Gloria 6 by Danmarks Unge Katolikker

ISSN 2596-9773

DECEMBER 2020

#6 GLORIA Kirken og etik

Gloriaudgivesaf:

Kære Læser! Julen er nær, men det er ikke på helt samme måde, som det plejer. I usikkert vejr er etik som et kort, så man ikke fortvivler og farer vild. Kirkens etik er en vigtig del vores tro, så jeg håber, at du bliver glad for dette nummer af Gloria. Husk en varm sweater og et krus kakao! Jeg ønsker dig en glædelig jul og Guds velsignelse! Peter Andreas

Gloria #6

Danmarks Unge Katolikker er bispedømmets officielle børne- og ungdomsorganisation. DUK arbejder som forening og laver hvert år mange lejre og aktiviteter for børn og unge mellem 0-30 år. DUK er en landsorganisation med lokalforeninger over hele landet og ca. 2000 medlemmer og 150-200 frivillige.

DUK’s SEKRETARIAT:

REDAKTIONEN: Peter Andreas Munk-Nielsen (redaktør) Nicoline M. Olden-Jørgensen (layouter) Lea Uhlott Noval Asta Kløve Kranich Wiuff

Medlemmer af DUK inden for målgruppen (5-30år) får bladet gratis. Andre kan tegne abonnement. Vi tager gerne imod artikler og forslag. Synspunkter fremsat i bladet står for skribentens egen regning.

HVEM ER DUK?

Sankt Kjelds Gade 3 2100 Kbh Ø tlf: 39202079, 9.00-15.00 DUK’s HOVEDBESTYRELSE: Lea Noval (formand) Christopher Nybro Bonde (næstformand) Klara Møller-Jørgensen Kevin Kjeldsen Peter Mai Laura Giraldi Filip Lazarow Martha Kristina Gomes Ryom

Werks Offset, Oplag: 1300 eksemplarer ISSN 1603-6506

BØRN 4

Udvid min horisont

Kirke-Bingo

Klumme

Børneopgaver

Tro og videnskab

Tegneserie

Spot på en helgen

Bed en bøn

Reportage

Mød en DUK’er

Etik og moral

Tegning til farvelægning

Diakonen Deler

KREA

Kirkens socialetik

En samtale med Christopher Bonde

Julestemningen der blev væk

Modsætninger eller ej?

Niels Steensen

Fra Årsmødet 2020

Hvad vil det sige at være god?

Om etiske spørgsmål

Til at hive ud og tage med

Lav den sjove ordjagt!

Læs den flotte tegneserie om Jesu mirakler

Bønnen før jul

DUK’s tyske praktikant

Farvelæg Den Hellige Familie

Lav din egen julepynt

Vort kompas

UNGE

Du kan downloade Issuu App og følge duk.dk for at læse Gloria og de gamle blade online!

Forside: Photo by Filip Bunkens on Unsplash

UDVIDMIN HORISONT #3 EN SAMTALE MED CHRISTOPHER BONDE af Asta Kløve Kranich Wiuff Jeg vil i denne serie snakke med en masse interessante mennesker om at være katolik. Der findes mange forskellige måder at være katolik på, og jeg elsker at høre folk fortælle om deres måde at gøre det hele på. Vigtigst af alt er dog at få fortalt en masse gode og forskellige historier fra en masse super seje og forskellige folk, samt at inspirere unge mennesker til, hvordan de kan finde måder at dyrke deres tro fra det sted, hvor de er i livet. Min første artikel handlede om Adam Langager. Om hvordan han føler sig alene med sin tro i et samfund, hvor det ikke er ret sejt at tro på Gud. Det har jeg sindssygt meget respekt for!

Noget af det fedeste og mest støttende i min tro er nemlig fællesskabet om troen, som jeg blandt andet finder i DUK. Når jeg laver DUK-arbejde har jeg forskellige personer, som hjælper mig, vejleder mig, som jeg kan spørge til råds, som motiverer mig og inspirerer mig. Et af disse mennesker er Christopher Bonde. Christopher Nybro Bonde er 26 år og bor i Valby med to venner. Lige nu læser han til lærer, og jeg spurgte ham, hvorfor han gør dette: “Jeg synes, at det er et rigtig vigtigt og spændende erhverv. Det er vigtigt, at børn lærer noget, men det, der rigtigt

“Rejs dig op og gør en forskel! Kom igang! Meld dig ind, for DUK har brug for dig og Kirken har brug for dig. interesserer mig; det er relationsarbejdet med børn og unge. Det her med at kunne gøre en forskel for unge mennesker.” Christopher har været aktiv i DUK de sidste 20 år. Christopher var leder for første gang, da han var 16. Det, der drev ham til at være leder på en sommerlejr første gang, var blandt andet at give den gode oplevelse videre, som han selv havde fået foræret. Han tilføjer: “Men det handler altså også om at være noget for nogen. Og at kunne give troen videre til nogen! Det er rigtig godt, at ville give oplevelsen videre, men det er altså ikke det vigtigste!

Og så så jeg op til nogle vildt fede mennesker. Blandt andet dem, der sad i hovedbestyrelsen på daværende tidspunkt og dem, der havde været ledere for mig. Jeg tænkte; hvor vil jeg godt være dig, og hvor vil jeg godt være sammen med dig og være ligesom dig!!” I løbet af vores snak kom vi ind på den udvikling, Christopher har gået igennem, fra han var leder første gang til nu: “Det er en rejse. For det er jo det, troen er. En trosudvikling. Det er en rejse fra at synes, at alt er fedt og ligetil til at komme ind og forstå, hvad det handler om. ... fortsættes næste side! 5

“...hvis jeg kan være med til at skabe en oplevelse, der gør at et ungt menneske kommer tættere på sin tro og kommer til at forstå sin tro bedre, så synes jeg, at det er en sejr!” Og det har jeg fået med fra at have været leder. For når man holder et oplæg om noget og skal videreformidle det, så kræver det, at man selv har sat sig ned og har forstået, hvad det er, man snakker om”. Jeg spurgte ham om, hvorfor han var leder i sommer, og hvordan hans motivation var anderledes i år end for 10 år siden. Til det svarede han, at han er blevet mere bevidst om det at kunne gøre noget for nogen. At kunne give troen til nogen og hjælpe dem fra det sted, hvor de er i deres liv. “At kunne give troen til nogen, ikke at det er mit at give, overhovedet!

Men hvis jeg kan være med til at skabe en oplevelse, der gør at et ungt menneske kommer tættere på sin tro og kommer til at forstå sin tro bedre, så synes jeg, at det er en sejr!” . Jeg kan skrive under på, at Christopher har givet disse oplevelser til unge mennesker. Han har i hvert fald givet dem til mig. Jeg synes, at Christopher er rigtig inspirerende. Jeg arbejder meget sammen med ham i min lokalforening. Der var jeg højst sandsynligt ikke havnet, hvis ikke han havde taget mig i hånden en gang på Juniorlejr i 2018 og sagt “Kom her! Vi har brug for dig!”.

Christopher og Asta til lokalforeningsarrangement i SMUK Christopher har på mange måder spillet en stor rolle i min opfattelse af troen, af DUK og livet generelt. Både med hans oplæg på diverse lejre, hans rolle i lokalforeningen og hans måde at være på og se mig, som den jeg er. Det, Christopher kan, som jeg synes skiller ham ud fra så mange andre er, at han er et enormt givende menneske. Når man er sammen med Christopher, føler man

sig vigtig, og man føler sig anerkendt. Egentlig synes jeg, at alle burde have en som Christopher at kunne se op til og lade sig inspirere af. Christophers bedste råd til sine medkatolikker lyder således: Rejs dig op og gør en forskel! Kom igang! Meld dig ind, for DUK har brug for dig og Kirken har brug for dig. Så kom og gør en forskel!

Julestemningen af Peter Andreas Munk-Nielsen

En grå himmel, der ikke ser ud som om den nogensinde har været blå. Tværtimod. Den sædvanlige overgang til en kun mørkere himmel kl. 16 er i fuld gang. Det danske vejr, der er så kedeligt at det ikke engang kan mande sig op til at levere en ordentlig omgang regnvejr. Kun en vag støvregn kan det mønstre, det forbandede, matte, farveløse skydække. Udtryksløsheden og kedsomheden rammer mig som en hammer, mens jeg sidder og prøver at koncenterere mig om mine studier. Igen. Stilheden er larmende. Ensomheden føles pludselig som min eneste trofaste følgesvend. Hvis der virkelig er en december måned med julefest under opsejling, kan jeg ikke mærke det…

Nårh ja, og så var der jo også lige den dér Coronapandemi. Den har vist heller ikke ligefrem gjort det hele lettere. Foreningsdanmark er nærmest lukket ned. DUK har næsten kun online-møder. Aflyste lejre. Annullerede arrangementer. Begrænsede omgangskredse. Mundbind og albuer og forsamlingsforbud. Jeg synes egentlig at det danske efterårsvejr gjorde det meget godt i forvejen, det dér med humørreguleringen. Glemte vi at sætte pris på alt det vi havde, mens vi havde det? Og hvorfor er det først, når man mister noget, at man forstår hvad man havde? Nu mangler vi bare at internettet bryder sammen, så har vi det perfekte post-apokalyptiske setup. Zombierne har digitaliseringen sikkert også sørget for.

der blev væk Men måske er der også noget positivt gemt i alt det her. Måske er Corona-krisen og julestemningen der blev væk i virkeligheden en mulighed for at tage et kig i spejlet, og prøve at se os selv lidt udefra. Hvem er vi egentlig som mennesker, når vi ikke kan gøre præcis hvad vi har lyst til og er vant til? Og hvad er det egentlig for et samfund, vi har opbygget, hvor det er en katastrofe, at vi ikke må købe alkohol efter kl. 22? Vi har jo stadig de mest nødvendige ting omkring os. Vi kan vel sige os selv, at vækst og overforbrug er ikke bæredygtigt? Men tør vi også leve efter det? Coronaen har tvunget os til at give afkald nogle ting, men havde vi også gjort det frivilligt? Sandsynligvis ikke. Det betyder ikke, at Corona ikke er træls, men måske har vi haft brug for et lille wake-up call hvad angår vores moderne livstil.

Julen handler i høj grad om fællesskab og hygge. Men den handler vel først og fremmest om Jesusbarnet. Vores almægtige skaber valgte at komme os i møde med kun det allermest nødvendige omkring sig, ja mange ville nok kalde det ynkeligt, usselt og uværdigt. Jesus lå i en simpel krybbe i en stald, et sted beregnet til dyr, ikke mennesker. Så hvis vi beklager os over at det materialistiske forbrugersamfunds rullebånd for en gangs skyld ikke kører i ligeså skamløs hastighed som det plejer, skal vi nok tænke os om en ekstra gang. Lad os i stedet glæde os over, at Gud giver os sin ubetingede kærlighed i form af Jesus Kristus – en glæde, der langt overstiger det materielle. Og måske er det endda den virkelige julestemning?

Tro og videnskab af Sebastian Olden-Jørgensen

Når man siger tro og videnskab, er det let at tænke i modsætninger, altså at se tro som en række usikre eller forkerte forklaringer, som løbende bliver fortrængt af sikker videnskabelig erkendelse. Tro er for den dumme, men dens kloge holder sig til videnskaben. Ser man katolsk på tro og videnskab, så kan der være spændinger imellem dem, men dybest set ligger de i forlængelse af hinanden. Videnskab handler om at bruge fornuften systematisk for at erkende sandheden. Det rummer også et religiøst perspektiv, for når vi erkender naturens orden og skønhed, peger denne erkendelse ud over det materielle mod en god og kærlig skaber: Gud. Videnskaben kan dog lige så lidt bevise Guds eksistens som det modsatte. Den, der påstår, at videnskaben har modbevist Gud, har enten overdrevne forestillinger om videnskaben eller forkerte forestillinger om, hvad tro er. 10

Efter katolsk opfattelse har Gud givet mennesket fornuften med dens evne til at iagttage og analysere, men også og troen med dens evne til at erkende godt og ondt og elske Gud. Begge dele stammer fra Gud og fører – ad forskellige veje – tilbage til ham. Sand videnskab kan meget, men kun i begrænset grad svare på spørgsmål om meningen med det hele og om godt og ondt – altså netop de dybeste menneskelige spørgsmål. Her må man søge og finde svar på anden måde. Man kan også anskue spørgsmålet om tro og videnskab på en helt måde: Hvis de skulle være uforenelige modsætninger, så burde der kun være ganske få troende videnskabsfolk. Men sagen er, at der er både troende, tvivlende og ateistiske videnskabsfolk, ligesom der er troende, tvivlende og ateistiske skraldemænd.

“Tro og fornuft er de to vinger, hvormed mennesket svinger sig op til skaberen.” JP II Så må vi heller ikke glemme alle de store kristne videnskabsfolk, f.eks. vores danske helgen Niels Steensen (1638-86), der gjorde store anatomiske og geologiske opdagelser; den belgiske præst Georges Lemaître (1894-1966), der som den første formulerede teorien om universets udvidelse og “big bang”; den franske læge Jérôme Lejeune (1926-94), der opdagede genfejlen bag Downs syndrom og kæmpede heroisk for alle handikappedes ret til livet; eller den danske astronom Anja C. Andersen (født 1965), som mange vil kende som en flittig formidler. Den nærliggende konklusion er, at det er lige så menneskeligt at tro som at vide, og katolsk set er idealet, at de går op i en højere enhed. Som den hellige pave Johannes Paul 2. engang sagde: Tro og fornuft er de to vinger, hvormed mennesket svinger sig op til skaberen.

Georges Lemaître forelæser

Jérôme Lejeune med Pave Johannes Paul II

Mere info kan findes i Den Katolske Kirkes Katekismus kap. 159 og i YOUCAT kap. 23. Den danske astronom Anja C. Andersen

SPOT på en helgen

De fleste af de helgener, vi kender, har det til fælles, at de kommer fra udlandet. Den hellige Frans af Assisi er fra Italien, Skt. Nikolaus kom fra en by i det område, der i dag hedder Tyrkiet, Skt. Peter boede i Mellemøsten – ja, selv Skt. Ansgar, som er værnehelgen for vores bispedømme, kom ikke fra Danmark. Han var fra Frankrig! Vi er ikke særligt mange katolikker i Danmark, og det kan måske være nemt at føle sig alene med sin tro. Folk spørger om man kan tro på videnskab og være katolik, om det overhovedet er fornuftigt at tro på Gud og om religion ikke er noget, der hører fortiden til. Hvis der er nogen, for hvem det har ligget langt væk at skulle blive katolik, så har det været en mand, der blev født i 1638 i Købmagergade i København. Hans navn var Niels Steensen. Han var protestant og læste til medicin på Københavns Universitet og gjorde vigtige opdagelser. Senere tog han til Italien, hvor han undersøgte nogle mystiske sten i bjergene, som han kom frem til i virkeligheden var hajtænder. For at forklare hvordan de var kommet derhen, hvor de var, endte Niels Steensen med at lægge fundamentet for en hel videnskab, nemlig geologien! 12

Samtidig var han blevet gode venner med mange katolikker, som han havde mange samtaler med. Det mundede ud i, at han begyndte at overveje, om den katolske tro mon var sandheden. Efter lang tid, hvor han grundigt undersøgte sagen, var han stadigvæk i tvivl. Men på Allesjælesdag, den 2. november 1667, ændrede det sig. Han har ikke skrevet meget om det øjeblik, hvor han modtog ,troen, men han skrev dette: ”Hans navn, som har ført mig fra mørket til lyset, fra døden til livet, være lovet i evighed.” Han havde modtaget noget af det, som Gud vil give os alle – liv og lys. Gud vil føre os ud af alt det mørke, vi har i os, alle de sår, vi har, alle de måder, vi ikke er så moralske og kærlige mennesker, som vi burde være. Han vil føre os til Sit eget lys og til et liv i Hans uendelige kærlighed! Efter hans omvendelse, blev han ved med at arbejde med videnskab. Han blev senere præst og biskop og flyttede til det nordlige Tyskland, hvor han også havde et ansvar fra Kirken for Skandinavien. Han levede et liv i bøn og fattigdom og vejledte mange mennesker. Dem, der så op til ham, så ham som en levende helgen, og lang tid efter hans død i 1686 blev han saligkåret af skt. Johannes Paul II. På den måde har Kirken faktisk givet os et forbillede herhjemme, en vi kan se op til, som kommer fra det samme land som os. En der viser os, at tro og videnskab sagtens kan gå hånd i hånd.

af Rasmus Münchow

Årsmødet er normalt en hyggelig weekend, hvor unge frivillige fra alle lokalforeningerne mødes på Ømborgen og beslutter, hvad der skal ske i DUK det kommende år. I år var vi tvunget til at gøre det anderledes.

Herefter blev budgettet for 2021

Her nævnte hun, at bestyrelsen har fokuseret meget på covid-19 og sikret, at arrangementerne blev afholdt sikkert for alle. Derudover er bestyrelsen i gang med at arbejde med hvordan teamstrukturen skal se ud i DUK.

Til slut blev årstemaet 2021 præsenteret og der blev valgt ny hovedbestyrelse. Tak til Laura Giraldi, Peter Mai og Christopher Bonde, som stopper. Tak for jeres gode arbejde! Velkommen til de nye: Kathrine Møller Rendboe, Anthony Sangano og David Stelsberg.

rsmødet blev afholdt virtuelt d. 28. november. Her mødtes over over 50 frivillige på Zoom. Årsmødet blev åbnet af bestyrelsesformand Lea Uhlott Noval, og så gik det løs. Martha Ryom berettede om, hvad hovedbestyrelsen har arbejdet med det seneste år.

Efter fremlæggelse af regnskabet

2019, præsenterede Lea Uhlott Noval bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. Det blev vedtaget, at DUK’s arbejde 2021 skal have fokus på at skabe en bæredygtig frivilligkultur. “DUK vil i 2021 arbejde på at skabe et bæredygtigt fundament for frivillige. Der er teams og lokalforeninger som mangler frivillige kræfter – hvordan kan vi få flere til at dyrke det frivillige fællesskab og være med til at løse opgaverne, som kan udvikle DUK.” (Arbejdsprogram 2021). Årsmødet gjorde opmærksom på, at vi ikke må glemme vores vision om troen i centrum.

besluttet. Det bærer tydeligt præg af, at det har været svært at få medlemmer i 2020 og derfor omprioriteres de økonomiske midler, som af samme grund er mindre end de plejer.

Stort tillykke til Sankt Mariæ Unge

Katolikker på Frederiksberg, som blev årets lokalforening og får fornøjelsen af Vandrebiblen, samtidig med at de fik vandrelanternen, da de har samlet flest penge ind til lokalforeningernes indsamling, som fortsætter med projektet “Udsatte piger i Niger” i 2021. Tak til Veronica Holsting for din kyndige gennemførsel af årsmødet som dirigent. Tak til sekretariatet, som fik et online årsmøde til at gå fejlfrit. Tak til de delegerede og observatører, som deltog og var med til at give DUK en retning i 2021.

Ønsker du at vide mere om årmødet, så kan du finde referatet på duk.dk eller kontakt sekretariatet på duk@duk.dk

af Lea Uhlott Noval

Et anderledesÅrsmøde

Snackbaren var klar til mødestart.

SMUK Frederiksberg vandt årets lokalforening og årets indsamling!

Velkommen til de nye medlemmer af Hovedbestyrelsen.

Dirigenten Veronica sikrer at vi når gennem alle punkterne og sørger for ro og orden.

Under pauserne var der hunde-nedtælling!

Hovedbestyrelsen og sekretariatet sad sammen på Bispekontoret. Således så Årsmødet ud i 2020.

Hvad vil det sige at være god?

En redegørelse for Kirkens forståelse af moral og etik . Moral og etik er begreber, vi bruger til at beskrive, hvad der adskiller den gode handling fra den dårlige handling. Gennem årene er der inden for filosofien opstået en masse forskellige teorier, som prøver at skabe definitioner for hvad der karakteriserer den gode og den dårlige handling, disse teorier kaldes normative etiske teorier. Her kan vi blandt andet finde konsekventialismen, som dømmer en handling ud fra de konsekvenser, handlingen måtte tilvejebringe. Deontologi også kaldet pligtetik, som mener at der findes visse forbud og tilladelser for vores handlingsliv, altså at der er visse ting, vi bare ikke må gøre. Og kontraktualismen, som mener moral er en form for kontrakt der er indgået mellem samfundets forskellige borgere. Men hvor befinder Kirken sig så i dette væv af etiske teorier? Jo Kirkens position er det, man kalder for dydsetik. Dydsetikken kendes primært fra de gamle græske filosoffer; særligt Aristoteles. Aristoteles mente, at vi som mennesker har en given funktion (eller et formål), lidt ligesom en kniv har den funktion at kunne skære. Men for at kunne udføre vores funktion må vi have nogen bestemte egenskaber, ligesom en kniv skal have egenskaben af at være skarp for at være god til at skære. Disse egenskaber der hjælper mennesker med at udføre sin funktion, er dyderne. Dyderne er altså det som hjælper os med at blive gode mennesker. Derfor vil den rigtige handling være den dydige handling. Men Aristoteles vidste godt, at vi ikke bare er født dydige, men han mente derimod at det var gennem øvelse, at vi kan blive dydige. Ligesom hvis du skal blive god til en given sport, bliver du nødt til at træne, så bliver man også nød til at øve sig på at blive et godt menneske. 16

Men hvis vi bare skal øve på at blive gode, hvorfor har vi så brug for Gud, og hvorfor behøvede Jesus så at blive menneske og dø for os, tænker du måske. Jo, for den kristne forholder det sig anderledes. Den kristne har nemlig erfareret sin egen utilstrækkelighed. På trods af sin gentagne efterstræbelse for at blive et godt menneske, på trods af sine mange forsøg er han simpelthen for svag, han kan ikke selv. Her kommer Gud ind i billedet, for Gud kalder os til at være gode mennesker, ja være fuldkomne i kærlighed ”så vær da fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen” (Matt 5,48). Men han ved godt vi ikke kan selv ”for skilt for mig kan i slet intet gøre” (Joh 15,5). Husker I dyderne vi nævnte tidligere? De er ikke nogen vi selv kan erhverve os, men derimod nogen som Gud gennem sin nåde giver dem, som søger ham: ”Søg først Guds rige, så skal alt andet givet jer i tilgift” (Matt 6,33). Det er Gud, der gør os gode, for det er ham, der er godheden selv. Men for at modtage den nåde fra Gud, må vi også være modtagelige. Vi må have et inderligt ønske om at ville være gode og kun gøre hvad der er Gud til behag. Vi må stoppe med at søge vores egne egoistiske behov og i stedet søge Gud. Vi må komme til ham som de sygdomsbefængte syndere vi er, med den fuldkomne tillid til at for mig er det ikke muligt men for Gud er alting muligt ”De raske har ikke brug for en læge, det har de syge”. (Matt 9,12). Derfor blev Kristus menneske og døde på korset for os. Han borttog ikke kun vores synd, men fra hans kors flød også alle dyderne udover verden, så vi virkelig kan blive gode mennesker, ja så vi kan blive hellige. af Jacob Pontoppidan

Kirke-Bingo af Lea Uhlott Noval

Fredshilsen gives

Evangelium læses

Anden læsning læses

Krucifiks

Præsten siger: ”Gå med Kristi fred.”

Vi siger trosbekendelsen

Forvandlingen

Alter

Forbønner

Jeg gør korstegn, når jeg kommer ind i kirken

Præsten bib

Vi mod komm

Taber

Påsk

Juletiden er en kæmpe fest, fordi vor frelser er født og det skal fejres! Der sker en masse ting i løbet af en messe og der er mange ting i kirken, men hvor mange kan du få øje på? Riv disse to sider ud og tag dem med til messen og se om du kan få bingo!

n kysser blen

Vi siger Fader Vor

Vi synger udgangssang

dtager munion

Klokkerne ringer

Ministrant

Vi knæler

Indgangsprocession

rnakel

Vi synger Guds lam/Agnus Dei

Vi synger vekselsang

kelys

Evighedslys

Amen

af Lea Uhlott Noval

Ordjagt Kan du finde alle ordene blandt alle bogstaverne?

Målet er at finde alle ordene og markere dem. Du kan finde ledetråde under bogstaverne. Ordene kan enten findes vandret, lodret eller på tværs. J Æ R K E E N G E L R W 20

U B A R Y P Q Z T Y W V

L Z E D R R L N Y J M Q

E N K T V L K N M J N J

K R A R L E L L M M D N

A B P Z Y E N B B T W N

L Y Q S A B H T N R T D

E T D T Æ R B E M Y N X

N M J J R S E E M R T B

D P Z E G M E T S J R R

E D Y R S N N L H P B Q

R R B N P U N V Y J I Q

: e t s i l k c Che Navnet på det skuespil, der fortæller juleevangeliet Navnet på ham vi fejrer til jul Byen hvor Jesus blev født Byen hvor Maria og Josef rejste fra Dyret Maria og Josef rejste på

. N L T E T Q S V X Y N L

Ordet som betyder ‘Herrens komme’ Dette kan enten være med chokolade eller i fjernsynet hver dag fra d. 1. til d. 24. December Det bruges til at skabe en særlig stemning og hænger i hjemmet eller træet Pyntede himlen, da Jesus blev født og sidder øverst på træet Gabriel med vingerne, som fortalte Maria, at hun skulle føde frelseren, er af dette væsen

JESU MIRAKLER

på tegneserie Jesus, hans disciple og Maria, hans mor, er

indbudt til bryllup i Kana i Galilæa. BRYLLUPPET I KANA Johannesevangeliet 2,1-11

oversat af Marcelino Gaugin

JESU MIRAKLER

af Jean-François Kieffer og Christine Ponsard Men vinen slipper op...

Maria får fat i tjenerne...

De har ikke mere vin.

Gør, hvad som helst han siger til jer.

Hvad vil du mig? Min time er endnu ikke kommet.

Der var seks store vandkar.

JESU MIRAKLER

på tegneserie Fyld karrene med vand.

De fylder dem helt op.

Øs nu op og bær det hen til toastmasteren..

JESU MIRAKLER

af Jean-François Kieffer og Christine Ponsard

Sikke en god vin! Men hvor kommer den fra?

Toastmasteren kaldte på brudgommen. Alle ved, at man serverer den gode vin først. Når folk så har drukket godt, kan man tage den anden.

Du har gemt den gode vin til nu!

Dette gjorde Jesus i Kana som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. 9

af David Noval

”Etiske spørgsmål drejer sig om, hvordan man behandler andre mennesker og andre levende væsener. Etik handler om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov.”

Diakonen Deler

(www.etiskraad.dk)

Men det er mere end det – det er ikke blot om hvordan man behandler andre, men det forudsætter at det handler om ”det gode liv”. Netop dét adskiller holdninger og etik. Etik handler om at navigere mod det gode liv. Man kan sige at etik er rettesnoren i det gode livs navigationssystem. Kristendom handler primært om etik. De første 3 bud handler om vores forhold til Gud og de sidste 7 om hvordan man skal behandle andre – altså om etik (2. Mosebog kapitel 20). Jesus lærer os gennem sine handlinger og de historier han fortæller (lignelser), hvordan vi opnår det gode liv. Når han vælger at være sammen med udstødte som f.eks. tolderen Zakæus (LUK18,1-10), så viser han os hvordan vi med små handlinger kan ændre livet for andre og bringe dem glæde og godhed. I lignelsen om den fortabte søn (LUK15,11-32), fortæller Jesus os at vi skal tilgive og holde fest, når der er noget at fejre. Etik bliver i stigende grad gradbøjet og mange sætter etik til visse grænser. I Danmark er vi enige om at det er mest etisk at beskytte liv. Vi har derfor en lovgivning, der forbyder drab på mennesker. Men når det handler om livet i en vordende moders skød, så har man i den første del af graviditeten mulighed for at fravælge barnets liv ved at få foretaget en abort. I den katolske kirke har vi meget tydelige og klare etiske holdninger. F.eks. at vi altid vælger livet i hvilken som helst form og som kristne er vi forpligtet at beskytte livet og at tage den svagestes forsvar.

Kirkens sociallære er også meget stærk etisk og byder os at dele de goder vi har. At alle mennesker skal have adgang til verdens ressourcer og familierne skal beskyttes. Alt sammen noget, der handler om det gode liv og hvordan vi giver mulighed for at flest muligt kan opnå det. En afgørende faktor i etikken er, at det ikke blot handler om det, jeg vil og hvad der er godt for mig selv, men om hvordan vi behandler andre mennesker og levende væsner, så de kan have et godt liv. Når man taler om dyrevelfærd, miljø og biodiversitet så handler det i allerhøjeste grad om at give andre mulighed for det gode liv. Når vi gerne vil have mindre forurening af havet, så er det etik. Det handler om at give andre mulighed for også at have et godt liv – også hvis det skal betyde at vi selv må give afkald på lidt. Hvis du er i tvivl om et etisk spørgsmål, så spørg dig selv hvad der er bedst for alle – ikke for dig, men for hele verden, som Gud har skabt. Måske en del af de ting vi ønsker os vil give os en midlertidig glæde og følelse af lykke, men giver det en del af det gode liv for andre? Det kan det meget vel gøre, men det kan også være, at det ikke hjælper andre med et godt liv. 27

Bed en bøn

af Sr. Maria Lioba

Bønnen før jul: Længe før det blev jul første gang, ventede man på Jesus og bad om, at han måtte komme snart. I det gamle testamente kan man læse hvordan der blev profeteret om Kristus. Kært barn har mange navne – han blev bl.a. kaldt: Klogskab Fører Spire Nøgle Solopgang Konge Emanuel Netop de syv navne har kirken særlig tradition for at påkalde Jesus med op til jul. Vi kan bruge dem når vi glæder os til jul og beder Jesus komme og forny verden:

Jesus,

må din klogskab udbredes i verden og skabe fred.

Må det, som spirer i dit navn, vokse og springe ud.

Må vi opleve at du løser vore konflikter, standser krige og

helbreder mennesker. Kast dit lys over verden, som en sol der står op. Vær kongen i vore liv,

ham som vi retter os efter. Må vi altid huske at du er Emmanuel - det betyder ”Gud med os.” Amen.

Kirkens socialetik vort kompas

Laver du mad efter en opskrift? Overholder du alle råd? Så vil du sikkert have et lækkert måltid. Det fungerer fint med en opskrift, men ikke med den kristne socialetik. Den skal ikke forstås som en færdig opskrift, som du kan følge til punkt og prikke; men en kristen etik til vort samfund - og den er stadig under udvikling.

Kirkens socialetik

opstod som svar på arbejderspørgsmålet og de sociologiske udfordringer industrialiseringen medførte i 1800-tallet, hvor fabriksejerne fik den største del i velstanden, mens andre levede elendigt og nærmest retsløst. Dem gav Kirken en stemme og det blev lægfolkets særlige opgave at engagere sig i politik, samfund og erhvervsliv i evangeliets ånd af kærlighed (Youcat 440). Det handler om indflydelse i beslutningsprocesser, valg, ligeberettigelse af mænd og kvinder, migranter, ejendom og retten til rent vand m.m. – så vi forandrer verden til et bedre sted for hinanden. De vigtigste punkter fra kirkens socialetik:

Menneskets værdighed

er ukrænkelig og gudgivent. Ingen kan gøre sig fortjent til og købe sig til den. Den er grundlaget for alt. Mennesket er en person og skal altid agtes og beskyttes. Vi lever vort liv i samspillet med andre, og så er vi allerede ved den næste punkt:

Almenvellet

har det fælles vel for hele samfundet for øje. Den enkeltes højeste lykke bliver begrænset af almenvellet. Forskellige interesser kan støde mod hinanden; være det retten til at have ejendom eller tilgang til rent vand.

Solidaritet

med hele skaberværket. Pave Frans taler om menneskefamiliens fælles ansvar for hinanden (Laudato Si, 13-14). Vi er skabt i den treenige Guds billede, dvs. skabt til fællesskab og til at leve i relation til en anden. Solidaritet gælder alle mennesker – ikke bare en lukket gruppe. 30

Subsidiaritet

eller hjælp til selvhjælp. Subsidiaritetsprincippet beskytter os mod overgreb fra højerestående sociale myndigheder. Samtidig er disse myndigheder også forpligtet til at hjælpe (subsidium = hjælp) både enkeltpersoner og forskellige grupper i samfundet med at udføre deres opgaver. Der, hvor et menneske og mindre grupper kan klare sig selv, bør staten ikke blande sig. Katolsk menneskesyn siger: Vi giver hjælp til selvhjælp.

Skaberværkets beskyttelse

Pave Frans har sat klima og miljø på dagsordenen. Også pave Benedikt XVI blev allerede kaldt ”den grønne pave”, fordi han kørte i el-bil og sagde: ”Respekt for mennesket og respekt for naturen går ud på ét.”

Tag ansvar

Kirkens socialetik handler om at tage ansvar. Den tager stilling til samfundsmæssige spørgsmål, som omhandler retfærdighed, ansvarlighed, skaberværket og meget andet, netop fordi et samfunds styrke og retfærdighed viser sig ved, hvordan vi omgås de svageste, som Kim Larsen sagde: ”Jeg kan ikke forstå, hvad en regering skal gøre godt for, hvis det ikke er for at beskytte de svage. De stærke skal nok klare sig.” Når man prøver at se på samfundet uden sine privilegerede briller, ser man mange ting anderledes og som kristen bør vi søge retfærdighed og tale for et godt liv for alle. Vor tro kræver handlinger. Det vidste apostlen Jakob allerede: ”Sådan er det også med troen: I sig selv, uden gerninger, er den død” (2,17). af Eva-Maria Nielsen

DUK’s ty ske praktika nt NAVN: Laurens HVOR KOMMER DU FRA? Fra Potsdam i Tyskland HVOR LÆNGE SKAL DU VÆRE I KØBENHAVN? 10 måneder i alt. Så nu har jeg ca 7 måneder tilbage. HVAD LAVER DU HER I KØBENHAVN? Jeg laver frivilligt arbejde i DUK og i Caritas, men p.g.a. Corona er det begrænset, hvor meget der sker i foreningslivet. Derudover arbejder jeg på Sankt Knud Lavard Skole, hvor jeg hjælper pedellen og lærerne i tysktimerne i indskolingen. HVOR BOR DU I KØBENHAVN? Jeg bor på Niels Steensens Kollegium, som er i samme bygning som DUK’s sekretariat. HVAD ER DET BEDSTE VED KØBENHAVN INDTIL VIDERE? Det fedeste ved København indtil videre er kiosken lige ved siden af kollegiet! 32

Giv tegningen af jesus, josef og maria nogle flotte farver!

Det kreative hjørne af Cecilie Bonde

Lav din egen DIY-engel i genbrugspapir til at hænge op i adventstiden: Det skal du bruge: Saks Garn Nål Limstift Lineal Trækugler Papir f.eks. fra en avis, et blad eller gammel bog.

Klip to stykker papir i henholdsvis 7 x 18 cm og 14 x 18 cm. Begge stykker foldes i bredden til to små vifter. Hver fold skal være 1 cm.

Klip 40 cm garn, tråd det i nålen og bind en løs knude oppe ved nålehovedet, som vist på billedet.

Fold begge vifter på midten.

Englen er nu klar til at blive hængt op!

Læg den lille vifte ovenpå den store og træk nu nålen igennem vifterne. Inden snoren trækkes helt igennem, bindes en knude på garnet.

Den store vifte åbnes og siderne limes sammen.

Træk din trækugle på snoren, bind en knude på snoren og fold forsigtigt vifternes lag ud.

Kan du lide at skrive? Være kreativ? Lave interviews? Eller måske noget helt andet? Uanset hvike talenter og interesser du har, så er du velkommen i Glorias redaktion! Vi søger lige nu både skribenter - både faste og freelance, fotografer og andre kreative sjæle til redaktionen! Kunne det være noget for dig? Så skriv til redaktør Peter-Andreas på Facebook eller på mail: gloria@duk.dk

Gloria

støttes af: