Maritime_05-06_2021 by e-sider

MARITIME .direct

Juni 2021 24. ÅRGANG

NR. 5-6 DKK 49,50

FRA JERN TIL HJERNER

Et spejl på udviklingen i dansk shipping Fremtiden stopper ikke med ny flydedok

Der er også plads til dig... på Køge Havns nye arealer tæt på kajkanten og med en vanddybde på op til 9,5 meter

Køge Havn er nu klar til fremtiden og kan tilbyde kommende kunder en optimal logistikmæssig placering tæt på de mere end 1.8 mio. konsumenter i Hovedstadsområdet. Se mere om din nye plads på: www.koegehavn.dk

MARITIME MEDIA GROUP

MEDIA CONSULTANT

NE LOO W KI CH NG AL FO LA R NG ES ? MARITIME DKK 49,50

MARITIME

.direct

Februar 2021 24. ÅRGANG

NR. 1-2 DKK 49,50

.direct

February 2021 NO. 1-2 24TH YEAR

66. ÅRGANG · FEBRUAR 2021 NR. 1-2

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

MOLTEN-SALT REACTORS:

MARITIME UDDANNELSER Saltreaktorer - fremtidens energi? Flensborg skibsværft på vej op

THE POWER SOURCE OF THE FUTURE? Flensburg Shipyard re-surfaces The Next Era: How Biden Is Already Impacting The Maritime Industry

Fisk hårdere på udvalgte fiskebestande Hanstholm Havn i vækstsporet Sjusk i Miljøstyrelsen

DENMARK’S INTERNATIONAL MARITIME MEDIA GROUP IS LOOKING FOR A MEDIA CONSULTANT The maritime industry in Denmark is growing rapidly and is currently the world’s 5th largest within shipping, and our 100-year-old maritime media business is going global. We are therefore on the outlook for a strong, proactive sales consultant to focus on international sales. WE ARE LOOKING FOR: Most importantly you are a skilled salesperson and have proven, demonstrable results from a previous sales position. Experience in the maritime industry is a plus, but not a necessity. • You have strong sales talent and know how to convert. • As a person, you are outgoing and energetic. You work proactively and independently. • You are a persistent entrepreneur who works hard and in a structured and strategic manner. You have a commercial mindset; you are ambitious and can follow through on your projects. • You are competitive and thrive on the idea of proving your worth. You are open to change. • You are happy with commission-based pay and recognize that greater efforts equal higher earnings. • You are looking to advise customers and help them find the right solution. It means that you can relate to the customer’s needs and wants. • You are self-motivated and you like working remotely, via phone, video conferencing

and email. And you work hard, even on days when things don’t go as you plan. • You are structured - you use and maintain our CRM system, and you are able to schedule your time. • You enjoy that your active efforts have a direct effect on your earnings. We do not emphasize your education, geography or age. ABOUT THE JOB: You’ll get the right to an exclusive geographical area and you’ll be responsible for sales to all customers in that area. The industry is characterized by having relatively few customers, but you will, however, get to know them in depth through telephone and video meetings, and physically meeting them at the Danish Maritime Fair or other fairs around the world. The work is done remotely. You will be selling: • Ads in all forms: advertorials, online stories, banners, etc. • Media campaigns and help with media plans • Sale of participation in the international maritime fair Danish Maritime Fair • And participation in the Virtual Maritime Fair ABOUT US: We offer you the opportunity to become part of an international company working in a large and growing industry. The route from idea to action is short, and we have a

flat organizational structure, where you can bring your own ideas into play and put your own fingerprint on our organization - thereby making a difference. We have a worldwide network of correspondents and 24-hour news coverage 7 days a week. OUR MEDIA PLATFORMS: • Maritime.Direct - Our website with news 24/7 in English and Danish • The magazine MARITIME.direct (24th year) Published six times a year in Danish and English • FiskerBladet.dk - Fishing news in Danish • The magazine FiskerBladet (66th year) Published six times a year in Danish • Virtual Maritime Fair - 18.-19.-20. May 2021 • Danish Maritime Fair / Tech & World Maritime Technology Conference, 26.-28. April 2022 • Danish Maritime Fair - Denmark’s largest maritime event. Held every other year in Bella Center, Copenhagen, next time 18.-19. May 2022 Within the next five years we are looking to make a change of generation within the company, so we will be offering the opportunity for co-ownership. Are you interested in joining the journey at Maritime Media Group? Contact CEO / Partner René Wittendorff on tel. +45 2889 4955 or rw@mmg.dk

MAGASINET MARITIME 5-6-2021

TOPHISTORIE

UNDER FAMILIENS VINGER Igennem mere end fem årtier har kvindelige repræsentanter fra ejerfamilien bag Norden været den rolige hånd i en urolig branche

FORSTÅ FAMILIEEJERSKABET AF NORDEN PÅ 3 MINUTTER Der er en særlig historie bag næstformandskabet i Dampskibsselskabet Norden A/S, som Johanne Riegels Østergaard har udgjort siden 2016.

PORTRÆT 6

ET SPEJL PÅ UDVIKLINGEN I DANSK SHIPPING På tre afgørende punkter har Norden igennem sin 150 år lange historie været et skarpt billede på den udvikling, som dansk shipping har gennemlevet.

“UDEN MÆRSK HAVDE NORDEN IKKE VÆRET DEN SAMME” I dag er Norden Danmarks næststørste rederi målt på antallet af opererede skibe, og afhængigheden af landets største rederi, Mærsk, er til at overse. Men op igennem 90’erne havde den talentudvikling, som fandt sted i Mærsk, en afgørende betydning for dansk erhvervsliv i almindelighed, og for Norden i særdeleshed.

NORDEN VIL VÆRE STØRRE TIL VANDS OG TIL LANDS En større flåde og nye tiltag inden for havnelogistik er blandt det næste på Nordens dagsorden

6 SKARPE TIL JAN RINDBO

SÅDAN SER NORDEN UD OM

Hvad er det største aftryk, du har sat på organisationen i de seks år, du har været CEO? - Overordnet set synes jeg, at det har været empowerment – altså at få skubbet en langt større grad af beslutningskraft ud i organisationen. Det er afgørende for at kunne agere hurtigt og gribe de muligheder, som opstår i markedet.

50ÅR

BIOFUEL SKAL HJÆLPE NORDEN I 2030-MÅL Efter at de lavesthængende frugter er ved at være høstede, kommer biobrændstof til at spille en nøglerolle i Nordens bestræbelser på at reducere CO2-udledningerne.

I PROJEKTØRENS SØGELYS Den fremadstormende iværksættervirksomhed SearchMaster fra Esbjerg sigter mod at overtage markedet med deres nytænkte og intelligente søgeprojektør, som med en indbygget ”mand-over-bordfunktion” øger sikkerheden ombord på skibe markant.

24 18

EUROPAMESTER I LANDSTRØM TIL KRYDSTOGTSKIBE

Orskov Yard ligger geografisk godt placeret, det faglige niveau blandt de ansatte er højt, faciliteterne moderne og tidssvarende og så investeres der løbende, så vi til hver en tid kan imødekomme markedskravene. Ordene kommer fra administrerende direktør, Lars Fischer.

Hadsund-virksomheden PowerCon kan med rette betegne sig selv som europamester i landstrøm, idet de er leverandør til 6 af de 8 landstrøms-tilslutninger til krydstogtskibe der er leveret i Europa.

STÆRKE KVINDER HAR FOKUS PÅ DET MARITIME ERHVERV

I et forsøg på at skabe jobmæssig fremdrift på alle niveauer i den maritime sektor, har kvinder med tilknytning til erhvervet taget teten. Det handler om uddannelsespladser såvel til lands- som søværts. Derfor kan man ligeså godt tage fat om generationen, der er ved at vokse op. Det konstaterer en af de mere markante skikkelser og ejer af Orskov Yard, Christina Ørskov, Frederikshavn. Hun har netop adopteret en grundskoleklasse der går i 2. klasse, som herefter vil blive fulgt til udgangen af 9. klasse.

KOLOFON MAGASINET MARITIME Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin. LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Stefan Holmager Larsen, shl@mmg.dk Johannes Hartkopf-Mikkelsen, jhm@mmg.dk Finn Bruun, redaktionen@mmg.dk Marc Allen, uk@maritime.direct Michael McGrady, america@maritime.direct DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff, Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk

FREMTIDEN STOPPER IKKE MED NY FLYDEDOK

ANNONCER Niels Hass D: +45 7610 1156 M: + 45 2933 6606 nh@mmg.dk UDGIVER Maritime Medier ApS CVR.: 30712471 Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 Advertorial er betalte journalistiske produkter.

SKIBE I KØ TIL EFTERSYN OG BEDDING PLADS I GRENAA De 27 medarbejdere på Grenaa Skibsværft er hverken på arbejdsfordeling eller midlertidig hjemsendelse grundet Corona. Her har man mere end travlt på en arbejdsplads, hvor det ikke skorter på opgaver. Skibsmontører, skibsbyggere, smede og skibsmaler samt lokale håndværkere, servicerer årligt op til 80-90 skibe fra både ind- som udland.

MARITIME .direct

Juni 2021 24. ÅRGANG

NR. 5-6 DKK 49,50

FRA JERN TIL HJERNER

Et spejl på udviklingen i dansk shipping Fremtiden stopper ikke med ny flydedok

Næste udgave: 25. august 2021

PORTRÆT

På tre afgørende punkter har Norden igennem sin 150 år lange historie været et skarpt billede på den udvikling, som dansk shipping har gennemlevet.

AF JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN

ET SPEJL PÅ UDVIKLINGEN I P

ionér. Konservativ. Ordentlig.

Svaret falder efter nogen betænkningstid, da Martin Jes Iversen bliver bedt om at beskrive Norden med tre ord. Pionér, fordi Norden lige siden grundlæggelsen i 1871 har været hurtig til at adoptere ny teknologi og kommercielle muligheder. Konservatisme, fordi elementet af familieeje igennem årtier har været en modpol til netop den risikovillighed, der ofte er forbundet med det at være pionér. Og ordentlighed, fordi gode relationer til medarbejdere og forretningsforbindelser har været gennemgående lige fra dag ét. Når det krævede betænkningstid at koge Dampskibsselskabet Norden ned til tre ord, er det ikke fordi, at Martin Jes Iversen mangler viden om rederiet. Som mangeårig lektor på CBS Maritime har han både skrevet bøger og videnskabelige artikler om dansk og nordisk

/ SIDE 6

shipping, og han har altid haft et godt øje til netop Norden. Derfor var lykken stor, da han op til rederiets 150 års jubilæum i år fik lejlighed til at skrive en bog om emnet.

Norden en både unik og spændende relation imellem ejerfamilien med den kultur, som familien repræsenterer, og så de professionelle ledere i direktionen.

- Norden var en drømmeopgave for mig. Blandt andet fordi jeg fik fri adgang til deres arkiv, hvor jeg kunne læse bestyrelsesprotokoller helt tilbage fra 1870’erne, siger han. Betænkningstiden skyldes i stedet, at Martin Jes Iversens forhold til Norden tangerer til en passion, og hvilken entusiast kan fatte sig i korthed, når passionen er samtaleemnet. Men hvorfor er det så, at det lige netop er Norden, som er blevet genstand for shippingekspertens opmærksomhed?

På de følgende sider sætter rederiets nuværende adm. direktør Jan Rindbo blandt andet ord på, hvad det betyder for hans arbejde at have en indflydelsesrig ejerfamilie i bestyrelsen. Og på disse sider kommer nu et historisk vingesus, der flyver henover 150 års-jubilaren Norden som spejlbillede på dansk shipping.

Der er to årsager, lyder svaret, og her kommer den korte udlægning: Norden afspejler på en meget spændende måde udviklingen i dansk shipping i et langt perspektiv. Og så er der i

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

TELEGRAF DYRERE END MEDARBEJDERE Det hele begyndte i 1871. 43-årige Mads Christian Holm grundlagde Dampskibsselskabet Norden i København, og han var hurtig til at omfavne datidens nye teknologi. Det vil sige dampskibe i stedet for sejlskibe. Og det vil sige kommunikation pr. telegraf, som gjorde det muligt at kommunikere med skibe i fjerne

Ifølge Martin Jes Iversen, professor ved CBS Maritime, er der intet andet dansk rederi, der på samme måde som Norden er en spejling på udviklingen i landets shippinghistorie. FOTO: NORDEN

havne fra dag til dag, hvor det forinden havde taget lige så lang tid at få beskeder frem og tilbage, som det tog et skib at sejle distancen.

Men Mads Christian Holm var ikke kun pionér, når det kom til ny teknologi. Han var det også i en kommerciel henseende, for imens datidens andre danske rederier – heriblandt DFDS, som blev grundlagt i 1866 – begrænsede operationen af sine dampskibe til Nordeuropa og ved sjældne lejligheder Middelhavet, var Norden det første danske rederi, som sendte et dampskib øst for Suez. Og hele tiden var det med telegrafen som middel til at kommunikere med skibe og forretningsforbindelser. - Det er meget sjovt at se i Nordens første regnskaber, at der faktisk var større udgifter til telegrafi, end der var til lønninger på hovedkontoret, siger Martin Jes Iversen.

‘

DANSK SHIPPING

Det er meget sjovt at se i Nordens første regnskaber, at der faktisk var større udgifter til telegrafi, end der var til lønninger på hovedkontoret. - Martin Jes Iversen, Forfatter til ‘Norden Rundt’ og professor ved CBS Maritime

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 7 /

PORTRÆT

‘Nordtramp’, som blev leveret fra japanske Mitsui i 1973, var Nordens første dry bulk carrier.

I 1882, godt ti år efter stiftelsen, var samtlige fem skibe i Nordens flåde blandt de ti største under dansk flag, og omsætningen havde rundet en mio. kroner i datidsmønt. Fordi det ærgrede Mads Christian Holm, at de fem stålskibe i flåden var bygget i Storbritannien, stiftede han samme år Helsingør Skibsværft. AFVIKLING ELLER TØRLAST Ifølge Martin Jes Iversen er Nordens første år et godt eksempel på den anden af tre blomstrende perioder i dansk shipping. Den første fandt sted i 1700-tallet, og den næste varede groft sagt fra 1870 til 1920. I løbet af det halve århundrede opstod samtlige af de rederier, som i dag udgør de fem største spillere i dansk shipping. Foruden Norden er det DFDS, Torm, J. Lauritzen og Mærsk. Efter første verdenskrig skulle der gå trekvart århundrede, før dansk shipping som hele oplevede en ny opblomstring. I Norden var tiden fra 1920’erne til 1960’erne præget af, at ledelsesstilen var konservativ snarere end opportunistisk. I begyndelsen af 1970’erne var der masser af penge i banken, men blot to-tre skibe tilbage i flåden.

afvikle rederiet, fordi der var så lidt tilbage, siger Martin Jes Iversen og henviser til, at man i ro og mag kunne have solgt flåden og fordelt midlerne i ejerkredsen. Alternativet var at investere i den nye skibstype dry bulk carriers, som var blevet udviklet op igennem 1960’erne sideløbende med, at containershipping begyndte at vinde indpas. Bulk-skibene var større og mere specialiserede end de general cargo-skibe, som havde været dominerende hidtil, men samtidig med, at de havde store indtjeningsmuligheder, var de også højteknologiske og finansielt risikable. I Nordens bestyrelse var der stor uenighed om, hvorvidt rederiet skulle bevæge sig ind i det nye segment. Det blev dog besluttet at kontrahere en nybygning på næsten 34.000 t.dv. – et betragteligt større skib en de 8-9.000 t.dv., som var kapaciteten på Nordens hidtil største skibe. ‘Nordtramp’ blev leveret fra det japanske Mitsuiværft i 1973. Det sejlede direkte ud på en 14 måneders charter for en japansk kunde, der brugte skibet til at sejle træpiller på Stillehavet. I løbet af de næste år fulgte fire søsterskibe.

- De var i en situation, hvor de overvejede at / SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

- I den periode bliver Norden igen en pionér og et rederi, som går foran, siger Martin Jes Iversen. Han peger på, at Nordens genopstandelse gjorde rederiet til et billede på den tredje blomstrende periode i dansk shipping, som set i et bredt perspektiv varede fra 1990’erne og fortsat står i flor i dag. For Norden bestod opblomstringen foruden det store sats på ny teknologi i 1970’erne også af oprettelsen af et pool-samarbejde i produkttank og en tilbagevendende satsning på ny teknologi, da computere og brugen af data gjorde sit indtog i 1990’erne. Det var også i 1990’erne, at Norden begyndte at tage japansk-byggede bulkskibe ind på lange charterkontrakter med købsoption. Og da Kina gjorde sit indtog i verdenshandelsorganisationen WHO i 2002, var Norden stærkt positioneret til at udnytte det boom, der opstod i den kinesiske efterspørgsel efter kul og malm. FINANSKRISE OG FEJLSATS De gode år midt i 00’erne sluttede brat i 2008. Tørlastraterne gik fra enorme til katastrofale, kunderne kunne pludselig ikke betale, og skibenes værdi styrtdykkede. Finansielt klarede

FOTO: NORDEN

“UDEN MÆRSK HAVDE NORDEN IKKE VÆRET DEN SAMME” I

dag er Norden Danmarks næststørste rederi målt på antallet af opererede skibe, og afhængigheden af landets største rederi, Mærsk, er til at overse. Men op igennem 90’erne havde den talentudvikling, som fandt sted i Mærsk, en afgørende betydning for dansk erhvervsliv i almindelighed, og for Norden i særdeleshed. - Uden de her Mærsk-folk havde Norden ikke været det, som Norden er i dag, siger Martin Jes Iversen, som er professor ved CBS Maritime og forfatter til bogen ‘Norden Rundt’. Han forklarer mekanismen ved at beskrive Mærsk-hierarkiet som en pyramide, hvor talenter bliver skubbet opad. På et tidspunkt bliver de holdt nede i pyramiden på grund af den eksisterende ledelse, og så ender talenterne med at smutte ud.

Norden sig igennem med skindet på næsen, men værre var det, at der i årene op til finanskrisen var blevet kontraheret langt flere skibe end op igennem 1990’erne, hvor strategien i højere grad var asset light – altså hellere tage skibe ind på langtidscharter med købsoption end at købe dem. I årene 2008 til 2014 steg andelen af ejede eller langtidschartrede skibe i Nordens tørlastflåde fra 18 pct. til 38 pct. Samtidig blev afdækningen reduceret markant, så skibene var parat til at sejle højere rater hjem, når markedet som forventet ville vende til det bedre. Det skete bare ikke. Opsvinget udeblev, og Norden måtte i 2014 tage et tab på 2,3 mia. dollar. Samme år forlod Nordens CEO Carsten Mortensen rederiet. Da Jan Rindbo i 2015 overtog posten, startede han med at tage på rundtur i organisationen for at lære medarbejdere og arbejdsgange at kende.

En af dem, som smuttede ud af Mærskpyramiden, var Steen Krabbe, som blev CEO

i Norden i 1988. Kort efter smuttede et par unge løver også ud af Mærsk-pyramiden og over til Norden i skikkelse af Torms nuværende CEO Jakob Meldgaard og Carsten Mortensen, som endte med at tage over som Nordens CEO efter Steen Krabbe. - Det er en meget afgørende periode for Norden, hvor de er på forkant med markedet og kommer ind i nogle rigtigt lukrative aftaler, især i Japan, hvor de får langtidschartret nogle skibe med forkøbsret og vokser meget, meget hurtigt, siger Martin Jes Iversen. Han tilføjer, at Norden derfor var stærkt positioneret til at udnytte det enorme opsving i tørlastmarkedet, som Kina forårsagede i 00’erne. - Så uden de her Mærsk-folk havde Norden slet ikke kunnet gribe de her muligheder, siger Martin Jes Iversen.

Martin Jes Iversen er foruden at være professor på CBS Maritime aktuel som forfatter til bogen “Norden Rundt”. FOTO: CBS

- Der er ingen tvivl om, at Jan Rindbos ledelsesregime er kendetegnet ved en ny retning, siger Martin Jes Iversen og uddyber, at der er sket en digitalisering og en decentralisering af beslutningerne. - Jan Rindbo ville ud af de her hjørnekontorsbeslutninger og over til en situation, hvor hver medarbejder er med til at påvirke resultaterne, siger han. LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 9 /

PORTRÆT

AF JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN

DET HANDLER OM MENNESKER

SKARPE TIL JAN RINDBO

Hvad har været det vigtigste i den proces? - Noget af det vigtigste har været at skabe transparens, for du er jo nødt til at have et grundlag for at kunne tage beslutninger. Derfor har vi opbygget et virkelig stærkt risikostyrings-

system, og igennem data har vi fået skabt en langt bedre synlighed i værdiskabelsen, som er gjort tilgængelig for vores medarbejdere. Der kunne jo ske det, at alle sidder og agerer ud fra deres egne tal, så i stedet har vi skabt samhørighed imellem tallene. Hvorfor var det vigtigt? - Fordi, at hvis du skal have beslutningsretten, skal du vide, hvad succes er. Hvis du ikke har noget at måle din succes på, er det utroligt svært at lede og træffe beslutninger. Så det handler om at få skabt nogle klare rammer, for ellers kan der nemt opstå kaos.

Hvad kan slå Norden ud af kurs? - Vores vigtigste ressource er mennesker, så jeg ser det som den største trussel for os, hvis vi ikke evner at tiltrække og fastholde de rigtige mennesker. Men det er i virkeligheden også den største mulighed, og noget af det, som har fået Norden til at rykke i de senere år, er netop, at vi har fået nye folk med nye kompetencer.

Hvad er det bedste ved dit arbejde? - At det handler om mennesker. At være i en dynamisk industri omgivet af dynamiske mennesker, hvor to dage sjældent ligner hinanden. At alt, hvad der foregår omkring os i verden har indflydelse på os – det kan både være markedsmæssigt eller i forhold til sikkerhed. Så det er i bevægelse hele tiden, og når man kobler det med vores organisation, som er i stand til at reagere på alle de ting, giver det en super spændende blanding.

‘

Du har ført Norden igennem en transformation og fortæller mig, at der nu er behov for konsolidering. Hvor længe skal du være Nordens direktør? - Ha, det er jo et rigtig godt spørgsmål! Det er jeg jo ikke selv udelukkende herre over, men det afgørende for mig er, at jeg kan være med til at gøre en forskel, at det er sjovt, spændende og motiverende, og at jeg føler, at jeg har noget at byde ind med.

Hvis du ikke har noget at måle din succes på, er det utroligt svært at lede og træffe beslutninger. - Jan Rindbo, CEO i Norden

Jan Rindbo har været CEO i Norden siden 2015 FOTO: NORDEN

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Danish Shipping

NO. 5 in the world

COPENHAGEN, MAY 18TH - 19TH 2022

•D anish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports •M ore than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 •D anish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 •B iggest Danish export business (200 billion DKK) •6 .200 employed land-based – 17.000 seafarers •1 00.000 employees in the Danish Maritime Cluster •9 8% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners - focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

PORTRÆT

AF JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN

UNDER FAMILIENS VINGER Igennem mere end fem årtier har kvindelige repræsentanter fra ejerfamilien bag Norden været den rolige hånd i en urolig branche

er er de gange, hvor Alison Riegels er kørt fra sit gods på Sydsjælland til bestyrelsesmøder i en aldrende Saab 9-3 med skævt sidespejl, selvom hendes aktiepost i Norden ifølge Berlingske havde en værdi på mere end to mia. kroner i 2004. Der var dengang, Alison Riegels afviste at lade sig interviewe af Berlingske med begrundelsen “jeg er et ganske almindeligt menneske, og det ønsker jeg at blive ved med at være”. Og så var der dengang i de gode år i 00’erne, hvor Norden sørgede for at lægge midler til side, imens der i konkurrenten Torm næsten blev udloddet mere i udbytte til aktionærerne, end der blev tjent.

Adskillige anekdoter illustrerer de værdier, som ejerfamilien bag rederiet Norden repræsenterer. Spørger man i rederiets ledelse i dag, er der da heller ingen tvivl om, at ejerrelationen har en stor betydning. - Norden har et navn og et brand, hvor alle døre i branchen står åbne for os. Det er i virkeligheden en helt unik position at stå i, når man skal sætte retningen, siger CEO Jan Rindbo. Både Jan Rindbo og bestyrelsesformand Klaus Nyborg bruger ordet “ordentlighed” til at beskrive, hvad ejerfamilien står for. - Vi har et værdisæt, der hedder, at vi skal gøre alting rigtigt, selv når ingen kigger os over

FOTO: NORDEN

Igennem mere end 50 år har kvinder repræsenteret det familieejede Motortramp i Nordens bestyrelse. Her er det Alison Riegels (tv.) og datteren Johanne Riegels Østergaard (th.).

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

skulderen. Og jeg synes, at det er en meget fin beskrivelse af den tone og den holdning, som forplanter sig fra ejerskabet og ned igennem organisationen, siger Klaus Nyborg. Også professor Martin Jes Iversen, der har haft lejlighed til at interviewe Alison Riegels i forbindelse med en bog om Norden, betegner ejerfamilien som en stabiliserende faktor på den lange bane. - De siger det ikke selv, men jeg kan se igennem bestyrelsesprotokollerne, at de har været optaget af at se på medarbejderne og kunderne og af vigtigheden af at gøre ting ordentligt, siger han.

FOTO: NORDEN

FORSTÅ FAMILIEEJERSKABET AF NORDEN PÅ 3 MINUTTER Der er en særlig historie bag næstformandskabet i Dampskibsselskabet Norden A/S, som Johanne Riegels Østergaard har udgjort siden 2016. Hun er repræsentant for mere end 50 år med forkvinder i selskabet Motortramp, der i dag sidder på 31 pct. af aktierne i Norden. Historien er den, at Nordens grundlægger Mads Christian Holm døde uden børn i ægteskabet i 1892. Ledelsen overgik til Peter de Nully Brown Sr., og siden til Peter de Nully Brown Jr., som var direktør helt frem til 1962. Det var i den periode, at Riegels-familien kom på banen. Det skete i skikkelse af A.E. Reimann. Han stiftede Motortramp, som i tiden efter første verdenskrig begyndte at

købe op i Orient – et datterselskab til ØK. Orient købte sig til en gradvist større aktiepost i Norden. Sideløbende købte Motortramp sig til en gradvist større aktiepost i Orient. Og på den måde var A.E. Reimann i 1950’erne blevet majoritetsaktionær i Norden. A.E. Reimann døde i 1956. Han efterlod sig blandt andet en væsentligt yngre norsk hustru, Gunnvor, samt parrets datter Alison. Gunnvor Reimann repræsenterede ejerfamilien i Nordens bestyrelse fra 1970, indtil Alison – som i mellemtiden havde giftet sig til efternavnet Riegels – overtog i 1985. I 2016 gav hun pladsen videre til datteren Johanne Østergaard Riegels, som kort derefter blev næstformand.

Johanne Riegels Østergaard har været næstformand i Norden siden 2016.

ZEPPELIN DANMARK

Din samarbejdspartner for Cat og MaK motorer, generatorer, reservedele og service.

www.zeppelin-cat.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 13 /

PORTRÆT

AF JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN

NORDEN VIL VÆRE STØRRE TIL VANDS OG TIL LANDS En større flåde og nye tiltag inden for havnelogistik er blandt det næste på Nordens dagsorden Forretningen er delt op i tre segmenter. Underskud er blevet til overskud. Og organisationen er transformeret, så langt flere beslutninger nu er lagt ud til den enkelte medarbejder. Men er missionen fuldført? - Det er den vel aldrig, lyder det fra Nordens bestyrelsesformand Klaus Nyborg.

kunder om deres udfordringer, at vi gradvist kan gå længere og længere i forhold til de services, de gerne vil have. For eksempel er der også havne, hvor vi står for stevedoring. Så jeg ser for mig, at der kunne være nogle interessante muligheder i den retning.

Også CEO Jan Rindbo er varsom med at kalde missionen for fuldført.

Hvad kunne det være? Snakker vi lagerløsninger? Eller transport på land? - Jeg tror meget, at det er omkring havnelogistikken. Men jeg ønsker egentlig ikke at være så specifik, for det er meget præget af vores kunder. Så hvis vi ser god mulighed i at have nogle grabber et eller andet sted i verden, hvor man så kan laste eller losse mere effektivt, eller få en anden skibstype ind, som giver mening for kunden, jamen så er det egentligt bare at gå i gang.

- Der er jo ikke noget, der er perfekt. Vi har behov for at strømline omkring alle de ændringer, vi har lavet, og høste lidt af dem. Men der sker en masse ting ude i enhederne, siger han.

Fra bestyrelseskontoret vil Klaus Nyborg ikke sætte tal på, hvor meget han gerne ser Nordens opererede flåde vokse.

Ifølge Jan Rindbo vil Norden tilpasse forretningen ud fra en forestilling om, hvordan Norden kan hjælpe kunderne. Som et eksempel nævner han, at rederiet allerede har investeret i udstyr som grabber i en række havne i Vestafrika og USA, fordi kunderne oplevede flaskehalse i havnene.

- Det har jeg ikke nogen holdning til. Forudsætning er, at det skal være profitabel vækst, og at vi ikke løber nogen unødig risiko, siger han.

Han vurderer, at Norden efter at have været igennem en “betydelig” forandring har fundet et ståsted, som det nu handler det om at bygge videre ud fra. - Nu har vi formlen til at styrke os yderligere og vokse – forhåbentligt – betydeligt i de kommende år, siger han.

- Kunne man gå skridtet videre og investere i mere af den slags udstyr i en større skala, så kunne det også være spændende, siger han. Går I med planer om at gå længere på land end det? - Det er meget præget af vores kunder. Så længe, det er med til at understøtte vores kerneforretning i dry operator og tanker operator, er vi åbne over for det. Vi ser i dialogen med vores

/ SIDE 14

Klaus Nyborg kom til Norden som midlertidig CEO i 2014, og indtog posten som bestyrelsesformand året efter.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

FOTO: NORDEN

SÅDAN SER NORDEN UD OM - Jeg tror, at vores forretningsmodel passer til den volatilitet, man oplever på råvarermarkedet og i verdensøkonomien. Derfor kan jeg ikke se andet, end at der er rigelig plads i værdikæden til, at vi kan levere transportløsninger i alle verdenshjørner. Så jeg forestiller mig egentlig ikke, at det grundlæggende er så meget anderledes end i dag. Men gerne større, så længe der er tale om profitabel vækst. - Jeg tror, at vores forretningsmodel passer til den volatilitet, man oplever på råvarermarkedet og i verdensøkonomien. Derfor kan jeg ikke se andet, end at der er rigelig plads i værdikæden til, at vi kan levere transportløsninger i alle verdenshjørner. Så jeg forestiller mig egentlig ikke, at det grundlæggende er så meget anderledes end i dag. Men gerne større, så længe der er tale om profitabel vækst.

50ÅR

- Den fleksibilitet og omstillingsparathed, vi har bygget ind i Norden nu, bliver endnu mere vigtig for os i de næste 50 år. Jeg ser mange muligheder. - Vi er jo en handelsorienteret virksomhed i dag, så man kan jo godt tænke, om der er andre produkter, man også kan handle på samme vis som fragt. Mange handelshuse inden for råvarer er jo gået aktivt ind i shipping, og selvom det ikke er en del af vores strategi i dag, kunne det måske blive en del af vores forretning, for vi sidder jo med meget viden om råvarer og råvarestrømninger. - Det kunne også være, at det ville være relevant at bygge mere logistik på forretningen med kunden som omdrejningspunkt. - Selvom olie nok vil være en del af vores energimiks i mange år frem, kommer vi ikke til at se den samme vækst i efterspørgslen i produkttank, som vi har set de seneste 50 år. Så vi bliver nødt til at være nysgerrige på, hvad fremtidens brændstof er – ikke bare for vores skibe, men for verden. Vi sejler allerede med træpiller, men måske kommer der nye energiformer, som det også kan være interessant for os at transportere. Så den omstilling skal vi være åbne for.

Klaus Nyborg, bestyrelsesformand i Norden Jan Rindbo, CEO i Norden

- Jeg tror helt sikkert, at Norden stadig er et familiejet rederi med hovedkontor i Danmark om 50 år. Jeg tror, at de er meget langt fremme med den grønne omstilling, for det er min fornemmelse, at de virkelig ønsker at rykke på det område. - Jeg er spændt på at se, om de stadig er i produkttank. Det kan være, men det kan også være, at de har splittet op, så de har et tørlastrederi og et Norient-selskab, som er trukket ud af ligningen fra det her grønne selskab, som så står tilbage. Det kunne være et bud.

Martin Jes Iversen, forfatter til ‘Norden Rundt’ og professor ved CBS Maritime

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 15 /

PORTRÆT

BIOFUEL SKAL HJÆLPE NORDEN I 2030-MÅL AF JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN

Efter at de lavesthængende frugter er ved at være høstede, kommer biobrændstof til at spille en nøglerolle i Nordens bestræbelser på at reducere CO2-udledningerne.

Norden har netop afsluttet endnu en testsejlads på biobrændstof, hvor en lang række data blev indsamlet. FOTO: NORDEN

/ SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

fter at Norden igennem en årrække har optimeret operationen på en række punkter for at reducere CO2-udledningen, er de lavesthængende frugter ved at være plukkede. Ifølge Henrik Røjel, der er chef for fuel efficiency og decarbonisation i Norden, kommer særligt ét middel derfor til at blive vigtigt i løbet af de kommende 10 år – biobrændstof. - Jeg tror, at det får en ret stor rolle, i hvert fald i en overgang. Også for at vi kan komme i gang med at tilbyde kunderne noget i stedet for at holde dem hen med, at “der går lige fem eller ti år, og så er vi klar med ammoniak”, eller hvad det nu bliver, siger han. Der er da også lang vej igen, hvis Norden skal nå IMO’s mål om at reducere CO2-udledningen for hvert ton gods, der bliver flyttet en sømil – også kaldet EEOI. Målet er en reduktionen på 40 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 2008, men i Nordens årsrapport fra 2020 fremgår det, at EEOI i det store hele har været stabil igennem de seneste år, og at rederiet på tværs af flåden blot er nået lidt over en femtedel af vejen til 2030-målet. Når Henrik Røjel ser biobrændstof som en vigtig faktor for at nå de sidste fire femtedele, hænger det blandt andet sammen med, at Norden forfølger en forretningsstrategi, der går ud på at operere indchartrede skibe i stedet for at eje dem selv. - Det begrænser selvfølgelig mange ting i forhold til at implementere ny teknologi, siger Henrik Røjel og forklarer at foruden at være et asset light-rederi, så har Norden mange forskellige skibe inde i løbet af et år. - Så selvom vi har en opereret flåde lige nu på omkring 400 skibe, så er det over 1000 forskellige skibe i løbet af et år, siger han. KUNDER SKAL FORSTÅ TALLENE Selvom skibet er indchartret for en kort periode, er der dog muligheder for at nedbringe brændstofforbruget.

Ifølge Henrik Røjel er hastigheden det nemmeste at kontrollere, så skibet ikke bruger ekstra brændstof for at nå frem til en havn, hvor der måske alligevel er ventetid på at komme til kaj. Norden indsamler også data for de skibe, de tager ind på charter. Det hjælper med til at vælge de mest effektive skibe, og det giver Norden viden om, hvorvidt et skib for eksempel har ligget stille i tropisk klima, så det kan være nødvendigt at rense skroget. Derudover bliver alle skibe løbende monitoreret, selv hvis de blot er inde for en periode på tre uger. - Men igen, det er mere noget, som sørger for, at det ikke går den forkerte vej. Selv hvis vi har en flåde, hvor alle skibe sejler med den optimale hastighed og er fri for begroning, så har vi stadig et stykke, vi skal reducere for at komme i mål, siger han. Tilbage står groft sagt to muligheder for at optimere yderligere. Den ene er at jagte flere besparelser på at optimere hastighed og operation ved at gå i dialog med kunder om, hvor vigtigt det er at få lasten hurtigt frem – eller om leveringen kan vente et par dage, så skibet kan sætte hastigheden ned og reducere udledningen. Det er en dialog, som er blevet nemmere at tage for befragterne i Norden, efter at rederiet ved indgangen til 2021 tilsluttede sig Sea Cargo Charter sammen med flere af rederiets kunder og konkurrenter. Her har branchen lagt sig fast på nogle måder at rapportere CO2-udledningen samt nogle målsætninger for hver enkelt skibstype. - Det gør, at de kunder, som interesserer sig for det, kan gå ind og sammenligne de forskellige rederier og se, hvor de får den laveste udledning, siger Henrik Røjel og fortsætter: - Vi har allerede haft nogle gode dialoger med kunder om, at hvis vi for eksempel kan tage 5000 ton mere med i en last, kan vi måske reducere udledningen pr. ton-mil med fem eller ti pct. på rejsen.

Set fra Henrik Røjels skrivebord betyder Sea Cargo Charter, at kunderne pludselig kan forstå rederiernes tal, fordi de nu stemmer overens med de opgørelser over CO2-udledninger, som kunderne selv bruger. - Så der er en masse logistik, vi kan optimere til fælles fordel. Og hvis kunderne så har endnu større ambitioner, kan det jo være, at de begynder aktivt at efterspørge biobrændstof eller nogle andre ting, som kan reducere emissionerne, siger han. HÅBER PÅ BIOFUEL I ÅR Den anden mulighed er at finde noget andet, som kan drive skibene fremad. Norden har for nylig indledt de første skrivebordsmanøvrer til at undersøge, om der kan være fornuft i at montere sejl på et af rederiets skibe, og rederiet holder i øvrigt øje med, om andre i branchen finder på løsninger, som også kan være relevante for Norden. Det gælder også i jagten på noget mere CO2-neutralt til at fylde i brændstoftanken. På den lange bane er Norden blandt andet en del af Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, hvor et branchefællesskab arbejder på at udvikle fremtidens brændstof. På den korte bane – og det vil sige frem mod 2030 – sætter Henrik Røjel sin lid til anden generations biobrændstof, der er udvundet af restprodukter i stedet for afgrøder, der kunne være blevet til fødevarer. Indtil videre har Norden kun anvendt biobrændstof på testbasis, hvor der blandt andet blev målt på forbrænding, ydelse, emissioner og forbrug. Henrik Røjel håber dog, at de første kunder kan få muligheden for at tilvælge biobrændstof i løbet af i år. - Vi er lige ved at have afsluttet indsamling af data fra vores nuværende test, og hvis alt er godt, håber vi, at det kan gå rimelig stærkt, siger han.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 17 /

AF PETER BRANDI

EUROPAMESTER I LANDSTRØM TIL KRYDSTOGTSKIBE

Hadsund-virksomheden PowerCon kan med rette betegne sig selv som europamester i landstrøm, idet de er leverandør til 6 af de 8 landstrøms-tilslutninger til krydstogtskibe der er leveret i Europa.

nsket om at forsyne skibe med elektricitet fra land er stærkt stigende fra myndigheder, havne og rederierne. Det passer fint ind i PowerCons målsætning om at udvikle skræddersyede stærkstrømsløsninger, der passer til kundernes behov, løsninger der udvikles i et tæt samarbejde med kunderne.

hvilket styrker begge parter. Projekternes fællesnævner er elektrisk energikonvertering, hvilket finder anvendelse ved energiproduktion til vindmøller og energiforbrug til fx landstrøm.

HVEM ER POWERCON PowerCon er en teknologibaseret virksomhed, der siden sin spæde start i 2009 er vokset til at være en virksomhed med ca. 60 ansatte samt 15 ansatte i virksomheden PowerCon Embedded. PowerCon har et team af talentfulde hardware og software udviklere, ingeniører og teknikere, der med en innovativ og dynamisk tilgang udvikler og producere topmoderne frekvensomformere og stærkstrømsløsninger.

Hvordan er det lykkedes PowerCon at erobre en så stor markedsandel? ” Jeg tror det blandt andet skyldes,” siger Peter C. Knudsen, ”at vi anvender ny teknologi, og at vi tillægger brugeroplevelsen stor betydning.” Han fortsætter, ”vi får selvfølgelig også stor hjælp af, at Danmark er kendt for at være langt fremme indenfor grøn teknologi, og at kunderne oplever os som en smidig samarbejdspartner, både før under og efter implementeringen. Som dansk virksomhed har vi også fordelen af, at alle medarbejdere kan og vil bidrage til den fælles løsning.”

PowerCon er med sin beliggenhed i Hadsund tæt på Aalborg Universitet. Universitetet og PowerCon arbejder sammen om såvel fælles projekter som praktikforløb for de studerende,

Men det er jo dyre anlæg, der bliver sendt i udbud? ”Det er sandt,” siger Peter C. Knudsen, ”men det lykkes os

/ SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

at vinde dem, måske fordi vi har den holdning, at vi selvfølgelig skal tjene på vores projekter, men at vi samtid skal levere til en fornuftig pris.” Det ser ud til at være den rigtige strategi for indtil videre har PowerCon leveret 4 tilslutninger i Norge og 2 i Tyskland. LANDSTRØM ER ET MARKED I VÆKST Der er flere gode grunde til at landstrømsanlæg er i vækst – metoden indeholder fordele for alle de involverede parter: Skibsfarten, havnene, politikere og ikke mindst miljøet. SKIBSFARTEN For skibsfarten er der gevinst ved at kunne slukke sine dieselmotorer når de er i havn. Det giver maskinfolkene tid til at gennemføre eftersyn og

ADVERTORIAL vedligeholdelse, mens de alligevel ligger stille. Dertil kommer at landstrømmen som oftest er billigere end den strøm de selv kan producere. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor længe skibe ligger i havn, men kigger man på krydstogtskibe ligger de fleste krydstogtskibe i havn mellem 8 og 12 timer i døgnet, hvilket er ca. 40% af et driftsdøgn. Ser man på containerskibe, måske lige bortset fra skibe i linjefart, så tilbringer de også relativ lang tid i havn med losning og lastning. HAVNENE At kunne tilbyde deres kunder strøm fra et landstrømsanlæg, giver havnene et nyt forretningsområde, da de har mulighed for at tjene penge på leverance af strøm til deres primære kunder søfarten. Fordi det er fordelagtigt for skibsredernes økonomi og drift, giver det havne med landstrømsanlæg en konkurrencemæssig fordel, i forhold til de havne der ikke tilbyder landstrømsanlæg. Havnene må i højere og højere grad også forvendte at skulle reducere havnens CO² udledning. Det er krav der kommer fra naboerne, fra politisk hold og stadige stramninger i miljølovgivningen. Det giver havnene et naturligt incitament for

at kunne tilbyde/tilskynde tilslutning til landstrømsanlæg.

30 anlæg til fiskeskibe, færger, offshore skibe, platforme og andre specialskibe.

MILJØET Nedbringelse af forbruget af fossilt brændsel er vigtigt for miljøet, og ligger derfor højt på de fleste agendaer, ikke mindst de politiske. Vi ser oftere og oftere, at der indføres begrænsninger for brugen af transportmidler, der anvender fossile drivmidler.

PowerCon´s faciliteter gør det muligt at udvikle, producere og teste selv meget store elektriske anlæg. Især sidstnævnte med at teste anlæggene inden de afsendes, er en absolut fordel, da testen sikrer både at kunden kan være sikker på at systemet fungere og at installationstiden bliver kort og forudsigelig.

OM POWERCON Firmaets første større projekt var at designe, konstruere og implementere en 6MW frekvensomformer til generatortest i vindmøller. Projektet blev leveret i en 20 fods skibscontainer, en byggeklods som efterfølgende har vist sig at være et vigtigt elementet i den modulær tilgang, som virksomheden har til at designe og opføre store strømforsyninger.

Langt de fleste af PowerCons løsninger bliver leveret i container moduler, men det er ikke ensbetydende med at den færdige installation skal fremstå som containere. Containermodulerne giver en god solid struktur, hvor der nemt kan monteres beklædninger, der kan få det færdige resultat til at ligne selv de skæveste arkitekttegninger.

Sidenhen er det blevet til mange projekter til vindmølleindustrien, både i form af testudstyr men også udviklingsprojekter, der i dag er implementeret i de nyeste vindmøller. I 2014 valgte PowerCon at starte op med den maritime branche og leverede det første landstrømsprojekt til Kristiansand i Norge i 2016. Projektet var et landstrømsanlæg til offshore industrien, et produkt som sidenhen har udviklet sig til mere end

POWERCON A/S Textilvaenget 6 9560 Hadsund Denmark Tlf.: +45 79 30 12 20 E-mail: powercon@powercon.dk www.powercon.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 19 /

AF JENS NØRGAARD

STÆRKE KVINDER HAR FOKUS PÅ DET MARITIME ERHVERV

ormålet med denne opgave har et ganske klart sigte, fortæller Christina Ørskov i en samtale med Maritime Direct. Vi håber at nogle af de unge senere vil søge uddannelse her på værftet i Frederikshavn indenfor de tekniske fag eller i de mere administrative. For mig personligt handler det om et større fokus på erhvervsud-

/ SIDE 20

dannelser. Det drejer sig om at forklare de unge – piger som drenge - om mulighederne, og at det ikke er absolut nødvendigt at tage en akademisk uddannelse for at nå sine mål. I den maritime verden er mulighederne mange ikke kun i værftsindustrien men shipping ge-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

nerelt som rederivirksomhed ect. I Nordjylland er der lange traditioner inden for det felt både som hjemsted for maskinmesteruddannelse, nautiske uddannelser, smede- og uddannelsen til skibsmontører med flere. Derudover er der Nordjyllands Brancheudviklingscenter MARLOG, så det skorter bestemt ikke på muligheder for

Som det ses på billedet er Japanske K-Line store ankerhåndteringsfartøj m.m. ”KL Sandefjord” i den nye dok 5. Skibet måler 96 m og 24 m i bredden samt dybgang på 7,8 m. Skibet er inde til grundig eftersyn, og er normalt hjemmehørende i Aalesund.

JEPPE ØRSKOV SÅ RIGTIGT I 2015 dør hendes bror Jeppe Ørskov som følge af sygdom. Alt andet lige så stod det klart, at familien skulle fortsætte ved roret. Det blev Christinas udfordring. Heldigvis havde hun sin far i baghånden. Niels Ørskov, der oprindelig var gået på pension, var tilbage igen efter en periode i Spanien. Det var oprindelig hendes farfar Arne Ørskov Christensen der grundlagde værftet i 1958. Sønnen Niels overtog i 1972 til 2003. Prispresset fra nybygningsværfterne i Fjernøsten blev for stort. Skulle værftet overleve måtte der ske en radikal ændring. Det blev Christinas bror Jeppe, der i 2003 opsatte de nye mål for Frederikshavns store arbejdsplads – etablering af et reparationsværft – Orskov Yard – som vi kender det i dag. Da Jeppe Ørskov dør ansættes skibsingeniør Lars Fischer og sidestilles med Christina i organisationen. Tre år efter rykker han op i graderne og udnævnes til topchef/administrerende direktør for Orskov Yard. Deri lå et klart strategisk sigte at styrke værftet og investere i nye anlæg som den nybyggede flydedok 5 fra det tyrkiske Hatsan Shipyard nær Istanbul. FOTO: JENS NØRGAARD

”ADOPTIVMOR” FOR SKOLEKLASSE Som ”adoptivmor”, fortsætter Christina Ørskov, skal jeg mødes med ”min” skoleklasse to gange om året her på værftet. Samtlige elever udstyres med gule veste, sikkerhedsbriller og gul hjelm – det hele med påtrykt navn, så vi ved, hvem der er hvem. Den første introduktion har vi allerede holdt til står fornøjelse for alle parter. Her fik de også den første opgave – ren matematik: -hvor mange Coca Cola går der til at fylde vores tørdok nummer 4. Dokken har en længde på 215 meter og 34 m i bredden. Dybden er 8 meter. Christina Ørskov har siddet med ansvaret for familievirksomheden Orskov Yard gennem de seneste fem år. Hun er oprindelig advokatsekretær uddannet hos HjulmandKaptain og havde i princippet ikke megen forstand på skibe, selvom det dagligt var et tema hjemme ved middagsbordet i Frederikshavn.

Så der er fornuftig efterspørgsel i et ikke faldende marked. Fortsætter udviklingen som nu kan jeg ikke udelukke yderligere større tiltag som investering i endnu en stor flydedok. Det er fremtidsmusik men udelukkes kan det aldrig. Vi følger nøje markedets udvikling. Christina Ørskov læner sig tilbage i stolen og ser ud af vinduet på to store kraner som kører på siden af dok 4. De er mere eller mindre værftets bomærke. De trænger til farveskift - fra den grønne farve til vores Blue Color! Fjerde generation i Ørskov familien er på vej. Sønnen Daniel på 25 år er ved at uddanne sig til maskinmester. Den ældste søn på 28 år går på CBS i København og læser økonomi, men udelukker ikke en fremtid på værftet. Derudover er der min afdøde bror Jeppes to børn - en datter på 18 og en søn på 23. Begge vil gå økonomivejen.

NY DOK HAR STÅET PRØVEN Dokken har i følge Christina Ørskov allerede stået sin første prøve dels ved den første dokning af den tysk indregistrerede FRS højhastigheds katamaran ”Skane Jet” – tidligere ”Fjord Cat” der med sine 92 m.o. og bredde på 26 m lige kunne smyge sig ind for egen kraft i dokken med dets indvendige mål på 30 m.

FOTO: JENS NØRGAARD

at få de rette maritime indtryk i Vendsyssel for dem der ønsker at vide mere.

nedrivning. Vi skal på forkant med udviklingen. Produktionsapparatet skal holdes i gang, fortsætter Christina Ørskov. Det primære, marked for os er vedligehold af færger, fiskeskibe som dem fra Polar Seafood, offshore fartøjer og Forsvaret/ Søværnet. Her er to af de store atlantgående inspektionsskibe inde til opgradering.

Dernæst fulgte to dokninger, herunder Polar Seafoods kæmpe trawler ”Polar Nattoralik”, der normalt sejler oppe i ishavet. Vi var lidt spændte på dokningen grundet skibets store dybgang på næsten 8,5 m. Selve skibet måler 80 m i længden og 17 m i bredden. Dokningen foregik uden problemer uanset det var en stor opgave. Står det til Christina Ørskov skal værftet fortsætte som reparationsværft og samtidig varetage større ombygningsopgaver. Vi skal ikke tilbage til nybygning af skibe. I øvrigt har vi haft pres på vores dokkapacitet. Derfor var ankomsten af dok 5 tidligere på året en lettelse. MARKEDET SER FORNUFTIGT UD Endnu mangler de landværts nivellerings opgaver ved dok 5. Der skal bl.a. også asfalteres landværts på siden af dokken. Derudover står en række ældre ejendomme med diverse værksteder foran

Ejer og bestyrelsesformand for Orskov Yard, Christina Ørskov, ser optimistisk på fremtid for værftet i skandinavisk sammenhæng, hvor hun også henter inspiration i ”Girl Power Gruppen” som Nordjyllands ubestridte førstekvinde, Frederikshavn kommunes borgmester, Birgit Stenbak Hansen, (A), direktør i Danske havne, Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen og Danske Maritime, (værfterne), direktør Jenny Braat.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 21 /

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

I PROJEKTØRENS

SØGELYS Den fremadstormende iværksættervirksomhed SearchMaster fra Esbjerg sigter mod at overtage markedet med deres nytænkte og intelligente søgeprojektør, som med en indbygget ”mand-over-bord-funktion” øger sikkerheden ombord på skibe markant.

”Der er mange, der producerer søgeprojektører, men der er ikke ret mange, der laver noget, som er nytænkt. Det er oldschool meget af det, og det ligner noget fra 30’erne af.” Så klar er meldingen fra Søren Mogensen, der er direktør og manden bag idéen til SearchMaster. En endnu ung virksomhed, der blev startet i december 2019, med en plan om at lave en ny intelligent søgeprojektør, som automatisk kan opfange PAB’er og AIS SART og gøre livet til søs mere sikkert. ”Det er faktisk beregnet til, hvis der er én, der falder overbord, så vil projektøren automatisk opfange vedkommende og lyse på ham, samtidig med at der går en alarm i gang på broen. Men det, der er fordelen ved dette her, det er, at det ikke kun er besætningen på broen, der får en alarm, men dem, der går på dækket, kan se, at søgeprojektøren fanger vedkommende i vandet,” forklarer Søren Mogensen. I al sin enkelthed går det ud på, at besætningsmedlemmer ombord på skibe bærer en PAB’er (Personal AIS Beacon) i sin uniform – en lille sender, der giver kontakt til skibets AIS, hvis en person falder over bord. Herefter modtager besætningen på skibets bro en alarm, ligesom søgeprojetøren automatisk vil lyse ud i vandet på personen, der bærer senderen. ”Det har de foreksempel på alle vindcrew-skibe, og der vil være flere og flere skibe, hvor man skal gå med sådan én, når man går på dækket,” siger direktøren, som dog slår fast, at projektøren skam også kan bruges som arbejdsprojektør, der holder fokus, men i salgsøjemed er den livreddende funktion alfa og omega.

/ SIDE 22

”Det er bare ligesom det, der er et godt argument, for hvis man falder i vandet, så tror jeg i hvert fald, at de fleste gerne vil findes så hurtigt som muligt. Jeg ville i hvert fald nødigt falde i vandet og så se et skib bare forsvinde i horisonten,” siger han. RESTRIKTIONER HINDRER SALGET Søren Mogensen, som i forvejen ejer og driver SeaMaster Holding og SeaMaster ApS og har over 40 års erfaring med marine elektronik, havde egentligt gået og puslet med idéen om søgeprojektøren i flere år, men det var først, da han – ad flere omgange – blev skubbet af Erhvervscenter Syd til at deltage i et iværksættermøde, at der endelig kom gang i projektet. ”Jeg startede jo sådan set med at sige nej tak, men så ringede de en gang mere og sagde, ”vi synes altså, at du skal tage imod et møde”, og det endte så med, at jeg sagde, ”jamen så kom da”. Til mødet spurgte de mig, om jeg havde nogle idéer til produkter, og da jeg længe havde gået med tanken om at lave en søgeprojektør på en alternativ måde, så blev det den, jeg tog frem. Det endte med, at de også synes, at idéen var god, og så blev vi enige om at prøve det,” lyder det fra Søren Mogensen. Herefter gik arbejdet i gang med både produktudvikling og søgning af fonde, og i dag – halvandet år efter virksomhedens opstart – er SearchMaster allerede langt i processen mod at indtage markedet for søgeprojektører. ”Den første produktion er færdig, så nu skal vi have solgt noget. Vi er lige nu i gang med at udvikle næste generation, og i samarbejde med Risø skal vi lave næste generation igen, så

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

udviklingen kan vi ikke stoppe nu. Så håber vi, at salget kommer også. Men det har jo også noget at sige, at jo flere projektører vi har – jo større program vi har, jo mere kan vi også konkurrere,” siger Søren Mogensen. Salgsarbejdet har indtil videre dog været hårdt ramt af coronapandemiens restriktioner, hvor flere møder med forhandlere i blandt andet Norge har måtte aflyses eller klares virtuelt, men det er langt fra noget drømmescenarie, når man som nystartet virksomhed skal sælge sit produkt på et nyt marked. ”Udenlandske distributører kan man ikke rigtigt arbejde med i øjeblikket. Det er i hvert fald svært,

Søren Morgensen viser sin søgeprojektør frem ved pitcharrangementet Maritime Stars i Aalborg. FOTO: STEFAN HOLMAGER LARSEN

fordi der skal man helst op og vise, hvad er det, man har. Det er ikke det der med, at det foregår online – det er det med at skabe tilliden, når man skal handle. For en forhandler i Norge er det jo ikke om at sælge bare den ene projektør, nej det skulle gerne være 50 eller mere om året. Så er det jo en helt anden historie, og så skal der være en tillid om, at det her produkt, det er i orden, og hvis der er nogle problemer, så laver vi nogle garantier,” forklarer direktøren. VINDER AF MARITIME STARS Trods det manglende gennembrud i salget har SearchMaster dog allerede vakt stor interesse i den maritime branche, hvor den unge virksomhed i år deltog i Marlogs iværksætterprogram

Maritime Stars. Her dystede 10 deltagende virksomheder om at blive blandt fem udvalgte, der i ni måneder får uvurderlig sparring med nogle af branchens mest succesfulde virksomheder foruden en enorm udvidelse af sit netværk. I programmet, der har flere ligheder med TV-udsendelsen Løvens Hule, skulle Søren Mogensen pitche sin idé til 24 af det maritime Danmarks fyrtårnvirksomheder, her i blandt Maersk Tankers, Wärtsilä og DFDS, som kvitterede med point alt efter hvor stort et potentiale de så i projektet.

da, at det gik udmærket,” lyder det beskedent fra direktøren. Det var dog ikke kun Søren Mogensen selv, der synes, at både pitch og idéen om SearcMaster lød udmærket. Virksomheden strøg nemlig sikkert ind blandt de fem vindere af pitcharrangementet, og dermed kan de i år altså se frem til både gode råd og sparring – og direktøren ved allerede godt, hvad han pejler efter. ”Jeg håber lidt, at det kan skyde noget i gang her. I hvert fald salget,” siger Søren Mogensen.

”Det var da lidt ubehageligt, det må jeg sige. Det er jo ikke noget, jeg gør så meget i, men jeg havde da øvet mig lidt på forhånd, og jeg synes

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 23 /

AF JENS NØRGAARD

FREMTIDEN STOPPER IKKE MED NY FLYDEDOK Orskov Yard ligger geografisk godt placeret, det faglige niveau blandt de ansatte er højt, faciliteterne moderne og tidssvarende og så investeres der løbende, så vi til hver en tid kan imødekomme markedskravene. Ordene kommer fra administrerende direktør, Lars Fischer, som efter snart seks års ansættelse først som sidestillet direktør til Christina Ørskov nu som CEO for værftskoncernen gennem tre år, hvor han kører parløb med direktør Christina Ørskov.

ed tilgangen af den nye Dok 5 har vi øget kapaciteten på værftet med 30 procent. Allerede for nuværende kan vi mærke efterspørgslen fra de store trawlrederier på Grønland og i Canada. Fra Grønland er det især det dansk-grønlandske rederi og fiskekonglomerat Polar Seafood. De sejler gerne tværs over Atlanten. Hos flere af rederierne også de canadiske er det årelangt samarbejde som giver bonus. Derudover varetager vi også serviceringen af briternes polarforskningsskibe, nordeuropæiske offshore fartøjer og serviceskibe til vindsektoren. Short sea skibe fra danske, norske og svenske

/ SIDE 24

kunder såvel som segmentet tankskibe hører med til kundeportefølgen, supplerer Lars Fischer, som bekræfter, at der er ved at være en fornuftig efterspørgsel i markedet. Kun ved at være på forkant med udviklingen kan vi konkurrere i markedet. Det giver sig også udtryk i de landbaserede faciliteter. Foreløbig har vi med de seneste investeringer godt og vel passeret de 100 mio. kr. Nyt står på spring og skal løses – en ny værkstedbygning hvor vi skal håndtere propelleroverhaling, opgradere thrusters, overhale ror og andre komponenter. Bygningen skal opføres ude i værftets ældste del nær Dok 5.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

PÅ UDKIG EFTER MULIGHEDER Derudover har vi brug for et nyt stort lager til de tusindvis af komponenter. De indgår i værftets supply chain, fortsætter den 49-årige adm. direktør Lars Fischer, der er uddannet skibsingeniør fra Helsingør Teknikum. Tidligere har han været beskæftiget hos MAN Energy Solutions i Frederikshavn og pumpekoncernen Svanehøj A/S i Svenstrup. Med krydstogtskibe som italienske Aida med flere oplagt i Aalbæk Bugt kunne markedet måske også være interessant for os. Det kunne i givet fald føre til investering i endnu en fly-

FAKTA OM NY FLYDEDOK 5 Længde: 180 m Bredde indvendig: 30 m Dybde: 14 m Design dybde: 13 m Højde over kølblokke: 8,5 m Løftekapacitet: 10.000 t Kraner: 2 x 10 t

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

dedok i stor størrelse, men jeg skal skynde mig at tilføje – det ligger ikke i vores agenda umiddelbart. Netop nu har National Geographic, en ankerligger gennem det sidste halve år, liggende uden for havnehullet her i Frederikshavn. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at ankomsten af flydedokken fra Tyrkiet i begyndelsen af året var noget af en milepæl for os alle på værftet. Det tog femten måneder at bygge Dok 5 og 24 dage at slæbe den til Frederikshavn en distance på 3700 sømil hen over bl.a. Biscayen, hvor vejret for en gang skyld opførte sig ordentligt. Bugseropgaven var lagt i hænderne på tyske Fairplay!

TURBO- OG MOTORRENOVERING & RESERVEDELE Det er vores speciale!

Vi tilbyder reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.

Vi renoverer alle typer af motorer til entreprenør-, landbrug-, marine- og industrimaskiner. Samt salg af motorreservedele.

En smilende værftsdirektør, Lars Fischer, her ude i sit rette element ved en af dokkene. Sammen med sin bestyrelsesformand Christina Ørskov var han medinitiativtager til dialogen og den nye havneudvidelse i Frederikshavn. Den har foreløbig tilført værftet vigtig kapacitet og muligheder i fremtiden.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 25 /

AF JENS NØRGAARD

SKIBE I KØ TIL EFTERSYN OG BEDDING PLADS I GRENAA

De 27 medarbejdere på Grenaa Skibsværft er hverken på arbejdsfordeling eller midlertidig hjemsendelse grundet Corona. Her har man mere end travlt på en arbejdsplads, hvor det ikke skorter på opgaver. Skibsmontører, skibsbyggere, smede og skibsmaler samt lokale håndværkere, servicerer årligt op til 80-90 skibe fra både ind- som udland. Værftets succes på den jyske ”næsetip” Djursland, skal ses i forhold byen og erhvervslivets ideelle placering ud til T-ruten i Kattegat – hovedvejen - til Polen, de baltiske områder, Finland og ikke mindst Rusland.

et er ikke megaskibene der søger ind til Grenaa og det lille skibsværft. Det er fartøjer i et mindre segment, der i en lind strøm dagligt passerer næsetippen med f.eks. granitgranulat fra Norge til danske entreprenører. Aftagerne er

/ SIDE 26

bl.a. byggekoncerner i de midt- og sønderjyske havnebyer, Nyborg på Fyn, Korsør på Sjælland og sidst men ikke mindst bro- og tunnelbyggerne ved henholdsvis Storstrøm og tunnelprojektet mellem Danmark og Tyskland i Rødbyhavn.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Skibene der søger Grenaa får især udført stål- og hydraulik arbejder. Det kan være sandpumper eller de såkaldte self discharger – der udstyret med en ”gravko” på skinner kan køre hen over lastrummet og losse en bulklast f.eks. granulat

Billedet fra Grenaa Skibsværft giver et rigtig godt billede af skibenes trængsel ved værftet i Djurslands fremadstormende havneby. Nederst i billedet ses Hundested-Rørvig færgen ”Nakkehage”. FOTO: BRIT LØTH BAGER, HSM INDUSTRIES A/S

stemer. Det ved de alt om i den svenskejede entreprenørkoncern NCC, som af og til sender sandsugeren Baltic forbi den jyske ”næse”, såfremt de ikke kalder Kynde & Toft i Thyborøn i stedet, når de alligevel er på de kanter for at hente materialer fra Vesterhavet til byggeindustrien. Grenaa Skibsværft er historien om et værft der dukkede op i mellemkrigsårene mellem første og anden verdenskrig, da skibsbygger Jens Vester overtog en enkelt bedding og skabte en driftig virksomhed inden for skibsbygning og vedligehold. Dengang var det fiskekuttere i træ, der udgik fra værftet til de vestjyske fiskere og til UK fiskere. I dag er træskibene historie. I 2010 blev Grenaa Skibsværft overtaget af HSM Industri A/S byens store arbejdsplads med flere end 200 ansatte. Virksomheden ligger på et stort højdedrag ovenfor værftet med en fantastisk udsigt næsten 360 grader rundt. HSM har specialiseret sig i fremstilling af komplekse stålkonstruktioner og rørtekniske anlæg til eksempelvis offshore og marineanlæg med mere.

BILLIGERE PÅ PRISEN På værftet handler det om god service, fortæller daglig leder, Klaus Dahl. Er uheldet ude skal vi være der og udbedre skaden. Har vi ikke folk nok med de rette kompetencer, kan vi til enhver tid trække på 30 smede og mere fra HSM Industri. Det giver os sikkerhed til at løse hastearbejder. Vi har over de senere år hentet flere opgaver i Baltikum og i Polen. Det viser sig at vi kan matche prisen og arbejdet. Hvor vi hidtil har set østeuropæerne løber med opgaver kan vi i dag være med i europæisk sammenhæng. F.eks. sikrede vi os ombygningen af de tidligere DanPilot lodsfartøjer, som nu sejler som patruljeskibe for Frontex – den europæiske grænse- og kystvagt som patruljerer i farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet. For Grenaa Skibsværft handler det ifølge daglig leder Klaus Dahl ikke om vækst for enhver pris. For os handler det om at gå efter opgaver der passer ind i vort segment. Vi følger derfor en organisk vækstplan.

FOTO: FMI/FORSVARET

til byggeindustrien eller til stabilisering af havvindmøller ude i Nordsøen. STÅLARBEJDE LANGS KAJ Også det danske færgesegment til småøerne søger det østjyske værft. Det omfatter bl.a. Grenaa Anholt færgefart samt Hundested Rørvig. Sidstnævnte havde i de tidlige forårsmåneder reservefærgen ”Nakkehage” fra 1955 på den ene af værftets to beddinger. Beddingerne dækker kapacitet på henholdsvis 1000 og 500 tons. Det hænder at man må afvise skibe der overstiger bæreevnen på en af de to beddinger. Men hvad der ikke nødvendigvis behøver at ordnes på land kan i stedet håndteres langs kaj som stålarbejder i lastrummet på en self discharger under rejse fra Norge til Rødbyhavn med granitgranulat. Arbejdet har vundet genklang hos norske rederier. Her sættes pris på hurtig og effektiv klasse arbejde specielt i granulat og sandsugerfarten. Stengranulat og ral er hård ved stål- og rørsy-

DanPilots tidligere lodsfartøjer der nu gør tjeneste for EUs grænse- og kystvagt Frontex mellem Grækenland og Tyrkiet, efter ombygning i Grenaa. Det ene af de to patruljeskibene gør her holdt i en græsk havneby.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 27 /

Bliv klar til den grønne omstilling

Vil du bidrage til en bæredygtig søfart?

TEKNISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De po ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

I 2050 skal CO2-udledningen fraskal denCOglobale Frem mod 2030 -udledningen redu2 ceres med procent. I 2030 til skalathele Danmarks skibsfart være halveret. Det70mål kommer elproduktion baserettil påsøs. vedvarende stille enorme krav til alle, der være arbejder ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren Dine kompetencer vil blive i 2030 skaludfordret være baseret til på vedvarende energikilder. det yderste. Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien. Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder en fleksibel diplomuddannelse i vedligehold, så du kan løfte dine ledelsesmæssige kompetencer – også når du er på søen. En diplomuddannelse giver dig viden og kompetencer, Dette får du ud af valgfaget som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje og • Et overblik overkvalificeret alle relevante gør dig i stand til at bidrage endnu mere til ”grønne” energiteknologier. søfartens bæredygtige omstilling. • Viden om muligheder og udfordringer ved de forskellige teknologier En teknologisk diplomuddannelse i vedligehold styrker • Økonomiske konsekvenser af tekniske valg din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, drifts• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter sikkerhed og optimering. i den grønne omstilling • Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for Lær at organisere og lede vedligeholdsopgaver, impleden grønne omstilling mentere strategier og analysere forbedringsteknikker – og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Sørensen på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Som led i diplomuddannelsen i vedlige Videncenter for Drift og Vedligehold v Maskinmesterskole valgfaget ”Energi som retter sig mod maskinmestre og a arbejdere, der deltager i konverteringe brændsler til vedvarende energikilder p virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du k på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – herun ske, regulatoriske, juridiske, kommerci ske vilkår, som jeres virksomhed skal a

Alt i alt – får du et bedre videns- og be grundlag for langsigtede investeringer som skal gøre din virksomhed til en de grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som uddannelsesforløb, selv om du ikke er diplomuddannelsen i vedligehold.

Tilmeldingsfrist: 2. august 2021

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk