I anledning af Sankt Therese menigheds 60 års jubilæum

I anledning af Sct. Therese Menigheds

60-ĂĽrs jubilĂŚum

1.1.2002

Indhold:

Forord

Biskop Czeslaw Kozon: Forord . . . . . . . . . . . . . s. 2 Filip Lange: 1942 - uddrag af dagbog . . . . . . . . s. 3 p. Stephan Wevers: Betænkning Angaaende Sankt Therese Kirkeordning. . . . . . . . . . . . . . s.5 Felicity Pors: Menigheden siden 1942 . . . . . . . s. 6 Bela Hoyos: M i n vej til Sct. Therese menighed s. 7 Felicity Pors: Lidt om traditioner/ aktiviteter i Sct.

For syv år siden fejrede vi Sankt Therese Kirkes 60-års jubilæum. I år kan vi markere det samme åremål for v o r t sogns vedkommende.

Ofte falder sådanne to jubilæer i omvendt rækkefølge: Antallet af katolikker i et område vokser; de samles i nærheden af, hvor de bor, i midlertidige lokaler; når den nye gruppe af katolikker viser en vis stabilitet, oprettes menigheden, og det fornemmeste ønske er nu en rigtig sognekirke.

Therese Sogn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 8

Men det kan også gå s o m i v o r t sogns tilfælde. Et ordenssamfund oprettet et kloster med egen kirke, kirken søges af de omkringboende katolikker, s o m s n a r t føler et tilhørsforhold til stedet, og efter nogen tid er der talmæssigt og af praktiske årsager grundlag for at oprette en menighed.

Hanne Majholm: Et sognebarn fra 50)erne‑ 60yerne

fortæller . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 10

Carly Majholm: Konvertitundervisning hos pater v a n Buggenum . . . . . . . . . . . . . s. 11 p. Jørgen Hviid p.s.s.: En ny opgave . . . . . . . . s. 12 Philippe Hanus: Livet i menigheden i 70ierne s. 13 Hans Larsen: M i n historie i Sct. Therese menighed . . . . . . . . . . . . s. 14 Felicity Pors: Formandens beretning ved orienter‑ ingsmøde, 29.4.2001 . . . . . . . . . . . . . s. 14 Annelise Bruus: Assumptionsssøstrenes del i menighedslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 15 Præster, menighedsrådsformænd, mv. . . . . . . . s. 16

Menigheders tilblivelseshistorier er forskellige og afspejler vor Kirkes mangfoldighed. Nu fejrer vi, at vi som menighed er her, samtidig med at vi med taknemmelighed ser tilbage påAssumptionssøstrenes, de første præsters og de oprindelige menighedsmed‑ lemmers pionerindsats.

Meget har ændret sig i deforløbne 60 år: Søstrene bor ikke længere på Rygård, sognepræsten må deles med Sankt Andreas menighed; menigheden har fået et større internationalt islæt; det er måske blevet mindre fordomsbehængt at være katolik i Danmark, m e n en s t ø r r e udfordring at være praktiserende kristen.

Redaktion: Felicity Pors (ansv.), m. H.

Midt i alt dette er der fortsat liv i og omkring Sankt Therese Kirke. Mange kommer der gerne, ønsker at høre til og engagere sig. Der er skabt et miljø for troslivet, for fejringen af liturgien og for oplevelsen af

Layout: Jens Kaaber Pors

Tryk: Werks Offset A] S,www.werk.dk

at være Kirke.

Fotograñer: Side 3: p. Wevers, side 4: Sct. Therese Kirke, side 6: Morgenmad i kantinen efter højmesse, 1986, side 7: Bryllup, 1954 og korets julefest, 3-1-1958, side 8: MiniKUK, 2001, Kristi Legemsfest, 2000, Sogneudflugt, 2000, MiniKUK med tæppe til Mother Theresa, 1984, Havedag 2001, Førstekommunion, 2001, p. Stinissen, 1997, KUK‑ weekend i Asserbo, 1999, Adventhygge, 2001. s. 10: KUK-program, maj 1960, s. 11: Koret efter messen med p. van Buggenum, februar 1957, Førstekommunion procession, 1967 s. 12: Førstekommunion, 1967, s. 13: Sct. Therese Fest, ca. 1972, s. 14: Biskop Czeslaw Kozon og p. Jørgen Erichsen, s. 15: Sr. Anna Kristina, 1972, M. Madeleine-Eugenie med ældreklubben, ca. 1986.

Tro og fællesskab hører sammen. Hvor et stærkt fæl‑ lesskab _ nogle gange måske anonymt - tidligere bar alle - også de svage i t r o e n - med, må den enkelte nu i højere grad selv være med til at styrke fællesskabet, så det kan udføre sin mission som rammen om troslivet.

Det fordrer af alle en bevidst ogvelfunderet t r o med en plads i livet og hverdagen.

Vor bevidsthed s o m Kirke kommer først og fremmest

til udtryk i bispedømmet; m e n det er i menigheden, at det kristne liv leves konkret, og her den enkeltes indsats først mærkes umiddelbart, og hvor den per‑ sonlige t r o forbindes med fællesskabet.

Jeg ønsker for v o r menighed, at det, der eksisterer

af godt, bliver styrket og udbygget, og den derved frigivne begejstring må tiltrække dem, der befinder sig i periferien, og give overskud til en ny evangelisering.

+Czeslaw Kozon

side 2

1942 - uddrag af dagbog

Sct. Therese Kirke

Den 1-1-1942 blev pater Wevers indsat som sog‑ nepræst i Sct. Therese kirke. Jeg skulle synge med i “koret” - 3 damer og 2 herre - hr. Ostermann fra Lyngby og jeg selv. Pater Stäubli var dirigent ogen ingeniør Bache fra Gentofte organist - det gik tåleligt - m e n ved Agnus Dei gik vi helt i stå (historien melder ikke noget om hvorfor.)

Mine forældre Aase og Enoch Hjorth flyttede til Gentofte omkring 1930, hvor de blev tilknyttet Sct. Andreas kirke. Siden blev deoverført til Sct. Therese kirke, hvor de i øvrigt som det m e s t praktiske plejede

Kirken er ikke til at kende igen, efter at søstrenes korstole er Hytter op i koret ved alteret, og der er kommet rigtige bænke i skibet (lånt fra den gamle Rosenkranskirke i Boyesgade). Ceremoniellet er meget højtideligt og forestås af biskoppen - biskop Suhn

Søndag den 15-2-1942 sang jeg første gang som kantor. Ingeniør Bache er organist. Vi synger kun koral (vi er 5 mænd) og lørdag eftermiddag cykler jeg til Bache og øver, da jeg ikke har tid om aftenen. synger i kirken hver 14. dag og søstrene de andre søndage, da vi ikke må stå sammen med søstrene på

Vi

pulpituret.

Pater Wevers besøgte os flere gange i vores hjem. Han var en dygtig, uhyre interessant og hyggelig præsr, ogvi snakkede meget hyggeligt, medens han røg sin

pibe. Han startede med at fortælle, hvor s t o r en fami‑ lie, han kom fra og berettede, at der var fem og et halvt dusin børn (altså 11).

Han samlede bl.a. en lille gruppe ægtepar, der dels mødtes hos ham, dels i deforskellige hjem og drøft‑ ede ting af fælles interesse. Der deltog bl.a. Enoch Hjorth og frue, Lorensens, Aasteds, Eigil Vedel og Filip Lange frue og Gurli og Filip Lange.

at overvære søndagsmessen, da dette blev muligt på

Rygård. Min far blev medlem af forvaltningsrådet og forblev medlem heraf i en lang årrække, ja vistnok i indtil det efter synoden blev afløst af menighedsrådet.

Mine forældre Bk 6 børn og heraf er jeg nr.3 i rækken.

Jeg blev døbt i Sct. Andreas kirke i 1932, m e n siden foregik alle kirkelige handlinger med tilknytning til familien i eller fra Sct. Therese kirke det være sig dåb, 1.kommunion, firmelse, bryllup og begravelse.

M i n far døde i 1975 og min m o r i 1984. Min kone Anne og jeg flyttede så ind i mine forældres hus på Bjergtoften, der i snart mange år har været rammen om vores fælles liv. Vores 4 børn, der for længst er Hyttet hjemmefra, har forøget familien med 8 bør‑ nebørn, m e n heldigvis bor vi ikke for langt fra hinan‑ den.

Alt dette for at fortælle at Sct. Therese har været og er det synlige omdrejningspunkt for mit og t ø r jeg sige min kones liv udi religionen. I årene 1958-1984 var vi tilknyttet Sct. Knud Lavard kirke i Lyngby og i denne menighed er vores børn Opvokset, m e n det er en anden historie som nok er værd at huske.

Mine erindringer om Sct. Therese kirke går således tilbage til min barndom og ungdom og herfra henter jeg følgende:

Sct. Therese kirke var oprindelig en klosterkirke med mange Assumptionssøstre - langt over 20 - som havde deres særlige placering i korstole foran kirkebænkene ved foden af det s t o r e barokalter, s o m var lavet af krydsfrner m e n malet som var det af m a r m o r og andre fine s t e n a r t e r o g som var placeret helt oppe i korets runding. Der var altid søstre i stille andagt i kirken og naturligvis satte de deres tydelige og smukke præg på gudstjenesten og på kirkens liv i det hele taget. Trods klausur og alt muligt andet havde familien en utrolig t æ t kontakt til søstrene. Stærkest var kontakten, da jeg som dreng blev ministrant dengang pater Wevers var menighedens i øvrigt første sognepræst. Søndagsmes‑ sen var besat med et utal af ministranter, sådet kunne være svært at finde en dragt, der passede. Men der var også sakramental velsignelse om hverdagen kl. 15 efter Sct. Knuds skole, der sluttede kl. 14.15, majandagter om aftenen, korsvejsandagter med fasteprædikener i fastetiden, Kristi Legems fest, hvor processionen i parken havde et e n o r m t opbud af søstre i deres smukke fesrdragter, blomsterpiger i hvide kjoler ivrigt

hjulpet af søstrene, ministranter, baldakinbærere i kjole og hvidt osv. Hertil kom såkirkens øvrige højtider, jul, påske og pinse. Alt blev sat ind påat understrege værdigheden og højtiden, og søstrene var der altid og overalt efter timelange forberedelser. side 3

frihed satte gang i mange aktiviteter omkring det kristne fællesskab.

' "kig '

Der var måske dengang mere tid til stilhed og eftertanke. Jeg vil her fremhæve majandagterne og Søstrenes vesper, når det smukke aftenlys forenet med Søstrenes gregorianske sang fyldte kirkerummet. Man kunne virkelig føle sig hensat til en anden verden fjernt fra dagens tummel og larm. Alt dette er vel ikke borte i dag, m e n måske nok mere fjernt. Ingen skal dog beklage sig herover, når blot udviklingen har ført andre og helst - om muligt - mere givende

Alt dette lader jeg vige for et særligt kapitel i sognets tidlige historie nemlig flygtningene, som kom til Danmark i hundredtusindvis i 1945. De kom fra østlandene drevet mod vest af de sovjetiske hære og nåede hertil, hvis deda ikke blev bombet til bunden af Østersøen, hvilket skete i titusindvis. Det var en tid, hvis umenneskelighed vi ikke fatter, m e n måske genkender i dag. Flygtningene blev anbragt på skoler og hvor der ellers kunne skaffes plads, adskilt fra den almindelige befolkning, der i øvrigt gennemgående behandlede dem på en nedværdigende og ussel måde.

Flygtningene skulle i kirke - også i Sct. Therese kirke, og her ministrerede jeg under den tidlige søndags‑ messe kl.7.30 oftest med pater Martindale som cel‑ ebrant. Jeg har oplevet flygtningene i hundredvis bevæge sig som et rullende tæppe adBernstorffsvej og frem til kirken. Deres tilstand var ubeskrivelig - udsultede og lasede, udmattede og hærgede efter de umenneskelige lidelser, de havde gennemlevet. Jeg har oplevet pater Martindales forvirring og panik, da hostierne var ved at slippe op. Jeg har oplevet pater Wevers sorg, da han, som blev tilkaldt, forsøgte at afhjælpe situationen, m e n til sidst med blanke øjne måtte fortælle de tilbageværende ved kommunions‑ bænken, at nu var der ikke flere hostier. Jeg har oplevet hin kolde forårsdag, daflygtningene igen kom til søndagsmesse tidligt om morgenen. Aldrig hverken før eller siden har der været såmange m e n ‑ nesker i Sct. Therese kirke. Der var ingen søstre eller menighed m e n kun flygtninge i kirken, for på grund af sygdomsfaren måtte der være en adskillelse eller sås t o r afstand s o m muligt til flygtningene, s o m til gengæld fyldte enhver mulig plads helt op til og omkring alteret i korrundingen. Den stille messe afs‑ luttede flygtningene med at synge Te Deum på deres eget sprog, m e n på den melodi vi alle kender. Stille, næsten tøvende ja ængsteligt begyndte t o n e r n e at fylde kirkerummet, m e n efterhånden steg t o n e r n e til et vældigt tonehav, der som i et stormende brus syntes at måtte løfte kirkens tag for forårssolen, så den - som var det Guds milde ansigt - kunne smile til støvet, der kunne bære hans rigdom og ære. Hver søndag under krigen bad vi for freden fra som det hedder “denne tårernes dal”. Her lød Te Deum ikke blot som en bøn om forbarmelse m e n som selveste lovprisningen dragende flygtningene med sig op fra det dybeste dyb i tårernes dal. Aldrig hverken før eller siden oplevede jeg en sådan samhørighed i en fælles jubel. Andre ‑ måske vi andre - som kun havde hånsord ogligegyl‑ dighed tilovers for disse stakkels medmennesker blev efterladt ensomme tilbage i tårernes dal.

udtryksformer med sig.

M i n ministranttid havde nær ført til en lille katastrofe. Under krigen 1940-1945 var kirken lukket i de kolde vintermåneder og søndagsmessen blev fejret i lokalet over kantinen. Søstrene tog vare på en del af inventaret, som muligvis ikke kunne tåle frosten. Uden at ministranterne vidste det havde de anbragt s t a t u e n af den hellige Josef i ministrantlokalet bag alle dragterne. Uvidende om tilstedeværelsen af den hellige Josef kom jeg i min søgen efter en pas‑ sende dragt til at vælte Josef, såhan mistede hovedet.

Frygtelige tanker susede gennem mit hoved, for hvad ville et såfrygteligt hærværk mod kirken m o n blive takseret til. Pater Wevers, hvem jeg naturligvis betro‑ ede mig til, reddede min barnetro og -glæde ved at r e t t e bebrejdelsen mod søstrene, for hvad skulle det ligne at anbringe den hellige Josef skjult blandt minis‑ trantdragterne. Helt genoprettet blev situationen dog, da jeg en forårsmorgen blev mødt af en Josef - med hoved - på vej til min ministrantgerning.

Den dag forlod min barndom mig. Søndag efter søndag tænker jeg på denne begivenhed i det r u m , Jeg kunne fortælle om K U K og Rygårdsstævnet i hvor den fandt sted. parken, som trak fulde huse. Det var tungt under krigen, m e n siden var det som om den genvundne Anders Hjorth side 4

Til det apostoliske Vikariat Betænkning Angaaende Sankt Therese Kirkeordning Fire Aars erfaring i Sognearbejdet i Hellerup har overbevist mig o m , at den nye Sogneinddeling i 1941-2 har været fremmende for Kirkelivet, selvom Grænsetrækningen har været uheldig paa visse Punkter - saaledes m e s t for Gentoftes Vedkommende, hvis Katolikker paa Grund af S.Bane-Linien er tvunget til at søge St.Therese Kirken i stedet for St.Andreas.

Men samtidigt er der ved den midlertidige Ordning med Assumptionssøstrene og den af dem lejede Kirke gjort en Del Erfaringer, som jeg anser det for min Pligt at indberette for Biskoppen, inden denne midlertidige Ordning nu efter Krigens Ophør skal erstattes af en ny og blivende Løsning.

Sankt Therese Kirke har vist sig at være et Isskab i den Grad, at jeg under Sognebørnenes Pres har set mig nødsaget til at aflyse Prædiken om Søndagen.

Sagkyndige siger, at selv om der blev lagt Bræddegulv i Kirken, vilde den altid være dyr at opvarme paa Grund af tynde Vægge ogdaarligt isoleret Loft.

Den Kendsgerning, at Kirken er Klosterkirke og udgør een Bygning sammen med Klosteret har mange forskellige Skavanker, bl.a. denne, at der altid er trafik gennem Koret; i Begyndelsen af messen er det Børn eller Damer eller ogsaa Søstre, der paa Grund af deres Surveillance - eller andre Pligter kommer for s e n t , ..

Ofte høres der Støj fra Gymnastiksal eller tilstødende Værelser oppe oven over Altret, hvor ogsaa nysgerrige holder Udkig ved Bryllupper eller Begravelser,

Bliver den nuværende Kirke overtaget af Vikariatet, idet der efter den af Søstrene i Begyndelsen fremlagte Plan af Vikariatet opføres en tilsvarende Skolebygning i Stedet for den sydlige Rønne, daer det ikke udelukket, at vi for eller senere kommer i en vanskelig situation, naar Søstrene en Gang bliver nødt til at skille sig af med hele deres s t o r e Ejendom, fordi de ikke længere ser sig i Stand til at svare de stigende Ejendomsskatte.

Efter mit Skøn vilde det derfor være klogt, at sikre sig en Byggegrund f. e. Arealet Syd for Klosteret (Hjørnet ud mod Bernstorffsvej-Niels Andersens Vej) et Areal, der i alle de Aar ikke har været anvendt til andet end Gedestald, Hønsehus og Kaninbure. Hvis m a n her vilde rejse en passende Kirke, som Søstrene kunde faa Adgang til, mens det blev overladt til Søstrene at lave den nuværende Kirke om til Skolebygning, vilde Vikariatet have sikret Sct. Therese Sogn den gunstige Belligenhed som er den nuværende Kirkes eneste Fortrin, s a m t garderet for det Tilfælde, at Klosteret en Dag bliver anvendt til et mere profant Formål end det nu erTilfældet.

Wevers

Fra sognets arkiv, underskrevet af daværende sognepræst p. Stephan Wevers, ca. 1946.

Figur 1. De katolske sogne i København som de v a r t i l og med 1941.

Kilde: »Katolsk Ugeblad« 1941, nr.

40.

-‑ __

Figur 2. De katolske sogne z'Kø‑ benkavn pr. 1. januar 1942. K i l ‑ de: »Katolsk Ugeblad« 1941, nr.

40.

5‑ -

.

_

_

_ _ _ _ ' _ = _ _ _ _ - _ g

_" annuumå ' =

side 5

* 2

Menigheden siden 1942 Fra Katolsk Håndbog, 1943: “Efter først at have haft et midlertidigt Hjem paa Frederiksberg (Ama‑ lievej 16) og paa Sct. Andreas Kollegiet i Ordrup, erhvervede Assumptions-Søstrene 1930 Ejendommen Rygaard på Bernstorffsvej med dertil hørende Park.

Fra 13. August 1930 læstes daglig Messe i Rygaards største Stue, der var indrettet til Kapel, hvor ogsaa den daglige Tilbedelse fandt Sted. Paa særlig Anmod‑ ning af Biskop Brems indførtes i Maj 1933 paa Sønd‑ age en Messe Kl. 11.” Den planlagte kirke blev ikke bygget med det samme, og da søstrene den 12. okto‑ ber 1933 havde 25 års jubilæum for deres komme Buggenum, også montfortaner. P.Ib Andersen var til Danmark, måtte det fejres i det lille kapel. Der sognepræst i perioden 1957-1965. Den 4.6.1960 blev taltes netop ved denne lejlighed om “det Kapel, som fhv. folkekirkepræst, pastor Olav Rørdam Bonnevie Søstrene saa længe har ønsket sig, og som ogsaa er præsteviet i Sct. Therese Kirke. Han var kapellan haardt tiltrængt, for de har været nødt til om Sønda‑ ved kirken fra 1960 indtil 1965, hvorefter han var gene at ty ind i Sakristiet under 11-Messen for at sognepræst indtil 1975. Det var midt i denne peri‑ overlade Pladserne til Omegnens Katholikker, som ode, i 1970, at det første menighedsråd blev valgt indfinder sig i S t ø r r e og større Antal. Dette Kapel af menigheden, nu 377 stemmeberettigede fra 240 skal være det første i Skandinavien, som indvies til husstande, kom til. Mødereferaterne fra denne peri‑ den hellige Theresia af Jesusbarnet, og m a n haaber ode viser klart at lægfolker var interesseret i at deltage ved denne s t o r e , undergørende Helgenindes Forbøn, aktivt i sognearbejdet. Det er også tydeligt at det tog at tiden for Kapellets Paabegyndelse kan blive frem‑ tid for præsten og de andre medlemmer af rådet at skudt”. (Nordisk Ugeblad 1933,989) Den 14. decem‑ vænne sig til at deles om ansvaret. Flere af de træk ber 1935 indviedes den nye Sct. Therese Kirke. Ved ogtraditioner vi stadigvæk kender i menighedens biskop Suhrs tiltrædælse i 1939 var der 33 sogne i det liv s t a m m e r fra denne tid, for eksempel - kirkekaffe apostoliske vikariat for Danmark. Pr. 1. januar 1942 imellem søndagsmesserne, familiemesserne og den blev der oprettet 3 nye sogne i hovedstadsområdet, årlige Sct. Therese fest. P. Niels Kiær SJ. var sog‑ således at der nu var i alt 9 sogne. De nye sogne var nepræst fra 1975 indtil 1989, da han blev kaldt til Sct. Antoni ,Jesu Hjerte og Sct. Therese sogne.

Stenosgade. P. Kiær flyttede ind i præstehuset, og fik indrettet sognekontor, og der kom orden i, blandt Sct. Therese Kirke blev selvstændig sognekirke for andet, kartotekerne og kirkebøgerne. I 1985 Overgik det nyoprettede sogn. I begyndelsen lejede Vikariatet brugsretten af Sct. Therese Kirke og præstegården kirken fra Assumptionssøstrene, lidt senere overtog til Sct. Therese menighed, der herefter havde ansvar menigheden lejeomkostninger. Da menigheden blev for drift og vedligeholdelse. Assumptionssøstrene har “oprettet i h.t. biskoppelig Kundgørelse og kgl. altid været et bærende element i sognet, og det var Abbrob. d ljanuar 1942” var menighedsstørrelsen med sorg at m a n erfarede at søstrene vil forlade indberettet som værende 350. Det er muligt at følge Rygaard i 1988. Men der gav menigheden en til‑ de første 30 år af Sct. Therese menighedens liv igen‑ trængt opruskning, da det blev nødvendigt selv at nem Forhandlingsprotokollen for Forvaltningsraadet sørge for, blandt andet, sakristanarbejdet, og ikke - det mødte dog ikke s å ofte, o m t r e n t e n gang o m mindst, at organisere kirkekaffen, som var hurtigt året i årene fra 1943 indtil 1970. Rådet bestod afto blevet en institution. Søstrene overdrog kantinen og lægfolk, udpeget af sognepræsten, og sognepræsten, de to køkkener til sognets brug som menighedslokaler som var født formand, bistået af en regnskabsfører. og ungdomslokale, og derved kunne menighedens Skønt præsten blev skiftet ud med mellemrum, var aktiviteter fortsætte i de v a n t e rammer, med ung‑ deto lægfolk de samme over hele perioden: Enoch domslokalet som en kærkommen udvidelse. 1 1989 Hjorth og Aage v o n Benzon. Regnskabsføreren var blev p. Czeslaw Kozon udnævnt som sognepræSt i Lilian Hastrup, som var tilstede ved de Heste af Sct. Therese menighed og p. Jørgen Erichsen flyttede møderne, hvis hovedformål var øjensynligt at godk‑ ind i præsteboligen påBernstorffsvej. Skønt Biskop ende regnskabet for det foregående år. Da, som n u , Czeslaw og p. Erichsen betjener også Sct. Andreas var kirkeskat og vedligeholdelse blandt de emner der sogn og sognekontoret er Hytter til Ordrup, beholder blev drøftet ved n æ s t e n hvert møde. begge menigheder deres egenart. Dog har de to sogne Den første sognepræst var p. Stephan Wevers, m o n t ‑ fælles ungdomsarbejde, undervisning og Katolsk fortanerpræst. Da han rejste til Østrig i 1948, Ældre Klub. Sct. Therese menighed har i slutning af kom p. Casimir Flandrup til sognet. Han blev eft‑ året 2001, ca. 540 medlemmer over 16 år, fordelt på erfulgt som sognepræst i 1951 af p. Mathijs van 343 husstande.

Felicity Pors side 6

M i n vej til Sct. Therese menighed Jeg er født i Budapest, Ungarn i 1928, hvor jeg til dels havde min skolegang hos Præmonstratenserne i Gödöllö, men da jeg gerne ville være husarofñcer,

kom jeg påen kadetskole, som lå iTransylvanien, der dengang hørte til Ungarn.

Såbrød Anden Verdenskrig ud, og Ungarn måtte afpolitiske grunde deltage på tysk side. Vi var på skolen en militær enhed, og efterhånden som kamp‑ handlingerne nærmede sig Ungarn, blev skolen først evakueret til Vestungarn. Men i december 1944 blev vi kommanderet til Tyskland, som det hed sig “til videre uddannelse”. Vi blev Hytter rundt i hele det daværende tyske rige for at ende i Bygdosh i det nuværende Polen. Men så kom den russiske offensiv og nu måtte vi skyndsomt til hest og dels på cykel og gåben i stærk frost og høj sne trække ostilbage.

Vi gjorde hele t u r e n over Nordtyskland til vi nåede enmilitærlein nærheden af Celle syd for Hamborg.

Derfra skulle vi følges med de tyske husarelever, som blev anbragt i Næstved på Garderhusarkasernen der Den 3. m a r t s 1945 ankom vi til Danmark, og det var en fantastisk oplevelse for os. Her kunne m a n få nok at spise. I Næstved var der ikke plads til os ungarere, såvi blev flyttet først til Præstø og senere til Gavnø.

Sås n a r t vi var her, kom vi via vores kommandanr i kontakt med den danske modstandsbevægelse. Vi gjorde dem forskellige tjenester, og som tak fik vi efter kapitulationen lov at blive i Danmark som allierede Hygtninge.

Efter et stykke tid fik jeg pludselig et brev fra en eks‑ peditionssekretær i undervisningsministeriet ved navn Knud Oksen. Han skrev meget venligt, at han før krigen havde rejst en del i Ungarn og havde en god ven der. Det viste sig, at vennen var en god bekendt af mine forældre, og gennem ham bad de hr. Oksen om at seefter mig og hjælpe mig. Jeg fik virkelig også

fantastisk hjælp. Jeg blev inviteret til København for besøge ham og hans søster. De boede på Rygårds Alle' 10, der hvor Falcksrationen er n u . Jeg blev sam‑ tidig inviteret til at bo hos dem, sås n a r t de havde fået en ung pige i huset. Efter et stykke tid kom med‑ delelsen o m , at nu havde de fået en ung pige, og jeg at

Lolland-Falster og Else Drzal - altså af polsk afstamning og hun var karolik. Hun var i øvrigt søster til pater Leo i Odense, som lige har fejret 70-års fødselsdag. var også velkommen. Pigen kom fra

Else var med i KUK i Sct. Therese og fortalte mig om den daværende sognepræst parer Wevers. Jeg opsøgte ham lidt senere, hvor jeg fik en sangbog foræret.

Det varede nu noget, før jeg kom regelmæssigt i Sct. Therese. Pater Wevers blev forflyttet i 1948, og jeg gik i de næste par år i Sct. Ansgars kirke, indtil den daværende sognepræst Kjeld Geerrz-Hansen en dag meldte mig til hos sognepræsten i Sct. Therese, for der hørte jeg til hos parer van Buggenum. Det må have været i 1951.

I Sct. Therese kirke var der et meget aktivt kor. Jeg husker bedst Philip Lange og Barfred. Vi sang hver søndag gregoriansk og det blev ø v e t før messen. På et vist tidspunkt opfordrede parer van Buggenum fra prædikestolen folk til at melde sig til koret. Det resulterede i, at Birgit Westergaard - min senere kone - og Birthe Werner meldte sig.

Senere kom Hanne Wiese nu Majholm.

Som det såofte sker, blev Birgit og jeg

forelskede ogvi blev gift d.29/12-1954 og vier af pater van Buggenum. Siden boede vi påAmmentorpsvej indtil 1989, hvor vi Hyttede til Hornsyld, men vi savner stadig sognefællesskabet i Sct. Therese.

Béla Hoyos

Lidt om traditioner/aktii

Familiemesse: Den første søndag d.8-11-70, kl.9. Ii familiemesser udgik fra p: inde Sr. Emilia. Hvor en1 v a r flettet imellem sognet: udgør familiemessen nu S om måneden.

KirkekaHe: Birgit Hoyos startede Be'la og jeg i 197' håbløs startdato, og de fø: kun min m o r, mine svigei nogle a f s ø s t r e n e plus e v e i til stede i kirken, men ma umagen værd at holde ud har udviklet sig til”.

xxxx -_

Kor: Birgit Hoyes skriver Kirken blev sognekirke sa der dannet et kor fra sogn var Erling Bache og koret Filip Lange, frk Hoff, sen. kom jeg med Birthe Werr hed organisten Leif Dohn anden søndag, s ø s t r e n e m de andre søndage. Først n priorinde i 1950erne, Hki sammen, og der kom endl gregoriansk og ovede med

Fra den 1.1.1989. indtil 1 og Eileen Vandermark org Torben Bang v æ r e t organi

miniKUK startede i 28.9. møderne holdt i spejderld 1989 blev ungdomslokala

Sognekatekese/temalørdl med et møde en lørdag i I går tilbage til vintersæson .

side 8

;m

4

7.2

teter i

Sct. Therese Sogn

iliemesse fandt sted ›.tivet til de særlige :r Jørgen Hviid og prior‑

liliemesse de første år 'dinaire søndagsmesser, iagens sangmesse en gang )95:

“Morgenkaffen

. juni - selvfølgelig en 2 måneder kom næsten 'ældre og os selv plus elle udlændinge, der var nå nok sige, at det var ir m a n ser på, hvad det 1korets historie: “Før søstrene. Derefter blev Den første organist stod bl.a. af hr Barfred, af Béla (Hoyos) og så i 1949. Pådet tidspunkt iognets kor sang hver sr Margrethe ved orglet ankomsten af en ny .g søstrene lov til at synge en søster uddannet i hver onsdag.”

1991, delte Torben Bang iststillingen. Derefter har 3gkorleder.

83, i de første år blev et på Rygård skole. I [get

i brug.

i dens nuværende form lederne oktober - april, 87/ 1988. Felicity Pors

Et sognebarn fra 50,erne og 60”erne fortæller M i n første kontakt med Sct. Therese kirke s t a m m e r fra det sene forår 1955. Jeg stod uden for det lille gule hus påBernstorffsvej og ringede med en rystende finger på en dør, hvorpå der stod M. van Buggenum.

En lidt korpulent herre omkring de50i lang s o r t præstekjole åbnede døren og sagde: “Hvad vil du?”.

Jeg fremførte mit ærinde, s o m Vist nok lod nogen‑ lunde som “Ja, jeg kunne Vist godt tænke mig at blive katolik”. “Kom igen efter sommerferien” lod svaret, og det gjorde jeg så. Jeg var 17 år.

Efter ca. 8 måneders undervisning blev jeg såoptaget i kirken i påsken 1956. I undervisningsperioden kom jeg selvfølgelig i kirken hver søndag, og jeg blev også straks medlem af kirkekoret, hvor jeg var i ca. 8 år.

Vi øvede én gang om ugen under ledelsen af organist Madsen, en meget gammel mand forekom det mig, som ikke altid r a m t e de rigtige orgeltoner. Det var altid en søster, som ledede koret. Gennem årene kom og gik forskellige mennesker, m e n den faste stok var hele tiden Birgit og Bela Hoyos. Efter søndagsmessen stod koret uden for kirken og snakkede og ventede på p. van Buggenums kommentar til vores musi‑ kalske udfoldelse. Han sagde tit med et glimt i øjet: “Vi er ikke til begravelse, I skal synge lidt hur‑ tigere”. Da pastor Rørdam Bonnevie kom til som sognepræst i 1965 blev hele koret og organisten afske‑ diget, og i stedet blev der ansat professionelle sangere og organist. Sognet havde også en årlig r e t r æ t e i den stille uge, og mange deltog, også mange unge m e n ‑ nesker. Vi havde bl.a. som retræteleder et år en ung jesuitterpræst ved navn Hans L. Martensen.

I slutningen af 1957 fik Sct. Therese en ny sog‑ nepræst, Ib Andersen, og han fik s n a r t sat gang i ungdomsarbejdet. Han bad mig om at være primus m o t o r og meddelte, at han ikke ville blande sig, m e n at han ville vide, hvad der foregik. I sognet var der mange unge, og vi startede såen K U K - Katolsk Ungdoms Klub. Jeg blev den første KUK-formand,

ogvi holdt mode hver mandag. Vi lagde et månedligt program, som blev sendt ud til alle unge i sognet, og dengang kunne vi samle 20-25 pr. aften. Emnerne var meget forskellige - vi fik nogle til at komme og fortælle om det ene og det andet, og det var næsten alt sammen kirkelige emner. Vi skiftedes til at holde mode i de unges hjem, og mange husker Vist stadig navne s o m familierne Hjorth, Ørsted Ander‑ sen, Lorensen, Jørgensen, Bald og Max Hansen for blot at nævne nogle. De udviste alle en enestående gæstfrihed og diskede op med the og kager.

Vi deltog også i bispedømmets ungdomsarrange‑ m e n t e r såsom Hellig Tre Kongers vandring i Dyre‑ haven, ledet af pastor Højbo, Krist Konges Fest, som blev afholdt iJesu Hjerte Kirke, kirkevandring og ikke mindst deltog vi i den årlige valfart til Åsebak‑ ken. Dengang startede ungdommen allerede lørdag.

Vi gik fra Holte station under ledelse af 1-2 præster, gjorde holdt nogle gange undervejs for at diskutere et fælles emne og overnattede på høloftet på en gård i Gl. Holte. Søndag formiddag stødte vi såtil den “rigtige” valfart og gik sammen med vore respektive sogne til Åsebakken. Af gamle optegnelser har jeg set, at vi et år var ca. 60 unge mennesker fra Storkøben‑ havn.

Ungdomsklubben foranstaltede også en årlig julefest, udflugt til bl.a. Helsingør ogÆbelholt Kloster s a m t week-end til spejderhytten Kisserupgård. Også et krybbespil for sognet blev det til engang. Vores største projekt var nok dengang vi opførte H.C. Andersens eventyr De Rode Sko udsat for mime, dans og musik, m e n uden et eneste ord. Hertil havde vi professionel hjælp af bl.a. musikere og en balletdanser ved det Kgl. Teater. Vi sled i månedsvis og det blev en s t o r succes.

I parentes kan det bemærkes, at det var i denne forestilling Ann Mari Max Hansen blev “opdaget”, og det førte til, at hun kom til at spille hovedrollen som den blinde Helen Keller på et t e a t e r i Sverige.

At skille sogn og søstre ad kan være svært, idet søstrene var temmelig meget involveret i sognet, ikke såmeget at de var medlem her og der, m e n de lagde altid beredvilligt lokaler til de forskellige sog‑ nearrangementer s a m t serverede the, kaffe og hjemmebagte kager, og såforlangte de ingen penge for det. Søstrenes til‑ stedeværelse i sognet kan ikke vurderes højt nok. Især var Mére Anne Madeleine speciel. H u n havde altid tid og tog sig kær‑ ligt af alle, der opsøgte hende.

KRPxE KUK'VENNER .'

Maj - å r e t s skønneste måned, er s p e c i e l t i n d v i e t t i l Himmeldroxmingen, og d e r er d e r f o r h v e r a f t e n a n d s g t i k i r k e n k l . 19,30.

Vi er m i d t i eksamenslæsningen, og d e r er d e r f o r e n e k s t r a g r u n d t i l e t komme t i l d i s ‑ s e a n d e g t e r f o r a t bede Guds Moder o m h j æ l p t i l at opnå et g o d t eksamensresultat! *iii-lini*

Vi h a r f o r n o g l e måneder s i d e n h ø r t et f o r e ‑ drag o mp r i m i t i v e r e l i g i o n e r . D e t t e f o r e ‑ d r a g v i l pastor H ø j b o n u o p f r i s k e f o r o s , h v o r e f t e r v i v i l d i s k u t e r e d e t . Det b l i v e r t i r s d a g den å . hos K i r s t e n J ø r g e n S e n , G r a n t s ‑ a l l e 57. Kan I h u s k e f r u J ø r g e n s e n s d e j l i g e

æbleskiver? * * * * * i * *

S t o r b a d e d a g s a f t e n , torsdag den 12.,nødes v i p å B r ø n s h ø j To r v k l . 19,30 præcis, h v o r e f t e r v i sammen med B r ø n s h ø j KUK v i l spadsere g e n ‑ nem mosen - en t u r på c a . 1 t i m e - ud t i l f a m i l i e n S t o r m , h v o r e n h y g g e l i g a f t e n med t h e o g varme h v e d e r venter os.

'

PRÆTESKAB OG EGTESKAB

to

,

_, I

I

At jeg efter at være konverteret som 18-årig her 45 år efter stadig erkatolik skyldes dels, a t jeg lige fra s t a r t e n kom ind i e t v a r m t

5:

er

om

* * * * * * * * k *

side 10

-

0

fællesskab 1sognet, dels de enestaende o .

0 l ' Ogsa SClVfØlgCllg Gud nade.

Hvordan f o r e n e s d i s s e t i n g ? Emnet meget a k t u e l t , d a f h v . præst i f o l k e k i r k e n , O l a v Rørdam Bonnevie, k o r t t i d b l i v e r p r æ s t e v i e t SØStrC p å t r o d s a f , a t han e r g i f t . P e t e r D r o u z y h a r l o v e t a t k l a r l æ g g e sagen f o r o s , o g d e t b l i v e r h o s M a r i a n n e Ørsted Andersen, Endrup Banke 93 mandag d e n 16.

Hanne Majholm (Wiese)

Konvertitundervisning hos pater v a n Buggenum

l

T

Lige kommet til København fra Vestjylland og fast besluttet pånu at sætte mig ordentligt ind i den katol‑ ske kirkes lære søgte jeg at finde en katolsk præst, der ville give mig en sådan indføring. Efter et forgæves forsøg hos pastor Bentzon i Sakramentskirken fandt jeg så frem til pater van Buggenum ved Sct. Therese kirke.

Med primitiv og hjemmelavet rosenkrans i hånden ringede jeg på døren. Jeg fremførte min anliggende og bad ham velsigne den lille rosenkrans. Da han hørte min sidste anmodning, svarede han: “Vous êtes perdu'. Vi blev enige o m , at undervisningen skulle finde sted lørdag aften, ogi de første undervisning‑ stimer søgte van Buggenum naturligvis at finde ud af, hvad jeg indeholdt.

Den undervisning, der nu fulgte var r e t speciel. Det begyndte med, at Hanne blev sat til at sy knapper i van Buggenums præstekjole - ofte skulle der også med danskvand fjernes pletter, for van Buggenum røg uafladeligt cigarer og tabte ofte asken. Imens blev jeg s a t til at udskifte informationerne på våben› husets opslagstavle. Når de praktiske gøremål var tilendebragt skulle vi hore van Buggenums ptædiken til den følgende dag - og r e t t e den sprogligt. Ind‑ holdet kunne også drøftes. Aftenen afsluttedes med en lille drink, for van Buggenum havde et s t o r t og meget varieret lager at tage af- et lager som udenland‑ ske diplomater i Hellerup sørgede for var fyldt.

En aften sagde van Buggenum: 'Der kunne nu blive et godt katolsk ægtepar ud af jer tol, Bemærkningen prællede af på os begge, og jeg tænkte: 'Hanne er godt nok en sod pige og en god ven, me n at blive forelsket i hende - denne selvsikre københavner - er en umulighedk At det såsenere skete er en helt anden historie og vel et resultat af, at Vor Herre sjældent lader sine børn køre på motorvej, m e n foret osud ad de m e s t mærkværdige og snørklede veje og stier.

Jeg havde sat næsen op efter at blive optaget i kirken

for sommerferien 1956, m e n det modsatte van Bug‑ genum sig, m e n efter sommerferien blev vi enige o m , at jeg kunne optages Sct. Michaels dag - 30 september 1956 - og det blev jeg så. For van Bug‑ genum var det vigtigt i undervisningen at tage aktu‑ Jeg var på det tidspunkt 22 år, var opvokset i et elle problemer op og få dem vendt, såm a n fik en indremissionsk hjem, hvor der hver dag blev læst i Den hellige Skrift og familien samledes om aftenen til katolsk indfaldsvinkel for en løsning. Det var ikke tale om katekismus-lærdom eller uden-ad-lære, m e n fælles bon. Jeg havde været aktiv i KFUM og havde om indførelse i en katolsk tankegang, der havde nære i min gymnasietid haft mange religiøse samtaler med relationer til livet. Med sin undervisning og med en kammerat, som senere blev højkirkelig præst i sin omsorgsfulde og gemytlige livsopfattelse formåede Folkekirken. Jeg var derfor fuldt ud fortrolig med hele han at bringe lyset tilbage i det trosliv, s o m for mit den religiøse begrebsverden og var - s o m m a n den‑ vedkommende var t r u e t af det ondes mørke. gang sagde - cet troende menneske, m e n jeg kunne

ikke acceptere det livsfornægtende, ja n æ r m e s t livs‑ fjendske menneskesyn, jeg havde modt i min barn‑ dom, hvor synden var til stede overalt, hvor Satan var lettere at få øje på end Vor Herre og hvor alt dette voldsomt begrænsede ens livsudfoldelse.

Da pater van Buggenum fandt ud af, at min opfat‑ telse af nadveren og af kirken ikke afveg fra den katolske opfattelse, valgte han at undervise mig på en anden måde, end han plejede. Han havde efter sine studier fulgt et teologisk kursus hos jesuitterne i Maastricht og havde i dette studieforløb taget meget fyldige n o t a t e r, som fyldte flere små kladdehefter. Alle disse hefter gennemgik vi sammen - og jeg stødte ikke dengang på noget, jeg ikke kunne være enig i.

Den alvorlige del af min undervisning fandt sted i perioden oktober 1955 til april 1956. Herefter skift‑ ede undervisningen karakter, for i april var en anden af van Buggenums elever blevet optaget i kirken og efter påsken 1956 blev vi undervist sammen.

side 11

Carly Majholm

En ny opgave Efter at have været t r e år i sognearbejde i Hillerød skulle jeg nu begynde at arbejde i Hellerup. Jeg blev vel modtaget af assumptionssøstrene, og jeg skulle tage mig af børnemesser. Jeg havde ingen vanske‑ ligheder med kontakten med børnene. Jeg husker især en lille pige fra familien From, som frejdigt kom frem under prædikenen, og dermed straks etablerede kontakten med præsten. Der var mange andre børn, og de var alle glade for at deltage i eukaristien, der på mange måder var helt anderledes og fri efter koncilet.

Denne frihed betød også, at jag havde to usædvanlige præstekolleger. Den ene var pastor Jacob Hjorth.

Han havde været væk fra Kirken i mange år, m e n var nu efter konens død vendt tilbage til Kirken. Jeg var glad for kontakten med ham og de daglige fælles måltider i S ø s t r e n e s kantine, hvor den navnkundige søster Alberte skabte enhjertelig og varm stemning.

Den anden præst var pastor Olav Bonnevie, som havde tilladelse til at virke som gift præst i sognet.

Hans situation var en helt anden end Jacob Hjorths.

Men i dette miljø skabtes der en usædvanlig a t m o s ‑ fære takket være søstre og præster, som hver med deres baggrund gjorde sognet til noget særligt, og det samarbejde, m a n havde med menighedsrådet og den daværende menighedsrådsformand Erik Lorensen.

Det var også i sognet her, at Tro og Lys messerne med deltagelse af adskillige mentalt handicappede tog deres begyndelse. Dette pastorale arbejde udviklede sig til en verdensomspændende bevægelse. De litur‑ giske former var umiddelbare og smittende, ogde var helt nye i denne periode og prægede Kirken i stadig større omfang.

Der var én søster, som med sin personlighed over‑ skyggede alle andre i sognet. Det var grundlæggeren af Rygaard, sr. Madeleine Eugenie. Hun havde fulgt opgangen og nedgangen, men bevarede altid sin ren‑ færdighed og t r o . Det gjaldt også, da hun ved slut‑ ningen af sit liv blev Hytter fra sit elskede Rygaard til Sønderjylland i det nyåbnede Als Kloster. Lige til sin død var hun aktiv i religions‑ formidlingen til især ældre med‑

lemmer af sognet. Hun var på en vis måde RYGAARD.

En særlig glæde var det for mig, at såmange fra menigheden tog del i afslutningen og forsvaret af min doktorafhandling ved det filoso‑ fiske fakultet. Biskoppen havde givet mig tilladelse til at fortsætte mit videnskabelige arbejde ved siden af arbejdet i sognet.

p. Jørgen Hviid p.s.s.

side 12

Livet i menigheden i 70,erne Efter at have boet 8 år i Paris flyttede Vi tilbage til Danmark i 1972 og det var således naturligt for os at prøve at få børnene optaget på Rygaards Franske Skole, som det såsmukt hed dengang, hvilket også lykkedes. Dermed var Vi selvsagt en del af menigheden. Skoleleder var Sr. Emilia og der var en del Assumptionssøstre på skolen, hvilket i høj grad også sat sit positive præg på menighedslivet, ikke mindst når der var familiemesse. Det var meget fes‑

1981 overtog jeg desuden hvervet som sognets regn‑ skabsfører. Derudover var jeg medlem af festudvalget.

Mange vil sikkert kunne huske, at Sct. Theresefesten en s t o r begivenhed, der krævede mange kræfter.

Til gengæld var der besøg fra en del andre sogne, så folk kunne støtte det gode indsamlingsformål, der var blevet valgt, m e n hvor der naturligvis også var tid til hyggeligt samvær. Man startede efter 9-messen i gymnastiksalen, hvor der blev budt på loppemarked, lykkehjul, vinbod, U-landsbod, salgsbod (frk. Has‑ trup og andres håndarbejde), pitabar, cafeteria m . m . tligt.

Beløbsmæssigt kunne m a n opnå et overskud på ca. kr.

Sognepræsten var pater Niels Kiær og menighedsråds‑ 14.000,-, der de senere år i samarbejde med Caritas formanden hed Bela Hoyos. Jeg blev s n a r t opfordret gik til pater Tantholdt Hansens arbejde i Peru. I til at komme med i menighedsrådet og blev valgt april 1982 havde denne anmodet om økonomisk som suppleant de første år, m e n da Franz Hoyos støtte til anskaffelse af et firehjulstrukken køretøj, der ønskede at besørge andre aktiviteter, rykkede jeg op afgiftsfrit kostede omkring kr. 40.000, såder var et som almindeligt medlem. Fra gamle gemmer har jeg særdeles bestemt mål at gå efter. Indsamlingen var fundet en del skriftlig materiale i perioden 1977 ‑ ikke begrænset til Sct. Theresefesten m e n foregik det

1986. I begyndelsen af 1977 beskæftigede Vi os en hel del med en behovsanalyse til menigheden, hvor vi kontaktede hver især og stillede en række relevante spørgsmål om sognets aktiviteter og hvor meget inter‑ esse den pågældende person havde for disse s a m t hvordan m a n kunne opnå forbedringer påforskellige områder. Man talte også om tværsognelig kontakt med Ordrup og Søborg s a m t eventuel fremtidig samarbejde med protestantiske sogne med et fællesar‑ rangement for øje. Jeg blev senere medlem af en planlægningsgruppe for det første årsmøde med t r e protestantiske (Ordrup, Skovshoved og Jægersborg) og to katolske sogne (Sct. Andreas og Sct. Therese).

Det var også dengang, m a n havde et s t o r t sommer‑ møde for alle københavnske menigheder på Ledreborg slot om et bestemt t e m a . Af andre aktiviteter om vinteren kan nævnes: familiegruppe, bibelkreds, medi‑ tationsaftener, ungdomsarbejde, fastelavnsfest e t c . Fra

var

af året. Vi havde således også enlysbilledeaften med Leif Melskens, der havde været udsendt som lærer og teknisk hjælper hos Peter Tantholdt. meste

I det hele taget var der dengang ævnligt gode lysbill‑ ede- og foredragsaftener.

N å r m a n påtænker, at jeg dertil var en flittig kirkeg‑ ænger, der også sang i kirkekoret, kan m a n sagtens se, at jeg i disse år brugte meget af min begrænset fritid til alle disse aktiviteter i menigheden. Vi havde min kone og jeg også t r e børn, der skulle plejes og passes. Så hun havde sikkert r e t t e n på sin side, når hun vovede den påstand, at jeg brugte al for megen

tid og kræfter på mine katolske interesser. Det var dog en meget spændende tid.

side 13

Philippe Hanus

M i n historie i Sct. Therese Menighed

Formandens beretning ved

Kirsten og jeg s a m t vore t r e børn flyttede til Sct. Therese Menighed i 1976, hvor vi hurtigt blev en del af menigheden - Thomas ministrerede og Birgitte spillede på blokHøjte under familiemesserne. I 1978 blev jeg opfordret til at stille op til menighedsråds‑ valget, og blev indvalgt hvorefter jeg sad i rådet indtil 1998. Bela Hoyos var formand og Birgit Hoyos var sognesekretær, kasserer m . m . og pater Niels Kiær

Først, menighedsrådets medlemmer: Felicity Pors, formand, Kirsten Lange, næstformand, Bent Thorkilsen, sekretær, Mogens Dahm, Dagny Buhl Jensen, Bente Meyer, Sr. Michelle Schmitt, Birgit Sørensen s a m t sognepræsten Biskop Czeslaw Kozon og præsterne p. Jørgen Erichsen og p. Andzrej

orienteringsmøde, 29.4.2001

var sognepræst. Arbejdet

i menighedsrådet har ikke ændret sig nævneværdigt i de 20 år hvor jeg har været medlem - Møderne blev afholdt den første tirsdag i måneden, i Søstrenes kantine hvor de havde lavet te og s m u r t ostemadder til 0 5 . Da søstrene flyttede fra menigheden afholdt vi møderne i Bela Hoyos daglig‑ s t u e og da jeg tog over, gik det på skift hos rådets medlemmer. 1982 blev jeg valgt til næstformand og genvalgt i 1986. - Imidlertid flyttede Bela Hoyos fra menigheden april 1989 og som næstformand overtog jeg formandskabet. Jeg blev kastet hovedkulds ind i dette arbejde, uforberedt, m . m . da Bela Hoyos egenrådigt havde styret menigheden, samtidig havde pater Niels Kiær søgt bort, så i august 1989 fik vi pastor Jørgen Erichsen som anden præst, med bopæl i kirkens præstebolig og pastor C. Kozon som sog‑ nepræst for Sct. Therese og Sct. Andreas menigheder.

Efter 5 år som menighedsrådsformand (1989 - 1994) ønskede jeg ikke genvalg. - Det var en god tid, og jeg nød i særdeleshed menighedens tillid i mangt og meget. - I den periode hvor jeg var formand, sparede jeg penge sammen og gødede jorden for ny belysning til kirken, hvilket blev en realitet kort tid efter at jeg var fratrådt.

Hans Larsen

Wydrynzki.

Også i årmåjeg sige at det erdejligt at være medlem af en menighed hvor såmange deltager i menighedslivet - vi har en biskop og to andenpræster, flere lektorer og kommunions-uddelere, et kor med organist plus musikanter til familiemesse. Og såer der sakristaner, blomsterdamer, ministranter, kaffeholdet og mange andre som sørger for at alt fungerer som det skal. Desuden alle de udvalg som laver arrangementer i årets løb, feks. til fastelavn og Sct. Therese Fest. På menighedens vegne vil jeg gerne sige tak til alle som hjælper til.

I det forløbne år har der bl.a. været flg. aktiviteter i menigheden: Minikuk for de 8-12 årige som har møde hver 14 dage, der kommer 12-15 børn de fleste gang.

Sæsonen startede i september med en weekendtur til Asserbo.

Sognekatekese arrangeret af Bent Thorkilsen, Kirsten Lange og Ole og Bente Meyer har haft et godt pro‑ gram med spændende oplæg. Der var mange del‑ tagere i går med Walter Dalland, den afsluttende gang hvor vi spiste sammen bagefter.

Det skal også bemærkes at vi havde enpragtfuld arbejdsdag i kirkens have lørdag, d. 21.4, for 7. år i træk, tak til alle s o m var med. Traditionen t r o , var der Adventshygge her i kantinen i december. Vi holdt en rengøringsdag i november - denne er blevet en tradition.

Sognebladet er udkommet 5 gange i årets løb, tak til Bent Thorkilsen for hans arbejde med Sognebladet.

En s t o r bedrift i år 2000 var etableringen af toilettet - det blev til et flot resultat. Tak til de personer som planlagde og gennemførte dette projekt. Og tak til alle som gav et ekstra bidrag til dette formål.

Der blev arrangeret et aftenmøde for menigheden midt i m a r t s . Der var ca. 30 deltagere, der kom med mange spændende forslag og ideer, som menighedsrå‑ det vil nu arbejde videre med.

Felicity Pors

side 14

Assumptionssøstrenes del i menighedslivet For 6 år siden fejrede vi Sct. Therese Kirkes 60 års fødselsdag og i år fejrer vi såmenighedens 60 års dag.

Det forholdt sig jo netop sådan, at søstrene, som havde ladet kirken opføre, tillod, at den,

da menigheden blev stiftet i 1942, blev overdraget fra at være en klosterkirke til at blive en sognekirke. Det var en naturlig udvikling, idet Assumptionens formål ikke blot var det virksomme udadvendte apostolat, m e n i lige såhøj grad var tilbedelsen af det Hellige Sakramente. Ja, søstrene blev faktisk kaldet til Dan‑ mark for tilbedelsen, m e n naturligvis også for at undervise. Kongregationens to s t o r e krav for Assump‑ tionssøstrenes liv: Det udadvendte apostolat og tilbe‑ delsen af det Hellige Sakramente.

Sct. Therese Kirkes dør var åben ud mod Bernstorffs‑ vej, og menigheden kunne siddende på kirkebænkene stille deltage i såvel søstrenes tilbedelse som deres

korbøn.

Ved alle s t o r e festdage var kommunitetet på Rygaard primus m o t o r i arrangementerne godt hjulpet af menighedens medlemmer, og alle engagerede sig inderligt i alle de praktiske sider af forberedelserne.

Særlig for én af de s t o r e fester, Kristi Legems- og blodsfest gælder det, at det er blevet tradition, at den fejres for og af hele Storkøbenhavn i Sct. Therese Kirke og med procession i vor dejlige parkhave.

Den hyggelige morgenkaffe med rundstykker efter højmessen var søstrenes “opfindelse”, ogvi mindes især sr. Alberte, som altid sørgede for kage og varm Chokolade, når vi lidt trætte, m e n glade, samledes i kantinen Påskenat.

_

; N M N

41%.«, U

- 531'. ,a _

Søstrene samlede gamle og ældre damer fra sognet til bønseftermiddage, arrangerede 'partage dievangile, - fordybelse og udveksling af tanker over en bibeltekst - for både ældre og unge, skabte forbindelsen mellem skole og sogn og samlede initiativrige unge til at være med til at præge liturgien under børne- og ungdoms‑ messer.

det hele taget var det vigtigt for søstrene at skabe en t æ t forbindelse mellem skole og menighed således, at kirken blev det naturlige samlingspunkt for os alle.

Skolen er den dag i dag ivrig bruger af kirken, og Here af børnene er da også medlemmer af menigheden.

Dejligt er det at opleve, at der fra skole såvel som fra menigheds side er en gensidig respekt for, at vi alle nyder godt af, at søstrene for 60 år siden tilbød os at være Kirke sammen i Sct. Therese Kirke!

I

Dejligt er det, at mange af disse traditioner n u , hvor der ikke længere er kloster på stedet, ethundrede procent er overtaget af menigheden, der med ildhu står for alle depraktiske og hyggelige ting. Men også børnekatekesen blev varetaget af søstrene igen‑ n e m mange år med hjælp fra kateketer fra sognet,

og denne undervisning, som udgik fra Sct. Therese, bredte sig som hjælpende hånd til både Søborg og Sakramentskirkens menigheder.

Der var en leben på Rygaard, som m a n nok sånostal‑ gisk kan tænke tilbage til. Men udviklingen åbnede for andre muligheder, sådan som Gud altid mager det, når modgang skal vendes til det positive. Man‑ glende kald og tidens tand gjorde, at Assumptionen måtte finde nye veje: I dagens Danmark er søstrene a t t e r samlet i Køben‑ havn på (Klostergaarden, i Høje Tåstrup, og skønt afstanden er r e t sås t o r, såfryder vi os over, at søstrene igen kan være med til at berige såvel skole som menighed, og selv lader sig berige af samværet og samarbejdet. For rigdommen ligger i denne veksel‑ virkning.

Annelise Bruns, Assumptionens 3. Orden side 15

Præster, m v.

Sognepræster:

1942-48

Stephan Wevers S M M _ , Cas1m1r Flandrup

Storkøbenhavnske Sognegrænser

1951-57

Mathijs van Buggenum S M M

efter Nyordm'ngen 1. Jan. 1942

1957-65

Ib Andersen

1948-51

1965-75

Olav Rørdam Bonnevie

1975-89

Niels Kiær 8]

1989-

Czeslaw Kozon

5.KNUD

C. Martindale SJ,

snoosaakâ

WW

i*!

LAVARDS

m FE

'2.

N N50

RG

SOGN

m

lå!

+

Kapellaner, andenpræster: 1940-41 RW. Diekmann, præst v. Assumptionsklosteret 1942-45

i.

SANCT ANDREAS SOGN

+ x.

,0.

*':åå

5%

\ --isävä--çtyx

:EQ-*JL*

F972. 3:1? P

“låg-3,9 * '

'\-'i*w§,;á:\l

W" .3 få- .Ulf-firâ N b '

præst v. Assumptionsklosteret

dwm'üç 13,!

;ll

1948-50

Ib Andersen, kapellan

1950-51

Mathijs van Buggenum SMM, kapellaziâwl

1960-65

O.R. Bonnev1e, kapellan

1969-72

Jørgen Hviid,

quHERESE

SOGN

SOGN

præst for Assumptionssøstrene

+

1969-73

Jacob

Hjorth, hjælpepræst

u

1972-74

Kaare Osorio, andenpræst

:g:

1989-

Jørgen Erichsen, andenpræst

:âäFSP'lTL-“ÅSÅWEL'X'XPS

1994-96 1996-98

Michael Hornbech Madsen, andenpræst 'Låüäiwm + Agf Q _ scr. HARIÆ SOGN ,;5/ *315323, . ,4.37 Niels Engelbrecht, andenpræst g if; '* J'Mgiçgg 9/

1998-

Andrzej Wydrzynski, andenpræså %

I

sfåwça* ,», 1

,

.

«

“så :6\\

› Q”

Nliåji\\

"y

6',

\</".\ ,

1

Medlemmer af forvaltningsrådet: 1942-69

Enoch Hjorth

1942_69

Aage v o n Benzon

Menighedsrådsformænd: 1970-76

Erik Lorensen

1976-78

Ole Lund Søgaard

1978-89

Béla Hoyos

1989-94

Hans Larsen

1994-

Felicity Pors

-L'EE'EEE-:TW JESU "VIDWRE

“39.

I,

SCT. ANNÆ + SOGN