikker på, at hvis skolen oplever problemer, bliver du kontaktet. Både når det gælder trivsel og faglighed. Nogle efterskoler har særlige trivselslærere. De svarer lidt til folkeskolernes AKT-lærere og har ekstra timer til at tage sig af elever, der kræver lidt ekstra opmærksomhed for at føle sig trygge og fortrolige med deres nye liv.

EFTERSKOLERNE


guide

10. Svarer på dine spørgsmål

11. Holder skole-­hjem-samtaler

Er mit barn ene om ikke at kunne cykle 30 kilometer? Må vi komme forbi med et par fødselsdagsgaver? Er I opmærksomme på pjækkeri, og hvordan tackler I det? Dine spørgsmål vil afhænge af dit barn og jeres fælles erfaringer med tidligere skoler. Spørgsmål af rent praktisk karakter som f.eks. om betaling, særlig kost, officielle arrangementer osv. kan skolens kontor tage sig af, og med de fleste andre spørgsmål gælder det om at finde en balance, hvor du henvender dig, når det er nødvendigt, men samtidig har forståelse for, at lærerne skal bruge det meste af deres tid på elevernes trivsel og lidt mindre på at servicere forældre.

Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan og hvornår skole-hjem-samtaler finder sted, men de findes, og de kan minde om de samtaler, du kender fra folkeskolen. Enten med fokus på trivsel, faglighed eller uddannelsesvalg. Men måske foregår det på en søndag, for at flere forældre langvejs fra har mulighed for at deltage, måske sidder lærerne klar rundt omkring på skolen, og så kan du sammen med dit barn besøge de relevante faglærere. Hvis du gerne vil vide, hvornår den første skole­-hjem-samtale er, og hvordan den kommer til at foregå, så spørg kontoret.

Det gør en kontaktlærer typisk • Alle elever på en efterskole får en kontakt­ lærer. En kontaktlærers specifikke opgaver kan variere fra skole til skole, men typisk minder en kontaktlærer på efterskolen om en kontaktlærer i folkeskolen (og med et ord fra din egen skoletid om en klasselærer) • Kontaktlæreren har ansvar for omkring 12-14 elever og er den, du som forælder skal kontakte først • Kontaktlæreren vil typisk være med sine kontaktelever på udflugter, have nogle faste møder med dem og sikkert også deltage ved skole-hjem-samtaler

Det gør en trivselslærer typisk

12. Laver fællesarrangementer

• En trivselslærer minder mere om det, man i folkeskolen kalder en AKT-lærer • Læreren har fået afsat timer til at støtte den sociale trivsel og er til rådighed for alle elever, som har et særligt behov for en voksen i en periode. Det kan være under opstarten, eller hvis der sker noget undervejs enten på skolen eller hjemme • Funktionen er organiseret forskelligt på skolerne, men alle skoler har fokus på at sørge for et trygt sted, eleverne kan gå hen i fortrolighed

For de fleste efterskoler er fælles arrangementer som en elevkoncert, en teaterforestilling, et julemarked eller bare et åbent hus med kaffe, kage og rundvisning på skolens område en meget vigtig del af årets traditioner. Festdagene bliver senere gode minder om et ofte hektisk år, og for forældre giver arrangementerne mulighed for at tale mere med, både nu, og når efterskoleåret er overstået, hvor det kan være rart for dit barn at kunne se tilbage sammen med nogen, der også kan huske lidt om, hvordan det var.

KILDER Lene Sonnenborg Christiansen, trivselslærer på Halstedhus Efterskole og Troels Mynster, kontaktlærer på Osted Efterskole

52


Var det noget med en studietur til Island, Færøerne eller Grønland?

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Grønland | Fly | 5 dg/4 nt.

5.695

Island | Fly | 5 dg/4 nt.

2.798

Færøerne | Fly | 5 dg/4 nt.

3.395

Inkl. helpension

Ekskl. morgenmad

Inkl. morgenmad

Mulige faglige besøg: • Tundrasafari • Moskussafari • Isfiskeri • Hundeslædetur • Overnatning i Sisimiut

Mulige faglige besøg: • Foredrag om geothermal energi • Den Gyldne Cirkel • Byrundtur i Reykjavik • Ridetur på islandske heste • Gletschertur

Mulige faglige besøg: • Klippeøen Mykines • Ridetur til Trælanipan • Bøsdalafossur-vandfaldet • Midvágur • Færøsk aften • Fjeldvandring • Besøg i Gjógv

Andre rejser med bus fx. 685,-

Berlin | 3 dg/2 nt München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt 1.125,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk - forbehold for prisændringer.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


perspektiv

På efterskole med nye hverdagsvaner Hvad kan eleverne forvente af deres efterskoleophold, og hvordan vil det adskille sig fra et skoleår før coronaepidemien? Det giver Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen sit bud på. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh og Ditte Valente

Nære venskaber, lange, inderlige kram rengøring og 3. Afstandskrav og grupmellem elever og tætte bånd mellem elepeopdeling af eleverne. ver og lærere. Det er for mange billedet på et efterskoleophold. Hurtig reaktion ved sygdom Men kan årgang 2020/21 også forvenHvis en elev før i tiden blev forkølet, fik te det, eller skal de forberede sig på et år småfeber eller hoste, ville man have set med afstandskrav, hosteetikette og regler tiden an et par dage. Men i en tid, hvor for, hvem de må kramme og blive kærester COVID-19 stadig er en risiko, er der skrumed? Det har Magasinet Efterskolerne et gevaldigt op for sygdomshåndterinspurgt formanden for landets ca. 240 eftergen. Skolen vil reagere med det samme skoler, Torben Vind Rasmussen, om. og sende en elev med mulige symptoDet korte svar er både ja og nej, siger mer på corona til læge eller hjem med han. “Virkeligheden i dag er en anden end besked om at søge læge. Mange skoler før 11. marts. Efterskolerne følger som resten har også reserveret eneværelser til syge af samfundet naturligvis sundhedsmyndigelever, hvor de kan være, indtil deres forVirkeligheden er en anden i dag end hedernes retningslinjer for at mindske risikoældre kan hente dem. før 11. marts – også på efterskolerne, siger Efterskolernes formand Torben en for smitte med corona, og det vil eleverne Torben Vind Rasmussen underVind Rasmussen. i år selvfølgelig komme til at mærke.” streger, at alle skoler følger myndigheKort før sommerferien udsendte dernes retningslinjer for sygdomshåndmyndighederne nye retningslinjer for grundskoler, tering på efterskoler. herunder efterskoler. De nye retningslinjer er lempet i “Hvis man som forælder skulle være bekymret forhold til dem, der blev indført lige efter genåbningen for at få et barn hjem med corona, som f.eks. kan smitte af efterskolerne i maj, men eleverne vil stadig opleve sine bedsteforældre, vil jeg sige, at de retningslinjer er en anderledes efterskolehverdag. Det gælder især så klare, at risikoen ikke er større på en efterskole end i resten af samfundet,” siger han. på tre områder: 1. Sygdomshåndtering. 2. Hygiejne og

54


55

I dagligdagen på skolen vil der desuden være øget fokus på hygiejne og forebyggelse af smitte. Som i resten af samfundet er hosteetikette og håndhygiejne vigtig – alle skal f.eks. vaske eller spritte hænder af før og efter måltiderne. Der er også kommet nye og højere rengøringsstandarder, og det er eleverne selv, der skal stå for den ekstra skuren og skrubben. “Mange af dem vil nok tænke: ‘Hold da op, hvor skal vi gøre meget rent’. Til det kan jeg sige, at dels er den højere rengøringsstandard et vilkår for, at vi kan få lov til at lave efterskole i denne tid, og dels er det faktisk, som det altid har været, en dannelsesopgave at lære at gøre rent og tage ansvar for det,” siger Torben Vind Rasmussen.

Et sidste område, hvor eleverne i år vil opleve en anderledes dagligdag på skolen end årgangene før dem, er, når det kommer til at holde afstand til andre. Eleverne bliver i år inddelt i såkaldte primærgrupper på 25-30 elever. Grupperne vil bestå af elever, der deler værelser, bade- og toiletfaciliteter og lokale opholdsarealer. Inden for de grupper må eleverne være tæt på hinanden og kramme med hinanden. “Det betyder meget, at eleverne kan få lov til at være sammen i lidt større grupper nu end lige efter corona sidste skoleår. Det fysiske møde og det, at man mærker og påvirker hinanden, er nerven i det fællesskab, som er en af de helt store kvaliteter ved at gå på efterskole,” siger Torben Vind Rasmussen.

Der skal gøres mere rent i år end tidligere år – og det er eleverne selv, der skal svinge støvsugeren.

EFTERSKOLERNE


perspektiv

“Vi håber selvfølgelig, at vi undgår en anden coronabølge, men sker det, står efterskolerne klar til at håndtere det.”

Ifølge de nye retningslinjer skal eleverne så vidt muligt holde en meters afstand til lærere og andre elever end dem, de er i primærgruppe med, ligesom de f.eks. ikke må opholde sig på hinandens værelser, hvis de ikke er i samme gruppe. Det er ifølge efterskoleformanden en udfordring for muligheden for at skabe fællesskab og nærhed på efterskolen, at der stadig er et afstandskrav. “Hvis man skal holde afstand i et helt år, går der noget vigtigt tabt. Fællesskab dannes i det fysiske samvær. Man behøver ikke at ligge i bunke for at opnå den nærhed, men en meters afstand er for meget. Man har brug for at mærke hinanden og få et kram.” Ifølge Torben Vind Rasmussen skruer landets efterskoler hellere end gerne permanent op for håndhygiejne, afspritning og rengøring. Han har dog et håb om, at myndighederne lemper retningslinjerne hen over

EFTERSKOLERNES FORMAND TORBEN VIND RASMUSSEN

Kram og håndtryk er heldigvis ikke de eneste måder, man kan hilse på hinanden på.

56


57

efteråret, så eleverne ikke hele tiden skal tænke på, om de nu kommer for tæt på en, de ikke er i gruppe med. Når vi taler om afstand og regler for, hvem man må kramme og kysse, er det nærliggende også at spørge formanden for Efterskolerne, om det overhovedet er tilladt at få en kæreste på efterskolen i år? “Mennesker bliver tiltrukket af hinanden og får lyst til at kysse og kramme og blive kærester. Hvis eleverne ikke får lov til det på skolen, går de ud i skoven eller tager hjem på weekend sammen. Det at blive kærester og føle noget for hinanden er noget kropsligt, som man ikke kan lovgive sig ud af. Det er et dilemma, det er det bestemt, men – corona eller ej – der vil stadig være kærester på efterskolerne,” siger han. Tilbage står alligevel spørgsmålet om, hvorvidt Torben Vind Rasmussen mener, at de mange nye restriktioner ændrer ved, om det er værd at gå på efterskole? “Hvis du spørger mig, om det bliver det samme at gå på efterskole i år som tidligere år, er svaret nej. Men spørger du mig, om det stadig er værd at komme på efterskole, er svaret ubetinget ja! Det kan godt være, at 10 procent er anderledes, men 90 procent er det samme. Efterskolerne vil stadig stimulere eleverne med et fyrværkeri af indtryk, der er med til at danne dem. Så det er det hele værd,” siger han. Hvad hvis der kommer en anden coronabølge? På spørgsmålet om, hvordan efterskolerne forbereder sig på en eventuel anden bølge af coronavirussen, svarer Torben Vind Rasmussen: “Vi er nødt til at indstille os på, at der i så fald kan komme skærpede regler for, hvordan man må omgås hinanden, men i modsætning til sidste år har skolerne prøvet det før og vil hurtigt kunne skabe nye rammer for både undervisningen og det pædagogiske samvær.” Og hvis det bliver nødvendigt at lukke alle skoler i en periode, som vi så det fra marts til maj sidste år? “Hvis man lukker hele Danmark ned igen, vil efterskolerne på helt anden vis end sidste år være i gear til at lave fjernundervisning. Alle skoler har leveret fjernundervisning, og alle har skullet implementere nye restriktioner og mere rengøring, så de enkelte skoler har mange gode erfaringer at trække på. Vi håber selvfølgelig, at vi undgår en anden coronabølge, men sker det, står efterskolerne klar til at håndtere det.”

3 områder, hvor hverdagen på skolen er ændret 1.

Sygdomshåndtering. Hvis en elev har mulige symptomer på COVID-19 bliver eleven med det samme sendt til lægen eller hjem med besked om at søge læge

2.

Hygiejne og rengøring. Der er øget fokus på bl.a. hosteetikette og håndhygiejne. Alle skal f.eks. vaske eller spritte hænder af før og efter måltider. Der er også kommet nye og højere rengøringsstandarder. Eleverne skal selv stå for den ekstra rengøring, som bl.a. består i rengøring af borde og andre kontaktflader, toiletter mv.

3.

Afstand og primærgrupper. De unge bliver delt ind i såkaldte primærgrupper på 25-30 elever. Grupperne vil bestå af elever, der deler værelser, bade- og toiletfaciliteter og lokale opholdsarealer. Inden for primærgrupperne må eleverne være tæt på hinanden og kramme med hinanden. Til andre elever og til lærerne skal der så vidt muligt holdes en meters afstand

LÆS MERE efterskolerne.dk

EFTERSKOLERNE


Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

d:

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

• Alle overflader i vores Living-serie er antibakterielle. • Standardelementer, som kan tilpasses. • Frit farvevalg på overflader og kanter.

DET HANDLER OM, AT SKABE NÆRVÆR DET HANDLER OM, AT SKABE TRYGHED DET HANDLER OM, AT SKABE ET HJEM thEfterskole_annonce.indd 2

Thorsø A/S Håndværkervej 1 DK-8881 Thorsø Tel 86 96 60 75 www.thorsoeas.dk

23/06/2020 13.04


Gør som IDRÆTSEFTERSKOLEN GRØNSUND – brug Check’N’Report til dokumentation af jeres daglige såvel som natlige kontrol af skolens områder. Med Check’N’Report er det nemt at dokumentere, at det daglige tilsyn med skolens elever, bygninger m.m. er gennemført. Du kan nemt og enkelt rapportere om åbne døre, elever truffet på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og andre relevante informationer, skolen ønsker at holde øje med. Vagthavende lærer går en eller flere runder og scanner med mobiltelefonen. Du vælger selv tidspunkt, hvilke områder og hvordan uregelmæssigheder skal registreres. Bestil eksempel på brug og evt. demo på: https://www.checknreport.dk/skoler/

Allerup.Com A/S CVR: 78429011 • E-mail: info@checknreport.com • Telefon: 2170 3468

YMNASIUM G E K IS N K E T ODENSE E PÅ KOM TÆ T TER ED EN HT X M N E D E H IG L VIRKE

um, hvor du ende gymnasi nd æ sp et lg Væ k og kreativt. oretisk, teknis te k, tis ak pr er arbejd tteknologi, idenskab, robo til Er du til naturv i og har du lyst n eller teknolog s ad pl ed kommunikatio sskab m af et unikt fælle l de en e iv bl at g TX noget for di til alle? Så er H

AB TURVIDENSK ANVENDT NA TIONSTEKNIK KOMMUNIKA TEKNOLOGI

ODENSE TEKNISKE GYMNASIUM · MUNKEBJERGVEJ 130 · 5230 ODENSE M

OTG.DK


eftertryk

Det har efterskolen betydet for mig … Syv personer, som har gået på efterskole fra 1970'erne og frem til i dag, fortæller, hvordan deres efterskoleophold har været med til at præge dem og deres liv. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Privat

60


61

1978 Mogens Pedersen

Dengang: Elev i 9. og 10. kl. på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole (daværende Vojens Ungdomsskole) i 1978/79 og 1979/80

Lærernes engagement smittede

Nu: 54 år, udlært murer og arbejder i dag som pedel på et hospice

Har dit efterskoleophold været med til at præge dine valg i livet og dig som person? Jeg har lært værdien af fællesskaber og at opføre mig over for andre, som jeg ønsker, de er over for mig. I mange år har jeg også været gymnastikinstruktør i vores lokale forening. Det at lave noget i sin fritid og at engagere sig i noget, der kan glæde andre, lærte jeg på efterskolen.

Hvad var det bedste ved at gå på efterskole? Det bedste var at flytte hjemmefra til et sted med en masse nye kammerater og et sted, hvor der var en sportshal, en sportsplads, træsløjd og metalsløjd. Og så var det fedt med nogle voksne, der virkelig brændte for det, de lavede, og for mig. Deres engagement smittede af på mig og på min interesse for undervisningen.

Har du fået noget ud af dit efterskoleophold, du ikke kunne have fået med dig andre steder fra? Ja, helt bestemt. Jeg rykkede mig meget fagligt i boglige fag som dansk, matematik og fysik på efterskolen. Lærernes engagement og interesse for, om jeg lærte noget, gjorde en stor forskel. På efterskolen fik man ikke lov til at køre ud på et sidespor, der var altid nogen at spørge om hjælp, også hvis man sad og boksede med andengradsligninger en sen aften.

Hvad er det bedste, du har fået med dig derfra? Det er det at være ordentlig og at være en god kammerat. Du skulle jo bo sammen med flere andre, og jeg kom på værelse med en og tænkte: ‘Han er da en kedelig hund.’ Men så opdagede jeg, at det var han jo slet ikke. Min tid på efterskolen lærte mig at rumme dem, der er anderledes end mig selv.

Hvad vil du sige til forældre, der måske er bekymrede for at sende deres barn afsted på efterskole et helt år? Jeg har selv haft tre børn igennem efterskolen og kan kun anbefale det. De har fået så meget livskvalitet og gode oplevelser ud af deres ophold og har fået værdien af at være en del af et fællesskab med bl.a. sang, musik og idræt ind under huden.

EFTERSKOLERNE


eftertryk

Jeg følte mig accepteret

Hvad var det bedste ved at gå på efterskole? Jeg følte mig aldrig hjemme i folkeskolen. Jeg kæmpede med det faglige, specielt med at lære at læse og skrive, hvilket betød, at jeg fik specialundervisning. På efterskolen oplevede jeg pludselig at være en del af noget og at blive accepteret som den, jeg var. Jeg oplevede for første gang at være sammen med andre, der kæmpede lige så meget som mig. Hvad er det bedste, du har fået med dig derfra? Jeg har altid været fars pige og meget knyttet til ham. På efterskolen lærte jeg at stå på egne ben og fik et større selvværd. I folkeskolen sagde jeg aldrig noget i timerne, fordi jeg var bange for at begå fejl. På efterskolen endte jeg med at spille med i teaterstykket, fordi jeg for første gang i mit liv turde stå frem og præstere noget. Har dit efterskoleophold været med til at præge dine valg i livet og dig som person? Jeg har ofte oplevet at blive udfordret fagligt, men efterskoleopholdet fik lagt nogle gode grundsten. Hvis jeg i dag løber panden mod en mur, ved jeg, at jeg nok skal klare det.

1985 Line Juul Faxø

Har du fået noget ud af dit efterskoleophold, du ikke kunne have fået med dig andre steder fra? Efterskolelærere er gode til at gribe de elever, der har det svært, og til at hjælpe og guide en. Kristine fra køkkenet kom til at betyde meget for mig. Gennem madlavningen fik jeg en masse succesoplevelser. Jeg lærte, at der er meget andet end det faglige, der tæller i livet. Jeg husker også en fredag om vinteren, hvor jeg ikke nåede mit tog hjem pga. sne. En lærer tog mig med hjem, indtil hun kunne sætte mig på nattoget mod København. Min oplevelse er, at de, der vælger at blive lærere på en efterskole, kan noget særligt i forhold til at skabe relationer og gerne går en ekstra mil for at hjælpe andre. Dengang: Elev i 9. kl. på Rovvig Efterskole, 1985/86

Nu: 49 år, uddannet pædagog, arbejder som skole­ pædagog i indskolingen

Hvad vil du sige til forældre, der måske er bekymrede for at sende deres barn afsted på efterskole et helt år? I giver jeres barn en gave. Det er lidt som at få en familie for livet. Jeg er stadig venner med nogle af dem, jeg gik på efterskole med.

62


63

1992 Rasmus Vincentz

Dengang: Elev i 10. kl. på Holmstrup Efterskole, 1992/93

Det er en vidunderlig legeplads

Nu: 43 år, cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet, medejer af virksomheden Habitats

Har dit efterskoleophold været med til at præge dine valg i livet og dig som person? Haha, jeg opdagede ret hurtigt, at jeg ikke skulle være musiker, matematiklærer eller kunstmaler. Jeg tror, at efterskoleopholdet også øver en i at foretage fravalg. Til gengæld nød jeg al den tid, vi tilbragte i naturen, og det forstærkede nok min interesse for den. Dengang tænkte jeg ikke, at det var noget, man kunne arbejde med, men det gør jeg faktisk i dag, hvor jeg er medejer af en virksomhed, der rådgiver om biodiversitet. Har du fået noget ud af dit efterskoleophold, du ikke kunne have fået andre steder? Jeg kommer selv fra et meget trygt hjem, men mødte pludselig andre, som havde svært ved at udtrykke deres følelser eller var børn af alkoholikere og nervøse, hver gang deres forældre kom på besøg. Det lærte mig, at der er forskellige måder at være i verden på, og at alle har deres at slås med, men at vi skal have det til at fungere sammen.

Hvad var det bedste ved at gå på efterskole? Det bedste var at være et sted, hvor jeg fik lov til at lege og udvikle mig. Det var så vildt at blive kastet ind i en sammenhæng med 60 andre unge, som på alle mulige måder udfordrede mig i forhold til, hvem jeg var og gerne ville være. Jeg var stort set aldrig hjemme i weekenderne, så det var virkelig en vidunderlig boble, men der var også hårde kampe og grupperinger og nogle, som udfordrede fællesskabet. Der var nok nogen, der skulle have haft noget ekstra hjælp, eller have været lidt mere modne, før de kom på efterskole.

Hvad vil du sige til forældre, der måske er bekymrede for at sende deres barn afsted på efterskole et helt år? Det er ikke altid lyserødt, men det er sindssygt lærerigt og en vidunderlig legeplads. Man bliver formet som menneske af det år.

Hvad er det bedste, du har fået med dig derfra? Det var en stærk oplevelse at bo sammen med så mange forskellige typer mennesker og så opnå den der symbiosefølelse, man får af at være så tæt på andre og at få det til at fungere trods forskellighederne. Det har jeg lært meget af.

EFTERSKOLERNE


eftertryk

De voksne turde udfordre mig

1999 Simon Lindblad-Madsen

Hvad var det bedste ved at gå på efterskole? Det bedste var venskaberne. At være ung og være sammen med så mange andre døgnet rundt var bare fedt. Og så at få ansvar for at styre mit eget liv. Jeg tror, at mine lærere kan skrive under på, at jeg gik fra at være ret uansvarlig til at være en meget ansvarsfuld ung mand i løbet af mine to år på efterskole.

Dengang: Elev i 9. og 10. kl. på Mariager Efterskole 1999/00 og 2000/01

Hvad er det bedste, du har fået med dig derfra? Det mest værdifulde var at opleve de voksne, der virkelig formede dele af mig. At der var nogen, der turde udfordre mig på forskellige områder og stille krav. Jeg husker særligt min håndboldlærer Klaus. Jeg oplevede, at han var mere hård over for mig end de andre på holdet og fortalte det frustreret til min kontaktlærer, som så fortalte det til Klaus. En dag slog Klaus en arm om skulderen på mig og forklarede mig, at han var ked af, hvis jeg havde forstået det, han havde gjort, som kritik. Han forklarede mig, at større evner fik ham til at stille større krav. Derfra betvivlede jeg ikke, at Klaus ville mig det godt. I dag kan jeg se, hvor meget jeg tog det til mig og voksede af det.

Nu: 36 år, uddannet lærer, har tidligere arbejdet 10 år som efterskolelærer, arbejder nu som kommunikations­ medarbejder

Har du fået noget ud af dit efterskoleophold, du ikke kunne have fået andre steder? Jeg tror, jeg fik en modenhed, jeg ikke havde fået i folkeskolen, hvor jeg kunne komme hjem og lade mine forældre træffe beslutningerne. På efterskolen stod jeg selv med tøjvask, valg af venner, hobby og meget mere. Der blev jeg stillet til ansvar for mine handlinger, og jeg kunne samtidigt være den, jeg var – og det blev respekteret. Hvad vil du sige til forældre, der måske er bekymrede for at sende deres barn afsted på efterskole et helt år? I behøver ikke bekymre jer. Jeg har endnu ikke mødt en efterskolelærer, der ikke var totalt dedikeret og engageret. Det handler om mere end undervisning, og de voksne vil jeres børn. Et efterskoleår kan være hårdt, men det får så stor betydning for jeres barns udvikling, at det er en af de vigtigste investeringer, man som forælder kan foretage sig i sin teenagers liv.

Har dit efterskoleophold været med til at præge dine valg i livet og dig som person? Det kan man roligt sige. Jeg har som voksen arbejdet ti år som efterskolelærer. Jeg nød at være i efterskoleverdenen, både som elev og lærer. Det er vildt at få de oplevelser i den ‘osteklokke’, en efterskole har evnen til at være. Det virker som det vigtigste sted i den periode, man er der, og som elev havde jeg bare lyst til mere.

64


65

2011 Maj Rønne Madsen

Det var hårdt i starten Hvad var det bedste ved at gå på efterskole? Det var en vild oplevelse at mærke den energi, der er i at løfte sammen. Vi skulle f.eks. lave en gymnastikopvisning, jeg har aldrig været særlig sporty, og der var en serie, jeg bare ikke kunne lære. Et par af de andre brugte en halv dag bare på at lære mig det. Noget af det bedste var også lærerne på efterskolen. Min lærer Mette talte med mig på en måde, jeg aldrig havde prøvet før. Jeg oplevede for første gang at føle mig set af en voksen. Hvad er det bedste, du har fået med dig derfra? Det har givet mig en tro på, at jeg er okay, som jeg er. Det lærte mig også, at jeg kan rumme forandringer bedre, end jeg troede. Jeg er tryghedsnarkoman, og ugen før, jeg skulle starte på skolen, græd jeg, fordi jeg alligevel ikke ville afsted. Men jeg klarede det, også selvom det var hårdt i starten.

Dengang: Elev i 10. kl. på Halvorsminde Efterskole, 2011/12. Her er Maj Rønne Madsen (tv.) på introtur på efterskolen sammen med veninden Maria Korsgaard

Nu: 24 år, uddannet i Entreprenørskab og Design fra KEA – Københavns Erhvervsakademi. Tager et sabbatår, hvor hun arbejder hos en psykolog og på et apotek. Vil gerne læse videre senere

men med en anden elev en video om skolen, som skolen endte med at vise, hver gang der var besøg på skolen. Jeg husker min lærers oprigtige begejstring og følelsen af at give andre mennesker noget. Har du fået noget ud af dit efterskoleophold, du ikke kunne have fået andre steder? Jeg tumlede med mange ting dengang, og det var enormt befriende for mig at kunne stille min bagage på trappen ind til efterskolen. Den mulighed havde jeg ikke fået ved bare at skifte til en anden skole i min hjemby. Hvad vil du sige til forældre, der måske er bekymrede for at sende deres barn afsted på efterskole et helt år? Selvom det kan være svært i starten, og dit barn måske ringer og har hjemve, så prøv at rumme det og hjælp dit barn til at vende det til noget positivt. Tillad dit barn at vokse af det og nå til det punkt, hvor han eller hun bliver mere selvstændig. Det er det værd!

Har dit efterskoleophold været med til at præge dine valg i livet og dig som person? Jeg har altid været dygtig fagligt, men på efterskolen lærte jeg, at det at lære ikke kun handler om at kunne lire en eller anden analysemodel af. Det handler lige så meget om at gå ud i virkeligheden og gøre noget, man aldrig har prøvet før. I mediefag lavede jeg f.eks. sam-

EFTERSKOLERNE


eftertryk

Jeg er blevet mere sikker på, hvem jeg er

Hvad var det bedste ved at gå på efterskole? Det var som at få en skøn hverdag forærende omgivet af en masse gode venner, sjove fritidsaktiviteter og sport og hygge i weekenderne. Hvad er det bedste, du har fået med dig derfra? På efterskolen blev jeg tvunget lidt ud af min komfort­ zone og fik prøvet ting af, jeg måske ellers havde sagt nej tak til. Jeg lærte f.eks. meget om mig selv ved at skulle bo sammen med to andre piger. Vi var jo tvunget til at få det til at fungere. Når du først har gået uden makeup i et år, er det heller ikke længere så skræmmende at lade andre komme tæt på dig. Mit efterskoleår har lært mig ikke at være så genert. Da jeg kom i gymnasiet, kunne jeg f.eks. mærke, at det var nemmere at møde nye mennesker for os, der havde gået på efterskole.

2015 Line Breindahl Knudsen Har dit efterskoleophold været med til at præge dine valg i livet eller dig som person? Jeg var ret usikker på mig selv før i tiden. Efterskolen har hjulpet mig med at blive mere sikker på mig selv, på min krop og på, hvem jeg er og gerne vil være, og hvilke valg jeg gerne vil tage i livet. Jeg vil også gerne på højskole, inden jeg skal læse videre, fordi jeg ønsker at opleve den følelse af sammenhold igen, som jeg oplevede på efterskolen. Dengang: Elev i 10. kl. på Idrætsefterskolen Klintsøgaard 2015/16. Her sammen med fodboldpigerne på skolen

Har du fået noget ud af dit efterskoleophold, du ikke kunne have fået med dig andre steder fra? Mine efterskoleveninder. De kender mig bare så godt og på en måde, som jeg tror, er helt særlig for de venskaber, man får på efterskolen.

Nu: 21 år, sabbatår efter gymnasiet, arbejder som vikar som 0. klassesleder på en folkeskole

Hvad vil du sige til forældre, der måske er bekymrede for at sende deres barn afsted på efterskole et helt år? Prøv at give lidt slip. Jeg tror, at mange har godt af at komme et nyt sted hen, få overskredet lidt grænser, prøve ting af og møde nogen, der ikke bare ligner dem selv.

66


67

Det bedste er venskaberne 2019 Laura Sand Kernel Hvad var det bedste ved at gå på efterskole? Det bedste er venskaberne. Især dem, du bor sammen med, lærer du på kort tid alle sider at kende af. Jeg boede på firemandsværelse, og allerede i løbet af den første uge havde vi nået at græde over for hinanden og tale med hinanden om ting, jeg ellers aldrig ville sige til andre så hurtigt. Huslærerne bliver også lidt som ens forældre på skolen, og jeg havde en god oplevelse med at åbne mig over for andre voksne. Hvad er det bedste, du har fået med dig derfra? Jeg har lært meget om mig selv. Jeg har fundet ud af, hvad jeg synes er fedt, og hvad jeg ikke synes er fedt. Jeg har også lært, at jeg kan klare mig uden hele tiden at vende alt med mine forældre. Og så er jeg virkelig glad for godnatbrevene. Engang imellem åbnede fælleshuset, hvor man kunne sidde og skrive godnatbreve til hinanden. Om aftenen, når vi gik i seng, gik lærerne rundt og sagde godnat, og hvis der var nogen, der havde skrevet et godnatbrev til en, fik man det der. Det var måske bare sådan noget med: ‘Jeg glæder mig til at se dig i morgen i klassen’, men man blev virkelig glad for det hver gang.

Dengang: Elev i 10. kl. på Glamsdalens Idrætsefterskole 2019/20. Laura Sand Kernel, her på sit yndlingsbillede (bagerst th.) fra efter­skoleopholdet

Har dit efterskoleophold været med til at præge dine valg i livet og dig som person? Det har det nok, jeg ved bare ikke hvordan endnu, men jeg er nok blevet mere moden.

Nu: 17 år, gymnasieelev

Hvis der sidder nogle bekymrede forældre derude og ikke ved, om de tør sende deres 15-16-årige barn afsted et helt år, hvad vil du så sige til dem? Det var herreskræmmende i starten. Det var hårdt at bo sammen med tre andre, man ikke kendte. Men er det værd. Man kommer igennem det og får så mange gode venskaber og oplevelser ud af det.

Har du fået noget ud af dit efterskoleophold, du ikke kunne have fået andre steder? Den der oplevelse med at komme væk hjemmefra i en periode og møde nogle mennesker fra alle mulige steder i landet, som bliver ens lille verden i et år, det kunne jeg ikke have oplevet andre steder.

EFTERSKOLERNE


ENGELSK:

Stifinderen

- Engelsk Grammatik Portal (EGP)

Differentieret engelsk grammatik med øvelser, videoer og værktøjskasse. ▶

Den klassiske “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik” fås nu også som portal. Portalen er opdelt i tre sværhedsgrader (blå/rød/grøn).

Helt nye interaktive øvelser med respons og point.

Grammatisk værktøjskasse med grundlæggende gennemgang af ordklasser og sætningsled.

Videoer repeterer de grammatiske regler (velegnet til visuelle elever og ‘flipped learning’).

Vælg selv mellem danske eller latinske betegnelser.

Af forfatterne til grammatik- og øvebøgerne “Stifinderen” og “Step by Step”.

Up -Travel

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

^

• Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

Skolerejser med bus

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

Prøv den GRATIS på .dk www.andrico


185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

Udvidet ekskursion, lejrskole og lign. Sidder I og planlægger jeres ture væk fra skolen til efteråret, så forventer vi at have ledig kapacitet på Bornholms Højskole, der ligger et stenkast fra Ekkodalen, i andet halvår. Bornholm har en egenartet natur, klipper, outdooraktiviteter, museer, fredet natur, kunst, cykelture, busture, foredrag – og ”sol over Gudhjem”. Vi hjælper med at strikke programmet sammen for jer. Kontakt skolen, hvis I er nysgerrige. Skriv til Niels Glahn: ng@bornholmshojskole.dk eller ring på 2035 2362. www.bornholmshojskole.dk


klumme

Efterskolelærere bliver en slags forældre

NORA RONGSTED er 17 år og bor i Viby. Sj. sammen med sin mor og lillesøster. Hun gik på Rågelund Efterskole i 9. klasse i skoleåret 2018/19. Hun går nu i 1.g på Roskilde Gymnasium. FOTO Privat

Jeg gik i folkeskole i otte år og på efterskole i et år. Alligevel nåede jeg at knytte et helt særligt og meget anderledes bånd til mine efterskolelærere end til mine folkeskolelærere. Jeg gik på efterskole i 9. klasse i 2018/19, og selvom jeg var glad for opholdet, var der også mange problemer og situationer, som var svære for mig at håndtere under mit efterskoleophold. Her var mine efterskolelærere en stor hjælp for mig. Jeg ville ikke kunne være kommet igennem året uden dem. Jeg kan nok bedst beskrive det, som at efterskolelærere bliver som en slags efterskoleforældre for en. Jeg følte, at jeg altid kunne gå til mine efterskolelærere. Da jeg begyndte på efterskolen, havde jeg meget hjemve. Jeg havde en lærer, der fortalte mig, at det var helt naturligt, og at hjemve bare betyder, at man har en god familie, man savner. Min lærer sagde, at det var ligesom at falde på cykel. Det er helt normalt, at det gør ondt. Og for mig gjorde det ondt i starten. Men min lærer hjalp mig meget og åbnede mine øjne for, at en efterskolelærer også er der for en uden for skoletiden. Jeg oplevede også, at undervisningen på efterskolen var meget forskellig fra undervisningen i folkeskolen. Jeg har haft masser af gode oplevelser på min folkeskole med lærere, som har inspireret mig. Da jeg kom på efterskole, oplevede jeg dog en helt anden lyst fra lærernes side til at inddrage os elever i undervisningen – både vores holdninger, liv

70

og erfaringer. Jeg tror, det hænger sammen med, at efterskolelærerne lærer deres elever at kende uden for timerne og ved mere om, hvad der interesserer dem. Jeg har stadig kontakt med et par af mine efterskolelærere og føler, at jeg har et stærkt bånd til dem. Selvom jeg jo ikke er deres elev mere, oplever jeg, at de stadig er der for mig og er optagede af, om jeg har det godt.

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skribenterne repræsenterer mange forskellige fagligheder og baggrunde, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.


TEMA OM ULOVLIG VIDEODELING? TEATERFORESTILLING OM UNGES UDFORDRINGER I DEN DIGITALE VIRKELIGHED I WELCOME TO THE INTERNET møder vi Emma, hvis verden bliver vendt på hovedet, da en video af hende ufrivilligt bliver allemandseje. Vi bliver også introduceret for overvågningssamfundet, trolling, vores konstante ”like-jagt” på de sociale medier og virksomheders interesser i de personlige oplysninger vi bytter væk for at være en del af fællesskabet. SÆRPRIS FOR EFTERSKOLER I november 2020 har vi mulighed at give 25% rabat på prisen når vi besøger jeres efterskole. Forestillingerne fordeles efter først til mølle. Udtalelse fra Jack Soleng, SSP Thisted: “WELCOME TO THE INTERNET er et humoristisk, nærværende og tankevækkende teaterstykke, som tager publikum med på en karruseltur ud i den digitale ungeadfærd. Som en del af den forebyggende indsats i Thisted Kommune, hvor vi arbejder med at give børn og unge en ikke-krænkende digital kultur, inviterer vi alle elever fra 8. årgang og deres forældre til se forestillingen i fællesskab. Det giver et rigtigt godt afsæt til, at forsætte dialogen om det gode liv på nettet ude i hjemmene.”

Kontakt Marion Vick på tlf. 51201602 eller mail@teaterapropos.dk for at høre nærmere og læs mere på teatertapropos.dk


E

Tryksag 5041 0004

ID NR. 42042

S

EM ÆRK

T

N VA

KOMPETENT MEDBORGERSKAB

BLIV PROF IL ELEV

Find dig selv i fællesskabet

ÅBENT HUS

o for alle efterskoleelever ÅBENT HUS

Torsdag d. 21.01.21

Lørdag d. 23.01.21

kl. 19:30-21:00

kl. 12:00-15:00

- Skal du med i 2021? SØG IND PÅ PROFILEN, SELVOM DU BOR LANGT VÆK LÆS MERE PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.