Sct. Andreas og Sct. Therese nr. 2-21. Maj, juni, juli & august 2021

Sct. Andreas Sct. Therese Kirke Nr. 2 - 21. Maj, juni, juli & august 2021

Præsten skriver dag? Hvad gør vi, når vi ser, at én begiver sig ud på en forkert vej?

Når én forsynder sig imod fællesskabet eller et andet menneske? Når én tilføjer sig selv stor skade – ofte uden selv at være vidende om det?

Kære menighed, Kærlighed og omsorg - bærende kræfter i vor menighed. Korrektioner - en nødvendighed Hvis én af menigheden har gjort sig skyldig, er kommet i uføre, har syndet - nu må vedkommende have en advarsel for ikke at køre helt af sporet. Men hvem skal tale med vedkommende? Hvem skal give advarslen? Det er ikke en opgave, man står i kø for at påtage sig. Hvordan skal man foretage den nødvendige korrektion? Hvad gør vi i vor hver-

Der er mange muligheder. Jeg kan vælge intet at foretage mig og vente på, at problemerne løser sig af sig selv. Denne holdning er ofte ikke så dårlig, for man skal ikke altid slå stor-alarm, for meget løses af sig selv. Det kan hænde, at en andens fejl træffer mig personligt, og det vækker min vrede. Min korrektion bliver tilsvarende giftig - og giftige ord vil den anden ikke rette sig efter. En tredje mulighed er at sige nogle hjælpende ord og lade den anden forstå, at vedkommende har betydning for mig. Det er ikke nogen let vej og

Sognepræst: p. Minh Quang Nguyen Bernstorffsvej 56 2900 Hellerup Tlf.: 51 32 88 96 E-mail: nmqdk@katolsk.dk

Menighedsrådsformand: Frode Lundsteen Strandvejen 130 2900 Hellerup Tlf: 29 89 79 89, E-mail: mr-formand@sa-st.dk

Redaktion: Bent Thorkilsen (ansv. redaktør) E-mail: sognebladet@sa-st.dk

Andenpræst: p. Jørgen Erichsen, Ordrupvej 78A, 1tv.

2920 Charlottenlund Tlf.: 39 64 30 39

Sognekontor Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup.

Tlf: 20 31 30 95.

Kontortid: Tirsdag kl. 10.00 – 13.00 Web: http://sa-st.dk/

Layout og tryk: Stenby Tryk A/S

Organist i Sct. Therese: Christian Rangel

MobilePay: 76 645

Medarbejdere i dette nummer: P. Quang, Gertrud Messersmidt og Felicity Pors

Seneste aflevering af indlæg til næste sogneblad: 5. august 2021.

Sendes til: Bent Muus Thorkilsen, Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup. email: sognebladet@sa-st.dk Forside: Sankt Josef (Mariahilfer Kirche)

S

næste

n, up.

r Kirche)

det kræver mod at gå denne vej.

Det er meget lettere at holde sig uden for og at tie.

andre i al offentlighed, før vi har talt med dem. Man kan vende og dreje det, som man vil, men at tale om andres fejl i al offentDet er også lettere at udstille lighed er ukristeligt, hvis man den snavsede vask for al offent- ikke forinden har talt med dem lighed og udstille de andres fejl ‘under fire øjne’. for alle og enhver - men dermed er ingen hjulpet. Måske har man Hvis en sådan personlig samtale i fortiden - også i kirken – væ- ikke nytter noget, må man forret for hurtig til at kritisere, ad- søge at inddrage nogle få andre vare og formane. Derfor er vi nu i samtalen. Når vedkommende blevet mere forsigtige og tilba- fornemmer, at her drejer det geholdende. Tolerance er vigtig sig ikke om at få ret, men det - det er sandt - men tolerance drejer sig om pågældendes ve skal ikke forveksles med ligegyl- og vel, er der en mulighed for dighed. Vort samfund ville gå at pågældende vil tænke over til grunde, hvis man fremtidigt mine ord. Skønt der ikke kan udstiltiende ville acceptere og to- stedes nogen garanti for, at en lerere alle forkerte handlinger sådan samtale virker, må denne og adfærd. Ofte tror jeg, at hvor form for korrektion prøves, for man i fortiden kritiserede for iflg. bibelens udsagn er Gud selv meget, er man i dag faldet i den til stede i en sådan situation.

Hvad gør vi så, hvis det ikke lykanden grøft og siger for lidt. kes på denne måde at bringe Den første af de syv åndelige den vildfarne på rette vej igen? barmhjertighedsgerninger er at I sit evangelium har Mattæus tilrettevise syndere. Dét gælder tillagt Jesus de ord, der i første stadigvæk, og måtte vi i dag få omgang kan synes ret drastiske: mod til at gøre det! Men måtte Hvis alle forsøg er nyttesløse, så vi også få den fornødne visdom ‘skal han i dine øjne være som til at foretage vor korrektion på en hedning og en tolder’. For den rigtige måde. Evangeliet dem, der kun har et overfladisk peger på en sund regel: ‘Under kendskab til Jesus, lyder det som fire øjne’. Dét glemmer vi ofte, om der siges, at man skal smide og baldrer ud med vor viden om vedkommende ud af huset og 3

afbryde al forbindelse med vedkommende.

I Jesu omgivelser - hvorfra disse forholdsregler stammer - har man nok opfattet det sådan, og det har mange kristne også.

Men enhver, der søger at lære Jesus nærmere at kende og at følge ham, vil høre noget andet.

Kender man Jesus lidt mere indgående, så ved man, at Jesus fik fat i en tolder og sad til bords med toldere, og at han omfattede samfundets sorte får med særlig kærlighed. Når Jesus som det siges - var tolderes og synderes ven, hvad har det så af betydning for os i dag? I det mindste er jeg sikker på ét: I tilfælde, hvor vore forsøg på at tilrettevise ikke bærer frugt, og hvor det ikke er muligt at afværge det smertelige skridt med udelukkelse fra menigheden, må vor næstekærlighed over for vedkommende ikke ophøre.

fordi han eller hun kaster en bombe og går.” ”Kristne er ikke enestående mænd og kvinder,” sagde paven, “men vi er dog vores himmelske Faders børn, som er god og ikke skuffer os og placerer kærligheden for vores brødre og søstre i vores hjerter.” Sladder, det er værre end Covid-19. Sladder lukker et menneskes hjerte for samfundet og skader Kirkens enhed, da djævelen er den store sladder, der søger at så uenighed. ”Venligst, brødre og søstre, lad os gøre en indsats for ikke at sladre,” ”Chatter er en pest, der er mere forfærdelig end Covid-19!” tilføjede pave Frans. Pave Frans uddybede det, Jesus tilbyder en tretrins tilgang til at rette op på vores bror eller søster, der har syndet. (Matt. 18,15-20). Lad os derfor bede Gud om at hjælpe os med at gøre broderlig korrektion til en sund vane, så der i vores menighed og samfund altid kan etableres nye broderlige forhold baseret på gensidig tilgivelse og frem for alt på den uovervindelige kraft af Guds nåde.

Lad os undgå sladder, for sladder, påpegede pave Frans, dræber. Det dræber, forklarede han, ”fordi tungen dræber som en kniv.” Pas på, tilføjede paven, De bedste hilsener sladderen ”er som en terrorist, P. Minh Quang Nguyen 4

Hvad kan vi lære af de første kristne?

Om de første kristne står der: ”De holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne”. (Ap.G 2, 42).

De holdt altså ved 4 ting, og vi kan huske det ved at tænke på 4 B’er.

Det første B står for Bibelen, for det er netop apostlenes lære. De holdt fast ved det, som det står i Det Gamle Testamente, og alt det som apostlene havde at fortælle om Jesus i Det nye Testamente. Dvs. de læste, lyttede og handlede efter Bibelens ord.

Det andet B står for brødrene, for den betegnelse bruges ofte af kristne, når de skal beskrive fællesskabet i den kristne menighed. Det betød, at de ofte kom sammen for at takke og lovprise Gud, lytte til hans ord, synge og bede, opmuntre og hjælpe hinanden med alle ting.

Det tredje B står for brødsbrydelsen. Sådan kaldte de nadveren eller eukaristi (af græsk: Εὐχαριστία, eukharistía, som betyder taksigelse).

Udtrykket har sin oprindelse i Jesu takkebøn, da han aftenen før sin død indstiftede nadveren (jf. Luk 22,17-19). De delte ofte brød og vin med hinanden for at mindes Jesus og modtage hans legeme og hans blod. På den måde kunne de bedre forstå og modtage syndernes forladelse ganske konkret.

Det fjerde B står for bønnerne. Nogle gang var det bønner fra salmernes bog, men det var også Fadervor og de bønner, hver især havde behov for at bede. Uden bøn kunne de ikke leve.

Måtte vi så også holde fast ved disse 4 B’er, altså: Bibelen, Brødrene, Brødets brydelse og Bønnerne. Ofte læse i Bibelen, for Gud søger hele tiden dialog med sin skabning. De seneste hundrede år har paver som Leo XIII, Benedikt XV og Pius XII opprioriteret bibelstudier som en del af katolsk troslære, og i sidste måned udsendte pave Benedikt XVI en tekst, der af katolske medier blev beskrevet som det vigtigste kirkelige dokument om Bibelen i en menneskealder. Teksten med den latinske titel ”Verbum Domini” (Herrens Ord) er en såkaldt ”apostolisk exhortation”, det vil sige en slags pavelig 5

opsummering af den bispesynode om Den Hellige Skrift, som blev holdt i Vatikanet i 2008.

Ifølge paven er Bibelen nemlig ikke en støvet samling af gamle skrifter, der kun henvender sig til tidligere tiders mennesker. Men han understreger samtidig, at den heller ikke er en art privat brev, der er adresseret til enkeltindivider, og som man kan fortolke, som man vil. I pavens katolske optik handler det om at sætte de troende i stand til at læse Bibelen i sammenhæng med hele den kirkelige tradition - altså med kirkefædrene, helgenerne og ikke mindst den kirkelige liturgi - og om generelt at være på vagt over for personlige ”åbenbaringer”. Benedikt XVI, der også uden for den katolske verden regnes som en fremragende teolog, og som i 20 år, før han blev pave, var formand for Den Pavelige Bibelkommission, skriver, at bibelforskning er afgørende for at hjælpe mennesker med at forstå Bibelen. Men det er selvfølgelig lige så vigtigt, at man ikke bare ser Bibelen som et stykke litteratur, men at man forstår, at Gud gennem Bibelen taler til os om sin kærlighed og sin frelse for menneskene.

Kendetegnet på Jesus disciple er den indbyrdes kærlighed. Gud er al kærligheds rod og kilde; men vi opdager ham gennem vores næste. Vi kan ikke begynde hverken i himlen eller i skyerne med at elske Gud, men vi må begynde med at elske vores næste her på jorden.

Den jødiske filosof Emanuel Lévinas siger det på den måde, at vi først opdager uendeligheden i det øjeblik, vi for alvor ser den anden - ja, i det sekund, hvor vi i et andet menneskes ansigt og blik ser og anerkender et krav om at vise omsorg. Derved bremses vi i vores egen udfoldelse, fordi vi erkender, at vi ikke er altings mål; men derved åbner også uendeligheden sig for os: den uendelighed, vi i kirken kalder Gud. Trofast komme til messer, især om søndag – påbudte helligdage, for messen er centrum i Guds folk og den enkeltes liv. Messen er Guds folks lokale familiesammenkomst. Modtage Kristi legeme og blod, og til stadighed takke og bede. ”Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus”. (1.Thes 5, 16-18).

6

Josef året

Den 19. marts fejrer Kirken højtiden for den hellige Josef, Jesu far og skytshelgen for hele Den universelle Kirke. I år er fejringen særlig speciel, idet pave Frans har udråbt dette liturgiske år for et helligt Josef år. Den 8. december sidste år, på 150-årsdagen for Josefs udnævnelse til skytshelgen for Den universelle Kirke, erklærede pave Frans dette år, som løber fra 8. december 2020 til 8. december 2021.

Ved samme lejlighed udgav paven det apostoliske brev Patris corde (En faders hjerte), hvori han opfordrer os til at “styrke vores kærlighed til denne store helgen”.

7

Pave Frans har skrevet en ny bøn til den hellige Josef i anledning af Josef-året.

Hil dig, Frelserens vogter,

den hellige Jomfru Marias ægtemand.

I din varetægt gav Gud sin enbårne Søn;

til dig satte Maria sin lid;

hos dig blev Kristus menneske.

Hellige Josef, vær også en far for os,

og vejled os på livets vej.

Opnå for os nåde, miskundhed og mod,

og forsvar os mod enhver ondskab.

Amen.

Menighedsrådet

Der holdes et møde i menighedsrådet en gang om måneden. Alle er velkomne til at stille forslag, som så vil blive behandlet i rådet. For at et forslag skal blive behandlet på det først kommende møde må det være formanden i hænde ca. 10 dage før mødet.

Tilmelding til søndagsmesse kl. 10.00 i Skt. Therese Kirke.

Se på vores hjemmeside eller facebookside: https://www.sa-st.dk/ https://www.facebook.com/

8

Fra Anders Enevig: Krucifikser i danske klosterhaver

Ved Sankt Andreas kirke, Ordruphøjvej 21 i Ordrup ved København, står et markant krucifiks, hvor Kristusfiguren er af bronze. Det er anbragt over 11 præster, begravet i tidsrummet fra 1913 til 1951. Ved korsets fod er flg. skåret i træet: REGNAVIT A LINGO DEUS. Korsets højde er 3,00 meter og bredden 1,00 meter. Corpus måler 70 cmx53 cm og er støbt i romansk stil. Krucifikset står syd for kirken ud mod Kollegievej. Læg mærke til, at Kristus ved hjælp af det ældgamle, hemmelige og lydløse tegn lyser velsignelse ved med højre hånd at bøje lillefingeren og ringfingeren ind mod håndfladen og fremadrette de tre andre fingre mod beskueren.

FP skriver: Det viser sig at teksten REGNAVIT A LINGO DEUS er et citat fra hymnen Vexilla Regis prodeunt skrevet af Venantius Fortunatus, 6. årh.

Hymnen findes på dansk: Nu stævner frem vort kongeflag (nr. 378 i Lovsang) og er en hymne sunget under Vesper i Den stille Uge. Her er REGNAVIT A LINGO DEUS oversat til: Fra træet hersker Gud med magt.

For indlægget stod FP 9

Halfdan Kejser (1868-1916), den ”danske katolske salmedigter”.

Mon du hører til dem, der ser efter, hvem der er forfatter til de salmer, der står i ”Lovsang”?

Hvis ja, vil du også have bemærket, at navnet Halfdan Kejser popper op rigtig mange gange. Faktisk hele 43 gange. Kun overgået af Grundtvig, der står for 112 salmer. (Til sammenligning har Brorson 21; Kingo 18 og Ingemann 17 salmer med i vor salmebog).

Men hvem var denne Halfdan Kejser?

Halfdan Kejser hørte til den dannede generation omkring Johannes Jørgensen og Mogens Ballin, der omkring århundredeskiftet konverterede til den katolske kirke og var med til at give Kirken det danske præg, der gav den ”indfødsret”.

Han er også hjemmehørende i vort sogn – al den stund, at han virkede ved Sct. Andreas Kirke og var lærer ved Kollegiet. Han samarbejdede en hel del med den senere sognepræst ved Sct. Andreas Kirke p. Ludvig Günther omkring salmerne. Også p. A. Menzinger (tidligere nævnt i en artikel her i sognebladet) har skrevet melodier til salmer han digtede eller gendigtede til dansk.

10

Kejser blev født 29.maj 1868 (altså 4 år efter 1864!) i Kalundborg (ligesom også Sigrid Undset, 1882-1949) Hans far var grosserer og hans fætter (Keiser-Nielsen) var dansk udenrigsminister. Han studerede dansk, latin og tysk ved Københavns universitet og 1895 blev han lektor på Ordrup Gymnasium. Siden 1898 virkede han også som lærer på Sct. Andreas Kollegiet bl.a. i dansk (man må huske, at mange af lærerne dér ellers var tyske).

I 1903 blev han gift med Edith Pino og i ægteskabet var der 6 børn. Et af disse børn var Ursula Søndergård, der drev en lille kristen børnehave på Kirkevej i Ordrup sammen med Olga Lynnerup. Undertegnede artikels forfatter har kendt Ursula (og Olga). Men Ursula kunne ikke huske meget om sin far, da han desværre døde pludseligt af en mavesygdom i en alder af bare 48 år.

Fra 1913 var Kejser forstander for Sct. Andreas Kirke (vel det nærmeste man den gang kunne komme menighedsrådsformand) indtil sin pludselige og uventede død i 1916.

Kejser fik stor betydning for kirken i Danmark på grund af sin store kundskab i dansk og latin og sin stilsikre og mundrette oversættelse af mange af de store latinske hymner – ikke mindst dem af Thomas af Aquinas. Samtidig forfattede han også selv værdifulde salmer.

Udover salme(gen)digtning var han også medvirkende til udgivelsen af den dansk/latinske messebog (1901) Dengang var der jo brug for en sådan, så menigheden kunne følge med i den latinsk læste messe og den første sangbog for Katholsk ungdom, Sursum Corda (1911).

Hans salmer udgav han under synonymet 1012, hvilket henviste til hans optagelsesdag i Kirken: d. 10. december (1893). Dette beskedne synonym fortæller en del om hans væsen: altid i baggrunden, aldrig med et ”her kommer jeg”, men altid villig til at stille sine kundskaber til rådighed for Kirken og de troende.

11

Denne stille tjeneste kan vi stadig i vore dage glæde os over. Hans salmer er slidstærke som få, tidløse og smukke, inderlige uden at være sukkersøde (hvilket ellers godt kunne være tidens genre). Hvilket fortæller om en person med en ægte, enkel og dyb tro.

Tak Vorherre, at du gav den danske Katolske Kirke en sådan skat!

Ursula Søndergård (t.v.), Halfdan Kejsers datter i samtale med artiklens forfatter ca. 1983

12

NYT FRA WATOTO SKOLEPROJEKT

I februar sendte vi Watoto Skoleprojekts årsberetning for 2020 ud til vores 50 medlemmer og til de fonde og foreninger, som alle så generøst og trofast støttede projektet i 2020. Vi fortalte mange af de ting, som vi allerede har fortalt gennem året her i sognebladet i vores små artikler.

Gud ske tak og lov klarede vi de opgaver, som vi havde taget på os.

I 2020 modtog vi i alt 32.300 kr. fra private velgørere direkte ind på kontoen. Vi nåede at afholde 6 aktivitetsaftener trods corona krisen, som gav i alt 6.670 kr. Vi modtog donationer fra 2 fonde og en forening i alt 31.100 kr. og vi modtog et lille overskud fra Sct. Andreas festen 2019 på 352 kr. og Lisbeth arrangerede et lotteri, der gav 1000 kr. I alt kom der 71.422 kr. ind.

Deraf betalte vi sygeforsikring for 105 piger i 7. klasse og 165 piger i 5. klasse, i alt 14.530 kr. Vi betalte skolegang for 105 piger i 7. klasse, i alt 12.366 kr. og 34.481 kr. for 1. trimester (september, oktober, november og december) for 120 piger og drenge i 7. klasse og 18 piger i 8. klasser. Der var bankgebyrer og betalinger for tilladelser på i alt 4.125 kr. I alt havde vi udgifter på 65.502 kr. På denne måde fik vi et lille overskud på 5.920 kr.

I 2021 fortsætter vi at betale skolegang for 138 elever og planlægger at betale sygeforsikring for ca. 400 elever. Vi håber snart igen at kunne begynde aktivitetsaftenerne, når forsamlingsforbudet falder bort igen.

I marts fik vi endelig et mobile pay nummer. Det er 883 870.

Vores konto i Nordea er: reg.nr. 2135, konto nr. 0756-446-266.

Vi siger endnu engang hjertelig tak til alle Watoto Skoleprojekts velgørere og håber at flere vil være med i 2021. Må Gud velsigne dem og alle børnene i Congo, som er med i vores projekt!

Mange hilsener fra Adrienne, Karen, Eduardo, Gitte, Lisbeth, Arturo og Astrid.

13

INTERVIEW: LÆR DIN MENIGHED AT KENDE.

INTERVIEW MED ASTRID OG ARTURO. Jeg er blevet inviteret hjem til Astrid og Arturo for at tage dette interview.

I haveindgangen står en flok ænder, der modtager! I døren mødes jeg af en glad, logrende hund, der springer op for at sige goddag. Arturo skal også lige ud i haven og fodre fugle og ænder. En af ænderne betjener oveni købet sig selv og nupper brødstykker fra spanden.

Kan I præsentere jer selv?

Astrid (Ast.): Jeg hedder Astrid Andresen er 73 år og har allerede været gift med Arturo i 45 år. Jeg er opvokset i en almindelig dansk folkekirke familie her i Charlottenlund. Jeg har 3 brødre.

Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og japansk, men fik ikke rigtig brugt den uddannelse. Arturo og jeg startede et firma i Mexico i 1984, der gav service (salg af udstyr, validation og ombygning) til den farmaceutiske industri. Jeg stod for tilbuddene, telefonen og de administrative opgaver. Vi var agenter for tyske, svenske og danske firmaer.

14

Arturo (Art): Jeg hedder Arturo Pacheco og er 74 år. Jeg er født i det nordlige Mexico lige ved grænsen til Texas. Jeg har 1 ældre søster.

Familien flyttede til Mexico City da jeg var 5. Jeg gik på katolske skoler og siden på et katolsk universitet ledet af jesuitter. Jeg er uddannet kemiingeniør og farmaceut. Har desuden studeret systemer i Japan og business i USA i Texas.

Begge: vi mødte hinanden i Japan i 1972 den 3/1 kl. 05.30! Det har virkelig været Vor Herre, der havde en finger med i spillet. Vi boede i hver vores ende af Japan, men sad denne dag i samme lokaltog. Og det var kærlighed ved 1. blik! Vi blev katolsk gift i 1976 i Mexico.

Har I altid været katolikker?

Astr.: nej, min familie var en almindelig dansk (luthersk) familie og gik kun i kirke til højtider og særlige lejligheder. Men allerede som 11-årig kom jeg i kontakt med den katolske kirke. Det var på en rejse til Norditalien. Vi boede lige overfor en kirke. Og der så jeg en dag pludselig dørene til kirken blive åbnet og ud kom en masse 1. kommunikanter i hvidt. Det var som om himlens port blev åbnet.

Senere efter at Arturo og jeg var blevet gift (mens vi boede i Mexico), gik vi ofte i den katolske kirke. Nogle gange gik vi også i den skandinaviske kirke. Der kom engang en dansk historiker, Jørgen Nybo Rasmussen, på besøg, som havde været i Michoacan for at se alle de steder, hvor Broder Jacob havde levet. (broder Jacob var 3. søn af den danske kong Hans og hans hustru Christine og således kongesøn og bror til Christian d. II. Han indtrådte i fransiskanerordenen i Danmark. Blev under reformationen fordrevet fra sit kloster og endte i Sydamerika.

Red.) Jeg spurgte ham, om han aldrig havde tænkt på at konvertere, og han svarede, at det havde han gjort for 40 år siden. Så spurgte jeg, hvad man skulle gøre, og han foreslog at jeg skulle lære mere om den katolske kirke. Jeg havde en veninde, som gik til katekese på et af Opus Deis universiteter, og hun tog mig med efter at have bedt om tilladelse.

Jeg talte også med den jesuitter præst, som havde viet os, og som var Arturos skriftefader. Det var en stor hjælp. Jeg konverterede så d.

15

24/6 1992. Dagen er Arturos helgendag, da han også hedder Johannes (Døberen. red) og dagen altid blev festligholdt i vores familie. Så havde vi en fælles dag.

Art.: I Mexico er 98% af befolkningen katolikker, men i 1926-1931 kom der en hård forfølgelse og krig mellem regeringens tropper og de troende. Regeringen ville have, at biskopperne skulle lave en national kirke og ikke være underlagt Rom. Det nægtede de, og som svar på regeringens krav, lukkede de alle kirker. Flere præster blev skudt. Der var kun undergrundsmesser. Men det var farligt at deltage. Hvis det blev opdaget, blev man anholdt. Mange blev vænnet af med at gå i kirke. Der var mange, som blev martyrer. Mine forældre tilhørte denne generation. Og selvom de var troende, var de blevet vænnet af med at gå ofte i kirke. Alligevel var de meget troende, og som barn følte jeg altid Guds nærhed meget stærkt.

Jeg var ikke så ivrig katolik som ung. Men på universitetet mødte jeg den jesuitterpræst, som senere viede os og som ofte kom først i mine forældres hjem og senere i vores. Sammen med Astrid begyndte jeg at gå i kirke hver søndag.

Hvornår kom I til menigheden?

Begge: Vi købte hus i Danmark i 1997 og har boet her fast fra 2005.

Første år gik vi til engelsk messe i Sct. Annæ kirke på Amager, fordi Arturo ikke kunne så godt dansk. Men fra 2006 kom vi i Sct. Andreas kirke.

I har påtaget jer mange tjenester i menigheden. Kan I fortælle lidt om det?

Astr.: I de første år gjorde vi rent i Sct. Andreas. Nu har den rumænske menighed, der også bruger kirken, påtaget sig den opgave, hvilket vi er dem meget taknemmelige for.

Efter at kirkerummet i 2008 var blevet totalt ændret, trak den daværende sakristan (Birgit Wohlert) sig fra tjenesten. Det var hendes mand, Vilhelm Wohlert, der havde stået for fornyelsen sammen med dominikanerne i sin tid (1958), og den totale ændring af kirkerummet 16

gjorde, at hun ikke mere følte sig hjemme. Så begyndte vi at hjælpe som sakristaner. ”Bidda”, som Birgit Wohlert altid blev kaldt, var sød at hjælpe os til rette.

Astr.: Jeg var i menighedsrådet fra 2010 – 2018.

Og så bestyrer I ” kirkebussen” Astr. Ja, vi har en stor bil og vil gerne hjælpe dem, der har brug for transport til og fra kirke. Arturo kalder dem, der er med, for vores ”besætning”.

Du, Astrid underviser også 1. kommunikanter Ast.: Jeg begyndte i 2008. Blev spurgt af et tidligere menighedsrådsmedlem, Alison Høyer, om jeg kunne tænke mig det. ”Pladsen” var på det tidspunkt ledig. Siden har jeg undervist sammen med Adrienne. I begyndelsen gjorde jeg mig mange tanker om, hvordan vi skulle gribe det an. Jeg fik bl.a. hjælp af en svensk veninde, der gav mig en del materiale. Det vigtigste er, at børnene kommer til tro på Jesus. At tale med børnene om troen er en virkelig stor glæde for Adrienne og mig.

Har I en yndlingshelgen?

Art.: Jeg har 2: Frans af Assisi og Thomas Moore (engelsk martyr under Henrik d. 8., hvor kirken løsrev sig fra Den katolske kirke.) red).

Astr.: Jeg har de samme.

Er der noget I særlig har savnet i coronatiden?

Begge: at se hele familien og fejringerne i kirken.

Har I et ord I vil sige til menigheden?

Begge: Jo flere der er med til messerne, jo bedre bliver det! (kan jo desværre ikke lade sig gøre lige nu, red.).

Kære Astrid og Arturo. Tusind tak for et spændende interview!

For interviewet stod G.M. 17

UDVALGTE HELGENER Ignatius af Loyola

Jesuiterordenens grundlægger Ignatius af Loyola, er Jesuiterordenens grundlægger. Han blev født i Loyola 1491 som søn i en baskisk adelsfamilie. Ignatius, den yngste af tretten børn, begyndte sin ungdom som page hos Ferdinand den katolske. (Af pave Alexander blev Ferdinand og Isabella i 1496 tilstået titlen De katolske monarker.) Senere blev han soldat, hvor han fik sin ene fod knust af en kanonkugle. Det gav ham et meget langt sygeleje og dermed lejlighed til at læse.

Da hans yndlingslæsning, Ridderromanerne, slap op, gav han sig til at læse bibelen og helgenbeskrivelser, hvor bl. andre de hellige Frants og Domingo blev hans idealer. Han besluttede sig for, at hele hans liv skulle vies til at tjene Gud. Da han var blevet rask, tog han til klosteret Montserrat, hvor han aflagde et generalskriftemål og iførte sig en tiggerdragt. Herefter levede han tilbagetrukket i et års tid i Manresa, for så at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem hvor han forsøgte at omvende de vantro.

Men han vendte skuffet hjem, og han vidste nu, at for at føre en åndelig kamp så kræves der viden på et højt niveau.

18

Montserrat klostret i på Montserrat bjerget i Barcelona

Han gav sig derfor til at studere den latinske grammatik blandt Barcelonas skoledrenge, og tog derefter til Paris, hvor han igen studerede grammatik i kollegiet Montaigu, derpå filosofi og teologi i kollegiet St. Barbe og sluttede med en magistergrad i filosofi ved universitetet i Paris. Imens levede han af almisser, plejede syge og missionerede blandt sine medstuderende. Det skaffede ham en trussel om offentlig bortvisning fra universitetet, fordi han ved sin påvirkning fik de studerende til at forsømme deres studier. Da han ikke syntes, at sagen var så vigtig, at han ville stå som martyr for den, besluttede han sig for kun at påvirke de studerende i det skjulte.

Ignatius og syv unge studerende forpligtede sig ved et løfte til efter endt studium at tage til Palæstina og missionere blandt muslimer, og hvis der kom noget i vejen for det, så at stille sig til pavens rådighed.

Da de havde endt deres studier, mødtes de i Venedig, og gruppen var i mellemtiden blevet til ti. De blev da hurtigt blev klare over, at de ikke kunne komme til Jerusalem på grund af krigen mellem Venedig og 19

Tyrkiet og tilbød derfor paven deres tjeneste til hvad som helst, han havde brug for. Ignatius og nogle af de andre blev præsteviet, og de drog nu rundt i Italien og missionerede. Ad forskellige veje kom de til Rom, og Ignatius skal på vejen have haft et syn, efter hvilket deres gruppe skulle hedde ’Jesu kampenhed’ (Societas Jesu). Med henblik på militæret og opbygget ligesådan var den dannet til kamp mod de åndelige fjender. En hær og en hærfører bød sig til tjeneste for den vaklende pavetrone. Enheden skulle bestå af ”mennesker, der med liv og sjæl er vor Herre Jesus Christus såvel som hans sande og lovlige Statholder på jorden hengivne.”

Det blev snart besluttet, at den nye orden skulle have et ekstra løfte ud over de tre traditionelle løfter (kyskhed, lydighed og fattigdom), nemlig et løfte om at ’stå til rådighed for paven, hvor som helst og når som helst’. I 1540 fik ordenen den formelle godkendelse af paven (Paul III).

Jesuiterordenen har en rangorden som i en hær med en general øverst og med kun paven over sig. Ignatius blev ordenens første general. Ved godkendelsen i 1540 var det blevet bestemt, at der kun måtte være 60 medlemmer, en bestemmelse, som Ignatius omgik, og allerede i 1543 blev bestemmelsen ophævet. Ignatius så derefter i de følgende år ordenen vokse til tusind medlemmer, og i de femten år, han var deres leder, bredte Jesuitterne sig fra land til land over det meste af jorden.

Ignatius viste sådan en både verdens- og menneske-kundskab, at det gav ham en placering mellem store hærførere og statsmænd.

Han var meget selvsikker: ”Tilliden til Gud skal være så stor, at man ikke må tøve med at sejle over havet på et bræt, hvis man ikke kan få et skib”. Han var dog også meget rastløs: ”Arbejderne i Herrens vingård må altid kun have én fod på jorden, den anden må være hævet til rejsens fortsættelse”. Han følte på en måde, at kun i kamp levede og åndede han: ”Ingen storm er så slem som vindstille, og ingen fjende er så farlig som ingen fjende at have”.

20

Fra sin tid som missionær i Jerusalem vidste han, hvor nødvendigt det var, at have en god og grundig viden ikke blot på det religiøse, men også på de videnskabelige og kulturelle områder. Derfor har det altid været en hovedopgave for Jesuitterne at undervise på alle niveauer: grundskole, kostskole, gymnasium og universitet. Ignatius ville vinde alt det tilbage til paven, som denne havde mistet ved reformationen.

Og for at få den størst mulige åndelige indflydelse i samfundet sørgede han for, at Jesuitterne blev vejledere og skriftefædre for de mest indflydelsesrige personer i landet. Jesuitterne var desuden begyndte at møde udfordringen fra den protestantiske reformation, og hvor Dominikanerne brugte inkvisitionen i kampen mod protestantismen, så fastholdt Ignatius, at der skulle gives et eksempel på kærlighed og mådehold, ”uden hårde ord eller foragt for folks vildfarelser”.

En del kvinder havde støttet Ignatius i hans ungdom, da han gik rundt som tiggermunk og samtidig også passede de syge. Alligevel lærte han aldrig helt at forstå dem. Isabella de Rosella, som havde hjulpet Ignatius, da han var i Barcelona, dannede med to andre kvinder en orden efter jesuiterordenens regler. De fik pave Paul III til stille dem under Loyolas åndelige ledelse. Men de gav ham meget mere bryderi end alle de mandlige Jesuitter tilsammen, så i 1549 fik han udvirket det privilegium for sin orden, at den aldrig mere skulle have noget med ledelsen af nonner at gøre. Da nogle kvinder i Tyskland senere (1631) på egen hånd stiftede en kvindelig jesuiterorden, blev det forelagt pave Urban VIII, som straks opløste den.

Ignatius efterlod sig en berømt bog ”Exercitiebogen”. Det er en bog, en slags vejledning i at få bragt orden i sit indre liv. Han var begyndt på den, da han efter sit sygeleje levede tilbagetrukket et årstid i Manresa for at få styr på sig selv og sit indre kaotiske liv. Han var begyndt på den, men den udkom først 1548. Allerede tidligt var den grundlaget for novicernes uddannelse hos Jesuitterne. Den har, siden den udkom, haft meget stor betydning, og det ikke blot for katolikker men også for ikke-katolikker.

21

Herhjemme er vi også blevet påvirket af Ignatius af Loyola. Da Jesuitterne blev forbudt i Tyskland sidst i det nittende århundrede kom en del af dem her op til Danmark (1872). I Ordrup blev der bygget en kirke til Jesuitterne, Sct. Andreas kirke, og samtidig blev der også bygget en skole med kollegium tilknyttet kirken. Senere byggede Jesuitterne Jesu Hjerte kirke med Sankt Knuds skole på Vesterbro i København og senere oprettede de et Gymnasium, Niels Steensens Gymnasium, på Østerbro i København.

Ignatius blev helgenkåret 1622, og hans festdag er den 31. juli.

B. M. Th

Jesu Hjerte Kirke

Kilder:

22

Sct. Andreas Kirke

Sct. Augustin Kirke og Niels Steensens Gymnasium

Donald Atwater, Helgenleksikon, 2. udgave Carl Grimberg. Verdenshistorien Salmonsens Konversationsleksikon, en nordisk encyklopædi The Catholic Encyclopedia

Stella Maris Nordic

SØGES! Sømændene efterspørger brugte bøger.

Har du nogle brugte bøger som du gerne vil give til et godt formål, så tænk på sømændene.

Vi vil gerne udstyre vores frivillige med nogle bøger, som sømændene kan bytte. Dette er etableret i flere havne og fungerer ved at sømændene kan få en bog imod at aflevere en, som så blive lånt ud til en anden sømand.

Grundet COVID-19 vil alle bøger blive opbevaret i mindst 72 timer inden de udleveres, så man er sikker på der ikke medbringes smitte.

Vi søger bøger på engelsk, polsk, ukrainsk og Tagal (filippinsk).

Bøger kan sendes til Stella Maris, Bispegade 12, 4800 Nykøbing F eller afleveres til Caritas på Gl. Kongevej i København.

Du kan også kontakte os på mail: info@sndk.dk, så vil vi arrangere afhentning på den ene eller anden måde.

Tak for hjælpen

HAVEDAGE I SOGNET

Sct. Therese Kirke: Onsdage d. 26. maj og d. 30. juni kl. 14 – 16 Sct. Andreas Kirke: Torsdage d. 20. maj og d. 17. juni kl. 10 - 14 23

Tilmelding til 1. Hellige Kommunion 2022

1.Kommunion vil i 2022 finde sted i messen kl. 10 i Sct. Therese kirke søndag d. 24. april. 2022 (barmhjertighedens søndag, der ligger en uge efter Påske søndag). Vi regner med, at der næste år ikke vil være restriktioner mht. pandemien.

De børn, som går i 2. klasse og opefter, kan komme til forberedelse i sognet i Sct. Therese kirkes menighedslokale hver onsdag fra kl.

16.45-17.45. Startdatoen er: onsdag d. 8. september, 2021. Børn fra Rygaards skole får tilbudt undervisning på skolen. Sognets forberedelseskursus holder ferie på samme tidspunkter som skolen, dvs. efterårsferie, juleferie og vinterferie. Forberedelsen i sognet koster 200 kr., som kan betales ved forældremødet. Skolens forberedelseskursus er inkluderet i prisen for den almindelige undervisning.

Vi holder et indledende forældremøde for alle forældre onsdag d. 1.september kl. 17.30-18.00 i menighedslokalet. Man bedes medbringe en kopi af barnets dåbsattest og den udfyldte indmeldelsesblanket, som fra august vil findes på sognets hjemmeside. Det forventes, at både børn og forældre også deltager i søndagsmesserne, og at børnene medvirker nogle gange som ministrant.

Hver anden onsdag fra kl. 18-19.30 er der klub for de 7-11-årige katolske børn kaldet MINIKUK. Minikuk ligger i forlængelse af sognets undervisning. Børnene fra Rygaards skole kan komme direkte til klubaktiviteterne kl. 18. MINIKUK ledes af Felicity Pors og Kirsten Lange.

Tilmelding til 1.kommunion forudsætter, at forældrene betaler kirkeskat. Hvis det ikke er tilfældet, kan man tilmelde sig inden eller ved orienteringsmødet.

24

Sognets børn bliver forberedt af Adrienne Mulimbi og Astrid Andresen.

Hvis I ønsker at sende indmeldelsesblanketten og dåbsattesten elektronisk på forhånd, eller I har spørgsmål, er I altid velkomne til at skrive til: astridandresendepacheco@mail.tele.dk eller ringe eller sende sms på Astrids mobil nr. 29 26 65 07.

FIRMELSESUNDERVISNING 2021/2022 I SANKT THERESE KIRKE

Firmander skal være fyldt 14 år ved firmelsen. Undervisningen finder sted to lørdage om måneden typisk kl. 12.00 - 13.30. Dette undervisningsforløb er beregnet på ikke blot at styrke firmanderne i deres tro på Gud, men også at hjælpe firmanderne til at nå frem til at træffe beslutningen om, at de gerne vil firmes. Firmelsen findes sted: Lørdag d. 30. april kl. 15.30 i Skt. Therese Kirke Tilmelding: Man bedes snarest muligt tilmelde unge til p. Minh Quang Nguyen på vores hjemmeside www.sa-st.dk/ under firmelse for at hente en tilmeldingsformular eller bede præsten om at sende den på mail. Udfyld formularen og sender den på nmqdk@katolsk.dk eller giv den til p. Quang. Sidst frist for tilmelding er søndag d. 31. august 2021. Orienteringsmødet for både forældre og firmander er onsdag d. 1. september kl. 18.15 - 18.45. i menighedslokalet. Man bedes medbringe kopi af firmandens dåbsattest. Startdatoen er: Lørdag 11. september 2021 kl. 12.30.

Mødepligt & afbud: Det er meget vigtigt, at de unge kommer til undervisningen hver gang. Hvis man en enkelt gang ikke kan komme, skal man melde afbud til p. Quang Minh Nguyen via tlf.: 51 32 88 96 eller e-mail.: til nmqdk@katolsk.dk.

Søndagsmesse: søndagsmessen er en vigtigt del af vores trosliv, derfor forventes at de unge og deres familier deltager regelmæssigt 25

i søndagsmessen, især til familiemessen, som findes sted normal den anden søndag i måneden kl. 10.00, hvor firmander kan hjælpe med forskellige opgaver som f.eks. at læse læsningerne eller forbønnerne.

Deltagelse i påskeugens liturgi – palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskenat – er en del af undervisningen.

Kontaktperson: p. Minh Quang Nguyen besvarer gerne spørgsmål.

Pastor Quang Minh Nguyen

MobilePay

Ved kollekten om søndagen og andre dage kan man benytte MobilePay. Det gældende nummer er 76 645. Nummeret står også inden i de kurve, der bruges til at indsamle kollekten.

Skriftemål

Hver mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 16.00-17.00 og hver lørdag fra kl. 10.00-11.00, sidder præsten til disposition for skriftemål i kirken, og det er ofte muligt at aftale et skriftemål i forbindelsen med messerne. Man er altid velkommen til at kontakte præsten for at aftale en tid.

26

Kontakt info: Pastoralrådet: Hans Larsen (medlem) Tlf. 36 46 20 00 email: hanslarsen@salina.dk Frode Lundsten (suppleant) Tlf. 29 89 79 89 email: mr-formand@sa-st.dk Sognepræst: p. Minh Quang Nguyen

Tlf. 51 32 88 96 email: nmqdk@katolsk.dk

Andenpræst: Pastor Jørgen Erichsen

Tlf. 39 64 30 39

Menighedsrådsformand: Frode Lundsteen

Tlf. 29 89 79 89 email: mr-formand@sa-st.dk

Sognekontoret Birgit Hasløv og Felicity Pors Tlf. 20 31 30 95 email: sast-kontor@katolsk.dk Kasserer: Filip Lange

Tlf. 91 35 74 18 email: filange1973@gmail.com

HEK/ Hellerups Katolikker: Jacob Messerschmidt Tlf. 30 64 62 46 email: hek.duk@gmail.com KÆK: Lisbeth Poulsen

Tlf. 50 17 89 71 email: lisbeth.bent.jensen@gmail.com

Caritas (Sct. Therese) Mathilde Romanowski

Tlf. 31 75 47 06 email: mathilde.r@outlook.dok

Caritas (Sct. Andreas) Lisbeth Poulsen

Mini-KUK: Kirsten Lange: Webmaster: Kim Ørtved

Tlf. 50 17 89 71 email: lisbeth.bent.jensen@gmail.com Tlf. 61 66 88 75 email: kijanlange@gmail.com

Tlf. 39 61 22 99 / 20 43 74 61 email: webmaster@sa-st.dk 27

afs. Sct. Therese kirke - Bernstorffsvej 56 - 2900 Hellerup.

Sct. Andreas & Sct. Therese

Faste messetider Sct. Therese Kirke (Sognekirke) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Tilbedelse fra 16 -17, messe kl. 17 Tilbedelse fra 16 -17, messe kl. 17 Messe kl. 10 efterfulgt af rosenkrans Tilbedelse fra 16 -17, messe kl. 17 Den første fredag i måneden fejres Jesu Hjerte Tilbedelse kl. 10, messe kl. 11

Alle søndage: Rosenkrans Højmesse

kl. 09.30 kl. 10

Sct. Andreas Kirke Kollegievej 2, 2920 Charlottenlund:

Onsdag Torsdag Fredag: lørdagen før 2. søndag

Messe kl. 9 Messe kl. 9 Tilbedelse kl. 16 - 17 Messe kl. 17

Ingen messe i juli Alle søndage: 1. og 3. søndag i måneden: messe kl. 11.30 1. Søndag med gregoriansk sang.

Ingen messe i juli