TEMA / MORGRISE I KLEMME For Lizl Rand og Sally var det en daglig rutine at gå ture i skoven. På turene fandt Sally altid mad, og hunden var en mester i at lokke godbidder ud af alle, de mødte på deres vej. Det gav labradoren en rund mave og tilnavnet "det tøndeformede kæledyr". Billedet er fra 2014.
skellige tøjdyr, og på Lizls arbejdsværelse er der blevet etableret en hel mindevæg til ære for Sally. Hundens sidste jordiske rester har Lizl også valgt at gemme i en smukt designet beige urne. – Det kan måske godt udadtil virke lidt vanvittigt, men for mig er det vigtigt med de her minder i forhold til min sorgproces. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at man tillader sig selv at være ked af det og tillader sig selv sine følelser. For mig er det en stor hjælp at kunne snakke om det, at have mine billeder og at få lov til at være i sorgen, siger Lizl. DET HJÆLPER AT DELE
Ud over de fysiske genstande i hjemmet bearbejder Lizl også sin sorg ved at skrive. På Facebook er hun i kontakt med flere hundred mennesker, der har mødt Sally på hundens faste gåture i skoven og naturen, eller som har fulgt tæt med i Lizl og den sorte labradors liv online. Mange af dem har reageret positivt på Lizls skriverier og giver udtryk for, at det gør dem glade, at Lizl tør sætte ord på nogle af de tanker, de selv har gået rundt med. – Flere har skrevet til mig, at det var et større tab for dem at miste deres hund end et familiemedlem, fordi kontakten til hunden var så ren og intens og fuld af DYRENES BESK Y T TELSE
I 11 år er jeg blevet vækket hver “eneste morgen med god energi
fra Sallys smukke øjne. Hun har været min evig gode start på dagen, altid i godt humør
”
Lizl Rand
nærvær. Andre har fortalt, at de har følt sig forkerte, fordi deres omverden har haft svært ved at acceptere, at de sørgede over deres kæledyr, forklarer Lizl. Gennem skriften genoplever Lizl også hver dag glimt af den glæde, det har været for hende at være Sallys ejer. Og hun er samtidig blevet bevidst om, at relationen mellem hende og hendes hund langtfra er forbi. – Døden har kun afsluttet Sallys fysiske liv, den har ikke afsluttet vores forhold. Den har omformet vores relation, men følelserne og kærligheden er stadig det samme Jeg har hendes halsbånd med i min taske, så nu kan Sally komme steder, hvor det ikke før var muligt. Ingen kan længere se, at jeg altid har min hund med, afslutter Lizl.
17