Oversættere: Eva Ravn Møenbak, Kirsten Graversen (se ovenfor)
Layout og tryk: Davis Zivadinovic, Stenby Tryk
BL ADSEKRETÆR
Kjeld Gudmandsen
E-mail: kgudmandsen@hotmail.com
Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab kan bestilles hos bladsekretæren eller et andet af bestyrelsens medlemmer eller hos Dansk-Jødisk Venskab, Postboks 50, 4700 Næstved
DJV VOLONTØR
Kontaktperson:
Linda Møller (se ovenfor)
ARTIKLER
der gengives i bladet, dækker ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter
EFTERTRYK med tydelig kildeangivelse er tilladt
FORSIDEN
Foto: Eran Masas taler i Københavns Frikirke d. 5/3, tolket af Jan Lindell.
Foto: Kjeld Gudmandsen
ISSN:2245-1021
t
Mirakler –midt i katastrofen
Af Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab Hundredvis af danske jøder og kristne fik i marts måned anledning til at møde Eran Masas og lytte til hans stærke vidnesbyrd om den indsats, han, en tidligere elitesoldat i IDF og 46-årig familiefar til fire børn, udførte, ene mand, i de første kritiske timer efter Hamas’ massakre på Israels civilbefolkning den 7. oktober 2023. Eran er i dag ramt af PTSD efter de brutale oplevelser, men han har besluttet at vælge livet i tjenesten for sit folk og sit land Israel. Eran Masas holdt tre foredrag, hvor han bragte sit stærke vidnesbyrd: to i København, i Det Jødiske Hus og i Københavns Frikirke, og et i Midtjyllands Frikirke i Ikast. Hvert sted med totalt fyldte sale. Jeg overværede de to foredrag i København.
Katastrofe og mirakler kan lyde som to uforenelige modsætninger. Og det kræver mod og livsvilje at se Guds mirakler, når man som Eran Masas den 7. oktober 2023 stod midt i et kaos af død og ødelæggelse. Men ikke desto mindre pegede Eran i sit vidnesbyrd på flere områder i sin hjælpeindsats, som han måtte betegne som et Guds mirakel. F.eks.: Da han stod på Nova-festivalen i dødens stilhed og med over 300 bestialsk dræbte unge mennesker liggende på jorden overalt på festivalpladsen. Deres døde, lemlæstede kroppe måtte evakueres, men hvordan? Eran fandt en festival- lastbil med et stort lad, som ikke var blevet ødelagt af terroristerne. Ene mand formåede Eran at transportere ligene til et sikkert sted, så de ikke blev kidnappet af terroristerne.
Da over 300 unge mennesker, for hvem det var lykkedes at flygte fra Nova-festivalen, sårede og i chok, hurtigt skulle evakueres, dukkede der pludselig midt i ødelæggelserne tre store busser op, som Eran beordrede til at transportere de unge i sikkerhed. Et Guds mirakel.
Et menneske som Eran har mandat til at tale om mirakler, om at se Guds indgriben midt i katastrofen. For Eran var der selv. Med livet som indsats blev han konfronteret med en afgrund af ondskab, død og ødelæggelse, men selv dér kunne han se Guds indgriben.
Du må tage ledelsen! – for der er ikke andre Erans heroiske indsats er et lysende eksempel på, hvordan det israelske civilsamfund trådte til med hjælp i det tomrum, der opstod, inden IDF (de israelske forsvarsstyrker) fik nedkæmpet de 3000 terrorister, som var trængt ind over grænsen fra Gaza og dræbte, voldtog og lemlæstede over 1200 israelere i kibbutzer og landsbyer og på en musikfestival for unge mennesker.
Som 46-årig familiefar med kone og fire børn var Eran ikke længere i aktiv tjeneste i hæren. Alligevel var hans reaktion hurtig og beslutsom, da han fra sin bror med bopæl tæt på grænsen til Gaza tidligt om morgenen den 7. oktober fik den desperate melding: ”Israel er ved at gå under”. Eran besluttede, at han selv måtte være en del af landets redning. Han følte det som et kald, han måtte reagere på, ”måske var det Gud, der sendte mig”, sagde Eran stilfærdigt.
Eva Ravn Møenbak
Samarbejde mellem jøder og kristne til støtte for Israel
Af Eva Ravn Møenbak. Fotos: Kjeld Gudmandsen
Efter 7. oktober-massakren har vi i Dansk-Jødisk Venskab oplevet et forøget behov for samarbejde mellem jøder og kristne. Så da vores jødiske venner i Keren Hayesod: Talia Sapir, en af lederne af den verdensomspændende, israelske hjælpeorganisation Keren Hayesod sammen med Peter Samrén, formand for den danske afdeling af Keren Hayesod og Ole Konstantyner, projektleder i Keren Hayesod, henvendte sig til os med spørgsmålet om sammen at afholde et arrangement med Eran Masas den 5. marts i København, sagde vi i Dansk-Jødisk Venskab straks ja. Det samme gjorde Per Nielsen, formand for Kristne for Israel. En række ydre forhold lagde sig til rette for, at vi tre Israel-organisationer kunne gennemføre arrangementet. Københavns Frikirkes ledelse åbnede velvilligt kirken for arrangementet, og Jan Lindell sagde ja til den vigtige opgave med tolkning. Og mange andre frivillige bidrog til, at Erans stærke vidnesbyrd kunne lyde.
Fælles indsats: Støtte til terrorens ofre Der er et akut stort behov for hjælp til terrorens ofre. I dag er hver fjerde israeler ramt af posttraumatisk stress (PTSD) som følge af de rædsler, befolkningen blev udsat for af terroristerne den 7. oktober og den lange, smertelige periode for tusindvis af israelske familier med sorg over gidslerne, evakuering bort fra grænserne og krigens mange ofre.
Keren Hayesod har til opgave at være den centrale indsamlingsorganisation for Jewish Agency, som er
Dansk-Jødisk Venskabs mangeårige, nære samarbejdspartner gennem Danielle Morr. Jewish Agency har primært fokus på aliyah og kelita (jødisk immigration til Israel og integration af de nye immigranter), som netop er de profetiske nøgleindsatsområder for DJV. Men lige her og nu er der et stort, akut behov for midler til Fonden for terrorofre. Derfor var støtten til terrorens ofre formålet for aftenens indsamling, der ubeskåret gik til denne israelske hjælpefond. Gennem fonden er det muligt både at levere øjeblikkelig, professionel hjælp og iværksætte en række programmer, der faciliterer en langsigtet rehabilitering. Den hurtige indsats mod symptomerne på PTSD er helt afgørende, derfor er det nu, at vi skal omsætte vores tro på Israels fremtid til konkret handling og støtte – og det var der hundredvis af både jøder og kristne, der gjorde i forbindelse med Eran Masas besøg i København og Ikast i den første uge i marts.
Den bibelske, profetiske dimension
Nedbrudte liv bliver helbredt og genopbygget, modstandskraften bliver styrket gennem Fonden for terrorofre. Men grundvolden for hele denne kontinuerlige genoprettelse er Guds løfter i Bibelen. I tilrettelæggelsen af arrangementet i Københavns Frikirke havde vi fra Dansk-Jødisk Venskabs side valgt at lade skriftlæsning og lovsang binde aftenen sammen. Helga Björk, DJVbestyrelsesmedlem, sammen med sin mand Pali indledte aftenen med den traditionelle, hebraiske sang om fred: Osæ shalom, der på dansk lyder således: Han som skaber
Eran Masas tolket af Jan Lindell
fred i himmelen, han skaber også fred i os og over hele Israel. Og hertil svarer vi amen! En stærk proklamation af håb og tro lød også fra sangene, der dannede optakten til Erans tale, nemlig Hine ma tov (Salme 133, 1), der fejrer styrken i fællesskabet og Am Israel chai, der proklamerer, at selv om fjenden kom for at ydmyge og dræbe Guds folk, så lever Israels folk!
Efter Erans stærke men også smertelige vidnesbyrd om død og ødelæggelse, er der dybest set kun Guds ord, der kan danne livgivende, sejrende modvægt. Og det ord lød gennem den sang, som Christian Lundbak, en af Københavns Frikirkes dygtige lovsangsledere, havde valgt at synge: Graves into gardens (sangen kan høres på youtube). Sangteksten er inspireret af profeten Ezekiels syn af de døde ben i dalen (kapitel 37, 1-14), hvor Guds ord til det nedbrudte folk lyder: ” Menneske, disse ben er hele Israels folk; de siger: ›Vore ben er indtørrede, vort håb er slukket, det er ude med os!‹ Derfor skal du profetere og sige til dem: Dette siger Gud Herren: Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem for at bringe jer til Israels land. Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.«
Disse ord resonerer tydeligt i sangteksten til Graves into gardens, hvor sangens ord lyder stærkt og sandt om Guds Ånds forvandlende kraft: ”De rejste sig op, en umådelig stor hær”. De profetiske ord fra Bibelen og lovsangens stærke proklamationer af tro og håb indrammede således Eran Masas vidnesbyrd i Københavns Frikirke.
Vores venner i Keren Hayesod: fra venstre Malakias (Erans søn), Ole, Eran, Talia og Peter
Christian Lundbak
Per Nielsen
De fem vagtsoldater, frie og forenede
GIDSLERNE: Tro, håb og mod
Af Danielle Morr, Jewish Agency for Israel
Danielle Morr, vicepræsident i Jewish Agencys afdeling for humanitær hjælp, er DJV’s mangeårige nære samarbejdspartner. Danielle deler her den hjerteskærende situation, Israel befinder sig i. Danielle bruger et billede på det kolossale, følelsesmæssige pres, som den israelske befolkning lever under, der er som en rutsjebane med svimlende højder af jublende glæde og dybe afgrunde af knugende sorg og smerte.
Den følelsesmæssige rutsjebane har taget en ekstrem drejning og bragt os følelser af lykke, taknemmelighed og glæde, som vi ikke har følt i mange, mange måneder, alt takket være frigivelsen af gidslerne, eller i hvert fald nogle af dem. Efter at være kommet ud af helvede på jord er disse kvinder og mænd, som næsten ingen af os kendte før den 7. oktober, men som siden da er trådt ind i vores bristede hjerter og nu føles som en del af vores familie.
Men ligesom på alle rutsjebaneture frygter vi det mulige dyk, velvidende at det meget vel kunne være lige rundt om hjørnet, men alligevel føler vi os næsten ude af stand til at forberede os på det. Og så holder vi fast, fulde af frygt og angst over, hvad der endnu ligger foran os.
Men i dette øjeblik vil jeg gerne invitere jer til at gøre det, som kun de allermodigste gør på rutsjebaner – slippe taget. Slip taget, så du kan nyde disse øjeblikke, være dybt taknemmelig for dem og få styrke gennem dem til det, vi endnu må stå overfor.
Den fem kvindelige gidsler genforenet med deres familier Over 470 dage var der gået siden det værste mareridt for enhver forælder blev til virkelighed – at dit barn, din pure, smukke datter, blev taget som gidsel af en morderisk dødskult ind i Gazas tunneler. Men nu de er vendt tilbage til os. Mareridtet er slut, drømmen om deres sikre hjemkomst er blevet opfyldt. De fem vagtsoldater: Agam, Carina, Daniella, Liri og Naama er ikke længere i Hamas’ helvede men genforenet med deres familier og hele det israelske folk.
Men langt ud over drømmen om deres sikre hjemkomst, er der en anden drøm, en vi knap kunne håbe på kunne blive til virkelighed – de er kommet tilbage som løvinder, og med hver bevægelse, hvert billede, hvert citat, er vi i ærefrygt og fuldstændig inspireret af dem. Jeg siger dette med forsigtighed, da ingen af os ønsker at forestille os det helvede, disse piger, disse unge solda-
ter fra militærposten Nahal Oz har været igennem, og hvilke usynlige ar de bærer nu og sandsynligvis vil bære resten af deres liv.
Dyrebar livslære
Og alligevel føler jeg på en eller anden måde, at selvom man kan sige, at disse fem unge kvinder blev befriet, så er det også sandt at sige, at de befriede os.
De befriede os ved at inspirere os med de mest dyrebare livsindsigter, som vi alle skal leve efter, som vi alle skal kæmpe for på denne hårde og svære vej, der ligger foran os:
Tro: Agam ville ikke bryde sabbatens love. Agam bad Gud om at give hende en bønnebog. Hun havde endda modet til at bede terroristerne om en. Selvom de lo af hende, gav de hende senere en og sagde: ”Din Gud elsker dig”. I helikopteren, der fløj hende til hospitalet, skrev hun på en tavle: ”Jeg valgte troens vej, og på troens vej, er jeg vendt tilbage”.
Mod: Liri viste enormt mod under hele sit fangenskab, hvor hun stod op for de andre gidsler og faktisk reddede deres liv. Amit Sossana, der blev taget som gidsel fra Kibbutz Kfar Aza, vidnede senere og takkede hende for at have reddet hendes liv.
Kammeratskab: Hamas havde tænkt sig kun at frigive fire af kvinderne. Men pigerne ville ikke gå uden Agam. De blev narret til at flytte til et andet sted. Frigivet en
uge før Agam, ville ingen forlade hospitalet, før Agam var kommet tilbage til dem.
Taknemmelighed: Alle udtrykker de deres dybe taknemmelighed for Israels forsvarsstyrker, IDF, og alle, der støttede deres familier og kæmpede for dem. Og de takker Gud ved sammen at bede bønnen ”Taknemmelighedens Velsignelse” (Birkat Hagomel), der lyder således: ” Velsignet er Du Herre vor Gud, verdens Konge, som lønner os med din ufortjente godhed, og som har skænket mig Din godhed”.
De takker alle, både i Israel og ud over jorden, som har kæmpet for, at gidslerne skulle frigives. De udtrykker ikke vrede, had, skuffelse, men snarere kærlighed og taknemmelighed.
Enhed og forpligtelse: Liri skrev i et opslag på sociale medier: ”Når vi er forenede, kan intet bryde os. Vores enhed og håb skræmmer vores fjender, forundrer vores venner og trøster os alle.” Alle fem piger udtrykte, hvordan den fælles forpligtelse nu er at få alle de resterende 79 gidsler hjem, og at dette nu er den primære mission: at alle Israels venner står forenet i kravet om gidslernes frigivelse.
Og således er dette vores forpligtelse, at være der for dem og for alle gidslerne, familierne, de sårede, ofrene, de fordrevne og hjælpe dem med at stå stærkt og gå mod en bedre fremtid.
Tak at I, kære danske venner, fortsat vil hjælpe og støtte os i denne vigtige mission.
De fem løsladte kvindelige gidsler: Agam, Carina, Daniella, Liri og Naama
Ny leder i Orr Shalom
Orr Shalom er Dansk-Jødisk Venskabs mangeårige, gode samarbejdspartner i indsatsen for de svageste i det israelske samfund: børn og unge, der pga. omsorgssvigt og overgreb ikke kan bo hos deres biologiske forældre. Orr Shalom har ansvaret for over 1400 børn, der er placeret i familiegruppehjem og anden form for pleje.
Yair Medalion er Orr Shaloms nye administrerende direktør, efter at Tali Halaf er gået på pension efter 20 års tro tjeneste i Orr Shalom. Vi har i den anledning modtaget følgende brev fra Yair til DJV’s medlemmer og alle, der støtter arbejdet for Israels udsatte børn og unge. Som det vil fremgå af Yairs brev, så er han ikke et nyt bekendtskab for DJV.
Kære danske venner
For flere år siden, i min tidligere rolle som leder for ungdomsprogrammet Graduate Program hos Orr Shalom, havde jeg den store ære at besøge Danmark som en del af jeres generøse invitation for at lære om og få indsigt i det
professionelle arbejde i København og omegn. Besøget står indgraveret i min hukommelse, og især indgraveret i mit hjerte er besøget i den imponerende Gilleleje Kirke i Nordsjælland ved kysten, hvor jeg blev præsenteret for den vidunderlige historie om redningen af de danske jøder. Jeg stod i ærefrygt på kirkeloftet, der havde fungeret som tilflugtssted for mange jøder, der havde gemt sig i kirken, før lokale fiskere kunne sejle dem over til Sverige i nattens mulm og mørke. Jeg lyttede til historierne om disse lokale fiskeres heroisme, som med ekstraordinært mod risikerede deres liv for at smugle jøder til de sikre kyster i Sverige. På et tidspunkt gik det galt, en stikker angav dem, og Gestapo kom og deporterede gruppen på 80 jøder til KZ-lejren Theresienstadt. Historien om mobiliseringen af hele det danske civilsamfund – kirken, fiskerne og de lokale beboere – som arbejdede sammen for at redde tusinder af jøder, er et rørende vidnesbyrd om menneskehedens kraft i mørke tider.
Under dette besøg havde jeg fornøjelsen at lære jeres forening at kende på tæt hold. Jeg husker, at vi holdt nogle møder sammen, hvor venner af Israel kom for at høre om arbejdet i Orr Shalom. Den varme og kærlighed, I har vist, sammen med jeres dybe forbindelse til staten Israel og til visionen om at redde udsatte børn gennem Orr Shalom, mindede mig om den samme ædle menneskelige ånd, der var aktiv i Gilleleje. Ligesom dengang, da modige danskere åbnede deres hjem og hjerter for at redde liv, fortsætter I i dag denne tradition med at række ud og åbne jeres hjerter for børn, der har brug for et varmt og kærligt hjem.
Jeres mangeårige partnerskab med Orr Shalom er et levende vidnesbyrd om kontinuiteten af de ædle værdier som mod og medmenneskelig kærlighed. Jeres bidrag gør det muligt for os at fortsætte vores mission om at give et hjem og håb til børn, der ikke kan vokse op i deres forældres hjem. For dette, og for jeres modige venskab med Israel, er vi taknemmelige.
Med dyb taknemmelighed og varme hilsener, Yair
Af Yair Medalion, ny CEO i Orr Shalom
Yair Medalion, ny leder i Orr Shalom
Orr Shaloms nye logo: Ethvert barn fortjener et hjem
Hvad betyder Israel for den kristne kirke? – og for verden?
Vi bringer her 2. og sidste del af Eva Ravn Møenbaks tale ved DJV’s Israel-årsmøde, den 2. november 2024.
Aktiv handling
Bibelens ord har stor kraft og er vores inspirationskilde, der leder til konkret handling. Hele den bibelske sammenhæng, som vi har set i det foregående, kalder på vores stillingtagen og handling. Det er derfor, vi har en forening som Dansk-Jødisk Venskab, og vi kunne nævne mange andre både kristne og jødiske foreninger, der ønsker at støtte Israel, og den betydning Israel har som et håbets tegn. I dag til DJV’s årsmøde har vi gæster fra WIZO, Women’s International Zionist Organisation (Kvinders internationale Zionistorganisation), der støtter sociale og humanitære projekter i Israel. Vi er glade for, at I er her, for det viser jo med al tydelighed vores fællesskab om støtten til Israel, der med et udtryk hentet fra sociologien er vores ’fælles tredje’.
Kristne erklæringer til støtte for Israel og det jødiske folk Jeg skal til at slutte nu, og det vil jeg gøre ved at præsentere en perlerække af kristne erklæringer, der alle viser støtte til og forståelse for staten Israel i netop et bibelsk perspektiv. Jeg starter med vores egen forening Dansk-Jødisk Venskab, hvor der blandt andet i formålserklæringen står følgende.
Dansk-Jødisk Venskabs formålserklæring (uddrag)
”DANSK-JØDISK VENSKAB tror, at staten Israels genfødelse i 1948 skyldes Guds indgriben i historien, og at det moderne Israel derfor kun kan forstås på baggrund af det profetiske ord”.
Og derudover har vi betydningsfulde Israel-erklæringer fra flere forskellige kirkesamfund. Den romersk-katolske Kirke udtaler følgende.
Eksempler på en kristen Israel-teologi i dag
”Den romersk-katolske Kirke/Vatikanet, 1980 og 2015 (uddrag)
• “The Jews are the people of God of the Old Covenant, which has never been revoked”.
• “The permanence of Israel is to be perceived as an historic fact and a sign to be interpreted within God’s design”.
Oversættelse:
• ”Jøderne er Guds folk i den gamle pagt, som aldrig er blevet opsagt”.
• ”Israels fortsatte beståen skal forstås som et historisk faktum og et tegn, der skal fortolkes inden for Guds plan”.
Den kirke, hvor vi er til stede i dag, skriver sådan her.
Apostolsk Kirke i Danmark, 1998 (uddrag)
Vi tror, at staten Israels genoprettelse i vor tid og det jødiske folks fortsatte tilbagevenden dertil er en opfyldelse af bibelske profetier, som til sidst vil lede til fred og velsignelse for alle folkeslag (Esajas 65,17-25)”.
Og til sidst en udtalelse fra den lutherske kirke i Tyskland.
Luthersk-evangelisk erklæring
Erkläring zur Begegnung zwischen lutherischen Christen und Juden:
“Wir glauben, daß Gott in seiner Treue sein Volk Israel durch die Geschichte geführt und es durch die jüdische Glaubenstradition als Volk bewahrt hat. Wir sehen in der Heimkehr in das Land der Väter ein Zeichen der Bundestreue Gottes”.
Lutherische Europäische Kommission Kirche und Judentum (LEKKJ), 08.05.1990.
Oversættelse
Den luthersk-europæiske kommission for Kirke og Jødedom (1990)
”Vi tror, at Gud i sin trofasthed har ført sit folk Israel gennem historien, og at Gud har bevaret folket gennem dets trostradition. Vi ser i folkets tilbagevenden i dag til fædrenes land et tegn på Guds pagttroskab”.
er et håbets tegn
Og jeg understreger, at dette kun er eksempler på uddrag. Der findes mange flere yderst positive, kristne erklæringer om Israel, der alle betoner, at Israel og det jødiske folk er et redskab, som Gud bruger i gennemførelsen af sin frelsesplan for verden.
Jeg siger ikke, at det betyder, at der ikke findes modstand mod Israel i kristne kredse, det gør der desværre. Men vi fastholder på Bibelens grund, at vi i dag ser, at profeti bliver til historie, til levet virkelighed, og at Israel her er et håbets tegn, fordi Gud er trofast over for alle sine løfter.
Anine Lillemæhlum, nyt bestyrelsesmedlem i DJV
Et hjerte for Israel
Vi byder Anine Lillemæhlum velkommen som kommende, nyt medlem i Dansk-Jødisk Venskabs bestyrelse. Anine er skolelærer, gift og har tre børn. Hun fortæller her om sit skelsættende møde med landet og folket Israel.
Jeg var 14 år gammel, da jeg første gang sad i en bus i Israel på vej fra Tiberias og ud til en mindre landsby, hvor jeg havde fået lov til at fejre påske med en jødisk familie. Det var en varm eftermiddag. Radioen oppe foran i bussen spillede musik, mens flere i bussen talte lavmælt sammen eller stille døsede hen under den kolde brise fra bussens aircondition. Stemningen var rolig og hyggelig. Pludselig blev musikken afbrudt og en melding lød hen over radioen. Buschaufføren rettede sig op og skruede hurtigt op for lyden. Jeg forstod ikke, hvad der blev sagt på hebraisk, men på et øjeblik vendte stemningen i bussen; alle lænede sig opmærksomt frem og lyttede alvorligt til ordene. Uden nogen udtalt respons, begyndte en håndfuld af de unge soldater i bussen at tage deres mobiler frem og ringe rundt. En bombe var sprunget i en bus i Tel-Aviv. Endnu en selvmordsbomber. Hvem af deres kammerater var på vagt den dag i Tel-Aviv? Hvem havde de mistet?
Et par af de unge soldater, som jeg fulgtes med, havde faste patruljevagter langs Israels grænse. Hver eneste dag fangede man en selvmordsbomber på vej ind i Israel et sted langs landets grænser. Det var som en uendelig kamp, der aldrig rigtig lykkedes. I det øjeblik gik det op for mig, at kampen i og om Israel var blevet til hverdag for det jødiske folk – en hverdag langt fra min egen; en hverdag i konstant krig.
Kun få uger efter min hjemkomst opstod mange nye angreb under den anden intifada. Min jødiske veninde og jeg skrev breve til hinanden og jeg fulgte med, mens hun tjente i militæret ved at gå fra bunker til bunker for at bringe mad samt lege og synge med de mange børn, som ofte måtte gemme sig på grund af luftangreb. En pædagogisk militær funktion for at skabe ro og tryghed. Dette var folkets virkelighed; en del af livet i Israel, som alle havde indstillet sig på og indrettet sig efter.
Først da forstod jeg, hvor vigtigt det var for mig at støtte op om det israelske folk. Et folk, hvis hverdag i dag stadig er præget af krig. Et folk, som stadig venter på fred. Og selvom mange i dag i min generation har vendt sig mod Israel og ikke længere ønsker at støtte Israel, så er jeg glad for, at jeg tjener en Gud, som ikke fortryder sit kald. (Rom. 11) Hvilken nåde, at Herren ikke fortryder sit kald til frelse ind i mit liv. Og Gud har heller ikke fortrudt sit kald til Abraham og Israels folk. Herren har udset og udvalgt sig et folk, hvis historie og kampe skulle føre Guds ord og frelse ud til dig og mig. Det er jeg taknemlig for. Guds ord og løfter står jo fast – det gælder ikke blot i mit liv, men det gælder i sandhed også for det folk, som Gud fordum har kaldt ”sine”. Derfor er det en glæde for mig, at kunne få lov til at være en del af Dansk-Jødisk Venskabs arbejde og i tro til Israels Gud være med til at trøste og støtte det jødiske folk.
Med ønsket om Guds fred, Anine Lillemæhlum
Israel i sorg: Bevægende mindesamling til ære for Bibas-familien
Af Eva Ravn Møenbak
Igen var Israels Plads i København rammen for en manifestation af solidaritet med et Israel i sorg. Bibas-familien er blevet symbolet på de 251 gidsler, mænd, kvinder, børn og ældre mennesker, der brutalt blev kidnappet af terrororganisationen Hamas, og hvor 59 (levende og døde) stadig holdes i fangenskab i Gaza. 505 dage var der gået siden den grusomme massakre den 7. oktober 2023, hvilket blev markeret med en lysinstallation smykket med orange blomster, der lyste i mørket.
Igen var det den dansk-israelske gruppe Kehila i Det Jødiske Samfund, der havde taget initiativet til denne bevægende markering. Avishay Gaziel og netværket omkring ham fik på få dage organiseret samlingen på Israels Plads med farven orange (blomster og balloner) som det gennemgående symbol til minde om de to små rødhårede drenge Kfir og Ariel. Ligene af moderen Shiri og hendes to sønner var blevet overdraget af Hamas som et led i våbenhvileaftalen. Først viste identifikationsprocessen, at liget ikke var Shiri Bibas. Senere blev Shiris jordiske rester identificeret. Disse hændelser har rystet både Israel og os alle og viser den grusomhed, Hamas har udført. Faderen Yarden, der var blevet adskilt fra sin hustru og børn, blev frigivet en måned tidligere og blev mødt af den smertelige virkelighed: hans hustru og to små sønner var brutalt blevet myrdet af Hamas.
Lys i mørket
Igen var det den dansk-israelske designer Orr Cohen, der havde kreeret logoet: Lys i mørket. Til hver af alle Israel-demonstrationerne igennem 2024 er det hende, der har stillet sit store kunstneriske talent til rådighed. Med billedet af de brudte hjerter, der forvandles til sommerfugle, viste Orr Cohen endnu en gang sin dybe indlevelse og følsomhed, der både rummer sorg
og smerte, men også en tro på livet og fællesskabet. Og det var netop disse modsatrettede virkeligheder: sorg og død, liv og fællesskab, der kendetegnede alle talerne til mindehøjtideligheden på Israels Plads. Her skal blot nævnes den unge jøde Gilbert Kimchi, der sagde. ”Selv når smerten føles ubærlig, er vi ikke alene. Selv i den dybeste sorg finder vi styrke i hinanden. Am Israel Chai! Israels folk lever!”.
Kassererens hilsen
Kære Venner af Israel og Dansk-Jødisk Venskab
benhvile med frigivelse af nogle af gidslerne bringer igen vidnesbyrd om terroristernes ondskab.
Igen er det en glæde at kunne sige tak for de mange gaver og kontingentbetalinger, som Dansk-Jødisk Venskab har modtaget de første måneder af 2025. Vi er derfor fortsat i stand til at støtte vore samarbejdspartnere i Israel. Tak at I gør det muligt.
Israel som folk og nation gennemlever en voldsom traumatisk tid. Den seneste vå-
Landet og folket Israel har brug for vores støtte. Tak igen for at I som Israels venner gennem de mange gaver er med til, at Dansk-Jødisk Venskab kan sende støtte til landet, der har så hårdt brug for det.
Bedste hilsener
Filip Graversen
Kasserer i Dansk-Jødisk Venskab
Kvittering for gaver og kontingenter til Dansk-Jødisk Venskab
LGD 250, EMLarsen 500, Tage Barrit 150, IDA 100, HBH 400, AP 350, Jette Bøgh Larsen 200, Peter & Lene Kusk Thomsen 200, Birta Hansen 200, Vinnie Nielsen 300, Jens Erik & Else Pedersen 100, Anni & Jørgen Anker Hansen 100, ANP 600, Kirsten Nielsen 500, Shalom 500, Gerda Hedeby 3.000, Levi A. Hansen 300, Mrk.S. 100, H.F. 100, M.F. 100, Helle W. Flensted. 100, Ove Stage 200, HB 200, Lore-Lise Lauterlein 1.500,
