BOMBE UNDER FISKERIET
TIL KAMP MOD NYE EU-KRAV
AFKLARING FRA FØDEVARESTYRELSEN FISKEKASSERNE STÅR, HVOR DE PLEJER
Succes på auktionen smitter af på hele havnen
Branja Isolering ApS
Industrivangen 9
7730 Hanstholm
Tlf.: 2281 5780
www.branjaisolering.dk
bruno@branjaisolering.dk
OKTOBER 2023 / AALBORG
Vi slår dørene op til en af verdens mest betydningsfulde messer for udstyr til fiskerierhvervet. Kom med til DanFish International 10.-12. oktober.
Læs mere og book billet på www.danfish.com
• Køleisolering
• Polyuretanopskumning
• Laserskæring
• Teknisk Isolering
• Brandisolering
ÅBNINGSTIDER
I en menneskealder har de stået på gulvet. Sidste år kom så meldingen om, at det pludselig ikke længere var okay. Og nu må de så gerne alligevel.
Sagaen om Pack and Sea-fiskekasserne, der hver morgen gør det let for både fiskere, auktionsmestre og købere at køre store mængder fisk igennem et tætpakket program på de danske fiskeauktioner, fik sin logiske afslutning, da Fødevarestyrelsen - efter FiskerBladets indblanden i sagen - ovenpå flere måneders tavshed inviterede branchen til et møde efter et såkaldt ‘nabotjek’ med andre EU-lande.
Som man kan læse på de følgende sider i dette magasin, så mundede mødet ikke overraskende ud i en orientering fra Fødevarestyrelsen om, at de tilsynsførende naturligvis ikke skal sanktionere, hvis der står kasser på gulvet – vel at mærke når hygiejnen er i orden. Tak for indrømmelsen og de to skridt frem for branchen!
Desværre skriger det dog så til himlen, når Fødevarestyrelsen vælger at fastholde sin politianmeldelse af Danske Fiskeauktioner i Thyborøn.
I et svar til FiskerBladet understreger styrelsen, at der i den aktuelle sag er tale om opsprøjt med beskidt vand på fiskekasserne, der stod på gulvet i auktionen, og derfor kører de sagen videre ved domstolene.
Hos Danske Fiskeauktioner i Thyborøn er direktøren - med rette - både forundret og målløs. For Fødevarestyrelsens bevisførelse i sagen bygger lige nu på dokumentation i form af billeder. Billeder som - mener styrelsen - viser, at vandet var beskidt. Måske en prøve af vandet kunne bruges til at dokumentere, at det var kontamineret?
Jeg forestiller mig ikke, at der er nogen i fiskeribranchen, der vil modsætte sig, at hygiejnen naturligvis skal være i orden, når man arbejder med fødevarer, men tilliden til Fødevarestyrelsen risikerer at lide et alvorligt knæk, hvis det er op til deres tilsynsførende at vurdere, om de ‘synes’ at vandet på gulvet ser beskidt ud.
Særligt taget in mente, at man ikke har ét eksempel gennem de seneste 30 år på, at fisk er blevet forurenet på grund af de ting, der er omtalt i kontrolrapporten. Det mindste, vi
burde kunne forlange af vores myndigheder, er vel, at der føres tilsyn på baggrund af fakta og ikke holdninger!
De bedste hilsner
FiskerBladet er Danmarks ældste fiskerimagasin og dækker hele den danske fiskesektor.
Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.
Udkommer 6 gange årligt.
ISSN 196-4194
Stefan Holmager Larsen ChefredaktørANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Stefan Holmager Larsen
shl@mmg.dk
Telefon: +45 5015 9082
JOURNALISTER
Sisse Katrine Andreasen, sisse@mmg.dk
Frank Jensen, frank@mmg.dk
Peter Brandi, pb@mmg.dk
Jonas Hooge, redaktionen@mmg.dk
ANNONCER
Flemming Iversen
fliv@stibo.com
Telefon: +45 7510 1156
UDGIVER
Maritime Medier ApS
Agerbakken 21
8362 Hørning
Telefon: +45 7022 1870
LAYOUT
FL Marketing
Tryk: Stibo Complete, Horsens
FORSIDE
Auktionsmester på Hanstholm
Fiskeauktion, Jesper Kongsted.
Foto: Hanstholm Fiskeauktion
Advertorials er betalte journalistiske produkter.
Fødevarestyrelsen skal ikke sanktionere fiskeauktionerne, hvis der står fiskekasser på gulvet – vel at mærke når hygiejnen er i orden. Det blev udfaldet af et møde mellem branchen og styrelsen. Alligevel fastholdes politianmeldelsen af Thyborøn Fiskeauktion.
FiskerBladet kunne i december fortælle, hvordan hele fiskeauktionsbranchen var i syv sind, fordi Fødevarestyrelsen pludselig ville have, at fiskekasser skulle stå på paller under sortering i auktionshusene og ikke på gulvet, som det ellers altid har været praksis. Det skete på trods af, at der ikke er nogen lovgivning, der påbyder det, og at man har akkurat samme praksis i andre EU-lande, hvor der ikke sanktioneres imod det. Det betød altså en konkurrenceforvridning i forhold til andre EU-lande.
Branchen forsøgte derfor at få en afklaring fra Fødevarestyrelsen, ikke mindst, fordi styrelsen også havde politianmeldt Thyborøn Fiskeauktion i en konkret sag, der lød på opsprøjt med beskidt vand på fiskekasser, der stod på gulvet.
“Det er noget nyt, at de (Fødevarestyrelsen, red) er begyndt at sige, at vi ikke må stille kasser på gulvet, fordi det står i loven. Men det står altså ikke i loven. Der står, at kasserne skal stå på rene overflader, og det er vi alle sammen
selvfølgelig helt enige i, og det efterlever vi fuldt ud på auktionerne,” lød det i december fra Formand for Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Poul Ole Nielsen.
Det er holdningen på fiskeauktionerne og samlecentralerne, at fisk ikke tager skade af dryp på overfladen af rent gulvvand, så længe de er beskyttet af skind og slim - i hvert fald ikke på et niveau, hvor fisken ikke efterfølgende er egnet til konsum eller udgør en sundhedsrisiko, og derfor mente man ikke, at Fødevarestyrelsen havde hold i argumentet om risiko for kontaminering. Man søgte derfor at komme i dialog med styrelsen og få en endelig afklaring – uden meget held.
Det endte dog med en bekræftelse fra Fødevarestyrelsen i en mail til FiskerBladet om et møde med branchen efter et såkaldt ‘nabotjek’ med andre EU-lande, og i december mødtes de to parter.
“Vi havde et godt møde med orientering fra Fødevarestyrelsen om, at de tilsynsførende ikke skal sanktionere, hvis der står kasser på gulvet – vel at mærke når hygiejnen er i orden. Og så er der ikke sket noget siden, og det er jo godt, for det betyder, at ingen har fået indskærpelser,” lyder det nu fra Poul Ole Nielsen. Han betragter sagen som afsluttet og er glad for udfaldet.
“Det er et samlet billede som gør, at vi tænker, det var beskidt,” lyder forklaringen på, hvorfor Fødevarestyrelsen fastholder anmeldelsen af Thyborøn Fiskeauktion. Foto: Michael Lodahl Poul Ole Nielsen TEKST SISSE KATRINE ANDREASEN“Vi har ikke et skriftligt dokument, der bekræfter det, men vi betragter det som et overstået kapitel, og det var en ren lykkelig udgang, synes vi. Jeg vil ikke sige, at vi fik ret, men det føler vi, at vi gjorde, og det er ikke mindst takket være jeres (FiskerBladets, red) indsats, at det er blevet skubbet i den rigtige retning,” siger formanden for Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark.
Sagens udfald taget i betragtning kunne man fristes til at tro, at anmeldelsen af Thyborøn Fiskeauktion ville bortfalde, men det er ikke tilfældet.
“Vi kan bare håbe, at det ikke kommer så vidt,” siger Poul Ole Nielsen.
Også ifølge direktør for Danske Fiskeauktioner i Thyborøn, Michael Lodahl, burde de to ting hænge sammen, og han har svært ved at forudse, hvor retssagen vil ende.
“Det er mærkeligt, at jeg nu gerne må sætte fiskekasser på gulvet, men så stadig skal i retten. Jeg synes jo egentlig, vi er blevet enige, så jeg har meget svært ved at forstå, at sagen ikke bliver lagt ned, og jeg ved faktisk ikke helt, hvad de vil dømme mig for. Argumentet er, at vandet var snavset, men så er man nødt til at tage en prøve. Det ville være noget helt andet at komme med en kontamineret fisk – så ville
jeg have et problem, jeg skulle tage mig af. Men det er ikke tilfældet, så jeg er ærligt talt lidt målløs over det her,” siger Michael Lodahl.
Fødevarestyrelsen bekræfter i et interview med FiskerBladet, at retssagen fortsætter som planlagt og understreger, at der i den aktuelle sag er tale om opsprøjt med beskidt vand på fiskekasserne, der stod på gulvet i Hanstholm Fiskeauktion.
“Der var ingen tvivl om, at vandet var beskidt, og vi har dokumentation i form af fotos. Det var tydeligt, at der var spor fra trucks, der havde kørt ude på havnen, hvor der kan være mågeklatter og alt muligt andet. De havde trukket beskidte spor ind i hallen, og det er et samlet billede som gør, at vi tænker, det var beskidt. Når det vand så sprøjter op på fiskekasserne, så udgør det en risiko,” siger Michael Gaudio Rosenmark, der er rejseholdschef for Fødevarestyrelsens Fødevarerejsehold.
Du kan følge sagens udvikling på FiskerBladet.dk n
Fødevarestyrelsen skal ikke sanktionere fiskeauktionerne,
Michael Lodahl
hvis der står fiskekasser på gulvet – vel at mærke når hygiejnen er i orden. Foto: Michael Lodahl
Sidste år kom EU Kommissionen med en udmelding, der kan få store konsekvenser for den europæiske fiskeindustri, da man underkendte den praksis, som anvendes i dag for søpakkede landinger.
Gennem flere år har den danske fiskeindustri, i samarbejde med Fiskeristyrelsen, udarbejdet fælles retningslinjer for, hvordan man kontrollerer søpakkede landinger - altså fisk, der er pakket og vejet på skibene, inden de kommer i land. Her er parterne blevet enige om, at man laver stikprøvekontrol af skibenes fangst, hvilket indtil nu har fungeret fint fra begge sider af bordet.
Sidste år valgte EU Kommissionen imidlertid at underkende den praksis, og det kan få store konsekvenser for den europæiske fiskeindustri. Sådan lyder det i hvert fald fra auktionsmester på Hanstholm Fiskeauktion, Jesper Kongsted, da det, såfremt kommissionens forslag bliver til realitet,
vil betyde, at al fisk skal kontrolvejes på land. En praksis, der vil få store økonomiske konsekvenser for fiskerne.
“Som det ser ud lige nu, så har vi et rigtig godt samarbejde med Fiskeristyrelsen, og vi kan se, at styrelsen gennem de sidste fire-fem måneder er begyndt at råbe lidt op i forhold til EU Kommissionen, hvor de påpeger, at den plan, vi kører med nu, faktisk ikke er så skæv endda. Kan vi få EU til at lytte til det, vi siger, og acceptere det vi kommer med, så er vi kommet langt, må jeg sige, men der er et stykke vej endnu,” lyder det fra auktionsmesteren.
TEKST JONAS HOOGE · FOTO HANSTHOLM FISKEAUKTIONTROEDE REGLERNE KUN GJALDT I DANMARK
Tidligere i år var Jesper Kongsted samlet med flere europæiske kolleger til et møde i Holland, og her blev man enige om, at forsøge at danne fælles front og dermed stå stærkere i kampen for et mere lempeligt regelsæt, end det EU lige nu lægger op til.
“I en del europæiske lande var det ikke helt gået op for dem, at de regler som EU barsler med, ikke blot kommer til at gælde for Danmark, men for hele EU, og det fik flere til at spærre øjnene op og konstatere, at det nok var en god idé at gå sammen. Derfor har vi nedsat en gruppe bestående af Danmarks Fiskeriforening, fiskeriforeningerne i Tyskland og Holland samt en repræsentant for de hollandske fiskeauktioner og så mig selv, hvor vi vil forsøge at få foretræde for EU Kommissionen. Så må vi se, om det hjælper noget, og om vi overhovedet får et møde i stand,” siger Jesper Kongsted og tilføjer:
“Fiskeristyrelsen bakker os op og har sendt den plan, som vi kører med nu, til EU og sagt, at den skal I acceptere, så vi ikke skal kontrolveje det hele, men gøre som vi hidtil har gjort med pletvise kontrolvejninger. Så jeg synes, vi er på rette vej. Men omvendt er jeg også bevidst om, at vi langtfra er i mål, og at der stadig er kampe, der skal kæmpes.”
Ifølge auktionsmesteren fra Hanstholm så skyldes EU’s holdning, at man er bange for kvoteoverskridelser på søpakket fisk, og set med Jesper Kongsteds øjne så er EU’s tillid til fiskerne ikke længere intakt, hvilket han ikke forstår.
“Fiskerne har jo fået en tilladelse til at fange og pakke fisken, og i den tilladelse ligger der jo også, i min verden, en tillid til, at de overholder reglerne. Det svarer jo til, at når Arla er færdige med at hælde mælk i kartonerne og sender dem ud til supermarkederne, så skal supermarkederne lige kontrolveje, at der rent faktisk er den mængde mælk i kartonen, som der står anført. Det duer jo ikke, at vi skal have mere og mere kontrol, men det er desværre der, vi er, og ender det som EU gerne vil have det, så kan jeg sige, at det bliver voldsomt. En almindelig nat, hvor vi får 250 tons fisk ind, der får vi mere end svært ved at nå det, og omkostningerne bliver store,” fastslår Jesper Kongsted.
Ifølge auktionsmesterens egne beregninger kommer regningen for en gennemsnits båd til at lyde på godt 100.000 kroner om året, og han forudser, at de ekstra udgifter kommer til at lande på fiskernes bord og ikke forbrugernes.
“Jeg skal have ansat nogle flere folk, hvis vi skal kontrolveje det hele, og den regning sender jeg jo videre til fiskerne, og som jeg ser det, så er der i det her tilfælde kun fiskerne til at betale, fordi opkøberne vil jo ikke til at betale mere for fisken. Lige i øjeblikket betaler de også meget for brændstof og i 2025 får de en ekstra afgift for CO2, og jeg tænker da, at der er en øvre grænse for, hvor meget vi kan blive ved med at pålægge fiskerne. I sidste ende kunne jeg da godt forestille mig, at det vil få betydning for, hvor mange skibe der fortsætter som i dag, og der er nok ingen tvivl om, at vi ser ind i en tid, hvor klodserne bliver større og større, ligesom alt andet i samfundet”. n
Det kan få store konsekvenser for den europæiske fiskeindustri, at EU Kommissionen sidste år valgte at underkende den praksis, som anvendes i dag for søpakkede landinger.Danske Fiskeauktioner investerer i ombygningen af cirka 350 kvadratmeter til personale-, administrations- og auktionsfaciliteter på Hvide Sande Havn.
Hvide Sande Havn har netop nu gang i en større strategisk udvikling, der blandt andet fokuserer på optimering af fiskeriet på den vestjyske havn, og det kommer hele branchen til gode. Hvide Sande Havn har nemlig indgået en aftale om optimering af auktionsfaciliteterne med Danske Fiskeauktioner A/S.
Aftalen betyder, at den vestjyske havn udlejer lejemålet i auktionshallen til virksomheden, som
til gengæld investerer i ombygningen af cirka 350 kvadratmeter. Auktionshallen bliver efter planen dermed udstyret med nye kontorer, salgslokaler, frokostrum og omklædningsfaciliteter til auktionens 10-15 ansatte, og dermed bliver hele Danske Fiskeauktioners Hvide Sande-afdeling placeret under samme tag.
“Det er egentlig en indskrænkelse til de kvadratmeter, som vi bruger. På den måde kan
vi få rationaliseret driften, så vi ved, at vi har et udgiftsniveau, der gør, at vi kan drifte fiskeauktionen i mange år, uanset om det går op eller ned. Det gør også, at vi kommer af med nogle gamle huse. Vi er blevet mindre dernede, og så tilpasser vi det ved at gå ind i auktionshallen og kan drive det hele derinde fra,” siger administrerende direktør i Danske Fiskeauktioner, Michael Lodahl.
TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN · FOTO HVIDE SANDE HAVNFor virksomheden, der foruden auktionshuset i Hvide Sande også driver fiskeauktionerne i Thyborøn og Thorsminde, er optimeringen af auktionens fysiske rammer en naturlig udvikling, som går fint i spænd med udviklingen af teknologien. I dag foregår det meste af salget nemlig online, og derfor er der mindre behov for store haller og ekstra plads i auktionen.
“Det er en naturlig udvikling. Vi kan jo holde de her auktioner åbne, helt indtil sidste båd forlader havnen, hvis det skulle være, fordi vi har internettet, og det er jo lidt derfor, at vi kan være i noget mindre. Det betyder jo samtidig, at vi kan få andre ting til at ske på havnen, så det er vi vældig godt tilfredse med,” lyder det fra Michael Lodahl.
Danske Fiskeauktioner A/S forventer, at byggeriet kan igangsættes i løbet af sommeren og sættes i drift omkring nytår. n
Fordi salget i højere grad foregår online, kan fiskeauktionen i dag holde åbent helt indtil sidste båd forlader havnen.
Fiskeriskolen i Thyborøn, der nu går under navnet North Sea College, skal fremover være det naturlige uddannelsescenter for arbejdspladser på havet.
North Sea College. Det er det nye navn på uddannelsescentret i Thyborøn, der tidligere gik under betegnelsen Fiskeriskolen. Bag det nye navn ligger en lang række overvejelser og en ny visionær strategi, der favner bredere end ‘blot’ erhvervsfiskeruddannelsen.
Skolen i Thyborøn har nemlig både realiteter og ambitioner, der rækker længere ud på havet, og derfor skal North Sea College i fremtiden være det naturlige uddannelsescenter for arbejdspladser i de blå erhverv.
North Sea College er allerede i dag en central spiller, når det kommer til uddannelser og kompetenceudvikling inden for de blå erhverv.
TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN · FOTO EUC NORDVEST/NORTH SEA COLLEGE
“Det bugner af vækstmuligheder i og omkring havet, hvor nye industrier inden for CO2-fangst, energiøer og tangdyrkning med mere vinder frem. Det vil i de kommende årtier skabe et massivt behov for uddannelse og kompetenceudvikling inden for det maritime område, og det er hér, North Sea College kommer ind i billedet,” lyder det fra Hans Chr. Jeppesen, der er direktør hos EUC Nordvest, som North Sea College er en del af.
Den nye strategi skal dog ikke ses som en nedprioritering af fiskeriet. Tværtimod er det i stedet en omfavnelse og udvidelse af allerede eksisterende tiltag, som man har taget i løbet af en længere årrække.
“Siden 2009 har vi – som eneste skole i landet –udbudt erhvervsfiskeruddannelsen, og gennem årene er der kommet nye uddannelser til, som vi ligeledes er eneudbyder af. Først uddannelsen til fiskehandler og senest uddannelsen til erhvervsdykker. Dertil kommer, at vi udbyder en lang række kurser og efteruddannelse på det maritime område. Alt i alt er vi således allerede i dag en central spiller, når det kommer til uddannelser og kompetenceudvikling inden for de blå erhverv. Og dén rolle bliver
kun mere fremtrædende fremadrettet,” siger Hans Chr. Jeppesen.
Det er skolens ledelse og medarbejdere, som i samarbejde med skolens bestyrelse og blandt andre Danmarks Fiskeriforening igennem det sidste godt halve år har arbejdet intensivt med udviklingen af en ny strategi for aktiviteterne i Thyborøn, som foruden det nye navn ligeledes indebærer både tilgang af nye uddannelsesaktiviteter, nye undervisningsformer, fornyet skolemiljø, øget internationalt sigte samt nye samarbejdspartnere.
“Vi tilbyder et visionært, dynamisk og internationalt orienteret uddannelsesmiljø, præget af høj faglighed, udvikling, diversitet og et skarpt bæredygtigt sigte. Samtidig har vi en klar ambition omkring udvikling af nye havnære uddannelser: Vi vil være med, hvor tingene sker, og vi er derfor også klar på at indgå i samarbejder med nye brancher og pilotsamarbejder med forskellige erhvervsparter, så vi sammen kan skabe nye fagligheder og nye, spændende uddannelsestilbud,” lyder det fra Hans Chr. Jeppesen.
I april havde North Sea College besøg af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob
Jensen (V), som slog et smut forbi det vestjyske for at høre nærmere om skolens koncept og visioner, og han var særdeles positiv over skolens strategi.
“Hele den synergi, der ligger i at indtænke nye uddannelser inden for det blå erhverv, det synes jeg er den helt rigtige vej at gå. Mange unge mennesker er ikke nødvendigvis så specifikke, om, hvad de præcis vil. Nogle er det. Også inden for fiskerierhvervet, hvor det ligger som en tradition i mange familier, men vi skal bredere ud. Et fiskerierhverv, som er meget smalt, er også sårbart, så vi skal have foldet mulighederne ud for en endnu større del af befolkningen. Når man, som her, samler flere forskellige typer maritime uddannelser, bliver de mange muligheder mere synlige: Hvis man ikke lige vil det ene, så kan man måske noget andet. Og når man har taget dét her forløb, så kan man faktisk gå videre med dét her. Den fleksibilitet tror jeg tiltaler rigtig mange unge. Det håber jeg i hvert fald, den gør,” lød det fra Jacob Jensen i forbindelse med besøget. n
AFKLARING
FISK
Succes på auktionen smitter af på hele havnen
FISK I STRIDE STRØMME:
ANTAL ANLØB: 6-8.000
GODSTAL: 340.000 tons (2022)
SEJLRENDE-DYBDE:
11meter
AREAL: 1,3 millioner m2
Hanstholm Havn er en af Danmarks største fiskerihavne og førende på markedet for konsumfisk. Havnen huser Danmarks største fiskeauktion, Hanstholm Fiskeauktion, der samtidig er blandt de førende i Europa. Auktionen omsætter hvert år op mod 40.000 ton fisk til aftagere i ind- og udland.
Siden 2017 har Hanstholm Havn gennemgået en stor havneudvidelse til 650 millioner kroner, som har tilført nye ydermoler, øget vanddybde, mere kajareal, et ekstra havnebassin og et stort baglandsareal.
Hanstholm Havn blev indviet i 1967 og har siden oparbejdet stor aktivitet inden for fiskeri med alle funktioner – fra landing, sortering og auktionssalg til videresalg, forarbejdning, eksport og en vifte af maritim service.
I fremtiden har Hanstholm Havn dog behov for flere forretningsben, og her er fokus især på godstransport og aktiviteter inden for grøn omstilling.
Kilde: Hanstholm Havn
I Hanstholm fanger de mange fisk, og så er det jo godt, at man har en fiskeauktion, der forstår at få dem solgt. I 2022 blev den gamle omsætningsrekord slået med flere længder, og det smitter af på hele havnen i det nordvestjyske.
Siden 1967 har man solgt fisk på Hanstholm Fiskeauktion, der indtil for tre år siden blev drevet af familien Holm-Sørensen. I dag drives og ejes den dog af Jesper Kongsted, og fiskeauktionen, der er Danmarks største, og er såmænd også det største hus i EU, og rundede i 2022 en omsætning på lige over 800 millioner kroner. Noget af en præstation, taget i betragtning af, hvordan den økonomiske situation tog sig ud i store dele af året med stigende inflation og markant højere priser på fødevarer.
Manden i spidsen for det hele, Jesper Kongsted, har arbejdet med fisk siden 1999, hvor han startede ud med at være salgschef for Vilsund Muslinge Industri - dét, som i dag hedder Vilsund Blue - hvorefter Jesper blev salgsdirektør for et par chilenske seafood-selskaber og deres europæiske aktiviteter.
Herefter fik Munkebo Seafood glæde af hans kompetencer, inden Jesper selv startede et firma op i Glyngøre, der producerede rejer til det tyske marked.
“Vi sad til leje i bygninger, der var ejet af Royal Greenland, og da de så vælger at sælge bygningerne til et norsk selskab, der producerer laks, så skal jeg jo finde ud af, hvad jeg så skal. I den forbindelse kommer jeg i kontakt med Jes Holm fra Hanstholm Fiskeauktion, som jeg har kendt gennem mange, mange år, og via flere samtaler fandt vi ud af, at jeg kunne være en mulighed i forbindelse med at drive Hanstholm Fiskeauktion videre. Det resulterede i, at jeg blev medejer i sommeren 2017 og kom i en form for lære, inden jeg så helt overtog 1. januar 2020,” fortæller Jesper Kongsted.
Virksomheden bliver langt hen ad vejen drevet på de principper, som Hanstholm Fiskeauktion har været drevet på gennem mange år, men Jesper Kongsted har naturligvis tilført auktionshuset nogle nye tanker og visioner, der er med til at bibeholde placeringen som landets og EU’s største auktionshus. Tager man hele Europa med, så er der blot en enkelt auktion, der muligvis er større; nemlig Peterhead Fish Market i Skotland.
“Peterhead er kæmpestort. Men hvor vi er langt mere alsidige, så har de primært salg af kuller, som de så sælger helt utroligt store mængder af. De har dog tre forskellige virksomheder under ét tag, så hvis man kigger på det på den måde, så er vi jo størst, men tager man Peterhead som samlet, så er
det megastort og måske det største,” siger Jesper Kongsted.
“Kigger man på kontinentet, så har Holland tidligere haft flere rigtig store spillere - primært på fladfisk, men de er i dag langt fra storhedstid, så jeg tror godt jeg tør sige, at vi er ledende på markedet.”
Sidste år blev et stort år for Hanstholm Fiskeauktion. Omsætningen rundede de 800 millioner kroner, hvilket var en markant forbedring af den tidligere omsætningsrekord på lige godt 750 millioner kroner, og forklaringen på det gode år skal blandt andet findes i den prisudvikling, der allerede startede i 2021, hvor priserne begyndte at gå op ad.
“Ja, 2022 var et vildt år, det må vi sige,” lyder det fra Jesper Kongsted efterfulgt af et smil “Vi så allerede efter sommerferien i 2021, at priserne bare begyndte at gå opad, og de holdt altså fast i hele 2022, hvilket gør, at vi ender på den her vilde omsætning på over 800 millioner kroner, endda til trods for, at vi havde færre fisk end i 2021. Vi er naturligvis glade og stolte over resultatet og kan samtidig se, at det også smitter af på Hanstholm Havn, hvilket vi alle sammen kan bruge i en tid, hvor det hele er lidt svært. Det er en god historie, at vi i en lille flække, langt fra Alfarvej, godt kan finde ud af noget,” siger Jesper Kongsted.
FLERE FISK GAVNER ALLE
Man tænker måske ikke lige over det i det daglige, men det, at Hanstholm Fiskeauktion klarer sig godt, medvirker til, at mange
andre erhverv med relation til Hanstholm Havn også har noget at lave. Ifølge Jesper Kongsted, så har man i byen nemlig et maskineri, der gør, at man er klar til endnu mere fisk, hvis muligheden opstår, og der arbejdes derfor hele tiden på, at tiltrække flere skibe til havnen.
“Vi vil gerne have så meget fisk hertil som muligt, for at holde alle mand i gang. Det være sig fiskeauktionen, smede, elektrikere, samlecentral og meget andet, der relaterer sig til fiskeindustrien, og her er eksportsektoren en vigtig medspiller. Jo flere fisk vi kan få til havnen, jo mere har de at lave, og den opgave magter de til fulde. Vores fornemste opgave er - hver dag året rundt - at finde så meget fisk som muligt, fordi vi kan sælge det hele; både den helt dyre fisk og så den, der mere er til industri og koster knapt så
Jesper Kongsted har arbejdet med fisk siden 1999.
meget. Det er vores helt store styrke, at vi har så mange interessenter i byen, der kan flytte utrolig store mængder fisk ud i verden, og på de gode dage kan vi sælge over 450 tons fisk,” lyder det.
Den fisk der ankommer til Hanstholm Havn har, for langt størstedelens vedkommende, kurs mod Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland, og med det finmaskede system de har lavet i Hanstholm, så kan fisk, der bliver solgt på auktionen, være at finde i en fiskehandlers montre i Frankrig dagen efter.
“Logistikken spiller bare her i Hanstholm, og lige så snart der har været hammerslag på en kasse, så ryger den videre i systemet op til pakhusene, hvorefter lastbilerne samler det op i løbet af formiddagen, og får dem videre ud i Europa. Det er hammervigtigt, at det hele spiller sammen, og det gør det altså her i Hanstholm. Det ved dem, vi handler med i Danmark og Europa, hvilket gør os til en
troværdig og driftsikker samarbejdspartner,” fastslår Jesper Kongsted.
1000 LASTBILER MED FISK FRA NORGE
En stor del af den fisk, der bliver solgt i Hanstholm, kommer dog ikke fra trawlere, der har losset deres fangst på havnen i Thy. Den bliver derimod blandt andet hentet hjem fra Norge, hvor man køber fra flere forskellige havne.
“Vi har en ret stor flåde af skibe, der benytter Hanstholm Havn; både danske, men også franske, tyske, svenske og norske både, hvilket vi er meget glade for. En del skibe - både norske, tyske og danske - benytter sig også af norske havne, da de sejler så langt væk fra Danmark, at det giver god mening at sejle til en norsk havn. Så Norge er blevet et stort marked for os, og i 2022 havde vi over 1000 lastbiler, der kom hertil med fisk. Blandt andet fra Ålesund, Honningsvåg, Lofoten og Hammerfest. Det er klart, at der er noget transporttid, men omvendt så kan vi forholdsvis hurtigt have
det ombord på færgen, og jeg mener ikke, at der er en kvalitetsforringelse i forhold til, hvis de samme skibe skulle sejle til Danmark med deres fangst - nærmere tværtimod,” konstaterer auktionsmesteren.
NORSK BENSPÆND
GAV SVÆR START PÅ 2023
Mens 2022 altså bød på en historisk omsætning hos Hanstholm Fiskeauktion, så har 2023 på mange måder været et svært kalenderår at komme i gang med. Det er ikke mindst takket være konsekvenserne af, hvad Jesper Kongsted kalder en ‘norsk obstruktion’, i forhold til de mængder fisk, som danske erhvervsfiskere har måttet fange i norsk farvand i begyndelsen af året.
“2023 er startet ud med en mega-obstruktion fra norsk side i forhold til adgang for EU-skibe i norsk farvand. Det har gjort, at de tyske, danske og svenske skibe ikke har haft mulighed for at fiske særligt meget i starten af året. Det er
heldigvis blevet bedre nu, og nu begynder vi at se normale tal igen, hvilket eksportørerne står og klapper i deres små hænder over. Så efter en særdeles sløj start, så lysner det helt bestemt; kvoterne er blevet hævet i år på blandt andet sej, kuller og torsk, og holder alle skruen i vandet, så tror jeg på, til trods for den dårlige start, at 2023 nok skal blive god. Der er masser af fisk, så nu skal vi bare have dem i havn, og jeg er sådan set meget fortrøstningsfuld på den front,” lyder det fra Jesper Kongsted. n
Jesper Kongsted blev medejer af Hanstholm Fiskeauktion i sommeren 2017, inden han helt overtog virksomheden den 1. januar 2020.
Hanstholm Fiskeauktion, der er Danmarks største, rundede i 2022 en omsætning på lige over 800 millioner kroner.
Fra økonomisk morads til en god og lukrativ forretning. Det er målet for Hanstholm Havns nye chef Søren Zohnesen, og det skal opnås ved at satse på en kombination af nyt og velkendt.
Da nytårsraketterne blev sendt til vejrs, markerede de ikke blot et farvel til 2022, men også et farvel til Hanstholm Havn som selvstyrende havn. En stor gæld og et markant underskud gjorde, at en økonomisk redningsaktion var en nødvendighed, og løsningen blev, at Thisted Kommune overtog havnen.
Søren Zohnesen, som de seneste otte år har arbejdet på havnen, blev udnævnt som ny havnechef, men står det til ham, er en kommunal havn ikke en permanent løsning.
“Mig bekendt er det vist første gang, at en havn af den størrelse er gået fra selvstyrende til kommunal. Normalt er det den anden vej, og for mig at se bør en så stor havn som
Hanstholm Havn også konkurrere på markedsmæssige vilkår og have egen bestyrelse frem for at være underlagt kommunale regler, love og vedtægter,” siger Søren Zohnesen, der har en fortid som fisker og fiskeskipper.
Han erkender dog, at økonomien var presset, hvilket han mener skyldes flere ting, og at den kommunale håndsrækning var en nødvendighed.
“Dels udvidelsen af havnen til godt 600 millioner kroner, og så havde vores vigtigste kundegruppe/forretningsområde, fiskeriet, nogle svære år som følge af Brexit og reducerede kvoter, hvilket naturligvis smittede af på os. Endelig var vi ikke rigtigt lykkedes
med at få gang i nye forretningsområder, og den kombination var for stor en mundfuld,” slår Søren Zohnesen fast.
Nu har han sat sig i chefstolen, og han har gjort sig tanker om, hvordan der igen kan komme sorte tal på bundlinjen, og dermed tage første skridt på den lange vej tilbage til en status som selvstyrende havn. Løsningen er en kombination af velkendt og nyt.
“Fiskeriet har altid været en vigtig del af havnens DNA, og det skal det fortsat være - faktisk i endnu højere grad. Vi huser Nordeuropas største fiskeriauktion og omsætter den største mængde spisefisk, og vi skal gøre, hvad vi kan for at udbygge den position.
Det skal blandt andet ske ved hele tiden at tilpasse os fiskernes behov, og der kan jeg jo trække på min egen erfaring som fisker, for jeg ved, hvad fiskerne snakker om,” siger Søren Zohnesen, som gik i land, da familien blev udvidet med børn.
Men der skal ikke ‘kun’ være opmærksomhed omkring dem, der fanger fiskene.
“Der er et stort led af opkøbere samt producenter, der dygtigt forarbejder fiskene og sælger dem videre – til aftagere ud i hele Europa. Det led skal vi være endnu bedre til at servicere, så vi forhåbentligt både kan yde en god service til eksisterende kunder samt tiltrække nye,” siger havnechefen.
Står det til Søren Zohnesen, skal også godstransport være med til at øge havnens omsætning og sikre et bedre resultat.
“Vi har en rigtig god beliggenhed ud til Nordsøen, og der er behov for nye og grønne løsninger på transportområdet, hvor vi gerne vil have en større del af godstransporten væk fra landevejene og ud på ‘den blå motorvej’, som er mere CO2-besparende. Vores ambition er derfor, at godshåndtering bliver et større satsningsområde for havnen, ligesom vi også forventer, at havnen kommer til at spille en rolle i projekter for grøn omstilling,” siger Søren Zohnesen. n
Fiskeriet har altid været og skal også i fremtiden være en vigtig del af Hanstholm Havns DNA. Foto: Hanstholm Havn
Fragtskibet Oddrun With i Hanstholm Havn. Havnen har en ambition om, at godshåndtering bliver et større satsningsområde. Foto: Ole Iversen
Hanstholm Havn er omdrejningspunkt for en meget stor andel af de spisefisk, som danske og udenlandske fiskere hvert år tilfører det danske marked. Det gør Hanstholm Havn til et epicenter i dansk konsumfiskeri med alle led i værdikæden repræsenteret. Men selvom fiskeriet er solidt forankret i Hanstholm, har havnen brug for flere aktiviteter, der kan skabe indtægter i fremtiden – og her er fokus rettet mod potentialer inden for både godstransport og grøn energi.
Hanstholm Havn blev indviet i 1967 og har siden været en markant fiskerihavn, der udmærker sig i både dansk og europæisk kontekst. Det har gjort Hanstholm Havn til Danmarks førende havn for spisefisk – hvad der i fagsprog kaldes konsumfisk – med salg, forarbejdning, logistik og eksport.
Hvert år bliver i omegnen af 32-45.000 ton konsumfisk håndteret på Hanstholm Havn. De mange fisk er enten landet af skibe i havnen eller kørt til havnen med lastbil fra Norge for at blive solgt på Hanstholm Fiskeauktion.
På auktionen bliver fisken købt for efterfølgende at blive forarbejdet og sendt videre mod aftagere i ind- og udland. Langt størstedelen bliver kørt ud på det europæiske marked. Værdien af de mange konsumfisk ligger på mellem 700 og 900 millioner kroner. Dertil kommer en mængde proteinfisk og rejer, som de senere år har bragt værdien af fisk håndteret på Hanstholm Havn op over en milliard kroner.
HELE VÆRDIKÆDEN FOR FISKERIET
En fiskerihavn er en døgnmaskine, og på Hanstholm Havn er alle funktioner til stede. Fartøjer fra ind- og udland lander fisk i havnen, samlecentraler modtager og sorterer fisken før salg på auktion, hvor et stort og konkurrencedygtigt fiskemarked hver dag bliver udbudt til opkøbere fra ind- og udland.
Dertil kommer en vifte af forarbejdningsog eksportvirksomheder, som klargør og videresælger de mange ton frisk fisk, inden transportvirksomheder kører den ud i Europa. Og tilbage på havnen sørger en vifte af serviceerhverv døgnet rundt for, at skibene hurtigst muligt er klar til nye fisketogter.
Hanstholm Fiskeauktion har været et omdrejningspunkt på havnen siden indvielsen i 1967 og udmærker sig i dag som en af de førende fiskeauktioner i Europa.
“Hanstholm Fiskeauktion er en helt central spiller på Hanstholm Havn – en vigtig brik
i hele apparatet omkring fiskeindustrien i Hanstholm. Auktionen yder en målrettet indsats for hver dag at kunne udbyde et stort marked af frisk fisk i en ubrudt kølekæde, som fra auktionen bliver sendt videre til forarbejdning og transport mod et vidtforgrenet netværk ud i Europa,” fortæller havnechef Søren Zohnesen.
GEARET TIL FLERE FORRETNINGSBEN
Selvom fiskeriet er godt forankret i Hanstholm og hver dag sender tonsvis af fisk gennem systemet, har faktorer som Brexit, reduktion af fiskekvoter og en nylig energikrise med høje brændstofpriser til følge de senere år sendt dansk fiskeri ud i bølgegang. Så selvom fiskeriet er solidt forankret i Hanstholm,
ligger en stor usikkerhed samtidig på lur, som gør det nødvendigt at opruste havnen med andre forretningsben.
Hanstholm Havn har fra 2017 til 2020 gennemgået en stor havneudvidelse, som har oprustet havnen til nye aktiviteter, men samtidig medført en stor økonomisk udfordring, som betyder, at Hanstholm Havn ved overgangen til 2023 er blevet overtaget af Thisted Kommune.
“Den store havneudbygning har kostet, og med de udfordringer som fiskeriet de senere år har stået over for, er det ikke muligt at løfte havnens økonomi med det forretningsområde alene. Parallelt med bedst mulig udvikling og fastholdelse af fiskeriet er vi derfor nødt til at se mod andre aktiviteter, som matcher de udbyggede havnerammer og kan bidrage til et nødvendigt løft af havnens forretning,” fortæller havnechef Søren Zohnesen og fortsætter:
“Her kigger vi især mod gods, hvor Hanstholm Havn i dag håndterer en mængde løsgods og er blevet base for en fragtrute til Vestnorge, men har potentiale til mere. Havnen ligger godt som port mod Nordsøen og har rammerne til at håndtere større fragtfartøjer. Samtidig har vi en ambition om at blive en aktiv medspiller i projekter for den grønne omstilling – for eksempel aktiviteter i tilknytning til projekter for havvindmøller, CO2-lagring og Power-to-X.” n
Kontakt havnechef Søren Zohnesen på telefon 20 61 66 61 eller mail szo@portofhanstholm.dk, hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne på Hanstholm Havn.
Hanstholm Havn er efter en stor havneudvidelse udbygget med nye ydermoler, et ekstradybt bassin med 350 meter kaj og et areal på 130.000 kvadratmeter klar til nye aktiviteter. Foto: Bjarne Nørby
De mange funktioner inden for fiskeri sikrer mange lokale arbejdspladser på og omkring Hanstholm Havn. En oplandsanalyse har tidligere påvist, at havnen skaber omkring 2300 arbejdspladser (2017). Foto: Ole Iversen
RING PÅ +45 51 91 67 01
Omkring 40 virksomheder på og omkring Hanstholm Havn er en del af Hanstholm Maritime Service Network. Et servicenetværk fyldt med kompetencer til løft af alle typer opgaver i den maritime industri på og omkring Hanstholm Havn.
Fra smedie- og maskinfabrik til trawlproduktion, samlecentraler og fiskeauktion, dykkerservice, bugserarbejde, elektronik, shipping, transport, køleteknik, proviantering og meget andet. Servicenetværket på Hanstholm Havn rummer kort fortalt alle relevante servicefag inden for den maritime sektor. Tilsammen udgør det en stor følgeindustri til fiskeriet, som sikrer vedligehold og reparation lokalt.
EN KONSTANT KOMPETENCEREJSE
Fiskeriet er et foranderligt erhverv. Fartøjerne bliver færre og større, nye teknologier kommer til, og gårsdagens behov er ikke de samme som morgendagens. Den udvikling stiller også store krav til serviceindustrien, der hele tiden må opdatere sig for at kunne tilbyde de helt rigtige løsninger.
En af de større servicevirksomheder på Hanstholm Havn er Hanstholm Skibssmedie, der blev etableret i 1974, hvor kutterne var mange og primært bygget af træ. I dag er Hanstholm Skibssmedie en moderne, ISO-certificeret virksomhed, der har gennemgået et generationsskifte og blandt andet følger udviklingen af grønne alternativer til skibenes dieselmotorer tæt.
Og Hanstholm Skibssmedie er langt fra alene. Medlemmerne af Hanstholm Maritime Service Networks opruster sig generelt til fremtidens servicebehov via efteruddannelse og certificeringer med videre. Hanstholm er tilmed hjemsted for flere virksomheder,
der har opnået priser for deres udvikling. En af dem er Mikes Hydraulik & Motor, der i 2022 modtog en Børsen Gazelle-pris for anden gang.
At være organiseret i et netværk er ifølge bestyrelsesmedlem i Hanstholm Maritime Service Network og direktør hos Hanstholm Skibssmedie, Jesper Pedersen, meget vigtigt, fordi det skaber en samlet kundeindgang til de mange servicetilbud på havnen.
“Det handler om at vise al den gode service, der er tilgængelig på Hanstholm Havn. Det
gør vi bedst, når vi er samlet i et netværk, hvor hver enkelt serviceudbyder spiller sine kompetencer ind og på den måde bidrager til en rig palette af servicetilbud, som tilsammen gør Hanstholm til en full-service havn,” siger han.
Hanstholm Maritime Service Network blev etableret i 2018 og er foruden den fælles platform hmsn.dk løbende repræsenteret på relevante fiskerimesser. n
TEKST HANSTHOLM HAVNAuction Buyer har på kort tid opnået stor efterspørgsel på ugekasser med frisk fisk, som de køber på auktionen i Hanstholm og sælger direkte til kunder uden mellemled.
For tre år siden fik tidligere fiskeeksportør Johnny Bækkel en idé. Der var ikke så mange andre, der troede på den, men det gjorde han heldigvis selv og kastede sig ud i det. Det har resulteret i det, der i dag er en glimrende forretning, der kun går én vej - fremad.
“Jeg havde en snak med fruen over middagsbordet om det her med køb af fisk på nettet, og vi blev enige om, at det kunne vi gøre bedre og billigere. Så vi fik lavet en hjemmeside og gik i gang med nogle varer og priser,” fortæller Johnny Bækkel.
Det blev til forretningen Hanstholm Auction Buyer, som så dagens lys den 1. april 2020, og som navnet antyder, består konceptet i opkøb af fisk på Hanstholm Fiskeauktion.
“Vi gør det anderledes end alle andre. Vi køber selv fiskene på auktionen og får lavet produktionen hos Fjord Seafood i Hanstholm efter kilo. Jeg laver nogle af de ting, som jeg selv kan, men under deres navn. Når det så er færdigpakket, overtager vi selv igen. Vi opkøber efter efterspørgsel og antal ordrer, og hele vores grundlag er ikke at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Johnny Bækkel.
DIREKTE FRA HAV TIL BORD
Konceptet er i praksis engros til private og består af en abonnementsordning, hvor kunder hver mandag modtager en anmodning på Mobilepay med beskrivelse af ugekassens indhold. Den består af 800 gram fileter uden ben, og kan være alle slags fisk afhængigt af sæson og udbud.
“Hver gang fiskene handles, er der typisk en dags transport og en dags handel. Vores kunder får fisken indenfor et til to døgn, så
det er forskellen. Det er ganske enkelt så friskt, som det kan være, fordi vores vej er kortere til forbrugeren. Alt, hvad vi leverer, bliver desuden pakket i is. Det er lidt dyrere, men det kommer frem på den måde, som fisken har det bedst med, og det er også med til at sikre kvaliteten. Så både pakning, friskhed og transport er så optimeret, som det overhovedet kan blive, så kunden får det bedst tænkelige produkt,” forklarer Johnny Bækkel.
Hanstholm Auction Buyer har omkring 120 leveringer om ugen på abonnementsordningen og får i øjeblikket en ny kunde om dagen i gennemsnit.
“Jeg havde en idé om, at det her burde være den rigtige måde at gøre det på, og det
viste sig jo heldigvis, at der var et behov for det. Men jeg er meget overrasket over, hvor stærkt det er gået, og det kniber lidt med at følge med lige nu. Vi er kun to - min datter og jeg - men jeg tror ikke, det varer længe, så er vi tre,” siger Johnny Bækkel.
Han lægger vægt på, at det ikke må gå for stærkt med at skalere forretningen, selvom der er potentiale for at sætte tempoet op.
“Vi vil hellere tage det et skridt ad gangen og ikke risikere, at vi ikke kan følge med og sætte kvaliteten over styr. Så vi lader det ske stille og roligt i et tempo, hvor vi selv kan følge med.” n
Virksomheden får i øjeblikket en ny kunde om dagen i gennemsnit. Virksomhedens kunder får fisken indenfor et til to døgn, efter den er blevet fanget.Det bør være lettere at få tilladelse til at ombygge til og udvikle flere miljøeffektive fiskeopdræt på land, for potentialet i miljø- og klimaeffektivt fiskeopdræt er stort, lyder det fra Dansk Akvakultur.
Danmark har stolte traditioner indenfor fiskeopdræt, men svære rammevilkår og statslige opkøbsordninger har igennem de sidste godt tre årtier reduceret antallet af dambrug markant. Faktisk har flere end 300 dambrug siden 1989 kastet håndklædet i ringen, og selvom flere opdrættere gerne vil ombygge til eller etablere moderne, miljøeffektive fiskeopdræt på land, så står planloven lige nu i vejen for en del af udviklingen.
Den nuværende planlov gør det nemlig vanskeligt - og i mange tilfælde helt umuligt - dels at modernisere eksisterende dambrug og dels at etablere nye fiskeopdræt på land.
For selvom planloven undtager landbrug, skovbrug og fiskeri fra krav om en såkaldt landzonetilladelse, så er fiskeopdræt nemlig ikke omfattet af undtagelsen.
Der er således en klar modsætning mellem de politiske ambitioner om at fremme moderne opdrætsanlæg på land og den manglende undtagelse for planloven, lyder det fra direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur, René Christensen.
“Danmark er førende på innovative recirkuleringsteknologier (RAS), hvor en stor del af vandet genbruges og renses. Det har bidraget
til, at vi har nogle af de mest miljøeffektive fiskeopdræt i verden. Mange opdrættere vil gerne ombygge eller etablere nye anlæg med høj recirkulering, men det er ofte ikke muligt med de nuværende regler, fordi forældede regler står i vejen. Det går blandt andet ud over vækst og arbejdspladser i landdistrikter, men også den grønne omstilling af fødevareproduktionen, hvor fisk fra akvakultur har meget at bidrage med,” siger René Christensen.
APPELLERER TIL ÆNDRING AF LOVEN
Ifølge Dansk Akvakultur adskiller moderne fiskeopdræt sig planmæssigt ikke væsentligt fra anden husdyrproduktion, og derfor mener brancheforeningen for dambrug, havbrug, RAS-anlæg, skaldyrsopdræt, fiskefoder, eksport og økologisk opdræt, at planloven bør ændres, så fiskeopdræt sidestilles med anden husdyrproduktion, skovbrug og fiskeri i det
Ændringen vil ikke medføre øget påvirkning af miljø og natur, men derimod muliggøre et mere miljøeffektivt, landbaseret fiskeopdræt, lyder det fra brancheforeningen. Det skyldes, at både ændringer af et bestående anlæg og etablering af nye anlæg fortsat vil kræve miljøgodkendelse og vurdering efter reglerne om naturbeskyttelse, miljøkonsekvens og
“Fisk er noget af dét, vi skal spise mere af, hvis vi gerne vil gøre noget godt for både sundhed og klima. Vi er dygtige til at opdrætte fisk i Danmark, og vi kan gøre det i samklang med miljø og natur. Derfor bør det være lettere at få tilladelse til at ombygge til og udvikle flere miljøeffektive fiskeopdræt på land,” siger René
Friske forårsruller er sundere end de dybstegte. Fyldet er sprødt og lækkert, og så er det en fantastisk måde at nyde smagen af friske rejer.
Opskrift af Atsanee Gunhakhom Tekst og foto af Stefan Holmager Larsen
Ingredienser til forårsrullerne:
Rispapir
Store friske rejer
En halv agurk
1 rød peberfrugt
1 stang bladselleri
2 gulerødder
Friske salatblade
Til chilidressingen:
6 stærke grønne chilier
1 stærk rød chili
7 fed hvidløg
5 spsk fiskesovs
5 spsk limejuice
1 spsk palmesukker - evt. honning
1 bundt frisk koriander
5 korianderrødder - Kan udelades
Det er ikke kun i Danmark, at vi har smag for rejer. Verden over bugner det nemlig med fantastiske opskrifter, der fremhæver den søde smag af de små skaldyr. En sådan opskrift er de friske forårsruller, der har sin oprindelse i det vietnamesiske køkken - og navnet til trods, så smager de altså også himmelsk på en sommerdag!
Modsat de dybstegte ruller, som de fleste danskere kender fra friturebrønden på den lokale grillbar, så er friske forårsruller et sundere alternativ, der tilmed kan fyldes med lige de grøntsager man foretrækker eller har ved hånden.
Vi har denne gang valgt at parre rullerne med en stærk chilidressing fra Thailand, som gør sig udsøgt med fisk og skaldyr, og i sin helhed gør retten sig glimrende som en lækker og let forret serveret på terrassen, gerne i selskab med gode venner og et glas kølig hvidvin. Velbekomme!
Fremgangsmåde:
Friske forårsruller
Kog rejerne og sørg for at fjerne endetarm og alle skaller samt haler.
Vask salaten og skær gulerødder, peberfrugt, bladselleri og agurk ud i cirka 5 centimeter tynde stænger af samme størrelse.
Rispapiret, som kan købes i de fleste supermarkeder, klargøres ét blad ad gangen ved at dyppe det i lunkent vand i cirka 15-20 sekunder.
Når rispapiret er blødt en smule op lægges det på en glat overflade - enten på et rent køkkenbord eller på et skærebræt. Læg nu tre rejer på en linje ved siden af hinanden, cirka én tredjedel inde på
rispapiret. Tilføj herefter grøntsager og salat, så det ligger oven på rejerne.
Fold nu siderne ind over hver ende af indholdet, og rul derefter rispapiret sammen i en stram forårsrulle. De er nu klar til servering.
Stærk chilidressing
Pil hvidløg og skyld chili og koriander godt, inden hele molevitten køres sammen i en blender til en fin konsistens.
Smag nu dressingen til med fiskesovs, limejuice og palmesukker.
Vestværftet i Hvide Sande leverede i marts værftets nyeste trawler Enterprise III.
Der er godt gang i forretningen hos Vestværftet i Hvide Sande. I marts leverede det vestjyske værft således den seneste nybygning; en twinrig trawler ved navn Enterprise III, der er bygget til The partnerskabet mellem Thornbay Limited, Regentwalk Limited og The Don Fishing Company Limited, Skotland.
Trawleren, der er bygget i henhold til MCA-regler og klasset i Bureau Veritas, er designet af Vestværftet selv, mens skroget er blevet bygget i Polen. Efterfølgende blev fartøjet fragtet til Hvide Sande, hvor værftet igen har stået for både udstyr og udrustning.
Enterprise III, der er udstyret med apterings faciliteter til elleve besætningsmedlemmer, har en samlet længde på 28,67 meter med en moulded bredde på 10 meter, og det nybyggede fartøj drives af en 736 kW ABC 6DZ hovedmotor, der driver en variabel pitch; firebladet 3400 mm propel inde i en højeffektiv dyse via et Hundested CPG 2802 reduktionsgear monteret med to kraftudtag til hydrauliske pumper. Hundested har ligeledes leveret den 250 hk hydrauliske SFT 5 bovpropel.
Motorstyringssystemet med sine tre stationer er fra Lyngaa, mens strømmen ombord leveres af et par Caterpillar C 9.3 generatorsæt, der leverer 244kVa og et enkelt 40kVa Baudouin havne generatorsæt.
TEKST PETER BRANDI FOTO VESTVÆRFTET
Pakken med hydraulisk trawl udstyr er leveret af MacGregor og installeret af AS Scan i Hvide Sande, som også har forsynet MT-3500 styremaskine med to EL-hydrauliske pumpeenheder til at betjene et tredobbelt ror.
Efter testsejladser og leveringen i marts er Enterprise III blevet sendt afsted til sin nye hjemhavn Fraserburg i Skotland. Havnebyen, der ligger omkring 64 kilometer nord for Aberdeen og 27 kilometer nord for Peterhead, er kendt som en vigtig havn for hvid og pelagiske fisk. Desuden er Fraserburg den største skaldyrshavn i Skotland - og en af de største i Europa - der landede over 5.450 tons i 2016. n
Fartøjets hoveddimensioner:
Længde oa. 28,67 meter
Længde bp. 23,85 meter
Bredde mld. 10,00 meter
Dybde lædæk 7,28 meter
Tonnage 499 GT
Kapacitet:
Brændselsolie 82.000 L
Ferskvand 16.600 L
Teknisk ferskvand 21.500 L Indkvartering 11 personer
Maskineri:
Hovedmotor: ABC 6DZ, 736 KW ved 1000 o/min.
Gearbox: Hundested CPG 280-2 med 2 PTO til hydrauliske pumper.
Propeller:
Hundested VP 12 variabel pitch 4 blade propel, diameter 3400 mm i højeffektiv dyse.
Motorkontrolsystem: Lyngaa med 3 kontrolstationer
2 stk. Caterpillar C 9.3, 244 KVA, 3 x 400 V, 50 Hz.
1 stk. Baudoin havneanlæg. 40 KVA
2 stk. Azcue brand-/dækvaskepumper
4 stk. Xylem / Flygt dykpumper
Thruster:
1 stk. Hundested SFT 5, 250 HK hydraulisk drevet bovpropel
Trods inflation, høje energipriser og store udsving i markederne, så har FF Koncernen i Skagen sikret sig et samlet resultat på 131 millioner kroner efter skat.
Den nordjyske fiskemel- og olieproducent FF Skagen og sildefabrikken Scandic Pelagic formåede i 2022 at trodse både krigen i Ukraine, høje energipriser, høj inflation og store udsving i markederne.
Således kom koncernen ud af året med en omsætning på 2,7 milliarder kroner og et samlet resultat efter skat på 131 millioner kroner.
“Resultatet, der leveres i år, er båret frem af en kombination af den rigtige strategiske retning, gunstige markedsforhold og dygtige medarbejdere. Vi har høstet frugterne af nogle trælse år med store nedgange i råvaregrundlaget, og som følge deraf store tilpasninger på mandskabssiden,” lyder det fra bestyrelsesformand i FF Koncernen, Jens Borup, der kalder resultatet for ‘tilfredsstillende’.
Han bakkes op af koncernens administrerende direktør, Johannes Palsson, der dog ikke forventer samme tendens i den kommende tid.
”Året har været præget af særligt gunstige forhold med høje mel- og oliepriser, og vi kan derfor ikke forvente resultater på samme niveau i de kommende år. Dette til trods glædes vi over at konstatere, at de foretagede tilpasninger har været medvirkende til, at koncernen leverer et flot resultat, og at vi samtidig står stærkere i mødet med fremtidens udfordringer,” siger Johannes Palsson. n
Fakta:
Tal fra FF Skagen:
I 2022 modtog FF Skagen 350.000 ton råvarer til fiskemel og fiskeolie mod 382.000 ton året forinden.
På sildesiden har Scandic Pelagic modtaget knap 100.000 ton råvarer mod knap 90.000 ton i 2021.
I indeværende år er kvoten på blåhvilling steget med 80%, mens kvoten for tobis er steget med 100%. Begge arter er særdeles vigtige for fiskemel- og olieindustrien. Foto: Bo Hellum // FF Skagen
TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN
Trods udfordringer på de internationale markeder i 2022, så lykkedes det for Royal Greenland at levere et ‘tilfredsstillende resultat’ og et trecifret millionoverskud.
Skalrejer, kogte og pillede rejer og hellefisk er atter lig med økonomisk gevinst for Royal Greenland. Faktisk i så høj grad, at produkterne igen giver det samme i koncernens pengekasse, som før coronapandemien ramte.
Sammen med den ellers tabsgivende torskeaktivitet, som dog har udviklet sig positivt, er produkterne blandt hovedårsagerne til, at Royal Greenland i april kunne præsentere et overskud på 235 millioner kroner for 2022.
“Årets tilfredsstillende resultat er baseret på vores grønlandske kernearter, der har klaret sig godt. De har forsat den positive udvikling, der begyndte i slutningen af 2021 efter, at salget var hårdt presset under Covid-19 pandemien,” lyder det i en kommentar til regnskabet fra Royal Greenlands nye administrerende direktør, Susanne Arfelt Rajamand.
De positive resultater til trods, så har 2022 dog budt på flere udfordringer, og ganske som de
fleste andre, så er Royal Greenland ligeledes påvirket af den voldsomme inflation. Samtidig har virksomhedens måtte sige farvel til omkring 100 millioner kroner, da man i begyndelsen af marts stoppede al salg til det russiske marked.
“Udviklingen skyldes den stigende inflation og specielt de stigende energipriser, som Ruslands invasion af Ukraine har medført. Krisen har også skabt en usikker markedssituation i Europa med en afmatning i de seneste måneder,” forklarer Susanne Arfelt Rajamand, som påpeger, at netop Europa er et af koncernens vigtigste markeder.
Også på det nordamerikanske marked har høje råvarepriser og et svækket marked haft indflydelse på Royal Greenlands regnskab. Her er salget af snekrabber nemlig gået tilbage med mere end 50 procent siden 2021.
De mange udfordringer til trods, så matcher årets overskud dog de tidligere niveauer, som Royal Greenland har præsteret. n
Fakta:
Royal Greenlands regnskab
Koncernens overskud lød i 2022 på 235 millioner kroner før skat, hvilket er omkring 90 millioner kroner mindre end i 2021.
Omsætningen nåede i 2022 på 5,8 millioner kroner mod 5,6 millioner kroner i 2021.
Mangler du et ekstra skud omega-3 i din hverdag? Så klik forbi vores hjemmeside FiskerBladet.dk, som altid er garant for en god historie. Vi bringer både de sjove, de skøre, de store og de skæve, så du altid kan fortælle både vigtig viden eller ligegyldig info fra dansk erhvervsfiskeri, når du sidder ved middagsbordet. Her er en lille smagsprøve på vores online historier.
Havnen i Thorshavn. Skibene på billedet har ikke noget med de nævnte trawlere at gøre. Foto: Freysteinn G. Jonsson / Unsplash
To russiske fisketrawlere, der ofte har frekventeret færøske havne, er mistænkt i en sag om spionage af den norske efterretningstjeneste.
En noget speciel sag har ramt færøsk fiskeri. Ifølge medierne DR fra Danmark, NRK fra Norge, SVT fra Sverige og Yle fra Finland har to russiske fisketrawlere, der i flere år har sejlet i Nordatlanten og ofte lagt til i færøske havne, nemlig været brugt til spionage af den norske efterretningstjeneste.
Det drejer sig ifølge medierne om de to trawlere Lira og Ester, som i november sidste år under et rutinetjek i den norske havneby Kirkenes blev snuppet af det norske politi.
Her fandt ordensmagten nemlig – udover blot fiskeudstyr – også militære radioer, der var gemt i et aflåst rum under dækket på fartøjerne.
Ifølge chefen for Politiets Sikkerhedstjeneste (PST) i Finnmark i Nordnorge, Johan Roaldsnes, er radioerne en militær kapacitet for Rusland, da de kan bruges til at udsende militære beskeder og informationer.
Ifølge DR har trawlerne Lira og Ester fra 2015-2022 lagt til i færøske havne over 200 gange.
Modsat Danmark og EU, så giver Færøerne, trods sanktioner mod Rusland som følge af landets krigsførelse i nabolandet Ukraine, fortsat tilladelse til at lade russiske fiskefartøjer anløbe færøske havne.
‘KARSTENSEN
ER EN FARLIG ARBEJDS’ –25 STRAKSPÅBUD
PÅ FEM ÅR
Hele 25 gange på fem år har Karstensens Skibsværft i Skagen modtaget såkaldte strakspåbud fra Arbejdstilsynet.
Nye regler for ålefiskeriet trådte i marts i kraft. Dermed er al erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand forbudt fra og med 1. oktober 2023 til og med 31. marts 2024
Den 31. marts 2023 trådte en ny bekendtgørelse om ålefiskeriet i saltvand i kraft. I bekendtgørelsen fastsættes der et forbud mod erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand fra og med 1. oktober 2023 til og med 31. marts 2024 samt rekreativt fiskeri til og med den 31. december 2023. Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Ifølge de nye regler vil der være forbud mod at lande ål i lukkeperioden samt forbud mod at opbevare levende ål i eksempelvis hyttefade, opbevaringsuser og lignende. Hvis der fanges ål i lukkeperioden, skal disse straks genudsættes.
Herudover er der med de nye regler også indført forbud mod rekreativt fiskeri (fritidsfiskeri og lystfiskeri) af ål i saltvand resten af året, dvs. at der ikke må fiskes ål til og med den 31. december 2023. Hvis ål fanges i rekreativt fiskeri, skal disse straks genudsættes og må hverken opbevares eller bringes i land.
Karstensens Skibsværft er en decideret farlig arbejdsplads. Sådan lyder det fra en anonym medarbejder fra værftet til den regionale TV-station TV2 Nord.
“Generelt er det farligt at arbejde på et værft, men der er ingen tvivl om, at det er farligere at arbejde på værftet i Skagen sammenlignet med andre steder,” lyder det fra medarbejderen.
Og der kan da godt være noget om snakken. I hvert fald har Karstensens Skibsværft i Skagen på fem år modtaget 25 strakspåbud, seks påbud, syv forbud, ni vejledninger og yderligere fire vejledninger vedrørende overtrædelser om arbejdsmiljø. Det skriver TV2 Nord på baggrund af en aktindsigt, som mediet har fået hos Arbejdstilsynet.
Hos ledelsen på værftet er man dog uforstående overfor kritikken. Her mener man derimod, at der bliver lagt stor vægt på sikkerheden med blandt andet dyre investeringer, ligesom man prompte har efterkommet de strakspåpud, som de altså flere gange har modtaget af Arbejdstilsynet.
“Det er ikke vores opfattelse, at vi skulle have større sikkerhedsmæssige udfordringer end andre i vores branche,” lyder det blandt andet fra direktør i Karstensens Skibsværft, Knud Degn, i en skriftlig kommentar til mediet.
Til sammenligning har TV2 Nord dog ligeledes fået aktindsigt i Arbejdstilsynets besøg hos Orskov Yard. Skibsværftet i Frederikshavn har i samme periode på fem år modtaget tre strakspåbud.
Foto©Marin Tulard / UnsplashBåde børn og voksne var mødt op for at hjælpe med at udsætte de mange havørreder. Foto©Claire Carlier / By & Havn
I et forsøg på at øge ørredbestanden blev der i midten af april sat flere tusinde havørreder ud i havnen i København.
Østers, champagne og brede smil. Humøret var helt i top, da der en solrig weekend i april blev inviteret til udsætning af havørreder i det sydlige København.
Hele 16.000 ørreder, der er mærket som en del af et DTU Aqua genfangstprojekt, blev sat fri i løbet af lørdagen, mens søndagen bød på yderligere 1,4 tons fisk - her i blandt en del større individer - der skal hjælpe med at øge bestanden af havørreder i området nær hovedstadens havn.
Forventningen er nu, at de mange fisk fordeler sig rundt i havnen, i Øresund og i det nordlige Køge Bugt, mens forhåbningen er, at de mange udsatte fisk i de kommende år vil være med til at øge både bestanden og dermed fangsterne i både havnen og farvandet.
Udsætningen af de mange ørreder skete på initiativ fra Per Fischer og Christian Balle fra Hvidovre Sportsfiskerforening. Allerede sidste år lykkedes det for de to at sætte 20.000 ørreder ud takket været privat funding, og i år fik projektet yderligere hjælp fra havneselskabet By & Havn, der agerede hovedsponsor, mens også flere andre virksomheder spyttede i kassen.
Mens flere fisk i Øresund er en sidegevinst, så er håbet fra By & Havn, at der nu bliver endnu flere muligheder for at fange en havørred langs havnens kajer.
“Vi ønsker at forbedre lystfiskeriet i Københavns Havn, og vi ved, at mange københavnere nyder denne fritidsinteresse langs kajerne hele året rundt. Det var også derfor, at vi med det seneste havnereglement åbnede op for fiskeri i størstedelen af havnen. Med denne udsætning af ørreder kan vi forhåbentligt gøre lystfiskeriet endnu bedre og derved skabe endnu mere
interesse for havnens aktiviteter,” lyder det fra administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.
I de følgende tre dage efter udsættelsen af de mange havørreder var der såkaldte ‘skarvvagter’ ved udsætningsstedet, der skulle forhindre, at skarven tog småfiskene. n
Sidste år blev 20.000 havørreder udsat. Håbet er nu, at der i den kommende tid bliver flere ørreder i området omkring hovedstaden.
TEKST STEFAN HOLMAGER LARSENFrederikshavn-baserede VMS Group A/S kunne i 2022 notere et overskud på knap 20 millioner kroner - det største i virksomhedens historie.
TEKST STEFAN HOLMAGER LARSENEn verdensomspændende coronapandemi og restriktioner, der ikke mindst ramte den internationale samhandel hårdt. Der findes dårligt en virksomhed, der ikke var hårdt ramt i 2020, og for VMS Group med hovedsæde i Frederikshavn betød årets udfordringer, at den maritime servicevirksomhed måtte sluge et underskud på knap 2,5 millioner kroner.
Men nu - to år senere - er historien en anden. Væk er de røde tal fra bundlinjen og i foråret kunne VMS Group så præsentere et overskud på knap 20 millioner kroner – det største i virksomhedens 22-årige historie.
“Selv om vores sælgere ikke kunne rejse ud og møde kunder og samarbejdspartnere, lå de ikke på den lade side. De seneste år er i høj grad blevet brugt til at positionere os i markedet, ikke mindst indenfor offshore, der igen er i vækst, og hvor vi oplever stor fremdrift. Det har medført, at det i løbet af det seneste år er lykkedes os at realisere nogle aftaler med nogle store, internationale kunder. Aftaler, som ikke bare kan gennemføres på den korte bane, men som kræver et langt, sejt træk for at bevare og udbygge de vigtige relationer,” lyder det fra CEO i VMS Group, Kim Bengtsen, i en kommentar til regnskabet.
Allerede i 2021 var underskuddet fra 2020 vendt til et tilsvarende overskud, ligesom også antallet af medarbejdere er blevet øget stabilt; fra 153 i 2021 til 172 i 2022 og til nu 200 ansatte i Frederikshavn og flere end 300 medarbejdere globalt.
Sammen med regnskabet for 2022 viser det, at skuden for alvor er vendt, og kursen er sat mod en stabil vækst for den nordjyske virksomhed, der har planer om at ekspandere yderligere i årene frem.
“Med det seneste års overskud er der skabt mulighed for at investere og videreudvikle forretningen, og det er en vækst, der ikke kun skal ske internationalt, men også her i Frederikshavn. Det gælder både såvel på medarbejdersiden som i forhold til udstyr og faciliteter,” understreger Kim Bengtsen.
Foruden hovedsædet i Frederikshavn har virksomheden også afdelinger i både Namibia og Brasilien. n
Marine Stewardship Council har annonceret et ambitiøst mål om at mobilisere 100 millioner dollar til at hjælpe med at beskytte havet og bæredygtige fiskeforsyninger i løbet af det næste årti.
Marine Stewardship Council (MSC) kaster nu yderligere ind i kampen om at stoppe overfiskeri. Det sker, efter organisationen har annonceret et mål om at mobilisere 100 millioner dollar til at hjælpe med at beskytte havet og bæredygtige fiskeforsyninger i løbet af det næste årti.
Siden 2018 har nonprofit-organisationen forpligtet sig til at afsætte 5 procent af den indkomst, de genererer fra licensering af brugen af MSC-miljømærket på salg af bæredygtige fisk og skaldyr, til fonden Ocean Stewardship Fund.
Fonden har siden sin begyndelse allerede ydet støtte i form af mere end 100 bevillinger, der blandt andet har til formål at forbedre fiskerimetoderne verden over.
”I de fem år, der er gået siden oprettelsen af Ocean Stewardship Fund, har den støttet en imponerende række projekter, herunder mange innovative samarbejder mellem fiskerier og forskere,” lyder det fra administrerende direktør for MSC, Rupert Howes.
TEKST STEFAN HOLMAGER LARSEN
Fonden har blandt andet ydet støtte til indonesiske fiskere, der tilpasser sig klimaændringernes indvirkning på blå svømmekrabber. Foto©MSC
I 2022 åbnede fonden desuden op for tredjepartsdonationer, og derfor opfordrer MSC nu til, at organisationer, virksomheder og regeringer
bidrager til fonden, der blandt andet har ydet støtte til indonesiske fiskere, der tilpasser sig klimaændringernes indvirkning på blå svømmekrabber, sydafrikansk fiskeri, der reducerer bifangst af fugle, og ikke-industrielle fiskere i Middelhavet, der afprøver ny teknologi til beskyttelse af rokker.
“Vi er meget taknemmelige for vores bidragsydere, partnere og støtter, der deler vores vision om et sundt, blomstrende hav. Hvis vi ønsker at nyde fisk og skaldyr i dag og i fremtiden, er vi nødt til at reagere på omfanget af de udfordringer, som havet står over for. Ved at mobilisere 100 millioner dollar over ti år kan vi støtte mange flere samfund og virksomheder rundt om i verden, der er afhængige af havet for mad, sikkerhed og levebrød,” siger Rupert Howes.
MSC har allerede modtaget donationer til fonden fra MAVA Foundation, Walton Family Foundation og Hans Wilsdorf Foundation samt støtte fra miljøinvesterings-rådgivningsfirmaet Clarmondial. n
Ifølge MSC udnyttes over en tredjedel af verdens fiskebestande lige nu på et ikke-bæredygtigt niveau. Foto©MSCDet nyligt fremsatte forslag om en kilometer-baseret vejafgift for lastbiler over 12 tons er gift for vores erhverv. De gode tanker om et Danmark i balance og et Danmark, som hænger sammen, er blot tomme ord med indførelsen af en kilometerbaseret afgift på lastbiltrafik.
Regeringen vil indføre en afgift på cirka 1,30 kroner per kørt kilometer fra og med 2025, og frem mod 2030 bliver det endnu dyrere, idet afgiften ender med at gælde de samlede danske
vejnet - og i sidste ende også mindre lastbiler under 12 tons. Det siger sig selv, at hvormed den danske fiskeindustri er placeret, så vil det gøre ondt på et i forvejen trængt erhverv,
idet vi jo alt andet lige har længere afstande at transportere vores fisk over. Vi i Nord- og Vestjylland har meget industri i forhold til antallet af indbyggere, og der transporteres
store mængder gods til eksport, som er til gavn for hele landet.
Alene fra Hanstholm til Padborg tilbagelægges der over 2 millioner kilometer godstransport årligt. Det rammer ikke bare vognmændene, men hele vores erhverv og konkurrenceevne, som i forvejen er påvirket af en udfordret infrastruktur.
Hvad er så meningen med det hele? - Jo, man vil forsøge at adfærdsregulere transportsektoren til at udføre mere grøn transport. Jeg er med
på at grønne incitamenter er vigtige, men de skal altså give mening. Det kan ikke hjælpe at adfærdsregulere, hvor det endnu ikke er muligt at skifte til grønnere alternativer.
Lastbiler tanker fortsat diesel og er - for nuværende - ikke udviklet, så det er muligt at påvirke incitamentet, idet de tekniske løsninger i form af el og brint på lastbilområdet endnu ikke er til stede. Ej heller er den tekniske infrastruktur til stede, hvis lastbiler rent faktisk var designet til at køre på grønne drivmidler som el og brint.
Jeg forstår ikke, at man bevidst vil skade yderområderne. Der bør i stedet skabes incitamenter, som motiverer til en mulig grøn omstilling, der bringer Danmark bedre i balance og styrker vores internationale konkurrenceevne.
Effekten bliver blot en ekstraregning (læs skat), som nødvendigvis bliver sendt
videre til køberen af transport og igen videre til den endelige forbruger. Denne ‘skat’ skaber ulige konkurrencevilkår for produktions-Danmark i yderområderne. Vi bliver sat tilbage i vores konkurrenceevne i et internationalt marked hvor rammebetingelserne – og dem er der mange af i Danmark i forvejen – bliver udslagsgivende for, hvor godt vi kan omsætte fisk i årene fremover.
Den danske fiskeindustris import og eksport af fisk og skaldyr til og fra Danmark slog alle rekorder i 2022, når vi måler i værdi, men mængderne har været faldende. Det klare billede er, at øgede omkostninger til råvareindkøb, transport og alle øvrige input i produktionen delvist er overført i prisforhøjelser, der igen har forårsaget et fald i forbruget af fisk og fiskevarer. Denne udvikling forstærkes med denne kilometerafgift. Det, der er lagt op til med denne aftale, er desværre både helt sort og helt skævt.
Hermed giver jeg stafetten videre til havnechef på Hanstholm Havn, Søren Zohnesen. n
I hver udgave af FiskerBladet giver vi ordet til en gæsteskribent, som får lov til at sætte fokus på noget, som rører dem og fiskeriet. Indlægget er et udtryk for skribentens personlige holdning.
Carsten Beith modtog stafetten fra direktør for Danske Fiskeauktioner A/S, Michael Lodahl.
Du kan læse alle de tidligere indlæg i Stafetten på FiskerBladet.dk.
Carsten Beith. Foto: Privat