Hud&Helse_issuu

Hud&Helse

Boost dit energiniveau gennem bevægelse

Tema: Energi til livet

”Man

Annonce

Hud & Helse

Psoriasisforeningens medlemsmagasin Årgang 52, nummer 2-2025

Psoriasisforeningen er til for at hjælpe, rådgive og støtte alle med psoriasis, psoriasisgigt og pårørende – samt udbrede kendskabet til sygdomsområdet.

Redaktion består af Lars Werner, direktør, ansvarshavende, Liselott Blixt, formand, Birgitte Snedker-Sørensen, redaktør, Puk Holm Hansen, kommunikationschef og Mette Vennerstrøm, kommunikationsrådgiver.

Ideer til Hud & Helse sendes til redaktion@psoriasis.dk

Læs Hud & Helse online på www.psoriasis.dk/medlemsunivers

Næste udgivelse af medlemsmagasinet Hud & Helse 3/2025 udkommer i september 2025.

Næste deadline den 15. juli 2025.

Modtager du ikke dit magasin, håber vi, du vil rette henvendelse til os på telefon 36 75 54 00 eller på redaktion@psoriasis.dk

Annoncetegning står FL Reklame for på telefon 86 91 46 77 dagligt mellem kl. 09.00 – 12.00 eller på mail info@hud-helse.dk

Tryk af Hud & Helse foretages af Stibo.

Oplag 5.500 stk. og ISBN 0909-2757.

Forsidefoto: Les Kaner, fotograf.

Indlæg og annoncer repræsenterer ikke automatisk foreningen. Indlæg, der indsendes uopfordret, har redaktionen ingen pligt til at bringe og forbeholder sig ret til at forkorte og redigere. Materialet modtages gerne elektronisk. Eftertryk er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Adressen er Landskontoret, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.

Kontakt os på telefon 36 75 54 00 mandag-fredag kl. 10.00-14.00 eller på mail kontakt@psoriasis.dk

Mød os på www.psoriasis.dk, Facebook som @PsoriasisDK, X som @PsoriasisDK og Instagram som @psoriasisdk.

Velkommen til Hud & Helse magasinet!

Sommeren er lige rundt om hjørnet. Nu venter der varme og lyse nætter.

Vi samles om grillen i gården, på tæpper i parken og ved stranden om eftermiddagen.

I årets anden udgave giver vi spalteplads til temaet ”Energi til livet”, hvor du bl.a. sætter fokus på at tale med andre, det kan fx være om sorg eller glæde, som Kathrine Lillør kommer ind på i det interview vi bringer med hende.

Vi skriver også om, hvordan du finder energi gennem bevægelse.

Vi har fanget Karl og Aksel som deltog i årets X-faktor, som ikke er bange for at skille sig ud. Formanden, Liselott Blixt, skriver om at vi skal tænke med ind i et helhedsorienteret menneskesyn.

Vi skriver om nedlæggelse af de kliniske retningslinjer for psoriasis og gør status over forskningsfondens landsindsamling.

Der er spørgsmål og svar i Brevkassen med vores dygtige rådgivere, ligesom der er fokus på energi til livet gennem gode og sunde madvaner og opskrifter herpå.

Du kan læse Hud & Helse digitalt på www. psoriasis.dk/medlemsunivers ved at logge ind med dine brugeroplysninger. Her finder du også alle de spændende aktiviteter vi har i kalenderen til efteråret.

Vi ønsker dig god læselyst - og en skøn sommer.

Pas godt på hinanden!

Med venlig hilsen

Birgitte Snedker-Sørensen Redaktør

Tal med andre om, hvordan du finder energi til livet

Som Landsformand for Psoriasisforeningen møder jeg mange mennesker, der kæmper med en kronisk sygdom, som ikke bare sætter spor på huden – men også på energien og livsmodet. Derfor betyder det noget for mig at tale om, hvor vi hver især finder energi til livet.

For mit eget vedkommende finder jeg energien i naturen. Når jeg går en tur i skoven og mærker jorden under fødderne og stilheden omkring mig, falder skuldrene lidt ned, og tankerne får plads. Det er et frirum, hvor jeg kan trække vejret helt ned i maven.

Andre gange finder jeg energien på motorcyklen. Når jeg kører ud i det blå, med vinden i ryggen og friheden i kroppen, så føles det, som om verden åbner sig. Det er ren opladning.

Og så er der mine børnebørn. Deres nysgerrighed, deres grin og deres måde at være i verden på – det er den fineste form for energi. De minder mig om, hvorfor vi kæmper for en verden med større forståelse og bedre livskvalitet for mennesker med psoriasis.

Vi har alle brug for noget, der giver os energi. Særligt når hverdagen kan være præget af smerter, træthed eller bekymringer. Derfor er det vigtigt, at vi finder og prioriterer det, der gør os godt.

Energi til livet handler ikke kun om at klare den – men om at leve med overskud og glæde. Det fortjener vi alle.

Med venlig hilsen

Liselott Blixt

Spørgsmålet om energi er vigtigt og komplekst

Nogle gange er det sværeste ikke selve sygdommen, men alt det, den fører med sig. Træthed, bekymring, uro – ikke kun i huden, men i sindet. Når man lever med en kronisk hudsygdom som psoriasis, kan det være en daglig kamp at finde overskud. Ikke bare fysisk, men mentalt og følelsesmæssigt. Derfor bliver spørgsmålet om energi så meget mere vigtigt og komplekst.

Energi handler ikke kun om kost og motion, men også om ro, retning og mening. Det handler om at være i balance: At kunne trække vejret helt ned i maven og mærke, at man står et sted, hvor man kan være og være sig selv. For energi kan ikke hentes gennem viljestyrke. Den skal næres af noget større: af relationer, rytmer og rummelighed og ikke mindst af accept.

I den forbindelse vil jeg gerne dele et digt med jer. Det er skrevet af hudlæge Jesper Elberling og stammer fra hans bog Dermatologiske Rim (FADL’s Forlag):

Psoriasis af Jesper Elberling

Jeg kommer som dråber og pustler og plaques fra de allermest tynde til de tykkeste slags kan drysse i mængder som aske fra bål samt være så hård som et panser af stål.

Som stearin kan jeg skrabes fra krop og fra lår og blotte de fineste punktvise sår. Kan sidde i hud, i negle og hår og smerte fra led, når kroppen den går.

Min morfologi er skarp og præcis så klar som mit navn; Psoriasis

Digtet rammer lige ned i oplevelsen af, hvordan huden bliver en kampplads, når sygdommen sætter dagsordenen, hvor det nogle dage er som at bevæge sig med panser på. Det kræver energi at have ondt. Det kræver energi at skjule sin hud. Og det kræver energi at forklare sig, igen og igen.

Men samtidig rummer digtet også en erkendelse. En præcis iagttagelse af, hvad man står overfor. Og netop den klarhed kan i sig selv være en styrke. For når vi ser tingene, som de er, bliver det lettere at navigere. At sætte grænser. At give slip, hvor vi kan, og stå fast, hvor det er nødvendigt.

Hos Psoriasisforeningen taler vi tit om behandling og forskning, og det skal vi også. Men

vi må ikke glemme det menneskelige, det eksistentielle. Hvad giver glæde? Og frihed? Hvordan er jeg god ved mig selv, selv når huden driller?

I sommerens lys får mange af os en tiltrængt pause. Måske er det netop nu, du skal give dig selv lov til at mærke efter. Gå en tur alene. Læs en bog. Tag en lur uden dårlig samvittighed.

Små pauser, der giver plads til at hele – indefra og ud.

Energi til livet er ikke noget, vi kan tvinge frem. Men det spirer, når vi begynder at være milde ved os selv. Og det er netop dér, styrken ligger.

Rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Lars Werner

Tema:

Energi til livet

Vil du give dig selv mere energi og overskud i gave? Med dette magasin i hånden har du et godt udgangspunkt for at finde måder til at få genopladet batterierne. Temaet i Hud & Helse sætter denne gang nemlig fokus på de ting, som giver os energi. Energi til at leve med en kronisk psoriasissygdom, der ellers undertiden kan trække energiniveauet nedad.

Dette tema indeholder bl.a. et eksklusivt interview med sognepræst, forfatter og debattør Kathrine Lilleør. Hun giver inspiration til bl.a. at ”vende” de negative tanker og at dyrke det at ”glæde sig”. Vi dykker også ned i, hvordan velvære kan gøres til en livsstil. Derudover får du tips og ideer fra hjemmesiden Bevæg dig for livet til, hvordan du kan generere energi gennem sjove og anderledes måder at bevæge dig på. Desuden sætter foreningens diætist, Inger N. Larsen, spotlight på, hvordan madlavningsvaner og bestemte fødevarer enten kan være med til at booste eller dræne vores energi.

”Man kan ikke græde samtidig med, at man synger”

Sognepræst i Sankt Pauls Kirke i København, ph.d., forfatter og debattør, Kathrine Lilleør, går i kirke for at vende negative tanker til livsglæde og frimodighed i sit eget liv. Hun er gift, mor til tre døtre, og så er hun vokset op med en mormor, hun først som stor pige opdager har psoriasis.

AF METTE VENNERSTRØM. KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER, MV@PSORIASIS.DK

En vigtig beslutning

Selvom Kathrine Lilleørs mormor lider af psoriasis, er det ikke noget, hun taler om og heller ikke noget, Kathrine Lilleør erindrer at have set eller mærket på hende. Kathrine Lilleør er derfor en stor pige, da hun hører om sygdommen. Men som hun siger: ”Børn ser ikke så meget den slags og er ikke så optaget af udseendet. For dem er relationen til mennesket bag det helt afgørende. Vi er jo så meget mere end de røde pletter, vi har.”

Mormoren bliver født i 1909 som 9. barn ud af 12 i en skomagerfamilie. Hun er en væver, lille kvinde, der uddanner sig til skrædder, altid går velklædt og er omhyggelig med sit udseende. ”Sygdommen må have været en stor udfordring for hende, ikke mindst når hun i sin ungdom var indlagt på lange, sanatoriumophold med tjærebade,” fortæller Kathrine

At håbe på glæde, er ikke som sådan at håbe på noget konkret, men i en mere ubestemt form. Bare glæde.

Lilleør. Senere hen i livet slipper psoriasissygdommen sit værste tag i mormoren. Kathrine Lilleør er dog ikke i tvivl om, at det er mormorens Gudstro, der hjælper hende til, at hudsygdommen ikke bliver hendes skæbne. ”Hun har med sikkerhed taget en stålsat beslutning om, at hun ikke ville lade sygdommen ødelægge sit liv,” forklarer hun.

At vende tanker

En del af jobbet som sognepræst indebærer at være sjælesørger. En sjælesørger skal kunne lytte, give råd og trøst til et menneske i sorg. Som Kathrine Lilleør påpeger ”Nogle går til psykolog, andre til præst. Vælger man at gå til en præst med sin sorg, er det vigtigt at finde en, som man har tillid til, og som man føler kan vejlede en.”

På pastoralseminariet er der enkelte kurser, som omhandler denne del, men for Kathrine Lilleør er det først i den sidste halvdel af sit præsteliv, at hun er blevet bevidst om, hvad sjælesorg er og skal kunne: ”Det at være sjælesørger handler om ud fra Jesu forkyndelse og erfaringer fra eget og andres liv at vise en vej.”

”Det er uanset om sorgen skyldes en diag-

nose på en alvorlig sygdom eller et dødsfald i den nærmeste familie. Man går ligesom vild i sine egne tanker – man fortryder, ærgrer sig, bekymrer sig, har forestillinger om, hvad der vil ske. Det er et mørke, man kommer ud i, når man bliver ramt. I Biblen betegner Kristus det som, ”at vi kommer ud i mørket udenfor, hvor der er gråd og tænders skæren.” Der kommer du ud, når du tænker og handler ud af frygt,” påpeger hun.

Og her er det for Kathrine Lilleør ikke præstens, men Guds ord, der hjælper og trøster. ”Tag f.eks. begrebet ”omvendelse”. Det betyder ikke, at du vender dig fra dit nu -

værende liv, og herefter går i missionshuset, beder bordbøn og aldrig rører alkohol. Når Kristus taler om omvendelser handler det om at vende sine tanker. Det kan gøre ondt at skulle vende sine tanker mod en ny realitet. Men når du står i en svær situation i livet, bliver du tvunget til at tænke anderledes for at komme videre. Man kan som medmenneske og sjælesørger lytte og forsøge at vise vej, men det er og bliver en personlig livsopgave at finde nye veje at gå,” understreger hun.

Glæd dig til glæde!

For Kathrine Lilleør, som for mormoren, er

den kristne tro forestillingen om, at glæden altid vil sejre over sorgen, at der altid er håb. ”Evangelium betyder glædeligt budskab. Der er altid noget at glæde sig over i livet. Vi bruger ofte megen energi på at dyrke skuffelsen og begræde tabet. I stedet opfordres vi i evangelierne til at vende tanken væk fra det negative og hen på den glæde, der vil komme, for i det håb at skimte glæde i nuet.” Hun fortsætter: ”At håbe på glæde, er ikke som sådan at håbe på noget konkret, men i en mere ubestemt form. Bare glæde. Det håb om glæde er en måde at vælge at møde livet og dagligdagen på, også i de svære situationer.”

”Vi kommer så let til at tage hverdagen for givet. Ikke mindst hverdagsglæden. Men, når vi vender os fra vores bekymringer om, hvad fremtiden vil bringe, og i stedet øver os i at glæde os til de glæder, fremtiden bringer, da får man lettere blik for den lille glæde, lige nu: En fugl, der synger, samværet med andre mennesker, den gode dybe smag af kaffe,” eksemplificerer hun.

For Kathrine Lilleør befordres glæden gennem forkyndelsen og sangen i kirken, og som hun livsklogt påpeger, så ”kan man ikke græde samtidig med, at man synger.”

Gør velvære til din livsstil

Nogle ting giver en øjeblikkelig følelse af velvære: Et stykke chokolade, et lækkert måltid mad eller en god bog eller film. Andre ting kræver lidt mere anstrengelse før gevinsten kommer, men så er den som oftest også mere dybfølt og varer længere. Nedenfor finder du fem forslag til gratis glæder, som måske kan blive en del af en livsstil med velvære i højsædet.

AF METTE VENNERSTRØM, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER, MV@PSORIASIS.DK

Forlæng badesæsonen

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at det i de senere år er blevet endog meget populært at vinterbade. Der er dukket badeklubber, badebroer og sågar saunaer op over hele landet, hvor mennesker har mulighed for at mødes om den fælles interesse: Det kolde gys.

Der er mange grunde til, at danskerne er begyndt at forlænge badesæsonen og ikke kun kaster sig ud i det våde element, når bølgen er

blå. En af dem er, at man bliver ”høj” på endorfiner, når man bader i koldt vand, fordi der frigives en række signalstoffer i hjernen. Mange påskønner også den varme fornemmelse, der spreder sig i kroppen, når alle de små blodkar overalt i kroppen åbner sig igen, efter man er kommet op af det kolde vand. Mens andre igen forklarer, at det kolde dyp virker som en opkvikker.

Uanset, så anbefaler Rådet for Større Bade-

og Vandsikkerhed, at man starter op i efteråret, mens vandtemperaturen endnu ikke er for lav, og at man aldrig bader alene: (www.badesikkerhed.dk/ til-voksne/baderaadvinterbadning/)

Læs også mere om at komme i gang med vinterbadning hos Ældresagen: (www.aeldresagen.dk/viden-ograadgivning/helbred/motion/ gode-raad/vinterbadning-saadankommer-du-i-gang)

På vinterbader.com kan du under ’Medlemsklubber’ se et kort over vinterbadeklubber i Danmark. Du kan klikke ind på kortet og finde hjemmesideadressen på din nærmeste klub.

Skovbad:

Mere velvære og mindre stress

Er du ikke umiddelbart tiltrukket af tanken om at sænke din krop ned i iskoldt vand, så

lyder det måske mere behageligt og afstressende med et skovbad?

I Japan udviklede man i løbet af 1980’erne en terapiform under navnet “shinrin-yoku”, der betyder noget i retning af ’at indtage skovens atmosfære’ eller ’skovbadning’.

Skovbade er særligt gavnlige mod stress, og forskning peger da også på, at gåture i skoven gavner mere mod stress end motion indenfor.

Et skovbad går i al sin enkelhed ud på at tage i skoven, gå en afslappet tur, indtage skoven via sanserne eller måske sidde og meditere. Psykolog Birgitte Sølverstein forklarer det således: ”Essensen af skovbadning er, at man opholder sig i skoven med det ene formål at… være i skoven.” På hendes hjemmeside kan du læse meget mere dybdegående om baggrunden for og forskningen i virkningerne ved skovbade og skovterapi: (https://soelvstein.dk/ skoven-som-medicinmod-stress/)

Sådan tager du bad i skoven

Sæt god tid af, fx et par timer. Lad mobiltelefonen blive hjemme. Gå langsomt og uden mål - følg din intuition. Du behøver ikke komme nogen vegne.

Brug dine sanser til at skabe en følelse af samhørighed med naturen. Se, lyt, lugt, mærk:

• Iagttag skovens farvenuancer og lyset mellem træerne.

• Lyt til skovens lyde som vinden i træerne og fuglenes sang.

• Indånd skovens lugte fra skovbund og planter.

• Mærk på træernes bark med hænderne, læg dig i skovbunden, eller dyp tæerne i en sø eller å.

De fem tibetanere

De fem tibetanere består af 5 såkaldte riter eller yogaøvelser, som stammer fra de tibetanske munke og siges at være ”kilden til evig ungdom”. Øvelserne laves hver dag, og mange holder af at lave dem om morgenen, fordi de øger energiniveauet. Alle øvelser gentages lige mange gange og max 21. gange. Så hvis du fx laver den første rite 7 gange, så gør du det samme med de øvrige 4 riter.

Det er dog meget vigtigt at starte blidt ud, så 3 gentagelser af hver rite er måske rigeligt i starten. Henad vejen kan du så fylde flere gentagelser på. Riterne er enkle og kan laves hjemme på stuegulvet, men det er vigtigt at

tage sig god tid og få vejrtrækningen med. Hvis man fx har smerter eller af andre fysiske årsager ikke kan udføre riterne som vist, kan man undlade at gå så langt ind i stillingerne som på billeder og videoer. Det må gerne være hårdt, men aldrig gøre ondt eller være ubehageligt.

Du kan læse mere dybdegående om De fem tibetanere i Peter Kelders bøger af samme navn.

Der findes også mange hjemmesider med gode forklaringer om riterne og deres funktion, hvor du kan se videoer og udprinte tegninger med beskrivelser:

De fem tibetanere | Komplet guide til de 5 yoga øvelser (www.motionsplan.dk/artikel/ de-fem-tibetanere/)

Gør noget godt for dig selv og andre –gør frivillighed til en del af din livsstil Forskning har vist, at det at lave frivilligt arbejde i sig selv er med til at styrke vores mentale sundhed. Faktisk viste et studie foretaget af Statens Institut for Folkesundhed blandt mere end 14.000 personer i Danmark, Sverige, Nor-

Annonce

Foto: Juri Pozzi/www.shutterstock.com

ge og Finland, at der var dobbelt så stor mental trivsel blandt mennesker, der lavede frivilligt arbejde mindst 1 gang om ugen. Resultatet gjaldt uanset de frivilliges alder, sociale og økonomiske baggrund, helbred og eventuelle funktionsnedsættelser.

Ifølge Frivillighed.dk er der mange fordele ved at være frivillig. Frivillighed skaber som regel også nye sociale relationer og mulighed for at indgå i fællesskaber og netværk. Ofte betyder det frivillige arbejde også, at man lærer nye ting og tilegner sig nye kompetencer, hvilket igen styrker den mentale sundhed.

Mange kan desuden nikke genkendende til følelsen af, at det opleves som meningsfyldt at bidrage uselvisk. Det giver øget selvværd og en opfattelse af, at man som menneske har noget vigtigt at bidrage med.

Få råd og vejledning om at blive frivillig på Rådgivning | frivillighed.dk

Eller kontakt Psoriasisforeningens landskontor og hør om de mange muligheder for at blive frivillig i din forening.

Grin dig glad

Vi kender det alle godt fra os selv: Der er ikke noget så befriende og forløsende som et godt grin. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor vi

mennesker griner, men man mener, at latter og grin er opstået som en form for signal til andre om at tage det roligt og slappe af. Altså en form for skrækreaktion eller lettelse over, at noget gik bedre end forventet.

Både smil, grin og latter smitter. Når vi griner, udløses der en række signalstoffer til forskellige områder i hjernen. Endorfiner fungerer som morfin i kroppen og virker beroligende og smertestillende, mens signalstofferne oxytocin, dopamin og serotonin har en afslappende virkning og giver lykkefølelse i hjernen. Derfor skaber latter en følelse af indre velvære og velbehag, samtidig med at det mindsker smerte og er med til at holde negative tanker og følelser på afstand.

Måske husker du, at der omkring årtusindeskiftet var stort fokus på at grine sig til større velvære? Latterklubber skød op alle vegne, og man kunne deltage i landsdækkende latter-events. I dag eksisterer der stadig latterklubber flere steder i landet, ligesom man kan deltage i latterkurser, latteryoga og latterterapi. Du kan dog også vælge den lettere løsning: at gøre det til en vane at tilføre livet humor ved at se en god komedie, læse en sjov bog eller være sammen med mennesker, der får dig til at grine.

Boost dit energiniveau gennem bevægelse

De fleste af os har nok opdaget, at det øger vores energi, når vi, nå ja… bruger energi. Det kan måske lyde skørt, men en svingom til et stykke god musik, en frisk gåtur i skoven eller en sjov leg med børn eller børnebørn booster faktisk vores energisystem, så vi får mere overskud til andre ting. ”Bevæg dig for livet” er et samarbejde mellem TrygFonden, NORDEA FONDEN, DGI og DIF, og de har produceret en hjemmeside spækket med de lækreste tips og genveje til mere bevægelse. Her får du nogle af dem.

AF METTE VENNERSTRØM, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER , MV@PSORIASIS.DK

ALT tæller

Motion behøver ikke at være bold, hold og præstation. Ifølge Sundhedsstyrelsen er fysisk aktivitet al form for bevægelse, der øger energiomsætningen. Fysisk aktivitet indbefatter altså alt fra hverdagsaktiviteter som havearbejde, en gåtur, cykling som transport, trappen frem for elevatoren til hård motion. Fysisk aktivitet kræver derfor ikke nødvendigvis, at du iklæder dig træningstøj eller går i et fitnesscenter. Det handler om at udnytte de små pauser i hverdagen til med få greb at bevæge sig lidt mere derhjemme og på jobbet. Det er tit de små ting: En rytme der får dig til at danse, eller en “fjern-ukrudt-workshop” i haven. Motion behøver ikke tage lang tid.

Bevægelse giver glæde og sammenhold Har du måske hørt om ”Frokost-fitness”? Nej, vel? Men ved at smide nogle ganske få øvelser ind i din frokostpause, giver du dig selv og

din krop en masse positiv opmærksomhed. Og laves øvelserne sammen med en partner, ven eller kollega, så er det langt sjovere og er ikke kun med til at booste energiniveauet, men også skabe fællesskab. Der er både videoer og ideer på Bevæg dig for livets hjemmeside, så det er bare med at komme i gang:

Leg dig i form

Når vi leger, er en af sidegevinsterne ofte, at vi samtidig får bevæget os. Boldspil og holdsport gør, at fokus flyttes mod den fælles sag, og i vores iver efter at nå den, leger vi motionen ind, mens vi har det sjovt. Det behøver ikke være fysisk hårde sportsgrene som håndbold eller fodbold, før det tæller, der findes et utal af langt mindre fysisk hårde motionsformer som fx curling eller boccia, ligesom dans og

aquagymnastik findes i et utal af former og sværhedsgrader med musikken som det bærende element.

Også i familiesammenhænge er det værd at trække legen ind, når man skal have det sjovt og bevæge sig sammen. Det er nemlig ikke kun børn, der synes det er sjovt at lege. Hvem siger fx, at en familiefejring kun skal foregå ved bordet? Man kan sagtens integrere et hav af havelege som stigetennis eller petanque, hvor både store og små kan være med. Og er vejret for dårligt, kan man lege gæt og grimasser eller sætte musik på og danse ballondans eller stopdans – børnene elsker, når de voksne gider at være med. Der er god inspiration at hente til lege på Bevæg dig for livets hjemmeside:

Gratis app

Er du typen, der tænder på at kunne tage din træning med dig overalt og ikke være afhængig af alt muligt udstyr, så har Bevæg dig for livet en gratis app, som du kan downloade. Appen indeholder træningsprogrammer for alle uanset dit niveau, form og den tid, du kan afsætte. Der ligger 100 gratis træningsprogrammer klar inden for fem træningskategorier: Basistræning, yoga, stram op, intervaløvelser, lige til at gå i gang med. Alle programmer er udviklet af fysioterapeuter og fitness-instruktører, og der er videoinstruktioner, illustrationer og beskrivelser til alle programmer, uanset om du er til ”Kom i form, Super core, Stærk krop, Baller af stål, Core challenge.”

Se mere om Træn Selv appen eller download den i Google Play eller App Store:

Æret være Eli Glückstadt:

En af Psoriasisforeningens ildsjæle er gået bort

Eli Glückstadt er stille sovet ind den 18. april 2025. Eli blev 70 år og efterlader sig mere end 25 års frivilligt arbejde for en forening, der stod hendes hjerte nært.

Eli Glückstadt blev født med psoriasis. Som barn oplevede hun mange ledsmerter, men først i 1992 fik hun konstateret psoriasisgigt. Eli ønskede ikke, at nogen børn eller unge skulle opleve det samme, som hun måtte igennem i løbet af sin opvækst. Det var bl.a. en af årsagerne til, at hun meldte sig under foreningens faner for mange år siden - for netop at være med til at gøre en forskel.

Oplysning og synlighed var Elis mantra, og ønsket om at være noget for andre i samme situation var stor.

Eli startede som kredsformand i Vestsjælland og dermed også medlem af hovedbestyrelsen. Hun var frivillig i foreningen i mere end 25 år. Hun slog sine folder i bl.a. oplysningsudvalget, PsoBørn-udvalget og strategiudvalget. Eli var også med fra start, da foreningen oprettede eget medicinråd i fagudvalgsregi. Hendes fokus og insisteren var patientpræferencer i vurdering af ny medicin.

Elis vision har altid været at oplyse om foreningen, hvad den står for – og hvad den kan. Du kunne bl.a. møde hende og kredsens folk til sundheds-, idræts- eller handicapdage i mange af Region Sjællands kommuner. Eli har været med til at synliggøre problematikker omkring psoriasis og psoriasisgigt.

Eli har også været primus motor for mange af foreningens oplysningsopgaver som fx Dyrskuet i Roskilde, hvor hun i mange år talte med alle - høj som lav.

I Hud & Helse i 2017 fortæller Eli, hvor vigtigt var for hende, at ”folk, unge som ældre, er bekendt med at foreningen findes, og altid vil være der for sine medlemmer, når de har brug for foreningens hjælp, råd eller vejledning”. Og Eli var heller ikke bleg for at køre ud og mødes med medlemmerne, hvis de havde brug for hendes hjælp.

I hendes lange karriere som psoriasispatient lå det hende meget på sinde at få foreningens budskaber ud til mennesker med psoriasis, psoriasisgigt og deres pårørende. Ingen skulle føle sig magtesløse og alene. Eli ønskede at favne dem, der havde det svært for at fortælle dem, at livet ikke slutter, fordi man havde fået en kronisk sygdom.

Eli var frivillig med stort F i Psoriasisforeningen, og blev i 2017 udnævnt som æresmedlem af foreningen.

Sygdom blev desværre Elis store udfordring og følgesvend her i livet, og vi mistede hende derfor alt for tidligt.

Eli vil blive savnet af mange, og vores tanker går til de efterladte.

Æret være hendes minde!

Annonce

Stjernefrø med PSO-factor: Karl og Aksel er ikke bange for at skille sig ud

Uden de store forventninger til sig selv charmede Karl og Aksel på bare 15 og 16 år sig helt frem til sidste prøve før de store live shows i seneste sæson af musikkonkurrencen X-factor. Musikken er det, der driver dem, og drømmen er at leve af den og at underholde – men de har også et vigtigt budskab.

AF PUK HOLM HANSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF, PHH@PSORIASIS.DK

I7. klasse sidder Karl og Aksel til en ”ryste-sammen-øvelse” for deres nye klasse. Nogle måneder forinden er klassestrukturen for hele deres årgang blevet opløst og sammensat på ny. Deres valg af medielinjen placerer Karl og Aksel i samme klasse.

”Vi bliver venner fra dag 1 – and the rest is history,” siger Karl med et skævt smil, da Hud & Helse møder de to unge fyre, som har sagt ja til at besøge Psoriasisforeningens landskontor i Taastrup en eftermiddag i marts.

Til ryste-sammen-øvelsen nogle måneder efter skolestart skal alle eleverne i klassen sige tre ting om sig selv. Som en af de tre ting, vælger Aksel at fortælle, at han har psoriasis: ”Jeg tænker bare, what?!,” siger Karl, der på det tidspunkt har tilbragt hver eneste skoledag med sin nye ven i flere måneder.

Musikken finder de hurtigt sammen om. Den interesse har Karl haft fra en tidlig alder og spillet klaver i mange år. Aksel begynder på bas og med Karl på guitar danner de en trio med Karls ven, der spiller trommer (pt. på efterskoleophold).

”Tre måneder efter vi begyndte at spille sammen, fik vi tilbudt at spille koncert for vores skole som en del af musikfaget – og vi var de eneste, der turde. Efter det brugte vi hver en chance for at optræde på skolen. Nu er vi så begyndt at blive spurgt, om vi vil spille,” fortæller de to venner, der i dag går i 9. klasse, med stolthed i stemmen.

”Millioner af hudlæger” og ”hvis du ikke hører noget…”

Selv har Karl haft psoriasis, siden han var ca. 11 år. Det startede i hovedbunden, det første stykke tid troede de, det var skæl. Da det bredte sig til tindingerne, mistænkte de svamp og kom

til hudlæge, der tog en prøve – ifølge Karl med beskeden: ”Hvis vi skriver til dig, er det svamp. Hvis ikke, har du psoriasis.”

Aksel husker at have haft psoriasis fra cirka 7-års alderen, men blev først diagnosticeret som 12-årig: ”Jeg må have været til millioner af hudlæger! Det var en del værre, da jeg var mindre,

og meget synligt i mange år. Det var ren refleks at sige, det smitter ikke.”

For deres unge alder er Karl og Aksel velformulerede og reflekterede. Og de udviser en stærk accept af deres psoriasis. Der kan godt være perioder, hvor sygdommen påvirker dem mere. Det værste er, når folk stirrer:

”Det kommer lidt i bølger. Men generelt er vi ret ligeglade med det [psoriasis red.],” siger Karl, mens Aksel nikker. ”Det har også hjulpet os, både for Aksel og mig. Det er også et ’statement’, det er en del af os – om vi kan lide det eller ej. Så kan vi lige så godt ’embrace’ det.”

Aksel stemmer i: ”Alle har jo et eller andet.

Om det så er pollenallergi, ingen er perfekte. Vi ved, at vi er lidt sære, spøjse typer, så lad os da endelig skille os ud. Mange [af deres jævnaldrende red.] har en frygt for at skille sig ud. Det har vi aldrig haft,” siger Aksel.

Meldte sig til X-factor for at blive det gakkede indslag Udover at have fundet sammen om at være en slags ”outsiders”, så har de to hver deres markante personligheder, på mange punkter som nat og dag.

”Jeg er sådan en, der stopper op på gangen og falder i snak med folk. Da jeg startede med at lære Karl at kende, gik han bare videre, forsvandt,” fortæller Aksel. Karl tilføjer: ”Aksel er virkelig ekstremt ekstrovert. Det er jeg blevet kastet ud i, fordi jeg omgås ham. Det har hjulpet mig meget med at være mere social. Jeg har hjulpet Aksel, og han har hjulpet mig,” er de enige om.

Det var Aksel, der fik idéen om at melde dem til X-factor, men kun ”for sjov”:

”I starten var målet bare at komme i fjernsynet. Vi tænkte, ’vi har ingen chance for at komme videre, så vi skal bare gøre det fjollet’. Men sidste øver før audition tænker vi, ’måske skal vi tage det seriøst’. Vi vil gerne skille os ud, og så kom vi på, at vi begge har den her hudsygdom: så kan vi lige så godt lave lidt ’awareness’. Så vi sætter alt ind på at gøre det synligt, og Aksel tager tanktop på.”

Charme, karisma – og psoriasis

Mod alle forventninger går Karl og Aksel videre i konkurrencen, igen og igen, og bliver en af favoritterne blandt andet hos den berygtede, excentriske og kontante dommer Thomas Blachmann, jazzmusiker, producer mv.

”Vi er utrolig taknemmelige for hver gang, vi kommer videre. Hver eneste gang regnede vi med at ryge ud. Ved ’six chair challenge’* var vi 100 % sikre på det, for konkurrenterne gør det så godt. Men så ender vi med at beholde vores stol over for Abdu & Junior, der ryger ud,” forklarer Karl og Aksel bl.a. i en lang og begejstret pingpong om hele forløbet.

De får af dommerne og særligt Blachmann ros for deres charme, karisma og ”showmandskab”, men ryger i sidste ende ud efter ”bootcampen” (sidste prøve før de store liveshows):

”In the end, valgte Thomas ’Blomster Bror’ til liveshow. Han siger, ’I skal ud og finde jer et fedt navn og vokse, øve jer og spille’. Det er fair nok. Men når man når til bootcamp, er det lidt en mavepuster at tabe det lige foran målstregen. Men vores store mål var at leve op til Blachman – og det gjorde vi og fik meget ros,” opsummerer de.

Psoriasisforeningen – det første rigtige ’gig’!

Det er Karl og Aksel i fuld gang med nu. Aksels farfar foreslår efter X-factor at kontakte Psoriasisforeningen, og inden længe har de en aftale

Vi vil gerne skille os ud, og så kom vi på, at vi begge har den her hudsygdom: så kan vi lige så godt lave lidt ’awareness’. Så vi sætter alt ind på at gøre det synligt.

om at spille til Københavnskredsens generalforsamling i marts.

”Det var fedt at spille på generalforsamlingen og som vores første, rigtige betalte ’gig’! Det var en fed start at spille over for nogen, der har en rigtig interesse, i stedet for i en eller anden bar for tre mennesker,” siger Aksel.

Karl tilføjer:

”X-factor var fedt for at få vores navn ud, men vi behøver ikke køre i samme bane. Først spillede vi rock, under Karl og Aksel-navnet blev det mere poppet, lige nu mere akustisk. Vi er ved at finde ud af, hvad vi har lyst til stilmæssigt. Og måske skrive flere sange,” siger de og indskyder, at når deres ven kommer tilbage fra efterskole, ”så kører vi hårdt på”.

Foreløbig er planen for begge at komme videre på hver deres gymnasium, begge med særlige, musikalske linjer, og for Karls vedkommende på længere sigt musikkonservatoriet – og at ”leve af musikken” en dag. Mens Aksel også drømmer om at ”performe” og lave fjernsyn.

Samtidig er det målet at bruge erfaringerne fra X-factor til at starte noget nyt og arbejde videre med sangskrivningen –nå ja og så er det vigtigt for dem at bruge opmærksomheden til at øge forståelsen for psoriasis.

*Udfordring, hvor alle deltagere konkurrerer om 6 pladser (stole) videre i programmet red.

Formandens sundhedspolitiske bord:

Vi skal væk fra trappetænkning og mod et helhedsorienteret menneskesyn

I Psoriasisforeningen arbejder vi for alle med psoriasis og psoriasisgigt – uanset hvordan sygdommen viser sig, og hvordan den påvirker det enkelte menneske. Vores opgave som forening er både at lytte, at kæmpe og at finde fælles veje frem. Og i de seneste måneder har især to områder fyldt i mit sundhedspolitiske spor: adgang til moderne medicin og retten til klimabehandling.

AF LISELOTT BLIXT, LANDSFORMAND FOR PSORIASISFORENING, LBL@PSORIASIS.DK

Alt for mange medlemmer fortæller os, at de bliver mødt af et system, hvor man skal ”prøve sig igennem” en lang række ældre behandlingsformer, før man får adgang til de nyere medicinske løsninger eller til klimabehandling. I mellemtiden lever man med uacceptable symptomer, nedsat livskvalitet og følelsen af ikke at blive taget alvorligt. Det vil vi lave om på.

Vi arbejder derfor målrettet for, at adgang til ny medicin skal baseres på sygdommens sværhedsgrad og den enkeltes behov, ikke et rigidt trappesystem. Hvis man har brug for en effektiv biologisk behandling, skal man ikke først tvinges igennem en række andre løsninger, der måske ikke virker. Det handler om værdighed, respekt og rettidig behandling.

Samtidig har klimabehandling fyldt meget

i mit formandskab – og det gør det stadig. For nogle medlemmer er klimabehandling livsforandrende. Det handler ikke kun om solen og havet, men om at blive mødt som et helt menneske. Om at få ro i kroppen og sindet, få bedre hud og færre smerter – og måske vigtigst: at vende hjem med fornyet håb.

Klimabehandling er dog ikke en løsning for alle. Derfor er det vigtigt for mig at sige: Vores arbejde handler ikke om enten eller – men om både og. Vi skal arbejde for, at medlemmerne får adgang til de nye virksommere medicinske præparater, der i disse år bliver udviklet i stort antal, OG vi skal presse på for, at de mennesker for hvem klimabehandling er den bedste behandlingsform, også får mulighed for at tilvælge den. Det handler også om bedre adgang til specialister og flere tilbud i nærområdet.

De seneste måneder har jeg derfor haft møder med folketingspolitikere og været i dialog med regionspolitikere for at gøre opmærksom på disse udfordringer. Vi mærker, at der bliver lyttet, men det kræver vedholdenhed at skabe forandringer i sundhedssystemet.

Psoriasis er ikke én sygdom – det er mange oplevelser, mange liv, mange historier. Det afspejler sig i vores sundhedspolitiske arbej-

de, hvorfor vi insisterer på, at hele paletten af behandlinger sættes i spil. Det handler om at sikre, at du kan vælge det, der er rigtigt for dig.

Det spor vil jeg fortsætte i. Og det gør jeg bedst, når jeg hører fra jer. Jeres oplevelser, jeres frustrationer, men også jeres håb og ideer. Tak fordi I deler dem med mig. Sammen kan vi rykke noget.

Klinisk retningslinje nedlægges:

Kan give bedre mulighed for individuel behandling

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en orientering, om at de nationale kliniske retningslinjer for psoriasis nu nedlægges. Læs hvorfor – og hvorfor det kan give bedre mulighed for en mere individuel behandling, ifølge direktør Lars Werner.

AF PUK HOLM HANSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF, PHH@PSORIASIS.DK

Psoriasisforeningen modtog den 5. maj orienteringen, som også er sendt til alle, relaterede faglige selskaber samt Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og Sundhedsministeriet. Det sker efter dialog med Sundhedsstyrelsen (SST) over en længere periode, idet retningslinjerne i første omgang blev stemplet ikke gældende allerede i 2021 grundet forældelse.

De nationale kliniske retningslinjer har haft til formål at fremme en mere ensartet behandling for de danske psoriasispatienter. Derfor kunne det måske også give anledning til bekymring, at de nu nedlægges helt.

Men hos Psoriasisforeningen er man ikke bekymret: ”NKR for psoriasis udkom i 2016 altså for snart 10 år siden, og de er slet ikke blevet opdateret siden 2019. Der er sket rigtig meget på evidensen i den tid. Frem for bekymring,

ser vi i Psoriasisforeningen i meldingen fra Sundhedsstyrelsen positivt på åbningen for, at lægerne kan få større frihed til at give en mere individuel behandling – i og med at styrelsen jf. orienteringen overlader behandlingsvalget til ’den enkelte kliniker’,” forklarer direktør for Psoriasisforeningen, Lars Werner.

Har skærpet opmærksomheden om psoriasis som mere end en hudsygdom Som Lars Werner henviser til, skriver Sundhedsstyrelsen følgende i orienteringen: […] ”det vil være op til den enkelte kliniker, organisation eller evt. fagligt selskab at vurdere, hvilken behandling der skal tilbydes. Og det kan altså være en klar fordel for psoriasispatienterne, som situationen er nu, mener foreningen”.

Selvom NKR for nu har udtjent sit formål, har de haft stor betydning og spillet en vigtig rolle i arbejdet for at løfte behandlingen af psoriasissygdomme i Danmark:

Retningslinjer

”NKR har bidraget til at skærpe opmærksomheden om, at psoriasis er mere end en hudsygdom – og givet et godt udgangspunkt for en optimal behandling bl.a. med fokus på videre henvisning ved mangel på effekt af topikal behandling samt fokus på psoriasisgigt og hjertekarsygdomme som mulige følgesygdomme.

Men NKR har aldrig været forpligtende, dvs. lægerne har aldrig været pålagt at følge dem. Og der er ikke medfulgt tiltag til at udbrede kendskab til og efterlevelsen af retningslinjen – hvorfor Psoriasisforeningen selv i alle årene har haft fokus på at oplyse om NKR for både psoriasispatienterne selv og over for de sundhedsfaglige,” forklarer direktør Lars Werner.

Også af disse grunde følger Psoriasisforeningen sagen nøje også med tanke på udvikling af nye retningslinjer på længere sigt.

Psoriasisforeningen engagerer sig i proces om potentielle, fremtidige retningslinjer

Psoriasisforeningen vil nu gøre sit for at sikre, at nyheden om de nedlagte retningslinjer når ud til alle i sundhedsvæsnet, der beskæftiger sig med psoriasisbehandling. Men melder sig også klar til at tage dialogen om evt. behov for nye retningslinjer.

Som en del af processen har Sundhedsstyrelsen lagt ansvaret for evt. udarbejdelse af et nyt sæt opdaterede retningslinjer ud hos de faglige selskaber, med opfordring til involvering af patientperspektivet.

”Vi bidrager naturligvis gerne til at kvalificere arbejdet også fra et patientperspektiv i den fortsatte drøftelse om behovet for fremtidige kliniske retningslinjer på området og ser frem til dialogen med de faglige selskaber mhp. at sikre patientperspektivet i retningslinjerne,” slutter Lars Werner.

Derfor nedlægges NKR for psoriasis

Da Sundhedsstyrelsen ikke længere har mulighed for at vedligeholde alle sine kliniske retningslinjer, er styrelsen nu i en proces, hvor man vurderer nedlæggelse af en række retningslinjer.

I den vurdering har styrelsen valgt at nedlægge NKR for psoriasis af følgende grunde (citeret fra orienteringen):

• Litteratursøgningerne er forældede, og der kan derfor være kommet ny evidens på området, som kan have indflydelse på anbefalingerne.

• Vi har fundet metodefejl i en anbefaling.

• Den lever umiddelbart ikke op til de kriterier, vi opsætter for at udarbejde anbefalinger i dag.

• Vi har modtaget henvendelser på, at den ikke længere er relevant.

I meddelelsen oplyser Sundhedsstyrelsen, at følgende organisationer har modtaget orienteringen:

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Dermatologisk Selskab

Dansk Selskab for Almen Medicin

Dansk Sygepleje Selskab

Dansk Reumatologisk Selskab

Psoriasisforeningen

Danske Regioner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

KL

Orienteringsbrev fra Sundhedsstyrelsen om NKR for psoriasis kan læses her:

Der er noget, vi gerne vil spørge dig om…

Kære medlem

Dit medlemskab er helt afgørende for foreningen og vores arbejde.

Derfor er det også afgørende for os, at du har gavn af det og de medlemsservices, vi tilbyder.

Vi håber, du vil besvare vores medlemsundersøgelse for 2025

– og gøre os klogere på, hvad du lægger vægt på i dit medlemskab.

Scan qr-koden

... eller klik ind på www.psoriasis.dk/svar

Du vil også modtage en mail fra landskontoret med invitation til at deltage i medlemsundersøgelsen, ligesom en nyhed om spørgeskemaet kan findes på psoriasis.dk

Vidste du? Alt fra nyeste forskning til interessant viden

I denne sektion bliver du opdateret på stort og småt, nyt og nyttigt, og hvad der ellers rører sig inden for forskning, opdagelser, ny viden og forståelse relateret til sundheds- og psoriasisområdet. Vi skanner medier og faglige kilder for nyeste psoriasisviden, så du ikke behøver gøre det.

AF PUK HOLM HANSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF, PHH@PSORIASIS.DK OG METTE VENNERSTRØM. KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER, MV@PSORIASIS.DK

Genetiske risikofaktorer for hjertekarsygdom

øger risiko for psoriasis

BIOMAP er et stort, netop afsluttet, europæisk forskningsprojekt – som Psoriasisforeningen har bidraget til – med fokus på identifikation af såkaldte biomarkører. Formålet har været at afdække årsager og mekanismer bag sygdommene atopisk eksem og psoriasis. Projektet har bestået af et stort netværk af forskere, klinikere og patientforeninger fra mange forskellige lande med interesse inden for psoriasis og atopisk eksem. Formålet med netværket har været at dele forskningsresultater og kliniske erfaringer inden for området på tværs af fag- og landegrænser for at opnå bedre diagnosticering og behandlingsresultater.

Med afslutningen af forskningsprojektet pointerer Psoriasisforeningens direktør, Lars Werner, ”at vi med dette projekt er kommet et kæmpe skridt nærmere forståelsen af psoriasis, og hvordan vi skal behandle sygdommene på et mere individuelt tilpasset plan.” Lars Wer-

ner deltog i marts desuden i det afsluttende patientwebinar, som kan ses på BIOMAPS hjemmeside.

Blandt andet har forskerne i samarbejdet studeret den genetiske sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og psoriasis. Via data fra næsten 2 millioner patienter har undersøgelsen fundet frem til, at genetiske faktorer for hjertekarsygdomme og slagtilfælde øger risikoen for at udvikle psoriasis. Interessant nok fandt studiet omvendt ikke nogen beviser for, at genetiske faktorer for psoriasis øger risikoen for hjertekarsygdomme eller slagtilfælde. Resultaterne udfordrer dermed den traditionelle opfattelse af, at betændelse fra psoriasis fører til en øget risiko for hjertekarsygdomme. I stedet ser det ud til, at den genetiske tilbøjelighed til hjertekarsygdomme forhøjer risikoen for psoriasis. Dette tyder på, at der er fælles biologiske mekanismer, der påvirker begge tilstande.

At forstå disse fælles mekanismer er vigtigt. Det kan nemlig give nye indsigter i behandling og forebyggelse af både hjertekarsygdomme og psoriasis. Det understreger også vigtigheden af at holde øje med hjertekar-sundheden hos personer med psoriasis og overveje tidlige indgreb for bedre at kunne håndtere den generelle sundhed. Ved at kaste lys over disse genetiske sammenhænge håber forskerne at kunne bane vej for innovative behandlingsmetoder, der tager højde for både hjertekar-sundhed og hudtilstande, og som i sidste ende kan forbedre livskvaliteten for mange mennesker.

Læs mere om BIOMAP-projektet, hør det afsluttende patientwebinar, som Lars Werner deltog i, og find studiet “Exploring the Link Between Genetic Predictors of Cardiovascular Disease and Psoriasis” fra 2024 som omhandler linket mellem hjertekarsygdom og psoriasis under Scientiffic Publications (engelsk):

Bevilling på over

5 mio. til projekt

om cytokiner ved psoriasis

Sygeforsikringen ”danmark” har uddelt tre bevillinger fra puljen ”Sundhedsdonationer” til forskningsprojekter på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitetshospital. Et af studierne omhandler immun-signalstoffer, også kaldet cytokiner, ved psoriasis.

Tidligere studier har vist, at de såkaldte cytokiner IL17A og IL17F spiller en central rolle i inflammatoriske hudsygdomme som fx psoriasis. Professor Claus Johansen vil derfor, i et nyt forskningsprojekt, som han nu får en bevilling på 5.279.000 kroner til, undersøge de to cytokiners specifikke funktioner og deres interaktion med hudcellerne. Målet er at opnå en dybere forståelse af dette, som

Forskning & viden

kan føre til bedre diagnosticering samt nye og væsentligt forbedrede behandlingsmuligheder for patienter med kroniske inflammatoriske hudsygdomme.

Psoriasis ForskningsFonden har støttet nogle af Claus Johansens tidligere studier i de underliggende sygdomsmekanismer ved psoriasissygdomme.

Læs mere om donationen her:

Forskning i skræddersyet behandling af psoriasis modtager 12 mio. kr.

Læge Nikolai Loft, Afd. for Allergi-, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital har modtaget 12 mio. kr. fra LEO-Fondet, som én af fire nyudnævnte Dr. Abildgaard Fellows.

”Det har en kæmpe betydning for mig at modtage Dr Abildgaards Fellowship, da det giver mig mulighed for at fordybe mig i et forskningsområde, der kan få stor betydning for patienterne. Samtidig kan jeg være med til at knytte basalforskningen tæt til det kliniske arbejde med et stærkt fokus på patienternes behov og ønsker,” udtaler Nikolai Loft i forbindelse med nyudnævnelsen.

Hans fremtidige forskning vil fokusere på at optimere psoriasisbehandling gennem personlige tilgange, der er skræddersyet til den enkelte patients karakteristika og behov. Målet er at udvikle modeller, der kan identificere patienter i risiko for behandlingssvigt og udvikling af psoriasisgigt og helt grundlæggende omforme tilgangen til psoriasis.

Det er anden gang, at LEO fondet uddeler Dr Abildgaard Fellowships, der skal være med til at etablere bevillingsmodtagerne som selvstændige forskningsledere. Med et fellowship følger en bevilling på 12 millioner kroner over en femårig periode.

”Vi er meget glade for at kunne støtte disse fremragende talenter, der hver især har imponeret både internationale ekspertpaneler og vores uddelingskomité med visioner for deres forskning i huden og dens sygdomme – det lover godt for fremtidens hudforskning,” siger Anne-Marie Engel, der er Chief Scientific Officer i LEO Fondet.

Læs mere om Nikolai Loft og de tre øvrige modtagere her:

Siger DLQI-spørgeskemaet nok om, hvordan

patienter med psoriasis har det?

DLQI står for Dermatology Life Quality Index og er et vurderingsværktøj inden for dermatologien. Det måler indvirkningen på patienternes livskvalitet, når de har en eller flere hudsygdomme. Professor ved University Medical Center Hamburg, Matthias Augustin, mener dog ikke at DLQI kan stå alene. Han har sammen med en gruppe forskere foretaget et sammenligningsstudie, hvor lægerne ikke kun brugte DLQI, men også et andet indeks til måling af trivsel kaldet WHO-5. Begge indekser blev i studiet brugt til at kortlægge, om patienterne led af psykiske følgesygdomme eller havde psykosociale følger af deres psoriasis. WHO-5 består af fem spørgsmål om, hvordan personen har følt sig tilpas i de seneste to uger. WHO-5 måler graden af positive oplevelser,

og kan anvendes som et mål for personers generelle trivsel eller velbefindende.

Studiet, som Matthias Augustin var en del af forskerteamet på, viste, at selv blandt de psoriasispatienter, som havde en fin score i DLQI, så opfangede WHO-5 spørgeskemaet nogle med bl.a. depression. På den baggrund mener Matthias Augustin ikke, at DLQI kan stå alene, men at også Who-5 bør være en del af enhver dermatologisk konsultation.

Læs mere om studiet her:

Landsindsamling slog rekorder:

Fem fascinerende forskningsprojekter fra kosttilskud til huskeceller

Takket være vores fantastiske medlemmers hjælp, nåede vi ikke bare donationsmålet for landsindsamlingen – vi overgik det med mange tusind kroner. Læs også om de fem forskere, der medvirkede i kampagnen med deres banebrydende projekter.

AF PUK HOLM HANSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF, PHH@PSORIASIS.DK

Ihele april afholdt Psoriasisforeningen landsindsamling til fordel for Psoriasis Forskningsfonden og satte fokus på den forskning, som er så afgørende for et gennembrud – og som fonden baner vejen for.

Vi håber, det har været interessant at følge med, og vil gerne takke alle vores medlemmer, støtter og følgere for at bakke så stærkt op om kampagnen.

Hvis du er en af dem, der har doneret, skal du have en helt særlig tak! Din støtte er med til at sikre fremtidens psoriasis-forskning – og muliggøre svar på de helt store spørgsmål.

Og takket være din hjælp overgik vi donationsmålet med mange tusind kroner.

Beløbet lyder måske ikke af det store – men for OS er det stort. Og faktisk det største beløb vi nogensinde har samlet ind på så kort tid, til forskning og i det hele taget:

Indsamlet i alt: 30.460 kr.

(Målet var 20.000 kr.)

Hver eneste krone tæller, og går UBESKÅRET til forskning - jo mere støtte, jo mere banebrydende psoriasisforskning.

Og det betyder også, at fonden nu kan søge om at genopnå muligheden for at tilbyde skattefradrag på donationerne. Den mulighed håber vi, I vil være med til at sikre, at vi kan

beholde, til næste år. For det kræver mindst 100 donationer á 200 kr. hvert år. Det vender vi tilbage til næste år.

En kæmpe tak for jeres støtte, det betyder så meget for os!

Er forskning i psoriasissygdomme vigtigt for dig?

Så håber vi stadig, du vil donere til landsindsamlingen, hvis du ikke allerede har gjort det.

Husk, du kan støtte psoriasisforskning året rundt via fondens MobilePay eller www.psoriasis.dk/forsk - for bedre behandlinger og et liv uden psoriasis. Din donation går ubeskåret til forskning.

MobilePay 51 547

De fem forskere: Kosttilskud, lokalbehandling og huskeceller til livsstil og tarmbakterier

Gennem tiden har forskningsfonden støttet en lang række vigtige og banebrydende projekter. I kampagnen for landsindsamlingen medvirkede fem forskere, som fonden har bevilliget legater de senere år. Her kan du læse om deres banebrydende projekter.

Virker kosttilskud mod psoriasis?

Priyanka Ø. Pagh fik i 2024 støtte af Psoriasis Forskningsfonden til sit projekt, der har til formål at undersøge effekten af over 30 forskellige kosttilskud mod psoriasis i huden. Bl.a. kigger hun på vitaminer, mineraler, fiskeolie, fedtsyre, kollagen og hyaluronsyre i et systematisk review, som det kaldes.

Hvordan undersøger hun effekten? Find svaret via QR-koden på side 43.

Kan vi forbedre effekten af lokalbehandling?

Mathias T. Svendsen fik i 2021 støtte af Psoriasis Forskningsfonden til sit projekt, der har til formål at afklare, om struktureret støtte og vejledning kan forbedre behandlingseffekten for psoriasispatienter i lokalbehandling.

Har nogle patienter mon mere brug for støtte i behandlingen end andre? Find svaret via QR-koden på side 43.

Hvordan påvirker kost og livsstil psoriasis?

Med støtte fra Psoriasis Forskningsfonden i 2021 har Charlotte Näslund Koch med sin forskning belyst risikofaktorer og årsagssammenhænge, når det kommer til kost og livsstil og ikke mindst følgesygdomme ved psoriasis.

Hvor meget betyder kost og livsstil i sig selv for, om man udvikler psoriasis? Og hvordan undersøger man det? Find svaret via QR-koden på side 43.

Kan vi få huden til at glemme psoriasis?

Det er det centrale spørgsmål, Thomas Emmanuel, forsøger at besvare med sin forskning, støttet af Psoriasis Forskningsfonden ad flere omgange og senest i 2023. Her sætter han såkaldte huskeceller under mikroskop og undersøger bl.a. også klimabehandlingens virkning på dem.

Læs mere om huskecellerne, og hvordan Thomas Emmanuel undersøger dem, via via QR-koden på side 43.

Annonce

Hvad betyder tarmbakterier for psoriasisgigt?

Maja S. Kragsnæs fik i 2021 støtte af Psoriasis Forskningsfonden til at fortsætte sin forskning, der har til formål at afklare effekten af at ændre tarmfloraen med kapsler indeholdende donor tarmbakterier på sygdomsaktiviteten hos patienter med kronisk inflammatoriske sygdomme herunder psoriasis og psoriasisgigt.

Forskergruppen har igangsat flere forsøg om tarmbakterier gennem de seneste år, og det har ført til interessante opdagelser. Læs mere via linket.

Brevkassen

Udfordringer ved psoriasis i kombination med andre diagnoser

Spørgsmål:

Min mand er i 70’erne og har haft to kræftforløb. Kræftsygdommen og behandlingen af denne har desværre udløst psoriasis over hele kroppen. Det sidder desuden nogle steder, hvor det generer ekstra meget og er svært at behandle. Fx kan han ikke bruge høreapparat, da det sidder i ørene, ligesom hans stomi har svært ved at blive siddende fast og falder af, fordi huden er så medtaget af psoriasis i området. Om natten ligger han og klør sig til blods.

Han har fået noget creme, som han ikke må bruge mere end én gang om ugen, da han også har dårlig nyre. Vi kan kun meget sporadisk få kontakt til den hudafdeling, min mand er henvist til, da de har meget travlt. Det er utroligt hårdt og frustrerende som pårørende at navigere i, især da jeg er førtidspensionist og også selv har en del fysiske udfordringer. Jeg får ikke sovet igennem om natten, fordi han ligger og klør sig og kan slet ikke følge med mht. vasketøj og lignende. Har du nogle gode råd til os?

Heidi Svarer:

Vi ser desværre tit, at der særligt nogle steder i landet er urimeligt lange ventetider på at blive tilset af en hudlæge og på opfølgninger, hvilket især kan blive invaliderende for patienter og pårørende, der har så svære symptomer som din mand. I er nødt til at kontakte hospitalsafdelingen igen og kort og sagligt forklare din mands udfordringer i forhold til de mange psoriasissymptomer og spørge ind til andre behandlingsmuligheder af dem. Bed om at få ham tilset igen, så der kan blive lagt en plan – også hvis en behandling ikke virker. Hvis I bor i Region Hovedstaden eller Sjælland, er det muligt at skrive til hospitalsafdelingen via appen ”Min sundhedsplatform”, ellers må I ringe. Skriv jeres spørgsmål ned, så I husker dem til konsultationen og tag noter undervejs.

Hormoncremer er de præparater, der anvendes hyppigst til behandling af psoriasis, men det lyder ikke som om, det er hele løsningen på din mands udfordringer. Hvis din mand har psoriasis på store dele af kroppen, så kan lysbehandling være en mulighed. Lysbehandlingen gives på hospitalet eller på en hudlægeklinik. Der findes også andre behandlingsmuligheder, men der skal en hudlæge til at vurdere, hvad der vil kunne fungere i lige netop din mands tilfælde med de andre udfordringer, han også har.

Høreapparater kan nogle gange genere huden i øregangene, så psoriasis bliver

værre. Din mand skal bruge et gruppe 2 hormonpræparat til øregangene. Præparatet hedder Locoid og kan fås i flydende form. Det kan kun købes på recept. Egen læge kan udskrive recepten.

Hvis din mand også har psoriasis omkring stomien, så skal han bruge en gruppe 3 hormoncreme, som også kun kan købes på recept. Måske er det allerede sådan en creme, han bruger, og som han kun må bruge én gang om ugen?

Hvis hans stomipose ikke kan klæbe, som den skal, så skal han tage kontakt til stomiambulatoriet, så de kan hjælpe ham med evt. at finde en anden, klæber eller andre tiltag, der kan beskytte huden.

Hvis I ikke allerede har været inde på Coloplast hjemmeside (www.coloplast.dk), så kan I med fordel finde pjecen ”Stomi og sund hud”.

Heidi Nordahl Larsen

Rådgiver, Dermatologisk sygeplejerske

Telefon 27 64 94 00

Mail: sygeplejerske@psoriasis.dk

Er plantedrikke sundere?

Spørgsmål:

Mange af mine venner er gået over til plantedrikke, fordi de siger, at det er bedre for klima og sundhed. Jeg er lidt i tvivl. Hvad indeholder plantedrikkene? Og er det rent faktisk sundere i forhold til komælk for mig med psoriasis?

Inger svarer: Både fedtfattige mælkeprodukter og plan-

tedrikke kan være en del af en sund kost, hvis du er opmærksom på næringsindholdet i plantedrikkene. Du bør vælge usødede plantedrikke, som er beriget med calcium og B12-vitamin. Og hvis du vil bruge det som proteinkilde, skal du vælge sojadrikken.

Plantedrikke, der typisk er lavet på havre, mandler, nødder, ris og soja, er blevet et populært alternativ til komælk. Plantedrikkene indeholder hverken laktose eller mælkeprotein

Annonce

Inger Nielsen Larsen

Klinisk diætist

Telefon 30 73 80 70

Mail: diatist@psoriasis.dk

og kan dermed være et alternativ for de personer, der er allergiske overfor mælk eller har laktoseintolerans.

Ifølge en rapport fra DTU Fødevareinstituttet bidrager mælkeprodukter i den danske kost med mere end 10% af indtaget af protein og med mikronæringsstofferne B2-vitamin, B12-vitamin, calcium (kalk), fosfor, magnesium, zink, jod og kalium.

Fedtfattige mælkeprodukter er en god proteinkilde, og kroppen har brug for proteinkilder til opbygning og vedligeholdelse af muskler. I mælk findes 3,5 g protein pr. 100 ml, og det er kun soja som indeholder tilsvarende protein, nemlig 3,7 g pr. 100 ml, mens de andre plantedrikke indeholder meget lidt protein, under 1 g pr. 100 ml.

Mælk er også en god kilde til calcium til vores knogler. Fx indeholder minimælk 124 mg

calcium per 100 ml. I plantedrikkene er det naturlige indhold af calcium på under 10 mg pr. 100 ml. Man kan godt finde plantedrikke med tilsat calcium, andre mineraler og vitaminer, men siden 2022 har det ikke været lovligt at tilsætte det i økologiske plantedrikke. Desuden er mælk rig på det vigtige B12-vitamin, som er uundværligt i forhold til at danne nye røde blodlegemer, og for at nervesystemet fungerer optimalt.

Mælk har et naturligt indhold af mælkesukkeret laktose, en del plantedrikke kan være tilsat sukker, sirup, kunstige sødestoffer eller smag som vanilje og kakao og dermed indeholde flere kulhydrater end mælk. Så tjek varedeklarationen og undgå overflødige kalorier og tilsætningsstoffer.

FORSKEREN ...med det store overblik

Psoriasis Forskningsfonden støtter ung forsker med et spændende projekt, der skal vise, om kosttilskud virker eller ej.

AF ANETTE NØRSKOV JENSEN, KREDSFORMAND I ÅRHUS, ANJ@PSORIASIS.DK

Imere end 40 år har Psoriasis Forskningsfonden støttet forskere, der har ledt efter viden og behandlinger, der kan gøre hverdagen lettere for mennesker med psoria-

sis. Projekterne har været meget forskellige fra ren grundforskning til målrettet søgen efter de mekanismer, der udløser psoriasis. Priyanka Pagh er en af disse forskere.

Almindeligvis forbinder man gerne forskning med hospitaler, laboratorier og læger i hvide kitler. Sådan er det ikke altid, for forskning er ikke bare at tage hudprøver og kikke i mikroskop. Det kan også være at forske i eksisterende resultater fra større og mindre studier fra hele verden.

Det er præcis sådan, Priyanka Paghs verden ser ud i øjeblikket. Hun har med Psoriasis Forskningsfonden i ryggen sat sig for at finde ud af, om kosttilskud virker på psoriasis. Det gør hun ved at tjekke al international forskning om emnet, og det er der faktisk rigtig meget af. Emnet er klart defineret: virker diverse kosttilskud på psoriasis eller ej. Resultatet af

Priyanka Paghs nysgerrighed er drivkraften bag hendes forskning i kosttilskud.

forskningen kan I høre mere om ved de arrangementer i regionerne med Priyanka, der kommer til efteråret.

Næsten 5000 videnskabelige artikler

Med hjælp fra Medicinsk Bibliotek i Aalborg har hun og hendes kollega fundet næsten 5.000 videnskabelige artikler om emnet. Det er en ordentlig mundfuld at arbejde sig igennem, men det gør ikke så meget, når nysgerrigheden driver værket. De to forskere har nok at se til, og selv om de arbejder hver for sig, så tjekker de jævnligt med hinanden, om nogle af deres fund kræver ekstra opmærksomhed. For en stund er kittel, hospital og patienter skiftet ud med computer og flere skærme hjemme hos Priyanka, og det passer hende godt. Pausen imellem to uddannelsesjob giver tid til at følge hendes nysgerrrighed. Det er der nemlig sjældent tid til i forbindelse med ansættelse på afdelingerne.

12 år undervejs

Priyanka er på vej mod at blive speciallæge i hudsygdomme, og det kræver en række uddannelsesforløb på hospitaler. Hun har været på hospitalet i Aalborg og er i skrivende stund igang på universitetshospitalet i Skejby, hvor hendes vejleder, Kasper Hjuler, tidligere var ansat. Kasper Hjuler er velkendt i psoriasiskredse blandt andet som chef hos Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme, NCAS. Efter Århus skal Priyanka til Odense Universitets Hospital, og der går cirka 12 år fra starten på lægestudiet, til hun er færdig som speciallæge i hudsygdomme.

Selv om hendes forskning i øjeblikket foregår på computer og online, så er der ikke tvivl om, hvor hun skal ende til sidst.

- I fremtiden vil jeg arbejde med det klassiske lægearbejde, hvor man taler med og behandler patienter, men jeg vil også beskæftige mig med forskning, fortæller Priyanka. Hun

Annonce

Priyanka Pagh har med Psoriasis Forskningsfonden i ryggen sat sig for at finde ud af, om kosttilskud virker på psoriasis.

ved ikke endnu, hvor hun kommer til at arbejde, når hun er færdiguddannet speciallæge, men at hjælpe patienterne med at gennemføre en behandling er det vigtigste.

At kunne gør noget for patienterne er den gulerod, der driver den nødvendige disciplin ved at forske i næsten uendelige mængder internationale artikler for at finde de data, der er afgørende for patienterne: virker kosttilskud eller ej.

Endnu en udenlandsk artikel om emner dukker op på computerskærmen og forlanger opmærksomhed, næsten inden Priyanka har sat et mærke ved en anden artikel, som hun synes er nødvendig at drøfte med kollegaen, der sidder i samme situation i Aalborg - men ikke længere væk end et telefonopkald. Det er godt at være to om at vurdere de mange informationer, der ruller hen over skærmen.

Endeløse mængder data og tæt koncentration ved computerskærmen fylder heldigvis ikke hele dagen for forskeren. Undervejs mellem

uddannelsesjob har Priyanka også vagter på infektionsmedicinsk afdeling på Skejby, hvor hun møder på patienterne på nærmeste hold. Og verden består i øvrigt ikke kun af forskning og patienter. To børn på to og fire år er gode til både den nødvendige distraktion fra arbejdet og samtidig inspiration til at skaffe viden, som patienter måske kan have gavn af.

Priyanka Pagh har gennem måneders intense studier af videnskabelige artikler om kosttilskud fået indsigt og overblik. Hvad resultatet er, vil hun fortælle mere om ved en række foredrag rundt omkring i landet.

Både forskningen og formidling af resultaterne betales af Psoriasis Forskningsfonden.

Du kan møde forskeren Priyanka

Pagh til efteråret og høre flere detaljer om hendes forskning ved arrangementer i disse byer:

• Den 22. september i Aarhus

• Den 24. september i København

• Den 1. oktober i Fredericia

• Den 6. oktober i Aulum

• Den 23. oktober i Aalborg

Nyt æresmedlem udnævnt

Åge Nystrup har været med i Psoriasisforeningen i mere end 30 år - måske endda 40 år.

Med udnævnelsen af nyt æresmedlem ønsker foreninger at hædre ham for en lang og tro tjeneste.

AF BIRGITTE SNEDKER-SØRENSEN, REDAKTØR, BISN@PSORIASIS.DK

Åge er Thybo med stort T, med alt godt det indebærer. Han har talegaverne i orden og kan forklare folk, hvorfor de ikke kan leve uden et medlemskab af Psoriasisforeningen. Han er en ildsjæl, og en særligt vellidt en af slagsen, for han er nemlig både social og omsorgsfuld. Desuden er han et udpræget ordensmenneske, der har styr på sagerne og gerne ser, at tingene går retfærdigt til.

Både tilbage i Viborg Amt og senere i ThyMors-kredsen har Åge været en stor drivkraft, og han har altid kunnet samle mange mennesker til medlemsmøderne. Det er bl.a. ham, der har været hjernen bag og primus motor for, at Psoriasisforeningen har fået julekortet. I Åges store netværk, der dækker over høj som lav, var der selvfølgelig også en kunstner, der kunne tegne et julekort. Og fra at kortene først solgte godt lokalt, blev de siden også et nationalt projekt.

Ågehargennemårene brugt mange timer i ”foreningens tjeneste”. Timer, der har givet resultater og sat Thy på landkortet i foreningen.

Hvis man vil have opskriften på en god bestyrelse og en aktiv kreds, kan man roligt gå til Åge og spørge sig for. Åge har været idemageren bag kredsturene ud i Nationalpark Thy og lytte til ”Brøl i plantagen”, og de har, som meget af det andet Åge har involveret sig i, været et stort hit. Åge og hans kone samlede ligeledes i en årrække hvert år kredsens bestyrelse til julefrokost i deres sommerhus for at styrke sammenholdet. En af de mange fantastiske historier om Åge fra denne periode vidner om både hans samlings- og handlekraft. Hele bestyrelsen er samlet i hans udestue til julefrokost med ægtefæller og kærester. En lampe i loftet irriterer Åge, måske fordi den hænger for lavt eller midt i menneskemængden, måske han har sagt ”Pas på hovedet!” mindst 20 gange. Det går i hvert fald hverken værre eller bedre end, at lampen bliver for meget for Åge og må lade livet. Han hiver den ned og smider

den udenfor, så festlighederne kan fortsætte uden flere forstyrrelser.

En anden situation beskriver et af Åges andre vigtige karaktertræk: han altid stiller op, når der er brug for ham. Kursusudvalget står en sommer pludselig og mangler hjælpere på sommerkurset på Fyn. Det lod Åge sig ikke sige to gange før han pakkede en taske og straks tager turen fra Thy til Nyborg. En meget lettet Hanne Svane stod i den anden ende og tog imod med taknemmelighed.

Åge har gennem årene brugt mange timer i ”foreningens tjeneste”. Timer, der har givet resultater og sat Thy på landkortet i foreningen. Der skal også lyde en stor tak til Åges kone for, at foreningens har måttet tage så meget af Åges – og familiens tid. En stor tak til jer begge for at lægge hus- og hjerterum til så mange gode stunder. Tak!

Annonce

Århus:

Kost og mental sundhed i centrum

ANETTE NØRSKOV JENSEN, KREDSFORMAND I ÅRHUS, ANJ@PSORIASIS.DK

Iden kommende sæson sættes kost og mental sundhed i centrum for kredsens aktiviteter. Vi skal blive klogere på, om kosttilskud virker eller ej, hvordan psoriasispatienter kan beholde den mentale sundhed, og hvordan de kan spise rigtigt i forhold til psoriasis. Desuden får vi besøg af Liselott Blixt, der sidste år tiltrådte som formand for Psoriasisforeningen. Hun fortæller os om, hvordan politiske beslutninger kan påvirkes. Selvfølgelig har vi også en “friaften“ uden foredragsholder, hvor vi udveksler erfaringer med hinanden og giver gode tips videre.

Sæt kryds i kalenderen

Vi starter den 22. september med forskeren

Priyanka Pagh, der med støtte fra Psoriasisforeningens egen forskningsfond, har analyseret videnskabelige fakta om kosttilskud. Om kosttilskud virker eller ej fortæller hun mere om denne aften.

Liselott Blixt besøger os den 9. oktober for at give os et lille indblik i, hvordan de politiske processer fungerer. Hun er kendt for sit mangeårige virke i sundhedspolitik, hvor hun har kæmpet mange kampe for blandt andet at skaffe bedre forhold for psoriasispatienter. Det arbejde har hun fortsat ind i rollen som formand for Psoriasisforeningen.

En “friaften“ bliver den 3. november, hvor vi mødes uden foredragsholder og fast program. Her er hyggen i højsædet, når vi mødes over kaffen og udveksler erfaringer og snakker om alt muligt. Vi gør lige som sidste år.

Den 14. januar 2026 har vi inviteret Psoriasisforeningens nye diætist Inger Nielsen Larsen

til at give gode råd om kost og psoriasis. Hun arbejder på Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme, NCAS, som specialist i kost og livsstil ved kronisk sygdom.

I forbindelse med generalforsamlingen den 18. februar 2026 har vi inviteret en psoriasispatient, der via kosten har arbejdet meget med at kontrollere sin psoriasis. Hun deler ud af sin viden og har sikkert også en holdning til kostråd og kosttilskud.

Sæsonen sluttes den 11. marts 2026, hvor psykolog Anne Mai Pedersen gør os klogere på de mentale udfordringer, psoriasispatienter har, og hvordan vi selv kan gøre en indsats for at få et godt liv med psoriasis.

AF

Få energi til livet via gode madvaner

Maden har en central rolle for vores energiniveau og det generelle velvære.

Maden har flere funktioner, dels at dække et fysiologisk behov og give energi til en travl hverdag.

AF INGER NIELSEN LARSEN, KLINISK DIÆTIST, DIATIST@PSORIASIS.DK

Mad og måltider er en vigtig del af sociale sammenkomster og vores traditioner, hvem kan forestille sig et gæstebud eller fejring af en tradition uden mad og drikke? De fleste af os vil synes, at der mangler noget. Maden kan være med til at styrke sociale relationer og skabe varme og nærvær mellem mennesker. Det er ofte i forbindelse med mad, at vi deler historier, griner og knytter bånd.

Mad kan også være et udtryk for omsorg, især når vi laver mad til andre, der har brug for støtte pga. sygdom, sorg eller bare som en venlig gestus.

Mad og måltider kan give en nødvendig pause i hverdagen, både fysisk og mentalt. Når vi tager os tid til at spise og drikke, kan det give os et øjeblik til at stoppe op og lade op. Vælger vi gode sammensatte måltider, giver det energi til at fortsætte dagen.

Hvorfor spise en sund og varieret kost?

Der er rigtig mange gode grunde til, at børn, unge og voksne bør spise en sund og varieret kost. Børn og unge er i konstant vækst, både fysisk og mentalt, og har brug for de rigtige næringsstoffer (proteiner, sunde fedtstoffer, mineraler, vitaminer og komplekse kulhydrater) for at udvikle stærke knogler, muskler og hjerner. Voksne har ligeledes behov for de rette næringsstoffer, for at vedligeholde knogle- og muskelmasse og til vores hjerner, så vi kan koncentrere os.

Den sunde kost er desuden med til at sørge for et immunforsvar i balance og mindsker risikoen for overvægt, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme senere i livet. De gode kostvaner giver en mere stabil energi hen over dagen, hvilket hjælper børn, unge og voksne med at have en god hverdag med energi til dagligdagen.

Gode vaner for livet

Børn, der lærer at spise sundt og varieret tidligt i livet, har større sandsynlighed for at tage de vaner med sig ind i voksenlivet. Det kan føre til et sundere og gladere liv generelt.

Studier viser en sammenhæng mellem kost og mental trivsel. Børn, unge og voksne, der får en balanceret kost, har ofte bedre humør, sover bedre og føler sig bedre tilpas.

At få næringsstoffer fra kosten, der både giver langvarig energi og understøtter dit humør handler om en balanceret sammensætning, hvor det er vigtigt, at få:

Komplekse kulhydrater og fibre - fuldkornsprodukter, frugt og grønt er med til at stabilisere blodsukkeret, giver en længerevarende mæthed, god energi til muskelarbejdet og hjælper, så vi bedre kan koncentrere os til dagens opgaver.

Proteinrige fødevarer som fisk, magert kød, fjerkræ, æg, magre mejeriprodukter, bønner og linser er med til at opbygge og vedligeholde muskler og giver god mæthedsfornemmelse.

Sunde umættede fedtstoffer fra fisk og planter som avokado, nødder/mandler frø/kerner, raps- og olivenolie giver dig energi og tilfører kroppen livsnødvendige fedtsyrer.

Undgå for meget sukker: forarbejdede fødevarer og sukkerholdige snacks giver hurtigt energi, men kan også føre til ustabilt blodsukker, som kan give dig lavt energiniveau, påvirke dit humør negativt og følelsen af, at du har brug for mere sukker og fedt.

Væske spiller en stor rolle, mangel på væske kan føre til træthed, og nogle gange kan vi forveksle tørst med sult. At drikke nok vand kan hjælpe dig med at føle dig mere energisk og mindre tilbøjelig til at ty til trøstespisning.

Tips til mere frugt og grønt i hverdagen

◆ Spis frugt eller grønt i de fleste af dagens måltider.

◆ Spis grøntsagerne rå og tilberedte, det kan være som gnavegrønt eller salater og som fx bagte, kogte, dampede eller stegte.

◆ Vælg også gerne frostgrønt eller fx flåede tomater på dåse.

◆ Server en snack-tallerken, en tv-eller hygge-tallerkenen, hvor du skærer frugt og grønt ud i passende stykker – det bliver meget hurtigt spist af både børn og voksne.

◆ Start fx med små portioner grønt, hvis dit barn ikke er vild med grøntsager og øg mængden gradvist, så de lærer at spise grønt uden at føle sig presset.

◆ Bland og evt. blend grøntsager i retterne fx i kødsovsen og frikadellerne eller i wokretten, supper, saucer eller smoothies. Det kan skjule grøntsagerne, selvom det ikke er ideelt, kan det være en god idé, så de ikke bemærker det. Det kan få børnene til at få flere næringsstoffer, hvis ikke de er de store grøntsagsspisere.

◆ Gå efter årstidens friske frugt og grønt, her finder du det højeste indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter.

◆ Vælg lokale råvarer, det er klima- og miljøvenligt.

Opskrifter

Retter, der inviterer børn og unge - og alle os andre - til sundere madvaner

At lave mad sammen kan være en måde at lære nyt og samtidig skabe fællesskab. Børn og unge, der er involveret i madlavning, er ofte mere åbne for at spise maden, de har hjulpet med at lave. Lad dem vaske grøntsager, snitte, røre i gryden eller pynte på tallerkenen.

Børnevenlig mad handler ikke kun om at lave retter, der er sunde og nærende, men også om at gøre måltiderne sjove og tiltalende for børnene. Ved at være kreativ med ingredienser og præsentation kan du få børnene til at spise flere grøntsager og opdage, at sund mad faktisk kan være både lækker og spændende. Børn har brug for tid til at vænne sig til nye smage. Det kan tage flere forsøg, før de accepterer en bestemt grøntsag. Vær tålmodig og forsøg at præsentere grøntsager på forskellige måder. Her er nogle eksempler på sunde retter, som også ofte bliver favoritter hos børnene.

Pasta med pesto, tomat, mozzarella og kylling

En simpel pastaret, når det skal gå hurtigt, og der skal mad på bordet til hele familien i en fart. Og børnene kan sagtens være med til at skære grønt ud og anrette det fint på en tallerken.

Ingredienser, 4 personer

400 g fuldkorns spaghetti

400 g kylling i tern på fx 2x2 cm

Lidt raps-eller olivenolie til stegning 20 stk. Cherrytomater som halveres

300 g mozzarella, gerne mini mozzarellakugler. De skal drænes inden brug i opskriften.

1½ dl pesto, gerne den klassiske grønne med basilikum eller evt. en rød tomatpesto

2-3 dl kogevand saften af en ½ citron salt, peber

3-4 spsk. friskhakket krydderurter, fx basilikum eller timian

“gnavegrønt” - beregn ca. 150-200 g per person, lidt mindre til små børn. Det kan være gulerodsstænger, agurkestænger, snackpeber, ærter, blomkålsbuketter, bladselleri eller en rest salat fra dagen før.

Fremgangsmåde:

Skær kyllingekødet ud i mindre tern, og steg det til det får lidt farve i olien på en varm pande. Sæt kyllingen til side. Kog pastaen efter anvisninger på pakken, hæld vandet fra og gem 2-3 dl til at justere konsistensen med. Hæld pesto og citronsaft over pastaen. Tilsæt kogevandet lidt ad gangen, til du opnår en lækker cremet konsistens. Vend kyllingetern og tomater i pastaen og til sidst mozzarellakuglerne. Smag til med salt og peber. Anret i en skål og servér med friskhakkede krydderurter samt friskkværnet peber på toppen samt en farverig tallerken med gnavegrønt.

Hjemmelavede fiskepinde med ovnkartofler,

ærter og sugarsnaps

Fiskepinde er populære i mange hjem med børn, unge... og voksne! Hvem elsker ikke de sprøde stænger, der også kan hapses med fingrene. Det er en nem måde at få hele familien til at spise mere fisk.

Ingredienser, 4 personer

Ovnkartofler

1 kg kartofler

2 spsk. olivenolie

½ tsk. salt

Fiskepinde

600 g mørksejfilet

4 spsk. hvedemel

1½ tsk. salt peber

2 tsk. karry

2 æg

2 dl pankorasp rapsolie til stegning

Grønt

300 g friske eller frosne ærter

200 g sugarsnaps

1 knivspids salt

1 citron

En god remoulade

Fremgangsmåde:

Ovnkartofler

Skrub kartoflerne og skær dem i både. Vend dem med olie og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 225 grader i 25 minutter, til de er møre og gyldne. Krydr med salt.

Fiskepinde

Dup fisken tør, og skær den ud i ca. 3 cm brede stænger. Hæld hvedemel, karry, salt og peber i en stor tallerken, og bland det sammen. Pisk æggene sammen og hæld massen i en dyb tallerken. Hæld pankoraspen i en anden tallerken. Vend mørksejen først i melblandingen, dernæst i de piskede æg og til sidst i tallerkenen med pankorasp, og steg fileterne i olien på en pande i 2-3 minutter på hver side.

Grønt

Kog ærterne i letsaltet vand i 2-3 minutter sammen med sugarsnaps. Hæld vandet fra, og krydr med en knivspids salt, og dryp med frisk citronsaft. Servér fiskepindene sammen med ovnkartofler, de grønne ærter, sugarsnaps - og lidt god remoulade til at dyppe de lækre fiskepinde i.

Annonce

Grøn børnevenlig smoothie

Smoothies kan laves med grønsager, frugt og bær - det kan både være i frosne og friske udgaver. Smoothies kan bruges som mellemmåltider, som en del af en hyggelig brunch i weekenden eller som en frisk afslutning på et måltid. Smoothies er hurtige at lave, og man kan på en meget nem måde få flere grønsager, ikke kun i børnene, men i hele familien. Hvis der fx er brune bananer i frugtskålen, som ikke frister, eller man ikke får brugt stokken af en broccoli til madlavningen, kan det det hurtigt skæres i mindre stykker og fryses ned. Så er der altid frugt og grønt, der kan blendes med i smoothien, når man trænger til noget hurtigt og lækkert. Især frosne bananer gør smoothies dejligt cremede i konsistensen.

Ingredienser, 2 personer

3-4 kugler frossen spinat

1 frossen banan

½-1 avocado – frisk eller frossen

2 håndfulde bær - friske eller frosne, hvis de er frosne fra supermarkedet, skal de have et hurtigt opkog på mindst 1 minut inden brug for at undgå fx roskildesyge

Lidt frisk citronsaft

1 tsk. honning

3 dl minimælk eller yoghurt naturel, hvis der ønskes en syrlig smag

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne i en blender. Blend det godt i ca. 2-3 minutter. Fordel blandingen i 2 glas og servér, mens den er frisk og kølig.

Gå ikke glip af dine medlemsfordele

Som medlem af Psoriasisforeningen får du rabatter og tilbud på forskellige produkter.

Det er produkter, som er tilgængelige for alle i landet, men som du bliver tilbudt til en særligt fordelagtig pris. Bemærk, at vi kun formidler tilbuddene - vi anbefaler dem ikke. Læs mere på www.psoriasis.dk/raad-hjaelp/medlemsfordele

NYHED:

OYA Homes tilbyder 10% på ferieovernatninger i Danmark, Skandinavien og Europa.

Aftenskoler:

Aftenskolen Magnus Opus tilbyder kr. 100,- i rabat på udvalgte hold.

Bøger:

Käte Lindemann, forfatter, som tilbyder 20% rabat på bogen “Salater”.

Coaching/Psykolog:

Sus Rasmusen, sexolog i praksis, som tilbyder 50% rabat på terapi, parterapi og sexologisk rådgivning.

Kropspleje:

Arganmarked tilbyder 10% på køb af produkter.

Astion Pharma tilbyder dig 10% på samtlige hudplejeprodukter.

Australian Bodycare tilbyder dig 10% på samtlige hudplejeprodukter.

Bidro tilbyder 20% rabat.

”ByLykke” tilbyder 20% rabat frit leveret ved køb af minimum fire tuber.

Chleopatra tilbyder 20% rabat.

Cosmos Co tilbyder 20% rabat på alle køb.

DermaKnowlogy tilbyder 25% rabat på alle produkter.

Kanius/Magiray tilbyder 20% rabat på køb af produkter.

Læsø Saltcare tilbyder 20% i rabat på alle produkter.

San Aleppo Soap giver 15% rabat på et produkt og 20% rabat på fire produkter.

”Smør dig ind” tilbyder 20% på Salcura-produkter.

Kosttilskud:

Puori tilbyder 25% på alle kosttilskud.

Kostvejledning og træning:

SundErgo tilbyder dig 20% på et forløb.

Loop Fitness afdelingerne Dragør, Greve, Hillerød, Rødovre, Taastrup,

Glostrup, Vanløse, Hvidovre, Tølløse, Asnæs, Korsør og Frederikssund tilbyder alle medlemmer rabat ved træning i nævnte centrer.

Kurbade og ophold:

Dronningens Ferieby tilbyder 15% på ugeophold efter gældende priser, 20% på ugeophold i januar, februar, marts, november og december efter gældende priser og 5% på ophold under 3 overnatning efter gældende priser.

Float Studio tilbyder dig 20% i rabat. Mariager Saltcenter tilbyder 20% rabat på en dagsbillet.

Lys og hjælpemidler:

LivetSomSenior tilbyder 15% rabat. Servilux - UVB-lys tilbyder 10% rabat på nye apparater og 15% i rabat ved leje.

Unique Supply tilbyder 10% rabat.

Outdoor:

Fritidsshop tilbyder 10% rabat på alle indkøb.

Foto: Mordasova Elena/www.shutterstock.com

Foto: Thais29 /www.shutterstock.com

Foto: Singkham/www.shutterstock.com

Foto: almaje /www.shutterstock.com

Annonce

Annonce