KIRKEBLADET
JØRLUNDE SOGN
Graverne Katrine og Rune. Foto: Gunhild Fjord
Nyt embede!
DECEMBER 2023 * JANUAR * FEBRUAR 2024
1
et er med stor ærgrelse, at menighedsrådet har modtaget meddelelse om, at sognepræst Dorte Dideriksen har fået nyt embede som sognepræst i Bredballe Sogn ved Vejle pr. 1. december. Menighedsrådet vil gerne takke Dorte for det gode samarbejde, vi har haft i og omkring Jørlunde Kirke de sidste 4 år, og samtidig ønske hende og familien alt godt i det jyske. Dorte har i sin tid i Jørlunde været en generator for kirkens liv i sognet. Ik-
D
ke bare det kirkelige med de opgaver, der følger med præstegerningen, men også arrangementer som Sang og suppe, Morgenfordybelse, Studiekreds, Højskoledage, pilgrimsvandring og meget mere. Ligesom Dorte ledte os sikkert igennem perioderne med Covid19 med videofilmede gudstjenester. Jørlunde Kirke vil i det næste stykke tid blive betjent af vikarpræster, indtil en ny sognepræst er ansat. Dorte har lavet alt det forarbejde, der kan gøres for at gøre overgangen så smidig som muligt. Det forventes ikke, at der vil blive mange aflysninger af allerede planlagte arrangementer. Dog er Morgenfordybelse første onsdag i måneden foreløbigt indstillet. Se dog kirkens hjemmeside for opdaterede tider etc.
Sognepræst:
Kirketjener og udlejning af
Kirkens hjemmeside:
Se hjemmesiden
sognehuset:
joerlundekirke.dk
Gunhild Fjord Graver:
Mobil: 20 26 56 75
Katrine Nielsen
guf@joerlundekirke.dk
Mobil: �� �� �� �� (kl. ��-��) graver@joerlundekirke.dk
Attester: Kordegnen i Slangerup:
2
Fotos: Gunhild Fjord, Pexels,
Organist:
tirsdag - fredag �.�� - ��.�� og Shutterstock, Pixabay, Jesper M.
Adrija Everse
torsdag ��.�� - ��.��.
ade@joerlundekirke.dk
Tlf. �� �� �� ��
Hansen.
Tryk og distribution: Stenby Tryk A/S. Layout: Nils Finken
Dorte Dideriksen har fået nyt embede
Snart vender lyset �lbage almer og sange behøver ikke at holdes adskilt, men der er tale om en slags livsbærende poesi. For hvordan kan det overhovedet blive jul, hvis vi ikke sang eller hørte både ”Højt fra træets grønne top” og ”Et barn er født i Betlehem”? Vores afdøde folkelige digter, Benny Andersen, er blevet kaldt for en evangelisk digter. Når han i sangen ”Det er forår alting klippes ned” i et af versene skriver ”For som solfanger er jeg lige begyndt at forstå, at alt og intet er mig givet”, er det en beskrivelse af danskeren og nordboens solvendte liv, kombineret med bevidstheden om den dybere mening, der ligger bag. I et fokusgruppeinterview af en trosgruppe om ”Salmen som livsbærende poesi” drøftede gruppen forholdet mellem morgensolens pris i Jakob Knudsens salme ”Se nu stiger solen” og billedet af Gud.
S
Kvinde 1: Min morgensalme hænger på væggen. Den står bag på dette billede af mit barndomshjem ved Randers Fjord: Se, nu stiger solen: Det oplevede Jakob Knudsen, selv om han boede et godt stykke inde i landet. Stort øjeblik, når solen står op. Kvinde 3 : Du tager tit til Kulhuse og ser det?
Sognepræst Dorte Dideriksen
Kvinde 1: Ja. Jeg boede jo ved Frederikshavn. Der kunne jeg nå et se solen stå op 2 gange! Det giver mening, når der står, at lyset lander på verdens kyst. Solen kommer op og vi kan se, hvad vi laver, og så i sidste vers bliver det til lyset lander på livets kyst. For livet og for dagen. Kvinde 3: Det er også min salme, når jeg cykler på arbejde og ser det, måske er det bare det røde på himlen Kvinde 1: Når luft og bølge blusser – jeg må have et vindue mod øst, så jeg kan se farverne Kvinde 3: For mig handler det også om, at nu har vi en ny dag, der 3
er som en ny begyndelse: Tag dagen, som den kommer. Nogle bekymringer kan lægges op til Vorherre. Selvfølgelig skal man have et ansvar. Men bekymringerne: man kan bede Fadervor. Jeg kan blive helt løftet af det. Kvinde 1: (citerede 3. vers af ’Se nu stiger solen’) Takke ham – slutter med din vilje ske! Interviewer: Sol og Gud – hvor tætte er de? Er der er sammenhæng mellem Gud og sol? Jakob Knudsen siger at Gud lader solen stå op.
være levende. For mig er det er et mirakel, at man kan gå håbløs i seng. Men når man har fået nattens hvile, kroppens intelligens, kan man stå op til nyt håb. Det er de her mirakler. Det kan jeg ikke selv. Men jeg kan arbejde på at gøre Gud i mig større, og for mig er det også bundet op på ydmyghed over naturen. Naturen er meget meget stærk. Interviewer: Er det bundet op på salmer?
Kvinde 2: De forstærker. Den fortæller det i ord. Plus at andre også opKvinde 1: Måske vil naturvidenlever det jeg mærker. Salmer er meget skabelige mennesker sige, at det skylen beskrivelse af Guds væren i verden. des jordens rotation, når solen står op; Solen er et meget kraftigt symbol på, men jeg tænker, det er Gud. blandt mange på Guds tilstedeværelse. Ovenstående drøftelse viser en Kvinde 3: For mig er det sådan, at bevidsthed om forholdet mellem solen når solen står op, giver det håb. Noget og Gud, et forhold vi nok kan grunde med at være i lyset, at det kan hjælpe over et helt liv, idet vi som solfangere en til, at der er håb. nok ved et og andet om, at alt og intet er os givet. Kvinde 1: Jeg tænkte i dag: Hvor Det er vinter og mørkt. Vi tænder er det dejligt, at I skulle komme på en lys, mens vi venter – venter på højtisolskinsdag – selv om det så afsløres, den, hvor vi igen skal synge sammen at vinduerne trænger til at blive pudmed Guds engle om Jesu fødsel. Billeset. Sådan kan det også være med det på forsiden af kirkebladet blev foGuds lys reslået af bedemand Dennis Tobiassen – en skyformation der i et øjeblik viser Kvinde 2: Naturens intelligens er sig som en engel. også, at solen kaster lys på vores sind. Jeg er blevet opmærksom på, hvor meget Gud er i alt liv. At have et liv og
4
”Graverens julestue”
Risengrødsfest
øndag d. 3. december kl. 14 fejres 1. søndag i advent, og det første lys i den store adventskrans i kirken tændes. Efter gudstjenesten serveres der gløgg og æbleskiver ved sognehuset, og det vil være muligt at købe gran og grandekorationer.
irsdag d. 19. december kl. 10 inviteres børnehaverne i Jørlunde sogn på besøg i kirken. Vi skal begynde med at finde rensdyret Rudolf, som gemmer sig på kirkegården. Derefter vil der være et par salmer og en lille fortælling i kirken. Vi slutter af i sognehuset med dejlig varm risengrød med kanel, smørklat og saftevand.
S
T
Julegudstjenester for skoler og børnehaver Gudstjenesten og adventshyggen er tilrettelagt sammren med med Kulturforeningens juletræstænding på Bygaden.
”De ni læsninger”
aglehøjskolen i Ølstykke inviteres til gudstjeneste i kirken og hører juleevangeliet. Det sker i uge 49, hvor kirken vil være fuld af skolebørn, julesalmer og spændende fortællinger om julen, som vi alle glæder os til at fejre – en fest og højtid som er lige så skøn at vente på!
M
øndag d. 17. december kl. 16. En stemningsfuld måde at få hele biJulehjælp belhistorien fortalt fra skabelse, syndeet er muligt at søge om julehjælp fald til forløsning og frelse. til beboere i Jørlunde Sogn. Traditionen bag “De ni læsninger” Ansøgningen behandles fortroligt og er fra England, hvor den blev holdt skal sendes til menighedsrådet på første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge. Teksterne læses i 7427fortrolig@sogn.dk. kombination med en række af vores Julehjælp består af en indkøbspose skønne julesalmer, og der vil være et med madvarer til en julemiddag. par solostykker med orgel og sang.
S
D
5
Koncert med Vocal Frostbite
2 x juleaften i Jørlunde
nsdag d. 6. december kl. 19 er der mulighed for at (gen-)høre fantastisk veloplagt rytmisk a capella musik med koret Vocal Frostbite, der tidligere har holdt koncert i kirken.
O
øndag d. 24. december kl. 14 og kl. 15.30. I Danmark er der tradition for at fylde landets kirker juleaften og kirkens døre åbnes, for at vi alle kan være med til at fejre Jesu fødsel og sprede budskabet om, at fred på jord er som at sidde med et barn i hænderne.
S Smagsprøver på korets omfattende repertoire kan se på dets hjemmeside vocalfrostbite.dk.
6
Nytårsgudstjeneste øndag d. 31. december kl. 15.30 er en festlig måde at fejre det nye års komme i sognet. Der er tale om en traditionel gudstjeneste med salmer og prædiken, og efter gudstjenesten vil menighedsrådet byde på bobler og kransekage.
S
Orgelkoncert med Frederik Magle
. januar kl. 19 spiller Frederik Magle koncert på vores fortrinlige orgel. Gratis adgang. Programmet ventes at fremgå af hjemmesiden.
4
Nytårsdag
Repaircafé i sognehuset
en 1. januar henvises der til gudstjeneste i Slangerup kl. 16 ved sognepræst Louise Eleonora Vendelbo-Gjerløv.
S
D
øndag d. 7. januar 2024 kl. 12 til 14 er der igen mulighed for at få repareret ting, der ellers ville blive kasseret.
7
Aktivitetsoversigt D Kalendersiden.dk December
Janu
Fr
1
Ma 1 Nytårsdag
Lø
2
Ti
Sø 3
Kl. 14 Graverens julestue
2
On 3
49 To
4
Fr
5
On 6 Kl. 19 Koncert med Vocal Frostbite
Lø
6
To
7
Sø 7
Fr
8
Ma 8
Lø
9
Ti
Ma 4 Ti
5
Kl. 19 Orgelkoncer
Kl. 12-14 Repaircafé
9
Sø 10
On 10
Ma 11
50 To 11
Ti 12
Fr 12 Kl. 10 Litteraturkreds
On 13
Lø 13
To 14
Sø 14
Fr 15
Ma 15
Lø 16
Ti 16
Sø 17
Kl. 16 De ni læsninger
51 To 18
Ma 18 Ti 19
On 17
Kl. 10 Risengrødsfest for børnehaver
Fr 19
On 20
Lø 20
To 21
Sø 21
Fr 22
Ma 22
Lø 23
Ti 23
Sø 24 Kl. 14 og kl. 15.30 julegudstjeneste
On 24
Ma 25 Juledag
52 To 25
Ti 26 2. juledag
Fr 26
On 27
Lø 27
To 28
Sø 28
Fr 29
Ma 29
Lø 30
Ti 30
Sø 31 Kl. 15.30 Nytårsgudstjeneste med bobler
On 31
8
DEC 2023 - FEB 2024 2023/24
uar
rt med Frederik Magle
é i sognehuset
s i Islebjerg Kirke
Februar 1 To Fr
1 Kl. 18.30 Sang og suppe 2
Lø
3
Sø 4 Kl. 12-14 Repaircafé i sognehuset Ma 5 Ti
6
6
On 7
2 To Fr
8 9 Kl. 10 Litteraturkreds i Islebjerg Kirke
Lø 10 Sø 11 Kl. 10 Fastelavns- og familiegudstjeneste Ma 12
7
Ti 13 On 14
3 To 15 Fr 16 Lø 17 Sø 18 Ma 19
8
Ti 20 On 21
4 To 22 Fr 23 Lø 24 Sø 25 Ma 26
9
Ti 27 On 28
5 To 29
9
”Sang og suppe”
Fastelavn og familie... øndag d. 11. februar kl. 10 er der fastelavns- og familiegudstjeneste. Vi begynder i kirken med en kort gudstjeneste og går herefter i sognehuset, hvor Kulturforeningen har sat fastelavnstønder op udenfor.
S
orsdag d. 1. februar kl. 18.30 er der igen sang og suppe i Jørlunde sognehus. Vi fejrer Kyndelmisse, som i den katolske kirkes tid var en særlig lysfest, hvor kirkens lys blev velsignet og båret ind i kirken. Vi synger kyndelmissesange fra højskolesangbogen, bl.a. ”Sneflokke kommer vrimlende”, som handler om de varsler man i gammel tid fandt i naturen for vinterens udstrækning.
T
Repaircafé igen... øndag d. 4. februar 2024 kl. 12 til 14 er der igen mulighed for at få repareret ting, der ellers ville blive kasseret.
S
10
Når tønderne er blevet slået ned, vil der blive kåret kattekonger og kattedronninger, og selvfølgelig vil der også være en skøn fastelavnsbolle og lidt at drikke.
Velkommen til to nye medarbejdere
Organist
Vikar for kirkesanger
drija Everse er ansat som vores nye organist. Menighedsrådet er glad for at kunne byde velkommen til Adrija Everse, der er tiltrådt som ny organist i Jørlunde kirke. Adria er uddannet organist fra Det kongelige danske musikkonservatorium og har en bred musisk erfaring, både fra hendes 12 år i Danmark og fra hendes lettiske baggrund. Alt i alt glæder vi os til, at Jørlunde kirke vil flyde over af herlig musik og sang.
t stort velkommen skal lyde til Eric Præst Nielsen. Eric er vores vikar, indtil Rose - vores faste kirkesanger - kommer tilbage fra barsel i midten af august 2024. Eric har en meget bred musisk erfaring, og vi er glade for, at han vil hjælpe os frem til sommerferien. Et stort velkommen til begge to!
A
E
11
Glimt fra Dortes kreative tiltag for Jørlunde Kirke
Under COVID-19’s mange restriktioner optog Dorte prædikener til hjemmesiden - uanset vejret!
Trods blæst og regn blev det til Suppe og sang på Skenkelsø Mølles udendørs formidlingshytte.
Krybbespil uden for kirken 2020
12
Vandring i Pontoppidans fodspor i 2021 2. Pinsedags 2021 gudstjeneste i “Svineforyngelsen”.
Gudstjeneste på valgmenighedens kirkegård i 2023.
Påsken i 2021 - med ansigtsvisir pga. COVID-19
Konstituering af sognepræst i Jørlunde Kirkeministeriet har 17. november konstitueret Sylvester Roepstorff som sognepræst i Jørlunde Kirke i perioden fra 1. december 2023 til og med 29. februar 2024. Sylvester er 58 år gammel. I mellemtiden vil stillingen som sognepræst i Jørlunde blive slået op.
13
At leve på evighedens vilkår belyst gennem ”Den lille havfrue” Af Dorte Dideriksen
Indledning I et lille kongerige, hvor prinsen på sin 18 års fødselsdag samler Danmarks ungdom, søger man at finde den danske model i forhold til menneskets endelighed. Sådan kunne H.C. Andersen uden tvivl have begyndt et af sine storslåede eventyr. Debatten er vigtig, fordi vi er mennesker i bevægelse, men hvorfor ikke kaste et blik på eventyret om ”Den lille havfrue”. Et eventyr som netop handler om menneskets endelighed, idet den lille havfrue ønsker sig en udødelig sjæl. Eventyrets magi For H.C. Andersen og romantikken melder spørgsmålet sig. Findes der andre veje at vinde sin sjæl end ved kærlighed? Eventyret ”Den lille havfrue” kan ses som en gennemspilning og svar på dette spørgsmål: Ja, gennem tilgivelse og afkald kan man opstå som et nyt menneske. Dette er et bud på, at der findes overlevelsesmuligheder, når livet havarerer. Den lille havfrue tager sin skæbne på sig, da prinsen ikke gengælder hendes kærlighed. Hun stilles overfor valget, at slå ham ihjel og genvinde sin havfruehale eller at ende som havskum, men den lille havfrue vælger det tredje, for idet hun
kaster dolken i havet, træffer hun et valg, som er forankret i kærlighed. Når der gives rum og plads til, at et menneske kan træffe et valg, vil der altid være mulighed for både brud og samling. Solens lys, som i eventyret stiger af havets skød, medfører en spaltning af lyset som diffust bevæger sig i alle retninger, men denne spaltning repræsenterer den brede form for kærlighed. Menneskets lidenskab har gennem en smertefuld forvandling mulighed for opstandelse, hvilket ses ved at H.C. Andersen ikke lader den lille havfrue forsvinde som havskum, men lader hende opstå som en luftånd. Nu steg solen frem af havet. Strålerne faldt så mildt og varmt på det dødskolde havskum og den lille havfrue følte ikke til døden, hun så den klare sol, og oppe over hende svævede hundrede gennemsigtige, dejlige skabninger; hun kunne gennem dem se skibets hvide sejl og himlens røde skyer, deres stemme var melodi, men så åndig, at intet menneskeligt øre kunne høre den, ligesom intet jordisk øje kunne se dem; uden vinger svævede de ved deres
egen lethed gennem luften. Den lille havforsynet og forsoningen, altså for at finde frue så, at hun havde et legeme som de, den brede form for kærlighed igennem et det hævede sig mere og mere op af skumlidelsesforløb, så har vi i Danmark en numet. værende model, som ud fra et humanistisk Rettighedsbegrebet og den sunde samaritansk perspektiv ikke kun sikrer autonomi værdighed, men også opretholder et autoDebatten omkring aktiv dødshjælp er iføl- nomibaseret menneskesyn. ge Kathrine Lilleør, som har en ph.d. i H. Det er muligt at sige nej til livsforlænC. Andersen, lige så vigtig en debat, som gende behandling og genoplivning. Disdebatten omkring fri abort. Der er kussionen omkring en værdig død må tale om menneskets frihed til at nødvendigvis arbejde med en sikring af bestemme over egen krop, denne sunde autonomi, hvor hverken sammen hvad med liv og sjæl? fund eller behandlingssystem foranlediger Når kroppen gøres til et til en selvberoende ageren, der er drevet af selvstændigt rettighedsafmagt eller af hensyn. Diskussionen må område, sker der en nødvendigvis indkredse muligheden for amputation af menneselv at tage ansvar for sin situation. skesynet, idet rettighedsbegrebet kolliderer med I retning af den danske model autonomibegrebet. Den Kathrine Lilleør udtaler: ”Jeg har bevæget sunde autonomi, altså den for mig over år, men jeg har ikke bevæget mig mennesket begrænsede frihed til at i retning af at have et mur-og nagelfast bruge de ressourcer, vi er i besiddelse af, synspunkt. Jeg glæder mig til diskussioopretholdes på nuværende tidspunkt i den nerne i udvalget. Diskussioner med stor livsforlængende behandling, gennem åbenhed, så man kan skifte standpunkt palliation. undervejs, fordi man lader sig bevæge af, Vi har et behandlingssystem som hele hvad der bliver sagt”. tiden giver nye muligheder for behandIgennem diskussionen af en værdig ling, hvilket netop er ”the tipping point”, død og muligheden for den danske model, for hvem tager ansvar for det liv, der skal må der nødvendigvis også rettes en tak til leves, når sundhedsvæsenet i dag kan få os ”den lille havfrue”. I stedet for at slå printil at overleve mere. ”Når vi regnes som sen ihjel valgte hun at ofre sig for kærligansvarlige nok til i den yderste stund at heden, og H.C. Andersen lod hende leve kunne ja til terminal smertelindring, hvor- på evighedens vilkår. for vil man så ikke stille os spørgsmålet tidligere”, skriver Kathrine Lilleør. Vender vi tilbage til H.C. Andersens eventyr, som kan ses som en skabelon for
Gudstjenester december �� - februar ���� 1.s.i advent
kl. 14 Se hjemmesiden
10. december 2.s.i advent
kl. 10 Se hjemmesiden
17. december 3. s. i advent
kl. 16 Se hjemmesiden
24. december Juleaften
kl. 14 Se hjemmesiden
24. december Juleaften
kl. 15.30 Se hjemmesiden
25. december 1. juledag
kl. 10 Se hjemmesiden
26. december 2. juledag
kl. 10 Se hjemmesiden
31. december Nytårsaften
3. december
1. januar
Nyårsdag i Slangerup kirke
7. januar
1.s.e. Hellig tre konger
kl. 15.30 Se hjemmesiden Louise Eleonora kl. 16 Vendelbo-Gjerløv Se hjemmesiden
14. januar
2. s.e. Hellig tre konger
Se hjemmesiden
21. januar
3.s.e. Hellig tre konger
Se hjemmesiden
28, januar
Septuagesima
Se hjemmesiden
4. februar
Seksagesima
Se hjemmesiden
11. februar
Fastelavn
Se hjemmesiden
18. februar
1. s. e. fasten
Se hjemmesiden
25. februar
2. s.e. fasten
Se hjemmesiden
Besøg af præsten: Ønsker du besøg, er du velkommen til at kontakte provst Eskil Dickmeiss, telefon 23451829, mail esdi@km.dk. Kirkebil: Kirkebilen kan inden for Jørlunde Sogn bestilles til at køre til og fra alle kirkens gudstjenester. Bestil selv taxi på telefon 48 48 48 48. 16
Oplys konto 6424. Kirkekassen betaler for kørslen. Kirkekaffe: Efter hver gudstjeneste er der normalt kirkekaffe i kirkerummet. Det er en god og rolig lejlighed til at få talt sammen som menighed.