3 minute read

Udlejning af 213 boliger i Ørestaden

Boliger til alle aldre: Udlejningen af 213 boliger i Ørestaden er kommet godt fra start

Opførelsen af 213 boliger i Kanalgaarden i Ørestad er tæt på at være i mål og i april forventes boligerne at være indflytningsklar. EDC Projekt Poul Erik Bech begyndte udlejningen i januar, og kan melde om mere end 50% udlejet af boligerne, der henvender sig til både unge, familier og seniorer under ét og samme tag.

Mellem Royal Arena, Ørestads Boulevard og Kanalpladsen i Ørestad er Kanalgaarden med 213 boliger skudt i vejret. Boligerne forventes at være indflytningsklar i april 2025, og udlejningen af boligerne med et samlet etageareal på 17.300 m² er mere end 50% i mål efter opstarten i januar 2025.

Boliger til alle aldre

Visionen med Kanalgaarden var fra starten at bringe forskellige livsformer sammen i et boligprojekt. Derfor er der indrettet boliger, der egner sig til både unge, seniorer og familier med eller uden børn.

”Boligerne i Kanalgaarden er indrettet forskelligt og henvender sig til folk i alle aldre, uanset hvor i livet de er. Ud af de 213 boliger er 132 mindre lejligheder med adgang til fælles faciliteter, som giver god mulighed for at få del i et fællesskab, uanset om du er ung eller voksen. Derudover er der 81 boliger, der egner sig til børnefamilier, og alle andre, der sætter pris

på god plads, et fuldt udstyret køkken og egen vaskesøjle,” siger Sofie Duus Nielsen, Asset Manager hos ATP Ejendomme og fortsætter:

”Et miks af forskellige boligtyper på de forskellige etager skal sikre en diversitet i projektet, og desuden vil der være fællesfaciliteter og områder, hvor Kanalgaardens beboere kan mødes på tværs af alle aldre. Derudover byder boligerne på et fælles gårdrum, hvor de fem ældre træer, der stod på grunden, før projektet startede, er sat i depot, og senere bliver en del af Kanalgaardens grønne arealer ved byggeriets afslutning.”

Klar til udlejning

ATP Ejendomme har valgt EDC Projekt Poul Erik Bech til at formidle udlejningen af de 213 boliger, der ligger i smørhullet af Ørestad tæt på trafikale årer, Ørestads Boulevard og Hannemanns Allé.

Lars Bo Christensen, kundechef hos EDC Projekt Poul Erik Bech, siger: Vi har oplevet stor interesse for boligerne i Kanalgaarden og mere end 50% er udlejet. Derfor er vi også fortrøstningsfulde med, at vi nok skal finde lejere til de resterende boliger. Det er et rigtig spændende projekt, der henvender sig til unge, familier og seniorer.”

”Placeringen er rigtig god, og går godt i spænd med, at folk i alle aldre kan bo der. Det er tæt på den nybyggede skole i Ørestad, hvilket taler til børnefamiliers fordel. Metro og regionaltog kører fra Ørestad Station, så der er nem adgang til byen og dens uddannelser, hvilket er vigtigt for de unge. Derudover er naturen på Kalvebod Fælled også tæt på, ligesom handelslivet i Field’s og kulturelle oplevelser i Royal Arena også er lige om hjørnet.”

Mere information

Lars Bo Christensen Kundechef, ejendomsmægler, valuar, MDE, EDC Erhverv Poul Erik Bech • Tlf.: 5858 8487 • lbc@edc.dk

This article is from: