Alternativ forsvarstænkning by Ebbe Jensen

ALTERNATIV FORSVARSBETÆNKNING.

-- en dansk forsvarsreform I

! .

Den ALTERNATIVE Forsvarskommission

,---------

~._~ ..

ALTERNATIV FORSVARSBETÆNKNING - en dansk forsvarsreform

Den ALTERNATIVE Forsvarskommission

Den ALTERNATIVE Forsvarskommission: ALTERNATIV FORSVARSBETÆNKNING -en dansk forsvarsreform Udgivelse og copyright: Dansk NATO KOMITE Sekretariatet Fyrremejsevej 4 2600 Glostrup Tryk: Forlaget KONTRAST 1990.

Denne bog er udgivet med støtte fra Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg, der ikke dermed påtager sig ansvaret for de fremsatte synspunkter.

INDHOLD side 4 6

1. Kapitel:

Regeringens forsvarskommission

1. Indenrigspolitisk baggrund

12 13

2. Forsvarskommissionen og offentligheden

2. Kapitel:

3. Forsvarskommissionens opgaver

4. Forsvarskommissionens sammensætning

Den alternative Forsvarskommission

1. Hvorfor

en alternativ forsvars-

kommission?

2. "Kommissoriet"

3. Uddybende bemærkninger

19 20

4. Arbejdsplan og metoder 3. Kapitel:

Det principielle arbejdsgrundlag

1. Indledning

2. Storpolitiske aspekter

3. Forsvarets formål

4. Den militære trussel

5. Troværdighedsbegrebet

6. Danmark og NATO

7. Forsvaret og forstærkningerne

8. Forsvaret som afspændingspolitisk redskab? 4. Kapitel:

Truslen mod Danmark, overordnede aspekter

1. Indledning

2. Det permanente risikoelement

3. Geografien - generelt

4. Danmark som militærstrategisk objekt

5. Kapitel:

6. Kapitel:

5. "Trusselsskalaen" i brede træk

6. Krisestyring

7. Truslen og forsvaret

8. Militærpolitiske konklusioner

Truslen mod Danmark, militære aspekter

l. Indledning

2. Truslens elementer

3. Kvalitative vurderinger

4. Det isolerede fredstidsoverfald 5. Det generelle angreb på NATO

41 44

Forsvaret: Krav, behov og status

l. Indledning

2. Generelle kvalitetskrav

3. Uddannelsen

4. Udrustning

5. Tværgående kvalitetsbetragtninger

6. Krav

i relation til WAPA angrebs-

muligheder

7. Det isolerede fredstidsoverfald

8. Det generelle angreb på NATO

9. Sammenfattende status

10. En operativ vurdering

ll. Er forsvaret troværdigt?

12. Politiske hensigter militære mUligheder 7. Kapitel:

Forslag til en forsvarsreform

l. Indledning

68 69

2. Forsvarets formål 3. Værnepligt og værneret

4. Funktionsvilkår

5. Uddannelse

6. Forsvarets struktur

7. Organisation og udrustning

3 8. Kadrer

9. Rationaliseringer

10. Ă&#x2DC;konomi 8. Kapitel:

Efterskrift

Bilag 1:

Forsvarets udvikling siden 1965

Bilag 2:

Danmarks forsvar - set udefra

Bilag 3:

Forsvarskommissionens skrivelse af 25/11 1988

Bilag 4:

Forsvarskommissionens kommissorium

Bilag 5: Bilag 6:

Forsvarsministerens skrivelse af 13/12 1988 Forsvarets formĂĽl

Bilag 7:

Det isolerede fredstidsoverfald

Forhåbninger knytter sig til fremtiden - kendsgerninger til nutiden. De seneste års internationale udvikling har skabt forståelige forhåbninger om en mere sikker verden. Men man indfrier ikke forhåbningerne blot ved at fortrænge de af nutidens kendsgerninger, som passer dårligt med dem. Herunder hører, - at afspændingen og våbenaftalerne intet har ændret i de grundlæggende interessemodsætninger mellem supermagterne. Den virkelige konfliktrisiko består fortsat under afspændingsoverfladen. - at Gorbatjovs interne reformer allerede synes at have påført ham flere problemer, end de har løst. Folkelig utilfredshed og spændinger af national og anden art kan med kort varsel vælte ham eller tvinge til drastige omlægninger i den politiske linie. Situationen er langt mere ustabil og uoverskuelig end i hans forgængeres tid. - at de bebudede troppereduktioner kun rokker meget lidt ved Sovjets konventionelle overmagt i Europa og slet ikke i 0stersøområdet. Den militære trussel mod Danmark er uændret. Kendsgerninger kan med tiden ændres; men de bør aldrig ignoreres - specielt ikke af en lille nation. på Radikal foranledning har KVR-regeringen nedsat Forsvarskommissionen af 1988 . . Dens nytteværdi afhænger bl.a. af, om den baserer sig på de foreliggende kendsgerninger og militære realiteter eller på ønsketænkning om en helt uforudsigelig fremtid . Omstændighederne omkring kommissionens tilblivelse og visse politikeres udtalelser om dens arbejde skabte fra starten tvivl om dens egentlige formål og om relevansen af det arbejde, den kan forventes at præstere. En nærmere vurdering af kommissoriet og sammensætningen har i høj grad bestyrket tvivlen.

Det er på denne baggrund at en kreds af danske borgere har fundet det nødvendigt at danne

DEN ALTERNATIVE FORSVARS KOMMISSION

I den her foreliggende endelige betænkning indgår de tidligere udsendte delbetænkninger (marts og september 1989) uændrede. Vore væsentligere konklusioner fremgår af resumeet, hvorimod deres præmisser naturligvis findes i de relevante kapitler. Som et efterskrift (8. kapitel) har vi i en bredere og mere populær form sammenfattet nogle af de synspunkter og grundholdninger, der efter vor opfattelse burde være bestemmende for forsvarets ordning. Vi håber, at betænkningen må åbne offentlighedens - og ikke mindst mediernes - øjne for danske politikeres årtier lange tvetydige og partitaktisk bestemte stilling til forsvaret. Vi håber, at den må ramme en pæl gennem de mange misforståelser og forvredne perspektiver, der herhjemme præger sikkerhedsforestillingerne. Og endelig håber vi, at den må bidrage til en mere sagligt kvalificeret forsvarsdebat, meget gerne under en sammenlignende vurdering med den betænkning, regeringskommissionen udarbejder. KØbenhavn, december 1989

F. Hagen oberst

formand

Ove Bjerregaard Madsen

Bjarne Sarvad

salgskonsulent

biblioteksbetjent

medlem af Hjemmeværnet medlem af Hjemmeværnet

Bent Honore

Søren Harslund

Steen Lyngaae Jørgensen

sognepræst

fuldmægtig

major

fhv. MF

1. kapitel: Regeringens forsvarskommission Motiverne bag kommissionens nedsættelse var partitaktiske og forsvaret uvedkommende. Dens arbejde foregår i dølgsmål, og resultaterne kan stille befolkningen over for politisk fuldbyrdede kendsgerninger uden forudgående offentlig debat - i klar modstrid med god demokratisk skik. Ifølge kommissoriet skal den ikke beskæftige sig med de afgørende forudsætninger for en seriøs behandling af forsvarsspørgsmålet Rammerne for dens arbejde antyder derimod, at den skal bane vejen for en fortsat dansk nedrustning på et helt urealistisk grundlag. Dens sammensætning giver ringe udsigt til forslag, der kan opfylde kravene til et tilstrækkeligt forsvar.

2. kapitel: Den Alternative Forsvarskommission Vil yde et sagligt, relevant og uafhængigt modspil til regeringskommissionen. Vil primært beskæftige sig med forsvarets centrale problemer - på grundlag af en uændret målsætning og et fortsat NATO-medlemsskab. Vil med sin betænkning fremlægge et forsvarssagligt alternativ til regeringskommissionens og derigennem tilbyde befolkning og medier klar besked om, hvad et dansk forsvar må dreje sig om. vil bl.a. gennem udsendelse af delbetænkninger søge at holde forsvarsdebatten i gang trods forsøg fra regeringspartierne m.fl. på at tie den ihjel.

3. kapitel: Det principielle arbeidsgrundlag Konfliktfaren som en funktion af supermagternes interessemodsætninger består, uanset ydre afspændingsresultater. Warszawapagt-landenes lukkede politiske systemer og deres interne problemer øger den umiddelbare fare. Forsvarets defensive formål bevirker, at det må indrettes efter de foreliggende militære aggressionsmuligheder mod dansk område. Warszawapagten udgør den eneste militære trussel mod Danmark. Forsvaret skal derfor kunne overbevise Warszawapagten om, at et angreb bliver for bekosteligt eller dets følger for usikre. Den militære troværdighed bestemmes af forsvarets reelle kampkraft, ikke af den postulerede. Forsvaret imod et isoleret fredstidsoverfald er indledningsvis et nationalt ansvar. NATO inddrages ikke automatisk. Danmarks totale afhængighed af allierede forstærkninger øger risikoen for, at de i givet fald ikke kommer, og indskrænker regeringens handlefrihed i uacceptabel grad. Danske militære "signalers" betydning for en afspænding er alene begrænset til den indsats, vi yder for at bevare stabilitet og balance i eget område.

4. kapitel: Truslen mod Danmark, overordnede aspekter Danmarks naboskab til supermagten Sovjet udgør i sig selv en permanent sikkerhedsrisiko - uafhængig af Sovjets aktuelle politik. Vor strategisk vigtige beliggenhed øger risikoen og skaber et geografiSk bestemt modsætningsforhold til Sovjet, der hidrører fra supermagternes uforandrede interessemodsætninger. SovjetiSke strategisk begrundede bestræbelser på at opnå maksimal indflydelse i vort område kan - hvis vi tilpasser os

efter den - gradvis underminere vor politiske handlefrihed og ophæve den beskyttelse, NATO yder os. Danske mUligheder for "krisestyring" overvurderes ofte. De begrænser sig i princippet til enten at give efter for pressioner eller demonstrere en klar vilje til at modsætte sig dem. En dansk minimums indsats på forsvarsområdet, der ignorerer den foreliggende militære trussel og i stedet afstemmes efter hensynet til at berolige befolkningen og bevare det formelle NATO-medlems skab , fører til et "kulisseforsvar". Det er i fredstid spild af penge - i krigstid af menneskeliv. Forebyggelse af militære aggressioner mod Danmark forudsætter en politisk erkendelse af truslen og en konsekvent holdning til den. Herunder, at den politiske ledelse tilvejebringer den "overhøjde" i forsvarsindsats, som vor udsatte beliggenhed gør nødvendig.

5. kapitel: Truslen mod Danmark, militære aspekter Blandt de tænkelige former for angreb på Danmark er et isoleret fredstidsoverfald og et generelt angreb på NATO de farligste trusler mod landets nationale eksistens. Et forsvar, der dimensioneres til at imødegå disse hovedtrusler, kan også imødegå mere begrænsede aggressioner. Warszawapagten råder over et fast sammentømret, grundigt uddannet og veludrustet militærapparat, udpræget offensivt orienteret og med få egentlige svagheder. Der er ingen konkrete tegn på doktrinændringer i reel, defensiv retning eller på en reduktion af de eliteenheder, der kan indsættes mod Danmark. Et.isoleret fredstidsoverfald på Danmark kart iværksættes helt uvarslet, med betydelige styrker og uden at inddrage andre NATO-lande. Lykkes overfaldet, vil NATO være ude af stand til at befri landet inden for en overskuelig tid.

Forud for et generelt angreb på Vesteuropa regnes normalt med et varsel på mindst 48 timer, men et mindre varsel kan ikke udelukkes. Tiden til militære forsvarsforberedelser, herunder mobilisering, sammendragning af styrker, udlægning af søminer m.v. vil dog være kortere, idet der forinden må træffes en række politiske beslutninger. I Enhedskommandoens område kan angret gennemføres med en stærk overvægt af enheder og offensive kampmidler til lands og til sØs og en moderat overvægt i luften, hvis allierede flyforstærkninger er tilgået.

6. kapitel: Forsvaret: Krav, behov og status Det danske forsvar må forventes at være en angriber talmæssigt underlegen. Heraf følger to krav: Dels, at underlegenheden begrænses mest muligt, dels at den kompenseres af hØj kvalitet. Mand for mand og enhed for enhed skal danske styrker være Warszawapagtens overlegne eller mindst jævnbyrdige. Danmark uddanner mindre end halvdelen af sit værnepligtige personel og afstår i praksis fra en effektiv integration af kvinder i forsvaret. Både styrkeforholdet og mobiliseringsstyrkernes kvalitet bliver derved ringere end nødvendigt. Den fulde værnepligt må genindføres. Forsvarets kvalitet påvirkes negativt af en række faktorer. Funktionsvilkårene i fredstid er præget af tanker om "forsvaret som arbejdsplads", ikke af dets ultimative opgave, der stiller forsvaret unikt i forhold til andre samfundsgrene. Uddannelsens utilstrækkelige længde og realisme gør det illusorisk at forvente jævnbyrdighed med Warszawapagtstyrker. Materielmæssigt domineres situationen af alvorlige efterslæb, især i hæren og søværnet, og af den stadige relative forringelse i forhold til Warszawapagten. Officerskadrerne er langt under det normerede.

Der er et påtrængende behov for ændrede funktionsvilkår, for en forlængelse af tjenestetiden, afhjælpning af materielefterslæbet inklusive ammunitionsmangler, samt en bedre officersrekruttering. Manglen på et egentligt beredskabsforsvar bevirker, at Danmark kan besættes på få timer. Manglerne i kvalitet og tildels også i antal enheder indebærer en alvorlig risiko for, at danske styrker ikke kan udfylde rollen i det integrerede NATO-forsvar. Som et afgørende vigtigt grundlag for overvejelserne må Regeringens forsvarskommission afkræve forsvarskommandoen en operativ vurdering af det nuværende danske forsvars evne til at imødegå et angreb. Den vedvarende minimumsindsats for forsvaret antyder, at man fra politisk hold stiller sig tilfreds med et kulisseforsvar. Alle kendsgerninger og skøn peger på, at forsvaret er utroværdigt i Sovjets øjne. Behovet for, at danske forsvarsdispositioner baseres på de aktuelle aggressionsmuligheder og ikke på formodede eller erklærede hensigter, understreges af de udenrigspolitiske realiteter. Det tager år at opbygge et effektivt forsvar. Det kan ikke improviseres, når en krise er indtruffet.

7. Kapitel: Forslag til en forsvarsreform Forsvarets krigsforebyggende formål fastholdes. Formuleringerne forenkles, og den centrale sammenhæng mellem forsvarets kampevne og dets forebyggelsesvirkning fremhæves. Der gennemføres fuld værnepligt for mænd og indføres en reel værnere t for kvinder. En revision af forsvarets funktionsvilkår skal definere de krav og normer samt tilvejebringe de arbejdsbetingelser, der må gælde, hvis forsvaret skal kunne løse sine krigsmæssige opgaver effektivt med færrest mulige tab.

11 Uddannelsestiden for værnepligtige ændres til 9-16 mdr., mønstringers omfang og hyppighed fastsættes således, at mobiliserede enheder kan være umiddelbart kampklare, og uddannelsesfaciliteter m.v. forbedres. Forsvarets struktur opbygges med et beredskabs forsvar , der omgående kan indsættes imod et overraskende overfald, og et mobiliseringsforsvar, der hurtigt skal kunne aktivere den samlede forsvarskapacitet. Organisatoriske og materielmæssige forbedringer skal dels skabe et gunstigere styrkeforhold, dels en rimelig kvalitativ jævnbyrdighed med WAPA. Uddannelses- og karrieresystemet for officerer ændres. Alle rationaliseringsforslag underkastes en konsekvensanalyse, der ikke blot skal omfatte økonomien, men også indflydelsen på forsvarets kvalitet generelt. De nødvendige omkostningsforøgelser indebærer hverken en oprustning eller et urimeligt bidrag til sikkerheden. Vor indsats vil fortsat ligge i underkanten af det gennemsnit, andre demokratiske lande anser for nødvendigt.

8. Kapitel: Efterskrift I bredere og mere populær form en beskrivelse af de holdninger hg synspunkter, Den alternative Forsvarskommission lægger til grund for det danske forsvars ordning.

1. Kapitel

REGERINGENS FORSVARSKOMMISSION

Indenrigspolitisk baggrund. Ved KVR-regeringsdannelsen i

juni 1988 tog Det radikale

Venstre initiativet til nedsættelse af en forsvarskommission. Konservative og Venstre tiltrådte ideen. De Radikales initiativ kan ikke tilskrives en forsvarspositiv indstilling. De to officielt forsvarspositive regeringspartnere har endvidere affundet sig med radikale og socialdemokratiske nedskæringskrav i de forudgående 5 år og dermed demonstreret, at det danske forsvar ikke er et forsvar værd. I hvert fald ikke, hvis det kunne gå ud over taburetterne. Alligevel kunne meningsforskelle om forsvaret blive en farlig anstødssten for samarbejdet i den nye regering.

Kom-

missionen ville udskyde problemerne, skaffe fred for en tid og måske også lægge låg over en for regeringen særdeles ubekvem forsvarsdebat ("ro, medens kommissionen sidder"). Dette skal sammenholdes med, at forsvaret rent faktisk kun har brug for kommissionen, hvis dens klare formål er en genopretning af den militære sikkerhed - hvilket ikke er tilfældet. Der foreligger allerede de nødvendige sikkerheds- og forsvarspolitiske analyser. De afventer kun en politisk stillingtagen, som nu forsinkes Yderligere. Motiverne bag kommissionens nedsættelse var med andre ord rent partitaktiske, d.v.s. i relation til forsvaret helt usaglige.

Forsvarskommissionen og offentligheden. Kommissionsformanden har udtalt, at "der er et enormt

behov for mere ro omkring forsvaret"'), uden i øvrigt at begrunde udtalelserne. At regeringen har et "enormt behov", er umiddelbart forståeligt, jf. pkt. l. Ønsket om mere ro har endog strakt sig så vidt, at statsministeren ikke omtalte forsvaret med et ord under en timelang tale til sit partis årsmøde i november 1988. Forsvaret selv har derimod et påtrængende behov for en debat, der kan give genlyd. En debat, der kan påvise de dybt alvorlige følger af mere end 20 års økonomisk udsultning og politisk ligegyldighed (jf. bilag 1). Og som kan erindre om vore allieredes stadigt skarpere kritik af dansk forsvarsindsats og deres stadigt svindende tillid til vor solidaritet og forsvarsvilje (jf. bilag 2). Den regeringsegoistiske interesse i at undgå debatten er også i klar modstrid med befolkningens og demokratiets interesse. Landets sikkerhed er en sag, som hver eneste borger bør tage stilling til - men vel at mærke på et klart og seriøst grundlag. Den bør ikke afgøres i dølgsmål af nogle få etablerede politikere og eksperter. For at åbne for debatten har vi udbedt os genparter af alle papirer, der udleveres til kommissionens medlemmer. Vi har fået afslag under henvisning til, at arbejdet er undtaget fra aktindsigt. Specielt omtales visse militære dokumenter, der skal beskyttes af hensyn til rigets sikkerhed (jf. bilag 3) •

Ret beset er dette et grotesk udslag af vort "demokratiske" system, som det praktiseres i dag: Man mener altså ikke at kunne betro danske borgere, hvad man betror et kommissionsmedlem, der har vedgået kontakter med det sovjetiske KGB. Afslaget bekræfter, at arbejdet skal finde sted for lukkede døre. Kommissionen afskærer bevidst sig selv fra impulser udefra og hindrer medier og befolkning i at følge og tage 1)

Interview i Frederiksborg Amtsavis 17/9 1988.

14 stilling til drøftelserne. Når betænkningen til sin tid foreligger, vil den forventeligt alene gennem sit omfang sætte en effektiv bom for en bredere debat. Og det må antages, at der i betænkningens forslag allerede er indbygget et antal politiske flertalsbeslutninger, der ikke vil stå til at ændre. En eventuel efterfølgende debat bliver en skindebat. Hvilket formodentlig netop er meningen.

Forsvarskommissionens opgaver (kommissoriet, jf. bilag 4). Mange af opgaverne er tvetydige og tågede. På afgørende

vigtige områder er de endog helt ufyldestgørende. At der er tale om betydningsfulde uklarheder og mangler, fremgår af de efterfølgende kommentarer. a. Kommissionen skal overveje, hvorvidt der bør foretages ændringer i forsvarets fremtidige målsætning. Hidtil har målsætningen primært været at forebygge et angreb. Man må nu spørge, om kommissionen skal "indsmugle" en afsvækkelse eller endog afskaffelse af forsvarets forebyggende rolle. På den anden side vil ændringer i målsætningen ud over det rent kosmetiske - og derfor ligegyldige - være uforenelige med forudsætningen om fortsat dansk NATO-medlemskab. Opgaven er således tvetydig. b. Kommissionens overvejelser skal ske bl.a. på grundlag af øst-vestlige bestræbelser på nedrustning og igangværende undersøgelser vedrørende A-våbenfrie zoner. En undersøgelsesgruppe skal beskrive og analysere mulige udviklingstendenser for herved at opstille forudsætninger for dansk forsvars udvikling. Dette kan kun have mening, hvis forsvaret fremover tænkes baseret på valget af en mUlig udenrigspolitisk udviklingstendens, hvis holdbarhed ingen kan have nogen viden om. Valget vil være ensbetydende med, at man fjerner forsvaret fra dets forbindelse med omverdenens militære realiteter og ophæver dets rolle som krigsforebyggende faktor. Opgaven er derfor irrelevant, med mindre forsvarets hidtidige målsætning afskaffes.

15 c. Kommissionen skal bl.a. vurdere fordelingen af forsvarsbudgettet mellem personel- og materiel udgifter og mellem værnene indbyrdes. En sådan fordeling vil altid give forskelligt resultat afhængig af budgettets størrelse. Kommissionsarbejdet er med andre ord begrænset til at finde sted inden for de nuværende økonomiske rammer, uanset om de måtte være tilstrækkelige til at opfylde målsætningen. Opgaven indeholder altså en "skjult" forudsætning, der på forhånd udelukker vurderinger af, om forsvarsbudgettet overhovedet står i et rimeligt forhold til målsætningen. d. Kommissionen skal overveje sammensætningen af forsvaret i fredsog krigstid. De indlysende betingelser for, at dette spørgsmål overhovedet kan overvejes seriøst er, at man analyserer den militære trussel imod Danmark, at man deraf udleder de

militære

krav, der må stilles til en imødegåelse af truslen, samt at man gør sig klart, hvorvidt det nuværende forsvar kan leve op til kravene. Disse opgaver er simpelt hen ikke nævnt i kommissoriet, hvilket nødvendigvis medfører, at overvejelserne om forsvarets sammensætning må ske på et helt igennem useriøst grundlag. e.

De i pkt. a.-d. påpegede forhold er hver for sig

alvorlige nok. Set i en sammenhæng kan de yderligere antyde, at de virkelige hensigter bag kommissionen er forberedelsen af det næste danske nedrustningsskridt. Og denne gang måske i form af en beskåret målsætning, der kan begrunde reduktionerne. Dårligt udformede opgaver kan ikke forventes at føre til brugbare resultater. Vi har derfor stillet forsvarsministeren en række spørgsmål om kommissoriet. Han har imidlertid afslået at besvare dem (jf. bilag 5). Begrundelsen for afslaget er indlysende uholdbar: Uanset, om der hersker politisk enighed om kommissoriet, er dets formulering stadig ministerens ansvar. Han må derfor også være den rette til at fjerne påviste uklarheder. Når han ikke

har ønsket det, bestyrker han yderligere mistankerne til kommissionens virkelige formål.

Forsvarskommissionens sammensætning. Medlemmerne omfatter dels særligt sagkyndige, dels re-

præsentanter for Folketingets politiske partier. Der er næppe grundlag for at anfægte de sagkyndige medlemmers kompetence som sådan. Det relativt store antal af udenrigspolitiske eksperter kan ganske vist begrundes i opgaverne. Men kun, hvis man for alvor vil lade formodede storpolitiske udviklingstendenser af helt usikker art bestemme forsvarets fremtidige ordning. De militært sagkyndige er alle - bortset fra en enkelt tilknyttet forsvarets øverste ledelse og dermed antageligvis også på linie med ledelsens policy: Stærke og sagligt velfunderede advarsler forud for en nedskæring, efterfulgt af en ufravigelig fastholdelse af troværdighedsdogmet, hver gang et nyt nedrustningsforlig var blevet en realitet. Dikteret gennem hele nedrustningsperioden af hensynet til forsvarets interne moral. Men det ufrivillige resultat har været en militærsaglig legitimering af nedskæringerne, en vildledning af befolkningen og en defensiv ledelsesholdning, domineret af devisen: "man kan ikke argumentere ud fra en afgrund af mangler". Disse pragmatiske bestræbelser på blot at bevare de tilbageværende og stadigt færre stumper må befrygtes at smitte af i kommissionsarbejdet, selvom behovet er det modsatte: En offensiv formulering af de krav, der må stilles til et tilstrækkeligt forsvar. De politiske repræsentanter sidder i kommissionen med et personligt ansvar for landets fremtidige sikkerhed. Accepterer de et politisk mandat, der er fastlåst af forudfattede partistandpunkter om økonomi eller modeprægede sikkerhedsideer, er det ensbetydende med ansvars flugt og samtidig et uovervindeligt handicap for arbejdets saglige resultat. Til dette moralske ansvar kommer yderligere en indlysende pligt til at sætte sig grundigt ind i forsvarets centrale problemer og bore i dem under arbejdet. Dette er af afgørende bet yd-

17 ning,

n~top

fordi kommissoriet som nĂŚvnt ikke i sig selv gi-

ver anledning hertil. Det forekommer mere end tvivlsomt, om medlemmerne har viljen til at leve op til ansvar og pligter som her formuleret.

2. Kapitel DEN ALTERNATIVE FORSVARSKOMMISSION

Hvorfor en alternativ forsvarskommission? Kort sagt: Fordi regeringskommissionen ikke skal beskæf-

tige sig med forsvarets grundlæggende problemer, men til gengæld med meget, der kun perifert har med sagen at gøre. Fordi dens arbejde foregår i dølgsmål. Og fordi dens saglighed og fordomsfrihed med rette kan drages i tvivl. Disse ankepunkter er påvist og underbygget i 1. kapitel. De betyder, at Danmarks fremtidige militære sikkerhed vil blive afgjort på usaglige og ufyldestgørende præmisser og uden at offentligheden får indblik i arbejdet, før det er for sent. Det kan hverken sikkerheden, offentligheden eller demokratiet være tjent med. Dermed er opstået et indlysende behov for, at befolkningen i alt fald på de væsentligere områder kan præsenteres for saglige, relevante og uafhængige modspil til regeringskommissionen. Det er dette behov, Den Alternative Forsvarskommission vil tilstræbe at udfylde.

"Kommissoriet.

Som en parallel til regerings kommissionen har vi formuleret vore selvvalgte opgaver i et "kommissorium" således: "Kommissionen skal overveje, hvorvidt der bør foretages ændringer i sammensætning m.v. af det danske forsvar i fredsog krigstid. Grundlaget for arbejdet er en i princippet uændret målsætning for forsvaret samt fortsat dansk medlemskab af NATO. Kommissionen skal vurdere de militære trusler, der kan rettes mod Danmark, samt de krav til det danske forsvar, som

19 truslen afføder, set i relation til planlagte allierede forstærkninger. Den skal endvidere vurdere, i hvilket omfang det nuværende danske forsvar kan leve op til kravene. Kommissionen fremsætter forslag til sådanne ændringer i forsvarets størrelse, struktur, kvalitet og beredskab, som vurderingerne måtte give anledning til."

Uddybende bemærkninger. Som det fremgår, har vi fastholdt ikke blot NATO-medlem-

skabet, men også den hidtidige målsætning. Sidstnævnte diskuteres nærmere i 3. kapitel. "Kommissoriet" udviser herudover to markante forskelle i forhold til regeringskommissionens. Den ene - og vigtigste - er, at arbejdet rettes direkte mod forsvarets centrale problemer. Da regeringskommissionen åbenbart ikke skal behandle de problemer, vil den være ude af stand til at sætte sit arbejde i et meningsfyldt perspektiv. Den anden forskel er, at vi med overlæg har afstået fra behandlingen af en række af regeringskommissionens opgaver. Som påvist er dens udenrigspolitisk orienterede opgaver irrelevante for et forsvar, der i overensstemmelse med sin defensive målsætning må tilrettelægges efter de militære realiteter. Byrdefordeling og infrastrukturprogrammer i NATO kan vurderes stort set uafhængigt af forsvarets ordning. Regeringskommissionens øvrige opgaver er for så vidt relevante, men af klart sekundær betydning. En dybtgående behandling fra vor side ville forudsætte en ekspertbistand, som vi ikke råder over, og som vi er forment adgang til. Hovedlinierne i den våbenteknologiske udvikling for de næste 10-15 år er dog tilstrækkeligt kendte. De vil blive inddraget i vore forslag - vel vidende, at detailkorrektioner eventuelt kan vise sig formålstjenlige. Vi vil endvidere påpege rationaliseringsforanstaltninger, der specielt kan bidrage til at styrke forsvarets reelle kampkraft.

20 4.

Arbejdsplan og metoder. Som alternativ forsvarskommissionen vil vi udgive en al-

ternativ betænkning. Den vil ikke blot indholdsmæssigt, men også redaktionelt adskille sig fra regeringskommissionens: I omfang, overskuelighed og problemformuleringer. Vi tilstræber kortfattethed, let tilgængelighed samt koncentration om det væsentlige under udeladelse af mindre væsentlige detaljer. Da Den Alternative Forsvarskommission - i modsætning til regerings kommissionen - er uafhængig af særlige interesser eller partipolitiske hensyn, kan dens betænkning også i langt højere grad afspejle det rent forsvarssaglige billede: Vore vurderinger og forslag vil alene bygge på, hvad der skønnes at tjene det fastlagte formål bedst muligt. Hensigten er at tilbyde offentligheden klar besked om, hvad et dansk forsvar drejer sig om. Samt at fremlægge et materiale, der til sin tid kan sammenlignes med og vurderes imod regeringskommissionens betænkning. Udsendelsen af en delbetænkning allerede nu skal samtidig tjene vort andet hovedmål: At holde forsvarsdebatten igang trods autoriteternes forsøg på at tie den ihjel. Hvis vi med vor underbyggede kritik kan medvirke til, at regeringskommissionens arbejde får et brugbart sigte, er meget nået.

3. Kapitel DET PRINCIPIELLE ARBEJDSGRUNDLAG

Indledning.

Kapitlet fastlægger og begrunder først og fremmest de faktorer, der efter vor opfattelse danner det uomgængelige grundlag for et realistisk arbejde i enhver dansk forsvarskommission. Det er dermed Den Alternative Forsvarskommissions grundlag og burde også være - men er kun i yderst begrænset omfang - regeringskommissionens. Endvidere har vi anset det for ønskeligt at kommentere nogle begreber og ideer, hvis introduktion i forsvarsdebatten har bragt forvirring om de elementer, Danmarks sikkerhed hviler på.

Storpolitiske aspekter. Konfliktfaren i vor verdensdel udspringer af de funda-

mentalt forskellige politiske, økonomiske og sociale samfundsforhold i øst og Vest og de deraf følgende, dybtgående interessemodsætninger mellem supermagterne. Oprustning og våbenarsenaler er symptomer på modsætningerne - ikke årsager til dem. Det forbedrede forhandlingsklima og våbenbegrænsningerne dæmper symptomerne, men de fjerner ikke modsætningerne og derfor heller ikke den egentlige konfliktfare. Udviklingen i Sovjet rummer i sig muligheder for på langt sigt at formindske modsætningerne. På kortere sigt må man imidlertid hæfte sig ved den betragtelige utilfredshed, som de foreløbig yderst forsigtige reformer allerede har bragt frem i lyset: Ikke blot med levestandarden, men i hØj grad også med national, religiøs og sproglig undertrykkelse. Tilsvarende tendenser spores i andre østeuropæiske lande. Problemerne er altovervejende interne følger af den gældende samfundsorden. Der ses derfor ikke at være belæg for

22 troen på, at internationale afspændingsresultater skulle få væsentlig indflydelse på deres løsning inden for overskuelig tid. Den aktuelle risiko vil være, at udviklingen løber ud af kontrol eller afføder drastiske ledelsesreaktioner. Det kan få uoverskuelige sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvorunder en klassisk, udadrettet afledningsmanøvre med meget kort varsel på ingen måde kan udelukkes. Især fordi Warszawapagtlandenes politiske systemer netop tillader pludselige kursskifter i den førte udenrigspolitik. Hvilket i sig selv også er en permanent sikkerhedsrisiko. Supermagtsmodsætningerne samt Warszawapagtlandenes systemindbyggede muligheder for overraskende handlinger skaber indiskutable og væsentlige usikkerhedselementer internationalt. Warszawapagtlandenes aktuelle interne situation forøger usikkerheden. Meget tyder derfor på, at Vesten under afspændingsoverfladen bevæger sig ind i en potentielt farlig periode med større risiko for konflikter. Usikkerheden forhindrer ikke fortsatte afspændingsbestræbelser på det politiske plan. Men den udgør en alvorlig advarsel imod, at NATO slækker på moderniseringen og ajourføringen i sine militære styrker, så længe Warszawapagten fortsat råder over en voldsom overlegenhed, og dens enheder stadig moderniseres intensivt. I et dansk forsvarsperspektiv er det særdeles vigtigt, at man ikke forveksler afspænding med en sikkerhed, der reelt ikke er til stede. Det danske forsvar må tilrettelægges ud fra de faktiske militære realiteter, og ikke ud fra forhåbninger om en fremtidig udenrigspolitisk udvikling, der er uforudsigelig og uoverskuelig. 3.

Forsvarets formål

(målsætningen).

Inden for rammen af NATO-medlemskabet ses der ingen brugbare alternativer til det hidtidige generelle formål, som det er fastsat af Folketinget: Forsvaret skal - i samarbejde med NATO - forebygge og om nødvendigt imødegå militære aggressioner mod Danmark (jf. bilag 6).

Det er et rent defensivt formål. Hen netop dets defensive karakter indebærer også nogle betydningsfulde konsekvenser: a. Da det primære er at forebygge et angreb, må forsvarsindsatsen også stå i et direkte forhold til de militære aggressionsmuligheder, der foreligger. Det er vor demonstrerede vilje og evne til at modstå et angreb, der skaber forebyggelsen. b. Hvis forsvaret har opnået den tilsigtede angrebs forebyggende effekt i en angribers øjne, har landet dermed også automatisk opnået evnen til at modstå politiske pressioner, der støttes af militære trusler. Hed valget af en defensiv forebyggelseskoncept har vi med andre ord accepteret, at forsvarets styrke så at sige må dikteres "udefra". Det er omverdenens vurdering, der afgør, om formålet opnås, og det er den militære trussels omfang og muligheder, der må være styrende for vore forsvarsdispositioner. Medens der herhjemme er en bred enighed om forsvarets formål, har man i stigende grad ignoreret formålets logiske konsekvenser.

Den militære trussel. Fastlæggelsen af et defensivt formål for forsvaret for-

udsætter en erkendelse af de militære aggressionsmuligheder mod Danmark. Hvis man af frygt for såkaldte "fjendebilleder" viger tilbage fra at definere trusselsbilledet, mister forsvarsdrøftelserne enhver mening. Det er en kendsgerning, at Warszawapagten opretholder en massiv koncentration af offensivt udrustede styrker med offensive doktriner i vort nærområde. Disse styrker udgør den eneste militære trussel imod Danmark. Ud fra et NATO-synspunkt vil de bebudede sovjetiske troppereduktioner være et positivt skridt imod en lidt mindre trykkende konventionel Warszawapagt-overmagt. Men de resterende styrker repræsenterer fortsat en særdeles alvorlig overmagt og trussel, specielt mod Danmark. Først når Warszawa-

pagten har afskaffet de udpræget offensive midler (herunder landgangs enheder og luftlandetropper) og har gjort alvor af den ofte proklamerede overgang til defensive doktriner i en vestlig forstand, kan der tales om, at truslen mod Danmark er reduceret. Indtil da må det danske forsvar dimensioneres til at imødegå et Warszawapagtangreb. Det er Warszawapagten, der skal overbevises om, at et angreb bliver for bekosteligt eller dets følger for uberegnelige. De senere årtiers udvikling har bragt en markant udbygning af Warszawapagtens militære angrebsmuligheder, sideløbende med markante nedskæringer i det danske forsvar (jf. bilag 1). Vore forsvarsdispositioner har dermed mistet forbindelsen med det officielt fastsatte formål.

Troværdighedsbegrebet. Ordet "troværdighed" benyttes ofte om forsvaret, men

sjældent i sin logiske sammenhæng med forsvarets formål. Da forsvaret skal forebygge et angreb, og da

Warszawa-

pagten er den eneste tænkelige angriber, jf. pkt. 4, må troværdigheden nødvendigvis afhænge af Warszawapagtens opfattelse. Falder den negativt ud, er den danske befolknings - og for så vidt også vore allieredes - mening uden praktisk betydning. I Warszawapagtens bedømmelse af vor troværdighed indgår der mange forskellige faktorer. Men de afgørende vil altid være opfattelsen af vor vilje og evne til at modsætte os en aggression. Både opinionsundersøgelser og tilslutningen til det danske hjemmeværn afspejler en betragtelig forsvarsvilje i befolkningen. Indtrykket afsvækkes til gengæld af lange tiders uklare politiske tilkendegivelser. Den danske "fodnoteæra" har sået tvivl om solidariteten med NATO. Men også forsvarsbudgettets størrelse betragtes i sig selv som en politisk indikator. Det danske budget har vedvarende ligget i underkanten af, hvad andre vestlige lande yder, og vil udefra blive udlagt som en svigtende politisk vilje til forsvar.

Danmarks faktiske evne til at modsætte sig aggressioner vil blive vurderet efter forsvarets kampkraft. d.v.s. dets størrelse. kvalitet. udholdenhed og beredskab. Den kan måles og vejes langt mere præcist end forsvarsviljen. Og Warszawapagten har med veludbyggede efterretningstjenester mUlighederne for en nøgtern vurdering. der er upåvirket af danske autoriteters officielle erklæringer. En postuleret troværdighed gør intet indtryk på Warszawapagten. Betingelserne for en militær troværdighed og forebyggelsesevne er derfor. at forsvaret besidder en reel kampkraft. ikke blot en postuleret.

Danmark og NATO. Fra en militær dansk synsvinkel er der nogle sider af

vore alliancerelationer. der især påkalder sig opmærksomhed. For det første følger det af Atlantpagtens sammensætning af suveræne nationer. at NATO-forsvaret ikke kan træde i kraft automatisk ved et isoleret angreb på et af landene. En række politiske og militære beslutninger må træffes. før der kan ydes støtte til det angrebne land. Denne proces tager en vis tid. og indtil da er forsvaret et rent nationalt ansvar. Afhængig af beliggenhed m.v. må de enkelte medlemslande derfor opretholde et beredskab overfor overraskende isolerede angreb. Det drejer sig her om at undgå militære tomrum. der kan friste til en lynbesættelse. som NATO vil være ude af stand til at gribe rettidigt ind i. Danmarks udsatte og strategisk vigtige beliggenhed stiller særlige krav til et sådant overfaldsberedskab. En anden side er NATO's forsvarsdoktrin - det fremskudte forsvar. En angriber skal standses tidligst mUligt og længst muligt fremme af NATO's integrerede forsvar. Doktrinen er primært udtryk for et politisk hensyn til

Forbundsrepublik-

ken, og er generelt set ikke den gunstigste militære løsning. Men for Danmark er doktrinen en uvurderlig fordel. både militært og politisk. Kampen kan optages uden for vort territorium. henholdsvis i Holsten og østersøen. og giver dermed

i,'

den' dybdeJi,imension' L forsVaret, :som ,Danmarks ringeseø-rre\lse ellers' umuliggør. :Samtidig' s.pares ,:be"folkningen indledn;in:gsvis for, ,egentlige kamphandlinger",på,d'ims-k 'Jord. -Et,"s:t,ærkt, dansK bidrag:ti'1'de:t ,\frems'kudte;:

integre~ede!

NATO-f'cr'sva'r, 'er, ,.derf:or, i:,'d:irekt:e: ,og' ",kl'ar'ove,rehs's'temmfflsi's'" med vore, 'Iiationa'le, int'eresser:.

',',

" ,c: ',,:

Forsvaret, og NATO er grundlæggende en hjælp til selVhjælp. Danmarks ensidige nedrustning har imidlertid gennem åre-

ne fremkaldt en efterhånden total afhængighed af forstærkninger. Jo mindre selvhjælp, vi præsterer, desl:o"vanskeligere og'C mere risikabel vil vore alliancepartnere se forsøg på at yde hjælpen;, 'Uanset erklæringer,: i ,fredstid ,vil deres 'beslutninger al tidhvi'le på den aktuelle situation. Vi 'kan- hverken, forlån"-' ge eller 'regne med, at: de på en forventet, fiasko ska'l ofre kostbare tropper; der 'også, er 'hårdt.tiltrængtandre' steder-,

Den ,voksende strøm af. ,',advarsler, til"'Danmark er -:et,-vid':;.-c:', ,. nesbyrdom, at vore :allierede rent faktisk,:'ser eri ,al'iror'liq:""\' ris,i-ko. (jf. bilag 2) . .-Afhængigheden .,af ,efors tærkningerne, har, endvidere:, de,h~ væ"-,'" sentl-i-ge ',ulempe , "at den voldsomt: indsnævrer,'deh:: d'an'Si!i:e,::regerings·:handlefrihed: For,udsætningen. for ,:'at for,stærkni'il:ge'rne';";' kan"nå her.til

rett,idigt,'d;v~s.;,før

et'angreb,

sæt~tes",;ind;"·'v.i:l'"

nemlig ,vær,e, ',at'regeriIigen:træffer' meget,:,tidl,ige'

be s'lil:ttlin-'-: i,' "

ger. I virkeligheden, så snartf:en krise: blot ',kan,' anes;:: i.: hb:t"'i;;''' sonten , "og :,f'lll2 'mari ved, ,com den:, udvikler'-' sig,:,; De;tte;;'eit<CiiQ-a'G:ceptabel t for en',:regering ::':-:og'cvil L'praks,i:s være:..- umlill"iJg,t:;':-'i'!å

',;~

den anden side kan en forsinket dansk rekvisition på fors tærkninger netop tvinge ·:NATO· ind i' de,', 'ovenf er' .nævniti"eE r.ics ikebetr~gtniIlger'~.':,:,c

,;;"j,'.-':!,:

':S'",'_'::':~'"

.' ,.'''.~ .'';

,-:rE"2-,'~,>

:Et':stærkere dansk '!,forsvar,: formindskere ,afhængiqrh~enc ~f:'''' fers; tærkI!inger". "Hvilket" båciei,: vil:' øge: I:han'cen'(,f.or,;', 'a ti"'·;for HV;' j"rci stær~ningerne 'virkelig~,tilgår .os',"

lefrihed;,

og' øg'e" re'ge.r:ing,ens":::ha:n<:l.-, ,,,,.:'

Forsvaret som afspændingspolitisk redskab? Der findes fortalere for et dansk forsvar, der primært

indrettes således, at vi undgår at provokere Sovjet. En udlØber heraf er tankerne om såkaldte "defensive strukturer", hvis ide er,

vi ikke skal kunne udgøre en offensiv trussel

mod Sovjet. Filosofien bag sådanne "omvendte provokations teorier" må være en forestilling om, at småstaten Danmark med sine interne militære dispositioner skulle kunne provokere eller true supermagten Sovjet. Det har også

~ret

fremme, at en genopretning af forsva-

ret vil være et forkert signal i afspændings tider , og at en ensidig dansk ned- eller omrustning kan tjene som et eksempel til efterfølgelse for andre lande. Fælles for de omtalte teorier er, at de afspejler en dansk selvovervurdering, der kan være farlig, fordi den er uden sammenhæng med vor reelle indflydelse på supermagternes interessemodsætninger eller intentioner i øvrigt. Teoriernes gennemførelse er hverken forenelig med NATO-medlemskabet eller med forsvarets hidtidige formål. Erfaringerne fra 20 års ensidig dansk nedrustning viser endvidere, at eksemplet ikke har haft den ringeste afsmittende virkning på omgivelserne. I stedet må vi gøre os klart, at danske militære "signaler" realistisk set kun indeholder et budskab, der vil interessere udlandet: Vor større eller mindre indsats for at bevare stabiliteten og balancen i vort eget område. En ensidig videreførelse af nedrustningen er derfor et negativt signal om ubalance, der kan forØge spændingerne i det nordiske område. Omvendt vil danske skridt til genopretning af forsvaret være et positivt bidrag til en bedre balance, der kan fremme den fortsatte afspænding.

4. Kapitel TRUSLEN MOD DANMARK OVERORDNEDE ASPEKTER

Indledning Ved "truslen mod Danmark" forstås i den her anvendte

sammenhæng alene de rent faktiske aggressionsmuligheder, der foreligger mod landet, og som kan bringes til udførelse eller understøttes af militære magtmidler. Sammenholder man mulighederne med de interesser i en aggression, der kan konstateres, opnås et nøgternt trusselsbillede. Hvilket er en uomgængelig forudsætning for rationelle, danske sikkerhedsdispositioner. Der tages derimod hverken stilling til evt. aggressionshensigter eller til sandsynligheden for, at sådanne hensigter realiseres. Når man ikke har adgang til de politiske ledelsescirkler, der skal træffe afgørelse om en aggression, vil vurderinger af denne art altid være spekulative. Det saglige og kvalificerede grundlag mangler, og risikoen for fejltagelser bliver uacceptabel høj, hvis sagen drejer sig om landets sikkerhed. De ydre betingelser, der influerer på Danmarks suverænitet og sikkerhed, omfatter både konstante og variable faktorer. Blandt de variable faktorer - d.v.s. de, der evt. i fremtiden kan ændre sig, men som aktuelt er gældende - skal fra 3. kapitel især fremhæves - at

~upermagternes

uforandrede interessemodsætninger og

WAPA-landenes politiske systemer i sig selv skaber en latent konfliktrisiko, samt - at risikoen trods det forbedrede forhandlingsklima endog er voksende p.g.a. den igangværende og uoverskuelige udvikling i Sovjet.

29 Idet det kan anses for givet, at Danmark vil blive involveret i eller endog forud for en storkonflikt, må konfliktrisikoen også tages alvorligt. Dette kapitel beskriver spektret af pOlitisk-militære trusler mod Danmark. Der lægges herunder især vægt på forhold, der direkte eller indirekte kan have relevans for forsvarets ordning.

Det permanente risikoelement Ingen lande - ej heller supermagterne - har absolut

handlefrihed i forhold til omverdenen. Det er et spørgsmål om grader. Men "den stærkeres ret" er en storpolitisk realitet, der stadig har gyldighed. Den udøves rent faktisk af større magter, når de føler vitale interesser gået for nær samt hvis de udenrigspolitisk kan opnå lette og billige fordele. Ud fra den synsvinkel vil naboskabet til en supermagt altid i sig selv udgøre en sikkerhedsrisiko for en lille nation. Udsving i supermagtens politik og signaler kan få risikoen til at fremstå mere eller mindre tydelig. Den vil ikke desto mindre altid være til stede. Danmark er en lille nation. Naboskabet til supermagten Sovjet er en konstant tilstedeværende sikkerhedsrisiko. Det gælder, hvad enten man fortolker Sovjets øjeblikkelige politik optimistisk eller forholder sig afventende. Hovedårsagen til, at vi alligevel har kunnet bevare en høj grad af suverænitet i forhold til Sovjet, er vort NATOmedlemsskab. Det har bidraget til en udenrigspolitisk handlefrihed, der langt overstiger, hvad vi tidligere har kendt. Så meget, at der herhjemme spores kraftige tendenser til at betragte den som en gratis selvfølge, til at overse dens forudsætninger og til at glemme naboskabets iboende risici. Handlefriheden og sikkerheden er imidlertid hverken naturgiven eller gratis. Den er afhængig af sammenholdet og so-

lidariteten i NATO. Dens økonomiske pris er opretholdelsen af et solidarisk, militært forsvar. Og politisk kræver sammenholdet, at man undgår offentligt at markere særstandpunkter i enkeltsager. Ved konsekvent at holde sig helheden for øje tjener det enkelte NATO-land samtidig sine egne, overordnede sikkerhedsinteresser. Det gælder i ganske særlig grad for små og udsatte nationer som Danmark.

Geografien - generelt "Danmark er et smukt land, men det ligger uforsigtigt"

(Soya) . Den "uforsigtige" beliggenhed hidrører fra vor placering hen over østersøens udløb og som en korsvej for forbindelserne i Nordeuropa, både øst-vest og nord-syd. Historisk har beliggenheden vist sig at være overordentlig farlig for vor suverænitet. Gennem århundreder har den tiltrukket sig aggressioner udefra og bragt ulykker til landet. I en lang periode op til 1945 var den officielle danske neutralitet reelt en slavisk afhængighed af Tyskland. ) ' Nutidens magtkonstellationer har på ingen måde formindsket risikoen. Ganske vist har medlemsskabet af NATO frigjort os for afhængigheden af den dominerende østersømagt. Men til gengæld ligger vi nu i en frontlinieposition, med Warszawapagt-lande få timers sejlads og få minutters flyvning fra vore kyster. Vi kan ikke ændre på geografien. Derimod kan vi til stadighed være opmærksomme på den risiko, der følger af vor nøgleposition i Nordeuropa.

Jf. eksempelvis de danske mine spærringer af bælterne i 1914, der skete efter tysk krav.

31 4.

Danmark som militærstrategisk objekt Supermagtsmodsætningerne dikterer modsat rettede strate-

giske interesser. For Danmark som NATO-medlem er det især relevant at identificere de interesser, Warszawapagten må knytte til beherskelsen af dansk område. De vigtigste er følgende: - man opnår fri passage gennem de danske stræder, d.v.s. uhindret adgang for den sovjetiske Atlanterhavsflåde til østersøens reparationsværfter; - fra luftbaser i Danmark kan man omgå det allierede luftforsvar i Centraleuropa, støtte kampen i Atlanterhavet og angribe England; - en invasionstrussel imod Sydnorge kan fremtvinge en svækkelse af forsvaret i Nordnorge; - Sveriges vestrettede søforbindelser kan afskæres, hvilket letter pressioner imod landet; - der etableres en fremskudt luft- og søsikring af Warszawapagtens østersøområde. Det fremgår heraf, at WAPA har meget betydelige militære interesser i at kontrollere vort territorium. Omvendt har NATO naturligvis stor interesse i at hindre WAPA i en udnyttelse af vort territorium. Hvilket efter omstændighederne kan ske gennem et forsvar af det, eller ved - primært fra luften - at holde de

WAPA-baser nede, der måtte blive eta-

bleret i Danmark. Interesserne er geografisk bestemte. De vil således være til stede, uanset hvilken sikkerhedspolitik (alliance/neutralitet) eller forsvarspolitik (stærkere/svagere forsvar), vi vælger. 2

)

Teorier om, at den sovjetiske "sikkerhedszone" omfatter hele Skandinavien, understreger risikoen for, at Danmark bliver angrebsmål, selv hvor Sovjet betragter sig som værende i en strategisk dedefensiv situation.

32 5.

"Trusselsskalaen" i brede træk. En direkte følge af vort territoriums geostrategiske be-

tydning er, at Danmark bliver et logisk mål for sovjetiske bestræbelser på at opnå indflydelse, dominans eller - ideelt - beherskelse af landet. Bestræbelserne vil muligvis af Sovjet blive betragtet som en forfølgelse af legitime supermagtsrettigheder. Men de er samtidig for Danmark en trussel mod suveræniteten og friheden. Vor selvstændighed undergraves i det omfang, Sovjet måtte have held med sine bestræbelser. Objektivt befinder vi os således i en geografisk betinget interessemodsætning til Sovjet, der er fremkaldt af forhold uden for dansk indflydelse. Det er denne modsætning, der i princippet skaber den konkrete trussel mod Danmark. Den ultimative trussel er et Warszawapagt-angreb på og erobring af landet. Hvorvidt angrebet bringes til udfØrelse, afhænger af et komplekst sæt af faktorer, inklusive vore egne sikkerhedsdispositioner. Det må herunder erindres, at jo dyrere et angreb kan forventes at blive i storpolitiske ulemper, i

tab eller i tid, desto mere tungtvejende grunde skal

der til for at udløse det. Truslen har imidlertid også andre facetter. F.eks. i form af stadige og næsten umærkelige tryk, der - hvis vi tilpasser os efter dem - med årene gradvis flytter vort udenrigspolitiske ståsted. Hver enkelt tilpasning virker ubetydelig, men summen af dem kan bibringe både vore allierede og Sovjet den opfattelse, at Danmark de facto accepterer at henhøre under sovjetisk interessesfære. Glidninger af den art kan ske uden at anfægte vort formelle NATO-medlemsskab. Reelt vil de derimod kunne medføre. at NATO afskriver Danmark som forsvarspartner og lægger sine planer i overensstemmelse dermed. Imellem yderpunkterne, der repræsenteres af det væbnede angreb og det umærkelige tryk. befinder sig de konkrete pressioner. mere eller mindre åbenlyst underbygget af militære

trusler eller direkte fremprovokeret af lokale militære konfrontationer. Dansk eftergivenhed over for de små tryk øger risikoen for forsøg på egentlige pressioner. Eftergivenhed over for pressionerne baner vejen for en fornyet total afhængighed af den dominerende østersømagt og dermed tabet af vor suverænitet. Danmarks strategiske interessemodsætning til Sovjet kan kun elimineres, hvis vi opgiver suveræniteten, og vil da blot blive erstattet af et modsætningsforhold til NATO. Derimod kan de mulige følger af interessemodsætningen - tryk, pressioner og evt. angreb - i væsentlig grad forebygges. Afgørende forudsætninger for en forebyggelse er imidlertid dels en politisk erkendelse af modsætningen, dels en politisk vilje til at hindre dens følger, først og fremmest gennem en demonstreret solidaritet med NATO og ved opretholdelse af et stærkt, dansk forsvar.

Krisestyring. Det antages i almindelighed herhjemme, at man med pas-

sende foranstaltninger kan "styre sig" ud af en krise. Opfattelsen har kun begrænset gyldighed og kan medvirke til et fortegnet billede af vore realistiske, sikkerhedspolitiske muligheder. Generelt kan det fastslås, at Danmark er uden indflydelse på en eskalerende supermagtSkrise. ~n

mere lokal krise i tilknytning til eller nær dansk

område kan enten opstå utilsigtet eller fremprovokeret efter en sovjetisk plan. Suverænitetskrænkelser og/eller aggressiv optræden til sØs og i luften vil være typiske militære anledninger til lokale kriser. Utilsigtede episoder af denne art vil normalt kunne afvikles uden optrapning, eftersom ingen af parterne da har haft interesse deri. Nogen egentlig krisestyring er der ikke behov for, bortset fra den faste markering af danske suveræ-

nitetsrettigheder, der i øvrigt er en af vore internationale forpligtelser. Egentlige, fremprovokerede kriser vil derimod altid have et bestemt formål og ledsages måske også af bestemte krav til Danmark. Men her er det klart, at det er den aggressive part, der "styrer" krisen, og at han forud må have besluttet, hvor langt han eventuelt vil gå for at gennemtvinge sine krav. Er han villig til om nødvendigt at udløse et angreb, vil danske foranstaltninger under krisen være uden virkning på hans beslutning som sådan, men kan væsentligt forbedre vore muligheder for at afvise et angreb. Ønsker han ikke krig, vil provokationerne standse, enten når formålet med dem er opnået, eller når han har erkendt, at det kun kan opnås gennem krig. En dansk "krisestyring" kan således i hovedsagen bestå i politisk accept af de sovjetiske krav, der måtte ledsage provokationerne, eller demonstration af ubetinget vilje til at modsætte sig kravene. En sådan demonstration kan militært underbygges af ordrer om forhøjet beredskab, delmobilisering og eventuel tilkaldelse af NATO's "brandkorps" (AMF). Som det fremgår, vil udviklingen af kriser, hvori Danmark involveres, grundlæggende være dikteret af modpartens hensigter. Ordet krisestyring er derfor vildledende for vore reelle muligheder: Vi kan ikke "styre os" uden om et forud besluttet angreb, og vore virkemidler iøvrigt er begrænsede til utvetydige signaler om - også med militære magtmidler at ville modsætte os provokationer og pressioner.

Truslen og forsvaret. Naboskabet og den eksisterende geostrategiske interesse-

modsætning til supermagten Sovjet er fundamentale faktorer i relation til Danmarks sikkerhed. I lyset heraf kan man teoretisk anlægge forskellige holdninger til et militært forsvar.

En er på forhånd at afskrive forsvaret som nyttesløst over for overmagten, at afruste og frivilligt give afkald på, hvad der rækker ud over en skinsuverænitet. Følgen vil være, at omverdenen betragter os som naturligt henhørende under sovjetisk interessesfære, og at vor politiske handlefrihed dikteres af hensynet til Sovjet. Det militære tomrum må forventes udfyldt af WAPA-tropper, måske allerede ved optakten til en krise, for at komme NATO i forkøbet. I en krig må landet som helhed påregnes inddraget i krigshandlingerne. En anden holdning er valget af et "kulisseforsvar". D.v.s. en minimumsindsats, hvorunder forsvarets styrke og de afsatte ressourcer afstemmes efter hensynet til at bevare vort formelle NATO-medlems skab og befolkningens tro på forsvarets tilstrækkelighed. Altså et forsvar, der i virkeligheden er lØsrevet fra forbindelsen med sit officielt fastsatte formål og den faktisk foreliggende trussel. Da omverdenen uundgåeligt vil registrere dette, er løsningens objektive ulemper de samme som nedrustningens. Blot med den forskel, at forsvaret i fredstid vil repræsentere et betragteligt ressourcespild, at befolkningen holdes i uvidenhed om den virkelige situation, og at en WAPA-besættelse kan medføre urimelige tab af menneskeliv, før kapitulationen er en kendsgerning. Endelig kan man bygge på den erkendelse. jvf. pkt. 5. at enhver aggression imod os vil hvile på en kØlig afvejning af forholdet mellem gevinst og omkostninger. Jo større omkostninger, aggressionen kan forventes at medføre, desto mere alvorlige grunde skal der til for at udløse den. Selv for en supermagt vil en isoleret overvindelse af et stærkt dansk forsvar indebære betydelige omkostninger. både i kamp- og tidstab, og i form af risiko for inddragelse af NATO. Under en storkonflikt mellem NATO og WAPA vil et stærkt dansk forsvar tillige forebygge, at vi som et svagt led automatisk ville tiltrække os forsøg på en hurtig nedkæmpelse. Af de skitserede modeller er afrustningen og et stærkt forsvar hver på sin måde konsekvente løsninger. Derimod må

"kulisse-forsvaret" karakteriseres som inkonsekvent i enhver henseende.

Militærpolitiske konklusioner. De overordnede trusselsaspekter og de i 3. kapitel an-

førte principielle forhold udgør tilsammen et grundlag for formulering af nogle generelle krav til rationelle, danske sikkerhedsdispositioner. Først og fremmest må den politiske ledelse - til stadighed erkende truslens egentlige karakter og dens sammenhæng med supermagternes interessemodsætninger; ikke blot i ord, men også gennem sine konkrete handlinger tilkendegive Danmarks utvetydige vilje til at modsætte sig aggressioner; - acceptere den politiske og økonomiske pris, der i alliancesammenhæng er betingelsen for øget sikkerhed og en høj grad af national handlefrihed; samt derfor også - tilvejebringe de ressourcer og funktionsmuligheder, der vil være nødvendige, for at det militære forsvar og øvrige dele af totalforsvaret - kan præstere en reel aggressionsforebyggelse. Svigter den pOlitiske ledelse på et eller flere af de nævnte områder, er det logiske alternativ en dansk afrustning. Afgørende forudsætning for opfyldelse af kravene vil i et demokrati som det danske være en løbende orientering af befolkningen om de realistiske behov i sikkerhedsspørgsmålet. D.v.s. en politisk indsats, der både kræver mod og vilje. Bortset fra en årrække efter befrielsen i 1945 synes denne forudsætning at have manglet herhjemme. Sammenhængen mellem sikkerheden og et stærkt, dansk forsvar er i det forudgående påpeget flere gange i

forskellige

sammenhænge. Den eksakte styrke er derimod ikke defineret, og en tilnærmelse hertil kan naturligvis først ske efter en klarlægning af den specifikke militære trussel, jvf. 5. kapitel. Visse væsentlige følgeslutninger kan dog allerede udledes. Det overordnede trusselsbillede viser Danmark som en lille nation i en udsat geografisk position og med strategiske interessemodsætninger til sin supermagtsnabo. Et relevant udgangspunkt kunne derfor være, at den maksimale forsvarsindsats skaber den maksimale angrebsforebyggelse. D.v.s. en effektiv udnyttelse af landets personelressourcer og prioritering af dets økonomiske midler til det stærkest mUlige totalforsvar. Sådanne absolutte krav modereres til en vis grad af den sikkerhed, der følger med vort NATO-medlemsskab. Men selv inden for alliancen må vor særligt udsatte situation foreskrive en forsvarsindsats med "overhøjde" - relativt højere, end hvad mindre udsatte lande yder. De dermed forbundne udgifter og byrder demonstrerer udadtil den politiske vilje til et forsvar af landet.

5. Kapitel TRUSLEN MOD DANMARK MILITÆRE ASPEKTER

Indledning

Det overordnede trusselsbillede, jf. 4. kapitel, fastlægger rammerne for Danmarks sikkerhedsdispositioner. I snævrere, militær forstand omfatter truslen mod Danmark de militære magtmidler, WAPA i givet fald kan bringe i anvendelse mod dansk område. Forsvarets formål er at forebygge, og om nødvendigt at afvise, et angreb. Det er derfor indlysende, at overvejelser om forsvarets ordning må tage udgangspunkt i, hvad der skal forebygges. En realistisk vurdering af de midler og muligheder, der står til rådighed for et WAPA-angreb på Danmark, er uomgængelig for sagligt funderede forestillinger om den styrke, det danske forsvar bør besidde. Dette kapitel beskriver den specifikke militære trussel mod Danmark.

Truslens elementer

Det mest iøjnefaldende trusselselement er antallet af enheder, en angriber kan indsætte imod landet. Tilvejebringelsen af et rimeligt nuanceret trusselsbillede kræver imidlertid, at truslens omfang sammenholdes både med enhedernes kvalitet og med de væsentligere former for angreb, der kan tænkes. De efterfølgende vurderinger centrerer sig naturligt om de nærmest liggende WAPA-styrker: de sovjetiske, polske og østtyske. Militære enheders kvalitet er summen af mange faktorer.

39 Blandt de vigtigste skal nævnes: Disciplin og moral'), taktisk og operativ føring og føringsdoktriner, uddannelse samt udrustning. De mulige former for angreb frembyder teoretisk et utal af varianter. Forsøg på at afdække angriberens formodede hensigter eller graden af sandsynlighed for den ene eller anden angrebsvariant vil altid være underkastet endog meget stor usikkerhed og kan derfor være et yderst farligt udgangspunkt for egne dispositioner. Væsentligt sikrere er det at identificere de hovedvarianter, der repræsenterer den farligste og mest umiddelbare trussel mod landets nationale eksistens. Dette kriterium fører til en vurdering af to hovedformer for et WAPA-angreb: - Et isoleret fredstidsoverfald mod (dele af) Danmark, samt - Et generelt angreb på NATO (der automatisk også inddrager Danmark). Tilrettelægges forsvaret m.h.p. at imødegå disse hovedmuligheder, vil det også kunne imødegå mere begrænsede aggressionsformer. Truslens omfang er til dels afhængig af den aktuelle angrebs form og vil derfor efterstående blive vurderet i sammenhæng hermed. Omfanget vil dog kun udgøre en beskeden del af de tre betragtede WAPA-landes samlede potentiel, idet hensynet til sikring eller operationer mod andre NATO-lande spiller ind. Efter sagens natur fører militære trusselsvurderinger sjældent til et indiskutabelt og entydigt resultat. Tilgængelige kendsgerninger kan imidlertid antyde klare tendenser i truslens karakter og dermed tilvejebringe et brugbart konklusionsgrundlag.

Kortfattet kan disciplin defineres som graden af lydighed overfor foresattes ordrer, moral som viljen/motivationen til at løse de pålagte opgaver.

Kvalitative vurderinger Disciplin og moral: WAPA's værnepligtige er underkastet

en formel disciplin, der langt overgår, hvad der kendes i Vesten. De modtager både før og under tjenesten en intensiv pOlitisk indoktrinering. Officerskadrerne tilhØrer systemets privilegerede elite, hovedparten er partimedlemmer, og mange ikke-sovjetiske officerer har fået en videregående skoling i Sovjet. Særlige politiske officerer danner et fintmasket kontrolnet langt ned i enhederne og kan derfor hurtigt gribe ind over for tegn på illoyalitet. Føring og føringsdoktriner: Offensiv, talmæssig overlegenhed og overraskelse tillægges overordentlig stor vægt på alle trin af organisationen. Dette har bl.a. givet sig udslag i opstilling af et stort antal panserenheder og et stærkt artilleri. Gennem de senere år tillige i udviklingen af såkaldte operative manøvregrupper og lUftlandestormbrigader, der beg~e

har angrebsopgaver dybt inde i modstanderens bagland. Der foreligger foreløbig ingen konkrete tegn på en æn-

dring af doktrinerne i mere defensiv

~~tning.

Af særlig interesse for Danmark er det

st~rkt

offensive

element i form af sovjetiske og polske marineinfanterienheder i østersøen, der består af elitesoldater og til stadighed moderniseres og udbygges. Betydelige WAPA-styrker, herunder de, der kan tænkes indsat imod Danmark, befinder sig i et konstant, højt beredskab, der tillader en overraskende indsats. En svaghed i

føringen på lavere niveau kan vise sig at

være den centralistiske styring af operationerne og den deraf følgende tilbageholdenhed i

initiativ.

Uddannelse: Indledende tjenestetid i Sovjet og Polen er 24-36 mdr., i DDR 18-36 mdr. En obligatorisk førmilitær uddannelse"), lang daglig tjeneste og få fridage muliggør et

Bl.a. indgår eksercits, geværbetjening og håndgranatkastning i den almindelige folkeskoleuddannelse.

41 solidt og grundfæstet uddannelsesresultat, der også kan nedsætte tidsbehovet for genoptræning efter en mObilisering. Mandskabet er vænnet til afsavn og nøjsomhed. Udrustning: Er i udstrakt grad standardiseret. Enkelhed og robusthed har i mange år været et kendetegn. Vestens tidligere teknologiske forspring er endvidere nu indhentet inden for mange kampafgørende våbensystemer, f.eks. fly og kampvogne. En omfattende udrustning med og træning i offensiv brug af kemiske kampmidler gør det sandsynligt, at disse midler vil blive brugt fra starten af et angreb - især mod lande, der ikke selv besidder dem. 31 Det sovjetiske tilsagn om tilintetgørelse af lagrene vil tage ca. 15 år at effektuere når og hvis det føres ud i livet. Moderniseringstempoet er overordentlig højt. Sovjet producerer f.eks. fortsat ca. 3000 kamvogne årligt, næsten svarende til Vesttysklands samlede bestand. Sammenfatning: WAPA råder over et fast sammentømret, grundigt uddannet og vel udrustet militærapparat, udpræget offensivt orienteret og med kun få egentlige svagheder. Der foreligger indtil videre ingen indikationer på, at truslen mod Danmark vil blive kvalitativt reduceret.

Det isolerede fredstidsoverfald Officielt betegnes et isoleret overfald på Danmark som

"mindre sandsynligt". Dette spørgsmål kommenteres særskilt i bilag 7. Den efterfølgende redegørelse beskæftiger sig udelukkende med de muligheder, der militært set foreligger, hvis WAPA beslutter et overfald.

Sovjet har således anvendt krigsgas både i Afghanistan og mod egen befolkning i foråret 1989 (Grusien) .

Alfa og omega for overfaldet er dets overraskende iværksættelse, hvilket i

øvrigt er i nøje overensstemmelse med et

af de vigtigste principper i WAPA's militære doktriner. Storpolitisk opnås overraskelsen bedst ved at man i en vis periode forud for overfalds tidspunktet har medvirket til afspænding og undgået kriser i øst-vest forholdet. Militært skal operationen kunne udløses uvarslet eller med et så minimalt varsel for Vesten, at NATO's reaktioner ikke kan nå at få praktisk indflydelse på gennemførelsen. NATO's overvågningsmidler vil normalt kunne erkende forberedelser i form af opmarch og sammendragning af styrker. De vil derimod ikke forud kunne varsle, hvis styrkerne indsættes i overfaldet direkte fra deres baser og garnisoner eller under forhold, der i øvrigt ikke vækker mistanke. På grund af det høje fredstidsberedskab, styrkernes fredsmæssige placering og det maritime øvelses- og aktivitetsmønster er dette fuldt ud muligt. Til rådighed for en sådan overfaldsoperation findes der: - specialuddannede, dansktalende overfaldsenheder (Spetsnaz), der er indsmuglet i Danmark forud for overfaldet. Kan indsættes helt uvarslet; - mindst 200 kampfly, op til 300 marinefly samt et stort antal transport- og kamphelikoptere. Varsel er begrænset til flyvetiden, der for kampflyene er få minutter; - civile Warszawapagt-skibe med tropper og materiel skjult om bord. Kan udnytte "normalbilledet" for gennemsejlinger eller anløb af danske havne, derfor meget kort varsel; - ca. en faldskærmsdivision med 7.500 mand og 300 pansrede køretøjer. Varsel er lig med flyvetiden, og indsatsen kan finde sted, så snart man har opnået luft overlegenhed over dansk område; - ca. 10.000 mand marineinfanteri med lette kampvogne og andre pansrede køretøjer, hvoraf halvdelen kan transporteres i en vending. Kan - under dække af en annonceret øvelse - pludseligt drejes af imod danske kyster.

Varslet herefter svarer til sejltiden og afhænger af landingsstedet. I hovedtræk kan overfaldsoperationen tænkes gennemført i 3 faser: - et indledende luftangreb. der primært skal lamme/øde lægge danske flyvepladser. luftværnsinstallationer m.V. for dermed hurtigst muligt at tilvejebringe luftherredømme. Hærenheder fra civile Warszawapagtskibe opretter brohoveder i et antal danske havne. Spetsnaz-styrker likviderer ledende danske politikere og militære topchefer for at lamme landets beslutningsprocesser samt udfører overfald og sabotage mod mål. der ikke angribes fra luften; - snarest efter tilkæmpelsen af luftherredømmet indledes 2. fase: landsætning af faldskærmstropper. marine infanteri og helikoptertransporterede hærenheder. I alt mellem 10.000 og 20.000 mand. - 3. fase består i tilførsel af besættelsestropper og tungt materiel. herunder luftværnsmissiler. varslingsmidler. eventuelt atommissiler samt sikkerhedspoliti til - i samarbejde med danske sympatisører - at udøve Kontrol med befolkningen. Operationen kan gennemføres uden at inddrage andre NATOlande i krigshandlingerne. Og da en militær indgriben fra NATO først kan ske efter regeringsbeslutninger. er alliancereaktioner på overfaldets første og afgørende faser udelukket. Sammenfatning: Overfaldets succes afhænger af. om man under udnyttelse af overraskelsesmomentet på få timer kan tilkæmpe sig luftherredømmet. opnå kontrol med nøgleområder. lamme danske beslutningsprocesser og - helst. men ikke nødvendigvis - fremtvinge en dansk kapitulation. Lykkes dette. bliver NATO stillet over for en fuldbyrdet kendsgerning. hvilket også nedsætter den politiske risiko. der er forbundet med operationen.

44 Det tilføjes, at NATO ikke inden for en overskuelig tid efter overfaldet vil have militære .midler og muligheder for atter at befri Danmark.

Det generelle angreb på NATO

Det forudsættes af NATO, at et sådant angreb kun kan finde sted efter varslingsgivende forberedelser i WAPA-landene. Der forventes et varsel på mindst 48 timer, og såkaldte "strategiske indikatorer" kan evt. forlænge varslet betydeligt. Den til rådighed værende varslings tid er imidlertid underkastet en betydelig usikkerhed, idet et angreb også kan tænkes udløst, før WAPA har tilendebragt alle sine forberedelser. Endvidere må det holdes for øje, at varslingstiden ikke kan udnyttes fuldt ud til militære forberedelser; den inkluderer også de nødvendige, forudgående politiske beslutninger af til dels vidtrækkende, samfundsindgribende art. Ideelt medfører varslet, at NATO-landene mobiliserer, at det integrerede NATO-forsvar træder i kraft, og at styrkerne opmarcherer i henhold til forsvarsplanerne. For Danmarks vedkommende indebærer det bl.a., at Jyske Division forlægges til Holsten, og at der udlægges miner.i danske farvande. Hvorvidt allierede forstærkninger er nået hertil før angrebet, afhænger af dets iværksættelsestidspunkt. De første allierede flyforstærkninger påregnes at kunne tilgå ca. 48 timer efter en politisk beslutning. Hærenheder af brigadestørrelse tidligst i løbet af ca. en uge og yderligere hærforstærkninger først væsentligt senere. Der er ikke planlagt flådeforstærkninger til østersøområdet. Angrebets tyngde forventes rettet imod Centraleuropa, men ledsaget af operationer mod NATO's flanker, herunder også Danmark. Det vil - hvis varslet udnyttes beslutsomt - ramme det integrerede, fremskudte NATO-forsvar, der er etableret efter mobilisering.

I Holsten kan hæroperationerne tage form af gennembrudsforsøg mod de dansk-tyske hærstyrker. Styrkeforholdet som helhed er groft set 1:2 i WAPA's favØr, hvilket indebærer, at der i de valgte angrebsområder kan opnås 3-4-dobbelt overlelegenhed uden risikable blottelser andetsteds. Under påfølgende operationer i Holsten kan WAPA indsætte friske divisioner af stort set samme omfang som 1. angrebsbølge, medens NATO-styrkerne - ud over evt. en britisk forstærkningsbrigade - må fortsætte kampen alene i et længere tidsrum. Operationerne kan have retning imod ryggen af de NATO-styrker, der kæmper syd herfor og/eller mod Jylland til afskæring af.forstærkninger, erobring af de derværende flyvepladser og etablering af lufttrusler derfra. Samtidig indledes kampen om søherredømmet i østersøen imod de dansk-tyske flådestyrker. Warszawapagtens maritime overvægt må forventes i løbet af nogen tid at føre til en nedslidning af NATO's flådestyrker eller en tilbagetrængning af overfladefartøjerne. Efter fornødne minestrygninger er dermed tilvejebragt betingelserne for luft- og søbårne invasioner, enten imod flanken af NATO-styrkerne i Holsten eller imod den sjællandske ø-gruppe og eventuelt Fyn. Herfra kan operationerne videreføres imod Jylland. Ved en invasion mod Sjælland vil styrkeforholdet være til forsvarets fordel under amfibie- og lUftlandsætningsstyrkernes indledende brohoveddannelser, men det vil blive søgt udlignet gennem en voldsom støtte fra luften og søen. Efter tilførsel af egentlige hærs tyrker i brohovederne må der påregnes et styrkeforhold som i Holsten. I og omkring dansk område vil der foregå en intens flyindsats m.h.p. at etablere luftherredømmet og yde effektiv støtte til land- og søoperationer. Overflyvning af kampfly med mål i Centraleuropa, England, Sydnorge og Atlanterhavet kan forventes. Sammenfatning: Det beskrevne angreb udgør en stærk overvægt i

enheder og offensive kampmidler, både i Holsten og i

østersøen, og en moderat overvægt i luften, hvis allierede

flyforstærkninger når rettidigt hertil. Luft- og søbårne operationer mod øerne kan, bortset fra den første fase, stort set gennemføres med en tilsvarende overvægt, men må forventes iværksat noget senere, med mindre angrebet indledes, før planlagte søminefelter er udlagt.

6. Kapitel FORSVARET: KRAV, BEHOV OG STATUS

Indledning Erfaringsmæssigt kan forskellige - og ikke altid lige

logiske - præmisser blive lagt til grund for oplæg til en dansk forsvarsordning. F.eks. kan det være underforstået, at forsvarets aktuelle styrke tilfældigvis svarer præcis til behovet - uden i øvrigt at underkaste spørgsmålet en kritisk analyse i forhold til formålet. Man kan også helt undlade at definere formålet eller med en uklar formulering holde det åbent for fortolkninger, hvilket giver en optimal indenrigspolitisk handlefrihed, men udelukker rationelle overvejelser. Endelig kan man fastlægge en økonomisk ramme, finde ud af, hvad der kan fås for pengene og - måske - tilpasse formålet derefter. Rammens størrelse udtrykker graden af politisk vilje til et forsvar men ikke nødvendigvis, hvad forsvaret har behov for og ej heller, hvad landet har råd til, hvilket alene er et prioriteringsspørgsmål. De nævnte præmisser er alle mere eller mindre bestemt af indenrigspolitiske hensyn. De er til gengæld uden sammenhæng med de ydre faktorer, der skulle begrunde eksistensen af et dansk forsvar. Alligevel genfindes træk af præmisserne i en lang række danske forsvarsordninger, også den seneste. Kommissoriet for regeringens forsvarskommission tyder stærkt på, at de også vil optræde i dens beretning. I modsætning hertil fastholder Den alternative Forsvarskommission forsvarets aggressionsforebyggende formål. Den logiske og forsvarssaglige fremgangsmåde for et kommissionsararbejde vil derefter være en beskrivelse af truslen mod Danmark, en identifikation af de krav, forsvaret skal kunne opfylde samt af de behov, der kan udledes heraf, og sluttelig en statusopgørelse over forsvarets aktuelle situation i for-

hold til de udledte behov. Derved tilvejebringer man det nødvendige grundlag for sagligt underbyggede forslag til ændringer. Det kan næppe tilvejebringes på anden måde.Forsvarets forebyggelseseffekt er uløseligt forbundet med dets reelle kampevne. Det er derfor kampevnen, der i det følgende danner udgangspunkt for vurderingerne af krav, behov og status. Det ligger uden for rammerne for denne betænkning at behandle totalforsvaret i almindelighed. l

)

For fUldstændighe-

dens skyld understreges det dog, at landets samlede forebyggelsesevne også afhænger af de øvrige totalforsvarsgrenes troværdighed.

Generelle kvalitetskrav Det danske forsvars situation over for en angriber vil

normalt være den talmæssigt underlegnes - også efter tilgang af allierede forstærkninger. Et forhold, der taler for målrettede bestræbelser på at begrænse underlegenheden til, hvad befolkningstallet nu engang tilsiger. Den talmæssige underlegenhed behøver dog ikke i sig selv at være afgørende. Dels tillader en defensiv kamp en vis økonomi med kræfterne. Dels viser historiske erfaringer, at en udligning ofte er mUlig gennem højere kvalitet, især inden for moral og disciplin, taktisk og operativ føring, uddannelse og udrustning. Danske styrkers kvalitet skal vurderes i forhold til WAPA's, der - som tidligere anført - kan karakteriseres som fast sammentømrede, grundigt uddannede og vel udrustede. Og kravene må da være, at de mand for mand og enhed for enhed er overlegne, eller som minimum jævnbyrdige med WAPA. 1)

Totalforsvaret omfatter det militære forsvar, politiet, civilforsvaret og det civile beredskab.

Kravene er på ingen måde uopfyldelige. Men de er tilstrækkeligt store til, at de konstant må tjene som ledetråd for både politiske og militære dispositioner. En seriøs og realistisk indstilling til forsvarets ultimative opgave, at kunne kæmpe effektivt, er bydende nødvendig. Herunder hører, at dets funktionsvilkår i fredstid først og fremmest rettes imod dette behov, og at andre hensyn underordnes behovet. Dette er den grundlæggende forudsætning for at opnå kvalitet i forsvaret. Status: Af de enkelte, kvalitative faktorer vil uddannelsen og udrustningen blive omtalt særskilt i de efterfølgende punkter 3 og 4. Selv med det seneste forsvarsforligs forbedringer på dette felt indkaldes og uddannes kun ca. halvdelen af landets våbenføre mænd og ingen kvinder. Styrkeforholdet bliver

såle~

des langt ringere, end landets begrænsede størrelse dikterer. Endvidere bliver også mobiliseringsenhedernes kvalitet forringet p.g.a. en unødig høj gennemsnitsalder og en uønskelig lang afstand til den første uddannelse. Moralen og disciplinen er vanskeligt målelige begreber, enhedernes føring til en vis grad også. Der kan muligvis være belæg for forventninger om, at danske styrker her vil kunne hæve sig over WAPA's standard. Moralen styrkes ofte i et forsvar af eget land, og den danske føringsuddannelse har i alt fald tidligere vist sig fuldt på højde med andre landes, medens WAPA netop på dette område synes at have svagheder. Forhold, der kan virke modsat, er imidlertid forsvarets funktionsvilkår, der er domineret af ideer om "forsvaret som arbejdsplads", ensidigt fredsorienterede og stærkt bureaukratisk belastede. Eksempelvis: komplicerede løn- og afspadseringsordninger, begrænsninger i den daglige arbejdstid, afvikling af

civil~ndervisning,

sanktionsregler og den centra-

liserede og formaliserede samarbejdsordning. Dermed afledes opmærksomheden fra det centrale, at kunne løse pålagte kampopgaver med livet som indsats, og forståelsen svækkes for de

specifikke normer og holdninger, der er uundværlige for et militært systems funktionsevne i en krig.') De gældende tjenestebestemmelser m.v. må således nærmest siges at modvirke realistiske forberedelser til krigens vilkår.

Uddannelsen WAPA's normale værnepligtstid er 18-36 mdr. Hertil skal

lægges bonusvirkningen af en obligatorisk, førmilitær uddannelse. Kravet til det danske forsvar må være, at den enkelte og enhederne kan løse pålagte opgaver mindst lige så hurtigt og sikkert som WAPA og med færrest mulige kamptab. Kravet skal kunne opfyldes under de uhyre belastninger, en moderne krig medfører. Forsvarets behov er rammer og arbejdsbetingelser, der muliggør en målrettet, intensiv og realistisk uddannelse. De normer og forestillinger, der hersker i det danske samfund i øvrigt, slår ikke til overfor de opstillede krav. Uddannelsen må i overvejende grad tilrettelægges således, at delmålene bestemmer arbejdstidens længde, at økonomiske hensyn ikke begrænser de midler og metoder, der fremmer det bedst mulige ')

Formanden for hærens konstabel- og korporals forbund, Svend-Erik Larsen, på forbundets kongres d. 22.10.84: 22.10.1984: "Vi mener ikke, at det er et samfund, man ubetinget skal forsvare. Derimod er vi klar til at forsvare samfundet, når menneskene har det godt". At han og (måske) hans medlemmer som professionelle soldater gør lydighedspligten betinget af et personligt skøn, er et eklatant vidnesbyrd om helt uholdbare hOldninger. At udtalsen ikke medførte drastiske sanktioner fra forsvarsministerens side, er et udtryk for manglen på seriøs og realistisk politisk forståelse for forsvarets behov.

51 resultat, og at der kan ske en systematisk tilvænning til kampmiljøet. 3

Af flere årsager behøver den danske tjenestetid dog næppe i almindelighed at svare til WAPA's. Under forudsætning af, at de oven for nævnte behov er opfyldt, skønnes en differentieret værnepligtstid på op til ca. 16 mdr. at være tilstrækkelig. Visse specialenheder og -funktioner må dog bemandes med stampersonel. Status (jf. bilag l, pkt. 2a. og d.): Den hidtidige danske uddannelsestid på 9-12 mdr. ligger væsentligt under WAPA's og tillige under det skønnede behov. 4

De foran omtalte funktionsvilkår har endvidere en direkte negativ indflydelse på uddannelsesbetingelserne. Både tjenestebestemmelser og økonomiske hensyn begrænser kraftigt mulighederne for en realistisk uddannelse, en effektiv udnyttelse af den korte tjenestetid og en egentlig tilvænning til kampmiljøet. Som det fremgår, er forsvarets behov endog meget langt fra at være opfyldt. Den nuværende uddannelse må på væsentlige områder betegnes som for kort, for fredtidsorienteret og for urealistisk. Konsekvenserne i en evt. krig vil med stor sandsynlighed være, at enhederne får særdeles vanskeligt ved at løse deres opgaver, og at de vil lide urimeligt store og unødvendige tab.

Kampmiljøet vil-med visse udsving efter enhedstypevære præget af livsfare, fysiske anstrengelser, usikkerhed, voldsomme syns- og høreindtryk samt søvnmangel, sult, kulde og væde. I et højtudviklet samfund er vilkårene totalt fremmede. En tilvænning under fredsuddannelsen er derfor ubetinget påkrævet, hvis enhederne skal bevare kampevnen efter det første møde med krigens virkelighed.

Efter forsvarsforliget af 1989 er uddannelsestiden endda til dels nedskåret yderligere. Bortset fra Livgarden og hesteeskorten nu 4-11 mdr.

Udrustning WAPA's materiel er robust, velfungerende og - især for

kampafgørende våbensystemer - efterhånden fuldt på højde med Vestens. En materielmæssig ligestilling af danske styrker med WAPA kræver, at forsvaret til stadighed er på forkant med våbenudviklingen. Behovet er en løbende og rettidig udskiftning eller modernisering, der ud fra en gennemsnitsbetragtning som minimum sikrer jævnbyrdighed. Behovet omfatter også mobiliseringsenhederne, idet de må påregnes at skulle møde 1. linie WAPA-styrker. Status (jf. bilag l, pkt. 2.b og cl; I alle tre værn findes der visse nye og effektive våbensystemer. For flyvevåbnets vedkommende er dette endnu tilfældet i overvejende grad. Ikke desto mindre har materielanskaffelser til især hæren og søværnet gennem en længere årrække fundet sted under stadige forsinkelser, primært af økonomiske grunde. Materielefterslæbet bevirker, at begge værn i givet fald må løse deres opgaver med kampmidler, der på vigtige områder ligger under WAPA's standard, eller som er indført i for små mængder. Da WAPA's mOderniseringstempo er langt højere end det nuværende danske, sker der en fortsat relativ forringelse af materielsituationen.') Forsvaret er ikke på forkant med udviklingen, men hinker konstant efter den. Dele af krigsammunitionen er umoderne, generelt er lagrene langt under NATO's normer, og adskillige vitale katego'l

Jf. den ved forsvarsforliget i marts 1989 vedtagne kampvognsmodernisering. Isoleret betragtet en væsentlig effektivitetsforøgelse, når den er afsluttet i 1994. Men allerede fra slutningen af 70'erne blev de nyeste WAPA-kampvogne udrustet med nye former for panser. Da de danske moderniseringer ikke omfatter pansringen, vil vi til sin tid være ca. 15 år bagud for WAPA på dette område.

53 rier forslår kun til få dages kamp, hvilket alvorligt anfægter udholdenheden.

Tværgående kvalitetsbetragtninger De omtalte kvalitative faktorer indvirker i vidt omfang

på hinanden. Moralen styrkes af den selvrespekt, der følger med opnåelsen af et højt uddannelsesstade og af den tillid til systemet, der kan skabes gennem en vel tilrettelagt og intensiv uddannelse, dygtig taktisk og operativ føring samt moderne og funktionsdueligt materiel. Omvendt tillader en hØj moral, kombineret med en god uddannelse, at enheden kan indsættes i vanskeligere og mere belastende opgaver. Den optimale udnyttelse af materiellet under kamp, også hvor det ikke er af nyeste model, afhænger ligeledes af uddannelsen. Denne "interaktion" bevirker, at der kun vanskeligt kan tillægges den enkelte kvalitetsfaktor en bestemt værdi i forhold til de øvrige. Det skal dog påpeges, at moralen - der af mange krigsererfarne officerer anses for det afgørende grundlag - også påvirkes kraftigt af forhold uden for det militære system. I et fortrinsvis værnepligtsbaseret forsvar vil moralen være yderst følsom over for samfundets holdning til og opbakning af det.

Krav i relation til WAPA's angrebsmuligheder I 5. kapitel er beskrevet to hovedformer for et WAPA-

angreb på Danmark: Det isolerede fredstidsoverfald og det generelle angreb på NATO. Krav, behov og status med hensyn til deres imødegåelse vurderes i hhv. pkt. 7 og 8. De kvali-

54 tative konklusioner, der er udledt i det forudgående, medinddrages i vurderingerne. Forinden skal det atter påpeges - at netop de to valgte angrebs former repræsenterer de alvorligste, umiddelbare trusler mod Danmarks nationale eksistens, samt - at et forsvar, der kan imødegå disse trusler, også uden vanskeligheder vil kunne imødegå andre angrebseller pressionsvarianter. Forsvarets større eller mindre evne til at imødegå angrebene er derfor en målestok for dets forebyggelseseffekt, og dermed dets troværdighed.

Det isolerede fredstidsoverfald (jf. 5. kap., pkt. 4) En klar forudsætning for iværksættelsen af overfaldet

vil for WAPA være, at man v.h.a. overraskelse hurtigt opnår luftherredømme og kontrol med nøgleområder på dansk territorium. Organiseret dansk modstand skal kunne knuses på få timer. Som tidligere påvist vil WAPA altid kunne angribe overraskende. Det drejer sig derfor om at sandsynliggøre for WAPA, at overraskelsen ikke fører til det ønskede hurtige resultat. D.v.s. at kampen skal kunne trækkes i langdrag. Efter overfalds operationens karakter er der især behov for: - Et luftværn med "minutberedskab", der omgående kan bekæmpe de indledende luftangreb, og som er stærkt nok til at hindre WAPA i en hurtig erobring af luftherredømmet og snarlige luftlandsætninger. - en særlig beskyttelse, herunder specialuddannede sikringsenheder, af især luftværnsinstallationer mod uvarslede Spetsnaz-overfald eller sabotage.

55 - styrker af hæren. der med få timers varsel kan imødegå troppe landsætninger fra civile WAPA-skibe og (senere) amfibie- og luftlandsætninger. Det skitserede "beredskabsforsvar" vil. sammen med hjemmeværnet. gøre en hurtig gennemførelse af overfaldet yderst tvivlsom og dermed fjerne en afgørende forudsætning for dets iværksættelse. Dets tilstedeværelse yder samtidig et effektivt rygstød for den danske regering i tilfælde af kortfristede. ultimative pressioner eller kapitulationskrav. Status: Forsvarets nuværende mUligheder for omgående indgriben imod et overraskende overfald indskrænker sig til en vis del af flyvevåbnets luftværnsmissilenheder samt hjemmeværnet. o , Alle øvrige forsvarsdispositioner bygger på. at et passende varsel giver tid til forhøjelse af beredskabet og forberedelser i øvrigt. Da et sådant varsel netop ikke kan forventes ved et isoleret overfald. er de i denne sammenhæng uden betydning. Følgen er. at landet ligger åbent for et overfald. der kan iværksættes når som helst. også i dybeste fred. og som kan gennemføres på få timer uden indgriben fra NATO. Følgen er også. at der hos WAPA skabes en berettiget formodning om. at den danske regering kan tvinges til kapitulation blot ved trusler om et overfald. 8.

Det generelle angreb på NATO (jf. 5. kap .• pkt. 5) WAPA's stærke overlegenhed i konventionelle styrker kan

ikke udlignes gennem tilgang af forstærkninger - ej heller inden for Enhedskommandoens område.

Nogle få kampskibe og -fly holdes konstant rede til afvisning af suverænitetskrænkelser. men er uden effektiv virkning ved et egentligt overfald. Tilsvarende gælder hjemmeværnet. der hverken har midler til eller mUligheder for en selvstændig kampindsats uden de øvrige værns medvirken.

56 Såfremt en længere krise har dannet optakten til et angreb, vil gradvise forsvarsforanstaltninger i

takt med udvik-

lingen formentlig være truffet. Da der imidlertid ikke foreligger nogen form for garanti for en forudgående krise, må den militære planlægning basere sig på det varsel forud for et angreb, som NATO med rimelig sikkerhed påregnes at fremskaffe gennem efterretningstjenesterne, herunder overvågningsmidler. Kravet til det danske forsvar er dermed, at mobil iserings forsvaret kan aktiveres og være på plads inden for 48 timer. Heraf kan udledes nogle vigtige behov: For det første hurtige pOlitiske beslutninger. Hver time, der bruges i den politiske beslutningsproces, kan senere komme til at mangle i vitale militære forberedelser - både internt og m.h.t. forstærkningers ankomst. For det andet, at mobiliseringen kan ske hurtigt og gnidningsløst. Grundig indøvelse af procedurerne med alle involverede enheder og sikring mod sabotage og Spetsnaz-overfald er nødvendig. For det tredje, at mobiliseringsenhederne straks kan optage en kamp. De må derfor være bibragt stor sikkerhed og rutine under den første uddannelse, de må ikke have den på for stor afstand, og standarden må være vedligeholdt gennem jævnlige mønstringer. Det er af særlig vigtighed at tilgodese disse behov, fordi allierede forstærkninger ikke kan tilgå inden for de 48 timer. NATO-forsvarets vilkår inden for Enhedskommandoen er i brede træk følgende: I Holsten skal danske og vesttyske hærenheder, evt. forstærket med mindre allierede enheder, i første omgang standse massive, pansrede gennembrudsforsøg, støttet af voldsom artilleri- og luftindsats. Sammenholdt med WAPA's muligheder for afløsning af angrebs enhederne , stiller dette overordentlig store krav til forsvarets forberedelser, kvalitet og udholdenhed og sætter en nedre grænse for enhedernes antal. In-

den for minimumsvarslet på 48 timer vil der - ud over mobilisering og forskydning - ikke også være tid til forberedelser af forsvarskampen (gravearbejder, mineudlægninger m.v.), hvilket understreger behovet for enhedernes høje kvalitet. Det fremskudte forsvar i østersøen skal opretholdes længst muligt af søværnet i samarbejde med den vesttyske marine og støttet af kampfly og minefelter. Da mineoperationer er tidskrævende, vil en udlægning i fredstid af kontrollerede minefelter være stærkt ønskelig. I selve kampen er især motormissilbåde og ubåde velegnede. Ubådene kan også efter en tilbagetrængning af overfladefartøjerne vanskeliggøre minestrygninger og påføre tilsejlende landgangsenheder tab og er således af stor værdi for invasionsforsvaret. Øernes landforsvar må - da tyngden lægges i Holsten påregnes ført uden allierede forstærkninger. Det fremskudte, maritime forsvar kan give en tidsfrist til de nødvendige og omfattende forberedelser. Forsvarets succes beror indledningsvis på, at de af luft- og sølandsætninger etablerede brohoveder nedkæmpes eller indsnævres radikalt, før større hærstyrker kan tilføres. Der er derfor ikke blot behov for mere stedbundne enheder til forsvar af vitale områder, men også for en stærk modangrebskapacitet, der skal kunne indsættes under fjendtlig luftoverlegenhed. Danske og allierede fly skal som minimum i perioder kunne tilkæmpe sig luftoverlegenhed og støtte de andre værns kamp. Missilluftværnet må være af en sådan styrke, at det både kan sikre flyvestationerne og ankomsten af allierede forstærkninger efter udløsning af et angreb, og tillige længst muligt kan vanskeliggøre WAPA's luftoperationer over dansk område. Status: Rammerne for en dansk mobilisering inden for varslingstiden er stort set til stede - dog afhængig af de politiske beslutningers hurtighed. Mobiliseringsenhedernes umiddelbare kampværdi er derimod yderst tvivlsom. Den korte uddannelse giver begrænset rutine og sikkerhed, gennemsnitsalderen er uønskelig høj, og mØn-

stringsfrekvensen for lav - trods de seneste års bestræbelser på en forbedring. Det danske bidrag til NATO-forsvaret af Holsten er - i mOdsætning til det vesttyske - i underkanten m.h.t. størrelse og udholdenhed og endog stærkt i underkanten m.h.t. kvaliteten,

jf. pkt. 3 og 4. Ud over den utilstrækkelige uddannelse

bemærkes især den fortsatte mangel på effektivt nærluftværn, et utilstrækkeligt panserværn samt for få opklaringsenheder og mangler i ammunitionsbeholdningerne. Samme forhold gør sig gældende for øernes landforsvar, der fremover endda reduceres med en kampgruppe , og med den yderligere ulempe, at de·r her ikke kan hentes støtte fra en allieret nabo. Omend det fremskudte forsvar i østersøen også føres af den relativt stærke vesttyske marine, må det danske søværns antal af kampenheder og dets mUlighed for rettidig udlægning af minefelter vurderes som utilstrækkeligt, hvilket kan medvirke til en tidlig opgivelse af den fremskudte kamp. Samtidig er størrelsen af den ·danske ubådsstyrke lidet overbevisende som en effektiv trussel imod en invasionsflåde. Disse mangler indvirker negativt på øernes landforsvar, både for forberedelsestiden og for forsvarets gennemførelse. Antal og kvalitet af danske kampfly anses for - sammen med de allierede flyforstærkninger, der kan tilgå relativt hurtigt - at kunne opfylde behovet for en etablering af periodevis luftoverlegenhed. En forudsætning er dog, at manglen på kamppiloter afhjælpes. Derimod kan det eksisterende missilluftværn næppe løse alle de anførte opgaver: Dels sikring af flyvestationerne og de allierede forstærkningers ankomst, dels i et rimeligt langt tidsrum vanskeliggøre WAPA's luftoperationer over Danmark.

Sammenfattende status Vurderet efter formålet og den militære trussel kan der

konstateres endog meget betydelige misforhold mellem forsva-

59 rets behov og dets aktuelle status. Der er ikke den "overhøjde" i

forsvarsindsats, som Danmarks udsatte beliggenhed skul-

le begrunde. Beskrivelsen af forsvarets mangler og svagheder er for overblikkets skyld resumeret og fuldstændiggjort i nedenstående hovedpunkter. a. Den begrænsede værnepligt Trods udsigten til et ugunstigt styrkeforhold over for en angriber uddanner Danmark kun en ringe del af sit værnepligtige potentiel, og man overser helt betydningen af en integration af kvinder i forsvaret. For omverdenen er det et signal om ringe politisk vilje til forsvar. For den danske befolkning giver det kun en smal berøringsflade til det forsvar, der skal sikre dens fremtid i frihed. Brede kredse får derved et abstrakt forhold til og en stærkt begrænset forståelse for forsvarets behov og problemer. For forsvaret indebærer det, som tidligere påvist, en mindre krigsstyrke og en ringere kvalitet i mobiliseringsenhederne. Både udenrigspolitiske, nationale og forsvarssaglige grunde peger således på et stærkt behov for genindførelsen af den almindelige værnepligt og for i praksis at åbne forsvaret for kvindeligt personel. b. Funktionsvilkår Forsvaret skal kunne kæmpe - og kæmpe effektivt. Opgaverne skal i givet fald løses med livet som indsats. Dette dybt alvorlige perspektiv, der allerede i fredstid bør stå helt klart for alt militært personel, for befolkningen og for landets politikere, stiller forsvaret unikt i forhold til det øvrige samfund. Normer og holdninger må nødvendigvis blive af mere absolut karakter. Kravene til tjenesten og uddannelsen ligeledes: De fastlagte mål skal være realistiske efter krigens betingelser - og de skal nås. 'A" l er styrende De nuværende tjenestebestemmelser m.v., rer

for forsvarets virksomhed i fredstid, lægger helt andre kriterier til grund: FØrst og fremmest økonomiske hensyn samt

60 velmente, men misforståede bestræbelser på at tilpasse forsvaret efter det civile samfund. Sideeffekten er bl.a. et ressourceslugende bureaukrati. Med sådanne bestemmelser opbygger man ikke den nødvendige mentale forberedthed, ej heller fastholder man erkendelsen af det egentlige mål eller tilvejebringer de praktiske betingelser for at nå målet. Forsvarets funktionsvilkår må derfor bringes i overensstemmelse med dets formål. c. Kvaliteten Forestillinger om, at danske styrker skulle kunne opnå jævnbyrdighed med WAPA-enheder, der har mere end dobbelt så lang uddannelse, er urealistiske. Et skridt fremad ville det ganske vist være, hvis funktionsvilkårene blev underkastet drastiske ændringer. Herunder et aktivitetsniveau og midler til rådighed for uddannelsen, svarende til behovet, samt en systematisk tilvænning til kampmiljøet. Ikke desto mindre vil uddannelsen fortsat være for kort til at opnå virkelig sikkerhed og rutine, hvilket er en vigtig forudsætning for mobiliseringsstyrkens umiddelbare anvendelighed. Værnepligtstiden må derfor forlænges. På materielsiden hinker forsvaret bagud for udviklingen, og situationen forringes stadig relativt i forhold til WAPA. Hvis man fremskriver status til også at omfatte det seneste forsvarsforlig, sker der med tiden en udbedring af visse, særligt grove mangler, men i nødtørftigt og ufuldstændigt omfang. Det gælder kampvognsmoderniseringen og ligeledes søværnets Standard Flex program, hvor 11 fartøjer skal erstatte 22 forældede. De modulanskaffelser, der skulle skabe den større smidighed i anvendelsen, omfatter efter det foreliggende heller ikke missilmoduler, der tillader alle fartøjer at optræde i egentlige kampopgaver. Et effektivt nærluftværn i hæren, der nu har været planlagt i 10 år, er endnu ikke realiseret. Endelig har forsvarsforliget udskudt erstatningsanskaffelserne for de ældste kampfly, hvilket til sin tid kan bringe

61 flyvevåbnet i samme vanskelige materielsituation som hæren og søværnet. Den påtrængende nødvendige forøgelse af ammunitionslagrene er ligeledes udskudt. d. Struktur Og størrelse Forsvarets struktur er i det store og hele velegnet til en hurtig mObiliserÅng. Usikkerheden om vars1ingstider og om længden af den politiske beslutningsproces samt behovet for tidskrævende forberedelser, især i hæren og søværnet, begrunder dog yderligere forbedringsbestræbelser. I Krigsstrukturen er der et klart behov for en forøgelse af søværnets kampenheder og flyvevåbnets luftværnsenheder. Endvidere er der i hæren et behov for yderligere en kampgruppe til det sjællandske forsvar som erstatning for den, der skal overføres til Jylland, samt for en styrkelse af såvel brigader som kampgrupper med bl.a.opklaringsstyrker, luftværn og et stærkere panserværn. Fredsstrukturens totale mangel på et beredskabsforsvar er den mest eklatante svaghed i relation til WAPA's faktiske angrebsmuligheder. Svagheden kan imidlertid afhjælpes med ret enkle foranstaltninger, hvis de ovenfor nævnte, påtrængende behov opfyldes, herunder fuld genindførelse af værnepligten, forlængelse af uddannelsestiden og forøgelse af flyvevåhnets luftværnsenheder. Derved kan et beredskabs forsvar både råde over det nødvendige luftværn, og der vil også til stadighed være hærenheder, hvis uddannelsestrin tillader en hurtig indgriben mod landsætninger. e. Kadrer Et alvorligt problem i forsvaret er officersmanglen, f'remkaldt af de senere års betydelige afgang og svigtende tilgang. Manglen er (medio 1989) ca. 400 og forventes at stige yderligere i

1990'erne.

En genopretning af forsvaret kan imidlertid få flere positive virkninger på situationen. Dels i form af større søgning tilofficersuddannelsen, fordi genopretningen reflek-

terer samfundets fornyede erkendelse af forsvarets nødvendighed. Dels fordi de deraf følgende større udfordringer kan virke som et fastholdelsesincitament for den type officerer, forsvaret har brug for. Et andet problematisk område er aldersfordelingen i officerskorpset. Med en generel aldersgrænse på 60 år opstår der en uønskelig hØj gennemsnitsalder, der næppe kan kompenseres alene gennem fortrinsvis anvendelse af de ældste officerer i stabsstillinger og lign., hvilket iøvrigt også kan hæmme udvikling af nye ideer. Der er behov for et nyt uddannelses- og karrieresystem, hvorunder en vis del kan sluses over i civile erhverv i 35-40 års alderen.

10.

En operativ vurdering I et "Oplæg til forsvarsordning efter 1. april 1981"

(FKO, okt. 1979) beskrev Forsvarskommandoen forsvarets udvikling 1981-89 inden for tre økonomiske rammer: Et uændret budget samt budgetstigninger på 1,5 % og 3 %. Den operative vurdering af et uændret budget (nulløsning) var i uddrag: "--- gennemførelse af et egentligt angreb på Danmark kun

vil kunne forhindres i en meget kort periode".

Trods denne bemærkelsesværdige vurdering blev forsvarsforliget i 1981 en nulløsning. Den fulgtes i 1983 og 1984 af nedskæringer på hhv. 140 og 180 mio. kr., i 1984 af et nyt forlig, der forringede dyrtidsreguleringen, og i 1989 af end-

nu et forlig, der i årene fremover yderligere vil forringe forsvarets styrke." Status: I forhold til de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for den operative vurdering af en nulløsning i 1981, har forsvaret p.t. et efterslæb på mindst 2 mia. kr. og sandsynligvis langt mere. Forsvarets evne til at imødegå et angreb må således aktuelt være mindre end "en meget kort periode". Da dette problem er helt essentielt for overvejelserne i regeringens forsvarskommission, bør den som en indlysende pligt afkræve Forsvarskommandoen en fornyet operativ vurdering, der med direkte reference til den tidligere skal tage konkret stilling til forsvarets nuværende imødegåelsesevne. Vurderingen bør indgå som en central del af kommissionsberetningen.

11.

Er forsvaret troværdigt? Da det er Sovjets bedømmelze af troværdigheden, der er

afgørende, kunne man rent teoretisk sige, Qt spørgsmålet ikke lader sig besvare. I praksis vil det dog være muligt at nå frem til et rimeligt korrekt svar, bl.a. fordi der i opfattelsen af militære forhold og faktorer hersker en betydelig grad af international, professionel overensstemmelse. NØgterne militærsaglige iagttagelser, der er uafhængige af politiske eller andre hensyn fra dansk og vestlig side iøvrigt, kan derfor stort set formodes at svare til de sovjetiske. Forud for en stillingtagen til den militære troværdighed skal kort omtales problemet vedr. den demonstrerede politiske vilje til forsvar. Officielt, d.v.s. i ord og erklæringer, er ')

Forliget blev ganske vist af de involverede partier betegnet som en styrkelse. Forsvarschefen udtalte imidlertid, at det "i det store og hele vil være muligt at opretholde forsvarets styrkeniveau" hvilket naturligvis betyder, at det ikke vil være muligt.

viljen til stede. Men ordene modsiges i betydeligt omfang af de handlinger, der skulle

følge dem op: Den vedvarende lave

økonomiske forsvarsindsats i forhold til andre lande, den stadigt voksende vægt på allieret hjælp og mindre på selvhjælp, den begrænsede værnepligt og den politiske uvilje til at se forsvarets problemer og behov i øjnene. Netop denne konstante minimumsindsats antyder, at den politiske ledelse accepterer et kulisseforsvar, hvorunder de afsatte ressourcer primært afstemmes efter ønsket om at bevare det formelle NATO-medlems skab og befolkningens tro på tilstrækkeligheden. Modsætningen mellem ord og handlinger skaber uundgåeligt tvivl om den danske politiske vilje til at modsætte sig aggressioner - ikke mindst i lyset af landets udsatte stilling. Og tvivlen kan i sig selv underminere den forebyggelse,

for-

svaret skulle præstere. Værktøjets brugbarhed bliver uden betydning, hvis det ikke forventes brugt efter sin hensigt. Målestokken for den militære troværdighed er forsvarets reelle evne til at imødegå de konstaterede aggressionsmuligheder. Der er i det forudgående fremlagt et omfattende materiale, dels af kendsgerninger, dels af skøn, der alle entydigt peger på afstanden mellem behov og status i forsvaret. Kendsgerningerne taler for sig selv: F.eks. det relative styrkeforhold, den relative uddannelseslængde, og den stadigt forringede relative materielsituation i forhold til WAPA. Hertil kommer de emneområder, hvor behov og status uundgåeligt må hvile på et skøn, der altid vil være behæftet med en vis usikkerhed. Samtlige skøn er imidlertid militærsagligt underbyggede. En principiel uenighed i konklusionerne må derfor også begrundes gennem påvisning af fejl eller mangler i den militære argumentation. Det kan muligvis gøres gældende, at de fremlagte vurderinger overser positive faktorer, der bør indregnes i helhedsbilledet. Herunder, at en bred politisk enighed om forsvaret er af stor værdi. Men hvis enigheden er opnået på et

niveau, der ligger langt under det sagligt begrundede behov, er den objektivt set betydningsløs. Der kan derimod være god grund til at fremhæve hjemmeværnet, som er enestående i sin art. Samtidig må det dog atter understreges, at dets værdi er helt afhængig af, om de øvrige værn evner at løse deres opgaver effektivt. Kan de ikke det, er også hjemmeværnet prisgivet. Endelig kan det anføres, at der fortsat i forsvaret findes engageret personel, der yder en indsats ud over de formelle forpligtelser. Det kan blive af uvurderlig værdi, hvis man beslutter at genoprette forsvaret, men med de eksisterende rammer kan engagementet kun bidrage lidt. De militære aggressionsmuligheder mod Danmark er behandlet under to hovedformer. Det er naturligt at betragte troværdigheden i direkte sammenhæng hermed. Et første spørgsmål kan da være: Har forsvaret en forebyggeIseseffekt over for et evt. isoleret WAPA-overfald i fredstid? Svaret kan kun blive benægtende. WAPA vil p.t. kunne gennemføre en lynbesættelse af Danmark når som helst uden nævneværdig modstand. Om den kommer til udførelse, er alene overladt til Sovjets afvejning af andre ulemper end de militære, der kunne være forbundet med overfaldet. Et andet spørgsmål kan formuleres således: LØser forsvaret sin del af den forebyggende rolle inden for det integrerede NATO-forsvar? Da der heri indgår betragtninger over allierede styrker, først og fremmest vesttyske hær- og flådestyrker samt engelsk-amerikanske flyforstærkninger, er spørgsmålet lidt mere kompliceret. Det kan imidlertid fastslås, at de danske hærstyrkers størrelse og især deres kvalitet er så begrænset, at de i Holsten udsættes for en betydelig risiko for at blive løbet over ende af de voldsomme gennembrudsforsøg. Ligeledes, at det fremskudte forsvar i østersøen må opgives unødigt tidligt, fordi det danske maritime bidrag er for lille og iøvrigt stadig svindende. Dermed udsættes også øernes fremover

66 reducerede landforsvar for en invasion, før de nødvendige forberedelser er tilendebragt. For alle tre værn gælder tillige, at ammunitionslagrene alvorligt nedsætter udholdenheden. Alt tyder således på, at svaret også på dette spørgsmål må blive negativt. Opfattelsen svarer i vidt omfang til omverdenens vurderinger, jf. bilag 2. Fra dansk side er officielle tilkendegivelser derimod oftest tilbageholdende og tvetydige. En enkelt undtagelse kan dog anføres: Ved sin tiltræden som hærinspektør i 1987 udtalte generalmajor J.C.Essemann bl.a. følgende: "Kvalitetsmæssigt er store dele af hæren dårligere end WAPA's enheder, og vil i bedste fald kun kunne løse opgaverne med meget betydelige tab .... ) Udtalelsen er aldrig blevet imødegået offentligt, og der er næppe grund til at formode. at WAPA's vurderinger er væsensforskellige. Det danske forsvar må således sammenfattende antages at være utroværdigt i Sovjets øjne. Der skal gennemgribende foranstaltninger til for at genoprette dets forebyggelsesevne.

12.

Politiske hensigter - militære muligheder Den internationale afspænding og Sovjets erklærede hen-

sigter om nedrustning har fremkaldt en udbredt følelse af fred og sikkerhed; fornemmelsen af, at en militær aggression mod Danmark nu og fremover vil være udelukket. Ud fra denne følelse er forsvarets større eller mindre grad af troværdighed naturligvis også irrelevant . • )

Hærnyt, jun/jul 1987.

67 Men følelsen af sikkerhed er ikke ensbetydende med reel sikkerhed. Ej heller er der garanti for, at erklærede hensigter holder. Aggressionsfaren mod Danmark udspringer af supermagternes fundamentale interessemodsætninger, der består uforandret trods afspændingen. Faren skærpes af vor udsatte beliggenhed. Det politiske system i Sovjet tillader stadig radikale kursskifter med kort varsel, og den interne udvikling kan endog inspirere dertil. WAPA's militære potentiel tillader stadig (også efter nedskæringerne), at politiske kursskifter følges op af en pludselig og overlegen magtanvendelse i Europa. Ingen af disse realiteter støtter følelserne af sikkerhed. De understreger derimod, at danske forsvarsdispositioner må baseres på de eksisterende aggressionsmuligheder og ikke på formodede eller erklærede hensigter. På den baggrund er forsvarets troværdighed fortsat et afgørende forebyggelseselement og dets genopretning en nødvendighed, hvis man ønsker reel sikkerhed. Et effektivt forsvar kan ikke improviseres - det tager år at opbygge. Når først en genopretning er sket, kan

forsva~

ret til gengæld også hurtigt tilpasses efter en evt. nedtrapning af den faktiske militære trussel mod landet.

7. Kapitel FORSLAG TIL EN FORSVARSREFORM

Indledning I de forudgående kapitler er gennemført en fremadskri-

dende analyse af Danmarks militære sikkerhedsproblemer. Den underbyggede hovedkonklusion er, at forsvaret p.t. må antages at være utroværdigt i Sovjets øjne. Der er herunder afdækket så mange mangler og svagheder, at mindre justeringer og rationaliseringer ikke kan forventes at forslå, hvis forsvarets troværdighed og dermed dets eksistensberettigelse skal genoprettes. En egentlig forsvarsreform er påkrævet. Til dels,'omend i relativt beskedent omfang, drejer det sig om en forøgelse af enhedernes antal. Langt vigtigere er imidlertid kvaliteten. Udgangspunktet for en reform må derfor blive en politisk erkendelse af den uholdbare situation og vilje til at sikre, at forsvaret kan kæmpe effektivt. Enkeltrnand og enheder må hverken mentalt, uddannelsesmæssigt eller m.h.t. udrustning stilles ringere end en angriber. Det kan i høj grad betvivles, at en reformvilje i denne forstand overhovedet er til stede blandt de toneangivende, danske politikere. De realpolitiske muligheder for at gennemføre reformen er i øjeblikket små, uanset hvad der føres i marken af saglige argumenter til dens fordel. Dette forhold anfægter imidlertid på ingen måde det påtrængende behov for en reform. Befolkningen har et indlysende krav på klar besked om noget så vitalt som egen sikkerhed. De politikere, der ud fra partitaktisk opportunisme gør forsøg på fortielser og bortforklaringer af behovet, medvirker til at underminere demokratiet. Den alternative Forsvarskommission har ikke betingelser for at detailbehandle alle forsvarets forhold eller for at udarbejde en fuldt færdig reform. Dertil mangler både res-

69 sourcer og administrativ opbakning. Vi er endvidere hæmmet af den modstand imod vor virksomhed, som forsvarsministeren og regeringens forsvarskommission har demonstreret i praksis. Vi kan derimod fremlægge et antal konkrete og militærsagligt begrundede reformforslag, der tilsammen tegner hovedlinierne i en brugbar forsvarsmodel. D.v.s. en model, der - i modsætning til, hvad der kan forventes fra regeringens forsvarskommission - bringer overensstemmelse mellem forsvarets officielle opgaver og dets reelle kampkraft. Forslagene koncentrerer sig om syddanske forhold, hvorfor Færøernes og Grønlands særlige problemer ikke er behandlet. Ud over de til de enkelte forslag knyttede bemærkninger fremgår begrundelserne af de vurderinger vedr. krav og behov, der er foretaget i 6. kapitel. 2.

Forsvarets formål Forslag Forsvaret skal umiddelbart kunne forhindre, at et isole-

ret overfald på Danmark fører til en hurtig besættelse af landet. Det skal efter et varsel kunne indgå som et effektivt led i NATO's integrerede, fremskudte forsvar af Enhedskommandoens område. r fredstid og under kriser skal forsvaret sikre regeringens handlefrihed, hævde dansk suverænitet samt planlægge, forberede og uddanne til imødegåelse af angreb. Herunder samarbejde med allierede styrker samt forberede tilgang af forstærkninger. Gennem evnen til at løse sine krigsmæssige opgaver tjener forsvaret det overordnede, aggressions forebyggende formål. Bemærkninger Forslaget afviger ikke i sit hovedsigte fra det hidtidige formål, jf. bilag 6. Dog savnes deri det yderst vigtige krav om at sikre regeringens handlefrihed samt den i militær henseende lige så vigtige klarhed og utvetydighed med hensyn til indsatsens formål.

Forslaget indebærer en stærkt ønskelig forenkling, præciserer de vigtigste krav først, og fremhæver den helt centrale sammenhæng mellem forsvarets kampevne og dets forebyggelsesvirkning. 3.

Værnepligt og værneret Forslag

Den alm. værnepligt for mænd genindføres i takt med, at de praktiske betingelser herfor kan tilvejebringes. Der indføres en reel værneret for kvinder. Bemærkninger Tungtvejende udenrigspolitiske, folkelige og forsvarssaglige grunde taler for genindførelse af værnepligten. Den direkte militære begrundelse er dels hensynet til mobiliseringsenhedernes kvalitet (lavere gennemsnitsalder, kortere afstand til den første uddannelse, derfor større umiddelbar kampevne ved mobilisering), dels opretholdelsen af fredsstyrker, der i omfang svarer til WAPA's aktuelle mUligheder for overraskende overfald. Formelt er forsvaret åbnet for tilgang af kvinder. I praksis er langt de fleste udelukkede på grund af de fysiske adgangskrav. Forsvaret afskæres dermed fra tilgang af en stor gruppe potentielt loyale og interesserede danske borgere. Et udvalg bør undersøge, hvorledes den reelle kvindelige værner e t kan fremmes og den optimale udnyttelse af kvinder i forsvaret kan finde sted. Udvalget bør bl.a. identificere enheder og funktioner, hvor de fysiske krav kan begrænses. På længere sigt synes ligestillingen at måtte medføre en form for kvindelig værnepligt, omfattende hele totalforsvaret. 4.

Funktionsvilkår Forslag Alle love og bestemmelser, der er styrende for forsva-

rets funktionsvilkår i fredstid, underkastes en kritisk analyse.

71 Analysens udgangspunkt skal være mUlighederne for at udvikle en realistisk kampevne i relation til kampmiljøet og den militære trussels karakter. Målet er at definere de krav og normer samt tilvejebringe de arbejdsbetingelser, der må være gældende, hvis forsvaret i en krig skal kunne løse sine opgaver effektivt med færrest mulige tab. Andre hensyn underordnes om nødvendigt dette mål. Bemærkninger Aktuelt gældende tjenestebestemmelser mv. er i vidtgående omfang fastlagt ud fra økonomiske og fredsorienterede hensyn uden, eller med ringe tanke på, hvorledes de influerer på kampevnen. Mentalt afleder de opmærksomheden fra det egentlige mål og fra den ånd og hOldning, der er uundværlig for en effektiv kampenhed. I praksis vanskeliggør de opnåelsen af målet og fører til et ressourcekrævende bureaukrati. En ændring til kamprealistiske krav og normer kan ikke improviseres fra bar bund, hvis angreb forestår eller allerede er iværksat. Revisionens praktiske emneområder bør bl.a. omfatte de komplicerede arbejdstids-, løn- og afspadseringsregler, sanktionsreglerne samt en decentralisering af samarbejdsordningen. Den bedst mUlige økonomi med midlerne og den størst mulige tilpasning af forsvaret til det samfund, det skal tjene, er altid ønskelig. Bestræbelserne herpå må imidlertid altid tilpasses efter hensynet til kampevnen. Den er afgørende for, om forsvaret kan tjene samfundet. 5.

Uddannelse Forslag Den første samlede tjenestetid for værnepligtige ændres

til 9 - 16 mdr., differentieret efter kravene til de enkelte enheds typer og funktioner. For værnepligtige befalingsmænd tilsvarende 18 - 25 mdr.

Mønstringers længde og hyppighed fastlægges efter enhedstypens behov, idet kravet i princippet er opretholdelsen af en umiddelbar kampevne efter mObilisering. Der tilvejebringes betingelser for gennemførelse af en realistisk og intensiv uddannelse og afsættes herunder midler til gennemgribende forbedringer af uddannelsesmidlerne. Bemærkninger Den nuværende tjenestetid og uddannelsesbetingelserne i øvrigt udelukker, at danske styrker kan opnå en uddannelsesmæssig jævnbyrdighed med WAPA's anheder. Den foreslåede tjenestetid vil væsentligt forøge enkeltmands og enheders rutine og sikkerhed ved hjemsendelsen. Den vil endvidere - kombineret med værnepligten, jf. pkt. 3 automatisk betyde tilstedeværelse af tilstrækkelige fredstidsstyrker til imødegåelse af et overraskende overfald på landet. MObiliseringsstyrkernes kampevne kan kun opretholdes gennem mønstringer, der - udover at indøve hurtig og gnidningsløs mobilisering - skal genopfriske og fæstne det tidligere lærte samt omskole til nyt materiel. Den i pkt. 4 nævnte revision af funktionsvilkårene er en absolut forudsætning for den nødvendige realisme og intensitet i uddannelsen. Den daglige arbejdstid skal bestemmes af delmålenes opnåelse, ikke af rigoristiske arbejdstidsregler eller Økonomiske rammer. Uddannelseskvaliteten må endvidere forbedres gennem udbygning af faciliteter, udnyttelse af simulatorer og

simula-

tionsmidler, realistiske skarpskydninger samt længere varende og belastende øvelser. 6.

Forsvarets struktur Forslag Forsvarets struktur opbygges i overensstemmelse med dets

hovedopgaver: - Et beredskabsforsvar permanent etableret i fredstid og i stand til umiddelbart at blive indsat imod et overraskende

overfald. Dets hovedelementer er flyvevåbnets luftværnsenheder. hærens stående styrker. hjemmeværnet samt særlige bevogtningsenheder. - Et mobiliseringsforsvar. der med kortest mulige varsel kan aktivere landets samlede forsvarskapacitet og på ordre indgå i NATO's integrerede forsvar. Det udgør forvarets krigsstyrke. hvori indgår dels det hidtidige beredskabsforsvar. dels de mobiliserede enheder. Bemærkninger Beredskabsforsvarets størrelse og beredskab kan afpasses efter de midler og muligheder. WAPA til enhver tid disponerer over for et overfald i fredstid. For tiden kræver dette et forøget antalluftværnsenheder samt oprettelse af særligt uddannede bevogtningsstyrker til sikring mod Spetsnazaktioner. De tilstrækkelige stående styrker af hæren vil derimod som nævnt være til stede ved genindførelsen af den alm. værnepligt og udvidelsen af tjenestetiden. Medens luftværnets beredskab må være højt (Uminutberedskab U). kan hærenhedernes gennemgående holdes noget lavere under normale fredsforhold. I beredskabsforsvaret indgår de fartøjer og fly. der i fredstid varetager overvågning og afvisning af suverænitetskrænkelser. En hurtig og evt. samlet mObilisering skal sikres dels gennem indøvelse af procedurer under mønstringer. dels ved et effektivt modtageapparat: nøglebemanding i fredstid af alle større mObiliseringsenheder (bataljoner. kampskibe mv.) samt forbedrede depotfaciliteter. 7.

Organisation og udrustning Forslag a. Forsvarets øverste ledelse reorganiseres med henblik

på at delegere ansvar og beføjelser nedefter. Som et led heri genoprettes værnschefstillingerne. Chefen for forsvarets operative styrker pålægges den operative ledelse af beredskabsforsvaret. også i fredstid.

74 b. Hæren: Hærens stående styrker, en brigade mv. i hver af de to landsdele, mindst 90 % bemandet. Stampersonel i særligt uddannelseskrævende funktioner, samt i et antal mobil iseringsenheder, værnepligtige i de øvrige. Der opstilles yderligere et kamphelikopterkompagni og en kampgruppe (begge beregnet til Sjælland) samt en motoriseret bataljon til Jyske Division. MUlighederne for opstilling af en let bataljon, transporteret på udskrevne helikoptere undersøges. Landsdelenes midler til elektronisk krigsførelse forbedres. Samtlige brigader og kampgrupper forstærkes med opklaringsenheder, forøget panserværn og større tildeling af maskinkanoner samt - i Jyske Division - større mineudlægningskapacitet. Brigadernes luftværn udvides til en afdeling, heraf et batteri selvkørende kanoner. c. Søværnet: Udrustede fartøjers luftværnssystemer indgår i det samlede luftværnsberedskab, og fartøjerne skal hurtigt kunne indgå fuldt ud i beredskabsforsvaret. Der skal til stadighed være kapacitet til hurtig udlægning af hØjt prioriterede minefelter, herunder hurtig ombordtagning af minerne. Mulighederne for en permanent udlægning i kritiske områder af søminefelter, der kan aktiveres ved angreb, undersøges. Antal Standard-Flex skibe øges til 18, u-både til 8. Fiskeriinspektionsskibe bygges og udrustes fremtidig til løsning af egtl. kampopgaver og skal i fredstid også kunne varetage suverænitetshævdelsen i syddanske farvande. Deres antal fastsættes i overensstemmelse hermed. Der anskaffes missilmoduler til samtlige 18 Standard-Flex skibe. Anvendelse af stampersonel og værnepligtige efter samme retningslinier som hæren. d. Flyvevåbnet: Luftværnsgruppen indgår som helhed i beredskabsforsvaret. Flyvestationernes kanonluftværn bemandes i fredstid med mindst 33 %. Flyveeskadrillerne som hidtil fuldt aktiveret i fredstid og skal kunne indsættes på få timer. Antal Hawk-eskadriller øges til 12. Særligt uddannede bevogtningsstyrker opstilles til nærsikring af kontrol- og

varslingsstationer, Hawk-eskadriller mv. Erstatningsanskaffelser på 44 kampfly til afløsning af Draken-eskadrillerne påbegyndes. Personellet sammensættes af stampersonel og værnepligtige efter en behovsanalyse, idet flest mulige værnepligtige anvendes. e. Hjemmeværnet: På baggrund af en fremtidig tilgang med væsentlig højere militær viden og kunnen undersØges mUlighederne for indførelse af tungere materiel, især til fly/helikopterbekæmpelse, panserbekæmpelse samt flyplads- og havneforsvar. f. Generelt: Der anskaffes snarest et tidssvarende håndvåben til alle værn. Opbygning af ammunitionslagre til NATO-standard samt af reserver for nedslidning af især kampafgørende materiel påbegyndes. Bemærkninger Forslagene skal ses i direkte sammenhæng med de i 6. kapitelomtalte mangler og svagheder. De tilsigter primært at tilføre forsvaret den nødvendige større slagkraft, udholdenhed og evne til at bekæmpe en angribers offensive midler. Nogle af dem indebærer moderniseringer. der har været hårdt tiltrængt gennem en længere årrække. Da der ikke ligger nogen egentlig behovsanalyse til grund for de konkrete styrketal, kan også andre løsninger, herunder en anden indbyrdes vægtning, tænkes at føre til målet. Afgørende er imidlertid, at hovedtanken fastholdes: En vis forbedring af styrkeforholdet samt sikring af en rimelig kvalitativ jævnbyrdighed med WAPA's angrebsenheder. 8.

Kadrer Forslag Uddannelses- og karrieresystemet for officerer ændres,

idet aldersgrænser gradueres efter opnået grad og funktion.

Samtidig indføres kompensationsordninger, herunder civile efteruddannelsestilbud til officerer, der må eller ønsker at forlade forsvaret i en relativ ung alder. Bemærkninger Den nyligt indførte fælles aldersgrænse på 60 år for al_o le officerer gør aldersfordelingen stadig mere "toptung" og officerernes anvendelsesmuligheder stadig mere usmidig. De nødvendige ændringer i forsvarets funktionsvilkår vil reducere bureaukratiet og dermed overflødiggøre mange administrative funktioner. Dette vil forøge problemerne med placering af de officerer, der ikke avancerer til højere grader. Ud fra krigsmæssige hensyn - både moralske og praktiske - er forsvarets behovet stort antal unge og yngre officerer, men kun et begrænset antal ældre. Forslaget vil sænke officerskorpsets gennemsnitsalder, fremme det ønskelige gennemtræk af yngre officerer, forbedre de tilbageværendes avancementsmuligheder og lette afgående officerers overgang til civile stillinger. 9.

Rationaliseringer Forslag

Alle rationaliseringsforslag underkastes en konsekvensanalyse, der ikke alene skal vurdere mUlige økonomiske besparelser, men også deres evt. indflydelse i videre forstand på forsvarets kvalitet, d.v.s. disciplin og moral, uddannelse, rekruttering mv. Den påbegyndte nedlægning af kaserner og tilsigtede reduktion af flådestation Holmen revurderes i lyset af de foreslåede forbedringer af forsvaret. Ved den almindelige værnepligts gennemførelse overgås der til en egentlig værnepligtsydelse i de første 9 måneder. Den fastsættes som gennemsnittet hos andre nordeuropæiske NATO-lande. Bemærkninger Som anført i 2. kapitel er der ikke gjort systematiske forsøg på at finde egnede rationaliseringsemner.

77 Det skal dog understreges, at en tilbundsgående revision af forsvarets funktionsvilkår ikke blot har betydning for dets reelle kampevne direkte. Der ligger også en indirekte virkning, dels derved, at chefer m.fl. bedre kan koncentrere sig om deres enheders uddannelse og føring, dels fordi der opnås ressourcebesparelser i forsvarets stadigt voksende administrative sektor. Ud fra denne synsvinkel må den nævnte revision betragtes som en yderst vigtig rationalisering. 10.

Økonomi De fremsatte forslag indebærer betydelige omkostnings-

forøgelser, både drifts- og investeringsmæssigt. Når alle forslag er gennemført, skal det årlige forsvarsbudget efter et meget groft skøn hæves med ca. 5,5 mia. kroner, der dog først nås i løbet af nogle år. Tallet vil umiddebart af de fleste danskere blive betragtet som uacceptabelt højt og af mange blive kritiseret som indenrigspolitisk helt urealistisk. Sådanne reaktioner er ikke unaturlige i betragtning af, at de politiske og militære autoriteter gennem 25 års nedrustning har fortalt befolkningen, at forsvaret fortsat var troværdigt. Man har her overset, at forsvaret da i 1965 måtte have været voldsomt overdimensioneret. Gør man sig derimod klart, at forsvaret forlængst er sunket ned under troværdighedsgrænsen, stiller sagen sig anderledes. Beløbet må da ses som regningen efter årtiernes nedrustning og Udsultning. Det indenrigspolitiske valg bliver dermed mellem et fortsat kulisseforsvar eller et, der svarer til sit officielt deklarerede formål. Nogle danskere vil også opponere mod budgetstigningen som et forkert udenrigspolitisk "oprustningssignal", selvom den udelukkende drejer sig om en delvis indhentning af fortidens forsømmelser. Sådanne danske signaler er i øvrigt - som tidligere nævnt - uden indflydelse på den internationale afspænding. Til gengæld vil et uændret forsvarsbudget med en uundgåelig fortsat svækkelse af forsvarets kampkraft til

78 følge, være et signal om fortsat ringe politisk vilje til at modsætte sig aggressioner. Målt med omverdenens alen tager budgetstigningen sig således ud: - Den bringer os nærmere, men ikke på højde med, hvad der genemsnitligt ydes af andre NATO-lande og vil stadig ligge langt under WAPA-landenes indsats, selv efter de der bebudede nedskæringer. - Ejheller når vi på højde med Norges forsvarsbudget, til trods for at Danmark har en større befolkning og er langt mere udsat for en omgående national katastrofe ved et angreb. I dette perspektiv kan den forøgede Økonomiske indsats hverken betragtes som en oprustning eller som et urimeligt bidrag til vor sikkerhed. Den er et udtryk for, hvad et brugbart forsvar koster, og vil stadig ligge i underkanten af det gennemsnit, andre demokratiske lande anser for nødvendigt. Af omverdenen kan indsatsen opfattes som en pOlitisk holdningsændring imod en højere grad af ansvarsfølelse for landets sikkerhed.

8. Kapitel EFTERSKRIFT Verden omkring Danmark Vor ydre sikkerhed og tryghed afhænger grundlæggende af vore naboers politiske forhold. Vi kunne mAske nøjes med et suverænitetspoliti, hvis tilstandene var som Norges og Sveriges. Det er de blot ikke. De begivenheder, der på det seneste har udspillet sig i østeuropa, har ganske vist fremkaldt freds forhåbninger som sjældent før. De har i brede kredse flyttet sikkerhedstænkningen fra nuet til fremtiden. stærke kræfter kræver, at de også skal diktere vore handlinger. Som mOdstykke til euforien står en kommentar til begivenhederne af Frankrigs socialistiske præsident, Francois Mitterand: "MAN SKAL IKKE FORVEKSLE EN EKSISTERENDE SITUATION MED EN ØNSKET FREMTID" (DR TV, 10/11-89). Det var vel anbragte statsmandsord. Den eksisterende situation er jo på ingen måde den ønskelige. Bl.a. fordi den er aldeles uoverskuelig. Vi står over for en Udvikling, hvis slutresultat ingen kan spå om. Europa er i smeltediglen. I første omgang betyder det usikkerhed. Glædesrusen fra fremskrevne ønsker kan vise sig berettiget. Den kan også vise sig Uberettiget. Gorbatjov er ikke nødvendigvis "Vestens mand", blot fordi han iscenesætter sine budskaber med en karisma og dygtighed, der må få amerikanske supersælgere til at blegne af misundelse. I en usikker verden har vi kun kendsgerningerne at klynge os til. Vi skal naturligvis ikke hindre en positiv fortsættelse af Udviklingen, og vi kan efter fattig evne forsøge at støtte den. Vel at mærke på en måde, der ikke kaster vor

egen sikkerhed over bord, så længe vi nøgternt må konstatere endog meget store forskelle mellem den eksisterende og den ønskede situation. Stormagter har måske råd til at løbe en vis risiko. Små nationer har det ikke. Hvad ved vi - hvad er kendsgerningerne ? Vi ved, at det storpolitiske klima er radikalt forbedret, og at de første - omend uhyre beskedne - våbenaftaler er kommet i hus. Men vi ved også, at supermagternes fundamentale interessemodsætninger lever videre, upåvirkede af overfladens polering. Og det er jo netop de modsætninger, ikke deres ydre symptomer i form af forhandlingsklima og våbenarsenaler, der skaber den virkelige konfliktrisiko. Den er til stede i uformindsket omfang, også selvom vi lukker øjnene for den. Vi ved, at de første, spæde demokratiseringsskridt er indledt i Sovjet. Men vi ved også, at Gorbatjov i samme åndedrag har koncentreret mere magt om sin egen person. Og at han står med nogle uhyre, systemskabte problemer, der - når de fører til uro hidtil er mødt med militær indsats, i Grusien

endog med skarptslebne spader og giftgas mod egen befolkning. Vi kan så gisne om de midler, der måtte blive anvendt imod fremmede befolkninger med ulyst til at bøje sig for, hvad Sovjet betragter som sine "legitime" supermagtsrettigheder. Vi ved, at Sovjet har lovet at trække nogle divisioner ud af østeuropa og vil skrotte de atombevæbnede ubåde i østersøen, hvilket i øvrigt efter deres alder er en såre naturlig sag. Men vi ved også, at dette rokker meget lidt ved WAPA's indiskutable overlegenhed i Europa. Vi ved, at den intensive våbenmodernisering er fortsat i uformindsket tempo under Gorbatjov, og at de offensive militærdoktriner stadig er offensive - trods propagandapåstande om det modsatte. Samt at der lige uden for vor egen dør er koncentreret et militært magtopbud, der savner sin lige og kan rettes imod os når som helst. Kan og skal vi blot ignorere alt dette?

81 Vi ved, at Sovjets satellitstater pludselig har fået friere tøjler og politisk er i skred, langt hurtigere end Sovjet, hvor der reelt ikke er sket meget. I sikkerhedsmæssig henseende vel i grunden det eneste håndfaste og positive, der foreløbig er sket - fordi det kan begrænse Sovjets udnyttelse af WAPA's og sit eget, overdimensionerede militærapparat. Men vi ved også, at Polen - trods endnu større økonomiske problemer end Sovjet - ikke har vist det mindste tegn til yderst nærliggende sparebestræbelser ved at nedlægge sit mest offensive og samtidig mest kostbare potentiel: amfibie- og luftlandeenhederne, der i hovedsagen kun kan tænkes brugt i et angreb på Danmark eller Sverige. Det rimer rigtig dårligt med den megen fredsog nedrustningstale. Sammenfatter vi kendsgerningerne og holder dem ude fra, hvad vi ønsker os, træder nogle forhold frem, der først og fremmest bør være bestemmende for danske sikkerhedsdispositioner: De politiske ændringer i østeuropa sker med stor hast. Det kan muligvis føre til en svækket militær trussel imod os, men foreløbig er de politiske og militære tegn ude af trit og udviser en ildevarslende indbyrdes modstrid. Et yderligere usikkerhedsmoment er, om Sovjet på et givet tidspunkt forsøger at blokere demokratiseringsprocessen. Sovjet hinker selv voldsomt bagud i denne proces. En virkelig gennemførelse af demokrati er næsten utænkelig uden et samtidigt sammenbrud af det sovjetiske imperium. Her melder sig et yderst alvorligt spørgsmål: Kan magthaverne i Kreml kontrollere processen ? Hvor langt vil de gå for at forhindre et sammenbrud ? Desperate handlinger kan i givet fald tænkes, herunder afledningsaggressioner mod omverdenen for at samle en splittet befolkning mod en ydre fjende. Det er set før. Disse ubehagelige mUligheder må ses i sammenhæng med den altafgørende, udenrigspolitiske faktor: Trods tilsyneladende fremskridt henstår supermagternes interessemodsætninger uløs-

82 te - den virkelige konfliktrisiko er uforandret. Og Sovjets mUligheder for en pludselig og overlegen magtanvendelse i Europa er ligeledes - med ganske små begrænsninger - også i princippet uændrede. Situationen og dens udviklingsmuligheder er altså langt fra at være så rosenrØd, som vi kunne ønske det. Det er det grundlag, vi har at disponere på i dag. Hverken politisk eller militært er der belæg for ændringer i vort eget forsvars formål eller i de krav, det skal kunne opfylde. Nutidens sikkerhed kan ikke baseres på en uforudsigelig fremtid.

Dansk forsvarspolitik: En ikke-forsvarspolitik Forud for krigen i 1864 forsømte vi i Danmark de mest elementære forberedelser til en konflikt, der kunne forudses, og som vi endda selv fremprovokerede. Resultatet var en lemlæstelse af landet. Den blev først helbredt med Genforeningen i 1920 - ved andres hjælp. Før og under 1. verdenskrig opretholdt vi det stærkeste danske forsvar i århundreder. Landet blev holdt fri af fremmede tropper. Men kulturradikale opinionsdannere kvalte de indlysende konklusioner med myten om, at resultatet udelukkende skyldtes en dygtig (radikal) udenrigsminister. Et forsvar af blot nogenlunde samme styrke med et passende beredskab havde umuliggjort det tyske overfald i den form og med det mål, overfaldet havde i 1940. I stedet fik vi en kapitulation og en besættelse, der først

oph,~te

i 1945 -

ved andres hjælp. I en periode efter befrielsen kunne kravet om "aldrig mere en 9. april" hæve forsvaret over partipolitikken. Kravet er forlængst forstummet. Nu indgår man forlig for forligets skyld - ikke for forsvarets. Laveste fællesnævner bestemmer de økonomiske rammer. Ingen stiller taktløse spørgsmål om, hvorvidt pengene overhovedet forslår til at opfylde formålet.

Man lægger ganske vist stor vægt på, at vi skal forsvares men ved andres hjælp. Bortset fra enkelte, korte tidsrum tegner dette tilbageblik en tragisk, farlig og beskæmmende dansk tradition i forsvarspolitikken. Traditionen er tragisk, fordi den har kostet os dyrt. De faldne og lemlæstede i krigen 1864 kunne måske kaldes ofre for et nyfødt demokratis fejltagelser og manglende forståelse for forberedelser. Samme undskyldning gælder ikke besættelsestiden. Her blev vore faldne soldater og modstandsfolk de helt unødvendige ofre for en politisk kapitulationsholdning, skabt længe før krigen og omhyggeligt holdt skjult for befolkningen. Og det forsvar, der kunne have forebygget besættelsen, havde været langt billigere, end besættelsen blev. Traditionen er farlig, fordi den er videreført op til i dag. Man nægter at tage ved lære af historien. Man drømmer ikke om at betale prisen for de målbevidste forholdsregler over for ydre vold, der er en lille nations eneste skjold imod den. Ved derimod at påstå, at vort forsvar er troværdigt, fører man atter en gang befolkningen bag lyset. Er kapitulationsholdningen atter ved at fæstne sig i de ledende, politiske cirkler? Den vil i givet fald lægge langt flere unødvendige menneskeliv og lidelser i vægtskålen og medføre omkostninger, der siger sparto til, hvad en rimelig forebyggelse kræver. Og traditionen er beskæmmende, fordi dens røde tråd er "ved andres hjælp". Vi nasser i dag uden blusel på NATO's kollektive beskyttelse. Trods et enestående velstandsniveau holder vi forsvarsindsatsen konstant under et minimumsniveau, selvom vor udsatte beliggenhed burde foreskrive en overhøjde. Uden selv at yde, hvad vi kan og bør, insisterer vi på at nyde. Det ses som en selvfølge, at andre landes ungdom skal forbløde for vor skyld, om nødvendigt også befri os. Den solidaritet over for andre fOlkeslag, som vi med selvglæde ynder at fremhæve, gælder åbenbart ikke vore nærmeste venner.

Hvor længe skal vi fortsætte en forsvarspolitisk tradition, der både er urealistisk og nedværdigende ? Hvor længe endnu kan vi bevare en national selvrespekt og identitetsfølelse, når vi i stadig stigende grad kræver vellevned her og nu og blæser på vor egen og vore børns fremtid i frihed og tryghed ? Hvor længe kan en nation bestå "ved andres hjælp" ?

Forsvaret: Fortsat forfald eller genopretning? Forsvarets forfald, markeret gennem 25 års konstant nedrustning, er ikke en logisk følge af, at den militære trussel imod os er nedtrappet. Den er tværtimod øget. Ej heller er forfaldet en fØlge af folketingsbeslutninger om at svække det. De involverede partier har tværtimod efter hvert minusforlig bedyret, at forsvaret skam stadig var troværdigt. Sekunderet af forsvarsledelsen, omend af andre og mere uselviske grunde. Modstanden mod en genopretning følger et fast og efterhånden gennemskueligt mønster: Når ydre kriser opstår, må vi endelig ikke bidrage tiloprustningsspiralen. Og når forholdene tegner sig mere fredeligt, ville det være et helt forkert signal til omverdenen. Mønsteret har den store fordel, at man kan udhule forsvaret, uanset hvordan omverdenen ter sig. Det går ubemærket hen, at argumentationen er aldeles uholdba,r, - i realiteten et udslag af, hvad der kun kan betegnes som et nationalt storhedsvanvid. Det samme gælder dens udløbere -

forestillin~er

om, at vi skulle kunne virke

provokerende eller endog truende på omgivelserne. Kan mon nogen i fuldt alvor tro på, at småstaten Danmarks interne dispositioner vil påvirke en international krise eller afspænding ? Lad os holde benene på jorden og erkende vor ydmyge rolle. Stormagternes hovedinteresse for Danmarks handlin-

ger koncentrerer sig om et spørgsmål: hvad vi gør eller undlader at gøre for at tage vare på eget territorium. Som situationen tegner sig, må forsvarets forfald forventes at fortsætte. Måske først og fremmest på grund af det politiske klima på Christiansborg. Et klima, hvor kompromiset er ophøjet til et demokratisk princip, hvor grove svigt af egne partiprogrammer legitimeres med henvisning til folketingsflertallet, og hvor erobringen, hhv. bevarelsen af regeringsmagten, er gjort til målet i sig selv, snarere end midlet til at fremme givne valgløfter. Det har ført til udvanding af det politiske ansvar og til en tilsløring over for befolkningen af, hvad sagen drejer sig om. I sidste instans en trussel imod demokratiets egentlige ide. Ansvarsforflygtigelsen og røgudlægningen rammer forsvaret særlig hårdt. Dermed unddrager man nemlig landets borgere enhver mulighed for stillingtagen til det centrale problem: Vil vi ofre, hvad der realistisk skal til, eller skal vi hinke videre med et kulisseforsvar, der er ude af stand til at leve op til sit officielle formål? Det spørgsmål må også hvert enkelt fOlketingsmedlem stille sig selv. Han har et personligt og moralsk ansvar, som han ikke kan flygte fra under dække af partiloyalitet og partitaktik: Ansvaret overfor landet, overfor befolkningen og overfor det forsvar, hvis betingelser han har været med til at bestemme. Han må med sin samvittighed afgøre, om han fortsat skal medvirke til et nationalt hasardspil og til en vildledning af befolkningen. Overvej6lserne kan støtte sig til de efteriølgende hovedpunkter: MAN FAR INTET BRUGBART FORSVAR TIL LAVPRISER. Det er aldeles ulogisk at forvente troværdighed af et forsvar, når dets økonomiske opbakning år efter år ligger

86 langt under, hvad hovedparten af andre demokratiske stater føler sig tvunget til at ofre. Et beskedent og yderst rimeligt mål for vor ydelse kunne f.eks. være gennemsnittet af de nordeuropæiske landes forbrug i

forhold til bruttonationalproduktet. DANMARK SKAL FØRST OG FREMMEST FORSVARES AF DANSKERE. Skal vi virkelig i vor udsatte position af ren og skær

påholdenhed kun indkalde halvdelen af vort værnepligtige potentielog give dem en uddannelse, der kun er halvdelen af WAPA's ? Overfor vore allierede er det en uanstændig usselhed, der underbygger tvivlen om, at vi mener det hele alvorligt. Den almindelige værnepligt må genindføres og kvinder skaffes reel adgang til forsvaret. INTET ER FOR GODT TIL DANSKE SOLDATER. En moralsk påmindelse om det reelle og uafrystelige ansvar, der påhviler vore politikere - de, der i givet fald skal beordre forsvaret i kamp. Perspektivet er ganske enkelt, at utilstrækkelige og urealistiske forberedelser i fred koster strømme af blod i krig. Overfor landets unge er det en uanstændig usselhed, hvis man sender dem ud med livet som indsats, uden at man af yderste evne har sørget for en uddannelse og udrustning, der giver flest mulige chancen for at overleve. Når krisen banker på døren, er det for sent at indhente forsømmelserne. Kvaliteten skal og kan kun skabes i fredstid. Mener man, at den pOlitiske udvikling udelukker militære trusler mod Danmark, bør forsvaret afvikles. Da dette ikke er på tale, må vor politiske ledelse åbenbart fortsat regne med risikoen for en magtanvendelse imod os.

Men: '1'lordet'

fanger :':Vil- man overtlovede t 'have I'e t' fClrsvar t,,;

mFdefs'!ltyrKEl ogsFHipasses eder'de-"åktuel1e aggressions":: muHgli:ed~r. ;:Ellers'bHver'dets: ti'oværdighed'et tomt-'postulaE

Med det kan man narre befolkningen - ikke: 6I1iverdeneir;-

Slutord Under 2. verdenskrig formulerede man i Sverige et slogan, der overført til danske forhold kan lyde således: Danmark SKAL forsvare sig. Danmark VIL forsvare sig. Danmark KAN forsvare sig. Det er præcis lige så aktuelt i dagens usikre verden som for 50 år siden og kunne stå som ledetråd for enhver lille nation, der ønsker at bevare friheden. At vi SKAL forsvare os, skylder vi os selv, vore efterkommere og den vestlige kulturkreds, vi er uløseligt forbundet med. At vi VIL forsvare os, fremgår af talrige opinionsundersøgelser. Ifølge dem ligger den danske befolknings forsvarsvilje endda i overkanten blandt NATO-landene. Tilslutningen til hjemmeværnet, der er enestående i sin art, antyder også, at der er realiteter bag ordene. Men udad er det regering og fOlketing, der tegner firmaet. En årrækkes tvetydige tilkendegivelser og det vedvarende utilstrækkelige forsvarsbudget er det slettes t tænkelige udtryk for en politisk vilje til forsvar. At vi KAN forsvare os, er utvivlsomt for enhver med blot nogen militær indsigt. Ikke på ubestemt tid uden hjælp. Og selvfølgelig ikke uden et effektivt forsvar. Men med NATO i ryggen og med en seriøs og målbevidst indsats til selv-

hjælp. Tragedien er, at danske politikere i stedet vælger den traditionelle, bekvemme og billige løsning. De forvalter forsvarsviljen så ringe, at befolkningen i givet fald afskæres fra at realisere den.

Bilag 1 til Den Alternative Forsvarskommissions betænkning.

Forsvarets udvikling siden 1965

Dele af udviklingen kan fremstilles skematisk. x

1965

1987

)

Kaml2enheder Hæren (stående underafd. i kamptropperne)

20' x )

-57

Søværnet (kampskibe)

-18

Flyvevåbnet (kampfly)

128

-34

Personel (officerer) Hæren

3900

2700

-31

Søværnet

1170

1160

-1

Flyvevåbnet

1550

1180

-24

26300

14050

-47

Søværnet

6880

4180

-39

Flyvevåbnet

8100

5610

-31

Personel (stampersonel og vpl. mandår) Hæren

Krigsstyrke (mil. personel)

(1970)

Hæren

78000

72000

-8

Søværnet

10200

10380

+1,4

Flyvevåbnet

16100

16850

+4,7

Bearbejdet sammendrag af s. 74-76, Forsvarets Rolle, Forsvarskommandoen, 1987.

xx) Ifølge "Forsvarets rolle" min. 25 kamp- og kampstøtteenheder. Antal kampenheder er her anslået.

Bilag 1 side 2 2.

Supplerende til skemaets oplysninger skal nævnes andre

væsentlige træk af udviklingen: a. Uddannelse. Værnepligts tiden er ændret fra 16 til 9-12 mdr. Tiden til egentlig uddannelse er yderligere beskåret af stærkt forøgede friheder, orlov og afspadseringsordninger. Stedfundne begrænsninger i uddannelsesammunition m.v. samt i øvelsesaktiviteter har ligeledes reduceret den uddannelseseffekt, der teoretisk kunne forventes. b. Materiel. Mange - også kampafgørende - materielgenstande er udslidte eller forældede. Udskiftning og modernisering har ikke holdt trit med kvalitetsforbedringer i Warszawapagt-styrkerne. c. Krigsammunition. Lagrene er generelt sunket til langt under det af NATO vedtagne niveau. Visse vitale ammunitionstyper forslår kun til få dages kamp. d. Mobiliseringsstyrkens kvalitet. Er påvirket i stærkt negativ retning ikke alene af forældet materiel, men også af en uacceptabel hØj gennemsnitsalder og en stejl glemselskurve efter hjemsendelsen. Sidstnævnte på grund af for små værnepligtsindkaldeIser, for kort uddannelsestid og for få mønstringer. e. Beredskab. Medens evnen til en rimelig hurtig mobilisering er opretholdt nogenlunde, er beredskabet over for et uvarslet fredstidsoverfald helt afskaffet i perioden. Det officielle (og vildledende) begreb "indsatsberedskab" dækker ikke denne mulighed. f. Hjemmeværnet. MandskaLsstyrken har - med visse udsving - vist en svagt sticende tendens. Derimod er evnen til at løse opgav~::.~

nedsat, dels fordi færre nytilkomne har en

værnepligtsbaggrund, dels fordi den nødvendige opbakning fra de andre værn er svundet ind.

Bilag 1 side 3 3.

Konklusioner. Af pkt. log 2 fremgår det klart, at forsvaret i den be-

tragtede periode har undergået endog meget alvorlige svækkelser, kvantitativt såvel som kvalitativt. Kampevnen og udholdenheden er drastisk reduceret. Udviklingen viser en konstant dansk nedrustning gennem mere end 20 år, en nedrustning, der aldrig har været officielt deklareret eller militært begrundet. Det bemærkes, at forsvarets opgaver har været uændrede og den militære trussel voksende i samme periode.

Bilag 2 til Den Alternative Forsvarskommissions betænkning.

Danmarks forsvar - set udefra

Forsvaret opfylder kun sit aggressionsforebyggende formål, hvis omverdenen overbevises om vor vilje og evne til at forsvare os. Derfor må omverdenens dom betragtes med allerstørste opmærksomhed herhjemme. Falder dommen negativt ud, mister forsvaret eksistensberettigelsen efter sit formål - ganske uanset, hvad vi selv mener. Det ville være ønskeligt, om den danske offentlighed havde adgang til NATO's årlige vurderinger af medlemslandenes indsats. De er imidlertid af 'gode grunde klassificerede. Fra tid til anden fremkommer der dog oplysninger i medierne, der kan give vigtige fingerpeg. I det efterfølgende gengives en række offentligt fremsatte iagttagelser om vort forsvar. For fUldstændighedens skyld bemærkes, at der ud over de anførte, stærkt kritiske udtalelser også kan findes positive udsagn om forsvarets personel, og ikke mindst om hjemmeværnet. Men det er helhedsvurderingen, der tæller - ikke enkeltelementer. Hverken hjemmeværnet eller et velmotiveret mandskab kan i sig selv forebygge aggressioner. Jyllands-Posten 19/3 1983 Udtalelse af den øverstkommanderende for Syd-Norge, admiral Helseth: "Danmark er blevet svækket i årevis - - - når danskerne indgår deres forsvarsforlig, ser det ud til, at hvad der i begyndelsen er minimumskrav, efter kort tid ender som et nærmest uopnåeligt maksimum." Kommentar: Udtalelsen, der fortsat har fuld gyldighed seks år efter dens fremkomst, er en præcis beskrivelse af dansk forsvarspolitiks dilemma gennem flere årtier.

Bilag 2 side 2 "The Economist" 21/7 1984 "Det kompromis om de næste tre års forsvarsudgifter, som mindretalsregeringen og socialdemokraterne indgik i juni, var en bitter skuffelse for Danmarks allierede. Det betyder i praksis, at det allerede svage danske forsvar vil blive endnu svagere, og at næsten hele byrden med at forsvare Danmark overlades til briterne og vesttyskerne. Nogle britiske embedsmænd er nu tilbøjelige til at mene, at forsøg på at forsvare Danmark ved hastig tilførsel af forstærkninger sandsynligvis ville vise sig selvmorderisk, hvorfor det eneste praktiske vil være at hindre fjendens udnyttelse af landet i stedet for at forsvare det. Det kunne blive et overordentligt ubehageligt alternativ med hensyn til de våben, der i givet fald måtte anvendes, og det kunne betyde, at Danmark i realiteten ville være uden indflydelse herpå." "The Economist" 12/9 1987 "Danmark er et af de lande, der ikke vil følge appeller om stærkere konventionelle styrker til at opveje fjernelsen af mellemdistanceraketterne - - -

Endnu flere i

andre lande,

Storbritannien inklusive, kunne tænkes at lytte til de røster, der allerede i nogen tid har påpeget, at der ikke er megen ide i et allieret tilsagn om forsvar af et land, der demonstrerer stor uvilje mod at betale for et forsvar af nogen som helst troværdighed." Kommentar: Det internationalt anerkendte tidsskrift "The Economist" kan antages at have adgang til højtplacerede britiske autoriteter. Som det fremgår af citaterne (der fremkommer med tre års mellemrum!), opfattes det danske forsvar som utilstrækkeligt og utroværdigt. De mUlige konsekvenser af opfattelsen kan blive skæbnesvangre for Danmark, men må desværre betragtes som yderst realistiske. Berlingske Tidende 20/9 1987 Overskrift: "Danmark er Sovjets første mål." Artiklen bygger på udsmuglede oplysninger fra det sovjetiske Voroshilov generalstabsakademi. "Planerne er baseret på den opfattelse, at Danmark er

Bilag 2 side 3 militært svagt, samt at det er uhyre tvivlsomt, hvorvidt den danske regering og de danske politikere i en krise vil reagere tilstrækkeligt hurtigt til at NATO-forstærkninger kan nå frem. - - - De (russerne) mener, at et angreb på Danmark skal gennemføres hurtigt, inden danskerne beslutter sig, og inden de (danskerne) f.eks. når at minere de danske farvande." Kommentar: Oplysninger af denne art kan efter sagens natur ikke dokument~res. Derimod kan det generelt forudsættes, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem den vestlige verdens og Sovjets vurdering af vort forsvar. BT 19/5 1988 "Den norske statsminister Gro Brundtlands mand, Arne Olav Brundtland, synes at danskerne er parasitter og snylter på NATO. Det er stærke ord i maj - ikke alene fordi de kommer fra den norske statsministers mand, men helt specielt fordi han også er norsk sikkerhedspolitisk ekspert ved Norsk Udenrigspolitisk Institut." Erhvervsbladet citerer udtalelsen direkte: "Danmark har indtaget en holdning, der kan beskrives som parasit- eller snylteragtig i NATO-sammenhæng. Det er ingen overdrivelse at sige, at Danmark oplever en faldende respekt og mærker en svigtende troværdighed fra de andre NATO-landes

side".

Bilag 2 side 4 Berlingske Tidende 19/7 1988 Udtalelse af den amerikanske viceforsvarsminister William Taft under besøg i Danmark: "Til trods for. at Danmark er et af NATO-alliancens mest velhavende medlemmer. har det år efter år undladt at leve op til sine forpligtelser. Det evner ikke længere at forsvare sig selv - det kan end ikke træne og bevæbne sine egne styrker og udføre pålagte opgaver." Jyllands-Posten 3/11 1988 Udtalelse af chefen for NATO's Atlantkommando, admiral Lee Baggett under besØg i Danmark: "Danmark har gentagne gange svigtet sine forpligtelser i NATO. Dermed er andre medlemmer af alliancen blevet tvunget til at påtage sig ansvar. som retteligt hører hjemme i Danmark. - - - Forstærkningsstyrkerne kommer til Danmark og sætter livet på spil, hvis der udbryder krig - for jeres eget forsvar er for svagt." Berlingske Tidende 8/11 1988 Udtalelse af den danske admiral Bork. tjenstgørende ved NATO's militærkommite. Bruxelles: "Det står dårligt til med Danmarks anseelse blandt vore allierede i NATO. Holdningen er præget af vantro. irritation. bekymring og skuffelse - grænsende til foragt." Kommentar:

Det store flertal af danske officerer i NATO-sta-

be har givetvis identiske oplevelser om den negative stemning over for Danmark. Den kan i givet fald blive udslagsgivende for en beslutning om forstærkninger. Jyllands-Posten 8/11 1988 Leder med overskrift "Det nødvendige forsvar". "I en helt ny NATO-rapport om alliancemedlemmernes bidrag til det fælles forsvar bliver Danmark placeret som alliancens svageste led. Det er i øvrigt en betegnelse. som sovjetiske sikkerhedspolitiske analytikere også har brugt i de senere år. Og det er mildt sagt hverken særligt smigrende eller beroligende. Baggrunden for den pågældende rapports tilblivelse er

Bilag 2 side 5 den amerikanske Kongres' opfattelse af, at USA yder for meget og Vesteuropa for lidt til alliancen. Rapporten har derfor gennemgået de enkelte medlemslandes forsvarsudgifter, styrkemål, effektivitet, solidaritet og særlige rolle. Det nedslående resultat er altså blevet, at vi i så at sige alle sammenhænge er placeret i bunden." Kommentar: Danmarks bundplacering i forsvars indsats bidrager generelt til at styrke de kræfter i USA, der ønsker engagementet i Europa nedtrappet. Det bør herunder også erindres, at hovedparten af de planlagte flyforstærkninger til Danmark skal komme fra USA. Vedlagte underbilag viser NATO-landenes økonomiske indsats ifølge den omtalte rapport. Politiken 26/1 1989 Udtalelse af chefen for NATO's europæiske styrker, general Galvin, under besøg i Danmark: "Der er nogle områder, hvor jeg gerne så forbedringer. Det gælder f.eks. luftforsvaret og mobiliseringen af reserver. - - - men som det ser ud i øjeblikket, er de danske styrker i stand til at opfylde forpligtelserne. - - - NATO består i dag af 16 hvide får." Kommentar: Udtalelserne står i en bemærkelsesværdig kontrast til de øvrige, refererede udsagn. Det må stærkt betvivles, om de vil kunne finde støtte hos andre udenlandske autoriteter, og de harmonerer absolut ikke med den ovenfor omtalte NATOrapport. Der synes derfor kun at være en mUlig forklaring: At udtalelserne tager politiske hensyn af så vidtgående karakter, at deres militærsaglige holdbarhed klart må betvivles.

Underbilag til bilag 2 til Den Alternative Forsvarskommis.be tænkning

sions

NATO-landenes økonomiske forsvarsindsats FORSVARSUDGIFfER I PROCENT AF BRUlTONATIONALPRODUKTET Baseret på nuværende priser

Land

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

Belgien Canada Danmark Vesttyskland Grækenland Italien Luxemburg Holland Norge Portugal

3.34 1.94 2.41 3.35 6.70 2.07 1.03 3.08 3.22 3.47 2.03 5.43 4.61 4.80

3.34 1.83 2.32 3.26 6.28 2.08 1.02 3.20 3.08 3.46 2.13 4.55 4.85 4.80

3.35 1.88 2.44 3.28 5.67 2.10 1.15 3.11 2.89 3.46 2.30 4.58 5.02 5.14

3.52 1.91 2.53 3.39 6.97 2.11 1.21 3.20 2.89 3.46 2.36 5.11 5.14 5.40

3.40 2.10 2.51 3.39 6.85 2.26 1.19 3.23 3.02 3.45 2.38 5.13 5.39 6.09

3.32 2.19 2.45 3.37 6.28 2.28 1.20 3.19 3.08 3.34 2.43 4.82 5.28 6.37

3.15 2.21 2.31 3.26 7.15 2.28 1.15 3.19 2.80 3.28 2.37 4.37 5.49 6.22

3.05 2.17 2.15 3.20 6.97 2.31 1.09 3.10 3.08 3.16 2.42 4.44 5.23 6.52

3.03 2.17 2.00 3.10 6.11 2.24 1.08 3.05 3.11 3.20 2.24 4.77 4.99 6.72

2.99 2.13 2.11 3.05 6.15 2.44 1.21 3.05 3.36 3.11 2.40 4.44 4.73 6.50

2.87 2.08 2.17 2.98 6.59 2.39 1.27 2.99 3.28 3.13 2.20 4.37 4.48 6.07

Spanien

Tyrkiet Storbritannien Forenede Stater

Gennemsnit Gennemsnit 1983-S7 1978-S7 3.11 2.17 2.20 3.20 6.52 2.31 1.15 3.11 3.08 3.22 2.37 4.56 5.14 6.46

3.25 2.05 2.32 3.26 6.50 2.21 1.13 3.14 3.05 3.34 2.31 4.75 5.07 5.81

PROCENTVISE, ÅRLIGE ÆNDRINGER AF FORSVARSUDGIFfERNE

1980

1981

Land

19781 ;979

Belgien Canada Danmark Vesttyskland Grækenland Italien Luxemburg Holland Norge Portugal Spanien Tyrkiet

6.65 2.17 1.94 0.89 ..{J. 16 ..{J.9O 5.08 3.13 4.12 0.25 0.66 0.56 2.63 1.50 1.95 3.42 1.77 -2.80 -8.23 23.01 1.43 2.63 4.90 ..{J.50 7.87 3.52 16.33 4.77 -4.83 4.24 -2.11 4.18 7.76 1.93 1.77 2.67 1.03 1.79 5.59 6.03 2.09 4.77 9.32 2.26 0.02 2.58 2.05 1.80 ..{J.59 3.03 2.81 1.42 1.58 3.26 4.25 4.64

Storbritannien Forenede Stater

1982

1983

1984

1985

..{J. 11 4.89 ..{J.27 ..{J.44 -1.37 3.13 3.92 2.13 4.15 0.59 1.86 4.58 5.97 6.98

..{J.42 8.Ql 0.81 0.88 -7.88 2.48 3.44 0.51 3.99 -3.07 4.28 -4.43 0.43 7.85

-1.31 7.22 -1.12 ..{J.65 16.92 2.81 0.47 3.19 -4.60 -4.57 ..{J.94 -1.27 3.97 4.68

0.13 2.44 0.91 0.20 0.62 3.00 -1.51 0.19 15.18 ..{J.78 4.41 8.49 ..{J.09 7.25

1986

1987

4. 50 1 0.85 2.89 2.18 ..{J.33 2.25 ..{J.56 ..{J.06 -11.37 Q.35 1.03 5.82 3.59 13.39 3.80 1.71 -1.80\10.52 6.33 1.16 -4.46 12.77 13.001-1.27 -3.18 -2.00 6.68 0.12

1988

Gennemsnit Gennemsnit 1978-87 1983-S7

-2.64 1.91 2.86 ..{J.25 10.04 -1.06 7.05 0.29 -1.30 4.97 -4.62 3.36 -3.13 -4.94

0.95 3.75 0.30 1.13 1.00 2.62 5.44 1.94 2.83 1.85 3.87 2.24 2.c9 5.18

0.49 4.36 ..{J.02 ..{J.32 4.17 2.89 1.78 2.25 3.14 ..{J.74 1.26 4.44 0.69 5.37

Tabellerne er gengivet efter Værns kontakt 1/1989. Kommentar: Et lands økonomiske Offervilje på forsvaret er et af troværdighedselementerne i omverdenens øjne. For Danmarks vedkommende bør man herunder ikke alene bemærke sig den vedvarende lave indsats i de sidste 10 år (og længere)

~en

også, at

de seneste 4 år endog markerer et ringere gennemsnit, end perioden som helhed.

Bilag 3 til Den Alternative Forsvarskommissions

betæn~ning.

FORSVARSKOMMISSIONEN AF 1988 Slotsholmsgade 10 1216

København K

Nr. :

Den Alternative Forsvarskommission, c/o oberst C.F. Hagen, Haraldstedvej 99, 4100 Ringsted.

Dato:

87-01120-3

Z5.NOY.i938

Forsvarskommissionen har den 16. november 1988 modtaget en skrivelse fra Dem, hvorved De på vegne af Den Alternative Forsvarskommission anmoder om kopier af samtlige papirer, der udleveres til Forsvarskommissionens medlemmer. Forsvarskommissionen skal på denne baggrund meddele at kommissionen i relation til lov om offentlighed i forvaltningen betragtes som en selvstændig myndighed. folketingsbeslutning,

Som det fremgår af en

skal kommissionens arbejde "kunne danne

grundlag for en eventuel genforhandling mellem forligspartierne af forsvarsbudgettet for 1991 samt indgåelse af et forsvarsforlig for de kommende år'·. Endvidere er kommissionens .arbejdsopgaver klart defineret i kommissoriet, hvoraf det bl. a.' fremgår:

"at

kommissionen skal vurdere fordelingen af forsvarsbudgettet mellem personel- og materieludgifter og mellem værnene ,indbyrdes, og herunder undersøge muligheden for fortsatte rationaliseringer og omprioriteringer inden for forsvaret med det sigte at forøge de egentlige kampstyrker.

Kommissionen skal herunder overveje, 'om

der kan gennemføres en reduktion af stabs- og støttestrukturen samt civile funktioner,

således at hermed frigjorte ressourcer

overføres til kampafgørende enheder··. En lang række af·disse ændringer i forsvarets fremtidige struktur,

som kommissionen skal overveje,

vil kræve ændringer i

nuværende lovgivning eller helt nye lovgivningsmæssige initiati-

2 ver.

Kommissionen vil også overveje sådanne lovændringer.

det også fremgår af det ovenfor anførte,

Som

vil kommissionens arbej-

de tillige indebære overvejelser i relation til kommende finanslove. På denne baggrund er kommissionens arbejde generelt undtaget fra aktindsigt, indtil der for Folketinget er fremsat lovforslag, jf. offentlighedslovens § 2, stk. 2. Endvidere består en stor del af kommissionens materiale af interne arbejdsdokumenter, der er undtaget fra aktindsigt også efter, at et eventuelt lovforslag er blevet fremsat over for Folketinget,

jf. offentlighedslovens

Endelig kan det oplyses, at kommissionen har anmodet Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste om at beskrive styrkeforholdet mellem NATO og Warszawapagten.

ligesom

Forsvarsministerens Rådgivnings- og Analysegruppe er anmodet om at beskrive den våbenteknologiske udvikling. Disse og tilsvarende dokumenter vil ligeledes blive undtaget fra aktindsigt uden hensyn til eventuelle fremsættelser af lovforslag for Folketinget,

idet det er nødvendigt at beskytte disse dokumenter af

væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar samt af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til fremmede

magter eller mellemfolkelige institutioner, vens

jf. offentlighedslo-

stk. 1, nr. 1 og 2. Forsvarskommissionen skal under henvisning til ovenstå-

13,

ende afslå Deres anmodning om aktindsigt.

ø v e 1 ( :ilsen .'1

(/YZ, .C)""

ichael Christi~sen formand /

Bilag 4 til Den Alternative Forsvarskommissions betænkning.

Kommissorium for og sammensætning af Forsvarskommissionen af 1988. 1.

I overensstemmelse med Folketingets beslutning af 30.

1988 har regeringen den 12. af 1988. 2. 30.

juni

juli 1988 nedsat Forsvarskommissionen

Kommissionen skal på grundlag af Folketingsbeslutning af juni 1988 om en forsvarsordning

ove~Jeje,

hvorvidt der bør

foretages ændringer i den fremtidige målsætning for og sammensætning af det danske forsvar i fredsog krigstid. Overvejelserne skal ske på grundlag af forudsætningen om fortsat dansk medlemskab af NATO i overensstemmelse med Alliancens defensive målsætning. Overvejelserne skal endvidere ske på grundlag af sagkyndige analyser af dansk sikkerhedspolitik, her-under fremgang i de øst/vestlige bestræbelser for reduktion af nukleare og konventionelle våben, med at zoner,

~ndersøge

samt igangværende arbejde

forudsætningerne for oprettelse af atomvåbenfri

herunder' en atomvåbenfri zone i nordisk område.

Kommissionen skal overveje de fremsatte krav om ændret byrdefordeling inden for NATO, herunder spørgsmålet om bidrag til NATO's infrastrukturprogrammer,

samt overveje mulighederne

for styrkelse af det danske forsvar inden for Alliancen gennem øget national specialisering. Kommissionen skal desuden analysere og vurdere,

hvilken

betydning den våbenteknologiske udvikling har for forsvarets opgaver og struktur. Kommissionen skal vurdere fordelingen af forsvarsbudgettet mellem personel- og materieludgifter og mellem værnene indbyrdes, og herunder undersøge muligheden for fortsatte rationaliseringer og omprioriteringer inden for forsvaret med det sigte at forøge de egentlige kampstyrker.

Kommissionen skal herunder overveje,

om der kan gennemføres en reduktion af stabs- og støttestrukturen samt civile funktioner,

således at de hermed frigjorte ressourcer

overføres til de kampafgørende enheder.

2 Kommissionen kan tilkalde sagkyndige og afgive delindstillinger i det omfang, det findes hensigtsmæssigt.

Kommissionen

forudsættes at give de faglige organisationer mulighed for at fremsætte synspunkter, der kan indgå i kommissionens overvejelser. Kommissionen påbegynder sit arbejde i august 1988 og forudsættes at afslutte arbejdet inden udgangen af 1989. 3.

Kommissionens sammensætning

Formand Departementschef Michael Christiansen, Forsvarsministeriet. Politikere Folketingsmedlem Jørgen Estrup. Folketingsmedlem Connie Hedegaard. Fhv. minister Karl Hjortnæs, Folketingsmedlem Hans

MF.

Hækkeru~.

Folketingsmedlem Annette Just. Fhv.

minister Flemming Kofod-Svendsen.

Fhv. minister Arne Melchior,

MF.

Folketingsmedlem Peder Sønderby. Folketingsmedlem Pelle Voigt. Repræsentanter for forsvaret Generalløjtnant B.E. Amled, Chef for Enhedskommandoen og Chef for Forsvarets Operative Styrker. Oberstløjtnant M.H. Clemmesen.

Chef for 1. bataljon ved

Bornholms Værn. Kontreadmiral H.J. Garde, Chef for Søværnets Operative Kommando. Generalmajor Aa. Højbjerg, Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Generalløjtnant J. Oberst P.

Lyng, Chef for Forsvarsstaben.

Smidt-Larsen, Stabschef ved Hjemmeværnet.

Særligt sagkyndige

Ambassadør Otto R. Borch.

Danmarks faste repræsentant i

Det Nordatlantiske Råd. Mary Dau, Major J.J.

lektor. Graabæk,

Forsvarsministerens Rådgivnings- og

Analysegruppe. Direktør V.M.

Glintelbe~J,

Chef for Forsvarets Forskningstje-

neste og formand for Forsvarsministerens Rådgivningsog Analysegruppe. Direktør Knud Heinesen,

Københavns Lufthavn.

Bertel Heurlin,

Københavns Universitet.

lektor,

Kontorchef .P. Poulsen-Hansen,

Udenrigsministeriet.

Kommissionens sekretariat placeres i Forsvarsministeriet. Den daglige ledelse varetages af orlogskaptajn J. Olesen, Forsvarsministeriet. I sekretariatet indgår endvidere major K.J. Møller og major J. Hansen-Nord. Der kan herudover ad hoc knyttes medarbejdere til sekretariatet.

e ~

~.)~

Bilag 5 til Den Alternative Forsvarskommissions betænkning •

København,

den

13. 08:.1938

Til oberst C.F. Hagen

Tak for Deres brev om kommissoriet for forsvarskommissionen. Indledningsvis vil jeg gerne fremhæve,

at forsvarskommissio-

nens nedsættelse m.m. er en følge af Folketingsbeslutningen af 30.

juni 1988 om en forsvarsordning,

samt at denne beslutning

blev vedtaget med et meget stort flertal i Folketinget. Også kommissoriet blev udformet på baggrund af bred politisk enighed. Under hensyn til de forudgående politiske forhandlinger finder jeg det rigtigst at afstå fra at kommentere forudsætningerne for kommissionens arbejde, medens dette pågår. Med venlig hilsen

~~7~

Bilag 6 til Den Alternative Forsvarskommissions

.betænkning

Forsvarets formål

De politiske partier, som udgjorde flertallet bag vedtagelsen af loven om forsvaret i 1982, har klart fastlagt forsvarets nuværende formål. I Betænkning afgivet af forsvarsudvalget den 29. april 1982 er anført, "at Danmarks militære forsvar, som

led i det samlede NA TO!orsvar, har til formål gerznem sin tilstedeværelse at for. mindske muligheden for pressioner mod Danmark og i det hele taget bidrage til at forebygge krig. Gennem overvågning af cLznsk område og ved afvisning af kræn· kelser skal forsvaret hævde landets suve· rænitet, og i tilfælde af et angreb skal det umiddelbart kunne imødegå dette, even· tuelt sammen med allierede styrker. Forsvaret skal have en såcLzn størrelse og sammensætning og tilrettelægge sine forsvarsplaner således, at det til enhver tid bedst muligt kan sikre, at de forstærk. ninger, der vedrører cLznsk område, og som fremgår af SACEUR's forstærk. ningsplan for Europa, rettidigt kan mod· tages, støttes og indsættes, dersom regerin· gen beslutter sig for at anmode om allie· ret hjælp. Der lægges uttpå, at de praktiske for· anstaltninger, a ler om støtte m.v., der er nødvendige or modtagelse afforstærk· ninger, i videst muligt omfang forberedes i fredstid. "

ny i den politiske aftale af 29. juni 1984 om forsvarets ordning i perioden 1985-87 med følgende ordlyd:

"Forsvarets nuværende formål og opga· ver, som de fremgår af Folketingets For· svarsudvalgs betænkning af 29. afril 1982 over de gældende forsvarslove, Jast· holdes. Dette er bl.a. ensbetydende med, at Danmarks sikkerhed fortsat søges pri· mært i medlemskabet af Atlantpagten, hvor det militære forsvar indgår som en del af NA TOs integrerede forsvar. Sam· arbejdet i Enhedskommandoen og med de medlemslande, der stiller forstærkninger til rådighed for forsvaret af Danmark, til· lægges særlig vægt. Forsvarets styrke, sammensætning og udholdenhed må derfor fortsat ses i nøje sammenhæng med kravene til sikker modtagelse af, tilstrækkelig logistisk støtte til og hensigtsmæssigt samarbejde med de forstærkninger, som kan komme på tale i henhold til SACEUR~ forstærknings. plan for Europa. I den forbindelse bør de praktiskeforan. staltninger til modtagelse afforstærknin. ger, aftaler om støtte m.v. i videst muligt omfang forberedes i fredstid. "

Denne formålsformulering indgik på-

Gengivet efter "Forsvarets Rolle", Forsvarskommandoen 1987, side 50.

Bilag 7 til Den Alternative Forsvarskommissions betænkning. Det isoierede fredstidsoverfald Forsvarets efterretningstjeneste (FE) har i heftet "WAPA aggressionsmuligheder imod dansk område" (Januar 1986) betegnet isolerede militære operationer mod Danmark som "mindre sandsynlige".

Begrundelsen er, at WAPA i en konflikt med

Danmark også vil være forberedt på en konflikt med hele NATO. Og man fortsætter: "Som følge heraf må det vurderes, at en militær aggression mod Danmark skal ses i sammenhæng med en militær aggression mod hele NATO". Til denne vurdering kan bemærkes følgende: - WAPA vil naturligvis være forberedt på en konflikt med NATO, hvis man angriber Danmark. Heraf følger imidlertid ikke - som antydet - at man samtidig vil eller behøver at angribe NATO. Bl.a. fordi WAPA's militære fredssituation er langt gunstigere end NATO's (større styrker med højere beredskab); - FE undlader helt at tage

stilling til et isoleret

overraskelsesangreb. Netop overraskelsen er - hvis den kan forventes at fØre til en hurtig afgørelse - af vital politisk og strategisk betydning.

Den kan bringe

NATO i et uløseligt dilemma. Man må beklage, at et så vigtigt officielt dokument præsenterer sådanne mangler i sin fremstilling. Det må ydermere forundre, at vurderingen er radikalt ændret i forhold til heftets tidligere udgave (marts 1983). Heri står nemlig, at "sandsynligheden for et angreb mod det samlede område synes for øjeblikket ringe,

NATO-

ligesom sandsynligheden

for et begrænset angreb mod dansk område --- ikke synes stor for nærværende". D.v.s.: der er relativt størst risiko for et begrænset angreb mod Danmark.

Hvad årsagen er til en så væsensforskellig vurdering, fremgår ikke og er vanskelig at forestille sig,

eftersom

WAPA's kapacitet til at gennemføre et overraskende angreb netop er blevet

udbygget yderligere i de mellemliggende år.

Under alle omstændigheder må det isolerede, overraskende fredstidsoverfald trods FE's seneste vurdering anses for en af hovedtruslerne imod Danmark. Formodninger om, at Sovjet ikke vil løbe den politiske risiko, der er forbundet hermed, er og bliver en ren trossag. I mOdsætning hertil kan det klart fastslås, at WAPA har en betydelig strategisk interesse i vort område, og at man samtidig fuldt ud råder over midlerne til at iværksætte et uvarslet overfald. "Antagelsen om det fornødne

(angrebs)varsel har helt

enkelt udgjort et så centralt element i det traditionelle trusselsbillede, at der intetsteds fandtes nogen modtagelighed for kritik i dette spørgsmål" (Wilhelm Agrell: Hvorfor ubådskrænkelserne, SNU 1987).