Kirkens socialetik vort kompas
Laver du mad efter en opskrift? Overholder du alle råd? Så vil du sikkert have et lækkert måltid. Det fungerer fint med en opskrift, men ikke med den kristne socialetik. Den skal ikke forstås som en færdig opskrift, som du kan følge til punkt og prikke; men en kristen etik til vort samfund - og den er stadig under udvikling.
Kirkens socialetik
opstod som svar på arbejderspørgsmålet og de sociologiske udfordringer industrialiseringen medførte i 1800-tallet, hvor fabriksejerne fik den største del i velstanden, mens andre levede elendigt og nærmest retsløst. Dem gav Kirken en stemme og det blev lægfolkets særlige opgave at engagere sig i politik, samfund og erhvervsliv i evangeliets ånd af kærlighed (Youcat 440). Det handler om indflydelse i beslutningsprocesser, valg, ligeberettigelse af mænd og kvinder, migranter, ejendom og retten til rent vand m.m. – så vi forandrer verden til et bedre sted for hinanden. De vigtigste punkter fra kirkens socialetik:
Menneskets værdighed
er ukrænkelig og gudgivent. Ingen kan gøre sig fortjent til og købe sig til den. Den er grundlaget for alt. Mennesket er en person og skal altid agtes og beskyttes. Vi lever vort liv i samspillet med andre, og så er vi allerede ved den næste punkt:
Almenvellet
har det fælles vel for hele samfundet for øje. Den enkeltes højeste lykke bliver begrænset af almenvellet. Forskellige interesser kan støde mod hinanden; være det retten til at have ejendom eller tilgang til rent vand.
Solidaritet
med hele skaberværket. Pave Frans taler om menneskefamiliens fælles ansvar for hinanden (Laudato Si, 13-14). Vi er skabt i den treenige Guds billede, dvs. skabt til fællesskab og til at leve i relation til en anden. Solidaritet gælder alle mennesker – ikke bare en lukket gruppe. 30
