Page 1

Sankt Knud Lavard Kirke Marts 2013


2

Sognebladet for Sct. Knud Lavard Kirke Ansvarshavende redaktør: p. Allen G. Courteau. Redaktør: Susanne Viby. Deadline næste nummer: 1. Maj 2013 Kære venner. Når dette sogneblad kommer til trykning er vi allerede godt 2 uger inde i Fasten. Jeg ved ikke, hvor meget vi som enkelte personer har reageret på TROENS ÅR, men jeg mener, at vi kan genopfriske for os selv, hvad Biskop Czeslaw har skrevet til os: ”at vi: 1. Beder, for derigennem at styrke dialogen med Gud; 2. Deltager i søndagsmessen, for at styrke det sakramentale fællesskab med Gud og vore medkristne; 3. Benytter os af skriftemålet, Forsoningens Sakramente; 4. Læser i Biblen; 5. Fordyber os i troslæren; 6. Læser 2. Vatikankoncils dokumenter, hvordan kirken udøver sin mission i verden; og 7. Giver troen konkrete udtryk i næstekærlighed.” Som mennesker vil vi gerne leve et ukompliceret liv. Vi vil gerne have at vort hjem ser pænt ud, indvendig og udvendig. Vi vil gerne selv se godt ud. Men af og til er vi ikke herre over situationen, som når vi ligger syg eller har pludselig flere opgaver at løse, end vi kan klare. Vi kan hurtig blive stresset eller frustreret og måske også små deprimeret. Det samme gælder for vort åndelige liv. Vi vil gerne bede.

Hvor meget og hvor og hvornår, prøver vi at finde ud af. Hvis vi har nogle faste rammer, f.eks. tidspunkter om dagen, foran et hus alter eller i selve kirken, personlige bønner eller at læse fra biblen, kan det gå lidt nemmere. Men her igen er vi ikke altid herre over hvad vi havde tænkt os. Nogen gang er det bare en lille ting som kan ødelægge vor daglige rytme. En konkret eksempel af dette kunne være når håndværkere går i gang med at lovliggøre alle kirkens elinstallationer og ledninger på loftet, kirkerummet og i kælderen. Jeg håber at de ikke kommer til at forstyrre os for meget men vi skal være forberedt på at vi, eventuelt, kommer til at holde messe i menighedslokalet eller ovre i skolens gymnastiksal. I skrivende stund har


3

jeg ikke nogen anelse om, hvornår de vil gå i gang - ej heller hvornår de blive færdig. Videre opdateringer vil annonceres ved søndagsmesse og lægges ud på hjemmesiden så snart jeg hører noget. Forberedelse til Påske vil kræve lidt mere af os i år både på den åndelige plan og på den fysiske plan. Vi kan godt klare os på alle kanter når vi beder for hinanden og arbejde sammen. Målet er lovprisning af Vor Herre. Alle ønskes en god Fastetid og en velsignet Påske. P. Allen

Program English: see page 8 Søndag 24. marts Palmesøndag. Palmeprocession og messe kl. 10. Tirsdag 26. marts Oliemesse i Domkirken kl. 17 (Messen aflyst her i kirken). Torsdag 28. marts Skærtorsdag, Messe kl. 16 og fælles spisning bagefter. Fredag 29. marts Langfredag liturgi kl. 15 på dansk Lørdag 30. marts Påskenat liturgi og messe kl. 21:30 på dansk

Kronikken DÅB: William Lynge Nielsen Sebastian Presto Godskesen Marcus Rhode Emma Sophia Buch Nathaniel Kosnác Josephine Maria Stelsberg Knudsen Lucas Thai Son Phan Peter Elias Messerschmidt DØD: Michael Halatyn Emilia Andrzejczak

Søndag 31. marts Påskedag. Messe på dansk kl. 10 Søndag 7. april. Første Kommunion. Messe kl. 10 Lørdag 18. maj. Pinselørdag: Firmelse ved biskop Czeslaw N.B. messetiden ændres denne ene lørdag til kl. 16 Søndag 26. maj. Valfart til Åsebakken.


4

Familiegrupper i 50'erne af Susanne Viby

I to artikler fortæller Jette Halle, John Holbek og Jan Møller om hvordan det var at være i Skt. Knud Lavard menighed, dengang de var børn og unge i 1940-50’erne. Den anden bringes i næste nummer.

Familiegrupper I 1940’ne og 50’ var Lyngby sogn kendt for de mange børnerigefamilier. Vi besøgte hinanden indbyrdes. Vi havde jo ikke nogen John Holbek menighedssal for kirken var ikke bygget endnu, så vi mødtes hjemme hos hinanden. Min familie boede i et stort hus, for vi var 10 børn og havde plads til mange, og når vi samledes om søndagen, efter messen, hjemme hos os, var vi ofte 30-35 mennesker. Bare der kom et par familier med deres børn, var vi 50! Det var familierne Hutters, Lorentsen, Palbom, Halatyn, Guldager, Lerche Nielsen, Dahlerup og Jette’s (Halle) familie Normann Friis og mange flere. Pastor King kom til menigheden i 1947 og var med under hele projektet med den nye kirke. Han var meget glad for at besøge alle familierne, og det var hans idé, at vi blev opdelt i familiegrupper. Det var naturligt, at man gerne ville gøre noget for ham. Han var lige

vendt hjem fra krigen, og fortalte om sine frygtelige oplevelser under invasionen i Frankrig, så han trængte også til at føle sig hjemme. En familiegruppe bestod af 4-5 familier. I vores familiegruppe var vi Hutters, Halatyn, Lorentzen, Palbom og mine forældre. Man mødtes en gang om måneden og man kunne invitere præsten med. Det var med til at styrke sammenholdet. Man diskuterede børneopdragelse og aftalte hjælp, når man skulle ud. Man vidste, at hvis der var problemer, så kunne man hjælpe. Der var ligesom en fælles forståelse familierne imellem: de havde alle sammen børn, de havde alle sammen travlt og ingen penge - det var ens for os alle sammen. Familiegrupperne var det, der bandt menigheden sammen.

Herlige Skt. Hans fester I slutningen af 1940’erne og i begyndelsen af 1950’erne var Skt. Hans-festen det store nummer hos os. Vi samledes i vores have i Ørholm, hvor vi var omkring 130 mennesker. Deltagerne var blandede fra hele menigheden og antallet voksede fra år til år. Haven var oplyst med lamper og der var velkomsttale ved pastor


5

King og min far. Der var forskellige lege og konkurrencer, f.ex . æggeløb, bidetil-bolle, som alle deltog i, så det var meget spændende, og det samlede os. Der var også et fakkeltog, hvor vi blev delt i to hold så det ene hold gik fra skoven og den andet gik fra broen ned i haven og tændte Holbek-søskende, bagerst fra venstre: Claus, Kjeld, John, bålet ved at smide Bengt, Gert, Hans, Paul. Forrest: Marianne, Nina og Betzy alle faklerne på. Det kostede 2 kr. at være med, og for de penge fik man kaffe eller the og hjemmelavede boller.

Pastor King på balanceløb med æg på ske. Det morede både ham og os meget.


6

Mor havde en stor 5-liters tekande. Man skulle selv medbringe tæpper. Det var et stort arbejde for os børn at planlægge det, forberede det og

rydde op bagefter! Det må betegnes som en succes og folk glædede sig til årets Skt .Hans fest. Der var et godt sammenhold i menigheden.

En af konkurrencerne ved Skt. Hans festen, hvor to med bind for øjnene skulle made hinanden.

Familiegrupperne betød tryghed Vi havde jo vores familiegrupper. Det var stort at være med i en sådan gruppe og mærke den varme og hygge, og at der altid var nogen omkring en. Jette Halle Jeg har også været med til de Skt. Hans aftener nede i Ørholm hos Holbek’s og jeg kan huske legene og fakkelprocessionerne op igennem skoven, hvor Jørgen

Dahlerup gik forrest med korset. Familiegrupperne gav også noget andet, for efterhånden som jeg blev større, blev jeg babysitter for de mindre i familiegruppen. Jeg passede Bredholts, Preskou’s og Høyer’s børn.. ja, jeg passede Thomas Høyer, da han var lille! Da jeg selv blev gift og fik børn, var der ikke noget tilbage af familiegrupperne. De havde sin storhedstid i pastor Kings tid. Men jeg er blevet viet af P. King.


7

Familien Normann Friis samlet i stuen 1956. Bagerst (tv) Helge med Marianne foran. Ebba siddende. Jette bagerst (th), Birthe og Henrik.

Eget netværk Min kone, Grethe, og jeg kom til Lyngby og Skt. Knud LaGrethe og Jan Møller vard sogn i 1955. På det tidspunkt havde vi ingen børn, så vi mærkede ikke noget til familiegrupperne. Senere, da vi fik vores fire børn i årene 1959-64, mødte vi andre familier i sognet, som blev vores venner : familien Hjort: Peter og Gunhild, Anders og Anne, samt Hanne og ” Skipper” Preskou. I

kirkeligt henseende dannede vi også ”familiegrupper”, der mødtes i hjemmene, hvor vi lejlighedsvis var sammen med præster fra andre sogne, bl.a. Pastor Bjørn Højbo og Pastor Ib Andersen.

Ida, Helene, Hannah, Niels Møller


8

Firmelse i vores kirke af John-Erik Stig Hansen

Firmelse er dét sakramente, hvor Helligånden møder den unge katolik.

Skolestart - eller overvejer I skoleskift? Ring til skoleleder Christa Bonde og lav en aftale om at se skolen. Skt. Knud Lavard Skole Toftebæksvej 30, 2800 Lyngby tlf.: 45 87 62 40 www.sanktknudlavard.dk

Efter en grundig forberedelse gennem næsten et år vil 19 unge katolikker fra Sankt Knud Lavard menighed tage imod firmelsens sakramente lørdag 18. maj kl 16. Firmelsens sakramente er en forlængelse af dåbens indlemning i kirken, men dertil er det for den enkelte 12-15 årige katolik yderligere en bevidst åbning for Guds inspiration i sit liv. Man foretager et informeret valg af Jesus Kristus og hans kirke som den vej, der skal følges i resten af livet. Ikke uden svinkeærinder, afveje og ture i grøften, men med vilje til at søge – evt. tilbage til dén vej, som Kristus er, og som vi som menighed i fællesskab forfølger. Derfor indeholder firmelsen også en trosbekræftelse, og dermed en tilkendegivelse af samhørighed med hele den verdensdækkende katolske kirke. Dét er værd at fejre, og det gør vi lørdag 18. maj i Sankt Knud Lavard kirke!

Program in English Sunday, March 24th: Palm Sunday Procession with palm branches and Mass at 1 pm. Friday, March 29th: Good Friday Liturgy at 5 pm Saturday, March 30th Easter vigil and Mass at 9:30 pm in Danish, but with all texts printed in English. Sunday March 31st: Easter Day. Mass at 1 pm. Sunday, May 26th: Pilgrimage from Holte S-Station through the woods to the Benedictine Cloister at Åsebakken. Details to be announced later.


9

The meaning of the Music Ministry by Thomas Høyer

At a recent Saturday rehearsal, we had an interesting conversation on why we spend time singing in the choir. What does it mean to us and to the congregation? I took notes, to give you a feel of the discussion.

"I am a singer" When a young person travels out into the world far from home, it is a time of adventure. Old habits and role patterns may be shed and new opportunities and potentials may be explored. Here, in the music group in Lyngby, we have a chance to develop our voice and our talent for singing, and a chance to work and grow past shyness or lack of confidence.

Belonging Even if it is not always visible on the outside, you may feel very lonely here in Denmark, being so far away from boy friend, family, eve-

rything. Even when you are among other people, you may feel lonely from lack of belonging. In the choir, there is a strong sense of belonging to a group. We share a sense of commitment with other choir members, and friendship grows from this. Also as a group, we belong to this Parish, and our ministry is a service to this community. On a more individual level: "When I sing, I feel my heart belongs to God".

Give back the gifts It is a real pleasure to sing, it makes you full of joy. Singing the Word of God is such a beautiful experience. Our talent for singing is a gift from God, and we give it back to Him every Sunday. This joy that we get out of singing makes us feel God's love, in our music and in our singing.


10

God accepts us as we are - whether we have a lot of talent or not. But we try to give back our gifts: to rehearse and to make an effort of singing the best we can, since the Sunday Service is a source of life for the whole congregation.

Sacrifice You may also think of it as a sacrifice: the money it costs for the 'klippekort' to get here, and the time you give to the Lord: Instead of earning more money for our families back home, or sleeping late, we believe that in the end it is better to go and sing in the church.

Music mediating A beautiful melody may make a message more efficaceous - it stays in your mind, and singing may carry some meaning that words can't relay. Music gets people to join and to listen, and music grows the community.

Today's reading was about "Fisher's of men". Music and singing may be our net. "Sometimes, I close my eyes when I sing - it is a way to talk with God. When I'm singing, God comes close to me. When I have a problem, or when I am in trouble - I had a hard life while I was in Singapore - singing made me feel better. It softened my heart so I could say: 'Thank you, Lord' even in hard times". Lea, Elsie, Angela, Lyn, Annie, Chell, Chou, Jiho, Jackie, Barbara; as heard by Thomas.


11

Hvorfor synger kirkekoret? af Thomas Høyer

Til en korprøve for nylig havde koret ved den engelske menighed en god samtale om meningen med at gøre tjeneste som korsanger. Jeg tog notater, og giver her en fornemmelse af samtalen.

"Jeg er sanger" Det er et eventyr for et ungt menneske at rejse hjemmefra, og leve langt borte, f.eks. i Danmark. Det er en lejlighed til at gøre sig fri af gamle vaner, og roller, man er bundet til. Her i det engelske kor har man en mulighed for at udfolde et potentiale: øve sig på at synge, udvikle stemmen, overvinde generthed og mangel på selvtillid.

At "høre til" Selvom man ikke altid kan se det på dem, er mange af medlemmerne ofte ensomme her i landet, langt væk fra familie, kæreste og venner. Også når man er sammen med andre, kan man føle sig ensom, fordi man ikke hører til. I koret har medlemmerne en stærkt følelse af at høre til. Sangerne er fælles om en engagement, og det befordrer venskab. Som gruppe betragtet hører koret til i sognet, og korets tjeneste er rettet mod søndagsmessens menighed.

Men også på et mere personligt plan gælder, at "Når jeg synger, føler jeg, at mit hjerte tilhører Gud".

Give gaverne tilbage Det er en fornøjelse at synge; man bliver så glad af det, og at synge Guds Ord i salmer og vekselsang er en meget smuk oplevelse. Vi har fået en gave af Gud, og vi giver den tilbage til Ham hver Søndag. Den glæde vi føler, lader os mærke Guds kærlighed gennem sang og musik. Gud accepterer os som vi er, uanset om vores talent for at synge er stort eller lille, men vi ser det som vores opgave at øve os og forberede os det bedste vi kan, fordi søndagsmessen er en kilde til liv for hele menigheden.

Et offer Vi tænker også på det som et offer: de penge det koster for klippekort, og den tid vi giver til Herren. I


12

stedet for at tjene flere penge Søndag morgen eller sove længe - tror vi, at det i den sidste ende er bedre at tage hen og synge i kirken.

Mediering En smuk melodi kan styrke en sangs tekstlige indhold, og musikken kan selv formidle betydning udover, hvad der kan siges med ord. God musik får folk til at lytte, og det styrker menighedens fællesskab at synge med. Dagens læsning handlede om menneskefiskere; vi forsøger at bruge sang og musik som vores net. "Nogle gange lukker jeg mine øjne når jeg synger; så bliver det ligesom at tale med Gud. Gud kommer nær. Især når jeg har problemer eller bekymringer - jeg havde det ikke nemt, da jeg var au pair i Singapore - fik jeg det bedre ved at synge. Mit

hjerte blev mindre hårdt, så jeg kunne sige, tak, Gud, selv når hverdagen var hård."

Kørselsordning Hvis man gerne vil have kørelejlighed til søndagsmessen, så ring til: Marianne Hansen 22 88 06 64 Hun vil koordinere med dem, der har bil.

TRANSFORMERVEJ 11 DK 2730 HERLEV TLF.: 44 94 18 99 stenbytryk@stenbytryk.dk www.stenbytryk.dk


13

Familien Familie og ægteskab omdefineres, men kan reddes Af John-Erik Stig Hansen

I familien lærer barnet tilværelsens helt grundlæggende værdier som kærlighed, tillid og glæde, og familiens funktion er derfor væsentlig for udviklingen af vores evne til at forstå livets betydning og ane hvem Gud er. I det livsvarige ægteskab lærer voksne at udfolde egen evne til kærlighed, trofasthed og tilgivelse og derigennem opleve både at formidle Gud til den anden men også at modtage Gud gennem den anden. Begge disse for vores civilisation helt afgørende institutioner er kommet under kraftigt angreb i det moderne danske samfund og er ved at blive omdefineret for at tjene ganske andre formål. Den traditionelle definition af en familie som et fællesskab mellem en mand og en kvinde, der sammen drager omsorg for den næste generation – den såkaldt ”kernefamilie” - er ikke længere givet på forhånd. Hvor børnene traditionelt er blevet opdraget gennem forældrenes eksempel og belæring til at overtage bestemte værdier og holdninger og derved blive klar til at videreføre det etablerede samfund, dér er der i dag flere konkurrerende bud på

opdragerrollen. Mest institutionaliseret er skolen med dens forskellige lærere og mere eller mindre statsstyrede og til en vis grad ideologisk bestemte læringsmål. Det lidt mere udflydende ”samfund” er mindre veldefineret, men måske i virkeligheden en ret effektiv ”opdrager” på en ustyret måde gennem den til enhver tid fremherskende ungdomskultur udtrykt gennem venner, underholdningsindustri og sociale medier. Det betyder at selve opfattelsen af, hvad en familie egentlig er for noget, er blevet genstand for en række forskellige og indbyrdes konkurrerende og til dels uforenelige definitioner, som vel at mærke ikke blot er begrebsmæssige øvelser, men som finder konkret udmøntning i virkeligheden, og som derved sætter rammen for næste generations forhold til mennesker, samfund, kirke og Gud. Skilsmisser har medført, at mange børn vokser op i sammenbragte familier med flere opdragere end blot to forældre og med brødre og søstre, der helt eller delvist har andre forældre end dem selv. Hvor dette måske nok ikke er så meget anderledes end den traditionelle forekomst af sammenbragte børn og voksne, som historisk altid har været et vilkår pga. stor dødelighed eller blot store husholdninger, så er der i dag yderligere sket det, at


14

skilsmisser ikke betragtes som en ulykkelig og skadelig hændelse, der skal undgås, men snarere betragtes som en moderne nødvendighed for, at de voksne kan udfolde sig frit og uden snærende forpligtelser. Idealet i store dele af det danske samfund er ganske enkelt ikke længere et livsvarigt voksenforhold, som danner en ubrydelig ramme, der er til at stole på for opvoksende børn og unge. Kærlighed og trofasthed opleves allerede fra barndommen som uholdbare forestillinger, det ikke kan betale sig at satse alt for meget på. Familien som en grundlæggende samfundsstruktur er bestemt af den biologiske nødvendighed. Sådan er det for alle pattedyr, og den biologiske evolution har frembragt de to køn med ikke blot reproduktive forskelligheder, men også med andre forskelligheder af såvel fysisk som mental art. Hos mennesket, hvor barnet kræver omsorg og opdragelse i mange år, er der af evolutionær nødvendighed frembragt evne til at knytte tætte bånd af stor dybde og kvalitet – dét der med andre ord kaldes kærlighed. I de sidste årtier er der i de vestlige samfund imidlertid sket en dramatisk mobilisering af ideologiske kræfter, der ser sig selv som moderne frisættere af mennesket fra dets snærende biologiske grundbetingelser. Således har en række interesseorganisationer haft held til at skabe en meget udbredt, offentlig strømning, hvor biologisk betin-

gede forhold fremstilles som sociale konstruktioner. Som andre samfundsbestemte normer har man derefter i lighedstankens navn gjort biologiske forskelle til modsætningen af lige rettigheder, og da lighedstanken er et grundparadigme for postmoderne, sekulære samfund som vores, oplever vi, at de biologiske forskelle eller i hvert fald deres konsekvens modarbejdes gennem offentlige tiltag og statslige vedtagelser. Bøsser og lesbiske har nu fået ret til at få børn og opdrage dem i homoseksuelle forhold uden at tilgodese børnenes ret til dén biologiske mangfoldighed og komplementaritet, som både en mandlig far og en kvindelig mor kan give. Selv det livsvarige og i (folke)kirken markerede ægteskab er i det danske samfund blevet omdefineret til ikke længere at være forbeholdt en mand og en kvinde, men kan nu efter statsligt dekret indgås som et anerkendt ægteskab mellem partnere af samme køn. Ind til videre er det begrænset til to partnere, men allerede nu er der fremsat forslag om, at ikke alene kønnet men også antallet af forældre i et ægteskab stilles frit. Det er tænkeligt at begge strømninger – skilsmissebølgen og interesseorganisationernes lobbyvirksomhed overfor den offentlige mening – har samvirket om at udtone eller ligefrem undertrykke forståelsen af


15

ægteskabets og den traditionelle kernefamilies dybere betydning. Det, der kan synes som en udvidelse af mangfoldigheden med sammenbragte papfamilier i alle mulige varianter og parfold af enhver regnbuekarakter, dét er i virkeligheden betinget af en forfladigelse af relationerne mellem mennesker. Det skyldes ikke, at homoseksuelle mennesker ikke kan indgå i dybe og forpligtende kærlighedsforhold til hinanden – for det kan de - men det skyldes afvisningen af, at den biologiske og fysiske virkelighed ikke alene er naturgivne betingelser for os mennesker men faktisk også indeholder afgørende vigtige indsigter, der har betydning for vores evne til at forstå hinanden, livet og Gud selv. Som kristne har vi derfor pligt til at imødegå nedbrydningen af menneskelivets grundlæggende institutioner: familien og ægteskabet mellem mand og kvinde. Ved at modvirke tendensen til skilsmisse kan forældrene ikke alene give børnene større tryghed men bestemt også udbygge deres egen erfaring med tillid, udholdenhed, tilgivelse og ja, i sidste ende kærlighed. Ved at praktisere ægteskabet som en hellig og ubrydelig institution forbeholdt mand og kvinde kan ægtefællerne fremvise ægteskabets værdi som et aktivt gudstegn og en samfundsmæssig

forandringskraft. Ved at understøtte disse to institutioner kan vi alle som kristne i dette samfund medvirke til at fremtidige generationer også får dannet de erfaringsbaserede værktøjer, de skal bruge for at leve et rigt menneskeliv og nærme sig sandheden om Gud.

Lad intet forvirre dig. Lad intet skræmme dig. Alt forgår. Gud forandrer sig aldrig. Tålmodighed opnår alt. Den, som har Gud, vil opdage, at intet mangler. Gud alene er nok.

Téresa af Avila


B Returadresse: Sct. Knud Lavard Kirke, Lyngbygårdsvej 1A, 2800 Lyngby Sognepræst

p. Allen Courteau, 45 87 56 88 agcomi@mail.dk

Menighedsrådet

Pastor Parish council

Formand

John-Erik Stig Hansen, 39 67 76 99 (17-18) Chairman john-erik@firmand.dk

Næstformand

Martin Ebert, 22 35 68 12 m.e.ebert@webspeed.dk

Vice chairman

Sognekontor

kontor@sklk.dk, 45 87 56 88 Onsdage 10-12. Wednesdays, 10-12

Parish office

Arbejdsgrupper Formænd / Chairmen

Commissions

Katekese

Thomas Høyer, 42 71 37 27 thomas00hoyer@gmail.com

Religious education

Liturgi

Alison Høyer, 28 49 51 37 alison00hoyer@gmail.com

Liturgy

Festudvalg

Dorte Linnemann 39 67 76 99 dli@dadlnet.dk

Social events

Medier/sogneblad Susanne Viby, 21 75 62 63 majaviby@hotmail.com

Media/newsletter

Økonomi/forvaltn. Gerda Krarup, 21 90 52 99 gerdask2010@hotmail.com

Financial/Administr.

Hjemmesiden

www.sklk.dk

Homepage

Sogn

Birger Hansen, 21 69 61 04

Parish

Firmelse

www.firmand.dk John-Erik Stig Hansen,39 67 76 99

Confirmation

Pastoralrådet

Henrik Ledertoug, 40 31 24 21 le@nsg.dk

Diocesan council

Skt. Knud Lavard Kirke marts 2013  

Sogneblad marts 2013

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you